Magasinet Skolen juni 2018

Nr. 3, juni 2018

MAGASINET

skolen.

Sociolog:

Mobilfri skoler er vejen frem Ny teknologi vil ĂŚndre vikardĂŚkningen Bevar relationen til barnet i en situation med konflikt Ny bog: til kamp mod kedsomhed i skolen

AKTIV ÅRET RUNDT

i Skolernes Sundhedsuger 24. sep. – 12. okt. 2018 Sidste år deltog 360.000 elever Megacool musikvideo med Brille & Onkel Reje

Alle børn får en

ZigZag (hacky sack)

Tilmeldingen er åben på

aktivåretrundt.dk Få gratis, sjov inspiration til bevægelse, seje konkurrencer, flotte præmier og masser af sjove & sunde oplevelser med temaet ZigZag

Arrangør:

Projektet støttes af:

Indhold Skoler uden mobiltelefon er vejen frem Magasinet Skolen Nr. 3, juni 2018 24. årgang Forside: Madmovers

Det giver rigtig god mening at sætte klare rammer for elevers brug af mobiltelefoner, mener sociolog og forfatter Anette Prehn.

Udgiver Hugin Media ApS Huginsvej 2b 3400 Hillerød Tlf: 4817 0078 www.skolemagasin.dk

Hele skolen skal involveres mod mobning

Redaktion Ansvarsh. redaktør: Kim Sejr E-mail: ks@skolemagasin.dk

Ny teknologi vil ændre vikardækningen

Redaktionssekretær: Sune Sommer E-mail: ss@skolemagasin.dk Grafisk tilrettelægning: Ian Petersen E-mail: iep@skolemagasin.dk Annoncer Salg: Annette Beyerholm E-mail: ab@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1378 Annoncekoordinator: Lene Lykke E-mail: ll@skolemagasin.dk Tlf: 4813 1379 Tryk Stibo Complete, Horsens Abonnement Seks årlige numre. Årsabonnement kan bestilles på www.magasinetskolen.dk.

Løssalg DKK 50 (eks. moms og porto) Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.200 ISSN: 1901-1628

Hvis mobning for alvor skal stoppes, skal alle omkring skolen være en del af indsatsen mod mobning, viser erfaringer.

Nyt koncept vil spare landets skoler for en masse tid og bøvl i morgentimerne.

Obligatorisk eksamenslæsning på skolen Sdr. Vang Skole indfører obligatorisk lektielæsning for 9. klasse-eleverne på nogle af de dage, hvor der ikke er eksamen.

4 Din Skole 6 9

Skoler uden mobiltelefon er vejen frem Skolehunden Buddy beroliger

6 16 18 29 24 Nyt fra undervisningsministeriet 26 Bevar relationen i konfliktfyldte og udfordrende situationer

10 Indeklima og akustik

27 Selvempati øvelse

10 Funktionel ventilation giver et sundt og godt indemiljø

29 Obligatorisk eksamens­læsning på skolen

juni 12 Ændret adfærd kan skabe bedre indeklima

14 Børn og unge med psykiske vanskeligheder skal være en del af nærmiljøet som alle andre børn

30 Det sunde hjørne

30 Verdens største skoleprojekt omkring fysisk udfoldelse

32 Kampagne for at få skolebørn på cyklen

16 Hele skolen skal involveres i kampen mod mobning

34 10.000 børn skal skabe bedre skolemåltider

18 Ny teknologi vil ændre vikardækningen

36 Frilæsning

20 Natur/teknologi

38 Undervisningsmaterialer

20 Undervisning om energi

22 Lærere lærer at lege – med smådyr i naturen

36 Til kamp mod kedsomhed

38 Skoleskak: matematik ad bagvejen 40 Gør skolen mere levende – med musik ...

42 Selvbyggede kulturkupler

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

3

Stop misbrug af mobiltelefonen

Rigtig mange skoler har svært ved at håndtere brugen af mobiltelefonen, og mange lærere oplever, at den forstyrrer undervisningen.

Den tager elevernes opmærksomhed, svækker koncentrationen og forringer læringen.

I denne udgave af magasinet Skolen behandler sociologen Anette Prehn denne problematik og anfører meget rammende, at: ”Læring er en noget, vi skaber sammen, det kræver en aktiv, koncentreret og brobyggende hjerne. Læring i et klasserum er ikke noget, man bare tager; den er i høj grad noget, man giver. Denne givende ånd forudsætter nærvær”.

Mobiltelefonen er en trussel mod dette nærvær, og derfor taler meget for, at der opstilles meget klare regler for brugen af mobiltelefonen, når det udvikler sig til misbrug. Det bør ikke være kontroversielt med et krav om, at alle mobiletelefoner skal være slukkede i timerne og ved gruppearbejde – ­eller endda afleveres før en time begynder af hensyn til den fælles læring. Nogle skoler går endnu længere og har indført regler om, at mobilen slet ikke må bruges i skoletiden. Tilsyneladende med succes. Skolens ledelse må træde i karakter og skabe klare linjer og regler af hensyn til undervisningen og måske endda også af hensyn til fællesskabet.

Som Anette Prehn selv fremhæver om mobiltelefonen: ”Men vores brug af den har også magt til at fjerne os fra hinanden, underminere læring og forkvakle børn og unges opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet”.

Til gengæld bør skolen fokusere på den faglige brug af mobiltelefon og andre digitale enheder som redskaber og undervisningsmidler med det formål at styrke undervisning og indlæring. De digitale redskaber er intet i sig selv. Det er anvendelsen af dem, der betyder noget.

God læselyst Kim Sejr, redaktør 4

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Slut med vandkamp på sidste skoledag Nogle har i årevis set frem til, at de på sidste skoledag skulle give vand til deres yngre søskende.

Andre har bare glædet sig til vandkampen som en del af det at sige farvel til sin folkeskole.

Men sådan bliver det ikke på Vestskolens afdeling Skovbakken i Odder fremover.

Skolen har nemlig besluttet, at det er slut med vandkamp på sidste skoledag, fordi vandkampen ifølge skoleledelsen

har taget så meget overhånd, at flere elever simpelthen ikke tør komme i skole.

Eleverne har forsøgt at få skolens ledelse i tale, men er blevet blankt afvist. De har fået at vide, at hvis der er nogen, der forbryder sig mod reglerne og alligevel kaster lidt med vand, så kan de ikke deltage i sidste skoledags festlighederne, når de er færdige på skolen.

Kilde: Århus Stiftstidende

Skoleforskning hjælper elever og lærere Skoleforskere har en udfordring: Der bliver forsket mere end nogensinde i uddannelse og pædagogik, men hvordan får man forskningen til at gøre gavn på skolerne?

I den nordjyske kommune Vesthimmerland har kommunens folkeskoler i de seneste par år tilsyneladende fået imponerende resultater ud af at arbejde sammen med forskere.

I en ny undersøgelse, vurderer skolernes lærere og elever i hvert fald, at undervisningen og trivslen er blevet markant bedre, efter at de i 2015 kom med i et projekt kaldet ”Program for Læringsledelse”, der

er sat sammen af forskere fra Aalborg Universitet.

– I dag higer vores lærere efter ny viden. De spørger om, hvad de kan læse for at blive sikre på, at det, de gør, har noget evidens, siger Lene Juel Petersen, der er konsulent i Vesthimmerlands Kommunes skoleforvaltning.

Siden Vesthimmerlands Kommune kom med i projektet, har skoleforvaltningen arbejdet målrettet på at opkvalificere folkeskolernes lærere og pædagoger med forskningsbaseret viden.

Kilde: Videnskab.dk

Skriv til Skolen Hvad sker der på din skole? Har I indført lektiecafe? Bruges skolegården som led i undervisningen? Hvordan sikrer I et godt indeklima? Og hvordan bruger I teknologien i undervisningen? Ja stort set alt – stort som småt. Har du nyt fra din skole, du gerne vil dele, så send et par ord om det til: Magasinet Skolen ks@skolemagasin.dk

Fristil Historier fra skolens verden

På førstepladsen i skolekonkurrence om tid En landsdækkende konkurrence om den bedste videoproduktion om tid var kulminationen på årets skoleprogram under Forskningens Døgn i april En underholdende og tankevækkende fortælling om fortiden, nutiden og fremtiden, lavet på video. Sådan lød opgaven for elever i 4. – 6. klasse over hele landet som en del af Forskningens Døgns skoleprogram. Det kan for eksempel dreje sig om, at eleverne mærker tiden, måler tiden eller finder spor af fortiden.

Oliver, Oscar, Kristina, Matilde, Maia-Emilie, Anne og Kajsa fra 6.B. fra Rolf Krake Skolen i Holstebro havde sammen med deres lærer, Gunnar Almholt, valgt at indsende et video-bidrag på godt to min om en tidsmaskine, der kan sende børn på en rejse fra nutiden tilbage til vikingetiden og omvendt. For dette bidrag blev de kåret som førsteprisvindere.

De syv elever blev fejret ved et stort finaleshow i Dokk1 i Århus med 250 deltagende skoleelever. De blev udtaget af en professionel dommerjury. I begrundelsen for at Rolf Krake Skolen skal have førsteprisen, lyder det: – Eleverne har skabt en rigtig god og kreativ fortælling om en tidsmaskine,

Oliver, Oscar, Kristina, Matilde, Maia-Emilie, Anne og Kajsa fra 6.B. fra Rolf Krake Skolen i Holstebro vandt konkurrence om begrebet ”tid”.

Tidsblasteren 2000, der er opfundet af en meget klog forsker med det kloge og sjove navn ”Alberte Einstein”. Og det er netop, hvad historien er: både sjov og klog.

– Eleverne reflekterer dybsindigt over begrebet tid, og historien hænger godt sammen omkring nyhedsrammen.

Fortællingen er relevant også for andre børn, end dem, der har lavet historien, og videoen oser i det hele taget af overskud til at fortælle historier og at bruge viden.

Med sig hjem fik vinderne en stor oplevelse, et diplom og en biograftur til hele klassen derhjemme.

En del af Forskningens Døgn

andet tælle årringe på et træ, undersøge principperne i et pendul, mærke deres indre ur og tolke spor af fortiden.

Skoleklasserne besøger det lokale bibliotek, hvor bibliotekarer og elevernes lærere står klar til at undervise eleverne ved forskellige stationer. Alle aktiviteterne er baseret på metoder og undersøgelser, som forskerne bruger i deres arbejde.

Skoleprogrammet er udviklet af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet i samarbejde med Biblo; danske folkebibliotekers digitale univers for større børn og Forskningens Døgn.

af de ansatte på kommunens folkeskoler har været udsat for vold og trusler. Det er en stigning på henholdsvis tre og fire procentpoint i forhold til 2015 og 2016.

Lars Sørensen, næstformand i Københavns Lærerforening, mener, at problemerne findes overalt. Han vurderer, at mellem en tredjedel og halvdelen af de københavnske

folkeskoler har problemer med vold og trusler.

– Vi har efterhånden vænnet os til, at det er et vilkår.

Og det er jo præcis det, man ikke skal, siger Lars Sørensen, der også er med i det særlige medarbejderudvalg i kommunen, der forsøger at mindske volden og forbedre forholdene for lærerne – det såkaldte ”HovedMED”.

Konkurrencen var en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgns skoleprogram, hvor eleverne henover tre uger lærer at tænke som nysgerrige forskere ved at fordybe sig i tid – fortid, nutid og fremtid.

Skoleprogrammet bliver gennemført på 111 biblioteker rundt omkring i landet.

Forskningens Døgn finder sted hvert år i april og er tilrettelagt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I små grupper skal børn i 4.-6. klasse undre sig, stille spørgsmål og søge at finde svar. Grupperne skal blandt

Elevvold mod lærere Situationen på Guldberg Skole på Nørrebro i København, en folkeskole med 993 elever, er så alvorlig, at medarbejdere ”dagligt” – især af børn i 0-3. klasse – udsættes for ”både fysisk og psykisk vold”.

Sådan lyder det i et brev fra skolen til Københavns Kommune.

I brevet beder skolen om hjælp til at løse de alvorlige problemer. I brevet skriver

skoleleder Morten Nielsen og tillidsrepræsentant Tina Arvin, at elever ”spytter, slår, river, sparker og verbalt nedgør kolleger”, og de tilføjer, at ”volden er blevet en så integreret del af hverdagen, at kolleger ikke længere reagerer på den”.

Vold og trusler mod lærere i København er imidlertid ikke et nyt problem. Af kommunens trivselsundersøgelse for 2017 fremgår det, at 17 procent

Kilde: TV2, Radio24syv Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

5

Mobilfri skoler

Skoler uden mobiltelefon er vejen frem Det giver rigtig god mening at sætte klare rammer for elevers brug af mobiltelefoner, mener sociolog og forfatter Anette Prehn

E

n æske af træ har revolutioneret det sociale samspil i en af verdens største virksomheder. Midt i en myriade af teknologiske muligheder har den amerikanske bryggerivirksomhed Anheuser-Busch i marts 2018 opfundet en såkaldt Ibox.

Inden de begynder deres møder, sætter deltagere nu deres mobil på lydløs og placerer den i trææsken. Effekterne har allerede været mærkbare: langt mere engagerede mødedeltagere!

Virksomhedens HR-direktør, David Almeida, konstaterer, at mobilerne var blevet en afhængighed, og at det er både ”respektløst” og ”underminerer mødets formål” at have dem tændt. Anheuser-Buschs eksempel er tankevækkende, men trenden har været under opsejling længe.

I mange organisationer og stadig flere skoler har lederne valgt at tage digitalt lederskab i stedet for at lade menneskers brug af mobilen være op til dem selv alene.

Klare rammer god idé I skole- og uddannelsesverdenen giver det særlig god mening at sætte klare rammer for elevernes brug af mobiler, og her er fem grunde til, hvorfor det er en god idé:

Vores brug af mobiletelefonen har magt til at fjerne os fra hinanden, underminere læring og forkvakle børn og unges opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet, mener Annette Prehn, sociolog og forfatter.

6

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Hjernens komposition. Hjernen er plastisk, det vil sige, at den formes efter, hvordan vi stimulerer den. Dens 80-100 milliarder nerveceller forbinder sig med op imod 10.000 andre nerveceller – hver i et gigantisk, livfuldt netværk af forbindelser, der ”gås til” af vores aktivitet og forbindelser – og ”gror til” af vores mangel på besøg – ligesom stier i skoven. Konstant adgang til en smartphone og alt, hvad den repræsenterer af sansebombardement, fristelser, distraktioner og ”kedsomhedsknapper” betyder, at brugeren skridt for skridt optræner evnen til at gå med fristelsen, lader sig distrahere og flygte fra kedsomheden.

Til gengæld kommer fokus-stien, impulskontrol-stien, indre ro-stien, empati-stien, sågar kreativitets-stien i hjernen under pres. Sidstnævnte fordi kedsomhed faktisk er en væsentlig motor for kreativitet.

Den umulige multitasking Vi tror, vi kan gøre flere ting på én gang, såsom at lytte på en lærer og samtidig svare på en besked. Men forskning viser entydigt, at vi tager fejl. Når jeg interagerer med min mobil, mens du taler, har jeg reelt forladt rummet med min opmærksomhed – og jeg signalerer tydeligt til dig, at jeg da virkelig har vigtigere ting at tage mig til.

Som Anheuser-Busch også konstaterer, underminerer den evigt tændte mobil menneskelig værdighed og respekt. Vi er privilegerede at leve i en tid, hvor vi både kan være online og offline, men som kultur har vi brug for at optræne, hvordan vi kan være, hvor vi nu engang er – med vores nærvær. Den zombieagtige mellemtilstand er der grund til at være kritisk overfor. Den betyder, at vi hele tiden kan smutte ud af et socialt fællesskab, og den får let menneskene omkring os til at føle sig ensomme.

Tankpasser-model forkert Vi skaber læring sammen. Den såkaldte tankpasser-model vedrørende læring trives stadig mange steder. Ifølge den er læring noget, vi trækker i en automat – fylder på.

Problemet er bare, at tankpasser-modellen er forkert.

Læring er en noget, vi skaber sammen, det kræver en aktiv, koncentreret og brobyggende hjerne. Læring i et klasserum er ikke noget, man bare tager; den er i høj grad noget, man giver. Denne givende ånd forudsætter

Sociolog Anette Prehn opfordrer til, at skolerne er mere restriktive over for elevernes brug af mobiltelefon – bl.a. fordi det går ud over indlæringen.

❝

nærvær. At man ”er der”.

Mobilen er et fantastisk hjælpemiddel, ansvarlige voksne være Gennem sit engagement, meget opmærksomme på, hvis vi benytter den med omtanke. Men sin lytten, sine nysgerrige hvad denne store variavores brug af den har også magt til at tion i et så centralt statusspørgsmål, sin rækken fingeren i vejret og sine smil symbol gør ved samspillet fjerne os fra hinanden, underminere og sin venligsindede mimik læring og forkvakle børn og unges mellem vores børn. Hvis over for læreren eller kamlærere opfordrer elever til opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet merater, der fremlægger at bruge deres egne mobiler i løbet af en skoledag eller siger noget. Læring til for eksempel gruppearbejde, så kaster de dem ind i en kræver fokus, ellers aktiveres hjernens huskecenter ganske enkelt ikke tilstrækkeligt. heksekedel af statustrusler, fordi gruppearbejdet selvsagt ikke foregår med den dårligste mobil. Igen og igen skal Statussymboler de børn og unge, hvis forældre af enten økonomiske eller Mobiler er statustrusler. Mobiler fås som bekendt i meværdimæssige årsager ikke har givet deres barn en dyr get mere end forskellige farver. De kan koste fra nogle få » mobil, føle sig små og dumme. Og dykket i status. hundrede kroner til op omkring 8000 kroner. Vi bør som

ECOLINE AKVAREL 30 ml.

33 kr. inkl. moms 490 ml. 198 kr. inkl. moms

Betal med EAN nummer direkte på vores hjemmeside!

- Køb hele sortimentet af ECOLINE på www.Stelling.dk

- Din kreativitet starter her Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

7

Mobilfri skoler

Vi er privilegerede at leve i en tid, hvor vi både kan være online og offline, men ❝ som kultur har vi brug for at optræne, hvordan vi kan være, hvor vi nu engang er – med vores nærvær. Den zombieagtige mellemtilstand er der grund til at være kritisk overfor

Fra forskning ved vi, at statustrusler optager megen kapacitet i hjernen – og i øvrigt stiger lynhurtigt i grupper. Når nogen først føler sig statustruet, øges trangen til at dykke andres status. Man behøver genoprejsning.

Desuden ved vi fra engelske studier, at de fagligt svageste børn vinder en hel uges skolegang årligt på mobilfri skoler. Det skyldes formentlig en kombination af faktorer, heriblandt at disse børn fritages fra konstant at skulle føle sig digitalt underlegne og i stedet får et digitalt helle i skolen.

digital dannelse og så videre. Men hver ting til sin tid.

Vi lader jo heller ikke elever løbe rundt med en rundsav til hverdag, bare fordi de har to timers sløjd om ugen. Vi låner dem de relevante værktøjer, når der er brug for dem i undervisningen.

Ud over at lære børn og unge at begå sig digitalt, er det af afgørende vigtighed i en digital tidsalder, at de parallelt med en dyb faglig og tværfaglig forståelse lærer stærke, livsopbyggende færdigheder som fordybelse, impulskontrol, empati, indre ro og social fingerspidsMobilfrie skoler fornemmelse. En mobilfri Skolen på Grundtvigsvej i København forlanger, at det skal skole understøtter skridt være helt slut for eleverne med at bruge deres mobiltelefofor skridt bevidstheden ner i skoletiden og på skolen. om, hvilke værdier man Andre skoler har tidligere forsøgt sig med ordninger, hvor vælger til i forskellige telefonerne har været forbudt i såkaldte mobilfri zoner – og i situationer: fordybelse, timerne eller frikvartererne. nærvær, hygge eller respekt På Hjalleseskolen i Odense har de siden sommerferien og engagement som hos kørt med mobilfri skole for eleverne.

Anheuser-Busch.

Ansvar Skolerne risikerer at blive draget til ansvar for skader. I mit virke som underviser og foredragsholder rejser jeg land og rige rundt. Blandt andet kommer jeg ofte på skoler, heriblandt en folkeskole, som – Vi har fået den effekt, vi ønskede. Der er større aktinu for første gang har indvitet i frikvartererne, og eleverne snakker mere med hinvilget i at betale omkostLæring undermineres anden, siger Louise Hjortebjerg Theil, der er skoleleder på ningerne ved reparation Mobilen er et fantastisk Hjalleseskolen. af en smartphone-skærm. hjælpemiddel, hvis vi beEleverne afleverer telefonerne i kasser, når de møder – og nytter den med omtanke.

Eleven havde tabt mobilen får dem igen, når de tager hjem.

Men vores brug af den har i forbindelse med, at han Forbuddet mod brug af mobiltelefoner på Skolen på også magt til at fjerne os løste en opgave i faget naGrundtvigsvej gælder i første omgang i et halvt år. Det tur og teknik. Forældrene fra hinanden, underminere gælder både i undervisningstimerne, men også når eleverne insisterede på, at skolen læring og forkvakle børn holder frikvarter og om eftermiddagen, når de er i SFO eller skulle bekoste skærm-reog unges opfattelse af, i klub. parationen, når læreren nu hvad der er vigtigt i livet.

Lise Ammitzbøll la Cour er skoleleder på Skolen på havde foreslået, at eleverne Forskning viser for eksemGrundtvigsvej. Hun forklarer baggrunden for beslutningen pel, at samtaler bliver mere brugte deres mobiler til at således: overfladiske, når vi har en løse opgaverne. Som sko– Det handler grundlæggende om, at digital brug skal lelederen siger: ”De får ret, tændt mobil liggende på foregå på skolens enheder i stedet for på børnenes private. og vi får fred. Vi er uenige bordet. Ligesom forsøgspersoner får dårligere kai, at det er vores ansvar, rakterer til en test, når mobilen ligger tændt. Det dræner men vi kan ikke bruge mere tid på denne sag.” Indtil den den kognitive kapacitet at vide, at man kunne gå fra og næste sag dukker op, kunne man fristes til at sige. lade sig suge ind og rive med.

Mobilfri skoler rapporterer enstemmigt om et større Ingen dokumenteret effekt fokus og et bedre samspil mellem eleverne. Og nå ja – en Forskning fra lektor Jesper Balslev publiceret i marts enkelt ”negativ” effekt: Naboerne til skolerne fortæller, at viser, at der ikke kan dokumenteres nogen positiv effekt eleverne nu larmer mere i frikvartererne. De har nemlig – snarere tværtimod – af skolernes kærlige omfavnelse genopdaget legen! af det digitale univers. Der er derfor god grund til at Anette Prehn er sociolog, foredragsholder og forfatter standse op og besinde os på, hvilke læringsrum vi ønsker til blandt andet ”Stierne i hjernen”, ”Hjernesmart pædaat tilbyde vores børn. gogik” og ”Hjernesmart ledelse”. ● Selvfølgelig skal elever lære at begå sig i en digital verden. De skal lære teknologiforståelse, teknologikritik, 8

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Skolehunden Buddy beroliger

S

kolehunden Buddy er blevet et hit som hjælper på specialskolen Ådalsskolen, som huser elever med diagnoser inden for autismespektret.

Og lærere og pædagoger på skolen holder løbende øje med, om der er elever på skolen, der kan have gavn af at blive sat sammen med skolehunden Buddy.

En af dem er en elev i 8. klasse, som pædagog Winnie Kjeldsen er tilknyttet sammen med Buddy.

Eleven plejer at nægte at bruge et bestemt system på computeren. Et

program, der betyder, at han kan få læst tekster højt, da han ikke selv kan læse dem.

Men det vil han ikke og går dermed glip af faglig læring i skoletiden.

Men en gang om ugen er Buddy med i 8. klasse, og sammen med Winnie Kjeldsen og den pågældende elev går skolehunden ind i et lille ekstra-lokale ved klasseværelset.

– Eleven snakker lidt med Buddy, og Buddy bliver liggende tæt på eleven.

Så tager vi computeren frem, og så får vi logget ind, og historien bliver læst højt, fortæller Winnie

Kjeldsen, der har brugt Buddy i forbindelse med eleven siden januar.

Hun mener, at Buddys gavnlige virkning på

Skolehund

eleverne blandt andet skyldes, at hunden gør dem gladere og giver dem ro. ● Kilde: Jydskevestkysten

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

9

Fibertec

Funktionel ventilation giver et sundt og godt indemiljø I mange år har danske forskere kortlagt og dokumenteret, at det dårlige indeklima i de fleste af landets skoler medvirker til både koncentrationsbesvær og forstyrrende adfærd hos eleverne. Indemiljøet bliver bedre med et effektivt ventilationssystem

D

e fleste af danske elever undervises dagligt i lokaler med dårligt indemiljø. Det betyder, at eleverne ofte opholder sig i dårlig luftkvalitet i klasselokalet, hvilket beviseligt har en negativ effekt på elevernes kognitive velvære. Evnen til at lære og tage imod nye informationer falder i takt med luftkvaliteten. 9. klasses elever i et godt indemiljø vil typisk være et helt år foran en 9. klasse, der undervises i et dårligt ventileret klasselokale.

Undersøgelser viser, at et effektivt ventilationssystem gøre en stor forskel for læringsmiljøet, men ofte bliver ventilation vurderet for dyrt både at installere, servicere og drifte, når uddannelsesinstitutionerne skal finde penge i budgetterne.

Ovenstående kurve viser CO2-niveauet i løbet af en dag målt i to forskellige klasselokaler. De steder, hvor kurven falder, er et udtryk for, at lokalet enten er forladt, eller der er skabt

Passion førte til innovativ løsning For Lillian Katrine Kofod, der står bag Vent2U, er det dog en mærkesag, at fremtidens talenter undervises under de bedste betingelser, så med hendes mange års erfaring med indeklima, ventilation og køl gik hun i gang med at udvikle en innovativ løsning, der kunne forbedre indeklimaet. Samtidig ønskede hun at sænke omkostningerne, så flere skoler ville have mulighed for at give deres elever bedre luft.

gennemtræk med udeluft. Stigningerne er lig med aktivitet i lokalet. Den blå kurve viser et klasselokale, hvor Vent2Learn er installeret, og her bliver CO2-niveauet maksimalt 760 ppm med et gennemsnit på 491 ppm. Den orange kurve viser et almindeligt klasselokale uden mekanisk ventilation og her stiger CO2niveauet helt op til 2440 ppm midt på dagen.

Lillians grundtanke var, at hun ville skabe et system, der kan sikre en høj luftkvalitet lige netop dér, hvor personerne opholder sig i rummet. Det blev til et nyt og revolutionerende system, der kan skræddersyes til at lede personlig udeluft frem til den enkelte person i lokalet.

Vent2Learn – personlig luft til alle i rummet – Vent2Learn indblæser udeluft direkte ned i hovedhøjde til den enkelte, så den når frem inden nogen andre har brugt den. Med systemet er luften mest mulig ufortyndet af de øvrige kemikalier og aktiviteter i lokalet. Ventilationssystemet designes til det enkelte lokale og sikrer en høj luftkvalitet i såvel stående og siddende højde. På den måde kan man få den personlige luft, der hvor du er og har brug for den, siger Lillian Katrine Kofod.

En kognitiv undersøgelse lavet af Harvard T.H. Chan School of Public Health i samarbejde med SUNY viser,

10

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Indeklima og akustik

Fordelen ved Vent2Learn er, at systemet optimerer luften i lokalet, så mindst muligt af den friske luft blandes med den gamle brugte luft i lokalet. Det resulterer i et markant lavere indhold af brugt gammel rumluft i den luft, du indånder. Indemiljøet forbedres i høj grad for den enkelte.

Samtidig sikrer systemet, at både smitterisikoen fra andres bakterier og afgasning fra inventar og bygningsmaterialer mindskes betydeligt.

at man anvender givne informationer 299 procent bedre, når CO2-koncentrationen falder fra 1.400 ppm til 5-600 ppm. Vent2Learn kan altså aktivt forbedre elevernes evne til at absorbere og anvende det, de lærer.

– Endelig er ventilationssystemet er langt mere energieffektivt og bæredygtigt end andre ordinære systemer og derfor billigere i drift. Desuden fylder Vent2Learn mindre end effektive traditionelle løsninger, hvilket betyder, at Vent2Learn nemmere kan benyttes i eksisterende lokaler. De fleste skoler er bygget før end, der blev krav om ventilering, og plads til ventilationssystemer var derfor ikke planlagt fra byggeriets start, siger Lillian Katrine Kofod.

ind i bygningen. Vent2Learn har været med til at gøre det muligt at indbygge ventilation i en mindre bygning.

Undersøgelse af indemiljøet Vent2U kommer gerne og undersøger indemiljøet på din skole og leverer resultatet af, hvilket niveau indemiljøet ligger på, uden beregning. Det er et spørgsmål om at synliggøre indeklimaet.

Vil du læse mere om Vent2Learn: www.vent2learn.dk www.vent2u.dk/fakta

De første installationer viser gode resultater Vent2U samarbejder med KE Fibertech A/S og Petrowsky A/S om at levere systemløsninger til både private og kommunale uddannelsesinstitutioner. Sammen har de leveret skræddersyede Vent2Learn til Bredballe Privatskole i Vejle, Låsby Skole og Højboskolen i Skanderborg Kommune. Bredballe Privatskole følges nøje, og det første år har vist gode resultater med en forbedring af indeklimaet og mindre CO2 i luften, samt minimering af energiforbruget.

Vent2Learn er i ovennævnte skoler installeret i både nybyggeri, eksisterende lokaler og kælderlokaler der er inddraget til undervisning. Alle steder har der skulle større installationer ind, hvis der skulle traditionel ventilation Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

11

Realdania

Ændret adfærd kan skabe bedre indeklima Undersøgelser peger også på, at skolerne kan arbejde med adfærdsændringer som en del af løsningen på indeklimaproblemet. Men det kræver en fælles indsats

D

årligt indeklima forringer trivslen på skolerne og skader elevernes indlæring. Faktisk forringer dårlig luftkvalitet elevernes indlæring så meget, at man ud fra DTU’s tal kan konkludere, at skoletiden meget vel kan forlænges med et helt år på de skoler, der har det ringeste indeklima.

– De elever, der går på de skoler, hvor indeklimaet er ringest, præsterer godt 10 procent dårligere, end de elever, der går på de skoler, hvor indeklimaet er bedst. Allerede når CO2-niveauet stiger til 1000 ppm, har vi studier, der indikerer, at indlæringen forringes med cirka 5 procent, og stiger CO2- niveauet til 2000 ppm, forringes indlæringen med yderligere 5 procent, vurderer lektor Jørn Toftum fra DTU. Der er altså alt mulig grund til at forbedre indeklimaet på skolerne, men det kan være både dyrt og vanskeligt.

Hyppig udluftning er et skridt på vejen Når man ikke kan finde overskud på vedligeholdelseskontoen til at indeklimaforbedre lokalerne, kan hyppig og systematisk udluftning i klasselokalerne forbedre indeklimaet. Det kræver imidlertid en kulturændring på den enkelte skole og involverer både ledelse, lærere og elever.

– Vores undersøgelser viser, at man kan meget med adfærdsændringer, hvis man skaber fokus på indeklima og gør det i fællesskab, forklarer organisationsanalytiker Anne Bøgh Fangel fra Alexandra Instituttet, som står i spidsen for den kvalitative del af rapporten.

Forskerne har observeret elever og læreres adfærd og sammenholdt den med målinger af indeklimaet. Det har givet forskerne et billede af, hvordan indeklimaparametrene spiller sammen og hvilke adfærdsmønstre, der har en positiv indvirkning på det målte og det oplevede indeklima.

12

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

– Vores undersøgelser viser, at man kan meget med adfærdsændringer, hvis man skaber fokus på indeklima og gør det i fællesskab, siger organisationsanalytiker Anne Bøgh Fangel fra Alexandra Instituttet.

Skolerne kan med fordel arbejde med deres pausekultur, for når der holdes pauser, falder CO2-niveauet, hvis alle forlader lokalet og lufter ud. Det lyder umiddelbart meget nemt, men i praksis kan tiltaget møde modstand.

Støj styrer adfærden Især de ældre elever kan have svært ved at se formålet med at gå ud, og nogle opfatter det som et privilegium at

Indeklima og akustik

Det ogvarmt varmt Deterertæt tæt og

blive inde. Hvis man tager det fra dem, skal man have Vi kan ikke koncentrere ViVilukker vinduer døre lukker vinduer ogog døre Vi kan ikke koncentrere osos noget andet at tilbyde. Der skal være nogle steder at gå hen – både til hygge og til leg og bevægelse. Klatrebaner, sofamiljøer og bordfodbold. Mulighederne er mange. Det behøver ikke at være udendørs, men værestederne skal være plaVi Vikan koncentrere Vi åbner vinduer ogdøre døre kanikke ikke koncentrere os os Vi åbner vinduer og ceret, så de er tilgængelige, og så eleverne ikke forstyrrer andre elever i pausen.

– Vi kan se, at det er støjen, der styrer adfærden, fordi ønsket om stilhed vinder over ønsket om Det Detlarmer larmer frisk luft. Der er tale om en ond cirkel. Når det bliver tæt og varmt, kan de ikke koncentrere sig, og så åbner de vinduer og døre. Hvis det larmer udenfor, kan mere bevægelse og større variation i skoledagene. Det de ikke koncentrere sig, og vinduer og døre bliver lukket lægger op til, at undervisningen i højere grad foregår igen, ind til det igen bliver så tæt og varmt, at de ikke kan uden for klasseværelsets fire vægge, mener Anne Bøgh koncentrere sig, forklarer Anne Bøgh Fangel.

Fangel.

Hvis adfærdsændringer skal være langtidsholdbare, så kræver det, at hele skolen arbejder med at skabe gode Det lange seje træk indeklimavaner. Der er behov for at eksperimentere med Selv om man kan nå langt med ændrede udluftningsvaner i skoler, er det på lang sigt ikke nok. Det vurderer sammenspillet med nye undervisningsformer og skolens både Anne Bøgh Fangel og Jørn Toftum. indretning, herunder også nye typer pausefaciliteter – Det lange seje træk er altså at få mekanisk ventilation særligt til de større elever. i alle klasselokaler, hvilket underbygges af en rapport, – Faktisk er skolereformen en god medspiller, når der blev udarbejdet sidste år. Til at starte med er det vigdet kommer til indeklima, fordi den indeholder krav om tigt, at man tænker indeklima ind, når man alligevel skal energirenovere.

Ppm og grænseværdier Rapporten fra DTU og Alexandra Instituttet har skabt Ppm: andele pr. million. Udendørs vil man typisk finde en et validt vidensgrundlag, der definerer problemernes koncentration af CO2 i luften på ca. 0,038 procent pr. kbm omfang. Men selv om man nu har defineret problemerne (380 ppm) men dette kan variere lidt, afhængigt af årstiden. med indeklima på skolerne, så er det stadig meget komIndendørs har Arbejdstilsynet sat en grænseværdi for plekst at løse dem.

CO2-indhold i luften til 1000 ppm, men et klasselokale er Forskningen i skolernes indeklima er en del af Realdaofte meget ujævnt belastet. Eksempelvis kan én lektion gennias indsats på området ”Børnenes indeklima”. ● nemføres uden afbrydelser mens man i andre lektioner kan man have opdelt eleverne i mindre grupper.

Erhvervs- og Byggestyrelsen beretter, at der inden for den nærmeste fremtid sendes et bygningsreglement i høring, hvor man i lighed med Arbejdstilsynet ønsker at fastsætte en grænseværdi på 1000 ppm.

Du kan læse om relaterede projekter på www.realdania.dk/indeklima.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

13

Debat

Børn og unge med psykiske vanskeligheder skal være en del af nærmiljøet som alle andre børn Stadig flere børn og unge kæmper med psykiske vanskeligheder.

Men vi løser ikke udfordringen ved at skabe nye tilbud, men derimod ved at udvikle de eksisterende med fokus på inkludering

Tekst: KL’s formand Jacob Bundsgaard og Joy Mogensen, formand for KL’s Socialudvalg

F

or nyligt buldrede en ny analyse ud i medierne: Andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose som ADHD, autisme eller angst er fordoblet på få år. Fordoblet!

Det er skræmmende læsning og kalder på handling.

Først og fremmest skal vi naturligvis blive klogere på, hvorfor i alverden vi ser den her udvikling – så vi kan sætte en stor stopklods i. Men lige så vigtigt er det, at vi får hjulpet disse børn og unge med at håndtere de udfordringer, der følger med en diagnose.

Her spiller kommunerne en helt naturlig og væsentlig rolle. Det starter allerede, når barnet kommer til verden med sundhedsplejen og gennem de første år i daginstitutionen og skolen, hvor kommunerne arbejder aktivt med at forebygge og opspore psykisk mistrivsel hos både barnet og familien. Og det fortsætter gennem resten af livet, hvor familien har den primære rolle som opdrager, mens kommunen som den sekundære sætter rammer om hverdagslivet – dagtilbuddet, skolen, jobbet, uddannelsen, foreningslivet mm. – og har ansvaret for forebyggelse og opsporing af mistrivsel.

I kommunerne har vi en række kompetencer lige fra de sundhedsfaglige til de pædagogiske, psykologiske og socialfaglige, der alle kan gå ind og arbejde med børn og unge med psykiske vanskeligheder. Men vi har også

14

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Joy Mogensen, formand for

Jacob Bundsgaard, formand

KL’s Socialudvalg.

for KL.

behov for at tænke nyt, få mere viden og flere indsatser på hylderne, hvis vi skal forebygge og sikre indsatser, der griber børn og unge, før de når ud over kanten.

Ikke brug for nye mursten Når børn og unge bliver udredt i psykiatrien og evt. får en diagnose, har de brug for, at deres dagligdag i familien, skolen og i fritidslivet samtidig fungerer godt. Evt. kommunale tilbud til børn og forældre skal derfor gives parallelt og i tæt samarbejde med voksne, der er omkring dem.

Børn og unge med en diagnose må ikke blive ekskluderet, selv om de modtager hjælp i en eller anden udstrækning.

Det betyder, at kommunerne i videst mulig omfang skal

sikre, at indsatser sker i eller i tilknytning til børnenes familie, dagtilbud og skole.

Men det betyder samtidig også, at vi ikke har brug for nye murstenskonstruktioner, som Danske Regioner, Dansk Psykologforening, Bedre Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab forslår. Vi skal ikke ekskludere vores børn og unge til nye tilbudshuse bemandet med tværprofessionelle fagpersoner. Vi har allerede familiehuse og andre samarbejder på tværs. Nej, det, vi har brug for, er at udvikle de eksisterende tilbud i kommunerne og på tværs af kommuner og regioner, hvor almen praksis også skal spille en central rolle.

Det kræver koordinering mellem psykiatri og kommune. Derfor er vi også i kommunerne optagede af, at vi samarbejder mere på tværs af sektorer og gør bedre brug af hinandens viden og kompetencer. Psykiatrien skal stå for den psykiatriske behandling, og kommunerne skal både før, under og efter en psykiatrisk diagnose og evt. behandling være klar til at følge op og inkludere og understøtte børn og unge i at komme tilbage til en normal hverdag. For det er jo det, det handler om: Vores børn og unge skal ikke – uanset problematik –ekskluderes, men lære at klare sig mellem alle andre børn og senere i deres ungdomsliv.

Vi kan ikke sidde udviklingen overhørig KL er på vej med et indspil med en række konkrete forslag til, hvordan vi sikrer, at børn og unge med psykiske vanskeligheder får den hjælp, de har brug for. Vi skal opprioritere kompetencerne, så personalet i dagtilbud og skoler bliver bedre rustet til at reagere rettidigt og sætte tidligt ind, og så skal vi øge tilgængeligheden til behandling for lettere psykiske vanskeligheder, så problemerne kan blive fanget, før de for alvor udvikler sig. Det skal ske i tæt kobling med de eksisterende indsatser til børn og unge, dér hvor børnene og de unge er i hverdagen.

Og endelig så handler det om økonomi. Vi kan ikke sidde denne massive – og skræmmende – udvikling overhøring. Vi SKAL sikre vores børn og unge en indsats, der tager udgangspunkt i deres behov og situation. Vi skal kunne opspore børnene tidligt og inkludere dem, hvor de er, hvis vi skal undgå, at flere og flere udvikler psykiske vanskeligheder. Men det er ikke gratis. Dét er regeringen nødt til at indse, når vi sidder over for hinanden ved årets økonomiforhandlinger. Tallene taler i hvert fald et sprog, ● som vi ikke kan – eller må – overhøre.

Vi skal ikke ekskludere vores børn ❝ og unge til nye tilbudshuse bemandet med tværprofessionelle fagpersoner

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

15

Alliancen mod mobning

Hele skolen skal involveres i kampen mod mobning Alle på og omkring skolen skal være en del af indsatsen mod mobning. Det viser erfaringer fra udlandet, og det er kernen i Alliancen mod mobning

F

ra skoleleder til pedel, fra 0. til 10. – alle skal med i kampen mod mobning, hvis den skal vindes. Det er tanken bag en stor indsats mod mobning, som nu kan igangsættes med støtte fra tre af Danmarks fonde; Ole Kirk’s Fond, TrygFonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Hvis mobning for alvor skal stoppes, skal der sættes ind fra flere sider, og alle på og omkring skolen skal være en del af indsatsen. Det viser erfaringer fra udlandet, og det er kernen i Alliancen mod Mobnings første store indsats. Bag Alliancen står Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår.

Ledere og lærere er ofte i vildrede over, hvordan de bedst håndterer mobning. Det er tit overladt til de enkelte klasseteam at håndtere mobningen. Det er en alt for sårbar situation for både klassens børn og lærere.

Derfor efterspørger mange skoler en samlet anvisning på, hvordan de bedst arbejder med at bekæmpe mobning

Det nye program vil bestå af flere indsatser, herunder kompetenceudvikling for skolens personale og forældrebestyrelse.

Foto: Rasmus Kjeldahl (tv), Helle Østergaard (midten) og Jonas

Om mobning Der udarbejdes forskellige statistikker omkring mobning i Danmark. Alliancen mod mobning anvender Den Nationale Trivselsmåling (Trivselsmålingen), som siden 2015 årligt har målt på mobning og trivsel blandt eleverne på 0.-9. klassetrin.

I 2017 angav 20 % af eleverne – dvs. hvert femte barn – i 4.-9. klasse, at de havde oplevet mobning meget tit, tit, nogle gange eller sjældent i det pågældende skoleår. I 4. klasse angav 26 % i 2017-undersøgelsen, at de havde oplevet mobning.

Det har siden 2009 været et lovkrav, at folkeskoler skal have en antimobbestrategi. Siden 1. august 2017 har lovkravet også omfattet privat- og friskoler. Ifølge en undersøgelse fra DCUM fra 2017 opfylder 13 % af landets folkeskoler ikke kravet.

I 2017 blev det vedtaget ved lov, at en elev eller hans/ hendes forældre kan klage, hvis skolen eller uddannelsesstedet ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning generelt eller for at standse konkrete mobbesituationer på skolen.

16

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Keiding Lindholm (th).

og fremme trivsel for alle skolens børn, forklarer Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet.

Flere indsatser Det nye program vil bestå af flere indsatser, herunder kompetenceudvikling for skolens personale og forældrebestyrelse, hjælp til at oversætte den lovpligtige antimobbestrategi til konkret handling og udvikling af antimobberedskaber – i første omgang til mellemtrinnet, hvor mobning er mest udbredt. Ambitionen er at skabe et samlet, kvalitetssikret tilbud til skoler, som ønsker at arbejde for mobbefri miljøer.

Ud over Mary Fonden har Ole Kirk’s Fond, A.P. Møller Fonden og Trygfonden valgt at støtte projektet, som har et budget på godt 19 mio. kr. over de næste tre år.

– Vi har fra start i Alliancen mod mobning haft et ønske om at se mobning i relation til kompetencer og kultur på skolen som helhed. Det er både krævende og ambitiøst, og vi er meget glade for den tillid, som de tre fonde

I første omgang vil antimobbeprogrammet blive afprøvet i udvalgte kommuner, herunder Københavns og Billund kommuner.

Man kan klage over mobning

Det er tit overladt til de enkelte ❝ klasseteam at håndtere mobningen.

Det er en alt for sårbar situation for både klassens børn og lærere

har vist os med den flotte bevilling, siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

International viden Indsatsen samler international viden og erfaringer samt de tre organisationers mangeårige arbejde for børns trivsel. Med finansieringen på plads kan arbejdet med at udvikle, afprøve og evaluere redskaberne i det nye program gå i gang.

– Vi ved meget, men langt fra nok om at forebygge mobning i skolen. Der er desværre ingen nemme eller hurtige løsninger på at komme problemet til livs. Med vores nye, fælles initiativ vil vi kunne hjælpe mange flere børn ved at styrke voksne i at forebygge og gribe ind over for mobning, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

I første omgang vil programmet blive afprøvet i udvalgte kommuner, herunder Københavns og Billund kommuner. Et udvalg af skoler i hver kommune vil teste redskaberne, som siden vil blive tilpasset i tæt dialog med pædagoger, lærere, skoleledelse, elever, forældre og eksperter på trivselsområdet. På sigt skal programmet tilbydes alle skoler, ligesom det er ambitionen at udvikle ● konkrete materialer til udskolingen.

Siden august sidste år har der været nye regler for skolers og uddannelsessteders forebyggelse og håndtering af mobning.

Formålet med loven er, at skoler/uddannelsessteder målrettet tager hånd om problemer med mobning – både ved at have en forebyggende indsats samt ved at håndtere situationer, når der konstateres problemer med mobning.

Hvis elever eller forældre oplever, at skolen/uddannelsesstedet ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, har de med de nye regler mulighed for at klage. Dertil er den nationale Klageinstans mod Mobning blevet oprettet.

Klageinstansen mod Mobning er oprettet som en del af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som har stor erfaring med at vejlede og rådgive skoler om trivsel og mobning, og som kan trække på viden herom i konkrete sager. Klageinstansen vil drage nytte af DCUMs nuværende aktiviteter og mangeårige erfaring på området og vil således understøtte skolernes trivselsarbejde og hjælpe skolerne med at blive bedre til at håndtere mobning.

Formålet med oprettelse af klageinstansen er, at problematiske situationer løses lokalt, og elever og forældre hjælpes i sager om mobning, hvor skolen ikke griber ind.

Klageinstansen vurderer en indsendt sag og returnerer den til skolens øverste ansvarlige med eventuelle påbud om at handle samt anbefalinger til håndtering af situationen, hvis dette er muligt. Fastsættelse af sanktioner vil være sidste udvej til at løse problematiske situationer og bruges normalt kun, hvor en skole modsætter sig påbud.

Skolernes lokale strategier og forebyggende arbejde er således et forsat vigtigt led i kampen mod mobning. Håbet er, at en samlet indsats på sigt vil være med til at mindske mobning og sikre elevernes trivsel og læring.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

17

Ny teknologi vil ændre vikardækningen Nyt koncept vil ikke kun spare landets skoler for en masse tid og bøvl i morgentimerne, men også løfte selve undervisningen i vikartimerne

P

å landsplan er hver 10. time i folkeskolen vikardækket (krl.dk). Udviklingen har været eksplosivt stigende de senere år til stor frustration for forældre og elever. Skolerne har haft svært ved at følge med, og vikarerne bliver dagligt sendt ud til fag de ikke har kompetencer til at undervise i, og det ender derfor tit med rundbold, fodbold eller Netflix.

– Det nyttede ikke noget, når jeg blev sendt ned til to timers fransk, når jeg ikke kan et ord fransk, siger tidligere vikar Nicklas Kany, stifter af Mentordanmark og tilføjer: – Det er jo spild af min tid og elevernes tid. Der skal selvfølgelig en vikar til, som kan sproget og dermed også skabe glæde og begejstring omkring det at lære fransk.

Vikartimerne bør tages mere alvorligt.

Derfor er folkene bag Mentordanmark gået sammen med algoritmeforskere fra Danmarks Tekniske Universitet og har udviklet et intelligent stykke software, som sikrer, at det altid er den rigtige vikar som kommer ind til de rigtige vikartimer ud fra en lang række parametre som

18

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

fagprofil, kendskab og relation til klassen, erfaring, mellemtimer, pædagogiske præferencer m.m.

Skole for vikarer Derudover har de udviklet en vikarskole, hvor alle vikarer læres op i kompetencer som blandt andet klasserumsledelse og konflikthåndtering.

– Man kan heller ikke forvente, at en ny vikar kan gå ind i en klasse og indtage rummet med troværdighed,

Om Mentordanmark Mentordanmark er landets største og eneste landsdækkende lektiehjælpsvirksomhed med mere end 3.300 undervisere.

Mentordanmark blev stiftet af Nicklas Kany i 2013 og vandt i 2014 Ivækstprisen for ”Årets væksteventyrer”, samt juryprisen EY’s ”Entrepreneur Of The Year” ved landskåringen i 2015. Senest blev virksomheden nordisk vinder af”‘People’s Choice” prisen ved Nordic Startup Awards 2017.

Mentordanmark

Mentordanmark er gået sammen med algoritmeforskere fra Danmarks Tekniske Universitet og har udviklet et intelligent stykke software, som sikrer, at det altid er den rigtige vikar som kommer ind til de rigtige vikartimer ud fra en lang række parametre som fagprofil, kendskab og relation til klassen, erfaring, mellemtimer, pædagogiske præferencer m.m.

Vikardækning Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for vikardækning.

Hvis det faste undervisende personale er sygemeldt eller af anden grund ikke kan gennemføre den planlagte undervisning, kan skolelederen vælge at aflyse timen eller overlade den til en vikar. Indsættelsen af en vikar kan ske dels for at have et forsvarligt tilsyn med eleverne og dels for at gennemføre den planlagte undervisning.

Vikartimer tæller dog kun med i minimumstimetallene, hvis der er foregået undervisning i faget i vikartimen. Og hvis en vikar skal stå for undervisningen, skal vedkommende i udgangspunktet opfylde de samme kvalifikationskrav, som gælder for de faste undervisere. Det er ikke altid muligt at skaffe vikarer, der lever op til kravene, men skolen har pligt til at forsøge.

Undervisningstimer, der dækkes af vikarer uden læreruddannelse eller særlige kvalifikationer, kan alene anses for gennemførte, hvis vikaren har fået forudgående instruktion til undervisningen.

I indskolingen er der dog åbnet mulighed for, at pædagoguddannede kan være vikarer ved lærerens fravær.

Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for vikardækning – for eksempel som en del af ”princippet for undervisningens organisering”.

Kilde: Skole & Forældre

Konceptet har været i testfase på flere skoler i Københavns Kommune og Tårnby Kommune i foråret og rulles videre ud på flere skoler i efteråret.

hvis ikke vedkommende kender til de gængse pædagogiske virkemidler. Derfor har vi også udviklet vores egen vikarskole, så vi nemmere kan skabe de gode og spændende vikartimer med fagligheden i højsædet, siger Nicklas Kany, som udover at opkvalificere skolens eksisterende vikarkorps oven i købet kan tilbyde skolerne adgang til en stor database med tusindvis af pædagogisk screenede vikarer med høje faglige kompetencer.

– Hos Mentordanmark har vi over 3.000 lektiehjælpere, som alle er screenet og oplært på workshops. Det vil sige, at når skolens eget vikarkorps ikke rækker, og man

er nødsaget til at aflyse timer, eller når der skal rekrutteres til langtidssygemeldinger eller barselsvikariater, så står vi også klar med et sikkerhedsnet, siger Nicklas Kay. Konceptet har været i testfase på flere skoler i Københavns Kommune og Tårnby Kommune i foråret og rulles videre ud på flere skoler i efteråret.

Projektet, som er døbt Substy, er støttet af Innovationsfonden. ●

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

19

Natur/teknologi

Undervisning om energi Nemt for lærerne – gratis undervisningsmateriale om energi giver viden om varmeforsyning, miljø og global opvarmning

H

vordan producerer vi el og varme, hvordan reducerer vi vores CO2-udledning, og hvad betyder grøn omstilling? Det er emner, der fylder både på den nationale og internationale politiske scene. Og samtidig indgår de som et vigtigt led i undervisningsplanerne for den danske folkeskole.

Materialet Fjernvarmeskolen.dk er udarbejdet udelukkende som en hjemmeside målrettet 7.–9. klasse som en del af undervisningen i fysik/kemi, biologi og geografi eller som et tværfagligt projekt.

Hjemmesiden går hele vejen rundt om energispørgsmålet ved at: • Gøre eleverne klogere på, hvad energi er.

• Forklare, hvordan energien bliver produceret.

• Beskrive forskellige energikilder.

• Sætte energien i et miljøperspektiv.

20

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Landsdækkende konkurrence Deltag i konkurrencen om 5.000 kr. ved at producere en film om varme.

Læs mere på fjernvarmeskolen.dk.

Lærere begejstrede for fjernvarmeskolen.dk Flere lærere har udvist begejstring for materialet. Bl.a. udtaler lærer Søren Nørgaard Meinert fra Holbæk By Skole: – Jeg har gennem de sidste seks år arbejdet med Fjernvarmeskolen som en fast del af naturfagsundervisningen i udskolingen. Fjernvarmeskolen er nu blevet endnu bedre – men grundessensen er den samme. Gennem grundighed og faglighed arbejder eleverne sig ind i naturfagene for at blive mestre i forståelse og formidling af den varme, som er nødvendig for os alle. Materialet er let at forstå, let at anvende – og giver et stort læringsudbytte – for både lærere og elever.

Fjernvarmeskole

• Give indblik i CO2 og global opvarmning.

• Lære eleverne at bruge energien fornuftigt.

Fra 2 til 14 lektioner Hjemmesiden er meget nem at gå til og indeholder materiale, der kan dække op til 14 lektioner. Man kan også vælge et kort forløb på to-fire lektioner som introduktion til emnet.

Hjemmesiden indeholder følgende: • Et før- og efter spørgeskema, så eleverne bliver bevidste om, hvad de lærer gennem forløbet.

• En introfilm + rapsang, der er en glimrende appetitvækker.

• Ti individuelle opgaver med opgaveformulering og grundtekster.

• Omfattende materialekasse til hver opgave med relevante artikler, billeder, illustrationer og filmklip, som eleverne kan bruge til deres fremlæggelse.

• Illustrative animationer om bl.a. varmeproduktion, der også kan benyttes i fremlæggelses- og eksamenssituationer.

Let forståelige animationer – også med speak Animationerne gør det nemt for lærerne at lære eleverne om varmeproduktion ved forskellige brændselstyper, hvad der sker i en vekslercentral, hvordan en varmepumpe virker osv. Du tages også med ind i boligen og lærer om brugs- og systemvand.

Virtuel rundvisning på et fjernvarmeværk Som noget nyt på fjernvarmeskolen.dk kan klassen få en virtuel rundvisning på et fjernvarmeværk, hvis klassen ● ikke selv har mulighed for at besøge et værk.

• Virtuel rundvisning på et fjernvarmeværk.

• Forskellige sjove spil.

• Veldefinerede færdigheds- og vidensmål.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

21

Natur/teknologi Krible Krable

Lærere lærer at lege – med smådyr i naturen

S

om startskud på Krible Krable-projektet, et naturprojekt støttet af Nordea-fonden, var lærere og pædagoger fra hele Sjælland

torsdag på workshop i Naturcenter Amager for at lege med regnorme, snegle og vandhulsdyr. Nu skal de give deres begejstring videre til kommunens 0-8 årige børn.

Lærere og pædagoger fra hele Sjælland fik en sjov naturoplevelse, da de var til Krible Krable-workshop på Naturcenter Amager. Her var god mulighed for at få tissemyrer i bukserne, pirke til en regnorm eller løbe om kap med en snegl – og for at blive smittet med naturnørders passion for alle de insekter og smådyr, som er lige uden for døren.

Workshoppen, hvor 100 lærere og pædagoger var mødt op, er startskuddet på Krible Krable-måneden – et naturprojekt, der kører i hele maj, og hvor 60.000 børn i alderen 0-8 år, deres forældre, pædagoger og lærere deltager.

For yderligere oplysninger:

Ud over en workshop, hvor lærerne skulle lege, røre og undersøge regnorme, kunne de bl.a. arbejde med at bruge terrarier og akvarier i undervisningen.

22

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Projektleder Rikke Laustsen, Krible Krable – Naturvejlederforeningen, tlf.53 56 66 40, mail: kriblekrable@natur-vejleder.dk

Toptekst

– Hvis først de voksne selv er begejstrede og føler sig trygge i naturen, kan de give det videre til børnene, så de får vakt deres naturlige nysgerrighed og får lyst til at lære mere, siger projektleder fra Krible Krable, Rikke Laustsen, som var arrangør af dagens konference.

Rør en regnorm Ud over en workshop hvor lærerne skulle lege, røre og undersøge regnorme, kunne de bl.a. arbejde med at bruge terrarier og akvarier i undervisningen.

Lærerne og pædagogerne får rig mulighed for at give den nye viden videre til børnene. I hele kommunen arbejder daginstitutioner, SFO’er og indskolingsklasser med Krible Krable i maj på linje med alle andre af landets kommuner.

Naturen er fuld af liv Krible Krable er et landsdækkende naturprojekt, som man gratis kan deltage i. Formålet er, at børn og voksne, gennem små naturundersøgelser, leg og læring får øjnene op for, at den bynære natur er fuld af liv – naturen er lige uden for døren, uanset hvor du bor.

Universet er udviklet i et samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang og er støttet af Nordea-fonden.

Det er frivilligt og meget forskelligt, hvordan Krible Krable aktiviteterne udfolder sig i skoler og institutioner.

Nogle bruger måske en enkelt dag, mens andre bruger fire uger. Og aktiviteterne kan antage tusind former.

Få ideer til aktiviteter med børnene i naturen på kriblekrable.nu ●

Mere ”god energi” i undervisningen Natu rfags læ se he rere r!

Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse.

Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervisningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes et gratis undervisningsmateriale, der: Beskriver forskellige energikilder Sætter energien i et miljøperspektiv Giver indblik i CO2 og global opvarmning Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret Lærer eleverne at bruge energien fornuftigt Opfylder specifikke kompetence-, færdighedsog vidensmål i naturfagene for 7.-9. klasse Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2-4 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der illustrative animationer, virtuel rundvisning på et fjernvarmeværk, filmklip, øvelser og spil/konkurrence.

Deltag i ko nkurrence n om 5.000 kr. t il klasseka ssen.

Konkurren cen løber fra 1/9 2018 – 31/3 2019 .

opvarmom hvilke rt læ r a h for »Vi er er gode d r, e rm fo nings LASSE « ELEV I 7. K vores miljø FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk

I hele kommunen arbejdes der med Krible Krable i maj på linje med alle andre af landets kommuner.

23

Toptekst

Ny indsats skal styrke samspillet mellem skole og eliteidræt En ny vejledning skal gøre det nemmere at dyrke idræt på højt plan ved siden af skolen.

Vejledningen indeholder forskellig viden og inspiration og henvender sig til alle, der har med både eliteidræt og skolen at gøre.

Det kan være en udfordring at finde tid til både skole, familie og venner, når man dyrker idræt på eliteniveau. En ny vejledning fra Undervisningsministeriet skal inspirere og dele viden om, hvordan man gør det muligt at integrere det hele i hverdagen. Vejledningen er målrettet elever, forældre, skoler, civilsamfund

og forvaltninger. Helt konkret indeholder vejledningen: • Et juridisk dokument, der samler relevante regler og paragraffer på området.

Praksisfortællinger, der inspirerer og giver eksempler på, hvordan skole og eliteidræt kan bindes sammen.

• En speeddrawing (tegnet fortælling), som på en let forståelig måde kommer omkring hele elevens hverdag i balancen mellem skole og idræt.

• En dialog-folder, som kan inspirere til et godt og fleksibelt samarbejde mellem alle aktører omkring eleven.

De korte skoledage kan føles længst Indhold, organisering og styringen af dagens sidste timer på skoleskemaet er afgørende for, om elever oplever, at en skoledag er lang, viser en ny undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at et godt klassemiljø og lærernes klasseledelse er en forudsætning for et godt udbytte af den længere skoledag. Undersøgelsen viser også, at indhold, organisering og styringen af skoledagens sidste timer er afgørende for elevernes

oplevelse af, om en skoledag er lang eller ej.

Med folkeskolereformen fik elever på alle klassetrin flere undervisningstimer. I den nye undersøgelse fortæller flere lærere og pædagoger, at de oplever, at den længere skoledag gør de yngste elever trætte og mindre motiverede sidst på dagen. Mange elever fortæller tilsvarende, at de oplever, at skoledagen er for lang. Det gælder både for elever i 2. klasse, som ikke har oplevet

en skolehverdag før reformen, og for elever på en skole, som har brugt muligheden for at forkorte skoledagen.

Når eleverne forklarer, hvornår de er særligt trætte, lyder det typisk, at skoledagen opleves som ”alt for lang”, når de har timer, som er ”kedelige”, når der er dobbelttimer sidst på dagen, eller når eleverne ikke bliver fagligt udfordrede.

Flere elever på tværs af klassetrin og skoler peger dog på, at korte dage (målt i antal

klokketimer) på skoleskemaet virker som de længste, hvis undervisningen vel at mærke opleves som kedelig, ensformig, med dobbelttimer eller ikke er tilpas differentieret for eleverne. Omvendt oplever eleverne, at tiden går hurtigt, når de oplever, at faget er sjovt og spændende, og når de har medbestemmelse på for eksempel emner, gruppesammensætning og lignende.

eleverne på de mest udsatte skoler i Danmark. 32 millioner kroner til 45 skoler i udsatte boligområder er mange penge.

Nu bliver det virkelig muligt at hjælpe de børn, der desværre kommer i skole uden at kunne tale ordentligt dansk. De er så langt bagud på point, at de risikerer aldrig rigtig at indhente det. Det er de børn, Socialdemokratiet har kæmpet for, og som vi giver et kæmpe løft med den her aftale. Derudover

er vi virkelig glade for, at der bliver afsat 21 millioner kroner til den sociale indsats, der skal følge af, at kommunerne som noget helt nyt automatisk skal reagere, hvis elevernes fravær vokser, siger Mattias Tesfaye, integrationsordfører for Socialdemokratiet.

Indsats over for udsatte skoler Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er enige om, at der fremover skal indføres sprogprøver i 0. klasse kombineret med intensiv støtte til at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Partierne er også enige om at styrke forældreansvaret ved at indføre krav til, at børn deltager i undervisningen i folkeskolen, så manglende deltagelse kan 24

medføre underretninger med henblik på at gribe tidligt ind over for fravær og efterfølgende bortfald af børnecheck.

Derudover er der enighed om at indføre øgede sanktioner over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, der gennem længere tid har dårlige resultater. Der bliver samlet sat 76 millioner kroner af om året til delaftalen.

– Med aftalen laver vi den største investering længe i

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Nyt fra undervisningsministeriet Toptekst

Kommuner vejledes om inkluderende læringsmiljøer Alle børn skal have mulighed for at deltage i inkluderende læringsfællesskaber i skoler, fritids- og dagtilbud. Det er formålet med et nyt satspuljefinansieret projekt, der fra 2018 til 2020 skal hjælpe med at udvikle, implementere og forankre viden og redskaber, der støtter lærere og pædagogers arbejde. Projektet, som samtidig skal have et særligt fokus på udsatte børn og unge, følger op på de anbefalinger, som ekspertgruppen for inklusionseftersynet udarbejdede i 2016.

Projektet drives af Undervisningsministeriet, som siden sommeren 2012 har samarbejdet med kommuner, skoler, dag- og fritidstilbud om arbejdet med inklusion.

Inklusion handler netop om at deltage i et læringsfællesskab. Det har både at gøre med fysisk tilstedeværelse og aktiv deltagelse i fællesskabets faglige og sociale aktiviteter, med social accept og anerkendelse samt med oplevelsen af at have et tilhørsforhold.

Projektet skal derfor blandt andet vejlede skoler, dagtilbud

og kommunerne i at styrke udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Forløbene sætter særligt fokus på en tidlig og forebyggende indsats gennem samarbejde på tværs af sektorer i kommunerne, udveksling af viden og redskaber mellem special- og almenområdet samt på trivsel, ro og klasseledelse.

Desuden skal projektet skabe og sprede viden om, hvordan man på tværs af dagtilbud, skoler og forvaltninger og sektorer kan styrke en tidlig, forebyggende og sammenhængende indsats over for de

børn, der befinder sig i de mest udsatte positioner. Formålet er at hjælpe praktikerne med viden og redskaber, så de kan lykkes med at styrke alle børns læring og trivsel. Samtidig skal initiativet understøtte kapacitetsopbygningen på skoler, i dagtilbud og kommunerne, herunder organiseringen af støttestrukturer som for eksempel PPR og socialrådgivere, så der skabes bæredygtige og varige løsninger.

En ny vejledning skal gøre det nemmere at dyrke idræt på højt plan ved siden af skolen.

Alle børn har krav på et godt indeklima Med et ventilationssystem fra Vent2U er det slut med ildelugtende klasseværelser, dårlige indlæringsmiljøer og uoplagte elever.

Vent2Learn er et kontrolleret, højeffektivt ventilationssystem specielt udviklet til CO2optimeret skoleventilation.

Systemet er installeret på flere skoler, der alle har fået et bedre indeklima og minimeret energiforbruget. Kontakt os for yderligere oplysninger.

Understøtter et godt læringsmiljø

Bestil brochuren på info@vent2learn.dk eller 23 72 02 32

Høj luftkvalitet - lavt CO2 niveau Installationen fylder kun lidt Meget lavt energiforbrug Funktionelt designet ventilationssystem til det enkelte lokale

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Vent2U IVS - Resilience House - Lysholt Allé - 7100 Vejle - vent2learn.dk - 23 72 02 32

25

Relationskompetencer

Bevar relationen i konfliktfyldte og udfordrende situationer Det er særligt i konfliktfyldte situationer, at du har gode chancer for at opleve gevinsten af din træning i selvberoenhed Af Birgitte Elisabeth Schøler, pædagogisk hjælper, Bryrup Skole

D

u kender den sikkert godt.

Følelsen af at blive ”lagt ned” af omstændigheder, der synes uden for din indflydelse.

En situation har presset dig ud i en reaktion, og du har mistet din selvberoenhed. Du mærker vrede, frustration, ked-af-det-hed og skuffelse, og din respons bliver ”professionel”, bestemt og måske endda vred og afvisende. Du retfærdiggør responsen med saglige forklaringer om, at barnets opførsel ikke er i orden, og du har en klasse, Birgitte Elisabeth Schøler, pædagogisk hjælper, Bryrup Skole. du skal undervise, men inderst inde ønsker du, at du kunne have handlet anderledes. jeg sikkert tabt relationen”, ”bare ingen har overhørt, hvor Måske skal du grave lidt for at finde følelsen. Måske dårligt jeg klarede situationen...”. er den gemt og glemt under et slør af fornægtelse, mangDet lidt dybere budskab kan handle om disse tre lende tid til at tage sig af det (af dig) eller måske en lidt grundlæggende behov, der ikke er opfyldt: for hurtig ”op på hesten igen”- reaktion.

• behovet for at have succes.

Det kan godt betale sig at bruge et øjeblik på, at lade den komme med sit budskab. ”Selv-empati øvelsen” er et • behovet for at have og bevare dybe relationer. rigtig godt redskab til at fjerne sløret og til at kunne bru• behovet for tryghed (for ikke at blive dømt – af andre ge oplevelsen eller konflikten som en konstruktiv læring. eller af sig selv).

Det umiddelbare budskab lyder måske: ”jeg slår ikke til”, ”jeg er skuffet over, at jeg ikke magtede situationen Disse behov eller ønsker er jo ganske noble og også et bedre”, ”kan hun da ikke bare gøre, som jeg siger”, ”nu har udtryk for, at du vil barnet (og dig selv) det bedste. Derfor

26

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Selvempati øvelse Laves med en neutral samtalepartner. Brug 10-15 min pr. trin.

Trin 1 Beskriv barnet objektivt • Hvad skete der i den konkrete situation?

• Hvordan handlede/reagerede barnet?

• Beskriv ting du finder typisk for barnet.

• Brug mange detaljer.

• Samarbejdspartneren lytter uden at komme med råd, vurderinger eller konklusioner.

Trin 2 Hvad gør det ved dig?

• Hvilke tanker, følelser og fornemmelser har du i kroppen i situationen?

Selvempati samtale – Relati-

• Hvordan er dit åndedræt? Hvor er din opmærksomhed/bevidsthed?

Foto: Pia Enghild.

• Hvor kunne du mærke din empati, og hvor forsvandt den? I forhold til barnet og i forhold til dig selv?

• Hvilke behov havde du i situationen, som ikke blev mødt og anerkendt?

• Hvor har du en god kontakt til din kerne, og hvor mister du den?

• Hvordan kan du genetablere kontakten til din kerne?

• Samtalepartneren stiller uddybende spørgsmål.

• Jo bedre du får kontakt til dig selv i dette trin, jo mere forløsende vil øvelsen være.

Trin 3 Vend tilbage til barnet – analysér, perspektivér, forstå • Hvordan kan du forstå barnet og hans/hendes reaktioner?

• Hvad kan være barnets dybere motivation bag den udfordrende handling?

• Hvilke behov hos barnet er ikke blevet set og anerkendt i situationen? Hvad savner barnet i situationen?

• På hvilken måde har barnet en svækket relation/kontakt til sig selv i situationen?

• Kan du lave øvelser med barnet og klassen for at styrke netop denne kontakt?

Trin 4 Din udviklingsvej • Hvad skal du selv træne for at agere mere konstruktivt i situationen?

• Hvordan kan du afstemme din ageren i forhold til barnet i situationen, så du kommer barnet i møde med autenticitet?

• Og inkluderer og anerkender du det, du ser og hører?

• Og får du samtidig dit budskab igennem?

onskompetence uddannelsen.

ligger der her en oplagt chance for at give dig selv anerkendelse for dine gode intentioner, og for at du er et empatisk menneske.

Hvis du vælger at lade sløret gå ned, føjer du flere punkter til listen af uopfyldte behov, f.eks. behovet for tilgivelse, forståelse, empati, læring.

Vælger du derimod at trække sløret, kan du træde ind i det rum af empati (og selvempati), venlighed, højere bevidsthed, afslappethed og kreativ intuition, som din træning i selvberoenhed har skabt adgang til.

Du kan forstå, præcis hvorfor situationen udløste din uhensigtsmæssige reaktion, du kan se den anden part i konflikten med empati og forståelse i stedet for med fordømmelse, og du vil kunne holde relationen intakt og endda fordybe og forstærke den midt i stormvejret af følelser og reaktioner. » Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

27

Relationskompetencer

Genoprettelsen – indad og udad. Foto: Pia Enghild.

Nu gik det lige så godt Du har arbejdet med dit nærvær, du været en autentisk og tydelig voksen, du har skaffet dig jordforbindelse og følelsen af forbundenhed med dit indre, du har trukket vejret og dyrket mindfulness. Alligevel går det galt!

Og tillykke med det!

Tillykke, fordi det giver dig en enestående mulighed for at fordybe relationen yderligere gennem ”genoprettelsen”. Det er en enestående mulighed for at møde det i dig selv, du endnu ikke har mødt, og dermed en enestående mulighed for indre vækst.

Nu tænker du måske: ”Jeg kan jo ikke stoppe midt i undervisningen for at lave selvrealiseringsøvelser”. Nej selvfølgelig kan du ikke det. Men du kan lave dig et lille notat, enten mentalt eller fysisk, og vende tilbage til det så hurtigt som muligt. Det er min erfaring, at det er givet rigtig godt ud at gøre dette stykke arbejde, og gør du det jævnligt, vil du opdage, at den følelses- og behovsforbundne mentaliseringsproces kan køre i baggrunden, mens du trækker vejret dybt og er til stede i din klasse. ”Selv-empati øvelsen” hjælper dig til at opdage, hvor du er blevet ramt – altså til at møde det i dig selv, du ikke mødt og rummet før.

Genoprettelsen Har vi først ladet et barn ”mærke” os, og ladet det opleve, at vi ser, hører og mærker det, er relationen ikke nær så sårbar, som vi måske forestiller os. Genoprettelsen kan måske betyde, at vi kommer ud af vores comfort-zone, men er vi villige til at vove det, kan en krise føre til en fordybelse af relationen.

Et konkret eksempel fra en lærer på en af mine ”Slip Giraffen løs” – workshops: – Jeg har en dreng, som altid søger konflikt og konfrontation, og han har været virkelig vanskelig at arbejde med. En dag, hvor vi havde en stor konfrontation, valgte jeg at tage mig tid til at sætte mig sammen med ham for at høre, hvad det handlede om. Mens han fortalte ”sin” historie, skiftede min følelse fra vrede og frustration til empati, venlighed og forståelse. Jeg kunne virkelig godt 28

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

forstå, hvordan han havde det, og hvorfor han reagerede, som han gjorde.

– Det handlede bare om, at han ønskede en undskyldning fra mig, og fordi jeg nu forstod ham, og fordi mine følelser omkring hele situationen havde skiftet, kunne jeg ærligt og oprigtigt give ham den undskyldning, han havde brug for.

– Efter den gang har vi slet ikke de samme konflikter, og jeg føler virkelig, at han respekterer mig meget mere end før.

Genoprettelsen kan ske ved: • At du står ved, hvad der er sket. ”Ja jeg blev godt nok sur, jeg fik vist givet dig skylden, jeg var ikke god nok til at lytte til dig …”.

• IKKE kommer med forklaringer eller undskyldninger, der har til formål at skaffe berettigelse for din reaktion.

• At du beskriver, hvad du har observeret i situationen.

• At du sætter ord på dine følelser og ønsker/behov.

• At du sammen med barnet finder en løsning, der bedst tilfredsstiller dine og barnets behov samtidig.

Her mener jeg ikke nødvendigvis barnets behov for f.eks. at spise i timerne, men i så fald kan du opfylde barnets behov for at blive forstået eller empati.

Det er ALTID den voksne, der har det bærende ansvar for relationen, og derfor må den voksne nødvendigvis træde først på forsoningens vej. Du vil ofte opdage, at barnet meget hurtigt følger efter, hvis du følger ovennævnte fem skridt.

Magasinet Skolen bringer i de kommende numre en artikelserie om relationskompetencer, skrevet af Birgitte Elisabeth Schøler, pædagogisk hjælper på Bryrup Skole i Midtjylland. Serien er skrevet på baggrund af hendes oplevelser på uddannelsen ”Relationskompetencer”, som er skabt af foreningen Børns Livskundskab, Ikast/Brande kommune og Kontemplation. Denne artikel er nummer ● tre i en serie på fem.

Eksamenslæsning

9. klasse-eleverne på Sdr. Vang Skole skal være bedre til at forberede sig til deres eksamener. Derfor indfører skolen obligatorisk lektielæsning på skolen på de dage, hvor eleverne ikke skal til eksamen.

Obligatorisk eksamens­ læsning på skolen Sdr. Vang Skole indfører obligatorisk lektielæsning for 9. klasseeleverne på nogle af de dage, hvor der ikke er eksamen

9

. klasse-eleverne på Sdr. Vang Skole skal være bedre til at forberede sig til deres eksamener. Derfor indfører skolen obligatorisk lektielæsning på skolen på de dage, hvor eleverne ikke skal til eksamen.

Skolens ledelse og bestyrelse har besluttet, at man fra i år indfører obligatorisk eksamenslæsning på skolen nogle timer hver formiddag på de dage, hvor eleverne ikke er til eksamen. Eksamensperioden er på cirka 16-17 dage, så det vil komme til at dreje sig om seks-otte dage, hvor eleverne skal møde op på skolen for at forberede til sig eksamen, oplyser viceskoleleder Ebbe Weng.

Han fortæller videre, at skolens ansatte hvert år oplever, at nogle elever ikke prioriterer at bruge dagene ind imellem og ikke har styr på deres papirer.

– Vi vil gerne tage lidt hånd om det, så eleverne får forberedt sig og kan få støtte til deres eksamenslæsning.

Vi sætter fokus på, at de skal gøre deres 9. klasse færdig og håber at gøre dem endnu skarpere. Det er første gang, de skal til en eksamen, og vi vil gerne give dem en god oplevelse, siger Ebbe Weng.

Skal gavne alle Ved den obligatoriske eksamenslæsning vil en faglærer fra det fag, som eleverne skal til eksamen i næste gang, være til stede for at hjælpe eleverne.

Ebbe Weng forklarer, at den obligatoriske eksamenslæsning på skolen gerne skal gavne både de fagligt dygtige elever og de elever, der ikke er så godt med fagligt.

– Samtidig skal eleverne til flere gruppeprøver, og her vil vi både understøtte den fælles forberedelse og samtidig give dem adgang til de faglokaler, de Den obligatoriske eksamensskal bruge (f.eks. idræt og læsning på skolen skal gerne naturfag). Det handler om gavne både de fagligt dygtige at få løftet alle eleverne. elever og de elever, der ikke De fagligt dygtige kan få er så godt med fagligt, siger endnu mere støtte, og det viceskoleleder Ebbe Weng, samme kan elever, der har Sdr. Vang Skole. faglige udfordringer, og på den her måde sikrer vi os, de i hvert fald får læst nogle timer hver dag, siger Ebbe Weng.

Gode erfaringer Ideen til den obligatoriske eksamenslæsning på skolen fik ledelsen på Sdr. Vang Skole fra en skole i Horsens sidste år. Skolen indførte ordningen og har gode erfaringer med det.

– Der har altid været en løs snak her om, at ikke alle elever får forberedt sig lige godt. Nu håber vi at få løftet nogen, og at eleverne bliver mere sikre i at gå til prøve. Vi kan håbe, at vi især kan løfte den gruppe, der har svært ved at få læst til eksamen, og kan vi så også løfte nogle elever med hensyn til karaktererne, er det et ekstra plus, ● siger Ebbe Weng.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

29

Det sunde hjørne

Verdens største skoleprojekt omkring fysisk udfoldelse Aktiv Året Rundt er verdens største skoleprojekt omkring fysisk aktivitet med 360.000 elever involveret

Å

r efter år sætter UC Syd sammen med Nordea Fonden fokus på sundhed og bevægelse på en sjov og lærerig måde på de danske skoler. Aktiv Året Rundt – Skolernes Sundhedsuger er et gratis projekt til alle landets klasser.

I 2017 deltog flere end 360.000 elever, fordelt på 85 procent af landets skoler, og projektet er i dag blevet en tradition for skolerne.

Hvert år udvikles der nyt tema og i år hedder det Zigzag (hacky sack). Alle børn får en Zigzag, og temaet giver sjove og sunde oplevelser til børn.

Der er inspiration til daglig bevægelse med bl.a. en sjov sang og dans med Onkel Reje og Brille.

Målet for ugerne er, at elever på alle niveauer får sundere vaner på en sjov og skør måde samt at give inspiration til lærernes undervisning med bevægelse. I år tror vi, at der igen sættes tilmeldingsrekord, da der allerede er tilmeldt 200.000 skolebørn efter kun 14 dage (18. maj).

Hvis du er i tvivl, om din skole skal tilmelde klasserne til Skolernes Sundhedsuger, så tjek nedenstående tre evalueringspunkter: • 98 % svarer, at eleverne syntes, det var sjovt og motiverende at deltage i Sundhedsugerne.

• 73 % svarer, at Sundhedsugerne får de fysisk inaktive elever til at blive mere aktive.

• 99 % svarer, at Aktiv Året Rundt er et godt projekt, der skal fortsætte med at være et tilbud til skolerne.

Alle klasser fra 0.-10. klasse konkurrerer mod hinanden om at være mest aktiv. Klassens point veksles til lodder og vinderene findes ved lodtrækning. Jo flere point klassen har, jo flere lodder har klassen i lodtrækningen.

Der trækkes lod i tre kategorier: Guld, Sølv og Bronze – jo flere lodder I optjener, jo federe præmier har I mulighed for at vinde. Men det betyder også at alle deltagende klasser har mulighed for at vinde, uanset hvilket niveau i deltager på.

30

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Aktiv Året Rundt

Præmier: • Guld: klasser med 150–205 optjente lodder – sjov klassetur til Legoland.

• Sølv: klasser med 100–149 optjente lodder – klasseevent med Onkel Reje og Brille.

• Bronze: klasser med 0–99 optjente lodder – gokartdag med klassen.

Aktiv Året Rundt arbejder desuden sammen med mange idrætsforbund og idrætsforeninger og har derfor også mange andre spændende bevægelsestilbud fordelt over hele året. www.aktivaaretrundt.dk

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

31

Cyklistforbundet

Kampagne for at få skolebørn på cyklen Skoler kan med Cyklistforbundets cykeldyst, Alle Børn Cykler 2018, motivere børn til at cykle mere. At kunne cykle giver børn frihed og selvtillid, og en daglig cykeltur skærper samtidig børns koncentrations- og indlæringsevne. Tilmelding er åben nu – Alle børn kan være med – også børn, der har langt til skole. Det tæller også som cykeldag, hvis man cykler til bussen, til SFO’en, til spejder eller sport, siger Klaus Bondam.

Men kampagnen giver ikke kun motion. Den tilbyder også faglighed, fordi lærerne får adgang til en bred vifte af undervisningsmaterialer inkl. lærervejledning.

Til dansk på mellemtrinet kan det være cykelstafet med grammatik eller en interviewøvelse, hvor eleverne skal tale med forældre og bedsteforældre om cyklens betydning gennem tiden. Til matematik kan det være et besøg med ”aktiv matematik” hos en cykelhandler. Til samfundsfag i de større klasser kan det være et forløb om doping.

Prisen som Årets Cykelskole Mange lærere husker en barndom, hvor det at cykle og t kunne cykcykle til skole var en helt naturlig ting. Men i dag cykler Mange lærere le giver frihed, færre og færre børn til skole. Samtidig er danske børn husker en barndom, ifølge FN’s sundhedsorganisation WHO blandt de børn i glæde og gode oplevelser. Det snyder vi Europa, der bevæger sig mindst i hverdagen. hvor det at cykle børn for, hvis vi ikke lærer – I sådan en situation skal vi investere i, at børn cykog cykle til skole ler. Det kommer ikke af sig selv, siger Klaus Bondam. dem at cykle og gør cykvar en helt naturlig len til det naturlige valg i Derfor uddeler Cyklistforbundet også prisen Årets hverdagen. Børn, der lærer ting. Men i dag Cykelskole som en del af kampagnen. Prisen går til en glæden ved bevægelse og skole, der arbejder seriøst og nytænkende med at sætte cykler færre og fysisk aktivitet at kende, færre børn til skole cyklen på dagsordenen og få flere børn til at cykle i vil oftere også holde fast hverdagen i cyklen, når Ipad og andre stillesiddende aktiviteter be– Skolen har en vigtig rolle at spille, når det handler gynder at fylde mere i deres hverdag. Sådan siger direktør om at give børn sunde og aktive transportvaner, som de i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, om Cyklistforbundet kan få glæde af resten af livet. Så har jeres skole en stærk og Trygfondens store børnemotionskampagne, Alle Børn cykelprofil, er det måske jer, der skal løbe med titlen, siger Klaus Bondam.

Cykler, der kører 3.-16. september 2018.

Alle skoler med en stærk cykelprofil kan noTilbyder motion Fakta og tilmelding minere sig selv til prisen. og faglighed Alle Børn Cykler 2018 kører 3.-16. september. Det er gratis Der bliver lagt info ud på Sidste år deltog 122.000 at deltage. www.abc-abc.dk op til elever i kampagnen, hvor Når man tilmelder sin klasse, får man adgang til en bred kampagnestart i septemklasserne samler point ved vifte af undervisningsmaterialer, der med cyklen i centrum ber. ● at cykle så mange dage opfylder læringsmål i forskellige fag. som muligt. Efter kamLæs mere om kampagnen og om nominering af Årets Cypagnen trækkes der lod kelskole på www.abc-abc.dk om flotte præmier til hele Tilmelding til Alle Børn Cykler senest 17. august via www. klassen. abc-abc.dk

A

32

❝

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Det sunde hjørne At kunne cykle giver selvtillid og frihed til at cykle rundt til fritidsaktiviteter og venner.

Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Ă˜stergaard.

Magasinet Skolen ¡ 2018 nr. 3

33

Madmovers

10.000 børn skal skabe bedre skolemåltider Syv ud af ti elever ved mere om, hvad der er sundt, og hver anden elev vil spise sundere.

Det er to af de konkrete resultater af et undervisningsforløb om mad og sundhed

D

et såkaldte Madmovers-projekt fra Arla spredes nu ud til hele landet. I det kommende skoleår skal 400 skoleklasser – godt 10.000 børn – nu undervises efter samme skabelon.

Professor støtter op om projektet, fordi hun mener, at skolemåltiderne ofte er underprioriterede, og at mange skoleelever spiser under ”kummerlige forhold”.

Efter en succesfuld premiere i Region Midtjylland sidste år, tilbydes undervisningsforløbet nu gratis til 400 skoleklasser eller godt 10.000 6. klasse-elever landet over.

Det er godt en femtedel af en hel skoleårgang i Danmark.

Forløbet kaldes Madmovers, fordi børnene skal blive bevidste om, hvor vigtigt det er med gode rammer om en sund, god og nærende mad. Og hvis de ikke har de rammer, skal de selv være med til at skabe dem.

Professor: Skolemåltidet er underprioriteret Det glæder professor i smagsdidaktik og sundhedspædagogik ved Aarhus Universitet, Karen Wistoft. Hun har,

34

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

superviseret to fagkonsulenter/lærere og en kok i at udvikle materialet.

– På mange skoler er måltidet underprioriteret. Ofte må eleverne selv finde ud af, hvor de skal spise deres mad, og lærerne tager ikke del i elevernes frokostpause.

Det betyder, at elever må spise under nogle kummerlige forhold, og mange skoler ikke tænker på måltidet som en pædagogisk aktivitet. Det mener jeg bør ændres. For måltidet er meget mere end mætte maver. Det kan skabe glæde, nydelse, samvær og lyst til at spise sundt, siger Karen Wistoft.

Men ifølge hende, skal skolerne også skabe bedre rammer omkring maden for at forhindre, at eleverne er sultne.

– Måltider i skolen er vigtige, fordi eleverne skal være mætte for at kunne koncentrere sig og trives både fagligt og socialt. En stor del af at trives er, at du er mæt, så du har energi til at lære og bevæge dig og være en god kammerat, siger Karen Wistoft.

Det sunde hjørne Projektet kaldes Madmovers, fordi børnene skal blive bevidste om, hvor vigtigt det er med gode rammer om en sund, god og nærende mad.

Klogere børn Sidste år havde undervisningsmaterialet debut, og at dømme efter evalueringerne, har undervisningen haft en stor effekt. Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

Landedirektør i Arla Danmark Jakob Knudsen, mener, at undervisningsmaterialet giver skolemaden et tiltrængt fokus.

– Måltidet i skolen giver brændstof til læring og kan være genvej til at øge børnenes bevidsthed om sund, varieret kost, som de tager med sig videre i voksenlivet.

Med Madmovers giver vi redskaberne til, at eleverne kan arbejde med måltidet, og hvordan de sammen kan gøre det endnu bedre. Vi kalder projektet Madmovers, fordi børnene bliver klædt på til at overvinde udfordringerne og gøre skolemåltidet sundere, bedre og sjovere, siger Jakob B. Knudsen.

Eleverne er sultne efter frokost En undersøgelse foretaget sidste år bekræfter, at der er behov for at sætte fokus på skolemåltidet. Mange danske skoleelever bliver nemlig ikke mætte af den mad, de

Kun halvdelen af eleverne er ❝ mætte efter frokost, og i slutningen af

skoledagen er hele seks ud af ti elever lidt sultne, mens hver tiende er meget sulten

spiser til frokost og i løbet af dagen på skolen. Kun halvdelen af eleverne er mætte efter frokost, og i slutningen af skoledagen er hele seks ud af ti elever lidt sultne, mens hver tiende er meget sulten. Det viste undersøgelsen om måltider i skolen blandt 5. og 6. klasser foretaget af Epinion på vegne af Madkulturen og Arla Fonden, hvor godt 900 elever fra 25 forskellige skoler i Region Midtjylland deltog.

Den viste også, at kun hver sjette elev oplever, at der er ro under frokosten, mens 84 procent af eleverne har spist deres mad på under et kvarter, og en tredjedel af eleverne har elektronik som mobiltelefon, tablet eller computer fremme under måltidet. ●

Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

35

Frilæsning …

Til kamp mod kedsomhed den mig som forælder et indblik i, hvad der er på spil ved kedsomhed, og hvad der er af muligheder for at gøre noget ved den. Dermed

Jeg ville ønske, at jeg stadig underviste, så jeg kunne tage denne bog i brug sammen med min

Rigtig mange elever keder sig i den danske folkeskole. De keder sig ikke bare en gang imellem - de keder sig så meget eller så hyppigt, at det har betydning for deres læring, sundhed og trivsel.

I denne bog går forfatterne til kamp mod kedsomhed - og de inviterer dig til at gå med. Med udgangspunkt i den bedste og nyeste viden om læring og kedsomhed får du gennem bogen anvist en lang række veje

og værktøjer til at gøre en indsats mod kedsomhed på din skole og i din egen undervisning.

Bogen indeholder 90 øvelser målrettet elever og undervisere, som kan laves med enkelte elever, med klasser, med en årgang, i underviserteam eller på skoleniveau.

Til kamp mod kedsomhed

”

understøtter den min mulighed for dialog både med mit barn og med de fagpersoner, som underviser mit barn.

Heidi Mortensen, mor til to skolebørn

Skru ned for kedsomhed og op for den gode læring!

Nadia Holmgren, Mette Marie Ledertoug,

Bogen er let tilgængelig samt inspirerende, og selvom bogens målgruppe er fagpersoner, tilbyder

Nanna Paarup og Louise Tidmand

Ny bog behandler det forhold, at næsten hver fjerde elev i ” folkeskolen keder sig, og at det går ud over både læring og trivsel

Nadia Holmgren, Mette Marie Ledertoug, Nanna Paarup og Louise Tidmand

d

o mp m Til ka hed m o s ked

”

Det er bestemt svært at kede sig med denne bog i hånden, og jeg kan varmt anbefale den til alle,

”

Det er præcis den slags videnbaserede og pædagogisk reflekterede håndsrækninger, skolen har brug

der har interesse i børn og unges trivsel.

Jannie Moon Lindskov, direktør, Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM

for. (…) Tak for dette vigtige bidrag til kampen for livet i skolen!

Hans Henrik Knoop, lektor med særlige kvalifikationer ved DPU, Aarhus Universitet, samt ekstraordinær professor ved North-West University, Sydafrika

– Der findes en række ” myter om kedsomhed, som vi må gøre op med. Det gør vi ved at nuancere forståelsen af begrebet kedsomhed, og ved at synliggøre, at der er stor forskel på sund og usund kedsomhed. Den sunde kedsomhed er den, der stimulerer til kreativt og idérigdom – den bliver et springbræt til ny handling. Den usunde kedsomhed er derimod langvarig og hyppigt forekommende. Når vi ser tegn på den usunde kedsomhed, som finder sted i elevernes læringsarena, skal vi lære at se tegn på det og gøre noget ved. Kedsomhed kan skyldes flere ting og ses hos elever, hvor det, der foregår, er for let, men også hos de elever, hvor det er for svært, eller hvor opgaven ikke er forstået. Måske har de givet op eller kan ikke se meningen. Måske får de ikke den hjælp, de har brug for til at komme videre, uddyber Louise Tidmand.

– Det næste er så at vide, hvad og hvordan man kan gøre for at minimere kedsomheden. Det hverken kan eller skal den enkelte lærer og pædagog stå alene med. I bogen kobler forfatterne trivselsteori fra positiv psykologi med emnet, så det giver et forsknings- og evidensbaseret værktøj, der sætter fokus på fem elementer i Perma-modellen. Perma omfatter positive emotioner, engagement, relationer, mening og det at mestre.

Kan man helt undgå, at børn keder sig i skolen? Skal man det?

– Erfaringerne er meget forskellige, og ser vi på statistikken varierer det fra skole til skole. På nogle skoler er det kun ti procent, der keder sig, mens andres skoler oplever, at mere end 40 procent af eleverne keder sig. Så uanset om vi tror, at vi helt kan undgå kedsomhed eller ej, kan vi blive bevidste om, at der findes forskellige typer af kedsomhed. Når vi har den bevidsthed kan vi vælge, hvilke typer af kedsomhed vi vil give plads til og hvilke vi ● helst skal undgå, siger Nanna Paarup. klasse.

Talita Salqvist, lærer, læringskonsulent i Gladsaxe Kommune

Til kamp mod kedsomhed er skrevet til undervisere og pædagogisk personale i skolen og på ungdomsuddannelserne. Den kan med fordel

også læses af skoleledere, udviklingskonsulenter, PPR-personale og studievejledere.

På hjemmesiden www.dafolo.dk/kampmodkedsomhed finder du arbejdsark og supplerende materiale.

Bogens fire forfattere Louise Tidmand, Nadia Holmgren, Nanna Paarup og Mette

Marie Ledertoug har en baggrund i den pædagogiske verden og et fundament i positiv psykologi. De brænder for at skabe optimal læring og trivsel både for børn og voksne, og derfor går de sammen til kamp mod kedsomhed.

ISBN 978-87-7160-670-6

Den skoletrætte elev er i særdeleshed svær at få engageret i undervisningen, men bogens konkrete

værktøjer og nuancerede forskningsbaserede tilgang kan måske blive en solstråle midt i regnen hos de elever, som skoledagen ikke fanger i øjeblikket.

Jens Vase, gymnasieelev, tidligere formand for Danske Skoleelever

I skoler og på ungdomsuddannelser

ISBN 978-87-7160-670-6

Varenr. 7832

– Vi ved, at jo mere eleverne keder sig i skolen, des værre går det typisk med deres læring, social forbundethed og troen på sig selv, siger de fire forfattere til bogen: Nadia Holmgren, Mette Marie Ledertoug, Nanna Paarup og Louise Tidmand.

F

orfatterne Nadia Holmgren, Mette Marie Ledertoug, Nanna Paarup og Louise Tidmand har alle en baggrund i den positive psykologi og har skrevet en bog om, hvordan kedsomhed kan bekæmpes.

Hvorfor er det aktuelt at tale om kedsomhed i skolen?

– Det er aktuelt, fordi mere end hver fjerde elev keder sig så meget i skolen, at det går ud over både trivsel og læring. Drengene keder sig mere end pigerne. Næsten ingen af de elever, der keder sig, ved, hvad de selv kan gøre ved det. Vi ved også, at jo mere eleverne keder sig i skolen, des værre går det typisk med deres læring, social forbundethed, troen på sig selv m.m. Det er værst i de ældste klasser, hvor andelen af elever, der kedede sig, var 32,1 procent i 2016. I de seneste målinger fra 2017 er det tal steget til 33,4 procent. Det går altså i den gale retning, siger Mette Marie Ledertoug.

Hvad er det vigtigste, lærere skal vide om kedsomhed?

– Kedsomhed er en følelsesmæssig tilstand, hvor kortvarig kedsomhed ses som springbræt til ny handling, mens langvarig kedsomhed eller hyppigt forekommende kedsomhed ses som årsager til mistrivsel og potentielt er sundhedsskadelig. Det er vigtigt, at vi ved det, og at vi lærer at kende forskel. Det er også vigtigt, at vi ved, at kedsomhed ikke er uundgåelig. Både forskning og praksis viser os, at kedsomheden kan og bør bekæmpes, supplerer Louise Tidmand.

Kan kedsomhed ikke være sundt?

36

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

9 788771 606706

Til kamp mod kedsomhed – i skoler og på ungdomsuddannelser

Forfattere: Nadia Holmgren, Mette Marie Ledertoug, Nanna Paarup & Louise Tidmand Udgiver: Dafolo Sidetal: 228 ISBN: 978-87-7160-670-6 Pris: 398,75 kr.

Kunsten at gå glad på arbejde Der går efterhånden ikke en dag, uden vi hører eller læser om, hvor mange danskere der bliver sygemeldt med stress, og hvor mange millioner, milliarder kroner stress koster det danske samfund hvert år.

Det kniber mere med konkrete initiativer for at forebygge den negative udvikling.

En udvikling, som eksperter kalder katastrofal. Også på landets skoler rammes alt for mange lærere og ledere af stressrelaterede sygdomme, hvilket kan have særdeles

alvorlige konsekvenser for dem, det går ud over, og lægger et øget pres på de tilbageværende. Stress smitter, så det er vigtigt at forebygge, inden det er for sent.

Forfatter, foredragsholder og konsulent Lars Hartung Honoré gør nu noget ved sagen.

Ud over en række forebyggende konsulentydelser har han nu forfattet bogen ”Kunsten at gå glad på arbejde”.

– Bogen henvender sig til ansvarlige ledere og medarbejdere, som ønsker at skabe

i hverdagen. Bogen er en inspirerende selvhjælpsbog fyldt med viden, refleksionsøvelser og små historier fra dagligdagen, så man selv kan gøre noget, for at trives bedre, siger Lars Hartung selv.

Kunsten at gå glad på arbejde

Forfatter: Lars Hartung Udgiver: Human Upgrade ApS ISBN: 978-87-9966-481-8

øget trivsel, bedre samarbejde og større arbejdsglæde

Pris: 299,00 kr.

Børns liv og læring i skole og dagtilbud Skoler og daginstitutioner er i dag underlagt regler og målkrav, der skal sikre og fremskynde børns udvikling. Men lærings- og udviklingsprocesser bør forstås i et væsentligt bredere perspektiv. Det mener forfatterne af en ny antologi, der fremhæver, at børns udvikling og læring har tæt sammenhæng med det levede liv og de samfundsmæssige vilkår, de er underlagt.

Skole og dagtilbud underlægges stadig mere detaljerede indholds- og målkrav for deres virksomhed. Ofte overses dog det faktum, at børns muligheder for udvikling og læring

pædagoger en bred forståelse af børns udvikling.

Bogen retter sig mod to målgrupper, der ofte betragtes adskilt, men som netop er fælles om den helt fundamentale opgave: børns udvikling og læring.

Video og ekstramateriale på website

hænger sammen samfundsmæssige betingelser.

Antologien Børns liv og læring i skole og dagtilbud ønsker at give lærere og

Bogen udkommer sammen med sitet www.boernslivoglaering. dk, hvor du bl.a. kan finde ekstramaterialer og videoer, der kort og præcist uddyber bogens pointer.

Om forfatterne

Børns liv og læring i skole og dagtilbud er skrevet af flere forfattere, der er beskæftiget inden for feltet: Karen Bønløkke Braad (red.), Michael Wahl Andersen, Stig Broström, Sara Hannibal, Jan Kampmann, Suszanne Krogh.

Børns liv og læring i skole og dagtilbud

Forfatter: Karen Bønløkke Braad Udgiver: Samfundslitteratur ISBN: 978-87-5932-811-8 Pris: 225,00 kr.

Matematikproblemer hos de ældste Et redskab til matematiklærere i arbejdet med at støtte elever i matematikvanskeligheder på de ældste klassetrin.

Når en elev er gået i stå i sin udvikling af matematiske begreber og deres anvendelse, kan læreren bruge detteredskab til at finde svar på mange vigtige spørgsmål Svage præstationer i matematik kan få alvorlige personlige og sociale konsekvenser.

Alle elever har derfor krav på at blive mødt med lærings- og undervisningsbetingelser, som forebygger og afhjælper matematikvanskeligheder.

Materialets tilgang bygger på forfatternes begreb ”regnehuller”, der bl.a. indebærer, at matematikvanskeligheder kan imødegås med mange forskellige strategier, og at den bedste strategi ikke altid er at starte med ”at fylde hullet op”.

Matematikvanskeligheder på de ældste klassetrin

Forfattere: Lena Lindenskov, Pia Beck Tonnesen, Peter Weng Udgiver: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: 248 ISBN: 978-87-7158-183-6 Pris: 399 kr.

DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

37

Undervisningsmaterialer Dansk Skoleskak har specifikt udviklet et læringskoncept, hvor matematik og skoleskak kombineres i undervisningen.

Skoleskak: matematik ad bagvejen På Nørrevangsskolen i Randers er man ikke i tvivl om, hvad man skal bruge tiden på, når der står understøttende undervisning på skemaet. Her bruger de én time om ugen på skoleskak i indskolingen, fordi de tror på, at det styrker eleverne i flere sammenhænge – både fagligt og socialt Af Rasmus Ellermann-Aarslev, kommunikationsansvarlig, Dansk Skoleskak

P

å Nørrevangsskolen i den nordlige ende af Randers har pædagog Mette Bøggild ansvaret for understøttende undervisning i indskolingen sammen med lærer, Marlene Toft Jepsen.

Sammen bruger de én time om ugen på skoleskak, fordi de kan se, det hjælper eleverne både i og uden for klasseværelset – fagligt såvel som socialt.

– Eleverne oplever, at ”Gud, det havde vi jo også engang i skoleskak”, f.eks. i matematik. Men det er mit indtryk, at eleverne lærer noget mere, end de lige regner med. Det er også de små ting, som at vente på hinanden og sidde stille på stolen. Forhåbentlig smitter det af, så

Om Dansk Skoleskak Dansk Skoleskak har den nationale kompetence inden for skoleskak. Fra 2018 er Dansk Skoleskaks rådgivning af skoler støttet via en årlig finanslovsbevilling. Det betyder, at skoler og kommuner kan få gratis råd og vejledning i opstart af en systematisk læringsindsats med skoleskak. Kontakt laer@skoleskak.dk / 3049 0580 for gratis infomateriale og rådgivning.

38

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

de også kan være tålmodige og rolige i andre situationer, forklarer Mette Bøggild.

Hun har oplevet, at skoleskak kan være med til at ændre den sociale dynamik i klasseværelset, fordi det tilbyder et anderledes rum for læring. Et rum, hvor de elever, der har svært ved at håndtere rammerne i den almindelige klasseundervisning, finder ud af, at der også er plads til dem både i det faglige og sociale fællesskab.

Fra ildsjæl til undervisningsteam Nørrevangsskolen er ikke den eneste skole, der har set lyset i skoleskak – og de er slet ikke de eneste, som bruger skoleskak i understøttende undervisning forklarer generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen.

– En tredjedel af landets folkeskoler tilbyder nu skoleskak, og skoleskak er på kort tid blevet det mest udbredte tilbud i understøttende undervisning. Kombinationen af faglig relevans, men ikke i en klassisk undervisningsramme, og at skoleskak konkret tilbyder en ny måde at lære f.eks. matematik på, gør skoleskak oplagt, når vi taler understøttende undervisning, siger Mads Jacobsen.

Han opfordrer andre skoler til at følge Mette Bøggild og hendes kollegas gode eksempel.

Dansk Skoleskak

På Nørrevangsskolen i Randers bruger man skoleskak til understøttende undervisning.

1

17.08.12

17:01

www.stabilo.com

www.stabilo.com

Få det rigtige greb fra starten

g

on

s

E A SY

er

Alle kan være med De faglige gevinster ved skoleskak rammer, ifølge programleder hos Dansk Skoleskak, Mikkel Nørgaard, alle elever – uanset køn, alder eller kendskab til skakspillet.

– Noget af det unikke ved skoleskak er, at det er så nemt at differentiere. I de såkaldte minigames, der tager udgangspunkt i enkelt-elementer fra skakspillet, kan du hurtigt tage et par brikker af brættet eller flytte dem rundt og på den måde nedsætte kompleksiteten og sværhedsgraden. Omvendt kan du også hurtigt sætte niveauet op. Det gør, at alle kan være med – både de fagligt udfordrede og de, der ikke kan få udfordringer nok, forklarer Mikkel Nørgaard.

Hos Dansk Skoleskak har man udviklet en række læringskoncepter alle med udgangspunkt i skakspillet. Især i relation til matematik kan skoleskak noget helt specielt, forklarer Mikkel Nørgaard.

– Skoleskak er jo matematik i forklædning. Brættet er som et koordinatsystem, som du lærer at kende og navigere i, når du flytter brikkerne. Derudover er hele den taktiske tilgang til skakspillet i bund og grund naturvidenskabelig metode. Du møder en problemstilling,

PO_EASYcolors_EASYgraph.ai

rt

– Ud over at levere god læring i understøttende undervisning, gør Mette og hendes kollega det helt rigtige – de organiserer sig i et undervisningsteam af lærere og pædagoger, hvilket sikrer en bæredygtig skoleskakindsats. Hos Dansk Skoleskak ser vi alt for mange skoler, hvor en fantastisk læringsaktivitet, som eleverne holder af og har stort fagligt og socialt udbytte af, står og falder med enkeltpersoner. Derfor er det et klogt træk at gå flere sammen om at bære skoleskakindsatsen, understreger Mads Jacobsen.

opstiller hypoteser og afprøver forskellige løsningsforslag. Det tvinger eleverne til at forholde sig undersøgende sammen i læringssituationerne, og det er noget, der ellers kan være besværligt, siger Mikkel Nørgaard.

Dansk Skoleskak har specifikt udviklet et læringskoncept, hvor matematik og skoleskak kombineres i undervisningen. Konceptet er testet på elever fra Aarhus Kommune og resultaterne undersøgt af Trygfondens Børneforskningscenter ved professor Michael Rosholm. Her fandt man, at de elever, der modtog undervisning efter Dansk Skoleskaks læringskoncept, blev bedre til matematik end kontrolgruppen, som i samme periode udelukkende havde modtaget almindelig matematikundervisning.

600 skoler fordelt på 95 kommuner tilbyder i dag skoleskak til 60.000 elever, flere steder som en obligatoriske ● timer bl.a. i understøttende undervisning.

o m ic s e x p e

STABILO EASYcolors

STABILO EASYgraph

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

39

Levende Musik i Skolen

I tilknytning til skolekoncerterne udsendes et tværfagligt undervisningsmateriale, og koncerterne bliver på den måde en anderledes indfaldsvinkel til konkret læring.

Missionen for LMS – Levende Musik i Skolen, er at give alle kommunens skolebørn mindst én kvalitetssikret koncert om året med tilhørende undervisningsmateriale

Gør skolen mere levende – med musik ...

L

evende Musik i Skolen (LMS), som har arrangeret skolekoncerter siden 1992, står bag LMS Koncertordning. Den går i korte træk ud på at give alle kommunens skolebørn mindst én kvalitetssikret koncert om året med tilhørende undervisningsmateriale, der følger trinmålene for netop de årgange, der skal se koncerten.

LMS’ mål er, at alle skolebørn uanset geografi og opvækstbetingelser skal kunne møde eksempler på levende musik af høj kvalitet.

Højt fagligt niveau – Ved at være med i LMS’ koncertordning sikrer kommunen sine yngste generationer et øjen- og øreåbnende møde med Danmarks professionelle musikliv. Gennem livekoncerterne vil børnene møde de genrer, de ikke er vant til fra radioen eller egen musiksamling, fremhæver LMS. I tilknytning til skolekoncerterne udsendes et tværfagligt undervisningsmateriale, og koncerterne bliver på den måde en anderledes indfaldsvinkel til konkret læring og kan være med til at inspirere lærerne og hæve det faglige niveau i musikundervisningen.

Ordningen er støttet af Statens Kunstfond og finansloven, hvilket betyder, at over halvdelen af den reelle udgift allerede er betalt. Det er muligt at skrive treårig kontrakt med LMS, hvilket sikrer kommunen, at elevprisen er fastlåst i de tre år. Er man med i koncertordningen, får man én koncert med tilhørende undervisningsmateriale pr. 120 elever. Går det ikke helt op med elevtal og årgange, runder LMS altid koncertantallet op.

Derudover tilbyder LMS kommuner med treårige kontrakter ekstra tilbud som workshops og opstart af Kulturcrew. Andre tilbud kan være familiekoncerter, særlige koncerter i forbindelse med Spil Dansk Dagen samt deltagelse ved den årlige LMS Musikfestival/Showcase.

LMS udarbejder materiale, som skolen gratis kan downloade.

Læringsforløb Koncertoplevelsen er noget helt for sig selv, men hvorfor ikke bruge begejstringen til at åbne for læringsforløb, der

Forrest i hvert materiale fremgår det, hvilke Fælles Mål, de dækker.

40

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

Undervisningsmaterialer

både kan forlænge oplevelsen og knytte an til Fælles Mål, lyder opfordringen fra LMS. LMS udarbejder til hver turné et materiale, som skolen gratis kan downloade. Forrest i hvert materiale fremgår det, hvilke Fælles Mål, de dækker. Eksempler på undervisningsmaterialer er f.eks.: Jazz-bandet Six City Stompers til indskolingen og Den tyrkiske folkemusikgruppe Hudna til mellemtrinnet.

LMS har de senere år lavet flere materialer, hvor en stor del af indholdet er udviklet til brug på smartphones, hvilket blandt er tilfældet med Aphyxion-materialet her ovenfor.

Magasinet_Skolen_Hopspots_maj18.pdf

1

08/05/2018

K mbiner bevægelse og læring med ny teknologi!

Minimal administration LMS gør selv opmærksom på, at der er et minimum af arbejde for skoler og kommuner ved at være med i koncertordningen, idet LMS tager sig af musikhonorering, overnatning, turnéplan, transport, fremsending af materialer med videre. ●

14.12

Hop dig klog

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Mellemtrin Hop igennem den interaktive robinsonade: Den Øde Ø

www.hopspots.dk Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

41

Undervisningsmaterialer Kulturkupler

Selvbyggede kulturkupler Folkeskoleelever i Silkeborg Kommune har fået byggeri på skoleskemaet og har opført innovative kulturkupler

D

et er ikke kun forårsgrønne spirer, der skyder op af jorden i Silkeborg Kommune for tiden. Flere steder brydes jordlaget også af interimistiske kulturkupler.

I de mindre byer Gjern, Kjellerup og Them har folkeskoleelever skiftet danskbog og lommeregner ud med hammer og sav for at være med til at bygge kulturkuplerne. Senere rammer kuppel-byggeriet også Silkeborg midtby.

– Eleverne har fundet deres indre håndværker frem.

Det giver anderledes skoledage, en helt ny energi og mod på at bygge. Noget, som vi håber, eleverne tager med sig fremover, siger Frederik Schøler, kulturformidler på Kjellerup Bibliotek og initiativtager til kuplerne.

Formålet med de 10-kantede interimistiske rum er at skabe et netværk og indbyde til aktiviteter for hele lokalsamfundet.

– Kuplerne skal bruges af byernes borgere, biblioteker og skoler. Det kan f.eks. være i form af historiefortællinger, workshops, produktion af lokalIdéen til projektet kommer tv og plantevækst. Det er fra en interimistisk kulturkupkun fantasien, der sætter pel i Hammel, som blev opført grænser, fortæller Frederik i 2017.

Schøler videre.

Bidrag fra genbrugspladser Der er ingen tvivl om, at selvbygget er velbygget, og at genbrug er guld i de kreative kupler. Med bidrag fra 42

Magasinet Skolen · 2018 nr. 3

lokale genbrugspladser har kuplerne fået vinduer, døre, bænke og meget andet.

– Genanvendelse er altafgørende. De udtjente materialer giver kuplerne deres helt egen charme og viser samtidig eleverne, at genbrug er vigtigt. Det gør ikke spor, at et vindue er en smule utæt, ridset og sat omvendt i. Vi arbejder med et mantra om overraskende succeser og fantastiske fiaskoer, siger Frederik Schøler.

Det var Frederik Schøler, der i slutningen af 2017 kontaktede Boligfonden Kuben i håb om at modtage finansiel støtte til realiseringen af projektet. Han havde nemlig hørt om fondens arbejde med at fremme nytænkning i byggeriet.

– Vi bakker op om bæredygtige projekter i både økonomisk, miljømæssig og social forstand. Derfor er et projekt som dette guld værd. Vi er glade for, at vi kan være en del af et bæredygtigt byggeprojekt, som sikrer indlæring til næste generation, afslutter Inger Ravn, sekretariatschef i Boligfonden Kuben. ●

en anden verden midt i kbh Lærerige omvisninger i Den isLAmisKe verDens KUnsT. FrA 5. KLAsse. gAnsKe grATis.

kronprinsessegade 30 1306 københavn k tlf 33 73 49 49 www.davidmus.dk

SKIREJSER LÆRING I FÆLLESSKAB

Skirejser er meget mere end bare skiløb.

Der er masser af fysiske udfordringer og socialt samvær. Vi arrangerer skiture til både Østrig, Norge og Slovenien. Billigste priser til Østrig fra kun kr. 2.148,-*

Nassfeld

Neukirchen

Skirejse Neukirchen 2019 fra kun kr. 2.148,-

Busrejse Danmark - Neukirchen t/r 3 overnatninger på gasthof halvpension under opholdet 4 dages liftkort, skileje og hjelm

*Baseret på flex-pris - se mere på alfatravel.dk Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut Skirejser med store oplevelser til få penge Skiområder som er perfekte til skolegrupper Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

Vrådal Skirejser med Læringsfokus_maj.indd 1

Kvitfjell

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK 01-05-2018 14:44:14