Magasinet Skolen december 2017

Til kamp mod usunde snacks Lær at fortælle historier Fokus på undervisningsmaterialer Sådan skaber du dygtige læsere

Nr. 6, december 2017

MAGASINET

skolen.

Skift til den læringsplatform, lærere og elever er glade for!

• Læringsforløb vises direkte i skoleskemaet • Direkte integration til Cicero • Synkronisering med Google Classroom • Klar til Aula ”Vi er meget tilfredse med MoMo og har ikke været i tvivl, da vi skulle vælge læringsplatform. MoMo tager udgangspunkt i lærernes hverdag og er tænkt som et positivt bidrag til lærernes arbejdsliv. Man kan mærke, MoMo er udviklet af lærere – og der skiller den sig ud fra de andre læringsplatforme, vi har testet” Lene Ejsing Drost Lærer og PLC-konsulent, Tingagerskolen

Vil du vide mere om læringsplatformen MoMo, så send os en mail på learning@systematic.com eller læs mere på www.systematic.com/momo

Indhold Magasinet Skolen Nr. 6, december 2017, 23. årgang Forside: GoCook Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Sune Sommer E-mail: ss@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Annette Beyerholm E-mail: ab@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Horsens Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk.

Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

16 20 22 34

Matematik i forklædning Det er sjovere at lære matematik, når brøker maskeres som banko, krig, fangeleg og stafet.

Kunst på skoleskemaet Det Kongelige Teater og grundskoler på Amager og i Sønderborg Kommune vil de næste to år gøre de klassiske kunstarter til en del af elevernes uddannelsesforløb i en ny partnerskabsaftale.

Hjælp fra VR-briller Med Virtual Reality-briller kan elever overvære deres egne fremlæggelser, som om de selv sad blandt publikum. Det kan gøre dem bedre.

Frisk luft giver et ekstra skoleår Eleverne klarer sig markant bedre, når luftkvaliteten er i top. Det viser et DTUforsøg fra Vallensbæk Skole, hvor to lokaler fik monteret et ventilationsloft.

4 Din Skole

30 Det sunde hjørne

6

30 Til kamp mod usunde snacks

Når børn er ude af sig selv

8 Undervisningsmaterialer 8

Elever skal klædes på til fremtiden

32 Mærkedag sætter fokus på sund mad og drikke

10 Hjælp til læselyst og dygtige læsere

34 Indeklima og akustik

14 Skoleelever skal spille sig til nye færdigheder

34 Frisk luft har effekt som et ekstra skoleår

16 Brøker maskeret som banko, krig, fangeleg og stafet

36 Lys og lamper i skolerne

december 18 Det rette værktøj giver større glæde for praktisk arbejde

38 Unge vil punktere fordomme om faguddannelser

40 Natur/teknologi

20 Klassisk scenekunst på skoleskemaet

40 Nyt center skal få flere børn ud i naturen

22 Klædt på til bedre selvværd 24 Gensidig tolerance og respekt

41 Unge forskere vinder specialpris ved EM i science

25 Leg på streg hitter

42 Frilæsning

26 Lær at fortælle historier 28 Del dine undervisningsforløb med andre i hele landet

Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628 Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

3

Vadgård Skole, Gladsaxe

Foto: Rochelle Coote

Hjælp til præstationsangst

Jeg taber af og til underkæben, når jeg oplever mine to skolebørn fremlægge projekter i skoleregi. Senes var det min 12-årige søn, der deltog i Lego League, hvor børn har fokus på videnskab gennem leg og læring. Her forklarede han ivrigt et dommerpanel, hvordan han i fællesskab med sine klassekammerater havde skabt en hjemmeside og programmeret robotter. Og han gjorde det, som om det var det mest naturlige i verden. Sådan var det ikke, da jeg gik i skole. Her var der ikke fokus på fremlæggelser – andet end de to sætninger, jeg skulle sige i et teaterstykke – og jeg var bestemt ikke begejstret, når jeg skulle sige noget højt i klassen. Men øvelse gør jo mester.

I dag er fremlæggelse helt naturligt – men også stadig svært for mange. Det kan give præstationsangst, som det skete for Nicolaj Sand Rasmussen, da han var barn. I dag er han medstifter og underviser i Meptek, der underviser unge i præsentationsteknikker og i at opbygge selvværd. Det sker fx ved hjælp af Virtual Reality Briller, hvor elever kan genopleve deres egen præstation, som er blevet filmet. Det kan du læse om i dette nummer.

Vi sætter også fokus på undervisningsmaterialer, hvor der er hjælp til at lære at fortælle historier, og du får gode råd til at motivere dine elever til at læse meget, så de bliver glade og dygtige læsere.

Du kan også læse om en ny forsøgsdatabase, hvor du kan dele dine undervisningsforløb med andre i hele landet.

Har du selv en god historie fra din skole, så del den gerne med os, så deler vi den videre til gavn for dine medkolleger i landet.

God jul, godt nytår og god læselyst Gitte Roe Eriksen, redaktør 4

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Fællesskabet i fokus Trivsel har stor betydning for, hvor meget børn lærer. Med kurset “Elever i trivsel” for kommunens 5. til 9. klasser giver Gladsaxe Kommune mulighed for at løfte fællesskabet i de klasser, hvor trivslen er udfordret, eller hvor man blot ønsker at styrke det eksisterende fællesskab.

På kurset vælger hver klasse et fokus, som de arbejder med.

Det kan være sproget, samarbejde eller arbejdsglæde.

5. B fra Vadgård Skole har deltaget i kurset og havde klassens samarbejde som emne. De oplevede for eksempel udfordringer med at arbejde sammen drenge og piger.

På kurset blev klassen delt op i fire hold med cirka lige mange drenge og piger på hver. I løbet af dagen var de igennem fire poster om samarbejde, der kræver både hjerne, styrke og udfordrer lidt. Børnene var blandt andet igennem en huskelabyrint, ude at sejle og oppe at klatre.

– Det er rart at se eleverne på andre måder end i klassen.

Så ser både jeg og børnene mere af hinandens personlighed og lærer flere af hinandens styrker og svagheder at kende, siger klasselærer i 5. B Christina Olsen.

Uden samarbejde går det galt

På hold fire er Andrea, Ali, Silas, Simon og Emilie. Ved en af posterne skiftes de til at klatre fem meter op i et træ. Børnene spørger, hvordan det styrker samarbejdet, men det viser sig hurtigt, at de har brug for hinandens råd og hjælp, når den næste i køen skal i selen og hejse sig op.

– Alle øvelser handler om at hjælpe hinanden. Uden samarbejde går det galt. Og hvis de bremser op i løbet af øvelsen, så hjælper vi dem. Vi er der for at støtte dem igennem, men de må godt sige nej, hvis de ikke vil kravle op træet, siger Kaare Tuelung, ressourcekonsulent i PPR og en af initiativtagerne til kurset.

Elever og lærere skal gerne tage den gode holdånd og oplevelsen i skoven med hjem i klassen. For at understøtte det videre arbejde med trivslen, får de et kompendium og nogle øvelser med, som de skal arbejde videre på. En måned efter kurset samles der op på, hvordan det er gået.

Den løbende dialog med børnene om trivsel og læring bygger på ligeværd, fællesskab og personlige styrker, og målet er at give alle børn i Gladsaxe de bedste forudsætninger for at lære op gennem hele livet.

Skriv til Din skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk

Din skole

Hørning, Hørningskolen

Hørningskolen belønnet for sit arbejde med Visible Learning De 43 elever med særlige behov, der går på Hørningskolen har flyttet sig både fagligt og personligt de sidste par år.

Arbejdet med børnene bygger på tankerne bag Visible Learning og har ført til, at skolen er blevet udnævnt til Visible Learning Partner School som den første skole i Europa.

Visible Learning udspringer af den new zealandske professor John Hatties forskning i, hvad der bedst understøtter børns læring, og forskningsresultaterne benyttes på skoler over hele verden.

Hørningskolen får anerkendelsen for sin evne til at tilpasse John Hatties forskning

til den daglige undervisning, og resultaterne er mærkbare.

– Vi tester ikke vores elever, men vi observerer dem løbende ud fra en bestemt metodik, og vi kan se, at de flytter sig hurtigere fagligt, og at trivslen i øvrigt også er øget, fordi børnene kan følge deres egen læring. Vi har oplevet, at det har givet virkeligt god mening at arbejde med Hatties principper. De supplerer på flere måder det arbejde, som vi har lavet gennem mange år på skolen, fortæller skoleleder Anne Kjeld Pedersen.

Hele skolen er med Synlig læring bruges i dag overalt på Hørningskolen. Alle lærere og pædagoger kender

tankegangen og har været med til at omsætte forskningsresultaterne til konkrete værktøjer, der kan bruges meningsfuldt i dagligdagen.

Et af de tydelige tegn på synlig læring er en særlig tavle i hvert klasseværelse, hvor den enkelte elev kan se egne individuelle mål for sin læring.

Tavlen er et vigtigt omdrejningspunkt for den fælles snak om læring mellem lærer og elev.

– Vi aftaler sammen med eleven, hvad der skal til for, at han eller hun har lært det nye. Og vi taler om, hvordan det går med målet hver eneste uge. Tavlen er ret enkel, vi bruger farverne rød-gul-grøn:

Grøn om det, som eleven allerede har lært og kun behøver at træne fremover. Gul om det, som eleven lige nu er i gang med at lære. Rød om det, som først skal læres i fremtiden – det, der er for svært lige nu, fortæller Anne Kjeld Pedersen.

De mål, lærerne sætter sammen med eleverne på tavlerne, kan både være faglige og sociale. Men de kan også handle om praktiske og personlige færdigheder.

Hørningskolen er indstillet til certificering af Skanderborg Kommunes samarbejdspartner Challenging Learning. Præmieringen er foretaget af professor John Hattie.

Asferg Skole, Randers

Skoleelever til kamp for lokal købmand I oktober blev Spar-købmanden i Asferg erklæret konkurs.

Lukningen af købmanden satte skub i lokale initiativer for at etablere en ny dagligvarebutik i byen. Der blev blandt andet afholdt et borgermøde, hvor også Asferg Skole deltog.

– I et mindre lokalsamfund er vi alle afhængige af hinanden. Derfor er det naturligt, at vi som skole bakker op om alle de initiativer, der gør vores by attraktiv og levende, så børnefamilier fortsat ønsker at flytter hertil i fremtiden, siger Naja Kilden, skoleleder på Asferg Skole.

Derfor har alle lærere og elever lagt bøgerne til side i to hele undervisningsdage for at producere armbånd. Overskuddet fra salget af armbåndene går ubeskåret til oprettelsen af en ny dagligvarebutik i Asferg.

Josefine, Rasmus, Maria og Cecilie fra 5. A på Asferg Skole glæder sig til at lave armbånd i to skoledage, så der forhåbentlig kommer en nye købmand til byen.

Alle elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse har deltaget i produktionen.

– Ud over læringsprocessen med produktion og salg af armbånd, lærer eleverne en

hel masse om samarbejde og samskabelse i praksis. Om vigtigheden af, at vi står sammen og hjælper hinanden for at få ting til at lykkes, forklarer Naja Kilden.

Elever og lærere har også fået hjælp til at producere armbånd af andre beboere i Asferg, der har meldt sig til aktiviteten.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

5

Med yogaøvelser er der fokus på åndedrættet. Åndedrættet kan være med til at berolige, hvis man er ude af sig selv.

Når børn er ude af sig selv Det kræver, at man er “hjemme i sig selv”, når man skal tackle børn, der er ude af sig selv Af Birgitte Elisabeth Schøler, pædagogisk hjælper Bryrup Skole

J

eg har ofte i mit professionelle arbejde mødt børn, der ved første øjekast virkede fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde. Og jeg har sendt mange kærlige tanker til de lærere og pædagoger, der står alene med en klasse, hvor de skal varetage undervisning. Det er ikke en let opgave.

Disse børn optræder respektløst og selvoptagede eller direkte oprørske. Jeg har ofte spurgt mig selv, hvad disse lærere dog stiller op. Et muligt svar har jeg fundet i bogen “Empati, det der holder verden sammen”, (Rosinante, 2015) skrevet af folkene bag Foreningen Børns Livskundskab, familieterapeut Jesper Juul og psykolog Helle Jensen Baggrunden for foreningens opståen var en udfordring, som både Jesper Juul og Helle Jensen igennem

Om Empatistjernen – vores evner til selvberoenhed Jes Bertelsen har i 2017 formuleret og udviklet modellen, men selve indholdet og elementerne har været kendt og praktiseret i årtusindener inden for mange forskellige praktikker med det formål at nå en højere bevidsthed, i første omgang omkring sit eget væsen.

De fem kompetencer er: • at kunne mærke åndedrættet.

• at kunne mærke kroppen.

• at have adgang til spontan kreativitet.

• at have evne til opmærksomt nærvær, bevidsthed.

• at kunne mærke de følelser, der reflekteres i hjerteområdet.

Alle kompetencerne er som før nævnt medfødt, men kan kun udvikles med træning.

6

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Birgitte Elisabeth Schøler arbejder som pædagogisk hjælper i en 1. klasse.

deres 30-årige arbejdsliv stødte på igen og igen. Nemlig at de konstant mødte børn og unge som var “ude af sig selv”. De havde mistet kontakten til sig selv og med deres iboende evne til selvberoenhed. Udfordringen blev ikke mindre af, at mange af de voksne omkring disse børn, også var “ude af sig selv”. Den nødvendige konstruktive og udviklende relation var således ikke mulig, da der “ikke var nogen hjemme” på begge sider af relationen.

Relationskompetencer handler derfor om at komme hjem i os selv og om at træne og blive bevidste, om vores medfødte evner til selvberoenhed. Jes Bertelsen, cand. phil. i idéhistorie, har i 2017 formuleret og udviklet modellen “Empatistjernen” som beskriver disse evner, men selve indholdet og elementerne har været kendt og praktiseret i årtusindener inden for mange forskellige

Wildheart-center

Magasinet Skolen bringer i de kommende numre en artikelserie om relationskompetencer, skrevet af Birgitte Elisabeth Schøler, pædagogisk hjælper på Bryrup Skole. Serien er skrevet på baggrund af Birgitte Elisabeth Schølers oplevelser på uddannelsen “Relationskompetencer”, som er skabt af foreningen Børns Livskundskab, Ikast/Brande Kommune og Kontemplation.

Om Birgitte Elisabeth Schøler 47 år, mor til to voksne drenge og bor i Midtjylland med partner og hund.

Arbejder som pædagogisk hjælper i en 1. klasse, og driver firmaet Wildheart Center sammen med sin partner.

Birgitte Elisabeth Schøler er drevet af to store motivatorer i kontakten med børn. Den ene er at være en empatisk og hjertelig katalysator for en dyb og livsberigende kontakt mellem voksne og børn. Den anden er at støtte børn i at se, mærke, kende og acceptere deres sande essens.

Hun har udgivet CD’en “Tre vilde svaner og et stykke af regnbuen”, som indeholder fire fantasirejser for børn i 6-12 år alderen. I 2018 følger en bog af samme navn.

praktikker, med det formål at nå en højere bevidsthed, i første omgang omkring sit eget væsen.

Sådan kan du bruge Empatistjernen Mindfulness 20 minutter pr dag: Forbind dig med krop, ån-

umulig opgave at løse. Den anerkendende pædagogik når rigtig langt, men måske ikke hele vejen. Måske er yderligere hjælp at hente i en stor undersøgelse offentliggjort af professor Svend Erik Nordenbo med flere i 2008, som konkluderede: ”Hvis vi vil øge indlæringen, så er en meget vigtig komponent at uddanne lærerne til at skabe gode relationer…... Det handler om at kunne vise tolerance, respekt, interesse og empati over for hver enkelt elev.

De lærertyper, som får de bedste elevresultater, er dem, der appellerer til børnenes forståelse af en konflikt frem for at skælde dem ud.”

Laissez faire, curlingbørn dedræt, hjertefølelser og måske din grundkreativitet, uden og den elektroniske ønsket om at ændre på noget, og bemærk forandringen. børnepasser Kend dine behov og bliv mere handlekraftig: Vær nysDer er i vores del af verden gerrig på og undersøg hvilke behov, der ligger under dine Evne til egen selvberoen sket et stort skifte i forhold følelser. Følelserne er forankret i enten opfyldte eller ikkeDerfor er relationskomtil at have fælles værdier opfyldte behov. petence en “faglig” komog holdninger som holdeLav mindfulness øvelser med din klasse: Massageøvelser, punkter og pejlemærker petence – og måske den fantasirejser, kropsskanninger, sanselege etc. Accepter at for det enkelte menneske. vigtigste. nogle børn ikke kan deltage fuldt ud og find alternativer for Vi har på mindre end en Som Nordenbo’s underdem. Aftal fx at de må liste ud og tage en lufter, hvis de ikke søgelse viste, er det nogle generation flyttet os fra kan være stille mere. meget præcise relationsværdier, som var funderet kompetencer, der er afgøi fælles normer og moral, rende for børnenes indlæring, nemlig tolerance, respekt, til en meget individuelt funderet værdisætning, hvor alle interesse og empati, samt deres evne til at inddrage elevælger for sig selv. verne i forståelsen af konflikter.

Nutidens forældre har fået en enorm frihed til selv at Dette er værdier og evner, der KUN kan videregives, formulere og definere deres forældrerolle og opdragelsespraksis, men med denne frihed følger også en meget stor hvis du som professionel voksen selv mestrer dem. Derfor handler relationskompetencer i første omgang om din opgave. For hvordan navigerer du som forælder rundt i denne heksekedel af gode råd, ekspertviden, brugstekno- egen evne til at nå din essens og til at være selvberoen, og logi, egne og andres forventninger, krav om præstation det er denne kompetence, der her foreslås, som det fundament hvorpå fagligheden kan vokse. Fra dette fundaog perfektionisme, speltboller, sundhedsmoral og “must ment kan vi udbygge formningen af fagligt kompetente, do” familieudflugtsmål? Den eneste logiske vej er at søge socialt bevidste og empatiske børn og unge, der er dybt ind i sig selv, men det er ikke let at skifte blikvinkel fra ● rodfæstet i deres egen essens. ydre til indre fokus.

Også som professionelle kan vi føle os som i en “heksekedel” fyldt med krav om faglighed og forventninger om inklusion, og det kan somme tider synes at være en Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

7

Undervisningsmaterialer

Elever skal klædes på til fremtiden

Energi og nærvær i undervisningen med nye spil om FN’s 17 verdensmål

S

pil og spiludvikling kan gøre undervisning om bæredygtighed mere appellerende og meningsfuld for elever og studerende, fordi intuition, nærvær og helikopterperspektiv netop er nogle af de vigtigste ingredienser både i spil og spiludvikling.

Det fik 55 konferencedeltagerne lov til at mærke på egen krop. Konferencen, som RCE-Denmark afholder hvert år hedder Skub (Samskabende Konference om Uddannelse og Bæredygtighed). I år var temaet “17 verdensmål og uddannelse – hvad er der på spil?”, hvor deltagerne blev introduceret til Ubu (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling) og læringsspil i teori og praksis, hvorefter alle deltagere arbejdede sammen om at udvikle UBU-spil og overveje muligheder for anvendelse af UBU-spil i deres egen pædagogiske praksis.

Frank Townley Porsborg, der til dagligt underviser i socialt entreprenørskab på Via University College i Viborg, var med og forklarer, hvorfor han kom hjem med ideer fra Skub-konferencen: – Skub-konferencen var anderledes interessant, fordi jeg fik en hel del med hjem, som jeg allerede er i gang med at implementere i min undervisning. Når man skal motivere unge mennesker til at blive interesserede i verden, gælder det om at få dem til at mærke efter i selv og

For at klæde skolens elever på, er det vigtigt også at klæde lærerne på.

8

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Frank Townley Porsborg,

Jeppe Læssøe, professor MSO

underviser til dagligt i entre-

på DPU og formand for RCE

prenørskab på Via University

Denmark.

College i Viborg.

koble til handling. Så er en god lærer ikke bare en, der kan sige noget klogt koblet op på rationelle ræsonnementer, undervisningen skal også være meningsfuld i sig selv.

Han sammenligner med et godt spil, der også skal have intuitive elementer, så man kan gå i gang med det samme uden at læse en manual og uden en forudgående refleksionsproces.

– Så det var inspirerende og bekræftende at opleve paralleller mellem innovations-didaktikken og spil-didaktik – i begge gælder det om at skabe mening her og nu og få aktiveret elevernes og de studerendes intuition, lyder det fra Frank Townley Porsborg.

Spil styrker tre vigtige kompetencer Spil er meget mere end en metode til at motivere eleverne til at indlære faktuel viden. Tre af de vigtigste kompetencer, eleverne har brug for som deltagere i en bæredygtig udvikling, kan styrkes ved hjælp af læringsspil. For det første at kunne navigere og gribe ind i en helhed af mange faktorer, som dynamisk påvirker hinanden (ofte beskrevet som systemtænkning). For det andet at gøre sig forestillinger om fremtiden og udvikle mulige scenarier (dvs. anticipatorisk tænkning). For det tredje at håndtere udfordringer i demokratisk med- og modspil med andre (handlekompetence).

RCE Denmark Skub-konferencen gav bl.a bud på, hvordan man via læringsspil kan motivere sine elever til at indlære fakta mv.

Nye holdepunkter, håb og kreativitet Vi lever i et accelerationssamfund. På alle områder forandres vores verden stadig hastigere. Det gælder for eksempel klima- og miljøforandringerne, verdensordenen, det politiske landskab, teknologiudviklingen med videre. Som individ er det svært at følge med, navigere og bidrage på fornuftig vis. Men tiden er også kendetegnet af en søgen efter nye holdepunkter, håb og kreativitet. I stigende grad synes FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling at blive den fællesnævner, som giver de mange små initiativer en større mening. Derfor er det nødvendigt, at skoler og uddannelser kan forberede eleverne til deres fremtidige liv. Men hvordan skal skolen forholde sig til de accelererende forandringer? Hvordan kan de 17 verdensmål inddrages?

Nødvendige kompetencer for fremtiden De børn, der går i skole i dag, vil være voksne i 2030, hvor verdensmålene skal være opfyldt. Hvordan skal de (ud)dannes? Hvilke kompetencer skal de have for at bidrage? Siden Unesco i 2005 indledte FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) er der udgivet adskillige publikationer med bud på mål, tilgange og principper for Ubu. Men teorier og idealer er ikke nok.

De skal omsættes til praksis ude på skolerne. I Danmark er der grøde på den front. Flere kommuner, skoler og lærere er i gang. Dog er det spredte, enkeltstående indsatser, og som indsatsområde er det tæt på at være usynligt på dagsordenen for udvikling af skolen.

RCE introducerer populært spil til Danmark Nogle spil er selvfølgelig mere egnet til det ene end til det andet. Et elegant eksempel er spillet Ökolopoly/Ecopolicy, hvor spillerne skal styre et samfund i bæredygtig retning gennem forhandlinger om brug af ressourcer. Da indsatser på de forskellige områder påvirker hinanden, er det lettere sagt end gjort. I Tyskland har det været årets spil, og hvert år afholdes “Ökopoliader” med deltagelse af omkring 120.000 elever. RCE-Denmark er i forlængelse af konferencen i gang med at undersøge mulighederne for at få spillet oversat til dansk.

Ubu i Danmark RCE Denmark har siden 2010 arbejdet for at bringe institutioner sammen og skabe en innovativ platform for dialog og vidensdeling om udvikling af uddannelse og læring om bæredygtig udvikling i Danmark. Netværket er FN-godkendt som “Regional Centre of Expertise” (deraf navnet RCE-Denmark), og som sådan er det en del af et globalt netværk af tilsvarende RCE’er.

– Vi har brug for dialog mellem teori og praksis, hvis vi skal sikre kvaliteten, nytænkningen og anvendeligheden af forskning og udvikling fremover, siger Jeppe Læssøe, professor Konferencen Skub afholdes hvert år. I år var temaet “17 verdensmål og uddannelse - hvad er der MSO på DPU og formand på spil”. ● for RCE Denmark.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

9

Undervisningsmaterialer

Hjælp til læselyst og dygtige læsere

Ved hjælp af GameLæsning motiveres eleverne til at læse meget. Som i et computerspil rykker eleverne hele tiden højere op i level. Det gør dem glade og dygtigere

N

år børn spiller computerspil, stræber de ofte efter at nå et højere niveau i spillet. Jo mere de spiller, des højere op i level rykker de i spillet. Vel og mærke hvis de har klaret det level, de er på. Og det er motiverende – at rykke højere op og altså samtidig blive bedre.

Netop den metode kan overføres til læsning og kaldes for gamification. Ingegerd Jenner Løth, cand.pæd., har arbejdet som skolebibliotekar og dansklærer i mere end 15 år. Hun har udviklet læseundervisningen GameLæsning, der netop bygger på gamification. Det er en didaktik, som motiverer elever fra 1.-9. klasse til at blive gode, glade læsere i stil med computerspil og verdens mest effektive læseundervisning, Reading Recovery, hvor man ofte rykker højere op i level, fordi man har lært at mestre sin zone for nærmeste udvikling. Derfor vil man over kortere tid nå et højt niveau. Hun har selv oplevet, hvor frustrerende det er ikke at kunne påvirke sine elever til at blive dygtige læsere med stor læselyst, fordi hun manglede de rigtige tiltag.

Kort fortalt handler GameLæsning om at få hver elev til at have som mål snart at rykke højere op i level – at opleve fremgang og blive bedre. For så motiveres de til at læse meget, og derved bliver de ofte dygtigere til at læse.

Det sker level efter level. Igen og igen. Fortsætter man med Gamelæsning, når eleven til level 180, hvor man uden problemer kan klare læsekravene på en ungdomsuddannelse, på arbejdsmarkedet og som voksen.

Grunden til at eleverne ofte kan stige i level

10

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Jeg vil også gerne være en glad, dygtig læser Skal vi hjælpe jer med det?

Kun 6% går ud af skolen som dygtige læsere. Men hele 96% kan blive det...

med GameLæsning er, at læsningen skal være tilpas – hverken for let eller for svær, men præcis i den zone, hvor de netop kan udvikle sig til bedre læsere! Derfor bliver eleverne ofte rykket op, så læseniveauet konstant passer til deres nærmeste udviklingszone, og de hele tiden kan blive dygtigere!

En dygtig læser – Siden den første Pisa 2000 har vores samfund ønsket, at de danske elever på 9. årgang

Gamelæsning

kom i kategorien “dygtige at en dygtig læser kan defineres sådan her: læsere”. Trods mange læseinitiativer for at nå det mål, ”En dygtig læser er en, er udviklingen her mere som har udviklet et læseniveau, som er mindst end 15 år efter stort set Om Ingegerd Jenner Løth lige så højt som det læseuændret jf. Pisa 2015. Det Ingegerd Jenner Løth er cand.pæd. og har arbejdet som niveau, som anvendes på vil sige, at det fortsat kun skolebibliotekar og dansklærer i mere end 15 år. Hun har udklassetrinnet, og som det er fem-seks procent, som viklet læseundervisningen GameLæsning og er ved at skrive forventes, at eleven kan kommer i den kategori, bogen “En dygtig læser”. Hendes viden er med baggrund mestre på sin årgang, for så lyder det fra Ingegerd Jeni mange undersøgelser og utallige analyser, samt hendes ner Løth. kan eleven uden problemer tavse viden fra praksis om, hvordan hun selv, kollegaer og Men hvad er en dygtig læse, forstå og anvende årlærere uddannet i Reading Recovery på New Zealand har forgangens læseniveau.” læser? For at kunne svare mået at motivere de fleste elever i hele klasser til et højere Den definition er også på det spørgsmål, har Ingelæseniveau så ofte i indskolingen, at de er kommet i kategogerd Jenner Løth defineret i overensstemmelse med rien dygtige læsere. værdien af en “dygtig læbåde Pisa og Pirl! For det Læs mere på www.gamelæsning.dk ser”. Det har været nødde måler er graden af elevendigt, fordi værdien i vernes kompetence i at forvejen ikke har været defineret. kunne anvende et læseniveau, som man forventer de kan – Du bliver nødt til først at kende værdien af at være bruge på deres klassetrin! en dygtig læser for at kunne få eleverne til at blive det, Indsatser som øger læseniveauet siger Ingegerd Jenner Løth og fortsætter: – Når man ser på de bøger, som bruges ved skolestart Men alt for mange elever udvikler sig ikke til dygtige og og på 9. årgang, er det tydeligt, at dem på sluttrin er langt kompetente læsere.

– Det skyldes, at eleverne udvikler for lavt et læsenisværere i læseniveau end dem, som eleverne møder, når veau i forhold til det, som man forventer, de skal kunne de begynder i skolen. Det skyldes, at det anvendte læseniveau i skolen stiger konstant – årgang efter årgang, anvende og som bruges på årgangen. Derfor har skolerne fortæller hun og fortsætter: og deres dansklærere brug for indsatser, så de kan lære – De elever, som helt uden problemer kan læse, forhver elev at mestre et højere læseniveau så tit, at eleverne stå og anvende de læseniveauer, som bruges på deres hele tiden fra 1.-9. klasse uden problemer kan bruge årgangens forventede niveau, siger Ingegerd Jenner Løth, klassetrin og i læsetestene, som passer til deres årgang, der mener, at de nationale indsatser ikke rækker. kommer i kategorien “dygtige læsere”. De elever, som har udviklet for lavt et læseniveau i forhold til de benyttede læseniveauer på årgangen og i testene, kommer ikke i den kategori.

Det vil sige,

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

11

Undervisningsmaterialer Gamelæsning

De nationale indsatser er fx faglig læsning, en læsehøjt. Ingegerd Jenner Løth har undersøgt, hvordan op vejleder på hver skole, fælles mål, en ny skolereform, it til 98 % af alle eleverne på nogle hele årgange er blevet m.m. motiverede til et meget højt niveau i forhold til deres – Disse initiativer har slet ikke målrettet fokus på, at klassetrin, dvs. stort set hver elev er blevet utrolig dygtige eleverne skal udvikles og motiveres fremad mod et højelæsere. re læseniveau overhovedet. Det er grunden til, at utrolig – Det viser sig, at der i deres undervisning er implementeret en meget stærk påvirkningsfaktor, nemlig zomange elever forbliver på et for lavt læseniveau i grundskolen, og at de nationale tiltag ikke kan gøre den enkelte nen for nærmeste udvikling, som hele tiden kan motivere til en dygtig læser samt ændre på læseudviklingen på 9. hver elev på hver en årgang til et højere niveau snart, årgang. Det er det, som Pisa viser igen og igen! I stedet igen og igen. For zonen for nærmeste udvikling gælder kommer mange til at opleve læseproblemer i en eller anikke kun i indskolingen, siger hun. den grad og 15 % i højeste potens, lyder det fra Ingegerd Hun har derfor implementeret denne stærke motivationsfaktor i læseundervisningen GameLæsning, så den Jenner Løth. kan løfte hver elev fra 1.-9. klasse op til et højt nok læseDen pædagogik, som kan resultere i flest mulige dygtige læsere på hver årgang, skal altså handle om udvikling niveau så ofte, at 96-98 % af dem kan komme i kategorien af et højere læseniveau så ofte, at eleverne kan og vil “dygtige læsere” på deres klassetrin. udvikle et niveau mindst lige så højt som det, der bruges – Når eleverne motiveres til et højere læseniveau tit og forventes brugt på og ofte, så oplever de optimal læselyst. Det vil sige, årgangen.

Om GameLæsning at læsningen føles som en I GameLæsning læser eleverne bøger, som præcis passer til intens, skøn oplevelse af forBrug for stærk den enkelte elev i sværhedsgrad. De er hverken for svære elventningsglæde, som eleven motivation ler for lette. Det gør, at det føles skønt at læse, for eleverne har lyst til at forblive i. Og I 2011 havde den genkan hver især opleve sig selv som gode læsere! Når de læser nemsnitlige danske elev konsekvensen er, at de unge på deres level, bliver de på et tidspunkt så gode, at niveauet på 4. årgang opnået et vælger at læse meget og derer blevet for let, og de kan ikke længere blive dygtigere af at ved opnår 96-98 % af dem et højt læseniveau ifølge læse det, og det føles kedeligt. Derfor bliver de rykket et lehøjt nok læseniveau til uden læseundersøgelsen Pirl vel højere op. For så kan de igen opleve sig som gode, blive problemer at kunne anvende 2011. Resultatet er bl.a. tilpas udfordret og se frem til snart at rykke op igen. Det klassetrinnets tekster hele fremkommet ved, at hele motiverer dem til at læse meget og gør dem glade i forvent● tiden. klasser havde udviklet et ning om snarlig oprykning, som er deres mål med læsningen. meget højt niveau, mens Det er det samme som at opleve fremgang – at blive dygtiandre hele klasser havde gere! Fortsætter man med Gamelæsning, når eleven til level et tilsvarende katastrofalt 180, hvor man uden problemer kan klare læsekravene på en lavt. Sammenlagt ungdomsuddannelse, på arbejdsmarkedet og som voksen. resulterede Level 180 svarer desuden til kategorien “en dygtig læser” på det i et 9. årgang.

– Mestrer skolen GameLæsning, så kan skolen sætte ind på, at mange flere eller stort set alle elever, når level 180 inden udgangen af 9. klasse. Det vil samtidig bidrage til, at vi endelig kan ændre på de nedslående resultater fra Pisa, lyder det fra Ingegerd Jenner Løth.

12

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

S D U B L I NYT VINTERT !

U N E D U G O KATAL

Se det på www.linaa.dk eller få det tilsendt

16 sider med gode tilbud til Håndværk og Design WWW.LINAA.DK 13

Undervisningsmaterialer Gamification

Skoleelever skal spille sig til nye færdigheder

Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på at øge elevernes motivation og styrke deres kompetencer ved at inddrage computerspil i undervisningen i folkeskolen

H

vordan kan man bruge en stor interesse blandt børn for at spille computerspil til at skabe øget læring og trivsel i skolen? For at få svar på spørgsmålet er en gruppe forskere i samarbejde med private virksomheder som Clio Online og it-virksomheden KMD gået i gang med første fase af projektet “Spilbaseret læring i det 21. århundrede”.

Projektet er et samarbejde mellem universiteter, læringsantalter og private virksomheder. I KMD, som står bag læringsplatformen MinUddannelse, forventer man, at projektet blot er begyndelsen til en stigende brug af gamification i undervisningen.

Projektet skal undersøge, hvordan brugen af analoge og digitale spilredskaber kan udvikle elevers evner til at samarbejde, kommunikere, tænke kritisk og løse problemer. De fire kompetencer kaldes også for det 21. århundredes kompetencer, eller 21st century skills, fordi de har stor betydning for elevers muligheder for at deltage aktivt i fremtidens samfundsliv.

– Vi ved fra tidligere dansk og international forskning, at brug og design af spil er velegnet til at udvikle elevers 21st century skills. Samtidig ved vi, at den danske folkeskole i høj grad er præget af færdighedsorienterede opgaver og tests, der kan virke demotiverende for mange elever. Med dette projekt får vi mulighed for at gennemføre en intervention i stor skala, der både skal udvikle konkrete materialer og solid didaktisk viden om, hvordan spilredskaber kan bruges til at skabe mere meningsfuld, fagligt udfordrende og engagerende undervisning, fortæller Thorkild Hanghøj, som er lektor i spil og læring på Aalborg Universitet (AAU) og leder af projektet.

Gamification har stort potentiale I første omgang skal der som led i projektet udvikles 24 spilbaserede læringsforløb i et samarbejde mellem forskere fra Aalborg og Aarhus Universitet, læringskonsulenter fra Nationalt Videncenter for Læsning og

14

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

professionshøjskolerne UCC og Via samt udviklere fra virksomhederne Build A World, det digitale forlag Clio Online og it-virksomheden KMD, der står bag læringsplatformen MinUddannelse.

I KMD ser man frem til at være en del af projektet, som kommer til at få indflydelse på udviklingen af den digitale læringsplatform, MinUddannelse.

– De digitale værktøjer i folkeskolen, herunder læringsplatforme, er blot i sin spæde start af en utrolig spændende rejse. De digitale muligheder spiller i større og større grad en positiv rolle i undervisningen og udviklingen af elevernes kompetencer og færdigheder. Vi tror på, at gamification og computerbaserede kompetencetest også har et stort potentiale, og den udvikling vil vi utrolig gerne være en del af i KMD. Læringsplatformene skal naturligvis også være med til at vise nye veje, så vi glæder os meget over at være en del af projektet, siger Jan Gaardbo Jensen, områdedirektør og chef for Børn og Uddannelse i ● KMD.

Fakta om projektet “Spilbaseret læring i det 21. århundrede” • Projektet løber frem til 2022 • Der deltager forskere fra Aalborg og Aarhus Universitet, Nationalt Videncenter for Læsning og professionshøjskolerne UCC og Via samt virksomhederne Clio Online, Build A World og KMD. • Leder af projektet er Thorkild Hanghøj, lektor i spil og læring og koordinator af Center for Anvendt Spilforskning på Aalborg Universitet.

• Projektet er støttet med 9,8 mio. kr. af Innovationsfonden.

• Læs mere om projektet her: gbl21.aau.dk

Yes, jeg er rykket op i level Det har jeg ønsket hele ugen og derfor har jeg læst meget!

Har du eller din skole problemer med at motivere eleverne til læselyst?

Og resulterer det i, at elever - ikke bliver så dygtige læsere, som de kan?

- får læseproblemer, it-rygsække og specialundervisning?

- får mindre selvværd og trivsel?

- har svært ved at få ny viden ud af fagbøger?

- mangler lyst til skole og uddannelse?

Hvis du svarer ja til mindst et af spørgsmålene, kan jeg hjælpe med at motivere eleverne til optimal læselyst, som resulterer i dygtige, glade læsere og forebygger denne negative udvikling.

Læs mere på www.gamelæsning.dk Problemer med at finde pengene?

Det hjælper jeg også gerne med at løse!

Men skynd dig. Jeg har kun begrænset plads.

Med venlig hilsen Ingegerd Jenner Løth GameLæsningDanmark

GameLæsning hjælper elever højere op i level ofte.

Det gør dem til dygtige, glade læsere.

Kend jeres virkning!

(John Hattie)

15

Edulab Matematik kan sagtens forklædes og læres fra andet end en stol i klasseværelset.

Folkeskolereformen stiller krav om bevægelse i skolen, og da hverdagen i skolen i forvejen er fyldt med krav og mål, er det oplagt at inddrage bevægelse som en del af den faglige læring

Brøker maskeret som banko, krig, fangeleg og stafet Af Henriette Iversen, folkeskolelærer gennem 10 år, nu redaktør hos EduLab

B

ørn tænder på spil og leg, og kan vi få det ind i undervisningen, tilfører vi ikke kun undervisningen fysisk aktivitet, vi giver også indlæringen en anden dimension. For når børn er fysisk aktive, kommer mange forskellige intelligenser i spil, og det giver eleverne flere og andre muligheder for at være med og tage læring til sig. Det giver derfor rigtig god mening at træne faglighed gennem bevægelse.

Faget matematik har et kæmpe potentiale for læring i bevægelse, fordi tal giver et helt særligt rum for at lege og konkurrere. Da jeg begyndte at bruge bevægelse i matematikken for ti år siden, havde jeg travlt med også at nå alle opgaverne i bogen. Med tiden så jeg, hvordan en aktivitet nemt kan gøre det ud for flere siders arbejde, fordi eleverne får lavet mange flere opgaver på samme tid.

På den måde betyder bevægelse i matematik ikke mere arbejde. Det er bare en anden måde at arbejde og tænke forberedelse på.

Matematik i forklædning Bevægelsesaktiviteter gør det mere spiseligt at gentage samme faglige træning, fordi vi med lidt kreativitet kan variere ud fra forskellige sammenhænge i hverdagen.

Om Edulab Virksomheden Edulab står bl.a. bag den digitale læringsportal MatematikFessor og FessorLøbet. Edulabs motto er: Vi vil gøre verdens børn bedre til matematik! www.edulab.dk 16

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Med Fessor-løbet lærer børnene brøker og andre matematiske formler, mens de bevæger sig.

Matematik i forklædning, kan man sige. Det gør matematikken sjov og motiverer eleverne. Det får flere børn til at byde aktivt ind, og det faglige sætter sig bedre fast, fordi vi går ind og aktiverer flere læringsstile. Leg lægger op til, at lade eleverne konkurrere i grupper, og det styrker det sociale sammenhold i klassen, når eleverne er glade og hygger sig, mens de lærer.

Selvfølgelig er bevægelse i undervisningen noget, vi som lærere og elever skal lære at tage til os. Det kan man gøre på mange måder. Jeg har selv gode erfaringer med at gennemgå en aktivitet indenfor, tegne setup’et på tavlen og komme med eksempler fra aktiviteten. Jeg fortæller om målet, og hvad jeg forventer af eleverne, så alle får noget ud af det. Eleverne kan spørge ind til aktiviteten,

Undervisningsmaterialer

Med Edulabs læringsportal gøres matematikken til en leg for børnene.

og jeg inddeler dem i grupper. Når eleverne går ud, er de klar. De kan stille op, og jeg kan sætte dem i gang med aktiviteten og så ellers vejlede undervejs.

Det faglige som det bærende element Det siger sig selv, at det faglige skal være det bærende element i aktiviteten, og at det helst også skal give mening i sammenhængen. Men jeg oplever, at det lige pludselig er meget væsentligt for eleverne, hvilken brøk der er størst, eller hvilken procent der passer sammen med en

brøk, fordi den viden afgør, hvem der får flest point og vinder.

Vi lever i en digital verden, og jeg har selv i flere år været glad for at lade mig inspirere af at bruge de Fessor jonglerer og hjælper opgaver og aktiviteter, der med at koble aktiviteter til er at finde på den digitale matematikkens sprog. portal MatematikFessor.

Det gør det nemt for mig at variere opgaverne inden for et aktuelt emne næsten i det uendelige. I mine klasser på mellemtrinnet har eleverne med stor ildhu kastet sig over brøker maskeret som banko, krig, fangeleg og stafet.

Hent inspiration i din egen hverdag og få bevægelse ind i undervisningen. Du giver dine elever et tiltrængt afbræk, aktiverer deres krop og hjerne og gør dem bedre til faget. Og ja, matematik er som skabt til bevægelse. ●

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst. fra 5. klasse og opefter. ganske gratis.

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

17

Undervisningsmaterialer

Det rette værktøj giver større glæde for praktisk arbejde Der skal bruges et andet og nyt syn på skolens værksted, bestykning og maskiner Af Peter Hersted og Torben Erik Hansen

S

løjd og håndarbejde har i mere end 100 år repræsenteret læring og erkendelser gennem det at anvende sine hænder. Fagene har altid været dannelsesfag, hvor den læring, der ligger i at omsætte tanker til konkrete genstande med hænderne, har været det væsentlige.

Da sløjden oprindelig blev defineret som skolefag, havde man en diskussion om, hvad faget skulle hedde.

Haandværk blev fravalgt, da det ikke var hensigten at rette faget mod et senere erhverv, men sløjd blev valgt, fordi det dermed var den pædagogiske indgang til håndværket.

Aksel Mikkelsen, som var meget inspireret af den svenske sløjd, skabte Dansk Skolesløjd. Det blev et system, hvor øvelser og modeller progressivt førte eleverne frem mod en alsidig tilgang til det at kunne bearbejde træ på en hensigtsmæssig måde. I en erkendelse af, at snedkerhåndværket er svært og tungt for børn at mestre, udviklede Mikkelsen formindsket værktøj og hjælpemidler, bl.a. kolonnebænken, som gjorde, at børn lettere kunne komme gennem processerne. En didaktisk tænkning som tog højde for børnenes størrelse og formåen. Klasseundervisning var kodeordet for, at undervisningen kunne lykkes, at en fælles instruktion gjorde, at 30 elever kunne udføre det samme samtidigt. Der var tale om målstyret undervisning mere end 100 år før, det blev del i en dansk læseplan.

I sammenlægningen af de to fag håndarbejde og sløjd til håndværk og design er der kommet et større fokus på, at eleverne kommer i processer, hvor der sker en idéudvikling i forhold til evt. målgrupper og håndværksmæssige afprøvninger mod et færdigt produkt. Der, hvor En tykkelsehøvl er måske der tidligere var en håndtilstrækkelig til det brug, man værksmæssig progression har i forbindelse med håndi undervisningen, er der værk og design. nu en forventning om, at

18

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

håndværket kommer af sig selv ved eksperimenter og afprøvninger. Der, hvor den didaktiske tænkning omkring håndværksmæssige principper og hjælpemidler tidligere fyldte meget, er den nu reduceret næsten bort.

En kap/geringssav kan løse enkle træskæreopgaver.

Værkstederne Håndarbejde og sløjd har rod i en traditionel kønsopdeling og materialerne tekstil og træ (og metal), fra det finmotoriske til det mere grovmotoriske, fra det rene til det støvede og snavsede. De faglokaler, der findes på skolerne er derfor meget forskellige, og mange steder ligger de ikke umiddelbart i nærheden af hinanden.

Flere arkitektfirmaer er kommet med gode input til, hvordan et nyt håndværk og design lokale kunne se ud, oftest med fleksible vægge, fordybelseskroge og funktionszoner. De allerede nyindrettede lokaler ser fine og indbydende ud, men der er ikke tænkt organisation af værktøj og redskaber med. Organisation bliver overført fra det der var, og i en tid i opløsning er sløjdlokalerne havnet i en situation, hvor skabe og indretning ikke mere passer til det værktøj, der er i brug.

Tidligere havde hvert værktøj sin plads – og det var overskueligt, om alt havde fundet vej på plads efter brug.

I dag er placeringen ikke givet, og værktøjet ligger i tit bunker, i kasser eller på hylder med mangler og disrespekt for den brug, det er udviklet til.

Organisation af værktøj og redskaber er vigtig for at faget didaktisk kan hænge sammen. Ligesom viden og kendskab til brug og principper er en del af den erkendelse, eleverne skal have med i faget. Den større fokus på design og processer begrunder ikke en manglende respekt for håndværk og værktøj. For at faget kan fungere i praksis skal organisation af de redskaber, man anvender i faget tænkes ind i indretningen og ikke bare overføres og overlades til den lærer, som bruger weekenden og fritid på at indrette.

Linå En søjleboremaskine er nem at betjene.

Maskiner I det gamle sløjdværksted havde større træbearbejdningsmaskiner plads i et separat maskinrum. Her kunne læreren forberede sin undervisning og udskære og høvle materiale klar til eleverne. Traditionelt havde man en båndsav, en rundsav og en tykkelseshøvl/afretter.

Begrundelsen for at have træbearbejdningsmaskiner er ikke blevet mindre i Håndværk og design. Når fokus i dag er på at få en ide omsat til færdige anvendelige produkter med et innovativ twist, har maskinerne en øget didaktisk begrundelse. Behovet for at projekter kan gennemføres kræver af og til, at læreren træder til og får høvlet en ren flade eller lægger et rent snit til en samling.

Man kunne se kritisk på de maskiner, som står i maskinrummene i gamle og nye lokaler. I takt med at budgetterne er blevet mindre til nyanskaffelser i maskinrummet, er kvaliteten heraf også blevet mindre, selv om maskinerne blevet større.

Bordrundsave laves i dag i stor stil i mindre udgaver til byggepladser. De er mere gennemtænkte, funktionelle og enklere at bruge. Justeringer sker uden brug af fastnøgler og tænger, men med greb, som er indbygget i maskinen. Den runde klinge skiftes ganske let, uden at hele maskinen skal skilles ad. Parallelanslaget, som man støder træet op af, når man langs saver, kører i stabile tænder, som gør at anslaget ikke forskyder sig. Rundsave med autostop er ved at komme på markedet. Hvis en finger uforvarende kommer i berøring med klingen, stopper den øjeblikkeligt. Sikkerheden må være væsentlig, når lærer, der sjældent opnår den fulde rutine, skal bruge maskinerne En elektrisk maskinhøvl har to funktioner, en øvre flade til at afrette, hvor cutterjernene kun er beskyttet med et overdække og dermed mere farlig. Under er tykkelseshøvlen, som høvler fladerne parallelt. Måske er behovet for at afrette træet ikke så stort i forhold til de træmaterialer, vi får i dag. Måske er en tykkelseshøvl tilstrækkelig til det brug, man har i forbindelse med håndværk og design. Igen er der mindre maskiner på markedet, som funktionelt og vedligeholdelsesmæssigt er enklere og ikke mindst billigere.

Båndsaven, hvor klingen kører i et bånd rundt om to store hjul, er en rigtig god sav til hurtige justeringer af træstykker. Her er tiden løbet fra mange af de båndsave, som står i værkstedslokaler, som ofte er uden bremse og

afskærmning. Nyere save er enklere at justere og skifte klinge på.

En ny savtype, som måske nok burde finde plads i maskinrummet i et værkstedslokale er en kap/ geringssav. De saver fint et 90 graders snit, men også andre vinkler og smig på tværs af træ. Hvis elever Tidligere havde værktøjet sine skal lave samlinger, er et faste pladser – hvis det blev nøjagtigt snit afgørende – selv om det er læreren, der overholdt. nødvendigvis skal lave det.

I de nye modeller bliver træet sikkert opspændt, så man ikke behøver at have hånd på træet og dermed tæt på klingen, når der skal saves. Det er vigtigt, at når håndgrebet slippes, stopper saven med bremse.

Enkle og mobile Når vi peger på, at håndværksmaskiner kan erstatte de store træbearbejdningsmaskiner, er det af flere grunde: De er enklere og langt lettere i brug og vedligeholdelse, de er mobile og kan let skubbes til side eller flyttes, sikkerhedsmæssigt er de i top og prismæssigt under halv pris i forhold til, hvad man tidligere måtte give for at bestykke et maskinrum. De kører 220 volt og derfor billigere at installere, selv om der stadig skal være de sikkerhedsmæssige afbrydere (nødstop, nøgleafbryder) og sug.

Vi ser et stort problem i organisationen af værktøj og redskaber. Tidligere tiders stramme ordning af værktøj i skabe med markeret plads er i opløsning, med manglende overblik og struktur til følge. Der er behov for at tænke nyt omkring bestykning og organisation af værktøjet. Det skal være ud fra en didaktisk tænkning og i en respekt for værktøjet og brugen, så organisationen vil smitte af på elevernes glæde og lyst til at arbejde praktisk konkret.

Vi har en stolt arv og tradition for praktiske fag i den danske skole, som har været særegen i en fælles nordisk front. Det at bringe hænderne i spil – ikke kun til at berøre tasterne på en computer, men til at håndtere og anvende værktøj og redskaber og omsætte ideer til noget funktionelt og brugbart, er det vigtige ved faget håndværk og design. Det kræver en respekt for ideudviklingen, for fordybelsen, for værktøjet og ikke mindst for den stolthed faget giver, når disse faktorer og tiden er til ● stede.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

19

Undervisningsmaterialer

Klassisk scenekunst på skoleskemaet Med nye partnerskabsaftaler får flere børn og unge adgang til kunst og stifter bekendtskab med de klassiske kunstarter Foto: Det Kongelige Teater

O

pera, ballet, skuespil og klassisk musik bliver sat på skoleskemaet for flere børn og unge i hele landet. Det Kongelige Teater og grundskoler på Amager og i Sønderborg Kommune vil de næste to år gøre de klassiske kunstarter til en del af elevernes uddannelsesforløb i en ny partnerskabsaftale.

Gennem mange år har Det Kongelige Teater arbejdet målrettet på at gøre den klassiske scenekunst til en vedkommende og naturlig del af elevers uddannelsesforløb i grundskolen. Gennem workshops for både lærere og elever, længere læringsforløb ude på skolerne samt børne- og ungeforestillinger har eleverne stiftet bekendtskab med kunstarterne. Det Kongelige Teater har igennem disse aktiviteter erfaret betydningen af at være til stede over længere tid og skabe forpligtende samarbejder med lokale aktører, og derfor har vi nu valgt at indgå længere partnerskaber med udvalgte skoler og kommuner.

20

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Samarbejde ud over aftalerne Dorthe Paulli, chef for outreach-aktiviteter samt sponsorog erhvervschef på Det Kongelige Teater, siger om de nye partnerskabsaftaler: – Ved at samarbejde fokuseret med de udvalgte kommuner og skoler bidrager vi til, at endnu flere elever får muligheden for at arbejde med de klassiske kunstarter.

Og vi sikrer, at skolerne kan fortsætte arbejdet og benytte de værktøjer, de har fået gennem forløbet, når partnerskabsaftalen ophører.

Ifølge kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF), er det helt essentielt for skoleelevernes dannelse.

– Børns lige adgang til kulturel og almen dannelse er en hjertesag for mig, og derfor glæder det mig, at der er indgået samarbejde mellem vores skoler og Det Kongelige Teater.

Det glæder også børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V), der siger:

Det Kongelige Teater

Om partnerskabsaftaler Partnerskabsaftalerne er en del af en samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Det Kongelige Teater. I samarbejdsaftalen er der øremærket midler til at åbne husene for borgerne i København og til konkrete samarbejder med københavnske skoler, festivaler og kulturaktører.

De nye partnerskaber er yderligere muliggjort med fondsmidler fra Det Obelske Familiefond.

Formålet er: • at gøre den klassiske scenekunst til en naturlig del af elevernes læring og en del af skolernes profil.

• at udfordre og opfordre lærerne til at bruge den viden, de får gennem Det Kongelige Teater, på andre klassetrin og i andre fag.

• at forankre den klassiske scenekunst lokalt i kommunen.

– De københavnske folkeskoler er allerede godt i gang med at åbne sig for det omgivende samfund med partnerskaber med både erhvervsliv, kulturinstitutioner og foreninger. Samarbejdet med Det Kongelige Teater er endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre eleverne livsduelige og give dem den dannelse, de har brug for i tilværelsen efter folkeskolen.

nu blevet til en del af et toårigt forløb, som tilbydes skolerne i partnerskabsaftalerne.

– Det Kongelige Teater arbejder målrettet med at være hele Danmarks teater. Det betyder også at være relevante for endnu flere børn og unge. Det får vi i høj grad mulighed for at være med de nye partnerskabsaftaler. Derfor er vi også rigtig glade for, at både Sønderborg og Københavns Kommune har sagt ja til at indgå i det her samarbejde med os og prøve de nye partnerskaber af, siger Dorthe Paulli, chef for outreach-aktiviteter samt sponsor- og erhvervschef på Det Kongelige Teater.

Det er første gang, at Det Kongelige Teater indgår disse partnerskabsaftaler. Om et år vil Det Kongelige Teater indgå to nye partnerskaber, så vi i fremtiden har fire ● partnerskaber kørende ad gangen.

Hele Danmarks teater Partnerskaberne består i en række aktiviteter faciliteret af Det Kongelige Teater. Der er aktiviteter for elever i både indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. Aktiviteterne er udarbejdet og afprøvet over de seneste år, og er Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

21

Call me og Meptek

Klædt på til bedre selvværd

Et nyt samarbejde mellem mobilselskabet Call me og Meptek skal hjælpe danske unge til et større selvværd og til at indfri deres fulde potentiale

Med VR-briller kan unge genopleve sig selv fremlægge – og lære af det.

M

ens både skoler og samfundet generelt stiller større og flere krav til de studerende, stiger antallet af unge med stress og angst. Studerendes karakterer og faglige præstationer bliver vigtigere og vigtigere, hvis de vil sikre sig en plads på drømmestudiet og en god start på voksenlivet. Det pres kan være svært at håndtere – uanset hvor faglig dygtig man er. Antallet af unge med stress og angst har da heller aldrig været højere, og for mange studerende kulminerer presset, når de skal til eksamen eller holde oplæg foran klassekammeraterne.

Derfor er mobilselskabet Call me og iværksættervirksomheden Meptek, der underviser unge i præsentationsteknikker og i at opbygge selvværd, nu gået sammen om at øge trivslen blandt flere børn og unge. Gennem workshops for studerende i udskolingen og gymnasiet er målet at give de unge værktøjerne til at udnytte deres fulde potentiale. Afholdelse af workshops er allerede godt i gang på tværs af Danmark. Det strækker sig lige fra det nordlige Jylland til skoler på Falster.

– Mens kravene til de unge hele tiden vokser, har vi glemt at klæde dem på til at kunne trives med de mange forventninger. Og det kan altså knække både karakterer og selvværd hos den enkelte. Det kan vi afhjælpe ved at give de unge nogle effektive redskaber, der kan forbedre deres psyke og dermed deres præsentationsevne, forklarer Nicolaj Sand Rasmussen, medstifter og underviser i Meptek.

Nicolaj Sand Rasmussen kæmpede selv med præstationsangst som barn.

22

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Psykisk overskud giver selvtillid til at præstere Workshoppen byder på teori og øvelser, der skal hjælpe de unge til at forbedre deres kropssprog, stemmeføring og øjenkontakt, ligesom de får færdighederne til at strukturere en fremlæggelse. Men den psykiske forberedelse er ifølge Nicolaj Sand Rasmussen et mindst lige så vigtigt aspekt.

– Foruden den faglige forberedelse er den bedste forudsætning for en god præstation, at man har ro i hovedet og tror på sig selv. Derfor har vi også fokus på vigtigheden af en god søvn, og at man taler ordentligt til sig selv for at have selvtilliden til at præstere, forklarer Nicolaj Sand Rasmussen om workshoppen, som Call me og Meptek sammen har udviklet undervisningsmaterialer til. Blandt andet har Call me produceret en række hjælpe­videoer, der giver eleverne enkle og brugbare råd til en god præsentation.

Hjælp fra VR-briller Hele workshop-seancen filmes med et 360-graders kamera, der tillader de unge at genopleve deres egen præsentation med Virtual Reality-briller.

– Det er et suverænt værktøj, da de studerende kan overvære deres egne fremlæggelser, som om de selv sad blandt publikum. På den måde bliver teorien og metoderne virkeliggjort, og de kan se, hvordan redskaberne gør en mærkbar forskel i deres egen præstation, fortæller Jakob Friis, medstifter og VR-ansvarlig i Meptek,

Fakta om unge og stress • Op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress (Kilde: Stressforeningen).

• Hver fjerde dansker mellem 16 og 24 år har et højt stressniveau. For pigerne isoleret set er tallet oppe på hele 33 procent (Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013).

• Ifølge en ny forskningsrapport Stress i Gymnasiet fra Aarhus Universitet, der har undersøgt forekomsten af stress på to gymnasier i Aalborg, er over halvdelen (55 procent) af 2.g-eleverne lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning.

• Antallet af børn under 19 år med nervøse og stressrelaterede tilstande i sygehusvæsenet er på 20 år steget fra 912 patienter i 1995 til 4.724 patienter i 2015.

(Kilde: Sundhedsstyrelsen)

Undervisningsmaterialer

der sammen med resten af Meptek har en målsætning om at blive Danmarks foretrukne hjælp til eksamenstræning.

– Partnerskabet med Call me bliver et vigtigt skridt på vejen mod at kunne hjælpe mange flere unge mennesker, og vi er stolte af, at en virksomhed med Call me’s værdier har takket ja til at samarbejde med os.

Tal ordentligt – til dig selv og til andre Call me har gennem selskabets Tal ordentligt-initiativer store erfaringer med at skabe en bedre trivsel blandt børn og unge, og det nye samarbejde føjer nu endnu et aspekt til det eksisterende budskab.

– Som det også fremgår af undervisningsmaterialet, bliver man nødt til at tale ordentligt til sig selv, før man kan præstere og tale ordentligt og overbevisende til andre. Vi ser derfor samarbejdet som en naturlig forlængelse af Tal ordentligt-budskabet, og vi håber, at workshoppen kan hjælpe mange flere unge til at indfri deres fulde potentiale – og vigtigst af alt bedre selvværd, slutter Anja ● Enggaard, Marketing Manager, Call me.

RESTUDY – DIT SUPPLEMENT OG HJÆLPEMIDDEL TIL UNDERVISNINGEN Med Danmarks største online undervisningsplatform har du adgang til mere end 1.900 undervisningsvideoer i 22 forskellige fag fra folkeskoletil gymnasieniveau.

Der er også ‘step-by-step’ undervisningsforløb og quizzer, der giver dig mulighed for at teste dine elevers niveau, i alle fag, på en sjov og intuitiv måde.

Vi har over 10 års erfaring med blended learning og flipped classroom.

Du kan finde mere information og se videoer på: www.restudy.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

23

Momondo

Gensidig tolerance og respekt Momondo vil brede budskabet om tolerance ved hjælp af gratis undervisningsmateriale

E

n global undersøgelse fra Momondo (global rejsesøgeside) viser, at yngre generationer har mindre tillid til andre mennesker end ældre generationer. Derfor har Momondo lanceret et nyt initiativ, der skal være med til at øge tolerance blandt børn verden over. I en ny film viser Momondo, hvad der sker, når børn fra forskellige steder i verden samles og tilbringer en måned sammen.

Ferielejr Børn fra forskellige verdenshjørner mødtes tidligere på året på en ferielejr i São Paulo i Brasilien, hvor de tilbragte en måned sammen. Her stod tolerance og venskab på programmet. Børnene skulle nemlig lære at være mere åbensindede og fik mulighed for at danne nye venskaber på tværs af landegrænser. Blandt deltagerne var fire danske børn på 11 år.

En ferielejr med unge fra hele verden skal hjælpe med tolerance og respekt for hinanden.

24

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Ferielejren, som organisationen CISV International står bag, blev sponsoreret af hotel- og rejsesøgemaskinen Momondo, og er en del af Momondos nye initiativ, som skal hjælpe med at øge tolerance og respekt hos den næste generation. Initiativet springer ud af Momondos Let’s Open Our World-kampagne, som sidste år resulterede i kampagnefilmen The DNA Journey.

Et postkort hjem Børnene blev bedt om at skrive deres følelser ned på et postkort til deres forældre i begyndelsen af lejrturen og igen to uger senere. Her fortalte børnene om, hvordan deres syn på de andre børns forskelligheder ændrede sig i løbet af opholdet.

Momondo har samlet nogle uddrag fra børnenes postkort i “Dear mom and dad”, som er en kortfilm, der viser børnenes positive udvikling.

For at hjælpe med at udbrede budskabet har Momondo lavet gratis uddannelsesmaterialer, der er designet til at hjælpe børn med at forstå vigtigheden af gensidig tolerance og respekt. Skoleaktiviteterne “Equally Different” og “Our colourful World” lærer børn, hvor nemt det er at anvende (og fjerne) mærkater og stereotyper.

Momondo har udarbejdet aktivitetsark, undervisningsvejledninger og supplerende kortfilm, der illustrerer vigtigheden af åbenhed. Alle materialerne kan hentes ● gratis her: www.letsopenourworld.com.

Undervisningsmaterialer Kræftens Bekæmpelse

Leg på streg hitter Leg på streg er et værktøj til at opfylde kravet om 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen

3

5 kommuner har indgået en samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelse om Leg på streg.

Leg på streg er et undervisningsværktøj, som får børnene fra 0. til 6. klasse til at røre sig, mens de lærer dansk, matematik, natur/teknologi, engelsk og tysk.

– Det er vi rigtig glade for. Kommunerne kæmper med at leve op til kravet om, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter i løbet af skoledagen. Lærerne synes, kravet stjæler tid fra fagene. I Leg på streg er bevægelse en del af undervisningen, og derfor er kommunerne og skolerne glade for værktøjet, siger projektleder Ann-Sofie Borgen Andersen fra Kræftens Bekæmpelse.

Leg på streg rykker undervisningen ud på farverige tal- og bogstavsbaner i skolegården. Her kan skoleeleverne hoppe sig igennem regnestykker og den lille tabel, hente bogstaver, mens de hinker, eller lege tagfat, når de staver navneord.

– Leg på streg er rigtigt vellykket her hos os og bliver brugt flittigt. Leg på streg er simpelthen en kuffert, man tager med til undervisningen, og som hjælper os med at få børnene til at røre sig i timerne. Vi skal faktisk have et ekstra sæt tal- og bogstavbaner her på skolen, siger områdeleder Thomas Larsen fra Korsvejsskolen i Tårnby.

Virker efter hensigten En statusrapport viser, at flere end ni ud af ti undervisere vurderer, at Leg på streg er et godt redskab til at koble

Leg på streg rykker undervisningen ud på farverige tal- og bogstavsbaner i skolegården.

Om Leg på streg i skolen • Kombinerer bevægelse og læring.

• Foregår på farverige baner i skolegården, som streges op i skolegården.

• Er målrettet skolebørn fra 0. til 6. klasse.

• Er udviklet til fagene dansk, matematik, engelsk, natur/ teknologi og tysk.

• Konceptet er støttet af Nordea-fonden.

bevægelse og det faglige, og at eleverne synes, at den slags undervisning er sjov og motiverende.

– Man hører mest historier om, at skolerne ikke opfylder skolereformen. Leg på streg er et godt eksempel på, at det faktisk er lykkedes mange steder, og at lærere og pædagoger meget gerne tager mod undervisningsmateriale, som hjælper dem med at efterkomme kravet, siger Ann-Sofie Borgen Andersen.

Leg på streg er en kombination af bevægelse og læring.

Tidlig indsats forebygger kræft Kræftens Bekæmpelse har udviklet konceptet til skolerne, så børn får gode bevægelsesvaner fra barnsben.

Bevægelse forebygger nemlig kræft og en række andre alvorlige livsstilssygdomme, og forskning viser, at en tidlig indsats øger chancerne for gode og sunde vaner senere i ● livet.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

25

Undervisningsmaterialer

Lær at fortælle historier Ny digital portal til folkeskolen åbner op for det sociale og praktiske arbejde med mundtligheden gennem fortællinger

B

ørn og unge bliver systematisk oplært i skriftlighedens værktøjer.

Men halvdelen af elevernes karakterark i niende klasse består af mundtlige karakterer. Hvor står mundtligheden i den danske folkeskole, og hvilke kompetencer og redskaber har lærerne for at arbejde systematisk med den. Og hvilke udfordringer står de overfor?

Et muligt redskab til mundtligheden er den nye digitale filmportal Mundtligheden i klassen skal gøres til en fælles og ikke-farlig ting.

Fortælletid, hvor børn og unge kan opleve de bedste normer og værdier ind. Pludselig handler det ikke kun danske og internationale fortællere og selv udforske den om at formidle pensum bedst, men også om at passe mundtlige fortællekunst. ind i den sociale dynamik. Det giver lærerens arbejde – Mennesker har altid fortalt hinanden historier, og med mundtligheden nogle helt andre præmisser end den gode historie er stadig et essentielt værktøj til at styrke mundtligheden og den sociale dynamik blandt ele- skriftligheden. verne, lyder det fra fortælletid.dk’s grundlægger Kasper Ovenstående pædagogiske perspektiv på arbejdet med mundtligheden er født ud af bl.a. professor i Sørensen. pædagogik Olga Dysthes tanker om det flerstemmige Den mundtlige barriere klasserum. Her spiller det sociale samspil, dialogen og Skriv en stil, og kun din lærer læser den. Hold en præsen- læringsrammerne ind på, hvordan de unge arbejder med tation foran klassen, og alle ser dig. Det er virkeligheden hinanden og pensum. Ifølge Dysthe må læreren gøre sig i de danske klasserum. Der er forskel på, om man formere umage med at skabe det rigtige klasserum, end at midler pensum på papiret eller foran tavlen. Den forskel skabe den helt korrekte faglige tilgang til pensum. Mennesket er socialt og lærer derfor gennem socialt samspil hedder bl.a. social dynamik. Når du interagerer i klassen med andre. Og det kommer især til syne, når man arbej– eller foran den – spiller klassens sociale rollefordeling, der med elevernes mundtlighed.

Elever lærer, hvordan man fortæller en historie i modsætning til fremlæggelse af en opgave.

26

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Fortælling afvæbner den farlige mundtlighed Ideen om den sociale leg med mundtligheden er grundtanken bag den digitale undervisningsportal fortælletid. dk. Her kan børn og unge i folkeskolen se Danmarks bedste fortællere servere alt fra H.C. Andersens eventyr, bibelske anekdoter og nationaldigte til impro-fortællinger og gengivelser af historiske begivenheder på video. Videofortællingerne ligger samlet på portalen i forskellige afdelinger og fag. Læreren vælger en fortælling, som passer ind i timens tema, fag og formål og projekterer videofortællingen op på klassens smart-board i hologramformat. Til hver videofortælling har undervisningskonsulenter fra Systemisk-Consult – som netop arbejder

Fortælletid.dk

Fortælletid.dk giver mulighed for at se fortællere servere alt fra H.C Andersens eventyr, bibelske anekdoter mv.

med social dynamik og social læring i klasser – designet læringsmateriale, som gør, at eleverne efter fortællingen kan reflektere og arbejde med fortællingen. Det sker i små eller større grupper, hvor eleverne skaber og fletter deres fortællinger sammen.

– På den måde bliver mundtligheden ikke målt og udført på et individuelt niveau foran tavlen, men er et kollektivt redskab til at reflektere over egen og andres forståelse af fortællingen. Det er vores ambition at gøre mundtligheden i klassen til en fælles og ikke-farlig ting, siger Kasper Sørensen.

Learning by Dewey Hvis det sociale klasserum er det ene grundben i Fortælletids teoretiske grundlag, må erfaringspædagogikken være det andet, påpeger Kasper Sørensen. Den pædagogiske retning, der især bliver forbundet med amerikaneren John Dewey, vægter elevernes egne “hands-on” erfaringer med pensum højt. På den måde åbner fortællingen

klasserummet, eleverne fortolker, genfortolker og skaber deres helt egne historier ud fra deres egen forståelse af fortællingen og dens morale, tema og karakterer. Mundtligheden bliver på barnets egne præmisser, og derfor bliver den mindre fastlåst. Det handler hverken om gengivelse, korrekte eller ikke-korrekte svar eller fakta, men om fantasi, fortolkning og den enkelte elevs perspektiv på ● fx den lille rødhætte. www.fortaelletid.dk

Hvordan klare skole eleverne sig mon efter hjule ferien?

Ved du, hvilke staveregler dine elever i 6.-8. klasse har svært ved?

Staveprøve 4 fra Hogrefe indeholder automatiske analyser af elevernes fejl i væsentlige stavemønstre både på klasseog elevniveau. Du får dermed et stærkt, nyt redskab til at tilrettelægge undervisningen ud fra.

Klik ind på hogrefe.dk/skriftsproglig og se et eksempel på klasserapportens analyse af stavemønstre.

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum +45 35 38 16 55 info@hogrefe.dk www.hogrefe.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

27

Med Forløbsdatabasen kan du som lærer dele et forløb - eller lade dig inspirere af andres.

Del dine undervisningsforløb med andre i hele landet Forløbsdatabasen er stedet, du besøger, hvis du beskæftiger dig med undervisningsforløb til grundskolen Af Inger Surrow

F

orløbsdatabasen er en samlet indgang for hele landet til at producere, dele, genbruge, finde og afvikle undervisningsforløb gratis. Som underviser har man altså tilgang til forskellige forløb, som man kan benytte i sin undervisning.

Kunstmuseet Aros er en af de institutioner, der har været med helt fra starten som “testpilot” på Forløbsdatabasen. Anne Mette Høncke, formidlingsudvikler på Aros, er begejstret for konceptet: – Det er en stor fordel, hvis man i en organisation som vores kan være synlig for lærerne hele året rundt og ikke kun, når de en enkelt gang får lyst til at tage eleverne med på kunstmuseum. Vi bruger faktisk mange ressourcer på at tilrettelægge nogle spændende undervisningsforløb, og vi vil rigtig gerne, at de bliver brugt i den daglige undervisning.

Hun mener, at grundige, forberedende forløb ofte giver en bedre oplevelse for børnene, når de endelig besøger museet.

– I vores undervisningsforløb er der adgang til en lang række flotte billeder af kunstværkerne, så man kan dykke ned i detaljer efter behov. Jeg ser et kæmpe potentiale for hele den “Åbne Skole” ved at anvende Forløbsdatabasen.

Det er så dejligt, at tingene er samlet ét sted; man kan

28

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Kom hurtigt i gang med Forløbsdatabasen Log på med UNI-Login.

Du har nu adgang til dit eget personlige “dashboard”. Her gemmes de forløb, du selv opretter. Du kan vælge at udgive forløbene, eller du kan have dem liggende som kladder. Du kan altid selv vælge at trække et forløb tilbage eller slette det.

Tryk på de tre små vandrette streger i venstre hjørne, så kommer menuen frem. Her kan du vælge at gå direkte til Forløbsdatabasen og søge i alle de delte forløb. Hvis du vil bruge et forløb, kopierer du det med et enkelt klik – nu kan du redigere forløbet og bruge det med dine elever.

Du kan også lave et helt nyt forløb ved at gå til Byg Forløb. Du kan frit øve dig i at bruge de forskellige elementer; kladden bliver først til et forløb, som andre kan se, når du vælger det.

søge i andres materialer og lade sig inspirere og endda samarbejde med andre og lave fælles forløb på tværs, hvis man har lyst til det.

Nemt og hurtigt Det er Systematic, der står bag Forløbsdatabasen.

– Vi har jo læringsplatformen MoMo, som vi sælger til kommuner og enkeltskoler, og som brugerne er rigtig glade for. En af fordelene ved MoMo er en hurtig og præcis søgemaskine, der gør det muligt at søge efter forløb

Systematic Du kan samarbejde med andre og lave fælles forløb på tværs ved hjælp af Forsøgsdatabasen.

på tværs af udbydere. Det er meget nemmere for underviserne end at skulle ind på forskellige hjemmesider og hente forløbene. Ydermere har det den fordel, at forløb fra fx den “Åbne Skole” kan blive fundet, siger produktchef Morten Mørup og fortsætter:

Om Forløbsdatabasen Forløbsdatabasen er gratis for alle. Hvis du har et UNILogin, kan du logge på og gå i gang med at søge efter forløb med det samme. Har du ikke et UNI-Login, kan du få oprettet et andet login.

Hvis du selv har lavet et godt forløb, som du gerne vil dele med andre, har du også mulighed for det. Det er supernemt at bruge forløbsbyggeren, og du bestemmer selv, om du blot vil nøjes med en kort beskrivelse, eller du vil opbygge et komplet forløb med fx multimedier og læringsmål.

Foreninger, biblioteker, forlag m.fl. kan ganske gratis blive oprettet med det antal brugere, de ønsker, og endda få deres logo på forløbene, så de er letgenkendelige for brugerne Læs mere på www.systematic.com/forløbsdatabasen

– Der er masser af foreninger, museer m.v., der laver glimrende forløb – nogle steder er de samlet på en kommunal hjemmeside – men fælles for dem alle er, at brugerne i forvejen skal vide, hvor de skal lede for overhovedet at opdage, at forløbene findes. Det synes vi er rigtig ærgerligt, og da vi allerede havde lavet den smarte søgning i MoMo, var skridtet ikke stort i forhold til at åbne op for alle – både producenter og undervisere – og give dem adgang til nemt og hurtigt at dele og finde forløb.

Vil bidrage til samfundet Systematic er Danmarks største privatejede softwarevirksomhed. Det betyder, at virksomheden ikke har kapitalfonde eller andre storaktionærer, der skal tjenes penge hjem til. Michael Holm, som stiftede Systematic for 35 år siden, kan derfor selv vælge, hvordan han vil investere.

– Vi ønsker at bidrage til samfundet med sammenhængende it og brugervenlige løsninger, og nogle gange vælger vi helt bevidst at gå forrest. Forløbsdatabasen er et godt eksempel herpå. Ved at gøre den gratis og tilgængelig for alle får vi meget hurtigere gang i processen, hvor producenter og undervisere kan “møde” hinanden og dele de gode forløb. Jo flere der bidrager, jo bedre – det kommer også vores egne kunder til gode, at der nu pludselig kan søges meget bredere på tværs af geografi, siger ● han.

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd!

• 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk

Om sommeren sejler vi i åbne både og med åbent tag på busserne.

Om vinteren sejler og kører vi med overdækkede og opvarmede både og busser.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

29

Det sunde hjørne

Til kamp mod usunde snacks

Størstedelen af det sukker vi indtager, spiser vi mellem måltiderne.

Nu har 155.000 skolebørn i 4.-7. klasse taget kampen op mod sukkeret

H

ele 80 procent af danskernes samlede sukkerindtag stammer ifølge tal fra DTU Fødevareinstituttet fra de mellemmåltider og drikkevarer, som vi indtager mellem hovedmåltiderne.

Derfor gik skoleelever over hele landet i ugerne 43, 44 og 45 i køkkenet for at eksperimentere med sunde snacks og for at give madpakken en ordentlig makeover.

GoCook, som er Coops madprojekt for børn og unge, sendte for 11. år smagekasser ud til 6470 skoleklasser og ca. 155.000 skoleelever på tre ud af fire skoler. Formålet er at give børn kompetencer og lyst til at tilberede og spise sund mad.

Brug for sunde mellemmåltider Smagekassen er en gratis kasse fyldt med råvarer, opskrifter og undervisningsmateriale til en skoleklasse.

Undervisningsmaterialet er målrettet 4.-7. klasse, og alle grundskoler kan bestille kassen. I år indeholdt kassen 30

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Elever har været i køkkenet for selv at kreere sunde snacks som mellemmåltid.

GoCook Kokken Gorm Wisweh er en af GoCooks ambassadører.

Grøntsagstænger med dip er let at lave og glimrende som en sund snack.

råvarer til snacks med glas­ kål og kinaradise og pitabrød med falafel. Samtidig skulle eleverne også gå på jagt efter det skjulte sukker i snacks.

– Vi ved fra en undersøgelse om måltidsvaner blandt 4-14-årige, at mellemmåltider har et højt indhold af kulhydrat, primært på grund af et højt indhold af sukker, siger Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

– Sukkerrige produkter har en lav koncentration af næringsstoffer, og når kroppen ikke får de næringsstoffer, den har brug for, kan det blandt andet føre til dårlig trivsel, nedsat energi og nedsat immunforsvar, fortsætter Morten Grønbæk, som ligeledes er formand for Vidensrådet for Forebyggelse.

Om GoCook Smagekassen 2017 GoCook Smagekassen er en kasse med gratis råvarer, undervisningsmaterialer og opskriftshæfter.

I år indeholdt kassen opskrifter og råvarer til pitabrød med falafel og snacks af glaskål og kinaradise.

76 % af alle grundskoler (folkeskoler og frie/private skoler) i Danmark var tilmeldt med i alt 6470 skoleklasser.

Smagekassen er blot ét af initiativerne i GoCook-projektet, som på facebook følges af cirka 10.500 børn og forældre. GoCooks digitale kokkeskole på gocook.dk og i GoCook-app’en har 200.000 unikke brugere, og så leverer Gocook hver uge indhold til den faste madside i børneavisen “Kids News”.

GoCook er en del af Coops madmanifest, som vil skabe en sundere og bedre madkultur i Danmark.

Coop har foretaget en spørgeskemaanalyse blandt 804 forældre til skolebørn i maj 2016. Den viser, at 96 % af børnene har madpakke med flere gange om ugen. 76 % oplever, at skoledagen er blevet længere, men kun omkring 40 % har ændret i madpakken.

Se meget mere på gocook.dk/smagekassen

Eleverne skal involveres i måltidet Årets GoCook smagekasse opfordrede også til, at eleverne undersøgte skolens madtilbud, som fx skolebod eller kantine for at skabe bedre rammer for mad og måltider på skolen.

– Selv om skoledagen er blevet betydelig længere, er madpakkerne ikke nødvendigvis blevet større. Og skolemad er ikke en del af kerneopgaven i skolen, siger Bente Svane Nielsen, der er projektchef for GoCook.

– Vi synes, det er vigtigt, at skole, forældre og elever er fælles om ansvaret for sund og velsmagende mad. Børn spiser mere end halvdelen af deres måltider

Oplev historie,

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2017

i skolen, men mange er sultne i løbet af dagen. Så frister snacks som müslibar og sodavand. Det indeholder mere sukker, end man lige regner med. Lidt er fint, men meget er knap så godt. Børn har krav på en sundere hverdag med trivsel, og det kræver noget af os alle, siger Bente Svane ● Nielsen.

Lejrskole i Sønderjylland?

Danhostel Sønderborg-Vollerup.

• Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum.

• Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers.

• Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet.

• Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter.

• Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.6401.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

31

Det sunde hjørne Skolemælkens Dag Skolemælkens Dag markeres på skoler verden over for at sætte fokus på børns behov for nærende kost og drikke.

Her på Lystrup skole ved Aarhus.

Mærkedag sætter fokus på sund mad og drikke Flere skoler i Østjylland markerede Skolemælkens Dag med danseevents, der gav sved på panden, gode grin og forståelse for behovet for god energi

P

å Kattegatskolen i Grenå samledes elever fra 0. og 1. klasserne til bevægelse med danselege med professionelle danseinstruktører. Her fik de, ud over sved på panden, udleveret matchende t-shirts, frugt og skolemælk.

Anna Henneberg er dansk- og kontaktlærer på Kattegatskolen. Hun fortæller, at børnene dansede energisk med til musikken og havde stor glæde af den utraditionelle undervisning i ernæring. For dagen var ikke bare tænkt som sjov og ballade men havde et klart formål: – De sunde madvaner skal skabes tidligt. Derfor har vi hvert år et forløb i børnehaveklassen, hvor vi sætter fokus på sund og nærende kost. Vi forsøger at oplyse forældrene om, hvad der skal i madkassen, men det handler også om, at børnene skal få øjnene op for, at den sunde mad er mindst lige så lækker som den usunde, siger Anna Henneberg fra Kattegatskolen.

Hun fortæller, at et forløb som dette om sunde madpakker bakkes godt op af en ekstern event som Skolemælkens Dag: – Dagen er med til at sætte fokus på betydningen af de sunde madvaner. Alle børnene snakkede begejstret om oplevelserne resten af ugen, og flere har haft deres t-shirts på til gymnastik bagefter, fortæller Anna Henneberg.

International mælkedag Skolemælkens Dag er initieret af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO og afholdes over hele verden, hvor skoler fra mere end 30 lande benytter lejligheden til at sætte fokus på mælk som en god kilde til næring og energi.

Skoler fra Canada, Malaysia, Argentina, Finland og altså også Danmark markerede dagen i slutningen af september med alt fra konkurrencer og foredrag til sportsaktiviteter og dans. ●

De gode madvaner skal skabes tidligt og i samspil mellem forældre og folkeskole. Derfor sætter østjyske skoler fokus på sund kost og bevægelse lige fra skolestart.

32

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Tel +45 70 23 80 55 Web: www.waterlogic.dk E-mail: post@waterlogic.dk

150 gratis drikkedunke pr. drikkevandskøler, samt gratis montering

Uten navn 1 1

09.12.2015 14:34:05

Nyhed!

Skab arbejdsro med vores mobilhotel Praktisk mobilhotel med plads for op til 35 mobiltelefoner.

Skabet er fremstillet i klarlakeret finéret birk med glasdør.

Hylden i stål er i pulvermalet sølvfarve. Bredde 600 mm, dybde 144 mm og højde 700 mm. Vægt 14,5 kg.

Henvisning til nærmeste forhandler.

Sonesson Inredningar AB | Tel. 56 28 35 00 | info@sonesson.dk | www.sonesson.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

33

Indeklima og akustik

Frisk luft har effekt som et ekstra skoleår

Eleverne klarer sig markant bedre, når luftkvaliteten er i top. Det viser et DTUforsøg fra Vallensbæk Skole, hvor to lokaler fik monteret et ventilationsloft

D

er er bedre læring i luften på Vallensbæk Skole – bogstavelig talt. Et forsøg, udført af Søren Terkildsen, ph.d. fra DTU Byg, viser, at god luftkvalitet øger elevernes indlæring markant.

To 6. klasser deltog i forsøget, hvor deres klasselokaler fik installeret et ventilationsloft fra Troldtekt. Loftet sikrer optimal ventilation samt tilførsel af frisk luft og kan reducere energiforbruget mærkbart i forhold til konventionelle løsninger. De to klasser blev testet i dansk og matematik af to omgange. En gang i en uge, hvor lavtryksventilationen var i drift, og en gang i en uge hvor

34

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

ventilationen ikke var tændt. Derudover udfyldte eleverne et spørgeskema med 16 spørgsmål om indeklimaet og deres fysiske velbefindende.

Flere opgaver med færre fejl Generelt påviste testene en øget koncentrationsevne hos eleverne. I det forbedrede indeklima nåede eleverne fem procent flere opgaver og lavede halvt så mange fejl.

– Når vi sammenholder de to resultater, når vi frem til, at eleverne klarer sig ti procent bedre i den gode luftkvalitet. Set over et helt skoleforløb på ti år svarer det

Troldtekt Med ventilationslofter i klasselokalerne på Vallensbæk Skole blev luftkvaliteten markant forbedret. Det gjorde, at eleverne klarede sig 10 % bedre.

jo til et års ekstra læring, siger Søren Terkildsen.

Han forsvarede sin ph.d. i september 2013 og er i dag ansat som VVS- og ventilationsingeniør ved Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S i Hellerup.

Før det nye ventilationsanlæg blev installeret på Vallensbæk Skole, kunne CO₂-koncentrationen nå over 2.000 parts per million (ppm) i de timer, hvor eleverne brugte lokalerne. De 2.000 ppm er dobbelt så højt som den anbefalede grænseværdi.

Efter installering af Troldtekt ventilationsloftet holdt den målte CO₂koncentration sig under 900 ppm.

Lavt tryk sikrer perfekt blanding Søren Terkildsen påpeger de store fordele ved, at Troldtekt ventilation fungerer ved lavt tryk.

– Luften blæses ind langsomt og fordeles jævnt. Det sikrer en perfekt blanding af frisk og brugt luft, som man ikke opnår, når luften blæses ind ved et højere tryk fra nogle få armaturer. Samtidig er der hverken træk eller støj forbundet med denne løsning, siger han.

Forsøget i Vallensbæk dokumenterer en yderligere mærkbar gevinst ved Troldtekt ventilation: Løsningen kan bruge op til 70 procent mindre energi end nye konventionelle ventilationsanlæg.

Luften blæses ind langsomt og fordeles jævnt. Det sikrer en ❝ perfekt blanding af frisk og brugt luft, som man ikke opnår, når luften blæses ind ved et højere tryk fra nogle få armaturer.

Søren Terkildsen, ph.d. fra DTU Byg

10 % bedre resultater Eleverne på Vallensbæk Skole nåede fem procent flere opgaver og lavede halvt så mange fejl i lokalerne med Troldtekt ventilation. Samlet set betyder det, at de klarede sig 10 procent bedre.

Under 900 ppm CO2 Efter ventilationslofterne blev installeret, forblev CO2koncentrationen i de to klasserum på under 900 parts per million (ppm). Før installationen kunne det stige til over 2.000 ppm.

90 % mindre energi Troldtekt ventilationsloftet har et elforbrug, som er ca. 90 procent mindre end de tidligere anlæg i de to klasserum.

Dertil kommer besparelse til opvarmning af luften, som er på ca. 50 procent.

Bidrager med ny viden DTU Bygs test på Vallensbæk Skole foregik i regi af Plan C – et strategisk partnerskab mellem Københavns- og Vestegnens kommuner samt en lang række virksomheder inden for energi, cleantech, byggeri og rådgivning. Formålet er at skabe viden og rammer, som øger og fremtidssikrer energirenoveringen i hovedstadsområdets kommuner og boligselskaber. ●

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

35

Indeklima og akustik Statens Byggeforskningsinstitut Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, viser, at man får det bedste lys i klasselokaler ved at vælge de enkleste og helt traditionelle løsninger: store vinduer i den ene langvæg.

Lys og lamper i skolerne Dagslys er bedst og billigst – men det skal suppleres af godt elektrisk lys. I praksis er de enkleste løsninger ofte de bedste

F

orskere i Sydkorea har dokumenteret, at elevernes præstation kan påvirkes af lysets farvetemperatur i lokalerne: Et varmt, gulligt lys understøtter koncentration og fordybelse, et neutralt lys er godt til normal undervisning, mens et køligt, blåligt lys øger præstationerne ved tests og eksaminer.

Copenhagen International School har udnyttet de nye forskningsresultater i sit nye Nordhavn Campus, der blev indviet i år. Her kan lærerne styre lysets temperatur i klasseværelserne i fire trin fra “stearinlys” til “middagssol” for at understøtte forskellige læringssituationer: aktivitetsbaseret belysning, afslapning, fokus og læsning.

Dagslys er vigtigt Dagslys spiller en stor rolle for børns udvikling. Dagslyset har nemlig en række kvaliteter, som kunstlys ikke har: Dagslyset gengiver farver naturligt og varierer hele tiden i intensitet og retning – ikke blot over dagen og året, men fra det ene øjeblik til det næste, og det har betydning både for børns oplevelse af farver, rum og tid, og for deres udvikling af synssansen.

På Tinghøj Skole blev lyset i klasselokalerne fx meget bedre, da der blev sat persienner for de højtsiddende vinduer, og da lofter, vægge og vinduesnicher samtidig blev malet i lyse farver.

Bedst og billigst Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, viser, at man får det bedste lys i klasselokaler ved at vælge

36

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

de enkleste og helt traditionelle løsninger: store vinduer i den ene langvæg. Samtidig viser undersøgelsen, at man kan spare helt op til 45 % af elregningen til lys, hvis man udnytter dagslyset godt.

Der er således mange gode grunde til at prioritere store vinduesflader og dagslys højt. Hvis vinduerne vender mod syd, er det dog ofte nødvendigt med afskærmning mod solen.

Elektrisk lys kan ikke undværes Dagslys er dog ikke nok – især om vinteren, om morgenen og sidst på dagen. Eller hvis rummene er dybe.

For at oplyse hele lokalet og udjævne lysforskelle er det vigtig med en god almen belysning i rummet. Store forskelle mellem belysningen fra det ene område til det andet er generende og kan fx give hovedpine. Omvendt kan for små lysforskelle få lokalet til at virke formløst og ● kedeligt.

Lyset i skolen SBi har udgivet rapporten Lyset i skolen, med erfaringer fra en stribe danske skoler. Rapporten viser, at mange skoler har et alt for dårligt lys – men at der kan gøres noget ved det, specielt hvis der alligevel skal renoveres eller bygges om.

Kilde: www.godtskolebyggeri.dk

Whisper Air

Et bedre indeklima – nemt og billigt

Whisper Air er et energivenligt og lydsvagt ventilations­ anlæg, som nemt og billigt giver frisk luft i klasseværelserne.

Luftens kvalitet har stor betydning for ind­ læring, koncentration og trivsel.

Whisper Air gør det nemmere og billigere at skabe et godt indeklima og dermed en bedre skoledag for elever og personale.

Brugervenlig ventilation Whisper Air er udviklet specielt til klasse­ værelser, kontorer, institutioner, møderum og andre lokaler med behov for stort luft­ skifte. Ventilationsanlægget er lydsvagt og meget nemt at betjene og vedligeholde.

Varmegenvinding giver velvære Whisper Air genvinder op til 90 % af varmen.

Det giver et lavt strømforbrug og sikrer samtidig, at ventilationen altid er behagelig og ikke føles som træk.

InVentilate ApS Orionvej 2 7430 Ikast tlf. 7230 1024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk

Hos InVentilate mener vi nemlig, at den bed­ ste ventilation er den, man ikke mærker.

Se mere på inventilate.dk/whisper­air 37

Formanden for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Helene Glundholt, er ude og fortælle skoleelever om faguddannelserne. Hun er selv en af rollemodellerne. Foto: Niels Jørgensen

Unge vil punktere fordomme om faguddannelser

Stensikker praktikplads, egen firmabil og direktørløn inden du fylder 20. Unge rollemodeller myldrer ud på folkeskolerne for at give liv til en anderledes historie om håndværksfagene

F

or tiden myldrer unge rollemodeller i stort tal ud på folkeskoler landet over for at fortælle om deres egne erfaringer med nogle af de 107 faguddannelser, man kan tage herhjemme.

En af rollemodellerne er Casper Steppat, der er ved at uddanne sig til VVS’er og energispecialist. Med en studentereksamen og et gennemsnit på 11,3 er han med til at punktere myten, om at håndværksuddannelser kun er for unge, der ikke kan klare sig i gymnasiet. Han kan bare ikke se sig selv på et kontor men vil ud og bruge sine hænder på noget håndgribeligt.

– Mine 2. gradsligninger giver mening, fordi jeg skal bruge dem til at finde ud af, hvor stor en radiator skal være. Jeg tror rigtig mange unge har svært ved at se formålet med det, de lærer i skolen, men på faguddannelserne kobler vi hele tiden teori og praksis, fortæller han.

38

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Stor efterspørgsel på bygningshåndværkere Arbejdsmarkedet tørster efter folk som Casper. Der ér arbejde at få inden for byggesektoren, og modsat den almindelige opfattelse kan man godt regne med at få en praktikplads. Og der er andre oplagte fordele.

Om erhvervsuddannelser Blandt de 107 uddannelser på erhvervsskolerne, som ikke kræver studentereksamen, finder man blandt andre: Webintegrator, Procesoperatør, Modelsnedker, Flymekaniker, Frontline radio-tv-supporter, Vindmølleoperatør, Teater-, udstillings- og eventtekniker, Skorstensfejer, Sosu-assistent, Beslagsmed, Teknisk designer, Bygningsmaler, Frontline pcsupporter. EEO vil besøge 300 skoler i løbet af de kommende to år.

Erhvervsskolernes ElevOrganisation Casper Steppat har en studentereksamen på 11,3 i snit men kunne ikke se sig selv på et kontor og er i gang med en VVS-uddannelse. Det rejser han fra i dag rundt i landet for at fortælle folkeskoleelever om. Foto: Niels Jørgensen.

Skab ro og koncentration Cd med 4 meditative fantasirejser til indskolings børn incl. specialkomponeret underl æ gningsmusik

Tre vilde svaner

og et stykke af regnbuen af Birgitte Elisabeth Schøler

D IL

HE A

R

T

Unge overser muligheder Bag det ny rollemodelkorps står Erhvervsskolernes ElevOrganisation, som med støtte fra Nordeafonden vil sætte fokus på erhvervsuddannelserne via ung-til-ung-vejledning i grundskolerne.

– Vi gør udskolingseleverne opmærksomme på udbuddet af uddannelser og vil vise, at erhvervsuddannelserne også er en attraktiv uddannelsesvej, som både kan lede til job, iværksætteri og videreuddannelse. Mange unge er slet ikke opmærksomme på de mange muligheder. For eksempel at man får løn under uddannelsen, og at man har mulighed for at blive selvstændig i en ung alder, siger Helene Glundholt, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, der selv er ved at uddanne sig til grafisk tekniker.

Færre vælger faguddannelser Nordea-fonden har øremærket 75 mio. kroner til at øge attraktionsværdien og prestigen af de danske erhvervsuddannelser.

– Vi håber, at flere unge og forældre får øjnene op for erhvervsuddannelsernes mange tilbud. Vi har som samfund brug for mangfoldighed både i uddannelserne og i uddannelsesvalget, og Danmark kan komme til at stå over for en stor udfordring, hvis ikke flere unge vælger en erhvervsuddannelse, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Trods udsigt til beskæftigelse og efterspørgsel på faglært arbejdskraft, er der nedgang i optaget på erhvervsuddannelserne. ●

W

– Min bror er tømrerlærling og lige fyldt 18. Han kører allerede rundt i egen firmabil. Og når jeg selv er færdiguddannet, har jeg mulighed for at tage til Norge og arbejde til, hvad der svarer til direktørløn, fordi efterspørgslen efter energispecialister er så stor deroppe, fortæller Casper Steppat, der også møder fordommene, når han fortæller om sin uddannelse: – Du falder lige et par point i agtelse, og folk spørger typisk: Hvorfor, du fik jo gode karakterer? Og så har de som regel lige en vandhane, de skal have fixet.

De unge rollemodeller har indledt en charmeoffensiv, som i løbet af de kommende måneder bringer dem ud på hundredvis af folkeskoler over hele landet for at give en førstehåndsberetning om, hvordan det er at uddanne sig til frontline pc-supporter, fotograf og flymekaniker.

Fantasirejserne styrker barnets selvberoenhed, skaber overskud og glæde.

Brug dem som små breaks i klassen.

Kræver ingen forberedelse.

www.wildheart-center.com Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

39

Natur/teknologi Center for børn og natur

Nyt center skal få flere børn ud i naturen Danske børn er i naturunderskud, og det skal der rettes op på.

For vi bliver klogere og sundere af at være i naturen

F

orskning viser, at aktiviteter i naturen har positiv betydning for børns fysiske og mentale sundhed, for indlæringsevne og for motorik. Alligevel peger flere undersøgelser på, at danske børn er betydelig mindre i naturen end deres forældre, og at de derfor går glip af oplagte muligheder for sundere krop og sind – også ind i voksenlivet. Men den udvikling, skal det det nye Center for Børn og Natur være med til at vende.

– Centrets ambition er at integrere brugen af natur meget mere i det moderne børneliv, siger Søren Præstholm fra Københavns Universitet, der er en af de forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der sammen med Friluftsrådet og støttet af Nordea-fonden har etableret Center for Børn og Natur.

Søren Præstholm er leder af det nye center.

– I tæt samarbejde med pædagoger, lærere, ledere af friluftsforeninger og ikke mindst forældre og børnene selv vil vi have flere børn ud at erfare og opleve naturen.

Vi ved, at det har et kæmpe potentiale i forhold til at skabe trivsel, læring og udvikling: Vi bliver simpelthen klogere og sundere af at være i naturen. Vi ved også, at vil vi sikre vores naturværdier fremover, skal fremtidens generationer have fokus på og bevidsthed om de værdier, naturen repræsenterer. Derfor skal de også opleve naturen på egen krop, siger Søren Præstholm.

40

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

Børnene skal selv være med Det nye center skal bl.a. undersøge forskelle i børns brug af naturen på tværs af alder og baggrund samt ikke mindst, hvilken rolle institutionen, skolen, fritidstilbuddet, vennerne, familien, digitale medier mv. spiller for, hvordan og hvor meget børnene kommer i naturen.

– Som forskere er vi naturligvis optaget af at undersøge og forstå virkeligheden. Men vi skal mere end at forske. Vi skal også udvikle og afprøve sammen med børnene og sammen med de miljøer, de færdes i, så vi er med til at vende udviklingen, siger Søren Præstholm.

Det sker bl.a. i delprojektet “naturaktivitetskanon”, der vil skabe dialog og debat i offentligheden om, hvilke naturaktiviteter, der tegner det gode børneliv. Her vil både foreninger, skoler, dagtilbud og familier blive opfordret til at give deres input, der ender med en liste over børns ● “must try” naturoplevelser.

Brobygger mellem fagmiljøer Nordea-fonden støtter Center for Børn og Natur, fordi fonden vil medvirke til, at danske børn kommer mere ud i naturen.

Parterne bag centret er forskningsmiljøer på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Via University College og Aarhus Universitet samt Friluftsrådet.

Se mere om centret på: www.boernognatur.dk

Natur/teknologi EM i science

Unge forskere vinder specialpris ved EM i science Som de yngste nogensinde løb 14-årige Ayumi og Olivia fra Birkerød med en særpris ved EUCYS – EM i Science i Tallinn, Estland

K

ombinationen af en meget ung alder og et projekt af meget høj kvalitet betød, at de to 9. klasses elever fra Bistrupskolen i Birkerød, Olivia Rygaard-Hjalsted og Ayumi Mayer, for nyligt løb af med en særpris ved EM i science, også kaldet EUCYS. Ved konkurrencen deltog i alt 140 unge lyse hoveder fra 38 lande. Olivia Rygaard-Hjalsted og Ayumi Mayer fik særprisen inden for kategorien fødevarer, miljø og bæredygtighed.

De to stjerneskud er de yngste, der nogensinde har stillet op til EM for Danmark, og de var også blandt de yngste deltagere ved den europæiske konkurrence, der foregik i Tallinn, Estland.

Mindre støj til hvaler De to 14-årige skoleelever fik den internationale særpris for deres projekt om menneskeskabt støjforurening i verdenshavene, der ødelægger hvalernes livsbetingelser og påfører dem både fysiske og psykiske lidelser. Olivia og Ayumi har udviklet et monitoreringssystem, der kan

Vi har lavet de nødvendige ❝ beregninger, for at projektet kan blive

en realitet. Vi er i kontakt med NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration). Vi har skabt et system, der gør, at vi kan beskytte nordkaperen Olivia Rygaard-Hjalsted.

sikre, at skibene sætter hastigheden ned, så støjniveauet mindskes.

Med prisen følger en kraftfuld computer til hver, så pigerne kan komme videre med forskningen i den menneskeskabte støj. ●

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

41

Frilæsning …

Markante forældre Forankret i praksis og formidlet med hjertevarme og humor giver Rikke Yde Tordrup gode råd til, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere markante forældre med store krav og stærke følelser på en konstruktiv og professionel måde.

Nogle forældre engagerer sig så meget, at lærere og pædagoger bliver modarbejdet og kritiseret. Samarbejdet går i hårdknude – og det går ud over børnene.

Hvem er de markante forældre? Hvad driver dem så hårdt frem? Hvilke konsekvenser har deres adfærd for børnene og

deres udvikling? Og hvordan kan lærere og pædagoger håndtere forældre med store krav og stærke følelser på en konstruktiv og professionel måde.

Det får du svarene på i denne bog, der er skrevet af psykolog Rikke Yde Tordrup.

Bogen kortlægger de markante forældres motivation og viser med baggrund i Daniel N. Sterns udviklingspsykologi, hvordan deres adfærd påvirker børnene. Bogen giver et hav af konkrete råd til, hvordan skolen og forældrene kan støtte børnene. Der er mange cases

RIKKE YDE TORDRUP

også til lærere og pædagoger.

Den viser nye veje og minder om, at der i enhver voksenkonflikt er børn i klemme, og at det er de voksnes ansvar at løse dem og skabe gode rammer for børnene – både fagligt, socialt og i fællesskabet.

EN BOG TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER OM AT HÅNDTERE FORÆLDRE MED STORE KRAV OG STÆRKE FØLELSER DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

fra danske skoler og gode tips til, hvordan man kan fremme et godt samarbejde med markante forældre – og hvordan man håndterer konflikter.

Bogen er en kærlig opsang til markante forældre, men

Markante forældre

Forfatter: Rikke Yde Tordrup Udgiver: Dans Psykologisk Forlag Antal sider: 168 ISBN 978 87 7158 5506 Pris: 279 kr.

Mødeledelse En undersøgelse fra Lederne viser, at ledere generelt bruger ti timer om ugen på møder, og syv timer på forberedelse. Det svarer til, at vi sidder til møde mindst to måneder på et år!

Behold de gode, konstruktive og meningsfyldte møder og skær ned eller lav forandringer på de sidste – bogen her giver dig redskaberne til hvordan.

Gode møder hjælper os med at bevare overblikket, motivationen, finde løsninger og binde os sammen. Møder skal kort sagt ruste os til at løse vores kerneopgave bedst muligt, uanset om det er at undervise, sælge, producere, servicere eller udvikle.

I denne bog får du redskaberne til at opdatere jeres møder, så I ikke holder flere end

højst nødvendigt, og så dem I holder, er motiverende og skaber det udbytte, I ønsker.

Mødeledelse

Udgiver: Akademisk Forlag Forfatter: Bo Krüger Antal sider 216 ISBN: 9788750051084 Pris: 299,95 kr.

En skole i bevægelse Folkeskolereformen har betydet længere skoledage, mere understøttende undervisning, mere samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere og krav om 45 minutters bevægelse dagligt. Det er krav, der har givet praktiske, pædagogiske og didaktiske udfordringer ude på skolerne.

Med nye perspektiver på arbejdet med læring, trivsel og sundhed gør En skole i bevægelse os klogere på, hvad der skal til for at skabe en skole, der både har mod til at kigge

indad og udad. En skole, der både tør flytte sig og stå fast.

Bogen tager fat i vigtige spørgsmål som, hvordan man skaber et trygt og positivt læringsmiljø, og hvordan man sikrer en god og motiverende undervisningspraksis.

Centrale temaer er: Varieret og målstyret undervisning – deltagelse – inklusion og eksklusion – understøttende undervisning – åben skole – tværfagligt samarbejde – selvhjulpenhed – bevægelse – skolemad.

specialisering i skole- og fritidspædagogik. Den er desuden relevant i forhold til de praktiske, pædagogiske og didaktiske udfordringer, folkeskolen står over for efter skolereformen.

En skole i bevægelse

Udgiver: Akademisk Forlag Alle temaerne behandles på en praksisnær og praksisrelevant måde.

Bogen er oplagt som grundbog på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsens

Forfatter: Anette Schultz og Jesper von Seelen (red.)

Antal sider: 332 ISBN: 9788750051008 Pris: 349,95 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 42

Magasinet Skolen · 2017 nr. 6

VISION fotografi Skolefotografering

og meget mere

Saml alle dine børn i EN bestilling Design jeres egen pakke og få KUN det I ønsker Prøv det her: www.visionfotografi.dk Brugernavn: demo@visionfotografi.dk Adgangskode: 1234

HUSK AT BOOK OS I GOD TID Fotograf/konsulent Tina Fyn/Jylland Mob: 20 40 04 23 Email: Tu@visionfotografi.dk

ER DU SAMARBEJDSPARTNER SÅ PRØV GRATIS VORES :

ER DU SAMARBEJDSPARTNER SÅ PRØV VORES :

FreeStyle

Fotograf/konsulent Lone Sjælland Mob: 21 61 34 44 Email: Lk@visionfotografi.dk

60% Cirka 6 ud af 10 klasserum har for høj CO2-koncentration.

Kilde: DTU Byg

10% Forsøg viser 10 procent bedre indlæring med lavtryksventilation.

Kilde: DTU Byg

Frisk luft i skolen.

Uden træk, støj og synlige installationer.

Troldtekt® ventilation kombinerer god akustik og frisk luft.

Det styrker indlæringen.

I et lokale med Troldtekt ventilation strømmer frisk luft ind ved lavt tryk via et akustikloft. Elever og lærere undgår gener fra træk – og samtidig kan løsningen reducere energiforbruget med over 70 procent i forhold til traditionelle ventilationssystemer.

Troldtekt ventilation har spillet en central rolle i et stort forskningsprojekt på Aalborg Universitet, som vandt ELFORSK Prisen 2017.

Se cases, funktioner og fordele > www.troldtekt.dk/ventilation

> www.troldtekt.dk