SIF by Skovlund sognearkiv

SKOVLUND IDR,IETSFORENING 1916 - 1976

For velvillig økonomisk støtte ved udgivelsen takker vi: Ribe Amts Gymnastik- og Ungdomsforeninger, Skovlund Andelskasse, A/S Varde Bank, Ølgod Sparekasse. Redaktion

: Holger

Christensen.

Tryk: Ansater Bogtrykkeri ApS

1977.

INDHOLD Knudsm........... Knudsen...... Christensen.. Lidt om S.I.F. ogde andre,ved Kai Knudsm.... Den enkelte og helheden, ved Sigurd Nie|sm............. Om Junior B-holdet. ved Ole Uhd............. Et tilbageblik,ved Holger Christmsen Skovlund idrætspark, ved Jens Vød Jensen To regnskaber, ved Svend Erik Uhd............. 1916

1976. ved

Knud

Jubilæumsåret - et godt Lr,ved Knud Tre jubilæer, ved Holger

Da vi slog københavnerne,ved Jms Knudsen og Møgnus

.... side 4 ....... side 5 ...... side 8 .............side

... ......

side 17 side 20 side 2l side 28 side 34

lnrsen...... side 36

1916

- 1976

Vi har ønsket at markere Skovlund idraetsforenings 6Gårs jubilæum ved at udsende dette lille skrift. Vi har medtaget de væsentligste ting fra jubilæumsskriftet 1941, idet dette hefte kun foreligger iganske enkelte eksemplarer. Desuden er refereret stof fra Skovlund i bogen 'Tysk fodbold i fortid og nutid". Vi har endvidere benyttet avisstof samt naturligvis holdt os til de foreliggende protokoller. På denne plads beder bestyrelsen alle borgere i by og på land modtage

forenintak for venlig støtte og interesse for arbejdet gennem årene. Uden manges hjælp kan arbejdet ikke lykkes så godt som tilfældet har været. Tak for pengegaver og for frivillig hjaelp. Set i et lidt større perspektiv er vort arbejde, såvel ivinter- som i sommerhalvåret, et led i de bestræbelser, som går ud på at skabe sammenhold, ikke blot mellem en større eller mindre gruppe unge, men også videreført til en vis fællesfølelse for det lille samfund, som Skovlund er. gens

Knud Knudsen

iubilæumsåret erfølgende i bestl,relsen:

G.t,mnastikudvalg:

Hanne Vad, Kirsten Hansen, Tage Larsen

Fodboldudvalg:

Allan Uhd, Jørn Nørgaard, Leif Thorø pedersen.

Kasserer:

Svend Erik Uhd Knud Knudsen.

Eigild Vedstesen.

Formand: 4

Jubilæumsåret - et godt ar Forholdene har unægtelig forandret sig for idrætsudøveren og dermed foreningen i de 60 år, der er gået. Når man gennemgår protokoller og andet materiale fra tiden, må man virkelig beundre det arbejde, som er udført under ret såvanskelige forhold. Vilkårene har ikke altid veeret de bedste for aktiviteternes afvikling. Fra den spæde start kan man vel sige, at økonomien ikke spillede den fremtrædende rolle sådan som nu. Med det moderne samfund vokserfordringerne, og idrættens ekspansion - særlig indendørsaktiviteterne - kræver en øget indsats

for opretholdelse af en fornuftig økonomi. Da de fleste idrætsforeninger og andre fritidsorganisationer er med til at mindske og afhjælpe de problemer, som er det moderne samfunds bagside, yder stat og kommune tilskud på forskellig vis. Skovlund idraetsforening får tilskud efter den såkaldte "Ølgodordning". Ordningen administreres af fritidsnævnet, hvis medlemmer udpeges af byrådet efter indstilling fra alle foreninger i kommunen. Fritidsnævnet består af 5 per-

* suppleanter. Et i forvejen bevilget beløb fordeles hvert år affritidsnævnet til foreninger og uniformerede korps i form af medlemstilskud, hallejetilskud, arealtilskud, o.a. Det samlede kommunale tilskud til foreninger, idrætsparker, idrætsanlæg og uniformerede korps udgjordei 1975176kr. 325.000. - Dette beløb forhøjes hvert år med samme procentsats som kommunens øvrige budget. "Øgod-ordningen" fungerer efter min mening godt og er ret rimelig på de fleste områder; også rimelig på den måde, at deltagelse i en aktivitet ikke er gratis. Man må selv betale sin part af omkostningerne. "Gratisprincippet" må efter min mening aldrig vinde indpas. Stor betydning for idrættens fremgang har uddannelse af foreningsledere og instruktører. Fritidsnævnet har derfor særlig interesseret sig for denne konto de sidste år. Man sigter efter i dette vigtige led at nå l00% dækning af udgifterne. soner

RAG U - Ribe amts Gynmastik- og Ungdomsforening - yder også tilskud til instruktør- og lederuddannelse via tipsmidlerne, så målet med l}}Todækning nås sikkert snart.

Disse forskellige tilskud dækker som nævnt ikke alle omkostninger, heller ikke for selve foreningen. Derlbr skal der skaffes penge ved andre arrangementer. Her er det den årlige sportsfest, som de senere år har givet et godt bidrag tit en slunken kasse. Præmiespillet, som nu har kørt i 2 år, giver en sikker årlig indtægt til foreningen. Vi håber, det kan fortsætte længe endnu. Skovlund idrætsforening har de sidste sæsoner haft fodbold, indefodbold og

gvmnastik på programmet. Aktivitetsudvidelser har vi ikke mulighed for at foretage, idet det rent lokale- og anlægsmæssigt ikke kan lade sig gøre. Men så kan vi heldigvis henvise til andre klubber i området, hvis man ønsker at deltage i aktiviteter, som vi ikke kan tilbyde.

Hvis den seneste tids tale om ny idrætshal i Skovlund/Ansager området

Junior B-holtlet har lået ouerrakt Johannes Pou.lsens pokal

for

årets bed,ste id,rætspræstation 1976

bliver en realitet, er der ingen tvivl om, at foreningen selv kan give disse tilbud til medlemmerne og i visse tilfælde indgå samarbejde med andre klubber. Tanken om en hal i vores område er opstået, fordi de eksisterende haller er fuldt belagte og flere kubber af den grund ikke har opnået alle de timer i hallerne, som var ønskelige. Hvis de nødvendige midler kan skaffes, skulle det 8mands udvalg (5 fra Ansager, 3 fra Skovlund), som har påbegyndt planlægningen den 25. oktober 1976, nok kunne finde en acceptabel løsning. Jeg har før nævnt RAGU og skal her kort beskrive idrætsforeningens tilhørsforhold hertil: Amtet er opdelt i 5 hovedkredse med hver sin bestyrelse. Formanden for hver hovedkreds indgår automatisk i RAGU's bestyrelse, ligesom formanden for hvert aktivitetsudvalg indgår i de respektive udvalg under RAGU. RAG U styres fomden hovedkredsrepræsentanterne af et forretningsudvalg bestående af 5 medlemmer. Idrætsforeningen er medlem af 2. hovedkreds. til hvis generalforsamling vi har ret til at sende I stemmeberettiget for hver l0 aktive medlemmer. Jubilæumsåret har været et godt år. Medlemsfremgang - økonomisk fremgang. Men det kan blive bedre. Den indsats, der fra forskellig side gøres vedrørende uddannelse afledere og instruktører, skal nok vise sig at bære frugt.

Knucl Knud.sen

Tre jubilæer. . . 25 år.

Skovlund idraetsforening udgiver jubilæumsskrift 1941. Det indeholder artikler af H. Gøbel Poulsen, Laurids Plaugborg og Bærtel StrebøI. Der er fotografier af Skovlund mellemrækkeholdene 1932 og I 941. H. Gøbel Poulsen har endvidere skrevet en fyldig artikel om idrætsparken, der var blevet indviet i 1935. I skriftet fremhæves, at idrætsforeningen på en smuk måde altid har forstået at hævde sig på det sportslige område. Den har i årenes løb taget initiativet til mange udmærkede arrangementer. Der harværet kampe med klubberfra lern og nær - bl.a. med gensidigt ophold og indkvartering: Nykøbing M', 'Trott", Åuytrø.,, samt "Sebber idrætsforening" ved Aalborg. Man må heller ikke glemme Oslo-holdet "Frogner"s besøg i 1938 med de to kampe og det fornøjelige

samvær med de udmærkede unge nordmænd.

To familier har gennem årene leveret et betydeligt antal spillere: Brødrene Larsen og brødrene Knudsen, hver 6 i tallet, alle dygtige fodboldspillere og udmærkede sportsmænd, andre et "godt eksempel til efterfølgelse". Skovlundholdets faste spillere har gennem årene haft en fortrinlig støtte hos en række studerende fra egnen - bl.a. lærerne Thorvald Nielsen, Jens August Jensen, Magnus Mølby og Aksel Knudsen samt brødrene Rask Thomsen og

ingeniør Aage StrebøI. De spillede for klubben i mange år og bragte meget nyt med hjem fra de steder hvor de læste, og som de under træningen i ferien lærte de hjemlige spillere. I jubilæumsåret opfordres de unge spillere til at møde til træningen hver gang. Træning, kammeratskab og sammenhold er de nødvendigste faktorer for at nå et mål i sportslig henseende. At dygtiggøre sig til en plads på mellemrækkeholdet bør være enhver ung spillers måI.

ar.

Dagbladet VESTKYSTEN skrev: Skovlund idrætsforenings 5Gårs jubilæum

fik et meget festligl forløb. Til aftenfesten på Skovlund hotel var samlet ca.

125

mennesker. Formanden, Peder Andersen, bød velkommen specielt til repræsentanter for naboforeningerne og JBU's repræsentant, H. Mølgård, Brande. H. Mølgård bragte JBU's hilsen og overrakte et smukt keramikaskebæger. Henry Jensen, Skovlund, overbragte borgerforeningens lykønskning og gav tilsagn om borgernes støtte i fremtiden. Tidligere formand, Ejnar Gøbel, mindedes mange gode stunder på fodboldbanen og i foreningen. Idrætsparkens formand, Martin Nielsen, nævnede, at en del unge mennesker havde samlet ind til installering af gasvandvarmere til brusebadene i klubhuset. Imidlertid viste det sig, at idrætsparkens bestyrelse ville påtage sig denne opgave, hvorfor Mar-

tin Nielsen ventilerede spørgsmålet om et lysanlæg pe banen. Gdr. Harry Hansen. Åtting, bragle KFUM's hilsen. Købmand Holger Nielsengav løfte om en gave fra ældre spillere og andre interesserede. Man vil bekoste en instruktør, der skal instruere og trzene Skovlunds spillere en dag. Formanden for Ansager sportsforening. Johannes Jørgensen, sagde, at Skovlund altid har været Ansagers "arvefiende", men i dagens anledning overrakte man en gave bestående af

en fodbold. Gdr. Aage Larsen mindedes tidligere formand, nu afdøde Arne Christensen, som en af dem, der havde giort en god indsats. I øvrigt opfordrede han ledelsen til at søge tipsmidler til eventuelle nyanskaffelser. Poul Plauborg, Horne, bragte naboforeningernes hilsener, og Lars Rask Larsen, Vestervang, uddelte i muntre vendinger hip til de tilstedeværende tidligere fodboldspillere. Peder Andersen udtalte sluttelig: I foreningens 25-års jubilæumsskrift er nævnt familierne Larsen og Knudsen, der i første generation var repræsenteret med hver seks medlemmer og vel endnu flere i anden generation, men en tredie familie bør i 50-året også nævnes, nemlig Gøbel Poulsen, der i tre generationer har været drivende kræfter inden for S.l.F., både som aktive spillere og i foreningens ledelse. Ligeledes i tre generationer købmand Johannes Nielsens slægl. De nævnte er ikke de eneste, der har gjort deres bedste forsporten i Skovlund. Mange har ved deres ihærdighed og trofasthed været med til at højne fodboldspillet. 60 år.

Skovlund idrætsforening havde lagt et meget omfattende og varieret program for at fejre 60-års jubilæet. ldrætten og fodboldspillet dominerede, men der var også andre indslag. Med støtte fra byens handlende havde man gennem en stor annonce i UGEBLADETgioTt borgerne bekendt med jubilæumsugens aktiviteter. Herfra nævner vi firmaturneringen om "Ølgod kommune-mesterskabet"

i 3 puljer. Pulje I bestod af Poul Tranberg, H.T.H. ll, Skovlund maskinhandel og Varde bank. I pulje 2 spillede Ølgod kommune, Skovlund mejeri, H.T. H. I og landmænd fra Skovlund. Pulje 3 var folk fra Egelund, Sanalco, Hans Sindberg og Ansager slagteri. Desuden afvikledes l0 fodboldkampe i lillepur og miniputturnering, i seriekampe og med old boys. Også damefodbold præsenteredes.

Sct. Hans aften blev en stemningsfuld oplevelse, en af de store for Skovlund. I det varme vejr befblkede over 700 gymnaster fra Ribe amts motionshold den nye fodboldbane. Holdet havde i forbindelse med det store landsstævne i Esbjerg forlagl en træningsaften til Skovlund. Det var et kaempearrangement, som forløb udmærket. Desuden havde foreningen arrangeret fakkeltog gennem byen og et stort båI. Her talte pastor Hans Vestager. Som noget nyt havde ledelsen taget en temagudstjeneste på programmet. Pastor Vestager talte i kirken om "Sport og kristendom", ogformanden, Knud Knudsen, fungerede som kordegn. En virkelig lødig aften. N\.

Et par idrællens ueteraner, Jens smttkt kørenr!e

spidsen

Knu.dsen

og Magnus Larsen,

t'or det store

optog

Vi bør også nævne det festlige optog søndag den 20. juni. Med VARDEGARDEN i spidsen kørte en række pyntede vogne af alle slags fra De gamles hjem gennem byen til stadion, et sandt triumftog. Folkeligt og fornøjeligt.

Skovlund hotel var igen rammen om den officielle jubilæumsfest. Lørdag den 19. .juni samledes mange borgere for at hylde foreningen. Det blev en festlig atten med mange talere og sange. Efter formanden, Knud Knudsens velkomst og et causeri ved Holger Christensen blev der "lukket op" for talerækken. Johannes Nielsen havde i øvrigt fået til opgave at være dirigent ved festen. Købmand Holger Nielsen ønskede til lykke og kunne meddele, at han vari besiddelse af 300 kr.. som han gerne så kunne være lidt med til at skaffe en tennisbane i stedet for skøjtebane. Tennis er en billig sport, og den er for alle mennesker. Det bør være en aslaltbane. så der også kan arrangeres asfaltbal. I har megen :ere af dette store arrangement. sagde købmanden, og sluttede med at citcre K nud Lund berg: Det farligste ved id ræt er at holde op. Peder Andersen ville prise de unge for arbejdet med det smukke klubhus. Jubilæums-

Skoulu,nd stadion 1977.

Tak

til llans Bu.hl. Hotlde.

l'oto: Knud

Krutdsen.

sont rcderlaqsfrit stiLLede sit

lly til

rådiglrcd.

ugen viser et godt program, sagde han, og ønskede foreningen hjertelig til lykke-

Martin Nielsen overbragte borgerforeningens hilsen: Nu som før er borgeme interesseredeijeresarbejde. DeterenglædeatværemedlemafS.I.F. Iover30år harjeg fulgt foreningen, både som spiller og som leder. Og det er væsentligt, at vi i vor tid, hvor der er blevet megen fritid, kan sende vore børn i foreningen med stor tryghed. Hans Vestager betonede, at det at holde fest ikke er for kolerikere. De har ingen sans for festglæde, og det er heller ikke noget for gniere eller egoister. Tak til foreningen, fordi I hiver egoismen ud af os og jager modløsheden bort. Mit ønske for bestyrelsen skal være dette: Må I lære, at det ikke blot drejer sig om en sund sjael i et sundt legeme, men også om en festlig sjæl i et festligt legeme! Thorkild Gøbel Poulsen mindedes guldalderperioden. Den var vores tid. En kampglad tid, hvor diskussionen ofte kunne gå højt, og mening stod mod mening. "Enten må du gå, eller også går A!" Alligevel en herlig tid! I årene efter er arbejdet nok blevet vanskeligere for ledelsen. Det gælder om at få de unge til at blive yedl Johannes Nielsen kunne give Thorkild Poulsen ret i, at arbejdet ikke er blevet lettere med årene. En forening, som ofte er en fritidsklub, kræver mere af bestyrelsen. Men der er stadig skub i Skovlund, vi har en aktiv forening. Poul Erik Kristiansen kunne fortælle muntre episoder fra den seneste tid. Kaja Plauborg fortalte, at hun var med til den allerførste sportsfest som 8-årig. Festen må havde været i 1907 eller 1908. Også Magnus Larsen ogJens Knudsen - "still going strong" - kunne fortælle om sjove tildragelser fra deres tid, bl.a. til g,mnasik- og skyttestævner. Jens Knudsen har drevet sporti20 ?r.I år er det 46 år siden. at han holdt op. Som afslutning ved middagen takkede formanden for de mange gaver og hilsener, hvorefter salen ryddedes til dans.

Lidt om S.I.F. og de andre . . . Foreningsliv af enhver art og med neesten et hvilket som helst formål har naturligt været underkastet samme skæbne og samme uskrevne love som'sognets gang". Et begreb, som nærmere forklaret er udtryk for affolkning og en fuldstændig omkalfatring af samfundsmønstret. Landsbyen før og nu er et billede herpå.

Mens landsbyen i tidligere tid havde mindst to eller tre mestre fra hvert håndværk, som f.eks. nu så sjældne erhverv som skomager, skrædder, karetmager osv.. findes disse ikke mere som heltidsmestre. Og mens købmand og brugs og flere med dem havde udleerte og lærlinge - op til fire, fem stykker hver - ser man nu sådanne erhverv passet afindehavereneller bestyreren og dennes kone. På landet havde alle landbrug mindst 6n ung i sit brød, mange havde to eller tre, og enkelte havde endnu flere medhjælpere. Ingen ung kom længere bort end en cykel kunne nå efter fyraften ved l9-2G tiden. Alle disse forhold gjorde, at der var langt flere unge i sognet end i dag. De var mere bundne af de nærmeste omgivelser, og derfor var grobunden for et vidt forgrenet foreningsliv større end nu. Oplevelsestrangen og ønsket om at være sammen med andre unge samt lysten til at dyrke de interesser, der lå uden for det faglige, var fuldt så store som nu til dags. Endelig fandtes massemedierne ikke i samme omfang eller med samme tekniske udstyr og udsendelsesmulighed som nu. Befolkningsmønstret, dets vaner og muligheder var anderledes, og vilkårene for livsudfoldelse var præget heraf. Da Skovlund idrætsforening stiftedes for tre snese år siden, var det netop under tidligere tiders vilkår. Man havde i forvejen en forening af KFUM og K, som samlede den del af sogaets unge, der ud fra et bestemt livssyn ønskede at møde hinanden i et åndelist fællesskab.

Der fandtes en gymnastiKorening, hvor unge kunne mødes til gymnastik og folkedans om vinteren, og endelig spillede man håndbold om sommeren. I 1906 stiftedes endvidere en ungdomsforening, hvor de unge, der ikke søgte KFUM og K, kunne mødes til foredrag, til dilettant og imellem til mere letbenede sammenkomster til jul og Skt. Hans. Der var foreninger nok at båse sig i for de unge, men det var specialforeninger, og ingen af dem tog sig af fodboldspillet. Derfor var det naturligt at starte

S.I.F, Her skal berettes et par linier om de nævnte foreningers indbyrdes forhold og samliv gennem årene, men lad os først se på rækkenaf formænd i S.I.F. gennem de 60 år. Det er småt med optegnelser, og indtil 1934 må vi støtte os på oplysninger fra jubilæumsskriftet, udgivet i l94l ved foreningens 25-års dag. Disse er imidlertid uden årstal, men nævner følgende navne i formandsstolen: Laurids Gejl, Jens Larsen, Ame Christensen, Aage Larsen, Viggo Knudsen, Niels Vad, Sigurd Nielsen og Ejnar Gøbel Poulsen. I 1954 afløstes Ejnar Gøbel af Martin

SkouLund old. boys 1976

Nielsen, og afløsningen fortsattes så'ledes: 1960: Thorkild Poulsen, 1962: Peder Andersen, 1967: Sven Gejl, 1969: Søren Lorentzen,l9Tl: PederB. Christensen, ogi 1972 blev foreningens nuværende formand, Knud Knudsen valgt. Indtil 1960 fortsatte de nævnte foreninger deres virke til udbytte for Skovlunds ungdom og deres interesser, men det år skete der en sammenslutning af

Skovlund ungdomsforening og Skovlund gymnastiKorening under førstnævntes navn. Man sporede allerede en tilbagegang i antallet af egnens

ungdom

og en sløvere periode for foreningslivet, specielt ungdomsforeningens mere

kul-

turelt prægede linie: foredrag, studiekredse og dramatik. Også langt tidligere havde KFUM og K oprettet en idrætsafdelingmed egne fodbold- og håndboldhold, og det betød, at ungdommen også på det sportslige område var delt. På generalforsamlingen i 1967 besluttedes det at sammenlægge ungdomsforeningen med idrætsforeningen, således at de tidligere tre selvstændige foreninger nu kom under 6n hat, men fortsat med pligt til at varetage alle oprindelige formåI. Og foreningens navn blev Skovlund ungdomsforening. Man konstituerede herefter en række udvalg, der henholdsvis skulle varetage det kulturelle arbejde, rymnastikken, håndbolden og fodboldspillet. I 1968 forelå der en henvendelse fra KFUM's fodboldafdeling om en sammenlægning med ungdomsforeningens fodboldudvalgs aktiviteter, således at der fremtidig kun skulle findes 6n fodboldklub i Skovlund. Henvendelsen fik imidlertid først praktisk betydning i 1971, da en endelig aftale blev truffet, og man har siden da trænet og spillet i 6n fodboldafdeling. På en genneralforsamling i 1972 stilledes der forslag om, at foreningens navn skulle ændres til Skovlund idrætsforening - altså det navn, som den jubilerende forening netop startede under i 1916. Navneændringen vedtoges, og ijubilæumsåret står altså S.LF. tilbage med navnet, som på 6n gang er blevet tegn på samling af hovedparten af den skovlundske ungdom og dens idrætslige udø' velser på fodboldbanen og i rymnastiksalen. Men man har tillige forpligtelsen over sig til at skulle erstatte de foreningsformå{, der ikke længere holdes i hævd i specialforeninger.

Denne forpligtelse er måske ret så vidtløftig, for så vidt som ungdommen ikke just banker på døren for at komme ind til andre aktiviteter end de strengt sportslige. Men tilbage er dog det faktum, at S.LF. er ene på valen af de tre foreninger, som for 60 år siden samlede ungdommen til forskellige aktiviteter. Det er vel ingen tilfældighed, at det blev fodboldspillets forening, der holdt længst gennem de nyere tider. Denne idrætsgren er blevet nationalsport, og som

sådan kan den samle. Den har enorm publikums- og medietække. Den kan dyrkes af den del af ungdommen, der endnu er tilbage i landsbysamfundet, og på det seneste har også pigerne begyndt at blande sig alvorligt i legen. Med skyldig hensyntagen til gymnastikken for unge og motionister og med KFUK's pleje af håndboldspillet står jubilaren S.I.F. i 1976 som eksponent for de ungdomsaktiviteter, der måtte være eller som kunne trænge sig på i den

kom-

mende tid.

Hvorvidt der er unge nok, kan ingen vide. Hvorvidt lysten er der kan der kun om. Hvorvidt arbejdet i marken kan lykkes, kan der håbes på. Organisa-

gisnes

tionen er i orden.

Sluttelig kan det vel havde historisk interesse, om et "øjenvidne" gennem mange år - og part i sagen tillige - kan fortælle, at det jo var naturligt, mens man endnu havde de mange foreninger, at bestyrelserne respektivt udgik afde dele af ungdommen, som hver for sig havde mere interesse i nogle foreninger og deres formål end andre. Således, at gymnastikforeningen lededesafunge, somhavde størst lyst til gymnastikken osv. Det kunne tænkes, at der således kunne opstå stridigheder om tidspunkter for arrangementer - "trængsel på midten". - Men der har altid været et godt samarbejde foreningerne og de unge imellem, og respekten for de andres gøremål har vaeret kolossal - man enedes, mens man var der, men nu enes man ene, og det skulle vel være lettere. Kai Knudsen

Den enkelte og helheden Jeg vil gætte på. at det har været sommeren 1932, at

"Luf ' fra Brugsen

og jeg

var

til fodboldtræning en aften som tilskuere og tilhørere hos KFUM. Vi hørte seh til S.I.F.'s juniorafdeling. Ejnar Kruse må nok på det tidspunkt have været formand for idrætsafdelingen. I det mindste var det ham. der efter træningen holdt en kort andagt. Han sagde bl.a. noget i denne retning: "Fodboldspillet må i sig selv ikke være os nok, vi må have et højere må1". Jeg er vel stort set enig med Ejnar. blot ville jeg nok sige detpåenandenmåde. Men dengang var vi i alle tilfælde kvikke og hurtige nok til at lave en halvdårlig vits om. at 'det måtte skyldes manglende skydefærdighed, når man ikke':unne ramme standardmålene. men havde behov for højere må1". Alt ungdomsarbejde må havde et højere måI, et videre sigte ud over det rent faglige. det idraetslige. det sportslige. Det må sigte mod at gørc mennesker mere egnede. mere duelige til at leve et ansvarsbevidst liv mellem medmennesker. Jeg skriver bevidst mere egnede. mere duelige, fordi det i denne forbindelse i højere grad er et spørgsmål om vilje og karakter end om dygtighed. Hvis idrætten i for høj grad bliver et spørgsmål om må| points og resultater på bekostning af kammeratskab og fællesskab, er den galt afmarcheret. Jeg har altid kunnet blive "fløjtegal". hvis nogen på en fodboldbane lavede bissestreger, ligegyldigt, om det var en med- eller modspiller, fordi det er i direkte strid med det, som er al idræts mening. 'Tab og vind med samme sind", hedder det et sted. Og jeg hørte engang en sige det sådan: "Det er aldrig en skam at tabe i ærlig kamp, men det er altid en skam at blive diskvalificeret for uærli5 spil, og det gælder i alle livets forhold. Dermed skal ikke være sagt, at det er ligegyldigt, om man taber eller vinder. Jo flere sejre man vinder, jo flere opgaver man klarer, jo bedre står man rustet til den næste. Idrætten skulle gerne være en afspejling af selve livet - eller omvendt. Der er ingen steder som i den frie idræt, hvor det enkelte menneskets I7

resultater er afhængige af egne evner og egen indsats. Der er ingen mulighed for snyd eller for at hænge på som snylter. I den frie idræt ved hver mand, at han når præcis den placering, hans evner og indsats berettiger ham til, og at hanuafbrudt må kæmpe for at bevare denne placering. Idrættens lære til mennesker er: Du når præcis så langt som dine evner og din indsats berettiger dig til, og i det øjeblik du slækker på indsatsen, glider du automatisk baglæns. Efter min mening er denne lære i vort rare lille land med en "pladderhumanistisk" socialisme blevet forkvaklet, så kun få mennesker ved, hvad liv er. Jeg husker, at biskop Øllgaard fra Odense sagde i sin tale ved frihedsfesten på Skamlingsbanken sommeren 1945: "Livet er kamp, neutralitet - føj!" For nogen tid siden så jeg i Jyllandsposten en artikel med følgende overskrift: "Fascisme er slem, kommunisme er væITe, men holdningsløshed er det værste af alt." Så kom jeg til at tænke på nytårsnat i {or, hvor vi sad nogle stykker og diskuterede kristendom, religion og politik. Da sagde en af mine blegrøde brorsønner: "Da vi som drenge gik til gymnastik ved dig, sangvi: I alle de riger og lande, hvorhen jeg i verden for,jeg fægted med åben pande, for hvad,jeg for alvor tror." Hvordan kunne du tillade dig at lade os synge sådan noget. Det var i høj grad at indoktrinere." Det erkendtejeg, men var ikke det mindstekedaf at have gjort det. Det er ikke noget dårligt, Ingemann i denne sang giver udtryk for. Jeg finder det derimod dårligt, hvis man som voksen ikke har et standpunkt at leve på og som man bør give videre til andre. Om min tilknytning til ungdomsarbejdet under besættelsen skal jeg ikke udtale mig meget her, men skal jeg nævne besættelsestiden, vil jeg sammenligne denne med tiden her i Danmark for 100 år siden. Efter tabet af Sønderjylland var der først modløshed og undergangsstemning. Det blev senere til genrejsningsvilje. Slagordene blev formet: Hvad udad tabes, skal indad vindes' Målet er Danmarks frelse. Sit fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette. Hvad du evner kast af i det nærmeste krav, osv., osv. Denne vilje til fællesskab, til sammenhold, til at bygge et Danmark op, mærkede vi igen underbesættelsenogden

første tid efter. I dag lever vi over evne på udenlandske kreditter. Knud Lundberg sagde engang om vor frivillige, folkelige gymnastik, at den var en kastreret idræt. Jeg kommenterede dengang hans udtalelse i vort medlemsblad "Gymnasten". Jeg mener at forstå ham og må give ham delvis ret, men også kun

delvis. Når vor folkelige gymnastik er, som den er dårligst, - når det er nok bare at være med på holdet uden at yde noget afbetydning, da mangler den det, som er betingelsen for resultater; men når den er, som den er bedst, - når der er en leder, som er i stand til at få hver mand eller kvinde til at give sig helt for helheto

den, da er den mindst lige så værdifuld som den frie idræt, hvor drivkraften kan være den rene skinbarlige egoisme. Vort forenings- og ungdomsarbejde vil altid være en forskole til et demokratisk samfund. Det kan være en god skole, og det kan være en elendig skole. Så står vi igen ved vort udgangspunkt om 'de høje mårl'. Vimålæreungdommen, at det er fællesskabet - helheden, det drejer sig om, og at det er den enkeltes indsats, der er forudsætningen for, at det kan lykkes.

Sigurd Nielsen

Om junior B-holdets bedrifter. Miniputter vandt RAGU's turnering med max. points, målscoring 148-8 1972: Lilleputter vandt turnering, slået ud i semifinale (5. runde) af Hover med 1970:

2-1.

turnering, slået ud af Oksbøl i 2. runde med 2-1. vandt turnering, slået ud i første runde af Billum med 3-0. 1974: Drenge 1975: Junior vandt turnering, slået ud i kvartfinale (4. runde) af Rødekro med l-0. 1976: Junior vandt turnering, blev derefter slået sammen med Ansager. Holdet blev slået i kvartfinale (4. runde) af Horsens 7-6 efter omkamp og straffespark.

1973: Drenge vandt

Ole Uhd.

Et tilbageblik. Da Tvndki rer beseirede Skovlund... I virkeligheden går foreningens historie tilbage til omkring århundredeskiftet. I sommeren 1904 stiftedes den første boldklub i Skovlund med gårdejer Bærtel Strebøl som formand. Man spillede fodbold på hans græsmark syd for haven, indtil man i 1908 fik en boldbane hos gårdejer Søren Andersen, Alling. Fra lgl2spillede man på skolelodden, derefter hos Jens Gejl, "Ny Krongård".

Derfra flyttedes ril Hans Dejbjerg, Hoddeskov, og derfra til "Dejbjerggård", også i Hoddeskov. Man har senere spillet på forskellige græsmarker hos Niels Kiongaard, Lund, hos Jens Peder Pedersen, Skovlund, og hos Jeppe Uhd og Hans Bojsen. Den sidste "bane" ude før idrætsparken blev indviet, var hos Emanuel Kruse, Lund. Dengang var det endnu ikke skik og brug at dræne jorderne. Man måttefinde ikke sig i, at;'banerne" var tilfældige agre med dybe "agerrender", og det var ofte nogtage kunne bolden at 'baner", foruden, på disse rundt tumle at helt ufarligt forbløffende opsPring ! Der findes ingen optegnelser fra boldklubbens første tid' men Bærtel Strebøl har noteret, at man jævnligt kæmpede med de senere stiftede klubber i Tyndkjær og HejbøI. Første gang løb Tyndkjær boldklub Skovlund fuldstænaig ouå. ende, men ved senere kampe lærte Skovlund at tage kampen op med

omegnens klubber. Når der i disse første år skulle arrangeres en kamp, var det formandens sag at få nogle af egnens klubber inviteret. Helst så mange som muligt, idet man godt kunne risikere, at der på kampdagen ikke mødte et eneste hold. Publikum kunne godt komme til at vente forgæves. Det var nemlig ikke skik dengang at sende a{bud, hvis klubben ikke kunne stille med et hold; og ofte var der heller ikke tid til det. fordi karlene først ved middagstid vidste, om de kunne få fri den

Foreningens lørste form.ancL, BærteL Strebø\.

søndag. Men omvendt kunne man også være så heldig, at der mødte flere hold. Så afgjorde man ved lodtrækning, hvem der skulle spille mod hvem. På den måde kunne man komme ud for at skulle i kamp 3 gange på en eftermiddag.

Dommeren var ofte en tilfældig spiller eller blot en fodboldinteresseret mand. Han havde ikke noget let hvery. "Banen"var som oftest uden anden afmærkning end hjørnepælene. Skulle der eksekveres straffespark, udmålte den eksekverende spiller selv afstanden ved at skridte den ud fra målet. Målmanden kunne nok under disse forhold være interesseret i, om det blev en stor eller lille spiller, der afskridtede afstanden! Dommerens kendelser blev heller ikke altid respekteret, de kunne blive højrøstet diskuteret af spillerne, ja, det kunne undertiden trække op til almindeligt slagsmåI, når mening stod mod mening.

Arbejdet tagerform... I 1916 blev boldklubben omdannet til Skovlund idrætsforening. Man valgte en 22

bestyrelse på 5 medlemmer og kunne nu vedtage love og regler og holde generalforsamling med fremlæggelse af regnskab m.v. Hermed havde man vist borgerne, at idrætten i Skovlund burde tages alvorligt, og det viste sig da også hurtigt, at der var stor interesse for at overvære kampene med omegnens klubber.

Blandt klubberne fra den tid, som Skovlund kæmpede med og havde et vist for, var især Horne idrætsforening, der imange år

besvær med at klare sig over

havde været et særdeles velspillende hold. Selv om man i konkurrencemæssig henseende måtte 'højes" med privatkampe, havde man dog i turneringen om den populære "fodboldmand" et fast

holdepunkt. Fodboldmanden var udsat af Varde Gymnastikforening og turneringen vakte stor interesse, også uden for de aktive fodboldspillere. Der var mange, der rejste med til Varde for at heppe deres bysbørn optildåd, foratse dem sejre eller tabe. Kampene om "fodboldmanden" gav stødet til, at Skovlund i 1924 indmeldte sig til Jydsk Boldspil Unions turnering i B-rækken, og hermed indledtes en gulda lderperiode....

Holdet havde straks stor succes, idet det i foråret 1925 stod som kredsvinder og rykkede op i A-rækken. Holdet vandt de to af unionskampene: over Silkeborg i Brande og i Grindsted over Brande. men måtte så bide i græsset over for E.f.B. i Varde. Det var et nederlag, man i øvrigt nok kunne være bekendt, da E.f.B. erobrede titlen som Jyllandsmestre. Skovlunds første turneringshold var: Niels Jakobsen, Laurids Gejl, Jens Ibsen, H. Knudsen, Magnus larsen, smed Frandsen, Jens [-arsen, Stefan Knudsen, Laurids Plauborg, Holger Rask Thomsen og Jens Knudsen. Klubben spillede derefter i A-rækken trl 1932, hvor den efter en hård opløbskamp mod Bramming blev kredsmester. Holdet, som var det stærkeste, klubben kunne stille og måske det stærkeste overhovedet, bestod af fra mål til venstre wing: Sigurd Rønberg, Viggo Knudsen, Håhr Larsen, Aksel Knudsen, Aage larsen, Sigurd Thomsen, Kr. Nielsen, H. Larsen, N.C. Ankersen, P. Pedersen og Hans Knudsen. Holdet gik videre i kampen om Jyllandsmesterskabet og slog A.I.K., Esbjerg, i Varde, men i kvartfinalen, som spilledes i Vejle , tabte holdettil Odder. Spillerne var her nervøse, og spændingen blandt publikum forplantede sig til holdet og slog det ud. Men Skovlund var i mellemrækken, og det var indtil videre det vigtigste for foreningen. Nu gialdt det om at forsvare den erhvervede poZJ

v.*

{

Fttrste Iodholdhold. tiLmeLdt

llla

t924-2s

sition, og det holdt hårdt det første år, idet 3 klubber: A.l.K., Sønderborg og Skovlund, hver sluttede med 6 points på sidstepladsen. Efter lodtrækning gik Sønderborg helt fri af nedrykningskampene, og så stillede A.l.K. og Skovlund op for at afgøre mellemværendet. Det blev en ret dramatisk kamp, men Skovlund spillede bedst og vandt en sikker sejr. Dermed blev faren for en nedrykning afværget. Der fulgte nu en lang stabil periode, selv om man af og til - på grund af særlig voldsom spillerafgang - nåede at komme i farezonen. Det mest kritiske tidspunkt kom i 1939, hvor det nærmest så håbløst ud, da efterårsturneringen sluttede. Mellemrækkeholdet stod med kun 2 points for efterårets kampe. Til gengæld spillede det samme hold så energisk idet følgende forår, at det vandt alle sine kampe på den sidste nær - og sluttede turneringen som nr. 3 ikredsen med

l4 points. Denne gode position er så meget mere bemærkelsesværdig, da holdet indtil måtte rekruttere spillere fra B-holdet. Men i 39 vandt Skovlund B-hold

1939

kredsmesterskabet og lige så sikkert slog sig igennem oprykningskampene ved {2, men måtte se sig besejret af Skjern med

sejre over Horne 3-0 og over Henne 5-3 efter omkamp.

Det unge A-hold, som leverede denne indsats, bestod affølgende: JensTarp Christensen, Jørgen Uhd, Arne Nielsen, Regnar Larsen, Johs. Vilhelmsen. Holger Nielsen. Søren Vilhelmsen, Laurids Gejl, Carl Nielsen, Sven Dalentoft og Sandager Nielsen.

Dette betød i alle henseender en forstærkning. ikke mindst for mellemrækkeholdet, som nu kunne hente sine reserver fra et hold, der i sine egne turneringskampe var vænnet til et hårdere tempo. En gevinst for holdet, og et smukt resultat for foreningen. Det var et højdepunkt i foreningens historie: som en forholdsvis lille landklub at stå med hold i 3 turneringsrækker. Og stort set lykkedes det over al forventning for idraetsforeningen at holde den erobrede stilling, men krigen bevirkede, at man kun kunne deltage med to

\\*'.-\)' l'\

"trq$F,:.

\\.

S,'v.

.\-=iN N ur)

.lilrstxil...i11.,-1,,."':.,i.,.',,n-*. Skoulund idra'tslorenings A-hold

i:"'' 19J,3

z:\

N {,

*i\

Skoulund idrptsIoreninss ntellemru'kkehold

194,,3

hold i turneringen. Hermed begyndte en slags elevator-tilværelse. De to hold måtte en række ned i begyndelsen af 40erne, men i 1944 kæmpede de sig tilbage igen til henholdsvis A- og mellemrækken. Den nye periode her varede for mellemrækkeholdets vedkommende til 1948, da holdet med kun 2 points i behold måtte tilbage i A-rækken. Herfra gik det dog opad igen iforåret 1951, hvor mellemrækken atter blev nået. I efteråret l95l var mandskabet ret dominerende, og det sluttede halvsæsonen på førstepladsen med l6 points.

Guldalderperioden må hermed siges at være forbi. Begrndelsen af 5Oerne var indledningen til en række vanskelige år for forerringslivet på landet. Stigende mekanisering inden {br landbruget medførte en udvandring af unge, og for Skovlund idrætsforening kom det til at betyde, at man ikke Iængere kunne have sine spillere i en vis tid, således som det før havde været tilfældet. En af forklaringerne på de tidligere stærke hold er sikkert den, at man var godt sammenspil26

let, man kendte hinanden efter flere års samarbejde. Nu måtte man erkende, at spillerne skulle skiftes ud langt tiere, og samtidig hermed var der ikke så mange unge at vælge ud af. Skovlund idrætsforening har dog formået at skabe gode og stærke fodboldspillere, også gennem de vanskelige år, og ijubilæumsåret er foreningen ene om at varetage fodboldspillets interesse.

Holeer Christensen.

Skoalund serie 4-hold 1976:

lra aenstre: Cert Øllgaard, l'erner Kristensen. Torben Hennelund, Palle Poulsen, FLemming Culdager. Eigild Vedstesen. Sid,d,end.e lra aenstre: Eruin Hansen. Suend Erik tlhd. Cert Hundebøll. Hans lørgen Thuesen, Borge Rasmussen. Desaærre måtte holdet rykke netl i serie 5 i sa'sonen 1976.

Ståend,e

Skovlund idrætspark. Jord søges... Da Skovlund idrætsforenin

gi 1932 havde fået et hold i mellemr rken og som f.eks. Haderslev, sønderborg, varo oller Esbjerg, mod følge deraf skulle spille blev spørgsmålet om erhvervelse af en fast bane meget brændende. Man kunne ikke fortsætte med at spille på tilfældige marker. Det skete ofte før, at Skovlundspillerne måtte høre adskillige hånsord fra de fremmede spillere, som f.eks. "pløjemark", "mudderpøl" o.1., især hvis sejren gik til hjemmeholdet. På generalforsamlingen dette år drøftedes sagen med stor interesse, og der nedsattes et udvalg på 3 medlemmer til at forberede sagens løsning' Det blev ingen let opgave. For det første skulle idrætsparken helst ligge i byens umiddelbare nærhed, men her var jorden dyrest. For det andet skulle arealet være godt egnet til formålet, således at anlægsudgifterne kunne holdes inden for rimelighedens grænser. Der fandtes et passende stykke jord syd for Skovlund transformatortårn. Det kneb længe med at få prisen for dette opgivet, og da det omsider lykkedes, var udvalget enige om, at prisen lå såhøjt,atder ikke kunne blive bukser af det skind. Man behandlede andre muligheder, men vendte senere tilbage til den første plan i det lønlige håb, at det måske var muligt at trykke prisen noget, men den var i mellemtiden steget med 1000 kr.! Endelig i lg34lykkedes det at træffe en mand med både jord og hjerte pårette sted. Ejeren af 'Gejlgård", Laurids Gejl, tilbød at sælge det forn ødne ateal, ca.2

for 5000 kr. I løbet af forholdsvis kort tid blev der blandt medlemmerne, forhenværende medlemmer og andre sportsinteresserede beboere tegnet en aktiekapital på ca. 3000 kr., og derefter låntes resten. På den stiftende generaHorsamling i SKOVLUND IDRÆTSPARK valgtes følgende bestyrelse: Købmand Johannes Nielsen, formand, bager H' Sørensen, kasserer, mekaniker Y. Lyngø, gårdejer Johs. Rotvig, samt idrætsforeningens daværende formand, Viggo Knudsen, Lærkeholt. tønder land,

Det købte jordstykke lå ideelt ved vejen efter Lund og var af en fortræffelig kvalitet. vel drænet og let at planere. Arbejdet med planering, beplantning og tilsåning udførtes af ældre og unge som fritidsarbejde. I fonommeren 1935 opførtes den murede indgangsportal, hvortil Skovlund håndværkerforening skænkede 50 kr. Alt ialt stod idrætsparken i ca. 7000 kr. Parken inch'ies... Det blev både en mærke- og glædesdag i Skovlund idrætsforenings historie, da d:'n nle idrætsplads den 16. juni 1935 kunne indvies. En procession af sportsfolk marcherede fra byen til idrætsparken, hvor der var rejst en tribune. Her holdt medlem af J.B.U.s bestyrelse, red. Friis, Varde, en smuk indvielsestale, idet han lykønskede Skovlund med det smukke anlaeg. Et stort dannebrogsflag. skænket afunge piger. vajede for første gang fra den nye flagstang.

Dagens program bestod

øvrigt af fodboldkampe, hvor Holstebro

mellemrækkehold og Tarm B-hold spillede mod hjemmeholdene, medens et elitehold af g1'mnaster fra 2. hovedkreds gav gymnastikopvisning. Om aftenen festedes i "Gejlgård"s have. Her var der fælleslæsning og dans. Haven var smukt illumineret. Festen fik ienhver henseende et særdeles smukt

lbrløb. Et stort - gennem mange år nærmest usandsynligt - mål var hermed nået. Det er en smuk præstation af en så lille by som Skovlund at have tilvejebragt et sådant anlæg for byens og egnens unge.

kontnter til... Til l,derligere forbedringer af forholdene i idrætsparken afholdtes bazarer i 1936 og i 1938. De gav henholdsvis 1400 og 1000 kr. i overskud. Herafanvendtes i 1939 ca. 22C0 kr. til opførelse af klubhuset. Dette indeholdt dels omklædningsrum med vand fra vandværket, redskabsrum, toiletter m.m. "Hermed skulle alle rimelige krav til en god idreetspark være imødekommet. Der savnes måske en traeningsbane, men lad dette være en opgave for den opOgså klubhus

voksende ungdom at skaffe denne til veje", udtaltes. Det skulle dog vise sig, at selv om man nu havde fået et godt idraetsanlæg, var 6n bane lovlig lidt. Den kunne ikke holde til både træning og kampe for foreningens fodbold- og håndboldspillere år efter år. tr'.r'

bane indvies...

1953 kunne

Skovlund idrætsforening mønstre tre seniorhold og

juniorhold. 29

K.F.U.M. havde et seniorhold og alle ungdomsafdelinger. For Skovlund idrætspark betød dette, at der var et stort behov for udvidelse, både fodbold- og håndboldbane skulle der til. På generalforsamlingen den 27. marts 1953 fik man en ordning med daværende gårdejer Jørgen Rasmussen om leje afet stykkejord, beliggende på den modsatte side af vejen. I januar 1954 fik bestyrelsen på generalforsamlingen bemyndigelse til køb af den lejede jord og til udvidelse og modernisering af klubhuset. For at skaffe penge til arbejdet indkaldte man repræsentanter for K.F.U.M. og idrætsforeningen til et møde. Skulle arbejdet gennemføres, skulle alle være med. Efter en lang og vanskelig forhandling enedes man om at gå ud til sognets beboere og tegne aktier. Det skulle senere vise sig at være et ganske godt valg beboerne var velvilligt indstillede. J.B.U. bevilgede er rentefrit lån på kr. 15000. Lånet kunne udbetales, når arbejdet var afsluttet. Ansager kommune gav tilsagn om planering og græssåning af arealet, så snart handelen var i orden. Jørgen Rasmussen indvilgedg i at sælge 2 tdr. land jord for kr. 12.298, som skulle betales kontant. Dette skete i 1955. Derefter gik man straks i gang med planering. Ungdommen mødte op og plantede læhegn, og man samlede en masse sten - med håndkraft. I 1956 lejede man jorden ud til Aksel l-arsen og Willy Jensen med den betingelse, at de skulle avle kartofler, som skulle tages op inden 20. august. Jordlejen blev fastsat til kr. 650. Herefter blev der sået græs; der blev lagt cindersbane ved ydersiderne, og der blev sat rækværk op omkring hele banen. Året efter - i 1957 - kunne den nye bane indvies. Den 28. juli afholdtes en vel-

lykket indvielsesfest, som foruden morgengudstjeneste ved idrætspræsten Gårn l-arsen omfattede flaghejsning med tale og sang. Dagen igennem afvikledes mange kampe og udførtes atletik. Et pige- og karlehold afsluttede festen med en storslået gymnastikopvisning. Der bygges til...

Kun et år efter indvielsen af det nye stadion dukkede et nlt problem op. Idrætsforeningens bestyrelse klagede over, at der var alt for lidt plads i det daveerende klubhus. Det var heller ikke vanskeligt for idrætsparken at se, men problemet var, om man kunne skaffe den fornødne kapital. Der blev hurtigt nedsat et udvalg, som skulle få udvidelsesmulighederne undersøgt samt få indhentet priser på materialer. Pengemæssigt gik det slet ikke 30

Skouhrntl itlrrrtslorenings A-hold 1954

så galt.

Aktietegningen til det nye station havde givet mere, end der var brug for,

og pengene kunne anvendes nu. Dansk tipstjeneste bevilgede kr.

2.500.

Kommunen gav afslag på ansøgning om støtte, men ville afholde alle udgifter ved kloak- og toiletafløb. Klubhuset blev indviet den 26. juni 1960. Dagen blev markeret med forskellige arrangementer. Om aftenen havde pastor Bjerre stillet sin dejlige have til rådighed for et friluftsspil, som blev set af mange mennesker. Ll,sanlæg kommer til.... Kravene voksede meget hurtigt. Således fik man fra de aktive fodboldspillere store som små - at vide, at nu ville man gerne have et lysanlæg. Idrætsparken havde på dette tidspunkt ingen penge i kassen, men pået møde med idrætsforeningen og de unge aktive blev man enige om, at hvis de unge selv kunne skaffe den fornødne kapital ved indsamling, skulle man ikke fra idrætsparkens side stå i veien.

Det skulle vise sig, at de unge sagtens kunne skaffe de nødvendige penge. De indsamlede kr. 30.000. Lysanlægget kostede kr. 35.000, klar til brug. Dansk idrætsforbund bevilgede et rentefrit lån på kr. 5000, som skulle afdrages over 5 år. Klu bh use r modern ise res.... 60 års jubilæum ville man fra idrætsparkens side gerne modernisere klubhuset, som man efterhånden slet ikke kunne være bekendt at invitere gæster ind i. Man indhentede tilbud hos de lokale håndveerkere på materialer: tømrer: kr. 7.167, maler. kr. 1.182, el: kr. 1.581, ws: kr. 19.666, murer: kr. 8.400, i alt kr. 37.996. Det var mange penge at skulle investere, og i beløbet var endda ikke

I anledning af idrætsforeningens

medregnet arbejdsløn.

Idrætsforeningens og idrætparkens bestyrelser blev enige om at være fælles om det store stykke arbejde. På et bestyrelsesmøde iapril 1975 drøftede man, hvordan arbejdet kunne financieres. Man enedes om at søge kommunen om beløbet. Der var ingen stemning for at søge hjælp hos egnens beboere, fordi de havde punget ud, hver gang noget skulle anskaffes eller investeres. På et møde vedtoges, at alt arbejde skulle udføres ved frivillig arbejdskraft, undtagen en del af ws-arbejdet, hvortil krævedes fagfolk. De indhentede tilbud blev nu sendt til fritidsnævnet, der senere var til besigtigelse af klubhuset. Nævnet var meget velvilligt indstillet. Derefter gik ansøgningen videre til kommunen, som på det ordinære byrådsmøde i november 1975 bevilgede et tilskud på kr. 30.000 samt et rentefrit lån på kr. 10.000. Endvidere ville kommunen afholde udgifterne ved nedlægning af kloakledning, som skulle tilsluttes byens rensningsanlæg' Den 17. januar 1976 gk ungdommen i gang med at bryde gulv op, rive

toiletter ned og lave forskellige andre ting. Fra idrætsparkens side skal lyde en tak til Skovlunds unge og til håndvaerkerne for deres indsats, og man håber, at ungdommen fremover er at finde, når idrætsparken trænger til en kærlig hånd. Lørdagden 19. juni 1976 afholdt idrætsparken og idrætsforeningen en lille reception i det nye klubhus. Kommunens borgmester, Alfred Jeppesen, og mange andre var mødt op for at se de smukke og velindrettede lokaler. Vi vil geme sige tak for de mange hilsener, ønsker og gaver, som vi modtog.

Idrætsparken takker idrætsforeningen for samarbejdet gennem årene. Vi udtaler et til lykke med 6Gårs jubilæet og ønsker foreningen al mulig held i fremtiden. Jens Vad Jensen.

To regnskaber. Dels for at vise lidt af inflationen, dels for at vise lidt af foreningens større virksomhed har vi samlet de vigtigste poster fra to regnskaber. Det første er det ældste. vi kunne få fat på. 1962.

Indtægter: Kontingent Entre på stadion Entre ved fester Entre ved sportsfest Entre ved bankospil m.m.

Udgifter: Musik m.m. Kørsel,dommerhonorarer

Annoncer J.B.U. Porto, telefon, papir

kr. kr. kr.

kr. kr. kr. kr.

260,00 254,75 8409,00 726,45

783,85 kr.

10434,05

6302,70 887,25 879,98 432,30

713,26 kr.

Overskud kr.

9215,49 1218.56

1975.

Indtægter: Kontingent

kr. 12349,00

Kommunalt tilskud

kr.

Sportsfest Entre ved fester

kr.18357,75

kr.

6798,75 3258,00 775,79

Entre på stadion

kr.

Præmiespil

kr. I 1480,00 kr. 53019,29

Udgifter:

Musik og andre udgifter J.B.U. og RAGU Porto, telefon, papir Halleje Annoncer Vedligehold, nykĂ¸b af materialer KĂ¸rsel, dommerhonorarer Diverse

kr. 13231,80 kr.6237,65

kr. kr. kr.

2021,86 5930,00 2952,90

kr. 9729,52 kr. 5293,00 kr. 1188,00

kr.46584,73

Overskud

kr.

6434,56

Sv. Erik Uhd.

Da vi slog københavnenf.e.... Jens Knudsen og Magnus Larsen trækker minderfrem. Det var Skovlundholdetfra 1923-24 som var med i tumeringen om'Todbold-

manden" og dermed indledte "guldalderperioden". Denne begyndte med indmeldelsen i Jydsk Boldspil Union. Af dette berømte hold lever ikke mindre end seks: taurids Gejl, Niels Jakobsen, Jens Knudsen, Stefan Knudsen, Jens larsen og Magnus Larsen. Jens Knudsen begyndte at spille fodbold i 1920. Dengang satte man vandrepokaler ud, som skulle vindes tre gange for at blive ejendom. Vi spillede også om faneplader med de omliggende klubber. Mange gik til Skovlund. Engang havde isenkræmmer Bruunsgård i Ølgod udsat en pokal. Kampen skulle spilles i Ølgod. Alle sejl blev sat til, for at Skovlund kunne vinde. Vi havdeJens August Jensen med på holdet. Da kampen skulle spilles en søndag, måtte Jens August imidlertid første have tjenesten overstået. Han var kirkesanger i Vesterhede. Det siges, at præsten havde fået en lille påmindelse om at skynde sig, og Jens August læste udgangsbønnen med ikke ringe hastighed. Aldrig så snart varJens August ude af kirked øren, før der holdt en motorcykel fra Skovlund. Han nåede at komme med i kampen, og Skovlund vandt! Magnus Larsen: Engang var vi til kamp i Ansager. Dengang kunne vi altid klare os for dem, og vi var så stærke, så vi faktisk kun spillede om I mål. Da vores målmand kedede sig, løb han ned for at hjælpe til. Det skulle han dog ikke have glort, for pludselig smuttede en Ansagermand forbi med bolden. Han havde nu let spil på den øde banehalvdel og kunne score! Ansager vandt 34! Jens Knudsen; Det kneb af og til at komme ret i træning. Vi havde korte aftener; sen fyraften, og man skulle cykle omkring. Om efteråret begyndte vi Iøb, det var mest 600 meter, men vi havde også cykelløb. Vi var ikke i god træning, da jeg var med i min sidste kamp. Det var i l929,og vi skulle spille i Silke36

borg. Vi rejste med kun l0 mand, og vi fik klø med lG0! Dasolgtejegminestøvler! Nu måtte der yngre kræfter til, og Niels Guldager og Niels Vad m.fl. afløste. Vi lagde dog ikke idrætten helt på hylden, men meldte os til at deltage i kolonnemarch fra Varde. Vi var 5 mand herfra: Magnus Larsen, laurids Gejl, Jon Rotvig, Jens Larsen og mig. Det var en interessant oplevelse, men en streng dag. Turen var på ca. 20 km, og da der var udsat præmier til de bedste, masede folk på. Også vi gik alt for hurtigl til, men ville vi vinde, var vi nødt til det! Og vi tog fat: fra Varde torv over Blaksmark og Lunderup tilbage til torvet. Vi passerede et hold ved Lunderup og lidt efter endnu et hold. "Der er en mand, der løber!" råbte en. "Nej," svarede kontrollen, 'han løber ikke, han går bare lidt hurtigtl" (Det var Magnus [arsen). Vi blev heller ikke diskvalificerede, men kom ind som nr. Mon Rotvig haltede, hans sko havde galavet i hælen, men han bed tænderne sammen og nåede med ind. 'Teg har fået skindet af," sagde han til restauratør Christensen, "du har vel ikke lidt sprit?" "Jo," sagde Christensen, 'hu skal jeg komme med det." Og lidt efter gav han Jon Rotvig en kop med en klar vædske. Jon Rotvig snusede til den. "Hør," sagde han, "den sprit er for god til hælen, den er bedre til maven!" Og så drak han al brændevinen! I præmie fik vi en potageske, men da den ikke så godt kunne deles, byttede vi den med 5 sølvskeer.

Magnus Inrsen: Året efter lavede vi også kolonnemarch her i Skovlund. Det

blev ret en festdag med 25 hold fra Krusbjerg, Gårde, Hodde, Tistrup og Ansager. Vi havde bestemt, at folk mellem 2G30 år skulle gå 20 km, mellem 3G' 50 år 15 km, og ældre mennesker skulle gå l0 og 5 km. Vi havde skam også damer med. De skulle gå 5 km. Den tur, vi kalder Mølby rundt. Fra Krarup kom 5 lange gardister, som kaldte sig "De 5 kriseramte uden skæg". Det var et flot syn at se dem. De kunne spadsere, og de havde nær taget pusten fra os, men mit hold kom alligevel i mål nogle få sekunder før dem! Vi skulle gå ud til Ejnar Møller og derfra over Sigergård - Mølby kro tilbage til Skovlund. Jeg kan huske, at mit hold blev sendt af sted som det første, så kom de 5 kriseramte, og det tredie hold

bestod af slagter Hansen, skrædder Hermansen, Peder Helt, Otto Kristensen og Niels Jensen, Åtting. - Men det kneb for nogle. Flere måtte halvt bæres ind til målet. Der var også nogle, der havde skudt genvej ude på Adelvej, fik vi at vide. Men - det skulle jo også mest være en fornøjelig dag. Ved kolonnemarchen i Varde var der forresten 5 restauratører, som satte sig ind i Blaksmark kro, og efter nogle øllers tid lejede de en taxi til Varde! Så vidt jeg husker, blev de dog diskvalificerede!

Der var et år, da vi havde besøg af et københavnsk fodboldhold. Det var J/

Handelsstandens Boldklub. Københavnerne spillede først i Agerbæk og var så indlogeret her, og næste dag skulle vi spille mod dem. Jeg tror nok, vitabte kampen. Jens Knudsen: Os? Magnus Inrsen: Ja. Jens Knutlsen: Nej, jeg kan huske det. Vivandt 2{. Vi var det eneste hold'der kunne slå dem. Både Ølgod, Bramming og Agerbæk tabte, men vi klarede dem' Magnus Inrsen: Ja, du kan nok huske dem, Jens, ikke? Jens Knudsen'Ja, det kan du tro, jeg kan, vi var jo med dem nede på Mølby

kro om aftenen! M agn u s l-arsen : Der er en anden ting, som er værd at nævne, og det er sportsfesterne. Jeg kan huske den første, vi havde. Dengang lå banen der, hvor nu Boisen bor. Der kom så mange tilskuere, så vejen var næsten spærret. Vi havde et stort program den dag. Det begyndte med 100 meter løb, ogsåhavdevi højde-

Amtsmestre

iunior B-rrekke indendørs fodbold

1976:

OIe BuhL, Ejuind Knudsen. Einer Madsen, Claus Rotoig, Jan Thomsen

,)6

spring, længdespring, og senere 600 meter løb og 5 km løb. Der var også parløb, 2 mand fik benene bundet sammen, og andre blev puttet i sække til sækkeløb. Og vi skulle helst med til det hele! Vi var i en grusom træning, for en hel måned forud havde vi øvet os, og om aftenen havde vi løbet 5 km mange gange. Jeg kan huske, da 600 meter løbet startede. Startstedet var ved centralen, der hvor nu fru Munch bor. Da vi nåede hen til murer Christiansens hus, dastæsede Jens Ibsen lige ned i vejgrøften! Vi havde trods alt for lidt erfaring med 600 m løb, ogvivarbegyndt at løbe, som om detvar l00meter! Mendahannulåigrøften, tænktejeg, at nu måttejegda kunne komme imålførham!Jegkomindsom nummer fire. Aage Strebøl blev nummer 6t, Jens Knudsen nummer to, og I-aurids Gejl blev nummer tre. Vi regnede egentlig med, at vi skulle løbe om, men det blev ikke nødvendigt, da alle de andre lå hen ad vejen! Jens Knudsen; Nej, det tog ikke mange minutter atløbe de 600 meter, men uha, uha! Men jeg fik forresten en sølvske i præmie ved det løb, og den ske brugerjeg den dag i dag. Magnus I-arsen: Ja, vi har oplevet mange sjove og pudsige ting, og når man bliver ældre, kan man huske mere og mere fra ens tid. Vi må håbe, at de unge nu om stunder også ind imellem oplever ting, som de senere kan le højt over, sådan som vi har glort! Det er sundt at le - det burde også være en slags sport!