Magasin 2 | april 08
Portræt: Det handler om at turde!
Tema:
Nakskov Kultur:
Aura Dione: Om at gøre en forskel
Portrætbog om Villy: Den politiske roehakker
2. halvleg:
Danmarks afhængighed af udlændinge
Versus:
Børn på tvungen motion i deres fritid - ja eller nej?
Indhold Magasin 2 | april 08
Portræt: Det handler om at turde!
Tema:
Nakskov Kultur:
Aura Dione: Om at gøre en forskel
Portrætbog om Villy: Den politiske roehakker
2. halvleg:
Danmarks afhængighed af udlændinge
3
SF en afgørende faktor - Leder af Villy Søvndal og Jacob Nørhøj
4 Tema: Nakskov
-Det handler om at turde! - Man skal være herre i eget hus
Versus:
Børn på tvungen motion i deres fritid - ja eller nej?
10 Åbent brev til SF
F! www.sf.dk/f F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktion: Turid Leirvoll (ansvarshavende) Ann Lübbers (redaktør) Jakob Nørhøj, Marie Schultz,
- SF åbner en længe savnet front i dansk politik
12
Kvinder i kommunalpolitik
- Indkøb og børn spærrer for kvinders vej til kommunalpolitik
14 Villys Verden
-den politiske roehakker
Ulrik Bak Nielsen, Mia Mørch og Kristine Rask Lauridsen Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Jakob Nørhøj, Henrik Kastoft, Fathi El-abed, Marie Schultz, Xenia Wieth, Jan Andreasen, Bo Asmus Kjeldgaard, Hans Kornø Rasmussen, Thomas Klenow With Artikelforslag og indlæg sendes til: Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk Mrk: ”F!” Næste nummer: Udkommer juni 2008 Grafisk design: Formidabel ApS Theklavej 2 2400 Kbh. NV www.formidabel.dk Tryk: Notat Grafisk Nordkystvejen 2 F 8961 Allingåbro www.notatgrafisk.dk Trykt på: Galleri One Klorfrit og miljøvenligt papir Oplag: 18.000
16 Børn på tvungen motion
- Versus med Bo Asmus Kjeldgaard og Jan Andreasen
18 Danmarks afhængighed af indvandrere
- 2. halvleg ved Hans Kornø Rasmussen
20 EU: Millitærmagt uden FN?
- Folkemord versus Folkeret
23 Naomi Klein spidder neoliberalismen
- Boganmedlselse
24 Grib bjørnen
- Interview med Aura Dione
26 Midtbane-klumpspil
- Uden filter af Gretelise Holm
27 Rundt om SF
- Stort og småt om partiet
28 Kalender
-Forårets møder mv.
Leder
|
3
LEDER
SF en afgørende faktor SF står foran sit landsmøde – og foran en historisk mulighed. Der er en voksende erkendelse af nødvendigheden af, at oppositionen finder sine fødder og i stigende grad gør fælles front mod VKO-regeringen. Det har SF arbejdet for i flere år – og vi fortsætter arbejdet med at konsolidere et troværdigt og realistisk alternativ. Aldrig har SF stået stærkere. Medlemmerne fortsætter med at strømme ind, og SF’s politik står stadig tydeligere i danskernes bevidsthed. Vores folketingsgruppe voksede markant ved valget, og de mange nye dygtige og myreflittige medlemmer har frejdigt kastet sig ind i den arena, som nogle gange er et værksted for politisk håndværk. Og andre gange en kampplads. Det er fortsat SF’s opgave at komme med svar på samfundets store spørgsmål. Vi skal turde sætte ord på virkeligheden. Vi skal gøre op med tabuer og falske forestillinger om, at der er noget, man ikke må røre ved eller mene noget om offentligt, hvis der er tale om reelle bekymringer eller problemer. Vi skal turde vise danskerne, at der ikke er politisk berøringsangst – og at man sagtens kan være et politisk parti, som tager fat om sagens kerne og samtidig gør det på en ordentlig, humanistisk, socialt retfærdig og fremsynet måde. SF har været en helt afgørende faktor i at rykke på den danske klimadebat. I dag står den langt højere på den politiske dagsorden, og det er en kæmpe sejr for Danmark – og for SF. Vi har taget livtag med hele komplekset omkring værdidebat, etnisk ligestilling, integration og udlændingedebat, så det ikke længere er overladt til Dansk Folkepartis eller Hizb-ut-Tahrir at definere, hvem der er hvordan - og hvordan de burde være. Det er et gennembrud i den danske debat, et momentum, som Fathi El-Abed beskriver inde i bladet. Og SF er fortsat det skarpeste bud på en opposition, der både er regeringens hårdeste kritiker – og samtidig drivkraften i at samle en stærk opposition og bygge stærke alliancer med foreninger, fagbevægelsen og den voksende folkelige vilje til at gøre Danmark til et endnu bedre samfund. Vi har set frem til dette landsmøde længe. Der ligger meget arbejde bag, og de fysiske rammer har skullet svare til antallet af delegerede. Vi har simpelthen aldrig været så mange i SF, og interessen for at komme til SF’s landsmøde i 2008 har været overvældende. Det er dejligt, og vi ser gerne, at vi i SF bliver bedre til at glæde os over vigtige sejre. Og samtidig holder fast i, at dét at ændre det danske samfund til det bedre er en kæmpe udfordring og et stort ansvar, som skal forvaltes med ydmyghed, vilje og tro på, at vi kan skabe fortsat håb, skabe resultater og skabe forandring.
Af Jakob Nørhøj og Villy Søvndal
4
|
TEAM: Naksov
TEMA
!
turde
�Det handler om at
Tema: Nakskov |
!
e
De færreste ved, at der står en SF’er bag et af de modigste og mest opsigtsvækkende erhvervseventyr i Danmark. Navnet er Flemming Bonne Hansen. Han tog over som borgmester, da Nakskov skulle finde en vej ud af mørket efter lukningen af byens største arbejdsplads, skibsværftet
5
Vi skruer tiden tilbage til slutningen af 1980’erne. Til dengang Nakskov var synonym for arbejdsløshed, tvangsauktion, depression, ophørsudsalg og social deroute. Til dengang Nakskov var en by og en kommune, folk flygtede fra. Til dengang Nakskov var lig med drømme, der gik tabt. Lukningen af skibsværftet i 1987 sendte chokbølger igennem byen og kommunen, ja, hele regionen. Uden værftet og de 2000 arbejdspladser havde Lolland ikke noget lokomotiv til at trække det tunge læs længere. Hjulene gik i stå.
Kunsten at fordele ingenting - Det var ganske forfærdeligt. I byrådet sad vi i en årrække og havde til opgave at fordele ingenting ud fra devisen: Hvem kan bedst undvære. Det fortæller Flemming Bonne Hansen, som trådte ind i lokalpolitik i Nakskov i 1978. Tyve år senere blev han borgmester. Det blev han, fordi han ville det anderledes. Indtil da havde Nakskov været en socialdemokratisk højborg. Socialdemokraterne havde siddet tungt på magten i Nakskov i 84 år i træk. Men da gulvtæppet blev trukket væk under byen med lukningen af skibsværftet, havde Socialdemokraterne ikke noget svar. - Det var ynk og klynk, men heldigvis var vi nogle, som sagde: Vi vil selv, og vi kan selv.
Maskinarbejder på tinge Flemming Bonne Hansen (født 1944). Gift og har to børn. Uddannet maskinarbejder på Thrige Titan, senere beskæftigelseskonsulent i Nakskov Kommune 1978-1997. Medlem af Storstrøms Amtsråd 1978-1982. Borgmester i Nakskov 1998-2006. Har haft en lang række bestyrelsesposter i årene 1978 og frem til i dag. Blandt andet i Kommuneforeningen Storstrøms Amt, Nakskov Erhvervsfond, renoveringsselskabet I/S Refa, SEAS-NVE Transmission, Baltic Sea Solution, Lolland Energi Holding, Nakskov El-Net A/S, Miljølaboratoriet, Nakskov Energiservice A/S, Kommunernes Kontaktråd og Det Regionale Beskæftigelsesråd.
Væk med forvaltningen Borgerne kunne lide de nye toner fra politisk hold. Og ved kommunalvalget i 1998 banede
Medlem af Folketinget siden valget i november 2007. Kommunalordfører for SF.
vælgerne vejen til borgmesterkontoret for Flemming Bonne Hansen. Ved kommunalvalget i 2001 belønnede vælgerne borgmesteren og SF ved at give partiet absolut flertal i byrådet. Sammen med en visionær kommunaldi-
tide og utide og lange rundbordssamtaler. Forvaltningerne blev afskaffet. Mange
rektør satte SF-borgmesteren en progressiv
mellemlederstillinger blev nedlagt. Hurtigt
erhvervspolitik øverst på dagsordenen:
fik hver medarbejder i kommunen sit eget
- Lolland er et skønt hjørne af Danmark, men det nytter ikke at lukke øjnene for, at
ansvarsområde, og ledelsen gav udtryk for, at den havde store forventninger til hver enkelt med-
der er tale om et randområde. Det betyder, at virksomheder ikke kommer til øen af sig selv. De skal tilbydes noget særligt, fortæller Flemming Bonne
”Erhvervsfolk i Nakskov græd snot, da Flemming blev gået som borgmester. De var vilde med SF-borgmesteren,” fortæller en nakskovit.
Hansen. Et af de første skridt på vejen var, da
arbejder, som fremover skulle udnytte sine kompetencer fuldt ud og løse opgaverne selvstændigt
og så tæt på borgeren som muligt. Den nye
borgmesteren og kommunaldirektøren
organisation er kendetegnet ved kun at have
Af Henrik Kastoft,
overtog ledelsen og satte rammerne for en
to ledelsesniveauer. Institutionsledelse og
pressechef i SF
ny dynamisk organisation.
direktion med direkte adgang for institutio-
sfhekn@ft.dk
- Tiden var til handling. Ikke til møder i
nerne til det politiske niveau.
TEMA
Nakskov Skibsværft blev opgivet som produktionsværft i januar 1987.
Vakte ramaskrig
Købstad med rødt blod Nakskov er Lollands største by og købstad med 14.051 indbyggere (2007). I maj 1931 blev Nakskov byen, der i Danmarkshistorien har været tættest på revolution; arbejdsløse og lokale kommunister tørnede på dramatisk vis sammen foran Nakskov Politigård. Enheder fra andre politikredse og hæren blev inddraget. Ved en folkeafstemning d. 18. maj 2005 besluttede borgerne på Lolland at sammenlægge alle øens syv kommuner til Lolland Kommune. Kommunen har 48.219 borgere (2008). Borgmesteren hedder Stig Vestergaard (S). Kommunen har sæde i Maribo.
- Vi fjernede mellemmanden, som man siger i re-
Fra losseplads til fabrik I december 1998 kommer en konsulent fra det
klamerne. Det udløste i første omgang nogen usik-
lokale erhvervsråd og fortæller SF-borgmesteren, at
kerhed i organisationen. Men i dag vil kommunens
verdens største vindmølle-fabrik – Vestas – leder
ansatte ikke tilbage til det gamle system, fortæller
efter et sted, hvor de kan anlægge en ny fabrik, der
den tidligere SF-borgmester.
skal bygge vinger til vindmøller.
Næste skridt på vejen til genrejsningen af Nakskov var at rette op på kommunens økonomi.
Nakskov byder ind, men tilbuddet bliver mødt med skepsis.
Det betød blandt andet skattestigninger. Dernæst
Så tager Flemming Bonne Hansen og en hurtigt
erklærede borgmesteren og kommunaldirektøren
nedsat task-force gruppe fat. Der ringes direkte til
sammen med byrådet krig mod de boligspekulan-
Vestas og spørges til, hvordan den ideelle lokalitet
ter, som havde fået et godt øje til regionen. Speku-
for Vestas’ nye fabrik ser ud. Ledelsen i Vestas for-
lanterne opkøbte tomme huse til en billig penge og
tæller, at de har brug for en havn og en kaj tæt ved
solgte dem videre til folk på overførselsindkomster.
fabrikken, så de enorme vinger kan fragtes med
Det betød i praksis, at der var en eksport af social
skib ud i den store verden.
nød fra resten af landet til Lolland. Det satte kommunen en stopper for ved at begynde at opkøbe huse og om nødvendigt rive dem ned. - Det var ved den tid, at folk for alvor begyndte
”Godt,” lyder det fra borgmester-kontoret i Nakskov. ”Det skal I få!”. Flemming Bonne Hansens dygtige stab handler hurtigt og finder stedet; den lokale losseplads og
at få øjnene op for, at der var ved at ske noget nyt
arealer, hvor byens stolte skibsværft engang lå.
og meget anderledes hos os, fortæller Flemming
Sammen med sin kommunaldirektør udnytter
Bonne Hansen.
borgmesteren den kommunale selvstyrelov til det
Og i december 1998 kom det store vendepunkt.
yderste, finder alle smuthullerne for at drible uden
xxxxxxxxx |
om vrangvillige statslige myndigheder og tænker
Men de ord kom folk heldigvis til at æde i sig igen,
kreative økonomiske løsninger ind i projektet.
griner Flemming Bonne Hansen.
- Det ender med, at kommunen betaler for rensningen af lossepladsen, og Vestas takker ja til vores tilbud og flytter til Nakskov med en fabrik og 250 arbejdspladser.
Han mener, at mange andre offentlige myndigheder kunne tage ved lære af Nakskov. - Det handler om at turde… turde tænke anderledes og agere hurtigt. Mange sagde til mig, at vi skulle satse på IT, at det var det hotte og
Hovedrysten og skepsis
fremtiden. Men vi satsede på miljøteknologi, og i
Flemming Bonne Hansen stoppede som borgme-
dag er Nakskov et af de førende vækstområder i
ster i 2005. Han fik et imponerede valg, men et
Danmark på det felt.
politisk flertal bestående af Venstre og Socialde-
I dag har Nakskov kommune et aktieselskab, nu
mokraterne tvang ham væk fra borgmesterposten.
overtaget af Lolland kommune, der skal udvikle
Men den dag i dag er Flemming Bonne Hansen
nye grønne teknologiformer. Ikke blot til gavn for
nærmest en folkehelt på Lolland. Stort set alle er
miljøet, men også til gavn for kommunen og byen
på fornavn med den tidligere borgmester, men
i form af arbejdspladser og billige og vedvarende
sådan har det ikke altid været:
energiformer.
- Inden solen begyndte at skinne på os i
Nakskov er ikke længere en by, folk flygter fra.
Nakskov, mødte jeg mange skeptiske miner. Når
Nu strømmer folk dertil. Ikke kun fra nærmeste
jeg gik ned til pølsevognen, var der flere som
opland, nej, fra hele verden, Europa, Canada,
sagde til mig, at mine planer og ideer aldrig ville
Japan, Kina og Korea.
blive til noget. Nu havde man i årevis set den ene
Næste udfordring er at omsætte erhvervseven-
avisoverskrift efter den anden signalere, at nu var
tyret til øget bosætning, således at kommuneøko-
der arbejdspladser på vej, uden at der skete noget.
nomien retter sig.
7
Værftets storhed og fald Nakskov Skibsværft blev grundlagt i 1916 af Østasiatisk Kompagni, hvis stifter H.N. Andersen er født i Nakskov. ’Jutlandia’, der blev kendt som hospitalsskib under Koreakrigen, blev bygget på værftet i 1934. Ellers blev værftet mest kendt for at bygge en række DSB-færger i perioden 1965-1987 bl.a. M/F Asa Thor, M/F Peder Paars og M/F Niels Klim. Ved værftets 50 års jubilæum i 1966 var der 2.200 ansatte. Værftet var dermed den største arbejdsplads på Lolland-Falster. Nakskov Skibsværft blev opgivet som produktionsværft i januar 1987. Skibsværftet er i dag delvist revet ned. Nogle af de eksisterende bygninger huser nu Vestas, som bygger vinger til vindmøller i Nakskov.
|
Tema: Nakskov
TEMA
”Man skal være herre i
eget hus
Glem alt om at privatisere det offentlige i stumper og stykker. I Nakskov ved de, at vejen til succes er banet, når det offentlige sørger for rammerne, erhvervslivet kommer med pengene og universiteterne bidrager med viden
- Det hele er så simpelt. Der er bare meget få, som gør det.
erhvervsliv til byen. Det handlede simpelt hen om at redde den gamle købstad fra
Leo Christensen er chef for erhvervsudviklingen i Lolland Kommune. Han står i en
afgrundens rand. - Det stod ret hurtigt klart, at vi ikke
hvidmalet container på Nakskovs miljøsta-
ville få et ben til jorden, hvis vi gik efter
tion. Bag Leo er der et virvar af rør, måleap-
IT-virksomheder. Andre var langt foran os på
parater og ledninger.
det felt. Derfor rettede vi blikket mod miljø
Leo Christensen tegner og fortæller. De
og energi. Vi så store muligheder, for der er
tekniske detaljer er vanskelige at begribe,
beregninger, som viser, at Østeuropa skal
men jeg forstår dog, at der er tale om et
investere 100 mia. kroner eller mere i den
brintforsøg. Og at et skab mage til det, vi
sektor. Geografisk set ligger Nakskov ideelt i
står ved siden af – et skab der mest af alt
forhold til det østeuropæiske marked.
ligner et moderne oliefyr – senere i år bliver
- Vi droppede straks alt drømmeri; der
installeret i fem huse i nærheden. I 2009
kommer ikke en rigmand forbi med en
følger de næste 35-50 husstande efter, og
papkasse fuld af penge, han vil investere i
dermed vil en hel landsby i udkanten af
Nakskov. Så vi gjorde op, hvad vi havde at
Nakskov få sin varme og elektricitet fra
tilbyde: Et gammelt skibsværft, der ikke byg-
brintanlæg drevet af overskudsenergi fra
gede skibe længere og en masse landbrugs-
vindmøller.
jord, der ikke blev opdyrket. Og så lagde vi
Anlægget er enestående, men det er ikke
planer: Vi udbyggede havnen – ikke med
brintforsøget, Leo taler om, når han siger, ”at det hele er så simpelt”. Det er derimod fundamentet for
dyre penthouse-
>> Der er så meget snak om, at vi skal være førende i verden. Men jeg ser utroligt lidt ende i rør og mursten <<
Nakskovs er-
lejligheder til rige københavnere – men med nye kajer, en dybere indsejling, så havnen kan tage imod større skibe og
hvervseventyr, han taler om. Et fundament
stærkere kraner. Vi ryddede også det gamle
som ifølge erhvervschefen er såre simpelt.
skibsværft og tegnede i praksis en ny fabrik
- Jeg forstår ikke de politikere og er-
til Vestas, da vi hørte rygter om, at de ledte
hvervsfolk, som har travlt med at privatisere
efter et sted at bygge vinger til vindmøller.
offentlige varmeværker, rensningsanlæg,
Af Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@ft.dk
havne og den slags. Det, som driver samfundet, skal samfundet selvfølgelig eje, siger Leo Christensen, der har en fortid som hærofficer i Ingeniørtropperne og tidligere chef hos A.P. Møller-Mærsk. Når alt i Leos øjne går op i en højere enhed, sørger det offentlige for rammerne, erhvervslivet kommer med pengene og forskerne bidrager med ny viden. Det er opskriften på succes. Og i Nakskov kender de turen. Fra succes… til fiasko… og tilbage igen.
Den første skalp Leo Christensen er til handling. Derfor var han den helt rette mand på rette sted, da Nakskovs tidligere SF-borgmester, Flemming Bonne Hansen, satte sig for at skaffe nyt
Copyright: Fotos Annette Greenfort/ Baltic Sea Solutions
8
Copyright: Fotos Annette Greenfort/ Baltic Sea Solutions
Tema: Nakskov
- Vi har arbejdet i et meget højt tempo.
|
- Der er så meget snak om, at vi skal
Det har kunnet lade sig gøre, fordi vi har
være førende i verden. Men jeg ser utro-
tænkt os om fra begyndelsen. Der er to ting,
ligt lidt ende i rør og mursten, siger Leo
som kan sætte nye anlægsarbejder i stå:
Christensen, der mener, at Nakskov med en
Den ene ting er stenøkser fra fortiden. Den
SF-borgmester ved roret var en undtagelse
anden er ringe planlægning, som får folk til
fra reglen.
at anke, fordi de føler sig dårligt informeret. - Og så hævede vi i sin tid skatten i
Nakskov vil længere endnu
Nakskov. For vi skulle bruge 100 mio. kroner
Rundturen i Nakskovs blomstrende energi-
for at komme i gang. Flemming Bonne var
og miljøerhverv er ved at være slut. Vi
som borgmester fabelagtig til at indvie folk i
parkerer, hvor vi begyndte, på Nakskovs
sine planer og gøre borgerne stolte af deres
miljøstation.
Nakskov tog sin første erhvervs-skalp den 15.
by. Cigarkassen med 100 mio. kroner i gav
januar 1999, da Vestas besluttede at bygge
ham og de øvrige politikere et økonomisk
vinger til vindmøllerne i Vestjylland, Italien,
råderum, så de kunne gå efter en strukture-
er omringet af hundredvis af kæmpestore
Tyskland, Storbritannien, Australien, Kina…
ret udvikling af hele samfundet i stedet for
vinger, som er stablet side om side. Nu
og i Nakskov.
at handle ud fra små budgetter og ende med
venter de på at blive fragtet ud i den store
at træffe tilfældige beslutninger, der peger i
verden, hvor de skal trække energi ud af
hver sin retning.
vinden under fjerne himmelstrøg. Imens gør
Fra tom hal til kuvøse Siden er det gået slag i slag. Leo Christensen viser rundt i sin bil. Hans hænder slipper
- Der er så meget snak. Leo Christensen
Fra miljøstationen er der frit udsyn til naboen Vestas. Fabrikshallerne derovre
Nakskov sig klar til besøg udefra. Turistchef Lise Simon
stopper op.
rattet og peger til højre og venstre. Her får Nakskov verdens mest moderne testanlæg for biogas. Her har byen bygget et af de mindst forurenende kraftvarmeværker, der findes. Her lå byens gamle losseplads – nu er den omdannet til en af landets mest moderne genbrugspladser… som på 24 timer kan omdannes til en festivalplads til 15.000 tilskuere. - Kom ikke her… fadøl og genbrugsrock! griner Leo Christensen.
- Tænk, hvis
fortæller, at Nakskov vil satse på turisme.
man brugte denne model på lands-
Med uddybningen af havnen kan små kryds-
skibsværftet tidligere holdt til, nu er den
plan. Altså at alle der arbejder med
togtsskibe lægge til kaj i den gamle købstad.
en gigantisk ’kuvøse’ for nye miljø- og
energi, spildevand, veje, jernbaner
Så om føje år kan velhavere fra USA og Japan
energivirksomheder. Her ligger 300.000
og havne i Danmark arbejdede tæt
lægge vejen forbi Nakskov, Lolland og de
kubikmeter forurenet jord, som er genan-
sammen. Jeg spurgte engang et råd-
mange smukke herregårde på egnen.
vendt til volde og diger, der holder havet
givningsfirma, hvad det ville betyde
Leo Christensen venter også besøg. Ikke
på afstand, mens siv og planter langsomt
for økonomien, hvis hele Lolland gik
af turister, men af erhvervsfolk fra alverden:
æder giften i jorden. Her er Nakskov Fjord,
sammen om renovering af kloaknet-
som i dag får udledt 70 procent mindre
tet. Svaret var, at prisen på anlægs-
gere og meget større, end vi kan på Lolland.
spildevand og i dag går for at være en af
udgifter ville falde med 10 procent, og
Men tro mig: De vil også i fremtiden komme
landets reneste.
at driftsudgifterne ville falde med 15
til Nakskov for at lære. For det de ikke kan
procent.
finde ud af, har vi opskriften på, nemlig
Her ligger en af de gamle haller, hvor
Nå ja… og her er et værft fra Svend-
- USA og Kina kan gøre alt meget hurti-
at få det offentlige, virksomhederne og
borg så i gang med at bygge skroget til en
- Og endnu bedre: Tænk, hvis alle
luksus-lystyacht i 100 mio. kroner klassen.
forsyningsvirksomheder i Danmark ar-
forskerne til at arbejde tæt sammen for at
Om ikke andet så dog et eksempel på, at
bejdede tæt sammen med forskerne…
skabe arbejdspladser og velstand. Som jeg
både optimisme og skibsbygning er vendt
det kunne blive en kæmpestor eksport-
siger: Det hele er så simpelt. Der er bare
tilbage til Nakskov.
succes for Danmark. Desværre går det
meget få, der gør det.
den anden vej med privatiseringer, som
Åbenhed betaler sig
ender med, at alle konkurrerer med alle,
Vi er nået frem til Stensø Kraftvarmeværk.
så man bruger energien på at vogte på
Leo Christensen stiger ud af bilen og løfter
hinanden i stedet for at udvikle.
sløret for nogle hemmeligheder bag Nakskovs succes:
Nakskov har udviklet sin energi- og miljøsektor i et meget tæt samarbejde med forskere på Aalborg Universitet.
9
Front SF åbner en længe savnet
i dansk politik
Formanden for Dansk-palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed, har som dansker med anden etnisk baggrund længe savnet en anden stemme i den danske debat om værdikamp, integration og kulturmøde. Den stemme har Fathi El-Abed omsider hørt: En stemme som er parat til at stå klart og tydeligt på venstreorienterede og demokratiske synspunkter – uden skelen til menneskers etniske eller religiøse baggrund. Her er hvad Fathi El-Abed for nylig skrev til SF
SF har hævet debatten til et værdigt niveau og banet vejen for en selvkritik blandt muslimer, skriver Fathi El-Abed i et åbent brev til SF
Debat |
11
k Kære SF Tak for je r
es mod o
g ærligh ed. Tak fo rdi I har t danske taget bla samfund trives he det fra m r. Lad os , længe h unden og ar tænkt være i fr sagt dét, det værs ed i dét s p å at ville jeg, og rig te uden a amfund, s ig tig e ; J a I foragter. t frygte, , g å a d H… til, hv at det får Og netop Netop dé is konsekve dét samfu I t ik s ke amfund nser. Dét nd, hvis hvor I ha foragter demokra samfund r lov til a demokra ti , h g t v iv sige o er jer en r I kan y tiet. tre jer ko ubegræn mpromis set frihed løst. til at fortæ SF, hvor lle, hvor er det be m eget I friende a t være vid fantastis k endelig ne til jere at mærk s mod m normalite e et parti ed at bry , der ban ten i sam de årtier e s tavshed r fu v n e d jen for en et. Uans For alter . Og hvor et hvor v b e nativet v d r e fremtid er det i er født, ar og er, fo r h a v lle os, de at Pia og ad vi hed mark, vil r tilhører der eller Co., og an le have s hvordan agt det dre fra d men med vi ser ud en usym står for fo . patiske li helt andr rsoning n - og de stå e je h i e vores skø nsigter o står for . r for spli n g n m e . . tjah . . e Danttelse. S d en helt . et eller F står for anden da andet, so grundlæ s g k s a o belsen af rden. SF m kun vil ggende h et harmo armonis skabe yd nisk sam ke og fan e r li g e r fund - og e fortvivle tastiske s de lse og mis amfund. SF har h tr o i vores ævet deb e ll e r s atten til e sende se t værdig lvkritik b t niveau, landt dan og SF’s d front i da irekte ud ske musli meldinge nsk politi m e r – og mu k - en fro r har åbn s li m danske d e n et op for r t i s u o d m la har fravr ndet. Me ebatform en vokistet Dan d SF er d . En fron og som ik sk Folkep er skabt t som bry en helt n arti initia ke har fo der genn y rmået at em reger tivretten gration, løfte opg ingens o til at dikte men i da aven. Re g Dansk r e d e n g er det g F e olkeparti ringen k kun blev med det om til ma s monoto et værre resultat, ne krav, gten på e for almin at de eks t løfte om delige da spiral. treme gr at forbed nskere m upper stå re inteed anden r stærke re. Så tak etnisk ba ggrund til SF for at bryde I SF ytre denne ne r man sig gative m e d henblik med hold p å a t finde en ninger, d er varsle udvej og kritisere r om en m løsning p r med et å samfun ørkere fr giftigt or e dets voks m ti d for os all dbrug og ende pro e. I mods som kun blem æ h tn a ing til hø r én inte Så tak til r jr e e s fl s ø e jen, der : at dæm SF, fordi onisere o I er dem, g at udsk tid for os der giver ille. alle. Båd mig og m e det ma ajoriteten ere der s ssive fler i v ores sam å brænd tal af etn fund et h ende øns iske min åb om en ker at ho oriteter o båret af k bedre fre lde fast i g lare dem d e t massive mog skabe okratiske flertal af en vellyk værdier. etniske d ket integ Tak. a n skration og De bedste et bedre hilsner samfund Fathi El, mange a
ndre i de
Abed
-------
-------
-------
-------
-------
-------
-------
-------
-------
-----v
Indkøb og børn spærrer for kvinders vej til
kommunalpolitik
I år er det 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Et jubilæum der kun lader lidt at fejre, når det kommer til ligestillingen. Kun hver fjerde kommunalpolitiker er kvinde, og så længe kvinderne tager hovedslæbet i hjemmet, bliver det ikke væsentligt bedre, lyder det fra en kommunalforsker Af Marie Schultz, journalist sfmasc@ft.dk Møderne på rådhuset slutter ofte midt i aftensmaden, eller når børnene
- Man stiller ikke bare
skal puttes eller opvasken skal tages. Kommunalpolitik er indrettet som
op til et kommunalvalg,
en fritidsbeskæftigelse efter arbejde. På det tidspunkt hvor familien er
fortæller Dorthe Henschke,
samlet, og en række gøremål i hjemmet skal ordnes. Og det er en vigtig
medlem af SF i Fredericia, og fortsætter:
forklaring på, at danske kvinder undlader at stille op til kommunalvalge-
- Det er helt nødvendigt at tale med sin
ne. De mener ganske enkelt, at arbejdet i kommunalbestyrelserne koster
familie, hvis man vil stille op til et kom-
for meget på hjemmefronten. Det fortæller kommunalforsker Ulrik Kjær
munalvalg. For mand og børn beta-
fra Syddansk Universitet.
ler en del af prisen for det kommu-
- Kombinationen af erhvervsarbejde, fritid, familieliv og politik er
nale engagement. Man prioriterer
ikke nem. Og eftersom mænd og kvinder ikke laver lige meget i hjem-
sin familie ned i en periode, siger
met, kan kabalen være særlig svær at få til at gå op for kvinder. Så
Dorte Henschke.
længe, der ikke er fuld ligestilling, bliver der det heller ikke i kom-
Dorte Henschke stillede op til
munalpolitik, siger Ulrik Kjær, der understreger, at der skal ske noget
kommunalvalgene i 2001 og 2005
konkret med ligestillingen i samfundet, hvis man vil have flere kvinder
uden dog at blive valgt, og i dag
repræsenteret i kommunalbestyrelserne.
tvivler hun på, om hun vil stille op til kommunalvalget 2009.
Familien skal spørges
- Jeg har brugt meget tid på mit
Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og fik for første gang
fuldtidsarbejde og SF. Den tid er taget
mulighed for at stemme i 1909. Inden valget arrangerede kvindeorga-
fra familien. Jeg er ikke helt sikker på, at
nisationerne oplysningsmøder om de komplicerede valgregler, og ved
jeg vil fortsætte sådan, må jeg sige. Jeg vil
møderne opfordrede de også kvinderne til at bruge deres stemmeret. En
godt engagere mig i det lokale SF-arbejde,
opfordring, der gennem årene har ændret sig til en opfordring om ikke
men jeg vil ikke ofre blod og sved, siger hun.
blot at stemme, men om at give deres stemme til en kvinde. Kvindeorganisationernes kamp for at få flere kvinder ind i politik har
Kun mænd har tid til en øl
indbefattet metoder som internt lobbyarbejde for at få kvinder højt
29-årige Camilla Burgwald er medlem af
placeret på opstillingslisterne, etablering af rene kvindelister og 'Stem
Københavns Borgerrepræsentation. Hun
på en kvinde'-kampagner. Men trods kampagner og lobbyarbejde halter
har ikke mand og børn og kan bruge præcis
ligestillingen i kommunalbestyrelserne stadig bagefter. Kun 27 pct. af de
den tid til det kommunalpolitiske arbejde,
danske byrådspolitikere er kvinder.
som hun har lyst til. Hun kan se, at kommunalpolitik slider på kvindelige kolleger med familie hjemme, og hun oplever, at de sociale betingelser i arbejdet kan være ekstra problematiske for kvinderne. - Det er nemmere for mænd at dyrke de uformelle strukturer i kommunalpolitik, f.eks. at drikke en øl efter møderne. Jeg har frit kunne deltage i det, fordi jeg ikke har et familieliv, jeg skal hjem til, så jeg ved, hvor meget der bliver snakket, og hvor meget man går glip af, når man ikke deltager. Kvinder i kommunalpolitik er professionelle og godt forberedte, og de kan selvfølgelig godt få sager vedtaget uden at deltage i de uformelle snakke, men de misser nogle informationer. Hvis der var flere aktive kvinder, ville de uformelle strukturer måske ændre sig, siger Camilla Burgwald og fortsætter: - Ud fra et demokratisk ønske om at byråd og udvalg skal afspejle
Camilla Burgwald, kommu-
Dorte Henschke, aktiv SF’er i
befolkningen, irriterer det mig også, at et udvalg som økonomiud-
nalpolitiker i København
Fredericia
valget, som jeg har siddet i, er så domineret af ét køn. Ud af de 15-20
Politik |
13
personer, der sad i udvalget, var vi tre kvinder. Det er irriterende. Ikke fordi, mænd og kvinder stemmer forskelligt, men fordi, det ikke er repræsentativt nok. Der er jo ingen kvindelige forbilleder.
Danmark på niveau med Grækenland De to SF-kvinders beretninger bekræfter det typiske billede i dansk kommunalpolitik. Mens vores nabolande oplever, at stadig flere kvinder vælger at blive aktive i kommunalpolitik, så er udviklingen gået i stå i Danmark. Ligestillingen ved kommunalvalgene i Danmark har ganske enkelt stået stille siden 1993. Med en kvindeandel på 27 i kommunalpolitik ligger Danmark på niveau med Grækenland, Portugal og Italien. I Finland, Norge og Sverige sidder kvinderne på over 40 pct. af byrådspladserne. Udviklingen i de øvrige nordiske lande skyldes ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær, at der i disse lande har været et langt større fokus på at få kvinder ind i kommunalpolitik. - Hvis der kom et øget fokus på kvinder i ledende stillinger og i politik som helhed, kunne det måske ændre sig. I starten af 1970’erne ønskede man flere kvinder og lavede kampagner som ”kvinde stem på en kvinde”. Måske opstår et lignende ønske om 5-10 år, fortæller Ulrik Kjær, og tilføjer, at de 27 pct. kvinder i kommunalpolitik måske i virkeligheden afspejler det generelle ligestillingsniveau i Danmark. Ulrik Kjærs undersøgelser viser desuden, at mænd og kvinders placering på opstillingslisterne er forskellige. Kvinder sidder sjældnere på de afgørende øverste pladser, der betyder valg til byrådet. Det kan både skyldes forskelsbehandling, og at kvinderne selv holder sig tilbage.
100 år med kvinder i kommunalpolitik For 100 år siden fik danske kvinder officielt lov til at udtrykke deres politiske meninger om politik. Den 20. april 1908 blev det vedtaget ved lov, at kvinderne skulle have lov til at gå til stemmeurnerne på lige fod med mændene. (se figur) Andel kvindelige byrådspolitikere
SF klarer sig bedst af alle partier SF har i en årrække øget ligestillingen i partiet, og partiets bestræbelser har båret frugt, når man sammenligner med andre partier. Mens 38,5 pct. af SF’s byrådspolitikere er kvinder, gælder det f.eks. kun 24 pct. af Venstres og 22 pct. af Dansk Folkepartis.
50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1970 1974 1978 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005
I de første 85 år steg andelen af kvindelige byrådspolitikere støt til omkring 27 pct. Men siden 1993 er stigningen stoppet.
alist ieth, journ A f Xen ia W f@sf.d k
Journalisten Gerda Kristensen kommer grundigt omkring sin hovedperson i portrætbogen ”Villys verden”. Flere end 50 slægtninge, venner, kolleger og politiske modstandere har bidraget med deres indtryk af SF’s formand
Interview |
har mødt folk, der mener, han har været for
15
– Han er bestemt ikke nogen stjerne-
meget i bestemte situationer. Og at han har
for-en-aften-type – han har knoklet for at
svært ved at træde til side for at lade andre
nå dertil, hvor han er i dag. Som barn på
komme til. Men ikke én har sagt, de ikke
landet lærte Villy tidligt roehakkermetoden,
kan lide ham, fortæller Gerda Kristensen.
hvor man starter i et hjørne og bliver ved, til man har hakket sig igennem det hele.
Oles forslag
Og aldrig giver op på halvvejen, selv om
”Villys verden” er hendes første bog, og det
man ikke orker mere. Den metode har han
var lidt af et tilfælde, at hun skulle indlede
benyttet sig af mange gange i sit politiske
sin forfatterkarriere med et portræt af SF’s
liv. Han er virkelig roehakkeren, der bliver
formand.
ved og ved.
– Da Ole Sohn spurgte mig i sommeren
– Privat er han et hyggemenneske – en
2007, troede jeg først, det var for sjov – jeg
stille og rolig fyr, der elsker at tulle rundt.
mener at udgive en bog om partiformanden
Politikeren Villy, der nyder at debattere, bli-
på gruppeformandens forlag... Men Ole pe-
ver betydeligt mere ordknap, når samtalen
gede på, at forlaget allerede havde udgivet
drejer sig om personen Villy. Når det gælder
to portrætbøger om venstrepolitikere. Så
hans forhold til kvinder, er det lettere at få
jeg sagde ja på den betingelse, at der skulle
kvinderne til at tale om ham end ham selv,
være absolut vandtætte skotter mellem for-
siger Gerda Kristensen.
lag og redaktion, siger Gerda Kristensen. Hun havde ikke på forhånd dannet sig noget personligt indtryk af sin hovedperson.
”Villys verden” er også historien om SF gennem de seneste 30 år. – Man kan ikke portrættere Villy Søvndal
– Jeg ville gerne have en fornemmelse af,
uden også at portrættere det parti, han er
hvem han var, inden jeg mødte ham. Derfor
formand for. Hans liv er så tæt forbundet
begyndte jeg med at opsøge mennesker
med partiets nyere historie, at man er nødt
omkring ham, inden jeg interviewede ham
til at grave i den, hvis man vil forstå de valg,
selv. Det, der har drevet mig, er almindelig
han har truffet, siger Gerda Kristensen.
journalistisk nysgerrighed. Hvad er det, der har formet og præget den mand? Hvordan
Gerda Kristensen er journalist og har
bærer man sig ad med at få 51 personlige
tidligere arbejdet i Fag- og dagspressen og
stemmer ved sit første kommunalvalg og
som leder af JournalistGruppen på rekla-
syv år senere hente flere end borgmeste-
mebureauet Jersild. Hun har desuden været
ren? Hvad er der sket med manden, der
kommunikationschef i HK og DR og senest
for tre år siden blev budt velkommen som
været ansat i DR’s Dokumentarafdeling.
ny partiformand med ordene: Sig goddag til
Gerda Kristensen arbejder nu freelance.
Villy – sig goddag til spærregrænsen! Det er det, jeg har prøvet at få svar på, siger Gerda Da Gerda Kristensen første gang talte med
Kristensen.
Villy Søvndal om sit bogprojekt, bad hun ham på et tidspunkt sætte navn på hans
Elsker polemik
venner og fjender. Det med vennerne var
Hvem er så Villy Søvndal?
let nok. Men da det kom til fjenderne, måtte
– Villy er demokrat helt ind til benet.
Søvndal efter en tænkepause melde ud, at
Han tror på debat som et middel til at kom-
han faktisk ikke kunne komme i tanker om
me videre, og han elsker polemikken. Villy
nogen.
ved, hvad han gør, når han melder ud om
– Som gammel dokumentarjournalist
Muhammed-krisen og indvandrernes kultur.
tænkte jeg straks ’den er god med dig, Villy
Lige fra starten har han været bevidst om,
Søvndal, der skal nok være nogen.’ Men selv
at budskabet skal sælges, og nu har han en
om jeg har talt med over 50 mennesker om
nået en position, hvor han virkelig kan folde
ham, har jeg ikke fundet nogen fjender. Jeg
sig ud.
ROEHAKKER
16
| Debat: Versus
VERSUS
Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader to debattører svare på hinandens indlæg.
Deltag i debatten: Fra den 4. april til og med den 18. april er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debattører og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus
Børn på tvungen motion i deres fritid
JA eller NEJ
Skal børn tvinges til at dyrke motion efter skoletid? Eller vil tvang efter skoletid tværtimod være et overgreb på børnenes fritid? Bo Asmus Kjeldgaard, børne- og ungdomsborgmester for SF i København, og Jan Andreasen, medlem af borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten
Jan Andreasen
Bo Asmus Kjeldgaard
Kære Jan >
< Kære Bo Asmus
Jeg ved at jeres forslag om tvungen motion i skolefritidsordningerne er
Du har helt ret i at vores forslag er drevet af lutter gode intentio-
drevet af lutter gode intentioner. Men både børn og voksne i vores in-
ner. Desværre er debatten om børn og unge jo præget af, at folkesko-
stitutioner er ved at blive kvalt i alle vores regler og detailstyring. Pæ-
len absolut skal tage sig af alle børnenes problemer: Børns overvægt,
dagoger er dygtige, og jeg er helt tryg ved, at de og børnene sammen
dialogdage om dit og dat, ekskursioner, studierejser, opdragelse af
tilrettelægger en god og varieret fritid, der ikke kun indebærer compu-
folks dårligt opdragede børn, kvindernes kampdag, motion, anti-
terspil, som I socialdemokrater frygter. Rigtig mange fritidstilbud har
mobbe dage, førstehjælps kurser etc. Oven i dette kommer så lige
gang i en masse aktiviteter med fokus på motion og bevægelse.
fagligheden. Den går bare ikke. Fagligheden er og bliver skolens kerneydelse.
Og børnenes tid er i forvejen rigeligt skemalagt i skolen, og fritid er
netop deres egen tid. I SF er vi ikke med på Socialdemokraternes og
Børnehaverne og fritidsinstitutionerne må fremover på banen og
de borgerliges ivrige lyst til at detailstyre de timer i løbet af dagen,
bidrage med meget mere for at sikre børns trivsel og velvære. At gøre
som børnene selv råder over. Børn bliver stressede af at få skemalagt
Socialdemokraternes forslag om motion i fritidsinstitutionerne til et
hele deres dag, og vi vil ikke være med til en glidebane i retning af en
spørgsmål om detailstyring og bureaukrati er mildest talt lidt af en
skoleficering af fritidsordningerne.
tilsnigelse. Der er såmænd bare tale om, at vi politikere sender et klart signal om, hvor vi vil hen. Venlig hilsen Bo Asmus
Kære Jan >
Venlig hilsen Jan
< Kære Bo Asmus
Hvor vil Socialdemokraterne hen? For SF vil i hvert fald ikke ad
Hvor vil SF hen? Kunne jeg også passende spørge. Ideen om heldags-
heldagsskolevejen over hele linjen, og vi vil ikke nedlægge fritids-
skolevejen over hele linien er opfundet af LFS ' s chefideolog i Køben-
hjemmene. Men vi er enige i, at vi skal have børnehaver og fritids-
havn! Så den har egentlig ikke så meget med os at gøre.
hjem mere på banen, men jeg vil have det med udgangspunkt i
Desværre må vi jo konstatere, at færre og færre børn benytter fri-
pædagogernes faglighed og aldrig med skemalægning af børns fritid
tidshjemmene i København. Hvordan forholder SF sig til det? Brede
til følge. Og netop derfor er vi i København nu gået i gang med en
diskussioner er altid spændende at følge fra sidelinien, men Bo As-
bred diskussion af, hvordan vi politikere, pædagoger og forældre i
mus, vi er politikere, så folk forventer, at vi har et svar på, hvorledes
fællesskab får fremmet arbejdet med pædagogisk kvalitet. Vi gør ikke
kommunen tackler fritidshjemmenes krise. Fri leg er ok. Men er der
børns hverdag bedre ved at overvælte skoledagen på fritiden.
egentlig noget i vejen for, at pædagogerne også engagerer sig i motion og lektiehjælp til børnene. Heldigvis ikke, for mange fritidshjem er
Institutioner har ligesom skoler en kerneydelse, som vi skal respek-
allerede på banen med tilbud.
tere, og som handler om børns trivsel, livsglæde og dannelse. Det
signal, vi politisk har brug for at sende, er, at vi stoler på lærernes
Jeg er helt sikker på, at vi kan blive enige om målene. Vi er jo allerede
og pædagogernes kompetencer og give dem rum og mulighed for at
blevet enige om at gennemføre mange tiltag, som skilte os bare for et
udfolde dem i et lokalt samarbejde med forældrene. Vi skal bruge
par år siden. Så jeg er fuld af fortrøstning.
vores politiske energi på at sikre, at rammerne er i orden og målene er klare. Jeg håber, at vi kan blive enige om målene. Venlig hilsen Bo Asmus
Kære Jan >
Venlig hilsen Jan
< Kære Bo Asmus
Folk forventer, at vi politikere tager initiativer og løser problemer,
Jo. Fritidshjemmene er mange steder i krise. Det viser de tørre tal. Og
men det betyder ikke, at vi skal blande os i ting, der fungerer fint
vi savner nytænkning.
og samtidig overrule fritidspædagogernes faglighed. SF er meget
Jeg er da også fuldt opmærksom på, at SF - blandt meget andet
enig med S i alle de gode ting, man kunne foreslå børn og unge
- betragter sig som pædagogernes parti. Heldigvis findes der dog
at bruge deres fritid på – men det skal ske frivilligt og i tætte,
også pædagoger, som stemmer på os andre. Og jeg tror faktisk, det
forpligtende samarbejder mellem det lokale idræts- og forenings-
er vigtigt, at vi melder klart ud til pædagogerne, hvad vi vil med
liv og ikke som tvungne, skemalagte aktiviteter. Og så har du jo
fritidshjemmene. I stedet for konstant at snakke pædagogerne efter
ikke ret i din påstand om, at fritidshjemmene får færre og færre
munden. Giv dog pædagogerne et ærligt modspil. Så tager vi diskus-
børn. Tværtimod. Der er steder i byen, hvor de ikke benyttes,
sionen med dem bagefter.
men det handler om at gøre tilbuddet gratis – ikke til en filial af
Vi kan kun blive enige om, at fritidshjemmene har masser af mulig-
skolen. Fritid og faglighed skal gå hånd i hånd – men ikke lænkes
heder i samarbejdet med det lokale og fritids- og idrætsliv. Så benyt
til hinanden.
dem dog!! Venlig hilsen Bo Asmus
Venlig hilsen Jan
18
| Debat: 2. halvleg
Hans Kornø Rasmussen, cand. polit og ph.d i International Økonomi. Har modtaget Tietgen-prisen og guldmedalje fra Handelshøjskolen i København, CBS og
2. halvleg
har i 11 år været lektor i International Økonomi samme sted. Har senest udgivet
Af Hans Kornø Rasmussen
bogen "Den danske stamme - En befolkningshistorie" Politikens Forlag, 2008.
Danmarks afhængighed af indvandrere Stort set alle industrialiserede lande står i samme situation som Danmark. De skal lokke folk til landet, herunder the best and the brightest, for at kunne holde hjulene i gang. En hård konkurrence, hvor en stram udlændingepolitik kan ende som en falliterklæring for dansk økonomi
nationalist med rette tænke. På den anden
Danmarks kvinder i gennemsnit 1,48 børn.
side var det jo ikke mange i den store danske
Lidt færre end i Kina, hvor magthaverne
familie med over fem millioner medlemmer,
var i færd med at gennemtrumfe en brutal
kunne mere besindige medlemmer måske
et-barns-politik. Med andre ord lå antallet af
tænke. Eller hvad?
fødte i Danmark en tredjedel under niveauet, der på længere sigt kunne sikre uændret
Skurken - de få babyer
folketal.
At der i virkeligheden var tale om en revolu-
Det skal nævnes, at i samme tiår lå
tion for folket, er ikke til diskussion. Det skal
den samlede nettoudvandring af danske
bemærkes, at det heller ikke blev diskuteret.
statsborgere på i alt knap 34.000, således at
Der var tale om noget helt nyt i landets lange
faldet i antallet af danske statsborgere nåede
og stolte historie. Bortset fra ganske korte
op på 74.000.
perioder med epidemier havde folketallet været konstant stigende siden 1660. Samtidig
Heldigvis var det også tiåret, hvor indvandringen til Danmark for alvor tog fart. Net-
Da året 1980 rindede ud, vågnede danskerne,
skyldtes
toindvandringen var
uden at vide det, op til en tankevækkende ny
1980’ernes
på i alt over 68.000,
der været enkelte nørder med bekymrede
>> Den rene danske stamme blev på ti år befolknings- reduceret med 40.000 medlemmer. Tak skæbne, kunne en sand nationalist med nedgang jo rette tænke << ikke, at der
tanker om det danske folks formeringsevne,
pludselig
børn. Samlet set
kunne de ikke rigtigt bruge det til noget. Der
døde flere end normalt. Skurken var alene
voksede Danmarks folketal således med
var vel blot tale om, at unge danske kvinder
de få babyer. Bunden blev nået i 1983, hvor
11.000 i løbet af 1980’erne, alene takket væ-
ønskede et ekstra fjumreår, inden fælden
der blev født 49.414 små danske pus. Cirka
ret indvandringen. I forhold til de foregående
klappede.
samme antal som i 1864, hvor folketallet var
80 år af det samme århundrede, svarede
omkring halvanden million!
denne stigning til, hvad befolkningen nor-
virkelighed. I løbet af året var der døde flere danske statsborgere, end der var født. Havde
Men det blev ved. Hvert eneste år op gennem 1980’erne døde flere danske statsbor-
I demografisk tale kan det beskrives på
gere, end der blev født. Den rene danske
denne måde: Der skal i gennemsnit fødes 2,1
stamme blev på 10 år reduceret med 40.000
børn pr. kvinde, hvis folketallet på længere
medlemmer. Tak skæbne, kunne en sand
sigt skal holdes konstant. I dette tiår fødte
og de udenlandske statsborgere fødte lidt over 16.000
malt voksede med på under tre måneder.
Debat: 2. halvleg
Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går
Deltag i debatten
ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet; højresiden har haft
Fra den 4. april til den 18. april
bolden indtil nu, men det er på tide at vinde den tilbage –
er det muligt at debattere kronikkens indhold med forfatteren og
velkommen til spillet.
alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/indvandring
|
19
Steen Gade-generationen
indvandrere, som vil fortsætte i mange
vækkende, at stort set alle industrialiserede
Disse dramatiske ændringer tilbage i
årtier frem. For selv om fattigfirserne satte
lande står i samme situation som Danmark.
1980’erne spiller en afgørende rolle for,
rekord i lave fødselstal, står Danmark i den
De skal hente folk til landet, herunder the
hvordan vi skal forholde os til, hvad der sker
situation, at ikke siden 1968 har fødselstallet
best and the brightest. Ikke om 10 eller 20
i dag. For disse små generationer debuterer
været højt nok til, at vi kan reproducere os
år, nej i dag. Skellet mellem de traditionelle
i øjeblikket på arbejdsmarkedet. Og dermed
selv. Det vil sige, at forestillede man sig en
indvandrerlande og de europæiske lande er
kommer de til at afløse Danmarkshistoriens
situation uden nettoindvandring, ville dan-
stort set brudt ned. Vi konkurrerer alle om
største generationer, 68’erne, babyboomerne,
skerne ikke blot blive færre og færre, men
de samme mennesker, og vi bruger stort set
eller i dette distingverede blad kunne de
den gennemsnitlige aldring af befolkningen
samme midler til at lokke udlændinge til
benævnes Steen Gade- og Margrethe Auken-
vil antage helt uoverskuelige dimensioner.
landet.
generationen.
Hård konkurrence
Danske udlændingeregler en tabersag
meget højt. Det toppede i 1946, hvor danske
Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfrem-
Den danske diskussion bør derfor først og
kvinder i gennemsnit fødte tre børn, hvilket
skrivning frem til år 2050 vil Danmarks
fremmest handle om, hvordan vi i fremtiden
blev til over 96.000 blomsterbørn. Jf. ovenfor
folketal stige med knap 240.000, hvilket
skal klare os i denne konkurrence. For det
de under 50.000 børn i 1983. Med andre
alene skyldes, at der kommer indvandrere
er langt fra givet, at vi står stærkest på det
ord skal de mange og dybt forkælede 68’ere
til landet. Selv i den situation vil der i alle
område. Det kræver mindst tre erkendelser.
afløses af de få og snotforkælede næsten
aldersgrupper være færre mennesker end
For det første forberede befolkningen på, at vi
enebørn fra 1980’erne.
i dag. Kun personer over 66 år vil der blive
som alle andre vestlige lande må besinde os
flere af. For eksempel vil antallet af over
på at opfatte os selv som et indvandrerland og
Indvandring en nødvendighed
75-årige vokse fra omkring 381.000 i dag
i stigende grad som et multietnisk og multi-
Som sagt har vi i mellemtiden fået, mildt
til 880.000 i år 2050. En halv million flere
kulturelt samfund i lighed med, hvad de tradi-
sagt, historisk mange indvandrere, der i alle
mennesker over 75 år i et Danmark, hvor
tionelle indvandrerlande har gjort i årtier.
Omkring krigens slutning lå fødselstallet
tilfælde ikke fra begyndelsen har været forkælet. Frem til midten af 1980’erne var indvandringen til Danmark uhyre beskeden, hvorefter den efter danske forhold eksploderer i antal. Og disse nye
>> Skellet mellem de traditionelle indvandrerlande og de europæiske lande er stort set brudt ned. Vi konkurrerer alle om de samme mennesker, og vi bruger stort set samme midler til at lokke udlændinge til landet <<
For det andet skal vi som konsekvens heraf erkende, at godt nok er der mange gode danske stemmer at hente i en brutal sprogbrug overfor de utilpassede grupper. Men måske burde man
indvandrere kommer først og fremmest fra
folketallet stort set er uændret. Her vil også
dæmpe retorikken en smule i samarbejdets
områder i verden, der både kulturelt og reli-
være tale om en revolution for folket.
og fremtidens ånd. Og for det tredje er det på
giøst adskiller sig fra den jævne dansker. De store indvandrerbølger begynder
Med andre ord er vi dybt afhængige af, at
ingen måde hensigtsmæssigt at opretholde
der kommer folk udefra. Og man bør notere
regler for familiesammenføringer, der er
derfor at komme i de samme år, hvor
sig, at alle Europas lande, demografisk set,
langt skrappere, end de er i andre sammen-
fødselstallet i Danmark rasler ned, og det
befinder sig i en situation, der minder om
lignelige lande. Måske på kort sigt kan nogle
bliver derfor også dem, der, så at sige, skal
den danske. Indvandrere skal derfor i fremti-
opfatte det som positivt, men i konkurrencen
lukke det enorme demografiske hul, som de
den i stigende grad hentes uden for Europa.
ikke blot om de kloge, men også om de unge,
seneste års demografiske udvikling har skabt
Jeg deltog i efteråret i den internationale
i Danmark, og hvis konsekvenser først for
Metropolis-konference i Australien, hvor
alvor viser sig nu.
vandringer og integration blev diskuteret af
Men der er tale om en afhængighed af
eksperter fra hele verden. Det var tanke-
er der tale om en åbenbar tabersag.
Folkemord
EU: Militærmagt uden FN |
21
d versus Folkeret Brug af militær kan blive nødvendigt for EU – også uden FN’s Sikkerhedsråd accept. Men professor i statskundskab advarer mod at bøje international ret Af Thomas Klenow With, journalist f@sf.dk
Situationen er svær at holde ud: Et folkemord er i gang, mens verdenssamfundet pænt står på sidelinjen og ser til. TV-billeder viser udsultede og fordrevne. Traktor-trukne ladvogne fulde af flygtninge,
Men Ole Wæver kan sagtens se dilemmaet med den humanitære intervention. - Man kan stå i ekstremt ubehagelige situationer, som i Darfur,
brændende huse. Eller skelettynde kvinder og børn, der vandrer af
Rwanda eller Kosovo, hvor man skal veje to onder op mod hinanden.
sted for at komme bort fra deres bødler. Mændene er borte. Og fra
Men vi skal huske på, at hvis det bliver den stærkeste i systemet, der
NGO’er på stedet kommer det ene opråb efter det andet for, at nogen
mener, de har en ret til at tolke, hvad der er ret og rimeligt – i mora-
griber ind og stopper folkemordet
lens hellige navn – så er vi lige vidt, fortæller Ole Wæver, der mener,
Men vi må ikke. Det siger FN i al fald. Det siger international ret, det siger folkeretten. FN’s Sikkerhedsråd skal først give tilladelse. Før må man ikke sende militær ind over grænserne i en suveræn stat. Sådan var det med den serbiske provins Kosovo i 1999 - i kølvandet
at vi skal lære af Kosovo og 1990’erne. - Dengang var vi ikke ret tilbøjelige til at gå det sidste stykke vej for at få tingene til at mødes. Vi havde den der overlegenhedsfølelse efter den kolde krig. USA og vennerne var verdens centrum og stod for
på krigene i Bosnien - hvor præsident Slobodan Milosovics gav ordre til
det rigtige. Vi havde magten og kunne sætte den igennem. Rusland var
at etnisk udrensning af regionens store albanske flertal.
svag, så vi gjorde, som vi ville, siger Ole Wæver.
Sådan var det i Darfur i Sudan fra 2004 frem til 2006/07. Op mod en halv million mennesker blev dræbt som følge af krig eller sult i forbin-
FN giver ikke nok sikkerhed
delse med en konflikt, sponsoreret af den sudanesiske regering.
Men erfaringerne fra katastroferne i Bosnien, Kosovo – og senest
I Darfur-sagen blokerede Kina længe i FN’s Sikkerhedsråd. Kina er
Darfur, får Joost Lagendijk, medlem af EU’s Udenrigskomite for De
et af de fem lande, som har ret til at nedlægge veto. Først i 2006 og
Grønne, til at drage andre konklusioner. Han mener, at EU skal have
2007 kom der FN-resolutioner på plads, som gjorde det muligt at sætte
en militær kapacitet, der gør det muligt at gribe ind med magt i vores
en fredsstyrke ind. Men altså først efter umådelige lidelser, der førte
nærområder: F.eks. Nordafrika, Mellemøsten eller det sydlige Kauka-
til at to millioner blev drevet på flugt.
sus. Og EU skal være parat til at bruge den militære magt, også selv
I Kosovo var det Rusland, som sagde nej i FN’s Sikkerhedsråd. NATO traf derfor på egen hånd en beslutning om at bombe Milosovics og Serbien på plads. Det lykkedes i løbet af nogle måneder. Kosovo har siden været under FN-administration – og erklærede sig senere selvstændigt. Så hvilket princip skal vægte højest? Skal man respektere Folke-
om det sker uden sanktion fra FN Sikkerhedsråd. Men hvad med bruddet på Folkeretten? - Vi må konstatere, at Sikkerhedsrådet har spillet fallit, siger Joost Lagendijk og fortsætter. - I gamle dage kunne man slå sine egne borgere ihjel inden for
retten og undlade at gribe ind over for etnisk udrensning, hvis FN’s
sine egne grænser. Ingen fik det at vide, eller også var man lige glade.
Sikkerhedsråd stemmer nej til en militær operation? Eller skal beskyt-
Men i dag går den ikke. Der må være en grænse for, hvad sudanesere
telsen af forfulgte mennesker vægte højere end hensynet til FN og den
eller serbere kan foretage sig i det 21. århundrede. FN har pligt til at
internationale lov, som er med til at opretholde orden i verden? Det vil
beskytte minoriteter og regioner. Derfor har international lov fået det
sige, skal nationer gribe ind over for folkemord uden accept fra Sikker-
ny begreb ’Humanitær intervention’, som vi hilser velkommen. Vi kan
hedsrådet, som vi så det i Serbien?
ikke tillade folkedrab. Men når vi i Sikkerhedsrådet altid har et perma-
Svaret er ikke let.
nent medlem, som kan blokere og sige nej, fordi landet har sine egne interesser, så er det uacceptabelt, fordi det spænder ben for det, som
Folkeretten beskytter de svage
er FN’s opgave.
Folkeretten skal forhindre krig og beskytte stater. I gamle dage var krig tilladt. Stærke stater kunne gøre som de ville. Hvis nabolandet
Tv. Joost Lagendijk,
holdt hæren ved lige, var det ok at nuppe dem. Men op gennem det
medlem af EU’s
20. århundrede har det internationale samfund langsomt gjort krig
Udenrigskomite for De
ulovligt. En stærk stat kan i dag ikke bare nuppe en svag, forklarer
Grønne.
professor i statskundskab, Ole Wæver, fra Københavns Universitet. - Det sidste land, der forsvandt fra landkortet, var Tibet. Irak prø-
Th. Angelika Beer,
vede med Kuwait, men blev smidt ud igen. Man kan ikke bare tage et
sikkerhedspolitisk tals-
land – eller en del af del land, og det er et stort fremskridt. Vi har alle
mand for De Grønne.
underlagt os nogle internationale regler, der forhindrer det.
22
|
EU: Militærmagt uden FN
Tidligere var krig tilladt, men i dag har FN pligt til at beskytte minoriteter og regioner mod overgreb.
Derfor skal det ifølge Joost Lagendijk være muligt at handle på tværs
Den grønne gruppes politik på området begynder med forebyggelse og
af Sikkerhedsrådet. Et synspunkt, der gentages af De Grønnes sik-
’early warning’ (’tidlig advarsel’):
kerhedspolitiske talsmand, Angelika Beer. Hun kommer fra de tyske
EU skal have analytikere, der i god tid kan pege på, hvor konflikter vil
grønne – et parti der har sit udspring i Tysklands antiautoritære freds-
bryde ud. EU skal være dygtige til at sætte ind med alskens fredelige
og miljøbevægelser.
midler, diplomatisk pres og økonomisk støtte til lokale NGO’er – det vil
Men hvem skal bedømme, hvornår situationen er alvorlig nok til at gribe ind? Hvem skal tage beslutningen om, at EU handler på egen hånd? Og hvordan skal det ske?
sige til civilsamfundet i de områder, hvor konflikterne er på vej. På samme måde er hele EU’s udvidelsesprocedure med til at skabe sikkerhed og afspænding. Løftet om at komme med i fællesskabet,
- For at være ærlige har vi ikke fundet vores bud endnu, siger Angelika Beer, og fortsætter.
og de gradvise fordele et land kan opnå ved at opfylde betingelserne, styrker demokrati og menneskerettigheder. Og det er med til at hindre konflikter.
Vetoretten skal afskaffes i FN
Det er i dette lys, man skal se spørgsmålet om EU’s militære magt,
- I vores nuværende diskussioner, som skal følge op på sikkerhedsstrategien, leder vi efter hvilke institutioner, det skal være. Det skal være nogen vi har tillid til. Hvis nogle siger, der er brug for militær magt
forklarer Angelika Beer. - Hvis man taler om militærmagt på samme måde som USA, så er vi naturligvis imod. Det et både nyttesløst og hovedløst, at EU skal
for at beskytte folket, så skal vi være fuldstændigt sikre på, at der ikke er nationale interesser involveret – der skal være tale om klare og transparente processer, før vi kan sige, at Europa
konkurrere med USA. Europa har
>> I gamle dage kunne man slå sine egne borgere ihjel inden for sine egne grænser. Ingen fik det at vide, eller også var man lige glade. Men i dag går den ikke <<
andre værdier. Og det påvirker vores tilgang til konflikter. Især betyder det, at vi skal fokusere på kriseområder, før det kommer til voldelige sammenstød.
er parate til at gribe ind. Og Joost Lagendijk supplerer.
Ruslands spil
- Det er meget svære beslutninger at tage. Du kan bringe dine egne
Men når det så er sagt, så er det vigtigt, at EU også bliver i stand til at
folk i fare, og du kan skabe et endnu større problem end før. Så vi skal ikke være skydegale, og vi skal være 200 procents sikre, før vi beslutter at gribe ind, På den lange bane gælder det imidlertid om at få ændret FN’s Sikkerhedsråd, siger Joost Lagendijk. - Vi skal have flere lande ind i Sikkerhedsrådet – for eksempel
handle militært – også på egen hånd. - Lad os være ærlige, siger Joost Lagendijk, som situationen ser ud i Europa lige nu, hvor Rusland spiller sine egne spil med EU, med Vesten og med USA, så vil jeg ikke være med til at give dem magten til at bestemme, hvornår EU må gribe ind. Der kan opstå ekstraordinære situationer med folkedrab og massive overgreb på menneskeret-
Indien og Brasilien – og vi skal have afskaffet vetoretten. Også for
tighederne. Så nytter det ikke, at Rusland kan blokere med et veto i
FN’s egen skyld. Hvis FN skal overleve, nytter det ikke, at vi har den
Sikkerhedsrådet. Hvis der opstår en alvorlig humanitær krise, skal vi
ene situation efter den anden, hvor Rusland, Kina eller USA bliver ved
kunne gribe ind militært med fredsskabende missioner. Især i vores
med at blokere for en løsning. Der er mange modeller for, hvordan Sik-
nærområde – det vil sige Mellemøsten, Nordafrika og det sydlige Kau-
kerhedsrådet kan laves om. Men det bliver en hård kamp, fordi det går
kasus.” [Georgien, Armenien, Aserbadjan, red.].
imod de store landes interesser.
Forebyggelse først Sikkerhedspolitik er imidlertid mange ting, og ifølge Angelika Beer, er den militære magt ikke den første magt, man skal benytte sig af.
Boganmeldelse
|
23
Naomi Klein spidder neoliberalismen Naomi Kleins værk er en moppedreng på over 500 sider, men skrevet mere skarpt end nogen spændingsroman Af Jakob Nørhøj, næstformand i SF sfjakn@ft.dk
Omslaget er gult, men det er neoliberalismens sorte bog, der udfoldes i Naomi Kleins nye bog ”The Shock Doctrine”, der snart udkommer på dansk. Den canadiske journalist slog for nogle år siden sit navn fast som et superbrand i globaliseringskritikken med værket ”No Logo”, der viste bagsiden af mærkevaregiganter som Nike, der får produceret deres varer i sweatshops med sultelønninger og livsfarlige arbejdsvilkår. Nu er det neoliberalismen, som USA har eksporteret den globalt, der tages under Kleins skarpe pen. Neoliberalismens økonomiske fader er Nobel-prismodtageren Milton Friedman, der fra Chicago School of Economics har uddannet generationer af økonomer. Friedmans ideologi bygger på dereguleringer, privatiseringer og sociale nedskæringer som den økonomiske mirakelkur for ethvert land. Men forudsætningen for at gennemføre de nødvendige neoliberale reformer er, at befolkningens modstand knækkes. Det sker når samfundet udsættes for et ’chok’ i form af pludselige omvæltninger, krig eller naturkatastrofer. Med denne filosofi har Friedman og hans elever gennemført neoliberal politik på en baggrund af ”forvirring, desorientering og overraskelse”. Det skete i de CIA-orkestrerede, quasifascistiske kup, der hærgede Latinamerika i 70’erne, med Chile som det kendteste eksempel. Det gentog sig siden i Øst- og Centraleuropa efter kommunismens sammenbrud. Og det udspiller sig i
Resultatet af chokterapien har overalt været massearbejdsløshed,
disse år i Irak, hvor
hyperinflation og voksende ulighed. ”Den neoliberale æras beskidte
genopbygningen er
hemmelighed er, at disse ideer [socialismen] aldrig blev slået i et
udliciteret til en hær
stort slag om ideer, de blev heller ikke nedstemt ved valg. De blev
af private virksom-
fjernet ved hjælp af chok i store politiske kriser”.
heder, der skummer en kolossal profit.
Der er dog også håb at spore. Både i udviklingen i Latinamerika, hvor befolkningerne har stemt venstreorienterede regeringer til magten. Men også på ”mikro-plan”, som befolkningen i New Orleans, der mistede alt ved orkanen Kathrina, men som begyndte genopbygningsarbejdet selv i stedet for at vente på Bush-regeringens genopbygningshjælp, der var ledsaget af omfattende krav om privatiseringer af skolerne. Naomi Kleins værk er en moppedreng på over 500 sider, men skrevet mere skarpt end nogen spændingsroman. Smid roligt ”Das
Naomi Klein fik sit
Kapital” i genbrugscontaineren og glæd dig over, at der nu leveres
gennembrud med
skarp, moderne, veldokumenteret og inspirerende kapitalismekritik,
bogen ”No Logo”.
som vi ikke har set det i mange, mange år.
Kultur
|
25
Grib bjørnen Hun er bare 23 år og har på kort tid indtaget den danske musikscene med en selvfølgelighed, som mange først opnår langt senere i karrieren. Sangerinden Aura Dione har målbevidst forfulgt en drøm, hun har haft, siden hun var helt lille
Af Xenia Wieth, journalist f@sf.dk Håret er natsort, øjnene næsten lige så
end de fleste. Aura var bare tre uger gam-
Dione har med egne ord ’knoklet røven af’
mørke, og kun en enkelt gang under sam-
mel, da hun sammen med sine forældre
for at nå først til sidste sommers gen-
talen sladrer en flygtig skygge af træthed
sejlede til Tyrkiet i familiens båd, og en stor
nembrud med nummeret ”Something from
om, at succes kræver sin kvinde. Siden Aura
del af hendes tidlige barneår tilbragte hun til
Nothing” – Ugens uundgåelige på P3, og
Dione sidst i januar udsendte sit debutalbum
søs i selskab med familie og venner.
siden med album og koncertturné med sin
”Columbine”, har hun bare været på. I for-
- Det bringer
gårs var det Danish Music Awards, i morgen
en eftertænk-
gælder det Zulu Awards, og efter dette inter-
somhed med sig
view venter tre andre, inden mikrofoner og
at sejle rundt i
projektører slukkes for i dag.
sin egen verden.
ældre kollega og
>> Først tror man, livet er slut, og så tænker man ’hvad så?’ Men det gælder jo om at gribe bjørnen – springe ud i livet <<
forbillede, Tina Dickow. - Der er meget arbejde
Men det er heller ikke hverdagskost, at en
Alle spørgsmål
stemme dukker op nærmest out of nowhere
bliver besvaret
og fanger samtlige musikanmeldere med
under stjerner eller i pisseregnvejr, og ingen
måttet gøre det meste selv, og det har været
paraderne nede. Oven i købet en stemme,
kan løbe fra svarene. Man er nødt til at blive
hårdt. Når små, søde piger skriver til mig
som fortolker egne sange – ofte om livet på
sammen. Jeg havde i det hele taget en fanta-
på MySpace ’hvordan mon du har fået din
den hårde måde. Om incest, prostitution og
stisk barndom – fyldt med eventyr og glæde,
pladekontrakt...’, så tænker jeg ’åh, nej, det
andre temaer, som ligger langt fra poppens
og med en stor frihed.
må du ikke tro.’ Så let er det ikke, men ikke
’bag kulisserne’. Jeg har
Og med musik. Aura Dione fik sin første
mange er klar over, hvor stor en kamp, det
Hvor henter hun sin inspiration?
guitar, da hun var ti, og på det tidspunkt var
kræver. Det var jeg heller ikke selv, men det
- Ude i samfundet. Det interesserer
der allerede skrevet flere tekster. Men det
er jeg nu. Jeg har pludselig fået medfølelse
mig, hvordan andre har det, og hvordan de
var først under et længere ophold i Austra-
med Britney Spears, siger Aura Dione.
har fået det sådan, så for mig er det mest
lien, at musikken manifesterede sig som en
nærliggende at skrive om det. Det er ikke,
skæbne.
traditionelle elsker/elsker ikke-skabelon.
fordi jeg specielt opsøger mennesker, der har
- Jeg droppede ud af gymnasiet, trodsede
Med den overstrømmende modtagelse af debutalbummet og to planlagte solokoncerter i København og Århus i maj har Aura
det svært. De fleste af os møder dem jo hver
mine forældre og tog af sted kun med min
nået alt, hvad hun har drømt om, siden hun
dag, så det er kun et spørgsmål om at åbne
guitar og en meget lille børneopsparing. Men
var fem år gammel. Det er en situation, der
øjnene. Og så er der vel også en lille snert
da jeg kom til Australien, hvor ingen kendte
er svær at forberede sig på.
af det, vi følte som børn – at vi gerne ville
mig, forstod jeg, at det var det, jeg skulle. Jeg
- Først tror man, livet er slut, og så tæn-
redde verden. Måske er det det, jeg håber,
har altid vidst, at jeg kunne. Men her blev jeg
ker man ’hvad så?’ Men det gælder jo om at
min musik kan få lov til: At redde bare en
klar over, at jeg ikke kunne lade være.
gribe bjørnen – springe ud i livet. De fleste starter med en guitar, og så får de et band,
lille smule, siger Aura Dione.
Hårdt arbejde
hvorefter de øver i ti år, inden de beslutter
Eventyr og glæde
Fra da af var der kun én vej, men dermed
sig for at lave en plade. Jeg har gjort det om-
Selv har hun trods sin unge alder set mere
ikke sagt, at det hele kom af sig selv. Aura
vendt i hele min karriere, siger Aura Dione.
26
| Debat: Uden Filter
Uden filter
Uden filter
Midtbane-klumpspil
Er titlen på en klumme, hvor F! giver et
Af Gretelise Holm, journalist, forfatter
engageret menneske spalteplads til at få
og debattør.
luft for en hjertesag.
Midtbane-klumpspil Hvis jeg var leder af et parti med pludselig stor opbakning, ville jeg
Helt grotesk bliver det, når vi siger, at de kan rejse ad helvede til, hvis
sætte mig ned og tænke meget grundigt over, hvad der gik galt i det
de ikke går ind for dansk demokrati – samtidig med at vi udsætter en
tragikomiske forløb omkring Ny Alliance, og konklusionen ville nok
person, som modigt tilmelder sig det danske demokrati, for fuldstændig
blive noget snusfornuftigt om, at man ikke skal skræve over mere,
uhørt offentlig mening-stening.
end bukserne kan holde til. Man det er jeg ikke. Jeg er kun en af de løsgående vælgere, som får
Jeg tænker selvfølgelig på Asmaa Abdol-Hamid, som vi burde beundre og knuselske, men som i stedet har været udsat for en ufattelig
mere og mere svært ved at stemme, fordi der er næsten tomt for poli-
hetz. Utroligt, at det unge menneske har kunnet holde til det. Jeg er fuld
tikere på de positioner, hvor jeg befinder mig. Politikerne klumper sig i
af dyb respekt!
stedet sammen på nogle områder, hvor jeg har det rigtig skidt. De (næsten) politikertomme positioner, er blandt andre:
Og jeg efterlyser et opgør med den retsløshed, som er indført under dække af terrortruslen. Rundt omkring i landet sidder der fremragende
En stædig fastholdelse af, at international lov og ret skal overholdes,
jurister af alle politiske observanser og river sig i håret over de nye kaf-
og at krigsforbrydere - også når de findes i vor egen midte - skal
ka’ske tilstande med hemmelig retspleje, kontrol og overvågning.
straffes (i det mindste) politisk. En integrationspolitik, som bygger på kærlighed og humanisme i stedet for angst, had og aggression. De seneste ti år kan jeg dårligt mindes en dag, hvor flygtninge/
Det ligger lige for at gøre kampen mod den nye retsløshed til en politisk mærkesag, og der er ingen trængsel på positionen. For nu også at nævne et (måske) mere ukontroversielt næsten politiker-tomt område, så er der også hele ligestillingspolitikken:
indvandrerne ikke - i et eller andet medie - har fået en spand lort i
Der har bredt sig en stiltiende konsensus om, at vi i Danmark har
hovedet. Lort i form af mistænkeliggørelse, aggression, bekymring,
ligestilling og, at det derfor nærmest er lidt pinligt at bringe emnet på
had og forslag om stramninger og flere stramninger. Politikere har
bane – endsige kalde sig feminist. Sandheden er, at Danmark er sakket
været blandt de værste lortekastere.
agterud og, at lande som Gambia, Botswana og De forenede arabiske
Man skal ikke have lært for 25 øre socialpsykologi for at vide, hvad den form for mobning og forfølgelse af et mindretal fører til. Vi har for længst demonstreret, at vi har den militære overmagt (sammen med USA) og bomber deres trosfæller, når og hvor det passer os – også i strid med international ret. Nu er vi så også blevet
Emirater alle har mindre lønforskel mellem mænd og kvinder end Danmark. Faktisk ligger Danmark helt nede på en 39. plads på en international ligeløns-rangliste fra World Economic Forum i 2007. Og det bliver hastigt værre. Her er også et område, som er næsten frit for politikere. Ovennævnte er bare til inspiration, hvis SF skulle overveje positio-
verdensberømte for, at vi tør tegne grimme tegninger af deres profet.
ner med politisk rum og plads frem for fortsat deltagelse i det uskønne
Hvor er det dog stolt!
klumpspil på midtbanen, hvor alle sparker til en underprivilegeret
Kun en enkelt (forhenværende) politiker har for alvor gjort sig til talsmand for, at ytringsfriheden nok var en bedre sag værdig.
minoritet.
Rundt om SF
Webdebat på til SF’s landsmøde
Rejs med Ole Sohn til Rusland
Op til SF’s landsmøde er der debat på webben om
For første gang nogen sinde er der nu mulighed for
landsmødets temaer. Klik ind og bidrag på:
at deltage i en grupperejse til Rusland med SFs Ole
www.sf.dk/debat
Sohn som rejseleder. Mange har læst Ole Sohns bøger om danske skæbner
Ny bog: Villys verden
i Rusland; om folketingsmanden og kommunisten Arne Munch-Petersens arrestation og henrettelse
I begyndelsen af april udkommer en ny bog om Villy
under Stalins terror og om den danske udvandrerfa-
Søvndal skrevet af Gerda Kristensen. Medlemmer
milie i Sibirien i bogen ”Jeg kommer snart hjem”. På
af SF kan få bogen til særpris på 259 kr. inkl. for-
rejsen viser Ole Sohn rundt i det Rusland, som han
sendelse ved at bestille direkte på forlaget. Bogen
har lært at kende i forbindelse med sit forfatterskab.
vil også kunne købes på landsmødet. Læs mere på:
Rejsen fører os vidt omkring i det store land - fra
www.sohn.dk
Moskva i det europæiske Ruslands hjerte til Kurgan i
Har du en borgmester i maven?
Sibirien. Vi ser steder, der knytter sig til de skæbner, Ole Sohn har beskrevet, ligesom vi sammen oplever
SF-København skal snart vælge en borgmester-
det moderne Rusland og de forandringer, landet har
kandidat, som skal stå i spidsen for partiet op til
undergået siden 1991.
kommunalvalget i 2009. Du kan læse om opstillingsprocessen og frister på:
Rejsen gennemføres 8-15. juni 2008. Tilmeldingsfrist
www.sfkbh.dk
1. maj. Rejsen arrangeres i et samarbejde mellem Folkeuniversitet og Akademisk Rejsebureau. For tilmelding og yderligere information kontakt Akademisk Rejsebureau på 33 32 32 65. Rejsen findes beskrevet i detaljer på Akademisk Rejsebureaus hjemmeside: www.akademiskrejsebureau.dk
Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk
Udgiveradresseret M askinel Id-nummer 46698
magasinpost
Kalender > SF’s landsmøde
> Intromøde for nye medlemmer
Fredag den 11. – søndag den 13. april i Falkonercentret på Frederiksberg.
Fredag den 23. – lørdag den 24. maj i Ringsted.
Alle er velkomne som tilhørere. Forplejning
Kurset henvender sig til nye medlemmer, som
og taleret forudsætter, at man er tilmeldt.
ønsker indsigt i SF’s historie og politik.
Til landsmødefesten lørdag aften er medlem-
mer velkomne.
Nærmere information: www.sf.dk/kalender
Se nærmere på: www.sf.dk/lm08
> Klaver, guitar og hornmusik
> 1. maj
Onsdag den 28. maj kl. 20 i PH-Caféen på Halmtorvet, Vesterbro i København.
SF-arrangementer i hele landet.
De nordiske venstrefløjspartiers oplysningsfor
I København kan du bl.a. høre Villy Søvndal
bund har sammen udgivet sangbogen ”Skal nya
tale i Fælledparken og koncert med Teleskop i
röster sjunga”. Vær med til at udforske den fælles
SF’s telt.
nordiske venstrefløjssangskat! Sangbogen kan
lånes eller købes på stedet.
Læs mere: www.viselaboratorium.dk
Flere arrangementer: www.sf.dk/kalender
> Politisk Café i Kolding Onsdag den 7. maj.
Borgerne kan møde byrådspolitikere til en
snak om den politiske situation. Ris, ros,
synspunkter og forslag. Kolding Bibliotek.
Nærmere information: www.sf.dk/kalender
Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender