Magasinet F! 4-12 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 4 I August 2012

TEMA:

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

• Uddannelse til unge • De unge føler sig pressede • Håbet er der endnu

Randi Laubek, sanger og albumaktuel

Jeg vil gerne anbefale fordybelsen Thor Möger Pedersen, skatteminister

En ny kurs i skattepolitikken

LEDER

TEMA: UNGDOMSAREBEJDSLØSHED

6 Uddannelse til unge 9 Brug for de unge 10 Forsker: De unge føler sig pressede

Mere indflydelse end nogensinde før Ved sommerferiens udgang var der en kendt dansk musiker, som sagde nogenlunde sådan her til mig:

”Villy – jeg har stemt på jer. Jeg kan jo godt se, at det ikke er lige godt

alt sammen. Og at der er et stort pres på jer. Men I må holde fast! Ellers får vi jo ikke andet end politik med de blå og Lars Løkke tilbage lige om lidt.”

Det er faktisk så enkelt, det er: Uden SF i regeringen vil en S-R-

regering lave alle aftaler til blå side. De vil hurtigt blive efterfulgt af en endnu mere blå regering med Venstre og Dansk Folkeparti. Ergo er et SF i regeringen selve forudsætningen for, at der laves politik til venstre.

En regering er en beslutningsmaskine, hvor der hver dag tages en

ufattelig mængde beslutninger om stort og småt. At præge handler både om det, der gøres – og dét, der forhindres. Det er i dag blandt andet SF’ere, der gør det. Og dermed står SF – i dybden og i bredden – med mere indflydelse end nogensinde før. Også selv om der er vigtige ting, som ikke er blevet til noget, er der også en masse, der er: Den mest ambitiøse grønne politik i verden, afskaffelse af fattigdomsydelserne, styrkelse af sundhedsområdet, opgør med overbetaling af privatsygehuse og så videre.

Vi må som SF’ere dedikere os til at stå sammen og i et forpligtende

12 Håbet er der endnu 14 Fakta om de unge ledige 16 En ny kurs i skattepolitikken

Interview med Thor Möger Pedersen, skatteminister

18 Hele verden i Holgers hule

Mit kontor ved Holger K. Nielsen, forsvarsordfører for SF

20 Kampen om fremtidens landbrugsstøtte Margrete Auken arbejder for grønnere landbrug

23 Svar i en fart

F!-quiz hvor du kan teste dig selv og dit F!

24 Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet Tre spørgsmål til Astrid Krag, sundhedsminister

25 Nye arbejdspladser og ja til homovielser

Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre

26 En fiskenørd, der brænder for miljøet

SF’s ansigter med Rasmus Jensen, medlem af SF

fællesskab udveksle idéer til, hvordan vi bliver endnu bedre og endnu stærkere. Dét er opgaven. Det er en stor opgave og en uomgængelig opgave. For det er den, der bliver afgørende for, at denne regering fortsat kan lave politik til venstre i Folketinget – eller om det bliver Venstre, der

28 Danmark skal være grønt test-land Kronikken om bud på fremtidens energiløsninger, af Anders Eldrup, tidligere administrerende direktør i DONG

igen laver al politikken.

Situationen for regeringen – og for både Socialdemokratiet og SF – er

åbenlyst vanskelig. Men regeringen ændrer kursen for Danmark – efter

30 Jeg vil gerne anbefale fordybelsen Interview med Randi Laubek, albumaktuel sanger

10 år med VKO, skattelettelser i en lind strøm, krig i Irak, overbetaling af privatsygehuse og et i det hele taget giftigt politisk klima. Vi gør det midt i en voldsom økonomisk krise, med stigende arbejds-

34 Morfar tilbydes Klummen af Connie Bertelsen, projektleder

løshed og en alarmerende ungdomsarbejdsløshed. Næsten alle landene omkring os, de lande som er vores primære samarbejdspartnere, står i

35 Rundt om SF og Kalender

endnu større vanskeligheder. Så det er ikke nogen nem opgave, regeringen står med.

36 Smugkig

Jeg tror ikke et sekund på, at Danmark, heller ikke den danske ven-

strefløj som i øjeblikket er frustreret eller skuffet – fra Enhedslisten over SF til Socialdemokratiet – ville have fordel af, at SF frasagde sig medansvar for at få sætte sejlet, holde om roret og udstikke kursen. Så selv om kursen kan slingre i høj sø, og selv om både regeringen og SF har taget vand ind, så er det afgørende for kursen, at SF er med på broen.

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i midten af oktober 2012. Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Mattias Tesfaye, Caspar Ryttergaard, Sigrid Rasmussen, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen

Villy Søvndal

INDHOLD

TEMA: UNGDOMSAREBEJDSLØSHED

Det er så vigtigt at få de unge igennem en uddannelse - Lisbeth Bech Poulsen, ungdomsuddannelsesordfører, SF

climate_nordic+dk

klima_dk

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Sigrid Rasmussen, Merete Thorøe, Helle Aagaard, Anders Eldrup, Peter Rewers, Connie Bertelsen og Rosa Juel Nordentoft

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk

Forsidefoto: Peter Sørensen

Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Foto: Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne i magasinet fra Colourbox

Layout: André Leit / iBureauet.dk

30 Oplag: 17.000 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

U N G D A R B E L Ø S H 4

I dette tema kan du læse om: • • • • • •

Flere praktikpladser og skræddersyede uddannelsesforløb til de unge Tre unge medlemmers bud på, hvordan stigningen i arbejdsløshed vendes Byggebranchen og nye lånemuligheder skal skaffe flere unge i arbejde De unge føler sig mere pressede end i 1990’erne Frisøren Camilla Thorell, der håber på et fast job Ledige unge er sårbare og fagligt udfordrede

O M S J D S E D

Ungdomsarbejdsløsheden stiger i Danmark. Mangel på praktikpladser, jobs og uddannelsespladser har sendt godt 100.000 under 30 år på offentlig forsørgelse. Regeringen er i fuldt sving med at vende udviklingen. Hør hvad politikere, eksperter og de unge selv siger.

Uddannelse til

de unge Af Gitte Roe Eriksen

----------------------

Regeringen har nedsat et tværministerielt

Flere praktikpladser og skræddersyede uddannelsesforløb skal ruste unge arbejdsløse til arbejdsmarkedet, siger Lisbeth Bech Poulsen, SF's ungdomsuddannelsesordfører.

udvalg, der skal bidrage til en samlet politik for ungdomsuddannelserne. Her er erhvervsuddannelserne specielt i søgelyset. Målet er, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. - I forhold til erhvervsuddannelserne er problemet jo ikke, at der ikke er stor nok søgning, men det er frafaldet undervejs, vi skal have kigget på, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Den økonomiske krise er med til at holde unge

For de, der startede i 2010, har der været et

fast i et jerngreb. For det er svært at finde

frafald på 46 procent. En gruppe heraf er dog

arbejde, få en praktikplads og for nogle også

startet på en ny uddannelse, efter de er faldet

svært at komme i gang med en uddannelse.

fra en anden.

Netop derfor er uddannelse et af de elementer, regeringen har fokus på – og ikke mindst

Forsøg med praktikpladscentre

manglen på praktikpladser på erhvervsuddan-

Et forsøg på at skaffe flere praktikpladser er

nelserne, der gør, at over 11.000 unge ikke kan

dog allerede på tegnebrættet. Der er sat penge

komme videre i deres uddannelse.

af til praktikpladscentre på erhvervsskoler.

- Det er helt grundlæggende for vores uddan-

Centrene skal blandt andet oprette fælles-

nelsespolitik, at man kan gøre sin uddannelse

skaber af praktikvirksomheder, som skal give

færdig, siger Lisbeth Bech Poulsen, ungdoms-

skolepraktikelever mulighed for at komme på

uddannelsesordfører for SF.

Regeringens ungepakke Regeringen arbejder i sin 2020-plan med en række initiativer, der skal hjælpe de unge til en bedre fremtid. Her er et udpluk af regeringens indsatsområder: • Partnerskabsaftaler med forsvaret og politiet, så flere unge bliver præsenteret for uddannelser her. • Brobygning til uddannelse, hvor unge tilbydes et aktivt forløb på en uddannelsesinstitution, så de påbegynder og gennemfører en uddannelse. • Udvide jobrotationsordningen, hvor ledige vikarierer for beskæftigede: Arbejdsgivere kan efteruddanne medarbejdere og samtidig ansætte ledige til at varetage de ansattes arbejdsopgaver. • Styrket indsats for opkvalificering af unge faglærte og ufaglærte med særlig risiko for langtidsledighed. • Styrke og udvikle videnpilotordningen: Private virksomheder får tilskud til at ansætte højtuddannet arbejdskraft for blandt andet at få gennemført konkrete udviklingsprojekter.

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

En stor gruppe forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne, og det er vigtigt at få dem med op på et niveau, så de føler sig klædt på til en uddannelse eller et job Lisbeth Bech Poulsen, ungdomsuddannelsesordfører, SF

praktikophold i flere virksomheder efter en forud

En anden vej er sociale klausuler i kommu-

komme 1500-2000 flere praktikpladser, hvis

fastlagt plan. Der skal blandt andet gøres forsøg

nerne. Sociale klausuler betyder, at virksom-

alle kommuner lavede samme model for so-

med, om skolerne kan løfte ansvaret for elevens

hederne skal tage lærlinge, hvis de ønsker at

ciale klausuler som København. Her er 76 unge

samlede uddannelse.

udføre opgaver for kommunen. En kortlægning

blevet sikret en praktikplads i byggebranchen

af kommunernes brug af sociale klausuler

på grund af sociale klausuler.

- Måske har en lille virksomhed ikke råd til at betale en fuld praktikplads, men kan godt

i udbud fra september sidste år viser, at 54

byde ind med en tredjedel, og så er der måske

procent af de danske kommuner anvender

Fleksuddannelse

en anden virksomhed, der kan byde ind med den

sociale klausuler, og mere end halvdelen af

Men ikke kun praktikpladser er i fokus. Det er

resterende del. Og det er bedre end slet ingen

resten overvejer at begynde med det. Og ifølge

også en ny uddannelse: fleksuddannelsen.

praktikplads, forklarer Lisbeth Bech Poulsen.

beregninger fra fagforeningen 3F, så ville der

MedlemmerNE MENER

- Vi har jo en gruppe unge, der har svært

Kathrine Jensen, 27 år, bachelor i Internationale Udviklingsstudier, RUC, og master i Asien Studier, Lund Universitet

Frygter du en dag at stå uden job? - Det er selvfølgelig frustrerende, at der er så relativt få jobs at søge. Jeg er positivt indstillet overfor mine muligheder, og jeg søger jobs i både Danmark og udlandet. Men udsigten til arbejdsløshed er da skræmmende. Vil eller har du justeret dine fremtidsdrømme for at komme i arbejde?

- Nej. Jeg drømmer om at arbejde med internationale spørgsmål, udvikling og politik. Måske med ligestilling. Det tror jeg nok skal lykkes – men måske bliver det ikke i det første job. Hvad tror du, der skal til for at hjælpe unge ud af arbejdsløsheden? - Bedre vejledning og mere fleksibilitet til unge, som ikke kan finde job efter

deres uddannelse. Og så er det et problem med ansættelsesstop i det offentlige. De job, som ellers skulle have været slået op, bliver besat af folk i løntilskud, og dem, der er tilbage, arbejder alt for meget. Det er uholdbart, og en ændring af det vil løse en stor del af problemet for unge akademikere.

ved at se sig selv i de nuværende ”uddannel-

det er vigtigt at få dem med op på et niveau, så

ge nye kompetencegivende uddannelser, så de

seskasser”. Med fleksuddannelsen ønsker vi at

de føler sig klædt på til en uddannelse eller job,

andre bliver udvandede. I stedet skal vi sikre

skræddersy et forløb til den enkelte. Et forløb

siger Lisbeth Bech Poulsen.

os, at det, vi giver til de unge, også er noget,

der blandt andet vil bestå af allerede eksiste-

Hun forventer, at fleksuddannelsen kan

som arbejdsmarkedet efterspørger netop for

rende moduler. Det kan være, der skal noget

præsenteres til efteråret. Hvorvidt uddannel-

at sikre, at der så også er jobs bagefter, siger

dansk og matematik ind over, så vi skal som

sen bliver kompetencegivende eller en indgang

Lisbeth Bech Poulsen og fortsætter:

sådan ikke ud og opfinde noget nyt, men skabe

til at komme videre i det eksisterende uddan-

nogle nye rammer. En stor gruppe forlader

nelsessystem, er endnu ikke på plads.

folkeskolen uden at kunne læse og regne, og

- Vi skal passe på med ikke at lave for man-

MedlemmerNE MENER Frygter du en dag at stå uden job? - Nej. Jeg er glad for at leve i et land med så gode muligheder for uddannelse. Står jeg en dag uden job, er der glimrende muligheder for at studere. Og jeg vil hellere studere end at være på kontanthjælp.

- Det er så vigtigt at få de unge igennem en uddannelse – også for at sikre, at de i fremtiden har bedre jobmuligheder.

Emil Fredeløkke, 23 år, kontorelev i Odense Kommune Vil eller har du justeret dine fremtidsdrømme for at komme i arbejde? - Nej. Jeg er parat til at kæmpe for, at de fremtidsdrømme, jeg har, skal gå i opfyldelse, lige meget hvor gode jobmuligheder, der er i fremtiden.

Hvad tror du, der skal til for at hjælpe unge ud af arbejdsløsheden? - Man skal være bedre til at samarbejde mellem virksomheder, skoler og de arbejdsløse unge. Både virksomhederne, skolerne og de unge kan lære af hinanden. Det er også vigtigt at slå fast, at unge skal motiveres ud af arbejdsløsheden, ikke tvinges!

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Brug for

de unge

Vi har markante vækstinitiativer i gang Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, SF

Af Gitte Roe Eriksen

forhold til skibsbygning til Asien. Altså nye

vide produktionen, og her er der skabt 2.000

----------------------

jobmuligheder til gavn for metalområdet,

nye arbejdspladser, lyder det fra Ole Sohn.

Investeringer i byggebranchen og nye lånemuligheder skal skaffe flere unge i arbejde og flere praktikpladser, fortæller erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, SF.

fortæller erhvervs- og vækstminister Ole

En ny Femern-forbindelse, en ny Storstrøms-

Sohn, SF. Derudover har regeringen indgået et samarbejde med Eksportkreditfonden (EKF), hvor private pensionsselskaber har polstret EKF

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. Ministeren erkender, at der for eksempel

med 20 milliarder kroner. Målet er at styrke

inden for sundhedssektoren ikke vil være brug

væksten og skabe arbejdspladser hos danske

for samme mængde personer, men at der her

eksportvirksomheder og deres underleveran-

sker en forandring grundet tekniske hjælpe-

dører.

midler. - Til gengengæld skal det tekniske udstyr

forbindelse og nye supersygehuse står for

- Det betød, at der sidste år blev fastholdt

at skulle bygges i de kommende år. Og det

eller udviklet 20.000 arbejdspladser, fortæller

udvikles. Udstyr, der også kan eksporteres. Og

betyder arbejdspladser, der også er relevante

Ole Sohn.

kan vi på den måde sikre vækst i det private

for unge i byggebranchen, og udsigt til flere praktikpladser i uddannelsesforløbet. - Vi har markante vækstinitiativer i gang. Energiaftalen betyder for eksempel to nye

Ud over de 20.000 arbejdspladser, betød

erhvervsliv, så gavner det eksporten, og det

det også ordrer til danske virksomheder for 30

giver penge i statskassen til også at kunne

milliarder kroner, viser beregninger foretaget

udvikle den offentlige sektor, så vi

af Copenhagen Economics på vegne af EKF.

fortsat har dygtige læger, sygeplejer-

havvindmølleparker, og der er fokus på det

- Samtidig understøtter Vækstfonden nye

maritime område med eksportmuligheder i

iværksættere, der kan søge om lån til at ud-

sker med mere, siger Ole Sohn.

Ungdomsforsker:

De unge føler sig pressede Af Gitte Roe Eriksen

side halverede dagpengene, fortæller Noemi

Ufaglærte hårdest ramt

----------------------

Katznelson, Centerleder for Center for Ung-

Det er især det ufaglærte område, hvor de unge

Kombinationen af manglen på jobs, praktikpladser og skolemæthed er en rute belagt med nederlag for en stor gruppe unge mennesker.

domsforskning ved Aarhus Universitet.

har det svært. Tidligere kunne man som skoletræt gå ud og få erfaringer fra jobs i stedet for

- Vi har mere komplekse problemstillinger.

at fortsætte i uddannelsessystemet.

De unge sidder jo ikke og spiller guitar der-

hen? Mange sejler rundt uden at være på vej no-

ligheder, psykiske problemer, ordblindhed og

get sted hen, og jo ældre du bliver, des sværere

misbrugsproblemer. Mange har allerede prøvet

bliver det at finde vej, siger Noemi Katznelson.

lykken i uddannelsessystemet – måske endda

at ungdomsarbejdsløsheden er i fokus. I midt-

flere gange i forhold til en ungdomsuddan-

90’erne halverede Poul Nyrup-regeringen dag-

nelse, men har af forskellige årsager ikke gjort

pengene for unge under 25 år for at motivere

den færdig. Den gruppe føler sig pressede, og

dem til at komme i gang med en uddannelse

en stor del ved ikke, hvad de skal gøre, for der

virkede. - Dengang var der flere arbejdsløse men samtidig også flere ressourcestærke arbejdsløse.

er jo heller ikke noget job at opdrive. Og de hader at gå i skole, fordi mange har nederlag med sig fra den tid, siger Noemi Katznelson. Hun nævner dog,

Mange ønskede at gå

at der også er stor

den kreative vej med

bevægelse i den

musik, teater og så

gruppe – at det lyk-

videre, men valgte i

kes for en del unge,

stedet en anden uddannelse, da man fra politisk

- Den rute er knækket, og hvor skal de så gå

hjemme. Flere kæmper med faglige vanske-

Det er ikke første gang i Danmarks historie,

i stedet for at gå ledige – og det

Men billedet ser anderledes ud i dag.

som således kun er ledige i kortere perioder.

Alternativt arbejdsmarked Det hjælper ikke at tvinge skoletrætte, udsatte unge tilbage på skolebænken. De tørster efter et ’rigtigt arbejde’, ifølge Noemi Katznelson, Centerleder for Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet. Det kræver et alternativt arbejdsmarked, der ifølge forskeren kunne indeholde: • Job inden for omsorgs-, pasnings-, plejeog de pædagogiske områder. • Job inden for produktion og distribution, for eksempel i forhold til omlægning af landbruget til økologisk bæredygtig drift. • Skole- eller uddannelsesorienterede elementer, der tager udgangspunkt i arbejdet og ikke i en læreplan, for eksempel en uddannelsesdag om ugen.

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

De unge sidder jo ikke og spiller guitar derhjemme. Flere kæmper med faglige vanskeligheder, psykiske problemer, ordblindhed og misbrugsproblemer Noemi Katznelson, centerleder for Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet.

Illustration: iBureauet

job nu og her og

- Uddannelse er vejen frem. Problemet er

for en række

bare, at netop den vej er den sværeste for den-

udfordringer,

ne gruppe. Og her er der brug for nye tilbud.

som også går

nærmeste fremtid.

længere tilbage

Så hvad gør vi ved

Hun er ikke sikker på, at den kommende fleksuddannelse er nok til at løfte lige præcis

end til de unge,

denne gruppe.

der nu befinder sig i

- Jeg kan godt blive bekymret for, om den bliver for individualiseret; altså enkelte særlige

heller ikke i den

den gruppe? Her mangler politisk svar. I forhold til de manglende praktikpladser på

arbejdsløshedskøen. - De unge skal fanges allerede i folkeskolen,

erhvervsuddannelser, mener Noemi Katznelson, at det er intet mindre end en katastrofe.

forløb for enkelte udsatte unge. Det er selvføl-

hvor de skal rustes fagligt, og der skal tages

gelig godt, der bliver taget hånd om dem, men

hånd om sociale problemer. Det er også her

man skal huske, at netop den gruppe også har

lysten til at gå i skole skal skabes. Den anden

nødt til at tage grundforløbet tre gange, fordi

brug for at være en del af en sammenhæng

udfordring er de unge, der netop har dårlige

du ikke kan få en praktikplads? Det håber jeg,

med andre unge.

oplevelser med sig fra folkeskolen, og som har

der bliver taget hånd om.

- Hvor motiveret er du lige, hvis du bliver

svært ved at klare en ungdomsuddannelse.

Et kig på folkeskolen

Samtidig ligger der jo en skjult arbejdsløshed

Ifølge Noemi Katznelson står regeringen over-

netop i ungdomsuddannelserne. Der er ikke

MedlemmerNE MENER

Tobias Bornakke, 26 år, studerer politisk kommunikation og ledelse, CBS, og er partner i et digitalt bureau

Frygter du en dag at stå uden job? Vil eller har du justeret dine fremtids- Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at stå drømme for at komme i arbejde? helt uden arbejde. Det har ikke været svært - Tryghed i ansættelsen er helt klart for mig i skolen, og jeg har god opbakning begyndt at spille en større rolle for mig end fra mine forældre. Men når man hører ny- tidligere. hederne, kan man godt nogen gange blive bange for, at de mange hårde studietimer skulle ende i en stilling hos Netto.

Hvad tror du, der skal til for at hjælpe unge ud af arbejdsløsheden? - Bedre uddannelse er naturligvis vigtig. Derudover må vores arbejdsmarked gøres endnu mere fleksibelt, så der bliver plads til flere.

- Det er dejligt at komme i gang igen, fortæller Camilla Thorell, der er frisør, efter at hun en periode har været arbejdsløs. Nu har hun en midlertidig deltidsstilling og håber på fastansættelse.

84.000 unge arbejdsløse • Knap 84.000 unge har mistet jobbet, siden den økonomiske krise indtraf i efteråret 2008. Det svarer til godt 30 procent af de 278.800 unge, der var i beskæftigelse inden krisen. • 53.600 af de knap 84.000 unge, der mistede jobbet, er mænd og de 30.000 er kvinder. • De fleste unge mænd har mistet deres arbejde inden for byggeri, anlæg og industri. Handelssektoren er den branche, hvor flest unge kvinder har mistet jobbet.

12Foto: Peter Sørensen

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Håbet er der endnu Af Gitte Roe Eriksen

forkortet uddannelsen, så hun alligevel kunne få

til dem til at købe mad, kaffe, sokker, under-

----------------------

sit svendebrev.

bukser og andet tøj. Jeg var jo arbejdsløs, så jeg

Camilla Thorell er uddannet frisør. Efter en periode med arbejdsløshed og 31 ansøgninger er det lykkedes at få en midlertidig deltidsstilling.

kunne jo ligeså godt hjælpe til. Det er jo super

Sov hele tiden

søde mennesker.

De første 14 dage uden job følte Camilla Thorell som en befrielse, og det var også her, hun per-

Lej en stol

sonligt tog rundt med 30 ansøgninger.

Et øjeblik overvejede Camilla Thorell også en

- Det, synes jeg, er vigtigt, men samtidig var

alternativ vej, nemlig at blive selvstændig og leje

det også grænseoverskridende for mig at skulle

sig ind i frisørsalon efter princippet ”Lej en stol”.

Det har været op ad bakke for 20-årige Camilla

aflevere ansøgningerne. Jeg følte jo, at jeg ikke

Thorell, siden hun stod med sit svendebrev i

var god nok og ikke havde nok erfaring. Jeg er

til depositum og den månedlige leje samt til

hånden og kunne kalde sig frisør. For godt nok

heller ikke sikker på, at alle mine ansøgninger

indkøb af hårfarve, shampoo og så videre. Og

vidste hun, at det var svært at finde arbejde,

nåede frem til den rette person i salonen – eller

jeg kan ikke investere så mange penge, som jeg

men hun blev alligevel noget overrasket over

om de bare blev smidt ud. Så det var rigtigt

ikke har, og følte heller ikke, jeg stod med nok

den manglende respons på de mange ansøgnin-

hårdt.

erfaring, fortæller Camilla Thorell.

ger, hun personligt afleverede i frisørsalonerne. - På tre uger fik jeg kun ét svar ud af de 30 ansøgninger, jeg var ude med. Og det var et nej, men at salonen ville gemme min ansøgning.

Og det blev da også kun til den ene tilbage-

- Men så skal du have penge med dig; både

Hun spurgte dog, om hun kunne få en

melding. Hun fulgte selv op på et par af ansøg-

prøvemåned, som indehaveren af salonen først

ningerne, men uden positiv respons.

sagde ja til.

- Så følte jeg mig pludselig låst fast. Alle,

- Men bagefter hørte jeg aldrig fra hende.

De havde de ansatte, de havde brug for, husker

jeg kendte, havde jo arbejde eller gik i skole, og

Camilla Thorell.

pludselig sov jeg bare det meste af tiden, fortæl-

Hjælp fra netværk

ler Camilla Thorell.

Det var en lille hånd fra Camilla Thorells net-

Siden hun var 13 år, har hun fungeret som hjælper i en salon i København, og da hun på et

En måned før hun stoppede på sin læreplads,

værk, der atter gav hende en saks og kam i hæn-

tidspunkt fik tilbudt en læreplads, sprang hun

gik det samtidig op for hende, at hun aldrig

derne. Hendes mors veninde kender en frisør

til.

havde fået meldt sig ind i en A-kasse, og det

og havde sagt til Camilla Thorells mor, at hun da

betød tillige fire ugers karantæne, hvor hun

godt kunne tage en ansøgning med for hende.

- Egentlig gik jeg ikke med en drøm om at blive frisør. Faktisk havde jeg andre drømme og tænkte mere på at blive indretningsarkitekt

ingen penge fik.

- Jeg blev kontaktet af salonens indehaver. To

- Så måtte mine forældre hjælpe med regnin-

af hans frisører er på barsel, og en er sygemeldt,

eller blomsterdekoratør. Men jeg sagde ja tak

gerne, siger Camilla Thorell, der bor i lejlighed

så han stod og manglede en frisør, fortæller

til lærepladsen. Nok mest fordi, jeg ikke vidste,

sammen med sin kæreste, der studerer.

Camilla Thorell.

hvad jeg ville. Faget fik dog fanget

Hun tøvede ikke et sekund med at sige ja til

artist og kosmetiker. Men

På tre uger fik jeg kun ét svar ud af de 30 ansøgninger, jeg var ude med. Og det var et nej

forholdet mellem hendes

Camilla Thorell, frisør

hendes opmærksomhed, og undervejs i uddannelsen tog hun kurser, så hun i dag også kan kalde sig for make-up

arbejdsgiver og hende gik dog ikke helt så godt, og Camilla Thorell fik det skidt med at være i salonen. Hun afbrød kontrakten før tid. Med hjælp fra fagforeningen fik hun dog

Klippede hjemløse

jobbet, selv om det kun var en deltidsstilling og

Efter en periode hvor

heller ikke en fast stilling.

Camilla Thorell ikke rigtigt

- Det er dejligt at komme i gang igen. Jeg

kunne finde fodfæste,

ved godt, det ikke er sikkert, jeg kan blive, men

foreslog en veninde hende,

jeg har håbet. Hvis ikke jeg kan blive, har jeg

at hun kunne hjælpe med

da overvejet, om jeg så skulle prøve andre veje

klippe de mænd, der boede

end frisørfaget. Jeg er i hvert fald åben overfor

på Mændenes Hjem. Det

at prøve andre ting. Men jeg ville ikke kunne

er et bredt, socialt tilbud til

overskue, hvis jeg atter skulle tage en uddan-

hjemløse og udsatte mennesker. - Så jeg tog ud en dag og klippede dem gratis.

nelse – og så skulle tilbage på skolebænken og leve af SU samt job ved siden af.

Bagefter tog jeg hjem og begyndte at ringe rundt til alle, jeg kender, for at samle penge sammen

De unge unge unge ledige SÅRBARE UNGE MED FAGLIGE VANSKELIGHEDER Der er ikke lavet nogen større landsdækkende undersøgelse af, hvem de unge ledige mellem 16 og 25 år er. Til gengæld har man undersøgt det til bunds i Faxe Kommune, og her er billedet langt fra entydigt. Se hvad undersøgelsen viser om de unge i de seks afsnit.

1 De unge er placeret i matchgruppe 1 (det vil sige, at de på papiret er klar til job eller uddannelse). Kommer man tættere på, er mange af de unges liv dog præget af en række problemstillinger, som stiller spørgsmålstegn ved deres parathed for uddannelse og arbejde. Det kan være misbrug, psykisk sårbarhed, sociale problematikker med mere. Altså en stærkt sammensat gruppe unge med forskellige behov fagligt, socialt og personligt.

2 De unge kommer fra hjem præget af varierende grader af ustabilitet. Uddannelse anses som uhyre vigtigt. Dog kan uddannelsesvalget opleves som uoverskueligt og svært, hvilket kan medføre, at de resignerer i en periode – og på den måde udskyder et eventuelt valg af en uddannelse.

De unge har oplevet et folkeskoleliv med faglige vanskeligheder, konflikter med lærere, mobning med mere. Erfaringer som gør, at en del betegner sig selv som meget skoletrætte.

Hele Europa er ramt

Det er ikke kun i Danmark, at ungdomsarbejdsløsheden har fået ram på de unge. Faktisk er dansk ungdomsledighed blandt den laveste i Europa. De seneste tal fra Danmarks Statistik for hele Europa er fra fjerde kvartal 2011. De viser, at 13,7 procent af Danmarks arbejdsstyrke mellem 15 og 24 år er ledige. Selv om tallet er højt, så er det lavt i forhold til andre europæiske lande, hvor gennemsnittet ligger på 21,9 procent. Værst ser det ud i de kriseramte lande Grækenland og Spanien med en ungdomsledighed på henholdsvis 49,9 procent og 48,6 procent. Fire lande mere – Portugal, Slovakiet, Italien og Litauen – havde en ungdomsledighed over 30 procent. Kun i Tyskland, Nederlandene, Østrig og Malta er tallene lavere end Danmarks 13,7 procent.

UNGDOMSARBEJDSLØSHED

U N G D O M S A R B E J D S L Ø S H E D

Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og er en del af et projekt, der har som mål at finde nye veje til at hjælpe unge ledige videre i uddannelse. Projektet har været organiseret som et samarbejde mellem VUC Storstrøm, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ZBC Næstved, EUC Sjælland og Jobcenter Faxe. Center for Ungdomsforskning har bistået med råd og vejledning samt udarbejdet undersøgelsen for Faxe Kommune. 4 De unge har en sårbarhed i forhold til arbejdsmarked og uddannelsessystemet og en stor usikkerhed i forhold til deres egen formåen. Eller oplever det som et personligt nederlag, at de ikke er i stand til at finde arbejde eller elevplads.

Sporene skræmmer

De unge oplever manglende tid på jobcentrene, og at de bliver mødt med mistillid og fordomme.

Aktiveringsprojekterne har en vigtig funktion for de unges videre vej til uddannelse.

Tusindvis af unge ledige fra 90’erne er i dag på offentlige forsørgelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt, hvordan det er gået de unge, der var langtidsmodtagere af kontanthjælp i 1994 – sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede. Fem år efter de unge var ledige, var kun lidt mere end hver tredje i beskæftigelse (38 procent), mens andelen af beskæftigede blandt de unge, der ikke var på kontanthjælp, næsten var dobbelt så høj (71 procent). Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Slået mindst 15 år tilbage

Arbejdsløsheden for de 15-29-årige er mere end fordoblet under krisen og ligger i dag på næsten 12 procent. På grund af databrud i statistikkerne er der imidlertid usikkerhed om, hvor høj ungdomsarbejdsløsheden er i dag sammenlignet med tidligere. Meget tyder dog på, at ungdomsarbejdsløsheden i dag er på samme niveau som i slutningen af 90’erne og muligvis endda på samme niveau som i midten af både 80’erne og 90’erne. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

En ny kurs i skattepolitikken Den nye skattereform kommer særligt til at kunne mærkes for de enlige forsørgere og de lønmodtagere, der har mindst. Det er et helt nyt fokus i en skattereform, forklarer skatteminister Thor Möger Pedersen fra SF.

Af Sigrid Rasmussen

enlige forsørgere bliver beskæftigelsesfradraget

----------------------

næsten tredoblet.

Hvor de borgerliges seneste skattereformer

- Jeg har enorm stor respekt for, at de

handlede om at dele skattelettelser ud til

forsørger sig selv – selv om de måske kunne

bankdirektøren, giver regeringens skattereform

få stort set det samme på passiv forsørgelse.

først og fremmest mere i lønningsposen til

Jeg er overbevist om, at alle gerne vil have

håndværkeren, skolelæreren, akademikeren og

et arbejde. For den enlige mor – eller far – i

politibetjenten. Derfor er den ofte blevet kaldt

lavtlønnet job kan det imidlertid være svært at

for rugbrødsreformen.

få enderne til at mødes. Derfor er jeg stolt af,

- Den nye skattereform sætter en ny kurs. For første gang er lavog mellemindkomst-

at de får en nettogevinst på 8.800 kroner, siger Thor Möger Pedersen.

grupperne i fokus i en skattereform. Det er som bekendt dyrt at lette skatten i bunden –

Svære beslutninger

men vi har valgt at gøre det, fordi det kun er

Regeringen skaffer knap 2,7 milliarder kroner

rimeligt, at de lavtlønnede også får skattelet-

til velfærd og knap 15.000 ekstra personer til

telser i en tid med reallønsnedgang. Derfor

arbejdsmarkedet. Alle bidrager til finansierin-

bruger vi to tredjedele af pengene i reformen

gen – også de mest velstillede. Det sker ved at

til at forhøje beskæftigelsesfradraget, siger skatteminister Thor Möger Pedersen. Beskæftigelsesfradraget er den del af lønnen, som lønmodtageren ikke betaler skat af. Derfor kommer reformen alle lønmodtagere til gavn, men dem med de laveste indkomster får mere ud af reformen, fordi det udgør en større del af lønnen.

Ekstra bonus til enlige

skærpe beskatningen af fri bil, aftrappe børneog ungeydelsen for de mest velhavende, øge beskatningen af bankerne og lukke smuthuller i skattelovgivningen, som muliggør social dumping. Men med til finansieringen hører også, at overførselsindkomsterne kommer til at stige lidt langsommere end ellers planlagt fra 2016. Det har været en svær kamel at sluge for SF og for regeringen. - Det er ikke let. SF mener ikke, overførselsindkomsterne er for høje, og vi har derfor

Med reformen bliver topskattegrænsen også

allerede afskaffet VKO’s fattigdomsydelser. Nu

rykket, så almindelige lønmodtagere ikke

løfter vi de fattigste førtids- og folkepensioni-

længere bliver ramt i så høj grad. Før betalte

ster, siger Thor Möger Pedersen.

hver tredje metalarbejder og lærer topskat. Fremover bliver det kun én ud af ti metalarbej-

Lurepasseri fra Enhedslisten

dere, der skal betale topskat.

Regeringen forhandlede med både Enhedsli-

vative ind fra højre og meldte sig parate til at

sten og de borgerlige partier. I lang tid lignede

underskrive en aftale, der kommer meget tæt

af reformen – for eksempel de fattigste pensio-

Enhedslisten den eneste reelle forligspartner,

på regeringens oprindelige udspil.

nister og de førtidspensionister, der har været

men forhandlingerne med støttepartiet trak i

parkeret på en alt for lav ydelse. Og for de

langdrag og pludselig kom Venstre og Konser-

Men også dem, der har allermindst, får gavn

- Jeg er da glad for, at vi først påbegynder den langsommere stigning af overførslerne i

SKAT

For den enlige mor – eller far – i lavtlønnet job kan det være svært at få enderne til at mødes. Derfor er jeg stolt af, at de får en nettogevinst på 8.800 kroner Thor Möger Pedersen, skatteminister

Rugbrødsreformen i skiver Her er reformens vigtigste elementer. Fordobling af beskæftigelsesfradraget En almindelig LO-familie vil få godt 7.200 kroner mere til sig selv om året. Ekstra jobgevinst til enlige Beskæftigelsesfradraget tredobles for enlige forsørgere. Job gennem investeringsvindue 7.250 nye arbejdspladser på vej, fordi virksomhederne får skattegevinst ved at investere. Mindre sort arbejde og social dumping Det bliver mindre attraktivt at hyre sort eller billig udenlandsk arbejdskraft. Færre skal betale topskat Topskattegrænsen sættes op til 467.000 kroner. Det betyder at færre lærere og metalarbejdere bliver ramt. Mindre børnecheck til de rigeste Børnefamilier, hvor den ene tjener over 700.000 kroner , får mindre børne- og ungeydelse. Bankerne beskattes hårdere Afgifterne på bankernes udgifter til løn stiger. Mere til de fattigste ældre Pensionstillægget og ældrechecken forhøjes, så de fattigste ældre får op mod 5.000 kroner mere om året. Yderligere besparelser i forsvaret Venstre og Konservative gik med på at finde en stor del af finansieringen ved at trimme forsvarets budgetter. Øget beskatning af fri bil Fordelen ved at indregistrere en bil senere på året forsvinder. 2016. Indtil da sætter vi alle sejl for at skabe

boligrenovering, klimainvesteringer og skat-

arbejdspladser til de arbejdsløse, siger Thor

tereformens investeringsvindue skabe over

Möger Pedersen og tilføjer:

20.000 nye job næste år. Det er job, som ikke

- Regeringen tager politisk ansvar for at

ville have været der uden en ny regering.

Mindre regulering af overførselsindkomsterne Overførselsindkomsterne kommer til at stige med en lavere takt, end de gør i dag, ligesom også reallønnen holder sig i ro.

skabe arbejdspladser og vil med kickstarten,

Hele verden i Holgers hule

Hvad har en trærod, en klodset glasblomst og et tørklæde fra Palæstina til fælles? Alle tre ting har faste pladser på Holger K. Nielsens kontor, og de minder ham om, at han som politiker har gjort en forskel.

1 2 Af Sigrid Rasmussen ---------------------Holger K. Nielsen er en gammel rotte i SF, og

Skulpturen – Man kan godt diskutere den kunstneriske kvalitet af skulpturen fra Sydafrika,

æblet – Æblet fik jeg til min 50 års fødselsdag fra en SF partiforening, da jeg var par-

ganske passende slår han sine folder i en hyg-

men ikke dens betydning for mig. Jeg havde me-

tiformand, og det står her på mit bord. Rødt er

gelig hule af et kontor på Christiansborg. Mange

get tæt kontakt til Nelson Mandelas parti ANC, og

sundt, lød vores slogan i mange år, og æblet var

kender ham som Holger K. fra hans tid som for-

derfor blev jeg inviteret ned til Sydafrika, da Man-

et rigtig godt symbol, der holdt i mange år. For

mand for SF fra 1991 til 2005. Mellem papirbun-

dela blev indsat som præsident. Landet havde væ-

mig symboliserer det noget, der er sundt. Noget

ker og klenodier fra hele verden arbejder han

ret isoleret i mange år, men den dag var hele ver-

der giver liv og kræfter! Den røde farve står for

som forsvarsordfører, for netop udenrigspolitik

den mødt op. Stemningen var eventyrlig. Der var

solidaritet og den grønne bæredygtighed. Det er

– og særligt kampen for fred og beskyttelse af

landskamp, Mandela besøgte spillerne i pausen,

en smule nostalgisk, selvom jeg ikke ønsker mig

minoriteter – har været hans lidenskab, siden

og i starten af 2. halvleg scorede de to mål. Findes

tilbage til de gamle dage, men jeg kunne rigtig

han blev fanget af politik tilbage i 1970’erne.

der en gud på jorden, var det Mandela den dag.

godt lide det – og tankegodset bag.

MIT KONTOR

5 Foto: Peter Sørensen

BOGEN – Jeg havde længe ønsket at skrive en samlet fremstilling af moderne venstre-

Tørklædet – Da jeg var barn var hele folkestemningen meget pro Israel, men op gennem

Blomsten – Jeg har altid støttet kurderens sag, og derfor betød det meget for mig, da jeg

orienteret politik. Da Anders Fogh Rasmussen

1970’erne måtte man smertefuldt indse, at Israels

blev udnævnt til ’årets kurder’ i 2008 og fik over-

kom til magten, tog jeg mig sammen og skrev

politik over for palæstinenserne var problemet.

rakt glasblomsten. Kurderne har jo været udsat

’Venstrefløjen i en ny tid'. Det er en klassisk

Det var en af de første sager, der for alvor tændte

for en af historiens værste uhyrligheder. Den

ideologisk bog, som står lidt i modsætning til de

mit politiske engagement. Det har fulgt mig lige

britiske del- og hersk-politik har betydet, at kur-

mange politiske bøger, der udkommer i dag, men

siden. Palæstina-tørklædet fik jeg til en demon-

derne lever i fire lande, hvor de bliver så grueligt

som bliver forældede dagen efter. Den fik ikke

stration sidste år mod bosættelsespolitikken. Det

undertrykt. Alligevel har de formået at fastholde

specielt gode anmeldelser, men jeg synes faktisk,

ser sort ud for tiden, hvor israelerne bare fort-

en kulturel identitet. Jeg bliver stolt og glad, når

at den holder stadig. Jeg kan stadig hive den frem

sætter bosættelserne. Men jeg tror på, at histo-

jeg ser på blomsten. Den viser, at det har gjort

og finde citater eller konkrete oplysninger.

rien ender godt. Kald mig bare naiv!

en forskel.

Når vi ikke kan komme af med støtten, er vores eneste håb at gøre den mere grøn

Kampen om fremtidens landbrugsstøtte

Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet

Overproduktion, dumpingpriser og miljøsvineri forbinder mange danskere med EU’s landbrugsstøtte. Lige nu er fremtidens landbrugspolitik frem til 2020 under behandling i Europa-Parlamentet. Mens reformer er nødvendige, er oddsene for succes beskedne.

Af Helle Aagaard

til hele landbrugsbedriften – den såkaldte

2014. Derefter skulle det være på lige fod. Nu

----------------------

hektarstøtte.

er vi næsten fremme, og alle ved, at der ikke

Mange husker, hvordan EU’s landbrugsstøtte i

Med udvidelsen fra 15 til 27 medlemslande

er råd. Den gennemgående reform af land-

løbet af 80’erne fik sit dårlige renommé ved at

blev antallet af EU’s landmænd fordoblet.

brugspolitikken, der er i gang nu, er derfor

fremme en stærk overproduktion af land-

Aftalen var på det tidspunkt, at de nye med-

helt nødvendig.

brugsvarer. Med jævne mellemrum blev der i

lemslande ville få markant mindre landbrugs-

medierne rapporteret om mælke-og vinsøer,

støtte end de gamle medlemsstater indtil

smør- og kødbjerge, der hobede sig op i EU’s overskudslagre. Dengang var landbrugsstøtten afhængig af, hvor meget den enkelte landmand producerede og gav derfor et voldsomt incitament til at producere i det uendelige. Konsekvenserne har været store for Europas landjord, der i stigende grad er blevet udpint, men også miljøet og biodiversiteten har lidt under det voksende og stærkt forurenende industrilandbrug. EU’s landbrugspolitik har allerede gennemgået flere reformer. I 90’erne dukkede ord som bæredygtighed op i debatten, og i 00’erne ændrede man reglerne for at undgå overproduktion: Man gik bort fra at støtte pr. produceret enhed til i stedet at give støtten

Ny rolle for Parlamentet Med Lissabontraktaten i 2009 fik Europa-Par-

Landbruget og miljøet • Landbruget optager omkring halvdelen af Europa jordareal. • 22 % af Europas vandforbrug bruges til landbruget. Det er lige så stor en andel, som alle europæiske borgere bruger tilsammen. • Det europæiske landbrug står for 10 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Europa. • Ca. 15 % af Europas landbrugsjord er i dag påvirket af erosion, det vil sige nedsat evne til at absorbere og holde vand på grund af for intensiv landbrugsdrift. Kilder: EEA og Det økologiske råd

lamentet for første gang medbestemmelsesret over landbrugspolitikken. Landbrugsudvalget i Parlamentet har derfor arbejdet intensivt i snart et år med at behandle og ændre Kommissionens udspil. - Denne nye medindflydelse er en mulighed for at presse hårdt på for en omstilling til mere bæredygtigt landbrug. Det er bydende nødvendigt, hvis vi vil redde de allerede knappe naturressourcer og sikre en bæredygtig produktion af gode og sunde fødevarer i fremtiden, forklarer Andrzej Nowakowski, der er landbrugsrådgiver i den Grønne Gruppe i Parlamentet. Omstillingen til mere miljøvenligt landbrug

Det konventionelle landbrug, som forurener på højde med den tunge industri, støttes og beskyttes med offentlige midler. Ingen anden industri i Europa får den slags hjælp Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet

har bred opbakning i den danske befolkning.

øge implementeringen af EU’s lovgivning om

tive landbrug står stærkt, for eksempel som i

Faktisk er Danmark en af de mest kritiske

affaldshåndtering, som Kommissionen har

Danmark og Holland.

røster i debatten, og det er på trods af, at Dan-

anslået kan skabe over 400.000 jobs.

mark får en forholdsvis stor del af pengene.

Den prioritering er ikke ens for alle med-

Grønne prioriteter

En gennemgående reform af EU’s landbrugs-

lemmer i Parlamentet – specielt ikke for dem

Kommissionens udspil fra november sidste år

politik har altid været en mærkesag for SF.

fra Spanien og Frankrig, hvor landbrugssekto-

blev af mange anset for at være rimeligt i sine

- Vi så egentlig helst en decideret ud-

ren er afhængig af EU’s støtte for at fungere.

grønne ambitioner, men det forventes at blive

fasning af landbrugsstøtten, siger Margrete

De nye medlemslande i Østeuropa, der blev

svækket på sin vej gennem Parlamentet og Rå-

Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF

stillet ligebehandling og dermed mange penge

det. En af de vigtigste prioriteter for SF og den

og medlem af landbrugsudvalget.

i udsigt, er heller ikke meget for at afvikle den

Grønne Gruppe er at insistere på at gøre den

støtte, som er deres mulighed for endelig at

direkte støtte, som hver enkel landmand får

ner på højde med den tunge industri, støttes

effektivisere deres gammeldags landbrug. For-

af EU, betinget af skarpe miljøkrav. Det kunne

og beskyttes med offentlige midler. Ingen

handlingerne bliver heller ikke nemmere af, at

være at gøre det individuelle grundbeløb

anden industri i Europa får den slags hjælp.

en stor del af medlemmerne i Landbrugsud-

mindre, men samtidig give mere støtte, hvis

Desværre er afviklingen af støtten en sag, vi

valget selv er landmænd.

de for eksempel dyrker økologisk eller bruger

- Det konventionelle landbrug, som forure-

står ret alene med i Europa, forsætter hun.

- Det fungerer jo nærmest, som om landbruget sidder med som part ved forhand-

andre miljøfremmende dyrkningsmetoder. - Når vi ikke kan komme af med støtten,

En sej kamp

lingsbordet. På den måde minder Europa-

er vores eneste håb at gøre den mere grøn.

Med en landbrugsstøtte, der i øjeblikket udgør

Parlamentet ganske meget om Folketinget,

De landmænd, der dyrker med mindst mulig

omkring 40 % af EU’s samlede budget, ville en

hvor landmændene i dansk politik også altid

skadelig effekt på miljøet, skal selvfølgelig

udfasning ellers kunne frigøre vigtige penge

har siddet hårdt på landbrugsudvalget og især

støttes mere end dem, der sviner med gylle og

til jobskabelsesinitiativer og investeringer ud

landbrugsministeriet. Det er et næsten håbløst

pesticider, siger Margrete Auken.

af krisen. For eksempel initiativer der kunne

udgangspunkt, når man vil i en grønnere retning, forklarer Margrete Auken.

Danmark og landbrugsstøtten • EU’s landbrugsstøtte udgør omkring 40 % af det samlede budget. Det svarer til over 50 milliarder euro. • I 2009 modtog Danmark 1062,9 millioner kroner i landbrugsstøtte fra EU. Det svarer til 1,9 % af den samlede landbrugsstøtte. • Danskerne er mest positive over for mere miljøvenligt landbrug and resten af europæerne. 69 % af danskere mener, at den direkte støtte primært skal gå til grønne landbrug. I resten af Europa er 44 % enige i det. • Danskerne er også mere positive over for, at der sættes loft på udbetalinger til den enkelte landmand. Kilder: EU-oplysningen og EuroBarometer

Landbrugspolitikken er et område, hvor

Selvom økologisk landbrug har været i vækst gennem de sidste 20 år, udgør det stadig kun ca. 4 % af det samlede landbrugsareal

mange nationale interesser er på spil. I

i EU. Resten er i varierende grad konventio-

Europa-Parlamentet er der således alliancer

nelt.

på kryds og tværs af alle politiske grupper og nationaliteter. - Derfor er det en ekstra udfordring at

- Europa har brug for at skifte spor nu. Med denne reform har vi en enestående chance for at hjælpe bønderne til at kunne

opnå gode kompromisser, fordi vi ikke nød-

tilpasse sig fremtidens klimaforandringer og

vendigvis kan regne med dem, vi normalt al-

ressourceknaphed og dermed sikre fødeva-

lierer os med i andre sammenhænge, forklarer

resikkerheden. Det er en spildt chance, hvis

Andrzej Nowakowski.

ambitionerne ikke skrues gevaldigt op både i

En tommelfingerregel er, at den politiske opbakning til den nuværende landbrugspolitik er størst i de lande, hvis landbrug stadig er

Parlamentet og i Rådet, siger Andrzej Nowakowski. Landbrugsudvalget forventes at stemme

relativt ineffektivt og dyrt, for eksempel som

om reformpakken i november 2012. Forhand-

i Frankrig. Samtidig er opbakningen langt

lingerne med Rådet forventes at blive afsluttet

svagere i de lande, hvor det intensive og effek-

i løbet af foråret 2013.

★★★★★★

svar i en fart ☛

Fik du det hele med, eller springer du over? Test dig selv og dit F! i en hurtig quiz

1 ---

Hvad er navnet på den nye uddannelse, der skal skræddersy uddannelsesforløb til den enkelte unge?

Ung i arbejde

---

Sidst ungdomsarbejdsløsheden toppede var i 1994. Hvor mange af de ledige dengang var i beskæftigelse fem år efter?

81 procent

Fleksuddannelsen

Ungdomsgarantien

52 procent 38 procent

---

Hvor stort er den nettogevinst, som skatteminister Thor Möger Pedersen er stolt over, at enlige forsørgere med den nye skattereform får?

2.300 kroner

5.000 kroner

8.800 kroner

---

Hvor meget udgør EU’s landbrugsstøtte ca. af det samlede budget? Det svarer til over 50 milliarder euro.

20 procent

40 procent

60 procent

---

Astrid Krag, forebyggelsesog sundhedsminister, indfører en udredningsgaranti, så alle patienter får ret til at blive hurtigt undersøgt for, hvad de fejler. Hvornår træder garantien i kraft?

Januar 2013

---

Hvor mange penge vil regeringen investere i klimatilpasning?

500 millioner kroner

1 milliard kroner

2,5 milliarder kroner

September 2013

August 2014

Svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af F! Svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. Send din besvarelse til quiz@sf.dk inden d. 12. september 2012. Vinderen får direkte besked.

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.

Patienten må ikke blive kastebold i systemet Astrid Krag, forebyggelsesog sundhedsminister

lige adgang til sundhedsvæsenet er en livsnerve Det må aldrig blive dankortet, der skal bestemme, om man kan blive behandlet for en sygdom eller ej. Sygesikringskortet skal være adgangsbillet til et stærkt sundhedsvæsen, siger sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag.

Af Sigrid Rasmussen ----------------------

Hvilken sag betyder noget særligt for dig?

Hvilken enkeltsag vurderer du, vil

Hvad ser du frem til den kommende tid?

- Min hjertesag er og bliver, at alle har

medføre mærkbare ændringer?

- Mere end hver tredje dansker lider af én

adgang til sundhed – uanset hvem man er, og

- Vi indfører en udredningsgaranti, så man

eller flere kroniske sygdomme – og antallet

hvor mange penge man har. Derfor er jeg glad

som patient hurtigt får afklaret, hvad man

af kroniske sygdomme er stigende. Vi lever

for, at vi hurtigt fik afskaffet skattefriheden

fejler og ikke bliver kastet rundt mellem egen

kortere end for eksempel vores naboer i

for private sundhedsforsikringer. Skattefrihe-

læge, speciallæge og sygehus. Det betyder

Sverige. Derfor skal vi opstille nogle nationale

den betød, at nogle fik fordele på fællesska-

både større tryghed for den enkelte patient,

mål, der forpligter alle sundhedsvæsenets

bets regning, mens andre som pensionister

men også at behandlingen kan komme hurti-

aktører på at styrke indsatsen og på at

og arbejdsløse måtte se til. Den frie og lige

gere i gang og blive mere effektiv. Patienten

forebygge, at vi bliver syge. Det vil ikke blot

adgang til sundhedsvæsnet er for mig ganske

må ikke blive kastebold i systemet – derfor

give danskerne flere gode leveår, men også

enkelt en af livsnerverne i et retfærdigt og

skal det enkelte sygehus tage ansvar for

sikre at vi fremover har råd til et

solidarisk samfund, hvor alle har de samme

udredningen, indtil patienten har fået en

sundhedsvæsen med behandling af

muligheder.

afklaring.

høj kvalitet til alle.

Nye arbejdspladser, fixerum og ja til homovielser

SKRIDT FOR SKRIDT

Regeringen har fejret mange små og store sejre hen over foråret og sommeren. Her er et bredt udsnit.

Bedre og billigere kollektiv trafik Den kollektive trafik får en indsprøjtning på en ”Villy-milliard”. Det betyder billigere billetter i bus og tog, flere siddepladser i myldretiden og nye el-tog. Og massive investeringer i den kollektive trafik.

Ressourceforløb for førtidspensionister Regeringens reform af fleksjob og førtidspensionen sikrer, at flere af de mennesker, der har været skubbet ud af arbejdsmarkedet kommer i uddannelse eller får et job.

Bedre og billigere kollektiv trafik

Gevinst til de lavestlønnede Regeringens skattereform sikrer et økonomisk skulderklap til lavog mellemindkomstgrupperne. En enlig forsørger får 8.800 kroner mere om året.

7.250 nye job med 7.250 nye job med investeringsvindue

investeringsvindue

Virksomhederne får skatterabat ved at investere i for eksempel maskiner i år og næste år. Det vil nemlig sætte yderligere gang i økonomien og skabe ca. 7.250 nye arbejdspladser. Aftalen er en del af regeringens skattereform.

Bedre og billigere kollektiv trafik

Stram kurs mod sort arbejde 7.250 nye job med

7.250 nye job med investeringsvindue

investeringsvindue De mange milliarder kroner, som staten går glip af på grund af sort arbejde, skal tilbage i statskassen. Derfor har regeringen sat hårdt ind mod social dumping og sort arbejde. Det bliver for eksempel nemmere for skattemyndighederne at 7.2 gennemføre razziaer på private villaveje. inv 50 ny e

Hurtigere diagnose

Patienter får ret til at få en diagnose inden fire uger. Behandlingsgarantien bliver ænJa t dret, så de mest syge bliver behandlet hurtigst. Regeringen har også sørget for, il h om ovi elspatienter. at psykiatriske patienter får samme rettigheder som andre er

Stram kurs mod sort arbejd

Stram kurs mod sort arbejde

Str am

Ja til homovielser

kur

Ja til homovielser Ja til homovielser Nu får to mennesker af samme køn ret til at gifte sig i kirken. Regeringen har fjernet det forbud, der var for præster mod at vie bøsser og lesbiske.

Ja til homovielser

M dag ere k ins vali titu tet tion i ern e

Fixerum til narkomaner

sor

t ar

bej

Ja til homovielser

Kommunerne har nu fået lov til at oprette fixerum, som skal Bed nedbringe re k lim dødeligheden for narkomaner og øge trygheden for borgerekiomområder med mange at m ilpasn ern tilingformålet. stofmisbrugere. Der er afsat et tocifret millionbeløb i år og næsteunår i e

Fix e

rum

Fixerum til narkomaner til n

ark

ane

Bedre klimatilpasning i kommunerne kvalitet inej tak! Det vil regeringen Bedre klimatilpasning Ildelugtende kloakvandMere i kælderen, forhindre i kommunerne med en aftale om atdaginstitutionerne investere 2,5 milliarder kroner i klimatilpasning.

7. inv

Bed re kol og b 7.250 nye job med lek i tiv lliger e trainvesteringsvindue fik

est erin job m gsv e ind d ue

Mere kvalitet i daginstitutionerne

Ambitiøs grøn omstilling

Mere kvalitet i daginstitutionerne

Fixerum til narko

Bedre klimatilpasning i kommunerne

Mere kvalitet i Bedre klimatilpasning i daginstitutionerne kommunerne

Tusindvis af arbejdspladser og en total omlægning af energiproduktionen, så Danmark bliver selvforsynende med vedvarende energi i 2050.

Mere kvalitet i klimatilpasning i Ny læreruddannelse giverBedre bedre undervisning daginstitutionerne kommunerne Fagligt stærkere lærere og dermed bedre undervisning. Det sikrer den nye aftale om læreruddannelsen, som blandt andet betyder, at lærerne får tre linjefag i stedet for to.

Bed

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af mennesker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrelser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

VALBY

En fiskenørd, der brænder for miljøet Fiskeri er Rasmus Jensens altoverskyggende interesse, som han glad og gerne bruger mange timer om ugen på. Herudover finder den travle familiefar også tid til at være aktiv i murerbrancheklubben og i andelsboligforeningens bestyrelse.

Af Merete Thorøe

Fiskeklub som frirum for unge

cheforeningen. Men Rasmus Jensen har dog

----------------------

Rasmus Jensen har gennem de seneste fem

alligevel indvilget i at køre en fiskeskole over

- Lige siden jeg som dreng var med min farfar

år drevet juniorklubben i Hvidovre Sports- og

et par måneder til vinter!

ude på molen i Hundested for at fiske, har jeg

Lystfiskerforening på frivillig basis. Hver man-

været bidt af det. Selvfølgelig håber jeg altid

dag aften mødes 10-15 halvstore drenge for at

Villy gjorde udslaget

på fangst, men det er langt fra det afgørende.

fiske enten i de lokale vandhuller, i en ’put &

Op til folketingsvalget i 2007 besluttede

For mig er det vigtige at være ude i naturen,

take’ sø eller i havet fra kutter. Om vinteren

Rasmus Jensen, at han ville melde sig ind i et

få frisk luft og få stressen fra en travl hverdag

står den på fluebinding, bygning af fiskegrej

parti. Efter først at have flirtet med tanken

ud af kroppen.

og blink samt hygge og film.

om Enhedslisten faldt valget på SF. Det var

Sådan lyder den korte version af 31-årige

- Der er både kommet enkelte indvandrer-

Rasmus Jensens beskrivelse af sin helt store

drenge og nogle knallertdrenge, som ellers

passion. Og han bruger gerne både tid og

godt kan finde på at lave lidt ballade. Men

kræfter på at formidle sin glæde ved fiskeriet

juniorklubben er et frirum, hvor drengene

videre til andre. Den yngste datter Luna på to

har medbestemmelse og medansvar for, at

år har netop været på sin første fisketur på

tingene fungerer, fortæller Rasmus Jensen.

Møn, hvor familien fast har en campingvogn

Efter at have oplært en junior til at over-

stående. Udbyttet blev 12 små suder og skal-

tage har Rasmus imidlertid netop trukket sig

ler. Og en væg i familiens stue i lejligheden i

tilbage som klubleder. Ganske enkelt på grund

Valby prydes af et kæmpe foto af den ældste

af mangel på tid. For de ugentlige klubaftener

datter Mathilde, der stolt fremviser et par

i voksenafdelingen skal også passes – plus

flotte ørreder.

familien, arbejdet som murer, campingvognen på Møn, andelsboligforeningen og murerbran-

oplevelsen af Villy Søvndal i en paneldiskussion om Øst-aftalen, der gjorde udslaget. Som

Rasmus Jensen Politisk forbillede: - Svend Auken

Personlig mærkesag: - Genopretning af Harrestrup Å

Min velkomst til en ny SF’er: - Velkommen i en ”klub”, hvor man er virkelig godt oplyst, og hvor der er mulighed for at præge tingene, hvis man gerne vil.

SF'S ANSIGTER

1 3 1. Rasmus i aktion ved de norske elve – på ferie med en god fiskeven. 2. Rasmus i gang med at mure en døråbning til i lejligheden i Valby.

Privatfotos

3. I fars fodspor. Mathilde med årets fangst ved Stevns Klint. 4. Familiefar med overskud. På tur med hele banden til Tyskland.

bestyrelsesmedlem i murerbrancheforeningen

nesker. De vidste bare ikke ret meget om

ligner en stor pisserende. Min vision er, at

havde Rasmus udtalt sig om Øst-aftalen i både

håndværk og byggeri. Så mine kompetencer

den skal slynge sig gennem Vigerslevparken

tv og sit fagblad. Han var derfor blevet bedt

er et godt supplement til deres og har blandt

og blive en lille oase for fiske- og fugleliv midt

om at holde et oplæg i 3F for fagbosser og

andet sparet foreningen for to millioner

i storbyen. I løbet af fem år kan man få sådan

politikere.

kroner til byggeråd-

- Jeg har nok aldrig været så nervøs i mit liv

givning i forbindelse

en å op at køre ved at gøre den dybere, etab-

fortæller Rasmus

Jeg har nok aldrig været så nervøs i mit liv før

Jensen.

Rasmus Jensen, medlem af SF

en lise for sjælen at

før. Men oplægget gik faktisk fint. Bagefter gav

med et nyt tag,

jeg min tale til Villy, for han virkede som den eneste i panelet, der forstod, hvad problematik-

lere gydebanker og så videre. Det ville være høre åen risle og bruse

ken gik ud på. Så jeg tænkte, at han nok kunne bruge mine pointer ude fra det virkelige liv til

Visionen om en rigtig å

af sted. I dag er den en skamplet, fastslår Ras-

noget, smiler Rasmus Jensen, som har begge

Rasmus Jensen udøver med egne ord politik

mus Jensen, som mener, at SF i det hele taget

ben solidt plantet i netop virkeligheden.

på ”laveste” niveau, men kunne – når børnene

burde gøre mere for vandmiljøet.

Det var også den praktiske tilgang, der i sin

er blevet større – godt tænke sig at være

At Rasmus Jensen er en fiskenørd, for-

tid fik stemt Rasmus ind i andelsboligforenin-

aktiv der, hvor man er med til at bestemme

hindrer ham dog ikke i også at dyrke andre

gens bestyrelse. Efter en tvist i forbindelse med

noget. Eksempelvis i lokalpolitik. Han har

interesser, eksempelvis musik, hvor Metallica,

at Rasmus lavede nyt badeværelse, blev han

faktisk allerede en mærkesag, som han i den

DAD og Magtens Korridorer står højt på hitli-

valgt ind i bestyrelsen af landets næststørste

grad brænder for, nemlig genopretning af

sten. Metallica-koncerten i Horsens i sommer

andelsboligforening med 540 andele.

Harrestrup Å, som i dag løber i en snorlige

var en fed oplevelse – og Rasmus tænkte ikke

betonkasse.

på fisk et eneste øjeblik undervejs.

- Det viste sig så, at bestyrelsen faktisk består af nogle rigtig fornuftige og søde men-

- Det gør ondt på mig med den å. Den

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

Danmark skal være grønt test-land Vi bør ikke sidde og vente på, at der bliver fundet globale løsninger på klimakrisen. Danmark kan måske ikke ændre hele verden, men blive en form for test-land for fremtidens energiløsninger.

Af Anders Eldrup

Under COP 15 lærte vi, at sandsynligheden,

virksomheder, der i dag står for en stor del

----------------------

for at der kan findes fælles globale løsninger

af beskæftigelse og eksport. Omstillingen fra

Som borgere i det globale samfund med nu

på disse problemer, er meget lille. Det kan

oliekrisen blev starten på en imponerende

syv milliarder mennesker står vi over for

naturligvis let forlede til at sige: ”Lad os vente

erhvervsudvikling, som vi den dag i dag

alvorlige udfordringer.

og se, indtil verden er moden til de fælles

nyder godt af.

• Der er klimakrisen: Opvarmningen fort-

løsninger”. Men risikoen er, at vi kommer til

sætter, og der er ikke tegn på, at vi kan

at vente for længe, og at problemerne i mel-

En ny begyndelse

begrænse den til de to grader.

lemtiden er vokset, så de er blevet uløselige.

Endnu engang står vi over for en stor omstil-

• Der er en miljøkrise: Den store økonomiske

ling, som kan være smertelig på den korte

vækst blandt andet i Sydøstasien sætter sig

Oliekrisen skabte udvikling

bane, men som også kan blive starten på nye

nu kraftige spor i stigende forurening med

Spørgsmålet er derfor, om et lille land som

virksomheder og ny erhvervsudvikling.

alvorlige skadevirkninger for mennesker og

Danmark kan gå foran og gå i gang på egen

natur til følge.

hånd. Vi lever i en globaliseret verden, hvor

i Folketinget og EU-direktivet om energieffek-

• Der er ressourcekrisen: De voksende befolk-

landene konkurrerer med hinanden, og det

tivisering er en god begyndelse. Men netop

ninger og den hastigt stigende andel af dem,

må vi naturligvis tilrettelægge vores politik

blot en begyndelse. Der skal meget mere til.

der rykker op i middelklassen, fører til et

efter. På den anden side har historien lært

Lad os se på de enkelte elementer:

voldsomt pres på ressourcerne; det være sig

os, at der er et vist manøvrerum, hvis vi age-

• Produktion af el og varme: Her er vi godt

vand, energi, metaller eller fødevarer.

rer klogt. Det så vi efter den første oliekrise

• Den økonomiske krise: Den økonomiske re-

i 1973-74. Her omlagde Danmark dramatisk

på vej med en hurtig udvikling væk fra kul over mod vind, sol og biomasse.

cession i mange af de udviklede lande fører

hele sin energiforsyning. Væk fra olie over

til en uholdbar stigning i arbejdsløsheden –

mod andre energikilder. Det blev starten

gøre. ’Smart grid’, altså intelligent styring

især ungdomsarbejdsløsheden.

på dansk vindmølleindustri, på kraftvarme,

af energiforbruget, taler vi om, men der

på isolering og temperaturregulering af

sker ikke så meget. Her er der behov for en

Hver for sig er der tale om tunge og alvorlige problemer, og set samlet kan det

vores huse og meget mere. Ud af oliekrisen

virke næsten uoverkommeligt at løse opgaven.

kom med andre ord en række af de stærke

Vi er kommet godt i gang – energiforliget

• Forbrug af energi: Her er endnu meget at

forstærket indsats. • Transport: Transportsektoren tegner sig for

Illustration: iBureauet

KRONIKKEN

Anders Eldrup er tidligere administrerende direktør i DONG og forhenværende departementschef i Finansministeriet. I 2010 var Anders Eldrup en af stifterne bag Green Growth Leaders (GGL), der arbejder for at accelerere grøn vækst, med en vision om at skabe blomstrende grønne økonomier og samfund.

en betydelig del af ressourceforbrug

med store muligheder. Men naturligvis også

for den grønne omstilling, har vi mulighed for at

og CO2-forurening, men på det om-

med udfordringer. Når man ændrer på noget

bringe os ud af den nuværende fastlåste situa-

råde er der kun beskedne fremskridt.

bestående, vil det ofte få negative konsekvenser

tion og i stedet tage afgørende fat på løsningen

Selv om vi godt ved, at en grundlæggende

for nogen – og de vil selvfølgelig gøre højlydt

af fremtidens tunge problemer: klimakrisen,

omstilling skal til, går det kun meget lang-

opmærksomt på det. Vinderne derimod er langt

forureningskrisen, ressourcekrisen på en måde,

somt – og på globalt plan klart den forkerte

hen ad vejen nye virksomheder. Dem hører man

der skaber beskæftigelse og grundlag for nogle

ikke meget fra, da

vej. • Boliger: Vores hjem sluger mange ressourcer – både til opvarmning og nedkøling. EU's

Grøn omstilling er ikke kun en ønskedrøm for idealister. Det er en nødvendighed Anders Eldrup, tidligere administrerende direktør i DONG

effektiviserings-

de knap nok findes

af de virksomheder, vi skal leve af i fremtiden. Tager vi energiforbedringer i vores boliger

i dag. Derfor kræver

som eksempel, så burde det kunne laves på en

forandringer mod –

måde, så der kun er vindere:

især fra politikerne.

• For ejere/lejere er der særdeles god øko-

Den lette løsning er

nomi i de fleste energirenoveringer med

status quo, men ofte

ret korte tilbagebetalingstider på investe-

er det ikke den kloge

ringerne.

direktiv hjælper på vej, men der er klart

løsning. En af vejene frem er, at de nødvendige

behov for mere.

ændringer besluttes og sættes i gang, men at

mere beskæftigelse og på sigt en bedre

der laves meget lange indfasningsforløb, således

konkurrencesituation, fordi vi kan få for-

tydelig. Der er derfor stort behov for et nyt

at både virksomheder og forbrugere får god tid

dele af at være i front med at præge de nye

syn på, hvordan vi skaffer rent drikkevand,

til omstillingen.

• Ressourceknapheden bliver mere og mere

• For industrien er der her og nu nye ordrer,

højere standarder på dette område. • For samfundet reducerer det energireg-

håndterer spildevand og affald med videre. Den ødselhed, som har præget vores adfærd

Et test-land

ningen, reducerer energiafhængigheden af

på disse områder gennem mange år, kan

Vi står som land over for overvældende

udlandet og skaber beskæftigelse her og nu.

vi ikke fortsætte med. Nye teknologier og

udfordringer – men også med muligheden for

virksomheder må udvikles til at håndtere

at gentage successen fra den første oliekrise,

for idealister. Det er en nødvendighed – og

disse problemer.

således at omstillingen bliver begyndelsen på en

det er en stor mulighed for videreudvikling af

ny start. Hvis vi ser Danmark som et ’test-land’

det danske velfærdssamfund.

Hvis vi spiller vores kort klogt, står vi

Grøn omstilling er ikke kun en ønskedrøm

Randi Laubek • Født i 1973 • Guitarist, sangskriver og sanger • Musiksproglig student 1992 • Uddannet sanger fra Det Kongelige Musikkonservatorium i 2000 • Stiftede i 2005 sit eget produktionsselskab Lobrook • Har udgivet albummene: Ducks & Drakes (1997), Almost Gracefully (2000), The Wedding of All Things (2003), Figures of Eight (2005), Sunquakes (2009) og Letter to the World (2012) • Skrev musik til Shakespeare-forestillingen En skærsommernatsdrøm på Folketeatret i 2004 • I 1998 kåret til årets sangerinde, årets sangskriver og årets album, og i 2000 blev hun igen kåret som årets danske sangerinde. Foto: Peter Sørensen

KULTUR

Jeg vil gerne anbefale fordybelsen Randi Laubek prioriterer en tilværelse med plads til fordybelse og kunstnerisk frihed. På hendes nye plade synger hun digte af den amerikanske 1800-tals poet Emily Dickinsons; en utilsigtet kommentar til tidens ræs.

Af Peter Rewers

indbygget musikalitet i hendes poesi, siger Randi

Emily Dickinson, der bogstaveligt talt forblev i

----------------------

Laubek.

sit barndomshjem hele livet. Det er da også det

Randi Laubek er en af de sjældne. Både fordi

Den høje grad af integritet, der omgiver san-

åndelige slægtskab, som Randi Laubek betoner

hun som sangerinde besidder en af landets mest

gerinden med de nordjyske rødder, forstærkes

personlige og inderlige stemmer, og fordi hun

af hendes ydre; det er som om, at Randi Laubeks

ikke er ødsel med den. Hun lader gerne gå år

klassiske ynde og dybtfølte udtryk er formet

at slukke for verden og være overvældet af at

imellem, at den bestøver nye udgivelser.

af selve den smukke natur, der omgav det lille

skulle gå ud i den. Jeg er nærmest afhængig af at

fiskerleje ved Vendsyssels østkyst, hvor hun er

være tilbagetrukket og usynlig. Det hænger for

vokset op.

mig sammen med at skabe: at vende blikket ind

Siden gennembruddet med debutalbummet Ducks & Drakes fra 1997, der indbragte hende

mest. - Jeg kan kende den der tilbagetrækning:

ad eller i hvert fald i en helt anden retning end

tre Grammy-priser, har Randi Laubek kun udgivet fem plader. Ikke umiddelbart en leflen for

Tilbagetrækning foretrækkes

publikum, men for Randi Laubek eksisterer der

Første gang Randi Laubek stiftede bekendtskab

kun kunstnerisk nødvendighed, ikke en kom-

med Emily Dickinsons univers, var da hun blev

Et slag for ingen

merciel. Det er musens kald og ikke publikums,

færdig på konservatoriet og af sin gamle dansk-

Randi Laubek insisterer på et liv med kunstne-

kunstneren adlyder.

lærer fra folkeskolen fik foræret en samling af

risk indhold og med rum til at forfølge den krea-

hendes digte.

tive impuls, hvor og hvornår den tager hende.

Denne sommer har Randi Laubek udgivet albummet Letter To The World, hvor hun ak-

Flere har fremhævet de åbenlyse sammen-

den, der bare kører derud af, siger sangerinden.

Det er et liv uden børn, bil og andre moderne

kompagneret af guitar, bas og blæserkvintet syn-

fald mellem Randi Laubek og Emily Dickinson:

ger tolv digte af den amerikanske digter, Emily

begge er de opvokset i et lille isoleret samfund

Dickinson.

i pagt med naturen. Som Emily Dickinson har

synger tekster af en tilbagetrukket kvindelig

Randi Laubek en bror og søster. Men Randi Lau-

digter fra midten af 1800-tallet, der hele livet

blev et inspirerende pusterum, når jeg sad fast

bek valgte en anden udtryksform, da hun som

blev boende i sit pigeværelse, aldrig anglede

i arbejdet med mine egne sange. En dag, da jeg

8-årig fik sin første guitar. Siden har guitarspillet

efter offentlig opmærksomhed og først efter

endnu engang sad med hendes digte, begyndte

og sangskrivningen været hendes primære driv-

sin død opnåede berømmelse og anerkendelse.

jeg at spille til, og nærmest ud af ingenting

kraft og det, der førte hende væk fra Nordjylland

Pladen kalder hun Letter To The World efter et

foldede sangene sig ud. Der er en meget stor

til København. Og dermed yderligere væk fra

af digtene.

- Jeg har altid søgt tilflugt i hendes digte. De

statussymboler. Nu er hun så afsender af en plade, hvor hun

- Jeg er nærmest afhængig af at være tilbagetrukket og usynlig. Det hænger for mig sammen med at skabe: at vende blikket indad eller i hvert fald i en helt anden retning end den, der bare kører derud af, siger album-aktuelle Randi Laubek.

Foto: Peter Sørensen

Er pladen også dit brev til verden; noget du

Det er jo fuldstændig aktuelt i dag. Det kunne

gang imellem, siger hun smilende af den lettere

gerne vil sige til din moderne samtid?

have været en kommentar til vores tid i dag

abstrakte pointe.

samtidig med, at det er en tidløs kommentar til

Er det så alligevel en slags mission med

vores identitet og til det at være menneske.

den her plade og hele fremdragelsen af Emily

- Nu er pladen ikke på den måde bevidst; jeg har aldrig haft nogen mission med albummet. Men det er da tankevækkende, at den kommer

- I dag lever man jo kun i kraft af at være

lige nu. Midt i al det ræs kommer der noget

nogen eller noget. Alt handler om et aftryk og

så roligt og tilbageskuende. Det er vel altid en

om at blive set af andre. Det fylder meget, når

reference til tidsånden og kan godt ses som en

alle skal være nogen hele tiden. Man kunne

ubevidst modreaktion på online-tilstanden.

faktisk godt slå et slag for at være ingen en

Dickinson? - Det ville da være en god mission. Det kan vi godt aftale i dag, griner Randi Laubek. - Jeg vil gerne anbefale fordybelsen, frem for at man blindt stormer derudaf.

Online-tilstanden står også for skud i Randi Laubeks yndlingsdigt af Emily Dickinson. Digtet I’m Nobody, der dog ikke optræder på pladen,

Randi Laubeks yndlingsdigt af Emily Dickinson: I’m Nobody

men som sangerinden rytmisk reciterer de første vers af: - I’m nobody! Who are you? Are you nobody, too? Et par store sekunder bemægtiger sig rummet. - Det er et fantastisk digt, træder Randi Laubek så til. - Jeg er ingen, hvem er du? Er du også ingen?

Modstand mod modstand Randi Laubek er vokset op i et lærerhjem med politiske spisebordsdiskussioner. Hun har aldrig

I’m nobody! Who are you? Are you nobody, too? Then there’s a pair of us – don’t tell! They’d banish us, you know. How dreary to be somebody! How public, like a frog To tell your name the livelong day To an admiring bog!

været medlem af et politisk parti, selv om hun med egne ord var godt og grundigt ude på venstrefløjen som storbydrømmende teenager i Vendsyssel. Randi Laubek vægrer sig dog mod at tale konkret politisk, ligesom hun også er tøvende over for at beskrive de store linjer, som hendes tanker naturligt søger. Det er så kompliceret, at

Foto: Peter Sørensen

Hun taler om, at fokus på det politisk væ-

talen let forfalder til meningsløs kliche – synes

sentlige og folks generelle interesse forsvin-

hun selv. - For mig handler det mest om, hvordan vi

der, når medierne evindeligt jagter en negativ

behandler jorden og hinanden og hvilke værdier,

dagsorden. Man mister lysten til at lytte. Direkte

der hersker. Jeg føler, at verden er på vej et sted

adspurgt om regeringens aktuelle udfordringer

hen, jeg ikke vil. Jeg undrer mig over omveje, i

med pressens udpensling af vælgernes stigende

stedet for at man gør noget ved store udfordrin-

mistillid, trækker hun en tråd tilbage til Emily

ger som miljø og ulighed i verden. Dybest set

Dickinson. - Jeg tænker over, hvorfor mange skynder sig

tror jeg på, at alle helst vil det gode. Men hvis jeg af og til bliver

om på medvindssiden. Det virker som om,

grådigt, siger Randi

Hvis jeg af og til bliver grebet af den store angst, så er det for, at mennesket inderst inde er grådigt

Laubek og læner

Randi Laubek, sanger

tet med, at man ikke

grebet af den store angst, så er det for, at mennesket inderst inde er

miserne og alt det, der er grimt og trælst. Det er på en måde beslægvil være ingen og hele

sig tilbage i stolen. - Det er jo mere de store filosofiske temaer:

man glemmer kompro-

tiden vil være med og ikke har plads til pauser.

Hvad er et godt liv, og kan vi alle få det? Og

Der er en modstand mod modstand, slutter

hvad kræver det? For når man zoomer ind, er

Randi Laubek.

man bare i sin egen lille kunstboble.

Gode digte(re) tilsat god musik ifølge Randi Laubek Eggs Laid by Tigers, Musik til Dylan Thomas' digte: - Original, befriende ukategorisérbar skønhed. Har hørt ELBT live flere gange og glæder mig til, at der forhåbentlig kommer en indspilning af alle sangene. Sofie Livebrant, Emily and I: - Emily Dickinsons tidlige digte iført ”svensk americana” a lá sydstats-eftermiddags-hede, vokalharmonier og akustisk guitar på ”porch'en” i skyggen af mosdekorerede egetræer. Anne Linnet, Kvindesind/Tove Ditlevsen digte: - Anne Linnets første og knap så kendte fortolkninger af Tove Ditlevsen digte. Jeg stjal i sin tid pladen fra min storesøsters samling, når hun ikke var hjemme og blandt andet takket være den, slap jeg nogenlunde uskadt gennem nogle af de kulsorte, endeløse vinteraftener på teenageværelset

KLUMMEN

I Klummen giver F! ordet til aktører uden for SF; politisk engagement findes i mange former.

Morfar tilbydes

Connie Bertelsen er projektleder af Projekt Morfar m/k, der er et toårigt projekt i Vejle. Her kan unge få tilknyttet en pensionist eller efterlønner, som hjælper den unge med alt fra at vælge uddannelse til morgenvækning.

Mange unge har ikke et netværk, der kan hjælpe dem til at vælge uddannelse, finde et job eller blot vende små og store problemer i hverdagen. Det råder Projekt Morfar m/k bod på. Af Connie Bertelsen

unge med at skabe personligt netværk, finde

----------------------

praktikpladser, finde lærepladser, fastholdelse

Sådan sagde min mormor – en sej kvinde

I Vejle tager de ældre ikke en morfar passivt

i uddannelse, morgenvækning, lektielæsning,

fra Vestjylland – med erfaringer fra et langt liv,

på sofaen, de bliver aktive morfædre m/k på

sociale arrangementer, fritidsaktiviteter. Den

som hun levede sammen med fem børn på en

Ungdomsskolen. Derfor lyder spørgsmålet ofte

personlige ”morfar m/k” bliver den unges

lille ejendom.

blandt de unge på Ungdomsskolen i Vejle:

personlige guide.

- Hvem har du som morfar?

hele vejen igennem selv skal gøre tingene.

Men mange unge har ikke et netværk af voksne, som har vist dem vejen. Gruppen af

Mormor viser vejen

disse unge, har ikke de fornødne ressourcer,

har, men én man får tildelt, hvis man har

Min egen mormor blev 100 år. Hun døde for

som skolerne og arbejdsgiverne forventer. Vi

brug for det. Her kan unge, der mangler det

kort tid siden. Hendes ord om opdragelse, har

må sammen vise dem vejen, og derfor blev

netværk far, mor og familie udgør, nemlig

gjort et vist indtryk på min vej ind i den pæda-

ideen om at bruge ressourcestærke efterløn-

få sig en ”morfar” gennem Projekt Morfar

gogiske verden og ikke mindst som mor:

nere og pensionister skabt. En generation af

Her er en morfar nemlig ikke kun en, man

m/k. Projektets kerne er, at efterlønnere og

- Opdragelse er ikke at fortælle børn, hvad

mænd og kvinder med masser af tålmodighed

pensionister hjælper unge godt på vej ind i

de ikke skal, det er at bruge meget tid på at

og god tid blev efterlyst i Vejles efterlønsklub-

ungdomsuddannelse og job. De hjælper de

vise dem vejen. Børn skal have vist, hvordan de

ber og medier.

Ærlig snak Den unge er i fokus, når morfar m/k og de professionelle omkring den unge formulerer en fælles plan, som udmunder i en kontrakt, som de implicerede skriver under på. Billedet af en rigtig ”projektmorfar” er et varmt, rundt og venligt menneske. En person med masser af livs- og arbejdserfaring. Gerne en rigtig håndværkertype, som siger tingene ligeud på den gode måde. En voksen, som frivilligt og med engagement har lyst til at støtte op omkring unge menneskers vej ind i voksenlivet. En voksen som stiller op, selvom der er svære udfordringer. De står bag den unge i ungdomsuddannelsen og på arbejdspladsen, og det på trods af, at der ikke følger en lønafregning med. Lønnen er næstekærlighed, kulturkendskab og glæden ved at hjælpe andre.

RUND OM SF

Partidiskussion om borgernær sundhed

KALENDER

29. september

Nordisk Film: Besøg verdens ældste filmselskab

SF’s landsledelse har besluttet at igangsætte en større partidiskussion af borgernær sundhed. Forløbet sigter på at formulere nogle af de næste skridt, SF’ skal arbejde for – både i regeringen og i kommuner og regioner. Processen tilrettelægges så flest mulig medlemmer inddrages i udviklingen af ny politik. Partidiskussionen bliver igangsat i forbindelse med SF’s sommertræf.

SFOF Køge Bugt indbyder til en spændende rundvisning, som giver et unikt indblik i, hvordan Nordisk Film producerer og distribuerer topunderholdning. Rundviserne fortæller sjove røverhistorier og anekdoter og løfter sløret for filmbranchens hemmelige tricks, der gennem tiden har skabt magi på lærredet. Rundvisningen slutter i merchandise-butikken. Tid og sted: Lørdag 29. september kl. 11.45-13.30, Nordisk Film, Mosedalvej 14, 2500 Valby, ved hovedindgangen. En lille del af rundvisningen foregår udendørs. Pris: 80 kroner Tilmelding: Send en e-mail til Kirsten Lund: kirstenlund@mail.dk eller telefon 23 74 90 23, senest søndag d. 16. september.

Nye partiskatteregler SF’s landsledelse har vedtaget et nyt sæt regler om partiskat. De

20.-25. oktober

Besøg Europa-Parlamentet i Strasbourg

nye regler kan findes på SF’s hjemmeside. Den største nyskabelse er, at også tidligere parlamentarikere, som modtager ’eftervederlag’, i fremtiden skal betale partiskat heraf.

Oplev en dag i Parlamentet og mød Margrete Auken og Emilie Turunen og deres stab og få en god diskussion om aktuelle spørgsmål. Turen foregår med tog.

24.- 26. august

Sommertræf

Pris: 2.400 kroner inklusiv togrejse, liggevogn (4 personer i kupe), overnatning i dobbeltværelse, morgenmad og udflugt til Alsace. Enkeltværelse kan reserveres i begrænset omfang mod merbetaling. Turen afsluttes med frokost i Parlamentets restaurant, som også er inkl. i prisen. Vi råder til hurtig tilmelding, da rejserne

SF og SF’s medlemmer af Europa-Parlamentet holder sommertræf på Ryslinge Højskole i weekenden 24.-26. august. På programmet er aktuelle debatter om dansk politik, EU og internationale forhold. Tilmeldingsfristen er overskredet, men det er muligt at deltage i enkeltdele af programmet. Mere information: www.sf.dk/sommertraef

sædvanligvis bliver meget hurtigt udsolgt. Mere information: www.sfof.dk eller hos: Berit Møller Nielsen, tlf. 40 87 60 38, e-mail: Bemoni@stofanet.dk eller Niels Erik Jensen, tlf. 23 80 37 61, e-mail Nielsej@mail.tele.dk Tid: Afrejse 20.10.2012, hjemkomst 25.10.2012

Smugk g

Hvem ejer æblet? Æblet fik jeg til min 50 års fødselsdag fra en SF partiforening, da jeg var partiformand, og det står her på mit bord. Rødt er sundt, lød vores slogan i mange år, og æblet var et rigtig godt symbol, der holdt i mange år. For mig symboliserer det noget, der er sundt. Noget der giver liv og kræfter! Den røde farve står for solidaritet og den grønne bæredygtighed. Det er en smule nostalgisk, selvom jeg ikke ønsker mig tilbage til de gamle dage, men jeg kunne rigtig godt lide det – og tankegodset bag. Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SFpolitiker, der har et glasæble og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K