Magasinet skolen august 2014 by Magasinet Skolen

Skolesport til gavn for alle: Tema om leg, idræt og bevægelse Lærere bliver bedre undervisere med video Fra rebel til rollemodel: Læs Iman Farahs historie Tema: Digitale læremidler

Nr. 4, august 2014

MAGASINET

skolen.

l i t e s s a l k n i d meld n e s s a k e g a m s gocook Tilmelder du din klasse, modtager I gratis* undervisningsmateriale, lærervejledning og opskriftshæfter. Og i uge 43, 44 el. uge 45 kan I hente en gratis smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik. Målgruppen er 4.-7. klasse i hjemkundskab/madkundskab.

Temaet for årets smagekasse er 100% din fastfood. Tilmeldingsperioden er 1. april til den 5. september. på www.skolekontakten.dk

ssi t a r G rvisning

unde riale og mate kasse e smag

NB: Du må påregne max 150 kr. til enkelte ekstra råvarer.

Indhold Magasinet Skolen Nr. 4, august 2014, 20. årgang Forside: Johnny A. Wichmann Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

I form til reform Skolelederforeningens årsmøde afholdes i år i Øksnehallen i København i oktober. Fire foredragsholdere fortæller her kort om, hvad du bl.a. kan forvente på mødet.

Ny uddannelse: Bliv Bevægelsesvejleder En helt ny pædagogisk diplomuddannelse som Bevægelsesvejleder giver skolerne mulighed for at uddanne idræt- og bevægelsesfaglige fyrtårne.

Reformen udfordrer på støj Både lærere og elever skal opholde sig længere tid på skolen, og det kan resultere i et endnu dårligere undervisningsog læringsmiljø.

Skoleelever som flygtninge Børnekonventionen har 25 års fødselsdag i år. Dansk Flygtningehjælp indbyder derfor mellemtrinnet på landets skoler til på egen krop at prøve, hvad det vil sige at leve som flygtning i en flygtningelejr. 4

Nye tider

4 Din Skole 6 I form til reform 10 Mangler børn grundlæggende færdigheder? 12 200 år på en uge

06 14 28 42 34 Plads til alle ører 36 Madkulturen lider i skolen 38 Lærere bliver bedre af at se sig selv på video 40 Med Martin bag kulisserne 41 Slaver dyrkede sukker til Danmark 42 Rollespil lærer danske elever om børns rettigheder

august 14 Idræt, leg og aktivitet

14 Faglige fyrtårne skal kvalificere bevægelse i skolen 16 Idræt for alle 18 Spil høvdingebold i den nye skole 20 Idræt i skolen skal ikke være foreningsidræt 22 Skoleelever hjælper anbragte børn i Danmark 24 Dengang skrumpede Danmark 26 Lad unge lytte til unge 27 Der er brug for flere samtaler mellem unge og lærere

28 Det sunde hjørne 28 Reformen udfordrer på støj 30 Rullende klasseværelse skal øge den psykiske trivsel 32 Sundhed og musik med Rasmus Seebach

44 Digitale læremidler

44 Lyd, billeder og dialog til engelske gloser 46 Gratis app til dine historier 48 Klar til forandring 50 Tablets kan give grå hår – og klogere elever 52 Hverdag og økonomi mødes 54 Video i undervisningen giver eleverne aha-oplevelser 56 Fokus på inklusion 58 Elevernes Barndom er også Digital 60 Hjælp til hjælpemidler 62 Unge og sociale medier 64 Skoleelever som lokalhistorikere 65 Frilæsning

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Nye tider Min 12-årige datter kom strålende hjem fra skole efter blot tre dage med den nye reform og fortalte, at hun havde fået et nyt yndlingsfag. USU – som der står på hendes skema, og som er lagt ind hver dag kl. 12. Det er understøttende undervisning og en del af den nye reform. Her er de ude og lege og lære samtidig, og det synes hun er sjovt. Den frivillige lektiecafe er blevet FORD på skemaet – Fordybelse og ligger efter endt undervisning. Hun opfatter det ikke som decideret lektiecafe, men et sted hvor hun sammen med sine klassekammerater kan få et overblik og styr på de opgaver (lektier), de skal løse – evt. i fællesskab – og hvor der er mulighed for hjælp til det. Forhåbentlig bliver det også en lettelse for de mange forældre, der har svært ved at hjælpe deres børn med lektier hjemme ved køkkenbordet. I stedet for kampe kan tiden nu bruges til at snakke med børnene om, hvordan de har fået løst deres opgaver, og om de har brug for yderligere hjælp. Hvordan netop disse to punkter – USU og lektiecafe – er løst er forskelligt fra skole til skole, men altså foreløbigt positivt modtaget af begge mine børn. Der er stadig skepsis at spore blandt lærerne, der føler sig usikre på, om de har nok tid til at forberede sig i – men også en vilje og en anerkendelse af reformen, der kun lige er skudt i gang – og at der højest sandsynligt vil dukke ændringer op i løbet af det nye skoleår. Intet er helt som det plejer at være. Til oktober er der skolelederforeningens årsmøde med titlen I form til reform, hvor landet skoleledere bl.a. kan møde tidligere jægersoldat Nicolai MoltkeLeth, nu direktør for True North og forstander på True North Efterskole. Du kan også møde ham her og læse kort om det input, han vil give videre på årsmødet, nemlig at elevernes sociale og personlige kompetencer er vigtige og balancen mellem disse og fagligheden skal have mere fokus. Du får også et tema om idræt, leg og aktivitet, som netop er en væsentlig ændring i skolen. Og så har vi tema om digitale læremidler, som stadig kun er i sin spæde opstart, selv om computere, ipads, smartboards og meget mere digitalt grej i dag er et normalt syn. Men det skal nok tage yderligere fart. Der er også masser af andet spændende læsestof, som du forhåbentlig bliver inspireret af. Sidder du og brænder med gode – eller dårlige oplevelser, så del gerne dine erfaringer med os, så vi kan dele det videre med jer alle. Velkommen til et nyt skoleår og god læselyst. Gitte Roe Eriksen, redaktør 4

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Skolerne i Skanderborg

International topforsker hjælper skolelever Skanderborg Kommune sætter nu gang i et flerårigt udviklingsprojekt i folkeskolen. Et samarbejde med den anerkendte skoleforsker John Hattie skal gøre læringen mere synlig og skabe gladere skolebørn. Han regnes som indirekte ophavsmand til folkeskolereformen og har i 20 år indsamlet data i hele verden, om hvad der virker i undervisningen – og de erfaringer kan Skanderborg Kommune nu for alvor trække på. Som det eneste sted i landet skal alle lærere, pædagoger og ledere i kommunen igennem et forløb om synlig læring. - Skolerne i Skanderborg præsterer allerede i dag rigtig

fine resultater. Dygtige pædagoger, lærere og ledere har i en årrække sikret, at Skanderborgs skolevæsen ligger helt i top, når der på landsplan sammenlignes resultater. Alligevel tør vi godt udtrykke høje ambitioner om at kunne gøre det endnu bedre. Ved at understøtte og udvikle alle lærere og pædagoger i deres professionelle arbejde kan vi gøre en god skole endnu bedre, siger Frands Fischer, formand Undervisnings- og Børneudvalget (S). Samarbejdet med professor John Hattie strækker sig i første omgang frem til 2016. Kilde: www.skanderborg.dk

Frederiksodde Skole og Kirstinebjergskolen, Fredericia

Hjælper fisk Ørrederne i Elbækken kan takke skolelever fra Frederiksodde og en natur/science-linje fra Kirstinebjergskolen afdeling Havepladsvej for, at livet er blevet lettere. Sammen med professionelle naturforvaltere har eleverne knoklet for at sikre fiskene – og Elbækkens øvrige liv – bedre vilkår. For at forbedre forholdene i vandløbet er to rør under markveje blevet udskiftet, så der nu er bedre mulighed for

at fisk kan passere og svømme under vejene. De to skoleklasser har i den forbindelse arbejdet med at lægge gydegrus og skjulesten i vandet. Håbet er, at det vil stimulere fiskebestanden yderligere. Det forventes, at gydebankerne tages i brug til efteråret af ørreder. Kilde: Lokalavisen, Fredericia

Din Skole

Kornmarkskolen, Hillerød

Brain-breaks til eleverne Kornmarkskolen er ved at blive certificeret som profilskole af DGI og Dansk Skoleidræt. Profilskoler sætter nye standarder for, hvordan idræt, leg og bevægelse bliver en succesfuld del af hele skoledagen. F.eks. er der brain-breaks til eleverne, når energiniveauet daler i løbet af skoledagen. - Jeg har fået en anden viden om og erfaring med, hvad jeg kan gøre, så brain-breaks ikke bare handler om at løbe tre runder ude på gangen. I stedet skal eleverne f.eks. røre tre vægge inde i lokalet eller lave pizza-massage på hinandens ryg. Vi veksler f.eks. mellem at få pulsen op og koordineringsøvelser, siger Frederikke Clauson-Kaas, der underviser i dansk.

På profilskolerne betyder certificeringsforløbene, at hele personalegruppen flyttes på deres egen hjemmebane, og at personalet får konkrete ideer og værktøjer til bevægelsesaktiviteter. Det fortæller Katja Bødtger, der er projektleder i DGI: - Det er en god blanding af teori og praksis. Det er ikke raketvidenskab, men du skal selv have glæden ved at bevægelse, så du får lyst til at flytte andre. Og så skal der værnes om fagligheden. Hvis lærerne skal bruge idræt, leg og bevægelse i undervisningen, skal det selvfølgelig gøres fag-fagligt, siger Katja Bødtger.

Teori og praksis

Kornmarkskolens udgangspunkt er, at øget trivsel skaber øget læring. - Vi leger, mens vi lærer, og vi bruger kroppen imens, og det har de rigtig godt af

I alt 12 skoler er blevet eller er ved at blive certificeret som profilskoler af DGI og Dansk Skoleidræt.

i den forstand, at de husker bedre. Man skal selvfølgelig ikke altid springe rundt, men der er jo noget rugbrødsdansk, som bare skal sidde fast, og så kan vi ligeså godt prøve at gøre noget sjovt ud af det, siger dansklæreren. Hun henter inspiration på nettet og sørger for at vidensdele med kollegerne. - Jeg er absolut ikke idrætslærer, og det er vigtigt at tænke på, at det her ikke

handler om at møde op i de nyeste løbesko. Men du skal turde blive forpustet, rød i hovedet og se fjollet ud, og jeg kan se i hverdagen, at børnene godt kan lide det, fremhæver Frederikke Clauson-Kaas. DGI har foreløbigt gennemført inspirationsforløb på 80 skoler. Kilde: DGI

Øget trivsel – øget læring

Også Amagerskolen i Skjern er en profilskole, hvor lærer Stine Marquard bruger bevægelse, når specialcentrets 2.-3. klasse har matematik. Foto: Niels Husted for DGI

Borupgårdskolen, Snekkersten

Mobilfri zone Det er slut med, at eleverne bliver distraheret af en brummende lyd fra tasken, mens læreren er i gang med at undervise. Det er konsekvensen af det

nye forbud, hvor eleverne i 4., 5. og 6. klasserne på Borupgårskolen, som hører ind under Snekkersten Skolerne, bliver bedt om at aflevere mobiltele-

Skriv til Din Skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk

fonen om morgenen. Eleverne kan få den udleveret i frikvarteret eller når de har fri. - Lærernes erfaring er, at mobiltelefonen er med til at fjerne elevernes opmærksomhed om undervisningen. Selv om eleverne har mobilen stående på lydløs, skal de lige tjekke en mail eller facebookopdatering,

fortæller afdelingsleder Henrik Højstrøm, Borupgårdskolen. Den mobilfri zone betyder ikke, at mobiltelefoner er helt forbudt i undervisningen. - Eleverne må gerne bruge mobiltelefonen til undervisningsbrug, der hvor det giver god mening, og når læreren har sagt god for det. Der er forskellige app´s, hvor eleverne kan bruge ordbøger, lommeregner og andre hjælpemidler, siger Ulla Steenfeldt-Jensen, der er klasselærer for 4.U. Kilde: Helsingør Dagblad

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Skolelederforeningens årsmøde

I form til reform

Skolelederforeningens årsmøde afholdes i år i Øksnehallen i København i oktober

å Skolelederforeningens årsmøde er der mulighed for faglig sparring og masser af input til en hverdag, der rummer et væld af opgaver. Ikke mindst i forbindelse med reformen, som er skudt i gang med det nye skoleår. Overskriften er da også i år ‘I form til reform’. Årsmødet har tilknyttet en stor udstilling på 1800 kvm, og i denne kommer der ‘Speakers corners’, hvor der tales om forskellige emner i reformen; forandringsledelse, inklusion, der fremføres eksempler på skoler, der allerede er i gang med den mere utraditionelle skoledag.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Traditionen tro, indledes årsmødet med en politisk debat mellem interessenterne i skolen; KL, Undervisningsministeren, Danmarks Lærerforening, Børne- og kulturchefforeningen, og Skolelederforeningen. Denne politiske debat styres i år af Martin Krasnik. Fredag indledes dagen med finansminister Bjarne Corydon, der taler om velfærdssamfundet. På årsmødet vil der endvidere være en stribe oplægsholdere, som Magasinet Skolen præsenterer her:

Toptekst

kontantløs betaling I SKOLEBODER & KANTINER Ønsker din skole sig også et pengeløst kassesystem til skoleboden, som er nemt at bruge, og er administrativt let for skolen? Så er Net & Data’s skolekantinesystem det korrekte valg. Skolekantinesystemet hjælper dig af med kontanthåndtering i skoleboden, og er med til at gøre hygiejnen bedre. Forældrene administrerer selv deres konti Både oprettelse af deres børn i systemet, indbetalinger, og daglig kortadministration. Det er nemt og enkelt. Fordele ved systemet • Hurtige ekspeditioner • Minimal administration • Bedre hygiejne i skoleboden • Ingen byttepenge forhindrer svind i salget • Kontoadministration på PC og smartphone • Mulighed for eksport af bl.a. salgsdata • Kasseapparat med trykskærm

Nikolaj Moltke-Leth, oprindeligt uddannet jægersoldat, forfatter og foredragsholder samt stifter af Center for Innovativ Læring og initiativtager til Fremtidens Skole.

Personliglederskab og sociale kompetencer på skoleskemaet

nsker vi en bedre skole, må vi sætte fokus på at skabe en bedre balance mellem at udvikle de unges faglighed og deres personlige og sociale færdigheder. Fagligheden skal nytænkes og leveres på nye måder i vores skoler, da vi også i skolerne må tilpasse os nye formidlingsmåder. Med ønsket om at få 95 procent af en ungdomsårgang igennem en ungdomsuddannelse må vi desuden i højere grad tilpasse uddannelserne til den enkelte. Vi må have fokus på det, fremtiden reelt kræver, at vores unge skal kunne, når de træder ud af skolen. For få år siden spurgte man Top 500 amerikanske virksomheder, hvad der var det vigtigste, når de ansatte nye folk. 83 procent af dem svarede personlige og sociale færdigheder. Faglighed er ikke nok, hvis vi fokuserer på at gøre næste generation til livsduelige individer i en omskiftelig fremtid med langt hårdere konkurrence. Ved at lade personligt lederskab og sociale kompetencer gå hånd i hånd med fagligheden, kan vi forny vores skoler. True North har et spændende bud på et pædagogisk DNA, der kan gøre dette. Dette DNA blev anvendt til at flytte drenge på kanten to-tre klassetrin i dansk og matematik på tre uger i LøkkeFondens Drengeakademi, på Læringsakademier i folkeskoler rundt om i landet samt på True North Efterskole. Se mere på www.nicolaimoltke-leth.dk

Anb Anbefalet af Kolding Kommune eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee�eeeeeeeeeee� ee eeeeeeeeeee�eeeeeeee�eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee eeee�eeeeeeeeeeeeee�eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee �eeeeee�eeeeeeeee�eeeeeee�eeeeee

Vi ses på Skoleledernes Årsmøde Få en komplet demonstration af systemet d. 23. & 24. oktober 2014. Ring og hør nærmere Ring nu på 7025 4600 for at få mere information om systemet, og de muligheder det giver din skole.

Net & Data ApS • Hollands Gård 8, 4800 Nykøbing F. Telefon 7025 4600 • E-mail mail@netogdata.dk

Skolelederforeningens årsmøde

Rasmus Alenkjær, er autoriseret psykolog og PhD, med speciale i pædagogisk psykologi. Han er en efterspurgt foredragsholder og har omfattende erfaring med design og implementering af udviklingsprocesser på policy, ledelses og aktørniveau.

Inklusion

asmus Alenkær, PhD, argumenterer i sit oplæg for bevægelsen mod det, han kalder “kvalitativ inklusion’. En tænkning, der i en vis forstand gør op med en række af idéerne i den klassiske inklusionstænkning, hvor alle børn pr. definition skal være sammen om alt hele tiden. Inklusion er en individuel oplevelse, ikke en placering. Alenkærs teori knytter an til et skolesystem præget af stor dynamik, høj grad af samarbejde og tydelig ledelse. I sit oplæg vil Alenkær fremlægge sin teori og sætte denne i kontrast til skolereformen, mediernes dækning af inklusionsfænomenet, forældrestemmer og resultater fra praksis. Se mere på www.alenkaer.dk

Henrik Dresbøll er ejer og kreativ ansvarlig for læringshuset WElearn, der arbejder med at fremme synlig læring og kollaborative læringsløsninger for såvel offentlige organisation og forretning. Derudover er han stifter af en række nye forretningskoncepter indenfor spil, leg og læring, og arbejder blandt andet for Lego Education, Kompan og en lang række af kommuner. Målet for læringsløsningerne er at ændre vores tilgang til læring og fortælling via kreativ anvendelse af medier, platforme & kontekster.

Synlig ledelse og læring

i starter med et rammesættende foredrag for temadagen. Titlen på foredraget er: Synlig ledelse & læring = gode fortællinger. I foredraget kommer vi ind på centrale pointer omkring synlig ledelse, nyeste tendenser indenfor didaktik og teknologi samt konkrete eksempler på hvordan man gennem den gode fortælling kan synliggøre og kommunikere effekten af den ledelse og læring, som alle kommunens ansatte bidrager til i fremtidens læringsudbydere (børnehaver, skoler). Med afsæt i foredraget vil vi arbejde i workshops, der munder ud i 10 konkrete værktøjer som I ville kunne bruge til at bygge, synliggøre og forme jeres skoles læringstilbud og fortælling til glæde og gavn for borgerne, børn og ansatte. Se mere på www.welearn.dk & www.henrikdresboll.dk.

Sebastian Nybo, foredragsholder, underviser, debattør og forfatter samt adm. direktør for SEB Gruppen A/S.

Forandring

er er vist ingen, der er i tvivl om, at folkeskolerne er i forandring. Skolereformen skal virke fra dette nye skoleår, hvilket giver mange nye forandringer for elevere, lærere og ledere. Sebastian Nybo giver sit bud på forandring – og hvordan man forbereder sig, når men som menneske står overfor at skulle gennemgå en forandringsproces. Han kommer i sit oplæg ind på, hvad man som individ og i særdeleshed som kollega, kan gøre for at afhjælpe

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

nogle af udfordringerne. Hvordan reagerer vi typisk, og hvilke løsninger er der at tage af? Med fokus på forandringsledelse vil Sebastian Nybo servere konkrete værktøjer til at håndtere forandringer, som uundgåeligt er en del af en organisation i bevægelse. Han vil også præsentere viden om, hvordan I kommer igennem de krævende omstillingsprocesser, anvendelige teknikker til forandring og endelig fortælle, hvordan I bryder mønstre og vaner. Se mere på www.sebastiannybo.dk ●

Digital betaling

Nem-SkoleKort

i stedet for kontanter!

Kære klyngeleder-kolleger, som har klubber

juni 2014

I min klynge har jeg nu nedlagt kontantkasserne og indført et betalingssystem fra www.more2save.dk Jeg kan kun anbefale det aldrig mere tælle penge, finde en bank, lave kassekladde osv., plus bøvl og gøgl når det ikke stemmer m.v. - Medlemmet/forældrene opretter sig på nettet. - Medlemmet får et plastkort - Optankning af kortet sørger forældre selv for over nettet. Jannie Leit Klyngeleder, Langgade - Val4 Valby Langgade 117 D 2500 Valby

Vi Sko ses til lele Årsm derne s ø S t a d e på nd 54

En gang om måneden afregnes til vores bank, så vi kan bogføre indtægten. Vi har selv designet hvor detaljeret vi ønsker systemet. Jeg har ex. blot valgt 4 overordnede konti: café, ture, hobby, diverse. (Hvad medlemmer køber i cafeen, er irrelevant for mig) Ring, skriv, spørg endelig Jannie Leit

Klubberne i Valby er en del af Københavns Børne- og Ungdomsforvaltningen, som har ca. 70.000 brugere og ca. 17.000 medarbejdere og er Danmarkss største forvaltning.

More2Save ApS · Brettevillesgade 16A · DK-9000 Aalborg · Tlf.: +45 4068 4393 · Email: rm@more2save.dk CVR: 3447 1649 · FT-nr.: 21139 · Bank: Spar Nord Reg: 9313 Konto: 457 816 1355

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Mangler børn grundlæggende færdigheder? Debatindlæg skrevet af pædagogisk konsulent Birgit Springer Nielsen, KVIKpædagogik.

røv lige at stikke hovedet ind i en 1. klasse i skolen, og se hvad der kendetegner børn i dag! Det kan være alt. Lige fra børn, der ikke kan sidde stille og høre efter, hvad læreren siger, til børn der reagerer følelsesmæssigt voldsomt, eller børn der ikke kan deltage i undervisningen, fordi de ikke har lært at sidde stille. Er det fordi, at børn simpelthen mangler grundlæggende færdigheder? Når børn starter i skolen, så er der en hel klar forventning om, at børn har nogle grundlæggende færdigheder, så de kan deltage i lærerens undervisning. Som det ser ud nu, så er det ikke tilfældet. Er det fordi, der er mange børn, der ikke har lært det elementære, der kræves for, at kunne undervises? Det er et stort problem, som vi må tage meget alvorligt. Det er både synd for børnene og for lærerne. De gør alle deres bedste for at gennemføre dagen, men det kan være meget svært for lærerne at gennemføre en undervisning, når der er nogle i klassen, der ikke kan være med. De børn, der ikke kan være med, gør også deres bedste, men hvis de skal bruge krudtet på bare at kunne sidde stille, eller kunne begå sig blandt andre, så er der ikke mere krudt til også at følge undervisningen. Børn, der løber ud af klassen og smækker med døren, er ikke et ualmindeligt problem. Følelserne sidder uden på tøjet af mange elever, og ofte er det ganske små påvirkninger, der kan få en elev til at eks- Birgit Springer Nielsen har arplodere. Det er et dilemma, bejdet med børn med særlige fordi læreren der står alene behov i mange år, og mener, at der i de kommende år er med undervisningen, må brug for, at daginstitutioner, vælge mellem den enkelte SFO og Bh. Kl. skal samarbejde elev eller resten af klassen. om de tiltag, som der ses som

Brug for rollemodeller Mon ikke det er et symptom på, at der er noget 10

udfordringer, så der bliver skal en rød tråd i det pædagogiske arbejde.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

galt? Er det resultatet af, hvad det er, vi har opdraget/dannet børnene til indtil skolealderen, der viser sig helt tydeligt i et klasseværelse? Har vi opdraget/dannet børn til at have svært ved at deltage i det store fællesskab, hvor man indordner sig og har respekt for hinanden? Og har vi ikke udviklet de personlige kompetencer, der kræves for at kunne klare sig i skolen? Har børnene fået for meget indflydelse på, hvad de må, og hvad de vil? Er det fordi, de er blevet opdraget til demokrati, hvor alting er til forhandling og argumentation? Og er det de voksne, der indordner sig efter børnene i stedet for omvendt? Hvis rollerne er byttet om, så kan problemerne melde sig både i hjemmet og i daginstitutionen/skolen. Hvis børnene får en selvopfattelse, som en der bestemmer over andre, vil det give barnet konflikter med både voksne og børn. Der er nogle grundlæggende ting, som skal være på plads i et barns opvækst. Det kommer ikke af sig selv. De børn, der har lært at begå sig mellem andre og kan nogle færdigheder, er de børn, der har haft nogle voksne, der har lært dem det. Børn har brug for rollemodeller, og brug for voksne der tager sig tid til at lære børn færdigheder. Brug for gentagelser Jeg har ofte mødt mange børn, især drenge der ikke kan tegne. Det skyldes ikke dårlige gener, men er ofte et resultat af manglende forestillingsevne hos børnene. Børn, der ikke kan lave billeder inde i deres hoved, kan ikke forestille sig, hvad de vil tegne. Det skal være konkret for dem. Hvis de skal lære at tegne, så må de have noget at se efter, så de ved, hvad de kan tegne. Jeg har set mange børn, der får lært at tegne på denne måde. Det kræver blot gentagelser mange gange, ligesom når andre ting skal læres. Barnet har brug for mange gentagelser for at få nye ting lært. Det er ikke nok med et par gange og så tro, at nu er det lært. Nej, det kræver jævnlige gentagelser, så barnet ikke glemmer det. Når det er gjort rigtig mange

Debat

gange, så vil det blive automatiseret ved barnet. Dvs. at barnet kan gøre det uden at tænke videre over det. Det er ligesom, når man cykler, så sætter man sig op og går i gang. Man tænker ikke på, at nu skal man holde sådan på styret, og hvordan fødderne skal få pedalerne til at træde rundt. Det gør man automatisk, når man har fået det lært. Positive følelser Jo flere ting der er automatiseret ved børnene, når de starter i skole, des mere plads er der til ny læring. Er der ikke skabt plads til denne læring i dag? Er der lige så meget fokus på systematisk læring som på den frie leg? Er de voksne bange for, at bestemme over barnets tid, der går ud over den frie leg? Eller er de bange for, at barnet ikke vil synes, det er sjovt at deltage i voksenstyrede aktiviteter? Børnene skal selvfølgelig opleve, at de får succeser, når de skal lære nye færdigheder. Det skal give dem positive følelser at deltage i aktiviteten. Det er vigtigt, de voksne italesætter, at de har set barnet, og giver dem positive følelser ved at italesætte det, som barnet gør rigtigt og gør godt. Når barnet kan indfri målene og får positive følelser gennem de voksnes ros og anerkendelse, så vil det få en oplevelse af succes. Handler det ikke netop om, hvordan vi tilrettelægger en aktivitet, så den bliver interessant, sjov og lærerig at deltage i? Bedre til at lytte Hvis barnet har mange negative følelser, skyldes det så, at barnet ofte føler sig misforstået? Det sker ofte i konfliktsituationer, hvor barnet får skæld ud for at have gjort noget forkert, som f.eks. at sige noget grimt til et andet barn. For at give barnet positive følelser, så må de voksne omkring barnet være bedre til at lytte til barnet og undersøge, hvad der skete. For der er altid en grund til, at barnet handler, som det gør. Vi må kende grunden og

vise forståelse for barnets følelser og bevæggrunde. Det er ikke det samme som, at vi skal acceptere barnets handling, men når vi kender baggrunden, og vi viser barnet, at vi forstår deres følelser, så er vi på bølgelængde. Først derefter skal vi sammen med barnet finde ud af, hvad det skal gøre i stedet for at sige noget grimt til det andet barn. På denne måde er barnet blevet set, hørt og forstået af den voksne samtidig med, at barnet har fået læring til at håndtere en konfliktsituation. Barnet vil nu have positive følelser i stedet for negative følelser efter denne konflikt, og det samme vil den voksne, der har bidraget. Det skaber en tillid hos barnet til den voksne, når det får positive følelser i stedet for negative følelser, der skaber mistillid. Kan vi reducere negativ følelsesmæssig adfærd, og kan vi få lært barnet nogle grundlæggende færdigheder, så vil barnet være godt hjulpet, den dag det skal starte i skole. Hvad ville der ske, hvis skoler og børnehaver begyndte at gå i dialog med hinanden, for at finde frem til, hvad det er for udfordringer, børnene har således, at der bliver taget fat på det, som børnene har brug for at lære? Vil vi kunne afhjælpe nogle af de problemstillinger, der opstår i skolelivet? Vil et systematisk arbejde med børnenes udfordringer kunne skabe den udvikling, der skal til, så børnene får automatiseret, det de skal lære på et tidligt tidspunkt i livet? Jo tidligere vi tager fat om udfordringerne, des lettere er det at arbejde med det. Hvis børnene ikke kan det i 1. Klasse, så er det allerede en svær opgave at løfte, fordi det så går ud over andre ting, som børnene skal have lært i skolen m.h.t. undervisning. Derfor skal der være mere fokus på området, så børnene kan få en god skolegang og i det hele taget et lettere og bedre liv. ● Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Uge200

200 år på en uge

Børn i Danmark har gennem 200 år haft ret og pligt til syv års undervisning, hvilket markeres gennem hele 2014 Af Anne-Katrine Gjerløff, projektleder og ph.d.

ubilæet Skole i 200 år fejres over hele landet og henvender sig til alle, der har gået eller går i skole. Fra skolesang til hørespil, fra lagkage til lærererindringer skal skolejubilæet sætte fokus på skolens udvikling og den betydning for det enkelte barns liv gennem århundreder. En vigtig del af jubilæet er produktion af undervisningsmateriale, der skal bidrage til, at nutidens elever får viden om og forståelse af skolens og barndommens historie. Derfor er der bl.a. udgivet otte små fagbøger i serien Vild med Viden om emner som Smæk og Straf, Skolemad, Børnearbejde og hvad der egentlig skete i 1814, da Frederik d. 6. underskrev de tre vigtige skolelove. DR Skole har også produceret materialet DR Min Skole, hvor eleverne kan se filmklip og opleve, hvor forskellig skolen er i dag i forhold til dengang, man stod ret, når læreren kom ind, eller man diskuterede rygeregler på elevrådsmøderne. Derudover har en masse andre af jubilæets samarbejdspartnere sat projekter i søen, som kan give eleverne en sjov og lærerig oplevelse i løbet af efteråret.

madpakker og produktion af lommefilm. Inspirationsmaterialet vil indeholde oplæg til to forskellige typer temaugeforløb. I oplevelsesugen går man i løbet 6 -10 OKTOBER af fire dage igennem tre forskellige tidsperioder og en visionsdag. I fordybelsesugen kan eleverne have det samme værksted over flere dage og koncentrere sig om et enkelt emne.

200 Temauge Når det gælder elever og lærere i nutidens skole, sker jubilæets kulmination i uge 41. Her inviterer Skole i 200 år alle landets skoler med i en landsdækkende temauge med titlen UGE200. Ugen er tænkt som en lærerig, social og kreativ oplevelse for både elever, lærere, forældre, pædagoger og alle andre med tilknytning til skolen. Målet med UGE200 er, at alle elever får mulighed for at lære om og reflektere over skolens udvikling og dens sammenhæng med det omgivende samfund – før, nu og i fremtiden. Men ugen kan også være anledning til, at man på skolerne fejrer skolens fødselsdag med f. eks åbent hus, fernisering eller anden form for hyggelig afslutning på ugen. UGE200 kan planlægges fleksibelt efter den enkelte skoles rammer, ønsker og traditioner. Inspiration på nettet Fra udgangen af august vil der ligge et omfattende frit tilgængeligt inspirationsmateriale på www.skole200.dk/ uge200, hvor lærerne kan finde både ideer til ugens undervisning, baggrundsartikler, aktivitetskalender og et digitalt planlægningsværktøj, som kan bruges når ugens indhold skal planlægges. Projektet er støttet af Trygfonden og omfatter også et antal gratis workshops, som i foråret 2014 er fordelt til 60 skoler i hele landet, som til efteråret får mulighed for at prøve kræfter med fortidens

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

W W W. S K O L E 2 0 0 . D K

Tilbage i tiden I oplevelsesugen lægges der op til, at eleverne går i skole i tre forskellige tidsperioder. Om mandagen i 186070’erne, om tirsdagen i 1920-30’erne og om onsdagen i 1960-70’erne. Torsdagen er en visionsdag, hvor eleverne kan reflektere over deres egen skolegang og den ideelle skole. Hver dag og hver periode byder på nye oplevelser med skolegang, og materialet er tilpasset indskoling, mellemtrin og udskoling. Til 0. klasse bliver der lavet et særligt forløb, som handler om periodernes børneliv. Den anden temauge er en fordybelsesuge bestående af værksteder, hvor eleverne er blandet på tværs af klasser og alder. Eksempler på værkstedstemaer er skolearkitektur, skolemad, drama, journalistik og historisk matematik. Inspirationsmaterialet til UGE200 lægger op til firedages forløb, da ugen afsluttes med Skolernes Motionsdag. I anledning af jubilæet har Dansk Skoleidræt lavet materialet En Festival i Bevægelse som inspiration til dagen. ● www.skole200.dk

4 Børnekonventionen har 25 års fødselsdag den 20. november 2014!

N KAN DU FEJRE E DE V I T BØRNS A RETTIGHEDER LTIM E D I GUSAMMEN MED DIN KLASSE: GSN I N IS ERVERIALE D N U MAT

LadVis dinedu elever støtter opleve på egen krop, hvordan børns det er at være rettigheder flygtning, og hvordan børns Materialet er udgivet af Dansk Flygtningehjælp Opload et billede af rettigheder og er en del af Børnenes U-landskalenderudfordres. 2013, som dit T-shirt-design på du kan læse mere om på u-landskalender.dk. Book live rollespil! instagram på #jegharret Materialet er gratis og fås både i en trykt og Børn har altid ret – om børns rettigheder Materialet består af et website og et dilemmaspil, som kan ses på bornharaltidret.dk samt denne elevbog og en lærervejledning. Materialerne er målrettet 4.-6. klasse.

Modelfoto

ØR ERDEN L T EDRE Så ta’r vi cyklerne... i læ! TED

C KONKURRENCE REN

en elektronisk udgave. Du betaler kun for porto og ekspedition. Klassesæt med 30 elevhæfter og to lærervejledninger kan bestilles hos Dansk Flygtningehjælp. Redaktionen 2013. Lav er enafsluttet T-shirtseptember med din helt egen

KUR

LIV

Bø

HVOR GÅ VER

seje Ud over at du viser, at KONrettighed. Deltag med klasse rettigheder er vildtdin vigtige, så i en

Lær din klasse om børneliv i en flygtningelejr i Myanmar. Bestil du ’Børnredder har til, hvordan N altid ret’! R Ø

R HARET RN ØA LTID

PIL

LES ROL

Redaktion: Lene Vendelbo (skribent og redaktør), Kristina Søs Henriksen (ansv.) og Julie Nynne Bune.

Pædagogisk konsulent: Anne Marie Thirup Christiansen

deltager du også i en fed hvor I sjov konkurrence, konkurrence. udsmykker seje T-shirts Forsidefoto: Christian Als Tjek bornharaltidret.dk.

Illustrationer: Jamie Holmes

med rettigheder. Upload designs på Instagram Tak: 5. klasserne på Bagsværd skole og elever i 4. klasserne på Guldberg Skole.under #jegharret inden 1. november Holdninger, der kommer til udtryk i denne elevbog, er ikke nødvendigvis Dansk Flygtningehjælps holdninger. 2014! Layout: Tina Schembecker eye-on-you.com Tryk: Silkeborg Bogtryk

Her er guiden Dansk Flygtningehjælp, september 2013, 1. udgave, 1. oplag, oplag 10.000 B UGog T får råbt: (noget af) verden L ISBN:. 978-87-7710-045-1 F Å ALLE BØRN PHAR RETTIGHEDER. Der er både tips Dansk og Flygtningehjælp tricks Læs mere på Lærerværelset på til dig, der helst vil hjælpe fra sofaen med en iPad i hånden www.bornharaltidret.dk og dig, der ikke er bange for at fåeller lidtskriv sved panden. til på skole@drc.dk AR: NM MYA

ÅR RG EN HVUOHEN E RD D

RV ? NÅ INKER ST

INE EDER KD TJE TIGH

RET

BØR

N HAR

ALTI

D RET

EJD

R IGEARBBER KR NNE IE RN IN B EVE BØST JU ST LV BERDDSKÆ JO

Borgergade 10, 3.sal 1300 København K skole@flygtning.dk www.flygtning.dk/skole

BØRN HAR ALTID RETmåder

at skrabe dollars sammen til verdens Vi laver verdens bedste løsninger indenfor cykeloverdækning, cykelskurflygtninge og cykelstativ 1. Den lækre: Sælg kager, hot dogs, æbleskiver eller andet snask til skolefesten.

4. Den

Saml flaske penge hjælpeorga

2. Den miljøbevidste:

∙ ∙ ∙ ∙ ∙

Vore løsninger laves i varmgalvaniseret stål Vore løsninger består af moduler, der kan sammensættes efter behov De bedste materialer giver minimal vedligeholdelse Taget består taget af ekstra tykke termoplader (16 mm.) Vi har Danmarks længste garanti

Ilustrationer: Jamie Holmes

Tag på loppemarked og sælg det legetøj, du er vokset fra.

Giv os et ring: + 45 70 20 61 41 www.lyngsoe.dk

AR ALTID RET

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Idræt, leg og aktivitet

Faglige fyrtårne skal kvalificere bevægelse i skolen En helt ny pædagogisk diplomuddannelse som Bevægelsesvejleder giver skolerne mulighed for at uddanne idræt- og bevægelsesfaglige fyrtårne. Det vil sikre, at den daglige motion og bevægelse i skoledagen ikke bliver påklistrede aktiviteter uden mål og retning Af Signe Bache, sba@skoleidraet.dk Foto: Johnny A. Wichmann

t nyt skoleår er netop begyndt, hvor idræt og bevægelse har en helt anderledes central placering grundet reformen. Skoledagen bliver længere, mere varieret og skal rumme mere bevægelse. Forandringerne i den danske skole er baggrunden for, at en ny videreuddannelsesretning under den pædagogiske diplomuddannelse nu ser dagens lys; nemlig PD, Bevægelsesvejleder. Første hold starter den 1. februar 2015. Bag den dugfriske uddannelse står UC Lillebælt, UC Syddanmark og Dansk Skoleidræt, der i samarbejde med Læreruddannelsens Idrætslærerforening, DIF, DGI, skolerepræsentanter og professionshøjskoler fra hele landet har fået lagt det nye initiativ i støbeskeen. Bevægelse med kvalitet Uddannelsen skal styrke lærere og pædagogers kompetence til at løfte udfordringerne om mere bevægelse i

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

skolen. Det sker konkret ved, at bevægelsesvejlederne klædes på til at udvikle, rådgive, koordinere og lede arbejdet med at implementere fysisk aktivitet i skoledagen. En skole, der vælger at uddanne en bevægelsesvejleder, får altså en ressourceperson, der kan vejlede sine kolleger i, hvordan man kan inddrage bevægelse – både i de boglige fag og den understøttende undervisning samt i frikvarterer og før og efter skoletid. - Det er vigtigt, at skolerne sikrer en ordentlig kvalitet i den daglige bevægelse og har nogle klart definerede mål med aktiviteterne. Det er den opgave, som bevægelsesvejlederne er oplagte til at løfte i samarbejde med skolens ledelse, siger formand for Dansk Skoleidræt Finn Kristensen. Han pointerer også, at det ikke er en opgave, der kan løses fra centralt hold. Det vil kun betyde, at indsatsen for at skabe en mere aktiv skoledag bliver en træls ‘skalopgave’ uden den ønskede effekt.

Bevægelsesvejledere

PD, Bevægelsesvejleder Uddannelsen starter første gang i september 2014. • Målgruppen er især lærere og pædagoger, der fungerer som ressourcepersoner, koordinatorer og vejledere i relation til bevægelse og idræt i skolen. • Uddannelsen skal kvalificere til at udvikle, rådgive, koordinere og lede arbejdet med at implementere fysisk aktivitet i skoledagen. Med en Bevægelsesvejleder får skolen altså en ressourceperson, der kan planlægge, gennemføre og evaluere bevægelsesindsatser i – og ikke mindst vejlede kollegerne i at gøre det samme. Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler: • Faglig vejledning i skolen • Bevægelse og læring • Bevægelse, trivsel og sundhed Interesserede kan høre mere om uddannelsen ved at kontakte Steffen Skovdal, diplomansvarlig på UC Lillebælt, på e-mail stsk@ucl.dk.

- Skolerne er vidt forskellige, og derfor er det vigtigt, at man lokalt går ind og ser på, hvordan bevægelse bedst kan tænkes sammen med den enkelte skoles rammer, mål, undervisning og daglige praksis generelt, siger Finn Kristensen. Baseres på evidens Børge Koch, der er leder af videncentret KOSMOS under UC Syddanmark, mener ligeledes, at den enkelte skole bedst selv kan vurdere, hvordan man får skabt en skoledag, der sætter skub i både hjerne og krop. Det handler så at sige om at udvikle god praksis i praksis, men samtidig sikre, at udviklingen af en ny og mere aktiv skole bliver baseret på evidens – og det kan en Bevægelsesvejleder sikre. - Der er sket meget på idræt- og bevægelsesområdet i de senere år, og der er kommet meget ny viden til omkring betydningen af fysisk aktivitet, som kan bruges

målrettet til at kvalificere indsatsen på skolerne, siger Børge Koch. Han er da heller ikke i tvivl om, at uddannelsen vil ramme et stort behov ude på skolerne. Den bliver et vigtigt bidrag til opbygningen af de interne lærings- og kompetencecentre inden for bevægelsesområdet, som skolerne – i kølvandet på reformen – så hårdt har brug for. - Jeg håber, at dette nye tilbud kan give skolerne lidt ro på bagsmækken og støtte dem, der er usikre på, hvordan de løser opgaven med at gøre skolereformen til virkelighed, siger Børge Koch. Sundere liv for alle Ud over at bevægelsesvejlederuddannelsen er skræddersyet til den nye skolereform, så er den også tænkt som et vigtigt bidrag til at indfri en række af de nyligt fastsatte nationale mål for sundhed, der samlet set skal give ‘sundere liv for alle’. Når det gælder forebyggelsesarbejde, så skal man nemlig tage fat der, hvor livet leves, og hvor danskernes vaner grundlægges, og det er for børnenes vedkommende i høj grad i skolen. De nationale mål er bl.a., at vi skal have flere børn, der bevæger sig mere i dagligdagen, har god trivsel og bedre mental sundhed, og så skal vi have færre overvægtige børn. - Det er helt centrale mål, som en Bevægelsesvejleder kan understøtte ved bl.a. at udvikle og implementere en kultur, hvor bevægelse, trivsel og sundhed er en integreret del af skolernes undervisning og daglige praksis, fortæller Lis Rahbek, underviser og konsulent fra UC Lillebælt. Hun ser desuden uddannelsen som en oplagt mulighed for at løfte det tværprofessionelle samarbejde mellem skolens faggrupper i relation til fysisk aktivitet. Og det løft bliver der i høj grad brug for i det nye skoleår, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger bliver endnu mere udbygget. ●

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Idræt, leg og aktivitet

På billedet ses direktør for Virklund Sport A/S, Trine Brinch Sørensen, sammen med HI’s formand Jørgen Mosbæk efter hædringen Årets nyhed.

Idræt for alle

Fakta

Fleksible idrætsfaciliteter sikrer, at alle børn kan være med til idræt i skolen

forbindelse med skolereformen 2014 kommer idræt fremover til at spille en langt større rolle end før både i skoler, haller og foreninger. Dette kræver et endnu større engagement fra alle implicerede parter, og det stiller krav til idræts- og omklædningsfaciliteterne, ikke mindst på grund af det øgede fokus på inklusion og på at alle kan dyrke idræt uanset alder og ens fysiske formåen. På lige fod Elever med funktionsnedsættelse skal i højere grad end før have mulighed for at være med i idrætsundervisningen på lige fod med deres klassekammerater, og der skal skabes idrætsrammer, som gør at eleverne med funktionsnedsættelse er så selvhjulpne som muligt. Ikke blot for at styrke den enkelte elevs fysik og selvværd, men også for at styrke ligestillingen og det sociale sammenhold børnene imellem. Dette er vigtigt, uanset om eleven har fysiske eller psykiske udfordringer så som ADHD, dårligt syn, autisme eller blot er usikre på det med idræt. Ønsket om at give alle elever mulighed for at dyrke idræt på lige fod, er dog ikke blot et spørgsmål om den enkelte skoles kapacitet i forhold til lærestaben og undervisningsmetoderne. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om de fysiske rammer, og mange skoler og haller er

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

1) Bænken er designet med håndtag i siddefladen, som giver mulighed for at funktionsnedsatte elever selv kan holde sig fast og dermed styrke deres balance samt evnen til at være selvhjulpen. Der er også mulighed for at benytte spændebånd, som sikrer, at idrætsudøverne ikke får overbalance med skader til følge. 2) På grund af sit design og sin størrelse kan bænken nemt monteres ind i et eksisterende omklædningsrum. Ved blot at fjerne en sektion af de nuværende omklædningsbænke kan hæve/sænke bænken fastmonteres i gulv, og dermed gøre omklædningsrummet multianvendeligt. Dette er på samme tid en både økonomisk og miljøvenlig løsning på tilpasning af omklædningsrummet, da det ikke kræver en fuldstændig udskiftning af alle bænke. Bænken kan specialfremstilles i både bredde, dybde og højde, så den passer til både den enkelte bruger og omklædningsrummet. 3) Bænken hæves ved hjælp af el-drevet aktuator, som sikrer præcis indstilling og sikker betjening.

Fleksibelt omklædningsbænk

udfordret i forhold til at kunne tilbyde idrætsfaciliteter, som er tilgængelige og anvendelige for alle elever. Dette gælder både i forhold til idrætsudstyr, men også i forhold til f.eks. omklædningsrum. Tilgængelighed Tilgængelighed for alle er også en del af arkitekt- og designbranchens sociale ansvar, og er et element i en samlet politik for bæredygtighed. Derfor har en række af fagets organisationer, Arkitektforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd og Danske Designere, vedtaget en tilgængelighedspolitik, for at fremme arkitekt- og designvirksomhedernes forståelse for tilgængelighed for mennesker i alle aldre med funktionsnedsættelse. I forhold til de mange forskellige idrætsrum som findes i Danmark, er der også i høj grad brug for kvalificeret rådgivning fra idrætsleverandørernes side, for at fremtidssikre idrætsfaciliteterne. Som leverandør inden for idrættens verden skal man, udover at kunne levere et komplet sortiment af idrætsløsninger og -produkter i høj kvalitet, også kunne tilbyde den viden og erfaring, som gør en forskel i forbindelse med indretning af idrætsrum. Eldrevet omklædningsbænk Virklund Sport har siden 1956 sat sit præg på idrætsfaciliteter landet over, og har mange års erfaring med

at skabe både standard- og specialløsninger inden for idrætsfaciliteter. På Halinspektørforeningens (HI) årlige messe ‘Idræt, Kultur og Fritid’, har Virklund Sport lanceret en multifunktionel el-dreven omklædningsbænk, som kan benyttes af alle idrætsudøverne. Bænken skaber også endnu bedre omklædningsforhold for handicappede idrætsudøvere under hensynstagen til både idrætsudøverne, økonomien og miljøet. Den multifunktionelle bænk vandt konkurrencen som årets nyhed, kåret af en dommerkomite bestående bl.a. af formanden for HI, Jørgen Mosbæk, og direktøren for Lokale og Anlægsfonde, Torben Frølich. Hvis en idrætsudøver f.eks. sidder i kørestol, vil en el-drevet omklædningsbænk kunne tilpasses kørestolens højde, og dermed give mulighed for, at idrætsudøveren bliver selvhjulpen, idet vedkommende selv kan bevæge sig fra kørestolen over på omklædningsbænken. Ligeledes vil omklædningsbænken give lærere og instruktører bedre arbejdsforhold, og gøre det nemmere for dem at flytte funktionshæmmede elever. I og med bænken er med integreret håndtag kan den benyttes af alle idrætsudøvere og optager derfor ikke unødig plads. Omklædningsbænken er udviklet af Virklund Sport i samarbejde med Mikkel Selmer fra Asgårdsskolen og Handicapidrættens Videnscenter. ●

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst fra 5. klasse og opefter ganske gratis

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Idræt, leg og aktivitet

Spil høvdingebold i den nye skole Høvdingebold i Skolen er et skoleeksempel på, hvordan man kan arbejde tværfagligt i den understøttende undervisning Foto: Johnny A. Wichmann

øvdingebold i Skolen har i 2014 sprængt alle rammer med deltagelse af godt 14.000 danske skoleelever, hvilket er 2.000 mere end sidste år. Projektleder Christian Ditlevsen spår endnu flere deltagere i næste års turnering: - Høvdingebold i Skolen passer som fod i hose med den nye skolevirkelighed. Det tilhørende undervisningsmateriale er forankret i Fælles Mål og understøtter reformens krav om at løfte fagligheden. Derudover er Høvdingebold i Skolen et skoleeksempel på, hvordan man kan arbejde tværfagligt i den understøttende undervisning, siger projektlederen. Kostumer og kampsange Flere af de skoler, der er med i turneringen, har – udover høvdingeboldtræning i idrætstimerne – brugt håndarbejdstimer til at sy kostumer, billedkunsttimer til udsmykning af bannere og musiktimer til at lave kampsange. Således handler turneringen ikke kun om cifrene på måltavlen, men også om at

alle skal spille en rolle og bidrage til fællesskabet. Netop derfor kåres det ‘Mest Værdifulde Hold’ også til alle regionsfinalerne. Helte på sidelinjen Et af de hold, der kom med til finalen udelukkende på baggrund af ‘de bløde værdier’, er ‘The Unicorns’ fra Rosendalskolen. De har arbejdet med høvdingebold i et tværfagligt forløb, hvor håndarbejdstimer og sløjdtimer er brugt på at lave flotte bannere, idrætstimer på hardcore træning og dansk og klassens tid på at snakke om, hvad der skal til for at lave et godt hold: - Det har givet os en bevidsthed omkring, hvor vigtigt det er, at vi anerkender hinanden for det, vi hver især er

Køb legeanlæg direkte fra dansk producent

Ring til os på tlf. 43 99 60 33 for mere information. Se også alle vores varer på www.rudeco.dk 18

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Høvdingebold

gode til. Og det, at vi er kommet med til finalen på netop den konto, gør, at heltene på sidelinjen er mindst lige så store som dem på banen. Det har virkelig gjort noget for sammenholdet i klassen, fortæller Hanne Krøjmand, der er lærer for 5.C. på Rosendalskolen. Magnus Kristensen, der er elev i 5.C. og en af dem, der udspiller sin rolle på banen, er enig med sin lærer: - Høvdingebold har lært os noget om samarbejde, og hvor vigtigt det er, at vi bakker hinanden op. Det har givet et rigtig godt sammenhold. Og så synes jeg, at det er rigtig godt, at flere lærere har været med til at arbejde med høvdingebold, for det giver en følelse af, at de også følger med og bakker op, siger Magnus Kristensen. The Unicorns fra Rosendalskolen endte på en flot 4. plads. ●

FLEKSIBEL OMKLÆDNINGSBÆNK TILPASSET TIL ALLE IDRÆTSUDØVERE • Den el-drevne omklædningsbænk tilpasses kørestolens højde, så idrætsudøveren selv kan bevæge sig fra kørestolen over på omklædningsbænken ved hjælp af de integrerede håndtag.

KÅRET SOM

FORDELE:

Styrker elevens selvværd og evnen til at være selvhjulpen.

• Omklædningsbænken gøre det nemmere for lærere og instruktører at hjælpe funktionsnedsatte elever i omklædningsrummet.

FORDELE:

Der skabes bedre arbejdsforhold til fordel for alle parter.

• Bænken kan benyttes af alle idrætsudøvere, kan installeres i et eksisterende omklædningsrum og optager derfor ikke unødig plads. Målforhold: 1 : 5

VIRKLUND SPORT Udf. af

Navn CEM

Dato 12-05-2014

Mål i: mm

Denne tegning tilhører Virklund Sport A/S og må ikke kopieres uden vor tilladelse.

Betegnelse

FORDELE:

Økonomien og miljøet tilgodeses ved denne ﬂeksible løsning.

Godk. Målforhold: 1 : 5

VIRKLUND SPORT CAD:Hæve-sænke_bænk_02.iam

Varenr./Kundenr./Sagsnr. Udf. af

Navn CEM

Hæve-sænke_bænk_02

CAD:Hæve-sænke_bænk_02.iam

Nr.

Revideret

Dato

Varenr./Kundenr./Sagsnr.

Navn Org.: Nr.

Revideret

Dato

Navn Org.:

Mål i: mm

Denne tegning tilhører Virklund Sport A/S og må ikke kopieres uden vor tilladelse.

Betegnelse Tegningsnr.:

Dato 12-05-2014

Godk.

Tegningsnr.:

Exch. f.: Exch. f.:

Hæve-sænke_bænk_02

Repl. b.:

VIRKLUND SPORTS EL-DREVNE OMKLÆDNINGSBÆNK KÅRES SOM ÅRETS NYHED PÅ HALINSPEKTØRFORENINGENS BRANCHEUDSTILLINGEN IDRÆT - KULTUR - FRITID 2014 Magasinet Skolen · 2014 nr. 4 Virklund Sport A/S · Korshøjvej 2 · 8600 Silkeborg · Tlf. 7020 0455 · virklund@virklund-sport.dk · www.virklund-sport.dk

Idræt, leg og aktivitet Succes i idræt

Idræt i skolen skal ikke være foreningsidræt I Skolesport er idrætsaktiviteterne tilpasset, så alle kan være med. På Muldbjergskolen i Hjørring har de gode erfaringer med, at det både giver sportslige og sociale succesoplevelser Af Signe Bache, sba@skoleidraet.dk Foto: Johnny A. Wichmann

lle børn føler sig som vindere til Skolesport’. Ordene kommer fra Louise Lindkvist, der til daglig er lærer på Muldbjergskolen i Hjørring og ildsjæl i Skolesport samme sted. En gang hver uge samles ca. 30 elever fra 1.-3. klassetrin til Skolesport efter skoletid, og her er Louise Lindkvist og hendes kollega, pædagog Anja Gerneu, meget obs på, at aktiviteterne ikke skal udstille vindere og tabere. Derfor har de også en god dialog omkring, hvordan forskellige idrætsgrene skal præsenteres for børnene, når de samarbejder med lokale idrætsforeninger. - Det er aldrig det færdige spil, der introduceres, men i stedet en særlig tilpasset version, som betyder, at de lidt idrætsusikre børn, vi har i Skolesport, synes det er sjovt at være med, fortæller Louise Lindkvist. Hun forklarer, at trænerne fra idrætsforeningerne får mulighed for at introducere deres idræt for en gruppe børn, der aldrig eller sjældent kommer i foreningerne. Men samtidig har hun og Anja Gerneu de didaktiske kompetencer og det pædagogiske overblik, der sikrer, at de konkrete idrætsgrene bliver tilrettelagt, så børnene får en succesoplevelse og ikke ‘falder igennem’ og udstilles som motorisk usikre. Lærer sociale spilleregler i Skolesport Skolesport på Muldbjergskolen er ikke kun tænkt som en indsats, der skal løfte eleverne rent motorisk. Det er også i høj grad et værktøj, der skal styrke de sociale kompetencer og hjælpe de elever, der har vanskeligheder med at omgås andre børn. - Aktiviteter med idræt og bevægelse er helt ideelt, når børn skal lære gode sociale spilleregler. I stedet for at børnene får fortalt med ord, hvordan de skal agere i en gruppe, så fungerer aktiviteterne som en slags rollespil, hvor de på egen krop oplever og lærer, hvordan de har et positivt samspil med andre, fortæller Louise Lindkvist. Hun forklarer videre, at succesen med Skolesport ikke mindst skyldes de såkaldte junioridrætsledere, som er elever fra 7.-9. klasse, der fungerer som hjælpetrænere i Skolesport.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Skolesport benytter sig af junioridrætsledere, elever fra 7.-9. klasse, som hjælpetrænere.

- De store elever har en helt fantastisk indvirkning på skolesportseleverne, der klart ser op til de unge mennesker og nyder, når de lige kan sige hej i frikvarteret og få en lille snak med ‘en af de store’, siger Louise Lindkvist. Hun fortæller, at hun selv og Anja Gerneu godt kan huske situationer i Skolesport, hvor det er gået i hårdknude, og hvor de som voksne ikke helt har formået at motivere en elev til at være med. Her kan junioridrætslederne med en lille snak på sidelinjen få drejet fokus, så eleven igen har lyst og mod på at deltage i aktiviteterne. - Vi oplever, at Skolesport på flere planer giver eleverne point på trivselskontoen og en fornyet selvtillid og kropsbevidsthed, som har rigtig stor betydning for de sociale relationer i andre af skolens sammenhænge, slutter Louise Lindkvist. ●

SKOLEMÆLK PRÆSENTERER

RASMUS SEEBACH ER 14/15 KALEND ITETS R AKTIV Å N & HVOR HVAD TST AKTIVITE

KLASSE

YPE

ETER AKTIVIT

SEEBACH RASMUS

200 SKOLEN

Rasmus Seebach er en af dansk popmusiks allerstørste navne. Derfor er vi glade for at kunne byde Rasmus velkommen til et nyt spændende samarbejde om lærerige og sjove aktiviteter og events i skolens rum.

VIND EN SKOLEKONCERT MED RASMUS SEEBACH Hovedpræmien er en Rasmus Seebach koncert for hele skolen. Dertil kommer fire surprisebesøg af Rasmus Seebach. Bag kampagnen ligger en færdig pakke med undervisningsmateriale klar til brug. Tilmeld dig allerede nu på www.edutainmenthuset.dk

VI GØR HVAD VI KAN FOR AT GØRE 2014-15 TIL ET FANTASTISK SKOLEÅR

LEFEST ÅR SKO

AUGUST

OKTOBER

NOVEMBER

DECEMBER

JANUAR

FEBRUAR

MARTS

APRIL

MAJ

JUNI

0.-4. KL.

0.-9. KL.

ISSIONEN MÆLKEM

BSK VENSKA

R SEPTEMBE

LASSE

0.-4. KL.

0-9 KL.

IALER TE MATER PERMANEN MÆLK: ESØG: LÆR MED R MEJERIB ELLE SEN: GÅRDKAS L I SKOLE”: KICK I MAD BARN SKA ”MIT BOGEN

r erimente skolen og eksp Forsøg rvisningen ud af g Flyt unde rifts- og idébotil skolestart Gratis opsk ldrehåndbog Gratis foræ

0.-6. KL. 0.-9. KL. 0.-9. KL. 0. KL.

E S 2. PULJ 13. MART GSFRIST ANSØGNIN

E BER 1. PULJ 10. OKTO GSFRIST ANSØGNIN

DEREN N E L A K ÅRS EN” D A G ” Å ER P r bag en 2014-lk1er5mere end mæglks.joVvieståaktiviteter TET ÆLKSLEGA 0.-9. KL. SKOLEM heds- og de Søg til sund sfremmen fælleskab formål

o u Skolemæ ingsmaterialer 014-15 ligger n n 2 f is n a v e r r r e e e d s s n nd række u s rum. Årskale set.dk med ma gsin u n n enth rvis i skole dutainm nte unde klar på E ter og permane idde og lærings v e d it e rd l æn aktiv d stor sp eter kan med fo de e m r le materia ale. Alle aktivit e understøtten potenti den ny ed den bruges i i forbindelse m rm. refo ning nye skole undervis PÅ SE DEN HUSET.DK T N E M EDUTAIN 21

Ungdomsværn

Skoleelever hjælper anbragte børn i Danmark 7.-10. klasser sætter social ansvarlighed, iværksætteri og økonomistyring på skoleskemaet. Det sker som led i Børnehjælpsdagens kampagne ‘Ungdomsværn’, der bliver afviklet i efteråret

ra den 1. september til 7. november 2014 deltager 25 skoleklasser i ‘Ungdomsværn’. De skal hver især udforme en velgørende PRkampagne – herunder indsamle penge – til fordel for de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. Klasserne dyster mod hinanden om at lave den mest innovative kampagne – med den bedste omsætning. Vinderen modtager 10.000 kroner. Ungdomsværn er skabt af hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen og koncept- og kommunikationsbureauet Fremtidsfabrik. Danske Bank er hovedsponsor. Initiativet kan i stor stil sammenlignes med ‘Operation Dagsværk’, der er kendt fra gymnasierne. Ungdomsværn bliver dog integreret i selve undervisningen – over en meget længere periode og i et tæt samarbejde med lærerne. Det overordnede formål er at give eleverne en forståelse for socialt ansvar, og hvordan de kan hjælpe andre gennem konkrete handlinger. Læring om projekt- og økonomistyring Indledningsvis afholder Børnehjælpsdagen, Fremtidsfabrik og Danske Bank workshops på alle tilmeldte skoler. Det sker fra uge 36-41. Her bliver eleverne blandt andet

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

klædt på med baggrundsviden om de anbragte børn, der bor på institutioner eller hos plejefamilier landet over. Fra uge 43 skal klasserne i gang med det reelle kampagnearbejde. Eleverne bliver delt op i grupper, der tager sig af forskellige opgaver, for eksempel eventplanlægning, budget og PR. Da den samlede projektledelse i høj grad handler om at have tråd i økonomien, bliver eleverne introduceret til værktøjet ‘Control Your Money’, der er udviklet af Danske Bank. Formålet er, at eleverne skal lære at holde styr på indtægter og udgifter i deres kampagne på en ordentlig måde. I løbet af oktober afvikler eleverne deres kampagner, som vil omfatte både visuel markedsføring (videoer) samt konkrete indsamlingsaktiviteter, for eksempel velgørende løb, støttesange, talentshows, konkurrencer, loppemarkeder. Som et supplement hertil skal eleverne sælge specialfremstillede muleposer med et motiv, som er tegnet af anbragte børn. Vinderen af Ungdomsværn bliver kåret sidst i november. Ungdomsværn blev gennemført for første gang i 2013 – www.ungdomsvaern.dk ●

Det fedeste lejrskoleophold 1 over n fra kr.atning 65,Jesperhus Feriepark -Alt på ét sted! Når overnatningen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser. Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, squash, fodbold, bordtennis og par3golf.

dø Inden- og uden vandland

Bowli golf, lanseg, pool, rgame

Indendør s Zoo med fod ringer

lt, , skydete Piratland-biograf 4D

Når Parken er åben, har I også fri adgang hertil. Ellers kan I besøge 4D-biografen, Zoo og Junglestien. Andre ting skal I betale for: Bl.a. bowling, lasergame, minigolf mv.

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Blokhus

Thisted Aalborg

Se mere på jesperhus.dk

Skive

Randers Viborg

Ringkøbing

Grenå

Århus Herning

Silkeborg

DE BEDSTE GULVE I KLASSEN gummigulve TIL UNDERVISNING OG LEG Sundt indeklima, trinstøjsdæmpning, let rengøring og trivsel er vigtig for et godt undervisningsmiljø. Kontakt nora® gummigulve for en fremtidssikret gulvløsning til din skole, eller et reference-besøg på en skole, der har valgt nora® gummigulve. Ring 4343 9393 eller mail info-dk@nora.com

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Dengang skrumpede Danmark Grænseforeningen har i anledning af 150-året for den skæbnesvangre krig i 1864 udgivet et brætspil om 1864

foråret 1864 var det dansk-tyske grænseland Europas brændpunkt. Tysk og dansk nationalisme stod over for hinanden. Danmark ville indlemme det ene af sine tre hertugdømmer, det overvejende dansksindede Slesvig (Sønderjylland), og acceptere, at de tysksindede hertugdømmer Holsten og Lauenborg knyttede sig til Det tyske Forbund. Det førte til krig mod Preussen og Østrig. Den 18. april 1864 blev en af de sorteste dage i Danmarks historie, da 37.000 preussiske soldater stormede danskernes fæstningsværk ved landsbyen Dybbøl. Danmark mistede alle tre hertugdømmer og fik beskåret det danske rige med 2/5 af arealet. Danmark blev en småstat med grænsen til Tyskland helt oppe ved Kongeåen. Først efter 1. verdenskrig blev det i 1920 afgjort med en folkeafstemning at dele Slesvig i to og indlemme den nordlige del i Danmark, så grænsen kom til at ligge syd om Tønder og nord om Flensborg, hvor vi har den i dag.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

150 år efter slaget på Dybbøl og 70 år efter besættelsen under 2. verdenskrig står dansk og tysk nu sammen: Det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske mindretal i Sydslesvig er sikret mod diskrimination i København-Bonn Erklæringerne af 1955, mens FN, NATO, EU og intensiveret samhandel har lagt et solidt fundament for Danmarks og Tysklands gode naboskab.

Dybbøl

Dybbøl Mølle sønderbombet 1864.

Krig på et bræt Grænseforeningen har udgivet et brætspil om 1864, der ikke blot stiller spørgsmål til historiens gang, men også til krigens konsekvenser og indflydelse på dagens Danmark. Gennem en underholdende og spændende quizduel skal soldater og officerer vindes og senere evakueres fra Als til Fyn. Alle kan være med, da de historiske spørgsmål indeholder tre svarmuligheder, som man kan benytte sig Sønderjysk gæstelærer om 1864 Grænseforeningen tilbyder gratis besøg af en sønderjysk gæstelærer, som gerne besøger alle skoler og fortæller eleverne om krig og fred i det dansk-tyske grænseland. Kontakt skolekonsulent Claus Jørn Jensen på tlf. 2172 1335 eller cjj@graenseforeningen.dk.

af eller lade være. Spillet præsenterer en ny og aktuel tilgang til historien og egner sig til brug i undervisningen. Desuden er der indlagt en kortfattet Dybbølmærket blev solgt førbeskrivelse af historiens ste gang i 1921, og overskudgang. det går til Grænseforeningens Alle kan også være arbejde. Møllen er malet af med, når der stilles ja/nejspørgsmål, hvor man tester kunstnerparret Agnes og Harald Slott-Møller.. Foto: Lars hinandens holdninger til Salomonsen. danskhed, mindretalspolitik og andre dilemmaer, der er hverdag i det dansk-tyske grænseland. En ny måde at beskæftige sig med samfundsfaglige diskussioner. Spillet kan bl.a. købes i boghandlere og museer og hos Grænseforeningen: www.graenseforeningen.dk. ● Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Lad unge lytte til unge

I Høje Taastrup har man i gang sat et projekt, der skal få flere til at fastholde en uddannelse efter folkeskolen. Indsatsen skal blandt andet ske i 8.-9.-klasserne

avt uddannelsesniveau, ringe uddannelsesparathed og frafald på ungdomsuddannelserne er nogle af de udfordringer Høje-Taastrup Kommune står overfor. Kun 63 pct. af kommunens 24-årige har gennemført en ungdomsuddannelse på trods af, at omkring 95 pct. ved slutningen af folkeskolen ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse. Høje-Taastrup Kommune har derfor udpeget uddannelse som et af de tre afgørende indsatsområder i kommunens udviklingsstrategi 2012-2024. For at få flere unge i kommunen til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse har Høje-Taastrup Kommune i 2014 igangsat pionerprojektet ‘Uddannelse til Alle’. ‘Uddannelse til Alle’ har til formål at udvikle og nytænke konkrete aktiviteter, der i de kommende år skal sikre, at flere unge finder vej til uddannelse og får den nødvendige hjælp. Noget af det væsentlige i den sammenhæng er bl.a. at gøre folkeskoleeleverne og deres forældre opmærksomme på, at der findes andre veje end gymnasiet. I klemme Anne Altschul Jensen, har undervist i 20 år og er folkeskolelærer på Charlotteskolen i Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune. Hun hilser initiativet velkommen. - Det er vigtigt med initiativer som disse. Ikke bare for de svage elever, men også fordi man glemmer dem,

Der skal være en PLAN B Allan Kierkegaard har deltaget i projektet samt i workshops og Unge Summit. Han er skoleleder på LINIE 10 i Høje-Taastrup, en skole udelukkende med 10. klasse. Her har de etableret en UTA-klasse med 14 elever, hvor der er tilknyttet to lærere i samtlige timer med faglig undervisning. - Vi er nødt til at inkludere eleverne meget mere. Vi ser ofte, at støttetimer til de svageste elever forsvinder efter 26

niende klasse, hvorefter de er ladt alene. Det er nødvendigt at have fokus på dem og støtte dem. Han oplever, at udfordringerne med frafald er enorme. - Alene her på vores skole har 15 pct. af eleverne ikke engang en afgangsprøve, når de begynder, og de har svært ved både dansk og matematik. Godt med fokus Allan Kierkegaard mener, at der med projektet ”Uddannelse til alle” i Høje-Taastrup Kommune, nu bliver taget hånd om netop det, der kræves.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

som egentlig godt kan. Der er mange, som kommer i klemme, også i en ny skolereform, hvor man skal have 02 for at komme på erhvervsskole. Der taber vi rigtig mange unge. Vi har som samfund et problem, når vi har den indstilling, at man ikke kan noget, hvis man ikke er boglig. Hun mener, det er vigtigt at fremhæve succeshistorier – og få mønsterbryderne frem. - De er gode til at inspirere både folkeskoleelever, men også forældrene. Man kan se, at det er de gode historier, der betyder rigtig meget. De unge lytter meget til hinanden – måske mere end til de voksne. Og så er det vigtigt at få sat fokus på relationer. - Især hvis man er sårbar. Har man en relation eller en ven at følges med, så kan man nå meget længere. Folkeskolelærere ved det nok, men vi skal være mere opmærksomme på relationerne – og det skal sive videre til det øvrige uddannelsessystem, siger hun og fortsætter: - Vi skylder børnene at møde dem på andre områder end kun det boglige. Det gælder også politikerne og det øvrige samfund. De kan jo noget andet, men der er måske bare ikke brug for det lige nu. Så søger de positionering og anerkendelse i andre sammenhænge, hvilket kan være begyndelsen på en glidebane. - Vi giver viden videre og sætter fokus på den enorme udfordring, skolerne kæmper med. Det er ikke nok f.eks. at kræve, at forældrene skal involveres – der skal også resurser til, og det har der desværre ikke hidtil været den nødvendige politiske fokus på. Men tværfagligt samarbejde og involvering af de unge, forældrene og politikerne sætter fokus på det, lyder det fra Allan Kierkegaard. Tag eleverne alvorligt Han mener, det er vigtigt at møde de unge, hvor de er, og opfordrer til at tage dem alvorligt og lade være med at være

formanende, men i stedet tage udgangspunkt i deres faglige og sociale kompetencer. - Alt for mange ser gymnasiet som det eneste mål, men det er ofte deres forældres mål.Når man efter niende klassetrin endnu ikke har afgangsprøven, så er det ikke der, der skal sættes ind. Så skal de unge have en plan B, og ofte er det forældrene, der skal informeres og klædes på i forhold til valg af uddannelse, for det er dem, der skal inspirere, vejlede og hjælpe deres børn med at foretage det rigtige valg.

Uddannelse til alle

Der er brug for flere samtaler mellem unge og lærere Iman Farah betragter sig selv som en rebel tilbage i folkeskolen. Det gjorde, at hun blev erklæret uegnet til en ungdomsuddannelse. Men hun kom videre og er i dag rollemodel for andre unge Af: Gitte Roe Eriksen

man Farah er 26 år og for nylig blevet færdig som cand. mag i kommunikation fra Aalborg Universitet. En vej hun har kæmpet sig frem til – en vej der ikke var snorlige. For da hun søgte om at komme på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, blev hun erklæret for uegnet. - Jeg havde ok karakterer, men det var mig som person. Jeg var ikke moden nok og også lidt rebelsk. Jeg lavede larm i timerne og tog det ikke seriøst og havde i det hele taget svært ved at koncentrere mig, fortæller Iman Farah. Indtil 6. klasse elskede hun skolen, men så tog det en drejning. Frustrationer på hjemmefronten, hvor kampen om opmærksom i en søskendeflok på fire, blev taget med videre i skolen. Iman Farah husker tilbage på en tid, hvor hun ikke var glad og ikke følte sig anerkendt i skolen. Afslaget om en ungdomsuddannelse gjorde, at hun fortsatte i en international 10 klasse med fokus på sprog og mulighed for at komme ud og rejse.

Uddannelse til Alle Projektet består af en række delprojekter, der involverer unge, forældre, jobcenter, vejledere, skoleledere, erhverv og politikere i en fælles opgaveløsning. I maj 2014 blev projektet kickstartet af et stort Unge Summit Høje-Taastrup Kommune, hvor unge mødtes med fagprofessionelle for at diskutere udfordringer og muligheder. I juni var der et kreativt konceptværksted, hvor en mindre gruppe fagprofessionelle og unge sammen færdigudviklede løsningsforslag. Derudover følger involvering af forældre, skabelsen af sociale miljøer omkring uddannelserne, målrettede aktiviteter på de sociale medier mv. Uddannelse til Alle munder ud i en konkret implementeringsplan for aktiviteter og projekter i 2014 og 2015.

Men historien gentog sig. Hun fik også afslag efter 10. klasse. Igen mener hun selv, det skyldtes, at hun stadig var rebelsk. - Min mor støttede mig meget og sagde, at hun vidste, jeg godt kunne. Derfor bad Iman Farah om at få lov til at tage en optagelsesprøve for at komme på HHX i Holstebro. Og hun klarede det. - Det har været vigtigt for mig at kunne fuldføre en uddannelse, og jeg voksede med opgaven og klarede mig godt. Men havde jeg ikke haft støtte fra min mor, så ved jeg ikke hvor jeg havde været i dag. Tro på sig selv Iman Farah har igennem sit folkeskoleliv savnet støtte fra lærerne. - Jeg ville have ønsket, der var nogle lærere, der havde hevet fat i mig og snakket mere med mig. Der er jo en grund til, at man laver ballade – det er jo et behov for opmærksomhed. Og når nogen så tvivler på dig, så begynder man at tvivle på sig selv. Du har brug for hjælp og støtte, for at kunne tro på dig selv. I dag er Iman Farah rollemodel i rollemodel i HøjeTaastrup Kommune.. Hun fungerer blandt andet som dialog-ambassadør, der skal tale med de unge og hjælpe dem hver især med at finde ud af hvilke uddannelsesmuligheder de har. - Det er vigtigt at lytte til de unges behov. Selvfølgelig har man selv et ansvar. Jeg håber, at jeg med min historie kan give andre håb. Og også huske på, at selvfølgelig ønsker alle lærere det bedste for en – men det er let som ung at få følelsen af, at alle er imod dig. De unge skal også byde ind – vi skal forenes og lytte til hinanden. Og det kan jeg være med til at give videre, og det er rart. ● Ifm62@hotmail.com Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Det sunde hjørne Det kræver langt fra en total renovering at løse akustikproblemer i undervisningslokaler – her er der sat akustikplader op af mærket Dæmpit Komfort, der giver en herog-nu-effekt. Foto: Karsten Skytteløv.

Reformen udfordrer på støj Både lærere og elever skal opholde sig længere tid på skolen, og det kan resultere i et endnu dårligere undervisningsog læringsmiljø Af Mette Røhrmann Bau

lever, der har svært ved at høre, hvad der bliver sagt. Lærere, der skal undervise i støj. Det er realiteten i undervisningslokaler med dårlig akustik. Nyt skoleår. Ny skolereform. Et nyt kapitel, der alligevel starter med dårlige lydforhold i mange klasselokaler og bygninger rundt på de danske folkeskoler. Et problem, der måske bliver endnu mere mærkbart nu. - Der er store akustikproblemer på de ældre skoler, og de vil opleves endnu værre i den kommende tid, når både elever og lærere skal opholde sig længere tid i lokalerne, fortæller Karsten Skytteløv, ekspert i akustikregulering og direktør i Lydac Akustik. Med den nye skolereform og de lange dage i vente slår Karsten Skytteløv nu et ekstra slag for bedre lyd- og akustikforhold skolerne. Når lyden rammer loftet Den dårlige akustik opstår typisk, fordi efterklangstiden i lokalet er for lang. Lyde og stemmer kører rundt og bliver hængende i lokalet uden at dø ud. Derfor bliver lyden højere. Elever og lærere skal tale højere eller råbe for at blive hørt. Træthed, konflikter, stress og hovedpine tager til, når støjniveauet rammer loftet. Akustikproblemerne stammer ifølge Karsten Skyttelev fra de bygningsmaterialer, der er brugt i en tid, hvor man ikke var særligt opmærksom på at sikre gode

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

lydforhold. Derfor findes problemerne på næsten alle folkeskoler, der er bygget for mere end 5-10 år siden. - Efterklangstiden ligger ofte på mere end det dobbelte af, hvad den burde, og det kan virkelig mærkes, pointerer Karsten Skytteløv, der udover det daglige støjniveau også peger på mere langsigtede konsekvenser: Dårlige lytteforhold giver dårligere indlæring for Fakta om akustik eleverne. Koncentrationen falder og både elever og læDårlig akustik skyldes som rere bliver mere trætte op regel, at rummets vægge, ad dagen. Overskuddet fallofter og gulve er lavet der og konflikterne stiger, af hårde materialer, så de hvis elever skal opholde reflekterer lyde. Rummet sig lang tid i et undervis‘runger’. Et ‘hårdt’ rum kan ningsmiljø med dårlig akuforstærke virkningen af gestik. For lærerne giver de nerende støj, fordi støj fra dårlige lydforhold også et en del af rummet kan brede rigtig dårligt arbejdsmiljø sig til andre dele, og fordi – stemmen skal hæves og lyden er lang tid om at ‘dø larm opleves værre. ud’. Efterklangstiden er med til at beskrive et undervisningslokales akustik. Kilde: Arbejdstilsynet www. at.dk

Dårlige lydforhold

Om Lydac Akustik

Problemerne bliver skubbet Karsten Skytteløv er bekymret for både undervisningsog læringsmiljøet i den kommende tid. - Det er jo ikke fordi, det er et nyt problem. Den dårlige akustik har hele tiden været der, men med skolereformen følger der nye udfordringer. Eleverne skal være mere i klasselokalerne, og lærerne skal have nye arbejdsstationer i rum med dårlig akustik. Karsten Skytteløv mener, at mange folkeskoler i årevis har skubbet problemet foran sig. Der er selvfølgelig uvidenhed på området, men for mange skolers vedkommende er problemet for længst afdækket gennem lærernes arbejdspladsvurderinger. Støjniveauet og dårlig akustik er et emne, der i de senere år har optaget både eleverne, lærerne og ikke mindst forældrene. Når der trods viden ikke er sket noget på skolerne, skyldes det ifølge Karsten Skytteløv en ting; økonomien. Skolerne har i mange år været presset på vedligeholdelsesbudgettet, og akustikken har været totalt nedprioriteret. Det er en stor fejl, for det er et af de områder, hvor skolerne hurtigt mærker en markant

forskel – både når det gælder elevernes indlæringsmiljø og lærernes arbejdsmiljø.

Lydac Akustik har gennem 30 år været leverandør af akustikløsninger til skoler over hele landet. Virksomheden tilbyder gratis analyser på skoler i hele landet. Lydac Akustik arbejder blandt andet med systemet Dæmpit Komfort, der bliver sat op i eksisterende lokaler uden at der skal flyttes på ventilation eller el. www.lydac.dk

Billigere end de tror - Mange skoler har aldrig fået analyseret deres lydforhold. De tror akustikregulering er dyrere, end det er. Nogle skoler venter med at løse problemet, fordi de tror, det er meget dyrt og kræver en total renovering. Men det er slet ikke tilfældet, forklarer Karsten Skytteløv. Der findes billigere langsigtede løsninger med her-og-nu-effekt. Det har været en accepteret tilstand i alt for mange år, at der er larm og dårlige lydforhold på skolerne. Nogle steder har man prøvet at løse det pædagogisk. Men det er svært, når rammerne simpelthen er for dårlige. Det må stoppe nu, når alle skal opholde sig i lokalerne hele dagen. ●

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Det sunde hjørne

Rullende klasseværelse skal øge den psykiske trivsel

De næste fire år vil et rullende klasseværelse køre rundt til skoler i Region Sjælland for at øge den psykiske trivsel hos skolebørn og mindske den sociale ulighed i mental sundhed

et rullende klasseværelse – som er en lastbil, der er bygget om – har allerede besøgt to skoler i Holbæk og en i Roskilde, og er ved at fylde kalenderen op for efteråret. Udgangspunktet er, at to skoler i hver kommune i Region Sjælland skal have besøg af klasseværelset. Baggrunden er, at hvert femte barn mellem 11 og 15 år trives psykisk dårligt. Omkring 80.000 børn og unge vokser op i en familie med psykisk sygdom og endnu flere i familier med f.eks. misbrugsproblemer. Der er social ulighed i trivsel og mental sundhed, og f.eks. betyder lav uddannelse hos forældrene, at risikoen for dårlig trivsel og psykiske problemer hos børn og unge øges. Derfor har Psykiatrifonden og TrygFonden startet projekt ReachOut med et rullende klasseværelse. Mange skoler har fokus på trivsel og mental sundhed i en eller anden grad, men det er ofte svært at prioritere

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

det i dagligdagen. Med vores indsats tilbyder vi en struktureret måde at sætte trivsel og mental sundhed på dagsordenen i klasserummet på. Vores mål er, at lærere og Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen. På hjemmesiden www.psykiatrifonden.dk finder du undervisningsmateriale. Undervisnings materiale til projekt ReachOut vil være tilgængeligt på hjemmesiden i løbet af 2014. Derudover kan du finde undervisningsmateriale til elever i 0.-6. klasse på www.tabu.dk. Her kan du downloade pdf’er med øvelser mm. under seks forskellige emner: 1. ADHD 4. PTSD 2. Angst 5. Alkohol 3. Depression 6. Skænderier

Psykisk trivsel

Psykiatrifonden sætter fokus på elevers psykiske trivsel og kører på besøg til forskellige skoler i Region Sjælland.

elever får inspiration gennem øget viden og kendskab til konkrete øvelser, som de kan anvende til at styrke klassefællesskabet og øge opmærksomheden på tidlige tegn på mistrivsel, lyder det fra projektleder Katrine Finke. Handler om at forebygge Formålet med ReachOut er at forebygge psykiske problemer hos børn og unge på skoler, hvor den sociale profil (målt ved lav uddannelse blandt forældrene) indebærer højere risiko for psykiske eller sociale problemer blandt børn og familier. Det handler om at medvirke til at forebygge, at mistrivsel hos skolebørn udvikler sig til psykiske problemer og dårligt mentalt helbred senere i livet. Fra 2014 til 2017 vil Psykiatrifondens og TrygFondens rullende klasseværelse besøge skoler i hele Region Sjælland og tilbyde undervisning, oplysning og træning til elever i 5. – 9. klasse samt deres lærere og forældre. Hver femte skoleelev viser i deres daglige liv tegn på, at de trives psykisk dårligt. De er måske kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn eller føler sig udenfor og det kan være skadeligt for deres indlæring og for deres fremtidige helbred. Derfor vil vi bl.a. gerne træne eleverne i sociale og emotionelle færdigheder som problemløsning, samarbejde, konflikthåndtering og i at kende og håndtere følelser hos sig selv og hinanden, siger projektchef i TrygFonden, Dorthe Lysgaard.

Lærere skal klædes på For at øge trivslen hos børnene er det også vigtigt at involvere deres forældre, deres lærere og skolerne. - Formålet med vores arbejde på skolerne i Region Sjælland over de næste år er derfor blandt andet at klæde flere lærere på til at genkende og håndtere tegn på dårlig trivsel. Både i forhold til den enkelte elev men også i forhold til klassen som helhed og i forhold til forældrene, siger Katrine Finke, der er projektleder i Psykiatrifonden, som driver ReachOut projektet på baggrund af mere end 10 års erfaring med undervisning af skolebørn. Det sker bl.a. ved hjælp af øvelser. - Det er vigtigt, at det bliver med en legende tilgang til emnet, hvor vi kan inspirere og motivere, siger Katrine Finke. Løbende med projektet er der også planer om at indgå samarbejde med kommunerne, så arbejdet med mental sundhed og trivsel kan spredes til de øvrige skoler i de enkelte kommuner. ●

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd! • 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Musik og sundhed

Sundhed og musik med Rasmus Seebach Rasmus Seebach og Mejeriernes Skolemælksordning er gået sammen om at sætte fokus på sundhed og musik i skolerne

amarbejdet betyder blandt andet, at klasser landet over kan deltage i spændende musikalske aktiviteter, vinde et besøg af Rasmus Seebach på skolen eller skolekoncerter med sangeren. - Vi har begge et ønske om at sætte fokus på sundheden i skolen, og ved indgangen til heldagsskolen bliver det endnu vigtigere, fordi mange børn skal have mad og drikke tre gange i løbet af en helt ny og lang skoledag. Heldagsskolen bliver en stor forandring af hverdagen – både for børnene, forældrene og skolerne, siger Jan Hermansen leder af Mejeriernes Skolemælksordning. Skolekoncerter på højkant Aftalen med Rasmus Seebach resulterer i et tilbud til skolerne, som kan fylde mere aktivitet og bevægelse på skoleskemaet gennem musikken. Netop bevægelse og nye aktiviteter er en vigtig del af skolereformen. Sammen

Rasmus Seebach og Mejeriernes Skolemælksordning sætter fokus på sundhed og musik i skolerne. Derfor kan klasser landet over deltage i musikaktiviteter, vinde et besøg på skolen af Rasmus Seebach eller skolekoncerter med sangeren.

med Rasmus Seebach vil Mejeriernes Skolemælksordning tilbyde en sjov aktivitet, som rummer musik, sang, bevægelse og spændende konkurrencer. Skoleklasser kan bl.a. vinde besøg af Rasmus Seebach, og der bliver sat to skolekoncerter med Rasmus Seebach på højkant. Rasmus Seebach siger: - Musik, sammenhold, begejstring og bevægelse har for mig altid været en helt klar forudsætning for at kunne lave de ting, jeg holder allermest af her i livet. Sådan var det i skolen, og sådan er det stadigvæk. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg gennem min musik og sang forhåbentligt kan være med til at hjælpe landets skoler og skolebørn til at få mere fokus på dette og måske gøre en forskel. Hvem ved? Jan Hermansen håber og tror, at samarbejdet med Rasmus Seebach kan være med til at sætte fokus på sundhed, musik og bevægelse, som er en vigtig del af en god skoledag. Skoleklasser over hele landet kan tilmelde sig aktiviteten fra 1. september på www.edutainmenthuset.dk. Aktiviteten starter efter efterårsferien. ● 32

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Det sunde hjørne

Fra vision til veludført byggeri - Midtconsult gør det muligt

Se mere på www.midtconsult.dk

International School, Ikast-Brande

Gammel Hellerup Gymnasium

Vores ingeniører og specialister i bl.a. akustik, brand, energi, PCB og indeklima har stor erfaring med projektering af skoler - både nybyggeri og renovering herunder rådgivning ifm. med påbud og klager samt udførelse af målinger. Som rådgivende ingeniører løser Midtconsult projekteringsopgaver effektivt og enkelt, så løsningerne passer præcist til kundens behov. Scan QR-koden og læs mere om emnet på vores hjemmeside.

troværdig rådgivning

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Det sunde hjørne

Sammenholdet i klassen er blevet styrket og den generelle trivsel er i top! Klassen viser her, hvordan støj tidligere har generet koncentrationen.

Plads til alle ører På Thorning Skole har man siden årsskiftet deltaget i et forskningsprojekt vedrørende akustik og høreteknik i en klasse, hvor der bl.a. sidder en elev med høretab

er er mange måder, man hurtigt kan komme til at føle sig udenfor på, f.eks. hvis man ikke hører lige så godt som sine klassekammerater. På Thorning Skole har man siden årsskiftet deltaget i et forskningsprojekt vedrørende akustik og høreteknik i en klasse, hvor der bl.a. sidder en elev med høretab. Projektets formål har været at finde ud af, hvordan både eleven med høretab og klassen som helhed præsterer før og efter akustikregulering – med og uden tilført høreteknik. Formålet har også været at undersøge klassens generelle trivsel før og efter. Resultaterne er markante! Eleverne scorer i alle tests højere resultater efter akustikreguleringen, og eleven med høretab viser, at når de fysiske rammer og teknikken er i orden, får hun endelig udnyttet sit store potentiale til fulde! Derudover behøver klasselæreren ikke længere at anstrenge sin stemme, og eleverne er mere koncentrerede og får mere ud af undervisningen. Del af inklusion Historien kunne egentlig slutte her med konklusionen om, at dårlig akustik hindrer børn i at udnytte deres potentiale, og manglende høreteknik fratager elever med

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

høretab muligheden for samme akademiske niveau som deres kammerater – men der er flere nuancer i projektets store succes. Allerede inden projektets start blev Silkeborg Kommune, PPR, skoleledelse, klasselærer og familier oplyst om projektets faser og i stedet for ‘bare’ at sætte i gang og køre af sted, tog skoleledelsen bl.a. initiativ til temadage på skolen om hørelse, for at vise skolens elever hvordan det er, når man ikke hører som sine kammerater. I forsøgsklassen har der været stor åbenhed og engagement fra lærergruppen, og eleverne har gjort deres ypperste for at projektet skulle blive så godt som muligt. Mai-Britt Beldam fra Ecophon har under og efter de forskellige tests givet klassen feed back på resultaterne, og de har herigennem fået et mere nuanceret billede af, hvad der sker i en klasse, når der er f.eks. er baggrundsstøj og dårlig akustik – og hvordan det faglige niveau og trivsel påvirkes af de fysiske rammer. Hele vejen igennem projektet har der været god kommunikation mellem alle parter, og dette, sammen med en stærk ledelse og godt forældresamarbejde, har gjort en kæmpe forskel: Bevidsthedsgørelsen har i dette tilfælde været en meget stærk medspiller! Alle elever har nu en vane for, hvordan man agerer, hvis en kammerat har høretab, og kommune,

Forskningsprojekt

Mai-Britt Beldam fra Ecophon giver klassen feed back på deres resultater og fortæller om rummets akustik. Hun forklarer, hvordan hårde overflader i et rum hindrer tydelig tale og ‘slører’ sprogets meningsbærende lyde, og hun fortæller, hvordan støjniveauet i et akustisk utilstrækkeligt klasseværelse bygges op, selvom ingen larmer!

ledelse og personale har fået indblik i, hvad det kan betyde for en hel klasse, når de optimale rammer for undervisning er til stede. ADHD-foreningens formand, Camilla Lydiksen, sagde bl.a. til Politiken i juni at ‘Alle elever spiller en vigtig rolle i inklusionen i folkeskolen’ og diskuterer både, hvordan mangfoldighed i klasserne øger både trivsel og læring, og at højt støjniveau ikke er inklusionens skyld. Projektet i Thorning understøtter denne teori til fulde: Støjniveauet i klassen skyldtes ikke uhensigtsmæssig adfærd fra nogle eller enkelte elever – men dårlig akustik. Nøglen til succes var forbedrede fysiske rammer, samarbejdet på tværs og øget bevidsthed. ● Det nye akustikloft monteres nemt under det eksisterende loft. Efterklangstiden går fra lidt

www.ecophon.dk

over et sekund til 0,4 sek., som er bygningsreglementets krav til klasseværelser for inklusion. Yderligere forbedres taleklarheden (C50) med 8 decibel på de lave frekvenser!

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Det sunde hjørne Madkultur

Madkulturen lider i skolen 70 procent af de danske lærere i madkundskab oplever, at faget ikke bliver prioriteret af skolen. Det vil Coop hjælpe til at ændre med en ny undervisningsbog, som virksomheden giver gratis til de danske skoler

ed under 12 kroner til mad per elev per undervisning er der hverken råd til fisk, friske krydderurter eller egnede undervisningsmaterialer, når børnene går i køkkenet. Madkundskab er et lavt prioriteret fag i de danske skoler, viser en ny analyse foretaget af Coop. Kun 43 procent af skolerne madkundskab skal betales af madbudgettet til undervisningen. Og med 12 kroner eller mindre til mad per elev bruger undervisere, der er uddannet i faget, og to ud af per undervisningsgang, er det en regulær udfordring tre skoler underviser mindre i faget, end hvad Undervisningsministeriet anbefaler. at lave mad af en nogenlunde kvalitet og samtidig finde - Madkulturen lider allerede i Danmark, derfor er det penge til reelt uddannelsesmateriale. Kun seks procent helt afgørende, at vi får taget hånd om den nye generaaf lærerne er helt enige i, at den nye folkeskolereform vil tion. Vi har behov for et højere ambitionsniveau for faget give faget bedre betingelser. madkundskab – det handMed en ny madlavler ikke alene om midler, ningsbog, ‘GoCook – 100 men også om at gentænke % din ret’, vil Coop bidrage undervisningen med fokus til, at børnene i højere grad Analysen er foretaget af Coop Analyse i uge 11, 2014 og ompå, hvordan eleverne bedst kommer til at eksperimenfatter i alt 672 madkundskabslærere. tere med råvarer og madlærer om mad og måltider, Coop Analyse foretager løbende målinger af danskernes lavning i undervisningen. siger Bente Svane Nielsen, kostvaner og holdninger til forbrug, miljø, sundhed og klima. I bogen lægges der blandt som er ansvarlig for Coops Missionen for programmet GoCook er, at skabe den første andet vægt på smageøvelGoCook-projekt, der har generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end ser, der skal give børnene som mål at skabe en genederes forældre! Kun 4 procent af de danske børn er med i køkration af børn, der er bedre lyst til at prøve nye råvarer kenet på en almindelig hverdag. til at lave mad end deres og få en forståelse for, hvilGoCook er et af de mange initiativer under overskriften ken rolle sanserne spiller i forældre. ‘Coop og Co.’, der skal sætte gang i de danske madværksteder madlavningen og måltidet. og skabe flere og bedre madoplevelser for danskerne. GoCook Madlavningsbog skal - Vores analyser viser, rummer bl.a. GoCook Smagekassen, der er Danmarks største styrke madkundskab at der er behov for at sætte skoleaktivitet, TV-programmerne ‘Gorm og 100 % din ret’, 87 procent af de danske fokus på madkundskab i kokkeskole-app’en GoCook og senest bogen GoCook – 100 % madkundskabslærere prinden danske skole. Lærerne din ret til madkundskab. ter opskrifter fra nettet underviser i dag ud fra Læs mere på www.gocook.dk, hvor du også kan betil undervisningen, fordi opskrifter, de har fundet stille bogen. undervisningsmateriale til på nettet, og som de ender

Om analysen

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

mandala create • Gentag • Spejlvend • kombiner

Fakta • 70 procent af lærerne i madkundskab oplever, at deres fag ikke prioriteres højt på skolen. • 87 procent af lærerne i madkundskab printer opskrifter fra nettet, fordi de ikke har råd til undervisningsmaterialer. • 84 procent af lærerne har 12 kr. eller mindre til mad per elev per undervisningsgang. Det svarer til maksimalt 200 kr. til indkøb af råvarer til et helt hold. • 6 procent er helt enige i, at maddannelse og faget madkundskab vil få bedre betingelser med den nye skolereform.

med at bruge en stor del af deres forberedelse på at tilpasse til undervisningen, i stedet for at have reelt undervisningsmateriale. Det er ikke godt nok, hvis de danske børn skal have den grundlæggende forståelse for mad og råvarer. Tænk, hvis man i matematik bad lærerne om at finde deres undervisningsmaterialer gratis på nettet, siger Bente Svane Nielsen og fortsætter: - Med GoCook-projektet og undervisningsbogen til madkundskab forsøger vi at skabe den første generation af børn og unge, som rent faktisk er bedre til at lave mad end deres forældre. Vi vil give børnene mulighed for at eksperimentere med råvarer og metoder og lære, hvad der ligger bag en opskrift. En helt grundlæggende forståelse for madlavning har stor betydning for danske børns sundhed. Coop giver undervisningsbogen gratis til skolerne, og alle børn får desuden deres egen kogebog med hjem, så de kan fortsætte madlavningen derhjemme. 300 skoler har allerede forudbestilt materialet, som udkommer efter sommerferien. ●

• • • •

Lær geometri Styrk finmotorikken Skab ro, fordybelse og koncentration Oplev skaberglæden A4 papir

Med mandala create kan man skabe tusindvis af mønstre ved at kombinere, gentage og spejle geometriske former. mandala create er et dansk udviklet og patenteret tegneredskab, hvor man på en kreativ måde kan lære om geometri. Tegn en form, drej skabelonen og tegn samme form 6 gange, så får man et symmetrisk mønster, en mandala. De rytmiske gentagelser af former skaber ro, fordybelse og koncentration. mandala create’s unikke tegneplade fastholder papir og tegneskabelon, så man utrolig nemt kan skabe præcise og flotte resultater.

Psykiatrifonden sætter fokus på elevers psykiske trivsel og kører på besøg til forskellige skoler i Region Sjælland.

Få gratis undervisning i mandala create, vi kommer ud til jer og har alt med.

Kontakt: Østberg Design på tlf. 86220022 eller mail@oestberg.dk

www.mandalacreate.com

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Lærere bliver bedre af at se sig selv på video

Lærerne på Egebakkeskolen i Brabrand fik en ahaoplevelse, da de så deres egen undervisning på video. Det har gjort dem til bedre undervisere at se og forstå, hvordan deres samspil med eleverne virker Tekst og foto Af Ulla Skovsbøl

skar sæt dig nu ned. Oskar ti nu stille, Oskar slå nu op i bogen. Oskar, Oskar, Oskar. I nogle klasser kan enkelte elever være så meget på tværs, at det går ud over hele klassen. Læreren bliver irriteret og skælder ud, men det hjælper ikke nødvendigvis, og uroen breder sig til alle. Bente Bindeballe kan lige som mange andre lærere genkende situationen. Hun er matematiklærer på Egebakkeskolen, en privatskole med 262 elever i Brabrand, og selv om hendes timer som regel går godt, er der også klasser, hvor undervisningen ikke altid fungerer optimalt. - Jeg havde en 6. klasse med to drenge, som havde svært ved at koncentrere sig, og jeg var rigtig, rigtig træt af at høre mig selv sige ét bestemt navn fem eller syv gange i løbet af en time. Det gav negativ stemning, og det var irriterende både for ham og for mig, forklarer hun. I lang tid skete det hver gang, hun havde klassen. Men sådan er det ikke mere.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Fælles løft for skolen Bente Bindeballe og hendes 15 kolleger på Egebakkeskolen har gennem flere måneder deltaget i et udviklingsprojekt, hvor de har rettet blikket mod sig selv. De har optaget deres egen undervisning på video med iPad og bagefter diskuteret optagelserne med en professionel læringskonsulent fra Center for Medieret Læring. I dialog med konsulenten har de justeret deres egen optræden og set forandringerne på skærmen, og de har givet overraskende gode resultater. Da Bente så sig selv på video, gik det op for hende, hvor mange gange hun sagde den urolige elevs navn. Hun prøvede så forsøgsvis at signalere til ham med håndtegn i stedet for at nævne navnet, og på den næste video var virkningen slående. - Det havde en utrolig effekt på den dreng, at han ikke skulle høre sit navn hele tiden. Nu har jeg slet ikke

Undervisning på video

Skoleleder Lisbeth Rasmussen anbefaler, at bruge video til at optage undervisningen, så lærerne kan se sig selv - og evt. blive bedre.

problemet mere. Han har ændret sin adfærd – bare ved at jeg ændrede min, konstaterer hun. Mange lærere på Egebakkeskolen gjorde lignende erfaringer, og det er der en god forklaring på, siger skoleleder Lisbeth Rasmussen: - Læring er en proces, som afhænger af relationer, og samspillet mellem læreren og eleverne er afgørende for, om eleverne lærer noget eller ej. Der sidder ikke en knap inde i deres hoveder, som man bare skal finde og indstille på den rigtige måde. De eneste knapper, læreren kan dreje på, er dem, der sidder i hans eller hendes eget hoved. Derfor er det vigtigt, at lærerne også arbejder med sig selv og deres forhold til eleverne. Det har vores udviklingsprojekt tydeligt vist, siger hun. Andre kan gøre det samme Video- og feedbackprojektet på Egebakkeskolen har kostet ca. 100.000 kr. Midlerne kommer fra Kompetencesekretariatet, som bl.a. støtter pædagogisk

NYHED!

udviklingsarbejde i grundskolen, og Egebakkeskolen har kvalificeret sig til støtte, fordi der er tale om udvikling af en ny feedback-metode. Men andre skoler, vil kunne bruge metoden uden støtte udefra, mener skoleleder Lisbeth Rasmussen. - Jeg kan kun anbefale det til andre. Vi ville have gjort det, selv om vi ikke fik støtte. Jeg ville ikke ryste på hånden med at inddrage lærernes faglige kurser et år og i stedet bruge efteruddannelsesmidlerne til et udviklingsprojekt som det her, siger hun. - Det kan være, nogle lærere i første omgang ville føle sig lidt snydt, men jeg er sikker på, de ville sidde tilbage med en ahaoplevelse, når de har været igennem forløbet, for god klasseledelse er og bliver nøglen til succes med undervisningen, siger skoleleder Lisbeth Rasmussen. ●

STUDIEREJSER 14/15

Vi har gjort det meget lettere at arrangere studierejsen - og spare tid.

- BESTIL JERES TILBUD NU Læs mere om gaten:

FX. LONDON M. FLY CHECK IND OG SPAR TID!

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent. Kontakt os og hør mere...

FRA KR. 1.898,Ring til vores rejsekonsulenter på 8020 8870 og få et godt tilbud på jeres studierejse - uanset hvor rejsen går hen.

Christian

Heine

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 Skolen_aug14.indd 1

7/28/2014 1:47:04nr. PM 4 Magasinet Skolen · 2014

Besøg i zoo

Med Martin bag kulisserne Der er mulighed for at komme tæt på papegøjer i Jesperhus Ferieparks Zoo.

Dyrepasser Martin Keller laver guidede ture i Jesperhus Ferieparks Zoo

t besøge Jesperhus Feriepark er et kapitel helt for sig selv med masser af oplevelser. Ikke mindst i Zoo-afdelingen, der byder på spændende og anderledes oplevelser og mulighed for at komme helt tæt på dyrene. Stedets dyrepassere eller Martin Keller laver gerne en guidet tur ‘Bag Kulisserne’ med en varighed på ca. 30 min. Hvis skolebesøget består af mange skoleklasser på én gang, så vil formidlingen omkring ZOO’en foregå fra zooscenen, men hvis besøget består af én klasse, så vil zoopersonalet tage eleverne og deres lærere med på en rundvisning. I kommer rundt til forskellige spots i anlægget, hvor de fortæller lidt om, hvordan Jesperhus forsøger at genskabe den vilde natur. De beskriver samtidig det omfattende forarbejde, der sikrer en frodig botanik og en sund bestand af nogle af verdens truede dyrearter, og I får lov at se, hvordan de træner deres flotte Ara papegøjer. Lærerne og eleverne har undervejs mulighed for at stille spørgsmål om diverse dyr, planter og andre spørgsmål vedrørende ZOO etik m.m. Ud over zooafdelingen inviterer stedets gartnere også på guidet tur rundt i parken. Her kan man lægge ører til ‘Gartnerens Historie’, som er ganske imponerende, når man befinder sig i Nordeuropas største Blomsterpark. Hytter, tarzansti og gamle dyr De gode oplevelser begynder allerede ved ankomsten til Ferieparken, der ligger på Mors i Nordjylland. Her bydes

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

der på bl.a. seksmands hytter med bad og toilet, samt adskillige muligheder for aktiviteter, heriblandt også sport. Ved leje af hytterne har man fri entré til Aktivitetshal, Vandland, Parken med Zoo, 4D biograf, Tarzansti m.v. Mors byder bl.a. på Molér Museet, hvor man kan opleve verdens bedste samling af fossiler fra molér, og altså gå på fossiljagt i molérgraven, som ligger lige ved siden af museet eller til molérgraven ved Ejerslev Havn. Det er en ubeskrivelig følelse, når man står der med sin sten i hånden, og som den første kigger på det lille dyr i 55 mio. år. På besøg i molérgraven er der mulighed for at få en guide med. Bliv detektiv Besøger man Højriis Slot, står I pludselig midt i et mordmysterie. Tiden er 1929. Der er sket et mord på slottet, og der er brug for jeres hjælp til at opklare mysteriet og afsløre morderen. Mordgåden på Højriis Slot på Mors er en sjov og anderledes oplevelse for alle. Både børn og voksne kan prøve kræfter som detektiv, men det kræver en skarp hjerne og en god fantasi for at løse gåden. Mulighederne er altså mange på Mors, og I Jesperhus Feriepark vil I opleve et helt specielt fællesskab, da I kan få opfyldt forventningernes glæde med undervisning, motion, hygge, sjov. ● www.jesperhus.dk

Der er også mulighed for leg i Vandland.

Slaver dyrkede sukker til Danmark

På sukkermuseet i Nakskov kan elever få et indblik i sukkerets historie

Afsæt allerede nu uge 46

og torsdag den 13. november 2014 til Matematikkens Dag. Deltagelse i konkurrencerne er helt gratis!

Historisk Matematik

Matematikkens Dag 2014 I lyset af folkeskolens 200 års jubilæum er temaet for Matematikkens Dag i år Historisk Matematik.

Matematikkens Dag

Historisk MateMatik

Danmarks Matematiklærerforenin g

Forlaget Matematik

iden museet åbnede i år 2000 har børnehavebørn, skoleelever og gymnasieelever besøgt museet og oplevet historien bag produktionen af det danske sukker. For tiden er der en særudstilling om produktionen af rørsukker på De Vestindiske Øer under titlen ‘Slaver og tropekolonier’, og som beretter om bl.a. slavetransport fra Afrika, dyrkning af sukkerrør og fremstilling af råsukker og raffinering af råsukker og meget mere. Men også hele sukkerets historie i Danmark og dyrkningen, arbejdskraften, transport og produktion kan man få et indblik i, samt hvordan sukker anvendes. ● www.sukkermuseet.dk

I forbindese med Matematikkens Dag 2014 udgives bogen Historisk Matematik. Det store materiale i bogen giver forslag til spændende undervisning og aktiviteter i ugen op til Matematikkens Dag.

Konference Konferencen om Matematikkens Dag finder sted 12. september 2014 i Odense Congress Center. Ved tidlig tilmelding gives rabat.

Tilmelding og bestilling Tilmeld din klasse til de gratis konkurrencer den 13. november på Matematikkens Dag og få adgang til Matematikkens Univers og MatematiKan frit i hele 4. kvartal 2014. Bogen Historisk Matematik kan bestilles til levering på udgivelsesdagen i august 2014. Tilmelding til konference og konkurrencer kan først ske fra medio juni 2014. Læs mere på www.dkmat.dk

DKmat.dk

Matematik med glæde 41

Rollespil lærer danske elever om børns rettigheder

Børnekonventionen har 25 års fødselsdag i år. Dansk Flygtningehjælp indbyder derfor mellemtrinnet på landets skoler til på egen krop at prøve, hvad det vil sige at leve som flygtning i en flygtningelejr Af Julie Nynne Bune, Projektmedarbejder Dansk Flygtningehjælp

ar dine elever nogensinde tænkt over, hvad det egentlig vil sige at bo i en flygtningelejr, hvor ressourcerne er knappe og dilemmaerne mange? Hvor valget står mellem at spise sig mæt og lade sine naboer sulte, eller dele maden men til gengæld ikke have noget til dagen efter? Hvor forældrene skal vælge, hvilke af deres tre børn de har råd til at sende i skole, selv om alle børn ifølge Børnekonventionen har ret til uddannelse? I anledning af rettighedsåret giver Dansk Flygtningehjælp igennem et nyt rollespil danske skolebørn mulighed for på egen krop at opleve livet på flugt.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Børnenes valg er i centrum Igennem rollespillet bliver danske elever i små fire timer taget med ind i livet i en flygtningelejr. Eleverne får en ny identitet og bliver til forskellige flygtningefamilier, der med vidt forskellige baggrunde og flugthistorier skal finde ud af at bo tæt sammen. Ud fra de knappe ressourcer, som hver familie får tildelt i lejren, skal de bygge flygtningelejren op og løse forskellige opgaver undervejs. Det er børnenes refleksioner og valg, der er i centrum, og eleverne bliver stillet over for dilemmaet om, de vil samarbejde med de andre familier og dele hvad de har, eller om de vil prioritere blot at hjælpe deres egen familie med

Rollespil

at overleve. Rollespillet sætter fokus på, at børns rettigheder ikke er en selvfølge for mange børn i hele verden, og hvordan rettighederne særligt kan komme under pres, når man er et barn på flugt. I praktik som flygtning Elverdamsskolen i Store Merløse er en af de cirka tolv skoler, der i foråret fik besøg af Dansk Flygtningehjælp. Ifølge Pia Engel Pedersen, daglig leder, valgte de at bruge rollespillet til at motivere eleverne til at arbejde med emnerne demokrati, rettigheder og pligter. Efterfølgende fulgte Elverdamsskolen forløbet op ved brug af Dansk Flygtningehjælps undervisningsmateriale ‘Børn har altid ret’, der handler om børns rettigheder i Myanmar og i Danmark. Om rollespillet udtaler Pia Engel: - Det var en dag, hvor vores børn oplevede den uretfærdighed og frustration, som er en del af livet som flygtning. Efterfølgende overførte vi børnenes oplevelser til læring om de forskellige vilkår, mennesker lever under. Børnene synes, det var spændende at finde ud af, hvordan flygtninge har det. De fortalte, at de for eksempel oplevede en storm, hvor deres tag faldt ned, som de

skulle arbejde hårdt for at bygge op igen. De oplevede, at livet som flygtning ofte er uhyggeligt og uretfærdigt ... Det er oplagt at bruge undervisningsmaterialet ‘Børn har altid ret’ sammen med rollespillet. Rollespillet kan så enten bruges som en kickstart af et forløb om børns rettigheder, midt i et forløb eller som en afslutning, hvor børnene kan få en anden og levende vinkel på emnet. Følg op med foredrag Skolerne kan også booke et foredrag af en times varighed, hvor børnene gennem interaktive øvelser bliver introduceret til eller får bygget videre på deres viden om børns rettigheder. Rollespillet og foredraget har hver deres pædagogiske indgangsvinkel til arbejdet med børns rettigheder og børn på flugt og supplerer derfor hinanden godt i et læringsforløb om emnet. Både rollespillet og foredraget er målrettet mellemtrinnet og er udviklet af Dansk Flygtningehjælp i samarbejde pædagogisk konsulent Anne Marie Thirup Christiansen og journalist Lene Vendelboe. Rollespil og foredrag kan bestilles ved at skrive til skole@drc.dk ● www.bornharaltidret.dk

JE-BO Legetøj Få råd til mere Kvalitets køretøj til professionel bruger samt reservedele og tilbehør

Grindstedvej 40 6670 Holsted Tlf. 7539 6585/6176 4409 E-mail info@je-bo.dk www.je-bo.dk

3 stk. balancecykler Triker 50 pro

Pris kr. 5999,-

Inkl. moms og fragt Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Digitale læremidler

Lyd, billeder og dialog til engelske gloser Kommunikation og interaktivitet er nøglen til at lære de mindste engelsk – også når undervisningen er digital

denadslære og grammatiske remser skal man holde sig fra, når det kommer til at lære elever i første klasse de engelske gloser. Lyd, billeder, dialog og leg er langt vigtigere, mener skaberne af nye digitale læringsmidler til de mindste. Sidste skoleår besluttede engelsklærer Annette Wiese fra Højelse Skole sig for at prøve noget nyt med sin førsteklasse. Som optakt til klassens kommende engelskundervisning afprøvede Annette Wiese to lektioner af det digitale undervisningsmateriale Alec and the Farm Friends og præsenterede det for eleverne. Det digitale materiale, der er designet som en interaktiv platform med animerede figurer, lyd og lidt tekst, var forståeligt for børnene, der var ivrige efter at lære det nye sprog. - Jeg har en projektor i klassen, som jeg satte til min computer, så eleverne kunne se skærmen oppe på væggen, og så legede vi med det derfra. Det var kun i en enkelt time, men eleverne synes, at det var et sjovt univers.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Især kombinationen af lyd og billeder var de glade for, fortæller Annette Wiese. Funktionalitet gennem interaktivitet Alec and the Farm Friends, der består af cirka 70 digitale sider, er udviklet med henblik på at udfordre eleverne sprogligt gennem arbejdet med dialoger. Den digitale bogs karakterunivers, der tæller aben Alec og hans venner, er til dels visuelt, men bogens lydspor er i særdeleshed med til at gøre det engelske sprog tilgængeligt for eleverne. - Den digitale bogs styrke er i høj grad kombinationen af lyd og billeder, fortæller Kari Thynebjerg, forlagschef hos DigTea, der står bag udgivelsen af Alec and the Farm Friends. – Eleverne kan få støtte i lydbilledet, og samtidig se både billeder og tekst. Her er formålet at gøre sproget funktionelt, derfor lægger materialet også op til dialog,

DigiEngelsk

Fakta

så der kan blive åbnet op skal det være gennem • -Alec and the Farm Friends er et grundsystem i fagpakken for kommunikationen i kommunikation. DigiEngelsk, der er udviklet til 1. til 3. klassetrin. klasselokalet. - IT lægger op til man• - Materialet til 1. klasse består af 66 interaktive tavlesider, ge forskellige former for Og netop lydbilledet 85 printark samt pædagogisk og didaktisk vejledning. kommunikation i undervar også noget, Annette www.digtea.dk visningen, siger han. Det Wieses elever bed mærke i. giver eleverne mulighed – Mine elever synes, for at få erfaring med alt fra at sammensætte skrevne det var sjovt at gentage navnene på figurerne i historien sætninger til at indtale lyd og lave filmklip. Og når det og kunne godt lide kombinationen af lyd og billeder, det kommer til lige netop sprogundervisning skal man huske var klart en fordel. Børnene er jo sultne efter at lære engelsk, de ved godt, hvad det handler om, og hvad det kan på, at internettet er genialt som platform for mødet med bruges til, så som begyndermateriale fungerede det godt, andre kulturer. siger hun. I denne sammenhæng minder Jeppe Bundsgaard om, at det er vigtigt at huske, at eleverne allerede har en forforståelse af det engelske univers gennem populærkultur Mange gode IT-veje til sprogundervisning og andre elementer af hverdagen. Selvom udgivelser som den DigTea står bag er velegnet - Hvis man skal lave en god engelskundervisning, så som de små klassers første engelskbog, er der stadig skal man tage udgangspunkt i det, eleverne kan i forvemasser af andre muligheder for at gøre IT til en fast del jen. Engelsk er allerede en gennemtrængende del af deres af undervisningen. Undervisningsforsker med speciale i IT-didaktik Jeppe Bundsgaard peger på, at mulighederne liv, så der er ingen grund til at tage udgangspunkt i grammatik og udenadslære. Man skal jo også huske, at hjernen for at integrere IT i skoledagen er uendelige, men mener er så smart, at den glemmer det, den ikke skal bruge. ● først og fremmest at hvis man skal lære et nyt sprog,

Ny app gør undervisning med iPads endnu nemmere

En unik iPad-løsning der understøtter brugen af iPads mellem lærer og elev • Vis enkelte elevers opgave til hele klassen • Send og modtag filer og opgaver • Send beskeder til hele klassen • Chat med udvalgte elever i grupper eller den enkelte elev • Lås elevernes iPad-skærm • Bloker for adgang til internettet • Brug testværktøjer til hjemmeopgaver

Læs mere på http://www2.netop.com/visionme eller ring 4590 2525 Få et hurtigt indblik og se vores video her: http://www2.netop.com/visionme VisionME_Magasinet_Skolen_02.indd 1

Magasinet Skolen8/7/14 · 2014 nr. 4 11:28 AM

Digitale læremidler Fortællinger på iPad

Gratis app til dine historier Adobe Voice er en ny og gratis app, som gør det nemt og sjovt at skabe levende fortællinger med en iPad

ed Adobe Voice til iPad kan alle skabe medrivende fortællinger på få minutter. Man indtaler historier, præsentationer eller ideer og krydrer dem med grafik, animationer, musik og fotos. App’en styres via et enkelt touch-interface og har en række indbyggede effekter, som sikrer et professionelt visuelt udtryk. Når man har færdiggjort sin fortælling, kan den deles på de sociale medier via et link. - Adobe Voice giver alle en gratis mulighed for at skabe fængende fortællinger fuld af fotos, grafik og effekter. Man opnår let et professionelt udtryk uden at være hverken foto- eller redigeringsekspert, siger Jes Schyum, nordisk kommunikationschef hos Adobe. Med et enkelt klik kan man gøre ens fortælling mere visuel spændende. Man kan tilføje mere end 25.000 professionelt designede ikoner, millioner af fotos på nettet eller bruge sine egne fotos. Der er også en avanceret grafikgenerator, der automatisk kan skabe hundredvis af kvalitetseffekter, bl.a. 3D og skygger. Der er også et stort udvalg af musik.

Lejrskole

group tour’s

Gautefall - Telemark

98 17 00 77 www.grouptours.dk

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

dage Sejlads, bus, ophold, skileje, liftkort. Pris fra

kr. 1295,-

v/40-45 betalende.

Formidling er mere end tekst Adobe Voice er velegnet som et supplement til traditionelle præsentationsformer, da alle kan præsentere deres ideer eller nyheder på en ny og fængende måde uden at bruge for mange ressourcer eller for meget tid på det. For at gøre det ekstra nemt er der en række ‘story starters’ og videoer, så selv skoleelever hurtigt kan skabe en fængende fortælling, når de skal fremlægge et projekt eller en boganmeldelse. ● www.adobe.com

Skolereformen er en realitet og det er de nye digitale løsninger også Hvordan kan Skolelederne omsætte de nye læringskrav til daglig praksis? Og hvordan kan I hjælpe både lærere og elever med at finde deres ben i den nye virkelighed? Det er vi også optaget af i KMD. Set fra ledelsens skrivebord er de helt store udfordringer både at skabe en heldagsskole og at samle de mange nye krav inden for de økonomiske rammer. Derfor har vi udviklet nye løsninger, der har fokus på planlægning og styring. KMD PULS er den løsning, der får skolens behov og ressourcer til at mødes.

KMD PULS: Planlægning og ressourcestyring _Ny løsning til at administrere den nye arbejdstidsaftale. _Forbedrer lederens styringsmuligheder ved at samle alle forhold ét sted, herunder økonomi, tid, kompetencer, ansættelsesforhold og vikardækning. _Giver personalet webadgang via LærerIntra, så de kan arbejde i løsningen, når det passer dem _Håndterer alle personalegrupper på skolen Læs mere på boern-unge.kmd.dk

47 5743_KMD_PULS_annonce_176x277mm_01.indd 1

01/07/14 15.17

Digitale læremidler

Klar til forandring Nyt læringsspil træner skoleledelser i at håndtere forandringsprocesser

olkeskolereformen er trådt i kraft, og landets skoler står nu over for at skulle realisere de forandringer, som reformen medfører. Forandringsprocesser skaber uundgåeligt reaktioner, og det kan være en udfordring for skoleledelserne at skabe et konstruktivt samarbejde med de forskellige aktører og håndtere de udfordringer, der opstår undervejs. Sammen med spildesignvirksomheden GameTools har COK udviklet et særligt læringsspil med folkeskolen som case og med det formål at give skoleledelserne mulighed for at arbejde med forandringsprocesser i en fiktiv kontekst, inden de rigtige forandringer rammer. - Spillet er først og fremmest et forberedende ledelsesværktøj, som giver deltagerne mulighed for at prøve kræfter med scenarietræning og løse opgaver i fiktive

Fakta om læringsspillet Som deltager får du afprøvet og skærpet din viden om og fortrolighed med forandringsprocesser i en form, hvor det er legitimt at begå fejl. Spillet har form af et brætspil, og du er selv aktivt med til at forme spillet ud fra din egen organisations virkelighed. Det er bygget om omkring de mulige reaktioner, dine kolleger kan opleve, når en forandring indtræffer. Formålet med spillet er blandt andet at bidrage til, at du håndterer de mange forskellige reaktioner som opstår hos dine (fiktive) medarbejdere, når I sammen skal håndtere forandringer. 48

Spillet kræver en certificeret facilitator og tager en halv til en hel dag at spille alt efter det ønskede lærings- eller udviklingsfokus. Selv om spillet er udviklet med skoleområdet som case, er tanken at det kan spilles af både skoleledelser, institutionsledere, ledere inden for social- og sundhedsområdet m.fl. eller andre offentlige organisationer, som står over for forandringer. Læs mere om spillet på www.cok.dk/change-navigator eller kontakt konsulent Stinne Tarp Klode på 8779 6363,

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

cases i forandringsledelse, så man som leder bliver rustet til at håndtere reaktioner hos medarbejdere og gøre forandringsprocessen til en succes. Deltagerne får altså mulighed for at træde et skridt tilbage og arbejde strategisk og relationelt med forandringer, fortæller chefkonsulent i COK, Nanna Hebsgaard Lund, der til dagligt faciliterer læringsspil både i forandrings- og innovationsforløb. Nye refleksioner Irene Hastrup, skoleleder på Pilehaveskolen i Vallensbæk Kommune har sammen med en række andre offentlige ledere været med til at teste spillet. - Jeg synes, at spillet er meget rammesættende for mit arbejde som leder. Spillet bidrager til at gøre alting synligt og er med til at tydeliggøre mulige strategier, fortæller Irene Hastrup og uddyber: - Alle brikker er til rådighed – også de blinde felter – og pludselig opdager man nogle muligheder, som man slet ikke var bevidst omkring. Når man til dagligt sidder med en problemstilling, vælger man oftest at gå den samme ‘plejer’-vej, når en beslutning skal træffes. Det betyder også, at man ofte kun får løst her og nu-opgaven – altså driftsopgaven. Men det der i virkeligheden flytter noget, er, når jeg flytter mit fokus fra drift- til personaleog udviklingsledelse. Spillet har hjulpet til, at jeg i højere grad åbner op for udviklingspotentialet på den lange bane, når en udfordring indtræffer.

Læringsspil

Stinne Tarp Klode, konsulent i COK, har været med til at udvikle spillet og nikker til det, Irene Hastrup fortæller. - Det er netop de refleksioner og den læring, som spillet kan bidrage til blandt deltagerne. Spillet er en metode til at få sat fokus på de udfordringer, man sidder med – og som man måske ikke har øje for. Som spiller får man i samarbejde med andre ledere mulighed for at sætte ord på de beslutninger og overvejelser, som hverdagen ikke giver tid til, fortæller Stinne Tarp Klode. Effektiv træningsbane Asger Granerud, konsulent i GameTools, mener at forberedelse er afgørende, hvis forandringsprocesser skal lykkes, og at spil er en rigtig effektiv træningsbane. - Hvis vi lærer af vores fejl og misforståelser under træningen, øger vi chancen for, at den rigtige kamp bliver en succes. Arbejdet med simulationerne handler ikke om at forudsige slagets gang, men om at skærpe evnen til at

navigere i høj kompleksitet, fortæller Asger Granerud og fortsætter: - Simulationer giver modstand og kan hjælpe os med at få den fornødne respekt for opgaven, for fejl og konsekvenser bliver skræmmende tydelige. Dernæst er det sjovt og stimulerende at spille, og man bliver hurtigt motiveret af de faglige udfordringer og kappestriden med kollegaerne. Deltagerne glemmer hurtigt hverdagens utryghed og usikkerhed, når de spiller i ‘sandkassen’. Selv om tematikker og dilemmaer er hentet fra virkeligheden, hjælper spillets fiktive rammer os med at reflektere åbent om fejl og erfaringer. Nanna Hebsgaard Lund supplerer: - Man bygger på sin vis en parallelverden, som er tæt på ens egen virkelighed, hvilket gør det lettere at tale om de ting, der er svære, end hvis du stod i en virkelig situation. ●

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Digitale læremidler Tablets udfordrer

Tablets kan give grå hår – og klogere elever Elever bliver ofte mere motiverede, når læreren bruger digitale læremidler som tablets i undervisningen, viser en undersøgelse. Men det udfordrer samtidig mange lærere

eter skriver en rigtig god tekst i undervisningen. Sværhedsgraden i opgaverne kan tilpasses elevernes niveau, og forskellige præsentationsformer dansktimen på sin iPad og får ros af sin lærer, som billeder, film- og lydklip kan appellere til elevernes som hurtigt henter teksten op på klassens forskellige læringsstile. Smartboard, så alle kan se med. I matematiktimen skal eleverne lære om division og kan både vælge at løse Facebook stjæler opmærksomheden opgaver ved at optage en film eller lydcollage. Blot to eksempler på at digitale læremidler kan være med til at give Derfor kan det undre, at der kun bruges digitale værktøjer i 40 procent af undervisningsforløbene på de danske en mere dynamisk og afvekslende undervisning. folkeskoler. Én af forklaringerne er, ifølge undersøgelsen, En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser at nogle lærere har brug for bedre it-kompetencer. Det nemlig, at digital undervisning, i endnu højere grad end kan vicedirektør Ronny traditionelle undervisOm Netop ningsformer, kan motivere Tovgaard for den danske eleverne. For eksempel, softwarevirksomhed NetNetop udvikler og sælger softwareløsninger, der gør det let, ops undervisningsafdeling fordi det bliver let at indhurtigt og sikkert at dele video, skærmbilleder, lyd og data drage billeder og film, nikke genkendende til: mellem to eller flere computere eller tablets. Inden for uddanog fordi eleverne får en - Et stort antal danske nelse hjælper Netop elever og lærere i 75 lande med at opnå mere legende tilgang til skoler har investeret i bedre resultater gennem virtuel undervisning. stoffet. Det bliver også iPads. Men mange lærere Læs mere på www.netop.dk nemmere at differentiere fortæller, at de har svært

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Begyndersprog engelsk/fransk Danskudviklet grundsystem til begynderundervisningen i engelsk

Muligheder med Vision ME:

ved at komme i gang, blandt andet fordi mange Apps ikke er brugervenlige. Nogle lærere er måske også tøvende med at undervise med iPads, fordi de oplever, at mange elever falder for fristelsen til at gå på Facebook eller surfe på nettet, mens de underviser. - Vi kender det jo også fra os selv. Det kan være rigtig svært at modstå fristelsen til at gå på nettet, når den står lige foran os. Men det er med til at ødelægge dynamikken i undervisningslokalet og kan betyde, at eleverne mister vigtige pointer, siger Ronny Tovgaard, Netop. • Vis enkelte elevers opgave til hele klassen • Send og modtag filer og opgaver • Send beskeder til hele klassen • Chat med udvalgte elever i grupper eller den enkelte elev • Lås elevernes iPad-skærm • Bloker for adgang til internettet • Brug testværktøjer til hjemmeopgaver Læs mere om Vision ME her: www2.netop.com/visionme Vision ME Teacher og Vision ME Student kan findes i APP Store fra september. Kommer senere til Android og Chromebook.

Genvej til digital undervisning Netop har udviklet App’en Vision ME til iPad, der gør det let og sjovt for lærere og elever at bruge iPads i undervisning og forberedelse. Her er alle de mest nødvendige funktioner samlet ét sted, og brugervenligheden er i højsædet, så der stilles meget små krav til både lærernes og elevernes it-kundskaber. Med Vision ME kan lærerne f.eks. med få tryk på sin iPad sende elevernes skærmbilleder op på Smartboardet eller sende beskeder til hele klassen. Læreren kan også chatte med enkelte elever eller grupper. App’ en løser også Facebook-problemet. Vision ME gør det muligt for lærerne at blokere elevernes iPads eller netadgangen. Endelig er det lettere for lærerne at lægge lektier ud og holde styr på elevopgaver. Så med den nye App skulle der være endnu bedre muligheder for at gøre undervisningen digital. ●

• Interaktivt, lydstøttet og kommunikativt materiale • Anvendeligt til pc og tablet med tilhørende printark • Udviklet i tråd med den nyeste viden om børns læring

Hør en lydprøve her

Letlæste bøger til de første læseoplevelser på fransk • Tilrettelagt med gentagelser, illustrationer og fotos for optimal billedstøtte • Oplæsning af teksten på fransk ved scanning af bogens QR-kode

7878 8878

digtea.dk 51

Ressourcestyring

KMD PULS

Hverdag og økonomi mødes

Planlægning og ressourcestyring • Ny løsning til at administrere den nye arbejdstidsaftale. • Forbedrer lederens styringsmuligheder ved at samle alle forhold ét sted, herunder økonomi, tid, kompetencer, ansættelsesforhold og vikardækning. • Giver personalet webadgang via LærerIntra, så de kan arbejde i løsningen, når det passer dem. www.kmd.dk

Det kræver planlægning at lede en skole, og til det kan alt samles et sted i systemet KMD PULS

vordan kan skolens behov og ressourcer nå sammen inden for rammen af den nye folkeskolereform? Det er den opgave, KMD PULS er skabt til at løse. Det sker ved at samle hele ledelsens planlægning og ressourcestyring ét sted. For skolens ledelse er KMD PULS stedet, hvor de kan administrere alle personalegrupper. De kan få overblik over personalets ansættelsesforhold, lægge skemaer og koordinere flydende skemaer, mens de sikrer det rette antal lektioner til eleverne. I løbet af skoleåret kan de følge økonomien tæt. I stedet for at arbejde i løsrevne Excel-ark får de integration til NemØkonomi – noget pilotkommunerne har taget meget positivt imod. KMD PULS henter også automatisk data til Kvalitetsrapporten, og data er sammenlignelige på tværs af kommunens skoler. Lærerne bliver inddraget Lærerne bliver et naturligt led i både planlægning og administration. De får adgang til løsningen gennem LærerIntra, så de bl.a. kan indberette oplysninger om elever

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

og arbejdstid. KMD PULS er også et samlingspunkt i deres teamsamarbejde, ligesom der bliver mulighed for at tage aktiv del i opgavefordelingsprocessen. Lærerne får adgang til egne oplysninger, f.eks. fravær/ tilstedevær, ligesom de også kan tidsregistrere tid, der ligger udenfor mødetiden. Alt sammen noget der giver en smidigere og mere fleksibel hverdag. ●

Digitale læremidler

Ro øger

koncentrationen

i undervisningen

3M™ Peltor™ Kid høreværn • Kan hjælpe børn som er særligt følsomme overfor støj • Dæmper støj effekt uden helt af fjerne omgivelsernes lyde • Høreværnet er nemt og komfortabelt at bruge Læs mere: www.3Msikkerhed.dk / www.3Mshop.dk

BØRN & UNGE

Som kommunernes foretrukne læringspartner vil vi i COK understøtte ledere og medarbejdere i at arbejde konstruktivt og målrettet med at implementere folkeskolereformen og øge elevernes læring og trivsel. For at kunne understøtte processen, hvor reformen bliver til dagligdag på jeres skole, har vi – i tæt dialog med landets skoleledelser og

cok.dk/skole

8779 6350

kommuner – udviklet en række tilbud, der vægter aktionslæring og elevcentreret ledelse, og som skaber en tydelig rød tråd mellem reformens elementer og jeres hverdag. Det betyder, at I får mulighed for at arbejde med jeres egen lokale praksis med fokus på de reformspecifikke elementer, der er nødvendige for netop jeres fremtidige ledelsesarbejde.

”COK formåede at facilitere en arbejdsgruppeproces, der på fornemmeste vis bragte skoleledelsens retning og rammesætning sammen med medarbejdernes outcome og arbejdsgruppens både professionelle og personlige holdninger. Slutproduktet var af høj kvalitet, og ejerskabet fra alle sider var stort. Tak til COK for en både sjov, intens og arbejdsom proces”. Nikolaj Uhrenholdt, udviklingsleder på Tåsingeskolen

Se alle vores kurser på www.cok.dk Hold dig opdateret på www.facebook.com/cokdk Har du spørgsmål, så ring 8779 6300

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Digitale læremidler Video

Video i undervisningen giver eleverne aha-oplevelser Differentiering og variation i undervisningen er kodeordene når der benyttes video i undervisningen

t projekt med integration af video i undervisningen i fagene dansk, engelsk og matematik på VUC – AVU-afdelingen (9.-10.klasse), Aalborg og Frederikshavn har motiveret flere elever til at deltage, givet succesoplevelser og større fagligt udbytte. Skræddersyet videoforløb hjælper elever i undervisningen. At flere er blevet inkluderet med differentiering og variation i undervisningen er netop lykkedes, fordi læde kortere formater jeg laver løbende, fortæller Charlotte rerne nu har mere tid til den enkelte og kan skræddersy Celeste, AVU-lærer. individuelle (video)forløb som fanger. Hun har mest brugt videoer til at flippe undervisningen i matematik og give videoer for som lektier, men har Nytænkning var nødvendig også brugt engelskvideoer til at forklare grammatisk regler på en levende måde. I begyndelsen var IT-projektet centreret omkring Flipped Classroom, og formålet var at tilgodese bredden af For Janet Keep, som er med i projektet og underviser kursister igennem undervisningsformer og medier som i dansk, har video været brugt til forberedelse i f.eks. en eleverne i forvejen er fortrolige med og kender til forskel opgaveproces, men også til sprogprøver og tests, hvor fra lærerne. eleverne kan øve sig inden. Det gav dog projektets deltagere visse udfordringer i - Jeg har i særdeleshed oplevet et stort udbytte ved at starten, hvor der gik meget tid med at lære at producere bruge videoer til opgaveretning og evaluering, fordi links og forstå mediet, og det var svært udelukkende at produ- til videoer i besvarelser giver eleven specifikke fokuscere egne videoer, som det var lagt op til. Derfor integrepunkter, men det kan også være nyttigt til opfølgning på rede flere delelementer fra Flipped Classroom-tanken, klassens gennemgående problemer, siger Janet Keep. som har betydet at deltagerne er gået til videoformatet på For begge handler udfordringen til stadighed om at hver deres måde og brugt det på forskellig vis. variere undervisningen og engagere en bred og sammensat elevgruppe, men det lader til at virke. Bruges forskelligt Variation frigør ressourcer og skaber motivation – Jeg har fra dag et produceret videoer selv, men jeg har På længere sigt har videoer været tidsbesparende. Omsamtidig suppleret med videoer fra f.eks. Restudy, fordi de er længere og giver en anden indføring i emnerne end kostningerne er alligevel hurtig tjent hjem, da videoer

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Digitale læremidler Toptekst

Erfaringer fra videobrug

en gruppe af elever med særlige behov, hvor den talte og visuelle formidling har fortrin.

Jeg brugte i starten meget tid på redigering, men det er underordnet. Eleverne vil den autentiske lærer – også på video. Skab variation ved at inddrage video, men bogen og traditionel tavleundervisning har stadig sin berettigelse og fungerer bedst i nogle situationer. Brug andre videoplatforme som f.eks. Restudy til at supplere eget videomateriale med. Det kan gavne nogle grupper af elever med længere videoforklaringer formidlet af andre undervisere. Lav ikke videoerne for lange. Omkring fem minutter, så de stadig fanger eleverne. Brug forskellige opstartsvideoer i starten af et forløb, så eleverne bliver vant til mediet og selv kan vælge den video de bedst synes om og får noget ud af. Se i starten videoer sammen med eleverne, så de har mulighed for at stille spørgsmål og gøre sig nogle fælles betragtninger og erfaringer.

skaber en anden og konstruktiv læringsproces, er lettilgængelige og overskuelige for forskellige elevgrupper. Det være sig både de fagligt stærke som søger ekstra udfordringer, de mere tilbageholdne og fagligt mindre stærke som har brug for mere tid og gentagelser, og for

Charlotte Celeste fremhæver desuden, at videoer muliggør inklusion af langt flere igennem undervisningsdifferentiering. - Når eleverne har set videoer derhjemme, er mange rustet til at løse opgaverne, men jeg har nu tid til at hjælpe dem, der er i tvivl, og jeg bliver som coach meget mere opmærksom på mine elevers behov, og har lettere ved at lave små personlige videoer til den enkelte, fortæller hun. Begge fremhæver de elevers succesoplevelser med videoformatet som omdrejningspunkt, fordi det formår at skabe tryghed og nysgerrighed til selvstændigt at opsøge viden. Fælles databank Projektet i testklasserne kører for første gang i et helt skoleår. I de to uger op til skolestart er der blevet produceret et stort antal videoer som deles internt i en fælles og åben databank. Som noget nyt er der etableret en læringscirkel om emnet ’digital dannelse’, hvor der foregår vidensdeling mellem projektdeltagere og andre interesserede på større og større opfordring fra øvrige lærere. ●

Efterhånden som laptops og mobiltelefoner er blevet en fast del af hverdagen, er der opstået et behov for at kunne opbevare og oplade dem i vores arbejdsmiljø uden at skulle holde øje med dem. Skolen er et godt eksempel på et sted, hvor Sonessons opladningsskabe (SLS) er en stor fordel. Eleverne kan låse deres udstyr inde og oplade det i ro og mag. SLS skabet er et naturligt valg til vores stadig mere teknologiske hverdag. Sonessons opladningsskabe har ribber foroven og på hylderne, hvilket sikrer effektiv ventilation. Vores SLS skabe er naturligvis CE-mærkede. Vi anbefaler tilslutning til anlæg med jordfejlsafbryder.

Ring for konsulent besøg! Tlf: 56 28 35 00

LEASING AFTALE !

Sonesson Inredningar AB | Besøgsadresse: Sturkögatan 9, Malmö Box 50335, 202 13 Malmö | Dansk salgskontor: Telefon +45 56 28 35 00 Dansk indretningskonsulent: Mobil +45 30 35 71 76 info@sono.dk | www.sono.dk

FRAGTFRI LEVERING ved ordre over 15.000 kr

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Inklusion

Fokus på inklusion

Ny bog hjælper børn med særlige behov at finde sig til rette i klassen

april 2014 trådte Først fokuseres særskilt på et nyt lovforslag om at styrke den sociale komAnnette Møller nielsen gun iversen petence hos eleven med en inkluderende inddragelse af andre elever dansk folkeskole for alle fra klassen. Siden engagebørn i kraft. Intentionen res flere af klassens elever er, at elever med særlige i gruppeaktiviteter, hvor behov fremover skal modtage undervisning inden eleven kan anvende sine for normalskolens rammer nye færdigheder i et socialt tilpasset deres individuelle fællesskab. behov. Hensigten er, at alle Humoristiske indslag Løse p ee r elever skal opleve sig selv og illustrationer, der vækker nysgerrighed, fungerer som værdifulde og som en Triv som vigtige virkemidler naturlig del af det sociale s i Aktøren. Desuden er fællesskab. Men hvordan materialets visuelle og taktilrettelægger man bedst Ople tile elementer udformet, undervisning med hensyntagen til børn med særlige således at eleven får den behov, herunder elever nødvendige støtte til at med autismespektrumforfastholde fokus. styrrelser, der har særlige Aktøren er opbygget sociale behov? omkring: I lighed med andre Et varieret oplevelsesmateriale, som digte, børnegrupper har børn PowerPoints og filmklip, med autismespektrumforstyrrelse brug for unfortællinger, illustrationer DAnsk Psykologisk ForlAg dervisning, som styrker m.m., der forsyner eleven med viden og vækker følelsesbevidsthed og engagement. sociale færdigheder, men Analysematerialer i derudover må samme form af tjeklister, spørgeundervisning kompenAktøren er udarbejdet af senior psykologspecialist Gun Iversere for de socialkognitive skemaer, analyseark, taktile sen og autoriseret psykolog Annette Møller Nielsen, som har vanskeligheder. og visuelle elementer, som specialiseret sig i autismespektrumtilstande. Sidstnævnte Når det drejer sig om sørger for, at eleven i eget er medforfatter til det anerkendte materiale KAT-Kassen. inklusion af børn med tempo kan være aktør i Udformningen af materialet er baseret på forfatternes erautismespektrumforstyrlæringsprocessen. faringer fra to udviklingsprojekter vedrørende kognitiv afrelse fordres et kontinuerProblemløsningsmafektiv træning med børn med autismespektrumforstyrrelser i ligt fokus på eleven med terialer som værktøjskort henholdsvis Danmark og Norge. autismespektrumforstyrog evalueringsark, der Læs mere om Aktøren på www.dpf.dk. relses socialkognitive muliggør, at idéer kan afprøves, og egne erfaringer udviklingsbehov parallelt vurderes. med et fokus på konteksten, relationerne og fællesskabet. Først tilegner eleven sig forståelse for basale følelsesmæssige tilstande og enkel problemløsning. Dernæst bliFra følelser til problemløsning ver eleven fortrolig med komplekse begreber som humør, Dansk Psykologisk Forlag har netop udgivet undervisdagsform, trivsel og en mere nuanceret problemløsning. ● ningsmaterialet Aktøren, der er udviklet som et bidrag til denne pædagogiske indsats. Aktøren har til hensigt at sørge for, at eleven tilegner sig sammenhængende viden om og erfaringer med følelser, så han eller hun bedre kan finde sig til rette i en klasse og varetage egne behov.

Aktøren elevbog

nye

er blem ro

lser ve

Aktøren

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Alt indenfor drikkevandsløsninger ﬁndes hos Waterlogic Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler I hele 2014 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Mød os på vores stand på skoleledernes årsmøde 2014

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning

UDVEKSLINGSELEV

I SYDSLESVIG 1 uge i Danmark + 1 uge i Sydslesvig i ugerne 45-47

I Sydslesvig bor 50.000 mindretalsdanskere, der har 46 danske skoler inkl. to gymnasier i hhv. Flensborg og Slesvig. Som udvekslingselev får man først en sydslesvigsk elev på besøg en uge, som vil følge en dansk hverdag og skolegang.

Ugen efter følger den danske elev med sin nye sydslesvigske kammerat hjem og følger skolegangen og hverdagen som dansk mindretal på den tyske side af grænsen. Elever fra og med 3. klasse kan deltage. KONTAKT: www.feriebarn.dk eller Grænseforeningens konsulent Claus Jørn Jensen, tlf. 21 72 13 35

Sønderjylland

Sydslesvig

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Elevernes barndom er også digital Af Eva Jeyasingham, Projektleder

et er morgen hos Per og Louise, fladskærmen kører med en film på streaming tv til Katrine på 15. Alma ser Ramasjang på tabletten, og Victor på 17 er på Facebook via sin smartphone. Lige om lidt skal de alle af sted. Mor og far tjekker Facebook, mail, kalender og intranet, mens der spises morgenmad. I børnehaven har Alma tabletten med på legepladsen, for de skal tage fotos af blomster og insekter. I skolen har Victor og Katrine computeren fremme hver time, lærerne skal følges på Smartboardet, og der søges i Google.

kidsandmedia dk er en non profit organisation, som giver gode råd til forældre og andre voksne om børn og medier. Organisationen bygger arbejdet på FN’s børnekonvention, der siger, at børn har ret til at bruge medierne, og at de samtidigt har krav på at blive beskyttet mod skadeligt indhold. www.kidsandmedia.dk 58

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Bjarne Haaning foredragsholder for kidsandmedia dk. - For både forældre og andre voksne er det vigtigt at følge med i børnenes digitale liv.

Hjemme igen skal der laves lektier på computeren og ses Netflix. Katrine lægger den nyeste ‘usie’ med veninden på Instagram, og Victor gamer GTA online med vennerne på PS3 inde på sit værelse. Far Per laver mad. Han har fundet en opskrift på DK-kogebogen, så hans tablet ligger på køkkenbordet. Om aftenen hører den lille Alma en godnathistorie på tabletten sammen med mor, inden hun bliver puttet. Dagliglivet er digitalt, og det er barndommen også!

Digital barndom

Digital dannelse man dele alt på Facebook Børns daglige forbrug I dag står både skolen, som og Instagram? Hvor længe af bærbar, smartphones uddannelsesinstitution, er der spor af én i Googles og tablets Danmark og forældrene, som hjemsøgemaskine? Hvad får medannelsesinstitution, du ud af det spil, du spil70 % bruger dagligt bærbar ler? Er du blevet mobbet overfor kæmpe udfor37 % bruger dagligt tablet dringer. Det digitale er på nettet? Hvordan har 72 % bruger dagligt smartphone flyttet ind for bestandigt. din ‘Facebook-dag’ været i Kilde: Net Children, Go Mobile. Cross-National Comparisons. Engang kunne man have dag? Hvis nogen anbefaler Juli 2014 en mening, om det skulle noget på nettet, er det så være sådan, og let holde altid godt? det digitale og medierne ude af ens privatsfære. Men nu Børn og unge har brug for voksnes involvering for at skal eleverne næsten have en computer for at begynde i trives og udvikle sig optimalt. Det også i deres digitale liv skole. Det er ikke længere nok med blyant og viskelæder. på godt og på ondt. Lærerne og forældrene står med det Og computer det har de! Næsten inden de kan sidde, er fælles ansvar – at give kvalificeret medspil og modspil. de online på mors tablet. De udfordringer vi digitalt og kidsandmedia dk er en nonprofit organisation, der dannelsesmæssigt står overfor er: digital tid, digital sikde seneste fire år, har inspireret tusindvis af forældre kerhed, digital identitet, digital inspiration, digital kvaliog lærere, gennem foredrag på skoler, i institutioner og tet m.m. Har skoler og forældre de værktøjer, de har brug foreninger. for, når eleverne er online? Hvilke normative udfordrin- Vi oplever til vores foredrag, at både forældre og ger ligger der i skidt og kanel? Den digitale dannelse af andre voksne i børnenes liv bliver mere involverede og hele den kommende generation er en nødvendighed for engagerede også i deres digitale liv. For mange er det en både skoler og forældre i dag. rigtig øjenåbner! En forælder sagde efter et foredrag til mig: ‘Det var rigtig godt. Der var så mange perspektiver, Stil de kvalificerede digitale spørgsmål jeg ikke havde overvejet!’ fortæller Bjarne Haaning foredragsholder for kidsandmedia dk. ● Hvornår har man været online nok? Hvad er de bedste sikkerhedsindstillinger i de sociale medier og spil? Kan

KONKRET MATERIALE TIL ARBEJDET MED INKLUSION Annette Møller nielsen gun iversen

Aktøren elevbog

nye

Løse p

Triv s

Ople lser ve

DAnsk Psykologisk ForlAg

Af Gun Iversen og Annette Møller Nielsen

Bestil brochure på info@dpf.dk eller læs mere på DPF.DK.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

heder og vurdering af erfaringer alene og i med klassen. Til elever på mellemtrinnet med vanskeligheder inden for autismespektret, ADHD eller andre relationelle vanskeligheder.

er blem ro

NYHED

Her er materialet, der for alvor kan gøre en forskel i dagligdagens udfordringer med at inkludere børn med vanskeligheder med at håndtere følelser og løse problemer i skolen. Materialet er enkelt og lige til at gå til uden større forberedelse. AKTØREN lægger op til en interaktiv læreproces ud fra fire elementer: At få idéer, at planlægge, at udføre og vurdere og justere. Lærer og elever får helt konkrete værktøjer til handlinger, som kan skaffe eleverne erfaringer med egne og andres følelser, skabe grundlag for adfærdsændringer, bedre relationer og dermed større mulighed for læring. AKTØREN indeholder oplevelsesmateriale, som giver eleven viden og vækker engagement, analysemateriale, som understøtter læringsprocessen samt problemløsningsmateriale til afprøvning af færdig-

AKTØREN består af: • Elevbog med aktivitetsmateriale i form af klistermærker, plakater, værktøjsmappe og værktøjskort. • Lærermanual med aktivitetsmateriale i form af plakater, rollespilskort, strategikort, filmklip og powerpoints. AKTØREN fås også på norsk.

Annette Møller Nielsen er desuden medforfatter til det anerkendte træningsmateriale KAT-kassen.

Magasinet · 2014KØBENHAVN nr. 4 59 K KNABROSTRÆDE 3, 1.Skolen SAL • 1210 TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Hjælpemidler

Hjælp til hjælpemidler Forskellige hjælpemidler kan være til gavn for eleverne, når de skal koncentrere sig. Men elever skal have hjælp til at huske at bruge dem

dag modtager 5,6 pct. af alle børn i folkeskolen specialundervisning i specialklasser eller på specialskoler. I 2015 er målet at bringe dette ned til kun 4 pct. af børnene, og derved skal flere integreres i de almindelige klasser. Der er mindst et barn i hver klasse, som har brug for et hjælpemiddel. Ergoterapeuter kan være en med til at sikre, at børn med særlige behov kan få den hjælp, som de behøver. Ergoterapeut Thomas Rank Nielsen har i sit bachelorprojekt undersøgt, hvordan koncentrationshjælpemidler i skole og SFO kan implementeres. Til projektet har han benyttet kuglepuder og høreværn. Projektet har belyst både, hvordan midlerne kan implementeres i folkeskolen, men også om børnene selv kan overføre brugen af hjælpemidler, når klokken ringer ud og tiden i SFO’en

Tag ud af skolen og ind på Museum Vestsjælland Skoletjenesten på Museum Vestsjælland udbyder en lang række tværfaglige undervisningsforløb, som du kan bruge i din undervisning. ¶ Vores undervisning udvikles og kvalitetssikres i samarbejde med vores partnerskabsskoler. Her har vi har særligt fokus på, hvordan undervisningen på museet kan understøtte Fælles Mål og skabe rum for læring hos den enkelte elev. ¶ Du kan læse mere om vores undervisningstilbud og igangværende projekter på www.vestmuseum.dk 60

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

begynder. Altså om de fortsætter med at bruge kuglepuder og høreværn. Begge dele er afprøvet hos en 1. klasse på Lystrup Skole, hvor alle elever er blevet inddraget, da læringsprocessen ikke var, hvor vidt børn med særlige behov vil bruge hjælpemidler, men om børn ligegyldig baggrund og evt. problematik gerne vil bruge dem. - Jeg startede med at kigge på, hvilke hjælpemidler der var mest aktuelle i forbindelse med børn, der har koncentrationsproblemer. Her fandt jeg kuglepude og høreværn. I klassen blev der informeret og undervist i brugen af de udvalgte hjælpemidler. Herefter blev der lavet spørgeskemaer og observationer, fortæller Thomas Rank Nielsen om sit projekt. Mest brugt i danskundervisning Projektet løb over 3½ uge. I løbet af perioden blev brugen af høreværn i skolen næsten halveret, og brugen af kuglepuden faldt med 1/5 i uge 3 og stabilisere sig derefter. - Det ser også ud som om, at hjælpemidlerne har mere relevans i dansktimerne end i matematiktimerne. Forskellen i denne undersøgelse er dog for lille til at kunne sige noget signifikant om dette, siger Thomas Rank Nielsen. Registreringsskemaet viste, at der var en dalende interesse for brugen af høreværn i klassen. - Det kan der være flere årsager til. Måske skyldes det nye inklusionsplan og skoleomlægningen, så der ikke har været tilstrækkelig opmærksomhed fra lærernes side i at bruge hjælpemidlerne. Det kan også være, at lærerne

Toptekst

Lad de grønne tanker vinde

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP

har glemt eller ikke havde tid til at registrere, hvornår høreværn og kuglepuden blev brugt, lyder det fra Thomas Rank Nielsen.

Psykologisk førstehjælp er bygget på grundprincipperne for kognitiv terapi og kan bruges af alle. Det er allerede en kæmpe succes i Norge. Bøgerne er flot og humoristisk illustreret og indeholder enkle opgaver og arbejdsark kaldet "hjælpehænder", samt figurerne Rød og Grøn, som inspirerer til leg og kreativitet og til at se på tanker som noget, vi kan påvirke og vælge aktivt.

PF — Vejledning til brug i det nære sundheds- og socialvæsen

Til materialerne er nu udkommet en udvidet vejledning.

Raknes & Haugland

For stort et spring Projektet vidste endvidere, at eleverne ikke overførte brugen af kuglepude eller høreværn til SFO’en. - Det kan være, at det skyldes, at der er for stort et spring fra det ene miljø til det andet, og at børnene har brug for, at de voksne i starten støtter børnene i at bruge hjælpemidlerne i et nyt miljø. Men også, at det er for svært at bruge hjælpemidlerne i en SFO på grund af den høje aktivitet, siger Thomas Rank Nielsen. Han mener, at en længere indkøringsperiode i f.eks. dansktimerne, vil kunne give et mere tydeligt billede på, om hjælpemidlerne har den ønskede effekt. På den måde vil man kunne se, hvilken gruppe af børn et hjælpemiddel har effekt på. Det er hans håb, at skolerne ser hvilken ressource ergoterapeuter og hjælpemidler kan være. I hvert fald købte Lystrup Skole efterfølgende seks kuglepuder, da eleverne efterlyste dem. Samtidig lød meldingen fra klasselæreren, at der blev mere ro i klassen, efter at børnene begyndte at bruge hjælpemidlerne, og at flere stadig bruger høreværn. En anden mulighed Høreværn har vist sig at være kunne være at have en lang til gavn for elever, der har indkøringsperiode i danskbrug for mere ro. timerne, hvorefter man introducere hjælpemidlerne ind i andre fag, f.eks. matematik, hvor det bliver undersøgt, hvor mange der efter en tidsperiode selv kan bruge hjælpemidlerne her. På denne måde vil man bedre kunne se om et hjælpemiddel kan overføres fra et miljø til et andet uden, at der er for stort spænd mellem miljøerne, siger Thomas Rank Nielsen og fortsætter: - Hjælpemidler er ikke kun for syge mennesker, de er til for at hjælpe dem der har brug for dem. ●

En værktøjskasse til børn og unge

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Vejledning til brug i det nære sundheds- og socialvæsen

Vejledningen gennemgår trin for trin, hvordan PF kan bruges bl.a. i skoler. Det kan være af lærere, sundhedsplejersker eller skolepsykologer.

af Solfrid Raknes og Bente Storm Mowatt Haugland Illustrationer: Per Finne

NYH ED!

Derudover indeholder den gode råd til, hvordan man hjælper børn og unge med specifikke problemer, så som overdreven angst, nedtrykthed, spekulationer, bekymringer og vrede. Læs mere på www.hogrefe.dk Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk 61

Sociale medier

Unge og sociale medier De seneste tal fra ‘EU kids online’ viser, at børn i gennemsnit er online 90 minutter om dagen

er bliver smækket det ene billede op efter det andet på facebook, Instagram og andre sociale medier – og der bliver ‘liket’ uafbrudt. Eller i hvert faldt 90 minutter om dagen, som er gennemsnittet hos børn, der er online. Derfor kan man som lærer med god grund gøre sig nogle overvejelser om, hvordan faglig viden kan blive en naturlig del af de unges færden på de sociale medier. Ole Holdgaard, der har den landsdækkende jobportal UngArbejde.dk og ungdomswebsitet UngUnivers. dk, siger, at for at forstå præmissen til at nå igennem til de unge, så skal man vide, hvad de unge lægger vægt på. Men også kende til nogle af de faldgruber, der er forbundet med de sociale medier. Social eller medie Før du som lærer eller skole lægger en kommunikationsstrategi for sociale medier, skal du/I finde ud af, om det skal være en ‘social’ eller ‘medie’ platform mellem lærer og elever.

Sociale medier i undervisningen • Lav lidt statistik på, hvilke sociale medier de unge bruger. • Diskuter: Hvor får man rigtige venner, og hvilken betydning har antallet af online sociale venner for selvværdet? • Få eleverne til at slette de sociale apps i to dage, og evaluer erfaringerne herfra. • Få UngUnivers.dk ud på skolen til et oplæg og en diskussion.

Det dækker over: Vil du som lærer formidle envejskommunikation til de unge, dvs. som medie, eller som social flervejskommunikation?

Fotos vinder, tekst taber Hurtighed, grammatisk formåen og stavefejl gør de unge sårbare i deres online kommunikation. Dårligt skrevne beskeder på de sociale medier giver en masse palaver. Det omtaler børn og unge som: Drama. Netop det, og den lette adgang til at uploade fotos via smartphones gør, at de unge hellere bruger mobiltelefonen. Et foto er bedre en 1.000 ord. Fotos er lette at afkode og forstå. Det populære sociale medie: Snapchat viser fotos, også kaldet UngUnivers.dk har som vision at ‘snaps’, i op til 10 sekunder. Derefter hjælpe de unge på vej, så de får et er fotoet væk, men er du fiks ved tagodt voksenliv. Her er artikler om sterne, tager du et skærmbillede og brugen af de sociale medier, som gemmer dette. Efterfølgende kan dette Digital stress og Er du på facebook foto bruges til mobning af eksempelvis i skoletiden? en ex-kæreste eller lærer. Du finder også artikler om Sundhed, job og det at være ung med de udfordringer det giver. www.ungunivers.dk

Ole Holdgaard 62

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

‘Synes godt om’ Unge ‘synes godt om’ i flæng på Facebook, og liker også nogle gange, når det er ironisk ment. Voksne over 40 år bruger likes som noget seriøst. Derfor, lav det ikke til et succeskriterie at få x-antal ‘synes godt om’, hvis Facebook bruges som kommunikationsplatform. De unge på 13-14 år søger i øjeblikket væk fra Facebook. Til gengæld stiger trafikken på Instagram og andre sociale medier, hvor deres forældre og bedsteforældre ikke er. Afstem derfor forventninger med eleverne, før du som lærer prøver at charmere dig ind på elevernes sociale domæner. ●

Få nye, konkrete redskaber til at styrke inklusionsindsatsen Et praksisorienteret kursus i den særligt tilrettelagte indsats for elever med særlige behov. Dette kursus retter sig imod lærere og pædagoger, der ønsker at opnå kompetencer til at imødekomme de elever i klasserne, der har behov for en særlig indsats for at opnå et inkluderende og udviklende skoleforløb. Kurset tilrettelægges som efteruddannelses- og supervisionsforløb med særligt fokus på team-lærer-elev samarbejde. Ud fra en systemisk, anerkendende og inkluderende metode arbejdes der i teams for at udvikle de konkrete udviklings- og arbejdsmål, som er nødvendige i forhold til den enkelte elev

eller grupper af elever. Kurset vil følge en overordnet ramme men udvikles og formes efter den speciﬁkke gruppe læreres ønsker og behov. Kurset giver lærerne kompetencer ind i: • Systemisk/narrativ forståelse og metode •Inklusion af elever med AKT, ADHD eller autisme • API-modellen(Analyse, Planlægning og Intervention) – at arbejde med teamets muligheder • Konkrete redskaber i arbejdet med inklusion.

For ﬂere kursusoplysninger se: http://www.skolensputnik.dk/toolbar/fokus/ eller kontakt SkolenSputniks kompetencecenter FOKUS på: asi@skolensputnik.dk .

Annonce_FOKUS_A5-format_3.indd 1

16-01-2013 15:42:32

6. -10. OKTOBER Klik ind og læs mere på www.skole200.dk/uge200

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Konkurrence

Hvordan ser det samfund ud, som du bor? Skoleelever skal på opdagelse i ny konkurrence.

^ ier:

Præm

alitet, origin alitet r som kv ed og kriterie for Ud fra t, brugbarh dencenter g Vi ite lt tiv na ea rmidlin kr atio rarvsfo ierer N : præm ie- og Kultu dukter setur Histor tre elevpro fx en klas et kr. til kr. til 0 00 .00 5.0 ie: 10 hver 1. præm præmie på for klassen. t 3. emen 2. og arrang

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling indbyder elever fra 6.-10. klasse til at deltage i projektet Mit sted i HistorieN. det kan tilrettelægges som et forløb i faget historie eller tværfagligt med fx dansk, samfundsfag og kristendomskundskab.

Forløbet

Samlet skal materialet:

Beskrive stedet og hvorfor det har betydning for eleverne Gøre rede for hvilken betydning stedet oprindeligt havde – og hvad det har nu, dvs. stedets historie. Gives en form, så det også bliver interessant for andre (end eleverne og folk fra lokalområdet)

Mit sted i Histoktet?rieN

Vi har alle bestemte steder, der har eller har haft betydning for os, fordi der knytter sig en særlig historie eller oplevelse til dem.

I forløbet skal eleverne arbejde med steder, som har særlig betydning for dem. Der er dog krav til valget af sted:

Det kan fx være:

• Idrætsforening, sportsklub eller andre fritidstilbud

• Byfest, festival, stævne eller andre fælles arrangementer i lokalområdet

Vil du være med i proje

• Det skal være i elevernes lokalområde – gerne tæt på skolen.

• Stedet skal kunne gøres interessant og relevant for andre – også uden for lokalområdet.

• Cafeteria, grill-bar og andre steder hvor større børn og unge mødes • Det særlige ved byrummet/lokalområdet (fx en guidet tur) • En bygning, fx en kirke eller et slot

og Kulturarvsformidling Nationalt Videncenter for Historie-

• Stedet skal have en historie, som gruppen kan undersøge.

• Vejlevej 2 • 7300 Jelling

• Et sted hvor der har boet en berømt person • Et mindesmærke, gravhøj eller et andet fortidsminde • Et bestemt område, fx en tidligere havn, fabrikskvarter

Tid:

Materialet sendes på cd/dvd til Nationalt Videncenter for Historieog Kulturarvsformidling, Vejlevej 2, 7300 senest fredag 26. november 2014. Mærk kuverten ”Mit sted i historien”.

Vejledning:

På www.historieogkulturarv.dk kan der fra august 2014 hentes en vejledning til om at skrive til nettet, hvor eleverne kan finde informationer, bruge lokale museer, arkiver, bibliotek m.m.

Formålet med forløbet:

• At eleverne bruger nærområdet som læringsrum (jf. folkeskolereformen)

Produktet:

Som klasse eller gruppevis udarbejder eleverne et materiale, som kan lægges på en hjemmeside, der oprettes af Nationalt Videncenter for ‑Historie‑ og Kulturarvsformidling. Materialet kan bestå af følgende elementer: Tekst (fx Word), der er formuleret af eleverne. Samlet omfang svarende til 1-3 A4-sider. Digitaliserede billeder. De skal være (op)taget af eleverne. Videoklip (max 3 min.), skal være optaget af eleverne. Læreren eller eleverne uploader klippene til fx SkoleTube eller YouTube. URL og indlejringskode sendes med det øvrige materiale.

Evt. lydoptagelser (elevernes egne) (max 3 min.). Læreren eller eleverne uploader optagelserne til SkoleTube eller en anden streamingtjeneste. Angivelse af stedet fx på et digitalt kort Angivelse af afsender: Navn(e), klassetrin, skole og kontaktadresse. Læreren er ansvarlig for relevante tilladelser (offentliggørelse af billeder og video) og læser korrektur samt kontrollerer, at materialet er egnet til offentliggørelse. Nationalt Videncenter for Historie‑ og Kulturarvs‑ formidling vurderer materialets kvalitet og lægger det på hjemmesiden.

• At eleverne arbejder med forskellige måder at lære og skaffe sig viden på • At eleverne bliver historieproducerende og gør deres viden brugbar for andre • At gøre historie vedkommende for eleverne ved, at de i forløbet skaber sammenhænge mellem den lille og den store historie og dermed styrker deres historiske bevidsthed • At eleverne bidrager til en læremiddel, der bl.a. kan bruges som en slags historisk guide til lokalområdet • At gennemføre et forløb, der er med til at opfylde intentionerne i de reviderede Fælles Mål for historie og andre fag, hvor der arbejdes med historie og kulturarv.

Præmier:

Ud fra kriterier som originalitet, kreativitet, brugbarhed og kvalitet præmierer Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling tre elevprodukter: 1. præmie: 10.000 kr. til fx en klassetur 2. og 3. præmie på hver 5.000 kr. til et arrangement for klassen.

Vil du vide mere:

For yderligere oplysninger om projektet kontakt: Videncentermedarbejder Jens Aage Poulsen, jeap@ucl.dk, tlf.: 51 66 59 94 Med venlig hilsen Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Videncenterchef Peter Yding Brunbech

Skoleelever som lokalhistorikere

‘Mit sted i historien’ er en konkurrence, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles nærområde. Den lanceres i kølvandet af folkeskolereformens fokus på at inddrage det omgivende samfund i skolens hverdag

or at deltage i konkurrencen skal elever arbejde med et sted, der har særlig betydning for dem, og formidle deres arbejde så andre kan blive klogere. Bag konkurrencen står Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. En af centerets opgaver er at medvirke til at udvikle historieundervisning, der fremmer elevernes interesse for og udbytte ved at arbejde med historie. Historien om den lokale grillbar som hørespil? Eleverne skal selv vælge, hvad de vil kigge nærmere på. Det kan være en idrætsforening, byfest, festival, landbrug, et mindesmærke, et bestemt kvarter, eller måske har netop den lokale grillbar en historie, som betyder noget for dem som børn og unge. Undervisningen kan tilrettelægges som et forløb i faget historie eller tværfagligt med f.eks. dansk, samfundsfag og kristendomskundskab.

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Det færdige resultat af elevernes arbejde skal fortælle om stedets fortid, nutid og betydning. Men der er frit valg på genrehylden, så produktet kan afleveres enten som tekst, billeder, videoklip eller lydoptagelser. ●

Fakta om konkurrencen Konkurrencebidrag sendes til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling senest den 28. november 2014, hvorefter de bliver tilgængelige på hjemmesiden www.historieogkulturarv. dk. Her vil man også finde flere oplysninger om konkurrencebetingelserne. 1. præmie: 10.000 kr. 2. og 3. præmie: 5.000 kr.

Paarup RKEMIDDEL

en Lund N

dertoug RAKTERSTYRKER

Paarup

PRAKSISUDVIKLING

Meningen med livet Boserup Skov, der har skrevet flere bøger om filosofi – både til børn og voksne.

forskellige positioner, som f.eks. meningen med livet er at føre slægten videre og meningen med livet er … der er ingen mening. De forskellige perspektiver og centrale argumenter bliver gennemgået – og undervejs støder du på en masse kritiske spørgsmål samt konkret og perspektiverende viden. Bogen er skrevet af Christoffer

Vi bliver ikke født med en brugsvejledning, vi skal selv finde ud af, hvad der er op og ned her i livet. Derfor har mennesket altid stillet spørgsmålet: Hvad er meningen med livet? Nu kan du få inspiration til netop det spørgsmål! I bogen Meningen med livet - otte svar og en hulens masse spørgsmål bliver du præsenteret for otte

Meningen med livet? Forfatter: Christoffer Boserup Skov Udgiver: Forlaget Mindspace Antal sider: 136 ISBN: 97887 9254 2731 Pris: 148 kr.

Bevæg dig mens du lærer Folkeskolereform lægger øget vægt på fysisk aktivitet gennem flere idrætstimer. En ny bog giver forslag til anvendelse af pædagogisk idræt. De skal bevæge sig mere – eleverne i folkeskolerne. Det står sort på hvidt i den nye reform. En ny bog Pædagogisk idræt præsenterer en særlig, pædagogisk tænkning om børns læring, udvikling og trivsel, som lærere og pædagoger kan drage nytte af i forbindelse med implementering af folkeskolereformen. Den seneste folkeskolereform lægger øget vægt på PÆDAGOGISK IDRÆT – LÆRING OG BEVÆGELSE I SKOLE OG FRITID tager udgangspunkt i en særlig, pædagogisk tænkning om børns læring, udvikling og trivsel. Denne tænkning kan både pædagoger og lærere drage nytte af i forbindelse med implementeringen af den seneste folkeskolereform.

Folkeskoleområdet står over for en omvæltning i forhold til, hvordan danske skolebørn skal lære, udvikle sig og trives. Den seneste folkeskolereform lægger øget vægt på fysisk aktivitet gennem flere idrætstimer, og bevægelse indgår tillige i læreprocesserne gennem hele skole- og SFO-dagen. Bogen giver læseren en detaljeret beskrivelse af begrebet Pædagogisk idræt og den teoretiske ramme, der danner grundlag for metoden, herunder hvorfor denne pædagogiske tænkning har stor værdi for barnets almene kompetenceudvikling.

Bogen giver talrige og konkrete forslag til den praktiske anvendelse af Pædagogisk idræt. Det sker både i forhold til nye og traditionelle bevægelsesaktiviteter med fokus på læring. Bogen rummer således oplæg til, hvordan pædagoger og lærere kan give aktiviteterne et twist og derved understøtte børns læring, udvikling og trivsel.

PÆDAGOGISK IDRÆT – LÆRING OG BEVÆGELSE I SKOLE OG FRITID henvender sig til alle, der arbejder med læring og bevægelsesaktiviteter inden for skoleområdet, samt til studerende ved professionshøjskoler og efter- og videreuddannelse.

WWW.DPF.DK

PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK

Peter Büchner Hede PÆDAGOGISK IDRÆT

YKOLOGISK FORLAG

Frilæsning

Peter Büchner Hede

SFO-dagen. Bogen giver læseren en detaljeret beskrivelse af begrebet Pædagogisk idræt og den teoretiske ramme, der danner grundlag for metoden, herunder hvorfor denne pædagogiske tænkning har stor værdi for barnets almene kompetenceudvikling. Bogen kommer endvidere med talrige og konkrete forslag til den praktiske anvendelse af Pædagogisk idræt. Det sker både i forhold til nye og traditionelle bevægelsesaktiviteter med fokus på læring. Bogen rummer således oplæg til, hvordan pædagoger og lærere PETER BÜCHNER HEDE er uddannet pædagog. Han har desuden en diplomuddannelse i offentlig ledelse og arbejder til daglig med pædagogisk idræt inden for skole- og SFO-området, hvor fokus ligger på at skabe sammenhæng mellem læring, trivsel og udvikling med afsæt i krop og bevægelse. Derudover underviser Peter i Pædagogisk idræt for VIA UC og har sideløbende konsulentopgaver i kommunalt regi, hvor opgaven bl.a. er at skabe netværk på tværs af idrætsSFO’er.

PÆDAGOGISK IDRÆT

Læring og bevægelse i skole og fritid

Dansk Psykologisk Forlag

fysisk aktivitet gennem flere idrætstimer, og bevægelse indgår tillige i læreprocesserne gennem hele skole- og

Bedre trivsel – bedre læring Den pædagogiske verden og særligt skolen er i en stor forandringsproces, der stiller skærpede krav til faglighed, samtidig med at elevernes personlige og sociale kompetencer er vigtige faktorer for at skabe mere glæde og engagement, bedre præstationer og mere effektiv målopnåelse. Bogen Livsduelighed og børns karakterstyrker viser, gennem en forankring i den positive psykologis teori og metoder, hvordan børns færdigheder, ressourcer og potentialer kan sættes i spil gennem en styrkebaseret tilgang.

Bogen anviser veje til det daglige pædagogiske arbejde med et enkelt barn, en børnegruppe eller en samlet klasse og i det professionelle teamsamarbejde. Gennem en kortlægning, udforskning og anvendelse af de 24 karakterstyrker skabes mulighed for bedre trivsel og bedre læring. Med et forskningsbaseret udgangspunkt giver Livsduelighed og børns karakterstyrker svar på, hvorfor det giver god mening at arbejde med børns karakterstyrker, og beskriver samtidig hvad man kan opnå ved at arbejde med

styrkerne, samt hvordan man kan arbejde med de enkelte styrker i den pædagogiske dagligdag. Livsduelighed og børns karakterstyrker henvender sig primært til lærere og pædagoger, der arbejder med at skabe robuste og livsduelige børn gennem optimale læringsmiljøer, til lærer- og pædagogstuderende samt psykologer og pædagogiske konsulenter, der har en udrednings- og rådgivningsfunktion.

Livsduelighed og børns karakterstyrker

kan give aktiviteterne et twist og derved understøtte børns læring, udvikling og trivsel. Pædagogisk idræt henvender sig bl.a. til alle, der arbejder med læring og bevægelsesaktiviteter inden for skoleområdet.

Pædagogisk idræt Læring og bevægelse i skole og fritid Forfatter: Peter Büchner Hede Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: 232

Anne Linder Mette Marie Ledertoug

LIVSDUELIGHED OG BØRNS KARAKTERSTYRKER Dansk Psykologisk Forlag

Forfattere: Anne Linder og Mette Marie Ledertoug Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: 280 ISBN: 97887 7706 9666 Pris: 398 kr. Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

Frilæsning

Etik i uddannelsessystemet Skal man som lærer undlade at beskæftige sig med emner, der kan vække ubehag hos nogle elever i undervisningen? Hvor langt skal, kan og bør vi gå i inklusionens tegn? Og hvor meget kan man som professionel tillade sig at intervenere i barnets, elevens eller den studerendes privatsfære?

Det er blot nogle af de spørgsmål Den etiske efterspørgsel – i pædagogik og uddannelse tager fat på. Bogen beskæftiger sig med etik inden for alle niveauer af uddannelsessystemet og med de spørgsmål, etiske dilemmaer og paradokser, som studerende, pædagoger, lærere og ledere mødes med.

Den etiske efterspørgsel Forfattere: Ane Qvortrup, Dion Rüsselbæk Hansen og Marianne Abrahamsen (red.) Udgiver: Forlaget Klim Antal sider: 178 ISBN: 97887 7129 4828 Pris: 249 kr.

Ordentlig mad i maven Det er en vigtig opgave for skolen at bidrage til, at børn opdager glæden ved at lave mad og samtidig får viden om råvarer, sundhed, madlavning og mad-kultur. Det er udgangspunktet for folkeskolens nye fag madkundskab. Nu er der kommet en grundbog Madkundskab, der rummer al den grundlæggende teori og

Madkundskab

praksis for både undervisere og studerende. Der er lagt vægt på at introducere væsentlige områder som sundhed, ernæring, fødevarer, madlavning og madkul-tur på en inspirerende måde, som giver voksne og børn den bedst mulige ballast, uanset om det gælder grundlæggende teknikker, sundhed eller madlavning.

Forfattere: Helle Brønnum Carlsen & Annelise Terndrup Pedersen Udgiver: Akademisk Forlag Antal sider: 408 inkl. undervisningsmateriale til to undervisningsår. ISBN: 97887 1134 5634 Pris: 799,95 kr.

Plads til leg hele livet Leg er ligetil og let at forstå i praksis, men kompliceret at forklare teoretisk. Filosoffer og teoretikere har gennem århundreder været fascineret af leg og forsøgt at forklare, hvad leg er, hvorfor vi leger, og hvad vi får ud af legen. Legen er ikke en aktivitet, der hører barndommen til.

Legen må tværtom ses som en almenmenneskelig aktivitet, der både skal værnes om og gøres plads til, hele livet. En måde at sikre legens plads, er en levende og kvalificeret samtale om leg, og det kan bogen bidrage til.

Tekster om leg

Sensitive børn Sensitive børn er titlen på en ny bog, der udkommer 8. september. Det er den første danske bog om emnet. At være særligt sensitiv betyder, at man bearbejder sanseindtryk med flere nuancer og større dybde end andre, og helt op til 20 % af alle børn kan betegnes som særligt sensitive. Sensitivitet er ikke en diagnose, men et

temperament. Sensitive mennesker er ofte talentfulde på en lang række områder, men de er samtidig også mere sårbare, netop fordi de er mere modtagelige for indtryk. I bogen findes blandt andet et spørgeskema, så du kan finde ud af, om dit barn er særligt sensitivt. Du kan læse om, hvordan livet opleves for de sensitive børn og om de udfordringer,

Forfattere: Helle Skovbjerg Karoff & Carsten Jessen Udgiver: Akademisk Forlag Antal sider: 311 ISBN: 97887 5004 3188 Pris 329 kr.

Find ud af om dit barn er sensitivt Læs hvordan sensitive børn oplever verden Råd om hvordan du bedst støtter et sensitivt barn

Sensitive børn AT H IN A D E L S KOV & LENE SONNE ARONSEN

der kan være for forældre og fagpersoner. Bogen er baseret på en lang række danske cases med sensitive børn og deres

forældre samt interviews med sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og psykologer, der alle har beskæftiget sig indgående med emnet.

Sensitive børn Forfattere: Athina Delskov og Lene Sonne Udgiver: Aronsen Antal sider: 250 ISBN: 97887 9966 2319 Pris: 274,95 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 66

Magasinet Skolen · 2014 nr. 4

- sole hed k S m jde o ks rbe r vi ma sa Sko

lere

e ejd lle b r a e Sam uform jøer il d me ingsm lær

for

Kommunal indsats

Nord isk Skole

ng Livsla ng – læri

og ed g h d a Sun aturf n

r- e te els Ef nn da

Kniber det med at se mulighederne i reformen? Skal I igangsætte udviklingsforløb? Savner I inspiration?

rre e læ els Ny ann d ud

Få hjælp til naturfagene og folkeskolereformen!

Få hjælp til: • Understøttende undervisning • Den åbne skole • Valgfag og udskolingslinier

T wo em rk ada s g ev hop e, en s o ts g

o sk

• Innovation • Bevægelse • Naturfagsteams

Læs mere om folkeskolereformen og naturfagene og find cases og forløb på ntsnet.dk/folkeskolereformen.

AKTIV RUNDT I DANMARK

TILMELDINGEN ER ÅBEN!

SKOLERNES SUNDHEDSUGER 22. SEPTEMBER 2014 TIL 10. OKTOBER 2014

Inspiration

til

be væ g el s e

En konkurrence for alle i 0.-10. klasse

ig min dagl

GRATIS AT DELTAGE MANGE FLOTTE PRÆMIER GRATIS T-SHIRT TIL LÆRERNE, DER TILMELDER DERES KLASSE Årligt mere end 100.000 elever tilmeldt sundhedsugerne TILMELDING PÅ AKTIVRUNDTI.DK SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 10. SEPTEMBER 2014 Læs mere og bestil foldere på aktivrundti.dk

Temaet ”GAK med sundheden” giver sjove, skøre og sunde oplevelser til børn Oplev sang og dans med Sebastian Klein

Arrangør:

Projektet støttes af: