Magasinet Skolen februar 2017 by Magasinet Skolen

Kubo Robot gør læring til leg Tema: Digitale læremidler I en kælder med krig og nød Danmarks Læringsfestival 2017: Mød en række udstillere

Nr. 1, februar 2017

MAGASINET

skolen.

Fokus på læring

Konference Viden

Udvikler vores fremtidige kompetencer

Didaktik Inspiration

Innovation

STIL

Inspiration til undervisningsverdenen

Styrke læring

Digital

100%

CFU Skoletjenester

gratis oplæg Læring

21. århundredes kompetencer

UVM Læremidler for alle Organisationer Retning Forlag Faglig viden og løsninger i praksis Anti-mobning Planlæg din faglige dag Analog

Dannelse

Analog DM i digitale skills

Udstilling Samarbejde

Virksomheder Nye roller

Netværk

Muligheder og erfaringer

www.danmarkslæringsfestival.dk

Overflødighedshorn

På sporet af den gode udvikling

Lige til at tage med hjem

Læs mere her i magasinet

Indhold Magasinet Skolen Nr. 1, februar 2017, 23. årgang Forside: Kubo Robot Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Marianne Hald E-mail: mh@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Horsens Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

22 32 44 50

Ven eller fjende? Mange lærere oplever, at det er en stor udfordring at skulle lede eleverne igennem læsningen af en længere roman eller skrive en sides tekst. Det skyldes “it-knas”, der følger med den digitale udvikling.

Fremtidens skole Innovation og entreprenørskab står højt på dagsordenen. Ikke mindst er der fokus på forskellige teknologiske indsatser i fremtidens skole.

Øhavsskolen nu med god lyd En grundig renovering af Øhavsskolen i Faaborg har haft fokus på det bedst egnede læringsmiljø, herunder at opnå den gode akustik.

Bevægelse i boglige fag På otte ud af ti skoler er der fysisk aktivitet i timerne – også når der er dansk, historie og matematik på skoleskemaet. Det viser en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden.

4 Din skole 6 8

Tag et valg Rapport: Pædagoger og lærere er alene – med børnene i centrum 10 Skolebørn med psykisk sygdom kommer bagud i skolen

12 Digitale læremidler 12 Elever lærer om programmering med robotten Kubo 14 12 brikker og en iPad 16 En helt ny motivation i idrætstimerne 18 I en kælder med krig og nød 20 Digitale læremidler skal være lette at bruge 22 Digitale læringsmidler – ven eller fjende? 24 En tur i tidsmaskinen

36 Fornyet tilgang skaber læringsparate millennier 38 Festival med dokumentarfilm 40 Inspiration, viden og netværk ad libitum til naturfagsnørder

44 Det sunde hjørne 44 Akustikken er blevet helt fantastisk 47 Ud af klasselokalet 48 Farvel til madpakkedunst og tunge hoveder 50 Bevægelse vinder frem i de boglige fag 52 Hyppig motion skal få danske elever væk fra trist bundplacering 54 Vi spiste græs …

februar 26 Messer og events 26 Overflødighedshorn af indsigt og læring 28 Når hjernen skal lære og huske 30 Nutidens komponister ind i musikundervisningen 32 Digitale skills for fremtiden

56 Efter- og videreuddannelser 56 Når lyde hjælper med læsningen 58 Folkeskoleelever i Aarhus skal bygge et hus 60 Under åben himmel 62 Nyt fra Undervisningsministeriet

64 Frilæsning 66 Når børn oplever skilsmisse Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Foto: Rochelle Coote

Fokus på målet På min datters skole har man for udskolingen i år taget hul på mere motion og bevægelse, som var en af grundpil lerne i skolereformen. Jeg har ofte spurgt både hende og hendes lærer, om der skete noget på den front – hvilket der ikke gjorde. Men nu er der taget hul – et par år efter. Men der sker meget rundt omkring, og adskil lige undersøgelser bliver lavet i forhold til motion og bevægelse – og hvad det gør og gavner. Fx vinder be vægelse frem i de boglige fag. På otte ud af ti skoler er der fysisk aktivitet i timerne – også når der er dansk, historie og matematik på skoleskemaet. Det viser en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden. Dog skal man have for øje, hvor mange der deltager i disse undersøgelser. I denne blev alle landets folkesko ler, friskoler, private grundskoler og specialskoler for børn inviteret til at deltage, og der blev modtaget svar fra 395 skoler – svarende til 20 % af totalpopulationen. Bodil Borg Høj, lektor, cand.scient. i idræt og sundhed med profilfag i entreprenørskab og projekt ledelse, glæder sig over fremgangen, men gør netop opmærksom på, at mange undersøgelser er lavet på et spinkelt grundlag, og at det stadig kan blive meget bedre. Hun opfordrer til, at man holder fokus på en række anbefalinger omkring bevægelses betydning for børns sundhed, trivsel og læring gennem en hel hedsorienteret indsats på skolerne samt aktivitets fremmende fysiske omgivelser. Vigtigt er også, at man holder fokus på, hvad målet er med de bevægelsesak tiviteter, som udføres. Er det for sundheden? Er det for trivslen? Eller for læringen? For allerede her skal man tage et valg for at kunne tilrettelægge et bevægel sesforløb, der egner sig til alle. Du kan læse hendes budskaber i dette nummer. I dette nummer har vi også fokus på digitale lære midler. Der har længe været fokus på selve de fysiske læremidler, men der er kommet et fokuspunkt mere på, nemlig det at gå et spadestik dybere og få lært eleverne selv at programmere. I marts slår Danmarks Læringsfestival atter døre ne op med et overflødighedshorn af indsigt og læring. I dette nummer løfter et par af udstillerne sløret for, hvad der er i vente på messen. Som altid er der masser af inspiration at hente i Magasinet Skolen. Rigtig god læselyst! Gitte Roe Eriksen, redaktør 4

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Børnetopmøde, Nordfyn

Nordfynsk børnetopmøde med dannelse som tema Undervisningsminister Merete Riisager og professor Lene Tanggaard er blandt indlægsholderne, når den første udgave af det nordfynske børnetopmøde løber af stablen mandag den 6. marts 2017. Initiativet til mødet kommer fra Børne- og Ungeudvalget, og tanken er, at mødet fremover skal afholdes med jævne mellemrum. – Vi har savnet et sådan forum, hvor vi dels kan skabe et fælles indblik i udviklingen inden for børne- og ungeområdet og dels drøfte den hverdag, som vi som kommunale aktører tilbyder vores børn og unge, siger formand for Børneog Ungeudvalget Jens Otto Dalhøj (LA). Dannelse set i læringsperspektiv for de 0-18-årige er valgt som det første tema for børnetopmødet, og dermed ønsker Børne- og Ungeudvalg et at sætte fokus på, hvordan kommunens børn og unge lærer at tage ansvar for deres egen læring og rolle som aktive medborgere. – Både i vores dagtilbud og skoler har vi arbejdet meget fokuseret og målstyret på, at kommunens børn og unge lærer så meget som muligt. Det

indebærer også, at vores børn og unge lærer evnen at mestre deres eget liv, og at alle gøres livsduelige i en verden, der bliver mere og mere kompleks, siger Jens Otto Dalhøj. Alle pædagogiske medarbejdere fra dagtilbud og skoler er inviteret til børnetopmødet, ligesom de forældrevalgte bestyrelser i alle institution erne og kommunalbestyrelsen. Står det til Børne- og Ungeudvalget, skal drøftelserne på børnetopmødet dog brede sig endnu længere ud i organisationen. – Børne- og Ungeudvalget håber, at børnetopmødet vil sætte gang i en bevægelse, hvor de valgte temaer tages op rundt omkring på kommunens institutioner i form af drøftelser og aktiviteter under mere lokale forhold, siger Jens Otto Dalhøj.

Skriv til Din skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafé? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja, stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk

Din skole

Asferg Skole, Randers

Frikvarter med motion får støtte af Kulturministeriet Eleverne i 5. og 6. klasse på Asferg Skole har siden august sidste år haft mulighed for at holde frikvarter i Træningshuset. I Træningshuset har en foreningsinstruktør fra Purhus If stået klar til at modtage eleverne med forskellige tilbud om idrætsaktivitet. – Projektet har været en succes. Eleverne har fået mere motion, bevægelse og trivsel, og samtidig oplever Purhus If en øget interesse for

foreningens tilbud i øvrigt, siger Naja Kilden, skoleleder på Asferg Skole. Asferg skole og Purhus Idrætsforening indledte sidste år et samarbejde om idrætsaktivitet i frikvarteret. Målet var at leve op til folkeskolereformens krav om mere bevægelse i undervisningen og den “åbne skole”. Samarbejdet er unikt i Danmark. Purhus Idrætsforening har netop modtaget knapt 50.000 kr. i støtte fra

Kulturministeriet til at udvide frikvartersprojekt i samarbejde med Asferg skole. – Det har været en succes. Og både vi og skolen har haft stor lyst til at udvide projektet, så det kan blive et tilbud på alle hverdage og til flere elever, fortæller Nikoline Elling, foreningskonsulent i Purhus If. Med støtten fra Kulturministeriet får eleverne fra 2.-6. klasse nu mulighed for

at deltage i aktiviteterne i frikvartererne. Tre dage om ugen vil 4.-6. klasse få mulighed for at deltage i dans, boldspil, yoga, gymnastik m.m. To dage om ugen vil udvalgte elever fra 2.-3. klasse modtage målrettet motorisk træning. Alle elever vil før og efter projektet blive testet for at måle effekten.

En mere varieret skoledag Der er stor forskel på, hvor langt skolerne er nået med at indføre en mere varieret skole dag, og der er forsat udford ringer, men også lyspunkter. Åben skole, understøttende undervisning og mere motion. Det er nogle af elementerne i den længere og mere varierede skoledag, som er en central del af skolereformen. En ny rapport, som KORA har udarbejdet for Undervisningsministeriet, ser på, hvordan det er gået

Fokus på seks centrale elementer Rapporten har fokus på seks centrale elementer af den længere og mere varierede skoledag: 1. Understøttende undervisning. 2. Lektiehjælp og faglig fordybelse. 3. Motion og bevægelse. 4. Åben skole. 5. Samarbejde blandt det pædagogiske personale. 6. Elevplaner. På www.kora.dk kan hele rapporten læses.

med at indføre de enkelte dele – og hvilken effekt de har haft på elevernes læring og trivsel i de to første år. Rapporten viser, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler og kommuner indfører reformens forskellige elementer, og hvor langt de er nået. Derfor – og fordi det tager lang tid, inden den slags reformer har effekt – er det endnu begrænset, hvad det er muligt at måle af effekter.

Effekter af mere motion og Åben skole

Indtil nu er det faktisk kun det element i reformen, der handler om mere motion og bevægelse i undervisningen, der viser sig at have en positiv sammenhæng med både elevernes faglige niveau og trivsel. – Motion og bevægelse er også det element, hvor der er sket størst forandring i skolen, og som eleverne er gladest for. De oplever, at det giver mere ro i klassen og gør dem bedre til at koncentrere sig, siger seniorforsker i KORA

Bente Bjørnholt.

Stadig i startfasen

Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Rasmus Højbjerg Jacobsen, som har stået i spidsen for undersøgelsen. Et andet nyt tiltag er Åben skole, hvor en del af undervisningen tilrettelægges og afvikles af lokale idrætsforening er eller andre organisationer uden for skolen. Her viser analysen, at der er en negativ sammenhæng imellem brugen af Åben skole og elevernes trivsel, når det gælder støtte, inspiration og ro og orden. – Vores undersøgelser tyder på, at nogle elever har svært ved at finde sig til rette i den åbne skole, hvor de faste rammer og rutiner brydes op. Generelt oplever eleverne dog elementerne i Åben skole som et positivt indspark i skoledagen, siger Rasmus Højbjerg Jacobsen.

KORA’s rapport indgår som en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som skal evaluere og dokumentere folkeskolereformens implementering og effekt. Den viser, at det tager tid med implementeringen. – Generelt er lærere og pædagoger positive over for reformens elementer, og der er mange gode initiativer rundt om på skolerne. Men lærere og pædagoger savner tid til at indføre dem i den travle hverdag, og de oplever til tider, at skemamæssige bindinger spænder ben. Der er også stadig visse udfordringer med at få samarbejdet til at fungere mellem lærere og pædagoger – og mellem skolerne og det omgivende samfund, siger seniorforsker i KORA Bente Bjørnholt, der også står bag undersøgelsen.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Tag et valg

Motion og bevægelse er blevet dagligdag på landets skoler. Men det er vigtigt at holde fokus på, hvad målet er med de bevægelsesaktiviteter, som udføres Af Gitte Roe Eriksen, redaktør

undhed, trivsel eller læring. Det er “kin derægget” i forhold til motion og bevægelse i skolerne. Men hvor alle tre ting i et chokola dekinderæg spiller sammen, så skal man vælge, når der er tale om motion og bevægelse, ifølge Bodil Borg Høj, lektor, cand.scient. i idræt og sundhed med profilfag i en treprenørskab og projektledelse. – Det er vigtigt at holde fokus på og tage et bevidst valg i forhold til, hvad bevægelse og motion skal kunne, allerede i planlægningen. Hvad skal meningen være med bevægelse? Vælger man fx et morgenløb for en hel klasse, hvad så med dem, der ikke kan løbe? Vi skal altså være mere bevidste om, hvorfor vi laver bevægelse. Og det skal nok komme, men det kræver tid, siger Bodil Borg Høj. For der er kommet meget mere bevægelse og motion i folkeskolen, siden reformen trådte i kraft i 2014 med krav om mere fysisk aktivitet. Og netop mere fysisk aktivitet i løbet af skoledagen styrker både elevernes læring og triv sel, viser en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse og konsensuskonferencen 2016. – Forskningen viser, at bevægelse og motion i sko lerne fremmer sundhed, trivsel og faglige præstationer hos eleverne. Usikkerheden i forhold til evidensen på nogle punkter er dog svag, fordi det er helt ny forskning, hvor nogle studier kun inddrager 300 elever i forhold til international forskning med 3.000 elever, fortæller Bodil Borg Høj. Langt vigtigere er dog, ifølge Bodil Borg Høj, at man på en konsensuskonference med nationale og internatio nale forskere sidste år nåede frem til en række statements og anbefalinger omkring bevægelses betydning for børns sundhed, trivsel og indlæring. – Her anbefales bl.a. en helhedsorienterede indsats på skolerne samt aktivitetsfremmende fysiske omgivelser. Det er effektive strategier, der tilgodeser alle børn. Så alle har lige adgang, siger Bodil Borg Høj. Fælles rammer Med en helhedsorienteret indsats er der lagt op til, at både lærere, pædagoger, ledelse og forældre og på poli tisk niveau tager stilling. At det ikke er små soloprojekter, men bliver til fælles rammer og linjer.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

– Ifølge en ny global rapport, så er vi faktisk topscorer sammenlignet med 38 lande. Bl.a. grundet den nye skolereform, som giver et godt afsæt, som der kan arbejdes frem adrettet med, siger Bodil Borg Høj og fortsætter: – Men der, hvor vi taber globalt, er på hjem Bodil Borg Høj, lektor, cand. mefronten. Her foregår scient. i idræt og sundhed. børnenes fritid alt for me get bag en skærm. Så når vi taler om en helhedsori enteret indsats, så gælder det også et samspil mellem skolerne og hjemmet. Vi skal være tydelige og italesætte, hvad der er bevægelse på skolerne, og hvad der er bevæ gelse hjemme. Forskningen siger også, at bevæger du dig mere i skolen, så smitter det af på din fritid, hvor du også bliver mere aktiv. Og her kan skolen være en god rolle model til, at alle børn bliver dygtige til at bevæge sig. Redskaber – hvad skal vi bruge dem til? Rundt omkring i landet ændrer de fysiske rammer sig på skolerne. Bl.a. på den nyopførte Frederiksbjerg Skole i Aarhus. Projektet er Danmarks første nybyggede skole, hvor den nye skolelov er tænkt ind fra begyndelsen, og hvor hver eneste krog af skolen byder på motorisk ud viklende idrætstilbud. Fx indeholder skolen tre bevægel sessale til henholdsvis indskolingen, mellemniveauet og udskolingen, hvor almindeligt idræts- og sportsudstyr står side om side med klatrevægge. Derudover er 40 be vægelsesstationer tegnet ind i byggeplanerne. – Det er nemt at sige, at vi bare skal have nogle flere faciliteter, der giver mulighed for bevægelse. Men det er endnu vigtigere at holde sig for øje, hvad de skal bruges til. Træffer man i sin planlægning et bevidst valg, hvad enten det skal gavne sundheden, trivsel eller faglighed, er det langt lettere at sætte rammerne. Fx så kan en græs plæne være skidegod til trivsel. Og det forudsætter altså, at man har valgt “trivsel” som målet og dernæst fundet

Motion og bevægelse

rammerne, inden man overhovedet går i gang, siger Bodil Borg Høj. Gamle skoler har dog ikke de nyere skolers fysiske rammer. – Det udfordrer både lærere og pædagoger til at tænke, hvad man kan bruge en græsplæne eller et stykke asfalt til. Og så må de udfylde disse rammer. Fælles sprog Bodil Borg Høj synes, det går i den rigtige retning på landets skoler i forhold til mere og bedre motion og bevægelse. – I forhold til lærere, pædagoger og ledelse, så kan de nu se værdien i bevægelse og motion – ikke mindst i forhold til længere skoledage og motivation. Bevægelse og motion er et middel, som jo også før har været brugt, men som man atter finder frem. Tidligere byggede man drager i matematik og satte dem op. Og det kan man jo gøre igen ved at bruge den understøttende undervisning. Reformen er helt kart ved at komme godt ind under hu den på lærerne. De er mere trygge, og det hele er faldet lidt mere til ro. Samtidig har mange pædagoger fundet deres rolle. Og nogle skoler har også turdet eksperi mentere med forskellige tiltag, og det giver nogle gode erfaringer. Bodil Borg Høj mener, at der stadig kan sættes meget mere ind. Så der opstår et fælles sprog på skolerne, nogle strategier og politikker. – Det handler om at få bevægelse italesat både over for forældre, elever, ledelse og det pædagogiske persona le. At det fx nu er ok at løbe på gangene, og at bevægelse ikke kun er fodbold og sved på panden, men meget mere end det. I forhold til bevægelse og motion i fagene så tager det noget mere tid. – Her handler det om at se det som en naturlig del af planlægningen og ikke som det sidste og måske noget impulsivt, der lige bliver hæftet tilfældigt på. Det skal planlægges, så det giver mening. Hun erkender, at udskolingen nok indeholder den største udfordring. Her er der mange prøver for eleverne, og måske bruges netop dette som en undskyldning.

– Også her skal det være en naturlig del af planlæg ningen. Lad os sige, at man i et forløb om islam i plan lægningen har tilrettelagt, at man evaluerer med et stjer neløb. Så bliver bevægelse og motion en bevidst del af det didaktiske forløb. Det skal være meningsfuldt for både for elever og lærere. I frikvarterne mener hun, det skal være mere målret tet med planlægning fra de voksnes side. – Hvilke attraktive bevægelsesmiljøer kan vi tilbyde? Hvem er voksne rollemodeller? Skal vi arbejde med store-lille-relation? Så vi undgår en polarisering med to grupper, hvor de aktive bliver mere aktive, og de inaktive ● bliver mindre inaktive. Det skal vi have fat i.

Fra

1045 SEK

SKOLEREJSE

/person

”ALL INCLUSIVE” Med vores pakke bliver det enkelt og økonomisk at bestille jeres skolerejse til Göteborg. Her indgår alt og lidt til. Göteborgs sjoveste aktiviteter og indlogering på luksuriøse hoteller eller hyggelige vandrerhjem. I pakken indgår endvidere forudbestilte måltider samt ture med bus og sporvogn. www.skolresan.goteborg.com

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Toptekst

Rapport: Pædagoger og lærere er alene – med børnene i centrum En rapport udgivet af Alexandra Instituttet for Silkeborg Kommune viser, at lærerne er under pres, og at de står meget alene med deres udfordringer

apporten giver et unikt indblik i folke skolelærernes og pædagogernes hverdag, baseret på 30 observationsdage og interviews med 53 lærere og 19 pædagoger på seks forskellige skoler i Silkeborg. Konklusionen er klar: Lærerne er meget ale ne i deres arbejde. De bliver enkeltstående professionelle “privatpraktiserende lærere” og ikke professionskolleger med en fælles opgave. Det samlede billede viser, at det er børnene og kol legerne, der giver energi i arbejdet. Men lærerne og pæ dagogerne oplever samtidig, at de er meget alene og ser kollegerne mindre og mindre. – Det betyder, at det ikke er alle, som man får set. Der kan være ansat nye folk. Vi ved selvfølgelig, de bliver an sat, men det er ikke nogen, vi kommer til at snakke med eller får noget forhold til. Det er meget specielt, lyder det fra en af de interviewede lærere. De mange udsagn er samlet som små historier i rap porten “Alene med børnene i centrum – læreres og pædagogers professionsforståelse”, der giver et unikt

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

indblik i hverdagens frustrationer og tanker for lærere og pædagoger. For Silkeborg Kommune er analysen opsigtsvækkende og overraskende. Skolechef i Silkeborg Kommune Huno Kjærsgård Jensen forklarer: – Ét af de steder, hvor jeg synes rapporten har et centralt budskab, er, at lærere og pædagogers arbejde i skolen er præget af, at de er alene. Fra forberedelse til un dervisning. Forskning viser, at arbejde i teams er under støttende for arbejdsmiljø og for det gode undervisnings miljø for børnene. Så det skal vi have kigget på, siger han. De seks “triggere” Så hvor gør det ondt? Hvilke “triggere” oplever de lærere og pædagoger, der er med i rapporten? For lærerne handler udfordringerne om deres om dømme, om at slå til, om arbejdspres, nye krav og in klusion. For pædagogerne handler det om ikke at slå til i skolen og have det svært ved samarbejdet med lærerne og den nye rolle.

Alexandra Instituttet

“Triggerne”, som de kaldes i rapporten, medfører, at lærerne forsøger at arbejde mere effektivt, og derfor taler de om, at tiden skal “prioriteres” og kræver, at man “er fokuseret”, “på forkant”, “løber over gården uden at blive afbrudt af børn”, “er effektiv”, “er struktureret”, “er striks med sig selv” og “planlægger hårdt”. Det går ud over samarbejdet med kollegerne, der nu både tæller pædagoger og lærere. – Udgangspunktet er, at cirka 20 % af lærere og pæ dagoger ser samarbejdet som ressource. Det er jeg rigtig glad for, fordi så er der noget at bygge på. Når pædagoger er en del af læringstiden, indgår de to fagligheder i et fuldbyrdet samarbejde, og det kræver gensidig respekt for faglighed i begge professioner, siger Huno Kjærsgård Jensen og understreger, at det ikke er uden udfordringer. Pædagoger skal se sig ind i en skole, hvor læring er på højde med trivsel og se sig ind i en læringskontekst. Ligesom lærerne skal se trivsel som en vigtig del af læringsmiljøet. – Børnenes læring og trivsel er gensidigt hinandens forudsætninger. Kan man se liv i børnenes øjne? Virker undervisningen for dem? Lærere og pædagoger skal definere fælles faglighed orienteret mod den fælles læ rings- og trivselskontekst. Jeg troede jo, at der var flere

pædagoger og lærere, der kunne det, men der er vi ikke helt endnu, viser rapporten, siger han. Et gigantisk selvmål Lærernes svar på nogle af udfordringerne er at forsøge at arbejde endnu mere effektivt – at undgå kontakt og at være alene. Det er ifølge organisationsanalytiker Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet et gigantisk selvmål. – Når det pres, der opleves, opleves alene, så forstær kes det, og der er intet værn mod udfordringerne, forkla rer Eva Bjerrum, der har stået i spidsen for undersøgelsen af lærere og pædagogers professionsforståelse. Det er noget, hun også ser i mange andre brancher, og som man skal have fokus på, så organisationer ikke bliver fragmenterede og falder fra hinanden. – Min stærkeste anbefaling til at hjælpe det, jeg har set, godt på vej er: Styrk fællesskabet. Der skal opbygges en samarbejdskultur, som flytter fokus fra individuel ef fektivitet til fælles ansvar for at skabe bedre trivsel og en bedre skole. Rapporten byder på en række anbefalinger, som Silke borg Kommune nu skal se på. ●

Har du prøvet dem? Med de tre nye digitale prøver af tekstforståelse til 6.-8. klasse i prøvesystemet Skriftsproglig udvikling har du mulighed for at få overblik over klassens og den enkelte elevs niveau. Gør som mange af dine kollegaer: Brug prøverne til at supplere din lærerfaglige vurdering med objektive mål, og få et stærkt redskab til at tilrettelægge undervisningen ud fra. Læs mere på hogrefe.dk, eller kontakt os i dag på tlf. 35 38 16 55.

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum +45 35 38 16 55 info@hogrefe.dk www.hogrefe.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Skole for mig

Skolebørn med psykisk sygdom kommer bagud i skolen 72 % af de børn, der har psykisk sygdom, kommer bagud i skolen. Det er dobbelt så mange som børn med andre diagnoser

ravær på grund af sygdom og mangel på overskud. Det er nogle af de udfordringer, som børn med psykiske diagnoser står over for. Fak tisk kommer syv ud af ti børn med psykisk sygdom bagud i skolen, fordi de ikke kan følge med i undervisning en– og det er dobbelt så mange som børn med fysiske sygdomme. Det viser en rundspørge gennemført blandt 1.298 for ældre til skolebørn med langvarig eller kronisk sygdom. Rundspørgen er gennemført i projektet Skole for mig under Danske Patienter. Projektet er støttet af Egmont Fonden med 5 mio. kr. – Forskellen er markant, og det tyder på, at børn med psykisk sygdom har særlige behov, som skolen ikke for mår at efterkomme. Når børnene kommer bagud i sko len, truer det hele deres uddannelsesforløb, siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter. Falder ud af fællesskabet Også i forhold til det sociale liv i skolen er børn med psykisk sygdom dårligere stillet end børn med fysiske diagnoser. Seks ud af ti børn med en psykisk sygdom kan hverken deltage i sociale aktiviteter i skolen eller uden for skoletiden på lige fod med deres kammerater – og mere end fem ud af ti aflyser aftaler efter skole på grund af de res sygdom. – Børn med psykiske sygdomme har brug for særlig støtte – og de har i høj grad brug for sygeundervisning i hjemmet, når de i lange perioder har svært ved at komme i skole. Det har de også lovmæssigt krav på, men des værre får de ikke undervisningen i praksis, siger Camilla Hersom. Skolerne har mulighed for at tilbyde sygeundervisning og supplerende undervisning i forbindelse med fravær. Men næsten ingen bliver tildelt de støtteformer, og man ge børn må forsøge selv at læse op.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

– Rundspørgen viser desværre, at elever med psyki ske sygdomme sjældnere kan indhente det tabte på egen hånd end børn med fysiske diagnoser. Derfor er det vig tigt, at skolen sørger for at følge op og støtte dem under vejs, siger Camilla Hersom. Skolerne mangler viden Når skolen ikke følger op, som loven angiver, at de skal, er det ikke af ond vilje. En undersøgelse gennemført blandt skoleledere på 14 af landets skoler viser, at de fak tisk ikke er opmærksomme på loven og mangler viden om, hvordan de støtter børnene bedst. Særligt udfordrende er det i forhold til børn Om Skole med psykiske sygdomme, for mig fordi der findes så mange Projekt under Danske forskellige diagnoser, og Patienter, der er støttet fordi lærerne har svært af Egmont Fonden med 5 ved at gennemskue, hvor mio. kr. meget den enkelte elev kan Formålet med projektet overkomme. er at samle erfaringerne – Hvis manglende vi om syges børn behov på den får betydning for, om tværs af de mange forskelet barn får den støtte, som lige diagnoser, der findes, det har behov for og krav og udtænke løsninger, der på, så er det vigtigt, at sko kan være med til at gøre leledere og lærere sørger hverdagen i grundskolen for tale med sundhedsple bedre for børnene. jersken, PPR og barnets Det er meningen, at behandlere og forældre. de løsninger og indsatser, Det er i det samarbejde, som projektet finder frem de henter viden og finder til, skal implementeres frem til at give barnet den bredt og permanent i den støtte, der er brug for og danske grundskole. som nytter, siger Camilla Læs mere på www.sko● Hersom. leformig.dk.

Det fedeste lejrskoleophold Én over n fra kr. 6atning 5,-

Alt pa° et sted...

Overnat billigt i hytter / villatelte og få fri adgang til bl.a. vandland, fiskesø, multibane, sportshal med bl.a. badminton, fodbold, bordtennis. Også skov med MTB-bane og strand helt tæt på.

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Blokhus

Når Parken er åben, har I også fri adgang hertil med både Zoo og 4D-biograf. Andre ting skal I betale for, f.eks. bowling, lasergame, minigolf mv.

Thisted Aalborg

Skive

Randers Viborg

Ringkøbing

Børnehjælpsdagens LILLEBROR LOttERI 2017

Grenå

Århus Herning

Silkeborg

- Det er sejt, når børn hjælper børn

Tjen pengetilTIl Klassen! Tjen penge holdet! TILMELD DIN KLASSE ALLEREDE I DAG - SÅ ER LEJRSKOLEN SIKRET Tilmeld dit hold allerede i dag - så er træningslejren sikret du ognyt dine tilskud tilI lejrskolen? Står IMangler og mangler tøjklassekammerater og udstyr? Måskeetdrømmer om at Eller måske har I lyst til at holde en stor fest? komme på træningslejr eller turnering i Danmark eller udlandet? Så har I nu muligheden for at tjene lette penge, ved at Så har I nu muligheden for at tjene lette penge, ved at sælge sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2017, hvor I Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri, hvor I samtidig støtter samtidig giver en stor støtte til anbragte børn og udsatte anbragte børn og unge i Danmark. unge i Danmark. Tilmeld jer online på: www.bhd.dk . maj 2016 marts - 16 . 7 1 : e d o Salgsperi

skassen r. til fælle se k 0 0’er ,5 8 n Tje ss eerKtail senn2 lalg r.dTIl I sKæ K 0 ,5 lo 8 n t e r 20 e Tj v en ’er for h d I sælger TIl lO T r e V h r FO ER

USOLGTE LODD

! KAN RETURNES

Ing

graTIs TIlMeld

I 2016 tJENtE INStItUt SANKt JOSEPH

39.227 Kr.

Det er gratis at tilmelde sig - og I kan returnere er gratislodder! at tilmelde I kan returnere alle usolgte alleDet usolgte Hiv sig fat- iog din træner og bestil lodder! Hiv fat i din lærer eller dine forældre og bestil lodderne lodderne alleredeonline i dag. allerede i dag på: www.bhd.dk

BESTIL LODDERNE ONLINE: WWW.BHD.DK Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Kubo

Elever lærer om programmering med robotten Kubo

Gennem leg med en robot udvikler børn en forståelse for problemløsning, kritisk tænkning og analyse, samtidig med at de får en basal viden om teknologi

et er ikke mange, som ser så langt ud i fremtiden, at de ville få øje på de næste gene rationers fremtidige problemer på arbejds markedet – men det har en lille robotvirksomhed fra Odense gjort. Her har man skabt læringsrobotten Kubo, der benytter håndgribeligheden i aktivitetsbaseret leg og læring til at lære børn ned til fire år noget så komplekst som programmering. I al sin enkelthed handler det om, at børn gennem leg med robotten udvikler en forståelse for problemløsning, kritisk tænkning og analyse, samtidig med at de får en basal viden om teknologi, som er vigtige kompetencer i det 21. århundrede. Kroggårdsskolen i Odense har været demo-skole for robotten, og flere pilotprojekter er på vej. – Kubo motiverer børnene til at lege, udforske og in teressere sig for, hvordan man kommer videre, og på den måde skabes der en meget stor motivation for at gå i gang med opgaver, man normalt ville kunne finde kedelige og uinteressante, lyder det fra Mogens Falk, skoleleder fra kroggårdsskolen.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Ganske enkelt håndterer den lille robot, Kubo, pro grammering og teknologi på en helt ny og børnevenlig måde, så børn kan få en grundforståelse for emnet. Pro grammering anses for at være et overset emne, som er vigtigt at få sat fokus på, da det giver børnene en kritisk, kreativ og problemløsende tankegang, der er vigtig for det fremtidige arbejdsmarked. Samtidig med at robotten

Sidste år vandt Kubo Robot en international pris ved Europas største teknologimesse, Web Summit, der fandt sted i Portugal.

Digitale læremidler Robotten Kubo er en læringsrobot, der kan benyttes af børn helt ned til 3-årsalderen.

benyttes i en læringskon tekst, indsamler og sender den data til en app, om kring børnenes fremgang, således at lærere og foræl dre kan følge med i børne nes fremskridt. Programmerings sproget, der understøtter og er specialudviklet til Kuborobotten, kaldes Tagtiles, og det er en revolutionerende teknologi, som i kombination med robotten gør det højkomplekse emne håndgribeligt for børn helt ned i 3-årsalderen. Nye fremtidsjobs Og det giver god mening at få programmering så tidligt på skoleskemaet som muligt. Inden for nær fremtid står arbejdsmarkedet nemlig med et grundlæggende problem: En efterspørgsel efter uddannede unge mennesker med teknologiske kompetencer. Mange af de nyuddannede unge mennesker vil i fremtiden have mangel på de kompetencer, som gør dem parat til arbejdsmarkedet. Dette skyldes bl.a., at op

Igennem leg med robotten kan elever udvikle en forståelse for bl.a. problemløsning.

imod 80 % af de jobs, de unge mennesker bliver mødt af, ikke eksisterer endnu. Automation ved brugen af robot ter vinder i stigende grad ind i en bred vifte af brancher. Dette giver dog ikke jobløshed, men altså tværtimod en efterspørgsel efter uddannede unge mennesker med tek nologiske kompetencer.

Om Kubo Kubo-robotten er udviklet af den fynske virksomhed Dansk Teknologisk Læringsdesign, som udspringer af Syddansk Universitet. Kubos programmeringssprog, også kaldet TagTiles, gør det muligt for børn at udforske koncepter inden for programmering allerede fra 3-årsalderen. Lær mere om Kubo Robot på www.kubo-robot.com eller på de sociale medier.

Forskning bag Udviklingen af Kubo-robotten er baseret på årtiers forsk ning i it, pædagogik og læring. – Vores system tager udgangspunkt i den lærings teori, der hedder konstruktionisme. Det betyder i prak sis, at man lærer ved at skabe, og fejl er noget, man op søger, fordi det er her, at man kan udvikle sig. Det er hele grundlaget i Kubo, siger Tommy Schou Lund Otzen, en af grundlæggerne af Kubo. Et solidt humanistisk grundlag for udvikling af læ ringsteknologi er afgørende, hvilket afspejles i en rapport fra OECD, der konkluderer, at de lande, der har investe ret mest i teknologi til skoler, har oplevet en forringelse i elevernes præstationer – her ligger Danmark i en top 5, hvilket ifølge medstifter af Kubo Robot, Tommy Otzen, skyldes, at teknologi sjældent er designet med et lærings mæssigt omdrejningspunkt, hvilket er afgørende for at ● sikre, at teknologi bliver en ressource i skolerne. Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Digitale læremidler

12 brikker og en iPad Hopspots er et interaktivt læringsmiddel, der bringer kognitiv og kropslig aktivitet ind i klasselokalet gennem en kombination af leg, læring og bevægelse Af Anne Merete Thorstensen, kommunikationsmedarbejder, CxD

å Godsbanens Perron 2, i hjertet af Aar hus, har arkitekt og ph.d. i interaktionsdesign Aviaja Borup bygget virksomheden Child Ex perience Design op fra bunden. Virksomheden skaber in teraktivt læringslegetøj til børn og centrerer sig omkring design, teknologi og den gode leg. I Aviajas workspace, som er halvt kontor, halvt værksted, blandes koncentra tion, liv og kreativitet med duften fra laser-cutteren, der altid er i gang med at udskære endnu en del til den nyeste opfindelse Hopspots. Hopspots er et interaktivt læringsmiddel til skoler, der bringer kognitiv og kropslig aktivitet ind i klasseloka let gennem en kombination af leg, læring og bevægelse. Produktet består af 12 fysiske, interaktive brikker, der i samspil med en iPad gør det muligt at hoppe sig gennem en række spil og øvelser i relation til undervisningen. Et eksempel er spillet Mix’n’Match. Her kan børnene bl.a. øve sig i at koble dyrelyde og dyr i eksempelvis

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

engelskundervisningen – alt imens de bevæger sig rundt på brikkerne. På den måde integreres teknologien i klas selokalet, og eleverne lærer gennem aktiv deltagelse, både fysisk og mentalt. En sjovere skoledag Visionen for Hopspots er klar: – Vi vil skabe en sjovere, sundere og mere bevægelig skoledag, hvor børnene opnår højere indlæring, siger Aviaja Borup. – Det handler om, at børn skal være digitalt indfødte. De skal lære at leve med teknologi på en måde, hvor de

Mød Hopspots Child Experience Design og Hopspots deltager i en række events i løbet af 2017. Bl.a. Danmarks Læringsfestival den 1.-2. marts og Skolemessen i Aarhus den 26.-27. april.

CxD

Om Hopspots Hopspots er udtænkt, udviklet, designet og produceret af Aviaja Borup, der har en passion om at kombinere teknologi og det fysiske rum med fokus på børn og deres interaktion. Aviaja Borup har en vision om, at teknologi skal integreres i hverdagen på en måde, der gør børn til ejere og ikke blot forbrugere. www.hopspots.dk

bliver medejere af teknologien i stedet for kun at konsu mere den. Derfor åbner Hopspots op for, at børn selv kan pro grammere spil. På den måde tager børnene aktivt del i spillene og bliver medskabere af eget læringsmateriale. Udviklet sammen med elever Et af Hopspots’ nyeste spil, FlowDance, er udviklet i samarbejde med 8. klasse på Uglegårdsskolen i Solrød. Klassen har deltaget i et innovationsforløb med tre andre skoler, hvor alle arbejdede med idégenerering og udvik ling af nye spil til Hopspots. Child Experience Design klædte børnene på til at agere designere og opfindere ved at afholde tre workshops på hver skole, hvor eleverne blev inddelt i grupper efter kompetencer og fik hver de res ansvarsområde. Der var eksempelvis en illustrations gruppe, der lavede tegninger til spillet, en lydgruppe, der optog lyde til spillet, og en videogruppe, som lavede præsentationsvideo om deres spil. Alt sammen munden de ud i et stort event på Dokk1 i Aarhus, hvor eleverne

præsenterede spillet på scenen foran 100 tilskuere og et dommerpanel bestående af Sofie Østergaard fra DR Ramasjang, Silke Fogelberg fra Danske skoleelever og Mathias Poulsen fra PlayConsulting. Uglegårdsskolen vandt med deres idé til FlowDance – et spil, der kombi nerer dans og musik. Klassen er efterfølgende løbende blevet inddraget i udviklingen af spillet, bl.a. i forhold til indhold, design og test. De har fx bestemt spillets musik genrer, som er jazz, middle eastern musik, pop og swing. Spillet har premiere 1. marts 2017. Tanken bag udviklingen af Hopspots bygger på en co-creation-tilgang, hvor værdiskabelsen opstår i samar bejde med dem, der i sidste ende skal anvende Hopspots. Brikker, teknologi og spil er udviklet i tæt samarbejde med skolebørn, undervisere, musikere, programmører, elektronikudviklere, forfattere og mange flere. Design kompetencen ligger i virksomheden, og der er løbende blevet lavet prototyper og arbejdet i træværkstedet for at ● få alle detaljer på plads. Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Dansk Forening for Rosport

En helt ny motivation i idrætstimerne Skolerne på Stevns sætter igen i år roning på skoleskemaet Af Kåre Seidelin og Ronja Egsmose, Dansk Forening for Rosport

kolerne på Stevns sætter igen i år ro ning på skoleskemaet. Med et undervisnings forløb i roning, kaldet Attention… Go!, arbejder eleverne i 6. og 7. klasse med stafet og samarbejde, der ifølge idrætslærer på Skelbæk Friskole Jesper Rigbolt er et fantastisk forløb, som eleverne ser frem til. Undervis ningsforløbet i roning afsluttes med, at eleverne deltager i skoleroningskonkurrencen Danmarks Stærkeste Klasse, som går ud på, at hele klassen skal ro 4.000 m tilsammen i én romaskine så hurtigt som muligt. Landets hurtigste klasser bliver udtaget til finalestævnet, som er en del af Skole OL-finalen på Aarhus Stadion i juni. For idrætslærer Jesper Rigbolt er der ikke nogen tvivl om, at undervisningsforløbet og skoleroningskonkur rencen styrker klassen og giver eleverne et helt særligt sammenhold. Danmarks Stærkeste Klasse adskiller sig markant fra konkurrencer i andre sportsgrene, hvor det tit kun er enkelte elever, der kender lidt til idrætten, der brænder igennem. I rokonkurrencen starter alle eleverne fra et fælles udgangspunkt. Eleverne er afhængige af, at alle i klassen gør deres bedste, og derfor er de nødt til at sam arbejde og støtte hinanden som et helt klassehold. En tendens, som de tager med sig til de andre fag. – Der er kommet et meget stærkere sammenhold i klassen. Eleverne har taget læringen fra roning videre til andre fag, hvor de er blevet meget bedre til at støtte og bakke hinanden op, siger Jesper Rigbolt.

Om Dansk Forening for Rosport • Danmarks Stærkeste Klasse er en skoleroningskonkurrence for 6.-7. klasse. Distancen er 4.000 m i én romaskine, og alle fra klassen skal ro mindst én gang. • Attention… Go! er et fireugers undervisningsforløb til både mellemtrinnet og udskolingen bestående af undervisningshæfter, PPT, videoer og billedmateriale. • DFfR tilbyder et sekstimers opkvalificerende kursus, som klæder læreren på til at undervise i roning i romaskine med Attention… Go! • DFfR hjælper skoler til at komme i kontakt med den lokale roklub. I særlige tilfælde udlånes en trailer med romaskiner i. • Læs mere om RoBattle og tilbud til skoler på www.roning. dk/kerneydelser/ungdom og på Facebooksiden “RoBattle – flere unge i dansk roning”. 16

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

6. klasse fra Skelbæk Friskole under konkurrencen ved finalestævnet i 2016.

Det kan betale sig at øve Konkurrencen lærer også eleverne om, hvordan de giver hinanden positiv og konstruktiv feedback, og de bliver bedre til at se hinandens styrker. Derudover bliver de opmærksomme på, at man bliver bedre til det, man øver sig på. – Hvis ikke det havde været for konkurrenceelemen tet i at sætte roning på skoleskemaet, ville det ikke have været nær så inspirerende og motiverende at kaste sig over, siger Jesper Rigbolt og tilføjer: – 70-80 % af eleverne trænede målrettet i timerne og i frikvartererne. Da de så nåede til finalestævnet, ville de sidste 20-30 % af dem ønske, at de også havde trænet i frikvartererne. På den måde har de lært, at det kan betale sig at øve sig og at gøre noget ekstra. Hvis vi gør noget, så bliver det også til noget! Der har været en enorm gejst og lyst omkring projektet! Positivt samarbejde Som lærer er det vigtigt at have Åben skole-samar bejder med foreninger, som forstår skolerne og tager

Digitale læremidler Der er fuld opbakning at hente fra Skelbæk Friskoles 6. klasse til deres 7. klasse ved finalestævnet i 2016.

samarbejdet seriøst. Fordi Dansk Forening for Rosport har lagt et stort arbejde i at tilpasse undervisningsmate riale til skolernes behov og hjælpe roklubberne med at imødekomme skolerne, har samarbejdet med Roklubben Stevns været meget positivt, ifølge Jesper Rigbolt. – For mig som idrætslærer virker hele konceptet og vores samarbejde med Roklubben Stevns meget profes sionelt. Roklubben har kørt en romaskine ud på vores skole, så vi kan træne, og vi kommer ned til dem, når vi skal gennemføre konkurrencen. Vi må altid komme ned og træne hos dem, og jeg ved, at jeg altid kan ringe til Lars [instruktør i roklubben, red.] og få fif til teknik. Det giver også mig som idrætslærer lyst til at give den en ekstra skalle. Danmarks Stærkeste Klasse fremstår som et seriøst projekt, der bliver taget hånd om hele vejen rundt. Både fra roklubben og roforbundets side. Skelbæk Friskole har de sidste to år taget medaljer til landsfinalen, og deres målsætning for i år er derfor også sat på medaljer. – Jeg har spurgt vores 7. klasse, hvad deres mål er. Og de har helt selv sat sig en klar målsætning: De vil vinde

dette års finalestævne – de ved, de kan! Det ville være en kæmpe sejr for klassen at sætte sig et mål og nå det. Men jeg prøver også at sige til dem, at bare det at kvalificere sig til finalen, er super flot. Det skal de også være stolte over, siger Jesper Righolt. Han kan kun anbefale andre idrætslærere at benytte sig af Dansk Forening for Rosports skoletilbud. – Det er meget motiverende for mig at have de her oplevelser med eleverne – og jeg kan da kun opfordre andre til at opsøge lignende muligheder, siger Jesper Rig holt. ●

DIGITAL DATAOPSAMLING Digital dataopsamling i alle naturfag

Vil du vide m e kunne du tæ re eller nke dig et demobesøg ? til os på tlf. - så ring 8680 2666

I de Forenklede Fælles Mål for natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi står der helt specifikt, at eleverne ”skal anvende digital dataopsamling”. De mere end 45 forskellige NeuLog dataloggere dækker de fleste områder, kobles nemt sammen og er robuste nok til en tur i felten. NeuLog dataloggere er et dataopsamlingssystem, NeuLog systemet er som kan bruges til - fleksibelt både PC/Mac, tablet - brugervenligt og smartphone.

- fremtidssikret - økonomisk overkommeligt Se vores store udvalg på

www.linaa.dk

Linå & Danfauna • Bergsøesvej 11 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8680 2666 Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Digitale læremidler

I kælderen under Røde Kors’ nye Frivillighus er indrettet et oplevelses center, hvor besøgende kan få et indblik i nødhjælpsarbejde

I en kælder med krig og nød Af Gitte Roe Eriksen, redaktør Foto: Peter Sørensen

n tung røg sætter alle sanser på arbej de. Det lugter, sigtbarheden bliver forringet, og halsen protesterer og giver lyde fra sig. Ikke en situation, vi er vant til i det daglige – medmindre man er nødhjælpsarbejder hos Røde Kors og befinder sig i et af verdens mange brændpunkter, hvor krig, flugt og nød er hverdagen. Hos Dansk Røde Kors har man netop åbnet et splin ternyt oplevelsescenter i kælderen af et lige så splinternyt Frivillighus i København. Og røgen er det første, man bliver mødt af. Røde Kors Oplevelsen er et særligt rum med udstilling, film, lyd og en række brugerinvolverende installationer, hvor besøgendes tekniske, sociale og med menneskelige kompetencer kommer i spil. Målgruppen er både skole- og gymnasieelever, frivillige og alle andre interesserede. Ud over den rent faglige læring for skoleelever er Røde Kors Oplevelsen et slags “nødhjælpens experimen tarium”, der på en legende og oplevelsesbaseret måde vil skabe forståelse for de humanitære udfordringer i verden, og hvordan en organisation som Røde Kors dagligt kæm per for at løse dem. Elever fra 7.A fra Sct. Nicolai Skole i Køge har som de første trådt ind i denne verden og afprøvet de forskellige interaktive elementer. Særligt et element fanger deres in teresse, nemlig VR-brillerne (virtual reality). Her kan de vælge mellem tre film fra tre forskellige steder i verdenen

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

og både se og høre om stedet, mens de selv befinder sig midt i det hele. Både Anna og Amanda har haft VR-brillerne på og bl.a. været på besøg på en skole i Nepal. – Det var virkelig uhyggeligt, der hvor læreren går hen imod en. Du bliver bare megabange. Det kommer bare tæt på på en helt anden måde, fortæller Amanda. De synes begge, der er en sjov måde at lære på. – Her oplever du noget, i stedet for bare at sidde ned – og du bevæger dig også, lyder det fra Anna. Hvem fortjener mest mad? Rundt om i kælderen hænger der små plancher, men i stedet for lange tekster er der tilføjet en QR-kode, som man kan scanne og enten læse en tekst eller høre en for tælling fra en nødhjælpsarbejder, fx Christians udford ringer som delegat i Sydsudan: “Hvem af de sultne fortje ner mest et måltid mad?”. Der er også mulighed for at smage på en nødration. Små, lyse klumper, man ikke rigtigt kan sammenligne med noget, førend man smager det. – Det smager som de der julesmåkager – vaniljekran se – lyder det fra Marcus, da han endelig får taget mod til sig til at smage på “klumpen”, der har en let smuldrende småkagekonsistens. I et andet hjørne bliver der spillet et Dilemmaspil, hvor deltagerne bliver udfordret på forskellige dilem maer og sammen kan diskutere svarene. Også her

Oplevelsescenter

Om Røde Kors Oplevelsen Kommunikationsvirksomheden Vertic har stået for de forskellige digitale installationer. Kunstnerkollektivet Artrebels har designet scenografien. Undervisningsmaterialet, som skoler kan benytte, er produceret af Lene Vendelbo, og hele herligheden er økonomisk støttet af LB Forsikring. • Røde Kors Oplevelsen vil være åben fra kl. 9-16 på hverdage. • Et besøg tager ca. 2 timer. Der er plads til 25-30 personer ad gangen. • Besøg bookes på 3525 9200 eller på www.rødekors.dk/ skole.

foregår det fra et elektronisk bord, hvor man med finge ren kan få en pil til at dreje rundt. Den, som pilen peger på, skal understøtte sit svar. Der er altid tre svarmulighe der til et dilemma – og det bliver altid opfulgt af en kort tekst, der fortæller, hvad Røde Kors vil gøre. Hjertemassage til Leif I et mørkt hjørne af kælderen ligger Leif. Han har ingen ben og arme – men er også kun en dukke. Han lyser rødt i panden, hvis det lykkes at genoplive ham ved hjælp af hjertemassage. Dan, Anders og Oscar prøver ihærdigt at få Leif til at lyse. – Vi prøver at redde Leif, siger Dan. Men der sker ikke rigtigt noget. Deres lærer William kommer forbi. – I skal finde en rytme. Prøv rytmen i “Another one bites the dust” (sang af Queen, red.). Eller “Staying alive” (Bee Gees) er nok bedre. Men bliv ved, indtil ambulance folkene kommer, siger William. Men lige meget hjælper det. De tre knægte kan ikke få liv i Leif. Det lykkes til gengæld for nogle af de andre elever.

Mudder i gummistøvlerne For skole- og gymnasieklasser er Røde Kors Oplevelsen et anderledes læringsforløb, der matcher Fælles Mål in den for en række fag og lever op til intentionerne i Folke skoleloven om Åben Skole, understøttende undervisning og øget internationalisering. – Oplevelser og immersive technology som virtual reality, digitale spil, lyd og lys gør det muligt for os at kommunikere de svære udfordringer, som Røde Kors’ frivillige og professionelle nødhjælpsarbejdere til dagligt er ude for, fortæller seniorkonsulent i Røde Kors’ kom munikationsafdeling Morten Schwarz Lausten, der er projektleder på etableringen af Røde Kors Oplevelsen i København. Han fortæller, at udstillingen vil være under konstant udvikling. De næste tre VR-film er fx allerede klar, og de har masser af rekvisitter, der fortæller en historie, og som kan indgå i udstillingen. Der er bl.a. et klassesæt på 30 gummistøvler, hvor der er en slags sko inden i gum mistøvlerne, så det føles som at gå rundt i mudder. En følelse, mange frivillige nødhjælpsarbejdere husker. – Hver måned får vi henvendelser fra bl.a. skoleklas ser, der gerne vil besøge os og vide mere om vores nød hjælpsarbejde. I samarbejde med LB Forsikring kan vi nu tilbyde en ægte, lærende oplevelse ud over det sædvanli ge. Det er altid en udfordring for nødhjælpsorganisation er at få omverdenen til at sætte sig i ofrenes sted, hvad enten det er naturkatastrofer eller de krige, der er i gang ● lige nu, fortæller Morten Schwarz Lausten.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Systematic

Digitale læremidler skal være lette at bruge Brugervenlighed er et nøgleord i Systematics læringsplatform MoMo, som skaber overblik og gør hverdagen lettere for elever, lærere og forældre

iden i klasseværelset er værdifuld – og derfor skal en digital læringsplatform ikke kun bestå af interessante funktioner og gode løsning er, men i høj grad også være brugervenlig. Sådan lyder ordene fra tidligere folkeskolelærer Søren Torp, der arbejder som implementeringskonsulent hos it-virksomheden Systematic. Et arbejde, der består i at hjælpe elever, lærere og forældre godt i gang med Syste matics læringsplatform MoMo. – Som lærer og senere pædagogisk it-konsulent har jeg længe beskæftiget mig med it i undervisningsbrug og ofte erfaret vigtigheden af et intuitivt system. Brugerven ligheden er central, hvis du vil sikre et stort udbytte af et nyt system – og en parameter, vi har taget meget seriøst med udviklingen af MoMo, fortæller Søren Torp. Fx er designet i MoMo bygget op efter samme ska belon som designet fra kendte programmer som Google og Facebook. De erfaringer, brugerne dagligt gør sig i andre programmer, kan dermed let overføres til MoMo,

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

så programmet fra starten af virker genkendeligt og nemt tilgængeligt. Samti dig er programmet bygget enkelt op omkring fem sider, og farver og ikoner sikrer tydelig vejvisning og hjælp. – Vi har designet syste met med den ambition, at brugeren skal være så lidt som muligt i systemet. Den MoMo hjælper med huskelis gode undervisning skal ter. Læringsplatformen giver køre ude i klassen, mens overblik til både elever, lærere MoMo kører ved siden af og forældre. og hjælper brugeren til at skabe overblik og opsamle de nødvendige oplysninger, fortæller Søren Torp.

Digitale læremidler

Kort om MoMo MoMo udvikles efter de nyeste designprincipper, der værdsætter brugervenlighed og letforståelig navigation. Alle kan bruge og forstå MoMo – både forældre, elever, pædagogiske medarbejdere og skoleledelser. MoMos brugerflade er let og intuitiv og tilpasser sig automatisk forskellige devices som mobil og tablet.

Det får brugerne: • Eleverne får overblik over deres læring og frihed til at arbejde individuelt med læringsmål. • Lærerne får en digital sekretær, der holder styr på og letter arbejdet med Fælles Mål, årsplaner, forløb og læringsprogression. • Forældrene får gennemsigtighed og kan løbende følge med i deres barns læring og progression. • Skoleledelser får meningsfulde data, som passer ind i deres kontekst, og fuld udnyttelse af investeringen i læremidler.

Elevplaner og huskeliste Det betyder ikke, at MoMo består af få funktioner og muligheder. Men de mange udfoldelsesmuligheder er bygget logisk op og kan til- og fravælges af brugeren selv. Samtidig er funktionerne bygget med hverdagens behov for øje.

– Hvis jeg skal fremhæve en rigtig god funktion, kunne det være elevplanen. Hvor elevplaner i dag ofte bliver til et kæmpe opsamlingsarbejde, som primært er et arbejdsredskab for læreren, udfyldes elevplanen i MoMo løbende og er tilgængelig for både elever, forældre og læ rere. Det betyder, at forældrene løbende kan følge med i elevens udvikling og ikke kun hører om den, når læreren vælger at indkalde til skole-hjem-samtaler. Elevplanen er sat sådan sammen, at eleverne selv evaluerer på forløb, hvilket giver både forældrene og lærerne et godt overblik over, hvilke fag eleverne selv udtrykker læringsfremgang i. En anden meget brugbar funktion er huskelisten, for tæller Søren Torp. Skal eleverne på udflugt til den lokale sø, er huskelisten stedet, hvor læreren skriver “husk gum mistøvler”, og både forældre og elever hjælpes til at huske de ting, der er vigtige for den kommende dag. – Jeg kunne nævne mange eksempler på, hvorfor MoMo er et godt redskab, men først og fremmest vil jeg anbefale, man selv prøver den, afslutter Søren Torp. Læs mere om MoMo, og se, hvordan du får et prø velogin eller en præsentation på www.systematic.com/ ● momo.

SÆT RONING PÅ SKOLESKEMAET UNDERVISNINGSFORLØB I IDRÆT

Komplet undervisningspakke til både mellemtrinnet og udskoling. Attention… GO! er lektionsopdelt, læringsmålstyret – og lige til at gå til.

ALT DET FÅR DU VED AT SÆTTE RONING PÅ SKOLESKEMAET √ Læringsmålstyret undervisning √ Inklusion og trivsel √ Normer, værdier, relationer og idrætskultur olesamarbejdet √ Styrk åben sk undervisningen g i forløbet √ Bevægelse i ddrage flere fa in at r fo d he ig √ Mul

CE FOR 6. OG 7. KLASSE SKOLERONINGSKONKURREN Klasse? Fyr den af i en roma-

Hvem er Danmarks Stærkeste arbejde, styrke og hvem der er skine og bliv udfordret på sam . Distancen er 4.000 meter bedst til at disponere kræfterne én gang. De hurtigste klasog alle fra klassen skal ro mindst finalen i roning. ser kvalificerer sig til Skole OL

”Et spændende forløb med nye rammer, ny idræt og andre ansigter, der alle øgede engagementet hos den enkelte elev.” Thomas, lærer på Syvstjerneskolen

√ Musklernes arbejde og leddenes bevægelser √ Videoanalyse √ Stafet og samarbejde I samarbejde med Dansk Forening for Rosport Læs mere på: www.roning.dk/ungdom

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Forlaget Vektor

Digitale læringsmidler – ven eller fjende? Mange lærere oplever, at det er en stor udfordring at skulle lede eleverne igennem læsningen af en længere roman eller skrive en sides tekst. Det skyldes “it-knas”, der følger med den digitale udvikling Af Lasse Holm, forlægger, Forlaget Vektor

igitale læremidler vinder mere og mere indpas i skolerne. Spørgs målet er dog, om de digitale læremidler kan løse alle læringsopgaver i skolen, og hvad kvaliteten heraf egentlig er? Er der fx faglige områder eller kul turteknikker, hvor analoge materialer er at fore trække?

Som grundlægger af Forlaget Vektor lavede jeg en indledende materialestatus på skoleområdet. Metoden bestod af hundredvis af givende samtaler med lærere fra folke- og friskoler i Danmark og viste et broget billede, lige fra stor begejstring over de nye digitale muligheder til en frustration over det “it-knas”, der desværre er et uundgåeligt affaldsprodukt af den digitale udvikling. Mange lærere udtrykte også sidebekymringer over elevernes megen skærmtid i skolen. Man kan dertil gøre sig bekymringer om, hvordan elevernes sociale kompetencer forkrøbles over tid. Hvad sker der fx med de vigtige samarbejdsevner, når børn og unge interagerer mere med skærmen end med hinanden? Sådanne refleksioner er det interessant, skræmmende, men vigtigt at gøre sig. 22

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Skal der altid være en gulerod? Flere digitale læremidler har elementer af spil ficering eller såkaldt gamification. Spilele menterne er med til at fastholde elevernes opmærksomhed med lynhurtige svar og hyppige aktivitetsskift. Ofte belønnes eleven med point, stjerner eller verbal ros som fx “godt gået”. I en tid, hvor man ønsker at

fremme dybdeforståelse hos eleverne, bør man overveje, om spilficering i læremidler kan have nogle utilsigtede konsekvenser. Måske understøtter vi eleverne til hurtige, overfladiske opgaveløsninger, eller måske vænner vi dem til, at der altid skal være en gulerod foran næsen, uden at en egentlig læringskraftanstrengelse har fundet sted. Hvem ved, måske viser det sig om et par år, at den dopaminudløsende effekt, som spil på fx iPad menes at have, direkte modvirker vedvarende opmærksomhed, koncentration og dermed forringer evnen til fordybelse og læring? Den amerikanske videnskabsjournalist Nicholas Carr beskriver i bogen The shallows: What the Internet Is doing to Our Brains (Norton, 2011), hvordan computere og

Digitale læremidler

Om Forlaget Vektor Forlaget Vektor producerer mangeartede fysiske materialer, som er udarbejdet af dygtige lærere. Forlagets materiale tager afsæt i et taktilt koncept. Det betyder først og fremmest, at materialerne er fysiske. Mange af aktiviteterne vægter også den relationelle og legende dimension, hvor især elevernes samarbejde og samvær prioriteres højt. Det være sig læse-/skriveopgaver, som er organiseret på makkerplan, eller fx træning af verbernes endelser via kortspil, hvor flere elever er i interaktion med hinanden og trækker på hinandens kompetencer. Helt old school-praksis som fx håndskrift og at klippe med en saks er også aktiviteter, som indgår i materialerne. www.forlagetvektor.dk

færden på internettet ikke blot påvirker vores bevidsthed, men også menes at ændre vores hjerner over tid. Carr taler bl.a. om, at vores forestillingsevne forfladig es og forringes, og at vores langtidshukommelse svækkes, hvilket besværliggør fx dybdelæsning, som er nødvendig, når vi læser for at lære. Fysisk bog eller skærm Forskere på universitetet i Stavanger har undersøgt nogle personers læsning og læseudbytte på henholdsvis iPad og på papir. Mange lærere oplever faktisk, at det er en stor udfordring at skulle lede eleverne igennem læsningen af en længere roman eller skrive en sides tekst. Anne Mangen, førsteamanuensis i lesevitenskap på universitetet i Stavanger, og Marie Kristiansen, pæda gogisk leder i Havnealleen Barnehage, har på baggrund af en del forskning publiceret den interessante artikel “Tekstlesning på skjerm: Noen implikasjoner av et digi talt grensesnitt for lesning og forståelse” (Norsk Pedagogisk Tidsskrift, nr. 1, 2013). Heri henviser de til en række forsøg, som bl.a. viser, at man kan læse hurtigere på en iPad, men at man dertil husker mindre af det, som man har læst. Undersøgelser af metakognitive færdigheder viser i forlængelse heraf, at skærmlæsere synes dårligere til at vurdere, hvornår de har læst nok eller godt nok til at kunne svare på en række spørgsmål relateret til en aktuel forsøgstekst (Ackerman og Goldsmith, 2011). Forfatterne til forsøgene forklarer, at man på papir tilbydes en mere sanselig og rummelig forståelse af tek stens sammenhæng. Trykte tekster har en klart defineret begyndelse og en klart defineret slutning. Vi kan altså med det blotte øje se, hvor meget vi skal læse for at have læst hele teksten. Når vi læser en roman, holder vi både bog og tekst i hånden. Når vi læser en roman på iPad, er der antageligvis også andre tekster på den. Der er således ikke nogen form for sanselig forbindelse mellem form og indhold. Læsning på papir synes ifølge forskningen generelt at føre til, at man er på et dybere kognitivt niveau. Det betyder bl.a., at det læste i højere grad kobles sammen

med ens viden, så man bedre husker og lagrer det i langtidshukommelsen. Hvis man skal uddrage viden, hvor man løbende laver krydsopslag i en tekst, er man bedre stillet med en papir bog end med en skærm. Onlinelæsning foregår nemlig for det meste i et højt tempo og afbrydes, selvfølgelig alt efter teksttypen, af spring via hyperlinks, som ofte tilby des under skærmlæsning. Digital lærerrådvildhed og grim håndskrift Et andet og generelt lærerbillede fra de skoler, der er på vej til at være digitaliserede, er, at eleverne skriver histo risk grimt, og at de digitale læringsmidler endnu ikke kan dække behovet hos de elever, der “skal have det på en an den måde” for at tilegne sig lærestoffet. I takt med at håndskriften fases ud, mister børnene evnen til at læse håndskrevet materiale; forældres og bedsteforældres rejsebeskrivelser, kærlighedskorrespon dancer, dagbøger osv. Måske er det fremover ikke et æstetisk parameter, vi bør vurdere elevernes håndskrift på, men snarere på dens funktionelle værdi i hverdagen. I hvert fald skal vi overveje, om vi er helt parate til at skippe håndskriften og kender de eventuelle konsekvenser herved. Flere lærere rapporterede i forlængelse heraf, at de oplever et større antal elever end tidligere, der er moto risk udfordrede, hvilket også kan pege i retningen af, at det at håndtere en blyant præcist fører mere godt med sig end blot skriften. Digitale læringsmidler er i mange tilfælde smartere end papir, men der er mange eksempler på, at “taktile” læringsmidler løser mange opgaver bedre. I OECD-rap porten “Students, Computers and Learning – making the connection, 2015” kan man således også læse, at lande, bl.a. Danmark, som har investeret meget i it-teknologi til undervisning, ikke kan pege på forbedrede læse-, regneeller naturvidenskabelige færdigheder i folkeskolen. Rap porten peger rent faktisk på, at traditionel undervisning i dansk og matematik vil gøre mere for at forberede elev erne på den digitale verden end at investere i højtekno ● logisk computerudstyr. Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Petersverden.dk

2017 står i reformationens tegn. Det er nemlig 500 år siden, at

Johann Gutenberg anses for at være opfinder af

Martin Luther kickstartede reformationen.

bogtrykkerkunsten.

En tur i tidsmaskinen Nu kan elever komme 500 år tilbage i tiden – en rejse til reformationen

vorfor er en mand, der har været død i 500 år, stadig aktuel for os? I et nyt digitalt læ remiddel får eleverne mulighed for at arbejde med netop den problemstilling. På Petersverden.dk – rejsen til reformationen – kan man møde Peter, som er en almindelig, men også en meget nysgerrig dreng. Han har en ven, Oskar, som er en erfaren sømand og indehaver af en tidsmaskine. En dag spørger Peter Oskar: “Hvorfor er jeg protestant?” Oskar hjælper ham med at besvare spørgsmålet ved at sende ham mere end 500 år tilbage i tiden ved hjælp af tidsmaskinen. Her møder han bl.a. Martin Luther, men også andre personer, som Leonardo da Vinci og Johann Gutenberg, der har haft indflydelse på reformationen.

Lidt at læse – meget at tænke Sidste efterår gav HistorieLab, Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, penge til projekter rundt i landet. Et af projekterne var at lave et digitalt læ remiddel. Formålet er at give eleverne på mellemtrinnet mulighed for at arbejde med ti forskellige årsager til, at reformationen skete i Nordeuropa for 500 år siden, på en aktiv og involverende måde. 24

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

På sitet vil der være mulighed for at dykke ind i ti per soner/emner, som har haft indflydelse på reformationen. Her vil eleverne møde og lære om årsagerne ud fra idéen om “Lidt at læse, meget at tænke”, så de selv er med til at konstruere deres viden om, hvad der er årsagerne til re formationen i stedet for passivt at modtage den. I år er det 500 år siden, at Martin Luther efter sigende slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og her med kickstartede reformationen. Denne og andre årsager ● har været med til, at reformationen blev mulig.

Digitale læremidler

Tel +45 70 23 80 55 Web: www.waterlogic.dk E-mail: post@waterlogic.dk

150 gratis drikkedunke pr. drikkevandskøler, samt gratis montering

Uten navn 1 1

09.12.2015 14:34:05

KREATIVE TILBUD TIL GRUNDSKOLEN Mød os på stand 24 på Danmarks

Læringsfestival

Få inspiration til hvordan man kan få gjort entreprenørskab og innovation til en naturlig del af skolens hverdag. Få gratis undervisningsmaterialer i appen ”OrcaPress” - eller deltag i den nye efteruddannelse E3U.

Se mere på ffe-ye.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Messer og events

Hvert år byder Danmarks Læringsfestival op til vidensdeling, så børn og unge kan blive mødt af fremtiden.

Overflødighedshorn af indsigt og læring Danmarks Læringsfestival til marts er vidensdeling til gavn for børn og unges fremtid

anmarks Læringsfestival er årets cen trale begivenhed for pædagogik, undervisning og digitalisering inden for dagtilbud, grund skole, gymnasier, erhvervsog voksenundervisning samt ledelse. Her får I inspiration til ny viden og oplever in novative løsninger fra praktikere, der arbejder med netop jeres fagområde. Kom som beslutningstager, underviser, konsulent, pædagogisk personale eller politiker, og få kendskab til de nyeste trends og værktøjer, der passer til jeres hverdag. På Læringsfestivalen mødes 7.000 professionelle fra uddannelsessektoren omkring en konference, en udstil ling og en masse spændende events og skaber sammen et kæmpe netværk for videndeling og disruption af velkendt praksis. Arrangementet er hermed en platform til at ud brede kendskabet til teknologiske muligheder, tillære ny didaktik, understøtte politiske initiativer og opdatere de professionelle kompetencer – alt sammen, så I kan ud danne børn og unge til fremtidens samfund.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Et blik ind i fremtiden Temaet for konferencens nøje udvalgte foredrag er frem tidens kompetencer. Programmet er bygget op med tvær gående keynotes: Anders Hvid fra Dare Disrupt bidrager med et bud på fremtidens læring, Vincent F. Hendricks fra Københavns Universitet uddyber digital dannelse, og Anne Skare Nielsen fra Future Navigator tager fat i fore stillingsevne og skabertrang. Få også det internationale med Dr. William Rankin, ekspert i teknologiforbedret læring og inspirerende pædagogik, der kommer med op lægget “Learning outside the box: Growing an ecosystem for learning”. Konferencens to dage er yderligere opdelt i spor for områderne dagtilbud, grundskole, gymnasie, erhvervsog voksenuddannelser og ledelse. Sporenes foredrag, workshops og debatter er alle bygget op omkring it og læring, praksisnære løsninger til hverdagen og peger alle frem mod muligheder og udfordringer i fremtiden. Sporene kan besøges frit med en konferencebillet, og det brede udvalg dækker digital dannelse, nye lærerroller, it som pædagogisk værktøj, teknologibaseret læsning og skrivning og nye organisationsformer.

Styrelsen for It og Læring

Inspirerende læremidler Vi har samlet alt til jer, der arbejder inden for det pæda gogiske og didaktiske område, på et sted. Gå på opdag else i et overflødighedshorn af inspirerende læremidler, når forlag, skoler, kommuner og organisationer viser de nyeste trends og løsninger. Hertil kommer de 72 gratis oplæg, hvor dedikerede udstillere fortæller om alt fra læse- og skriveværktøjer, projektopgaven, sprogundervis ning til 3D-print og lasercutter. Udstillingen er et kæmpe tag selv-bord, hvor I kan blive inspireret af de mange tilbud og materialer. Mød

Om Danmarks Læringsfestival Konference om fremtidens kompetencer, it og læring, der afholdes i Bella Center den 1. og 2. marts. Konferencen er med tværgående keynotes og udvalgte spor. Der er gratis udstilling med over 200 udstillere og 72 oplæg. Læs mere på www.danmarkslæringsfestival.dk, hvor du også kan tilmelde dig og holde dig opdateret.

menneskerne bag det store udvalg af produkter, få indsigt i og gå i dialog om fremtidens undervisning. Hold øje med området “På sporet af den gode udvikling”, hvor I kan møde skoletjenester, få indblik i pædagogiske projek ter fra skoler og kommuner og se elever samarbejde om kreativ it-anvendelse ved DM i digitale skills. Få kendskab til de nyeste bevægelser på fagområ derne, og opdater jeres viden. Det er gratis at besøge ud stillingen og deltage i de 72 oplæg. Alle professionelle fra uddannelsesverdenen er velkomne. Vær med til at skabe forandring De to dage i marts er med til at gøre eleverne dygtigere, fordi deltagerne bliver rykket på deres viden og kom petencer. Vores samfund har brug for dygtige borgere i fremtiden, og det kræver, at undervisere, konsulenter, ledere og pædagogisk personale er med til at skabe foran dringen nu. Kom, og vær med til at sætte de teknologiske ● og didaktiske muligheder i spil.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Messer og events Klinik Syn og Indlæring

Når hjernen skal lære og huske Det er vigtigt at arbejde med de bagvedliggende årsager til hukommelses-, koncentrations- eller læringsbesvær samt tal- og ordblindhed Af Dorthe Borgkvist, neuro-optometrist og forsker i læringsstile på 25. år

ellem 18 og 20 % af Danmarks befolkning, også blandt elever i folkeskolen, lider af hukommelses-, koncentra tions-, læringsbesvær eller ord-/talblindhed. Ved at de bagvedliggende årsager til disse besværligheder Dorthe Borgkvist, neurokommer frem i lyset, og der fokuseres på at arbejde optometrist og forsker i læringsstile. med disse, kan sympto merne mindskes for at børnene/de unge lettere kan gennemføre en uddannelse succesfuldt. Der kan opstå besvær, hvis arbejdshukommelsen ikke får gode og klare beskeder via de sanser, der benyttes til at genkende eller lydere et ord (eller et tal). Et eksempel kunne være, hvis der holdes to sorte po ser op foran dig. Der er appelsiner i den ene og kaffe i den anden. Du har lukkede øjne, og du må ikke føle på po serne, kun lugte ned i dem. Her skal din arbejdshukom melse huske, hvordan kaffe lugter i forhold til appelsiner. Med en forkølelse ville du ikke kunne lugte og dermed ikke kunne aktivere din arbejdshukommelse optimalt. Det er ikke ensbetydende med, at arbejdshukommelsen ikke fungerer, men at sansen leverer et ubrugbart signal (dårlig stimuli). På samme måde skal hjernens områder, der påvirker synet og hørelsen, være velfungerende, så de kan levere stimuli til at danne en arbejdsog langtidshukommelse af ord til læsning og retstavning.

en godt oparbejdet ar bejdshukommelse vil de tillærte færdighe der hos børnene dog ikke hænge ved efter endte kurser og forløb. Så længe hukommel ses- eller koncentra tionsbesværet ikke er analyseret, og der ikke er taget hensyn til arbejds hukommelsens udvikling, kan man komme et stykke, men ikke i mål. Hjernen skal uanset læringsmetode bruge sin arbejdsog langtidshukommelse til at lagre læring optimalt. Er der et eller ofte flere elementer, der bevirker, at denne proces ikke bliver optimal, bliver den valgte læringsmeto de til symptombehandling og afhjælper ikke den dybere neurologiske årsag til besværet. Heldigvis har hjernen forandringsevne (plasticitet) og kan udvikles hele livet. Det kræver bare, at alle elemen terne, der indgår i leveringen til opbygning af arbejds hukommelsen og koncentration, analyseres og trænes. Denne træning er stimulering via bevægelser og øvelser, der udfordrer på rette niveau, så synet, hørelsen og moto rikken styrkes.

Mulighederne Der er megen spændende forskning på området, som un derstøtter vigtigheden af korrekt analyse af hukommelsen og koncentrationen. Denne forskning kan revolutionere, hvordan vi ser på det pædagogiske og faglige arbejde i Symptombehandling folkeskolen. Børnene kan blive mødt med individuelt Her i Danmark bruges i folkeskolen hovedsagelig symp tombehandling. Læsekonsulenter har prøvet med mange tilpassede udfordringer, som træner læringsbesværet væk tiltag af overindlæring via og hukommelsen bedre. aktive læringsmetoder, Alternativet er, at knap Læse-/staveprocessen er opbygget farvede læsefolier, lærings hvert femte barn sendes via mange processer i hjernen stile, intelligenslæring gennem suboptimale for Den visuelle og auditive arbejdshukommelse udspringer løb, hvor der ikke kigges på og meget mere. Der har af Gyrus Angularis mellem nakkelap og venstre tindingelap. årsagerne til deres udfor været fokus på sund kost, Sammensætningen af ordgenkendelse og bogstavs-/ordlydringer, men kun på symp søvn og helhedsmetoder, dering finder sted her (læs mere i Anders Gades bog Hjerne tomerne. Lad os arbejde på ordbillede-genkendelse, processer). Se evt. neurologiske forklaringer på YouTube at få forskningen integreret lyderisk læsemetode, med – søg under Dorthe Borgkvist. i folkeskolens daglige prak eller uden fingre til hjælp, www.synogindlaering.dk sis. ● it-oplæsning og lign. Uden 28

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

DIN UNDERVISNING SKAL VÆRE MERE INTERESSANT - END DE SOCIALE MEDIER

ET NYT MINDSET BERIGER DIT ARBEJDSLIV

Som undervisere støder vi alle på udfordringer med demotiverede, ufokuserede elever med vigende læringskompetencer. Forny DIN indsats! Din interesse for dit fag, din undervisning og den enkeltes elevs læring, er de største motivationsfaktorer for dine elever. Tilsæt en god portion fokus på læringsmekanismerne, og du skaber variation og elevaktivitet gennem timen.

Eleverne opnår – nærmest helt automatisk - et markant fagligt løft, når du pirrer deres nysgerrighed og læringslyst ved at tænke deres egne liv, oplevelser, erfaringer og viden sammen med dine egne personlige, faglige fortællinger.

FOR HELE LÆRERKOLLEGIET ELLER INDIVIDUEL TILMELDING 1-DAGS KURSUS

3 X 2½ TIMERS KURSUS

T R A N S F O R M AT I V U N D E RV I S N I N G

KAM® - METODEN Relationel klasserumsledelse og stresshåndtering

Banebrydende metodikker og aktiverende variationer 1-2 TIMER

FOREDRAG KOM OG MØD OS PÅ DANMARKS LÆRINGSFESTIVAL D. 1.-2. MARTS 2017

Baggrundsforståelse af milleniummerne og tidens læringsrum

STAND 338 MINDOPENER HAR OGSÅ FORLØB, DER PASSER TIL DIN SKOLE RING PÅ 2225 5551 OG HØR NÆRMERE

+45 2225 5551

ULLA@MINDOPENER.DK

W W W. M I N D O P E N E R . D K

Dansk Komponist Forening

Nutidens komponister ind i musikundervisningen Fem spor i ny dansk musik er et gratis digitalt læremiddel, der gør det spændende at arbejde med ny dansk musik i skolen på 3.-6. klassetrin

ed Den åbne skole er det blevet et krav, at folkeskole og musikskole skal ar bejde sammen. Det åbner nye muligheder i undervisningen, og dette læremiddel er udarbejdet, så det lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskolelærer og musikskolelærer. Det vil kunne anven des såvel i den daglige undervisning som på temadage eller i emneuger.

Om Fem spor i ny dansk musik Fem spor i ny dansk musik bygger på erfaringerne fra udviklingsarbejdet 1+1 = 3 – et udviklingsarbejde med fokus på samarbejdet mellem folkeskolelærere og musikskolelærere. Deltagere i udviklingsarbejdet er fra de fire sønderjyske kommuner Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Haderslev. Fem spor i ny dansk musik er udarbejdet af lektor Else Marie Okkels, UC Syd for Dansk Komponist Forening. Projektet er støttet af UC Syd, Dansk Komponist Forening og Undervisningsministeriet. www.komponistforeningen.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Læremidlet giver musiklærerne en ny og brugbar me tode til at arbejde med ny musik sammen med eleverne og at lære komponisten bag musikken at kende. – Man betragter ofte den nye musik som noget svært tilgængeligt. Det behøver den ikke at være, og med www. femspor.dk er det vores ambition, at vi vil vise alle musik lærere ikke bare én, men flere veje ind i musikken, siger Katrine Gregersen Dal fra Dansk Komponist Forening.

Messer og events Komponisten Jeppe Just med

Illustration fra undervisnings-

et af hans hjemmebyggede

materialet, af Thomas Balle.

instrumenter.

Fem spor viser mangfoldigheden I Fem spor i ny dansk musik sættes der fokus på: • Vokalmusik. • Instrumentalmusik. • Musik for hjemmebyggede instrumenter. • Konceptuel musik. • Elektronisk musik. Disse spor er udvalgt, fordi de viser forskellige typer musik, men også forskellige tilgange til det at skrive musik i dag. Eleverne lærer musikken grundigt at kende gennem elevopgaver udarbejdet af lektor Else Marie Okkels inden for musikoplevelse, musikforståelse og musikalsk skaben, hvor eleverne er i aktivitet med musikken. I musikoplevelse er opgaverne udformet sådan, at eleverne interagerer med musikken, så den får mening og betydning, og eleverne får en bevidsthed om musikkens udtryk og virkemidler. I musikforståelse arbejder eleverne registrerende i forhold til musikken, og de lærer bl.a. nogle fagbegre ber at kende. Opgaverne giver eleverne en forståelse af, hvordan komponisten har lavet sin musik, og hvilke idéer han/hun har haft. I musikalsk skaben arbejder eleverne med selv at udtrykke sig, at skabe lyd/musik og arrangere det. Op gaverne tager udgangspunkt i en eller flere idéer i den enkelte komponists musik. Eleverne møder komponisten bag musikken I Fem spor i ny dansk musik møder eleverne både den nye musik, men også komponisten bag musikken. Elev erne får gennem små filmklip med komponistens egne ord en indsigt i hans/hendes arbejdsmåder, idéer, tanker og personlighed. Eleverne møder de inkarnerede kunst neriske erfaringer i komponisten, som bidrager til at gøre musikken spændende. Filmklippene er en integreret del af opgaverne. Op tagelserne er lavet i komponistens eget værksted, hvorfra han/hun også fortæller helt konkret om den musik, elev erne arbejder med. Sådan får eleverne en fornemmelse af, at de er i di rekte kontakt med komponisten, mens de lærer musik ken at kende.

Eleverne får derudover i mødet med musikskolelæreren mulig hed for at komme tæt på den levende, professionelle mu sik, for selv at spille sammen med musikskolelæreren og for at møde et passioneret menneske, der kan udtrykke sig kunstnerisk. Det kan i høj grad bidrage til at give un dervisningen et kvalitativt løft. Men det kan også bidrage til at udvikle både musikskolelærerens og folkeskolelære rens egne professioner. Grundige vejledninger Lektor ved UC SYD Else Mød os på: Marie Okkels, som har • Danmarks Læringsfestiudarbejdet det faglige val 2017, stand 259. indhold i Fem spor i ny • Skolemessen 2017, dansk musik, har arbejdet stand 324. indgående med udviklings Begge steder vil lektor arbejde inden for tvær Else Marie Okkels, komprofessionelt samarbejde ponisten Jeppe Just og mellem folkeskolelærere Dansk Komponist Forening og musikskolelærere, bl.a. præsentere materialet. gennem pilotprojektet 1+1=3, der blev gennemført i 2014-2015 i fire sønderjyske kommuner. Disse erfaringer har været afgørende for udarbejdelsen af Fem spor i ny dansk musik. Lærersiderne til de fem spor er udarbejdet som grun dige vejledninger, som underviserne kan vælge at følge helt som deciderede planer eller blot bruge som inspi ration, og websitet præsenterer en guideline til det gode samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Både undervisningsplan og evalueringsskemaer er med i det digitale læremiddel, så samarbejdet er nemt at ● gå i gang med.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Messer og events

Digitale skills for fremtiden

Innovation og entreprenørskab står højt på dagsordenen. Ikke mindst er der fokus på forskellige teknologiske indsatser

å Vedbæk Skole har man taget hul på innovation i udskolingen, og som frontløber i kommunen har skolen en stand på Danmarks Læringsfestival, hvor de bedste (mest spændende) pro jekter fra landets kommuner kåres under DM i digitale skills. På skolen har man afsat en pulje ekstra timer til at få innovationsholdet i gang og fået tilført nogle forskellige teknologier, der dels skal give lærerne erfaringer og dels give eleverne inspiration til en anderledes udfordrende form for undervisning. – Vi har taget eleverne ud af deres klasser og ladet dem opleve virtual reality og 3D-design og fået grund læggende forståelse for mulighederne med 3D-printere og prototyping som et led i en idéproces. Sammen med kommunens skoleafdeling har vi fået et indtryk af de mange muligheder, og lærerne får samtidig et væsentligt bedre grundlag at udvælge og iværksætte teknologier ud fra, der kan understøtte og anvendes i hverdagen, siger Charlotte Brüchmann, skoleleder på Vedbæk Skole.

Forandringer, vi ikke kender Innovation og iværksætterinitiativer markerer sig tydeli gere i den nye folkeskole, og en række arrangementer har

3D-design på computeren bliver til virkelighed med en 3D-printer.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

RealDream Skolelever bliver i dag mødt af et arbejdsmarked, hvor teknologi spiller en væsentlig rolle. Derfor er det vigtigt, at inno vation og entreprenørskab står højt på dagsordenen.

igennem de sidste par år ført til et mere massivt fokus, både lokalt og fra ministeriet. Mange af landets skoler har oprettet innovationslokaler og makerspaces, og mange kommuner organiserer forskellige teknologiske indsatser og inspireres af gode tiltag som coding pirates og an hour of code, ligesom også e-sport og interessen for denne er massivt stigende og udbydes af efterskoler som linjefag. Disruption Fokus er på, at robotter i en nær fremtid vil løfte en ræk ke af de kendte arbejdsopgaver, og at det vil medføre en forandring af dimensioner, som vi ikke helt kan overskue, men som formodes at blive vidtrækkende. Og her kan folkeskolen spille en stor rolle ved bl.a. at få skabt forstå else for teknologierne og deres disruptivitet, altså hvor store forandringer vil de selvkørende lastbiler betyde for transportsektoren – og på bundlinjen – vil det medføre en forandring af det arbejde, skoleeleverne skal ud i sam fundet og udføre?

Afgørende at komme i gang For Rudersdal Kommune er det af afgørende betydning at komme godt i gang med udbredelsen af teknologier. – Det er vigtigt at arbejde med det 21. århundred es kompetencer. Altså de kompetencer, vi forven ter, at eleverne vil få behov for i deres fremtid, siger

FEM SPOR i ny dansk musik

U N DGE RR A T I S M AT EVRI S N I N G S IALE

NY INSPIRATION TIL MUSIK I DEN ÅBNE SKOLE DANMARKS LÆRINGSFESTIVAL 2017 STAND 259 OG SKOLEMESSEN 2017 STAND 324 www.femspor.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Messer og events RealDream

RealDream er atter i år at finde på landets messer rundt om i

3D-printer er blot en af nutidens teknologier, som virksomhe-

landet.

den RealDream udlejer til skoler.

digitaliseringskonsulent for Skole og Familie, Christina Skovgård Petersen. Kommunen tager udgangspunkt i 21Skills, der er udviklet af Center for Undervisningsmidler (CFU) med henblik på at vejlede undervisere, studerende og elever i den pædagogiske sektor i arbejdet med det 21. århund redes kompetencer. – Her er der særligt fokus på læringsaktiviteter, der styrker kollaboration, innovation og it-anvendelse samt elevernes mulighed for at være en del af landsdækkende konkurrence til Danmarks Læringsfestival, uddyber Christina Skovgård Petersen og fortsætter: – I Rudersdal arbejder vi på en it-strategi version 2.0, hvor 21skills vil være et af vores omdrejningspunkter. I forhold til mål og vurdering så tager vi afsæt i de nøgler, der er udarbejdet både til elever og medarbejdere med det formål at understøtte planlægning af undervisningen, feedback og elevernes egen vurdering.

at mestre, investerer de gerne energi og arbejde i et pro jekt, de føler ejerskab over. Det er selvfølgelig en ny og anderledes oplevelse for eleverne, når de får øget ansvar for at planlægge mål og proces, men det produktoriente rede projektarbejde giver nogle tydelige rammer, som vi som undervisere skal udfylde fagligt, sammen med elev erne, lyder det fra Tom Rasmussen fra RealDream. Fordelen ved at leje et makerspace er, at skolerne får mulighed for at afprøve en række teknologier og di daktiske forløb med eleverne, og de kan se forskellige eksempler på læring med teknologierne. Samtidig får de afprøvet teknologierne i eget miljø, og de får konkret indtryk af, hvilke krav der skal indfries for at få teknolo gierne i spil. Lærerne opnår fortrolighed med anvendelse af udstyret, og at de kommer godt fra start og får planlagt nogle små simple forløb, de kan håndtere i deres hverdag. – På den måde undgår skolen en række dyre indkøb, der måske viser sig ikke at komme i brug på skolen. For der er så mange teknologier, som er spændende og rele vante, robotter og droner og 3D-printere, laserskærere og læringsapps, og begreber som VR og AR skal behandles og tages ind på linje med kodning og programmering – og ikke bare i et enkelt fag, men bredt på hele skolen, ● mener Tom Rasmussen.

Det rigtige værktøj Rigtig mange kommuner arbejder med at etablere maker space og fablab, og der er en lang række udfordringer og problemstillinger de står over for, og teknologierne er mange og dyre. Så det er vigtigt for den enkelte skole at vælge det rigtige værktøj, både i forhold til den læring, de ønsker at udfolde, men også i forhold til de devices og den it-infrastruktur, der er til rådighed. Virksomheden RealDream hjælper skoler og kommu ner i gang med innovation. Bl.a. udlejer virksomheden et tilpasset makerspace med teknologier som 3D-print og virtual reality, dronefly og robotteknologier med tilhø rende tekniske og pædagogiske læringsforløb til elever og lærere. – Eleverne vil virkelig gerne arbejde med nye tek Mød RealDream nologier som fx 3D-design, Mød RealDream på: 3D-print, og selv om be • Danmarks Læringsfestival den 1. og 2. marts på stand 22. greber som idéudvikling og • Skolemessen i Aarhus den 26. og 27. april, stand 9. kollaboration er vanskelige www.realdream.dk

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

FÅ FINGRENE I LÆRINGEN

Hos forlaget Vektor er det aktive lærere, der skaber undervisningsmaterialerne. Materialesamlingen tager højde for elever i hele klasser, per hold og/eller i den supplerende undervisning.

– se mange flere på vores hjemmeside forlagetvektor.dk Følg debat og oplæg på facebook.com/forlagetvektor/

TAKTILE LÆRINGSMIDLER

www.forlagetvektor.dk 35

Messer og events MindOpener

Fornyet tilgang skaber læringsparate millennier Vi skal undervise de unge, som de er, og ikke som vi tror, de er eller burde være

Af Ulla Berndt Sørensen, MindOpener Foto: Bertel Rüdinger “

ak for i dag – det har da været en god time i dag!” Ordene er Katrines, men hele gruppen af elever nikker og sender mig brede, glade smil tilbage over skulderen på vej ud ad døren efter timen. Jeg smiler varmt tilbage. Det havde været en god time – og dem havde der længe været rigtigt mange af. Men det lå nu ikke helt i kortene, at vi på den måde skulle ende med at smile varmt og taknemmeligt til hinanden. Katrine og hendes klassekammerater underviste jeg i et naturvidenskabeligt C-niveaufag. Jeg havde arbejdet uden for undervisningssektoren i en årrække men vendte i 2011 tilbage, fast besluttet på, at jeg nu skulle være gym nasielærer resten af mit arbejdsliv. Men det blev lidt af en overraskelse! Ringere koncentration og opmærksomhed samt vi gende interesse var tidens orden. Læringskompetencer var for nedadgående, og eleverne forventede individuel servicering, og deres afleveringer var mere tidskrævende at rette. Derudover var det tydeligt, at flere unge var psy kisk skrøbelige, og behovet for at blive set og bekræftet var øget. Samtidig med kampen for at komme til bunds i un dervisningssituationen vendte jeg tilbage til et job, hvor undervisningsbyrde og administrationskrav var øget. Det var en ordentlig mundfuld, og jeg overvejede at vende tilbage til arbejdsopgaver uden for gymna siet. Men jeg blev alligevel fast besluttet på at ville udvikle et nyt niveau af relationel klasserumsledelse, der kunne skabe motiverende relationer og mere til gængelige undervisningsmetoder. Med udgangspunkt i min neurovidenskabelige indsigt om læringsproces ser og i ledelsesværktøjer fra min HD-lederuddannelse transformerede jeg min personlige klasserumsledelse og undervisningsmetodikker. Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Om Ulla Berndt Sørensen Ulla Berndt Sørensen faciliterer erfaringsbaseret udvikling af undervisningsmetodikker med et fundament baseret på de nyeste landvindinger inden for hjerne og læring. Gennem KAM®-metodens tretrinsproces føres den enkelte lærer enkelt og ligetil igennem refleksioner, der fører til nye løsninger på de ledelsesmæssige udfordringer i klasserumsmiljøets komplekse samspil. www.mindopener.dk

Boblende begejstring Jeg arbejdede målrettet og stringent på at forbedre to fo kusområder: Elevernes opmærksomhed og deres motiva tion, de to mest essentielle faktorer for læring. Læring er i virkeligheden en hjernefysiologisk drift, og produktive læringskurver producerer lykkehormoner i hjernen. For at hjælpe eleverne til at finde nøglen til egen læring opbyggede jeg undervisningens delelementer, så elevernes opmærksomhed blev fastholdt. Jeg tog til ef terretning, at min undervisning lå i direkte konkurrence med elevernes brug af de sociale medier. Jeg rammesatte dele af undervisningen på måder, så det rent fysisk blev umuligt for eleverne at dele deres opmærksomhed mel lem undervisning og sociale medier.

Nyt katalog ude nu

Flere empiriske undersøgelser viser, at læreren er den største motivationsfaktor for eleverne. Jeg lod derfor min undervisning i større og større omfang afspejle min egen fascination af faget – hele tiden med et stramt fokus på at facilitere en bevidstgørelsesproces for eleverne: Jeg var ukuelig i at dele min egen boblende begejstring for dem og for faget – og i at fortælle dem, hvordan naturviden skabelig tænkning vil hjælpe dem til at blive mere livs duelige, selvtænkende mennesker. Jeg oplevede enkelte elever gennemgå kvantespring i læringsevne. Jeg så elever gå fra et begynderniveau under dumpegrænsen, til afsluttende eksamener i den høje ende af karakterskalaen. Jeg så fagligt dygtige elever, der star tede med at kede sig, ende med at bidrage til læringsfæl lesskabet med deres faglige overskud og forståelser. Gennem tre års intensiv udvikling af undervisnings metoder lykkedes et andet og måske lige så vigtigt mål: Lethed og flow – både forberedelsesmæssigt og under visningsmæssigt. Jeg fik et arbejdsliv fyldt med overskud og glæde – og blev nærmest lykkelig af elevernes engage ment og glæde. Skal passe til de unge Det er tid til, at vi som undervisere tager skeen i den an den hånd. Vi må udskifte retorikken om, at der er noget i vejen med de unge. Vi må udskifte vores metoder, så de passer til de unge. Vi må række ud for at forstå, hvad de res hjerner har brug for. Og vi må træde ind i vores eget lederskab og vise dem, hvordan man som voksen kan eje og styre sit fokus. Vi skal undervise de unge, som de er, og ikke som vi ● tror, de er eller burde være. Det er umagen værd!

725 kr.

ekskl. moms og levering

Folkeskolens prøver

En komplet samling af de skriftlige prøver fra maj og december 2016 med løsningsforslag til problemopgaverne samt eksempler på mundtlige prøveoplæg. I hæftet er der forslag til brug af prøverne i undervisningen samt forslag til, hvordan it kan anvendes ved prøverne. Hæftet indeholder desuden forslag til besvarelser/opstilling af problemopgaverne. 290 kr. ekskl. moms og Forlaget Matematik fører også levering afgangsprøver fra tidligere år. Formelsamlingen

Matematiske formler og fagord

Ny trykt udgave af Ministeriets digita le formelsamling. Til hvert tema er der en side til elevens egne noter. Formelsamlingen, der kan bruges i den daglige undervisning og til folkeskolens prøver i matematik, er på 144 sider med forklarende tekst og tegninger og indeholder forslag til anvendelsen af hæftet i den daglige matematikundervisning . Bogen er beregnet på (6.), 7.-10. klassetrin. Et godt redskab i dagligdagen, når eleverne 29,50 kr. pr. bog ekskl. samtidig arbejder på deres PC. moms og levering

Ny Formel samling-

Find hele kataloget med nye udgivelser på www.dkmat.dk

Mød MindOpener

Mød os på stand 38 ved Danmarks Læringsfestival i Bellacenteret 1. - 2. marts og på stand 33 ved Skolemessen på Scandinavian Congress Center i Aarhus 26. - 27. april.

Mød MindOpener på stand 338 på Danmarks Læringsfestival den 1. og 2. marts.

Forlaget Matematik DKmat.dk Matematik med glæde Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Messer og events CPH:DOX

For første gang vises der dokumentarfilm for børn på festival.

1 minuts natur er en af filmene i aldersgruppen 7-9 år.

Festival med dokumentarfilm CPH:DOX vil have fat i det helt unge publikum og viser for første gang dokumentarfilm for børn

PH:DOX er den tredjestørste dokumen tarfilmfestival i verden og er især kendt for at vise hårdtslående politiske film fra verdens brændpunkter – samt kunstneriske og eksperimentelle film, der kan være svære at forstå for selv den skarpeste filmekspert. Men for første gang åbner CPH:DOX nu op for et helt nyt program, specifikt målrettet børn fra skolealderen og opefter. Når festivalen løber af stablen fra den 16.-26. marts 2017, bliver det nemlig med godt 35 film i et børne program, der er målrettet børn og unge i alderen 6-18 år. Politisk agenda CPH:DOX’s børneprogram bliver dog fortsat med den sociale og politiske

Filmen Sådan virker det – et indblik i, hvordan forskellige ting virker.

agenda, CPH:DOX er ble vet kendt for. Alle filmene i børneprogrammet er nøje udvalgt gennem deres evne til at sætte aktuelle temaer i spil, give nye perspektiver og involvere børnene til dialog. Hele CPH:DOX’s program bliver først

I filmen Min mosters historier får man et realistisk billede af livet på havet.

offentliggjort i slutningen af februar, men en del af børneprogrammet er al lerede fastlagt. De helt små kan muntre sig med Min mosters historier, der giver et både eventyrligt og realistisk billede af livet på havet, 1 minuts natur med en flok fantasifulde børn i Der er film om en 15-årig pige, 7-9-årsalderen samt Kameder har flere hundredtusinde len Caramel, der handler følgere på instagram. om døve Kori, der bor i en flygtningelejr – og hvis bedste ven er den hvide kamel Caramel. De lidt ældre børn kan møde børn fra Nepal, Indien og Kasakhstan i kortfilmene Børnene på Silkevejen, tage på en coming-of-age-fortælling med Che, som savner sin familie efter forældrenes skilsmisse eller opleve, hvordan det er at have flere hundredtusinde instagramfølgere som 15-årig i The girl of 672K. Filmene fra børneprogrammet bliver også vist i et specielt skoleprogram, som tilbydes lærere i folkesko ler og gymnasier landet over. Her bliver visninger suppleret med undervis ningsmaterialer, der er tilpasset læringsmålene for de forskellige klassetrin og udviklet i tæt samarbejde med de danske faglæ rerforeninger. Læs mere på www.cphdox.dk/skole program. ●

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Har du et barn med høretab i din klasse? Vi har løsningen! Vores nye trådløse mikrofoner og modtagere øger forståelsen og kan hjælpe barnet med at høre både underviseren og klassekammeraterne. Det giver elever med høretab mulighed for at deltage fuldt ud og klare sig godt i skolen. Læs mere på www.morethanahearingaid.dk

www.phonak.dk | info.wireless@phonak.dk | Tlf. 33 78 03 02

Læse-/stavebesvær: Forskningen kan nu hjælpe os Forskningen viser nu at arbejds hukommelsen er hovedproblemet i læringsbesvær • Vi har hukommelse via alle vores sanser. • De er opdelt i flere underhukommelser: • Fx er der hukommelse via lyde, som samarbejder med den del af vores arbejdshukommelse, der styrer genkendelsen af ordets udseende. • Hukommelse der danner indre billeder, så man kan huske det læste. • Logisk hukommelse som hjælper os til at huske tal og matematik.

Ved nedsat arbejds hukommelse, ses et eller flere symptomer: • • • • • •

Har svært ved at huske bogstaverne fx b/d Nedsat læsehastighed Nedsat lyderisk læseteknik Nedsat hukommelse af det læste Nedsat problemregning Svært ved store tal, fx 70 og 90 • Svært ved at huske en besked/forklaringer • Nedsat koncentration • Følsom for baggrundsstøj • Kropsuro • Mister motivationen • Nedsat selvværd • Køresyge

Hjernen er plastisk og arbejdshukommelsen i alle varianter kan optrænes. Det kræver ½ times daglig aktivitet, med de rette neurologiske øvelser i ca. 1- 1½ år. Klinik syn og indlæring , Nyvangsvej 19, 8462 Harlev v. Århus. Tværfaglig med lærere, neuro-optometrister og samhørelseskonsulenter. Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Messer og events Naturfagsnørder kan få deres lyst styret på den kommende Big Bang-konference, hvor der er plads til masser af leg for lærere.

Inspiration, viden og netværk ad libitum til naturfagsnørder År for år har Big Bang-konferencen vokset sig større og stærkere – som en begejstret deltager sidste år bemærkede: Det er ligesom Roskilde Festival for lærere i naturfagene! Af Susanne Hjortlund, journalist Fotos: Big Bang-konferencen 2016, Astra, © Thomas Evaldsen

ig Bang er den årlige konference for naturfaglige lærere fra grundskole og ung domsuddannelser og andre med interesse for naturfagene. Her får deltagerne to dage med faglig forkæ lelse, inspiration til undervisningen og opdatering på den nyeste forskning i både didaktik og de naturvidenskabe lige fag – der er i alt 112 spændende oplæg/workshops at vælge imellem. Programmet spænder fra den nyeste didaktiske forskning over tackling af folkeskolereformen til hands on-workshops med nye undervisningsmetoder og -ma terialer. Derudover bliver der som sædvanlig masser af spændende værksteder og en stor messe med alt det ny este inden for naturfagsundervisning.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Om Big Bang Big Bang-konferencen 2017 afholdes på Odense Congress Center den 23.-24. marts. Billetterne er tæt på udsolgt – når det sker, vil der blive etableret en venteliste. Se praktiske oplysninger, og tilmeld dig på www.bigbangkonferencen.dk/ tilmelding. Der er ni spor på konferencen, der hver byder på et væld af workshops og oplæg, og en række keynote speakers vil dele ud af deres store viden og forskning på det naturvidenskabelige og didaktiske område. Derudover kan du se og afprøve de nyeste læremidler på messen, og på værkstederne kan du prøve en lang række af undervisningsaktiviteter inden for fx teknologi, robotter og bevægelse. Se hele programmet på www.bigbangkonferencen.dk/ program.

Naturvidenskabelig dannelse er vigtig På konferencen kan du hente inspiration til at under vise i en omskiftelig verden, hvor det er vigtigt at klæde

Astra

eleverne på til at blive kompetente og vidende voksne, der kan være med til at træffe kvalificerede beslutninger – enten som borgere eller som professionelle. I begge tilfælde er naturvidenskabelig dannelse en vigtig ingredi ens, og det stiller krav til undervisningsmetoderne. Her er nogle konkrete eksempler fra Big Bang-programmet: • Få viden om og hjælp til den fælles prøve i naturfagene.

• Afprøv brugen af augmented reality i naturfagsundervisningen. • Dna, blod og fingeraftryk med CSI som ramme. Se hele programmet på www.bigbangkonferencen.dk/ program. Kendte navne på plakaten Årets hovednavne – keynote speakerne – er kapaciteter inden for hver deres felt:

Få viden om læsevanskeligheder Få ny viden om læsning og læsevanskeligheder specielt tilrettelagt for undervisere. Tilmeld dig nyhedsbrevet Læsetid fra Nota på: nota.dk/underviser

Mød os på Danmarks Læringsfestival Kom forbi hør om vores tilbud til undervisere og børn i grundskolen

Hos Nota har mennesker med syns- og læsehandicap adgang til tusindvis af lydbøger og e-bøger. Nota giver adgang til viden og nyheder om læsevanskeligheder og specialister i blandt andet tilgængelige tekstformater. Se mere på nota.dk

nota.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Astra

• Professor Wynne Harlen fra Skotland præsenterer “Big Ideas of science education”: En række forskeres bud på, hvordan fremtidens naturfagsundervisning skal være – ti principper skal være udgangspunkt for al undervisning fra ble til ph.d., så de unge klædes på til at kunne forstå og navigere i den naturvidenskabe lige verden.

Netværk, netværk, netværk Og så er der rig lejlighed til at opdyrke netværk med både kolleger fra hele landet og med naturvidenskabelige fagfolk – både på selve konferencen, på messen, i værk stederne og på festaftenen torsdag.

• Professor Jens Dolin fra Institut for Naturfage nes Didaktik på Københavns Universitet giver et overblik over naturfagsdidaktikken i Danmark de seneste 40 år, og han udpeger de områder, som ser ud til at have størst potentiale for at udvikle naturfagsundervisningen. • Den verdenskendte danske dna-forsker Eske Willers lev fra center for geogenetik ved Statens Naturhisto riske Museum fortæller om sine nyeste og mest inte ressante opdagelser på området omkring forskning i fossilt dna. • Bengt Holst, videnskabelig direktør for København Zoo, giver sine bud på, hvordan man kan formidle et svært naturvidenskabeligt budskab på en troværdig måde. Fx hvordan man formidler, når dyr skal aflives eller flyttes.

Som deltagerne udtrykker det: “Big Bang er Roskilde Festival for lærere i naturfagene” og “Det er et fantastisk sted at møde kolleger, der er lige så dedikerede til deres ● fag”.

Der er med andre ord rig mulighed for at blive klogere på sit fag. – Big Bang er et kæmpe katalog af ideer til under Vidste du, at … visning og inspiration til at • Der i verdenshavene findes fem plastiksupper, der tilsamlave fantastiske ting med men udgør et areal på størrelse med Afrika? børnene, siger lærer og • Grønlandshajen er verdens længstlevende hvirveldyr? naturfagskoordinator Al • Alger bl.a. kan bruges til at producere kræftmedicin, biolan Sørensen fra Rolf Krake brændsel, kosmetik og elektricitet? Skolen i Holstebro. Få uddybet forskningen bag disse og mange andre opdagelser på Big Bang-konferencen. 42

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Messer og events

3D-design og 3D-print Pakketilbud: hardware, software og undervisning Gør eleven til producent og medskaber 3D-design er ikke særlig svært, men kan virke lidt mystisk og kompliceret når man står og ser sin første kop blive skabt af 3D-printeren. For at få fagligt udbytte af 3D-design og 3D-printeren, er det nødvendigt at læreren har teknisk og didaktisk overblik, og er fortrolige med de faglige muligheder.

• • • •

PA99GkNr. exEcl. m!oms KAkM n 22.4 Hele pak e 87 8 8 9 6 2 5 G RIN

Workshop for lærere og elever 3D-printer og software – Makerbot Forbrugsstof til ca. 75 modeller Undervisningsforløb og læringsmateriale

Efter vores workshop kan alle elever og lærere: Designe og printe brugsgenstande og modeller

i Håndværk og Design Udarbejde og printe prototyper der gør arbejdet med bla. geometri og rumfang konkret og forståeligt Designe og printe udsmykningsgenstande, og legetøj til dagligt brug i skolen

BLIV KLOG PÅ

”KLASSIKERNE”

RealDream.dk 3dprint@realdream.dk

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Ønsker du, at skolerejsen skal være nem, prisbillig og med garanti for succes, så vælg et klassisk rejsemål! Herunder finder du 4 af vores klassikere til skolerejsen. HUSK - vi skræddersyr altid skolerejsen til netop din gruppes ønsker og budget.

BERLIN

fra kr. 698,-/pers.

HAMBORG

fra kr. 798,-/pers.

AMSTERDAM

fra kr. 1.098,-/pers.

LONDON

fra kr. 1.498,-/pers.

FX BERLIN: FRA KUN

698,-

Få et gratis tilbud på www.alfatravel.dk/tilbud

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Det sunde hjørne

Akustikken er blevet helt fantastisk

En grundig renovering af Øhavsskolen i Faaborg har haft fokus på det bedst egnede læringsmiljø, herunder at opnå den gode akustik Af Charlotte Stange Frederiksen, marketingkoordinator, Saint-Gobain Ecophon

kustikken er blevet helt fantastisk i de renoverede områder af skolen i forhold til de dele af skolen, som ikke er renoveret endnu og dermed ikke har det optimale lydmiljø, fortæller pe dellen på Øhavsskolen, Kurt Hansen. For Kurt, som har høreapparater, er den forbedrede akustik et ekstra plus i hans arbejde. I lokaler og gang arealer, hvor der ikke er god akustik forstærker høreap parater lydene og gør dem ofte for høje og skarpe. Hvis man derimod opholder sig i akustisk forbedrede lokaler, oplever personer med nedsat hørelse en bedre taleforstå else og taletydelighed. På Øhavsskolen i Faaborg går der 360 elever. De æld ste dele er som så mange andre danske folkeskoler bygget sidst i 1960’erne og set med dagens krav til læringsmiljø ikke optimale, for ikke at sige “ej bestået”. Skolen har derfor gennemgået en grundig renovering og fået en udbygning, som har givet skolen nye veludsty rede og store fysik-, natur- og tekniklokaler, kontorloka ler og nye klasselokaler, hvor de større klassetrin holder til.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Lyd som i en biograf Fra begyndelsen har der været fokus på at skabe det bedst egnende læringsmiljø, herunder at opnå den rigtig gode akustik, som akustikvirksomheden Ecophon har bistået med. Bl.a. har undervisningsformen ændret sig igennem årene, hvilket betyder, at nogle lokaler ikke har ret mange møbler, og det gør den i forvejen sparsomme absorbering af lydrefleksioner endnu dårligere. Her er akustikregulering ved hjælp af lofter og vægge helt afgø rende. Det nye biologilokale på skolen er et godt eksem pel herpå. Bordene er væk, og eleverne sidder og arbejder med deres bærbare på det lille klapbord, der er fastgjort på kontorstolen. Ud over undervisningen i lokalet sidder eleverne og arbejder i små grupper rundt om i lokalet. Annika, Vivena og Benjamin, som går i 7. klasse, er begej strede for det renoverede lokale og lyden. – I det gamle lokale var der ofte ekko og en rungende lyd. Det er der ikke her i det nye lokale, fortæller Annika. Vivena supplerer: – Selv om vi sidder meget tæt på hinanden og laver gruppearbejde, bliver vi ikke forstyrret af hinanden. Når

Ecophon Multirummet med de farvede lydsluser ind til klasselokalerne.

man sidder herinde i lokalet, er det næsten ligesom at sidde i en biograf, inden reklamerne og filmen går i gang, siger hun og fortsætter: – I biografen er der også næsten helt stille, selv om der er mange mennesker i salen. Underviser i naturfag og matematik Lars Rasmussen, som har været på skolen i 11 år, er meget enig. – Lyden er meget dæmpet i forhold til, hvor stort lokalet er, og hvor få møbler der er. Støjniveauet opfattes som meget lavt og gør det behageligt for mig at under vise, fortæller Lars. Stress og træthed falder De akustiske forhold er afgørende for trivslen og børne nes præstationer i et klasselokale. Både lærere og elever fungerer bedre med god akustik – koncentrationen sti ger, stress og træthed falder, og det faglige udbytte øges målbart. Det er dokumenteret i flere forskningsprojekter. Ligesom pedellen Kurt oplever en forbedring, så gælder

det også for elever med nedsat hørelse. Undersøgelser viser, at på en hvilken som helst dag er 21 % af skolens elever det, man betegner sensitive lyttere. Det kan være elever, der undervises på et andet sprog, er introverte, elever med ADHD eller autisme, forkølede elever og elever med nedsat hørelse (Scottish Government Report: Implementation of the Education, Additional support for learning, Scotland, Act 2014). Tåler kraftige belastninger Ud over at tilføre lokalerne en god akustik så er lofts pladerne fra Ecophon specielt slidstærke og kan tåle ret kraftige belastninger som slag eller boldspil. Loftet er velegnet til klasselokaler og andre steder, hvor lyddæmp ningen skal være meget effektiv, og hvor installationen samtidig skal kunne holde til lidt af hvert. Og det er no get, Kurt Hansen er specielt glad for. Tidligere var han nødsaget til at skifte temmelig mange loftsplader ud, net op fordi de ikke var specielt slidstærke. Så nu spares der »

Skab bedre trivsel og TAKT i skolen TAKT i skolen

Af Helle Overballe Mogensen og Tine Kristensen TAKT står for Trivsel, Anerkendelse, Kommunikation og Teamwork, som er afgørende for et lærende fællesskab. TAKT er et teamredskab, der skaber helhed i den pædagogiske indsats og samtidig giver teamet konkrete og overskuelige trivselsredskaber – også for det travle team med begrænset arbejdstid til rådighed. TAKT guider teams gennem de mange muligheder, forudsætninger og tiltag, der kan øge trivslen, læringen og inklusionen i et fællesskab eller for den enkelte elev. 399 kr. inkl. moms

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

fire begreber: trivsel, anerkendelse, kommunikation og teamwork til stadighed justeres og udvikles. I orkestermodellen tager man udgangspunkt i de mange orkesterroller, som til sammen udgør det lærende fællesskab. Kan bruges på alle klassetrin af lærere, pædagoger, AKT- og inklusionsvejledere, PPR m.fl. Læs mere på DPF.DK.

Læringsfællesskabet ses som et orkester, der kan bringes til at spille i takt, når de

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Det sunde hjørne Ecophon Med det nye akustikloft runger det ikke mere på gangarealerne.

både tid og penge. Hele installationen er let at afmontere, hvis der sidenhen skal laves ændringer over loftet. I klasselokalerne er der ud over loftspladerne monte ret specialdesignede lavfrekvensabsorbenter, der er pla ceret oven på loftet. En afgørende faktor for at få at opnå en god lyd i klasselokalet er nemlig at reducere den lav frekvente baggrundsstøj, som fx ekko, mumlen, bevæg else og lyd fra ventilatorer og projektorer, der forvrænger tale og bevirker, at elever og lærere mister fokus og bliver trætte. Catrine Christoffersen underviser en specialklasse på Øhavsskolen. Hun vurderer, at de nye lokaler med forbedret akustikloft med lavfrekvensabsorbenter, der absorberer og afbalancerer de lavfrekvente lyde, skaber et lavere lydniveau og bedre taleforståelighed og mulighed for et optimalt læringsrum. – Og så har jeg opdaget, at jeg ikke mere er så træt i hovedet, når jeg efterfølgende kører hjem, fortæller hun begejstret. Lydsluser i multirum Når lydniveauet skal reduceres, kan man ud over at mon tere et akustikloft og lavfrekvensabsorbenter ligeledes tilføje vægabsorbenter for at opnå den bedste akustik. Dette har skolen bl.a. gjort i den nye tilbygning, som er et stort multirum, hvor der er plads til kreative tiltag og læ ring. Ud fra multirummet fremstår fire klasselokaler. Ved indgangene har løsningen været at lave såkaldte lydsluser ved hjælp af vægabsorbenter fra Ecophon i forskellige farver. Disse vægabsorbenter bevirker, at undervisning en inde i klasselokalerne ikke bliver forstyrret af grup pearbejde, larm eller filmfremvisning i multirummet.

Det nye biologilokale. 46

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Om Ecophon Akustikvirksomheden Ecophon har årtiers erfaring med at skabe bedre lydmiljø på skoler. Deres materialer bruges af arkitekter verden over til at skabe god akustik på både nye og ældre skoler.

Lydsluserne er så effektive, at selv om døren ind til klas selokalet står åben, så kan man kun ganske svagt høre lyden ude fra multirummet, når man opholder sig inde i klasselokalet. Lydsluserne er bevidst valgt i forskel lige farver, netop for at skabe plads til kreative tanker og ideer. Aase Madsen, som er støttepædagog for de større elever og har været 25 år på skolen, fornemmer klart en forskel i klasselokalerne og i gangarealerne i forhold til tidligere, hvor der ikke var akustikreguleret. – Der er mindre støj og uro i klassen. I gangarealerne kan eleverne sidde og arbejde, hvor det førhen var umu ligt på grund af den dårlige akustik. I lokaler med meget støj er elever tilbøjelige til at tale højere for at blive hørt – støj avler støj. Men i et akustikreguleret lokale har eleverne tendens til at sænke stemmen, da de ikke behøver at tale højt for at blive hørt. Undersøgelser viser, at eleverne faktisk taler 10 decibel lavere (D.J. MacKenzie og S. Airey: Classroom Acoustics – A Research Study, Heriot-Watt University, UK, 1999). Ombygningen af skolen har været opdelt i etaper, som har stået på fra 2013 til 2015. I foråret 2017 påbegyndes næste etape, hvor aulaen og yderligere klasselokaler re noveres og optimeres med gode akustikløsninger leveret ● af Ecophon.

Danhostel Sønderborg Vollerup

Ud af klasselokalet

Læring, motion og fællesskab er kodeordene for lejrskoleophold. Går turen til Sønderborg, tilbyder Danhostel eget hus til klassen

ejrskole er noget, man kan huske. Det er her, hvor undervisningen flyttes ud af klasseloka let, og hvor læring, motion og fællesskab har nye rammer. På Danhostel Sønderborg Vollerup har man 14 for skellige huse placeret i en 5 tdl. stor have. Hver klasse får eget hus eller afdeling, så man kan være sammen med andre – men samtidig have sin egen base. Leg og motion på den sjove måde I haven kan man spille fodbold, håndbold, basketbold, bordtennis (inde og ude), minigolf, kæmpeskak, hoppe på trampoliner, klatre på klatrevæg, svævebane, fodbold spil, Tarzanbane. Eller man kan bestille en ekstern teambuilder (træk latring m.m.). Her er lejrbål, og stedet er også repræsen teret af tamme næsebjørne, dværggeder, kaniner, mar svin, fugle m.m.

Rundt om sønderborg Danhostel kan bruges som base til de mange lejrskoleem ner, som stedet oser af. Universe (leg og læring), får Europas største virtuel reality-attraktion, Historiecenter Dybbøl Banke og Dyb bøl Mølle, Sønderborg Slot er nok de tre mest besøgte. Heldagsture går til Unesco Vadehavspark, Frøslevlejren og en Tysklandstur (Gottorp Slot og vikingemuseet Hai tabu i Hedeby). Få minutters afstand fra vandrerhjemmet er der des uden et nyt naturområde med 4 km mountainbikespor og vandrestier. Augustenborg Fjord med skov og strand. For enden af vejen er en solcellepark (foredrag kan bestil les) og skitse af et vikingehus. Gendarmstien kan også ● være en aftentur. www.lejrskolesønderborg.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Det sunde hjørne Constructa

Farvel til madpakkedunst og tunge hoveder Mange skolebørn sidder i miljøer, der påvirker trivsel, koncentration og indlæring Den tunge, CO₂-fyldte luft bærer gener med sig i form af træthed, koncen trationsbesvær, nedsat ind læring og generel utilpas hed hos lærere og elever.

Godt indeklima Et behageligt indeklima dækker over en række faktorer, som: • Frisk luft. • Varmefordeling. • Solindstråling. • Støjdæmpning.

Energiboost til hjernen Med Arbejdstilsynets ret ningslinjer opstår behov for kyndig vejledning. Constructa er et rådgiven de arkitekt- og ingeniørfirma, der i de senere år er særligt fokuseret på de store indeklimaproblemer rundt om i klasselokalerne. Virksomhedens nyudviklede, specialise koledagen er kun lige begyndt, men ho rede helhedsløsning til indeklimaoptimering og forbed vedet føles allerede tungt og luften tyk. Koncen ring af luftkvaliteten har allerede hjulpet mange skoler til trationen er i bund, og hver opgave føles som en bedre trivsel og indlæring. kamp. Sådan kan virkeligheden føles for mange danske I Silkeborg Kommune har man taget konsekvensen af skolebørn, som bruger størstedelen af deres tid i klas indeklimaforholdene og renoveret foreløbig syv skoler. selokalet. Med indførelsen af skolereformen er der stort Constructas rådgivning og optimering af indeklimaet fokus på at gøre eleverne til en samfundsmæssig gevinst, har bl.a. hjulpet Frisholm Skole til bedre luftkvalitet. Sko så Danmark kan lave et konkurrencedygtigt højdespring. leleder Janne Mylin kan klart mærke et forbedret inden dørs miljø, men hæfter sig særligt ved, hvor ubesværet Men indeklimaforholdene på mange skoler halter, og det forløbet har været: forringer børnenes indlæringsevne og trivsel. – Det var en fantastisk proces, fordi hverdagen på skolen kørte parallelt med renoveringen. Mange men Højt CO₂-niveau Arbejdstilsynet stiller krav til indeklimaet på skoler og in nesker skulle fungere i samme ramme samtidig, men stitutioner, men mange danske institutioner indfrier ikke der har været stor fleksibilitet og overskud undervejs, så disse. Ifølge undersøgelser foretaget af DTU har op mod der både var plads til undervisning, leg og renovering på 50 % af landets skoler ikke tilstrækkelig ventilation. Der samme tid. for er skolerne blevet et særligt indsatsområde, hvor dår – Rigtig mange skoler kunne trænge til at optimere lig luftkvalitet kan føre til et påbud fra Arbejdstilsynet. indeklimaet, så børnene får en god skoledag med bedre Kun 30-40 % af de danske klasselokaler er udstyret læringsrum og miljøer. Vi undersøger indeklimaet på med ventilationsanlæg, og skolen, resultatet analyse res ned i mindste detalje en del af skolerne efter Om Constructa A/S lever ikke anbefalingerne af vores tværfaglige tegne Constructa A/S er et landsdækkende, rådgivende ingeniørstue, og vi finder derudfra – særligt er luftkvaliteten og arkitektfirma. Constructas nyudviklede koncept er en enden helt rigtige løsning, den helt store hovedpine kel og helhedsorienteret løsning til indeklima- og energiopfortæller Frank Sejersen, på de danske skoler. timering af skoler. Virksomheden anvender højteknologi, tegnestuechef i arkitekt– CO₂-niveauet er langt som virkelighedstro indeklimasimuleringer (BSim), for at og ingeniørfirmaet Con højere end de anbefalede give skoler de mest optimale løsninger. Der er i indeklimastructa. ● retningslinjer, der ligger på forbedringerne fokus på decentral og naturlig ventilation, maks. 1.000 ppm. I mange temperaturregulering og energioptimering. www.constructa.dk klasseværelser er koncen Ventilationssystemerne udstyres med reguleringsmuligtrationen endda to til fire heder, som sikrer justering af indeklimaet alt efter situation gange så høj, forklarer Jørn og behov. Toftum, lektor på DTU.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

MicroVent

Få et godt indeklima i skolen til den halve pris

MicroVent er rørløs og klimavenlig ventilation, som gør det nemmere og langt billigere for skoler at forbedre indeklimaet. Skift luften direkte gennem væggen

Varmegenvinding giver høj komfort

MicroVent installeres i væggen og er helt uden rør. Derfor kan ventilationen installeres langt nemmere og 50 % billigere end tradi tionel ventilation med rør.

MicroVent genbruger 85 % af varmen, så den nye luft er frisk, har en behagelig tem peratur og ikke føles som træk.

+7.000 enheder er installeret

Det rørløse design og den høje varme genvinding betyder, at MicroVents el forbrug er 85 % mindre end ved rørført ventilation – til glæde for miljøet og skolens driftsøkonomi.

MicroVent optager ingen plads og er yderst lydsvag. Det har allerede fået mange sko ler til at vælge MicroVent som ventilation i undervisningslokaler, SFO, forberedelses rum, kontorer og/eller mødelokaler.

InVentilate ApS Orionvej 2 7430 Ikast 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk

85 % lavere elforbrug

Se +40 referencer på InVentilate.dk/referencer

Det sunde hjørne

Bevægelse og boglige fag kan godt gå hånd i hånd i klasseværelset.

Bevægelse vinder frem i de boglige fag På otte ud af ti skoler er der fysisk aktivitet i timerne – også når der er dansk, historie og matematik på skoleskemaet. Det viser en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden

røk-volley, ordræs, matematik-stomp og hopstavning. Kreativiteten er stor, når eleverne skal bevæge sig i de boglige fag, og på størstedelen af de danske skoler er der aktive elever i timerne. Hele 81 % af skolerne har integreret bevægelse i fx dansk, matematik og sprog. Det viser en undersøgelse, der er udarbejdet af Ox ford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden. Med skolereformen fra 2014 blev bevægelse i under visningen en realitet på mange skoler. Dengang svarede 57 % af lærerne i en undersøgelse foretaget af Dansk Sko leidræt, at de oplevede “særlige udfordringer” med at få bevægelsen integreret i undervisningen. Men de nye tal vidner om, at der nu er aktivitet i timerne.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Dansk Skoleidræts formand, Finn Kristensen, glæder sig over resultaterne.

Om Dansk Skoleidræt Dansk Skoleidræt (www.skoleidraet.dk) er en landsdækkende idrætsorganisation, som arbejder for at fremme sundhed, læring og trivsel for alle børn i skolen. Sunde Børn Bevæger Skolen er navnet på Dansk Skoleidræt og TrygFondens samlede program for sundhed, trivsel og læring i bevægelse. Et program, der gennem en aktiv skoledag skal få flere børn og unge til at bevæge sig mere og grundlægge sunde vaner tidligt i livet. Programmet indeholder seks forskellige indsatser. Tilsammen sikrer de en skoledag med kvalificerede bevægelsestilbud – lige fra eleverne går hjemmefra om morgenen, til de forlader skolen om eftermiddagen. Et eksempel på en indsats er Sæt Skolen i Bevægelse, der giver alle lærere og pædagoger mulighed for gratis at hente konkrete idéer til fysisk aktivitet i de boglige fag. Læs mere om Sunde Børn Bevæger Skolen: www.sbbs.info.

Bevægelse

Flere og flere skoler får fysisk aktivitet mikset ind i dansk, historie og matematik, viser en undersøgelse.

• Fysisk aktivitet kan fremme børns faglige præstationer. • Der er evidens for, at fysisk aktivitet er godt for hjernen og vores kognitive funktioner (fx hukommelse, opmærksomhed og koncentration). • Fysisk aktivitet øger produktionen af hjernens signalmekanismer, så man er mere opmærksom og motiveret. • Bevægelse kan fremme sansning og øge indlæringspotentialet. • Fysisk aktivitet øger mængden af nerveceller og nervekoblinger (synapser) mellem hjernedelene, hvilket fremmer læring og problemløsning. • Motorisk sikre børn bruger mindre energi på almindelig bevægelse og kan derfor frisætte mere energi til kompliceret læring. • Motorisk træning og krydskoordination stimulerer hjernebjælken, så den hurtigere kan overføre information fra den ene hjernehalvdel til den anden, hvilket er grundlæggende for skrive- og læsefærdigheder. Læs mere: www.sundebørnbevægerskolen.dk (under “Gevinster ved fysisk aktivitet”).

group tour’s i Evje m med pension

En række studier har undersøgt sammenhængen mellem børns faglige præstationer og fysisk aktivitet. De viser bl.a., at:

Lejrskole

Fysisk aktivitet gør børn klogere

– Det er dejligt at se, at de mange initiativer, vi har sat i gang for at skabe bevægelse i de boglige fag, nu giver resultater. Det sikrer ikke alene variation i de længere skoledage. Når eleverne rører sig, styrker det også deres sundhed, læring og trivsel. Det viser forskningen, og det er også tilbagemeldingen fra de mange lærere og pæda goger, vi er i kontakt med rundt om på skolerne, siger han. Undersøgelsen viser desuden, at 52 % af skolerne arbejder med bevægelse i den understøttende undervis ning, og det er ikke kun i timerne, at eleverne får rørt sig. Ifølge undersøgelsen indgår bevægelse som aktive pauser ● og frikvarterer på 69 % af skolerne.

5 da ge tur s fra k r..

98 9 8 17 1 00 77 www.grouptours.dk ww

2075,-

Inkl. sejla ds 4 x log t/r, bustran vandring i med pension sfer, , , kanotu r, rafting .

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Det sunde hjørne

Hyppig motion skal få danske elever væk fra trist bundplacering Kortvarige og varierende motionssessions skal integreres i de faglige timer for at komme dokumenteret inaktivitet og skoletræthed til livs. Det gør de noget ved i et stigende antal kommuner

lere danske kommuner vil have deres elever til at motionere oftere for at øge trivsel og skoleglæde. Det sker i kølvandet på to un dersøgelser, én fra WHO, der gav danske børn en bund placering i fysisk aktivitet som nummer 41 ud af 42 lande målt på, hvor mange der bevæger sig min. en time om dagen – og én, som Ugebrevet A4 har udført for Ministe riet for Børn, Undervisning og Ligestilling i august, der dokumenterede skoletræthed hos især drenge. Det nye initiativ Skoleglæde.nu, startet af tidligere lærer Henrik Leth, har oplevet en markant stigning i interesse efter undersøgelserne og skal hjælpe skoler i Ringsted, Sorø, Frederikssund og Gentofte med at flette tre gange 10 min.’s varieret motion ind i timerne hen over en dag, hver dag. I Greve Kommune skal 75 klasser arbejde med initia tivet, og viceborgmester Liselott Blixt, der også er for mand for Social- og Sundhedsudvalget, glæder sig. – Vi har diskuteret bundplaceringen i forhold til børns sundhed her i kommunen, og hvad vi kan gøre for

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

at øge den fysiske aktivitet, samtidig med at det er sjovt for børnene. Så det bliver spændende at følge Skoleglæ de.nu, og vi håber, det kan rykke noget. Tænker endda, at vi bør overveje at få vist motionsvideoerne i byrådssalen, siger Liselott Blixt med et smil. Stifteren af Skoleglæde.nu glæder sig over den stig ende interesse. – Lav fysisk aktivitet har konsekvenser for både ind læring og mentale evner. Jeg har i mine år som skolelærer

Om Skoleglæde.nu Det nye tiltag Skoleglæde.nu gør det via forskellige fysiske øvelser let for elever og undervisere at øge den fysiske aktivitet i skoletimerne til gavn for øget sammenhold, indlæring og overskud til at tackle skolelivet. Konceptet indeholder teambuilding, coachingøvelser og konflikthåndtering. Lærere kan let implementere øvelserne ved at afspille de korte guidede øvelser via nettet over for eleverne. Henrik Leth har i samarbejde med sit team af lærere udviklet portalen.

Skoleglæde.nu Toptekst

Rebekka Grünfeld, Ringsted Byskole

– Jeg synes, det er meget fedt, at vi får mere motion ind i undervisningen. At man lige kan få et break, når man sidder og er træt, så kan man komme i gang igen. Jeg regner med, at jeg bliver stærkere og udvikler mig. Det at samarbejde med de andre i klassen om øvelserne synes jeg er rigtig sjovt. Så kan

set, hvordan det kan skabe en negativ spiral. Men hvis man involverer både lærere, pædagoger og eleverne i fælles fysis ke opgaver, hvor alle kan være med, skaber det et langt bedre miljø for både samvær og indlæring, siger tidligere lærer, coach og fitnesstræner Henrik Leth, der er stifter af Skoleglæde. nu, som han i samarbejde med sit team af lærere har udviklet.

man lære hinanden bedre at

Skovshoved Skole forventer bedre trivsel På Skovshoved Skole i Gentofte Kommune vil man styrke trivslen gennem såkaldte klassefitnessøvelser, der også skal ryste eleverne bedre sammen. Folkeskolelærer Peter Jensen ser frem til effekterne. – Jeg forventer, at eleverne får en supersjov dag, hvor de bliver rystet sammen og lærer at styrke samarbejde og motivation i tråd med den linje, vi kører på skolen, siger Peter Jensen, lærer ved Skovshoved Skole. – Det efterfølgende femugersforløb, hvor der sættes mere bevægelse på skemaet, bliver også interessant at følge, og vi håber, at eleverne som konsekvens vil kunne koncentrere sig i længere tid ad gangen, siger han. På Skt. Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling bru ges der ofte aktiv læring. Christina Ekman, lærer for 8. klasse, er flittig bruger af Skoleglæde.nu. kende.

Waldemar Kattrup, Ringsted Byskole

– Jeg syntes, det var sjovt, fordi man hele tiden var i gang, og man lavede noget hele tiden. Man fik pulsen op, og det var sjovt. I historie lavede vi nogle øvelser kort, som var meget sjove. Jeg følte mig mere frisk og havde mere energi til resten af timen. Og jeg kom egentlig også i bedre humør. Jeg tror, jeg kommer i bedre humør i skolen generelt.

Om Skoleglæde.nu-stifter Henrik Leth Henrik Leth – der også har stiftet HenrikLeth.com, som er førende inden for udvikling af sundhedsdage, fitnessrejser og træningsoplevelser – har gennem de sidste tre år arbejdet intenst med kompetenceudvikling i både privat og offentligt regi – ikke mindst med fokus på “Aktiv Læring”. En proces, Henrik Leth selv gik ind i, da han som skolelærer i en dansk folke skole kunne se, at systemet ikke altid formår at skabe et miljø, der passer eleverne, motiverer dem og skaber grobund for aktiv indlæring. Derfor har Henrik nu udviklet systemet Skoleglæde.nu – et digitalt tiltag, der via engagement og fysiske øvelser for alle sigter på at etablere skoleglæde for både underviserne og eleverne.

– Vi bruger Skoleglæde.nu rigtig meget og gerne som et brain break, hvis eleverne fx har siddet ned i lang tid til en prøve. Jeg er især glad for kombinationen med det faglige, hvor fysisk aktivitet og eksempelvis spørgeleg med en læst tekst flettes sammen. Eleverne kan lide det – og føler sig udfordret – og flere af de passive elever kom mer til orde, hvilket skaber bedre trivsel, siger hun. ●

Oplev historie,

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2017

Lejrskole i Sønderjylland? Danhostel Sønderborg-Vollerup. • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers. • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet. • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter. • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.6401.dk Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Istabrak og hendes mor. Foto: Lene Vendelbo.

Vi spiste græs … Act Fordrevet er Røde Kors’ nye undervisningsmateriale om de udfordringer, som børn på flugt fra krigen i Syrien oplever

fordrevet / 1

vet

e fordr

Af Sofie Amalie M. Jørgensen og Morten Schwarz Lausten, Røde Kors Skoletjeneste

i var så sultne, at vi spiste græs og hvad vi ellers kunne finde på jorden”, fortæller 14-årige Istabrak al Muhsin og hendes mor om tiden inden det lykkedes dem at flygte fra Syrien. I to år forsøgte familien at flygte fra de springende bomber i Syrien over til Libanon. Istabraks fortælling er en ud af flere stærke beretning er, som danske skoleelever kan læse i Act Fordrevet. Ud over Istabraks og en række andre gribende og autentiske fortællinger, er der bl.a. også mulighed for at arbejde med den prisbelønnede film Et hjem i verden, om fem asyl børns liv efter ankomsten til Danmark og dagligdagen på Røde Kors-asylskolen i Lynge, der er dilemmaer, interak tiv film og meget andet tankevækkende materiale om den snart seks år lange konflikt i Syrien, der har drevet over 12 mio. syrere på flugt. Arbejd globalt og lokalt Med Act Fordrevet kan eleverne arbejde med aktuelle problemstillinger, samfundsrelevante emner og aktive rende øvelser, der lever op til faglige mål for mellemtrin net og 7. klasse, inden for fagene dansk, natur/teknologi,

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

DILEMMA

HVOR geografi, kristendoms FLYGTER DU HEN? ISTABRAK kundskab og idræt. Gen FLYGTEDE DAGBOG FRA SYRIEN: “VI VAR SÅ nem beretninger, quiz, SULTNE, AT VI SPISTE GRÆS” dilemmaspil og film lægger materialet op til, at elev erne diskuterer og reflek terer over lokale og globale Foto: Lene Vendelbo. problemstillinger. Mange skoler bruger Røde Kors’ materiale til emne uger. Derfor har vi produceret og tilrettelagt et forslag til en tværfaglig emneuge til Act Fordrevet. Det er dog naturligvis også muligt at bruge elementer af materialet til én enkel time. DANSKE LENE FORTÆLLER FRA SYRIEN

KE YRIS 18 S MED BØRN + KE ANSN 14 D BØR

+ HASAN SPILLER FODBOLD I STEDET FOR AT GÅ I SKOLE + ALAA HAR GLEMT SIT GAMLE LIV

rødekors.dk

Tal om de svære emner Flugt, fordrevne og flygtninges udfordringer er et svært og abstrakt emne at tale om. Her er de konkrete for tællinger og øvelser i Act Fordrevet velegnede til at få eleverne til at relatere til deres egen hverdag, til den hverdag, som bliver beskrevet, selv om virkeligheden for en syrisk pige, der netop er kommet til Danmark fra søn derbombede Homs i Syrien, og virkeligheden i en dansk

Dansk Røde Kors

Om Act Fordrevet • Bestil Act Fordrevet på www.rodekors.dk/skole/fordrevet. • Act Fordrevet er gratis, da det er økonomisk støttet af Knud Højgaards Fond og Danidas Oplysningsbevilling. • Materialet er henvendt til mellemtrinnet og 7. klasse. Det matcher Fælles Mål i bl.a. dansk, natur/teknologi, geografi, kristendomskundskab og idræt. Undervisningsmaterialet består af: • Elevmagasin med fortællinger, artikler og aktiviteter om emnet. • Lærervejledning med masser af øvelser, opgaver med udgangspunkt i Fælles Mål for mellemtrinnet. Men ældre klassetrin kan også være med. • Temasite, rodekors.dk/skole/fordrevet, hvor læreren og elever kan prøve den interaktive rejsefilm, se andre videoer, billeder og finde mere relevant indhold. • Forslag til emneuge.

skoleklasse er meget forskellige. Arbejdet med materialet vil give eleverne viden om og klæde dem på til at forstå og tage imod flygtninge. Både dem, de møder i hverdag en, og dem, de hører om i medierne. Kildekritik på skemaet Film, billeder og skriftligt materiale kan også bruges til at tale om forskellen imellem immigranter, migranter, kvoteflygtninge, krigsflygtninge og asylansøgere i den aktuelle flygtningesituation. I lærervejledningen er der kildekritiske øvelser, der kan træne eleverne i at være kri tiske over for den information, de finder.

fordrevet /

fordrevet / 22

4,8 millioner syrere er flygtet væk fra Syrien. Over 4 millioner af dem bor i ‘nærområdet’. Det er landene i nærheden af Syrien fx Libanon og Jordan.*

EUROPA *

SYRIEN

Der er fredeligt i Europa*. Børnene går i skole. Alle får mad hver dag.

I udkanten af hovedstaden Damaskus er de en del tomme bygninger. Hvis I tager dertil vil I være ret tæt på jeres hjem, når krigen en dag stopper.

ULEMPER

HVOR flyGTER DU HEN? Du bor i Syrien. Der har været krig siden 2011. Nu siger din far, at hvis I bliver, er han bange for, at I ender med at dø i et bombeangreb. Hvor flygter du og din familie hen?

Rejsen til Europa er dyr. Din far skal betale menneskesmuglere flere hundrede tusinde kr. for at få jer alle over Middelhavet.

Mange drukner i forsøget på at nå til Europa.

Mange lande i Europa synes, at de har taget nok flygtninge ind. Derfor kan du ikke være sikker på, at du vil blive budt velkommen.

ULEMPER 1)

Husene er ikke færdigbyggede, så der er ingen vand eller elektricitet. Om vinteren er husene kolde og fugtige.

2) 3)

Nogle gange er der bombeangreb, men det er ikke så tit. Din far er nødt til at være soldat for at tjene penge.

Det er de lande, der er medlem af fællesskabet Den Europæiske Union (EU) samt Norge og Schweiz, som flygtninge helst vil til. De orange lande er alle medlemmer af EU.

LIIBANON Din fars fætter bor i nabolandet Libanon. Fætteren har en treværelses lejlighed. Måske kan I få lov til at bo der?

ULEMPER

8,7 millioner syrere er på flugt inde i Syrien. Denne type flygtninge kaldes ‘internt fordrevne’.*

Der bor i forvejen 15 andre i lejligheden.

Din far vil nok ikke kunne få et job, fordi der er i forvejen er så mange arbejdsløse.

Der er allerede en million syriske flygtninge i Libanon. Det er mange i et land med kun fire millioner indbyggere.

Knap 1 million syriske flygtninge har søgt om asyl i Europa*. Asyl betyder beskyttelse – altså et sikkert sted at bo.

JORDAN Der er rigtig mange fra den by, du kommer fra, som er flygtet til Jordan. Her bor en del af flygtningene i store lejre. Hver familie får et telt hver. Hjælpeorganisationerne deler mad og madrasser og den slags ud.

ULEMPER 1)

Der er ingenting er at lave. Det gør mange folk ret mærkelige. Nogle bliver hidsige. Andre helt sløve og kede af det.

Det er ikke sikkert, du kan gå i skole.

Hvis du ikke går i skole i flere år, så kommer du måske aldrig til at gå i skole. Det vil blive rigtig svært at få et job, når du bliver voksen.

* Kilde: UNHCR (FN’s Flygtningeorganisation)

Dilemmaøvelse fra elevmagasinet.

Helt tæt på katastrofen Act Fordrevet kan kombineres med et besøg fra en Røde Kors-foredragsholder, der kan give førstehåndsberet ninger om arbejdet med flygtninge ude i verden eller i Danmark. Det kan også kombineres med et besøg i Røde Kors’ nye Frivillighus i København, hvor eleverne kan komme helt tæt på nødhjælpsarbejdernes virkelighed med bl.a. virtual reality, se nødhjælpsudstyr fra før og nu, prøve kræfter med et krævende dilemmaspil og meget ● mere.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Efter- og videreuddannelser

Når lyde hjælper med læsningen

Dansk er et af de vanskeligste skriftsprog i verden. Bl.a. derfor er der alt for mange danske elever, der har problemer med læsningen. Det har kursusvirksomheden og forlaget Alkalær besluttet sig for at gøre noget drastisk ved

et startede med, at Alkalær i privat regi underviste børn, der ikke læste på niveau. Senere fulgte undervisning af voksne såkaldt ordblinde samt elever med særlige behov. Samtidig ud viklede forlaget Alkalær en stribe af læse-selv-bøger og undervisningskompendier til både private, men også til skoler og institutioner. I dag er forlagets hovedbeskæftigelse at efteruddanne lærere og læsevejledere, for hvordan skal en lærer kunne undervise en elev forsvarligt, når læreren ikke selv er ble vet undervist i en læsemetode, der rent faktisk virker.

“Fantastisk godt kursus. Er blevet meget inspireret og har fået “blod på tanden” til at koble læsningen og hæfterne sammen med min skrive-/staveundervisning”. H.S. – lærer 56

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

“Rigtig brugbart kursus, hvor jeg har fået materialer/metoder, som jeg kan gå hjem og bruge i morgen med mine elever. Gennemgangen af bogstavlydene, herunder vokallydene, har været super”. K.L. – lærer

– Det er ikke usædvanligt, at de kursister, vi uddan ner i Alkalær-metoden, helt spontant udbryder: “Bare jeg havde vidst det!”, udtaler Hasse Palmelund, der er Alka lærs daglige leder, og fortsætter: – Metoden, vi har udviklet, er fonetisk. At læse er jo at sætte bogstavernes lyde sammen til ord, og derfor er det indlysende, at læreren også skal kunne sprogets lyde ned til mindste detalje. Det er det, vi underviser i. Vi kob ler den fonetiske metode sammen med leg, spil, kreativi tet og moderne, favnende pædagogik.

Alkalær Dansk kan være svært at lære. Alkalær efteruddanner lærere og læsevejledere til at kunne undervise elever.

Alkalær afholder løben de kurser i metoden. I 2016 startede over 230 lærere og læsevejledere på efterud dannelsen, der er bygget op omkring tre moduler, der hver især kræver to dages intensiv tilstedeværelse. – De fleste af vores kursister får afviklet alle tre moduler i løbet af 14 måneder, siger Hasse Palmelund. Nogle skoler vælger at uddanne hele indskolingssta ben samt skolens støtte- og vejledende fagfolk i metoden. I sådanne tilfælde er det ikke usædvanligt, at kursusin struktøren kommer til skolens egne lokaler for at få taget hul på uddannelsen, så ressource-let som muligt. Flere skoler har også sammen benyttet sig af denne mulighed for at undgå transport til Sjælland, hvor de fleste kurser ellers bliver afviklet. Finpudset metode Alkalær-metoden er udviklet af Eag V. Hansn (ja, sådan noterer han sit navn – for det er sådan det burde staves, når man hedder Erik V. Hansen). Han er uddannet lærer og musiker og har investeret de sidste 16 år på at finpudse sin fonetiske metode. Det startede med introduktionen af 100 % lydrette materialer i begynderundervisningen. Senere fortsatte det med det “Hemmelige Alfabet”, der er en børnevenlig måde at notere de lyde i det danske sprog, der ikke har deres eget bogstav. Siden er træning af de 120 mest brugte ord kommet til. De bliver selvfølgelig

indlært fonetisk. Alkalær udgiver i dag ca. 40 forskellige titler. Materialet til at lære alle at læse, fra alfabetet til sikker læsning af alle ord i det danske sprog, inkl. ordforståelse, til elevens niveau, er nu færdigt og bliver anvendt dagligt. – Det siger sig selv, at vi er ekstremt stolte over at kunne præsentere en metode, der kan lære alle at læse. Alt vi kan bakke undervisningsmaterialet op med sange, lege, frilæs ningsbøger og et fagligt netværk af kompetente undervisere, gør det ikke mindre fedt, slutter Hasse ● Palmelund. Erik V. Hansen, lærer og musiker, har udviklet Alkalær-metoden.

“Det er en fornøjelse at arbejde med denne læsemetode i skolen – både for lærere og elever. Den lægger op til optimal differentiering. Vupti, så har eleverne tilegnet sig metoden og kan læse. Efter kort tid kan de læse en bog, og de er stolte og fulde af begejstring”. T.J. – lærer og skoleleder

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Erhvervsuddannelse

Folkeskoleelever i Aarhus skal bygge et hus Elever på mellemtrinnet på tre folkeskoler i Aarhus skal være med til at bygge et hus, så de kan bruge deres færdigheder fra fagene matematik, dansk og natur/ teknologi. Samtidig får de indblik i, hvad de kan bruge en erhvervsuddannelse til

er kommer nye opgaver på skoleskema et hos eleverne i tredje klasse på Elsted Skole og Skovvangsskolens samt 5. klasse-eleverne på Sødalsskolen. Bøger suppleres med hammer og sav, mens eleverne lærer at bygge et hus. Projektet hedder “Byg et hus” og strækker sig over de næste fire år, hvor eleverne også skal i skole på Aarhus Tech, hvor de skal bygge et hus i størrelsesforholdet 1:20. Ifølge Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, er Byg et hus et godt redskab til at omsætte folkeskolereformens mål om en anderledes og mere varieret skoledag. – Jeg er sikker på, at det vil være en fin oplevelse for eleverne, og at det vil være en øjenåbner for nye sider af deres evner. Børn skal have mulighed for at spejle sig i mange forskellige uddannelser og job. Byg et hus tænker uddannelse og erhverv med i fagene og motiverer samti dig børnene til at gå på opdagelse. De får indblik i uddan nelser og arbejdsliv, som de måske ellers ikke ville møde. Jeg håber, at det bliver en succes, og at rigtig mange skoler på sigt vil benytte sig af tilbuddet, siger Bünyamin Simsek.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Mangel på hænder i byggebranche Byg et hus er et samarbejde mellem Dansk Byggeri Øst jylland, Aarhus Kommune og Aarhus Tech. Forløbet be gynder med, at en håndværksmester besøger klassen og fortæller om sit arbejde, ligesom eleverne også skal ud på en byggeplads, inden de åbner værktøjskassen på Aarhus Tech. – Forhåbentlig kan det få folkeskoleeleverne til at se muligheder i at tage en erhvervsuddannelse. Vi ved, at vi frem mod 2020 kommer til at mangle mindst 14.000 med en erhvervsuddannelse alene inden for byggeri og anlæg. Og selv om det er på landsplan, så kommer det til at ramme Aarhus hårdt, fordi der er gang i så mange bygge projekter både nu og i årene fremover, siger formand for Dansk Byggeri Østjylland Michael Ancher og tilføjer: – Gennem hele processen får eleverne lov at snuse til arbejdet som både murer, tømrer, maler og elektriker, så forhåbentlig kan det få nogle af eleverne til at overveje, om ikke en erhvervsuddannelse også kunne være en god vej at starte en karriere på. Der vil undervejs blive gennemført forløb, der er målrettet forældrene, så de også får bedre kendskab til ● erhvervsuddannelsernes muligheder.

Efter- og videreuddannelser

en anden verden midt i kbh lærerige omvisninger i den islamiske verdens kunst fra 5. klasse og opefter. ganske gratis.

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

Sundt indeklima … giver bedre trivsel Den nye skolereform med længere dage på skolen, udfordre indeklimaet markant i forhold til tidligere. Stress, hovedpine, generel utilpashed og manglende koncentrationsevne, kan være forårsaget af ting vi ikke kan se, og er derfor svære at forholde sig til. Men det er efterhånden en kendt sag at emissioner fra de fysiske rammer vi omgiver os med, er en stor del af problemet, og løsningen er ikke kun øget ventilation. Gulvfladen er en betydende faktor når vi taler om emissioner. nora gummigulve har i en årerække produceret de sundeste gulve med de laveste emissioner, og er miljøcertificeret i højeste klasse. Herudover er der indbygget en enestående ergonomi med høj gang- og stå komfort, stor trinlydsdæmpning og let rengøring. Kontakt nora gummigulve for yderligere information. nora systems info-dl@nora.com 4343 9393 Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Under åben himmel

Ny støtte på 15 mio. kr. fra Nordeafonden skal øge antallet af skolehaver

å en mark i Vejby, i en kolonihave i Odense, på den oppløjede græsplæne i idyl liske Bernstorff Slotshave i Gentofte og i plantebedene i Jyllinge. Klasseværelserne rykker for alvor ud under åben himmel, og skolehavebevægelsen har nu solidt fodfæste landet over med 30 etablerede kulinariske skolehaver. Arbejdet med at fremme børn og unges jord-til-bordforståelse som en del af deres uddannelse og dannelse er nu en landsdækkende og etableret realitet. Alene i 2016 fik mere end 10.000 elever jord under neglene, og sko lehaver 30 steder i landet har i tæt samarbejde med den almennyttige forening Haver til Maver succes med at om sætte det at så, dyrke, høste, tilberede og spise grøntsager til eksperimenterende læringsrum for folkeskolens fag. Ny støtte på 15 mio. kr. fra Nordea-fonden skal nu øge antallet af skolehaver. – Vi har på ti år været med til at udvikle et undervis ningstilbud, der kan lege læring ind i livet, og vi har erfa ret, hvordan lokale initiativer i hele landet tager det til sig og udbreder det til flere børn. I 2016 stod Haver til Maver på 10.000 elevers skoleskemaer, og vi tror på, at endnu flere børn vil have glæde af og lyst til at mærke naturen, haven og maden som en platform for fag som natur/tek nologi og madkundskab, men også dansk og matematik, siger leder af foreningen Haver til Maver, Tove Preisler.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Region Sjælland, Jyllinge – Baunehøjskolen Roskilde Kommune ønsker med Haver til Maver at skabe et stærkt pædagogisk udelæringsmiljø for børnene i kommunen, og haverne bliver tænkt direkte ind i den nye folkeskolereform. – Vi sætter stort fokus på samarbejde i lokalområdet, hvor vi lægger op til tværfaglig undervisning med eksempelvis lokale landmænd og Slagteriskolen i Roskilde. Derudover har der været et samarbejde mellem Baunehøjskolen, Produktionsskolen i Roskilde og Jobcenteret Roskilde, om at få bygget de forskellige materialer til skolehaverne og udekøkkenet. Satsningen på skolehaven og det nye køkken er samtidig en del af skolens sundhedsprofil, fortæller Stefan Bendtsen, lærer på Baunehøjskolen. Oprettelsen af skolehaven støttes af skolelederen og skolens bestyrelse. Den skal lære eleverne om sund mad, måltider og processen fra jord til bord og klæde dem på til at træffe bevidste valg.

Forskere ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, konkluderer, at trivsel og sociale kompetencer er hele grundlaget for, at skolehaven kan noget andet end de traditionelle klasseværelser. Den tætte kontakt til natur, dyrkning og mad er afgørende for den enkelte elevs velbefindende og sundhed.

Haver til Maver Antallet af skolehaver skal vokse med bevilling fra Nordea-fonden.

Region Nordjylland, Aalborg Kommune – Ferslev Skole I Aalborg Kommune indgår skolehaverne i kommunens bæredygtighedsstrategi. Med udviklingen af skolehaver i undervisningen stræbes der efter at skabe en didaktisk bevidsthed hos lærere og pædagoger om, hvordan vi i praksis kan bruge skolens udemiljøer og lokalområde i undervisningen. En didaktisk bevidsthed om, at der er forskellige måder at inddrage fx miljø, natur og madforståelse i undervisningen. De seks skolehaver i Aalborg ligger på Frejlev Skole, Nøvling Skole, Farstrup Skole, Grindsted Skole, Mou Skole og Ferslev Skole. – På Ferslev Skole tænkes udemiljøet som et rum for alle elever fra 0.-9. klasse, hvor eleverne ud over fremstilling af råvarer har projekter og workshops med udgangspunkt i fag- og kompetenceområder. Bag friluftsliv, skolehaver, madkundskab i det fri osv. står en arbejdsgruppe af lærere og skolens viceleder som engagerede ildsjæle, der går i front med projektet, fortæller leder i Skoletjenesten Jens Bak Rasmussen. – Vi er glade for haven, og det giver en oplevelse af fællesskab. Vi forsøger at finde opgaver i haven, som passer til de forskellige klassers alderstrin og at få de forskellige kreative fag involveret i opbygningen af haven. Eleverne har bygget højbede, lagt fliser, været med i opstarten af vores drivhus af vandflasker, plantet frugttræer og buske m.m. Specielt madkundskab har allerede haft brugt haven til at lave mad over bål. På sigt, når haven er helt færdig, vil fag som natur og teknik og madkundskab blive fag, som vil bruge haven som klasselokale, siger Ann Andersen, viceskoleleder på Ferslev Skole.

En forankret vision for Furesø Kommune I Furesø Kommune blev den første skolehave anlagt i Fa rum i 2014, og siden har kommunen etableret skolehaver på skoler, i daginstitutioner og som et centralt undervis ningstilbud på en økologisk mark i Stavnsholt. – På kort tid har vi opnået at få bredde på initiativet. I dag har vi foruden skolehaver også kantinehaver og mad kundskabshaver. Visionen er, at alle skoleelever mindst én gang i deres skoletid oplever og lærer igennem et un dervisningsforløb i De Økologiske Skolehaver i Furesø, fortæller Stine Rahbek Pedersen, ambassadørkoordinator

Alene i 2016 fik mere end 10.000 elever jord under neglene og kunne høste egen avl.

i Natur- og Miljøafdelingen ved Center for By og Miljø i Furesø Kommune. Skolehaverne understøtter Furesø Kommunes ønske om at åbne skolen i forhold til det omgivende samfund, hvor børnene tilegner sig læring uden for skolens fysiske rammer. Flere skolehaver skal iværksættes Nordea-fonden har støttet Haver til Mavers udbredelse i perioden 2014-16 og støtter nu med 15 mio. kr. for at sikre udbredelsen, øge antallet af nye skolehaver og etablere et foreningsliv for skolehaver i Danmark. – Skolehaverne har vist sig at være en klar succes. Tusindvis af børn oplever glæden ved at dyrke, lave og smage mad sammen. Derfor er vi stolte over at være med til at skrue op for blusset, så endnu flere børn – og nu også voksne – kan tage del i de gode oplevelser, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv. I Haver til Mavers nye projektperiode bliver der sær ligt fokus på at klæde endnu flere folkeskolelærere på til at bruge skolehaven som et ekstra klasselokale – og på at understøtte haverne med digitale læringsforløb. Målet er, at der ved udgangen af 2019 er i alt 40 Haver til Maver● skolehaver rundt i landet. Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Toptekst

Elever i specialundervisningstilbud trives godt Specialundervisningstilbuddenes udvikling er blevet fulgt tæt i 2016 som en del af et fireårigt projekt, hvor der hvert år frem til 2019 præsenteres rapporter. Her ses på specialundervisningstilbuddenes organisering, elevernes skoledag og undervisning samt om elever trives, deres faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen bygger bl.a. på spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og udvalgte medarbejdere på samtlige specialundervisningstilbud. Derudover indgår caseanalyser fra ti specialundervisningstilbud. Undersøgelsen viser, at eleverne i specialundervisningstilbud trives godt og

faktisk bedre, hvis man sammenligner med eleverne i almene folkeskoler. Der er stort fokus på differentiering og variation i undervisningen, og de fleste specialundervisningstilbud havde allerede inden folkeskolereformen erfaringer med mange af de nye elementer som fx fokus på praksis- og anvendelsesorienteret undervisning og bevægelse som en del af skoledagen. Undersøgelser peger også på, at mange elever ikke modtager undervisning på et aldersvarende niveau, samt at resultaterne i undersøgelsen tyder på, at en del elever ikke modtager undervisning i den fulde fagrække.

– Det er rigtig godt, at lærere og pædagogers store indsats for, at eleverne på specialundervisningstilbud trives og udvikles socialt, giver positive resultater. Det vidner om stort engagement for at gøre det bedst mulige for hver enkelt elev. Det er dog en forudsætning, at eleverne bliver mødt der, hvor de er fagligt, og med høje forventninger, hvis flere elever i specialundervisningstilbuddene skal sikres en bedre overgang til en ungdomsuddannelse, siger undervisningsminister Merete Riisager. Frem til 2019 vil Rambøll, UCC og UC VIA, som står bag det fireårige projekt, følge specialundervisningstilbuddene

Undervisningsminister Merete Riisager (LA).

med ti årlige caseanalyser og spørgeskemaer.

Pulje til styrkelse af sprogkundskaber i tysk er fordelt I alt uddeles 3,5 mio. kr. til styrkelse af tysk. Midlerne går bl.a. til udvekslingsforløb i grundskolen med tyske skoler og til at styrke samarbejdet mellem danske grundskoler og ungdomsuddannelser i tysk. Kriteriet var, at midlerne skulle gå til følgende tre formål: 1. Udveksling af elever og lærere mellem Danmark og Tyskland i fagene tysk, historie og samfundsfag. 2. Styrket samarbejde mellem tysklærere på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark. 3. Bedre udnyttelse af det tyske mindretals sproglige og kulturelle kompetencer. De projekter, der har modtaget tilskud til formål 1, er bl.a. prioriteret efter, hvor godt de understøtter reformens målsætninger og de Fælles Mål 62

for fagene tysk, historie og samfundsfag. I formål 2 har der været lagt særlig vægt på, at ansøgerne har haft fokus på at skabe sammenhæng og samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner. Projekter og ansøgere, som har fået tilskud fra puljen: • Helsingør kommune/ Pulje til styrkelse af tysk – 47.080 kr. • Atheneskolen – skolen for børn med særlige forudsætninger/Samarbejde med OKO Talentschule i Hamborg – 54.002 kr. • Rødovre Kommune/Tysk i overgangen fra grundskolen til gymnasiet – 50.000 kr. • Kornmod Realskole/Udveksling af elever og lærere mellem Danmark og Tyskland (Flensborg) – 50.000 kr.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

• Hjørring Private Realskole/ Styrkelse af tyskfaget – 60.600 kr. • Hjørring Kommune/Styrkelse og sammenhæng mellem tyskundervisningen i folkeskolen og gymnasiet – 103.948 kr. • Lemvig Kommune/Fælles rødder – to sprog, et folk – 291.524 kr. • Faaborg-Midtfyn Kommune/Kulturmøde i en international kontekst – 101.660 kr. • Eisbjerghus Internationale Efterskole/Interkulturelle kompetencer, 21. century skills – 50.000 kr. • Sønderborg Kommune/Einblick, Durchblick, Weitblick – 88.380 kr. • Slagelse Kommune/En bedre fremtid med tysk – 236.088 kr.

• Tysklærerforeningen for Grundskolen/Firefoldig styrkelse af tysk – 356.492 kr. • Skanderborg Kommune/ Ansøgning fra Mølleskolen, Ry – 29.655 kr. • Horsens Kommune/Spitzen-klasse – 57.752 kr. • Sorø Kommune/Styrkelse af tysk under temaet Sport und Sprache – 166.987 kr. • Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole/ Projekt Innovation Varde Strausberg – 42.812 kr. • Horsens Kommune/Udveksling af elever mellem Danmark og Tyskland i fagene tysk, historie og samfundsfag – 230.000 kr.

Nyt fra Undervisningsministeriet Toptekst

Virksomheder får 12 mio. kr. til at udvikle digitale læremidler Undervisningsministeriet uddeler i samarbejde med KL, Erhvervsministeriet og Finansministeriet 12 mio. kr. til udviklingen af digitale læremidler. Når projekterne er gennemført, vil elever i grundskolen bl.a. få mulighed for at arbejde med at sammensætte grundstoffer til molekyler, programmere en lille hval til at svømme, dykke og synge eller arbejde med demokratiforståelsen via dilemmaspil. Alt sammen gennem nytænkning og udvikling af digitale læremidler.

Her er et udpluk af de 16 projekter, som modtager støtte fra puljen: • “Elementært” er et digitalt spil, som engagerer eleverne i en fælles, eksplorativ læringsproces, hvor de skal identificere og kombinere grundstoffer til kemiske forbindelser og få dem til at reagere med hinanden. • “Triv nu” er en ny digital løsning til at styrke arbejdet med trivsel i folkeskolen under emnet Sundhedsog seksualundervisning

og familiekundskab i de forenklede Fælles Mål. • “To be a Whale” er et eksplorativt læringsspil, som lærer spillerne at programmere ved, at de skal styre en virtuel pukkelhvalsbaby. • “Mapop” er et digitalt læremiddel, der kombinerer it, læring, glæde og bevægelse. Læremidlet gør det let at planlægge, gennemføre og evaluere opgaveforløb til læring i alle fag og på alle klassetrin gennem et system, der understøtter multimodal undervisning.

• “Dilemmademokratiet” er et digitalt læremiddel, som indeholder engagerende interaktive dilemmaspil. Eleverne engageres i rollen som medlemmer af Folketinget, regeringens Sikkerhedsudvalg eller lignende. Uddelingen af midler fra udviklingspuljen sker på baggrund af ansøgningerne i fjerde og sidste ansøgningsrunde til en pulje afsat under den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen, hvor der er afsat 500 mio. kr. i perioden 2012-17 til øget brug af it i folkeskolen.

3,5 mio. kr. til udvikling af åben skole-samarbejder 12 kommuner modtager penge fra puljen “Åben skole – lokale samarbejder og national videndeling”. Formålet er at udvikle samarbejdet mellem skolen og det lokale forenings- og kulturliv og udbrede erfaringerne til resten af landet. De 12 projekter fordeler sig geografisk over hele landet, og der er lagt vægt på, at projekterne drager nytte af de forskellige fagligheder, som findes i skolen og hos de forskellige lokale samarbejdsaktører. Der har også været fokus på, at formidling og videndeling står centralt i projekterne, så erfaringerne fra

de mange projekter kan komme andre til gode. Projekter og ansøgere, som har fået tilskud fra puljen, er: 4. Fredericia Kommune/Foretagsomhedsdidaktik i den åbne skole – 337.750 kr. 5. Halsnæs Kommune/Kulturtjeneste Halsnæs – åben skole & kulturel samskabelse – 525.000 kr. 6. Horsens Kommune/Læring om arbejdsliv før og nu – udvikling af læringsforløb for alle 5. klasser i Horsens Kommune – 322.000 kr.

7. Københavns Kommune/ Innovation i åben skole – 200.000 kr.

12. Sønderborg Kommune/ Passage til virkeligheden – 227.100 kr.

8. Morsø Kommune/Læring og dannelse gennem scenekunst – 167.300 kr.

13. Tårnby Kommune/Viden i Kroppen – 260.000 kr.

9. Næstved Kommune/Åben skole-raketten – 530.000 kr. 10. Odense Kommune/Adopter en kulturinstitution – 210.000 kr. 11. Silkeborg Kommune/Stofkredsløb og bæredygtighed i tværfagligt perspektiv – 109.340 kr.

14. Vejen Kommune/Åben skole – Vejen Kommune – 213.250 kr. 15. Aalborg Kommune/Åben skole v. 2.0 – Udvikling af bæredygtige modeller for samarbejdet mellem folkeskole og kulturskole – 400.000 kr.

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Frilæsning …

Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne Narrativ dokumentation gør dokumentationsarbejde til en integreret og meningsfuld del af det velfærdsprofessionelle arbejde.

Gennem de professionelles egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen afdækker metoden de logikker, problem- og løsningsforståelser, som den professionelle tænker og handler ud fra. Den narrative metode udvikler og kvalificerer således den professionelle indsats, samtidig med at den styrker kvaliteten af dokumentationsarbejdet.

Janne Hedegaard Hansen er cand.scient.pol., ph.d., forfatter og foredragsholder. Hun er

ansat som lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse samt afdelingsleder for afdelingen Pædagogisk Sociologi ved Aarhus Universitet. Hun har tidligere været seminarielektor ved CVU-Storkøbenhavn og konsulent ved Det Nationale Videnscenter for Inklusion og Eksklusion. Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

OMSLAG: IMPERIET.DK

Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne er baseret på Janne Hedegaard Hansens bog Narrativ dokumentation fra 2009. På baggrund af flere års erfaring med metoden har forfatteren skrevet denne bog med fokus på alle velfærdsprofessionerne. Desuden præciserer hun, hvordan man konkret kan arbejde med den i en personalegruppe.

Ud over metoden rummer bogen en kort og generel introduktion til socialkonstruktivisme og diskursteori, der udgør metodens teoretiske og videnskabsteoretiske forankring.

Bogen henvender sig til professionelle i praksis og til studerende på grunduddannelse, diplom- og masterniveau inden for velfærdsprofessionerne.

PROFESSIONS|SERIEN

www.akademisk.dk

NARRATIV DOKUMENTATION I VELFÆRDSPROFESSIONERNE

problem- og løsningsforståelser, som den professionelle tænker og handler ud fra. Den narrative metode udvikler og kvalificerer således den professionelle indsats, samtidig med at den styrker kvaliteten af dokumentationsarbejdet. Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne er baseret på Janne Hedegaard Hansens bog Narrativ doku mentation fra 2009. På baggrund af flere års erfaring med metoden har forfatteren skrevet denne bog med fokus på alle velfærdsprofessionerne. Desuden

PROFESSIONS|SERIEN

JANNE HEDEGAARD HANSEN

Denne bog handler om dokumentation inden for velfærdsprofessionerne. Dokumentation, der sætter fokus på de processer og fagligheder, som udfolder sig i professionelles arbejde med mennesker; pædagogen, læreren, socialrådgiveren, sygeplejersken, bibliotekaren m.fl. Narrativ dokumentation gør dokumentationsarbejde til en integreret og meningsfuld del af det velfærdsprofessionelle arbejde. Gennem de professionelles egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen afdækker metoden de logikker,

AKADEMISK FORLAG

„Enhver fortælling indeholder […] et implicit budskab om grundlæggende sociale og kulturelle forståelser, og gennem den professionelles valg og fravalg af begivenheder i fortællingen samt i måden at fortælle virkeligheden frem på bekræftes budskabet. Det kan være budskabet om at være en bibliotekar, der finder mening i at skabe læsere eller i at være en loyal kollega, eller om, at det ikke er muligt at inkludere en elev i sin undervisning på grund af elevens særlige situation eller behov. Fortællingen bidrager til at give os en bedre forståelse […] for det filter, som den professionelle iagttager virkeligheden igennem, og som er en forudsætning for konstruktion af mening og betydning. Jeg har valgt at kalde dette iagttagelsesfilter for den professionelles faglige selvforståelse.“ Fra bogen

JANNE HEDEGAARD HANSEN

NARRATIV DOKUMENTATION I VELFÆRDSPROFESSIONERNE

PROFESSIONS|SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

PROFESSIONS|SERIEN

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

Narrativ dokumentation_135x210_2UDG_OMSLAG.indd 1

29/11/2016 13.40

præciserer hun, hvordan man konkret kan arbejde med den i en personalegruppe. Ud over metoden rummer bogen en kort og generel introduktion til socialkonstruktivisme og diskursteori, der udgør metodens teoretiske og videnskabsteoretiske forankring.

Bogen henvender sig til professionelle i praksis og til studerende på grunduddannelse, diplom- og masterniveau inden for velfærdsprofessionerne. Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne

Forfatter: Janne Hedegaard Hansen Udgiver: Akademisk Forlag Antal sider: 184 ISBN: 978-87-500-5102-2 Pris: 249,95 kr.

Teknologiens testpiloter Danske børn og unge er i særlig grad digitale, både i hjemmene og i uddannelsessystemet. Men de bliver ikke automatisk smartere af smart teknologi. Snarere tværtimod, hvis vi ikke tager fat på digital dannelse og lærer sammen med dem. Det gør vi ikke godt nok i dag. Teknologiens testpiloter – 10 ting, der ruster børn og unge til en digital fremtid er en forskningsbaseret debatbog om, hvad der kendetegner smartgenerationen, og hvilke

kompetencer der er brug for i det 21. århundrede. I bogen viser ekspert i medieudvikling og uddannelsesforskning, Camilla Mehlsen, kritisk og nysgerrigt vej med 10 bud på, hvad der ruster børn og unge til en tid, hvor omfanget af smart teknologi accelererer. Til alle voksne tæt på børn og unge og tæt på deres institutioner og organisationer.

Teknologiens testpiloter – 10 ting, der ruster børn og unge til en digital fremtid

Forfatter: Camilla Mehlsen Udgiver: Forlaget Mindspace Antal sider: 216 ISBN (trykt bog): 978-87-92542-96-0 Pris: 250 kr. ISBN (e-bog): 978-87-92542-97-7 Pris: Ca. 175 kr.

TEKNOLOGIENS TESTPILOTER 10 TING DER RUSTER BØRN OG UNGE TIL EN DIGITAL FREMTID

FORO RD

CAMILLA MEHLSEN Kapitel-titel

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd! • 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk 64

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

VINCENT F. HENDRIC KS

Om sommeren sejler vi i åbne både og med åbent tag på busserne. Om vinteren sejler og kører vi med overdækkede og opvarmede både og busser.

Det essentielle Det essentielle begrebet essentialisme, som handler om at stoppe op, vurdere mulighederne og vælge den eller de muligheder, der virkelig betyder noget. Essentialisme handler ikke om at få mere fra hånden, men om at få de rigtige ting fra hånden. Det betyder, at vi investerer vores tid og energi så klogt som muligt og alene gør det, der er essentielt, således at vi kan fungere på toppunktet af vores ydeevne. Bogens motto kan koges ned til “mindre, men bedre”, og det er selve kernen i essentialisme. Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og

arbejdslivet. Det essentielle indeholder også et afsnit om essentiel ledelse med konkrete og indsigtsfulde råd til lederen. Og husk: Hvis du ikke selv vælger, hvad du vil bruge din tid og dine kræfter på, så vil andre gøre det for dig! Det essentielle – skær igennem, og gør det nødvendige

New York Times og Wall Street Journal bestseller

Greg McKeown

DET ESSENTIELLE

DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

“Jeg er nødt til ...”, “Det hele er vigtigt ...”, “Jeg kan sagtens gøre begge dele”. Hvor mange gange har du hørt dig selv sige sådan? Måske siger du indimellem “ja” bare for at behage nogen. Eller for at undgå problemer. Eller fordi “ja” bare er blevet din automatreaktion. Hvis det er tilfældet, vil denne bog ruske op i dine mest grundlæggende forestillinger om, hvad der er noget i dit liv – hvordan du gør det rigtige på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Du er nemlig langt fra effektiv, når du forsøger at gøre det hele og siger “ja” til alle. Ledelseskonsulent, blogger, foredragsholder og forfatter Greg McKeown introducerer i

Skær igennem, og gør det nødvendige

Forfatter: Greg McKeown Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: 264 ISBN: 978-87-7158-461-5 Pris: 299 kr.

t e v e r d

r o f

fo rd

re ve

t /1

fordrevet

DILE

A HV FLYOR DU HGTER EN?

DAG BO

DAN G FOR SKE LE N FRA TÆLLER E SYR IEN

MED 18 SYRISKE BØRN + 14 DANSKE BØRN

ISTA BRA F K FR LYGT

A SY EDE SU “VI VA RIEN: SPISLTNE, AR SÅ TE G T VI +H RÆS STEASAN S DET P FOR ILLER F ” AT G ODB + AL O Å

I SKO LD I SIT GAA HA LE AML R GL E LIV EMT

NYT, STÆRKT, UNDERVISNINGSMATERIALE OM BØRN PÅ FLUGT FRA KRIGEN I SYRIEN. røde

kors

.dk

Udførlig lærervejledning med masser af aktiviteter og veltilrettelagt emneuge følger med. Gratis. Betal kun porto og ekspedition. Se mere og bestil act FORDREVET på: rødekors.dk/skole/fordrevet Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

Frilæsning …

Samuel (9): Jeg synes, det er rigtig lang tid siden, jeg har været hjemme ved min far. Jeg tænker, at jeg rigtig godt vil hjem til min far, og at jeg savner ham. Men jeg gad altså også godt at være hjemme ved min mor.

skilt.

Mange skilsmissebørn tumler med tanker, dilemmaer og bekymringer i forbindelse med deres forældres brud, og ofte oplever de, at det er svært at finde nogen at dele bekymringerne med. Selv når skilte forældre samarbejd er og gerne vil det fælles forældreskab, er børnenes deleliv vanskeligt. Den udfordring skal praktikere i daginstitutioner og skoler være bedre rustet til at møde. Lærere og pædagoger føler sig ofte rådvilde, når de i deres praksis møder børn og forældre i skilsmisse. Det er bekymren de, for netop lærere og pædagog er kan være barnets ‘helle’ i midten, når hverdagen mellem to hjem trænger sig på.

I denne korte og praksisnære bog giver Anja Marschall sine forskning sbaserede bud på, hvad lærere og pædagoger kan gøre for at støtte et skilsmisse barn bedst muligt. Hvert kapitel åbner med en case – fortalt af børnene selv – som indrammer kapitlets tema. Denne følges op af analyser, opmærksomhedsp unkter, guidelines og spørgsmål til refleksion.

Børn og skilsmisse – praktikerens guide henvender sig til praktikere i skoler og i daginstitutioner og til studerend e på lærer- og pædagoguddannel serne. Forældre, bedsteforældre og andre med interesse for børn i skilsmisse kan også have gavn af at læse med.

Bogen Børn og skilsmisse – praktikerens guide giver forskningsbaserede bud på, hvad lærere og pædagoger kan gøre for at støtte et skilsmissebarn bedst muligt. Forfatteren Anja Marschall uddyber her

BØRN OG SKILSMISSE

Holly (12): Altså, jeg skal vænne mig til at skifte fra det ene til det andet og på en måde også skifte, hvordan jeg opfører mig og sådan. Min far, han kan godt lide, at man er høflig over for hinanden, og det er en lidt anden måde, end jeg snakker til min mor […] Over for min mor kan jeg godt sige lidt mere fra – eller bande.

10 år oplever, at deres forældre bliver

ANJA MARSCHALL

Når børn oplever skilsmisse Næsten hvert 3. barn mellem 0 og

ANJA MARSCHALL

BØ RN O G SK IL SM IS SE PRAKTIKERENS GUIDE

samfundslitteratur.dk

Af Anja Marschall, forfatter Næsten hvert tredje barn mellem 0 og 10 år oplever i løbet af deres barndom, at deres forældre bliver skilt. Det er en voldsom og skelsættende begivenhed i børns liv både under selve bruddet, men i særdeleshed også i hverdagen efter, hvor intet er, som det plejer at være. Mange børn tumler med tanker og bekymring er, og de fortæller, at de Anja Marschall, forfatter. sjældent har nogle at dele dem med. Der er derfor behov for, at de nære voksne, de har omkring sig, kan agere “ankermænd” og støtte dem, når hverdagen føles vanskelig og uoverskuelig. Mange lærere og pædagoger oplever dog, at de er usikre i forhold til at skulle blande sig i privatlivets fred. De føler sig rådvilde i mødet med forældrene og måske også en smule berøringsangste over for, hvordan de me ningsfuldt kan gribe arbejdet med skilsmissebørn an. Fagprofessionelle skal ikke blande sig for at snage, men fordi de har en oprigtig interesse i at varetage bar nets behov i en sårbar periode af barndommen. Det er derfor gennem deres viden om barnet og som formidler af barnets perspektiv, at lærere og pædagoger skal insi stere på en god og kontinuerlig dialog med både barnet og forældrene. Hverdagsliv i dobbelt-loops Et hverdagsliv på to adresser er på mange måder et helt særligt slags liv, der kræver noget særligt af børn. Ge nerelt er vores dagligdag kendetegnet ved en række

Børn og skilsmisse – praktikerens guide Forfatter: Anja Marschall Udgiver: Samfundslitteratur Antal sider: 173 ISBN: 978-87-593-2906-1 Pris: 239 kr.

cykliske gentagelser – dvs. ting, vi gør på samme måder hver dag uden at tænke over det. Disse handlinger binder hverdagen sammen, så den forløber let, og uden at vi umiddelbart behøver at tænke over det. For børn handler de cykliske rutiner om, hvordan de fx bliver vækket om morgenen, om man spiser morgenmad foran fjernsynet eller ved spisebordet, om man må spille iPad efter børne have, om man falder i søvn i sin egen seng osv. Indimel lem viger vi selvfølgelig fra disse rutiner, og en gang imel lem ændres de, men generelt gælder det, at vi gør stort set de samme ting hver dag. Det skaber forudsigelighed, tryghed og ro. Når forældre er skilt og ikke længere behøver at søge konsensus om hverdagens rammer, kan der selvsagt være flere forskellige (modstridende) forståelser i spil omkring, hvordan rutiner og regler skal strukturere bør nenes hverdagsliv. De gentagne arrangementer, som bør nene er en del af hos henholdsvis deres mor og far, kan således siges at være dobbelt-looped. Dobbelt-loops henviser til hverdagens rytmiske gentagelser hos henholdsvis mor og far. De overlapper på nogle punkter og er forskellige på andre. At der er forskelle mellem hverdagen hos mor og hverdagen hos far, er ikke i sig selv problematisk, men man må dog ikke overse de bestræbelser, børn gør sig for at skabe meningsfuld sammenhæng mellem de to steder. Faktisk forventer børn forskelle, idet deres forældre jo er skilt af en årsag. Det bliver først prekært, hvis mor og far ikke respekterer hinandens forskelligheder, hvis de har grund læggende værdimæssige uenigheder, hvis de taler grimt om hinanden eller beder børnene overbringe svære beskeder. Kendskab til børnene hverdagsliv i dobbelte loops kan hjælpe med at skabe forståelse for, at livet som skils missebarn til tider kan være krævende. Bogen henter sin empiri fra forskningsprojektet “Kan børn deles? Børns perspektiver på hverdagsliv med to hjem” og giver en praktisk og metodisk tilgang til, hvordan fagprofessio nelle kan handle mere systematisk, så man i hverdagen sikrer den nødvendige opmærksomhed og støtte til ● børnene.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 66

Magasinet Skolen · 2017 nr. 1

CA ha bø lig pe bli de og

Se Kan tiv hvo hån mø fors og lise blog i me

Medieinformation

2017

Magasinet Skolen fokuserer på grundskolen. I hvert nummer bringer vi særskilte temaer og tager samtidig fat på aktuelle emner. Derudover kan du læse om bl.a. kost, motion, indeklima og arbejdsmiljø i magasinets faste tema: Det sunde hjørne. Magasinet Skolen retter sig især til landets lærere og skoleledere, se minarstuderende, skolefolk i kom munerne samt fagkyndige i ministe rier, styrelser og institutioner. Magasinet distribueres til samt lige folkeskoler, efter og friskoler, seminarier, skoleforvaltningerne i kommunerne, ppr (pædagogisk psykologisk rådgivningscentre) m.fl. i hele landet. Magasinet Skolen er helt uafhæn gig og fri af politiske, religiøse eller ideologiske interesser. Vi arbejder på et sagligt og journalistisk grund lag med formidling af aktuelle og relevante emner. Trykt oplag: 3.200 eks. Redaktør: Gitte Roe Eriksen telefon: 6114 3999 email: gre@skolemagasin.dk Annoncesalg: Steen Eriksen telefon: 4813 1378 email: se@huginmedia.dk

Temaoversigt 2017 Februar • Efter- og videreuddannelse • Digitale læremidler • Messer og events: Danmarks Læringsfestival, Bella Center Big Bang, Aarhus

August • Idræt, leg og anlæg • Digitale læremidler • Messer og events: Skoleledernes årsmøde, Naturvidenskabsfestival Copenhagen Skills

April • Skolemøbler og -indretning • Idræt, leg og anlæg • Skoleudflugter og -rejser • Messer og events: Skolemessen, Aarhus

Oktober • Skolemøbler og -indretning • Lejrskoleophold og skolerejser • Ungdomsuddannelser

Juni • Indeklima og akustik • Undervisningsmaterialer • Natur/teknologi

December • Undervisningsmaterialer • Natur/teknologi • Indeklima og akustik Det sunde hjørne er fast tema i hver udgave

magasinetskolen.dk

Gør plads til læring og viden Med Ecophons akustik løsninger

1. Fokus på trivsel og indlæring: Kontrolléret baggrundsstøj med vores unikke, specialudviklede lavfrekvens absorbenter, der kan øge taleforståelsen med op til 25 % i klasselokalet* 2. Skolen som helhed: et klasselokale er anderledes end et gangareal, en idrætshal eller en kantine. Med Ecophons løsninger skabes det helt rigtige lydmiljø på hele skolen 3. Bedre luftkvalitet, bedre sundhed: 96 % af vores 3. generations glasuldsprodukter overholder de strengeste standarder i verden for formaldehyd og VOC-udledning Læs mere på ecophon.dk/uddannelse

* Klatte, M.; Lachmann, T.: [A lot of noise about learning: acoustic conditions in classrooms and what they mean for teaching] Germany (2009)