Mosens genbrug blev en
landvinding Af K.istiak Kristekseh, Søeaan7 Aaltins, ,ted
'elvi
is hjcelp aJSkovlund sognearkir
Gården hedder >Søeaard<. Denerudstykket fra Marr. nr. s aÅlling by i 1864 oser sået iarv ilise linie fra fartilsøn os beboes nu Gårdens drifr er udviklel pådepræmisser, som netop delrebi drag 1il jubilæumsskriitet skulle siå for nemlig mosebruget - og
dets,senbrus< til jordbrus. Søgaard< er tilfældigt valgt - en række gårde kunne fortælle deres historie på samme vis, og har haft samme gunstige sk:ebne
iorlob. Men e! holdepunkl skullejo vælges, og der er nemmere at forlælle historien når man kenderden ))krumtap< sagen drejer sis om. Sognel er Skov/rd Før 1865 fandtes her kun 29 gårde, som fraset ganske enkelte selvejergårde, hørte under Nørholm. Omkring 1850-60 solgte man imidlertid ud af sit jordesods i dette sogn, og de nybagre selvejere gav sig til at udstykkede langstrakrc itidernes
tilliggender som i løbet af få år blev
tilca.
100 nye ejendomme.
Da avlingen.jo fo(rinsvis var korn og hø, og husdyrholdei fe dekvæ9, varde! narurligt og nodvendi$ a! gårdene havdeengare aler lil høslet og tørkesikk€r sræsnins. Denne nødvendished havde man kendt g€nn€m årtier, ogdeoprindelis€ A-sårdes belissenhed var da heller ingen lilfældighed. Alle var de placeret i nærhe den afvandløb, som snoedesiggennem engene De nyudslykkede gårde iik for en dels vedkommende denne nødvendighed imøde kommel ved, al hver sård fik sinenslod. Nalurlisvis måtte manse nøjes med el stykke, som var beliggende længere væk, - men eng vardet dog, og lil hødet og seneregræsning kunnedet bruges alligevel.
.riander viSrig beho\ ha\detsårdeneiår lunne'kåffe\igb'ænd sel. I mange år havde man brugt lyngtørv i de åbne ildsleder og i destor€ bag€ovne, hvor man selv bagte rugbrødet. men som tiden
gik, kom komfuret og kakkelovnen på mode os her skulle man bruge ir:e eller tørv. Selvomsognet, vi herbeskriver, hed Skot'lund så hidrører navnet ira en langt lidligere tid, hvor d€r €ndnu var skov påesn€nos osomkrins varde-Crindsted å, men skovene var omkring l850erne næsten væk, - der var såled€s iale om en træfattig egn, og tørvene blev den naturlige brænds€lskilde for egnens 45