Figentid
Skye Løfvander
Det Springende Punkt
Omslagets billede er en fresko fra et soveværelse – cubiculum – fra Pompeji, byen som blev dækket af aske, da Vesuv gik i udbrud i år 79. Huset hedder Casa del Frutetto, frugtplantagehuset, så i første omgang tænker man måske ikke videre over billedets elementer. Det forestiller en slange på vej op ad stammen af et figentræ, som bærer godt med frugt. Til venstre i buskadset – det ligner laurbær – sidder en fugl. Jeg blev glad for æstetikken, så jeg brugte billedet som baggrund på min smartphone, men efter et par dage begyndte jeg at undre mig: - Klatrer europæiske slanger i træer? - Spiser slanger figner? ... og inden længe havde jeg gang i søgninger, som berørte Moses, Jesus, Buddha, Asklepeios, kundalini, galhveps, sykofanter, nagaer, ...
Nej, den eneste slange, som kan finde på at spise andet end kød og æg er den asiatiske tentakelsnog, som lever af vandplanter. Så det er ikke fignerne, slangen på billedet er på vej efter, og det har de gamle pompejanere naturligvis godt vidst, så i første omgang er motivets spænding, at slangen kravler op efter fuglens æg. For ja, der findes nogle slanger, som klatrer i træer, i Italien vil der være mest sandsynlighed for en Zamenis Longissimus.
Zamenis longissimus kaldes også æskulapsnog, og som det fremgår af Naturstyrelsens hjemmeside, har den haft et naturligt habitat på Sydsjælland indtil for 100 år siden. ... og så er netop denne art den græske lægegud Asklepeios' særlige attribut. Det er denne æskulapslange, som man finder på apotekerskilte verden over . I betragtning af, hvordan de fleste mennesker har det med slanger (~kryb), er det faktisk en lille smule bemærkelsesværdigt, at det er blevet det universelle symbol for lægemidler. Nedenfor et lille udvalg med Hermesstaven, caduceus - også udbredt som lægesymbol i USA i midten:
Æskulapslangerne havde en vigtig rolle at spille i oldtidens lægetempler, hvor de kravlede frit omkring på de syge og såredes sovesale. Templets præster foreskrev kuren på baggrund af de drømme, patienterne havde i løbet af deres overnatninger i templet. Terapien indbefattede bl.a. bade, massage, musik og bevægelse.
Søjle fra Asklepeion i Pergamon - vore dages Bergama, Tyrkiet - med de hellige symboler: Laurbær, slanger og livshjul.
Slangen blev i den romerske tradition anset som et symbol på frugtbarhed og dermed associeret til velstand. I denne egenskab indgik den i den traditionelle dyrkning af husholdningens vogtende guddomme, hvor alteret blev kaldt lararium. Der er adskillige eksempler på dette i Pompeji. Ganske vist bliver omslagets slange ikke fanget på fersk gerning med en figen i munden, og der står ingen steder, at den er på figenrov, men slangen er fremtrædende, ligesom fignerne er det, så der er under alle omstændigheder basis for en undersøgelse af slange-figen-temaet, og det er vel trods alt rimeligt at antage, at der er symbolske undertoner i freskoen. Man kunne også indvende, at i andre af Pompejis soveværelser har man ikke haft behov for symbolik, for der lægges hverken fingre eller figenblade imellem på afbildninger af forplantningsaktivitet, men associationer til fignerne går generelt i den retning. På arabisk bruges samme ord om figen og klunker, mens grækerne traditionelt har set den friske figen som kvindens køn. Og hvis vi nu kigger lidt yderligere rundt i fignernes symbollandskab, får vi at se, at drift og frugtbarhed kan pege i flere retninger.
Den græske forbindelse er klar nok, selvom vi befinder os i Italien. Pythagoras boede jo også i Italien og romerne overtog hele det græske gudeparnas og store dele af mytologien. Fra samme område som Pergamon med et af den oldgræske verdens Asklepeion-templer kommer den vigtigste sort, Smyrna-fignen (Smyrna= Izmir). Der er noget uenighed om, hvad begrebet sykofant oprindeligt refererer til. I sin bog A History of Food fortæller Maguelonne Toussaint-Samat, at de gamle grækere skattede fignerne så højt, at det kan betyde to ting: - Den præst hvis hverv det var at udråbe, når fignerne officielt var modne. Denne begivenhed fejredes med rituel kopulation - En stikker/ sladrehank, som indberettede ulovlig figeneksport ... derudover kan en sykofant være én der på obskøn manér viser 'figenen' med et håndtegn. Igen er der uenighed om det er hankøn eller hunkøn. Vi kender forresten syko- fra '... birds singing in a syca-more tree, dream a little dream of me' - sycamore er morbærfigen
Første gang der forekommer et biologisk artsnavn i biblen, er det selvfølgelig figen! Ganske vist hører vi først om livets træ og og træet til kundskab om godt og ondt, men da Adam og Eva spiste af den forbudte frugt, og så at de var nøgne, dækkede de sig med figenblade, og det har vi jo sidenhen kendt som skam og set i kunsten og hørt i sproget. Det er oplagt, at en vigtig afgrøde også får stor kulturel og religiøs betydning, og det er da heller ikke sidste gang, vi hører om figner i biblen - og heller ikke slanger for den sags skyld! Figner i biblen I islamisk tradition besværges figentræet og oliventræet i koranens sûra 95, Sûra attîn (figentræet). Muhammed om figenen (efter sigende): "Hvis jeg skulle nævne en frugt, der nedstammer fra paradis, vil jeg sige det er dén, fordi paradisfrugter ikke har sten ..." Grafikken er af Albrecht Dürer (1471-1528), og han har tydeligvis ikke haft figenblade for hånden til forlæg. Her har slangen sandelig sat tænderne i frugten!
Før sin sidste påske prædiker Jesus om tidens tegn: Matt. 24, 32: "Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær." Figentid bliver også centralt i Markusevangeliets noget dunkle kapitel 11, 12-14: "Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten. Og da han på lang afstand fik øje på et figentræ med blade, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid. Så sagde han til det: »Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!« Og det hørte hans disciple."
Den amerikanske oliemagnat Jean Paul Getty byggede et undervisningscenter og museum i Californien på forlæg af en af Pompejis villaer. Loftet i en af spisesalene er inspireret af Casa del Frutetto - huset med slangen og fignerne.
Til venstre William Blakes Jakobsstige med engle som stiger op og ned.
Til højre hans fortolkning af Moses med kobberslangen, som foregriber følgende side.
"Jesus så Nathanael komme hen imod sig, og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: » Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«" Johs. 1, 35-51. Teksten peger, hvad fignerne angår, måske tilbage til følgende fra 2. Kongebog, 5, 5: "Så længe Salomo levede, boede Juda og Israel trygt, enhver under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be'ersheba." Englene, der stiger op og ned, har imidlertid rødder i patriarken Jakobs drøm om himmelstigen i Første Mosebog 28, 12.
... dermed ikke mere om kristne figner, men til gengæld noget om slanger:
Albrecht Dürer igen: Kobberslangen
Tidligt i Johannesevangeliet forekommer et tilsyneladende profetisk Jesus-ord, Johs. 3, 14-15: "Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham." Versene peger tilbage til ørkenvandringen, 4. Mos. 21, 4-9: "Så brød de op fra bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses: »Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde.« Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: » Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!« Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.« Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet."
Denne bronzeslange er fundet i Pompeji. Den kan nu ses på Napolis Nationale Arkæologimuseum
Michelangelo Buonarotti (1475-1564): Kobberslangen, Det Sixtinske Kapel
Det kunne se ud som om, retningen ikke er helt ligegyldig, når vi taler slanger! I kristendommens stifters mund betones retningen opad mod Ånd, Faderen i himlen, og når Moses' ene slange på staven (saraf) har større kraft end de giftige, krybende bæster på jorden (serafim), kan det anskues som samme elementære budskab: De lemmeløse, én-dimensionale, koldblodede slanger er i denne sammenhæng et udtryk for primær drift, krybdyrhjernen. Budskabet synes at være, at denne drift kan sublimeres ved at rette den mod Ånd, opad og dermed bringe lægedom. Om det har vist sig som en eviggyldig sandhed kan absolut diskuteres. Ved at bede Fader vor, du som er i himlene har man med et snuptag elimineret halvdelen af det, som er værd at tilbede: det jordiske og kvindelige!! Men den mere eller mindre artikulerede dyrkning af retningen opad, mod ånd, er tidstypisk og har fundet udtryk i flere spirituelle kulturer kloden rundt, bl.a. i de to 'supermagter', Ægypten og Babylon, som det hellige land lå på hovedfærdselsåren mellem.
Mere fra arkæologimuseet i Napoli: Denne situla er lavet af bly, og stammer fra Pompejis Isis-tempel. Det er vel ikke så svært at gennemskue, hvad man her skal lade sin opmærksomhed drage af: Flankeret af 2x2 ranker af forskellig ornamentik ses to slangefigurer bugte sig op imod en søjles krone: et øjesymbol. Øjets symbolik er oplagt og universelt: bevidsthed. I den kristne kultur har slangen som symbol primært været opfattet djævel og frister, selvom stifteren selv opfordrede sine disciple til at være "vise som slanger og blide som duer" (Matt. 10:16). Jesuiter-ordenens stifter, Ignatius Loyola havde fx en betydningsfuld vision af en flyvende slange besat med noget, som lignede øjne, en vision, han senere skød fra sig som et udtryk for djævlen.
Ligeledes fra Pompejis Isis-tempel: Isis (siddende) byder Io velkommen til Ægypten. BemÌrk kobraslange og caduceus!
Mere Ægypten: Her er det broderede hovedklæde fra Tutankhamons mumie: To bugtende Uræusslanger (kobraer) med udspilet nakkehud.
Med Isis og Tutankhamon har vi strejfet den ene af oldtidens supermagter, Ægypten, men den dybeste historiske rod til de oprette slanger er måske at finde i Mesopotamien, hvor motivet har kunnet findes på 56.000 år gamle cylindersegl. I midten Ningishzida fra den over 4.000 år gamle Gudea-vase (Louvre), nedenfor cylindersegl med slangemotiver. Mere om de mesopotamiske slangeguder.
Der kan næppe herske tvivl om, at inspirationen til afbildning af sammenslyngede slanger kommer fra observation af parring i naturen; de drejer og snor sig tæt om hinanden, og i kobraens tilfælde er det med løftede hoveder. I videoen med kobraparringen fra Kerala, Indien, oplyses i noterne, at kobraens parringstid er sammenfaldende med kulminerende giftkoncentration, men der er måske tale om en lokal myte, for der har ikke kunnet påvises den form for variation.
Buddha siddende i meditation på vej mod sin oplysning, beskyttet af Naga-slangekongen, Mucalinda, og under Bodhi-træet, af figenslægten, Ficus religiosa. Dvaravati-kunst, 8.-11. århundrede
Bodhi-træet er helligt for alle buddhister, og Bodh Gaya, hvor en aflægger af Buddhas træ stadig findes, er et af religionens fire hellige valfartssteder. Det indiske figentræ (Banyan/ Ficus benghalensis) er hinduisternes helligste træ: Herren Vishnu dvæler i rødderne, Krishna i stammen, Narayana i grenene, Shri Hari i bladene og alle guderne i frugten! Det evige livstræ med rødder i himlen kaldes Ashvattha, og er naturligvis en hellig figen, Ficus religiosa. Bhagavad Gita 15, 1-4 "Af alle jordens træer, er jeg figentræet" Krishna, Bhagavad Gita 10, 26. Bodhiblad med dragedekoration. Terracotta, 13.-14. årh. Collection Vũ Tấn. National Museum of Vietnamese History, Hanoi.
"Dette er det evige Ashvattha-træ med rødderne opad og grenene nedad. Denne rod kaldes sandelig den strålende, som er Brahman, den alene er det udødelige. I den er alle verdener indeholdt, og ingen kommer hinsides denne. Den er sandelig det." Katha Upanishad II.iii.1 (6, I) Til venstre: Bodh Gaya omkring 1810
Buddha-hoved i figenrødder, Wat Mahatat, Ayutthaya, Thailand
Begrebet kundalini (sanskrit: ~sammenrullet), som kendes fra yoga og tantra sigter netop til sublimeringen af kønsdrifften til spirituel indsigt. Kundalini afbildes som en sammenrullet slange ved rygradens rod, som ved meditative øvelser bringes til at rejse sig langs rygsøjlen og til at aktivere de chakras som befinder sig på forskellige niveauer af dette, menneskets indre paradistræ og lodrette slangeakse. Der er næppe tvivl om, at de centrale begreber har været kendt i en mundtlig tradition længere end de ca. 1.000 år tilbage, hvorfra de første klare skriftlige referencer findes, men på trods af den rige indiske religiøse kultur og litteratur er der ikke overleveret noget om kundalini og chakraer før dette i hverken vedaer, Bhagavad Gita, Yoga Sutras eller de centrale upanishader. Pudsigt nok var Platon meget tidligere på banen med teksten fra sin kosmologiske dialog Timaios, hvor en del af en bemærkelsesværdigt lignende begrebsramme beskrives:
Forsideillustrationen fra Sir John Woodroffes bog The Serpent Power, som (under psudonymet Arthur Avalon) udkom i 1918 og udbredte kendskabet til kundalini og andre esoteriske begreber fra de indiske yoga- og tantradiscipliner. Det er en oversættelse af og kommentar til tekster fra mogul-tiden, omkring 1500.
Platon med Timaios under armen fra Rafaels Skolen i Athen (1510-11). Platon har mere end nogen anden præget den europæiske lærdomstradition. ... og så har han forøvrigt også udtalt, at figner er den perfekte mad for atleter!
Platon Timaios, sektion 77C-E: "Da de højere Magter havde plantet alle disse som Næring for vor svagere Natur, anlagde de Ledninger igennem vort Legeme som Kanaler i en Have, for at det ligesom kunde vandes af en Strøm, der ledtes derind. Og først lagde de langs Ryggen under Sammenvoksningen af Hud og Kød to Aarer ligesom overdækkede Ledninger svarende til, at Legemet har to Sider, en højre og en venstre. Dem førte de ned langs Rygraden og indesluttede ogsaa Sædmarven imellem dem, for at den kunde trives saa godt som muligt, og tillige for at Strømmen, da det gik ned ad Bakke, kunde flyde let derfra til de andre Dele og gøre Overrislingen jævn. Derefter spaltede de Aarerne i Nærheden af Hovedet, snoede dem og sendte dem over hinanden i modsatte Retninger saadan, at de bøjede dem, der kom fra højre, til venstre Side af Legemet, dem fra venstre til højre. Hensigten var dels, at de sammen med Huden skulde binde Hovedet til Kroppen, da det ikke blev holdt fast af Sener rundt om Issen, men især at Sansefornemmelserne fra begge Sider skulde meddeles til hele Legemet."
For at vende tilbage til vores pompejanske udgangspunkt: Havde man mon dér sans for en gammel græsk filosof som Platon? - Ja, det kan du tro! Mosaikken, som befinder sig på Napolis Nationale Arkæologimuseum, afbilder syv filosoffer fra Platons akademi i Athen. I baggrunden anes Akropolis med Parthenon-templet, og billedets midterakse anskueliggør med sine figurer elementært tid og rum: Søjlens solur øverst og sfæren med meridian-linjer nederst. Der er rigeligt med symbolik i øvrigt, og det hele bliver ikke ringere af, at fundet er gjort i den såkaldte Mysterie-villa, og at der i rammen, som omkranser herligheden, selvfølgelig er et væld af figner!
Lad os tage endnu et Platon-citat fra Timaios, sektion 90A: "Den fornemste form for sjæl i os må vi forestille os, at Gud har skænket hver enkelt af os som en skytsånd; det er den, om hvilken vi siger, at den bor øverst oppe i legemet, og med fuld ret påstår vi, at den fra jorden løfter os op til vor himmelske slægt som planter, der ikke gror på jorden men i himlen. Det er nemlig ved at forbinde vort hovede og vor rod med himlen, hvor sjælen har sin første oprindelse, at det guddommelige holder hele legemet oprejst." Billedet er for så vidt oplagt: Mennesket er en omvendt og indkrænget plante, for vi bærer 'støvvejene' nedad mod jordens kerne i stedet for at løfte dem op imod lyset. Og luftorganerne sidder indvendigt, og forvandler ilt til kuldioxid, hvor det for planterne er omvendt.
... og så er vi åbenbart igen ude i en indiskplatonisk krydsbestøvning, for hvordan var det lige med det hellige Ficus religiosa, figen- og livstræet Ashvattha? - Rødder i himlen, krone på jorden!! En figenfrugt, syconium, er forøvrigt også indkrænget: De røde frugttrevler svarer til mælkebøttens gule kronblade, frugten er slet ikke en frugt, men en indkrænget blomst!
Samme idé fra Robert Fludd (1574-1637): Utriusque Cosmi, Vol. II, Frankfurt, 1621.
"Ideen om, at mennesket er som et omvendt træ, synes at have været udbredt i svundne tider. Forbindelsen til den vediske forestilling bringes af Platon, som i sin Timaios fremfører: »Se, mennesket er ikke en jordisk, men en himmelsk plante.« " Carl Gustav Jung
Her til venstre i kabbalistisk udformning: Sephirottræ med Kether som rod og Malkuth som krone. Ak ja, man ved snart knapt, hvad der er op, og hvad der er ned, hvad der er fugl, og hvad der er slange ...
Slangen og fuglen er oplagte til at beskrive polariteten mellem det høje og det lave, med al den symbolik det inviterer til, så billedet indgår i et væld af mytologier: - Qetzalcoatl, den fjerklædte slange - De kinesiske drager og drager overhovedet: reptiler med flyveevner. - Legenden om vismanden Zhang (som skabte Tai Chi) og spurven og slangen - Ægyptens grib og kobra: Wadjet & Nekhbeth bl.a. kendt fra Tutankhamons krone, symboliserende det forenede Ægyptens nedre og øvre kongerige. - Mexicos ørn og slange - Ørneguden Garuda fra hindu-mytologien er en 'slangefortærer', og i Mahabaratha er han gang på gang i konfrontation med slanger. - Vor egen nordiske mytologis Nidhug og ørnen Ræsvælg ved hhv. rødder og krone af Ask Yggdrasil - Den babyloniske Etana-mytes træ har også en slange ved sin rod og en ørn ved sin krone ... osv., osv. ... alt sammen er blevet så meget desto mere påfaldende efterhånden som biologer har klargjort den direkte linje fra øgle til fugl i evolutionen.
... men vi må have svesken på disken, bladet fra munden og fignerne på fadet! For hvad skal vi stille op med al den symbolik, hvis vi aldrig har set - eller måske endda rørt ved - en slange eller smagt den forbudne frugt!? Kender du figenbladets mørkegrønne farve, har du mærket dets ru overflade og sat tungen til den mælkede, bitre plantesaft (som de gamle drenge også fandt symbolik i)? For de fleste af os er figner nok stadig primært den ubestemmelige masse i plastic med påskriften Castus nede fra Netto. Sikken omvæltning det var, sidst i firserne da vi fik 'smag for sagn', at frugten kunne spises frisk, med hvidt underskind og røde frugtkødstrevler og ikke blot var en tørret, brun julegodte!! Det mest utrolige ved de figner, vi spiser, er vel det faktum, at ingen for alvor kan kalde sig vegetar efter at have spist dem, for de har udviklet en fascinerende symbiose med figenhvepse, hvis medvirken figenen er afhængig af for bestøvning og modning. Hvepsen lægger sine æg i frugten og det er til gavn og glæde for alle parter. Det er en helt igennem fascinerende historie, som kan studeres: Klik og kik! Og længe leve bierne & blomsterne! ... og slangerne og fignerne!!
Tavlen er fra Wikipedia, en af Bent Johnsen mange prægtige, som kan beskues på hjemmesiden for Københavns Universitets Biologiske Institut. Læg mærke til galhvepsens tilstedeværelse!
Til denne præsentation hører et kort og en tidslinje
God fornøjelse!