Skovlund Kirke 1910 - 2010 by Skovlund sognearkiv

SKOVLUND KIRKE 1910 - 2010

Skovlund Kirke 1910 - 2010

"Blomst skal bĂŚre frugt engang. (B. S. Insemann)

..<

Skovlund Kirke 1910 - 2010 Skriften er udgivet af Skovlund Kirke Ribe Stift)

Skovlund menighedsråd i anledning af kirkens 100 års iubilæum

i oktober 2010. Manuskripf id6 og redaktion (hvor intet andet er anført): Kai Knudsen Tekstkorrektur: Holger Christensen

Anvendte fotos og tegninger: Hvor intet andeter anført hidrører det anvendte fra privat eje, Skovlund Kirkearkrv og Skovlund Sognearkiv med tilladelse til gengivelse. Anvendte kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt udg. af Nationalmuseet. Kirkens protokoller og arkivalier. Fra Mindernes Væld v. pastor

Kildeskrift

M. Christian Madsen, tidl. Ansager.

pastor Frederik Reinholdt Nielsen, tidl. Skovlund.

Teologisk Stat 1960 og 1975. Ansager Sogns Historie udg. 1940. Skovlund Skoles jubilaeumsskrifter

84 og 2009.

Udgivet med velvillig støtte fra Varde Andelskasse. Tryk: amh grafisk aps, Ansager.

Forsideillustration: Skovlund Kirke set fra øst fi995). Akvarel af Knud Mølby Henriksen, Lemvig. (Privateie). Bagside:

Udvalgte felter fra Bjarke Regn Svendsens maleri, som er ophængt i kirken.

Indhold Forord v. Ingolf Kjær-Sørensen Indgang

til historien

Min barndoms kirke v. Karen Kristensen

Fra embedsbog og andre kildevæld

Et kirkeliv i dvale og udvikling

Skovlund Kirke i svøb

Kongen tillader kirken indviet

Kirkehuset

Den første begravelse

Fredninger

Cravminder

Kaldskapellaniet

Personalia

Præster ved Skovlund Kirke (bosat i Skovlund) Sognepræster ved Skovlund Kirke (bosat i Ansager)

Kirkesangere

Organister

Kirkebetjening (gravere, ringere, rengøring)

oBlomst skal bære frugt engang..."

Indre Mission

Den grundtvigske dimension

Kirkens restaurering anno 2010

,_f

,,t'x I t'

t.%

ffi !:4'q

Forord Menighedsrådet for Skovlund Kirke ønsker med dette jubilæumsskrift at markere kirkens 100 års iubilaeum. Datoen herfor er sat ti1 den 9. oktober 2010. Allerede i efteråret 2008 besluttede menighedsrådet, at kirken skulle have en gennemgribende renovering, så den kunne stå færdig til konfirmationen i maj og ti1 jubilæet i oktober 2010. De seneste provstesyn havde førrtrl bemærkninger omkring flere ting ikirken, der burde ses på inden jubilaeet, og med hjælp fra arkitekt-firmaet Vlhelmsen, Marxen & Bech-fensen A/S, fik vi udarbejdet en hovedplan for renoveringen. Efter at provstiudvalget havde gennemgået planen, endte det med, at renoveringen måtte begraenses til hovedsagelig at omhandle de indre dele af kirken. Alle afholdte menighedsrådsmøder har siden starten af 2009 indeholdt drøftelser med relation til renovering og jubilæum. Mange ting skulle falde på plads. Hver anden mandag holdtes byggemøder, hvor arkitekten, håndværkere og me nighedsrådet skulle tage stilling til materialer, farver, ændringer og meget andet. Og ti1 konfirmationen i maj blev vi så faerdige og kunne gratulere hinanden med en fin "ny. kirke. Vores kirke har altid vaeret velbesøgt til gudstjeneste, men måske skal der for at fange den yngre generation - betraedes nye veje omkring kirkelivet fremover. Det skal være mit ønske, at livet i - og omkring - Skovlund Kirke også i fremtiden må blomstre. V vilgerne takke Skovlund Efterskole, som beredvilligt har åbnet dørene for afholdelse af fubilæumsfesten i deres dejlige omgivelser. M var klar over, at der lå et stort arbejde alene i at få samlet historien omkring kirken - en opgave vi spurgte Kai Knudsen, om han ville påtage sig, hvilket han velvilligt og imødekommende har gfort, og det er derfor med stor tak til Kai, at vi nu står med dette fine jubilæumsskrift. Og endelig tak til Ansager WS og Blik ApS, elektriker Bjarne Lauridsen, tømrerfirmaet BP Gambyg, malerfirmaet Otto Mikkelsen samt murermester Børge Buch Rasmussen, ingeniørfirmaet Maas & Co. A/S, Viby og konservator Bent |acobsen, Fåborg, og alle, der i øvrigt har vaeret i berøring med renovering af kirken. På vegne af menighedsrådet

Ingolf Kjær-Sørensen

Døbefonten i Shovlund Krhe har gennemlevet historien siden hirkens oprindelse i l9l0 og den er iydre og udseende uændret, mens hirhen har gennemgået flere former for restaurering. Den er af granit, hummen med tovsnoning, foden med fire fremspringende udyrshoveder inspireret af 1100'rnes gotlandshe sandstensfonte. - Tilhørende dåbsfad er af messing i shønuirkestil og dåbshanden er af tin.

Indgang til historien Den gamle kirkelige institution har givet sognet navn af sogn, - for det betyder ordet: at sogne er at søge et fælles samlingssted. Kirkehuset er et håndgribeligt udtryk for fællesskabet, der skulle bære, når det kneb. Såvel for helheden som for den enkelte. Huset i Skovlund er en opkomling, sammenlignet med husene af æ1de og værdighed som det naerliggende langhus i Ansager med faderfigurens rolle. Ve1 nok også et ægte udtryk for en selvstaendighedstrang, som har ydet sit bidrag til sognets liv på alle måder. Det var tillige et udspring af sognets vokseværk fra lyngspor til muldiord, fra fæstestand til selveje, som gav folkevæksq åndsgrøde og kirkeliv. Det var en følge af det gamle sogns kirkelige vækkelse, der giorde faderfigurens tå beskedne pladser til skamme og kaldte på pladsgivende korsarme og flere kirkestole. De kom til, men de forslog ikke. I øst og i nord måtte der bygges kirkehuse, hvor faellesskabet kunne rummes og udmøntes i handlinger omkring fødsel, ungdom, hiem og død. Alt sammen ydre former, stædige i deres aldersstegne indhold, men nødvendige for at kunne fastholde det, der skal bære det sprælske liv og det menne-

skelige mismod.

Kirkehuset kan bruges efter tilskyndelse, - livet findes også uden for murene. - Men huset står der og bliver stående, for i søgn og helg at markere sognefællesskabet og for at blive brugt af praest og menighed. Sådan fylder opkomlingen - sognets kirke i Skovlund -100 år.

I det følgende er det forsøgt at beskrive kirken, sognet og udviklingshistorien. TAK for ti11iden. Det er med ydmyghed og i stor respekt for emnet og historien, at skriftet fremlægges. Måtte det blive laest i samme ånd. Skovlund 2010 Kai Knudsen

Altermaleri 1839 fra Ansager hirke. Lazarus' opuĂŚhkelse. Goto i Danmarls Krher s. 1579)

Min barndoms kirke... Karen Kristensen, født 01.02.1892 som datter af Ane og Knud Kristensen, Lærkeholt ffistrupuej 1&. Var uddannet i hatte- og modebranchen og drev fra Borgergade 3, Skovlund, hatteforretning og senere,

indtil 1961, boghandel. Karen Kristensen udstralede per-

sonlighed og varme og venlighed. Hendes store viden og indsigt gjorde hende til en klog og vis kvinde, huorom der stod stor respekt hos alle generationer. - I forbindelse med Shovlund Kirkes 70 års

jubilæum

1980 skrev den dengang BB år gamle Karen Kristensen om sin barndoms kirke og sognets kirkelige liu, som det formede sig i hendes barndom og omkring hendes konfirmationsalder

9 0 6.

Når vi nu vil genkalde os noget af, hvad der skete, da vi fik kirke i Skovlund, er det nærliggende også at se lidt på, hvordan vi havde detfør i tiden forud. I vort store sogn var der kun kirken i Ansager, men den var da også godt besøgt. Efter århundredskiftet begyndte man at stille krav om bedre kirkebetiening. Indbyggerantallet voksede overalt i sognef og tanken om to kirker mere i sognet - en i Stenderup og 6n i Skovlund - begyndte at tage form. Ansager kirke er som mange af de gamle kirker meget skøn, indvendig og udvendig. Den tilhørte jo stamhuset Nørholm og bærer dettes bomærke, en Tiane på tårnet. Godset ejede i alt syv kirker, der alle kan kendes ved Tianen på kirketårnet. Codset stod for disse kirkers vedligeholdelse. Ansager kirke er for længst gået over til selveje 09lO og har gennem tiderne gennemgået flere udvidelser og restaureringer, men altid er den oprindelige stil og skønhed blevet bevaret.

Kunstmaler Lauridsen Thomsen, Ansager, der var uddannet i kirkekunsf giorde der et meget værdifuldt arbejde. Hvor har de været heldige med den sidste ,11976-79). store og nyafsluttede restaurering Jeg har altid syntes, at alterbilledet giver hele kirkerummet en tryghed og ro. Og prædiLazarus med opvækkelse kestolen med de smukke farverige træskærerarbejder i renæssancestil er dejlige. De tre gamle helgenbilleder - træskærerarbeidet fra den katolske tid, som man knap nok ved, hvad forestiller, og som Nationalmuseet har restaureret - vidner om tidløs tilbedelse. I ethvert gammelt kirkerum er der for mig en egen atmos-

fære, for det er jo en virkelighed, at her har utallige slaegter søgt hen i glæde og

i sorg og i tak for at hente styrke til vandringen underveis Og tænk på kirkeklokkens klang. Vi kommer jo her ved livets begyndelse, og den sidste omsorg må vi også få her. det var dejligt at komme i kirke i Ansager, vi kørte mest i fjedervogn som mer og vinter, og ofte gik vi da. Og dette havde den fordel, at så tænkte man ikke så meget på polstrede kirkebænke- en siddeplads var nok. Der var et godt fællesskab i kirken i det store sogn. Også degnen, lærer Petersen, bidrog meget til at gøre gudstjenesten høitidelig, han sang med meget inderlighed og glæde, og imens gik han op og ned ad kirkegulvet. Men alt ændres jo som tiderne skifter, også en del af gudstjenestens form. - Tidligere var det ligesom mere farverig, skønt den tid var mere præget af ro og enkelhed. En del af præstens løn bestod i det såkaldte højtidsoffer. Til jul og påske blev der sendt offersedler ud til hvert hjem i sognet, hvide sedler til præsten og røde til degnen. Mandens navn stod fo på seddelen, og vi skolebørn skulle bringe dem ud. Så lagde folk en krone eller nogle små mønter i, og juledag blev der lagt en pakke på alteret. Om ikke for andet, så skulle manden da helst ti1 kirke på høihelligdagene for at ofre. Ja,

Karen Kristensen uar født

i 1892 i Lcerkeholt.

Hun indrettede

i 1922

en hatte- og modeforretning i Bor-

gergade 3, som senere blev omdannet til en bog-, papir- og legetøjsbutik. Karen Kristensen var et meget uidende og interesseret menneshe, der med sin venlighed og autoritet uar afholdt og respehteret af alle.

|uleaften var der ikke gudstjeneste, for der var io ikke lys i kirken. |uleaften var alene hjemmets aften uden gæster udover, hvis børnene var hiemme på ferie. Før bryllupper blev der tillyst fra praedikestolen, brud og brudgoms navne og bopæ1 blev nævnt, men det er jo ikke så længe siden, den skik er bortfaldet. Til bryllupper var der gerne 8-10 brudepiger og brudesvende. De kom ind i kirken foran brudeparret. Disse samt brudefolkene skulle også 1ægge mønter på alteret.

Det hele var io ganske interessant. Ved barnedåb skulle mor og barn samt gudmoderen vente i våbenhuset, mens vi sang den første salme. Derefter gik praesten ud ti1 dem og læste nogle skrift-ord til moderen. Så fulgtes de ad ind i kirken, men ieg tror ikke, at dåben nogensinde foregik før efter prædikenen. Det kunne jo godt være en kold affære atkøre i åben fiedervogn om vinteren, men godt indpakket i tæpper tog vi det med som det var. Hvis man ville ti1 alters, skulle man meddele det til praesten eller degnen en dag i ugen før. Det kaldte man: )at blive tegnet til alters". Om søndagen skulle man komme til skriftemåI, der begyndte ca. et kvarter før gudstienesten. Præsten holdt en lille skriftetale, og vi gik op til knæfaldet, hvor præsten 1æste skrifteordene. Senere efter prædiken gik vi igen op til knæfaldet, og det foregik på samme måde, som det stadigvæk gør. Konfirmationen var langt mere personlig, end det bruges i dag. Det var ikke 1et med alle de skriftsteder og salmevers, men hvor var det af stor værdi senere. Konfirmandforberedelsen var samlet for hele sognet i Ansager. Vi gik til Ansageq og vi skulle ikke i skole den dag. feg tror ikke, at vi tænkte på, at det kunne være anderledes, for det var da ellers en lang vef at gå om vinteren. Ingen af os ejede en cykel ( 1906). feg fik en året efter, at jeg blev konfirmeret der var rigtig nok noget at sige tak for. Fremskridt var på vef . Jeg tror nok, at vi, der blev taget med i kirke i Ansager - >som barn med det solrige øie" - stadig synes, atvihører til der, - også' Dog, hvor blev alt godt med sådan en god og smuk og tidssvarende kirke i Skovlund. Lærer Kristensen sagde ved den tid, da den skulle tages i brug, at nu syntes han da, at vi her skulle vaere så moderne at sætte os familievis i kirken, og ikke som vi giorde i Ansager med mænd og kvinder i hver sin side. Hvor blev der gfort meget trofasf godt og uegennyttigt arbeide, før vi nåede så vidt. For os var det en god stund, at vi fik vor egen kirke.

3{*p

la.nd*a"b

-_-/

.r, .;1

'..-: w:"] .gt.:

."*ti

- i::,-:;

:/ ':1,/

':ry&

'- /, --Lq

lar4*lrÅb

Yry Skirce af Vestjyllands udvihling ca. 1870 90: Fra uvejsomthedeland til mere moderne samfund med jernbaner og havneanlæ7. En periode, hvor hedeopdyrkningen tager fat, og mange småbyer bliver til.

Tegning: Peter Dragsbo 1991.

Fra ernbedsbog

og andre kildevæld Fra præsteindberetninger, embedsbøger og øurigt alment kildemateriale kan efterfølgende uddrag tjene til orientering om kirkelig og skolemæssig fortid og udvikling i Ansager sogn i perioden fra omhring | 800 til 1920 med tilføjelser for senere hændelser. Blandt andre har konstitueret kaldskapellan i Skovlund fra | 916- l919 pastor Frederik Reinhold

Nielsen bidraget med et righoldigt væld af oplysninger om den næunte periode. Følgende afsnit om sognets skoleuæsen stØtter sig bl.a. på hans beretning citeres

fta omkring l9l8

glimtvk i det følgende.

Vækst Det 99 km2 store Ansager sogn havde i året 1801 kun 509 indbyggere, idet størstedelen af sognet dengang henlå som hede, men gennem hele århundredet voksede folkemængden gennemgående lidt stærkere end landets i sin helhed. Isaer i de for landbruget gode år i perioden 1850 til 1880, der tillige indbefattede hedesagens startningstid, var tilvaeksten betydelig. Da århundredet var til ende, var sognet derfor nået til et indbyggertal på 1789 eller 3 t/z gange så meget som hundrede år tidligere. Hele kongeriget voksede i samme periode ikke meget mere end med det 2t/z dobbelte. Med det nye år hundrede indtrådte en yderligere forøget hastighed i tilvæksten. Mens hele kongeriget i årene 1900 til 1915 voksede med 20 procent, var befolkningstilvæksten

i Ansager sogn på næsten 60 procent, ti1 2820 personer, - en tilvækst, man siden kan erfare fortsatte langt op i tiden. fi 1970 var sognets indbyggertal på 39s1). Til denne stærke fremgang har i en væsentlig grad hedens opdyrkning bidra get. Store strækninger, der endnu på generalstabskort fra 1870 var opført som gold hede med spredte bosteder, blev på kort tid opfyldt af gode, velbyggede bøndergårde med frugtbare marker, smukke haver, levende hegn og en del

mindre plantager. Kun de lave hartkornsansættelser, der bortfaldt i 1904 som grundlag for skatteansættelse til staten (måleenhed for jordens bonitet eller ydeevne) vidner om, at det er tidligere hedeflader, man befinder sig på. l5

Lund gamle Skole

fra 1886

Heden forsvandt Nørresognet nordvest for Crindsted å er der ikke mere (1918) nogen næv nevaerdig hede tilbage. I den øvrige del af sognet er fremgangen mindre, og kun i sognets østlige del (Stenderup) og i de sydlige udkanter (Ansager plantage) finder man endnu strækninger med den gamle hedekarakter. Samtidig har der i den købstadsfjerne egn dannet sig to flækkelignende be byggelser (småbyer uden købstadsrettigheder). Ansager kirkeby med godt 500 ,192C) indbyggere og det "nye" Skovlund med ca.250 indbyggere (1920) dannet ved en korsvej en km nord for det gamle og oprindelige Skovlund. (Området omkring Rotvig, Lindegård, Løkkegård, Stensgård, Krongård, Bjaelkager og

Cejlgård).

Her opstod omkring 1883 et af landets første andelsmejerier, der i forbindelse med opførelsen af en ny skole, en mølle og en vareindkøbsforening dannede kernen til en "ny" by. Sognets tredje knudepunktiøst, - Stenderup, voksede på den tid mindre, skriver pastor Frederik R. Nielsen. Fra fæste til selveje... En stærkt medvirkende årsag til den kraftige udvikling i nordsognet (Skovlundområdet) bestod i, at fæstebønderne under Nørholm fik mulighed for at frikøbe sig til selveje. Omkring 1860 bestod nordsognet af 29 gårde, hvoraf de 25 var

med meget store jordtilliggender - mestendels hede, idet kun jorden omkring bostederne var opdyrket. faestegårde, som henlå

I perioden 1850 til 1880

skete frikøbene, og de nyslåede selveierbønder begyndte nu at uds[ukke hedearealerne til velproportionerede gårde, som unge tilflyttere købte. Her byggede de, brækkede hede og bosatte sig med familier. Hertil kom en stor tilflytning af unge håndværkere, der følte sig tiltrukket af de mange byggerier på gårdene og i byen. De bosatte sig og blev en del af sognets

erhvervsudvikling og befolkningstilvækst. De repraesenterede mangehånde dialekter og håndværksmæssige færdighe der og detaljer, som kom til at praege egnen i mange årtier, fa gennem hele 1900 tallet.

De gamle erhverv forsvandt At sognets gamle hjemmeindustrier som pottebrænding, produktion af høleblade og tørvespader, soldsætning og kurvefletning næsten ophørte som næringsveje, fik ingen betydning. Heller ikke nedlaegning af de industrielle frembringelser på de store vandmøller i Ansager og på Mølbygård omkring 1890 fik mærkbar betydning. Det drejede sig i Ansager om braendevinsfremstilling og på Mølbygård om kartoffelmelsproduktion, uldforarbeidning og vadmelsvævning. Fremgangen i andre og nyere næringsveje, som landbrugets udvikling bragte med sig, gav rigelig erstatning for de nedlagte hjemmeindustriers indtægtskilder og beskaeftigelse. Der stilledes herefter store forventninger til jernbanedriftens fremkomst. Den betød, at alle sognets tre kirkebyer nu også blev stationsbyer. I 1916 åbnedes

Grindsted-Bramminge banen med station og posthus i Krogager. I 1919 trak Varde-Grindsted banen sine spor gennem sognet med stationer og posthuse i Ansager og Mølby (Skovlund).

Sognets skolevæsen Pastor Frederik R. Nielsen beskriver skolevæsenets udvikling således: Den stærke fremgang i sognet har ikke mindst vist sig omkring skolevæsenets vaekst og trivsel, hvor behov for nytænkning og simpelt byggeri har været fremtrædende. Da skoleloven af 1814 blev givet, havde Ansager sogn kun 6n fast skole i Ansaget som var bygget | 1788, hvilket fremgår af en tavle indmuret i en væg i den nuvaerende skole (1918). Skolen 1å lige over for hovedindgangen til Ansager kirkegård.

Herudover var der tre omgangsskoler: Stenderup, Aalling og i Lærkeholt. I disse var der kun vinterskolegang, også i hovedskolen, hvor der dog herefter blev tilbudt undervisning (frivillig) om søndagen i sommerhalvåret. Dette var under sognepræst i Ansager fra 1804 - 1820 pastor F. S. Vilhelm Fabricius. Han udlagde et udførligt forslag til en ny skoleordning, som blev henlagt i kancelliet uden resultat. t7

Skoulund ,nye* skole

fra

1871 (Houedgaden 8'12)

Der var grund nok til at foreslå nytænkning. Der var i omgangsskolerne utilfredshed med, at børnene herfra skulle gå i den faste skole i Ansager det sidste år. Navnlig, når man alligevel selv skulle koste og lønne en skoleholder. I nordsognet var man dybt uenige om skolegangen, idet beboerne fra Aalling ikke ville lade deres børn gå i skolen i Lærkeholt og omvendt. Følgen var, atbørnene blev hlemme. I l82l kom en ny sognepræst til Ansager, pastor Oluf Christian Holt Cortsen, han blev kun i fire år til 1825. Han søgte at få stadig skolegang indført, men mødte staerk modstand fra beboernes side, og hans bestræbelser kørte fast. Derimod lykkedes det for efterfølgeren, pastor Christian Torkildsen, præst fra1825 til 1834 at komme over det døde punkt. Og inden 1830 blev der bygget et fast skolehus i Stenderup, sikkert kun til en vinterlærer. Samme år approberede kancelliet en fast skoleplan, ifølge hvilken snart også (Skovlund) fik en skolebygning, ligeledes til en vinterlærer. Den "nordre distrikt" kom i 1844 som et femfags hus, rejst på Mølbygårds mark ved vejen mellem Skovlund og Varde-Crindstedvejen ca. 500 meter nord for denne. Skolen i Aalling blev nedlagt og området blev - sammen med Tiphede lagt ti1 Mølby, mens Ansager vedblev at vaere eneste hovedskole. Hermed syntes man at have hjulpet sig igennem, indtil pastor Henrik Muhle Hoff blev praest i Ansager fra 1878 til 1886. Men snart efter hans tiltræden blev biskolen på Mølbygårds mark flyttet til det nye knudepunkt ved korsvejen (Ho vedgaden - Lundvej) i det "nye.. Skovlund. Det skete 11872. Nu anbragt i den sydlige rand af fordums hede, hvor nybyggerne tumlede med at brække heden og skabe nyt land og levevilkår for deres familier.

Børnetallet voksede i takt hermed, og det geografiske balancepunkt i børnenes ophavssteder forrykkedes mod nord, hvor antallet af børn nu var større end i Mølby, Aalling og Tiphede. Samtidig blev en såkaldt pogeskole iBoelet i Lærkeholt (Borgergade 3 8) nedlagt. Først var den nye skole i Skovlund for en ugift lærer, men meget snart blev der bygget bolig for en gift 1ærer, og der blev tillagt ham offer og jordlod. Man beholdt vinterlærerinden til undervisning af de mindre børn.

Hver anden dag underviste hanlhun i hovedskolen, hver anden dag på et fjernere sted i sognet - og her tillige børn i aeldste klasse. Om sommeren under viste førstelæreren i begge skoler, skiftevis ældste klasse en dag og yngste klasse to dage ugentlig på hvert sted. Også Ansager og Stenderup fik ved denne tid en vinterlærer mere. Nørresognet (Skovlund), der som omtalt havde været i langsom udvikling indtil midten af 1800 tallet - børnetallet steg fra 1834 til 1857 kun fra 44 ttl49 - havde nu rejst sig i stolt selvstændighed - i forhold til østsognet (Stenderup), og fra nu af gik det i spidsen for udviklingen. I 1891 normeredes en deling i 3 klasser i Skovlund. I de første år nøiedes man dog med endnu en vinterlærer, men i 1894 ansattes en andenlærer. Nu var det ham, der om sommeren underviste tre dage ugentlig i Lund skole. Den ne skole var blevet bygget som et femfags skolehus i 1886, og lærerne fra Skovlund forestod undervisningen. Samtidig oprettedes der også et fast lærerembede i Stenderup. 1902 normeredes der 4 klasser i Skovlund, forskolen deltes i to klasser, og vinter-lærerinden fritoges for undervisning i Lund, der betientes af en særskilt vinterlærerinde, der underviste børnene indtil 12 års alderen. Om sommeren undervistes der her af andenlæreren i Skovlund.

Lund Shole

fra

1916

iljii I 161!,1

HE,,* G

-t. Y;i,

*iig

,Shoulund Shole 100 år., efter tegning afArne Juul Madsen.

Efter at Skovlund i 1909 fik en ny skolebygning på dens nuværende plads (Svinget), dannedes der et nyt skoledistrikq hvor Lund skole skulle betfene de fleste

nordlige udflyttere fra Aalling, Lund og "Skovlund hede" (område nord for Skovlund by til Krusbferg). I 1916 byggedes der således en anseelig skolebygning i Lund for en fast lærer og en vinterlaererinde. Hovedskolen i Ansager var i mellemtiden vokset til en fem klasset skole med to faste lærere, en fast lærerinde og en vinterlærer. Der var nu udskilt et n),t skoledistrikt på Kvie hede (Kærbæk) skole. Her var en fast laerer og en vinterlærer.

Samtidig deltes Stenderup i to distrikter Stenderup og Hestkær, hver med en fast lærer og en vinterlærer.

Sognets tredeling (1918) således hver to faste "De tre dele, hvori sognet naturligt falder, har nu skoler. Ansager som den stØrste og dernæst Skovlund, - stØrre end de øvrige. Hvor for 100 år siden degnen kun om vinteren kunne samle midtsognets børn i egen skolebygning, medens tre omgangslærere samtidig i sognets udkanter vandrede fra sted til sted, findes nu (1918) seks anseelige skolebygninger med i a1t 8 faste lærere, en lærerinde og om vinteren desuden seks 1ærere og laererinder for de små". skriver pastor Frederik R. Nielsen.

Efter l92O I mange år hvilede skolevaesenet i sig selv, den "vestjyske" skoleordning var lov i sognet. Det betød, at de mindre klasser gik i skole hver dag om vinteren og fire dage om sommeren. Mellemklassen kom to dage om ugen i sommertiden, og ældste klasse klarede det med en formiddag om sommeren. Undervisningen i Skovlund blev varetaget af en førstelærer, en andenlærer, og - om vinteren tillige af en vinterlærerinde. I Lund var børnetallet noget mindre og kunne alene bestrides af en førstelærer om sommeren, mens der var tilknyttet en vinterlærerinde for denne årstid. I slutningen af 1950erne var børnetallet faldet så drastisk, så aeldsteklasserne blev flyttet ti1 Skovlund , og i 1961 blev skolen endelig nedlagt og alle børnene samlet

i Skovlund.

Nye tider - ringen sluttet Ny lovgivning af 1958 og pladsmangel nødvendiggiorde forbedringer, og i perioden 1961'1963 blev skolen udbygget med flere klasseværelser, faglokaler, nye lærerboliger, legeplads og andre faciliteter. Fra 1962 var skolen med sine syv klasser fuldt årgangsdelt. Fra 1979 blev en del af Hodde skoledistrikt tillagt Skovlund skole. Endelig blev der oprettet børnehaveklasse fra 1979.1 1984 havde skolen 10 lærere foruden pedel og sekretær. Med indførelse af 8. og 9. klasse blev det besluttet at disse klasser skulle oprettes ved Ansager skole for hele sognet. Nu gik de to ældste klasser og siden også 10. klasse til Ansager. Historien gentog sig, det var jo sådan det begyndte, - for mange år siden. Fra 1910 - med egen kirke - kom konfirmationsforberedelsen til at foregå i Skovlund ved kaldskapellanen. Det gialdt vinterkonfirmanderne, mens sommerkonfirmanderne mødtes fra hele Ansager sogn i Ansager. Her underviste de to praester på skift hver anden sommer. Konfirmation af sommerhold varede og med 1943 og er ikke praktiseret i sognene siden.

til

FRA MINDIRITIS VÆTt)

'":"-ål *r.s : ._a.f.--:.

'--

P'l

d++i;;':-:-*'J 2 - -k--" ;?'r-.

FRA HEDINS OG HAVETS HCNN PASTOR M. C. iVADS']Y OG PASTOR C. /vTOE FORTÆLLER OM ANDSAGER OG HARBOøRE 5

i{' 1::)i'

UDGIVET AF

INDRE MISSIONS..DIAKONSKOLE AARHUS VED C. ASSCHENFELDT.]| ANSEN

Et kirkeliv i dvale og udvikli.g... I kirkelig

henseende betød 1800-tallets demokratiske og folkelige opvågning store ån-

delige omvæltninger, der satte dybe spor. Der vides ikke så meget at berette om ældre tiders religiøse liv i Ansager sogn, men i landet som helhed var det de pietktisk inspirerede såkaldte ,gudelige forsamlingero, den kirkelige del af de folkelige bevægelser, der prægede århundredets udvikling. De udgjorde en folkelig trang til frihed, som med grundloven

af 1849 fih

sin gennembrud. Det førte til et delvist folhestyre med ytringsfrihed, retten nl at forsamles og til mulighed for foreningsdannelser. Højskolebevægelsen, den nationale

frigørelse og de politiske partiers opståen blev uirkelighed. Andelsbevægelsen opstod, og i fællesskab udgjorde disse folkelige bevægelser grundstammen i den demokratiske udvikling, - national, åndelig, kulturel, økonomisk.

I "de gudelige forsamlinger" groede der forandringsvilje og selvstændighedstrang. Man samledes rundt i hjemmene til andagt uden for gudstjenesten. Det var en protest mod ortodoksien og dens ofte døde rettroenhed og udvortes kir kelighed. Under daekke af selvstændig gudsdyrkelse listede man sig her til at drøfte samfundsforhold. Det var en ulovlig mødeform, som kun måtte foregå under forsæde af en præst for at undgå opsaetsighed mod den ortodokse kirke, og som først blev legal efter grundloven af 1849, hvis bestemmelse om forsam lingsfrihed nu kunne bringes i anvendelse. De gudelige forsamlinger fulgte med pietismens indtog i landet. Evnen til bor gernes selvforvaltning groede op her. Man fornemmede værdien af seli,taenkning, at det kunne nytte noget at søge frihed, og man forstod efterhånden det frie ords betydning, og man begyndte at formulere praktiske gøremål og borgerlige ord som udtryk for folkets vilje til frihed i kirke og samfund. Retten ti1 "frit at tænke, tro og tale" var en del af det vågnende folkestyre, og livet rundt i hjemmene, som samlingssteder, blev i sogneflok til demokratiets kravlegård. Detførte til en spirende folkeoplysning. Til kirkelig fornyelse, vækkelse og øko nomisk oprustning. Det syntes også at være tiltraengt. Således beskrev Grundwig i 1845 i en sang situationen bl.a. med ordene: ,Folket sou som lig ikiste, kæmper sov som kampesteno.

- De folkelige bevaegelser kom til at betyde, at "kistelågene( sprang op, og der fremstod åndelige kæmper, som politisk, nationalf oplysningsmaessigf kirkeligt og kulturelt lod forstå, ,at nyt var i gære, som selu tosser kunne forståo, (frit efter Grundwig kun fem år senere).

De lokale bevægelser Om religiøsitet og kirkelig vågenhed har haft samme betydning for den demokratiske proces i Ansager sogn som her beskrevet på landsplan, skal være unævnt. Meget tyder på, at de kristelige værdier havde ligget undertrykt af den ortodokse præstedominans i mange år, men at den egentlige vækkelse eller forløsning kom med Sønder Omme-præsten, pastor Mlhelm Birkedals stærke grundwigske forkyndelse og noget senere af den pietistisk praegede vækkelse, hvis forlængelse endnu senere kom til at udgøre Indre Mission. I et gammelt ord hørtes sige, at en gård med tre skorstene på stuehuset var tegn på verdslighed, og da just nordsognet bestod af få, men store gårde, næsten alle med tre skorstene kunne man have forventet svære tider for vækkelsen netop her, men sådan gik det ikke. - At de senere skulle spille en stor rolle i den betydelige indre missionske vækkelsestid, viste noget andet. - Omvendelse er for enhver.

Og vækkelsen kom... De første svage vækkelsestegn, som de endnu i 1918 beskrives af pastor Frederik. R. Nielsen, Skovlund, synes netop at være kommet som andenhånds virkning af pastor Vilhelm Birkedals grundwigske forkyndelse i Sønder Omme kirke fral840 tll 1849. Han var - på sin tid - den grundtvigske vaekkelses mest veltalende prædikant her i landet og fik som sådan stor indflydelse på rigets og egnens kirkelige liv og blev banebrydende for grundtvigianismen. 1849 flyttede han til Ryslinge som sognepræst. Han blev medlem af Rigsrådets Folketing og blev senere valgmenighedspræst. Men vækkelsessporene fra Sønder Omme var også afsat i Ansager sogn, om end i svagere grad end tiden, der fulgte efter. Det var først under pastor Henrik Muhle Hoff, præst i Ansager fra 1878 t1l 1886, at den indre missionske (pietistisk prægede) vækkelse tog sin begyndelse og fik sit store omfang. Pastor Hoff havde været hiælpepræst hos stifteren af Indre Mission, pastor Vlhelm Beck, og som sådan stærkt påvirket af dette møde. Igen fik den øget kraft under eftermanden, pastor Mads Chr. Madsen, præst i Ansager fra 1886 til 1890. Han beskriver denne udvikling i et skrift: "Fra mindernes vældo, som han senere forfattede i sin tid som emeritus og boende i Skov lund. Han blev opfordret til at beskrive vækkelsen af folk fra sognef og der kom en lignende henvendelse fra pastor Asschenfeldt-Hansen, Cjern, der gerne ville

udgive et værk om de stærke vækkelser i flere sogne i landet. ,Under

disse om-

stmtdigheder har jeg ikke turdet sige nej, da jeg nok skØnner, at sådanne minder om Herrens rige gerninger rundt i vort folh kan have sin store betydning for hans riges sago, skriver pastor Madsen. ,Fra mindernes væld" findes i privat eje hos en del familier i sognet og på ar

kiverne i Ansager og Skovlund. Andre brudstykker fra skriftet end de nedenstående er bragt i Ølgod Museums årbog fra 1999 ved Ansager arkiv. Pastor Madsen fortæller i sin beretning om den rige udvikling på så kort tid i Ansager sogn og nævner, at der var stor forskel på nord- og Østsognet. "Først nævnte var i høj grad sidstnævnte overlegent både i timelig og åndelig henseende, og f or at Øge og udvikle forståelsen der, indførte ieg eftermiddagsgudstienester i skolen i Stenderup hver søndag, og den åndelige berigelse betog dem mere og mere(, skriver han. hos Ma"Fra slutningen af 1860erne begyndte man at holde missionsmøder ren og Jens Mø1by på Mølbygård (en af de gamle gårde med tre skorstene), som stillede deres stuehus til fri afbenyttelse som et gæstfrit hjem for Cuds folk, efter at de begge i 1869 var bleven omvendt., fortæller pastor Madsen og beretter videre, at det var en missionær, der ønskede at holde et møde i Ansager sogn. - Det var endnu, mens pastor Hoff var præst. Det fik han lov til at holde på Mølbygård. Et møde, som blev den egentlige start på den store vækkelsesperiode. Senere blev der holdt møder i sognets skoler, men ønsket om et for samlingssted blev staerkere og endte med, at man i 1888 indsamlede 6000 kr. i Ansager og fik bygget missionshuset "Tåbor".

Mølbygaard. Møleri ved lens Lauridsen Thomsen omhring 1905

Kirken var for trang... kirkegangen var ved at overstige alle muligheder for at forsamles. Det var ikke ukendt, at der til almindelige søndagsgudstienester var op mod 500 kirkegængere i Ansager. Engang udbrød smed Søren Hansen fra Mølby er ve o blyw klemt ihjel a al dem folk i æ kjerk". - Der fortælles om, hvor-

Tilslutningen

ti1

ledes der om søndagen alene fra nørresognet - bevaegede sig lange, næsten sammenhængende vognraekker på vej til Ansager kirke. "lveren var så stor, at det en tid naesten syntes, som om interessen for de timelige pligter tabte sig mere end tilbørligt. - Endnu efter 40 ars forløb har be vægelsen bevaret sin store kraft og vaerdi, selvom de ældste sukker over, at den første kærlighedsvarme ikke længere er tilstede", skriver pastor Frederik R. Nielsen bl.a. i sin beretning fra 1918. Kirkegangen bevarede dog sin styrke, og efter mange henvendelser endte bestræbelserne i 1889 med, at godsforvalteren på Nørholm indvilgede i, at kirkens ejer Stamhuset Nørholm - ville bekoste en tilbygning til kirken, med to sidefløje med pulpiturer. Kirken kunne nu - godt pakket - rumme omkring 650 kirkegængere. Denne udvidelse kom i 1889 eller samme år, som man byggede missionshus. Pastor Frederik R. Nielsen beretter om den kirkelige situation omkring 1916:

(nu med den nye kirke fra 1910), hvor "Kirkebesøget er stærkf isaer i Skovlund en kirkegang med 20 procent af befolkningen er ret almindelig. Missionsmøder

Rotviggaard med mølle en anden af de gamle gårde med tre skorstene. Her uar gcestmildheden altid stor, men den pietistisk påvirkede bevcegelse af Indre Mission fandt aldrig indgang her. Billedet er en tegning

fra l87l

i det nye missionshus (fra 1905) både for ydre og indre mission er talrige og meget stærkt besøgte. Kollekten til kirkelige og kristelige humane formål indbringer meget store beløb".

Af senere sognepraester nævner pastor Frederik R. Nielsen pastor Anders Jensen i Ansager fra 1890 trl 1896, senere præst i Slemminge på Lolland. Han skrev i et brev efter sin afrejse fra Ansager: "l åndelig henseende har de forløbne seks år været gode. Den under de to foregående præster fremkomne livsbevaegelse er bevaret i en rolig udvikling, der samles altid mange fol( og de sekteriske røster har aldrig kunnet finde indgang hern. - Derefter kom pastor Søren Mikkelsen Nielsen til Ansager som præst fra 1896 ti1 1907. Han blev derefter præst i Hvidbjerg iThy. Sognepræst i både Ansager, Stenderup og Skovlund var pastor Niels Peder Nielsen fra l9O7 tt1 1921 (det var i den periode Stenderup og Skovlund kirker blev bygget). Dog - fra l9l1 delte han kirkebetjeningen ved alle tre kirker med skiftende præster i det nyoprettede kalds-kapellani med sæde i Skovlund. Fordragelighed mellem retningerne... 40 år alle sognepraester "Retningen er utvivlsomt Indre Mission, hertil har i disse hørt", skriver pastor Frederik R. Nielsen og fortsætter: "Af menighedsrådets 6 medlemmer har de fire eller undertiden 5 tilhørt denne retning. Dog er tonen langtfra ufordragelig, og skønt de to hidtidige kapellaner pastor Husum og ieg ikke tilhører retningen, har vi begge haft grund til at påskønne den sympati, med hvilken vi er mødt. - I sognet findes der dog en de1, der med større eller mindre ret betegner sig som grundtvigianere, ligesom enkelte har følt sig dragne hen imod den halv baptistiske bevaegelse, som findes i Crindsted sogn: Bornholmeren, slutter han sin beretning. Behov for kirkebyggeri Tiden gik, og befolkningen voksede i tal, behovet for samlingssteder i de tre sogne groede med. I løbet af årene op til 1910 stod der tre missionshuse og tre kirker i de tre sogne, som stadig danner rammer og samling om sognenes kirkelige arbejde.

Da den nyere kirkebygningsperiode tog fat på Jyllands hedeegne, var det under disse omstændigheder naturligf at den også afsatte sine virkninger i Ansager sogn, hvor man såvel mod øst som mod nord havde op til 10 12 km til kirke. Vejene var usle og transportmidlerne ringe og sparsomme. Tiods den omtalte kirkeudvidelse i Ansager i 1889 var kirken fortsat for lille ti1 at rumme kirke gangen i hele sognet. Kræfterne for at fa bygget nye kirker var stærke, og de blev understøttet af et stigende folketal. 27

En ekstraordinær folketælling Ansager: 1303 indbyggere.

i l9l7 viste følgende folketal:

Skovlund: 972 Stenderup: 658

I altt 2933

indbyggere.

Omkring 1915 var folketallet i Kærbæk skoledistrikt på 250, og her arbef dede man for og håbede på at få bygget en fjerde kirke "men opfyldelsen af dette håb er måske fjern" - skrev pastor Frederik R. Nielsen i 1918. - Eftertiden gav ham ret.

Altergang i Skovlund Kirke I en anden beretning fra de første kirkeår i Skovlund opregner pastor Frederik R. Nielsen antallet af årlige kommunikanter (altergæster) i Skovlund Kirke. l9ll var der således 635 og l6 hfemmeberettede ved kaldskapellanen. t9l2 828 t7

t9t3 1914 1915 l9t6 t917 1918

793 805 738 727 693 695

34 ? ?

59 37

Skovlund Kirke

i svøb En strid mellem beboerne i Ansager sogn og godsforvalter Johansen på Nørholm om, hvoruidt godset som kirkeejer i Ansager udover at uære pligtig til at holde kirken vedlige også havde pligt til at foretage uduidelse af kirken, fremkaldte uenighed. Det førte til et tihud fra stamhusbesidder Ingeborg Rosenørn kilmann, Nørholm, til beboerne om, at de kunne overtage kirken på lempelige vilkår. Under ouervejeker herom drøftede man muligheden af at nedrive kirken i Ansager og i stedet bygge to nye kirker. Elsempelvis ,5n ved Lauborg og 6n ved Mølby På dette tidspunkt, da der endnu ihhe fandtes nogen nævneværdig bybebyggelse i Ansager, kunne en sådan plan nok have været gennemførlig, men man frygtede for omkostningerne, og stamhuset påtog sig så - som tidligere omtalt - at behoste udvidelsen ved Ansager

Krke. Senere bleu en lignende sag afgjort ved højesteret. Den

uiste, at

kir-

heejerne ikke havde været pligtige til at bekoste tilbygningen. Den blev som nævnt fuldført 1889, og Ansager hirke skulle fortsat lægge tag og bænke til hele sognets kirke-

liu.

Kirkebyggeriet rumlede videre, idet udvidelsen i Ansager ikke imødekom den store kirkeg ang fra hele sognet. Den 23 . november 1904 blev der holdt et møde

i Crindsted. Det var sammenkaldt af provsterne J. Nissen, Brørup, og T. G. Helms, Janderup, i anledning af , at der til ministeriet for Kirke- og undervisningsvaesenet var indsendt en ansøgning om opførelse af ny kirke i Lamborg i Crindsted sogn, Vesterhede i Hejnsvig sogn og Stenderup i Ansager sogn. Ti1stede var kirkekomiteer og menighedsrådsmedlemmer fra de tre sogne. Under sagens forhandlinger kom Skovlund Kirke for første gang på tale, idet det af førstelærer fens Kristensen, Skovlund, blev gjort gældende, at Skovlund skoledistrikt egentlig trængte lige så hårdt til en kirke som de tre nævnte steder. En udtalelse af folketingsmand Laust Rasmussen, Crindsted, om, at daværende kulturminister J. C. Christensen havde sagt, at Skovlund skoledistrikt havde et lige så berettiget krav på en kirke som de nævnte tre steder, fremskyndede måske sagen.

Sognet tog sagen i egen hånd I december 1904 sammenkaldte førstelærer fens Kristensen til et møde om sagen i Skovlund forsamlingshus (huset var indviet få uger i forvef en). Et stort flertal af skoledistriktets bosiddende beboere gav møde. Ved forhandlingen var der megen stemning for at fremme kirkebyggeriet. Da der senere blev foretaget en tegning af bidrag til kirken, indkom der 3.735 kr. Angående pladsen for kirken var et af to steder i nærheden af skolen (den gamle skole på Hovedgaden) enten på en plads af Cef lgårds mark eller også en plads på skolelodden (som blev den endelige plads for kirkens placering). Der nedsattes et udvalg til at arbejde videre med sagen. Det bestod af førstelærer fens Kristensen, Skovlund, gdr. Jens Kristensen, Krongård, gdr. fens Kr. Nielsen, Ceflgård, gdr. Peter Kruse, Lærkeholt, og træskomand Niels Pedersen, Skovlund.

Den først tegnede bidragsliste havde 105 navne Resultatet fra de enkelte distrikter var sådan: Skovlund by 1.645.-

Laerkeholt: 700. Lund: Aalling: Rotvig:

Mølby: Uhd: I alt:

1.100.-

190.-

40. 25.-)n

L\l

3.735 kr.

Nyt møde. - Nyt i sagen Den 31. januar 1905 havde hele udvalget møde med provst Helms iVarde for at forhandle om sagen. Provsten stillede sig tvivlsom, men lovede dog ved fremsendelse at anbefale samme. Den 6. februar 1905 var førstelærer fens Kristensen, gdr. Peter Kruse og gdr. J. Kristensen i Ribe for at forhandle med biskop Kock. Der var nu kommet andragende fra Skfoldbierg i Vorbasse sogn om også at få en kirke, og bispen tog meget velvillig imod sagen og ville gerne tage Skovlund med. Det hele kunne således fremstilles for rigsdag og regering som "Kirkesagen for Slaugs herred og Ansager sogn<. Herefter indsendtes nedenstående andragende i uændret og ordret gengivel

Til regering og rigsdag ,Undertegnede udvalg valgt af beboerne i Skoulund skoledistrikt tillader sig herued al-

lerærbødigst at fremkomme for den høje regering og rigsdag med andragende om statstilskud til opførelse af en kirke i Skoulund skoledistrikt, Ansager sogn, Øster Horne her-

red i Ribe amt.

Ansager er et meget stot't hedesogn, | 7.84 B tdr. land med en forholdsuis talrig befolkning.l789 mennesher efter tællingen i 1901. Skovlund skoledistrikt omfatter den nordøstligste del af sognet, og der findes nu i alt 708 mennesker.

(1909

128 familier og aftægtsfamilier med

Af de | 25 familier har kun 16 under en halv mil til Ansager kirke, og deraf vil syv familier med 42 mennesker efter beliggenheden fremdeles kunne høre til Ansager kirke, men de har dog alle nærmere til Skovlund. Af resten af familierne har 61 medlemmer mellem en halv og trekuart mil, 4l mellem trekvart og en mil og syv familier over en mil. - Afstanden er målt i lige linier fra Ansager kirke. Målt med vejen er den be\tdelig større, og ca. 20 familier uil få over en mil til Ansager hirke. Til kirken i Skovlund vil, om alle familier regnes med, altså stralu uære 125 familier med 708 mennesker, - regnes de syv familier til Ansager, da I 18 familier med 666 mennesker.

Skoulund med omliggende byer har i den sidste menneslrcalder været i betydelig opkomst, idet store hedestræhninger er opdyrltede, så der på udmarkerne findes så store

Skoulund Kirke under opførelse

i l9l0

ejendomme, at ejerne nu begynder at udstykke til børnene. Tiluæksten af befolkningen vil være i stadig stigen. Når Ansager sogn i folketal er steget fra l860 at være 920

mennesker på 201 bosteder, hvoraf de 43 i Skovlund skoledistrikt, til i l90l at være 1789 mennesker på 342 bosteder, deraf de I 16 i Skoulund skoledistrikt, så viser det sig ellers, at den væsentligste forøgelse af folkemængden findes i Sltovlund skoledistrikt. Beboerne har nu udset en plads til kirken i nærheden af Skovlund skole og har tegnet

en sLtm, som medfølgende bilag udviser tilvedligeholdebe, dræning og indhegning af kirlzen, køb af grund samt andre udgrfter, som måtte medfølge. Når nu hertil føjes, at der inden for befolkningen er stor hørelyst, og trods de lange afstande en ualmindelig god kirkegang. Der findes en levende menighed til at samles om ordet og sakramenterne i den nye khhe, så finder ui allerærbødigst, at alle betingelser er til stede, for at der må blive taget hensyn til dette uort andragende".

Den kommende præstebetjening Den 29. maf og den 1 1. september 1905 holdtes der igen møder, begge gange i Holsted, indkaldt af provsterne, hvor der blev fremlagt planer for de nye kir ke og pastoratinddelinger. På det første møde indgik en plan om, at Vesterhede og Stenderup med nye kirker skulle have praestefaellesskab, og at Ansager og Skovlunds nye kirke skulle dele en præst. På det andet møde blev de tidligere planer forkastet, og på forslag fra biskoppen bestemtes det bl.a. nu, at Ansager, Stenderup og Skovlund skal have fælles sognepræst, og at der normeres en

Førstelærer lens Kristensen, Skovlund med familie på køretur. Hele familien spillede en afgørende rolle kirkesagen.

hfaelpepraest. Der foreslås bygget fem nye kirker i området og i prioriteret ræk-

kefølge med Stenderup som

nr.2 og Skovlund

sidst.

Efter en længere række af møder om sagerne blev Stenderup optaget på finans

1906, men byggeriet stod først faerdig i 1909. Da der i Crindsted sogn var uenighed om en ny kirkes placering, blev disse planer taget ud af forhandlingerne, hvilket fremmede de øvrige kirkesagers muloven

ligheder.

Nu da Stenderup var bevilget, og Skovlund fortsat ,fi21g,, i det uvisse - rent tidsmaessigt - arbejdede man ihærdigt for straks at få bevilget præst nr. to, idet man henviste til, at der i Skovlund fortsat boede flere mennesker end i Stenderup, som fortsat ville have langt til kirke, indtil Skovlund kunne få sit eget hus. Man henviste ti1, at i 1906 ville der til Ansager kirke vaere 900 mennesker. Til Stenderup 430 i 79 familier, mens der i Skovlund ville være 740 mennesker i 127 famllier. Man foreslog således, at der med en præst mere kunne holdes gudstjeneste i det nybyggede missionshus i Skovlund ( 1905), indtil en ny kirke kunne tages i brug. Forslaget blev understøttet af det forhold, at der med to præster kunne blive flere formiddags-tienester alle tre steder, hvilket ikke var muligt med kun en præsf og at eftermiddagstjeneste i Ansager var urimelig af hensyn til den lange afstand til Skovlund. Andenpræstens bopæl Det ses af akterne, at man havde indbyrdes problemer i sognet med hensyn til andenpræstens bopæI, hvor man i Stenderup fandt det naturligt, at man med en kirke, der vi1le gøre krav på, at præsten skulle have bolig i Stenderup. I Skovlund mente man nok, at præsten kunne bo i Skovlund, selvom kirken først skulle bygges senere. Disse planer blev pure afuist i østsognet. I foråret 1908 forlød def at kirkeplanerne i Crindsted var opgivef hvilket gav ny næring til forhåbning i Skovlund. 16. iuli samme år stillede biskoppen på et møde i Ribe sig velvi11ig til tanken om at lade Skovlund gå forud for øvrige kirkebyggerier på egnen , og 23. juli samme år besøgte førstelærer Jens Kristensen, Skovlund, ministeren i København for at få Skovlund Kirke med på finansloven for 1908-09. Han drog opmuntret hjem fra mødet og udfærdigede nu det 3. andragende, hvor der henvistes til det tidligere indsendte ansøgningsmateriale. Han argu menterede igen for en kirke i Skovlund. "Nu er der 132 familier med 770 mennesker inordsognet hvoraf 15 uden køretøj", skrev han. Han gentog samtidig ønsket om, at der måtte normeres en stilling som andenpræst (kapellan) isognet med booæli Skovlund.

Man havde tidligere andraget om et statstilskud på 18.500,00 kr. Tiden var gået,

og imens var priserne steget. Et nyt andragende blev derfor forhøiet

ti1

22.500,00 kr.

Bevillingen kom... Da finansloven for 1909- 1910 blev forelagt i efteråret 1908, indeholdt den følgende forslag til bevilling: 18.500,00 kr. Tilskud til en kirke i Skovlund i Ansager sogn i Ribe stift: Tilskud til opførelse af en kaldskapellanbolig for Ansager sogn: 8.000,00 kr. Arligt tilskud til lønning af en kaldskapellan for Ansager sogn: 2.000,00 kr. heraf 200,00 kr. som befordringsgodtgørelse. Bidrog med yderligere 7.500 kr. Den 31. oktober 1908 og umiddelbart efter finanslovens vedtagelse blev der afholdt møde i Skovlund Forsamlingshus. Pladsen for kirkens placering blev bestemt. Da den foreslåede bevilling på finansloven tilsammen med det allerede tegnede bidrag ikke ville være nok til kirkens opførelse, blev det foreslået og vedtaget at foretage endnu en bidrags tegning. For at bidragene kunne blive rigelige og nemmere at betale, blev det besluttet at de kunne indbetales over de næste tre år i lige rater. Indsamlingen gav i alt:7.439 kr. foruden tidligere 3.735, kr. i alt 11.174 kr., hvilket svarede til halvdelen af den beregnede udgift ti1 kirkebyggeriet. Når man betænker, at beboerne tre år forinden havde indsamlet 5.900 kr. til byggeri af et forsamlingshus og 3.900 kr. til et missionshus, hvorefter de to huse stod gældfrie, må den samlede indsats betegnes som en fornem præstation af sammenhold og offervilfe i et lille nybyggersamfund af hedebønder og mindre

håndvaerkere.

Byggeriet forberedes Man gik nu i gang med at forberede byggeriet og endelig udformning af kirkegrund og begravelsespladser, hvor b1.a. distriktslægen skulle udtale sig om dræ ningsplaner og placering i forhold til omliggende naboers drikkevandsbrønde o.1. I protokollen er indført udtalelser fra denne og en landinspektør. Der blev udarbejdet tegninger af kirken, og der foregik en talrig breweksling mellem byggeudvalget og ministeriet og den offentlige byggesagkyndige, før tegningsmaterialet blev endelig godkendt. Der foregik en del breweksling mellem den kongelige bygningsinspektør og byggeudvalgef idet sidstnævnte havde ønsker om at belægge tårnet med zink eller skiffertag. Den sagkyndige frarådede denne løsning af hensyn til holdbar-

hed og et æstetisk helhedssyn og foreslog i stedet en belægning med vingetag sten.

26. iuli 1909 skriver bygningsinspektør I. V. Petersen, Odense, bl.a. "Det skal herved tjenstlig udtales, at der i aestetisk henseende intet kan indvendes mod de tilsendte tegninger. Tårnkonstruktionen forekommer mig imidlertid noget for dristig, idet de tre fferdedele af det murede tårn skal bæres af to fritstående murstenssøjler. Om end disse, så vidt jeg kan skønne, er tilstraekkelig stærke til at tage det lodrette tryk af tårnet med bf ælkelag og tag, nærer jeg dog betaenkelighed ved stabiliteten af de store buer til trods for de påtegnede jernforsikringer, og der bør forinden der skrides til opførelsen fremsendes en beregning af en polytekniker, der godtgør disse partiers stabilitet". Han anfaegter også den foreslåede betonblandings styrke som værende >noget for mager. - Under l-4-8 bør den ikke være(<, skriver han.

"-*-rS

*.tm!

x r-

-9{

-l:' -å fitr

-d1\

-.F{

0ct0t<ros

Skoulund Kirhe. Crundplan og opstalter tegnet ved arkitekt H. Lønborg lensen og

Alfed Brandt, Købmhavn

1909.

Om de foreslåede mursten har bygningsinspektøren følgende bemærkninger: "Når der er anført, at der skal bruges gule mursten til udvendig muring, da ved jeg ikke, om man fra fyske teglvaerker kan være sikker pa atfa vejrbestandige sten af denne farve. Det ville vistnok være sikrere at forlange røde sten til udvendig muring med garanti fra værket. Hvis arkitekten absolut holder på de gule sten, bør de forinden de købes underkastes en prØve ved statsprøveanstal ten for fugtighed og frysning". I senere svarskrivelser oplyser arkitekten, at de nævnte forhold er taget tll følge og indarbejdet i de endelige tegninger og beskrivelser. Løsningen af kirkens opvarmning gav anledning ti1 en del diskussion, idet byggeudvalget gerne ville spare på murvaerkets tykkelse, loftsisolering og be kostning af en varmeovn, der efter ingeniørens opfattelse havde alt for lille kapacitet. I alle tilfælde løstes problemerne ved, at man fulgte eksperternes råd,

og ve1 også krav. De første tegninger blev udarbef det af arkitekt Alfred Brandt R af D, København, og arkitekt Harald Lønborg Jensen. Sidstnævnte forestod senere selve tilsynet med byggeriet. De originale tegninger er signeret af de to arkitekter i København i 1909 og beror nu i kirkearkivet. Arkitekt Harald LønborgJensen slog for alvor sit navn fast som kirkearkitekt, idet han senere stod for opførelsen af Bramminge kirke, 1914 15, Skfoldbierg kirke, 1921, udvidelse af Hejnsvig kirke 1918- 19, og han byggede i l92l-22 "He-

dens domkirke" i Crindsted. Han havde i slutningen af 1800-ta11et medvirket som arkitekt og bygningssagkyndig på en større renovering af Ribe domkirke, hvor fundamenterne blev forstærket, idet domkirken truede med at styrte sammen.

Pengene skulle slå til Al breweksling foregik via provsten og biskoppen med deres påtegninger samt med den offentligt autoriserede bygningssagkyndige. I skrivelse af 24. aprll 1909 meddeler provst E. K. Thyssen, Ølgod, at "biskoppen under 15.ds. har tilskrevet mig således...,, - og fortsætter med at oplyse, at bevillingen på 18.500 kr. ti1 kirkebyggeriet er endelig, at 8.000 kr. til kapellanboligen er endelig, og at det årlige tilskud på 2.000 kr. til præstelønningen er endelig. Endvidere, at de fremsendte tegninger er endelig godkendt af den kongelige bygningsinspektør og >snarest forventes approberet af det høfe ministerium. Dog" - for der var et dog "så kan præsteboligens opførelse først påbegyndes, når det kan godtgøres, at beboerne uden vederlag har afgivet en passende grund til byggeplads og have af ca. en tdr. lands størrelse, hvorfor man skal anmode Dem om at foranledige, at forslag til valget af denne grund indsendes hertil, og 36

i:il:

Shoulund Kirkes indre 1910. Bemærk det brunmalede ornament ouer korbuen. Ouermalet

ca. 1958

at der udarbejdes forslag til en præsteboligs opfØrelse, som indsendes til det høje ministeriums approbation, - endvidere, at der udarbejdes og indsendes tegninger af bemeldte bolig. Der anmodes samtidig om, at der indsendes oplysninger om, hvordan man har tænkt sig den fremtidige udførelse af kirkesanger og kirkebylaererforretningens besørgelsen. (Lund skoledistrikt)

Licitationen Den 23 . iuli 1909 indberetter byggeudvalgets formand, førstelærer f ens Kristensen til ministeriet at man havde haft byggeriet udbudt i entreprise, hvor følgende seks tilbud var indkommet: Bygmester Frits jensen, Lyngby: 24,288 kr. Bygmester Brødrene Kjær, Henne: 20.825 kr. (var bygmestre på Stenderup kirke 1909) Bygmester Ottosen og Riis, Herning: 20.620 kr.

Nørgaard og Rønnov, Herning: 20.124 kr. Larsen og jensen, Tistrup: 20.021 kr. Bygmester Laursen og Sørensen, Vandel: 18.879 kr.

Uden for entreprisen oplystes, at forskelligt inventar til en vaerdi af omkring 1000 kr. ikke var beregne! og at arkitekthonorar og uforudsete udgifter ligeledes 1å udover den udbudte entreprise. Arkitektens overslag \ødpå 21.500 kr. Førstelærer fens Kristensen indstillede med arkitektens anbefaling udbuddet som godkendt og anmodede om, at bygmestrene Laursen og Sørensen, Vandel, måtte få arbejdet overdraget med murermester S. |. Laursen, Vandel, som an svarlig kirkebygmester i Skovlund, Ansager sogn, Ribe stift. 10. september 1909 meddeler provst E. K. Thyssen, Ølgod ,Det høje ministerium har meddelt biskoppen over Ribe stift, at man lader provsten kundgøre over for byggeudvalget ued den nye Skovlund Kirke, at man efter anbefaling fra den kongelige bygningsinspektør lader antage bygmester Laursen og Sørensen, Vandel, til at udføre de bemeldte arbejder for den tilbudte entreprise med den forhøieke, der måtte nødvendiggøres af de af bygningsinspektørms eventuelle foreslåede/forlangte bygningsændringer underuejs i byggeriet. Huilket tjenstlig meddeles til behagelig efterretning og siden fornøden offentlig g ørelse*.

Grundstenen nedlægges Den 10. september 1909 foretoges nedlaeggelsen af grundstenen ved en sam menkomst på kirkepladsen, hvor bygningen skulle stå. For en forsamling på om

Skoulund

Krhe

1910.

kring 200 mennesker talte provst Thyssen, Ølgod, pastor Nielsen, Ansager og førstelærer fens Kristensen, Skovlund, hvorefter et glas med grundstensdokumentet tillige med en mØnt af alle da gældende danske sølv- og bronzemønter - beløbende sig til3,38 kr. - blev nedlagt i fundamentet og tilmuredes af talerne, hver med 6n mursten. Samværet sluttede med, at provsten læste trosbekendelsen og bad Fadervor.

Crundstensdokumentet (som her er gengivet i et mere nutidigt sprogbrug): Ar 1909 den 10. september, Frederik d. B ds. 4. regeringsår, da Enevold Sørensen var kulturminister, Peter Cabriel Kock rd. af dbg, og dbm, biskop i Ribe, E. K. Thyssen, sognepræst i Ølgod, provst i Øster og Vester Horne herreder, N. T Nielsen, sognepræst i Ansager, kammerherre p.p. D. B C. H. von Stemann, stiftamtmand i Ribe, realskole-

Vejen, K.N. Slipsager, kredsens folhetingsmand, F.C. Mølher, herredsfoged i Øster og Vester Horne herreder, l. Kr. Nielsen, Cejl, sognefoged for distriktet, Bertel

bestyrer

Mølby, sognerådsformand, Jens Kristensen, førstelærer, les Peder Hansen, andenlærer og Magda Kristensen, lærerinde i Skovlund,lagde grundstenen til Skovlund Kirke, Ansager sogn.

Arkitekt Harald Lønborg-lensen, Københaun, er kirkens bygmester. Byggearbejdet udføres af murermester S. J. Laursen, Vandel, og tømrermester P. Sørensen, Ciue. Til kirkens opførelse gau statm | 8.500 kr. og beboerne i distriktet 7.300 kr. foruden grund og anlægning af denne.

Krkekomiteen uar førstelærer lens Kristensen, Skovlund, sognefoged l. Kr. Nielsen, Gejl, træskomand Niels Pedersen, Skoulund, gdr. lens Kristensen, Krongård, og gdr. Peter Kruse, Lærheholt.

Krhe- og skoledistrikt omfatter byerne Skoulund, Lærkeholt, Lund, Aalling, Mølby, Rotvig og Uddegård.

Den

september 1909 var deri distriktet l3B bosteder med 817 mennesker, deraf

145 skolebørn.

Kongen tillader kirken

indviet Bygningen antages og afleveres Den 29.1uli 1910 mødte provst E. K. Thyssen, Ø1god, med tilsynsmændene murermester Hansen, Varde, og tØmrermester Simonsen, Hjerting. Til stede var også kirkens arkitekg Harald Lønborg- Jensen, København, og bygmestrene S. f. Laursen, Vandel, og P. Sørensen, Cive. - Efter at kirken var synet, godkendtes bygningen af arkitekten som kontraktmæssig og antoges af provstesynef der herefter kunne anbefale udbetaling af den resterende del af statsbevillingen til kirken. Samme dag blev kirken brandforsikret ved branddirektør Schou, Varde, i "Den almindelige brandforsikring for landbygninger" for 27.700 kr. - og løsøreforsikredes i selskabet "Danmark" for 500 kr.

Meddelelse om kirkeindvielse i Skovlund Biskoppen har under 2. d. m. l9l0 tilskrevet mig således. Efter fra ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet at have modtaget meddelelse om, at Hans majestæt hongen har giuet tilladelse til, at indvielsen af den nyopførte kirke

i Skovlund i Ansager sogn, må finde sted, har jeg berammet indvielsen til, om Cud vil, at flnde sted søndag den 9. oktober l9l0 hl. | 1.00. Idet jeg meddeler Deres højæruærdighed dette til behagelig efterretning og videre be-

for sognepræstm, der vil have at prædike over dagens evangelium eller en anden selwalgt tekst, og for herredspræsterne i hvis kirker, der kan være messefald kendtgørelse

den nævnte søndag for at kunne deltage i indvielsen. Samt for hirkekomiteen og distriktets beboere henleder jeg opmærksomheden på ritualets bestemmelser om, at der søndagen før kirkeindvielsen i alle herredets hirker skal bedes om, at Cud uil give sin nåde til den foreståmde hellige handling og lade det nye kirhehus tjene til Hans navns ære og Hans menigheds opbyggelse, og at der aftenen før indvielsen før solens nedgang ringes en time med kirkens klokke, og at der på indvielsesdagen ringes således, som det på

højtiderne er skih.

leg erindrer derhos om, at kirkens bibel, hellige kar og alterbog skulle være tilstede i et hus i nærhedm af kirken for at bæres til denne af prousten og præsten. Endelig anmodes De om at foranledige, at der gives amtmanden og herredsfogeden meddelelse

om kirkeinduielsen med indbydelse til at deltaqe i denne kirkehøitid.

Ovenstående meddeles herved tienstlig til behagelig efterretning og iagttagelse.

Øster og Vester Horne herreders provsti den

17.

august 1910.

E. K. Thyssen, provst.

Indvielse af kirken... Søndagen den 9. oktober 1910, som var den 20. søndag efter trinitatis, indviedes Skovlund Kirke af biskop C. Kock, Ribe. Høitideligheden begyndte med, at pastor Andersen, Ø\god,læste ikordøren den ved kirkeindvielser brugelige indgangsbøn, hvorefter der blev sunget: "Den signede dag med fryd vi ser".

Derefter talte biskoppen over Johs. 15, 5. "Thi uden mig kan I intet gøre" og fo retog derpå indvielsen efter ritualet. - Efter salmen "Fader milde, lad din rige nåde" praedikede pastor Nielsen, Ansager, over dagens tekst: Matth . 21, 28-44, og efter prædiken blev sunget: "Gud, lad dit ord i nåde lykkes". Efter bønnen og velsignelsen fra alteret blev der sunget: ,Dejlig er jorden", og højtideligheden sluttede med, at førstelærer Jens Kristensen, Skovlund, bad slutningsbøn og Fadervor. Cæster ved indvielsen var, foruden biskoppen og sognepræsten kultur

minister Appel, København, provst E. K. Thyssen, Ølgod, pastor Ander-

sen, Ølgod, pastor

Østergaard, pastor Thorstrup, Gtens, Hodde, pastor Norup, Øse, pastor Bramer, Få-

Skovlund Krkes indre set mod uest

borg, og pastor Hørlych, Crindsted. Desuden kirkens arkitekt, Harald LønborgJensen, og bygmestrene f. Laursen, Vandel, tØmrer S. Søren sen, Cive, snedker P. Davidsen, Cive, og maler Kr. Egebjerg, Sdr. Omme. Desuden fhv. landstingsmand Niels Møller, Letbæk, kredsens fol ketingsmedlem M. N. Slipsager, Vejen, og distriktslæge Melchiorsen, Crindsted. Som tilhørere i kirken var der mindst 500 mennesker.

Efter indvielsen var der faelles mid dag i forsamlingshuset for gæsterne og andre deltagere, omkring 110 i

alt. Her blev der budt velkommen af førstelærer Jens Kristensen, Skovlund, og der blev holdt taler af kulturminister Appel, provst Thyssen, folketingsmand M. N. Slipsager, paslor Bramer, Fåborg. fru pastor Østergaard, Thorstrup, og pastor Nielsen, Ansager. Sammenkomsten sluttede med salmen: "Cuds ord det er vort arve gods".

Kl. 16.00 var der møde i missionshuse! der var stuvende fuld, og her talte biskop Kock, Ribe, og provst Thyssen, Ølgod. - Ved dagens slutning var der enighed om, at det havde været en god dag.

Alterbordet i kirken

Overslaget holdt... De samlede udgifter til kirkebygningen med fast inventar incl. honorarudgifter og grundforbedring (dræning m.v.) ca.27.500 kr. af kirkegården og beplantning: 1.500 kr. - i alt 29.000 kr Køb af grund Til bestridelse heraf androg et statstilskud Bidragene fra de to indsamlinger var på godt

18.500 kr. 11.000 kr. - i alt 29.500 kr

Kirkekomiteen, arkitekten og statskassen kunne glæde sig over, at såvel beregninger som overslag kunne konstateres at have holdt stik, og at resultatet var en funktionel og smuk bygning i sin helhed. I runde tal balancerede resultatet med et "overskud" på ca. 500 kr. Et resultaf der kunne glæde enhver bygherre og -mester.

Caver til kirken... I forbindelse med kirkens faerdiggørelse fik kirken en lang række gaver. Kunstmaler Hans Agersnap, Møldal ffødt på Ansager vandmølle og bror ti1 førstelærer jens Kristensens kone Sine), skænkede kirkens alterbillede. Alterdu 43

gen var syet og skænket af vinterlærerinde Magda Kristensen, Skovlund, og prae-

dikestolen blev givet af laererinde på statens forskoleseminarium i Vefle, Kamma Kristensen (begge døtre af førnævnte førstelærer).

Af gaver var der i øvrigt tæpper til præsteværelset og til gulvet foran alteref en bibel, en alterbog og en salmebog. Indtægten fra en koncert iforsamlingshuset var bestemt til kirkens lysestager. Første søndag i advent l9l3 blev ophaengt det i kirken værende krucifiks, skænket af flrv. sognefoged og dannebrogsmand Jens Kristian Nielsen og hustru Karen F. Kristensen på Gejlsminde, tidligere Geflgård. Caven kostede 420 kn I januar 1914 blev der indsamlet 156 kr., som gik til anskaffelse af et sæt hf emmeberettelsestøj, en \øber trl kirkegulvet og to baenke.

Kirken fik elektrisk lys I september måned 1916 ophængtes kirkens to lysekroner, der i alt kostede 433 kr. Beløb hertil blev skænket af gårdmand i Lund, Andreas Kristensen og hustru. Lysekronerne var med holdere til stearinlys og er først senere blevet monteret til elektricitet, idet dette først blev indlagt i kirken i 1924. Kirkebestyrelsens formand og dens absolutte foregangsmand, førstelærer lens Kristensen og hustru skænkede ligeledes i 1916 - en syvarmet lysestage til alteret.

Kirkehuset Shovlund Krke i det gamle Ansager sogns nordre del er opført i 1909 og l9l0 og ind' viet 9. ohtober 1910. Krkegården omgives i syd og øst af en samtidig, hvidtet og teglhængt mur, hvor østsiden er fra midten af l960erne og sydsiden mod Borgergade afsluttet i midten af l970erne. I vest og nord afskærmes hirkegården af en bøgehæh og anden grøn beplantning.

Kapel og velfærdshus I syd ved Borgergade - ligger et kapel fra 1929. Det er indbygget i kirkegårdsmuren. Kapellet er en gave fra Skovlund Haandværkerforening, der forestod en indsamling til indkøb af materialeq hvorefter byens håndvaerkere i fællesskab byggede kapellet uden beregning. Det blev afleveret ti1 menighedsrådet i efter året 1929. Det er bygget i samme stil som selve kirkehuset. | 2007 opførte kirken et velfærdshus ved siden af kapellet. Det tiener som kirkekontor og rum for kirkens praktiske personale. Det er bygget i samme stil som kirke og kapel.

Kirken med de syv hiørner Kirken er en hvidtet og teglhængt murstensbygning i frit fortolkede, romantiserende former, inspireret af dansk middelalderarkitektur. Den består at et langhus med apsisformet kor. Apsis er graesk og er navnet på en nicheformet udbygning, som oprindelig var halvrund og overdækket med en halvkuppel. Tårnet over kirkens vestre ende hviler på to murede søJler i kirkerummet - og et våbenhus i syd. Bygningen er rejst over en gråmalet skråkantsokkel, hvis syv hiørner er sat af udbulende kampesten, som oprindelig er hentet til byggepladsen fra en mark ved Ansager Mølle. Antallet på sW hiørner er ingen tilfældighed. Arkitekten har i sin udformning af kirken været opmærksom på tallet syv, som forekommer ofte i både kirkelige og andre sammenhænge: På syvendedagen var skabelsen færdig. Der findes syv planeter og slv ver

denshave, hver af månens faser har syv døgn. Jakob trællede syv dage for Lea. Fadervor udgør syv bønner. Der er syv ord på korset og s).v søj1er i visdommens hus. Der er syv frie kunstarter og syv dødssynder.

| 1716 trængte koret i Ansager kirke til et nyt loft, og dertil blev der fældet og tilhugget syv bjælker af syv egetræer på et område syd for Skovlund by, kaldet Bjælkager. Bjælkerne blev tilhugget, hvor de blev faeldet og kørt til Ansager og indlagt som bærende lag i korets loft. Knap 200 år efter blev de syv kampesten fra en mark i Ansager kørt til Skovlund og indsat som hjørnestene i den nye kirkes sokkel. - Et gensidigt symbol på sognefællesskab, men nok tilfældigt. De enkelte bygningsafsnit smykkes af varierede tandsnitgesimser. Murene i det spændstigt, lette tårn har en let svulmen på midten - "entasis" og daekkes af pyramidespir med vindfløi, bærende årstallet 1909. - Vndfløjen blev i 1967 nedtaget til reparation, idet den var slidt i baerekuglen. Siden har den vist vind retningen over byens tage. En lille dør i kirkens sydøstlige hiørne leder ind til et præsteværelse, mens et tilsvarende rum i det nordøstre hiørne optages af kirkens varmeanlaeg. Vindu erne er rundbuede og falsede, dørene i våbenhusets sydside og i vestgavlen er udformet som rundbuede portaler. I kor, våbenhus og midtergang er gulvet lagt af mursten på fladen. Under stolestaderne er der lagt traegulve. Bjælkeloftet hvi ler på kraftige, profilerede knægte. Korbuen var oprindelig dekoreret med en bort, malet i rødbrun farve. Den blev overmalet ved kirkens restaurering i 195Oerne. Dens forsvinden gav anledning til nogen debat. De fleste havde vænnet sig til den og andre var imod, fordi den oprindelig var blevet skænket til kirken af en familie fra sognet.

Kirkerummet

i det væsentligste af et helstøbt udstyr fra kirkens opførelse, tegnet og foreslået af kirkens arkitekt og i former inspireret af de gyldne altre fra Valdemarstiden: Inventaret består

Alterpaftiet er således en forenklet variation af det gyldne alter i Sahl Kirke (Ring-

købing amt). Rammen er en kopi af Mborg domkirkes altertavles ramme. Et alterbord med frontale, bærende et tårnprydet bueretabel. (jfr. forslag

til altertavle i 1898 i Ovtrup Kirke). Buen er udført som en tovsnoning itræskærerarbejde. Heri er der indsat et samtidigt maleri, bønnen i Cetsemane, signeret af 46

Alterpaniet i Shovlund Kirke.

maleren Hans Agersnap. Bordet står gråt og brunt med forgyldte lister. Retablet står helt forgyldt. altertaulen ses Sankt Mikael og dragen i rammens venstre side. Mikael er en af de syv Ærkeengle, og den mest fremtrædende engel i den iødiske englelaere. 1

Navnet betyder: "Hvem er som Cudn. Sankt Mikael og dragen naevnes i ny te' stamente i fohannes åbenb.12. 7, men benævnes ofte i andre sammenhænge som Sankt Ceorge eller Sankt lørgen. Christophores (Kristusbæreren) ses i rammens højre side. Udtales: Christopulos og er navnet på en folkelig helgen, der oprindelig skildres som en vaeldig kæmpe, der tåimodigt led martyrdøden.

Senere udformes legenden, hvordan han ville "tiene den stærkeste". Han tiente først verdens stØrste konge, så djævelen, som denne frygtede, så Kristus, som djævelen frygtede for. Denne sidste tjeneste udøvede han ved at bære menne sker over en strid strøm. En nat bar han et lille barn over. Han kunne knap baere def og midt i strØmmen tabte han barnet. Det var Kristus selv. Byrden var ham for tung. Til hans ære stiftedes i middelalderen broderskaber, der færgede pil

grimme over floder. Alterdug. Den oprindelige alterdug var en gave. Senere har kvinder i menigheden

broderet en afløser, som nu dækker alterbordet. Alteryartiets gulu var oprindelig belagt med et broderet taeppe (gave fra medlemmer af menigheden). Det findes senere ophaengt på orgelloftets væg. Det blev i 1978 afløsL af et nyt tæppe, som kvinder i menigheden broderede efter

oplæg ved daværende forstander på Skals Håndarbejdsskole, Gunnild Caars dal.

Altersølvet er

fra

1910 og bærer et

stempel for L Holm, København. Alterstagerne er af messing, høie.

58 cm

En syuarmet lysestage er af messing. (Se gaver)

Døbefonten er af bornholmsk granit.

Kummen har indhugget tovsnoning. Foden med fire fremspringende udyrshoveder, er inspireret af 1100-

tallets gotlandske sandstensfonte.

657 +7+

Siden

l9l0 har nummertaulerne

vceret hvide.

De fire hoveder symboliserer menneskenes skødesyndet: had, misundelse, skadefryd og gerrighed. Den er tilhugget og leveret fra Fr. Møllers Sten- og billedhuggerier i Arhus.

2010 har de fået samme indfaruning som stoleværket.

Messehagel og -skjorte stammer fra

kirkens oprindelse og er leveret fra Dansk Paramenthandel, Skinderga

r,jl 1e,

Culvtæppe i koret.

de 43, København. Det er faktureret den7. juni 1910. - Skjorten (hvidt laerred) er dog fornyet 1950. Messehagelen består af to skfoldformede over skuldrene sammenhæftede, svære tøjstykker. De er giort i mørkerødt fløil, foret med et mørkt stof og påsyet et kors på rygstykket og er - efter hundrede år meget ve1bevaret. Den vides ikke brugt siden 1972, mens tidligere præster anvendte den 2. juledag, pinsedag og ved nadvertjenester året rundt. Dåbsfadet er af messing

i skønvirkestil, dets tværmål er 50 cm.

Dåbshanden er af tin, svarende

til bl.a. Thorstup og Hodde kirkers dåbskander.

Et krucifils er ophængt på kirkens nordvæg. Det er kristusfiguren i galvanopla-

stisk arbejde, 85 cm høj, korset er i blankt egetræ med fod - egentlig et alter-

krucifiks.

i enkle former, samhørende med stolestaderne, der dateres af årstallet "A(nno) D(omini) MCMX" på degnestolen. (Se gaver). Prædikestolen er

Stolegavlene har skåret tovsnoning og tårnspir svarende

til alterretablets

træk.

:r.

i.:r:l

I i

Orgelpani (pulpirur) som det så ud indtil 2010

Tiæinventaret står hovedsageligt gråbrunt med lidt forgyldning og hfulkors på stolegavlene. Nummertavlerne er hvide (oorindelsen er ubekendt). Tbvsnoningerne findes, som det ses af beskrivelsen, på bueretablef alterskranken

ved knæfaldeE på døbefonten og på alle stolestaderne og er således en gennemgående udsmykning i hele kirken. Rebet symboliserer, at vi er alle i Cuds ledebånd. Og rebet følger os fra kirkehuset og helt ned i graven. Den gråbrune farue er ikke oprindelig, idet stolestader og andet træværk fra be gyndelsen var grØnt.l midten af 1950erne blev kirken restaureret og fik dermed

andre farver. Alter og alterbord blev belagt med nyt bladguld, og hjulkorsene på stolestadernes ender blev opmalet.

De tre orgler Det oprindelige orgel er leveret af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen. Det blev indviet den 6. september 1914. Det kostede 1.750 kr. I menigheden var der forinden indsamlet 1.507 kr. ti1 formålet. Restbeløbet var i behold fra en tidligere indsamling. Orglet havde luftindtag ved en manuel bælgetræder.

Det blev udskiftet i 1957-58 med et orgel med fem stemmer, et manual og pedal, bygget af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby. Det er tegnet af Rolf Craae

i samarbefde med orgelbyggeren. Orgelet fra 1957 viste sig omkring 50 år senere at være i så dårlig stand, så menighedsrådet besluttede at undersøge muligheder for en evt. renovering eller måske en udskiftning. Det bestemtes ret hurtigt, af arkitektoniske hensyn, at lade det gamle orgel stå på sin plads men at søge det erstattet med et nyt orgel.

lløbet af årene 2005 og 06 havde man et par orgeltyper på prøve. Skandi navisk Orgelcentrum i Rugsted ved Veile fik til opgave at levere et orgel, som er elektronisk, men hvor lyden ikke kommer gennem høitalerc, men blæses op igennem specielle lydgivere. Det er bygget efter de samme principper som de ordinaere pibeorgler, således at både grundtone og alle overtoner kommer ud af et og samme rØr. Det er placeret bag det gamle orgel, og forstærkeranlaegget er monteret på begge sider af det og helt fremme, men nænsomt skærmet af det oprindelige orgelpulpitur, så den originale helhed er bevaret.

Organistens udsyn til kirkerummet er begrænset af det gamle orgel, men gudstjenesten kan følges på en tv skærm. Kohhen, der må1er 65 cm i tværmåI, har profileret hals og slagring og indskrift med reliefversaler. På klokkens legeme: "Høitieg kalder i verden ud, kommer hen til den levende Gud". På slagringen står der: "Støbt 1910 af Christiansen og Schjønning, Aabyhøi, Aarhus". Klokken er ophængt i en egetræs slyngebom

i tårnet. Et vægmaleriophængt på kirkens sydvæg er en gave fra et ægtepar i menigheden. Det er fra 1983 og udført af maleren Bfarke Regn Svendsen. Laest fra venstre og fra oven fortæller værket om skabelsen, syndefaldet, bebudelsen, iesu fødsel, pagten med mennesket. I midten et billede af fortravlede nutidsmennesker, som kunstneren henvender sig til. I nederste felq korsfæstelsen, opstandelsen, det kirkelige faellesskab og evigheden. Det begynder med lyset og det

ender med lyset.

i 1916 som en gave fra en anonym gårdmand fra Lund (se gaver). De var oprindelig med stearinlys og er efterføl gende monteret med el-paerer. Kirken fik installeret elektrisk lys i 1924. Den er udvendig belyst på alle sider fra mørkets frembrud. En udsmykning, som et medlem af menigheden delvis bekostede i midten af 1990erne. Belysning: To lysekroner er ophængt i kirken

Vægmaleri ophængt på kirhens sydvæg er

fra 1983 og malet

af maleren Bjark Regn Svendsen. Værket

synes at fortælle om Skabelsen, Syndefaldet, Bebudelsen, lesu Fødsel, Pagten med mennesket. Midteryartiet er en gengivelse af de fomavlede nutidsmennesher, som kunstneren og kirhen henuender sig til, Korsfæs-

telsen, Opstandelsen, Det hirhelige fællesshab og Evigheden. Det begynder med lys og ender med lys. ledet er en gaue fra et ægtepar i menighedeil.

Bil-

Konfirmandstuen

| 1977-78 blev der bygget og indviet en konfirmandstue ved kapellanboligen. Møderummet er på ca.70 mt og er forbundet med et indgangsparti og et mindre anretterkøkken. Som navnet antyder, er huset beregnet til konfirmandforberedelse, men udlånes også til andre formål med et socialt, kulturelt eller kirkeligt sigte. I de mange år - indtil konfirmandstuen stod færdig - har konfirmandforberedelsen i sognet haft til huse mange steder, vel mest i missionshuset, men også på skolen, i præstens kontor og senere i et lille gæsteværelse i præsteboligens vestre ende. | 2007 gennemførtes der en mindre ombygning med et stØrre anretterkøkken og forbedrede garderobeforhold. Boligens garageanlæg blev flyttet og aendret.

Den første begravelse Efter kirkens indvielse blev også kirkegården anlagt og dens iord indviet. I oktober 1910 - ni dage efter kirkens indvielse - havde folkene på Ceilgård den sorg at miste deres unge datter, Else Nielsen,kun 27 år gammel. Hun blev den første, som blev begravet på Skovlund kirkegård. Gravstedet er af samme grund blevet fredet. Det er det nærmest beliggende fra kirkens sydøstlige hiørne og blev gravsted for familien fens Kr. Nielsen, Gejlgård, (senere Ceflsminde). Den 27. december 1909 døde en ung pige, lenny M. f ensen, datter af Karen Marie og Jens f ensen, Ny Krongård, kun 12 år gammel. Hun blev begravet på Ansager kirkegård i ianuar 1910. (Da Skovlund Kirke var under opførelse). Den 31. december 1910 - tre måneder efter, at Skovlund Kirke blev indviet døde hendes mor, Karen Marie fensen, 52 år gammel og blev begravet på Skovlund kirkegård den 5. januar 1911. Nu havde familien en gravplads her og ønskede gerne, at den afdøde datter også måtte hvile her. Familien ansØgte myndighederne om at måtte flytte kisten med den afdøde datter fra Ansager

til Skovlund. Dette lod sig gøre. Reglerne for en ligflytning betød, at opgravning, flytning og ny begravelse skulle foregå efter solnedgang og før solopgang. Flytningen fandt sted den 8. februar 1911, en måned efter moderens begravelse og ca.13 måneder efter pigens død. Gravmaelet er senere anbragt på ovennaevnte, fredede gravsted. De to unge piger var kusiner.

,,,ii:#+#

ffiÆ

.ffi;

Fredninger Da kirken er ret ny, findes der kun få fredede gravsteder, heraf ovennævnte første begravelsesplads og tillige et par gravsteder med specielt bevaringsværdige gravminder. Der er ingen fredede gravsteder, hvor personer med saerlig status (krigergrave el. 1.) er begravet. Et areal nord for kirkegården er pålagt frednings-

servitutter, så eksempelvis industribyggeri, opførelse af parcelhuse eller andet forstyrrende, permanent byggeri ikke kan tillades på grunden. Den er henlagt som idrætsplads for folkeskolen, hvilket er i tråd med fredningshensigten, men der kan ikke opføres klubhus el. lign. Ligeledes er grunden mod Borgergade belagt med en fredningsservitut, som dog har kunnet bortses fra ved byggeri af velfærdshus i forbindelse med kirken.

Krken var pyntet til fredsgudstjeneste maj 1945.

Cravminder Kirkegårdens karakteristika er - som på a1le kirkegårde præget af gravsteder og de påstående gravminder. Deres indskrifter fortæller både personhistorie og egnshistorie. De er derfor bevaringsværdige for både efterlevende og for egnen. Gravstederne har imidlertid en levelængde afhængig af den betaling, der er ydet for de enkelte pladsers opretholdelse. Når betalingsperioden er udløbet, og de efterlevende ikke ønsker pladsens bevarelse længere, bliver gravpladsen sløyfet, og gravstenen bliver fjernet. På Skovlund kirkegård er der værnet om disse gravminder, og menighedsrådene har gennem tiderne ladet oprette en mindelund langs kirkegårdens vestlige skel, hvor stenene er opstillet. Der er gjort et stort arbeide for, at opstillingen kan udgøre familiemaessige enheder. Stenene bliver med års mellemrum rengjorte, og pladsen vedligeholdes for ukrudt og anden uvækst. Mindelunden, der udgøres af omkring 100 gravminder, er en værdig og respektfuld plads for afdøde personer og egnens historie. Det afløser naturligt gravpladsen som et dvælested for senere slægtninge og be kendte, der besøger kirkegården. Skovlund Lokalhistoriske Arkiv affotograferer løbende de opstillede sten og opbevarer dem i et lapidarium (billedserie) i arkivets EDB-program.

Et hih ud ouer kirkegårdens sydøstlige hjørne. Bagest

ses

hirkens kapel n. og et nyere velfærdshus fra 2007.

Kaldskapellaniet Ny præstebolig Efter opførelsen af de to filialkirker - i Stenderup i 1909 og Skovlund i 1910 oprettedes der ved kongelig resolution af 24. januar 1911 et kaldskapellani for Ansager sogn med bolig i Skovlund. Under f . iuni 1911 afleveredes den nybyggede kapellanbolig i Skovlund, som var opført efter tegninger af kirkens arkitekt Harald LønborgJensen, København, på en grund udstykket fra Gejlgård på Lundvej. Forinden havde byggeriet været i licitation, hvor der først indkom tre tilbud, som alle forkastedes. De lå alle over arkitektens overslag, og det bevilgede statstilskud kunne således ikke række til. Ved anden licitation var der fire tilbud. Her var murermester Anker jakobsen, Skovlund, og tømrermester Niels Nielsen, Skovlund, i begge tilfælde de lavestbydende. Anden gang var tilbudet 450,00 kr. lavere og på 7.550,00 kr., hvilket var nok til, at det kunne antages. Boligens opførelse androg i alt 8.012,52 kr. Heri var beregnet grundkøb, ar kitekthonorar, provstesyn og øvrige omkostninger. Herunder bl.a. to læs mergel

til haven. Statstilskuddet var på 8.000,00 kr. Overskridelsen var således på 12,52 kr. Det løstes ved, at murermesteren afskrev beløbet på sin entreprise.

Selvstændige kirkebøger Regulativ for embedsforretningens fordeling me11em præsterne og kirkestyrelsen approberedes af kirkeministeriet den7. september 1911. 13. luli 1922blfalder ministerieg at der fra 1. januar 1922indføres selvstændige kirkebøger for Stenderup og Skovlund. 13. funi 1935 fastsættes ved ministeriets skrivelse grænserne mellem de tre kirkedistrikter. Der verserede i flere år en strid mellem menighedsrådene i Ansager og Skovlund om tre familiers tilknytning til et kirkedistrikt, idet begge fastholdt familiernes tilknytning til deres område. Striden var af økonomisk art, idet kirkerne havde selvstændig ligning og kirkeskatten fra familierne tilhørte den kirkekasse, de var en del af. 12. september samme år bestemte ministeriet så, at der ville være at foretage fællesligning for alle tre kirker, hvorved striden mildnedes væsentligt.

Præsteboligen i Skovlund. Bygget

l9l

Sognet oudlånt< en tid... Fra 1973 udskiltes Skovlund sogn fra Ansager og Stenderup, og praesten i Skov lund blev udnaevnt til sognepraest i Skovlund og residerende kaldskapellan i Ølgod - Strellev, hvorunder også Bejsnap kirke hører. Der fulgte med stillingen pligt til at holde konfirmationsforberedelse i Lindbjerg skoledistrikt. Hele ord ningen varede trl 1979, hvor den oprindelige ordning genindførtes, og præsteembedet i Skovlund blev igen opslået for en residerende kaldskapellan, der dog bibeholdt titlen som sognepræst. Crunden til ændringen t 1973 bestod i akut præstemangel, og man kunne ved ordningen spare en præstestilling, idet den gamle ordning udgjorde to præster til tre kirker i Ølgod sogn og tilsvarende i Ansager sogn. Ved delingen kunne tre præster fordeles med to kirker til hver. Arbejdsbyrden viste sig at være for stor, og derfor vendte man hurtigt tilbage til oprindelsen. Sognepræsten i Ansager var således ikke tilknyttet Skovlund kirkedistrikt i den nævnte periode.

Kirkens f ør ste styrelse Det fremgår af kirkeprotokollen, at kirkekomiteen den 29. juli 1911 overgav denne til den nyvalgte kirkebestyrelse, der iflg. kirkeministeriets cirkulaere af 29. december 1909 skulle danne bestyrelse for filialkirken. Der skulle således ikke vælges menighedsråd for kirkedistriktet, men en såkaldt kirkebestyrelse skulle have ansvaret for kirkens vel os økonomi. 58

Kirkebestyrelsen skulle bestå af to mænd eller kvinder, der sammen med sognepræsten skulle bestyre filialkirkens anliggender. Den7. november 1911 modtog menigheden meddelelse om, at Ansager sogneråd havde valgt gdr. Jens Kristensen, Krongård, og gdr. Poul Andreas Mølby, af Laerkeholt til sammen med sognepræst N. P. Nielsen, Ansager, at udgøre kir kens bestyrelse. På et konstituerende møde i Ansager praestegård samme dag valgtes første1ærer fens Kristensen, Skovlund, som kirkeværge og sognepræst N. P. Nielsen,

Ansager, som formand. Kirkebestyrelsens virke indtrådte den 1. september 191 1. På et møde i Ansager den 14. april 1913 nyvalgtes førstelaerer fens Kristensen, Skovlund, som nyt medlem af bestyrelsen i stedet for gdr. fens Kristensen, Krongård. Han valgtes samtidig som ny kirkeværge og kasserer. Der foregik genvalg i l9l7.I 1921 var der igen valg, hvor sognepraest N. P. Nielsen, Ansager, blev valgt. Sognerådet valgte gdr. Peter Kruse, Lærkeholq mens distriktets mænd blev genvalgt. Her valgtes førstelærer Jens Kristensen, Skovlund, som både formand og kirkeværge. Fra 1922 bestod bestyrelsen af sognepræst S. Albrechtsen, Ansager, gdr. Peter Kruse, Lærkeholq gdr. Poul Andreas Mø1by, Lærkeholt, og andenlaerer Jes P. Hansen, Skovlund. Sidstnævnte blev valgt som kirkeværge.

Det første menighedsråd - og de senere... Den21. november 1922fik Skovlund kirkedistrikt sit første folkevalgte menig hedsråd. Det kom til at bestå af syv medlemmer. Ved valget på de to opstillede lister fik liste A (lndre Mission) 179 stemmer og liste B (grundwigsk retning) 83 stemmer, og mandatfordelingen blev fem til liste A og to til liste B. - På et senere konstituerende møde valgtes den grundtvigsk orienterede kaldskapellan H. P.

Lykke, Skovlund, som formand. I nogle år blev der herefter afholdt aftalevalg, men i 1930 var der afstem ningsvalg, hvor fordelingen nu blev fire mandater til liste A og tre til liste B. Den 28. novemb er 1945 var der igen afstemningsvalg, hvor mandatfordelingen forblev uændret. Man enedes nu om at indgå aftalevalg indtilvalget i 1961, hvor resultatet forblev uforandret. I 1965 var der igen afstemningsvalg, og her ændredes mandatfordelingen, så liste A nu fik tre mandater og liste B fik 4. Ved menighedsrådsvalgeti 1969 var befolkningstallet i distriktet faldet til un der 1000 mennesker. Bestemmelserne var da, at menighedsrådet herefter skulle være på seks medlemmer. Som konsekvens heraf indgik man aftalevalg og fordelte mandaterne med tre ti1 hver liste. Denne fordeling fortsatte indtil menighedsrådsvalget i 1984, hvor der blev indleveret to lister med de hidtidige betegnelser, og hvor afstemningen gav en 59

ny fordeling: to mandater ti1 liste A og fire mandater ti1 liste B. Denne fordeling er siden praktiseret ved aftalevalg. I 2008 bestemtes det imidlertid ved lovgivning - at antallet af menighedsrådsmedlemmer yderligere skulle reduceres, - nu til fem medlemmer. Ved opstillingsmødet forud for valget i november 2008 enedes man om, at fordelingen af rådsmedlemmer nu skulle være tre til den grundtvigske liste og to til Indre Mission, og mens formand og næstformand og kasserer fortsat beror hos flertallet, så varetages hvervet som kirkeværge af et medlem fra mindretallet.

Luffito fra Shovlund 1988. Til

uenstre i forgrunden kroen,

til højre missionshuset, i midten skolen

øverst til uenstre ligger hirken. Den klassishe firhant består i et stærkt nulevende fællesskab om sognets hirke-, skole , selskabs- og kulturliu.

Personalia Præster ved Skovlund Kirke Kaldskapellaner og sognepræster med bopæl i Skovlund

Peter Laiirentius 191t t9t6

Miiller Husum

Født 19. juni 1878 i Brundby, Tianebierg

Kandidat fra 1903. Om pastor Husum fortæller Einer Kruse, Skovlund: "Pastor Husum blev Skovlunds første præst og tilhørte den grundtvigske retning' Han var ungkarl. Han var meget livlig og slagfærdig. Især børn og konfirmander tog han med storm. De gamle konfirmander samlede han en gang om måneden til oplæsning, sang, leg og andagt. Tilslutningen var næsten 100 procent. Ofte kom han i skolen. Så måtte børnene stå op og fortælle, hvad de hed, og hvem deres forældre var. Næste gang han kom i skolen, kunne han huske børnenes navne, og han fortalte om sine ture rundt i sognet. Han havde en gig og en lille, hvid islænderhest, som hed O1e. Pastor Husum var flittig til at besøge folk i sognet. Han startede en santalkreds i byen, som han ledede. Kredsen bestod ti1 omkring 1980. Han kom i K.F.U.M. og var dus med de unge, - det var ikke almindelig omgangstone på hans tid. Pastor Husum fortalte engang, at han aldrig gik på prædikestolen uden først at saette sig i sakristiet (trapperummet til prædikestolen) for at bede en bøn. 1916 kaldedes han

til Sdr. Bork. Her inviterede han folk fra Skovlund til sam-

menkomster hos sig og gf orde gengæld med besøg. Selv efter at han senere kaldedes ti1 Vammen Bigum menigheder i Mborg stift, beholdt han kontakten til Skovlund sogn. Pastor Husum blev gift i Sdr. Bork med en datter af pastor Anders Jensen, tidl. Ansager. Parret fik to børn, som begge blev præster' Han entlisedes (bevileedes afsked) fra embedeti 1932 og døde i 1935. 61

Frederik Reinhold Nielsen

t9t6 1919

Født 12. ianuar 1852 i Ægsted i Præstø amt

i Starup og Nebel 1877. Sognepraest i Kollerup 1879. Fausing 1890 Asminderup 1899, hvorfra han entligedes (afskedigedes) 64 år gammel i og Kapellan 1914.

Efter ansøgning fra menighedsrådet iAnsager sogn konstitueredes han ikaldskapellaniet, hvor han virkede i knap tre år. Han blev kaldt "hvide" Nielsen. Det var nok det store, hvide skæg, som gav ham tilnavnet, og det var praktisk, fordi sognepræsten i Ansager også hed Nielsen, og han havde sort skæg. Pastor Fr. R. Nielsen var stille i sit virke, men han efterlod sig et stort skriftligt materiale om sognets kulturelle udvikling omkring kirke- og skole (hvoraf en del er an vendt som kildemateriale i foranstående beskrivelser).

lørgen Bachevold

1919

1922

Født7. iuni 1884 i Brandstrup på Lolland

Efter årene i Skovlund kaldet til sognepræst i Assing 1922,hvorfra han entlige des 1936. Han døde februar 1937 og ligger begravet på Assing kirkegård. Pastor Bachevold var præstesøn fra Rubeløkke på Lolland. Kaj Munk skriver flere steder i sine bøger om pastor Bachevolds far. Kaj Munks far døde, da Kaf Munk var halvandet år, og moderen, da han var fem år. Så kom K. M. i plefe hos moderens kusine, som ingen børn havde. Især stod plejemoderen ham nær, og K. M. skriver om hende og hjemmet i Opager, at det var et indre missionsk hjem, hvor den gamle pastor Bachevold kom meget og var afholdt og respek teret. Engang skrev en af Kaf Munks venner i et blad om fanatikeren Bachevold, at han skraemte folk fra kirken. Kaj Munk svarede igen: "Folkekirken er fuld af præster, der hypper deres egne kartofler. Cud vaere lovet, at der engang imel lem skyder Bachevolder op. - Du skriver, at han skraemmer folk fra kirken, jeg

kender sogne, hvor de slet ikke kommer". "Denne pastor Bachevolds sØn, pastor lørgen Bachevold, blev så præst i Skovlund. Ham gik jeg til præst hos, og det har eg gode minder fra,,, - skriver Ejner Kruse, Skovlund, og fortsætter: "Noget af en fanatiker var der vel i ham, men han kunne også være fornøjelig. Han laeste julehistorier, han selv havde skrevef og ved overhøring var han god til at få os i gang". Hans kone var fødI Levinsen. Hendes far var præst og har skrevet en del sange sammen med broderen O. Levinsen. Sangene findes i Hjemlandstoner. f

Hans Peder Lykke

1922

1935

Født i Blidstrup

Han var kandidat fra 1915 ogfra 1916 kaldet som sognepræst til Salling og Oudrup menigheder ved Løgstør. Efter sin tid i Skovlund kaldet som sognepræst til Fodby v. Næstved. Ejner Kruse skriver om pastor H. P. Lykke: "l hans forkyndelse maerkede man, at han aldrig var færdig, men altid på vej. Pastor Lykke var præget af kristne kår, der altid søger sandheden og som derfor også er præget af usikkerhed. Han mødte en række strømninger, som prægede forkyndelsen. Først Indre Mission gennem et venskab med fabriksmissionæren C. V. Christensen, København, hvis kone var ungdomsveninde med fru Lykke. Senere kom han i forbindelse med pastor Olesen, Sdr. Omme Gøn af biskop Olesen, Ribe). Han var stærkt præget af tidehverv og Barth, pastor Heje og Olsen Larsen. Nye bøger af Knuth Becker gjorde indtryk på pastor Lykke. Bl.a. bogen "Verden venter" om den lille Kaf Cøtche, som kom på kristent børnehjem med megen gudelig ta1e, men med for lidt kærlighed. Og Piet Bakkers bøger om Frants. Jo, man mærkede, at alle disse strømninger var ti1 stede, når man sad under pastor Lykkes prædikestol,.. 1935 rejste pastor Lykke til Fodby ved Naestved. Her mødte han Oxfordbevægelsen ved et stævne i Næstved, og hans forbindelse med nabopraesten Knud Hee Andersen forstærkede hans bånd ti1 denne bevaegelse. "Sammen med Ane Ankersen, Skovlund, fik han samlet folk til et oxfordstævne i Skovlund Missionshus, hvor jeg var med. Det var mit indtryk, at pastor Lykke havde fundet en afklaring på sin usikkerhed, som var positiv, og som gav

ham et fast ståsted", skriver Einer Kruse om ham. Ved et besøg i Skovlund nogle år senere blev pastor Lykke spurgt til kirkegangen i Fodby, hvortil han svarede: jo sådan, at det var lige meget, hvem præsten vaq for så "fo, i Skovlund var det kom folk i kirke. I Fodby er det også lige meget, hvem præsten er, for her kommer der aldrig nogen<.

Povl Olav Ø ster gaard-Povlsen t936 - l94l Fødr 23. august l9l0 i Alborg

P. Østergaard-Povlsen var kandidat fra januar 1936 og blev indsat i sit første embede i Ansager sogns kirker i iuni samme år. Einer Kruse fortæller, at K.F.U.M. havde haft pastor Lykke til at tømme foreningens spørgsmålskasse en gang hvert halve år. Han spurgte derfor pastor Østergaard-Povlsen om han ville fortsætte glæde<, var svaret, og der kom på den måde god kontakt me1med det.

"Med

til at råde. Han advarede de unge mod at blive for "skriftkloge", forstået på den måde, at bibelen ikke er til for at slå hinanden oven i hovedet med, men en hiæ1p til at leve livet med Gud. Pastor Østergaard-Povlsen ledede den lokale kreds om kring santalmissionen, og han var flittig gæst i den grundtvigske ungdomsforening og i Kirkeligt Samfund. Han besøgte mange hiem og var god til at snakke med børnene. Et par knægte fra egnen kan fortælle, at han badede i Crindsted å - neden for Mølbygård - hver tirsdag formiddag hele sommeren, og han inviterede dem med i vandet for at give dem svømmeundervisning. 1941 blev han kaldet som sognepræst ti1 Todbierg menighed v. Arhus, hvor

1em ham og de unge. Han var god

han forblev til sin pension. Hans hustru, Gudrun Østergaard Poulsen, var fra Veile. Parret som begge blev præster.

fik to døtre,

fens førgen facobsen Rossel

t94t

- t95l

Født26. november 1912 i Espe på Fyn

Han blev kandidat 1938 og var lærer på Antvorskov højskole 1939 og hjælpepræst hos sin far i Espe og Vantinge menigheder på Fyn 1940, hvorefter han blev kaldet som kaldskapellan tilAnsager sogns kirker i 1941. Pastor Rossel var ugift, da han kom til Skovlund, men fandt hurtigt en af Skovlunds unge piger, Bodil Sørensen, som var datter af byens bager, Henrik Sørensen. De blev gifti 1943. Pastor Rossel var meget musikalsk og startede sangkoq hvor man øvede rundt i hjemmene. Det var under besættelsen, og koret var netop den 4. mai 1945 samlet til øveaften på Breumgård, da fredsbudskabet kom. En deltager fortæller, at det var en stor oplevelse, og g1æden tog overtage! så øveriet blev ikke til så meget, men man sang - af hjertens glaede - en række fædrelandssange. Pastor Rossel skrev selv om sin tid i Skovlund: "Der var god tilslutning til gudstjenesterne og en stærk salmesang. - Der var dengang tålsomhed og god vilje mellem de kirkelige retninger, og som grundtvigsk præst fornemmede jeg fra alle sider en redebon samarbeidsvilje og venlighed og troskab over for gudstienestefællesskabet og i det almene medmenneskelige samvær. Derfor bevarer jeg mindet om disse 10 år som en lykkelig, frugtbar og berigende tid, selvom man stadig måtte erkende, hvor lidt man formåede i forhold til mulighederne og udfordringerne, men samtidig kunne det fornemmes, at vi har 1ov ti1, - ja, en pligt til at gå frimodigt i gang med de opgaver, som hver dag laegges foran os". Han mindes sin tid i ungdomsforeningen og Kirkeligt Samfund og "den atmosfære, hjertevarme og rodfæstethed, man følte sig omgivet af. Måtte Skovlund Kirke i årene der kommer, være ramme om et rigt fællesskab om det rige, som er af ånd og bæres af kærlighed og sandhed", slutter hans hilsen ved kirkens 75 års iubilæum.

Efter 10 år i Skovlund blev han kaldet som sognepræst til Tødsø og Erslev menigheder på Mors. Her drev han selv præstegårdens landbrug i en årrække. Det og resultaterne var han meget stolt at og det aftvang stor respekt hos bønderne i menigheden. Han pensioneredes

1981.

Bent Crue Kelstrup 1952

1957

Født9. marts 1923 i Flødstrup pr. Ullerslev

Kandidat fra 1949. Han var hjaelpepræst ved Skt. Stefans kirke i København i tre år, hvorefter han blev kaldet til Ansager sogns kirker som kaldskapellan. I sin studietid virkede han som stenograf i Folketinget, hvorfra han kunne fortælle mange morsomme træk. Han betragtede det også som en udviklende oplevelse både menneskeligt og samfundsmæssigt. Om sin tid i Skovlund skrev pastor Kelstrup i 1985 bl.a.: "Når man kom fra en praestestilling på Nørrebro i København, hvor der var stengrund både i bogstavelig og overført betydning, var det en mærkelig overgang - men deflig oplevelse - at komme til et sogn, hvor man sluttede op om kirken, hvor der altid var mange i kirke og mange til alters. Man følte, at kirken her virkelig betød noget for mennesker. feg måtte tit tænke på Martin A. Hansens herlige skildring "Bygmesteren kom mer for at rejse en kirke i landsbyen". Han skildrer her, hvordan et helt sogn i de første kirkebyggetider stod sammen om at få reist en kirke. Han fortaeller, hvordan de slæbte store kampesten sammen rundt omkring fra. Det kunne tage ti år at få sten nok til en kirke, og så kunne det tage yderligere ti år at få stenene hugget til i den rigtige størrelse og form og få kirken bygget. Men sognets folk stod sammen om opgaven, alle var med i det. Og når kirken endelig stod faerdig, var alle både glade og stolte. Nu havde de et sted, hvor de kunne samles til gudstjeneste, og det havde de behov for. Der var altid fest over gudstjenesterne i Skovlund Kirke, fordi der var mange,

fordi der var god sang, og fordi der var lydhørhsd", skriver pastor Kelstrup og fortsætter: "skovlund har jo som regel måttet "trækkes" med unge praester, fordi det var et kapellanembede, men man følte, at folk bar over med de dumheder, den unge præst begik. Det var også ti1 hjælp for ham, at der var så mange med indsigt og erfaring i kristelige spørgsmåI, at han kunne 1ære meget af dem. Der er mange i Skovlund - afdøde og nulevende - ieg står i taknemlighedsgaeld til og altid vil mindes". Pastor Kelstrup blev kaldet som sognepræst til Grinderslev og Grønning i Sallingi 1957. Sognepræst i Videbaek 1962 ogendelig fra 1972 sognepræst i Cadbjerg og Lindeballe, hvorfra han pensioneredes. Hans hustru, Karla Kelstrup, virkede som hjemmesygeplejerske inden de blev gift.

Enrico Bjerre 1957

1973

Født7. mai 1902 i Lomborg

Han var præsteuddannet ved Crand View College lowa USA. Lærer på Dane bod, Støvring og Ollerup høfskoler. Kaldskapellan ved Høve-Havrebjerg frime nighed. 1938 ordineretfra Roskilde Domkirke. 1939 præst for Hundborg valgmenighed. Fra 1957 kaldskapellan ved Ansager sogns kirker. Fra 1961 udnævnt til residerende kaldskapellan i samme embede. 1972 sognepræst i Skovlund og resid. kaldskapellan i Ølgod og Strellev menigheder. Ved hans død skrev Ejner Kruse følgende mindeord, som bedst beskriver pastor Bjerre og hans virke i Skovlund: "Enrico Bierre er død, pludselig efter en operation. Han har ellers været rask og frisk og optaget af livets problemer til det sidste. Han holdt gudstjeneste i Skovlund Kirke i september 1981. Bagefter fik jeg, på hans opfordring, en længere samtale med ham. Han gav udtryk for, at de 15 år i Skovlund havde været en lykkelig tid for ham, og han ville gerne sige tak til Indre Mission for vores trofasthed mod ham, søndag efter søndag. Han vidste io godt, at det ikke var os, der havde stemt for hans indsættelse. Bjerres ståsted var præget af Crundtvigs højskoletanker og af Niels Dah1, Liselund, og frimenighedspræst Morten Larsen, Holstebro, som han havde arbejdet sammen med. I samtalen kom han ind på de bekymringer, han havde, både for de grundtvigske og for I.M. Det var tidehvervs indflydelse på de grundtvigske kredse, hvor talen om frelsen i fesus Kristus lød så svag, der gjorde ham bekym ret. I sin omsorg for I.M. talte han om bruddet med K.F.U.M.og K.og de årsager, der blev angivet hertil og som ikke burde skille dem. Det var bekymringer, jeg delte med ham. Bjerre kendte så godt som alle i Skovlund, og han fulgte med i sognets liv og sendte mange hilsner ti1 alle i sognet", slutter Ejner Kruse sine mindeord, stærke og bekræftende. Pastor Bjerre elskede alt, hvad der var dansk og jordnærl Han bad pligtskyl digt for kongen, men føjede til: "og for alle danske kvinder og mænd". Han var meget engageret i samfundsanliggender og havde politiske holdninger. Undertiden kunne man som kirkegaenger spindelvævstyndt - fornemme det, men aldrig gik han for vidt. Det danske sindelag gjorde, at han i sin kirkebøn altid udtalte ønsket om, at "bølgerne, der skyller mod de danske kyster", og "de danske bøgeskove" måtte forblive danske. Pastor Bjerre blev praest i en sen alder,

og de fØrste præstekald var dårligt lønnede. Da han kom til Skovlund, udtrykte han det engang sådan: "l Hundborg var lønnen så ringe, så det kneb, at pengene kunne slå til, - her i Skovlund er lønnen så god, så det kniber at få pengene brugt" - og hertil brød han ud i sin karakteristiske, smittende latter.

Han var et sjældent og fornøjeligt menneske at træffe og at samarbefde med i menighed og menighedsråd. Han var i ånd og gerning altid på vei. Hans hustru, Mette Marie Bierre, var fra Velling ved Ringkøbing, hvor parret flyttede til efter pastor Bjerres afsked.

Bodil Tybjerg Schmidt

1980 Født 27. aorrl 1946 1973

Kandidat i januar 1974, men kaldet som sognepræst i Skovlund og residerende kaldskapellan i Ølgod og Strellev menigheder allerede i november 1973. Om livet som præst i Skovlund har pastor Bodil Tybierg selv udtrykt det bl.a. sådan: "M har i de 6 år, det blev ti1, 1ært meget om virkelyst og virketrang på alle livets områder, så man helt uvilkårligt blev en del af den. Men loven for folkelivet som for alt liv er også i uophørlig bevægelse, som Crundtvig har udtrykt det. Def der efter min opfattelse prægede livet og ånden i sognet som helhed, vil eg beskrive med følgende citat - hentet fra en artikel af forstander Poul Erik Søe med titlen "Om at tro på noget<: "Hvornår værner og aerer vi værdierne i de gamle slægtled me'r, end når vi ikke nøf es med at bygge på de gamles tanker, men også bygger til? Hvornår agter vi forfaedrenes hus me'r, end når vi ikke nøjes med at lade det stivne som museum, men laver vor egen tids tilbygninger, så det gamle og det nye som en helhed stadig holdes levende ved at være i brug. fo, ieg kan godt forstå nu, at jeg dengang følte, at jeg først rigtig havde været i kirke, og at det først var rigtig søndag, når jeg havde været til gudstjeneste i Skovlund Kirke". Pastor Bodil Tybierg er gift med cand. theol. Hans Vestageq der i årene i Skov lund virkede som rejsesekretær for santalmissionen. Han blev i denne periode præsteviet i Skovlund Kirke. Han var staerkt optaget af sognets liv, hvor spejderbevaegelse og andet ungdomsarbejde lagde beslag på ham. Da pastor Bodil Tybjerg blev kaldet som kirkebogførende sognepræst til Ølgod og Strellev menigheder 1980, blev pastor Hans Vestager samtidig sognepræst i samme pasto f

rat. Efter nogle år tog Bodil Tybierg sin afsked fra præstegerningen og startede i det mere merkantile erhverv som IT:forhandler. Pastor Hans Vestaser blev hendes afløser som kirkebogførende sognepræst i embedet.

Hans Thyge Bisgaard 1980 1995 Født 25. marts 1934

Kandidat 1962. Cymnasielektor r Arhus. 1980 kaldet som sognepræst og residerende kaldskapellan ved Ansager, Stenderup og Skovlund menigheder. Hans Bisgaard karakteriseres - efter sin afgang og i senere udsagn som mere tilhø rende kredsen af tidehvervs prædikanter end den grundtvigske retning. Ordet var Hans Bisgaards ærinde. Ordet fri af udenværker. Karsk og rent. Altid med stof til eftertanke. Det kunne være vanskeligt undertiden at følge med, men en rest blev tilbage. Om det nu var til ærgrelse eller opmuntring, men aldrig ligegyldigt, for det kan ordet ikke tage sig af, Det er der bare. Ordet om vor plads i den kristne sammenhæng. Hans hustru, Rena Bisgaard, var i årene som prae stekone - et ihærdigt aktiv. Hendes musikalske kunnen ved klaveret førte til op rettelse af sangkor og andre betydelige aspekter i sognets kulturliv. I fællesskab bidrog parret med indhold og rammer om en betydelig vinterhøjskole i sognet, som eksisterede en del år. Parret bosatte sig i Cylling ved Odder i en selwalgt oensionist-tilværelse

1995.

Peter Cjelstrup

t99s

Født 10. august 1956.

Kandidat fra 1994. Hans første embede var som vikarierende sognepræst i Cørding. 1995 kaldet som sognepræst ved Ansager, Stenderup og Skovlund me nigheder med bopæ1 i Skovlund.

Sognepræster i Ansager ved Skovlund Kirke Sognet har været tredelt og betjent af to praester, hvilket har betydet at sognepraesten i Ansager har forestået gudstienester og kirkelige handlinger ved Skov lund og Stenderup kirker på skift med præsten i Skovlund. Nedenstående sog nepraester i Ansager har således været knyttet til Skovlund Kirke.

Det har altid været en ufortalt tradition, at sognepræsten i Ansager skulle have en indre missionsk baggrund, og at kapellanen i Skovlund kunne have rod

i det grundtvigske livssyn. Her fø1ger en kort omtale af de sognepraester, der har virket siden kirkebyggerierne i 1909 og 1910:

Niels Peder Nielsen 1907

1921

Født28. oktober 1865

Kandidat fra 1895. Hjælpepraest i Sdr. Felding-Assing, senere i Calten og Vissing. Hereftervikar på Anholt. Fra 1899 - 1907 kaldskapellaniØlgod Strellev. Fra 1907 ' 1921 sognepræst i Ansager. Derefter - indtil 1929 - sognepræst ved Zionskirken i Esbierg. Han var en central person i forberedelserne til kirkebyggerierne i Stenderup og Skovlund og aktiv i de første kirkebestyrelser ved de nye kirker, hvor han virkede som sognepraest sammen med de første tre kapel laner.

Simon Mettinus Albrechtsen t922 1950 Født 14. ausust 1880

Han søgte uddannelse som missionaer i D.M.S. og tog eksamen fra universitetet i 1908 og blev ordineret året efter. Fra 1909 -1921 var han missionær i Indien, men måtte rejse hjem på grund af sin hustrus svage helbred. Herefter søgte han

kald som sognepræst i Ansager og de to filialsogne, hvor han var indtil sin pen sion i 1950. Pastor Albrechtsen var en retlinet og stilfærdig prædikant. Hans kirkelige holdning var klar, men afdæmpet. Han havde en fin evne til at adskille gerningen som præst og embedsfører. Det sidste gjorde ham til en agtet formand for de tre menighedsråds fællesmøder og beslutninger. Her var det den loyale embedsmand, der optrådte i respekt for alle. Han havde således et godt forhold til menighederne og de tre kapellaner, der virkede i hans embedsperiode. Han huskes af mange som stærkt interesseret i sognenes skolevæsen, hvor han personligt - og i medfør af sit embede - overværede de mange skolers årlige "eksamen". Hans naesten klassiske bemærkning om elevernes kun nen kan læses i skolernes embedsbøger: "Børnene syntes flittige og var meget

flinke". - "Eksamen" var således bestået.

Ole Brun Sørensen Hvas 1950 - 1971 Født 14. december 1903 i Harboøre

Kandidat fra 1934. Sognepræst for Torslev - Øster Svenstrup menigheder (Aa1borg stift) fra 1934 -1950. Derefter fra 1950 - sognepræst i Ansager, hvorfra han blev pensioneret i 1970, men han fortsatte som afløser iembedet i godt et år. Pastor Hvas var et mildt og samvittighedsfuldt menneske. Han var en respekteret og afholdt præsf praeget af de kirkelige værdier, der var førende på hans fødeegn. Han havde en bibeltro forkyndelse, som var oprigtig og aerlig. Han holdt meget af arbejdet som praest, og han ønskede at være præst for alle. Hans kollega gennem 13 år, - kapellanen, pastor Bjerre gav ofte udtryk for glæde oveq at der trods forskellighed i kirkelige holdninger herskede et godt og tillidsfuldt forhold mellem dem, - og i de tre menigheder. Pastor Hvas fik 21 gode år i dette præstekald, hvor han huskes og værdsættes for sit ubestridelige arbejde for det, der for ham var ret og rigtig, og for livet i menighederne. Sammen med sin hustru, Astrid Elisabeth f. Anker, dannede de et åbent og aktivt præstehjem, der efter datidens skik blev flittigt benytet. Præ stegårdens stuer duftede næsten altid af kaffe og nybagte kager og var åbne for kvinde møder, bibeltimer og sammenkomster i KFUM og K. Pastor Hvas genindførte skriftemål i de tre kirker forud for højmesser med nadverbord. Skriftemålet begyndte 20 minutter før gudstienesten og bestod i, 7l

at præsten læste nogle bibelord, og der blev sunget en salme, - uden medvirken

af orgelspil. Handlingen var en forberedelse til den efterfølgende nadver. Det var ikke set i mange år, men det var en naturlig del af hans kirkelige indstilling. I forbindelse med altergangen gjorde pastor Hvas brug af kirkens røde messehagelfra 1910. Den havde ikke været anvendt i 30 år og har siden hans afgang været hengemf ubrugt på kirkens orgelloft. Praesteparret byggede og indflyttede i en pensionistbolig i Bredballe. De forblev stadig aktive som mødedeltagere og pastor Hvas som foredragsholder rundt i landet. - | 1979 var de på vef til et praestekonvent i Lemvig, hvor de begge omkom i en trafikulykke. Fæl1es havde de sikret sig en mindeværdig plads i menighedernes bevidsthed i de tre sogne.

lørgen Skydstofte, 1972 - 1979. F. 13. februar 1944. Kandidat fra 1971.Har ikke virket som præst i Skovlund, idet Ansager og Stenderup sogne i perioden fra 1972 -1979 alene udgjorde 6t sogn. Sognepræsten i Ansager var således ikke tilknyttet Skovlund sogn. (se omtale af kaldskapellaniets historie).

Karl Lund 1980

Født 2. september 1951.

Kandidat fra 1980. Kaldet til sit første embede i Ansager, Skovlund og Stende

rup menigheder 1980.

Kirkesangere Virket som kirkesanger var i mange år forbundet med embedet som førstelærer ved Skovlund skole. De første tre kirkesangere var således førstelærere ved skolen. Arbef det som kirkesanger bestod samtidig i atføre en parallel kirkebog med præstens. Dette ophørte i begyndelsen af 2000-ta11et, idet der da gradvis blev indført elektronisk kirkebog, som er placeret centralt for a1le tre kirkedistrikter og som sådan føres og administreres af sognepræsten i Ansager. Der var ikke noget egentligt begrundet krav om sammenhæng mellem hvervet

som skoleleder og kirkesanger laengere, og ordningen ophørte, hvorfor arbeidet som kirkesanger siden har været besat med lægfolk, som har fordelt opgaven

på skift. Nedennævnte tre var tilsammen kirkesangere

i 85 år.

Kirkebogførende kirkesangere

Førstelærer, fens Kristensen Kirkesanger 1910 - 1920 Pensioneret fra Skovlund skole 1920

Han var fødtpå Adsbølgaard i Strellev 1. juledag 1849 og dimitteredes fra B1å gårds Seminarium i København 1868, 19 årgammel. Efter 11 års virke som huslaerer, hjælpelaerer og høf skolelærer blev han - i 1879 ansat som førstelærer ved Skovlund skole. Han var grundtvigianer af den gamle historisk/poetiske type - og opflasket med de Kold'ske skoleideer om det dræbende i al udenads læren og optaget af fortaellingens tungtveiende plads i undervisningen. Han forsØmte ikke religions undervisningen, men den blev afviklet som fortælling og uden overhøring. Han forblev - også udenfor skolen - sognets foregangsmand.

Førstelærer, Vilhelm Sørensen Kirkesanger 1920 1960 Pensioneret fra Skovlund skole 1960

I denne periode blev kirkesangen i Skovlund Kirke noget særligt. Lærer Sørensen var selv et sangtalent, der dyrkede sangen i skolen. Han formåede atfabør' nene til at glæde sig over sangen, og han indgav i sine 40 år som førstelærer næsten to generationer - denne sangglaede, som også blev ført over i kirken under hans virke som kirkesanger. Han var alene om arbeidet i alle årene. Lærer 73

i 1890. Dimitteredes fra Haslev seminarium 1914 til Skovlund skole i 1920. Kirkeligt bekendte han sig aldrig til no gen bestemt retning. Han var skolemand, og hans helt store interesse samlede Sørensen var født i Vorbasse og blev kaldet

sig om biblioteksvaesenet. - Han var i mange år ligeledes kirkeværge og kasserer

for kirkekassen.

Førstelærer, skoleinsp ektør f ens Ladekiær Kirkesanger 1960 - 1995 Pensioneret fra Skovlund skole 1993

Han var fødtiDejbierg ved Skjern i 1931. Dimitteredes fra Nr. Nissum seminarium 1954. Efter et par års lærergerning i hhv. Himmerland og Vldbierg blev han i 1960 kaldet til Skovlund skole. Han var i en del år alene om embedet som kirkesanger, men delte senere - og indtil 1995 - arbejdet med en eller to læge kirkesangere. Ladekjær var i flere perioder medlem af og formand for menighedsrådet opstillet på den grundtvigske liste. I en årrække var han medlem af provstiudvalget. Omkring hans tiltræden ved skolen blev denne ændret til en s),r/ klassef årgangsdelt skole. Det blev dermed et farvel til den såkaldte "vestiyske skoleordning". Det varslede nye tideq og "degnen/skolemesteren" veg pladsen for en ny type af skolefol( hvis arbejde mere blev forbundet med skolen end med det kirkelige, men Jens Ladekjær magtede overgangen og synliggjorde den fortsatte forbindelse.

Bisogns- eller kirkebysangere Lund skoledistrikt var selvstændigt men en del af Skovlund Kirkedistrikf og derfor var det med førstelærerembedet i Lund forbundet atudføre hvervet som kirkesanger ved kirkelige handlinger for befolkningen i denne del af sognet, som ønskede det.

Denne ordning varede fra 1916 til skoledistriktets nedlæggelse som selvstændigt i 1954 (skolen fortsatte til 1960, men alene med de små klasser) og funk tionen som kirkebysanger fortsatte til 1959 og blev varetaget af:

Førstelærer, fohannes Poulsen Vad, kirkebysanger 1916 - 1954, pensioneret fra Lund skole 1954.

Født 1887 på Løkkegård i Skovlund. Han dimitteredes fra Haslev seminarium 1912. Herefter fik han stilling som anden-lærer ved Ansager skole for i 1916 at blive kaldet til Lund skole. Han havde en god sangstemme og sans for musik og var således også leder af KFUM og K-s sangkor i sognet i mange år. Hans noble væsen og korrekte optræden og store omhu i undervisningen giorde ham til en respekteret lærer i hele skolekredsen, hvilket også betød, at han var en naturligt benyttet kirkesanger ved distriktets familiebegivenheder. Hans kirkelige ståsted var Indre Mission med dyb respekt for andres holdninger. Førstelærer, fens Peder Alfred Henriksen, kirkebysanger 1955 - 1956. Hans virke ved Lund skole blev kortvarig. Førstelærer, Valdemar Marencius fensen, kirkebysanger 1957 - 1959. Han forflyttedes ti1 Kærbaek skole, idet Lund blev nedlagt som selvstændig sko1e. Læge kirkesangere Efternævnte har alle virket som læge kirkesangere: Holger Christensen, Einar Kruse, Marie Nielsen, Gudrun Ølgaard Andersen, Jørgen Thomsen, alle Skov1und.

Organister ved kirken Kirken fik orgel

1914, og de første

år blev stillingen bestridt af to organis-

ter:

Magda Kristensen, organist 1914

1955

Født 1883. Mnterlaererinde ved Lund skole fra 1900 1902 os ved Skovlund skole fra 1902 - 195D.

Hun var datter af førstelærerparret Sine og fens Kristensen og blev uddannet på Hoven kvindeseminarium, hvorfra hun dimitteredes kun 17 år. - Her havde hun også laert at spille på orgel, og da kirken fik sit første orgel i 1914 blev Magda Kristensen ansat som organisg - et arbeide, hun troligt udførte i 41 åt.

Anna Marie Therkildsery organist, 1955 1993 lisere i naesten to år som vikar.

fast stilling) derefter yder-

Hun er født 1923, datter af Marie og Peder Therkildsen, Skovlund, der foruden sit erhverv som malermester i mange år udførte arbejdet som graver og ringer ved kirken. Han var - indtil 1957 - tillige orgeltræder. Anne Marie Therkildsen er således opvokset på kirkeloftet i samvær med klokke og orgel. Som 15 årig begyndte hun at tage undervisning i orgelspil. 1942 tog hun den lille orgeleksamen ved en prØve i Arhus og blev fast afløser ved kirken i Skovlund, hvor hun blev endelig ansat i 1955. Claus Aaskov, 1994 - 2005, som herefter fik anden ansættelse som organist. Eva Kirkegaard, Stenderup 2005

Kirkebetjening Kirkebetiente/ gravere, ringere og medhfælpere Fra kirkens oprindelse og indtil omkring 1958 var malermester Peder Therkildsen ringer og kirkebetjent ved kirken. Hans hustru, Marie, forestod i mange år kirkens rengøring. I en årrække - fra kirkens oprindelse - passede murermester H. Cøbel Poulsen og hans hustru, Martha, kirkens fyr. Der var ikke ansat nogen fast graver, og selve kirkegårdens renholdelse lef ede man sig til ved skiftende \ønarbeidere. Det var almindeligf at vedligehold af gravsteder blev forestået af de respektive gravstedsbrugere. Først langt senere har kirken stort set overtaget dette arbejde ved det faste personale.

ansatte gravere på deltid, der tillige renholdt kirkegården og fungerede som fyrbødere i kirken, skal nævnes Hans Hansen, lakob Vlhelmsen og senere

Henry Jensen. De virkede ikke som kirketjenere.

1963 ansattes den første heltidsansatte graver, ringer og kirkebetjent Anna Pedersen (senere damefrisør i Skovlund). Hun blev i 1965 afløst af Cunnar fensen med dennes hustru, Magna, som medhjælper, og de havde tillige kirkens renholdelse og dermed hele funktionen under bestillingen som ringer og graver. Det varede i 23 år indtil 1988. Ved sin fratræden fortalte Cunnar lensen, at han som yngre havde været møllersuend på Skovlund mølle, men møllen brændte. Derefter fik han ansættelse på Varde - CrindFørst

sted privatbane, som blev nedlagt.

Nu ved sin fratræden fra kirken håbede han meget,

at kirhen dog ville bestå.

1988 blev Anna-Lise Culdbrand, Rødding, ansat i stillingen indtill 1994.

1994 blev Claus Aaskov, Bejsnap, ansat. I de første år virkede han også som organist ved kirken, og efter sin fratræden som graver i 1998 fortsatte han som organist. 1998 blev Ejner Frost fensen, Ansager, ansat som graver og kirketiener ved kir ken, hvor han virkede indtil l. ma12007.

september 2007 blev Keld Nielsen, Kvong, ansat som graver og kirketjener. Han kom fra en stilling som graver ved Brørup Kirke, hvor han forinden havde 1.

virket

16 år.

Såvelved Anna Lise Guldbrand, Claus Aaskov, Einer Frost og Keld Nielsen har Margit Marcussen, Skovlund, haft virke som medhiaelper. Nanna Hansen, Lindbjerg, var i en periode medhfælper hos Einer Frost. - For begges vedkommende i deltidsstillinger som ringer, graver og kirketiener.

Kirhens kapel og uellærdshus sel fra Borgergade.

,Blomst skal bære frugt engang...(

(8. S.lngemann)

,Livet i kirken har båret og bærer det kirkelige og kulturelle liu uden for kirken til stadig fastholden. Det skal ihke være direkte forkyndende, men vækkende, ansporende, forberedende, og det skal holde de dybe livsspørgsmål brændende og uise hen til, hvor suaret er. Kristi ånd har gennem århundreder gjort sig gældende og virket ind på folkesindet.

uore folkekirke-forhold er der en muligheds rig kontaht mellem kirke og folk og dermed J Rossel, tidl. Skovlund, i

også mellem kirke og ungdommenn, således skreu pastor

Skovlund Ungdomsformings jubilæumsshrift fra 1954 og forsaffe: ,Der udføres et stori og nyttigt arbejde i det kirkelige og kulturelle foreningsliu uden for kirken, men det vil

kun lykhes heh, når det står på kirkens grund. Det kristelige må ihke tilsidesættes. Gennem foreningsarbejdet kan folk møde kirhen, selu om de for manges vedkommende ikke går i kirke. Måske kan de der møde kirkens budskab på en måde, der forekommer mere livsnær og forståelig end prædikenen, men også sådan, at forståelsen derigennem kan vågne for, hvad der samler os ved vore gudstjenestero. - Så vidt pastor

l.l.

Rossel.

Blomsten i den kirkelige udvikling i Ansager sogn har vaeret kirken, og frugterne er mangefold høstet i foreningslivets haver rundt i sognene. De beskrevne vækkelser, såvel den grundtvigske som den pietistisk påvirkede indre missionske bevægelse, førte ikke alene til kirkegang og kirkebyggeri, men også til et rigt og mangfoldigt foreningsliv uden for kirken, som har dyrket samvær på kristne og kirkelige praemisser.

Indre Mission M. Hoff og senere pastor M. C. Madsen, begge Ansager, foreninger for de unge. Omkring 1884 havde ynglinge- og pigeforfik oprettet eningen, som den hed, mere end 200 medlemmer fra hele sognet. Allerede i 1887 blev den tilmeldt KFUM og K iDanmark. Ved starten tog pastor H. M. Hoff en samtale med hver enkelt af de unge. En sådan aften formede sig som Praesterne pastor H.

en bibeltime, lidt oplæsning og sang. De unge 1ærte nye sange, ikke alene ån delige sange - det var det mest - men også sange om fædrelandet og det natio na1e, som var oppe i tiden. Praesten opmuntrede de unge til at tage på høiskole. I 1888 fik man bygget et missionshus i Ansager, og der blev et livskraftigt foreningsaktiv med Indre Mission som base. Også i Skovlund Ved århundredskiftet blev ønsket om et missionshus i Skovlund fremsat. Her var en forening af Indre Mission allerede dannet, men man manglede et sted at samles. I 1904 startede man derfor en indsamling, som indbragte ca. 3.900 kr. I lanuar 1905 mødtes en kreds af unge mænd til en stiftende generalforsamling hos Poul Mølby (Adelvef 5). Her vedtog man at sætte et byggeri i gang. Der blev valgt en bestyrelse, som kom til at bestå af sognepræsten, pastor S. M. Nielsen som formand det første år. Martin Knudsen, Lærkehøigaard valgtes som næstformand, og til den øvrige bestyrelse valgtes Andreas Kristiansen, Lund, Niels Pedersen, Lund, Theodor Markussen, Skovlund og Peter Kruse, Lærkeholt. Huset blev bygget i 1905, og det indsamlede beløb rakte til.

Skoulund Missionshus blev anvendt til gudstjenester under kirhens renovering 1909-10. Her endeuæggen med et motiu ved Herta Møberg. Korset - i træ er shåret af lohs. Kloster, begge Shovlund.

Huset er siden blevet flittigt benyttet til møder for både Indre og Ydre Missions foredrag, basarer, samtalemøder, vinterlejre, af spejderne og til fester af forskellig art.

Huset ejes af Indre Mission i Danmark, men det bruges, passes og vedlige holdes af frivillige hænder fra det lokale samfund i Skovlund.

Kvindeforeningen - basarer En af sognets aeldste foreninger er nok Dansk Missions Selskabs Kvindeforening.

Den var en udløber af vækkelsesbevægelsen i Ansager sogn og var tilknyttet Indre Mission. Dens historie skriver sig tilbage til 1889. Foreningen virkede i starten som sygeplejeforening. Her kunne familier være medlemmer og mod tage hjælp under vanskelige forhold og ved sygdom. Midlerne blev skaffet ved afholdelse af basarer, hvor de indkomne beløb blev anvendt ligeligt lokalt og ved afsendelse af bidrag til Indre Mission, Dansk Missions Selskab og til Santalmissionen.

Søndagsskolen Missionshusets aeldste aktivitet udover Indre Missions mødevirksomhed - var søndagsskole-arbejdet, som begyndte før Indre Mission var dannet og laenge før, missionshuset blev rejst. Allerede i 1882 boede der et ægtepar, Mette og Hans Vlhelmsen på et 1i1le sted, hvor nu Skovlund Kirke ligger. Pastor Hoff, Ansager, opfordrede Mette Mlhelmsen til at indbydebørn i Skovlund til søndagsskole i det lille hfem. Det foregik under små og beskedne kår, men det viste sit værd. I 1888 er Skovlund Søndagsskole registreret i "Danmarks Folkekirkelige Søndagssk6ls1", der var stiftet i 1883. Der kom mange børn i søndagsskolen, og omkring 1890 flyttede den til den gamle skole i byen og i 1905

til missionshuset. I nyere tid er søndagsskolen i Skovlund blevet til fredagsklubben, og i 1998 kunne den fefre søndagsskolernes 110 års jubilaeum. Den er senere ophørt med sit virke. Indtil nedlaeggelsen af Lund Skole i 1962 blev der også holdt søndagsskole her. Senere kom børnene fra Lund skoledistrikt til søndassskolen i Skovlund.

KFUM og K I januar 1910 stiftedes KFUM i Skovlund, der havde et konstant medlemstal på omkring 40 i mange år. I februar samme år stiftedes KFUK og her var medlemstallet betydelig højere, idet man i flere år kunne mØnstre en medlemsskare 8l

på over 50. I slutningen af 1900tal1et aftog medlemstilslutningen og foreningernes aktiviteter faldt, som man så det i næsten alt foreningsarbeide i landet. KFUM og K oprettede idrætsafdelinger. Man afsluttede altid kamp og traening med andagt, og i foreningens formålsparagraf hed det: "Formålet er at samle de unge til god idræt ledet i kristen ånd". Mdere hed det: "al banden og usØm melig tale på idrætspladsen må ikke finde sted". Det var også - i starten mod foreningens formål at afvikle kampe om søndagen. Det blev senere til "ikke i kirketiden". I de første år drejede sporten sig mest om fodbold, men i 1931 op rettedes der en afdeling for gymnastik og håndbold. I 1987 blev den sportslige del ophaevet og samlet i Skovlund ldraetsforening.

KFUM og K speidere i Skovlund I juni 1944 oprettede KFUK en spejderafdeling.l949 kom der en drengeafdeling til. Skolen og missionshuset benyttedes af spejderne, men i 1965 fik spei derne egne lokaler. Arbejdet eksisterer fortsat og har god deltagelse af sognets unge.

Sangkor Allerede i 1920 oprettede KFUM og K i Skovlund sit eget sangkor under ledelse af pastor Bachevold, Skovlund. Han rejste imidlertid fra egnen, og førstelaerer fohannes Poulsen Vad, Lund Skole, overtog ledelsen af koret indtil 1933. Ar bejdet blev her henlagt. Det opstod igen, da pastor J. J. Rossel kom til Skovlund i 1941. Koret havde hen ved 35 faste deltagere og blev nedlagt i 1947.

Husflid KFUM's husflidsforening blev banebrydende for den senere sløjdundervisning på skolen. Foreningen blev dannet ved et møde i oktober 1935. Man underviste i omkring 155 timer hver vinter, og deltagerantallet 1å på omkring 45. Endnu i

1960 meldtes der om fortsat god tilslutning Hver undervisningsaften sluttede med andagt. Undervisningen blev forestået af frivillige og ulønnede instruktører. Den offentligt støttede aftenskole tog senere over, og husflidsforeningen blev nedlagt.

Soldatermissionen KFUM's soldatermission har altid og gØr det fortsat udført et stort arbeide i Skovlund - Ansager området. Der skaffes midler gennem salg af lodsedler og andet indsamlingsvirke. Midlerne går til drlft af de omkring 25 soldaterhiem, der drives af KFUM i Danmark.

Fremtiden Indre Mission i Skovlund har gennem tiderne haft et vidt forgrenet virke og ud gØr mange frugter af en blomst, der er groet af de kirkelige rødder i sognet. Der har vaeret mange brugere, som trofast har støttet og medvirket i det kirkelige fællesskab i kirken og udenfor. Det beklages af samfundets medlemmer, at tilgangen af yngre medlemmer svigter, og medlemsskaren svinder. Det kan virke bekymrende for et fremtidigt arbejde.

Dog,

blomsten har båret frugt.

Den grundtvigske dimension Den store vækkelsestid i slutningen af 1800 tallet gav kamp om siælene, men det blev bevægelsen omkring Indre Mission, der vandt de flestes hierter. Cro bunden for en organisering af den grundtvigske holdning var ringe synlig i Skov lund, - begejstringen og kræfterne var til at overse. Storsindet hos Indre Mission var derimod ægte, da sognet i 1879 skulle ansætte en ny førstelærer. Det blev drengen fra Strellev, Jens Kristensen, der fik stillingen. Han var opvokset i et grundtvigsk præget hiem og sogn, men blev alligevel sammen med sin kone Sine, fra Ansager Vandmølle - antaget. De blev et stærkt respekteret og ubetinget anerkendt par og meget benyttet i al sognets faerd i deres 40 årige virke som skolens førstelærerpar. Betegnende nok for situationen blev det en række af tilflyttere, der i begyndelsen af århundredet kom til at grundlægge og forestå det grundtvigske liv i Skovlund.

fi umn, ED.2 Tegning af Peter Dragsbo I99l af Skoulund Kro t.u. og mbsionshuset t.h. Shovlund udgjorde kun | /4 af Ansager kommune, men havde gerne mindst 3 reprcesentanter i sognerådet ud af 9. Det hrævede sammenhold, men man fornægtede ikke de interne hirhelige tilhørsforhold, så det var en vanskelig opgave at forene kræfterne. Ved opstillingsmøderne samledes man hhv. på hroen og i missionshuset, og parterne gik i pendulfart ouer vejen for at snakke sig tilrette om den interne opstillings-position og dels dernæst - om en samlet liste for sognet. Al tale om panipolitik var sat til side.

Forsamlingshuset De fleste forsamlingshuse er af gammel dato, i reglen fra 1870 8Oerne. Oprettet som samlingssteder for det opblomstrende kulturliv, som fulgte opkomsten af de mange folkelige bevægelsers virke i slutningen af 18OOtallet. (Høiskolen, andelsvirket, arbejderbevægelsen, husmandsforeningerne, grundtvigianismen og mangfoldigheden af opståede foreninger). I Skovlund var der ingen samlingssteder. Skolen havde ingen gymnastiksal, og det påtaenkte missionshus havde ikke til formål at huse det grundwigske menighedsliv, et merkantilt forenings-arbejde, familiefestligheder el. lign. I 1903 samledes en kreds af sognets mænd for at drøfte reisningen af et for samlingssted i byen. Den første bestyrelse for husef som i første omgang var initiatir,tagere ti1 byggerieq udgjordes af Baertel StrebøI, Bondebo, Niels P. Nielsen, Aallinggaard, og Rasmus Rasmussen, Lund. Sognet indsamlede ca. 6.800 kr.

Det er værd at bemærke, at indsamlingslisten tæller naesten 100 husstande, som var repraesenteret ved begge kirkelige retninger. Aktionaererne kunne i fæl-

lesskab i januar l9O4 - mødes til indvielse af husef (Borgergade 7 - 9). Det stod gældfrit, endda med et tilbygget bageri, som bortforpagtedes til Methea Thomsen (senere kone på Rotviggaard). Hun blev ligeledes den første vært i huset.

l9O7 ophørte vaertskabef og en ung bagersvend, Henrik Sørensen fra Jernved, kom til Skovlund. Han blev vært i huset og forpagter af bagerief som blev nedlagt i 1908. Henrik Sørensen etablerede da eget bageri. Kirstine og Thomas Brorsbøl - der var hhv. syerske og skomager - blev værtspar i forsamlingshuset indtil dets nedlaeggelse i 1929, hvor de købte og omforandrede det til beboelse. Byens hotel fra 1903 - havde i mellemtiden bygget selskabslokaler, hvorefter forsamlingshuset var tilovers og blev nedlagt. Den første bestyrelse for huset var Baertel Strebøl, Bondebo i Lund, Rasmus Rasmussen, Lund, og Niels Peder Nielsen, Aalling.

Foredragsforening og Kirkeligt Samfund

I 1896 fik Skovlund

Andelsmejeri et nyt bestyrerpar. Det var Karen og Niels Peder Nielsen, som kom fra Tiekløver meierived Ringkøbing. De var på meieriet i syv år, hvorefter de købte Aallinggård, hvor de bosatte sig. Parret kom til at spille en stor rolle i sognets liv i mange år. Niels P. Nielsen bragte fodboldspillet til Skovlund. Han havde gfort sig bekendt med den runde læder-kugle i sin tid i Tiekløver og indførte nu spillet blandt de unge i Skovlund, men dog ikke til alles tilfredshed. Hos mange tilhængere i Indre Mission mente man, at

fodboldspiilet appellerede tilsyndig adfærd, hvor de unge - i ivrighed for boldspillet - forglemte deres trosforhold. Det varede dog ikke mange år, før spillet var anerkendt i alle kredse. Parret havde været aktive i det grundtvigske samfundsliv, hvor de kom fra. De henvendte sig derfor til førstelærer fens Kristensen for at få oprettet en grundtvigsk foredragsforening i sognet. Jens Kristensen fandt sagen god, men sagde til Niels P. Nielsen: - "Du skal være formand", og det indvilgede han i. Sammen med bl.a. Ane og Anker Breum Ankersen og mejeribestyrer Ole Olsen oprettedes foreningen, og det første møde blev afholdt den 22. oktober 1906 med provst Thyssen, Ølgod, som taler. Foredragsforeningen fik god tilslutning, som øgedes med årene. En række møder blev afholdt i samarbejde med den senere oprettede kreds af Kirkeligt Samfund, der blev tilmeldt Kirkeligt Samfund i Danmark af 1898, og den ligeledes senere stiftede Crundtvigske Ungdomsforening. I 1967 blev Foredragsforeningen og Kirkeligt Samfund lagt sammen. Omkring l972blev foreningen nedlagt til fordel for en foredragsrække, som blev afholdt i præstegården med det sigte at samle al1e, uanset kirkeligt tilhørsforhold. Disse møder blev arrangeret af præsten og havde et godt forløb i nogle år, men de udviklede sig hurtigt til sammenkomster uden deltagelse fra Indre Mission, der holdt sig til missionshusets møderaekker. Det grundtvigske arbeide blandt vok sen-generationen afhang nu af de skiftende præster. Det har de seneste år vaeret uden egentlig organisation i sognet. Foredragsforeningen blev i en del år ledet af mejeribestyrer Ole Olsen og senere - i rigtig mange år - af bagermester Henrik Sørensen og malermester An dreas Weis.

Ungdomsforeningen Det var en tilflytter, - ovennævnte bagermester Henrik SØrensen, der isin åndelige bagage hav de oplevelser fra sin hjemegns ungdomsfor ening, der var af grundtvigsk observans. Han savnede et sådant arbelde i Skovlund og satte sig i bevægelse for at få oprettet en ungdomsforening. Det lykkedes at få dannet en for ening i 1910. Foreningen tilbød samvær i form af fore drag, fælleslaesning, folkedans, juletræs og midsommer-fester. "Foreningen var ikke så "frisindet", som man så det senere<, fortalte

u***

Jge$-r#g4

bager Sørensen, men man havde sine underholdningsaftener, og man dansede lidt ved årets juletraesfest. Denne form for verdslighed vakte ikke den store begefstring i dele af sognef og enkelte truede en overgang bageren med, at de ikke ville gøre deres indkøb i hans butik, så længe han stod i spidsen for en for ening, hvor man dansede. Sørensen fortsatte dog ufortrødent sit arbefde i foreningen. Harmen over den danselystne ungdom omsatte sig ret hurtigt i resignation. Eftertiden har da også vist, at det ikke skadede bagerens økonomiske løbebane.

Der berettes om en tilslutning på 70-80 medlemmer i foreningen. Omkring 1920 var interessen imidlertid dalende, og foreningen blev nedlagt. Der opstod en kortlevende forening til afløsning som havde rent politiske budskaber, hvilket ikke havde tilstrækkelig sangbund hos egnens ungdom, og den eksisterede kun

tlt

1924.

1928 fik tanken 1iv igen. Nu oprettedes der en Crundtvigsk Ungdomsforening under De danske Ungdomsforeninger og under det officielle motto: ,En vågen, dansk, kristen ungdom". Foreningen fik stor tilslutning og blev hjemsted for mange unge i sognet. Man havde til tider op mod 150 medlemmer, og deltagelsen lå på omkring 60 - 80 pr. mødeaften. Her var der tale om livsoplysning i bedste forstand, og mottoet blev rigt udlevet i alle foreningens gøremål. Ungdomsforeningen virkede til omkring 1970. Medlemstallet svandt og dermed aktiviteterne. Den blev sammenlagt med Skovlund Cymnastikforening. Efter få år endte det hele i en fusion med Skovlund Idrætsforening - (hvor KFUM og K's idraetsafdeling allerede var tilsluttet) - som herefter overtog alle opgaver. Her blev det kirkelige, kulturelle arbejde aldrig særligt tungtvejende og har været overskygget af de idrætslige aktiviteter.

Opgaven! I 1954 skrev pastor Kelstrup, præst i Skovlund:

"En ungdomsforenings opgave må være at gØre en slags høf skolearbejde i sognet. At vaekke de unge, give dem sans for de værdieq der bærer menneskelivet. Foreningens opgave er ikke blot at lære de unge noget, endnu mindre at give dem underholdning. De to formål opfyldes i rigeligt må1 af andre foreninger. Nej, opgaven er at give de unge et livsgrundlag, at oplyse om livet og dets vilkår, at vise dem den rigdom, der er givet os med det menneskeliv som vi har fået at leve på, og som for os betyder at leve som danske og kristne. Livsoplysning er et godt gammelt højskoleord. Cammelt, men aldrig forældeq for det siger, hvad der er det vigtigste af a1t. Det nytter ikke at spejde efter resultater, man må gøre art:eidet i tro på, at det nok skal baere frugt".

Hvad nu? Blomsten i det kirkelige arbejde er kirken. Frugterne kunne plukkes i de kirkelige og folkelige foreninger der var. Nu mangler der hænder, og der mangler folk i a1le rækker.

De ældre generationer fraførste halvdel af 1900-ta1let, - og folk før dem formåede at videregive en kirkelig og folkelig kulturarv til de næste slægtled, men grobunden udgjorde et hav af menneskers selvoptagethed, et samfund uden kirkelige eller kulturelle ambitioner. Det har medført et traditionstab i kir ke- og folkekulturen. Der er ikke et overskud af videregive. Det kirkelige og folkelige potentiale har ikke kunnet opveje, endsige - genvinde værdierne fra før traditionstabets tid. Menighedsarbejdet - i begyndelsen af det nye årtusinde synes tamt og mangler holdningsfyldt forankring. Men, - kirkehuset står der. Måtte det endda blive brugt mere til sit formåI, og kunne dets brug udstrækkes til også at omfatte kulturelle oplevelser til glaede for mange og ti1 styrkelse af sognelivet i sin helhed.

Kirkens restaurering anno 2OlO Foranstående beskrivelse af Skovlund Kirke omfatter kirkens oprindelige udse-

ende og som den så ud efter en lettere renovering i 1958. Det følgende, - en billedcollage og en beskrivelse af en omfattende hånd værksmæssig gennemgang af kirkens indre i løbet af vinteren 2009- 10. I årene op til kirkens 100 års jubilaeum har menighedsrådet haft flere ønsker om forbedringer af forhold i kirken. Disse ønsker er fremføft ved de år1ige provstesyn, og Synet har ligeledes, for sit vedkommende, haft forslag og bemærkninger til det bygningsmæssige indhold. I næsten a1le tilfaelde er det endt med udsættelser, under hensyn til de forbedringer, der vel skulle ske i forbindelse med det forestående iubilæum, som det hedder i den tekniske gennemgang af den lange ønskeseddel. Her samlede menighedsrådet så trådene op og besluttedg at en stØrre istand-

sættelse af kirkebygningen kunne komme på tale, og at hundredårs-iubilæet kunne være en passende leilighed til at søge ændringerne udført.

Ønsker og forslag kom på borde! og arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & BechJensen A/S, Arhus, fik opgaven betroef hvor særlig arkitekt fens Vilhelmsen har været på sagen som projekterende og tilsynsførende. I arkitektens bedømmelse af bygningen konkluderes den værende både veludført og i god tilstand, men årene har taeret på materialer, farver og murvaerk, som dog ikke har betydning for dens stabilitet. Kirkeloftet var kun svagt isoleret or-

gelrummet trængte til en opstramning. Kirkens varmeanlaeg fungerede irrationelt og var driftsøkonomisk dårligt. Kirkerummets bræddegulv under stolestaderne forekom teknisk i ret god stand, mm de mange års fernblag forekom mørke og ret kedelige. De er nu erstattet af lyse fyrretræsbrædder. - Også teglstensgulvene i våbenhus og skib var velbevarede, men mange revner og flere ophugninger trodsede helheden. Der er således lagt et nyt teglstensgulv. Kirkens stoleværk har længe været under kritik for at væ,re for smalle i saederne og for steile i ryggen. - Det er nu udbedret. I skibets ende mod vest - under orgelet er der indrettet et dåbslokale og et større depotrum. Disse aendringer har samlet reduceret kirkens antal af siddepladser. Det gamle orgel er nedtaget, og det nye er flyttet i front. Pulpiturgitteret er således tilrettet disse ændringer.

Bortset fra en skade i alterbilledet som er udbedret ved konservator - fandtes korets inventar i god stand og fremstår efter gennemgang ved konservator og tØmrer uaendreq - dog med nyt betræk på knæfaldet, som er i sammenhæng med de nye saedehynder. Prædikestol og degnestol kunne ligeledes - ved gennemgang af tømrer og maler sættes tilbage på plads. Kirkerummet er blevet kalket. Loft, pulpitur og inventar har fået nye farver og har således undergået ret så markante, men alligevel nænsomme aendringer. Det giver - sammen med de nye gulve og en Øget belysning i kor og våbenhus - lysere rum. Menigheden må fortsat undvære et højteknologisk høreanlæg, - men inventaret er forberedt til nyere anlæg, når den tid måtte komme. Udvendig må man også vente på ønskede ændringer. - Dog blev der bevilget midler til udbedring af kirkens nedslidte vindfløi, som har vist vindretning siden kirkens opførelse. Den er igen på sin plads. Som et kuriosum skal det nævnes, at vindfløf ens data viser 1909, hvilket er et år for tidligt i forhold til kirkens faer diggørelse. Det er der ingen nedskrevne forklaringer på, og byggeriet synes da heller ikke at have vaeret ude for store forsinkelser. men vindfløien er åbenbart blevet bestilt et år for tidlist.

Foruden ovennaevnte arkitekt har lngeniørfirmaet Maas & Co A/S, Viby været rådgivende vedr. kirkens varmeanlaeg, og konseruatorarbejdet er udført af Bent facobsen, Fåborg, der også har vaeret konsulent ved valg af farver. Orgelarbejdet er udført af Skandinavisk Orgelcentrum v. Flemming Fald, Ødsted. Belysning,/gørtlerarbejde leveret af fa. Okhotm Lighting. Følgende håndværkere har udført den praktiske del af renoveringen: Murermester Børge Rasmussen, Skovlund

Tømrermester Jens Pedersen, Skovlund Smedemester Peter Kristensen, Ansager El installatør Bjarne Lauridsen, Skovlund Malermester Otto Mikkelsen, Ølpod

Detaljer fra restaureringen, hvor inventar blev pakket ned, ...f faruer blev ændret og gulve brudt op.

rffi책

n."

interiĂ¸r og

inventar

efter restaureringm 201O,

ffi

l';

:: '',1t

' ' -1......_.-r;,,

ii: :',

- -'..

.'..,:. ";,-: