Magasinet Skolen februar 2016 by Magasinet Skolen

Ida Blom møder skilsmissebørn på skolerne Tema: Danmarks Læringsfestival 2016 It-sikkerhed på skemaet Klædt på til aktiv undervisning

Nr. 1, februar 2016

MAGASINET

skolen.

KONFERENCE 10. – 11. MARTS 2016 VIA CAMPUS AARHUS C, CERESBYEN 24, 8000 AARHUS C. Oplæg og workshops om:

DIDAKTISK FORSKNING HJERTE OG HJERNE

TILMELD DIG NU

EVALUERING AF LÆRING TALENT I UNDERVISNINGEN UD AF SKOLEN INNOVATION, TEKNOLOGI OG RUMFART SAMARBEJDE PÅ KRYDS OG TVÆRS NY NATURVIDENSKAB OL OG BEVÆGELSE Oplev også: Værksteder, naturfagsmesse, værksteder og festaften.

BIGBANGKONFERENCEN.DK / #BBDK16

Indhold Magasinet Skolen Nr. 1, februar 2016, 22. årgang Forsidefoto: Christine Hanberg Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Marianne Hald E-mail: mh@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Charlotte Glud E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Horsens Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk. Løssalg DKK 50,(eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

08 28 48 58

Katastrofer i børnehøjde act KATASTROFE er et nyt undervisningsmateriale fra Røde Kors, der handler om store og små katastrofer ude i verden og hjemme i Danmark.

Webinar til engelsklærere Et webinarforløb skal klæde engelsklærere fra hele verden på til at støtte svage elever og motivere alle i klassen til at tale engelsk foran kammeraterne.

Fyr den af i en romaskine De sidste to år har Ulkebøl Skole i Sønderborg deltaget i Dansk Forening for Rosports (DFfR) skoleroningskonkurrence Danmarks Stærkeste Klasse for 6.-7. klasser.

Undervisning lykkes med teknik Susanne Høiberg er underviser på VIA University College i Horsens. Hun har et stort høretab, men med den rette teknik er arbejdslivet blevet lettere.

4 Din skole 6

Sådan løfter vi læringsniveauet i folkeskolen 8 Katastrofer i børnehøjde 10 Ny kunstlegeplads på vej på Ordrupgaard

12 Digitale læremidler

32 Lærere og skoleledere har fokus på nye mål

36 Messer og events 36 38 40 42 44 46 48 50 52

På messe Fra underviser til konsulent Bedre trivsel med forældrehjælp Når samarbejde skal være nemt Vandkøler leverer rent vand Permanent mærkning af it-udstyr Fyr den af i en romaskine Er der mening i galskaben? Fremtidens læringsplatform under udvikling 54 Bliv forskningspartner 54 Motivér dine elever med Unge Forskere 56 Er digital dataopsamling det nye sort?

februar 12 It-sikkerhed på skoleskemaet 14 Anbragte børn i pleje får deres egen computer 16 Kampen om Arktis og programmering af robotter 17 Nyt fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 18 Musikkens fankultur 19 Madglæde og maddannelse 20 Skolernes Innovationsdag vender tilbage 22 Skilsmissebørns sorg skal på skoleskemaet

24 Efter- og videreuddannelse 24 Fra elevråd til elevernes råd 26 Kompetenceløft til pædagoger 28 Få fingrene i fremtidens undervisningsformer 30 Plejeforældre er også en slags fagfolk

58 Det sunde hjørne 58 60 62 64

Undervisning lykkes med teknik Kroppen med i undervisningen Sæt skub i skriveglæden Hvordan får skolen indvandrerbørn til at blomstre?

65 Frilæsning Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Når sorgen rammer – også i skolen Mor og far skal skilles. Den besked får omkring 20.000 børn i Danmark hvert år – at deres forældre går fra hinanden. Skilsmisse er dermed en af de mest almindelige livskriser for danske børn. Og det er vel at mærke en sorg og krise, som børnene tager med i skole. Ida Blom er et skilsmissebarn med én mission: At give skilsmissebørn og -unge håb. Håb om, at fremtiden bliver god igen – måske endda bedre end før skilsmissen. Hun bruger sin historie til at hjælpe andre skilsmissebørn og -unge, bl.a. ved at tage rundt på skoler og holde foredrag. – Jeg kan godt fælde en tåre, når eleverne sender mig en mail efter et foredrag, hvor de fortæller om deres oplevelse, fortæller Ida i artiklen “Skilmissebørns sorg skal på skoleskemaet”, som du kan læse i dette nummer af Magasinet Skolen. Ida Blom mener, at hvis både klassekammerater, lærere og pædagoger lærer at håndtere og rumme børnenes sorg, vil børnene også kunne komme nemmere igennem krisen og tro på, at der er håb for fremtiden. I dette nummer har vi også tema om Danmarks Læringsfestival, der på sin egen måde, tager os om bord i “fremtidens skole”. Du kan læse om flere af udstillerne i dette nummer. Vi sætter også fokus på efter- og videreuddannelse og fortæller endvidere historien om Susanne Høiberg, der underviser på VIA University College i Horsens. Susanne har et massivt høretab, men en lille kuffert fyldt med teknik hjælper hende med hendes handicap, så undervisningen bliver mulig. Jeg håber, du lader dig inspirere af de mange gode historier i Magasinet Skolen. God læselyst! Gitte Roe Eriksen, redaktør

Skriv til Din skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja, stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk 4

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Barrit Skole, Hedensted

Fra gymnastiksal til motoriklandskab

På Barrit Skole i Hedensted Kommune skal en gammeldags gymnastiksal omdannes til et moderne motoriklandskab. Lokale og Anlægsfonden har udviklet konceptet og støtter projektet med 3,2 mio. kr. Gymnastiksalene er nogle steder helt opgivet, og nogle skoler har omdannet dem til faglokaler eller simpelthen aflåst, lukket og glemt dem. Den dårlige tilstand i mange af skolernes gymnastiksale fik i 2012 Lokale og Anlægsfonden til sammen med DGI at udvikle et helt nyt koncept, der kan gøre salene til moderne aktivitetssteder, der i langt højere grad er tilpasset deres primære brugere – børn i skolealderen – samt lokalområdets aktive. Både de selvorganiserede og foreningsmedlemmerne. Dette koncept bliver nu udviklet yderligere på Barrit Skole i Hedensted Kommune. Her bliver skolegården integreret i en omdannelse af den gamle gymnastiksal til et moderne motoriklandskab. Projektet skal forstærke Barrit Kultur- og Idrætscenters funktion som områdets aktive centrum. Gymnastiksalen har i en del år været nedslidt og moden til renovering, men der har i Barrit været et stærkt ønske

om at spare på pengene, indtil en mere tidssvarende løsning end en almindelig renovering dukkede op. Denne løsning er nu fundet i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden. Samarbejdet skal omdanne gymnastiksalen til et motorik landskab målrettet både foreningslivet, undervisningen og de mindste børn i børnehave, vuggestue og dagpleje. Motoriklandskabet bliver også stillet til rådighed for fri brug og selvorganiseret aktivitet. Den udendørs del af motorik landskabet vil altid være frit tilgængeligt for alle. Der er tale om et projekt med omdannelse af 350 m² bygningsareal og 2.500 m² udeareal. I alt koster projektet 9,312 mio. kr. at etablere. Hedensted Kommune har bevilget 1,320 mio. kr. Lokale og Anlægsfonden støtter med 3,2 mio. kr. Projektet er tegnet af Pluskontoret Arkitekter.

Din skole

Søndersøskolen, Søndersø

Bedre læring og trivsel for nordfynske elever I efteråret 2015 blev der sat gang i ”Program for læringsledelse” i Nordfyns Kommune.

Projektet omfatter alle børn i alderen 0-16 år og skal give skolerne i de 13 deltagende

Om projektforløbet Nordfyns Kommune og 12 andre kommuner deltager i projektet, der hedder ”Program for læringsledelse”. Program for Læringsledelse er et forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudviklingsforløb, som skal hjælpe lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen med at arbejde målrettet med reformens overordnede målsætninger. Målet er at udvikle den pædagogiske praksis og medarbejdernes kompetencer med hensyn til tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen på baggrund af viden om, hvad der virker bedst, og med aktiv brug af data, som synliggør elevernes trivsel og læring. Den første måling er nu slut, og den gentages i 2017 og 2019. Læs mere om projektet på www.laeringsledelse.dk.

kommuner et betydeligt løft. Som en første milepæl i projektet indgik en spørgeskemaundersøgelse, hvor bl.a. alle forældre blevet bedt om at besvare en netundersøgelse om deres børns læring og trivsel. For at sikre en høj besvarelsesprocent havde kommunen udskrevet en konkurrence for skoleklasserne. Der blev udloddet en præmie til klassen med den højeste svarprocent blandt forældrene i hele kommunen og en præmie til den klasse i hvert skoledistrikt, hvor forældrene er flittigst ved tasterne. Vinderklassen med den højeste besvarelsesprocent i kommunen blev 0.B på Søndersøskolen, hvor hele 91 % fik svaret. Vinderklasserne i de fem skoledistrikter blev:

• Bogense Skole, 5.K (besvarelsesprocent: 83,3 %). • Havrehedskolen, 4.A (besvarelsesprocent: 88 %). • Kystskolen, 0.A (besvarelsesprocent: 84,2 %). • Sletten Skole, 3.A (besvarelsesprocent: 83,3 %). • Særslev-Hårslev-skolen, 1.S (besvarelsesprocent: 75 %). Resultaterne af spørgeskema undersøgelsen skal i løbet af de kommende måneder analyseres, og den viden, som analyserne kaster af sig, skal indgå som et af redskaberne til at videreudvikle lærernes, pædagogernes og ledernes praksis.

Holstebro Kommune

Bydelsmødre hjælper med indskrivning til skole En del forældre til tosprogede børn har vanskeligt ved at få indskrevet deres børn i skole, for det er ikke altid lige nemt at finde ud af reglerne og systemet. Det skal der nu laves om på, så tosprogede børn også får de bedste betingelser for en god start på skolelivet. Holstebro Kommune samarbejder derfor med Bydelsmødrene i Holstebro om støtte og vejledning omkring start i modtageklasser og indskrivningen til skoleåret 2016/2017. Bydelsmødre er lokale grupper, der bl.a. skaber kontakt til isolerede kvinder, som ikke ved så meget om det samfund, de lever i. Jonna Rud Jensen, der er tosprogskonsulent i

Skoleafdelingen, er meget taknemmelig for kvindernes indsats: – Det er min oplevelse, også på mødet den 7. januar, at Bydelsmødrene nyder stor anerkendelse rundt i lokalområdet og formår at skabe en fællesskabsfølelse på tværs af sprog og etnicitet. Kommunens institutioner har gennem flere år haft glæde af Bydelsmødrenes evne til at skabe mere åbne relationer og tillid hos grupper, som skal finde sig til rette i en ny samfundskultur. De er en gave til Holstebro og bydelen, siger Jonna Rud Jensen. Lokale “Bydelsmødre” i Holstebro informerer om skoleindskrivning.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Sådan løfter vi læringsniveauet i folkeskolen Professionelle praksisfællesskaber med høje forventninger til samarbejdet er vejen frem for at skabe bedre læring og trivsel Af Astrid Kilt-Lindblad

ålet med folkeskolen og folkeskolereformen er endnu mere læring og trivsel for eleverne. Det kræver, at folkeskolens pædagogiske personale ikke arbejder isoleret. Den enkelte skole må skabe strukturer og kulturer, der fremmer et effektivt samarbejde, hvor elever, forældre, pædagogisk personale og ledelse har en fælles forståelse af, hvilke værdier og visioner der ligger til grund for skolens virksomhed.

Det pædagogiske personale – pædagoger og lærere – har i mange år arbejdet sammen om elevernes læring og trivsel. Men skal vi løfte læringsniveauet i folkeskolen, kræver det, at skolerne skaber professionelle praksisfælles-

Om Astrid Kilt-Lindblad Astrid Kilt-Lindblad, uddannelseskonsulent i COK, cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser. Læreruddannet og forfatter til bogen Den Spørgende Lærer, Gyldendal Akademisk.

skaber med høje forventninger til samarbejdet, og hvor det ikke blot handler om elevernes læring, men også om det pædagogiske personales læring.

COK's opgave er at understøtte kommunernes skoledrift- og udvikling. Det sker igennem forskellige læringssaktiviteter. 6

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Det traditionelle praksisfællesskab Praksisfællesskabet betragtes i traditionel forstand som et fællesskab for en bestemt praksis, der foregår i en historisk og

COK Illustration af praksisfællesskabet. Kilde: Wenger, Etienne, 2004, Praksisfællesskaber

– læring, mening og identitet, Hans Reitzels Forlag.

Gensidigt engagement - Fælles normer, værdier og standarder.

social kontekst og giver medlemmer af fællesskabet struktur og mening. Det kan være lige fra et håndboldhold til en verdensomspændende organisation. En bestemt praksis omfatter både det sagte og Fælles handling det usagte ord i forhold til Fælles og forhandling normer, relationer, livssyn, repertoire regler osv. Praksis handler - Fælles opgaver, - Fælles begreber, bl.a. om sprog, redskaber, aktiviteter, historier og dokumenter, billeder, symprojekter, mål og systemer. boler, veldefinerede roller. visioner. Som lærer kan det sagte ord eksempelvis være elevplaner eller en konkret undervisning, og det usagte kan være regler for, hvor Desuden arbejder det professionelle praksisfællesskab man sætter sig på lærerværelset, eller hvordan samarbejdet foregår med forældre. ud fra data og forskningsinformeret viden. Fællesskabet Hvis vi skal højne læringsniveauet for elever såvel som skal være informeret om den nyeste uddannelsesforskpædagoger og lærere, er der tre betingelser, som praksis- ning inden for læring, og fællesskabet skal være klædt på fællesskabet skal opfylde. til at kunne indsamle, analysere og evaluere både kvantitativ og kvalitativ datamateriale. Dette udmøntes med Først og fremmest skal der være et gensidigt engagement, som bygger på, at medlemmerne af praksisfællesreflekterende og professionelt undersøgende metoder skabet har fælles normer, værdier og standarder. som fx kollegabaseret observation og feedback, data og Dernæst skal der opbygges et fælles repertoire i forevalueringsmodeller. hold til, at medlemmerne benytter fælles begreber, histoHvis vi skal løfte læringsniveauet, må skoler skabe rier og systemer. Det handler om at have et fælles sprog strukturer og kulturer, der fremelsker et effektivt professionelt praksisfællesskab. Kultur- og strukturforandring og fælles forståelse af, hvad der eksempelvis ligger bag er tager tid, og skal det lykkes, er det vigtigt, at både ordet elevplaner, hvilken historie og hvilke systemer det forvaltning, skoleledelser og det pædagogiske personale kalder på. ● forpligter sig og løfter samlet. Og sidst skal der skabes fælles handling og forhandling i den forstand, at medlemmerne i praksisfællesskabet har fælles opgaver, aktiviteter, projekter, mål og visioner. Når disse tre betingelser er opfyldt, er der grobund for, at læring kan opstå både for elever og det pædagogiOm COK’s skoleaktiviteter ske personale. COK’s (Center For Offentlig Kompetenceudvikling) opgave er Folkeskolens professionelle praksisfællesskab I det professionelle praksisfællesskab samarbejder man som sagt på et praktisk plan med afsæt i en fælles forståelse af, hvilke værdier og visioner der ligger til grund for skolens virksomhed. Men det professionelle opstår også i og med, at det pædagogiske personale har professionel tillid til hinanden og professionel og anerkendende kommunikation, med det udgangspunkt, at alle har et kollektivt ansvar for elevernes læring.

at understøtte kommunernes skoledrift og -udvikling gennem læringsaktiviteter, der fører til ny viden og nye kompetencer på den enkelte skole, i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. COK’s fokus er derfor naturligt rettet mod folkeskolereform. Kommunerne står over for en meget omfattende opgave i forhold til at udvikle kompetencer på alle niveauer af skoledriften. www.cok.dk Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Katastrofer i børnehøjde

act KATASTROFE er et nyt undervisningsmateriale fra Røde Kors, der handler om store og små katastrofer ude i verden og hjemme i Danmark Af Morten Schwarz Lausten, Røde Kors

iårige Regitze fra Frederikssund oplevede familiens hus blive oversvømmet. 12-årige Surabs familie fik ødelagt deres hus ved jordskælvet i Nepal. Og så er der 11-årige Oliver fra Hammerum, der reddede sin søsters liv, da hun gik igennem isen. Heldigvis bliver lillesøster reddet af Oliver, fordi han handlede med det samme. Det er lige præcis denne opmærksomhed på vores omgivelser, klassekammeraterne og medmennesker, Røde Kors gerne vil fremme, samtidig med, at act KATASTROFE giver en masse viden om vores vilde natur, der jo nogle gange går amok i form af jordskælv, oversvømmelser, tørke mv. Både i Danmark og ude i verden.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Store og små katastrofer Som titlen på undervisningsmaterialet siger, handler materialet både om de store, altødelæggende

Om act KATASTROFE • act KATASTROFE matcher Forenklede Fælles Mål inden for en række fag, bl.a. dansk og natur/teknologi. • act KATASTROFE er målrettet mellemtrinnet, men ældre klassetrin kan sagtens anvende materialet. • Udførlig lærervejledning med masser af opgaver og forslag til emneuge følger med. • Et temasite med katastrofequiz, film og mere viden supplerer det trykte materiale. • Undervisningsmaterialet er gratis, da det er finansieret af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler. • Bestil materialet på www.rødekors.dk/skole/katastrofe fra den 1. marts 2016.

Dansk Røde Kors

Surab Tamrakar fra Nepal reddede sin bedstemor under jordskælvet i 2015. Foto: Sailendra Kharel.

katastrofer som jordskælv, men også de helt nære katastrofer, som danske børn kan komme ud for. Gennem interview, dilemma-spil og faktuel viden bliver børnene klogere på fremtidens katastrofer, og hvordan Røde Kors arVed jordskælvet i Nepal fik bejder med katastrofeforemange familier deres hjem byggelse. Børnene får også ødelagt. konkrete redskaber til, hvordan man kan hjælpe en ven, der har oplevet noget voldsomt. Et afsnit i undervisningsmaterialet introducerer eleverne til livreddende førstehjælp, hvor det at handle, når man ser en ulykke, er helt centralt. Og det var jo lige det, Oliver så heltemodigt gjorde. Gode venner act KATASTROFE kredser altså også om den mere usynlige hjælp. At eleverne er nødt til at være opmærksomme på sine klassekammerater, så problemer og udfordringer ikke udvikler sig til konflikter. Som sagt: At vi passer på hinanden og støtter, hvis en af vennerne har oplevet noget voldsomt. Det er det, der kendetegner et stærkt samfund. Altså, at vi alle sammen bliver bedre til at forebygge katastrofer. Både de helt nære af slagsen i klasseværelset, hvor det gælder om at være gode venner og behandle ALLE ordentligt, og de voldsomme, altødelæggende katastrofer ude i verden. For sådan arbejder Røde Kors i forbindelse med fx jordskælv, oversvømmelser

eller hungersnød: Først yder Røde Kors førstehjælp, uddeler nødrationer, skaffer rent vand og husly, men hurtigt derefter går arbejdet i gang med at sørge for, at en krise – næste gang, den opstår i det pågældende land eller område – ikke udvikler sig i samme grad. Den gode nyhed i den sammenhæng er, at selv om antallet af naturkatastrofer er støt stigende, er antallet af ofre for dem det laveste i ti år. Netop på grund af forebyggelse. ●

Røde Kors yder førstehjælp i forbindelse med fx jordskælv og uddeler nødrationer og skaffer rent vand.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Ordrupgaard

Mike og Doug Starn, Big Bambú, 2015 II.

Ny kunstlegeplads på vej på Ordrupgaard Olafur Eliasson, Jeppe Hein og andre af kunstverdenens sværvægtere bidrager til ny kunstlegeplads på Ordrupgaard med 16,9 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden

unst? Det er da noget, man leger med, hopper på og klatrer i! I hvert fald i fremtiden på Ordrupgaard. Snart udvider museet nemlig med en kunstlegeplads, hvor børn og barnlige sjæle kan boltre sig med kunst under åben himmel. Projektet, der bliver til over en treårig periode, skydes i gang i 2016 og realiseres med støtte fra Nordea-fonden.

Samtidskunstens superstjerner Kunstlegepladsens værker er skabt af danske og internationale kunstnere og inviterer til leg og sanseoplevelser. Olafur Eliassons skulptur indhyller sine omgivelser i tåge, hver gang vinden ændrer retning. Jeppe Heins vandpavillon lokker med en verden af vandstråler. Japanske Terunobu Fujomori inviterer indenfor i et tehus, mellem parkens trætoppe, og den amerikanske kunstnerduo Doug og Mike Starn lader legepladsens gæster klatre rundt på en labyrintisk Olafur Eliasson, ”Vær i vejret”, bambuskonstruktion. forventet færdig i 2016. VisualiAlle værker er lavet spesering: Studio Olafur Eliasson. cielt til Ordrupgaard og 10

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

er beregnet til fri leg, langt væk fra tyssende kustoder og løftede pegefingre. Leg er mere end sjov Netop den frie leg er vigtig og har positiv effekt helt ind i voksenlivet, forklarer Ordrupgaards direktør AnneBirgitte Fonsmark: – I legen udfordrer vi os selv. Vi udforsker, sanser, handler og oplever vigtige aspekter af det at være et menneske. Gennem leg udvikler barnet grundlæggende forudsætninger for at kunne være en kompetent og aktiv deltager i samfundet, og med Kunstlegepladsens værker ønsker Ordrupgaard at understøtte denne udvikling, samtidig med at vi skaber en platform, hvor børn og voksne i et legende univers deler kunstoplevelser i den frie natur. Kunstlegepladsen bliver gratis at besøge, og med Nordea-fondens støtte vil Ordrupgaard også tilbyde en bred vifte af aktiviteter såsom børnekunstparade, legedag og skattejagt knyttet til kunstværkerne. Olafur Eliasson lægger ud Kunstlegepladsens værker bliver installeret på Ordrup gaard fra 2016 til 2018 som indslag rundt omkring i museets kunstpark, nænsomt integreret i parkens natur. Første værk, Olafur Eliassons skulptur ”Vær i vejret”, indvies i maj 2016 med en stor havefest, hvor alle er velkomne. ●

Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2016

- Det er sejt, når børn hjælper børn

Tjen penge til klassen! Tilmeld din klasse allerede i dag - så er lejrskolen sikret Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller måske har I lyst til at holde en stor fest? Så har I nu muligheden for at tjene lette penge, ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri, hvor I samtidig støtter anbragte børn og unge i Danmark. aj 2016 ts - 16. m de: 17. mar o ri e p gs al S

sen klassekas il t r. k 0 0’er Tjen 8,5 er til en 2 lg æ s I d lo for hvert

ING

LMELD I T S I T A GR

RE!

NEM ME ER IKKE DET BLIV

Det er gratis at tilmelde sig - og I kan returnere alle usolgte lodder! Hiv fat i din lærer og bestil lodderne online allerede i dag på: www.bhd.dk

OV NE ER M , GRSKUET AT LIGT IS ,

Udførlig lærervejledning med masser af aktiviteter og veltilrettelagt emneuge følger med. Gratis. Betal kun porto og ekspedition. Se mere og bestil act KATASTROFE på: rødekors.dk/skole/katastrofe

SU RAB PÅ PE 12 RH ÅR JO RD I VILELT : SK DT ÆL V

RE FR GITZ

”J EDERIE FRA UDEG B KSSUN OV AF LEV D: HU ERS MIT RED DE S” VØ T MM ED E

NYT, STÆRKT, UNDERVISNINGSMATERIALE OM STORE OG SMÅ KATASTROFER I DANMARK OG UDE I VERDEN.

KR Y

to: Poul M ad

sen

KAFREMSTALKU TA TI GLE ST DE N RO NS NS FE UP ER R HE

LT ANT I O BO S A Y: LLE

rød

eko

rs.d

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

It-sikkerhed

It-sikkerhed på skoleskemaet Det er ikke nok at kunne en masse i forhold til it. Eleverne skal også kende til sikkerhed omkring det.

I samarbejde med Microsoft satte Skolen i Sydhavnen it-sikkerhed på skoleskemaet for en dag

leverne på Skolen i Sydhavnen havde andet end dansk og matematik på skoleskemaet for en dag. Der stod nemlig it-sikkerhed og online privatliv på programmet, og eftermiddagen bød bl.a. på foredrag af dataetisk rådgiver Pernille Tranberg, som står bag www.digital-identitet.dk. Her lærte både lærer og elever om, hvordan de gebærder sig sikkert på sociale medier, og hvordan man kan undgå at betale med sine private oplysninger, når man benytter sig af onlinetjenester, der hævder at være ”gratis”. Børnene deltog også i workshops, hvor de selv skulle udarbejde videoer, Sway- og PowerPoint-præsentationer om dagens emne.

Det er vigtigt, at børn og unge lærer at gebærde sig sikkert på fx de sociale medier. 12

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Initiativet var stablet på benene i samarbejde med Microsofts uddannelsesteam, som arbejder med at styrke sikker anvendelse af it i undervisningen. – Vi oplever, at både skoler og forældre generelt er bekymrede for, hvordan børnenes data bliver brugt, og hvor opmærksomme de er på, hvilke oplysninger de giver væk. Vi har løbende dialog med skolerne om, hvordan de unge fortsat kan bruge de digitale værktøjer, uden at hverken de eller deres forældre skal være bekymret for, om data falder i de forkerte hænder. Ved at samarbejde med skoler om at oplyse både lærerne og eleverne om sikkerhed på nettet håber vi at kunne sætte et positivt aftryk på uddannelsessektoren, forklarer Morten Ovesen, som er Pædagogisk Uddannelseschef hos Microsoft. De gode vaner på banen Selv om børn og unge i dag i har fået smartphones og sociale medier ind med modermælken, viser en undersøgelse foretaget af Børnerådet i 2014, at disse digitale indfødte ikke nødvendigvis er opmærksomme på de konsekvenser, det kan have at være online. Undersøgelsen, foretaget blandt unge i 7. klasse, viser nemlig, at tre ud af ti ikke er opmærksomme på, at de efterlader spor på nettet som fx cookies. Ifølge skoleleder Morten Biering på Skolen i Sydhavnen er det en vigtig opgave, at online sikkerhed bliver sat på skoleskemaet. – Vi taler ofte om børn som digitalt kompetente, men mange har dårlige vaner. Og fordi de digitale medier fylder så meget i elevernes hverdag, er det vigtigt, at de lærer at håndtere dem på en fornuftig måde. En dag som denne har sat gang i en masse samtaler hos elever og lærere om deres digitale færden, og det er helt afgørende, at de samtaler fortsættes i klasseværelserne efterfølgende, når eleverne arbejder med digitale lærermidler eller produkter, som de kan dele på nettet. På sigt vil vi også rigtig gerne inddrage forældrene i denne snak sammen med ● eleverne og lærerne.

Digitale læremidler

Læs hurtigt og få ro på SMS – Snapchat – Online artikler – Facebook – digital postkasse og meget mere. Vi skal forholde os til stigende mængder information i takt med, at vi lærer og bruger læsning i hverdagen.

frontread træner: • Din læsestrategi og forforståelse • Din koncentration • Din arbejDshukommelse • Dit synsfelt • Dit flow i læsningen

FrontR ead er en a p

p til pc , mac der øg er dit overbli k og læsete mpo.

og ipad ,

Vi samarbejder med over

100 folkeskoler, gymnasier & erhvervsuddannelser landet over.

- Formand i læsekonsulenternes landsforening, Hanne Nissen Sabalic:

- Carina og Julie, 8.A Lillebæltsskolen, Middelfart.

”Jeg kan uden tvivl se muligheder i en teknologi, hvor en elev kan følge sin egen udvikling nøje, teste sig selv og få direkte feedback.”

”Vi kan klart mærke, at vi er blevet meget bedre til at læse. Før brugte vi måske fem minutter på en side. I dag er vi sikkert nede på omkring to minutter.”

kontakt os og lær mere: +45 2682 1500 www.frontreaD.Dk / info@frontreaD.Dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Digitale læremidler

Anbragte børn i pleje får deres egen computer Børnehjælpsdagen har for første gang uddelt bærbare computere til plejebørn i Danmark. Formålet er at styrke deres muligheder for uddannelse

plejebørn fra hele landet har modtaget en bærbar computer fra Børnenes IT-Fond. Det er første gang, at Børnehjælpsdagen har uddelt bærbare computere til børn og unge, der bor i familiepleje. Den danske hjælpeorganisation har siden 2011 uddelt 2707 computere gennem Børnenes IT-Fond fire gange årligt – men udelukkende til anbragte børn på døgninstitution. – Vi er rigtig glade for, at vi nu også kan styrke plejebørnene og deres adgang til it. I dag er det jo en forudsætning at have en computer, hvis man skal følge med i skolen. Desværre har langtfra alle anbragte børn, herunder plejebørn, en pc – og det er uheldigt set i forhold til deres læring og almene dannelse, udtaler Børnehjælps dagens direktør, Ina Thorndahl. I en undersøgelse har Børnehjælpsdagen dokumenteret, at særligt de 10-13-årige plejebørn halter bagud i den teknologiske udvikling. På landsplan har 43 % i denne aldersgruppe deres egen pc, mens gennemsnitstallet er 63 % for børn, der ikke er anbragt uden for hjemmet.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Om Børnehjælpsdagen Børnehjælpsdagen støtter anbragte børn (0-17 år) og udsatte unge (18-23 år) i Danmark. Den danske hjælpeorganisation styrker børnenes/de unges kompetencer, fysiske og mentale robusthed gennem projekter og aktiviteter, der finder sted over hele landet. Målet er at gøre børnene og de unge mere parate til at stå på egne ben i voksenlivet. Sidste år fik 9.453 børn og unge på børnehjem og i plejefamilier glæde af Børnehjælpsdagens arbejde. Læs mere på bhd.dk og facebook.com/bornehjaelpsdagen. I alt er ca. 11.000 børn og unge (0-17 år) anbragt uden for hjemmet. 60 % af alle anbragte børn i Danmark bor i en plejefamilie. I alt er ca. 2300 udsatte unge (18-22 år) i efterværn, der er en kommunal foranstaltning efter endt anbringelse. Tallet dækker over efterværn i døgnophold. En anbringelse kan skyldes mange forskellige årsager, men typisk har barnet været udsat for omsorgsvigt, overgreb, misbrug eller psykisk sygdom i familien. Seneste tal fra Ankestyrelsen, 2014 – udgivet i 2015.

Børnehjælpsdagen Susie, Nikolaj, Monique, Jackie, Mia, Jonas og Johanne, der alle bor i pleje, viser deres spritnye HP-computere frem, som de har modtaget af Børnenes IT-Fond, som Børnehjælpsdagen står bag. Foto: Privat.

De første computer-pakker er åbnet 16-årige Jackie fra Grindsted er et af de 77 plejebørn, der netop har fået en hård pakke med posten. En spritny bærbar HP-computer, som han bl.a. skal bruge til lærings- og læseprogrammer. Til hverdag går han på en specialskole, da hans faglige niveau svarer til en 1.-klasseselev. – Det er helt fantastisk, at Børnenes IT-Fond har tildelt Jackie en computer. Det gør en stor forskel, at han nu har en ordentlig maskine – både til søgning på nettet og skoleopgaver, men også til de programmer, der læser tekster op for ham, forklarer Inga Plagborg, der har været Jackies plejemor i de sidste otte år. I år starter Jackie på en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Her forventer vi, at computeren bliver endnu vigtigere som arbejdsredskab, tilføjer Inga, der tidligere har ansøgt Jackies anbringende kommune om it-støtte, men uden held. Aktuelt er både privatpersoner, virksomheder samt fonde, heriblandt Egmont Fonden og Ole Kirks Fond, med til at finansiere Børnenes IT-Fond.

Ansøgningsvilkår i Børnenes IT-Fond findes på Børnehjælpsdagens hjemmeside www.bhd.dk, hvor det også er muligt at donere et beløb til projektet.

●

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Digitale læremidler Udviklingspulje

Kampen om Arktis og programmering af robotter En række virksomheder kan nu se frem til støtte til projekter, som giver forskellige bud på nye, innovative digitale læremidler til folkeskolen

om en del af den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen er der afsat 40 mio. kr. til udviklingspuljen for digitale læremidler. Puljen kan søges i ansøgningsrunder i løbet af 2015 og 2016. Nu uddeles 14 mio. kr. til 26 nye projekter. Når projekterne er gennemført, vil elever i folkeFormanden for KL’s Børneskolen bl.a. få mulighed for og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev. at programmere robotter, fastlægge nationale strategier for kampen om Arktis og håndtere nogle af de valg og dilemmaer, som fødevareproducenter i Danmark dagligt står over for. – Jeg glæder mig over, at 26 projekter af meget forskellig karakter får støtte fra puljen. Børn og unge lærer på vidt forskellige måder, og de digitale redskaber kan være med til at brede viften ud. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får udviklet nogle gode og innovative digitale læremidler, der motiverer og giver alle elever passende udfordringer, så de også bidrager til, at alle elever bliver så dygtige, de kan, siger formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev. Blandt de 26 udvalgte projekter, som nu modtager støtte fra puljen, er:

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

• Programmerbar Modulær Undervisningsrobot, som bringer programmérbare robotter ind i undervisningen, hvor det bliver til en kreativ leg at lære om teknologi. • Kampen om Arktis, der både sætter fokus på de geopolitiske uklarheder om ejerskabet til det arktiske territorium og de klima- og miljømæssige forandringer i Arktis. • Fra jord til bord, hvor eleverne indtager rollen som fødevareproducent, der skal få sin produktion til at hænge sammen, og der sættes samtidig fokus på samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser ved de valg, som henholdsvis konsumenten og landmanden træffer. • Spiseland, hvor eleverne lærer om mad, fordøjelse, vækst, vitaminer og madkultur via et sjovt læringsspil, der fremstiller kroppen, er et kæmpe tivoli, hvor eleverne skal løse opgaver via forskellige boder. • Løb i tiden, hvor bevægelse kombineres med historiefortælling. Eleverne får mulighed for, så længe de holder sig i bevægelse, at lytte til fortællinger om vigtige epoker i Danmarkshistorien. Puljen er en del af den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen, hvor staten har afsat 500 mio. kr. i perioden ● 2012-2017 til øget brug af it i folkeskolen.

Nyt fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Toptekst

Kortere skoledage Kommunalbestyrelsen kan allerede i dag beslutte at gøre skoledagen kortere, hvis den vurderer, at det er til gavn for elevernes trivsel og faglighed. Den mulighed understreger ministeren nu over for kommunalbestyrelserne med et nyt notat. I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven – § 16 b – som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning

til to-voksenundervisning i fagundervisningen. Muligheden kan bruges generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med særlige behov. Man kan lokalt beslutte at benytte muligheden, hvis det bliver vurderet at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har herudover også udarbejdet en vejledning om muligheder for at afkorte skoledagens længde.

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Flere unge skal have en ungdomsuddannelse, og unge på kanten skal have den hjælp, de har behov for – og i rette tid. Og så skal flere unge generelt få en bedre og mere direkte vej til den uddannelse og det job, der matcher deres kompetencer. Det er nogle af målene for det arbejde, som regeringen nu sætter i gang. Baggrunden for den nye indsats er, at der er alt for mange unge, der ikke kommer i gang, falder fra undervejs, starter på en ny uddannelse og falder måske fra igen. – I dag er der for mange unge, der bliver skole trætte og ikke kommer ordentligt videre i uddannelsessystemet. Derfor gør regeringen nu en ekstra indsats for at hjælpe unge på kanten, så de ikke mister grebet om deres liv. Der er ingen lette løsninger, men der er masser af eksempler på uddannelsesforløb, godt samarbejde, der virker lokalt, og hvor skoler, kommuner og virksomheder i forening arbejder for de unge. De eksempler skal vi lære af, så vi kan sikre, at langt flere unge får en mere

FREMTIDENS UDDANNELSER ... UDDANNELSER TIL FREMTIDEN!

WEB-INTEGRATOR | MEDIEGRAFIKER | DIGITAL MEDIA Uddannelserne er for dig, der vil være med til at skabe og forme fremtidens innovative og digitale kommunikationsløsninger. Her får du opfyldt dine drømme om at arbejde med trykte medier, film, lyd, tv, web, it, motiongraphic og 3D. Du kommer til at arbejde med de konstant nyeste teknologier i den digitale verden. Samtidig får du stor gavn af dine kreative evner. De tekniske værktøjer og din kreativitet er tilsam men med til at skabe udvikling i en branche under konstant forandring.

Rektor for Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann

direkte vej til uddannelse eller arbejde, der matcher deres kompetencer. Det skal ekspertgruppen blandt andet se nærmere på, siger børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby. Det bliver rektor for Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, der bliver formand for Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse. Han skal lede arbejdet, der frem mod udgangen af 2016 skal komme med en række analyser, anbefalinger og debat- og diskussionsoplæg.

Med en uddannelse indenfor medier, er din vej åben for en spændende og udfordrende karriere i en dynamisk branche, nu og i fremtiden. Virksomhederne har i dag et stort behov for syn lighed i forhold til kunder, samarbejdspartnere og den brede offentlighed. Alle disse virksomheder kan principielt beskæftige medarbejdere uddannet indenfor medier. Det kan fx være reklamebureauer, selvstændige virksomheder indenfor handel og service, uddannelsesinstitutioner, produktionsvirk somheder, webbureauer, spil og underholdnings industrien. VI STARTER NYE GRUNDFORLØB 10. AUGUST Se mere på sde.dk Kontakt: Susanne Binggeli Vejleder Tlf. 3061 4868 Munkebjergvej 130 5230 Odense M Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Copenhagen Photo Festival

Musikkens fankultur Med temaet fankultur sætter under visningsportalen Efterbilleder.dk fokus på, hvordan børn og unge er fans i dag

Foto: Rod Clemen

ørn og unge lytter til musik og dyrker deres musikidoler med stor indlevelse, og fællesskaberne inden for fankultur har ændret sig med internettet og de sociale medier – det er blevet nemmere at dele sine oplevelser og iscenesætte sig selv som del af et fællesskab. Der bliver taget tusinder af billeder af musikere og fans, og på bare et øjeblik bliver billederne delt og kommer til at spille en vigtig rolle for, hvordan børn og unge samles omkring deres musikidoler. Med temaet fankultur sætter undervisningsportalen Efterbilleder.dk fokus på, hvordan børn og unge er fans i dag, hvordan de deltager i det fællesskab, der opstår omkring fankultur, og hvad det betyder for dem. Igennem øvelser, der tager udgangspunkt i musikfotografi, og ved at løse praktiske opgaver, hvor de selv fotograferer, arbejder eleverne med visuelle udtryk inden for musikgenrer,

Om Efterbilleder.dk Efterbilleder.dk – en undervisningsportal for fotografi i folkeskolen – er en digital platform, hvor folkeskolernes mellemtrin og udskoling kan hente inspiration og opgaver til, hvordan de kan bruge fotografiet som en del af undervisningen. Materialet er udarbejdet i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf og fællesmål og er udviklet af Copenhagen Photo Festival i samarbejde med folkeskolelærere. Efterbilleder.dk er støttet af Nordea-fonden. 18

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Om Copenhagen Photo Festival Copenhagen Photo Festival finder sted den 2.-12. juni 2016 i København og har satellitudstillinger i Sydsverige og de større danske byer. Festivalen havde i 2015 mere end 80 udstillinger på programmet og et samlet besøgstal på mere end 60.000.

og de bliver stillet opgaver, hvor de skal vende blikket indad for at blive klogere på, hvordan de selv er fans. Upload billeder, og deltag i fotokonkurrence Hvis klassen uploader billeder fra øvelsen “Tag billeder af musik” inden den 1. april 2016, deltager I automatisk i forårets fotokonkurrence, hvor der er et kamera til klassen på højkant, og ikke mindst muligheden for at få et udvalg af klassens billeder udstillet på dette års fotofestival. Hvis I samtidig uploader billederne til Copenhagen Photo Festivals musikfotografiprojekt – Picture the Music – deltager I også i konkurrencen om at blive en del af den store fotobog om musikfotografi, der udkommer i forbindelse med dette års festival. Eleverne skaber undervisningsmaterialet Med fotografiet som redskab kan folkeskolen arbejde med fag som dansk, samfundsfag og billedkunst på en kreativ og innovativ måde. Igennem øvelserne får eleverne erfaring med visuel billedkomposition, og de arbejder med fotogenrerne dokumentarfotografi og opstillet fotografi med musik som det tematiske omdrejningspunkt. Ved at bruge deres egne billeder til analyse og fortolkning er eleverne med til selv at skabe undervisningsmaterialet, ● og de lærer at reflektere over egne idéer og udtryk.

MADlejr

Madglæde og maddannelse Tilmeldingen til MADlejr er åben fra 1. marts til 1. maj, hvor målgruppen er de klasser, der går i 6. og 7. klasse i 2016/17

et handler om madglæde og maddannelse, når lejrskolen er MADlejr. Formålet er at inspirere børn og unge til at finde glæden ved og lysten til madlavning. Og at påvirke børn og unges kompetencer til at skabe gode måltider, samtidig med at de får indsigt i madens betydning for det gode liv. MADlejr har til huse på øen Helnæs ved Sydfyn. Sammen med forhåndstilmeldingen skal klassens lærere skrive et par ord om, hvad klassen forventer at få ud af et ophold på MADlejr. Ud over dette udvælges klasserne ud fra spredning i forhold til geografi, skoletype og årgang. Alle ansøgere får svar om, hvorvidt man kommer på MADlejr eller ej, og svar på dette modtages senest den 18. maj. Det betyder, at tilmeldingen ikke foregår efter først til mølle-princippet. For at deltage i MADlejr skal følgende kriterier opfyldes:

• Klassen skal være 6. eller 7. klasse i 2016/17. • Klassen skal gennemføre MADlejrs undervisningsmateriale, der består af tre faser: Før – under – efter. • Der skal deltage to lærere/pædagoger i hele ugens program. • Skolen har ansvaret for, at alle tre faser i undervisningsforløbet gennemføres. Tilmelding sker via hjemmesiden www.madlejr.dk.

●

Gør din matematikundervisning mere aktiv … AKTIV matematik i indskolingen giver læreren og eleverne mulighed for at skabe et nyt, sjovt og anderledes læringsrum.

Af Rikke Hollerup Bencke og Rikke Mølbak

LÆS MERE OG BESTIL PÅ DPF.DK.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Materialet indeholder: • Lærervejledning med 30 forskellige aktiviteter. Alle aktiviteter er differentieret, så de kan tilpasses det enkelte klassetrin og bruges flere gange. • 236 kort klar til brug til de forskellige aktiviteter AKTIV matematik er et undervisningsmateriale fx stjerneløb, memoryspil, stratego. Desuden intil matematik i 0.-3. klasse, som gør det nemt at deholder mappen også 10 store udstansningsintegrere fysiske aktiviteter i undervisningen tal i plastik og 2 vindsler bukse-elastik. og skabe et samspil mellem undervisningens • 7 forskellige evalueringsark, der dækker de indhold og elevernes læring. For hver aktivitet matematiske områder, som beskrives i de 30 fremgår det, hvilke matematiske kompetencer aktiviteter. Evalueringsarkene kan frit kopieres. der understøttes af aktiviteten ifølge Fælles Mål. Målbeskrivelserne i evalueringsarkene understøtter de Fælles Mål for faget matematik. AKTIV matematik er udviklet til at: • gøre abstrakt læring konkret og forståelig • støtte og fremme elevernes engagement og læringsmål • kombinere fysiske aktiviteter med matematik • styrke faglig læsning i matematik • læreren kan variere og differentiere aktiviteterne • give læreren ideer til selv at videreudvikle lege og bevægelse i matematikundervisningen. Magasinet Skolen · 2016 nr. 1 19 KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Experimentarium

Skolernes Innovationsdag vender tilbage I år forvandler Experimentarium landets skoler til en dag fyldt med hjernekonditest, grinegymnastik og kreative idéer. Det er tredje år i træk, at fredagen før påsken står i innovationens tegn

en 18. marts 2016 vil landets folkeskoler træne hjernen, øve samarbejdet og motionere hukommelsen, når Skolernes Innova tionsdag løber af stablen for tredje gang. Dagen skal være for hjernen, hvad skolernes motionsdag er for kroppen. Det er nemlig ikke kun vores ydre, der har godt af træning og øvelser. Hjernen trænes gennem lege og spænd ende workshop-forløb, når alle skoleklasser fra 1.-10. klasse inviteres til gratis at stimulere og udvikle innovative kompetencer, som kan bruges handlingsrettet. Inkluderende undervisning Dagen har fokus på de kreative idéer og en videreudvikling af disse, hvilket gøres i en inkluderende undervisningsform, hvor der ikke er rigtige eller forkerte svar. På den måde har alle elever mulighed for at komme på banen, ligesom både faglige og sociale kompetencer vil blive styrket gennem et struktureret samarbejde med klassekammeraterne.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Samarbejde og selvstændighed Hjernens kreative del bliver sat i gang, når eleverne bl.a. skal finde på nye måder at bruge en blyant på, eller når eleverne skal gennem de udfordrende discipliner Spørgedan og Grine-gymnastik. Eleverne lærer at arbejde sammen med de andre klassekammerater, mens andre af øvelserne giver tid til individuel fordybning. På den måde får eleverne en helt unik mulighed for at få nye idéer til lege i frikvartererne og styrke deres nytænkning og samarbejde. Experimentarium har skabt Skolernes Innovationsdag i samarbejde med Industriens Fond og Undervisningsministeriets udlodningsmidler. Du kan tilmelde klassen på www.skolernesinnova ● tionsdag.dk.

Tel +45 70 23 80 55 Web: www.waterlogic.dk E-mail: post@waterlogic.dk

150 gratis drikkedunke pr. drikkevandskøler, samt gratis montering

Uten navn 1 1

09.12.2015 14:34:05

Sundt indeklima … giver bedre trivsel Den nye skolereform med længere dage på skolen, udfordre indeklimaet markant i forhold til tidligere. Stress, hovedpine, generel utilpashed og manglende koncentrationsevne, kan være forårsaget af ting vi ikke kan se, og er derfor svære at forholde sig til. Men det er efterhånden en kendt sag at emissioner fra de fysiske rammer vi omgiver os med, er en stor del af problemet, og løsningen er ikke kun øget ventilation. Gulvfladen er en betydende faktor når vi taler om emissioner. nora gummigulve har i en årerække produceret de sundeste gulve med de laveste emissioner, og er miljøcertificeret i højeste klasse. Herudover er der indbygget en enestående ergonomi med høj gang- og stå komfort, stor trinlydsdæmpning og let rengøring. Kontakt nora gummigulve for yderligere information. nora systems info-dl@nora.com 4343 9393 Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Skilsmissebørn

Skilsmissebørns sorg skal på skoleskemaet

Hvordan ville det være, hvis skilsmissebørn og -unges sorg blev taget lige så alvorligt som de skilte forældres? Hvad hvis børnene fik den omsorg og støtte i skolen eller af deres lærer, de har brug for i den svære tid?

da Blom er et skilsmissebarn med én mission: At give skilsmissebørn og -unge håb. Håb om, at fremtiden bliver god igen – måske endda bedre end før skilsmissen. I 2014 endte 54 % af ægteskaber i en skilsmisse (kilde: Danmarks Statistik), og selv om der ikke findes en statistik over antallet af skilsmissebørn i Danmark, tør hun næsten garantere, at tallet er stigende. En skilsmisse er en krise for hele familien, men oftest er det forældrene, der er i fokus, fordi de har mistet deres partner og samtidig har en masse praktiske ting, de skal have styr på. Men hvad med børnene? For dem er en skilsmisse også en stor krise, da børnene heller ikke aner, hvad der vil ske fremover. Usikkerhed kan frembringe mange følelser hos skilsmissebørn. Følelser, der nogle gange bliver udtrykt og andre gange ikke. Introverte børn har en tendens til at

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

vende følelser indad, hvilket kan få forældre, lærer og pædagoger til at tænke: “Nej, hvor klarer han sine forældres skilsmisse roligt!”. Det kan dog være det modsatte. Måske sidder eleven med en masse følelser, han aldrig har følt før, og som han ikke ved, hvordan skal håndteres. Eller en masse spørgsmål, han ikke tør stille. Ida håber ved at fortælle sin egen historie åbent og ærligt, at skilsmissebørn tør åbne sig for deres forældre og klassekammerater, så de kan se, at de ikke er alene. Den perfekte kernefamilies krak Idas mission bunder ud i hendes egen smerte for næsten fire år siden, hvor hendes forældre valgte at blive skilt. Bruddet kom meget bag på Ida og hendes søster, da Ida altid havde set sin familie som den “perfekte kernefamilie”.

at der er lys for enden af Hun prøvede at skubbe Om Ida Blom tunnellen, og at der findes smerten fra sig, men opIda Blom blev skilsmissebarn som 18-årig. Hun havde svært dagede hurtigt, at jo mere håb i selv de sværeste tider. ved at håndtere krisen og den nye livssituation, så hun hun skubbede den væk, Barnet kan altså sprede søgte hjælp hos en psykoterapeut, der støttede og hjalp des mere fyldte den. Det håb til andre i krise. hende gennem krisen. I dag er Ida 22 år og har brugt sin nyttede ikke noget kun at historie til at hjælpe andre skilsmissebørn og -unge genAt møde eleverne fokusere på det gode ved nem sine tre bøger, foredrag og sin viden om coaching fra i øjenhøjde hendes forældres skilsmissin coachuddannelse fra Manning Inspire. Du kan booke Ida se, hun blev også nødt til Siden 2011 har Ida holdt Blom til et foredrag på din skole via hendes hjemmeside at tage hånd om sorgen og foredrag på skoler, gymwww.idablom.dk. nasier og biblioteker om, rumme den. Derfor startede hun hos en psykoterahvordan hun gik fra at peut, der hjalp hende til at være i dyb sorg på grund af rumme sorgen og gav hende håb for fremtiden. sine forældres skilsmisse til faktisk at acceptere og forstå Skilsmissebørnenes smerte og sorg skal ikke undgås krisen og dermed finde gaven i sine forældres skilsmisse. ved kun at kigge på de positive forandringer, krisen har Ida har nemt ved at relatere til børnenes historie, bragt med sig. Sorg skal ikke benægtes. Den skal rummes da det er mindre end fem år siden, hun stod i samme og mærkes, og først derefter er der plads til håb. Hvis situation. De møder en pige, der kan møde børnene i elevernes pårørende – klassekammerater, lærere og pæøjenhøjde og forstå, hvor de er og kan rumme deres sorg. dagoger – lærer at håndtere og rumme børnenes sorg, vil Ofte oplever Ida, at eleverne åbner op for deres sorg og børnene også kunne komme nemmere igennem krisen fortæller om deres tanker, frygt og følelser. og tro på, at der er håb for fremtiden. “Jeg kan godt fælde en tåre, når eleverne sender mig Når skilsmissebørn kommer (stærkere) ud på den en mail efter et foredrag, hvor de fortæller om deres oplevelse”, fortæller Ida. ● anden side af krisen, vil det ikke kun have en effekt for barnet, der får en større tro på sig selv og ved, at han kan overkomme en krise. Det vil også have en positiv effekt på hans omgangskreds – barnets klassekammerater, venner, kæreste og måske endda lærere – ved at vise andre, Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Efter- og videreuddannelse

Fra elevråd til elevernes råd Hvert år uddanner elevorganisationen Danske Skoleelever kontaktlærere landet over for at styrke den demokratiske proces og få sat elevinddragelse på skoleskemaet

ed fokus på elevrådets rettigheder, erfaringsudveksling og elevrådsinspiration uddanner elevorganisationen Danske Skole elever hvert år kontaktlærere landet over – for at styrke den demokratiske proces og få sat elevinddragelse på skoleskemaet. I de senere år har ord som “elevdemokrati” og “elev inddragelse” fået lov til at fylde mere og mere i debatten om grundskolen. Eleverne skal uddannes til at arbejde selvstændigt og deltage aktivt i samfundet. Af samme grund er der også en stor politisk diskussion om, hvordan skolen skal indrettes efter disse idealer. Det kræver først og fremmest, at de lærere, der er tilknyttet elevrådene, får de rette redskaber til at varetage den demokratiske dannelse. En dannelse, der bør og skal starte hos elevrådene. Netop derfor uddanner Danske Skoleelever landet over elevrådskontaktlærere. – Jeg har godt to års erfaring som kontaktlærer. Jeg troede egentlig, at jeg skulle betegnes som ny på området, men der sidder mange til kurset med både mere og mindre erfaring end min egen. Udgangspunktet for os alle er, at vi vil blive klogere på elevrådets arbejde, og

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

hente inspiration fra hinanden og Danske Skoleelever, siger kontaktlærer på Fårup skole Pernille Sørensen. Vidensdelingen i fokus Kontaktlærerkurset henvender sig både til de lærere med meget erfaring og til de, som næsten ingen erfaring har. Ligeledes deltager der både lærere fra folkeskoler til såvel fra privat-, efter-, og specialskoler på kurserne. Erfaringsudvekslingen er derfor i højsædet, når undervisningen fra Danske Skoleelever går i gang. Den praksisnære tilgang prioriteres i langt højere grad end det teoretiske, fordi der lægges stor vægt på den enkelte kon taktlærers udfordringer og succeser. – Min største udfordring er, at i og med at jeg ikke har meget erfaring, så kan det være svært at leve op til de

Om Danske Skoleelever Danske Skoleelever er en tværpolitisk interesseorganisation “af og for elever”. På www.skoleelever.dk kan man læse mere om arrangementer, materialer og kurser til både lærere og elever.

Danske Skoleelever

forventninger, der er omkring elevrådsarbejdet, når jeg ikke har de rigtige redskaber at gøre godt med, siger kontaktlærer på Bække Skole Palle Gormsen. Idéen til kontaktlærerkurserne kom efter, at Danske Skoleelever igen og igen stødte på lærere som Palle, der brændte for elevrådsarbejdet, men som ikke var rigtig klædt på til opgaven. Derfor satte elevorganisationen sig for at lave et kursus, der rettede sig specifikt mod kontaktlærerne og de problemstillinger, elevorganisationen oplevede at lærerne stod med. – Jeg ser også en stor udfordring i at få engageret alle i elevrådet, for motivationen for at sidde dér er meget forskellig: Nogle sidder i elevrådet, fordi de vil gøre en forskel, andre fordi de vil slippe for tysk. Det kan være svært at gennemskue, hvordan man håndterer det. Det er dog en fælles udfordring for mange af os, og derfor giver det også god mening, at vi sidder her i dag, fortæller Palle. Netop vidensdelingen giver lærerne mulighed for at fordybe sig i kontaktlærerrollen og fokusere på den sparring, der er imellem kursets deltagere. En sparring, der kan være svær at opnå på ens egen arbejdsplads, når man sidder alene med elevrådsarbejdet.

– Danske Skoleelever har været med til at definere, hvad det kræver, for at man er en god kontaktlærer for sit elevråd, og de er i den grad nået rundt om både de basale elevrådsrettigheder, såvel som at give inspiration til nye initiativer, som jeg kan tage med hjem til mine elevrødder. Jeg er bestemt tilfreds med kursets forløb, afslutter ● Pernille Sørensen.

Oplev historie,

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2015

Lejrskole i Sønderjylland? Danhostel Sønderborg-Vollerup. • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers. • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet. • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter. • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.lejrskolesønderborg.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Efter- og videreuddannelse A.P. Møller Fonden

Kompetenceløft til pædagoger 1.800 pædagoger kan se frem til et markant kompetenceløft i løbet af de næste to år med økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden Hun mener, at det skyldes, at der ikke har været nok fokus på pædagogernes rolle i skolen og den generelle usikkerhed om de nye elementer i skolereformen som fx understøttende undervisning. – Uddannelsesprojektet vil uden tvivl styrke vores rolle i skolen, og jeg sendte gerne alle 15.000 pædagoger af sted med det samme. Men nu tager vi 1.800 pædagoger i første omgang, og så er jeg sikker på, at flere vil følge efter i de kommende år, siger Elisa Bergmann.

er er i dag ca. 15.000 pædagoger på skole-og fritidsområdet, og med folkeskolereformen har de fået en ny og mere fremtrædende rolle i børnenes skoledag. En rolle, som stiller andre krav til pædagogernes kompetencer. BUPL-formand Elisa Bergmann glæder sig derfor til, at der kommer mere fokus på pædagogernes kompetencer og styrker i den nye skole. – Jeg er virkelig glad for, at A.P. Møller Fonden bakker op om projektet. Ikke bare vores medlemmer – men også børnene – får stor glæde af det. Vi ved, at skolereformen flere steder har været en stor omvæltning for mange pædagoger, siger Elisa Bergmann i en pressemeddelelse.

Skal sikre trivsel og motivation BUPL har foretaget flere medlemsundersøgelser efter reformen. Her svarer mange pædagoger, at de nye elementer i skolereformen stadig halter – bl.a. fordi, der endnu ikke er skabt gode rammer for pædagogernes nye rolle i skolen. Samme billede tegner sig i en rundspørge, KL har foretaget blandt samtlige skoleforvaltninger. Her svarer en stor del, at pædagogernes rolle i skolen stadig er en udfordring halvandet år inde i reformen. – Det er et af reformens helt centrale elementer, at pædagogerne skal have en mere fremtrædende rolle i folkeskolen. Og det med god grund. For hvis vi skal lykkes med en længere skoledag, som både er motiverende og varieret, og hvis vi skal sikre en højere trivsel blandt eleverne, er pædagogernes kompetencer rigtig vigtige at få sat i spil, siger Anna Mee Allerslev, formand for KL’s børne- og kulturudvalg. Uddannelsesindsatsen bliver spredt over hele landet og vil blive gennemført af flere professionshøjskoler. 50 af landets kommuner har på forhånd ønsket at deltage i projektet. De første pædagoger begynder på uddannelsen ● i foråret 2016.

ib Forlaget Jela · N la.d info@forlagetje

GIV DINE ELEVER NYT MOD PÅ AT LÆSE OG SKRIVE MED

www.forlagetjela.dk Læse 5tå og rs fo

Se disse materialer og meget mere på vores stand på LÆRINGSFESTIVALEN

.a. Galaksen er bl ere, dr an dv in l god ti dansk. der skal lære 26

GALAKSEN er et grundigt, systematisk og gennemarbejdet multisensorisk undervisningsmateriale, som hjælper eleven til en effektiv ordafkodning.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

t i 1

Læse og forstå WALD

JOHN

BUCH

Jela BORG

JENS

ø s 1

Jela

JOHN BUCHWAL

JENS PORSBOR

PORS

I DU KA` læse og forstå øver eleven sig i at rette sin opmærksomhed mod sin egen læseforståelse.

Efter- og videreuddannelse

E F t E r u ddannE l sE M AS T E R

naturfagsundervisning

Fra forskning til klasse

EfTERuddAnnELSESMESSE ➜ Tirsdag d. 17. marts kl. 15-19 på Syddansk Universitet i Odense.

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning F or s k ning s bas E rE t

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni. ❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk

E F t E r u ddan n E ls E

HVAD ER DINE ØNSKER FOR 2016? NYE OG INNOVATIVE UNDERVISNINGSMIDLER? Med EF Education First kan du rejse til udlandet og deltage i lærerkurser med sproglærere fra hele verden eller vælge at følge online webinars hjemmefra. Uanset hvad du drømmer om at opnå med din undervisning i 2016, får du med disse innovative kurser inspiration til nye læringsformer og samtidig mulighed for at opbygge et globalt netværk. Se mere på www.ef.com/teacher eller kontakt os via 33131600 EF Education First Vester Farimagsagde 1 1606 København V

International Language Centers

16AM_TDC_176x130 AD_DK_JAN.indd 1

Magasinet Skolen1/13/16 · 20168:51 nr. 1 AM

EF Education First

Et webinarforløb skal klæde engelsklærere fra hele verden på til at støtte svage elever og motivere alle i klassen til at tale engelsk foran kammeraterne

Få fingrene i fremtidens undervisningsformer Af Julie Høgholm, pr coordinator

bunden af Signe Schmidt Ryes computerskærm popper et spændende spørgsmål op fra en colombiansk lærer, der lige nu lytter til samme newzealandske engelskforelæser som Signe selv. De er blot to af de over 4.000 lærere, studerende og undervisningskonsulenter inden for engelskfaget, der i efteråret havde tilmeldt sig webinar-forløbet “EF Teacher Development Certificate”. De gratis online-webinarer har til formål at give lærere fra hele verden mulighed for at sparre med kolleger på tværs af landegrænser og samtidig få indspark til og erfaringer med fremtidens former for engelskundervisning. – Det er inspirerende, at jeg som kursist på webinarerne ikke er bundet af tid og sted, men med et enkelt klik kan få en engelsktalende forelæser i forskellige pædagogikker og metodikker fra Australien ind i min dagligstue, siger Signe Schmidt Rye. “EF Teacher Development Certificate” består af seks webinarer, der udføres af EF’s egne sproguddannelses specialister og gæsteforelæsere fra forskellige velansete organisationer som Oxford University Press. Fælles for gæsteforelæserne, Signe Schmidt Rye og hendes medkursister er, at alle har indset vigtigheden i at holde engelskundervisningen i deres hjemlande opdateret og innovativ. – I Danmark har vi ressourcerne til at gå endnu mere ind i de undervisningsformer, der bliver præsenteret på

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

kurset. De er fremtiden. Det bør vi i højere grad benytte os af, siger Signe Schmidt Rye. Professionelt program Signe Schmidt Rye vidste fra start af, hvornår de seks webinarer lå, og hvad de omhandlede. Som tilmeldt kursist får hun desuden en reminder dagen før det kommende webinar og om morgenen. – Forløbet er professionelt struktureret og udført fra start til slut. Undervejs var der to kursusgange, jeg ikke kunne deltage i, fordi jeg selv underviste på de tidspunkter. Der er dog mulighed for at følge webinarerne på efterfølgende optagelser, hvis man er forhindret i at deltage i dem live, siger Signe Schmidt Rye. Det er rart, at webinarerne på den måde er så fleksible og lettilgængelige i vores travle hverdag, mener hun. – Efter hvert webinar besvarer man desuden et spørgsmål, der omhandler ugens tema. Derfor er det også nødvendigt, at jeg lytter til optagelsen, hvis jeg er forhindret i at deltage live. Når min besvarelse er godkendt, får jeg en klap-på-skulderen-mail, hvilket er meget serviceminded og professionelt, siger Signe Schmidt Rye. Spørgsmålene er lavet for at sikre, at kursisterne til slut kan få deres certifikat, der viser, at de har kendskab til innovative undervisningsformer. På webinarerne lærer kursisterne nemlig at have en producerende og praktiskorienteret tilgang til læring. Derfor starter hvert webinar

Efter- og videreuddannelse Gratis online-webinarer har til formål at give engelsklærere mulighed for at sparre med kolleger på tværs af landegrænser.

med et teoretisk oplæg for at have et fælles udgangspunkt, men bevæger sig derefter over i alternativer til klassiske undervisningsformer og -midler, forklarer Signe Schmidt Rye. Nyt netværk At lærere mødes og netværker online på tværs af landegrænser med et ønske om innovativt at fremme engelskundervisningen er rigtig motiverende for Signe Schmidt Rye. – I stedet for at sidde herhjemme og læse en bog kan jeg bevare interessen for min videreudvikling i forhold til min faglige forståelse og kunnen og samtidig komme ind i et netværk af internationale undervisere, som jeg nu har fået kontaktoplysninger på, siger Signe Schmidt Rye.

Til daglig arbejder Signe Schmidt Rye som projektleder og pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler, University College Lillebælt. Vil du også have innovative indspark til fremtidens læringsformer, opbygge et internationalt netværk og få certifikatet på cv’et? Tilmeld dig på teacherzonewebinars. ● com.

Basis kontaktlærerkursus DET ER DEN ENKELTE ELEVRÅDSKONTAKTLÆRERS ROLLE, DER ER I CENTRUM, OG DAGEN HAR SOM MÅL AT TILDELE KONKRETE REDSKABER OG INPUTS TIL ARBEJDET MED ELEVRÅDET. På et kontaktlærerkursus sætter vi fokus på: • Konkrete værktøjer til arbejdet som kontaktlærer • Inspiration til arrangementer og samarbejde med elevrådet • Din rolle som kontaktlærer • Erfaringsudveksling, sparring og kollegiale inputs Danske Skoleelever afholder uddannelsesdage for kontaktlærere over hele landet. Det er den enkelte elevrådskontaktlærers rolle, der er i centrum, og dagen har som mål at tildele konkrete redskaber og inputs til arbejdet med elevrådet. Gå ind og skriv dig op til et kursus allerede i dag på: skoleelever.dk/kontaktlaererkursus

KURSER I FORÅRET 2 016:

Onsdag d.30 . marts 2016 , Jylland Torsdag d.31 . marts 2016 , Sjælland Kurset er fra kl. 9.00 til 15 .00.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Plejeforældre er også en slags fagfolk Plejebørn har ofte en eller anden form for tilknytningsforstyrrelse, der kræver særlige hensyn – også i skolen Af Lise Ravnkilde, journalist Foto: Ingrid Riis

in mand og jeg har fire drenge med kun seks år mellem ældste og yngste; de to ældste er egen yngel, de to yngste er

plejebørn. Inden vores plejebørn startede i en skole, kontaktede vi skolen og fortalte åbent, hvad vores børns udfordringer var. Vi har altid søgt at være åbne og samarbejdsivrige og håbet, at lærerne også ville være det. For vi har erfaret, at det først og fremmest er læreren, der er vigtig, når der skal samarbejdes om børn med udfordringer. Og plejebørn i dag har stort set alle en grad af tilknytningsforstyrrelse, så plejebørn betyder ofte udfordring. Vores to plejedrenge var på grund af samlæsning havnet i samme klasse. Det var ikke godt for nogen af dem, så den ældste, der var godt med fagligt, og som var kommet sent i skole, blev rykket en klasse op. Det betød, at han pludselig ikke var den bedste længere, og han kunne ikke altid svare – noget, der var meget svært for ham. Han begyndte at skælde klasselæreren ud og svine hende til – noget, hun tog dybt personligt. Vi kunne ikke forklare klasselæreren, at det ikke var hende personligt, han ville skælde ud, men verden i al almindelighed og sin biologiske mor i særdeleshed. Det var selvfølgelig ikke på nogen måde i orden, at han kaldte hende en stor fed ko. Hun mente, at når et barn kaldte en lærer en fed ko, så var det fordi, han havde hørt det derhjemme. “I har ikke opdraget jeres dreng ret godt”, var hendes åbning til en af de første samtaler, efter at han var startet i hendes klasse. “I ved ikke, hvordan man opdrager børn”, var noget af det næste. Lige meget hvordan og hvor meget vi forsøgte at forklare, at vi skam talte med ham dagligt om, hvordan man taler til andre mennesker, lige lidt hjalp det. Hun var overbevist om, at vi var dårlige forældre, der ikke formåede at lære vores dreng, hvordan man bør opføre sig. Hun var nærmest hånligt afvisende over for os, når vi forklarede, at hun med små ændringer i sin kommunikation med vores dreng ville kunne stoppe hans verbale overgreb. “Nu er det mig, der er lærer”, “Sådan nogen hensyn kan man ikke tage til den enkelte” og “Ja, det kan man

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

som forældre måske synes, men nu har jeg en uddannelse” var nogle af de svar, vi blev mødt med. Det var på en lille friskole, der var totalt afhængig af forældrenes hjælp til alt praktisk og i øvrigt med kun 1012 elever i hver klasse, vi mødte denne lærer. Min mand og jeg anerkender absolut lærernes professionalisme og udfordringer, og vi ved særdeles godt, at det kan være ufatteligt svært at håndtere, hvis alt for mange børn skal have speciel behandling. Jeg ved også

Om forfatteren Lise Ravnkilde (f. 1959) er uddannet medieøkonom og har arbejdet som journalist siden 1999. Efter en del år på Lolland-Falsters Folketidende arbejder hun i dag som selvstændig freelancejournalist. Lise Ravnkilde og hendes familie har været plejefamilie siden 1996, hvor de blev plejefamilie for et søskendepar.

Plejefamilier

❝

Min mand og jeg anerkender absolut lærernes professionalisme og udfordringer,

og vi ved særdeles godt, at det kan være ufatteligt svært at håndtere, hvis alt for mange børn skal have speciel behandling. Jeg ved også af egen erfaring som mangeårig gymnastiktræner for børnehold, at nogle forældre glemmer, at der er andre på holdet end deres egen lille pusling.

af egen erfaring som mangeårig gymnastiktræner for børnehold, at nogle forældre glemmer, at der er andre på holdet end deres egen lille pusling. Børn som individer Den anden type lærer mødte vi på to store kommuneskoler. Den ene var der, hvor hovedparten af kommunens indvandrere og flygtninge gik. Den ældste plejedreng kom i en klasse med omkring 60 % elever med anden etnisk baggrund. Klasselæreren var en bestemt dame, hun formåede altid at skabe ro. Hun kæmpede for, at alle skulle respektere alle. Med sin personlighed sørgede hun for en klasse, hvor alle elever fik udviklet både faglige og sociale kompetencer. I starten på den nye skole fik vores dreng stadig aggressive anfald, men denne lærer lyttede til os. Hun tog aldrig hans

Et stort hjerte er ikke nok Bogen Et stort hjerte er ikke nok er baseret på interview med mange forskellige plejefamilier og giver et sjældent indblik i danske plejefamiliers hverdag. Den fortæller om, hvordan plejefamilier helt konkret arbejder. Hvordan de bliver nødt til at forholde sig til de biologiske familier, til kommune og sagsbehandlere, til mad og mangeartede psykologiske problemstillinger. Samt hvilke børn det er, der sendes i plejefamilier, hvad de kræver, og hvorfor de fleste plejebørn har brug for en familie, der er i stand til at blive professionel undervejs. Denne bog er en rejse ind i plejefamiliernes hverdag. Den viser, at det ikke er nok at være en ressourcefamilie med velfungerende egne børn. Det kvalificerer ikke i sig selv til at hjælpe de ofte meget skadede børn, der bliver anbragt. Bogen kan købes i boghandlen eller direkte fra forlagets hjemmeside, www.ravensource.dk.

udfald personligt, dermed var hun en kæmpe hjælp og direkte medvirkende til hans udvikling væk fra anfaldene. Også vores yngste dreng var heldig med klasselæreren i sin nye klasse på en anden kommuneskole. Da vi spurgte hende, om hun ville prøve at tale til vores dreng, bare en lille smule anderledes, spurgte hun: “Hvordan?”. Vi sagde: “Når han sidder og falder i staver i stedet for at arbejde, kan du så sige: ‘Jeg kan se, du sidder og læser’, i stedet for at sige: ‘Nu skal du læse’?” “Jamen selvfølgelig!”. Hun hørte med det samme den store forskel, den ændrede formulering ville betyde for vores dreng. Vi var uendeligt glade for disse to lærere. Deres tilgang med at se børnene som individer og i øvrigt tro på, at plejeforældre godt ved lidt om, hvad der skal til, for at deres plejebørn kan få en god og udviklende skolegang, gjorde ● en forskel af de gode.

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd! • 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk

Opvarmede busser og både! Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Lærere og skoleledere har fokus på nye mål Der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvordan der arbejdes med de nye resultatmål. Lærere savner feedback og dialog med deres ledere, viser undersøgelse fra KORA

ørhen havde læreren opfyldt sit mål med undervisningen, hvis hun havde gennemgået kapitlet om division i matematikbogen. I dag har hun først nået sit mål, når Pelle og Sofie reelt har lært at dividere. Hvor det tidligere i høj grad var processen, der blev målt på, er det i dag resultatet af processen, der skal måles. Der har altid været fokus på elevernes faglige præstationer og trivsel, men med reformen af folkeskolen er der skruet op for dette fokus med konkrete nationale resultatmål. Og de resultatbaserede styringsmål synes også at sætte sig spor på skolerne: – Vores undersøgelse viser, at der generelt er stort fokus på elevernes faglige udvikling og trivsel. De fleste af de skoleledere, vi har talt med, sætter mål for især elevernes læring, og de laver planer for, hvordan de vil følge op. Lærere og pædagoger er også optaget af resultatmålene. De diskuterer resultaterne med hinanden i de kollegiale teams og sætter ind, når eleverne opnår utilfredsstillende resultater, siger Bente Bjørnholt, seniorforsker i KORA. Hun står bag KORA’s undersøgelse, hvor lærere, pædagoger og skoleledere fra 21 folkeskoler i seks kommuner har deltaget. Undersøgelsen er baseret på en række interview samt spørgeskemaer, som lærere og pædagoger har svaret på. Overblik og kontrol Som noget afgørende nyt har reformen en mere systematisk tilgang til resultatbaseret styring. Der er opstillet konkrete måltal for andelen af elever, som skal være på et bestemt niveau, og for deres faglige udvikling og sociale trivsel. Når man spørger lærere og pædagoger, om de oplever, at deres ledere har sat konkrete mål for elevernes faglige niveau og nationale test, så svarer ca. 73 % ja – i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad. Skolelederne har altså tilsyneladende taget resultatmålene til sig og omsat dem til konkrete lokale mål på deres respektive skoler. Og lederne selv oplever, at det er et godt redskab, når det handler om at skabe sig et overblik over skolens performance. – Skolelederne bruger primært resultaterne til at holde øje med, om alt går, som det skal. De reagerer, hvis

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

noget ikke går godt. De er endnu ikke nået så langt med at bruge resultaterne mere proaktivt. Det skal dog siges, at mange ledere træder i karakter som ledere efter reformen. De har fået et større frirum, og det viser sig, at mange af dem faktisk godt tør foretage nogle prioriteringer, siger Bente Bjørnholt. Lærere savner feedback og dialog Lærere og pædagoger taler meget med hinanden om resultatmålene og de resultater, de opnår i den daglige undervisning. I undersøgelsen svarer stort set alle ja til, at de i et eller andet omfang har diskuteret deres elevers læring og trivsel med hinanden i det forgangne år. Men ca. hver tredje lærer svarer, at de ikke taler med deres leder om resultatmålene. – Skolelederne selv mener i vid udstrækning, at de indgår i dialog med det pædagogiske personale om resultater. Men lærerne savner mere dialog med deres ledere om målene og de resultater, de opnår. De efterspørger også mere feedback. Især savner de positiv feedback, når det går godt. De ønsker sig, at deres ledere i højere grad bruger de positive resultater til at motivere – i stedet for kun at reagere, når der er negative resultater, siger Bente Bjørnholt. Kommuner skal lave lokale mål Der er stor forskel på, hvordan man griber folkeskole reformens resultatbaserede styring an rundt om i de kommunale forvaltninger. Men generelt er forvaltningerne ikke nået så langt endnu med at omsætte de nationale mål til meningsfulde, lokale mål. – Der er opsat konkrete måltal fra nationalt hold, som så skal nedbrydes lokalt ned gennem hierarkiet. Det kan være en idé at differentiere målene for kommunernes skoler, da skolerne kan have meget forskellige

KORA

group tour’s i Evje m med pension

Resultatmål skal bruges mere aktivt Undersøgelsen viser samlet set, at både skoler og kommuner har taget positivt imod de nye resultatbaserede styringsmål i folkeskolereformen, men at brugen af resultaterne fra målingerne trods alt stadig er begrænsede. – Det hele er under konstant forandring i øjeblikket, og kommuner og skoler har kun lige taget hul på en helt

ny udvikling. Forventningen er, at vi på længere sigt skal kunne måle nogle helt konkrete resultater for eleverne – at de har fået højere faglighed og bedre trivsel. Det kan vi ikke måle endnu, men det skulle jo gerne komme, siger Bente Bjørnholt. De næste to rapporter i evalueringen af folkeskole reformen sætter fokus på nogle af de tilsigtede og util sigtede konsekvenser, der kan være af at indføre resultatbaseret styring, og på hvordan resultatmålinger bruges til styring på tværs af niveauer. De forventes at udkomme i ● løbet af 2016.

Lejrskole

forudsætninger for at indfri målene. Dvs. at skoleforvaltningerne skal sætte nogle konkrete, individuelle mål op, som er ambitiøse, men også realistiske for den enkelte skole, forklarer Bente Bjørnholt. Fx kan man forestille sig, at en kommune vælger, at en skole med mange ressourcestærke elever skal have flere gode læsere end de 80 %, som fremgår af de nationale mål. Hvis eleverne er dygtige i forvejen, vil det være ambitiøst og realistisk at sætte barren højere, mens en anden af kommunens skoler, hvor der er mange ressourcesvage elever, måske skal have et mål om 70 % gode læsere. Det kan være et ambitiøst og realistisk mål for netop dén skole. – Samlet set vil kommunens skoler således opfylde de nationale mål, men målene er differentieret fra skole til skole. Det vil være i tråd med visionen om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, siger Bente Bjørnholt.

5 da ges tu fra.. r kr..

98 9 8 17 1 00 77 www.grouptours.dk ww

1975,-

Inkl. sejla ds 4 x log t/r, bustran vandring i med pension sfer, , , kanotu r, rafting .

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Kort nyt

Ny opmand i DLF Det bliver forligsmand Mette Christensen, der, som ny opmand, vil tage sig af klagesager i Danmarks Lærerforening pr. 1. januar 2016. Forligsmand Mette Christensen overtager posten som

ny opmand i DLF efter professor i forvaltningsret Carsten Michael Henrichsen. Medlemmerne i Danmarks Lærerforening har siden 2008 haft mulighed for at afprøve klagesager mod foreningen

ved en uafhængig instans. En klagesag ender hos opmanden, hvis et medlem ikke er tilfreds, efter at sagen har været behandlet af kredsen eller i foreningens sekretariat.

Mette Christensen har været forligsmand siden 1993, hvor hun har bistået arbejdsmarkedets parter under overenskomstforhandlinger, og har indtil i år været vicepræsident i Sø- og Handelsretten.

Psykisk arbejdsmiljø får et fælles SPARK Kommunale arbejdspladser, hvor trivslen halter, kan snart tilkalde hjælp fra et nyt rejsehold. KL og Forhandlingsfællesskabet lancerer fra maj 2016 en fælles indsats for at understøtte de kommunale arbejdspladsers arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø. Indsatsen går under navnet SPARK, der står for Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne. I et fælles brev

fra KL og Forhandlingsfællesskabet skriver Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen om projektet: – Målet med SPARK er at bidrage til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser, at øge trivslen, og derigennem forbedre produktivitet og kvalitet. Det skal ske gennem fokus på kerneopgaven og ved, at konsulenter fra SPARK gennem dialog og faglig støtte

medvirker til at styrke samarbejdet og handlekompetencen hos ledere og medarbejdere på de kommunale arbejdspladser. Stress, samarbejdsproblemer, mobning og vold er bare nogle enkelte eksempler på de trusler mod det psykiske arbejdsmiljø, som mange medlemmer ansat i den kommunale sektor oplever i deres daglige arbejde. Forhandlingsfællesskabet – som Danmarks Lærerforening

er en del af – og Kommunernes Landsforening (KL) aftalte at afsætte 25 mio. kr. under Overenskomst15 til at gøre noget ved problemerne. Midlerne skal nu ud at arbejde primært i form af et rejsehold, som arbejdspladser med ondt i det psykiske arbejdsmiljø kan tilkalde. Læs mere på www.personaleweb.dk, og bliv klogere på projektet via www.dlf.org.

Folkeskolens pengeslugere Skolebestyrelserne opfordres til at føre tilsyn med personalets sygefravær, skoledagens længde og inklusion. En analyse fra KORA viser, at de kommuner, der bruger flest penge på folkeskolen, typisk har et højt sygefravær blandt personalet, mange planlagte undervisningstimer og mange elever i specialskolerne. Skole og Forældre opfordrer derfor skolebestyrelserne til, i deres tilsyn, at være særligt opmærksomme på sygefraværet blandt personalet, skole dagens længde, og om sko len har en velfungerende inklusion, så børn ikke bliver visiteret til specialskoler på baggrund af dårligt fungerende inklusion. – Ifølge KORA’s analyse er sygefravær, lange skoledage og ringe kvalitet i inklusionen 34

dyrt for folkeskolerne. Med den stramme økonomi, der er på mange folkeskoler, er det vigtigt, at skolebestyrelserne fokuserer på de tre områder, når de fører tilsyn, siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen. KORA er Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Instituttets analyse giver ny viden, fordi den graver dybere ned i kommunernes udgifter til folkeskolen end tidligere undersøgelser. – Hvis skolerne overholder intentionen om skoledagens længe, har gode arbejdsvilkår, så sygefraværet er lavt, og har en velfungerende inklusion, vil det frigøre ressourcer både på skolen og på kommunalt niveau. De ressourcer er bedre brugt på at hæve kvaliteten i skolerne og

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

få folkeskolereformens nye elementer til at fungere efter hensigten, siger Skole og Forældres formand. KORA’s analyse viser også, at det er dyrt at drive folkeskolen i de kommuner, hvor en stor andel af børnene går i privatskole, hvor der eksempelvis er mange børn af enlige forsørgere og mange børn med

ikke-vestlig herkomst. Og at rige kommuner bruger flere penge på folkeskolen end fattige kommuner. Mere overraskende er det måske, at analysen ikke kan dokumentere, at skolernes størrelse og den gennemsnitlige klassekvotient har betydning for kommunernes udgifter til folkeskolen.

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst og kultur fra 5. klasse og opefter. ganske gratis.

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

Engelskprøve Den nye engelskprøve tester elevernes allerførste ordforråd inden for de emner, begynderundervisningen omhandler ifølge Forenklede Fælles Mål.

Ny prøve

Prøven er beregnet til anvendelse efter et-to års undervisning i engelsk. butterﬂy

butterfly

desert

ankle

boom

night

tired

evening

Engelskprøve

boom

Engelskprøve

Lyddel

Læsedel

VIBEKE JAHN HAANING OG HANNE WACHER KJÆRGAARD

Navn: Klasse:

Prøven indeholder en læsedel og en lyttedel, der tester elevernes receptive ordforrråd.

desert

forest speak blackboard

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum Tlf. +45 35 38 16 55 E-mail info@hogrefe.dk www.hogrefe.dk

Begge hæfter er i farver og med sjove tegninger.

VIBEKE JAHN HAANING OG HANNE WACHER KJÆRGAARD

Navn: Klasse:

forest speak blackboard

Læs mere på www.hogrefe.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Messer og events På messe

På messe Danmarks Læringsfestival slår dørene op midt i marts med et væld af udstillere, oplæg og forfattere i Den Røde Stol. I dette tema kan du endvidere læse mere om nogle af udstillerne

Af Gitte Roe Eriksen, redaktør

anmarks Læringsfestival indeholder alt det nyeste inden for undervisning og læremidler præsenteret af førende producenter og aktører i uddannelsessektoren. Et sandt overflødighedshorn, der strækker sig over to dage, 15. og 16. marts i Bella Center. Der er fokus på didaktik, politiske initiativer, forskningsresultatet og øget anvendelse af it og læring. Det 21. århundredes kompetencer (21st century skills) bliver et af de store temaer for Danmarks Læringsfestival. Professor Ole Sejer Iversen, Aarhus Universitet, er landets førende forsker på, hvordan it kan bidrage på dette område. På Danmarks Læringsfestival vil han bl.a. fortælle om en undersøgelse af, hvor langt de nordiske lande er kommet med pædagogisk it i forhold til 21st century skills. Det 21. århundredes kompetencer kan være samarbejde, problemløsning, kritisk tænkning, læring i fællesskab, projektarbejde, eleven som producent og en undersøgen de tilgang til læring. Forfatteren Tor Nørretranders vil også kunne opleves på festivalen, hvor han vil holde foredrag om forholdet mellem det digitale og det ikke-digitale i læring. Derudover optræder en stribe andre foredragsholdere som bl.a. Birgitte Holm Sørensen, professor, ForskningsLab: IT og LæringsDesign, Aalborg Universitet. Jacob Kiellberg, der i den seneste tid har arbejdet med programmering og robotteknologi i undervisningen hos University College Sjælland, og Peter Jensen, mediedidaktisk vejleder i Hjørring kommune og redaktør på EMU – Danmarks læringsportal. Den Røde Stol Begge dage er det muligt at opleve en stribe forfattere i Den Røde Stol. Forfatterne har alle skrevet bøger, som CFU (Center for Undervisning) har indkøbt til udlån i klassesæt. Danskkonsulenterne fra CFU i UCC og UCSJ vil på skift interviewe forfatterne, der bl.a. tæller Anita

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Danmarks Læringsfestival 15. og 16. marts 2016 i Bella Center

Inspiration til læring

Danmarks Læringsfestival den 15. og 16. marts 2016 i Bella Center • 1

Krumbach, Jens Blendstrup, Tina Sakura Bestle og Kåre Bluitgen. Der vil igen i går blive uddelt Undervisningsmiddel prisen. Det sker på læringsfestivalens første dag. Prisen gives til et nyt undervisningsmiddel af bemærkelses værdig høj kvalitet til folkeskolen, ungdoms- eller voksenuddannelserne. Læs mere på www.danmarkslaeringsfestival.dk.

Tyverisikring af IT udstyr og inventar Permanent mærkning med laserprinter Mærkning af: PC’er iPads Mobiltelefoner Smartboards Digitalkameraer

Fladskærme Projektorer Møbler Lamper Inventar

Laserprinter monteret i transportabel stand Kan transporteres rundt på skoler mv. Sikkerheden er i top Mød os på Stand 42 Let at betjene

Danmarks Læringsfestival

15. og 16. marts 2016 i Bella Center

Fuglevangsvej 41 • DK - 8700 Horsens • Tlf.: +45 79 28 29 28 • marking@schur.com

www.schur.com/marking

Læringsplatformen MoMo

Systematics læringsplatform, MoMo, er opbygget efter de nyeste krav fra KL. En løsning med indbygget sammenhæng mellem Fælles Mål, læringsmål og elevplaner. Vi har fra starten arbejdet på, at alle de data, man kan få automatisk, skal komme brugerne til gavn. Platformen registrerer eksempelvis automatisk alle informationer fra et forløb, herunder koblingen til færdigheds- og vidensmålpar fra Fælles Mål, elevernes målopfyldelse og klassens resultater. Både den enkelte lærer og skoleledelsen kan drage nytte af de mange informationer, der løbende opsamles, og få dem præsenteret i overskuelig form. Eleven og forældrene kan let følge med og få overblik over mål og læringsfremgang i de forskellige fag. MoMo integrerer med det Fælles Bibliotekssystem, som Systematic udvikler og implementerer på folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

MoMo sørger for at digitalisere de processer, der foregår i og omkring undervisningen, så: • • • •

eleverne får overblik over deres læring og frihed til at arbejde individuelt med læringsmål lærerne får en digital sekretær, der holder styr på og letter arbejdet med Fælles Mål, årsplaner, forløb og elevprogression forældrene får gennemsigtighed og løbende kan følge med i deres barns læring og progression skoleledelser får meningsfulde data, som passer ind i deres kontekst, og fuld udnyttelse af investeringen i læremidler

Læs mere på www.systematic.com/momo

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Copydan Tekst & Node Kopier registreres, så der kan udbetales vederlag til forfattere og udgivere.

134

2014/15

GRUNDSKOLER FÅET BESØG

175

SAMLET HAR OVER

HAR

I SKOLEÅRET

AF EN AF COPYDAN TEKST & NODES FEM SKOLEKONSULENTER

1.014.787

UDDANNELSESINSTITUTIONER INDBERETTET

ET GENNEMSNITLIGT

KOPIJOB PÅ GRUNDSKOLEN INDEHOLDER

KOPISIDER

SOM REGISTRERES I EN DATABASE

SIDER

Fra underviser til konsulent Jens Birkmose er én af Copydan Tekst & Nodes fem skolekonsulenter, som hjælper skolerne, når de skal indberette deres kopiforbrug Af Dorthe Marie Adler Gertsen/Copydan Tekst & Node Fotograf: Torben Birkmose Grafik: Lisa Rekling

vert skoleår indberetter over 150 uddannelsesinstitutioner deres kopiforbrug til Copydan Tekst & Node. På baggrund af indberetningen udbetales vederlag til netop de forfattere og udgivere, hvis materiale kopieres og bruges i undervisningen. I skoleåret 2014/2015 fik 134 grundskoler, fordelt over hele landet, besøg af en konsulent. En tak til lærerne Jens Birkmose besøger typisk mellem 20 og 30 skoler hvert skoleår, hvor han holder møde med hele lærerstaben. I de 15 år, han har været konsulent for Copydan Tekst & Node, er det efterhånden blevet til en del besøg,

25.863 8.636

og han sætter stor pris på samarbejdet med de folkeskoler, privatskoler og erhvervsskoler, som han møder gennem konsulentjobbet. Som tidligere underviser på handelsskole og handelsgymnasium, og som tidligere skolevejleder med tæt kontakt til folkeskolesystemet, er konsulentjobbet en spændende måde at bevare kontakten til undervisningsverdenen på for Jens Birkmose. Og så er der også vigtigheden af

HERAF ER DE

FORSKELLIGE VÆRKER ER REGISTRERET I PERIODEN

Et værk kan være en bog, en avis, et tidsskrift, en sangbog, en hjemmeside m.m.

NYE VÆRKER

13.983

DERMED ER

198.537

NYE RETTIGHEDSHAVERE ER OPRETTET I PERIODEN

INDIVIDUELLE RETTIGHEDSHAVERE REGISTRERET I DATABASEN

En rettighedshaver er en forfatter, journalist, sangskriver, fotograf, tegner, udgiver eller andre, der skaber og bidrager til udarbejdelsen af tekster og noder.

PÅ BAGGRUND AF SKOLERNES INDBERETNING FORDELES I 2016 VEDERLAG DIREKTE TIL

68.400

DANSKE OG UDENLANDSKE RETTIGHEDSHAVERE

En kopi fra en bog er ikke bare en kopi. For forfatterne handler det også om vederlag. Copydan Tekst & Node er bindeled mellem skolerne og forfatterne. 38

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Jens Birkmose, konsulent hos Copydan Tekst & Node, besøger typisk mellem 20 og 30 skoler hvert skoleår.

indberetningen: – Uden det gode samarbejde med skolerne er Copydan Tekst & Nodes fordeling af vederlag slet ikke mulig! De skoler, der hvert år udvælges til at indberette, gør en kæmpe indsats for at bibringe Tekst & Node et statistisk godt grundlag, som afspejler den reelle kopiering af tekstmateriale. Skolernes indberetningsopgave er for mig at se den vigtigste i hele Copydan-systemet, for uden god indberetning er en fornuftig fordeling af vederlag umulig. Derfor

Messer og events husker jeg altid at sige tak for deres indsats, siger Jens Birkmose. Indberetning gør stor forskel Selv om alle Jens Birkmoses skoler generelt går til indberetningsopgaven med oprejst pande og en positiv indstilling, så er en af udfordringerne, at det kan være svært at formidle vigtigheden af opgaven. – Det kan godt være svært at forstå, at man som enkeltperson kan gøre en stor forskel ved blot at huske på at sende en ekstra kopi af sine kopijob ind til Tekst & Node. Noget af det første, jeg gør, når jeg kommer på besøg på mine skoler, er derfor at få forklaret opgavens relevans og vigtighed, siger Jens Birkmose og fortsætter: – Hvis de ikke indberetter det materiale, de bruger, så får de forfattere og udgivere, som producerer materialet, ikke samme midler til at skabe nyt! Og så sørger jeg også for at få fortalt lidt om, hvor mange rettighedshavere, der faktisk får direkte gavn af den ekstra opgave, som vi pålægger dem med indberetningen. Tallene for skoleåret 2014/2015 taler for sig selv. Der er oprettet 13.983 nye rettighedshavere og hele 8.636 nye værker i perioden. Konsulent som bindeled Som lærer har Jens Birkmose selv været med til at indberette to gange. Han kan fuldt ud huske følelsen af at få lagt en ekstra opgave oven i sin travle arbejdsdag og få den til at passe ind i et allerede fyldt skema. Denne erfaring er noget, han kan bruge aktivt i jobbet som konsulent. – Som Copydan Tekst & Nodes konsulent spiller man en væsentlig rolle, fordi man bliver bindeled mellem skolerne som brugere på den ene side og forfattere og udgivere som rettighedshavere på den anden side. Jeg har selv undervist og kan sætte mig ind i lærernes hverdag og arbejdsgange, men på samme tid kan jeg fungere som indpisker i forhold til indberetningen. Og arbejdet betaler sig. Det er jo helt fantastisk, at mit samarbejde med skolerne har bidraget til, at der i år fordeles vederlag til 68.400 forskellige rettighedshavere. Sammen gør vi en forskel for produktionen af nyt og relevant undervisningsmateriale! ● www.tekstognode.dk

MØD COPYDAN TEKST & NODE PÅ DANMARKS LÆRINGSFESTIVAL I BELLA CENTER

STAND 35 Kom forbi

OG HØR MERE OM INDBERETNING, UDBETALING, KONSULENTER OG KOPIERING Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Det Kriminalpræventive Råd

Bedre trivsel med forældrehjælp Børn, der trives, har bedre forudsætninger for at komme godt igennem skoletiden både fagligt og socialt. Det Kriminalpræventive Råd har udviklet to materialer, der arbejder med trivsel Af Laila Andersen, Det Kriminalpræventive Råd

aterialerne tager udgangspunkt i, hvordan man bedst muligt inddrager for ældrene i trivselsarbejdet, samt gode modeller for konflikthåndtering. Forældrene er nemlig en vigtig ressource for klassens trivsel, og de vil gerne inddrages. Et stærkt forældresamarbejde smitter nemlig og giver et godt sammenhold blandt børnene. Sæt forældre sammen Start forældresamarbejdet så tidligt som muligt – gerne allerede i 0. klasse. På forældrefiduser.dk kan du finde materialer, som kan printes og bruges direkte på forældremødet, uden at du skal bruge lang forberedelsestid. Sæt forældrene sammen i grupper, og lad dem planlægge en mindre aktivitet eller arrangement for klassen. Du kan finde en guide til, hvordan du sætter aktivitetsgrupperne i gang og gratis inspiration til aktiviteter på forældrefiduser.dk. • Forberedelse før mødet: ½ time til at sætte sig ind i materialet. • Varighed: 20-30 min. på forældremødet.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

• Deltagere: Forældre og med lærer/pædagog som facilitator. Resultatet er: • Forældrene lærer hinanden at kende i mindre grupper på tværs af børnenes køn og legekammerater. • Medansvaret og ejerskabet for klassens sammenhold styrkes, og forældregruppen rystes hurtigt sammen. • Alle løfter i flok med en relativt lille, veldefineret opgave. • Planlægningen starter, og snakken summer allerede på selve mødet. Konflikthåndtering for unge Alt for mange unge oplever, at kæresten er kontrollerende eller voldsom. I nogle tilfælde ender det med fysisk vold. Et nyt gratis undervisningsmateriale skal lære de unge at sætte grænser i deres kæresteforhold, før det går så galt. Undervisningsforløbet “Vild med dig” er fleksibelt og træner eleverne i at sige fra på en god måde og være opmærksomme på faresignaler i deres eget kæresteforhold.

Messer og events

De får mulighed for at reflektere over, hvad stærke følelser giver dem lyst til, og hvordan de kan håndtere impulsreaktioner og svære følelser. Om materialet • Indeholder seks temaer: Kærester, #privatliv, festen, venskab, hverdagen og skænderiet. Det er let at bruge med grundig instruktion til hver øvelse. • Hvert tema strækker sig over 3-6 lektioner. Man kan udvælge enkelte temaer eller bruge alle temaer til en fuld temauge.

• Tager udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål 2014. • Rummer en lærervejledning, elevmaterialer og øvelsesinstruktion til lærerne. Alle dele er gratis og findes på www.forvildmeddig.dk/downloads. Holdet bag Organisationerne Bryd Tavsheden, Dialog mod Vold, Landsorganisation af Kvindekrisecentre og Det Kriminalpræventive Råd står bag “Vild med dig”. Det er første gang, at så mange organisationer er gået sammen om at udarbejde et undervisningsmateriale, som skal forebygge kærestevold. Det giver materialet et stærkt fagligt fundament omkring vold og voldsforebyggelse, og fokus både på den, der udøver, og den, der udsættes for vold. Ungdomsbyen, som arbejder med konfliktStand nr. 68 håndtering, har udviklet Kig forbi stand nr. 68 på materialet for de fire orgaDanmarks Læringsfestival nisationer. ●

• Kan bruges i udskolingen, på efterskoler og i 10.-klasser. • Kan både bruges tværfagligt og fagspecifikt i fagene dansk, sundhed og sociale forhold.

BRUGERVENLIGT INTRANET

den 15. og 16. marts i Bella Center, og mød Det kriminalpræventive Råd, der vil præsentere begge materialer.

Skemaer og kalendre

Mød Viggo - et brugervenligt og moderne intranet til din skole FLEKSIBELT Viggo kan bruges fra børnehaven til 10 klasse, af ungdomsuddannelser, fri- og efterskoler og mange flere.

Optælling og overblik

LOGISK, BRUGERVENLIGT OG FOR DIG Vi tager udgangspunkt i det moderne, enkle og brugervenlige layout. Det skal være nemt og intuitivt. Brugeren skal opleve det er logisk. VI BLIVER ALDRIG FÆRDIGE... Vi har ikke en intention om at systemet nogensinde vil blive færdigt, vi følger med udviklingen.

VIL DU VIDE MERE? Besøg komin.dk eller scan koden

Fravær og statistik

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Messer og events KOM/IN

Når samarbejde skal være nemt

“Viggo” er en samarbejdsplatform, der fokuserer på den pædagogisk administrative del af skolen

amarbejde i dag sker på mange måder. Men specielt på forskellige digitale enheder udvikler mulighederne og behovet sig konstant. Mange skoler viser stor interesse for en ny og lettilgængelig løsning – ”Viggo”. Hvorfor kalder man en samarbejdsplatform for ”Viggo”? Af mange årsager: Han kommer fra Jylland. Er troværdig, har humor og er en vellidt medborger i lokalsamfundet. Og så kan han kaste en halmballe utroligt langt. Han er stabil og venlig – og en dejlig hjælp hver dag.

Samarbejdsplatformen “Viggo” har fokus på den pædagogisk administrative del

Ikke to skoler er ens – Når vi mødes med skolerne, oplever vi en stigende efterspørgsel på løsninger, som brugerne forstår,

af skolen. 42

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

fortæller Erik Vedel, tidligere underviser og chefudvikler hos KOM/IN. – Selvfølgelig skal systemer kunne opfylde visse krav. Og hvis skolerne nemt kan bruge dem, slipper de for tung administration, siger han. På Skanderup Efterskole har de fornøjelsen af løsningens nemme tilgængelighed. Viceforstander Preben Brunsgård udtaler: – Vi bruger jo dagbog og fraværsmodulerne i vildskab og specielt skemaet i forhold til protokolføring. Desuden er mulighederne med at kopiere og ændre tider i skemaet dejligt nemt. Man trækker bare i modulerne eller i bunden for at ændre tiden. Preben Brunsgård fortæller, at han har svært ved at se, hvilke områder der ikke bruges, og påpeger også, at de bliver hørt. – Det gør vi bestemt. Det er fantastisk at se, at de idéer, vi kommer med, faktisk bliver implementeret. Fleksibilitet er afgørende På Rønneskolen på Bornholm oplever de fornøjelsen af fleksibiliteten.

Vil du sætte fjernvarme på skemaet?

Natu rfags læ se he rere r!

– Skemalægningen er den afgørende faktor for os, da vi har meget skiftende skemaer hver uge. Vi holder styr på de enkelte medarbejdere og elever, hvilke timer de har og hvor henne, fortæller Morten Warming, leder af afdeling Søndermark, indskoling. – Specielt dét, at når vi ændrer en times længde eller undervisere, slår det igennem med det samme i forhold til timetællingen, fortæller Morten og forsætter: – Vi kan se, at systemet er under konstant udvikling, og de forslag vi kommer med, er KOM/IN lydhør over for.

Systemet “Viggo” er under konstant udvikling sammen med brugerne.

Udvikling sammen med brugerne Hos KOM/IN ser de tydeligt behovet for at udvikle løsninger, der er baseret på brugernes behov og tendenser. – Vi inddrager vores brugere i udviklingen, for det er dem, der benytter det dagligt, der ved, hvordan det optimalt skal virke, fortæller Erik Vedel og forsætter: – Vi taler med brugerne dagligt – og det er fantas tisk! Vi føler, at afstanden fra slutbrugeren til udviklerne er kort, og det er vigtigt for at få de afgørende indspark til den optimale ● løsning.

Om ”Viggo” ”Viggo” er en fleksibel platform fokuseret på den pædagog isk administrative del af skolen. Løsningerne indeholder bl.a. skemaer, kalendere, fravær, dagbog, fildeling, info skærme, beskeder, tjek ind/ud og meget mere. Der er i dag mere end 30.000 brugere på løsningen. Mød ”Viggo” på Danmarks Læringsfestival 2016 på stand 134.

Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse. Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder Sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret Lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke kompetence-, færdighedsog vidensmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2-4 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

Mød os på Big Bang i Aarhus o gp 98 på Dan å stand marks Læringsfe stival i Kb h. rmvilke opva h m o rt »Vi har læ ode for r, der er g e rm fo s g nin LASSE « ELEV I 7. K vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Waterlogic

Vandkøler leverer rent vand Waterlogic leverer vandkølere til både skoler og hospitaler. En ny vandkøler har vist sig at levere ekstremt rent vand Af journalist Ib Erik Christensen, Cypress Kommunikation

akterier fra drikkevandskølere og dårlige maver går desværre ofte hånd i hånd. Derfor var Hospitalsenheden Horsens ekstra opmærksom, da mange af patienterne over et forløb på tre uger tilbage i august 2014 fik maveonder på Brædstrup Livsstilscenter, der er en del af Hospitalenheden Horsens. Problemet på centret kickstartede en kritisk gennemgang af vandkølere. Hospitalet satte firmaet Eurofins til at måle kimtallene i vandet fra vandkølerne både på centret og på Regionshospitalet Horsens. Sammenlagt var der tale om 55 vandkølere af flere typer. Det stod hurtigt klart, at vandkvaliteten langtfra var tilfredsstillende. For mange bakterier Målinger over en længere periode viste alt for mange bakterier i vandet. Kølerne kunne ikke overholde krav ene i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014. Det fik hospitalet til at udfase sammenlagt 55 vandkølere. Herefter startede hospitalet periodevise forsøgsmålinger på tappet vand fra tre nye vandkølere. De to er vandkølere med tank fra Waterlogic og den tredje en gennemstrømsmodel fra en konkurrent koblet direkte på ledningsnettet. Waterlogics to modeller af kølere har begge UV-bestråling, den ene har en UV-lyskilde i selve vandtanken, mens den nyeste model, WL2 Firewall, har fået UV-bestrålingen flyttet til selve tappestedet på køleren. Det har vist sig at være en særdeles effektiv løsning. Teknisk souschef Jan Cæcilius Christiansen fra Hospitalsenheden Horsens kunne hurtigt konstatere, at WL2 Firewall udmærkede sig ved at levere bemærkelsesværdigt bakteriefrit vand. I alle prøver lå kimtallet helt i bund og var praktisk talt ikke til at måle, selv om vandet kom fra kølerens indbyggede beholder. Den løsning har myndighederne ellers hidtil anset for at være den mest uhygiejniske i forhold til opkoblede vandkølere, der får vandet direkte fra et vandrør, men den teori holder ikke stik med Waterlogics WL2 Firewall, der fra start til slut leverede ekstremt rent drikkevand. – Det her er en meget vigtig og helt upartisk dokumentation for det, som vi hele tiden har påstået, fastslår Branch Manager Kristian Wittenkamp fra Waterlogics danske afdeling.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Waterlogic leverer vandkølere til flere af landets førende sygehuse, virksomheder som producerer fødevarer, virksomheder i industrien og detailhandlen samt ikke mindst på ca. 1.000 danske skoler og institutioner. Ekstreme forskelle på kimtal – Da vi begyndte at tage vandprøver fra vore eksisterende vandkølere med og uden tank, kunne ingen af dem opfylde myndighedernes krav om kimtal i det aftappede vand, og det kunne de heller ikke efter, at vi begyndte at rengøre dem ekstra grundigt, fortæller Jan C. Christiansen. – Derfor tog vi de tre nye vandkølere ind til tests i en prøveperiode. Waterlogics nye model, WL2 Firewall, fik vi sat op i januar, og vi har taget prøver fra den helt frem til begyndelsen af marts. Kimtallene fra denne vandkøler har været så lave, at de faktisk ikke har været målbare. Færre, men bedre kølere Konklusionen fra Hospitalsenheden Horsens er, at vand tappet fra Waterlogics WL2 Firewall har opfyldt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 fra installationstidspunkt til målingernes ophør. Målingerne fra kølerne viser vandkvaliteten, men ikke hvor bakterietilvæksten sker. Resultaterne fra WL2 Firewall er så overbevisende, at hospitalets tekniske afdeling anbefaler, at centrets og hospitalets nye kølere bliver denne model. Hospitalsenheden Horsens omfatter Brædstrup Livsstilscenter og Skanderborg Sundhedscenter med et patientopland med 240.000 personer. – Vandkølere er ikke et must, men en stor behageOm lighed, som vi gerne også Waterlogic fremover ønsker at tilbyde Waterlogic er en af de alle vore patienter, siger Jan eneste producenter, der C. Christiansen. opnåede VA-godkendelse, Jan C. Christiansen uninden ordningen blev derstreger, at embedslægens frivillig, og selskabet er undersøgelser af patienteren af verdens største prones maveonde hverken har ducenter. Waterlogic frembe- eller afkræftet, at det stiller årligt rundt regnet var de udfasede vandkølere, 300.000 vandkølere til det som gav patienterne maveinternationale marked. onde. ● www.waterlogic.dk

Messer og events

BLIV KLOG PÅ MULIGHEDERNE

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Vi er specialister i grupperejser for skoler, og vi tilbyder de mest efterspurgte rejsetyper - de klassiske og de anderledes. Vi ved, hvilke udfordringer der er forbundet med at arrangere skolerejser, og vi overtager gerne administrationen og hjælper med at realisere jeres rejseplaner.

Aktiv- og træningsrejser Italien, Spanien, Tjekkiet, Østrig & Norge Skirejser Østrig, Norge & Sverige Storbyrejser Europa, USA & Kina Få et gratis rejseforslag på www.alfatravel.dk/tilbud

AKTIVREJSER fRA KUN KR.

1.498,-

TLF. 8020 8870 - www.ALFATrAVEL.dK - INFo@ALFATrAVEL.dK

FORFATTER KOMPONIST OVERSÆTTER ORD KUNST SÆTNING LYRIK PROSA MUSIK UDGIVELSER BØGER AVISER TIDSSKRIFTER TEGNESERIER NODER SANGBØGER E-BØGER HJEMMESIDER BLOGS I-BØGER KLUMMER DIGITALE LÆRINGSPORTALER BROCHURER SKØNLITTERATUR BØRNELITTERATUR FAGLITTERATUR MANUSKRIPTER DEN GODE HISTORIE FORTÆLLERSTEMME SYNSVINKEL RIM REMSER RAP KLASSISK JAZZ POP FUNK SOUL ROCK IMPROVISATIONSMUSIK RYTMIK MELODI HARMONI FORM DYNAMIK VIDENSKAB FORSKNING FAKTA FIKTION KORTE TEKSTER LANGE TEKSTER BRUDSTYKKER ERINDRINGER BIOGRAFI TANKER IDÉER KOMMA PUNKTUM CITATIONSTEGN ANFØRSELSTEGN G-NØGLE MUSIKER SANGER MUSIKPÆDAGOG KIRKEMUSIKER TONEMESTER KORREKTURLÆSNING DRAMATURGI SPØRGSMÅL SVAR PARTITUR YTRINGSFRIHED CENSUR VIDEN PLOT TITEL RESEARCH DIALOG MONOLOG POESI ESSAYS SYNOPSIS ANMELDELSER INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TEGNESERIER NODER KLUMMER SANGBØGER E-BØGER TIDSSKRIFTER HJEMMESIDER BLOGS I-BØGER BIOGRAFI FORTÆLLERSTEMME SYNSVINKEL RYTMIK RIM REMSER RAP KLASSISK JAZZ POP FUNK SOUL ROCK TIDSSKRIFTER

TEKST & NODE OPL ÆG MED FORFAT TER KÅRE BLUITGEN | MESSENS FØRSTE DAG | LOKALE 5, KL. 11.30 Få inspiration til undervisning i udskolingen. Kåre Bluitgen fortæller om sine bøger 'Koranen og profeten Muhammeds liv', en biografi om islams profet, og den aktuelle ungdomsroman 'I kamp for Kalifatet'.

K o m fo rb i, o g

MØD OS PÅ DANMARKS L ÆRINGSFESTIVAL STAND 35

VIN

e t g ave D kor t p å

200,ti l g a v e ko

WWW.KOPITILUNDERVISNING.DK

rt e t. d k

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Messer og events Schur Technology

Permanent mærkning af it-udstyr Mange kommuner er begyndt at mærke it-udstyr for at forhindre tyveri og få sporbarhed på de enkelte enheder Af Lene Sabroe, marketingskoordinator, Schur Technology A/S

Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har man investeret i en Schur Laser Marking Unit til at mærke indkøbte pc’er og iPads. Med denne investering har det været muligt at mærke flere computere på kort tid. Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune køber teknisk udstyr ind til kommunens mange skoler og institutioner. Det bliver til godt 5.000 pc’er og iPads i løbet af et år. Disse skal alle mærkes med Københavns Kommunes logo, de tre tårne, et BUF-nummer, som er det nummer, som Børne- og Ungdomsforvaltningen giver den, samt det serienummer, som pc’en eller iPad’en er leveret med fra fabrikanten. Tidligere var disse pc’er og iPads mærket fra leverandøren ved levering, men da man alligevel hos Pædagogisk IT skulle pakke pc’er og iPads ud for at installere sikkerhedsprogrammer mv., valgte man at påtage sig denne opgave selv. Herved er det også muligt at registrere den enkelte pc, således at supportafdelingen har bedre styr på, hvad den bliver udsat for. Alternativ til klistermærker I første omgang forsøgte man sig med et klistermærke og et pastamærke. Men de var nemme af pille af. Endvidere krævede de meget lang tørretid, og det bevirkede, at det var en langsommelig proces. Det krævede også meget bordplads, da man skulle have plads til, at iPads og pc’er kunne ligge og tørre i op mod en time. Man søgte derfor efter et alternativ til denne proces. Teamleder Søren Faber fra Børne og Ungdomsforvaltning en kom i kontakt med Schur Technology på Uddannelses forum i november 2012 i Bella Center, hvor Schur på deres stand demonstrerede deres Laser Marking Unit. Schur Laser Marking Unit består af en laserprinter, som er monteret i et kabinet med beskyttende glas og udsugning. Først scannes pc’en eller iPad’en, hvorved serienummeret lagres og

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

overføres til laserprinteren. Serienummeret printes på emnet sammen med BUF-nummeret, og disse lagres i en database. Herved sikres, at itafdelingen har kontrol over de forskellige pc’er og iPads. Emnet placeres i formen, og lågen lukkes. Herefter kan laseren sættes i gang. Det er ikke muligt at benytte laseren, medmindre lågerne er korrekt lukket. Dette tjener som beskyttelse, da hud og øjne ikke må eksponeres for laserstrålen. Endvidere sikrer formen, at emnet bliver mærket det rigtige sted, og man kan være sikker på, at alle emner med samme form bliver mærket ens. Det er nemt og sikkert at mærke pc’er og iPads. Schur Laser Marking Unit kan flyttes frem og tilbage. Med Schur Laser Marking Unit kan man mærke en pc eller iPad på få sekunder og derefter pakke den sammen igen. Man behøver ikke vente på, at det skal tørre først. Hos Københavns Kommune er teamleder Søren Faber godt tilfreds med den service, de har fået fra Schurs teknikere. Hvis der har været behov for assistance, er det let at få fat i en tekniker, der kan hjælpe med opgaven; og problemet er hurtigt løst. Der er også stor tilfredshed med det print, som emnerne får. Det er permanent og kan ikke fjernes, og det ser professionelt ud. ● www.schur.com

Om Schur Laser Marking Unit • Videojet Laserprinter monteret i transportabel stand. • Kan transporteres rundt på skoler mv. • Permanent mærkning. • Mærker på papir, plast, aluminium, pap, folie, træ osv. • Sikkerheden er i top. • Høj printkvalitet og kontrast. • Hurtig og let redigering af jobs. • Minimale driftsomkostninger.

Messer og events

TEMATISK ANALYSE AF ROMANEN INTET MØD RPF PÅ DANMARKS LÆRINGSFESTIVAL STAND 16 Alt om intet

Af Lene Bekhøi og John Rydahl Fag: Dansk og Kristendomskundskab. Klassetrin: 7.-9./10. kl. 80 SIDER · 127,20 KR. EKSKL. MOMS

Intet af Janne Teller er en af de mest læste romaner i folkeskolens ældste klasser. Med undervisningsmaterialet Alt om intet kommer eleverne i dybden med den helt afgørende udfordring, som romanen stiller sin læser: Er der overhovedet noget i livet, som har betydning? I Alt om intet behandles en række temaer med oplæg til elevernes selvstændige gruppearbejde og med inddragelse af billeder, parallelle tekster, øvelser m.m. Materialet er selvinstruerende og lige til at gå til for eleverne. Gratis online materiale: alt-om-intet.rpf.dk

Bøger med mening

SÆT RONING PÅ SKOLESKEMAET gelser

ddenes bevæ es arbejde og le

√ Musklern √ Videoanalyse marbejde √ Stafet og sa

√ Læringsmålstyret undervisning √ Inklusion og trivsel √ Normer, værdier, relationer og idrætskultur olesamarbejdet √ Styrk åben sk undervisningen et √ Bevægelse i ere fag i forløb fl e g ra d d in at √ Mulighed for

”Et spændende forløb med nye rammer, ny idræt og andre ansigter, der alle øgede engagementet hos den enkelte elev.” Thomas, lærer på Syvstjerneskolen

Attention… GO! Undervisningsforløb i idræt over fire uger til både mellemtrinnet og udskolingen. for 6. – 7. klasse Danmarks Stærkeste Klasse udfordret på samFyr den af i en romaskine og bliv st til at disponere bed arbejde, styrke og hvem der er kræfterne.

I samarbejde med Dansk Forening for Rosport Læs mere på: www.robattle.dk

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Messer og events

Fyr den af i en romaskine Ulkebøl Skole i Sønderborg er frontløbere, når det kommer til at sætte roning på skoleskemaet Af Louise Holm og Ronja Egsmose, Dansk Forening for Rosport

lkebøl Skole i Sønderborg er frontløbere, når det kommer til at sætte roning på skoleskemaet. De sidste to år har de deltaget i Dansk Forening for Rosports (DFfR) skoleroningskonkurrence Danmarks Stærkeste Klasse for 6.-7. klasser. Begge gange har de kvalificeret sig til landsfinalen, og i 2015 fik de en flot 2.-plads. I år går de efter “alle gode gange tre”. Konceptet for Danmarks Stærkeste Klasse er enkelt: Fyr den af i en romaskine, og bliv udfordret på samarbejde, styrke, og hvem der er bedst til at disponere kræfterne. Distancen er 4.000 m, og alle fra klassen skal ro mindst én gang. De bedste hold bliver udtaget til landsfinalen. På Ulkebøl Skole er idrætslærer Jesper Olsen så vild med DFfR’s skoletilbud, at han i februar 2016 arrangerer et regionalt finalestævne, hvor alle 6.- og 7. klasser i Sønderborg Kommune er indbudt til at deltage. Der er garanti for sved på panden, ivrig hep og kampgejst, når klasserne skal dyste mod hinanden. Hvad eleverne får ud af at deltage, er helt klart for Jesper Olsen. – Danmarks Stærkeste Klasse styrker sammenholdet i klassen, da alle elever skal mindst én gang i romaskinen under konkurrencen. Der er ligeledes flere opgaver omkring skiftene, der gør, at hvis klassen skal få succes, er de nødsaget til at samarbejde, siger han. Imponeret OL-vinder Den mangedobbelte OL-medaljevinder Eskild Ebbesen har deltaget ved landsfinalen i Danmarks Stærkeste Klasse de sidste to år, og han er imponeret.

Romaskiner til låns giver sjove idrætstimer på Ulkebøl Skole. 48

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

7.C fra Ulkebøl Skole giver den gas ved landsfinalen i 2015.

Om RoBattle • Dansk Forening for Rosports ungdomssatsning “RoBattle” har modtaget 4,7 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden. • Danmarks Stærkeste Klasse er en skoleroningskonkurrence for 6.-7. klasse. Distancen er 4.000 m i én romaskine, og alle fra klassen skal ro mindst én gang. • “Attention… Go!” er et fireugers undervisningsforløb til både mellemtrinnet og udskolingen bestående af undervisningshæfter, PPT, videoer og billedmateriale. • DFfR tilbyder et sekstimers opkvalificerende kursus, som klæder læreren på til at undervise i roning i romaskine med “Attention… Go!”. • DFfR hjælper skoler til at komme i kontakt med den lokale roklub. I særlige tilfælde udlånes en trailer med romaskiner. Læs mere om RoBattle og tilbud til skoler på: www.robattle.dkog på Facebook-siden “RoBattle – flere unge i dansk roning”.

– For mig er det fantastisk at se den konkurrenceånd og stemning, hvor man er sammen som en stor klasse om at prøve at få denne her ene maskine til at ro rigtig stærkt. Man hjælper hinanden, man prøver at optimere sammen, man giver sig selv for holdet. Det er bare superfedt at se! Sidste år lancerede DFfR et nyt undervisningsforløb kaldet “Attention… Go!” bestående af undervisningshæfter, PowerPoints, instruktionsvideoer og billedmateriale. Ulkebøl Skoles 7. klasser var blandt de første til

Dansk Forening for Rosport Der er garanti for sved på panden, når klasserne dyster mod hinanden i romaskinerne.

at prøve materialet af, hvor der arbejdes med rotaget i teori og praksis, herunder videoanalyse af muskel- og ledbevægelser. – Vi er rigtig glade for at gøre brug af det fantastiske materiale, der er udarbejdet til “Attention… Go!”. Det passer rigtig godt ind i vores undervisningsforløb og giver eleverne en god indsigt i musklernes arbejde. Arbejdet med de tre motorer gør det let for eleverne at analysere musklernes bevægelse, idet de kun skal iagttage et begrænset antal muskler ad gangen, fortæller Jesper Olsen. Ulkebøl Skole var samtidigt den første i landet, der lånte en trailer af DFfR med 12 romaskiner i, og det har Jesper Olsen sat stor pris på. – Med muligheden for at låne traileren med romaskiner åbner der sig helt nye muligheder for at arbejde med roning i skolen, da eleverne kan arbejde gruppevis med at forbedre deres roteknik.

En tur på vandet Ud over at ro i romaskiner har eleverne i samarbejde med Nordborg Roklub været en tur på vandet, hvor de rigtig kunne prøve deres nye viden af i praksis i de nye, begyndervenlige både, som DFfR stiller til rådighed. Med DFfR’s tilbud til skoler bliver det muligt at introducere en ny og anderledes idræt som rosporten til skoleelever. Undervisningsmaterialet “Attention… Go!” omhandler idrætsfaglig viden fra rosporten, imødekommer de nye forenklede mål og klæder eleverne på til prøven i ● idræt i 9. klasse.

Hvad hjælper forskning og udviklingsarbejde, hvis den nye viden aldrig når ud til lærere og bliver anvendt?

MONA formidler forsknings- og udviklingsprojekter, indsigt i didaktiske problemfelter, uddannelsespolitiske analyser og faglige debatter. Tegn abonnement på www.science.ku.dk/mona (225 kr./årligt).

Mød os på BIGBANG-konferencen! MONA arrangerer sporet om kvalitet i undervisning og er på stand 3 på messen med et BIGBANG-tilbud: Få re numre for kun 100 kr. Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Messer og events

Er der mening i galskaben? Jane Tellers roman Intet åbner for filosofi med børn i skolen. En vigtig disciplin, der vil åbne mange læreres øjne for, hvor dybt børn faktisk tænker over tilværelsen Af Lene Bekhøi og John Rydahl, lærebogsforfattere

Janne Teller Intet

Janne Teller

DAn skl ær erf Ore nIn gen s fOr lAg

år romanen Intet er blevet så populær, som tilfældet er, skyldes det uden tvivl, at den spidder den vestlige kulturs offentlige selvforståelse, som den har taget sig ud op gennem det 20. århundrede. Og gør det i børnehøjde, så selv vi voksne kan se, at der er noget galt. I en eller anden forstand er der tale om en moderne udgave af Kejserens nye klæder, fordi bogen udstiller et problem i voksenverdenen med store konsekvenser for det almene dannelsesprojekt i samfundet. Hvad er det, børn skal dannes til og med hvilken legitimitet? Første gang det dilemma blev synligt i en skolesammenhæng, var under udarbejdelsen af oplægget til revision af skoleloven i begyndelsen af 1970’erne. Her skrev udvalget allerede i 1971 til daværende undervisningsminister Knud Heinesen: – Vi lever i et kulturmønster, hvor der er store forskelle i opfattelsen af værdinormer på væsentlige områder. I samme grad som vi må give op over for at formulere et livssyn, som ville blive følt som generelt forpligtende, i samme grad vanskeliggøres formuleringen af skolens opgave i relation til den enkelte. Her udstilles det kulturrelativistiske synspunkt på livets vilkår på bedste vis, og det førte siden til, at vi i 1975 fik den mest indholdsløse formålsformulering for skolen, der til dato er set. Siden har man såvel i sociologiske undersøgelser som i tidsskrifter og dagspressen løbende kunnet læse om unge menneskers diffuse jagt efter det sus i livet, der kunne give dem en oplevelse af, at der rent faktisk

Intet

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

var liv i livet. Ud over eksperimenter med diverse former for drugs er fænomener som cutting og train-surfing mv. blevet mere udbredte. Men flere unge giver udtryk for at være pakket ind i så meget vat, at de dårligt kan slå sig på knæet, hvilket bliver så klaustrofobisk, at de har svært ved at trække vejret. Og derfor må de UD! Misforstået hensyn Selv har Janne Teller om en del af sin motivation til at skrive bogen udtalt, at vor tids voksne i misforstået hensyntagen til unge menneskers uskyldighed og på grund af egen usikkerhed overbeskytter dem mod håndteringen af tilværelsens store og afgrundsdybe spørgsmål, så de frarøves ikke bare ansvaret for deres eget liv, men også et handleberedskab, når livet begynder at gøre ondt. Men børn er naturligt optagede af tilværelsens grundspørgsmål, som har en dragende effekt på dem, netop fordi Fakta de gør livet levende. Modsat Lene Bekhøi og John kan de være dødsens farlige, Rydahl har skrevet underhvis man ikke har lært at visningsmaterialet Alt om omgås dem, hvilket romaintet, der er en elevbog fra nen med al tydelighed viser forlaget RPF til tematisk og slutter med en konstateanalyse af romanen Intet. ring af fra fortællerens side:

Religionspædagogisk Center

“– Og jeg ved, at betydningen skal man ikke spøge med. Vel Pierre Anthon? Vel?”. Det er det beredskab, Janne Teller har villet bidrage til med romanen, og det er denne nødvendighed af at tage tilværelsens store spørgsmål op med de unge, der skal til, hvis man vil tage dem alvorligt som mennesker. Forbudt for børn? Det kan diskuteres, om bogen i lighed med film burde være “forbudt for børn” under en vis alder, men uanset dette egner den sig fortræffeligt til undervisning i skolen – i særlig grad til et tværgående forløb mellem fagene dansk og religion. Romanen er oplagt hovedværkslæsning i danskundervisningen, men den indeholder så mange bibelske og religionsfaglige referencer, at det for en ordentlig behandling af den er nødvendigt med en tværgående belysning.

Som i romanen er det en grundlæggende præmis i skolens religionsundervisning at etablere spørgsmålsfællesskaber frem for at finde forsimplede svar på komplicerede spørgsmål. Det handler i højere grad om at holde de spørgsmål, hvorpå der ikke findes entydige svar, åbne og nuancerede, så man bliver fortrolig med håndteringen af usikkerhed og modgang – altså at tilegne sig et beredskab til at blive styrmand i eget liv, så man kan manøvrere “sit skib” ikke blot i solopgang og havblik, men også i storm og oprørt hav, så man kommer sikkert i havn. Romanen er med andre ord en oplagt mulighed for at udøve den disciplin i skolen, som hedder filosofi, med børn – og gaven til læreren er, at børn og unge som oftest tænker langt mere og dybere over tilværelsen, end man ● umiddelbart tror, hvis der skabes rum for det.

Gratis undervisningsmaterialer til indskoling og udskoling

Med Forældrefiduser kan du starte det gode samarbejde blandt forældrene i de yngste klasser. Forældremødet er et godt sted at starte. Du kan finde præsentationer, dialogspil og gør-det-selv materialer til mødet på forældrefiduser.dk. Det er nemt og gratis.

Mø på d os s nr. tand 68

Hvordan bliver man en god kæreste? Et nyt undervisningsmateriale skal lære de ældste elever at takle konflikter i deres kæresteforhold på en god måde. Organisationerne Bryd Tavsheden, Dialog mod Vold, Landsorganisation af Kvindekrisecentre og Det Kriminalpræventive Råd står bag ”Vild med dig”, som er udviklet af Ungdomsbyen. Hent materialet på forvildmeddig.dk/ downloads

Kom og hør mere om vores materialer på Danmarks Læringsfestival og få gratis eksemplarer med hjem. Magasinet Skolen · 2016 nr. 1 51

Messer og events Systematic

Fremtidens læringsplatform under udvikling Systematic A/S udvikler i tæt samarbejde med fagfolk en læringsplatform til de danske folkeskoler – MoMo bliver den nyeste af sin slags og er opbygget efter de nyeste krav fra KL

ystematics læringsplatform, MoMo, er en intelligent læringsløsning, der tilpasser sig brugernes behov. Den er udviklet i tæt samarbejde med fagfolk og imødekommer som den nyeste af sin slags kravene fra KL. MoMo indeholder værktøjer til planlægning, gennemførelse og evaluering af læring og henvender sig både til elever, forældre, lærere og skoleledere.

Kort om MoMo • Det nyeste system i markedet og opfylder derfor kravene fra KL. • Smart og intuitiv funktionalitet i æstetisk design, der højner brugervenligheden. • Optimerer brugen af eksisterende systemer med nem integration – sparer brugerne tid og giver overblik. • Udviklet i samarbejde med fagfolk, der har indgående kendskab til praksis. 52

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

– MoMo sørger for effektiv digitalisering af de processer, der foregår i og omkring undervisningen, hvilket resulterer i optimal udnyttelse af skolens og kommunens læremidler, forklarer Inger Surrow, Senior Product Manager, Systematic. Hun tilføjer, at MoMo direkte integrerer med Det Fælles Bibliotekssystem. Dermed får læreren adgang til en stor mængde viden og ressourcer, som nemt kan inddrages i læringsforløbene. 30 års erfaring – Systematic har en smidig tilgang til softwareudvikling forankret i 30 års erfaring, hvilket sikrer en læringsplatform, der er helt i front på teknologi, forklarer Martin Brøchner-Mortensen, Vice President i Systematic med ansvar for biblioteks- og skoleområdet. Systematic er Danmarks største privatejede softwareog systemintegrator. Systematics kernekompetence er at gøre det komplekse simpelt. Kundernes udfordringer

Messer og events

Om Systematic Systematic A/S udvikler software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren, undervisningssektoren, bibliotekssektoren og serviceerhverv. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, der muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer. www.systematic.com/momo

Matematik med glæde Nyheder, kurser og udstillinger Se, snak og prøv alt det nye fra Danmarks Matematiklærerforening ved DanmarksLæringsfestival på stand 144 Bellacenteret i København 15.-16. marts 2016

Skolemessen på stand 35

Scandinavian Congress Center i Aarhus 13.-14. april 2016

bliver omsat til konkrete løsninger, der højner effektiviteten og nedsætter risikoen for fejl. Data til overblik MoMo sikrer, at skolelederen altid har et overblik over, hvordan skolens elever klarer sig, og MoMo giver lærerne gode rammer for planlægning af læringsforløb. Forældrene får et system, der er let at forstå, og som gør det nemt at følge med i barnets læring og progression, samtidig med at det bliver synligt for dem, hvad der foregår i skolen. – Læringsplatformen holder løbende styr på elevernes fremgang og skaber et samlet overbliksbillede, der kan dokumentere de opstillede krav i overensstemmelse med folkeskolens Fælles Mål, forklarer Inger Surrow. Det får brugerne • Eleverne får overblik over deres læring og frihed til at arbejde individuelt med læringsmål. • Lærerne får en digital sekretær, der holder styr på og letter arbejdet med Fælles Mål, årsplaner, forløb og elevprogression.

Fagdage om Matematik i indskolingen Der afholdes Fagdage om matematik i førskole og skolestart mandag de 29. februar 2016 i Esbjerg og tirsdag den 8. marts 2016 i Herning. Se program og tilmelding på www.dkmat.dk

Gratis

Stjernehimlen til mellemtrinnet Til mellemtrinnet er udarbejdet 23 læringsobjekter. Klik på stjernerne og se, læs og prøv så meget I har lyst. God træning for eleverne før de nationale tests i 6. klasse. Findes på www.matematikkensunivers.dk/stjerner.asp

PRØV!

• Forældrene får gennemsigtighed og kan løbende følge med i deres barns læring og progression. • Skoleledelser får meningsfulde data, som passer ind i deres kontekst, og fuld udnyttelse af investeringen i læremidler. Tæt samarbejde MoMo er udviklet i tæt samarbejde med fagfolk som eksempelvis Inger Surrow, der har solidt praksiskendskab og derfor kender brugernes behov. – Vores læringsplatform sørger for, at lærere og elever kommer gennem de relevante pædagogiske processer og arbejder meningsfuldt med Fælles Mål, siger Inger Surrow. Hun tilføjer, at MoMo automatisk løbende opsamler data og dermed eksempelvis, som nævnt, giver forældrene adgang til at følge med i deres børns læringsfremgang ● samt trivsel.

Elevudgave Konference om prøverne Der afholdes konference med workshops om de mundtlige prøver onsdag den 6. april 2016 i Odense Congress Center. Se program og tilmelding på www.dkmat.dk PRØV! - med elever og forlagets øvrige materialer kan bestilles på www.dkmat.dk Skoler, der er medlem af Danmarks Matematiklærerforening, får 10 % rabat på forlagets egne udgivelser. Bliv skolemedlem nu, der er kun fordele. Læs mere på www.dkmat.dk

Forlaget Matematik www.dkmat.dk Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Nyt om messer og events

Bliv forskningspartner Hvert efterår i uge 39 gennemføres MasseEksperiment i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival, hvor elever fra landets skoler og gymnasier samarbejder med en forskningsinstitution

orsøget skal producere ny viden, det skal være hands-on, og problemstillingen skal være relevant for eleverne. MasseEksperimentet udvikles i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsfestival og forskningspartneren. De deltagende klasser får tilsendt et simpelt forsøgskit, laver forsøget på skolen og melder deres resultater ind på MasseEksperimentets hjemmeside. MasseEksperiment 2016 søger nu en række forskningspartnere. Forskningspartneren analyserer data og kommer med konklusioner på baggrund af eksperimentet, og resultatet offentliggøres derefter. Omkring 1.000 skole- og gymnasieklasser fra hele landet og fra alle klassetrin deltager hvert år. Vækker genklang og skaber forandring Der er masser af eksempler på, at MasseEksperimentet vækker genklang i samfundsdebatten. Årets eksperi ment, “Smag dig frem”, har vakt genklang både hos forskerne og i medierne – det viste sig nemlig, at smag i langt højere grad er kulturelt betinget, hvor forskerne hidtil har troet, at små genetiske forskelle spillede en stor rolle.

Også tidligere eksperimenter har vakt opsigt, fx eksperimentet i 2014, som gik ud på, at elever landet over testede indeklima på deres skole, og eksperimentet i 2012, hvor eleverne målte, om der var sammenhæng mellem kost, motion og koncentration. Forskningspartnerens rolle i MasseEksperiment 2016: • At udvikle MasseEksperimentets indhold, forsøg og forsøgsvejledning i tæt samarbejde med Dansk Naturvidenskabsfestival. • At udvikle en lærervejledning til MasseEksperimentet i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsfestival og tilknyttede pædagogiske lærerkonsulenter. • At efterbehandle data fra skolerne og udarbejde konklusioner om resultaterne i en rapport. • At stå til rådighed for pressen i forbindelse med gennemførelse af eksperimentet og efterfølgende offentliggørelse af resultaterne. Læs mere på masseeksperimentet.danishsciencefactory.dk.

Motivér dine elever med Unge Forskere Lærerambassadører fra Astra tager rundt på skoler og fortæller om konkurrencen Unge Forskere

rænder du og dine elever for naturvidenskab, og har I lyst til at få spændende, sjove og inspirerende oplevelser med det? Så har I mulighed for at deltage i Danmarks største talentkonkurrence inden for naturvidenskab, teknologi og sundhed – og vinde flotte præmier! Unge Forskere er for alle børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Grundskoleklasser kan være med i arbejdet og indsende enten enkeltprojekter eller gruppeprojekter. Konkurrencen er en god måde at give projekter eller tværfaglige forløb mening på. Vinderne af Unge Forskere kåres hvert år i april under Danmarks største science- og teknologimesse, Science i Forum. Her venter der finalisterne og deres lærere tre dage med store oplevelser og faglige udfordringer, inden

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

H.K.H. prins Joachim overrækker vinderne kontante præmier for over 300.000 kr. Ud over de 100 seje finalister vil der være en masse spændende og engagerende scienceaktiviteter. Science i Forum er åben for klasser fra grundskole og ungdomsuddannelser, og der er fri entré. Ønsker du inspiration til at bruge Unge Forskere i din undervisning, er det muligt at få besøg af en lærerambassadør fra Astra. Læs mere på www.ungeforskere.dk og www.scienceiforum.dk.

Messer og events

Lav spændende forsøg og få nøjagtige resultater med dataloggere. Arbejd f.eks. med:

LYD

Mål lydniveauet i klassen. Lad eleverne måle, hvor meget de larmer. Nr. 58638

kr.

250,-

LYS

Mål lysintensitet eller lav forsøg med fotosyntese. Nr. 58630

Mød os på BIG BANG i A arh d. 10.-11. ma us rts.

kr.

323,-

UVA

Mål UVA stråling i sol og skygge eller i forskellige højder. Nr. 58658

kr.

628,-

Se mere om NeuLog på

USB MODUL

Alt, hvad du behøver sammen med dine NeuLog dataloggere. Sikrer en hurtig forbindelse til din computer. Nr. 58624

kr.

230,-

Priserne er ekskl. moms.

NeuLog dataopsamling

Brugervenlig t og økonomis k overkommeli gt

www.linaa.dk

Linå & Danfauna A/S • Bergsøesvej 11 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8680 2666

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Messer At undersøge, observere og indsamle data kan gøres på mange måder. Elev fra Langå Skole ved Randers.

Er digital dataopsamling det nye sort? Med de nye forenklede Fælles Mål bliver man som lærer i naturfag nødt til at forholde sig til opsamling af data digitalt Af Charlotte Trolle Olsen, Linå & Danfauna

naturfag bruger man meget tid på at indsamle og analysere data. Formålet kan fx være at finde ud af, hvordan vandkvaliteten har det i det lokale vandhul, eller om indeklimaet i klassen er godt nok. Ud fra de indsamlede data kan man efterfølgende komme frem til et resultat og en konklusion. Opsamling af data er grundlæggende i naturfagsundervisningen. Vi begynder med de simple metoder i indskolingen i natur/teknologi og senere de mere avancerede i biologi, geografi og fysik/kemi. Det er der ikke noget nyt i, og det er der sådan set heller ikke i at opsamle dataene digitalt. Mange naturfagslærere har allerede i flere år brugt en eller anden form for digital dataopsamling, så man kan få mere nøjagtige data og nemmere efterbehandle dem i regneark og tabeller. På mange skoler har det været en enkelt eller to lærere, der har kastet sig over det og haft meget fornøjelse af det, mens de øvrige

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

lærere har set lidt undrende til fra sidelinjen. Desværre er der også blevet indkøbt meget godt grej, som nu står og samler støv på en hylde, fordi ham, der ved hvordan man bruger det, er rejst og har glemt at fortælle om det til de andre. Nye forenklede Fælles Mål Nu er det slut med at vende ryggen til, når talen falder på digital dataopsamling i naturfagene. Med de nye forenklede Fælles Mål bliver man som lærer i naturfag nødt til at forholde sig til fænomenet, da det nu står nævnt helt specifikt i læseplanerne for naturfagene i overbygningen, at “eleverne skal anvende digital dataopsamling”. Også i natur/teknologi er et af færdighedsmålene i undersøgelseskompetence efter 4. klasse, at: “… eleverne kan gennemføre enkle målinger af vejret, herunder med digitalt

Linå & Danfauna

Her vises en opstilling med dataopsamlingssystemet fra NeuLog.

måleudstyr” (kilde: Emu.dk). Det er altså ikke længere til at komme uden om digital dataopsamling. Indkøb af digitalt dataopsamlingsudstyr kan være en større økonomisk udskrivning, og med skolernes pressede økonomi skal man helst undgå fejlkøb. Der findes flere forskellige dataopsamlingssystemer, som hver især har deres fordele og ulemper. Der kan være stor forskel på prisen og på, hvor meget udstyr der kræves for overhovedet at komme i gang. Mulighederne er mange, og for de fleste lærere kan det virke temmelig uoverskueligt. For hvordan finder man så lige ud af, hvad man skal købe? Afdækning af behovet Først og fremmest er det er vigtigt at afdække behovene. Er det en skole med overbygning, så der skal være mulighed for at arbejde med dataopsamling i både fysik/kemi, geografi og biologi? Eller er det en skole til 6. klasse, hvor der kun skal bruges dataopsamling i natur/teknologi? Måske findes der allerede noget udstyr på skolen, som kan opdateres – eller måske er man på helt bar bund og skal vælge, hvilket system man vil bruge. Dernæst er det vigtigt at inddrage naturfagslærerne i beslutningen, da man ellers risikerer at stå med noget udstyr, som ingen kan finde ud af at bruge. Hvis man står foran en større investering, kan det være rart at prøve at få noget af udstyret i hænderne. Min erfaring er, at det er en god idé at sætte sig og undersøge udstyret sammen med et par andre lærere. På den måde kan man finde ud af, hvad udstyret kan, hvad det kan bruges til i hvilke fag og sammen få idéer til konkrete undervisningsforsøg.

Hvad skal vi så vælge? Det kan være en rigtig god idé at kontakte det lokale CFU. Flere steder har man allerede dataloggere til udlån, så man kan prøve noget udstyr af – og ellers har naturfagskonsulenterne som regel et godt overblik over, hvad der findes på markedet, som kan være relevant for skolerne. Måske har de også kendskab til skoler, der allerede har noget udstyr, så man kan kontakte dem og høre om deres erfaringer. Endelig er Fra lærer til det oplagt at kontakte forrådgiver handlerne af de forskellige Charlotte Trolle Olsen er dataopsamlingssystemer uddannet lærer med bl.a. og lave en aftale om, at de biologi som linjefag og kommer ud på skolen og har mange års erfaring demonstrerer udstyret for med undervisning i natur/ en gruppe lærere, inden teknik, biologi og friluftsman beslutter sig endeligt liv. Hun er nu ansat hos for, hvad man vil købe. Linå & Danfauna i SilkeKommer man til den borg som rådgiver og sælstore naturfagskonference ger inden for naturfag. Big Bang, som i år afholdes i Århus den 10.-11. marts, vil der helt sikkert være repræsentanter for firmaer, der sælger dataloggere til skoler. Linå & Danfauna vil selvfølgelig også være til stede på messen, så kom endelig forbi og få en snak om dataopsamling og se vores bud på et brugervenligt og økonomisk overkommeligt dataopsamlingssystem fra NeuLog. Hvilket system, man ender med at vælge, handler både om økonomi, behov og smag. Under alle omstændigheder er det egentligt bare med at kaste sig ud i det. ● Eleverne kan som regel hjælpe, hvis man går i stå!

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Det sunde hjørne

Undervisning lykkes med teknik Susanne Høiberg er underviser på VIA University College i Horsens. Hun har et stort høretab, men med den rette teknik er arbejdslivet blevet lettere Af Irene Scharbau, Høreforeningen Foto: Morten Bibow

eg vil gerne være en god underviser. Det skal et handicap ikke forhindre mig i. Men det kræver, at jeg kan høre, hvad de siger i den anden ende af lokalet. Susanne Høiberg fra Brædstrup underviser i geografiske informationssystemer på VIA University College i Horsens. Det er bl.a. kort- og landmålerteknikere og bygningskonstruktører, der nyder godt af 53-årige Susannes viden. Hun har selv en uddannelse som landinspektør og en lektorgrad, og så har hun et stort medfødt høretab. – Egentlig drømte jeg om at blive folkeskolelærer. Men den dårlige hørelse, især på venstre øre, gjorde, at jeg besluttede at læse til landinspektør. Jeg har undervist i 19 år, men de seneste ti år er hørelsen gået voldsomt ned ad bakke. Jeg kan intet høre uden høreapparater, fortæller Susanne, der underviser 16-34 studerende ad gangen. Strategien var i lang tid at bevæge sig rundt i klasselokalet og nærme sig dem, der sagde noget. – Jeg har nok ikke fået fat i det hele. Og smalltalk, det har jeg fuldstændig mistet, konstaterer Susanne.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

For ca. tre år siden blev det helt galt med hørelsen, og jobbet som underviser blev udfordret. – Jeg har jo jævnligt haft kontakt til specialundervisningscentret HPS i Horsens. De har hjulpet mig med at få forskellige hjælpemidler til hjemmet som forstærkertelefon, vibratorvækkeur og ringeklokke. Jeg blev også spurgt om, hvordan det gik på mit job, hvor jeg arbejder fuld tid. De nævnte muligheden for at få et kommunikationssystem, og jeg tænkte, ok, lad mig prøve, fortæller Susanne. Hun har tidligere prøvet med nogle mikrofoner hængt op i undervisningslokalet. – Men det fungerede ikke, de tog al støj ind. Jeg skifter ofte lokaler og har udenlandske studerende. Jeg havde også et smartlink til møder. Men til undervisning, nej, der dur det ikke. Jeg var tit træt efter undervisningen. 12 mikrofoner Kommunen satte Susanne i forbindelse med firmaet Comfort Audio, der laver undervisningssystemer. De

Comfort Audio Susanne har en god kommu-

Susanne Høiberg har 12

nikation med sine elever via

mikrofoner med i under

mikrofonerne. Hun har kun

visningslokalet. De er støj

mødt velvilje hos de voksne

reducerende, så hun kun

studerende, der blot skal

hører den, der taler.

trykke på en knap, for at hun kan høre dem.

bliver oftest brugt til børn med høretab, men efter en samtale med Susanne var kufferten klar til afprøvning. – Der var lidt startproblemer. Mine høreapparater skulle indstilles til at kunne modtage signalet med både mikrofon og telespole på en gang. Og jeg skulle lige finde ud af, at den bedste løsning for mig var at bruge en modtager med halsteleslynge. Men nu fungerer det rigtig godt, fortæller underviseren. Hendes anlæg består af 12 mikrofoner, der er trådløst forbundet med modtageren og halsteleslyngen. Når de studerende taler med hende, holder de den lille mikrofon op til munden og trykker på en knap. De kan kun tale en ad gangen. – Det kan de sagtens administrere. Jeg har kun mødt velvilje. Og de kan jo kun snakke med mig, hvis de trykker, smiler underviseren. Hun har ikke været bange for at “skulle rode med teknik”. – Lige så snart opsætningen var på plads, har der ikke været problemer. Jeg bruger et par minutter på at lægge mikrofoner ud og samle sammen. Det er det. Man skal bare være lidt aktiv i starten. Der har været noget elektrisk interferens i telespolen i nogle af lokalerne. Dem har jeg så af ledelsen fået lov til at “blackliste”, så jeg ikke underviser der. Vigtigt at være åben Susanne har altid været åben om sine høreproblemer. – Med høretab kan man ikke følge med i alt. Jeg forsøger at være en god underviser, og jeg tænker ikke, jeg er handicappet, men noget skal overvindes. Åbenheden er meget vigtig.

Omgivelserne er nødt til at hjælpe mig, for at det fungerer. Jeg kan godt forstå, at nogle undervisere forsøger at skjule deres høreproblemer. Men man vinder kampen ved åbenhed. – Man bliver bedre til at løse sine opgaver, siger Susanne, der har hørt historier om undervisere med hemmelige mikrofoner installeret for ikke at skulle afsløre et høretab. – Hvis man skal have bevilget et system, skal din chef skrive under på, at du har brug for teknikken for at kunne varetage dit job. Så man kan ikke og skal ikke skjule sit høretab, siger hun. Bevilling Susanne fik sit system bevilget af Jobcentret i kommunen. Hun fik HPS (Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte) til at hjælpe sig med ansøgningen. I andre kommuner kunne det fx være kommunikationscentret. – De hjalp mig til at sætte fokus på de rigtige ting omkring mine behov, forklarer hun. Hun har fået udbygget systemet ad flere omgange. Hver mikrofon koster omkring 6.000 kr., og i alt har hun måske udstyr for over 100.000 kr. – Man hører tit, at kommunerne er nærige med at bevilge personlige hjælpemidler. Men ikke når det gælder Jobcentrene. Det vil nemlig være meget dyrere at sende mig på førtidspension. Udgiften er tjent hjem på få måneder ved at støtte mig til at blive på arbejdsmarkedet, siger Susanne Høiberg. Hos Comfort Audio oplever man stigende interesse for undervisningssystemerne blandt voksne med job og høretab. – Erfaringerne viser, at lærerne er bange for, at systemet fylder for meget i undervisningen. Men i stedet har det vist sig, at det giver disciplin, at man skal vente på, at en anden taler. Underviseren bliver ordstyrer på en anden måde og kan deltage i den interaktive, faglige snak med alle elever, siger Kent Andersen fra Comfort Audio. Susanne fungerer i dag rigtig godt med teknikken. Hun bruger også modtageren til foredrag mv. Hun er selvfølgelig bekymret for, om hørelsen falder yderligere. – Men det nytter jo ikke. Tiden må vise, hvor længe jeg kan fortsætte. Indtil videre bruger jeg alle de muligheder, der er for at være en god underviser. ●

Susanne har sin kuffert med på arbejde med teknik, der gør arbejdslivet lettere.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Dansk Skoleidræt

Vibeskolens lærere har været på kursus i, hvordan de får mere bevægelse ind i de boglige fag som fx dansk, matematik og engelsk

Kroppen med i undervisningen Af Signe Bache, kommunikationskonsulent hos Dansk Skoleidræt Foto: Johnny Wichmann

or enden af gangen ligger en række sedsimpelthen bevægelsen, der er medvirkende til, at ordene ler med rim og remser. Opdelt i hold løber lagrer sig i hukommelsen, siger Tine Kleding, der til daglig underviser eleverne på mellemtrinnet. lærerne på skift ned til sedlerne, læser to verslinjer og løber tilbage til holdet. Her siger de dem højt, samtidig med at de selv finder på en bevægelse. “Birgitte, Sæt bevægelsen på ugeplanen Ud over den inspiration, som lærerne får ved at prøve en Birgitte Begøje, fik ondt i sit ene øje …”, siger en lærer, lang række øvelser på egen krop, er der på kurset også mens hun skærer ansigt og peger på sit øje. blevet arbejdet intenst med at lægge bevægelsen ind i Vibeskolens lærere har tidligere været på et Sæt Skolen i Bevægelse-basis-kursus, som Dansk Skoleidræt og års- og ugeplaner. For lærer Jan Bisgaard giver det god TrygFonden står bag. Nu har de også deltaget i et udvidet mening at arbejde struktureret med bevægelsen. pro-kursus, hvor de – ud over den konkrete inspiration – Det er en rigtig god idé at lægge bevægelsen ind i til gode øvelser i praksis – også arbejder med, hvordan de ugeplanerne, for på den måde tvinger man sig selv til at selv kan udvikle og ændre på øvelserne. Ligesom de også reflektere over hvilke øvelser, der kan løfte de faglige mål får værktøjer til at integrere aktiv undervisning i deres i faget. Samtidig bliver det også synligt for forældrene, års- og ugeplaner. hvordan vi bruger bevægelse, siger Jan Bisgaard. – Øvelsen med rim og remser er i denne version udAfdelingsleder på Vibeskolen, Birgit Landtved, mener, formet til indskolingen. Men hvordan kunne I, med udat kurset i høj grad er med til at understøtte skolens kulgangspunkt i Aktivitetshjulet, udvikle den til at fungere tur, hvor medarbejderne er utrolig gode til at vidensdele på andre klassetrin, spørger Anne Katrine Kaarsholm, med hinanden. der er instruktør på dagens – Her på skolen går kursus. vi ikke og holder de gode Bliv klædt på til aktiv Spørgsmålet får kursusidéer for os selv. Hvis noundervisning deltagerne til at reflektere gen har forberedt gode Sæt Skolen i Bevægelse tilbyder basis-kurser a tre timers over, hvordan man fx i øvelser eller forløb, så må varighed lokalt på egen skole. Kurset klæder både lærere og udskolingen kunne lade andre gerne ”stjæle” dem. pædagoger på til opgaven med introduktion til konkrete akeleverne producere deres Det er en stor styrke for tiviteter med bevægelse i forskellige fag. I får også nemme egne rim forud for øvelsen det faglige niveau, siger pædagogiske værktøjer til at skabe en god vekselvirkning og lade dem arbejde med Birgit Landtved og slår mellem aktivitet og ro i klassen. parrim, krydsrim, fletrim fast, at det bestemt ikke For jer, der allerede har været på Sæt Skolen i Bevægelseosv. bliver sidste gang, de skal kursus, tilbyder vi nu også et tretimers pro-kursus, hvor I får – Det bliver tydeligt have inspiration til en mere nemme metoder til udvikling af egne øvelser og værktøjer til ● i øvelsen, at kroppen beaktiv undervisning. at integrere aktiv undervisning i hele årsplanen. tyder meget for, at man Læs mere på www.sætskolenibevægelse.dk under Kurser. kan huske rimet. Det er

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Det sunde hjørne

Når dine høreapparater ikke er nok Moderne høreapparater er gode hjælpemidler som forbedre taleforståelsen tæt på. Men at høre og forstå tale, der er mere end 1,5 m væk, kræver ekstra forstærkning, særligt i situationer hvor der er baggrundsstøj. Med høreteknisk udstyr, som f.eks. kan være en mikrofon, der placeres tæt på den der taler, overføres lyden trådløst til høreapparatet. Personer med nedsat hørelse kan igen deltage i aktiviteter på arbejdet og i sociale sammenhænge. Kontakt os, så hjælper vi dig med mere information! www.phonak.dk | info.wireless@phonak.dk | Tlf. 33 78 03 02

FØR

Trænger din belægning til en grundig rensning eller blot en opfriskning? Vi renser belægningen med en specialfremstillet og miljøvenlig EPDM sæbe. Behandlingen giver ikke alene en flot og ren overflade. Den sikrer også en længere levetid på din belægning.

EFTER

Mobil: 8230 4066 Web: www.dalea.dk Magasinet Skolen · 2016 nr. 1 61 E-mail: info@dalea.dk

Sæt skub i skriveglæden

Mange skoleelever drømmer om at skrive en bog. To forfattere har nu samlet alle deres bedste skriveråd i en bog

vordan får man alle op på tasterne i udskolingsklasserne, når der skal skrives danskopgaver? Og hvordan udfordrer man bedst dem, der går med en forfatter i maven? Selv om der ikke findes en endegyldig opskrift på den gode fortælling, og hvordan man får den skrevet, er der meget, der kan få skriveglæden til at sprudle og gøre skriveprocessen rigtig

Sådan skriver du lynhurtigt en bedre danskopgave • Skriv et kort resumé af det, • Tjek sætningslængden. Mange skriver alt for ens du vil fortælle, inden du sætninger. Sørg for at variskriver selve opgaven. Ved ere – tre korte og en lang, hjælp af resuméet kan du to lange og en ultrakort – bedre styre opgaven. husk, at det, læseren skal • Kend din begyndelse, midte og slutning, inden du huske, skal stå i en kort hopper på tasterne, og giv sætning. din opgave en fængende • Varier dit begyndelsesord i overskrift. hver sætning. Sørg for, at • Husk dialogerne – når to mange sætninger lige efter eller flere taler sammen i hinanden ikke fx begynder en tekst, får den helt nyt med “jeg …”. liv. 62

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Mette de Fine Licht

Heidi Korsgaard

sjov. To garvede forfattere har samlet alle deres bedste skriveråd i en bog. Det skal være sjovt I de senere år er det blevet lettere at dele sine fortællinger på fx de sociale medier, og skriveglæden er stor hos mange unge. Men i timerne kan det knibe med at finde tid til creative writing og få alle med. Mange kan ikke finde på idéer, får skriveblokering og har svært ved at nå i mål med de skriftlige opgaver. – Det skal være sjovt at skrive, og det er det oftest kun, hvis man ved, hvad man skal skrive og hvordan. Bare det at kende sin histories begyndelse, midte og slutning kan få gang i tastaturet og idéerne, fortæller Mette de Fine Licht, der sammen med Heidi Korsgaard driver Skriveværkstedet. I løbet af de sidste ti år har de tilsammen skrevet over 20 bøger og undervist på skriveworkshops og forfatterkurser for unge fra 12 år. Senest har de udgivet bogen 6 stjerner – fra bogdrøm til bestseller, som er en lettilgængelig bog fyldt med skrivetips, skriveøvelser og en

Skriveværkstedet

alt det dårlige fra begyndelsen stående. Det gør, at historien ikke fænger. For at give sig selv det bedste udgangspunkt er det en god idé at skrive sin egen bagsidetekst først, også selv om det ikke er en bog, man er i gang med at skrive. Med den teknik kan man finde ind til, hvad ens idé i virkeligheden handler om, fortæller Heidi Kors gaard, der er uddannet journalist, og som fortsat bruger en del journalistiske værktøjer. Åbn vinduet, og skriv så det fænger En af de journalistiske modeller, Heidi Korsgaard mener, elever med fordel kan bruge i forbindelse med danskopgaver, er hey-you-see-so, som hun har døbt I bestsellerforfatternes vinduesmetoden. værksted – Når du skal tænke på, hvad du vil råbe for at få En lang række danske bestsellerforfattere og mindre kendte mennesker på gaden til at stoppe op for at høre din hiforfattere har også givet deres erfaringer videre i 6 stjerner storie, sker der noget. Pludselig går det op for en, at der – fra bogdrøm til bestseller. Morten Hesseldahl slår fx et slag jo skal være noget vigtigt på spil lige fra begyndelsen, for, at man laver en grundig oversigt over sit skriveprojekt ellers vil folk gå videre. Og så skal man ikke være bange med mange små overskrifter, Julie Hastrup fortæller om fakfor at skrive simpelt. Alt for mange lærer, at jo mere akatafælden, mens Jan Sonnergaard og Leonora Christina Skov demisk, de skriver, jo bedre karakter får de, men en god indvier læseren i, at det kan være nødvendigt at skrive om fortælling skal skrives på en måde, så alle kan forstå den. og om igen for at nå i mål med en god tekst. Bogen er udgiDet er en god idé at samle ord og metaforer i et sprogvet på forlaget Linje H og koster 349 kr. bibliotek på sin computer, så kan man altid skabe liv i sin tekst, forklarer Heidi KorsA-Å-oversigt over alle de gaard, og Mette de Fine klassiske fejl i en tekst samt Licht supplerer: en komplet redigerings– Vi sender elever ud guide, som kan bruges, når på sanseopgaver, fordi Skriveværkstedet udlodder fem e-bøger af 6 stjerner en tekst skal finpudses. mange kun bruger øjnene – fra bogdrøm til bestseller. og beskriver det, de ser, Svar på følgende spørgsmål Hver femte vil når de skriver. En god tekst Hvor mange drømmer om at skrive en bog i Danmark? være forfatter skal også dufte og smage. Undersøgelser viser, at Det kan enkle øvelser få A: Hver tredje dansker. hver femte dansker drømden til. Lad fx eleverne B: Hver femte dansker. mer om at skrive en bog. skrive små handlingsforC: Hver tiende dansker. løb fra steder, som de ikke Og mange af dem er unge, Send svaret til: heidi@skrivevaerkstedet.dk. direkte må afsløre, hvor som stadig går i skole. Vil du læse mere om forfatterdrømme og finde svaret: er. Bagefter kan de andre i – Vi oplever stor intewww.skrivevaerkstedet.dk resse for vores forfatterklassen kurser hos helt unge. Flere prøve af dem kommer til os, fordi de ikke synes, de helt kan at gætte stedet. På den måde får man udfolde sig i forbindelse med skoleopgaver, og de manggang i sin idérigdom, skærper sine ler viden om, hvordan de skal gribe større skriveprojekter sanser, øver den klassiske regel don’t an. Det at lykkes med en fortælling handler om, at man tell it, show it og har det sjovt. Man ved, hvad man vil fortælle, og hvem man vil fortælle det skriver først rigtig godt, når man har ● til. Desværre er der mange, der skriver sig varme, og fordi det sjovt. det er så svært at slette noget, man selv har skrevet, bliver

Konkurrence

Op på tasterne

Fang en person Bogen 6 stjerner – fra bogdrøm til bestsel- Når du en dag går en tur, så læg mærke til de personer, du møder på din vej. Vælg ler er krydret med små bokse med titlen en af dem, og hæft dig ved, hvordan “Op på tasterne”. Det er øvelser, der personen ser ud. Når du kommer hjem, hjælper dig i forhold til det at skrive, skriver du en lille historie, som personen, som denne: du så på gaden, er en del af. Øvelsen

styrker dit eget persongalleri, fordi du kommer til at skrive om forskellige typer mennesker, og du undgår at lave lange, trættende persongengivelser, fordi du fletter dine personer ind i historier med handling. Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Integration

Hvordan får skolen indvandrerbørn til at blomstre? 6.000 børn og unge skal deltage i undersøgelse om integration af børn af indvandrere

– Mens Danmark er orskere fra blandt de lande i vesten, Aarhus BSS har som er mindst imødekomfået 6,2 mio. kr. mende over for mulitifra Rockwool Fonden til at kulturalisme, ligger vores undersøge, hvordan skolen naboer i Sverige i top. Her får børn af indvandrere til er fokus meget mere på at trives og vokse op som mangfoldighed. Netop engagerede medborgere. disse forskelle i integration Hele 6.000 børn og unge hos to ellers meget ens lani Danmark og Sverige skal de gør Danmark og Sverige deltage. interessante at sammenI Danmark fylder kris ligne, fortsætter han. Per Mouritsen, professor MSO i statskundskab ved Aarhus BSS. tendom meget på skoleskemaet, og få undervises i deres modersmål. Modsat i Sverige, hvor alle børn af ind- Skolen som redskab vandrere har ret til modersmålsundervisning, og skemaet Hvordan får skolen så indvandrerbørn til at blomstre? byder på et fag om verdens religioner. Men hvad betyder Sammen med kollegaerne Emily Cochran Bech, Kris sådanne forskelle for indvandrerbørns trivsel og udviktian Kriegbaum Jensen, Simon Calmar Andersen, og Tore ling til samfundsnyttige borgere? Vincent Olsen samt to forskere fra Malmö Universitet – Integrationsinitiativer i skolerne er så forskellige har Per Mouritsen fået en bevilling på 6,2 mio. kr. fra som det omkringliggende samfund, og vi ved ikke, hvilke Rockwool Fonden til projektet “When do children of immigrants thrive? How schooling and politics affect civic initiativer der har den største effekt. Hvordan vi bedst integrerer i skolen, er emne for mangen en politisk debat, and educational outcomes”. – Skolen er samfundets primære redskab til at formen grundlaget er tyndt. Med vores forskning håber vi at kvalificere debatten, siger Per Mouritsen, professor MSO berede børn til at bidrage som økonomiske og politiske samfundsborgere, og derfor sætter vi ind her, fortæller i statskundskab ved Aarhus BSS. Kristian Kriegbaum Jensen. Professor MSO Per Mouritsen er aktuel med bogen Helt konkret vil forskerne undersøge 6.000 skoleeleEn plads i verden – det moderne medborgerskab. ver i Danmark og Sverige, både i folkeskoler og muslimske friskoler, for at dokumentere, hvilken effekt indarVoksende udfordring bejdning af kulturel mangfoldighed i den daglige drift og Skoler og myndigheder står over for en voksende udfordring med, at børn med ikke-vestlig baggrund – og undervisning har på indvandrerbørn. De vil undersøge, især drenge – halter efter de etnisk danske. Det gælder hvordan det påvirker børnenes præstationer i skolen, både resultater i skolen og viden om samfundet generelt. deres selvværd, følelse af tilhørighed og tillid samt deres Vestlige lande takler udfordringen på vidt forskellige samfundsmæssige opførsel og politisk deltagelse. Herudover ser projektet på skolens videre betydning, når børn måde. OECD, UNESCO og EU anbefaler flerkulturel forlader skolen og træder ind i voksenverden – hvad er undervisning med modersmålsundervisning, mangfoldighedsorienteret historie- og religionsundervisning, konsekvenserne for deres uddannelsesvalg og samfundsengagement på den lange bane? mangfoldighedstræning af lærere og blanding af etnisk Som en følge af bevillingen arbejder forskerne desindfødte og indvandrere i klasserne. Men Danmark går i uden på at oprette forskningscentret Center for Integramodsat retning: tion and Citizenship Research under Institut for Stats– I Danmark lægger man enten vægt på, hvad vi kalder en mere “farve-blind” tilgang, eller egentlig assimilekundskab på Aarhus BSS. ● ring til majoritetskulturen, forklarer Per Mouritsen.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Frilæsning …

Generationer der svinger mindre er det hans erfaring med de fire generationer i sin egenskab af skolelærer, professionel danselærer, coach og kursusafholder i virksomheder over hele landet, at René Krieger Christensen har set og mærket de udfor-

HELLE FISKEr er uddannet folkeskolelærer, master i Læreprocesser, Certified Learning Styles Trainer, Psykoterapeut (EiP) og har en Human Ressource

Development-uddannelse. Med mere end 20 års erfaring

som underviser og pædagogisk udviklings- og proceskonsulent inden for dagtilbuds- og skoleområdet afholder Helle Fisker efter- og videreuddannelsesforløb, workshops og

Antal sider: 185 ISBN: 978-87-93308-63-3

visningsmateriale og bidrager til antologier. www.hellefisker.dk

HENrIEttE SKAAruP GEjEL jENSEN er adjunkt på lærerog pædagoguddannelsen i Jelling, UCl. Hun er uddannet folkeskolelærer og master i læreprocesser. Hun har i

15 år arbejdet som pædagogisk udviklingskonsulent og efter- og videreuddannelsesunderviser og pædago-

gisk konsulent i UCl, primært inden for dagtilbuds - og indskolingsområdet. hsgj@ucl.dk w

master i læreprocesser, lektor på University College

lillebælt, pædagoguddannelsen i Odense og svendborg. Hun har mange års erfaring med undervisning og uddannelse inden for børne- og ungeområdet. Hun underviser

på specialiseringen skole- og fritidspædagogik på pædagoguddannelsen og varetager ligeledes kursus-, efter-

og videreuddannelsesforløb for skolepædagoger i praksis. lotj@ucl.dk

at lære på samt den styrkebaserede tilgang til børnenes læring og trivsel. PÆDAGOGEN I SKOLEN – en værktøjskasse i trivsel og læring er til pædagoger, der arbejder i skolen, samt til pædagogstuderende, der har valgt specialiseringen Skole- og fritidspædagogik. Den beskriver rammerne for skolepædagogens arbejde og redegør for, hvordan pædagogens faglighed og kompetencer kan indgå i det tværfaglige samarbejde på skolen. PÆDAGOGEN I SKOLEN handler om, hvordan pædagogen kan være med til at skabe inkluderende læringsmiljøer som grobund for trivsel og læring. Bogen giver indblik i læring, didaktik, klasse- og læringsledelse, og pædagogen får viden og inspiration i forhold til målsætningsarbejde, vurdering for læring, udforskende læreprocesser, mange måder at lære på samt den styrkebaserede tilgang til børnenes læring og trivsel.

Pædagogen i skolen

Forfattere: Helle Fisker, Henriette Gejel Jensen og Lone Tang Jørgensen Udgiver: Akademisk Forlag Antal sider: 296 97-887-500-4464-2

ISBN: 978-87-500-4464-2 9 788750 044642

www.akademisk.dk

Helle Fisker

Henriette Gejel Jensen

Lone Tang Jørgensen

Pædagogen i skolen - en værktøjskasse i trivsel og læring

»Bogen Pædagogen i skolen er en stor hjælp og støtte i forhold til den udfordring, som skolepædagogikke står over for. Det er den i kraft af si saglighed, sin solide viden og indsig og sine perspektivrige udkast til den nye platform for pædagoger i skole Og sidst men ikke mindst i kraft af s insisteren på skolepædagogikken som et selvstændigt felt, der kræve nye og stærke kompetencer hos pædagoger. Bogen giver selv et stæ bidrag til, at disse kompetencer kan udvikles.«

Fra Per Schultz JørgenSenS Forord til boge

AkAdemisk ForlAg

LONE tANG jørGENSEN er BA i idræt og sundhed og

Pris: 199 kr.

Pædagogen i skolen - en værktøjskasse i trivsel og læring

foredrag. Hun skriver bøger og artikler, udvikler under-

Forfatter: René Krieger Christensen (i samarbejde med Mette Weiss-Holst)

Helle Fisker Henriette Gejel Jensen Lone Tang Jørgensen

Bogen handler endvidere om, hvordan pædagogen kan være med til at skabe inkluderende læringsmiljøer som grobund for trivsel og læring. Bogen giver indblik i læring, didaktik, klasse- og læringsledelse, og pædagogen får viden og inspiration i forhold til målsætningsarbejde, vurdering for læring, udforskende læreprocesser, mange måder

Generationer der svinger – på arbejdspladsen

Udgiver: Skriveforlaget

Pædagogen i skolen Skolereformen har medført, at pædagogen er blevet en vigtig del af det professionelle team i skolen. Flere timer i klasserne, både sammen med lærerne og på egen hånd, medfører, at pædagogens arbejdsområde er udvidet. Pædagogen i skolen beskriver grundlaget for den nye rolle og de forventninger, der følger med.

dringer, som han er overbevist om vil dukke op på alle typer af danske arbejdspladser inden for de næste år, hvis vi ikke ændrer kurs.

Studio Sa b ine b ra n dt

bogen Generationer der svinger – på arbejdspladsen, hvor han stiller skarpt på, hvad det betyder, at der i dag er en stor gruppe af “mig-migmig”-individer i samfundet. I sin bog er René Krieger Christensen bevidst om, at han let kan komme til at generalisere, når han inddeler de fire generationer og tegner billeder af de forskellige generationers karaktertræk. Ikke desto

Cov er

For blot få år siden var det et særsyn, at en arbejdsplads havde ansatte, der aldersmæssigt spredte sig over fire generationer. Men det billede er ved at ændre sig. Inden for ganske kort tid vil mange arbejdspladser skulle rumme både den yngste generation, der ofte kaldes Z, sammen med generationerne X, Y og baby boomers. De udfordring er, det kan og unægtelig vil give, behandler rådgiver og kognitiv adfærdskonsulent René Krieger Christensen i

AkADemisk FOrl Ag

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice p www.akademisk.dk

Pris: 299 kr.

Sind i sigte Sind i sigte – mentalisering i skolen giver dig indsigt i de færdigheder, vi skal mestre for at mentalisere, hvordan vi udvikler dem, og hvad vi har brug for undervejs. Formålet er at skabe bro mellem bogens indhold og læserens erfaringer og hverdag. Mentalisering handler om at danne mening og sammenhæng. Når vi mentaliserer, skaber vi forestillinger både om andres og egne tanker, følelser, ønsker og intentioner. Når vi er gode til at mentalisere, kan vi bedre forstå hinanden, justere os, tage ved lære af hinanden og fantasere om, hvad vi vil

skabe. Vi kan lege med hinanden og med virkeligheden. Begrebet mentalisering giver en ny indsigt i samspillet og dets finesser, hvor det undersøgende og

eksperimenterende barn lærer at forstå sig selv og andre gennem samspil med omsorgsfulde og livfulde voksne. Både kropsoplevelser, følelser, intentioner, tanker og handling er indgår i den proces. Sind i sigte – mentalisering i skolen bringer mentaliseringsbegrebet ind i skolens verden. Gode mentaliseringsevner gør det både lettere at undervise og at lære noget i skolen, og en mentaliserende indstilling fremmer såvel sundhed, motivation, mestring og samhørighed samt underviserens didaktiske muligheder.

Sind i sigte – mentalisering i skolen

Forfatter: Bente Lynge Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: 302 ISBN: 978-87-7158-111-9 Pris: 349 kr.

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

Frilæsning …

Vejledning og praksisteori (2. udg.) praktiske begrundelser afprøves og ses i sammenhæng med etiske overvejelser. Det karakteristiske ved vejledning som pædagogisk aktivitet er nærheden, omtanken og det personlige – som danner grundlaget for og præger den enkeltes handlinger. En vejleders arbejde lykkes, når det bærer præg af en ægte interesse for andre mennes ker og tolerance over for det ufærdige. Et nøgleområde er, hvordan en vejleder håndterer

Vejledning og praksisteori er en grundbog om en undervisningsmetode, som har en voksende aktualitet og nødvendighed i danske uddannelsesinstitutioner. Bogens centrale tema er, hvordan man kan vejlede for at udvikle den enkeltes praktiske fagteori, så den udgør et stadig mere righoldigt og reflekteret grundlag for handling. Det er ikke “rigtig praksis”, som er i fokus, men “reflekteret praksis”, dvs. en praksis, hvor teoretiske og

det faglige indhold. Den korte version er: Se det ikke som dit job at give alle svarene, men prøv af al magt at forstå alle spørgsmålene! En længere version findes i bogen. Vejledning og praksisteori (2. udg.)

Forfattere: Per Lauvås, Gunnar Handal Udgiver: Forlaget Klim Antal sider: 351 ISBN: 978-87-7129-658-7 Pris: 349,95 kr.

Grundbog i digitale kompetencer Hele det pædagogiske område har på mange måder taget it og digitale medier til sig. I børnehaven er billederne af dagens aktiviteter blevet digitale, så de hurtigt kan printes og hænges op som en orientering til forældre om, hvad der er sket i institutionen. Skriftlige arbejder i skolen skrives nu i et tekstbehandlingsprogram og afleveres måske digitalt direkte til læreren.

Pædagoger og lærere har taget de digitale løsninger til sig, hvor de kan styrke det, de altid har gjort. Men den digitale kultur byder også på helt nye fænomener, som det pædagogiske område kan profitere af, men også bidrage til. Det er disse nye fænomener, der er omdrejningspunktet for denne bog. Bogen er bygget op omkring 12 begreber, der dækker 12 kompetenceområder. I hvert kapitel præsenterer forfatteren eksempler på, hvordan fænomenet optræder, og læseren opfordres til selv at skaffe sig mere viden om fænomenet gennem praktiske øvelser på egen blog. På samme måde er bogens indhold suppleret med materialer på bogens blog. Her findes bl.a. interaktive quizzer, vejledninger til øvelserne og mulighed for at opdatere links fra bogen.

Besøg bogens blog: digitale-kompetencer.blogspot.dk eller digitale-kompetencer.dk

GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER henvender sig til lærer- og pædagogstuderende på grund- og efteruddannelse, men den kan også læses af lærere og pædagoger i skoler og daginstitutioner, der har brug for et bud på, hvad grundlæggende digitale kompetencer kunne være. Bogen henvender sig desuden til forældre og frivillige i organisationer, der arbejder med børn og unge.

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

med praktiske eksempler, der er lette at inddrage på både studiet og på arbejdet. Bogen er bygget op omkring 12 begreber, der dækker hver sine kompetenceområder. Forfatteren præsenterer eksempler på, hvordan fænomener optræder, og hun opfordrer løbende læseren til at skaffe sig mere viden gennem praktiske øvelser på bogens egen blog. Bloggen byder på supplerende materialer, bl.a. i form

Pædagoger og lærere har for alvor taget de digitale løsning er til sig. Men hvad er det for grundlæggende kompetencer, man skal bruge og beherske, når man arbejder med digitale medier i skoler og institutioner? Grundbog i digitale kompetencer giver et praktisk indblik i, hvad det kræver, når skoler og institutioner arbejder digitalt. Bogen er en udførlig guide til såvel studerende såvel som praktikere – fyldt

af interaktive quizzer, vejled ninger til øvelserne og mulighed for at opdatere links.

Malene Erkmann

Grundbog i digitale kompetencer

GRUNDBOG I

DIGITALE KOMPETENCER

Forfatter: Malene Erkmann

MALENE ERKMANN er uddannet folke-

skolelærer, it-administrator og cand.it. Hun er lektor ved UC Sjælland og underviser blandt andet på diplomuddannelsen i medier og kommunikation. Her arbejder hun med design af digitalt understøttede læringsrum i samarbejde med især lærere og pædagoger, men også forældre og forskere. Malene beskæftiger sig desuden praktisk med udvikling af digitale læringsplatforme og læringsresurser.

Udgiver: Samfundslitteratur Antal sider: 249 ISBN: 978-87-593-2389-2

samfundslitteratur.dk

Pris: 249 kr.

Didaktik, design og digitalisering didaktik, design og digitalisering handler om

digitalt didaktisk design med brug af web- og mobilteknologi. Den sætter fokus på de muligheder og problemstillinger, som digitaliseringen bringer med sig, i forhold til læring og kommunikation.

Målgruppen for bogen er enhver med interesse for digitaliseringens betydning for læring og kommunikation. Den henvender sig især til forskere, undervisere og studerende i fag om it og læring på informations- og biblioteksvidenskabsstudier samt på læreruddannelser og efter- og videreuddannelser. Forfatterne tilhører alle forskningsprogrammet Didaktik, design og digitalisering på Syddansk Universitet. De arbejder med digitalt didaktisk design fra forskellige vinkler: teknologisk, vidensﬁlosoﬁsk, læringsteoretisk og didaktisk.

DIDAKTIK, DESIGN OG DIGITALISERING

Bogen har tre dele: en teoretisk, en teknologisk og en praktisk. Den teoretiske del forklarer centrale begreber knyttet til design af digitale ressourcer og aktiviteter med henblik på undervisning, læring og faglig formidling. Den teknologiske del fokuserer på teknologi og interaktionsmuligheder for digitale ressourcer i form af web 3.0 og af e-bøger. Den praktiske del præsenterer ﬁre konkrete cases, der tilsammen illustrerer væsentlige faktorer i konkret realisering af digitalt didaktisk design.

redigeret af nina bonderup dohn jens jørgen hansen

nina bonderup dohn jens jørgen hansen

Digitaliseringen har for alvor taget – og sat – fart i undervisningssektoren inden for de sidste få år. Inddragelse af it i undervisningen er blevet en parameter, som hver enkelt lærer, lærerteam, skole, kommune og region vurderes på. Udviklingen rejser en varieret palet af spørgsmål af teoretisk, teknologisk, pædagogisk og praktisk art, som er fokus for den nye bog Didaktik, design og digitalisering. Didaktik, design og digitalisering handler om digitalt didaktisk design med brug af web- og samfundslitteratur.dk

mobilteknologi. Den sætter fokus på de muligheder og problemstillinger, som

digitaliseringen bringer med sig i forhold til læring og kommunikation. Bogen har tre dele: En teoretisk, en teknologisk og en praktisk. Den teoretiske del forklarer centrale begreber knyttet til design af digitale ressourcer og aktiviteter med henblik på undervisning, læring og faglig formidling. Den teknologiske del fokuserer på teknologi og interaktionsmuligheder for digitale ressourcer i form af web 3.0 og af e-bøger. Den praktiske del præsenterer fire konkrete cases, der tilsammen

illustrerer væsentlige faktorer i konkret realisering af digitalt didaktisk design. Didaktik, design og digitalisering

Forfatter: Nina Bonderup Dohn og Jens Jørgen Hansen (red.) Udgiver: Samfundslitteratur Sideantal: 245 ISBN: 978-87-593-2455-4 ISBN e-bog: 978-87-593-2552-0 Pris: 269 kr.; e-bog: 215 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 66

Magasinet Skolen · 2016 nr. 1

*Kilde: Forsikring & Pensions opgørelse af markedsandele baseret på de forsikringer, LB Forsikring tilbyder (4. kvartal 2013).

Lyder det for godt tiL at være sandt? I juni 2015 blev vores bilforsikrings pris og dækning samlet set kåret som ”Bedst i test” af forbrugerbladet Tænk Penge. Nu gør vi den gode bilforsikring endnu bedre. Nemlig ved at sænke prisen, og det gælder både for nye og nuværende medlemmer. Dækningen er fuldstændig den samme som hidtil. Når det går godt i et medlemsejet forsikringsselskab, kommer det altid medlemmerne til gode.

Se hvad Danmarks 5. største forsikringsselskab* kan gøre for dig på lb.dk/sandt eller ring 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring er en del af LB Forsikring

LINEX gør det sjovt at lære Matematik behøver ikke kun handle om tal på et stykke papir. Linex Active Learning redskaberne aktiverer børnene, så det med tallene bliver både sjovere og nemmere.

Active Learning styrker præcision og indlæringsevne

REGNEBRIKKER REGNEBRIKKER OG BRÆT OG BRÆT

BRØKCIRKELSÆT BRØKCIRKELSÆT

MÅLEBÆGERSÆT

Produkterne er enkle og nemme for børnene at bruge

Se Active Learning-sortimentet i Lyrecos nye Skolekatalog 2016, på www.lyreco.dk eller kontakt kundeservice for mere information tlf. 70 100 500.