1 . u d g av e
Sikkerheds Nyt
2 016 Danish Business Unit
Nye Incident-Free Life-Saving Rules Side 6
Control of Work skal øge sikkerheden
Læring gennem hænderne styrker procedurer
Tilgangen til opgaverne skal ensartes for at hæve sikkerhedsniveauet. Side 4
Ny træningsanlæg simulerer de fysiske forhold offshore. Side 12
4
Control of Work skal øge sikkerheden - Vi skal øge forståelsen for vigtigheden af, at vi forbereder arbejdet mere systematisk og ensartet.
12
I dette nummer Leder
3
Control of Work skal øge sikkerheden Incident-Free Life-Saving Rules
4
Dialog om adfærd forud for indsats mod skjult korrosion
8
12
Global Safety Day
17
Haven spinner af energi
18
Tyra West shutdown Planlægning og information gjorde forskellen
20
Spinning-rummet på Haven brænder kalorier af og øger kollegernes kondital. Og så er det et godt sted at opbygge kendskab til og styrke omsorgen for hinanden.
18
Milepæle 23 Min sikkerhedshistorie De fleste stod bare og fotograferede med deres telefoner
24
Introduktion af nye Incident-Free Life-Saving Rules Læs mere side 6
Udgives af: HSE Redaktør: Simon Byrne Redaktion: Conny Villadsen, Troels Rasmussen Layout: Marianne Friis Nielsen Eventuelle kommentarer eller feedback sendes til Safety@maerskoil.com
Nyt træningsanlæg simulerer de fysiske forhold offshore og er blandt andet bygget med brug af stumper fra blandt andet Dan F og Roar.
HAVEN spinner af energi
Ny Head of HSE Danish Business Unit 11 Maersk Training Svendborg: Læring gennem hænderne styrker procedurer
Maersk Training Svendborg
LEDER
Lad os vise, hvordan ‘godt’ ser ud Ret hurtigt efter at jeg var tiltrådt som Head of Health, Safety & Environment (HSE), fandt jeg ud af, at vi her har engagement på alle niveauer, appetit på at lære og vilje til at ville være de bedste. Det er noget, der vil hjælpe os på vores vej frem.
Vi har en forretningsstrategi og et mål for, hvordan vi opfylder den strategi, og HSE’s rolle er at understøtte forretningen i den strategi ved at spore alle aspekter af det, vi gør, i retning af vores mål med Incident-Free. Det betyder, at vi skal yde den rette support, udfordre, når det er nødvendigt, og være forretningens spejl. Som I alle i DBU ved, har vi en moden og aldrende produktion, og det giver os udfordringer. Forskellen mellem succes og fiasko er, hvordan vi tager disse udfordringer. Reagerer vi korrekt, hver gang vi ser noget? Den menneskelige barriere bliver mere og mere tydelig og vigtig. Vi skal agere, som om hver beslutning, vi tager, påvirker en barriere, for det gør den. Vi er den endelige barriere, og vi er potentielt det svageste led i kæden. Det er essentielt, hvor dygtige vi er til at lære af hændelser, og hvor villige vi er til at anvende det, vi lærer. Dan FC gasudslippet viste os – som et klassisk eksempel – hvordan vores barrierer svækkes; det tog os næsten 30 år, fra platformen blev designet i 1987 og hele vejen op til inhibiteringer og afspærringer lige før hændelsen. Denne hændelse er bevis for, at den vigtigste barriere af alle er os selv.
Den forestående udrulning af Control of Work (CoW) og Life-Saving Rules (LSR) tager fat om de udfordringer, vi står over for, og hjælper os med at blive de bedste. Især hvad angår CoW, er der ikke noget nyt, og specielt ikke noget at være bekymret over; det er bare et spørgsmål om yderligere at underbygge det, vi allerede gør, på den rigtige måde, og det støttes af LSRs. Vi skal tage dem til os, da de hjælper os med at forbedre os.
Hvis vi vil være den bedste operatør på markedet af moden og aldrende produktion, så skal vi køre vores grundlæggende forretning rigtig godt og Incident-Free. At få den daglige operation til at køre godt er nøglen til succes.
Simon Byrne, Head of HSE
Sikkerhedsnyt april 2016 3
Control of
Work
skal medvirke til at øge sikkerheden
Tilgangen til opgaverne skal ensartes for at øge kvaliteten og hæve sikkerhedsniveauet. Samtidig skal vi tydeligere definere beføjelser og ansvarlighed.
Der er for mange hændelser med højt potentiale – HIPO’s – i Maersk Oil. Fælles for dem er, at de udspringer af den måde, vi forbereder os på arbejdet på og forholder os til de ændringer til risici, der opstår under udførelsen. - Root cause på mange af hændelserne er vores tilgang til opgaven, siger Poul Nymand, Production Lead i Maersk Oil: - Det er vores måde at se og vurdere risici, vores måde at mitigere de risici, og vores tilsyn med det arbejde, der foregår. Vi gør det ikke godt nok. Det skal Control of Work nu gøre noget ved. Control of Work-programmet rulles 4 Sikkerhedsnyt april 2016
ud globalt i Maersk Oil for at sikre, at man får den samme, høje sikkerhed ved arbejdet i hele organisationen. Det skal ske gennem implementeringen af en femtrins-model, som skal ensarte den måde, vi forbereder os til arbejdet på samt gøre os bedre til at lære af erfaringer. - Vi skal øge forståelsen for vigtigheden af, at vi forbereder arbejdet mere systematisk og ensartet. Vi kan i dag konstatere, at vores tilgang til opgaverne er forskellig fra Business Unit til Business Unit – og endda internt i samme Business Unit, hvor man gør det forskelligt fra platform til platform, siger Poul: - Konsekvensen er, at vi gentager fejl; ikke kun på tværs af Business Units men også internt i de enkelte Business Units. Vi skal
blive bedre til at lære af de hændelser, vi har; vi er ikke gode nok til at dele erfaringerne, så vi sammen bliver bedre. Når vi udfører opgaverne, skal vi følge best practice. Finde best practice
Control of Work skal bidrage til at sikre, at forberedelserne forud for arbejde globalt i Maersk Oil er alignet og lever op til det, vores standarder og procedurer foreskriver. - Det handler om at sikre, at man ikke glemmer noget i sin forberedelse. Når vi etablerer en standardmåde at forberede og afvikle jobs på i hele Maersk Oil, vil vi også få lettere ved at lære af hinanden og udnytte de læringer, vi hver især gør os, siger Poul.
Selve Control of Work-programmet er et godt eksempel på, at man vil udnytte kompetencer og erfaringer på tværs. Aktuelt er arbejdsgrupper på tværs i organisationen i gang med at se alle sikkerhedsrelaterede procedurer igennem for at identificere de procedurer, der er bedst. - Arbejdsgrupperne tager afsæt i den viden, vi har. Et plus ved at have gjort det på mange forskellige måder er, at vi har et godt erfaringsReinstate grundlag at lede efter den bedste model i, siger Poul.
- Jeg forventer, at Control of Work vil fylde noget i vores dagligdags arbejde og indgå i Toolbox Talk, eksempelvis. Det her er ikke et spørgsmål om at sætte flueben ud for, at vi nu har gjort noget nyt for at være bedst muligt forberedt – det skal ud og leve og være en måde, vi arbejder på, pointerer Poul. Beføjelser og ansvar
Et element af Control of Work vil også være at sikre, at alle involverede ved, hvad der er forbunPlan det med arbejdet, og hvad der er af risici. Til det hører, at man er sig sit ansvarsområde bevidst – både i form af det, man kan bestemme over, og det, man skal stå på mål for bagefter:
Work Han er sikker på, at nye, Controls fælles procedurer for tilgangen til arbejdet på tværs af Maersk Oil vil sikre en fælles standard, som giver gode resultater: - Det vil give alignment og samtidig sikre, at vi får et højt, stabilt niveau, som vi ikke afviger fra med shortcuts. Og med det åbne samarbejde, Clear Training deraccountabilities, etableres på tværs, vil vi sikre, at vi&hele & tiden erroles opdateret på at tilgåcompetence arbejdet på den assurance responsibilities bedste og mest hensigtsmæssige måde.
Hazard ID & Risk Assessment
Reinstate
Control of Work
Ved årets udgang skal der være etableret en fælles terminologi om Control of Work og være etableret samarbejder på tværs. Samtidig skal Control of Work være etableret som en del af tilgangen helt ude ved fronten:
- Der er et vigtigt element i Control of Work, Hazard ID som skal sikre en definition af&rollerne Risk forbundet med at udføre et stykke arbejde. Alle skal Assessment vide, Control hvem der har hvilke opgaver og hvilket ansvar. Det er en understregning af, hvilken of Work rolle og hvilke beføjelser man har som formand eller supervisor. Men samtidig også en klar definition af, hvem der har ansvaret for, at vi følger kravene i procedurerne. Vi vil både styrke beføjelserne og understrege vores forventninsigerRisk Poul. rform ger til accountability, Apply
s, s, s
Plan
Perform Work
Standards, procedures, guidelines & audit
Apply Risk Controls
Clear accountabilities, roles & responsibilities
Training & competence assurance
Supported by HSE management system elements
Plan
Hazard ID & risk assessment
Apply Risk Controls Perform work & verify risk controls Reinstate & learn
• • • •
Incorporate lessons learnt Task planning SIMOPS Daily meetings
• Hazard identification • Risk assessment • Identify risk controls
• Permit to work • Risk controls • Life saving rules
• Tool Box Talk • Worksite active monitoring • Communication & Handover
• • • •
De-isolation, Test, Commission Pre Start Up Safety Review Close Out Activities Lessons learnt
ed by HSE management system elements
”Det handler ikke om at sætte flueben ud for, at vi nu har gjort noget nyt for at være bedst muligt forberedt – det skal ud og leve og være en måde, vi arbejder på.” Poul Nymand, Production Lead i Maersk Oil
Sikkerhedsnyt april 2016 5
H
P
”Life-Saving Rules-listen skal sikre, at der er fokus på de områder, hvor folk kan være i fare.” Poul Nymand, Production Lead i Maersk Oil
Hvad arbejdede vi med, da ulykken ramte? Otte Life-Saving Rules skal sikre, at vi kender de arbejdsopgaver i olie- og gasindustrien, som potentielt kan slå os ihjel. Olie- og gasindustrien er blandt de globale brancher, der har det højeste risikopotentiale: Når noget går galt, så går det ofte rigtig galt. I 2014 var der blandt medlemmerne af Oil and Gas Producers’ Associations 42 arbejdsrelaterede dødsfald. På baggrund af de statistikker over hændelser, der kostede medarbejdere i olie- og gasindustrien livet, har Maersk Oil nu defineret otte såkaldte Life-Saving Rules. - Vi har analyseret på, hvad det var, man arbejdede med, da den fatale arbejdsulykke indtraf, siger Poul Nymand, Production Lead i Maersk Oil:
- Statistikkerne viser, at det er uregelmæssigheder, ændringer og brud på procedurer, der er årsag til dødsfald i vores industri – og at de knytter sig til de otte arbejdsområder, der er omfattet i Life-Saving Rules, siger han. Life-Saving Rules-listen skal sikre, at der er fokus på de områder, hvor folk kan være i fare. - Det er de ting, vi arbejder med hele tiden: Korrekte arbejdstilladelser, arbejde i højden, afspærringer eksempelvis. Så listen med Life-Saving Rules er i høj grad en del af sårbarhedsforståelsen og ikke mindst den accountability, der skal være, siger Poul.
”Life-Saving Rules er et blivende tiltag, der skal gøre opmærksom på den sårbarhed, der er en konsekvens af den industri, vi arbejder i.” Poul Nymand, Production Lead i Maersk Oil
6 Sikkerhedsnyt april 2016
The Incident-Free
Life-Saving Rules
Hav altid en gyldig Work Permit (arbejdstilladelse), når det kræves
Kontroller afspærringer, før jobbet går i gang, og brug det foreskrevne beskyttelsesudstyr
Indhent tilladelse før igangsættelse af udgravningsjobs
Få tilladelse til adgang til et lukket rum
Beskyt dig selv mod at falde ned, når du arbejder i højden
Indhent tilladelse, før du tilsidesætter eller frakobler beskyttelsesforanstaltninger
Gå ikke ind under en hængende last. Følg den foreskrevne løfteplan
Brug sikkerhedssele. Tal ikke i telefon under kørslen, og overhold hastighedsbegrænsningerne
Sikkerhedsnyt april 2016 7
Dialog om adfærd forud for indsats mod skjult korrosion Forud for rope access inspektionskampagne inviterede Dan-Gorm Asset sine contractors til et møde om Incident-Free samt en kvalitetsmæssig forventningsafstemning.
Dan-Gorm Asset’s Kenneth Dielemans sætter ord og tal på det risikoelement, som offshore arbejde er i almindelighed, og som den forsamlede flok af rope access contractors har som en del af deres arbejdsliv i særdeleshed. Godt en snes rope access-specialister fra contractorfirmaer som Inspectra, Semco og Rambøll er kaldt til møde, og de bidrager og lytter engageret. Formålet med at samle dem forud for arbejdet med kortlægning af korrosionen på Dan og Gorm platformene er at få en grundig drøftelse af forventningerne til det arbejde, der skal udføres, og en fokusering på at løfte kvaliteten af Toolbox Talks og sikre en opgavebaseret tilgang, når der skal udarbejdes en Sikker Job Analyse.
grad også at få sporet contractors helt ind på Incident-Free og den sikkerhedsadfærd, han forventer: - Vi vil sikre, at vores contractors forstår vores ønsker til deres arbejde, og at de efterlever vores sikkerhedskultur. Det er en flok, som allerede har et meget højt sikkerhedsniveau og risikoforståelse. Det får man af at arbejde for enden af et reb! Men for os er det afgørende, at vi ved, de er opdateret med hensyn til, hvad vi ønsker – både på den konkrete opgave og på sikkerhedskulturen, siger Flemming. Hæve standarden
Opgaven er i sig selv kompleks og ikke uden risici. Der skal inspiceres på steder, man ikke kan komme til uden rope access; en af de mest sikkerhedskritiske operationer i offshore-industrien.
Kurset er blandt andet inspireret af de workshops, som knap 150 kolleger fra beboelsesriggen Haven gennemgik forud for opstart af opgaverne på Dan og Gorm. Her gennemgik man sikkerhedskulturen i god tid, så den sad på rygraden, da selve arbejdet gik i gang. Det samme er tanken bag denne workshop.
Men det er ikke kun opgaverne, der er i fokus for Flemming Friis Knudsen, Team Lead i IRM i Dan-Gorm Asset. Det er i høj
- Der bliver mange ting, som de skal koncentrere sig om, når de tager fat på inspektionerne, siger Flemming:
8 Sikkerhedsnyt april 2016
- Når de har fået en introduktion til vores Incident-Free-kultur og ved, hvordan vi forventer, at de gebærder sig, så er dén del i hvert fald ikke noget, de skal spores ind på, mens de arbejder, siger han. Det er i 2016 et af de overordnede mål for Maersk Oil at hæve kvaliteten – også med Contractor Management. - Vi stiller højere krav til ledelsen i de virksomheder, vi arbejder med som underleverandører, om at de skal tage teten på kvalitet hele vejen, siger Kenneth Dielemans: - Vi ønsker, at de forstår vores mål for sikkerhedskulturen og bidrager til at løfte os alle. Det er ikke et mål ’blot’ at komme hjem uden en skade. Det er ikke en succes eller et kvalitetsstempel. Vi ønsker at se en større vilje til at drive sikkerheden frem, siger han. Fælles sårbarhed
Kvalitetsforståelsen er vigtig. Ikke kun af personsikkerhedsmæssige grunde for den enkelte rope access contractor, men også i det større billede.
”Vi vil sikre, at vores contractors forstår vores ønsker til deres arbejde, og at de efterlever vores sikkerhedskultur. ” Arbejdet består i at inspicere kritiske procesrør. Findings skal fotograferes og vurderes grundigt, så de kan blive udbedret. - Vi ønsker, at vores contractors forstår præcis, hvor vi står på sikkerhed og på ønsker til kvalitet, siger Jeanett Bæk Dahl, Paint Inspection Engineer:
- De kommer steder, vi ikke kommer. De er vores øjne i marken – og på mange steder vil de være det eneste sæt øjne, der er. Vi har behov for, at de både forstår egen sårbarhed i den konkrete opgave, og at de forstår vores sårbarhed i tilfælde af, at deres arbejde ikke har den fornødne kvalitet, siger hun.
Kenneth Dielemans, Dan-Gorm Asset
Sikkerhedsnyt april 2016 9
Hvad mener du om dagen – og hvordan passer det til din virksomheds sikkerhedskultur?
Andy Wallach, Semco
”Mødet er et rigtig godt initiativ. Det viser, at Maersk Oil tillægger opgaven stor værdi, og at det er vigtigt for virksomheden, at det bliver udført på en helt bestemt måde. Man kan nemt koble sig på virksomhedens ønsker, fordi vi bliver budt ind til en oprigtig dialog og ikke bare placeret foran et power point slide show, hvor vi får at vide, hvad vi ikke må og skal. Man kan mærke den dedikation, som Maersk Oil lægger i det.” ”Vi har som faggruppe en veletableret standard for sikkerhed: Vores udgangspunkt er, at det arbejde, vi skal udføre, er risikofyldt, og at vi er nødt til at sikre os på alle mulige måder for at minimere de risici.”
”Jeg er imponeret. Det tog fem minutter at fortælle os om selve arbejdet, og så tog de ellers fat på at snakke forventninger til os på adfærd og kultur. Ingen har talt om linjer per dag eller hvor meget, der skal leveres. Der er kun talt kvalitet og sikkerhed. Maersk Oil vil ikke bare have en opgave løst; man vil have det løst på en måde, hvor vi er sikre, og kvaliteten er i top. Det signal er stærkt.” Jeppe Lodberg, Inspectra
10 Sikkerhedsnyt april 2016
”Vi ved godt, at vores arbejde er i den seriøse ende, og vi er opflasket med, at vi har en rigtig god spørgekultur, hvor vi altid har en meget grundig dialog om sikkerhed, inden vi går i gang. Der er ikke stor margin for fejl, når du først hænger der.”
Ny Head of HSE Danish Business Unit Simon Byrne Ansættelsesår: 2015 Stilling: Head of Health, Safety and Environment Afdeling: Maersk Oil DBU Erfaring i branchen: 25 år Tidligere firma: Maersk Oil Angola Hjemsted: Danmark
Simon Byrne kom til Maersk Oil DBU som Head of HSE i oktober 2015 fra Maersk Oil Angola, hvor han havde været Head of HSE siden oktober 2014. Hans job er at lede firmaets helbreds-, sikkerheds og miljøaspekter, herunder Incident-Free-initiativerne. Simon har 25 års erfaring med at planlægge, indføre og lede sikkerhedsafdelinger for større olieog gasprojekter i hele verden. “Det er lige meget, hvor man arbejder med sikkerhed: Det drejer sig altid om mennesker! Onshore eller offshore er lige meget; når det handler om sikkerhed, handler det altid i sidste ende om mennesker og det mindset, de tager med sig på arbejde,” siger Simon. Hans karriere har altid været i brancher, hvor der er en vis risiko. Simon Byrnes syn på risiko er ikke at undgå den, men at forstå den og vide, hvordan man styrer den. Personligt er han glad for at køre på motorcykel og har to af slagsen, en Ducati Multistrada og en Triumph Ace Thruxton Café Racer, og han kan lide at bestige bjerge og har været på Kilimanjaro i Afrika og Khan Tengri i Centralasien. Det handler om at finde sikre måder at flytte grænser på:
“At køre på motorcykel og bestige bjerge kan godt være risikofyldt, hvis man ikke er forberedt, men hvis man vurderer risikoen og tager de nødvendige forholdsregler til enten at fjerne eller nedsætte risikoen, kan man gøre begge dele uden at gå på kompromis med sikkerheden,” siger han. Simon har dobbelt statsborgerskab: Britisk og irsk, og han er netop flyttet til Danmark med sin kone Lucy, sin datter Ava (7 år) og sin søn Fergus (3 år). Fra 1996 til 2004 var Simon HSEQ Manager for Asien og Stillehavsområdet for Petroleum Geophysical Services (PGS), og i sit job som HSEQ Supervisor for ENI fra 2004 til 2006 var han ansvarlig for HSEQ for et stort olie- og gasprojekt i Libyen. I sit næste job som Regional HSEQ Manager Asia for Expro (2006-2008) satte han den globale standard for Excellence in Operations og leverede et velfungerende og certificeret management system og en sikker infrastruktur. Han stod i spidsen for succesfulde sikkerhedskampagner, som betød, at man havde det første år uden LTI’er i regionen nogensinde, og det medførte en ROSPA guldmedalje for vedvarende forbedret arbejde i Asien.
Fra 2008 til 2010 arbejdede Simon for Tullow Oil og sørgede for, at firmaet kom succesfuldt gennem den første offentlige høring om olieudvinding og –produktion i Østafrika. Han opnåede en ROSPA guldmedalje, det første Incident-Free år, to CSR-priser og ISO 14001-certificering, før han tog tilbage til UK for at blive chef for firmaets Group Crisis Management and Security.
”Når det handler om sikkerhed, handler det altid i sidste ende om mennesker og det mindset, de tager med sig på arbejde.” Fra 2010 til 1014 var Simon General Manager, HSEC & Operations, for Rio Tinto, et førende minefirma. Han stod i spidsen for transformationen af de enkelte teams ved at øge den tekniske HSEC & operationelle kapacitet i Afrika, Europa og Asien, hvilket medførte det første IncidentFree år nogensinde og bedste sikkerhedspræstation samt problemfri oprettelse af to nye assets, der arbejder med kaliumkarbonat og uran.
Sikkerhedsnyt april 2016 11
Maersk Training - Svendborg
Hands-on training
Læring gennem hænderne styrker procedurer På et olie- og gasproduktionsanlæg i Svendborg gør en gruppe kolleger sig klar til at skifte en ventil. De gennemgår opgaven bolt for bolt med en Toolbox Talk så autentisk, at man kan få den tanke, at der må være markante olie- og gasforekomster i den sydfynske undergrund. Det er der nu ikke. For selvom produktionsanlægget er en funktionsdygtig og kopi af det, man finder offshore, så står det på landjorden ved Maersk Training Center. Det kører på rapsolie og vand i stedetfor råolie, og gas er i rørene erstattet af luft under tryk. Det, man kan producere på anlægget, er ikke desto mindre særdeles værdifuldt: Anlægget producerer nemlig læring.
2016
- Det er enormt svært at sidde på en stol og lære en procedure. Det er meget nemmere at lære med hænderne, siger Claus Kofod Jørgensen, platformchef på Dan F og en af initiativtagerne til udviklingen af det træningsanlæg, som man netop har indviet. Anlægget fokuserer netop på hændernes læring:
12 Sikkerhedsnyt april 2016
- Vores udgangspunkt må være, at vi spørger os selv: Hvem er det, vi vil lære hvad? siger Claus: - Jeg har selv en håndværkerbaggrund og kan godt lide at røre ved det, jeg skal lære. Jeg kan personligt godt sætte mig ind i, hvis nogle af vores kolleger offshore synes, der er meget læsestof. Vi lærer forskelligt. Nogle forstår det bedst ved at se et diagram, andre får mest ud af at læse en instruktion, og atter andre skal have fingrene i det. Metoden er dybest set ligegyldig – bare vi lærer det. Mange flere muligheder
Anlægget ligner til forveksling et offshoreanlæg. Der er brugt rigtig mange reservedele og stumper fra blandt andet Dan F og Roar til at bygge det, som derved er blevet så tæt på offshore-virkeligheden som muligt. At det er lykkedes meget godt, kan man tydeligt se i de koncentrerede ansigter på de kolleger, der træner på det. Et andet bevis kan man få i det faktum, at man ved arbejdet på træningsanlægget har fundet en fejl i den eksisterende procedure!
Træningsanlægget simulerer de fysiske forhold offshore og er blandt andet bygget med brug af stumper fra blandt andet Dan F og Roar. Der er rapsolie, vand og trykluft i rørene for at simulerer olie og gas. Anlægget er indrettet, så der både er plads til at træne og til at følge træningen. Desuden er der et ’kontrolrum’, hvorfra man kan følge processen.
Livagtigheden er afgørende vigtig:
- Genkendeligheden gør en forskel. Der vil være folk, som inde i klasselokalet kan se på diagrammet og læse proceduren og stadig være i tvivl. Når de så går tegningerne igennem på anlægget, så fanger de det straks, siger Claus. Samtidig er genkendeligheden vigtig for at eliminere fortolkning. - Ved at alle skal gennem det her anlæg, vil alle også få den helt samme instruktion. Det mindsker den elastik, der er i fortolkningen af en beskrevet procedure. Vi gør det ens og får proceduren strømlinet, siger han. Ifølge Claus er mulighederne med hands-on training-anlægget mange. - Den træning, vi er i gang med nu, er bare toppen af isbjerget. Det er helt oplagt at udnytte anlægget til mange andre ting. Eksempelvis at køre den næste nye procesprocedure gennem et live-testforløb på anlægget, før den frigives. På samme måde kan man med fordel træne beholderinspektion her og udvide med både komponent/kontrolventil-forståelse, ja sågar et helt X-mas tree, siger han.
Kursusforløb Flere end 400 kolleger skal gennem kurset. Der er otte på hvert hold. Kolleger med over to års erfaring skal gennem et todages kursusforløb, mens kolleger med under to års erfaring skal på kursus i tre dage. For begge kursusforløb gælder, at man sammensætter holdene på tværs af assets og tillige blander funktioner og onshore/offshore. Målet er at få et miks, der også kan bringe erfaringsudveksling – ifølge Jesper Heldorf Fredskild, People Skills Instructor ved Maersk Training, har vidensdelingen mellem deltagerne på de første hold været udtalt og givet gode faglige debatter. På holdene med mindre rutinerede kolleger vil der hver gang være en særdeles erfaren kollega med.
”10-øren falder forskelligt fra person til person. Hands-on-training sikrer, at den falder for alle!” Claus Kofod Jørgensen, platformchef og initiativtager Sikkerhedsnyt april 2016 13
Hands-on training Maersk Training - Svendborg
Øvelser med afsæt i virkeligheden Den indeholder rapsolie, vand og trykluft, men derudover er træningssimulatoren the real deal. Det er problemerne også. Når kursisterne skal øve procesprocedurer på træningsanlægget, arbejder de med faktiske sager - cases, som enten har kostet på sikkerhed, produktion eller miljø. Eksempelvis benyttes en case med 14 Sikkerhedsnyt april 2016
en fjernet level transmitter, som medførte en dobbelt nedlukning på to platforme. For kursister med begrænset offshore erfaring er træningen fokuseret på gentagelse og opbygning af fortrolighed og rutine. For de mere rutinerede er der i flere af øvelserne indlagt fælder og fejl, som skal opdages.
2016
Claus Kofod Jørgensen, Platformchef Dan F (til højre), er en af initiativtagerne til udviklingen af det træningsanlæg, som man netop har indviet. Kim Hagen Thomsen, Production Engineer i Tyra Asset, har været med i gruppen, der har udviklet det nye hands-on training-anlæg.
”Vi styrker kompetencerne i forreste linje” Med træningssimulator adresseres konkrete hændelser og identificerede årsager. Kurt Normann Nielsen, Executive Project Advisor i Maersk Oil og en af ophavsmændene bag simulationsanlægget ved Maersk Training i Svendborg, forventer et klart kompetenceløft af de nye træningsmuligheder. Et løft, som vil medføre færre hændelser. - Vi har haft flere hændelser, hvor fællestrækket har været, at vi manglede kompetencer i forreste linje, siger Kurt:
”Uden adfærd har proceduren ingen værdi” - Jeg talte med min kollega Erik, som er smed. Han fortalte, at han aldrig før havde set så meget papir, som da han begyndte at arbejde offshore. Sådan siger Kim Hagen Thomsen, tidligere driftsmester og nu Production Engineer i Tyra Asset og med i gruppen, der har udviklet det nye hands-on training-anlæg. Han glæder sig over, at der nu er et træningsanlæg, der gør en forskel på forståelsen. - Det handler om at give Erik og de andre kolleger de optimale muligheder for at udføre arbejdet på den måde, vi ønsker. Det er allerede beskrevet i proceduren, men – proceduren har ingen værdi, hvis ikke der er den rette adfærd og viden hos den person, der skal arbejde med det, siger Kim. - Erik er smed, og han er ansat på sit svendebrev. Han har ingen forudsætninger for at kunne tage en procedure på mange sider og omsætte det til en adfærd. Måske kan han, men – det er ikke en rimelig forventning at have, siger han.
”Du bliver ikke god til fodbold af at læse om det. Du bliver god af at få spillet forklaret og vist og ved at træne. Hvorfor skulle det forholde sig anderledes med procedurer?” Kim Hagen Thomsen, Production Engineer i Tyra Asset
- Investigeringerne af eksempelvis nogle af de hændelser, vi havde i sommeren 2014, har vist, at vi havde de bedste intentioner. Men vi havde ikke de kompetencer, der skulle til. Det er det, anlægget giver mulighed for at adressere nu: Vi styrker kompetencen i forreste linje. Kurt ser træningen som essentiel. - Flere af vores HIPOs har med behandlingen af procesanlæg og udstyr at gøre – ikke med udstyret selv. Vores teknikere, driftsassistenter og mestre har langt hen ad vejen de faglige kompetencer, de skal have for at kunne løse opgaven. Men de mangler måske afgørende kompetencer som evnen til kommunikation i overleveringen eller forståelsen af, at hvor vigtig en god dialog er undervejs i jobbet. Samspillet mellem procedurer, kontrolrummet og driftsteknikerne er ikke godt nok, eksempelvis, siger Kurt, som også gerne ser anlægget benyttet af Maersk Oils øvrige business units, eksempelvis UK og Qatar: - Her kan vi træne live. Her kan vi opbygge den håndgribelige indsigt, samspillet mellem procedurer, kontrolrum og teknikerne ude på anlægget, der gør en forskel. Vi bevæger os mod et bedre samspil mellem procedurer og personkreds, og det er et stort løft, siger han.
- Vi har haft flere hændelser, hvor fællestrækket har været, at vi manglede kompetencer i forreste linje.” Kurt Normann Nielsen, Executive Project Advisor i Maersk Oil Sikkerhedsnyt april 2016 15
Maersk Training - Svendborg
Hands-on training
Der bliver meget mindre at diskutere Produktionstekniker på Tyra Øst Leif Munk Christensen og produktionsassistent på Halfdan B Søren Würtz Elberg arbejder i klasseværelset med at planlægge en udskiftning af en del. Herefter skal de løse opgaven ved at følge planen på træningsanlægget. Med ni år på Nordsøen er Leif Munk Christensen, produktionstekniker på Tyra Øst, en erfaren offshore-mand. Han måtte alligevel spærre øjnene op en ekstra gang, da han deltog i det første forløb med hands-on training-simulatoren ved Maersk Training i Svendborg: - En af de helt store øjenåbnere ved kurset har været, hvor forskelligt vi opfatter det, der står i teksten. Skulle der være nogen, der er i tvivl om værdien af det her kursus, så skal de blot overvære den indledende snak her i klasseværelset: Vi har de samme oplysninger – men vi får noget meget forskelligt ud af dem, siger Leif. Hans kollega Søren Würtz Elberg, produktionsassistent på Halfdan B med 25 års offshore-erfaring, har den samme oplevelse: - Det er meget interessant at se, hvor forskelligt vi gør tingene fra person til person og platform
til platform. Det er tankevækkende, at en procedure, som er skrevet med mindst mulig plads til fortolkning, alligevel kan opfattes så forskelligt, siger han. Største gevinst
For begge kursister er gældende, at de har oplevet stor værdi af kurset. De har lært meget af kollegerne ved debatterne i klasseværelset. - For mange nye vil det med at få hænderne på anlægget være en stor gevinst. For dem af os, som har mere erfaring, er det i lige så høj grad snakken på tværs i klassen, som gavner. Diskussionerne er supergode. Vi udveksler erfaringer, vi lytter og debatterer. Der er masser af input, fordi vi er samlet på tværs af platforme og fra både sø og land. Den sparring giver virkelig meget, siger Leif. Anlægget med den ægte vare giver lige det sidste: - De Toolbox Talks, vi har i klasseværelset, kører rigtig godt. Men der sker bare et eller andet, når vi derefter går over til anlægget og står der i vores sikkerhedssko, hjelm, briller og dragt og har hænderne på maskineriet! Vi skriver faktisk de gule sedler; vi kan se, at ventilerne reagerer. Det er bare noget andet, siger Søren. Han er ikke i tvivl om, at kurset vil gøre en forskel: - Jeg har arbejdet offshore i 25 år for Maersk Oil: Det her er det største skridt til forbedring af vores processikkerhed siden Incident-Free, siger han.
”Det understreger en følelse af sårbarhed, når man ser, hvor forskelligt vi opfatter den samme procedure.”
2016 16 Sikkerhedsnyt april 2016
Leif Munk Christensen, produktionstekniker på Tyra Øst
2016
Global Safety Day d. 28. april 2016 Vi opfordrer alle i Danish Business Unit onshore og offshore til at reservere denne dag i kalenderen. Dette ĂĽrs tema vil vĂŚre udrulning af Incident-Free Life-Saving Rules. Der kommer mere information senere.
r e n n i p s en Hav af energi
ital. af og øger kollegernes kond ier lor ka r de æn br n ve Ha hinanden. Spinning-rummet på til og sty rke omsorgen for ab sk nd ke e gg by op at d Og så er det et godt ste en har et Beboel sesplatformen Hav ng-rum, og nni spi tet særdeles velindret Thomas og n sse det har Søren Rasmu latør og iso is dsv hol Rus sel Jensen, hen Dan F, på and orm pef rigger-s tilladshjæl v og sel sig på sen pul brugt til at sende et. kollegerne godt i vejr men de har Ingen af dem er ins truktører, nge års ma erf aring og kendsk ab efter 30 års end træning. Thomas har mere han altid da træningserfaring bag sig, og positive den og har været glad for motion
sind og legeeff ekt , som træning har på nning-hold i spi et sat me, fik han hur tigt sadlerne. ske otte eller - Vi var en god håndfuld – må yndelsen. Men ni, når det gik højest – i beg e med. Der er med tiden har vi nu fået fler es glæde ved rigtig mange, som deler vor er han. at være aktive i fritiden, sig r de 14 Spinning-teamet træner ove hviledage 3-4 dages tørn 10-11 dage med gsdag er nin indlag t til res titution. En træ de 16 af og – på mellem en og tre timer
en, er det spinning-cykler, der er på Hav der er to, r elle elt som regel kun en enk ledige til træning: det er vi rigtig - Der er kommet flere til, og træning, hvor glade for. Spinning er fælles niveau. Det er alle kan være med på eget lsen af at være det gode: Man får ikke føle er plads til dårligere end de andre. Der mas. Tho er sig r, atø am både elite og En anden dialog
elige. Flere Resultaterne er allerede tyd mkurve, hvor kolleger har en stigende for
på en anden måde, en nd na hi på re va r ge ta i ”V itiden. Man kan ik ke når vi også er sammen i fr ig dag, når man sidder skjule, at man har en dårl på en træningscykel.” Thomas Rus sel Jensen, Dan
F
med i både to flere nu er i stand til at være formkurve iale soc og tre timer. Og så den aspekt det top Ne er stigende på Haven. der hol s ma Tho , er den del af træningen s han er ist tion mo mest af. For som ivrig enfølg og g nin træ per sonlige konditions kket ind. Men de velbefindende rigeligt dæ ask ab: leg kol den sociale del kræver elig for skel - Socialt kan vi mærke en tyd logen skifter, af, at holdet er etableret . Dia siger han: vi kan ikke - Det er jo hårdt at spinne, så kker undersnakke hele tiden! Men vi sna ligt – både vejs, og vi snakker om alt mu træningen. under træningen og uden for mer her lige Det er mit indtry k, at folk kom t og kammeså meget for sammenholde rat skabet som for motionen. samme måde Han nævner også, at der på ld omkring en nho er ops tået gode samme
og kolleger, kor tklub, et bordtennishold været i friSam en. som har indfør t filmaft trives, og n ma at tiden betyder meget for, sorgen om er bliv når kendsk abet øges, så . rre for kollegerne også stø på en anden - Vi tager vare på hinanden n i fritiden. me sam er å måde, når vi ogs har en dårlig n ma at le, Man kan ikke skju ningsc ykel. træ en på der dag, når man sid på cyklen, så er Og er man dårligt kørende , at man lige det måske også et signal om hjælp på om e ern leg kol i dag skal spørge v at bede om arbejde. Både modet til sel høre, hvorat lige til gen hjælp og omsor rkes af, at vi dan det går, er noget, der sty mas: træner sammen, siger Tho re at kende, - Jeg lærer min makker bed Det bliver ikke . og han lærer mere om mig , men en god dag et tabu at have en dårlig dialog. re anledning til at få en tætte
”Vi sammensætter nogle prog rammer, hvor alle kan være med. Det hand ler om at få pu lsen op og holde motivat ion og finde sit eget niveau – og samt idig være en del af et godt fællesskab.” Thomas Rus sel Jensen, Dan
F
Sikkerhedsnyt april 2016 19
Planlægning og information
gjorde forskellen
Vinterens omfattende shutdown på Tyra Vest blev gennemført Incident-Free og afleveret tre dage før tid. Grundigt forarbejde og løbende dialog bag succesen.
- Planlægningen har været meget omfattende, fordi der var så mange hensyn at tage: Opretholdelse af produktionen, mange mennesker i samme område og i flere niveauer over hinanden, logistiske udfordringer og begrænsninger pga. livbådskapacitet, eksempelvis. Vi har vendt alle jobelementerne grundigt for at finde den optimale vej igennem forløbet, siger han.
Vinterens planlagte shutdown på Tyra Vest var både omfattende og kompliceret. I scopet var en opgradering af kontrolsystemet på B-kompressoren, arbejde på to ekspandere og at gennemføre PVI på flere beholdere med mere.
Fra information til dialog
Med Tyra Vest som gaseksport-hub for hele Nordsøen var det samtidig en betingelse, at produktionen skulle opretholdes under hele forløbet. En grundig shutdown-planlægning var udført af afdelingerne onshore med tæt dialog til offshore,og den 2. december 2015 gik arbejdet med shutdown i gang, siger platformchef Kent Husted Kjeldgaard: 20 Sikkerhedsnyt april 2016
I planlægningen blev læring og erfaringer fra tidligere shutdowns indarbejdet – både dem, der gik godt, og dem, der gik mindre godt. Læringspunkterne fra
A-kompressor-shutdown året før blev implementeret af shutdown-planlægningsgruppen og førte til robuste planer. Ambitionen var at gennemføre shutdown Incident-Free. Vi analyserede derfor på tidligere hændelser for at finde ud af, hvad årsagen havde været. Et fællestræk viste sig at være manglende information. Planlægningen havde været grundig, men man havde ikke i tilstrækkelig grad holdt hinanden informeret under jobbet og ved overlevering af opgaver, siger Kent. Et grundigt informationsniveau blev derfor en prioritet. Inden arbejdet gik i gang, var der således flere informations-
”Alle skulle føle, at de var involverede og en del af noget større. Det lykkedes.” Platformchef Kent Husted Kjeldgaard
Shutdown var planlagt til at forløbe fra den 2. december 2015 til den 14. februar 2016. Det blev afsluttet den 11. februar 2016. Shutdown forløb Incident-Free.
møder for hele besætningen, hvor aktiviteter og rækkefølge blev ridset op – og under shutdown var der information via posters i bromodulet og daglige møder morgen og aften for koordinering af aktiviteterne. En vigtig pointe var at sikre, at informationen foregik som dialog: - Vi ønskede, at alle følte sig som en del af holdet. Derfor handlede det ikke kun om at fortælle, hvad der skulle ske, men også om at høre, om der var input og ændringsforslag – og at vi i ledelsen reagerede på det, vi fik at vide. De input, der kom fra de daglige møder for alle, blev indarbejdet i planen på de daglige møder i supervisorgruppen. På den måde blev fx udfordringerne med den første ekspander hurtigt belyst, og det førte til, at onshore-teamet optimerede jobbet på den anden ekspander, siger Kent:
Shutdown forløb Incident-Free. Men der var en potentiel situation undervejs, hvor et løfteøje på en 20 tons gaskøler blev deformeret under løft. En evaluering med afsæt i sikkerhed betød, at processen blev trykaflastet og køleren bragt i sikker position uden hændelser. Der blev ikke taget nogen chancer. Gaskøleren blev sendt i land, og kom hurtigt retur og blev monteret uden problemer.
Små kuverter med bolsjer blev udvekslet, når jobbet blev overdraget mellem trades eller hold. På kuverterne var påtrykt budskaber til at sikre en god dialog om sikkerhed.
- Der kom mange gode input undervejs, som førte til optimeringer i det daglige arbejde. Bolsjer med budskab
Ud over den gode kommunikation mellem ledelse og medarbejdere blev der også arbejdet på at sikre en god dialog mellem de forskellige trades. Forud for shutdown blev der således gennemført en kampagne med fokus på overlevering af risici på jobbet. - Vi fik folkenes input til, hvad der var vigtigt, og hvor information kunne gå tabt. De input blev samlet i korte udsagn, som vi fik påtrykt nogle konvolutter, hvori der lå bolsjer. De blev udleveret som handover-bolsjer på arbejdsstedet, ved Toolbox Talk og vagtskifte for at fremme dialogen, siger Kent. Samlet set blev shutdown en succes. Fokus blev holdt, Incident-Free-ambitionen blev nået, produktionen blev opretholdt, og der var godt humør hele vejen – og arbejdet var færdigt tre dage før tid. - Det var afgørende for den gode effektuering, at vi havde en grundig planlægning. Læring og erfaringer fra tidligere shutdowns indgik i planlægningen og sikrede, at vi havde det rette overblik over opgaver og resursebehov. Samtidig havde vi en grundig supervision og dialog mellem on- og offshore hele vejen. Det skabte den stærke holdånd, vi ønskede, siger Kent. Sikkerhedsnyt april 2016 21
Dialog gav et stærkt sammenhold Dialogen mellem ledelse og medarbejdere og på tværs af trades afgørende for det sammenhold, der gav godt shutdown-forløb. En god planlægning, en løbende dialog og tilstrækkeligt med tid til opgaverne var afgørende for, at shutdown på Tyra Vest forløb så godt, som det gjorde. Det vurderer Niels Holm, som udover at være rigger og stilladsbygger på Tyra Vest også er sikkerhedsrepræsentant og Incident-Free-ambassadør samme sted. Han er derfor mere end almindeligt engageret i sikkerhedsaspekterne i arbejdet, og han har kun ros til afviklingen af shutdown: - Vi har hele vejen haft en oplevelse af, at vi har været sammen om opgaven. Vi er blevet informeret på et rigtig godt niveau, og vi har kunnet komme med input både i planlægningsfasen og undervejs i shutdown. Samtidig følte vi, at der var den tid, der skulle til, for at gøre arbejdet ordentligt, siger han. Når man gennemfører en shutdown i den størrelsesorden, som Tyra Vest gennemførte, er rigtig mange kolleger fra forskellige virksomheder og trades involveret. Arbejdet med at sikre en god dialog på tværs af trades har virket, og sammenholdet i dén sammenbragte flok har været rigtig godt: - Ofte involverer opgaverne på et shutdown kolleger, som ikke normalt arbejder sammen eller kender hinanden ret godt, fx vendors. Der var her gjort en indsats for at sikre, at vi alle sammen var i dialog – også på tværs. Den dialog gav et stærkt sammenhold. Vi arbejdede på samme måde, som vi gør i hverdagen: Hvis et hold var færdige et sted, og et andet hold var bagud, så hjalp vi hinanden videre. Den daglige fleksibilitet, som kommer af, at man kender hinanden godt, blev bevaret, siger Niels Holm.
22 Sikkerhedsnyt april 2016
- fortsat fra bagsiden
- Vi tog dem over til vores hus, men vi turde ikke tage dem med ind. Det blæste meget kraftigt, og der var en ild-sky fra deres hus over på vores. Det væltede ned med gløder på vores tag, hvor de lå og brændte i tagrenderne. Vi var sikre på, at vores hus også ville antænde, så vi turde ikke bakse naboerne indenfor, fordi vi ikke var sikre på, at vi kunne nå at få dem ud igen, siger Brian. I stedet blev naboerne pakket ind i tøj, tæpper og dyner og placeret i indkørslen. På vejen stoppede forbipasserende op for at betragte sceneriet. En sygehuslæge, der bor i gaden, kom til og hjalp, og kort efter ankom det første udrykningskøretøj. Da det var fremme, turde Susanne og Brian godt tage naboerne med ind i huset. - Jeg kan huske, at jeg var vred på publikum. De kiggede på flammerne, på os og på vores naboer, som var pakket ind i tæpper, husker Susanne: - De hjalp ikke til. De fleste stod bare og fotograferede det hele med deres mobiltelefoner! Det var først, da lægen i ret skarpe vendinger begyndte at sætte et par af tilskuerne i sving, at de hjalp til. - Det var virkelig underligt, siger Brian: - Ingen gjorde rigtig noget, og det, de gjorde, var skidt. Der var fx en, der bandt hunden fast til en pæl, men det var klos op af det brændende hus, så det var en ret kortsigtet ’hjælp’, og vi slap hunden fri igen. Vores tidligere nærbetjent spurgte også, om han kunne hjælpe. Resten kiggede bare på, siger han.
sikkerhedshistorie
Incident-Free-ambassadør:
Kulturen med hjem
Selv var han rolig og i stand til at handle isituationen. Han havde også overblik til at advare husejerne til to stråtækte, gamle ejendomme i nabolaget, som lå i vindretningen på gløderegnen fra hustaget, og han rådede indsatslederen til at lade et slukningskøretøj eller to pøse vand på de to gamle huse – et råd, der blev fulgt. - Man ved jo aldrig, hvordan man reagerer, når det er alvor. Men jeg kunne mærke, at de mange års øvelser har sat sig på rygraden. Jeg handlede instinktivt. Jeg var meget bevidst om ikke selv at tage chancer og samtidig bevidst om, at jeg skulle gøre en forskel, husker han. - Jeg er meget glad for, at både Susanne og jeg reagerede, som vi gjorde. Og jeg er ikke i tvivl om, at mine godt otte år ved Maersk Oil har betydning for, at jeg handler, som jeg gør, siger Brian. Parret har eksempelvis sikret huset med røgalarmer, der kommunikerer sammen; stearinlys i huset er skiftet ud med led-lys,og der er en rebstige til soveværelset på førstesalen. Brian er formand for den lokale bådehavn og tog sidste år initiativ til at få en hjertestarter installeret i klubhuset - købt for overskuddet fra klubbens øl- og vandautomat! Han fik også en lokal falckredder til at give en halv snes lokale et hjertestarter- og førstehjælpskursus. - Det handler om, at jeg har en sikkerhedskultur på arbejde, som det giver god mening at tage med hjem, siger han.
M I L I PÆ L E
Den 31. december 2015 kunne Esvagt Server fejre 3 år uden LTI’er. Den 14. januar 2016 kunne Esvagt Preventer fejre 14 år uden LTI’er.
• Gorm
18.12.15 1 år
• Esvagt Server
31.12.15 3 år
• Esvagt Presenter 14.01.16 14 år • Esvagt Bravo
23.01.16 16 år
• Esvagt Protector 25.02.16 20 år • Halfdan A
07.03.16 5 år
Den 23. januar 2016 kunne Esvagt Bravo fejre 16 år uden LTI’er. Den 25. februar 2016 kunne Esvagt Protector fejre 20 år uden LTI’er.
Esvagt Protector
Esvagt Protector har fejret 20 år uden LTI’er .
Deadline på næste nummer af SikkerhedsNyt er den 19. august 2016.
HSE Dashboard
Sikkerhedsnyt april 2016 23
MIN sikkerhedshistorie
Tekniker på Skjold Brian Lund og kæresten Susanne Gertner Hansen reddede et ældre ægtepar ud af den brændende naboejendom.
De fleste stod bare og fotograferede med deres telefoner Den gamle lystbådehavn i Odense-bydelen Stige er fredfyldt som et postkort, og Maersk Oil tekniker/rouster Brian Lund bor dejligt i et 100 år gammelt byhus midt i motivet. Nabohuset er lige så gammelt og var oprindeligt byens ene bageri, men den 24. november 2015 var det alt andet end duften af hjemmebag, der fyldte luften. - Susanne, min kæreste, var på vej hjem fra arbejde, og hun tænkte, at nogen måtte være i gang med at fyre med vådt træ. Der var meget røg i gaden, siger Brian. Susanne Gertner Hansen parkerede bilen i indkørslen og gik rundt om huset for lige at tjekke. Der stod mørk røg ud fra naboens tag, og hun fór ind efter Brian. - Jeg skyndte mig ud, og allerede da stod flammerne på førstesalen tre meter op over taget. Naboerne er et ældre ægtepar med meget dårligt helbred. Begge er sengeliggende det meste af tiden; manden står foran en større operation, og hustruen er både større end de fleste og stort set ude af stand til at gå for egen kraft. - Parrets ene søn har sygeorlov for at passe dem, og da jeg løb op til huset, havde han utroligt nok selv fået sin mor hjulpet hen til hoveddøren. Vi fik hende ud af huset og ved
SikkerhedsNyt
fælles hjælp, støttet af hendes gangstativ og med meget små skridt, ført hende ned ad havegangen. Inde i køkkenet stod manden og var meget forvirret. Der var ret tæt af røg, og han gik og ledte efter sine cigaretter. Sønnen var også temmelig forvirret og kunne ikke finde ud af at ringe til brandvæsenet. Da både Susanne og jeg var rolige, overtog vi styringen, siger Brian. En regn af gløder
Susanne alarmerede 112 og hjalp nabokvinden, som blot var iført undertøj, ned på vejen, mens Brian fik nabomanden hjulpet ud af huset. Herefter gik han tilbage i huset efter parrets hund. - Da jeg kom ud igen, stod manden bare og kiggede. Tagpladerne sprang, og det regnede med gløder og gnister ned over os. Jeg fik ham trukket væk fra gløderne – og imens forsvandt hunden ind i huset igen. Han løb tilbage efter hunden, og da han havde fået den jaget ud igen, mødte han naboen på vej ind – han var kommet i tanke om noget, han absolut skulle hente i huset. Men nu var huset overtændt, og Brian fik med et fast tag i armen på den forvirrede nabo ført ham væk.
- Fortsættes på side 22
Hvis du eller dine nærmeste har en historie, som du gerne vil dele med os, og synes, der er noget, vi kan lære af din oplevelse, så vil vi gerne høre fra dig. Alle historier om personlige forhold til Incident-Free og vores sikkerhedsforpligtelser vil blive taget godt imod. Kontaktmail: CEV006@maerskoil.com Vi giver en præmie til de kolleger, hvis historier vi bringer.