Magasinet Skolen december 2018 by Magasinet Skolen

Professor: Integrerede naturfag frem for individuelle fag Tema: Indeklima og akustik Flere skoler tilbyder HPVvaccination i skoletiden Puttemiddage udtryk for manglende viden om grĂŚnser Brug teatret i undervisningen

Nr. 6, december 2018

MAGASINET

skolen.

60% Cirka 6 ud af 10 klasserum har for høj CO2-koncentration. Kilde: DTU Byg

10% Forsøg viser 10 procent bedre indlæring med lavtryksventilation. Kilde: DTU Byg

Frisk luft i skolen. Uden træk, støj og synlige installationer. Troldtekt® ventilation kombinerer god akustik og frisk luft. Det styrker indlæringen. I et lokale med Troldtekt ventilation strømmer frisk luft ind ved lavt tryk via et akustikloft. Elever og lærere undgår gener fra træk – og samtidig kan løsningen reducere energiforbruget med over 70 procent i forhold til traditionelle ventilationssystemer. Troldtekt ventilation har spillet en central rolle i et stort forskningsprojekt på Aalborg Universitet, som vandt ELFORSK Prisen 2017. Se cases, funktioner og fordele > www.troldtekt.dk/ventilation

> www.troldtekt.dk

Indhold Et livsværk med grammatikbøger Magasinet Skolen Nr. 6, december 2018 24. årgang Forside: Det Kongelige Teater Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Sune Sommer E-mail: ss@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Annette Beyerholm E-mail: ab@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379

Siden 1982 har Bjerre Trykkeri og Forlag produceret og leveret grammatikbøger til de danske skoleelever.

Læreren fandt selv ud af at skabe bedre akustik Ved et tilfælde fandt en lærer ud af at forbedre akustikken markant med høreteknisk udstyr hos den lokale elinstallatør.

Der var engang en dampmaskine Teknisk Museum i Helsingør inviterer skolernes elever ind i teknikkens verden.

Integreret naturfag i skolen eller ej? Solide argumenter for at integrere naturfagene, mener professor fra Institut for Naturfagenes Didaktik.

Tryk Stibo Complete, Horsens Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

12 22 30 32

4 Din Skole

22 Indeklima og akustik

22 Læreren fandt selv ud af at skabe bedre akustik 24 Indeklimaet i top og energiregningen i bund 26 Skolerne opdager ordblinde som aldrig før, men der er stadig mere at gøre 28 Alice i Eventyrland fik Springfrøprisen 2018

Krænkende puttemiddage viser manglende viden om grænser Skoler støtter HPV-vaccination

december 8

10 Undervisningsmaterialer 10 Visuel undervisning i ulighed 12 Et livsværk med grammatikbøger 14 Hjernetræning på skemaet 16 Brug teatret i undervisningen 18 Nyt læringsforløb til læreruddannelsen om skolefælleskaber 19 Lise og lege-tigeren Long-Fei inspirerer til bevægelse og leg 20 Klassisk scenekunst på skoleskemaet

30 Natur/Teknik 30 Der var engang en dampmaskine 32 Vi skal videre med et integreret naturfag i skolen 34 Frilæsning

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Naturfag: kernefaglig eller tværfaglig?

Der er sikkert mange lærere, der er af den opfattelse, at kernefaglighed er det vigtigste, når det gælder naturfag og læring. Men opfattelsen bliver udfordret. I hvert fald af Professor emeritus Jens Dolin, fra Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. I denne udgave af magasinet Skolen gør han sig til talsmand for, at på grundskoleniveau er det vigtigste i undervisningen ikke fagene men sagen. Og han argumenterer for, at et integreret naturfag, der trækker på enkeltfagene, er mere hensigtsmæssigt. Jens Dolin peger på, at videnskabelig forskning i stigende grad er blevet integreret på tværs af traditionelle faggrænser, så hvis fagene skal være aktuelle og afspejle udviklingen i de videnskabelige samfund, så skal fagene udvikle sig væk fra basisfagene – hvilket vil medføre en større integration. Han peger på, at de enkelte naturvidenskabelige fag hver især har opbygget en stor mængde viden – men han påpeger til gengæld, at de aktuelle problemstillinger, som kan motivere elevernes arbejde med naturvidenskab, netop ikke er fagopdelte. Derfor vil de enkelte fag være en begrænsning. Omvendt kan der være frygt for, at det fagligt specifikke i de enkelte naturfag går tabt med en integration af naturfagene. Det er en vigtig diskussion. Kernefaglig eller tværfaglig? Integration af fag? Findes der en middelvej? Husk på: Målet er jo at styrke naturfagene. God læselyst Kim Sejr, redaktør

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Langt de fleste skoler har en mobilpolitik Kun 12 procent af 271 adspurgte skoler svarer i en ny rundspørge, at de ikke har en mobilpolitik for dette skoleår. Undersøgelsen dækker både grundskoler og ungdomsuddannelser. Højeste andel skoler med en mobilpolitik findes blandt fri- og privatskolerne, hvor kun to procent af 41 skoler ikke har en mobilpolitik. Erhvervsskoler uden erhvervsgymnasium ligger med 60 procent uden en mobilpolitik lavest, men her indgår kun besvarelser fra ti institutioner. Undervisningsminister Merete Riisager glæder sig over, at så mange skoler har en mobilpolitik, men opfordrer til ikke at lade arbejdet med sunde mobilvaner stoppe der. – Det skal være ledere og lærere, der sætter rammerne for mobiltelefoner på skolerne. Derfor er det positivt, at så mange skoler har taget ansvaret på sig og lavet retningslinjer for mobiltelefonernes plads i skolen. Undervisningen skal foregå i et roligt læringsrum, hvor det handler om fagligt indhold – ikke Instagram og Snapchat, siger Merete Riisager. Undersøgelsen viser også, at 23 procent af folkeskolerne, der medvirker i undersøgelsen, har en politik om at indsamle elevernes mobiltelefoner om morgenen. På tværs af ungdomsuddannelserne er det ikke en udbredt praksis.

Det skal være ledere og lærere, der sætter rammerne for mobiltelefoner på skolerne, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Undersøgelsen indikerer, at der på mange skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner bliver taget stilling til, hvordan mobiltelefoner bruges i en undervisningssammenhæng. Den indeholder dog ikke noget om, hvilken viden og hvilke værktøjer sektoren efterspørger i forhold til arbejdet med at opstille fornuftige rammer. Derfor vil Undervisningsministeriet nu gå i dialog med sektoren for at afdække behovene. Dialogen skal bidrage til, at ministeriet bliver klogere på sektorens behov med henblik på at understøtte det lokale arbejde med problemer med, at elever bruger mobiltelefoner på ikke-skolerelaterede ting. Ministeriet vil derudover udarbejde en videnspakke, som sammenfatter relevant forskning om konsekvenser ved brug af mobiltelefoner og sociale medier, for eksempel i forhold til koncentrationsevne og indlæring.

Skriv til Skolen Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: ks@skolemagasin.dk

Nyt fra Undervisningsministeriet

Mundtlige prøver giver højeste karakterer Eleverne i 9. klasse opnåede et samlet karaktergennemsnit på 7,3 ved folkeskolens afgangseksamen i sommer. Det viser grundskolekaraktererne fra skoleåret 2017/2018, som nu er tilgængelige i Undervisningsministeriets datavarehus. Det er første år efter indførslen af en formel afgangseksamen i folkeskolen, hvor resultatet blandt andet har betydning for elevens optagelse på en gymnasial uddannelse. Elevernes resultat fra folkeskolens afgangseksamen er et gennemsnit af elevens karakterer i syv obligatoriske prøver i 9. klasse. Af dem er der fem bundne prøver, som alle elever

skal op i, og to prøver til udtræk, som udtrækkes for hver klasse. Blandt de bundne prøver får eleverne de højeste karakterer i de mundtlige prøver i engelsk og dansk. Her opnår eleverne i 9. klasse i gennemsnit et resultat på henholdsvis 8,0 og 7,9 for deres præstationer ved det grønne bord. Det

ligger i tråd med de seneste års resultater i 9. klasse. De laveste karakterer får eleverne i skriftlig dansk, hvor gennemsnittet ved sommerens prøver endte på 6,4. Ligesom de foregående år opnår pigerne generelt højere karakterer end drengene ved folkeskolens afgangseksamen.

Karakterne fra sommerens prøver viser, at pigerne i gennemsnit opnåede 7,7 på tværs af de obligatoriske prøver, mens drengene opnåede et gennemsnit på 7,0.

Ny pulje støtter børn og unge med handicap En styrket vejledningsindsats med inspirationsmateriale og redskaber til skoler, lærere og pædagoger skal være med til at sikre, at alle elever – også elever med handicap – deltager i idræt og bevægelse i skolen og kan aflægge prøve i idræt. Med gymnasiereformen, som et bredt flertal af Folketingets partier blev enige om i 2016, er der indført skærpede adgangsforudsætninger til ungdomsuddannelserne fra

skoleåret 2019/20. Idræt indgår som et prøveudtræksfag i folkeskolens afgangseksamen for alle elever og dermed også for elever med handicap. Det er en af årsagerne til, at Undervisningsministeriet nu åbner op for puljen på 1,9 millioner kroner, som vidensmiljøer, vidensorganisationer og kommuner kan søge midler fra. Der kan søges midler til: Udvikling af inspirationsog vejledningsmateriale til,

hvordan børn med forskellige fysiske og psykiske handicap kan deltage i idræt og aflægge prøve i faget. Udviklingsprojekter i kommuner og skoler med henblik på at udvikle praksis og gode eksempler i forhold til udvikling af redskaber, forløb, samarbejdsmodeller eller lignende, der kan styrke alle elevers deltagelsesmuligheder i idræt og bevægelse og aflæggelse af folkeskolens prøver.

Inspirations- og vejledningsmaterialet vil sammen med resultaterne af kommunernes udviklingsprojekter blive formidlet til alle kommuner og skoler på emu.dk og på landsdækkende konferencer, der afholdes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i løbet af 2019. Ansøgningsfristen er tirsdag den 4. december 2018.

Flere elever har meget fravær i folkeskolen Nye tal for elevernes fravær i folkeskolen i skoleåret 2017/18 viser, at eleverne i gennemsnit er fraværende fra skolen i næsten 12 dage på et skoleår. Det svarer til 5,9 procent af skoleåret. Omfanget er steget med 0,3 procentpoint siden sidste skoleår og 0,6 procentpoint siden 2014/15. Stigningen over tre år svarer til, at eleverne i gennemsnit har én dags mere fravær. Fraværstallene for 2017/18 viser også, at færre elever

har lidt fravær. Andelen af elever med lidt fravær har været faldende de sidste tre år. I skoleåret 2014/15 havde 30,7 procent af eleverne et fravær mellem nul og to procent, og sidste skoleår var det tilfældet for 25,5 procent. Dertil er andelen af elever med mere end 10 procent fravær steget. I skoleåret 2016/17 var 13,6 procent af eleverne fraværende mere end 10 procent af skoletiden. De nye tal viser, at den andel er steget

til 14,7 procent. Tallene viser også, at elever, hvis forældre har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, i gennemsnit har mere fravær end elever, hvis forældre har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Særligt har disse elever mere ulovligt fravær sammenlignet med børn, hvis forældre har en videregående uddannelse. Regeringen lagde i sit satspuljeoplæg op til at prioritere forebyggelse af psykiske

problemer blandt elever og nedbringelse af skolefravær. Det bakkede de andre partier op om, og med satspuljeaftalen for 2019-2022 er der sat 120 millioner kroner af til at styrke den pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) i forhold til at hjælpe psykisk sårbare elever og som led heri forebygge og nedbringe deres skolefravær.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Debat

Krænkende puttemiddage viser manglende viden om grænser Krænkende puttemiddage, hvor unge får deres grænser overskredet, og nomineringsvideoer, hvor små børn seksualiseres. Det er blot de to seneste eksempler på en grænseoverskridende kultur, der vidner om, at danske børn og unge ikke klædes godt nok på til at begå sig over for hinanden og mangler viden om grænser Af Bjarne B. Christensen, Generalsekretær i Sex & Samfund

ed skolestart i august tog en tidligere elev fra Rungsted Gymnasium bladet fra munden og berettede om krænkende oplevelser under de såkaldte puttemiddage, hvor skolens 3.g-drenge inviterer de nystartede 1.g-piger til middag. Kort tid efter kom det frem, at 9. klasser på en række skoler har lavet videoer i forbindelse med deres afgangsfest, som nominerer elever helt ned til 3. klasse i kategorier som ”Vi ringer, når du er 18” og ”Gid du var ældre”. 46 procent af danske gymnasieelever har oplevet begivenheder som f.eks. ”puttemiddage”, som de fandt krænkende. Og selv om det for mange kan virke som et harmløst ritual, har traditionen desværre ofte konsekvenser i form af at være seksualiserende og ekskluderende på en måde, der er grænseoverskridende og krænkende for flere af eleverne. Det værste er, at de unge ofte står helt alene med disse problematikker. Vi ved, at mange unge føler sig pressede til at deltage i puttefesterne, og derfor følger de med, fordi de ellers kan risikere at blive opfattet som kedelige og dermed blive udelukket fra fællesskabet og det sociale liv på gymnasiet. I det hele taget har 2018 med en lang række sager vist os, hvor vigtigt det er for børn og unge at lære at respektere andres og egne grænser. Vi så det med billeddelingssagen i januar, hvor over 1000 unge blev sigtet for distribution af børneporno og i forbindelse med Viborgmappen, hvor digitale nøgenbilleder af helt unge piger opbevares og byttes rundt mellem drenge, som om de var fodboldkort.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Disse aktuelle sager understreger vigtigheden af, at vi allerede i grundskolen understøtter børn og unge i at udvikle handlekompetence i forhold til denne del af både det digitale og analoge ungdomsliv, siger Bjarne B. Christensen, Generalsekretær i Sex & Samfund.

Klæd eleverne bedre på med viden om grænser Disse aktuelle sager understreger vigtigheden af, at vi allerede i grundskolen understøtter børn og unge i at udvikle handlekompetence i forhold til denne del af både det digitale og analoge ungdomsliv, så de bliver i stand til at aflæse andres signaler, så de kan sikre, at deres seksuelle relationer er gensidige og samtykkende. Det er også vigtigt, at unge udvikler deres evner til at forholde sig

❝

kritisk og handle i forhold Og forældrene har ofte selv om det for mange kan virke til normer og kulturer, der svært ved at hjælpe deres udfordrer og underminerer som et harmløst ritual, har traditionen børn og unge. Derfor skal unges ret til at bestemme der en helhedsorienteret desværre ofte konsekvenser i form over egen krop. tilgang til, hvor både skoaf at være seksualiserende og leledere, lærerne, studieSex & Samfunds erfaringer og undersøgelser vejledere og forældrene og ekskluderende på en måde, der er viser, at det ikke er nok, at eleverne selv er tænkt ind i grænseoverskridende og krænkende den enkelte unge eller det indsatsen. enkelte barn bare kan tale Ellers risikerer vi, at med sin venner og kammerater – deres viden og handledanske unge tager disse problematikker med sig ind på kompetence om grænser og respekt skal udvikles i fælles- ungdomsuddannelserne, hvor vi som samfund slipper skaber med resten af gruppen og klassen. dem, netop som de står på dørtærsklen til de første kys og seksuelle erfaringer. Vi må nu alle se i øjnene, at det Hele skolen skal med er et samfundsmæssigt problem, hvor løsningerne ikke ● Skolelederne og lærerne er ofte uvidende om, hvad der kommer af sig selv. foregår uden for undervisningen, og selv om seksualundervisning faktisk er obligatorisk i grundskolen, er mange af lærerne ikke uddannede til at varetage undervisningen.

Skolernes bedste valg af drikkevandskøler • Danmarks største udvalg af drikkevandskølere • Danmarks skarpeste priser • Serviceaftale fra kr. 995,- pr. år ekskl. moms Kontakt os på tlf. 29 12 16 17 eller info@easywater.dk

easywater.dk Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Stop HPV

Skoler støtter HPV-vaccination Flere piger end tidligere bliver vaccineret mod HPV, men der er stadig et stykke vej, før vi når målet om en vaccinationsdækning på 90 procent. Skoler på tværs af landet har meldt sig på banen for at klæde piger og forældre bedre på til at træffe en beslutning.

PV-vaccination er blevet et tema på sundhedsplejerskerne som leverandører af troværdig information om vaccination. skoler rundt om i landet. Kommuner som I Københavns Kommune har man på eget initiativ København, Odense og Vordingborg bruger besluttet at gå skridtet videre, så her bliver pigerne i 6. skolerne strategisk for at informere pigerne og deres klasse tilbudt at få HPVforældre om HPV-vaccination, så de er bedst muligt stikket i skoletiden: Fakta om livmoderhalskræft klædt på til at træffe en – Vi ved fra andre lande og HPV-vaccination beslutning. som Norge og England, at På nogle skoler tages hvis vaccinationen sker i • WHO anbefaler HPV-vacci• Omkring fire ud af ti danemnet op på forældreskoletiden, så er tilslutninskere under 30 år er smitnationen, og vaccinatiomøder, hvor forældre har gen langt højere. Vi har en tet med HPV lige nu. nen tilbydes piger i stort mulighed for at drøfte vacvaccine, der kan redde liv, set alle lande i Europa. • Hver dag bliver en kvinde cinen med hinanden samt og derfor vil vi i Købenramt af livmoderhalskræft • Regeringen har foreslået, havns Kommune gerne stille spørgsmål til en læge i Danmark. at drenge også skal have sørge for, at der er flere eller sundhedsplejerske. På tilbudt gratis HPV-vacci• Hvert år dør 100 danske piger, der bliver vaccineret, andre skoler er det blevet nation fra medio 2019. kvinder af sygdommen, siger Sisse Marie Welling, fast procedure, at sund• Regeringen lancerede i okogså helt unge kvinder. hedsplejersken tager en sundheds- og omsorgstober 2018 et vaccineudborgmester i Københavns snak med eleverne i 5. og 6. • HPV-vaccination kan spil, som lægger op til at Kommune. klasse, når de alligevel er til forebygge 90 prostyrke sundhedsplejerskerPå Husum Skole har det sundhedstjek. Og pigerne cent af alle tilfælde af nes rolle ift. at informere også været oplevelsen, at får informationsmateriale livmoderhalskræft. forældre om vaccination. HPV-vaccinen bliver et naom HPV-vaccination med • HPV-vaccinen er en del turligt valg for mange, når hjem til forældrene. SundKilde: stophpv.dk og af børnevaccinationshedsministeren lægger i man kan blive vaccineret regeringen.dk programmet for piger, og sit nye vaccinationsudspil på skolen: sundhedsmyndighederne op til at gøre sundheds– I en skoleklasse har anbefaler, at pigerne bliplejerskerne til ”vaccinatieleverne et særligt tillidsver vaccineret i 12-års onsambassadører”, hvilket forhold til hinanden og til alderen. vil være med til at styrke klasselæreren, og det er

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Kirkebjerg Skole i Vanløse, hvor eleverne Signe Raecke (tv) og Mette Marie Petersen (th) skal vaccineres af chefsygeplejerske Sebastian Haibrock. Foto: Københavns Kommune.

derfor nemt at tage en snak om, hvad der konkret skal ske, når man skal HPV-vaccineres, siger Steen T. Sørensen, forhenværende souschef på Husum Skole. Del af større informationsindsats Skolernes indsats bygger videre på en større informationsindsats ”Stop HPV – stop livmoderhalskræft”, som Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen står bag. Siden indsatsens begyndelse i foråret 2017 er forældrenes tillid til HPV-vaccinen steget markant, og stadig flere piger bliver vaccineret. Men der er endnu et stykke vej til, at 90 pct. af alle 12-årige piger i

en årgang bliver HPV-vaccineret, hvilket er indsatsens erklærede mål. – Formålet med informationsindsatsen er at oplyse og gå i dialog med forældre og piger i tvivl. Derfor er vi meget glade for, at skoler rundt omkring i landet støtter op om indsatsen. Lærernes og sundhedsplejerskernes stemme har en særlig plads i mange danske børnefamilier, så det har en stor betydning, når skolerne går ind og understøtter oplysning om HPV-vaccination, siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen. ●

- Din kreativitet starter her

VALLEJO Akrylfarve - Altid fast lav pris - Priser fra 42,- inkl. moms - Betal med EAN nummer i webshoppen

Stelling.dk Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Undervisningsmaterialer Anne Marie Thirup Christiansen i gang med forløbet ”Stemmer fra Sydhavnen”, hvor eleverne skal undersøge deres egen by for ulighed.

Visuel undervisning i ulighed ”Stemmer fra Sydhavnen” er et nyt gratis digitalt undervisningsmateriale om velfærdsstat og social ulighed. Eleverne producerer selv billeder, videoer og interviews under det landsdækkende #stemmerframinby

en gamle og den nye del af bydelen Sydhavnen i København er skarpt opdelt. I den gamle del er mange fattige, arbejdsløse og stemmer meget rødt. I den nye del er mange velhavende, veluddannede og stemmer liberalt. I det nye gratis digitale undervisningsmateriale ”Stemmer fra Sydhavnen” får indbyggere fra begge sider en stemme og sætter på en meget jordnær måde gang i

Eleverne producerer selv billeder, videoer og interviews. 10

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Lene Vendelbo. Foto: Nadia

Anne Marie Thirup

Horsted

Christiansen.

en diskussion om velfærdsstat og sammenhængskraft i fagene dansk og samfundsfag. – Samfundsfag er traditionelt et meget teksttungt fag. Det er rigtigt svært for en del elever at tilegne sig viden på den måde. Med dette materiale har vi fokuseret på at lave en moderne og multimodal undervisning. Men selv om der kun er lidt tekst, så har materialet stadig masser af didaktisk tyngde, siger Anne Marie Thirup Christiansen, samfundsfagslærer og pædagogisk konsulent på ”Stemmer fra Sydhavnen”. Avocado eller leverpostej Materialet er lavet som en co-creation med indbyggerne i både den nye og den gamle del af Sydhavnen. De fortæller om deres forhold til bydelen i radiointerviews, fotodagbøger og breve. – Jeg oplever, at den meget visuelle tilgang får andre elever på banen på en anden måde. For hvad betyder det

Stemmer fra Sydhavnen

Sydhavnen er delt op i en gammel del med mange fattige og en ny del med mange velhavende.

f.eks., at en af indbyggerne spiser en avocadomad til morgenmad, mens en anden spiser hvidt brød med leverpostej, siger Lene Vendelbo, der er journalist og forfatteren bag materialet, som er udgivet af Sydhavnscompagniet. Materialet har altså en meget sociologisk tilgang og kommer i den forbindelse omkring emner som velfærdsstat, ulighed og sammenhængskraft.

Instagram motiverer eleverne Materialet bruger Sydhavnen som afsæt til, at eleverne selv skal undersøge deres egen by for ulighed. Eleverne skal i den forbindelse opsøge mennesker i deres lokalområde, som ikke ligner dem selv. De skal interviewe dem og fotografere dem og lægge det

op på Instagram. – Jeg er overrasket over, hvor motiverende det er for eleverne, at de skal dele deres produkter med andre elever på Instagram, siger Anne Marie Thirup Christiansen. ● Materialet er netop udkommet.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Bjerre Trykkeri og Forlag

I dag er der i alt 17 titler og syv forskellige sprog på det lille forlag i Frederikssund, Bjerre Trykkeri og Forlag.

Et livsværk med grammatikbøger Siden 1982 har Bjerre Trykkeri og Forlag produceret og leveret grammatikbøger til de danske skoleelever

et hele startede i 1982, da Knud Bjerre Stafetten gik videre på Stengårdsskolen i Ølstykke underviste i Datteren Lise blev udlært som litograf/grafiker, og i en tysk, og alle kopierede en masse sider fra dialder af knap 26 år startede hun sit eget firma i den graverse bøger og egne noter, eleverne smed lige så hurtigt fiske branche. I december 2004 var Knud blevet 71 år, papirerne væk igen, og det kostede nye og han var der parat til at give stafetten kopier, tid og flere afgifter. videre, og Lise købte firmaet af sine forældre, og de to firmaer blev fusionerede. Så Knud besluttede sig for at samle Vil man være Lise kendte jo allerede firmaet ret det vigtigste i en lille bog i A6 format, og god til et sprog, godt, da hun var med fra starten og tjente så lavede han 50 styks til sine egne elever, skal man have styr sin første løn som teenager i firmaet. og sådan blev ”En håndsrækning” til. på grammatikken Ret hurtigt besluttede Lise, at der skulle udvides med flere øvehæfter, og En succes blev født der blev fundet fire lærere der kunne Men så kom han og hustruen Tove til at skrive øvehæfterne til engelsk, dansk, fransk og spansk. snakke om, at der måske var andre lærere med samme I dag er der i alt 17 titler og syv forskellige sprog, på problem, så der blev lavet 100 ekstra, og de blev sendt ud det lille forlag i Frederikssund, og Lise er eneforhandtil 100 skoler sammen med et brev og en bestillingsseddel, og behovet var der, det var der ingen tvivl om! ler af planlægningskalendere fra Fundo her i Danmark, Telefonen glødede, faxen tog imod bestillinger, teen kalender, som er udarbejdet specielt til lærere og lefonsvaren var fyldt med bestillingerne og postkassen pædagoger. skulle tømmes hver dag, ellers var der ikke plads næste Styr på grammatikken dag. For de to første år solgte den 78.000 eksemplarer – så en succes var født og siden da, var der flere lærerkol- Knuds filosofi har altid været, at vil man være god til et leger, der gik i gang med at skrive en til deres fag, så ret sprog, skal man have styr på grammatikken, og det resulhurtigt var der også til engelsk, fransk og dansk m.v. Kort terede også i, at de fleste af hans tyskelever faktisk kunne efter lavede Knud også et øvehæfte til tysk, i øvehæftet er tale ordentlig tysk, og når de kom videre på f.eks. gymnader henvisninger til grammatikbogen, således at eleverne siet, var hans elever blandt de bedste til tysk. Grammatik- og øvehæfterne bliver solgt til folkeskobliver vant til at bruge den lille grammatikbog. ler, privatskoler, efterskoler, gymnasier, boghandlere, til diverse sprogkurser og direkte til elever /forældre m.fl. ●

❝

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Undervisningsmaterialer

RESTUDY - NU MED VIDEOER TIL MELLEMTRINNET Med Danmark´s største online undervisningsplatform har du adgang til mere end 2.700 undervisningsvideoer i 22 forskellige fag fra folkeskoletil gymnasieniveau. Der er også ‘step-by-step’ undervisningsforløb og quizzer, der giver dig mulighed for at teste dine elevers niveau, i alle fag, på en sjov og intuitiv måde. Vi har over 10 års erfaring med blended learning og flippede classroom. Du kan finde mere information og se videoer på: www.restudy.dk

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Skolernes Innovationsdag

Hjernetræning på skemaet Hvad har en kondisko og en pelikan tilfælles? Og hvor mange ting kan en papirclips bruges til? Det kunne lyde som spørgsmål fra en nysgerrig 3-årig, men spørgsmålene er nu ganske faglige. På Skolernes Innovationsdag handler det nemlig om at tænke omvendt og innovativt – og få elevernes hjerner ud i nye, kreative tankebaner

en 12. april 2019 sætter Experimentarium for femte gang hjernetræning på skemaet. Det sker med Skolernes Innovationsdag, hvor skoler landet over kaster sig ud i et forløb med skøre, sjove og skæve aktiviteter – alt sammen for at udvikle elevernes kompetencer inden for kreativitet. Ifølge Lisa Klöcker, som er projektleder og udvikler på Experimentarium, har Skolernes Innovationsdag dog også et mere dannende fokus: – Vi plejer at sige, at Skolernes Innovationsdag er for hjernen, hvad Skolernes Motionsdag er for kroppen. På dagen træner eleverne deres hjerne til at få gode idéer, men et lige så vigtigt mål er, at alle elever får styrket deres kreative selvtillid. Der er fokus på mod, samarbejde og på, at det er ok at fejle.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Gratis og innovative undervisningsforløb til alle trin Experimentarium har på dagen plads til 36 klasser, og tilmelding er nødvendig – men Lisa Klöcker forsikrer, at de begrænsede pladser ikke bør afholde nogen fra at deltage i Skolernes Innovationsdag: – De gratis innovative undervisningsforløb er lavet til at blive brugt ude på skolerne. Der er tre forløb i alt til henholdsvis indskolingen, mellemtrin og udskolingen, og ingen af dem kræver særlige remedier eller innovativt forhåndskendskab. Til at udforme undervisningsmaterialet har Experimentarium allieret sig med Clio Online. Og spørger man redaktionschefen Lise Andersen-Alstrup, passer det match som hånd i handske: – Her på Clio spiller innovation en helt central rolle i vores dagligdag. Både når det kommer til den tekniske udvikling af læringsteknologi, og når det kommer til selve

Undervisningsmaterialer

Få styr på gram ma tik ken Hvorfor få 4, hvis man kan få 10 eller 12?

Fakta Skolernes Innovationsdag er støttet af Industriens Fond og er Danmarks nationale temadag om innovation. Skolernes Innovationsdag blev afholdt første gang i 2014, og afholdes i 2019 fredag den 12. april. Det er Experimentarium, der står bag Skolernes Innovationsdag, og Clio Online har udviklet tre gratis undervisningsforløb dertil – ét til indskolingen, ét til mellemtrinnet og ét til udskolingen. Læs mere på clioonline.dk/innovationsdag og experimentarium.dk/innovationsdag.

indholdet i vores interaktive undervisningsmateriale. Det var derfor helt oplagt at samarbejde med Experimentarium om forløbene til Skolernes Innovationsdag. I undervisningsforløbene skal eleverne bl.a. kombinere dyrs egenskaber med brugsgenstande og derigennem komme med idéer til, hvilke nyskabelser kombinationen kunne give. De skal lege billedhugger med tænderne og bide figurer af æbler, og de skal vende tingene på hovedet og finde ud af, om kendte genstande som f.eks. et pas kunne erstattes af noget bedre – og hvilke konsekvenser det måtte have. Aktiviteternes kompleksitet er dog forskellig fra klassetrin til klassetrin, fortæller Lise Andersen-Alstrup: – De tre forløbs aktiviteter har den samme ramme, og til alle trin er flere af aktiviteterne også kombineret med bevægelse – men indholdets emner er forskellige. Til udskolingseleverne refererer vi f.eks. til Steve Jobs og den magnetiske oplader, mellemtrinseleverne får historien bag babybleen, der holder tæt, og indskolingseleverne hører om opfindelsen af skateboardet. Ruster eleverne til fremtiden Innovation har de seneste år været lidt af et buzzword, både i undervisningssammenhæng og i samfundet generelt. Problemløsning og innovation indgår da også som et samlet punkt på Center for Undervisningsmidlers liste over det 21. århundredes kompetencer; en liste, der skal give overblik over de kompetencer, man bør have fokus på, at eleverne udvikler. At det har fået sit eget punkt, synes Lisa Klöcker, er helt på sin plads: – Med den hast udviklingen sker i dag og helt sikkert fortsætter med at ske i fremtiden, møder vi mennesker hele tiden nye udfordringer, som vi ikke på forhånd kender svaret på, siger hun og uddyber:

– Det bliver derfor helt væsentligt at have kompetencen til at kunne gennemføre opgaver, som man ikke kender svaret på og kunne komme med forslag på løsninger til problemer fra den virkelige verden. På Skolernes Innovationsdag får eleverne derfor bl.a. indsigt i og praktisk erfaring med at idégenerere og vurdere idéer. Lise Andersen-Alstrup er enig og understreger desuden, at innovation ikke er noget fagspecifikt: – I udarbejdelsen af innovationsforløbene har vi haft meget fokus på at ruste eleverne til fremtiden. De kreative processer, som eleverne indgår i, kan derfor anvendes i alle skolens fag, samtidig med at det rækker ud over skolen og er relevant hele livet igennem. De lærer at associere, stille spørgsmål, bryde med vanetænkning og forbedre deres idéer – og det er jo givende i nærmest hvilken som helst sammenhæng. ●

Læs mere på www.bjerreforlag.dk

Graml matik ti g o r p s 7

øvehæfter til 5 sprog

ris Til en p e ll a r o v h re kan væ med

Fra kr. 21,60

Grammatik siden 1982 1.3 mill. solgte bøger

Bjerre Trykkeri og Forlag ApS Tlf. 47 31 26 65 www.bjerreforlag.dk 15

CYAN MAGENTA GUL SORT

Teatret i undervisningen

Brug teatret i undervisningen er et samarbejde om formidling af teateroplevelser til skoler. Her Folketeatret fra salen.

Brug teatret i undervisningen ”Brug teatret i undervisningen” er et samarbejde om formidling af teateroplevelser til skoler og ungdomsuddannelser på Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Nørrebro Teater, Teater Republique og Østre Gasværk Teater

rojektet skal udbrede kendskab til teater i al almindelighed for skoler og ungdomsuddannelser samt øge opmærksomheden om, og interessen for, teater for børn og unge som en del af deres almene dannelse.

En god start på at bruge teatret – Vi bestræber os på at gøre det let og hurtigt for lærere og undervisere at søge efter relevante forestillinger inden for fag og klassetrin på onlineportalen brugteatret.dk. Hele teatersæsonen, som går fra august til juni som et skoleår, er online og klar til billetbestilling fra maj måned, og der kommer løbende nye forestillinger til. Hjemmesiden er udelukkende målrettet skoler og ungdomsuddannelser, og der er kun præsenteret forestillinger, der er relevante for børn og unge, fortæller Lise Neidel, leder af projektet Brug Teatret i Undervisningen. Alle teatrene tilbyder billetter med rabat kun til skoler og ungdomsuddannelser, så de allerfleste forestillinger kan ses for kun 75 kr. pr. person, hvor billetterne ellers koster op til 400 kr. – Ud over forestillingerne formidler vi også andre teateroplevelser som forestillingsintroduktioner, artist talks, rundvisninger og undervisningsmateriale. Vi hjælper 16

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Jeg kan rigtig godt lide at spille for unge mennesker. Jeg får følelsen af at være med i en gladiatorkamp, fordi man virkelig er på arbejde, når man spiller for dem, siger skuespiller Morten Hee Andersen.

med det praktiske i billetkøbet og informerer om rabatter og betaling, så det bliver så nemt som muligt for læreren at bruge teatret i undervisningen, fortæller Lise Neidel og uddyber: – Til skolernes teaterbesøg har vi også udviklet en guide til den gode skoleteatertur, hvor de, som oftest, nye teatergæster bliver introduceret til det at gå i teatret. Hvad skal man have på? Hvordan skal man opføre sig? Hvor meget skal man forberede sig etc.? Vi ved, at teaterbesøg kan være forbundet med fordomme; F.eks. at man altid skal sidde mussestille og have meget pænt tøj på. Dem vil vi gerne forsøge at nedbryde med denne

Undervisningsmaterialer Folketeatret tilbyder rundvisninger bag om scenen, bl.a. på skræddersalen.

guide, så de unge teatergæster føler sig velkomne og får så god en oplevelse på vores teatre som muligt. Det er naturligvis også muligt at tilmelde sig projektets nyhedsbrev, hvor man kan få inspiration, tilbud og praktisk hjælp ud til lærere og undervisere, der gerne vil holdes ajour med, hvad de kan opleve på teatrene sammen med deres elever og studerende. Vi brænder for teatrets magi – Teater er en magisk kunstart. Alle aftener er forskellige, og en teaterforestilling foregår kun den ene gang, du ser den. Du kan grine, græde, tænke, blive skræmt fra vid og sans eller bare lade dig rive med af flot scenografi eller god musik. Teater kan være storslået, og det kan være helt intimt, siger Lise Neidel og fortsætter: – Vi vil gerne gøre børn og unge bekendte med den helt særlige oplevelse, det er at komme i teatret og opleve de gode, store og tankevækkende historier live lige for øjnene af dem. Vi brænder selv for teatret og dets unikke magi, og det ønsker vi at give videre til de næste generationer af teatergæster. Teatret kan lære os, at verden ikke er sort/hvid. Det kan lære os at udtrykke og rumme nuancerne, og det kan få os til at føle os set og genkendt, forstået og mødt siger Mette Wolf, direktør på Nørrebro Teater.

Rumme nuancerne – Alle børn og unge bør møde teatret af den simple grund, at teatret rummer det fantastiske potentiale at kunne gøre os til bedre mennesker. Teatret kan

lære os, at verden ikke er sort/hvid. Det kan lære os at udtrykke og rumme nuancerne, og det kan få os til at føle os set og genkendt, forstået og mødt siger Mette Wolf, direktør på Nørrebro Teater om teateroplevelsen. – Frem for alt kan teateroplevelsen give os en oplevelse af fællesskab. Dét at sidde i en teatersal med en masse andre mennesker og få fortalt en historie gør nemlig ikke bare det enkelte menneske betydningsfuldt, men slukker også vores tørst og længsel efter at høre til. At være en del af noget større. Teateroplevelsen er på den måde ikke bare oplevelsen af en bestemt forestilling. Det er selve det at sidde i salen og møde sig selv og verden sammen med andre, fremhæver Mette Wolf. Fra skuespillerens synspunkt Skuespillerne elsker at spille for unge, det kan Morten Hee Andersen skrive under på. Han er skuespiller og spillede den eneste rolle i stykket ”Færdig med Eddy” på Edison-scenen: – Jeg kan rigtig godt lide at spille for unge mennesker. Jeg får følelsen af at være med i en gladiatorkamp, fordi man virkelig er på arbejde, når man spiller for dem. Der er kontant afregning hele tiden, og hvis det er kedeligt, så mister man dem, siger Morten Hee Andersen og fortsætter: – En stor udfordring under forestillingen er selvfølgelig mobiltelefonen. Men man må bruge det, og stoppe og tale med dem om deres mobiltelefon. Der er opstået mange unikke aftener på Færdig med Eddy, fordi jeg bare slap teksten og spurgte, ”hvad laver du?” eller hvis nogen gik, ”hvor skal du hen?”. – Hvis du på scenen får tændt de unges fantasi, så følger de med dig. Og fantasien er meget hurtigere end en hvilken som helst tv-serie. Det er vigtigt, at de unge oplever den magi. Teatret er et kollektivt fællesskabsrum i modsætning til at streame Netflix hjemme i sofaen, som er noget man ofte gør alene, pointerer Morten Hee Andersen. ● Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Institut for menneskerettigheder

Nyt læringsforløb til læreruddannelsen om skolefælleskaber

Nyt digitalt undervisningsmateriale fra Institut for Menneskerettigheder skal berede lærere og lærerstuderende på til at styrke skolefælleskaber

nstitut for Menneskerettigheder har netop lanceret et nyt digitalt læringsmateriale til læreruddannelsen, som giver lærere og lærerstuderende viden og redskaber til at styrke fællesskaber blandt deres elever. Undervisningsmaterialet tager afsæt i, at undervisning i menneskerettigheder ofte bliver omtalt som svaret, når politikere og andre taler om, hvordan man som samfund forebygger radikalisering. – Vi ved, at undervisning i menneskerettigheder kan hjælpe til at styrke fællesskaber og børn og unges trivsel. Vores nye materiale har fokus på, hvordan man som lærer kan arbejde med skolefællesskaber og styrke elevernes evne til kritisk stillingtagen. Det vil sige, at børnene lærer at se en sag fra flere perspektiver og gribe nye handlemuligheder, fortæller Kristina Helland Strandby, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.

lærere også kan bruge materialet for at styrke deres viden på området. Det digitale materiale er tilrettelagt, så de studerende kan læse og høre om, reflektere over og teste deres forståelse af lærerens rolle og position både som underviser, pædagogisk omsorgsperson og myndighedsperson. – Skolefællesskaber er et vigtigt fundament for børn og unges liv og trivsel. Skolerne og lærerne kan bidrage til den forebyggende indsats, og det vil vi med undervisningsma-

Lærere og studerende Materialet henvender sig til lærerstuderende, undervisere på læreruddannelserne og færdiguddannede lærere, der gerne vil vide mere om, hvordan de kan være med til at forebygge radikalisering i deres arbejde. Ifølge forskere og eksperter inden for radikalisering er det ofte behovet for at høre til i et socialt fællesskab, der får mennesker til at søge radikale miljøer. – Skolefællesskaber er et vigtigt fundament for børn og unges liv og trivsel. Skolerne og lærerne kan bidrage til den forebyggende indsats, og det vil vi med undervisningsmaterialet gerne være med til at klæde dem på til, fortæller Kristina Helland Strandby. Institut for Menneskerettigheders nye undervisningsmateriale er gratis for alle. Materialet er dog tilpasset undervisningen på læreruddannelsen, mens uddannede 18

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

terialet gerne være med til at klæde dem på til, fortæller Kristina Helland Strandby. Foto: Anne Mie Dreves.

Bredt materiale Materialet inkluderer blandt andet: information om begrebet radikalisering, lovgivning, undervisning i kontroversielle emner, menneskerettigheder, skolevrede, skolefællesskaber og tilhørsforhold, forforståelser, fordomme og

ikke-diskrimination. Refleksionsøvelser over lærerens egen position, eget ansvar og egen praksis samt konkrete bud på, hvordan lærere kan positionere sig og træffe reflekterede didaktiske valg i deres planlægning og gennemførsel af undervisning. Didaktiske øvelser til undervisning i grundskolen, som kan bidrage til at styrke elevers tilhørsforhold og skolefællesskaber.

●

Undervisningsmaterialer Tigertræning

Lise og lege-tigeren Long-Fei inspirerer til bevægelse og leg A-Sport har sammen med Tigertræning udviklet en ny co-creation, som har fokus på leg, bevægelse, motorik, musik og læring for børn

et er de to initiativtagere, idrætspædagog Lise Steffensen og musiker og sangskriver Troels Alsted, som sammen med A-Sport i Skive har produceret en række animationsvideoer, der udgør det centrale materiale til børn i alderen tre til otte år. Voksne Lise og legetigeren Long-Fei Sammen med den syngende voksne, Lise, optræder der en lege-tiger, Long-Fei, som børnene bliver fortrolige med. De to er den røde Sammen med den syngende voksne, Lise, optræder der en lege-tiger, Long-Fei, som børnene tråd igennem animationsfilmenes mange afsnit. Der bliver fortrolige med. er mulighed for identifikation, imitation og spejling, da rigtige børn optræder sam- Musik og sang motiverer men med Lise og Long-Fei i de specifikke bevægelseslege, – Resultatet synes vi er fortræffeligt. Vi glæder os over, der udgør omdrejningspunktet for de enkelte film. hvor stor en motivationsfaktor musik og sang kan være – Farver, sang, musik samt animationer inviterer til for børn. Ofte er der lagt vægt på konkurrencemomentet, bevægelse, og det har været overbevisende i afprøvelsesnår det gælder børns læring, men her har vi skruet op for fasen at se, hvorledes børnene spontant har overgivet sig en anden inspiration, nemlig bevægelse og leg, siger Anders Thomsen, direktør A-Sport og tilføjer: til at deltage. Spontant begynder de at hoppe med, synge – Erfaringen viser, hvor afgørende det er at appellere med, eller optages af at følge de mange spændende dyr, til børns forskellige intelligenser, når det gælder læring. der er kendetegnende for hver bevægelsesleg, siger Lise Børn reagerer på hver sin måde, og her er materialet lykSteffensen fra Tigertræning. kedes med at invitere til aktiv deltagelse på flere måder. – Hver enkelt barn kan skabe sin egen relation, om det personer, dyr eller stemninger, men det mest berigende er fællesskabet og den sociale sammenhæng i form af bevægelse og sang, som børnene kan indgå i med hinanden foran skærmen, supplerer Lise Steffensen fra ● Tigertræning.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Undervisningsmaterialer

Klassisk scenekunst på skoleskemaet

Det Kongelige Teater er gået sammen med flere kommuner i hele landet om at give børn og unge mulighed for at stifte bekendtskab og arbejde med klassisk scenekunst i skolen

pera, ballet, skuespil og klassisk musik bliver sat på skoleskemaet for endnu flere børn og unge i hele landet. Sammen med 45 partnerskabsskoler rundt om i Danmark vil Det Kongelige Teater de kommende år arbejde på at gøre de klassiske kunstarter til en naturlig del af elevernes uddannelsesforløb. Gennem mange år har Det Kongelige Teater arbejdet målrettet på at integrere klassisk scenekunst i elevernes uddannelsesforløb. I år er der indgået partnerskaber med skoler i Vanløse, Brønshøj, Vesthimmerland, Jammerbugt

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

og Rebild, mens de første partnerskaber blev indgået sidste år med grundskoler på Amager og i Sønderborg, som stadig er med i forløbet. I alt er der indgået partnerskaber med 26 skoler i Region Nordjylland og Sønderborg Kommune, og 19 partnerskabsskoler i Københavns Kommune. – Vi glæder os over, at det igen er muligt at indgå partnerskaber med en lang række kommuner i hele landet. Ved at samarbejde fokuseret med de udvalgte kommuner og skoler bidrager vi til, at lærere, elever og samarbejdspartnere kan fortsætte arbejdet og benytte de værktøjer, de har fået gennem forløbet, når

Det Kongelige Teater

Opera, ballet, skuespil og klassisk musik bliver sat på skoleskemaet for endnu flere børn og unge i hele landet i partnerskab med Det Kongelige Teater.

partnerskabsaftalen ophører, siger Dorthe Paulli, Outreach-chef på Det Kongelige Teater. For alle skoletrin Partnerskaberne indgås for to år og består i en række aktiviteter faciliteret af Det Kongelige Teater. Der er aktiviteter for elever i både indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. Aktiviteterne er udarbejdet og afprøvet over de seneste år og er nu blevet til en del af et toårigt forløb, som tilbydes skolerne i partnerskaberne. Gennem workshops for både lærere og elever, længere læringsforløb ude på skolerne, samt børne- og ungeforestillinger får eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med kunstarterne. – En af Det Kongelige Teaters målsætninger er at være hele Danmarks teater, og det betyder også at være relevante for endnu flere børn og unge. Det får vi i høj

grad mulighed for at være med partnerskabsaftalerne, og vi glæder os over den opbakning, der er til projektet, siger Dorthe Paulli. Partnerskabsaftalerne er en del af en samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Det Kongelige Teater. I samarbejdsaftalen er der øremærket midler til at åbne husene for borgerne i København og til konkrete samarbejder med københavnske skoler, festivaler og kulturaktører. De nye partnerskaber er yderligere muliggjort med ● fondsmidler fra Det Obelske Familiefond.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Indeklima og akustik

Læreren fandt selv ud af at skabe bedre akustik Høretekniske hjælpemidler hjælper Iben Lund Abrahamsen, så hun ikke belaster stemmen, når hun underviser

lasselokaler med dårlig akustik slider på stemmen. Faktisk så meget, at det kan forårsage spændinger og vejrtrækningsproblemer hos de lærere, der er nødt til at tale højere, end de normalt er vant til. Det problem har folkeskolelærer Iben Lund Abrahamsen fra Naur ved Holstebro også prøvet. Men i stedet for blot at flytte til et andet lokale valgte hun at løse problemet selv – og fandt en løsning, der nu også kan komme andre skoler til gavn. – Jeg fik pludselig problemer med at synke, og spændinger i nakken gav mig vejrtrækningsproblemer, og jeg gik derfor til øre-næse-hals-læge. Det viste sig, at der ikke var noget galt, bortset fra at musklerne i halsen var spændte. Det undrede jeg mig over, men nåede frem til at det faldt sammen med, at jeg var begyndt at undervise i et noget større og akustisk dårligere lokale. Skolen er under ombygning, og vi skal derfor benytte andre lokaler i nogle år. Jeg kunne i princippet få et andet lokale, men

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

følte så bare, at jeg ville give problemet videre til en anden, som skulle undervise i det dårlige lokale, fortæller Iben. Tvunget til at tale højere I det dårligere lokale tvinges Iben til at tale højere end hendes naturlige stemmeleje, også selv om børnene er rigtig gode til at være stille. Samtidig er der på grund af skolereformen blevet længere skoledage, og flere inkluderede børn gør, at der skal tales tydeligere, højere og i det hele taget tales mere. Iben begyndte at træne stemmen, eller rettere at bruge mavemuskulaturen, ved en talepædagog på taleinstituttet samt noget neurofysioterapi for at træne strubehovedet. Behandlingen hjalp, men årsagen til stemmeproblemerne var ikke ændret, for den var jo stadig det akustisk dårlige klasselokale.

Sonova

Folkeskolelærer Iben Lund Abrahamsen slap af med sine fysiske gener, efter hun ikke længere skulle overanstrenge sin stemme.

Høreteknisk udstyr ved et tilfælde Ved et tilfælde nævnte en kollega, at hendes mand arbejdede med høreteknisk udstyr hos den lokale elinstallatør Arne Hald, som måske havde noget udstyr, der kunne hjælpe hende. De fik hurtigt sat noget udstyr op – et såkaldt Soundfield-system, der består af en mikrofon og to højttalere, fra firmaet Phonak, der er ekspert inden for høretekniske hjælpemidler. I løbet af en uge kunne Iben mærke tydelig forskel. Spændingerne i nakken forsvandt, og hendes stemme blev ikke længere overbelastet. Med henblik på at få finansieret udstyret tog Iben fat i det lokale jobcenter, som bevilligede udstyret.

– Børnene synes, det er rart at kunne høre mig bedre og efterlyser det ligefrem, hvis jeg ikke lige har tændt for det. Det er for mig blevet et lige så vigtigt værktøj som en blyant. Og det vigtigste: Børnene i klassen lytter markant bedre efter, nu hvor de bedre kan høre mig, slutter Iben og tilføjer, at det virkelig giver mening for jobcentret og samfundet at bevilge et sådant udstyr, da der ikke skal mange dages sygemelding ● til for at opveje udgiften til denne investering. www.phonak.com

LÆSEHULE

ET RUM I RUMMET MED FOKUS PÅ AKUSTIK OG INDEKLIMA

3-RUMS-MODUL KR.

FRA

22.506

KOMMUNEAFTALE -30% FÅS OGSÅ SOM 1-RUMS-MODUL

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Troldtekt

Indeklimaet i top og energiregningen i bund F ør en renovering af Grønløkkeskolen analyserede rådgivningsfirmaet Ekolab seks ventilationsløsninger. Troldtekt ventilation var den mest energibesparende og scorede samtidig topkarakter i en sammenligning af indeklimaet. Nu er løsningen monteret i 32 klasserum. Hjemmearbejdet blev gjort grundigt, før Grønløkkeskolen i Tranbjerg ved Aarhus satte gang i en omfattende energirenovering af skolens bygninger. Ingeniører fra rådgivningsfirmaet Ekolab holdt især luppen over de mulige ventilationsløsninger, som udgjorde størstedelen af renoveringen. – Skolen er fra 1976, og den eksisterende ventilation var defekt eller taget helt ud af drift. Så lærere og elever åbnede i stedet vinduerne, men typisk først når luften blev så tung, at de fik hovedpine og var utilpasse, siger ingeniør og projektleder Mike Vinge fra Ekolab.

Frisk luft har effekt som et ekstra skoleår Danske børn bruger i gennemsnit cirka 11.000 timer på at gå i folkeskole. Det svarer til 20 procent af deres vågne tid over en periode på 10 år. I perioden 2007-2014 blev der investeret cirka 18 milliarder kroner i at bygge og renovere danske folkeskoler. Alligevel er indeklimaet ikke forbedret. En undersøgelse af 224 klasselokaler har vist, at 91 procent af klasserne har for høj koncentration af CO2 i løbet af en skoledag. Flere undersøgelser peger på, at eleverne klarer sig 10 procent bedre i test, når indeklimaet et godt. Et sundt indeklima har med andre ord effekt som et helt ekstra skoleår. Kilde: Realdania, Danmarks Tekniske Universitet og Alexandra Instituttet. 24

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Ekolab undersøgte seks gode og moderne ventilationsløsninger. Hvert system fik point på en lang række parametre inden for blandt andet økonomi, drift, holdbarhed og indeklima. Det lavest mulige energiforbrug Løsningen med Troldtekt ventilation faldt bedst ud i sammenligningen. Blandt andet fordi den bruger omkring 30 procent mindre energi end alternativerne. Det gør den til det totaløkonomisk mest fordelagtige valg. I praksis er der tale om decentral ventilation, hvor frisk luft blæses ind ved lavt tryk gennem Troldtekt loftfladen, der samtidig sørger for god akustik i lokalet. – Hvad angår energiforbruget, ligger Troldtekt ventilation lavest, fordi luften ikke skal gennem lange kanaler fra et centralt system. Den skal blot fra indtaget i væggen og ned igennem loftet. Mængden af energi til lufttransport kan faktisk ikke blive meget mindre, når vi også skal have varmegenvinding med som en del af løsningen, siger Mike Vinge. Kan mere end nogen anden løsning Jørgen Lange, ingeniør og direktør i Ekolab, ser en række fordele ved den Troldtekt ventilationsløsning, som er valgt på Grønløkkeskolen. – Ud over det lave energiforbrug er det smart, at ventilationsloftet fra Troldtekt kan så mange forskellige ting og mere end nogen anden løsning på markedet. Loftet

Indeklima og akustik

sørger for frisk luft, har gode køleegenskaber, forbedrer akustikken og regulerer fugt. Det er endda også muligt at integrere belysning og lydsystemer, siger han. – Desuden er Troldtekt loftet certificeret efter Cradle to Cradle-konceptet og har en miljøvaredeklaration (EPD), hvilket taler ind i den bæredygtige dagsorden. Det aspekt bør også indgå, når kommuner analyserer forskellige løsninger, inden de renoverer skoler, fortsætter Jørgen Lange. Renoveringen af Grønløkkeskolen fandt sted i regi af Aarhus Kommunes energirenoveringsprogram, Aa+. Få mere viden online Se flere projekter med Troldtekt ventilation, og få mere viden om løsningen på www.troldtekt.dk.

30 pct. mindre energi Med decentral ventilation via Troldtekt ventilationslofter bruger Grønløkkeskolen ca. 30 procent mindre energi til transport af luft end med en ny central ventilationsløsning. Det viser beregninger af seks mulige scenarier.

Topkarakteren 10 I analysen scorer Troldtekt ventilationsløsningen topkarakteren 10 på alle parametre inden for indeklima. Det gælder blandt andet luftfordeling, trækrisiko og forbedring af akustikken.

Billigst over 15 år ●

Ekolab har beregnet totaløkonomien i de seks mulige scenarier over en 15-årig periode. Decentral ventilation via Troldtekt ventilationslofter faldt ud som den billigste løsning.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Skolerne opdager ordblinde som aldrig før, men der er stadig mere at gøre Danske skoler bruger flittigt den nationale ordblindetest, som undervisningsministeriet lancerede i 2015

anmarks bibliotek for folk med læsevanskeligheder, Nota, får 2025.000 nye medlemmer hvert år og har i dag knap 160.000 medlemmer. Det er især ordblinde skoleelever, der står for væksten. Blandt 12-15 årige danskere er 6,5 pct. medlemmer hos Nota. Det svarer næsten til, at alle med ordblindhed bliver opdaget tidligt af skolerne, da Nota antager, at ca. 7 pct. af befolkningen er ordblinde. – Man kan selvfølgelig ikke konkludere, at alle ordblinde 12-15-årige så opdages og får hjælp, – Fra vores statistik kan vi se, at de unge elever er flittige og aktive læsere og låner mere end 13 men det er uomtvisteligt bøger årligt, fortæller Notas direktør Michael Wright. et skridt i den helt rigtige retning og med en kæmpe Trods den meget positive udvikling arbejder Nota indsats fra skolerne, der er blevet gode til at opdage ordblinde, mener Notas direktør Michael Wright. stadig meget ambitiøst på at udbrede kendskab til ordblindhed i skolerne og nedbryde tabuer om ordblindhed Lærerne skal huske på muligheder og Michael Wright uddyber: Gennem Nota får de ordblinde elever adgang til under– Hvis jeg skal give et råd, vil det være, at man taler visningsmateriale som lyd- og e-bøger til computere, tab- åbent om ordblindhed. Anerkend, at det er et problem, lets og smartphones. Det er med til at give de ordblinde som man som underviser skal arbejde med, men at det elever bedre forudsætninger for at læse i skolen. også kan overvindes med de rigtige hjælpemidler og stra– Fra vores statistik kan vi se, at de unge elever er flit- tegier, siger Michael Wright. tige og aktive læsere og låner mere end 13 bøger årligt, Faste procedurer i Odsherred når de er medlem hos Nota, beretter Notas direktør Michael Wright og fortsætter: De rigtige hjælpemidler og strategier er netop i fokus i – Det er herudover glædeligt, at flere lærere i dag et nyt informationsmateriale om ordblindhed, som Nota vælger bøger til pensum, som eleverne også kan finde i har udviklet i samarbejde med læsevejledere. Materialet Nota-biblioteket, og jeg håber derfor, at vi fremadrettet giver undervisere konkrete tips og strategier til at etablere alt fra et godt forældresamarbejde til mentorordninger vil se endnu flere lærere gøre dette og dermed være med og kom til verden via et samarbejde mellem Nota, Sorø til at styrke læselysten.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Nota

Nota Nota er en institution under Kulturministeriet, der producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Det gør Nota på vegne af staten som en institution under Kulturministeriet. Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst.

Kommune og en række pædagogiske læringscentre på Sjælland. Nota har siden udgivelsen fået positive tilbagemeldinger fra skoler, der har brugt informationsmaterialet i dagligdagen. – Det fungerer så godt, at vi mildest talt har fået hænderne fulde, siger Hanne-Mette Thøgersen, der er lærer i Sydskolen i Odsherred Kommune. Hun har været med til at samle læsevejledere på tværs i kommunen for at få udbredt materialet og lavet faste procedurer for eksempelvis forældresamarbejde, når elever får en diagnose. – Materialet er dejligt praksisnært, men for at det skal blive en succes som her hos os, er man nødt til at fokusere på nogle få udvalgte indsatsområder til at starte med,

for ellers bliver det for uoverskueligt, siger Hanne-Mette Thøgersen. Underviserne har som en del af indsatsen fået et kursus i, hvad ordblinde elever kan komme ud for af problematiske situationer. Nogle tror nemlig, at de ordblinde elever er selvkørende, bare de får en PC stillet til rådighed. Men det kræver flere forskellige strategier. Ældre ordblinde som mentorer – Vi inviterer en ældre ordblind elev til at være mentor – en slags rollemodel – og her oplever vi, at forældrene også er meget nysgerrige med spørgsmål til, hvad det betyder at være dyslektiker. Og forældrenes engagement har stor betydning, for mange oplever det som tabu, og det mindskes ofte, når de oplever en ældre dyslektisk elev, der har styr på sagerne pga. hjælpemidlerne. Det virker virkelig godt, siger hun. Informationsmaterialet kan findes på www.nota.dk/ ordblind, hvor både ordblinde, forældre og undervisere kan finde praksisnære guides til, hvad man konkret skal ● stille op med ordblindhed.

OPTIMER LYDEN & REDUCER STØJEN Problemer med støj på skolen? Med en Attention Board akustikløsning kan man opnå lyddæmpning og samtidig få en kodet, dekorativ udsmykning i undervisningslokalet. Det er kun fantasien, der sættter grænser for valg af motiv...

Scan Office er én af Danmarks førende leverandører af møbler og indretningsløsninger til børn og unge i alle aldre – fra de allerførste klassetrin til videregående uddannelsesinstitutioner. Vi har et bredt udvalg af skolemøbler fra flere forskellige leverandører og kan også producere specialløsninger.

Ønsker du at høre mere om ATTENTION BOARD AKUSTIKLØSNINGER eller hvordan vi ellers kan afhjælpe støjen KONTAKT SCAN OFFICE PÅ TLF. 7024 7024

Vi har alt til undervisningslokalet – få inspiration på www.scanoffice.dk

Magasinet Skolen_176x130_Annonce 02 ny.indd 1

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6 14-11-2018 13:12:28

Elever og lærere fra Randers Lilleskoles 0.-2. klasse og 6. klasse fik Springfrøprisen for projektet ”Alice i Eventyrland”. Foto: Thomas Rahbek.

Alice i Eventyrland fik Springfrøprisen 2018 Springfrøprisen er med til at understrege værdien af arbejdet med de praktiske/musiske fag i grundskolen

ulturministeriet og Undervisningsministeriet uddelte i november Springfrøprisen 2018 på 25.000 kroner til elever og lærere fra Randers Lilleskoles 0.-2. klasse og 6. klasse. Prisen fik de for projektet ”Alice i Eventyrland”. Prisen blev overrakt af kulturminister Mette Bock på Designmuseum Danmark i København. Springfrøprisen uddeles til eksemplariske og kreative projekter inden for de praktiske og musiske fag i grundskolen. Eleverne fra Randers Lilleskole får prisen, fordi de har formået at åbne en klassisk forestilling op for nye kreative processer og faglige elementer for eleverne på tværs af klassetrin. På den måde har eleverne bidraget til et fælles produkt og kan samtidig se værdien af egne og andres kompetencer – uanset alder. Edderkopper og rummet Skovshoved Skole i Charlottenlund fik 2. pladsen for projektet ”Skulpturforløb med edderkoppetema”, mens 3. pladsen går til Skt. Klemensskolen i Odense med projektet ”Rummet” – Jeg er imponeret over, hvordan alle eleverne og lærerne har arbejdet med de kreative og musiske fag på nye og

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

innovative måder. Det er så vigtigt, at vi ikke altid bare ”gør som vi plejer”, og projekterne er gode eksempler på, hvor meget et fag kan folde sig ud, når vi arbejder med at tænke kreativt og udvikler fagene med tiden. Projekterne viser også, at der er en stor værdi i at samarbejde på tværs af forskellige klassetrin. Det viser, at vi alle har noget at bidrage med, og at vi kan lære utrolig meget af hinanden – uanset hvor vi er i livet, siger kulturminister Mette Bock og flankeres af undervisningsminister Merete Riisager:

Springfrøprisen

Med Springfrøprisen er Kulturministeriet og Undervisningsministeriet med til at understrege værdien af arbejdet med de praktiske/musiske fag i grundskolen. Foto: Thomas Rahbek.

Springfrøprisen Springfrøprisen uddeles én gang årligt til særligt eksemplariske undervisningsprojekter i grundskolens praktiske og musiske fag. På skoler landet over bliver der i løbet af året skabt en lang række spændende forløb i musik, billedkunst, madkundskab og håndværk og design. Springfrøprisen præmierer lærere og elever for kreative projekter i de praktiske eller musiske fag i grundskolernes 0.-10. klasse. Projekter kan være musicals, animationer, udstillinger af elevværker eller noget helt fjerde – kun fantasien sætter grænser. Springfrøprisen er stiftet af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet og består af følgende præmier: • Førstepræmie: 25.000 kroner. • Andenpræmie: 15.000 kroner. • Tredjepræmie: 10.000 kroner. Med Springfrøprisen er Kulturministeriet og Undervisningsministeriet med til at understrege værdien af arbejdet med de praktiske/musiske fag i grundskolen. På den måde er det muligt at få bragt det gode arbejde på den enkelte skole ud til de mange, der kan finde inspiration til egne projekter.

– Der er blevet arbejdet på tværs af fag og klassetrin, og sammen har eleverne vist, hvordan man med kundskaber inden for de praktiske og musiske fag blandt andet kan skabe musical-, installations-, skulptur- og billedkunst på højt niveau – det er godt gået. Verden ligger åben for børn og unge, der er dygtige til at bruge deres hænder, og forhåbentlig vil andre skoler lade sig inspirere af vinderprojekterne. Vinderne Førstepræmien på 25.000 kroner går til 0.-2. og 6. klasse på Randers Lilleskole i Randers Kommune for projektet ”Alice i Eventyrland”, hvor fagene musik, drama og

Sammen har eleverne vist, hvordan ❝ man med kundskaber inden for de

praktiske og musiske fag blandt andet kan skabe musical-, installations-, skulptur- og billedkunst på højt niveau billedkunst er kombineret i et meget alsidigt, spændende og tværfagligt projekt. Projektet er et samarbejde med bidrag fra både 0.-2. og 6. klasse, hvor der er særligt fokus på at styrke fællesskabet børnene imellem. Både skabelsesprocessen og anvendelsen af animationsfilm, skabt af eleverne, som overgange i den dramatiske fortælling virker forfriskende nye. Andenpræmien på 15.000 kroner går til Skovshoved Skoles 2. klasse i Charlottenlund, Gentofte Kommune, for projektet ”Skulpturforløb med edderkoppetema”. Eleverne har med udgangspunkt i den fransk-amerikanske kunstner Louise Bourgeois’ skulptur ”Maman” arbejdet med edderkopper. De har tegnet og malet edderkopper og omsat billederne til skulpturer og udarbejdet en interaktiv installation, hvor fluer bliver fanget i edderkoppens spind. Tredjepræmien på 10.000 kroner går til 4. klasse på Skt. Klemensskolen i Odense og projektet ”Rummet” i faget natur/teknik. Eleverne er her selv med til at udvikle projektet med mange nye og spændende idéer. Alle mulige aspekter og tanker om rummet kommer i spil, og derved kommer mange forskellige billedkunstgreb i spil, og der er mange udtryksformer over samme emne og med fin undervisningsdifferentiering. Idéer gribes undervejs i projektet med alt, hvad man kan lade sig inspirere af, når det gælder rummet: raketter, månemænd, stjerner og planeter, Tintin og meget mere. ● Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Natur/Teknik Teknisk Museum

Den industrielle udvikling er i fokus i forløbet ”Fra Håndværk til Robot”. Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne.

Der var engang en dampmaskine Teknisk Museum i Helsingør inviterer skolernes elever ind i teknikkens verden

anmarks Tekniske Museum blev etableret i 1911 af Håndværkerforeningen i København og Industriforeningen – i dag Dansk Industri. Museets samlinger går imidlertid endnu længere tilbage med bl.a. Ole Rømers prototyper for mål og vægt fra 1600-tallet og H.C. Ørsteds samling og bl.a. de genstande, han brugte til at opdage elektromagnetismen i 1820. Museet lå oprindeligt på Polyteknisk Læreanstalt – i dag Danmarks Tekniske Universitet – i København, men blev i 1965 flyttet til Helsingør, hvor det har ligget siden. Museet har siden sin grundlæggelse opbygget en samling af genstande, der er blandt de bedste i Europa. Alt dette kan man gå på opdagelse i og blive klogere på teknikkens historie helt frem til den digitale tilværelse i dag. Museet tilbyder nemlig undervisning til grundskolen på flere klassetrin, så der er noget for alle aldersgrupper. Fra håndværk til robot En af de ting man kan gå på opdagelse i er den industrielle udvikling under temaet ”Fra Håndværk til Robot”, hvor målgruppen er 4. – 10. klasse og dækker en række

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

fag, hvor det er relevant. Lige fra fysik/kemi, historie og arbejdskendskab til natur/teknologi, samfundsfag og uddannelse og job. Dampen var den første energikilde, der systematisk blev anvendt i maskiner. Men hvordan fungerer disse dampmaskiner og, hvordan har de påvirket vores samfund? Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne. Til slut får eleverne selv mulighed for at arbejde med en dampmaskine. ”Robotterne stjæler vores arbejde” bliver der ofte sagt. Så hvad skal du være, når du bliver stor? Indførelse af nye teknologier betyder ofte store ændringer i arbejdsmarkedet. Desuden diskuteres teknologiens sammenspil med samfundet, og der bliver set på, hvilke ændringer og konsekvenser teknologiens udvikling har for samfundet. Bl.a. hvordan samfundet blev ændret i perioden 1870 og frem til moderne industriproduktion med indførelse af robotter. Migration fra land til by, dampmaskiner, fagforeninger, børnearbejde, samlebånd og robotter – det er nogle af emner, der vil blive diskuteret.

I undervisningsforløbet ”Fra fjer til fly” bliver museets mange flyvemaskiner studeret. – f.eks. vingernes forskellige form – og eleverne går om bord i en DC-3.

El, fjer og fly Emnet for et undervisningsforløb kunne også være elektricitet, som er et forløb med 5.-10. klassetrin som målgruppe. Her vil relevante fag kunne være fysik/kemi, historie og natur/ teknologi. Her vil der blive talt om et af de store systemer, som vi til dagligt er afhængige af uden at tænke over det: Elektricitet, hvordan virker det, og hvad sker der, når det ikke virker? Hvordan skaber man, og opbevarer man elektricitet? Vi diskuterer, hvordan elektriciteten kan bruges, og hvordan den ændrede vores hverdag. Det kunne også være undervisningsforløbet ”Fra fjer til fly”, hvor målgruppen også er 4.- 10. klasse. Her kan de relevante fag være historie, fysik/kemi, håndværk og design samt natur/teknologi.

Kan mennesket lære at flyve ved at se på fuglene, eller er det noget helt andet, der skal til for at overvinde tyngdekraften? Og flyver en luftballon, fordi man putter en sky ind i den? Der bliver set nærmere på menneskets mange eksperimenter med at flyve og talt om flyvningens fysik. I udstillingerne bliver museets mange flyvemaskiner studeret. – f.eks. vingernes forskellige form, og eleverne går om bord i en DC-3. Forløbet slutter af med at lave egne ● svævefly i balsatræ.

Lav undervisningsudvikling baseret på viden - læs:

Nyt temanummer i dec. om tværfaglighed i mat/nat-fag Mød os på Big Bang konferencen 2.-3. april hvor MONA-sporet har temaet “Lærerkompetencer nu og i fremtiden” Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Tegn abonnement på www.ind.ku.dk/mona

Professor i naturfagsdidaktik:

Vi skal videre med et integreret naturfag i skolen Skal naturfagene i skolen være adskilte eller arbejde sig hen mod et fælles fag? Professor emeritus Jens Dolin, der gennem sit arbejdsliv har forsket i naturfagsdidaktik, er ikke i tvivl om, at vi skal videre med at få fokus på sagen frem for enkeltfaget. Det skyldes både forskningsresultater og en overvejelse over formålet med naturfag i skolen

et er en aktuel debat, hvorvidt de naturvidenskabelige fag skal undervises integreret i dele af uddannelsessystemet, eller hvorvidt de skal undervises og læres som adskilte fag. Ofte henvises til elevers læringsudbytte ved den ene eller anden tilgang og ofte henvises til motivationen ved de forskellige måder at arbejde med naturfagene på – og argumenterne understøttes i vid udstrækning af forskning. – Debatten i naturfagene om fagintegration versus fagopdeling er ikke ny og hænger sammen med den almindelige uddannelsespolitiske debat om tværfaglighed kontra særfaglighed. Jeg mener, at vi må indse, at på

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

grundskoleniveau er det vigtigste i undervisningen ikke fagene men sagen, siger Jens Dolin fra Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. Hvorfor naturfag Jens Dolin har netop redigeret et temanummer af Tidsskriftet Mona om tværfaglighed i naturfagene. Her kæder han diskussionen om tværfaglighed sammen med begrundelserne for overhovedet at have naturfag i skolen. – Fagene udgør en organisering af viden og måder at opnå viden på, som tilbyder en bestemt optik på verden og dens problemstillinger. De enkelte

Natur/Teknik Institut for naturfagsdidaktik

❝

naturvidenskabelige fag naturfagene frem for at Hvis formålet med naturfags har hver især opbygget undervise i dem som inundervisningen er, at eleverne skal kunne dividuelle fag, hvis man en imponerende mængde forholde sig til samtidens brændende vil tage de overordnede viden, men de aktuelle problemstillinger, som kan problemstillinger, er et integreret naturfag, formål med uddannelserne alvorligt. Naturfagene skal motivere elevernes arbejde som selvsagt trækker på enkeltfagene, forberede alle elever til at med naturvidenskab, er jo derfor mere hensigtsmæssigt blive myndige borgere, der ikke fagopdelte, så her vil med personligt engagement kan forholde sig til aktuelle fagenes indsnævrede synsfelter være en begrænsning. og væsentlige problemstillinger, der har et naturvidenHvis formålet med naturfagsundervisningen er, at eleverne skal kunne forholde sig til samtidens brændende skabeligt element. Det gøres bedst, hvis naturfagene ikke problemstillinger, er et integreret naturfag, som selvsagt læres som selvstændige enheder, men indgår integreret i trækker på enkeltfagene, derfor mere hensigtsmæssigt, arbejdet med den givne sag – med respekt for deres forskellige muligheder for at bidrage til helheden, siger Jens siger Jens Dolin og tilføjer: ● Dolin. – Der er ganske meget forskning, der tyder på, at naturvidenskab lært i en dekontekstualiseret skolesammenhæng sjældent bruges i senere, mere komplekse Hvad er tværfaglighed? livssituationer. Forskning på tværs Jens Dolin påpeger desuden, at videnskabelig forskning i stigende grad er blevet integreret på tværs af traditionelle faggrænser, så hvis fagene skal være aktuelle og afspejle udviklingen i de videnskabelige samfund, så skal fagene udvikle sig væk fra basisfagene, og det vil uvægerligt medføre en større integration. – Vægtningen af det fællesfaglige og det enkeltfaglige i naturfagene er grundlæggende et spørgsmål om, hvilke formål der prioriteres i fagene, og hvorledes disse formål bedst opnås. Det er meningsløst at spørge om fagopdelt undervisning er bedre end integreret undervisning i naturfagene – uden straks at tilføje ”bedst til hvad?”, hvilket er tæt koblet til ”bedst for hvem?” Og det er spørgsmål, som vi har svært ved svare på gennem traditionel, randomiseret forskning, siger – Der er solide argumenter Jens Dolin. for at integrere naturfagene Jens Dolin mener derfrem for at undervise i dem for, at vi må interessere som individuelle fag, hvis os for hvorledes formåman vil tage de overordnede lene med naturfag bedst formål med uddannelserne realiseres: alvorligt, mener professor – Der er solide arguemeritus Jens Dolin. menter for at integrere

Bredt forstået vil en tværfaglig tilgang til undervisning sige, at elevernes læring sker via aktiviteter på tværs af faggrænserne. De fleste teoretikere opridser en systematik i arten af aktiviteter på tværs af de involverede fag, typisk gående fra støttefaglighed og flerfaglighed over fagintegration til fagoverskridelse. Den vigtigste skelnen ligger mellem multidisciplinaritet og interdisciplinaritet. I den første form vil flere fag bidrage individuelt til et fælles tema eller problem, hvilket allerede sker i vid udstrækning på alle trin i det danske uddannelsessystem. Ved den anden form for tværfaglighed arbejdes med en fælles, overordnet problemstilling, som fagene bidrager til og underordner sig, og der kan være forskellige grader af opløsning af fagstrukturen. (Kilde: Jens Dolin, Tidsskriftet Mona-2018-4)

Oplev historie,

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2019

Lejrskole i Sønderjylland? Danhostel Sønderborg-Vollerup. • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers. • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet. • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter. • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.6401.dk Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Frilæsning …

Den gode elevsamtale En coachende tilgang til mødet med unge. En samtale med en lærer, studievejleder, klassevejleder eller mentor kan få afgørende betydning for et ungt menneskes liv – også de svære – samtaler på Den gode elevsamtale viser, en konstruktiv måde. hvordan man kan bruge en Denne 2. udgave er opdacoachende tilgang i samtaler teret i forhold til den nyeste med unge. Bogen er fyldt med levende eksempler på situatio- lovgivning og er udvidet med ner, der vil være genkendelige kapitler om evalueringssamtalen, formativ feedback, klassefor de fleste, der har med samtaler og klassekonflikter. unge mennesker at gøre, og Den gode elevsamtale hengiver konkrete værktøjer til, vender sig først og fremmest hvordan man kan gennemføre til undervisere og vejledere på

de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, VUC og FGU, men vil også være oplagt for efterskolelærere og lærere i folkeskolens afgangsklasser. Endelig er bogen oplagt til pædagogikum og på lærerstudiet. Den gode elevsamtale

Forfatter: Lotte Juul Lauesen Udgiver: Akademisk Forlag

ISBN: 978 87 5005 231-9

Antal sider: 250

Pris: 299,95 kr.

Mundtlighed og fagdidaktik En stor del af al undervisning foregår mundtligt – men hvad er mundtlighed? • Mundtlighed som udtryk, Denne bog præsenterer som samtale, ytring, tale og den første mundtlighed som lytning. et specifikt fagligt område • Mundtlighedsdidaktikkens og som fagdidaktisk felt. Den formål og metoder: dannelse giver læseren solid og praksisog kompetence, undersørelateret viden samt en række gende dialog, præsentation konkrete didaktiske metoder, og performance, observatider vil fremme elevernes on, transskription, imitation opmærksomhed på mundtlighedens særlige kendetegn og og lyttestrategier. virkemidler. • Konkret mundtlighedsdidaktisk arbejde i forhold til Med konkrete og illustrative litteraturtolkning, faglig eksempler beskrives:

formidling og mundtlige fortællinger. Bogen henvender sig til alle undervisere, der har med litteratur-, medie- og førstesprog-, andetsprogs- og fremmedsprogsundervisning at gøre – og altså ikke blot til dansklæreren. Mundtlighed og fagdidaktik

Forfatter: Tina Høegh Udgiver: Akademisk Forlag Antal sider: 342

ISBN: 978 87 5005 073-5 Pris: 399,95 kr.

Udfordrende mindset Med denne nye bog af James Nottingham og Bosse Larsen bliver læseren endnu klogere på, hvorfor et dynamisk mindset gør en forskel for læringen, hvornår det ikke gør, og hvad du kan gøre ved det! Udfordrende mindset er Et mindset dækker over de skrevet af to undervisere, der holdninger og indstillinger, har arbejdet tæt sammen med man som person tænker og Carol Dweck, som er professor i handler ud fra. Med et dynapsykologi og kvinden bag teomisk mindset har man en tro rien om mindset. Ud fra dette på, at man kan lære, man tør solide kendskab til forskningen give sig i kast med udfordringer, og man er motiveret og beskrives det i bogen, hvordan vedholdende. I modsætning motivation, indstillinger og hertil er det fikserede mindholdninger til talent og læset, hvor man oplever, at man ringsfremgang har indflydelse enten kan eller ikke kan – og på børn og unges udvikling og at man derfor ikke behøver at resiliens. anstrenge sig. 34

Magasinet Skolen · 2018 nr. 6

Udfordrende mindset er en del af Challenging Learningserien, der er skrevet af James Nottingham i et tæt samarbejde med en række kollegaer. Læs mere om bogen og resten af serien på www.dafolo. dk/challenginglearning. Udfordrende mindset Læseren præsenteres i denne bog for en række fremragende strategier, som professionelle i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser kan lade sig inspirere af for at udvikle dynamisk mindset hos børn og unge.

Forfattere: James Nottingham og Bosse Larsson Udgiver: Dafolo Forlag Antal sider: 214 ISBN: 978 87 7160 654-6 Pris: Kr. 550,- ekskl. moms (Kr. 687,5 inkl. moms)

God lyd i skolen en fordel for både lærer og elever At høre godt i klasseværelset er vigtigt for elever i alle aldre, og er en forudsætning for at kunne deltage i undervisningen og dermed skabe de bedste betingelser for god læring. Nu er det endnu nemmere at skabe et godt lydmiljø med vores nye Roger SF Touchscreen Mic. Med et Roger SoundField system kan lærens stemme høres tydeligt i hele klassen, uanset lærens placering. Lyden forstærkes via højttalere, og elevens høre og indlæringsmuligheder forbedres. Læreren kan tale med normal stemmestyrke og behøver ikke at gentage eller hæve stemmen.

Læs mere om hvad Roger™ SoundField kan gøre for dit klasseværelse på www.phonak.dk eller kontakt os på info.wireless@phonak.dk

Intelligent vikardækning

”Med Subit kan vi bruge de rigtige vikarer i vores klasser. Systemet lægger ikke bare det perfekte puslespil - Det giver bedre undervisning for vores elever. Jeg vil ikke have vikarer, der spiller rundbold med eleverne.”

”Subit viste os, at vi kunne bruge forholdsvis kort tid på at lave et større og bedre stykke arbejde end hidtil. Dermed fik vi mere tid til at fokusere på andre vigtige opgaver.”

Kim Laursen

Afd. skoleleder Midtskolen, Faxe

www.subit.dk

info@subit.dk

53 71 57 00