Magasinet Skolen februar 2019

Giv eleverne smag for erhvervsuddannelserne Teknologiforståelse leges ind hos lærere og pædagoger Debat: Hej 1.u – fixer I lige hungersnøden i Afrika?

Fokus på børn ramt af skolevægring 25.000 skoleelever finder nye, sunde bakterier i naturen

Nr. 1, februar 2019

MAGASINET

skolen.

Vandetsvej.dk Gratis undervisningsmateriale om vandets kredsløb. Mød os på Big Bang.

På vandetsvej.dk finder du øvelser, grundviden, nørdviden, billeder og videoer lige til at bruge i undervisningen. Find også lærervejledninger.

Vandetsvej.dk drives af: DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening · Aarhus Vand A/S · Aalborg Forsyning A/S BIOFOS A/S · DIN Forsyning A/S · Fors A/S · HOFOR A/S · Novafos A/S · VandCenter Syd as

Indhold Teknologiforståelse skal afprøves på 46 skoler Magasinet Skolen Nr. 1, februar 2019 25. årgang Forside: Kræftens Bekæmpelse

Fælles Mål for det nye fag teknologiforståelse er på plads. De næste tre år skal det afprøves på 46 folkeskoler som forsøg.

Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk

Børn hjælper børn – gennem lotterier

Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk

Avancerede bogstavlyde gennem sang og bevægelse

Redaktionssekretær: Sune Sommer E-mail: ss@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Annette Beyerholm E-mail: ab@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Stibo Complete, Horsens Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk.

Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

Overskuddet fra lodsalget hos Børnehjælpsdagen går til arbejdet med anbragte børn og udsatte unge i Danmark.

Helt nyt koncept integrerer sang, rap og bevægelse i 0. klasselederens undervisning.

Skoleelever finder nye bakterier i naturen 25.000 skoleelevers indsamling af planteprøver i naturen over hele Danmark har givet overraskende resultater.

4 Din Skole 6

Teknologiforståelse leges ind hos lærere og pædagoger 8 Teknologiforståelse skal afprøves på 46 skoler 9 Hej 1.u – fixer I lige hungersnøden i Afrika?

10 Vikardækning handler om mere end sygefravær

08 16 32 36 22 Udskoling og ungdomsuddannelser 22 Giv eleverne smag for erhvervsuddannelserne 27 En anden indgang til den islamiske verden

feb 12 Digitale læremidler

12 IST på vej med udvidet løsning til vikardækning 14 Digitale læremidler styrker elevernes engagement 16 Børn hjælper børn – gennem lotterier 18 Fokus på børn ramt af skolevægring 20 Fire trin til en bedre hjælp til elever med skolevægring

28 Inderetning, indeklima og akustik

28 Bedre klima uden ombygninger 30 Ny dansk skole er verdens bedste – det kan de gamle skoler også blive 32 Sang, rap og bevægelse lærer børnene i 0. klasse avancerede bogstavelyde 34 Mere bevægelse i undervisningen for de store elever

36 Det sunde hjørne

36 25.000 skoleelever fandt nye, sunde bakterier i naturen

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

3

Skolevægring - en fallit for inklusion?

Ifølge en undersøgelse blandt 508 PPR-psykologer fra hele landet er skolevægring et problem.

Hele 60 procent oplever skolevægring som et stigende problem gennem de seneste par år, mens 71 procent svarer, at de i deres arbejde ”ofte” møder børn, som har brug for hjælp med skolevægring. Årsagen kan være angst, vanskeligheder med at danne sociale relationer med andre børn, stress, familieproblemer eller autisme.

Sagen er jo desværre, at skolevægring og fravær i længere tid kan skabe endnu større problemer, og derfor bør problemerne håndteres og behandles, inden de bliver uoverskuelige. Spørgsmålet er, om der er en sammenhæng med stadig flere børn, der er henholdsvis meget indadvendte og meget udadreagerende – ofte med følger for det sociale miljø og læringen, fordi lærerne bliver udsat for voldelig adfærd.

Vi er enige om, at skolen skal være bred og inkluderende, men spørgsmålet er, om inklusionen er gået for vidt, så børnene ikke får de nødvendige specialtilbud. Hvis det er tilfældet, risikerer vi at svigte børnene og skolen på den lange bane. På kort sigt er det muligvis billigere med inklusion – men på langt sigt kan det blive meget dyrere. Det bør give anledning til eftertanke.

God læselyst Kim Sejr, redaktør

Skriv til Skolen Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe?

Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen ks@skolemagasin.dk 4

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

Regeringen vil justere karakterskalaen Regeringens evaluering af 7-trins-karakterskalaen er nu afsluttet og er mundet ud i en dybdegående analyse af, hvordan karakterskalaen bruges i praksis. Analysen viser, at selv om skalaen på flere områder fungerer godt, så er der udfordringer med fokus på mangler, de store spring midt på skalaen, muligheden for at belønne de dygtigste og karakterinflation, som særligt er et problem på de videregående uddannelser.

På baggrund af evalueringen mener regeringen, at der er behov for at justere karakterskalaen.

Resultaterne peger dog også på, at karaktererne 4, 7 og 10 på midten af skalaen er sværere at bruge end resten af skalaen. Karaktererne er så brede, at de skal rumme for forskellige niveauer i præstationerne. Og hvis bedømmerne er i tvivl, er der tendens til, at mange vælger den høje af to karakterer for ikke at ”straffe” elever eller studerende.

Samtidig gør den brede midte i karakterskalaen det svært for lærerne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at tydeliggøre en løbende faglig udvikling over for eleverne.

Både bedømmere og uddannelsesansvarlige svarer, at elever og studerende kun oplever 10 og 12 som gode karakterer. Blandt bedømmere og uddannelsesansvarlige mener flere, at beskrivelserne af de enkelte karaktertrin kan have en negativ effekt på læring og på læringskulturen, fordi eleverne og de studerende bliver for fokuserede på at undgå at lave fejl.

Regeringen arbejder nu videre med konkrete initiativer til, hvordan en justering af karakterskalaen kan gribes an.

Justeringen vil ske inden for rammen af den eksisterende skala, og det er et vigtigt hensyn, at den danske karakterskala fortsat fungerer godt internationalt

Seksualundervisningen halter efter i grundskolen Der mangler ledelsesmæssig prioritering og en klar ansvarsfordeling i forhold til undervisningen i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Både ledere og lærere efterspørger mere faste rammer, så undervisningen i emnet kan blive prioriteret højere.

Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet.

Samtidig viser undersøgelsen, at lærerne i ringe omfang kender rammerne for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i form af blandt

andet Undervisningsministeriets Fælles Mål, læseplan og vejledning.

Derudover indikerer elevernes svar, at undervisningen på særligt folkeskoler er utilstrækkelig, når det gælder emner som rettigheder, normer, mangfoldighed, reproduktion og seksualitet samt seksuel sundhed.

Nyt fra Undervisningsministeriet

Pædagoger spiller vigtig rolle i skolen og fritiden Fritidsinstitutioner og skoler er i de seneste år rykket tættere på hinanden. Og det kræver et øget fokus på pædagogfaglighed og et styrket pædagog-lærersamarbejde, mener Undervisningsministeriet og BUPL, der i samarbejde med lektor og uddannelsesleder Trine Ankerstjerne fra Professionshøjskolen Absalon netop har lanceret rapporten Grundlag for pædagogfaglighed i fritid og skole.

Rapporten stiller skarpt på pædagogisk arbejde i dag,

hvor cirka 15.000 pædagoger spiller en aktiv og central rolle i såvel fritiden som i folkeskolen.

– Pædagoger understøtter sammen med lærerne folkeskolens vigtige formål og fortsætter arbejdet i fritidsinstitutionerne med henblik på at give børn og unge det bedste afsæt i et stærkt fællesskab. Men skal dette arbejde styrkes og udvikles, er der behov for at få fokus på de faglige og samarbejdsmæssige forudsætninger,

der skal være til stede, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Formålet med Grundlag for pædagogfaglighed, som blandt andet bygger på bidrag fra engagerede pædagoger og ledere over hele landet, er, at rapporten kan skabe lokale debatter og drøftelser om, hvordan pædagoger kan bidrage til børn og unges trivsel og læring i fritidsinstitutionerne og skolen.

Med afsæt i rapportens resultater går Undervisningsministeriet og BUPL nu videre

med at udvikle materialer til pædagoger og ledere for skole og fritid.

Materialerne vil blive målrettet medarbejdere i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Materialerne skal inspirere såvel kommunalbestyrelser, skolebestyrelser og ansatte i skoler og fritidsinstitutioner til at bruge pædagogernes faglighed til det, den er bedst til, nemlig en sammenhængende og varieret skoledag og fritidsliv i børnehøjde.

Indsatsen kommer, efter at den seneste Pisa-undersøgelse viste, at Danmark har færre elever med topniveau i naturfag og læsning sammenlignet med de øvrige OECD-lande.

Det selv om Danmark ligger signifikant over det samlede OECD-gennemsnit i både naturfag, læsning og matematik.

Samtidig peger to nye rapporter blandt andet på, at: • En udtalt talentkultur er særlig vigtig i en dansk skolemæssig kontekst, da vi ikke i samme grad som andre

lande har kutyme for at dyrke de dygtigste elever.

• Der mangler et samlet overblik over og mere erfaringsudveksling mellem talentprogrammerne/ initiativerne.

• Der bør ske en systematisering af talentindsatsen og sikres en bedre organisatorisk forankring på den enkelte skole, så indsatsen forankres i organisationen og ikke bliver personafhængig og baseret på dedikerede lærere.

skolerne blandt andet kan anvende til lærere og pædagoger.

Aftalepartierne ønsker samtidig at holde fast i det stærke fokus på faglighed i folkeskolen. Derfor vil der blive tilført 90 ekstra fagtimer årligt til fremmedsprog i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.

Aftalen betyder også, at skoleugen bliver 2¼ klokketimer kortere for de yngste elever. For de resterende klassetrin får kommunerne og

folkeskolerne øget frihed til lokalt at tilrettelægge skoleugen, ved at de får mulighed for at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning til for eksempel flere voksne i undervisningen.

Det vil kunne betyde en afkortning af skoleugen. Samtidig vil det fremover kun være klasser i indskolingen, specialklasser eller -skoler, der kan bruge den nuværende paragraf 16 b.

Indsats for talentfulde unge Regeringen vil styrke indsatsen over for de mest talentfulde børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

En ny talentindsats skal derfor sikre, at alle elever, uanset hvor de bor i Danmark, får opdaget og udviklet deres talent.

Med indsatsen følger 65 millioner kroner fra 2019 og fire år frem.

Med regeringens nye talentindsats vil man sikre en systematisk og koordineret tilgang til at identificere og stimulere de allerdygtigste elever. Der skal derfor oprettes en ny

national talentenhed, som skal understøtte en ensartet talentindsats, så det ikke bliver forhold, som hvor i landet man bor, eller om man tilfældigvis har en lærer, der har et særligt engagement inden for talentarbejde, der bliver afgørende for indsatsen. Talentenheden skal som en del af sit arbejde bidrage til regionale og lokale aktiviteter samt konkrete tiltag på skoler, hvor enheden for eksempel skal hjælpe med strategi og handlingsplaner om talentudvikling.

Aftale om justering af folkeskolen Flere fagtimer, styrket understøttende undervisning, mere lokal frihed til folkeskolerne, færre vikartimer og en læseindsats er blandt initiativerne i en ny bred politisk aftale om folkeskolen. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ønsker med aftalen at justere folkeskolen for at skabe bedre rammer for god undervisning, høj faglighed, åben skole, varieret

skoledag og trivsel blandt eleverne.

Aftalepartierne er enige om at styrke kvaliteten i den understøttende undervisning, så den hænger bedre sammen med resten af skoledagen, og så den kommer til at virke godt og efter hensigten på alle skoler. Konkret bliver der prioriteret 128 millioner kroner i 2019, 283 millioner kroner i 2020 og 249 millioner kroner fra 2021 og frem til den understøttende undervisning, som

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

5

Når det besluttes, at elever i den danske folkeskole skal undervises i teknologiforståelse, må lærerne efteruddannes. Hos Gladsaxe Kommune er man gået i gang.

Teknologiforståelse leges ind hos lærere og pædagoger Alle lærere, pædagoger og ledere i Gladsaxe Kommune uddannes i praksisnær teknologiforståelse i Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole

K

øbenhavns Professionshøjskole har udviklet et praksisnært og intensivt uddannelsesforløb i teknologiforståelse til Gladsaxe Kommune. Her udvikler lærerne og pædagogerne nye undervisningsforløb og arbejder med innovation og designprocesser, som også er en del af det nye forsøgsfag i folkeskolen, teknologiforståelse.

– Teknologier er allerede en central del af alle børn og voksnes liv. Derfor venter vi i partnerskabet mellem Københavns Professionshøjskole og Gladsaxe Kommune ikke på, at den nationale uddannelsesstrategi og målsætning for faget teknologiforståelse bliver afprøvet, siger Gladsaxes Børne- og Kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand og dekan fra Københavns Professionshøjskole, Jakob Harder.

Fremtidens kompetencebehov er forandret, det er de to enige om. Det samme er de omkring det fælles ansvar

6

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

for, at folkeskolen kommer op i gear i forhold til at klæde børn og unge på til at færdes i et digitalt samfund, der allerede er en stor del af deres hverdag.

Ikke alle er eksperter – Langt fra alle lærere, pædagoger eller skoleledere er eksperter i de nye teknologier. Forløbet på Future Classroom Lab er derfor et forløb, hvor de pædagogiske medarbejdere og ledere lærer gennem praksis. De skal prøve sig frem og gerne have det sjovt imens. For eksempel bygger de robotter med motor, lyde, ventilatorer og knapper. Selvfølgelig perspektiveres det praktiske med forskningsbaseret viden under forløbet, men den centrale pointe er at opnå viden, der er omsættelig til praksis på skolerne med det samme, siger direktør Jakob Harder.

– Vores politikere har sat nogle ret ambitiøse pejlemærker for Fremtidens Skole i Gladsaxe. Derfor er vi

Teknologiforståelse

er allerede gået i gang med at reformere vores skolers læringsmiljøer, så eleverne i langt højere grad kan motiveres og engageres i deres egen læring. Arbejdet med teknologier og teknologiforståelse tilbyder på mange måder, at læringen kan foregå i innovative designprocesser, være problemløsende eller projektorienteret, noget vi ved, giver eleverne større mulighed for at være aktivt handlende, skabende og kreative. Det går hånd i hånd med den forståelse, vi har af de kompetencer, vi gerne vil sende vores elever ud af folkeskolen med, siger Børne- og Kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand.

Ledelserne er med og bakker op Alle skoleledere og øvrige pædagogiske ledere i Gladsaxe Kommune har allerede været på et forløb i Københavns Professionshøjskoles Future Classroom Lab som forberedelse til, at medarbejderne skulle af sted.

I den kommende tid er det medarbejdernes tur, og hver uge deltager 30-40 lærere og pædagoger på forløbet ad gangen. De har undervisning fire dage i træk, og på den fjerde dag deltager også skoleledelser og læringsagenter fra kommunens forvaltning. Særligt skoleledelsens deltagelse og involvering er helt afgørende for forankringen af det videre arbejde ude på skolerne.

Dialogen med lederne handler om, hvad de pågældende lærere og pædagoger mener, der skal til for, at de kan lykkes med at bringe det, de har lært på forløbet, ind i undervisningen til gavn for elevernes læring og motivation. Forløbet følges desuden op med netværksmøder for de medarbejdere, der har været af sted på samme forløb, således at der løbende videndeles på tværs af skolerne.

Læreruddannelsen skal også følge med Når det besluttes, at elever i den danske folkeskole skal undervises i teknologiforståelse, må lærerne efteruddannes. Samtidig skal læreruddannelsen følge trop, så kommende lærere har de rigtige kompetencer med i rygsækken, når de dimitterer.

Derfor er læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole i gang med at udvikle et nyt modul i teknologiforståelse og digital dannelse i samarbejde med læreruddannelsen på VIA og på vegne af Uddannelsesog Forskningsministeriet. Modulet afprøves i dette forår på Campus Carlsberg og bliver gjort obligatorisk for alle studerende på KP’s læreruddannelse, gældende fra sommeren 2019. ●

Skolernes bedste valg af drikkevandskøler • Danmarks største udvalg af drikkevandskølere • Danmarks skarpeste priser • Serviceaftale fra kr. 995,- pr. år ekskl. moms Kontakt os på tlf. 29 12 16 17 eller info@easywater.dk

easywater.dk

Va nd kø le r

kun kr. 4.80s0,ek sk l. m om

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

7

Teknologiforståelse

Teknologiforståelse skal afprøves på 46 skoler Fælles Mål for det nye fag teknologiforståelse er på plads. Det vil de kommende tre år blive afprøvet på de 46 folkeskoler, som er en del af et forsøg

T

il foråret skal elever på 46 skoler i hele landet prøve kræfter med teknologiforståelse. Det nye område bliver en del af elevernes skoledag som led i et treårigt forsøg, som skal skabe viden om, hvordan man bedst muligt styrker teknologiforståelse hos den enkelte elev, og hvordan teknologiforståelse bedst bliver en del af undervisningen i folkeskolen. I forsøget skal skolerne enten Faget teknologiforståelse skal skabe viden om, hvordan man bedst muligt styrker teknologiforståelse hos den enkelte elev. inddrage teknologiforståelse i elevernes skoledag som et selvstændigt fag eller som en integreret del af begynde den første del af kompetenceudviklingen, inden nogle andre fag. de første elever forventeligt begynder undervisning i teknologiforståelse i foråret 2019.

Nu er rammer og indhold – de såkaldte Fælles Mål – Den rådgivende ekspertgruppe vil også stå i spidsen for det selvstændige forsøgsfag teknologiforståelse klar. for at udvikle indholdet til den anden del af forsøget, Målene dækker undervisning fra 1. til 9. klasse. Den nye hvor teknologiforståelse skal integreres i en række af de faglighed skal sætte eleven i stand til kritisk at vurdere, eksisterende fag i folkeskolen – herunder dansk og mavælge, anvende og skabe med digitale teknologier. tematik – som halvdelen af de 46 skoler i forsøget skal afprøve. De mål vil blive offentliggjort i begyndelsen af Fire kompetenceområder 2019.

Kompetencerne i det nye forsøgsfag opsummeres i fire kompetenceområder: digital myndiggørelse, digitalt Teknologi en del af hverdagen design og designprocesser, computationel tankegang og – Teknologiforståelse er vigtigt som helt overordnet teknologisk handleevne.

Målene er udarbejdet af en rådgivende ekspertskrive- tema for alt det nye, som sker. Det er vigtigt, at eleverne gruppe under ledelse af et formandskab bestående af pro- lærer at få en grundig forståelse af alt det, der ligger fessor Ole Sejer Iversen, Aarhus Universitet, og direktør bagved den teknologiske udvikling, siger John Klesner, Michael E. Caspersen, Itformand for Danmarks vest. Ekspertskrivegruppen it-vejlederforening.

Fakta bestod derudover af ca. 20 John Klesner opfatter I alt 46 skoler deltager i det treårige forsøg. videnspersoner fra univerden nye forsøgsordning siteter og professionshøjsom et nyt grundlag for al Der er afsat knap 55 mio. kr. til ordningen. skoler, lærere og ministeriundervisning, der involOmkring 140 skoler søgte om at blive en del af forsøget. ets læringskonsulenter. verer teknologi, for det er Undervisningsministeriet vil oprette og facilitere et landsAktiviteterne for de andet og mere end apps og dækkende og flere regionale kompetencenetværk for skodeltagende skoler startede interaktivitet, og derfor bliler med interesse for at arbejde med teknologiforståelse, ver det også et tværfagligt med et kickoff-arrangeherunder de skoler, der ikke var plads til i forsøget. I netment torsdag den 13. defag, mener John Klesner. ● værkene kan der arbejdes med materialer og erfaringer fra cember 2018. Lærerne forsøgsskolerne. vil i begyndelsen af 2019

8

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

Debat

Hej 1.u – fixer I lige hungersnøden i Afrika?

Vi skal passe på ikke at gøre voksenproblemer til børnenes problemer, mener undervisningsminister Merete Risager i dette indlæg Af Merete Riisager, undervisningsminister

I

ndlandsisen smelter, havene flyder over i plastic, dyrearter uddør, og børn sulter i Afrika.

Dommedagsprofetierne kan tage pusten og modet fra de fleste, ikke bare børn, men også voksne. Og det nytter naturligvis ikke noget bare at vende det blinde øje til og håbe, det går over. Vi skal finde løsninger på kriserne, problemerne og udfordringerne. Men det er os – de voksne – der skal gøre det. Det er vores ansvar, ikke skolebørnenes. Vi skal passe på, at vi ikke tager børnene med på råd eller skubber ansvaret over på deres spinkle skuldre. Vi må ikke gøre voksenproblemer til børnenes problemer.

Børn og unge skal naturligvis lære om naturen. I skolen skal de have viden og indsigt i, hvad fotosyntese er, – Vi skal passe på, at vi ikke tager børnene med på råd eller og hvilke luftarter jordens atmosfære består af, for det skubber ansvaret over på deres spinkle skuldre. Vi må ikke er vigtigt at have naturvidenskabelig viden. Mor og far gøre voksenproblemer til børnenes problemer, mener underskal lære deres børn, at man ikke smider affald i naturen. visningsminister Merete Riisager.

Det er et helt selvfølgeligt led i børnenes opdragelse og dannelse. Der hvor filmen knækker er, når vi som de Børn skal ikke Det kan gøre børnene angste, voksne udstiller vores magredde verden tesløshed og handlingslam- hvis der er store problemer i verden, Der er meget fokus på, at som selv ikke de voksne kan løse melse og skubber ansvaret børn og unge mistrives, er for at finde løsninger over angste og ulykkelige. Det er på børnene. Det kan gøre børnene angste, hvis der er sto- et problem, vi skal tage meget alvorligt. Men pilen peger re problemer i verden, som selv ikke de voksne kan løse. hele tiden mod skolens pres, karaktererne og præstationerne som den store synder. Det er bare forkert.

Det legende kan gå tabt Vi skal finde svarene nogle helt andre steder. Blandt Projektopgaver og temauger i skolen, hvor (selv de yngandet i, at de voksne ikke altid magter at være de voksne, ste) elever skal finde løsninger på verdens klimaproblemen tørrer problemerne af på børnene, og så kommer mer og hungersnødskatastrofer, skal vi være varsomme angsten. Børn skal ikke redde verden, det skal vi voksne. med. For vi siger jo til børnene, at her er nogle virkelig Børn skal være børn. De skal lege, de skal lære, og de store problemer, vi ikke selv kan løse – så kan I ikke lige skal være trygge. De skal selvfølgelig ikke pakkes ind i finde på noget? Det er forkert, og jeg tror, det er med vat, for børn kan klare lidt af hvert. De må gerne eksperimentere og få gode ideer. Men det er altså ikke børnene, til at gøre børn og unge endnu mere usikre, bange og der skal redde kloden eller få hjulene under samfundsfortvivlede. økonomien til at rulle. Det ansvar kan de tidsnok få, når Vi planter en diffus frygt i de små mennesker, og det de bliver voksne. Mens de er børn, skal de have lov til at kan vi faktisk ikke være bekendt. Hvis vi derudover også ● være netop dét. i vores iver efter, at alle skolelever skal være innovative og kunne opfinde noget, som kan sælges og skabe profit, bare giver dem en stak karton, nogle piberensere og en gammel skotøjsæske og beder dem om at opfinde den nye dims, den nye energikilde eller det teknologiske vidunder, som kan redde verden, så går det legende tabt.

❝

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

9

Substy

Vikardækning handler om mere end sygefravær Sidste efterårs fokus på vikardækning har skabt debat, og mange bliver overraskede, når de hører, at næsten elleve procent af undervisningstimerne i dag er dækket af vikarer – heraf over halvdelen af ufaglærte vikarer

F

ormand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Pertersen (S), skrev i december i sit debatindlæg til Politiken: – … Vikarer er med andre ord et vilkår, som vi må leve med, og det vil være at stikke forældre og elever blår i øjnene at påstå andet. Opgaven er at minimere vikarer ved planlagt fravær og at sikre, at alle gennemførte vikartimer giver eleverne udbytte af undervisningen.

Indlægget kom ovenpå efterårets fokus på vikardækning og den efterfølgende debat. Mange bliver overraskede, når de hører, at 10,6 procent af undervisningstimerne i dag er dækket af vikarer – over halvdelen heraf ufaglærte vikarer. Skolerne står uden tvivl med en stor udfordring på dette område, men hvor er løsningerne?

– Et eksempel på en løsning er den måde, som Korsager Skole i Københavns Kommune takler problemet.

Skolen har valgt at gøre en indsats for at sikre højere

Fakta Algoritmen, der er udviklet i samarbejde med forskere fra DTU, regner på få sekunder den bedste dækning på tværs af skemaer med udgangspunkt i vikarernes faglige og pædagogiske kompetencer. Algoritmen sikrer ligeledes, at der tages højde for, hvilke klasser vikaren har godt kendskab til og ikke mindst at undgå mellemtimer i vikarens skema.

10

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

kvalitet i vikartimerne, nedbringe lønnede mellemtimer og ikke mindst lette den administrative byrde, der er forbundet med vikardækningen. For dem handler det ikke kun om at nedbringe brugen af vikarer, men også om at sikre ressourceoptimering og kvalitet i vikartimerne, fortæller Kristina Gaardsted Mortensen, driftsdirek– Størstedelen af vores vikatør i Substy og uddyber: rer er ikke læreruddannede.

– Korsager Skole har Derfor mener jeg, at der er et siden sidste forår haft stort potentiale i at få et styrglæde af produktet, Viket vikarkorps ved hjælp af karlæggeren fra Substy, vikarkurser, siger Ruben Holm som både sparer dem tid Hauge. og penge og sikrer, at deres vikarressourcer bliver brugt rigtigt. Vikarlæggeren har en algoritme, der på få sekunder udregner det store puslespil af lektioner, der skal dækkes grundet fraværende lærere. Når vikardækkeren er tilfreds, kan systemet ringe op til vikarerne med besked om, at der er brug for dem i dag. Vikardækkeren har dermed ikke bare lagt skemaet på få sekunder, men også givet besked til alle vikarer på få minutter, forklarer Kristina Gaardsted Mortensen Før Korsager Skole stiftede bekendtskab med Substy, var udfordringen for skolen, at der ofte var tvivl om, hvem vikarerne kommunikerede med, og hvornår de var til rådighed. Hver dag skulle de holde sig opdaterede på, hvilke vikarer der kunne undervise, lægge puslespillet i de hektiske morgentimer og sikre, at få fat i hver vikar per telefon inden kl. 7.30.

– Da vi i ledergruppen drøftede vikardækningen, blev vi hurtigt enige om, at det kunne og skulle gøres bedre.

Det skulle være lettere for os at løse opgaven, og vi skulle ikke bruge tid på noget, der ikke gav værdi, fortæller Ruben Holm Hauge, afdelingsleder på Korsager Skole. Han henviser til, at det er vigtigt for ham, at han har indflydelse på, hvad der skal dækkes og af hvem, men at administrationen af vikarernes tider, telefonnumre og ferier bør ligge hos vikarerne selv og blot være let tilgængeligt.

Skolerne står uden tvivl med en stor udfordring med vikardækningen, der udgør næsten elleve procent af undervisningen.

Om Substy Substy, en iværksættervirksomhed stiftet af Mentor Danmark i 2017, sætter fokus på den gode vikardækning og har som Mere tid og fleksibilitet at skabe bedre vikartimer mål at sikre kvalitet i alle vikartimer. Substy har udviklet fire Ruben Holm Hauge er indeholder derfor også Viprodukter, der skal være med til at sikre bedre undervisning, karhylden, hvor de udviksærligt begejstret for den færre omkostninger og ikke mindst lette administrationen. ler materiale i samarbejde tid, han kan se, han sparer Hertil er udviklet produkterne: Vikarlæggeren, Vikarskolen, med Gyldendal med fokus hver morgen. Han beskriVikar-hylden og Vikarland. ver en morgen således: på netop at sikre det faglige – Jeg var klar til at trykindhold. Med Vikarhylden ke send klokken 6.59, og kan man som skole sikre, klokken 7.01 havde jeg alle vikarer bekræftet og overført i at vikarerne har materiale til det planlagte fag, som er Skoleintra. Det gør en stor forskel i morgentimerne. målrettet klassens niveau.

Foruden den store tidsbesparelse har vikarlæggeren – Vikarmaterialerne fra Vikarhylden vil helt sikkert også sikret skolen en økonomisk besparelse, da algoritvære med til at løfte fagligheden i vikartimerne. Jeg kan mens udregninger sikrer færre lønnede mellemtimer for se store muligheder i at sikre kontinuitet i undervisningen, selv om der er behov for vikarer. De kan med matevikarerne. rialet ramme både fag og niveau, og ikke mindst bygge videre på en tidligere vikars undervisning, afslutter Ruben Kvaliteten halter ● Holm Hauge.

En af udfordringerne ved de mange vikartimer er de manglende faglige og pædagogiske kompetencer hos vikarerne. Også på Korsager Skole har de svært ved at rekruttere vikarer med de rette kompetencer.

Lejrskole i Sønderjylland?

Oplev – Størstedelen af vores vikarer er ikke læreruddanDanhostel Sønderborg-Vollerup. nede eller ved at tage en læreruddannelse. Derfor mener • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og jeg, at der er et stort potentiale i at få et styrket vikarcentrum.

• Gode transportmuligheder til Historiecenter korps ved hjælp af de vikarkurser, Substy udbyder til Dybbølbanke og Univers. vikarerne, siger Ruben Holm Hauge, men understreger • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark dog, at økonomi spiller en afgørende rolle for beslutninVadehavet. i det sønderjyske i 2019 • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have ger vedrørende udgifter til skolens vikarer. med dyr bl. a. næsebjørne og med mange Det er ikke en medarbejdergruppe, der er tradition aktiviteter. for at investere i. Det samme gør sig derfor gældende, • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og når det kommer til at købe materiale særligt målrettet til lærerne ingen stress!! vikartimerne. Desværre går meget undervisning dog tabt, Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@danhostel.dk · www.6401.dk når der ikke er materiale til vikaren. Substys ambition om

historie, aktiviteter og dejlige omgivelser

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

11

IST

IST på vej med udvidet løsning til vikardækning Vikardækningen kan blive bedre, billigere og nemmere på én gang, siger Anne Brink Pedersen, administrerende direktør i IST Danmark ApS

I

– Det handler jo om at få udnyttet den faglige kompetence på de rigtige tidspunkter ude på skolerne. Lige fra linjefagslærere med hultimer til ikke-uddannede vikarer, siger Anne Brink Pedersen.

12

ST er ledende på markedet inden for administrative systemer til bl.a. grundskolerne og følger derfor udviklingen på skoleområdet nøje.

– Efter den seneste aftale om folkeskolen er der lagt op til en bedre vikardækning, fordi man flere steder går glip af såvel timer som kvalificeret undervisning. Derfor er det et område, som vi tager alvorligt, og det er et mål for os at kunne gøre vikardækningen meget nemmere, så man sparer tid og ressourcer og samtidig højner den faglige kvalitet,

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

siger Anne Brink Pedersen, administrerende direktør i IST Danmark.

– Det handler om, at gøre processerne lettere, men vi føler også, at vi har en forpligtelse til at kunne hjælpe skolerne med at udnytte ressourcerne bedst muligt, så det kommer til gavn ude i den enkelte klasse. Der er penge for skolerne at hente, men frem for alt så giver det

Fakta IST er blandt andet kendt for de digitale ”Tabulex”produkter, herunder komme/gå-løsninger til grundskole og dagtilbud samt skemalægningsløsning og løsninger til elevadministration.

IST har omkring fem millioner brugere og leverer til hjemmemarkeder i Skandinavien og Tyskland.

IST leverer løsninger til ungdomsuddannelser, grundskoler, daginstitutioner og forvaltninger. Virksomheden blev grundlagt i 1985, og koncernen tæller i dag mere end 450 medarbejdere.

Digitale læremidler

– Det handler om at gøre processerne lettere, men vi føler også, at vi har en forpligtelse til at kunne hjælpe skolerne med at udnytte ressourcerne bedst muligt, så det kommer til gavn ude i den enkelte klasse, siger Anne Brink Pedersen, administrerende direktør i IST Danmark.

bedre undervisning for eleverne, hvis de har vikarer, som har de rette kompetence. siger Anne Brink Pedersen.

– IST Danmark arbejder lige nu på en løsning, som vil optimere vikarlægningen markant ude på skolerne. Det handler jo om at få udnyttet den faglige kompetence på de rigtige tidspunkter. Lige fra linjefagslærere med hultimer til ikke-uddannede vikarer, der har fået registreret alle de kompetencer og vidensområder, de måtte rumme, siger Anne Brink Pedersen.

– Vi er en it-virksomhed, der leverer administrative systemer, men omkring halvdelen af os har slet ingen it-baggrund, men derimod en baggrund fra skole- og dagtilbudsverdenen. Lige fra skolesekretærer til lærere og skoleledere. Det gør os i stand til at indtage brugernes synspunkt, når vi udvikler nye løsninger, ligesom vi bruger vores baggrund til at være i dialog med skolerne, siger Anne Brink Pedersen, der selv kommer fra en stilling ● som kontorchef i Undervisningsministeriet.

På brugernes niveau Anne Brink Pedersen betoner vigtigheden af, at de administrative systemer tager udgangspunkt i brugernes virkelighed.

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

13

Acer Danmark

I dag tilbyder digitale læremidler mange løsninger, der gør det muligt for lærere at overvinde konventionelle uddannelsesmetoder og imødekomme hver enkelt elevs specifikke behov, mener Acer.

Digitale læremidler styrker elevernes engagement Ved at tilbyde eleverne ny teknologi bliver læringsoplevelsen mere interaktiv og involverende, fremhæver Acer Denmark, der fremstiller digitale læremidler

D

et er svært at komme uden om, at digitale læremidler har en vigtig indflydelse på læring i det 21. århundrede.

– Ved at tilbyde eleverne enheder, værktøjer og programmer eller apps, der er intuitive, sjove og nemme at bruge hjælper de dem ikke alene til at tilegne ny viden, men gør deres oplevelse langt mere interaktiv i klasselokalerne. Brugen af teknologi skaber en positiv adfærd hos eleverne, som føler sig mere involverede med deres klassekammerater, med lærere og de fag, de bliver undervist i. På længere sigt vil det resultere i en effektiv læringsoplevelse i klasseværelset, siger Dennis Eirup, produktansvarlig for digitale læremidler hos Acer Denmark.

Acer, der udvikler computere, skærme, projektorer, tablets mm. til bl.a. uddannelsessektoren, oplever en stigende efterspørgsel på digitale læremidler. Der er flere eksempler på, hvordan teknologien hjælper lærere til at skabe bedre læringsproces og større engagement blandt eleverne i timerne.

Interaktiv læring gennem spil Spilbaseret læring er en læringsmetode, der inddrager spil som en del af læringsprocessen for at forbedre elevernes oplevelse i klasselokalerne. Spilbaseret læring fører eleverne til virtuelle miljøer, hvor eleverne føler sig trygge og bliver opfordret til at løse opgaver, opnå de relevante læringsmål samt lave fejl og opleve konsekvenserne af fejl i en risikofri situation.

– Som et andet alternativ til spilbaseret læring er gamificering også en ny undervisningsmetode, der rykker sig med hastige skridt ind i klasselokalerne. Gamificering består i at anvende nogle spilelementer, f.eks. et pointsystem eller pointgivning, som et andet alternativ til det traditionelle karaktersystem, til at belønne eleverne for en bestemt adfærd, siger Dennis Eirup og tilføjer: – Begge disse nye undervisningsmetoder er langt mere effektive til at gøre eleverne mere engagerede i undervisningen. Derudover bidrager de til at udvikle

14

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

elevernes grundlæggende færdigheder som kritisk tænkning og problemløsning.

Nye teknologier øger elevernes opmærksomhed Mixed Reality eller Merged Reality, som det også ofte bliver kaldt, giver eleverne muligheden for at opleve virkeligheden på en helt ny måde – at blande den virtuelle verden med den virkelige verden, hvor grænserne mellem fysiske og digitale objekter er flydende.

– Ved hjælp af en hovedmonteret skærm og såkaldte controllere kan eleverne få adgang til en blanding af virkelige og virtuelle verdener og få mulighed for at interagere. Geografiundervisningen bliver kun mere spændende, hvis eleverne ved hjælp af en mixed reality kan rejse til nye lande, bestige bjergtoppe eller flyve i New Yorks gader og få følelsen af at være der – helt uden at forlade klasselokalet. Eller en historietime med mixed reality bliver mere lærerig, hvis elever og lærere går tilbage i tiden, interagerer med objekter, dyr eller mennesker, der ikke længere eksisterer, som for eksempel dinosaurer eller primitive arter. Det giver et mere realistisk billede, og oplevelsen indprenter sig lidt længere hos eleverne, end hvis de blot læste om det i en bog, siger Dennis Eirup Denne innovative teknologi får stadig større plads i undervisningen, og det er ikke svært at gætte hvorfor: Især hos eleverne – det giver en helt anden fordybende indlæring og er samtidig underholdende, fremhæver Dennis Eirup.

Fleksible undervisningsmetoder ”Én undervisningsplan til alle elever” er ifølge Dennis Eirup efterhånden en forældet metode. Lærere kan ikke længere anvende den i et fyldt klasselokale med studerende med forskellig læringsbaggrund og vidensniveau.

I dag tilbyder digitale læremidler mange løsninger, der gør det muligt for lærere at overvinde konventionelle uddannelsesmetoder og imødekomme hver enkelt elevs specifikke behov.

Digitale læremidler

– Der findes en række computere og tablets, som eksempelvis Acer Chromebooks eller Acer Chromebook Tab10, der kommer med specifikke værktøjer som Google Suite for Uddannelse og Office365 Suite. Sammen med cloudteknologi gør disse enheder det muligt for lærere at anvende interaktive læringsmetoder, der i høj grad kan personaliseres. En personaliseret læringstilgang hjælper eleverne med at identificere deres svagheder, men også til at finde frem til deres passion og talenter. Samtidig giver det læreren redskaber til at skræddersy en personlig læringsplan, som eleven kan følge, så han eller hun på sigt kan opnå samme vidensniveau som sine klassekammerater, forklarer Dennis Eirup.

Denne tilgang ligner meget adaptiv læring – et læringssystem baseret på teknologi og dataanalyse, der gør det muligt for lærere at spore elevernes evne og tilpasse metoder og uddannelsesprogrammer til hver enkelt elevs behov, pointerer Dennis Eirup.

Fremtidens klasseværelse Digitale læremidlers påvirkning på hele skolesystemet er enorm, og udviklingen vil formentligt fortsætte i de kommende år.

– Klasseværelserne i dag er i højere grad udstyret med interaktive tavler, projektorer og mobile enheder. De indgår i undervisningen og er til enhver elevs rådighed, uanset om de får det af skolen eller tager dem med sig hjemmefra. De elektroniske enheder er ved at erstatte de traditionelle tavler og kridt. Nu er wifi-forbindelse en selvfølge i ethvert klasseværelse, og de digitale læremidler har transformeret selv klasseværelsernes indretning.

Nutidens klasseværelser er indrettet som miljøer og smarte rum, hvor læreren ikke nødvendigvis sidder foran eleverne. Læring, viden og information kommer ikke fra tavlen alene, men i højere grad fra elevens egne computerskærme, nye digitale læremidler eller endda fra et ● mixed reality headset, siger Dennis Eirup.

ACER TILBYDER PRISVENLIGE PRODUKTER OG SOFTWARELØSNINGER SKRÆDDERSYET TIL UDDANNELSESSEKTOREN. For mere information kontakt Dennis Eirup, Key Account Manager, Acer Danmark på dennis.eirup@acer.com eller tlf. 24 65 89 51

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

15

Børnehjælpsdagen

Til jul sidste år fik fire lotteri-sælgere fra 3.A. på Institut Sankt Joseph mulighed for at overrække en flot check på 13.000 kroner til Børnehjælpsdagens arbejde. Det var klassens overskud ved salg af i alt 1.000 julelodder. Checken blev overrakt til Børnehjælpsdagens ambassadør Bubber.

Børn hjælper børn – gennem lotterier Overskuddet fra lodsalget hos Børnehjælpsdagen går til arbejdet med anbragte børn og udsatte unge i Danmark

H

vert år sælger flere tusinde skoleelever Børnehjælpsdagens lotterier. Det er der mange gode grunde til. Dels tjener eleverne ekstra penge til deres klassekasse – ofte med et konkret formål for øje, nemlig en udflugt, lejrskole eller andre fælles aktiviteter. I 2018 tjente over 400 klasser næsten 2 millioner til sig selv ved at sælge organisationens Lillebror Lotteri og Julelotteri.

– En anden væsentlig motivation er, at eleverne støtter en velgørende sag. Overskuddet fra lodsalget går nemlig til Børnehjælpsdagens arbejde til fordel for anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Det er typisk børn, som bor i plejefamilie eller på institutioner. Det kan rent faktisk være børn, der går i deres egen klasse, skole, fritidsklub eller lignende, fortæller Sylvia Emilia Blazejowski , kommunikationschef hos Børnehjælpsdagen.

Ingen økonomisk risiko Rent praktisk er der ingen økonomisk risiko for klasserne ved at deltage i Børnehjælpsdagens lotterier. Det kræver i første omgang, at en voksen melder sig som tovholder. Det kan være en lærer, men også en forælder.

Så bestiller man det ønskede antal skrabelodder hos

16

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

Børnehjælpsdagen, der fremsender lodderne kvit og frit. Hvis eleverne sælger alle lodder, så kan man altid efterbestille flere. Har man usolgte lodder tilbage, når

I 2018 tjente over 400 klasser næsten 2 millioner til sig selv ved at sælge organisationens Lillebror Lotteri og Julelotteri.

Toptekst

salgsperioden er slut, så kan disse også returneres. Den eneste udgift man har, er evt. porto.

Ved det aktuelle Lillebror Lotteri, der sælges i perioden den 2. marts til den 2. juni 2019, tjener eleverne 11 kroner pr. solgt lod. Selve loddet sælges for 25 kroner.

Interne konkurrencer – Den voksne uddeler herefter lodderne til eleverne i passende portioner, f.eks. 25 stk. af gangen og man kan i klassen lægge en salgsstrategi. Det er også en spændende og sjov opgave. Så er det ellers ud og sælge – enten på gader og stræder og/eller blandt familie og venner. Det er også oplagt at sælge lodder til en event – f.eks. hvis man holder en markedsdag på skolen, familiedag eller andet, siger Sylvia Emilia Blazejowski og fortsætter: – Nogle klasser afholder interne konkurrencer, der motiverer eleverne. Så dyster de om at blive topsælger – og måske beslutter man i klassen at stille en sej præmie på højkant. Dermed er der altså flere måder at forbedre sit salg på, og der er masser af muligheder. Generelt er folk rigtig søde til at støtte de gode formål – både elevernes klassekasse og Børnehjælpsdagens arbejde. Samtidig er selve lodprisen på den 25 kroner nem at have med at gøre. Det er et beløb, som de fleste kan overskue. Dertil kommer, at langt de fleste mennesker i dag har Mobilepay, hvilket også gør salget nemmere.

For eleverne er det en god læreproces at gå op til folk, tale med fremmede, præsentere sig selv osv. Det kan bidrage til en stor personlig udvikling, når eleverne oplever, at de overskrider deres egne grænser – og samtidig får en succesoplevelse. Lodsalget bidrager også til det sociale samvær i klassen, da eleverne har et fælles mål/opgave/ humanitær sag, som de engagerer sig i, fremhæver Sylvia Emilia Blazejowski.

Godt for elever og lærere Sofie Elgaard, lærer på Bordings Friskole, har været lotteri-koordinator for sin klasse i flere omgange og synes det er vigtigt, at eleverne gennem Børnehjælpsdagen motiveres til at tage et socialt ansvar.

– Jeg synes, det er vigtigt at gøre eleverne bevidste om, hvordan livet er for andre børn på deres egen alder – og at de ved at yde en lille indsats kan være med til at gøre en stor forskel. Salg af Børnehjælpsdagens lodder er en god måde at få eleverne til at tage ansvar og på samme tid hjælpe nogen, der har brug for det. De er motiverede for salget fordi de gerne vil gøre en forskel, og jeg tror, de kan forholde sig til det, fordi de hjælper jævnaldrende børn og unge, siger Sofie Elgaard og fortsætter: – Eleverne kan gøre en stor forskel gennem en lille indsats, som de faktisk synes er hyggelig og lærerig. De vil rigtig gerne hjælpe, og får som ekstra bonus også tjent nogle penge til klassekassen. Som lærer er Børnehjælpsdagen både med til at styrke klassefællesskabet, at eleverne er sammen om et projekt. Det har også vist sig at styrke flere elevers mod og selvtillid til at opsøge og tale ● med folk på gaden.

Fede oplevelser i Sverige & Norge Der er intet, der kan ryste en gruppe sammen som sjove oplevelser og fælles aktiviteter, hvor man kan udfordre sig selv og hinanden.

Hos Stena Line finder I masser af sjove, spændende og lærerige muligheder for oplevelser i Sverige og Norge - og husk, at I på grund af den lave kurs får meget mere for pengene!

Uanset om det skal være mountainbiking, kanosejlads, rafting, skiferie eller oplevelser i storbyen med shopping og besøg i forlystelsesparken Liseberg, er der utrolig mange muligheder.

Gruppe på +20 personer?

Kontakt os og få et godt tilbud på telefon 96 200 250.

E-mail: salesdenmark@stenaline.com Se mere & book på Magasinet stenaline.dk/grupperejser

Skolen · 2019 nr. 1

17

Fokus på børn ramt af skolevægring

Rundspørge blandt psykologer bekræfter, at skolevægring er et stigende problem

I

landets største kommuner har man styrket fokus på at opspore børn, der rammes af skolevægring.

I Aarhus Kommune er der 30 børn, som ikke går i skole – og tallet ligger på omkring 100 børn, hvis man tæller de børn, der kun deltager i op til halvdelen af skoletimerne.

I de fleste tilfælde er der tale om børn, som gerne vil i skole. Men de magter det ikke. De er ramt af skolevægring. Skolevægring rammer på tværs af alle sociale lag.

Og flere og flere børn rammes, har chefpsykolog for PPR Specialpædagogik i Aarhus Kommune Jan Sejersdahl Kirkegaard tidligere udtalt til pressen.

18

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

Ifølge Jan Sejersdahl Kirkegaard er tallet stigende, og der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen er ved at vende.

Rundspørge bekræfter udvikling Sidste forår fik Dansk Psykolog Forening foretaget en undersøgelse blandt 508 PPR-psykologer fra hele landet.

Her svarede 60 procent, at skolevægring har været et stigende problem gennem de seneste par år, mens 71 procent svarer, at de i deres arbejde ”ofte” møder børn, som har brug for hjælp med skolevægring.

Mikael Thastum, professor og leder af Center for Psykologisk behandling til Børn og Unge, Aarhus

Skolevægring

Har de senere års politiske krav om inklusion i folkeskolen gjort ondt værre for de mest sårbare børn i skolen?

Universitet, har nærstuderet en række sager om børn med bekymrende skolefravær, og han ser flere træk, som går igen hos børnene.

– Børnene scorer typisk højt på angst- og depressionsskalaerne, og de lider tydeligvis meget i hverdagen.

Mange har meget svært ved at genskabe en normal skolegang, når de først har haft et længere skolefravær, og mange har helt mistet troen på, at de kan klare at være i skolen, siger han til magasinet P – Dansk Psykolog Forenings fagblad.

I de tilfælde er det særligt vigtigt, at skolerne har en dyb forståelse for barnets særlige problematik, påpeger Mikael Thastum.

– Der kan det være vigtigt at arbejde på at skabe et mere konstruktivt skole-hjem-samarbejde med fokus på at hjælpe barnet tilbage til skolen, siger han.

Skolevægring handler ikke om pjæk eller om udsatte forældre, der ikke formår at få deres børn af sted i skole.

Skolevægring er udtryk for, at et barn bare ikke kan gå i skole, selv om det gerne vil. Årsagerne kan være forskelligartede og komplekse: angst, vanskeligheder med at danne sociale relationer med andre børn, stress eller familieproblemer.

– Der kan det være vigtigt at arbejde på at skabe et mere konstruktivt skole-hjem-samarbejde med fokus på at hjælpe barnet tilbage til skolen, siger han.

Christian Stewart-Ferrer er specialpsykolog og supervisor i psykoterapi samt i klinisk børne- og ungdomspsykologi. Han vurderer, at udviklingen hænger sammen med de seneste årtiers voldsomme forandringer af folkeskolen.

– For 20 år siden var forholdene i skolerne og klasserne mere velorganiserede. Dengang fokuserede alle elever på det samme i timerne, og læreren skulle blot sikre, at der altid var stilhed nok til, at der kunne foregå en dialog i klassen, siger Christian Stewart-Ferrer til Magasinet P. I dag er situationen en anden, mener han.

– Eleverne sidder i café-grupper, og lærerne spiller rollen som en slags igangsætter. Den form passer de fagligt dygtige og stærke elever godt, mens de børn, der har brug for hjælp eller ydre styring, har det mindre godt, siger Christian Stewart-Ferrer.

Men også de senere års politiske krav om inklusion i folkeskolen har gjort ondt værre for de mest sårbare børn ● i skolen, lyder hans vurdering.

Angst og autisme Ifølge rundspørgen svarer 94 procent af de adspurgte PPR-psykologer, at psykiske og sociale problemstillinger er ”dominerende årsager” til skolevægring hos børn, og at især angst (i 49 procent af svarene) og dernæst ADHD og autisme (i 29 procent af svarene) vurderes at være de hyppigste problemstillinger hos børn og unge i skolevægring.

I de tilfælde er det særligt vigtigt, at skolerne har en dyb forståelse for barnets særlige problematik, påpeger Mikael Thastum.

År

ste dag e v o j s ets

SKOLEPRIS

Fra

125,Pr. person

Tilmelding via link: bit.ly/skoleudflugt Skriv “SKOLE” i Kommentarer og få en ekstra gave på dagen Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

19

Fire trin til en bedre hjælp til elever med skolevægring

Metodecentrets litteraturgennemgang peger på fire forhold, der kan øge muligheden for en vellykket indsats for en elev med skolevægring Af Simon Østergaard Møller, leder af Metodecentret

D

er er en stigende opmærksomhed på børn og unge, som mistrives i et sådant omfang, at de ophører med at komme i skole.

Vores viden om de svære skolevægringsforløb er dog begrænset, og derfor har vi i Metodecentret gennemført et litteraturstudie inden for området.

En lang række forskellige faktorer i en elevs liv og omverden kan over tid spille ind i udviklingen af skolevægringsadfærd.

Studier peger bl.a. på, at mange elever med omfattende skolevægring har psykiske vanskeligheder, – Eleven bør tidligt i behandlingen geneksponeres for skolegang, så man undgår, at barnets såsom depression eller evt. angst forstærkes gennem yderligere fravær, fremhæver Simon Østergaard Møller, leder af angst, og at de ofte har Metodecentret. svært ved at danne sociale relationer i skolen. Nogle Vores litteraturgennemgangen peger på fire forhold, kommer fra familier, som er præget af et højt konfliktniveau, eller hvor forældrene er diagnosticeret med en psy- der kan øge muligheden for en vellykket indsats for en kisk sygdom. En del elever med skolevægring er desuden elev med skolevægring: sensitive over for uforudsigeligheder i skolen, hvorfor skolevægring ofte bryder ud i forbindelse med skole- el1. Tidlig indsats ler klasseskift. Endvidere peger nogle forskere også på, at Studier peger på, at det bliver vanskeligere at hjælpe en der i samfundet generelt er et øget uddannelsespres på elev med svær skolevægring, jo længere det har været et eleverne, og at den digitale udvikling for nogle elever kan problem for eleven, og jo ældre eleven er. Derfor bør der blive et tilflugtssted i en kaotisk hverdag. arbejdes hen imod en generelt øget opmærksomhed på Konsekvenserne af skolevægringen kan være alvorfænomenet i skolerne såvel som på samfundsplan, så forlige. I alvorlige tilfælde ser det ud til, at langvarigt skoældre, lærere og andre fagprofessionelle bliver i stand til lefravær kan have konsekvenser for eleven senere i livet at identificere elever, som mistrives og så der hurtigt kan i form af øget risiko for psykiske problematikker, social iværksættes den nødvendige hjælp. Redskaber som systematisk fraværsregistrering, godt skole-hjemsamarbejde tilbagetrækning, arbejdsløshed og kriminalitet. Der er samt god og systematisk intern kommunikation på skoderfor gode grunde til at øge opmærksomheden på at lerne er et godt skridt på vejen til en tidlig indsats. hjælpe børn og unge, som mistrives i skolen.

20

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

Metodecentret

2. Grundig udredning Det er afgørende for en virksom behandling, at den arbejder målrettet med de specifikke årsager til, at en skolevægringsproblematik udvikles og fastholdes, men der kan være mange forklaringer på, at et barn ikke magter at gå i skole. En grundig udredning er derfor nødvendig for at de personlige, relationelle og systemiske faktorer, Fakta som spiller ind i udviklinMetodecentret blev gen af skolevægring, bliver etableret som selvejende afdækket.

3. Tidlig og gradvis genoptagelse af skolegang Eleven bør tidligt i behandlingen geneksponeres for skolegang, så man undgår, at barnets evt. angst forstærkes gennem yderligere

institution d. 1. juni 2010 af Region Midtjylland og Aarhus Kommune.

Centrets fulde navn er Center for innovation og metodeudvikling for den specialiserede indsats i Danmark.

fravær, og at elevens sociale og faglige færdigheder mindskes yderligere. Genintroduktionen skal ske gradvist i en trappestigemodel, i et langsomt tempo og være grundigt planlagt.

4. Inddragelse af familie og netværk Skolevægring er et komplekst fænomen og indsatsen bør derfor inkludere psykologiske problemstillinger, familieproblematikker, økonomiske problemstillinger, skolevægringens styrke og andre relevante problematikker. Derfor bør elevens familie og anden relevant netværk inddrages tæt i støtten til eleven, så flere personer bliver rustet til at hjælpe barnet samtidig med, at flere bliver involverede og ansvarliggjorte i behandlingen.

Litteraturstudiet kan hentes gratis på Metodecentrets ● hjemmeside – www.metodecentret.dk.

EN ANDEN VERDEN MIDT I KBH LÆRERIGE OMVISNINGER I DEN ISLAMISKE VERDENS KUNST

KRONPRINSESSEGADE 30 1306 KØBENHAVN K TLF 33 73 49 49 WWW.DAVIDMUS.DK

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

21

ZBC

Giv eleverne smag for erhvervsuddannelserne Flere unge skal have en erhvervsuddannelse. Men hvordan får man eleverne til at interessere sig for en fremtid som faglært? Et unikt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen ZBC og regionens grundskoler viser en vej frem

F

redag den 28. september på Ellebækskotil dem, blev de begejstrede. Hallen lignede virkelig en len i Næstved: Skolens hal er fyldt med tomme million, og det tændte mange, at omgivelserne var så formelle, fortæller Anders Rechnagel Nielsen. messestande. I løbet af den forestående emneuge skal udskolingens 300 elever omdanne hallen til Emneugen blev til i et samarbejde med ZBC og en levende messe for erhvervsuddannelser. Det hele skal EUC Sjælland, som tilbyder omkring 50 forskellige erhvervsuddannelser i otte forskellige byer på Sjælland. kulminere syv dage efter, hvor repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og ZBC skal kåre de bedste stande.

Formålet var at åbne elevernes øjne for erhvervsudLærer og medlem af styregruppen, Anders Rechnagel dannelserne. Undervejs kunne eleverne søge hjælp hos ZBC’s eventkonsulenter, Nielsen, har de sidste dage der var på skolen under været noget nervøs, for Flere skal have en emneugen, tale med elever setup’et til denne emneuge erhvervsuddannelse fra erhvervsuddanneler markant større end norRegeringen har som mål, at mindst 25 procent skal vælge en malt. Men nervøsiteten viserne og besøge mulige erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 – ser sig at være ubegrundet. praktiksteder. i 2018 var det tal knap 20 procent. Andelen skal op på mini– Da eleverne så, at vi – Emneugen blev memum 30 procent i 2025. Kilde: Undervisningsministeriet. get mere professionel, end havde lavet en rigtig messe

22

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

Udskoling og ungdomsuddannelser – Vi er vilde med konceptet.

Eleverne bliver provokeret på en god måde, og det sætter gang i rigtigt meget hos dem, siger Helle Poulsen, UUvejleder i Sorø.

hvis vi alene som skole havde arrangeret den. Samtidig fik eleverne et kendskab til ZBC og en tryghed ved stedet, som er vigtig, når man skal vælge uddannelse, siger Anders Rechnagel Nielsen.

Ok at tale om tør-røv uddannelser Samarbejdet mellem ZBC og Ellebækskolen er langt fra enestående. På ZBC arbejder tre personer målrettet med at understøtte samarbejdet med grundskolerne i regionen. Et af ZBC’s tilbud hedder ”Vælg med hjertet”. Det varer to lektioner og er henvendt til 8. klasser, og i Sorø Kommune har de gjort dette forløb obligatorisk på alle kommunens skoler.

– Vi er vilde med konceptet. Eleverne bliver provokeret på en god måde, og det sætter gang i rigtig meget hos dem. Her må de gerne snakke om deres fordomme om ”tør-røv uddannelsen”, og så får de også en forståelse for, hvorfor nogle vælger den uddannelse, og hvad

det egentlig vil sige at tage en erhvervsuddannelse, siger Helle Poulsen, UU-vejleder i Sorø.

Hun forklarer, at det gør en stor forskel, at eleverne møder mennesker fra den virkelighed, de skal ud i efter folkeskolen.

– Samarbejdet med ZBC er en kæmpe hjælp for os.

Og det er altså ikke en omgang hjernevask om, at nu skal du vælge en erhvervsuddannelse. Det handler om, at eleverne skal finde det, der er bedst for lige præcis dem, » siger Helle Poulsen.

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

23

Udskoling og ungdomsuddannelser ZBC

Emneugen blev til i et samarbejde med ZBC og EUC Sjælland, som tilbyder omkring 50 forskellige erhvervsuddannelser i otte forskellige byer på Sjælland.

Nye ord på lærerværelset Onsdag d. 20. juni på ZBC i Næstved: Som optakt til emneugen skal lærerne i udskolingen på Ellebækskolen researche på de forskellige erhvervsuddannelser på samme måde, som eleverne skal i emneugen – blot på meget kortere tid. Det sker på en temadag på ZBC i Næstved, og ud over at lærerne får ejerskab til emneugen, oplever Anders Rechnagel Nielsen og hans kolleger, at de undervejs lærer nye ord som procesoperatør og bagværker.

– Uddannelsessystemet har jo ændret sig meget, siden vi var unge. På temadagen lærte vi, hvor mange muligheder der er på erhvervsuddannelserne. Det gør, at vi nu kan guide eleverne bedre og bredere end før, fortæller Anders Rechnagel Nielsen.

Samtidig er lærerne blevet bedre til at researche på de forskellige uddannelser. Det samme er eleverne, og det perspektiv betød, at ugen var relevant for alle elever – også de, der ikke drømmer om en titel som faglært.

De elever kunne godt se formålet med ugen, da jeg forklarede, at det er vigtigt, at de kan finde viden om en uddannelse – det handler ikke om, at de skal være murere eller kokke. Samtidig lærte alle eleverne meget om, hvordan man præsenterer et projekt, og det er jo noget, de kan bruge både til eksamener og videre i livet, siger Anders Rechnagel Nielsen.

Udnytte hinandens styrker På ZBC er man ikke i tvivl om, at samarbejdet med folkeskolerne virker.

– Vi skal udnytte hinandens styrker og spille hinanden gode. Lærerne kan og skal ikke vide alt om 24

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

uddannelsessystemet, og derfor er samarbejdet så vigtigt. Ikke mindst fordi vi kan se, at det gør en stor forskel for de unge, siger Michael Winther-Rasmussen, der er kommunikations- og eventchef.

Fundamentet for alle ZBC’s koncepter er, at elever, forældre og lærere skal mærke og opleve, hvordan erhvervsskolerne har en praktisk tilgang til teori og læring – og derfor er powerpoint shows bandlyst. Men derudover er der mulighed for at målrette tilbuddene til de enkelte skoler, og opfordringen er klar: – Vi har allerede et godt og tæt samarbejde med rigtig mange grundskoler og UU-vejledere, og vi vil gerne udbrede samarbejdet til endnu flere skoler i området, siger Michael Winther-Rasmussen.

Elever bedre rustet til at vælge med hjertet Fredag den 5. oktober på Ellebækskolen: Alle elever, lærere og vejledere er samlet i hallen til den store afslutning på emneugen. Repræsentanter fra det lokale erhvervsliv er til stede, og sammen med eventkonsulenterne fra ZBC uddeler de priser til de bedste messestande.

– Jeg kunne se, hvordan eleverne voksede af at kunne bruge nye ord og termer over for dommerne. Både lærere og elever var meget tilfredse, så i styregruppen var vi ovenud lykkelige, siger Anders Rechnagel Nielsen.

Skolen ønsker at gentage konceptet hvert andet år. Og Anders Rechnagel Nielsen er ikke i tvivl om, at emneugen har gjort en forskel for eleverne på skolen: – De er blevet meget mere åbne overfor erhvervsuddannelserne. Emneugen viste dem, at der også er en anden vej. Så jo flere af sådanne arrangementer eleverne præsenteres for, jo større chance tænker jeg også, der er for, at de vælger med hjertet, når de skal vælge uddannelse, og at de ikke bare vælger den ungdomsuddannelse, ● deres bedste ven gør.

Toptekst

Magasinet Skolen ¡ 2019 nr. 1

25

PaladsanlĂŚg med kvinder i haver, Indien 1765.

Foto Davids Samling.

26

Magasinet Skolen ¡ 2019 nr. 1

Davids Samling

En anden indgang til den islamiske verden Davids Samling giver en anderledes tilgang til den islamiske verden og dens historie end den opfattelse, man får gennem medierne, fremhæver museumsinspektør Peter Wandel

V

i har et ønske om at give eleverne et indblik i en anden side af den islamiske verden end den, man møder i medierne. Samlingen præsenterer den islamiske verdens kunst, som ud over at rumme en mangfoldighed af skønhed samtidig er et udsigtspunkt – ikke bare til en stor del af verden, men også til kunstens, kulturens og religionens historie. Der er altså flere fag, der kan belyses ved at bevæge sig rundt og bruge samlingen. Og der er meget at tage fat i: Man skal huske på, at den islamiske kultur i verdenshistorisk sammenhæng har strakt sig lige fra Spanien til Kina og fra Rusland til Zanzibar i en periode fra omkring år 700 til i dag, fortæller Peter Wandel, museumsinspektør ved Davids Samling.

Indgang til kulturel debat – I dag er der jo mange elever med baggrund fra netop den del af verden, som besøger os, og vi oplever, at de griber muligheden for at fortælle andre i klassen om deres baggrund. Historierne omhandler ofte både dem selv, deres forældre eller bedsteforældre, og det giver en særlig, positiv energi. Vi ser også, at mange efterfølgende dukker op med deres familier – som ikke vidste, at der i København ligger et af verdens ti største museer inden for islamisk kunst! At der er tale om et kunstmuseum og ikke et religionsmuseum er i øvrigt værd at bemærke.

Davids Samling er en indgang til kunsthistorie, kulturhistorie og religionshistorie, så flere fag kan belyses.

Det betyder, at udgangspunktet altid er nogle smukke genstande, påpeger Peter Wandel.

Davids Samlingen er ikke præget af en meget synlig og interaktiv formidling, rettet mod børn – og det ser Peter Wandel som en styrke.

– Mange elever kan godt lide, at vi er et rigtigt gammeldags og voksenagtigt museum. Vi holder til i en gammel, historisk bygning, inventaret er i ædeltræ, og der er en lidt eksklusiv stemning, som børnene straks bemærker og bifalder. Det didaktiske og pædagogiske har vi til gengæld lagt over i omvisningsformen, hvor alle kræfter bruges på at gøre læringen levende og vedkommende, fremhæver Peter Wandel.

Omvisninger Davids Samling tilbyder gratis undervisning i form af omvisninger til folkeskoleelever fra 5. klasse og opefter.

Man kan bestille omvisninger for hold op til 30 personer tirsdag, onsdag, torsdag og fredag 10.00 og 12.30 i perioden 1. september - 15. december og 1. februar - 1. juli.

For tiden tilbydes følgende omvisninger: Hvad er islamisk kunst?, Miniaturemalerierne og den verden, de skildrer, Den arabiske skrift, Fabelvæsner i islamisk kunst, Islam – religionen set gennem kunsten samt Portrætter i ● europæisk og islamisk kunst.

– Vi har et ønske om at give eleverne et indblik i en anden side af den islamiske verden end den, man møder i medierne, siger Peter Wandel, museumsinspektør for Davids Samling.

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

27

Living Art

Bedre klima uden ombygninger En række mindre tiltag kan forbedre indeklimaet, uden at det er nødvendigt med ombygning og renovering

D

et kræver sjældent ombygninger eller større tiltag at skabe et bedre indeklima på skoler, i kommunale bygninger, plejehjem, sygehuse og andre offentlige bygninger. Både børn og ansatte, der dagligt opholder sig i de offentlige institutioner kan få et sundere indeklima.

Her er tre små tiltag i form af gardin- og akustikløsninger fra firmaet Living Art. Computerstyrede energigardiner 1. tiltag: Styr rumtemperaturen med automatiserede og computerstyrede energigardiner – og spar ti procent på varmeregningen.

Energigardiner holder varmen inde om vinteren og lukker solstrålerne ude om sommeren. Energigardinerne har en særlig isoleringsevne på grund af luftlommer i selve gardinet, hvilket mindsker op til 50 procent af varmetabet.

Duette plisségardiner holder for eksempel på 46 procent mere af varmen om vinteren sammenlignet med almindelige plisségardiner. Om sommeren reducerer

28

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

plisségardinet solens stråler med op til 78 procent. Samtidig kan lysindfaldet reguleres af medarbejderne, så de arbejder i den optimale belysning, forklarer virksomheden.

En vigtig funktion ved de energieffektive gardiner er, at de er motoriserede og computerstyrede. Det betyder, at man kan lade gardinerne være individuelt betjente i åbningstiden, imens computeren overtager styringen, når bygningen er forladt.

Computeren holder gardinerne lukket uden for åbningstid og weekenderne, så vinduerne er isoleret i mere end 70 procent af tiden.

Luftrensende gardiner 2. tiltag: Skab et sundere og mere sikkert miljø med antibakterielle, brandhæmmende og luftrensende gardiner.

De er ideelle til offentlige institutioner og imødekommer de ganske særlige behov, der kan være på plejehjem, skoler, sygehuse og andre særlige bygninger.

– Anti-bakterielle gardiner har indbygget bioaktiv beskyttelse og fjerner ubehagelige lugte. De egner sig blandt andet til skoler, plejehjem og sygehuse.

Inderetning, indeklima og akustik Både børn og ansatte, der dagligt opholder sig i de offentlige institutioner kan få et sundere indeklima med små tiltag, fremhæver firmaet Living Art.

For flere institutioner er det vigtigt at fokusere på brandsikkerheden, men ikke alle ved, at der findes brandhæmmende gardiner. Disse gardiner øger brandsikkerheden og følger den gældende lovgivning, oplyser virksomheden.

Ud over anti-bakterielle gardiner, kan der således være en pointe i at udstyre vindueskarmen med nogle flotte og CO2-optagende blomster, planter eller andet.

Hvad der adskiller eksemplerne ”blomster” og ”gardiner” er dog, at blomsterne kræver en del pleje.

God akustik med rumdelere og tæpper 3. tiltag: Skab en god akustik med tæpper, skærme, paneler og rumdelere.

Larm, støj og dårlig akustik fjerner fokus, og gør det svært for at koncentrere sig. Løsningen på dårlig akustik kan komme i mange former og er altid individuel for det enkelte rum.

– Akustikløsninger kan både være løse tæpper, køreplader til kontorstole, gulvskærme, bordskærme, skillevægge og paneler. Fælles for alle løsningerne er, at de regulerer lyden, så unødig støj ikke generer de mennesker, der opholder sig i rummet, fortæller Living Art og fortsætter: – I dag er det populært med store, åbne rum, der er minimalistisk indrettet. Den type indretning skaber imidlertid et problem med dårlig akustik i mange offentlige miljøer. Man behøver dog ikke at gå på kompromis med ● indretningen, når akustikken skal forbedres.

LÆRING OG LEG HELT NATURLIGT Se hele vores udvalg på www.linaa.dk

Kompetent rådgivning, personlig service og hurtig levering.

Se vores aktuelle kataloger, på linaa.dk. Her kan du også opleve vores brede sortiment af kvalitetsmaterialer til naturfag, håndværk og design, grøn sløjd, matematik og friluftsliv.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os for personlig rådgivning.

Store oplevelser venter! Kontakt os på 8680 2666 og kom godt fra start.

LINÅ & DANFAUNA A/S · BERGSØESVEJ 11 · 8600 SILKEBORG

Shop 24/7 www.linaa.dk

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

29

Inderetning, indeklima og akustik Niras

Ny dansk skole er verdens bedste – det kan de gamle skoler også blive Mange danske skoler er så nedslidte, at det ikke kan betale sig at investere i bedre indeklima uden samtidig at tænke hele skolens funktion ind i billedet.

Løsningen er at totalrenovere og optimere læringsrum og indeklima på én gang Tekst: Peter Noyé, ekspertisechef, Niras

frem til, at skolerne simpelthen er 20 år bagud på området og ikke har de nødvendige funktioner.

Herfra er der to løsninger – en halv og en hel: installere et dyrt klimaanlæg eller totalrenovere skolen.

De fleste kommuner vælger den halve løsning. Et klimaanlæg er en billigere investering end totalrenoveringen, men det er desværre også en kortsigtet løsning.

Ofte viser det sig, at anlægget ikke virker optimalt, fordi driftsorganisationen ikke er til stede på skolerne. Så er pengene spildt, når anlægget går i stykker to år senere.

Den hele løsning er at totalrenovere skolen. Det er dyrere lige her og nu, men ikke desto mindre en langt bedre investering for kommunen. Her bliver et optimalt indeklima og forbedrede læringsrum tænkt ind fra starten ligesom i Skolen i Sydhavnen.

Skolen i Sydhavnen skiller sig ud fra andre folkeskoler med sine indeklimaoptimerede klasseværelser.

F

or tre år siden åbnede Skolen i Sydhavnen i København, verdens bedste skole ifølge World Architecture News. De tildelte skolen 1. prisen foran en japansk daginstitution, en skole i Tyrkiet og et uddannelsescenter i USA blandt mange andre.

Skolen i Sydhavnen skiller sig ud fra andre folkeskoler med sine indeklimaoptimerede klasseværelser, åbne miljøer uden ruminddeling og fokus på ny læring, fysisk aktivitet og kreativitet. Det er desuden et af de første byggerier, der lever op til Lavenergiklasse 2015.

Skolen er enestående i et land, hvor langt de fleste folkeskoler skriger på at blive fornyet på alle parametre, ligesom kommunerne samtidig efterspørger energieffektive og bæredygtige byggerier. Men hvad er problemet egentlig?

Drop dyre klimaanlæg En helt almindelig dansk folkeskole kæmper typisk med et indeklima, som er så dårligt, at det hæmmer elevernes præstationer og til tider er sundhedsskadeligt. Særligt bliver det stigende antal følsomme elever, der lider af for eksempel ADHD eller OCD, hårdt ramt. Det skaber en negativ spiral: Er eleven ukoncentreret i forvejen, medvirker indeklimaet til at gøre eleven mere ukoncentreret, og så kører møllen. Nogle indeklimaforhold er så grelle, at man ligeså godt kan afbryde undervisningen.

Når vi bliver kontaktet af kommuner om dårligt indeklima på skoler, screener vi dem alle og kommer oftest

30

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

Bedre til at prioritere For at få flere af den slags skoler kræver det, at kommunerne bliver bedre til at prioritere deres midler; at de kortlægger de skoler, der ikke er værd at investere flere penge i. Her ser jeg flere tendenser: Flere kommuner investerer i skoler, der er så nedslidte, at de mangler grundlæggende kvalitet, eller i skoler, der af demografiske grunde alligevel skal lukkes om fem år. Omvendt ser kommunerne heller ikke den grundlæggende bygningsmæssige kvalitet, der indimellem er til stede i det eksisterende byggeri – og hvor man ved en totalrenovering let kan indarbejde de nye krav til funktionalitet.

Her bør kommunerne udføre deres forarbejde ordentligt med solide planer og programmer, som sikrer, at de rigtige skoler ombygges til det rigtige niveau.

Et eksempel på et misforstået krav er netop indeklima. I deres iver sætter flere kommuner for strenge krav til indeklima i gamle skoler, hvilket på mange måder er for ambitiøst. Jo bedre indeklimaet skal være, jo mere fylder det og koster det.

Mange skoler døjer med et dårligt indeklima på 3.000 ppm. Det betyder, at man næsten ikke kan holde ud at være i lokalet. I et forbilledligt indeklima på 1.000 ppm kan man lugte, at der er mennesker i lokalet i det øjeblik, man kommer tilbage efter at have forladt det kortvarigt.

900 ppm er marginalt bedre, men på mange måder ikke pengene værd, da det dårligt kan registreres af mennesker. ●

BEDRE INDEKLIMA Skal jeres skole/institution være førende inden for indeklima? En tilstandsrapport giver et nyttigt overblik de steder hvor indeklimaet kan forbedres.

Start med en

UFORPLIGTENDE SAMTALE

EKSPERTER INDEN FOR GARDINER, SOLAFSKÆRMNING OG AKUSTIKLØSNINGER

10 FORDELE VED ET BEDRE INDEKLIMA 01.

02.

03.

04.

05.

06.

07.

08.

09.

10.

Optimal mulighed for indlæring Forbedret arbejdsmiljø og trivsel Besparelse på varmeudgifterne Reducerer fugt og mindsker luftgener Skaber bedre lysforhold og temperaturer Øger koncentrationsevne og produktivitet Skaber bedre akustisk og lydforhold Mindsker gener som hovedpine Forbedret luftkvalitet og velbehag En bæredygtig og miljøvenlig løsning

Living Art A/S

Sydmarken 31

DK-2860 Søborg

BESTIL EN UFORPLIGTENDE SAMTALE Living Art A/S Sydmarken 31, 2860 Søborg +45 72 20 70 03 Åbningstider i vores showroom: Mandag – torsdag 12.00–17.30 Fredag 12.00–17.00 info@livingart.dk www.livingart.dk

+45 72 20 70 03

info@livingart.dk

www.livingart.dk 31

Ordstrømmen

Sang, rap og bevægelse lærer børnene i 0. klasse avancerede bogstavelyde Helt nyt koncept integrerer sang, rap og bevægelse i 0. klasselederens undervisning som en fast del gennem hele året Her et udpluk af citater fra 0. klasselever på Frederiksværk Skole: – Det var sjovt at hoppe et bogstav, og det var sjovt at lære nye sange med bogstaver. – Jeg har lært, at der var lange og runde vokaler, det vidste jeg ikke i forvejen. – Jeg synes, det er sjovt at skrive bogstaver i luften.

Metoden går bl.a. ud på at arbejde kreativt med kendt danskfagligt stof som bogstavelyde, håndfonemer, bogstavernes betydning i sproget, deres form, m.v.

U

den at de nye skolebørn opdager det, får de bogstavernes lyd, form og sammenhæng mellem disse helt ind under huden som en paratviden, hvilket er med til at styrke deres evne til at lære at læse. Børnene oplever et kreativt frirum i undervisningen, alt imens de lærer læsningens fundament.

Metoden hedder ”Ordstrømmen” og er skabt gennem et fireårigt samarbejde i Åben Skole mellem Hillerødsholmskolen og Hillerød Musikskole. Det betyder, at idémanden bag, musik- og meritlærer Thomas Mehr, har kunnet skabe en metode, der indholdsmæssigt står på tre stærke ben: Vigtigst af alt et danskfagligt fundament, som er genkendeligt for 0. klasselederen. Dernæst niveautilpasset original sang, rap og rim af høj kvalitet, der er melodisk og let at lære. Og som tredje ben, en metode med en intuitiv tilgang, der er skabt præcis til de rammer og den virkelighed 0. klasselederen har at arbejde med på skolen.

Sang og leg åbner for avanceret læring Metoden går bl.a. ud på at arbejde kreativt med kendt danskfagligt stof som bogstavelyde, håndfonemer, bogstavernes betydning i sproget, deres form, m.v. Og det fireårige forløb har vist, at børnene oplever, at det er sjovt at arbejde med bogstaver, når man kobler bevægelse og sang på.

32

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

Alle landets seksårige skal være bedre læsere Ambitionerne er store for udgiverne af Ordstrømmen, og forude er en stor udrulning af systemet. Indehaver David Nejrup udtaler: – Efter at have tilbragt fire år ude på gulvet sammen med 0. klasseledere, har vi nu udviklet et intuitivt onlinesystem, der fra ende til anden er skabt til virkelighedens verden, med de udfordringer og ikke mindst energi og glæde, der er i undervisningen. Et system, hvor vi har lyttet forskernes udtalelser omkring læseudfordringer, hvor vi har koblet det danskfaglige med det kreative, og hvor 0. klasselederen kan føle sig tryg ved at skulle synge og rappe sammen med børnene. Vores ambition er klar; stærke læsefærdigheder åbner dørene for børnenes videre uddannelsesforløb og vi vil nu ud i alle landets kommuner og sørge for, at børn fra Gedser til Skagen kan koble bogstavernes lyd og form hurtigt og uden at skulle bruge kræfter på det – det er nemlig det, der gør børnene gode til at læse og skrive.

Hjælp til sang Inden børnene og 0. klasselederen når dertil, hvor ”Konsonant-Rappen” og ”Vokaltrappesangen” bliver sunget af fuld hals, eller ”Hop En Vokal” er dagens leg i skolegården, skal alle øvelserne læres. Derfor starter forløbet Ordstrømmen med introduktionsvideoer, der på pædagogisk vis lærer børn og voksne indholdet. Dette sker gennem Ordstrømmens onlineportal, der afvikles på smartboardet.

I videoerne er det Thomas Mehr selv, der sammen med et børnekor synger for og viser, hvordan alt skal gøres. Det betyder, at der ikke kræves musiske forkundskaber, samt at de 0.klasseledere, der kan føle det som en stor ting at synge og rappe, bliver hjulpet godt på vej til at lære de gennemgående sange.

Ordstrømmen kan mødes på Danmarks Læringsfestival d. 13. og 14. marts 2019 i Bella Center, hvor portalen ● vises frem af Thomas Mehr.

BÆREDYGTIGHED

I BERLIN Har I også bæredygtighed på skoleskemaet?

Lad dine elever opleve i praksis, hvordan man arbejder mod et mere bæredygtigt samfund - vi tilbyder fx unikke muligheder for dette i Berlin.

Bæredygtig mode

Gentrificering

Guidede ture om bæredygtighed Lær fx om “gentrificering” (byfornyelse) og konsekvenserne heraf. Lær om bæredygtig mode, nye genanvendelsesprocesser og bæredygtigt forbrug generelt.

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut Skolerejser med store oplevelser til få penge 24/7 adgang til jeres rejsedokumenter Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

Genanvendelsesprocesser

Lokal produktion

TJEN PENGE

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

SALGSPERIODE 2. MARTS – 2. JUNI 2019

til jeres klasse Sælg Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2019 Tjen 11 kroner pr. solgt skrabelod, uanset hvor mange I sælger Overskuddet fra lotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke børn og unge, der bor på børnehjem eller i plejefamilier i Danmark.

LÆS MERE OG TILMELD JER: WWW.BHD.DK/LOTTERI

KTIV ATTRA PRIS SALGS TE & FLOT R E T S G EVIN

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

33

Mere bevægelse i undervisningen for de store elever Kræftens Bekæmpelse tilbyder nu også undervisningsværktøjet ”Leg på streg” til udskolingen, så eleverne fra 7.-9. klasse kan få mere bevægelse i løbet af dagen

J

o nærmere elever i folkeskolen kommer på sidste skoledag, jo mere stille sidder de. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt bevæger kun ni pct. af eleverne i udskolingen sig hver dag i forbindelse med undervisningen. Samme undersøgelse viser, at bevægelse i undervisningen for børn i indskolingen er helt oppe på 41 pct.

Det kan med andre ord være sin sag at få de ældste elever op ad stolene, men der er kommet et nyt redskab til det. Kræftens Bekæmpelse har videreudviklet sit populære undervisningsværktøj Leg på streg, så de gode erfaringer fra materialet til indskolingen og mellemtrinnet nu også kan bruges i udskolingen.

– Bevægelsen i løbet af skoledagen daler, jo ældre eleverne bliver. Fra børnene starter i skole, til de går ud, sker der, ifølge Børnedatabasen, en stigning i antallet af overvægtige fra 12 pct. i indskolingen til 20 pct. i udskolingen. Det er derfor vigtigt med bevægelseskoncepter, som dækker alle skoleårene. Vi er glade for, at Leg på

Fakta

Gode bevægelsesvaner

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt bevæger kun grundlægges fra barnsben. ni pct. af eleverne i udskolingen sig hver dag i forbindelse Forskning viser, at en tidlig med undervisningen. Samme undersøgelse viser, at bevæindsats øger chancerne for gelse i undervisningen for børn i indskolingen er helt oppe gode og sunde vaner senere på 41 pct. i livet.

34

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

Kræftens Bekæmpelse

Fra børnene starter i skole, til de går ud, sker der, ifølge Børnedatabasen, en stigning i antallet af overvægtige fra 12 pct. i indskolingen til 20 pct. i udskolingen.

streg nu også tilbydes de største elever, siger Mette Lolk Hanak, der er forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

Bevægelseskravet opfyldt At inddrage bevægelse som en naturlig del af den faglige undervisning i udskolingen kan være en udfordring. Det kan Maria Sanko, der underviser en 8. klasse på Pilegårdsskolen i Tårnby kommune, skrive under på.

Hun har været med til at udarbejde materialet til Leg på streg til udskolingen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og bruger det aktivt i sin undervisning.

– Vi får opfyldt bevægelseskravet på en faglig relevant måde, hvor krop og hjerne lærer sammen. Desuden giver

det mulighed for at tænke undervisningen anderledes og skabe variation i en lang skoledag. Eleverne får nogle ”nye knager” at hænge deres læring op på, når undervisningen flyttes ud ad klasserummet, forklarer Maria Sanko.

Gode bevægelsesvaner grundlægges fra barnsben.

Forskning viser, at en tidlig indsats øger chancerne for gode og sunde vaner senere i livet. Én af de største risikofaktorer for at udvikle kræft er overvægt, hvor fysisk aktivitet spiller en stor forebyggende rolle. Sammenhængen mellem bevægelse og sundhed er netop grunden til, at Kræftens Bekæmpelse har udviklet Leg på streg.

Om Leg på streg Både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen bidrager Leg på streg til at opfylde skolereformens krav om 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Samtidig opfylder det flere af de faglige mål inden for en række fag.

Aktiviteterne er udviklet i tæt samarbejde med undervisere inden for de forskellige fag for at sikre fagligheden.

Konceptet er nemt at inddrage i en undervisningsplan. I udviklingsarbejdet er der lagt stor vægt på, at alle aktiviteter taler ind i fagenes kompetenceområder og appellerer til forskellige elevers læringsstil. ●

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt bevæger kun ni pct. af eleverne i udskolingen sig hver dag i forbindelse med undervisningen.

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

35

Det sunde hjørne

25.000 skoleelever fandt nye, sunde bakterier i naturen Verdens hidtil største indsamling af bakterier fra naturens planter, Masseeksperiment 2018, har resulteret i et opsigtsvækkende fund: Over to dage har forskerne opdaget ti hidtil ukendte bakteriearter, alle potentielt gavnlige mælkesyrebakterier

2

5.000 skoleelevers indsamling af planteprøver i naturen over hele Danmark har givet overraskende resultater, der utvivlsomt kommer til at vække opsigt i den internationale forskerverden. Ud fra elevernes indsamlinger har forskere isoleret næsten 4.000 bakteriestammer, der efter nærmere analyse viste sig at indeholde over 50 rene, unikke bakteriestammer fra ti helt nye arter af mælkesyrebakterier.

– Håbet var at finde mindst én ny bakterieart. Fundet af hele ti nye arter er langt over forventning. Resultatet skyldes især de mange skoleelevers systematiske og grundige indsamling af prøver, siger afdelingsleder i den bioteknologiske virksomhed Novozymes, Mads Bjørnvad.

– Vi har aldrig før haft mulighed for at arbejde med så stort et antal unikke prøver indsamlet med en sådan

36

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

geografisk spredning. Vi har simpelthen lavet det mest omfattende øjebliksbillede af Danmarks naturligt forekommende mælkesyrebakterier nogensinde, siger han.

Det naturvidenskabelige grundforskningsprojekt om sunde bakterier ved navn Masseeksperiment 2018 ”Jagten på de gode bakterier” er skabt i et samarbejde mellem Industriens Fond, Astra – Danmarks nationale naturfagscenter – og Novozymes for at sætte fokus på de naturvidenskabelige fag hos eleverne.

– Gennem Masseeksperimentet får eleverne viden om naturfaglige emner og indsigt i den naturvidenskabelige arbejdsmetode på en motiverende måde. Den naturvidenskabelige nysgerrighed og undren kommer i centrum hos eleverne, og den nysgerrighed tager de forhåbentlig med sig, når fremtidige uddannelses- og

Masseeksperimentet

Ud fra elevernes indsamlinger har forskere isoleret næsten 4.000 bakteriestammer, der efter nærmere analyse viste sig at indeholde over 50 rene, unikke bakteriestammer fra 10 helt nye arter af mælkesyrebakterier.

karrierevalg skal træffes, siger udviklingschef Charlotte Kjeldsen Krarup fra Industriens Fond.

Givende at være med Eleverne i 9. klasse på Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør er blandt dem, der har fundet en ny art.

For Amanda Gehlert Coln fra skolens Sciencelinje har det været givende at deltage i Masseeksperimentet: – Man havde klart fornemmelsen af at være med i et rigtigt eksperiment. Vi skulle følge en protokol, og prøverne skulle håndteres på den helt rigtige måde, siger hun.

35.000 skoleelever og deres lærere havde meldt sig til indsamling af bakterier, der lever på planter og en efterfølgende første bearbejdning af prøverne. 25.000 elever gennemførte forsøget i september 2018 og registrerede knap 18.000 prøver. Siden da har over 70 laboranter og forskere på Novozymes deltaget i analyser af prøverne.

– De nye fund af gode bakterier kan være en skattekiste. Bakterier er en enorm ressource, og de kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Derfor er det fantastisk, at vi sammen med eleverne har fundet så meget, som aldrig før er set eller beskrevet, siger Mads Bjørnvad.

Bakterier kan bruges i udviklingen af sunde og naturlige fødevarer, og mangfoldigheden af bakterier har stor betydning for den videre forskning. Novozymes vil

Fakta om eleverne og den naturvidenskabelige metode Naturvidenskab tager udgangspunkt i nysgerrighed, en nysgerrighed, der bunder i det, vi allerede ved om naturen.

I forbindelse med Masseeksperimentet vidste vi, at mælkesyreproducerende bakterier har været fundet på planter, men vi ved ikke så meget om, hvilke bakterier man hyppigst finder på planter i Danmark.

Vores hypotese var, at vi kunne finde nye bakterier ved at se på danske planter. Vores anden hypotese var, at vi kunne få et overblik over hyppigheden og fordelingen af forskellige arter ved at se på et stort antal prøver, samlet ind nogenlunde samtidig over hele landet. Dette øjebliksbillede har kun været muligt takket være de mange elever, der har indsamlet prøver.

I beskrivelsen af nye bakterier lægges der vægt på, at bakterien er fundet i flere af hinanden uafhængige prøver. Det har derfor været af afgørende betydning for Masseeksperimentets succes, at et så stort antal elever har deltaget. For seks ud af ti nye bakteriearters vedkommende har vi fundet dem fra flere uafhængigt indsamlede prøver. De fleste af dem endda fra forskellige skoler med stor geografisk spredning.

publicere de nye fund af bakteriearter videnskabeligt, og bakterierne vil blive stillet til rådighed i en offentligt tilgængelig stammesamling, en slags bakteriebank, som forskere kan benytte sig af.

Mælkesyrebakterier findes på overfladen af planter omkring os og er særdeles gavnlige og sunde for mennesker og dyr. Der findes omkring 22.000 beskrevne arter, og de kan bruges til for eksempel sygdomsforebyggelse, » Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

37

Det sunde hjørne Masseeksperimentet

bedre fødevarekvalitet og til produktion af naturlig fodertilsætning til dyr.

Sciencekompetencer vigtige Projektleder hos Astra for Masseeksperimentet, Lene Christensen, siger, at formålet med det årligt tilbagevendende Masseeksperiment er at give en ny generation af unge fundet et enkelt eksemOm Masseeksperimentet 2018 plar af. Det gælder skoler i mennesker de sciencekomMasseeksperimentet arrangeres af Astra – det nationale petencer, vi som samfund Holbæk, Oksbøl, Brønshøj naturfagscenter – og er Danmarks største skoleeksperiment. har brug for, så vi kan løse og Kalundborg. Andre Hvert år udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med forde mange udfordringer, vi nye arter er fundet mange skere. Formålet med Masseeksperimentet er at give eleverne står over for. gange forskellige steder i en oplevelse med virkelig forskning, afprøve naturviden– Det er virkelighedsDanmark. Tre skoler har skabelig arbejdsmetode og give dem viden om naturfaglige nær og motiverende unfundet den samme nye art emner. Tidligere år har Masseeksperimentet bl.a. handlet om dervisning, når eleverne af bakterie tre gange. Det børns inkontinens og koncentration i skolen. Masseeksperiarbejder med ægte naturer Strib Skole i Middelfart, mentet er i 2018 støttet af Industriens Fond. videnskabelige arbejdsFuglsanggårdsskolen i ViLæs mere på www.masseeksperimentet.dk metoder og er med til at rum og Sigerslevøster Privatskole i Frederikssund. skabe ny, uvurderlig viden Skolen på Herredsåsen til gavn for forskerne og i Kalundborg og Strib Skole i Middelfart har som de enedermed for eleverne selv og for det omgivende samfund, ste fundet to nye arter. De nye arter bliver nu klassificeret siger hun. og navngivet med latinske artsnavne, der for eksempel I årets Masseeksperiment har eleverne således både kan afspejle det sted i Danmark, hvor eleverne har fundet produceret vækstmedier, indsamlet planteprøver og behandlet og analyseret prøverne efter en protokol. dem.

Elevernes succesfulde nye bakteriefund er fordelt over hele Danmark. De nye arter er der i fire tilfælde kun Omfattende andre fund Ud over de nye arter har eleverne også gjort omfattende fund af eksisterende bakteriearter. For med mindst 12 kendte arter af mælkesyrebakterier har Masseeksperimentet bidraget med en fordobling af stammeantallet i forhold til, hvad der er beskrevet videnskabeligt hidtil.

Det gælder for eksempel bakterien Lactobacillus plantarum, der har 313 offentligt beskrevne stammer i hele verden. I Masseeksperimentet er der fundet 399 unikke, nye bakteriestammer. Bakterien anvendes til mange formål, blandt andet som probiotika til forbedring af menneskers tarmsystem.

Novozymes har i anledning af fundene udviklet et interaktivt Danmarkskort, hvor eleverne kan se deres egne ● fund og sammenligne dem med andre elevers fund.

38

Magasinet Skolen · 2019 nr. 1

IST GØR HVERDAGEN NEMMERE Ny, smart løsning til vikardækning Tabulex Vikar Vi er snart klar med en ny web-baseret løsning til vikardækning. Den nye løsning samler din vikardækning ét sted.

Med Tabulex Vikar kan du fortsat let og intuitivt foretage vikardækning, som du kan i Trio i dag.

Klar til Aula!

IST leverer et væld af administrative systemer til skoler og institutioner. Og vi sørger naturligvis for, at dine produkter fra IST kommer til at spille sammen med Aula.

Vil du med på kursus?

IST tilbyder en række forskellige kurser, blandt andet i Tabulex Vikar, TEA og Trio. Der er rift om pladserne, så skynd dig at melde dig til!

Find vores kursusoversigt på www.ist.com/dk/kurser hvor du også kan tilmelde dig.

www.ist.dk

Kontakt os for gratis afprøvning

God lyd i skolen en fordel for både lærer og elever At høre godt i klasseværelset er vigtigt for elever i alle aldre, og er en forudsætning for at kunne deltage i undervisningen og dermed skabe de bedste betingelser for god læring.

Med et Roger SoundField system kan lærens stemme høres tydeligt i hele klassen, uanset lærens placering. Lyden forstærkes via højttalere, og elevens høre og indlæringsmuligheder forbedres. Læreren kan tale med normal stemmestyrke og behøver ikke at gentage eller hæve stemmen.

Læs mere om hvad Roger™ SoundField kan gøre for dit klasseværelse på www.phonak.dk/dsf Scan QR-koden for at se filmen fra Rönnowskolan, hvor rektor, lærerne og elever fortæller om hvad Roger SoundField har gjort for deres arbejdsmiljø.

Sonova Denmark A/S Tel. 64 41 78 87 E-mail: info.wireless@phonak.dk