Skovlund Andelskasse 1916-1991 by Skovlund sognearkiv

sKouruilD A1{DETSKASSE 1916 r 1991

75AAN

INDHOLD

Forord ..

SkovlundAndelskasselgl6-lggf Udviklingen i Skovlund Andelskasse ,Det kom ligesorn af sig selvu Af de danske andelskassers historie Andeiskasserne i fremtiden

JUBILĂ&#x2020;UMSSKRIFT

Udgiver: Skovlund Andelskasse Manuskript, tilrettelĂŚggelse, tekst- og billedredaktlon: Holger christenscn Sats og montage: AMH Fotosats/Montage, Ansager

""". " " ' '

side side

4 5

side 15 side

side 20 side 28

SKOVLT]ND

ANDELSKASStr

1916

1991

Fbrord besluttet at markere 75 års jubilæet Bestyrelsen for skovlund Andelskasse har jubilæumsskrift' for eiableringen med udgivelse af dette og resultatet foreligger her, en Lærer Holger christensen påtog sig opgaven,

indgåendeskildringafvorandelskasseshistorieogudviklinggennemårene, belystgennemartiklerogsamtaler,DetsidsteafsnitlAndelskasserneifremti_ Danske Andelskasser' aen- siyiaes dog Cai Hoe, Sammenslutningen

meget arbejde, og bestyrelsen Det har været en stor opgave, som har krævet for deres indsats. samtidig håber vi, at ønsker hermed at takke uårugyaur.,e

manviltagegodtimodjubilæumsskriftetogfindedetsåinteressant,atdetmå blive Iæst af rigtig mange' Bestyrelsen

Skovlund Andelskasse

1916 1991 rMegen nytte er sådan en lille andelskasse til - også meget, sdm man ikke tænker påo. (Niels Henrik Jessen. Outrup)

,Fredag den 25. Februar 1916 afholdt 31 tegnede Medlemmer af Andelskassen

i Skovlund konstituerende Generalforsamling, hvor det vedtoges at oprette Andelskassen i Skovlund under Den danske Andelsbank. Vedtægterne vedtoges i vedlagte Form. Højeste Kredit udgør en Sjettedel for 1916 af Omsætningen i samtlige Andelsforeninger, som vedkommende er Medlem af. Omsætningen er fra Regnskabsaaret 1915. Det vedtoges at holde Kontortid Kl. I til 11 hver Mandag Formiddag. Som Kontorlokale er lejet Stuen i Forsamlingshuset, der ligger mellem Salen og Butikken. Lejen er 5 Kr. maanedlig indtil videren. Således fortæller den gulnede første forhandlingsprotokol, forevist Tinglysningskontoret for Varde Retskreds, om starten på Skovlund Andelskasse. Nu skulle så den første bestyrelse i gang med et uvant arbejde: at tumle med de enormt store bøger: journal, hovedbog og saldobog. Men bestyrelsen fik også løn for det: formanden 100 kr. om året, de to øvrige hver 50 kr. årligt.

Bærtel StrebøL. Formand fra 1916 - 1924

oS mod

gyldig Kaution....n

Formanden var Bærtel StrebøI, Bondebo. Han havde arbejdet ivrigt for at få modellen fra Outrup, Danmarks første andelskasse fra 1915r afprøvet i SkovIund.

iAnde]skassenskontoriBtugsen.Detero]avNie]sen(t.v.)ogJensMølby.

Ideen med en andelskasse skulle være den samme som med andelsbevægelher af penge sens mange foreninger: på andelsbasis at formidle omsætning -

så billigl og praktisk som muligt. P. Nielsen, De to øvrige medlemmer af den første bestyrelse var Niels

Alling'

og Beftel MølbY, Skovlund.

I en lang årrække skulle nu flere )stoute bøndern med alvorsfulde ansigtstil at prætræk - stående ved de karakteristiske høje pulte - fremover komme ge en væsentlig side af lokalsamfundets liv og trivsel' den 26' jaog virksomheden udvidedes hurtigt. Allerede et år efter starten, enkelt Mednuar 1917, tilf'øjes vedtægterne: DFor at opnaa Kredit skal hvert i Andelskassenu. lems Indtægter fra Mejeri, Slagteri og Kreatureksport indgaa

Medlemmernevarovervejendelandmænd.IlglgkanoptagesuenhverfuldmyndigPerson.somboriSkovlundMejerikredsel]ernærmesteomegtn. ved pulteLur,JUrrrg", var sognets væsentligste indtægfskilde, og mændene nekunnenøjefø|geudviklingen.Reservefondellerandengarantikendtes sammen(, når konendnu ikke, men folk havde tiuid til, at der blev 'talt rig$ig$ tordagen var omme. kunne indgå Det var en stor fbrenkling for landmanden, at alle afregninger renter' og opnås nu kunne Der standsede' i Andelskassen. ,Pengevandringenu Sikkerhed*' og Kaution der kunne ycles kreditter mod 'gyldig vedtages 'at oPDer blev snart brug for til tider hurtig ekspedition, og i 1919 hængeetReserveapparatafKnudNielsensTblefon.Apparatetskalophænges paa Gangen inden for Lokaletu. 6

Jens MøIby.

Formand fra 1924 - 1950.

Jubilæum i en trang

tid

Det var Andelskassens hovedformål at hjælpe medlemmerne med kortfristede lån til hjælp i bedriften. Men man havde også øje for de mange unge på gårdene.

I 1920 oprettes en ,,'Skole- og Tlendespareafdeling,, - den senere ungdomskonto. Her kunne indskyderne tå y2 % over den højeste indlånsrente. Kontoen fik stor søgning, og mange unge fik hjælp i Andelskassen, når de skulle etablere sig. I 1991 bor der spredt over hele landet unge mennesker, som er kommet i gang med hjælp fra Skovlund Andelskasse. I 1924 skiftedes formand. Bærtel Strebøl afgik, og som ny formand valgtes Jens Mølby, Mølbygård. Han havde været medlem af bestyrelsen siden 1920. Landbrugskrisen i 3Oerne ramte Andelskassen hårdt. Omsætningen faldt til næsten det halve, men også den tid kom Andelskassen over. Man stod sammen, og man havde tillid til bestyrelsen. I 1926 blev Olav Nielsen valgt ind i bestyrelsen. Med Jens Mølby som formand, Olav Nielsen og Anker Jakobsen som medhjælpere fik Andelskassen en rolig periode, og omsætningert var jævnt stigende for hvert år. I krigsåret 1941 fejrede man Andelskassens 25 års jubilæum. Man ville indbyde til fest på Skovlund Afholdshotel med ,suppe, dessert og kaffeu - og en fi1m, uder saa vidt muligt skal gaa to Gange, sidste Gang for de unge omkring ved Klokken 9n. Protokollen fortæller ikke noAet om festens forløb - eller om den blev holdt! For 1966 oplyser protokollen, at man vil fejre 50 åm jubilæum med ,fæIles kaffebord og foredrag med lysbilleder fra Norgeu. Denne gang nævnes ikke specielt noget om de unge. Endvidere påtænker man etjubilæumsskrift, uhvis der kan samles sammen * og det ikke bliver for dyrtu.

- med sort eller rødt blæk.... Jens Mølby var formand

i 26 år.I

1950 ønskede han at træde tilbage. Uden

Bærtel Strebøls indsats i sin tid var Skovlund Andelskasse måske ikke blevet en realitet, og uden Jens Mølbys dygtige og samvittighedsfulde arbejde havde Andelskassen måske ikke overlevet de svære år i 3Oerne og heller ikke fået den jævne og rolige fremgang med næsten en firedobling af omsætningen fra ca.8 millioner i 1924 til ca. 30 millioner i 1950. Året før (1949) var Niels Jensen blevet valgf ind i bestyrelsen, og han og P. Helt Hansen, som var nyvalgt, overtog nu arbejdet med Olav Nielsen som formand.

Olav NielsenFonnand fra 1950 - 1962

omsætningen var stadig stigende, administrationen billig, næsten gratis. Men der blev dog med tiden lidt mere i løn til de ansatte. Og man brugte ,håndkraftu til arbejdet: talte kolonnerne sammen ,i hovedetn og derefter indføring i bog - om det nu var med sort eller rødt blæk.... Teknik og maskinkraftvar det småt med, om end det ser ud til, at der fandtes en regnemaskine. I hvert fald omtales i 1953, at der bevilges en ny regnemaskine. Denne maskine holder åbenbart helt til 1959 - for øvrigt det år, hvor repræsentantskabet første gang drØfter, om det er nødvendigt med lejet arbejdskraft - en kontoruddannet mand eller kvinde. Emnet omtales dog ikke senere, og det er fØ6t, da Andelskassen flytter i eget hus i 1961, at der tages maskiner i brug til bogholderiet. I 60erne er arbejdsbyrden stigende, og repræsentantskabet udvider bestyrelsen til 5 mand, ,talkyndige,r p€rson€{ ,andelsbønder(' men uden nogen egentlig uddannelse. De skulle få nok at se til i årene frem. Mange nye arbejdsopgaver i form af f.eks. de skattebegunstigede opsparinger ventede dem. Niels Jensen døde i 1958. Han havde i mange år været i Andelskassens ledelse, fØrst i repræsentantskabet og senere som medlem af bestyrelsen. Ved hans død indtrådte Jørgen Thomsen i bestyrelsen. 8

r 1962 døde olav Nielsen efter at have været formand i 12 år. olav Nielsen interesserede sig meget for arbejdet i Andelskassen og udførte et trofast arbejde i de år. Efter Olav Nielsen suppleredes bestyrelsen med Henry Hermansen og Hans Kjær Sørensen, og Andreas Sand Kristensen valgtes til formand.

Andre as Sand K ri st ense n Formand fra 1962 - 1982.

og der er kaffe bagefter....

Skovlund Andelskasses virke falder tidsmæssigt naturligt i fire afsnit. Det første fra 1916 - 1936 er dens ,udlændig[redstid* i lejede lokaler med beskeden åbningstid og med Skovlund mejerikreds som kundeområde. Det andet afsnit er 1936 - 1962. I denne ca. 25-ånge periode fik man fast kontorsted i Brugsens søndre gavl. Der var nu længere åbningstid, da forretningerne øgedes i takt med den stigende mekanisering inden for landbruget. Også handel og håndværk samt en begyndende industri krævede mere tid og arbejde af ,mændene ved pulteneu. Mejerikredsen bliver til sognet, og dette bliver hovedsagelig Andelskassens arbejdsområde. Men den påtager sig også nu og da engagementer ud over sognegrænsen, når den f.eks. betjener Ansager kommune. Men lokalsamfundet er stadig ligesom ,hvilende i sig selvn. Der er tid til en snak med kassens folk, før kolonnerne tælles op, og bøgerne gemmes væk. Og medlemmerne møder op til generalforsamlingerne. De kommer næsten allesammen - for der er jo også kaffe bagefter.... rDet har været et tilfredsstiilende år for Andelskassen. Ukviditeten er god, og revisionen omtaler regnskabet rosende....u.

Anden-generation i eget hus Det tredie afsnit er tiden 1962 - 1982. Nu er Skovlund Andelskasse kommet i eget hus på Ansagervej 3. Det bety-

dernyindrettedelokaler,hvornuefterhåndenmaskinernerykkerind.Allige_ dag' og der er god mening i' at man vel skal de mange bøger afstemmes hver nu er 5 i bestyrelsen til at dele arbejdet' i perioden' Som BærAndreas Sand Kristensen' er ofte af sted Formanden,

telstrebølerogsåhanengageretietlandsomfattendearbejdeforatbefæste andelskasserne i Danmark' Hanogbestyrelseniøvriglti]høreranden-generationenafandelskassefolket.Denhavdetidlig[påp"g"t,utskulleandelskasserneklaresigikonkurrencenmeddeetableredepengeinstitutteqvardetnødvendigtatfådelideaf til at tage lån eller staten formulerede "y"tp'pt'ingsformer Realkreditfond' hjem fra Dansk Landbrugs

at kunne få ret

Desudenønskedeanden-generationenetsikkerhedsnetforandelskasserne.

ogAndreasSandKristensenkomtidliglmedirepræsentantskabetforLandsforeningenaflg2l,den,dersenereblevtilSammenslutningenDanskeAndelskasser.ogfralg6svarhanmedibestyrelsenforIndskuds-ogLånefonden,den,der5årefterskulleblivetilDanskeAndelskassersBankiHammers}:,øi.

mange års forberedelser lykkeDenne bank var ukronen på værketu' Efter

desarbejdet.Bankenhavdetreofficiellestiftere.DetvarAlfredAndreasen, Skovlund' Andreas Sand Kristensen' Frederiks, Niels Sørensen, Glesborg' og De udgjorde bankens første bestyrelse'

MeddennebankogSeneresammenslutningenDanskeAndelskasseleransom nligeværdige partnere( og kan delskasserne i nanmirt< blevet anerkendte

føreallekendtebankforretninger-forsåvidtsomderesmidlertilladerdet. sikkerhedsnet' Kommer en hvad mere er: Nu har andelskasserne et Men kasseivanskeligheder,træderdeandretilietso[dariskfællesskabIl980erne og kundemedlemskabu bestod i skulle det vise sig, at denne organisering 'bank sammenhæng' sin prøve - på det lokale plan og i europæisk

Tid for 3. generation Meddettredieafsnit,periodenLg62-|gsz,opleverSkovlundAndelskasseen hastigudvikling,derstiilerstørreogstØrrekravtildensbestyrelse.Dettemedførerdaogså,atderi1971ansættespersonaleudenforbestyrelsenskreds.Et forhold som første gang blev drøftet i 1959' folk hidtil havde kendt' Udenfor Dvendes op og nedu på snart sagt alt' hvad overaltogpånæstenaueområaererderopbrud'Gamletilvantetraditioner i kendte samfundsmønstre afløses af nye sammenhænge' Andelskassenmåtilpassesigetsamfundmedandreforestillingeromlevesæt og tilhørsforhold. 10

Lokalsamfundet ændrer udseende. Det er ikke længere uhvilende i sig selvu, men præges af påvirkninger udefra. Andelskassen er stadig sognets pengeinstitut, men er samtidig også ,på vej over grænsenu og får føling med strømninger og bevægelser fra den nye store nabo mod syd: Det europæiske Fællesskab. I periodens sidste del - fra 1977 - rystes andelskassefolket i Danmark: et direktiv fra Bruxelles truer med at løbe folket over ende. Det er uvist, om Andelskassen kan fortsætte. EFb ministerråd ønsker ensartede regler for pengeomsætning i alle medlemslandene, og hertil synes kravene at være så store, så den enkelte andelskasse ikke kan overleve. Hvad kan den stille op mod udenlandske en gros pengemastodonter? Men den daglige drift skal passes, uanset om nedlæggelse truer. Arbejdet er blevet mere og mere kompliceret. Regnemaskinen erstattes af EDB-systemer, som skal læres og indøves. Der kommer nye former for opsparing, der skal erhverves kendskab til: bunden opsparing, børneopsparing, kapitalbinding, investering o.fl.a. En væsentlig arbejdsbyrde blev Cpr.nr.registreringen i Lg7g, og for 1980 kan eksempelvis nævnes indførelse af et ny't checkopbevaringssystem, den såkaldte check-clearing. Mændene ved Dpultene(, som nu var erstattet af moderne arbejdsborde, arbejdede hver dag - og længe efter kontortid. Meget arbejde var stadig med ,håndkraftn, og omsætningen var i perioden steget enormt. P. Helt Hansen trak sig tilbage i 1972 efter 22 års virke. Han efterfulgtes af Chr. Rotvig Jensen. r 1973 afgik Jørgen Thomsen. Han havde siddet i bestyrelsen siden rgb8. I stedet for ham valgtes Laurids Nielsen. Henry Hermansen sluttede i lg7g. Han havde været i bestyrelsen i \7 år. Johannes Nielsen afløste ham. Formanden, Andreas Sand Kristensen, havde meddelt, at han ønskede at

Chr RotvigJensen. Formand fra 1982 - 1986.

derfor standse i nær fremtid. Repræsentantskabet ansatte Nielsen som forretningsfører'

1980 Niels Jørgen

blev ny trak Andreas sand Kristensen sig tilbage. chr. Rotvig Jensen formand, og Harry Hansen nYvalgtes' HermedvartredieafsnitafSkovlundAndelskasseshistorietilende.Det fjerdekunnebegynde-ogsamtidigdermedtredie-generationenafandelskasskærmenen' sefolket, nu ikke længere 'ved pultene(' men 'bag

1982

Fremtiden sikret Havdedenforegåendeperiode(|962-1982)væretentidmedmangenyear_ udvikling, bejdsområder, men dog med en forholdsvis rolig! fremadskridende hvorengagementoglikviditetvaribalance,blevS0erneanderledes. præg For en uvildig betragter synes perioden at have haft et vist kaotisk medusikkerhedogjævnligeskift,såvelhosbestyrelsesomhosledelse. for AnEF-direktivet om harmonisering havde ført med sig en vis nervøsitet kunder veje, finde prØve at nu delskassens fbrtsatte eksistens, og man måtte ne sikre bevarelse af sognets pengeinstitut' var også Foruden Chr. Rotvig Jensen, Johannes Nielsen og Harry Hansen Sven GejI og JØrgen Meilhede, Ølgod, med i bestyrelsen' I 1982 åbnede Andelskassen en filial i Ølgod i lejede lokaler. I 1983 købte med, at man man bygningerne. Året efter udvidedes afdelingen, samtidig og syrenAnsagervej af på hjørnet kunne åbne et helt nyt kontor i Skovlund vej.

Su*^"år(19s4)afgikHansKjærSørensenogLaulidsNielsen.Dehavdeda arbejdet i Andelskassen i henholdsvis 22 og 10 år' rtredie-generaI lyset af EF-direktivets strenge krav til likviditet arbejdede

tionuudfraenfilosotiomenstørreselvstændigenhed-fremforenfusionmed Danske Andelsandre pengeinstitutter eller tilslutning til sammenslutningen kasser.

Meningernevardelte.Kunneudvidelserogspredningtiletstørreområde

give garanti for større kapitalmasse til sikring af den nødvendige egenkapital? Niels Jørgen Nielsen sluttede arbejdet i 1985 efter 5 år som forretningsfører' I hans sted ansattes Ove Nielsen. en I 1986 forsøger Andelskassen sig med endnu en udvidelse ved at oprette

filial i Tbrm.

indtjening og Nybygninger, ejendomskøb og udvidelser stillede store krav til

egenkapital,ogformanden,Chr.RotvigJensen,somhavdeværetmedibestyfor samrelsen for Danske Andelskassers Bank siden 1979 og i bestyrelsen gå en udind for ikke menslutningen Danske Andelskasser siden 1981, kunne t2

vikling, som syntes meget usikker. Han så hellere, at Skovlund Andelskasse tilmeldte sig Andelskassernes faellesskab - så meget mere som loven, der sikrede andelskasserne en fremtid i EF-regi, netop var vedtaget åretfør. I konsekvens heraf stillede han sit mandat såvel i bankens og i sammenslutningens som i Andelskassens bestyrelse til rådighed. Johannes Nielsen blev ny formand, og Jan K. Hansen, Ølgod, valgtes i bestyrelsen i stedet for Jørgen Meilhede.

Johs. Nielsen. Formand fra 1986 - 1987

Der herskede fortsat usikkerhed om, hvorwidt filosofien om selvstændighed kunne bære - så meget mere som der i perioden opstod problemer for flere pengeinstitutter, idet den økonomiske udvikling strammede til, og der måtte konstateres tab på debitorer. Denne udvikling ramte også Skovlund Andelskasse, og da de lovmæssige krav til et selvstændigt pengeinstitut ikke længere kunne opfyldes, blev resultatet, at Andelskassen enten måtte fusionere eller

tilslutning til Sammenslutningen Danske Andelskasser. 1987 skabtes klarhed. En ekstraordinær generalforsamling vedtog, at Skovlund Andelskasse blev tilsluttet Sammenslutningen. Herved måtte Andelskassen ganske vist fraskrive sig en del af sin selvstæn-

sØge

Holger Bjørnskov. Formand fra 1987

dighedtilfordelforfællesskabet,mengevinstenvillevære,atAndelskassen kunnefåtti]førtnødvendigkapital.ogmanblevtiisluttetmedtilbagevirkende kraft frajanuar 1987. generalforsamling trak Johannes Nielsen sig tilbaFå denne ekstraordinære

ge, og Holger Bjørnskov blev ny formand' Vestager, Erik Elbæk Herefter var den nye bestyrelse: Harry Hansen, Hans

Sørensen,GertØ|gaardogHolgerBjørnskov.GertØlgaardafløstesi1989af Jens Graven Nielsen, Ølgod' i juli 1989' Som daglig leder afløste Verner Jensen Ove Nielsen ManafvikledefilialeniTbrm,derblevtilsluttetennabo_andelskasse.

række udfor,Den danske andelskassebevægelse er historien om en lang dringer....u

sandt' Tfedie-generationen erfarede i 8Oerne' at udsagnet er

Hans Vestager Hansen, Holger Bestyrelsen. Fra venstre Harry Hansen, Erik E\bzek Sørensen, Bjørnskov og Jens Graven Nielsen.

Det var enormt store spørgsmåI, der måtte afklares, om man ville bevare sin Andelskasse, der stadig,kunne være megen ny'tte til< i lokalsamfundet. Lykkeligt da, at man på ægte demokratisk vis kan dele ansvaret med medlemmerne og lade dem træffe valget. Og det blev så her til, at fremtiden sikres bedst i fællesskab på,det solidariske ansvars gyundr. I71-året er situationen yderligere stabiliseret. Som sognets eget pengeinstitut er Skovlund Andelskasse nu i gang med at forberede nye tiltag, ikke blot rn;,ttige<, men også noget, )som man ikke tænker påu. Herom kan der læses på side 20.

Udviklingen i Skovlund Andelskasse gennem 75 år Balance

Udlån

Indlån

1916

157.000

102.000

r926

282.OOO

1936

367.000 2.200.000 2.800.000 5.300.000 7.400.000 17.700.000 34.800.000 r56.000.000 87.600.000

66.000 266.000 358.000 2.100.000 2.500.000 3.800.000 6.200.000 12.700.000 23.600.000 98.400.000 66.200.000

t946 1956 1966

r97l r976 1981 1986 1990

279.000 343.000 2.200.000 2.500.000 4.600.000 6.300.000 13.300.000 26.600.000 123.500.000

76.200.000

For Sammenslutningen Danske Andelskasser slutter året 1990 med en samlet balance pilkr. 2.746 mia., udlån kr. 1.506 mia. og indlån kr. 2.234 mia. Egenkapitalen andrager i alt kr. 278 mio. svarende tI Il,5% af gælds- og garantiforpligtelser. 15

DDet kom ligesom

af sig selv....( Andreas Sand Kfistensen, som nu arbejder for Skovlund sognearkiv og Mødestedet Vesterled har levet en stor del af sit Liv med Skovlund Andelskasse-

- Har det været et godt liu, Andreas Sand? - Ja, absolut. Jeg kom i kontakt med mange mennesker, og det er jo altid interessant. Jeg havde gode medarbejdere. Alt i alt var vi ikke så mange, så vi kendte hinanden godt. Jeg har altid ment, at der skal helst være et vist tillidsforhold mellem parterne. Det har været ret afgørende for andelskasserne hele

tiden.

- Skovlund Andelskasse voksede hurtigt i sin tid.... - Ja, det var sådan set helt naturligt. Man skal nemlig

til, at almed, at der le andelskasser er begyndt i landsbyerne, og det hænger sammen dengang kun var pengeinstitutter i byerne. Da Skovlund Andelskasse begyndte, var der ca. 125 ejendomme her, og hver gangbønderne havde pengesager at ordne,ja, så måtte de til Ølgod eller Varde sparekasse med det. Men her skal vi huske pil, at Andelskassen kom i gang midt under 1. verdenskrig. I de år var der knaphed på mange ting. Landmændene stod og manglede foderstoffer og kunstgødning, og der var ikke mange lægge mærke

varer i butikkerne. - Det vil sige, at folk ikke rigtig kunne få pengene omsat? - Ja, for der varjo ikke noget at bruge dem til. Men vi må naturligvis huske på, at vores målestok ikke rigtig dur. Det varjo dengang, da en forkarl fik 1600 kr. om året og en daglejer 1 kr. om dagen. 16

Nå, men hvis en bonde i Skovlund f.eks. havde solgt en hest heste var meget dyre under krigen. En ,fuldtandetn, dvs. en 5 år gammel hoppe kunne kos_

te en 3-4000 kr. Hestene blev solgt til rlskland, der kunne bruge dem til at trække kanonerne - nå, men så kom bonden ind i Ølgod sparekasse med pengene.

Ja, sagde man, vi kan godt opbevare dine penge, men vi bliver nødt til at have lidt i rente for det, for vi kan ikke låne dem ud igen! En uge efter kunne måske en anden bonde komme til Ølgod sparekasse for at bede om et lån på maske 200 kr. til f.eks. en ko. Ja, sagde man, du kan godt

låne pengene, men vi skal have B-4% i rentel Bonden skulle altså betale for at få lov til at sætte penge ind, og han skulle betale for atfå dem ud igen! og det er nok baggrunden for andelskassen her i sognet: Det er bedre, at pengene bliver her!

Praktisk forretningsbegavelse. ... - Er der ikke en historie med en pengeboks? - Jo, det er noget af det første, ieg kan huske, dajeg begyndte i 50erne. Den stod i krogen ved skorstenen, og der var en lille dør for. Den eksisterer endnu og står i dag henne i kirkens fyrrum. Men inde i boksen lå der en stor stabel obligationer. Jo, forklarede Jens Mølby mig, bestyrelsen begyndte hurtigt atkøbe obligationer fra vest- og sønder-

jydske Kreditforeningtll}t/z%. obligationerne havde sikkert kostet pari, men det giorde ingenting, for det var altid bedre at fågy2% i stedet for at glve, som man var vant til! og så kunne bestyrelsen sige til bønderne i skovlund: Kom I her med jeres

vi kan nok givejer 2% irente. vi har alligevel ly2% ifor[ienestel Det var vel ryraktisk forretningsbegavelsen! ogde lvz% var sikret, for der var praktisk talt ingen udgifter til administration. Det varede mange år, før bestyrelsen fik en lille løn for arbejdet. - Der var god interesse for sagen.... - Ja ja, en ,banku i landsbyen, det varjo noget helt nyt, og vi kan se i kassebogen, at der den allerførste åbningsdag den 2T . marts blev indsat 5000 kr. og det var mange penge i 1916. Der var 7 kunde4 og de havde ingen som helst garanti for deres penge. Men de kendte bestyrelsen, og det var nok. - samme dag blev der også udlånt 1bb kr.! penge.

En enkelt Dnæse( blev det også til.... - I kom til at arbejde med store summer efterhånden...: - Ja, det kom ligesom af sig selv, og især efter, at vi havde fået banken i Ham17

memhØj. Den har vi altid haft et udmærket samarbejde med, og i kraft af den ftarvi kunnet klare store engagementer, måske forstore, men bankens bestyrelse gik med hver gang. Jeg mener godt, at en andelskasse kan klare det, men selvfølgelig ikke på

den måde, at de andre skal mangle. Hvis der var tale om et projekt, der kunne fås statslån til, så var vort princip: ,Ingen spade i jordeln, fØr bevillingen var der. Men så gik det også altid godt. Jeg har forelagt flere store engagementer for bestyrelsen i HammershØi - og har fået dem godkendt. Vi havde trækningsret i banken, og den kunne vi bruge og ltjælpe byghererne med, inden statslånet kom hjem. Jeg kan huske, atjeg engang sØgte om et stort beløb, somjeg fik lov til at

trække, hvis det blev nødvendigt. Et par år efter blev jeg ringet op af banken: Du har stadigvæk en trækningsret stående her. Hvordan går det med den? Uha, måtte jeg sige, vi ftarskam fået statslånet hjem for længe siden! Det er i orden, sagde banken, så sletter vi bare denl - I fik ikke brug for banken denne gang.... - Nej, men det var vigtigt, at vi havde den i ryggen. Det gav sikkerhed og tryghed, og vi behøvede ikke at sige til folk: I kan ikke låne til en traktor eller andre ting. Vi havdejo banken at bruge af. Og så kørte det bare.... Jaja, det erda sket, atjeg har fået en )næse( fra revisionen, hvis et engagement løb op i den højere millionklasse, men - nåh ja, det gik jo alligevel.

Nationalbanken kendte os godt.... - I flere år havde vi trækningsret hos Nationalbanken i Odense. Denne ret gialdt for et kvartal ad gangen. Og det blev til nogle hurtige og billige lån, som var udregnet efter rentenumre. Hvis man kun trak i den sidste måned, kunne man trække tre gange så meget. Vi kunne i reglen trække en 3-4 millioner ad gangen. Der var forskellige rentesatser. At låne til diskontoen, som altid var laH var fint. At låne til 7% og igen låne ud til 10 - det kunne nok gå an! Da Odense godt kendte Skovlund, skulle der ofte kun en telefonopringning til, hvorefter beløbet blev overført til Hammershøj. Systemet var nu det, at de penge, vi havde lånt i Odense, og som vi selvfølgelig skulle give f.eks. 6% i rente for, nu kunne udlånes til andre andelskasser. Der var altid nogle, der manglede. Selv kunne vi måske få19% i rente for vores indestående i Hammershøj. Det var 3 % fortjenest e, og3% af måske 3 millioner

i en måned, det er også en slags penge! Banken i Hammershøj skulle naturlig18

vis også have Lidt provision, men i virkeligheden ,tjenteu alle lidt på det. Andelskasserne fik nogle billige lån, og det var just meningen med systemet. - Den klle andelskasse og den store NationaLbank.... - Ja, men det havde jo nok noget at gøre med, at vi kendte banken i Hammerchøj temmelig godt, og den igen kendte Nationalbanken, og så - ja, så kørte det bare....

Qm børshandel og udland.... - I mine senere år i Andelskassen kom der flere og flere byggesager. Skovlund erjo vokset enormt meget i tiden. Og det betød flere og flere kreditforeningsobligationer, og de skulle omsættes. Men vi havde ikke tid eller kendskab nok til, at vi selv kunne få dem afsat på børsen i København. Det var nok, at vi skulle lave alle nødvendige papirer. Men igen fik vi stor $ælp af banken. De havde deres eksperter i børshandel. Jeg ringede og bad dem undersøge mulighederne for salg af de og de obligationer. Banken ringede så til børshandleren i København, og hurtigt fik vi besked tilbage. Jo, det er klogt at sælge lige nu. Lav en pakke og send den over. Det gjorde vi måske samme dag, og et par dage efter havde vi afregningerne her. - Så nemt var det. - Det var bedre, at 1 ekspert fremfor måske 44 forretningsførere arbejdede med det. Det togjo alt for lang tid, og de færreste kendte nok

til det. - Det skulle stadig

være nemt og praktisk....

Ja, og telefonen kunne bruges til det meste. Det sparede også tid. - I fik vel ntere og mere at gøre med udlandet? - Ja, efterhånden som her kom industriforetagender kunne det ikke undgås, og så kom vi jo ud for, at vi i vor generation ikke havde lært noget fremmedsprog. Men det blev nu ikke noget stort problem, for igen var det banken, der måtte holde for. De havde naturligvis også folk, der kunne klare både engelsk og tysk, så igennem telefonen fik vi også de ting huttigt på plads.

Vi har en bank, der passer.... - En ,,jubilarr bliver ofte spurgt, om han har oplevet noget særligt motsomt.... Ja, men det harjeg også! Menjeg vil nøjes med at nævne, at vi engang havde ca. 1 million kroner cirkulerende her i sognet, uden at det kostede 1 kr. i omkostninger. Lad os sige, at der var tre foretagender A, B og C. A søger om et lån, hvorved han sparer mange penge. Lånet bevilges for 3 måneder, da B til den tid gerne vil overtage det for at opnå stor kontantrabat. Lånet bevilges til B, og derved opnår C store økonomiske fordele! Ja,ja - det var vist ikke efter reglerne, men - nåh ja, det gik jo alligevel!

- Har de danske anderskasser en fremtid i europæisk sammenhæng? - Ja, absolut. om nogle århar vi nok en b-6 banker og rige så mange sparekasser i Danmark, men der vil være mellem 40 og b0 andelskasser! Det er helt naturligt, for de store er alt for tunge at arbejcle med. I en andelskasse derimod

kan bestyrelsen vedtage og beslutte. Andelskassen er en bank, der passer. vel er den i dag meget anderledes, men der er stadigvæk tid til en lille snak med kassens folk, før der slukkes for skærmene..--

oDet kom sådan ligesom ud af alt det andet....(, således skal Niels Henrik Jessen, outrup, engang have sagt, da han blev spurgt om, hvordan det egentlig gik til, at hans sogn fik Danmarks førcte andelskasse. Her skal kort nævnes nogle hovedtræk af de danske andelskassers

historie. Begrebet Andelskasse er en tysk ide, som antyder slægtskab med andelsbe_ vægelse. Ideen skyldes Friedrich wilhelm Raiffeisen (1g18 - lggg), som tik hæ_ dersnavnet: Den tyske landbrugs-andelsbevægelses far. Han uforbandt begej_ string og hengivelse for de højeste idealer med praktisk forretningsbegavelse og dybt kendskab til menneskenaturen og dens svaghederu. ,I området syd for Bonn og Koblenz levede store dele af landbefolkningen under kummerlige vilkå4 og i 1846 - 47, som var et misvækståq gik Raiffeisen i gang med at etablere forskellige foreninge4 der havde både velgørende og fi_ lantropiske formål - som f.eks. at varetage brødforsyning eller at støtte landbruget ved at fremskaffe læggekartofler - men endelig også med det formål at kunne yde kreditter til de mindre landmænd i Nordtyskland. Hans kendskab til rden menneskelige naturs svaghedern kom til udtryk derved, at rvil man nyde, må man ydeu. Skulle folk have hjælp, måtte der også stilles krav om, at de selv $alp til. Der skulle være tale om sokdarisk andelsmæssig selvhjælp. I 1864 fik han oprettet den første ,Raiffeisen-kasseu. Her kunne der ydes lån til betrængte, mod at disse blev medlemmer af kassen og solidarisk deltog i hæftelse for kassens forpligtelser. Men endvidere var det en væsentlig ting, at en Raiffeisen-kasse ruden at skade sin levedygtighedn skulle have det mindst mulige område for sin virk_ somhed, som regel et kirkesogn eller en kommune. Kirkesognet var bedst, så at ralle medlemmer i en forening kunne høre den samme kirkeklokke rinqeu. 20

En andelskasse skal hvile på gensidig tillid.... Denne grundid6 for en andelskasse: solidarisk medansvar i et sogn - et lokalsamfund - kurme stort set uændret bruges også her i landet, og selv om man i slutningen af det nittende århundrede endnu ikke kendte de moderne midler for kommunikation, var der slet ikke så langt til de efterhånden mange tyske andelskasser i Sønderjylland syd for Kongeåen. ved genforeningen med Danmark i7920 blev 26 ,Raiffeisen-kassern omdannet til traditionelle danske andelskasser.

Her i landet blev årene ca. 1880 - rgz},andelsbondens guldaldern. Det blev en periode, hvor ideerne vældede frem. Andelsbevægelsen skulle gå sin sejrs-

gang over landet med oprettelse af mejerie4 slagterie4 brugsforeninge4 foderstof- og gødningsforeninger. Fra at være en arrn og kuet faester under en godsejer havde andelsbonden udviklet sig til at blive en fuldmyndig samfundsborger, der lagde sin økonomi om efter helt nye linjer og ønskede at blive hørt på tinge. Landbruget var ved at gå fra naturalhusholdning til pengeomsætning. Erhvervslivet var på vej til nye former for økonomi, produktion og omsætning. Begyndende stordrift og industrialisering krævede mange penge, men de etablerede banker og sparekasser i byerne var ikke alle lige villige til at stille kapital til en fornuftig rente til rådiglred. Så begyndte en række vestjyske mænd at arbejde med tanken om en form for pengeomsætning på andelsbasis i lighed med omsætning af andre produkter.

Der eksisterede en omfattende ,pengevandringu, når andelsbonden skulle afregne sit køb og salg idet han var medlem af flere foreninger. Men også foreningerne selv lånte hos hinanden. F?a outrup berettes f.eks. om, at mejeriet der på et tidspunkt havde et beløb tii gode i brugsforeningen. Det var penge, som brugsen havde finansieret varekøb for. Niels HerLrik Jesseh, outrup, og Bærtel strebøI, skovlund, havde mange samtaler om, hvordan man kunne gribe sagen an: Hvis pengene kunne ,holdes i rou en tid, kunne de for det første bære lidt rente ind, men dernæst kunne der også ydes lån, når det kneb. En andelskasse kunne måske også blive et værn for dg svage i det nære sam_ fund, fordi den kunne formidle pengeomsætningen langt billigere end banker og sparekasser var i stand til. Disse skulle have en stor administration, men en andelskasse behøvede stort set ingenting. Bønderne skulle selv stå for forret-

ningerne.

Men der skulle være selvstyre og uafhængighed. Gensidig tillid mellem ,banku og kunde skulle være fundamentet, og pengeforretningerne skulle

:'åX";::;:ktisk

og bittigt som

muligt - altsammen på det soridariske medan-

Der var grobund i id6en.... En rf3np" i landsbyen. Det var nye tanker i begyndersen af lg,0_tallet, og de to mænd - og andre med dem - var klar over, at skulre planerne sættes i vei, måtte man have professionel hjælp. tt*.,au.," ,rurjo først og fremmest bønder. Niels Henrik Jessen, som i sit barndomshjem ogsa blev ,nE"J*, frr de høje_ ste idealer: gudsfrygt, arbejde og nøjsomhedn,

S-""il:tflff.?#l

ved fælles

håvde ,rtiJåi-*srsomt øje for to*nå., r.r'ne tjene til økonomiske ogmenne-

Bærter Strebør havde højskoleog landbrugsskoleophold bag sig og havde al_ i and

[f,,'T:ffit

:ltåi;l*

ersarbe]d

;;

;"^

rormand ror skoåund Lokarrore

Men noget direkte kendskab til pengeforretninger kunne de naturligt nok ikke have. De søgte derfor hjætp i nln ianst<e Andersbank. Den var andelsfor_ "T:irllrTJ;rT:lrrru, ,r,".,.r,iilu godt yde størte tit ai"r",lvå tiltug.

etøjemedande,s[::il::T:T"ji,:TlåffJHi::'åi:?-#;l]il: kassernes regnskaber hvert år og

kritisk revidere disse. Det var et skår i servstyret og uafhænggheden, men de vestjyske bønder vedtog alligevel på deres g"."ruror.u^ti.,gu.

de foreragte betingelser. Der skulle dog snart srås endnu stØrre skår i selvbe.r"^^"r."rr"tten, men indtil videre var det vedtaget at åbne landets første u',a"nm*u i ,utrup, og den begyndte sin virksomhed den 2. oktober 1g15. Nr. 2 blev skovrund An_ delskasse, som oprettedes den 25. februar 1g16. Begge steder havde andelskassen i virkerigheden eksisteret i ca. g år De to landsbyers brugsforeninger havde allerede gode erfaringer med en indlåns_ konto' I 1906 kunne medlemmerne i outrup brugs sætte penge ind på en konto, når de havde tedig kapital. Denne indlånskapitar kunne anvendes som fi_ i steder for at optage dvrere lån - og eventuelt

,:ilå"ffi:

som udlån

t'med-

ved Skovlund brugsforenings generalforsamling den 11. marts l90g vedto_ ges at starte en indlånsafdering i forbindelse med brugsen. Medremmerne kunne opnå4Vz% irente. Begge steder var der altså tale om en form fbr bankvirksomhed. Men nu var andelskassen officiert gu";, i og id6en bredte sig hurtigt. Der andelskasse

ål1.'o 22

r irøbetaf 191b rc1i.i å. ."r-,"."

.,ra,

tauei?0, flest i Jyl-

Andelskasserne organiserer sig.... Med selvstyret skulle det dog gå knap så godt. Den danske Andelsbank var ved at opkøbe en række små lokalbanker og også enkelte andelskasser for at lave filialer af dem. Det var ikke forudset i vedtægterne, mente bønderne. Det var at tage sig for megen magt til. Men banken hævdede, at det var andelskasserne, som var gået ud over sognegrænserrre, hvor nu ikke længere ,kirkeklokken kunne høresn. I 1919 kom den første danske banklov. Den blev indirekte anledningen til, at bønderne besluttede at orAanisere andelskasserne i en landsomfattende forening. Bankloven, som skulle præcisere, hvad en bank er, og hvad den må tage sig til, bestemte bl.a., at revision af regnskaber ikke er nogen bankvirksomhed. Først når der er tale om ind- og udlån, kan man tale om bankforretninger. Det måtte betyde et andet forhold til Den danske Andelsbank, og Bærtel StrebøI, Skovlund, indbød som formand for et tidliqere nedsat udvalg til møde i Fredericia i 1921 om sagen. På mødet var det et klart ønske, at man dannede en landsforening, der,ved samarbejde mellem de enkelte andelskasser skulle sikre sunde økonomiske vilkåru. Det skulle vise sig at blive en gevinst for det lokale selvstyre. Daværende handelsministe4 senere statsminister Th. Stauning, ønskede alle andelskasser ind under loven og dermed underlagt banktilsynet.

Men da nu bønderne kunne fremvise en organiseret forening, som kun arbejdede for solidarisk ansvarlige medlemmer i et begrænset område, var politikerne ikke længere så interesserede. Desuden beløb andelskassernes totale omsætning sig kun til en brøkdel af de etablerede pengeinstitutters. Andelskassernes Landsforening, som stiftedes den 7. maj 792I, sikrede uafhængighed af staten og øvrige myndigheder. Den fik ansat folk som konsulenter og-revisore4 og dens årlige generalforsamlinger kom efterhånden til at forme sig som årsmøder, hvor der også blev tid ttl at få ,talt ud om tingenen. Hermed var et vigtigt kapitel afsluttet. Fire år senere kunne et nyt begynde, og der måtte igen drøftes og besluttes vigtige sager. Den danske Andelsbank måtte af forskellige grunde standse virksomheden i 1925. Da flere andelskasser havde brugt den i den daglige drift, skulle der altså skiftes. ,I en snæver vendingu tog Landsforeningen kontakt til Københavns Handelsbank, da det var vigtigt med en og samme bankforbindelse.

Det lykkedes ikke at få alle andelskasser med, da flere havde brugt andre banker tidligere og ønskede at blive der.

For selvstyre og ligeværdighed.... I de danske andelskassers historie frem

til 1gz0 - altså

4b år _ er der især

gen_

B nemgående træk. Det første er debatten om det formålstjenlige med et fælles pengeinstitut. Det lykkedes imidlertid ikke at skabe en rmoderbankn. Da Den danske An_ delsbank var rukket, opstod Dansk Andersog Forkebank, senere kaldet An_ delsbanken' Der blev giort god reklame for denne bank, men i 1g5g var der kun 20 ud af 55 medlemme4 som alene brugte den. I 19b7 forhandlede Landsforeningen igen med Andelsbanken, men rforhandringerne røb ud i sandetn. Det andet træk er andelskassernes ønske om at være selvstyrende - og i de senere år også om at blive ligeværdige partnere med de etablerede pengeinsti_

tutter.

Der tales dog mindre og mindre om servbestemmelse, for nu er ligeværdigheden blevet et vigtigere spørgsmåI. I 1956 kom loven om ,Sp1Igg indskud på præmieindskudskontin.

Den måtte andelskasserne ikke arbejde med, men iandsforeningen forhandlede med fi_ nansminister Viggo Kampmann. Han fik da også indføjet, at ,Anclelskasser som er medlemmer af Anderskassernes Landsforening,

kanmodtage indskud_

denen' Det betød en vækst på knap 3 millioner kroner 1959.

andelskasserne

senere kom flere af de ,skattebegunstigede opsparingsformern, og det var væsentligt, at andelskasserne kunne være med her. skulle man stå udenfo4 ville det betyde et slemt minus i forhold til de etabterede banker og sparekas_

ser.

op til 1970 sker der nu en ændring af holdning og syn. Det hænger sammen med, at anden generation af andelskassefolk er ved at være krar til at tage over. ved ethvert generationsskifte tages stining til nyt gammelt.

ges ud, andet kommer

Noget ta_

til. De yngre folk førte det livsvigtigt ror anoetskasserne at rkomme under lovenn for at blive anerkendte partnårJpa pengemarkedet. Ejendommeligt nok har poritikerne også ændret holdning i de samme år. Før var det dem, der ønskede andelskasserne med, men i b0eÅe og begyndersen af 60erne var de ikke interesserede. poritikerne betragtede andelskasserne som >et hiørneu - et så rille område, så det ikke var væå at rovgrve for det. På et tidspunkt havde der været over 100 andelskasser i Du**t, men i den senere periode var tallet gået tilbage. Der var færre kasser r,rr, o! flere steder var nogle blevet overtaget af banker eller sparekasser. Andelskassefolket måtte erkende, at man ikke kunne opnå rigestilling med ,de storen.

Nye aktiviteter i vej.... Det tredie gennemgående træk er flere aktiviteter, som anden-generationen sætter i vej i konkurrencen med ,de store< - og som forsøg på at sikre fremtiden.

1964 etableres Danske Andelskasserc Indskuds- og Lånefond. Andelskasserne skulle forpligte sig til at indbetale r/z% af balancen for det foregående år. Når en kasse havde behov for øget likviditet, kunne den søge lån hos fonden.

På den måde kunne andelskassen deltage i lokalsamfundets udvikling. Arbejdsbyrden i andelskasserne var vokset betydeligt. Nu var det ikke alene landbruget, man skulle støtte. Nu kunne det også være håndværk og industri. Fonden blev meget populær, og dens formue voksede hurtigt. Efter kun et par år så de fremsynede andelskassefolk mulighed for at omdanne fonden til en bank - den gennem hele historien savnede fælles ,moderbanku. Den skulle blive til virkelighed i 1970, men endnu en aktivitet skal nævnes: Danske Andelskassers Sikringsfond, som blev dannet i 1973. Den betød, at hvis en andelskasse løb ind i store økonomiske tab, kunne fonden træde til. Andelskasserne skulle indbetale to promille af balancen, en form for forsikringspræmie. Formuen skulle så anvendes til hjælp for de kasse4 der måtte få vanskeligheder med at leve op til kravene om egenkapitalens størrelse. Det var en nyskabelse, fordi der ikke er tradition for eller lovgivet om, at pengeinstitutter skal hjæIpe hinanden. Fonden kom i brug i flere situationer og har reddet flere andelskasser fra Iukning.

Endelig får man egen bank.... Den danske andelskasse-bevægelse er historien om en lang række udfordringer, som mange aktive og levende mennesker gang på gang har måttet tage op. De seneste 20 år er ingen undtagelse, men andelskassefolket har vist, at ,praktisk forretningsbegavelse udmøntet under jævn og folkelig formu er ve-

jen frem.

I 1970 fik andelskasserne endelig deres egen bank. Danske Andelskassers Bank blev stiftet i Arnbjerg-Hallen i Varde den 11. oktober 1969. Andreas Sand Kristensen, Skovlund, var en af de tre stiftere og med i bankens bestyrelse

fra 1970 - 1977 . Chr. Rotvig Jensen, Skovlund, var medlem af bestyrelsen

fra1979 - 1986. Det var målet at tegne en andelskapital på 3 millioner kroner, men man nåede 4,7 millioner. Næsten 90% stemte for dannelse af banken, og der blev ikke afgivet nejstemmer. Den tidligere Indskuds- og Lånefond fra 7964 var på en måde forløberen for banken. Dens formue blev flvttet over i banken som en

del af egenkapitalen. 25

Hovedsædet for såvel Danske Andelskasserc Bank A/S som Sammenslutningen Danske Andels kasser i Hammerchqj.

Med en og samme bankforbindelse - egen bank - kunne andelskasserne nu få lov at tage Iån hjem fra Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvad man hidtil havde været afskåret fra. De kunne også lettere få del i de særlige opsparingsforrne! som kom i 7Oerne. Og andelskasserne kunne nu tilbyde kundernes børn studielån med statsgaranti. Det kunne være med til at holde på den næste generation. Den 1. april 1970 åbnede banken i Hammershøj, og hermed var endnu et kapitel afsluttet. Andelskassefolket var endelig ukommet hjemn og kunne nu bedre være med i konkurrencen med ude store(.

Nye vilkår i 8F.... Med oprettelse af egen bank og dermed ,ligeværdig[redn kunne andelskasserne håbe på en stilfærdig periode, hvor de nye arbejdsgange stille og roiigt kunne indøves. Men i 1972 havde Danmark meldt sig ind i EF. Denne beslutning skulle vise sig at blive en alvorlig trussel mod andelskasserne.

- harmonisering - for var så store, så de Kravene i medlemslandene. pengeinstitutters arbejde alle sig. klare kunne ville fleste andelskasser ikke Det begrænsede område for deres virke - sognet - talte ikke rigtig med i den store sammenhæng, og derfor havde den enkelte andelskasse ingen chance for at overleve. Det gav uro og frygt for fremtiden, og der måtte appelleres til andelsEFb ministerråd i Bruxelles ønskede ensartede regler

kassefolkets om ikke ,begejstring og hengivelse( så dog til deres vilje til sammenhold og enighed, der så ofte før var kommet frem. Kunne der etableres en ordning - måske for andelskasserne i fællesskab - så sognet kunne bevare sit pengeinstitut? 26

Ja, det kunne der

og hjælpen kom fra Holland!

Holland havde en længere andelskassetradition end Danmark, og landets andelskasser var også begyndt som ,Raiffeisen-kasseru. Ret tidligt organiserede de sig med en stor centralbank, og denne bank fik det overordnede ansvar for alle tilsluttede medlemmer. Men den enkelte andelskasse er stadig selvstændig og kan udføre egne opgaver. De hollandske andelskassefolk havde fåetføjet ind i direktivet fra Bruxelles, at,i fællesskab kan kasserne leve op til kravene, når de har en centralbank i lT$$enu. Danske andelskasser havde for nylig fået deres egen bank, som kunne være ,centralbankr med foreningen senere Sammenslutningen som )centralorganu. Så manglede

man,kunu at få spurgt medlemmerne.

Først skulle der et koncentreret udvalgsarbejde til. Fra 1980 til 1984 mødtes folk fra ministerier, tilsyn forbanker og sparekasser, Nationalbank ogbankforening til i alt 13 møder. Herefter kunne man afgive betænkning. Den blev forelagt industriministeriet, som udarbejdede lovforslag i januar 1985. Efter en

rnem og smertefriu behandling blev loven vedtaget. Resultatet skulle nu godkendes af andelskasserne - sammen med en række ændringer af vedtægterne. Samtidig skulle den gamle Landsforening fra 1921 ændre karakter og skifte navn. På en ekstraordinær generalforsamling i 1985 blev andelskasserne bekendt med de nye vilkår for deres fortsatte eksistens. Man måtte bl.a. være indstillet på at afgive en del af sin selvstændighed til fordel for fællesskabet. Ved afstemningen gik 47 kasser ind for Sammenslutningen Danske Andelskasse4 mens 7 ønskede at stå udenfor. I 1991 er 44 andelskasser tilsluttet. Sammenslutningen blev omdannet til rcn forplig$ende koncernstab med en ansvarlig direktion i spidsenu. I det foregående er anført" nogle hovedtræk i en udvikling af enorme dimensioner. Fra mejerikreds over sogn til europæisk fællesmarked. Mon de vestjyske bønder dog havde forestillet sig det? Sikkert ikke. Alligevel er der vel tale om en naturlig udvikling. Den er måske kommet - rsådan ligesom ud af alt det andetn.

Kilder: A. Axelsen Drejer: Andelskasserne gennem et halvt århundrede (1966) Sammenslutningen Danske Andelskasser: 75-års jubilueum (1990)

Arkivmateriale Historikergruppen: Danmarks Historie 27

Andelskasserne

i fremtiden Fremtiden bliver en udfordring De store sammenslutninger på det danske finansielle marked giver en helt ny situation for pengeinstitutterne ved indgangen til halvfemserne og med det

indre marked i EF lurende lige om hjørnet. For andelskasserne bliver der tale om en ny situation. De 44 andelskasser, der er medlem af Sammenslutningen Danske Andelskasser, vil befæste deres position som de lokale pengeinstitutter i de områder, hvor de har rodfæste. Medlemsandelskassernes gode ry skal udbygges. Der er ikke udsigt til, at der umiddelbart bliver flere andelskasser. Mulighederne for at danne nye andelskasser er begrænsede i forhold til de økonomiske minimumskrav, der stilles til etablering af et nyt pengeinstitut. Derimod kan der blive tale om, at en række mindre pengeinstitutter søger om optagelse som medlem i Sammenslutningen Danske Andelskasser.

Det finansielle supermarked De nye storbanker vil næppe være til fordel for de mindre erhvervsdrivende og lønmodtagerne.

De store megabanker vil først og fremmest blive de store erhvervskunders bank, mens man om et par år formentlig vil se, at ralmindeligen kunder får det sværere i disse pengeinstitutter. Det vil blive til gavn for de lokale pengeinsti-

tutter. De store finansielle supermarkeder, hvor pengeinstitutterne forsyner kun-

derne med alle mulige økonomiske tilbud, bliver andelskasserne næppe. Derimod er der gode muligheder for at etablere aktuelle samarbejdsaftale4 hvor andelskasserne bliver i stand til at formidle forsikringer, rejser m'm. som da$ige

tilbud til kunderne.

Det betyder ikke, at vi ikke vil tilbyde vore kunder nye produkter, hvis den rigtige mulighed viser sig. Andelskasseme har netop gennemført en undersøgelse for at finde ud af, hvad der kan gøres for at få endnu bedre andelskasser.

Kundedemokrati En af grundpillerne i andelskassetanken er det lokale kundedemokrati' Det ønsker andelskasserne at beholde og videreudvikle og at gØre så mange kunder som muligt til andelshavere. 28

Specielt er det vigtigt også at få fat i de unge bankkunder, der er andelskassernes eksistensgrundlag på længere sigt. For at få flere medlemmer vil andelskasserne fortsat give andelshaverne specialtilbud. Dernæst skal andelskasserne give kunderne en god personlig rådgivning - i det daglige arbejde i andelskasserne kaldet totalrådgivning. Kunderne tilbydes en bred produktpakke efter deres økonomiske muligheder. Det er andelskassernes mål at ligge over konkurrenternes niveau.

Personlig service er i højsædet Kunderne skal opfattes som uhelen kunder, som andelskasserne vil gøre alt for at hjælpe i aIIe økonomiske spørgsmåI. Personlig service over for kunderne er en vigtig ting i det daglige arbejde. Den prioriteres højt' I den forbindelse er det vigtigt, at de ansatte i andelskasserne er uddannet, så de er i stand til at give kunderne den bedste rådgivning. Derfor har andelskasserne besluttet at bruge mange penge på at uddanne de ansatte, så de er rustet til at klare opgaven. På det årlige budget er afsat et beløb til uddannelse af personalet i andelskasserne. Beløbets størrelse afhænger af personalesituationen i den enkelte andelskasse. Som kursusinstruktører bruger vi interne medarbejdere, men i større grad eksterne folk. Vi sender også personalet på eksterne kurse4 og der lægges især vægt på kredit- og salgssiden.

besættelse af ledige jobs og udnævnelse af ledere har Sammenslutningen lagt den strategi, at der skal ske en passende blanding af

I forbindelse med

intern og ekstern rekruttering. Det vil blive gjort for at få den rette blanding af nye impulser og ansatte med stor erfaring fra andelskasserne. Det er en god blanding, når andelskasserne skal følge med den hastige teknologiske og organisatoriske udvikling i pengeverdenen.

Andelskassernes

profil

Der arbejdes meget på at indarbejde en korpsånd blandt de ansatte. Det er vtgtigt, at andelskasserne har en samlet profil over for offentligheden, og det ses gerne, at kunderne møder en ensartet stil i andelskasserne. Det er vigtigt, at andelskasserne fremstår som attraktive og inspirerende arbejdspladser. I den forbindelse prØver vi at uddelegere arbejdsopgaver og kompetence for at opnå et stort engagement og motivation hos de ansatte. En anden gfundfilosofi er, at vi skal sprede vore penge ud på flere små engagementer fremfor at koncentrere os om få, men store engagementer. På den

anden side vil andelskasserne gerne have flere kunder fra industrien og være finansiel samarbejdspartner i forbindelse med det offentligt støttede byggeri og offentlige anlægsarbej der.

Vi ønsker ikke at være med til passive investeringer og spekulative transaktioner, men vil hellere være med i sunde produktive investeringer, der sætter noget i gang.

Sammenslutningen er et netværk Som nævnt tidligere skærper myndighederne kravene til at drive bankvirksomhed. Egenkapitalen skal fremover være 40 mio. kroner i forbindelse med

etablering af et nyt pengeinstitut, ligesom kravene til pengeinstitutternes egenkapital vil blive ændret. Derfor er det meget vigtigt, at vi bliver ved med at være paraplyorganisation for andelskasserTre, som sikre4 at den enkelte andelskasse kan blive ved med at leve op til de krav, som myndighederne stiller over for pengeinstitutverdenen. Det er til gavn for alle andelskasserne, at Sammenslutningen Danske Andelskasser sørger for, at de ting er i orden. Det er moderne at tale om netværk. Man kan godt sige, at Sammenslutningen er en slags netværk, der er spundet ud under de enkelte andelskasser, og dette forhindre4 at nogen falder igennem. Det bliver svært at stå helt alene i de kommende år.

Shovtun$ sogneorhte

5823 Ansager

ffi Penonalet i Skcwluncl. Siddende Verner Jensen, fta venstrt: Helle Guldager, OIe G. UhtI og Jctan Jettsen

Perconalet i Ă&#x2DC;lgod. Siddende Hans J. JĂ¸rgertsen, fra venstre Lene O. Nielsen, oe

Karin Kristensen.

Britta Sylvestercen