Magasinet F! 3-13 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 3 I Juni 2013

TEMA:

LIGHED I SUNDHED

• Tid til et lighedstjek • Ingen patient må falde mellem to stole • Ulighedens Danmarkskort

Michael Noer, filminstruktør

Helt tæt på den rå virkelighed Mette Touborg og Kirstine Bille, borgmestre

Fælles identitet og styr på økonomien

LEDER

TEMA: LIGHED I SUNDHED

Solidaritet, lige muligheder og bæredygtighed Det politiske forår har været indholdsmættet til det sidste for nu at sige det mildt. Regeringen har lanceret stribevis af nye initiativer, der tager fat på løsnin-

6 10 12 14

16 Hovedstadens økologiske forhave Interview med borgmester Mette Touborg

gen af en række store samfundsudfordringer. Lige fra en vækstplan med fokus på at skabe nye arbejdspladser til et sundhedsudspil, der skal sikre et mere sammenhængende behandlingssystem

17 En fordel at spille på hjemmebane Interview med borgmester Kirstine Bille

og øge ligheden i sundhed. Så SF’s ministerhold har tilbragt rigtig meget tid i mødelokaler i et

18 Kontor med vindue til hele verden Mit kontor ved Pia Olsen-Dyhr, handels- og investeringminister

langt forløb, hvor den ene forhandling har afløst den anden i højt tempo. Men det har været alle strabadserne værd. For det samlede resultat er en solid politik med både små og store sejre. Der er taget mange nye initiativer, der vil gøre en forskel i hverdagen

20 SF-sejr giver europæiske unge håb SF i EU kæmper ungdomsgaranti igennem

for rigtig mange mennesker. Det gælder ikke mindst den aftale om en ny og bedre indfasning af

23 Svar i en fart F!-quiz hvor du kan teste dig selv og dit F!

dagpengereformen, som regeringen har indgået med Enhedslisten. Det glæder mig, at vi har fundet en løsning for de mange danskere, der ellers stod til at falde ud af dagpengesystemet på grund af de borgerliges reform. Det er en aftale med social retfærdighed som bærende princip, og som SF med rette kan kalde en sejr.

Tid til et lighedstjek Ingen patient må falde melle to stole Jeg er lykkelig for den hurtige behandling Ulighedens Danmarkskort

24 Grund til at være stolt af dagpengeaftale

Tre spørgsmål til Jonas Dahl, politiske ordfører

25 Regeringens resultater Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre

Hjælpen til dagpengemodtagerne er samtidig med til at gøre forskellene i dansk politik endnu mere tydelige. En ting er jo, at man

26 Klar til at erobre verden – og livet SF’s ansigter med Victoria Hart, studerende med et varmt hjerte for udsatte børn og unge, og medlem af SF

kan have forskellige holdninger til dagpengereformen, men når man – som VKO – laver en brat indfasning midt i en svær krise, hvor jobbene bare ikke er der, så skaber man en både urimelig og utryg situation for mange mennesker.

28 Det er fælles ansvar at hjælpe de unge Kronikken af Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler

For mig er det udtryk for en afgørende forskel. Nemlig mellem en regering, der gør hvad den kan for at sikre rimelige vilkår for de ledige, og så Venstre der vil lade stå til, selvom mange dagpen-

30 Helt tæt på den rå virkelighed Interview med Michael Noer, filminstruktør

gemodtagere ville ende uden offentligt forsørgelsesgrundlag – og med risiko for at måtte gå fra hus og hjem.

34 Skattefusk er vor tids ulighedsdagorden Klummen af Lars Koch, leder af Politik og Kampagner for IBIS

Det er den slags politiske forskelle, som SF skal være gode til at tydeliggøre op til og under efterårets kommune- og regionsvalgkamp. Vores fælles opgave er at overbevise vælgerne om, at valget står mellem to forskellige retninger for udformningen af vores samfund, hvad enten vi taler hjælp til ledige, uddannelse til

35 Rundt om SF 36 Smugkig

vores børn, pleje af vores ældre eller omstilling til en mere grøn økonomi. Magasin 3 I Juni 2013

Vi skal kort sagt vise vælgerne, at solidaritet, lige muligheder og bæredygtighed ikke blot er slogans i en valgbrochure, men værdier som SF omsætter i konkret politik både lokalt og på landsplan. Så længe vælgerne giver os mulighed for det – ved at sætte krydset rigtigt.

TEMA:

LIGHED I SUNDHED

• Tid til et lighedstjek • Ingen patient må falde mellem to stole • Ulighedens Danmarkskort

Michael Noer, filminstruktør

HELT TÆT PÅ DEN RÅ VIRKELIGHED Mette Touborg og Kirstine Bille, borgmestre

Fælles identitet og styr på økonomien

Annette Vilhelmsen

udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i slutningen af august 2013. Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Caspar Ryttergaard (redaktør), Peter Westermann, Rosa Juel Nordentoft, Henrik Larsen og Sigrid Rasmussen,

INDHOLD

4 Lighed i Tema :

sundhed I alt for mange år har vi set gennem fingrene med uligheden Astrid Krag, sundhedsminister for SF

18 25 Skribenter i dette nummer: Annette Vilhelmsen, Gitte Roe Eriksen, Sigrid Rasmussen, Caspar Ryttergaard, Merete Thorøe, Thomas Schönning, Lars Koch, Peter Rewers, Jens Andersen, Lars Kunov og Rosa Juel Nordentoft Forsidefoto: Peter Sørensen

Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk Layout: Katrine Bælum / iBureauet.dk Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 13.500 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Foto: Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne Colourbox/Istockphoto

Tema:

Lighed i sundhed

Akademikeren i Gentofte lever næsten ti år længere end den ufaglærte arbejder i Nakskov. Og uligheden i sundheden mellem de veluddannede med tunge tegnedrenge og de lavtuddannede er voksende. Den ulighed har SF og sundhedsminister Astrid Krag bekæmpet lige siden regeringsskiftet. Senest med et nyt sundhedsudspil.

I dette tema kan du læse om: • • • • •

Hvorfor det er tid til et lighedstjek i sundhedsvæsnet Tre medlemmers holdning til sundhed Tættere kontakt mellem læger, kommuner og sygehuse gavner patienten 60-årige Erik Henriksen, som fik bugt med sin kræftsygdom Hvor i Danmark uligheden i sundhed er størst

Tid til et lighedstjek Du lever næsten ti år længere, hvis du har en høj uddannelse og en god indtægt, end hvis du har en lav indkomst og ingen uddannelse. Det giver en ulighed i sundhedsvæsenet, som minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag vil rette op på.

Af Gitte Roe Eriksen og Sigrid Rasmussen

blevet større de sidste 25 år. I 1987 var forskel-

området – og her står lighed i sundhed helt

----------------------

len i den gennemsnitlige levealder mellem de

centralt.

Hvis du står på S-toget i Gentofte og kører

fattigste og de rigeste mænd fem et halvt år,

Det er ikke første skridt ministeren tager mod

ind mod København og ud til Enghave Station

mens forskellen i 2009 er på næsten 10 år.

at bekæmpe uligheden. Udspillet kommer for

i den sydlige ende af byen, ændrer landska-

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens

eksempel efter sundhedsministeren tog livtag

bet sig. Fra villaer, træer og grønne marker,

Erhvervsråd. En udvikling, som SF har sat sig

med de borgerliges privatisering af sundheds-

til Hellerups fine etageejendomme, og igen

for at bekæmpe.

området.

til hovedstadens mere slidte af slagsen. Men

- Ti års levetid er en skræmmende stor ulig-

det er ikke kun landskabet, der

når at fylde 80

Hvis man har gjort rent fra tidligt om morgenen, så har man ikke lyst til at køre forbi motionscenteret på vej hjem.

falder markant,

Jane Korczak, næstformand i 3F

ændrer sig fra station til station. Sandsynligheden for, at gennemsnitsborgeren

mennesker med gode ofte velbetalte job fik en

er typisk den ufaglærte

forlomme i sundhedsvæsenet. Derfor har rege-

arbejder, som lever ti år

ringen afskaffet skattefritagelsen for arbejds-

kortere end akademike-

giverbetalte sundhedsforsikringer. Vi har også

ren. I alt for mange år har

fjernet de borgerliges egenbetaling for kunstig

vi set gennem fingrene med uligheden og har undladt at gøre en ekstra indsats for at sikre, at

når du når til

alle får gavn af de bedste

Enghave Station.

sundhedstilbud og fore-

Det samme gør Åge og Gerdas chancer for at

byggelsespolitikken, siger sundhedsminister

nyde en alderdom uden diabetes, rygerlunger

Astrid Krag.

eller blodpropper. For hver station, toget stop-

- De borgerliges politik betød i praksis, at

hed i vores samfund. Det

per på vejen fra Enghave til Gentofte lever de

Opgør med privatisering

passagerer, der venter på perronen, i gennem-

For snart en måned siden præsenterede SF-

snit et halvt år længere end dem på stationen

ministeren sundhedsudspillet ’Mere borger,

før.

mindre patient’. Et udspil som sætter handling

Og gabet i sundheden mellem rig og fattig er

bag en række af SF’s visioner på sundheds-

Sådan vil regeringen skabe mere lighed: • Der opstilles nationale mål for danskernes sundhed og afsættes 120 mio. kr. til partnerskaber, der skal realisere målene. • Der afsættes 112 mio. kr. til forbedret alkoholbehandling og 42 mio. kr. til rygestop. • Der afsættes 20 mio. til et lighedstjek af sundhedsvæsenet. • 40 mio. kr. skal styrke svangre- og barselsomsorg med særligt fokus på udsatte familier.

LIGHED I SUNDHED

befrugtning, som i praksis betød, at hvis man

- Vi skal se nøje på sundhedsvæsenet med

borgere har de samme rettigheder til gratis

var fattig og havde svært ved at få børn, så

lighedsbriller. Det kan være, at der skal sættes

lægehjælp?

måtte man bare undvære, siger Astrid Krag.

særligt ind i forhold til nogle grupper i samfun-

Ifølge Torben Jørgensen, leder af Forsknings-

det. Måske skal sundhedsvæsenet tilbyde ét til

center for Forebyggelse og Sundhed, findes der

Forskellig tilgang

Johnny fra Ishøj og noget helt andet til Ida fra

ikke enkelte forklaringer. På trods af et lige og

I alt afsættes 334 millioner kroner til lighed i

Hellerup, siger Astrid Krag.

let tilgængeligt sundhedsvæsen, så er det oftest

sundhed. Pengene skal blandt andet bruges til

Rygning og alkohol er også en af de faktorer,

mennesker med lav uddannelse og indkomst,

at gennemføre et lighedstjek af sundhedsvæ-

der rammer socialt skævt – og derfor går en

der rammes af livsstilssygdomme.

senet. Det skal undersøges, hvordan man kan

stor del af ressourcerne i sundhedsudspillet til

sætte målrettet ind for at komme uligheden til

alkoholbehandling og til at hjælpe storrygerne

til med at ændre den usunde livsstil, mens ulig-

livs. Derudover vil ministeren også opstille mål

med at skrue ned for forbruget.

heden i danskernes sundhed er steget markant.

- Man har forsøgt i snart 20-30 år at hjælpe

Det skyldes, at vores rammer grundlæggende

for danskernes sundhed de næste 10 år – og afsætte penge til partnerskaber, som skal hjælpe

En gordisk sundhedsknude

er usunde. Det er nemt og billigt at ryge og

til at opfylde dem.

Men hvorfor er uligheden så stor, når alle

drikke og spise fødevarer med fedt og sukker.

MedlemmerNE MENER Hvad ville du forbedre i sundhedssystemet, hvis du kunne? - Så skulle der også være HPV-vaccine til drenge og unge mænd. Bedre mulighed for vagtlægebesøg om natten især til børnefamilier og genindførsel af fødselsforberedelse. Barslende kvinder skal have mere tid, omsorg og vejledning på barselsgangen. Især første gangs fødende.

Inger-Merethe Holst, 51 år, produktionsskolelærer, Vejle Synes du, det er svært at leve efter sunde anbefalinger? - Økologi og biodynamiske varer er dyre, dermed er det svært at være ”gennemført sund”. Og så er fisk dyrt i forhold til svinekød. I undervisningssystemets kantiner er maden også ofte usund – tilsat meget fedt, panering og salt. Så bedre kantinemad til alle ville gøre en forskel.

Hvad tænker du, der skal til for at skabe lighed i sundhed? - Alle skal kunne få lægehjælp uden egenbetaling. Og for at sikre en ordentlig lægedækning overalt i landet skal praktiserende læger ikke kunne slå sig ned i områder, hvor lægedækningen i forvejen er god. I forlængelse af det skal enhver kunne akutmodtages indenfor en halv times transporttid.

Det kræver derimod et aktivt tilvalg at leve

vaner. Hver eneste gang vi bruger en krone på

En hård alderdom

sundt. Overskuddet til det tilvalg er først og

forebyggelse, så bruger industrien otte kroner

Rygning, alkoholforbrug, usunde spisevaner og

fremmest noget folk med gode uddannelser og

på at markedsføre de usunde fødevarer. Derfor

mangel på motion. Alle elementer er i fokus

gode indkomster har, siger han.

er vejen frem, at en modig regering går ind og

for fagforeningen 3F’s arbejde for at styrke

Uligheden er altså vokset, fordi det ydre pres

sætter rammerne, så folk får et reelt frit valg

medlemmernes sundhed. De ufaglærte lever

for at leve usundt er vokset markant over det

- Men der er teoretisk set flere andre ste-

sidste 40 år. I forhold til vores købekraft er de

der, hvor vi kan sætte ind, selv om vi ikke har

Livskvaliteten de sidste år er ofte også markant

usunde varer blevet billigere og billigere, siger

samme viden om en effekt, som vi har med re-

lavere, fordi 3F’eren døjer med skavanker og

Torben Jørgensen.

guleringer. Vi kan for eksempel undersøge, om

nedslidning efter hårdt fysisk arbejde. Sundhed

det er muligt at få de mindre ressourcestærke

er derfor blevet et vigtigt område for 3F de

danskere til at blive bedre til at opsøge deres

sidste par år.

- Desværre er vi oppe i mod stærke kræfter, når vi skal overbevise folk om at ændre

egen læge, så alvorlige sygdomme bliver fanget

Regerings hidtidige indsats mod ulighed i sundhed • Afskaffelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer • Beskyttelse mod passiv rygning. • Afskaffelse af egenbetaling for kunstig befrugtning. • Afskaffelse af tolkegebyr. • Tilskud til tandlægeregningen for kontanthjælpsmodtagere mv. • Nyt forebyggelsescenter og forebyggelsespakker.

nemlig ikke kun kortere tid end akademikerne.

- Vi kan se, at de mange velmenende kam-

i opløbet, siger Torben Jørgensen.

pagner og sundhedsråd rammer lige forbi vores

Men når det kommer til at nå ind til de dan-

medlemmer. Hvis man har gjort rent fra tidligt

skere, der lever mest usundt, er der meget lidt

om morgenen, så har man ikke lyst til at køre

viden – og det kunne ifølge Torben Jørgensen

forbi motionscenteret på vej hjem. Man er gan-

være en af barrierene for at mindske uligheden

ske enkelt for træt. Og i en travl hverdag med

i sundhed.

hårdt fysisk arbejde har man heller ikke tid til

- Vi kunne med fordel undersøge, hvilke

den helt store kostomlægning, siger næstfor-

tiltag, der virker, og hvilke der ikke gør i en

mand i 3F Jane Korczak

dansk sammenhæng.

Når 3F’erne bliver syge, så går der også læn-

Torben Jørgensen ser positivt på, at regeringen

gere tid, før de opsøger en læge. Og når de så

nu vil gøre en særlig indsats for at skærme

gør det, tager afklaringen ofte længere tid.

børn i familier med stort alkoholforbrug og for

- Vi ved desværre, at tiden på din sygdoms-

at få storrygerne til at skrue ned for osen. Sær-

afklaring nærmest er proportional med din

ligt rygning er nemlig med til at øge uligheden.

uddannelse. Det har nemlig betydning, om man

LIGHED I SUNDHED

Ti års levetid er en skræmmende stor ulighed i vores samfund Astrid Krag, sundhedsminister for SF

kender hele sundhedssystemet, om man selv er god til at finde oplysninger på nettet, som gør,

målt blodtryk, BMI, og kolesterol. - Når vi gør sundhed til et fælles ansvar og

kerne, men i stedet lave en mere håndholdt indsats, hvor det virkelig batter.

at man måske presser mere på for at komme

involverer arbejdspladsen og kollegerne, så kan

Også i sundhedsministeriet tænkes der nyt.

til en speciallæge eller blive tjekket en ekstra

vi se, at der virkelig sker noget. Det er selvføl-

Når Astrid Krag lancerer nye mål for danskerne

gang. Sidste men ikke mindst, så er de velud-

gelig nødvendigt at arbejdspladserne følger op,

senere på foråret, er det netop i partnerskaber

dannede ofte også bedst til at kræve deres ret.

og det er de rigtig gode til mange steder. Flere

med organisationer og virksomheder – og ikke

af vores virksomheder har efterfølgende lavet

gennem nye kampagner – hun håber at bane

Ud på arbejdspladserne

sundhedsudvalg, som følger op på initiativerne,

vejen til bedre sundhed.

Netop fordi 3F’s medlemmer sjældnere opsøger

så der bliver tale om varige livsstilsændringer.

lægen, og fordi de store sundhedskampagner

Jane Korczak tror, at det betyder meget, at ini-

taler forbi dem, har fagforeningen valgt at flyt-

tiativet kommer fra de tillidsvalgte, som åbner

te sundhedstilbuddene ud på arbejdspladserne.

døren til virksomheden.

Konkret har 3F taget initiativ til sundhedstjek på 60 virksomheder, hvor de blandt andet får

– Vi taler til folk i øjenhøjde. Man behøver ikke spilde kampagnekronerne på akademi-

MedlemmerNE MENER Hvad ville du forbedre i sundhedssystemet, hvis du kunne? - Sundhedssystemet bør være et udelukkende offentligt anliggende, således at dets processer og virke er et udtryk for demokratiets præferencer. Udenfor det offentlige sundhedsvæsen kan private aktører så etablere sig som alternativer på det private marked – på lige fod med andre erhvervsdrivende.

David Klibo, 24 år, student, København Synes du, det er svært at leve efter sunde anbefalinger? - Jeg dyrker meget sport, fordi det er sjovt. Min kost tænker jeg dog mere over. Det kan godt være en udfordring at få en varieret kost. Med en husholdning på bare jeg og min roommate, kan det være svært at købe varieret ind, pga. butikkernes portionsstørrelser og relativt høje priser.

Hvad tænker du, der skal til for at skabe lighed i sundhed? - Det handler om en generel lighed i samfundet. Jeg tror ikke, at det er muligt at isolere sundhed fra andre socioøkonomiske faktorer. Vejen til større lighed i forhold til sundhed går gennem en generel udligning af de økonomiske uligheder i samfundet.

Ingen patient må falde mellem to stole Med det nye sundhedsudspil vil sundhedsminister Astrid Krag forbedre overgangene mellem de forskellige behandlingstilbud. Det kan være med til at bekæmpe uligheden, mener sundhedsøkonom. Af Sigrid Rasmussen ------------------------

Når Oda bliver udskrevet fra hospitalet, er det vigtigt, at den privatpraktiserende læge med det samme kan tage over, hvor sygehuslægerne slap, så hun kommer sig helt over sin sygdom. Ligeså vigtigt er det, at hun ikke skal vente mange måneder på at komme i gang med genoptræningen, så hun kan genoptage sit liv – så skavankerne ikke bliver varige. I dag bliver alt for mange borgere nemlig forsinkede i deres behandling, når de skal fra sygehuse til de kommunale tilbud eller videre til deres praktiserende læger. I værste fald bliver de helt glemt. Det vil regeringen gøre op med i sit nye sundhedsudspil. - Det må aldrig være patienterne, der føler,

de står med opgaven om at koordinere mellem

lægen reducerer genindlæggelsesrisikoen med

sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

25 procent.

Derfor skal vi blive endnu bedre til at sikre en god kontakt mellem for eksempel rehabilitering

Forebyggelse kræver sammenhæng

i kommunen og speciallægen på sygehuset. Vi

Et mere sammenhængende sundhedsvæsen

skal sikre, at ingen patienter falder mellem to

er også forudsætningen for at blive bedre

stole, siger sundhedsminister Astrid Krag.

til at forebygge, at vi i første omgang bliver

Lappe hullerne At skabe større sammenhæng mellem

syge. Hvis man skal fange diabetes eller andre livsstilssygdomme tidligt, så kræver det et

sygehuse, praktiserende læger og kommunale tilbud er en stor og vigtig opgave, mener Jes Søegaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Aalborg Universitet. - Generelt er der en god tilfredshed med sundhedssystemet, men lige præcis når det handler om sammenhængen mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet, er der kritik. Det kan være patienter, der ikke har fået den rigtige opfølgning, patienter der er blevet visiteret til hjemmebesøg, men hvor kommunikationen har glippet, og lægen derfor aldrig dukker op, forklarer Jes Søegaard. Og den manglende sammenhæng kan i værste fald få alvorlige konsekvenser. - I de tilfælde, hvor det går galt, skal patienten indlægges igen, måske bliver hans sygdom ligefrem forværret. Vi ved, at mange ældre kan have flere sygdomme, og opfølgende besøg fra

Sådan skabes der sammenhæng • De praktiserende læger skal arbejde tættere sammen med kommuner og sygehuse. Samtidig skal lægernes åbningstid og tilgængelighed tilpasses borgernes behov. • Der skal i fremtiden kun være en sundhedsaftale for hver region. Det skal sikre, at borgerne i en region ikke får vidt forskellige tilbud. • Regeringen omprioriterer en kvart million til at sikre sammenhæng for mennesker med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter. De skal bruges på sammenhængende og integrerede sundhedsløsninger på tværs af kommuner, regioner og praksissektor. • Mulighed for at bruge sygeplejersker og SOSU-assistenter til at varetage en lang række opgaver, som de ikke varetager i dag.

LIGHED I SUNDHED UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Foto: Scanpix

sundhedsvæsen, der arbejder sammen.

at vidererapportere dem. Man kunne også med

mere og mere komplekst, understreger Jes

- Hele sundhedsvæsenet bevæger sig jo

fordel lægge flere af specialfunktionerne ud til

Søegaard.

ligeså langsomt

lægerne – f.eks. lunge-

- Det kan være svært at navigere, hvis man

over til at være

undersøgelser, som kan

ikke lige ved, hvordan hele sundhedsvæsenet

mere forebyg-

Det stiller nye krav til den privatpraktiserende læge

afsløre uopdaget astma el-

er struktureret, og det er omvendt meget nem-

ler KOL på et tidligt stadie.

mere at få den rigtige behandling, hvis man har

Det kræver dialog og sam-

ordet i sin magt.

arbejde mellem lægerne

Jes Søegaard er nu spændt på at se, hvordan

Jes Søegaard, professor i sundhedsøkonomi ved Aalborg Universitet

og kommunerne, som et

tiltagene i udspillet bliver udmøntet – og han

langt stykke hen ad vejen

håber, at de penge, der skal bruges til sammen-

står for forebyggelsen.

hængende og integrerede sundhedsløsninger,

gelsesorienteret. Det kræver, at vi kan være mere proaktive i forhold til at opspore

bliver brugt. Han håber blandt andet, at de vil

og forebygge sygdom. Det stiller nye krav til den privatprak-

De svage bliver glemt

kunne skabe ensartethed i de mange tilbud fra

tiserende læge, som i langt højere grad skal

En bedre sammenhæng er også vigtigt for at

kommunerne.

spotte symptomer langt tidligere og sørge for

skabe lighed i et sundhedsvæsen, der bliver

MedlemmerNE MENER Hvad ville du forbedre i sundhedssystemet, hvis du kunne? - Sundhedssystemet må i stadig stigende grad være forebyggende og integreres og gennemsyre alle samfundets sektorer og niveauer, fra statens politikker og civilsamfundets kultur til markedets incitamenter. Kun derved kommer den forebyggende indsats helt ned på gulvet.

Jesper Grolin, 62 år, på efterløn, København S ynes du, det er svært at leve efter sunde anbefalinger? - Nej, jeg følger med i og efterfølger stort set Sundhedsstyrelsens anbefalinger, spiser sundt, har skåret ned på indtaget af vin, og løber 14 km hver anden dag. Men det er blevet lettere, efter jeg er gået på efterløn, for det tager tid at være sund.

Hvad tænker du, der skal til for at skabe lighed i sundhed? - Man burde betale mere for usunde varer, og de sunde burde være billigere. Desuden skal vi have en meget stærkere motions- og sundhedskultur i folkeskolen, hvor en masse vaner for resten af livet bliver grundlagt. Det leverer helhedsskolen rigtig gode betingelser for.

Allerede indenfor en uge, havde jeg tid hos speciallægen, der med det samme kunne konstatere, at det var endetarmskræft. Det var en hård og kontant besked, husker Erik Henriksen. Erik oplevede et sammenhængende behandlingsforløb, hvor lægerne var gode til at koordinere indsatsen og dermed få bugt med kræften i tide.

Ny udrednings- og behandlingsgaranti Regeringen indfører fra 2013 en ny udrednings- og behandlingsgaranti, der sikrer en hurtig diagnose til patienterne, og at alvorlig sygdom behandles hurtigere end mindre alvorlig sygdom. Den nye model betyder, at der stadig er en behandlingsgaranti på én måned som i dag, men at den suppleres med en ny kategori på to måneder. Om man er i den ene eller den anden gruppe afgøres ud fra en konkret lægefaglig vurdering.

12 Foto: Peter Sørensen

Lighed i sundhed UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Jeg er lykkelig for den hurtige behandling Et halvt år efter Erik Henriksen havde rundet de 60 år, fik han konstateret endetarmskræft. I dag kan han se tilbage på et behandlingsforløb, der gjorde tilstanden lettere for ham og hans familie, fordi han ikke havnede som kastebold i systemet – men fik hjælp med det samme. Af Gitte Roe Eriksen --------------------Erik Henriksen og hans kone Inger glemmer ikke så let den dag før jul for fem og et halvt år siden, hvor de spiste på Jensens Bøfhus. Ikke

Døden tæt på

opereret og fik en akut stomi, der året efter

Tankerne begyndte at køre rundt hos Erik.

blev lagt tilbage.

Hvorfor blev han ramt? Havde han levet

- Hele forløbet på Herlev Hospital har været

forkert? Og tænk hvis det havde spredt sig?

fantastisk. Det er gået slag i slag. Jeg kan slet

Tanker om at kunne dø, og hvad der så skulle

ikke forestille mig, hvis jeg skulle have gået

ske med hans kone, børn og børnebørn.

rundt og ventet på behandlinger eller opera-

- Det var tanker, der uvilkårligt dukkede op i mit hoved, selv om jeg forsøgte at være positiv, og også var meget åben omkring min

tion. Det ville have forværret det hele, siger Erik og fortsætter: - Det gode er, at jeg holdt op med at ryge fra

sygdom. For jeg havde også kendt én, der var

den ene dag til den anden, for det skulle bare

igennem det samme, og som var død, fortæller

lykkes med den operation, for rygning øger

en bevæget Erik.

komplikationer i forbindelse med operation og

Han husker også, at han straks tænkte, at han

heling bagefter.

bare skulle på privathospital med det samme, for det skulle fjernes nu og her. Det blev dog

Glad for kontrol

ikke relevant, da han hurtigt fik en henvisning

Han har senere fundet ud af, at han og andre

til Herlev Hospital, hvor der blev foretaget

medlemmer i familien er genetisk disponeret

på grund af maden, men fordi det var her, at

yderligere under-

for tarmkræft. Derfor bliver

det gik op for Erik, at han muligvis kunne være

søgelse og straks

syg. For efter et toiletbesøg opdagede Erik blod i toilettet.

behandlingsforløb.

- Jeg havde da observeret lidt blod ved tidli-

Erik var heldig

gere toiletbesøg, men slået den hen med, at det

både at få en

måske kunne være en rift. Jeg havde også haft

hurtig udredning

ondt i maven, men slet ikke forbundet det med,

og efterfølgende

at jeg kunne være syg. Jeg havde nok længe

Alt lå i faste rammer og skete efter et skema, så jeg vidste præcist, hvornår og hvordan tingene skulle foregå.

han årligt tjekket på Hvid-

efter iværksat et

behandling. Mange

skubbet den slags tanker fra mig, fortæller Erik

Erik Henriksen

patienter ender

Henriksen. Men ikke denne gang. Erik fik en tid hos sin læge, der straks henviste ham til en speciallæge.

- Jeg fik kemopiller samtidig med et forløb

i endetarmen. Polypper er som regel godartede, men nogle kan udvikle sig til kræft. Ved det sidste tjek, opdagede lægerne fire polypper, som de fjernede med det samme.

som kastebolde mellem privatpraktiserende læger og sygehuse.

ovre Hospital for polypper

- Det er rart at være under kontrol, for selvfølgelig dukker der tanker op i ny og næ – om kræften nu kommer

med 30 strålebehandlinger over en kort tid. Alt

tilbage.

rede indenfor en uge, havde jeg tid hos special-

lå i faste rammer og skete efter et skema, så

I dag er Erik Henriksen erklæret for rask.

lægen, der med det samme kunne konstatere,

jeg vidste præcist, hvornår og hvordan tingene

at det var endetarmskræft. Det var en hård og

skulle foregå. Jeg arbejdede stadig – dog ikke

hjertet. Det tager længere tid at ryste det af

kontant besked, husker Erik.

på fuld tid, og det var en stor hjælp for mig,

sig rent psykisk, og derfor skal vi sørge for at

En meddelelse, han og hans kone ikke lige

for så behøvede jeg ikke tænke på sygdommen

få noget ud af livet, så længe vi har det. Det er

havde set komme, og som rystede dem begge.

hele tiden.

jeg blevet mere opmærksom på nu. Vi skal ikke

- Det gik alt sammen meget hurtigt. Alle-

- Det er en tung sten, der er lettet fra

vente, men gøre det vi har lyst til.

- Men det var først da vi kom ned i bilen bagefter, at det for alvor gik op for os, at jeg

Slag i slag

var syg. Og så tudede vi begge to, husker Erik

Efter strålebehandlingen blev Erik Henriksen

Ulighedens Danmarkskort Er du mand og bor på Lolland, så lever du i gennemsnit til du bliver 75 år gammel. Bor du i Sønderborg er gennemsnittet knap 79 år. Sundheden fordeler sig meget ulige over landet, hvilket hænger sammen med indkomst, uddannelse og boligforhold.

Hvorfor er der så stor forskel i sundheden i kommunerne i mellem Uligheden skyldes først og fremmest, at arbejds- og boligmarkedet sorterer mennesker efter både uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Selvfølgelig er der stor variation i de enkelte kommuner, men der er dog nogle kommuner, der er plaget af høj arbejdsløshed eller af mange almennyttige boliger. Når der på trods af den blandede sociale sammensætning er store forskelle i levetid mellem kommuner og bydele, skyldes det, at menneskers helbred har en indflydelse på, hvor de bor. Mennesker, der er anvist til almennyttige boliger, har for eksempel ofte dårligere helbred end den gennemsnitlige befolkning.

Hvor meget længere kan en 30-årig forvente at leve?

Uddannelse

Rest levetid

År med godt helbred i pct.

Lang Mellem

49,3 47,1

83 % 80 %

Kort

44,4

67 %

Lang Mellem

52,7 51,5

82 % 75 %

Kort

49,5

61 %

Kommunerne, hvor borgerne i gennemsnit lever længst Den halvdel af kommuner, hvor borgerne i gennemsnit lever længst

Lighed i sundhed UNGDOMSARBEJDSLØSHED

Uddannelse øger sundheden markant Uddannelse er en af de faktorer, der virkelig gør en forskel i forhold til ulighedsstatistikkerne. Og uddannelsesniveauet for både mænd og kvinder påvirker ikke kun den gennemsnitlige levetid. De kortest uddannede har markant færre år med godt helbred.

Hvorfor ulighed i sundhed Sundhedsstyrelsen har i sin rapport udpeget 12 faktorer, der påvirker den sociale ulighed i sundheden: Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred: • Børns tidlige udvikling – kognitiv, emotionel, social • Skolegang – uafsluttet skolegang • Segregering og socialt nærmiljø Sygdomsårsager som påvirkes af social position: • Indkomst – fattigdom • Langvarig arbejdsløshed • Social udsathed • Fysisk miljø – partikler og ulykker • Arbejdsmiljø – ergonomisk og psykosocial • Sundhedsadfærd • Tidlig nedsættelse af funktionsevne Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser: • Sundhedsvæsenets rolle • Det ekskluderende arbejdsmarked

Kommunerne, hvor borgerne i gennemsnit lever kortest Den halvdel af kommuner, hvor borgerne i gennemsnit lever kortest

Hovedstadens økologiske forhave Borgerengagement, lokaldemokrati og en fælles identitet. Det er for Lejres borgmester Mette Touborg meget vigtige elementer i at drive Lejre – som er en lille, men samtidig geografisk stor – kommune.

blød mellemvare. Det kræver retning og en

- Jeg har lært meget af det forløb, og det

fælles indsats – også fra borgerne, fremhæver

ligger da også i baghovedet her forud for efter-

Mette Touborg.

årets valgkamp.

Sætter dagsordenen Siden Mette Touborg indtog borgmestersædet i Lejre efter kommunalvalget i 2009 har hun gjort sig mange erfaringer med at lede en kommune. Og hun er ikke blevet skuffet – tværtimod. - Man har både ansvar og indflydelse på et

Af Merete Thorøe

----------------------

niveau, der gør borgmesterposten til noget helt

- Som i alle andre kommuner vil vi gerne have

særligt. Og med den typiske SF-dialogånd og

et godt serviceniveau og et levende lokalmiljø.

pragmatiske tilgang til at lave resultater er det

Men i en landkommune uden en naturlig ho-

lykkedes at skabe et fællesskab, der betyder, at

vedby er det en særlig udfordring at prioritere

omkring 90 procent af beslutningerne i kom-

den kommunale service og de kulturelle tilbud.

munen træffes af en enig kommunalbestyrelse,

For der er selvfølgelig ikke råd til eksempelvis

fortæller borgmesteren.

kulturhuse, sportshaller mv. i alle de otte

så meget mere for

Man har både ansvar og indflydelse på et niveau, der gør borgmesterposten til noget helt særligt

et sted som Lejre,

Mette Touborg, borgmester

største byer – eller i de 36 landsbyer for den sags skyld. Derfor betyder en fælles identitet i kommunen

At være borgmester er dog ikke en dans på roser hver eneste dag. Især en sag om ændring af skolestrukturen, har givet Mette Touborg nogle knubs. - For at få råd til

Mette Touborg.

at styrke læringsmiljøet gennem efteruddan-

Et meget klart udtryk for den fælles identitet

nelse af lærerne, to voksne i indskolingen samt

findes i Lejre-strategien, som er kommunalbe-

tablets til eleverne og interaktive tavler i alle

styrelsens vision om en bæredygtig udvikling

klasser blev jeg nødt til at give køb på struktu-

frem mod 2030. Overskrifterne i strategien

ren og gå med til at lukke tre ud af 10 skoler i

er, at Lejre vil være hovedstadens økologiske

kommunen, fortæller Mette Touborg.

forhave, et sundt lokalsamfund med berigende

Den beslutning stred mod det, Mette Touborg

fællesskaber baseret på en sund økonomi.

havde lovet at arbejde for – nemlig at bevare

- Vi vil være en kommune med kant. Ved

samtlige skoler. Det var en hård proces, som

at have skarpe prioriteringer, sikrer vi kvalitet

til gengæld bragte borgmesteren meget tæt på

i vores tilbud og undgår, at alt ender som en

mange borgere.

Fotos: Peter Sørensen

forklarer borgmester

Lærestregen

Valg 2013 Der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd tirsdag den 19. november 2013.

KOMMUNALVALG 2013 UNGDOMSARBEJDSLØSHED

En fordel at spille på hjemmebane Fra første dag som borgmester havde Kirstine Bille en bunden opgave – at få styr på økonomien i Syddjurs Kommune. Den opgave er nu løst, og fremover vil hun fokusere mere på at inddrage borgerne og skabe en sammenhængende kommune

Og sideløbende lykkedes det os heldigvis at

- Omdrejningspunktet for ændringerne

fastholde Syddjurs som en kulturkommune

har været medarbejderdrevet innovation, og

med fortsatte tilskud til egnsteater, museer og

jeg tror, at mange medarbejdere i dag føler, at

musikliv. Kulturen er – ligesom det at være en

de har en vigtig andel i at drive kommunen,

grøn kommune - en vigtig del af kommunens

fortæller Kirstine Bille.

identitet, understreger Kirstine Bille.

Efter i de seneste år primært at have haft fokus internt på økonomi og organisationskultur vil

Kommunen skal være et ”VI”

Kirstine Bille fremover i højere grad vende

At rydde op i den haltende økonomi krævede

fokus ud mod borgerne og gøre Syddjurs til en

en ændring af både mind-set og kultur internt

mere sammenhængende kommune. - Der er mange forskellige fraktioner og hjørner i kommunen, som skal bindes tættere sammen. Ved at udvikle nye former for

Af Merete Thorøe

borgerinddragelse tror jeg, at flere kan få

---------------------

en personlig oplevelse af medborgerskab, så

- Jeg er født og opvokset her på egnen, og jeg

Syddjurs Kommune bliver et ”vi”, forklarer

har et stort netværk fra blandt andet skole-

borgmesteren.

bestyrelse og bestyrelsesposter i sportsforeninger. Jeg kender området rigtig godt og har

En platform for indflydelse

blandt andet selv levet med de geografiske

Ifølge Kirstine Bille er borgmesterposten en

udfordringer ved at bo i en landkommune hele

fantastisk platform at udsende signaler og

mit liv. Så jeg har en klar hjemmebanefordel,

holdninger fra. Når man som borgmester enten

mener Kirstine Bille.

ringer eller møder personligt op, så bliver der virkelig lyttet. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle borgmesterens mærkesager

Der har været nogle meget vrede borgere

går glat igennem: - Det var været en udfordring at udpege områder til opsætning af nye vindmøller for at

Kirstine Bille, borgmester

bidrage til den grønne omstilling. Der har været nogle meget vrede borgere, og det har givet

Hjemmebanefordel eller ej - som nyslået

SF lidt ridser i lakken, fortæller Kirstine Bille.

borgmester var der ikke noget at rafle om med hensyn til, hvad der først og fremmest skulle tages fat på. Syddjurs Kommune var sat under administration af indenrigsministeriet på grund af negativ kassebeholdning. Så der skulle styr på økonomien, og kommunen kom da også ud af 2011 med en kassebeholdning på hele 73 mio. kr. - Det var en opgave, der stod stor re-

i den kommunale organisation. Der var mange

spekt om, og som byrådet løste i fællesskab.

ting, der skulle gøres anderledes:

KONTOR MED VINDUE TIL HELE VERDEN ”Hjemme” på kontoret i Udenrigsministeriet foretrækker handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr dansk design, lyse møbler og rene linjer. Samt orden og funktionalitet. Derfor har kun et fåtal af de mange gaver fra udlandet fået plads på ministerens hylder.

1 3 Af Merete Thorøe ---------------------Hvad enten Pia Olsen Dyhr er i udlandet eller

SMYKKESKRINET - Jeg har et meget nært forhold til den japanske industriminister Edano, som

BELÆRINGEN - Efter min udtalelse sidste år om, at Dansk Industri har tendens til at

hjemme, arbejder hun stålsat for Danmarks in-

lige er gået af. Da Edano efter tsunamien og

klynke, fik jeg denne planche af Karsten Dyb-

teresser og mulighed for at sætte globale finger-

ulykken på a-kraftværket i Fukushima beslutte-

vad, direktøren for Dansk Industri. Graferne

aftryk. At have hele verden som arbejdsplads er

de at lukke alle atomkraftværker i Japan, havde

viser lønudviklingen i Danmark sammenlignet

ikke nyt for den 41-årige minister. Før hun i 2011

Danmark faktisk en aktie i den nye energipoliti-

med andre lande. Karsten Dybvad brugte lang

satte sig for bordenden i det nyoprettede Ministe-

ske dagsorden i Japan. Desuden bliver én af de

tid på at belære mig om, at det alene er løn og

rium for Handel og Investering havde hun bl.a.

genopbyggede byer i Japan en dansk-inpsireret

skat, der betyder noget for Danmarks konkur-

været næstformand for Mellemfolkeligt Samvirke,

by planlagt af danske arkitekter og baseret på

renceevne. Men jeg er helt uenig. Dansk kon-

international koordinator for Danmarks Natur-

dansk teknologi, infrastruktur mv. Det er Edano,

kurrenceevne afhænger i høj grad også af vores

fredningsforening og politisk koordinator i CARE.

som har foræret mig det smukke smykkeskrin.

uddannelses- og forskningsniveau, det fleksible arbejdsmarked, infrastrukturen og af, at vi ikke

har korruption.

MIT KONTOR

5 4

VÆGBILLEDET - Danmark er i færd med at opbygge en tæt handelsrelation til Kina. Sidste

DATTEREN - Fotografiet af min datter Laura på seks år husker mig på, at det at være

Foto: Peter Sørensen

2 FORTIDEN - Denne afrikanske kvinde med det intense blik er min tro følgesvend og

år var hele 12 danske ministre på besøg derude.

politiker og minister ikke er hele livet. Derfor

minder mig om, hvor vigtige stærke kvinder er.

Det traditionelle landskabsmaleri har jeg fået af

er mit kontor heller ikke en slags forlængelse

Og om, at de fattigste lande i verden også skal

den tidligere kinesiske handelsminister Deming.

af mit hjem, men en arbejdsplads, hvor jeg ikke

have fordel af international samhandel. Billedet

Selvom billedet ikke umiddelbart ligner det mo-

opholder mig om aftenen, med mindre det er

stammer fra min tid i CARE og er samtidig en

derne Kina, så er virkeligheden, at 33 procent

strengt nødvendigt. Og derfor forsøger jeg også

reminder om, hvem jeg selv er. Det kan man

af den globale vækst i øjeblikket foregår i Kina.

først at møde på arbejde kl. 9 mandag og fredag,

ellers godt risikere at glemme lidt som minister.

Og danske virksomheder har gode muligheder

så Laura og jeg kan cykle sammen til børneha-

for at få del i den vækst. Alene i 2012 steg vores

ven. Min mand er desuden far til Rebecca og

eksport til Kina med over fire mia. kr., hvilket

Andrea på 11 og 13 år, som selvfølgelig også spil-

svarer til en stigning på 17 procent.

ler en vigtig rolle i min hverdag.

SF-sejr giver europæiske unge håb Næsten hver fjerde unge europæer står i dag uden arbejde. SF og Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet har gennem flere år kæmpet for en såkaldt ungdomsgaranti, der skal sikre den enkelte unge meningsfuld beskæftigelse. Garantien, der et af de mest progressive og sociale EU-tiltag nogensinde, bliver nu en realitet. Af Thomas Schjønning

ungdom på gulvet. Og her er ungdomsgarantien

fortæller Margrete Auken. Hun henviser til

----------------------

et rigtigt fornuftigt våben til at modvirke den

sin kollega, spanske Raül Romeva og grup-

Over halvdelen af de unge i Spanien og Græ-

kedelige tendens, pointerer Margrete Auken,

pens arbejdsmarkedspolitiske rådgiver, Philine

kenland står uden arbejde. På den måde er det

SF’s medlem af Europa-Parlamentet.

Scholze.

tydeligt, at dér, hvor den økonomiske krise har

Netop gruppens rådgiver på arbejdsmar-

ramt hårdest, er det også gået værst ud over

Kun muligt i Den Grønne Gruppe

kedsområdet, Philine Scholze har været en

unges muligheder for at få en god start på

Inden skiftet til Socialdemokraterne, var Emi-

drivkraft i arbejdet med at få ungdomsgaran-

arbejdslivet. Men det er ikke kun i de sydeuro-

lie Turunen en del af arbejdet med ungdoms-

tien igennem. Hun for-

pæiske lande, at det er svært for unge at få

garantien i Den

tæller, at Den Grønne

en fod indenfor på arbejdspladserne. Næsten

Grønne Gruppe.

hver fjerde af alle unge i EU står uden arbejde,

- Emilie gjorde

og hele 13,2 pct. er hverken i job, i uddannelse

et fint arbejde i for-

eller i praktikforløb.

hold til at føre Den

Det er på baggrund af de kendsgerninger, at

Grønne Gruppes

Margrete Auken stolt fortæller om det store

dagsorden igennem.

arbejde, SF og Den Grønne Gruppes har gjort

Og nu da hun ikke

for, at den såkaldte ungdomsgaranti nu er så

længere er i Den

godt som vedtaget på EU-niveau. Garantien

Grønne Gruppe, er

betyder, at den enkelte unge nu skal tilbydes

jeg glad for at se,

enten et job, et uddannelsesforløb, eller en

at arbejdet med at følge ungdomsgarantien

praktik senest fire måneder efter, at ved-

helt til dørs, er i gode hænder i gruppen. I

kommende er blevet færdiguddannet eller

modsætning til hvad mange vist tror, er man

arbejdsløs.

ikke alene. Min partigruppe er som en Folke-

Det har vist sig, at SF og Den Grønne Gruppe handlede rigtigt, da vi satsede mod alle odds.

Gruppe har været i en

Philine Scholze, arbejdsmarkedspolitiske rådgiver, Den Grønne Gruppe

ikke mange andre end

helt unik position til at få ungdomsgarantien igennem: - I starten var det Den Grønne Gruppe, der troede på, at det overhovedet kunne lade sig gøre at få vedtaget

en sådan ungdomsgaranti. Vi blev mødt med argumentet om, at det overhovedet ikke var EU-kompetenceområde. Men se, hvor tingene står i dag! Det har vist sig, at SF og Den Grønne Gruppe handlede rigtigt, da vi satsede mod

tingsgruppe: Jeg er i tæt samarbejde med over

alle odds. Resultatet er det mest progressive og

en generation bliver frataget muligheden for

50 utroligt kompetente SF-lignende politikere

sociale EU-tiltag nogensinde.

at få et liv, hvor man føler, at man bidrager til

fra hele Europa. Hertil kommer alle gruppens

samfundet gennem sit arbejde. Derfor sætter vi

rådgivere og vores personlige assistenter, som

For de unge og for Europa

nu hårdt mod hårdt i forhold til den vanvittige

yder os fantastisk hjælp i det politiske ar-

Det er vigtig for gruppens rådgiver også at

virkelighed, som mange unge europæere står

bejde. Arbejdet med ungdomsgarantien ligger

slå fast, at ungdomsgarantien ikke blot er et

overfor i dag. Vi må ikke tabe den europæiske

nu godt hos Raül og den ansvarlige rådgiver,

tiltag, som skal komme den enkelte unge til

- Vi kæmper for at undgå, at store dele af

Vi må ikke tabe den europæiske ungdom på gulvet. Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet

gode. Philine Scholze gør opmærksom på, at

fungerer i dag, og som minder om ungdoms-

EU-Kommissionen og medlemslandene ikke

garantien, og som medvirkede til, at vi fik en

bare er gået med på idéen for deres blå øjnes

lavere ungdomsledighed.

skyld. En rapport udarbejdet i EU-Kommissionen vurderer, at prisen for ikke at handle i

Et socialt Europa

forhold til problemet med den store ungdoms-

Ungdomsgarantien er et meget vigtigt ryk i

arbejdsløshed vil være et tab på intet mindre

kampen mod ungdomsarbejdsløshed, mener

end 1,2 pct. af EU-landenes samlede bruttona-

Margrete Auken, der også vurderer, at garan-

tionalprodukt. Det svarer i runde tal til mere

tien er central i en helt anden kamp.

end 1000 mia. kroner eller 50 storebæltsbroer.

- Bevægelsen mod et EU, der har mulighed

- Der er rigtig god økonomisk fornuft i

for at gøre en forskel direkte i almindelige

at adressere det problem direkte, og i at de

mennesker dagligdag, siger hun.

enkelte medlemslande forpligter sig på reelle

- Den Grønne Gruppes arbejde med den her

tiltag, slår hun fast.

garanti og de konkrete resultater er det ven-

Selvom prisen på 1,2 pct. af BNP for ikke at

stregrønne modsvar til særligt Storbritanniens

handle målrettet i forhold til ungdomsarbejdsløshed kan synes meget høj, så overrasker det ikke Lisbeth Pedersen, der er forsker og afdelingsleder på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

indstilling til det europæiske samarbejde. David Cameron (den britiske premierminister, red.) vil have et Europa, der kun drejer sig om det indre, helst uregulerede, marked og handelsprivilegier. Det er et nærmest jungle-liberalistisk Europa, han ønsker. Heroverfor stiller vi nu

- Det er vigtigt, at de unge kommer i gang.

med blandt andet ungdomsgarantien. Det er

Vi kan se nogle klare tendenser i den beskri-

nemlig muligt at få konkrete politiske resul-

vende statistik om unge, der ikke kommer i be-

tater igennem, der indeholder løsninger på de

skæftigelse, uddannelse, praktik eller lignende,

problemer, som europæiske borgere oplever

er i stor risiko for også at være ledige eller

hver dag, slutter Margrete Auken.

på overførselsindkomst 10 år efter, de først optræder i statistikken. I Danmark lavede man gennem 1990’erne en række tiltag, der stadig

Kampen for ungdomsgarantien • I december 2012 fremlagde EU-Kommissionen et forslag til en ungdomsgaranti. Forslaget lagde op til, at ungdomsgarantien skulle gælde for unge mellem 15 og 24 år, og at den skulle gælde for regioner med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 pct. • I februar 2013 mødtes EU’s beskæftigelsesministre og aftalte, at ungdomsgarantien skal gøres til virkelighed. • Den grønne gruppes arbejde har været medvirkende til, at Europa-Parlamentets udspil nu er, at garantien skal gælde for unge helt op til 30 år i stedet for EU-Kommissionens 24 år, og at den skal gælde for regioner med en ungdomsarbejdsløshed over 20 pct. i stedet for EU-Kommissionens forslag om 25 pct.. • I løbet af de kommende måneder forhandler Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og de enkelte landes ministre i Europa-Rådet om en endelig aftale om ungdomsgarantien, der skal bidrage til at komme den europæiske ungdomsarbejdsløshed til livs.

★★★★★★

svar i en fart ☛

Fik du det hele med, eller springer du over? Test dig selv og dit F! i en hurtig quiz

1 ---

---

Hvad vil sundhedsminister Astrid Krag bekæmpe?

Hvad hedder filminstruktør Michael Noers seneste film??

Pistoler i venteværelset

Jammerbugten

Ulighed i sundhed

Brækkede ben efter skiferien

Vadehavet

Nordvest

---

For borgmestrene Mette Touborg og Kirstine Bille, er det især vigtigt at have?

Et rigt kulturliv

Dovne unger i børnehaven

Flere fugle på taget

---

Hvor mange millioner er der givet til cykelstier?

172

---

Hvad hedder den garanti som SF i EU har været med til at kæmpe igennem?

Isgaranti

Regnvejrsgaranti

Ungdomsgaranti

---

Hvor skal der bygges en stærkt dansk-inspireret by?

I Hartzen

I Japan

På månen

Svarene på spørgsmålene finder du i dette nummer af F! Svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, deltager du i lodtrækningen om to biografbilletter. Send din besvarelse til quiz@sf.dk inden d. 1. august 2013. Vinderen får direkte besked.

Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.

Grund til at være stolt af dagpengeaftale Et hektisk reformforår med mange solide SF-aftryk er ved at gå på hæld. Især den hjælpende hånd til dagpengemodtagerne, hvor den sociale profil er i orden, glæder SF’s politiske ordfører Jonas Dahl. Af Caspar Ryttergaard ----------------------

Hvilken sag, vurderer du, vil med-

Hvad ser du frem til den kommen-

føre mærkbare forandringer på dit

de tid?

område?

Hvilken sag betyder noget særligt for dig?

- Folketingsåret er så småt ved at ebbe ud.

- Dagpenge. Siden 1. maj og landsmødet,

- Som trafikordfører kan jeg ikke lade være

Vi skal have de sidste ting på plads med fol-

har SF formået virkelig at sætte dagpengene

med, at glæde mig over den rekord store

keskolereformen, dagpengeaftalen og vækst-

på dagsordenen. I et velstillet land som

investering i den danske infrastruktur, som re-

planen. Det bliver dejligt at få sat punktum

Danmark, kan vi ikke være bekendte, at så

geringen lægger op til med togfonden. Næsten

på et forår, hvor jeg som ny politisk ordfører

mange mennesker står uden forsørgelses-

28 milliarder fra olie til miljøvenlig togdrift og

har haft meget at lære, og hvor vi som parti

grundlag. Derfor har vi i SF også hele tiden

en timemodel, hvor rejsetiden mellem Dan-

ikke har haft medvind på alle cykelstier.

været opmærksomme på problemet og kæm-

marks største byer reduceres, så der vil være

Jeg synes, at vi har lavet nogle fornuftige

pet for at finde en løsning.

en times rejsetid mellem København-Odense,

reformtiltag, som på kort og lang sigt skaber

Inden pinsen fremlagde regeringen en løs-

Odense-Aarhus, Odense-Esbjerg og Aarhus-

arbejdspladser, som vi har så hårdt brug for,

ning, der skaber tryghed for titusinder, der

Aalborg – det kan få smilet frem hos de fleste

og forandrer Danmark i en mere solidarisk

stod til at falde ud. Forslaget er nu forhandlet

SF’ere. Jeg tror, at timemodellen vil få en

retning.

på plads med Enhedslisten. Jeg synes aftalen

markant indflydelse på danskernes valg af

Jeg glæder mig helt ærligt også til at holde en

er god. Vi gør indfasningen af dagpenge-

transportmiddel, og det er et kæmpe skridt i

smule sommerferie, hvor jeg kan trække stik-

reformen langt mere skånsom, og hjælper

retning til mere klima- og miljøvenlig kollektiv

ket lidt ud. Der skal nemlig samles kræfter til

derved tusindvis af danskere, der ellers ville

trafik. Samtidig tror jeg på, at vi med timemo-

et nyt og spændene folketingsår, som byder

stå uden forsørgelse. Ud over selve aftalen

dellen også vil komme en del af trængslen til

på masser af stærke tiltag med en god socia-

bliver der også nedsat en kommission, der

livs i de større byer, fordi pendlerne hopper på

listisk bundklang. Vi tager fat på ambitiøse

skal se på, hvordan vi kan sikre et langt mere

toget i stedet for at tage bilen.

tiltag på miljø, klima- og sundhedsområdet.

effektivt og fleksibelt dagpengesystem. Jeg er

Og så skal vi have set på, hvordan vi kan få

stolt af, at vi har fået en aftale, som har den

løftet erhvervsuddannelserne.

sociale profil i orden. Jeg kipper selv med et rødt flag over en aftale, jeg vil kalde en SF sejr.

SKRIDT FOR SKRIDT

Regeringens resultater Diplomatstatus til Palæstina, en vækstplan, der skal sætte gang i hjulene og en aftale om dagpenge, der holder hånden under de udfaldstruede. Her er et udpluk af SF-sager, der er blevet til virkelighed siden sidst.

Hjælp til dagpengemodtagere Der er fundet en løsning for de mange danskere, der ellers kunne se frem til en indkomst på nul kroner på grund af de borgerliges dagpenge-reform. En ny og bedre indfasning af dagpengeændringerne, skaber økonomisk tryghed for den enkelte her og nu. På den måde sikrer regeringen forsørgelsesgrundlaget for rigtig mange mennesker, samtidig med at de får bedre tid til at uddanne sig, finde et job osv.

Danmark giver Palæstina diplomatstatus

Flere investeringer i almene boliger

Flere arbejdspladser ved offentlige investeringer

Regeringen vil øge investeringerne til renovering af almene boliger så nedslidte og udsatte boligområder hurtigere kan få et tiltrængt løft. Derfor forhøjes Landsbyggefondens investeringsramme med 4. mia. kr. i 2013.

Det forventes, at kommunernes serviceudgifter vil være lavere i 2013, end der er budgetteret med. Derfor har kommunerne fået lov til at konvertere to milliarder kroner til investeringer – for eksempel renovering af bygninger og skolegårde, nye børnehaver, vuggestuer, cykelstier eller andre projekter. Det skaber flere job i hele landet.

Der er snart mulighed for at træde lidt hårdere i pedalerne på vej til arbejde – eller for at lade bilen blive stående i garagen og hoppe på jernhesten. Der er afsat 172 mio. kr. til at styrke cyklismen i de større byer.

Palæstinas Mission får samme vilkår som en ambassade i København. Det vil give de palæstinensiske ledere med præsident Abbas i spidsen et skub til - med fortsat opbakning fra det internationale samfund - at engagere sig med fornyet kraft i de nødvendige forhandlinger med den israelske regering om en tostatsløsning.

FN's nye klimacenter skal ligge i København Genindførelse og udvidelse af boligjobordningen Med genindførelsen af boligjobordningen kan danskerne få fradrag for en række udgifter for op til 15.000 kr. om året. Ud over boligforbedringer drejer det sig også om for eksempel rengøring, børnepasning. Også sommer- og fritidshuse er nu omfattet af ordningen

SU reform Regeringen bruger mange milliarder kr. ekstra på uddannelse. Det vil vi også gøre fremover. Den nye SU reform bidrager til at sikre, at der også er penge til de mange nye studerende i fremtiden. Med reformen beder vi de unge begynde hurtigere, shoppe lidt mindre rundt undervejs, tage deres eksaminer og blive hurtigere færdige.

Millioner til cykelstier

Klimateknologicentret skal bistå udviklingslandene med at udnytte den bedst mulige teknologi for at modvirke klimaforandringerne og fremme klimatilpasning. Danmark er bl.a. valgt, fordi vi er en trendsætter for nye standarder for ressourceeffektive bygninger og er blandt de ledende lande i verden inden for ren energi.

Reform af kontanthjælpen Med den nye reform stilles der krav om uddannelse og nytteindsats til dem der godt kan. Mens der gives en ny og mere solid hjælp til dem med flere problemer, som alt for ofte svigtes af systemet. Bl.a. sikres der en ekstra indsats overfor enlige forsørgere, så de også får en uddannelse.

SF’s ansigter er en mangfoldig skare af mennesker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrelser, indkøbsfællesskaber og meget mere.

VESTFYN

Klar til at erobre ver den – og livet 19-årige Victoria Harts hjerte banker for børn og unge. Derfor står en profession som jordemoder øverst på den unge SF’ers ønskeseddel for fremtiden. Men først skal studentereksamen lige i hus – samtidig med at det frivillige arbejde, amatørteatret og politiske diskussioner skal passes. Af Merete Thorøe

være noget for mig. Desuden vil det være en

klar over, at det er et hårdt job – både psykisk

god ballast at have med, når jeg søger ind på

og fysisk. Men de skiftende arbejdstider og

Lige for øjeblikket har Victoria Hart øjnene stift

jordemoderuddannelsen, fortæller Victoria

risikoen for at stå med en fødsel, der går galt,

rettet mod skolebøger og noter, for lige om lidt

Hart. Selvom det lykkes at få en adgangsbillet

tager hun gerne med for at få lov til at bidrage

bliver hun student fra Vestfyns Gymnasium.

til drømmeuddannelsen er Victoria Hart fuldt

til de største og mest intense øjeblikke i men-

----------------------

neskers liv.

Når eksamen er blevet fejret på behørig vis, er det Victorias plan at løfte blikket og skifte fokus fra samfundsfag, engelsk og psykologi. Hele barndommen har hun boet på en gammel skole uden for Assens sammen med sine forældre, sin tvillingebror og sine mindre brødre på 16 år – som også er tvillinger. Så nu er hun klar til at drage ud i verden, til at få perspektiv på tilværelsen og lære livet under andre himmelstrøg og i andre kulturer at kende. - Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme til Afrika på et projekt, der handler om familieplanlægning og seksualoplysning. Så det er jeg ved at undersøge mulighederne for. Jeg går meget op i børn og unges sundhed – ikke mindst den mentale sundhed – så det ville lige

Victoria hart P olitisk forbillede - Jeg vil helst pege på nogle kunstnere, der inspirerer mig - også politisk. Beatrix Potter, en engelsk børnebogsforfatter og illustrator, hvis skabertrang ikke lod sig kue af 1800-tallets restriktive kvindesyn. Og Rita Ostrovskaya, en nulevende fotograf fra Ukraine, der provokerer med sin udlægning af verden.

P ersonlig mærkesag - Børn og unges mentale sundhed. Min velkomst - Nyd fællesskabet og den følelse det giver at have truffet et valg. Men husk at være kritisk og sige fra - også over for garvede SF’ere.

Går efter udfordringer Intense oplevelser og udfordringer er en slags rød tråd i Victoria Harts liv. Hendes passion for amatørteater bunder i lysten til at udfordre og overvinde sig selv. I den lokale amatørteaterforening har Victoria Hart optrådt som lidt af hvert. En af yndlingsrollerne har været i ”En Skærsommernatsdrøm” som en vulgær vævemester, der blev forført af en alfedronning. - Den rolle lå så langt fra mig selv. Men den var skøn at spille. Teater handler jo om at sætte sig ud over sig selv, give sig hen i rollen og være til stede i nuet. Det er et kæmpe boost at overvinde sig selv og gå på scenen foran

SF'S ANSIGTER

2 1 1. Glad sammen med kæresten. 2 . Bag tæppet før en musical på Vestfyns Gymnasium.

3. På påskelejr med spejderne i Jylland.

mange mennesker, som oven i købet kvitterer

politisk engageret. Hun kunne godt ønske sig,

kom til at spille fodbold. I øjeblikket står hun

for præstationen med klapsalver, forklarer

at SF sætter mere fokus på psykisk udsatte

for en ugentlig madklub, hvor børn og unge

Victoria Hart.

børn og unge.

laver mad, spiser, snakker og er en del af et

- I min egen vennekreds og hverdag oplever

Det startede med fester

jeg flere og flere unge, som går ned med stress

fællesskab. - Der er en tendens til at glemme, at mange

eller depression. Mange unge kæmper med lavt

børn i Danmark har brug for noget ekstra

lige startet i gymnasiet, lærte nogle SFU’ere at

selvværd, har samtidig kolossale forventninger

opmærksomhed. Børn som eksempelvis ikke

kende og blev inviteret med til nogle af deres

til sig selv og oplever også et stort pres hjem-

kommer fra et trygt hjem, hvor man spiser af-

- Jeg tror, det er en klassisk historie. Jeg var

Privatfoto

4. I gallaskrud – det er Victoria i den ternede nederdel.

fester. Der

mefra og fra samfundet.

tensmad sammen og prioriterer fritidsinteres-

blev virkelig

Det burde være nem-

ser. I Ungdommens Røde Kors føler jeg virkelig,

mere at få hjælp til at

at jeg kan gøre noget for de børn, pointerer

tackle det forventnings-

Victoria Hart.

pres på en sund måde,

Det spor kan den unge SF’er godt tænke sig at

mener Victoria Hart.

forfølge, når hun er færdig med skolen. Hun vil

snakket og diskuteret for fuld damp. Og ja, så

Mange unge kæmper med lavt selvværd” Victoria Hart, medlem af SF

gerne tage de kurser om sårbare børn og unge,

måtte jeg jo erkende, at jeg var SF’er, griner Victoria Hart.

Aktiv i Ungdommens Røde Kors

som Ungdommens Røde Kors tilbyder, så hun

Som for øvrigt også har mødt sin kæreste til et

Lysten til at gøre noget for børn og unge kom-

er bedre rustet til at give udsatte børn og unge

SFU-møde.

mer meget konkret til udtryk gennem Victoria

en hjælpende hånd i livet.

At have meldt sig ind i SF betyder dog ikke,

Harts’ frivillige arbejde i Ungdommens Røde

at Victoria Hart ikke er kritisk. Hun mener, at

Kors. Her er hun aktivitetsleder og har tidligere

konstruktiv kritik er en vigtig del af at være

sørget for, at drenge med indvandrerbaggrund

F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden

Det er fælles ansvar at hjælpe de unge Danmark kommer til at mangle faglærte, hvis flere dygtige unge ikke søger ind på erhvervsuddannelserne. Derfor skal vi blive bedre til at vejlede og informere de unge om de mange spændende muligheder en erhvervsuddannelse giver. Mange ved ikke, at de med en EUX i hånden får samme adgangsbillet til at videreuddanne sig, som en almindelig studentereksamen giver. Af Af Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler

mark også skal være et produktionssamfund.

arbejdskraft, og vi derfor skal højne erhvervs-

Videnssamfundet er ikke dødt, men det går

uddannelsernes og erhvervsskolernes status

--------------------

hånd i hånd med produktionssamfundet.

hos de unge, så de får lyst til at søge ind.

Uden evnen til at bygge modellerne og se

Men hvad skal der til, for at det sker? Det

om teorierne holder i praksis, kan vi ikke

involverer ikke alene ungdomsuddannel-

Alt for få vælger en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen. I år ønsker kun knap 19 pct. af de unge at begynde på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Samtidig har søgningen til gymnasiet aldrig været større med 73 pct. af de unge. Erhvervsuddannelserne er formelt set ungdomsuddannelser, men reelt kan det være svært at se, når gennemsnitsalderen i dag er 21 år, når man begynder. Mange unge er ikke klar over, at du som elev på en erhvervsuddannelse har mulighed for at opnå gymnasialt niveau med det, der hedder en EUX. Hvis flere unge vidste det, ville de af sig selv vælge det almene gymnasium

fastholde og videreudvikle en position som

serne, men også tiden

en nation med højt specialiserede varer og tjenesteydelser. Derfor har vi hårdt brug for dygtige faglærte, der kan arbejde selvstændigt og samarbejde med andre faggrupper om udvikling og produktion.

Man kan ikke forlange af de unge, at de er i stand til at vælge en helt bestemt erhvervsuddannelse i en alder af 15-16 år. Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.

Erhvervsuddannelsernes image handler i høj grad om fortællingen og introduktionen til det erhvervsrettede i folkeskolen – eller mangel på samme! Man skal blive langt bedre til at kombinere teori og praksis, så det giver

fra. Selvfølgelig skal unge fortsat vælge gymnasiet, for vi vil også i fremtiden have brug

forinden – i folkeskolen.

mening for eleverne, flere muligheder for at

for mange, der tager både korte og lange

Hvordan tiltrækker vi de unge?

vælge praktiske fag i udskolingen og en langt

videregående uddannelser. Men erhvervsud-

Det er godt nok, at denne erkendelse er kom-

tættere dialog med det omgivende samfund.

dannelserne skal også kunne tiltrække de

met til flere blandt meningsdannerne. Det

unge og dermed forblive ungdomsuddannel-

er positivt, at vi ikke længere kun skal høre

Bedre vejledning

ser. Så der er hårdt brug for en indsats for at

erhvervsskolerne omtalt som taberfabrikker,

De fleste forældre har tilknytning til en

tiltrække flere unge.

men at samfundet er dybt afhængigt af, at er-

arbejdsplads og en profession. Hvorfor

Regeringen taler som bekendt for, at Dan-

hvervsskolerne kan bidrage med fremtidens

ikke inddrage denne kæmpe videndatabase

KRONIKKEN

Illustration: Frederikke Lange /iBureauet

Lars Kunov er direktør for Danske Erhvervsskoler. Danske Erhvervsskoler er to organisationer, der deler samme navn: Danske Erhvervsskoler Lederne og Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne.

de vil være elektriker,

til gavn for

mediegrafiker

eleverne? Forældrene

eller noget helt tredje blandt

skal også inddrages mere aktivt

stille krav til de grundlæggende kompe-

i vejledningen til ungdomsuddannelse. Man

tencer. Derfor bakker vi op om forslaget

de 109 forskellige professioner.

kunne etablere såkaldte vejledningspartner-

om, at dansk og matematik skal bestås ved

Samtidig skal de unge også kunne kombinere

skaber med elev, forældre, folkeskolelærer og

folkeskolens afgangsprøve for at kunne blive

en erhvervsuddannelse med studiekompe-

UU-vejleder, som mødes mindst to gange om

optaget på en ungdomsuddannelse. Formålet

tence, uanset hvilken erhvervsuddannelse de

året i udskolingen. Med udgangspunkt i en

er ikke at sortere flere unge fra, men at øge

vælger. Det er den såkaldte EUX, som i dag

foreløbig uddannelsesparathedsvurdering i 8.

folkeskolens fokus på, at alle elever har krav

udbydes på en række erhvervsuddannelser.

klasse kan de i fællesskab vejlede eleven og

på at mestre de grundlæggende færdigheder

Det bør være et tilbud på alle erhvervsuddan-

sætte fokus på, hvor der skal sættes ind, hvis

for at blive livsduelige borgere i det danske

nelser, så de unge både kan få en erhvervs-

det ønskede uddannelsesvalg skal opnås.

samfund og dermed også kunne gennemføre

kompetencegivende uddannelse, som de

Og så skal alle elever udfordres på deres

en ungdomsuddannelse.

umiddelbart kan få et job med, og samtidig

valg af ungdomsuddannelse. I dag er det jo

Til gengæld kan man ikke forlange af de

kan få en studiekompetence, så de kan fort-

kun de uafklarede, der modtager person-

unge, at de er i stand til at vælge en helt be-

sætte på en videregående uddannelse. Denne

lig vejledning, mens der aldrig bliver sat

stemt erhvervsuddannelse i en alder af 15-16

mulighed har vi store forventninger til. EUX

spørgsmålstegn ved valget hos den elev, der

år. Mange har behov for at blive introduceret

er kun tre år gammel, men flere og flere

har besluttet sig for gymnasiet. Det ville give

til forskellige uddannelser og blive vejledt

har allerede fået øjnene op for de strålende

mulighed for f.eks. at introducere nogle af de

i forhold til deres personlige kompetencer.

muligheder og ventes fremover at kunne til-

mange spændende erhvervsuddannelser for

Derfor er der efter Danske Erhvervsskoler-

trække flere unge, som måske før ville have

flere elever.

Ledernes mening brug for at etablere brede

valgt gymnasiet.

basisforløb som indledning på erhvervsud-

Krav til grundlæggende kunnen

dannelserne, så eleverne først efter et halvt

For at være uddannelsesparat skal man også

eller helt år skal tage endelig stilling til, om

Michael Noer

Foto: Peter Sørensen

• Født 1978 i Esbjerg • Uddannet fra Den Danske Filmskoles dokumentarlinje i 2003 med afgangsfilmen ’En rem af huden’ om fotograf og direktør for Museum Erotica, Ole Ege. • Har lavet dokumentarfilmene ’Vesterbro’ (2007), ’De vilde hjerter’ (2008) og kortfilmen ’Hawaii’ (2006) • Spillefilmdebuterede, sammen med Tobias Lindholm, med fængselsdramaet ’R’ (2010), der vandt adskillige Bodil- og Robertpriser samt internationale priser i Göteborg og Mumbai. Modtog desuden Nordisk Film Prisen i 2010 og Carl Th. Dreyer Prisen i 2011 for filmen

KULTUR

Helt tæt på den rå virkelighed Michael Noer laver virkelighedsnære fiktionsfilm om unge mænd i farlige miljøer. Senest ’Nordvest’ der skildrer to brødres indbyrdes forhold på vej ind i den kriminelle verden. For instruktøren handler det om individet over for gruppen og længslen efter en fars faste arm. Af Peter Rewers

træde tydeligt frem i hele deres væren og deres

der ville være lidt ensom i Esbjerg.

-----------------------

villighed til at gøre alt, hvad der giver dem aner-

Michael Noer indrømmer da også, at hans fokus

- Der er mange fædre i Nordvest, siger Michael

kendelse fra Bjørn.

på fællesskab og identitet, kan spores tilbage til

Noer og lader sætningen klinge ud.

- Filmens tillempede morale er vel, at når

hans egne afsavn og følelse af isolation.

Og endnu flere synder, kunne man fristet tilføje.

der kommer en stor arm om din skulder, så har

Han har i sine tidligere film også beskæftiget sig

Netop fædre, sønner og synder er en slags

man lyst til at gøre hvad som helst, pointerer

med identitetssøgende unge mænd. Dokumen-

treenighed i filminstruktørens seneste film

Noer.

tarfilmen ’De vilde hjerter’ fra 2005 fulgte en

’Nordvest’, der har taget både anmelderne og

- Dermed ikke sagt, at man bliver kriminel,

broderskabslignende knallertbande fra Odense,

publikum med storm siden premieren i foråret.

hvis man ikke har nogen far. Men jeg tror, at

der besluttede sig for at aflægge manddoms-

Filmen handler om de to brødre Kasper og

man kan manipuleres, hvis man har sådan et

prøve ved bogstaveligt at køre ad Pommern til

Andy, der på tærsklen til voksenlivet forsøger

savn, et hul. De to drenge har et hul. Når vi har

på deres Puch Maxi’er.

at skabe sig navn og gavn i titelkvarterets kri-

sådanne huller, prøver vi at fylde dem op. Jeg

Efterfølgeren, fængselsdramaet ’R’, tematiserer

minelle miljø. Særligt storebror Kasper drages

havde selv et hul, fortæller instruktøren.

på korporligste vis også den enkeltes møde med en gruppe og forsøget på at finde sin plads.

af en af de lokale flokførere, den på alle måder fuldvoksne Bjørn, og trækker den skrøbeligere

Hvad hullet er fyldt af

lillebror Andy med ind i Bjørns gruppe. Brødre-

Michael Noer er født og opvokset i Esbjerg.

og gruppe og de tilhørende overgangsriter.

nes interne relation forandres efterhånden som

Hans afsavn i de afgørende formative teenageår

Idealiseringen af gruppen, hvor man igennem

de involveres mere i gruppens aktiviteter og

– det hul, han har skullet fylde op – var en fra-

gruppen udlever sig selv. Det er meget centralt

kulminerer i forbindelse med en skæbnesvanger

værende far og manglende åndelige artsfæller i

i mine tre seneste film, forklarer Michael Noer.

opgave.

fiskerbyen.

Lige så meget som filmen er en miljøskildring

- I Esbjerg var der ingen, der var kreative.

- Jeg er fascineret af mødet mellem individ

- Der er noget farligt ved at idealisere gruppen, men samtidig er vi afhængig af den, fordi

– geografisk som socialt – beskriver ’Nordvest’

Jeg følte mig noget uden for. Jeg prøvede at

gruppen giver os berettigelse.

forholdet mellem to brødre, der søger efter

vise, at jeg kunne noget med billeder, med

Filminstruktøren kan i dag med stolthed i stem-

nogen at udfylde pladsen fra deres ikke-eksi-

video og med historier. Det var min måde at

men modbevise sin ungdoms esbjergenseres

sterende far. I ’Nordvest’ bliver de to brødres

prøve at fylde hullet ud, siger Michael Noer, der

udsagn om, at man ikke kan leve af at være kre-

faderlængsel bevidst ikke direkte udtrykt i

med sin klejne statur, antydningsvise overskæg

ativ. Det skyldtes i høj grad, at han på Filmhøj-

filmen, fortæller Michael Noer. Den skulle gerne

og brille i skildpaddeplettet stel også ligner en,

skolen i Ebeltoft fandt sin rette gruppe og ikke

- Jeg er fascineret af mødet mellem individ og gruppe og de tilhørende overgangsriter, siger filminstruktør Michael Noer, der har instrueret den virkelighedsnære fiktionsfilm ’Nordvest’, der havde premiere i foråret.

mindst her mødte den afgørende faderfigur.

stærkt element af virkelighed.

medvirkende er lokale rødder, og de to brødre i

- Keld Weirup var den, der lagde en fast

Den bevægelse var han selv med til at starte

hovedrollerne er også et rigtigt brødrepar.

arm om min skulder. Sådan noget havde jeg al-

med ’R’, som han lavede sammen med Tobias

Det er en helt bevidst metode, det handler om

drig oplevet før, det kunne jeg fandeme mærke.

Lindholm, og som i dag nærmer sig en bølge i

troværdighed, og at fokus skal være på temaet.

Han blev mit forbillede, min kunstneriske

dansk film. Blandt

nestor, fortæller Michael Noer.

andre kendte

Den erfaring gør ifølge Michael Noer, at han i

titler, der følger

dag har blik og interesse for folk, der har huller,

samme formel,

de prøver at fylde ud. Som brødrene i ’Nord-

er ’Kapringen’

vest’, der drages af det kriminelle bandemiljø.

af selvsamme

- Det er ikke for at

voksent, der peger tilbage i en ungdomsfilm.

mas Vinterbergs

Skulle der være en sociopolitisk kommentar,

’Jagten’.

Filmens tillempede morale er vel, at når der kommer en stor arm om din skulder, så har man lyst til at gøre hvad som helst

må det være, at der ligger en længsel i, at de

I ’R’ var realismen

Michael Noer, filminstruktør

gør de ting, de gør.

tilstede i form af

- For mig er det en film om noget meget

Lindholm og Tho-

manuskriptkonsulenten, ligesom flere af skue-

forvirre, men for at ekkoet bliver en debat af, hvad folk har set. Publikum får i højere grad følelsesmæssige spørgsmål, fordi de møder karaktererne og historien på en anden måde. Det er følelsesmæssig bearbejdning af en masse research, forklarer Michael Noer.

- Jeg vil arbejde med nogen, der ved mere

Virkelighedsnær fiktion vækker følelser

spillerne selv var tidligere indsatte, fængselsbe-

end jeg. De to brødre kunne guide mig. Jeg

tjentene var også fængselsbetjente i virkelig-

havde for eksempel forestillet mig, at store-

Michael Noer er uddannet dokumentarfilm-

heden, og filmen blev optaget 'on location' i

broren skulle være mere led ved sin lillebror.

instruktør og måden, hvorpå han går til sine

Horsens Statsfængsel.

Men det frarådede Gustav (lillebror, red) mig.

spillefilm, er også med mærkbar vægt på det

’Nordvest’ er også udelukkende optaget i det

Det ville ikke gå, hvis der også skulle være et

autentiske. Det er fiktion, men med et meget

københavnske nordvestkvarter, mange af de

bånd mellem dem. For storebror prøver ikke

Foto: Peter Sørensen

at tyrannisere, men at beskytte. Han indtager

kvarteret alvorligt på. Nordvest er udgangs-

en faderrolle. Og det var det, jeg gerne ville

punktet for brødrefortællingen, ikke omvendt.

beskrive, siger Michael Noer.

’Nordvest’ som titel har en dobbelthed: det er

- Det er også mit forsvar for at lave en

også et stykke virkelighed, vi uomtvisteligt må

fiktionsfilm, der går så tæt på virkeligheden: At

forholde os til. Og jeg synes, det er et fedt kvar-

kunne skildre det følelsesmæssige univers så

ter. Folk skal ikke være bange for at komme der.

nært som muligt. Og ’Nordvest’ er hverken et

I sin research til ’Nordvest’ har Michael Noer

socialt projekt eller et politisk projekt, men et

talt med en masse af kvarterets beboere og folk,

forsøg på at lave noget virkelighedsnært, der

der arbejder der. Heriblandt en række SSP-med-

har et strejf af morale.

arbejdere, hvis indsats virkelig har imponeret filminstruktøren.

Virkelighedens helte

- De er hverdagens helte. Flere af dem

At mange nok vil bruge filmen til at styrke

er tidligere indsatte. De gjorde det klart for

deres fordomme om det københavnske kvarter,

mig, at der findes flere dimensioner af rigtigt

bidrog kun yderligere til beslutningen om at

og forkert. Og skrevne og uskrevne regler i

kalde filmen ’Nordvest’, forklarer Michael Noer.

de miljøer transcenderer på en meget mere

- Jeg kunne faktisk godt lide den moralske

Drengen og cyklen - En film af Dardenne-brødrene med blændende skuespil af et lille rødhåret energibundt af en otteårig dreng. Mean Streets - En ældre film af Martin Scorsese, men den holder stadig. Gummo - En film af Harmony Korine. Den er langt ude på den fede måde – se den uden forudfattet mening!

kompleks måde, end vi forstår. For meget få

suppedas, det satte mig i. For det er bestemt

midler forsøger de at dæmme op for konflikter.

ikke et nedladende portræt; det er jo en fik-

De balancerer mellem politiet og banderne og

tionsfilm, siger instruktøren med et skælmsk

skal nøje vælge mellem at tale og tie. Det er

smil.

ikke ufarligt. Det er faktisk en hel film i sig selv,

- Men faktisk er det også en måde at tage

3 autentiske film ifølge Michael Noer

slutter Michael Noer.

KLUMMEN

I Klummen giver F! ordet til aktører uden for SF; politisk engagement findes i mange former.

Lars Koch er leder af Politik & Kampagner for IBIS, der arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer.

Skattefusk er vor tids ulighedsdagsorden Fattige i alle lande: Foren Eder i kampen mod skattefusk bliver dramatisk, når udviklingslandene ikke har

for de indtægter, de får. Men det er næsten om-

råd til uddannelse, sundhed og mad til deres

sonst, når mine- og olieselskaber helt lovligt kan

120.000.000.000.000 - 120.000 milliarder kroner

befolkning. For der er en direkte sammenhæng

flytte deres overskud ubeskattet i skattely. Derfor

har verdens 10 millioner rigeste personer gemt

mellem de multinationale selskabers og super-

er det nødvendigt med en global indsats, der stop-

fra skattebetaling i skattely. Det svarer ca. til 1/3

riges skattefusk og nedskæringer og fattigdom.

per plyndringen af ulandene.

af verdens årlige bruttonationalprodukt. Verdens

Multinationale selskaber betaler mindre i skat

I april erklærede SF’s skatteminister Holger K.

rigeste 100.000 personer, der udgør 0,001 pct. af

end små og mellemstore virksomheder, der ikke

Nielsen krig mod skattely. Det var på tide, at Dan-

verdens befolkning, står for halvdelen af disse

kan lave skattefiduser. Og superrige gemmer

mark viste vilje til at gå forrest i kampen mod vor

skjulte formuer. En tredjedel af de skjulte formuer

deres formuer og selskaber i skattely og sender

tids måske største årsag til ulighed. Løsningen på

kommer fra 139 fattige lande, hvor de skulle have

regningen videre til almindelige lønmodtagere.

de globale problemer kræver globalt samarbejde

bidraget til skoler, hospitaler og veje. Udviklings-

IBIS hjælper minelandsbyer med at få en større

og handling. EU diskuterer i øjeblikket handlings-

landene taber to kroner i kapitalflugt til skattely

del af kagen fra de enorme værdier fra guld og

planer mod skattely og selskabers skatteplan-

mineraler, der bliver udvundet under fødderne på

lægning. Og G8 og G20 har i juni og september

Tallene er uforståeligt store. Men det bliver

ludfattige mennesker. Og vi hjælper folk med at

skattefusk øverst på dagsordenen.

konkret, når vi ser nedskæringer på dagpenge,

kræve flere skatter fra mine- og olieselskaber og

I det næste halve år kan Danmark indtage en

uddannelse og velfærd i Danmark og EU. Og det

holde regeringerne i udviklingslandene ansvarlige

central rolle kampen mod skattefusk og skattely.

Af Lars Koch ----------------------

for hver én krone, de får i udviklingsbistand.

Danmark kan gå forrest i en sortlistning af skattely, der ikke har offentlige registre over selskaber og formuer eller ikke vil udveksle oplysninger med andre lande, også udviklingslande. Det vil sætte tommelskruer på de små eksotiske skattely, men skal også ramme rige lande, der fungerer som skattely, som f.eks. Luxembourg, Østrig, City of London, delstaten Delaware i USA og mange flere. Danmark kan også gå forrest i at nytænke den måde, vi beskatter multinationale selskaber på, så de kommer til at betale samme skat som alle andre. Kampen mod skattely og skattefusk er ligeså vigtig for en dansk lønmodtager, som den er for en fattig ghanesisk landmand. Fattige i alle lande: Foren Eder!

RUNDt OM SF

SF’s landsmøde SF’s landsmøde den 3. – 5. maj vedtog valgprogram til Europaparlamentsvalget, landsmødeudtalelsen ”Danmark i arbejde” og nogle enkelte ændringer i partilovene. Vedtagelserne kan ses på www.sf.dk/LM

Opstilling til Europaparlamentet Der er som bekendt valg til Europaparlamentet i maj 2014. Opstilling af SF’s spidskandidater foregår ved urafstemning efter sommerferien. Frist for opstilling er den 8. august. Se mere på www.sf.dk/EPkandidat

Folkemødet på Bornholm 22. juni kl. 10.00

Mød Pernille Vigsø Bagge (MF) på Christiansborg Kunstrundvisning på Christiansborg med efterfølgende dialog med

I samarbejde med SF Bornholm deltager SF igen i år i folkemødet på Bornholm i dagene 13. til 16. juni. SF’s telt er placeret på cirkuspladsen i Allinge, hvor bl.a. SF’s ministre, MF’ere og SF’s landsledelse deltager. Her er det muligt at deltage i de mange spændende arrangementer, musikalske indslag, konkurrencer, debatter og temaoplæg. Læs SF’s fulde program for Folkemødet på www.sf.dk/folkemoede

Pernille Vigsø Bagge om Folkeskolereformen. Vi starter arrangementet med en kunstrundvisning på 1 ½ time v. Besøgstjenesten. Derefter en times oplæg og dialog med Pernille Vigsø Bagge (MF) om den nye folkeskolereform. Hvorfor skal folkeskolen fungere på en ny måde? Hvem er det der skal klare sig bedre? Hvordan skal det lykkes i praksis? Arrangementet er åbent for alle. Og tag endelig din nabo eller kollega med. Tilmelding er obligatorisk og sker via www.sfof.dk senest 14. juni. Pris: 50 kr. Inkluderer sandwich og kaffe. Sodavand kan købes.

Livø 2013 – ikke uden dig! Vi glæder os til en ny og spændende sæson med Livø sommerhøj-

SF’s ungenetværk

skole. I år kan du i uge 31 udfolde dine innovative tanker og ideer sammen med andre, i studiekredsen ”Iværksætteri og innovation – fra ideer

Der er oprettet et ungenetværk for folk imellem 25-35. Alle er naturligvis velkomne. formålet med dette netværk er at diskutere, udveksle idéer og erfaringer om alt fra bestyrelsesarbejde til ungdomsarbejdsløshed og uddannelsespolitik. Følg med på SF’s ungenetværks Facebook side. Eller kontakt, kontaktperson Leon Rix Iversen - leoniversen@hotmail.com for

til virkelighed” eller deltage i den hyggelige økologiske bageworkshop. Du kan også fotografere dig igennem ugens oplevelser i uge 30. Uge 29 er på nær få pladser udsolgt. Så skynd dig hellere. Husk også vores partiforeningstilbud: 5 tilmeldte fra samme partiforening udløser 15 pct. rabat. Tilmelding sker på www.sfof.dk

yderligere information.

23.- 25. august

SF’s sommertræf Traditionen tro holder SF Sommertræf den 23. – 25. august på Ryslinge Højskole på Fyn. I år har sommertræffet tre temaer, nemlig opvarmning til den afgørende fase af kommunal- og regionsrådsvalgkampen og aktuel Europapolitik og kulturpolitik. Alle er velkomne! Tilmelding senest 5. august. Program og oplysninger om tilmelding kan ses på www.sf.dk/sommertraef

Studietur til Strasbourg i uge 37. Vi besøger Parlamentet, debatterer med Margrethe Auken, spiser godt i Alsace og rejser miljøvenligt med toget. Skriv til sfof@sfof.dk hvis du vil have direkte besked, når tilmeldingen starter. Også her har vi tilbud til partiforeninger der melder 5 til på én gang. Rejseledere er Mette Holm og Susanne Larsen

Smugk g

Hvis datter ses her? - Fotografiet af min datter Laura på seks år husker mig på, at det at være politiker og minister ikke er hele livet. Derfor er mit kontor heller ikke en slags forlængelse af mit hjem, men en arbejdsplads hvor jeg ikke opholder mig om aftenen, med mindre det er strengt nødvendigt. Og derfor forsøger jeg også først at møde på arbejde kl. 9 mandag og fredag, så Laura og jeg kan cykle sammen til børnehaven. Min mand er desuden far til Rebecca og Andrea på 11 og 13 år, som selvfølgelig også spiller en vigtig rolle i min hverdag. Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SFpolitiker, der har fotografiet og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K