Rammeleg. Inge Tofte-‐Hansen lektor, cand. pæd. i musik.
Mål for undervisningsforløb om RAMMELEG. Målet med et undervisningsforløb om Den musikalske rammeleg er, at musikpædagogen tilegner sig viden og kompetencer til at planlægge og udføre en musikalsk aktivitet med børn. Aktiviteten skal tage udgangspunkt i en didaktisk tænkning om, at det enkelte barn får mulighed for at lege og improvisere sig ind i musik og bevægelse. Rammelegen er en leg hvor mange er sammen og synger, danser og spiller med udgangspunkt i en ramme, der er sat af (musik)pædagogen. I legen eksisterer socialitet, motorik, sanseudvikling, åndedræt, koordination, sang, spil & dans i tæt sammenhæng. Bevægelsen hænger sammen med åndedræt og motorik som igen hænger sammen med sang, spil & dans: Et helhedssyn på barnet, legen og musikken. I arbejdet med den musikalske rammeleg lærer pædagogen at tage udgangspunkt i en musikalsk leg, der lægger vægt på improvisation. Det betyder, at den igangsættende (musik)pædagog introducerer legen (temaet) som skal sætte ramme for sang, spil og dans. Instrumenterne vælges ud fra sværhedsgraden og er som oftest trommer og percussions-‐ instrumenter, der har passende sværhedsgrad og som derved kan understøtte det musikalske element. Baggrund og Indhold. ’Den musikalske rammeleg’ stammer fra en gruppe musikpædagoger i 1930-‐erne. Den bærende inspirator til denne musikpædagogiske kreds var Bernhard Christensen(1906-‐2004). Han blev optaget af musik fra andre kulturer og fik øje på nogle væsentlige forskelle mellem en klassisk Europæisk musiktradition og en folkelig traditionel tilgang til musik og bevægelse. I en klassisk Europæisk tradition bestod musik og dans (for børn) i givne sange og dansetrin i en fastlagt taktopdelt form, som børnene skulle lære at tilegne sig. For at tilegne sig sange var nodelæsning væsentlig og for at lære at spille et instrument eller danse en dans var det vigtigt at tilegne sig motoriske færdigheder til håndtering af instrumentet og bestemte bevægelser til dansen. Gruppen af musikpædagoger omkring Bernhard Christensen lyttede til jazz og mødte her en musik, hvis fundament fandtes i en folkelig traditionel musikkultur. Denne musikkultur byggede på at lytte (gehør) i stedet for at læse noder og på en kropslig rytmisk tilgang til musikken, der gjorde musikken forskellig fra kunstner til kunstner. Det man i dag kalder Rytmisk musik er musik, hvor krop & improvisation er vigtige elementer. I traditionelle folkelige musikkulturer var sang, dans og spil en kollektiv og mundtlig (lyttende) tradition. I oprindelige
1
Rammeleg. Inge Tofte-‐Hansen lektor, cand. pæd. i musik. musikkulturer, som man f.eks. møder i mange forskellige afrikanske lande i dag, er sang, dans og spil noget, der hænger sammen og som er knyttet til en mundtlig og improviserende & legende tradition. Bernhard Christensen arbejdede tæt sammen med musikeren og bevægelsespædagogen Astrid Gøssel (1891-‐1972). Hendes overordnede krav til pædagogisk praksis var, at tage udgangspunkt i barnets egne bevægelser, i barnets interesser & barnets motivation: kort sagt i barnet – frem for at tage udgangspunkt i en pædagogisk idé, om hvad der er bedst for barnet. I 1930-‐erne voksede en reformpædagogiske tænkning frem, hvor der blev lagt vægt på barnets motivation og egen drift til at udforske og lære. Astrid Gøssels og Bernhard Christensens tanker om musikpædagogik lå helt på linje med denne indfaldsvinkel, da de lagde vægt på barnets udtryk og bevægelse frem for givne tillærte sange og bevægelser. I deres samtid var det en revolution at vende om på (musik)pædagogens udgangspunkt ved at påpege at sang og spil skulle rette ind efter barets bevægelser og idéer og ikke omvendt. Som noget meget væsentligt er den reform-‐pædagogiske tænkning optaget af metoder, der understøtter børns lyst og motivation til kreativ udfoldelse. Barnets selvtillid udfordres når de opfordres til at finde egne veje i deres udtryk. For at kunne praktisere denne pædagogiske idé i musikundervisning, udviklede Astrid Gøssel og Bernhard Christensen en arbejdsmetode, som blev kaldt Den musikalske rammeleg. Rammelegen praktiseres i den danske musikpædagogik i mange variationer i dag. Det væsentlige er, at rammelegen retter sig imod børn i alle aldre og lægger vægt på, at (musik)pædagogen rammesætter og underviser med udgangspunkt i børns motivation og færdigheder. Rammelegen kaldes i nogle tilfælde for ”Den ledede bevægelsesleg” eller for ”Den musikalske bevægelsesleg”. I alle tilfælde peges der på begreber som: Ø Ø Ø Ø
Leg Puls, åndedræt og motorik Improvisation og udfoldelsesmulighed Musik som element i legen.
Didaktik: At sætte ramme og skabe et åbent rum for muligheder og betydninger.
Når Den musikalske rammeleg sættes i gang, starter den med en impuls, der ’stemmer’ børnene. Impulsen giver mulighed både for den enkelte og for børnegruppen i mødet med den musikalske leg. Pædagogen sætter rammen for muligheder og betydninger og starter f.eks. med en sang og leg om et cirkus.
2
Rammeleg. Inge Tofte-‐Hansen lektor, cand. pæd. i musik. Cirkusimpulsen sætter gang i børnenes ideer og forestillinger og bliver grundlag for aktiviteten, der styres og rammesættes af (musik)pædagogen. I cirkus-‐sangen møder børnene bestemte ord og bevægelser, som de skal imitere og improvisere over. Hvert enkelt barn bliver spurgt, hvad de ser i cirkus og hvordan den figur eller det dyr bevæger sig. Det giver mulighed for at opfinde sjove bevægelser og giver andre børn mulighed for at imitere bevægelser og lyde. Aktiviteten bliver på den måde en vekselvirkning mellem styring og åbenhed: Cirkus-‐sangen er fast tilbagevendende ramme mellem børnenes åbne indslag. Hvornår og hvordan skal der styres? hvornår og hvordan skaber man åbenhed, uden at der opstår totalt kaos? Børn skal have tid, plads og rum til at udfolde sig og finde et udtryk, der giver mening for hver enkelt. Den skabende proces indeholder derfor en konstant vekselvirkning mellem det enkelte barns indtryk, den samlede gruppes udtryk og (musik)pædagogens støtte og undervisning. Det kræver tid, at give det enkelte barn mulighed for fordybelse og mestring af et udtryk. Samtidig skal gruppen have tid og plads til udvikling og afprøvning af et fælles udtryk. Den skabende relation mellem barn og pædagog udspringer af opmærksomheden på hver enkelt barns tilstedeværelse i rummet og tilkendegivelse af medleven og deltagelse. Et åbent udgangspunkt til legen, betyder, at børnene skal tilbydes mulighed for udfoldelse og for at præge processen, hvor pædagogen guider og støtter ud fra oplæg af forskellige art. Modsætningen findes f.eks. i indøvning af en bestemt sangleg, hvor udgangspunktet ikke er børnenes egen udforskning af oplægget, men en skemalagt fastlæggelse af en proces på vej til et færdigt produkt. Den åbne tilgang som forståelsesplatform betyder ikke, at pædagogen udelukkende følger børnenes initiativer og lader dem styre hele processen. Tværtimod kræver denne tilgang, at børnene undervises i mulige udtryksformer og at der lægges retningslinjer undervejs i processen. Det vil sige, at der er tale om en proces, hvor mange aspekter træder ind over hinanden og hvor alle aspekter -‐ på forskellige tidspunkter -‐ er lige væsentlige. Denne kompleksitet er dagligdagens krav til det (musik)pædagogiske arbejde. Forløbsbeskrivelse i undervisning af pædagogstuderende.
De studerende introduceres til rammelegen, hvor de er aktivt på gulvet med sang, dans og spil. I introduktionen skal hver enkelt opleve hvad det vil sige at deltage i en leg der foruden at sætte ramme for aktiviteten lægger vægt på individuel improvisation og udtryk i legen og spillet.
3
Rammeleg. Inge Tofte-‐Hansen lektor, cand. pæd. i musik. For at kunne udtrykke sig i legen er det meget væsentligt, at de studerende er blevet præsenteret for instrumenter, som de har oparbejdet en ’håndværksmæssige’ kompetence i at spille på og anvende instrumenter til at understøtte sangen, dansen og det musikalske udtryk. Efter introduktionen til instrumenter, øvning, sammenspil og leg med forskellige typer rammelege, lægges der op til at de studerende selv producerer en musikalsk rammleg. Opgave: Lav en musikalsk rammeleg.
De studerende skal i grupper producere en musikalsk rammeleg for en specifik aldersgruppe. Den musikalske rammeleg skal indeholde: Ø En kort sang med et tema, der lægger op til leg og improvisation Ø Et valg af instrument(er), som pædagogen kan understøtte aktiviteten med Ø Et udvalg af instrumenter, som børnene kan anvende i legen. Aflevering består i: Ø Nedskrivning af idéen bag legen & nærmere legebeskrivelser. Ø Indspilning af sang og rytmer. Da energien og dynamikken omkring legen er vigtig for at understøtte børns koncentration og involvering skal gruppen øve sig i at synge, spille og lege samtidig med at legen igangsættes og holdes i gang -‐ uanset, hvad der sker i børnegruppen. Ved fremvisningen i undervisningen skal de medstuderende involveres. Inge Tofte-‐Hansen UC-‐Sjælland 2014
4