Mosens genbrug blev en
landvinding Af K.istiak Kristekseh, Søeaan7 Aaltins, ,ted
'elvi
is hjcelp aJSkovlund sognearkir
Gården hedder >Søeaard<. Denerudstykket fra Marr. nr. s aÅlling by i 1864 oser sået iarv ilise linie fra fartilsøn os beboes nu Gårdens drifr er udviklel pådepræmisser, som netop delrebi drag 1il jubilæumsskriitet skulle siå for nemlig mosebruget - og
dets,senbrus< til jordbrus. Søgaard< er tilfældigt valgt - en række gårde kunne fortælle deres historie på samme vis, og har haft samme gunstige sk:ebne
iorlob. Men e! holdepunkl skullejo vælges, og der er nemmere at forlælle historien når man kenderden ))krumtap< sagen drejer sis om. Sognel er Skov/rd Før 1865 fandtes her kun 29 gårde, som fraset ganske enkelte selvejergårde, hørte under Nørholm. Omkring 1850-60 solgte man imidlertid ud af sit jordesods i dette sogn, og de nybagre selvejere gav sig til at udstykkede langstrakrc itidernes
tilliggender som i løbet af få år blev
tilca.
100 nye ejendomme.
Da avlingen.jo fo(rinsvis var korn og hø, og husdyrholdei fe dekvæ9, varde! narurligt og nodvendi$ a! gårdene havdeengare aler lil høslet og tørkesikk€r sræsnins. Denne nødvendished havde man kendt g€nn€m årtier, ogdeoprindelis€ A-sårdes belissenhed var da heller ingen lilfældighed. Alle var de placeret i nærhe den afvandløb, som snoedesiggennem engene De nyudslykkede gårde iik for en dels vedkommende denne nødvendighed imøde kommel ved, al hver sård fik sinenslod. Nalurlisvis måtte manse nøjes med el stykke, som var beliggende længere væk, - men eng vardet dog, og lil hødet og seneregræsning kunnedet bruges alligevel.
.riander viSrig beho\ ha\detsårdeneiår lunne'kåffe\igb'ænd sel. I mange år havde man brugt lyngtørv i de åbne ildsleder og i destor€ bag€ovne, hvor man selv bagte rugbrødet. men som tiden
gik, kom komfuret og kakkelovnen på mode os her skulle man bruge ir:e eller tørv. Selvomsognet, vi herbeskriver, hed Skot'lund så hidrører navnet ira en langt lidligere tid, hvor d€r €ndnu var skov påesn€nos osomkrins varde-Crindsted å, men skovene var omkring l850erne næsten væk, - der var såled€s iale om en træfattig egn, og tørvene blev den naturlige brænds€lskilde for egnens 45
Man begyndtc nu at søge eiter lørvemoser, oB bedst var det når pådene setv håvde der€s mose. Engarealerne på egnen vrste srg at i:ere fattige på tørvejord. Deh var laget lille og dels var der meget svovl i!ørvene så næsten ingen gårde iSkot/u'dsogn halcle mu Lched for åt kunne gralc tørv i cgen mose Årii"e8t'å.;. udgtord-e en undragehc Der lå i Allrns
" ir"e
eicrlar"oprindelii8 gårae 2ål di\\e marr'nr6aog8a låø'r lol Urinrlqed å og ha'Jc fonrin'ti\ de'c. udmark på den såkald'e
Bromark, som stråklesig nord ogøstpå og her lå der moseårealer' som disse gårde og de senere udstykningcr h€rfra, samt gårdene i K!ie eierlav, udnvltede lrl tørvegra!ning D; øvrrsc 6 gårde i ÅllinB havde imrdlerlid {ore å'ealer ' den Jelai Fr l,t;.a \om var behssende i Alling erer ld!. Di\\e mo\earc ater vaiiortrinsvis kun egn€de til lørvcgravning, idet de var så vandlidende så de vanskelig lod sig anvende lil hoslel eller grcesnins De 6 A sårde beholdiunde^ig en mcger væ'cnrlrs lrJrr al
rnoienr Le, mendeearde.'omud'l'lkedeshe'lia ISialr iik hvcr med iig en lod ira den d€l ai Es Mose som var beliggende i Åltins eje del af mosen valgle man allså al dslvkke og sælge I åenne^v. med det samme. Ment man i den delcler lå i Crindslcd sogn ud stykkede på Iejebas's.
X.;lfrrat.'
Tøneslakke i Ea
t
ose en regnfuld
sonlnet
Mosen strakte sig jo over meget store arealer og var som omlah belissrnde i henholdn i' Crind'led og An\dger 'o8ne Ho\edparten åi Fe mo'e i Crind*ed sosn hørre under gan\lc få gårdc vel :l i alt. D;tlar malr.nr 3-5 os6Es bv, Crindstedsogn Herafvar lanst de1s1ørste tilliggend€ under matrnr 6 Eieren al ,lenne sård aftoldl sig imidlerrrd lra år sæl8e mo'elodd;! n€. De hcnlå urør le hell or Iilarhundted\kifter' Del' \ar ud.rylningerne på denne egn rkke '; frem\kredne \om I {niager ,oen oe deh 'ar der berldelig nere mo'eareale' Irl rådighed ots'å længeri nord og ø'lpå I Cr inJ'led soBn. \å efler.pørg'elen \dl ikke så s1or.
Eg nlote
I Skovlund mangledeman inidlertid tørvejord. Allinggårdene havde udsolgt d€ndel de kunneafse, og de øvrige nybyggere isogner ca. 80, var på udkis €ft€r den lids Doliekilder(. Es nose lå i
sognels øsIlige udkanl og man forsøgte at erhverve moselodder hos e8Dø,?d€,.re - men tbrgæves. Omkring cå. 1900 begyndle ejeren afmat.nr 6a Eg by a! vise intcressc for en udnyltelre af mosen og han inddelte den i Iodder fra 0,3 1i10,8 ha os borllejede dem derefter for et årcmål på ca. 60 år Hovedparten af lejerne var bønder fra Skovlund, og lejebetin gelscrnc vat at man måttcopgrave den lørvedynd der var ijorden og iøvrigt anvende denneefter beds!e skøn sålænge lejemålet varede. Det betød a1 næslen der samlede Skovlund sogn i merc end 50 åf hentede sit brændselsforbrus hjem fra Es /nose Når forårsarbejdet var tilende, havde man et slip inden hø bjergningen - og senere roelugningen, skullepasses. Den tid brug tc hvcr cjendom cå. en ugc af i tørvemosen. Tidlig om morgenen droe man ,mand afhus( med hund os børn os madkasser os ølrejner(eller krernemælk) ispand€vis, os så gravede man tørr som blev lagt tiltørring på Dlandjorden(. Når en lid vargået oglørreli
den var forbi, drogman arterimosen forat s.euelørveneop irtu en( eller )slåk(. Her slod de så til de var endelig !ørre og hjcmkørsclcn kunne bcgynde. Havde man langt. skete det ofle med to vog-
efter hinanden. Havde man korlere, kunne det så al køre med D.v.s- a! een vogn stod hjemme 1il aflæsning, mens den andcn kø(e i moscn cfler et ny1 Iæs. Tørvesravninsen var et hårdt job, men samtidig kunne det væreen festlisuse, hvis vejret a(edesis. Hele familien,ja helesårdens befolkning var jo sammen om årbejdet, og på nabolodderne eravede man jo også, så i de dåge !'år der flere folk i mosen end hjemme på gårdene. ne
,iyldevogn<.
Tø^,ene køres hjen1.
der nogle steder besværligt at henle dvnden op i fuld "ar var jo vandrig, os tørvelaget var mange stedcr ret dybdc, jorden dyb!. I hvert fald riste det sig senere, a! der mange sleder kunne graves endnu engang nede i bunden af den opgravede nose. Store dele af mosen viste sig såied€s a! kunne ))bruges igen<. Under 2. Verdenskrig kom det megel på mode at labrikere tørvebrikeuer (lormbrændsel). Man harvede el slvkke mosejord og lodsmulden tørre isolen, hvorpå den kønes tilpresningog solgtes som brændsel. Denne smuldopsamling iandt mangcsiecler srn an vendelse på bunden åf de gamle 1ørvegrave, hvor rnan tidliSere havde gravet lørv på traditionel vis, og man nåede således åt udnytle tørvedyndel fu ldslændig inden de årelansc lej emål var udlø-
Maste
-
Da
man nåede op omkring midlen åf5Oerneslor.le nveopvarm-
ningsformer sig gzeldende. De nvecenlrallvr var vclegnede for kul jndtog' os cindcrs og oliefyret havde så små1 begyndt at holde sil tørvenes tid var forbi. Men landbrugel var under s!:erk udvikling Mekaniseringen tog fårt og lrods afvandring af ungc fra efhvervel kunne man i de enkehe brue ouerkomme flerc tøndef land, og jorden blev eftcr -var nærliggende a! begvndemed de arcaler der lå uud spurgt. De! nvrtede hen liee udenfor stalddøren Det var et spørgsmål om af uåndine, merÅling og gødskning. Nåturlisvis var det at begvnde forfra, at købejord€n een gan81il. Men dens beliggenhed fristede de der boede nærmest. I I95I ånmodede l0lod'cJe-e i Påbøl b). Hoten \ogn. HeJe'cl 'kabe, om rr udarbejdc er pro lel I for resLle' in. al Hotcr A ' nedersle del, fra amtsskelle! lil Hoven møu€. Samtidig modtog hedeselskabet en anmodning fra ølgod sog_ neråd om at udarbejde et projekt for uddvbning al Ensebæk' fra den overste endc og til amlsskellet. Da disse plancr l'1oven var l?erdige aftroldtes el møde rned lodsejerne i E8 mose, hvof de! vedloges at søge mosen afvandel og kultiveret samt at lå foretagel
I
Ealebek bAEyndet i ."elle' mellem Ti'r rup-øl8od I kommu ner) og Ansag€r sogn- Vandløbel udgør skellet mellem Ølgod og An,aser rosne os lorl\ælrer I nordøsllig relning og ud8ør 'enere .oene-stel miellern-ansage- og CI ind.led 'ogne. Her oplage5 rilløbene fra tg mor? og det iortsæiter Nordøstlig under navnel F/o!Fleri uetydet;ge vandløb støder lil og hele dc! interesserede en
L
afdisvar 160 ha uopdyrkede. I derølgendeårgik mdnsåisanBmed luh'\eringen Dcr blev gru!eL lanaler. som .kulle lmn.porlere al\andingcn rilde oftentli
areal var på 525 hå, hvorafde 220 ha udgjodes afES /nose, se
48
vandløh Arealerne blev pløjet med €n stor hedeplov, som kuntil I meters dybde Dybdepløjningen var afhængie af dyndlagers tykkelseog man søgtealtid at pløjeså dybt såman fik ge
neplø.ie ned
lykt som dyndlaget. Der frem kom således en dyb og bred fure som var ret stiv. Furen faldt ikke heit sammen og der dannedes således hulrum i jord€n, hvorisennem vandet kunne sive ud lil afvandingssyst€met. De lørste år avlede man gode afgrøder afrug og mest havre. Senere har man med heldanvendt alle former for lradirionel planteavl. Derblev foreta get en effektiv j ordfordeling, hvor statens jordlovsudvala opkøbte de mange smålodder, som blev sammenlag! og aftændet i saml€d€ arealer til de nærmestboende gårde i Alling og Lund ejenet sandlag med op, som var lige så
Søgaa,'d ligger i mos€ns udkani. Allerede i4oerne - endnu før nogen drømte om opdyrkning, - endnu før nogen spekulerede i om de overhovedet havde nogen retligheder i form alejer eller lejer€senskab i mosen, fristedes ejerne på Søgdrd af muligh€den for at lade gårdens køer gå på græs på de rh€rr€løse< arealer, som jo græssede godt i de tørre somre Det var ikke unaturligt, al tankerne om opdyrkning af mosen var redebon da projektei end€lig
tonede irem
i
1951.
jordfordelins€n iik Søadrd lillag! ca. 40 tdr land af d€n opdyrkede mose. Gården var oprindelis på 38 tdr land, men ca. Ved
halvdelen afdisse var vandlidende. d€lvis mose. Arealet var nabo ES rrose og nød således godt afden store afvanding. Samlel be-
lil
lød der for gårdens drift el stort plus. En no.mal besætning før den lid lå på l2 køer samt opdræt og er svinehold. Der øgede tillig gende og de iorbedrede arealer gav gode muligheder for en stærk øget produktion, hvor koholdet kunne bevares og udbygAes. Sådan sik der en lang række landbrug i Skovlund sogn, som fik en stærk tikræng! forøgelse afarealernq som gav mulighed for et fortsai ag€r- og kvægbrug.
Der høstes havre i Eg mose 1962. 19
det er 30 år sidcn kultiverinser af t8 tnor" begvndle l de første20 år,opl-ørte< dcn sig pænt Furenernu tgcnnemt'ræDdt( d.v.s. at mosens oprindelige lvnglag, som i sin tid blcv nedpløjet' nu er omsal- Jorden ef således faldel sammen og de oprindeligc hulrum er væk, hvorfor den isen bliver vandlidende på de lavere liggende _-Man sleder, og - en lraditionel dræning er påkrævel' har gennem kulliveringen skabt et stvkker agerlaDd af mos€ns skjulte riSdomme, som nu kræver Å8elltd?rr pasnrng. nåske skaljorden >købes< €ngans til Der er nbk al raee ldl pa for hrer n) Seneralion der vol'er ril. Åkj.er vdd'g har rcr nar han oprrm''r Fk - rnan må håbe rr
Ja, -
lipr
"
>Da slår cn nY tids bonde På sin loft og lytter ud mod andre lærkesange' mcns himlcn maler blåt sit sommerloft, og rugen gulnes lret om lig og vange<. Som Es /?losp hialp og udiordrede forriden, vil den allid' - som moser ir flest - lil hvci en tid ,kræve< en ,nv lids bondc på sin
toll(
30 år efier