Magasin F! 2-13 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 1 I Februar 2013

TEMA:

FOLKESKOLE

• Faglighed og trivsel i topklasse • Et bedre springbræt • Vanjas flyvende skoledag

Peter Øvig Knudsen, forfatter

Vi kan godt blive klogere af at diskutere med hinanden Annette Vilhelmsen og Villy Søvndal

Et favnende folkeparti på rette vej

LEDER

4 Et favnende folkeparti på rette vej Interview med Annette Vilhelmsen og Villy Søvndal

6 8 12 13 14

Det lange seje træk For nylig havde jeg besøg af godt 20 forhenværende narkomaner, der nu alle arbejder på en café i Slagelse. Hver eneste dag kæmper

mange af dem. Én af dem sagde: ”Det lyder måske mærkeligt, at man ikke bare tager sig sammen, men jeg tror ikke, mange ved,

Faglighed og trivsel i topklasse Folkeskolen skal være et bedre springbræt Ida, Victor og Ahmeds skoledage efter reformen Vanjas flyvende skoledag

16 Vi skal binde SF endnu bedre sammen Interview med Peter Westermann og Mette Touborg

18 Flittig, favnende folkesocialist Mit kontor ved Anne Baastrup, gruppeformand

de for at holde sig stoffri og for at få et helt normalt liv. Arbejdet med at smøre sandwich og bage kage er en redningsplanke for

TEMA: Folkeskolen

20 Tætte bånd mellem banker og revisorer skal kappes Emilie Turunen arbejder for mere åbenhed i finanssektoren

hvor meget vi kæmper.” Det fik mig til at tænke på det kæmpe arbejde, regeringen gør

23 Svar i en fart

for at skabe arbejdspladser og få Danmark ud af krisen. Én indsats,

F!-quiz hvor du kan teste dig selv og dit F!

der endnu ikke viser sig i beskæftigelsesstatistikkerne, fordi krisen stadig raser. For tiden er det sådan, at hver gang vi skaber 1.000

24 Vi skal skabe nye job og passe på hinanden

arbejdspladser, bliver der nedlagt mere end 1.000 andre på grund

af krisen. Men der bliver knoklet for at skabe job på kort og lang sigt. Lige nu er mine regeringskolleger og jeg ved at finde frem til, hvad regeringens økonomiske pakke skal indeholde. Formålet er at skabe job, og det kræver, at danske virksomheder bliver mere konkurrencedygtige, og at vi kan tiltrække flere virksomheder – og dermed job fra udlandet. Vi skal ud af krisen, og det må ikke blive den fyrede maskinarbejder eller den arbejdsløse nyuddannede, der kommer til at stå tilbage med regningen. Det er SF’s førsteprioritet at skabe arbejdspladser. Lokalt kender mange SF’ere allerede til arbejdet med at få mest

Tre spørgsmål til Jesper Petersen, politisk ordfører

25 Regeringens resultater Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre

26 Det handler om at give børn en god start SF’s ansigter med Vera Esmann Bonde, pædagog, festivalgænger og medlem af SF

28 Fisk og fiskeri forsvinder Kronikken om fiskekvoter, der ikke understøtter bæredygtigt fiskeri, af Hanne Lyng Winter, havbiolog

muligt ud af slunkne kommunekasser. Derfor taler vores næstformænd i dette nummer af F! om det vigtige ved at rejse rundt for at binde SF endnu bedre sammen, men også for at lytte, så vi får så mange gode ideer som muligt til arbejdet på Christiansborg, lokalt og til det forestående kommunalvalg. I dette nummer af F! kan du læse om regeringens udspil til en folkeskolereform, der indeholder masser af god SF-politik. To voksne i undervisningen, lektiehjælp i skoletiden og et langt større fokus på, at ikke alle børn lærer ens og mere plads til bevægelse og leg i undervisningen. Selvom resultaterne ikke viser sig med det samme, har vi brug

30 V i kan godt blive klogere af at diskutere med hinanden Interview med Peter Øvig Knudsen, forfatter

34 Fra hjertesorg til hjertesag Klummen af Uggi Kaldan, fundraiser for Skateistan

35 Rundt om SF 36 Smugkig

for, at alle gode SF’ere tænker med, deltager i de debatter, vi sætter op, i vores politiske udvalg og ikke mindst i kommunalvalgkampen. Vi er i gang med et langt sejt træk, og jo flere vi er til at trække – desto stærkere bliver vi.

Annette Vilhelmsen

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i slutningen af marts 2013. Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Peter Westermann, Caspar Ryttergaard, Sigrid Rasmussen, Kirstine Rask Lauridsen, og Mikael Kristensen

INDHOLD

Tema : Folkeskolen

Der bliver flere timer med synlige og nærværende voksne Pernille Vigsø Bagge, folkeskoleordfører, SF

climate_nordic+dk

klima_dk

25 Skribenter i dette nummer: Annette Vilhelmsen, Sigrid Rasmussen, Merete Thorøe, Daniel Bennetsen, Christian Damholdt, Caspar Ryttergaard, Peter Rewers, Hanne Lyng Winter, Uggi Kaldan og Jens Andersen Forsidefoto: Peter Sørensen

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk Layout: André Leit / iBureauet.dk Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 13.500 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Foto: Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne i magasinet fra Colourbox

Et favnende folkeparti på rette vej

SF er stadig et bredt, favnende folkeparti, som arbejder målrettet efter at gøre verden mere solidarisk, mere retfærdig og mere grøn, lyder det fra Annette Vilhelmsen og Villy Søvndal, som ser deres to projekter som en forlængelse af hinandens – og ikke to modsætninger.

Nielsen og ikke mindst Villy Søvndal med hans

- Vi kan trække en linje fra nutiden, hvor

fokus på regeringsdeltagelse. Et pragmatisk

Annette nu er formand, tilbage gennem min

venstrefløjsparti, som på demokratisk grundlag

tid som formand og en årrække længere til-

søger indflydelse, og som grundlæggende er

bage til for eksempel Holgers finanslovforlig i

optaget af tre søjler: Én søjle, der handler om,

slutningen af 90'erne og til, at Holger gjorde SF

hvordan vi fordeler goderne i samfundet. Det

til et europæisk parti. Der er ikke tale om et

er velfærd og social omfordeling med lige

brud, men en fortsættelse. SF er stadig et bredt

adgang til sundhed og uddannelse. Den anden

favnende parti, som ønsker at gøre en positiv

søjle er den grønne, der handler om, hvordan

forskel for miljøet, for fællesskabet og for en

vi sikrer, at vores naturgrundlag, miljøet og kli-

mere retfærdig verden. Før som nu skal det gå

maet forvaltes på en ansvarlig måde – også for

hånd i hånd med en ansvarlig og bæredygtig

vores efterkommere. Og endelig en internatio-

økonomisk politik og et klart fokus på at skabe

nal søjle, som omfatter begge de to førnævnte:

arbejdspladser. Man kan sige, at SF forandrer

Af Sigrid Rasmussen

altså et globalt udsyn og en ansvarlighed både

sig i takt med tidens udfordringer, men bevarer

----------------------

angående sociale forhold i verden og miljø og

sin kerne af solidaritet og fællesskab, siger han.

Når man læser om SF i pressen, får man ofte

klimaforhold i verden. Når det er sagt, så vil et

indtryk af brydninger og politiske forskelle.

formandsskifte altid få skibet til at rokke lidt,

Bredt folkeparti

Når man taler med SF’s nye formand Annette

og jeg kan godt forstå, hvis nogen kan føle sig

Hverken Villy Søvndal eller Annette Vilhelmsen

Vilhelmsen og SF’s afgåede formand Villy

søsyge. For nogen har meldt sig ud, og nogen

ser en modsætning mellem at være et bredt

Søvndal, så er det straks sværere at se, hvor

har trukket sig. Og sådan er det hele tiden

folkeparti og have fokus på lønmodtagere.

den ene formands projekt begynder og den

i partier. Jeg hæfter mig dog ved og er glad

- Jeg er ikke enig i fremstillingen af, at der

andens ender.

for, at en overvældende del af SF’erne støt og

er tale om et egentligt kursskifte for SF, siger

- Jeg bliver ofte spurgt til, hvad mit projekt

ufortrødent arbejder for at fremme SF’s ideer

Annette Vilhelmsen:

er, og det er egentlig ret enkelt, siger Annette

og holdninger.

- Selvfølgelig er SF til for de arbejdende,

Vilhelmsen og fortsætter:

Også Villy Søvndal ser den samme linje fra

det har vi altid været. Men vi er også til for

- Jeg ser det som SF’s projekt. En forlæn-

nutiden tilbage til formænd før ham selv, når

andre grupper – pensionister, arbejdsløse eller

gelse af det Aksel Larsen startede, som blev

han sætter ord på SF's bevægelse i retning af

studerende. Og så selvfølgelig alle andre, der vil

videreudviklet under Gert Petersen, Holger K.

stadig større indflydelse.

være med til at gennemføre de tanker og ideer,

- Man kan sige, at SF forandrer sig i takt med tidens udfordringer, men bevarer sin kerne af solidaritet og fællesskab, siger Villy Søvndal. Både ham og Annette Vilhelmsen ser begge deres projekter, som en forlængelse af hinandens.

Foto: Peter Sørensen

som SF arbejder for, nemlig at trække samfun-

Man er nødt til på venstrefløjen at have mere

politik og i forhold til konflikten mellem Israel

det i en mere solidarisk retning, at skabe jobs,

tålmodighed. Ting tager tid.

og Palæstina – og så det faktum, at Danmark nu igen er på vej til at blive et land, som åbner

gennemføre grøn omstilling og i det hele løse samfundets mange udfordringer. Det bekræf-

Et stærkt SF i regering

sig ud imod verden.

tede vi sådan set også på SF's landsmøde sidste

Begge formænd tager også udgangspunkt i

Annette Vilhelmsen stemmer i:

år, siger hun og fortsætter:

regeringsmagten, når de taler om fremtiden.

- Jeg synes også, at vi i regeringen har formå-

- Jeg synes, at SF med vores stærke forde-

Og Annette Vilhelmsen er meget opsat på at

et at lave et godt stykke politisk arbejde. Helt

lingspolitiske holdninger ikke mindst skal have

fortsætte SF's linje med at tage ansvar:

konkret kan vi jo pege på Finansloven for 2013,

fokus på at sikre lige muligheder for ufaglærte,

- Vi arbejder ud fra devisen ”et stærkt SF i en

som vi lavede med Enhedslisten. Den økonomi-

som har nogle særlige vilkår, som vi skal

stærk regering”. I de løbende diskussioner og

ske situation taget i betragtning, synes jeg, vi

forbedre. De er for eksempel mere udsat for

forhandlinger i regeringen gør vi SF-synspunk-

fik mange gode initiativer igennem. Vi sikrede

arbejdsløshed, og jeg er meget optaget af få

ter gældende, men vi arbejder også ansvarligt

et halvt års uddannelse til dem, der netop nu

dem uddannet og opkvalificeret.

på at finde fælles løsninger. Vi har dygtige

mister retten til dagpenge. Vi sikrede grønne

Villy Søvndal ærgrer sig også over, at diskus-

ministre, og så har vi jo de udfordringer, som

arbejdspladser og finansiering til socialøkono-

sionen om, hvem SF er til for får lov til at fylde

virkeligheden hele

så meget. Han opfordrer dem, der mener, at

tiden udsætter os

SF’s resultater ikke er gode nok, til at holde

for, og som vi må

fast og være tålmodige.

handle på, siger An-

- To ting vil jeg sige til dem. De skal blive

nette Vilhelmsen.

og slås for de ting, som er deres, og som

Villy Søvndal tager

klart ligger inden for SF. Deres argumenter er

afslutningsvis også

ikke dømt ude. SF skal satse bredt: SF er et

udenrigsminister-

folkeparti, der ikke mindst skal have klar appel

hatten på, når han skal pege på klare venstre-

Annette Vilhelmsen indskyder en sidste

til lønmodtagerne. Det andet er, at politik er

orienterede linjer i regeringens politik.

bemærkning.

et tålmodighedsprojekt. Det, der er opbygget

- Stille og roligt drejer vi dansk udenrigs-

- Vi har stadig mange udfordringer foran os,

i det danske samfund, er et resultat af årtiers

politik i forhold til for eksempel stærkere

men vi er på rette vej.

kamp. Forestillingen om, at man meget hurtigt

våbenkontrol, styrket fokus på menneskeret-

leverer afgørende ændringer er urealistisk.

tigheder, en bedre balance i vores mellemøst-

miske virksomheder.

SF arbejder for at trække samfundet i en mere solidarisk retning Annette Vilhelmsen, formand for SF

Vi var også med til, at Danmark bakkede op om et vigtigt skridt mod at sikre verdenssamfundets anerkendelse af Palæstina, siger hun.

Tema:

I dette tema kan du læse om: • • • • •

Reform af folkeskolen får flere elever til at lære mere Tre medlemmers syn på folkeskolen Folkeskolen bliver et bedre springbræt Sådan vil Ida, Victor og Ahmeds skoledag se ud Folkeskoleeleven Vanjas flyvende skoledag

- En stille skolerevolution Alle børn skal have en reel chance for en god uddannelse, uanset om de er døtre eller sønner af rengøringsassistenten eller regnskabschefen. Derfor vil regeringen reformere folkeskolen, så alle børn lærer mere. Eleverne skal have mere tid med deres lærere, og læring og leg skal kombineres, så alle elevernes kompetencer kommer i spil. 7

Faglighed og trivsel i topklasse Folkeskolen står overfor en lille revolution, som giver alle børn mulighed for at lære mere. Regeringen vil løfte folkeskolen, så eleverne får mere tid med deres lærere og bedre mulighed for at kombinere leg og læring.

Af Sigrid Rasmussen

undersøgelser er god, så hægter den alt for

----------------------

mange børn af. Knap hver sjette elev forlader i

meget at være stolte af i vores folkeskole i

Det er i folkeskolen, at bagerens søn møder

dag folkeskolen uden at kunne læse eller regne

dag, men vi bliver også nødt til at erkende, at

bankdirektørens datter, men der er stor forskel

godt nok til, at de reelt kan vælge den uddan-

folkeskolen er udfordret. Vi er et af de lande,

på, hvor meget deres børn får ud af deres re-

nelse eller det arbejde, de brænder for. Ifølge en

der bruger flest penge på at uddanne vores

spektive skolegang. Hver sjette elev går i dag ud

OECD-rapport ligger det vejledende timeantal til

børn, men vi får også mindst undervisning for

af folkeskolen uden basale færdigheder i dansk

danske elever i 1. og 2. klasse på 701 timer årligt

pengene. Det er ikke godt nok, siger Pernille

og matematik – og det er først og fremmest de

mod et gennemsnit i OECD på 774 timer.

Vigsø Bagge.

børn, hvis mor og far ikke har en uddannelse. Regeringen præsenterede inden jul sit bud på en folkeskolereform, der skal afhjælpe det problem. Den danske folkeskole skal løftes, så de mest udfordrede elever ikke lades i stikken, samtidig med at de dygtige elever får mulighed for at blive endnu dygtigere. - Den her reform adskiller sig fra de forrige ved at tænke på børnenes skoledag som en sammenhængende helhed. Det vil gøre det muligt at bryde den negative sociale arv, fordi der bliver flere timer med synlige og nærværende voksne og mere tid til at kombinere teori og praksis, så flere børn vil lære mere og have en sjovere skoledag, siger SF’s folkeskoleordfører Pernille Vigsø Bagge.

Hver sjette elev har problemer Selvom den danske folkeskole ifølge flere

- Der må ikke herske tvivl om, at vi har

En sammenhængende skoledag

Flere timer – bedre faglighed og trivsel

• Eleverne skal have engelsk fra 1. klasse. • Minimumstimetallet skal øges. - Elever i 0.-3. klasse skal være i skole i mindst 30 timer. - Elever i 4.-6. klasse skal undervises i 35 timer om ugen. - Elever i 7.-9. klasse skal undervises i 37 timer om ugen. • Dansk og matematik skal opprioriteres med én ekstra lektion om ugen i hvert fag. • Der indføres såkaldte ”aktivitetstimer”, hvor læring skal foregå gennem bevægelse. • Lærerne skal kun undervise i deres linjefag. • Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de små klasser.

Regeringen vil med reformen skabe en længere og mere sammenhængende skoledag for eleverne. Et barn i 4. klasse skal for eksempel gå i skole cirka ti timer mere om ugen, og det samme skal et barn i 9. klasse. Det gør det muligt at opprioritere både dansk og matematik. Alle elever fra 4.-9. klasse skal have mindst en time mere i både dansk og matematik. Det øgede timetal skal hæve fagligheden, men undervisningen skal også nytænkes. De fleste nye timer er nemlig aktivitetstimer, hvor børnene får mulighed for at kombinere leg og læring. Det kan være ved at træne kundskaberne i naturfag ved at gå en tur i skoven og undersøge naturen eller have matematik på legepladsen. - Med aktivitetstimerne kan vi integrere mo-

FOLKESKOLEN

Flere børn vil lære mere og have en sjovere skoledag Pernille Vigsø Bagge, folkeskoleordfører, SF

tion, leg og natur i børnenes hverdag. Dermed

giver aktivitetstimerne de ikke så bogligt

tosprogede eller klasser med elever, der har det

får børnene – som ofte bombarderes dagen

stærke elever mulighed for at lære på andre

svært. Når man får en pædagog ind i under-

lang med information gennem it og tv – lov til

måder, og ved at lave lektiecafeer kan eleverne

visningen, kommer der mere ro og plads til

at omsætte deres viden til praksis og blive ud-

lave deres lektier i skoletiden og få hjælp til at

faglighed og trivsel for både de stærke og svage

fordret på mange forskellige måder hver eneste

løse de opgaver, som de måske mangler hjælp

elever. Det er en SF-mærkesag, som jeg kan se

dag, siger Pernille Vigsø Bagge.

til derhjemme, siger hun.

et stort perspektiv i, siger Pernille Vigsø Bagge.

Pernille Vigsø Bagge mener, at det er særlig

Det samme kan Allan Bauman, der er medlem

Investerer i de mindste

vigtigt at sætte ekstra ressourcer ind i de mind-

Den mere sammenhængende skoledag vil være

ste klasser. Derfor har SF også fået kæmpet

med til at udjævne den sociale arv, mener

igennem, at det bliver muligt at bruge to aktivi-

godt rustede til at klare nogle af de udfordrin-

Pernille Vigsø Bagge.

tetstimer på at have to voksne i en time, hvor

ger, som folkeskolen står overfor.

- Vi ved, at flere timer og mere lærerkontakt gør det muligt for flere at følge med. Samtidig

af BUPL’s forretningsudvalg. - Når vi får flere fagligheder i spil, så er vi

der er særligt behov for ekstra voksenkontakt. - Det kan være klasser, hvor der er mange

MedlemmerNE MENER Var du glad for din folkeskole? - Den var meget blandet, for jeg har gået på mange forskellige skoler. Første og anden klasse på Rahbeks Skole i København var en håbløs affære – den nye retskrivningsreform stod for døren. Tredje og fjerde klasse var en vidunderlig tid – med respekt for den enkelte elev, med de bedste lærere og den nyeste pædagogik.

Niels Reiter, 66 år, fotograf, Hobro Hvad synes du om, at eleverne skal gå flere timer i skole? - Det er en god ide, selv om jeg ville være ked af at skulle gå så meget og så længe skole, men samfundsudviklingen er nu nået til et sted, hvor det er det bedste for børnene. Ideen med, at lektielæsning i større grad så kan finde sted i skolen, er tiltalende, fordi det vil kunne medvirke til, at børnene kan have et mere positivt familieliv.

Hvad ville du lave om ved folkeskolen, hvis du kunne? - En af grundene til, at min folkeskole var god, hænger sammen med at undervisningstimerne bestod af 50 minutter plus 10 minutters frikvarter, og dagen sluttede efter et vist antal hele timer. Da børnene med tiden blev frastjålet 5-10 minutter af hver times undervisning, mistede både børn og forældre tilliden til lærerne og folkeskolen.

Foto: Peter Sørensen

Gode erfaringer

lektierne i skoletiden, hvor man kan gennemgå

man samtidig udvikler kvaliteten sammen med

To voksne i nogle timer og lektiehjælp på sko-

de svære ligninger eller tekster med læreren en

lærerne. Jeg synes, det er vigtigt, at man også

len er noget, der vil øge fagligheden for bogligt

ekstra gang, siger han.

vil nedsætte et korps af læringskonsulenter, der

svage elever, vurderer Per Fibæk Laursen, der

Per Fibæk Laursen er i det hele taget positiv

kan støtte lærerne og bidrage med viden om,

er professor ved Center for Grundskoleforsk-

overfor regeringens tanker om en længere og

hvad der virker, og hvad der ikke gør, siger Per

ning på Danmarks Pædagogiske Universitet.

mere sammenhændende skoledag, hvor aktivi-

Fibæk Laursen. Han mener, at udspillet viser en stor tillid til

- Hvis man kommer fra hjem, hvor uddan-

tetstimer er med til at bringe flere af børnenes

nelse og læring måske ikke prioriteres så højt,

kompetencer i spil til fordel for både de svage

lærerne og en tiltro til, at det er lærerne, der

så kan det gøre en stor forskel at få hjælp til

og de stærke elever.

sammen med skoleledelsen kan være med til at udvikle folkeskolen.

- Det kan give

Hvor kommer pengene fra?

en mere varieret

Forligskredsen disponerer over 4 milliarder kroner. Derudover vil regeringen bruge 1 milliard kroner på et kompetenceløft af lærere og skoleledere fra 2012-15. Der er også afsat 320 millioner kroner fra 2013-2015 til forskning i pædagogik og undervisningsmetoder. I samme periode sættes der 60 millioner kroner af til kompetenceudvikling for lærere. De ekstra lærertimer kommer ved at lærerne omprioriterer deres arbejdstid, så de bruger mere tid med eleverne og mindre tid på øvrige aktiviteter. Lærerne skal altså ikke arbejde mere, men arbejde på en anden måde.

typer af aktiviteter,

skoledag med flere som kommer til at bryde med den traditionelle lærestyrede

Det er langt mere frugtbart end den tilgang, vi har set tidligere Per Fibæk Laursen, professor

den tilgang, vi har set tidligere. Her har man haft en naiv tro på, at man kunne gøre nogle ting fra

klasseundervisning.

centralt hold, og at

Det har vi set mange gode erfaringer med. Jeg vil dog også under-

de så ville have en stor effekt. Med dette udspil

strege, at flere timer i sig selv ikke nødvendig-

får skolerne en god frihed til at tilrettelægge

vis er lig med højere faglighed. Det kommer

undervisningen selv.

helt an på, hvordan timerne bliver brugt.

Gode erfaringer i Vordingborg Kvalitet og læring

I Vordingborg Kommune har man gode erfarin-

Skolerne skal have mulighed for at lære af de

ger med at give eleverne flere timer i skolen

skoler, der har de bedste erfaringer.

og dermed give eleverne mulighed for at lave

- Flere timer er kun en god løsning, hvis

- Det er langt mere frugtbart end

lektier, inden de går hjem. Peter E. Jonassen

FOLKESKOLEN

sidder i Børne-, Unge- og Familieudvalget og har været med til at indføre helhedsskolen i kommunen sidste år. - Erfaringerne med flere timer har været

skolelederne får mulighed for efteruddannelse,

i landområderne, siger han. Overgangen har dog ikke været helt nem. Det har krævet meget af både lærere, skoleledere og

så de kan være med til at løfte opgaven og få skudt reformen godt i gang. Regeringen vil bidrage med i alt 1 milliard

forældre at vænne sig til forandringerne.

rigtig gode, men det er for tidligt at sige, om

kroner yderligere fra 2014 til 2020, så lærere og

det har været en faglig succes. Vi fornemmer

Høje ambitioner

pædagoger bliver efteruddannet. Lærerne skal

dog, at børn og lærere har mulighed for at

Pernille Vigsø Bagge er glad for, at der er fun-

for eksempel have undervisningskompetencer

skabe en skoledag med mere tid til fordybelse

det penge til en særlig opkvalificering af skole-

svarende til linjefag i de fag, de underviser i.

og forskellige aktiviteter. Fordi vi har lavet

lederne, der kommer til at få en vigtig rolle for

faste rammer for skoledagen, har vi fået bedre

at få de nye skolevisioner godt i gang.

skolebusforbindelser for de samme penge,

- Der er ikke nogen, der har sagt, at det bliver nemt, men vi kan gøre en vigtig forskel

- Det er en ambitiøs reform, vi vil rulle ud.

for elever i hele landet, og derfor er jeg meget

og det betyder meget i et område med lange

Derfor er det vigtigt, at lærerne får mulighed

tilfreds med den reform, vi har lagt frem, siger

afstande – særligt for de mange elever, der bor

for at få hjælp fra læringskonsulenterne, og at

hun.

MedlemmerNE MENER Var du glad for din folkeskole? - Jeg var rigtig glad for min folkeskole. En stor del af det skyldes mine klassekammerater. Jeg savnede dog tit engagement fra lærernes side. Mange lærere genbrugte det samme lærestof, som de havde anvendt i måske 10-15 år. Heldigvis har jeg også haft mange gode lærere, som har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag.

Hans Holmer, 33 år, fuldmægtig i Skatteministeriet, Kolding Hvad synes du om, at eleverne skal gå flere timer i skole? - Med udgangspunkt i elevernes tarv, så kan jeg godt lide tanken om en skoledag med flere timer, hvor dagen består af en blanding mellem aktivitetstimer og traditionel undervisningstimer, som den nye reform lægger op til.

Hvad ville du lave om ved folkeskolen, hvis du kunne? - Jeg synes, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger er en kæmpe udfordring, der skal løses. Det er en udfordring, der vil komme til at spille en meget central rolle, når de fremover skal til at arbejde endnu mere sammen. Der er tale om to kulturer, der mødes og skal finde hinanden, både som kollegaer, men også på fagforeningsniveau.

Vi skal give de unge de bedst mulige værktøjer Lisbeth Bech Poulsen, ungdomsuddannelsesordfører, SF

F olkeskolen skal være et bedre springbræt Folkeskolereformen skal få de unge bedre fra folkeskolen og videre i uddannelsessystemet. Eleverne skal have bedre vejledning tidligere, og den afsluttende prøve i 9. klasse skal være mere virkelighedsnær. Af Sigrid Rasmussen

tøjer, så de får en god start på deres videre

metalværksted eller it, hvor eleverne kan prøve

uddannelse efter folkeskolen, siger Lisbeth

kræfter med nogle af de retninger, som de må-

Bech Poulsen, der er SF’s ungdomsuddannel-

ske vil arbejde videre med senere.

sesordfører.

- Muligheden for at vælge nye og anderledes valgfag skal give eleverne en reel chance for at

Tidlig indsats

vurdere, om de for eksempel har lyst til at tage

Allerede i 8. klasse skal elevernes ståsted

på erhvervsskole, forklarer Lisbeth Bech Poulsen.

vurderes i forhold til den videre uddannelse. Er de boglige, praktisk funderede, sprogligt

Væk med afgangsprøven

eller matematisk begavede? Og hvordan passer

For at gøre vejen videre i uddannelsessystemet

det sammen med deres tanker om fremtiden?

bedre, skal 9. klasses afgangsprøve omdøbes

----------------------

- Når man først vurderer elevernes uddan-

og justeres. Fremover vil prøverne hedde ”9.

Frisør, murer eller advokat? For mange folke-

nelsesparathed i 9. klasse, er det ofte for sent

klasses prøve” for at markere, at skolen ikke

skoleelever er fremtiden langt ude i – ja, frem-

at begynde at hjælpe eleverne i den rigtige

afsluttes efter 9. klasse, men at det tværtimod

tiden. Derfor er det svært at vælge, hvilken

retning. Hvis skolerne sætter tidligt ind, kan

er begyndelsen til videre uddannelse.

linje de skal vælge på teknisk skole, eller om de

eleverne vælge de rigtige valgfag eller satse

- Vi gør prøverne mere praktiske, så ele-

skal på gymnasium.

mere på matematik eller dansk afhængig af,

verne kan se, at de giver mening i forhold til

hvad eleverne gerne vil videre, siger Lisbeth

deres videre uddannelse. Det kan være at gå op

Bech Poulsen.

i kemiske formler i frisørprodukter, hvis man

Det betyder, at alt for mange unge begynder på den forkerte uddannelse, og mange må droppe ud, fordi de har valgt forkert eller

For at gøre eleverne klar til videre uddan-

slet ikke har de rigtige kvalifikationer, når de

nelse lægger regeringen også op til, at eleverne

terialeforbruget ud i forhold til et byggeri, siger

starter. Det vil SF lave om på med folkeskole-

skal have to års valgfag fra 7. til 9. klasse frem

Lisbeth Bech Poulsen og understreger:

reformen:

for blot ét år som hidtil. Samtidig skal eleverne

- Vi skal give de unge de bedst mulige værk-

kunne vælge mellem nye og flere valgfag som

MedlemmerNE MENER Var du glad for din skole? - Personligt var jeg meget glad for min folkeskole. Flere af mine klassekammerater havde adfærdsvanskeligheder, og mange havde et stort behov for at komme af med deres energi, som ikke blev opfyldt. Derfor var undervisningen ikke altid lige god eller nem for underviserne.

drømmer om at gå den vej, eller at regne ma-

- 9. klasse er ikke afslutningen, det er springbrættet til noget nyt.

Nanna Bonde Ottosen, 19 år, studerende, Tønder Hvad synes du om, at eleverne skal gå flere timer i skole? - Jeg synes rigtigt godt om idéen om en helhedsskole; en skoledag med større sammenspil mellem de boglige og mere praktiske fag. Jeg tror faktisk, at problemerne på min folkeskole kunne have været begrænset, hvis lærerne havde mere tid til den enkelte elev.

Hvad ville du lave om ved folkeskolen, hvis du kunne? - En helhedsskole vil uden tvivl være vigtig for at udvikle og forbedre den folkeskole, vi kender i dag og en skoledag, hvor der skabes større sammenhæng mellem teori og praksis. En bedre introduktion til de forskellige uddannelsesvalg efter folkeskolen er også vigtig.

FOLKESKOLEN UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Ida, Victor og Ahmeds skoledage efter reformen Regeringens udspil til en folkeskolereform kommer til at påvirke elevernes skoledag. Se her hvordan de nye skoledage kunne se ud.

Ida

6 år, 1. klasse

Victor

9 år, 4. klasse

Ahmed

15 år, 8. klasse

To voksne i dansktimen og første år med engelsk

Skole i skoven og lektiecafé på skolen

Matematik i metalværkstedet

Ida går i skole hver dag klokken 8-14. Hun begynder måske dagen med en aktivitetstime, hvor hun løber en tur rundt om skolen med klassekammeraterne og får rørt sig. Klokken 9 har hun engelsk og fra 10 til 11 har hun matematik. I matematiktimerne er der udover en lærer også en pædagog til stede. Der har nemlig været problemer med larm og uorden i Idas klasse i matematik, og pædagogen skaber den nødvendige ro, så læreren kan få alle elever med. Om eftermiddagen har Ida måske sløjd, hvor eleverne bruger matematikkundskaberne til at arbejde med geometri i forhold til kreationerne. Inden hun fortsætter i SFO’en, har hun en time sammen med de andre elever i indskolingen, der ligesom hende selv har svært ved at koble bogstaver med lyde.

Victor går i skolen hver dag klokken 8-15. Han har udeskole to gange om måneden, hvor al undervisning er flyttet ud i skoven, så matematik, dansk, engelsk og naturfag foregår med udgangspunkt i naturen. Victor har otte aktivitetstimer ekstra om ugen og tre timer ekstra i dansk og matematik. Han er enormt god til at læse, derfor får han ekstra hjælp af sin lærer til at vælge sværere tekster, så han hele tiden udvikler sig. Hver uge er der obligatoriske lektiecafeer på skolen. Det er en stor fordel for Victors lidt svagere kammerater, men Victor synes, det er sjovt at hjælpe kammeraterne og spille computerspil, hvor han bliver endnu bedre til at stave. Han nyder godt af, at hans lærere som minimum har linjefags-kompetence i de fag, de underviser i.

Ahmed går i skole klokken 8-15.30 de fleste dage. Han har syv aktivitetstimer ekstra og to timer ekstra i dansk og matematik. Han begynder dagen med en times fodbold- og basketball, hvor eleverne selv vælger, hvad de vil. Så har han dansk og matematik. Efter frokost har han to timers metalværksted, hvor han bruger sine matematikkundskaber. Ahmed vil gerne være bygningskonstruktør, men vil gerne have en teknisk uddannelse, så han får håndværket på plads inden. Det har han fundet ud af, fordi eleverne skal vurderes i forhold til uddannelsesparathed allerede i 8. klasse. Fra 14-15.30 skal han i lektieværksted og have hjælp til dansk. Han er skarp til matematik, og han ved, at han skal blive bedre til at skrive, hvis han skal klare teknisk skole.

Rambøll har evalueret forsøget med heldagsskolen på forskellige skoler: · Heldagsskolen på Strandgårdskolen, hvor Vanja Ihsantaha går, har løftet elevernes faglighed. · En længere skoledag i sig selv løfter ikke elevernes faglighed. · Kendetegn for de bedste heldagsskoler er klare mål og initiativer som tæt kontakt mellem elever og lærere, ekstra tid til projekter og udflugter, sunde måltider og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i det daglige.

Foto: Peter Sørensen

Fagligt løft og trivsel i top

folkeskolen UNGDOMSARBEJDSLØSHED

- Jeg synes, det er rigtig rart, at vi leger og lærer samtidig, fortæller Vanja Ihsantaha, der er elev på Strandgårdskolen i Ishøj. Skolen har været heldagsskole i seks år.

Vanjas flyvende skoledag Lange skoledage og timer med leg og læring er allerede hverdagen på Strandgårdsskolen i Ishøj. Vanja Ihsantaha fra 3. A kunne slet ikke forestille sig at gå hjem allerede klokken to.

Pause til havregrød

seks år har hun arbejdet på heldagsskoler.

I dagens første frikvarter går Vanja Ihsantaha

Hun er i en lille selvstyrende enhed med tre

og vennerne ned i nabobygningen, hvor der

andre lærere og en pædagog, som sammen har

serveres havregrød. Den generøse portion

ansvar for 3. klasserne. De lægger selv deres

forsvinder hurtigt, og holdet går til matematik.

skemaer, og det meste af forberedelsen foregår

Klassen skal lære at gange ved at spille fire på

på skolen. Det giver en stor frihed, fordi de kan

stribe. Vanja kaster to terninger. Den ene har

vælge at sætte to lærere på i hver klasse, når

tre øjne. Den anden fem. Og hun lægger en brik

det er nødvendigt, men også at de bare kan

på 15-tallet på pladen.

være en lærer om to klasser, når de laver en

Af Sigrid Rasmussen

- Jeg synes, det er rigtig rart, at vi leger og

aktivitet, der ikke kræver så meget lærersty-

----------------------

lærer samtidig. Vi leger for eksempel i Oasen

ring.

Da klokken ringer ind til time sidder 9-årige

(naturområde ved skolen, red.) og ser på dyr

Vanja Ihsantaha allerede på sin plads, parat til

eller lærer ord fra naturen. Det gør, at tiden

Stor betydning

at tale om stort og småt i klassens time. Hun

bare flyver af sted.

Arbejdsdagene er ofte lange, men hun kunne

går i 3. A på Strandgårdskolen i Ishøj og elsker

Regeringen ønsker at indføre aktivitetstimer,

ikke forestille sig at vendwe tilbage til en anden

at gå i skole, selvom hun bruger flere timer på

og Strandgårdskolen har allerede sit eget bud

måde at organisere skoledagen på.

skolen end de fleste andre børn. Strandgård-

på, hvordan leg og læring kan kombineres.

- Jeg kan rigtig godt lide de muligheder

skolen har nemlig været heldagsskole i 6½ år,

Denne eftermiddag skal 3. klasserne have tema,

at tænke skoledagen som en helhed og for

så eleverne møder klokken 8.10 og går hjem

og det kan være alt fra fri leg i skolens legerum

alvor arbejde med alle aspekter af børnenes

15.30 de fleste dage.

til eventyrværksted eller madlavning – ofte

skoledag. På den måde kan vi virkelig gøre en

- Når jeg skal hjem, tænker jeg altid: Alle-

med et tema, hvor legeaktiviteterne får et

forskel, fordi vi lærer børnene så godt at kende.

rede! Jeg er bare så glad for at gå i skole, siger

fagligt snit.

Hun forstår dog godt, at mange lærere

Vanja Ihsantaha.

Og aktivitetstimerne er vigtige for at skabe

reagerer stærkt på tanken om at skulle arbejde

Da klokken bliver 9, er klassens time forbi,

de nødvendige afbræk i en lang skoledag, for-

anderledes.

og eleverne bliver delt op i tre grupper på

tæller Birte Villadsen, der er 3. A’s klasselærer.

- Det er vigtigt, at lærerne kommer med på

tværs af årgangen. Vanja Ihsantaha skal have

Hun tænker meget

ideen, hvis det skal

dansk, og sætter sig ind og begynder at læse.

over, hvordan dansk-

lykkes. Helheds-

Vanja Ihsantaha bor få minutters gang fra

timerne kan kombi-

skolen. Hendes forældre er kurdere fra Irak,

neres med praktiske

men hun har boet i Danmark hele sit liv. På

aktiviteter, hvor bør-

skolen er Muhammed og Aisha mere almin-

nene samtidig bruger

delige navne end Jens og Peter, og de fleste

kroppen. Det kan være

af eleverne bor i det sociale boligbyggeri, der

at gå på opdagelse i

ligger omkring skolen. Derfor gør dansklærer

nærmiljøet og tale om

Birte Villadsen meget ud af at arbejde med

nogle af de mere komplicerede begreber, som

spiser sin medbragte frokost hurtigt, og venin-

elevernes sprogforståelse. Der hænger billeder

børnene møder i deres hverdag.

derne spurter ud for at lege. Når klokken ringer

med ord flere steder på skolen, så eleverne

- Hvis al undervisning var "røv til sæde", så

ind, skal de til tematimer, men skoledagen er

hele tiden arbejder med sproget. Dansk er også

ville vi ikke kunne fastholde børnenes koncen-

langt fra forbi – heldigvis.

Vanja Ihsantaha yndlingsfag:

tration i 38 timer om ugen. Vi oplever virkelig,

- Jeg ville bare kede mig, hvis jeg skulle hjem

- Jeg elsker at læse. Jeg elsker faktisk at læse

at børnene har masser af energi og lyst til at

nu. Her kan jeg være sammen med alle mine

tykke bøger. Jeg har en bog på over 200 sider

lære, når vi kombinerer leg og læring, siger

venner og lære noget nyt på samme tid, siger

med H.C. Andersens eventyr derhjemme, som

Birte Villadsen.

hun.

jeg læser i hver dag, siger hun.

Hun har selv været lærer i 30 år. De sidste

- Når jeg skal hjem, tænker jeg altid: Allerede! Vanja Ihsantaha, folkeskoleelev

skolen kræver et stort personligt engagement, men også indføring i arbejdsmetoderne fra skoleledelsens side. Vanja Ihsantaha

Vi skal binde SF endnu

bedre sammen

Foto: Peter SĂ¸rensen

NÆSTFORMÆND UNGDOMSARBEJDSLØSHED

- Det er skønt at se, hvordan folk arbejder for SF i den lokale virkelighed, siger Peter Westermann, der er SF’s nye næstformand sammen med Mette Touborg.

SF’s nye næstformands-duo, Peter Westermann og Mette Touborg, vil turnere landet tyndt, så SF får så mange gode input som muligt – særligt i forhold til den kommende kommunalvalgkamp. Af Sigrid Rasmussen

med. For at fortsætte ad det spor, er det særlig

- Når vi ser, at vi i SF ligner hinanden mere

vigtigt hele tiden at høre, hvad der rører sig

end samfundet ellers gør, så må vi jo spørge os

derude, nuancere forståelsen og tage input

selv om, hvorfor nogen vælger os fra – selvom

med retur, siger hun.

de måske har mange af de samme politiske

Peter Westermann tilføjer:

holdninger. Det kan være etniske minoriteter,

- Når vi rejser rundt for at binde partiet

som ellers er rigtig gode til at organisere sig

endnu bedre sammen, så er det for at være

i andre foreninger. Vi mangler også unge og

i overensstemmelse med, hvad der rører sig

folk med kortere uddannelser, og vi skal tænke

rundt omkring. Så undgår vi en situation, hvor

over, hvordan vi bedre favner dem, der måske

uenigheder bliver til konflikter. Det er skønt

har lyst til at være med, men for hvem det ikke

at se, hvordan folk arbejder for SF i den lokale

hænger sammen, at møderne ligger mellem

virkelighed.

20 og 22, fordi de skal på arbejde klokken syv

----------------------

næste morgen, siger Peter Westermann.

De er faktisk begge på vej ud i landet. Peter

En diskuterende organisation

Westermann skal mødes med forskellige

De to næstformænd står også i spidsen for

Fuld af ammunition

medlemmer af SF rundt om i landet. Mette

arbejdet med at åbne SF endnu mere op, så

Og skoene er også kridtet til at tage fat efter

Touborg har også SF’ere i kalenderen, efter hun

endnu flere kræfter kan komme til orde. Al-

et særdeles begivenhedsrigt år med regerings-

har været til nytårskur hos Dronningen i sin

lerede inden formandsvalget blev der sat gang i

deltagelse, nyt principprogram, ny landsledelse

egenskab af borgmester i Lejre og derfor i be-

en stor medlemsdebat om borgernær sundhed,

og et formandsvalg. Et år hvor det kommende

styrelsen for Sagnlandet Lejre. Og det beskriver

som foregår både i et online debatforum og

kommunalvalg kommer til at fylde rigtig

egentlig meget godt den nye duo. SF-skoene er

ved møder rundt omkring i landet, og som skal

meget.

kridtet til komme mest muligt ud i SF-landet

munde ud i nye bud på en borgernær sund-

- Vi er selvfølgelig klar over, at det er kræ-

for at fortsætte det arbejde, der blev sat i

hedspolitik. Derudover er der nedsat syv poli-

vende for partiet med et formandsvalg. Som

gang på landsmødet med at sikre en robust og

tiske udvalg og et organisatorisk udvalg, som

jeg ser det, har vi dog en solid skude fyldt med

sammenhængende partiorganisation. 27-årige

samler SF’ere med særlige kompetencer inden-

ammunition, som måske rokker lidt fra tid til

Peter Westermann er den nye dreng i klassen –

for for eksempel arbejdsmarkeds-, miljø- eller

tid, men som er rigtig godt rustet til at tage

selvom han efterhånden er en gammel kending

socialpolitik, og som hver især skal komme

kampen op ved kommunalvalget i november,

i SF, som landsledelsesmedlem og tidligere

med input til de forskellige fagområder.

siger Peter Westermann.

suppleant i Folketinget. Selvom han allerede

- Vi skal give SF’ere med særlig viden eller

Fokus skal først og fremmest rettes mod

kender organisationen rigtig godt, glæder han

kompetencer bedre mulighed for at komme

alt det, der binder SF sammen – og ikke de få

sig til at komme mere omkring.

med deres input. Og så skal det organisatoriske

ting, der måtte skille os, samstemmer Mette

- Vi skal have bundet partiet endnu bedre

udvalg se på, hvordan vi skræddersyr nogle

Touborg.

sammen. Det ser jeg nok som min vigtig-

tilbud til dem, der har

ste opgave lige nu. Vi har været gennem et

sværest ved at være

formandsvalg, hvor vi har haft en god og livlig

med i SF. Det kan være

debat. En rigtig fin proces, som vi kan være

- Jeg kan godt blive lidt højtidelig omkring

muligheden for at

SF er jo summen af medlemmerne

stolte af. En ny ledelse betyder selvfølgelig

snakke politik i nogle

Mette Touborg, næstformand

selv og vores to bedste

forandring, nye personer på ledelsesposterne,

andre rammer end et

og det vil selvfølgelig skabe forandringer. Men

traditionelt partiforeningslokale. Det kunne for

Vores ven Peter opfordrede, på baggrund af

jeg mener alligevel, at vores fælles retning

eksempel være en fællesaften med den sjove

Dronningens nytårstale, alle omkring bordet til

allerede ligger fast i det principprogram og den

franske film ”De urørlige”, som handler om,

at nævne noget, der havde været godt i 2012,

arbejdsplan, som vi vedtog nærmest enstem-

hvordan to forskellige sociale klasser mødes,

og det skabte en helt fantastisk stemning. Vi

migt på landsmødet sidste år. Vi skal sikre, at

siger Peter Westermann, mens Mette Touborg

fandt nemlig ind til noget af det, der havde væ-

hele SF-landet kan være med, siger han.

nikker.

ret helt specielt for netop vores lille gruppe. Jeg

Også Mette Touborg – den anden halvdel af

- Men vi skal også lægge initiativet ud til

har ikke noget nytårsforsæt, men jeg vil gerne

duoen – hæfter sig ved, at landsmødet er et

partiforeningerne, for det er jo en meget SF’sk

arbejde lidt mere med at holde fast i noget af

rigtig godt udgangspunkt for næstformænde-

måde at gøre det på, at det er lokalt uden

det særlige, vi har sammen som SF’ere. Det

nes arbejde med at sikre en stærk og velfunge-

direktiver fra toppen – vi kan med fordel lære

kan både være her på Christiansborg, i min

rende organisation.

af hinanden, siger hun.

partiforening i Lejre eller andre steder, hvor

- SF er jo summen af medlemmerne. Det

Og hvor SF har en forholdsvis ligelig forde-

der er gode SF’ere.

viste landsmødet. Det er de samme papirer,

ling af mænd og kvinder, så er andre grupper

aftaler og beslutninger, som vi arbejder videre

sværere at få med.

jul og nytår. Til nytår var vi min mand, jeg venner og vores børn.

Flittig, favnende folkesocialist Anne Baastrup gik ind i politik for at gøre en forskel for de mange børn, der vokser op uden muligheder. I dag er hun SF’s gruppeformand, der stadig – efter snart tyve år på Christiansborg – kan blive godt gal i skralden over uretfærdigheder i samfundet.

2 4 Af Sigrid Rasmussen ---------------------Anne Baastrup er godt hjemme i stort set alle

1 1

Bogen - Jeg har fået bogen ”Om at gøre en forskel”, der minder mig om, hvad det

ipaden - Da jeg begyndte i politik have vi ikke engang en mobiltelefon, men masser af

hjørner af SF’s politik. Siden hun blev valgt ind i

hele handler om. Det er nok alle politikeres drøm

hængemapper med dokumenter og sagsakter. I

Folketinget i 1994 har den 60-årige folkesocialist

at gøre en forskel. I hvert fald har det altid væ-

dag har jeg alt på min ipad, og har ikke længere

med stor flid og ærlighed gravet sig ned i så for-

ret min. Jeg voksede op i en konservativ familie,

brug for hængemapperne. Faktisk er mine reoler

skellige områder som sundhed, arbejdsmarked,

hvor alt var til debat. Der var højt til loftet, og alle

tomme. Ipaden gør mit liv nemmere. Her kan

rets- og trafikområdet og så selvfølgelig social-

argumenter blev afprøvet. Da jeg selv begyndte

jeg læse aviserne, følge med i nyhedsstrømmen

området. Hun er uddannet jurist, er gift og har

at producere børn, så jeg, hvor store forskelle,

og finde de mange dokumenter, som jeg bruger

tre børn, fem børnebørn og et konstant fokus på

der er på børns muligheder og vilkår. Siden har

i mit arbejde. Ipaden betyder, at jeg kan arbejde

samfundets svageste – og særligt deres børn.

det sociale område og særligt kampen for bør-

alle steder. Her har jeg også billeder af mine bør-

nene været omdrejningspunktet i mit arbejde.

nebørn. Det er rart, at de er med mig hele tiden.

MIT KONTOR

3 Foto: Peter Sørensen

Sofaen - Jeg fik sofaen, da jeg blev gruppeformand og rykkede ind på dette kontor,

Meditationskugler - Jeg havde to frygtelig søde og begavede praktikanter fra en 9. klasse. Efter at

Maleriet - Billedet er en tilfældig by med heftig aktivitet i dramatiske sorte, hvide og grå

hvor gruppeformanden typisk sidder. Den er

have fulgt mig og mit hektiske skema, så mente

nuancer og rene linjer. Det giver et godt indtryk

smuk og passer perfekt til kontoret. Det er spæn-

de, at jeg havde behov for at slappe mere af. Når

af mit liv her på Christiansborg. Det er malet af

dende og udfordrende at være på en så central

jeg sidder med meditationskuglerne, så kobler

maleren Anders Moseholm, og jeg har valgt det i

post i partiet. Jeg er hele tiden med til at defi-

jeg faktisk fra. Jeg kan godt se, at de har ret, for

den fantastiske skattekiste her på Christiansborg,

nere, hvor SF skal placere sig. Jeg har masser af

jeg løber fra det ene møde til det andet. Når jeg

hvor vi som folkevalgte kan vælge kunst til vo-

gejst og energi, fordi jeg oplever en fantastisk

har brug for at slappe af, tager jeg til Bogense i

res vægge. Ved siden af hænger et skønt billede

stemning i gruppen. Alle vil gerne ud over step-

mit sommerhus med en masse tykke bøger eller

af Asger Jorn. Det har flyttet mig at have adgang

perne. Vi griner en del. Det er nødvendigt at have

en tur til udlandet, hvor jeg kobler helt fra. Det

til fantastisk kunst, og den side af mig selv vil jeg

et godt humør i politik.

er nødvendigt!

gerne udvikle.

Tætte bånd mellem banker og revisorer skal kappes

Roskilde Bank. Tønder Bank. Amagerbanken. Krakkede banker med rod i regnskaberne har sat fokus på dem, der skulle være samfundets garant for ordentlig bogføring: revisorerne. Nye EUregler skal skabe mere åbenhed og forhindre flere finanskriser. Af Daniel Bennetsen og Christian Damholdt

ordik Bank og SparSalling er blot en håndfuld

----------------------

råbt vagt i gevær.

En fredag i november fik aktionærerne i

- Det er skræmmende læsning, når man

Tønder Bank en ubehagelig overraskelse. Fra

dykker ned i de advokatrapporter, der er

den ene dag til den anden var det økonomiske

blevet lavet i forbindelse med de danske bank-

fundament forsvundet for banken, der ellers

krak. Revisorerne har fuldkommen svigtet

blev anset som en de mest solide i Danmark.

deres opgave, siger Emilie Turunen, SF. Hun er

Nu var den erklæret konkurs. Aktionærer og

Den Grønne Gruppes ordfører på et nyt EU-

krakkede banker, hvor revisorerne ikke har

kapitalbevisindehavere mistede deres penge:

forslag, der skal styrke revisionsbranchen.

260 millioner kroner i alt. Kunderne mistede

I Danmark har erhvervs- og vækstminister

deres bank. Og lokalsamfundet måbede over,

Annette Vilhelmsen taget initiativ til en lov,

at deres gamle bank fra 1913 ikke eksisterede

der sikrer bedre uddannelse af de revisorer,

længere. Hvordan kunne det ske? Og hvorfor

der står for regnskaberne i banker og andre fi-

havde ingen forudset det? Hurtigt pegede

nansielle virksomheder, ligesom Finanstilsynet

pilen på bankens revisor, BDO, der havde god-

er i gang med at undersøge om bankbestyrel-

kendt de regnskaber, der viste sig at være gennemhullede. Tønder Bank er langt fra noget enestående eksempel. Under finanskrisen

serne er professionelle

Det er næsten umuligt at sagsøge revisorer for forsømmelighed Prem Sikka, professor i revision

har der været talrige

nok. Men det er langt fra kun i Danmark, der har været store problemer med revisorerne. Et af de store problemer frem mod finanskrisen

revisionsrapporter uden anmærkninger, kort

var, at revisorer i både Europa og USA god-

før en bank er bukket under. Roskilde Bank,

kendte store bankers regnskaber, som viste

Fjordbank Mors, Eik Bank, Max Bank, Capin-

sig at være sminkede. I stedet for at tænde

EU-lovgivning på vej EU-Kommissionen udsendte i november 2011 et forslag om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Det indeholder blandt andet: • Krav til store selskaber og finansielle institutioner om at skifte revisor efter en kortere årrække. • Forbud mod at revisoren hos et selskab også udfører bestemte konsulenttjenester for samme selskab. • Større gennemsigtighed for myndigheder og offentligheden i revisionsrapporterne. • Forhandlingerne foregår netop nu i Europa-Parlamentet. Britiske Karim Sajjad fra det EU-skeptiske konservative parti ECR er Parlamentets 'ordfører' på forslaget. Han og resten af de borgerlige parlamentarikere forsøger at udvande forslaget, mens de venstreorienterede partier kæmper for en mere kritisk linje. • Europa-Parlamentet forventes at afslutte behandlingen i løbet af foråret. Herefter starter forhandlingerne med Ministerrådet.

Revisionsselskaberne skal lave færre fedtede konsulenthåndtryk på direktionsgangen Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet

for advarselslamperne, blåstemplede de reelt

til de virksomheder, de skal se efter i kortene

at skifte revisor efter en kortere årrække.

bankernes mere og mere risikable adfærd. Da

– ikke mindst fordi de også tilbyder konsulent-

- Problemet er, at revisionsselskaberne

finansboblen brast, gik bankerne konkurs eller

rådgivning til de selvsamme virksomheder.

vokser sammen med bankerne. Der er behov

blev reddet af store bankpakker fra alverdens

Det skaber en stor interessekonflikt, hvor

for, at der en gang imellem bliver set med nye

regeringer. Revisorerne, de fortsatte som

den kritiske og uafhængige revision risikerer

øjne på bankernes regnskaber. Derfor er jeg

hidtil.

at blive truet. Det skal de nye regler gøre op

stor tilhænger af, at vi får indført et rotations-

med, ifølge Emilie Turunen:

system, der kan gøre op med de monopollig-

Sammenblanding af kasketter

- Revisionsselskaberne skal lave færre fed-

nende tilstande, pointerer Emilie Turunen.

Revisionsselskabernes opgave er uafhængigt

tede konsulenthåndtryk på direktionsgangen

Professor i revision fra University of Essex

at bekræfte over for aktionærer, investorer og

og i stedet sende flere uafhængige revisorer i

Prem Sikka peger på, at der generelt er behov

samfundet generelt, at de tal, banken – eller en

regnskabsafdelingen. Revisorerne burde foku-

for, at revisorerne i langt højere grad lever op

anden virksomhed – lægger frem, er til at stole

sere på det, der er deres spidskompetence, og

til sit ansvar over for det omgivende samfund.

på. De godkender bankernes regnskaber og

overlade konsulentrådgivningen til de 16.000

- Der bliver ikke stillet krav til, at nogen af

sikrer, at de er finansielt levedygtige, mini-

virksomheder i Danmark, der beskæftiger

parterne fremmer offentlighedens interesser.

mum et år ud i fremtiden. Revisionsselskaber-

sig med virksomhedsrådgivning, siger Emilie

Og de måles udelukkende på deres indtjening

ne er derved offentlighedens repræsentanter.

Turunen.

– ikke på deres samfundsnytte. Det er næsten

Men finanskrisen har altså vist, at de ikke har

Et eksempel på denne interessekonflikt var,

umuligt at sagsøge revisorer for forsømmelig-

levet op til deres ansvar.

da Deloittes toprevisor Henrik Priskorn i 2009

hed. Og revisorerne bliver sjældent stillet til

Et af problemerne er, at revisorerne ofte har

rådgav Amagerbanken om, hvordan banken

ansvar over for offentligheden. Vi har så godt

betydelige økonomiske interesser i at frem-

kunne optimere sin egenkapital. Få måneder

som ingen indsigt i metoder og arbejdsgange.

stille bankerne sundere, end de egentlig er.

senere underskrev han bankens årsregnskab

Det til trods for, at de nyder godt af at operere

Mange store revisionsselskaber er tæt knyttet

som uafhængig ”ekstern revisor” – og dermed

på et statsgaranteret marked, siger Prem

offentlighedens repræsentant.

Sikka. Første skridt er ifølge professoren, at der

'De fire store' Det internationale revisionsmarked er domineret af fire store, amerikanske revisionsselskaber, der kaldes ”the big four”. De er: • Ernest & Young • Deloitte • KPMG • PricewaterhouseCoopers De fire revisionsselskaber sidder ifølge tal fra EU-Kommissionen på 99 af de 100 største selskaber på børsen i London og på mere end 85 procent af markederne i de fleste EU-lande.

Fire store sidder på flæsket

kommer langt større gennemsigtighed og

Det internationale revisionsmarked er domi-

åbenhed. Og netop det er et af formålene

neret af fire amerikanske revisionsselskaber,

med de nye EU-regler, der i øjeblikket bliver

der sidder solidt på markedet. I Danmark sid-

forhandlet i Europa-Parlamentet. Efter planen

der de på revisionen i 89 procent af de største

skal forslaget fra EU-Kommissionen vedtages i

virksomheder. Konsekvensen er, at konkur-

juni efter forhandlinger mellem Ministerrådet

rencen og dynamikken på revisionsmarkedet

og Europa-Parlamentet. Reglerne skal skabe

bliver svækket, fordi mange virksomheder har

større gennemsigtighed, udfordre de store

den samme revisor i årevis. Den britiske bank

revisionsselskabers markedsdominans og

Barclays har for eksempel haft Pricewater-

dæmme op for interessekonflikter.

houseCoopers som revisor siden 1896.

- I sidste ende er målet, at vi skal forhindre

Derfor vil der med de nye regler blive

fremtidige finanskriser. Det er mit pejle-

indført et rotationssystem, der stiller krav til

mærke, når jeg forhandler om reglerne, siger

store selskaber og finansielle institutioner om

Emilie Turunen.

★★★★★★

svar i en fart ☛

Fik du det hele med, eller springer du over? Test dig selv og dit F! i en hurtig quiz

1 ---

En flok danskere har været med til at sætte et rullende NGOprojekt i Afghanistan i gang. Hvad hedder projektet?

Wheelias

Skateistan

Rollmark

---

Nye EU-regler skal skabe mere åbenhed og forhindre flere finanskriser, men hvem skulle egentlig være samfundets garant for ordentlig bogføring?

Rafleklubben

Reklamebuddet

---

Hvad mener forfatter Peter Øvig Knudsen, at de dogmatiske marxister har manglet?

Selvransagelse

Selvtillid

Selvopfattelse

3 ---

---

Aktivitetstimer

Lavere skatter til de rige

Hvad har Anne Baastrup fået i gave af to praktikanter fra 9. klasse? Romkugler Meditationskugler Kugleramme

Hvad hedder de timer, regeringen i folkeskolereformen foreslår flere af? Fritimer

Stilletimer

---

Hvilken sag betyder noget særligt for Jesper Petersen?

Juletræssagen

Kontrol med social dumping

Revisorerne

Svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af F! Svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. Send din besvarelse til quiz@sf.dk inden d. 27 februar 2013. Vinderen får direkte besked.

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.

Vi skal skabe nye job og passe på hinanden At sikre nye arbejdspladser og ordentlige løn- og arbejdsvilkår på danske arbejdspladser, er nogle af forårets største udfordringer, mener SF’s politiske ordfører Jesper Petersen Af Caspar Ryttergaard ----------------------

Hvilken sag vurderer du, vil med-

Hvad ser du frem til den kommen-

føre mærkbare forandringer på dit

de tid?

område?

Hvilken sag betyder noget særligt for dig?

- Jobpakken, som skal præsenteres i løbet

- Jeg er rigtig glad for, vi nu laver lands-

- Regeringen vil lægge bilafgifterne om,

af foråret, er en af de ting, jeg ser allermest

dækkende kontroller mod ’social dumping’.

inden regeringsperioden løber ud – ikke for

frem til. Det er på ingen måde let at være

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at der er

at skovle flere penge ind, men for at en bils

jobsøgende for øjeblikket, og vores vigtigste

ordentlige løn- og arbejdsforhold på danske

pris reelt afspejler miljøomkostningerne ved

opgave lige nu er at skabe nye arbejdspladser.

arbejdsplader. Vi skal passe på hinanden.

at køre bil. Med andre ord skal dem, med

Regeringen har allerede fremrykket investe-

Desværre ser vi, at job med alt for lave løn-

storforurenende benzinslugere betale mere

ringer i blandt andet skoler, trafik og klima,

ninger og et decideret farligt arbejdsmiljø

end dem, der vælger en energi- og miljø-

der betyder 20.000 flere i arbejde i 2013, end

har spredt sig i den danske byggebranche, på

venlig bil, der kører lidt længere på literen.

hvis vi bare sad på hænderne. Men beskæfti-

transportområdet og i landbruget gennem de

Når 10 procent af Danmarks CO2-udledning

gelsen udvikler sig stadig trægt. Derfor visker

senere år. Ofte er det udenlandske arbejdere,

kommer fra personbiler giver det mening, at

vi nu tavlen ren og tager et kik på de værktø-

som snydes groft af danske eller udenlandske

vi nytænker afgifterne, så vores tipoldebørn

jer, vi har, for at skabe endnu flere job.

arbejdsgivere. Den gamle regering gjorde

ikke skal leve i massiv luftforurening, over-

ingenting for at undgå indførelsen af et

svømmede kældre og stigende vandstande

lavtlønsarbejdsmarked, der lige så langsomt

på verdenshavene. Det er på tide, vi gør det

underminerer det danske arbejds-

mere attraktivt for bilkøbere at sætte miljø-

marked. Det er noget svineri, som vi

venlighed øverst på listen af kriterier, når de

ikke kan være bekendt i Danmark.

skal have ny bil.

SKRIDT FOR SKRIDT

Regeringens resultater Hjælp til dagpengemodtagere, kortere ventetid og forebyggelse af menneskehandel. Her er et udpluk af SF-sager, der er blevet til virkelighed siden sidst.

Fra krudt og kugler til velfærd

Besparelser på knap tre milliarder kroner på forsvarsområdet sikrer penge til velfærd og jobskabelse.

Danmark skal være Europas maritime centrum

Behandling efter, hvor syge folk er

Folk skal behandles, alt efter hvor syge de er. Derfor indføres der i 2013 en ny garanti for udredning inden for en måned samt differentiering af behandlingsgarantien til en måned for alvorligt syge og 2 måneder for mindre alvorligt syge.

Kortere ventetid til psykisk syge børn

Regeringens udspil ’Det blå Danmark’ sætter fokus på vækst, jobskabelse og fremtidige styrkepositioner. Strategien lægger stor vægt på grøn skibsfart, der giver bedre miljø og skaber gode jobmuligheder for danske virksomheder.

Hjælp til traumatiserede flygtninge Mange af de flygtninge, som kommer til Danmark, har været udsat for tortur eller andre traumatiserende oplevelser. Regeringen indfører nu obligatorisk screening for alle nytilkomne flygtninge og asylansøgere. Det kan dæmme op for følgesygdomme, inden de rammer. Derfor får de mennesker, som har været udsat for traumer, bedre vilkår.

Børneansvarlige i landets fængsler Når en forælder fængsles, vil det i langt de fleste tilfælde have konsekvenser for den indsattes børn. Savnet af far eller mor og spørgsmålene fra kammeraterne vil være der. Regeringen gør derfor forsøgsordningen med en såkaldt børneansvarlig permanent, så den dækker alle landets fængsler.

Forebyggelse af menneskehandel Fra januar 2011 til oktober sidste år er ventetiderne for børn og unge med psykiske lidelser faldet fra 82 til 48 dage i landsgennemsnit.

Stopper banditter i habitter

Hjælp til dagpengemodtagere Personer, som opbruger deres dagpengeret fra den 30. december 2012 og senest den 30. juni 2013, får ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse i op til et halvt år.

De kvinder og mænd, som ender i Danmark, fordi en bagmand spekulerer i menneskehandel, kommer regeringen nu til undsætning. Center Mod Menneskehandel bliver styrket, så de bedst muligt kan hjælpe de ramte personer.

Lån mere af naboen

Med fordeling af miljømidler støtter regeringen grønne ildsjæle, der har gode miljøidéer. I fremtiden vil flere af os låne ting af hinanden i stedet for at skulle eje alting selv.

Regeringen sætter målrettet ind over for folk, der spekulerer i at bruge virksomheders konkurser til at tjene penge til sig selv og lade andre mennesker tabe på det.

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af mennesker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrelser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

Hjartbro

Det handler om at give børn en god start Børn er en stor del af livets mening for Vera Esmann Bonde. Både egne børn og børnebørn, men også de dagplejebørn og udviklingshæmmede børn, hun passer. Herudover fylder frivilligt arbejde, lokalpolitik og musikfestivaler i den travle sønderjydes liv. Af Merete Thorøe

arbejdet som pædagog – heraf 14 år på en

kommunal dagplejer og passer fire børn –

----------------------

døgninstitution for udviklingshæmmede børn

heraf som regel mindst ét barn med særlige

- Det er faktisk på grund af min yngste datter,

og 4 år som dagplejer.

behov. Det sker hjemme i det gamle, moder-

at jeg blev pædagog. Da hun var lille, valgte

- Døgninstitutionen var et ønskejob. Bør-

jeg selv at blive dagplejer, for at være helt

nene led under mange begrænsninger, blandt

sikker på, at hun blev passet godt nok, fortæl-

andet havde de ikke noget talesprog, men

ler Vera Esmann Bonde med smil i stemmen.

det var spændende at være med til at sætte

Og så fik jeg stor lyst til at fortsætte med

en udvikling i gang, der fik stor betydning

pædagogisk arbejde og besluttede at blive

for dem – selvom det foregik med bittesmå

socialpædagog.

skridt. Jobbet krævede både stor tålmodighed,

Sætter gang i selvhjælpsgrupper

Vejen til seminariet indebar først en en-

og at man ikke selv mistede troen på, at bør-

Omsorgen for andre kommer også til udtryk

keltfags HF taget om aftenen over flere år.

nene kunne udvikle sig. Men det var meget

i Vera Esmann Bondes frivillige arbejde som

Vera Esmann Bonde kom nemlig fra en typisk

givende, fortæller Vera Esmann Bonde.

igangsætter af lokale selvhjælpsgrupper i

arbejderfamilie i Herning, hvor pengene var

I dag arbejder Vera Esmann Bonde som

Haderslev. Her leder hun løbende selvhjælps-

små og ikke rakte til, at børnene kunne uddanne sig. Så mens Vera Esmann Bonde afsluttede 10. klasse, begyndte hun at arbejde som tilskærer i tekstilindustrien. Som 21-årig blev hun gift, fik børn og syede nogle år hjemme for en tekstilfabrik, mens de ældste børn var små. Først som 41-årig startede Vera Esmann Bonde, som i dag er 60 år, på seminariet.

Fokus på børns udvikling De sidste 18 år har Vera Esmann Bonde

Vera Esmann Bonde P olitisk forbillede: - J eg var en stor beundrer af Gert Petersen – er også glad for Villy Søvndal. P ersonlig mærkesag: - Det sociale område – primært børn. M in velkomst: -G ør brug af medlemsdemokratiet, kom fx til formøderne forud for byrådsmøderne.

niserede bondehus i landsbyen Hjartbro tæt ved Bevtoft i Sønderjylland. Efter årene med arbejde på skæve tidspunkter og på helligdage nyder hun nu at have fri om aftenen, i weekender og ferier samtidig med, at hun er med til at give børn en god start.

grupper for enten skilsmisseramte, mennesker i sorg eller unge med lavt selvværd. En indsats, som Vera Esmann Bonde også selv har haft glæde af – på flere måder endda – den gang hun blev skilt. Det var nemlig hendes nuværende mand, som var igangsætter for hendes skilsmissegruppe. Og det satte både gang i amorinerne og i Vera Esmann Bondes lyst til at gøre en indsats for andre. - Det er meget berigende at være katalysator for, at mennesker med den samme type problemer kommer til at snakke sammen. Det

SF'S ANSIGTER

1 4 1. S F's landsmøde i Kolding, april 2012. 2. V era på sushi-bar med sin ældste datter og svigersøn.

3. V era med sin yngste datter på sejltur ved Kullen. Privatfoto

4. A ktiv ferie på Kreta med 14 venner.

giver et kolossalt løft at finde ud af, at man

for SF i 1997 i Haderslev og ved de seneste to

stod den på både Roskilde, Skanderborg og

ikke er den eneste i verden, der har det sådan.

kommunalvalg.

den lokale Kløften festival i Haderslev.

Og personligt får jeg energi, fordi det er sådan

Lokalpolitik er dog langt fra det eneste

- For mig handler det om rockmusik – og

en god oplevelse, når folk får det bedre, for-

Vera Esmann Bonde

klarer Vera Esmann Bonde.

bruger energi på i fritiden. Hun er pas-

helst af nyere dato. Jeg er ikke meget for P4-

For mig handler det om rockmusik

musik og gamle 80’er

Forkvinde med alsidige interesser

sioneret bedstemor

At være socialt engageret går for Vera Esmann

til tre børnebørn

Bonde hånd i hånd med det politiske engage-

– heraf ét bonus-

ment, hun anser som en naturlig følge af at

barnebarn. Og hun

være vokset op med en far og en morfar, som

er ikke den, der siger nej til at passe de små,

ste år sammen med nogle af mine børn. Det

begge var både fagligt og politisk aktive. Vera

tværtimod.

var fantastisk, vejret var godt, og de spillede i

Esmann Bonde har dog hele tiden vidst, at hun

- Jeg havde længe ønsket mig at blive mor-

mere end 3 timer.

ikke ville følge i forfædrenes socialdemokrati-

mor og farmor, og jeg glædede mig så meget

Vera Esmann Bonde indrømmer dog, at

ske fodspor, og i 1994 meldte hun sig ind i SF.

til det. Og så viser det sig, at det er endnu

det ikke er musikken, der er det vigtigste

Efter at have siddet i den lokale bestyrelse i to

mere fantastisk, end jeg havde forestillet

trækplaster på den årlige Kløften festival. Her

omgange, blev hun for et par år siden opfor-

mig, beretter Vera Esmann Bonde, som gerne

handler det primært om at møde gamle og

dret og overtalt til at påtage sig posten som

drager helt til Amager for at passe børnebørn.

nye venner og bekendte fra lokalområdet. Og

partiforeningsformand i Haderslev/Vojens. I

Sideløbende med den nye værdighed som

om at ryge og drikke øl i 3 dage – uden dårlig

efteråret er Vera Esmann Bonde kandidat til

bedstemor er Vera Esmann Bonde dog også

samvittighed.

kommunalvalget. Hun opstillede første gang

stadig en ihærdig festivalgænger – sidste år

Vera Esmann Bonde, medlem af SF

hits. Dog med enkelte udtagelser, herunder The Cure, som jeg hørte på Roskilde sid-

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

FO R Systemet med fiskekvoter er bygget op, så personer med kapital i ryggen får fiskene, men ikke fiskere, der fisker mest bæredygtigt eller sikrer flest arbejdspladser lokalt. Overfiskeri gør også, at flere fiskearter helt forsvinder. Politisk mod kan dog ændre kursen. Af Hanne Lyng Winter

fiskere, der sikrer flest arbejdspladser lokalt.

Bundtrawls-

----------------------

Når fiskeriet samles på færre hænder og

fiskeri foregår

Der er i dansk fiskeri indenfor få år sket en

i færre havne, kan færre mennesker tjene

ved, at der trækkes store

enorm koncentration af de danske fiskekvo-

penge på fiskeriet. Omsættelige kvoter har da

net – trawl – henover bunden.

ter i større og færre havne, og på større og

også ført til et tab af arbejdspladser både i det

På hver side af nettet sidder tonstunge skovle,

færre fartøjer, der ejes af stadig færre folk. I

direkte fiskeri og i den følgeindustri, der ligger

der holder nettet spredt og tæt på bunden.

dag fanges 90 procent af fiskene i de danske

på en aktiv fiskerihavn.

Fordi omsættelige kvoter har ført til, at meget

kvoter af 105 fartøjer, og mange mindre fiske-

Indførelsen af omsættelige kvoter har be-

mere fisk fanges af bundtrawlere, har omsæt-

rihavne er lukkede

tydet, at fiskeri med garn og kroge er i fare

telige kvoter også indirekte betydet, at bære-

Grunden til den enorme koncentration er

for helt at forsvinde inden for bare 10 år;

dygtigheden af fiskeriet samlet set er faldet.

primært indførelsen af omsættelige kvoter.

og med dem forsvinder også et langt mere

Bundtrawlere har væsentlig mere udsmid

Når fiskekvoter gives til det enkelte fartøj, og

naturskånsomt og bæredygtigt fiskeri. Skat-

end skånsomme redskaber. Når trawlet træk-

ejeren efterfølgende kan sælge dem til andre

tekroner bruges desværre til at understøtte

kes hen ad bunden, får fiskeren en masse fisk

fiskere, er der tale om omsættelighed.

den udvikling. Fra 2004-2010 gik 82 procent

med i nettet, han enten ikke er interesseret i

I Danmark har fiskerne fået rettighederne

af de 380 millioner kroner, der var bevilget

eller ikke har kvote på. Måske fordi kvoterne

til fisken kvit og frit.

til moderniseringer af

er små for at beskytte bestanden.

Nogle fiskere har

I Kattegat er dette et særdeles aktuelt

fartøjer, som fisker med

problem. Trawlfiskeriet efter jomfruhummer

af fiskeriet. Andre har

Bæredygtigheden af fiskeriet er samlet set faldet

danske fiskefartøjer, til

valgt at tage lån i ban-

Hanne Lyng Winter, havbiolog

valgt at sælge deres rettigheder og gå ud

ken og købe kvoter op

trawl. Det langt mere

er, når man udelukkende kigger på jomfru-

skånsomme og selektive

hummer, bæredygtigt. Men i fiskeriet er der

garnfiskeri modtog kun

’bifangster’ af den truede kattegattorsk. Bio-

4 procent af støtten.

loger har i årevis advaret om, at fangsterne

eller blive i fiskeriet med de kvoter, de havde.

af kattegattorsk skulle være nul eller så tæt

Måden, systemet er bygget op på, betyder,

Bæredygtigt fiskeri i fare

på nul som muligt, og kvoterne er derfor mi-

at samfundet forærer fiskene i havet til dem,

Miljøministeriet vurderer, at en af hovedår-

nimale. Fiskerne fanger dog torsken alligevel,

der har mest kapital i ryggen og ikke til de

sagerne til, at der ikke er en god natur i de

men fordi der ingen kvote er, smides torsken

fiskere, der fisker mest bæredygtigt, eller de

danske farvande skyldes bundtrawlsfiskeriet.

ud igen. Så når fiskeren får 10 torsk op på

KRONIKKEN

Hanne Lyng Winter er havbiolog og har arbejdet for Greenpeace siden 2006.

torsken, er dette

dækket, smides

del af den danske kvote op på, at den fiskes

skift tydeligt.

skånsomt. Beskyttede områder kan indføres

I dag er det

med både habitatdirektivet og havstrategi-

direkte garnfiskeri

direktivet.

efter kattegattorsken stort set væk, og de

En anden vigtig brik er at sikre, at de

allerede døde eller døende, og skaden er sket.

kommercielle fangster af torsk foregår i dag

mindre fartøjer, der fisker skånsomt, ikke

Derfor ser det desværre ud til, at katte-

udelukkende som bifangst i trawlfiskeriet.

forsvinder. Her har regeringen taget de første

9 torsk ud igen. Men der er de

skridt, der forhåbentlig vil betyde, at kystfi-

gattorsken er på vej den samme vej som helleflynder, kuller, lange og sej. De er i dag

Politisk mod til forandring

skeriet kan vende afvikling til udvikling.

forsvundet eller ekstremt sjældne i Kattegat

Dansk fiskeri står overfor en kæmpe udfor-

Fisk er i udgangspunktet en af de protein-

på grund af intensivt fiskeri.

dring, om at bæredygtigheden ikke kun skal

kilder, der er mindst miljøbelastning ved, og

måles på, hvordan de kommercielt vigtige

med en målrettet indsats kan dansk fiskeri

Naturskånsomme fartøjer forsvinder

bestande har det, men på hvordan det sam-

blive bæredygtigt, samtidig med at der sikres

Overfiskeri har ikke kun betydning for

lede økosystem har det. I denne erkendelse

arbejdspladser og levende havnemiljøer. Det

bestandene og for naturen. Det har også en

halter både dele af industrien, embedsværket

kræver politisk mod og nytænkning. Men det

direkte effekt på de naturskånsomme kyst-

og nogle politikere langt bagefter.

er muligt!

fartøjer, som blandt andet har torsk som en

Rent strukturelt må dansk – og europæisk

af de foretrukne arter, de fisker efter.

– fiskeri ændre måden, hvorpå de fisker.

Som bestandene svinder ind, advarer

Fisken må i højere grad fanges med skån-

biologer om problemet, hvis ikke kvoterne

somme redskaber, og så skal der oprettes

mindskes. Men da der ikke fra politisk hold

områder på havet, hvor fisken og naturen

er vilje til at fjerne de store trawlere, der

får fred, og andre områder, hvor der kun må

ikke kan undgå at fange eksempelvis torsk,

fiskes med skånsomme fiskeredskaber.

så er det det direkte fiskeri efter torsk, der

I Danmark har indførelsen af omsætte-

må lade livet. Altså kystfiskerne. Som be-

lige kvoter gjort dette skift besværligt, men

standene falder til helt uacceptable niveauer,

hvis der er politisk vilje til det, kan man

som tilfældet er for eksempelvis kattegat-

godt knytte adgangen til en stadig større

Konference om skånsomt fiskeri Greenpeace arrangerer den 20. februar en konference i København om skånsomt fiskeri. På konferencen er der oplæg fra udenlandske og danske forskere samt paneldebat med politikere og fiskere. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på: www.greenpeace.dk

Peter Øvig Knudsen

Foto: Peter Sørensen

• Født i 1961 • Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1987 • Ansat ved Månedsbladet Press, Information og Weekendavisen. • Siden 2003 arbejdet fuldt tid som forfatter. • Har ud over “Hippie” (2012) skrevet blandt andre “Efter drabet. Modstandskampens likvideringer”(2002), “Hilsner fra klovnen” (2003), “Birkedal. En torturbøddel og hans kvinder” (2004) og “Blekingegadebanden 1 & 2” (2007). Sidstnævnte indbragte Cavlingprisen, Montanas Litteraturpris, Læsernes Bogpris, Den Berlingske Journalistpris, FUJ-prisen for 'Fremragende Undersøgende Journalistik' samt prisen for 'Årets Historiske Bog' fra Dansk Historisk Fællesråd.

KULTUR

Vi kan godt blive klogere af at diskutere med hinanden Peter Øvig Knudsen er særdeles velbevandret på venstrefløjen, ikke mindst som forfatter til bøgerne om Blekingegadebanden og Thy-lejren. Arbejdet har afsløret manglende selvransagelse hos yderligtgående marxister og hippiernes selvbillede som ofre. Selv ville han gerne indrette sig mere efter hippiernes forbillede. Af Peter Rewers

onde; frihed, kærlighed og fællesskabsdrømme,

foregår, når en sund ungdommelig retfærdig-

----------------------

men også depression, egoisme og narkopsyko-

hedsfølelse og indsats for en bedre verden

Det er ikke for meget sagt at kalde Peter Øvig

ser. Og ultimativt mord. Der er med andre ord

risikerer at forvilde til fanatisme og føre til drab

Knudsen for ungdomsoprørets krønikeskriver.

få mennesker, der ved mere om fødslen af den

og terror, forklarer han med henvisning til begge

Han kulegravede Blekingegadebandens akti-

yderste venstrefløj end den ambitiøse journa-

projekters destruktive afslutninger. Det var

viteter, da gruppen opererede som celle for

list. Det med den yderste venstrefløj er vigtigt,

Blekingegadebandens mord på en ung politibe-

Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP).

understreger han.

tjent og Thy-lejrens implosion i egoisme samt

”Blekingegadebanden” har i dag solgt op mod

- Jeg prøver hele tiden at sige ’den marxistiske

hippiebevægelsens endeligt, da en af bannerfø-

400.000 eksemplarer.

venstrefløj’. SF er noget i udkanten af det, jeg

rerne, Provo-Knud, i en religiøs psykose stak en

Efter de danske marxistiske revolutionære

taler om. Selv om mange SF’ere har været tæt

af sine venner ihjel.

satte han sig for at undersøge hippiebevægelsen

på den marxistiske ideologi, har SF lige fra sin

og dens forpost: Thy-lejren i sommeren 1970.

dannelse gjort klart op med den dogmatiske

Karl Marx over skibsbriksen

Det blev til det monumentale to-bindsværk

kommunisme, indleder Peter Øvig Knudsen over

Egentlig ville Peter Øvig Knudsen have skre-

”Hippie”, der sluttede sidste efterår. Dag for dag

en kop pulverkaffe hjemme i køkkenet.

vet om sine egne oplevelser på venstrefløjen.

beskriver Peter Øvig Knudsen det store eksperi-

Han taler om den del af venstrefløjen, mange

Allerede som skoledreng blev han politisk

ment med at skabe et nyt samfund på en mark

vil betegne som den dogmatisk marxistiske.

interesseret og ønskede en anden verden end

ved landsbyen Frøstrup. Alt det gode og alt det

- Drivkraften var at undersøge, hvad der

forældrenes facadefokuserede forstadstilværelse.

- Det virker grotesk, at vi har indrettet sådan en fabrik i hvert hjem, siger forfatter Peter Øvig Knudsen om dagens børnefamilier, der eksisterer isoleret og ikke som fællesskaber.

Han frekventerede hyppigt læsesalen på Holme

samfundet. De yderligtgående marxister ville

raskende erfaring i arbejdet med den yderste

Bibliotek, hvor bibliotekaren forsynede ham

modsat først bygge en samfundsmaskine, der

venstrefløj.

med socialistisk litteratur.

kunne spytte nogle gode borgere ud og dermed

- Det har virkelig forbløffet mig, hvor effektivt

I gymnasiet solidariserede han og de andre

ændre verden.

man kan udelade ube-

’middelklasseflippere’ sig med de blåtklædte

For hippierne var

hagelige elementer af

arbejdere på Århus Oliefabrik eller Århus

marxisme bare et

Flydedok, han meldte sig ind i Kommunistisk

nyt sæt regler, en

Arbejderparti (KAP) og skimtede den nye

ny frihedskræn-

verden. Men relativt hurtigt måtte han se sine

kende autoritet

idealer styrte i grus. Det bød ham som sand-

– en ny faderfigur,

hedssøgende journalistspire på KAP’s medlems-

forklarer Peter Øvig

blad inderligt imod, at han ikke måtte kritisere

Knudsen.

res identitet og værdier omkring en marxistisk

kammeraterne i Kina. Og da et interview med

- Med tanke på det 1x2 meter store træsnit

verdensopfattelse. Det er altså meget svært at få

lillesøsteren om forholdene for gymnasieelever

af Karl Marx, der havde tronet hjemme over

filtret ud af de idealer og retfærdighedsfølelser,

også blev censureret, fordi hun var medlem af

skibsbriksen på mit værelse, var det vel egentlig

de oprindeligt havde, siger Peter Øvig Knudsen

SFU, brød Peter Øvig Knudsen med det, han

meget rigtigt set, griner han bredt.

- Vi, der var der, kan godt blive klogere af at

Autoritetskritikken er slået totalt igennem Peter Øvig Knudsen, forfatter

ens egen fortid. Men mange, der har været dybere involveret tidligere end mig, har fået placeret en meget stor del af de-

diskutere med hinanden. Og jeg var jo ikke den

kalder den marxistiske venstrefløj. Peter Øvig Knudsen blev dog heller aldrig hip-

Fejer ikke for egen dør

eneste, smiler han skævt.

pie. Han var lidt for ung og var kommet lidt for

Samme selvironi har Peter Øvig Knudsen savnet

Også nogle af hippierne lagde armene over

sent. Bevægelsen var ovre. Men han fandt dog

fra andre tidligere forbenede marxister, som han

kors. Ikke mindst da de opdagede, at Peter Øvig

ideologien tiltalende.

har talt med i forbindelse med sine bøger. Og

Knudsen også ville skrive om de negative sider

- Hippierne mente, at frigørelsen skulle

fra hippierne for den sags skyld. Den manglende

og tragiske skæbner. Om de blomsterbørn, der

komme fra den enkelte og så sprede sig til

selvransagelse har været den helt store over-

visnede.

Foto: Peter Sørensen

- Jeg fandt ud af, at mange af dem ser sig selv

af bevidstheden; et klistermærke på komfuret

som ofre. For yngre generationer ser det ellers

skilter med Christianias rødgule logo og om en

ud som om 68’erne har og har haft meget magt.

vinflaske snor sig tibetanske bedevimpler.

Men fra deres eget perspektiv, er de nogen, der

Peter Øvig Knudsen er også med egne ord stadig

har gjort en enorm idealistisk indsats i 60’erne

venstreorienteret. Nok har bøgernes store suc-

og 70’erne og efterfølgende blot er blevet hånet

ces placeret hans villa i Gentofte, men huset

for det, lyder analysen fra Peter Øvig Knudsen.

er – bogstaveligt og billedligt – bygget af røde mursten. Og i garagen holder en grøn elbil.

Det røde hus

- Jeg synes, at hippiernes projekt var meget

Hvor de yderligtgående marxister stort set intet

visionært og havde nogle smukke tanker om,

positivt har bidraget med, mener Peter Øvig

hvad mennesker kan gøre sammen. Det var

Knudsen, at hippierne godt kan være stolte over

måske nok naivt og savnede realisme, men jeg

det aftryk, de har sat på demokratiet i dag.

ville egentlig gerne være mere inspireret af

- Deres indflydelse – først og fremmest auto-

deres måde at indrette sig på, siger Peter Øvig

ritetskritikken – er slået totalt igennem. Det

Knudsen.

er ikke deres skyld alene, men de satte som de

- Særligt i forhold til børnefamilier, hvor det

første spørgsmål ved alle autoriteter: faderen,

virker grotesk, at vi har indrettet sådan en

lægen, læreren og præsten. I dag er der ingen

fabrik i hvert hjem og hver enkelt familie har en

af dem, der tilnærmelsesvis har den samme

eller to biler, hver deres kummefryser og kun

autoritet som dengang.

følger deres egne børn i skole. Jeg ville gerne, at

Hjemme i køkkenet hos Peter Øvig Knudsen

man i højere grad fungerede i fællesskaber og

vidner ikke kun flere plakater med Hippie-

ikke som her på villavejen, hvor man højst låner

bøgerne om, at venstrefløjen stadig er en del

en græsslåmaskine, afslutter han.

3 gode dokumentariske bøger ifølge Peter Øvig knudsen Truman Capote: ”Med koldt blod” - Det er vanskeligt at afgøre, præcis hvor dokumentarisk Capotes bog om to tyveknægtes drab på en hel familie langt ude på landet i Kansas i midttresserne egentlig er, men den er iskoldt og nøgternt fortalt. Og fortælleformen har været meget inspirerende. Thorkild Hansen: ”Processen mod Hamsun” - Fra Thorkild Hansens trebindsværk om den norske forfatter Knut Hamsun kan man også lære en del om at fortælle den gode historie effektivt, for eksempel er han en mester i cliffhangers. Men om den er strengt dokumentarisk, er ligesom med Capote nok tvivlsomt. Lawrence Wright: ”Al Qaida. Vejen til 11. september” - Her handler det mere om indhold end om form: Wright har lavet en imponerende research og fortæller forhistorien til nutidens islamistiske terrorisme, så man bliver seriøst klogere.

KLUMMEN

I Klummen giver F! ordet til aktører uden for SF; politisk engagement findes i mange former.

Uggi Kaldan er fotograf og fundraiser for den danske afdeling af NGO’en Skateistan. Projektet begyndte i Kabul, Afghanistan, og har siden åbnet afdelinger i Cambodja og Pakistan. Læs mere på www.skateistan.org

Fra hjertesorg til hjertesag Afghanistans første skateboardpark blev skabt med penge fra folkekøkken, god musik og kunst i København Af Uggi Kaldan

motorcykel med skateboards bag på. Det var

stillede familier fik tæsk af deres familie, hvis

----------------------

Skateistan på det tidspunkt. Men han havde

de opdagede, at de havde leget med børn under

Jeg var netop begyndt som fotograf, forladt af

en klar vision. Han ville bygge en professionel

deres sociale klasse. Det ville Oliver Percowichs

min kæreste og i hjertesorg. Året var 2008,

skateboardpark i Kabul. Sådan én koster ca. 1

lave om på. Og det skulle jeg være med til.

og jeg havde seriøst brug for luftforandring.

million dollars, og han havde knapt nok penge

Jeg kontaktede derfor min gode ven Kristoffer

til benzin.

penge i København, så Skateistan kunne komme

Nilaus Tarp, der på det tidspunkt var udstatio-

I Kabul fandtes der ingen organiserede

på hjul. Konceptet var enkelt: Folkekøkken, god

neret i Kabul. Han havde kontakt til en mindre,

fritidsaktiviteter for afghanske unge, så Oliver

musik, kunst og selvfølgelig skate. Med stor

ukendt NGO, der havde brug for lidt fotografisk

Percowich oplevede lynhurtigt, at piger og

hjælp fra blandt andet Copenhagen Skatepark,

assistance. Så jeg rejste til Afghanistan, begynd-

drenge fra alle samfundslag blev tiltrukket af

Lauritz.com, Galleri V1, nogle af landets bedste

te at arbejde frivilligt og så kom forandringerne.

hans skateboards – fra fattige gadebørn til børn

kunstnere og en håndfuld af landets mest talent-

For samtidig var en ung fyr, Oliver Percowich,

fra velstillede familier. Men han oplevede også

fulde skatere, lykkedes det os at samle næsten

også taget på rejse. Ham mødte jeg på en dansk

begrænsninger. Piger over en vis alder måtte

250.000 kroner ind.

cirkusskole i Kabul. Han kørte rundt på sin

ikke skate med ham offentligt. Børn fra bedre-

De penge betød, at Oliver Percowich, der i

Kristoffer Nilaus Tarp og jeg besluttede at rejse

mellemtiden havde fået et stykke jord stillet til rådighed af den afghanske præsident Hamid Karzai, kunne planere jorden og sætte et skilt op, hvor han skrev, at her ville Afghanistans første indendørs skateboardpark blive bygget. Skateistan var født. Projektet var ikke velset blandt alle, men Oliver Percowich var tidligt meget god til at skaffe Skateistan støtter i Kabul, både blandt mullaherne og blandt politikerne. I dag bruger næsten 600 børn og unge Skateistan om ugen, ca. 40 procent er piger. Oliver Percowich er leder og den eneste udlænding, der får løn for sit job. Derudover har skolen et praktikforløb, hvor udenlandske studerende kan komme og skate og hjælpe skolen i seks måneder, hvor de får deres ophold betalt, mod at de arbejder for skolen. Skateistan er på den måde blevet en meget værdifuld fritidsbeskæftigelse for en flok unge i Kabul, og mit hjerte er ikke længere i sorg.

RUNDt OM SF

4.-5. maj

Landsmøde

Gør F! bedre Kære SF'er

SF’s landsmøde 2013 holdes den 4. og 5. maj i København. Landsmødet skal blandt andet behandle udkast til valgprogram til Europa-

Hvad synes du om SF’s magasin ”F!”?

parlamentsvalget i 2014. Udkast til programmet findes på midter-

I F!’s redaktionsudvalg arbejder vi løbende på at kvalificere ma-

siderne her i F!. Der er frist for fremsættelse af ændringsforslag 1.

gasinet. Vi vil derfor stille dig nogle spørgsmål om din oplevelse

april. Landsmødeindkaldelse og tidsfrister kan ses på www.sf.dk/

af magasinet, som vi håber, du vil besvare. Det tager ikke mere

landsmøde. På denne side vil du også kunne læse om forberedelses-

end ti minutter. Du kan vinde rødvin eller biografbilletter som

møder op til landsmødet, og hvordan du kan deltage i debatten om

tak for hjælpen. Vi sender en e-mail rundt til medlemmer, vi har

Europaparlamentsvalgprogrammet.

e-mailadresser på. Måske har du allerede modtaget e-mailen, mens du læser disse linjer. I e-mailen er et link til et spørgeskema med ca. 25 spørgsmål.

udvalg i sf

Alle besvarelser behandles fortroligt. Venlig hilsen F!’s redaktionsudvalg

Landsledelsen har nedsat en række nye udvalg, som på hver sit område skal bidrage til at kvalificere SF’s politiske arbejde: • Udvalg for samfundsøkonomi (herunder arbejdsmarked, skat, erhverv og handel) • Udvalg for miljø, klima og trafik • Udvalg for sundhed og psykiatri • Udvalg for social- og boligpolitik • Udvalg for børn, uddannelse og forskning • Udvalg for ret, ligestilling kultur og kirke • Udvalg for udenrigspolitik (herunder udvikling, EU og forsvar) Du kan på læse hvem, der er valgt på www.sf.dk/udvalg.

6.-10. april

Besøg Europa-Parlamentet Røde Rejser giver dig muligheden for at se EU på tætteste hold. Vi skal møde Margrete Auken i Europa-Parlamentet, hvor vi får en god diskussion om aktuelle spørgsmål. Derudover giver turen et par dage i Bruxelles og en enkelt afstikker til den gamle by Brügge. Tid: Afrejse Kastrup Lufthavn lørdag d. 6. april. Hjemkomst Kastrup Lufthavn onsdag d. 10. april Pris: 2.500 kroner. Prisen inkluderer flyrejse frem og tilbage, transport fra og til lufthavnen i Bruxelles, til Parlamentet, udflugt til Brügge samt én gratis fælles middag, indkvartering på dobbeltværelse (eller enkeltværelse for 600 kroner ekstra) og morgenmad. Mere information: Findes på www.sfof.dk. Her finder du også

Møder i din partiforening

links til tilmelding. Skynd dig, der er begrænsede pladser!

De kommende måneder holder de fleste partiforeninger generalforsamlinger. Det er tit årets vigtigste lokale møde, og der kommer ofte en interessant gæst udefra og fortæller eller underholder. Der foretages også i denne tid opstilling til kommunalvalget mange steder. Du kan finde nærmere oplysninger herom på din partiforenings hjemmeside – eller du kan kontakte bestyrelsen og spørge.

Smugk g

Hvem ejer bogen? Jeg har fået bogen ”Om at gøre en forskel”, der minder mig om, hvad det hele handler om. Det er nok alle politikeres drøm at gøre en forskel. I hvert fald har det altid været min. Jeg voksede op i en konservativ familie, hvor alt var til debat. Der var højt til loftet, og alle argumenter blev afprøvet. Da jeg selv begyndte at producere børn, så jeg, hvor store forskelle, der er på børns muligheder og vilkår. Siden har det sociale område og særligt kampen for børnene været omdrejningspunktet i mit arbejde. Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SF-politiker, der har bogen og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K