Magasinet Skolen, februar 2014 by Magasinet Skolen

Hvad kan køer lære dine elever om økonomi?

skolen.

Pengeby giver dine elever basal forståelse for økonomi – bl.a. gennem leg med køer. Pengeby-universet og skolematerialerne er udviklet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening og andre førende eksperter. Gennem online spil og fælles klasseaktiviteter leger de 5-9 årige sig til en basal forståelse for penge og får samtidig styrket matematikkundskaberne. Danske Bank introducerede Pengeby i 2008, og spillet har nu over 5 mio. brugere i 8 lande. Pengeby er gratis og fri for alle former for reklamer.

Læs mere på pengeby.dk

Skolen altid online. Tema om den digitale skole Fokus på bevægelse Tema: Efter- og videreuddannelse Højtbegavede børn og IT

Nr. 1, februar 2014

MAGASINET

Nyt spil o g opdatere t skolemat eriale

Du passer på vores fremtid

t e l d a j t i e g b i r d a m a S

Bring Your Y Own Device - fra et AV-synspunkt

AUG 2013

AUG 2013 2013

I 2013

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

Hvad er bYOd?

“Bring your own device” henviser til den situation hvor man medbringer egen enhed; PC, Mac, tablet, iPad eller Smartphone på f.eks. arbejde eller uddannelsesinstitution. BYOD bliver mere og mere udbredt og brugerne forventer at de forskellige enheder kan samarbejde og kommunikere på tværs af platformene, hvilket giver arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner en del udfordringer i hverdagen. AV-mæssigt kan udfordringerne om samarbejde på tværs af de forskellige platforme mødes på flere måder og vi har stor erfaring med succesfulde implementeringer hos vore kunder.

AUG 2013

JUNI 2013 JUNI 2013

JUNI 2013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus og ulykke. Se lb.dk/taenkpenge

Styrk kommunikationen, engagementet og aktiviteten i undervisningen. Inddrag eleverne og optimér indlæringen! JA TAK - men hvordan arbejder alle de forskellige digitale enheder sammen?

•

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

• • • •

Svaret er JA! Står du med lignende udfordringer og søger du information og vejledning omkring hvordan de kan løses? Hos AVC er vi kompetente, løsningsorienterede og har stor erfaring med netop disse udfordringer i både det offentlige og private. Kontakt os på 7562 4577 (Jylland og Fyn) eller 4362 4777 (Sjælland) og få en snak med en af vore konsulenter eller bestil en demo af nogle af vore løsninger - naturligvis helt uforpligtende.

Virker nedenstående bekendt?

Kan man dele sit indhold med de øvrige deltagere uanset forskellige platforme? Kan det gøres trådløst uden at blive ustabilt? Kan man kommentere på det viste indhold så alle kan se det? Kan man hente det viste indhold til egen enhed for at gemme, udskrive eller sende det videre? Kan man samarbejde intuitivt på tværs af de forskellige platforme og enheder?

◗◗◗

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

◗◗◗

Den forskel, vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke beskrives

i en police. Det handler om holdninger og måden, vi arbejder på.

◗◗◗

Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet. Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en for forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for sagen.

SeS Vi til martS?

Kig ind på stand 48 på Danmarks Læringsfestival d. 25.-26. marts i Bella Centret og se med egne øjne, hvor nemt et samarbejde på tværs af forskellige platforme kan skabes.

Levende kommunikation H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 in f o @ a v c . d k • w w w. a v c . d k • w w w. a v c in f o s y s t e m . d k

Indhold Magasinet Skolen Nr. 1, februar 2014, 20. årgang Forside: Tåsingeskolen Foto: Maria Gravesen Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

Fælles grundlag skaber inklusion På Byskovskolen, afdeling Asgård har man igennem mange år haft fokus på at videreudvikle skolens læringsmiljøer, så alle elever udvikler sig optimalt.

Betaling uden bakterier og bøvl På flere danske skoler skal eleverne i fremtiden til at betale med Nem-Skolekortet i stedet for kontanter. Kortet er lidt anderledes end forældrenes betalingskort – men meget enklere at bruge.

Gittes blå kuffert Faglighed og formidling er for alvor kommet i fokus, efter at Gitte Mosekjær Grønlund gennemførte en master i naturfagsundervisning.

Leg og læring på legepladsen På Tåsingeskolens nye legeplads hænger leg og læring sammen. De nye legeredskaber blev valgt ud fra størst mulig variation i de fysiske bevægelser, samt ud fra en holdning til helt læselige farvesignaler i designet.

08 16 24 54

Skolereformen banker på

34 Det sunde hjørne

Din Skole

6 8

Plads til alle elever Fælles grundlag skaber inklusion

34 Hver fjerde danske skoleelev føler sig ikke sund 35 45 minutters idræt dagligt 36 Prøve i idræt – en vigtig del af idrætsprofilen 38 Aktiv i skole og fritid 40 Sådan sikrer vi en aktiv skoledag 44 Danmarks Læringsfestival 44 Skolemessen 2014 46 Motivér højt begavede børn med IT 48 Tre i én 50 Skoleskak på skemaet 52 Tilfredshed i arbejdet 53 Big Bang – naturfag for fremtiden 54 Legeplads skal få elever til at bevæge sig mere 56 Nyt fra undervisningsministeriet 57 Frilæsning

10 Den digitale skole

februar 10 Skolen altid online 14 Teknik og undervisning smelter sammen 16 Betaling uden bakterier og bøvl 18 iPads i klassen og til ‘flipped learning’ 20 Digitale elevplaner 21 Konference for trivsel – mod mobning

22 Efter- og videreuddannelse 22 Kompetenceudvikling med teknologi som læringsressource 24 Gittes blå kuffert 28 Ubberud Skole igangsætter pilotforløb 30 Friluftsliv imødekommer skolereformen 32 Tid til bevægelse

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Hellebækskolen, Helsingør

Skolereformen banker på Der arbejdes på højtryk rundt omkring på landets skoler for at blive klar til skoleåret 2014/2015, hvor skolereformen er en realitet. Rundt om i landet er der allerede taget hul på de forskellige retninger for at imødekomme reformen, bl.a. om kravet om mere motion og bevægelse. Et krav som flere skoler allerede har imødekommet i flere år, som på Langmarkskolen i Horsens, der siden 2010 har haft prøve i idræt for 9. årgang. En prøve der er indføjet i den nye skolereform. Også Tingløkkeskolen i Odense og Asgård Skole i Køge har arbejdet med bevægelse. Du kan læse om de tre skoler her i bladet. I dette nummer sætter vi desuden fokus på Den digitale skole og på Efter-og videreuddannelse – begge igen kan relateres til skolereformen. Læs bl.a. om Gitte Mosekjær Grønlund, og hvordan hun bruger sin master i naturfagsundervisning i forhold til at undervise eleverne. Hun er blevet bedre klædt på til at tilrettelægge undervisningen på en ny måde. I dette nummer kigger vi også lidt på inklusion af specialklasser. Hvilke udfordringer er der? Min datter går selv på en skole, hvor der er specialklasser, hvor de to verdener af og til mødes i faglighed og fælles projekter. Så kommer hun hjem og fortæller, at hun har fået en ny veninde. ‘Hun kan ikke sige noget, men hun er smadder sød’, lyder det fra min datter. Jeg er så glad for, at hun på den måde får et naturligt forhold til de, der på den ene eller anden måde er anderledes i forhold til hende selv. På Byskovskolen, afdeling Asgård har man i flere år arbejdet med fælles læringsmiljøer. Læs om deres erfaringer her i bladet.

Storrumskontor til lærere Hellebækskolen, som har to afdelinger, er på forkant med at etablere arbejdspladser til personalet, for at imødekomme skolereformen. På Apperupafdelingen er der indrettet et storrumskontor med 12 arbejdsstationer, hvor det er muligt at opbevare arbejdspapirer

og undervisningsmaterialer aflåst. Arbejdspladserne er indrettet på et areal der tidligere har været skolens bibliotek, der nu er flyttet i midndre lokale. Forude venter arbejdet med at etablere yderligere 34 arbejdspladser til afdelingen ved Skåningevej.

Abildgårdskolen, Odense

Danmarks bedste i skak For 40. gang samledes landets skarpeste skoleskakspillere til DM i Skoleskak i slutningen af 2013. Knapt 200 børn og unge i alderen 5-20 år havde kvalificeret sig til DM i Skoleskak gennem efterårets regionale Kreds- og Kommunemesterskaber. Som sædvanlig foregik

turneringen på Abildgårdskolen i Odense, hvor der blev dystet i seks aldersgrupper. Seks af spillerne er gået videre til de Nordiske Mesterskaber, som afholdes i Billund.

God læselyst. Gitte Roe Eriksen, redaktør

Gruppe B blev vundet af Jens Ramsdal, fra Aarhus, efterfulgt af Rasmus Thøgersen, Skive og Tobias Ilsøe Jensen, Højby 4

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Din Skole

Kastrupgårdsskolen, Kastrup

Bedst i privatøkonomi 550 skoler deltog i Matematikkens Dag sidste år. Dagen blev brugt til at blive klogere på privatøkonomi i matematiktimerne. Skolerne brugte filmen Funny Money, og de mange opgaver i bogen ‘Funny Money – Økonomiens Matematik’. Der var mulighed for at deltage i en konkurrence og 250 skoler fandt ideen sjov.

Penge- og Pensionspanelet har sammen med Danmarks Matematiklærerforening udvalgt de tre bedste opgaver i konkurrencen for ældste trin. Eleverne skulle løse en opgave om budget, opsparing og lån og vælge en dyr ting, de gerne ville købe og komme med gode bud på, hvordan de ville skaffe pengene. Ville de låne eller

spare op? Og hvad kunne bedst betale sig for dem? Alle klasserne gik til opgaven med kreativitet og forslag til, hvad der bedst kan betale sig. Det blev 7.B fra Kastupgårdsskolen, der løb med førstepræmien på 2.500 kr.

Nr. to og tre blev henholdsvis: • Bagsværd Skole 9.V, X, Y • Hellerup Skole, 7. Rød • Bagsværd Skole 9.v, 9.x og 9.y modtog 1500 kr. for deres 2. plads, og Hellerup Skole, 7. rød modtog 1000 kr. for 3. pladsen.

Frøbjerg-Orte Friskole, Aarup

Varm skole med pillesmuld På Frøbjerg-Orte Friskole i Aarup på Fyn har man fundet en ny anvendelse af det billige restprodukt pillesmuld. Et 10-dages forsøg, som blev gennemført i slutningen 2013 i samarbejde med BG Biovarme ApS, dokumenterer, at pillesmuldet kan bruges i stedet for træpiller til opvarmning. - Pillesmuldet støver lidt mere end træpillerne ved

indblæsning og afbrænding, men ellers er der ingen forskel. Tallene fra forsøget ser lovende ud, så vi forventer at kunne fyre op med pillesmuld fremover, udtaler Erik Bjernemose, skolebestyrelsesmedlem på Frøbjerg-Orte Friskole. Friskolen kan se frem til en årlig besparelse på 50.000 kr.

Skriv til Din Skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Plads til alle elever

Klassernes placering og videndeling mellem lærerne er nogle af de fokuspunkter, der er vigtige, når specialklasser skal være i samspil med almenklasser

dfordringer vil der altid være. Og når det drejer sig om at skabe inkluderende læringsmiljøer på skoler, hvor der er specialklasser, ja så er der også udfordringer. De blev for nyligt diskuteret på Gå-hjem-møder om specialklasser i folkeskolen i København og Aarhus, arrangeret af EVA UPDATE, hvor ledere i folkeskolen, pædagogiske konsulenter og andre med interesse for området deltog. Dagen tog udgangspunkt i EVA’s undersøgelse ‘Specialklasser i folkeskolen’ samt to skolers erfaring med at få arbejdet med specialklasser til at lykkes. Undersøgelsen har haft fokus på samarbejde og fælles læringsfællesskaber, der styrker arbejdet med inklusion.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Klassernes placering Et af de punkter, som undersøgelsen har kigget på, er klassernes placering. Her er det nemlig vigtigt, at der en fysisk tæthed mellem specialklasserne og almenklasserne. Det er med til at styrke elevernes kendskab til hinanden, tolerance og empati. De skaber også på den måde nye relationer gennem leg og andre uformelle aktiviteter. Samtidig øges lærernes kendskab også til hinanden. Fælles undervisning Også fælles undervisning er til gavn for eleverne. Dog er det også nødvendigt at være opmærksom på, at give løbende støtte til de elever, der har brug for det, og at sikre at alle kan deltage samt udtrykke forventninger til

Plads til alle

❝

Jeg tror, vi gør mere, end vi egentlig er bevidste om. Altså, det der med: “Vi skal ned

at have idræt lige om lidt, hvad tænker du om det? Og sidste gang var det svært for dig, kan du huske, hvad vi aftalte?’ Sådan hele tiden forbereder dem, bringer dem tilbage på sporet. Det gør vi pr. automatik (lærer).

Udfordringer

en chance, og så har vi et sikkerhedsnet.

På gå-hjem-mødet blev der ridset en række udfordringer op i forhold til inkluderende læringsmiljøer på skoler med specialklasser.

Øget samspil I undersøgelsen mener 73 pct. af de adspurgte skoleledere, at der er behov for et øget samspil mellem lærerne, bl.a. mangel på klar organisering af samarbejdet. Men også, at der er mangel på kompetence og viden om elever med særlige behov. Ofte har eleverne mere komplekse problemer, og derudover sætter de fysiske rammer også sine begrænsninger. På side 8 kan du læse om en af de deltagende skolers erfaringer med inklusion. ●

• Der er på vores skole en mangel på tillid til at personalet fra specialklasserne kan bidrage med viden til almendelen. Det er en udfordring at kunne bruge hinandens kompetencer bedst muligt til glæde for eleverne. • Man sidder også i almenklasserne med udfordrende elever, så overskuddet til inklusion af specialklasseelev i almenklassen i enkeltfag kan være begrænset. • Det er svært for lærere at være i flere teams selvom lærere, der underviser i specialklasser også gerne vil have timer i almenklasserne. Men specialklasserne har brug for almenområdet til at spejle sig i og til at få nødvendig energi tilført.

eleverne og udvise fleksibilitet. Og det kræver naturligvis ressourcer.

• Selv med de bedste intentioner er det vanskeligt at integrere specialklasseelever i almenklasserne. Ikke kun på grund af faglige udfordringer men også de sociale kompetencer halter ofte bagud.

Udslusning • Den største udfordring er nok at almenklasserne kan mangle Skal en elev fra en specialtydelig struktur. Alt var meget lettere hvis hele skolen klasse udsluses til almenhavde samme ide om, hvad struktur og tydelighed er, og om klasse, er der brug for en at der til glæde for alle elever kunne være en fælles tilgang åben og samarbejdsvillig til struktur, tydelighed, regler og rammer i alle klasser. kultur. Man skal sikre et • Hvordan bliver muligheden for integration mellem specialgodt match mellem elev, klasser og almenklasser, med den nye reform, hvor skemalærer og klassen og samtierne formentlig bliver mere fleksible og måske ikke er ens dige forberede både elever uge efter uge? og lærer og drage forældrene på banen. F.eks. lyder det fra en lærer, der har deltaget i undersøgelsen: - Fagligt er det nemt, der kan vi teste og alt muligt. Det handler om at kende barnet og om tilknytning, det er sådan, man undgår skuffelser, når man arbejder med specialklassebørn. Men vi kan ikke altid undgå det, nogle gange, når vi inkluderer i normalen, så tager vi

www.eva.dk

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Læringsmiljøer

Fælles grundlag skaber inklusion

På Byskovskolen, afdeling Asgård har man igennem mange år haft fokus på at videreudvikle skolens læringsmiljøer, så alle elever udvikler sig optimalt Af bestyrelsesmedlem i Danmarks Specialpædagogiske Forening, centerleder på Asgård Dorte Andersen og udviklingskonsulent for inklusion ved UPPR, Anne Marie Østergaard

yskovskolen, afdeling Asgård er en etsporet folkeskole med ca. 165 elever og en centerafdeling med ca. 125 elever fra hele Sjælland med funktionsnedsættelser indenfor tale-sprog, svære høretab og elever med fysiske funktionsnedsættelser. På skolen har der de seneste år været fokus på at videreudvikle skolens læringsmiljøer, således at alle skolens elever udvikler sig optimalt fagligt, socialt og personligt med udgangspunkt i egne forudsætninger og i inkluderende fællesskaber. I forhold til inklusionsarbejdet på nu 4. årgang, så har det været særdeles succesfuldt allerede fra 1. klasse. Her er der etableret en praksis i de to klasser (specialklassen og almenklassen), der så hurtigt som muligt har sigtet mod fuld inklusion i en fælles enhed uanset, om den enkelte elev har hørt til i distrikts- eller i centerafdeForældre inddrages lingen. Et forløb, der efterfølgende er blevet eksemForældre fra 4. klasserne plarisk for den måde, der blev allerede ved det indsøges arbejdet alle afdelinledende forældremøde i gerne i øvrigt, dog tilpasset 1. klasse inviteret som én børnegruppen på de enkelforældregruppe. Derudover te årgange. Det har nemlig holdes de løbende orienvist sig, at alle eleverne i teret omkring konkrete nuværende 4. klassetrin tiltag og bliver medindhar udviklet sig såvel fagdraget i, hvordan deres ligt, personligt som socialt børns skolehverdag er samtidig med at trivsel og organiseret på tværs af de deltagelse er sikret gennem to klasser. den fælles pædagogiske Samarbejdet har en tilrettelæggelse. fordring om høj grad af Fælles pædagogisk grundlag Netop den fælles pædagogiske tilrettelæggelse har været en forudsætning. Alle lærere, SFOmedarbejdere, terapeuter og omsorgspersonale har ved skoleårets begyndelse deltaget i et indledende

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

åbenhed, fælles forståelse af hvad skolens værdier og mål implicerer, og fælles ansvarlighed for alle elever i den fælles enhed samt mod, fantasi og overblik til at turde overskride grænser til den enkelte og fællesskabets bedste.

Det fysiske læringsrum 4. årgang råder over to klasseværelser placeret ved siden af hinanden. Klasseværelserne har udgang til et stort fællesrum. Desuden er der udgang til et grønt areal og til en legeplads. Lokalerne giver mulighed for opdeling i et fællesrum og mindre rum dels med udgangspunkt i bygningen og dels etableret ved hjælp af reoler og flytbare vægge. Møblerne er fleksible og lette at flytte med mulighed for forskellige opstillinger. Der er tænkt på, at de immobile elever skal kunne komme rundt i klasserne, og at der er mulighed for, at alle kan samles til fælles rammesætning, instruktion, undervisning, evaluering m.v. foran smartboardet.

møde med henblik på at udarbejde et fælles pædagogisk grundlag for alle elever på årgangen. Her er alle elevers forudsætninger og styrker blevet drøftet. Såvel den efterfølgende årsplan som de løbende evalueringer herunder elevplanerne er udarbejdet af teamet omkring klassen, og disse er tilgængelige for det tværfaglige team på skolens personaleintra. Teamet omkring klassen En ressource i inklusionsarbejdet er muligheden for hele tiden at være flere lærere og pædagoger i klassen. Netop teamsamarbejdet og det at være flere med forskellige faglige, almen- og specialpædagogiske kompetencer synes afgørende for succesen af bestræbelserne i klassen. Kreativiteten og synergieffekten både i forbindelse med den faglige tilrettelæggelse og i inklusionsbestræbelserne synes at være tifold større, og mulighederne for forskellige perspektiver og dermed mulighederne for at håndtere de dilemmaer, som uundgåeligt opstår, når både fællesskabet og den enkelte skal tilgodeses, bliver større. Desuden er det en styrke at kunne inspirere hinanden løbende i forberedelsesarbejdet og i de efterfølgende pædagogiske didaktiske drøftelser efter endt undervisning. ●

Nyt navn til Skolerådet I forbindelse med folkeskolereformen udvides rådet med repræsentanter fra dagtilbudsområdet og omdøbes til Rådet for Børns Læring fra 1. januar 2014. Rådet er et uafhængigt råd, der har til formål at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren om kvaliteten i folkeskolen og ungdomsskolen.

Matematikken halter De danske skoleelevers faglige niveau i matematik er faldet med tre procent på ti år, og det er især de ressourcestærke elever, der klarer sig dårligere end tidligere, viser en PISA rapport, som KORA har været med til at lave. - Faldet er størst blandt elever fra mere ressourcestærke hjem. For elever, der kommer fra de mest ressourcesvage hjem, er der ikke sket et signifikant fald i matematikscoren, siger seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen, som står for KORAs del af analyserne. www.kora.dk

Matematik i indskolingen Konference om matematik i førskole og skolestart Matematik26. i førskole ogkl. skolestart februar 2014 9.30-16.30 - konference og workshops i Odense Congress Center

Konference

Kort nyt

Foredrag og oplæg

Kom og mød forskere, praktikere og forfattere, der har Hvordan arbejdes der med matematik noget på hjertet! i børnehaven, børnehaveklassen og i Afsæt allerede nu den ?. marts 1. -3. klasse?2014 i Odense Congress Center i tidsrummet 9.30 -16.30 Hvordan kan der skabes et fagligt flow Detaljeret program ikan ses på matematiklæring? www.dkmat.dk fra medio børnenes december 2013. Danmarks Matematiklærerforening præsenterer sit bud på arbejdet med Matematik i skolestarten, ABACUS. Materialet fik guldmedalje på bogudstillingen i Frankfurt som årets bedste undervisningsmateriale i Europa i 2012.

Særpris til lærerprojekt Lærerprofession.dk har uddelt priserne for bedste lærer-projekter, og blandt modtagerne var et diplom-projekt, der omhandler engelskfaget i videnssamfundet. I år havde man yderligere valgt at hædre et projekt, der omhandler potentiellerne og udfordringer ved IT-støttet undervisning og digitale lærermidler. Særprisens dommerkomité bestod af særligt IT-kyndige – heriblandt læremiddel.dk’s Thomas Illum Hansen – og de valgte at tildele prisen til projektet “Engelskfaget i videnssamfundet’. Bag projektet står Dorte Halberg Jacobsen, der har erfaring fra lærergerningen ved Parkvejens Skole i Odder. Kommunen har valgt at forsyne alle lærere og elever med en iPad, og derved har der været mulighed for at gøre sig en hel del erfaringer i forhold til udfordringerne og potentiellerne med digitale læremidler. www.laeremiddel.dk

Workshops To workshops efter eget valg Program og tilmelding Se mere og tilmeld dig på www.dkmat.dk

Elevers læsefærdigheder afhænger af læreren En ny undersøgelse fra EVA har efterprøvet over 50 faktorers indflydelse på elevernes læseresultater. I undersøgelsen har EVA blandt andet fulgt læseudviklingen blandt 18.892 elever fra 4. til 6. klasse. Ved at sammenligne elevernes resultater i læsetest i først 4. og siden 6. klasse, kan undersøgelsen pege på, hvad der har en positiv indflydelse på elevernes progression. En af de faktorer, som er forbundet med elevernes læsepræstationer, er lærernes viden om læsning. De lærere, der har størst succes med at skabe læsefremgang, er relativt nyuddannede lærere med mellem 2 til 5 års erfaring. Også lærere, som har en efteruddannelse, flytter eleverne mest. www.eva.dk

Forlaget Matematik Danmarks Matematiklærerforening

Den digitale skole

Skolen altid online IT sætter fokus på elevens læring, fagligheden bliver styrket og flere elever inkluderet. Det er udgangspunktet for de pædagogiske IT-visioner i Rødovre Kommune, hvor Pernille Reenberg er lærer og IT-vejleder på Nyager Skole Af Aslak Gottlieb Foto: Aslak Gottlieb

un virker som en helt almindelig lærer på en helt almindelig skole. Pernille Reenberg har tasken over skulderen og rasler med et stort bundt nøgler, mens stakken af papirer under armen er ved at glide ud. Men på www.pernillereenberg.dk kan man konstatere, at ikke alt er helt så almindeligt. Pernille Reenberg har selv udviklet hjemmesiden. Her oplyser hun blandt meget andet, at hun er blevet udnævnt til Microsoft Expert Educator – en spydspids i it-gigantens globale netværk af lærere med særlig it-pædagogisk indsigt og kunnen. Men titlen taler hun slet ikke om. Hun er optaget af at fortælle, hvordan fildeling på onlinetjenesten SkyDrive understøtter matematikundervisningen i hendes 4. klasse. - Klassen og jeg elsker alt, der foregår i skyen. Vi deler filer og billeder fra mobilen på livet løs. For eksempel sender jeg eleverne ud og tage billeder af brønddæksler, blomsterkroner, murstensmure og så videre. Ikke alle kommer hjem med materiale, som fagligt kan bruges til opgaven om mønstre. Men billederne er delt på

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Rødovre Kommunes IT-vision Skolen altid online er navnet på Rødovre Kommunes ITvision på skoleområdet. Visionen bygger på fire overordnede tiltag: • Didaktik og pædagogik – IT-understøttet undervisningsdesign skal være med til både at forandre den enkelte lærers praksis og skolerne på organisationsplan. • En-til-en computing – IT-infrastrukturen skal opbygges sådan, at eleverne har adgang til en computer, tablet eller anden enhed. Det kan enten være deres egen eller en, kommunen stiller til rådighed. • Videndeling og kompetenceudvikling – IT-implementeringen understøttes af investering i human kapital ved fælles kommunalt kompetenceløft og struktureret videndeling. • Læringscentret – det som førhen hed skolebiblioteket spiller som understøttende enhed en central rolle for både elever og lærere. Læs hele visionen Rødovre Kommunes PUC på www.korturl.dk/4dv

Altid online

❝

Klassen og jeg elsker alt, der foregår i skyen. Vi deler filer og billeder fra mobilen på livet løs

SkyDrive, så klassen får med det samme adgang til hinandens materiale. IT-værktøjer hjælper den enkelte elev fagligt I klasselokalet venter klassen spændt. De er forberedt på, at de får besøg i dag. Pernille Reenberg forlader taktisk lokalet, så klassen kan være alene med dagens gæst. Det virker. Eleverne fortæller beredvilligt om undervisningen. For dem er it tilsyneladende ikke odiøst, men et redskab på linje med bøger og andre materialer. Alligevel er der rift om maskinerne, da Pernille Reenberg vender tilbage med et skab fuld af bærbare pc’er. - Eleverne byder selv ind med forslag til hvilke redskaber fra it-værktøjskassen, de bruger. Lige nu er vi ved at lave en matematikkanal på SkoleTube, hvor vi laver instruktionsvideoer til hinanden om de områder, vi har været igennem i år. Det er en anden måde at lave repetition på i matematik, forklarer Pernille Reenberg om det, der foregår i klassen. Parvis, men ved hver deres pc, er

Microsoft Expert Educator Pernille Reenberg er som den en af to danske lærere udnævnt som Microsoft Expert Educator. Hun modtog titlen på baggrund af et projekt gennemført i tredje og fjerde klasse om affaldshåndtering. Projektet er sammen med 259 projekter fra i alt 150 lande udvalgt til bedømmelse ved en stor konkurrence i Barcelona til marts. Se mere om projektet på Pernilles Skydrive: www.korturl.dk/qyf

eleverne nu koncentrerede om præsentation af faglige delområder af matematikken. Algoritmer, geometri og statistik bliver forklaret på blandede faglige niveauer i forskellige præsentationsprogrammer, som eleverne selv har valgt til opgaven. - Med udgangspunkt i fagets mål giver jeg eleverne en vifte af it-redskaber som gør, at de kan løse komplekse » problemstillinger. Sådan kan du nemmere gradbøje en Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Den digitale skole Altid online

IT er elevernes forlængede arme, når der løses opgaver i forskellige fag.

opgave og dermed undervisningsdifferentiere. Det kan man ikke, hvis udgangspunktet for alle elever er side 67 i grundbogen. Bogen er jo ikke tilrettelagt til alle elever på alle niveauer. It understøtter inklusionen, fordi eleverne er stolte af at kunne producere noget, også selvom de ikke er fagligt stærke, siger Pernille Reenberg om sin egen fortolkning af Rødovre Kommunes it-vision ’Skolen altid online’. Kommune med store it-visioner Både som lærer, it-vejleder og Expert Educator er Pernille Reenberg glad for at være i Rødovre Kommune. Efter et flerårigt undersøgelsesarbejde hvor det lokale pædagogiske udviklingscenter (PUC) gennem workshops og fokusgrupper afdækkede skolernes it-behov, fik alle lærere

❝

Men da lærerne fik hver deres tablet-pc, oplevede vi en stor forandring og åbenhed. En kollega sagde ved et lærermøde: ‘Nu giver det mening!

Tablet der kan tåle at få tæsk Rødovre Kommune har købt Windows 8.1 tablet-PC’er af mærket HP Elite Revolve til alle elever og lærere i udskolingen. En tablet-pc fungerer både som almindelig notebook og app-baseret tablet med touchskærm. Ifølge viceskoleleder på Nyager Skole, Nieller Mandrup, har blandt andet følgende grunde afgørende for kommunens valg af tablet-PC: • Med en tablet-pc får man fordelene både ved den traditionelle pc og den touchbaserede tablet. • En tablet-pc er en produktionsmaskine med et styresystem som er afprøvet i skolen og kendt af elever og lærere i forvejen. • Den valgte model har et godt tastatur, som kan ‘tåle nogen tæsk’. • En-til-en løsningen giver alle elever lige muligheder og har praktiske fordele omkring support. Løsningen betyder også, at it-understøttelsen ikke længere er et lærervalg, men at eleverne selv kan vælge it til som en del af deres digitale penalhus. • Nieller Mandrup fortæller, at eleverne behandler tabletpc’erne meget bedre end de tidligere behandlede udlånsmaskinerne. Hans vurdering er, at eleverne føler ejerskab til de nye maskiner, som de får med hjem og selv kan tilpasse efter deres personlige behov.

Pernille Reenberg er som den en af to danske lærere udnævnt som Microsoft Expert Educator. 12

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

og udskolingselever i efteråret udleveret pc-tablets. Et større kompetenceudviklingsprojekt er nu sat i gang, blandt andet med kollegial sparring fra it-vejlederne. - Det er en kæmpe gevinst for os alle sammen at kommunen har investeret i pc-tablets til udskolingen, siger Pernille Reenberg. Vi har fra Læringscentrets gennem årene tilbudt IT-workshops og -kurser, som kun få benyttede sig af. Men da lærerne fik hver deres tablet-pc, oplevede vi en stor forandring og åbenhed. En kollega sagde ved et lærermøde: ‘Nu giver det mening!’ Samtidig har it-investeringen betydet, at der er blevet en masse pc’er ● frigivet til resten af skolen.

NATUR/TEKNIK

IL - 6. KL. T L . A 4 T R K I O N P K G E A T F / e R U NATvende sit Et le

Skoleabonnement, pr. år pr. klasse, 4.-6. kl. Kr. 600,- ex moms Der betales for samtlige 4.-6. klasser.

9008

NATUR-TEKNIK4-6.GYLDENDAL.DK er bygget op omkring strukturerede undervisningsforløb, som består af elevhenvendte fagtekster, praktiske øvelser, evaluerende opgaver og lærervejledning. Portalen indeholder bl.a.: •

Didaktiserede forløb

•

Praktiske øvelser og interaktive opgaver

•

3 opslagsværker med fagbegreber, planter og dyr

•

Lærerværktøjet Planlæggeren – med overblik over de enkelte forløbs trinmål.

Vil du se, om portalen er noget for din skole? Så bestil et 30-dages gratis prøve-login på gyldendal-uddannelse.dk.

få

tilskud

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Fremtidens klasselokale

Teknik og undervisning smelter sammen Undervisningsminister Christine Antorini og skoleleder Kristian Toft foran en af de interaktive smart boards ved åbningen af fremtidens klasselokaler på Vestre Skole i Silkeborg.

Schneider Electric har været med til at udvikle den tekniske løsning til fremtidens klasselokaler på demonstrationsskole i Silkeborg. Her smelter teknik og læring nu sammen og skaber et helt nyt læringsmiljø

remtiden er digital, og teknik skal aktivt understøtte og integreres i undervisningen i folkeskolen. Det stiller nye krav til skolernes lokaler, der skal fungere som inspirerende læringsmiljøer og moderne teknologi. Det mener man på Vestre Skole i Silkeborg, der i tæt samarbejde med private firmaer har omdannet de første to klasselokaler til moderne læringsmiljøer. Det innovative samarbejde har nu ført til et unikt læringsmiljø, hvor teknik, indretning og indeklima smelter sammen i undervisningen. I starten af året besøgte undervisningsminister Christine Antorini skolen og indviede de nye, moderne lokaler. Det var en stolt skoleleder, som viste Fremtidens Læringsrum frem for ministeren. - Vi er teknisk på forkant og udnytter rammerne til fulde for at skabe det bedste læringsmiljø. Lokalerne er

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

et fysisk udtryk af fremtidens skole, hvor elever kan udforske verden og udvikle sig i moderne rammer, der understøtter de dygtige lærere. Vi har simpelthen taget alt op til overvejelse og skabt fremtidens læringsrum, sagde skoleleder Kristian Toft, da han foran et af de interaktive smart boards bød undervisningsministeren velkommen til fremtidens klasselokaler. Vestre Skole er en af fem demonstrationsskoler i Danmark, som har fokus på innovativ integration af IT i undervisningen, hvilket nu er en realitet med interaktive smart boards, fleksibel indretning og energimåling, der kan integreres direkte i undervisningen. Elever og lærere i de to udvalgte 8. klasser har også fået udleveret en tablet, som skal indgå i undervisningen. Private partnerskaber Schneider Electric er med som en af de tekniske partnere i projektet og har leveret den hjerne, som styrer lys, varme og ventilation via en KNX Roombox med integreret

Digitale Demonstrationsskoler Der er udvalgt 21 danske folkeskoler til at være digitale demonstrationsskoler, hvor IT gennem fire forskningsprojekter skal styrke eleverne fagligt og gøre undervisningen mere spændende og konkret. Vestre Skole er med i projektet IT i den innovative skole. Foruden Schneider Electric er Microsoft, Lenovo, Air Master, Philips, Solutors, Højer, Rockfon, Dyrup, Constructa og Garant også partnere i projektet i Silkeborg.

Den digitale skole

Oplev fortidens og fremtidens energiscenarier

Christine Antorini så under sit besøg flere eksempler på, hvor-

Hvad betyder den grønne omstilling for vores daglige liv og muligheder i fremtiden?

dan teknik og IT aktivt er en del af undervisningen i de to 8. klasser på Vestre Skole, der har undervisning i de nyrenoverede og intelligente lokaler på Vestre Skole.

energimåling. Det optimerer indeklimaet, og det betyder, at energiforbruget nemt kan følges via en enkel app, så energiforbruget i de to lokaler kan sammenlignes og bruges direkte i undervisningen. - Det har været enormt spændende at være med i processen, der har været præget af meget sparring. Det betyder, at vi nu står med en innovativ løsning, som virkelig udfordrer den gængse måde at undervise på. Vi har som teknisk partner lyttet til lærerne og givet vores bud på, hvordan den tekniske installation bedst muligt kan understøtte skolens ønsker. Det er blandt andet grunden til, vi har sørget for, de nemt kan følge energiforbruget. Vi har faktisk også udviklet et helt nyt produkt til projektet i form af en mobil stikdåse, så strømmen altid er lige ved hånden. Den elektriske infrastruktur skal jo være helt på plads, hvis IT-satsningen skal blive en succes, siger Stig Estrup, der har været tilknyttet projektet for Schneider Electric. Udover Schneider Electric har en lang række af private partnere også været med til at udvikle konceptet i Silkeborg, så alt fra møbler til tablets og interaktive smart boards er sponsoreret, så lokalerne kan fungere som pilotprojekt og inspiration til andre skoler og kommuner, der også står foran at skulle renovere klasselokaler i de ● kommende år.

Fra kul og olie til grøn energi Udforsk gamle og nye energikilder, forstå deres betydning, og bliv lidt klogere på fremtidens udfordringer. GASmuseet er et anderledes læringssted, med en unik mulighed for at opleve sammenhængen mellem energi, miljø, naturvidenskab og samfundsliv. Vi tilbyder en digital platform med skræddersyede læringsforløb til folkeskolen. GASmuseet tilbyder: - Attraktivt læringsmiljø - Interaktive læringsforløb - Enestående specialviden - Tværfaglige perspektiver - En rigtig god historie... Kontakt os for at høre mere om GASmuseets mange muligheder. GASmuseet Gasværksvej 2 DK - 9500 Hobro

+ 45 5371 5120 gas2gas@gasmuseet.dk www.gasmuseet.dk 15

Digital betaling

et er godt at have penge, men som fysisk betalingsmiddel i skolerne bliver det ofte en ulempe. Hver dag i spisefrikvarteret skifter tusindvis af småbeløb hænder. Det betyder lange køer, men også tusindvis af sundhedsskadelige bakterier. En undersøgelse fra Oxford University viser, at danske penge i gennemsnit indeholder 40.000 bakterier, hvilket, ifølge professor Ian Thompson, som står bag undersøgelsen, er tilstrækkeligt til at give en infektion. Med indførelsen af det sikre og gebyrfrie Nem-Skolekort, kommer det til at blive anderledes.

Ikke et almindeligt betalingskort Kortet er nemlig personligt, og det skal kun håndteres af eleven selv. Nem-Skolekortet bliver scannet som en vare i supermarkedet, og betalingen er gennemført på et-tre sekunder. 16

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Som sikkerhed dukker elevens billede op på kasseapparatets display. Det sparer tid, og eleven skal ikke bekymre sig om at skulle huske en fire-cifret kode. Til sammenligning tager det omkring 12-16 sekunder at betale med kontanter eller med et af de gamle betalingskort, hvis betaleren kan huske koden i første forsøg. Tankes op hjemmefra Selve optankningen af kortet foregår hjemmefra, og her er det forældrene, som administrerer det via internettet eller en smartphone. De kan løbende følge med i, hvad der bliver købt med kortet. Som sikkerhed sættes der dagligt en maksimumgrænse, så kortet ikke kan misbruges eller overtrækkes. Det er firmaet More2save, som står bag Nem-Skolekortet, og her har det altid været visionen, at kortet skal være mere end blot et nemt, sikkert og gebyrfrit betalingskort for skolens elever og ansatte. Teknologien bag gør det nemlig muligt at benytte det i andre sammenhænge også. Sparer også tid i klasseværelset Når hele klassen er blevet udstyret med et NemSkolekort, så kan læreren oprette en simpel konto hos More2save, hvor forældrene så kan overføre penge til klassekassen. Når pengene skal bruges, overføres pengene til en almindelig konto, som kan bruges udenfor skolen.

Den digitale skole

Derudover kan kortet også bruges til elevregistrering, adgangskontrol eller til administration af print. Mulighederne med kortet er mange, og More2save udvikler hele tiden nye løsninger i samarbejde med Finanstilsynet og Nets Danmark. Et af de steder, som har haft glæde af Nem-Skolekortet, er Muldbjergskolen i Hjørring. Her var skolen med til at udvikle og teste registrering af elever i forhold til fravær og konceptet med den kontantløse kantine. Her lykkedes det blandt andet at mindske det økonomiske svind i kantinen og øge hygiejnen blandt de frivillige skoleelever, som passer den. Et drastisk skridt at fjerne kontanterne Til forskel fra andre betalingskort, så er Nem-Skolekortet ikke udviklet med henblik på et mersalg. Det har været et vigtigt aspekt for More2save, når målgruppen er skoleelever, deres forældre og skolernes ansatte.

Et farvel til kontanter betyder en stor gevinst for skolens kantine og administration, men det er samtidig også et drastisk skridt at tage i forhold til eleverne. Med indførelsen af betalingskort har mange voksne ofte en tendens til at miste fornemmelsen for pengenes værdi, og man kunne frygte, at det samme vil ske for eleverne. Men en del af konceptet med Nem-Skolekortet er at gøre eleverne mere bevidste omkring penge, og hvordan man bruger dem, så de er rustet bedst muligt, når de en gang skal stå på egne ben. Kan ikke hæve penge, man ikke har Tendensen, blandt unge i dag mellem 18-25 år, er desværre, at omkring en tredjedel ikke sparer op, og relativt mange har valgt at tage forbrugslån. Tal fra Erhvervs- og Vækstministeriet viser, at det drejer sig om 30 procent, som i gennemsnit skylder 33.500 kroner. På Nem-Skolekortet kan man ikke hæve penge, som ikke er på kortet, og den daglige begrænsning på køb gør, at der automatisk er et læringselement i brugen af det. Og flere elementer er på vej. I den nærmeste fremtid vil betalingssystemet komme ud på flere og flere skoler, og Nem-Skolekortet vil blive en naturlig del af hverdagen for elever, deres forældre og ● skolens ansatte. www.more2save.dk

Digital undervisning skaber effektiv og differentieret læring 4 millioner solgte licenser til skoler og lærere verden over taler sit eget sprog. Mange har nemlig opdaget de store og målbare gevinster brugen af digitale undervisningsværkstøjer medfører.

Med Netops løsning til digital undervisning, Netop Vision Pro, får du: • Bedre mulighed for differentiering • Mere effektiv undervisningstid • Større grad af faglighed • Muligheder for dynamik i klasseundervisningen • Fokus på opgaven i stedet for på teknikken • Højere grad af koncentration i klassen • Overblik over elevers fremskridt

Læs mere på netop.com eller ring 4590 2525 Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Den digitale skole

iPads i klassen og til ‘flipped learning’ Antallet af iPads og andre former for intelligente enheder i klasseværelserne er steget markant i de senere år, og det giver nye muligheder for digital læring og undervisning fremhæver dansk software-virksomhed, Netop Solutions A/S

åden hvorpå vi tænker undervisning sammen med teknologi har ændret sig i de senere år. De studerende har fri adgang til internettet, sociale medier og andre digitale værktøjer, som vi kun turde drømme om for få år tilbage. Men ligegyldig hvor avanceret teknologien er – og bliver, så er det stadig selve undervisningen og læringen, som forbliver det vigtigste. Det mener administrerende direktør Kurt Bager fra virksomheden Netop, som udvikler og sælger softwareløsninger til blandt andet undervisningssektoren i 75 forskellige lande rundt omkring i verden. - Vi vil gerne være med til at højne kvaliteten af undervisningen i den danske folkeskole. Og jeg er overbevist om, at digital læring og undervisning kan styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden, siger Kurt Bager og fortsætter: - Vi skal i Danmark blive bedre til at integrere digitale læremidler mere konsekvent i den daglige undervisning, som vi ser det gjort i andre lande, og jeg håber, at de 500 mio. kroner, som regeringen har afsat med henblik på at øge brugen af digitale læremidler i folkeskolen, vil vise sig at gøre en forskel. Skærmen kan deles I takt med at flere og flere skoler åbner for brugen af iPads i undervisningen, oplever Netop et stigende antal

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

af lærere, som leder efter måder at inspirere, dele og samarbejde med eleverne direkte fra deres iPad. Det er ikke længere tilstrækkeligt kun at tænke IT ind i det traditionelle IT-lokale på skolen. Og det er heller ikke tilstrækkeligt blot at åbne for brugen af iPads. Hver enkelt skole er nødt til at overveje implementering og introduktion af iPads nøje, og hvordan teknologien bedst muligt fremmer undervisningen og dermed elevernes læring. Netop har i dag allerede en løsning, som giver lærere og elever mulighed for at samarbejde via iPad. Den kræver ingen installation på elevens (private) iPad eller anden tablet; eleven skal blot melde sig ind i klassen. Herefter kan

Fordele ved digital læring og undervisning • • • • • • • •

Bedre mulighed for differentiering Mere effektiv undervisningstid Større grad af faglighed Muligheder for dynamik i klasseundervisningen Fokus på opgaven i stedet for på teknikken Højere grad af koncentration i klassen Overblik over elevers fremskridt Mere effektiv hjemmeforberedelse

❝

iPads i klassen

Med vores nuværende løsning bringer vi allerede alle elever frem på første række i klassen. Og fremadrettet vil vi fortsat arbejde på at understøtte kommunikationen mellem lærere og elever på alle former for intelligente enheder i klasseværelset

læreren dele sin skærm med eleverne, som også har mulighed for at udføre tests direkte fra deres iPad eller andre mobile enheder. Netops løsning giver ligeledes læreren mulighed for at tilgå sin computer fra en iPad. Dermed er læreren ikke længere bundet til sin plads, men kan bevæge sig frit rundt i klasselokalet samtidig med, at han/hun bevarer fuld adgang til sin computer. Netop Netop udvikler og sælger softwareløsninger, der giver mulighed for hurtig, sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data mellem to eller flere computere. Inden for uddannelse hjælper Netop elever og lærere i 75 lande med at opnå bedre resultater gennem virtuel undervisning. Læs mere på: www.netop.com.

- Vi hører fra mange skoler, hvor vigtigt det er at motivere og inddrage eleverne aktivt i undervisningen. Samtidig er det vigtigt, at undervisningen er tilpasset til den enkelte, og at læreren har mulighed for at følge den svage elev og fodre den stærke, siger Kurt Bager. - Med vores nuværende løsning bringer vi allerede alle elever frem på første række i klassen. Og fremadrettet vil vi fortsat arbejde på at understøtte kommunikationen mellem lærere og elever på alle former for intelligente enheder i klasseværelset. Det er vigtigt for motivationens skyld, at vi benytter den teknologi, som eleverne alligevel bruger i deres hverdag, og det lader til at iPads og andre intelligente enheder er kommet for at blive, siger Kurt Bager. Hjælp via chat Lærerne har allerede i dag mange muligheder for digital undervisning i det traditionelle IT-klasselokale med PC’er, men mange af de funktionaliteter, som er tilgængelige fra diverse softwareleverandører, – og flere til – ønsker Netop fremadrettet at gøre tilgængelige på iPads og andre intelligente enheder. Det handler f.eks. om muligheden for, at læreren kan starte en applikation eller website på elevernes enhed på én og samme tid; og muligheden for at følge den stærke elev fra sin skærm og via chat, og helt uden at forstyrre resten af klassen, tilbyde nye opgaver

før de andre. Det giver også mulighed for at hjælpe den svage elev, idet læreren kan tilbyde sin hjælp via chat, hvis han oplever, at eleven er for længe om en opgave. På sigt bliver det også muligt for eleverne at dele deres skærme med hinanden, så eleverne både kan samarbejde og hjælpe hinanden. Flipped Learning – med hjælp fra din iPad Der findes mange digitale muligheder, som kan hjælpe både undervisning og læring på vej i den danske folkeskole. ‘Flipped learning’, hvor man vender undervisningen på hovedet, vinder indpas flere og flere steder rundt omkring i verden; især i USA. Dvs. den undervisning, som normalt foregår i skolen, foregår i hjemmet via en videooptagelse med en præsentation af et emne, som læreren på forhånd har optaget og lagt ud på nettet. Eleven sidder altså i hjemmet om aftenen eller eftermiddagen og modtager undervisning – direkte på sin iPad eller tablet. Eleven bestemmer selv tempoet, og kan se videoen lige så mange gange som han/hun har lyst til. Herefter besvares et digitalt spørgeskema, så læreren kan se, om eleven har forstået emnet. Det giver læreren mulighed for at bedømme den enkelte elevs niveau og derud fra bestemme hvilke opgaver, som er egnede til den enkelte elev. Det fremmer blandt andet differentieret undervisning og inklusion i skolerne, som er en del af regeringens skolereform. Om dagen i skolen møder eleverne op med en forhåndsviden, som de normalt først ville have fået i timen. Det betyder, at de straks kan gå i gang og arbejde med det pågældende emne, mens læreren kan vejlede og coache fra sidelinjen – enten digitalt via sin PC eller iPad, eller fysisk rundt blandt eleverne. Hos Netop har de en helt ny løsning klar, som kan håndtere ‘flipped learning’. - Vi tror meget på konceptet ‘flipped learning’. Vores nye webbaseret løsning ‘Vision Pro Learning Center’ kommer til at engagere eleverne på en helt ny måde, og giver læreren mulighed for at differentiere undervisningen, så både den svage og stærke elev bliver tilgodeset. Og herudover får læreren frigivet tid til coaching og vejledning af elever, idet opgaver automatisk bliver rettet og ● kommenteret, afslutter Kurt Bager, CEO, Netop.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Den digitale skole VOKAL Elevplaner

Digitale elevplaner Folkeskolereformen stiller krav om, at lærerne skal lave digitale elevplaner med status på elevens faglige niveau fra næste skoleår. KMD og Bureau 2000 går sammen om en løsning til lærerne, VOKAL Elevplaner

olkeskolereformen stiller mange nye krav til lærerne. Det gælder også de elevplaner, som lærerne årligt skal udfylde. Reformen betyder, at elevplanen skal baseres på en kortlægning eller status af elevens faglige niveau, og at elevplanerne er digitale. KMD og Bureau 2000 har netop indgået et nyt samarbejde. Det skal bidrage til at udbrede en digital elevplansløsning i Danmark, der tager udgangspunkt i faglig kortlægning af eleven i forhold til læringsmål – de såkaldte trinmål. Løsningen hjælper lærerne med at bruge trinmålene i det daglige arbejde og følge elevens læring og udviklingen. Succes i Norge Løsningen er en dansk videreudvikling af det norske VOKAL-system, som har haft kæmpesucces i Norge med mere end 400.000 brugere. Men VOKAL Elevplan i Danmark bygger på den danske læringstradition og læringsmål. KMD overtager med samarbejdsaftalen forhandlerskabet af VOKAL Elevplan i Danmark.

Youtube viser skolens hverdag To skoler i Helsingør har lavet en Youtube-kanal, som de bruger til at vise den gode dag i skolen

å Helsingør Skole og Snekkersten Skole bruger man Youtube til at vise skolens hverdag. Youtube er et netværk, hvor man frit kan dele sine videoklip. Som bruger kan man uploade, se andres videoer og kommentere dem. En almindelig hverdag kan være fra den første skoledag, fra idrætsdage eller et krybbespil – og sågar videohilsner fra elever, der er ude at rejse. På Snekkersten Skole bruger de også Youtube målrettet til at fortælle om de fire linjer, som sjetteklasserne skal til at vælge imellem, når de skal i udskolingen efter sommerferien. En vej at nå de lidt større elever og forældre på. Skolen har også en præsentationsfilm på Youtube. Helsingør Skole har bl.a. film med skolens IT-patrulje ● – det er de store elever, der underviser de små.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

- Vi ser frem til samarbejdet med Bureau 2000. For os er det vigtigt, at lærerne har de bedste digitale redskaber til rådighed. Med VOKAL Elevplan får lærerne bl.a. en nem og overskuelig måde at bruge trinmålene på i det daglige arbejde. Det letter lærernes dialog med elever, forældre og ledere om de enkelte fags indhold og mål. Samtidigt kan det skabe god synergi til vores læringsplatform KMD Education, som hjælper lærerne med at planlægge og gennemføre de enkelte aktiviteter og undervisningsforløb, siger Mathias Bruun, direktør i KMD Børn & Uddannelse. Med samarbejdet vil Bureau 2000 fortsat være med i salg, implementering og videreudvikling af den danske version af VOKAL Elevplan. - Folkeskolereformen stiller nye krav om opfølgning for den enkelte elev. Vi tror samarbejdet med KMD kan sikre, at vi til stadighed kan tilbyde et tidssvarende værktøj, der gør det muligt at følge udviklingen for den enkelte elev sammenholdt med klasse, årgang og over tid, siger ● direktør i Bureau 2000 Niels Glavind.

Trivsel

Konference for trivsel – mod mobning

For Trivsel Mod Mobning

Trivselserklæringens

10-årsjubilæum

7. marts 2014 kl. 10:0 0–15:00

Det er 10-årsdagen for underskrivelsen af Trivselserklæringen. Det bliver fejret med en konference

onferencen finder sted d. 7. marts i København. Det hele er tilrettelagt, så elever fra 7. klasse kan deltage sammen med voksne fra skolen. Det handler om, at børn og voksne i fællesskab skal sætte social trivsel og antimobning i grundskolen på dagsordenen. Hele dagen byder på praktiske workshopper med bl.a. emner som fokus på elevernes trivsel og mobning vs. digital mobning. Derudover vil der være forskellige faglige oplæg. Konferencen er arrangeret af DCUM – www.dcum.dk – det er stadig muligt at tilmel● de sig.

Med en gratis konfere nce for skolefolk fejre r vi den 7. marts 201 for underskrivelsen 4 10-årsdagen af Trivselserklæringen og etableringen af et bejde for trivsel og formelt samarmod mobning i skol en. Konferencen byder på ny viden og praktiske workshoppe r, som kan inspirere skolers trivse lsarbejde. det hele er tilrettelagt, så elever fra 7. klasse kan deltag e sammen med voksne fra skolen. vi opfordrer til, at interesserede skoler sender en gruppe bestående af fx ledere, lærere, pædagoger, elever og forældre

af sted, så får i et godt afsæt for at arbejde videre med den nye viden, når i kommer hjem. bliv klogere på: • Hvordan skoler kan inddrage alle elever i fællesskabe ts aktiviteter. • Hvordan undervisnin g kan styrke socialt velfungerende klasser. • Hvilken rolle lærere , pædagoger,

elever, skolens ledels e og forældre spiller i arbejdet for trivsel. Formiddagen byder på ny viden om inklusion, trivsel, fælles skaber og mobning. om efterm iddagen skal vi høre en prisbelønne t novelle, inden vi går i gang med prakti ske workshopper.

HELDAGSKONFERENCE

Folkeskolereformen – nye muligheder Kom til en inspirerende konference med fokus på folkeskolereformen, hvor en række eksperter og praktikere giver deres bud på, hvordan skolens aktører kan løfte den ambitiøse opgave. Folkeskolen udfordres mere end nogensinde. Forventningerne til, hvad skolen skal kunne løse og afhjælpe, er stærkt stigende. Og medarbejderne i skolen bliver tilsvarende konstant udfordret – organisatorisk, didaktisk, pædagogisk og fagligt. Udfordringerne og de nye muligheder afspejles i de seneste par års markante politiske lovindgreb – senest med Folkeskolereformen, som træder i kraft i august 2014. Denne betyder bl.a., at hele skolens virksomhed skal revitaliseres med øget vægt på elevernes læring og trivsel – og dermed deres livsduelighed.

TiD OG STED Onsdag den 23. april 2014 kl. 9.00-16.00 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Spar 300 kr. ved tilmelding inden 23 feb.: 1495 kr.

PRiS OG TiLmELDiNG 1.795 kroner inkl. moms. I prisen indgår et eksemplar af tidsskriftet Kognition & Pædagogik nr. 91 med temaet Folkeskolereformen. Se program og tilmeld dig på DPF.DK

Du kan høre en række eksperter og praktikere holde oplæg og workshops om: • På tværs af professioner • Livsduelighed • Professionsuddannelse i udvikling • Bæredygtige lærerteam • Pædagogisk ledelse • Bevægelse i skolen • PPR’s nye roller • Digitale læremidlers rolle i reformen • Et udvidet læringsbegreb PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Efter- og videreuddannelse

Kompetenceudvikling med teknologi som læringsressource Teknologi som en læringsressource er et vilkår for nutidens og fremtidens skole Af Karin Dyrendom, IT og mediekonsulent og webredaktør, CFU Sjælland

n del af den nye folkeskolereform har fokus på lærernes kompetenceudvikling. At sikre at lærerne har den tilstrækkelige faglighed og kunne integrere og udnytte blandt andet teknologi som en læringsressource er et vilkår for nutidens og fremtidens skole. Uudgangspunkt i de faglige mål Teknologien skal understøtte og udvide vores læringsmetoder og begreber. Der er mange grunde til at udnytte teknologien, og det gør vi kun ordentligt, hvis vi tager udgangspunkt i de enkelte mål for det enkelte fag, når vi planlægger undervisning, og inddrager teknologierne der, hvor de kan være understøttende eller ligefrem fremme mulighederne for at opfylde målene.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Krav til den enkelte lærer Den enkelte lærer skal arbejde ud fra sine faglige mål med bevidstheden om, hvad teknologierne har af muligheder, og på den måde kunne udvælge og begrunde, hvorfor teknologierne skal tages i brug i de forskellige læringssituationer. Det kræver et opdateret fagsyn, en fagdidaktisk kompetence til at vælge og vurdere digitale læremidler, og en undervisningsog teknologisk Teknologi bliver her i artikkompetence for at kunne len brugt som et overordnet navigere og forstå de nye begreb for alle de teknoloroller, som automatisk giske og digitale læringsbliver en realitet, når tekressourcer, der kan bruges i nologierne kommer i spil. undervisningen. Alt dette kræver både tid,

Teknologi som læringsressource

fordybelse og praksiserfaring. Det tager tid at vurdere, hvad det enkelte værktøj kan bruges til, om det er godt nok, og i hvilke situationer det lige nøjagtigt kan støtte, udvide, ændre eller omskabe undervisningen på. Fagligt kompetenceudviklingsforløb Vores erfaring siger os, at et givtigt kompetenceudviklingsforløb, skal tage udgangspunkt i lærernes egne rammer på skolen, årsplaner og elever. Forløb kan foregå på den måde, at lærerne bliver introduceret for en række værktøjer, medier og metoder,

der bliver sat ind i deres faglige kontekst og derefter afprøvet i praksis. Her får man af underviseren en faglig inspiration og vejledning i, hvordan teknologien kan være med til at understøtte og udvide faget. Der vil være tid til at afprøve lærermidlerne, og på baggrund af dette starter man konkret undervisningsplanlægning op til forløb hen over året. Forløbet kan udvides med aktionslæring, hvor der vil være mere individuel vejledning tilknyttet både planlægningen, udførelsen og evalueringen af undervisningen. Det nyeste nye lige nu! En af de teknologier, der i øjeblikket er i højsædet, er programmering og kodning. Disse teknologier indeholder blandt andet også robotteknologi og produktion af egne computerspil. Der findes færdigheder og kompetencer indenfor blandt andet innovation, hvor disse teknologier kan være med til at understøtte læringen. På CFU Sjælland arbejder vi med disse teknologier, og du kan finde gode ideer, råd og vejledning til at inddrage dem i under● visningen på www.cfu.ucsj.dk.

Scratch – et online værktøj på nettet til at programmere i.

BØRN & UNGE

Kompetencer til fremtidens folkeskole Som kommunernes foretrukne læringspartner vil vi i COK være med til at understøtte en god skole og sikker implementering af Danmarks nye folkeskolereform. Derfor har vi udviklet et skolekatalog med tilbud, der hjælper dig til at gøre din skole endnu bedre. I kataloget finder

du metoder og redskaber, som hjælper din skole igennem implementering og eksekvering af folkeskolereformen og den nye arbejdstidsaftale. Kontakt os for en dialog om, hvordan vi sammen kan gøre en god skole bedre.

cok.dk/skolekurser 8779 6349

Se alle vores kurser på www.cok.dk Hold dig opdateret på www.facebook.com/home.COK Har du spørgsmål, så ring 8779 6349

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Efter- og videreuddannelse Master i naturfagsundervisning

Gittes blå kuffert Faglighed og formidling er for alvor kommet i fokus, efter at Gitte Mosekjær Grønlund gennemførte en master i naturfagsundervisning Af Kent Kristensen Foto: Lars Skaaning

ufferten er købt i Søstrene Grene. Og selv om den aldrig har været ude at rejse, indeholder den på sin egen måde megen visdom. Den hedder ‘Gittes kuffert’. En lille blå sag, som hver mandag formiddag åbner sig for at afsløre nogle af de tanker, skolens børn gør sig i forhold til naturfag: Hvordan opstår solskin? Kan gummi fra gummitræer bruges som viskelæder? Og hvordan flyver fugle? Og hver mandag formiddag ifører Gitte sig briller og hvid kittel og besvarer spørgsmålene, og hun indlægger gerne en lille sketch eller andet, som kan visualisere svaret over for de mange børn. Vi er på Lilleskolen i det sydlige Odense, hvor Gitte Mosekjær Grønlund har været ansat siden 1996. Hun underviser primært i biologi, geografi, fysik og kemi, som på Lilleskolen er blevet slået sammen til ét fag: naturfag. - På et tidspunkt blev jeg bedt om at være med til at lede vores samling, som vi har én gang om ugen for alle eleverne. Det plejede at foregå med sang, men jeg tænkte, at vi da også kunne lave noget andet. Så opfandt

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

jeg ‘Gittes Kuffert’. I løbet af ugen kan eleverne smide sedler med naturvidenskabelige spørgsmål i kufferten, og på samlingen har jeg så forberedt svar på et af spørgsmålene, siger Gitte Mosekjær Grønlund og tilføjer: - Jeg har helt klart udviklet Gittes Kuffert for at få elevernes øjne op for naturfag. Masteruddannelse gav startskuddet Men hun har flere andre utraditionelle værktøjer end den blå kuffert. Og den grundlæggende inspiration fik hun, da hun tog en masteruddannelse i naturfagsundervisning på Syddansk Universitet. - På efteruddannelsen mødte vi eksempelvis en kemiker, som havde været med til at tidsbestemme dødehavsrullerne. Og vi hørte om, hvordan resterne af Tycho Brahe blev analyseret for at afgøre, om han var død af kviksølvforgiftning. Forskerne lagde vægt på, at deres arbejde skulle ses i sammenhæng til samfundet. Og den tilgang er jeg meget optaget af at overføre til min egen undervisning. Eleverne bliver mere motiverede, når man »

www.ucsj.dk/ folkeskolereform

Undervisningsfag som E-læring Digitale læremidler Fagdidaktik og klasseledelse Udeskole-didaktik Forældresamarbejde Undervisning af særlig dygtige elever Pædagogkompetencer og læreprocesser 25

Efter- og videreuddannelse Master i naturfagsundervisning

kan tage omverdenen og putte ind i undervisningen, siger Gitte Mosekjær Grønlund. Masteruddannelsen fik hende til at åbne op for flere forskellige elementer i undervisningen. Nu må eleverne aflevere videorapporter. Eller de kan tage fotos og indtale svar på bånd. Eller opføre besvarelsen som drama. Da undervisningen eksempelvis handlede om elektricitet valgte et par elever at lave en lille film om en tyverialarm, og der indgik endda et indbrud i handlingen. - Eleverne må selvfølgelig også gerne aflevere en skriftlig besvarelse, men der skal være plads til dem, som ikke er stærke til dansk, påpeger Gitte Mosekjær Grønlund. Naturfag skal ikke kun være for nørder Hun blev færdig med sin master i 2011, og selv om hun ikke længere tænker på den i dagligdagen, har den stadig betydning for hende. - Jeg mødte nogle spændende kolleger fra hele landet, og på min egen arbejdsplads oplevede jeg stor positiv interesse fra både kolleger og børn. Og jeg lærte en række teorier, som bekræftede mig i, at naturfag ikke kun skal være for nørder, siger Gitte Mosekjær Grønlund.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Master i naturfagsundervisning • Udbydes på Syddansk Universitet i Odense • Er en deltidsuddannelse • Har undervisning to dage om måneden i to år • Bygger på de nyeste forskningsresultater • Giver dig redskaber til at udvikle din undervisning Læs mere på sdu.dk/mnu www.sdu.dk/mnu

Især det sidste er Morten Rask Petersen glad for. Han er en af tovholderne på master i naturfagsundervisning på Syddansk Universitet. - Vi har stor fokus på, at uddannelsen både skal være faglig og didaktisk, men det giver kun mening, hvis vi også sætter den i et praktisk perspektiv. Vores samfund er baseret på teknisk og naturvidenskabelig viden, og hvis vi ikke får flere unge til at interessere sig for disse fag, står vi ● med et problem.

s ko v s ko l e n

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Åbent Hus: Skovskolen 27. februar

Friluftsliv i fokus Friluftsvejleder Friluftsvejlederuddannelsen er en 1-årig efter- og videreuddannelse, som du også kan tage modulopdelt over tre år. Uddannelsen giver et praktisk og teoretisk fundament for pædagogisk arbejde, kursusvirksomhed og etablering af selvstændig virksomhed, der relaterer sig til friluftsliv. Basisfriluftsliv, pædagogik, naturlære

Ansøgningsfrist 1. april

Studiestart 4. august

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion Diplommodul under Pædagogiske Diplomuddannelse i Idræt med fokus på uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, politik og projektledelse (10 ECTS). Friluftsliv og udemotion

Ansøgningsfrist 1. maj

Studiestart 20. august

Masterkurser i friluftsliv Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie med friluftsliv som omdrejningspunkt, hvor de tre masterkurser samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse som et fleksibelt forløb over 2-6 år (60 ECTS).

Politik, planlægning og forvaltning

Ansøgningsfrist 23. juli

Studiestart 28. august

Læs mere på centerforfriluftsliv.ku.dk 27

Pilotforløb

Ubberud Skole igangsætter pilotforløb

I Odense Kommune implementerede man i sommeren 2013 den sammenhængende skoledag (DSS) i folkeskolens indskoling – et initiativ, der skal danne grundlag for arbejdet med realiseringen af foleskolereformens indhold

bberud Skole har sagt ja til at være pilotskole, og i de næste måneder skal skolen i et samarbejde med Odense Kommune og COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling arbejde konkret med realisering af reformen med det formål at udvikle et fleksibelt design kaldet ‘Skolereform i praksis’. Tanken er, at designet så skal blive et tilbud til de af kommunens øvrige skoler, som ønsker støtte til arbejdet med realiseringen af reformens temaer. - Vi har igangsat projektet på Ubberud skole, fordi der er flere skoler, der har efterspurgt processtøtte i forhold til realisering af den nye folkeskolereform. Vi håber så, at Ubberud Skole kan blive Vil du vide mere? et eksemplarisk forløb, som flere skoler kan få glæde af Vil du vide mere om piloti deres arbejde med at reaprojektet på Ubberud Skole lisere reformen, fortæller eller evt. høre om muligheLene Lund Wulf, konsulent derne for at få et lignende i Skoleafdelingen i Odense forløb på din skole, er du Kommune. meget velkommen til at Sammen med COK og kontakte konsulent Astrid ledelsen på Ubberud Skole Kilt på 8779 6349 eller er Skoleafdelingen med chefkonsulent Gitte Miller til at udvikle konceptet og Balslev på 8779 6368. deltager også i den løbende www.cok.dk evaluering af forløbet.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Vigtigt med støtte I medio januar blev processen skudt i gang og med COK som facilitator blev Ubberud Skoles pædagoger og lærere introduceret for pilotforløbet. Her blev rammen sat for de næste måneders arbejde, hvor skolen bl.a. skal arbejde med innovationsprocesser ud fra COKs innovationsmodel. Marlene Motzkus, lærer på Ubberud Skole og en af skolens procesholdere på pilotforløbet, glæder sig til at komme i gang med processen. - Konflikten sidste forår har medført, at det for mange står uklart, hvordan vi skal leve op til reformens krav og de drastiske ændringer, der sker i vores arbejdsliv. Her hjælper et sådant forløb til at få noget mere struktur og styring på arbejdet, så vi ikke taber vores tanker og idéer omkring, hvordan vi lokalt kan føre reformen ud i livet samtidig med, at der bliver plads til nye overvejelser og idéer, fortæller Marlene Motzkus. På Ubberud Skole er man i ledelsen også rigtig glade for beslutningen om at lade eksterne konsulenter facilitere forløbet. - Vi har fået løftet en stor procesplanlægningsopgave af vore skuldre. Det giver tid og overskud til at løse andre opgaver. Det, at specialuddannede konsulenter leder processen, sender signaler til personalet om, at vi tager udfordringen alvorligt. Vi får også herved hjælp til signalet

Efter- og videreuddannelse Reformen er ensbetydende med SKAL-udfordringer – som kan åbne op for nye drømme og ønsker.

om, at folkeskolereformen er en SKAL-opgave og et af mange vilkår, fortæller Anne Grete Buch, souschef på Ubberud Skole. Hverdagens vaner skal udfordres Ifølge COKs konsulent på skoleområdet Astrid Kilt er det afgørende for et sådant forløb, at der tages udgangspunkt i skolens virkelighed og de forandringer, de står overfor. - Vores rolle er at understøtte implementeringen og trække det hele op i metaperspektiv, for så at finde styrker/faldgruber og udfordre hverdagen, fortæller Astrid Kilt og fortsætter: - Som skolelærer er du ekstremt god til at handle, for du er vant til at navigere i kaos. I forløbet på Ubberud

Skole udfordrer vi lige netop denne kompetence. Vi beder lærerne om at stoppe op og spørge sig selv – er der andre handlemuligheder? Det kræver dybe vejrtrækninger. Men at stoppe op og reflektere over hverdagens udfordringer, kan bidrage til, at de her SKAL-forandringer, reformen medfører også anskues som muligheder, der ● kan åbne op for nye drømme og ønsker.

E F t E r u ddannE l sE M AS T E R

naturfagsundervisning

Fra forskning til klasse

I n f o R M AT I o n S M ø d E Tirsdag d. 18. marts kl. 15.30-18.30 på Syddansk Universitet i Odense.

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning F or s k ning s bas E rE t

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni. ❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk

E F t E r u ddan n E ls E

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Efter- og videreuddannelse Friluftsliv

Friluftsliv imødekommer skolereformen Skolereformen lægger op til, at skolerne kan inddrage naturen i undervisningen. Friluftsrådet har udarbejdet en række anbefalinger hertil

forlængelse af den nye skolereform har Friluftsrådet haft Styrkelse af friluftsliv i folkeskolen som særligt indsatsområde. Det foreløbige resultat er en række anbefalinger, som er til høring i Undervisningsministeriet. Efteruddannelse gør det dog allerede nu muligt at imødekomme reformens fokus på øget brug af natur i undervisningen. Skolereformen lægger op til, at skolerne kan inddrage naturen i undervisningen; senest fulgt op af et projekt på 10,5 mio.kr. til udvikling af udeskole*. Kodeord er f.eks. fysisk aktivitet hver dag og øget motivation og trivsel. Udeskole og friluftsliv ses som oplagte metoder til udmøntning af reformen. Hvordan det skal ske, er som bekendt endnu på tegnebrættet. Friluftsrådet har gjort sit for at påvirke beslutningsprocessen. Siden efteråret har et politisk indsatsområde Friluftsrådets anbefalinger til mere friluftsliv i folkeskolen Læs mere på www.friluftsraadet.dk/indhold/uddannelse-ogformidling/friluftsliv-paa-skoleskemaet/politisk-indsatsomraade-om-friluftsliv-i-folkeskolen.aspx

Uddannelsen til friluftsvejleder Uddannelsen foregår bl.a. på Skovskolen, Københavns Universitet i regi af Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling. Studiet tager ét år på fuld tid eller op til tre år på deltid. Læs mere på www.centerforfriluftsliv.ku.dk *) Undervisningsministeriet og Miljøministeriet lancerede 21. januar 2014 i fællesskab et 3-årigt projekt til yderligere udvikling af udeskole i Danmark. Der er afsat 10,5 mio. kr. til projektet. 30

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

været at styrke friluftsliv i folkeskolen, og rådet har i den forbindelse sendt en række anbefalinger til Undervisningsministeriet. - Vi foreslår blandt andet, at friluftsliv skal indgå som en del af læringsmålene for idrætsundervisningen, siger konsulent i Friluftsrådet Mia Vinkelman, der også er medlem af den styregruppe, der har udarbejdet anbefalingerne. Natur og udeområder i øvrigt er oplagte rammer og indhold for både idrætsundervisning, temadage, understøttende undervisning, udeskole og valgfag i friluftsliv. Og det handler ikke ‘kun’ om motion og bevægelse. Friluftsliv styrker de sociale kompetencer, børnenes faglige læring, trivslen blandt børnene og deres mestringsglæde. Masser af muligheder Det har friluftsvejlederstuderende og lærer Lone Busch Wilke også opdaget. Hun er fysik- og biologilærer på en skole i Hillerød og indså sidste år, at hun manglede større og mere fysisk kontakt med verdenen uden for skolen. - Jeg savnede, at vi kunne være i virkeligheden i stedet for bare at læse om den. Læring er jo så mange ting, og det behøver ikke foregå i klasselokalet alt sammen, siger Lone. Efter en konstruktiv snak med sin leder startede Lone i efteråret 2013 som deltidsstuderende på friluftsvejlederuddannelsen. Allerede nu kan hun se, hvordan hun kan inddrage sine nye færdigheder i undervisningen. - På studiet lærer vi selvfølgelig det helt grundlæggende som f.eks. overnatningspraktik og naturlære. Endnu vigtigere lærer vi om gruppeprocesser og om, hvordan vi etablerer et pædagogisk rum i naturen. Det ser jeg mange muligheder for at benytte i min undervisning fremover. F.eks. når jeg, efter en kort introduktion hjemme på skolen, tager mine elever med til nærmeste skov for at lære om fotosyntese. Her ved jeg nu, hvordan jeg sikrer læring og trivsel på turen, mens vi går rundt og ser og undersøger de forskellige stadier af omsætning og nedbrydning. Lone understreger, at der også er andre gevinster end de fag-faglige: - Det er jo min opgave som lærer at understøtte elevernes alsidige udvikling og dermed også de sider, der ikke har med egentlig faglighed at gøre: deres trivsel i gruppen, deres sociale færdigheder, deres behov for bevægelse. Alt dette ser jeg udviklet, når vi inddrager natur ● og friluftsliv i undervisningen.

- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma Em sa neb uds asere kol t ing

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

T wo ema rk da s g ev hop e, en s o ts g

ng Livsla ng – læri

Kommunal indsats

r- e te els Ef nn da

og find inspiration, netværk og det store overblik

og ed g h d a Sun aturf n

Klik ind på NTSnet.dk

rre e læ els Ny ann d ud

Nord isk Skole

Emnebaseret udskoling, skole-virksomhedssamarbejde og tværfaglig undervisning... der dukker dagligt nye begreber op, som lærerne skal forholde sig til. Har du brug for overblik og hjælp til at leve op til de mange krav til din naturfagsundervisning, er der hjælp at hente på NTSnet.dk - dit vindue til en bedre undervisning i natur, teknik og sundhed.

o sk

Skolen i bevægelse

Tid til bevægelse K ampagnen Sæt Skolen i Bevægelse, der foregår i uge 18-21, giver med masser af faglige øvelser og film konkret inspiration til aktiv og sjov undervisning på alle klassetrin. I kampagneperioden skal I i fem sammenhængende dage få eleverne op af stolene og sætte gang i kroppen – gerne hele 60 minutter om dagen som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er nemlig ikke kun godt for elevernes sundhed, det styrker også de små grå.

Tilmeld din klasse på sætskolenibevægelse.dk senest den 28. marts. Alle deltagerklasser modtager en urskive og flotte plakater med øvelsesforslag, og de første 500 klasser får desuden en spændende kampagnepakke. Sæt Skolen i Bevægelse er et initiativ fra Dansk Skoleidræt og Nordea-fonden. ●

Nyt forum skal styrke forskning i folkeskolen

ddannelsesminister Morten Østergaard, der i samarbejde med undervisningsminister Christine Antorini har etableret Forum for Koordination af Uddannelsesforskning på baggrund af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Ud fra en kortlægning af området skal det nye forum komme med anbefalinger til at styrke den samlede forskningsindsats. En af de første opgaver bliver

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

at kortlægge den eksisterende forskning og udvikling inden for grundskolen. Målet er, at forskningsresultaterne når helt ud i skolerne, blandt andet via læreruddannelse og efteruddannelse. ● Læs mere på www.fivu.dk

HJEMSTED OLDTIDSPARK &

MUSEUM

Gør historien til virkelighed, det gør vi i hjemsted Oldtidspark. Hvor vi har startet tidsmaskinen der bringer jer ca. 2500 år tilbage i tiden, hvor vi tager udgangspunkt i den Germanske Jernalder i tiden ca. 500 år f.k. til 420 efter. Vi henvender os til skoler og tilbyder at give et supplement til timerne i både historiefaget såvel som i naturfagene, med det mål at gøre undervisningen mere nærværende, realistisk og interessant for den enkelte elev.

Vi kan tilbyde at strikke et program sammen helt i tråd med den enkelte skoles ønsker og behov enten som dagtilbud eller sammenhængende dage inkl. overnatning i vores lejerskole eller for dem der vil lidt mere reality i vores jernalderhuse.

Smeden: Et undervisningsforløb der tager udgangspunkt i smedning og jernudvinding. Her udvindes jernet fra myremalm og der smedes redskaber i røg og damp og der gives stof til eftertanke og en forståelse for sammenhænge og tingenes oprindelse. ”Fe” bliver pludselig til det stykke jern som man holder i hånden og kke kun en betegnelse i det periodiske system. Tømmer / Snedkeren: Et undervisningsforløb der tager udgangspunkt i landsbyens Tømmer / snedker, her får man viden om træets natur og måder at forarbejde træ på samt et indblik i hvad det bruges til, eks. hvordan man laver en stamme båd. Bonden: Et undervisningsforløb der tager udgangspunkt i bondens liv, her får man viden om årets gang med markarbejde, husdyrhold og pleje samt brugen af Bondens redskaber. Husfruen / Husholdningen: Et undervisningsforløb der tager udgangspunkt i husmoderens liv, her bliver man klog på årets gang med husholdningen, tilberedning af mad, råvare-forarbejdning, slagtning og øl brygning. Fiskeren / Jægeren / Krigeren: Et undervisningsforløb der tager udgangspunkt i fiskerens / jægeren eller krigerens liv, her får man viden om fiskeri, jagt og et indblik i krigerens hverdag.

Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk, Tlf. 7475 0800 - www.Hjemsted.dk 33

Det sunde hjørne Masseeksperiment

Hver fjerde danske skoleelev føler sig ikke sund 15.000 skoleelever har undersøgt, hvordan forskellige faktorer i deres nære omgivelser har indflydelse på deres sundhed

esultaterne af masseeksperimentet peger på, at mange danske skoleelever ikke føler sig sunde. Det er en af del-konklusionerne fra sidste års Masseeksperiment under overskriften ‘Tag pulsen på din skolevej’. Eksperimentet er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival og er udarbejdet af Danish Science Factory, Aktiv Rundt i Danmark og UC Syddanmark. Finn Mogensen, der er lektor på UC Syddanmark og forskeren bag eksperimentet, har nu analyseret resultaterne. - Resultaterne peger på, at der skal være nogle strukturelle betingelser tilstede i elevernes omgivelser, så det overhovedet er muligt for dem at være fysisk aktive. Det har bl.a. stor betydning at skabe nogle gode forhold i skolegårdene – fysiske og sociale – som gør, at eleverne føler sig godt tilpas udendørs i frikvartererne, siger Finn Mogensen.

SUNDHED OG LEVEVILKÅR - resultater

Fysisk aktivitet Resultaterne viser også, at elever, der har været aktive mindst 20 minutter i skoletiden hver dag, føler sig sundere end elever, der ikke er fysisk aktive i skoletiden. Eksperimentet støtter hermed tankerne bag den nye folkeskolereform med hensyn til, at eleverne gennem hele deres skolegang skal have ca. en skoletimes fysisk bevægelse per dag. Sikker skolevej I en anden del af Masseeksperimentet blev sammenhængen mellem sikker skolevej og elevernes sundhed undersøgt. Analyserne viser, at der er sammenhæng mellem en sikker skolevej og en høj vurdering af egen sundhed. Hvis skolevejen er sikker, er der flere elever, der vurderer, at deres sundhed er høj – set i forhold til dem, som vurde● rer, at skolevejen er farlig. 34

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Børn vil gerne være fysiske, men de har brug for nogle strukturelle betingelser, viser resultater af sidste års Masseeksperiment.

Ny skole i bevægelse

45 minutters idræt dagligt I temahæftet ‘Ny skole i bevægelse’ er der hjælp at hente til at håndtere reformens krav om daglig motion, idræt og bevægelse

emahæftet fra Dansk Skoleidræt er udsendt gratis til alle skoler, men det er også muligt at bestille ekstra eksemplarer, så f.eks. alle skolens lærere eller skolebestyrelsen kan få deres eget eksemplar. Hæftet giver både skoleledere og lærere ideer og helt konkret inspiration til, hvordan man kan arbejde med at integrere bevægelse i skoledagen. Både i den fagopdelte undervisning, herunder obligatoriske emner, og i den understøttende undervisning, der har til formål at fremme læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. - Vi håber, at vores mange aktiviteter kan være med til at gøre opgaven mere overskuelig. Det er trods alt den enkelte skole, der skal gøre de mange intentioner og ord i reformen til virkelighed, siger formand i Dansk Skoleidræt Finn Kristensen. Skemalagt I hæftet er der bl.a. skemaeksempler på, hvordan bevægelse kan passes ind i forhold til tre klassetrin, en 1. klasse, 3. klasse og 8. klasse. F.eks. ved at integrere de boglige fag med bevægelse som at lære engelsk med kroppen eller afprøve ‘datidens lege’ i historietimen. Men naturligvis også rene idrætstimer, hvor krop og hjerne udfordres i f.eks. orienteringsløb. Klædt på til aktiv undervisning Ud over hæftet, så stiller Dansk Skoleidræt sig også til rådighed som sparringspartner for skolerne. Bl.a. tilbyder de et tre timers ‘Sæt Skolen i Bevægelse’-kursus på egen skole, hvor lærere kan blive klædt på til aktiv undervisning. - Vi tror og ved, at fysisk aktivitet både vil fremme sundheden, læringen og trivslen i den danske skole. Det har vi forskernes ord for, siger Finn Kristensen, og

På de følgende sider kan du læse om tre skoler, der allerede har implementeret mere motion, idræt og bevægelse.

udtrykker samtidig en stor forståelse for, at de store forandringer må være lidt af en mundfuld for de fleste skoler. - Selvom alle ønsker forbedringer, ønsker de færreste gennemgribende forandringer. Det er utrygt, og kun få skoler har de erfaringer, der sikrer, at de med ro i sindet kan tilgå fremtidens udfordringer. Vi håber, at vores temanummer synliggør for skolerne, at det faktisk er relativt nemt at lave en aktiv skoledag, slutter Finn Kristensen. Mange flere muligheder kan læses på Dansk Skoleidræts hjemmeside, hvor også temahæftet kan læses elek● tronisk. www.skoleidraet.dk.

Tag klassen på rund undttur i det historiske historiske København i bus og og//eller båd båd! • 50 50% % skole skolerabat rabat på CCanal anal Tou TTours ours fr fraa GGl.l. SStrand trand • 50 50% % skole skolerabat rabat på OOpen pen Top Top Tou TTours/Hop ourss/H /Hop OOnn HHop op Off Of Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk

Opvarmede busser og både! Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Det sunde hjørne Prøve i idræt

Prøve i idræt – en vigtig del af idrætsprofilen I den nye skolereform er der indføjet en prøve i idræt. Det har Langmarkskolen i Horsens haft siden 2010 Af Christian Christensen, afdelingsleder og idrætskoordinator på Langmarkskolen

angmarkskolen har i flere år haft en særlig idrætsprofil. Ét af tiltagene er, at alle elever på 9. årgang skal til prøve i idræt. Nu er en prøve i idræt blevet indføjet i den nye skolereform, da idræt er kommet med i puljen af udtræksfag til afgangsprøven. Dette giver rigtig god mening, når vi ser på erfaringerne fra Langmarkskolen i Horsens. Som en del af skolens særlige fokus på idræt og bevægelse sprang Langmarkskolen straks til, da Det Nationale Videncenter for kost, motion og sundhed, KOSMOS, efterspurgte skoler, der ville deltage i et toårigt pilotprojekt om prøveafvikling i idræt. Pilotprojektet startede fra skoleåret 2010-2011. Styr på nervøsiteten På trods af en del nervøsitet over at skulle til prøve i idræt, gik eleverne til opgaven med krum hals, og prøven blev allerede fra første år en stor succes. Særligt det at få afsluttet faget på en god måde, hvor eleverne virkelig får mulighed for at vise, hvad de kan, vækker stor tilfredshed hos både elever og idrætslærere. Sammenholdet og det forpligtende fællesskab i gruppen er ligeledes væsentlige positive effekter. Desuden har mange elever udtrykt, at det giver dem en fordel i de mundtlige afgangsprøver, som følger umiddelbart i ugerne efter prøven i idræt, da de via idrætsprøven har fået mere styr på nervøsiteten. Siden pilotprojektets afslutning har prøven i idræt været en obligatorisk prøve for elever på 9. årgang på Langmarkskolen.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Praksis og teori Prøven som Langmarkskolen hidtil har benyttet sig af kaldes ‘Praksismodellen’ og forløber således, at eleverne i grupper fremviser et i forvejen forberedt praksisforløb med fokus på alsidige kropslige færdigheder og

Idræts- og bevægelsesprofil Prøven i idræt er ét af de synlige og tydelige tiltag, som Langmarkskolen har implementeret som en del af skolens idræts- og bevægelsesprofil. Øvrige elementer er: • Fire ugentlige lektioners idræt på 0.-6. klassetrin. • Udarbejdelse af Den Røde Tråd for idrætsundervisningen fra 0.-9. klasse, der sikrer kvalitet og progression. • Implementering af systematisk evaluering og teoretisk forankring af idrætsundervisningen. • Fokus på idrætsaktiviteter ude af huset. • Legepatrulje. • Skolens SFO og børnehaveklasser er certificeret Idræts-, Leg-, og bevægelses-SFO. • Deltagelse i projektet Styr på Sundheden, hvor der arbejdes på at styrke skolens arbejde med faghæfte 21 og med at implementere daglig bevægelse i skoledagen. Projektet afvikles i et samarbejde med Trygfonden og Dansk Skoleidræt og udrulles over en fireårig periode.

Eksempler på elevudtalelser ved efterfølgende evaluering af prøven i maj 2012: Hvordan har det været at have prøve i idræt? ‘Pisse sjovt og anderledes. Vi havde det fedt.’ ‘I starten var det en øv-følelse, men nu er det en fed oplevelse og god måde at afslutte idræt på.’ ‘Det var spændende og en udfordring.’

Ny H d e

‘Sammenholdet og tilliden, venskabet og energien i det.’

Læsestrategens bogstavbog

‘At prøve en ny form for eksamen.’

Lene Møller

‘Det var rigtig fedt, stemningen var fantastisk.’ Hvad har været godt? ‘Lære hinanden at kende på en anden måde.’

‘At samarbejde.’ ‘At prøve noget andet end det man plejer, og får lov at udtrykke sig på en anden måde.’

Træning af læsefærdigheder

‘Det at lære noget nyt og opleve, hvor meget man egentlig kan.’

Læsestrategens bogstavbog kan bruges som grundbog eller supplerende træningsmateriale i 0. klasse.

kundskaber. Det vil sige, at eleverne skal vise aktiviteter f.eks. inden for områderne: • Dans, rytme og bevægelse • Gymnastiske og springgymnastiske færdigheder • Opvarmningsprogram og/eller grundtræning • Idrætslege og småspil • Boldspil i individuelle idrætter eller holdidrætter Forløbet skal altså indeholde forskelligartede aktiviteter inden for idrættens hovedområder. Eleverne bestemmer selv præcist, hvilke aktiviteter de vil have med inden for hovedområderne, og om de eksempelvis under gymnastikken ønsker at vise den traditionelle gymnastik, eller om de hellere vil vise f.eks. parkour. Efter praksisdelen skal eleverne efterfølgende indgå i dialog og refleksion over den viste praksis, så der sker en teoretisk forankring af praksisforløbet. Gruppen afleverer to uger inden prøvedagen en disposition for deres praksis. Alle grupper har en hjælpegruppe, som dels kan indgå som momenter i den viste praksis, og dels sørger for at have materialer klar fra aktivitet til aktivitet og f.eks. styre musikken. Tæt samarbejde De seneste år har Langmarkskolen haft et tæt samarbejde med en af kommunens andre skoler, Bankagerskolen, som ligeledes har indført en prøve i idræt. Skolerne afholder censorvirksomhed for hinanden og det tætte samarbejde har været en berigelse for begge skoler. Generelt har indførelsen af prøven i idræt medført et større engagement fra elevernes side og den aktive deltagelse er højnet. Faget har simpelthen fået en højere status hos elever og forældre. Idrætslærerne er ligeledes blevet skarpere og er f.eks. blevet endnu mere opmærksomme på, at undervisningen skal være alsidig, ligesom der er større opmærksomhed på at få evalueret og skabt en teo● retisk forankring af undervisningen.

AB dumTsxhQ j k cN El pf oi g år vz øy Læsestrategens

Lene Møller

bogstavbog

Bogen træner færdigheder i bogstavers form og lyd med fokus på genkendelse og gengivelse af bogstavernes særegne form og deres vigtigste lydforbindelser.

Der er læringsmål og kort instruktion i bogen til hver opgave, som underviseren kan indlede sammen med eleverne. Arbejdet er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt. Læs mere på www.hogrefe.dk Bogstavbogen er en del af serien Læsestrategen

Kongevejen 155 · 2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

Aktiv skole

Aktiv i skole og fritid Kampagnen ‘Skole+’ skal vise, hvordan landets skoler kan indrettes, så de får bedre faciliteter til idræt og bevægelse og giver flere lyst til at være aktive i både skoletid og fritid

olkeskolerne skal indrettes, så de understøtter en hverdag med meget mere fysisk aktivitet. Ikke kun for skolebørn, men også for voksne. Derfor har DIF, Realdania og Lokale og Anlægsfonden afsat 26 mio. kroner til kampagnen ‘Skole+’, der skal udvikle op til fem eksempler på, hvordan folkeskolernes faciliteter til idræt og bevægelse kan forbedres. Der vil blive udvalgt tre til fem projekter på folkeskoler. De udvalgte kommuner bag skolerne forventes at bidrage med minimum 20 mio. kroner til projekternes nye anlæg. Formand for DIF, Niels Nygaard, siger om kampagnen: - Med folkeskolereformen er bevægelse og idræt for alvor sat på dagsordenen i den danske folkeskole. Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet ikke kun er vigtig for børnenes sundhed og trivsel, men også for deres indlæring. I reformen er idrætsforeningerne tiltænkt en vigtig rolle. Den vil vi gerne udfylde, men det kræver ordentlige fysiske rammer på skolerne. Bedre rammer for bevægelse og idræt på skolerne vil ikke kun styrke skolebørnenes muligheder for at være fysisk aktive, men også styrke idrætsforeningernes muligheder for at skabe gode idrætstilbud udenfor skoletiden – for både børn og voksne.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Skydes i gang med konference Kampagnen skydes i gang med en konference for landets kommunalpolitikere og kommunale embedsmænd den 27. marts 2014. På konferencen offentliggøres et basisprogram med bud på, hvordan skolens faciliteter kan indrettes og opdateres, så de i højere grad fremmer idræt og bevægelse for både skolens brugere, lokale idrætsforeninger og lokalsamfundet. Efter konferencen bliver der åbnet for ansøgninger fra skoler og kommuner om deltagelse i udviklingen af nye faciliteter. Efter sommerferien udvælges tre til fem projekter, som kobles med arkitekter og andre rådgivere til videre kvalificering af projekterne. De endelige projektforslag afleveres i juni 2015 og forventet byggestart vil være i efteråret 2015. ● Læs mere om kampagnen på www.skole-plus.dk

Det sunde hjørne Bevægelse

Bevægelse i undervisningen De mindste klasser på Tingløkkeskolen i Odense har arbejdet med bevægelse og mental sundhed Af Randi Fechtenburg, idrætslærer, Tingløkkeskolen

å Tingløkkeskolen i Odense har vi i dette skoleår arbejdet med Den Sammenhængende Skoledag for 0.-3. klasse og udvalgt nogle temaer, vi vil sætte fokus på. Et af temaerne er: Bevægelse i undervisningen. Vi har derfor valgt, at alle 0.-3. klasser skal være med i Dansk Skoleidræt projekt ‘Styr på Sundheden’, hvor man forpligtiger sig til at arbejde med bevægelse i undervisningen hver dag, samt at arbejde målrettet med sundhedsundervisning på en måde, der involverer eleverne, og ikke dikterer dem, hvad sundhed er. Vi arbejder med en undervisning, hvor grundtanken er, at alle elever hver dag skal være aktive. Det kan være som små power-pauser eller implementeres i den daglige undervisning. Gennem sundhedsundervisningen kommer vi også ind på den mentale sundhed, når vi ud fra materialet ‘Den røde tråd’ underviser i forskellige emner som, ‘Hvad gør dig glad’, ‘Venskab’ og ‘Sund og glad.’

F I N A L

Støtte undervejs Det gode ved at være med i et projekt er, at vi bliver støttet undervejs med lærerkurser, materialer og sparring med andre skoler, der er med i Styr på Sundheden. Da forløbet strækker sig over fire år, håber vi på, at sundhedsundervisningen efterhånden bliver en naturlig ● del af Tingløkkeskolen.

C A L L 1.448,-

london | 5 dage med båd fra kr. london | 5 dage med fly fra kr.

Børnene elsker det Erfaringerne ud fra det første halve år viser, at det stadig er svært at få bevægelse ind i alle timer. Men det, at vi under al planlægning af undervisning, er blevet ‘tvunget’ til at overveje, hvordan bevægelsen skal indgå i timerne, gør, at vi får mere og mere fokus på bevægelse, fysisk aktivitet og trivsel. Det der er helt sikkert er: børnene elsker, når der er bevægelse i undervisningen.

1.898,-

Science Museum, london odense Tekniske Gymnasium

Christian Skadkjær har mere end 25 års erfaring med skolerejser, og er din ekspert i skolerejser til london. Ring GRATIS på 80 20 88 70 for en uforpligtende snak eller et uforpligtende tilbud. Se alle vore rejser på www.alfatravel.dk. Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser. Uanset om I rejser i foråret eller efteråret 2014, så er det nu der skal bestilles tilbud. Test os! det skader aldrig at få en ”second opinion” - du får selvfølgelig et tilpasset, gratis og helt uforpligtende tilbud. når du bestiller tilbud på jeres grupperejse deltager du endvidere i konkurrencen om en lækker iPad mini. læs mere på www.alfatravel.dk/finalcall. AlfA Travel er ekspert i skolerejser - og så er vi privatejede, danske og uafhængige. Vores største force er vores erfarne medarbejdere, - din genvej til gode rejseoplevelser.

VInd En IPAd mini www.alfatravel.dk/finalcall AlfA Travel - 80 20 88 70 - info@alfatravel.dk

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Det sunde hjørne

Sådan sikrer vi en aktiv skoledag Asgård Skole i Køge har i flere år arbejdet målrettet med bevægelse som en integreret del af undervisningen

Af Jørgen Erik Christensen, skoleleder, Asgård Skole

å Asgård Skole arbejder vi målrettet med bevægelse som en integreret del af undervisningen i fagene, fordi der er evidens for at det hjælper på elevernes læring. Vi arbejder med bevægelse i frikvarter og som brain breaks, fordi der er evidens for, at det man har lært før og efter, at man får hævet sin puls, fæster sig bedre. Asgård Skole har ikke alle svarene på bevægelse og motion i skolen set i Folkeskolereformens lys – men vi er godt på vej. Medarbejdere i skole og SFO er klædt på til opgaven. Forskellige elever og behov Asgård Skole er en forholdsvis nybygget skole i Køge Kommune. Den erstattede den ældre Ølby Skole i 2005. Skolen er kendetegnet ved at have et mangfoldigt elevklientel. Elever fra velstående familier blander sig med elever, der bor i Karlemoseparken. Et område der lige er røget ud af ghettolisten – ind til der flytter en eller to tosprogede familier ind igen. Mange elever har et særdeles aktivt fritidsliv, mens rigtig mange kommer fra hjem, hvor det ikke prioriteres at pakke en idrætstaske endsige at betale kontingent til en forening.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Derfor har skolen også i mange år arbejdet for at hjælpe de mange foreningsfattige elever med at få en tilknytning til idrætten. Skolesport og legepatruljer Skolens inspiration til bevægelse og motion i skolen er i høj grad hentet hos Dansk Skoleidræt. Skolen har således arbejdet med ‘Skolesport’ i hele skolens levetid. Skolesport er et tilbud, der er målrettet elever, der ikke går til idræt i fritiden. Her står to lærere til rådighed to timer ugentligt. Timerne er placeret uden for elevernes skema. Skolen arbejder målrettet for at bevægelse tænkes ind i undervisningen. Derfor har alle lærere på skolen været på kursus i ‘Sæt skolen i bevægelse’, hvor man har fået inspiration til undervisning, der gennem bevægelse fremmer læringen i alle fag. Samtidig har vi her fået ideer til små ‘Brain breaks’, der sikrer, at eleverne bedre husker det, de har lært før og efter den lille bevægelsespause. I frikvarteret er der uddannede elever, der som ‘Legepatruljer’ hjælper de øvrige elever på skolen til at komme i gang med at lege. Ofte understøttet af skolens elevmæglere. Hele indskolingen er desuden med i Dansk Skoleidræts projekt ‘Styr på sundheden’, hvor vi er forpligtiget på, at alle elever mindst rører sig 60 minutter om dagen.

Bevægelse i undervisningen

I projektet får vi hjælp, vejledning og inspiration til arbejdet med bevægelse og motion. Der er desuden udarbejdet en ‘idrætskanon’, som skolebestyrelsen har blåstemplet. Den sikrer, at alle klasser fra 2. til 8. årgang deltager i udvalgte stævner og aktivitetsdage – igen arrangeret af Dansk Skoleidræt. Organisering nu og i fremtiden Asgård Skoles bevægelsesaktiviteter udløser i øjeblikket ikke flere lektioner til eleverne. Men vi glæder os over, at det er en del af Folkeskolereformen. Her går overvejelserne på, at modulerne udvides med 5-10 minutter, som så skal bruges til bevægelse. Ud over det, forventer vi at have bånd med bevægelse. Da disse sandsynligvis skal varetages af SFO – pædagogerne er vi bundet op på, at det vil blive i slutningen af skoledagen. Ikke en løsning vi finder optimal; men en løsning, der er bundet op på, at vi vil forsøge at skabe sammenhæng i arbejdsdagen for vores personale. Ud over alt dette er det skolens hensigt at få uddannet ‘Idræts- og bevægelsesvejledere’. Umiddelbart tænkes, at en lærer og en pædagog skal have udannelsen. Vi ved, at der arbejdes for at lave en sådan uddannelse. Vejlederne skal dels være med til at sikre en mere kvalificeret og målrettet idrætsundervisning, og dels

inspirere og hjælpe lærere og pædagoger i gang med bevægelsesaktiviteterne. Gåbusser En meget stor del af skolens elever køres af forældrene i skolen. Dette på trods af at der højst er tre kilometer til yderpunktet af skoledistriktet, og at der er et velfungerende stisystem. Samtidig er det også sandsynliggjort vis forskning, at det faktisk er vigtigere for børns indlæring, at de bevæger sig til skole end, at de spiser morgenmad. Derfor ønsker vi også at kunne lave ‘Gåbusser’, hvor en gruppe af skolens elever uddannes til at være gåbus – chauffører. Syv andre skoler i kommunen har tilkendegivet, at de kunne være interesserede i at gå med i dette ● projekt.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Eliteidræt

Større skoleglæde i idrætsklasser Eliteidrætsklasser i folkeskolen er med til at styrke samspillet mellem idræt og skolegang for elever, som dyrker idræt på eliteniveau

e yngste danske sportstalenter har fået markant bedre forhold i folkeskolen. En ny rapport viser, at næsten 96 procent af eleverne oplever, at de gennem idrætsklassen har fået bedre mulighed for at dyrke deres sport, og knap 79 procent siger, at det er en fordel at gå i klasse med andre idrætstalenter. Et flertal af idrætseleverne (58,5 procent) angiver, at de har fået forøget deres skoleglæde ved at gå i en idrætsklasse. Samtidig konkluderer rapporten, at der generelt er et godt fællesskab og forståelse for hinandens udfordringer, men at der ligger et endnu større potentiale for at skabe fællesskab og trivsel i idrætsklasserne, hvor eleverne generelt er konkurrenceorienterede. Samspil i stedet for konflikt Siden 2005 har en række folkeskoler som forsøg tilbudt eliteidrætsklasser med optagelseskrav for idrætstalenter på 7.-10. klassetrin. De første forsøg startede i 2005, og nu har i alt 26 skoler i 21 kommuner sådanne forsøg. Formålet med idrætsklasserne er at skabe sammenhæng i talenternes hverdag, så idræt og skole ikke

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Rapporten viser bl.a.: • Det er vigtigt for eleverne, at de i idrætsklasserne er omgivet af personer, der har forståelse for, hvad eliteidræt kræver. Det smitter tilsyneladende af på deres generelle trivsel. • Eleverne i idrætsklasserne oplever, at de har et godt sammenhold og kan støtte hinanden. Der er ingen jantelov, og der er et motiverende konkurrencefællesskab. Konkurrencen mellem eleverne kan dog til tider tage overhånd, og der kan være en tendens til klikedannelse baseret på idrætsfællesskaber. • Idrætselevernes faglige præstationer ved afgangsprøverne i 9. klasse er bedre i matematisk problemløsning og mindst på højde med andre elever i f.eks dansk, selv når der tages forbehold for de fordele, idrætselevernes kønsmæssige, etniske og socioøkonomiske profil kan forventes at give dem. • Idrætseleverne ser ud til at orientere sig mod en dobbeltkarriere, hvor videre uddannelse og talentudvikling kombineres. De fleste vægter begge dele lige højt. • Flere drenge end piger orienterer sig mod elitesporten og muligheden for en professionel karriere som idrætsudøver.

Det sunde hjørne

❝

Jeg er overbevist om, at idrætsklasserne kan gøre en markant forskel for eliteidræt på den lange bane, og derfor er det meget positivt, at folkeskolereformen gør ordningen permanent Frank Jensen

kommer i konflikt med hinanden, når der for eksempel er morgentræning i svømmehallen eller på tennisbanen. Fra næste skoleår bliver muligheden for at oprette eliteidrætsklasser med optagelseskrav gjort perFakta manent i forbindelse med Sammen med Aarhus Unifolkeskolereformen. versitet, Team Danmark, Team Danmarks forTeam Danmarks elitekommand, Frank Jensen, er muner og Danmarks Idrætsnaturligvis glad for rapforbund har Undervisningsportens konklusioner og ministeriet iværksat et understreger vigtigheden 3-årigt forskningsprojekt af, at idrætstalenter tilbyom idrætsklasser og talentdes rammer, hvor de unge udvikling i folkeskolens 7.talenter kan kombinere 9. klasser. deres sportslige udvikling Læs mere på med en god uddannelse. www.teamdanmark.dk - Rapporten sætter en streg under, at idrætsskoler

er med til at udvikle hele mennesker og ikke blot eliteatleter. Jeg er overbevist om, at idrætsklasserne kan gøre en markant forskel for eliteidræt på den lange bane, og derfor er det meget positivt, at folkeskolereformen gør ordningen permanent, siger Frank Jensen. Rapporten peger på, at fællesskabet i idrætsklasserne er en forudsætning for både et godt skole- og talentudviklingsmiljø.

●

Alt indenfor drikkevandsløsninger ﬁndes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2014 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Mød os på vores stand på skoleledernes årsmøde 2014

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Læringsfestival

Danmarks Læringsfestival U NI•C og Centre for Undervisningsmidler Danmark er i år gået sammen om messen, Danmarks Læringsfestival, der bliver et fælles arrangement for hele undervisningsverdenen. Læringsfestivalen vil bestå af en stor udstilling med læremidler – digitalt såvel som analogt, IT-udstyr, skoleprojekter og lignende samt et konferenceprogram med fokus på praktiske erfaringer, politiske initiativer, forskningsresultater og øget IT-anvendelse i undervisningen. Skolemessen er den største fagmesse for undervisningsmidler, hvor deltagerne kan opleve udstillinger og præsentationer af aktuelle læremidler. Den røde stol og nørderi Festivalen strækker sig over to dage med et spækket program, der både handler om skolens hverdag, teknologiske muligheder, og så kan man finde forskellige forfattere i Den Røde Stol, hvor de bliver interviewet. Alle forfatterne har skrevet skønlitterære værker, som er relevante at inddrage i På messen kan du også møde Birgitte Arnvig, der er cand.pæd., journalist og daglig leder i Klub Lyngby. Hun arbejder med højt begavede børn og talentudvikling. På messen og her i bladet på side 46 og 47 giver hun sit bud på, hvordan IT kan motivere højt begavede børn.

Danmarks nye samlingssted

25.-26. marts 2014, Bella Center, København

Mød mulighederne på

Danmarks Læringsfestival PRIS

Find inspiration, netværk og videndeling, hvis du er underviser, leder, konsulent eller interesseret i læring.

for uddannelsesverdenen

Danmarks Læringsfestival er en kombineret udstilling og konference om læremidler, it og læring. Arrangementet erstatter Uddannelsesforum og Skolemessen i Roskilde.

25.-26. marts Bella Center

50 kr.

Danmarks største udstilling om læremidler

På udstillingen kan du møde omkring 150 udstillere og deltage i 65 faglige oplæg arrangeret af udstillerne. Mød blandt andre forfatterne: Ronnie Andersen, Trine May, Lisa Maria Henderson og Anders Korsgaard Pedersen. Åbningstider: Begge dage kl. 9-17

Udstilling al 2014 Danmarks Læringsfestiv

Festivalmagasin

PRIS

fra 810 kr

-se på web

Et bredt og varieret konferenceprogram

danskundervisningen, og alle værkerne kan lånes i klassesæt fra dit CFU. Læringsfestivalen afholdes første gang den 25.-26. marts 2014 i Bella Center. Læs mere på www.danmarkslaeringsfestival.dk

Mød på konferencen blandt andre Christine Antorini, Manu Sareen, Stine Bosse, Jørn Lund og Mads Thimmer. Det store program byder på omkring 50 foredrag ved praktikere og forskere, som i syv spor giver bud på fx ’Hvad skal vi lære’, ’Hvor skal vi hen – nu?’ og ’Se det hele lidt fra oven’.

Konference

Se meget mere på: www.DanmarksLæringsfestival.dk

●

Skolemessen  S kolemessen præsenterer de nyeste boglige, digitale og laborative læremidler inden for alle fag i grundskolen. Messen henvender sig til samtlige undervisere, pædagoger, skoleledelser, lærerstuderende og andre formidlere, der ønsker at få et indblik i nye måder at berige og udvikle undervisningen på. Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og SFU.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Foredrag og stoppestedet På messen vil der være flere en 60 foredrag fra de mange udstillere. Derudover vil der være en række aktiviteter under overskriften Stoppestedet. Her kan du bl.a. få svar på hvad, hvordan og hvor meget du må kopiere fra tekstog nodematerialer til din undervisning. ● Skolemessen finder sted 9. og 10. april i Aarhus. Læs mere på www.skolemessen.dk

scor kassen til klassen Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller har I måske lyst til at holde en stor fest? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri.

Tjen 8,50 kr. for hvert lod I sælger til en rund tyver!

Det er gratis at tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder! Salgsperioden er 27. marts til 18. maj 2014. Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

Bestil lodder online i dag på www.bhd.dk Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen

Det fedeste lejrskoleophold 1 over n fra kr.atning 65,Jesperhus Feriepark -Alt på ét sted! Når overnatningen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser. Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, squash, fodbold, bordtennis og par3golf.

dørs Inden- og uden vandland

Bowli golf, lanseg, pool, rgame

Indendør s Zoo med fod ringer

lt , skydete Piratland-biograf 4D

Når Parken er åben, har I også fri adgang hertil. Ellers kan I besøge 4D-biografen, Zoo og Junglestien. Andre ting skal I betale for: Bl.a. bowling, lasergame, minigolf mv.

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Blokhus

Thisted Aalborg

Se mere på jesperhus.dk

Skive

Randers Viborg

Ringkøbing

Grenå

Århus Herning

Silkeborg

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Motivér højt begavede børn med IT På professionelle læringssites kan du nemt tilgodese højt begavede børn med IT – uden selv at være eksperten Af Birgitte Arnvig, cand. pæd., journalist og daglig leder i Klub Lyngby

øjt begavede børn, der ikke bliver udfordret, kan nemt gå hen og blive underydere. Når de ikke udnytter deres potentiale, bliver de sløve, og man får indtryk af, at de er dovne og ikke særlig dygtige. Gennem IT og computer kan vi motivere og stimulere børnene, og opdage hvem de er, og hvad de kan. Allerede i en tidlig alder kan børn med høj IQ spille avancerede computerspil. Det viser en tjekliste, lektor Poul Nissen fra Danmarks Pædagogiske Universitet har lavet. De fleste finder computeren fængende og spændende. Derfor kan det være en god ide at gøre mere brug af og inddrage computeren i hverdagen. De kvikke børns høje IT niveau vil smitte af på de andre børn i klassen og på den måde være med til at højne det faglige niveau i klassen.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Lærer visuelt Ifølge den amerikanske psykolog og forsker Linda Silverman lærer mange højt begavede børn visuelt. De er lynhurtige til at afkode, hvad andre gør. De ser helheder og sammenhænge på samme tid. De er gode til at regne den ud og får ofte andre ideer end klassekammeraterne. De lærer ikke trin for trin eller gennem repetition men på en gang. De kan jonglere med store mængder information og løse

Birgitte Arnvig er cand. pæd., journalist og daglig leder i Klub Lyngby. Hun arbejder med højt begavede børn og talentudvikling. Har samarbejdet med DPU om tjekliste til identifikation af børn med høj IQ. Hun deltager på Danmarks Læringsfestival 2014 i Bella Centeret med et oplæg om netop højt begavede børn og IT.

IT-motivering

Når du ikke selv er eksperten Lynda.com professionelt læringssite med henblik på programmering. Udviklet til professionelle og elever. Pris 2 kr. om dagen pr. elev. Klassetrin: Udskoling – kræver engelsk. På Playingmondo.com kan man lave et GPS-orienteringsløb med opgaver undervejs. Kan kombineres med smartphones. Der er dansk brugermanual på siden. Findes i en gratis og en betalingsversion. Klassetrin: Fra mellemtrinnet På Brightonline.org.uk under ICT. Her er mange links til sites, hvor børn gratis kan lære at programmere computerspil og lave film. Klassetrin: Kræver Engelsk. Danske sider Gå på iTtunes U og skoletube. Her ligger mange bud på ITundervisning på alle klassetrin. Lav film på iPad Download f.eks. programmet Animate it til iPad for 19 kroner, og du kan gå i gang med at lave film, stopmotion og tegnefilm. Der findes også mange gratisprogrammer. Klassetrin: Fra 4.-5. klasse PowerPoint vs. Prezi I stedet for at lave en præsentation i PowerPoint, så prøv også Prezi. Det er et gratis præsentationsprogram, som er inspirerende at se på og ganske anderledes end PowerPoint. Klassetrin: Fra 6. klasse Khanacademy.com er et gratis læringssite, hvis mål er at udbrede gratis læring til alle. Kræver Engelsk.

meget andet. Et app-projekt kunne være et tværfagligt gruppeprojekt. Nogle skriver, nogle designer og andre programmerer appen. Vel at mærke uden, at du som lærer behøver at vide, hvordan man programmerer en app. For det lærer eleverne på Lynda.com. Her kan de søge informationen, når de har brug for den, se den igen og igen, og når det passer. Og så er der forskellige sværhedsgrader. Ingen skal vente på hinanden. Man betaler to kroner for en dag pr elev for at have adgang til sitet, som er på engelsk. Playing Mondo.com er også på engelsk, men der ligger en dansk manual på sitet. Her kan børnene lave et orienteringsløb via GPS med opgaver, der skal løses løbende. F.eks. når man har fundet koordinaterne, kommer der en besked på smartphonen, ‘hop tre gange’ eller ‘løs denne matematikopgave’. Der er en gratis version og en betalingsversion. Vær opmærksom på, at børn med høj IQ ofte har lidt tålmodighed i forhold til klassekammerater. De kan have svært ved at forstå, hvorfor andre ikke opfatter og lærer ligeså hurtigt som dem. ●

Typiske kendetegn for IT og høj begavelse – man behøver ikke have dem alle

Lav kreative præsentationer med

• Spiller avancerede computerspil i en tidlig alder.

Film, stopmotion, animering, blog, video, orienteringsløb, wiki, hjemmesider og debatforum.

• Er forud for sin alder med henblik på brug af computer og IT.

komplekse opgaver. Og samtidig kan de have svært ved at løse simple opgaver. De her børn interesserer sig ofte for Lego, gåder, labyrinter, spiller Tetris og skak, bygger med materialer, designer eksperimenter, programmerer computere og skiller ting ad. Derudover kan de også være kunstneriske og musiske begavet. Lav din egen app Der er mange muligheder på nettet, hvis du gerne vil tilgodese både de visuelle og kvikke i klassen. På YouTube kan man finde meget nyttigt materiale, men udfordringen her er at sortere i informationen og sikre, at børnene ikke bruger unødig tid på irrelevante steder. Lynda.com er en amerikansk professionel læringsdatabase netop udviklet til professionelle og studerende. Her er den nyeste viden indenfor software og programmering. Lær f.eks. at lave din egen app og

• Lærer hurtigt og anvender nye teknikker som f. eks. genvejstaster. Kan også bruge andre funktioner som brevfletning, databaser og lignende. • Kan bruge avancerede funktioner på en hjemmeside ved at udforske HTML-kildekoder. F.eks. bruge tællere, ændre udseende og opsætning af hjemmesiden med mere. • Er fortrolig med at overføre sine færdigheder i andre sammenhænge som f.eks. et regneark, der bliver omsat til en matematisk model. • Kan lide at udforske og undersøge emner på nettet. Og bruger sin kreativitet til at finde løsninger på problemer. • Er i stand til at udvikle et netværk. Det kan f.eks. være en blog, et debatforum eller en interaktiv fanklubside, der sender månedlige nyhedsbrev. Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Tre i én

Nyt digitaliseringsprojekt skal få læring til at spille sammen med teknologi og fysiske rammer

olkeskolen går en uklar fremtid i møde med implementering af reform og nye krav. For at være med til at sikre, at skolernes fleksibilitet bliver udnyttet bedst muligt, har Professionshøjskolen UCC sammen med SKALA Arkitekter nu givet sig i kast med at udvikle bud på fremtidens rammer for digital undervisning. På læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er de kommende folkeskolelærere – de lærerstuderende – nemlig i gang med at afprøve fem forskellige principper, som udgør et nyt eksperimentarium for undervisningen. Her er nøglen, at digitale læremidler og teknologier tænkes sammen med indretningen af læringsmiljøer. - Det særlige ved dette projekt er, at vi kobler rumligheder, stofligheder og digitale muligheder med egentlige, kvalitative resultater – med det formål at optimere undervisningen og læringen, forklarer Mette Rose Eriksen, lektor og projektleder på UCC. Resultaterne skal med videre Skolespecialisterne fra SKALA Arkitekter har arbejdet med indretningen af miljøerne.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

- Jeg synes godt, vi kan tillade os at være ambitiøse omkring projektet, siger Emil Simonsen, partner i SKALA Arkitekter. - Ambitionen er, at vi får nogle brugbare og klart definerede resultater med os, som kan videreføres til andre uddannelsesinstitutioner. Specielt folkeskolen, hvor kravene til fornyelse, nytænkning og udvikling kommer til at stige markant med den nye reform, siger han.

Fakta om projektet Udviklingsprojektet er et samarbejde mellem UCC, SKALA Arkitekter, Technucation og Labofa. • Parterne har arbejdet i et år på at finde frem til de løsninger, som nu prøves af. • Projektet er finansieret af Center for Forskning og Innovation og støttet af videnkuponordningen fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

En tur til Vandhullet og Bålstedet Projektet på UCC blev kickstartet november sidste år. Vandhullet, Bålstedet, Bjergtoppen, Hulen og Laboratoriet – som de fem miljøer går under – danner ramme for nytænkende måder at få indretning af et læringsmiljø og

Toptekst

Vandhullet er et af principperne i det nye projekt. Stedet er samlingspunkt for kreativitet og digitalitet, men kan også benyttes som niche til gruppe- eller alenearbejde.

teknologier til at spille sammen. På den måde bliver digitaliseringen på et andet grundlag. - Vi skal ikke bare digitalisere for digitaliseringens skyld. I stedet skal vi på baggrund af det kvalificerede grundlag finde frem til, hvordan vi kan lette, facilitere og kvalificere læringsrummet ved at skabe sammenhæng mellem indretning, digitale løsninger og undervisningens mål, forklarer Mette Rose Eriksen fra UCC. Rød tråd i indkøb De danske folkeskoler har i øjeblikket ingen klar strategi for, hvilke materialer og komponenter, der skal købes ind i undervisningssammenhænge. Det kan projektet på UCC være med til at ændre. - I projektet finder vi ud af, om det er den ene eller anden teknologi, der har en virkning i forbindelse med undervisning og undervisningsmiljøer. Er det en tablet eller en smartphone, som fungerer i den ene og anden situation, eller skal vi måske i højere graf fokusere på fællesredskaber. Det svarer vi på, forklarer SKALA Arkitekters Emil Simonsen. Retningslinjer – fra UCC til folkeskolen Projektet udspringer af, at UCC vil skabe en række retningslinjer for indretning og indkøb af det kommende UCC Campus Carlsberg. - Vejen til en nyskabende og digital skole kommer kun, hvis uddannelsessektoren udvikler didaktisk begrundede principper at arbejde ud fra, siger Mette Rose Eriksen. I projektet deltager både en stor gruppe studerende og undervisere i processen. Samtidig er en række forskere tilknyttet, så resultaterne underbygges af videnskabelig signifikans. - Nu prøves det hele af. Vi kommer til foretage løbende justeringer, tiltag og ændringer, som til sidst vil resultere i en designmanual med faktiske, resultatorienterede tiltag, som kan komme hele det danske skolevæsen til gode, forklarer Emil Simonsen fra SKALA Arkitekter. ●

Designet til aktivitet Hvordan kan vi lokke kræsne teenagers til at bevæge sig mere? Den populære GALAXY serie har fået nye kombinationsmuligheder og nye flotte farver, som udfordrer og opfordrer nutidens generation af teenagere til at bevæge sig. Pigerne tiltrækkes af deres foretrukne aktiviteter, og drengene får mulighed for at vise deres færdigheder. Se mere på www.KOMPAN.dk KOMPAN DICA A/S . C. F. Tietgens Boulevard 32C . DK-5220 Odense SØ Tel.: +45 63 62 12 50 . info@KOMPAN.com

Skak

Skoleskak på skemaet Et nyt projekt skal udvikle kvaliteten af skoleskak som tilbud

er flyttes konger, bønder og springere på over 300 skoler, der i dag tilbyder skoleskak som en metode til at styrke koncentration og indlæring. Folkeskolereformen styrker muligheder for, at skoleskak bliver en del af hverdagen på endnu flere skoler. ’Kvalitet i Skoleskak’ er et nyt projekt, der skal udvikle og afprøve indsatser, som kan være med til at udbrede kendskabet og kvaliteten af skoleskak som læringstilbud. - Med folkeskolereformen indføres en ny form for undervisning i skolen – den understøttende undervisning. Denne tid skal blandt andet bruges til aktiviteter, der kan støtte de forskellige fag. Det vil være helt oplagt at bruge skoleskak som et element her. Der er mange måder at blive inspireret, motiveret og engageret på. Skoleskak er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan lære på en anderledes og sjov måde. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre et bedre videngrundlag om kvaliteten af læringstilbud som skoleskak, siger undervisningsminister Christine Antorini. Millioner til projektet Undervisningsministeriet har bevilget tre millioner kroner til projektet.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Det glæder generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen. - Vi oplever i disse år en voldsom stigende interesse for skoleskak som en inkluderende metode, der styrker motivation og trivsel – også for de unge som oplever udfordringer i mødet med skolen. Læringsaktiviteter med skoleskak giver eleverne mulighed for at lære på andre måder og derigennem udvikle sig fagligt og socialt. Det er derfor vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at udvikle kvaliteten, siger Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skoleskak. Som led i projektet vil der blandt andet blive udviklet guides, værktøjer og metoder, så det bliver nemmere for det undervisende personale at gå i gang med at anvende skoleskak som læringsaktivitet. Dansk Skoleskak er en frivillig baseret skoleorganisation, der via skoleskak arbejder for øget leg, læring og uddannelse. Dansk Skoleskak er startet i 1960 af skoleledere, -lærere og elever og hjælper i dag skoler til bedre læring med skoleskak via for eksempel læringsaktiviteter som Skolernes Skakdag fredag før vinterferie og undervisningsmaterialet SKAK+MAT. ●

Æ FERIEBARN FRA SYDSLESVIG

– en ny ven i sommerferien og et møde med en anden måde at være dansk på Hver sommer holder ca. 450 skolebørn fra det danske mindretal i Sydslesvig ferie hos danske familier. Opholdet varer 2 eller 4 uger i perioden 5. juli-2. august 2014. Børnene er fra 7 år og opefter, taler både dansk og tysk og kommer til Danmark for at styrke deres forhold til dansk sprog og kultur.

En ven fra Sydslesvig kan blive det første møde med tysk og et skridt på vejen til et liv præget af kulturmøder. Et feriebarn koster ikke andet end kost og logi. KONTAKT www.feriebarn.dk Claus Jørn Jensen: 21 72 13 35

Sønderjylland

Sydslesvig

Så ta’r vi cyklerne... i læ!

Vi laver verdens bedste løsninger indenfor cykeloverdækning, cykelskur og cykelstativ ∙ Vore løsninger laves i varmgalvaniseret stål ∙ Vore løsninger består af moduler, der kan sammensættes efter behov ∙ De bedste materialer giver minimal vedligeholdelse ∙ Taget består taget af ekstra tykke termoplader (16 mm.) ∙ Vi kan levere som hele anlæg til fx boligforening, skole eller station

Giv os et ring: + 45 70 20 61 41

www.lyngsoe.dk Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Tilfredshed

Ti gode råd om at arbejde med social kapital 1. Vær grundig i forarbejdet og inddrag begge sider i organisationen. Det at skabe rum (tid) til et projekt giver plads til fordybelse/forundring/udvikling mv. og skaber ofte en værdi i sig selv. 2. Se social kapital som en investering og forvent et ”afkast” på sigt. Udvikling tager tid; skab realistiske forventninger til, hvornår man kan se resultater. 3. Nedprioritér ikke fokus på kerneopgaven, det er den, der skaber afsættet for samarbejdet, accepten og forståelsen for hinandens funktioner. 4. Tag udgangspunkt i de hverdagsopgaver, I allerede løser. 5. Sørg for at holde gryden i kog undervejs i projektforløbet. 6. Vær klar til at give slip på kontrollen, når ejerskabet til projektet breder sig. 7. Social kapital smitter, så bliv ikke frustreret over skeptikere. De fleste kommer med, når kulturen gradvist ændres. 8. Tænk social kapital ind i forhold til rekruttering. 9. Vær opmærksom på, at social kapital i høj grad er et (virksomheds)kulturprojekt og social kapital kun er redskabet til en kulturændring. Når selve social kapital-projektet slutter, er det kulturen, der skal bære social kapital videre. 10. Betragt social kapital som et fremmedsprog, der skal læres. Kilde: Michael Jørgensen, tillidsrepræsentant, HRS.

Kom videre med social kapital Udfordringer, erfaringer og praktiske redskaber

Tilfredshed i arbejdet

Det er ikke kun et spørgsmål om at lære eleverne, det de nu engang skal. Det indbyrdes forhold mellem personalet er også vigtigt i hverdagen

ode relationer i arbejdet – også kaldet social kapital – kan være med til at hæve niveauet på ens arbejdsplads. Det kan øge både kvaliteten og tilfredsheden i arbejdet. På www.stressfrihverdag.dk kan man bl.a. læse om Faxe Kommunes målrettede indsats for et godt arbejdsmiljø på kommunens skoler. Udgangspunktet var et forskningsprojekt, der rettede fokus mod skolernes sociale kapital og foregik over en to-årig periode, hvor fire skoler blev valgt ud. Trods skolernes forskellige udgangspunkter var metoden for at styrke de interne relationer den samme. Den handlede om, at skolerne valgte en problemstilling og lavede en målrettet plan for forbedring, for eksempel ved at skabe en fast mødestruktur eller beslutte, hvilke informationer

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

der skal ramme medarbejderne på mail, på opslagstavlen eller slet ikke. Også på Spangbjergskolen i Esbjerg arbejdes der med social kapital. Her er formålet blandt andet at fastholde medarbejdernes motivation i en tid, hvor folkeskolen er under forandring. Hvis man vil arbejde med social kapital så er der masser af værktøjer at hente, som er samlet på hjemmesiden www.arbejdsmiljoweb.dk. Heriblandt et hæfte, der giver værktøjer til at komme videre, hvis man allerede har gjort ● erfaringer med social kapital.

Naturfagsmesse

Big Bang

– naturfag for fremtiden Igen i år er der konference og messe for undervisere i naturfag

IG BANG – Danmarks nye nationale konference og messe – afholdes næste gang torsdag d. 20. og fredag d. 21. marts 2014 på Vingsted hotel og konferencecenter nær Vejle. Temaerne er fastlagt – ni i alt og en messe, hvor man kan lytte til inspirerende præsentationer, deltage i praktiske aktiviteter og diskutere varme emner inden for naturfagsundervisning. Bl.a. sættes der fokus på en bæredygtig fremtid i et af de ni emner. Udgangspunktet for sporet er bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Og der er også mulighed for at få et indblik i, hvordan man som lærer kan motivere de dygtige og opfindsomme elever til at holde fast i matematik, naturvidenskab og teknologi efter grundskole og ungdomsuddannelse. Læs mere på www.bigbangkonferencen.dk, hvor du ● også kan tilmelde dig.

JE-BO Legetøj Få råd til mere Kvalitets køretøj til professionel bruger samt reservedele og tilbehør

Grindstedvej 40 6670 Holsted Tlf. 7539 6585/6176 4409 E-mail info@je-bo.dk www.je-bo.dk

3 stk. balancecykler Triker 50 pro

Pris kr. 5999,-

Inkl. moms og fragt Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Tåsingeskolens nye legeplads

Fysisk aktivitet individuel

Social fysisk aktivitet

Legeplads skal få elever til at bevæge sig mere På Tåsingeskolens nye legeplads hænger leg og læring sammen

Fotografer: Glenn Jonassen, Sydfyn Foto og Maria Gravesen

åsingeskolen på Sydfyn har længe ønsket sig en ny legeplads til skolens Centerafdeling. Ved god hjælp af en donation på 500.000 kroner fra Trygfonden, blev ønsket opfyldt i slutningen af november 2013. Legepladsen er lavet i samarbejde med Kompan DICA, som har været med til at afdække de behov både elever, lærere, pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter har. Motivere til bevægelse Tåsingeskolen er en idrætsskole, så et af ønskerne til den nye legeplads var, at den skulle motivere eleverne til at bevæge sig mere. Så det var vigtigt, at selv de korte pauser kan udnyttes til fysisk aktivitet til støtte for elevernes motoriske, fysiske og sociale udvikling.

Genbrug af rampen giver fart på nedkørslen med mooncars 54

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Inkluderende tiltag Udover det fysiske fokus var det vigtigt at få plads til sociale aktiviteter, så det udfordrer eleverne til at lege sammen og danne venskaber. Afdelingslederne Jens Erik Skotte og Mette Bødker lagde i planlægningsfasen desuden vægt på, at legepladsen til Centerafdelingen blev en del af skolens samlede udeområde. - Den form for legeredskaber, som nu er på denne nye legeplads, findes ikke andre steder på skolen. Så når de andre elever på skolen vil lege i tarzanbanen eller i rusen – så er de nødt til at komme på besøg. Dermed er det lettere for vores elever at interagere med skolens øvrige elever, når kontakten foregår gennem leg, fortæller Jens Erik Laulund Skotte. Leg og læring hænger sammen For at støtte barnets udvikling holistisk, med udgangspunkt i det motoriske, fik det stor betydning, hvilken variation der var i de aktiviteter, legeredskaberne tilbyder. De nye legeredskaber blev valgt ud fra størst mulig variation i de fysiske bevægelser, samt ud fra en holdning til helt læselige farvesignaler i designet. Det endelige forslag indeholdt en rig variation af klatremuligheder, op- og nedklatringsmåder til legetårne, dreje- og snurreredskaber, rutsjebaner, gyngeredskaber, rokkeredskaber og vipperedskaber. - Legepladsen motiverer til bevægelse, siger Jens Erik Laulund Skotte og fortsætter: - Vi er nødt til at kunne dokumentere, at vi udvikler børns kompetencer gennem leg. Kompan DICA’s

‘KOMPAN DICA har overrasket positivt med stor kreativitet og åbenhed i løsningerne’ fortæller afdelingslederne Jens Erik Skotte og Mette Bødker fra Centerafdelingen på Tåsingeskolen

Før

Efter: Mange fysiske muligheder for balance og koordination

legeredskaber er evidensbaseret og kan netop det. Jeg har følt mig helt tryg i processen ved udvælgelse af legeredskaber, og vi kan netop fortælle forældrene, at vores elever ikke ‘bare’ leger, men de stimuleres, når de leger.

Genbrug og kreativ tænkning Arealet til rådighed er forholdsvis stort, og en bane til mooncars skulle der være. Kompan DICA kom med gode råd under planlægningen, som bl.a. betød, at en gammel rampe blev brugt, og eksisterende legeredskaber blev sat i nye sammenhænge. - Vi oplevede en stor fleksibilitet. Kompan DICA tænkte ud af boksen, og kom med kreative løsninger til vores udfordringer, beretter Mette Bødker. Resultatet er en legeplads med store variationsmuligheder. Eleverne kan lege vildt, langsomt, kravle, rulle og klatre på de forskellige områder, og her er plads til børn, som allerede kan indgå i en social relation og dem, som hellere vil lege individuelt – men alligevel føle de er med. - Der er perspektiv i legepladsen – det er ikke bare en ● pakkeløsning, siger Mette Bødker. www.kompan.dk

Socialt stimulerende De socialt stimulerende områder skulle indbyde til aktivitet, så drejekar blev placeret overfor hinanden, så eleverne både kan lege med andre, men også tage en pause fra tumulten. På den måde kan børnene være sociale, de kan se hinanden, lære af hinanden dog uden den fysiske kontakt, som kan være svær for nogle elever. - Eleverne opsøger ofte selv mulighederne og finder andre børn, som vil det samme niveau i legen. Motivationen er i top, og noget af det, de har brug for at lære, lærer de gennem legen. fortæller Jens Erik Laulund Skotte.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Nyt fra undervisningsministeriet

Fremmedsprog styrkes med nyt sekretariat Et nyt sekretariat på Aarhus Universitet skal fremme kvaliteten i fremmedsprogslæring og fremmedsprogsundervisning. 1. januar 2013 blev Danmark medlem af Europarådets European Centre for Modern Languages, ECML. Sekretariatet er et såkaldt nationalt kontaktpunkt for ECML, der skal informere om centrets aktiviteter og ressourcer. Det nationale kontaktpunkt er etableret i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Uddannelsesministeriet og et konsortium af relevante universiteter og alle professionshøjskolerne. ECML henvender sig til lærere og undervisere i grundskolen såvel som på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det nationale kontaktpunkt udpeger danske deltagere til ECML’s internationale konferencer, workshops og projekter. Det fungerer samtidig som dialogforum og samarbejder med eksisterende netværk på fremmedsprogsområdet.

PISA 2012: Danmark fastholder sit niveau Danske skoleelever ligger fortsat en smule over det internationale gennemsnit i matematik. I læsning og naturfag ligger danske elever på gennemsnit. Fordelingen mellem elevernes resultater i matematik er dog ændret, så flere placerer sig i bunden af skalaen – og færre er helt i top. Når det gælder læsning, er der samlet set kommet en anelse færre dårlige læsere, end der var i PISA 2009. Danmark er dog det land i Norden, der har færrest rigtig dygtige læsere. I naturfag ligger resultaterne i 2012 en smule under resultatet fra 2009, men Danmark er gået lidt frem i forhold til resultaterne fra 2006. Danmark er i både læsning og naturfag placeret på det internationale gennemsnit. Ud af de 34 OECD-lande ligger Danmark nr. 15 i matematik, 18 i læsning og 19 i naturfag.

Hjemmeside om skolereform Den nye skole medfører en lang række forandringer, som alle involverede skal bidrage til. Denne forandringsproces vil Undervisningsministeriet støtte gennem en række initiativer. Derfor har ministeriet lanceret ‘Den nye folkeskole’ – en hjemmeside

med mere end 60 gode eksempler fra skoler, som allerede arbejder med den nytænkning, der ligger i reformen samt en række interviews med videnspersoner om reformens forskellige temaer. På hjemmesiden vil ledere, medarbejdere og kommuner kunne dele deres erfaringer og give gode råd til kollegaer landet over. I Brøndby har de for eksempel allerede gode erfaringer med tidlig sprogstart, og i Herning har de et godt samarbejde med den lokale musikskole. Hjemmesiden kan findes på www.uvm.dk/dennyefolkeskole og bliver løbende udbygget med nye eksempler, som skolerne og kommunerne melder ind.

Dansk på vej Bliv bedre til at læse og forstå fagtekster. Og lær at fortælle om faglige emner for jeres kammerater. ‘Dansk på vej’ er et nyt materiale fra Undervisningsministeriet til elever i folkeskolens erhvervsklasser, og det giver input til, hvordan danskundervisningen kan gribes an. Målet er, at skolen klæder eleverne på til at arbejde med de forskellige typer af tekster, de senere vil møde på en erhvervsuddannelse. ‘Dansk på vej’ er et elektronisk materiale udviklet til danskundervisningen i folkeskolens erhvervsklasser, som er et undervisningstilbud til bogligt svage og praktisk orienterede elever på 8.-10. klassetrin. I en erhvervsklasse har eleverne en reduceret fagrække med vægt på dansk og matematik kombineret med undervisning i håndværksfag. Materialet kan naturligvis også anvendes af andre elever i 8.-10. klasse og af elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Se mere her www.danskpaavej.dk

Demonstrationsskoler.dk går online Det omfattende demonstrationsskoleprojekt træder ind i en ny fase. Nu kan man følge udviklingen på demonstrationsskoler.dk/auuc/ Tre forskellige demonstrationsskoleforsøg er blevet udpeget af Ministeriet for Børn og Undervisning til at skabe ny og generaliserbar viden om, hvordan IT kan styrke eleverne fagligt og gøre undervisningen mere spændende og konkret. Forsøgene strækker sig fra skoleåret 2013/2014 og to år frem på 16 udvalgte folkeskoler. Udviklingen af projektet vil løbende bliver dækket på demonstrationsskoler.dk/auuc/ hvor man også har mulighed for at læse 56

Magasinet Skolen · 201 nr. 

mere om de enkelte projekter og den forskning og den teoretiske baggrund, der ligger til grund. Samtidigt er der også mulighed for at se og kontakte de involverede forskere og konsulenter. Bag projektet står AUUC-konsortiet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, de seks professionshøjskoler og Alexandra Instituttet, og som ledes af universitetslektor Jeppe Bundsgaard og Læremiddel.dk’s videncenterleder Thomas Illum Hansen.

Frilæsning

Magien i tal Formler og beviser er sagen i denne bog. Her handler det om magien i tal og tegninger, om kurver, klodser og kirker, møller, musik og magiske kvadrater. Forfatteren Anker Tiedemann er arkitekt og skriver ud fra sin fascination af de mange overraskelser i matematikkens verden. Alt det, der er

Den Gyldne femkant

morsomt og spændende! Og han forklarer tingene, så de er forståelige for enhver også for dem, der for længst har glemt, hvad der stod på solens sorte tavle.

Forfatter: Anker Tiedemann Udgiver: Forlaget Matematik Sideantal:  ISBN:  2-2- Vejl. pris: 2 kr. ekskl. moms

Plads til alle Flere undersøgelser viser, at forældre spiller en stor rolle i forhold til inklusion i dagtilbud og skole, men at opbakningen mangler på grund af utryghed. Nyt forældrehæfte kan bidrage til forståelse og opbakning. Vi skal alle sammen være her henvender sig til forældre med børn i dagtilbud og skole. Det er tænkt som et bidrag til oplysning om inklusion. Det kan læses

af forældre, der har et barn, som af den ene eller anden grund har det svært, men hæftet henvender sig i lige så høj grad til forældre, der i almindelighed vil forstå, hvad inklusion går ud på. Hæftet handler om, hvilken rolle man har som forældre, og hvad man kan forvente af dagtilbud og skole, når inklusion er et mål for arbejdet med børnene. Det kan også læses af pædagoger

og lærere, der gerne vil klædes på i forhold til forældresamarbejdet om inklusion.

Vi skal alle sammen være her Forfattere: Bo Clausen og Karen Sørensen Udgiver: Dafolo Forlag Sideantal:  ISBN: --2-- Vejl. pris:  kr.

Ord på tanker og følelser Psykologisk førstehjælp Værktøjskasse til at tackle vanskelige situationer og tanker Forfatter: Solfrid Raknes Udgiver: Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Sideantal: Børn , Unge  Pris: 2 kr. ekskl. moms

group tour’s Lejrskole

Dalsland Dals land - Kanoparadiset

Psykologisk førstehjælp er bygget på grundprincipperne for kognitiv terapi og kan bruges som selvhjælpsprogram i samarbejde med forældre, i klasseværelset, i grupper eller i andre lignende fora. Materialet findes i to versioner: Èn til børn og èn til unge. Værktøjskassen er flot og humoristisk illustreret og indeholder en bog med enkle opgaver, arbejdsark samt figurerne Rød og Grøn, som inspirerer

til leg og kreativitet og til at se på tanker som noget, vi kan påvirke og vælge aktivt. At være opmærksom på sine følelser er udgangspunktet for god følelseshåndtering. Hensigten med materialet er at hjælpe børn og unge til at identificere, sortere og sætte ord på deres tanker og følelser. Hermed bliver de bedre rustet til at tackle vanskelige følelser og udfordrende situationer, hvilket gør dagligdagen lettere. Forfatteren Solfrid Raknes er specialist i psykologi. Hun har udviklet Psykologisk førstehjælp i samarbejde med en bred og fagligt stærk referencegruppe bestående af Torkil Berge, Atle Dyregrov, Ida Garløv, Marit Hafting, Bente Storm Mowatt Haugland, Leif Edward Ottesen Kennair, Arne Repål og Steinar Sunde.

98 17 00 77

www.grouptours.dk

dages kanotur Sejlads, bus, kanoleje

Pris fra

kr. 795,-

v/40-45 betalende.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Frilæsning

Fokus på klassens miljø Klassens læringsmiljø bliver positivt påvirket, hvis der er en respektfuld stemning mellem eleverne og lærerne. Bogen her kommer med praktiske øvelser og principper, der kan bidrage til et godt miljø i klassen. Håndbogen giver lærere og pædagoger indsigt i, hvorfor og hvordan øvelser i nærvær og empati kan bidrage til et bedre læringsmiljø båret af børnenes og de unges respekt

for og venlighed over for hinanden. Derudover bidrager den til at udvikle relationskompetencen hos de professionelle voksne i skolen. Forfatter Helle Jensen beskriver kort og enkelt principperne og teorierne bag bogens mange øvelser. De fleste øvelser er målrettet udvikling af børns og unges nærvær, empati, selvfølelse, opmærksomhed og koncentrationsevne. Men bogen rummer

også øvelser, der kan styrke lærerens, pædagogens og teamets relationskompetence, autenticitet og sikkerhed i undervisningen.

Nærvær og empati i skolen Forfatter: Helle Jensen Udgiver: Akademisk Forlag Sideantal:  sider ISBN: . Pris: 2 kr.

Gode læringsmiljøer Thomas Nordahl er aktuel med en ny udgivelse, hvori han præsenterer en forskningsbaseret pædagogisk analysemodel til brug i skolen. Læringsog adfærdsproblemer kan ikke imødegås med én bestemt strategi, og det vil ikke være tilstrækkeligt at rette søgelyset mod det enkelte individ. For at finde ud af, hvad der kan være en hensigtsmæssig pædagogisk praksis i den enkelte

klasse eller på den enkelte skole, er det derfor nødvendigt med gode analyser af de situationer, hvor et ringe læringsudbytte og/eller udfordrende adfærd opstår. I ‘Det ved vi om – Anvendelse af pædagogisk analyse’ præsenteres en forskningsbaseret pædagogisk analysemodel, hvis hovedformål er at etablere gode læringsmiljøer i skolerne, hvor der skal være

udvikler kompetence i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblematikker.

Anvendelse af pædagogisk analyse Forfatter: Thomas Nordahl hensigtsmæssige betingelser for både skolefaglig og social læring hos eleverne. En væsentlig del af denne hovedmålsætning er at bidrage til, at skolerne og lærerne

Udgiver: Dafola Forlag Sideantal:  ISBN: --2-- Pris: 2, kr.

At arbejde med udsatte børn og unge Historier som Brønderslev- og Tøndersagerne er skrækeksempler på, når det socialfaglige arbejde i kommunerne ikke er godt nok. En af årsagerne til at det kan gå så galt, er manglende faglig ledelse, hvilket har medført at der jævnligt er blevet vedtaget nye reformer på området. Hensigten har hver gang været at få en ensartet, kvalificeret faglig praksis. Denne bogs ærinde er netop at styrke den faglige praksis mod en mere ensartet og kvalificeret retning. Forfatterne til denne bog giver deres forskningsbaserede bud på, hvordan ledelse af socialfagligt arbejde på myndighedsområdet og tilstødende

arbejdsområder kan defineres og udvikles. Socialfaglig ledelse henvender sig til studerende og undervisere på alle socialfaglige uddannelser, men også til praktikere som til daglig

beskæftiger sig med børn og unge.

Socialfaglig ledelse - Børne- og ungeområdet Forfattere: Af Karin Kildedal, Erik Laursen og Randi Riis Michelsen (red.) Udgiver: Samfundslitteratur Sideantal: 2 ISBN: ---2- Pris: 2 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 58

Magasinet Skolen · 2014 nr. 1

Du passer på vores fremtid

t e l d a j t i e g b i r d a m a S

Bring Your Y Own Device - fra et AV-synspunkt

AUG 2013

AUG 2013 2013

I 2013

Kontakt os for et tilbud www.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

Hvad er bYOd?

AUG 2013

JUNI 2013 JUNI 2013

JUNI 2013

Vi er bedst i Tænk Penges test af hus og ulykke. Se lb.dk/taenkpenge

Styrk kommunikationen, engagementet og aktiviteten i undervisningen. Inddrag eleverne og optimér indlæringen! JA TAK - men hvordan arbejder alle de forskellige digitale enheder sammen?

•

Vi passer på dig LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring

• • • •

Virker nedenstående bekendt?

◗◗◗

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

◗◗◗

Den forskel, vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke beskrives

i en police. Det handler om holdninger og måden, vi arbejder på.

◗◗◗

SeS Vi til martS?

Kig ind på stand 48 på Danmarks Læringsfestival d. 25.-26. marts i Bella Centret og se med egne øjne, hvor nemt et samarbejde på tværs af forskellige platforme kan skabes.

Levende kommunikation H o r s e n s 7562 4577 • K ø b e n h a v n 4362 4777 • O d e n s e 7562 4577 in f o @ a v c . d k • w w w. a v c . d k • w w w. a v c in f o s y s t e m . d k

Hvad kan køer lære dine elever om økonomi?

skolen.

Læs mere på pengeby.dk

Skolen altid online. Tema om den digitale skole Fokus på bevægelse Tema: Efter- og videreuddannelse Højtbegavede børn og IT

Nr. 1, februar 2014

MAGASINET

Nyt spil o g opdatere t skolemat eriale