Sikkerhedsnyt 2 2016

2 . U D G AV E

Sikkerheds Nyt

2 016 DANISH BUSINESS UNIT

Control of Work (CoW)

Cost Transformation

Maersk Oil Global Standard nedsætter antallet af hændelser med stort potentiale.

Side 4

Er det muligt at spare 20 %, uden at det går ud over sikkerheden for vores medarbejdere?

Side 8

7

Sikkerhedsengagement hædret Den forbedrede sikkerhedspræstation blandt contractors var en af årsagerne til, at Oil Gas Denmark’s 2016 Safety Award gik til Dan F Construction Group ved den årlige Task Force Zero-konference i Esbjerg.

4

I dette nummer Leder

3

Antallet af HIPOs vil falde med Control of Work

4

Færre recordable injuries blandt manpower-contractors

6

Cost transformation kan øge sikkerheden

8

Når stenalderhjernen skal hente olie

10

Nøglehulsmærke sikrer alle et sundt madvalg

14

Stillads gav sikkert arbejde på Tyra Øst

16

Kommunikation og Toolbox Talk

18

Auditing - et proaktivt læringsværktøj

20

Milepæle

22

Global Safety Day på Dan F

24

Control of Work (CoW), som er en Maersk Oil Global Standard, bliver indført for at hjælpe med til at nedsætte antallet af hændelser med stort potentiale.

Nøglehulsmærke sikrer alle et sundt madvalg 120 bagere, kokke og stewarder har været på kursus i at lave nøglehulsmærket mad.

Flere kolleger har fået smag for det sundere madvalg.

14

Cost Transformation kan forbedre sikkerheden Når man arbejder mere effektivt og ønsker at opnå bedre resultater i det lange løb, får man både effektivitet i forhold til omkostningerne og forbedret sikkerhed.

Udgives af: HSE Redaktør: Simon Byrne Redaktion: Conny Villadsen, Troels Rasmussen Layout: Marianne Friis Nielsen Eventuelle kommentarer eller feedback sendes til Safety@maerskoil.com

2 SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016

Antallet af HIPOs vil falde med Control of Work

Læs mere side 8

LEDER

På vej mod den perfekte HSE-periode indsats af og om OCG blev belønnet på Task Force Zero-konferencen, og internt er det nu sådan, at vores contractors’ sikkerhedsresultater er på samme niveau som vores egne ansattes.

I maj fik vi defineret kriterierne for en perfekt HSE-periode på vores platforme. Efter en overgangsperiode vil platformene ikke længere få plaketter for år uden arbejdsulykker men i stedet for en periode uden rapporterbare hændelser og HIPOs, og det afspejler det, vi som firma skal fokusere på.

De endelige detaljer vil blive omtalt i næste nummer, men vi forsikrer om, at ingen vil tabe noget ved dette eller miste en milepæl, som de var på vej til at opnå.

Vi lancerede Life-Saving Rules (LSR) på Global Safety Day, og vi indarbejdede dem i vores 1-dags IF- og adfærdssikkerhedskursus for nyansatte og contractors. I november følger vi lanceringen af LSR op ved at ændre vores tavler med sikkerhedsforpligtelserne, så de afspejler LSR og vores forpligtelse over for dem.

Som I alle ved, havde vi en hård start på året, så det glæder mig at kunne sige, at vi i fem måneder i træk forbedrede vores sikkerhedsresultater måned for måned.

seks af dem handler om faldende genstande. Som modsvar herpå kører vi en kampagne om faldende genstande, og små teams er nedsat i hver asset for at sikre fortsat fokus herpå.

Desværre blev der sat en stopper for den trend i august, da vi der fik et antal mindre hændelser og fire højpotentielle hændelser (HIPOs) på tre uger, heraf en, som er det tætteste, vi har været på at have et dødsfald, da en person faldt ned i en åben tank, som ikke var korrekt spærret af. Her i begyndelsen af oktober har vi haft syv HIPOs, og de

Med tanke på vores sårbarhed så har vi dog også vist, at vi godt kan opnå fine sikkerhedsresultater og Incident-Free operationer. Vores produktionsplatforme har nu den laveste TRIF, siden vi begyndte at måle det, og Offshore Construction Group (OCG) har opnået otte måneder i træk uden rapporterbare hændelser. Den bemærkelsesværdige

Resten af 2016 fokuserer vi på at fortsætte vores rejse, og lige nu har vi travlt med at lave en gap-analyse om strukturen for processikkerhed, så vi kan sætte mål for2017. Ydermere har vi Control-of-Work-sessioner i september og oktober; vi har afholdt sikkerhedsrepræsentanternes årlige sikkerhedsmøde, og vi holder Contractor HSE workshops – alt dette vil hjælpe os på vores rejse mod forbedringer.

Jeg vil gerne bede hver enkelt af jer om at tænke jer om, før I gør noget – hver gang. Undervurder ikke risici eller konsekvenser, og hjælp hinanden med at forblive sikre.

Simon Byrne, Head of HSE Department, Maersk Oil Danish Business Unit

SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016 3

Antallet af HIPOs vil falde med

Control I DBU vil CoW udmønte sig i en række procedurer, der klart og tydeligt definerer kravene til, hvordan vi forbereder jobs, identificerer risici, laver risikovurderinger og indfører og tjekker kontrolforanstaltninger, inden vi påbegynder arbejdet.

Endvidere definerer vi kravene til, hvordan vi afslutter aktiviteter og dokumenterer vores erfaringer. Det skal sikre, at vi også næste gang udfører aktiviteten effektivt og sikkert!

Nye brugbare processer

Control of Work (CoW) har sit udspring i en Maersk Oil Global Standard, som er indført for at imødegå det høje antal HIPO-hændelser og dermed nedsætte risici. Standarden bygger på fem overordnede trin, som afspejler ’best practice’ i vores industri og Maersk Oil globalt.

Projektteamet har lavet grundige analyser af de eksisterende processer og kravene i CoW-standarden for at identificere, hvor vi skal investere kræfter i at forbedre os. Der er i DBU rigtig mange gode initiativer i gang med det formål at forbedre sikkerheden. Disse initiativer fra både on- og offshore skal i videst mulig udstrækning indarbejdes i de fremtidige CoW-procedurer, så de er til at arbejde efter og derved bidrager væsentligt til, at vi bliver Incident-Free.

Det første skridt på vejen er taget

”De nye CoW-procedurer skal sikre, at vi udfører jobaktiviteten effektivt og sikkert og at vi gør det ens på tværs af installationer og assets.”

René Jannick Jørgensen, Control of Work Project Manager.

4 SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016

Den 5. september startede CoW Awareness Sessions på Esbjerg Conference Hotel, og ved udgangen af uge 41 har op mod 1000 ansatte og contractors deltaget i sessionerne. Formålet er at give deltagerne indsigt i, hvilke kerneprocesser der kommer i fremtiden, og hvad principperne og filosofierne er bag disse.

Det skal hjælpe os alle i den forestående forandringsproces og give os et fælles fundament at starte ud fra. Vi lærer om begreber og udtryk, der bliver en integreret del af vores fremtidige hverdag.

Ud over information og bevidsthed får deltagerne også en række værktøjer, de kan tage med i bagagen til deres næste offshoretur eller med ned på kontoret.

• Method Statement – nøglen til at identificere alle de korrekte forMethod Statement – nøglen til holdsregler er, at vi kender de farer, at identificere alle de korrekte forder er forbundet med arbejdet. Vi kan holdsregler er, at vi kender de risikun træffe forholdsregler mod de farer, ci, der er forbundet med arbejdet. vi kan identificere! For at identificere Vi kan kun træffe forholdsregler farerne skal vi kende de arbejdstrin, trin mod de risici, vi kan identificere! for trin, der er nødvendige for at udføre For at identificere risiciene skal vi en arbejdsopgave, altså vores Method kende de kritiske arbejdstrin, der Statement. Vi kan allerede i dag brække er i en arbejdsopgave; de kritiske arbejdsopgaven op i trin på vores Perarbejdstrin er vores Method Stamits. tement. Vi kan allerede i dag dele • arbejdsopgaven Toolbox Talkop – alle i trinpå påarbejdsholvores det skal deltage aktivt Toolbox Talk’en.

Permits.

Der er altid tid til en Toolbox Talk, og der Toolbox Talk – alle på arbejdsfindes ingen dumme spørgsmål. Det holdet skal deltage aktivt Toolbox er vores sidste og kritiske sikkerhedstjek, Talk’en. Der er altid tid til en Toolbox inden vi går i gang med arbejdsopgaven.

Talk, og der findes ingen dumme • spørgsmål.

Dynamic Risk Assessment – opDet er vores sidste og mærksomhed på forandringer i omgivelkritiske sikkerhedstjek, inden vi sernegår ogi de omstændigheder, der følger gang med arbejdsopgaven. med, når man udfører arbejdsopgaven.

Dynamic Hvis du er iRisk tvivl,Assessment så er der ingen–tvivl – opmærksomhed på forandringer Stop! i omgivelserne og de omstændigheder, der følger med, når man udfører arbejdsopgaven. Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl – Stop!

Den rette træning og support

I løbet af 2017 begynder vi at udrulle CoWprocedurer og tilhørende værktøjer. Det vil foregå iht. detaljerede programmer for at sikre, at nøglepersoner får træning og support i den nye måde at arbejde på, i god tid før procedurerne træder i kraft.

I en periode efter at procedurerne er trådt i kraft, vil der være en gruppe, der kan kontaktes for at besvare tvivlsspørgsmål og hjælpe med fortolkning. Dette skal sikre, at vi i vid udstrækning anvender procedurerne ens på tværs af installationer og assets.

of Work

Control of Work er en struktureret tilgang til den måde, vi forbereder og udfører aktiviteter på.

Det endelige mål er helt at undgå HIPOs.

LESSONS LEARNT

De 5 hovedtrin Formålet med hovedtrinnene er at eliminere HIPO’s vha. forberedelse, identifikation af farer, risikovurderinger, indførelse af risikokontrol og tjek af disse, før jobbet bliver sat i gang. Når vi lukker jobbet, skal vi sikre os, at vi holder fast i det, vi har lært, så vi sikrer os, at vi gør det lige så godt om ikke bedre næste gang.

SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016 5

Målrettet indsats for at nedbringe hændelser blandt manpower contractors har båret frugt.

Færre recordable injuries blandt contractors Traditionelt har manpower-contractors altid været en gruppe, der ligger højt målt på andel på recordable injuries offshore.

Contractors arbejder typisk i den skarpeste ende: Der, hvor der skal sandblæses, skrues, svejses, kravles og bygges, og hvor man derfor kan være udsat for større risiko i det daglige arbejde.

Contractors har stadig fat i den spidse ende af det arbejde, der udføres offshore, men et målrettet projekt har betydet en væsentlig reduktion i antallet af hændelser.

Således har frekvensen af ulykker været støt dalende det seneste år, og både november og december 2015 blev gennemført helt uden hændelser. Også sommeren forløb godt. Mellem 30. marts og 20. september var der ikke en eneste recordable injury relateret til en manpower-contractor.

6 SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016

Den gode udvikling bunder ifølge Bruno Hansen, Construction Lead, DBU Operations Area, i tre klare forbedringer: - Bedre ledelse, øget dialog og større ejerskab. Vi har fokuseret på at styrke de tre områder, og det er det, vi nu kan se effekten af på antallet af hændelser, der involverer contractors.

Styrket ledelse

Årsagen til en udvikling er ofte et indviklet sammensurium. Det er det også her, men Bruno ser alligevel en tydelig sammenhæng mellem årsag og virkning.

- Vi har grund til at tro på, at det, vi gør anderledes i dag, er årsagen til den positive udvikling, siger han: - Vi har styrket ledelsen helt derude, hvor det sker. Vi har arbejdet med at øge engagementet i sikkerhed fra alle formænd og supervisorer, og vi har lagt på deres kompetence som ledere. Vi kan se, at jo

dygtigere, de er som ledere, desto bedre performance får vi på både kvaliteten af arbejdet og sikkerheden.

Evaluering af tur og ledelsesnetværk

Alle formænd og supervisorer – dem er der ca. 100 af offshore – er blandt andet blevet bedre til at tage ledelsen og engagere teamet. Ledelse er blevet sat på mål, og det virker.

- Vi har styrket ledernes kompetencer på områder, der er svære at sætte mål på. Dialog, begejstring og engagement, eksempelvis. Men selv om det er svært at vurdere, hvordan man præsterer på ’engagement’, så er vi nødt til at gøre det målbart – for det er de områder, der betyder noget for sikkerheden, siger Bruno.

Derfor er der indført en evaluering, hvor formænd og supervisorer afslutter hver tur med at gennemgå, hvordan den enkelt contractor præsterede. Tur-evalueringen

TASK FORCE ZERO

Sikkerhedsengagement hædret Contractors er med cirka 300 mand offshore – og i alt 750-800 mand i turnus – en af de allerstørste personalegrupper offshore.

Den forbedrede sikkerhedspræstation blandt contractors var en af årsagerne til, at Oil Gas Denmark’s 2016 Safety Award gik til Dan F Construction Group ved den årlige Task Force Zero-konference i Esbjerg.

Deres bidrag til at styrke sikkerheden gennem bedre risikovurdering, tydeligt lederskab blandt formænd og højere kvalitet af Toolbox Talk og SJA blev fremhævet som årsagen til prisen.

har til formål at sikre, at der løbende forventningstilpasses mellem parterne, og spørger blandt andet ind til ikke kun det rent faglige – arbejdspræstation og faglig viden – men også samarbejdsvilje og det sociale: - Det er måde at vise på, at man ud over de faglige kompetencer også forventes at bidrage til den gode stemning og det gode kammeratskab, som er afgørende for den gode sikkerhed og en god arbejdsdag. Hvis man er en hammerdygtig stilladsbygger, men spreder dårlig stemning i tv-stuen, så er det her, man kan få sat ord på det, siger Bruno.

”Man kan forbedre kvalitet af arbejdet og sikkerhed i arbejdet ved at lede bedre.”

Bruno Hansen, Construction Lead, DBU Operations Area

René Storgaard og Poul Vad Andersen modtager her Oil Gas Denmark 2016 Safety award.

SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016 7

COST

TRANSFORMATION kan øge sikkerheden

8 SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016

- Med contractor management har vi fået engageret vores contractors mere og øget deres forståelse for vores fokus og forventninger.

Når man arbejder mere effektivt og ønsker at opnå bedre resultater i det lange løb, får man både effektivitet i forhold til omkostningerne og forbedret sikkerhed.

“Er det muligt at spare 20 %, uden at det går ud over sikkerheden for vores medarbejdere?”

Det spørgsmål har Stefan Weber, Head of Finance and Business Services (FBS), fået stillet mange gange i det sidste års tid, hvor han har givet et indlæg på nogle af Incident-Free refresher seminarerne.

Hans svar har altid været: “Det går ikke ud over sikkerheden, hvis vi reducerer vores omkostninger på den rigtige måde.”

- For bedre at kunne forstå det skulle vi måske vende spørgsmålet på hovedet, siger Stefan Weber: - Hvis vi øgede vores omkostninger med 20 %, ville vi så automatisk forbedre sikkerheden? Er nedskæringer lig med forringet sikkerhed? Ville vi øge sikkerheden, hvis vi brugte flere penge? Hvis sikkerheden blev øget, bare ved at vi brugte flere penge, så ville vi have gjort det for lang tid siden, siger han.

Han er af den overbevisning, at cost transformation, cost efficiency (omlægning af omkostninger, bedre udnyttelse af finanserne) og forbedret sikkerhed kan gå hånd i hånd – hvis det bliver gjort på den rigtige måde.

- Det er vigtigt at forstå betingelserne og målene. Det handler om bedre udnyttelse af vores finanser og omlægning af omkostninger – ikke nedskæringer. Nedskæringer handler om at reducere scopes og udsætte opgaver; bedre udnyttelse af vores finanser og omlægning af omkostninger forbedrer vores præstationer ved at øge vores ydeevne, finde nye veje og fastholde de positive ændringer, siger han.

Det mærkbare fald i olieprisen tvinger os alle til at tænke og agere anderledes.

Her har Finance and Business Services en vigtig rolle. FBS har mulighed for at se det i et større perspektiv på tværs af de forskellige procesforløb: - Vi kommer med friske øjne og ser på udfordringerne og hjælper med at reducere omkostninger uden at gå på kompromis med sikkerhed og andre afgørende mål.

Vores rolle i FBS er at bruge vores viden til at hjælpe hele forretningen med at forstå udfordringerne. Vi kan hjælpe med at skubbe til positive forandringer ved at gøre tingene gennemskuelige og holde fokus, siger Stefan Weber og tilføjer:

”Det er vigtigt at forstå betingelserne og målene.

Det handler om bedre udnyttelse af vores finanser og omlægning af omkostninger - ikke nedskæringer.”

Stefan Weber, Head of Finance og Business Services (FBS)

- Det handler om at finde den gyldne middelvej, hvor effektivitet og sikkerhed mødes.

Han ser contractor management som et godt eksempel.

- Med contractor management har vi fået engageret vores contractors mere og øget deres forståelse for vores fokus og forventninger. Det forventede resultat er forbedret effektivitet og bedre sikkerhedspræstationer. Når en contractor ser sin egen rolle i det store billede og ser, hvad hans del betyder, blive bedre udnyttelse af finanserne til en sikkerhedsfaktor, siger han.

SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016 9

Det årlige sikkerhedsmøde i Fredericia 2016

Når stenalderhjernen skal hente

olie

På den årlige sikkerhedskonference på Trinity fik vi en fysiologisk forklaring på vanens magt. Der er en grund til, at vi ikke kan blive bange for det rigtigt farlige.

- Hvordan får jeg min kone til at køre med cykelhjelm?

- Et besøg på neurokirurgisk ambulatorium gør meget ved det!

Peter Lund Madsen var i god form, da han slagfærdig og rap i replikken svarede på spørgsmål fra salen, efter at han havde satte kulør på formiddagen for de forsamlede sikkerhedsrepræsentanter på den årlige sikkerhedskonference 2016.

Men det var ikke bare kulør, Hjerne-Madsen bød ind med: Der var forskning og fysiologi, indsigter og nye erkendelser, og samtidig gav hjerneforskeren os en logisk forklaring på, hvorfor vores stenalderhjerner har så pokkers svært ved at 10 SAFETYNEWS SEPTEMBER 2016

forstå den moderne tilværelses faresignaler, men stadig bliver bange for mørket og et pindsvins puslen i krattet.

- Hvis det var slanger og ulve, man slap fri, når vi gjorde noget forkert ude på platformen, så kan det nok være, vi ville være bange. For det er de ting, vi har frygtet i 75.000 år. Men en fare, vi skal huske, og som tilmed er unaturlig – den har vi det svært med at blive rigtig bange for, forklarede han.

Vi glemmer faren

Madsens foredrag fyrede op under en debat, som handler om at have gode og dårlige vaner.

- Vi forstår slet ikke, hvor farlig tilværelsen er. Vi er vant til at kunne køre over krydset, når der er grønt – og vi forven-

Noget der dur! Årets sikkerhedsarrangement havde i hænderne på Halfdan fået temaet gode og dårlige vaner. Dem, der dur - og dem der ikke dur.

Hver dag er der gode ideer, omsorgsfulde handlinger, smarte tiltag og gode regler, som sikrer en sikker hverdag offshore.

Men: Med platforme spredt ud over Nordsøen og skiftehold er det langt fra alle de gode handlinger og ideer, der finder sted og tænkes, som når ud til en bredere kreds.

ter, at de andre holder tilbage, fordi der jo må være rødt for dem. Vi er vant til, at vi kan, og når vi er vant til noget, så holder vi op med at være bange for det. I trafikken lægger vi gladelig vores liv og skæbne i hænderne på folk, som ikke kan sanse at have Dankortet parat, når de kommer til kassen i Netto, sagde Peter Lund Madsen.

Han fik gennem stribevis af eksempler slået sine pointer fast: Vi glemmer, at noget er farligt, når vi gør det mange gange – eller vi tror, noget er ufarligt, fordi vores stenalderhjerne ikke kan opfatte, hvor galt det faktisk kan gå.

- Hjernen elsker at kunne noget så godt, at vi holder op med overhovedet at tænke, mens vi gør det. Derfor er det svært at ændre vaner. Hvis vi skal ændre adfærd og vaner, så skal vi først have opmærksomheden – dernæst skal vi øve, træne og gentage det igen og igen, til det bliver den nye adfærd, vi holder op med at tænke over, sagde Peter Lund Madsen.

Det var noget, man kunne relatere til. Eksempelvis indledte Per Sørensen fra dæksafdelingen på Tyra Øst sin fremlæggelse af årets sikkerhedsprogram med, at man sidste år ”… havde været noget udfordrede på pandelapperne.”

Derfor var vidensdeling temaet for Michal Pedersen og Palle Mullesgaard Pedersen, da de to platformchefer på Halfdan bød velkommen under overskriften ”Det der dur – og det der ik’ dur”.

- Der er så meget god viden derude, så meget godt sikkerhedsarbejde, at vi tænkte: Det skal vi bruge bedre. Vi vil inspirere hinanden og gå systematisk til værks med vidensdeling på tværs, siger Palle: - Det er svært at få videregivet de gode og konstruktive sikkerhedstiltag fra platform til platform – nogle gange kan det være svært at gøre det på den enkelte platform og fra den ene afdeling eller sikkerhedsgruppe til den anden. Derfor ville vi tage en dag med systematisk vidensdeling, siger han.

- Når vi har en flok fra forskellige platforme samlet, så kan vi se, at der eksempelvis er meget stor forskel på, hvordan man tilgår OSP012. Det er et ret sigende eksempel på, at vi hver især står med mange af de samme udfordringer – og en god anledning til at se på, om vi i de enkelte trades kan bidrage på tværs, siger han.

På den måde kravler ’systematisk vidensdeling’ lidt ned fra træet og bliver helt nærværende: Det der dur, og det der ik’ dur: - Det var en arbejdstitel, da vi forberedte os – men vi synes, det som tilgang er ret nemt at gå til. Det er en god måde at få kigget ind i, hvad vi kan lære af hinanden, siger Palle.

Lære af hinanden

”De to platformchefer på Halfdan bød velkommen til det årlige sikkerhedsmøde under overskriften ”Det der dur – og det der ik’ dur.”

I oplægget var der navnlig fokus på at få delt på tværs af assets men i den søjle, som det samme trade er.

Palle Mullesgaard Pedersen og Michal Pedersen, platformchefer på Halfdan

- Det er ikke den helt samme hverdag, der er på tværs, men mange af de gode ideer kan nemt spredes og deles inden for hvert arbejdsområde eller faggruppe, siger Michal.

Det betyder også, at forskelle i måder at gøre tingene på hurtigt bliver tydeligt.

SAFETYNEWS SEPTEMBER 2016 11

Det der dur!

Statements fra sikkerhedsprogrammerne for 2016

Tyra Øst • Sikkerhedsrepræsentanterne delta- ger på tværs af sikkerhedsmøderne.

• Træning i intervention. Vi skal sige fra. Ser du det, så ejer du det!

•

Den første tvivl er berettiget – brug den til en ekstra gennemgang af jobbet. Det har løftet værdien af Toolbox Talk og Safe Job Analysis helt enormt!

• Incident-Free-ambassadørerne må selv definere deres roller. Den uformelle snak over et par Dumle-karameller er uvurderlig!

•

Styrke den private relation – lære mennesket at kende. Man tør interve- nere, når man kender personen bag det orange tøj.

•

Kasser med strips, bånd og alt anden relevant er tilgængeligt på alle levels.

Det øger ejerskabet og har allerede vist sit værd.

Gorm og Skjold • Opmærksomhed på de små ting, der kan få uheldige konsekvenser.

• Mange ting kan klares hurtigt og nemt – hvis de opdages, før det går galt.

• Gør gode ideer til virkelighed – midlertidigt deluge-rør til opsætning af svejsetelt virker, eksempelvis.

• Tydelig flugtvejsmarkering gør en forskel og bryder vanen.

• Mange år med dårlige adgangsforhold til caterings forbrugsting under trappen er via sikkerhedsmøde, APV og Sikkerhedskoordinationsmøde ændret til en rigtig god løsning.

• Bedre opbevaring af forbrugskemikalier.

”Styrke den private relation – lære mennesket at kende.

Man tør intervenere, når man kender personen bag det orange tøj.”

Tyra Øst

• Sikkerhedsrepræsentanter er gode – men bliver endnu bedre af at blive IF Rollemodeller via fælles workshop, så de bliver SUPER rollemodeller.

• Bedre affaldssortering og tydeligere mærkning.

• Øjenskyller pakket bedre ind.

Tyra Vest/Harald • Det har taget os 30 år at nå dertil, hvor vi nu har haft tre år uden LTI. Derfor har vi ikke ønsket at lave ret meget om i år.

• Flere logoer på hjelme og jakker for at give sikkerhedsrepræsen- tanterne øget synlighed.

• Turnusordning indført for at sikre rundgang og gelændersnak.

• Ombygninger på tv-stue, bro og fitness har givet bedre APV. • Uenighed er ok – men det er ikke ok at blive ved med at være det.

• Vi fejrer ’dagens permit’ for at anerkende dem, der ulejliger sig med at skrive en præcis udgave. Det har løftet niveauet.

• Hvorfor tør vi ikke intervenere? Er grunden vores egen usikker- hed, og at vi ikke tør udstille egen uvidenhed? Det skal vi til livs.

Halfdan • Træning i at dele information.

•

Træning i at mønstre ved livbåde gennemført – per 1. september 2016 havde 42% af kollegerne på Halfdan A og 98% på Halfdan B fået undervisning.

”Velkommen! Alle nye kolleger har i 2016 fået en personlig velkomst og introduktion til arbejdet af platformchefen.”

Halfdan

• Mere aktive sikkerhedsmøder øger ud byttet.

• 57% af besætningen har været på kursus med HSE-advisor i Sikker Job Analyse.

Målet er 80% i Q2.

• Velkommen! Alle nye kolleger har i 2016 fået en personlig velkomst og introduktion til arbejdet af platformchefen.

•

God sikkerhedsadfærd – en ekstraordi- nær indsats på sikkerhedstiltag, SJA eller TBT, eksempelvis – udløser diplom for positiv intervention.

Dan F • Vi anerkender egen sårbarhed: Hver dag er der en daglig sikker- hedshistorie ved alle morgensamlinger.

• Jeg griber ind: Jeg er vejledende og konstruktiv, og jeg taler med en god tone, når jeg griber ind. Jeg anerkender egen begrænsning.

• Jeg arbejder med en gyldig permit: Alle arbejdstilladelser skrives i et letforståeligt sprog, som alle skal kunne læse og forstå. Alle permits gennemgås af formand.

• Vi har boostet vores sikkerhedsrepræsentanter ved at lave et pro- gram for, hvad Incident-Free Rollemodellen skal bruge sit krudt på.

N glehulsmærke sikrer alle et sundt madvalg 120 bagere, kokke og stewarder har været på kursus i at lave nøglehulsmærket mad. Flere kolleger har fået smag for det sundere madvalg.

Som den første offshore cateringvirksomhed er Aramark blevet en del af nøglehulsmærkningen.

Nøglehulsmærket er en fællesnordisk fødevaremærkning, der er skabt for at sikre, at vi kan træffe sundere madvalg.

Generelt spiser vi i Norden for meget salt, sukker og fedt – og vi får mindre fuldkorn og færre fibre, end vi har brug for.

Det skal nøglehulsordningen bidrage til at lave om på ved at komme med nogle alternativer.

- Det var et krav fra vores side, at der var ’et sundt alternativ’ for vores medarbejdere offshore, siger Susan Bruun, Contract Owner, Catering: - Man må ikke kalde en ret for ’sund’, da det er en ulovlig anprisning. Man må dog

gerne anvise, at retten er certificeret efter nøglehulsmærket, og oplyse om, hvad fordelene er ved at vælge mad, der er det, siger hun.

Flere vælger nøglehulsmærket til

Løsningen blev nøglehulsmærket, som nu gennem et år har været at finde på udvalgte retter på alle DBU’s felter i Nordsøen. Nøglehulsmærket er en ordning under Fødevarestyrelsen. Det er frivilligt at være med i ordningen, men der skal virkelig leveres for at leve op til kravene.

Fra Aramark har i alt 120 personer været på kursus i nøglehulsmærket for at sikre, at de kender opskrifterne, har styr på dokumentationen og er uddannet i de rette nøglehulsmærkede tilberedelsesformer.

- For at lave nøglehulsmærket mad skal man følge opskriften til punkt og prikke.

Det gav en vis ”opstandelse” i begyndelsen, for de fleste kokke holder af at sætte deres eget præg på retten. Men vi fik dem med på opgaven, siger Lars Hermansen, Development Operations Manager i Aramark Northern Europe:

- Nøglehulsmærket mad er sundere alternativer, fordi vi bruger andre teknikker og vælger andre råvarer. Eksempelvis kan man erstatte dobbelt-paneringen af en fiskefilet ved at vende den i grahamsmel, og man kan stege den på panden i stedet for i friture, siger han.

Også fra den anden side af disken var der reservation i begyndelsen. Men den er ved at være væk nu: - I begyndelsen valgte én ud af ti en nøglehulsmærket ret. I dag er det hver tredje.

En medvirkende årsag har helt sikkert været, at kokkene er med på ideen. De er gode til at præsentere maden og forklare, hvad der er gjort for at gøre den nøglehulsmærket. Og så må folk jo kunne lide det, siger Lars Hermansen.

Det har været vigtigt for Maersk Oil, at nøglehulsmærket mad blev en mulighed; ikke et påbud: - Vi vil ikke diktere, hvad folk spiser. Men vi kan gøre det tilgængeligt, så folk selv kan bestemme, siger Susan Bruun.

”Det er et krav fra vores side, at der var ’et sundt alternativ’ for vores medarbejdere offshore.”

Susan Bruun, Contract Owner, Catering

14 SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016

Det er et menu-team bestående af tre camp-bosser, som sammensætter menuen, der er ens på alle DBU’s felter i Nordsøen. En platformchef godkender herefter menuplanen på vegne af alle platforme.

Nøglehulsmærket offshore dækker også over mulighed for det sunde tilbud af en type brød, to slags pålæg og salater. Nøglehulsretten skifter dagligt.

Den nøglehulsmærkede mad følger en opskrift helt nøje. Når man skal lave en ret, indtaster man antallet af portioner og får opskriften nøjagtigt til det antal.

Vil du selv prøve at følge en nøglehulsmærket opskrift, så spørg din kok offshore.

SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016 15

Stillads gav sikkert arbejde på Tyra Øst ’Plejer’ blev sendt på pension på Tyra Øst, da der skulle udføres well service. Det blev arbejdet både bedre og mere sikkert af.

Pladsforholdene ved den yderste række brønde på Tyra Øst er langt fra overdådige: Faktisk er de så beskedne, at well service er gennemført som en række krævende, gymnastiske øvelser, hvor kollegerne har været nødt til at kravle op over juletræerne for at komme til.

bedre. Vi ville samtidig få en flugtvej. Vi har tidligere gennemført en brandøvelse, hvor vi havde placeret en tilskadekommet kollega ved en af de yderste brønde, og vi kunne ikke evakuere ham.

Det lavede årets eftersyn imidlertid om på.

Løsningen blev at udsætte opgaven og bruge tre dage på at bygge et stillads, der gav en gangvej udvendig på yderbrøndene.

- Forud for arbejdet havde vi et permitmøde, hvor vi også gennemførte en Sikker Job Analyse, siger Per Skrumsager, platformchef på Tyra Øst: - Udgangspunktet var, at vi gjorde det, vi gjorde sidste år. Men well services supervisor Calle Rubin Nissen mødte velforberedt op. I risikovurderingen tog han en stribe forbehold – ”det er faktisk de samme, som jeg havde sidste år”, sagde han. Og det gav anledning til, at vi så på opgaven på ny og spurgte hinanden, om det nu også var den bedste måde, vi havde valgt.

Det var det ikke, konkluderede man.

....” Vi havde placeret en tilskadekommet kollega ved en af de yderste brønde, og vi kunne ikke evakuere ham.”

- Vi manglede et stillads til at kunne udføre det optimalt og sikkert, siger Calle: - Det ville give os en langt bedre adgang til området og gøre tests nemmere, hurtigere og

Bedre og billigere

- Der var fin forståelse for, at vi skulle bruge den ekstra tid på opgaven, og det gjorde arbejdet langt nemmere. Vi slap for at kravle, og vi var samtidig mere trygge ved arbejdet, siger Calle.

Stilladset har samtidig betydet, at man har sparet tid på opgaven samlet set, vurderer Per: - Det bliver både mere sikkert og bedre – og dermed også lettere at gøre rigtigt! Det er også langt mere effektivt, end hvis de skulle kravle rundt på udstyret. Det er dermed billigere målt på timer på jobbet og et godt eksempel på den cost transformation-tankegang, vi skal arbejde med: - Det, vi gjorde før, bliver ikke forkert af, at vi finder en ny og bedre metode. Men det er et eksempel på, at man skal passe på med ’plejer’. Det, vi gjorde sidst, kan nemt blive en blåstempling af, at det er den rette metode.

Denne opgave viste, at det ikke altid er tilfældet – og det viser, at der er energi i organisationen til at ville gøre det bedre, siger han.

”- Der var fin forståelse for, at vi skulle bruge den ekstra tid på opgaven, og det gjorde arbejdet langt nemmere.

Vi slap for at kravle på udstyret, og vi var mere trygge ved arbejdet”.

Calle Rubin Nissen , Construction Lead, DBU Operations Area

16 SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016

Over et år siden sidste recordable injury Fokus på hele tiden at gøre det bedre er medvirkende til, at sikkerheden har forbedret sig løbende.

Den sidste recordable injury på Tyra Øst samt de fem tilhørende satellitter fandt således sted den 4. oktober 2015, hvor en kollega fik et stykke papir i øjet inde i beboelsen.

Siden da er der gået over et år, uden at nogen er kommet til skade.

- Det viser, at Incident-Free kan opnås med samarbejde, fokus, erkendelse af sårbarhed og indstillingen om hele tiden at blive bedre, siger Morten Hesselager Pedersen, tidligere Head of Tyra Asset, nu Head of Tyra Future Development.

Løsningen på pladsproblemet blev at udsætte opgaven og bruge tre dage på at bygge et stillads, der gav en gangvej udvendig på yderbrøndene.

SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016 17

Kommunikation & Toolbox Talk Når man vil sikre sig, at et så kompleks job som en well hook-up bliver gennemført både sikkert og effektivt, er det essentielt, at der er god kommunikation mellem de involverede parter.

Med dette in mente blev der arrangeret en møderække mellem Maersk Oils Rig Supervisor på Ensco 71 (E71) og Construction Supervisor og Safety Advisor på Dan F for at sætte fokus på de overordnede udfordringer, der er, når man både har hook-up på DFF-37 og et well abandon job (lukning af en brønd) på MFF-36B fra E71. Det blev møder, der i lighed med en før-Toolbox Talk var en stor hjælp for alle parter og sikrede, at de planlagte jobs blev udført sikkert.

Set fra stilladsformand John Foghs synspunkt var udførelsen af hook-up’en på den nye DFF-37-brønd også anderledes

Hvornår/When

AGENDA

Arbejdsholdet og holdlederen skal gennemføre tool box talk inden arbejdet begyndes på hvert skift.

Hvad er opgaven?

The workforce and the teamleader shall conduct a tool box talk prior to commencing work on each shift.

Review Permit to work.

What is the task?

Gennemgå arbejdstilladelsen.

end tidligere jobs, hvor Drilling og Construction har arbejdet samtidig på brønde tæt på hinanden: “Med disse formøder har vi fået et endnu mere klart billede af, hvad de andres job gik ud på, og det bidrager først og fremmest sikkerheden og derefter til effektiviteten.”

På før-TBT-møderne blev det besluttet, at der skulle være en fælles TBT for besætningen på E71 og Construction dagen før starten på hook-up’en. Dette møde blev holdt både morgen og aften med alle folk og supervisorer. Her blev de forskellige jobs diskuteret trin for trin, og risici blev belyst og delt med alle de involverede.

Tool Box Talk

Gennemgå SJA hvis udarbejdet.

Review SJA if developed.

Gennemgå afspærringsplan hvis udarbejdet.

Review Isolation plan if developed.

Husk/remember Er alle de rigtige personer tilstede?

Are all the right people present?

Er der ændringer siden sidst?

Are there changes since last time?

Konflikter opgaven med andre opgaver?

Is the task in conflict with other tasks?

Sikre, at alle deltager i mødet.

Hvordan udføres opgaven?

Make sure that everybody participantes in the meeting.

How is the task to be performed?

Hvem står for hvilke trin i opgaven?

Sikre at alle er blevet hørt.

Who does what in each step of the task?

Make sure everybody has been heard.

Gennemgå opgaven trin for trin.

Vær tilstede mentalt.

Be present mentally.

Vær åben for input.

Be open for input.

Dato/Date:

Navn/Name:

Go through the task step by step.

Gennemgå fareidentificeringskortet.

Har vi overset noget?

Review Hazard identification card. Have we missed something?

Afdeling/Department:

Forholdsregler til de identificerede farer.

Precautions to the identified hazards.

Har vi erfaring med opgaven?

Do we have experience with the task?

Har vi de rette kompetencer til opgaven?

Do we have the right competences to the task?

Hver person forklarer sin del af opgaven.

Each person explains his part of the task.

Er vi klar til opgaven?

Are we ready for the task?

18 SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016

Kommentar/Comment:

Stuart Tudno Jones Maersk Oil Rig Supervisor ENSCO 71 “Jeg synes, at alle møderne og før-Toolbox Talk’en (TBT) var en stor hjælp, da vi skulle beslutte kommunikationsvejene.

Morgenmøderne mellem mig og konstruktionssupervisoren blev brugt til at diskutere dagens operationer og mulige sammenfald. På den måde var vi i stand til at minimere uklarheden om, hvornår det var sikkert at arbejde på brøndene, og hvornår der var planlagt tunge løft og tryktest.

Tæt kontakt med kontrolrummet betød, at vi kunne informere om forsinkelser i rig-operationen, hvilket gav produktionen mulighed for at udnytte tiden til at arbejde på DFF-37. Efter min mening havde vi et godt samarbejdet, og det skal tages op igen, når vi fremover har lignende jobs.

Jeg tror på, at på grund af dette tætte samarbejde har både Drilling og Construction kunnet gennemføre en sikker operation og samtidig minimeret tidsspildet og på sigt konflikter.”

Thomas Uhrenholt Nielsen Construction Supervisor Maersk Oil “Vi har altid fuld fokus på kommunikation og TBT’er på alle jobs for at sikre os, at vi altid arbejder sikkert. Den ekstra fokus på kommunikation før og under arbejdet på de to brønde har været vigtigt for os i Construction, så vi har kunnet udføre hook-up-opgaven sikkert og efter planen og evnet at håndtere alle de udfordringer, der er, når man arbejder på to brønde i det samme område.

Det blev en succes, da begge jobs blev udført sikkert og effektivt.”

SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016 19

Auditering - et proaktivt læringsværktøj Audits giver firmaets ledelse et uvildigt og faktabaseret overblik over, hvad der foregår i organisationen, og sikrer, at risici kontrolleres, og at vi kan nå vores målsætninger.

I Danish Business Unit (DBU) bruger vi audits som et proaktivt læringsværktøj for at øge gennemskueligheden, forbedre sikkerheden og sikre, at vi er effektive i forhold til omkostningerne onshore/ offshore imellem. Dette er i tråd med den risikobaserede tilgang, som sætter os i stand til at identificere de aktiviteter, emner eller processer, som har den mindst effektive risikostyring. Med auditering er det muligt at opnå eller endda overgå det læringsniveau, som man forventer af andre lærings- og undersøgelsesværktøjer, uden at det har store konsekvenser for organisationen (se figur 1).

Impact Scale on the Organization Audit Proactive Learning

Incident Investigation - Reactive Learning

Auditering er et værktøj til at opnå vedvarende forbedringer og i sidste ende sikre, at alle kommer sikkert hjem. ‘Vores mål er at have en auditeringsproces, som er fuldt integreret i DBUs rejse mod Incident-Free, og mod at blive en produktiv og lærende organisation’ siger Angelo Esposito, Quality Manager i HSE-afdelingen.

Audits er effektive til at afdække og levere beviser på områder med problemer. Vi laver audits både internt i DBU og eksternt på vores leverandører og contractors, og resultatet er, at vi følger med i, om vores kontrakter bliver opfyldt, om lov- og myndighedskrav overholdes, og om ledelsessystemer, så som ISO 9001, bliver fulgt:

Same learning with a different ‘load’ impact

”Vores mål er at have en auditeringsproces, som er fuldt integreret i DBUs rejse mod Incident-Free, og mod at blive en produktiv og lærende organisation.”

Angelo Esposito, Quality Manager, HSE afdelingen.

20 SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016

Christoffer Brandt, Senior Risk Analyst - Technical Safety, F&P (Maersk Oil DBU)

”Der har været to audits i Maersk Oil DBU på vores procedure for sikkerhedskritiske elementer. Resultatet var, at vi fandt ud af, hvordan krav efterleves, specieIt offshore, hvor det handler om udstyret.

Den opdatering af proceduren, som fulgte efter audit’en, havde fokus på, hvad vi lærte af audit’en, og det betyder selvfølgelig, at der er mere, der skal opdateres, men resultatet er så også en bedre procedure.

Audi’en har også betydet at jeg har fået nye kontakter offshore.”

Bruce Boyle, Drilling Superintendent, Noble Sam Turner

”Da jeg deltog i en Maersk Oil Audit i 2015, fandt jeg ud af, at der er nogle fordele ved at blive auditeret; specielt handlede det om lagerbeholdingen på OEM-kritiske reservedele. JU3000-riggen er ikke så gammel, at man ved noget om, hvilke dele der vil blive brug for at skifte hvornår. Hvis man skulle købe alle de reservedele, som sælgerne foreslår, så ville der have været mange dele, som slet ikke ville have kunnet tåle at ligge så længe, men på den anden side kan man heller ikke bare vente og se, hvad der går i stykker og så købe det.

Karen Grønfeldt Henriksen, Lead Auditor, HSE afdelingen.

”Audits afslører svagheder i vores systemer, men det, der virker ved denne proaktive læringsproces, er i sidste ende de actions, vi tager for at sikre, at vi lukker hullerne. En audit tilfører ikke nogen værdi, hvis vi ikke bruger tid bagefter på at arbejde med findings, da det er her, vi har mulighed for at nedsætte eller fjerne risici for personalet og firmaet. Det er derfor meget vigtigt, at de personer, som skal gøre noget ved findings og actions, sørger for, at korrigerende og forebyggende tiltag er de rigtige og behandler de grundlæggende årsager.”

Maersk Oil’s audit + opdateringer har hjulpet os med at være på forkant og udarbejde en liste over absolut nødvendige reservedele specifikt til JU3000.

Man kan ikke komme uden om, at det at blive auditeret betyder, at man bliver holdt til ilden, og det er absolut positivt for det at operere og drive riggen.”

SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016 21

KORT NYT

Vestkystløbet anno 2016 Mærskansatte mødte talstærkt op til Vestkystløbet i juni måned.

LIfe Saving-Rules var sikkerhedsindspark og blikfang på ryggen af løbebluserne.

Halfdan B et år uden LTI Den 10. juli 2016 passerede Halfdan B et år uden LTI’er.

ENSCO 72

SEAFOX 5

Den 30. juni 2016 modtog ENSCO 72 étårs-plaketten for A Perfect HSE Period.

Derek Charlton overdrager her plaketten til OIM Paul Rudd på ENSCO 72.

Den 8. juli 2016 nåede SEAFOX 5 et flot resultat med to år uden LTI’er.

Jens Ole Rasmussen og Michael Binderup Madsen, Harald, overrækker plaketten til OIM Ard de Leeuw på SEAFOX 5.

Tyra Vest Den 6. august 2016 fejrede Tyra Vest tre år uden LTI’er.

Plaketten blev modtaget af Kirsten Illum Kirkeby, Lars Thomsen (med plaketten), Kjeld Boll Grønholdt (bagved), Brian Nybro Børgesen og Dan Guldbrandt Hansen.

22 SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016

M I L E PÆ L E

Den 17. april 2016 kunne Esvagt Echo fejre 4 år uden LTI’er.

• Danbor A/S

22.03.16 4 år

• Esvagt Echo

17.04.16 4 år

• Tyra Øst

10.05.16 2 år

• Havila Clipper

01.06.16 2 år

Den 1. juni 2016 kunne Havila Clipper fejre 2 år uden LTI’er.

• Esvagt Preserver 05.06.16 25 år

Den 5. juni 2016 kunne Esvagt Preserver fejre 25 år uden LTI’er.

• Harald

06.07.16 2 år

• SEAFOX 5

08.07.16 2 år

• Halfdan B

10.07.16 1 år

• Dan B

16.07.16 11 år

• Maersk Frontier 31.08.16 8 år

Den 31. juli 2016 kunne Maersk Frontier fejre 8 år uden LTI’er.

• Havila Fortune

01.08.16 2 år

• Tyra Vest

06.08.16 3 år

• Havila Fanø

31.08.16 5 år

• Ensco 72 30.05.16 1 år A Perfect HSE Period

Den 1. august 2016 kunne Havila Fortune fejre 2 år uden LTI’er.

Tyra Øst Den 10. maj 2016 modtog Tyra Øst plakette på to år uden LTI’er.

Esvagt Preserver Den 5. juni 2016 kunne Esvagt Preserver fejre femogtyve år uden LTI’er.

SIKKERHEDSNYT SEPTEMBER 2016 23

Incident-Free LIFE-SAVING RULES