SF's magasin F! by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 2 I April 2013

TEMA:

SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

• Et mere rummeligt arbejdsmarked • Samarbejde giver gevinst • Her er det OK at gå hjem 13.30

Julie Agnete Vang Christensen, skuespiller

Når underholdning skaber politisk interesse Ayfer Baykal og Ninna Thomsen, borgmestre

Fart på visionerne i hverdagen

LEDER

Jobskabelse, reformer og rammevilkår Det er turbulente tider for Danmark, for regeringen og for SF. Inden for få uger er regeringen kommet med udspil i et omfang, som få regeringer ville nå på halve og hele år. Der er kommet udspil på sygedagpengereform, SU-reform, kontanthjælpsreform, en vækstplan for Danmark med flere job frem mod 2020 og

SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER 6 10 12 14

og slet ikke gode elementer i de mange udspil – set fra et SF-

Interview med borgmestrene Ninna Thomsen og Ayfer Baykal

18 Ukuelig klima-optimist Mit kontor ved Steen Gade, klimaordfører

synspunkt. Det er udtryk for kompromisser, hvor SF har taget og måttet give i forhandlingerne med regeringspartnerne, hverken mere eller mindre. Lad mig derfor slå fast, at vi går ind til for-

20 Blinde får syn for sagen Margrete Auken i nærkontakt med EU borgerne

handlingerne som SF’ere – og vi kommer ud fra forhandlingerne som SF’ere. Vi deponerer ikke vores SF-synspunkter derinde. Dem har vi skam med ud igen. Men vi kommer også ud som samlet

23 Svar i en fart F!-quiz hvor du kan teste dig selv og dit F!

regering og med de fælles beslutninger, vi har opnået – og tager vores ansvar for det. Jeg står altså fuldstændig på mål for regeringens samlede udspil.

Et mere rummeligt arbejdsmarked Samarbejde giver gevinst Her er det OK at gå hjem 13.30 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark

16 Fart på visionerne i hverdagen

endelig en storstilet plan for forbedringer af den kollektive trafik. Som I allerede ved, så er der både rigtig gode, mindre gode

TEMA:

24 En nødvendig reform af SU-systemet

Tre spørgsmål til Lisbeth Bech Poulsen, uddannelsesordfører

Så selv om for eksempel skattelettelser til erhvervslivet ikke er groet i SF’s have – så er det en del af koalitionsregeringens samlede vækstplan. Og SF har til gengæld kæmpet benhårdt for, at vi fik masser af offentlige investeringer, så vi hurtigt kan få gang i beskæftigelsen. Og vi har sat en stopper for, at skattelettelserne skulle gå til bankerne. Jeg er helt på det rene med, at der i reformudspillene og vækstplanen er elementer, som mange SF’ere har det svært med. Det har også givet nogle yderligere drag over nakken i diverse meningsmålinger. Og SF mister medlemmer i disse år. Det har vi gjort i over to år. Det tager jeg og ledelsen selvfølgelig ansvaret for. Jeg er imidlertid af den overbevisning, at der ikke er nogen enkle eller nemme løsninger. Der er kun benhårdt arbejde, for at komme ud af Tårnets skygge, styrke sammenholdet internt i SF ovenpå formandsvalget og få en vedholdende og tydeligere markering af, at SF godt kan mene i dag, hvad vi mente i går – selv om vi kun kan komme et stykke af vejen i koalitionsregeringen. Men jeg har ikke tænkt mig at ærgre mig over, at vi nu for første gang i årtier lægger op til at gøre en reel indsats for at få unge ud af kontanthjælp og i enten job eller uddannelse. Jeg er glad for, ingen havner helt uden personlig indkomst, når deres sygedagpenge

25 Regeringens resultater Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre

26 Jeg vil gerne gøre noget for andre SF’s ansigter med Peter Eie Christensen, pensioneret læge, folkedanser og medlem af SF

28 Y delser til udvalgte undergraver velfærdsstaten Kronikken om værdighed og legitim hjælp fra staten, af Christian Albrekt Larsen¸ professor

30 Når underholdning skaber politisk interesse Interview med Julie Agnete Vang Christensen, skuespiller

34 Udnyt regnen i din have Klummen af Dan Gabriel Jensen, projektleder

35 Rundt om SF 36 Smugkig

slipper op. Og jeg synes, det er rimeligt, at vi bruger flere penge end nogensinde på at få flere hurtigere ind på, med færre skift og hurtigere igennem uddannelse. Ligesom jeg er stolt over, at en vision om elektrificeringen af jernbanenettet og den såkaldte time-model kan blive en realitet. Men mest af alt er jeg optaget af at skabe flere job til de alt for mange ledige. Det er det, vækstplanen handler om. Jeg glæder mig til at se mange af jer til SF’s landsmøde 4.-5. maj på Frederiksberg og tak til alle, der deltager, når vi holder møder rundt i landet. Jeg ser frem til at drøfte politik.

Annette Vilhelmsen

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af juni 2013. Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Peter Westermann, Caspar Ryttergaard, Sigrid Rasmussen, Kirstine Rask Lauridsen, og Mikael Kristensen

INDHOLD

Tema : Socialøkonomiske virksomheder

Det er reelle virksomheder, men det er samtidig virksomheder, hvor rummeligheden er stor Sanne Rubinke, SF’s arbejdsmarkedsordfører

climate_nordic+dk

klima_dk

Skribenter i dette nummer: Annette Vilhelmsen, Gitte Roe Eriksen, Jakob Kehlet, Sigrid Rasmussen, Helle Aagaard, Merete Thorøe, Caspar Ryttergaard, Christian Albrekt Larsen, Peter Rewers, Dan Gabriel Jensen, Jens Andersen og Rosa Juel Nordentoft Forsidefoto: Peter Sørensen

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk Layout: André Leit / iBureauet.dk Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

30 Oplag: 13.500 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Foto: Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne Colourbox

I dette tema kan du læse om: • • • • •

Et mere rummeligt arbejdsmarked giver muligheder Tre medlemmers syn på socialøkonomiske virksomheder Kommuner og virksomheder kan drage nytte af hinanden Socialrådgiver Julie Houmann Andersen i fleksjob Overblik over socialøkonomiske virksomheder i Danmark

Tema:

Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder fungerer på markedsvilkår og har samtidig en social profil. De giver udsatte grupper mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet, tjener penge og geninvesterer i virksomheden og dets formål. Ingen skal reduceres til klienter på passiv forsørgelse, hvis andre muligheder eksisterer. Socialøkonomiske virksomheder kan være én løsning. 5

Et mere rummeligt arbejdsmarked Socialøkonomiske virksomheder er med til at give udsatte grupper mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Det giver et mere værdigt liv og kan være en vej til at mindske udgifterne på velfærdsområdet.

Af Gitte Roe Eriksen

En af vedtægterne var netop at skabe arbejds-

arbejdsmarked. Et udvalg arbejder for tiden på

---------------------Skovsgård Hotel – et anderledes hotel. Sådan

pladser for mennesker, der står udenfor det

anbefalinger, der skal munde ud i et lovforslag.

står der på hotellets hjemmeside. Hotellet lig-

handicap får mulighed at blive “medarbejdere”

En spiral af gevinster

ger i Brovst, og det anderledes er, at hotellet

frem for “brugere” og bliver “medborgere” i

Socialøkonomiske virksomheder er oftest båret

er en såkaldt socialøkonomisk virksomhed.

stedet for “klienter”. I 2008 fik hotellet tildelt

frem af ildsjæle og med en spiral af gevinster

Det vil sige, at hotellet fungerer som arbejds-

Erhvervslivets Netværkspris og sidste år mod-

efter sig. Ud fra et velfærdsperspektiv er det

plads på særlige vilkår for mennesker, der af

tog den FDB’s socialøkonomiske årspris.

forskellige grunde ikke har kunnet få fodfæste

- Skovsgård Hotel er et tydeligt eksempel på,

på det almindelige

hvad en socialøkono-

arbejdsmarked. Her

misk virksomhed kan

arbejder blandt andet udviklingshæmmede. I alt er der 20 engagerede medarbejdere. Hotellet var tidligere et traditionsrigt jernbanehotel, men i 1990

Vi har brug for en tredje vej for ikke at spænde ben for de ildsjæle, som går andre veje Klaus Goldschmidt Henriksen, chefkonsulent

var det gået fallit

almindelige arbejdsmarked. Mennesker med et

tilbyde. Hovedformålet er at skabe arbejdspladser til folk med særlige behov, men nok så vigtigt også at være med til at skabe vækst i lokalsamfundet, siger Sanne Rubinke, SF’s arbejdsmarkedsordfører.

flere gange, og til sidst stod det tomt og ubrugt.

Regeringen vil støtte udviklingen af social-

En kreds af engagerede borgere fik ideen til at

økonomiske virksomheder, der løfter et socialt

reorganisere hotellet som andelsselskab i 1992.

ansvar ikke mindst i forhold til det rummelige

Kendetegn ved en socialøkonomisk virksomhed En socialøkonomisk virksomhed er overordnet kendetegnet ved, at den: • Har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål. • Har et salg af ydelser og/eller produkter. • Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet. • Er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor. • Har et CVR-nummer.

SOCIALØKONOMI

først og fremmest social-, sundheds- og ar-

pension, men nu er i arbejde med løntilskud.

bliver mindre syg, og derfor ikke i samme grad

bejdsmarkedssystemet, som aflastes, hvis den

Og det koster jo samfundet det samme, siger

har behov for velfærdsydelser.

sociale virksomhed fungerer og vokser. Dermed

Sanne Rubinke.

forvandler klienter, patienter og langtidsarbejdsløse sig til produktiv arbejdskraft om end i forskellig grad.

Til gengæld fremhæver hun en række sidegevinster, der er ved at være i arbejde. - Som mennesker trives vi i højere grad, når

Et springbræt Sanne Rubinke ser ikke kun de socialøkonomiske virksomheder som faste arbejds-

vi har en meningsfuld hverdag. Mange, der ikke

pladser, men også som virksomheder, hvor

vi måler. Nogle af disse virksomheder har

er i job, savner det fællesskab, det giver. At

sårbare grupper kan få en slags job

medarbejdere, der måske har været på førtids-

være i job kan give den bonus, at man måske

prøveperiode.

- Det kommer naturligvis an på, hvordan

MedlemmerNE MENER Er socialøkonomiske virksomheder vejen til et job for sårbare personer? - Det er vigtigt, at man holder fast i at skabe socialøkonomiske virksomheder. Det er med til at åbne for, at samfundet er bevidst om mangfoldigheden blandt borgerne. Det kan også være med til at flytte lidt på den tendens lige nu, hvor alle skal være ”perfekte” for at kunne være i og bidrage til det danske samfund.

Lea Nydahl Lyberth, 35 år, skolesekretær, Fredericia Hvilke fordele/ulemper ser du for samfundet ved denne type virksomheder? - Fordelen er, at man samfundsmæssigt bliver mere bevidst om, at alle rent faktisk kan bidrage til samfundet. Ulempen kan være, at man som virksomhed ikke er gearet til arbejdet og ikke er bevidst om hvilke foranstaltninger, det kræver både for medarbejdere og ledere.

Kender du selv til en socialøkonomisk virksomhed? - Jeg kender ikke konkrete virksomheder. Jeg ved, de eksisterer, men jeg mener, at der sagtens kan skabes større bevidsthed om muligheden.

- Det er jo reelle virksomheder, understre-

nelsen socialøkonomiske virksomheder, men

ledelse og kompetencer. Og så skal vi sikre, at

ger hun. Men det er samtidig virksomheder,

som drives sådan. Det er en slags socialøko-

kommunerne indgår i et samarbejde. Det er

hvor rummeligheden er stor, og hvor folk kan

nomiske arbejdspladser i en traditionel virk-

jo herfra arbejdskraften kommer, da mange

være trygge og måske prøve sig selv af i en

somhed eller i et offentligt aktivitetstilbud,

af de sårbare mennesker er forsørgede, siger

jobsituation for at finde ud af, hvor meget

som for eksempel Café Pakhuset i Odder. Her

Sanne Rubinke.

vedkommende kan klare. På den måde kan

får udviklingshæmmede, kontanthjælpsmod-

de bruge det som et springbræt ud i andre

tagere og personer i jobtræning en chance –

Henriksen, chefkonsulent i SPUK, Socialt og

almindelige virksomheder.

en chance, som også kan være et springbræt.

Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter.

Ud over reelle virksomheder, er der også mange andre tiltag, der ikke går under beteg-

- To af caféens medarbejdere deler i dag

Hun bakkes op af Klaus Goldschmidt

- Der er ingen tvivl om, at iværksætter-

et job på Odder lille Friskole, hvor de i fæl-

ideerne kommer fra ildsjæle. Men det er stat

lesskab har ansvaret for vasketøj og lettere

og kommunernes opgave at skabe de nødven-

Lov på vej

rengøring. Caféen gav dem mod til at komme

dige rammer. Man kunne forestille sig, at den

videre. For der er mange almindelige arbejds-

nuværende regering ville kunne lave en fond,

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal afdække barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder. Det forventes, at der ligger en rapport klar til sommer, som blandt andet kommer med anbefalinger, herunder udarbejder et konkret lovforslag, til en ny særlig virksomhedsform under navnet socialøkonomisk virksomhed. Der afsættes 10 millioner kroner i 2013 og 15 millioner kroner i 2014 til opbygning af den nødvendige ekspertise og opfølgning på udvalgets anbefalinger.

pladser, hvor der er enkle jobfunktioner, som

hvorfra man kunne søge om udviklingsmidler.

disse mennesker godt kan bestride, siger Sanne Rubinke.

I forhold til det kommunale samarbejde mener Klaus Goldschmidt Henriksen, at det kræver en ny tankegang.

Må ikke dø på tegnebrættet

- Det lyder enkelt, men er det ikke. Ofte

Sanne Rubinke mener, at der skal defineres

tænker man i kommunerne i to veje: Enten

nogle rammer for socialøkonomiske virksom-

selv at løfte opgaven eller udlicitere. Men vi

heder og for at hjælpe dem i gang. De gode

har brug for en tredje vej for ikke at spænde

ideer skal ikke dø på tegnebrættet.

ben for de ildsjæle, som går andre vej. Det

- Det kan være, at vi skal kigge på, om der

kræver et samarbejde, hvor kvaliteten na-

er brug for særlig iværksætterstøtte – eller

turligvis skal sikres, men hvor de rigide og

om der skal stilles særlige krav i forhold til

bureaukratiske regler, der oftest er, ikke duer.

SOCIALØKONOMI

Som mennesker trives vi i højere grad, når vi har en meningsfuld hverdag Sanne Rubinke, arbejdsmarkedsordfører for SF

Klaus Goldschmidt Henriksen mener, at det offentlige i langt højere grad ville få glæde af

Også Klaus Goldschmidt Henriksen mener,

skabe socialøkonomiske arbejdspladser for mennesker, der har brug for særlige vilkår.

det er vigtigt med klare spillerregler.

gøre brug af de spillere, der er på markedet

Klare spilleregler

fagbevægelsen. Vi skal ikke udkonkurrere et

som organisationer, foreninger og mere, når

For at der ikke skal opstå en konkurrencefor-

arbejdsmarked, der har det svært i forvejen.

opgaver skal løftes.

vridning mellem de socialøkonomiske virk-

Men vi må have is i maven, for vi kan nok

somheder og de traditionelle, skal der ifølge

ikke helt styre uden om en gråzone. Der er

Sanne Rubinke være klare spilleregler.

mange opgaver at løse i Danmark. Og vi skal

at tænke i partnerskaber i civilsamfundet og

Derudover efterlyser han en mere enkel tilgang for iværksættere, der ønsker at skabe en socialøkonomisk virksomhed. - Det skal være så nemt som muligt, når man kontakter kommunen, hvis man vil

- Det er vigtigt at have en god dialog med

- Vi skal jo ikke slagte allerede eksisteren-

se på mulighederne og tilsammen skabe no-

de virksomheder på bekostning af socialøko-

get nyt, der er til gavn for både den enkelte,

nomiske virksomheder, siger hun.

men også samfundet som helhed.

MedlemmerNE MENER Er socialøkonomiske virksomheder vejen til et job for sårbare personer? - Måske, men i en tid hvor der er lidt og mangel på arbejde, så kan de sårbare mennesker blive presset og misbrugt. Sådanne ordninger fungerer bedst, hvis virksomhederne har det godt og kører med et overskud. Det er der jo ingen, strengt sagt, der gør i dag. Virksomhederne er presset derud, hvor vi har det svært med den daglige drift og har desværre ikke overskud til at oprette sådanne jobs.

Leif Winther, 55 år, selvstændig erhvervsdrivende/bogtrykker, Skive Hvilke fordele/ulemper ser du for samfundet ved denne type virksomheder? - Absolut mange fordele. Integration – alle mennesker er ”normale”. Vi kan bare udfylde forskellige funktioner. Samfundet bliver rigere og bedre rent menneskeligt. Forståelsen for dem, der er anderledes i forhold til dig selv, den øges. Men virksomhederne skal have økonomisk luft. Det mangler vi i dag! Så det er et kardinalpunkt at øge virksomhedernes indtjening, om vi kan lide det eller ej.

Kender du selv til en socialøkonomisk virksomhed? - Jeg har hørt lidt til Grundfos, der har en særlig afdeling. Men vi er nok ikke gode til at fremhæve den integration, som foregår. Vi har en regionsvirksomhed i Skive, BOMI, hvor man også har sådanne jobs. De kommunale jobs, synes jeg godt kan være lidt en sovepude. Der skal være mening med de jobs, der skabes, uanset om de så vil være konkurrenceforvridende. Her må arbejdsmarkedets parter være large.

Samarbejde giver gevinst Kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder er vigtigt. Men solide resultater kræver, at en række barrierer brydes ned.

Det gode eksempel

den. En af de helt store udfordringer for social-

Center for Socialøkonomi har været projekt-

økonomiske virksomheder er at få markeds-

leder på adskillige projekter, heriblandt et

adgang. De socialøkonomiske virksomheder

café-projekt i Roskilde, som drives af fem-otte

benytter ofte en blandet forretningsmodel, hvor

etniske minoritetskvinder. Her har forståel-

de dels sælger pladser til det offentlige i form

sen mellem parterne været god. Aftalen er

af skånejob, ressourceforløb eller lignende, dels

indgået mellem Roskilde Kommunes jobcenter,

sælger produkter på markedsvilkår. Kommu-

Af Gitte Roe Eriksen

Insp!mad og Afklaringscenter Sjælland. Insp! er

nerne kan med fordel lægge kriterier ind i de-

---------------------

en forening, som arbejder med kunst og kultur

res udbud, så socialøkonomiske virksomheder

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal finde

i Roskilde. Intentionen er, at foreningen skal

vil kunne løfte nogle af de kommunale opgaver

veje til at understøtte socialøkonomiske virk-

kunne ansætte nogle

somheder. Anbefalinger fra udvalget forventes

af kvinderne i for

klar til sommer, og det bliver hilst velkom-

eksempel fleksjob.

men af Center for Socialøkonomi, der blandt

Ud over aktivering i

andet yder støtte til iværksættere. For ifølge

en socialøkonomisk

chefkonsulent Anne Sandbeck fra Center for

virksomhed frem

Socialøkonomi er der flere barrierer mellem

for et kommunalt

de, der vil skabe en socialøkonomisk virksom-

beskæftigelsesprojekt,

hed og så kommunerne, hvor arbejdskraften

får kvinderne også en

oftest kommer fra.

direkte adgang til en forening, som er en del

verne bliver meningsfulde for medarbejderne i

- Jeg har siddet med ved adskillige projekter,

af civilsamfundet, drevet af borgere og ikke

virksomheden. Samtidig vil det være hensigts-

og det helt fundamentale problem er, at de to

kommunen. På den måde bidrager initiativet

mæssigt, hvis der laves mindre kontrakter, når

verdener har svært ved at forstå hinanden: Det

til integration på flere tangenter end alene den

er formålstænkning og det værdibaserede, der

arbejdsmarkedsrettede.

møder systemtænkning, i grove linjer. Det gør,

- Det er jo et glimrende eksempel på, at det

at de ofte ikke forstår hinanden, og hvordan

godt kan lykkes at skabe disse virksomheder,

de rent faktisk kan bruge hinanden, fortæller

hvor en forening og en kommune har stor gavn

Anne Sandbeck.

af hinanden, lyder det fra Anne Sandbeck.

eller sælge deres

Nogle virksomheder er slet ikke selv klar over, at de er en socialøkonomisk virksomhed Anne Sandbeck, chefkonsulent

Hun mener, at anderledes ideer ofte ikke passer ind i det kommunale system, selvom de

Bæredygtig forretningsmodel

kan være en gevinst for kommunen, der har en

Det gode samarbejde kræver i følge Anne

mere traditionel tankegang.

Sandbeck, at der er en vilje til at forstå hinan

produkter hertil. - På den måde skabes der en mere bæredygtig model for den socialøkonomiske forretning, hvor indholdet i opga-

Samarbejde med det offentlige Center for Socialøkonomi anslår, at mere end halvdelen af de socialøkonomiske virksomheder i Danmark har en eller anden form for samarbejder med det offentlige. www.socialokonomi.dk

SOCIALØKONOMI UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Foto: Andreas B. Elkjær, Insp!Media

det gælder opgaveløsning inden for beskæfti-

være aftager af, som drift af kantine, naturpleje

beck også et ansvar hos de socialøkonomiske

gelsesområdet, så de mindre virksomheder kan

og madlevering.

virksomheder.

bidrage, lyder det fra Anne Sandbeck.

- Og man kan sagtens koble de to ting: Både

- De kæmper ofte for at opbygge en sund

Hos Center for Socialøkonomi opfordrer man

at man får disse grupper af mennesker i et

forretningsmodel, og her skal de blandt andet

kommunerne til at være mere kreative i deres

meningsfyldt arbejde og samtidig får tilføjet et

være bedre til at beskrive deres anderledeshed.

løsninger, i stedet for kun at kigge på de bil-

produkt.

Nogle virksomheder er slet ikke selv klar over,

ligste løsninger.

En anden barriere for de socialøkonomiske

at de er en socialøkonomisk virksomhed, men

- I kommunerne tør man ikke rigtigt udfor-

virksomheder er finansieringsgrundlaget i selve

faktisk opfylder de kriterier, der er lige nu,

ske mulighederne inden for kommunalfuld-

opstartsfasen.

siger Anne Sandbeck og nævner Neye-butik-

magten og udbudsreglerne. Her er der brug

- Det kan både være dyrt og svært at få

kerne, der sælger tasker.

for manualer, guides og rådgivning, så man tør

adgang til penge. Bankerne kigger overvejende

Neye-butikkerne er ejet af en fond hvis

tage skridtet og kigge andre veje.

på, om der kan tjenes penge i virksomheden

primære formål er – gennem sit overskud – at

I stedet for at sende beskæftigelsestilbud i

og fonde kigger måske på det sociale aspekt.

støtte kræftforskningen i Danmark.

udbud, foreslår Anne Sandbeck, at kommu-

Det handler i høj grad om adgang til risikovillig

- Det handler om at være bedre til at ud-

nerne kigger nøjere på, hvad de vil opnå på sigt

kapital.

brede kendskabet til denne forretningsmodel,

og ikke kun aktivering her og nu. For måske

siger Anne Sandbeck.

ligger der netop produkter i de socialøkonomi-

Bedre kendskab

ske virksomheder, som kommunen også kunne

Ud over kommunernes vilje, så ser Anne Sand-

MedlemmerNE MENER Er socialøkonomiske virksomheder vejen til et job for sårbare personer? - At aktivere mennesker med forskellige sårbarheder, om det enten er fysisk eller handicappet, er med til at give dem et ellers nogenlunde normalt liv. At få sådanne mennesker ud og give dem indhold i deres liv, gør jo også typisk, at deres livsglæde bliver øget.

Mette Falkenquist, 19 år, servicemedarbejder i Føtex/friår efter gymnasiet, Fredericia Hvilke fordele/ulemper ser du for samfundet ved denne type virksomheder? - Det er svært for mange menneske at være overbærende i forhold til mennesker med en sårbarhed. I Føtex har vi René, der er udviklingshæmmet. Mange kunder klager over ham, grundet hans mangel på forståelse overfor, hvad kunderne vil. Det tager bare lidt længere tid for ham at forstå, men det har travle Føtex-kunder ikke tid og overskud til. Men René er pålidelig, og han gør sit arbejde, præcis som han bliver bedt om.

Kender du selv til en socialøkonomisk virksomhed? - Budskabet er overhovedet ikke bredt nok ud. Et sted i Odense ligger der en café, som kun bliver drevet af tidligere narkomaner, folk med psykiske sygdomme og så videre. Jeg synes, det er det hyggeligste sted med den mest ”ivrige” kontakt fra personalet. For de mennesker er det jo et arbejde, de virkelig gerne vil, i forhold til så mange andre, hvor et job bare er job og skal være overstået hurtigst muligt.

- Hovedparten af mine kolleger er på en eller anden måde i samme situation som mig, og det betyder, at vi accepterer hinanden, som vi er, fortæller Julie Houmann Andersen. Hun lider af en lungesygdom, som gør, at hun ikke kan arbejde fuld tid, og derfor er hun glad for sit arbejde i Huset Venture.

Huset Venture

Foto: David Bering

• 92-93 procent af de 104 ansatte i Huset Venture arbejder i fleks- eller skånejob. • Virksomheden leverer en række produkter på markedsvilkår: Grafiske opgaver, skilteproduktion, it- og webopgaver, regnskab/bogholderi, kommunikationsopgaver samt en afklarings- og kursusforløb. www.husetventure.dk

SOCIALØKONOMI UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Her er det OK at gå hjem 13.30 49-årige Julie Houmann Andersen er socialrådgiver og vild med at arbejde på den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture i Aarhus. Hovedparten af de ansatte er i fleks- eller skånejob, derfor er der stor indbyrdes accept af hinanden, fortæller hun.

Hun lider af en lungesygdom, som i 2008

Huset Venture har installeret et særligt rum,

tvang hende til at opgive sit fuldtidsjob som

hvor medarbejderne kan tage sig et kvarters

socialrådgiver i Aarhus Kommune. I stedet blev

hvil, hvis de har brug for det i dagens løb, og

hun visiteret til fleksjob.

der er også en forståelse for, at man tager en

- En god veninde anbefalede mig Huset

hjemmearbejdsdag, hvis kroppen strejker.

Venture, så jeg ringede herud og spurgte, om

- Jeg elsker at gå på arbejde, og det sker kun

de ikke havde brug for en dygtig socialrådgiver

cirka en gang i kvartalet, at jeg har behov for

– og så blev jeg ansat.

at blive hjemme en dag, siger Julie Houmann Andersen.

Danmarks ældste Huset Venture er Danmarks ældste socialøko-

Vokser mens andre visner

nomiske virksomhed med 104 ansatte. 25 med-

Huset Venture har eksisteret og udviklet sig

arbejdere er ansat i satellitafdelingen i Ring-

siden 2000. I samme periode er mange andre

---------------------

købing og resten i hovedkvarteret i Stavtrup,

socialøkonomiske virksomheder i Danmark

Følger man den lange kørestolsrampe i metal,

en forstad til Aarhus. Mere end 90 procent af

blomstret op og visnet igen, siger husets udvik-

finder man hovedindgangen i Huset Ventures

de ansatte arbejder i skåne- eller fleksjob med

lingschef Kjeld Søndergaard

røde bygning, og den automatiske dør glider

opgaver, der spænder fra at reklamedekorere

- Mange velmenende projekter dør hen, når

til side. I kontorerne indenfor er en gruppe

biler, udføre regnskabsopgaver for 70 virksom-

kassekreditten bliver for stor eller projektmid-

medarbejdere småsnakkende ved at begynde

heder og over til den fuldstændig lammede

lerne tørrer ud.

arbejdsdagen. Der er en lille overrepræsenta-

medarbejder, der med hagen kan styre et

- I Huset Venture har vi en direktør, der kom-

tion af personer i kørestole i kontorerne, men

maskineri, der kan kopiere lp-plader over på

mer fra en stilling i en stor virksomhed, og

de fleste ligner dig, mig eller naboen.

cd. En anden gren af virksomheden arbejder

det har haft stor betydning for den måde, vi er

Alligevel er der en forskel, for næsten alle

med at styre afklaringsforløb for personer, der

gået til opgaven på. Der skal ligge et tydeligt

medarbejdere i Huset Venture har en eller

er røget ud af arbejdsmarkedet og kurser i stil

virksomhedsperspektiv i socialøkonomiske

anden skavank, som betyder, at de ikke kan

med det, som Julie

varetage job på normale vilkår.

Houmann Andersen

I den store kantine knokler kaffeautomaten

underviser på.

løs. Julie Houmann Andersen sidder ved et af

Da hun i sin tid

bordene. Hun er 49 år og socialrådgiver, og på-

valgte at søge ind hos

tager sig opgaver, der til forveksling ligner dem,

Huset Venture, havde

alle andre travle socialrådgivere i Danmark har

hun faktisk mulighed

på dagprogrammet.

for i stedet at satse

Hun underviser i blandt andet socialret

på et af de to fleksjob, som Aarhus Kommune

udfylde en væsentlig rolle i styrkelsen af vel-

på Huset Ventures kursus ”Et meningsfuldt

stillede hende i udsigt. Hun har ikke fortrudt,

færdssamfundet.

forløb”. Desuden følger hun fire personer, der

at hun valgte Huset Venture.

- De mange tusinde danskere, der er på over-

er i arbejdsprøvning, holder møder med kom-

- Hovedparten af mine kolleger er på en eller

førselsindkomst, udgør rigtig mange årsværk,

munen, skriver rapporter, og så vil hun gerne

anden måde i samme situation som mig, og det

der vil kunne udnyttes i samfundet – men i

uddanne sig til projektleder.

betyder, at vi accepterer hinanden, som vi er.

stedet beder vi dem om at holde sig væk. Det

Men der er en forskel.

Hvis jeg var endt i et fleksjob i Aarhus Kom-

er helt galt, siger han.

- Jeg går hjem fra arbejde klokken 13.30, og

mune, ville kollegerne sikkert have haft svært

Julie Houmann Andersen håber, at Huset

så lægger jeg mig, for så er jeg træt, siger Julie

ved at acceptere, at jeg ikke kunne tage mig

Venture vil leve mindst 18 år endnu.

Houmann Andersen, der har været ansat i

af 120 sager, som de selv gør. Jeg ville være en

- Jeg regner helt bestemt med, at jeg skal

fleksjob i Huset Venture i 4,5 år.

belastning, forklarer hun.

være her til jeg skal på pension.

Af Jakob Kehlet

virksomheder, og derfor

Det sker kun cirka en gang i kvartalet, at jeg har behov for at blive hjemme en dag Julie Houmann Andersen

er vi meget glade for, at vores område er flyttet over i Erhvervsministeriet, siger Kjeld Søndergaard, der tror, at de socialøkonomiske virksomheder vil kunne

Socialøkonomiske virksomheder Ingen ved, præcist hvor mange socialøkonomiske virksomheder, der findes i Danmark. Det afhænger af, hvilken definition man bruger. Center for Socialøkonomi skønner, at tallet ligger på mindst 300. Her kan du se en række forskellige slags socialøkonomiske virksomheder – nogle er forankret meget lokalt, andre har en international profil.

Baisikeli

Grantoftegaard

TV-Glad

Allehånde Køkken

Baisikeli sender brugte danske kvalitetscykler til Afrika, hvor de renoveres, sælges, genererer arbejde og uddannelse, og hvor overskuddet danner grundlaget for udviklingen af en bæredygtig cykelindstri i Afrika. Frem for at betragte profit som målet og kunder som noget, der skal kapres, ser de deres kunder som et led i en bæredygtig proces, der forbedrer levestandarden for alle involverede parter. www.baisikeli.dk

TV-Glad er verdens første TV-station for og med udviklingshæmmede. Virksomheden i Danmark har ca. 130 medarbejdere fordelt på 6 TV-Glad-afdelinger. TV-Glad producerer og sender 1/2 times TV hver dag. TV-stationen tilbyder tidssvarende arbejdspladser indenfor TV-produktion til udviklingshæmmede i samarbejde med offentlige myndigheder. TV-Glads fokus er på at løse arbejdsopgaver, som udviklingshæmmede oplever som meningsfyldte. www.tvglad.dk

Grantoftegaard er et økologisk, multifunktionelt landbrug, der uddanner og beskæftiger mennesker, som har brug for en særlig indsats på deres vej til arbejdsmarkedet eller til videre uddannelse. Her kan institutioner, skoler og borgere besøge et driftigt landbrug og få oplevelser og viden om økologi. Landbruget har 30 fastansatte, hvor 1/3 er ansat på særlige vilkår. Hertil kommer 40 medarbejderpladser, som anvendes til uddannelse samt erhvervs- og personligt afklarende formål. www.grantoftegaard.dk

Allehånde Køkken har eksisteret snart fem år og tilbyder erhvervsrettede beskæftigelsesindsatser for unge. Allehånde leverer frokostordninger og mad til møder og selskaber til virksomheder samtidig med, at de beskæftiger og uddanner døve inden for kokkefaget. Virksomhedens filosofi er – via et dagligt kvalitetsprodukt og en professionelt drevet virksomhed på markedsvilkår – at give alle unge mulighed for at være med på lige vilkår. www.allehaande.dk

SOCIALØKONOMI UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Props & Pearls

Specialisterne

Huset Venture

Råd & Dåd

Props & Pearls er en såkaldt sundhedslounge for kvinder, der har brug for særlige hjælpemidler og rådgivning. Fokus er på områder som brystkræft, underlivskræft og inkontinens, hvor kvinderne udover sygdommen slås med tabu og tab af kvindelighed og tilbydes for eksempel brystproteser og lingeri. Loungen er den første af sin slags i Europa. Props & Pearls arbejde funderes i samtaler med kvinderne i loungen og foregår ofte i samarbejde med patientforeninger, eksperter og leverandører. www.propsandpearls.com

Huset Venture er en virksomhed, som ansætter mennesker med nedsat arbejdsevne, og over 90 procent af deres ansatte arbejder i fleks- eller skånejob. Virksomheden tilbyder professionelle produkter og ydelser til virksomheder, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. På side 12 kan du læse mere om Huset Venture og om Julie Houmann Andersen, der arbejder i Huset Ventures afdeling i Aarhus. www.husetventure.dk

Specialisterne er virksomhed, der siden 2004 har været ledende i en global bevægelse for at skabe job for mennesker med autisme og lignende udfordringer. Specialisterne ser autismens karaktertræk som en fordel i stedet for en udfordring og har fokus på at skabe de bedste rammer for deres konsulenters arbejdsmiljø. Specialisterne opererer på markedets betingelser, og de findes i Danmark, Skotland, Island, Schweiz, Østrig og USA. www.specialisterne.dk

Råd & Dåd er et økologisk gartneri og gårdbutik i Brovst, Nordjylland. Stedet har siden 1994 arbejdet for at skabe meningsfyldte bo- og arbejdsmuligheder for mennesker, som ikke kan klare sig under forholdene på arbejdsmarkedet. Råd & Dåds medarbejdere er beskæftiget indenfor: gartneri, grøntsagssalg, gårdbutik, genbrugsmarked, kreativt værksted og et håndværkshold, der påtager sig haveservice og mindre reparationsopgaver i lokalområdet. www.raaddaad.dk

- Hele den grønne mobilitet er jeg ufattelig stolt af. Sidste år var det år, hvor der blev sat flest penge af til cyklister nogensinde, siger SF’s teknik- og miljøborgmester i København, Ayfer Baykal. Her står hun flankeret af Ninna Thomsen, SF’s sundheds- og omsorgsborgmester. Begge vil fokusere på de mange politiske sejre frem til valget i efteråret.

Fart på visionerne i hverdagen Valgkampen til efteråret er allerede i gang på rådhuset i København. SF’s to borgmestre har stribevis af sunde og solidariske løsninger på fremtidens udfordringer. Af Sigrid Rasmussen ---------------------På Københavns Rådhus er der sjældent langt mellem den store vision og hverdagen med realpolitik og politiske kompromisser. Det er sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen og teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal enige om. De vil bruge både visionen og hverdagen som omdrejningspunkt for kommunalvalgkampen i København. - Som SF’ere skal vi have de visionære løsninger på, hvordan vi skaber en by for alle, og for hvordan vi forbedrer de store velfærdsområder. Det fantastiske ved at være politiker her i København er de mange muligheder. Det forventes, at vi går forrest. Vi som SF’ere gør os derfor umage for at lave socialistisk kommunalpolitik, siger Ninna Thomsen. Ayfer Baykal supplerer kollegaen:

- Vi skal turde gå foran – også når det hand-

- Vi har vist, at vi både er et parti, der tager

ler om at tage beslutninger, som måske ikke er

ansvar og får de bedste løsninger, men også

populære, men som bliver populære, når folk

at vi har de bedste løsninger på fremtidens

kan se, at de forbedrer deres liv. I København

udfordringer, som ikke handler om at sende

begrænser vi antallet af biler på flere af de

flere penge, men at løse opgaverne på en bedre

store brogader – Nørrebrogade og Amager-

måde. Det handler blandt andet om at hjælpe

brogade. Det er mere demokratisk. Tidligere

de svageste ældre noget mere og hjælpe de

indrettede man byerne efter bilerne, men vi vil

stærke ældre i gang med at gøre flere ting selv,

helst indrette byen efter mennesker, og det er

siger Ninna Thomsen.

langt størstedelen af byens borgere, der går,

- Det kan også være helt konkret som, at vi

cykler og bruger de kollektive transportformer.

skaffede pengene til Danmarks første fixerum, hvor stofmisbrugere kan indtage rusmidler

Tillid over kontrol

under ordnede forhold med sundhedspersonale

Tillidsdagsordenen, som Ninna Thomsen

til stede. Det har forbedret vilkårene for nogle

har sat på sundheds- og omsorgsområdet,

af samfundets allersvageste og for de mange

er ifølge de to borgmestre et godt eksempel

mennesker, der bor i området, som slipper for

på, hvordan den store vision og den politiske

at deres børn skal træde i brugte kanyler, siger

hverdag smelter sammen. Hele kommunen,

Ayfer Baykal.

der er Danmarks største arbejdsplads, er nu forpligtet til at gøre op med overflødige regler

SF’s dna

og kontrol af medarbejdere. Eksempelvis har

På Københavns Rådhus er det særlige SF-dna

Ninna Thomsen i sin egen forvaltning taget et opgør med tidstyranniet, så hjemmehjælpere og sygeplejersker i kommunen ikke længere er bundet af rigide skemaer for, hvor længe de må bruge på at støvsuge eller dosere medicin. De skal heller ikke længere registrere, hvornår de kommer og går hos borgerne.

Valg 2013 Der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd tirsdag den 19. november 2013.

KOMMUNALVALG 2013 UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Foto: Peter Sørensen

tydeligt. For selvom byen er godt hjulpet på vej

partiet fik 22 procent af stemmerne. Alligevel

- Hele den grønne mobilitet er jeg ufattelig

af et flertal med Socialdemokraterne og kon-

er de optimistiske.

stolt af. Sidste år var det år, hvor der blev sat

sensus omkring de store visioner, så er kanten

- Jeg tror faktisk godt folk kan forstå, at re-

flest penge af til cyklister nogensinde. Vi har

til både Enhedslisten og Socialdemokraterne

geringen må foretage nogle svære valg, som vi

sikret skolevejene. Og vi var de første, der

markant.

ikke altid er så vilde med

lavede en skybrudsstrategi, og vi gik for-

- Socialdemokra-

i kommunerne. Vi skal

rest i forhold til klimatilpasning. Der er også

terne gør det, de

bare være ærlige omkring

ting, vi ikke har fået. Trængselsringen blev

det. Hvis der er noget, der

som bekendt ikke til noget, selvom vi stadig

lugter, så skal vi fortælle,

mener, at der er et stort behov for at dæmpe

hvad det er, siger Ninna

trængslen. Derfor kæmper vi også indædt mod

Thomsen, der dog også

en ny havnetunnel, som ikke blot vil ødelægge

synes, at det handler om

et af byens naturområder, men som også vil

at blive bedre til at sælge

medføre mere trafik, siger Ayfer Baykal.

sine sejre:

- Vi har skabt over 3.000 daginstitutionsplad-

- Her i København

ser og udbygget skolerne, så de kan følge med

har vi ekstrem indfly-

det øgede antal børn. Vi har indført motion

delse og har ejerskab eller

i arbejdstiden, så vi forbedrer de offentligt

har gjort i snart 100 år, nemlig forvalter velfærdsstaten, mens vi arbejder konkret for at give magten tilbage til mennesker og skabe et samfund, hvor borgerne er

Vi arbejder konkret for at give magten tilbage til mennesker og skabe et samfund, hvor borgerne er med til at tage ansvar Ninna Thomsen, borgmester

med til at tage ansvar. Vi har mange holdninger til fælles med

medejerskab til byens udvikling og en stor del

ansattes sundhed, nu hvor deres mulighed for

Enhedslisten, men partiet står ofte af, så snart

af den førte politik Det skal vi være bedre til

at gå på efterløn er fjernet, og så er der jo hele

der er udsigt til bare lidt beskidte hænder.

at fortælle om, for der har vi virkelig noget at

det grønne område. Vi er pavestolte af det ar-

Selvom partiet gik ind for fixerummet, så endte

være stolte af, siger hun. Ayfer Baykal sup-

bejde, vi har gjort og går ind i denne valgkamp

de med at stemme imod, da forliget indebar, at

plerer:

med oprejst pande, slutter Ninna Thomsen.

vi hævede grundskylden marginalt, siger Ninna

- Hvis vi mister troværdighed, så er der ikke

Thomsen.

nogen, der lytter til os længere, og vi har jo så mange gode ting at fremhæve.

Med oprejst pande

Det er netop de mange politiske sejre, som

Begge borgmestre erkender, at der nok er langt

de to borgmestre vil fokusere på de kommende

til valgresultatet fra sidste kommunalvalg, hvor

måneder.

KOMMUNALVALG

2013

Ukuelig klimaoptimist Miljø og klima er emner, der kan bekymre de fleste, men SF’s klimaordfører Steen Gade er grundlæggende optimist. Hans kontor er da også fyldt med gaver og genstande, der minder ham om, at verden hele tiden bliver et bedre sted at leve i.

2 4 Af Sigrid Rasmussen ---------------------Når man har SF, miljø og klima i samme sæt-

Gapminder - Når jeg bliver i dårligt humør af at høre om, at det går dårligt i verden,

Stenen - Saltstenen fik jeg af en ung mand i Timbuktu, som var tvunget fra sin

ning, så indgår ofte navnet Steen Gade. Han

slår jeg op på Gapminder – en side, der sam-

hjemstavn på grund af klimaforandringer. I tu-

har i 25 år bag Folketingets mure kæmpet for

ler statistik fra hele verden. Her kan man se, at

ristsæsonen sælger han smykker til turisterne

at gøre Danmark grønnere og er en af hoved-

verden hele tiden udvikler sig til et bedre sted

i Timbuktu, og op mod jul flyver han til Paris

arkitekterne bag den nuværende regerings pla-

at leve. Jeg vil ikke negligere verdens mange

og sælger dem. Når han kommer hjem rejser

ner om en ambitiøs grøn omstilling. Allerede i

problemer, men når det kommer til levealder,

han med kamelkaravane gennem Sahara med

1982 stillede Steen Gade forslag om at bekæmpe

sundhed og økonomi hos verdens fattigste, går

stjernerne som guide for at hente saltsten, som

iltsvind, siden har han kæmpet for indførelse af

det bare bedre og bedre. Man møder så meget

kamelerne bruger til at slikke salt fra. Jeg kan

Ø-mærket, vindenergi og grønne jobs. Steen

tro på, at ting ikke kan ændres, men jeg er op-

stadig blive imponeret over, hvordan folk i ud-

Gades kontor er smykket med en lang karriere

timist. Statistikken viser, at med politik kan vi

viklingslandene var globale længe inden, vi be-

i miljøets tjeneste, men også af mange rejser.

gøre verden bedre.

gyndte at tale om globalisering.

MIT KONTOR

1 5

Foto: Peter Sørensen

Maleriet - Da jeg var ung var der en hård værdikamp i kunstverdenen, hvor alt

Fisken - Ironisk nok er fisken lavet af kohorn. Det er en gave fra fiskere fra Aralsøen,

Rejsekortet - Rejsekortet er en uundværlig følgesvend. Jeg er valgt i Silkeborg, men bor

moderne kunst blev kritiseret for ikke at være

der over kort tid mistede deres livsgrundlag på

i København, så jeg rejser meget ofte til Jylland.

kunst. I centrum af striden var Cobramalerne,

grund af en af verdens største menneskeskabte

Hvis jeg overhovedet kan, siger jeg altid ja til

hvis billedsprog talte til mig på en helt særlig

naturkatastrofer. Aralsøen var en af verdens

at komme ud og møde partiforeninger, organi-

måde. Der var stærke advarsler mod krig, oprør

største, indtil man i Sovjet besluttede at dyrke

sationer og virksomheder. Det er i mødet med

mod en bestemt slags borgerlighed og en fræk-

bomuld og bruge tilløbsfloderne til at overrisle

mennesker, at jeg finder ud af, hvordan der tæn-

hed. Det var nye tider. Dertil boede jeg i Silke-

markerne med. Men det endte med, at hele om-

kes, og hvad der betyder noget for folk. Der sker

borg i næsten 25 år, hvor også Asger Jorn kom

rådet tørrede ud og reducerede Aralsøen mar-

en spændende politisk udvikling og korrektion i

fra. Jeg har været så heldig at finde to Cobrama-

kant. Jeg var med til at støtte et projekt, som

mødet med SF’ere landet over, som jeg bruger

lerier på loftet – de hænger nu på mit kontor.

hjalp fiskerne til at fiske andre arter og dermed

til at forme min kommunikation med – men

Det ene af Egil Jacobsen.

overleve katastrofen.

også mine holdninger.

Blinde får syn for sagen Til sommer kan blinde og svagtseende opsluges af litteraturens verden, måske med større glæde end nu. For med støtte fra EU’s Borgerklageudvalg er blindeorganisationer efter 20 års kamp rykket nærmere adgangen til bøger med den store magnumskrift eller lyd, uden at skulle betale ekstra til rettighedsholderne.

Af Helle Aagaard

svarlig for kampagnen “Right to read” for Den

og det drejer sig om alt fra forurenende los-

----------------------

Europæiske Blindeorganisation.

sepladser og dyrevelfærd til sager om brud på grundlæggende rettigheder, som blindeorgani-

Kniber det med synet, selv om læseglæden er intakt, så er der godt nyt for de ca. 50.000

20 års kampe

sationerne blandt andet argumenterede for i

synshæmmede i Danmark og borgere i resten

I omkring 20 år har blindeorganisationerne uden

deres sag.

af EU i samme situation. Dansk Blindeforbund

held kæmpet mod industrien i FN’s organisation

har sammen med den Europæiske Blindeorga-

for håndtering af ophavsret, WIPO. Først efter at

nisation og World Blind Union siden 1980’erne

WIPO henvendte sig til Europa-Parlamentet med

kæmpet for at sikre blinde og synshæmmede

blindeorganisationernes sag, kom der skred i

bedre adgang til bøger. Det skal ske ved

tingene.

hjælp af en traktat, der giver en international

- I den gængse fortælling om EU er der en

undtagelse fra ophavsretten, så blindeorga-

tendens til at glemme, at EU primært er til

nisationer verden over lovligt kan oversætte

for de 500 millioner borgere, der bor i Europa.

bøger til den store magnumskrift eller lyd – og

Det princip er fortegnet for vores arbejde i

dele dem med deres medlemmer på tværs af

Borgerklageudvalget. Her står vi sammen med

landegrænser uden at skulle betale afgifter til

borgerne og lytter til deres klager og forsøger at

rettighedshaverne.

finde løsninger på dem, så godt vi kan, forklarer

- Kun omkring én procent af alle verdens

Margrete Auken. Hun har som SF’s medlem

bøger er i dag oversat til magnumskrift,

af Europa-Parlamentet siddet i udvalget siden

punktskrift eller lyd. Det er utroligt eksklu-

2009.

derende socialt og direkte hæmmende rent

Alle med fast bopæl i EU har ret til at klage

uddannelsesmæssigt for en gruppe, som i

til Europa-Parlamentet. Og den udnyttes ganske

forvejen er udsat, fortæller Dan Pescod, an-

bredt. Udvalget behandler årligt ca. 1500 sager,

Blinde og svagsynede i Danmark Danmark har ikke noget centralt register over antallet af blinde og stærkt svagsynede. Udenlandske undersøgelser tyder på, at en procent af befolkningen har en synsstyrke på under 33 procent af det normale syn. Det svarer i Danmark til, at der er 50.000 synshandicappede. Af disse har cirka halvdelen, det vil sige 25.000, en synsstyrke på under 10 procent af det normale syn. Denne gruppe betegnes som blinde eller stærkt svagsynede. Kilde: Dansk Blindesamfund

Vendepunkt med verbale ørefigner

sag, blev det svært for Kommissionen og med-

Det var dog med afmålt optimisme, at den

Frygt for piratkopister Europæiske Blindeforening i foråret 2012

To høringer i Borgerklageudvalget, en bredt

holdning til side, fortæller Dan Pescod.

henvendte sig til Europa-Parlamentet. Men

vedtaget resolu-

- Det var en ren fornøjelse at se sagen

EU havde netop tiltrådt FN’s internationale

tion samt et såkaldt

konvention om handicappedes rettigheder, da

skriftligt spørgsmål

blindeorganisationerne indgav deres klage,

til Kommissionen

hvilket gav klagen ekstra tyngde.

satte skred i sagen.

- Forhandlingerne i WIPO var gået i hård-

Det førte til, at den

knude og havde ikke rykket sig ud af stedet

franske kommissær

nærmest i flere år, forklarer Dan Pescod og

for det indre mar-

fortsætter:

ked, Michel Barnier

lemslandene at skubbe Europa-Parlamentets

udvikle sig, som den

Kun omkring én procent af alle verdens bøger er i dag oversat til magnumskrift, punktskrift eller lyd

gjorde. Borgerklage-

Dan Pescod, kampagneansvarlig for Den Europæiske Blindeorganisation

kan vi råbe højt og

udvalget har jo ingen domstolsbeføjelser – og heldigvis da. For vi er jo grundlæggende et politisk sammensat udvalg. Til gengæld

- En af de mest fodslæbende parter i sagen

måtte stå skoleret

var Europa-Kommissionen, som forhandlede

overfor et samlet

på vegne af EU’s medlemslande i WIPO. Kom-

Europa-Parlament,

missionen var bange for, at blindeorganisatio-

der uddelte verbale

ner skulle blive en slags super piratkopister og

ørefigner under et møde i Strasbourg. Til slut

fektfuldt, som sagen om de blinde viser, siger

med faldende bogsalg til følge, hvis vi fik lov

lovede han at gå til samtlige medlemslande og

Margrete Auken.

at oversætte bøger til vores medlemmer. De

få et forhandlingsmandat til WIPO, der kunne

Indholdet af traktaten er for øjeblikket til

rykkede sig ikke ud af stedet. Derfor valgte at

sætte skub i sagerne.

forhandling. Traktatteksten vil formentlig ligge

vi at gå til Europa-Parlamentet for at få hjælp,

- Det var ret afgørende for vores sag, at

klar til sommer, hvor Margrete Auken håber,

selvom vi godt vidste, at det i virkeligheden

Europa-Parlamentet skubbede på. Specielt,

at også de blinde kan fylde kufferten med

var i medlemslandene, den var gal.

fordi der var bred politisk opbakning til vores

ekstra ferielæsning.

lave vedvarende larm om en sag. Og det kan også være ganske ef-

Naturen råber jo ikke op Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet

I nærkontakt med borgerne Mange borgere klager til EU på naturens vegne. SF’s medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken sidder i Borgerklagenævnet og har direkte kontakt med borgerne. Af Helle Aagaard

klageudvalget har ingen domstolsbeføjelser,

----------------------

men det kan bede om forklaringer fra Kom-

Sammen med 35 andre medlemmer af Europa-

missionen.

Parlamentet lytter Margrete Auken til EU’s

I virkeligheden hedder udvalget ikke Borger-

borgere, når de henvender sig til Borgerklage-

klageudvalget, men Udvalget for Andragender.

nævnet.

Det er et navn, Margrete Auken ikke bryder

En stor del af klagerne handler om, hvordan

sig om.

borgere er påvirket af medlemslandenes brud på den europæiske miljølovgivning. Borgernes

Sager om klager

tilstand i Europa. - Det er en af grundene til, at jeg sidder i udvalget. Naturen kan jo ikke forsvare sig selv. Derfor er det for en grøn politiker som mig glædeligt at møde så mange borgere i udvalget, som kæmper på vegne af naturen. Til trods for, at EU kan føles fjernt for mange borgere, er arbejdet i udvalget bestemt en bekræftelse på, at borgerne bruger EU aktivt, forklarer Margrete Auken. Enhver borger eller person med bopæl i EU kan klage til Europa-Parlamentet, og samme ret gælder for en virksomhed, organisation eller forening med hovedkvarter i EU. Borger-

udvalget. Ellers er der jo ikke en sjæl, der ved, hvad pokker det går ud på. Jeg ved ikke hvem,

input bliver herefter brugt flittigt i Kommissionen til at danne sig et overblik over miljøets

- Jeg kalder det konsekvent for Borgerklage-

Bogerklager kan for eksempel være sager om: • Dine traktatfæstede rettigheder som europæisk borger • Miljøspørgsmål • Forbrugerbeskyttelse • Fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser på det indre marked • Beskæftigelsesspørgsmål og socialpolitik • Anerkendelse af faglige kvalifikationer • Problemer i forbindelse med/manglende gennemførelsen af EU-lovgivning i et medlemsland En klage kan sendes på dansk og skriftligt via post eller elektronisk via nettet fra hjemmesiden: www.secure.europarl.europa.eu/aboutparliament/da/petition.html

der kommer på den ide at give et borgernært udvalg et navn, ingen forstår, men det er ikke lykkedes at få det ændret – jeg har prøvet, siger Margrete Auken. Udvalget behandler sager indgivet af borgere fra hele EU: Tyskland, Spanien og Italien rangerer øverst på listen over lande, som borgernes klager er rettet imod. Danmark derimod står sjældent for skud. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med, at Danmark overholder den europæiske lovgivning bedre end de andre lande. Derimod er det nok mere sandsynligt, at danskerne ikke er bekendt med, hvad udvalget kan.

★★★★★★

svar i en fart ☛

Fik du det hele med, eller springer du over? Test dig selv og dit F! i en hurtig quiz

1 ---

Hvad kan du gøre for at gøre din have mere regnvenlig?

---

Fylde den op med beton

Hvilken kendt amerikansk skuespiller har Julie Agnete Vang Christensen lavet en reklamefilm sammen med?

Anlægge et regnbed

Håbe på tørvejr

George Clooney

Marlon Brando

Mickey Mouse

---

Hvad gør Skovgård Hotel ved Brovst anderledes?

De serverer usandsynlig meget drømmekage

Det er en social økonomisk virksomhed

Det ligger på en mark

---

I USA mener 39 procent, at fattigdom skyldes dovenskab og manglende viljestyrke. Hvor mange procent forklarer det sådan i Danmark?

15 %

25 %

35 %

---

Hvad hedder det knap så mundrette udvalg Margrete Auken sidder i? Udvalget for anliggender

Udvalget for anparter

Hvor mange daginstitutionspladser har SF i København været med til at skabe? Ca. 500

Ca. 1.000

Ca. 3.000

Udvalget for andragender

Svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af F! Svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. Send din besvarelse til quiz@sf.dk inden d. 1 maj 2013. Vinderen får direkte besked.

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.

En nødvendig reform af SU-systemet Uddannelse til alle er vigtigt og den rette kur til at få Danmark ud af krisen. Men vejen derhen er brolagt med svære reformer, mener SF’s uddannelsesordfører Lisbeth Bech Poulsen. Af Caspar Ryttergaard ----------------------

Hvilken sag, vurderer du, vil med-

Hvad ser du frem til den

føre mærkbare forandringer på dit

kommende tid?

område?

Hvilken sag betyder noget særligt for dig?

- Jeg ser frem til, at vi får forhandlet de

- Praktikpladser til de unge på erhvervsud-

- Vi ønsker, at flere skal have muligheden

mange reformer, som regeringen har frem-

dannelserne. I efteråret lavede vi en bred

for at tage en uddannelse og for at finansiere,

lagt, på plads. Desværre har der været en lidt

aftale med de fleste af Folketingets partier

at langt flere gør det, er det nødvendigt at

træls kobling af de forskellige reformer. En

om at sikre flere praktikpladser, blandt andet

finde pengene ved at reformere SU’en. Man

kobling, som jeg ikke synes, er rigtig, og som

via praktikpladscentre, praktikpladsopsøgen-

kan sige, at vi beder de studerende være

skygger for de mål, der er med reformerne.

de arbejde og så fik vi også sociale klausuler

solidariske med de unge, der i fremtiden vil

Siden regeringsskiftet er udgifterne til ud-

med på finansloven. Det har jeg kæmpet

gå på gymnasiet, have et svendebrev eller

dannelse og SU steget med seks milliarder

hårdt for, og det er en klar SF-sejr, at vi fik

studere på universitetet. Jeg er særlig glad

kroner. Og for at vi også fremover har råd til

dem med. Når staten bygger for milliarder

for, at vi har fundet langt de fleste penge ved

at uddanne endnu flere, så laver vi en uddan-

af kroner, så skal sociale klausuler sikre, at

at forbedre rammerne for de studerende og

nelsesreform. Derfor ser jeg frem til, at vi får

der er et vist antal praktikpladser, medmin-

mindske bureaukratiet. For eksempel bliver

denne reform på plads.

dre der er en meget god grund til andet. Det

det nemmere at få merit eller at læse kandi-

kalder vi følg-eller-forklar princippet. Det

datfag på bachelordelen, så færre unge bliver

glæder jeg mig meget til at følge, specielt

forsinket. Her henter vi 800 millioner kroner,

oven på de skandaler vi har set, hvor kæmpe-

og det ser jeg som en klar SF-sejr. Der er an-

projekter tilbød utrolig få praktikpladser.

dre elementer af reformen, som jeg er mindre glad for, at vi for eksempel sparer på SU’en til de hjemmeboende, men det har været et af de kompromisser, vi har måttet indgå for at nå i mål. Det er dog vigtigt at sige, at vi samlet set investerer mere i uddannelse i disse år, end vi sparer ved reformen.

SKRIDT FOR SKRIDT

Regeringens resultater Milliarder af kroner til jernbaner, lige vilkår for lesbiske og udsigt til flere arbejdspladser. Her er et udpluk af SF-sager, der er blevet til virkelighed siden sidst.

Elektrificering af jernbanenettet Den manglende elektrificering af jernbanenettet har i årevis plaget den danske togtrafik og tvunget DSB til at køre med problemramte og forurenende dieseltog. Regeringens mål er, at investeringerne fra den nye togfond skal give hurtigere tog og samtidig reducere udledningen af CO2.

Lige vilkår for lesbiske ved kunstig befrugtning

Tatovør-register skaber sikkerhed

Det skal være mere sikkert at få sig en tatovering. Derfor indføres der en ordning, hvor tatovører kan blive ’registreret tatovør’. Med den titel, bliver tatovøren registeret på sundhedsstyrelsens hjemmeside og modtager et skilt, som fortæller kunderne, at hygiejnen er i orden i butikken, og at tatovøren er uddannet.

Flere arbejdspladser ved øgede offentlige investeringer Det forventes, at kommunernes serviceudgifter vil være lavere i 2013, end der er budgetteret med. Derfor har kommunerne fået lov til at konvertere to milliarder kroner til investeringer – for eksempel renovering af bygninger og skolegårde, nye børnehaver, vuggestuer, cykelstier eller andre projekter. Det skaber flere job i hele landet.

27,5 milliarder til togfond

I skole i fængslet

27,5 milliarder kroner i øget skat på udvinding af olie og gas i Nordsøen skal gå til at elektrificere jernbanenettet. Regeringens oplæg er, at der skal gennemføres den såkaldte timemodel mellem København-Odense-Aarhus-Aalborg. Dermed vil det fremover være muligt at køre fra København til Aarhus på to timer og København til Aalborg på tre timer.

Lesbiske par, der får børn ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd, kan få fastlagt forældreskab ved barnets fødsel på samme måde som heteroseksuelle par – uanset om de er gift eller ej. Før måtte medmoderen vente i op til tre måneder, før hun kunne adoptere barnet

Bedre kontrol med PET Den demokratiske kontrol med Politiets Efterretningstjeneste, PET, bliver styrket. Loven sikrer bedre retssikkerhed for den enkelte og et stærkere parlamentarisk tilsyn med PET.

Regeringen ønsker at gøre op med ’Olsenbanden løsladelser’, så færrest mulige vender tilbage til en kriminel løbebane. Der er derfor sikret bedre muligheder for at gøre sin folkeskole færdig eller tage en ungdomsuddannelse, mens man sidder i fængsel.

Penge i ny fond til ofre Gerningsmænd skal fremover betale 500 kroner til en ny offerfond. Fonden skal sikre ofrene bedre hjælp til at komme videre i livet gennem rådgivning, uddannelse og forskning.

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af mennesker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrelser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

AARHUS

Jeg vil gerne gøre noget for andre At 68-årige Peter Eie Christensen er pensionist betyder ikke, at han er holdt op med at gøre en aktiv indsats for børn og unge med svære vilkår. Oveni det sociale arbejde prioriterer den pensionerede læge også aktive ferier og folkedans med fruen. Af Merete Thorøe

sundhedsmæssige og sociale problemer be-

langt fra kun om at forhindre, at unge lømler

----------------------

tinges af samfundsmæssige faktorer som

render rundt og skyder på hinanden. Der skal

- Overskriften på denne artikel kunne meget

eksempelvis fedme og børns udviklingsvan-

også tages særlig hånd om de svageste børn

vel være overskriften på Peter Eie Christensens

skeligheder. Sådanne problemer ser Peter Eie

allerede i vuggestuealderen, for ellers er de

liv. Fra han var en ung medicinstuderende i

Christensen ikke blot som den enkelte families

faktisk dømt til at blive tabere lige fra starten.

Aarhus har ønsket om at gøre noget for andre

individuelle problem. Derfor kan de heller ikke

Til gengæld vil investeringen komme mangefold

gennemsyret hans tilværelse. Siden Peter Eie

kun løses individuelt, men skal også angribes

igen, understreger Peter Eie Christensen.

Christensen som 26-årig debuterede som nyud-

fra en samfundsvinkel. Peter Eie Christensen

dannet reservelæge på en fødeafdeling, har

oplevede blandt andet, at der er for lidt bevå-

En hånd til Libanon og Afrika

børnene været hans fokus. Undervejs har han

genhed på de mindste børns udvikling.

Det er ikke kun danske børn og unge, Peter Eie

selv fået fem døtre.

- At forebygge sociale problemer handler

Christensen gerne smøger ærmerne op for. For

- Jeg har altid vældig godt kunnet lide børn. Derfor besluttede jeg mig for at blive læge og videreuddannede mig siden som børnelæge og inden for børnepsykiatrien, fortæller Peter Eie Christensen. Han nåede at fejre 25 års jubilæum som børne- og ungelæge for skoler og institutioner vest for Aarhus, blandt andet i Gellerupparken. Intet andet sted i Danmark bor der ifølge børnelægen 25.000 fattige mennesker samlet på ét sted. Og det gav nok at se til.

Der skal investeres i småbørn I Gellerupparken var det tydeligt, at en række

eksempel har han via den lokale partiafdeling

Peter Eie Christensen P olitisk forbillede -O lof Palme, som var en fantastisk person med benene på jorden. P ersonlig mærkesag - Investering i småbørns udvikling. - Antiforbrugerisme og økologisk økonomi. M in velkomst - V elkommen til en forening med en god og fordragelig tone, hvor vi har det hyggeligt – også socialt. Deltag gerne i vores studiekreds – hvis vi bliver for mange, opretter vi en mere.

SF Aarhus Øst gennem de seneste 5-6 år været med til at indsamle penge til børnehaver i palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Pengene går til Kanafani-fonden, der er stiftet af den palæstinensiske journalist og forfatter Ghassan Kanafanis danske enke. Fonden har oprettet børnehaver, kunstværksteder og børnebiblioteker i flygtningelejre i Libanon. - Det er et fantastisk godt formål. Man får virkelig noget for pengene. Børnehaverne er et fristed fra lejrenes kummerlige vilkår, hvor hundredvis af børn kan få lov til at være børn og lege, spille og synge, lave rytmik, drama og

SF'S ANSIGTER

1 2 3 4

1. I Tanzania til foredrag om familieplanlægning. 2. B esøg af tre ud af de syv børnebørn. Der grilles skumbananer. 3. På ski i Norge med hustruen Elisabeth.

Privatfoto

4. Også i Norge – denne gang med cykel.

billedkunst, fortæller Peter Eie Christensen.

tiden kommet til at føle sig mere og mere som

Folkedanser og Norge-entusiast

Han har ikke selv haft lejlighed til at besøge

SF’er, og har gennem de seneste ca. 15 år været

Peter Eie Christensen er ikke den, der sidder

børnehaverne, men har derimod for nylig

medlem af den lokale bestyrelse.

stille ret længe ad gangen. Han kan lide at

været med Danmission i Tanzania.

Som en meget positiv bonus ved medlem-

prøve kræfter med sig selv og gerne ude i den

- Vi var i ”udkants-Tanzania”, og det var nogle

skabet fremhæver Peter Eie Christensen den

store natur. Så ud over vinterbadningen står

meget lavpraktiske projekter, vi besøgte: En

studiekreds, hvor

den også på to

sundhedsplejerske, der underviste i familie-

han supplerer

årlige aktivferier

planlægning. Hvordan man dyrker kogeba-

sin praktiske

naner på den mest hensigtsmæssige måde.

indsats med mere

Hvordan man støber cementplader til toiletter

teoretiske vinkler.

og så videre.

Deltagerne skiftes

Turen omfattede også besøg på en land-

til at være ansvarlige for diskussionen af aktu-

til hytte. Og så danser han folkedans med sin

brugsskole, hvor de studerende boede under

elle bøger, som eksempelvis Chokdoktrinen af

kone.

nærmest umenneskelige forhold. Peter Eie

Naomi Klein, Preben Wilhjelms systemkritiske

- Jeg er ingen ørn til det, men følger med

Christensen er nu involveret i en gruppe, som

pamflet og bøger om økologisk økonomi.

som det tynde øl. Vi danser blandt andet

forsøger at rejse penge til at forbedre vilkårene

- Sådan en studiekreds kan i den grad

svensk polska, og det er hundesvært, fordi man

for de unge landbrugsstuderende.

anbefales. Vi giver hinanden lektier for og

skal flytte fødderne i en særlig 3-takts rytme.

forpligter os til at få læst spændende indspark

Men musikken er rigtig flot, fastslår Peter Eie

Kapitalismekritisk studiekreds

i samfundsdebatten. Det skærper virkelig

Christensen.

Da Peter Eie Christensen var i midten af

bevidstheden på en effektiv måde, pointerer

40’erne, meldte han sig ind i SF. Han var med

Peter Eie Christensen.

Vi var i ”udkants-Tanzania” Peter Eie Christensen, medlem af SF

i Norge med henholdsvis langrend og vandreture med rygsæk fra hytte

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

Ydelser til udvalgte undergraver velfærdsstaten Målretter man velfærdsydelser til de fattigste, udhuler man solidariteten. Velfærdsstaten er bygget op omkring, at alle giver og modtager henover et livsforløb, og at det er legitimt at få hjælp fra staten. Af Christian Albrekt Larsen

Den store opbakning til ældre kan forklares

ser målgruppen som værende anderledes.

----------------------

med, at 1) gruppen generelt betragtes som

Det klassiske eksempel er USA, hvor de

De radikale og nogle af socialdemokraterne

ikke at have kontrol over deres egen situation,

offentlige velfærdsordninger er forbeholdt

har sat sig for, at skatterne ikke kan stige. SF

2) de ældre opfattes som en svag gruppe med

dem, der ikke er dækket af private forsikrin-

og nogle af socialdemokraterne har sat sig

reelt behov for ydelsen, 3) identitetsmæssigt

ger. Det gælder for eksempel Mediaid til de

for, at uligheden skal bekæmpes. I en krisetid

tilhører de det fælles 'os', som samfundet har

fattige, Medicare til de gamle og Foodstamps

kunne løsningen være at målrette ydelser og

ansvar for, 4) de modtager hjælp med en vis

til de sultne.

services til de fattigste og bede de rige om

taknemmelighed, og 5) typisk har de gennem

Det ligger i målrettede ydelsers natur,

helt eller delvist selv at betale. Men man skal

et helt arbejdsliv 'tilbagebetalt' til samfundet.

at det må afgrænses til, 1) hvem der er

tænke sig om. For det vil føre til et langt mere

Omvendt kan den begrænsede opbakning

trængende, og 2) hvor trængende de er. Det

polariseret samfund, hvor den brede folkelige

til kontanthjælpsmodtagere forklares med, at

bevirker, at den offentlige diskussion om

opbakning bag velfærdsstaten kan smuldre.

1) gruppen antages at have kontrol over deres

socialpolitik i et målrettet system bliver et

Det er i hvert tilfælde erfaringen fra de lande,

situation (de kunne tage et arbejde, hvis de

spørgsmål om, hvad den veltilpassede majo-

hvor målretning til de svageste har været det

ville), 2) identitetsmæssigt er de ofte forskellig

ritet skal gøre ved den mindre veltilpassede

bærende princip.

fra majoriteten, 3) ofte modtages samfundets

socialt marginaliserede minoritet.

Internationale undersøgelser viser, at vur-

hjælp ikke med en taknemmelig attitude, og

Samtidigt åbner målrettede ydelser diskus-

deringen af, hvorvidt personer eller grupper

4) gruppen har typisk ikke betalt ret meget

sion om, hvorvidt målgruppen har kontrol

skal have velfærdsydelser, typisk afhænger af,

tilbage til samfundet – og vil formentlig heller

over deres egen situation, hvor stort deres

hvorvidt disse personer eller grupper lever op

ikke komme til det.

behov egentlig er, og hvorvidt ydelserne

til en række værdighedskriterier. Opfyldelsen

Dette mønster genfindes i langt de fleste

modtages med den rette taknemmelighed.

af disse kriterier kan forklare, hvorfor man

lande. Alligevel er diskussionerne om værdig-

Det skyldes ikke mindst, at skellet mellem

i stort set alle lande finder én bestemt rang-

hed i høj grad påvirket af, hvordan velfærds-

dem, der giver og dem, der modtager, bliver

orden i den folkelige opbakning til forskellige

systemerne er indrettet. Man skelner mellem

tydeligt.

grupper.

målrettede systemer (anglesaksiske velfærds-

Størst opbakning til ældre

stater) og universelle systemer (skandinaviske

Universelle systemer

velfærdsstater).

Logikken er stort set den modsatte i systemer præget af universelle ydelser, sådan som

Typisk er opbakningen størst til ældre, efterfulgt af syge og handikappede, trængende fami-

Målrettede systemer

det er i Danmark og Sverige. I et universelt

lier med børn, og forsikrede arbejdsløse. Helt i

Specielt ved identitetsdimensionen er det en

system udgrænses modtagere af velfærds-

bund ligger typisk kontanthjælpsmodtagerne.

central pointe, at målrettede ydelser afgræn-

ydelser ikke som en speciel gruppe, snarere

KRONIKKEN

Christian Albrekt Larsen er professor ved Centre for Comparative Welfare Studies, Aalborg Universitet. www.ccws.dk,

definerer ydelserne et tilhørsforhold til et

grad forklarer fattigdom med 'dovenskab og

penge og samtidigt gøre mest for de svageste

nationalt medborgerskab. Med andre ord

manglende viljestyrke'. Topscoren er USA,

grupper være tiltalende. Problemet er bare,

bliver der ikke etableret en 'dem-os-konflikt',

hvor 39 procent giver den forklaring. I Sveri-

at der ikke i Danmark er nogen klar afgræns-

og samtidigt lukker det delvist diskussionen

ge, Norge og Danmark forklarer kun omkring

ning af 'de svageste'.

om kontrol, behov og attitude.

15 procent fattigdom

Sidstnævnte skyldes især, at universelle

med dovenskab og

velfærdssystemer udvisker skelet mellem

manglende viljestyrke.

dem, der giver og dem, der modtager. Groft

Tilsvarende resultater

sagt giver og modtager alle henover livsfor-

kan man finde ved at

løbet.

kigge internt i de nordiske velfærdsstater, hvor

Det ligger i de

Målrettede ydelser afgrænser målgruppen som værende anderledes Christian Albrekt Larsen¸ professor

universelle velfærdssystemers natur, at der ikke foretages en sådan afgrænsning mellem majoriteten og minoriteten, mens

Fattigdom forklares med dovenskab i USA

der ikke er tvivl om, at

Den overordnede pointe er, at et skift fra uni-

på modtagere af de mest målrettede ydelser,

natur, at en sådan afgrænsning må etable-

verselle til målrettede ydelser potentielt etable-

som kontanthjælp, mens der for eksempel

res. Det er ikke bare interessant i forhold

rer en ny og anderledes offentlig diskussionen,

stort set ikke bliver set skævt til modtagere

til stigmatisering, men også i forhold til den

der gør det sværere for de svage grupper at

af folkepension, børnechecks og så videre.

folkelige opbakning bag velfærdsstaten.

leve op til værdighedskriterierne.

I Danmark, Sverige og Finland er det

Et vigtigt element i befolkningens samlede

Disse mekanismer kan delvis forklare, hvor-

således under 4 procent af befolkningen, der

værdighedsvurdering af grupper er netop,

for opfattelsen af fattige og arbejdsløse er langt

mener, at modtagere af folkepension ofte

hvorvidt man tilhører den samme gruppe

mere positive i universelle velfærdsystemer.

blive set ned på. Modsat mener omkring 70

og deler identitet. Med andre ord er man

Umiddelbart kunne man forvente, at de udbyg-

procent af befolkningen i Sverige, Norge og

villig til at give til sine 'egne', men mindre

gede nordiske velfærdsstater med meget ge-

Danmark, at der ofte bliver set ned på kon-

tilbøjelig til at give til ’andre’, og derfor bliver

nerøse ydelser til de svageste, skulle efterlade

tanthjælpsmodtagere.

et øget skel mellem 'dem' og 'os' problema-

befolkningen med en fornemmelse af, at dem,

En del af forskellen kan skyldes, at det er

tisk. Bliver målretning til de svageste grupper

der stadig lever i 'nød', selv er ude om det.

mere skamfuldt at være arbejdsløs end at

et mere generelt princip for organiseringen

Men som forventet ud fra diskussionen

blive gammel eller få børn.

af fremtidens danske velfærdsstat, er læren

der bliver set mest ned

det ligger i målrettede velfærdssystemers

fra andre lande klar: samfundet vil opleve

om værdighedskriterier er det ikke tilfældet. Tværtimod viser det sig, at befolkningen i

Solidariteten bliver mindre

øget stigmatisering, samspilsproblemer og

målrettede velfærdssystemer i langt højere

I krisetider kan tanken om både at spare

faldende opbakning til velfærdspolitikker.

Julie Agnete Vang Christensen

Foto: Peter Sørensen

• Født i 1984 • Uddannet fra Statens Teaterskole • Har optrådt på Det Kongelige Teater i blandt andet Playboy of the Western World, Fanny & Alexander og senest Kollektivet. • Har på tv medvirket i blandt andet Live fra Bremen og Livvagterne.

KULTUR

Når underholdning skaber politisk interesse Tv-serien Borgen får folk ind i debatten, som ellers ikke ville engagere sig, mener Julie Agnete Vang Christensen. For skuespilleren bag seriens idealistiske Nete Buch, er målet at skabe vedkommende fortællinger, der engagerer folk. Af Peter Rewers

gangene på Christiansborg, men størstedelen

Borgen til debat

----------------------

af hendes forberedelse er gået med at se tv-

Samme sans for balance udviser Julie Agnete

I dette spæde forår er en rødhåret ildsjæl trådt

debatter og nyheder. Her har hun nærstuderet

Vang Christensen, når talen falder på de omdis-

ind i den brede danske bevidsthed. Tredje sæson

politikernes kropssprog og tonefald i tilspidsede

kuterede spørgsmål, om Borgen har lænet sig for

af Danmarks Radios Borgen har introduceret den

situationer.

meget op ad virkeligheden. Eller om virkelighe-

unge idealistiske Nete Buch, som et af seriens

- Jeg fulgte primært unge kvindelige politikere

den læner sig op ad Borgen.

lysende nye ansigter.

på venstrefløjen, fordi de oftere har følelserne

- At Borgen ligner virkeligheden så meget, giver

Nete Buch repræsenterer den følelsesladede

uden på tøjet. Jeg har været ramt af billederne

netop debatten. Hvis det var tydeligt løgn

politiker og uspolerede græsrod. Personen,

af den grædende Lisbeth Bech Poulsen. Hendes

alt sammen, ville man ikke få samme reaktion,

der bærer det røde hår i den virkelige verden,

menneskelighed har jeg brugt meget, siger Julie

vurderer Julie Agnete Vang Christensen.

hedder Julie Agnete Vang Christensen. Ligesom

Agnete Vang Christensen.

- Og det er rigtig sjovt at komme med skarpe

sin karakter er hun lidt af en opkomling, rollen i

Skuespillerens oplevelse af mødet med den

kommentarer om punkter, der er ømme for

Borgen er hendes første i en større opsætning og

politiske virkelighed har aftvunget stor respekt

mange politikere i dag, fortsætter hun.

også det flammende indre har de til fælles.

for politikernes hårde arbejde under ofte utak-

For Julie Agnete Vang Christensen er det til

- Jeg har helt sikker noget af Nete Buch inden

nemmelige forhold. Indtrykket er på sin vis både

trængt, at serien har skabt røre.

i mig. Det følelsesladede og temperamentsfulde.

nedslående og bekræftende.

- Mange i Danmark er ligeglade med vigtige

Og ildsjælen, der ikke bare accepterer hvad som

- Jeg blev overrasket over alt det spin, der

politiske emner. Og at man kan bruge et under-

helst, siger Julie Agnete Vang Christensen.

er. Hver enkelt udtalelse skal nærmest cleares

holdningsmiddel til at vække politisk interesse,

- Men jeg kunne aldrig være blevet politiker,

hele vejen rundt, lyder det fra Julie Agnete Vang

er fantastisk. Jeg tror, vi har fanget et segment,

fortsætter hun.

Christensen.

som ellers ikke deltager i debatten. For mig er det

- Jeg bliver revet voldsomt med i diskussioner

I næste åndedrag får stemmen dog fornyet

underholdning, når det er vedkommende. Fiktion

og kommer til at miste fokus, fordi jeg bliver

kraft.

er bedst, når det skaber debat.

så ophidset. Det går ikke i professionel politik,

- Det er samtidig tydeligt, at langt de fleste

Hun fortæller, at seriens hovedforfatter Adam

griner skuespilleren.

politikere virkelig brænder for deres sag. Det

Price på forhånd afslørede, at tredje sæson ville

Den analyse er en del af konklusionen efter at

skal man nok for at kunne holde alt det spin og

bringe flere af virkelighedens brændbare temaer

have lagt krop til en folkevalgt. Julie Agnete Vang

papegøjetale ud, lyder ræsonnementet.

til skærms. Man havde også brugt lang tid på at

Christensen har snuset lidt rundt for sig selv på

tjekke tal og statistik, så argumenterne var sikret

Foto: Peter SĂ¸rensen

- Fiktion er bedst, når det skaber debat, mener skuespiller Julie Agnete Vang Christensen. Hun er i tredje sæson af Danmarks Radios Borgen trådt ind i den brede danske bevidsthed i rollen som den unge idealistiske Nete Buch.

holdepunkter. Men derfor skal man jo ikke lade

det er noget, jeg har tænkt over: Hver gang

sidde i et eller andet blødt sofaprogram og

sig narre, understreger hun. Serien er frem

jeg har lidt et knæk eller fået kritik i forhold til

fortælle om, hvordan George Clooney duftede,

for alt fiktion og tingene sættes på spidsen for

skuespil, så har det givet mig ekstra mod på at

siger hun.

at få en given pointe og dramaturgi frem. At

komme videre.

- For mig var han en kollega. Han er en emi-

politikerne så bruger serien til at få opmærk-

Optagelsesprøven til Statens Teaterskole blev

nent instruktør og skuespiller. Jeg har en stor

somhed, ser skuespil-

klaret i første forsøg,

professionel respekt mere end en berømtheds-

leren intet galt i.

og i det miljø fandt den

fascination. Jeg var mindst lige så nervøs, da jeg

unge aspirant for alvor

skulle spille sammen med Ghita Nørby.

sit kald.

Mødet med George Clooney har dog givet

- Det var fuldstændig

inspiration for den danske skuespiller. Ikke

fantastisk for mig. Jeg

mindst, fordi rådet fra den amerikanske

var 19 år og kom fra

verdensstjerne handler om noget, hun kender

Esrom. Jeg anede intet.

særdeles godt: Engagement.

Her mødte jeg alle de

- Han fortalte mig, at vejen til tilfredsstillelse

mennesker, der ville

er at uddanne sig til så mange professioner

ændre verden og have

inden for det felt, man beskæftiger sig med: Lær

folk til at tage stilling til

af fotografen, hvordan man laver et flot billede,

- Det er da helt fint, at en politiker bruger serien som anledning til at skabe fokus, hvis det er en mærkesag, vedkommende altid har haft. Der, hvor grænsen går, er, hvis det er et spekuleret forsøg på

Det forekom mig dybt besynderligt at skulle sidde i et eller andet blødt sofaprogram og fortælle om, hvordan George Clooney duftede Julie Agnete Vang Christensen, skuespiller

at få opmærksomhed. Borgen må jo ikke være meningsdannende. Men

dem selv, og hvem de er, lyder det henført fra

snak med manusforfatteren om at skabe ka-

det tror jeg godt, danskerne kan gennemskue.

Julie Agnete Vang Christensen.

rakterer. Det hele giver dig en større ballast og

I dag, ti år senere, er det stadig de høje idea-

ultimativt større tilfredsstillelse. Det tror jeg på.

Flasket op med engagement

ler, der driver hende som skuespiller; selvom

Tydeligvis bekommer det den 28-årige skuespil-

hun synes, det lyder lidt frelst.

ler vel at tale om krydsfeltet mellem dramaets

- Da jeg ville være skuespiller var det ikke for

indgriben i virkeligheden – om politik på et

at gå på den røde løber og være kendt. Sådan er

filosofisk plan. Det er da også en interesse med

det stadig. Det er for at bringe historier til folk,

dybere rødder end det seneste års engagement

som kan skabe eftertanke eller perspektiv på

i Borgen.

verden, som er relevant for den enkelte.

- Jeg har altid selv interesseret mig for politik. Jeg ser det som en pligt at tage stilling som

George Clooney og Ghita Nørby

borger i et civiliseret samfund. Det kommer

Med Borgen har Julie Agnete Vang Christensen

hjemmefra, hvor især min far har gjort meget

oplevet både at levere vedkommende historier

ud af, vi skulle engagere os, siger Julie Agnete

og skridte den røde løber.

Vang Christensen.

Inden Borgen havde hun dog ryddet de fleste

Engagementet pegede tidligt på kunstner-

danske medier for en dag. Julie Agnete Vang

vejen. Temperamentet var på alle måder mere

Christensen blev nemlig gift med George Cloon-

indstillet på at give sig hen end at holde igen.

ey – i en reklamefilm for et norsk pengeinstitut.

Hun sang og dansede og fortalte historier, før

Reklamefilmen blev ikke vist herhjemme, men

hun kunne noget andet. Hun havde spillet

alligevel har hun skullet forholde sig til den ved

violin siden femårs alderen med direkte retning

enhver given lejlighed.

mod konservatoriet, da hendes dramalærer på

For mange unge skuespillere ville det måske

efterskolen en dag kom til at vifte en rød klud

have været en kærkommen lejlighed til lidt

foran hende.

gratis eksponering, men Julie Agnete Vang Chri-

- Hun sagde drillende til mig: ”Du bliver aldrig

stensen lod pænt muligheden passere.

skuespiller”. Det gav mig et kæmpe drive. Og

- Det forekom mig dybt besynderligt at skulle

3 debatskabende stykker fiktion ifølge Julie Agnete Vang Christensen Æblet - Mammutteatrets opsætning af Kari Vidø og Claus Flygares Æblet lover en samfundsgyser om projektforældre og det politisk korrekte fællesskab, ingen kan leve op til. Shortbus - Den handler om menneskers seksualitet. Det er ikke en ny film, men den skal ses. Der er generelt alt for lidt opmærksomhed på menneskets seksualitet. Myginds mission - Den sætter mobning på folkeskoler til debat. Bortset fra de tydeligt iscenesatte virkemidler for at få os seere til at føle bestemte ting, blev jeg meget begejstret for ideen bag, og jeg håber, den kan avle flere og mere dybdegående projekter og gøre os alle mere bevidste om, hvordan vi opdrager vores børn og lærer at tage ansvar for hinanden.

KLUMMEN

I Klummen giver F! ordet til aktører uden for SF; politisk engagement findes i mange former.

Udnyt regnen i din have

Dan Gabriel Jensen er projektleder i Haveselskabet, der arbejder for at gøre regnvand til en ressource. På Haveselskabets kampagneside kan du se, hvordan du selv kan gøre effektivt brug af regnen i din have: www.ditregnvand.dk

Hvert år falder der over en halv million liter regnvand på en almindelig parcelhusgrund. Du kan være med til at lede vandet hen, hvor det gør gavn.

Af Dan Gabriel Jensen

skal sammen med haveejere, kommuner og

som haveejer hjælpe med at løse problemerne

----------------------

forsyningsselskaber sikre gode sammenhæn-

med oversvømmelser og overbelastede kloakker.

Vi har i Danmark de seneste 50 år bygget villa-

gende løsninger med regnvand som ressource

Et ti kvadratmeter regnbed er nemt at etablere

byer med huse og haver, og det har 1,4 millioner

og merværdi. Mange kommuner og forsynings-

og meget effektivt til at håndtere nedsivningen

haveejere fornøjelse af i dag. Moser er blevet

selskaber har fået øje på de økonomiske og

af vand fra taget. Grønne tage er både smukke,

drænet, vandløb og grøfter lagt i rør, og regn-

rekreative fordele ved at udnytte regnvandet på

nyttige og energibesparende. Grønt tag på huset

vand er ledt væk i kloakker. Men når klimaet

de offentlige arealer. Og det gode budskab er,

er en opgave for professionelle, men grønt på

ændrer sig med voldsomme skybrud, er der

at du selv kan gøre en forskel i din egen have.

småbygninger og udhuse er et overskueligt

ikke længere plads i rør og kloakker. Så dukker

Hverdagsregn udgør nemlig 95 procent af den

gør-det-selv projekt. Tagene har den fordel, at

de gamle landskabstræk frem igen, og det giver

samlede regnmængde og med få spadestik, kan

de optager en del af den regn og anden nedbør,

oversvømmelser.

du omlægge din have til at udnytte regnen.

der falder på taget. Et grønt tag optager i gennemsnit 50 procent af nedbøren, som falder på

Klimatilpasning af byer er en løbende proces over de næste 20 til 25 år, og samfundet

Store muligheder i opsamling af regnvand

taget. Dermed kan du aflaste kloakken, så den

kommer til at bruge rigtig mange penge på at

Foråret står for døren og haven rummer et væld

ikke skal bortlede så meget vand som ellers.

håndtere regnvand. 2,5 milliarder kroner alene

af muligheder for at udnytte regnvandet: Fra

Løsningerne er gode alene, men bliver endnu

i 2013, og det er blot toppen af isbjerget. Have-

små og nemme tips til stort anlagte regnhaver.

bedre, når de kombineres. Det samme gælder

selskabets projekt ’Intelligent brug af regnvand’

Ved at anlægge et regnbed i haven, kan du

løsninger på tværs af matrikelskel. Vand står ikke stille, det er altid på vej et andet sted hen.

Jesper Corfitzen / Haveselskabet

Du kan med fordel tage en snak med dine naboer eller grundejerforening om, hvordan I udnytter jeres regnvand. Skybrud er blot den ene side af klimaforandringerne. Den anden side er længere perioder med kraftigere tørke. Det udfordrer både frodigheden i haven samt dyr og planter på den anden side af hækken. Derfor skal den halve million liter vand ikke bare i kloakken. Det er ikke spildevand, men en uvurderlig ressource, som du kan være med til at lede hen, hvor det gør gavn.

RUNDt OM SF

3.-5. maj

Landsmøde SF’s landsmøde den 3.-5. maj skal blandt andet behandle valgprogram til Europaparlamentsvalget og lægge overordnede rammer for SF’s politiske arbejde det kommende år. Landsmødepapirerne kan læses på nettet. Her finder du også onlinedebat om valgprogrammet. Fra den 10. april kan du læse udkast til landsmødeudtalelse og deltage i onlinedebatten herom samme sted. Mere information: www.sf.dk/LM

I samarbejde med SF Bornholm deltager SF igen i år i folkemødet på Bornholm 13.-16. juni. SF’s telt er placeret på cirkuspladsen i Allinge, hvor SF’s ministre, MF’ere og SF’s landsledelse deltager.

24. maj

Her er det muligt at deltage i de mange spændende arrangementer,

Mad og meninger – og årsmøde

musikalske indslag, konkurrencer, debatter og temaoplæg. Læs mere og følg SF’s forberedelser: www.sf.dk/folkemoede

I forbindelse med SFOF’s årsmøde inviterer vi til en dag, hvor vi

23.- 25. august

mødes over måltidet og i fællesskab laver maden. Vi diskuterer mad

SF’s sommertræf

og fremtidige aktiviteter. Vi forener det produktive og det behagelige. Deltag enten i hele årsmødet eller blot i aktiviteterne omkring maden. Tid og sted: Fredag d. 24. maj kl. 15-19, Blegdamsvej 24A, København N. Mere information: www.sfof.dk

Traditionen tro holder SF Sommertræf på Ryslinge Højskole. Det sker 23.- 25. august. I år har træffet to hovedtemaer, nemlig opvarmning til den afgørende fase af kommunal- og regionsrådsvalgkampen og aktuel Europapolitik. Sæt kryds i kalenderen og følg med i udviklingen af programmet på: www.sf.dk/sommertræf

Livø-tilmeldinger strømmer ind Er du til filosofiske overvejelser, kajak på Limfjordens vande, vandring på den økologiske ø, innovationstænkning, naturens madmekka, dans eller akvarel? Der er noget for alle. Samvær, idérig-

Tidligere næstformand død

dom og diskussion. Du kan i løbet af ugen også møde SF’s formand eller én af næstformændene. Tilmelding og program: www.livoeferie.dk

Ole Henriksen var næstformand for SF i perioden 1974-82, og medlem af Folketinget 1977-79 og igen 1981-90. Han havde baggrund i fagbevægelsen og beklædte forskellige tillidsposter i Dansk Metalar-

Samarbejde med Bolivia

bejderforbund. Vil du eller din partiforening samarbejde med socialister i Bolivia?

Regionale møder om Vækstplan

Kan du spansk? Vil du arrangere en rejse til Bolivia eller være vært for bolivianske socialister herhjemme? Så er du velkommen! SF er engageret i et demokratiudviklingsprojekt med MAS, som er det regerende socialistparti i Bolivia. Samarbejdet skal gerne udbre-

I begyndelsen af marts – da regeringen præsenterede Vækstplan DK

des, så det ikke kun foregår mellem partierne centralt, men også

– blev der holdt en række regionale møder, hvor ledelsen er kommet

indeholder et direkte samarbejde mellem partiforeninger og lokale

rundt i landet for at diskutere planen med medlemmerne. Møderne

afdelinger af MAS.

har været ganske velbesøgte. Såvel landsledelsesmedlemmer som

Kontakt: Dea Donkin 33 37 44 62 eller Hanne Agersnap 61 62 47 55.

MF’ere deltager gerne i den type møder rundt om i landet, så bare tag kontakt, hvis I har brug for et møde.

Smugk g

Hvem ejer fisken? Ironisk nok er fisken lavet af kohorn. Det er en gave fra fiskere fra Aralsøen, der over kort tid mistede deres livsgrundlag på grund af en af verdens største menneskeskabte naturkatastrofer. Aralsøen var en af verdens største, indtil man i Sovjet besluttede at dyrke bomuld og bruge tilløbsfloderne til at overrisle markerne med. Men det endte med, at hele området tørrede ud og reducerede Aralsøen markant. Jeg var med til at støtte et projekt, som hjalp fiskerne til at fiske andre arter og dermed overleve katastrofen. Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SF-politiker, der har fisken og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K