Magasinet Skolen, august 2013 by Magasinet Skolen

Bo i luksus til lavpris 5 minutter fra Rådhuspladsen og Tivoli

skolen.

Book på hostel@danhostelcopenhagencity.dk eller 33 18 83 38 Vi hjælper gerne med koordinering af buskørsel, sightseeing med mere i og udenfor København

www.cphhostel.dk

Parkour i skolegården Skolereform: Styrker og svagheder Tema: Digitale læremidler Vold i familien: Film lægger op til gruppearbejde

DanHostel_210x297_lejrskole_KBH.indd 1

15-07-2013 14:08:46

Nr. 4, august 2013

MAGASINET

Lejrskole i København

- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma Em sa neb uds asere kol t ing

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

T wo ema rk da s g ev hop e, en s o ts g

ng Livsla ng – læri

Kommunal indsats

Udviklingen løber hurtigt indenfor undervisningsområdet. Nye tiltag og buzzwords dukker op dagligt. Nye muligheder åbner sig for dig, der underviser i naturfag. Har du brug for et samlet overblik, så kig indenfor på NTSnet.dk – dit vindue til en bedre undervisning i natur, teknik og sundhed.

til digitaliseringen af Danmark

Information til borgerne om skoletilbud samt indskrivning af skolebørn via internettet Adgang for borgerne til eget grundskole-afgangsbevis via borger.dk

og ed g h d a Sun aturf n

r- e te els Ef nn da

og find inspiration, netværk og det store overblik

Tabulex bidrager Kommunikation mellem forældre og SFO/daginstitution over internettet og smartphones

Klik ind på NTSnet.dk

rre e læ els Ny ann d ud

Nord isk Skole

Tilmelding for kommunens unge til ungdomsskolens hold via internettet og smartphones Mulighed for at foretage skolebestyrelsesvalg digitalt Digital kommunikation med kommunens ansatte

o sk

Tabulex udvikler og leverer integrerede softwaresystemer til skoler, SFO’er og daginstitutioner til administration af børn og ansatte. Softwareprogrammerne er intuitive, nemme at anvende og bruges bl.a. til skemalægning, tjenestetids- og elevadministration. Tabulex’ programmer anvendes dagligt i alle kommuner og vi arbejder tæt sammen med centrale myndigheder og interesseorganisationer i udviklingen af programmerne og indgår i udviklingsprojekter med flere kommuner. Tabulex er en ISO 9001 certificeret virksomhed. Læs mere på www.tabulex.dk.

Indhold Magasinet Skolen Nr. 4, august 2013, 19. årgang Forside: Colourbox Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Michael Østergaard E-mail: mo@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.400 ISSN: 1901-1628

I arkitektens fodspor Et dansk-australsk samarbejde mellem Utzon Center og Operaen i Sydney bringer et undervisningsprojekt ud over de australske landegrænser til danske skoleelever.

Film hjælper fagfolk Børnerådet har lanceret 16 film, der skal hjælpe lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og skoletandplejen, så de bliver bedre rustet til at gribe ind, når de ser børn og unge, der er udsat for omsorgssvigt.

En god historie Når lærere skal vurdere, hvad der er god undervisning, og hvordan man tilrettelægger den, bruger de ofte deres egne erfaringer som referenceramme.

Skole og virksomhed går hånd i hånd Store virksomheder som Hedeselskabet, Danfoss, Danish Crown, Haldor Topsøe, Grontmij og Grundfos, skal arbejde sammen med elever fra gymnasier og grundskoler over hele landet.

18 39 52 54

august 4

På vej mod nye tider

Din Skole

6 Fremtidens folkeskole på vej 12 Skoleledere bliver udfordret

14 Digitale læremidler

14 Digitalisering sætter skub i skoledagen 16 Børn fra Burma i skole med danske penge 18 En hyldest til Jørn Utzon 20 Er du aktiv i børnenes medieliv? 22 Styr på pengene 23 Døgnåbent for læring 26 Træk kommunalvalget ind i klasseværelset 28 Digital trafikteori 30 På opdagelse med iXplore 31 Et klik for at tjekke ud 32 Undervisningen afkobler tosprogede børn

34 Det sunde hjørne 34 Håndskrift uden spændinger 35 Udsatte børn og unges skolegang skal sikres 36 Dansk Folkehjælp starter indsats for psykisk førstehjælp

37 For lidt fisk 38 Mere sundhed på skoleskemaet 39 Film skal ruste fagfolk til at hjælpe børn 40 Elever på jagt efter nyheder

42 Leg og idræt

42 Kreativt idrætsrum inspirerer eleverne 45 Op på cyklen 45 Den gode kamp 46 Tarzanbaner til bevægelse 48 Parkour i skolegården 52 Jeg kunne godt lide en god historie, da jeg gik i skole! 54 Nyt samarbejde om naturvidenskab mellem skoler og virksomheder 56 Skolebørn får glæde af penge fra lockout 58 Følg sømandens liv 62 Sig det som det er! 64 Børn får lettere adgang til den rette hjælp 66 Lockouten åbner for flere Faglige Dage 68 Frilæsning

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

På vej mod nye tider Et nyt skoleår har netop ringet ind. Et skoleår, der som sådan minder om de forrige, men som også er på vej mod nye tider. Ikke mindst på grund af den kommende skolereform, hvor trin 1 træder i kraft efter sommerferien 2014. Og der har været skrevet og sagt meget, og måske er sårene endnu ikke helet efter lockouten. Ikke desto mindre er skolereformen vedtaget og arbejdet kan gå i gang med at implementere de ‘nye’ tider. Hvordan det hele så kommer til at se ud, må tiden vise. Dog har Rani Bødstrup Hørlyck, der er skoleleder på Søndervangskolen i Viby ved Aarhus et helt og klart tydeligt billede af en heldagsskole. For sådan en er Søndervangskolen nemlig og har været det siden 2006, og hun er en varm fortaler for heldagsskole. Vi har også spurgt en lærer og en mor til to skoleelever og en af hendes døtre om deres holdning. Jeg har selv to skolebørn. Personligt hilser jeg også den nye skolereform velkommen. Jeg er så heldig at bo i en kommune, hvor man allerede i år har sat engelsk på skemaet i 1. klasse, så det får min søn glæde af. I øvrigt vil han ikke komme senere hjem fra skole, da han altid er i SFO efter timerne, så hans dag bliver som sådan ikke længere. Men ja det er da spændende at se, hvad den så fremover kommer til at indeholde. I dette nummer sætter vi også fokus på digitale læremidler – en udvikling der går rivende hurtigt. Jeg læste for nylig om en skole, der havde fået stjålet en hel del computere, så eleverne i 0. klasse ikke kunne få deres egen til skolestart. Fra skolens side ønskede man at evaluere, om de skulle købe de samme computere – eller der var noget andet, der bedre kunne betale sig. For det, der var nyt sidste år, er det ikke nødvendigvis i år. Læs også den gribende historie om Pernille Storm, hvis mor begik selvmord, da Pernille var 15 år. I dag er hun frivillig rådgiver hos Børn, Unge og Sorg, som er et af de mere end 20. rådgivningstilbud, der findes på Børneportalen.dk. En portal der er god at kende som lærer, hvis du en dag skulle stå i en situation med en elev, hvis verden ramler. Gitte Roe Eriksen, redaktør 4

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Hellebækskolen, Hellebæk

High School-miljø for de ældste elever

Da elever i 7. og 8. klasse på Hellebækskolen startede op efter sommerferien, blev det uden klasselokale. Og det er helt bevidst. Med inspiration fra Buskelundsskolen i Silkeborg, har skolen nemlig indført et High School-lignende miljø i udskolingen.

Det betyder, at der ikke længere skal være faste klasselokaler. I stedet skal eleverne vandre fra faglokale til faglokale med mere netværks- og projektarbejde. Klasselokalet som omdrejningspunkt afløses af et rødt metalskab, hvor man opbevarer sine ting. På skolen håber man, at det øgede ansvar for egen læring og den mere varierede undervisning vil give gladere og mere motiverede elever.

Rolf Krake Skolen, Holstebro Rolf Krake Skolen i Holstebro har taget konsekvensen af, at det er svært at spå – især om fremtiden. Skolen vil gøre de nye 8. klasser mere omstillingsparate, så for dem vil der komme til at stå innovation på skemaet. De tre klasser skal tre timer hver mandag læse deres timer på Holstebro Tekniske Gymnasium, hvor de skal udvikle deres kompetencer inden for innovative processer. Viceskoleleder Claus Mathiesen fortæller, at skolen har set nødvendigheden i at gøre noget mere, end den plejer. - Vi har altid haft fokus på et højt fagligt udbytte af undervisningen, og det vil vi fortsat have. Men nutidens unge skal mere end at kunne score højt i Pisa-undersøgelser. De skal tilegne sig kompetencer til at handle og agere i en foranderlig verden. Derfor har Rolf Krake Skolen indgået et tæt og ambitiøst

partnerskab med Holstebro Tekniske Gymnasium om at bruge innovative metoder i undervisningen i næsten alle fag for 8. klasse. Et team af undervisere fra de to skoler har i løbet af foråret gennem kursusafvikling, skolebesøg, sparring og fagteamsamarbejde selv smagt medicinen i en komprimeret udviklingsfase. Det skal nu udmønte sig i en række undervisningsforløb, hvor det innovative er i fokus. Både Rolf Krake Skolen og Holstebro Tekniske Gymnasium har en forventning om, at samarbejdet styrker evnen til at tænke ud over rampen, når det gælder faglighed og undervisningsmetoder. Og lærerne ser allerede nu det frugtbare i sparringen mellem de to uddannelser.

Skriv til Din Skole Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til Magasinet Skolen - gre@skolemagasin.dk

Din Skole

Biersted Skole, Aabybro

Mere ‘god energi’ i undervisningen Af direktør Eva Lange Rasmussen, Fjernvarmens Informationsfond

Udover at give viden om vedvarende energi og fossile brændsler gør konkurrencen det lidt mere underholdende at beskæftige sig med energi. (Foto: fotograf Flemming Dahl Jensen, Aabybroposten)

Energi og forsyning vægter højt på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen – og emnet behøver slet ikke være kedeligt for eleverne. For nylig vandt 7 N på Biersted Skole i Aabybro førstepræmien på 3.000 kroner i konkurrencen på fjernvarmeskolen.dk, og både elever og klassens naturfagslærer var meget begejstret for undervisningsmaterialet. - Min oplevelse er, at materialet og hjemmesiden er gennemført ned til den mindste detalje, siger naturfagslærer Eva Damgaard. Hjemmesiden indeholder: • Et før – og efter spørgeskema, så eleverne bliver bevidste om, hvad de lærer gennem forløbet. • En introfilm + rapsang, der er en glimrende appetitvækker. • 10 gode opgavebeskrivelser + krav til elevernes PowerPoint præsentation. • En omfattende materialekasse med relevante artikler, billeder,

illustrationer og filmklip, som eleverne kan bruge til deres fremlæggelse. - Alt i alt er det et gennembearbejdet undervisningsforløb, hvor det hele er samlet på en hjemmeside, som er lige til at gå til, siger Eva Damgaard. Overskueligt gratis materiale Fjernvarmeskolen.dk er målrettet de ældste klasser, som en del af undervisningen i fysik/kemi, biologi og geografi eller som et tværfagligt projekt. Hjemmesiden går hele vejen rundt om energispørgsmålet og gør bl.a. eleverne klogere på, hvad energi er, hvordan den produceres ved hjælp af forskellige energikilder, og hvordan den bruges med fornuft. Målet er, at give eleverne indblik i energi og energiforsyning med udgangspunkt i fjernvarme, der er den primære varmeforsyningsform

herhjemme. Faktisk opvarmes 63 procent af alle danske boliger med fjernvarme – men de færreste ved, hvor varmen kommer fra, og hvordan den under stor hensyntagen til økonomi og miljø bliver produceret. De politiske mål er, at el- og varmeforsyningen skal være fossilfri i 2035. Danmark er det land i verden, der har mest fjernvarme, og derfor er vi foregangsland for en række andre lande, der ønsker at implementere teknologien i deres samfund. Igennem arbejdet lærer eleverne at tilegne sig faglig viden og arbejde selvstændigt med et specifikt emne. Samtidig opfyldes en række trinmål for naturfag på 7.–9. klassetrin, der er nærmere beskrevet i den tilhørende lærervejledning.

kan dække op til 14 lektioner. Man har dog også mulighed for at vælge et kort forløb på 2-4 lektioner. Dette vil f.eks. være et fint valg i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival ‘Energi til livet’, der i år sætter fokus på naturvidenskab, teknik og sundhed. Festivalen foregår i uge 39, hvor Dansk Naturvidenskabsformidling ønsker at skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge. Fjernvarmeskolen.dk er gratis at bruge og et velegnet supplerende materiale til brug for deltagelse i festivalen. Som afslutning på emnet kunne det lokale varmeværk være et besøg værd. Mange forsyningsselskaber åbner gerne dørene for byens skoleelever. Læs mere på www.fjernvarmeskolen.dk

Videnskabsfestival ‘Energi til livet’ Hjemmesiden indeholder forskelligt materiale, der

Ringkøbing Fjernvarmeværk viser gerne deres produktionsanlæg og nye solfangere frem. Værket har jævnligt besøg af både små og store skoleelever i forbindelse med undervisning om energi.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Skolereform

Fremtidens folkeskole på vej Den nye folkeskolereform med start i 2014 er en realitet, og folkeskolerne kan nu begynde at forberede sig på de kommende ændringer. Her får du i korte træk hovedindholdet i reformen. Læs også, hvad en skoleleder, skolelærer, en mor og en elev har at sige om reformen Af Gitte Roe Eriksen

et var den tunge vej med lockout og indgreb, førend politikerne kunne få gennemført skolereformen for 2014. En reform, som folkeskolerne nu skal til at klæde sig på til, inden reformen tager sit første skridt med skoleårets begyndelse efter sommerferien i 2014. Aftalen betyder, at alle folkeskolens elever fra skoleåret 2014/2015 får flere timer og en mere varieret skoledag med blandt andet tidligere fremmedsprogsundervisning, flere timer i dansk og matematik, mere musik og ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen. Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. - Vi får nu en endnu bedre skole for alle børn. Med flere timer i dansk og matematik, engelsk fra 1. klasse og nye fag som fx håndværk og design. Samtidig får eleverne idræt, motion og bevægelse mindst en lektion hver dag, og de vil med den nye, åbne skole møde det lokale idræts-, kultur- og erhvervsliv som en del af skoledagen. Der bliver endnu bedre muligheder for samarbejde mellem lærere og pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer, siger Christine Antorini, børne- og undervisningsminister. Fremover bliver en gennemsnitlig skoleuge på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer fra 7.-9. klasse. Faglige niveau skal forbedres Ambitionen med reformen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. For at sikre dette, opstilles tre klare mål: For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Og for det tredje skal tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes blandt andet gennem

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

respekt for professionel viden og praksis. Målene gør det både muligt at løfte det faglige niveau og øge elevernes trivsel løbende.

Rani Bødstrup Hørlyck, skoleleder på Søndervangskolen i Viby ved Aarhus – skolen er en heldagsskole, hvor eleverne går i skole fra 8.15–15.45. Hvad er styrkerne ved at være en heldagsskole? Den allerstørste styrke ved heldagsskolen er den forlængede skoledag. Der er ganske enkelt mere tid til fordybelse og dermed til at nå det, vi skal. Med heldagsskolen har vi på Søndervangskolen brugt den forlængede skoledag til at øge lektionstimetallet i flere af folkeskolens fag f.eks. dansk, matematik og engelsk. Endvidere har vi med den forlængede skoledag haft mulighed for at indlægge et antal lektioner, der består af undervisningsstøttende tiltag og aktiviteter, f.eks. lektietilbud, specialiseringsfag og mere fritidsprægede tilbud. Vi har desuden ansat personer med forskellige faglige baggrunde f.eks. lærere og pædagoger. Denne flerprofessionalitet / flerfaglighed udgør selve kernen i heldagsskolen og øger vores mulighed for en helhedstilgang og – tænkning i forhold til det enkelte barn. Hvad er svaghederne? Jeg ER varm fortaler for en forlænget skoledag. Jeg mener ganske enkelt, at danske børn har for lidt undervisningstid i deres samlede skoleforløb, hvilket efter min mening er én af de vigtigste grunde til, at vi på landsplan oplever vanskeligheder med at opnå de skoleresultater, som en velfærdsstat som Danmark, bør kunne levere. Selvom der i dag heldigvis er mange elever, der klarer

Matematikkens Dag Afsæt allerede nu uge 46

og torsdag den14. november 2013 til Matematikkens Dag. Deltagelse i konkurrencerne er helt gratis!

Konference Temaet for Matematikkens Dag er økonomi og matematik, der udfoldes i bogen FUNNY MONEY. Konferencen afholdes fredag den 13. september kl. 9-16 i Odense Congress Center, og er for alle interesserede lærere, matematikvejledere, konsulenter og ledere. Her kan I sammen starte jeres forberedelse af Matematikkens Dag og arbejdet med materialet FUNNY MONEY. Det er Økonomiens Matematik samt filmen Funny Money, der er Danmarks Matematiklærerforenings bud på arbejdet med matematik og temaet økonomi for børn og unge i skolen.

Konferencen

På konferencen vil I få inspirerende og tankevækkende oplæg til film og bog. Filmen FUNNY MOENY for 7. - 9. klassetrin introduceres. Filmen er finansieret af Penge- og Pensionspanelet, der hører under Erhvervs- og Vækstministeriet. Udover de generelle oplæg skal I ved tilmeldingen vælge at deltage i to af de workshops, der er arrangeret med afsæt i bogens temaer. Læs mere på www.dkmat.dk

Pris Rani Bødstrup Hørlyck, skoleleder på Søndervangskolen i Viby ved Aarhus

Prisen for deltagelse i heldagsarrangementet er 1295 kr. Tilmeldingen til konferencen sker efter ‘først til mølleprincippet’, så hurtig tilmelding tilrådes. FUNNY MONEY -

Bogen

Matemat

Din

løn

FUNNY MONE Y

Økonomiens Matemat

ikkens Dag Bogen med inspirainspira sig godt, så er der er stadig en for stor andel, der forlader FUNNYtion til MatematikM Økonomiens ONEY skolen med ikke tilfredsstillende resultater. Matematik kens dag er på 128 Økonomiens Da heldagsskolen i 2006 blev indført i Aarhus Komsider med et væld Matematik mune (på Søndervangskolen) oplevede vi et antal bekymaf opgaver til temaerne. rede forældre i forhold til den forlængede skoledag. Det var en stor omvæltning for familierne. Helt konkret opleBogen inkl. en vede vi, at flere af børnene blev trætte (og sultne) – særCD med kopisider og tilhørende filer ligt de yngste, der tidligere kunne gå hjem måske allerede samt filmen kl. 12 eller 13. Vi har derfor indført en daglig madordning FUNNY MONEY for alle skolens elever. koster 595 kr. Der blev også udtrykt bekymring fra forældreside, om ekskl. moms. eleverne nu med heldagsskolen ville kunne passe deres Husk, 10 % rabat fritidsinteresser og fritidsjobs. til medlemmer! I dag indgår fritidsjob som en del af heldagsskolen, og vi har endvidere etableret et tæt samarbejde med de loLæs mere og bestil kale idrætsforeninger. Det er i dag muligt for eleverne at Læs mere på www.dkmat.dk Materialet kan bestilles til levering indgå en ’elevkontrakt’, hvor eksempelvis fritidsjob eller på udgivelsesdagen i august 2013. interesser kan indgå som en del af heldagsskolekonceptet. Forlaget Matematik Dette har vist sig at være en god måde at imødekomme bekymringerne på. Man skal jo huske, at heldagsskolen jo » www.dkmat.dk 1. oplag

Forlaget MAT

1. udgave

EMATIK

Danmarks Matemat iklærerfo

Forlaget Mate rening matik

Danmarks Matemat iklærerfo

Forlaget Mate rening matik

Stine Juhl Petersson, Mathilde og Frederikke.

Folkeskolereformen bliver implementeret i to trin Trin 1 – Fra august 2014 • Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. • Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Eleverne vil dog – hvis de fravælger lektiehjælp – kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse. Det gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg. • Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen. • Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen. • Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

(permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). • En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af Fælles Mål med videre. • Mål om fuld kompetencedækning i 2020: Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i. Trin 2 – Efter næste folketingsvalg Regeringen og de øvrige aftaleparter (Venstre og Dansk Folkeparti) vil desuden fremsætte et lovforslag med ikrafttræden straks efter næste folketingsvalg. Dette lovforslag indeholder følgende to hovedelementer: • En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. • Faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden.

ikke sat i søen for at genere nogen – eller for at ’ødelægge’ i forvejen gode børneliv, men i stedet handler det med heldagsskolen om at understøtte børnenes dagligdag og de positive forløb som de er inden i. I dag – 7 år senere – oplever vi stort set ikke disse udfordringer længere. Generelt er såvel forældre og elever rigtig glade for heldagsskolen. Det viser vores brugertilfredshedsundersøgelse også. I samme periode har vi endvidere oplevet en stigning i elevtallet, således flere familier nu – end tidligere vælger Søndervangskolen. Hvad synes du om den nye skolereform? Jeg synes, at reformen er nødvendig – og jeg synes, der ligger rigtig mange gode og spændende tanker bag.

Skolereform

Tanker – som hvis de indfries ’rigtigt’ - vil styrke de danske skoleelevers resultater. Det er en reform, som vil betyde store forandringer i forhold til den måde, vi traditionelt tænker og laver skole på i dag, da den lægger op til en fundamental anden måde at lave skole på. Jeg glæder mig til at være en del af den.

Stine Juhl Petersson, Odense, mor til to piger, Mathilde (7. klasse) og Frederikke (4. klasse) Hvad synes du om en længere skoledag for dine børn? En længere skoledag vil give børnene mulighed for at få flere af de timer, der efter min mening er skåret for meget ned på gennem de sidste årtier - nemlig matematik, dansk og sprogfag. Børnene i indskolingen er alligevel på skolens grund til kl. 15.30-16.00, så det gør ingen forskel på tiden, men selvfølgelig på aktiviteterne. De større børn har i forvejen en længere skoledag, så de ekstra timer vil give lidt ekstra på fællesskabskontoen. De ekstra timer til større faglighed og motion vil bare være et plus efter min mening.

Lektiehjælp bliver obligatorisk, men frivilligt at deltage i? Hvad synes du om det? Det er en kæmpe fordel for især de svageste elever, at der er lektiehjælp, og måske en god ide, hvis det er obligatorisk, netop af hensyn til denne gruppe, så både dem med behovet og dem, der måske ikke har så mange lektier vil benytte sig af det. Mathilde og resten af hendes årgang har i 6. klasse haft tilbud om lektiecafé en gang om ugen med hjælp fra ældre elever, men ikke benyttet sig af det, da hun har følt, det var spild af tid. Så for at tilbuddet om lektiehjælp skal »virke«, mener jeg, at det er vigtigt med kompetente lærerressourcer tilstede under lektiehjælpen med muligheden for differentieret hjælp. Hvad synes du om, at der kommer mere motion og bevægelse på skemaet? Ekstra motion er der efter min mening i høj grad brug for i den danske folkeskole og i det hele taget, som samfundet ser ud nu, hvor mange elever efter skole går direkte hjem foran computer/iPad og deslige. Stadig flere børn og unge har store problemer med sundheden og hyppigheden af livsstilssygdomme er tiltagende. Desuden støtter jeg helt og holdent de forskningsresultater, der viser, at motion og bevægelse er godt for indlæringen i alle » aldersgrupper.

Sæson 2013-2014 Teater Kompas skal udvikle scenekunst for børn og unge gennem debat og dialog .

Teater Kompas · v/DEL-TAG Roersvej 33 K · 5000 Odense C · Telefon 6611 3106 Email: teaterkompas@gmail.com

www.teaterkompas.dk Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Mathilde Albæk Juhl Petersson, 7. klasse, går på Odense Friskole – privatskoler er ikke underlagt de helt samme lovkrav som folkeskolerne. Ved seneste generalforsamling var der lockout, så der var ikke taget endelige beslutninger om, hvordan skolen ville forholde sig til gennemførelsen af heldagsskolen. Men Mathildes kommende klasselærer meldte ud til eleverne lige inden ferien, at de ikke vil få flere timer lige med det første. Hvad synes du om, evt. at skulle gå længere tid i skole? Det er en god idé for at få noget mere læring, da vi i forvejen ikke har særlig mange timer, men det er selvfølgelig ikke særlig fedt at skulle gå længere tid i skole. Heldigvis ville det så være noget med, at det blev nogle mere aktive timer, hvor vi skulle være udenfor og sådan noget, for at det ikke blev så tungt. Så det er godt. Lektiehjælp bliver obligatorisk, men frivilligt at deltage i? Hvad tror du, du vil vælge? Jeg ville bruge lektiehjælpen, hvis det er ment som skemalagt, men ikke hvis det er en slags lektiecafé. Det ville være fint, hvis hele klassen havde et modul, hvor man kunne få lavet sine lektier. Men hvis det som sagt er en slags lektiecafé, hvor man kan få hjælp til sine lektier, synes jeg ikke, at jeg har brug for det. Hvad synes du om, at der kommer mere motion og bevægelse på skemaet? Det ville være super lækkert med noget mere motion og bevægelse. Det ville være fedt at kunne komme ud at røre sig noget mere omme i skolen.

Peter Jensen, matematiklærer og idrætslærer i udskolingen på Skovshoved Skole. Mathilde Albæk Juhl Petersson, 7. klasse, går på Odense Friskole

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Hvilke styrker ser du i den nye skolereform? Det er svært helt at sige, hvordan det kommer til at udmønte sig. Det er jo ikke den store udvidelse for de ældste elever, men det er positivt, at der kommer noget mere bevægelse på skemaet, der ikke decideret er afsat som idrætstimer, men som mere bevægelse i løbet af dagen. Det er en stor styrke. Og så kan man håbe, at hvis der bliver et øget teamsamarbejde, at det også vil bibringe noget godt.

Skolereform

Peter Jensen, matematiklærer og idrætslærer i udskolingen på Skovshoved Skole.

17.08.12

17:01

www.stabilo.com

Få det rigtige greb fra starten

E A SY

Lektiehjælp bliver obligatorisk, men frivilligt at deltage i? Hvad synes du om det? Det kommer ikke til at fungere. Eleverne vil have fri, når det er muligt, så de vælger det fra. Vi har prøvet her på skolen at tilbyde lektiehjælp, men der var ingen, der mødte op. Egentlig er jeg ikke tilhænger af tvungen lektiehjælp, men det er klart, at nogle vil kunne have gavn af det. Det handler vel også om, hvordan man formidler indholdet. Det nytter jo ikke noget, at en fransklærer f.eks. skal hjælpe med matematik. Så kan man lige så godt lave det derhjemme. Et andet punkt er også med tvungen lektiehjælp, at hvor kommer så forældrenes ansvar ind i billedet? Hvordan kan de bidrage? Der vil være en risiko for, at mange forældre så slet ikke følger med i ● deres barns skolegang.

PO_EASYcolors_EASYgraph.ai

Hvilke faldgruber ser du? Man skal ikke tro, at bare fordi, eleverne får flere timer, så får man også dygtigere elever. Det at lave en længere skoledag, uden at tænke over hvad indholdet skal være, og hvor eleverne skal bevæge sig hen, det er en af faldgruberne. Samtidig synes jeg, at en ting som »at der skal være mindre uro i folkeskolen« er fuldstændig skudt forbi målet. Skal vi så sige til eleverne, at det står i loven at der skal være ro!? Vi kan sikkert alle blive bedre til at lede vores klasser, men jeg tror ikke rigtigt, at »ro i klassen« kan håndhæves med loven i hånden.

o m ic s e x p e

STABILO EASYcolors

STABILO EASYgraph

Skolereform

Skoleledere bliver udfordret

Hver tredje skoleleder føler sig ikke godt nok klædt på til at løfte den store opgave med skolereform og lærernes nye arbejdstidsregler. Det viser en rundspørge foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen

andets 1.318 skoleledere bliver ifølge Ugebrevet Mandag Morgen udfordret til det yderste, når de efter sommerferien skal i gang med at implementere den nye folkeskolereform og lærernes nye arbejdstidsregler. 88 procent af skolelederne mener, at udviklingen i høj grad stiller nye krav til dem som ledere, og mere end hver tredje føler sig ikke klædt helt på til at løfte opgaven. Det viser en rundspørge, som Ugebrevet Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med Skolelederforeningen.

Arbejdstidsregler Det er især implementeringen af lærernes nye arbejdstidsregler, der volder kvaler, skriver Mandag Morgen.

Med forårets regeringsindgreb blev det besluttet, at lærerne fra skoleåret 2014 skal undervise flere timer. Det kræver mere styring af arbejdstiden. Men tre ud af fire skoleledere føler, at denne opgave i høj eller meget høj grad vil udfordre dem som ledere. Hvor lærerne hidtil har haft stor frihed til at planlægge deres forberedelsestid, kan skolelederne fremover f.eks. beslutte, at al forberedelse skal finde sted på skolen i dens normale åbningstid. Kulturrevolution venter Både skolereformen og de nye arbejdstidsregler medfører mange nye praktiske udfordringer. Der skal udvikles nye systemer til at beregne lærernes arbejdstid og indberette timer til ministerium og kommuner. Kravet om, at alle eleverne skal bevæge sig 45 minutter hver dag, vil mange steder kræve en opgradering af de fysiske rammer, ligesom mange skoler skal indrette lokaler, så lærerne kan sidde på skolen og forberede sig. De praktiske udfordringer fik meget opmærksomhed i forårets ophedede skoledebat, men det er ikke praktiske problemer, der fylder mest i skoleledernes bevidsthed. 42 procent af skolelederne mener, at et opgør med lærernes selvledelseskultur udgør den største udfordring i forhold til de nye arbejdstidsregler, mens de peger på evnen til at lede en kulturel forandring som den væsentligste ledelsesudfordring i forhold til at indfase skolereformen. 60 mio. til efteruddannelse Som en del af regeringens reform er der afsat 60 millioner kroner til at efteruddanne lederne i folkeskolen. Mandag Morgen har i Men det er næppe uddansamarbejde med Skolenelse, der mangler. Ud af lederforeningen lavet en de 527 skoleledere, der har spørgeskemaundersøgelse deltaget i Mandag Morgens blandt landets skoleledere. undersøgelse, har tre ud af Undersøgelsen blev genfire allerede gennemført nemført i perioden 18.-21. en kompetencegivende lejuni 2013. I alt 527 af de deruddannelse. Andelen er 1.318 skoleledere valgte tilsvarende høj på at svare på det elektronilandsplan. ● ske spørgeskema.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Toptekst

Elever hjælper anbragte børn

Skriftsproglig udvikling Af Lene Møller og Holger Juul

Projekt Ungdomsværn er et koncept og en kampagne, hvor unge på 7.-9. klassetrin går forrest og tager et socialt ansvar

det nye skoleår skudt i gang, står den også på socialt ansvar UNGDOMSVÆRN – det er sejt, for de ældste når unge hjælper unge elever på en række skoler Ungdomsværn når vi eleverne hvor DE er. Det er “ Med i Jylland. I alt deres præmisser, deres projekt men vores alle sammens ansvar at anbragte børn og unge får en værdig fremtid! er 15 klasser Troels Lundgaard Hansen “ Inklusionspædagog på Holbergskole blevet inviteret til at deltage i Projekt Ungdomsværn, som er en ungdomskampagne til fordel for Børnehjælpsdagen udviklet af Fremtidsfabrik og støttet af Danske Bank. De unge skal sprede kampagnens budskab på de sociale medier og sælge støtteplakater i deres lokalområde – til gavn og glæde for både deres egen klassekasse og anbragte unge. Hver skole får mulighed for at udvikle deres egen unikke støtteplakat, som de efterfølgende sælManifest ger til lokale virksomheder og i deres omgangskreds. Ungdomsværns manifest Alle tilmeldte skoler lyder: får besøg af Børnehjælps• Ungdomsværn erklærer, dagen, Fremtidsfabrik og at alle har et ansvar for Danske Bank, som i løbet alle – også børn og unge. af et par timer vil omdanne • Ungdomsværn erklærer, klasserne til socialt – og at vi ikke kan vente økonomisk ansvarlige på politikere og andre virksomheder. Her får beslutningstagere til at de bl.a. fundraising, økoskabe forandringer – vi nomi og markedsføring på ER den forandring, vi ønskoleskemaet. sker at se i verden. I oktober vil vinder• Ungdomsværn erklærer, klassen kåres og præmien at det er sejt, når unge ● overrækkes. GØR DRØMME TIL VIRKELIGHED

hjælper unge.

Nu er Skriftsproglig udvikling komplet med normer, netscoring, skole- og kommunerapport. Med Skriftsproglig udvikling kan du bl.a.: • Følge dine elevers skriftsproglige udvikling fra skolestart til 6. klasse • Vurdere elevernes og klassens bogstavkendskab ved skolestart • Evaluere i forhold til Fælles Mål II • Sammenligne dine elevers besvarelser med landsdækkende normer • Basere din undervisning på pålidelige prøver af elevernes færdigheder

roglig Skriftsp ng udvikli Af Lene

Møller

er Juul og Holg

til 0.Prøver

6. klasse

assetrin kan du: rt til 6. kl udvikling a skolesta skoleår vikling fr ng hvert oglige ud e udvikli skriftspr ftsproglig start e elevers den skri ved skole • Følge din omkring kendskab ele vejen s bogstav • Komme h g klassen orm nes o de n ål II ere elever sdækken • Vurd il Fælles M d en land der forhold t relser me ge si ere i esva • Evalu rke og sva elevers b igheder ssens stæ ligne dine vers færd g hele kla • Sammen ver af ele elevers o delige prø ysere dine g på påli • Anal dervisnin n un re di • Base

tsproglig Med Skrif

Bogstavprøverne er nu opdateret med ny vejledning indeholdende landsdækkende normer og eksempler på elev- og klasserapporter. Samtidig kan Bogstavprøverne nu scores i Skoleportalen ligesom resten af prøverne i Skriftsproglig udvikling. Skole- og Kommunerapporterne er et nyt supplement til Skriftsproglig udvikling, hvor kommunens konsulent kan indhente og sammenligne prøveresultater for den enkelte skole og for hele kommunen. Denne funktion kan bl.a. bidrage til vurdering af målresultater og til sammenligning med landsnormen. Læs mere på www.hogrefe.dk

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

Nye digitale værktøj

Digitalisering sætter skub i skoledagen Folkeskolen skal blive bedre til at udnytte de digitale muligheder, og den udvikling er der en række skoler, der har bidraget til gennem de seneste måneder igennem et pilotprojekt

ilotprojektet har vist, at både lærere og elever tager godt imod det nye digitale læringsværktøj KMD Education. Her kan lærerne planlægge undervisningen, differentiere niveauet og dele viden med kollegerne. Eleverne kan hurtigt komme i gang selv. Og der bliver bedre tid til at hjælpe dem, der har behov. På flere af landets folkeskoler har lærere, skoleledere og elever deltaget i en intens udvikling og afprøvning af KMD Education i pilotprojekter, og nu er de første erfaringer tikket ind. Kræver ingen særlige it-kompetencer Pilotprojektet har meget bevidst rettet sig mod lærere, der ikke nødvendigvis havde særlige it-kompetencer. Formålet var at få deres feedback på løsningen råt for usødet. Og det har også vist sig, at det ikke er it-kompetencerne, der er afgørende for successen. Det er derimod den enkelte lærers faglige kompetencer i bl.a. at sætte mål og differentiere undervisningen.

❝

Det er meget intuitivt bygget op, og eleverne har anvendt KMD Education uden problemer. Som lærer skal man lige vænne sig til at skriftliggøre sin undervisning og målsætte forløb og aktiviteter, men det ser jeg nu som en styrke for mig som lærer og som en god digital ramme om undervisningen.

Lærer fra pilotforløb i Vejle

Lettere at følge med Eleverne har også taget godt imod det nye værktøj, hvor de får deres eget univers. - Det bliver lettere at følge med, og jeg har nemmere ved at holde fokus på, hvad jeg skal få ud af 14

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

KMD Education folkeskolens nye digitale læringsrum KMD Education er et digitalt læringsrum til både lærere og elever. Her kan lærerne dele viden og planlægge undervisningen. Og eleverne kan arbejde med de forløb, læreren har tilrettelagt. Det digitale værktøj er udviklet i tæt samarbejde med lærere og elever, og det understøtter de processer, der allerede er i gang i folkeskolen, forklarer Christina Thenning Hansen, tidligere viceskoleleder og nu projektleder i KMD. KMD Education er dog ikke et mål i sig selv, understreger Mathias Bruun, der er Områdedirektør for KMD Børn og Uddannelse: Det er et redskab til at understøtte udviklingen i retningen af en skole i trit med tiden. En folkeskole, der udnytter digitaliseringens mange muligheder som løftestang for pædagogisk og faglig udvikling.

undervisningen. Jeg skal heller ikke holde styr på kopier og lektier. Det er jo samlet på KMD Education, fortæller en elev i 8.klasse i Vejle, mens en anden supplerer: - Det er fedt, at læreren holder mund og lader os komme i gang med det samme. Vi skal ikke længere vente på, at hun fortæller os, hvad vi skal. Vi skal bare gå ind på KMD Education, og så har hun skrevet det til os. På den måde får hun også mere tid til at komme rundt og hjælpe dem, der har brug for hjælp. Tilskynder til differentiering I elevuniverset har eleverne overblik over undervisningsforløbene, og de møder en genkendelig struktur fra fag til fag. Erfaringerne viser, at det er en fordel for alle elevgrupper. Når undervisningen får den fælles ramme, ved eleverne, hvad de skal lave og hvorfor. - Opgaverne er blevet mere differentierede. Der bliver skrevet forskelligt til os. Det er fint, for så passer det jo til vores faglige niveau, fortæller en elev i 7. klasse i Vejle. Elevens lærer nikker samtykkende:

Digitale læremidler

❝

Det er fedt, at man hele tiden kan se, hvad man skal lave og hvad man skal lære.

Elev fra pilotforløb i Vejle

- Jeg kommer tidligere i gang med mine overvejelser i forhold til undervisningsdifferentiering, når jeg arbejder med KMD Education. Eleverne vælger stadig at samarbejde, hvor det er relevant, men erfaringen fra piloten viser også, at de i højere grad er i stand til at arbejde selvstændigt. Det betyder blandt andet, at læreren får frigivet tid til at hjælpe dem, der har behovet. Giver grobund for videndeling og samarbejde Grundtanken med KMD Education har fra begyndelsen været at understøtte og aktivere de erfaringer, lærerne har. - Derfor bygger de undervisningsforløb, der allerede nu ligger i KMD Education, på den viden og erfaring, professionelle lærere ligger inde med. Og jo flere, der arbejder i KMD Education, jo mere viden bliver der at trække på, forklarer Christina Thenning Hansen. Ideen er, at lærerne skal kunne hente inspiration ved at se, hvordan andre lærere har tilrettelagt undervisningen. Det betyder, at de kan blive inspireret på et meget konkret plan og endda genbruge andre læreres forløb direkte, hvis de vil. På den måde bliver det muligt løbende at udvikle på forløb, som er født på ens egen(/den pågældende) skole og derfor passer ind i skolens faglige ● og sociale kontekst.

Oplagt at inddrage digitale læremidler Når læreren planlægger undervisningen i KMD Education, kræver det kun få klik at integrere digitale læremidler i de forløb, de tilrettelægger. Da hver elev har sin egen indgang til KMD Education, kan læreren også nemt differentiere både opgaver og læremidler i forhold til elevens niveau og læring. Alle digitale ressourcer og læremidler er lige ved hånden, og læreren kan straks se, hvilke digitale læremidler den enkelte skole har købt licenser til. Styrker fagligheden gennem klare mål Det at sætte mål for undervisningen er for alvor kommet på skolernes dagsorden, og det er integreret i KMD Education. Derfor bliver lærernes vaner i planlægningen også udfordret. I stedet for egne stikord, noter eller tanker skal både mål og evaluering nu sættes på skrift: Læreren skal på forhånd sætte skriftlige læringsmål for både selve undervisningsforløbet og for de enkelte aktiviteter. Og det har et fagligt formål: Eleverne kan til enhver tid vende tilbage og se både, hvad de skal lave - og hvad de skal lære. - Man ved både forsknings- og erfaringsmæssigt, at det at sætte tydelige mål i forhold til den enkelte elev, har stor betydning for læringen. I en typisk undervisningssituation vil man komme ud ad en masse sidespor, og derfor er det vigtigt at kende sit endelige mål for også at kunne komme derhen. Det er vigtigt for eleverne, men det er også vigtigt for lærerne, påpeger Christina Thenning Hansen, projektleder i KMD.

www.kmd.dk Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Børn har altid ret

Børn fra Burma i skole med danske penge I år er Dansk Flygtningehjælp udvalgt som Danidas og DR’s samarbejdspartner omkring Børnenes U-landskalender 2013. Samarbejdet indeholder også gratis undervisningsmateriale til skolerne

rets fokusland er Myanmar (Burma) og emnet, der er i fokus, er børns rettigheder, fordi FN’s Børnekonvention fylder 25 år i 2014. Overskuddet fra salget af lågekalenderen går til Dansk Flygtningehjælps vigtige arbejde i Myanmar. Her er den humanitære situation stærkt influeret af dels mange års væbnet konflikt og militærdiktatorisk styre, og dels ødelæggende naturkatastrofer som cykloner, oversvømmelser, orkaner, mudderskred og jordskælv. Sikring af børns rettigheder i en konflikt- og klimakontekst er således en central del af den indsats, der skal skabe grobund for en bæredygtig opbygning af fremtidens Myanmar. To trin til hjælp Overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender 2013 går til at implementere et humanitært projekt i Myanmar fra 2014-2016, der styrker burmesiske børns rettigheder. Konkret går overskuddet til at give flygtningebørn i Myanmar et bedre liv med skolegang og rettigheder. Derudover formidler Dansk Flygtningehjælp viden til danske børn om børneliv i Myanmar, om FN’s Børnekonvention og om børns rettigheder. Konkret udgiver Dansk Flygtningehjælp den 1. oktober 2013 et gratis undervisningsmateriale til 4.-6. klasse. Det kan bestilles på www. flygtning.dk/skole

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Visuel tur i en flygtningelejr Undervisningsmaterialet om børns rettigheder hedder ”Børn har altid ret” og er målrettet mellemtrinnet, på folke-, fri- og privatskoler. Materialet består, udover elevbog og lærervejledning i trykt form, af et online univers, hvor der bl.a. findes et tankevækkende dilemmaspil, en visuel tur i en flygtningelejr, interaktive og lærerige postkort– og derudover sjove aktiviteter og spændende foredrag.

Danske børn hjælper flygtningebørn i Burma til et bedre liv med skolegang og rettigheder.

Digitale læremidler

Oplev fortidens og fremtidens energiscenarier på GASmuseet. Vi sætter perspektiv på energien og fortæller historien om, hvordan mørke og kulde blev til velfærd og komfort takket være rigelig fossil energi.

Elever kan nu tage på besøg i en flygtningelejr – godt nok i et online univers.

Op til, og i rettighedsåret 2014, vil mange danske skoler opsøge undervisningsmaterialer, der giver indsigt i børns rettigheder. Der eksisterer med andre ord et momentum, hvad angår udgivelse af et undervisningsmateriale om børns rettigheder. Demokratiet spirer Der er naturligvis tidligere udgivet undervisningsmaterialer om FN’s Børnekonvention og børns rettigheder til danske skoleelever. Men ”Børn har altid ret” har et unikt afsæt, da emnet ikke før er blevet udfoldet i et undervisningsmateriale, der sætter fokus på, hvordan både konflikt og klima udfordrer børns rettigheder i et isoleret land, hvor demokrati for første gang i seks årtier får lov at spire. Dertil kommer, at ”Børn har altid ret” er speciel i sin indlæringsmetodik sammenlignet med tidligere materialeudgivelser om børns rettigheder. Udover på traditionel vis at omfatte lærervejledning og elevbog, omfatter undervisningsmaterialet også et omfattende website, som i høj grad lægger op til elevinteraktion og -involvering. ● Læs mere og bestil gratis undervisningsmateriale på www.flygtning.dk/skole

Vi har fokus på fremtiden: Hvor fører udviklingen os hen, når sort fossil energi bliver erstattet af fremtidens grønne og blå gasser? Et besøg på GASmuseet er en unik mulighed for at udforske sammenhængen mellem energi miljø, teknik og samfundsliv før, nu og i fremtiden.

GASmuseet tilbyder: - Attraktivt læringsmiljø - Interaktiv formidling - Interaktive læringsforløb - Enestående specialviden - Tværfaglige perspektiver - En rigtig god historie... Kontakt os for at høre mere om GASmuseets mange muligheder. GASmuseet Gasværksvej 2 DK - 9500 Hobro

+ 45 5371 5120 gasgas2@gasmuseet.dk www.gasmuseet.dk 17

Digitale læremidler Utzon

En hyldest til Jørn Utzon

Elever kan tage med på en guidet tur online i arkitektens mesterværk – Operahuset i Sydney

ørn Utzon er verdenskendt for sin arkitektur, og som et led i Utzon Centers aktive arbejde med arkitekturformidling for børn og unge, afholdes i efteråret 2013 løbende workshops for folkeskoler og gymnasieklasser skræddersyet til udstillingen, ‘Jørn Utzon – Arkitektur til Mennesker’. Udstillingen er opdelt i tre fokusområder og er en hyldest til Jørn Utzon og hans arkitektur – ikke mindst Operahuset i Sydney, der i år kan fejre 40 års jubilæum. I forbindelse med udstillingens afsluttende fokus på Jørn Utzons internationalt anerkendte mesterværk, er Utzon Center indgået i et målrettet samarbejde med operahuset om et større digitalt undervisningsprojekt. Projektet tilføjer i høj grad et ekstra – og bogstaveligt talt internationalt – niveau til Utzon Centers eksisterende formidlingsarbejde inden for arkitektur, kunst og design, der i forvejen opererer under navnet ArchiLab. Backstage Efterårets digitale læringsprojekt bygger videre på Operahuset i Sydneys såkaldte ‘Digital Education Programme’, der indtil videre har givet 2.800 australske skoleelever fordelt på 48 skoleklasser i New South Wales mulighed for – digitalt og på tværs af tid og rum – at opleve bygningen og teatrets arkitektur, følge forestillinger direkte, være med backstage samt tage del i workshops, alt sammen direkte fra elevernes egne klasseværelser via moderne digital konferenceteknologi. Operahuset stiller således værter med individuelle specialer og ansvarsområder til rådighed, som underviser og guider eleverne online og viser dem steder i operaen, man på grund af sikkerhed eller pladsmangel normalt slet ikke må eller kan få adgang til som fysisk besøgende skoleklasse.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Det dansk-australske samarbejde mellem Utzon Center og Operaen i Sydney bringer nu dette undervisningsprojekt ud over de australske landegrænser til danske skoleelever, og formålet er klart: at facilitere en række undervisningssessioner med danske skoleklasser, der befinder sig langt væk fra det australske kontinent, og dermed give nogle af vores skoleelever muligheden for at opleve Jørn Utzons storslåede verdensarkitektur helt tæt på og bag om, uden at de behøver rejse til den anden side af jorden. TV og web-cam Selve setup’et er i sig selv ganske simpelt. En TV-skærm, et web-kamera, en internetforbindelse og et videokonference-system til at skabe et direkte online link, er alt, der behøves for at etablere en interaktiv forbindelse, hvor elever, lærere og operaens repræsentanter kan se og høre hinanden, udveksle spørgsmål og svar og løse kreative opgaver sammen. En helt ny undervisnings- og indlæringsform, der udvider horisonter og sprænger de ● begrænsninger fysiske afstande normalt sætter.

Fakta www.utzoncenter.dk Video om operahusets oprindelige projekt kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=E4HIFuR-y7Y http://www.youtube.com/watch?v=emytLe1Tjj4

20 års jubilæumstilbud Køb et eller flere digitale årsabonnementer og vælg gratis undervisningsmidler i papirform for samme beløb (ekskl. fragt). Køb fx en e-læringspakke for 1000 kr., få op til 50% tilskud fra kommunen og bestil gratis for 1000 kr. bøger på vores hjemmeside efter eget valg. Tilbuddet gælder resten af jubilæumsåret 2013. Alfabettræning digitale bøger Danske digitale bøger 1 Danske digitale bøger 2 Digitale Retstavningsog Læseprøver 7. - 9. kl. Engelske digitale bøger 1 Engelske digitale bøger 2 Engelske digitale bøger 3

Se meget mere på www.gullhoj.com Gullhoj - Tåstruphøj 26 - 4300 Holbæk www.gullhoj.com - email@gullhoj.com - Tlf 59316166

Få gratis adgang til europas-lande.dk

NATUR NATUR/TEKNIK

fra i dag og frem til den 30. november 2013

DANSK REL ENGELSK YREL

GEOGRAFI TYSK BIOLOGI

KRISTENDOM ERHVERV HISTORIE HISTORIE

SAMFUNDSFAG

Masser af spændende undervisning Kan bruges i mange fag Mød børn fra andre lande Opgaver til faglig læsning Fuldt tilskudsberettiget €

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Digitale læremidler Medieliv

Plakaten ‘er du aktiv i børnenes medieliv?’ som alle skoler fik tilsendt på mail i uge 31.

Er du aktiv i børnenes medieliv? Kidsandmedia dk vil skabe dialog om og holdning til børnenes medieliv Af Maja Schurmann, projektleder for kidsandmedia dk

ampagnen ‘er du aktiv i børnenes medieliv?’ er en del af skolestart. Den skal minde alle skoler om, hvor vigtigt det er at skabe dialog og holdning om mediespørgsmål i børnenes liv blandt de voksne, der har en dagligdag med børnene. Børns it-færdigheder Børnene er hurtige til at lære brugerfladen på nye medier at kende, og de er ikke bange for at prøve sig frem. Men det er ikke ensbetydende med, at de ved, hvordan de skal begå sig på medierne. Kidsandmedia dk mener, at alle børn skal kunne bruge digitale medier på en tryg og bevidst måde, og det skal de voksne guide dem i. Hvordan er man en god ven på nettet? Hvad gør man, hvis ens bedste ven spørger om ens password? Og hvad gør man, hvis man oplever noget ulækkert på nettet? Tabu for forældre Mange forældre har svært ved at tage stilling til de konkrete medieproblematikker, fordi de føler sig uvidende i forhold til børnenes brugerviden og andre voksnes umiddelbare overblik. Derfor bliver det ofte et tabu at tale om de praktiske sider af medieadfærden. Men børnene har brug for, at de voksne guider dem, og for at gøre det, må de voksne tage stilling. Det første skridt til at tage stilling er at gå i dialog med andre voksne og få sat perspektiver på emnerne, høre hvad andre har prøvet, og se hvad statistikkerne siger. Ofte handler det også om at få afmystificeret nogle fordomme og indse alvoren af andre fordomme.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Debat I kidsandmedia dk holder vi foredrag over hele landet, og vi ser, at forældre og andre voksne har stor glæde af at få debatteret sig frem til sin egen holdning om alle mulige mediespørgsmål. Hvor lang tid må min toårige søn sidde med iPad’en? Hvornår er det normalt, at barnet får sin første mobil? Hvad gør jeg, hvis mit barn er med til at mobbe andre? Bør man følge aldersgrænserne på spil – og hvad hvis andre i klassen ikke gør det? Det er bare et lille udsnit af de tusindvis af spørgsmål, forældre og andre voksne hvert år stiller til kidsandmedia dk’s foredrag. Fokus på dialog Derfor er spørgsmålet ‘er du aktiv i børnenes medieliv?’ oplagt at stille dig selv som lærer, forælder eller pædagog i forbindelse med skolestart. Alle grundskoler er blevet stillet dette spørgsmål på mail. Kampagnen følges af plakaten ‘er du aktiv i børnenes liv?’, som skolerne kan printe eller bestille ved kidsandmedia dk og hænge op, hvor de voksne ser det. På den måde opfordrer kidsandmedia dk skolerne til at sætte dialog på dagsordenen, så børn og medier kan blive debatteret mellem de voksne. De oplagte steder er selvfølgelig forældremøder og lærermøder, men hos kidsandmedia dk erfarer vi også, at de voksne ofte selv tager initiativ til at lave debataftener eller workshops for at få ● børn og medier på programmet.

Toptekst

Digitale genveje til fremtidens folkeskole Der findes allerede digitale løsninger i folkeskolen. Bærbare, tablets og smartboards er hverdag mange steder, men der er stadig et stykke vej før vi har indfriet de mål, der er for digitaliseringen af folkeskolen. Og ikke mindst de ambitioner vi har på lærere og elevers vegne.

nye digitale læremidler, understøtte videndeling og samarbejde, og tilskynde til differentiering, så alle elever får de bedste betingelser. KMD Education er udviklet i et tæt samarbejde med lærere. Læs mere på boern-unge.kmd.dk

KMD Education er en komplet, digital læringsplatform, der giver læreren mulighed for både at strukturere planlægningen til gavn for undervisningen, anvende 21 5281_KMD_Education_annonce_176x277mm_Final_01.indd 1

05/08/13 12.24

Finansielle forståelse

Styr på pengene Elever kan få bedre forståelse af finansielle forhold igennem onlinespil på hjemmesiden controlyourmoney.dk missioner, som eleverne kan følge. En af missionerne for de yngste er at hjælpe Adam på 12 år med at skaffe de sidste penge han mangler for at købe den spillekonsol, han drømmer om. Hjemmesiden tager afsæt i nationale undervisningsplaner for matematik og privatøkonomi i seks lande. Der er i alt otte missioner som udfordrer eleverne til at løse økonomiske og matematiske opgaver, der allerede er en del af undervisningsplanerne på en sjov og underholdende måde. Opgaverne består bl.a. i at lægge budget,

ontrol Your Money er et gratis onlineunivers, hvor skoleelever fra 4.-10. klasse kan lære om hverdagsøkonomi og penge. Danske Bank har udviklet undervisningsredskabet i samarbejde med medieforskere, børnepsykologer, undervisere og online-eksperter. Baggrunden for initiativet er at ruste børn og unge til at håndtere deres økonomi i fremtiden. Aldersinddelt Control Your Money består af to niveauer. Ét for 4.6. klasse og ét for 7.-10. klasse. Hvert niveau har fire

Det mener lærerne Danske Bank og Advice A/S gennemførte i foråret 2010 en undersøgelse blandt matematiklærere, der havde benyttet onlineuniverset Control Your Money. Der var 94 lærere fra 55 forskellige skoler som meldte sig til undersøgelsen, og 35 af dem svarede på hele spørgeskemaet. 52 svarede på hovedparten af spørgsmålene. 12 af lærerne deltog desuden i mere dybdegående, kvalitative telefoninterview. Hovedkonklusioner var: • Control Your Money skaber en høj grad af identifikation og begejstring for emnerne privatøkonomi og penge blandt eleverne i grundskolen. Engagementet under arbejdet med Control Your Money har generelt været højt blandt eleverne. • 98 procent af lærerne, der har anvendt Control Your Money, finder det nemt at sætte op og komme i gang med – både for lærer og elever – og vil gerne anbefale det til andre lærere. Control Your Money er et godt supplement til matematikundervisningen, men kan ikke erstatte pensum. Det skaber `variation i undervisningen, men er bedst anvendt til repetition. 22

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

prioritere sine køb og løse regnestykker. Herudover kan eleverne i sektionen ‘Real Deal’ oprette et klasseprojekt, f.eks. en udflugt, en fest eller et velgørenhedsprojekt, hvor de kan omsætte deres finansielle viden i praksis. Lærerdel og forældreinfo Hjemmesiden indeholder også en lærerdel og forældreinfo. I lærerdelen kan man finde hjælp og vejledning til, hvordan man opretter grupper og projekter samt Control Your Money blev evaluerer sine elever. Under udviklet i 2009 og introduforældreinfo kan man læse ceret i Danmark, Finland, om konceptet bag, samt få et Sverige og Norge i 2010. indblik i, hvad ens barn kan Alene i Danmark havde få ud af at besøge Control hjemmesiden 37.194 besø● your Money. gende og 1.149 tilmeldte klasser i 2012. www.controlyourmoney.dk

Digitale læremidler E-læring

Døgnåbent for læring Gratis undervisningsmidler følger med e-læringspakker til skolerne

igitale læremidler appellerer til nutidens børn, som er vant til at bruge computere, i-pads og tablets på skolen, på farten eller hjemme. Fremover vil forlaget Gullhoj satse på netop digitale udgivelser og i anledning af forlagets 20 års jubilæum i august i år har de følgende tilbud på menuen: Køb et eller flere digitale årsabonnementer og vælg gratis undervisningsmidler i papirform for samme beløb (ekskl. fragt). Køb f.eks. en e-læringspakke for 1.000 kr., få op til 50 procent tilskud fra kommunen og bestil gratis for 1.000 kroner på forlagets webshop efter eget valg. Tilbuddet gælder resten af jubilæumsåret 2013. Abonnementerne gælder for alle elever på skolen uden merpris. Man kan vælge mellem disse e-læringspakker: engelsk 1, engelsk 2, engelsk 3, alfabetet, dansk 1, dansk 2, digitale læse- og retstavningsøvelser 7.-9. kl. Startede på papir Det er Birthe Kot og Jens Kowalczyk, der står bag forlaget. De arbejdede i 1993 begge som folkeskolelærere, da de valgte at skifte karriere og blive

udgivere på eget forlag. Ideen opstod, da Birthe oplevede, at hendes klasse ikke kunne låne bøger på biblioteket, de selv kunne læse. Det var synd for børnene, så derfor skrev Birthe og Jens selv 20 letlæsningsbøger (farveserierne) lix. 3-5, og det blev startskuddet til Forlaget Gullhoj. I 2007 udgav Gullhoj de første digitale læremidler, e-bøgerne. De var ikke online baserede, men blev solgt på cd’er. I 2012 udgav forlaget de første onlinebaserede undervisningsmidler, som alle er interaktive og derfor tilskudsberettigede. Undervisningsmidlerne kan anvendes på både PC- og Mac, iPads og andre tablets. På den måde holdes der nærmest døgnåbent for læring. Se meget mere om Gullhojs undervisningsmidler på ● www.gullhoj.com.

Kom hele vejen rundt om en virkelig ulykke 360° En interaktiv dokumentarfilm, der fordrer til refleksion og dialog Digitalt materiale, der kan afvikles på to lektioner Dækker fælles mål i dansk og samfundsfag Se materiale og lærervejledning på

www.sikkertrafik.dk/360

Nyt gratis forløb til n udskolinge

Se også

www.sikkertrafik.dk/skole Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

www.controlyourmoney.dk

“Et rigtig godt alternativ til bøgerne. Ungerne bliver tændt, fordi det foregår på computeren, og de får hurtigt svar på, om de har regnet rigtigt.” Daniel Dam, matematiklærer på Præstemoseskolen i Hvidovre

Mangler dine elever viden om penge? Over 3.700 lærere har allerede tilmeldt sig. Nu kan du også give dine elever i 4.-10. klasse forståelse for penge og privatøkonomi med online-universet Control Your Money. Økonomisk overblik og finansiel forståelse kommer ikke af sig selv. Det er baggrunden for Control Your Money – et gratis, webbaseret undervisningsprogram til børn og unge i 4.-10. klasse. Med enkle, virkelighedsnære værktøjer kommer eleverne igennem en række basale, økonomiske og matematiske problemstillinger.

Til m

Grat tematiklærere und is onli ervi n e s n in mat eria gsle a

De skal blandt andet hjælpe otte unge med at realisere deres drømme ved at lægge budget og prioritere udgifter. Der er også mulighed for at afprøve teorien på et virkeligt klasseprojekt i sektionen The Real Deal. Elementerne i Control Your Money opfylder både fællesmål og pensum i matematik, men kan også bruges tværfagligt.

Udviklet for Danske Bank i samarbejde med førende medieforskere, børnepsykologer og eksperter i pædagogik og didaktik.

Få adgang til lærervejledning og undervisningsmateriale på www.controlyourmoney.dk

Politik og demokrati

At koble skateboarding med kommunalpolitik behøver ikke at være så svært, som det umiddelbart kunne lyde. (Foto: Colourbox)

Træk kommunalvalget ind i klasseværelset De ældste elever i grundskolen skal først stemme til lokal- og regionalvalgene i 2017, men allerede nu kan der arbejdes med politik og demokrati

et er nu, eleverne skal med på vognen og få indsigt i, hvordan de selv kan tage del i og påvirke udviklingen i deres egen kommune. Undervisningsportalen europas-lande.dk tager tråden op. – Hvorfor er det min skole, som skal nedlægges? Hvorfor har vi ikke en skateboardbane i mit kvarter? Og hvorfor flyder det nogen steder med affald? Det er nogle af de spørgsmål, som børn og unge stiller sig selv,

Lad eleverne lave deres egne kampagner med politiske debatter og valgplakater. (Foto: Scanpix DK) 26

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

siger redaktør på europaslande.dk, Thomas Bille, og fortsætter: – Det er let at beklage sig over de ting, som man er utilfreds med i sin hverdag. Men de fleste elever vil blive meget overraskede over, hvor let det er at få indflydelse på mange af beslutningerne i kommune. Thomas Bille lyser af engagement, mens han fortæller om mulighederne for at arbejde med politik og demokrati – både set fra en historisk og en praktisk vinkel. – For hvad vil det sige at være et demokrati? Hvor stammer det danske demokrati fra? Og udnytter vi overhovedet alle de demokratiske muligheder, vi har som borgere? spørger han. Problemstillinger i eget lokalområde I forbindelse med kommunalvalget lancerer europas-lande.dk i oktober og november en stor aktivitet om lokalpolitik og, ikke mindst, kommunalvalg. Her bliver der sat fokus på de politiske processer, demokratiet og de mange udfordringer, som kommunerne står overfor. Udgangspunktet er konkrete problemstillinger Kombinér vælgerundersøgeli elevernes egen hverdag og ser og journalistik til tværfaglige forløb med matematik og eget lokalområde. dansk. (Foto: Colourbox)

Digitale læremidler Arbejd med lokalpolitik og tag fat i problemstillinger fra elevernes hverdag. (Foto: Colourbox)

Slut hele forløbet af med et prøvevalg. (Foto: Scanpix DK)

– Eleverne skal være journalister, de skal lave debatter, prøvevalg og politiske kampagner. De skal ud og snakke med deres lokalpolitikere, arbejde med aktuelle politiske dilemmaer fra deres egen verden og, ikke mindst, selv optræde som vælgere og politikere. Kort sagt: Vi skal provokere eleverne til at blive engagerede og politisk aktive samfundsborgere, lyder det fra Thomas Bille. Redaktøren har også inkluderet projektopgaven i den kommende aktivitet på europas-lande.dk. – Vi har erfaret, at projektopgaven kan være svær at gå til, og vi har derfor udarbejdet en vejledning i samarbejde med lærere, som har haft succes med projektopgaven, forklarer Thomas Bille og afslutter: – Og så bugner kommunalvalget jo af spændende emner til projektopgaven. Kommunalvalget er oplagt til undervisningen i samfundsfag, men kan også med fordel kombineres i tværfaglige forløb med eksempelvis dansk, historie, matematik, geografi og biologi. Så sæt tid af i årsplanen til et ● forløb om det kommende kommunalvalg. www.europas-lande.dk Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Sikker trafik

Trafikundervisningen er blevet digital, bl.a. med googlemaps og små film.

Vidste du? At alle Rådet for Sikker Trafiks undervisningsmaterialer til udskolingen opfylder fælles mål for dansk, færdsel og samfundsfag.

Digital trafikteori Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med TrygFonden sagt definitivt farvel til slidte elevhæfter og velkommen til nye og gratis digitale læremidler

lle Rådet for Sikker Trafiks undervisningsforløb er designet ud fra princippet om, at den bedste trafikoplæring sker gennem kobling af teori og praksis. De digitale materialer gør den teoretiske del nem at gå til. Også helt uden færdselsfaglige forudsætninger, idet der i alle materialer er tilknyttet en ”Trin for Trin” guide i PDF-format, som tager læreren i hånden og guider ham/hende igennem materialet. Film og google-maps Helt nye muligheder åbner sig, fordi alle undervisningstilbud nu findes på nettet. Praksis kan snige sig ind i klasselokalet igennem små film og en google maps-integration, som er lagt ind i flere af materialerne. Begge dele gør det nemmere at relatere teorien til elevernes egen hverdag, når I eksempelvis kan bruge fotos fra Maps til at tale om trafikken, som den ser ud præcis ved jeres skole. Men den afgørende praksis-læring sker, når trafikundervisningen rykker ud af klasseværelset og ind i skolegården og i den rigtige trafik. Det kropslige element skal i spil, og teorien skal prøves af i praksis. Det sker f.eks., når I tager eleverne ud på Gåprøven i 0. klasse og til Cyklistprøven i 6. klasse. Sikre valg i trafikken Færdselslære har siden 1940 været et obligatorisk emne i grundskolen. Trafikken er en social arena, som alle skal lære at navigere i, også børn og unge. De skal lære spillereglerne, vide hvad sikker adfærd er, og hvilke risici der er, men også kunne træffe gode og sikre valg i trafikken. At give børn og unge kompetencer til at færdes frit og sikkert i trafikken kræver både aktive forældre og en

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

❝

Færdsel er mange ting. Det handler ikke alene om færdselsregler og det at kunne cykle, men også om at kunne træffe sikre valg i trafikken.

Rikke Christine Stobbe, fagkonsulent for færdselslære. Ministeriet for Børn og Undervisning

god færdselsundervisning i hele skoleforløbet. Det er en investering, der er det værd, idet vi ved, at 99 pct. af alle trafikulykker skyldes menneskets egen adfærd. Trafiksikre teenagere Trafikundervisningen har sin helt naturlige progression afstemt efter børnenes forudsætninger og kompetencer. Vi begynder til fods, så på cykel i skolegården, dernæst ude i trafikken og sidst ender vi med temaer som alkohol og trafik, fart, risiko mv. Mange steder er det en gængs opfattelse, at færdsel kun er relevant til og med 6. klasse. Men det er meget væsentligt at undervise i trafik i udskolingen. Når eleverne når teenagealderen, begynder de at optræde i ulykkesstatistikkerne. Værst ser det ud, når de unge forlader skolen. Her står de på tærsklen til deres ti farligste år i trafikken. De digitale læremidler til udskolingen tager hånd om denne problematik og har alle det sigte, at få de unge godt klædt på til ungdomslivet. Find alle undervisningsmaterialer til trafik i grundskolen fra 0.-10. klasse på sikkertrafik.dk/skole. ●

Digitale læremidler

iXplore

1.-9. klasse TILSKUDSBERETTIGEDE

Digitale naturfagssystemer med progression fra 1.- 9. klasse iXplore er fire nye digitale systemer til natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. De digitale systemer indeholder undervisningsforløb med naturfagligt kernestof og har fokus på tværfaglighed og progression fra 1.-9. klasse. iXplore-systemerne indeholder bl.a.: • Opgaver, aktiviteter og forsøg • Evalueringsværktøjer som valgopgaver og interaktive test • Animationer og videoer • Leksika, logbog og oplæsning af tekst • Kommunikationsmodul til lærer og elev. Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement

ArchiLab ARKITEKTUR- OG KUNSTFORMIDLING I UTZON CENTER

UNDERVISNINGS- OG FORMIDLINGSINITIATIV FOR SKOLEKLASSER KREATIVE WORKSHOPS I UTZON CENTER OG UDE PÅ SKOLERNE

VIDEN OM ARKITEKTUR, KUNST OG DESIGN

SPÆNDENDE UNDERVISNING I ANDERLEDES LABORATORIEMILJØ

EKSPERIMENTÉR, LEG OG UNDERSØG

MED FORMPRINCIPPER, GEOMETRI OG KROPPENS SANSEINDTRYK

FOKUS PÅ DEN KREATIVE PROCES

ELEVERNES SANSER OG KREATIVE FORSTÅELSE STIMULERES OG UDFORDRES

YDERLIGERE INFORMATION OG KONTAKT...

KLIK DIG IND PÅ WWW.UTZONCENTER.DK/DK/FORMIDLING ELLER KONTAKT PROJEKTLEDER, MATILDE MARLING KIIB, PÅ TELEFON: 3199 1604 / MAIL: MMK@UTZONCENTER.DK UTZON CENTER. SLOTSPLADSEN 4, 9000 AALBORG. ÅBNINGSTID TIRS-SØN KL. 10-17.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Naturfagsundervisning

På opdagelse med iXplore Ny generation af digitale systemer til naturfagsundervisningen i 1.-9. kl. Af Esben Lildholdt Esbensen, i redaktionen af iXplore.

æremidlerne i folkeskolen flytter sig fra bogen til skærmen – en udvikling, der lige nu stærkt tilskyndes af ministeriets tilskud til indkøb af digitale læremidler. Udbuddet af digitale læremidler er da også vokset massivt. Især har de såkaldte fagportaler, hvor læreren selv skal sammensætte sine materialer, været dominerende indenfor de digitale læremidler til naturfagsundervisningen. GO Forlag har som det første forlag valgt at udvikle komplette digitale systemer til undervisning i naturfagene i grundskolen. iXplore-systemerne består af iXplore Natur/teknik til 1.-6. klasse og iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi til 7.- 9. klasse. iXplore indeholder tilrettelagte undervisningsforløb jævnfør Fælles Mål 2009 og giver mulighed for at undervise med et komplet digitalt system med progression og sammenhæng fra 1.-9. klasse. Motiverende emnebaseret kernestof Det faglige kernestof i iXplore præsenteres i en række emner, der tager udgangspunkt i elevernes interesser og hverdag. Der er lagt stor vægt på aktiviteter, eksperimenter og opgaver, som indgår som en integreret del af emnepræsentationen. I iXplore til overbygningen findes for hvert fag og klassetrin tre fællesemner. iXplore opfylder derfor naturfagssystemer Fælles Måls beskrivelse af samarbejdet mellem naturfagene. De tværfaglige emner lægger samtidig også op til den kommende fællesfaglige naturfagsprøve. Intuitiv navigation Navigationen i iXplore er enkel og intuitiv. På ‘Min side’ kan eleven med sit unilogin gemme bogmærker, noter, opgavebesvarelser m.m. Eleverne kan også uploade egne filer. Med kommunikationsmodulet kan lærer og elev(er) nemt kommunikere om f.eks. opgaveløsninger og lektier. Den faglige tekst, der naturligvis kan læses op, præsenteres i små overskuelige tekstrammer med tilhørende illustrationer i form af tegninger, animationer, billeder og

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

videoer. Til læreren findes grundige lærervejledninger til hvert emne. Evaluering og differentiering Efter hvert emne findes evalueringsværktøjer som adaptive test, interaktive test og valgopgaver. De adaptive test er opbygget som de nationale test og gør eleverne fortrolige med testformen. Prøv selv opgaverne er test med opgaver til de centrale begreber i hvert emne. Eleven får direkte respons på sine besvarelser. Valgopgaverne er åbne opgaver, der evaluerer evnen til at samarbejde om praktiske og teoretiske problemstillinger, at kunne bruge it samt at kunne planlægge, undersøge, systematisere og begrunde. De mange digitale ressourcer og det store udvalg af supplerende forsøgsbeskrivelser og ekstraopgaver giver læreren mulighed for også at sammensætte egne forløb ● tilpasset hele klassen eller enkelte elever. Læs mere om iXplore på www.goforlag.dk.

Digitale læremidler Online registrering

Et klik for at tjekke ud Elever klikker sig selv ud, og deres forældre kan via smartphone og tablets kommunikere med SFO’ens medarbejdere

abulex SFO er et online registrerings- og kommunikationsværktøj til SFO’ens medarbejdere og forældre. Let og elegant kan forældre via deres smartphone eller tablets informere SFO’ens personale omkring barnets ‘gå hjem’-aftaler, ferie, sygdom og meget mere. Ligeledes håndteres information til forældre om planlagte aktiviteter, ture og beskeder let af systemet. Tjek ind og ud Til Tabulex SFO hører også en touch-skærm til, hvor barnet selv kan tjekke ud og tjekke ind, samt angive hvilke aktiviteter han eller hun vælger at deltage i. Tabulex SFO samler al information og styrker kommunikationen mellem institution og forældre. Barnets og forældrenes stamdata opdateres hver nat via CPR, hvilket reducerer den manuelle vedligeholdelse af kontaktoplysninger. Telefonnumre kan mor og far selv ændre via forældreindgangen. Som pædagog kan man have alt information om børnene med på en tablet/iPad. Systemet er udviklet i tæt samarbejde med danske SFO’er med det formål, at få lettet administrationen for

Nye grat gsnin undervis er til material gen indskolin

personale og forældre. Systemet er gennemtestet og benyttes allerede af over 100.000 forældre.

●

Læs mere på www.tabulex.dk.

Gåprøven og Lille Cyklistprøve

Mød Albert og Rose i to undervisningsforløb, som gør det nemt at arbejde med trafik. Find dem – og andre nye materialer – på sikkertrafik.dk/skole

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Tosprogede

Undervisningen afkobler !! børn tosprogede

Skolen risikerer at afkoble tosprogede børn fra undervisningen, fordi undervisningen mangler fokus på forbindelsen mellem sprog og viden. Det viser en ny ph.d. afhandling fra Aarhus Universitet Af Mathilde Weirsøe

elv om den danske folkeskole har skabt nye undervisningsmaterialer og uddannet lærere i undervisning i faget ‘dansk som andetsprog’, så klarer mange tosprogede børn sig stadig dårligere i skolen end etsprogede danske børn. De tosprogede elever har svært ved at afkode lærernes forventninger og sværere ved at udtrykke deres viden i timerne, og de forhold tager lærerne ikke i tilstrækkelig grad hensyn til, konkluderer afhandlingen. - Det stærke fokus på de tosprogedes børns sociale mangler betyder, at lærerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, hvordan de bedst understøtter de tosprogede elevers læring, siger Anna-Vera Meidell Sigsgaard fra Aarhus Universitet, der står bag ph.d.-afhandlingen Who knows what? The teaching of Knowledge and Knowers in a Fifth Grade Danish as a Second Language Classroom.’

Skab klarhed i undervisningen Hun peger i sin afhandling på, at der i dag er udviklet undervisningsmaterialer for tosprogede børn, der skal være spændende og tage udgangspunkt i multimedier og billeder. Tanken er, at det skal aflaste nogle af de sproglige krav, men man gør børnene en bjørnetjeneste ved at mindske det sproglige fokus, mener hun. - Konsekvensen er, at undervisningen bliver en frustrerende oplevelse for lærerne, samtidig med at børnene ikke får det optimale ud af undervisningen. Lærerne forklarer situationen med henvisning til børnenes sproglige og sociale mangler, men det handler snarere om manglende klarhed omkring undervisningens sproglige og faglige mål, og om hvordan man kan nå disse mål med udgangspunkt i det børnene rent faktisk ved og kan, Aarhus Universitet har siger Anna-Vera Meidell samlet en række nye forskSigsgaard.

Svært for tosprogede børn selv at finde svarene Anna-Vera Meidell Sigsgaard har fulgt undervisningen i faget historie af tosprogede 32

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

ningsresultater om alt fra lektielæsning til skolestart og social trivsel i klassen. Læs mere på www.newsroom.au.dk.

børn i en femteklasse. Hun peger på, at en væsentlig del af pædagogikken er funderet i ideen om, at børnene selv skal kunne finde ud af, hvad der forventes af dem i undervisningssituationen. - Problemet er, at de tosprogede børn – ligesom børn fra ikke-boglige hjem – har brug for mere eksplicitte svar på, hvad der forventes af dem, og ikke mindst hvordan de skal give udtryk for deres viden på en sprogligt hensigtsmæssig måde, siger Anna-Vera Meidell Sigsgaard og fortsætter: - Børnene er ofte engagerede i undervisningen, men de fokuser også meget på, hvad de forventes at gøre, og om det de siger, er ‘det rigtige’ i undervisningssituationen. De beder om klare svar, men det virker som om, lærerne er bange for at hæmme børnenes egen tænkning. I stedet for at give svar bliver børnene derfor ofte mødt med nye spørgsmål fra lærernes side, fortæller AnnaVera Meidell Sigsgaard. Undervisning er målrettet børn fra boglige hjem I praksis betyder det, at undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i børn fra boglige hjem med en dansk kulturnorm. - Børn fra boglige hjem har typisk en væsentlig større paratviden og et bredere dansk-sprogligt repertoire på forhånd, som de kan bruge til at afkode skolens forventninger til dem. I indskolingen betyder det ikke nødvendigvis så meget, men efterhånden som der kommer stigende sproglige og faglige udfordringer på skolens mellemtrin, bliver en væsentlig del af de tosprogede børn koblet af undervisningen. Derfor er der brug for, at lærerne får en dybere forståelse af sammenhængen mellem sprog, læring og viden, så de bedre kan opnå de faglige mål, alt imens de tager udgangspunkt i det enkelte barn, ● forklarer Anna-Vera Meidell Sigsgaard.

90o

Én interaktiv løsning til ALLE! Med denne meget fleksible løsning tilbyder AVC en komplet, el-drevet, stabil, vinkel- og højdejusterbar interaktiv løsning - leveret, monteret og klar til brug! ◗◗◗

VIP - HÆV - SÆNK - RUL!

CONENs nye specialdesignede robuste kørestel yder maksimal stabilitet til formålet. Stellet er el-drevet og er bygget så tavlen kan vinkles 90o og

Conen-kørestellet kombineret med EPSONs interaktive projektor med Ultra short throw-teknologi er den absolut mest fleksible og optimale løsning til interaktiv undervisning! EB-475Wi er skabt til klasseværelset med præcist de egenskaber, der forventes hertil. Den er utrolig nem at betjene for læreren, sjov og motiverende at bruge for eleverne, og er dermed også med til at udvikle undervisningen og optimere indlæringen.

Bordet er el-drevet og leveres med fjernbetjening. Mulighed for tilkøb af op til 2 monterbare melamin-bordplader til diverse opbevaring samt låsbart beslag til mini-PC der monteres under tavlen.

◗◗◗

hæves og sænkes efter behov, det har påmonterede hjul der er beregnet til tung transport og det kan med lethed transporteres fra det ene lokale til det andet. Hjulene har endvidere solide bremser, der sikrer at enheden bliver stående præcist hvor den placeres. Selve tavlen kan bruges til interaktivt indhold, som almindeligt whiteboard eller som opslagstavle med magneter. Med fjernbetjeningen kan tavlen hurtigt og nemt tilpasses den enkelte elev og de varierende undervisningssituationer.

◗◗◗

! L U R D K E N H NY -SÆ V Æ H P-

Kontakt os

Ring og hør mere om denne fleksible løsning fra på 4362 4777 (Sjælland) eller 7562 4577 (Jylland og Fyn).

Levende kommunikation H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 info@avc.dk • www.avc.dk • www.avcinfosystem.dk

Ergonomiske skriveredskaber

Håndskrift uden spændinger Ergonomiske skriveredskaber gør en forskel for nybegyndere, for de ligger godt i hånden og gør det lettere for barnet at lære at skrive på den rigtige måde

år spændte og forventningsfulde børn møder op i klasseværelset efter sommerferien, glæder mange af dem sig til at lære at skrive. Men somme tider kommer de skidt fra En ergonomisk pen betyder, at elevens fingre hviler i pennens fordybninger. Sammen med unstart, fordi de har et skridervisning i skriveteknik baner den vejen for en flydende og fri håndskrift. vegreb, der giver forkrampede fingre og anspændte skuldre. - Er der mange regler om skrivning til at starte med, Lektor Annie Hjort Pedersen, der underviser lærere i f.eks. om bogstavernes størrelse og placering på linjen, skrivning på University College Nordjylland, siger: står de i vejen for en flydende håndskrift siden hen. For at - Når børn skal lære at skrive i hånden, er det særlig give børnene et godt grundlag for succes, skal de synes, vigtigt, at de holder rigtigt på blyanten. Den skal være at det er sjovt og uden ubehag at have pennen i hånden. ergonomisk, og have fordybninger, som sætter fingrene på plads, og som fingrene hviler i. Det betyder mere dySkriv godt med venstre namiske skrivebevægelser, som giver en flydende og fri Skriveredskaberne, som Dr. Marquardt har været med håndskrift. til at udvikle, sælges i Danmark under navnet EEE EASY Annie Hjort Pedersens seneste to hold af lærerstuergonomics experts og findes til både højre- og venstrederende har selv brugt ergonomiske skriveredskaber, for håndede i de fleste boghandlere. hun vurderer, at folkeskolelærere på linje med forældre På Annie Hjort Pedersens sidste hold af lærerstuderende skrev fire ud af 28 studerende med venstre hånd, skal være med til at finde skriveredskaber, der gør det let og også i alle folkeskoleklasser er der venstrehåndede. at placere fingrene rigtigt. Annie Hjort Pedersen siger: Håndskrift behøver ikke være pæn - Venstrehåndede har brug for et design, der passer Neuroforsker Dr. Christian Marquardt, der er specialist i til deres greb. Jeg mener, det er vigtigt at få det helt ud i motorisk adfærd, har været med til at udvikle en serie er- klasseværelset, og hjem til forældrene, at en god begyngonomiske skrive- og tegneredskaber for det tyske firma derblyant til både højre- og venstrehåndede kan bane STABILO. vejen for en håndskrift uden spændinger. - Det er vigtigt, at det bliver en positiv oplevelse for Håndskrift er vigtig i forhold til udvikling af børns børnene at lære at skrive; om håndskriften er pæn, er finmotorik, ligesom forskning indikerer, at håndskriften mindre vigtigt. Problemer med håndskrift er ofte en følge også har indvirkning på deres indlæring og videre skole● af manglende skriveteknik, siger Dr. Christian Marquardt gang. og fortsætter:

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Det sunde hjørne Udsatte børn

Udsatte børn og unges skolegang skal sikres Udsatte børn og unge skal sikres den nødvendige skolegang og uddannelse for at bryde den negative sociale arv

egeringen og KL er i aftalen for kommunernes økonomi 2014 derfor blevet enige om at øge fokus på udsatte børn og unges skolegang, så andelen af udsatte børn og unge med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik reduceres år for år. Det skal sikres, at udsatte børn og unge får den nødvendige skolegang og uddannelse for at bryde den negative sociale arv. Derfor har regeringen og KL aftalt at følge udsatte børn og unges faglige udbytte af folkeskolen tæt med en målsætning om, at udsatte børn og unge med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Udsatte børn og unge har ofte højere skolefravær, lavere karaktergennemsnit og går til færre afgangsprøver end ikke-udsatte børn. Eksempelvis opnår udsatte børn i 6. klasse gennemsnitligt en score på cirka 37 procent i de nationale testresultater i dansk og matematik, mens ikke-udsatte børn gennemsnitligt opnår en score på 52 procent i de nationale tests. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: ”Udsatte børn og unge har ret til samme udbytte af folkeskolen som alle andre børn og unge. Vi kan dog se på statistikken, at de udsatte børn og unge halter fagligt efter deres klassekammerater. Den udvikling skal vi gøre op med ved at følge tæt med i, at indsatsen for at forbedre de udsatte børn og unges faglige udbytte af folkeskolen virker.” Børne- og undervisningsminister Christine Antorini siger:

”Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater. Det er et af de tre overordnede nationale mål i regeringens aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om et løft af folkeskolen. Målsætningen om øget inklusion skal være med til at understøtte denne udvikling. Cirka 5,4 procent af folkeskolens elever går i specialklasser og specialskoler, mens andelen er mere end 14 procent for de elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse”. Regeringen har igangsat en række initiativer, som understøtter udsatte børn og unges skolegang. Initiativerne kan læses på www. ● uvm.dk.

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater.’ siger Børne- og undervisningsminister Christine Antorini

Tag klassen på rund undttur i det historiske historiske København i bus og og//eller båd båd! • 50 50% % skole skolerabat rabat på CCanal anal Tou TTours ours fr fraa GGl.l. SStrand trand • 50 50% % skole skolerabat rabat på OOpen pen Top Top Tou TTours/Hop ourss/H /Hop OOnn HHop op Off Of Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Psykisk førstehjælp

Dansk Folkehjælp starter indsats for psykisk førstehjælp Dansk Folkehjælp sætter nu ind med et kursus i psykisk førstehjælp, der skal berede helt almindelige danskere til at håndtere psykisk presserende situationer

Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

sykisk førstehjælp kender de fleste i form af krisepsykologer, der bliver tilkaldt i forbindelse med ulykker og/eller katastrofer. Dansk Folkehjælp tilbyder nu kurser i psykisk førstehjælp til alle landets virksomheder og institutioner, der skal forberede personalet til at håndtere eventuelle kriser og give kollegial støtte, inden det professionelle beredskab når frem. For Dansk Folkehjælp har det været vigtigt at skabe et kursustilbud, der er for alle ansatte, og som er let tilgængeligt og overkommeligt at gennemføre. - Området har gennem mange år været underprioriteret, og det har været både dyrt og tidsmæssigt krævende at følge kurser i psykisk førstehjælp. Da Dansk Folkehjælp gennem mange år har været en af de primære udbydere af almindelig og livreddende førstehjælp, er det derfor meget naturligt for os, at vi nu også engagerer os indenfor det psykiske område. Og det tyder på, at der er en stor interesse. Allerede nu har vi modtaget tilmeldinger fra hele landet til de nye kurser i psykisk førstehjælp, udtaler generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Større tryghed på arbejdspladen På Præstebakkens Børneinstitution i Maribo har kurset været afprøvet som pilotprojekt med stor succes. Pædagogerne på institutionen har flere gange stået i situationer, hvor det ville have været fordelagtigt med erfaring med psykisk førstehjælp. Det har drejet sig om alt fra børn, hvis forældre er blevet skilt til børn, der har mistet en forælder. De har også selv prøvet på institutionen at miste en kollega. Gennem kursusforløbet er personalet blevet trænet i at håndtere de svære og til tider traumatiske situationer. Pædagog og souschef i Præstebakkens Børneinstitution, Jette Fynbo, udtaler: - Man ved jo godt, det er vigtigt at tale om tingene. Men det er også vigtigt at have en struktur for, hvad Fakta om Psykisk der kan ske, og tænke over førstehjælp-kurset hvilke roller, man har hver Kurset tilbyder grundlægisær, når og hvis en ulykke gende undervisning i indtræder. psykiske symptomer og reHelt konkret trænes aktioner før, under og efter kursisterne i at lægge mæren traumatisk hændelse, ke til psykiske symptomer samt i at give psykisk førog reaktioner før, under og stehjælp via situationsspil, efter en traumatisk hæncases og øvelser. delse. Øvelserne foregår Kurset tager 7 timer ved hjælp af situationsog koster 5.800 kr. ekskl. spil, cases og øvelser. En moms og instruktørens sidegevinst er desuden at transport. sygemelding i forbindelse Der kan deltage op til 16 med psykisk presserende personer pr. hold. situationer i højere grad undgås over tid, hvis der sættes hurtigt ind med psykisk førstehjælp – til gavn for både den berørte, det øvrige personale, institutionen som helhed og dermed ● også forældrene.

Det sunde hjørne Fisk

For lidt fisk E

t britisk studie viser nu, at de børn, der havde de største problemer med at læse og koncentrere sig, også havde det laveste kostindtag af omega-3-fedtsyrer, der findes i fisk og fiskeolie, skriver avisen The Telegraph. De specielle næringsstoffer, der findes i fisk og andre havdyr, er essentielle for hjernens struktur og funktionsevne – udover at være vigtige for hjertet og immunsystemet.  ud af 0 får for lidt fisk - Ved at få nok af de vigtige fedtsyrer gennem kosten eller for eksempel piller med fiskeolie kan børns præstationer i skolen øges, siger forskere ved Oxford University. Omega-3-indholdet i blodet blev i undersøgelsen målt hos 493 skolebørn mellem syv og ni år, samtidig med at forældrene blev spurgt om familiens spisevaner. Det viste sig, at ni ud af 10 skolebørn fik mindre end to portioner fisk om ugen. Og knapt hvert tiende barn spi● ste aldrig fisk.

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2013 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver eneste måned i 2013 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole hver måned, vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Skolemælk

Mere sundhed på skoleskemaet 130.000 elever skyller hver dag madpakken ned med kold skolemælk, men Mejeriernes Skolemælksordning vil gerne have endnu mere fokus på sundhed

en tid, hvor skolebørnene snart er på vej til heldagsskolen, vil Mejeriernes Skolemælksordning gerne sætte mere fokus på sundhed. Og det bliver hjemmesiden Edutainmenthuset.dk, der bliver indgangen til at få mere sundhed ind i hverdagen. - Der er sjov og en masse udfordringer i Edutainmenthuset.dk. Her kan lærere og elever gå på opdagelse i nyt og anderledes undervisningsmateriale om sundhed og fællesskab. Vi vil gerne give klassen gode oplevelser, hvor alle kan være med. Der er aktiviteter, der udfordrer børnene både fysisk og mentalt. Eksempelvis kan eleverne lege med ord og komme til at lave rapmusik til efteråret sammen med Clemens, siger Jan Hermansen, afdelingschef i Mejeriforeningen. På spørgsmålet om, hvorfor Mejeriernes Skolemælksordning ikke bare holder sig til skolemælken, siger Jan Hermansen. - Vi ser mælk som en vigtig del af en sund livsstil, og den tankegang vil vi gerne brede ud til andre områder. Vi ønsker at bringe endnu mere sundhed ind i skolen – det bliver vigtigere og vigtigere på vejen mod fremtidens heldagsskole.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Gratis Det koster ikke skolerne noget at deltage i de mange aktiviteter, der hele tiden er på Edutainmenthuset.dk. Også undervisningsmaterialet ‘Lær med mælk’ finder man her. Det er populært til de yngste og er også lavet i en udvidet udgave til de større elever. - I Edutainmenthuset.dk får lærere og elever det fulde overblik over alt, det vi tilbyder, når man gerne vil lære og lege sundhed ind i hverdagen. Vi har gjort det let for lærerne at inddrage aktiviteterne i klassens årsplan, siger Jan Hermansen. Legat til sundhed og fællesskab I Edutainmenthuset.dk finder man også Skolemælkslegatet, som uddeler 100.000 kr. to gange om året. Her kan klasser i september søge om penge til en klassetur eller andet, som hjælper sundheden eller fællesskabet på vej. - Brug fantasien – der er masser af gode formål at støtte, som kan være med til at give en klasse nogle ekstra ● oplevelser, siger Jan Hermansen. www.edutainmenthuset.dk

Det sunde hjørne Film til fagfolk

Film skal ruste fagfolk til at hjælpe børn Alt for ofte hører man om udsatte børn og unge, der ikke får den hjælp, de har brug for. Det skal der laves om på, mener Børnerådet

ogen gange kommer hjælpen for sent, andre gange er den utilstrækkelig – eller også udebliver den helt, når det handler om omsorgsvigt af børn. I de senere år har der været en lang række sager, hvor offentligheden har mødt meget alvorlige eksempler på omsorgssvigt af børn. De mange sager har demonstreret, at disse børn havde brug for en bedre støtte fra de voksne, som de omgås på skoler og daginstitutioner. Børnerådet har lanceret 16 film, der skal hjælpe lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og skoletandplejen, så de bliver bedre rustet til at gribe ind, når de ser børn og unge, der er udsat for omsorgssvigt.

Fagfolk fortæller om berøringsangst og usikkerhed I filmene fortæller de professionelle selv om, hvordan de har mødt problemerne, og hvordan de har håndteret dem; den svære samtale med barnet, den lige så svære samtale med forældrene – og beslutningen om at underrette de sociale myndigheder om sagen. - Når børn vokser op i kuldsejlede familier er de Foto: Batavia Media totalt prisgivet, hvis der ikke er nogen, der griber ind. Det er et kæmpe ansvar, der hviler på de mange professionelle fagfolk omkring børnene. Med vores film siger vi til dem, at deres indsats er helt afgørende for de udsatte børn og unge, siger Per Larsen, formand for Børnerådet.

Foto: Batavia Media

Der er f.eks. film om, hvordan skolelæreren kan tale med forældrene, og om hvordan skolesundhedsplejersken kan tale med børn, når der er tegn på vold eller andre overgreb. Unge fortæller Der er også fire film, hvor unge fortæller om, hvordan deres vanskelige barndom kunne have fået et andet forløb, hvis voksne uden for familien havde grebet ind i tide. - Filmene viser, hvad man kan gøre helt konkret, og hvordan man kan komme over de barrierer, der åbenlyst gør det så svært for selv dygtige og velmenende fagfolk at handle rettidigt og effektivt, siger Per Larsen. Alle film ligger på www.brd.dk/rettidig-omsorg. Her er der også forslag til, hvordan filmene kan bruges – f.eks. til personalemøder og i efteruddannelsesforløb. Filmene er også udkommet på DVD. Materialet udgives med støtte fra TrygFonden, Bikubenfonden, Social- og ● Integrationsministeriet og De Offentlige Tandlæger.

JE-BO Legetøj Kvalitets køretøj til professionel bruger samt reservedele og tilbehør

Grindstedvej 40 6670 Holsted Tlf. 7539 6585/6176 4409 E-mail info@je-bo.dk www.je-bo.dk

Vi gentager succesen

3 stk. balancecykler Triker 100 pro

Pris kr. 6750,-

Inkl. moms og fragt Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Aviskonkurrence

Elever på jagt efter nyheder

Aviskonkurrencen

nyhedsugen 2013 (tidl. Skriv til Avisen) Tilmeld klassen online fra 1. juni 2013 på www.aviseniundervisningen.dk Læs mere på www.aiu.dk Avisen i Undervisningen · dAnmArks skolebibliotekArer · dAnsklære rforeningen

Den traditionsrige aviskonkurrence, hvor 6.-10.klasser på landets grundskoler dyster mod hinanden om at lave en avis på en uge har skiftet navn

idtil har konkurrencen heddet ”Skriv til avisen”, men har nu skiftet navn til Nyhedsugen, og Avisen i undervisningen (AIU), der står bag udvider mulighederne, så digitale medier og værktøjer bedre kan komme i brug. De nye elementer er udviklet i samarbejde med Danmarks Skolebibliotekarer og Dansklæreforeningen. ”På Grænsen” Årets emne i aviskonkurrencen Nyhedsugen er ”På Grænsen”. ’På Grænsen’ skal opfattes bredt, men lægger op til en masse debat og grænsesøgning på de personlige, politiske, etiske og æstetiske områder – bl.a. emner som digital mobning, identitet, begrænsninger og at være grænseløs. Dommerne håber som altid på at blive overrasket af skæve, sjove, lokale og spændende artikler, som beskriver elevernes virkelighed i alle dens mange facetter. I år kan eleverne frit vælge, om avisen skal laves i uge 43, 44, 45 eller 46. Kickstarter Tilmelding til Nyhedsugen er allerede i fuldt gang og er åben til 1. september. Som inspiration er der lavet en kickstarter, der kan benyttes, når der skal brainstorme i klassen. Dette års kickstarter er lavet af elever til elever,

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

og produktionsholdet er 8.q fra Espergærde Skole, der har fortolket årets emne. Du kan se Kickstarten på: http://aiu.dk/grundskole/ inspiration/kickstarter Nyt undervisningsoplæg Som en hjælp og introduktion til Nyhedsugen har AIU redesignet og forbedret det årlige undervisningsoplæg i samarbejde med Aslak Gottlieb fra medieundervisning. dk. Oplægget er udviklet som en lærervejledning, hvor man kan finde oplysninger og inspiration til aviskonkurrencen. Du kan bl.a. læse om selve konkurrencen Nyhedsugen, årets emne, planlægning og produktion af aviser, få overblik over aviskonkurrencens forløb og meget mere. Læs og download det på: På http://aiu.dk/grundskole/ introduktion/undervisningsoplaeg Læs meget mere om aviskonkurrencen på AiUs nye ● website http://aiu.dk/grundskole/

Undervisningsafgifter

Undervisningsudgifter har betydning for svage elever KORA har analyseret sammenhængen mellem en kommunes udgifter pr. folkeskoleelev og de karakterer, eleverne opnår ved folkeskolens afgangsprøve

nalysen omfatter alle 135.000 folkeskoleelever, der er gået op til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i årene 2008-2010 og kombinerer registerbaserede oplysninger om elevernes afgangskarakterer og sociale baggrund med oplysninger om kommunernes folkeskoleudgifter pr. elev i årene for elevens skolegang. Vigtigt at tage højde for elevens baggrund Undersøgelsen understreger, at det er afgørende vigtigt at tage højde for elevernes sociale og familiemæssige baggrund i vurderingen af både faglige resultater og af de udgifter, der knytter sig til undervisningen. Den viser dog også, at dette kan være vanskeligt at gøre, ikke mindst ved sammenligninger af de enkelte skoler. Tager man ikke højde for, at det både er vanskeligere og mere udgiftskrævende at løfte ressourcesvage elever, vil en simpel statistisk sammenligning misvisende give det indtryk, at flere penge sænker det faglige niveau.

Gavner især svage elever Tager man højde for elevernes sociale og familiemæssige baggrund, viser analysen at øgede udgifter i kommuner med relativt lave folkeskoleudgifter har en svag positiv betydning for elevernes skolekundskaber. Undervisningsudgifterne har især betydning for elever med svag social baggrund og udgifterne over det samlede skoleforløb har større betydning for de faglige resultater end udgifterne i afgangsåret. Samtidig understreger undersøgelsen, at der er større variation i de faglige resultater mellem skoler end mellem kommuner. Men også at en række kommuner samlet set opnår bedre faglige resultater end andre, uden at dette nødvendigvis hænger sammen med et hø● jere ressourceforbrug. www.kora.dk

GIVE IT SOME ENGLISH I

af Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham Er et bidrag til at øge mundtligheden i folkeskolens ældste klasser og produktionsskolerne. Materialet omhandler emner, som tager udgangspunkt i de unges liv og hverdag. Alle har mulighed for at deltage på det niveau, de befinder sig på.

Give It Some English I 1. udg. • 75 sider Undervisningsmateriale ISBN 978-87-99618-30-9 Inkl. moms kr. 150,-

Det er brugervenligt og let at gå til både for den erfarne og den mindre erfarne lærer. Bogen er inspirerende og et godt supplement til tematiske årsplaner. Der er primært fokus på de kommunikative færdigheder. Men centrale grammatiske områder er også behandlet samt selve sprogtilegnelsen. En uundværlig bog når man tænker differentieret undervisning. Bestilling pr. mail hedwigforlag@gmail.com eller hjemmesiden www.forlagethedwig.dk eller tlf. 22460257/23991943. Oplys venligst EAN-nummeret ved bestilling.

Har du

undervisningsmateriale, du gerne vil have udgivet?

www.forlagethedwig.dk hedwig.forlag@gmail.com Lorentsvænget 20 5270 Odense N Tlf. 22 46 02 75 / 23 99 19 43 Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Leg og idræt

Kreativt idrætsrum inspirerer eleverne Den nye multisal på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg i København er et kreativt rum, hvor sportsgulvet, ventilationsindækningerne samt idrætsudstyret går op i en højere enhed

ndretning af en gymnastiksal, multisal, idrætshal eller omklædningsrum og valget af f.eks. sportsgulvet er en langsigtet investering. At vælge et sportsgulv eller en omklædningsløsning, der passer til det aktuelle behov men hvor løsningen også skal kunne stå sin prøve mange år fremover, kræver indsigt og rådgivning. På Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg i København har man benyttet sig af Virklund Sport som samarbejdspartner. Virklund Sport bidrager både kreativt og praktisk med alt indenfor sportsgulve, omklædningsrum, teleskoptribuner, hejsevægge, springgrave, idrætsudstyr og indretning af gymnastiksale m.v. Virksomheden leverer sportsgulve til ethvert behov – fra små gymnastiksale til store sportsarenaer – med forskellige former for underkonstruktion og med Pulastic, linoleum eller

Omklædningsrum kan have mange forskellige udtryk. 42

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

parket belægning. Fælles for alle tre typer belægning er, at de alle er det miljørigtige valg. Der er ikke PVC eller phathalater i hverken linoleum, Pulastic (polyuretan) eller sportsparket og alle sportsgulve fra Virklund Sport opfylder den fælles europæiske standard for sportsgulve EN14904. Inde og ude bindes sammen I forbindelse med sportsgulvet i multisalen, er der valgt en PULASTIC belægning. Idrætsbelægningen er meget slidstærk, og samtidig er vedligeholdelsesomkostningerne lave. Visionen fra arkitektfirmaet CEBRA A/S var, at sportsgulvet i multisalen skulle bindes visuelt sammen med udearealerne, så det virker som om, at de forsætter igennem huset. Denne effekt opnås bl.a. ved at skabe samme grafiske design på sportsgulvet og på udearealerne ved hjælp af runde cirkler i forskellige farver. Multisalen kan bruges til både idræt og motorik, som tumle sal, til film fremvisninger, teaterforestillinger, udstillinger og meget mere. Fra standard til specialløsninger I de mange projekter som Virklund Sport har sat sit præg på siden virksomheden startede i 1956 har det altid været en styrke at kunne tilbyde et stort standardsortiment, men på samme tid skabe specialløsninger. Denne fleksibilitet er blevet styrket via virksomhedens fusioner med henholdsvis Sportsbyg A/S (udendørs idrætsbelægninger) og A-Sport A/S (salg af handelsvarer).

Idrætsrum

Sportsgulve kan designes til ethvert behov.

Kombination af disse tre virksomheder styrker mulighederne for, at skolerne/hallerne kan sætte et individuelt præg på deres egne idrætsfaciliteter. Skolen ved Bülowsvej, men også Synscenter Refnæs, Vadgård skole og Falkenborg Skole har alle haft mod til at tænke anderledes. De har til gengæld fået nogle idrætsfaciliteter der i høj grad er med til at styrke skolernes tilbud til eleverne og på den måde øge skolernes tiltrækningskraft. Fra klam til elegant skole Vadgård skole modtog i 2009 den tvivlsomme ære at blive kåret til Danmarks klammeste skole primært på

grund af gamle idrætsfaciliteter og omklædningsrum fra 1950’erne som i høj grad var utidssvarende og nedslidte. Resultatet af undersøgelsen, som bestod af en afstemning på DR’s website, fik i 2010 en positiv afslutning, da Vadgård skole fik en anlægsbevilling til renovering af bade- og omklædningsrum. Vadgård skole havde mod på at tænke anderledes, da de nye omklædningsrum skulle indrettes, og skabte i samarbejde med Virklund Sport en rund bænk, der virker som et næsten skulpturelt samlingspunkt i omklædningsrummene. Bænken og flisernes farve opdeler på samme tid omklædningsrummet i sko» og barfodsområde.

Se mere på www.blocher.dk Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Leg og idræt Idrætsrum

Med over 55 års erfaring er Virklund Sport A/S en stærk samarbejdspartner, og har i løbet af årene lagt op til 60.000 kvm sportsgulve om året. Gennem rådgivning og dialog med idrætten, arkitekten, entreprenøren og bygherren vælges den optimale løsning der passer til idrætshallens/gymnastiksalens aktiviteter. Ved at tænke kreativt kan man skabe spændende løsninger i alle rum – selv i et omklædningsrum, og med egen træ- og smedeproduktion kan Virklund Sport lave specialløsninger,

Fokus på elevernes behov Eleverne på Synscenter Refnæs er enten svagsynede, blinde, fysisk eller psykisk handicappede. Det stiller specielle krav til omgivelserne, da området skal være synsvenligt indrettet. I forbindelse med de nyindrettede omklædningsrum er der valgt en omklædningsløsning fra Virklund Sport. De nye bænke og knagerækker er fremstillet i kraftige farver og med special afskærmning, som bl.a. er med til at sørge for, at brugerne nemmere kan orientere sig. Igen er valget af farver ikke tilfældigt. De to farver går igen på gulvet, på klinker i badeområdet, og RAL farverne er valgt ud fra, at eleverne kan skelne nuancerne i farverne. Omklædningsrummene har fået hvert sin farve, så de også visuelt opdeles i drenge- og pige-omklædningsrum. Idrætsbane på taget Byskoler skal tænke kreativt i forhold til udendørs idræt, da mange byskoler ikke har grønne arealer eller 44

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

der passer til det enkelte projekt. Når der f.eks. skal vælges et nyt sportsgulv, har den daglige brug af gulvet afgørende indflydelse på valg af belægning og underkonstruktion! Valget træffes ud fra hvad der skal foregå i hallen og hvilke typer idrætter der dyrkes – derfor er det yderst vigtigt, at Virklund Sport A/S er i dialog med entreprenøren, arkitekten og bygherren tidligt i processen. www.virklund-sport.dk www.a-sport.dk www.sportsbyg.dk

fodboldbaner til rådighed, når eleverne skal dyrke idræt. De seneste fire-fem år har Virklund Sport / Sportsbyg anlagt en del sports- og opholdsarealer på tagflader af store og små bygninger. Hos Falkenborg skolen har man i høj grad tænkt kreativt og fundet frem til en spændende løsning, som sikrer mest muligt tilgængeligt udeareal på skolens område. I samarbejde med kreative projekterende og fremsynede bygherrer, er der skabt en idrætsbane på taget af gymnastiksalen. Indhegningen af idrætsbanen har flere funktioner end blot en sikkerhedsforanstaltning, idet det ● også fungerer som boldbur. ¨

Leg og idræt Cykling og

Op på cyklen F

uresø Kommune har i samarbejde med Bicycle Innovation Lab, Aalborg Universitet, Institut for læring og filosofi og Cykelstalden. dk fået støtte fra Vejdirektoratets Cykelpulje til udvikling af et nyt lærings- og innovationsprojekt i kommunens folkeskoler. Projektet hedder ‘Cykling gennem leg og læring – et lærings- og innovationsprojekt i folkeskolen’ og sigter efter at få børn og unge til at cykle til skole og fritidsinteresser ved at gøre cyklisme til et fagligt tema i folkeskolen. Tre uger med cyklen Konceptet henvender sig til elever i 6. klasse i et forløb på i alt tre uger, hvor cyklen bruges som tema for tværfagligt arbejde i fagene historie, dansk, matematik, natur & teknik, hjemkundskab, design/sløjd og idræt. Nøgleordene i forløbet er samarbejde og innovation. Undervisningen foregår dels som teori, dels i værksteder, og den overordnede vision er at skabe fremtidens cyklister ved at give

eleverne et personligt ejerskab til cyklen. Konceptet er afprøvet på to skoler. Undervisningsmaterialet kommer til at bestå af en lærervejledning, elevmateriale og en samling af værktøjskasser. Værktøjskasser med kopier af undervisningsmaterialet vil kunne lånes fra skoleåret 2013-2014 hos Bicycle Innovation Lab. www.bicycleinnovationlab.dk

Den gode kamp Til efteråret indbyder Kroppen i Skolen til inspirationsdage for idrætslærere

agene holdes henholdsvis i Sportscenter Herning og Idrættens Hus i Brøndby, hvor idrætslærere får mulighed for at vælge to af dagens tre udbudte valgemner. Til indskolingen er det dans, rytme, drama og leg, der er på programmet, og her kan man få inspiration til at arbejde med samarbejde, socialisering og accept blandt indskolingseleverne. På mellemtrinnet er det slåslege, der er i fokus. Her er der inspiration at hente til, hvordan dine elever på fair vis lærer at kæmpe mod hinanden og organisere den ‘gode

kamp’. Og på overbygning står den på cirkus, gøgl og motorisk fantasi. Kroppen i Skolen er et samarbejde mellem DGI,DIF og Dansk Skoleidræt Læs mere på www.kroppeniskolen.dk

Leg & Landskab ApS DESIGN OG OPFØRELSE AF UNIKKE NATURLEGEPLADSER 100 % FSC MILJØCERTIFICERET Robiniestammer og Dansk egetræ

www.legoglandskab.dk 45

Legeredskaber

Tarzanbaner til bevægelse Behovet for at skabe rammer, der fremmer børns sundhed og motorik, er stigende, og der kommer konstant nye tiltag rundt om på skolerne

er er stigende fokus på at skabe bedre fysiske rammer i børnenes udemiljø på skolerne. Ved at integrere legeredskaber i det omgivende miljø, skabes der naturligt muligheder for motorisk udfordring og leg. Jens Skifter, der er salgsdirektør og medejer hos Norleg, har stor erfaring i at producere kundetilpassede redskaber og legepladser, både i og udenfor Danmark. - Grundlæggende anbefaler vi altid, at man tager udgangspunkt i det omgivende miljø. Et godt eksempel på dette, er de tarzanbaner, som vi har produceret til skoler, institutioner og offentlige steder i Danmark. Mange skoler ønsker at skabe fysiske rammer, der giver mulighed for både at bruge redskaberne som et element i idrætsundervisningen og som et naturligt legested i frikvarteret, siger Jens Skifter. Basale og enkle Redskaberne der ofte vælges, såsom balancebom, armgang og hoppestolper, har det til fælles, at de er, hvad man kan kalde basale og enkle. Desuden er de lettilgængelige. Da disse redskaber understøtter grundlæggende motoriske færdigheder, appellerer de til alle aldersgrupper.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

- Vi har sågar oplevet skoler, der har valgt at opsætte to identiske baner, ved siden af hinanden, for at tilføje et konkurrenceelement, fortæller Jens Skifter. Hvad er FSC® Et konkret eksempel på hvordan man har skabt fyFSC er en international siske rammer, der naturligt non-profit mærkningsinviterer til bevægelse og ordning til træ og papir. leg, er den nyligt åbnede Du finder FSC-mærket på adventure sti i Havrebalprodukter af træ og papir, leskoven i Aarhus. som du kan købe med god Her har ideen været at samvittighed. skabe en forhindringsbane Det kan du, fordi der i en med temaet ‘jorden er FSC-skov ikke bliver fældet giftig’, hvor alle aldre kan mere træ, end skoven kan blive udfordret på motorik, nå at reproducere. Samtidig balance og styrke på en er FSC en sikkerhed for, at sjov måde. Her er banen dyr, mennesker og planteliv også bygget op af Norlegs bliver beskyttet. basale og enkle redskaber, Du kan søge yderligere der er produceret i robiniainformation og sikre dig at træ, der falder godt ind i sikre dig at din leverandør den danske natur. er certificeret på: www.fscinfo.org

Leg og idræt

Parkour

Sikkert og miljøvenligt Udover at være salgsdirektør i Norleg, er Jens Skifter også uddannet legepladsinspektør, hvilket først og fremmest har givet ham indsigt i, hvilke krav der stilles til sikkerhed og bæredygtighed. - Her i Danmark har vi stor fokus på og kendskab til kravene i standarden for legepladssikkerhed; EN 1176. Men hvad mange derimod ikke er opmærksomme på, er deres forpligtigelse til at købe lovligt og bæredygtigt produceret træ. Her oplever vi, at lande som Holland og England er længere fremme på dette område, siger Jens Skifter. For at imødekomme kravene, har Norleg vi valgt at lade sig certificere ved FSC®. - Alt i alt er det vigtigt at have en tæt dialog med sin forhandler, når man vælger at skabe nye uderum. Der er så mange muligheder, at kun fantasien sætter grænser. Ligesom der er nogle regler og anbefalinger man skal ● være opmærksom på, lyder det fra Jens Skifter.

Toptekst

Stål Design

Natur Brogesvej 18 7441 Bording 8686 1055 www.noles.dk 47

Leg og idræt Parkour

Parkour i skolegården Parkour er eksploderet som et nyt område i skolegården, i bymidten, i baggården, på sportspladsen og mange flere steder

n af tidens helt store trend og de unges nye yndlingssted, må siges at være et særdeles aktivt område. Parkour er eksploderet som et nyt område bl.a. i skolegården. Og det udvikler sig i stor hast til at være mere end bare et kultsted for dem, der virkeligt vover og tør, til et samlingssted for alle. Noles A/S har i samarbejde med flere udøvere af Parkour udviklet et meget bredt sortiment inden for elementer og tilbehør til netop dette aktivitets område. Livsstil, kunst og passion Parkour er en fysisk disciplin, som stammer fra Lisses, Frankrig. Le Parkour er en disciplin eller en livsstil, ikke en sport som mange ellers tror. Det går ud på for udøveren (en traceur) at komme så hurtigt og ubesværet gennem miljøet som muligt. Mange tror, at Le Parkour er en form for springgymnastik i gaderne, men det er forkert, da det er meget sjældent, at man hurtigst kommer forbi en forhindring med f.eks. en saltomortale. Parkour er lige såvel en psykisk disciplin som fysisk, og det er inspireret af menneskets bevægelser og total fokus. Det er ikke en ting, som adrenalinjunkier kan få et kick af, men en måde at udvikle krop og sind på. Kunsten menes at have sin oprindelse fra de franske soldater under Vietnam-krigen, hvor de brugte det til at træne flugt.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Le Parkour bliver beskrevet som en livsstil, kunst, og passion. Plads til alle Parkour kan bruges til både undervisningen og til fritiden, og det kan være med til at aktivere de børn og unge, som det normalt kan være svært at få motiveret til at dyrke idræt eller sport. Ved at opstille områder med mange forskellige elementer, vil brugerne opleve udfordringer af både lette og svære grader, og derved kan alle aldersgrupper være med til at bruge området. Der gælder om at få designet området til de behov og til at brugerne kan opleve en udvikling i udfordringerne, så de altid vil søge nye veje og udfordringer på området. Visuelt look En Parkour-bane kan bestå af mange elementer. En stålrail kan være basen, og derfra kan man springe videre til Walls og Boxes, som med mange højder og bredde giver variation til et baneforløb. De mange forskellige former på elementerne og de forskellige typer overflader vil også give et visuelt flot udseende til området, og igen være med til at motivere til aktivitet. ● Læs mere på www.noles.dk

Billedtekst

Leg og idræt

NYT GYMNASTIK KATALOG PÅ GADEN Det nye gymnastikkatalog fra A-Sport og Virklund Sport udkommer i uge 35, og indeholder alt hvad der skal til, når det gælder idrætsundervisning, motoriske øvelser eller sjove aktiviteter til idrætshallen, gymnastiksalen eller motorikrummet. Vi har fokus på at tilbyde de bedste produkter til den bedste pris og altid yde en god service overfor vores kunder.

www.A-SPOrT.DK

GYMNASTIK

MOTO RIK

FITNE SS

DANMARKS STØRSTE LEVERANDØR I UDSTYR TIL IDRÆTTEN...

2013 / 2014

STORT UDVALG INDENFOR GYMNASTIK, MOTORIK OG FITNESS...

Bestil allerede nu på telefon 97 51 07 17 eller se kataloget på www.a-sport.dk Sammen er vi stærkest!

NORLEG A/S • • • • • • •

TüV certiﬁceret for børnenes sikkerhed FSC®, bæredygtig træ* Høj kvalitet Kreative løsninger Service i top Kort leveringstid Vi producerer også dine ideer

Kan du stave det! - så kan vi lave det! Kontakt for nærmeste forhandler. www.norleg.dk · post@norleg.dk · tlf. 75 75 41 99

*(se notat 2011 miljøministeriet). The mark of responsible forestry.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Tlf.: 86 52 22 00 Skolen082013.indd 1

Må der spilles bold i skolegården? Skab rammerne for boldlege og aktiviteter i din skolegård; bliv inspireret i vedlagte MultiBane katalog fra TRESS!

Vores MultiBaner er TüV certificerede!

Danmarksvej 34 • 8660 Skanderborg • www.tress.dk 24/06/13 13.09

Dannelse

En historie fra Decameron (Foto: Wikimedia Commons)

Foto: Colourbox

Jeg kunne godt lide en god historie, da jeg gik i skole! Læreres egne eleverfaringer som målestok for god undervisning Af Lone Ree Milkær, Videncenter for Frie Skoler

in historielærer var enormt god til at fortælle, og det han fortalte om Harald Blåtand, er noget af det, jeg husker bedst fra min skoletid. Derfor lægger jeg meget vægt på fortællingen i min undervisning.” Sådan kunne en af overvejelserne bag en lærers tilrettelæggelse af undervisning sagtens lyde. Når lærere skal vurdere, hvad der er god undervisning, og hvordan man tilrettelægger den, bruger de nemlig ofte deres egne erfaringer som referenceramme. Skolen som institution og tankemodel er så fasttømret, at lærerne ofte bruger deres egne eleverfaringer, når de skal eksemplificere deres tanker om god læring eller god undervisning. De tænker, at hvis de selv lærte bedst sådan, så må det også være sådan, deres elever lærer bedst. Udover eleverfaringer griber lærerne til andre livserfaringer eller betydningsfulde dannelsesoplevelser, som ikke nødvendigvis er foregået i en undervisningssammenhæng, når de skal forklare, hvad der er vigtigt ved undervisning. Selve læreruddannelsen fylder forbavsende lidt, når lærerne skal beskrive, hvad der har været vigtige oplevelse for dem. Et indblik En ny undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Frie Skoler sætter fokus på lærernes forståelse af deres egen dannelsesbaggrund og på hvordan de bruger dannelse

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

❝

Hvad er dannelse egentlig? Er det vigtigst at kunne binde sit slips eller kende forfatteren til Decameron?

i tilrettelæggelsens af undervisningen. Undersøgelsen bygger på kvalitative livshistoriske interviews med fire lærere, som alle er 50+ og underviser i en fri grundskole (privat-, fri- eller lilleskole). Interviewene har tematisk bl.a. haft fokus på lærernes forhold til dannelse – både deres egen og den, de gerne vil give eleverne. Fire lærere er selvfølgelig ikke mange, men en sådan undersøgelse kan give et væsentligt indblik i de refleksioner lærere generelt har i forhold til, hvad de gerne vil lære eleverne.

Toptekst

Hvad er dannelse? Dannelse er et begreb, som vi alle sammen kan forholde os til; som den yngste bror i Nøddebo præstegård synger: skønt det er forbandet, skal jeg være dannet. Her er betydningen af dannelse noget med at opføre sig ordentligt, når man er på besøg i en præstegård. På samfundsplan og især i skoleverdenen er der enighed om, at dannede individer er bedre samfundsborgere end udannede. Dannelse er godt, mere dannelse er bedre. Men hvad er dannelse egentlig, og er det vigtigst at kunne binde sit slips, at kende forfatteren til Decameron eller at være i stand til at tage kritisk stilling til spørgsmål om aktiv dødshjælp eller amning i det offentlige rum? Her hører enigheden op og bliver i stedet til en – nogle gange skinger – diskussion. Diskussionen forsøges ofte lukket med autoritative litteraturkanoner eller generelle definitioner, men kan også være til fortsat glæde for deltagerne, som måske bliver klogere på sig selv under vejs. Og dannelse har i virkeligheden bedst af at være en fortsat diskussion, hvor vi sammen reflekterer over, hvad en god samfundsborger er og hvor der er plads til flere forskellige konklusioner. Klædt på til livet Skolen har altid været en central arena for diskussionen om dannelse, og for den enkelte lærer er dannelse af eleverne en stor del af det, der foregår i skolen. Lærerne vil faktisk ikke bare lære eleverne dansk og matematik. De vil gerne danne dem, så de bliver kompetente og oplyste mennesker, der kan deltage i samfundet som medborgere, faktisk er det vigtigere end dansk og matematik. Jeg har levet meget, og jeg ved meget om livet, men ikke fra skoleverdenen, og jeg synes, at det er det, børnene skal klædes på til – til det virkelige liv. Det er det virkelige liv, det handler om. Det handler om, hvordan man mestrer at leve sit eget liv, siger en af lærerne i undersøgelsen. Evnen til samarbejde Dannelse handler altså om det virkelige liv og ikke om skoleverdenen, men er stadig for lærerne et utroligt centralt aspekt i den undervisning, de giver børnene. Det er faktisk, det som sætter skellet mellem gode og dårlige lærere: hvis jeg sendte en elev ud af skolen, som ikke kunne samarbejde eller havde de der kompetencer, så ville jeg godt nok være en dårlig lærer, og så skulle jeg nok stoppe som lærer, siger en lærer, når hun beskriver, at evnen til samarbejde og det sociale aspekt er nogle af de vigtigste for hende, når hun skal definere, hvad hun gerne vil lære sine elever. Dannelse er altså for lærerne både noget de selv har med sig fra det virkelige liv og noget, de gerne vil give til eleverne, som de kan tage med ud i deres virkelige liv. Dannelsesaspektet står helt centralt, når lærerne selv skal beskrive det dybere formål med at vælge at undervise. ●

skolemælk byder velkommen til

edutainment huset.dk

din nye virtuelle værktøjskasse Den 1. august 2013 slår vi dørene op for edutainment huset.dk – en portal for skoler og lærere med undervis ningsmaterialer og sundheds og fællesskabsfremmende aktiviteter udviklet med henblik på leg og læring i 0.9. klasse. Edutainmenthuset.dk er et krydderi til undervis ningen og byder på meget mere, f.eks. kan du søge midler i Mejeriernes Skolemælkslegat. Skolemælk ønsker at bringe sundhed ind i skolen i mere bred forstand. Derfor har vi skabt edutainmenthuset.dk. Velkommen!

os på Besinømgenthuset.dk

eduta

permanente undervisningsmaterialer

lær med mælk

klasseaktivitet og -konkurrence

ordmaskinen

klasseaktivitet og -konkurrence

milk-and-shake klasseaktivitet

skole ol skoleaktivitet

skoleskak klasseaktivitet

skriv julekort skole for alle fylder 200 år det fejrer vi i 2014 53

Naturvidenskab

Nyt samarbejde om naturvidenskab mellem skoler og virksomheder Jet-Net.dk skal bringe skolerne tættere på landets førende virksomheder. Hedeselskabet, Danfoss og Grundfos er blandt initiativtagerne

tore virksomheder som Hedeselskabet, Danfoss, Danish Crown, Haldor Topsøe, Grontmij og Grundfos, der sammenlagt repræsenterer mere end 20.000 medarbejdere, skal arbejde sammen med elever fra gymnasier og grundskoler over hele landet. De er alle engageret i det nye landsdækkende netværk Jet-Net.dk, hvor de vil arbejde for at gøre den naturvidenskabelige undervisning mere interessant. Mangel på medarbejdere Ifølge Dansk Industri vil Danmark i 2030 mangle 13.000 medarbejdere med en lang videregående uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi og sundhed. Jet-Net er således dannet for at vække, stimulere og fastholde børn og unges forståelse for og interesse i naturvidenskab og teknologi. En interesse, som skal komme det danske samfund til gode på lang sigt. Men ofte udgør naturfagene og matematik også en udfordring for eleverne. Det kan motivere dem og vække deres interesse, hvis de ser hvordan fagene anvendes i virkeligheden. Derfor er det forfriskende og inspirerende med et undervisningsforløb med en virksomhed om dens materialer, processer, produktion og produkter. Det er som oftest i grundskolen, at den unge vælger retning for sin ungdomsuddannelse. Valg af ungdomsuddannelse har også betydning for valg af videregående uddannelse. Hvis vi ønsker at åbne de unges øjne for det væld af spændende karrieremuligheder som

Virksomheder går nu ind i samarbejde med grundskolerne. 54

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Naturvidenskabelig undervisning skal gøres mere interessant.

naturvidenskab og teknologi byder på, er det altså i grundskolen vi skal sætte ind, kan man læse på Jet-Net. dk’s hjemmeside. Her kan grundskolerne også skrive sig på en venteliste til kommende matches mellem skoler og virksomheder. ● www.jet-net.dk Om Jet-Net.dk Jet-Net er inspireret af et succesfuldt hollandsk projekt af samme navn. Jet-Net i Holland blev etableret i 2002 af multinationale selskaber som Shell, Unilever og Philips, og i dag deltager ca. 100 virksomheder og 200 skoler i netværket – mens omkring 100 skoler er på venteliste. Jet-Net.dk er et landsdækkende netværk mellem undervisningsinstitutioner og virksomheder der er dannet for at vække, stimulere og fastholde børn og unges forståelse for og interesse i naturvidenskab og teknologi. Hensigten er at eleverne træffer valg om ungdoms- og videregående uddannelse på baggrund af en god indsigt i hvilket arbejdsliv naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser kan tilbyde dem. Jet-Net.dk er etableret i august 2012 på baggrund af en opstartsbevilling på 3,2 mio. kr. fra Industriens Fond og med deltagelse af Danfoss, Grundfos, Hedeselskabet og Grontmij som Kernevirksomheder og Haldor Topsøe og Danish Crown som Store Virksomheder. Der er dialog med flere andre store og mindre virksomheder om deltagelse i netværket. Det er målet, at der i 2015 deltager 50 virksomheder, 100 gymnasier og 50 grundskoler i netværket.

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg! till Göteborg

Pakke SEK 875 fra /person

I Skolres ans økon omiske indgår G pakke öteborgs m e st p o p u aktivitete lære r, indlog ering på hotel ell g odt e r va n d r ehjem, m på udvalg åltider te restau ranter o g gratis lo kaltrafik .

Universeum

Paddanbåtarna

Måltider

Overnatninger

Liseberg

Booking & information: www.goteborg.com/skolresan Tlf. +46(0)31-368 41 10

Lokaltrafik

InspIraTIon TIL En ny gEnEraTIon ELEvEr.

Et innovativt, nyt og digitalt læringsværktøj til klasseværelset, der fremmer håndgribelig, aktiv læring og engagerer elever som aldrig før. Udviklet til at støtte indskolingen, hjælper Lighthouse lærere med at skabe liv i undervisningen, mens eleverne opfordres til at lege, samarbejde, dele og deltage. T +45 64 41 04 90 | info@vanerum.dk | www.vanerum-sis.dk/lighthouse

VANERUM-SIS_Magasinet.Skolen_Lighthouse_juli2013_176x130mm.indd 1

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4 08-07-2013 13:37:47

Skolemælkslegat

Skolebørn får glæde af penge fra lockout

Knap 5.000 forældre har indtil nu doneret 300.000 kroner til Skolemælkslegatet, som Mejeriernes Skolemælksordning har stiftet og selv bidrager til

engene blev betalt for skolemælk i lockoutperioden. Pengene skal nu gøre gavn i landets klasser, der kan søge legatet. Mælken blev drukket hjemme ved køkkenbordet og ikke i skolen i de fire uger, hvor lockouten i folkeskolen stod på. Bagefter har der været et regnestykke at gøre op med hensyn til skolemælken. - Skolemælkslegatet er et blandt flere initiativer, vi har taget, fordi vi gerne – i bred forstand – vil støtte sundheden og fællesskabet i skolen. Nogle af mælkepengene fra lockoutperioden skal gøre gavn i det nye skolemælkslegat. Med henblik på udbetaling af de penge, forældrene har til gode efter lockouten, har vi kontaktet alle de familier, hvor børnene får skolemælk. Her har vi spurgt, om de ville donere de ca. 60 kroner fra lockoutperioden til Skolemælkslegatet eller have dem retur. Knap 5.000 har indtil nu sagt ja tak til at give pengene til Skolemælkslegatet og dermed til børnene, fortæller Jan Hermansen, leder af Mejeriernes Skolemælksordning.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

200.000 kr. om året Mejeriernes Skolemælksordning vil gennem Skolemælkslegatet udbetale 200.000 kroner om året – fordelt på to omgange. Princippet er, at når forældrene donerer 50.000 kroner, så donerer Mejeriernes Skolemælksordning det samme beløb. Jo flere forældre, der lader pengene fra lockoutperioden gå til Skolemælkslegatet, des flere penge kommer Mejeriernes Skolemælksordning også med – til gavn for aktiviteter for eleverne. Der går f.eks. ingen penge til administration af legatet. Når lockoutpengene på et tidspunkt slipper op, så viderefører Mejeriernes Skolemælksordning selv legatet. Klasserne kan sammen med deres lærere søge legatet første gang med frist den 15. september i år. Der kan højst søges om 5.000 kroner pr. klasse, så flest muligt kan få glæde af pengene. Igen – med frist den 15. februar 2014 – er der en ansøgningsrunde. På portalen www.edutainmenthuset.dk kan man læse mere om Skolemælkslegatet og de mange andre aktiviteter, der er på vej. ●

Toptekst

AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEP. 2013 TIL 11. OKT. 2013 Tilmelding på aktivrundti.dk

EN KONKURRENCE FOR ALLE I 0.-10. KLASSE EN KONKURRENCE FORatALLE I 0.-10. KLASSE Tilmeld jer nu! Det bliver sjovt være sund. Tilmeld nu! Det bliver sjovt at være sund. Masser af jer lodtrækningspræmier Masser af lodtrækningspræmier

GRATIS AT DELTAGE

SIDSTE ÅR MERE END 125.000 ELEVER TILMELDT SUNDHEDSUGERNE WWW.AKTIVRUNDTI.DK

Gratis t-shirt til lærere, der tilmelder deres klasser Gratis t-shirt til lærere, der tilmelder deres klasser Tilmelder du din klasse inden d. 6. maj 2013, deltager du i lodSidste fristom for200 tilmelding er d. 9. september 2013 trækningen præmier. Sidste frist for tilmelding er d. 9. september 2013 Læs mere og bestil foldere på aktivrundti.dk Læs mere og bestil foldere på aktivrundt.dk

Arrangør UC Syddanmark

Støttet af Nordea-fonden

Leverandør af udstyr Tress

Klassen poserer som sømænd i forløbet Alle om bord. Foto: Ingelise Flensborg.

Følg sømandens liv Et storstilet museumsprojekt i Helsingør har gjort det muligt at skabe en undervisningsafdeling fra bunden, hvor den dialogbaserede undervisning er i højsædet Af Trine Halle og Ingelise Flensborg

å M/S Museet for Søfart bliver historierne om det maritime Danmark fortalt. Her kan du som besøgende følge sømandens liv og arbejde på kajen, på skibet og i fremmed havn. Her er fortællingerne om handelsrejserne til Østen i 1700-tallet, hvor danske skibe vendte hjem med lasten fuld af te og porcelæn. Her er viden om gyrokompasser og fyrskibe og et kig ind i livet på et nutidigt containerskib. Her er de ventende sømandskoner og længselsfulde kærlighedsbreve som aldrig nåede frem til manden på den anden side af jorden. Her er souvenirs, tatoveringer, varer, logbøger, navigationsudstyr og skibsmodeller.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Og det her et samarbejde mellem Institut for uddannelse og pædagogik, Arts, Aarhus Universitet og M/S Museet for Søfart har udmøntet sig i fire undervisningsforløb tilpasset trinmål og alderstrin fra 1. klasse til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Her får eleverne udfordret og udviklet deres kompetencer gennem kreative undervisningsforløb. De fire undervisningsforløb er finansieret af midler fra Kulturstyrelsens formidlingspuljer i 2011 og 2012 og er udviklet over 18 måneder.

Søfart

Til søs Tre af de fire undervisningsforløb er til grundskolen: Livet om bord – forløb til indskolingen Forløbet Livet om bord fokuserer på fagene dansk og historie og er af en times varighed. Eleverne følger drengen Jens, der skal på sin første rejse som ung dreng om bord på skibet HOLTHE i år 1900. Jens og besætningen skal fra Danmark til Peru i Sydamerika og retur igen. Eleverne følger Jens på rejsen og oplever hvad han oplever undervejs. I forløbets start skal de gennem mindre opgaver i undervisningsmaterialet hjælpe Jens med pakke til rejsen og efterfølgende hjælpe ham med at finde skibet HOLTHE i havnen. Eleverne bliver ganske enkelt til sømænd og besætning ombord – underviseren bliver kaptajn. En vigtig del af undervisningen i forløbet Livet om bord er brugen af tøj og udklædning til eleverne. Museet har i samarbejde med Tekstilformidleruddannelsen, Håndarbejdets Fremme, UCC fået syet to kaptajnsfrakker og tre sæt sømandstøj størrelse cirka 10 år. Udvalgte elever vil igennem forløbet blive iklædt tøjet og får mulighed for at agere Jens og skibets kaptajn. Det er museets plan, at dette tøj bliver udvidet til hele klassesæt. Kursen er sat! – Forløb til mellemtrinnet Forløbet Kursen er sat! fokuserer på fagene dansk, historie, matematik og natur/teknik og er af to times varighed. Omdrejningspunktet er navigation og kunsten at finde vej til søs. Forløbet

er bygget op omkring et spil med 6 opgaver, som alle kræver matematisk kunnen og evnen til at samarbejde. Underviseren er i dette forløb styrer af spillet og veksler imellem at være oplysende fortæller og rådgivende hjælpelærer. En verden af varer – forløb til udskolingen En verden af varer henvender sig til fagene dansk, historie og samfundsfag og fokuserer på dansk handel i 1700-tallet. I denne periode havde Danmark-Norge kolonier både i Nordatlanten, på Trankebar, ved Guldkysten, i Vestindien og en handelsstation i Kina. Rammen for forløbet er de fem sanser. Eleverne skal i rollen som handelsmænd foretage den imaginære rejse fra Danmark-Norge og videre til de fem destinationer. Hver destination indeholder en opgave, som eleverne skal løse enten på egen hånd eller i grupper. Selve rejsen foregår i udstillingen, hvor historien om 1700-tallets handel fortælles, og klassen løser opgaverne her. Undervisningsmaterialet har her fået tilføjet to ekstra sider for at rumme alle destinationer. I Kina er det f.eks. duftesansen, der i brug. De danske handelsskibe fylde lasten med te og porcelæn og efterkom dermed den store efterspørgsel på te. Eleverne præsenteres for tre dåser med forskellige sorter af te.

Kreativ dannelse De fire undervisningsforløb på M/S Museet for Søfart er både skabt ud fra politiske krav og ønsket om kreativ dannelse. Netop derfor har samspillet mellem Aarhus Universitet A/S og museet været af stor betydning for at sikre netop det kreative fokus og et anderledes blik på de historiske genstande. Gennem arbejdsprocesser der gør brug af udklædning, løsningen af matematiske opgaver gennem spil, de fem sanser og kildekasser med genstande og arkivalier bliver eleverne placeret i situationer som åbner for dialog og kreativ læring. Eleverne skal lære om det, der står i historiebøgerne, ved hjælp af egne handlinger og kreative idéer. Helt specifikt betyder det, at den anvendte kreativitetspædagogik fokuserer på legen for at udvikle forestillinger og fantasi i indskolingen, for mellemtrinnet er det et tværfagligt forløb, som giver muligheder for forbindelser mellem meningsverdener og til udskolingen gælder det koblingen mellem fortid og nutid set ud fra et handelsmæssigt » perspektiv.

Himmerlandsgården.dk

Lejrskole og kursuscenter Als Oddevej 71, 9560 Hadsund

• 25-180 pers. i 4-6 pers. værelser (Hovedcenter 80 sengepladser, Bjælkehytten 64 sengepladser, 6 hytter á 4 sengepladser) • Trådløs internet • Klasseværelse, møde- og foredragssal, pejsestue, spisestue og storkøkken i hovedcenter • Bålplads og brændefyret pizzaovn • Sportsplads, beach volley, surf paddling (3 stk.) • 66 ha. skov, hede og strand • Privat campingplads / lejrplads til 150 campingvogne eller 600 personer i telte. Servicebygning ‘med køkkenfacilitet, 12 brusere, 24 toiletter og 2 handicap wc Ring 9858 1121 eller se hjemmesiden for nærmere oplysninger

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4 86x130_SKOLER Annonce_PS.indd 1

12/08/13 15.23

Grupperne arbejder med opgaverne i Kursen er sat! Foto: Ingelise Flensborg.

Teorien bag De fire undervisningsforløb er udviklet med udgangspunkt i den dialogbaserede undervisningsform. Den dialogbaserede undervisningsform er blevet udbredt af Olga Dysthe, som siden 1980’erne har arbejdet med undervisning og læring set ud fra det flerstemmige klasserum. Hver elev repræsenterer en stemme og det er i dialogen mellem stemmerne at læringen finder sted. Gennem brug af autentiske spørgsmål, optag og høj værdisætning kan underviseren sikre, at dialogen finder sted. Et autentisk spørgsmål er karakteristisk ved, at det ikke leder efter et specifikt svar, men er åbent over for, hvad eleven vælger at svare. I stedet for at fokusere på eksempelvis en bestemt genstand i en montre og spørge eleverne om, hvad det er, så tager underviseren i den dialogbaserede undervisningssituation 60

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

udgangspunkt i hele montren og spørger eleverne, hvad de synes, der er det mest spændende i montren. Derved møder underviseren eleverne der, hvor de er, og dialogen udbygges derfra. Optaget er den naturlige forlængelse af dialogen. En elev har eksempelvis gjort opmærksom på et modelskib bygget af elfenben, som hun mener, har tilhørt en rig kaptajn, fordi det er lavet af netop elfenben. Underviser gentager elevens bemærkning om rigdom, roser hende for iagttagelsen og videregiver spørgsmålet til en af klassekammeraterne: Mener du også, at skibsmodellen har tilhørt en velhavende kaptajn? Optaget sker i underviserens gentagelse af elevens svar, og den høje værdisætning finder sted, ved at spørgsmålet gives videre. Hvad der videre sker i situationen er afhængig af elevens svar samt det efterfølgende

optag og høje værdisætning fra underviserens side. Dialogbaseret undervisning kan også gennemføres gennem skriftlige opgaver. Skift mellem at nedskrive egne tanker og efterfølgende dele dem med resten af klassen giver både den enkelte elev ro og mulighed for at lære af klassekammeraterne i den efterfølgende dialog. Den korte version af museets pædagogiske profil ser ud som følger: Form: Selve undervisningsformen er baseret på den dialogbaserede undervisning. Dette betyder, at undervisningen tager udgangspunkt i en udveksling af elevernes egne erfaringer og mødet med den maritime fortid, og derved gives den historiske fortælling gennem dialog mellem underviseren og eleverne.

Base: Udgangspunktet for den pædagogiske profil tager udgangspunkt i menneskets udviklingsstadier som fysiske, emotionelle og kognitive karakter. Herved tages der højde for, at børn og unge forstår og optager læring forskelligt ud fra alder og udviklingsstadie, og emnerne er tilpasset i sværhedsgrad og i refleksion efter elevernes læringspotentialer. Ramme: Rammerne og lokalerne for undervisningen er skabt ud fra erkendelsen af, at mennesket lærer på forskellige måder i forskellige kontekster. Dette imødekommes gennem et anderledes indrettet undervisningslokale og ved at veksle mellem tale og bevægelse og løsning af opgaver både alene og i grupper.

Søfart

Pigerne lever sig helt ind i opgaven med bomuldsstoffet i En verden af varer. Foto: Ingelise Flensborg.

Underviserens rolle på M/S Museet for Søfart består derfor i mange henseender af at være facilitatoren, der sætter rammerne for elevernes arbejde med historien. Eleverne skal ikke gå af en bestemt vej for at nå den historiske erkendelse, men kan frit boltre sig inden for en ramme som underviseren sætter, styrer og er garant for. Vejledninger på hjemmeside De fire forløb på M/S Museet for Søfart er udstyret med hver deres lærervejledning, der tager udgangspunkt i Fælles Mål, og som samtidig tager højde for elevernes udviklingstrin. Den pædagogiske profil og de fire lærervejledninger samt undervisningsmaterialerne er tilgængelige på museets hjemmeside og kan frit bruges af lærerne og andre interesserede. Undervisningsmaterialet

for tre af de fire forløb er opbygget ud fra samme skabelon, idet de består af et foldet A3 ark, som giver fire siders kombineret tekst og skriveplads. Til de tre første forløb får alle elever udleveret deres egen stofpose med undervisningsmaterialer og supplerende udstyr, som de skal bruge forløbet igennem. Det fjerde og sidste forløb gennemføres i museets undervisningslokale og har kun et ark, som eleverne skal arbejde med. Her ligger fokus på ● kildekasserne.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Vold i familien

Sig det som det er!

Nyt og gratis undervisningsmateriale om vold i familien fra Red Barnet

ysisk og psykisk vold mod børn og unge er et stort og tabuiseret emne i det danske samfund. Derfor sætter Red Barnet med kampagnen ”Sig det som det er!” og filmen ”Den perfekte middag” fokus på vold i familien og stiller gratis undervisningsmateriale til rådighed for folkeskolelærere. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at hver femte unge i danske ottendeklasser har været udsat for psykisk eller fysisk vold i løbet af det seneste år. SFI dokumenterer også, at offentlige myndigheder kun hjælper få af de børn, der bliver udsat for vold i familien. Ofte på grund af manglende fokus og opmærksomhed på voldssymptomer.

Kernefamilien Filmen ”Den perfekte middag” er omdrejningspunktet i undervisningsmaterialet fra Red Barnet og tager hul på det tabuiserede emne vold i familien. Tavshed og tvivl er ofte svaret på mødet med vold - hvis den tilgang skal ændres, er det nødvendigt at tage fat på tematikken allerede i Foto: MICA Productions Aps/ grundskolen. Thomas Gerhardt. Undervisningsmaterialet lægger op til at arbejde med forskellige temaer, der relaterer til det overordnede tema og materialet passer fint til kravene i Fælles mål  i dansk og samfundsfag. Det vil desuden være oplagt at arbejde tværfagligt med materialet. Filmen foregår i en kernefamilie med far, mor og en pige og en dreng. Filmen giver gode muligheder for gruppearbejde omkring emner som kønsroller og kommunikation i familien, personkarakteristik, miljøbeskrivelse, kontrol, at sige undskyld og øvelser omkring det rent filmtekniske. Desuden vil det være oplagt at lave en klassesamtale omkring tabuiseringen og hemmeligholdelsen af vold i familien. Lærervejledning på hjemmeside I lærervejledningen på Red Barnets skolewebsite MEGAFONEN (redbarnet.dk/MEGAFONEN) findes didaktiske overvejelser om, hvordan undervisningen gribes bedst an fagligt og pædagogisk. - Som lærer kan det være en god ide at lave aftaler med en af skolens ressourcepersoner i forbindelse med 62

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Foto: MICA Productions Aps/ Thomas Gerhardt.

undervisningsforløbet. Vedkommende kan træde til, hvis en elev har behov for at tale alene med en voksen. Eller din kollega kan tage klassen, mens du taler med en elev. Samtidig er det vigtigt, at underviseren også kender til de kommunale ressourcepersoner, påpeger Red Barnets pædagogiske konsulent, Jakob Skov Øllgård. Arbejdet med temaet kan sætte processer i gang hos enkelte elever, som måske først efter et stykke tid er klar til at åbne sig. Det er derfor hensigtsmæssigt at følge op efter nogle dage eller uger for at finde ud af, om arbejdet med temaet har sat tanker og følelser i gang, som eleverne har brug hjælp til at forholde sig til. ”Den perfekte middag” bliver fulgt op af to andre film i ”Sig det som det er”-kampagnen. De to film har fokus på henholdsvis psykiske sygdomme og alkohol og har premiere i efteråret 2013 og foråret 2014. Også her vil der blive udviklet gratis undervisningsmateriale. På www.redbarnet.dk/MEGAFONEN/sigdet finder du film, lærervejledning og masser af elevaktiviteter med udgangspunkt i tematikken fra ”Den perfekte middag”. Filmen og undervisningsmaterialet er lavet i samarbejde mellem MICA Productions Aps og Red Barnet.

Det fedeste lejrskoleophold 1 over n fra kr.atning 65,Jesperhus Feriepark -Alt på ét sted! Når overnatningen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser. Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, squash, fodbold, bordtennis og par3golf.

dø Inden- og uden vandland

Bowli golf, lanseg, pool, rgame

Indendør s Zoo med fod ringer

lt, , skydete Piratland-biograf 4D

Når Parken er åben, har I også fri adgang hertil. Ellers kan I besøge 4D-biografen, Zoo og Junglestien.

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Blokhus

Andre ting skal I betale for: Bl.a. bowling, lasergame, minigolf mv.

Thisted Aalborg

Se mere på jesperhus.dk

Skive

Randers Viborg

Ringkøbing

kend din genre

Silkeborg

StjerneStøv og guldkorn A, B og C genrekendskab

Grenå

Århus Herning

nyt undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Bearbejdet til dansk af Lone Hansen og Inger-Lise Heinze Til arbejdet med genrer, teksttyper og sprog i 3.-6. klasse. Systematisk opbygget med en tydelig arbejdsgang med større og mindre skriveopgaver, som leder frem mod en såvel mundtlig som skriftlig fremstilling. StjerneStøv og guldkorn A, 3.-4. kl. StjerneStøv og guldkorn B, 4.-5. kl. elevBog 52 sider, ill. i farver, flergangshæfte 80 kr. ekskl. moms lærervejledning 54 sider 238,40 kr. ekskl. moms StjerneStøv og guldkorn C, 5.-6. kl.

udkommer forår 2014 læS mere og BeStil på dpF.dk

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Hvert kapitel har en modeltekst som udgangspunkt for tekstanalyse, som hjælper eleverne til at se den aktuelle genres særlige struktur og sproglige kendetegn. Eleverne ledes gennem et struktureret skriveforløb, hvor de i løbet af processen forbedrer teksten gennem respons fra kammerater og lærer. Aktiviteterne varierer fra opgaver, der løses klassevis til individuelle opgaver. Lærervejledningen indeholder desuden evalueringsskemaer til fri kopiering. et stykke godt og solidt undervisningsmateriale, jeg ikke ville tøve med at anvende selv. – Folkeskolen.dk, 18. april 2013 når eleverne skal lære at beherske de forskellige genrer i danskundervisningen, er det nye undervisningsmateriale Stjernestøv og guldkorn et oplagt redskab. – Magasinet Skolen, nr. 3/2013

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN Magasinet Skolen · 2013 nr. 4 63 K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Børns rettigheder

Pernilles mor begik selvmord, da Pernille var 15 år.

Børn får lettere adgang til den rette hjælp

Fem år efter at Pernille Storms mor begik selvmord, fik hun hjælp. Nu skal en ny portal gøre det lettere for børn at finde den rette hjælp og viden om deres rettigheder Af Mathilde Hemmingsen, Børnerådet

ernille var 15 år, da hendes mor begik selvmord. Hun husker tydeligt, sidste gang hun så hende: - Om morgenen kørte hun mig i skole, og bagefter købte hun en liter benzin og en pakke cigaretter. Så sad hun i nogle timer og samlede mod til sig, inden hun satte ild til sig selv. Vi fik at vide, at hun havde forsøgt at begå selvmord og så nogle timer efter, at hun var død. Jeg var i chok.

Pernilles tab af hendes mor har gjort hende til frivillig rådgiver. 64

Hjælpen skal være, når man har brug for den Allerede dagen efter morens selvmord kom Pernille til skolepsykolog. De andre på årgangen og deres forældre lavede mad på skolen og talte om selvmordet:

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

- Men jeg var slet ikke klar til at tale med psykologen. Jeg var faktisk misundelig på de andre i klassen, fordi de havde fået en slags fridag. Så da psykologen spurgte, om jeg ville fortsætte, sagde jeg nej. Jeg ville bare være sammen med de andre, og jeg gjorde meget for at være glad – men det var jeg ikke indeni. Da Pernille blev færdig med gymnasiet, fik hun arbejde i H&M. Men da lektier og fritidsarbejde ikke længere fyldte eftermiddagene ud, begyndte tankerne at flyde. Pernilles verden faldt sammen og hun indså, at hun havde brug for hjælp. Derfor startede hun i en sorggruppe hos foreningen Børn, Unge og Sorg, og hun fik endelig talt om sin mors selvmord: - Jeg havde brug for at snakke med andre, der havde mistet nogen tæt på. Jeg havde ikke talt om min mors selvmord i fem år, så jeg havde rigtig svært ved at tale om det. Nu hjælper Pernille andre I dag læser Pernille dansk og psykologi på Københavns Universitet og er frivillig rådgiver hos Børn, Unge og Sorg, som er et af de mere end 20 rådgivningstilbud, som du kan finde på Børneportalen.dk. - De voksne omkring et barn skal aldrig holde op med at spørge. Det handler om at finde den helt rigtige hjælp,

Toptekst

Da alt stadig var godt, og Pernille en lille pige.

Vil du sætte fjernvarme på skemaet? Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse. Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes nu et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder sætter energien i et miljøperspektiv

Om børneportalen.dk Børneportalen har til formål at styrke børns rettigheder i Danmark. Portalen samler mere end 20 forskellige rådgivningstilbud til børn mellem 10 og 15 år. Børneportalen er udviklet og bliver drevet af Børnerådet.

og det er her, at børneportalen kommer ind, fordi den samler forskellige tilbud et sted. Flere i samme situation I de fleste klasser sidder børn, der – som Pernille – har brug hjælp. Nogle børn vil gerne tale med en lærer, når de har problemer, mens andre har brug for at være anonyme. Andre igen har brug for at spejle sig i nogen, der har stået i samme situation. Heldigvis findes der mange gode rådgivningstilbud til børn og unge. Men de kan være svære at finde frem til, når man er 15 år, og ens verden ramler. Derfor er det vigtigt at voksne omkring børn og unge også kender til de mange tilbud, der findes. En lærer kan hjælpe et barn ved at tale med barnet, give telefonnummeret til en rådgivning eller fortælle, at der er hjælp at finde på børneporta● len.dk.

Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke trinmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

Ved delta gelse i ko nkurrence kan klass n en vinde k r. 3.000 ti klassekas l sen. Konk urrencen fra 1/9 - 2 løber 013 til 31/ 12 - 2013 .

rmvilke opva h m o rt e for »Vi har læ der er god r, e rm fo s ning lassE « ElEv i 7. k vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

Tivoli

Lockouten åbner for flere Faglige Dage

På grund af forårets lockout havde mellemtrinnet ikke mulighed for at bruge Faglige Dage. Derfor udvider Tivoli alderstrinnet på Faglige Dage i efteråret Fysik i forlystelserne Faglige Dage i Tivoli giver eleverne en anderledes fysikoplevelse, når f.eks. de yngste elever skal mærke på deres egen krop, hvordan det føles at køre i Den gamle Rutsjebane med bind for øjnene. 7.-10. klasse bliver udfordret, når de skal lave opgaver med vand i Det gyldne Tårn, og gymnasiet skal prøve at holde hovedet koldt, når de skal måle tyngdekraften i ● Dæmonen.

ejer man altid det samme under en tur i Ballongyngen? Hvordan opleves tyngdekraften i Rutsjebanen, og kan højden på Himmelskibet måles med en mobiltelefon? Det er nogle af de opgaver, som erstatter den almindelige fysikundervisning for 4. klasse til gymnasiet, når Tivoli holder Faglige Dage. Haven kommer til at summe af fysik og naturvidenskab, når Tivoli inviterer alle elever fra 4. klasse til og med gymnasiet til anderledes fysikundervisning fra den 26. august til den 20. september. I maj besøgte knap 10.000 skoleelever Danmarks sjoveste klasselokale i forbindelse med Faglige Dage, og nu åbner Tivoli for endnu flere. Efterårets Faglige Dage plejer normalt at være reserveret til udskolings-klasser og gymnasium, men på grund af forårets lockout bliver mellemtrinnet 4.-6. klasse også inviteret til Faglige Dage i sensommeren.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Tivoli er andet en forlystelser - det er også et sted til Faglige Dage.

Prisen for Faglige Dage i Tivoli er 50 kroner pr. elev og inkluderer både entré til Tivoli og Turpas indtil kl. 15. Alle opgaver kan findes på tivoli.dk, og der medfølger lærerark til opgaverne, der skal forberedes i klasseværelserne inden turen i Tivoli, samt efterbehandles efter den forhåbentlig sjove og lærerige dag. Læs mere på: www.tivoli.dk/da/skoler/faglige+dage/

Æ UDVEKSLINGSELEV

I SYDSLESVIG 1 uge i Danmark + 1 uge i Sydslesvig i uge 45 og 46

I Sydslesvig bor 50.000 mindretalsdanskere, der har 46 danske skoler inkl. to gymnasier i hhv. Flensborg og Slesvig.

Som udvekslingselev får man først en sydslesvigsk elev på besøg en uge, som vil følge en dansk hverdag og skolegang.

Ugen efter følger den danske elev med sin nye sydslesvigske kammerat hjem og følger skolegangen og hverdagen som dansk mindretal på den tyske side af grænsen. Elever fra og med 3. klasse kan deltage.

KONTAKT: www.feriebarn.dk eller Grænseforeningens konsulent Claus Jørn Jensen, tlf. 21 72 13 35

Sønderjylland

Sydslesvig

Cykeloverdækning

Container-ly

Ude-laboratorie

Overdækninger til alle formål - i smukt og funktionelt design ∙ ∙ ∙ ∙ ∙ ∙

Dansk design, produktion og kvalitet - og garanti, naturligvis Minimal vedligeholdelse Flexible modulsystemer sikrer den rigtige løsning Fremstillet af varmgalvaniseret stål Taget består af ekstra tykke termoplader (16 mm) 15 års garanti på tagplader og alle varmgalvaniserede dele

Lyngsøe A/S Ring til os: Tlf. 70 206 141 Omega 10 - Søften - 8382 Hinnerup, mail@lyngsoe.dk - www.lyngsoe.dk Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Når had bliver til virkelig

e-Poulsen

nsk historie fra University of California, Santa Barbara, lektor Amerikanske Studier, Syddansk Universitet. Har skrevet en ger og artikler om historie og samfundsforhold i USA og er en kommentator i de danske medier.

medstifter af Freemuse, som arbejder for musikeres Mangeårig journalist og redaktør i Danmarks Radio og rådCenter for Kultur og Udvikling, UNESCO, SIDA og DANICOM. r og redaktør af flere rapporter om musikeres forhold i bl.a. an, Sydafrika, Hviderusland. Har arbejdet i Mali, Indien, on og Bhutan som medie-og musikkonsulent.

berg

tein

i religionshistorie, lektor ved Institut for Tværkulturelle og r, Københavns Universitet. Forfatter og redaktør til en lang bøger, på dansk bl.a.: Gud er blå (1991), Bomben i turbavokationen, protesten, pressen, perspektivet (m. Klaus RoGyldendals religionshistorie (medredaktør, 2011).

r og foredragsholder. Informationschef og redaktør i Inkerettigheder 1991-2013. Tidligere indvandrerkonsul ent i forlagsredaktør i Dansklærerforeningen og redaktør i Melrke. Bestyrelsesmedlem og medstifter af Freemuse samt m i dansk PEN.

aturanmelder ved Weekendavisen. Hun har arbejdet som i Bosnien og har en lang fortid i politik som folketingshar bestridt flere ministerposter. Forfatter til en række l.a. Vanviddets vidner (m. Karsten Fledelius, 2000) og 008).

I dæmoniseringen af sårbare mindretal støder ytringsfriheden på sin farligste grænse. Fra holocaust til Rwanda og Anders Behring Breivik viser historien, at etnisk udrensning, politiske mord, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab først bliver mulige gennem intensiv ”hate speech”: Hadetale kan føre til hadesyn. En pen dyppet i had er forudsætningen for, at sværdet kan dræbe.

Denne bog sætter fokus på den såkaldte hadetale, der bl.a. florerer i den politiske debat, hvor især minoriteter står for skud. Det kan være seksuelle, etniske eller religiøse mindretal. Bogens essays trækker på synspunkter fra det litterære parnas, vurderinger af refleksioner fra det politiske overdrev og endelig præsenteres analyser fra det akademiske udsigtstårn. Det er kort sagt en antologi med fokus på hadetale, ytringsfrihed, demokrati, menneskerettigheder og humanisme.

Bidrag af Klaus Slavensky – Thomas Brudholm – Ursula Owen Cecilie Banke – Rune Engelbreth Larsen – Mikael Rothstein Ole Reitov – Jens Lohmann – Rikke Frank Jørgensen Niels Bjerre Poulsen – Birte Weiss – Malene Fenger Grøndahl Lynda Gilfillan – Göran Rosenberg

Redigeret af Rune Engelbreth Larsen, Jens

Lohmann og Klaus Slavensky

Hate speecH Fra hadetale til hadesyn

’hate speech’: Hadetale fører til hadesyn. En pen dyppet i had er forudsætningen for, at sværdet kan dræbe. Men hvordan forhindrer vi bedst, at umenneskelige holdninger bliver til umenneskelige handlinger? Kan vi regulere god og dårlig tale uden at kompromittere demokratiets vigtigste rettighed – retten til at ytre sig frit? Og hvordan trækker vi grænsen uden at udvikle en politisk korrekt krænkelseskultur, der lukker af for ’ubehagelige sandheder’? Det handler denne antologi,

der har bidrag fra en række hjemlige debattører, om. Debatbogen er udgivet i samarbejde med Dansk PEN.

forestille dig og afprøve nye kommunikative scenarier. Hvis det lykkes, bør du dukke op i slutningen af bogen, som en anden slags leder, mere kvalificeret end nogensinde til at skabe relationer og gå i dialog. Bogens ni kapitler introducerer dig blandt andet for relationel dialogisk ledelse i forhold til:

Relationel ledelse. Dialogisk baseret samarbejde

BIDRAGyDERE

Cecilie Felicia Stokholm Banke

Ph.d i historie; cand.mag. historie & sociologi. Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Fra 2009-2013 koordinator af indsatsområdet Holocaust og folkedrab, DIIS. Forfatter til flere bøger og bl.a. medlem af bestyrelser med relation til dette forskningsemne.

Thomas Brudholm

Ph.d. i filosofi, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Forfatter til flere bøger og artikler om bl.a. folkedrab og vredens, tilgivelsens og forsoningens etik. Forsker i begrebet had i filosofien og er aktiv i debatter om hadforbrydelser, hadetale, folkedrab og forsoning.

Malene Fenger-Grøndahl

Journalist og forfatter til en lang række rejsefag-, børne- og debatbøger, bl.a. Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa (m. Carsten Fenger-Grøndahl, 2006), Tyrkiet – en del af Europa? (2007) og 11. september – verdens tilstand ti år efter (red., 2011).

Hatespeech

Lynda Gilfillan

Forfattere: Bl.a. Rune Engelbrecht, Niels Bjerre Poulsen og Göran Rosenberg.

Sydafrikansk forfatter, forlagsredaktør for skønlitteratur, anmelder, tidligere universitetslektor, medlem af det sydafrikanske radio-tv klagenævn Broadcasting Complaints Commmittee of South Africa. Medforfatter (sm. JM Coetzee & Otakara Hulec) til Fallen walls: Prisoners of conscience in South Africa and Czechoslovakia (2002).

Fra hadetale til hadesyn

t og forfatter. Modtager af flere litteraturpriser og æresdokgs Universitet. Har frem til 2013 haft sit eget tv-program i desuden vært i programmet ”God morgon världen” i Sveriodtog i 2012 den svenske Augustpris for bedste skønlitteophold på vejen fra Auschwitz.

Kan man regulere god og dårlig tale uden at sætte demokratiets vigtigste rettighed – retten til at ytre sig frit – over styr? Bogen Hatespeech debatterer fænomenet ’hadetale’ og grænserne for ytringsfriheden. Hvordan trækker vi grænsen uden at udvikle en politisk korrekt krænkelseskultur, der lukker af for ubehagelige sandheder? I dæmoniseringen af sårbare mindretal støder ytringsfriheden på sin farligste grænse. Fra holocaust til Rwanda og Anders Behring Breivik viser historien, at

Hate speecH

redaktør, forfatter, medgrundlægger af kvindeforlaget Virago politisk rådgiver for Labour i 1990erne, 1993-2006 chefredakns vigtigste tidsskrift om ytringsfrihed, Index on Censorship, ger af og bestyrelsesmedlem i Free Word, center for litteratur ed, i London.

Rikke Frank Jørgensen

Specialkonsulent, ph.d i forskningsafdelin gen på Institut for Menneskerettigheder. Tidligere rådgiver for flere ministerier, medlem af Europarådets ekspertkomité for internet og rettigheder. Forfatter til bøger om bl.a. internet, ytringsfrihed, og beskyttelse af privatliv.

Rune Engelbreth Larsen

Klummeskribent ved Politiken, idéhistoriker, forfatter og digter. Har bl.a. skrevet Renæssancen og humanismens rødder (2006), Frihed og retfærdighed – arv og aktualitet (2011) og digtsamlingen Cirklen og tangenten (2012). Medlem af bestyrelsen i Dansk PEN.

Jens Lohmann

Journalist, forfatter, konsulent og underviser, udlands- og kulturmedarbejder ved Information 1978-94, freelance ved flere medier, specialiseret i latinamerikanske forhold, samt udvikling og korruption. Medstifter og medarbejder ved Den2Radio. Har skrevet adskillige bøger, bl.a. Noget for noget. En håndbog om korruption (2005), Narkokrigen i Latinamerika (1989). Medlem af bestyrelsen i Dansk PEN.

etnisk udrensning, politiske mord, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab først bliver mulige gennem intensiv

Udgiver: Informations Forlag Sideantal:  ISBN: ---- Pris: , kr..

Den gode dialog I en dialog kan selv små skift og variationer i ordvalg

resultere i store forskelle. Vi er afhængige af hinanden for at få sagt det rette og blive forstået på en konstruktiv måde. Respekt og distance, følelsen af velvære eller stress, venskab og fjendskab skabes gennem dialogers tvist og drejninger. Ledelse i dag kræver i stigende grad dialogiske og relationelle færdigheder. Gennem en række engagerende kommunikative udfordringer i form af små scenarier fra det organisatoriske hverdagsliv inviteres du i bogen Relationel ledelse til at læse, reflektere,

• teamsamarbejde og coaching • konflikthåndtering og facilitering af kreative processer • organisatorisk udvikling og læring

Med Platon som inspiration Filosofi i praksis er en arbejdsbog/elevbog, der tager udgangspunkt i fire filosofimetoder – med Platon som inspiration. Bogen indeholder en indføring i filosofi samt fire filosofimetoder til at filosofere over mangfoldige emner. Hver filosofimetode består af oplæg, metode og opgaver især til folkeskolens ældste klasser i fagene kristendom, dansk, historie, samfundsfag og musik. 68

Materialet er udformet således, at eleven kan finde vejledning og inspiration i bogen i takt med at opgaverne løses. Læreren behøver ikke at have forkundskaber i filosofi. Bogen er skrevet af Henrik Krogh Nielsen, der er cand. mag. i filosofi og voksenpædagogik. Han har fungeret som folkeskolelærer i en årrække og er bl.a. meditationsuddannet og foredragsholder.

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Filosofi i praksis Forfatter: Henrik Krogh Nielsen Udgiver: Forlaget X Sideantal: ISBN:  Pris: kr. inkl. et lærermateriale som kan bestilles på PDF-fil.

Forfatter: Lone Hersted og Kenneth J. Gergen - oversat af Tom Bøgeskov. Udgiver: Forlaget Mindspace Antal sider:  sider ISBN (trykt udgave): ---- Pris:  kr. ISBN (e-bog): ---- Pris: cirka  kr.

Frilæsning

20 skridt til at blive en bedre underviser flow, innovationspædagogik og classroom management. Bogen præsenterer også en række af de bedste Web 2.0-værktøjer, der kan medvirke til at styrke elevernes engagement i undervisningen. Hvert af bogens tyve skridt afsluttes med fire øvelser, som læseren straks kan bruge sammen med eleverne og dermed omsætte bogens indhold til bedre undervisning. Om at undervise henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelserne, herunder grundskolens ældste klasser, de gymnasiale

Om at undervise er en værktøjsbog, der i tyve kapitler hjælper læseren til at blive en bedre, mere effektiv og mindre stresset underviser. Bogen indeholder en række enkle, konkrete og umiddelbart anvendelige forslag til, hvordan man kan skabe positive forandringer i skolen og i sit liv som lærer. Den tager fat i temaer som ro i klassen, variation i undervisningen, lærerens tid til forberedelse, videndeling og meget mere. Bogen beskriver en række nyere pædagogiske tendenser, bl.a. Cooperative Learning,

uddannelser, erhvervsskolerne og de korte videregående uddannelser, samt til lærer- og pædagogikumstuderende.

Om at undervise – 20 skridt til at blive en bedre lærer Forfatter: Ole Ditlev Nielsen Udgiver: Dans Psykologisk Forlag Sideantal:  kr. ISBN:      Pris:  kr.

Inklusion i skolen er et fælles ansvar I pædagogisk praksis er inklusion et fælles ansvar. Vi har brug for hinanden i det faglige praksisfællesskab for at blive bedre til at blive bedre. Denne bog argumenterer for, at den viden, erfaring og ekspertise, der skal til for at løfte inklusionsopgaven, i høj grad allerede er til stede i den danske folkeskole. Den enkelte lærer og pædagogs individuelle viden bør derfor deles og synliggøres, således at den kan gøres kollektivt tilgængelig og herved blive genstand for nytænkning.

Med afsæt i erfaringer fra Århus Kommunes kompetenceudviklingsprojekt Folkeskolens Fællesskaber anviser denne bog en række nye og alligevel gennemprøvede og meget praksisnære principper for professionsudvikling. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger, der her kan finde inspiration til, hvordan struktureret videndeling, rammesat nytænkning og vedvarende refleksion i og over praksis kan blive mulig i det daglige pædagogiske virke.

Inklusion i skolen – Praksisnær guide til fælles-skaber Forfattere: Kitt Boel, Stine Clasen, Birgitte Kornerup Jørgensen og Peter Westenholz Udgiver: Dans Psykologisk Forlag

USIO

NIS

K O LE

Praksisnær guide

til fællesskaber

ISBN:     Pris:  kr.

Danalund-Drageriet har mere end 25 års erfaring med dragematerialer til skoler og daginstitutioner.

INKL

Sideantal: 

Læ

KITT BOEL STINE CLASE N BIRGIT TE KORNE RUP JØRGEN SEN PETER WESTE NHOLZ

DANSK PSYKO LOGISK FORLA G

Drager

www.drageriet.dk Besøg hjemmesiden og se udvalget.

Matematik, natur-teknik, sløjd, håndarbejde og mange andre af skolens fag.

Hent inspiration i bogen “Drager i vinden”

Danalund-Drageriet

Tlf.: 86 21 00 91

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

Frilæsning

Har drengene et problem? Drenge klarer sig dårligere i skolen end piger med hensyn til karakterer, og færre drenge gennemfører en ungdomsuddannelse. Pigerne er derimod kommet i flertal på de videregående uddannelser.

Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber.

Drenge og maskuliniteter i ungdomsud dannelserne

I antologien her giver en række forskere deres kritiske bidrag til diskussionen om drenge og uddannelse. Hensigten med bogen er at nuancere, kvalificere og perspektivere debatten med udgangspunkt i aktuelle studier af drenge, primært indenfor ungdomsuddannelserne.

og til politikeres fokus på ‘drengeproblemet’. Giver det overhovedet mening at tale om et særligt ‘drengeproblem’ i uddannelsessystemet? Antologien giver et overblik over drengedebattens historiske udvikling og over forskellige teoretiske forståelser af mænd og maskuliniteter. Desuden kaster forfatterne et kritisk lys over det statistiske grundlag for at se drenge som ‘tabere’. Og mon ikke, den

Christian Helms Jørgensen (red.)

Ny bog forsøger at komme bagom de stereotype fortællinger om drenges forhold i uddannelsessystemet. Bogen bidrager til at nuancere og kvalificere debatten med udgangspunkt i aktuel forskning omkring drenge, primært i ungdomsuddannelserne. Afsættet for Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne er en kritisk holdning til dele af uddannelsesforskningen, til mediedebatten ISBN 978-87-7867-397-8

viden allerede kan have gavn også i grundskolen.

Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne Forfatter: Christian Helms Jørgensen Udgiver: Roskilde Universitetsforlag Antal sider:  sider ISBN: ---- Pris:  kr.

Hjælp til udsatte børn Børn i risiko Øyvind Kvello

for, hvordan viden om børn og unge kan oplyse og styrke fagfolk i den socialfaglige praksis – i kommuner, centre og organisationer.

Børn i

med vold, overgreb, misbrug, psykisk sygdom, fattigdom og omsorgssvigt. Bogen er et hovedværk inden for sit område og belyser alt fra sociale klasseforskelle, centrale udviklingsbegreber, incesttabu, årsager til omsorgssvigt, psykiske konsekvenser, behandling og meget mere. Med udgangspunkt i socialfaglige kerneopgaver er bogen formidlet med et klart blik

risiko

Bogen ’Børn i risiko’ undersøger, hvordan samfundet som helhed og socialforvaltningerne i særdeleshed kan tage vare på og støtte de børn, hvis udvikling er i risiko på grund af omsorgssvigt. Bogen beskriver de vigtigste risikoog beskyttelsesfaktorer, som påvirker børns livskvalitet og udviklingsmuligheder. Heriblandt hvordan bestemte familiesituationer påvirker barnets opvækst i forbindelse

Børn i risiko Forfatter: Øyvind Kvello Udgiver: Samfundslitteratur Antal sider:  ISBN: ---- Pris:  kr.

Værktøjskasse til inklusionsarbejdet

Materialet Fællesskabets pædagogik – inklusion med glæde tager udgangspunkt i

‘inklusionshuset’, som er en fælles, faglig model, der hjælper med at få øje på og fastholde flere nuancer i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab. Men hvis ikke der er den nødvendige energi og ‘commitment’ hos de aktører, der skal få inklusionen til at ske og gøre inklusionsstrategien til virkelighed, kommer inklusionsprocesserne aldrig fra tanke til handling. Glæde og engagement er en nødvendighed som drivkraft. Materialet består af en bog

og 23 værktøjer. Værktøjerne vises bagerst i bogen og kan desuden printes fra den tilhørende hjemmeside www.dafolo. dk/fællesskabetspædagogik og bruges af den enkelte medarbejder, teamet eller personalegruppen. Materialet har fokus på de professionelles muligheder for refleksion og handling. Værktøjerne vil understøtte en professionsforståelse af inklusion og har til formål at skabe overblik og sammenhæng i den pædagogiske fødekæde på tværs af daginstitutioner og

skoler. Værktøjerne bidrager til, at de professionelle kan skabe et fællesfagligt sprog om fællesskabets pædagogik.

Fællesskabets pædagogik Forfattere: Anne Linder og Jesper Gregersen Udgiver: Dafolo Forlag Antal sider: xx ISBN: ---- Pris: , kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 70

Magasinet Skolen · 2013 nr. 4

- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma Em sa neb uds asere kol t ing

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

T wo ema rk da s g ev hop e, en s o ts g

ng Livsla ng – læri

Kommunal indsats

til digitaliseringen af Danmark

Information til borgerne om skoletilbud samt indskrivning af skolebørn via internettet Adgang for borgerne til eget grundskole-afgangsbevis via borger.dk

og ed g h d a Sun aturf n

r- e te els Ef nn da

og find inspiration, netværk og det store overblik

Tabulex bidrager Kommunikation mellem forældre og SFO/daginstitution over internettet og smartphones

Klik ind på NTSnet.dk

rre e læ els Ny ann d ud

Nord isk Skole

Tilmelding for kommunens unge til ungdomsskolens hold via internettet og smartphones Mulighed for at foretage skolebestyrelsesvalg digitalt Digital kommunikation med kommunens ansatte

o sk

Bo i luksus til lavpris 5 minutter fra Rådhuspladsen og Tivoli

skolen.

Book på hostel@danhostelcopenhagencity.dk eller 33 18 83 38 Vi hjælper gerne med koordinering af buskørsel, sightseeing med mere i og udenfor København

www.cphhostel.dk

Parkour i skolegården Skolereform: Styrker og svagheder Tema: Digitale læremidler Vold i familien: Film lægger op til gruppearbejde

DanHostel_210x297_lejrskole_KBH.indd 1

15-07-2013 14:08:46

Nr. 4, august 2013

MAGASINET

Lejrskole i København