Fra Husum til Skovlund

Fra Husum

til Skovlund

Indu andrerslægten Kruse 4/EJNAR KRUSE Vi beskæftiger

os

tit historisk

med danske udvandrere og deres skæbne. Grundene

til

at de

forlod hjem, familie og fædreland, og hvordan de rykkede rødderne op og slog rod igen. Men kun sjældent kikker vi på indvandrerforhold i ældre tid.

Vi hører ofte om indvandrerforhold i nutiden, men hvordan så man på det for 125 ir siden, og hvordan gik det for dem, der kom hertil?

Forholdene i Sydslesvig, efter de ulykkelige krige i midten af fonige århundrede - med grænserykningen op til Kongeåen, giorde udvandrerforholdene aktuelle, og situationen ,rdl"rt..n,t"rre indvandring til det gamle land affolk, der følte tilknytningen så stor, at de måtte rejse.

Ejnar Kruse, Skovlund, fortæller her om den udbredte Kruse-slægt, som i 1860erne rejste fra Husum i Sydslesvig op til en række vestjyske sogne.

Ejnar Kruse er født i 1906. Han har kendt de første indvandrere. Hans bedsteforældre var blandt dem. De kom til gården rSønderlund< i Skovlund i 1869.

Denne gren af Kruse-slægten rummer i dag mere end 400 efterkommere.

Hvorfor og hvordan rejste Kruse-slægten fra Sydslesvig til Danmark?

Der er flere årsager til beslutningen om at flytte, både nationale grunde, hvor Bismarcks preussiske >trit-ogtæft-retning( politik bekom dem dårligt, og praktiske grunde, hvor de ønskede at forlade den uhensigtsmæssige jordopdeling, som rådede i marskegnene. Alle gårde lå her i små byer med en toft på ce.2 tår. land til hver gård, og resten af jorden, i form af udmark, var fordelt på op til 70-72 forskellige steder.

Min oldeår, Georg Simon Kruse, havde en gård i Gross-Ahrenshoft i nærheden af Husum. De havde 8 børn, og fire af dem rejste her til egnen omkring Varde. Tre af børnene havde i forvejen haft gård i Sydslesvig, men

dem solgte de og rejste herop med hele

familien og al jordisk gods.

De første Den første familie , som kom her til eg-

nen, var Eline og Nickels Heinrich Kruse. De var først flyttet til Åbenrå, men i 7862købte de gård midt i Varde by ved torvet. Deres stuehus lå der, hvor urmager Conrad Jensen har sin butik, og stalden er nu blevet til beværtningen >Hestestalden<.

Eline og Nickels havde to piger, Margrethe og Ingeborg. De fik begge realeksamen og den ene tillige lærereksamen. De var begge blevet forlovede, og det så lovende ud, men forlovel-

serne gik i srykker for dem. Efter denne skuffelse rejste de begge til 73

Gro ss-Ahr enshiift ued Hus

u

huorfra slægten uduandrede

m,

til

Danmark.

Amerika

- Margrethe som guvernante

hos den danske ambassadør i Washing-

ton og Ingeborg til en stilling lærerinde i Brooklyn, New York.

som

Drøm og uirkelighed Margrethe drømte en nat, at søsteren i Brooklyn var ved at dø af sult. Hun fik denne drøm to gange, og så talte hun med ambassadøren, som syntes, hun skulle tage til Brooklyn og se til søste74

ren. Det viste sig, at drømmen havde rigtig. Ingeborg var blevet sindssyg. De rejste derpå hjem sammen.

Undervejs sprang Ingeborg ud fra skibet, da hun ffoede hun kunne gå på vandet. Hun blev dog reddet, og da de kom hjem, tog min far hende til Risskov, hvor hun levede i over 50 år.

Hun lavede fine broderier og kniplinger og malede billeder.

Margrethe kom hvert år i vores hjem på sommerferie i 8-10 dage. Hun været

var spændende at høre på, men der var meget temperament i hende, og Margrethe og min far tog nogle drabelige dyster med hinanden - især om afstem-

Sønderjylland i 7920. Margrethe var født i Abenrå i zone I og fik derfor lejlighed til at stemme, mens min far ver født i zone III, hvor der ingen afstemning blev. Margrethe var meget fortørnet over, at Flensborg ikke var kommet med i zone I. men min år syntes, at zonerne var trukket rigtigt.

Margrethe kom ofte ind til min bror Kristian og mig på vores kammer, når vi var kommet i seng. Hun skulle se, om vi havde fået vasket fødderne ordentligt, og enten fik vi skældud, eller også fik vi et kys - det sidste syntes vi næsten var Yærre end det første!

Nickels Kruse solgte gården til Varde by og fik en aftægtsejendom i Billum, hvor åmilien ligger begravet.

ningen

i

Skoulund Den næste af søskendeflokken, som kom til Danmark, var Sicka Kruse, som Yar enke og havde 6 børn. Hun købte gården >Sønderlund<< 4ai Lund i 1866 af Peder Bertelsen. Sicka havde kun gården i 3 år, så solgte hun den videre til sin bror, Hans Heinrich Kruse, og rejste til Australien.

I

1866 rejste også den yngste af

søskendeflokken, Georg Kruse, herop.

Han købte gården rØstergård< i Frisvad. Nikoline og Georg Kruse fik 4 børn, og de er alle født pL >Østergård<.

Den ældste. Laurids Kruse. kom til

Outrup og fik >Gadegård<, hvor han fik en del efterkommere. Den næste, Anne Margrethe, blev gift med Jens Skjerning Leth i Mejls. Og den tredie, Ane Methea Kruse, blev gift med Thomas P. Lorentsen og overtog fødegLrden i Frisvad. (Thomas Lorentsen er bedstefar

til

Søren Lorentsen, Skov-

lund). Mens den ferde og sidste af børnene, Peter Kruse, blev uddannet murer og rejste til Amerika, hvor han blev entreprenør i Chicago og vist nok nåede at blive millionær - i dollars!

De sidste Den sidste, som kom herop, var så mine bedsteforældre, Anne Kathrine

og Hans Heinrich Kruse, som i 1869 købte >Sønderlund< af sin søster. De havde haft fødegLrden i Ahrenshoft i 18 år og tog deres 4børn og farmoderen Margrethe med herop. Der blev således to (hold) aftægtsfolk, idet der ved siden af farmoderen Margrethe også skulle være plads til Peder Bertelsen, som Sicka havde købt gården aftre år tidligere. Man måtte tillige holde hest og vogn til Peder Bertelsen, der hvert år kørte til Nordtyskland, hvor han solgte jydepotter og kom tilbage med forskelligt, som blev afhændet her. Peder Bertelsen var god til at tale plarysk, hvilket var en hjælp for familien, da det kneb med sproget i den første tid.

Mine bedsteforældre, Anne Kathrine og Hans Heinrich Kruse, havde fire børn. Den ældste, Georg, var 77 år, Bahne 14, Margrethe 10 og min far, 75

Slæg*gården

i

Cross-Ahrenshaft. Stuehuset er opført

Peter, 6 Lr, åa de flyttede herop. Det kneb med sproget i den første tid, og den første jul havde de regnet en dag forkert; et afbørnene ver oppe på hu-

for at feje skorstenen, da han så folk gå til kirke, og så blev de klar over, at det var juledag i stedet for juleaftensd"g.

Min år fortæller, at min bedstemor læste mange bøger. Når hun havde læst en bog, fortalte hun den for manden og børnene, og hun var en dygtig genfortæller. Men når hun var færdig, sagde min bedstefar altid tak for fortællingen, >men det er nu nok løgn det set

meste(.

Til 76

gården

i

>Sønderlund<

var der

i 1859. Foto: 1984, priuat eje.

meget eng. Min bedstefar tog fat på at forbedre engen, og han kørte sand ud på det laveste, lavede et stemmeværk i åen, så en del afengen kunne overrisles, og fik planeret en vej langs engkanten. Han var god til at banke en høle ud, så den var knivskarp, og det gør jo arbejdet med at slå engene noget let-

tere,

-

han var tillige dygtig til at til dørtrin og vandrender.

flække sten

Bosatte sig alle

-

i Skoulund

Georg Heinrich blev gift med Nielsine Carlsen og oYertog slægtsgården >Sønderlund<.

-

Bahne Mathias blev gift med Nielsine Ebbesen og fik hendes fødeglrd i Skovlund, >Stensgård<.

Margrethe blev gift med broderen til Nielsine Ebbesen, Niels Ebbesen,

og fik en udflyttergLrd fra >Stens-

-

gård< i Skovlund.

Peter Heinrich (min far) blev gift med Kristine Olesen, og de overtog hendes fødegilrd >Dalgård< i Lærkeholt.

Leth fra Mejls var med til 8O-årsjubilæet som repræsentant for Frisvadgrenen af slægten. Han skrev en beretning til avisen om festens forløb og kunne oplyse, at Frisvad-slægten talte 88 personer og Skovlund-slægten 277 personer (og det vart7949t). Karl Kruse supplerede i avisen med at berette om arbejdet med slægtsforskningen og

med minder fra overgangen fra rysk

Hans Heinrichs gren af slægten er nu blevet stor og talrig, og jeg vil tro, der

er omkring 400 efterkommere i dag.

Den første slægtsfest blev holdt i gården >Sønderlund( i 1919 på 50-årsdagen. Så gik der 30 år, og 80-året blev markeret med slægtsfest på >Lindagergård< i Galtho hos Karl Kruse.

Karl Kruse gik ved denne lejlighed i gang med at skrive en slægtsbog sammen med Peter Kruse fra Liibeck, og det lykkedes dem at føre slægtens historie tilbage trl 7737. Jens Skjerning

bedsteforældrenes

i Lund. Og min

far fortalte om og sluttede sit indlæg med en tak til Gud for hans førelse, både kirkeligt og materielt af slægten.

Siden slægtsfesten i 7949 har vi holdt sådanne sammenkomster hvert femte år. I 7984 var vi på tur til Sydslesvig med to busser for at se, hvor slægten er kommet fra. Stuehuset i Grosse Ahrenshoft er stadig det samme, som da slægten rejste til Danmark i 1860erne. Disse slægtssammenkomster har stor tilslutning og er med til at knytte os sammen. hjem

til dansk

77