Magasinet skolen juni 2015 by Magasinet Skolen

Bagekursus rykker ind på skolerne Tema: Undervisningsmaterialer Digital læselog til læsesvage børn Lærere får hjælp af animationsfilm

Nr. 3, juni 2015

MAGASINET

skolen.

- Tilbyder ”Vores Skole” - et dialogbaseret rådgivningskoncept for folkeskolen

”Som arkitekter har vi evnen til at nå hele vejen rundt. Vi samler byggetekniske forudsætninger, pædagogiske visioner, demografiske tendenser og vores bedste kreative idéer i en inkluderende proces, som munder ud i et sæt del- og helhedsplaner, og giver et klippefast, brugerforankret grundlag for den rigtige politiske beslutning. Med os får man en moderne og inspirerende skole i absolut topform, og der er tænkt på det hele.” Sigurd Jakobsen • arkitekt m.a.a. • ATRA arkitekter

Erfaring fra over 100 skoler rundt om i landet ATRA arkitekter a/s • Vestergade 6 • 7500 Holstebro / Kongensgade 77, 1.tv. • 6700 Esbjerg • www.atra.dk

Indhold Magasinet Skolen Nr. 3, juni 2015, 21. årgang Forside: Madkulturen Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk Redaktør: Gitte Roe Eriksen E-mail: gre@skolemagasin.dk Redaktionssekretær: Tania Clausager E-mail: tc@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Steen Eriksen E-mail: se@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke Carlsen E-mail: llc@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Scanprint A/S, Viby J. Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.skolemagasin.dk. Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen. Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse. Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

08 20 30 44

Iværksætteri på skoleskemaet Iværksætterturen 2015 har i foråret været rundt på flere skoler for at skabe opmærksomhed omkring at blive iværksætter.

Sjovt at arbejde med it Den 29-årige lærerstuderende, Mia Lynnerup Olesen fra Frederiksberg, løb med sejren i den nationale finale om KMD Education Award.

Sikkert i mål For at komme sikkert i mål, når man skal ændre skolestrukturen, skal der lyttes, analyseres og skabes løsninger til den enkelte skole.

En madrejse ind i økologien GoCook Smagekassen er Danmarks største skoleaktivitet. I år er emnet økologi i anledningen af Ø-mærkets 25 års jubilæum.

4 Din Skole

30 Sikkert i mål

juni

6 8

Nyt redskab får styr på læsesvage børn Iværksætteri på skoleskemaet

10 Undervisningsmaterialer 10 11 12 14 15 16 18 20 21 22 24 26

Skolerne i selvsving med sundhed! Dialog om psykisk lidelse Lærerens overblik Matematik om thaiboksning og Netflix Madspild på skoleskemaet Børn som bønder Køkkenhave i børnehøjde – skolens grønne klasseværelse Vildt sjovt at arbejde med it Farverige sten som læringsværktøj Mere ‘god energi’ i undervisningen Børns forbrug, tøjvaner og genbrug Oplev og undersøge – fokus på naturfag

28 Film, medier og smartphones

32 Nyt fra undervisningsministeriet

33 OL-roer bliver ny skole- og talenttræner i Holstebro 34 Bagekursus rammer folkeskolerne i Roskilde 36 En ualmindelig grøn skole 38 Leg og bevægelse er vejen til indlæring

40 Det sunde hjørne

40 Madpakkens Dag 42 Idrætsfestivaler skal skabe åbne skoler 44 En madrejse ind i økologien 46 Fælleselevråd i Ishøj godt fra land 48 Lærerne bag it-roret i LyngbyTaarbæk 48 Behov for specialundervisning 49 Dansk Naturvidenskabsfestival 49 DLF inviterer til Lærertræf 50 Frilæsning

28 Reklamefilm under lup 29 Lærere og pædagoger får hjælp af animationsfilm Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Kolding Realskole

Et skoleår er forbi Et år med den nye skolereform er ved at være slut. Sommerferien står for døren og erfaringer fra det første år kan høstes. Allerede nu har det fra flere skoler lydt, at kravet om 45. min. bevægelse dagligt er svært at implementere. Fra min egen datter, der går i 6. klasse, lyder det da også, at hun ikke mærker den store forskel skrevet her i en omskreven version, da hun udtrykker sig mere direkte end det! Og det vil nok forsat være en af udfordringerne i det kommende skoleår 2015/2016. Heldigvis er der mange gode kræfter, der tænker nyt – og som deler ud af det, som f.eks. Dansk Skoleidræt, der for tiden holder idrætsfestivaler 14 steder rundt om i landet, som du kan læse om her i bladet. I dette nummer sætter vi også fokus på Undervisningsmaterialer både til gavn for elever og lærere. Der er sundhed på programmet, miljø og ikke mindst undervisningsmaterialer, der giver grobund for tværfaglige projekter. Og der er mulighed for at plukke af et bredt og varieret udbud af materialer – og mange af dem kan du læse om her. I dette nummer har jeg under Frilæsning valgt tre bøger, der ikke har med skole og undervisning at gøre. De er valgt som sommerferielæsning og er alle tre bøger, jeg gerne vil kaste mig over, når hjernen skal holde en faglig pause, men alligevel have input. Måske ved du allerede, hvad du skal læse i din sommerferie – hvis ikke er disse tre forslag, efter min vurdering, et rigtigt godt bud. God læselys og god sommerferie Gitte Roe Eriksen, redaktør

Matematiske modeller løb med sejren

Mikael Lindmark Moesgaard løb med 1. pladsen. Foto: Sanne Vils Axelsen

For nyligt var 170 børn og unge samlet til finalen i talentkonkurrencen Unge Forskere, der blev afviklet ved Science i Forum. Alle havde med deres naturfagsprojekter kvalificeret sig til finalen. I junior kategorien blev det Mikael Lindmark Moesgaard fra Kolding Realskole, 9.b, der løb med 1. pladsen og blev den samlede vinder med projektet ‘Rektangelrokeringer’. Baggrunden for 1. præmien lød: - Dette projekt er i en kategori helt for sig selv. Her kombineres den naturvidenskabelige metode med matematiske kompetencer ud over det sædvanlige. Selvom vi her har at gøre med et teoretisk meget tungt emne, formidles det

levende og i dialog med tilhøreren. Projektet visualiseres fremragende med forskellige virkemidler og konkrete eksempler på hvordan matematiske modeller kan anvendes. I alt blev der uddelt præmier for over 300.000 kr., samt et væld af sponsor- og rejsepræmier til bl.a. USA, Brasilien og Kina. Præmierne blev overrakt af HKH Prins Joachim og undervisningsminister Christine Antorini. Vinderen får endvidere mulighed for at deltage i internationale konkurrencer i for eksempel Kina, Brasilien og USA. Læs mere om konkurrencen på www.ungeforskere.danishsciencefactory.dk

Skriv til Din Skole Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen gre@skolemagasin.dk

Undervisningsminister Christine Antorini og HKH Prins Joachim delte præmier ud for over 300.000 kr. Foto: Sanne Vils Axelsen

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Din Skole

Folkeskolerne, Bornholm

Fælles skriftlige prøver I maj var der skriftlige prøver for landets folkeskoler. På Bornholm holdt folkeskolerne fast i en mangeårig tradition om, at alle deres elever mødes i Rønne Nordhallerne til prøverne. I år var der samlet 300 elever fra 9. klasserne, og 126 elever fra 10. klasse i Rønne Nordhallerne. Til at holde fast i traditionen samles hvert år en styregruppe, bestående af Ejendomsservice, IT-afdelingen og Center for Skole, Kultur og Fritid til at tage sig af alt praktisk. Ejendomsservice sørger for at alt kommer op, borde, stole, computere, og der bliver lagt ledninger i

rigtig rækkefølge og får dem sikret, så dem der går omkring ikke utilsigtet hiver dem ud af stikket. IT sørger for at alle computere får et specielt prøveimage på, så eleverne har de programmer og links, de har brug for til den enkelte prøve. Det er også dem, der sørger for en nødgenerator, hvis strømmen skulle gå. Center for Skole, Kultur og Fritid tager sig af den mere minutiøse planlægning. Der skal skabes et overblik over, hvem der skal sidde hvor. Hver skole har sin farvekode. Planlægning vagter, bestilling af mad og fornødent indkøb. Der laves en

På Bornholm samler man alle elever fra 9. og 10. klasserne til skriftlige prøver.

i hallerne med eleverne, inden de kommer ind i hallerne.

Powerpoint hvert år, som udleveres til skolerne. Så de kan gennemgå hele prøveforløbet

Enghavegård Skole, Søborg

100 sække tøj til børn i nød 13 elever fra de ældste klasser har fået hele Enghavegård Skole i Søborg til at smide tøjet til genbrug hos Røde Kors. Glemmekassen er allerede smidt i puljen, og på skolen har der været stillet containere op til at samle brugt tøj sammen til Smid tøjet-kampagnen. - Vi er en stor skole med 700 børn, og de 13 elever, som her i foråret har fulgt valgfaget Frivilligt Arbejde, har virkelig gjort sig selv til ambassadører for Smid tøjet Danmark, fortæller valgfagslærer Kristina Kaas. Hun er optaget af, at eleverne forstår, hvor vigtigt frivilligt arbejde er, når det drejer sig om at hjælpe andre. Som en del af undervisningen har de aktive tøjindsamlere i valgfagsklassen også mødtes med Ungdommens Røde Kors og hørt om, hvordan Røde Kors hjælper udsatte unge i Danmark.

Eleverne i valgfagsklassen har tegnet og skrevet plakater til Smid tøjet-kampagnen, og de har besøgt alle skolens klasser for at fortælle om, at gammelt tøj kan blive til livsvigtig hjælp for mennesker på flugt, hvis det bliver afleveret til Røde Kors. Det blev til ikke færre end 100 sække med tøj. Indsamlingen har kørt over en fem ugers periode. Forældrehjælp Også forældrene har været inddraget i tøjindsamlingen. De har fået et informationsbrev, som opfordrede til at få ryddet op i klædeskabet og tage det gamle tøj med hen på skolen til genbrug.

- Det er første gang, vi har samlet tøj ind på skolen, og vores mål var, at hele skolen deltager. Eleverne er meget engagerede, og nogle af de små i første klasse har spurgt, om de også måtte aflevere legetøj til genbrug, fortæller Kristina Kaas. På skolen havde eleverne organiseret ‘dumping’-områder til det brugte tøj, og om fredagen hentede de tøj i klasserne. Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Norddjurs Kommunes skoler er i gang med at implementere den nye læselog, som kommunen har fået udviklet af den pædagogiske it-virksomhed INFOBA. Læringskonsulent Lillian Klit Byrialsen (til venstre) var en af initiativtagerne til at få læseloggen udviklet, mens læsekonsulent Stine Kejser sørger for, at skolerne får den taget i brug.

Nyt redskab får styr på læsesvage børn

Ny digital læselog hjælper lærere, læsevejledere og læsekonsulenter til at få øje på – og følge – de børn, der er ordblinde eller har svært ved at læse og stave. Og så er læseloggen også et samarbejdsredskab Af Else Marie Andersen , kommunikationsmedarbejder

der har svært ved at læse, skrive og stave. Senest har hun også været tovholder på at få udviklet den digitale læselog i samarbejde med INFOBA, der er et af landets førende virksomheder inden for digitalisering af pædagogiske værktøjer. Lillian Klit Byrialsen pointerer, at læseloggen i høj grad også er et redskab til at skabe overblik over de små skridt, der er på vejen til at blive en god læser, skriver og staver. Læseloggen er et oplagt produkt for os at udvikle, fordi vi netop er stærke og gode til at udvikle digitale, pædagogiske værktøjer til dagtilbud og skoler, siger direktør Maria Væring, INFOBA.

n ny digital læselog er nu udviklet af Norddjurs Kommune i samarbejde med det pædagogiske it-virksomhed INFOBA for at få øje på og følge de børn, der er ordblinde eller har svært ved at læse og skrive. Op mod hver tiende folkeskoleelev har brug for en særlig indsats, hvis de skal blive dygtige til at læse og skrive. Til gengæld kan de fleste af dem lære at læse, hvis der bliver sat tidligt ind. Vi har fået udviklet den digitale læselog, fordi den kan hjælpe pædagoger og lærere – elever og i sidste ende også forældrene – til at have overblik over barnets læse-, skrive- og staveudvikling. Hvis vi opdager de børn Digital læselog tidligt og sætter tidligt ind, Læseloggen samler oplysninger om børn, som har læse-, kan vi rent faktisk få dem stave- og skrivevanskeligheder digitalt, så de er til at finde med, fortæller en af initiaet sted. tivtagerne læringskonsuLæseloggen er et kommunikationsredskab og et samarlent Lillian Klit Byrialsen, bejdsredskab for et lærerteam på skolen. der indtil sidste sommer Læseloggen er primært et redskab for dansklærere, som var læsekonsulent i Nordhar det faglige ansvar for at lære børn at læse og skrive, men djurs Kommune. vil også være et tværfagligt redskab for lærerteamet For nogle år siden modOp mod 10 procent af folkeskoleleverne i Norddjurs Komtog hun Undervisningsmune ventes at få en læselog. Den oprettes kun, hvis sprogministeriets læsepris for og læsetest viser, at eleven har vanskeligheder. sin indsats over for elever,

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Ny ordblindetest På landsplan er der stigende fokus på at få opdaget børn, der har svært ved at læse, skrive og stave – og ordblinde børn. Af samme grund har Undervisningsministeriet for nylig lanceret en ny, national ordblindetest til børn fra 3. klasse. Testen vil også sikre en mere ensartet vurdering. Samtidig vil den

Digital læselog

Læsning er vigtig at få tidlig opmærksomhed omkring. Julius læser højt for læsekonsulent Stine Kejser, så hun kan høre, hvor langt han er kommet i sin læseudvikling. Den nye digitale læselog beskriver væsentlige elementer af en normal læse- og skriveudvikling, så det er lettere at vurdere, hvor langt eleven er kommet i den udvikling, siger Stine Kejser. Julius læseudvikling er fin.

❝

Der er forskningsmæssig evidens for læseloggens indhold. Den beskæftiger sig med de elementer, som ifølge læseforskningen, spiller en rolle for elevernes skriftsproglige udvikling’, siger Lillian Klit Byrialsen, læringskonsulent i Norddjurs Kommune og en af initiativtagerne til at få udviklet den digitale læselog.

Om INFOBA INFOBA ApS har siden 2008 leveret børneintra til landets kommuner og et bredt udvalg af digitale pædagogiske modeller såsom læringsmiljø, trivsel, SMTTE, inklusion og pædagogiske læreplaner. Alle IT-løsninger er skræddersyet til de konkrete behov i skoler, dagtilbud og på ledelsesniveau i forvaltning og PPR. Læs mere på www.infoba.dk Norddjurs Kommune er en af pionererne blandt virksomhedens kunder, der digitaliserer pædagogiske værktøjer til dagtilbud og skole.

måske bidrage til, at forældre står stærkere i en klagesag, hvis deres barn ikke har fået den nødvendige støtte som ordblind. Med ordblindetesten kommer der øget fokus på, hvilke indsatser der iværksættes over for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Læseloggen er et godt redskab til at dokumentere og samle overblik over skolens indsatser og elevens udvikling, og så er det et samarbejdsredskab for lærerteamet, siger læsekonsulent Stine Kejser i Norddjurs Kommune. Info er nu samlet et sted Norddjurs Kommune har i flere år haft en læselog – på papir, men læsekonsulenten har ofte revet sig i håret for at finde oplysningerne om et barn i læsevanskeligheder – ‘for hvem er det lige, der har testresultater liggende på det barn, der har skiftet skole tre gange’. Oplysningerne ligger nu samlet, digitalt og tilgængeligt – ét sted. Det giver overblik. Og jeg håber,

Lillian Klit Byrialsen var en af initiativtagerne til at få udviklet læseloggen i INFOBA. Her læser hun med Signe for at vurdere hendes læsefærdigheder, som er som de skal være.

lægeloggen kan understøtte dansklærernes arbejde med at lave læringsmål og udfylde elevplaner, fordi læseloggen giver et klart billede af elevens læse-, skrive- og stave● udvikling, siger Stine Kejser.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Iværksætteri på skoleskemaet

Iværksætterturen 2015 har i foråret været rundt på flere skoler for at skabe opmærksomhed omkring at blive iværksætter

er er efterhånden mange initiativer for unge iværksættere, derfor har Ivækst skabt et fælles navn, hvor initiativerne kan høre til, nemlig Starteriet.dk – og et af de initiativer, som har fået mest opmærksomhed, er Iværksætterturen. Det tilbagevendende initiativ Iværksætterturen har her I foråret besøgt 25 skoler, ungdomsskoler, gymnasier og handelsskoler i hele landet. Her har de spredt budskabet om Starteriet, og initiativtageren Casper Blom har inspireret de unge med hans iværksætterhistorie, svaret på spørgsmål og opfordret de unge til bare at springe ud i det. Casper Blom startede iværksætterturen efter han vandt IVÆKSTprisen for tre år siden, og han blev opfordret til at give et løfte, som blev mere iværksætteri på skoleskemaet. Casper har selv mærket, hvor lidt opbakning han fik fra sin skole, da han ønskede at starte en virksomhed, – de kunne ikke hjælpe ham, eller rådgive ham om, hvor han skulle gå hen. Derfor er Casper stor fortaler for Starteriet og de tilhørende initiativer, som f.eks. Facebookgruppen UngIværk.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

- Mit eget personlige mål er, at når jeg engang får en søn eller datter, som gerne vil være iværksætter, så skal svaret fra deres skole lyde: så skal du bare gøre sådan her. For lige nu får de unge ingen rådgivning om iværksætteri. Tværtimod, lyder det fra Casper Blom. Stærk politiker opbakning Iværksætterturen 2015 har været en stor succes, og er blevet taget rigtig godt imod. Det er lige fra lokalt tv, til kommuner og politikere, der har været vilde med initiativet. Iværksætterturen og Starteriet.dk blev skudt i gang på Københavns Rådhus tilbage i marts af bl.a. Pia Allerslev, Jakob Engel-Schmidt og Uffe Elbæk, og initiativet er støttet bl.a. Ivækst, Erhvervsstyrelsen, e-conomic og Dana. Skatteminister Benny Engelbrecht har også deltaget på turen for at bakke op om initiativet, han var med på KNord HHX i Lyngby og inviterede ligeledes Iværksætterturen og Casper Blom med til et arrangement med Skatteministeriet og Odense Kommune.

Starteriet

Casper Blom vil gerne sætte iværksætteri på skoleskemaet.

Eleverne har startet netværk Både lærere og elever har sendt feedback til Starteriet og fortalt, hvor stor en forskel det gør, at få så konkret inspiration og høre de inspirerende iværksætterhistorier. Thorbjørn Hartelius fra Kragelundskolen i Højbjerg fortæller, hvordan lærerne selv er blevet inspireret, og hvordan eleverne har været i gang med små projekter siden, – og nu også spørger hinanden til råds. Så besøget af Iværksætterturen har resulteret i, at de unge er blevet inspireret til at komme i gang, har lært, hvor de kan gå hen og få hjælp og svar på deres spørgsmål. Og sidst men ikke mindst er der startet små netværk op af elever med den fælles interesse for iværksætteri – som er til gavn for erhvervslivet.

Sidste år besøgte Iværksætterturen Hjalte Wieth og Jesper Thomsens gymnasie i Virum, - og drengene blev inspireret til at starte egen virksomhed. I dag driver de to 19-årige drenge to virksomheder sammen, nemlig SoundBoks og Ældrehuset, og takker Casper Blom for at give ● dem modet til at komme i gang.

EN UALMINDELIG GRØN UDDANNELSE

Kom med på en guided oplevelsestur gennem den grønne uddannelsesverden på Vilvorde i Roskilde og Landbrugsskolen Sjælland i Høng. Vi stiller gerne mødelokale til rådighed for dig og dine kollegaer, så i kan afholde ét af jeres møder hos os. Kontakt venligst vejledningen på Vilvorde på tlf. 46 300 400 mellem 8.30-11.30 eller vejledningen i Høng mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-11.50 på tlf. 25 74 03 16 for nærmere information. Læs mere om vores uddannelser på www.rts.dk.

“...hvem gider at ligne gennemsnittet!” www.rts.dk

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 131, 4000 Roskilde Landbrugsskolen Sjælland • Finderupvej 8, 4270 Høng

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Roskilde Tekniske 9 Skole

Undervisningsmaterialer University College Syddanmark

Skolerne i selvsving med sundhed! Aktiv rundt i Danmark har i år et spændende tema, der hedder ‘KOM I selvSVING’ og giver sjove, sjippende og sunde oplevelser til skolebørn Af Anders Flaskager, lektor og Projektleder Aktiv rundt i Danmark

andets største sundhedsevent for skoleelever ‘Aktiv rundt i Danmark – skolernes sundhedsuger’ har åbnet tilmeldingen med et brag. I løbet af den første dag blev der tilmeldt 29.000 skoleelever, og der er nu efter tre uger allerede tilmeldt 120.000 elever! Aldrig tidligere i eventens 10-årige levetid har der været så stor en interesse fra tilmeldingsstart, og det er et flot bevis på, at lærerne i folkeskolen gerne vil

arbejde med børns sundhed, herunder skolereformens krav om 45 min. daglig bevægelse til alle elever. Aktiv rundt i Danmark har i år et spændende tema, der hedder ‘KOM I selvSVING’ og giver sjove, sjippende og sunde 10

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

oplevelser til skolebørn. Der er bl.a. sjippetov til alle børn, sjov musikfilm med ambassadørerne Sebastian Klein og Jacob Riising samt inspiration til lærerne i form af undervisningsmaterialer til bevægelse i undervisningen.

Sunde vaner Vi forsøger gennem projektet at være med til at give eleverne sunde vaner primært omkring bevægelse, mad og søvn. Det er meget vigtigt, at børn får nogle sunde vaner, idet vaner grundlægges i barndommen og trækkes med over i voksenlivet. Vores filosofi er, at vi forsøger at koble sunde vaner til skøre, humoristiske og skæve emner og derigennem gøre det sjovt at være sund. Lærerne og forældrene gør det muligt at nå eleverne, - derfor er vi ekstremt glade for, at de også finder projektet interessant. Sidste år deltog 141.000 skoleelever i projektet fordelt på halvdelen af landets skoler. Det er muligt at Fakta om Aktiv rundt i tilmelde sig til projektet på Danmark: hjemmesiden www.aktivØkonomisk støtte: Nordea-fonden rundti.dk ● Arrangør: University College Syddanmark Nationale initiativer: Sundhedsugerne, skolernes floorballdag og Naturløbet Hjemmeside: www.aktivrundti.dk Antal skolebørn i projektet 2014: 141.000 Antal skoleklasser i projektet 2014: Flere end 7.000

EN AF OS

Dialog om psykisk lidelse Landskampagnen EN AF OS sætter psykisk sygdom på skolernes dagsorden

u lanceres undervisningsmaterialet ‘Bryd tavsheden – Ta’ fat i hinanden’, som er en del af Landskampagnen EN AF OS’ indsats målrettet unge i folkeskolen, på ungdomsskoler, erhvervsskoler, gymnasier og øvrige skoletilbud. Materialet skal skabe opmærksomhed og dialog blandt de unge omkring det at have en psykisk lidelse eller være kammerat eller lærer til en elev med en psykisk lidelse. At der er behov for dialog om psykisk sygdom, bekræfter en omfattende undersøgelse blandt målgruppen. Undersøgelsen blev gennemført blandt knapt 1000 unge og omhandlede de unges oplevelse af det at tackle skole og kammeratskab, når man har en psykisk lidelse. Undersøgelsen spurgte også ind til læreres og uddannelsesinstitutioners evne til at tage hånd om elever med en psykisk lidelse. På spørgsmålet om, hvorvidt skolen eller uddannelsesinstitutionen gjorde noget særligt for at skabe åbenhed om psykisk sygdom, svarede næsten 60 pct. nej. Til gengæld svarede næsten halvdelen (46 pct.), at de ville ønske, at en studievejleder eller lærer blev opmærksom på den adspurgtes problemer – og tog initiativ til at tale med vedkommende. Blot 15 pct. svarede nej på spørgsmålet. Undervisere spiller en enormt vigtig rolle på uddannelsesinstitutioner og er ofte den autoritet, man spejler sig i, når man som ung med en psykisk lidelse kæmper med følelsen af at være anderledes og uden for fællesskabet. Derfor er det meget vigtigt, at undervisere tager rollen som kulturbærere på sig og skaber et miljø, hvor det er okay at tale om psykiske problemer, siger Nana Skjødt, bestyrelsesmedlem i Erhvervsskolernes ElevOrganisation og ambassadør for EN AF OS-kampagnen. Fem interaktive film Materialet ‘Bryd tavsheden – Ta’ fat i hinanden’ indeholder blandt andet fem interaktive film, der opstiller en række dilemmaer i mødet med psykisk sygdom, som

eleverne kan drøfte og tage stilling til. For eksempel får en gruppe piger i den ene film mistanke om, at deres veninde lider af en spiseforstyrrelse. Konfronterer de hende direkte med hendes sygdom? Eller forholder de sig åbne og lyttende til hendes egen fortælling om sin lidelse? Pointen er at skabe dialog og at vise, at netop dialog er nøglen til at afstigmatisere psykisk sygdom. Værktøj til at bryde tavsheden Ud over de fem interaktive film indeholder undervisningsmaterialet aktivitetsforslag til blandt andet filmanalyse, film- og medieproduktion og debatoplæg. Det er desuden meningen, at materialet skal kunne anvendes i forbindelse med udvikling af skolens trivselspolitik eller som oplæg til debat ved f.eks. forældremøder. Undervisningsmaterialet er skabt uden fasttømrede løsninger, men derimod som et værktøj til at bryde tavsheden og få sat ord på ting, som er svære at tale om. Det er derfor ikke blot relevant for undervisere og elever, men for alle, der på én eller anden måde er i berøring med psykisk sygdom. Materialet angiver veje til at søge Undervisningsmaterialet hjælp og fortæller, at det ‘Bryd tavsheden – Ta’ fat rent faktisk kan lade sig i hinanden’ er udviklet gøre at få det godt igen og i samarbejde mellem komme sig af en psykisk Landskampagnen EN AF sygdom – hvis man tør OS og Feldballe Film & TV tage fat i hinanden. Her med bidrag af fondsmidler ved vi, at undervisere og fra Den A.P. Møllerske lærere har en meget vigtig Støttefond, Det Obelske rolle at spille – derfor håFamiliefond, Foreningen ber vi, at materialet vil bliØstifterne, Familien ve rigtig godt modtaget og Hede Nielsens Fond og flittigt brugt, siger Johanne TrygFonden. Bratbo, projektleder for EN Se mere på www.en-af● AF OS-kampagnen. os.dk/brydtavsheden

UNDERVISNINGSMATERIALE FRA FORLAGET

OG Haiku – håndbog:

Give It Some English 1+2: Differentieret undervisningsmateriale til folkeskolens ældste klasser.

Lær at skrive dine egne haiku.

Fucking seksualitet: En moderne tilgang til seksualundervisningen.

Forlaget Hedwig • Lorentsvænget 20 • 5270 Odense N • Tlf.: 22460257/23991943 • hedwig.forlag@gmail.com • www.forlagethedwig.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Dansk Psykologisk Forlag

Lærerens overblik Digital udgave af det populære stave- og grammatikmateriale STAV er netop udkommet

en digitale udgave er 100 % selvrettende og giver læreren løbende overblik over klassens samlede og elevernes individuelle fremskridt med mulighed for rapportgenerering til f.eks. skole-hjem-samtaler og udarbejdelse af elevplaner. Systemet har fokus på faglige mål for de enkelte klassetrin og er desuden tilskudsberettiget. STAV Online er systematisk opbygget med grammatik, stavetræning og tegnsætning samt diktater på tre niveauer, så eleverne får indarbejdet gode stavevaner. Der er tilføjet ca. 600 supplerende opgaver til hvert klassetrin i forhold til den trykte udgave, og flere opgaver kommer til løbende. STAV-systemets mål er, at eleverne via viden om grammatik og staveregler kan stave alle ord i det danske sprog korrekt. STAV Online tilgås med UNI login og vises som et kort med stipunkter, der hver udgør et kapitel med opgaver inden for den samme grammatiske disciplin. Eleverne skal afslutte alle opgaver i et kapitel, før systemet giver adgang til de supplerende opgaver til kapitlet samt det efterfølgende kapitel. Eleverne kan frit vælge, om og hvornår de ønsker at lave de supplerende opgaver, mens opgaverne i hovedkapitlerne åbnes i en rækkefølge bestemt af læreren. Motivation og læring går hånd i hånd Eleverne får med det samme svar på, om deres besvarelse er korrekt eller forkert. Svares der forkert, får eleverne yderligere to svarforsøg, før det korrekte svar vises. Tanken bag STAV Online er, at motivation og læring går hånd i hånd, derfor belønnes eleverne med point ved korrekt besvarelse. Eleverne mister ikke point ved forkert besvarelse, men optjener ekstra point, hver gang de tre gange i træk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

har svaret korrekt i første forsøg. Jo flere point, desto højere level kommer eleverne op på. Ved hver opgave er der en målformulering til eleverne, så de hele tiden kan se, hvad der skal læres i den pågældende opgave. Ligeledes har eleverne konstant adgang til gode tips til løsning af opgaverne, ordliste og grammatiske regler. Tidsbesparende og skaber overblik STAV Online er for læreren et tidsbesparende undervisningsmateriale, der giver et umiddelbart og løbende overblik over klassens samlede og elevernes individuelle kompetencer, fremskridt og arbejde. Læreren har mulighed for at sætte deadline for, hvornår et kapitel skal være gennemført og hvornår det næste kapitel åbnes og kan således styre, at alle elever arbejder med samme grammatiske disciplin. Læreren har også mulighed for at ændre rækkefølgen af kapitlerne. Forfatteren Inger-Lise Heinze står bag STAV Online. Systemet kan anvendes på både pc, Mac og tablets. I indeværende skoleår er STAV Online tilgængelig til 3. klassetrin. Til skoleåret 2015/16 vil STAV Online også være tilgængeligt til 4., 5. og 6. klassetrin. Derudover udkommer STAV Online til 0.-2. klassetrin samt 7.-8. klassetrin i 2016. STAV Online udgives af Dansk Psykologisk Forlag. Besøg hjemmesiden www. dpf.dk, og læs mere om systemet. ●

Undervisningsmaterialer

OVENEM RS T GRAKUELI,G NYT, TIS T, act

VIG

Udførlig lærervejledning med CO PA SK NV R veltilrettelagt emneuge,film, HA AL MERSE VE AN ” online-spil og aktiviteter følger med. Gratis. Betal kun porto og ekspedition. Se mere og bestil act KLUNS på: rødekors.dk/skole/kluns KØ KE BE BR NDTR DE MØ UGT E OG D J TØJ OH OEY ? LA MO ND E

Foto: Kasper Nybo

Foto: Lene Vendelbo

“J O, R EG 12 ÅR GOIGTIGKAN A DT NYT KØ LIDE T T BE ØJ MZ ” AF ATI “ETRIKAFRA

STÆRKT, UNDERVISNINGSMATERIALE OM BØRNS FORBRUG OG GENBRUG AF TØJ I DANMARK OG UDE I VERDEN.

rød

eko

rs.d

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Skoledu.dk

Matematik om thaiboksning og Netflix 7. klasses elever fra Tagensbo Skole er med til at udvikle matematikopgaver smittende. Eleverne ønskede eksempelvis opgaver om thaiboksning, det skæve tårn i Pisa, penge, Netflix og Snapchat.

For at opnå det bedste undervisningsmateriale, er det eleverne selv, der tester og kommer med forslag.

atematikopgaver handler altid om frugt, flasker og tøj’ Ordene stammer fra en elev i 7.X på Tagensbo Skole i København, som havde besøg af Skoledu tidligere på året. I samarbejde med matematiklærer Mohamed Sliai bidrog eleverne med viden og nye kreative input til de kommende opgaver til udskolingens 7.-9.klasser, som lanceres til skolestart august 2015. Det skete på en workshop. Hæng din hverdag til tørre Målet med dagen var at få testet opgaver fra Skoledu’s nye materiale til udskolingen samt at få et opdateret syn på, hvad der interesserer eleverne, og hvad de foretager sig i deres fritid. Første time testede eleverne opgaver fra udskolingsmaterialet af, der allerede var lavet og lagt ud. Mens klassen i anden time hjalp med tema-brainstorm ift. de nye opgaver. Formålet med anden session var, at gøre matematikken mere spændende og lave matematikopgaver om dét, der interesserer eleverne, så den kommer tæt på deres hverdag. Eleverne bidrog blandt andet til dette ved at skrive postkort, som handlede om deres hverdag og om deres yndlingsaktiviteter. Hvad laver de om aftenen, hvad laver de i weekenden og hvad er deres top tre over emner som film, sportsgrene og rejsedestinationer? Eleverne hængte deres postkort op på en tørresnor og udbyttet var inspirerende og elevernes engagement

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Godt med samarbejde Matematiklærer og -vejleder på Tagensbo Skole, Mohamed Sliai udtalte sig efter timen: - Tiden ændrer sig, og det gør elevernes interesser og skolens praksis også. Derfor synes jeg, at det er en rigtig god idé, at digitale læremidler bliver skabt i samarbejde med eleverne og, at udviklingen kobles med det daglige arbejde i klasseværelset. Det har været en spændende og lærerig oplevelse for både mig og eleverne. Workshoppen gav samtidig skoledu nyttig viden, som kan anvendes i den løbende udvikling. - Vi har observeret hvordan eleverne navigerer på Skoledu, og de har flittigt arbejdet med en ny type opgaver, hvor eleverne er medskabende til dele af indholdet. Endeligt har eleverne bidraget med idéer til, hvor man kunne gå på jagt efter matematik med udgangspunkt i deres egen hverdag. Flere elever nævnte blandt andet sociale medier som Facebook, Snapchat, Instagram og Twitter, som nogle af de ting, der fylder meget i deres hverdag. Det har inspireret os til, at vi nu sidder og arbejder på en række opgaver, som omhandler brugen af sociale medier som et tema under emnet Statistik, fortæller Lasse Vang, grundlægger og udvikler hos Skoledu.dk. ● www.skoledu.dk

Samarbejde er vejen frem, når der skal udvikles nye typer opgaver.

Undervisningsmaterialer

Madspild på skoleskemaet Kampen mod madspild rykker nu ind i undervisningen på landets skoler. Miljøministeriet har støttet et nyt undervisningsmateriale, der skal lære eleverne, hvordan de kan undgå madspild

ndervisningsmaterialet ‘Stop Madspild’ skal gøre landets skoleelever klogere på, hvordan de kan være med til at mindske spildet af de 700.000 ton mad, som danskerne årligt smider ud. Danmarks største frivillige organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad, står bag undervisningsmaterialet, som Miljøministeriets pulje til grønne ildsjæle har støttet. - Skolerne spiller en helt særlig rolle i indsatsen mod madspild. Det handler om at give børn og unge ny viden, som de kan tage med hjem og videre i livet. Og jeg glæder mig til at se resultaterne af deres arbejde og til at høre hvilke forslag eleverne selv har til at mindske madspild, siger miljøminister Kirsten Brosbøl. Undervisningsmaterialet ’Stop Madspild’ er skræddersyet til skoleelever på 7. til 9. klassetrin og på efterskoler. I den alder bliver mange gode – og dårlige – vaner anlagt, og eleverne er begyndt at få egne penge, holdninger til mode og overtage eller påvirke familiens forbrugsog affaldsmønstre. Undervisningsmaterialet skal klæde eleverne på til selv at reflektere og tilegne sig viden om madspild ved at lave research og producere artikler eller film om madspild. - Interessen for at lave skoleopgaver om madspild er eksploderet. Flere og flere dygtige skoleelever laver opgaver om at mindske madspild – og undervisningskampagnen ‘Stop Madspild’ har bidraget til at sætte skub i den stigende interesse, siger Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad. 7.klasserne på Skolen på Islands Brygge har gennemgået et projektforløb, hvor de har arbejdet med undervisningsmaterialet ’Stop Madspild’. Eleverne har produceret artikler under overskrifter som for eksempel ’Vind uden svind’, ’Er danskerne nogle store madsvin?’, ’Madspild i de danske hjem’, ’Hvor meget ● spilder du?’ og filmen ’Madspild og sultne folk’.

Vil du sætte fjernvarme på skemaet? Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse. Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder Sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret Lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke kompetence-, færdighedsog vidensmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

Ved delta gelse i ko nkurrence kan klass n en vinde kr. 5.000 klassekas ti l sen. Konk urrencen fra 1/9 - 2 løber 015 til 31/ 3 - 2016.

rmvilke opva h m o rt »Vi har læ ode for r, der er g e rm fo s g nin LASSE « ELEV I 7. K vores miljø

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

www.stopmadspil.dk 15

Økologisk Landsforening

Børn som bønder

To fjerdeklasser fra Ans Skole og en sjetteklasse fra Højen Skole deltager i et pilotprojekt, hvor dele af børnenes undervisning i blandt andet dansk, matematik og naturfag foregår ude på økologiske landbrug

gen urtehave, dyrepasning og lange cykelture. Det er blevet en del af skoledagene for to fjerdeklasser på Ans Skole i Midtjylland. Hver torsdag cykler de og deres lærer otte kilometer til Hinge, hvor undervisningen denne ugentlige formiddag er flyttet til Evald og Erene Vestergaards økologiske landbrug og mejeri. Ans Skoles fjerdeklasser deltager i pilotprojektet ‘Børn som bønder’, som Økologisk Landsforening står bag. Et projekt der sigter mod øget Undervisning baseret på oplevelser på økologiske gårde er et pilotprojekt, der kører frem til læring og oplyste, sunde september. fødevarevalg senere i livet. - Formålet med pilotprojektet er at udvikle et oplevelsesbaseret undervisEvald Vestergaard, der er økologisk landmand med malningsforløb, hvor læringsmiljøet er økologiske gårde. kekøer og sammen med sine kone også driver eget mejeri Børnene skal dyrke deres egne økologiske grøntsager, på gården i Hinge. lære om dyrkningsmetoder og om dyrenes trivsel. Via Børn og dyr har en særlig forbindelse selvstændigt landmandsarbejde på gården oplever, mærker og smager børnene, at der er en forbindelse mellem Evald Vestergaard bider også mærke i elevernes begejkvaliteten af det, der dyrkes, og måden jorden bliver dyr- string for at arbejde med dyr – især kalvene. ket på, samt den måde dyrene opdrættes på, siger Louise - Jeg tror, det er vigtigt, at det handler om andet end Kragskov, projektleder, Økologisk Landsforening – Danat dyrke grøntsager. Børnene står på tæerne af hinanden marks forening af økologiske landmænd, virksomheder for at få lov, når vi arbejder med dyrene, og især kalvene og forbrugere. får meget kærlighed. Forleden kom en af drengene en halv time før de andre for at få lov at klappe sin yndlingskalv, fortæller Evald Vestergaard. Dansk, matematik, naturfag, sløjd og idræt Rikke Happel er lærer på Ans Skole og tager turen til Landsdækkende udbredelse Hinge med eleverne hver torsdag. Ifølge hende, gavner det en lang række fag, at en del af undervisningen foregår Pilotprojektet kører frem til september, hvor eleverne slutter af til de Økologiske Høstmarkeder med at tilbepå en økologisk gård. rede og servere den mad, de har dyrket, for familierne. - I Natur & Teknik giver det en anden indlæring, at Efterfølgende er det målet at udbrede projektet og erfaeleverne får lov at arbejde praktisk med planter og dyr. I ringerne til flere skoler og økologiske landmænd rundt i forhold til Dansk fører grupperne logbog og skal sidst i landet. forløbet lave en præsentation af deres arbejde og resultat. Vi cykler 16 kilometer hver torsdag, så på den måde - Der er store perspektiverne i at teori og praksis mødes i et nyt læringsmiljø. Vi vil gerne inddrage flere skoler bliver idræt også inddraget indirekte, fortæller Rikke og økologiske landmænd og derved udnytte muligheHappel. - Sidste gang havde jeg en af grupperne med i maskin- derne i heldagsskolen og skolereformen for en landsdækhuset for at hjælpe med at indstille såmaskinen. Det fik kende oplevelsesbaseret undervisning, der skaber øget ● vi en del praktisk matematik-anvendelse ud af, fortæller læring, siger Louise Kragskov.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Undervisningsmaterialer

Kom ud og undersøg naturen!

S populær uper priser på v eb ore og folde estemmelsesdu s ge perfekte tavler - holdb are og at have med i fe lten...

E N E N G L ØG L N NØ U R N L E U R NA T ØG NA T RN T U NA NA T U R N ØG L E N NA T U

tte tilb frem til 1 ud gælder kun . juli 201 5.

kun kr.

Der er 3 foldeEN VENOVEN tavler i KOVSKO SKSØ hver se S r O ie: · Skove VANDSLØG O n G · Hav og VANØBSØ DLØ O kyst Køb 9 stk. V ANDB G · Sø og vandløb LØB - én af hver Udfolde t 42 x 6 0 cm YB G KR LE R FUG KRAVL O PLANTE , OG DY R SMÅDYR

TE PAT

3/10

13.2

04/0

/10

13.24

04/03

0 13.26

04/03/1

af hver

indd

.indd

ide

fors

e 2 skov. forsid

PATTED YR

d 1

forside

3 skov.ind

1 skov

forside

1 sø og

vandløb

.indd

forsid

e 2 sø

og vandl

øb.in

999,-

OG FU GLE Inse kter og sm ådyr Kry bd fisk yr, pa d d og plant er, er 04/03/1

179,fors

ide

3 sø

0 13.23

og vand

løb.

indd

Kun kr.

Varenr. 85018-1

04/03

/10

13.25

04/0

3/10

13.2

Varenr. 85010-4

Vi ses på

www.danfauna.dk

Linå & Danfauna • Bergsøesvej 11 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8680 2666

Priserne er ekskl. moms.

Bestem m · Sø og v elsesduge: a · Skove ndløb (85018) n (85017) Pr. stk. 549,- Køb én Mål: 12 0 x 170 cm Samlet De

R N ØG L E N NA T U RN ØG L E N

– til det nye skoleår Det populære stave- og grammatikmateriale Stav er nu klar i en digital udgave til 3., 4., 5. og 6. klassetrin. er 100 % selvrettende og giver læreren løbende overblik over klassens samlede og elevernes individuelle fremskridt med mulighed for rapportgenerering til fx skole-hjem-samtaler og udarbejdelse af elevplaner. er systematisk opbygget med grammatik, stavetræning og tegnsætning samt diktater på tre niveauer. Til hvert klassetrin er der tilføjet ca. 600 supplerende opgaver i forhold til papirudgaven af STAV, og der kommer jævnligt flere opgaver til. tilgås med UNI login og sælges som licens til skolens enkelte klassetrin. På vej: Stav Online 0-2 og 7-8 udkommer i 2016 Læs mere om Stav-systemet på DPF.DK.

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

Målrettet læring Hold styr på din fremgang Leg og læring Mere end 1.000 opgaver

TILSKUDSBERETTIGET

Bestil inden den 1. september Ved køb af klassesæt af de fysiske elevhæfter får du Stav Online med for kun 300 kr. ekstra til din klasse (normalpris 1.580 kr). Ønsker du kun Stav Online får du 20% rabat ved bestilling inden den 1.9.2015. Bestil på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN Magasinet Skolen · 2015 nr. 3 17 K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Madkulturen

Køkkenhave i børnehøjde – skolens grønne klasseværelse Et nyt undervisningsmateriale om skolehaver integrerer fagene dansk, matematik, natur/teknologi og madkundskab

aterialet er kulminationen på flere års erfaringsindsamling, hvor kyndige fagpersoner, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Madkulturen har indsamlet viden om, hvordan man kan bruge haven som læringsrum på tværs af fag. Nu ligger materialet klar i form af undervisningsmateriale til 17 læringsforløb, en håndbog udi havebrug og en reflekterende rapport. Materialet skal gøre det lettere for de skoler, der gerne vil i gang med skolehaver.

Sundhed: Forskning viser, at skolehaver har en sundhedsfremmende effekt, hvor elevernes psykiske, fysiske og mentale sundhed styrkes. Tendenser: I Danmark er der en stigende interesse for skolehaver. Alene i 2014 etablerede Haver til Maver i samarbejde med Nordea-fonden 11 nye skolehaver rundt om i landet. I højsæsonen underviser Københavns Skolehaver ca. 1.000 børn pr. uge. Hvem: Skolehaveprojektet er projektledet af Madkulturen. Det er finansieret med 2 millioner kroner i 2013 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Undervisningsministeriet for at sikre, at grønne læringsrum bliver vejen til styrket indlæring, trivsel og sundhed i folkeskolen.

Skolehaven som læringsrum Om skolehavers potentiale siger undervisningsminister Christine Antorini: - Skolehaver er et konkret bud på, hvordan læringen kan tilrettelægges med udgangspunkt i anvendelsesorienterede metoder og ved at afprøve teori i praksis. Det er et unikt læringsrum, hvor eleverne kan lære alt fra frø og høst til økosystemer, bæredygtighed og madlavning ved at smage, røre, lugte og observere, hvad der sker i naturen. Det giver muligheder for, at man kan lære på forskellige måder, hvilket er en forudsætning for, at alle bliver så dygtige, de kan. Inspirationsdag for fagfolk Materialet og erfaringerne fra skolehaver blev i foråret præsenteret på en inspirationsdag i Odense, hvor oplægsholdere gav svar på, hvorfor skolehaven er et oplagt læringsrum i både Danmark og udlandet. - Børn skal lære at lave mad og vide, hvor den kommer fra. Skolehaver er en kreativ ramme for læring, hvor 18

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Skolehaven er et naturligt læringsrum, hvor sundheden er i fokus.

eleverne får lov til at udfolde sig og kombinere det tillærte med praktisk erfaring, fordi de dyrker egne råvarer, kommer ud i naturen og får lov til at eksperimentere med at lave og nyde maden sammen, siger Madkulturens direktør, Judith Kyst. ●

Håndbog og skolemateriale På Madkulturens hjemmeside www.madkulturen.dk finder du samtlige materialer om projektet: 1. Skolematerialet, der består af 17 konkrete undervisningsforløb, der inddrager skolehaven i fagene: dansk, matematik, natur/teknologi og madkundskab til 1. – 6. klassetrin. 2. Håndbog, der kan inspirere alle, også uden for skolen, som vil i gang med deres første køkkenhave eller inddrage børnene i processen fra jord til bord. 3. Rapport om skolehaveprojektet.

Undervisningsmaterialer

CFU

i din læringsmålstyrede undervisning

OMSATTE LÆRINGSMÅL

INKLUSION

DEN ÅBNE SKOLE

INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

IT OG MEDIER

Forenklede Fælles Mål

Elevernes læring

DIN PRAKSIS

Vi er en ressource hele vejen • Skoleudviklingsforløb • Fagdidaktiske kurser • Fagteammøder • Vejledning og sparring Du kan høre mere om mulighederne ved at kontakte Elsebeth Hviid Sørensen, CFU på: eso@ucsj.dk eller tlf. 7248 1957

KMD

Vildt sjovt at arbejde med it Det blev den 29-årige lærerstuderende, Mia Lynnerup Olesen fra Frederiksberg, der løb med sejren i den nationale finale om KMD Education Award ved prisuddelingen på Skolemessen i Aarhus

Alle finaledeltagerne fra de forskellige professionshøjskoler

Fra venstre mod højre; Jens Arne Madsen, direktør for Børn og

samt medlemmer af dommerpanelet Marie Falkesgaard Slot

Unge i KMD, vinder Mia Lynnerup Olesen fra Professionshøjsko-

(nederst venstre hjørne), Jens Arne Madsen og Pernille Schultz

len Metropol samt medlem af dommerpanelet Pernille Schultz

fra KMD.

fra KMD Børn og Unge.

t forløb med vulkaner i modellervoks, af inspirerende digitale øvelser har Mia Lynnerup Olesen skattejagter og masser af digitale redskaber i sit praktikforløb på Gladsaxe Skole skabt et forløb i geografi undervisningen for 8. klasserne, som har taget både gjorde Mia til en fortjent vinder i konkurrencen, der har tiltrukket lærerstuderende fra hele landet. elever og dommerne med storm. Glæden var til at få øje på, da Mia Lynnerup Olesen - Mias forløb var superfedt. Hendes måde at bruge it hørte sit navn råbt op af KMD’s direktør for Børn og i undervisningen betyder, at man som elev både har haft Unge, Jens Arne Madsen, ved prisuddelingen på Skoledet sjovt og ikke mindst lært en masse. Jeg ville bare ønmessen i Aarhus. Den frederiksbergske lærerstuderende ske, at det var mig, der havde fået lov til at have haft Mia fra Professionshøjskolen Metropols læreruddannelse fik som lærer, siger Miranda Dagson, formand for Danske udover æren og juryens anerkendende ord en check på Skoleelever og medlem af den nationale dommerkomite. 25.000 kr., der fulgte med sejren i den nationale finale i Sjovere undervisning KMD Education Award. KMD Education Award er indstiftet af it-virksomheden - Jeg nåede lige at tænke – hold da op. Mig?! Det er KMD i samarbejde med læreruddannelser over hele ret vildt. Den her pris betyder virkelig meget. Det er en landet. Og der er stor ros til årets vinder fra den danske enorm anerkendelse og noget, jeg virkelig sætter pris på. Jeg kan jo ikke lade være med at arbejde med it. Jeg synes it-virksomhed. - Der skal lyde et kæmpe tillykke fra os i KMD til Mia. bare, det er helt vildt sjovt, siger den glade vinder Mia Hun har lavet et særdeles inspirerende læringsforløb. Lynnerup Olesen. Det er yderst flot arbejde, som vi håber, kan give næring Forud for den nationale finale er gået regionale konkurrencer, hvor lærerstuderende rundt omkring i landet til endnu mere af den slags hos både de kommende lærere og de mere etablerede på de forskellige University kollegaer, siger Jens Arne Colleges har kæmpet om KMD Education Award Madsen, direktør for Børn at vinde de lokale udgaver KMD Education Award er en pris, indstiftet af it-virksomheog Unge i KMD. af KMD Education Award den, KMD og landets læreruddannelser. Prisen gives til en Formålet med prisen er samt en billet til finalen, lærerstuderende, som har benyttet sig af it i undervisningen at sætte fokus på brugen som blev afholdt på skolei forbindelse med deres praktikforløb. Konkurrencen er delt messen i Aarhus. af digitale lærermidler i i to. Først konkurrerer de studerende på hvert af de syv folkeskolen og på lærerudUniversity Colleges med deres egne kammerater, hvor der Elever og dommerne dannelsen. ● vælges en vinder fra hvert University College. Prisen er her taget med storm 5.000 kr. Vinderne går videre til den nationale konkurrence, Med vulkaner i modelhvor man kæmper mod vinderne fra de øvrige læreruddanlervoks på YouTube, fælnelser. Den nationale pris består udover ud over æren også lesblogs med islandske af 25.000 kr. venskabsklasser og masser

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Undervisningsmaterialer Horne Murerne

Farverige sten som læringsværktøj Kun fantasien sætter grænser når kunst, motion og leg og læring forenes i Klogetrappen

skældt ud for at være urolige og forstyrre undervisningen. Klogetrappen giver dem et alternativ til klasseundervisningen, som kan gøre det sjovt for dem at lære, og som kan give børnene succesoplevelser, de ikke ville have fået ● ellers, siger Ann E. Knudsen. PO_EASYcolors_EASYgraph.ai

17.08.12

17:01

www.stabilo.com

Få det rigtige greb fra starten

E A SY

Alternativt læringsværktøj Det er vigtigt at understrege, at alle børn ikke er ens når det kommer til læring, og hvad de har det bedst med. For nogle børn vil den traditionelle klasseundervisning være den bedste indgangsvinkel, mens andre har gavn af den visuelle og taktilske tilgang. Helle Nørby lægger som kunstner stor vægt på det kreative og legende og har inddraget børnene fra starten af projektet, hvor de har været med til at udforme motiverne til Klogetrappen i ler. - Jeg ser projektet som en modvægt til de mange test og karakterer, som børnene skal igennem i skolen, og jeg oplever ofte at fange de børn, der har boglige udfordringer. Den kreative proces giver dem så meget gejst og glæde, og det er jeg overbevist om, også smitter af på de boglige fag. - Klogetrappens tilgang til læring kan være med til at løfte især den svageste gruppe af elever, som ofte bliver

Keramiske sten indgår som læringsværktøj.

e farverige sten lokker nysgerrige blikke og ungernes fantasi. Dyr, tal og billeder dukker op og afsløres i takt med, at barnet kravler rundt på den syv meter brede og næsten to meter høje Klogetrappe. Legen er begyndt. Hvor er det næste tal i rækken? Hvilken årstid kommer efter sommer? Svaret kan barnet finde på en af de 250 keramiske sten, som indgår i Tistrup skoles nyeste læringsværktøj, Klogetrappen. Tistrup Skole har i samarbejde med keramiker Helle Nørby udviklet konceptet Klogetrappen. Projektet er opført af det lokale firma Horne Murerne og er støttet af Statens Kunstfond, EU’s LAG-midler og af aktører i lokalsamfundet. - Klogetrappen er et interaktivt kunstværk for børn i indskolingen, og følger en filosofi om at motion, fantasi og læring hænger tæt sammen. Gennem flere eksperimenter har vi kunne måle en tydelig forskel på aktivitet i hjernen hos børn, som løser opgaver før og efter motion. De viser entydigt, Helle Nørby står bag motiat motion har en positiv verne til Klogetrappen. effekt, da det skaber større hjerneaktivitet, som derefter giver mulighed for at blive brugt til læring, siger hjerneforsker og foredragsholder, Ann E. Knudsen.

o m ic s e x p e

STABILO EASYcolors

STABILO EASYgraph

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Fjernvarmeskolen.dk

Mere ‘god energi’ i undervisningen Nemt for lærerne – gratis undervisningsmateriale om energi

vordan producerer vi el og varme, hvordan reducerer vi vores CO2-udledning, og hvordan lever vi op til de skrappe politiske mål om at spare på energien? Det er højaktuelle emner, der fylder både på den nationale og internationale politiske scene. Og samtidig indgår de som et vigtigt led i undervisningsplanerne for den danske folkeskole. Materialet Fjernvarmeskolen.dk er udarbejdet udelukkende som en hjemmeside målrettet de ældste klasser

som en del af undervisningen i fysik/kemi, biologi og geografi eller som et tværfagligt projekt. Hjemmesiden går hele vejen rundt om energispørgsmålet ved at: • Gøre eleverne klogere på, hvad energi er. • Forklare, hvordan energien bliver produceret. • Beskrive forskellige energikilder. • Sætte energien i et miljøperspektiv. • Give indblik i CO2 og global opvarmning. • Lære eleverne at bruge energien fornuftigt.

Hvor kommer varmen egentlig fra? Undervisningsmateriale giver svaret. 22

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Målet med undervisningsmaterialet Målet er at give eleverne indblik i energi og energiforsyning med udgangspunkt i fjernvarme, der er den primære varmeforsyning herhjemme. Faktisk opvarmes 64 % af alle danske boliger med fjernvarme – men de færreste ved, hvor varmen kommer fra, og hvordan den under stor hensyntagen til miljø og Landsdækkende økonomi bliver konkurrence produceret. Deltag i konkurrencen om 5.000 kr. ved Danmark er det at producere en film om varme. land i verden, Læs mere på fjernvarmeskolen.dk der har mest

Undervisningsmaterialer Energi på skoleskemaet med gratis materiale fra Fjernvarme.dk er med til at give viden om el og varme.

Overskueligt gratis materiale Fjernvarmeskolen.dk indeholder materiale, der kan dække op til 14 lektioner. Man har dog også mulighed for at vælge et kort forløb på 2-4 lektioner som introduktion til emnet. Hjemmesiden indeholder følgende: • Et før- og efter spørgeskema, så eleverne bliver bevidste om, hvad de lærer gennem forløbet. • En introfilm + rapsang, der er en glimrende appetitvækker. • 10 gode opgavebeskrivelser + krav til elevernes Power-Point præsentation. • En omfattende materialekasse med relevante artikler, billeder, illustration og filmklip, som eleverne kan bruge til deres fremlæggelse. • Forskellige sjove spil. • Under forløbet kunne det lokale varmeværk være et besøg værd. Mange forsyningsselskaber åbner gerne dørene op for byens skoleelever. • Overskueligt med færdigheds- og vidensmål • Undervisningsmaterialet opfylder samtidig en række færdigheds- og vidensmål for naturfagene på 7. – 9. klassetrin, der er nærmere beskrevet i den tilhørende lærervejledning. • Målene er overskueligt og specifikt anført parvis for hvert enkelt fag og med angivelse af, hvilke af de 10 opgaver, der opfylder hvilke mål.

fjernvarme, og derfor er vi foregangsland for en række andre lande, der ønsker at implementere teknologien i deres samfund. Igennem undervisningsforløbetOM FORFATTERNE lærer eleverne at tilegne sig faglig viden og arbejde selvstændigt med et specifikt emne. Lærer Helle Stender fra Bruges også af specialklasserne Aars Skole udtaler bl.a: - Vi Flere specialklasser har arbejdet med materialet, og netop fordi hjemmesiden indeholder så har arbejdet med emnet mange forskellige muligheder i form af tekstopgaver, billeder, film, spil m.v. er det også muligt energi i vores projekttimer for specialklasser at få glæde af materialet. (en specialklasse). Materialet er let tilgængeligt, gennemarbejdet og anvendeligt. Jeg oplevede, at eleverne opfylder målene, indeholder små videoklip som inspiration for den enkelte,Anja er temaopdelt og kan anvendes fik læring på forskellige niveauer og kan anbefale mateC. Andersen (1965). Astrofysiker, rialet til andre. ● i tema-/faguger med mulighed for undervisningsdifB-menneske, elsker klassisk ballet, ferentiering. Som lærer anser jeg materialet for at være og tegneserier, science fiction-film

OMbiler. FORFATTERNE lagkage, hader

Videnskab, tro og filosofi møder hinanden UndreMagasinet

Sæt hjernen i sving og samtalen i gang blandt dine elever med dette nye undervisnings materiale målrettet udskolingen (6.9. klasse). Anna Mejlhede (1968). Sogne- og Astrofysiker Anja C. Andersen og præst Anna orlogspræst. Elsker solopgange, men Mejlhede tager eleverne med rundt i videnska Anja C. Andersen (1965). Astrofysiker, hader at stå tidligt op. Skabsvegetar og troens og filosofiens univers, og åbner B-menneske, elsker klassiskbens, lejligheds-konfekt-konditor. Bliver syg ballet, op for tegneserier, science fiction-film og en diskussion om flere af livets store om hjertet uden musik og mennesker spørgsmål som: lagkage, hader biler.

omkring sig.

• Hvad var der, før verden blev til, og hvad kommer der efter? • Er livet en gave eller en tilfældighed? Fag: Fysik, Biologi, Kristendomskundskab • Hvornår er noget levende? Klassetrin: 6.-9. kl. Sider: 40 • Hvem bestemmer hvad der er godt og ondt? • Kan man elske for meget? 20% rabat ved køb af klassesæt. • Hvordan lever vi i det evige liv? Anna Mejlhede (1968). Sogneog Forfattere: Anja C. Andersen og Anna Mejlhede

20/04/15 14.25

orlogspræst. Elsker solopgange, men hader at stå tidligt op. Skabsvegetar og Læs mere om UndreMagasinet på RPF.dk lejligheds-konfekt-konditor. Bliver syg om hjertet uden musik og mennesker omkring sig.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Undervisningsmaterialer

Børns forbrug, tøjvaner og genbrug act KLUNS er et nyt undervisningsmateriale fra Røde Kors, der sætter fokus på børns forbrug, genbrug og tøjvaner i Danmark og ude i verden Af Amanda Vittus Jæger og Morten Schwarz Lausten, Røde Kors. Foto: Kasper Nybo.

act KLUNS kigger vi på børns tøjvaner, og ser på forbrugsog genbrugsvaner i Danmark og ude i verden. act KLUNS viser, at genbrug er god stil! Men udover, at man kan gøre et smart fund i genbrugsbutikken eller på loppemarkedet, er det at handle samtidig en humanitær, medmenneskelig handling, fordi overskuddet fra genbrugsbutikkerne går til nødhjælp for de mennesker, der har allermest brug for det. Børn fra hele verden fortæller ‘Et par Converse skal man da have!’ Mzati fra Malawi elsker sine Converse-sko. Han har et par ligesom de fleste han kender i sin klasse. “Mange af mine sko har jeg fået i gave, når nogle fra min familie har været i udlandet. Jeg er særligt glad for mine Converse. Det er et par sko, man bare skal have. Alle de andre i min skole har et par’ siger 13-årige Mzati. Mzati og hans familie er en del af middelklassen i det fattige land Malawi i Afrika. Han har både genbrugstøj og nyt tøj. “Jeg synes, at genbrug er helt fint, der er ingen grund til at smide noget væk, som man stadig kan bruge’. Selvom Mzati har

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

det fint med genbrugstøj, så drømmer han alligevel om Levi’s og Armani-jakkesæt. Tilbage i Danmark møder vi bl.a. 11-årige Alma, som elsker at shoppe i genbrugsbutikker og Viggo som syntes, act KLUNS lever op til Fælles Mål inden for en lang række fag bl.a.: Dansk, Matematik, Natur og Teknologi og Håndværk og Design. • Undervisningsmaterialet indeholder en udførlig lærervejledning med opgaver. • Et elevmagasin med spændende historier fra børn fra Danmark og ude i verden kendte som udtaler sig om forbrug og genbrug, fakta, test og dilemmaer. Elevmagasinet er humoristisk illustreret af Boris Boll-Johansen. • Et temasite om genbrug, med blandt andet en film og online-spil. • Veltilrettelagt emneuge med forslag til aktiviteter i Røde Kors emneugen i uge 38. • act KLUNS er gratis og støttet af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler. Materialet kan bestilles på: rodekors.dk/skole/kluns

Act Kluns

Halvdelen af 11-årige Almas tøj kommer fra genbrug.

at nyt tøj er for fedt. Vi kigger også på, hvordan børn, som Mzati, i andre dele af verden ser på shopping og hvilke tøjvaner de har.

og online spil. Evalueringer af Røde Kors’ materialer viser år efter år, at elever, der arbejder med Røde Kors’ act materialer er mere engagerede i undervisningen.

Bevidste børn Formålet med act KLUNS er at skabe bevidsthed omkring eget forbrug, bæredygtighed og genbrug. Eleverne skal forstå hvilke konsekvenser vores store tøjforbrug har for andre mennesker i de lande, der producerer tøjet. Både de positive og negative konsekvenser af globaliseringen. Tøjindustrien i Asien har nemlig – trods bl.a. dårlige arbejdsforhold og udbredt børnearbejde været medvirkende til at løfte 700 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom. act KLUNS lægger dermed op til gode diskussioner i klassen bl.a. om, hvad fattigdom egentligt er, børnearbejde, Børnekonventionen og hvordan organisationer som Røde Kors arbejder for at gøre lokalsamfund i stand til at klare sig selv ved at uddanne f.eks. forældreløse børn og unge fra Malawi i Afrika til f.eks. syersker. act KLUNS tager eleverne i hånden, med noget så genkendeligt som et par cowboybukser, på en rejse fra klasseværelset og ud i den store verden. Det hele gøres på en underholdende måde med test og dilemmaer, tegnefilm

Genbrug på skoleskemaet act KLUNS henvender sig til mellemtrinnet, 4.-6. klasse, men kan også sagtens bruges til ældre klasser. Materialet lægger op til at blive brugt i en emneuge om forbrug, bæredygtighed og genbrug. Det er også muligt at få en foredragsholder fra Røde Kors ud og tale om materialet, som en del af undervisningen. Udover elevhæftet medfølger en fyldestgørende lærervejledning, som man kan downloade fra vores hjemmeside, med masser af opgaver og ideer til, hvordan klassen kan arbejde med emnet. Der følger også et spændende temasite med, hvor der findes: Klunse-spillet, flere film med børn fra Malawi og film, der viser, hvordan eleverne selv kan bygge en lænestol af genbrugspaller på ● 20 minutter.

VERDEN I DINE HÆNDER Lån samlinger fra Moesgaard Museum ud på skolen. Se mere på www.unescosamlingerne.dk

UNESCO Samlingerne Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Linå & Danfauna

Oplev og undersøge – fokus på naturfag

Hvad er mon det for en? Det finder vi ud af sammen!

Om nøgler og systematik – og om at finde noget man ikke ved, hvad er Af Charlotte Trolle Olsen, Linå & Danfauna

ndervisningsmaterialer kan være mange ting, og som lærer med begrænsede midler på indkøbskontoen gælder det om at købe materialer, der både kan bruges af mange, og som er holdbare og rare at bruge. Det kan være svært at få et overblik over, hvad der findes på markedet, så i det følgende vil jeg beskrive noget af det grej, som jeg synes, opfylder ovennævnte kriterier. I løbet af foråret har der været flere store konferencer og messer, hvor man som underviser har kunnet se al det nye inden for undervisningsmaterialer. Bøger er stadig altdominerende, og IT fylder naturligvis også rigtig meget. Hos Linå & Danfauna findes der et bredt udvalg af materialer til naturfag samt håndværk og design. De fleste af vores undervisningsmaterialer skal bruges i forbindelse med en aktivitet og de bøger, vi har, er for det meste opslagsbøger eller bøger om, hvordan man fremstiller f.eks. knive eller laver bålmad. I det følgende vil det være naturfagene, det handler om, da det er det, jeg rådgiver om til daglig.

Med en bestemmelsesdug som f.eks. denne om skovens dyr kan man få mange samtaler i gang med eleverne.

Undersøgelser er essentielle disse undersøgelser være mere eller mindre komplicerede og vare i kortere eller længere tid. I indskolingen Naturfagene kendetegnes ved deres eksperimenterende skal eleverne gerne prøve at sortere og opdele alle tinog undersøgende tilgang til tingene. Naturfagslæreren gene omkring sig i de rigtige grupper og systemer og få skal gerne lære eleverne at arbejde efter den naturvidenskabelige metode. Dette bliver endnu tydeligere med de en begyndende forståelse for, hvordan tingene kan systematiseres. Det kan de kun gøre ved at få fingrene i det og nye Forenklede Fælles Mål, hvor eleverne i naturfag skal arbejde med de konkrete kunne modellere, perspektivere, undersøge og materialer. Selv om man Charlotte Trolle Olsen er uddannet lærer med bl.a. biologi kommunikere. godt kan lave sine egne som linjefag og har mange års erfaring med undervisning i For at kunne tilegne sig systemer – faktisk er det natur/teknik og biologi. Hun har i mange år arbejdet i Ranviden skal eleverne kunne ret interessant at se, hvorders Regnskovs skoletjeneste og er nu hos Linå & Danfauna dan eleverne selv vælger at udføre undersøgelser. Alt som rådgiver og sælger. sortere ting, hvis de ikke efter alder og niveau kan 26

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Undervisningsmaterialer

Kom ud og oplev og undersøg Der kan være mange grunde til, at man ikke lige kommer ud i naturen med sine elever: manglende tid til at komme af sted og til at planlægge, lang transport, dårligt vejr osv. Men du må ikke snyde dine elever for at komme ud og undersøge tingene ‘live’. Der er nogle færdigheder, som de ikke kan tilegne sig i klassen bag en skærm eller med en model. Jeg håber, I kommer af sted med eleverne og finder noget, I ikke ved, hvad er – med eller uden bestemmelsesduge og opslagsbøger. God fornøjelse. ●

Udbygget sætningslæsning Ludvig giver mor et knus.

Læsestrategen. Udbygget sætningslæsning træner færdigheder i flydende sætningslæsning med øvelser af støt stigende sværhedsgrad. Den flydende sætningslæsning, der sætter eleven i stand til at samle sig om at forstå teksten, trænes også med læsning af citater og korte uddrag fra den ældre og nyere børnelitteratur.

Udbygget sætningslæsning træner præcis og flydende læsning af sætninger med stigende sværhedsgrad.

Læsestrategen. Udbygget sætningslæsning kan stabilisere og automatisere den gradvis udbyggede sætningslæsning i 3.-6. klasse med fokus på mål i:

Langt borte herfra, hen, der hvor svalerne flyver ... når vi har vinter, boede

Flydende sætningslæsning • læse gradvis udbyggede sætninger fra 8 op til 28 ord • højtlæse udbyggede sætninger præcist og flydende • udfylde, samle, omformulere, fuldende og udvide gradvis udbyggede sætninger Inferensfærdigheder • udlede ordforståelse gennem sætningssammenhæng • udlede underforståede ord i sætninger • udlede overført sætningsbetydning • udlede årsagssammenhæng i sætninger • udlede scenens sted og handling Grammatiske færdigheder • opnå viden om sætningstyper og sætningsled • analysere sætninger og finde de forskellige sætningsled • bruge sætningsskemaet • finde sætnings- og ledgrænser

(efter H.C. Andersen: De vilde svaner, 1838)

Der er læringsmål og kort instruktion i bogen til hver opgave, som underviseren kan demonstrere og indlede sammen med eleverne. Arbejdet er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt, men med adgang til hjælp.

Serien Læsestrategen omfatter nu Læsestrategens bogstavbog, 80 sider, ill. i farver. Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver Elementær ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 1, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver

Udbygget ordlæsning 3, 56 sider, ill. i farver Udbygget ordlæsning 4, 56 sider, ill. i farver Fremmedord, 64 sider, ill. i farver Elementær sætningslæsning, 56 sider, ill. i farver Udbygget sætningslæsning, 64 sider, ill. i farver

Læsestrategen. Udbygget sætningslæsning af Lene Møller.

ses

Tide læger n alle sår

Lene Møller

Udbygget g sætningslæsnin

© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Copyright 2014. Kopiering, både i papir- og digital form, af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen. Illustrationer: Niels Roland Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Redaktion: Stine Hertz Tryk: AKA-PRINT a/s ISBN: 978-87-7135-010-4

”Har du nu igen spist alle mine jordbær?” spurgte mormor.

Hvem kan bruge Læsestrategen. Udbygget sætningslæsning? Træningshæftet kan bruges af alle elever, der skal opnå beherskelse af den gradvis udbyggede sætningslæsning. Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæftet kan afklares ved at tage Sætningslæseprøve 2 i serien Skriftsproglig udvikling, udgivet af Hogrefe Psykologisk Forlag. Hæftet kan bruges af elever, der placerer sig i kategorien Erkendelse, Stabilisering, Beherskelse, Automatisering eller Elitelæser, og har passende ordlæseniveau (kan afklares med Ordlæseprøve 2). Bogen kan især bruges i 3.-6. klasse, og kapitelinddelingen gør det let at finde egnede kapitler til differentieret undervisning.

Læ

har nogen forudsætninger – så er det praktisk at have en eller anden form for nøgle eller opslagsværk med i felten. Eleverne kan lige så godt begynde at lære at klassificere på den ‘autoriserede’ måde med det samme. ‘Jamen, jeg ved jo ikke, hvad den hedder!’ Denne sætning har jeg ofte hørt fra lærere, som er usikre på det der med at komme ud og undersøge dyr, planter og fænomener i naturen. ‘For hvad nu hvis vi finder noget, jeg ikke ved, hvad er? Så kan jeg jo ikke svare på alle børnenes spørgsmål.’ Jamen, er det ikke fantastisk! Det er jo lige præcis det, der er det fascinerende ved at undersøge vores omgivelser – når du finder noget, du ikke har set før og ikke ved, hvad er, må du jo i gang med at undersøge det sammen med dine elever. Har kræet 6, 8 eller mange ben? Har den vinger? Hvad spiser den? Helt konkret vil jeg foreslå, at du medbringer en bestemmelsesdug og et antal opslagsbøger eller foldetavler i felten sammen med diverse lupper og sorteringsbakker. Derefter placerer du dig et centralt sted, så eleverne kan gå til og fra med det, de nu finder af kryb og kravl. Så kan I snakke om det og se, om I kan finde det på dugen eller i bøgerne. For at det ikke skal blive totalt planløst, skal eleverne selvfølgelig have nogle konkrete opgaver, og der skal være et formål med turen. Til de små kan opgaverne være helt simple: Find et dyr med 6 ben. Find et dyr uden ben. Find et dyr med mange ben. Find et blad med lige kant. Find et blad med buet kant osv. Find selv på flere – evt. sammen med eleverne. Tag billeder af tingene, så I kan samle op på det hjemme på skolen, og så eleverne kan undersøge mere om dyrene og planterne. Lav en logbog med fotos og fakta om dyr og planter. Hvor mange arter kan du nå at få i din logbog i løbet af et år? Senere i forløbet skal der lidt mere kød på, men udgangspunktet er stadig det samme: Vi undersøger vores omgivelser. Nu er det ikke kun dyr og planter, men også de abiotiske faktorer som temperatur, jordbundsforhold, lys osv., der undersøges. I de nye Forenklede Fælles Mål skal man i alle naturfag arbejde med digital dataopsamling. En grundig undersøgelse af en biotop er en oplagt måde at komme i gang med det på. Sammenligner man to forskellige økosystemer som f.eks. skov og åbent land, vil der være rig lejlighed til at diskutere, hvorfor de forskellige planter og dyr findes præcis der, hvor de gør. Hvordan er de tilpasset deres miljø? Hvilke faktorer spiller ind i forhold til antal og udbredelse?

t ra t e

Læsningen trænes med læsning af hæftets mange citater og korte uddrag fra ældre og nyere børnelitteratur fx Orla Frøsnapper og Oliver Twist. Hæftet kan især bruges i 2.-5. klasse, og kapitelinddelingen gør det let at finde egnede kapitler til differentieret undervisning over flere undervisningsår.

Hæftet er en del af serien Læsestrategen af Lene Møller. Der er 10 hæfter i serien og flere er på vej. Kongevejen 155 · 2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

Film-X

Reklamefilm under lup Film-X er klar med en række nye forløb i det kommende skoleår. Der er blandt andet fokus på reklamefilm Af Gitte Roe Eriksen, journalist

i bliver bombarderet med dem – reklamefilm. På tv, i biograferne og på nettet. FilmX- Det Danske Filminstitut sætter bl.a. fokus på reklamefilm i det kommende skoleår. Her tilbyder instituttet et forløb for 6. til 10. klasserne om reklame- og kampagnefilm. I forløbet fokuseres der på, hvordan man kan bruge historiefortælling i et ultra koncentreret format til at sælge et produkt. Det kan være enten en konkret vare i form af en narrativ reklamefilm eller en holdning i form af en kampagnefilm. Forløbet starter i biografen, hvor der bliver kigget på eksempler på reklamer og kampagnefilm og klassen får en kort teoretisk indføring i nogle centrale reklamefilmsbegreber. Efter en kort introduktion går filmholdene ud i grupper og udvikler konceptet for deres reklamefilm. Hvert hold får tildelt et produkt og medfølgende materialer og vejledning, så de skaber filmen fra bunden. Under denne proces kommer der to Film-X guider rundt til holdene og hører dem pitche deres idéer. Holdene optager deres reklamefilm i Film-X studierne med de eksisterende set ups, hvorefter der indspilles lyd og filmen klippes. Læringsmålene for forløbet er blandt andet, at eleven kan arbejde innovativt med

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Reklame- og kampagnefilm kan nu blive et forløb i skolerne. Målet er at lære at arbejde innovativt med konceptudvikling.

konceptudvikling og får forståelse for målgruppe, branding og værdiskabelse. Gys og stunt Der tilbydes også en række andre faste forløb, der er målrettet forskellige klassetrin samt specialklasser. Nogle forløb tilbydes hele skoleåret, andre forløb enten fra august til december eller fra januar til juni. For 0.-3. klasser samt specialklasser er der bl.a. stunt og film-magi. For 4.-10 klasserne kan der ud over reklamefilm vælges mellem gys, fortællinger fra den virkelige verden og filmens sprog og stilarter. Under Buster-filmfestivallen i september tilbydes et ● særligt forløb. Læs mere på www.dfi.dk

Film, medier og smartphones Viborg Kommune

Lærere og pædagoger får hjælp af animationsfilm Animationsfilm skal hjælpe folkeskolelærere med at sætte klarere rammer for uorganiserede børn, der er særligt udfordret i den danske folkeskole

blive så dygtige, som de kan. Her skal vi selvfølgelig udnytte vores egen viden og andres erfaringer – og det gør vi med den nye animationsfilm. Den fortæller på en enkel og pædagogisk måde, at selv små tiltag i skolen kan gøre en stor forskel for et uorganiseret barn, og det er tilfredsstillende, at animation kan være med til

iborg Kommune har i samarbejde med førende psykologer og Det Ny Havredal lavet en animationsfilm, der skal hjælpe lærere til at blive bedre til at takle uorganiserede børn. Den danske folkeskole lægger stor vægt på, at eleverne kan arbejde selvstændigt, men det er en stor udfordring for uorganiserede børn. Filmen giver lærerne nogle konkrete redskaber til at forebygge og takle udfordringerne. - I Danmark stiller vi store krav til børns evne til at være selvstændige og selv organisere deres arbejde. Det giver nogle særlige udfordringer for lærere og pædagoger i forhold til den relativt store gruppe børn, der har disse vanskeligheder. Animation giver mulighed for bedre at forstå problemet både fra elevens og fra lærerens og pædagogernes synspunkt, og vi ved, at visuel “støtte’ til tekst gør, at informationer i langt højere grad kan integreres i dagligdagen, udtaler psykologerne Dorte Damm og Lene Broe. En hjælp til lærere i hele landet Animationsfilmen er lavet til lærere i Viborg Kommune, men kan frit bruges af kommuner og lærere i hele landet. Filmen støtter op om kommunens ambition om, at alle børn skal trives og blive så dygtige som muligt. - Det er vigtigt at sætte ind med den rigtige indsats over for de børn, vi har i Folkeskolen, så de kan trives og

at løfte den opgave i vores kommune, siger Chris Rævsgaard Hansen, skolechef i Viborg Kommune. Filmen er et led i Viborg Kommunes animationsstrategi, som går ud på, at kommunen via animation forsøger at løse en række kommunale udfordringer. Se filmen her: https://www.youtube.com/ ● watch?v=J1IpfBXfJwM Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Atra Arkitekter

Til venstre ses Mark le Fevre, arkitekt m.a.a. og indehaver Atra Arkitekter og arkitekt m.a.a. Sigurd Jakobsen – ligeledes indehaver af Atra Arkitekter.

Sikkert i mål For at komme sikkert i mål, når man skal ændre skolestrukturen, skal der lyttes, analyseres og skabes løsninger til den enkelte skole

tra Arkitekter har med det dialogbaserede rådgivningskoncept ‘Vores Skole’ haft stor succes som rådgiver for en lang række kommuner. Magasinet Skolen har spurgt indehaver Arkitekt m.a.a. Sigurd Jakobsen om, hvordan man kommer sikkert i mål når skolestrukturen skal ændres. Hvornår startede din interesse for Folkeskolen? - Mange mennesker kan huske den der lærer, som virkelig kunne vække ens interesse. Dem har jeg mødt nogen stykker af, og det er helt afgørende for vores samfund, at de får de bedst mulige rammer, så de kan gøre børn uanset forudsætninger interesserede i at lære nyt, det vil jeg gerne være med til at sikre. I arbejder med strukturanalyser og skoleplanlægning, hvorfor er det relevant for en arkitekt? - Når man tager fat på skolestrukturen, har man en tendens til først og fremmest at se på rationalisering af løn- og driftsomkostningerne. Men hvis man skal spare penge, uden at det går ud over undervisningen, skal man starte et helt andet sted. Man er nødt til at se på alle aspekter af skolens dagligdag, og her kommer revisorer og organisationseksperter til kort. Men kan en arkitekt det? - Vores styrke som arkitekter ligger i evnen til at lytte, analysere og herefter skabe løsninger. Vi har evnen til at balancere krav, ønsker og drømme op med økonomi og tekniske forudsætninger for at finde den bedste løsning. Hvordan gør i det? - Vores arbejde starter med en kortlægning. Her tegner vi billedet af kapacitetsbehovet i de kommende 10-15 år, vi ser på skoledistrikter, og endelig gennemgår vi hele bygningsmassens stand. Når vi er færdige med at kortlægge, går vi i tæt dialog med den enkelte skole, for at få

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

fornemmelse for hvordan man tænker og tilrettelægger undervisning. Ikke to skoler er ens, og denne del af processen er enormt inspirerende. Hvorfor er det relevant at vide hvordan man underviser i dansk i 5B, når man snakker skolestruktur? - Hvis man skal lykkes med at gennemføre rationaliseringer og strukturændringer, er det helt afgørende, at man har et humanistisk sigte og en forståelse for den hverdag, som finder sted på den enkelte skole. ‘Skolen’ er ikke kun en bygning, den er også en kultur, som er skabt over mange år. Bygningen skal tilpasses kulturen, men den er også styrende for den – derfor skal arkitekterne på banen. Hvordan bliver alle de bløde overvejelser til en langsigtet helhedsplan? - Vi kører parallelle projektforløb på alle kommunens skoler, hvor vi løbende udfordrer de idéer, som man har på den enkelte skole. Vi byder ind med vores erfaring, vi tænker kreativt, og vi skaber løsninger i fællesskab. I slutningen af projektforløbet samler vi vores materiale i en delplan for hver af kommunens skoler. Her viser vi, hvordan rammerne om undervisningen kan fornys, så de opfylder alle skolens behov, og så de kan alt det, en moderne skolebygning skal kunne, vi finder de løsninger som rammer netop denne skoles kultur ind, og endelig sætter vi økonomi på de nødvendige investeringer. Ved slutningen af vores proces har vi et fuldstændigt billede af skolesektoren i en given by. Og vi har derfor mulighed for at præsentere de forskellige veje, som kan følges, hvis man skal nå i mål med en politisk beslutning om at omlægge strukturen. Og vi kan sikre, at det sker med en god mavefornemmelse, fordi løsningerne, hviler ● på den enorme viden som findes ude på skolerne.

E F t E r u ddannE l sE M AS T E R

naturfagsundervisning

Fra forskning til klasse

EfTERuddAnnELSESMESSE ➜ Tirsdag d. 17. marts kl. 15-19 på Syddansk Universitet i Odense.

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning F or s k ning s bas E rE t

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni. ❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk

E F t E r u ddan n E ls E

Tag med på en eventyrlig og spændende tidsrejse!

Besøg vores smukke by, købstaden Sundkøbing, og leg dig ind i den rigtige middelalder. Vi afholder over 100 dramatiske ridderturneringer i år og affyrer verdens største og mest fascinerende kastemaskiner hver dag! Besøg både Middelaldercentret og den tilhørende Teknologipark på samme billet fra 1. maj til 30. september og i uge 42 (skolernes efterårsferie). Ved Hamborgskoven 2 · DK-4800 Nykøbing Falster · Telefon +45 54 86 19 34

www.middelaldercentret.dk MC_0375_185x126_Annonce-tværformat_DK-UK-DE(Final).indd 1

Danish Research- & Discovery Centre for Early Technology and Craftsmanship

Magasinet Skolen · 2015 nr.13.12 3 09/12/14

Nyt fra undervisningsministeriet Toptekst

Nyt lovforslag om fælles prøve for naturfagene i 9. klasse i folkeskolen Med folkeskolereformen er der igangsat en omfattende udvikling af folkeskolen. Som led i denne udvikling skal folkeskolens prøver gøres tidssvarende, så de i højere grad afspejler den virkelighed, som eleverne vil møde efter folkeskolen. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag, der skal indføre en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse som erstatning for den nuværende bundne praktiske-mundtligprøve i faget fysik/kemi. For at tilgodese den fagspecifikke viden og særlige færdigheder i hvert af de tre fag foreslår regeringen samtidig at etablere

en ny skriftlig prøve i faget fysik/kemi. Den nye skriftlige prøve skal indgå i gruppen af udtræksfag placeret i fagblokken naturfag på linje med de nuværende skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi. Med lovforslaget lægger regeringen derudover op til, at den nuværende bedømmelsesordning i forbindelse med folkeskolens skriftlige prøver ændres, så prøver med skriftlig besvarelse på 9.- og 10. klassetrin fremover alene bedømmes af en statsligt beskikket censor i stedet for som i dag at blive bedømt af både en statsligt beskikket censor og en faglærer.

Ny taxametermodel skal give bedre tilbud til elever med særlige behov I dag skal frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler løbende søge om tilskud til specialundervisning for hver enkelt elev med særlige behov. Det giver en stor administrativ byrde for den enkelte skole, ligesom det skaber en usikkerhed omkring, hvor mange penge skolerne kan forvente at få i tilskud til undervisningen. Regeringen har fremsat et lovforslag om en ny taxameterbaseret model for tilskud til specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Modellen betyder, at frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler fremover skal have et fast tilskud årligt til specialundervisning pr. elev i stedet for som tidligere at skulle indsende ansøgninger for hver elev. Det giver skolerne en større sikkerhed i forhold til deres årlige budget, da tilskuddet dermed baseres på kendte elevtal og ikke enkeltansøgninger. Derudover vil regeringen ændre loven, så den giver hjemmel til et femårigt forsøg med at give eleverne på efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud mulighed for at nøjes med at gå til prøve i dansk og matematik. I dag skal undervisningspligtige elever på efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt tilbud principielt til prøve i alle prøvefag, hvis de ønsker at aflægge grundskolens prøver. Endelig indeholder lovforslaget en forlængelse og justering af den midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler

for perioden fra den 1. august 2015 frem til og med den 31. december 2016. Med forslaget følges der op på finansloven for 2015, hvor forlængelsen og justeringen er indregnet.

Bedre rammer for skoletilbud på mindre øer

Det er vigtigt, at alle børn har adgang til uddannelse. Regeringen vil derfor ændre friskoleloven, så det på landets 27 småøer bliver muligt at oprette frie grundskoler som filialer til frie grundskoler på fastlandet – uanset elevantallet på øen. Der skal samtidig kunne ydes kommunale driftstilskud til de frie grundskoler på øerne. De små øer er særligt hårdt ramt af affolkning, men der er også folk der flytter den anden vej, og netop derfor er forslaget en vigtig håndsrækning De små øer er en særlig del af den danske kultur, men hvis vi skal fastholde øsamfundene, er det helt afgørende, at der er muligheden for at drive en skole. Vi ved, at også unge mennesker gerne vil flytte til en ø og nu sikrer vi, at der også i fremtiden er mulighed for at beholde skolen, så børnefamilierne kan have en almindelig hverdag, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen.

Inspiration til at styrke fagligheden blandt elever med svag social baggrund En ny praksisrettet publikation skal give skolelederne inspiration til skolernes arbejde med at styrke fagligheden blandt børn med svag socioøkonomisk baggrund. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udarbejdet den praksisrettede publikation ‘Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund’ for Undervisningsministeriet. Publikationen er målrettet skoleledere som inspiration til skolernes strategi og arbejde med at styrke det faglige niveau for elever med svag socioøkonomisk baggrund gennem forskellige undervisningsformer og -metoder i skolen. Materialet præsenterer tre konkrete indsatser, nemlig tutoring, cooperative learning og monitorering af elevudbytte, 32

Magasinet Skolen · 2015 nr. 1

som kan hjælpe elever med svag socioøkonomisk baggrund i læsning og matematik. Ifølge publikationen kan indsatserne mindske gabet mellem de socioøkonomisk stærkeste og svageste elever med helt op til en tredjedel, når man ser på PISA-resultaterne. Publikationen er tænkt som inspiration til tiltag, der kan supplere de indsatser, som den enkelte skole allerede anvender for at styrke undervisningen over for denne målgruppe.

Dansk Forening for Rosport

OL-roer bliver ny skole- og talenttræner i Holstebro

Søren Madsen skal være med til at udvikle et stærkt romiljø i de kommende fire år i samarbejde med folkeskolerne

en nyansatte skole- og talenttræner, Søren Madsen, er et kendt navn indenfor rosporten nationalt såvel som internationalt. Den 38-årige roer har vundet flere medaljer ved Senior VM og OL samt den samlede World Cup med Guldfireren to gange. Han skal i halvdelen af arbejdstiden have fokus på samarbejdet med folkeskolerne, mens den anden halvdel går til jobbet som talenttræner. - Jeg ser meget frem til at varetage talentudviklingen og starte trænergerningen i form af skolesamarbejdet. Igennem de seneste seks år har jeg været tilknyttet Holstebro Roklub som inspirator og deltaget i flere sommerlejre, så jeg kender det lokale romiljø i Holstebro fra en meget positiv side. Inden for de seneste år har jeg også stiftet bekendtskab med skoleområdet, da jeg har børn i skolealderen. Efter at den nye skolereform er sat i værk, ser jeg nogle store udviklingsmuligheder i krydsfeltet mellem rosporten og skolerne i Holstebro Kommune, siger Søren Madsen.

Fakta Projektet er det første af sin slags i Danmark og er sat i værk af Dansk Forening for Rosport med inspiration fra et lignende projekt i New Zealand. Holstebro Kommune, Team Danmark, Holstebro Roklub og Dansk Forening for Rosport er i fællesskab blevet enige om finansiering og ansættelse af fuldtidstræneren tilknyttet Holstebro Roklub i en 4-årig periode fra 1. maj 2015 – 1. maj 2019. Der er indgået aftale med Sct. Jørgens Skole om at være den koordinerende skole for samarbejdet mellem Holstebro Roklub og skolerne i Holstebro Kommune.

Søren Madsen ved Bagsværd Sø

Et udviklende samarbejde med skolerne Skolechef ved Holstebro Kommune, Michael Gravesen, er begejstret for ansættelsen: - Jeg er sikker på, at Søren Madsen er den rette person til i samarbejde med skolerne at udvikle og gennemføre spændende roaktiviteter her i Holstebro Kommune. Han skal være med til at give eleverne gode oplevelser med roning i skoleregi og udvikle en model for vores fremadrettede samarbejde. Ansættelsen af Søren Madsen skaber nogle gode muligheder for den åbne skole i form af sammenknytningen af idræt, skole og fritid, og det giver skole/forenings-samarbejdet et meget spændende ● perspektiv, slutter Michael Gravesen.

Tag klassen på rundtur i det historiske København i bus og/eller båd! • 50% skolerabat på Canal Tours fra Gl. Strand • 50% skolerabat på Open Top Tours/Hop On Hop Off Rabatten gælder hele året Se mere på www.stromma.dk Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Madkulturen

Bagekursus rammer folkeskolerne i Roskilde På Peder Syv Skolen i Roskilde Kommune står 6. klasse klar i skolekøkkenet for at blive klogere på korn, bageteknik og at udfordre deres smag ved bl.a. at tilsætte karry i hjemmebagte fladbrød

Bagekurset er et gratis tilbud til folkeskolerne i Roskilde Kommune, der er udviklet i samarbejde med Madkulturen. Kurserne er en del af kommunens strategiske tiltag for at blive ‘måltidets by’ ved bl.a. at forbedre mad og måltider i folkeskolen. Foruden bagekurser for elever og lærer bliver der efter sommerferien udgivet undervisningsmateriale efter konceptet ‘print to go’, hvor materialet er så let tilgængeligt, at det kan tages direkte fra printeren og bruges i undervisningslokalet uden forberedelsestid. Foto: Madkulturen

lassen er en af de første af 29, som har tilmeldt sig kommunens tilbud om bagekursus, der er udviklet i samarbejde med Madkulturen, for at højne mad og måltider i folkeskoleregi. - Vores erfaringer viser, at børn og unge er vilde med at lave mad. Madkundskab bygger på en stærk faglighed og har et stort potentiale for at blive brugt på tværs af skolens øvrige fag som f.eks. historie og matematik, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

til, og hvad der er sundest. Klassen scorer point, da de alle rækker hænderne i vejret til spørgsmålet om, hvem der har rugbrødsmadder med i skolemadpakken. Rug er en sund kornsort og den, som vi historisk set har spist længst her i Danmark. Hiv ud og fold op Dagens første udfordring er dejen, der har langtidshævet med surdej, og skal behandles med snilde og ømhed. Jakob Ørstrup demonstrer, hvordan man forsigtigt former mel ind i dejen ved at trække ud og folde op, til den bliver fast og kan formes til en bolle. Klassen kaster sig ud i projektet, og hjælper hinanden, der hvor dejen klistrer ubarmhjertigt fast.

Eleverne skal udfordres Der er i alt 536 elever, der deltager i bagekurserne. Kurserne tager udgangspunkt i teoretisk undervisning kombineret med praktiske eksempler. - Skolereformen lægger op til, at alle børn kan blive så dygtige de kan. For nogle børn er det maden og fødevaMan skal jo prøve noget nyt reerhvervet, deres interesse og evner går i retning af. Det Så snart surdejsbollerne er landet på bagepladen, skal skal vi understøtte dem i at blive dygtige til, siger Claus eleverne i gang med fladbrødene, der tilberedes uden hævemiddel, indeholder nykværnet grovmel og skal krydres Larsen, formand for Skole- og Børneudvalget i Roskilde med hvidløg, løg, karry eller timian. En af grupperne putKommune. ter et ordentligt drys karry i dejen, for som en af pigerne På køkkenbordene står sække med kornsorterne byg, siger uden tøven: ‘Jeg har aldrig smagt karry i brød, men rug, hvede og havre og en stenkværn, hvor melet skal man skal jo altid være frisk males, når man vil bevare ● på at prøve noget nyt’. kimen og skaldele, hvor Fakta om madkundskab alle de vigtige næringsstofMadkundskab er et obligatorisk fag i 4.-7. klassetrin og fer sidder. Underviserne er tilbydes også som valgfag i udskolingen. I det nye fag madgæstekokkene Jakob Ørkundskab, skal eleverne ikke bare fremstille retter, som de strup og Nicklas Skov, der kan spise bagefter. Til gengæld skal eleverne have mere viudfordrer eleverne på viden om madens egenskaber og om madvalg og indkøb. Faget den om kornets oprindelse, skal flytte sig fra madlavning til madlæring. hvad man bruger sorterne 34

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Annonce_magasinetskolen_ungdomsværn2015.pdf 1 5/12/2015 9:00:21 AM

Deltag i Ungdomsværn

CMY

og få iværksætteri

og social ansvarlighed

på skoleskemaet

Tjen penge med din klasse og deltag i konkurrencen mod andre skoler over hele landet. Ungdomsværn handler om at unge går forrest og tager et socialt ansvar. Kampagnen henvender sig til unge i 7.-9. klasse. Læs mere og tilmeld din klasse på

www.bhd.dk

Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler!

0% sukker

Vi medleverer 100 drikkedunke pr. køler samt evt. vægbeslag uden beregning. Der er også GRATIS levering og montering i 2015. Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole post@waterlogic.dk eller telefon +45 70 23 80 55

Waterlogic DK

Lene Haus Vej 15, 7430 Ikast www.waterlogic.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

En ualmindelig gr酶n skole

Magasinet Skolen 路 2015 nr. 3

Roskilde Tekniske Skole

Hvem har lyst til at være ganske almindelig? Sådan spørger de på Roskilde Tekniske Skole, som med landets største udbud af grønne erhvervsuddannelser favner bredt – nu også med tilbud til lærere

oskilde Tekniske Skole favner bredt. Skolen har blandt andet landets grønneste palet af uddannelser på hovedområdet ‘Fødevarer, jordbrug og oplevelser’ på de grønne afdelinger Vilvorde og Landbrugsskolen Sjælland. Man kan f.eks blive landmand, anlægsgartner, dyrepasser, hestemanager, gartner, skov- og naturtekniker eller greenkeeper. Skov og natur, bæredygtighed, klima samt personlig udvikling i samspil med naturen er blandt nøgleordene for afdelingernes måde at uddanne eleverne. Uddannelserne bygger derfor på naturgrundlaget. Tilbud til lærere og elever Nu tilbyder de grønne afdelinger på Roskilde Tekniske Skole oplevelsesture for dig og dine kollegaer, så du kan se de mange muligheder, som dine elever har for at tage en grøn erhvervsuddannelse. Vi kan ligeledes arrangere oplevelsesture for din klasse, så eleverne selv kan snuse til grønne uddannelser. Oplevelsesturene er et supplement til almindelige introduktions- og brobygningsforløb, som fortsat tilbydes. Forskellige uddannelser og jobs På de grønne uddannelser er der plads til forskellighed. Tag skovmandsskjorten på, arbejd med jorden og dyrk marken eller plant et træ – eller ifør dig det sterile tøj og pas forsøgsdyr. Tag saksen i hånden og beskær frugttræet eller læg fliserne på terrassen. De grønne uddannelser appellerer til elever, der kan lide at være udenfor, arbejde med noget, der lever og til elever, som vil bruge kroppen. De grønne uddannelser tilbyder et arbejdsliv fyldt med naturoplevelser – radiser der er klar på tre uger, egetræet der vokser sig stort på 120 år, køer der kælver og

Den grønne uddannelse tilbyder et arbejdsliv fyldt med naturoplevelser.

meget mere. Eleverne får en bred almen uddannelse og et natursyn, der gør dem til ambassadører for en bæredygtig naturudnyttelse. Behov for arbejdskraft og nytænkning Der er behov for dygtige elever på de grønne uddannelser. Det skyldes, at der i stigende grad dukker nye produktionsformer frem og at der fortsat stilles flere krav til produktionen. F.eks. er Danmark måske på vej til at blive et vinland! Der er også stigende interesse for lokalt dyrkede afgrøder i forskellige fødevarefællesskaber i en række større byer f.eks. i form af store taghaver i storbyerne. Disse nye vinde stiller krav om udvikling i uddannelserne og derfor undervises der på Roskilde Tekniske Skole i de traditionelle metoder kombineret med den nyeste udvikling. Det gælder både udendørs på friland og i skolens væksthuse og stalde – og naturligvis underviser vi også eleverne i økologi. Mange muligheder med eux Der er mulighed for at opnå ekstra gode kompetencer til videreuddannelse og erhvervskompetence på én gang, hvis en grøn uddannelse på Roskilde Tekniske Skole kobles med eux. Med eux kan eleven vælge at gå direkte i job eller f.eks. fortsætte på en have- og parkingeniøruddannelse, skov- og landskabsingeniøruddannelse eller en anden videregående uddannelse. Se mere på www.rts.dk – hvis du vil gøre din undervisning ualmindelig grøn. ● Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Leg og bevægelse er vejen til indlæring Life Kinetik-programmet har været brugt i tyske skoler, virksomheder og sportsklubber i mere end otte år. Men også danske skoleelever prøver kræfter med programmet Af Iben Sabine Kongsrud, journalist

hele landet spekulerer danske skolelærer over, hvordan de dog får den nye skolereform, med lovpligtig bevægelse i timerne, til at gå op i en højere enhed med undervisningen. Det er ikke en nem opgave – og mange føler sig dybt frustrerede. For hvordan er det nu? Skal man sende eleverne fem gange rundt om lærerens skrivebord i historietimen, på stroppetur gennem skolegården i dansktimen – eller ned til glemmekasserne i kælderen? Alle er helt enige om, at bevægelse er sundt. Og at det er en vigtig del af al læring. Men ingen aner rigtigt, hvordan man tager livtag med bevægelse i undervisningen. Life Kinetik kan være en mulighed på lærernes frustration. Programmet er hjernegymnastik på højt plan – en række øvelser der træner både hukommelse og koordinationsevne ved hjælp af enkle fysiske og sjove lege. Life Kinetik træner også omstillingsevnen, evnen til at flytte sig fra fordybelse i ét fag, ét sprog, én problemstilling og derefter gå videre til en helt anden og helt anderledes slags undervisning. Enkelt og let forståeligt Børn og voksne, der træner efter Life Kinetik-metoden, mærker en markant forbedring i koncentrationsevne og evne til multitasking. Bånd, bolde, balloner og visuelle og auditive opgaver sættes i spil, mens der leges nye potentialer ind i eleverne.

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Life Kinetik er for alle. Det er virksomt for børn med indlæringsproblemer, men i den grad også for ledere og medarbejdere i store virksomheder, skolelærere, pædagoger, sportsudøvere og andre omsorgspersoner, som sigter efter mere selvtillid og større glæde i deres arbejde med mennesker. Tina Nielsson er hovedkræften bag Life Kinetik i Danmark. Hun underviser og uddanner trænere i Life Kinetik-metoden og brænder for sin metier. Lige nu afvikler Tina et Life Kinetik-projekt på Korsager skole i Husum. I 0 klasse deltager 24 elever hver uge i træningen. Det er første gang Tina Nielsson prøver kræfter med så små børn i Danmark – men det har vist sig at være en stor succes. De små elever er vilde med træningen og suger al information til sig. De fysiske øvelser, som er grundstammen i Life Tina Nielsson er mor til Kinetik, er lette at udføre to skolebørn og landets – alle kan være med. Men første uddannede Life når de første trin er genKinetik-træner. nemarbejdet lægges der Hun laver uddannye og mere udfordrende nelser for lærere, pædaøvelser til basisprogramgoger, virksomheder og met. Det foregår i det små sportsklubber. – en ekstra bold, en lille Læs mere på: www.lifeændring af linjeøvelser, lidt kinetik.dk mere koordination mellem

Life Kinetik

Hjernegymnastik via Life Kinetik er ikke kun til gavn for de små - men også for børn med indlæringsproblemer.

arme og ben og kommandoerne ændres, så deltagerne lærer at opfatte kommandoerne både visuelt og auditivt. Bag de enkle øvelser ligger en stor viden om hjernens opbygning og funktionsniveau. - Jeg ved, hvordan hjernen arbejder og hvordan de her øvelser påvirker centrale centre – det er ret enkelt. Vi kan aktivere disse centre gennem synet, talen og hukommelsen. Life Kinetik er et gennemtestet program, som i de sidste 8 år har kørt i Tyskland. I de sidste 3 år har Life Kinetik spredt med sig rasende fart og bruges nu i Danmark, Sverige, Japan, Østrig, Spanien, USA og England. Programmet er ens over hele verden og uddannelsen er den samme, hvad enten man tager den i USA eller Danmark, siger hun. Tina Nielsson er selv mor til to skolebørn og derfor også brændende engageret i deres indlæring. Hun har store ambitioner om at udbrede Life Kinetik til alle danske skoler. - Jeg ved, at programmet virker – jeg har set, hvor store positive forandringer, der sker med de børn der trænes. Min vision er, at Life Kinetik skal være grundstammen i al indlæring i folkeskolerne. Ideen er, at skolerne selv skal udpege de lærer og pædagoger, som skal uddannes og derefter stå for træningen i skolerne. Life Kinetik kan udføres på mange måder, men i de små klasser, giver det rigtig god mening at splitte træningen op over flere gange, for eksempel 20 minutter hver anden dag. Og i de større klasser, kan Life Kinetik sagtens laves i en fuld lektion om ugen. Det er som sagt op til skolerne selv, men det kan passes ind i ethvert skema, siger hun. Det er ikke kun de små skolebørn der har gavn af hjernegymnastikken. Tina Nielsson underviser også ældre elever og elever med svære indlærings problemer og kognitive udfordringer. - Lige nu er vi ved at afslutte et projekt, hvor 12 unge mennesker har deltaget i Life Kinetik træning hver uge. Effekten af træningen har blandt andet været en klar forbedring af de unges selvtillid og omstillingsparathed. Vi underviser også voksne på deres arbejdspladser – og her er resultatet, at træningen virker stressreducerende, at selv komplicerede opgaver forstås hurtigere og at både arbejdsglæden og selvtilliden øges markant. Det er kun et halvt år siden Tina Nielsson lancerede Life Kinetik i Danmark, men interessen har vist sig at være overvældende. Nu er programmet impliceret i både virksomheder, skoler og sportsklubber. - Alle mennesker har en hjerne og en bestemt måde vi foretrækker at bruge den på. Det meste er vaner, men vi har mulighed for at udvide og udbygge hjernens netværk, gøre den hurtigere og mere effektiv. Kort fortalt, så kobler Life Kinetik hjernens mange netværk sammen, understøtter de stærke netværk og styrker de svage. Kernen i

programmet er, at udfordre hjernen, så den bliver stærk og klar til at møde alverdens udfordringer, uanset om det er i skolen, på arbejdet eller i forhold til sportspræstationer. Og så forbedres livskvaliteten samtidig, for Life Kinetik er sjovt. Der grines rigtig meget – og da latter og glæde forhøjer dopaminkoncentrationen i vore hjerner, tager hjernen taknemmeligt imod de nye opgaver som ● programmet præsenterer, siger hun.

Oplev historie,

aktiviteter og dejlige omgivelser

i det sønderjyske i 2015

Lejrskoleophold med historie, natur og kultur finder I på Danhostel Sønderborg-Vollerup. • Vi ligger i gåafstand af Sønderborg slot og centrum. • Gode transportmuligheder til Historiecenter Dybbølbanke og Univers. • Heldagstur til Tyskland eller Nationalpark Vadehavet. • Skov og strand lige om hjørnet. Stor have med dyr bl. a. næsebjørne og med mange aktiviteter. • Bevægelse, leg og læring, eleverne har det sjovt og lærerne ingen stress!!

Mommarkvej 22 · 6400 Sønderborg · Tlf. 74 42 39 90 · vollerup@c.dk · www.lejrskolesønderborg.dk

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Lantmännen Schulstad

Madpakkens Dag For 12. år i træk er der igen mulighed for at afholde Madpakkens Dag på din skole Af Hanne Kragh, Schulstad

adpakkens Dag er et samarbejde mellem Hjemkundskabslærerforeningen og Lantmännen Schulstad. Formålet er at give eleverne et indblik i vigtigheden af at spise sundt og fornuftigt, og at madpakken midt på dagen betyder meget for energi og indlæring i en travl skoledag. Nyt gratis undervisningsmateriale Vi har i år udarbejdet helt nyt undervisningsmateriale, der kan downloades til videre brug i klasserne. Materialet

De officielle kostråd De officielle kostråd er udarbejdet af Fødevarestyrelsen med bidrag fra Kræftens bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Foreningen af kliniske diætister, Landbrug&Fødevarer, Komiteen for Sundhedsoplysning, Coop og DTU Fødevareinstituttet. Det vil sige at der ligger oceaner af viden, studier og dokumentation til grund for disse kostråd. Vælg Fuldkorn Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Sådan lyder det officielle råd – men hvor meget er det egentlig? Det svarer faktisk kun til et par skiver fuldkornsbrød og lidt havregryn. Så allerede ved en fornuftig morgenmad og god madpakke er man dækket ind. Og derfor er fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter så vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange vigtige næringsstoffer. Mørkt eller lyst brød Der er ikke farven på brødet der afgør om det er fyldt med fuldkorn eller ej – eller om det har et højt indhold af fibre. Det er kornsorten og måden kornet er forarbejdet på der gør forskellen. Så en lys bolle kan sagtens indeholde et højt indhold af fuldkorn og en mørk bolle lige det modsatte. Det kan være svært at afkode brødet Det kan dog være svært at gennemskue, ud fra navnet og farven alene, hvad et brød indeholder når man står foran hylderne i supermarkedet. Fuldkornslogo og Nøglehulsmærket er en rigtig god rettesnor. Der er nemlig minimum grænse for både fuldkorn, fibre og fedt. Og en maximum grænse for indholdet af både salt og sukker. Læs mere om de 2 mærker, se nedenfor. www.fuldkorn.dk www.noeglehullet.dk 40

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

har udgangspunkt i det tidligere undervisningshæfte, hvor vi blandt andet kommer rundt om kostråd, de forskellige slags korn der vokser på marken og forarbejdningen af dette – fra den første lille spire til det færdige brød. Vi fortæller om de forskellige næringsstoffer i maden, blodsukker Hanne Kragh, Schulstad og madens vej gennem kroppen. Og om motion og bevægelse som en vigtig del af hverdagen. Ydermere er der nyttig information og viden samt en masse spørgsmål, der ligger op til en god dialog gennem både leg og læring. Undervisningsmaterialet er særdeles velegnet til et tværfagligt samarbejde med blandt andet fagene natur/ teknik, dansk, historie, matematik, hjemkundskab og idræt og henvender sig primært til 3. – 7. klasse. Gratis brød Materialet kan naturligvis benyttes hele året rundt, når det passer ind i undervisningsplanen – men se det også som en mulighed for nogle spændende emnedage, der kulminerer med en event på Madpakkens Dag, hvor eleverne selv er med til at smøre deres madpakke. Bestiller du materiale specielt til Madpakkens Dag og er blandt de første 500, modtager du gratis brød til klassen d. 4. september. Vi åbner op for bestilling medio juni – hold øje på schulstad.dk. Sidste år deltog mere end 1000 klasser. Vi ser frem til at se endnu flere deltagere til Madpakkens Dag og glæder os til at præsentere jer for det helt nye materiale, vi har ● udarbejdet!

Det sunde hjørne

SKOLERNES SUNDHEDSUGER

Sidste år var der flere end 140.000 elever tilmeldt sundhedsugerne

21. SEPTEMBER TIL 9. OKTOBER 2015

Sjove konkurrencer og flotte præmier Det er gratis at deltage

45 min

Få inspiration til 45 minutters daglig bevægelse

Temaet KOM I selvSVING giver sjove, sunde og sjippende oplevelser Alle børn får et Sjippetov* Sjov, sang og dans med Sebastian Klein og Jacob Riising

EN LDING TILME EN NU PÅ ER ÅB UNDTI.DK R ing AKTIV tilmeld r frist fo 2015 Sidste pt. e s . 1 er 1

Arrangør:

Projektet støttes af:

*Der er til de første 150.000

Det sunde hjørne Dansk Skoleidræt

Idrætsfestivaler skal skabe åbne skoler Skoleidrættens Forårsfestival er navnet på et nyt initiativ fra Dansk Skoleidræt og Nordeafonden, hvor op mod 10.000 skoleelever 14 forskellige steder i landet vil få nye oplevelser med bevægelse

estivalerne skal give nogle svar på, hvordan skolerne kan åbne sig mod lokalsamfundet. Det er ikke helt så nemt for landets folkeskoler at få et samarbejde i stand med en lokal forening. Dansk Skoleidræt har foretaget en undersøgelse blandt mere end 1000 lærere. Den viser, at 65 % af lærerne føler sig udfordret, når det handler om at få skabt mere fysisk aktivitet gennem et samarbejde med det lokale foreningsliv. Et samarbejde som ellers var en vigtig del af skolereformens ambitioner om, at skolerne skulle åbne sig mod lokalsamfundet. Lokale aktører kan vise sig frem For at hjælpe skolerne og foreningerne med at nærme sig hinanden har Dansk Skoleidræt og Nordea-fonden skabt

Skoleidrættens Forårsfestival Nordea-fonden støtter projektet Ny Skole i Bevægelse fra Dansk Skoleidræt med 10 mio. kr. over de næste tre år. Ny Skole i Bevægelse skal overordnet set bidrage til at integrere skolereformens krav om at få indført 45 minutters daglig bevægelse. Rygraden i Ny Skole i Bevægelse er et nyt idrætsfestivalkoncept under navnet Skoleidrættens Forårsfestival, der med en række lokale éndagsfestivaler arrangeret af Dansk Skoleidræts kredsforeninger skal skabe rum for, at alle elever kan gøre sig positive erfaringer med idræt og bevægelse. Skoleidrættens Forårsfestival afholdes første gang i majjuni 2015 14 steder i landet. Festivalerne har som mål, at 40.000 elever skal deltage over den 3-årige projektperiode, hvilket samlet set vil skabe 150.000 timers elevaktivitet. 42

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

en helt ny landsdækkende idrætsfestival under navnet Skoleidrættens Forårsfestival. Det er et bud på, hvordan man lokalt kan tænke den åbne skole. Her får skolerne præsenteret mange nye mulige samarbejdspartnere på én dag, og eksempelvis foreninger og idrætshøjskoler får lejlighed til at vise, hvad de kan med aktiviteter lige fra taekwondo og mountainbike over strandhåndbold og bueskydning til svømning og atletik. - Det kan måske på et tidspunkt give foreningerne flere medlemmer eller højskolerne elever, men ud fra skolens synspunkt er det vigtigste, at de får nogle erfaringer med, hvordan de fremadrettet kan bruge samarbejdet med de lokale aktører i den understøttende undervisning, siger Christian Ditlevsen, projektleder i Dansk Skoleidræt. 14 festivaler i 2015 I maj blev Skoleidrættens Forårsfestival officielt skudt i gang i Vejle, hvor mere end 1.000 af kommunens 5. klasses elever fik en dag med en masse bevægelsesaktiviteter, som den lokale idrætshøjskole står bag. Siden følger festivalerne 14 steder i landet som perler på en snor frem mod sommerferien – sluttende den 23. juni med en kæmpe forårsfestival fire steder i København. - Skoleidrættens Forårsfestival bliver en alletiders mulighed for at flere elever kan opleve glæde og begejstring ved bevægelse. Det er et initiativ, som vil give skolerne et boost i forhold til samarbejde med aktører i deres lokalområder, og som bliver et stærkt element i den samlede indsats for at få mere bevægelse ind i skoledagen, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, ● som støtter gode liv.

Det sunde hjørne

Madpakkens Dag 2015

DE NYT S RV PÆ ISN N D - G INGSM ENDE RAT AT IS ERI ALE

Vidste du, at lyst brød kan være lige så sundt som rugbrød? [madpakkefacts]

Vidste du, at der bli’r smurt mere end 11 mio. madpakker om ugen*? [madpakkefacts]

På 12. år i træk inviterer Schulstad landets folkeskoler til at deltage i Madpakkens Dag torsdag d. 3. september. I samarbejde med Hjemkundskabslærerforeningen har vi i år udarbejdet nyt spændende materiale, der gennem leg og læring sætter fokus på sundhed, motion og værdien af en god madpakke. Målet med undervisningsmaterialet er at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Undervisningsmaterialet henvender sig primært til elever i 3. - 7. klasse og er gratis. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk fra 16. juni 2015.

DE FØRSTE 500 KLASSER DER TILMELDER SIG, FÅR GRATIS BRØD!

Skolernes bedste valg af drikkevandskøler • Danmarks største udvalg af drikkevandskølere • Danmarks skarpeste priser • Leje fra kr. 89.- pr. mdr Kontakt os på tlf. 2912 1617 eller info@easywater.dk for det skarpeste tilbud

easywater.dk Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

En madrejse ind i økologien

Arbejd med økologi og tværfagligt med materialerne til dette års GoCook Smagekassen Af Konsulent Birthe G. S. Kyhn, Coop

ar du madkundskab, og tilmelder I jer til GoCook Smagekassen i år, kan I se frem til at skulle arbejde med emnet økologi. Vi vil fejre, at det danske Ø-mærke fylder 25 år i år, og har derfor, som noget helt særligt, valgt at fylde GoCook Smagekassen med økologiske råvarer. For at gøre emnet så hverdagsnært for børnene som muligt, har vi valgt at tage udgangspunkt i den økologiske gulerod – både den orange, men også den hvide og den lilla. Vi inviterer eleverne på en nysgerrig rejse ind i økologien, hvor de selv skal udforske, eksperimentere og finde frem til deres egne svar. Nogle af overskrifterne i elevhæftet kunne se således ud:

• Gulerodens og økologien historie i DK.

• Hvad er økologi?

• Er der forskel på tilsætningsstoffer i en økologisk vare kontra en konventionel?

• Hvad er gulerod, og hvad er rødder? 44

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

• Økologisk og konventionel produktion af varer • Hvorfor er økologiske varer dyrere end konventionelle? • Hvordan kommer guleroden fra jord til bord? • Hvordan smager forskellige slags gulerødder? Og hvordan bruger du dem bedst i madlavningen? • De 5 grundsmage • Kan man smage forskel på en økologisk gulerod og en konventionel?

Coop

Hvad er GoCook Smagekassen? GoCook Smagekassen er Danmarks største skoleaktivitet. Sidste år deltog mere end 150.000 skolebørn i aktiviteten. Formålet med GoCook Smagekassen er at give børn lyst og kompetencer til at lave mad, og den er målrettet elever i faget madkundskab i 4.-7. klasse i grundskolen. Tilmelder du din klasse, modtager I gratis undervisningsmateriale, og i uge 43, 44 eller uge 45 kan du gå ned i din Coop-butik og hente en gratis smagekasse med råvarer. Der er nu åbent for tilmelding til GoCook Smagekassen. Tilmeldingen er gratis og foregår via hjemmesiden skolekontakten.dk. Tilmeldingen kører frem til 5. september. Ud over indholdet af råvarer i smagekassen må man beregne for ca. 150,-kr. (i Dagli’Brugsen-priser) til enkelte ekstra råvarer.

• Fødevaredeklarationer og fødevaremærkning

kompetenceområderne perspektivering og kommunikation – med fokus på teknologi og miljø. Undervisningsmaterialet får flere sider Vi har lyttet til feedbacken på undervisningsmaterialet fra sidste års GoCook Smagekassen. Vi har derfor valgt at udvide elevhæftet med ekstra sider, så vi undgår nogle af de mange kopierede elevark. Foruden de 24 elevhæfter og en lærervejledning, modtager I også 24 opskrifthæfter til hjemmet (som ligger i smagekassen), en plakat om økologi og en masse inspirationsvideoer med teknikker ● og madlavning.

• Hvad er sundhed og kvalitet for dig? • Er økologiske varer sundere eller af en bedre kvalitet? • Hvilke spændende retter kan du udvikle med guleroden og andre rødder? Tværfagligt samspil Undervisningsmaterialet lægger op til 6-8 ugers undervisning i madkundskab – og gerne i et tværfagligt samspil med biologi og natur & teknologi. I madkundskab sætter vi særligt fokus på kompetenceområderne fødevarebevidsthed og madlavning. I biologi vil det være kompetenceområderne perspektivering og kommunikation – med fokus på anvendelse af naturgrundlaget. I natur og teknologi bliver det også Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Ishøj Kommune

Fælleselevråd i Ishøj godt fra land Ishøjs fem folkeskoler og Ådalens Privatskole er gået sammen om et fælleselevråd. De vil gerne have indflydelse på undervisningen og lære hinanden at kende på tværs af skolerne

skolernes elevrådsmedlemmer. Denne interesse blev understreget, da Ishøj Kommune for første gang nogensinde afholdt Ishøj Ungebyråd i februar – et byråd bestående af elevrådsmedlemmer og Ishøj Ungeråd. - Fælleselevrådet var en af de gode idéer, der blev talt om på ungebyrådsmødet, hvor jeg selv havde fornøjelsen af at sidde for bordenden. Her oplevede jeg nogle meget engagerede og velformulerede elever, der brændte for at komme ud med deres Et fælles elevråd i Ishøj skal skabe samarbejde på tværs af skolerne og forståelse for hinanden. idéer. I byrådet vil vi naturligvis også gerne lytte til de april mødtes repræsentanter fra Ishøjs fem unge, siger borgmester Ole Bjørstorp. folkeskoler og Ådalens Privatskole for første gang. Jeannette Merklin, som er formand for Børne- og Det skete for at drøfte, hvordan fremtidens fællesUndervisningsudvalget i Ishøj Kommune, glæder sig ligeelevråd skal se ud. som borgmesteren til at se resultaterne af fælleselevrådet. - De arbejdede rigtig godt og seriøst, og de argu- Jeg ser det nye fælleselevråd, som elevernes muligmenterede frem og tilbage, drøftede forslag og stemte. hed for at fortælle os, hvordan de føler, det går på skolerne. Vi skal ikke kun høre skoleledernes historie, men også Dem, der var i mindretal, respekterede dette. Det var en børnenes. Det er deres skole, og jeg er åben og glæder rigtig god oplevelse, hvor det primære sigte var i samarbejde med Danske Skoleelever at udarbejde rammerne, mig til at høre hvilke udfordringer, de ser. Jeg håber, vi får siger Peter Jensen, som er pædagogisk konsulent i Ishøj et stærkt og konstruktivt samarbejde. Kommune. Næste skridt i processen er, at hver enkelt skole skal - Noget af det, som eleverne talte om, var, at de gerne vælge hvilke to elever, der skal repræsentere dem i det ● vil lære hinanden at kende på tværs af skolerne og have nye fælleselevråd. nogle aktiviteter, så de kommer rundt hos hinanden. Derudover vil de gerne forholde sig til undervisningen på skolerne og især til de dele af reformen, som ikke har været så nemme, såsom bevægelse og understøttende undervisning. Temaer, som de tænker, et fælleselevråd kan have indflydelse på, siger Peter Jensen.

Elevernes dør til politikerne Det er et stykke tid siden, at Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at Ishøj Kommune skal have et fælleselevråd, blandt andet på grund af stor interesse blandt 46

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

TEMA:

BERLIN MUREN

VEDKOMMENDE HISTORIE - VENLIG & VELFUNGERENDE - FORTID MØDER NUTID - GODT OG BILLIGT

BERLIN er et af de allermest populære rejsemål i forbindelse med skolerejser. Specielt den korte rejsetid, de lave priser og fantastiske programmuligheder er nogle af ärsagerne til populariteten.

BERLIN 5 DAGE/4 NÆTTER INKL. PROGRAMPAKKE FRA KR. 1.298,-Busrejse Berlin t/r -4 overnatninger på hostel inkl. morgenmad -3 timers guidet cykeltur langs Berlin Muren -Entré til Museum am Check Point Charlie -Guidet rundtur ved Stasifængslet Hohenschönhausen

BILLIGST FRA KUN KR. 698,-

BERLIN med bus og hostel 3 dage/ 2 nætter fra kr. 698,BERLIN med bus og hostel 4 dage/ 3 nætter fra kr. 898,-

KONTAKT OS

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele verden laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen

NYT SPÆNDENDE PROGRAM KORT REJSETID LAV PRIS & GOD KVALITET

Lise S. Pedersen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

DE BEDSTE GULVE I KLASSEN DESIGN oG fUNKTIoNALITET Gør I STIGENDE GrAD SIT INDToG I SKoLEr Alle skolebørn har brug for et sikkert gulv under fødderne. Sundt indeklima, trinstøjsdæmpning, let rengøring og trivsel er vigtig for et godt undervisningsmiljø. Tag et kig på nora® gummigulve for en fremtidssikret gulvløsning til din skole: www.nora.com/dk, tel. 4343 9393, mail. info-dk@nora.com

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lærerne bag it-roret i Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk lader kommunens lærere selv vælge, hvilken ny computer de vil arbejde på fra det kommende skoleår

yngby-Taarbæk Kommune slutter sig nu til gruppen af offentlige digitale frontløbere ved at investere i moderne digitale arbejdsredskaber og lade de 750 lærere og pædagogiske medarbejdere med undervisningsopgaver selv vælge, hvilken computer de ønsker. Det sker i samarbejde med Atea, som har vundet ordren i et EU-udbud. - I Lyngby-Taarbæk Kommune får lærerne gode betingelser for at løse de daglige opgaver ved selv at vælge en personlig computer at arbejde på. Vi skal nemlig ikke kloge os på, hvad den enkelte lærer arbejder bedst med, siger borgmester Sofia Osmani, Lyngby-Taarbæk Kommune. Holder trit med elevers it-forspring Frit valg af arbejdscomputer er et led i det pædagogiske personales digitale kompetenceudvikling, som gennem

udnyttelse af nye undervisningsredskaber støtter elevernes læring. Og ligesom folkeskolen lægger vægt på fleksibilitet og elevernes Borgmester Sofia Osmani afprøver individuelle behov i tablets til demodag undervisningen, skal lærernes individuelle præferencer også afspejle sig i arbejdsredskabet. Teknologien har for længst indtaget klasseværelserne, og vi holder bedst trit med elevernes digitale forspring ved selv at bestemme, hvordan og med hvilket redskab, siger Lea Siewertsen, lærer og it-vejleder på Engelsborgskolen i Lyngby. ●

KORA

Behov for specialundervisning Svendborg Kommune har bedt KORA om at udarbejde et forslag til en budgettildelingsmodel på specialundervisningsområdet

ORA har udviklet en model, som er baseret på data for alle folkeskoleelever i Danmark. Modellen kan vurdere hver enkelt elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning, dvs. specialundervisning i specialklasse eller på specialskole. Modellen siger ikke noget om elevernes sandsynlighed for at modtage almindelig inkluderende specialundervisning. Modellen viser, at sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning i specialklasse eller på specialskole er over dobbelt så høj for drenge som for piger – selv om drengene og pigerne har samme sociale og økonomiske baggrund. Social profil Modellen viser også, at særligt forældrenes sociale og økonomiske situation har stor betydning for børnenes sandsynlighed for at gå i specialklasse eller specialskole: Børn med forældre, der er højtuddannede og tjener mange penge, har lavere sandsynlighed for at modtage specialundervisning end børn af forældre med lavt indkomst- og uddannelsesniveau. En anden vigtig faktor i modellen er, at eleverne har større sandsynlighed for at

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

modtage segregeret specialundervisning på de højere klassetrin. Elever og forældre i Svendborg Kommune har en social profil, som ligger tæt på landsgennemsnittet. Ud fra den statiske model skulle man derfor forvente, at kommunen kun henviser lidt flere elever til segregeret specialundervisning end landsgennemsnittet. Ser man på den faktiske henvisningspraksis, viser det sig imidlertid, at Svendborg Kommune i skoleåret 2012/2013 henviste ca. 50 pct. flere elever til segregeret specialundervisning, end man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske profil. Der er væsentlige forskelle mellem skoledistrikternes demografiske og socioøkonomiske elevgrundlag i Svendborg Kommune. Det forventede specialundervisningsbehov varierer derfor også markant fra skoledistrikt til skoledistrikt. Specialundervisningsbehovet er således mere end fem gange så stort i distriktet med det størst forventede behov, sammenlignet med distriktet med det mindst forventede behov. Dette afspejler sig i modellens fordeling af budgettet, som er væsentligt anderledes, end hvis man blot fordelte budgettet ligeligt efter de samlede ● elevtal i skoledistrikterne.

Naturvidenskabsfestival

Dansk Natur videnskabsfestival

andag d. 21 september skydes Dansk Naturvidenskabsfestival 2015 i gang og varer hele uge 39. Skoler, ungdomsuddannelser, biblioteker, museer, naturskoler, virksomheder dedikerer alt fra et par timer til en hel uge til at sætte fokus på science. Ugen kan udgøre et frirum, hvor der eksperimenteres med nye undervisningsmetoder, emner og samarbejder, som kan inspirere til resten af årets undervisning. Skoler og ungdomsuddannelser kan benytte festivalens gratis tilbud og lade sig inspirere af årets tema til at lave egne festivalaktiviteter. Læs mere på www.naturvidenskabsfestival.dk

Danmarks Lærerforening

DLF inviterer til Lærertræf Danmarks Lærerforening gentager succesen fra 2013 og afholder lærertræf til oktober med temaet ‘Viden og Inspiration i fagene’

ærertræffet finder sted torsdag d. 29. oktober 2015 i Odense Congress Center. Denne gang er der plads til 1.000 deltagere og tilmeldingen er åben og foregår efter først-til-mølle princippet. Temaet for dagen er ‘Viden og inspiration i fagene’. Træffet er et kompetenceudviklende tilbud, som henvender sig til lærere i tysk, fransk, engelsk, idræt, historie samt håndværk og design, vejledere, konsulenter, skoleledere og andre interesserede. Det er et tilbud om faglig inspiration og en mulighed for at gå i dialog med kollegaer, forskere, eksperter mv. om udvikling af fagene.

Minibyen i Varde · Arnbjerget Anlægget Enghavevej 23 · 6800 Varde · Tel. +45 7521 1290

Programmet kommer til at bestå af både fælles oplæg og workshops inden for de forskellige fag. Vicedirektør i Danmarks Evalueringsinstitut, Katja Munch Thorsen, vil fortælle om høje forventninger til alle elever. Mens uddannelseschef i Tænketanken Cevea, Bjørn Hansen vil afrunde dagen med et oplæg om styrke og sammenhold inden for lærerprofessionen. I løbet af dagen vil der blive afholdt i alt 24 workshops inden for de ● forskellige fag- Se mere på www.dlf.org/lærertræf.

Minibyen i Varde

Arnbjergparken i centrum af Varde danner en smuk ramme om en imponerende håndværksmæssigt korrekt opført miniature by – Minibyen i Varde. Byens mere end 300 bygninger er en »lilleputudgave« af Varde, som købstaden så ud omkring 1866. Byen er opført i størrelsesforholdet 1:10, og hver eneste bygning er en tro kopi af den oprindelige. Varde er naturligvis meget ældre som by, men vardenserne var uheldige i deres omgang med åben ild i begyndelsen af 1800-tallet, så selv om gadeforløbet stort set er det samme som i middelalderen, så er bygningerne nyere.

Se mere på www.minibyen.vardekommune.dk

Entre Voksne DKK 40,Børn 0-2 år gratis · 3-12 år DKK 12,Grupper min. 15 pers. DKK 35,- pr. pers.

Åben dagligt til og med uge 42 14/5 – 30/6 & 1/8 – 31/8 kl. 10.00-17.00 1/7 – 31/7 kl. 10.00-18.00 1/9 – 18/10 kl. 10.00-16.00

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

Frilæsning

Sårbarhed som vej til fordybelse Sårbarhed bliver som regel opfattet som en tilstand, det er farligt at befinde sig i. Som en truende tilstand, hvorfra det er nødvendigt at beskytte sig mod omverdenen, indtil man har genvundet tilstrækkelig hårdførhed. De fleste har oplevet, hvordan en krisesituation har åbnet til sårbarheden og mærket lettelsen, når der igen var en fornemmelse af at kunne fungere ‘normalt’. Bogen Sårbarhed udforsker sårbarheden, mindfulness og transformation i mødet mellem mennesker. Og hvordan sårbarhed kan være vejen til fordybelse,

glæde og kreativitet, frem for angst, skam og smerte. I livet i almindelighed – og i mødet

mellem sundhedsfaglige og patienter. Bogen kan læses, uanset om man befinder sig i den professionelles stol, sidder i venteværelset, eller blot har lyst til at opnå større indsigt i sårbarhedens væsen. Den inviterer ind i modet til at være sårbar og dermed modet til at møde op som menneske, både i de professionelle og de nære relationer. Bogens gennemgående case med en patient fra Rigshospitalets smerteklinik er en fortælling om et menneske, der transformerer angst, smerte

og lidelse til muligheder. Herigennem vises en vej ud af stress og krise – og hvordan en forståelse af den menneskelige sårbarhed ligger dybt integreret i arbejdet med det evidensbaserede behandlingsprogram MBSR, Mindfulness Baseret Stress Reduktion. Sårbarhed

Forfatter: Eve Bengta Lorenzen Udgiver: Akademisk Forlag Sideantal: 208 sider ISBN: 97887 5004 4574 Pris: 299,95 kr.

Ditlevsens glemte tekster Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om

børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden. Bogen er illustreret af kunstnergruppen Sort Samvittighed. Tove Ditlevsens Jeg vil være enke – Jeg vil være digter

Udgiver: Gyldendal Sideantal: 192 ISBN: 97887 0217 2829 Pris: 279,95 kr.

Forfatter: En samling tekster af Tove Ditlevsen

Undercover på de sociale medier Den unge franske journalist, Anna Erelle, går undercover på de sociale medier og får kontakt til indercirklen i Islamisk Stat. Med covernavnet Melodie får Anna kontakt til Bilel, som er IS kriger i Syrien og fungerer som Abou Bakar al Baghadis højre hånd. Irakeren Abou Bakar al Baghadi er ifølge Times Magazine en af de farligste mænd i verden. Bilel ‘forelsker sig’ i Melodie i løbet af 48 timer, kontakter hende uafbrudt med opfordringer til at rejse til Syrien for at udføre sin jihad, og han frier til hende online. Skype og facebook-udvekslinger danner

grundlaget for deres ægteskab, godkendt af imamer i Syrien uden Melodies fysiske tilstedeværelse, og snart befinder Melodie sig midt i planlægningen af sin rejse til Syrien. Første stop er Amsterdam, men jihad-færden viser sig farligere end ventet. Bilel er i dag officielt erklæret død. IS rekrutterer hver måned 1000 nye tilhængere i de vestlige lande. Anna Erelles dokumentaristiske bog giver et skarpt billede af, hvordan IS agerer på de sociale medier og rekrutterer de unge jihad-brude i Vesten. Anna er i dag gået under jorden på grund af trusler.

Forklædt som jihad brud

Forfatter: Anna Erelle Forlag: People’sPress Sideantal: 230 ISBN: 97887 7159 4942 Pris: 199,95 kr.

Nyt om fag- og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: gre@skolemagasin.dk 50

Magasinet Skolen · 2015 nr. 3

l i t e s s a l k n i d meld n e s s a k e g a m s k gocoo tIsgsGrra visnin

unde iale og mater asse smagek

Du modtager gratis* undervisningsmateriale til 4-8 undervisningsgange og en lærervejledning. I uge 43-44-45 kan du hente en gratis* smagekasse med råvarer og opskriftshæfter til 24 elever i en Coop-butik.

Ø-mærket fylder 25 år, og derfor bliver årets tema økologi. Guleroden bliver omdrejningspunktet. Målgruppen er 4.-7. klasse. Velegnet til madkundskab el. tværfagligt brug. Der er åbent for tilmelding: 1. maj – 5. september på www.skolekontakten.dk

*NB: Du må påregne max 150,-kr. til enkelte ekstra råvarer.

DK’S STØRSTE UDVALG AF LEGEPLADSER UNIQA har fokus på bevægelse og vi er specialister i, at skabe unikke legepladser til børn og unge i skoler og institutioner. Vi skaber legepladser med stor legeværdi, i den bedste kvalitet og med den højeste sikkerhed. Helt i tråd med den nye aktivitetskrævende skolereform, kan vores legepladser og læringsmiljøer kombinere både læring, bevægelse og leg. Få et GRATIS og uforpligtende indretningsforslag af vores arkitekter – din tryghed før et køb. Se alle vores produkter og bestil vores kataloger på UNIQA.DK

gratis Få et f en af ga besø ndskabsla vores kitek ter r a

0 1509 2 0 7 Tlf.

Industriparken 9, 4640 Faxe l info@uniqa.dk l uniqa.dk