Skovlund Ostekar by Skovlund sognearkiv

Publikation: Skovlund Ostekar Udgiver: Skovlund Sognearkiv Fotoarbejde: (hvor intet andet angivet) Niels Winther Christensen, Skovlund og amh grafisk aps, Ansager. Tekst samt billed- og tekstredaktion: Kai Knudsen, Skovlund. Ostekarrets symboler er efter foto ved Laila Westergaard, Danmarks Kulturhistorie og Skovlund Sognearkiv. Udgivet med velvillig støtte fra Skovlund Andelskasse Skovlund Sogns Borgerforening og Ølgod Museums Fond. Tryk: amh grafisk aps

'.' ,

"1", .r.'," ;'

Y. .

.--,, .iå,.'] [. ","_i,;i .t{o';, ',":.,}

I ;t:! :t'1, tl ^".'

i{.'"}:i.:i!

i.t

:".'

:.,i{

;:l'i .{:{i:

Tyren i græsk mytologi. l,lorale: Uden tyr ingen mælk, - intet mejeri.

Forsiden: Ostekarret er udhugget af en tre ton tung bornholmsk granitblok og vejer i færdig stand ca. to ton. Det er placeret på en 6 x 6 meter brostens belæ.gning i granit og står på fire 30 cm høje og 23 x 50 cm granitben. Selve karret er 70 cm højt og må\er 120 cm i diameter, dets rum er 30 cm dybt og den boblende vandstand er ca. 25 cm. Afgrænset af frilagt granit der minder om et tøndebånd - rækker tre friser karret rundt og rummer hver ca. l5 motiver som de fremstår og hvoraf størstepaften beskrives i nærv zerende publikation. Spejlbillede af mejeriet som det så ud

i 1936.

Fra virkefelt til

skueplads... Pladsen Med gylden saks, borgerord og heltekvad blev den da - i somme-

ren 2OO2 værdigt viet til en ny æra - den gamle plads midt i

Skovlund by, som i mere end 100 år har lagt ryg til opkomst af virksomheder med næringsvirke som mål til gavn for fordoms bondekultur og med andelsidden som grundlag for økonomisk vækst i hele sognet og rummende plads for fremstilling, handel, håndværk og andet godtfolks virke. Her groede sammenhold på trods af forskellige holdninger og interesser. Her kunne man aflæse de materielle aktiviteters styrke og vægt. Det var i landsbyens midte det hele begyndte og udvikledes.

Ostekar Skovlund Andelsmeieri I BB3 - 1979 til minde De tre 47 cm høje granitbænke står hver på to 20 x 35 cm ben. Bænkefladen måler 155 cm x 5O cm. Også de har hver sit selvstændige brostensunderlag og hele anlæg: get harmonerer smukt med den omgivende belægning i gule fliser.

Bestyrerboligen som blev sammenbygget med

mejeriet fra 1936. (Foto ca. l95B).

Foto fra Mejerimuseet

i lljedding.

Skovlunds gadenet i perspektiv.

,{& r

":::r'; il;i =i il,.' , ,: r:':

::isi {:ilrl

ii.!: !

irr

,?t;

;iii!

$:{.{i

:{i$ $i .:,'j{i:i

Borgergade set fra vest. Man ser facaden på den gamle brugs fra før 1956. Bemærk kaffemøllen vinduet.

4',:

;

'::.i

:'t';rr

ffi

Ivlælkevogn føft af mælkekusk ITans Madsen Christensen, Aalling.

(foto ca.

1915).

Historien Det skovlundske næringslivs arnested i et helt århundrede - og

intet mindre - har pladsen været. Som nabo til byens mØlle fra lBTB byggede man i lB85 Skovlund Andelsmejeri på stedet, hvor sognets maelkeproduktion blev behandlet indtil nedlæggelsen i 1979. Mange om- og tilbygninger og strukturtilpasninger er set undervejs. I I897 nedbrændte mejeriet til grunden. De seje hedebønder lod sig ikke kue, men byggede igen på tomten og sådan holdt de ved indtil fusionsbølgen små 100 år senere skyllede grundlaget væk.

lBBS stiftedes Skovlund Brugsforening og fik et lejemål i et lille mØllerhus som lå ved mejeriet og i forbindelse med Brugsen

oprettedes der en Indlånsforening, hvor kunderne kunne få forrentet ledig kapital, men ikke kunne optage lån. Brugsen flyttede

til sin nuværende beliggenhed allerede i I894 og er senere ombygget. Indlånskassens afløser - Andelskassen - blev oprettet i 1916.

I 1906 var Skovlund Lokalforening en kendsgerning

og fik til huse

på pladsen ved mejeriet, et naboskab der varede indtil 1919 da

jernbanen kom til byen og gav plads for et pakhus til ekspedition af korn- og foderstoffer. Senere - i 1964 - fik byens andels-fiernvarme midlertidig base ved mejeriet. Som man ser har stort set alle sognets andelsselskaber deres opkomst på den gamle plads, der således er et værdigt historisk sted og som fortsat bør værnes.

Ko med nyfødt kalv.

Det oprindelige møllehus (indsat foto) blev i halvtresserne øget med en etage og indrettet til ostelager.

Ivlejerske og djævelen ved kærne-

stokken. Sagnet vil vide at mejersken hver

fiffi "li*t,

,'l

Osteske. Et redskab man anvendte til at røre i ostekarret med, da det senere antog en aflang form.

morgen helst skulle bede en bøn for at få godt smør. ITer har hun åbenbaft glemt bønnen for djæve' len er dukkeL op for al forgore smørret.

r,5i.::

,,+':1;

.l;

Mejeriets facade efter foto fra 1958.

:.+1i .9'ii::t': i:

;1.i*L:

En epoke er forbi Da mejeriet i 1979 ikke kunne være mejeri

længere overtog

Flenstedkoncernen grund og bygninger og indrettede konserues-

produktion på stedet. I pagt med Flensted's skik for orden og sans for god arkitektur fik virksomheden en overhaling der gjorde den værdig til byens bedste plads. Årene gik og kravene tit effektiv konservesproduktion kunne ikke længere opfyldes bag de gamle mejerimure, hvorfor man - i 2001 - besluttede at fierne bygningerne og udlægge hele pladsen til et

kreativt åndehul til glæde og pryd for by og egn. Med gode ideer fra Hedeselskabets anlaegsafdeling tog fabrikant Ole Flensted nu hånd om sagen, hvori indgik intense forhandlinger med Ølgod Kommune, Kibe Amt og naboerne, Skovlund Andelskasse og ingeniør Bent Østergaard. Resultatet kom til at fremstå i form af et anlæq med plaener, bede, stier, høje træ,er, et P-anlæg indrammet af et stengærde og

en smuk flisebelægning. Ved indvielsen lød borgmesterordene: En epoke er forbi, nu er fremtiden i borgernes vold,

SmØrkærnen på Skovlund

Andelsmejeri efter foto

fra 1958.

lvlargrethe og Beftel Mølby

med familie og håndv,rrkere foran et nybyggeri. Det var Borgergade 2 (den gamle kØbmandsfor' retning) der nedbrændte i 1898, hvorpå Bertel YIø|by købte tomten og opføfte en ny bygning. (fotoet er fra rejsegildet).

l'lor med barn på armen og ved hånden (llargrethe Mølby med 2 sønner IB9B). Symboliserer nutid, fremtid og frugtbarhed.

Flaskekapsler til lukning af mælkeflasker.

Iljul- og remtræk efter foto fra t'lejerimuseet Hjedding.

Interiør fra ostekxlderen på et sjællandsk herregårdsmejeri.

Ostekaffet Ole Ffensted ønskede at føje en slutsten på vaerket, - et synligt minde om pladsens betydning i mere end hundrede forgangne år og en værdig hæder af de gamle hedebønder der i slutningen af 18OO-tallet lagde grunden til den fremtid vi nu kender som fortid. En henvendelse

til billedkunstneren Bjarke Kegn Svendsen,

med gode råd om at finde en kunstner med de rigtige ideer til at forme og sætte en støtte, resulterede i, at Billedhuggeren Laila Westergaard, København kom på opgaven.

Resultatet ses nu på den gamle plads. Et ostekar i granit, hvor

motiver fra egn og mejeridrift i sagn og myter, om fortid og nutid, dagligt virke og tidens gang mesterligt og tydeligt er mejslet i den bornholmske granit. I karrets hulning ser man en bevaegelig vandkunst, som symboliser vallens

overflade som den fordom boblede under ostefremstillingen.

.ffi'**

Vogterdrengen fra llejbø|, Ingvard JØrgensen (senere landmand

..,

i Tyndkjær) med en

kobbel brogede køer.

Man aner gade navn (lTovedgaden ) og husnr. (2).

Manometer på en mejerimaskine.

Ansager Sogneråd 1954'58. Fra v. Andreas Kristiansen, Stenderup - Mads Kr' Pedersen, Krogager - Hans Peder Rasmussen, Kærbæk' Peder Helt lTansen, Skovlund'Eske ITennelund, Ansager - ITans lTaahr Larsen, Ansager - Ejnar Kruse, Skovlund'Slefan Knudsen, Skovlund - Kristian 17. Jakobsen,

Ansager.

Hånddrevet smørkærne

Kunstneren Samarbejdet mellem billedhuggeren Laila Westergaard og fabrikant Ole Flensted om

ide og udførelse af en granitskulptur til pladsen i Skovlund udviklede samtaler og tanker, hvor også Skovlund Sognearkiv blev inddraget for om muligt at kunne levere hi-

foto: Joan Refsing

storie, billeder og andet materiale med forbindelse til pladsen og det gamle mejeri. Det har været en god oplevelse at kunne følge arbejdet, mens det stod på, og samarbejdet med Laila Wester, gaard har været både medrivende og positivt. Laila Westergaard er født i Lemvig

1964 som tredje generation

af en kendt billedhugger,familie. Hun er uddannet på Det Jydske Kunstakadami iårene l985-89 og på Cuzel Sanatlar Fakultesi,

istanbul l9Bg-90. Laila Westergaard har gennem de sidste lO-12 år udstillet på en snes af de mest anerkendte udstillinger i Danmark, Sverige og

Tyrkiet og en række skulpturer pryder mange uddannelsessteder, rådhuse, institutioner og kirker. Bl.a. kan man se Laila Westergaards udførelse af døbefonden i Gullestrup kirke (1998) og Bredballe kirke (2000). Som et yderligere udtryk for Laila Westergaards anerkendte kunstkvalitet kan nævnes at hun har modtaget en række legater fra såvel private som Kulturministeriets fonde til studier og udstillingsvirksomhed. Med ostekarret er der føjet endnu en perle

til rækken af fine vær

ker under Laila Westergaards mejsel.

Laila Westergaard 2002.

i ll

forreste række fra et konfirmandbillede af sommerholdet 192 I Skovlund/Ansager/ Stenderup. Nr. to fra venstre er fra Skovlund: Berna Ulrich, Aalling.

Der malkes

med maskine

i 1938.

Qræssende køer.

Olimt fra perronen hvor mælkespandene indleveres og modtages af mælkekuskene. Mejeriets første motoriserede mælkekusk var Sigurd Nielsen, Aalling llede, der købte og kørte en ældre Chevrolet lastvogn. (Foto ca. 1958)'

,),

Bladløse grene efter foto af træer ved Skovlund kirke (2002).

Giveren Ole Flensted - der er født i 1959 - kom sidst i tresserne til Skovlund med en skraellekniv i hånden. IfØrt hvid kittel og med hovedet fyldt af gode ideer for de næste 200 års udvikling gik han i gang med at opdyrke sit kar[offel-imperium, hvortil der senere er kommet en lang række grøntsags-ingredienser som grundlag for en virksomhed irivende udvikling, med mange medarbejdere og arkitektonisk flotte fabriksanlæg beliggende i velholdte, parkagtige områder som pryder byen og egnen omkring Skovlund. KØbenhavneren, Ole Flensted besidder sLørre lokalpatriotisme end nogen ,indfødt" og har således set det som en forpligtelse at skabe udvikling og trivsel på egnen, hvor de fleste hjem har tilknytning Lil virksomheden. Som formand for Skovlund Invest A/S har han væreL dynamo i en kraftig indsats for boligsanering, byggeri, rejsning af industrihuse og byens BØrnehus. Han overtog og renoverede for år tilbage Skovlund Kro og overdrog den igen til privat drift og sikrede derved fortsat sognet et samlingssLed. Han har skabt sognets oase: Byparken med legeplads, mødested, kroketbaner og stianlæg og har gennem årene afset store beløb til byens forskønnelse og fremme af egnens erhvervs-, idræts- og kulturliv. Sporene har eftertrykkeligt og dygtigt sat Skovlund på landkortet. Senest er det blevet til anlæg af Skovlund bymidte, hvor kronen på vaerket udgøres af den unike skulptur: Ostekarret, - igen en donation der må aftvinge respekt, beundring og taknemlighed.

Skænket af fabrikant Ole Flensted.

/ t5

llælketur, Skovlund Mark (uddrag af regnskabet 1944). lvlan ser \everandørnr. og' navn.

135 N. H.

Guldage{

Me*

ShoYlund

3 M. Madsen l2l LBurr Låufids€n 56 H. Lauridsen 57 Poul Thonsen 58 H. P. Råsnussen r

H. øllgaard Jensen

A.SandChristensen

621 Kr. Kristiansen 6lt Eliås lbsen

120: Kr. Ihoro

Barn spiser morgenmad.

Brølende ko.

Borgergade set fra øst

ca,1930.

Cykler foran mejeriets genbo, cykelhandler

-i" i C,!""1

-'1

,iJt',,'*d

W. Lyngø.

ffi Fil'

Mælkekartonen tømmes.

:*b

llælketanke på Skovlund Mejeri

';+"

-"I

-!,,i: å

(efter foto fra l95B)

-r.'\'.'.!

Rasmus Kruse, Lærkeholl

cykler foran brugs og mejeri

i 199 l.

i15

Skovlund bymidte (mejerigrunden)

agt 200 2.