Mølbv kro af KAI KNUDSEN
oEt liv uden fester er som en landevej uden kroero, hed det engang. Vi er nu i bilismens og madpakkernes tidsalder, så
måske har citatet
ikke den
samrne
effekt, som da hestespand og gå-ben var eneste rejsemulighed. Da var det nødvendigt med hvilesteder, hvor kusk og spand kunne bede i krostuen og ved havrekrybben i kostalden.
som foruden lejlighed indeholdt
en
krostue og et par natterunl. Hertil byggede han en rejsestald med ly for hest og vogn, et pissoir i et hjørne, for >stående< gæster, og et rum med
et halmleje til årende svende, som det sig bød for at man kunne fi kgl privilligeret bevilling
til at drive krovirksom-
hed.
Der havde indtil kroens
oprettelse
været postsamlingssted i Mølbygård, Mølby kro hvor postvognen også havde mulighed Da landevejen Varde-Grindsted var for at skifte forspand. Denne virksomgennemført i 1868 udstykkede ejeren af hed blev nu flyttet til kroen. Mølbygård, Jens Bertelsen et jordsrykke I 1,873 solgte Jens Bertelsen kroen til ved den nye vej og
lod
opføre et hus,
Mølby kro med rejsestald ca. 1915
62
J. P. Hvid, der foruden at drive kro,
til krovirksomhed, som
også oprettede en købmandshandel, Skovlund by eksisterede jo endnu ikke som handelssted. 1884 købte Laust J. Bihl kroen, som
nen Laust Bihl og hans kone Klara en tid drev videre på en midlertidig afholdsbevilling, som slet ikke kunne bære kro-
han drev videre, mens han forpagtede
ens drift.
købmandshandelen ud til Johs. Poulsen Vad, der imidlertid købte Løkkegård
De overtog Vandel Kro og solgte i 1959 MøLby Kro til Jens Ohlenslåger.
rende nok
sØn-
(Rowigvej nr. 1) og flyttede forretnin-
Han restaurerede kroen med henblik på
gen dertil. Senere blev den flyttet tilbage til kroen, men blev nedlagt i 1888, da Skovlund Indkøbsforretning (Brugsen) blev oprettet. 1906 overtog Laust J. Bihl's svigersøn, Niels Nielsen, kroen. Han ernærede sig alene ved krodrift gennem man-
at drive selskabslokaler, men allerede i 1963 opgav han kroen, der ikke var kommet i givtig drift.
ge år.
Kroen bleu nedlagt Niels Nielsen døde i 1942, og dermed forsvandt de rettigheder, der fulgte med den kgl. bevilling, som var personlig og livsvarig. Kroens fremtid afhang nu af den almindelige beværtningslovgivning, og der var ikke i det daværende sogneråd et flertal for at give bevilling til fortsat udskænkning af srærke drikke på kroen. Bygningerne var heller ikke tidssva-
Siden har ejendommen skiftet ejere, og henligger i dag ubeboet i en uskøn
fofatning. Der er imidlertid skrevet historie på Mølby Kro. Mange flæskepandekager og rullepølsemadder er kommet trætte gæster til gavn, og rigeligt har det flydt med >små sorte< under vesten, mens Niels Nielsens myndige værtskab holdt sryr på gemytterne og lagde små stridigheder bi. Mølby Kro's historie er som de fleste af slagsen, bilerne kvalte dem, men i det tre kvarte sekel kroen holdt for, gjorde den god gavn for folk fra nær og f ern, og kromanden levede godt. >Det er et dårligt sogn, der ikke kan holde liv i sin kromand< sagde man.
63