Magasinet F! 3-12 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 3 I Juni 2012

TEMA:

AKTIVE ÆLDRE

• Flere friske ældre fremover • Erfaringer kan bruges bedre • Fra it-chef til it-besøgsven

Stine Bosse, bestyrelsesformand og NGO’er

Der skal være balance i tingene Bolværk mod fremtidige finanskriser EU strammer grebet om finanssektoren

LEDER

Farvel Løkke. Goddag solidaritet

TEMA: AKTIVE ÆLDRE

6 Flere friske ældre fremover 10 Erfaringer kan bruges bedre 12 Fra it-chef til it-besøgsven 14 Vi betragter ældre mennesker forskelligt Et af de farligste angreb på vores velfærdssamfund, som højrefløjen – med Lars

16 SF går i dine sko

Løkke Rasmussen som chefarkitekten – satte ind i 00’erne,

Interview med SF’s næstformænd Mattias Tesfaye og Mette Touborg

var den snigende privatisering af vores fælles sundhedsvæsen. Skattefritagelse af private sundhedsforsikringer og overordentlig favorable vilkår for privathospitalerne (læs: overbetaling) blev den cocktail, der skulle sparke gang i et

18 SF’s nye landsledelse

Præsentation af medlemmerne i landsledelsen

privat sundhedsmarked og langsomt, men sikkert, undergrave det offentlige sundhedsvæsen. Sideløbende skulle der åbnes op for brugerbetaling. Først på ”uskyldige” områder

20 Bedre og billigere kollektiv trafik

SF på Borgen med Anne Baastrup, SF’s trafikordfører

som behandling for barnløshed, men senere på lægebesøg. ”Det skal være muligt at opkræve en vis brugerbetaling i praksissektoren”, som det hedder i Venstres principprogram. Alt det er historie. I dag er der sat en solid stopper

24 Bolværk mod fremtidige finanskriser Indblik i finanskrisen og Emilie Turunens arbejde i EU, der strammer grebet om finanssektoren

for Løkkes angreb på velfærdssamfundets kronjuvel – et velfungerende sundhedsvæsen med fri og lige adgang. Regeringen, med sundhedsminister Astrid Krag i front, har sat en helt ny dagsorden på sundhedsområdet. Nu handler

28 Højrepopulismens hemmeligheder

det om at gøre vores fælles sundhedsvæsen, som langt de fleste danskere er stolte af, endnu bedre. Hvor der er fokus

ronikken om oversete vælgere på højrefløjen, af Ketil K Raknes, statssekretær i den norske regering

på at mindske uligheden i sundhed. Hvor der er fokus på

30 Der skal være balance i tingene

forebyggelse. Hvor der er mod til at prioritere, så de mest

Interview med Stine Bosse, NGO’er og bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater

syge behandles først. Sundhedsminister Astrid Krag har på otte måneder genopbygget det, som Lars Løkke brugte ti år på at bryde ned – nemlig solidariteten. Skattefritagelsen af private sundhedsforsikringer er afskaffet. Vi har fået en behand-

34 Afrovaganza

den filter af Martin Fehr Therkildsen, festarrangør og U filantrop

lingsgaranti, hvor de mest syge kommer til først. Og det seneste initiativ fra sundhedsministeren betyder, at privathospitalerne fremover selv skal betale for patientskader i

35 Rundt om SF / Kalender

forbindelse med deres fejloperationer. Endnu et tiltrængt opgør med den favorisering af privathospitalerne, der fandt

36 Folkemøde

sted under Fogh og Løkke. Kort sagt: Der blæser nye, friske vinde på sundhedsområdet.

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i slutningen af august 2012.

Villy Søvndal

Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Mattias Tesfaye, Caspar Ryttergaard, Tasja Parize, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen

INDHOLD

TEMA: Aktive Ældre

Forsamlingshuse, idrætsog pensionistforeninger var aldrig blevet til noget, hvis ikke der var frivillige kræfter bag

- Bente Nielsen, SF’s gruppeformand, regionsrådet Midtjylland

climate_nordic+dk

klima_dk

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Merete Thorøe, Kim Brejnholt Hansen, Daniel Bennetsen, Ketil Raknes, Peter Rewers, Martin Fehr Therkildsen og Rosa Juel Nordentoft

Design / produktion: André Leit / iBureauet.dk

Forsidefoto: Peter Sørensen

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Korrektur: Anne Vindum / iBureauet.dk

Oplag: 17.000 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

TEMA

Ældre mennesker er en ressource for samfundet, og der kommer flere aktive ældre til. De spiller en væsentlig rolle i velfærdssamfundet med deres viden og erfaringer, og mange gør et stykke uvurderligt frivilligt arbejde til gavn for andre. Ældre kan også hjælpes til at være mere selvhjulpne og dermed være mere aktive i deres egen hverdag. Hør hvad politikere, eksperter og de ældre selv siger om sagen.

AKTIVe ÆLDRE

Vi skal tænke frivillighed ind i alle sektorer og åbne op - Ninna Thomsen, SF, borgmester, København

Flere friske æ ldre fremover Af Gitte Roe Eriksen

I København og andre kommuner forventer man flere friske og aktive ældre og færre plejekrævende ældre borgere i fremtiden. De friske hænder bliver til frivillige kræfter, som gavner den kommunale velfærd og giver øget livskvalitet.

hvor omkring 1.100 ældre alene i år får tilbud

ringsprogrammet for de 1.100 borgere er et af

om at få træning til dagligdagens gøremål, har hun nu lært, hvordan hun kan rejse sig igen,

de mange tiltag. - Vi starter med praktisk hjælp, og går så

hvis hun skulle falde, så nu tør hun atter gå sig

videre til personlig pleje. For her er der et stort

en tur.

potentiale. Mange ældre har for eksempel et

- For mange ældre handler det om at lære

ønske om selv at kunne klare deres toiletbesøg,

tips og tricks, der kan hjælpe dem med at

og så skal vi finde løsninger, der kan hjælpe

holde fast i hverdagen. Om det så er at gå

med det, siger Ninna Thomsen og fortsætter:

den daglige tur til bageren efter avisen. Hvad

- Laver vi en række omstillinger nu, så vil det

skal der for eksempel til for at kunne vride en

kunne mærkes i fremtiden – også på økono

klud, hvis man gerne selv vil hjælpe til med

mien. Det handler om mange små tiltag. Vi skal

rengøringen? Det er vores opgave at finde ud

ind og kigge alle steder og se, om der er noget,

af, hvad folk gerne vil holde fast i, og hvad de kan, siger Ninna Thomsen.

For nyligt besøgte borgmester for sundhed og omsorg i København, Ninna Thomsen (SF), en

Aktiv og tryg hele livet

ældre dame i Kgs. Enghave sammen med hjem-

Kommunen er i gang med et reformprogram

meplejen. Damen lagde sig ned på gulvet og

– Aktiv & Tryg hele livet – for ældrepleje og

viste dernæst, hvordan hun kom op igen. Det

sundhed i Københavns Kommune, der vil blive

tog sin tid, men det lykkedes.

igangsat i de kommende tre år. Reformer-

- Nu har jeg lært at rejse mig op, fortalte den

nes samlede mål er at løfte københavnernes

ældre dame stolt.

kvalitet og helbred frem mod år 2015. Men også

Tidligere gik hun stort set aldrig udenfor en

at nytænkningen vil føre til billigere, smartere

dør, da hun var bange for at falde. I forbindelse

og fagligt bedre løsninger. Hverdags-rehabilite-

med et rehabiliteringsprogram i kommunen,

Europæisk år for aktiv aldring 2012 har EU udnævnt til europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer. Formålet med året er at skabe opmærksomhed om det bidrag, de ældre yder til samfundet. Det skal opmuntre beslutningstagerne og de berørte parter på alle niveauer til at skabe bedre muligheder for aktiv aldring og mere solidaritet mellem generationerne.

AKTIVe ÆLDRE

MedlemmerNE MENER Jørn Madsen, 70 år, pensionist, Hyllested Hvordan holder du dig aktiv i din tredje alder? - Jeg er medlem af SFOF-Djurslands bestyrelse, hvor vi i et par år har arbejdet med et EU Grundtvig projekt ”Learning Villages”, og midt i maj besøgte vi vore partnere i Tyskland. Og så holder jeg mig orienteret politisk, læser min daglige avis og engagerer mig i den udstrækning, jeg orker det. Jeg er et udendørsmenneske. Min kone og

jeg traver og cykler naturen tynd, og når der er penge på kontoen, camperer vi rundt i Europa. Hvordan kunne du som pensionist bidrage til velfærdssamfundet? - Jeg bidrager jævnligt ved at være vikar på min gamle skole, og skulle jeg udtrykke mig lidt blæret, bidrager jeg også ved min tilstedeværelse i landsbyen.

Er du tryg ved fremtiden som ældre borger i Danmark? - Jeg er i hvert fald ikke utryg. Bare fraværet af VOK-politikernes ansigter på TV-skærmen har givet mig nyt mod på tilværelsen.

MedlemmerNE MENER Søren Andersen, 65 år, folkepensionist, Århus Hvordan holder du dig aktiv i din tredje alder? - Fysisk motionerer jeg to gange om ugen på Lokalcentret samt går til svømning en gang om ugen. Grundet mit handicap (dobbelt benamputeret) har jeg to ugentlige træningssessioner med en fysioterapeut. Mentalt er jeg beskæftiget med mindre

opgaver i min fagforening, Socialrådgiverforeningen. Jeg er endvidere i gang med en journalistisk diplomuddannelse. Hvordan kunne du som pensionist bidrage til velfærdssamfundet? - Jeg kunne være besøgsven og mentor i forskellige sammenhænge.

Er du tryg ved fremtiden som ældre borger i Danmark? - Personligt er jeg rimelig tryg, men der er ældre og ældre handicappede, der for øjeblikket får forringet deres liv på grund af besparelser.

AKTIVe ÆLDRE

Er du indlagt med kræft, så er samtaler med andre patienter uvurderlige - Bente Nielsen, SF, gruppeformand, regionsrådet Midtjylland

der kan gøres anderledes. Naturligvis skal vi

til eller være opmærksom på i behandlingsfor-

sagde ”Man får så meget igen for så lidt”. Og

huske at lægge et snit i forhold til gruppen af

løbet.

det gør det offentlige også, siger Bente Nielsen.

ældre. Nogle er raske, andre meget plejekræ-

- Her kan komme nogle helt andre beske-

Hun mener, der er al mulig grund til at se på

vende.

der, der er væsentlige for patienten, end hvis

de regler, som kan stoppe en frivillig.

Et andet tiltag, kommunen for tiden afprøver,

samtalen havde foregået mellem patient og en

- Der efterlyses hele tiden fleksibilitet,

er af- og påsætning af støttestrømper. Tidligere skulle støttestrømperne hjælpes på brugeren om morgenen og tilsvarende hjælpes af om aftenen. - Det er faktisk en af vores største ydelser. For tiden afprøver vi et støttestrømpestativ, der kan hjælpe brugeren til selv at klare opgaven, fortæller Ninna Thomsen.

Nye veje at gå på sygehusene Bente Nielsen, SF’s gruppeformand i Regionsrådet for Midtjylland, mener også, at der er nye veje at gå i forhold til sygehusene, hvor patienten i dag kan spille en mere aktiv rolle trods sygdom. - Er du indlagt med kræft, så er samtaler med andre patienter uvurderlige. De erstatter

professionel, siger Bente Nielsen.

Vi skal åbne op I forhold til gruppen af stærke ældre så er Ninna Thomsen sikker på, at flere her kunne bidrage til velfærdssamfundet i form af frivilligt arbejde. I dag er det ofte efterladte ægtefæller, pårørende eller børn, der allerede er i kontakt

og åbne op. Men jeg kan også godt forstå, at tager arbejdet fra andre. Men fakta er, at vi kommer til at mangle hænder i fremtiden. Selvfølgelig skal vi skelne mellem faglige kerneopgaver, men går vi hen og laver en liste over, hvad frivillige må og ikke må, så kan vi let yder i dag stor hjælp på plejehjem, og de frivil-

ning på sygehusene, for måske kan man hjælpe

lige har en helt anden mulighed for at fordybe

hinanden – kræftpatient til kræftpatient – i

sig og skabe reel social forandring – blandt

stedet for at trække i snoren og tilkalde hjælp,

andet i forhold til det store problem vi har med

siger Bente Nielsen.

ensomme ældre. Den rolle kan kommunen

Antallet af indlæggelser på sygehusene stiger

ganske enkelt ikke fylde ud, så her kan vi aldrig

med alderen. Størst er gruppen fra 65 til 69 år.

få hænder nok.

lingsforløbet. Det nyeste initiativ på Ortopædkirurgisk Afdeling inddrager patienterne og deres pårørende ved at lade dem skrive deres egne indlæggelsessamtaler. Ved hjælp af et spørgeskema kan personalet blive klar over, om der er noget, de skal tage særligt hensyn

ceringerne igennem frivilligt arbejde. Er du på efterløn, så kan du jo nærmest ikke rokke med ørene uden at blive modregnet. Der er ingen logik i at fastholde folk i passivitet, når man kunne være aktiv.

Fra spiseven til reservebedste

nogle råber vagt i gevær – om de frivillige så

komme til at skabe barrierer. Mange frivillige

borgerne være aktive medspillere i behand-

Vi er slet ikke dygtige nok til at se opkvalifi-

- Vi skal tænke frivillighed ind i alle sektorer

håb og tro. Samtidig kan det give en reel aflast-

at man i langt højere grad end tidligere lader

pensionsreglerne ikke håndtere fleksibilitet.

med ældreplejen, der bliver frivillige.

ikke de professionelle samtaler, men kan give

På Hospitalsenheden Horsens sker det allerede,

men for eksempel kan arbejdsmarkeds- og

Heller ikke Bente Nielsen mener, vi kan undvære de frivillige. - Idræts- og pensionistforeninger og forsamlingshuse var aldrig blevet til noget, hvis ikke der var frivillige kræfter bag. Det er hverdagstilbud, som er båret af frivilligt arbejde og forskellig grad af offentlig støtte. Den enkelte yder en indsats, både for de andres men også

I dag udfører cirka hver tredje dansker frivilligt arbejde. Alene i Ældre Sagens regi er antallet af ældre, der arbejder frivilligt vokset fra 7000 til knap 12.500 i årene fra 2006 til 2012. Især det sociale område har længe været et stort område, hvor frivillige yder omsorg på forskellige vis: fra spisevenner til demensaflastere og motionsvenner. Ældre hjælper ikke kun ældre. I dag spiller bedsteforældre også en aktiv rolle i forhold til deres børnebørn og deres travle familier. Her træder de til og giver en hånd med i en travl hverdag og ved sygdom. På Nordfyn har man for eksempel Foreningen Nordfyns ReserveBedster, hvor børnefamilier, der ikke har mulighed for at trække på bedsteforældre, når barnet er sygt, kan få tilknyttet en ”reservebedste” til 25 kr. i timen. Også hos Ældre Sagen har man tilbuddet ”Frittervenner”, som er en bedsteforældrehjælp, hvor målsætningen er at formidle en kontakt til bedsteforældre-generationen hele året rundt. Det er altså frivilliges hænder som ekstra hjælp i skolefritidsordninger.

for deres egen skyld. Som en frivillig en gang

Erfaringer kan bruges bedre Af Gitte Roe Eriksen

Løsner man op for arbejdsmarkedets rigide organisering, kan ældre menneskers erfaringer bruges bedre, mener ekspert.

der går til spilde. Masser af struktur spænder

forhold til arbejdstid. Det handler altså om at

ben for, at vi kan få gavn af ældres erfaringer

afgrænse det stykke arbejde, der skal udføres,

og viden. Vi kan jo se, at mange topledere

på en ny måde; at sammensætte de rigtige

fortsætter med at arbejde i en høj alder – det er

teams med de rette kompetencer til lige præcis

nærmest et brand. Og vi har alle noget, vi kan byde ind med, hvis får lov, siger Stine Helles.

viden, en erfaring og et overskud, som samfundet – som det er indrettet i dag – går glip af. Det skyldes ikke mindst, at arbejdsmarkedets organisering ikke følger med tiden, i stedet skal det tilpasse sig til den situation, vi kommer til at stå i. Nemlig færre hænder til at løfte opgaverne i samfundet. Det mener Stine Helles, freelanceudvikler af den offentlige sektor og tidligere chef for Velfærdsinnovation, Væksthus Hovedstadsregionen.

arbejdsmarkedets parter diskuterer rammerne for, hvordan arbejdet tilrettelægges, giver

siger Stine Helles. understreger fordelene: - Det stiller ret store krav til, at ledelsen påtager sig en ny rolle som dem, som rent faktisk har dyb indsigt i,

Stine Helles gerne sit besyv med. I stedet for seniorordninger på arbejdspladsen, hvor man trapper arbejdstimerne ned, ser hun hellere, at man fokuserer på de enkelte

hvad medarbejderne

Det handler om at afgrænse det stykke arbejde, der skal udføres, på en ny måde

kan, og hvad opga-

- Stine Helles, freelanceudvikler af den offentlige sektor

år, betyder det, at

opgaver, der skal løses. - Ud fra en given opgave kan man så definere, hvilke kompetencer, der er brug for, og

- Vi må tænke organisering på en anden

være tilknyttet arbejdsmarkedet i længere til, Hun er klar over, at det kan være svært, men

Fokus på opgaven I de aktuelle trepartsforhandlinger, hvor

Størstedelen af befolkningen over 60 år har en

den givne opgave. På den måde kunne flere

hvor mange hænder, der skal løfte opgaven.

måde. Det er jo gak i låget, at familier med små

Måske har den ældre lige netop de kompeten-

børn knokler, mens flere må forlade arbejds-

cer, der skal til i forhold til en del af opgaven,

markedet grundet alder. Der er så meget guld,

og så kan man indrette derefter – eventuelt i

verne indebærer. Men da tusindvis går på pension i disse mange kommuner mister viden og

erfaringer. Vi skal tænke ud af kasserne, så vi får de unge ind på arbejdsmarkedet – men også bibeholder de ældre, der kan og stadig vil.

MedlemmerNE MENER Birgit Brøndum, 54 år, uddannelsesvejleder og frivillig koordinator, Frederiksberg Hvordan vil du holde dig aktiv, når du bliver pensionist? - Jeg vil deltage i det politiske liv på græsrodsniveau og bidrage til at holde folkevalgtes ben på jorden, så de ikke glemmer, hvad de egentligt er valgt til.

Hvordan kunne du som pensionist bidrage til velfærdssamfundet? - Jeg vil give af erfaring til de næste generationer via undervisning, instruktion eller lignende inden for de felter, jeg kender til.

Er du tryg ved fremtiden som ældre borger i Danmark? - Hmm ... ældrebyrde. Tænk at bruge sådan et udtryk om de, der har bidraget med et langt liv til næste generationens velfærd. Jeg tænker, at det ikke desto mindre er byrde, jeg som ældre vil blive betragtet som, hvis vi fortsætter ad den vej, der er lagt nu.

AKTIVe ÆLDRE

De første ti år er Af Gitte Roe Eriksen

70-årige har et langt bedre helbred i dag end for 20 år siden, men der er stadig sociale uligheder. Selve begrebet ”ældrebyrde” kan godt gemmes væk på en støvet reol, når vi taler om de yngste ældre fra 65 til omkring 75 år. De ældres generelt stigende indkomster betyder, at de bidrager mere til det offentlige gennem skatter og afgifter, og at overførsler fra det offentlige udgør en mindre del af den enkelte ældrehusstands økonomi end for ti år siden, ifølge Statistisk Tiårsoversigt 2011. - Man kan godt sige, at de første ti år er gratis for samfundet. Denne gruppe bidrager rent faktisk med mere, end den koster, siger profes-

tidligere enten bliver helbredt for sygdom eller

er blevet bedre, men forskellen mellem de

sor Kirsten Avlund fra Center for Sund Aldring,

lever i længere tid med en velbehandlet kronisk

forskellige sociale grupper er lige så stor, som

Københavns Universitet.

sygdom, siger Kirsten Avlund.

den altid har været.

bredsmæssige faktorer i barndom og ungdom

Forskelle mellem sociale grupper

Kurven rykker

betyder for tidlig aldring – og hvilken rolle

Hun påpeger dog også, at gruppen af ældre

Jo længere op i årene, vi når, des mere stiger

biologiske og sociale faktorer midt i livet spiller

langt fra kan hældes i samme kasse.

risikoen for, at vi på et tidspunkt bliver pleje-

for aldringsprocessen hos gamle mennesker.

- Der er store forskelle. Vi har en stor gruppe

krævende og altså koster samfundet mere.

- Vores helbred er langt bedre i dag end for

af stærke og økonomisk velstillede ældre, men

- Dog tyder det på, at kurven rykker. Selv om

Hun forsker i, hvad sociale, mentale og hel-

20-30 år siden – selv

også en stor gruppe, der

vi lever længere, ser det ikke ud til, at vi bliver

når vi er over de 70 år.

Flere kan klare daglige aktiviteter selv

er det modsatte. Den

mere plejekrævende. Man kan selvfølgelig ikke

sociale ulighed i helbre-

undgå det, for vi kan jo ikke programmere folk.

det følger én hele livet,

Men en undersøgelse af en gruppe ældre, som

- Kirsten Avlund, professor, Center for Sund Aldring

og det er blandt andet

man fulgte fra 92-100 års alderen viser, at an-

de sociale forskelle, der

delen, der kunne klare sig selv, var nogenlunde

gør, at gruppen langt fra

ens hos de 92-årige, som hos de 100-årige,

Flere kan klare daglige aktiviteter selv, og det skyldes nok mange ting: Både at flere lever sundere, men

også at systemet er blevet bedre til at behandle

er ensartet, og det er man ikke altid opmærk-

hvor de svageste ikke har overlevet, fortæller

sygdomme. Dette betyder, at flere nu end

som på. Det er rigtigt, at ældres funktionsevne

Kirsten Avlund.

Foto: Heidi Lundsgaard

- Pludselig opdager de jo også, at computeren kan bruges til flere ting, især de sociale medier, hvor de sidder og finder gamle veninder på Facebook, fortæller Ole Lönqvist, 68, om de ældre mennesker, han hjælper. Ole Lönqvist er tidligere it-chef og nu it-besøgsven, her hjælper han Gunhild Lundsgaard, 68.

AKTIVe ÆLDRE

Fra it-chef til it-besøgsven Af Gitte Roe Eriksen

når jeg ikke længere kunne bruges på arbejds-

En del af hverdagen

markedet, så måtte jeg lave noget frivilligt. Jeg

It-verdenen er altså stadig en del af Ole

kan ikke sidde stille. Det er ikke lige mig.

Lönqvists liv og hverdag. Selv har han et hjemmenetværk, hvor han har tilknyttet tre

68-årige Ole Lönqvist hjælper hver uge frivilligt andre ældre med deres computere.

computere, som han dagligt bruger fire og fem

På hjemmebesøg Kort efter pensionsalderen på 65 indtraf, gik han på Ældre Sagens hjemmeside og skrev til lokalafdelingen, at han gerne ville være besøgsven, og at han havde it-erfaring. Ældre Sagen

Når telefonen ringer hjemme hos Ole Lönqvist

kontaktede ham, og nu har Ole Lönqvist været

i Rantzausminde ved Svendborg, så er der stor

it-besøgsven i tre år.

sandsynlighed for, at en ældre borger i kom-

- Jeg tager ud til medlemmer af Ældre Sagen

munen har brug for hjælp til sin computer. Ole

og hjælper dem i deres eget hjem. Ofte en

Lönqvist er nemlig frivillig it-besøgsven hos Æl-

gang om ugen, men det kan også være mere.

dre Sagen i Svendborg-Gudme på tredje år. En

Hovedparten af ældre har aldrig prøvet en

post han beskriver som en ”win-win” situation.

computer før, men de føler sig presset i forhold

- Jeg har selv meget glæde af det og har selv

til servicen fra kommunen, der bliver mere og

respekt for ældre, der ”orker” at gå i gang

mere digital og i forhold til, at alle skal have en

mede at lære om IT, siger Ole Lönqvist.

digital postkasse i 2015, fortæller Ole Lönqvist

timer i selskab med. - Det har jo været hele mit arbejdsliv. Det er også med til at holde mig frisk. Jeg får alle nyhedsbreve, så jeg kan holde mig teknisk ajour, og jeg tjekker nye systemer. I nabokvarteret ved man også, hvor man skal gå hen, hvis man har computerproblemer. Så går man ind til Ole, der gerne giver en hånd med. - Jeg fortsætter, så længe jeg kan med at hjælpe og med at være it-besøgsven. Jeg kan lide det, og det er jo kernen i det.

Frivillighed følger med

Han er på besøg en til to timer ad gangen og

Kan ikke sidde stille

i et forløb, der strækker sig over fem-ti gange

Ole Lönqvist har et langt arbejdsliv bag sig

– afhængigt af den enkeltes baggrund. NemID

inden for it-branchen. Han blev uddannet hos

og Netbank er nogle af de ydelser, han bruger

IBM i 1965, har bestridt flere it-chef-poster

tid på at forklare og vise. Men han hjælper også

i forskellige virksomheder, blandt andet hos

helt fra bunden, hvor computeren skal tilsluttes

Beiersdorf i Danmark og i Tyskland. Han har

og sættes op. Den ældste, han har hjulpet, har

været sendt ud til et hav af lande som USA,

indtil videre været en dame på 82 år, ligesom

Kina, Australien og det meste af den vestlige

han også hjælper ægtepar. - Der er helt klart

verden samt Østeuropa

kommet flere, som har

før pensionsalderen.

Det er rart, at jeg kan støtte op omkring, at de får en nemmere hverdag

- Jeg blev tvunget til at

- Ole Lönqvist, it-besøgsven

rart, at jeg kan støtte

med ansvar for it-strategier, indtil han i en høj alder blev arbejdsløs kort

stoppe. Jeg ville meget

brug for hjælp i løbet af de tre år, jeg har været it-besøgsven. Det er op omkring, at de får

gerne have fortsat med at arbejde, men var

en nemmere hverdag. Pludselig opdager de jo

blevet for gammel. Der var ingen, der ville have

også, at computeren kan bruges til flere ting,

mig, fortæller Ole Lönqvist.

især de sociale medier, hvor de sidder og finder

I en periode havde han ulønnet arbejde hos

gamle veninder på Facebook.

Senior Erhverv – et netværk for jobsøgende

Han regner med, at tiden frem til 2015 vil øge

over 50 år. Her etablerede han it-systemer, og

antallet af ældre, der har brug for hjælp.

en vinter underviste han kommunens førtids-

- Derfor er vi ved at finde ud af, om vi i Ældre

pensionister.

Sagen kan tilbyde kurser for en større kreds,

- Og så havde jeg lidt kig på Ældre Sagen, for

hvor jeg kan undervise.

Når den sidste kop kaffe er drukket på jobbet, og man går hjem for allersidste gang, vågner man dagen efter som pensionist. En grufuld tanke for nogle og en hjertelig velkomst hos andre. En del ældre finder dog hurtigt nye interesser heriblandt at blive frivillig til gavn for andre – og dem selv. Alene inden for ældreområdet i Aarhus er antallet af frivillige ved lokalcentre, plejeboliger og i frivillighusene steget med 16 procent på et år. Ifølge Aarhus Kommune er der i dag i runde tal 2.000 frivillige på ældreområdet mod 1.700 for et år siden. Hos Ældre Sagen boomer det med itfrivillige, der har lyst til at hjælpe andre ældre. Fra 2007 til 2012 er andelen af it-frivillige steget fra 386 til 1054 på landsplan. Flere lokalafdelinger i Ældre Sagen har endvidere et tæt samarbejde med kommunerne. Blandt andet er Odense Kommune på vej med robotstøvsugere til kommunens ældre, og Ældre Sagen i Odense har sagt ja til at hjælpe i gang med brugen af robotstøvsugerne. I lokalafdelingen er man ved at lancere tiltaget ”teknikvenner”, der kan hjælpe ældre til at komme godt i gang med støvsugeren.

Ungdommen

stopper efter de 42 år Gamle og nye EU -medlemsstater

• Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt om, hvornår man anses for at være ’ung’. Det er man i gen-

• D e første 15 EU-medlemslande er: Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien.

nemsnit ikke længere efter de 42 år. • der ER store variationer på over et årti mellem den ’ældste’ og ’yngste’ på tværs af landene. Borgere fra Malta, Portugal og Sverige mener, at være ’ung’ stopper

• D e 12 nyeste EU-medlemslande: Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Republikken Cypern, Litauen, Letland, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.

ved den yngste alder: mellem 36,7 og 36,9 år. Omvendt føler deltagerne fra Cypern og Grækenland, at folk er unge indtil hhv. 50,8 år og 50,5 år. • I Danmark føler vi, at ungdommen slutter, når vi når de 38,7 år.

Vi betragter ældre mennesker forskelligt

EU har udnævnt 2012 til ”Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne”. I den anledning er mere end 30.000 EUborgere blevet spurgt til deres mening om ældre mennesker. Se nogle af svarene her.

Flere ældre de næste 20 år • Syv ud af ti borgere forventer, at andelen af personer på 65 år og over vil stige over de næste 20 år. Men der er stor forskel på forventningerne mellem de gamle og de nye EU-lande. I de gamle EU-lande forventer mere end tre fjerdedele (77 %), at befolkningen bliver ældre, mens det kun lige er under halvdelen (47 %) i de nye EU-lande, der forventer det samme. En fjerdedel af borgerne i de nye EU-lande tror, at andelen af personer på 65 år og derover vil forblive den samme, og 20 % tror, at den vil falde. • I Danmark tror 84 % af borgerne, at andelen af ældre vil stige, 10 % tror, den vil være det samme, kun 5 % tror andelen vil falde.

AKTIVe ÆLDRE

Gammel som 64-årig • Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt om, hvornår man anses for at være ’gammel’. I gennemsnit menes folk at være gamle, når de 64 år. • På tværs af de 27 EU-medlemslande opfattes alder forskelligt. Der er for eksempel geografiske forskelle mellem de gamle og nye EU-lande. I de 15 første EU-lande bliver man betragtet ’gammel’, når man er 64,5 år. I de 12 nyeste EU-lande er man ’gammel’, allerede når man er 61,4 år. • Opfattelsen af, hvornår man er gammel, spænder vidt på tværs af forskellige lande, der er faktisk lidt over et årti mellem den ældste og yngste opfattelse af at være ’gammel. Mens borgerne i Holland mener, at alderdommen begynder, når man er 70,4 år, så mener borgerne fra Slovakiet, at man er gammel, allerede når man er 57,7 år. • I Danmark følger vi gennemsnittet, her betragter vi folk som

Ældre spiller en stor rolle i samfundet • De fleste borgere føler, at folk i alde-

’gamle’, når de er 64,3 år. • Blandt de adspurgte betyder deres egen alder også noget for, hvornår man betragtes som ’gammel’. For personer i alderen 15-24 år, betragtes man i gennemsnit som gammel, når man er 59,1 år. Er man selv 55 år eller derover, er man først gammel i en alder af 67,1 år.

ren 55 år og ældre spiller en stor rolle i de centrale dele af samfundet (familie, politik, samfund og økonomi), især familien, hvor 82 % føler, de ældre spiller en stor rolle. • I Danmark mener 90 % af borgerne, at ældre på 55 år og derover spiller en stor rolle i familien.

Aldersdiskrimination på arbejdspladsen • Arbejdsplads-aldersdiskrimination er den mest udbredte form for aldersdiskrimination med én ud af fem borgere, der personligt har oplevet eller været vidne til det. I Danmark har mere end hver fjerde oplevet eller

Folk over 55 år opfattes positivt • De fleste mener, at folk i alderen 55 år og derover opfattes positivt i samfundet – i deres respektive lande. Men et stort mindretal (28 %) føler, at de bliver opfattet negativt, især i de nye EU-lande, hvor 42 % føler det på den måde. • I Danmark mener 79 %, at personer på 55 år

været vidnet til det. • Aldersdiskrimination er mindre udbredt i forholdet til adgangen til aktiviteter som uddannelse og fritid, der er det kun omkring én ud af ti, der har oplevet diskrimination eller været vidne til det. Det gælder også i Danmark. • Flere deltagere fra de nye EU-lande end de gamle EU-lande siger, at de personligt er blevet diskrimineret (15 % vs. 12 %) og har oplevet det (32 % vs. 25 %).

og derover opfattes positivt, mens 16% mener, at den ældre del af befolkningen betragtes negativt. Den sidste del svarer hverken, eller eller ved ikke.

- Jeg møder ofte folk, som siger, at de ikke har overskud til at deltage i møder, og den følelse forstår jeg godt. Men jeg kender også følelsen af at komme hjem fra et møde med mere energi, end jeg tog af sted med, og det er sådan et parti, vi skal have, siger Mattias Tesfaye, der er ny næstformand sammen med Mette Touborg.

SF går i dine sko Af Kim Brejnholt Hansen

og det skal vi også være efter valget. Vores

for energi, men derimod, at de bliver tilført

opgave bliver at koordinere optakten og give

energi, når de deltager, siger Mattias Tesfaye.

den hjælp, som bliver efterspurgt ude i landet.

At være medlem af SF skal være en berigende oplevelse. Det er et af målene for SF’s to nye næstformænd, sygeplejersken og borgmesteren Mette Touborg og mureren og fagforeningsmanden Mattias Tesfaye. De to nye næstformænd har fundet på et lille slogan, som de er åbenlyst begejstrede for, da

De to næstformænd er klar over, at det

Kommunalpolitik er meget lokalt afhængigt,

er en udfordring, men de har nogle ideer til,

så det er afgørende at tilpasse valgkampen de

hvordan det kan lykkes.

lokale behov. De gode ideer skal deles, så alle ikke skal opfinde den dybe tallerken, siger hun. En anden opgave bliver at inddrage baglandet mere i udviklingen af ny politik. - Senere hen i regeringsperioden vil der

- Der skal selvfølgelig være møder, hvor der bliver snakket politik, understreger Mette Touborg, men hun er også begejstret for andre slags arrangementer - Ofte tror jeg, at folk vælger et partimøde

blive friere mulighed for at sætte den politiske

fra, fordi de hellere vil bruge aftenen med fa-

dagsorden. Der skal vi sikre, at SF er på banen

milien. Derfor synes jeg, at det er en god idé,

med de politiske løsninger, som ligger os på

når partiforeninger arrangerer alternative ting

sinde, siger Mattias Tesfaye.

som for eksempel byvandringer og skovture,

Derfor vil han og Mette Touborg tage initia-

hvor man også kan tage familien med. Vi skal

de inviterer indenfor på deres nye kontor på

tiv til nye måder at udvikle politik på i SF, som

blive gode til at udveksle den slags ideer parti-

Christiansborg. Sloganet lyder: ”SF går i dine

inddrager baglandet i debatter om konkrete

foreningerne imellem, siger Mette Touborg.

sko”, og efterhånden som samtalen skrider

politikområder.

frem, står det klart, at de fem ord meget fint

- Det kræver, at vi kommer i gang i god

Kernen af SF eksisterer ikke

indkapsler de to næstformænds tanker om

tid, så vi har noget offensivt på hylderne, ellers

For begge næstformænd er det nyt at have

deres nye job.

kommer vi udelukkende til at reagere på, hvad

deres daglige gang på Christiansborg, helt tæt

medierne eller andre synes er vigtigt, siger

på toppen af partiet. Men den oplevelse har

Mattias Tesfaye.

ikke givet nogen magtpolitiske åbenbaringer, og

Det nye makkerpar glæder sig til at komme i sving med de opgaver, de har liggende foran sig, og dem er der mange af. En af dem er at

så måske alligevel ...

forberede partiet på det kommende kommu-

Partiet skal give energi

- Jeg kom forleden til at tænke på historien

nalvalg i 2013.

De nye næstformænd vil ligesom deres

om Peer Gynt, der skræller et løg for at nå ind

forgængere prioritere at komme meget rundt

til kernen af tilværelsen, siger Mattias Tesfaye

præsenteret som muligt i kommunalbestyrelser

i landet og besøge de lokale partiforeninger.

og fortsætter.

rundt i landet, siger Mette Touborg.

Her vil de blandt andet bidrage til at sprede de

- Han skræller og skræller og står til sidst

gode ideer partiforeningerne imellem, forkla-

tilbage med ingenting. Det går op for ham,

- Det er afgørende, at SF er så stærkt re-

Som borgmester i Lejre Kommune og medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening har hun et solidt indblik i den kommunale verden: - Vi må ikke ramme det kom-

rer Mattias Tesfaye.

at tilværelsen ikke har en kerne, men at livet

- Jeg møder ofte folk,

leves lag på lag. Sådan er SF også. Du kan

Det er afgørende, at SF er så stærkt repræsenteret som muligt i kommunal bestyrelser rundt i landet

som siger, at de ikke

skrælle partiets lag væk ét efter ét for at

har overskud til at

finde den sande kerne. Men den findes ingen

deltage i møder, og den

steder, heller ikke på Christiansborg. Du finder

følelse forstår jeg godt.

højst Villy, der står alene og ryger smøger. For

Men jeg kender også

ligesom lagene i løget udgør alle SF'ere partiet

- Mette Touborg, næstformand for SF

følelsen af at komme

tilsammen. Vi knokler alle sammen for vores

hjem fra et møde med

ideer; fra politikerne på Christiansborg til med-

munalvalg og blive halveret, sådan som meningsmålingerne

mere energi, end jeg tog af sted med, og det

lemmerne i den yderste revle af vores partior-

viser i øjeblikket. I dag er SF repræsenteret i

er sådan et parti, vi skal have. Et parti hvor

ganisation. Det er det, vi mener, når vi siger, at

byrådssale og i regionsråd over hele landet,

medlemmerne ikke føler, at de bliver drænet

SF går i dine sko, slutter Mattias Tesfaye.

AKTIVe ÆLDRE

Mette Touborg Mattias Tesfaye • Født 1981 og opvokset i en forstad til Aarhus • Uddannet murer i 2001 • Arbejdet som murer og faglig sekretær i 3F • Har skrevet romanen ”Livremmen” og debatbogen ”Vi er ikke dyr, men vi er tyskere” • Medlem af SF’s landsledelse siden 2010

Foto: Peter Sørensen

• Født i 1973 og opvokset i Lemvig • Uddannet sygeplejerske i 2000 • Arbejdet som leder i sundhedssektoren og finanssektoren • Medlem af kommunalbestyrelsen i Lejre siden 2005 og borgmester siden 2009 • Bestyrelsesmedlem og næstformand for Teknik- og Miljøudvalg i KL. Formand for Lokale- og Anlægsfonden.

NY LANDSLEDELSE

SF’s nye landsledelse SF har fået ny landsledelse, valgt på partiets landsmøde i april. F! har udvalgt nogle få linjer i kandidaternes præsentationsmateriale op til valget og præsenterer her partiets nye ledelse. Af Kim Brejnholt Hansen

Andreas Albertsen Uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og til daglig ph.d.-studerende om ulighed i sundhed. Næstformand og forretningsudvalgsmedlem i SF Aarhus og kandidat ved kommunalvalget i 2009.

Jesper Petersen Folketingsmedlem, opvokset i Hammelev ved Vojens og valgt i Sønderborgkredsen. Har studeret statskundskab og været formand for SFU. Politisk ordfører og en af SF’s frontkæmpere i medierne.

Jonas Dahl Medlem af Folketinget. Uddannet i historie og samfundsfag fra Aarhus Universitet, har tidligere arbejdet i sundhedsforvaltningen i Aarhus Kommune. Har i 15 år været aktiv i SF på mange niveauer.

Annette Vilhelmsen

Kasper Bjering Jensen

Folketingsmedlem med rødder i det sydfynske. Er uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole, har læst cand.pæd. og arbejdet som selvstændig pædagogisk konsulent. Tidligere medlem af Kerteminde byråd.

Cand.scient. i matematik og fysik og ph.d.-studerende med forskning i matematikuddannelse. Mange års erfaring fra SFU, SF og andre bevægelser på venstrefløjen blandt andet fredsbevægelsen.

Emilie Turunen

Mattias Tesfaye

Medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i Den Grønne Gruppe i Parlamentet. Hun har en bachelor fra Roskilde Universitet og er tidligere formand for SFU. Europæisk indsigt og internationalt udsyn.

Næstformand i SF. Uddannet murer og tidligere faglig konsulent i 3F. Kendt som debattør i den offentlige debat med fokus på arbejdsmarkedet. Stor erfaring med organisationsarbejde ”fra bunden” i 3F.

Ida Damborg

Meta Fuglsang

Fra SFU i 1980’erne til kommunalpolitik i 1990’erne og til nuværende arbejde i regionsrådet, Syddanmark. Har været suppleant i Folketinget. Lægger vægt på at være mere praktiker end akademiker.

Uddannet lærer og jurist, arbejdet som advokat og underviser. Tidligere byrådsmedlem i Vordingborg og suppleant i Folketinget. SF’er gennem 20 år, kender hver en krog af partiet, senest som næstformand.

Mette Touborg

Thomas Klimek

Næstformand i SF. Uddannet sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien, akutområdet og hjemmeplejen. Gik fra en lederstilling i forsikringsbranchen til borgmester i Lejre Kommune i 2009.

Eksilfynbo bosat i Hjørring, hvor han arbejder som underviser og vejleder på VUC Nordjylland. Tidligere formand for SF Hjørring og medlem af repræsentantskabet i SF Nordjylland siden 2010.

Nanna Westerby

Tonni Hansen

Studerende på RUC og underviser på Krogerup Højskole. Sekretariatsleder i tænketanken FOPA og formand for partiforeningen i Vanløse. Tidligere formand for SFU og tidligere folketingsmedlem.

Peter Westermann Arbejder som politisk konsulent i organisationen Kooperationen. Begyndte for 10 år siden i SFU, har været folketingskandidat og suppleant som boligordfører i Folketinget. Fra SF Valby.

Poul Overlund-Sørensen

Bosiddende på Langeland. Formand for LO Sydfyn og 3F Sydfyn. Har kommunalpolitisk erfaring og har haft flere tillidsposter i SF. Han kender partiet bedre end de fleste, senest som næstformand.

Trine Pertou Mach Bosiddende på Nørrebro og bestyrelsesformand for Mellemfolkeligt Samvirke med stor international erfaring. Tidligere folketingskandidat i Københavns Storkreds og i 2011 stedfortræder i Folketinget.

Trine Schøning Torp

Afdelingsleder på Paradisbakkeskolen på Bornholm, hvor han også er medlem af kommunalbestyrelsen. Er SF’s medlem af Landsskatteretten og er tidligere folketingskandidat på Bornholm.

Uddannet psykolog og ansat som lektor på Professionshøjskolen Metropol, hvor hun underviser socialrådgivere. Hun er byrådsmedlem og udvalgsformand i Halsnæs Kommune i Nordsjælland.

Signe Munk

Villy Søvndal

Studerende og medlem af kommunalbestyrelsen i Viborg, hvor hun blev valgt ind i 2009. Har været frivillig i flere valgkampe og har erfaring i lokal organisering og kampagneopbygning.

Udenrigsminister. Bor i Bjert ved Kolding. Startede som kommunalpolitiker og lokal stemmesluger i Kolding i 1980’erne. Blev valgt ind i Folketinget første gang i 1994. Blev formand for SF i 2005.

Foto: Peter Sørensen

Anne Baastrup • Cand. jur., Københavns Universitet, 1976 • Fuldmægtig, Kommunernes Landsforening, 1976-1980 • Udvalgssekretær, Folketinget, 1980-1987 • Medlem af SF siden 1987 • Fuldmægtig, Ligestillingsrådet 1987-1989 • Faglig sekretær, FTF, 1989-1994 • Medlem af Folketinget for SF siden 1994 • Ordfører for Trafik, Grønland samt Integration- og Indfødsret.

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

SF PÅ BORGEN

Bedre og billigere kollektiv trafik Det er ingen nyhed, at trængselsringen er død. Men SF’s trafikordfører Anne Baastrup har svært ved at være rigtig skuffet over alternativet: Milliarder af kroner til at give den kollektive trafik et løft.

rundt i hovedstadsområdet, og hun kender selv

En alsidig karriere som MF’er

behovet for, at den kollektive trafik hænger

Hvis man ikke lige ved det, er det ikke til at

godt sammen. Overgangen skal være hurtig

høre, at Anne Baastrup er relativt ny på posten

- Man skulle da være et skarn, hvis man ikke

og nem mellem bus, tog, metro og i fremtiden

som trafikordfører. Tanker, vurderinger og

glæder sig over alle de dejlige milliarder, der er

også letbaner – en slags sporvogne, der kører

ideer strømmer fra den efterhånden temmelig

afsat til at gøre den kollektive trafik bedre og

på eget baneareal. Og så skal cykler i endnu hø-

garvede politiker, som har været medlem af

billigere.

jere grad indtænkes. Anne Baastrup fremhæver

Folketinget i 18 år. Hendes entré på den politi-

som eksempel muligheden for at tage cyklen

ske scene udsprang i sin tid af en god, gammel-

føler sig overbevist om, at en trængselsring

gratis med S-toget som en utrolig stor succes.

dags social indignation over, hvor forskellige

ville have været til gavn for København. Men i

At det batter at investere i en veludbygget og

vilkår børn har. Anne Baastrup engagerede sig

stedet for at være sur over den massive mod-

sammenhængende kollektiv trafik er München

i forældreråd i sine børns daginstitutioner, blev

stand, glæder hun sig over, at et politisk flertal

ifølge trafikordføreren et godt eksempel på. Op

skolebestyrelsesformand og gik senere ind i

er enige om at tilgodese den kollektive trafik i

til OL i 1972 blev der investeret så massivt i tog,

skolepolitik. I 1994 blev hun valgt ind i Folketin-

hele landet med en milliard kroner – om året!

bus og metro, at ingen bilister ved deres fulde

get og har gennem flere år tegnet SF’s retspoli-

fem i dag tager bilen ind til bykernen.

tiske linje som formand for retsudvalget.

Af Merete Thorøe

Sådan siger Anne Baastrup, som dog stadig

I kraft af den trafikaftale, som regeringen i marts indgik med Enhedslisten og Dansk

- Mit projekt er at lave nogle sigtelinjer, som

Folkeparti (se boks), mener SF’s trafikordfører,

kommunerne kan pejle efter. Ved at forankre

at være med til at ændre samfundet intakt.

at man har fået gode kort på hånden, når det

initiativerne lokalt og sørge for, at regering og

Hun har i årenes løb været ordfører for mange

drejer sig om at tackle nogle af tidens store

kommuner arbejder i samme retning og er fæl-

forskellige områder, hvor det i hendes øjne alle

udfordringer: At nedbringe CO2-udslip og

les om finansieringen, så kan vi for alvor flytte

vegne drejer sig om at flytte og bevæge menne-

luftforurening, at gøre det muligt at komme

noget, fastslår Anne Baastrup.

sker til fællesskabets bedste.

For Anne Baastrup er begejstringen over

på arbejde til tiden i stedet for at sidde fast i

Her tænker trafikordføreren blandt andet

trængslen og at sikre danskerne en kollektiv

på letbaner, som hun ser som et absolut must i

bevæge kriminelle over i en ny løbebane som

trafik, der binder samfundet sammen.

de større byer. På nuværende tidspunkt regner

ansvarlige borgere. Og på trafikområdet hand-

man med, at letbanen omkring Aarhus åbner i

ler det jo om at skabe mobilitet i samfundet

Letbaner er et ”must”

2015, og at en letbane langs ring 3 i København

og flytte en masse mennesker fra A til B, så

Bosat på Vesterbro i København og billøs er

står klar i 2020. Anne Baastrup håber desuden,

de kan passe deres arbejde eller uddannelse

Anne Baastrup selv en flittig bruger af kollektiv

at letbaner i Odense og Aalborg også bliver

til gavn for hele samfundet, forklarer Anne

transport både til møder rundt om i landet og

en realitet – eventuelt via støtte fra den nye

Baastrup.

til sommerhuset ved Bogense. Desuden hopper

forbedringspulje.

- På det retspolitiske felt handler det om at

trafikordføreren gerne på cyklen, når hun skal

- Man skulle da være et skarn, hvis man ikke glæder sig over alle de dejlige milliarder, der er afsat til at gøre den kollektive trafik bedre og billigere, siger Anne Baastrup, SF’s trafikordfører, der har en lang og alsidig karriere som MF’er bag sig.

Forbedringer i stor og mindre skala Trafikordføreren fastslår, at det ikke kun er store, forkromede projekter, der skaber mobilitet og binder samfundet sammen. Også mindre tiltag bidrager til en bedre trafikafvikling for eksempel supercykelstier, hvor den første åbnede mellem Albertslund og København i april. Samtidig får det flere til at bevæge sig mere. Det gælder om ikke at bruge alle de ekstra penge fra trafikaftalen på store anlægsprojekter. En elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Frederikshavn ville eksempelvis fuldstændig dræne puljerne i mange år. - Projekter i denne kaliber er afgjort også SF’s vision – vi vil for eksempel gerne både elektrificere og have yderligere en ny metroring. Vi skal bare finde pengene et andet sted, pointerer Anne Baastrup. Personligt kunne SF-ordføreren godt tænke sig, at de 600 millioner kroner, der er afsat til forbedringer i 2012, blandt andet bliver brugt til at afhjælpe DSB’s akutte mangel på materiel forårsaget af, at IC4-togene ikke kører, som de skal. Det ville nemlig lynhurtigt opleves som en forbedring i form af flere siddepladser.

Skal ikke smørres tyndt ud - Vi vil gøre det billigere for dem, der har dårligst råd til at transportere sig – det er ren SF-politik. Derfor skal vi fokusere brugen af milliarderne og selvfølgelig ikke smøre takstnedsættelserne tyndt ud på alle typer af billetter, understreger Anne Baastrup. Den form for omfordeling går oppositionen fødselsdag for nylig flere steder er blevet kaldt

naturligvis ikke ind for. De hævder derimod, at takstnedsættelser slet ikke virker. SF vil imidlertid lave nogle forsøg for at

SF’s ØNSKER

trafik. Eksempelvis i form af slagtilbud som en måneds gratis rejsekort, særlige billigdage, gratis internet og siddeplads på lange togture, fri parkering hvis man tager toget og meget billige rejser på ydertidspunkter, hvor der er god plads i tog og busser.

Skarp debattør og læsehest At Anne Baastrup i forbindelse med sin 60-års

allerede fra barnsben blev god til at debattere. Begge forældre var konservative, og det

afprøve, hvilke former for takstnedsættelser, der kan få flere med om bord i den kollektive

for en skarp debattør bunder muligvis i, at hun

SF’s principper for, hvordan pengene i trafikaftalen bør bruges. • At give unge incitament til at udskyde bilkøb. • Forsøg med forskellige former for takstnedsættelser. • Ikke penge til store anlægsprojekter. • Udvidelser og forbedringer af eksisterende trafiksystemer - fx større kapacitet og frekvens.

affødte ifølge Anne Baastrup nogle ofte meget voldsomme debatter i hjemmet, hvor hun og søsteren gerne supplerede deres argumenter med en del smækken med dørene. I dag holder Anne Baastrup sig til argumenterne – også under de lange og seje diskussioner om trængselsringen. Et hårdt forløb med et stort arbejdspres, som efterfølgende medførte et behov for at hive stikket ud en uges tid. På turen til Gran Canaria forbød trafikordførerens mand, partifællen Asbjørn Agerschou, hende

SF PÅ BORGEN AKTIVe ÆLDRE Foto: Peter Sørensen

at lave andet end at læse bøger. Det forbud

tiske krimier. En hobby, som også gerne dyrkes

efterkom den

i sommerhuset ved

læseglade Anne Baastrup gladelig. Med iPad’en fyldt med elektroniske bøger – mange af dem anbefalet af den mangeårige

Trafikaftalen

Bogense, der besøges,

Vi vil gøre det billigere for dem, der har dårligst råd til at transportere sig

så ofte det kan lade

- Anne Baastrup, SF’s trafikordfører

kan lade sig gøre, ind-

rådgiver Ole Hvas

sig gøre. Hvilket imidlertid er knap så ofte, som før SF kom i regering. Men når det befatter det altid en

Kristiansen – tyg-

rask tur på jernhesten

gede Anne Baastrup sig igennem et mindre

ind til Bogense for at købe ind og kigge på det

bibliotek. Hun har en bred smag og læser

lokale folkeliv.

gerne alt lige fra ny, dansk skønlitteratur over

• 500 mio. kr. årligt (fra 2013) til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik. • 500 mio. kr. årligt (fra 2013) til forbedringer af den kollektive trafik i hele landet. • 600 mio. kr. (engangsbeløb) til forbedringer i 2012. • En kommission skal i januar 2013 komme med forslag til reduktion af trængsel og forurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet. • Aftalen finansieres ved at afskaffe de lempelige regler for registreringsafgift af leasing- og demobiler.

historiske romaner til debatbøger og nordatlan-

Massiv arbejdsløshed, forringet velfærd og stor statsgæld. Konsekvenserne af krisen har været enorme siden kollapset på finansmarkederne for snart fire år siden. Nu strammer EU grebet om finanssektoren for at forebygge kriser i fremtiden. En motor for krisen

Af Daniel Bennetsen

- Det er

Faktum er nemlig, at lønfesten i finanssektoren

langt ude, at

fortsætter: Cheferne får stadig enorme lønninger,

der stadig er

Stemningen var ualmindelig trykket ved den

og hvad der måske er endnu værre: En stor del

medarbejde-

årlige generalforsamling hos den britiske bank

af de ansattes løn udgøres stadig af bonusser.

re, der får helt

Barclay i slutningen af april 2012. Helt usædvanligt blev der buhet, da bankens administrerende direktør Richard Diamond ankom til Royal Festival Hall i London. Utilfredsheden skyldtes, at bestyrelsen trods et middelmådigt årsresultat, hvor bankens aktier havde tabt 35 % af værdien, lagde op til en lønpakke alene til Richard Diamond på omkring 215 millioner kroner.

En undersøgelse fra Den Europæiske Bankmyndighed af banker i 21 EU-lande viste for nylig, at bonusserne for chefer og medarbejdere, der på forskellig vis tager risici gennem for eksempel handler og investeringer, er større end selve grundlønnen – i enkelte tilfælde helt op til ni gange større. Det sker, selvom de opskruede lønninger

op til ni gange deres faste indtægt i bonus, når vi ved, hvor farlig den slags belønning er, siger SF’s medlem

i banker, investeringsfonde, på børserne og

af Europa-Par-

lignende ofte bliver nævnt som en motor for

lamentet, Emilie

En stor gruppe aktionærer forsøgte at blokere

finanskrisen, da de ansatte blev belønnet for spe-

Turunen. Hun sidder

for lønpakken men blev i sidste ende stemt ned.

kulativ adfærd og for risikable handler. De lånte

i Parlamentets økonomiudvalg og har

Alligevel er aktionærernes modstand et tydeligt

penge ud til for eksempel boligejere med dårlig

sammen med den grønne gruppe kæmpet for at

signal til hele finanssektoren om at udvise større

økonomi, penge de reelt ikke havde sikkerhed

sætte loft over ansattes bonusser, så de som et

selvkritik med hensyn til lønninger.

for. Dermed blev økonomien pustet kunstig op –

minimum ikke overgår grundlønnen.

og så brast boblen.

- Problemet med de meget store bonusser er,

EU AKTIVe ÆLDRE

Finanskrisen kort fortalt Ingen vil tage ansvaret for finanskrisen, siger Thierry Philipponnat, generalsekretær i NGO’en Finance Watch. F! har stillet ham fire spørgsmål om finanskrisen.

Politikerne troede på, at finansindustrien ville være i stand til at regulere sig selv. Men det viste sig ikke at være tilfældet. - Thierry Philipponnat, generalsekretær, Finance Watch

at ligesom en tømrer, der arbejder

umuligt at vurdere, hvad risikoen var for

på akkord, kan være fristet til at gå

at miste penge ved køb og salg af et givent

lige lovlig hurtigt hen over detaljerne,

værdipapir. Den amerikanske rigmand og in-

eller sælgeren i Fona ofte har meget travlt

vestor Warren Buffet betegnede derivaterne

med at reklamere for den tillægsforsikring,

som ”finansielle masseødelæggelsesvåben”.

som han eller hun får ekstra penge for at sælge os – så vil en bankansat været fristet til

De nye regler skaber langt større gennemsigtighed og sikrer, at risikable derivater

gå efter den kortsigtede gevinst, siger Emilie

ikke bliver solgt, uden at køberen er fuldt

Turunen.

informeret om risiciene. I Danmark har regeringen med erhvervsmini-

En række love i støbeskeen

ster Ole Sohn i spidsen blandt andet nedsat en

Regulering af lønninger er kun en lille del af

ekspertgruppe, der skal kulegrave årsagerne til

det omfattende lovarbejde, der i øjeblikket

finanskrisen. Og i Europa-Parlamentet kæmper

foregår i EU for at få hånd om problemerne i

SF blandt andet for at få gennemført en række

finanssektoren.

strengere krav til de europæiske banker og tilsy-

Den danske regering har prioriteret

net med bankerne. (se bokse på næste side).

området meget højt og har blandt andet færdigforhandlet nye regler om handlen med

Nok at tage fat på

visse former for derivater. Det er aftaler om

Der er nok at tage fat på for lovgiverne. I to

værdipapirer, hvor den økonomiske risiko

årtier op til finanskrisen skete der en langsom

overføres mellem flere parter i handlen,

afregulering, hvor der blev slækket på regler

hvilket skabte et ugennemskueligt net af

og krav til finanssektoren. Det fortæller den

risikoforskydning, så det efterhånden var

franske økonom Thierry Philipponnat, der er

Hvad er de vigtigste komponenter i finanskrisen? Fire ting: 1) Stigende gældssætning, der skyldtes manglende kontrol med de kommercielle banker og ineffektive risiko-modeller. 2) Meget tæt forbundne markeder, som skadede gennemsigtigheden og medførte, at markederne smittede af på hinanden. 3) De finansielle institutioners viden om, at de ville blive reddet af regeringerne – hvilket førte til uansvarlighed. 4) Svag ledelse og styring i de finansielle virksomheder. Hvad karakteriserede reguleringen af finanssektoren i årene frem mod finanskrisen? Før krisen var der tendens til en meget ”forsigtig” regulering. Den var baseret på en tro på, at markedets deltagere ville være tilskyndet til at regulere sig selv og andre, og at denne disciplin ville sikre stabilitet. Har den finansielle sektor taget ansvar for krisen – og bør den? Ingen leder i den finansielle sektor har, så vidt jeg ved, offentligt indrømmet et ansvar for krisen. Den finansielle industri deler skyld for krisen med myndigheder, politikere og investorer, der alle spillede en rolle i krisen. Men den finansielle sektor var den eneste gruppe, der har nydt betydelige økonomiske fordele ved krisen. Hvilken lovgivning på vej fra EU vil have bedst effekt i forhold til at bremse en ny finanskrise? Foreløbig er der ikke noget, der har adresseret problemet med, at institutionerne fortsat forventer at blive reddet af regeringerne – og derfor handler uansvarligt – og at enkelte banker er så store, at det ikke er muligt at lade dem gå konkurs. Kapitalkravsdirektivet er det, der kommer tættest på.

Det er langt ude, at der stadig er medarbejdere, der får helt op til ni gange deres faste indtægt i bonus, når vi ved, hvor farlig den slags belønning er - Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet for SF

generalsekretær i organisationen Finance Watch,

hænder kan være dybt skadelige. Nogle af pro-

en Bruxelles-baseret NGO med fokus på EU-

dukterne var så komplekse, at Alan Greenspan

lovgivning på finansområdet.

to år efter sin afgang som chef for den ameri-

- Politikerne troede på, at finansindustrien

kanske nationalbank indrømmede, at han ikke

ville være i stand til at regulere sig selv. Men

forstod dem.

det viste sig ikke at være tilfældet. Afregule-

Ifølge Emilie Turunen udstiller det, hvilken

ringen gjorde det derimod muligt for krisen at

udfordring politikerne står overfor:

rodfæste sig, særligt når det gælder den enorme

- Der blev grundlæggende opbygget en

gældssætning i de finansielle institutioner. Den

myriade af komplekse og uigennemskuelige

skadelige adfærd var mulig, fordi man vidste, at

finansielle produkter, der fungerede som røgslør

regeringerne ville være nødt til at gribe ind, hvis

for politikere, borgere, offentlighed og ofte også

det brændte på.

for deres egne aktionærer. En central opgave er

Thierry Philipponnat mener, at finanssekto-

nu at genskabe gennemsigtigheden med, hvad

ren bærer det primære ansvar for finanskrisen –

der foregår på finansmarkederne.

assisteret af politikere og investorer. Det skyldes

- Man skal huske på, at når millioner af euro-

ikke mindst, at institutionerne var alt for dårlige

pæere er blevet arbejdsløse, og når velfærdsgo-

til at opbygge en ordentlig egenkapital, som

der er blevet skåret væk, og lande er på randen

kunne have gjort dem langt mere modstandsdyg-

af bankerot, så kan en betydelig del af skylden

tige over for pludselige kursfald og spekulation.

sendes direkte videre til finanssektoren og

Der var amerikanske finansvirksomheder, hvor

manglende regulering af sektoren. Det er vi nu

forholdet mellem egenkapital og gæld var mere

ved at råde bod på, siger Emilie Turunen.

end 1:30. Derudover var det bankerne og deres lobbyister, der overbeviste lovgivere og politikere om fordelen i at afregulere. Emilie Turunen medgiver, at politikerne ikke kan være stolte af deres manglende indgriben i årene frem mod krisen. - Vi må erkende, at der er et meget stort politisk ansvar. Politikerne har over en bred kam været alt for naive og godtroende – ikke mindst blandt de borgerlige, der har kæmpet hårdt for at lempe kravene. Nu er der heldigvis skabt en vis enighed om en ny dagsorden. Fri leg dur ikke.

Komplekse produkter Når politikere og eksperter overså truslen fra den kunstigt oppustede finanssektor, der blev stadig mere forgældet, skyldes det ikke mindst, at branchen udviklede en perlerække af komplekse finansielle produkter, som i de forkerte

Lovgivning på vej fra EU Finansskat Der bliver forhandlet om en skat på finansielle transaktioner, eksempelvis handel med aktier og obligationer. Den skal gøre det mindre fordelagtigt at foretage kortsigtede, spekulative handler og vil være en måde at beskatte finanssektoren på. Det er ikke forventningen, at alle 27 EU-lande når til enighed om en finansskat, men der er mulighed for, at en række lande går sammen om at indføre skatten.

Finansielle produkter EU er i gang med at vedtage et direktiv, som skal regulere markedet for finansielle produkter. Det skal skabe et mere gennemsigtigt marked for de komplicerede produkter samt større sikkerhed for investorerne. De nye regler skal blandt andet tage hensyn til det voksende antal lynhurtige handler foretaget af computere, der giver anledning til voldsomme kursudsving. Det skete for eksempel ved ”minikrakket” i maj 2010, hvor det amerikanske Dow Jones-indeks faldt med 5,5 % på fem minutter for derefter at genvinde tabet inden for ti minutter. Forhandlingerne forventes afsluttet i løbet af 2013.

Kapitalkravsdirektivet Kapitalkravsdirektivet vil sætte langt strengere krav til, hvor godt bankerne skal være polstret i krisetider, de såkaldte likviditets- og kapitalkrav. Kravene bliver også strengere for udbetaling af lønninger og bonusordninger. Forhandlingerne forventes afsluttet i løbet af sommeren 2012 under det danske formandskab.

Det parallelle banksystem Det parallelle banksystem dækker over banklignende aktiviteter og finansielle instrumenter, der modsat almindelig bank virksomhed ikke er underlagt samme regulering og derfor kan tillade langt større risici i forbindelse med investeringer. Almindelige banker er direkte forbundet til denne mere eller mindre uregulerede del af banksektoren. Kommissionen overvejer lige nu at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2012.

EU ÆLDRE AKTIVe

Kreditvurderinger Efter finanskrisens udbrud er der kommet stor fokus på ratingbureauerne, som har stor magt over finansmarkederne. De foretager vurderinger af værdipapirer og dermed risikoen ved at investere i statsobligationer, aktier og andre produkter, men overså alle faresignaler og var i stedet med til at blåstemple spekulativ adfærd. En revision af den eksisterende lovgivning vil mindske bureauernes indflydelse. Forhandlingerne forventes afsluttet i efteråret 2012.

F! bringer i hvert nummer en kronik, der stikker dybere end dagens dagsorden

Højrepopulismens Dem, der stemmer på den populistiske højrefløj, er hverken dumme eller vildledte. Mange af dem er blevet glemt og ignoreret af de etablerede partier, men på højrefløjen føler de sig hørt.

grupperne, så får vi problemer.” 37 procent

fundet af i går. Længsel efter det tabte gennem-

af vesteuropæerne mener, at flygtninge skal

syrer derfor højrepopulistens retorik. Dansk

nægtes familiesammenføring.

Folkeparti vil ”bevare den danske kulturarv”

Da en af verdens førende forskere i højre-

Antielitismen har også betydelig støtte i den

i mødet med en stadig mere kaotisk og inter-

populisme, Cas Mudde, besøgte Oslo, kunne

offentlige opinion. Den norske Magtudredning

nationaliseret verden. Sverigedemokraterne

han fortælle de fremmødte, at ”størstedelen

fra 2003 konkluderede, at tre ud af fire var

af befolkningen støtter de fleste af højrepo-

helt eller delvist enige i, at partierne ikke er

pulisternes krav. Det store spørgsmål er altså

interesserede i, hvad folk mener, mens fire ud

ikke, hvorfor så mange stemmer på højrepo-

af fem var helt eller delvist enige i, at stor-

pulisterne, men hvorfor ikke flere gør det.”

tingsmedlemmerne ikke tager særligt hensyn

Ekskluderende nationalisme, forkærlighed for

til, hvad almindelige mennesker mener. Et

autoritære værdier og antielitisme er højrepo-

Eurobarometer fra 2006 viser, at 60 procent

pulismens ideologiske kerne. Disse holdninger

af befolkningen i de 25 EU-lande mener, at

er ikke fortrængt til samfundets udkantsområ-

politikerne på nationalt plan er korrupte.

Af Ketil Raknes

der, hverken i Norge eller Danmark. 54 procent af den norske befolkning, at man ikke bør lukke flere indvandrere ind i Norge.

Højrepopulistiske

I European Value Survey fra 2008 svarede

holdninger er udbredte,

over 40 procent af Norges befolkning, at de

men højrepopulisme

i større eller mindre grad oplever, at ”antal-

har også en mere usyn-

let af indvandrere vil udgøre en trussel mod samfundet.” I andre europæiske lande er skepsissen over for øget indvandring og et mere mangfoldigt samfund også markant. 65 procent af vesteuropæerne er enige i udsagnet ”vores land har nået grænsen – hvis der kommer flere mennesker, der tilhører minoritets-

og vil have, at landet skal være lige så etnisk homogent, som Færøerne er. I dybdeinterview vender Sverigedemokraternes vælgere igen og igen tilbage til den svenske guldalder, dengang Sverige producerede verdens bedste biler, og den svenske velfærdsstat tog sig af alle. Mens globaliseringen, det multikulturelle samfund og uddannelsesrevolutionen bliver lovprist af den højtuddannede samfundselite, kan de samme processer for andre grupper

Globaliseringens tabere

Ifølge Integrationsbarometret i 2010 siger

ønsker sig tilbage, til ”da Sverige var Sverige”

lig side. Den handler om nostalgiens retorik og de glemte vælgere.

betyde tab af status og

Mens socialisten drømmer om fremtidens samfund, drømmer højrepopulisten om samfundet af i går – Ketil Raknes, statssekretær og tidligere politisk rådgiver

Sårbarhed, statustab og længsel efter fortiden

muligheder. Sårbarheden og statustabet for højrepopulisternes vælgere er ofte usynligt, fordi de repræsenterer grupper af lavt uddannede, der sjældent dominerer den offentlige debat. Hvad de ser som

karakteriserer de højrepopulistiske vælgere.

virkelige problemer, beskriver samfundseliten

Mens socialisten drømmer om fremtidens

som holdningsproblemer. Den konflikt er især

samfund, drømmer højrepopulisten om sam-

tydelig på indvandrer- og integrationsområdet,

AKTIVe ÆLDRE KRONIKKEN

Ketil Raknes er netop udnævnt til statssekretær i det norske miljøministerium og er tidligere politisk rådgiver i Sosialistisk Venstrepartis stortingsgruppe. Han har også beskæftiget sig med journalistik og har en mastergrad i amerikansk politik. Kronikken er skrevet på baggrund af hans seneste bog, "Høyrepopulismens hemmeligheter" (2012).

Illustration af André Leit / iBureauet

hvor højt- og lavtuddannede vurderer situatio-

ligent. Det er

vindere og tabere. For dem med videregåen-

nen meget forskelligt.

ikke retfær-

de uddannelser giver indvandringen og den

En enlig mor i en af Malmøs forstæder

digt,” sagde en

europæiske integration nye og spændende

forstår ikke svenske politikeres forsikringer

arbejdervælger,

muligheder. De er vinderne. Dem med færre

om, at indvandringen gør Sverige til et bedre

der stemte på

ressourcer og lavere uddannelse ser deres job

samfund. Hun har set andelen af indvandrere

Dansk Folke-

forsvinde til Indien og Kina, samtidig med at

stige, kriminaliteten øge og sit boligområde

parti i 2001.

billig arbejdskraft strømmer ind fra Østeuropa

forfalde. Hun føler sig trængt op i en krog i

Danske

og den tredje verden. De er tabere.

kampen om velfærdsstatens knappe ressourcer

arbejdervælgere, der er gået over til Dansk

og er bekymret for sine børns fremtid. Hun ser

Folkeparti, udtrykte også vrede over, at vel-

Højrepopulisterne lytter

ikke andre end højrepopulisterne tage hendes

færdsstatens hårdtarbejdende lønmodtagere,

Selv om retorikken hos højrepopulisterne kan

bekymring alvorligt.

som har betalt skat hele deres liv, ikke får den

virke voldsom og krænkende, er det en styrke,

omsorg, de fortjener, når de bliver gamle eller

at de når vælgergrupper, der føler, at de øvrige

har brug for hjælp. De forbinder nedskæringer

partier har forladt dem. Højrepopulisterne er

i velfærdsstaten med udgifter til indvandrere,

et alternativ til de vælgere, som er utilfredse

Et kig på Dansk Folkepartis vælgere fortæller

flygtninge og bistand til udviklingslandene: ”Vi

med den måde, de etablerede partier og

den samme historie om en gruppe vælgere,

må sikre os, at de ikke synes, det er godt at

demokratiet fungerer på. Ved at stemme på

der frygter en fremtid, hvor velfærdsstaten er

komme herop og bare blive hjemme og have

højrepopulisterne bliver de hørt. I dybdeinter-

utilstrækkelig, og hvor der ikke vil være brug

det sjovt. Det er virkelig nødvendigt at gøre

views indrømmer nogle af de højrepopulistiske

for folk med lavere uddannelser. Mange føler,

noget, synes du ikke? Vi får brug for pengene

vælgere, at de er uenige med højrepopulisterne

at samfundet har svigtet dem, og at det job, de

til vores pensionister, og hvis Gud vil det, bliver

i en masse, men at stemme på højrepopuli-

udfører, og de værdier, de har, ikke længere er

vi selv pensionister en dag,” fortalte en bør-

sterne er den eneste måde at få den politiske

nyttige. ”Som det er nu, skal alle havde en teo-

nehavepædagog, som var gået over til Dansk

elite til at lytte. Så i stedet for at møde disse

retisk uddannelse, men det er overhovedet ikke

Folkeparti i 2005.

vælgere med moralske fordømmelser bør

nødvendigt. Der er ikke plads til almindelige

En forskergruppe ledet af den schweiziske

venstrefløjen i stedet interessere sig mere for,

mennesker med andre evner. Om få år vil det

politolog Hanspeter Kriesi har konkluderet, at

hvorfor så mange lavtuddannede vælgere ser

være helt umuligt for almindelige mennesker

højrepopulismen er en del af en ny konfliktlinje

højrepopulisterne som den eneste naturlige

som mig. Du skal være så intelligent, så intel-

i europæisk politik mellem globaliseringens

kanal til at få luftet deres frustration igennem.

Frygten for fremtiden

Der skal være

balance i tingene Stine Bosse skiftede den ene altopslugende topstilling ud med en række engagementer, hun selv får energi fra. Der er frihed til forskel, mener hun. Og den bruger Stine Bosse til at balancere goderne i sit nye liv som mormor, som formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse og som engageret NGO’er. Alt handler om balanceret fordeling.

Fotograf: Peter Sørensen

AKTIVe ÆLDRE KULTUR

Af Peter Rewers

hver fredag, så jeg kan være sammen med mit

som jeg blev utrolig inspireret af. Den beskriver,

barnebarn. Det var mildt sagt umuligt, da jeg var

hvorfor det er vigtigt for alle mennesker i et

i Tryg, siger Stine Bosse.

samfund, at der ikke findes ekstrem forskel på rige og fattige. Det er simpelthen en forudsæt-

Vores tid er kendetegnet ved, at vi aldrig er 100 procent tilstede nogen vegne, siger Stine

Agter balancen

ning for et trygt og tillidsfuldt samfund, lyder det

Bosse og kigger ud over forsamlingen af SF-

Arbejdstiden bruger Stine Bosse nu på besty-

fra Stine Bosse.

medlemmer i kvarterhuset på Jemtelandsgade på

relser, hvor hun blandt andet har sæde i TDC,

Amager, hvor hun lige har taget hul på sit oplæg

Flügger, miljøtænketanken Concito og mest

Ansigtet hviler i sine milde folder, men tonen er

om ”Den vægtige kulturpolitik”.

profileret: Posten som bestyrelsesformand for

nu marginalt skærpet.

I det samme ringer hendes mobiltelefon fra

Det Kongelige Teater, som hun blev tilbudt i

Hendes blå øjne kigger fokuseret frem.

- Vi tager jo for givet, at vi kan stole på folk;

et sted i håndtaskens dyb og illustrerer hendes

januar i år.

hvis vi skal gå til politiet, kan vi stole på, at

pointe med al tydelighed.

Derudover er Stine Bosse engageret i en

de er ubestikkelige, og at vi kan få hjælp. Men

række frivillige organisationer: Hun er blandt

hvad hvis man nu forestillede sig, at det ikke

tilstede samme sted længere end de fleste. I 23

andet formand for Børnefonden, del- og initiativ-

var sådan? Man ville få fjernet noget essentielt

år hos forsikringsgiganten Tryg, hvor hun steg og

tager til Mellemfolkeligt Samvirkes ”Kvinder for

– noget lykke. Bogen forklarer mig, hvorfor

steg mod toppen. Indtil hun sidste år – efter otte

indflydelse” og formand for denne sommers de-

jeg altid har tænkt, som jeg har. Jeg sagde det

år som koncernchef – stoppede, fordi hun på en

buterende kunstfestival Copenhagen Art Festival.

dengang i Tryg: Vi er hinandens tryghed, vi kan

måde var blevet for meget tilstede.

- Det var det, jeg længtes efter, efter alle de år

ikke spare op til tryghed eller forsikre os til

på samme sted. Det har altid været vigtigt for

tryghed. Tryghed er noget vi giver hinanden, i

og hver gang folk sagde Tryg, sagde de Stine. Det

mig at veksle mellem noget meget professionelt

familier, venner og andre fællesskaber.

holdt bare ikke, siger Stine Bosse, da hun umid-

og noget kulturbærende. Det er jo i virkeligheden

delbart efter oplægget møder F!

fordelingen af verdens goder, det handler om,

Stormfuld kongelig affære

og det har jeg – i forskellige udtryk – altid været

Samme grundholdning ligger bag en anden af

Stine Bosse har ellers været fuldt og helt

- Hver gang folk sagde Stine, sagde de Tryg

Et overraskende valg af den fremadstormende erhvervskvinde, der blandt andet blev

optaget af.

placeret som nummer 22 på Financial Times’

Stine Bosse tegner således en usædvanlig so-

top-50 over de mest magtfulde kvinder i verden

cial profil i en profitorienteret forretningsverden.

i 2010. Stine Bosse havde dog andre hensyn at tage. Af mere eksistentiel karakter. Nogle år tidligere fik hun konstateret modermærkekræft, og selv

- Jeg må ærligt bekende, at for mig er det vigtigt, at der er en god balance i tingene, nikker hun bekræftende. - Jeg synes på den ene side, det er utrolig

om hun blev helbredt, blev tiden hende mere

vigtigt, at der er folk, der kan tjene penge, være

kostbar. Derfor ville hun også være mormor på

drivere og skabe vækst. Men lige så vigtigt er

mere end kransekageniveau, som hun siger, da

det, at fællesskabet fungerer, og at fordelingspo-

hendes datter for et par år siden fødte en pige.

litikken er balanceret.

- Jeg havde brug for friheden til selv at planlægge min tid. I dag holder jeg min kalender fri

Stine Bosse

- Jeg læste for nylig bogen ”The Spirit Level”

• Født: 1960 • Uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1987 • Indtil januar 2011 ansat i Tryg, siden 2003 koncernchef i Tryg/Vesta • Bestyrelsesposter: Det Kongelige Teater (formand), TDC, Flügger (formand), Concito (formand) med flere. • Frivilligt: Børnefonden, Kvinder for indflydelse med flere.

(af Richard Wilkinson og Kate Pickett, red.),

Fotograf: Peter SĂ¸rensen

AKTIVe ÆLDRE KULTUR - Det har altid været vigtigt for mig at veksle mellem noget meget professionelt og noget kulturbærende. Det er jo i virkeligheden fordelingen af verdens goder, det handler om, og det har jeg – i forskellige udtryk – altid været optaget af, siger Stine Bosse. Hun har siden januar været formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse.

Stine Bosses kulturpolitiske pointer, som hun

Udgivelse gav indsigt

vidst om, hvad der har drevet hende så vidt, som

også deler i oplægget:

Stine Bosses målrettede energi og engagement

hun er kommet. Og som stadig driver hende.

synes også at ligge dybt indlejret i hendes egen

- Jeg havde ikke erkendt den fulde betydning af

giver hinanden, og er derfor et vigtigt demokra-

natur.

mit forhold til min far, før jeg læste bogen. Min

tisk virkemiddel, som vi skal værne om.

Hendes mangeårige status som landets før-en-

far var på mange måder et fantastisk menneske,

de erhvervskvinde gjorde hende til oplagt emne

men han syntes aldrig, det, jeg lavede, var godt

gramerklæring for Stine Bosses arbejde på Det

for de allestedsnærværende biografier, og for tre

nok. Hvis jeg fik 11, spurgte han, hvorfor jeg ikke

Kongelige Teater, hvor hendes store fokus på

år siden blev hun kontaktet af to journalister, der

fik 13, og senere syntes han heller ikke, at min

- Kultur kan defineres som de oplevelser, vi

Sætningerne kunne også stå som pro-

balance og inklusion er

ville skrive bogen om

erhvervskarriere var den rigtige. Jeg skulle altid

krævet i en turbulent

hende. I første omgang

bevise over for ham, at jeg kunne, forklarer Stine

tid med drama såvel

afviste Stine Bosse at

Bosse og sætter sig tilbage i stolen.

uden for som inden for murene. - Det Kongelige Teaters store udfordring er at vide, at vi er de ypperste uden at være ekskluderende. Men omvendt: hvis man vil være alt for alle, er man intet for nogen. Det mest afgørende er,

Kultur kan defineres som de oplevelser, vi giver hinanden, og er derfor et vigtigt demokratisk virkemiddel, som vi skal værne om - Stine Bosse, formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse

hvordan vi forklarer os

medvirke, men da bogen ville blive skrevet

er derfor, jeg har lavet alt det, jeg har lavet. Gidet

under alle omstændig-

alt det, jeg har gidet. Og stadig gider. Dybest nede

heder, ændrede hun

er der nok et eller andet, jeg stadig vil bevise.

holdning.

Men nu har jeg givet mig selv lov til at være mere

- Jeg kunne ikke

afslappet, brede vingerne mere ud. Og det er

holde ud, at der skulle

befriende.

komme en bog om mig, der slet ikke handlede rigtigt om mig. Men det skulle samtidig være en brug-

selv, og at publikum kommer på grund af indhol-

bar bog for alle og ikke bare for erhvervslivet,

det, forestillingerne, og ikke på grund af rammen,

forklarer hun om sin medvirken i bogen ”Stine

Det Kongelige Teater, siger Stine Bosse.

Bosse – Det handler om at turde”, hvor hun

Det drama, der altid omgiver nationalscenen,

meget åbenhjertigt fortæller om sin enebarnsop-

er den store forandring i forhold til hendes tidli-

vækst præget af morens undertrykte depression

gere arbejde i erhvervslivet. Men det er bestemt

og senere selvmord. Hun fortæller om en tragisk

ikke til det negative, siger bestyrelsesformanden

ulykke, hvor hendes datters kæreste omkom-

og fremhæver netop kunstens og kunstneres

mer, og hun fortæller om sin egen kamp med en

evne til at præstere på trods af kaos i kulissen. - Mange politikere spørger, om der ikke

- Det er nok ganske almindelig psykologi; det

potentielt dødelig modermærkekræft. - Jeg tænkte, at det måske kunne hjælpe andre

snart kommer ro på derinde. Der må jeg svare

mennesker; hvis jeg tør fortælle, at succes ikke

nej, og det skal der heller ikke være; det lever

handler om forsiden, men ligeså meget om

af konstruktiv konflikt. Og det særegne er, at

bagsiden.

det går ikke ud over den kunstneriske kvalitet.

- Det var en meget spændende proces. Da

Eksempelvis blev balletten ”Kameliadamen”

jeg læste bogen, var der sider af mig selv og kom-

udfoldet midt i stormvejret med afskedigelser og

binationer, jeg ikke havde set. Det var rørende,

nedskæringer, og den var vidunderlig smuk.

men også lidt grænseoverskridende.

inspiratorer for Stine Bosse • Bill Clinton - Et fantastisk nærvær. Han har evnen til at tale direkte ind i hjertet og bevæge alle, der lytter.

• Bodil Nyboe Andersen - Hun udvidede mulighederne. Da hun blev nationalbankdirektør, kan jeg huske, at det gav mig en tro på, at det nu var muligt at komme endnu længere. (formand) med flere. Frivilligt: Børnefonden, Kvinder for indflydelse med flere.

• Pippi Langstrømpe - Genser filmene for tiden med mit barnebarn og mindes om, at hun faktisk var en rollemodel for mig. Hun symboliserer frihed, og selvstændighed. Piger skal bare se Pippi.

Og så var det her, at Stine Bosse for alvor blev be

UDEN FILTER

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

Afrovaganza

Martin Fehr Therkildsen er med i Afrovaganza, der holder store fester og giver overskuddet til velgørende formål i Afrika. Læs mere på: afrovaganza.blogspot.com

og to af os havde gennem Mellemfolkeligt

uansvarlige. 500 mennesker på 200 kvadrat-

Samvirke arbejdet frivilligt på en skole i det

meter er lige i overkanten af, hvad sådan en

nordlige Uganda. Det havde givet en nær

amagervilla fra 1927 kan klare.

Jeg kan huske, at jeg sidst på eftermidda-

relation til skolelederen Rita og en indsigt i

I stedet for at lukke ned valgte vi at rykke

gen måtte tvinge mig selv til at slappe af i

det store arbejde, hun udførte, på trods af

ud. Prags Boulevard, Carlsberggrunden og se-

kæberne. Bare et øjeblik se lidt sur ud og mas-

manglende midler.

nest Enghavevej har siden fået besøg af vores

sere mine kinder, for jeg var slet ikke vant til

For at give hende en håndsrækning valgte vi

festkoncept, hvor ivrige og gavmilde gæster

at smile så meget. Jo jo, jeg betragter mig selv

at invitere alle vores venner og gøre det, vi i

kommer i farverigt tøj og slår sig løs, mens de

som en glad og begejstret dreng, men intet

forvejen mestrede; holde en kæmpefest. Fadøl

bidrager med penge til de tre projekter, vi nu

havde forberedt mine smilereflekser på den

blev solgt i mit værelse, udestuen blev til et

støtter i Uganda og Ghana. Og hver gang er det

overvældende følelse, det ville være at stå på

dansegulv, en auktion samlede alle gæsterne,

det samme problem med smilemusklerne, for

Enghavevej 82 en sen eftermiddag og se det

og Afrovaganza var en realitet.

det er den mest rørende og bevægende følelse

hele lykkes. Et bredt smil som en kvart vand-

Dagen efter kunne vi tælle pengene, tælle

at være medvirkende til noget, der i den grad

melon mens det ene smukke, farvestrålende

dem igen, og så forsøge at tro på, at vi havde

efterlader et indtryk både hos vores gæster og

menneske efter det andet gik ind mellem byg-

lavet et overskud på godt 14.000 kroner. Blot

de steder, vi støtter. Det giver os alle fornem-

ningerne og stod klar til at feste til den sjette

ved at kombinere to ting vi brændte for – at

melsen af at være en del af noget større,

Afrovaganza i rækken. Men selvom det gjorde

holde fester med alle vores venner og støtte

noget der bryder med vante forestillinger om

en smule ondt i kæberne, var det samtidig den

mennesker, vi vidste, havde brug for det. Så-

vores generation.

bedste følelse i resten af kroppen. Her stod

dan er vi blevet ved. Vennerne fortalte deres

Til den seneste fest var der 1300 gæster og

vi midt i den foreløbige kulmination på en ret

venner om den vanvittige fest på Amager,

et overskud på mere end 72.000. Afrovaganza

simpel ide, vi havde fået for længe siden.

hvor gæsterne genererede et overskud, og

er vokset. Både fordi flere og flere vil være

I 2009 sad vi en flok drenge i vores ny-

musikken fortsatte, selvom solen stod op. Og

med, men også fordi det er stærkt vanedan-

startede kollektiv på Amager og fik ideen til

da vores venners venner fortale deres venner

nende at smile så meget.

Afrovaganza. Flere af beboerne havde et år

om festen, var vi pludselig blevet så mange,

forinden rejst rundt forskellige steder i Afrika,

at det ved vores tredje fest nærmede sig det

Af Martin Fehr Therkildsen

RUNDT OM SF

Bliv en del af SF’s nye handelsnetværk

KALENDER

14. juli til 4. august

LivøFerie 2012 – en rund sten nede i lommen

Er du interesseret i international handel eller har erfaring med erhvervsudvikling lokalt, så er SF’s nye handelsnetværk noget for dig. Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og borgmester og næstformand Mette Touborg vil koordinere arbejdet, men de har brug for input og gode ideer fra alle interesserede. Netværket vil tage fat i emner som: international handel, WTO, Doha, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvordan vi får koblet den lokale/regionale erhvervsindsats til indsatsen for eksport-

LivøFerie har inspireret, begejstret og løftet siden 1977. Med vedkommende, udviklende, spændende og sjove sommeroplevelser. Det er at soppe i Limfjorden, diskutere politik, spille volleyball og synge ved bålet til langt ud på natten! LivøFerie er aktiv og engagerende sommerferie – den rette blanding af højskoleferie og familieferie. Tid: 1 uge i enten uge 29, 30 eller 31 – der er fortsat pladser i alle tre uger. Sted: Livø i Limfjorden. Tilmelding: er nødvendig: livo.sfof.dk

fremme til gavn for danske arbejdspladser. Debat, idéudvikling og udveksling af konkrete erfaringer vil hovedsageligt foregå over e-mail, men der vil også blive indkaldt til møder ved behov.

24. -26. august

Tilmelding: Send en mail til sf@sf.dk

SF’s sommertræf

7. juni

SF holder traditionen tro sommertræf på Ryslinge

Foredrag med Hans Mortensen og bogen om SF

Højskole den 24.- 26. august. Sommertræffet er en blanding af politiske diskussioner, stof til eftertanke, motion til lattermusklerne og sommerligt samvær. I år er hovedtemaet kommunalvalg, så hvis du overvejer at stille op som kandidat, er sommertræffet ekstra relevant for dig! Tid og sted: 24.-26. august, Ryslinge Højskole, 5856 Ryslinge.

SFOF København indbyder til en spændende aften, hvor Hans

Læs mere på: sf.dk/sommertraef

Mortensen fortæller om sin bog ”Den Røde Tråd – SF og vejen til magten”. Hør om SF’s rejse fra kold krig og opgør med DKP til regeringsmagten efter det seneste valg. Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål og få uddybet de dele af bogen, der vækker

20.-25. oktober

særlig interesse.

besøg Strasbourg

Tid og sted: 7. juni kl. 19.00-21.30, Blegdamsvej 24 A, København N. Pris: 50 kroner betales ved indgangen. Tilmelding: Send en mail til sfof@sfof.dk

Besøg Europa-Parlamentet på en 5-dages tur til Strasbourg. Oplev en dag i Parlamentet – mød Margrete Auken og Emilie Turunen

14.-17. juni

SF til folkemøde på Bornholm

og få en god diskussion om aktuelle spørgsmål. Rejsen inkluderer også en udflugt til Alsace. Tid: 20.-25. oktober 2012. Pris: 2.400 kroner for tog, hotel,

SF er igen i år til folkemødet på Bornholm. SF’s telt er placeret på cirkuspladsen i Allinge. Alle er velkomne til at deltage i de mange spændende arrangementer, debatter og temaoplæg. Oplev bl.a. forfatter og journalist Hans Mortensen i samtale med Villy Søvndal, hør live musik af Poul Banks Trio og rapper AndyOp. Kom forbi og bank en minister i bordfodbold og forkæl maven med gratis økologisk grillmad. Tid og sted: 14.-17. juni, cirkuspladsen i Allinge, Bornholm. Læs mere om folkemødet og SF’s program på: sf.dk/folkemoede

morgenmad og udflugt til Alsace. Tilmelding er nødvendig, læs mere på: www.sfof.dk

Afsender: SF Christiansborg, 1240 KĂ¸benhavn K