Sikkerhedsnyt 1 2017

1 . ud g a v e

SikkerhedsNyt

2 017

D a n is h B usi n e ss U n i t

Stormen Urd møblerede rundt på Tyra Øst Stormen Urd tog godt fra, da den ramte Nordsøen og Tyra Øst den 26. december 2016 Læs mere på side 4

CMS PIMS

Life-Saving Rules

- øger sikkerheden og overblikket ved projekters planlægning og udførelse.

Side 18

I over seks uger har DBU spejlet sig selv i Maersk Oil’s Life-Saving Rules.

Side 26

Urd møblerede rundt på Tyra Øst

4

10

Stormen Urd kunne blive en udfordring for Tyra Øst, fordi platformen ligger lavt.

10

I dette nummer Leder

3

Urd møblerede rundt på Tyra Øst

4

Patrick Gilly Sikkerhed skal altid være vores første prioritet

8

50 år med olie fra Nordsøen I 2016 var det 50 år siden, at Maersk Oil fandt den første olie i Nordsøen.

Fremragende udstilling på Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg er et besøg værd.

50 år med olie fra Nordsøen

10

Control of work

Planlægning - giver effektiv og sikker afvikling

12

Control of work - Den positive udvikling skal fortsætte i 2017

14

Offshore HSE Superintendent David Little

16

Startskuddet for Control of Work (CoW) lød i 2016, og i efteråret 2016 var 1.700 personer på kursus. Deltagerne var både Maersk Oil-ansatte og eksterne, og de har taget meget positivt imod både træningen og det globale CoW-initiativ.

CMS PIMS - World Class Project Execution System

18

ENSCO 71 fejrer ’1 års perfekt HSE-periode’

Innovation og sikkerhedstankegang i kombination

21 21 22

Vandblæst er bedre end sandblæst

24

Kort nyt og Milepæle

26

See yourself in the Life-Saving Rules

28

Spejl dig selv i vores Life-Saving Rules I over seks uger, har DBU spejlet sig selv i Maersk Oil’s Life-Saving Rules.

Læs mere på side 26 Udgives af: HSE Redaktør: Simon Byrne Redaktion: Conny Villadsen, Troels Rasmussen Layout: Marianne Friis Nielsen Eventuelle kommentarer eller feedback sendes til Safety@maerskoil.com

2 Sikkerhedsnyt Marts 2017

LEDER

Fortsæt med at spejle dig selv i vores

Life-Saving Rules

Sidste år nåede Maersk Oil DBU flere vigtige milepæle inden for sikkerhed.

Vi har lagt næsten det samme antal arbejdstimer i 2016 som i 2015 og samtidig mere end halveret vores Total Recordable Incident Frequency (TRIF), ingen ringe bedrift (fra 4,93 til 2,13).

Det betyder, at færre af vores kolleger kom ud for ulykker, vi har platforme med nul hændelser, og vores TRIF er på det laveste nogensinde.

Sidste år havde vi 7 high-potential incidents (HIPO) – 6 af dem handlede om faldende genstande. Det er et fokusområde i år sammen med processikkerhed. Vi skal fortsat fokusere på personsikkerhed og processikkerhed, samtidig med at vi hele tiden er opmærksomme på vores sårbarhed.

I løbet af i år, hvor den nye organisation skal rodfæste sig i DBU, vil vi ansætte HSE Site Safety Advisors på alle platforme, hvor der er en platformchef, og det og programmet for Front Line Leadership Development vil sætte os i stand til at fortsætte vores rejse mod Incident-Free.

Afmanding af en platform er aldrig tidligere sket for Maersk Oil, men lige efter nytår oplevede vi den første totale afmanding, da en storm gjorde det nødvendigt at afmande Tyra Øst. Når jeg ser, hvordan det blev håndteret, kan jeg konstatere, at med planlægning og forberedelse kan vi håndtere vores udfordringer effektivt og sikkert. Godt gået af alle der var med.

I løbet af de næste måneder vil vi følge op på, at Life-Saving Rules bliver forankret. Vi har haft fotobokse på kontoret på Britanniavej og i Esbjerg lufthavn; tak til alle, som deltog og spejlede sig selv i Life-Saving Rules.

Den 27. april finder Global Safety Day sted. I år er temaet for OneDBU, hvordan vi alle er sikkerhedsledere, og vi har fokus på faldende genstande og det at være en lærende organisation.

Personligt vil jeg gerne takke alle for at hjælpe med at tage vare på hinanden, erkende vores svagheder og undgå ulykker i de seneste 12 måneder. Det har gjort, at vi har leveret varen, hvad angår vores mål for TRIF, og det har betydet, at vi har taget et stort skridt fremad for personlig sikkerhed i DBU. Vi glæder os vældig meget til den næste del af rejsen mod Incident-Free.

Til slut vil jeg nævne, at alle vi på Britanniavej glæder os til at byde vores kolleger fra Oslo Plads velkomne her i Esbjerg i løbet af de kommende måneder!

Simon Byrne, Head of HSE Department, Maersk Oil Danish Business Unit

Sikkerhedsnyt Marts 2017 3

Urd møblerede rundt på Tyra Stormen Urd tog godt fra, da den ramte Nordsøen og Tyra den 26. december 2016 ”Jeg lå og sov min sødeste søvn på Maersk Guardian, da den store bølge ramte ved midnatstid. Det var den, der aktiverede nødtryk-alarmen, og den kunne mærkes helt inde på A-platformen,” siger Ole Ovesen.

Som discipliningeniør på rør og struktur var han på rundering med driftsmester og kolleger fra produktionen dagen efter stormen for at besigtige skaderne forud for opstart af Tyra.

Under stormen blev gangvejen under bromodulet til drænbeholder slået skæv.

”Der var slået adskillige riste i stykker og flyttet nogle rør, og gangvejen under bromodulet til drænbeholder var slået skævt. Det var formentlig her, en bølge havde ramt. Bølgerne havde også ramt vestsiden af E-platformen og revet flere lysarmaturer af,” siger han.

Han var også offshore under den store decemberorkan i 1999, hvor vindstyrken nåede op på 108 knob. Stormen Urd var til sammenligning ’blot’ på 60-63 knob, men den lavede større ravage: ”I 1999 kom stormen pludseligt, og den varede ikke så længe. Så bølgerne var vilde, men toppene blev blæst til skum.

Under Urd kunne den ene store bølge virkelig mærkes,” siger Ole. Han bed navnlig mærke i, at bølgerne ramte højt – også på steder, hvor der ikke er noget til at presse dem op.

”Produktionen blev lukket ned i god ro og orden, og alle blev afmandet uden problemer.” ”Ofte ser vi bølger, som rammer et ben og presses op. Det, der var anderledes denne gang, var, at bølgerne fra Urd selv uden at blive stemt op af modstand fra riggen ramte så højt, som de gjorde.”

Han understreger, at han følte sig helt tryg undervejs i processen: ”Helt afgjort. Maersk Guardian er solid, og beredskabet viste sit værd: Produktionen lukket ned i god ro og orden, og alle blev afmandet uden problemer. Der var fuldstændig styr på processen,” siger Ole.

Ole Ovesen, discipliningeniør på Tyra Øst

4 Sikkerhedsnyt Marts 2017

Stormen Urd blev en udfordring for Tyra Øst, fordi platformen ligger lavt.

Stormen Urd kom forbi Platformchef Per Skrumsager fulgte vejrkortene og prognoserne indgående henover julen. Stormen Urd, som havde vindstød af orkanstyrke med sig, ville medføre store bølger, og på Tyra Øst er det en udfordring, fordi platformen ligger lavt. ”Da vi kunne se, at der kom godt med fart på den blæst, der var på vej, så begyndte vi at sikre alt udendørs – skraldespande og andet materiel – så det ikke flagrede rundt i vinden. Herefter holdt vi besætningen løbende orienteret om de foranstaltninger, vi har sat i værk. Det er vigtigt at få fortalt, at vi har styr på situationen,” siger han.

I løbet af 2. juledag blev bølgerne ret store, og vinden tog til. Først blev adgang til øer og nederste dæk forbudt, dernæst fik alle kolleger besked på at blive indendørs.

Ud på eftermiddagen 2. juledag voksede bølgerne endnu mere, og om eftermiddagen blev alt ikke-kritisk personel sendt over på beboelsesriggen Maersk Guardian: ”På grund af den lave frihøjde på Tyra Øst er beboelsesriggen Maersk Guardian tilknyttet platformen i vinterhalvåret, så man i dårligt vejr kan søge over på riggen,” siger Per. Han mønstrede folk uden alarm og sagde, at nu var det tid at sende dem derover. ”Det er en afmanding til fods over en gangbro, så det er helt udramatisk.”

23 personer blev tilbage på Tyra Øst. Antallet dikteres af det minimumberedskab, der skal til for at kunne klare sig, samt af pladsen på sidste evakueringsmulighed. ”Vi kaldte folk sammen og talte situationen igennem. Der var ingen panik og helt ro på – alle har jo prøvet det i øvelserne.

Eneste bekymring gik på, at vi havde sendt alle cateringfolkene over på beboelsesriggen,” siger Per med et grin.

Den udfordring kunne også løses. Et madhold meldte sig hurtigt til tjeneste, og de kunne servere pandekager til kollegernes udelte begejstring.

”Vi kan alle mærke, når en af de helt store bølger rammer platformen – det er meget specielt.” ”Der er en special stemning ombord under en storm som den her. Vi kan alle mærke, når en af de helt store bølger rammer platformen – det er meget specielt. En af bølgerne slog så hårdt ind i dækket, at det aktiverede et MAC-tryk (en manuelt aktiveret alarm, som skal indikere, at en person ønsker hjælp et sted på platformen, red.). Men alle var rolige og afslappede og kunne se, at vi jo alle var tilstede, så ingen af os kunne have aktiveret alarmen. Det

var rigtig dejligt at opleve, at folk havde tillid til hinanden, vores procedure og vurdering af situationen,” siger han: ”Det er oplagt, at træningen – ikke bare snak om evakuering men træningen i den! – gør en stor forskel. Den betyder, at alle har den fornødne ro, når det som denne gang er alvor.”

Allerede om formiddagen den 27. december kunne kollegerne vende tilbage til Tyra Øst fra Maersk Guardian. Herefter blev platformen grundigt gennemgået og småreparationer udført: ”Der var nogle riste, der var slået skævt, og nogle brandvandsrør og elektriske installationer, som var blevet ramt. Det fik vi rettet op på. Det var også rigtig godt at se, at de forstærkninger, vi har sat om pipeline riserne, virkede efter hensigten og stod for presset”, siger Per. Produktionen blev genoptaget den 29. december.

Per Skrumsager, platformchef på Tyra Øst

Sikkerhedsnyt Marts 2017 5

Pandekager kan de fleste nok bage.

Uden stegepande er det dog lidt af en udfordring, men i en kip-steger kan det med lidt øvelse fint lade sig gøre.

Der var lidt lejrskolestemning Medic Bodil Kielstrup og nogle af de andre kolleger tog køkkentjansen, da Tyra Øst måtte afmandes under stormen Urd. ”Det var først og fremmest hyggeligt. Ingen panik, ingen bekymring – en rigtig god stemning og et godt sammenhold på tværs.”

Sådan oplevede Bodil stormen Urd, da den ruskede Tyra Øst godt og grundigt 2. juledag.

Hun var blandt de 23 personer, som blev på platformen, efter at de fleste kolleger var afmandet til Maersk Guardian-beboelsesriggen. ”Det var meget trygt, og vi var fint informeret hele vejen igennem.

Vi var nogle stykker, som meldte os til køkkentjansen – jeg kunne en opskrift på pandekager, og så bagte Tommy Jensen og jeg pandekager til aftenkaffen til 23 mand. Nogle kolleger fra produktionen tog opvasken. Der var nærmest lejrskolestemning,” siger Bodil.

Et andet hold med HLO og rouster tog sig af at lave steaks til natholdet og morgenmad med spejlæg og bacon, inden Bodil tog formiddagstjansen og fik bagt boller og varmet leverpostej.

Nogle kolleger fra produktionen tog opvasken. Der var nærmest lejrskolestemning.

Bodil Kielstrup, medic

6 Sikkerhedsnyt Marts 2017

Havbunden under Tyra-felterne er sunket over tid. Dette øger risikoen for, at bølgetoppe rammer platformens cellardeck og gangbroer.

For at sikre alle offshore blev der i 1999 lavet et bølgeadvarselssystemog afmandingsprocedurer.

Aktuel status kan ses på følgende links: Onshore: http://sebjawosfil01.ebj.httpaccess.local/Wavewarning2/index. cshtml Offshore Tyra E: http://styeawoswas01.ebj.httpaccess.local/Wavewarning/wave_ warning.cshtml?endpoint=5001 Offshore Tyra W: http://stywawoswas01.ebj.httpaccess.local/wavewarning/wave_ warning.cshtml?endpoint=5000

Vejret vurderes dagligt 5 arbejdsdage frem af Asset Management, baseret på vejrudsigter.

Det er lidt som at aflevere hunden i pension!

Platformchef Jørgen Lund havde en heftig uge i begyndelsen af januar: To gange måtte han afmande Tyra Øst helt.

Det blev platformchef Jørgen Lund, som fik den tvivlsomme fornøjelse af at være den første person til at trykke på den store knap og afmande Tyra Øst på grund af storm.

Siden 1999 har man på grund af subsidence og deraf følgende risiko for, at bølger vil ramme platformenes broer og dæk, haft en afmandingsplan for Tyra Øst klar til kraftig storm. Og onsdag den 4. januar blev den taget i brug: ”Afmandingen forløb perfekt, og vi følte os trygge hele vejen,” siger Jørgen: ”Det er en mærkelig fornemmelse at forlade Tyra Øst, som mange af os kender så godt, og som vi opfatter som indbegrebet af sikkerhed, for i stedet at begive sig over på en rig, der står og gynger. Og det gør den jo.”

Stormene kom som haglbyger i starten af januar, og på en uges tid nåede man både at afmande helt, at

afmande ’non-essential personel’ og at afmande helt en gang til: ”Ved den sidste afmanding gik det saftsuseme stærkt. Vi skal lukke ved bølger på 6,76 meter, og vi skal være trykløse ved 7,19 meter. På den sidste afmanding havde vi mindre end en halv time at reagere i,” siger Jørgen og understreger, at oplevelsen af processen var uproblematisk i enhver henseende: ”Det tekniske – proceduren, mønstringen og aktiveringen af ESD3D (processystem, der efterlader Tyra

Øst i trykløs tilstand, red.) – forløb helt perfekt. Det eneste, vi kan optimere på, er de bløde værdier. Det er specielt at lukke og slukke. Det er lidt som at køre hunden i pension! Man ved jo, den har det godt, men… Og det er ikke alle kolleger, der har lige nemt ved at finde ro, når de er blevet afmandet. De er ikke nervøse eller ængstelige, men de går som løver i bur og er ivrige efter at komme tilbage til Tyra Øst. Derfor har vi indført faste informationstider, så alle hele tiden ved, hvad status er,” siger Jørgen.

”Det er en mærkelig fornemmelse at forlade Tyra Øst, som vi opfatter som indbegrebet af sikkerhed, for i stedet at begive sig over på en rig, der står og gynger.”

Jørgen Lund, platformchef Tyra Øst

Det er ikke alle kolleger, der har nemt ved at finde ro, når de er blevet afmandet.

De er ikke ængstelige eller nervøse, men ivrige efter at komme tilbage til Tyra Øst.

Sikkerhedsnyt Marts 2017 7

Sikkerhed er vigtigst i DBU, siger landechef Patrick Gilly: ”Selv om man kun bekymrer sig om opgaven, skal sikkerhed komme først.”

Sikkerhed skal altid være vores første prioritet ”Hvornår kommer vi til skade? Når vi gør ting, vi normalt gør. Når vi sætter vores lid til rutinen og glemmer, at det, vi gør, er farligt. Vi kører aldrig galt, når vi kører et sted, vi aldrig har været før. Så er vi årvågne og forsigtige. Vi kører galt, når vi kører hjem fra arbejde ad den vej, vi kender.”

Landechef Patrick Gilly er en ivrig fortaler for sikkerhed på arbejdspladsen. Og et meget vigtigt aspekt af at være sikker på arbejde, når ’på arbejde’ er offshore, er at forstå vores sårbarhed.

”Det er aldrig min beslutning, om et job er sikkert eller ej.

Det er altid fyrene derude, som har det sidste ord.” ”Vi har forbedret os betydeligt de seneste år. Mange vaner har ændret sig, og det er en af de sværeste ting at gøre. Vi anerkender de fremskridt, vi har gjort”, siger han:

8 Sikkerhedsnyt Marts 2017

”Der er dog stadig meget arbejde forude.

Vores Incident-Free rejse har bragt os langt, men der er stadig lang vej at gå.”

vi er mest sårbare. Når vi er afhængige af erfaring og rutine. Når vi står med tandpasta i stedet for barberskum,” siger han.

Vi udfører det ekstraordinære

Sikker drift, bedre planlægning og folk & kultur – Adfærd og lederskab er vigtige elementer i Patrick Gillys plan for at flytte DBU fremad. Grundlaget er altid sikker præstation. ”Sikkerhed er en balance,” siger Patrick:

Patrick Gillys største bekymring er den virkning, som erfaringen har på at forstå vores egen sårbarhed. ”Erfaring er godt, men rutine er farlig,” understreger han: ”Jeg er sikker på, de fleste af os har set os selv stå med tandpastaen i hånden i stedet for barberskummet om morgenen.

Der sker ikke noget; det er bare en forbytning, fordi man gør de samme ting hver dag, og på en måde stopper vi bare med at tænke over det. Men hvis man laver de samme fejl offshore, får man problemer.” ”Hvad vi gør, er risikabelt. Vi udfører det ekstraordinære hver dag, og vi er bare almindelige mennesker, der gør det. Almindelige mennesker med familier, børn, ting derhjemme, vi bekymrer os om, måske har vi sovet dårligt - vi har 100 forstyrrelser ligesom alle andre. Det er i det øjeblik,

”Sikkert arbejde er en blanding af tillid til vores evne til at udføre vores arbejde og opmærksom på den sårbarhed, der ligger i at gøre det. Vi kan kun gøre det godt, hvis det balancerer. Modet til at stoppe jobbet i et minut eller indkalde til en ekstra toolbox talk er lige så vigtig.”

Hvad sikkerhed aldrig er, fremhæver han, er valgfri: ”Sikkerhed er grundlaget. Det er sådan, vi ønsker at arbejde. Selv hvis du bruger den koldhjertede tilgang og siger ”Jeg ser kun på opgaven”, er sikkerhed stadig vejen frem! Sikkerhed er godt for opgaven,” siger Patrick Gilly.

OM: Patrick Jacques Joseph Gilly Patrick Jacques Joseph Gilly, 46 år, gift med Virginie.

Hydraulik- og kemiingeniør og har en executive MBA. Kommer fra en by nær Toulon i Var-regionen, i det sydlige Frankrig. Han har arbejdet i olieog gasindustrien i Nordamerika, Sydamerika, Fjernøsten, Mellemøsten og Nordsøregionen.

En ivrig golfspiller (handicap 15), læser mange aviser, bøger og magasiner. Han suger viden og gode ideer til sig.

Mere samarbejde

I 3. og 4. kvartal af 2016 blev den nye procedure for planlægning rullet ud, og implementering af proceduren fortsættes i 2017. Den forbedrede planlægningsprocedure fremhæver både afdelingerne og den enkeltes ansvar og roller. Områder vi kan forbedre, siger Patrick Gilly: ”En bedre forståelse af vores individuelle ansvar og opgaver kombineret med et styrket samarbejde kan føre til en forbedret praksis.”

Han beder ikke om en kulturændring, men en bedre forståelse for forskellene, og at vi bruger disse forskelle bedst muligt. ”Vi er handlingens folk offshore; vi får tingene gjort, og det er et stort aktiv og

en styrke. Men nogle gange gør vi alt for meget. Nogle gange ville det være bedre at lade tingene være ugjorte, indtil de kan planlægges ordentligt. Offshore har meget ekspertise og mange kompetencer til rådighed onshore. Offshore bør bruge dem og betragte onshore meget mere som en ressource.”

udføre opgaven sikkert, eller giver min planlægning stress? At samarbejde med offshore og få deres syn på et design eller en løsning er altid en mulighed,” siger Patrick Gilly.

Samtidig kan onshore forbedre kvaliteten af arbejdet ved at indarbejde erfaringerne fra offshore i planlægningen. ”Bedre planlægning er en meget vigtig bidragyder til sikkerheden og til sikkerhedskulturen. Når vi onshore planlægger et job offshore, er vi nødt til at spørge: Bidrager jeg til mine kollegers sikkerhed?

Giver min planlægning dem tid nok til at

”Du kan være en fantastisk chauffør og stadig blive ramt af en person, der ikke er det. Vi må forstå, at sårbarheden altid er der, uanset hvor erfarne vi er.”

Landechef for DBU, Patrick Gilly Sikkerhedsnyt Marts 2017 9

50 år med olie

fra Nordsøen Det var prins Henrik, der i 1972 fik æren af at dreje på håndtaget for første gang og åbne for den danske produktion af olie fra Nordsøen, efter at efterforskningen havde vist olie- og gasforekomster i 1960’erne.

I 2016 var det 50 år siden, at Maersk Oil fandt den første olie i Nordsøen. Fremragende udstilling på Søfarts- og Fiskerimuseet i Esbjerg er et besøg værd.

10 Sikkerhedsnyt Marts 2017

Meget passende kunne Prins Henriks søn, Kronprins Frederik, 50 år efter de første fund åbne for noget andet relateret til Nordsøens olie og gasforekomster: ’Energi fra Havet’; en ny, permanent udstilling på Søfarts- og Fiskerimuseet i Esbjerg realiseret med en donation fra A. P. Møller Fonden.

Nordsøeventyret har været en fantastisk rejse for både Danmark som nation og A. P. Møller - Mærsk som virksomhed, og det giver ’Energi fra Havet’ et spændende overblik over.

Det Maersk Oil, vi kender i dag, er i høj grad formet af de aktiviteter, der har været på Nordsøen. Udstillingen byder

således på mange gensyn for folk, der har været i branchen i mange år, og endda helt konkret: Mange af elementerne i udstillingen er den ægte vare fra vores hverdag – eksempelvis rigtige borekerner fra Nordsøen, hvor man kan se og dufte de små striber af olie, ligesom dragter og udstyr vil være velkendt.

Som at være der selv

’Energi fra Havet’ byder på en rigtig fin indføring i både nordsøoliens historie og i den moderne, spændende og sikre arbejdsplads, et job på platformene og onshore er.

En stor del af udstillingen er bygget op om oplevelsen af at være offshore. For det er jo de færreste uden for energibranchen, som på nogen måde kommer i nærheden af at besøge produktionsplatformene eller de store havmøller, som de senere års energi fra havet jo også kommer fra.

Med udstillingen kommer man således med ud på platformene, ned i havbunden og på helikoptertur i vinden rundt til felterne. Man kan både pumpe og røre i nordsøolie, få historien om den horisontale boring, høre en ’borebisse’ fortælle og stå på Dan-platformens bro i susende blæst.

Der bydes også på en grundig indføring i, hvad olie, gas og vindkraft betyder for – og bidrager til – det danske samfund.

Ikke mindst er det illustrativt at se de mange produkter, som er mulig gennem nordsøproduktionen.

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet Tarphagevej 2 6710 Esbjerg V Åbningstider varierer med årstiden, se derfor på www.fimus.dk

Sikkerhedsnyt Marts 2017 11

Bedre planlægning var et fokusområde i 2016, og det er det også i 2017.

Planlægning giver effektiv og sikker afvikling I andet halvår af 2016 begyndte udrulningen af en ny procedure for planlægning af arbejdet offshore, og det fortsætter i 2017.

Godt planlagt arbejde fører til sikker og effektiv afvikling, og det er formålet med ’core and campaign operational setup’, siger Lisbeth Bæk, IAP Lead. ”Vi indfører et nyt driftsmæssigt set-up, hvor vi skelner mellem kerne- og kampagne aktiviteter, hvor foruddefinerede teams laver disse aktiviteter. Det vil forbedre vores end-to-end planlægningsproces i

assets og sikre, at vi kan afvikle vores projekter og well services-aktiviteter mere effektivt. Den nye procedure skal sikre, at den langsigtede plan til udførelse af jobbet er på plads. God planlægning er endto-end-processen, understreger Lisbeth:

områder var derfor en del af den nye planlægningsprocedure. ”Det matcher den ansvarlighed, vi forventer,” siger Lisbeth.

Dertil hører, at man gør det, man skal.

Plan the work og work the plan er to sider af samme sag og grundlaget for at lykkes.

”Processen er bedre på plads nu, og vi har et stærkt grundlag for at lykkes. Vi kan planlægge, fra opgaven begyndes, til den udføres, og det har god effekt.”

”Planen skal sikre, at vores aktiviteter kan udføres i henhold til planlægningen.

Det forbindes med vores Control of Work, så arbejdet kan udføres med de rigtige folk og det rigtige udstyr på rette tid. Det kræver, at den enkelte tager ejerskab for sin del af planen.”

Ansvar for hver sin del

Vi skal sikre, at alle forstår deres roller og ansvar. Bedre definerede roller og ansvars-

”Når vi har fokus på at planlægge, maksimerer vi værdien af vores operation. Planlægning er proaktiv og kosteffektiv; og vi arbejder alle fælles på at forbedre dette yderligere i 2017.”

Lisbeth Bæk, IAP Lead

12 Sikkerhedsnyt Marts 2017

Det øger kvalitet, effektivitet og sikkerhed Bedre planlægning onshore gør en tydelig forskel offshore.

Meldingen fra offshore er positiv: Bedre planlægning onshore giver en langt bedre udførelse offshore.

Søren Nygaard, teknisk chef på Tyra Vest, og Lars Thomsen, platformchef samme sted, har begge bemærket, hvordan den opgraderede planlægningsprocedure løfter arbejdet offshore. ”Vi får mere ud offshore, som er bedre modnet fra land først. Det er velforberedt, gennemtænkt og grundigere planlagt. Det er en mærkbar forskel,” siger Søren Nygaard: ”Det øger kvaliteten, effektiviteten og sikkerheden i vores arbejde.”

Proceduren har blandt andet til formål at opdele ansvarsområderne tydeligere og afstemme forventningerne imellem onshore/offshore-kollegerne. Der er forskellige ’grænseposter’ – toll gates – i planlægningen, som man ikke kan passere, før alle kriterier er opfyldt. Det betyder, at man undgår at få opgaver ud, hvor kun noget af projektet er færdigplanlagt.

Samlet set gør det en forskel: ”Visionener at få leveret en installationspakke med en rød sløjfe om – klar til implementering,” siger Søren: ”Vi har en anden forventning til det produkt, der kommer ud. Vi har en klar forventning om, hvad onshore har klargjort, ligesom de ved, hvad vi skal gøre, når vi overtager stafetten offshore.”

Lars Thomsen er enig og hæfter sig ved, at den tydeligere opdeling af arbejdsopgaver onshore og offshore har styrket begge afdelinger: ”Tidligere tog vi kræfterne ud af arbejdsstyrken offshore, når der skulle planlægges. Herfra skulle man så trække i trådene onshore for at få tingene til at ske. Det gav ejerskab, men det kostede tid og var ikke på det niveau,

vi kunne ønske, og kvaliteten kunne være meget svingende,” siger han: ”Vi udnytter ekspertisen bedre nu. Håndværkerne offshore er interesserede i at planlægge, for det er deres eget arbejde, det handler om – men det er ikke en kompetence, som det er onshore. Planlægningen er bedre placeret hos dem, der er bedst til det, for det giver både en mere strømlinet og bedre planlægning af arbejdet og frigiver resurser offshore til arbejdet.”

Læring fra shutdowns

Selv om ansvaret for planlægningen ligger onshore, så er offshore meget med i processen. ”Der er flere møder, mere dialog og en større detaljeringsgrad tidligere i processen, hvilket kan virke resursetungt,” siger Søren Nygaard: ”Men vi kan jo godt se, at den tid er godt givet ud, når vi skal udføre opgaven. Vi følger planerne bedre, og vi mangler ikke en vendor, en dims, en godkendelse eller et redskab. Vi er klar til opgaven, og den er tydeligt defineret.”

Det har i flere år været sådan, at nogle af de bedste sikkerhedsindsatser offshore har været koncentreret om de store opgaver, som har krævet flere dages planlagt shutdown. Til trods for, at man i de perioder både har haft flere mand i arbejde og udført meget mere arbejde, har sikkerhedspræstationerne været i top. Fælles for de planlagte shutdowns er netop det planlagte.

Lars Thomsen ser gerne, at læringen af planlægningen også bliver en del af hverdagen: ”Vi har præsteret rigtig godt på de store, planlagte nedlukninger, hvor hver en mand, tilladelse og stump har været

tilrettelagt, og hvor alle har vidst præcist, hvad de skulle”, siger han.

Man kan ikke planlægge alt offshore, som man kan planlægge et shutdown – for der sker også uforudsete ting under et shutdown. Men det, der kan planlægges, bør planlægges, siger Søren Nygaard: En kulturændring

Lars Thomsen og Søren Nygaard er enige om, at læringen fra den gode planlægning af shutdowns har ligget lige for. At den ikke var indarbejdet i hverdagen, hænger sammen med kulturen ombord.

”Sikkerhedsmæssigt betyder overraskelser og planændringer øget risiko.” ”Det er den kulturændring, vi prøver at få ind i hverdagen,” siger Søren Nygaard, og Lars Thomsen supplerer: ”Det er svært at planlægge i den detaljeringsgrad, vi ønsker. Det er derfor vigtigt, at ledelsen viser, at den tror på det, og understreger, at det er den vej, vi ønsker at gå. Det er det, vi er ved at ændre nu,” vurderer han.

Effekten kan tydeligt ses i sikkerhedspræstationerne offshore. ”Sikkerhedsmæssigt betyder overraskelser og planændringer øget risiko. Når vi ved præcis, hvem der skal lave hvad, hvornår og hvordan, så kan vi udføre opgaven mere sikkert og ofte mere effektivt. De sene ændringer er dem, der giver problemer.

Det er, når vi ’lige skal lave noget andet, mere eller som på anden måde afviger fra planerne’, at vi ser hændelser. God planlægning reducerer overraskelser,” siger han.

”Vi har præsteret rigtig godt på de store, planlagte nedlukninger, hvor hver en mand, tilladelse og stump har været tilrettelagt, og hvor alle har vidst præcist, hvad de skulle”.

Lars Thomsen, platformchef Tyra Vest

Sikkerhedsnyt Marts 2017 13

Control of work

- Den positive udvikling skal fortsætte i 2017 Startskuddet for Control of Work (CoW) lød i 2016, og i efteråret 2016 var 1.700 personer på kursus. Deltagerne var både Maersk Oil-ansatte og eksterne, og de har taget meget positivt imod både træningen og det globale CoW-initiativ. Det er med stor tilfredshed, at vi kan konstatere, at mange allerede bruger begreberne og nogle af CoW-værktøjerne.

De fem trin i CoW-processen handler om, hvordan vi forbereder arbejdet på en struktureret og ensartet måde på tværs af installationer og Assets, og hvordan vi ser mulige farer og nedbringer risikoen ved hjælp af risikovurderinger. Det handler også om vores adfærd på arbejdspladsen; det, der i sidste ende sikrer, at arbejdet bliver udført og afsluttet sikkert.

Vi skal dele vores gode og dårlige erfaringer, sådan at når vores kolleger skal lave lignende jobs, kan de gøre det med endnu mindre risko for personskader. Vi skal også fjerne risikoen for, at vi bringer vores installationer i fare, og vi skal ikke have en negativ indvirkning på miljøet.

Målsætningen for 2017 er, at antallet af hændelser skal nedbringes endnu mere.

Derfor skal vi alle holde fast i de gode elementer og forbedre os på de områder, hvor vi er sårbare. I sidste ende handler det om vores egen og vores kollegers sikkerhed.

CoW vil i 2017 udvikle sig fra awareness til dokumenterede processer med dertil hørende værktøjer. Vi er glade for, at det

netop er blevet godkendt, at Maersk Oil DBU i 2017 vil udvikle elektronisk CoWsystem (eCoW leveret af eVision).

CoW-processerne og de tilhørende værktøjer vil blive udviklet til de roller, der blev præsenteret under awareness-træningen. Udviklingen kan derfor fortsætte, uanset om organisationen offshore skulle blive ændret væsentligt her senere på året.

Udviklet til slutbrugeren, i samarbejde med slutbrugeren

Fra starten af CoW-projektet har målet hele tiden været at lave robuste processer, hvor roller og tilhørende ansvar ligger fast. For at sikre, at dette mål bliver opfyldt, vil vi inddrage slutbrugerne af CoW, både offshore og onshore, i udviklingen af CoW-processerne og eCoW-værktøjet. Projektet inddeles i en række ”Work Streams”, hvor der bliver sammensat et team til at levere hver af disse.

Der vil som minimum i hver Work Stream være folk fra hver hovedinstallation og dem, der varetager driften af satellitinstallationerne. Vi opfordrer til, at gode

2017

DBU CoW Simplified timeline 2017 1 Half st

2018 2 Half nd

1 Half st

Develop eCoW tool Develop Procedures Pilot on Halfdan Leam & Adjust Implement Remaining Installations

14 Sikkerhedsnyt Marts 2017

2nd Half

CoW vil i 2017 udvikle sig fra awareness til dokumenterede processer med dertil hørende værktøjer. Maersk Oil DBU vil i 2017 udvikle elektronisk CoW-system (eCoW leveret af eVision).

ideer og feedback bliver givet videre til dem, som deltager i udviklingen af CoW, så det, så vidt det er muligt, bliver taget med i de endelige produkter.

I løbet af anden halvdel af 2017 vil CoW-processerne og det elektroniske værktøj blive testet på Halfdan, da det er vigtigt at sikre, at alle processer og værktøjer virker efter hensigten. Det, vi lærer heraf, skal bruges til at få mest ud af systemet og processerne, inden de andre installationer skal tage det i brug i 2018.

Indtil de nye processer og det elektroniske værktøj bliver rullet ud på den enkelte installation, opfordres alle til fortsat at bruge elementer af det, der blev nævnt på awareness-sessionerne. Lav en Method Statement for dit job ved at dele arbejdet op i trin. Husk, at der altid er tid til en Toolbox Talk, observér omgivelserne gennem Dynamic Risk Assessment, og forhold dig til ændringerne, når de opstår.

Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl – stop!

René Jannick Jørgensen, Control of Work Project Manager

Eksempel på grafisk visualisering af layout tegninger i Maersk Oil Qatars version af eCoW. Ikoner for aktiviteter plottes på grafisk - på den måde er det muligt at evaluere potentielle konflikter og afhængigheder mellem PtW’s, afspærringer, og ORA aktiviteter.

”Målsætningen for 2017 er, at antallet af hændelser skal nedbringes endnu mere.”

Sikkerhedsnyt Marts 2017 15

David Little Offshore HSE Superintendent Videndeling og erfaringsudveksling spiller en stor rolle i Danish Business Units rejse mod excellence. David Little, Offshore HSE Superintendent, fortæller her om sine erfaringer, siden han kom til DBU fra Maersk Oil UK.

Baggrund “Jeg har hele mit liv arbejdet i erhverv, hvor sikkerhed spiller en stor rolle, bl.a. helikopterindustrien, atomindustrien, som politibetjent og de seneste 10 år som specialist i HSE. Efter min mening er gode HSE-resultater nøglen til en god forretning. Jeg tror på, at en organisation, som har en meget høj standard inden for HSE, også er en dygtig producent – lige meget hvad produktet er.

Da jeg gerne vil arbejde med HSE, blev jeg tiltrukket af Maersk Oil for nogle år siden på grund af firmaets stærke grundlæggende værdier og Incident-Free-kulturen.

De værdier og IF-kulturen passer fint sammen med mit daglige mål om at gøre en positiv forskel for Maersks HSE-performance, hvor jeg end arbejder. Det betyder, at jeg arbejder med og altid tager mig af vores ansatte, både på det individuelle plan og på team- og organisatorisk plan. Og overalt i Maersk Oil har jeg mødt 16 Sikkerhedsnyt Marts 2017

dygtige mennesker, som efterlever værdierne, IF-kulturen og de nyligt indførte Life-Saving Rules.”

Flytning til DBU Jeg har nu arbejdet for Maersk Oil som HSE-specialist i 3 år. Indtil juni 2016 var det hos Maersk Oil UK offshore på Janice og GP3 med nogle få onshore ophold ind imellem for at assistere Asset og arbejde på Culzean.

”Da jeg landede i Esbjerg, var min første tanke: ‘ hvad har jeg nu kastet mig ud i?’

Maersk Oil UK har store HSE-udfordringer i forbindelse med det at operere to aldrende FPSO’er og en gammel FPU i et til tider meget hårdt vejr. Det de gør er at tage udfordringerne op som et samlet team, også på tværs af on- og offshore,

og de formår at øge effektiviteten på de gamle felter, samtidig med at de har styr på sikkerheden. Der har altid været stor fokus på at lære af erfaringer for hele tiden at kunne forbedre operationen, og dette har båret frugt.

I juli 2016 fik jeg tilbudt at komme til DBU som Offshore HSE Superintendent for oliefelterne. Da jeg landede i Esbjerg, var min første tanke: ‘hvad har jeg nu kastet mig ud i?’ Min naturlige ængstelse over for forandringer blev dog blev dog hurtigt gjort til skamme, da jeg blev budt velkommen af HSE-teamet i DBU; jeg blev modtaget med åbne arme. Straks efter tog jeg videre offshore til Dan F. Det jeg mødte, var et kæmpestort kompleks med mange komplicerede berøringsflader mellem de enkelte platforme og også mellem komplekset og både en borerig og en beboelsesrig. Yderligere er det aldrende platforme i et til tider meget barsk miljø.

Størrelsen og kompleksiteten af DBU’s operationer sammenlignet med dem i Maersk Oil UK tog mig lige nogle ture at fordøje … og jeg er stadig i gang med at lære!!!

”Det der er vigtigt er, at folk føler, de er en del af teamet, og at hver person har sin egen vigtige rolle at spille i det store samlede hele.”

Det jeg fandt, som jeg kan sammenligne med UK, er et offshore team, som opfylder værdierne, Life-Saving Rules og IF-kulturen, samtidig med at de har en sikker operation. Det er den samme tilgang til det at være ‘ét team’, som jeg mødte i UK, hvor man ikke har status efter, hvilket firma man er fra, eller hvem der gør hvad.

Det der er vigtigt er, at folk føler, de er en del af teamet, og at hver person har

sin egen vigtige rolle at spille i det store samlede hele, som er at levere den sikre operation, der kræves.

Maersk Oil DBU’s onshore og offshore ‘ét team’ har indlemmet mig på den mest positive måde. Alle har lyttet til mine til tider anderledes synsvinkler på HSE. Jeg føler, at jeg er faldet til i min rolle, og jeg forpligter mig til at støtte, at vi i DBU som ‘ét team’ lever op til vores vision om at være den bedste operatør af modne felter i Nordsøen.

Summary Jeg er stolt over mit lille bidrag til at levere det bedste sikkerhedsresultat i DBU, siden vi startede med at måle det.

Den stadige forbedring er et spejlbillede på DBU’s fortsatte rejse mod at nå vores mål i 2017. Jeg tror, vi vil opnå det med ånden om et endnu mere sammentømret ‘ét team’ og forpligtelsen mod vores værdier, Life-Saving Rules, og ved at lade Incident-Free-kulturen synke ind i alt, hvad vi laver.

Til slut kommer der her tre budskaber fra mig: Det er på grund af dygtige folk, at Maersk Oil går en stor fremtid i møde; i DBU og Maersk Oil UK er der dygtige folk overalt, Både onshore og offshore har man det som et personligt mål at gøre en forskel for HSE hver dag for at komme videre på vores IF-rejse mod at blive en af de bedste i verden, hvad angår HSE, Tusind tak til alle, både onshore og offshore, som har været med til at gøre min start i DBU så problemfri.

Sikkerhedsnyt Marts 2017 17

CMS PIMS

World Class Project Execution System PIMS - Project Information Management System - er et management-værktøj, der giver et eminent projektoverblik.

CMS - Completion Management System er en proces, der bruges til at nedbryde et projekt scope i overskuelige testpakker.

Begyndelsen Mechanical Completion & Commissioning (MC&C) -processen har været kendt i Maersk Oil gennem mere end 30 år. Men selv om MC&C er en velkendt proces, så har udførelsen været individuel og

Poul Nielsen, Operation Readiness Team Lead

”Giv mig 5 minutter, og jeg vil give dig en projektstatus (PIMS)på ’Managementniveau’ uanset projektets størrelse.”

18 Sikkerhedsnyt Marts 2017

afhængig af projektet, personerne og den platform, hvor projektet blev udført.

søen samt elementer af EU-direktivet vedrørende test af kontrolsystemer.

Derfor blev CMS PIMS introduceret i Maersk Oil i 2013, i første omgang som et ’Pilot Project’, af Project Development og Operations Disciplin /Operational Readiness i tæt samarbejde.

Første CMS PIMS projekt gennemført

Det overordnede mål med CMS PIMS har været at implementere en ’standard’ for udførelse af mechanical completion og commissioning for projekter og modifikationer i DBU for derigennem at få et struktureret overblik i hele projektforløbet; fra den overordnede nedbrydning af projekt scopet helt ned på jobniveau, og samtidig sikre en større sikkerhedsintegritet gennem en ’hand over’ på flere niveauer.

CMS PIMS øger sikkerheden og overblikket ved projekters planlægning, udførelse og overdragelse, siger Alexandra Hygom, Project Development og administrator for CMS PIMS værktøjet.

Det er endvidere med til at sikre integriteten og kvaliteten af projekterne og samtidigt flytte mere administrativt arbejde og planlægning onshore, så offshore kan koncentrere sine ressourcer om selve udførelsen af arbejdet.

CMS PIMS følger NORSOK Z-007 standard med terminologi og indhold i overensstemmelse med industristandarden i Nord-

Nu er VRGL2012 (liftgas-projektet for Valdemar) blevet gennemført som det første projekt med CMS PIMS, og vi kan konstatere, at det gør en forskel:

Ved hjælp af CMS PIMS-strukturen blev liftgas-projektet, der involverede flere platforme, opdelt i overskuelige og testbare pakker, så den enkelte bruger fik et bedre overblik og forståelse af hele projektforløbet fra planlægning gennem offshore udførelsen og overdragelsen til Tyra Asset.

Under offshore udførelsen kunne den enkelte bruger via PIMS hurtigt få en status over projektforløbet helt ned på disciplinniveau, hvilket blev højt værdsat, også af kvalitetskontrollen (QR) og tredjepartsverifikation (DNV).

Første CMS PIMS project gennemført er VRGL2012 (Liftgas Projektet for Valdemar).

samt krav til certifikater med tjekpunkter til brug for handover på rette niveau. Til sidst bliver der udført et samlet kvalitetstjek af den enkelte testpakke.

MC&C-planlægningsmødet er omdrejningspunktet, og ved at sammensætte de rette kompetencer for deltagere i mødet opnås det optimale grundlag for effektiv planlægning og afvikling af et projektforløb.

Udkommet af MC&C-mødet er en CMSplan, der visualiserer, hvorledes det er besluttet at funktionsteste det pågældende projekt med skyldig hensyntagen til faser og milestones.

CMS-planen visualiseres i PIMS, som giver et eminent og hurtigt overblik for alle parter i hele projektets løbetid. ”Gennem den unikke ’progress tracking’, PIMS giver, har vi været i stand til at optimere og prioritere afvikling af det sorte scope i DABRAT-projektets fase 3, så vi er 2 dage foran planen,” siger Frank Vihrs, discipliningeniør, Dan F. Erfaringerne med brugen af CMS PIMS var allerede i efteråret 2015 så entydigt gode, at det fra den 1. dec. 2015 blev obligatorisk at implementere CMS PIMS i alle projekter.

Formål med CMS PIMS Sætter standard for udførelse af MC Completion & Commissioning i DBU. Giver overblik og gennemsigtighed i planlægning og udførelse af et projekt.

Sætter norm for, hvorledes hand-over udføres i et projektforløb.

Sætter fokus på processikkerhed gennem struktur og dokumentation.

Sikre, at et nyt eller modificeret anlæg er klar til idriftsættelse som planlagt.

Operational Readiness (OR) og PIMS

Enklere og bedre overblik CMS-processen er hjertet i systemet, som er med til at sikre struktur, forståelse og overblik i et projektforløb.

Hjertet i CMS-processen er ’reverse planning’, som er en metode, hvor man nedbryder et projekts testbare størrelser i funktionalitet, krav til faseafvikling og milestone. Den enkelte testpakke vurderes ud fra krav til funktionstest og derefter ’work scope’ i form af jobkort, testkrav inkl. verifikation ved QC og DNV

Der er en række aktiviteter og tjekpunkter, der skal være på plads før idriftsættelse af et anlæg, og det bliver nu synliggjort i PIMS. Ser man gennem et helt projektforløb, indebærer dette bl.a. tests på disciplinniveau, leverandørtest, kvalitetskontrol (QC), tredjepartsverifikation (DNV), funktionstests, myndighedsgodkendelser, procedurer, sikkerhedsintegritet under handover mv... Alt sammen en kæde af OR-aktiviteter, der skal sikre, at vi er klar til start-op, men som ved mangel på én eller flere af disse elementer kan medføre en hændelse.

CMS PIMS sikrer også et godt overblik i ’hand over’ delen mellem de forskellige parter inden for både Mechanical Completion, Commissioning og idriftssættelse.

For hvert hand over-niveau gennemgås en række tjekpunkter før næste skridt tages.

Sikkerhedsnyt Marts 2017 19

PIMS styrker processikkerheden Det lignede mest ’endnu mere papirarbejde’ i begyndelsen, men CMS PIMS har vist sit værd.

Øget faglig stolthed Beviset på CMS PIMS kan ifølge Morten Jacobsen ses på andet end fravær af lækager. PIMS går blandt andet ud på at involvere flere og kræve kvittering fra den enkelte, når et arbejde er udført. Det har en god effekt:

Ingen lækager I juni 2015 gik tre teknikere fra IKM i gang med et større testarbejde på den ubemandede satellit Valdemar B. Forud var der gennemført et større project scope med opsætningen af en ny riser med tilhørende opkobling på brønde og manifold; et projekt med mange adskillelser. Inden idriftsættelsen skulle IKM teste cirka 200 samlinger for lækager efter det udførte arbejde.

De fandt ikke en eneste lækage på de nye samlinger, hvilket IKM aldrig havde oplevet før. Til gengæld afslørede trykprøvningen 3-4 lækager på gamle samlinger.

- Nul lækager kan uden tvivl tilskrives CMS PIMS, siger Morten Jacobsen, Construction Supervisor på Tyra Vest: - Det er et system, som gør en kæmpe forskel, fastslår han.

En god illustration på effekten af CMS PIMS kan man ifølge Morten Jacobsen se i det store flare shutdown på Tyra Vest i 2010. Arbejdet inkluderede 3-400 samlinger, og hindring af lækager var udpeget som et særligt fokusområde: - Jeg kan huske, at vi kom i SikkerhedsNyt for en fremragende præstation, fordi vi blot havde konstateret 8-10 lækager. Og det var flot – men nu har vi nul. Det er langt under det, vi er vant til, siger Morten.

”Der er ingen håndværker, der vil skrive under på, at en bolt er efterspændt, uden at han selv har tjekket det.”

Morten Jacobsen, Construction Supervisor på Tyra Vest

20 Sikkerhedsnyt Marts 2017

- CMS PIMS-processen engagerer flere fra begyndelsen. Vi kan høre på snakken til frokost, at folk går op i det. Der snakkes faglighed og løsninger. Håndværkeren er anderledes engageret, når han selv skal stå på mål for sit arbejde, siger Morten Jacobsen.

Det er hans oplevelse, at kollegerne faktisk gerne vil kontrolleres og stå inde for kvaliteten.

- Helt sikkert. De vil gerne måles og stå til ansvar. De har det godt med, at der ikke kan skæres hjørner, og det giver tydeligvis en øget faglig stolthed, når man skal lægge navn til. Det ejerskab, der er i ansvaret for at følge procedurerne og stå inde for det, vil de gerne tage på sig, siger Morten Jacobsen. ”Der er ingen håndværker, der vil skrive under på, at en bolt er efterspændt, uden at han selv har tjekket det.”

Morten Jacobsen, Construction Supervisor, Tyra Vest

ENSCO 71 fejrede ’A Perfect HSE period’ Den 22. februar 2017 nåede ENSCO 71 1 års perfekt HSE-periode.

ENSCO 71 har nu haft mere end 6½+ år siden sidste LTI og mere end +2½ års med 0 TRIF. Denne fremragende sikkerhedspræstation er opnået i samarbejde mellem Maersk Oil, Ensco og alle de servicevirksomheder, der anvender Incident-Free tankegangen under arbejdet, i fællesskab ved at arbejde som ét team, både offshore og onshore. GODT KLARET!

Opskriften på at nå 1 års perfekt HSE-periode har været at holde de sikkerhedsmæssige initiativer enkle og målrettede.

Derfor fokuserede sikkerhedshandlingsplanen for 2016 på at styrke den stærke sikkerhedskultur, der allerede eksisterede på riggen.

Den ”perfekte HSE-periode” blev introduceret i begyndelsen af 2015 i Wells Department for at hæve sikkerheden yderligere og ikke kun fokusere på forebyggelse af LTI’er men for at forhindre alle hændelser. I første omgang syntes dette at være et meget svært mål, men mandskabet påtog sig den store udfordring og leverede en sikkerhedspræstation, som for nogle år siden ville have været utænkelig.

Et nyt initiativ, som har virket meget godt på ENSCO-71, er ”hånd- og fingerkortet”, som gør, at medarbejderne tænker over, hvordan de kunne risikere at komme til skade, inden de udfører en opgave med deres hænder. De skal også overveje, om de kunne udføre opgaven uden at bruge deres hænder men ved hjælp værktøj.

Formændene på riggen foretager også tre daglige audits, hvor de verificerer det igangværende arbejde. Ved disse audits

bliver det kontrolleret, om sikkerhedssystemerne og procedurerne forstås og følges gennem observation, gennemgang af dokumentation og en samtale om jobsikkerhed.

ENSCO 71 er blevet nomineret til OilGasDenmarks sikkerhedspris 2017.

En perfekt HSE-periode er: Nul registrerbare personskader Nul olie- eller kemikalieudslip Nul tabte genstande Nul HIPO-hændelser Nul kulbrinteudslip

På billedet overrækker Maersk Oils Drilling Superintendent Kristian Binzer Rasmussen en plakette til Enscos OIM David McCann, som modtager den på vegne af hele mandskabet, der har arbejdet på ENSCO 71 i det seneste år.

En fremragende præstation, der er værd at fejre!

Sikkerhedsnyt Marts 2017 21

Innovation og sikkerhedstankegang i kombination Vi ønsker nye løsninger uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Kalkaflejring i brønde påvirker produktionen i negativ retning, og det kan også betyde, at subsurface sikkerhedsventilerne (SSSV) ikke fungerer korrekt. En SSSV er en ventil, der skal forhindre udslip af kulbrinter i tilfælde af den værst tænkelige situation: et ukontrolleret udslip.

Maersk Oil’s standard kræver, at alle SSSV’er testes regelmæssigt, og nogle af SSSV’erne bliver en gang imellem aktiveret for at imødegå en stor ophobning af kalk. På trods af dette fejler nogle af ventilerne deres test eller værre; de er ubrugelige på grund af store kalkaflejringer. Hvis en SSSV-test mislykkes, kræver Maersk Oil’s standarder, at brøndene bliver gennemskyllet eller i sidste ende lukket, indtil sikkerhedsventilen er repareret. Det koster Maersk Oil tid og ressourcer; integritetsmæssige reparationsjob udgør 40 – 50 % af well services opgaver. Selv uden de direkte udgifter er der store omkostninger forbundet med at forsinke produktionen. Forebyggelse af kalkudfældning er den oplagte løsning på alle disse udfordringer.

En ny interessant kombination Reparationsarbejdet på en SSSV udføres normalt ved at anvende slick-line (SL) eller coil tubing (CT). Afhængigt af hvilken

type arbejde, det er, kan SL fås til en lavere pris (dagrate), men det er måske ikke den mest effektive metode. CT er meget effektiv, men koster meget mere. ”Den almindelige fremgangsmåde er at implementere SL til forholdsvis simple opgaver og CT til de mere komplekse,” siger Søren Gregersen, Well Services Manager. ”Men i en well service-verden er jobbets kompleksitet sjældent kendt på forhånd!

I virkeligheden ender et simpelt 5-dages job med SL ofte med at tage 20 dage; længere endnu, hvis CT skal mobiliseres i slutningen af jobbet,” siger han.

Så da Quality Intervention (QI), en norsk nystartet virksomhed i Stavanger, henvendte sig til Maersk Oil med deres nye produkt; en re-designet almindelig hydraulikslange som fit-to-run-in-hole, kaldet Coilhose, blev Søren Gregersen interesseret.

På lægmandssprog er Coilhose en teflonbehandlet hydraulikslange, der er forstærket med et stålwirenet. Den vejer mindre, og den sættes mellem to traditionelle stikledninger, SL og CT. Coilhose føres ind ved hjælp af egen vægt ligesom SL og har et næsten identisk udstyrsset-up, som gør det hurtigt og nemt at montere den, men ligesom CT har den en pump-through-kapacitet og er derfor ligeså potentielt effektivt.

3 spørgsmål og en ny test Maersk Oil hørte om teknologien første gang i midten af 2015. Da var Coilhose

”Coilhose reddede os fra at bruge ekstra kemikalier.

Vi brugte 100 liter til en opgave, som vi normalt ville bruge 3.000 liter til.”

Søren Gregersen, Well Services Manager

22 Sikkerhedsnyt Marts 2017

imidlertid stadig på teststadiet, så det blev holdt på vågeblus. I midten af 2016 var kvalifikationstestene færdige, og Coilhose blev igen præsenteret som et produkt, der var klar til markedet.

Der var bare lige én ting: Det var ikke klar! ”På trods af alle tests havde Coilhose aldrig været ført ind i en ”levende” brønd nogen steder i verden”, siger Kevin Mathew, Well Interventions Engineer hos Maersk Oil. ”Så selv om man var meget opsat på at få Coilhose, fulgte vi proceduren for indførelse af ny teknologi i Maersk Oil DBU; vi testede den internt, lavede en GAP-analyse og en risikovurdering og sluttede af med et bridging dokument,” siger han.

Fordi Coilhose er i en kategori helt for sig selv og verdens første, blev gennemgangen mere udfordrende. I nogle situationer skulle Coilhose

1

”På trods af alle tests havde Coilhose aldrig været ført ind i en ”levende” brønd nogen steder i verden.”

sammenlignes med SL og i andre med CT. For eksempel vidste man ikke, om Coilhoses stikforbindelser skulle træktestes på stedet. SL’s retningslinjer kræver ikke en træktest inden hver kørsel, men det er obligatorisk for CT.

2

Under gennemgangen af Coilhose-procedurerne satte teamet spørgsmålstegn ved projektets driftsmæssige beredskab. Helt specifikt ville man sikre sig, at resultaterne af testene ville have været de samme, hvis testene var blevet lavet på et igangværende anlæg. ”Ved gennemgangen åbnede hvert svar for en række nye spørgsmål, der førte til en række tests. 3 enkle spørgsmål førte til en situation, hvor testene skulle udføres igen,” siger Kevin Mathew. ”Processen skulle altid følge princippet og ikke omvendt!”

Potentialet er der Coilhose bestod til sidst.

3

1 Coilhose på en addon-tromle på wireline unit’en. Der bruges en speciel dybdemåleenhed, som ses forrest.

2 Coilhose-opstillingen på dækket af Dan FF med wireline unit’en til højre og masten med lubricator’en på brønden til venstre.

3 Coilhose-opstillingen set i niveau med topdækket på Dan FF.

”Den er ikke noget mirakel, men teknologien virker. Den reddede os fra at bruge ekstra kemikalier. Vi brugte 100 liter til en opgave, som vi normalt ville bruge 3.000 liter til,” siger Søren Gregersen. ”Vi så et potentiale og brugte vores sikkerhedsprincipper til at opnå en løsning, som vi føler os trygge ved,” siger han og tilføjer; ”Dette er et eksempel på, hvordan hver påstand skulle bakkes op med beviser. Dette er den høje standard, som vi forventer af alle vores leverandører. Vi har et ansvar over for vores kolleger offshore og vil ikke sende dem uafprøvet udstyr eller ikke-godkendte procedurer. Det er dem, det går ud over, hvis noget ikke er i orden, så vi skal selvfølgelig sørge for, at det er det. Det skylder vi dem.”

Sikkerhedsnyt Marts 2017 23

Højtryksrensning med vand har flere steder erstattet sandblæsning med gode resultater. ”Når man vænner sig til det, vil man ikke bytte,” siger maler.

Vandblæst er bedre end sandblæst Vand under højt tryk bruges mange steder i industrien til at skære alt fra stålrør til betonblokke i stykker. Vand under tryk kan også bruges til at fjerne rust og maling, og det har man indført på flere platforme på Nordsøen – med rigtig gode resultater.

Peter Rasmussen er maler på Dan B, hvor man lige nu er ved at implementere Ultra High Pressure (UHP) cleaning; altså højtryksrensning med vand i stedet for den traditionelle sand- eller stålblæsning. Det er ikke alle, der er vilde med at bytte sand med vand – men Peter Rasmussen er. Han har tidligere været på Gorm, som var en af de første platforme til at tage vandtryk i brug til at afrense maling og rust. Og han er rigtig glad for at arbejde med vand. ”Den skepsis, vi havde på Gorm i begyndelsen, er den samme, som jeg kan se på Dan B nu. Men jeg er sikker på, at man nok skal blive glad for at arbejde med vand på Dan B. Når man først vænner sig til det, så

er det klart at foretrække, og jeg vil ikke bytte. Der er mange plusser,” siger Peter.

Gevinsterne ved at skifte vand ud med sand er mange. Personlig komfort og arbejdsmiljø, processikkerhed og resurser i form af tid og økonomi.

”Man skal ikke køre vandstrålen hen over elkabler eller tæer - der skæres igennem, hvis man ikke er beskyttet.” ”For os, der arbejder med det, er den største gevinst, at man slipper for det støv, som traditionel sandblæsning giver. Vandet binder rust og maling til sig og efterlader kun vanddamp. Det støjer også mindre,” siger han.

Malerne er iført hjelm, Kevlar-dragt og særligt fodtøj, når de skal blæse med

”På Gorm skulle vi lige finde rytmen og hverdagen med det nye værktøj, men i dag vil jeg ikke bytte!”

Peter Rasmussen, maler på Dan B

24 Sikkerhedsnyt Marts 2017

vand. Trykket i dysen for enden af lansen er ved opstart på 1.800 bar, som er arbejdstrykket; herefter kan UHP’s tryk øges til cirka 2.000 bar, som er det maksimalt tilladelige iht. OSP’en. Det er et tryk, man skal have respekt for, understreger Peter: ”Man skal ikke køre vandstrålen hen over elkabler eller tæer - der skæres igennem, hvis man ikke er beskyttet, og det er ikke det, den skal bruges til. Til gengæld er sikkerhedsafstanden kortere. Sand kan gøre mere skade på større afstand, end vand kan,” siger han.

Sparer tid og skåner strukturen

Et andet stort plus ved vand under tryk er, at det ikke fjerner andet end det, det skal. Sandblæsning fjerner rust og maling – og en lille smule af stålmaterialet. Det gør vand ikke, og samtidig er vand endnu finere at arbejde med. ”Der er ofte små lommer af rust, som sand- og stålkorn er for store til at rense ud. Det kan man tage med vand. Så vi kommer både mere i bund og er mere skånsomme overfor strukturen”, siger Peter.

Vandblæsning er også en hurtigere proces.

Man behøver ikke afskærme i samme grad, og man kan i nogle situationer undgå at vaske med hedvand og sæbe for at fjerne oliefilm forud for afrensningen.

Når man afrenser med vand, benytter man en meterlang dyse - en lanse med 5 meter slangesystem til en kontrolboks og en slange til UHP’en, som kobles op på trykluftsystemet på platformen. To personer betjener højtryksrenseren; denne ene passer dysen, den anden passer kompressoren.

Vandet, der benyttes, er renset ferskvand.

Sandblæsning og Vandblæsning Sandblæsning fjerner rust og maling - og en lille smule af stålmaterialet. Det gør vand ikke, og samtidig er vand endnu finere at arbejde med.

”Det er et enklere set-up. Det er ikke nødvendigt med den samme afskærmning for støv, og man skal heller ikke rydde op i samme grad som med sand, der lægger sig på afsatser og hylder. Det gør, at vi kan nå hurtigere frem til maleprocessen, så vi måske kan nå mere på den afsatte tid,” siger han.

Vandet kan dog ikke udfase sandblæsning helt. Der er opgaver, hvor man ikke kan komme til med UHP’en, og hvor vandet ikke efterlader stålet med den ru overflade, der sikrer optimal hæftning for maling. Der vil man fortsat bruge sandblæsning. Men de

steder, hvor vand kan benyttes, bør man bruge det: ”Vand er klart at foretrække. Når man først vænner sig til det, er det langt mere sikkert at arbejde med. På Gorm skulle vi lige finde rytmen og lære at overlevere det ordentligt til hinanden på de forskellige hold, lære at vedligeholde optimalt og have backup-dele klar. Ligesom en smed husker at skifte til en frisk klinge på vinkelsliberen, når han stopper sit skift, skal vi også efterlade materiellet klar til brug for kollegerne. Når den del er på plads, vil flere blive glade for at bruge det,” vurderer Peter.

Sand og sandblæsning er nødvendigt i forbindelse med afrensning af korroderede overflader, men det er en udfordring at håndtere de mange tons sand og sandstøv, som blandt andet kan være årsag til øjenskader.

Vandblæsning har flere fordele, og implementeringen af metoden er drevet af motiverede medarbejdere offshore, som på engageret vis forholder sig til metoden i forhold til sikkerhed, ergonomi og effektivitet.

I startfasen på Dan påpegede medarbejderne nogle forhold om metoden, som efterfølgende blev afklaret på en HAZID, hvor blandt andet erfaringerne fra Gorm blev inddraget. Den sikkerhedsbevidsthed, som udvises her, er et fremragende eksempel på, at Incident-Free lederskab blev udvist af alle involverede.

Torben Sund Laursen, Dan-Gorm Construction Team Lead

Sikkerhedsnyt Marts 2017 25

kort n y t

2017

Global Safety Day 27 april 2017 Vi opfordrer alle i Danish Business Unit onshore og offshore til at reservere denne dag.

Dette års tema vil være “We are all safety leaders.”

I DBU vil vi yderligere fokusere på faldende genstande.

Der kommer mere information senere.

Fotobokse har sat ansigt på Maersk Oils

Life-Saving Rules

Vi har alle et ansvar for vores egen og hinandens sikkerhed, og vi skal kunne se os selv i vores Life-Saving Rules.

Havila Fanø fejrede den 28. nov. 2016 1 år uden LTI’er.

Havila Herøy fejrede den 8. dec. 2016 7 år uden LTI’er.

Esvagt Charlie fejrede den 6. januar 2017 19 år uden LTI’er.

Det er ideen bag fotoboks-kampagnen, som har kørt i seks uger på Britanniavej og i Esbjerg Lufthavn. ”Vi har Life-Saving Rules for at sikre, at alle kommer sikkert hjem – om det er fra offshore eller onshore. Men det handler om mere end regler: Det handler om personer. Ved at sætte ansigt på forankrer vi vores handlinger i vores egen og kollegernes eksistens og vigtighed,” siger Karen Grønfeldt i HSE.

See yourself in the

Life-Saving Rule

Hvis du er interesseret i at få dit billede lavet til en plakat, kan du kontakt Karen Grønfeldt på kgh014@maerskoil.com

Esvagt Preventer fejrede den 19. januar 2017 15 år uden LTI’er.

Esvagt Server fejrede den 31. januar 2017 4 år uden LTI’er.

The Incident-Free

26 Sikkerhedsnyt Marts 2017

s

s Life-Saving Rule

Se bagsiden

milep æ le

2017

• Blue Orca 01.10.16 3 år A Perfect HSE Period • Havila Fanø

28.11.16 1 år

• Gorm

18.12.16 2 år

• Havila Herøy

08.12.16 7 år

• Esvagt Server

31.01.17 4 år

• Esvagt Preventer 19.01.17 15 år • Esvagt Charlie

06.01.17 19 år

• ENSCO 71 22.02.17 1 år A Perfect HSE Period

Gorm to år uden arbejdsulykker Den 18. december 2016 kunne Gorm fejre to år uden arbejdsulykker.

Esvagt Preserver Den 19. januar 2017 kunne Esvagt Preserver fejre femten år uden LTI’er.

Søren Nørgaard Thomsen, CEO, Esvagt, modtager her plaketten - overrakt af Jesper Bach Ladefoged.

Et billede af Esbjerg Havn - taget fra Fanø.

Foto: John Ejvind Olldag, Logistics Marine Manager

Bemærk: På grund af ændringer i organisationen vil nogle titler i artiklerne i dette nummer af SikkerhedsNyt antagelig være ændret.

Sikkerhedsnyt Marts 2017 27

Er du interesseret i at fĂĽ lavet dit billede til en plakat?

Se side 26