Landsbyer Skovlund by Skovlund sognearkiv

-t. /rrrul:'tilf: :,lq drt: , 'a,rtr rfu,, ".r.',; .

t o$laeDulealextl: M "

ue,1gi.tt

{iiJ t &,*i,:t*, * a

Jrne\tc n15, m?a IlactrS rnsptrutron Jra

" 6.afc

BygSeskik, medline dekorutiw deØljer i nurværk og puds. Huset frentrlEder som el sammenb),geel hus af et Bavlhus ned gesins-

alsh nins

ved

ndd?1ttg.

helvdln ot e! Ia.adehu, mcd kvt!t ned ioddelMg t,t rde,

savtfacaden.

Indholdsfortegnelse 3 lrdl"dning 4 Landskabets historie 5 Historisk rids 9 Bebyggelsen 9

Brborrn, - Boligstanclarcl

Friarealer

Teknisk infrastrutctur Social- og kulturel

infrastruktur

Bebyggelsen og landskabet Opsamling og forslag

planlægningsfusen

til

Spørg"tk"^aundersøgelse Eksisterendeplangruncthg 21

14 r4ir

Projektet "Landsbyfornyelse" består øJ

syv rapporter. En forundersøgelsesrapport for Jblgende lendsltyer: Skovlund, Øster Assels, ThiselSdr. Thise, Errindlev, Gl. Kølvehave og VindingelRosilde. Projektet " Landsbylbrnyelse" er støxet af Ind.enrigsministeriets Landdistriktpulje.

Landsbytmdersøgelsen er udørbejdet aJ Byfornyelsesselskabet Danmark s.m.b.a. ved Arkitekt Tino Axelsen og Arkitekt MAA Jette BrandtHansen.

December 1995 ByJbrnyelsesselskabet Dqnnark s.n.b.a. Studiestr.ede 50 1554 Københatn V. Lay-oul: Hansen & Nielsen 75 61 86 30 Tr-vk: Andreas Hansen

SKoVLUND

-. ;i:;, .i:,. .1J.,t:l.j?t;: r. c€l?..i -ilrrrc;r.*.,.

Indledning I 1993 fremlagde regeringen en handlingsplan forat ftemlanddistrikterne. Til denne handlingsplan er der afsat en årlig pulje på 17 mill. kr. til forsøgsprojekter. meudviklingen

Byfomyelsesselskabet Danmark s.m.b.a. har ansøgt og fået bevilget penge fra denne pulje til et projekt om landsbylbrnyelse. Pengene skal bruges til en forundersøgelse i seks landsbyerpå landsplan, ihvilken landsbyernes problemcr analyseres og der udarbejdes en strategi til løsning af dissc. Byfbrnyelscssclskabet Danmark s.m.b.a. har i samarbejde med Ølgod kommunc vcd borgmester Harry Hansen og kommunaldirektør Ole Nielsen udvalgt Skovlund til at være 6n af dc seks landsbyer i landsbyprojektet.

Hver af de seks landsbyer har en arbejdshypotese, og hypotesen for Skovlund er,,Den industrialiserede lands-

by".

1968 havde befblkningen i Skovlund held til at få en ny industri til byen. En indust|i, der hovedsageligt er baseret på kartoftblproduktcr.

Flcnsted A/S har siden 1968 været i stadig fremgang og beskæfiiger idag ca. 170 ansatte på tre virksomheder, der alle ligger iog omkring Skovlund. Fra ledelsens side ønsker man, at ansatte erbosat i Skovlundområdet, dog er det kun et krav til mcdarbejdere fra mellemledemiveau og opefter.

Udover de trc store virksomheder har adskillige erhvervsvirksomheder placeret sig iSkovlund. Virksomheder i forskellig størrelse og med et bredt spekter af produkter.

Mange afdisse virksomhederer blevetetableret med hjælp fra Skovlund Invest. Arbejdspladserne i industden, detailhandlen og den pdvate service er medvirkende til, at mange af indbyggerne i Skovlund bruger deres dagligdag i byen.

Indholdet af forundersøgelsen Forundersøgelsen indeholder indsamling afen lang række oplysninger om landsbyen mht. historie, befolkning, be-

byggelse, trafikale forhold, teknisk-, social og kulturel infrastruktur, erhvervsforhold samt landsbyens placering i landskabet.

Landsbyens beboere er gennem en spørgeskemaundersøgelse blevet adspurgt om deres tilværelse i landsbyen. Endvidere er der udpeget en række nøglepersoner, med hvem der er gennemfbrt interviews om fordele/ulempel i Skovlund indenfor: Erhvervslivet, boligfbrhold, institutionsforhold, trafikforhold, kulturlivet samt den offentlige og private seryicedækning. Nøglepersoneme er fundet indenfor erhvervs- og forcningslivet, detailhandlen, landbruget, børneinstitution, lønmodtagere og pensionister. På baggrund af de indsamlede oplysninger, interyiews,

spørgeskemaundersøgelsesamtlegistleringeri byenerdcr udarbejdet et kort over insatsområder med henblik på den egentlige planlægningsfase. Byfomyelsesselskabet Danmark s.m.b.a. vil i 1995 ansøge lndendgsministeriet om midler til planlægningsfasen, som i så fald vil blive udarbejdet i løbet af 1996.

Sxovr-ur,ro 3

';':ll 'i G.ottPfi,k

kor!

Jin 1asoar(tannd?t omlt ins Slutl

Landskabets historie Egnen omkring Skovlund er isin oprindelse et stykke ægte Vestjylland

blcv del ibnc landsLrbdækLet al l) ng og revllng.

Under sidste istid foromkring 20.000

iir sidcn rrr Vcstjylland isfiit. men

Trods sine åbne vidder, der kan ligne

blev tilgengældoversvømmet rf smcl-

uberørt natur, sil var den klassiske

tevandet, der sammen med sand og grus stlømmede ud foran isranden Smell€vandsstrømmen skubtc r idtstrakte, fl ade slettelandskaber, hvor kun de højeste partier af det gamle morænelund\kub strk op som bak keøer. Disse bakkeøer er nogle af de ældste dlnske landskaber og fremstår i en meget nedslidt fbrm med blødc. flade bakker og udglattede skrænter eller ånusinder: påvilkning af vind. vano og vejr.

vestjyske lynghede et kullurlandskab skrbr og vcdligcholdl !ed menneske

Skovlund li€lgcr indenfor Varde-Ølgod bakkeø. hvor jordbundslbrholdene er adskilligt bedre end på de magrc hcdcsletter. som begynder umiddelbart øst for Skovlund. På bakkeøen har der indtil for 3-århundreder siden været bevoksning med skov elleregekrat. som ved menneskers og husdyrs påvirkning efterhilnden lbrsvandt. Landskabet lå her efter åbent for vestenvind og sandflugt, der her og der lejrede klitter af flyvesand langt inde i landet. Snart

4 Srovlulro

lig aktivitet. Med voksende folketal og ændrede dyrkningsformer i landbru€lcl kom l)ngen under pres. og hng\oml sl'rumpcdc hederne ind og blev erslatlet af dyrkede marker krntet af endeløse rækker af grantræer.

grv læ til markerne. men lukkede affor tidligere tiders frie ud-

Træerne syn.

Læhegn og plantager med nåletræer har i mcrc cnd ct lrhundrcde sat dercs præg på det vestjyske landskab og bidraget til at mildne klimaet. Hrvguscn med sin kolde. salte fugt breder sig ikke længere uhindret ind over del dyrkede land og svider mrrkerne af. Mange kilometeraf granhegn er nu afløst uIrøn. og de nyesle læhegn består af blandede løvtræer og buske plantet i parallelle rækker. som på et senere tidspunkt vil få det vesdyske landskab til at ændre karakter endnu engang.

H orcd 1 rdk

i.l yl Iarul! is I itlslandskab. Skmt'eret : bskkeøet. dys. de ran e i rl i(ls lan.l skalte t. P I i kke | : hedesle | | e r o s Ioridale. Desuden ses isrundslinicr i del unrslacidle Iandsksb. ( D.C.U. )

Historisk rids Skovlund er den nordligste del aI det gamle Ansager sogn og den tidligere sognekommune Ansager. Indtil midten af 1800-tallet var denne del den fattigste af sognet, eftersom hedeme bredte sig og der kun Iå få spredre

I 10.

Dertil kom ca. 20 huse i Skov-

lund by, som nu var opstået.

gårde.

Hedeopdyrkning lod vente længe på sig i Ansager sogn og specielt i Skovlundområdet. der oprindeligt var meget ryndt befolket. Men da udstykningen af hedeparceller endelig kom igang i løbet af 1860'eme opdagede man. at det var i denne del af sognet.

Skovlund kitkc op[øfl r l9l0 nPd i nsp irat io n fra s kønv i fte s I i I

Rtens prcJil

setfta

mod byen,

fuor

kirken har en frentrædende landskablis placering i detJIade landskab. Beplantningen skjulet de øvrige bebÆBelser. .

at den bedste jord lå. I løbet af de næste årtier skete der en meget kraftig udvikling - nu var områ-

del blevet sognets mest velhavende. Denne position bevarede områdel op

til vor tid. Opdeling af jorden, opdyrkning af heden samt jordlorbedringsarbejder skete samtidig med, at Vestjylland ,,åbnedes" ved hjælp af Esbjerg havn

og jembaneme. Nu var alle incitamenter til udvidelser og moderniseringer af landbrugsdritien lbr alvor til stede. og i løbet af de efterfølgende

30-40 år'voksede gårdenes antal i Skovlundområdet

fia ca.30 til

Videnskaberncs Selskabs kort

lia

1806.

Srovluro

bevægelsers vækst med deraf folgen de behov for huse at samles i.

Forsamlingshus, missionshus, kirke og skole Som før nævnt var udviklingen orn kring århundredeskiftet irask fan. I la04 opfønes på initiativ afde grundtvigske kredse et forsamlingshus med plads til foredrag. gymnastik. mødeog generalforsamlinger. I 1905 byggedes el missionshus til Indre Missions aktiviteter og møder.

,i :r'{-

B e by

ggelse n me lle

I 85

Den første tendens til byudvikling Skovlundområdet viste sig omkdng den tidligere hovedgård, Mølbygård beliggende vest for Grindsted Å. Allerede i 1844 var der bygget en n) skole for den nordlige del al Ansager sogn på Mølbygårds mark og i 1894 blev der bygget en kro lige vest foråen og landevejen Varde-Grindsted. Den nye by kom imidlertid ikke lilat ligge ved landevejen. men i SkovlunL ejerluv lidt længere mod noldvest og nærmere de mange nybyggede gårde

Forsamlingshusetsom særlig bygning og institution fik ikke en særlig lang levetid i Skovlund. Da der blev bygget et afholdshotel med [orsamlingssal. overlog dette funktionerne efter

0 - I 909

Skovlund by

lbrste ånier aIdetle århundrede

forsamlingshuset, som blev nedlagt I t929. I 1909 blev den gamle skole nedlagt og en ny blev opfbrt. I slutningen af 1950 erne blev den ombyggct og udvidet og eksisterer og fungerer endnu med ca. 100 elever.

udvikledes Skovlund til en ,,rigtig" by. som med hensyn til handel og hnndværk nåede sil højdepunkl i peri-

Skovlund kirke blev opført og indviet i lql0. da kirkcn i Ansager ikke læn-

Skovlunds udvikling indtil 1960'eme I de to

oden l9J0-60.

Skovlund var det

ikke jembanen. der fik algørende berydning for byens vækst. men derimod den fbrtsatte hedeopdyrkning og befolkningsvækst i landområdet og derrl' lølgende købekrafl. sarnt oprettelsen lf landbosamfundets andels-

gere kunne rumme ulle dc

tegltag.

I l0l

7 er der så rnungc indbl ggere

fbretagender.

Skovlund, at der bliver oprettet en borgerlbrening. I lql6 kom Skor

Hertil korn de åndelige og kitkeligc

lund Andelskrssc, som har holdt st!rnd

I I 872blev skolehusetfl yttetfra Mølby

Mrrl tilen grund iSkovlund ejerlav. idag Hovedgaden 8-10. Skolen blev senere udvidet et par gange.

I l88l

Ilyllcde den lokale mølle fra Rotvigglrd og ind til det nuværende

Skovlund. I 188.1 oprettedes et andelsmejeri. og efterhånden fulgte flere handlende og håndværkere elier Skovlund by var en realitet. Endnu omkring år 1900 havde byen dog ikke mere end ca. 20 huse. incl. andelsmejeriet. Skovlund rummedc endvidere en vareindkøbslorening. se-

,t';;åi".'r;' . ^i.. .,L, -

nere,,Brugsen".

Bebyggelsen omkr ing 1949

6 SrovluNo

llittige kir-

kegængere. Kirken blev opført ienkel skønvirkeslil. hvidkulket og med rødl

som selvstændigt pengeinstitut indtil lbr nylig. Derefter kommcr dc lckni-

ske fir(ilircrcr. telefon og elektricilct ril blen. I lqlS oprettes Skovlund

i lq2l får 1020'erne bliver det forsøgt at oprette et fælles vxndværk. men del lykkcdcs l'Ørst for lrrn\lbnnilorforening. op mcn grdebcl)sning.

alvor

1933.

SLolcn bliver udvidet og moderniseret

lQ50 'erne og der byggcs cl dlder'-

domshjem

til de ældre borgere,

der

ikke iængere kirn klurc husholdningen selv. I I9tr.l opretter mln en fælles varmecentral.

Jernbanen kommer Skovlund i 1919

til

Boryergade

Som nævnl tidligere tik jernbrncn ikke afgørendc betydning for udviklingen iSkovlund. selv om den selvlølgelig var til gavn for byen og dens indbyggere, da dcn kom i 1919. Jernbanens æra kom til at strække sig overel. 50 år. idet banen blev nedlrgt i 1q72. Den udgik fra Valdeog kom til at slå et smukt sving mod nordvest ovcr SLovlund og Tyndkjær. lør dcn kunne lage den ligc linic overtilCrindsted. Toget til Varde betød, at cnhver bondc mcd lespekt lor sig selr kunnc tage til marked i Varde hver torsdaS, hvad enten hrn skullc lrNndle kreaturer cllcr ej.

1900 skomaset Mad\en ne.l Iamilie.

ninger og en grund, der kunne købes for en billig penge. Ole Flensted fandt ud af. at det var bedre at flylle !irl. somhedcn til Jylland. hvor kartoflerne var - valget faldt på Skovlund.

ve tilstedeværelse. Ole Flensted har gennem årene bevidst gjort en indsats for at hjælpe Skovlund til at bevare sin status som egentlig lokalsamfunc. bla. ved købe den nedlagtc rnejeri bygning og indretle en konservesfu-

Firmiret er ril stadighed gået fremad.

brik.

og hvor der oprindeligl kun var beskæfrigel nogle få medarbejdere. er

Flensted købte endvidere det tidligere hotel og satte bygningeme i stand og solgte den derefter vidcrc. B)gningernc rummer idag Skovlund Kro. Derlægges fra firmaets side ikkeskjul

der idag ansat ca. 170 personer i selve

Skovlund. Efterhånden som finnaet har udviklet sig, er der blevet brug

dygtige fblk

til

for

administration, salg

produktcrnc. En stor del afdisse stillingerer besat med loll lrr Skovlund. der er oplæn i filmaet. Der lægges slor vægl pl. al

og distribution

på. at loyaliteten overlbr lokulsaml'under også tjener egne lormåI. Det ene kan ikke skilles fra det andet - o-q især ikke i et Iille samfund, hvor alle har personlige relationer til hinanden

mcdarbejderne er lokale.

Begyndende tilbagegang i

Skovlund Derr rlmindclige nedgitng

lbl

lrrrnd-

Udover den umiddclbrrc foldel, det er lbr SLovluud at have

fiel en lokrl

indusrri. dcr giver albejdsphdser til byen. hrl byen og orncgncn som helhcd nydl godl af firmuets rncgct alti

Den industrielle udvikling

i Skovlund Bestræbelserne for at berure Skov-

lende og håndværkcrc i landområdeme

bcg) ndle også at \ ise sig i Skovlund

løbet

Iqhl)cnrc. Først mekuni-

scredes Iandbrugcl- r,g scncrc begyndtc man at lægge gårde samrnen.

hra

idct la\e hus

1888.

I I einrc

rutsen be$r1d

Bdllct HLntik Sarcn!en nlutl sit he!tespand og has?ttosn u. 1915

I Skovlund tog man kampen op og bcgyndte dels at kæmpe fbr, at der kom industri til byen op dcls fol ut få boligbyggerict igang.

I 1968 tages der kontakt til en mand, der lavede krrlol l'clprodukteI på Nørrebro i Københirvn - Olc Flensted. Skovlund var klar med en plan og et forslag til. hvor der var tomme byg-

Sxovlur o

'--i:. :';-'i;"' .,i f,.=jii '?tt;t'; iri; , ,ar,

..a

{; Bebyggelsen omking 1969

Skovlund studigvæk haren brugs. bager og kiosk samt en god håndværker' stand.

Andelskassen har man

indlil for

Et nedsul udvulg indsamlede

Nye initiativer 1989-91

lund som et aktivt og levende lokalsamfund er lykkedes. Man har fået industri til byen og man står sammer om at handle lokalt, hvilket betyder al

ligt bevaret som selvstændig, og Foderstoffen er blevet en del af den lokale sammenslutning Vestjysk Foderstof. I de seneste år er der kommet en del virksomheder til Skovlund - en træindustri med ca. I 5 tnsatte. et lyssløbe ri med 5-6 ansatte. en stor vognmandsforetning med langlurstranspon med

ca. l0 ansatte og en plastindustri i industriområdet i byens nordlige udkant. Endelig har Flensted udvidet

Ved fælles hjælp har mirn for megebegrænsede kommunale midler file indrcttet et nyt skolekøkken. I 1990 har Skovlund fået sin egen børneinstitution,,,Bømehuset" Den er blevet til, fordi den nye udvikling har skabt el behov for en lokal bømepasning, hvor åbningstiden kan passe til arbejdstiden på virksomhedeme

SEIES.

Senest har Skovlund fået sin egen skov. Ølgod kommune slillede et areal på l0 ha mellem Skovlund bY og

byens stadionanlæg

til

rådighed lbr

beboerne, så der kunne Plantes sko\'

med en ny stor distriburionsafdeling .,Flensted Catering". der ligger i udkanten afbyen.

lnden for de sidste 15-20 år er den industrielle udvikling blevet fulgt op aten udvikling iboligbyggeriet i Sko\ -

lund. Med lokale initialivtagere

t:''-i

.t l.*i;j,",.-t

spidsen er der blevel oplørt nye an-

delsboliger. almennyttige boliger. samt eenlamiliehuse. og der er blevet

indrettet lejligheder på initiativ at lokale håndværkere. Samtidig har man benyltet byfomyelsesloven til al renovere gamle huse med indretning af nye lejligheder. Alt delte bevirker. al folkfl yttertil Skovlundområdet, og at man er i stand til at holde på de unge, som vil blive på egnen for at bo og arbejde.

8 Srovlutro

;'tl.;tFlltli+ r

{ Bebyggetsen omkring I 995

Lr'.

80.000hos private, to sponsorerog en lokal virksomhed. De manglende kr 20.000 blev givel af en lokal kreditforening - og så kunne planen reali-

te-..

ai-

'i$J,:;P \åd.?

"Sr;t

Slor lurr.lcl r oksct l'rcnrsidcn 1850 cIrrc. lrroI lillohcr

Iil cn

lrrrrJshy

rlI

onrkrinc rncjeliet. rnøllerr. rnissionihuscl og dc vcjc, dcrmødes her. [øvrigt læller hchl cr:clscrr clrkcllc Sårdc..rl i hr cl ul-byen op in lbrcrrden u l Lundvc.l

vcd lundcn. Bebyggelsen er mest præget af cnkclte huse på rækker langs vejen, og de llcstc croplblt i rødc murstcn.l)vilLcl givcl Skovlund ct sol idt hcllrcdspræ9.

Hovcdpartcn af byens bebyggelse er' oplørt ipcriodcn lq(x)-lg6t). sc kurtet side 8. Den ældste del af bebyggelscrr cr pluccrct ornlling dcn indclste deI ul BorgergLrdc. Ilor edgrdcn. Lurrd-

vej og Nygiudsvej.

I holirornrilidclrrc ornLring lrcnlrolds-

Skatlmd b.lrct i. llovdra(l(n L $ttt dd sd u(l i

191 L

Bebyggelsen

vir Kolr\ ilr!cn og Solbukkcrr er bcbyggelscn ul'nyere dulo. prinlærl op-

lofl i slulriugcr irl lqT() cllc

i | 0ll0'clrrc. I Borp:crg:rdc

rl:r lorsl

cd rrldlc-

bolrgclnccldclr lqg4oplørttohiinovzcrkcrvillacr. som tbrslc ctapc al cn ||) ud:'lylIiIl!. I lorhirrdclsc nrcd Ilr,ncrnc,.rnt ctrtblcIing rl cn (ltcr\kolc i Sk,,vlrrrrJ irrJ::ril di..c villrrcr i pri' .jck t. t .orrr lrcrrlroldrvi:' l,,f:'lilrdcr'- ( ':.1 liercrboligcr. Pri rrr,'.1:ltt. sitic rrl Borr'crlrrJc Ir;rr

Fl. n.t. (l ,'lrlirrl cn r illrr rrl- rrtt:cclislOrrclsc.

Ilelrl -"cl.t rr . r' i :rlrrtirtrlcli.:ltc.l

,'1.-

IorI r ..rr,.lelrrtrc (ll(r lrlh i-cl|ulk(.l tlr\'(l li'rlrir\c. Br'lr1-: cl:ctt r't ,'rr't rrlrrrdL. j. rl',,1i-r, r.,,l)li\fl il-l rlr1:e

(rt. \',

ul b,'lt.:etne et e iethuli.'

er. llvi'r r i.n

l','r |ri rrdrc..crr.

.20

lt,'li-ct.rrrr'etr,lc til 7S', et slrrttccttrl ){t)

llr

Liur.'l

dr li(.tlj ill

Skotlul hdr(tii lt)95.

cicndL,rn

nrcnc cr ol)ti)rl i l()dc slcn. De r' lindrr rJu;' r Sk,'r lund b1 cjcndonrnrc mcd 26f boli-9cr'.

lJ.l

cIl: \ilnllada ;r'rrrrdrrlcrrl rrd.:r,rr' .1./5S.llo rtt'ter.l. uteui til re 1r: o..

bot !t:t

rtl( l:. lftt

l<)l)0.

I ld! \tut l':t ':tl

ll drtl,:: .t7 qltrl i lt)t)l llu$! rt i l(,! Skorl ltxl\ \tot1( t)titdt holi\.rtld in$tftlion ltu BLalt ( B\.({.\tll ,,r1l nIAIu

\rid\| I Ikt: It:kI It t.

plildscr). Grundstør-rclscDrc vilricr-cr tl ir (r0

nrrtil403.2l9 rnl

lrcnr .arnlcd( ctug('irrcul uJgrlr 83.-56,1 mr. f trt..:cr tca lcl !irhlch r' .il pi ct h, rlilrrtcal med 32.476 mr oc et institutions/ crllvcrvsarcal på 51.124 m,. tscby.-.-e

SKovLUND 9

Beboerne Skovlund by er et af 3 lokalcentre i Ølgod kommune beliggende ca. 12 km syd-øst for Ølgod.

Pr. l.

I Skovlund by bor der Januar lqq5 iull 4q4 personer. der lordeler sig således;

0-5 år 6-1"1 år

"/a

18-30 år 31-59 år 60-66 år 6?-84 år over 85 år

I forhold til

er beskæftiget i landsbyen. Det hænger for en stor dels vedkommende sammen med, al Flensted A/S forvcn-

ter, at medarbejderne er bosat iog omkring Skovlund. Endvidere er de

lund velorganiseret og har mange erl'aringer med at iværksætte og gcnnemføre fbrskellige initiativer. Det eI er slærkt ønske i betolkningen. at bysamfundet oprctholdes og udr ikles.

i byen lil at være medfinansierende i fbrbindelse med

selvstændige erhvelvsdrivende i Skor -

og der er en vilje

lund medvirkende lil at skabe arbejdspladser til byen.

nøgleaktiviteter.

Endvidere er befolkningen

Skor-

3r% 8 "/a 23 Eo 2Eo landsgennemsnittet gør

det sig gældende. at der i Skovlund lærre små bøm, en stor undel rfpcrso-

Boligstandard

ner

iden produktive alder samt

overvægt af personer over 67 år.

idet

indlcdende registrc der loretaget en gener ringsarbejde

Som led

nemgang

I,0 % afboligerne er uden eget wc og bad.

af bebyggelsen dels På

grundlag atde oplysninger. sotn kommunen ligger inde med { BBR) og dels

5.0 'å aI boligerne er uden eget bad.

baggrund af udvendige registrcnnger.

0.5

Derersom tidligere nævnt 262 boliger i Skovlund. Samtlige boligerer beliggende i ejen-

6,0 % af bygningerne er i en dårlig udvendig vedligeholdelsestilstand.

-r

ul'boligernc opvflrmes ulids-

svarende

dommenes forhuse.

.120

Antal indrysgere

iskortundJia 1975 1995

Friarealer I

Bcfolkningstallel i Skovlund har ide seneste 20 år ligget mellem 413 og

520 indbyggere. Pl ovenståcnde grul ses

befolLningsudviklingen tr.r lo75

slutningen

af l99l blev Skovlund

Skov anlagt på et areal mellem Skovlund by og stadionanlægget. Ølgod kommune stillede ct arerl på l0ha til rådighed for beboerne, så der kunne

rallct omlring la89-90 kan sk)ldes.

plantes skov. Eneste bctingelsc lor overdragelsen var. Jt de efterl'olgendt anlægsudgiller skulle v ære kommu-

at Ølgod kommunc gik

nen uvedkommende.

til l. januar 1995. Dct rncrkante udsving i befolknings-

frl

at førc

srrtistikken manuelt og over lil maskinel foring. Del er ikke muligt at få oplysninger om husstandsstørrelseme i Skovlund. Pr. | . janurr 1994 er den gennemsnitlige husstand i Ølgod kommune På 2,49 personer. Der er ca. dobbelt så mangehusstande med 2 Personer som husstande med 4 Personer. En stor del af Skovlunds indbyggere

Sxovlur,l o

Et nedsat udvrlg fik. blandt private. sponsorer, en lokal virksomhed og en kreditforening. indsamlet midler til skoven, og i l99l var skoven, søen og stianlægget færdigt.

I Skovlund findes der udover de rekreative arealer ved sladion og krockerbanen en mindre legePlads På Parkvænget ved Markvangen.

Derskønncs ikke umiddelbaft at være behov for nærlegepladser, da del til

alle ejendomme findes f'riarealer af rccepHbcl størrclse tned line mtrlig heder for etlblering rf legeplldser/ opholdsarealer. da lys- og luft[orholdene l3r gode. Ved ligeholdelsesvætd ien af lriarealernc hørende til bebyggelsen i Skovlund er over gennemsnittet. Der cr tale

om meget få rrcaler. dcl ikke lremtræder iordentlig slirnd. Som omlåll ovenlbr er brugsværdien afde private friarealer gode. Pl kortet med bevaringsværd ier. kortbilag nr 3. er angir ct bevaringsværdige træer og større sammenhængende beplantninger.

SpørgeskemaundersØgelse Som nævnt tidligere er der i forbrndel se med registreringsarbejdet

frem-

sendt et spørgeskema til hver enkelt husstand, som husstanden er blevet opfordret til at besvare. Der er også udsendt spørgeskema til de erhvervsdrivende i byen.

transportmuligheder og 15 7a går. 88 øa af husstandene har bil. og 4 .6 klager over manglende parkeringsfaciliteter.

Husstanden Spørgeskemaundersøgelsen skal lje-

til

at belyse byens problerner og kvaliteter samt beboemes forbedringsønsker. I foråret 1995 blev der udsendt 286 spørgeskemaer til private og 30 spørgeskemaer til de erhvervsdrivende Af de udsendte skemaer er der korn-

met47 Ea re1l)r frade pdvate og 83 % f ra de erhvervsdrivende.

Mange afbeboeme i Skovlund (76 %) har boet i byen i mere end l0 år, og laktisk har 39 7a boetder imere end 30 at

flytte, hvis mulig-

knyttet området via børn, andre slægtningc. vcnner. nlbocr.skole/ irrst itution og arbejdsplads. Beboerne priser landsbymilj6et (79 %), kontakten til natuten (59 %), nabocr og familic (61 %) og de gode busforbindelser' (30 %). Det er hclter ikke uden betydning, at der er billigt ar bo og leve iSkovlund (30 %).

Som dcn største gene ved at bo I Skovlund peger beboerne (44 Vo) på de manglende indkøbsfaciliteter. !5 'i rnencr. itt der cr lbr meget lrtfiL. også uvedkommcnde.

Knap 78 % handler lokalt, når. det gælderdagligvarcr, mens7 7a og 11 .L handler lokalt, når det drcjer sig om henholdsvis udvalgsvarer og støn.e anskaffelser.

Kun 25

a/o

har svaret på, hvor

lil have.

som de primært (86 7o) bruger til

mebolig i maksimaltlOfu,mens4T

ophold.

har boet i boligen mellem 10 og 30 år

Langt den overvejende del af ejen-

89 7a af beboeme mener, at der er legemuligheder for bøm i Skovlund

dommene (87 %) erejerboliger, 10 %

udover de private haver.

er lejeboliger og

7, bliver beny

som bofællesskab.

Boligudgifteme er angiver som føl-

Endvidere er der iforbindelse med registreringsarbejdet foretaget en intervlewunderuøgelse med en række nøglepersoner i landsbyen og hos pågældende amt og kommune.

0-999 kr.pr.mdr. 7% l-4.999 kr.pr.mdr. 29% 5-9.999 kr.pr.mdr. 13 7a 10- 15.000 kr.pr.mdr. 37" (49 øo havde kke besvaret spørgsmå-

eventuelle ønsker for byen belyst.

Iet)

Der er foretaget 12 interview med

De gennemsnitlige udgifter ril forbrug. vand. varme og el. er opgjort

En meget stor del af bebocrne er til-

o g 21 Eo øtlsker en bedre isolering. 27 o/a menet, at ejendommen trænger lil istandsættelse. først og fremmest på tag og facader.

96 7, af beboeme har adgang

år.

Kun l3 % ønsker heden byder sig.

sker centralvarme

39 % af beboerne har boel i den sam-

gende:

Beboerne og Skovlund

forbedring af loilel,6ad. l5 7, mener

køLlenel bør islandsættes,3 7, øn-

pa.

fblgende måde: 0-999 kr.pr.mdr'. 4 "/o 1-4.999 kr.pr.mdr. 56% 5-9.999 kr.pr.mdr. 3 0/a (-16'å havde ikke bcsvaret spørgsmå-

Hovedformålet med inlerviewene er klarlægge den enkeltes syn på landsbyens svage og slærke sider samt at få at

udvrlgte personer i Skovlund samt fra Ribe Amt og Ølgod kommune. De i interviewene fremkomne udsagn om svage og stærke sider i Skovlund svater overens rned oplysningerne . dette materiale.

le0 4

ai'husstandelc modragcr bolig-

sikring.

Den samlcde husslJndsindkomst el angivet som følgende: 0-84.000 kr.pr.mdr'. 7 o/. 85-129.000 kr.pr.mdr. 7 Ya

kr.pr.mdr'. ll qa 200-299.000 kr.pr.mdr. 15 Y,, over 300.000 kr.pr'.mdr. 39 qa 130-199.000

Beboemes forbedringsønsker

arbejder, og l4 % herafoplyser, at de arbejder i Skovfund .74 Va kører i bl.. 40 o/o cykler,l8 7o benytter offentlige

Over halvdelen af beboerne (65 7o) har ingen modemiseringsønsker til deres bolig, mens 33 Va rrænger til

Srovuuro

Erhverv I Skovlund [indes ca..]00 fuldlidsarbejdspladsel og ca. 25 deltidsarbejdspladser indenfor erhvcrv. handel. landbrug og

J Et bdlh\e |lrklonlhLd

AI I

institulioner. (Pr.

F - Vrtn'na Il

! 'ti aKottofcl.r u'

november 1995). Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de erhvervsdrivende i Skovlund. Der er udsendt spørge-

rbnsfta tatering

'..r,rb.", !Autorrctk\le(t

!1r,,,,,,,,,, -'

Autot&rksled

t' Et-installqtora snetl tott\.rv'l htik . . Ll:ldrrcd\ Snedc|irkt)nhe,t I a, _l janJ\'/\( q''/'/ Et in,tultnror )

skema til 30 virksomheder og der er Lommet 25 besvarede skemaer relur. På baggrund af besvarelserne kan del tegnes følgende billede af virksomhc' demes evenl uelle problemcr og frem-

neP\efabrik Y

tidsplaner. 20 q, mener, llt de nuværende lokale' erforsmåog 32 7o mener, at lokaleme

trænger til forbedring.

72 % er tilfrcdse med

til- og

kørsels[orholdenc,mens

2[)'i

at a[- og

fra-

rnener

pålæsningslbrholdene er

Erhverv i Skovluntl 1995

il-

fredsstillende.

b8 '/o [inder .rrbejdsforholdcnc til-

Landbruget

4 ' å svarer,

rt dcr bliver udledt fblure-

net lufl og virnd. mens 92 t/ svurer. Jl dcr ikke oplagrcs forulenet rfl'rld/gylle

eller andre farlige stoffer. lngen al virksomhedcrne har fået dispensationer til ovennævnte tbrhold. 4 % harhaft uoverensstemmelscrmed beboeme.

24'i

I Skovlund er der, som pil landsplan llerc lJndbnrg. dcr ikke læng.crc cr i drift. Noglc cr blevet lil dcltidslrndbrug, andre har helt stoppet driften. Tæt på Skovlund by ligger blandt undet Kronglrd. Ceilgård og Sr unckærgår'd. Krongård drives ikke Iæng.ere rklivl. Ceilgird cr et deltids' landbrug og på Svanekærgård harman etrbleret bondcgirdsfelie lbr lurister

har planer om udbygning al' '1 vil

virksomhedcns størrelsc, 20

gernc udbygge pcrsonalet. mcrts l2

t udbygge produ|tct. h.rr ikke besvrrct delte spør:ls

hilr plrncr

lå it::ff il: tilbuge i l078 lrngt

;:.1T!l';:ii:,':::

ftedsstillende.

Detailhandel og privat servlce

nen vurudbuddet

større end det cr i dag. Illllslraliunen kun sirmmenholdes rncd de to komrnende illustlationer, der viscr tilbuddcne indenfbr dctailhandel og plivat servicc. vilkromhedcr og det sociitlcog kulturelle område.

Skovlund by erdog stadig iforhold til ovrige hndsbyer vellbrsyncl med sivel detailbutikker som privat sclvice idel dcr findes to drg lig varebul iLkcr. en kiosk, to specialfbrrctninger, er kiosk, et pengeinstitut, er tankstatior't, en køreskole, en cjcndomshandlcr, en

taxavognmand og et spisested.

må1.

lrxl konkrelc planer om udflyt-

ning af virksomheden.

Bot

\t t \n,1. Il.rl in't,lllntototl,toIttu.ll:nt'

rovt-ut'to

Udviklingen i Skovlund med hensyn til udvalgs- og dagligvarcfbrsyrlingen

Nønend tk(n

3..1 øuc

le n

Der lindes ingcn praktisercndc læge eller tandlæge, advokat cller revisor r

K tist c n:ie n

t\nftser]ci 6. Skatluntl cl. telc &.lato.

Ønsker en ikke fødevarevirksomhed at placere sig i Skovlund, vil den dog

få lov.

Skovlund Invest I

Skovlund har man startet et privat selskab ,,Skovlund lnvest", der har følgende formål: - fremme erhvervslivet i Skovlund, - sty*e bymiljøet i Skovlund, - opføre, sælge eller udleje industri- og erhvervsbygninger i Skovlund, - udføre påkrævedebyforny-

!Tanknarion

xroA , BlomsterforretninBt Garebodcn

Frisør

Kiosk Brugsen

El-forretninS

elsesarbejder,

- udføre andre erhverysfremmende aktiviteter i Skov lund. Beboeme i Skovlund har været medvirkende til at få Selskabet op at stå,

idet mange afdem har indbetall cil. kr 1.000 til Selskabets oprettelse. Penge,

Forretninger i Skovlund 1995

de ikke vidste, om de nogensinde

byen, beboerne skal

til Ansager eller

Ølgod.

Offentlig service I Brugsen. Hovedgaden 2 er der hånd-

købsudsalg fra Ølgod Apotek, samt postekspedition.

Virksomheder Skovlund hrr i forhold til byens størrclse et veludbygget erhvervsliv. ,,Flensted A/S" har tre virksomheder i Skov lund, dels konservesfubrikken i det nedlagte mejeri. Ansagervej nr.2.

se lgen. Selskabets kapital er fordelt i aktier 6

lig hovedafdelingen i nyopførte bygninger på Adelvej lige umiddelbart

kr. 750,00. Nye aktier udbydes blandt

udenfor byen i retning mod Ølgod. I Skovlund by findes derendvidere en transportvirksomhed. korn- og foderstol. en læppefabrik. aulovirrksleder. elinstallirtører. ma le r [orre tn ing. smedie- og maskinværksteder. embal-

lagevirksomhed og et Iysstøberi. Det er Ølgod kommunes ønske. ut der kommer så mange virksomheder til Skovlund som muligt.

Det er kommunens målsætning.

fødevarevirksomheder forsøges placeret i Skovlund/Ansager-området, mens øvrige virksomheder forsøges

placeret

Ølgod/Tistrup-området.

Nønetnarken 2, FIensted CateingHo redgaden 8, Helsestedel

ville

dels cateringvirksomheden i nye bygningerpå Nørremarken nr. 2 og ende-

borgere og erhvervsvirksomheder r Ølgod kommune suml borgere og erhvervsvirksomheder med tilknytning

til

kommunen. Selskabet ledes af cn af generalforsamlingen valgt bestyrelse på 3-7 medlemmer. Selskabet har i en periode på otte år skaffet syv virksomheder med ialt ca 25 arbejdspladser til Skovlund.

Turisme Skovlund rummer overnatningsmuligheder for turister hos Pension Lær -

kelil, Havrevænget. Der er etableret bondegårdsferie to steder i Skovlund - hos Erling Therkildsen iBorgergade og hos Marie Rotvig på Lundvej. Bondegårdsfeeme trækker blandt andet en del engelske turister

til Skovlund.

Kvie

Sø er et yndet udflugtsmål ca. 5 km fra Skovlund. Ved Kvie Sø findes en campingplads med plads til ca. 6070 enheder samt et sommerhusomrrlde med ca. 150 sommerhuse.

Sxovr-uro l3

Vejstruktur i Skovlund 1995

Trafik Vejnettet Skovlund by er beliggende på landevej 542, der løber mellem Krogager og Tarm. Det overordnede vejnet består ud-

over landevejsstrækningen, Ansagervej/Hovedgaden (amtsvej) af Lundvej og Borgergade (kommuneveJe).

Skovlund er en typisk vejklyngeby, karakterisgret ved et grenet net al veje, hvor det er nemt at komme fra område til ornråde. lndenfor de sidste 20-25 år er der sket en uheldig udbygning afvejnettct, idet der i fbrbindelse med udstykninger til nye boligornråder er anlagt lukkedc vænger, hvor gennemkørsel ikke el mulig. Lukkede vænger udelukker naturligvis uvedkommende, gennenkørende trafik, men landsbykarakteren forsvinder.

Strækningen gennem byen (AnsagervejÆlovedgaden) belastes med en årsdøgntratik på ca. 1.010 biler, heraf er andelen af køretøjer ovef 6 ton på ll5 enheder (1993). I de 3 sommernåneder er der målt ca. 1240 enheder pr. døgn. Der er ikke foretaget målinger aftraf ikstøjen. Oplysningeme er hentet hos Ribe Amt i marts 1995.

14 S rovlut tp

Der er etableret hastighedsdæmpende

foranstaltninger i form af indsnævringer af vejbanen på: - Ansagervej ved Andelskassen - Hovedgaden ved nr. I I - Borgergade ved nr. 10 lforbindelse med gravearbeider i 1996 sløjfes dissc indsnævringer'. da de rk-

ke dæmper hastigheden optimalt. Bymidlegruppen i Skovlund rrbcjder på er sumlet projekt for lbrskønnelse afpladsen ved det gamle mejefi saml med nye hastighedsdæmpende

lblrn-

staltninger på 5trækningcn Ansuger' vej-Hovedgaden. Der er indrettet pal keringspladset ved

Blugsen, på hjømet ved Svinget,/ Nygårdsvej og itilknytning til Skovlund Skole. Der er rnulighed lor kantstensparkering, i hvert tald i den ene vejside. Der er ikke rnlagt cykelstiel i Skovlund.

Der er nedsat en rrbcjdsgruppe rncd repræsentanter fra R ibe Arnt og Skovlund. hvor det blandt andet ovcrvejes at etablere en

fællessti igennem Skor -

lund by.

Et regionalt cykelrulenet løber gennem Skovlund. Det drejer sig om en

rure fra Henne Strand via Horne, Tistrup og Skovlund til Kvie Sø.

Kollektiv trafik Skovlund trafikbetjertcs med kollek' tiv trafik af lokalrute 771 (Ølgod, Skovlund. Ansuger) og regionalrute 98 (Brande, Grindstcd, Varde). I dagtimerne er dct næsten limcdrili og r,r cekenden cr dliften fornyelig bleve udvidcl. Transporl rl'elever lil 3ytnnasiet i Vardc sker med bus. Busholdepladscn i sydgirendc retning er placcrel ved NySirdsvei nr. 7. mens den i nordgående rctning ef placer(]l vcd Hovedgaden nr. 10.

Færdselsuheld Derer i perioden fra l. ianuar 1990 til

mrrts lqq5 registrerel lo uheld i Skov lund. Der var ingen personskade, og der var ikke involveret,,bløde" lra[ikanter i uheldene. Oplysningen srammer fril Ribe Amls Vejafdeling.

Teknisk infrastruktur varmeproduktionen til kaftvarme er under udarbejdelse.

Kloakerine Alle ejendomme i Skovlund

tilslut-

tet et kommunalt spildevandsanlæg. Spildevandsanlægget er i dårlig stand og påregnes omlagt i perioden 1996oo

Varmeforsyning Skovlund by fjemvarmeforsynes fra Skovlund Varmeværk. Skovlund Varmeværk anvender idag træpiller som brændsel. Projekt for omlægnhg af

Skovlund by er 242 ejendomme dlslunet fjemvarme, mens 26 ejen-

domme varmeforsynes med eksempelvis oliefyr eller el-ovne.

Rensningsanlæg Rensningsanlægget er beliggende ca 1 km. syd for skovlund uy. anfæggei er i de senere år blevet udbyggel til at kunne klare spidsbelastninger, eksempelvis ved rødbedeproduktionen hos Flensted A/S.

Affaldssorterine Alle husstande i Skovlund er tilsluttet den kommunale dagrenovationsordning. Endvidere har kommunen ergenbrugsplads i Skovlund, hvor borgeme kan aflevere andet affald sorteret henholdsvis i genbrugsmaterialer,

haveaffald, brændban affald og affald til losseplads. Herudover henvises borgeme til genbrugspladseme i Ansager og Ølgod.

Social- og kulturel infrastruktur skønvirkestil. hvidkalkel og med rødt tegltag.

Missionshuset i Skovlund ligger på Svinget nr.9, påhjørnet afSvinget og Nygårdsvej.

Efterskole i Skovlund En række af byens borgere fik ideen til at opføre en efterskole i Skovlund og luftede ideen på en afbyens årlige

Skolelbibliotek

|? Kirke

generalforsamlinger. Interessen var der og gruppen beslutlede at arbejde videre med sagen. Nu er planerne med at etablere en efterskole i Skovlund langt fremme. Skolekredsen er stifrer. Vedtægterne er påplads og skolens beliggenhed på en byggemodnet grund i byens vestlige udkant ved Borgergade er grundet

kommunal velvilje en kendsgerning. i Skovlund er gået igang med at indsamle penge til realiseringen og harpr. l5.maj lqq5indsamlet over kr. 200.000,-. Hvis alt gårvel står efterskolen klar til

Borgeme

Sociqle op kulturelle tilbud. i Skovlund 1995 Der findes ingen bømehaver og vuggestuer i Skovlund. men derimod 8

dagplejeplrdser og ..8ørnehuset". Nønemarken nr. q. hvor der er 42 pladser for børn fla 3 år og til 3. klusse. Børnehusel er ikke €n truditionel bør'neinstitution, selv om den er støttet af kommunen, og derfor figurerel den hellcr iLke i sraristikkcn o\cr børn€haver.

..Børnchuscl" cr kommet op rt stå på brggrund afen henvendelse lra forældrene iSkovlund til Ølgod kommune med ønsket orn en institutiorr i Skovlund. Kommunen stillede sig velvillig. og yder et tilskud pr'. bam svr-

relde

til

niveauet for lommunen"

udgift til børnepasning. En forældrevalgt bestyrelse sørger for driften og ansællcr sclv pædagogcr og øvrigc

Skovlund Skole har undervisning til og med 7. klasse. hvorefter elevelnc til må Ansager. Pr. l. september 1994 havde skolen I l0 elever og I I lærere.

Musikskolen har undervisning

skolebørnene

Skovlund vælgel at tilge pil cllcrslolc cfter ct år' på skolcn i Anstger. Der er tradition for i Skovlundomr'ådet, at skolebørnene trgclQ l0 Llussc pl efterskole. Elcvcr t il gymnasiet mri enren rilCrindsted eller Varde.

1995 er der bevilget midler til

udvidelse af Bømehuset, således at institutionen kommer til at indeholdc 30 pladser i skolefritidsordningen og 37 pladser til bømehavebørn. Denne udvidelse kræver ansættelse af mere personale.

16 S rovluNo

I Skor lund findes mrnge flitidstilbrrd og ct rigt lbrcning\liv. bla. kun nærrrcs idrietslbrening. KFUM og K-speidere. krocketklub og husholdningrforening. Skovlund har eget stadion, tenuis- og lrocketbirne. beliggende pi LLrndvej. Spejderhuset liggel N1llrdsr cj rrr. 2r.

Skovlund Bibliotek findes på Skov-

lund Skole. Biblioteket har åbent til 17.30, onsdag lia kl. 16.10 til I8..l0ogfredagfrakl.

mandag fra kl. 15.30 15.30

til

17.00.

I SLovlund by er der opført 8 ældreupril

Foreninger

medarbejdere. I

på

Skovlund Skole, der også huser byens

bibliotek. Orer halvdelen

64 elever ved skoleårets begyndelse 1996.

boliger og 2 ECV-boliger på hjørnct af Borgergade/Havrevænget. Det nedlagte plejehjem fungeler nu som el slags ældrecenlcr'. hvor de ældre kan mødes til lbrskellige lacilileler. Skovlund Kirke er beliggende i Borgergade. Kirken eropføn i | 9 | 0 i enkcl

Beboerne i Skov lurrd er meget rkrive. Der er nedsat en række tbrskcllige gruppel eller rrdvulg. der hver især' beskæftiger sig med noget, der kan gavne byens udvikling eller udsccn-

dc. Bymidtegruppen arbejder i dette lr rned el forskønnelsesprojekt for den centrale del afbyen ved Brugsen og det

grmle mejeri. I projektet indgår

også, hvorledes hasti ghedsdæmpende

foranstaltninger kan indarbejdcs som element ien samlet plan for bymidten

skotlu d

sct

li0 naN!\.\t.

Sotn t c stt ltut ul r cs i\tlerinrcn kun dcr peges på lølgende ernner, derer sierlig

\ igligc lur bevuril,psplirnlæsrrirrgen i Skovlrrnd b;. I Skorlrrrrd by el dcr is:tr de ældrc beby-ngclscl ornlrirrg An'ugclvcj. Hor cdpaden og Borgergudc. rlcl hlr bcvrrrirrtsinlcrcsse. Mcrr o;.:så æltlrc villirheb) l::clser ornLlin! Lundvc j og på Nygår'dsvej indcholder

byrnir)F!rnie\\irc vleldicI og

llrk

rrl

rrtcres\e. Fælle\ lbl dc e ldrc boligonrriidcrcr. ut de hll hc\ ilf(l dct lilnlc srdelbrløb trp ældrc bchlggelscs-

I en ti,l

rncd ornstluklurering inden lbl lrrrrdbrugcr. hluklrerr ing al rnrrginaljorde. oppriorireling af rriljøet og stigcnde tufismc, vil landonrrådenrc værc rrndef stol

pi\ ilknirr;:.

slillc rye rnjl op iln\cndel\esmUlir-

ndskrrbet

den fbrtsatte lorvandling.

karakter.

I dct iihne lund lirrde: orsi

entnu tl

Dcn syngcde reib5 cr ulrnindclig . det meslcirl lundel og viserenoterord nner

bcbrg:<clsen ?l

ktt. ldn.lsb) ntrcstigt h)-run SkarIund.

Gudelbr'løber i cle oplirrdelrgc vcibyel

hul rieret diktclct ul lokirlc lblholc Bygrrden blcr del' brugr tilintcln ttrlik. dels sorn lbrbirrdirrqslcd rnellern oyen og marKe te.

Skovlund er en typisk slyngct vejby kilruklcriselet ! cd ct grenct nel aIt cjc. lundl om lt\ ilke hu"clc plucercr sic. Frrr midtbl crr. hvol Brugsen og blceren cr plircerct. udløbel trc veie. \o||r igcn lorglencr sig osr lober slrnrnen

Bebyggelsesmønster

I Hotdgodcn .

l,rkirle rcr-

med det overordnedc ve jsystcm. spredrc

bebyggelser, egnstypiskc landskabstræk, som ct vældil'uldc for forståelsen ul canens sirrlige kullllrhi\loric og bevaringsværdie[. Llo\?d!<udc

til

ræntbrltold.

og endnt.

en tbrvandling af kulturlandskabet pii egnen kan blive resultatel. En planlægning af det åbne land kan vær'e rncd ril ul sikrc (lc kuilurlristor.iske Lre landskrbclipe virrdicr og op-

Ircder tbl bchyggelscn og

dentlis .ror rilprsring

kt,ltt.

t;t

På Ilotcdxndo dant?t cn ft(kk( lDfuiJinc odslcnshusc nul kutup.li.oltkt itt at t)nkt(

nN t.lc t ( ! i e I t n ntu.kan I gdd ( b6l gl st r i h)ci. Flcrc hu'( har låt)t ud.\ki|i?t t induu og tax, Dten endnu (t helhcdcn i b\\!:ericl

h\\ni

JKOVLUND I /

I Skovlund e| bebyggelsesstlukturen generelt veldcfinelel. bebyggclsener opløfl enten i girdclinic eller lilbagctrukkcl med forhave. Huscnes placering på grunden er karakteristisk den, lt på venslre sidc xl'vejen er ltuscnc placerct med facaden mod vejen, mens husene

pi hojrc side ligger mcd gav-

len mod vejen. Strukturen er

også

forsøgt fastholdt i de nyudstykkede boligområder. Som det kan ses på problemkonet, kortbilag nr. 2. er bebyggclscsstrukturen enkelte sleder brudt afhuse, der ,,vender" lorkerl i forhold til de om-

kringliggende bygninger. I området omLring Kornvangcn/Parkvænget er det enkelte ubebyggede grunde. deI bryder bebyggelsesstrukturen.

Skovlund har endvidere enkelte bygninger, der må karakteriseres som fcjlplacerede. Bygningeme er markcret på problemkortet. Ved fejlplacerede bygninger menes bygninger. dcrenten i deres pllcering. byggestil, proportioner, materialevalg og farver ikke el i overensstemmelse med de omkringliggende bygningel En fejlplaceret bygning kan endvidere gå på bygningens anvendelse, som

14ellenv.i 4 opJbn

1928. Se fotsidebilledlekst !.2.

bygninger, som på grund af egnens skovfattighed var en sparsom type, findes ikke mere. Den første generation af grundmurede hus, som afløste bindingsværksbygningeme, eksisterer heller ikke mere på cgnen. Derimod findes end-

for eksempcl cn lremstillingsv irk-

' : ::

somhed i urniddelbar I ilknytning til el

!;"i,:ii:,2r:: :i,i, ; x,,.!1,

":":{:;i RMr B\+-t i,l\t'i'ahnrJtn 't,iL 'nr'lliDr

boligområde.

rlckoruli|e Jirlanninscr t't).l tcsitns tnc(l "ørct" os rt:tinso|llutnin!: vd hdhtdlnj t" 'l'rinJtl':, ,l.rot ( tinl l uh\l h't.' \tik t,t,Qe | facaden

Bevaringsværdige bygninger i Skovlund Ansarct

Egncrrs udviklingsh i,rtolie ptæger Øl-

god komrnunes byel og blgninger. Før'midtcn rf I 800-tallel \ irr Lomrnunen cn hedeegn med fbrholdsvis få bebyggelscr og små landsbyer, mens støne lrndområder lå øde og ubcboedc lrcn. Hovedpurlen ll kommunens byel og bl grtinger er derlbr Ibt hold:vis nye, opståct som følge af hcdens opdylkning oe. de slore srmlundrændringcl i sidste hrlvdcl ul' l80Gtullel. s ml jcnrbanens indtog pri cgncn i begyndelsen rf dctte år'hundrcde.

Dcr cr sket store forundringer i b)8ningsmrsscn gennem de sidste århundreder, selv om der kun var få bebyggelser i kommunen i 1700 og I 800-tallet. De ældre bindingsværks-

rovluN

r(j 1 I otlir t i

l9.t(). Et

lint (krcnurt!

t l,,I,tl Dhtn'..,ttt, itt:t,it,t'i,th trn B, dt1 R'f!, \l/l ,r,r1If,/, /it , lnll'tt "r [ataAl' I

t,,t

mut tn stot liontktist oF

\rrnrtrl,, hIto .t. ll ',th,r "r\t dtttr, h.tti tt litt' 't"tu\',\,1' ti4'hhr.: '1't I-t bilL\lt! rJ.t't

nu en del ældrc grundmulede ltuse lir

slutningen uI I80l)-tullcl. hvor ltusenes oprindelige præB cr bcvrrel. ornend storstcdclcn lf 1800-tullcts bygninger i slort om fullg cr ombyggede rrdcn tanke fol ber:rring ll-husenes oprindelige kendetegn. De ældre huse, som hrr bcvalet deres oprindelige kalakler. udgør idag e værdifuldt træk i Skovlund og i det åbne land.

Ølgod kommune har ingen princi-

pielle rctningslinier lor bcvuring af bygninger og bymiljøer, feks. gennem bevarende lokalplaner for dr enkelte områder i kommunen. Gennemførelsen og forvaltningen rl' bevaringsrrbejdct varetages [ørst og fremnest af den enkelte husejer.

Yii, i.l

ilil

li' ll,T;:;:::

;il,:::

rrnlsirtJslrlscrt og r idcrcrrdr iklr'rlrrn rrlhcjdct rrrcllcrrr dcn krrrnrnlln:rlc li'rr

Crrlrrpcr'. skrrrc olipr. er ved hesisligcl\cn lltegol i5ercl s.rnr bl..rringcr'. Jcr ikkc lc3i.trc|c. i hcv:rt ittgstn*.sig

osl lor Ansrlcervci. \cs rrnidlr:r'tid t'g-

sammenhæng.

str.uktLu og proporlioncr. Pri ostsidcn

ultnin:.. ltusciclc ug lokllhislon\l

Ir-rlcrrirrg i Skor lrrrrtl b1. silcJcs rrl r i...:titc lrrric o-l .trrrktrrrcr Lirn hcr rr135.

Rc{lrltrlcl

u{islr errngcr r rl'[r1gr in gcrncs bcvaringsvær'di i Skovlund by april I995 cr vist pir kortet med bevaringsværdier. ir I r

Bygrrirr3slclistrclin.:crr clcrr,rvclii.:l-

lig feFi\tfefinF. dr s. hyettirtr.:ctrtc

cr'

ruldcret ud lrJ cn kon udvcndia- bc sigtigclsc o-s ikkc pri grundlag al cn tilhrrrrds!iicodc undcf\oS. l:'c. Fir:'llr-lgclsen irl cn bli.ning\ beruring. vrrt.li hrrscrct :i,.r 1'ri cn rlLLc li't lt,rLI. dcl vuldcle" tol dco errkclt. b1gning. itckt, rtt iik vrrr,!i. (l( r vcLlforcl hycrringerrs irrdiviJucllc irr'(it. ktorrrskc kvalitel. Dcu

rrt k

SLlrrr

rcrlrltrrl ill rcri.l|cIirr..lcrr

krrrr

I'cr.:c.

tolecrrdc crrrrrer. dcl cl r

f:i icc lor

,'l)'kclirlultctle bebyggclscr. dcr cr

l-rilcs tbl dcrt icldr c bcb) !l!cl\c cr . irl i lro\CLIIrlrk cr hlc\cl or)rbyllel

LIc|l

eller moderrriseret i rlcrc cllcr rnindrc Itcldrg glud. Rotlsten.beb) SScl.crt på 'vcrl,:rrdcrr. Bor'.lt r'!:rdc o! A rrsuccrlrrrlle lle r idct rærcntli..e b1co.

\. i

ldrc

udv

iklingshistoric og t|rk. hr rni.ltcrr. i.rll i ornridct

l'ort udcn hclhcdsprarg og tilprsning til dcoprirrdclipc lodsler\hch) !!(lscl med tacade

til vejen.

Rc\ultutrl cr r:n rrhrrlrrrorrisk hchy5gclsc. som ikkc understotter byens ovrige kvaliteter.

bymidtcn bærcr en del bygninger pr'æg f t iclli.c.'r'c butiksindrctninlcr. so ikkc ultid cI udl.rlrncl iorclcrrsilcrnrnclsc rncd hchyc lelserr. urkitcktoniske vlrld ier. Ccnncll) inlul luir

lior

ur.l

vcilc(lrir:r

Lrrrrrrc dcnrrc rrd-

vikling ændrcs, srilcdcs at n)'byggeri ,rntb]g.nin:'cf. btrtikslueaJct trr . Iik cn ucllbrrnnin-e og ct udtfyk. som r Irr'iclc llrrtl cl li'rcrrcligt rrrcd lrrr.crr,.'. oprindelige tacadeudtryk.

l)cn kullurlli.tofi.k \ rfJi. J\'r \cJfolcl b5.'nin-rcn. uIde r'. urtvrnde l.e ,'-..

\,'nr h),lrir:1.\:uk .ll. l b)i-nin.!\t\f( \ r)lt J(ll\ betlJrti0l i ui. l)cn: hi\li'ri\L(,'.- ]' tr ll t|Ic] lc rrrlr il hct)(!rrirr..t

lrDg.

Dcn lniljrtrniessig vierdi. dcr vcdlorcl

lryrttitt.:ctts h.l)tlttitt..r

i ti'r'lt,'lrl

til

orn{lvclscrnc.

()rii irr;rlitct. rr. LIcr r.LIhrrrr lrr.:rrirr gcns ll-cnr1r-leclcn nu. sanrnrcnholdl nr. (l Ll. t u\llr'\ l. (l( n hil\ rl. \ . rl , 'l\lr,l clscn cllcr icn tidligcrc periodc. l ilslirndcn. clcr vcdrorcl clcr b1'glilgs miessigc lilslirn(1. ll,..r lrr'rrr

Irr ir'|ilit.rr.

rl. r'. r'ct LrJtr'1 |'

ti'

tlissc klitcricrs inclbyrclcs vicgtning og bctydning. Bcvalingsvierdicrt cr ikkc

.rril

:\t'.!t"ll\\'(i a. ot,lofl i l<):i. lxt\tt ltut lin( ltk)ru|irr lrktlr'l lor

\klt ltn|(lla! h

\kd.t,Du \

ltkdtlrn\ vtr\t(

tiA.

Scnncnl

ill Jc lhf.kclli!( l,'rhi'l(i. r))..l blggel pri rntlirrdtr,.. :rl- r rr|dqIirr,.:crr

r ttt rict itt ! rrl rlc li lt, 'lJ. ,lct r ..ict t tttr. 't scst lirt dcn cnkcltc bygning.

Rcgistlcringcn lirstlæggcs i lcm hovedgrupper: Fledede by-uningcr Høj bcvalin-esvær'di

Middel bevatingsvierdi Middel bevaringsvierdi Lav bcvirringsværdi

ir-

Iittr:splunlæ:.r)rn:.co

gc værdicr og træk af intercsse.

rrl Arrsrrgclrcj r '..: Solbirkkerr. især ses ocsri nycle l'or

derr.ldlige dcl.

ældre villabebyggelsel omkring Lundv. i rndclrolJcr bygrting.rnrlssi

()rrrklirt

rttmJrtttttclict. dct

rrlvigcl llu dcrr ældle bebyggclses

dcf

Skovlund. I Skovlund erdet isærde ieldle Bedre Blepcskik" hLr'c op bcbyggcl.cn i Borgcrg dc. H()vcd3rJen og Lrrndr cj. dcr Irrr bcvaringsinteressc. Men ogsir

I I,

sl rrlblggcli rrl

ll \\l,,t,l' h :t'., t tJ,,ttt l':- tl"t't-,'1'" nil. Dd kul)i\Ir h\'! in!\la(trl( (l ':l,,tprl', t',.1, I J, 4,.1,u,,\, Hu\ t t', t,tl.t, lh npk{\cnklitet dl(l(nk l)\\16til il)t?n.

.ttt\as^ ti

18.at,li,tt

191!.tr,!t

\t)nt

(k\ou)cl pn do (tkl( o! i(Ui)tDtulc I klds\iLitilkt IiIhl oI hoi h.inlterlends\i:<

xovr-u

uo l9

r Opsamling og forslag til planlægningsfasen På baggrund rf regisrreringcr. BBRopl) sninger. spørgcskemlundelsøgclse og interview med nøglepcrroner er deI udlrbejdet et l.,orl over indsat5områder for Skovlund. lndsatskortet skal danne grundlag for næste fase I proJeklct om Iandsbytbrnyelsc. nernlig planlægningsfasen, hvor der vil blive udarbejdet konkrete for.slag til projekter indenfor de pl kortct nævnte områder. Byfornyelsesselskabet Dlnmark s.m.b.l. vil iløbcl afeflcråret 1995 påny ansøge Indenrigsministeriet om midler fra tandsbypuljen til realisering cf planlægningsfasen. som

så vil kunne påbegyndes

1996.

Bebyggelsen Som vist på problemkortet er der i Skovlund ejendomme med installationsmangler og manglende vedlige-

holdelsc. I almindelighed vil disse problcmer kunne løses ved enkerre jendoms løsninger (boligforbedlingsbeslutningcrog privat byfornyelse). Dog forcslås dcr udarbcjdet en samlet bylbrnyelsesplan lor området ornkdng den inderste del af Borgergadc, da flcre af ejcndornmene hcr er i dårlig stand. Byfbrnyclsesplancn bør indcholdc fbrslag til israndsættelsesarbejder, folslag til hvordan ejcndommcnes l'acadeudtryk mod Borgergade bearbejdes og evt. tbrslag til indretning al' fr-iarealcr..

kc til at afslutte kaneen og stramme op på grdeforlobeL omkring krydsel Hovedgaden- Svinget/Lundvej.

Områder til særlig bearbejdelse Det tidligere mejeri ligger meget cen-

tralt i byen ved Ansagervej-Borgergade. Idag har Flensted A/S (konservesfabrikken) til huse i bygningerI tilfælde af virksomhedens udflytning til erhvenr'sområdet bør der

ne.

kaftigt overvejes, hvorledes den fremtidige udnyttelse afarealet skal værc. Skal de nuværende bygninger fjernes til fbrdel for ny bebyggelse eller skal bygningerne overgå til anden anven-

vej og Hovcdgaden 27 er dcr tale om oplørelsc rl lrilliBgendc ccnlarniliehuse. Fra Hovedgaden 28 og isydlig retning kan der opføres bcbyggelsc c\ clluell :,otn dobbelthuse. En bebyggelrc pri dellc sled \ il give Skovlund by en af'slutning mod det åbnc land. Den gamle smedie, Hovedgaden 5 og

den tilhør'cnde røde træbygning bør Ijcrnes. da bygningerne cr nedslidle. Der lbreslås opfør't cn beb)ggelsc i gadelinie i I 72 erage. def krn Inedvir-

,,Trekant-karreen" Nygårdsvej, H<,vedgaden og Svinget bør bearbejdes, og som nævnt i fbrbindelse med mu-

ligt nybyggeri, bør der opf'øres

ny bebyggelse, der af'slutteI karreen mod øst.

Fodcrstofl'abrikken pir Solbakkcn er beliggende iet boligområde, dcr er blevet udbyggct efter ctableringen af virksornhedcrr. Ved udflytning cller nedlæggelsc af Foderstoflen bør det siklcs. at den lrcrntidiSe unvcrrdel.af bygningcl og alcal blivcr.til ikke miljøbelastcnde erhverv, og lteist til bolig- og/el ler instirutionsfbrmirl.

xovr-uN o

Trafiksanering Lrrrp t dcrr over r cjendc dcl ut bctbjk ningen i Skovlund og omegn rnencr ikkc. ut dc cksi51q1q116q hastiglrcd:-

dæmpende foranstaltningel gennem Skovlund virkcr efler hensigtcn. Bymidtegruppen iSkovlund med rcpræsentanter fia byen og fia Ribe Amt arbejder på et samler forslag til lorsLonnelsc :rf pladsen lbrrn Brugsen og hasri ghedsdæmpende forunstall ninger'. Proiekrct omhirldler dcn centralc del al'Skovlund by lia Ansuger-

vcj l1 til Hovedgaden

Iigt ar sende sine børn til skole på cykcl, da eneste muiighed, f.eks. sydfra, er på Hovedgaden, hvor vejbredden ikke er stor nok til at rumme båqe krydsende biler og cyklister. Andelen af tung trafik er også stor. Del er il'ke muligt at elrblerc cykelsti-

Hovedgaden. igen p.g.a. vej-

bredden, men der kunne muligvis etableres et stinet i skel parallelt med Hovedgaden.

Faciliteterfor ungdommen og de ældre

delse?

Errkeltc rrcdcr i Skovlurrd er dcl ubr byggedc grundc, der giver en uheldi-q virkning i oplevelscrr af gadcrummct.

Disse arcaler lbreslås bcbyggct. På Komvangen, Parkvænget, Mcllem-

Sidcløbende med dertc projckt bør der udarbejdes planer fbr-, hvorledes skolevejen til Skovlund skole sikres for de elever, del kornrner udef'ra. på nuværende tidspunkt er det ufbrsvar-

18.

I Skovlund er deret veludbygget

fore-

ningsliv for børn og unge, hovedsageligt baseret på fbrskellige sportsgrene. Tilbuddcne til unge ialdersgruppen 8- 18 år, der ønsker altemlrrver til idrætstilbuddene er mangclflldc. Der manglcr et mødestcd, hvor kontakter kan skabcs, og ltvor der vil være muligltcd for at dyrke lælles intcresser, eksempelvis reparation irf knallcftcr og cyklcr, morkckamnrer og lblskelligc spil.

Sorn omtalt tidligerc cr dcr. ktieltcr. igang fbr.at fii etablcrct cn cfterskole i Skovlund. Mcd stol srndsynlighed crdcr) cr fcllilct ved:kolclilcts stalt i 199(r nred 6,1 elcvcr.. Dcltc projckl krævet nogct al Skovlund by - lbr pludselig oges antallct al unge i ardersgruppen 13- I 7 år'rned over 200%' Selv orn elicrskolcn skal rummc d. l'acilitetcr, som clevernc ptimært skal beskæliige sig med. vil dcr tå beryonin,q fbr livct i bycn. Der vil evcntuelt r:ere husis lor crr rrdbl lrr

irr-s lrl kiorkfacilitctcrne i Skovlund og muli-lvis ocs:l lor etlhlerins irl et mindrc servclingsstr'd. Clundlilgcl Iof en idræts hul. sorn er ct slorL ørrske i byen. vi,

ogsrl være tilstedc.

Det tidligere plejehjcrn Vcster'led i Borgcrglde frrngelcl idat som drrgcerrter. blde for beboelne ide rilhø rende ældreboliger or for byens æl-

drc. Centret er meget bcsøgt. Dirgcenllet horcr ind under ornlidccentrel i An:'Jgcr. Her er k\otcn Ibr oplørclrc rrl ældreboligcl opbrugr. og man håber iSkovh.rnd, at byen vcd yderligcrc ældreboliF byggcri vil blivc lilgudesel. Delved øErcs mulicheden for ut blivc i l.rndsbyen i en blivendc *ldrebolig. og mllt bcltøver siilcdes ikke pi sinc ældrc dirg.e ut skulle flytte merc cnd dn gang.

Skorlunds ,,ydlrgc del er udlalrl til

området. Kommunen har ikke mulighed fbr at tvinge virksornhederne væk fia bymidten, men der-bør ikke gives

erhr ervsfolmå1. I omftidet er dcI rllerede opl,.,)rl en del nyelc I irksomhe-

der.

Ølgod kornmrrne ønsker så rncgel elhvelv ril Skovlund sorn mulipl. og

dcnnc holdning findes også hos

dispensationcreller udvidelscsmulighedcr til de centralt beliggende større virksomheder', cksempelvis Foderstoffen og Flensteds konservesfabrik.

Skovlundborecrne og blandt dc o\ rigeelhver\ \drivende. Sko\ l||nd Invesl bidrrgerog yder støIe til l nye virksomheder kan etrblere sig i Skovlund.

Erhverv Området omk ring Nørremlrkcn

Enkelte cksisterende virksomheder' Skovlund bør udflyltcs til erhvervs

Eksi sterende plangrundlag Regionplan

rl heltidslandbrugernes mulig hed

res.

udviklingsmuligheder på ian.

at cn række mindre bycr udbygges med arbejdspladser og

aktiviteteme og befolknings tallet.

t[rfiksikkcrlreden øges gennem rclniske forbedringcr og inlbrmation, si a tallel ilf trirlikulykker på r cjene nedblin :rr

at udviklingen indcnfbr den

offentligclcrvicc bliver så de ccnlrrl som muligt på dc omrIdcr. hvor hensynct til kurukteren af ydelserne,

spccialiseringsgladcn og de økonomiske ressourcer

tilladel det.

regionens økonomi. udviklingsmulighcdcrog beskæfrigelsc og dermed belblkningens

lcvevilkår styrkes under hensyntagen til natur, miliø, kultur og livskvalitet.

at de øvrige erhvervsmæssige det srl r idt muligl udn) ncs for at modvirke tilbagegangen i

servicefunktioner.

at crhverve og drive

mindre ejendomme som heltids- eller fritidsbrug forbed-

Repionplan 2004 lbr Ribe Amr. ved taget af Ribc Amtsr'åd plirno 1995 er gældende fbr Skovlund. ForRibe Arntønsker Amtsrådet blandt andet:

fol

de kommende rir vil unrrllet

irl

hvervsmæssig xklivitet i I nddislrikternc. Sxmridig bliver del ogsi afgø rende. ilt tilflyncre lil byerne får samme nære forhold lil lokulsamtirndel som karakteriserer landbefblkningen

Amtsrådet har dcn holdning. lr cnhver mulighcd lbr I sryrkc lrnddi5lriktcnrc erhvervsmæssigt skul ud rylles - naturligvis rrnder hens5ntrrgen til andrc tbrhold og intcrcsser I det ibnc hnd. Blandl undcl liberulise rirrgen uf plrn lovgivn ingens bcsrcm-

melsel om anvendelse af nedlagte

ges.

hndbrugsejendornrnc hur skubt rnulighedel fol rt ..puste nyr iiv" i l.rnddi-

at alterDativer til turismen i kystområderne frcmmcs, fbr

strikteme."

cksempelbl - oe krrltrrnurirme bondegårdsturisme og grøn turisme.

Kommuneplan I

I ul.sni er..Det åbnc hnd" iden poli liske redegørclse slir der blandl rl|det

om landdistriktemes f'rcmtid: at landbrugserhvervet fortsat kan udvikle sig, så amtet kan

,,1dc sene\te åt1ier hur lunddisLrikter ne været præget af erhverysmæssig

bevare et levedygtigt og bære-

dygtigt landbrug til gavn for

\tagnation. mindre økonomisk rkrivilcl og fraflytning. Skoler er blevcr

landbefblkningen, og således ul llndbruget forblir cr en væsentlig drivkrafi ihele regi-

nedlagt. og butikker er lukket. Resultatet er, Nl de sociale strukturer hal været iopløsning.

onens udvikling.

landbrugst'arnilier formentlig fbrtsat falde markant, og dct bliver derfbr rfgorende. om dcr kun skrbes rry er-

kommuncphn lq84-92 lbr ølgod

kommune er Skovlund sammen rned Ansuger udpegcr som lokalcenlcr lbr den sydøstlige del af kommunen. Hovcdstrukturplanens milsætning folokrlområdeme cr, rt hvefl lokulornråde som minirnum bør have eller ud.

bygges med en bolnchrve eller aldersintegreret institution, fritidshjem eller fritidsklub, skole med over-

bygning, dagligvarebutikker og

udbud uI udvalgsvarebutikkeI og pri. vate tjenesteydelse, fritidsfaciliteter,

Srovruro

handicapvenlige bol i ger. områdecen

Erhvervsområder:

ter fbr ældreforsorgen, et udbud af ejer- som lejerboliger. kollektive trafikforbindelser samt udblgningsmu ligheder for p vat seryice.

Kilder:

Områdernes anvendelse fastlægges I il

Regionplan for Ribe Amt Kommuneplan for Ølgod Nina Fabricius: Vestjyske småbyer udvikling eller afvikling.

Kommuneplanen indeholder følgende bestemmelser for Skovlund:

at der itilknytning

Skovlund er opdelt i en række delom-

råder

til

henholdsvis bolig[ormål

erhvervsformål og blandet bolig- og erhvervsformål med hver deres bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Boligområder: Områdemes anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollekti ve anlæg og instit utioner. Byrådet kan

give tilladelse til indpasning af min dre butikker og mindre fremstillingsog servicevirksomhed. når dette kan ske uden genevirkning iforhold til omgivelseme. Bebyggelse skal opføres som åben lav eller tæt lav. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1ll etage. Bebyggelsesprocenten for det enkelte delområde må ikke overstige 30, med undtagelse aldelområde BJ. hvor bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25.

SKOVLUN

erhvervslbrmål ikategori I som industri-. håndværks-. engros-. lranspo og servicevirksomheder. Byrådet kan give særlig tilladelse til,

lil

den enlelte

virksomhed etableres bolig for indehaver. bestyrer. ponner eller tilsvrrrende person, Byrådet kan give særlig

tilladelse til detailhandel i forbindelse med den enkelte virksomhed. Det samlede rumfang af bygningeme på den enkelte grund må ikke overstr-

m3/m'og detbebyggede areal må ikke overstige 50% af grundarealet. ge 3

Byrådet kan give tilladelse til, at en bygning opføres med en større højde end 8,5 m, såfremt særlige hensyn

til

virksomhedens indretning og drift nødvendiggør det, og såfremt det kan ske uden genevirkringer i forhold til omgivelseme. Boliger må ikke opføres med mere end l% etage.

til revideret kommuneplan for Ølgod er under udarbejdelse (februar 1995 ). og e!entuelle ændringer af ovennævnte kan forekomme. Forslag

SKOVLUND Ek\islcrcndc hilug I

t',i'urr,urg

rrr'..'

tt,'trgr",n'",'

f.-l

li)

rold

"^"

t;rusit'cptrnrcraLurt

r.r.,rhNs\i,rr

lrsrirurnin.,T'rn,liil]*(\l

Ir;,,, [,r'rir, r,,r,'".'.g,un,r I ru.nrr,. I Ii!lah\.lsc\\el\krbct I)rnnurk

m.h n.

E,!",,,, E t..-..' E,,",,,.1 E\s," E r^" E ri,({,{