Billedskabende kulturarbejde. De kulturelle udtryksformer er et af de 6 pædagogiske læreplanstemaer, og i forbindelse med de kulturelle udtryksformer arbejder vi på pædagoguddannelsen blandt andet med museums besøg som vi ser som en del af kulturens fødekæde. Under overskriften: Streetart: En humoristisk tilgang med plads til en skarp mening blev de pædagogstuderende præsenteret for samtidskunstnerens: HuskMitNavn værker. HuskMitNavn begyndte at lave gadegraffiti i 1990`erne og gik senere over til ”streetart” som han laver i dag. Streetart er en global kommunikationsform hvor det visuelle og verbale billedsprog spiller sammen på en måde hvor det skarpe og humoristiske ofte forstærker i udsagnet. Streetart kommenterer ofte på politiske og sociale begivenheder hvor billeder og udsagn fra andre kontekster indgår på nye måder i gadebilledet.
Streetart inddrager forskellige udtryksformer- eksempelvis perleplader, stencils, hæklede lapper og strikkerier og giver dem nyt liv ved at lade dem indtage byens pladser og gadens rum, derved bliver streetart sproget til alle der har noget på hjertet og vil bruge billedudtrykket til at få det udtrykt. De studerendes malerier:
Undervisningen består i et 2- ugers forløb der rummer opgaver før- under og efter museumsbesøg, og afsluttes med holdets samlede udstilling. I tilrettelæggelsen af forløbet er vi inspireret af teorien om læring gennem en æstetisk læreproces, som den formidles af Bennyé Austring, Merete Sørenseni Æstetik og læring, (2005)s.107: ”som en læringsmåde, hvor deltageren gennem aktiv mediering omsætter deres indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem af kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden.” Undervisningsforløbet. Målsætning: At den studerende: •
Møder kunst nu og her og efterfølgende med åbenhed og nysgerrighed.
•
Får lyst til at udtrykke sig engageret i billedsprog
•
Udvikler billedkompetence indenfor komposition, farvelære og maleteknik.
•
Lærer at anvende parafrase som billedteknik som begreb og som pædagogisk metode.
•
Får indblik i parafrase som en anderkendt kunsthistorisk metode.
•
Forholder sig til samtidskunst.
•
Kvalificerer sig i brugen af billeddialoger undervejs, før og efter egen billedproces.
•
Oplever arbejdet med den æstetiske læreproces tre udtryksformer, får indblik i æstetiske læreproces måde at kvalificere læring på.
•
Bliver bekendt med en organisering af billedforløb sat i en didaktisk ramme.
Indhold. Opgaveformulering: Med inspiration fra HuskMitNavn, streetart, egne tegninger, fotos samt oplevelser af dialoger fra udstillingsbesøg i Køge, på museet for offentlig kunst (KØS) ønskes: Din kommentar til et tidstypisk tema, i form af et akrylmaleri i formatet 50 x 60 cm. Hvor maleprocessen er bygget op over 3 lag: malebunden, et figurativt lag og et grafisk lag. Det samlede forløb beskrives nedenfor i 7 faser med inspiration fra grundmodel for igangsættelse af æstetiske læreprocesser, beskrevet af Bennyé Austring og Merete Sørensen i Æstetik og læring (2005) s.178.
Forløbsbeskrivelse: 1. Impuls: Udstillingen ”Husk mit navn” i Køge, KØS, ses som impulsgiver til såvel arbejdsmetode som tema for billedarbejdet. KØS har tilrettelagt en dialogbaseret rundvisning i udstillingen der er bygget op som et ”levende værksted” og giver indblik i dele af HuskMitNavns arbejdsprocesser og teknikker. Der er tid og rum til at lave skitser, noter og tage fotos. Tilbage i Roskilde medbringer du min.1-2 FOTO af de værker der særlig talte til dig, 1-2 skitser af værker hvor du særlig har kigget på komposition, samt noter om de teknikker, du selv har lyst til selv at bringe ind i dit billedarbejde det kan være talebobler, figurer kompositioner eller symboler. 2. Optakt: Værkstedets optakt består i indføring i farveteori, parafrase i kunsthistorisk perspektiv og enkelte billedteknikker. Fx.: •
Farvelære: Med inspiration fra Johannes Itten (2000 Borgen) udarbejdes 12-trinsfarvecirkel som redskab til farveudvælgelse og sammensætning.
•
Sampling, en måde at overføre print / fotos / ugebladsillustrationer,
•
Kunsthistoriens brug af parafraser.
3. Eksperiment: I værkstedet arbejder du eksperimenterende med materialer, redskaber og undersøger hvilke maleteknikker der egner sig hvad, og hvilke du trives med:
Malebund: Fx malerulle, svamp, spartel, rytmisk penselmalet bund, laserende farvelag, polka prikket, stribet, krakeleret, collage, stof etc.). Figur/ motiv: tegnet og malet med hjælp fra projektor, overheads, stencils, skyggesilhuetter, papirklip, konturtegning, tegneserie etc. Det grafiske lag: Kan være: symboler, mønstre, kalligrafi, grafittie, tekst, noder, digte osv. og det kan være malet, lagt i systing, bøjet i jerntråd etc.. 4. Udveksling: Undervejs i billedværkstedet indgår billedsamtaler og udvekslinger de to hold studerende imellem og underviser indgår som vejleder. I dialogøvelser undervejs øves Billedsamtalen. Spørgsmål til brug for billedialog vil blive introduceret i undervisningen. I ”Plant et værksted” kan du læse mere om den æstetiske og kreative arbejdsproces, dens faser og forholdet mellem proces og produkt. 5. Fordybelse: Erfaringer fra arbejdet med den æstetiske proces viser at der undervejs i billedprocessen skal være perioder med plads til fordybelse. Undersøg måder at arbejde på der styrker dig i spontant at finde og følge det flow du forhåbentlig vil opleve undervejs, samt måder at finde refleksionstid på, så du får omsat dine ideer til teknikker og sat anker i dine tanker, på billedfladen. 6. Præsentation: Vi lægger vægt på at du præsenterer dit maleri i en fælles udstilling på seminariet. Til en præsentation hører også at finde billedets titel og lave en tekst der beskriver de vigtigste trin i processen. Fotos af disse trin kan understøtte din tekst, og hukommelse samt fastholde dine erfaringer. 7. Evaluering. Opsamling i billeddialoger undervejs samt evaluering med arbejdsspørgsmål til slut i forløbet.
De studerendes evaluering: En studerende evaluerer sin proces ud fra 7-trins modellen: 1. Jeg blev fanget i ”impuls fasen” af lysten til at parafrasere flere billeder som jeg fotograferede og jeg syntes egentlig at det var rigtig svært kun at vælge et billede som jeg skulle lave om til min egen fortolkning. Grunden til dette var at mange af de billeder som jeg så på udstillingen ”Husk mit navn” kunne jeg både forstå og læse på min egen måde, hvilket var rigtig sjovt. I ”optakt fasen” blev jeg virkelig fascineret af de parafraser som vi kunne se under undervisningen, hvilket gav mig en stor forståelse for hvad ”parafrasen” handler om. Dette har også vækket stort lyst, til at prøve kræfter på dette område og skabe mit eget billede med et andet billede som udgangspunkt, men med min egen fortolkning. I ”eksperiment fasen” syntes jeg at det var rigtig sjovt at arbejde med malebund, hvor jeg brugte maleruller og pensel til at gengive den blodlige
bagrund, som skulle forstærke billede dramaturgien. Desuden synes jeg at det var sjov at blande forskellige teknikker, hvor blander maling med collage, hvor jeg har brugt tekstil til at lave tøj på figurerne. I ”udvekslingsfasen” var det sjovt og tankevækkende at snakke med de andre på holdet om hvad de syntes om mit billede. På den måde fik jeg nogle gode ideer og et andet perspektiv på mit værk. I ”præsentation fasen” var det spændende at overføre mine tanker omkring billedet til papiret, hvor det var vigtigt for mig at forklare mine overvejelser meget tydeligt og fortælle om arbejdsprocessen på en interessant måde, så interessen fastholdes.
Eksempler på andre evalueringssvar: Det var dejligt at se at kunst ikke kun er f.eks. ”Mona Lisa” eller ”Frokost i Det Grønne”, men at det også kan være graffiti eller gadekunst. Det gav mig også et mod på selv at male. Det var første gang jeg så en kunstner som er startet med grafitten til gadekunst og videre til en anerkendt kunstner. Jeg er blevet meget positiv over min baggrund blev så god, og hvor let det var at lave den. Da jeg skulle bruge overheaden fandt jeg ud af det at det kræver en vis teknik det skulle jeg lige vænne mig til. Museumsbesøg / streetart – Det er et fantastisk sted at starte til at få ideer til ens eget billede. Parafrase – En god måde at lave et kendte billede om med sine egen streger og kommer med nye ideer til et ellers ældre billede, god måde at giv dem selvtillid på. Akrylmaleriets teknikker – Det er helt klart noget jeg vil bruge når jeg skal ud og arbejde og vil med sikkerhed lærer de brugere jeg senere skal arbejde med. Arbejdsmetoden trin for trin, lag på lag gør at billedet bliver bedre har jeg fundet ud af på det her maleri, og jeg vil nu opfordre dem jeg skal arbejde med som pædagog til at bruge denne metode, da resultatet bliver meget bedre af det. Overhead/ skitsearbejde, foto etc.. – Jeg har ikke før tænkt i disse baner, men det har været noget af en øjenåbner for mig og vil helt klart prøve at lave det med andre og udvikle min evne inde på det her område.
Billedprocesser udfordrer synspunkter. I kreative forløb er det den studerendes arbejde der er i centrum. Som underviser ser jeg det som et tegn på engagement og et led i den æstetiske erfaring når den studerende tænker nyt og får ideer som en del af de didaktiske refleksioner og et konkret tegn på at læring er i gang når de studerende fortæller:
Undervejs i arbejdsprocessen tænkte jeg måske lidt mere samfundskritisk, end jeg gør til dagligt. Jeg tror at jeg fremover vil lade mig lettere inspirere når jeg ser på andres kunst. Og så har jeg også fået et andet indtryk af gadekunst/graffiti, og historien bag. Mange af de billeder som jeg så på udstillingen ”HuskMitNavn” kunne jeg både forstå og læse på min egen måde, hvilket var rigtig sjovt. Det var dejligt at se at kunst ikke kun er f.eks. ”Mona Lisa” eller ”Frokost i Det Grønne”, men at det også kan være graffiti eller gadekunst. Det gav mig også et mod på selv at male. Det var første gang jeg så en kunstner som er startet med grafitten til gadekunst og videre til en anerkendt kunstner.
Fra kreativ praksis til pædagogisk billedfaglighed. Men hvordan oplever de studerende så deres kunstneriske erfaringer kan gøres anvendelige for pædagogisk arbejde med billedkunstneriske udtryk? Jeg synes at jeg fik rigtig mange ideer angående hvordan jeg kan arbejde med brugere/børn på det kreative niveau. Det som jeg synes er det vigtigste er at arbejde med er akrylmaleri som ikke er svært og der er også mulighed for fortrydelse, hvor man bare kan male over og ændre billedets indhold. Det synes jeg især er vigtigt i forhold til både børn og voksne brugere som er usikre på sig selv med hensyn til maling. Arbejdsmetoden trin for trin, lag på lag gør at billedet bliver bedre har jeg fundet ud af på det her maleri, og jeg vil nu opfordre dem jeg skal arbejde med som pædagog til at bruge denne metode, da resultatet bliver meget bedre af det. Overhead/ skitsearbejde, foto etc.. – Jeg har ikke før tænkt i disse baner, men det har været noget af en øjenåbner for mig og vil helt klart prøve at lave det med andre og udvikle min evne inde på det her område. Jeg syntes at jeg kan bruge alle de afprøvede teknikker, i mit praksisarbejde. Dette i forskellige grader, alt efter målgruppe. Specielt at tage udgangspunkt i eks. ”HuskMitNavn”, men kunne være så meget andet. Igen alt efter målgruppe og interesse. Derefter skitse tegne og arbejde videre med malerier. I evalueringer fra forløbet peger de studerende på såvel personlige, sociale og fagligt udfordrende læreprocesser og læringsoplevelser.
Kollektive æstetiske læreprocesser. Janek Szatkowski (Æstetik og læring 2005 s.172-177) lancerede oprindelig udtrykket den æstetiske fordobling i 1985 som et begreb, der dækker den særlige karakter af kollektiv æstetisk interaktion, der udvikles blandt deltagere i en æstetisk proces som den der blandt andet kan udvikle sig i et kunstnerisk billedskabende værkstedsrum, hvor deltagerne aktivt tager del i hinandens processer og de opnår glæden ved en æstetisk fordobling. Et vigtigt princip for tilrettelæggelsen af kreative forløb er den pædagogiske bagdør: det skal kunne lykkes for alle at gennemføre med selvtilliden styrket- netop når intentionen er at invitere til nye billedprocesser også i fremtiden.
Museums besøg set som en del af kulturens fødekæde. De pædagogiske læreplaners punkt om de kulturelle udtryksformer forudsætter at den færdiguddannede pædagog er bekendt med forskellige kulturelle tilbud. Derfor er en pædagogstuderende der oplever et museumsbesøg positivt en vigtigt første led i den kulturelle fødekæde vi som pædagoguddannelse ser os som en del af. Eksempler på de studerendes evaluereringer: Jeg synes det er en god ide at man tager på museumsbesøg hvis man skal arbejde med kunst. At man har mulighed for at se de værker som kunstneren har lavet og man på den måde kan blive inspireret når man har værket foran sig. Jeg synes også at det er rigtig sjovt at gå på museumsbesøg og provokere børnene/voksne brugere til at forstå/læse kunst og tolke den på sin egen måde. Det har jeg gjort for nylig med mine egne 2 børn på 3,5 og 6 år, hvor vi besøgte KØS i Køge og så 1 HuskMitNavn sammen. Det var faktisk første gang at de var på museum, fordi jeg har haft den holdning, at mine børn stadig var for små og at de ville kede sig. ” Jeg kan se at jeg er blevet beriget i min måde at se graffiti på. Før udstillingen brød jeg mig ikke om graffiti og gadekunst (streetart), hvor jeg stort set syntes at det var nogle lømler der havde ødelagt byens udseende. Jeg betragtede ikke graffiti som kunst som har til formål at fortælle noget (åbne vores øjne for noget). Derfor var det dejligt at få et nyt syn på graffiti og HuskMitNavns streetart kunst.” På baggrund af den undervisning som vi har fået, fik jeg en anden tilgang til hvordan museumsbesøg med små børn kan foregå. Under besøget snakkede vi om hvad vi så og børnene tegnede til sidst deres egne tegninger som blev hængt op på væggen i KØS museum. Formidling som dialogbaseret udveksling. Indenfor visuel kultur arbejdes ud fra ideen om at alle beskuere har forskellige blikke på billeder. Groft sagt kan man i følge Mie Buhl (Unge pædagoger, 7/8 2003, s.2) tale om fire B ér: •
Billeder (visuelt orienterede fænomener i bred forstand)
•
Begivenheder (interaktioner)
•
Blik (refleksionsstrategier)
•
Betragtere (subjekter)
Derfor giver det mening i billedkunstundervisning at etablere arbejdsformer der er baseret på øvelser i at føre billeddialoger. Hertil knytter en række overvejelser over om hvorvidt, hvornår og hvordan dialoger indgår som led i en kreativ billedproces. En vurdering der altid skal tilpasses den konkrete målgruppe
Nedenfor følger eksempler på spørgsmål, der især drejer sig om processen hen imod et færdigt maleri. Udgangspunktet er at blive ved det oplevede og sansede og fastholde opmærksomheden på det konkret erfarede.
Maleriet som helhed: komposition, form, farver, tema, titel, narrativ fortælling, kontekst, rum, figurative elementer, anvendte teknikker og værktøj osv.. -
Hvad ser du?
-
Hvad overrasker dig?
Processen: -
Hvad husker du fra processen?
-
Hvad skete der?
-
Var der ting som hjalp dig?
-
Hvad stod i vejen for dig?
-
Var der nogle overraskelser eller noget uventet?
Hvad nu: -
Er der områder i billedet du er særlig glad for?
-
Er der områder i billedet du endnu ikke er tilfreds med?
-
Har du ideer eller tanker om hvad du vil nu?
-
Har billedet en tittel og / eller en procesbeskrivelse til udstillingstekst?
Pædagog eller lærer-du skal selv kunne begejstres for at skabe begejstring – og være levende optaget af det du vil give videre. Som underviser er jeg optaget af at udvikle ideer til billedforløb der udfordrer og rammesætter på en måde der giver de studerende tilpas tryghed til at turde eksperimentere og opleve at det at kvaje sig åbner for nye veje. At gøre sig nye erfaringer kræver leg og undersøgeler og en eksperimenterende tilgang, der på mange måder ligner laboratoriets arbejdsformer (Kultplads eller laboratorium: Laursen, Ole, Billedpædagogisk tidsskrift nr. 2. 2006). Ved at flytte på forestillingen om at skabe det perfekte kunstværk tillades kaos og der åbnes for større frihed til at opdage og undersøge den kreative proces, hvilket kan være med til at udviklede vigtige diskussioner og dialoger om vejen fra ide til udførelse. På samme vis er det der opleves på egen krop gennem leg og kreativitet i en maleproces også det der gør sjovt og inspirerende at give videre til andre: Næste led i kulturens fødekæde. Litteratur: Austring, Bennyé og Sørensen, Merete: Grundbog om æstetiske læreprocesser, (2005) Hans Reitzels. Elgaard, Søren: Billeddialoger Parafraser. Systime 2003 Itten, Johannes: Farvekunstens elementer. Borgen 2003. Billedpædagogisk tidsskrift nr. 4. 1993.og Unge Pædagoger: nr. 7/8 2003.