FiliongGONG11

FiliongGONG Organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -

nr. 11, december 2005 www.gong.dk

Indhold: Nyt fra bestyrelsen Nyt fra Sverige I Begyndelsen var…

Er 7 og 12 magiske?

Ba-bu, Fuld Udrykning Løst og Fast om Lyd og Lyst Katedraler på Dåse

/ Skye Løfvander / Niels Dreijer

… samt kort nyt, faste rubrikker, Fugl-i-ongGONG, anmeldelser, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet! FiliongGONG er organ for GONG

Foreningen for Overtonesang og Lydhealing www.gong.dk Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.

Bladet, som udkommer fire GONG årligt, sendes til medlemmer af foreningen og til særligt interesserede, som måtte ønske det.

Pris i løssalg: 30,- kr. + porto.

Abonnement uden medlemskab: 100,- kr.

Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af kr. 225,- på foreningens girokonto: 1-001-5529. Reg. nr. 0440 ved indbetaling via bank. Ved netbank bruges kode +01.

Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!

Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv sang, akustiske improvisationer og performance.

Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke.

Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.

Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere at alle indlæg trykkes. Med tiden opstår formentligt en redaktionsgruppe, men indtil videre sker redaktionelle henvendelser til: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, lejl. 21, 3400 Hillerød Tlf. 44 64 07 37/ 20 97 07 01, skyelof@hotmail.com Oplag, nr. 11: 160 eks. Deadline, nr. 12: 20. februar

Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 26. februar ’05: Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen 30 24 40 32

s.eskildsen@post.cybercity.dk

Næstformand, kasserer: Grethe Kure

35 55 18 24

grethekure@mail2life.com

Vibeke Veddinge

39 90 24 25

vibekeved@ofir.dk

Tove Majbritt Thomsen 39 20 02 26 Skye Løfvander

tove.majbritt@mail.dk

44 64 07 37/20 97 07 01 skye.lofvander@gmail.com

… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne om foreningen!

Nyt fra foreningen

Spirekoret NY SÆSON!

Det har været et rigtigt efterår: først faldt der ét blad, siden endnu ét og så ét til, og løvhanget overflødiggjorde meget passende sig selv i takt med, at det bløde, klare efterårslys overtog scenen.

I GONG måtte vi først aflyse ét arrangement, siden endnu ét og ændre på et tredje, så hvis ikke det var fordi, det smukke lys skinnede i og omkring os, ville vi nok ligne en sært nøgen, afpillet og sårbar forening, som slet ikke var rustet til en mørk vinter….

Men det synes vi vist, vi er, rustede altså, i en eller anden udstrækning i hvert fald…

1. og 3. tirsdag i hver måned, kl. 19.00 i Tårnstudiet.

Vi arbejder med former og strukturer, som måske med tiden vil egne sig til fremførelse. Ingen særlige forudsætninger kræves.

Første gang: 17. januar, sidste gang: 6. juni (evt.

20 juni.) 500,- kr. for 10 gange.

Tilmelding og info: Susanne: s.eskildsen@post.cybercity.dk, 30 24 40 32 eller Skye: skyelof@hotmail.com, 44640737/ 20970701

Siden sidst har vi som nævnt aflyst workshop med Bolette Schiøtz. Vi får dog mulighed for at være sammen med hende igen til maj, som det vil fremgå af forårets program.

Så skulle der have været koncert med Gerhard Kaimer, som meldte fra pga. sygdom. Heldigvis sprang Bjarne Villy Larsen til som afløser i sidste øjeblik, så vi alligevel kunne afvikle en rigtig GONGcert. Og som altid var det en god, inspirerende og bogstaveligt talt klangfuld oplevelse.

Helle Thun måtte aflyse sin koncert og workshop pga. sygdom, men også her får alle der havde glædet sig til at høre denne smukke og begavede stemmearbejder chancen igen til foråret.

Og vi var ikke de eneste, som blev ramt, Quantum Seminars, som indtil videre har overtaget arrangementerne med David Hykes, måtte aflyse planlagte koncert og workshop i november pga. for få tilmeldinger.

Den vigtige grund til at priserne på workshop i GONG er graduerede, så det kan betale sig med tilmelding i god tid, er at vi alt for ofte står i en situation, hvor vi må overveje at aflyse.

Det viser sig så alligevel næsten hver gang, at mange melder sig til i sidste øjeblik, så arrangementet – endda ofte i fin stil – bliver reddet på målstregen.

Men det er lidt nervepirrende for en forening med om ikke dårlig, så lille økonomi at skulle være usikre op til arrangementers afholdelse, så opfordringen lyder: Vore priser er i forvejen yderst rimelige, benyt dig af de gode tilbud og få decideret billige workshops ved tilmelding i god tid!

I øvrigt er arbejdet i bestyrelsen inde i en god gænge og i al beskedenhed er der både virkelyst og ideer til nye initiativer. Vi trækker i retning af endnu en indholdsrig sæson.

A cry of the heart knows no rules The melody is not a prisoner of the flute Ghalib (Indien 1797-1869)

Træningsgruppen NY SÆSON! Vi mødes fredage 10.15- 12.00 i Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D, Kbh. Ø.

Træningsgruppen arbejder bredt men intensivt med forbindelsen krop-stemme-psyke og overtoneteknik. Ingen særlige forudsætninger kræves. Datoer er endnu ikke aftalt. Pris: nærmest symbolsk, til dækning af udgifter.

Tilmelding og info hos Susanne eller Skye, se ovenfor.

SONG, Skånes Övertonsångförening … har afholdt en række meget klang- og stemningsmættede sangaftener i Klosterkyrkan i år. Afslutningen d. 11. december var enestående smuk med næsten 30 sangere og med indbudte gæster på bænkerækkerne.

Foreningen holder generalforsamling/ årsmöte i Lund d. 15. januar kl. 19, formentligt fulgt op af sang.

Datoer for kommende sæSONGs SONGaftener foreligger endnu ikke, men vil blive annonceret på både SONGs og GONGs maillister.

Kontakt: Gösta Petersen, formand,: goesta.petersen@djingis.se

GONG Netværk En række medlemmer har ytret ønske om at få uddelt en telefon- og adresseliste, så brugere af GONG kan skabe et uformelt netværk.

Det er en god ide, men den skal lige op at vende på næste bestyrelsesmøde i januar, til gengæld vil vi derefter hurtigt kunne sætte det i værk.

GONGeralforsamling lørdag d. 11. marts, kl. 15.00 Om aftenen, efter endt møde og spisning, er der koncert med Dansk Overtone Ensemble fra Fyn. Mødedeltagere får reduceret entré til koncerten.

Mød endelig op, hvis du har et bestyrelsesmedlem i maven eller foreningens vel blot ligger dig på sinde. Vi regner med at kunne lokke med en unik lokalitet i København, som dog endnu er hemmelig.

Indkaldelse til gongeralforsamlingen sendes med posten til foreningens medlemmer i januar måned.

Vi gør opmærksom på, kontingent 2006 vedtaget ved sidste generalforsamling bliver 225,- kr.

Tilbud fra GONG-shoppen

Tilfældige Dryp fra Tårnet

Syngeskåle i aluminium, store, solide, 26 cm i diameter, monteret med indvendigt håndtag, så man kan gå med dem. De fungerer også fint stående.

Leveres med ruskindsbetrukket "rørepind". Meget smuk, fyldig og blød klang og en vedholdende tone, der stemmer omkring as, nogle lidt dybere, andre lidt højere. Fantastisk terapeutisk redskab og til sangtræning.

Kvaliteten er høj, så prisen er aldeles GONGurrenceforvridende!

Medlemmer 200,- kr.

Ikke-medlemmer 250,- kr.

Henv.: Skye, 44 64 07 37 eller til andre GONGfolk ved aftener i Tårnstudiet.

GONGs kor hedder Spirekoret. For mange år tilbage var der en børneudsendelse i Tv, hvor hovedpersonen hed Lille Spiretop: Lille Spiretop, jeg vil vokse op Og en morgen bli’r jeg blomst!

Stemmens Dag I forbindelse med Stemmens Dag, 1. april i Rundetårn, hvor fem foreninger, heriblandt GONG, præsenterer udstilling, foredrag, stande, koncert og workshops, bliver der mange arbejdsopgaver, både af den kreative og den helt praktiske slags.

Derfor må du gerne henvende dig til Skye hvis du mener at kunne bidrage enten med fysisk arbejdskraft omkring selve dagen eller ideer til den pædagogiske, kunstneriske og præsentationstekniske del af udstillingen.

Der arbejdes ihærdigt i styregruppen med at få facon på alle de mange muligheder og der er et godt arbejdsklima, så vi har lov at håbe på en et spændende arrangement, hvor vi kommer rundt, måske ikke om alle men om mange af stemmens facetter.

Robert Fludd: Musikkens Tempel.

Til venstre for portalen ses Apollo med sin lyre, som symboliserer musikkens højere orden, til højre ses Marsyas med rørbladsinstrument, den instinktive musik.

Instrumenterne som flankerer indgangen er harpe, orgel, kornet samt violin, citar og lut.

Koret vil også vokse op og en skønne dag vil alle korets medlemmer klage over hovedpine, for så næste morgen at springe ud som blomster!

Regndråberne i udsendelsen havde også en sang: Dryppe-dryppe-dryppe-dryppe dryppe-dryppe-dryppe-dryppe regnvejrsdråber, fler’ og fler’!

En træningsaften med koret lagde vi ud med en lyttemeditation, hvor man som altid kunne høre gadens mangfoldige lyde, bl.a. det specielle horn fra en lastbil som bakker.

Jeg forsøgte at tælle rytmen, da den lød lidt skæv.

Senere blev vi opmærksomme på dråberne som dryppede fra taget efter et nyligt regnskyl og meditationen endte ud i, at vi prøvede at synge som dryppende dråber.

Det ironiske var, at jeg havde lettere ved at tælle den underliggende rytme i vores fælles dråbeimprovisation end rytmen af det to-tonede horn. Ironisk fordi det fascinerende ved dråbernes musik var at de var et udtryk for det sære fænomen, som vi kalder tilfældighed.

Det er ikke let for et menneske bevidst at gøre noget tilfældigt: Hvis du forsøger at skrive en række tilfældige tal ned, f.eks. hvis du vil aflægge et falsk regnskab, vil et forholdsvis simpelt computerprogram hurtigt kunne afsløre, at de tal som du havde valgt tilfældigt i virkeligheden ikke er så tilfældige alligevel.

Og når en gruppe prøver at efterligne dråbernes tilfældige musik, opstår hurtigt en fælles rytme så man kan tælle alle dryp på underdelingerne.

Det bliver et falsk regnskab(!)

Jeg oplevede kort efter på en færge mellem Odden og Grenå, at mennesker faktisk godt kan lave tilfældighedsmusik, men da var de vel at mærke heller ikke klar over det!

Jeg stod sammen med mine rejsekammerater, parat til at gå i bilen, før vi kørte i land. Det samme gjorde alle de andre bilister og pludselig fangede øret denne musik af smækkende døre: alle næsten ens, men dog med hvert sit særpræg og ingen underlagt en fælles rytme, lyden kom i intervaller som kunne minde om et rytmisk forløb, men var tilfældig!

Pinligt bevidst om at skylde dig og de øvrige læsere en lyd-rejseberetning fra det våde element havde jeg ellers haft ørerne ude, men akkurat katamaranfærgen på den rute er altså ikke noget at skrive hjem om. Motorlyd kan være spændende, men her var det sgu nærmest bare støj og samtidig var der foruden gener fra video og spilleautomaterne den dårlige samvittighed, fordi disse færger både med lyd og de strømme der sættes i gang spolerer havmiljøet.

Når nu sirenerne har været på banen i foregående artikel er det ellers nok værd, at ihukomme de oplevelser man kan have selv på store moderne færger af den hypnotiserende lyd af vand der brydes mod bovspryd eller kølvandets hvirvlende sang.

Det er ikke underligt at sindet fremmaner billeder af væsener ved disse monotone lyde.

Alting taler jo, hvis man ellers er åben for det også hjemme i mit køkken: En dåse som åbnes, termokandens siven, opvaskebørsten i baljen. På særlige dage kan man sætte menneskelyd på det meste, som var det tingenes eget udsagn. Det kan være vrøvlelyde eller det kan være ord som af den ene eller anden grund har relation til de tanker, som tilfældigvis er på banen i det øjeblik. Jeg synes måske ikke, der en særlig grund til at dyrke det, men det er et fantastisk afsæt til at filosofere over, hvorfor vi så gerne giver (natur-)fænomener menneskelig skikkelse og lyd.

Versefødder og Glemte Rødder En trokæ en jambe En jambe er en trokæ En anapæst er en anapæst Og en daktyl er dens omvending, daktylos på græsk er selv en daktyl.

Jambe: Dengang jeg drog af sted Trokæ: Hist hvor vejen slår en bugt Anapæst: Snart dages det brødre Daktyl: Danmark nu blunder den lyse nat Illiadens indledning - Anapæst, hvad er det?

- Kære ven, det er det, du nu taler igen!

- Det er stygt, jeg ændre vil min tale!

Rytme: Der findes 4 grundrytmer: Grundrytmerne bestemmes af, i hvilken rækkefølge trykstærke og tryksvage stavelser følger hinanden: 1) En jambe er den mest almindelige rytmiske figur. Den består af en tryksvag stavelse( ~ ) efterfulgt af en trykstærk stavelse ( ).

En jambe: ~ Eksempel: ”Den gang jeg drog af sted, min pige ville med.” ~ ~ ~ /~ ~ - ~ 2) En trokæ er det modsatte af en jambe: en trykstærk stavelse efterfulgt af en tryksvag: En trokæ: ~ Eksempel: ”Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt.” ~ ~ ~ / ~ ~ ~

…som et strejf af en dråbe, fik vi lov til at håbe på de ting som skal komme, før end livet er omme

Men tilbage til dråberne: deres klang er i sig selv en glæde, den fineste art af vandets musik.

Guitaristen Kasper Søeborg, som har været medlem af foreningen i flere år, lod sig engang indfange af en dryppende vandhanes lyd.

Egentlig var det meningen, at han skulle sove, men det endte med, at både nodeblok og optageudstyr kom frem i et forsøg på at aflure hemmeligheden. I det tilfælde fik han faktisk hold på en underliggende, ret kompleks rytme.

Men med hele det lange tagudhæng på Tårnstudiet er det ikke så lige til. Man vil måske kunne finde frem ti et maksimuminterval mellem hvert dråbenedslag, men hele systemet, hvis man da kan tale om et sådant, lader sig ikke sådan aflure og endnu mindre efterligne!

3) En anapæst består af to tryksvage og en trykstærk stavelse. Det græske ord "a-na-pæst" er selv en anapæst.

En anapæst: ~ ~ Eksempel: ”Er en fribytter ikke en sejler, der flakker fra grønt til rødt.” ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~/ ~ ~ ~ ~ ~ 4) En daktyl er det omvendte af en anapæst.

Daktylen består af en trykstærk og to tryksvage stavelser. Det græske ord "dak-ty-los" er selv en daktyl.

En daktyl: ~ ~ Eksempel: ”Træt af dit favntag og udløst og lykkelig, ~~ ~~ ~~ ~~ lever jeg kun i et kys mod din mund.” ~~ ~~ ~~

Versemål Versemål er gentagelse af en bestemt rytmisk opbygning fra strofe til strofe. Kendte eksempler er Hexameter: 6 versefødder, overvejende daktyler Odysseen og Iliaden Alexandriner: 6 jamber med cæsur efter 3 Den klassicistiske digtning i 16- og 1700-tallet.

Peder Paars.

Blankvers: 5 jamber, urimet Drama fra Shakespeare til midten af 1800-tallet.

Oehlenschläger: Hakon Jarl.

Sonet: 4 - 4 - 3 - 3 = 14 linier.

Nogle digte har ikke disse formmæssige gentagelseskarakteristika. Man kan kalde disse digte for prosadigte. De vil dog som regel have en grafisk struktur, der bevirker, at man klassificerer dem som digte. Disse digte vil ofte have en fri rytme (i modsætning til en metrisk rytme).

Indisk musik er godt for hjertet Musik er godt for hjertet. Indisk musik er endnu bedre. En ny undersøgelse foretaget af britiske forskere fra Oxford University og italienske fra Pavia Universitet, har sammenlignet musiske effekter på 24 menneskers hjerterytme. En af konklusionerne er, at musik kan have en afgørende effekt, når det gælder forebyggelse af hjertesygdomme og stress.

Forskerne har sammenlignet musikkens virkning på en gruppe uddannede musikere og en gruppe ikke-musikere. Deltagerne i eksperimentet er blevet udsat for klassisk indisk musik, Beethovens niende symfoni, Red Hot Chili Peppers, Vivaldi, techno-musik og en ultra langsom musik-genre.

For begge grupper, musikere og ikke-musikere, viser det sig, at tempo-fyldte og komplicerede rytmer får hjertet til at banke hurtigere, lige gyldigt hvilken slags musik der er tale om.

Omvendt viser undersøgelsen, at langsommere og mere meditativ musik får hjertet til slå langsommere. Det bedste man kan udsætte sit hjerte for er langsom indisk musik.

Men musikere har en fordel frem for andre, der ikke spiller et musikinstrument. Fordi de er trænet til at trække vejret i takt til musikken, bliver deres hjerterytme mere sænket end den anden gruppe i undersøgelsen. Musikere viste større vejrtræknings-følsomhed overfor musikkens tempo, sammenlignet med ikkemusikere.

[Kilde: www.politiken.dk - artikel skrevet af Line Prasz]

Løst og fast om lyd og lyst

/Skye Tårnstudiet bliver vi ikke sådan lige færdige med. Hvis man ringer en dag, hvor Kurt ikke selv er hjemme, modtages man af hans telefonsvarer, hvor han lægger ud med at fløjte de første seks første toner af Dengang Jeg Drog Afsted.

Prim, terts og kvint (…).

Dengang jeg sidst drog af sted, var med et IC3 tog til Roskilde. Jeg har vist tidligere udbredt mig om motorens mange accelererende toner.

Denne gang noterede jeg mig, at advarselssignalet, når dørene lukkes er tonen h… såre sært!!

Urljud (~urlyd) er en svensk forening, hvis kerne er nogle unge studerende fra Lund. De har haft en vigtig rolle for os, da det var ad den vej kontakten til Lund for flere år tilbage blev knyttet. En stor ting, hvis man betænker, hvad det har ført med sig i tidens løb. Foreningens danske islæt er Ole Kaimer, hvis far Gerhard, vi i efteråret arrangerede en gongkoncert for, som dog måtte aflyses, da han var syg. Sønnen spiller dejligt på fløjte og didjeridoo.

Urljud har ikke givet så meget lyd fra sig de seneste år, men har nu været på banen med et par arrangementer i Lille Teatern i Lund, det ene var en decideret dronefestival, en maratonkoncert på otte timer.

I den forbindelse søgte jeg oplysninger på nettet, og blev lidt overrasket, da det viste sig, at foreningen ikke råder over adressen www.urljud.se, men ”kun” over efternavnene .com og .org .

Den svenske hjemmeside ovenfor, som altså ikke har noget med foreningen at gøre, er skabt af en kvinde ved navn Sara Boström, og det er et rigtig spændende projekt, der er kommet frem ved hendes brainstorm på begrebet Urljud. Hun har delt sin side op i følgende underpunkter: *De tidigaste ljuden, *Eld, *Åska (torden), *Vågor (bølger), *Regn, *Ljud i solsystemet, *Om projektet, *Test.

Og hvert af disse punkter er så igen underdelt i en Science/ fakta-del, en Fiction/ sagn og traditionsdel og endelig et digt til hver af siderne.

Det er let at gå til, intet tungt stof og der er en del udmærkede links, hvor man kan lytte til de enkelte urlyde.

Ole Kaimer, nævnt ovenfor, skrev i en mail til mig, at han var i gang med læsning af The Yoga of Psycic Heat" i Ewans Wentz' "Secret Doctrines of Tibetan Bhudism". Med hans egne ord: ”Den er fed. Masser af mantra-basis, dog også med visualisering af fonemerne, og dejlige kropsøvelser hertil. UH!”

Det er så interessant med mantraer, fordi de vidner om tidlige kulturers systematiske undersøgelser og klassificeringer af vort organs muligheder.

Hvis man bruger mantraer på en mekanisk måde, kan indre processer nemt løbe af sporet, det så man bl.a. med TM, hvor mantraet groft sagt blot skulle ”jappes af” 2x20 minutter om dagen, og hvor de oftest blot blev tildelt efter alder og/eller køn. mantra ing in inga ina aing aim ainga aima

aldersgruppe 3-10 shiring 10-12 shirin 12-14 hiring 14-16 hirin 16-18 kiring 18-20 kirin 20-22 shiam 22-24 shiama

24-30 30-35 35-40 40-45 45-50 50-55 55-60 60-

Som det fremgår, og helt i tråd med de indiske traditioner, er systemet bygget op på ”nynnelydene” M, N og Ŋ (Ng) samt vokalerne A og I. … små lyde, stor ladning!

I begyndelsen af 1980’erne var betegnelsen ”TMsyndrom” en almindeligt udbredt betegnelse blandt psykiatriske læger for det, som man i Sverige har kaldt ”specifik meditationspsykose” og i udviklingskredse for kundalinirejsning.

Set i det perspektiv er der sikkert god grund til at sige UH! Et simpelt fonem kan altså både bruges til at skabe indre varme og kuldegysninger af rædsel… hvis det altså er lyden der skaber følelsen og ikke omvendt – det er det gode gamle høne-eller-ægspørgsmål!

Den første mulighed har jeg haft en markant førstehåndsoplevelse af gennem et møde med en kvinde, som jeg kom tæt på, der havde en afsindigt smuk sangstemme og udtryk.

UH sunget af hendes mund blev givet et udtryk og dybde, så man bestemt ikke savnede tekst.

Relationen var tæt nok til, at jeg også oplevede lyden i situationer, hvor man vist ikke i traditionel forstand kan tale om sang…

Det kan måske belyses med et uddrag fra en tekst om et af temaerne i de sidste par numre af bladet, nemlig Kabbala, her fra Judith Winthers fremragende bog Kabbalah (Bogan, 1986), hvor hun citerer fra Sepher Yetzhira: ”Der findes ingen godhed over fryd - ´NG Der findes ingen ondskab under pine - NG´.”

Hæng mig nu ikke op lærde tolkninger, når jeg uvægerligt mindes de mavepustere, jeg har fået gennem tiden, mestendels fra min storbror… (anden linie) Eller den udsendelse på DRP4, hvor unge fyre blev bedt om at give et bud på lyden af en orgasme… (første linie) … Simple lyde, stor ladning!

For et par uger siden zappede jeg forbi den Kanal, som bl.a. huser Kanal København, KKR og Kurdisk TV. Denne aften var det imidlertid den russiske Tv Corseq, som fyldte sendefladen ud.

Der stod en herre foran en tavle og forelæste på russisk, meget engageret, sympatisk og systematisk om udtale af de danske sproglyde, bl.a. rækkerne: i- e- æ- a- α y- ø- ö- ə - α og u- o- å- ‫כ‬- α … som læserne af dette blad vel efterhånden kender til hudløshed. Ragnar Rasmussen, som herren hed, brugte dog nogle andre eksempler end de pigenavne, idet han støttede sig til en dansk fonetiker, Hans Haagensens system. Der var noget særligt ved at følge sådan en forelæsning om dansk på et sprog, som man ikke fattede en lyd af.

På et tidspunkt gik det dog op for mig at han talte om de forskellige vokalers grad af åbenhed målt i centimeters afstand mellem tænderne.

I de tre ovennævnte rækker, som alle går mod den mest åbne vokal, α, vil åbningsgraden kunne beskrives som: Snæver- halvsnæver- halvåben- åben Prøv selv!

Jeg kunne ikke lade være at kontakte Hr. Rasmussen pr. telefon, bl.a. med henblik på Stemmens Dag, og han var selvfølgelig meget åben og imødekommende. Så hurra for fagnørderne!

Hele den fonetiske videnskab har solide fundamenter i både mellemøstlige systemer, som bl.a. kabbala vidner om, og i sanskrit, som vi nu har berørt i forbindelse med mantra. Det er faktisk ofte forbløffende hvilke nuancerede indsigter, man vil kunne finde på præcis dette område i tidlige kulturer.

Den ovennævnte ladning ved små lyde sætter også sit præg, når lyden bliver så kompleks som et egentligt ord…

Jeg har haft mange venner, hvor et intimt forhold til en bestemt ting eller et væsen røbede sig og blev helt umiskendeligt i det øjeblik, de udtalte dets navn:

Honning Det var Kaspers fiksering, han har været min sambo i mere end en periode og det kunne registreres i millimeterstanden også i mine bøtter.

- Dyr En kæreste opvokset nord for Limfjorden med heste, grise, køer og får og som vist egentlig ønskede at jeg var født med pels, jeg fik altid mindreværdsfølelser, når hun talte om dyr og ville have betragtet det som den største ære hvis hun havde sagt dyr til mig med eftertryk.

- Lille En anden kæreste, hvis statur rigtignok også var til den klejne side. Hun havde ganske tydeligt levet sig helt ind i rollen, så hun virkede ung og kunne sige det ord med en indbygget omsorg for sig selv… ganske charmerende!

-

Og der er naturligvis tusindvis af andre eksempler. En væsentlig del af det at være menneske er at låne ord, betoninger, udtryk og vendinger hos andre, ofte mennesker som man ser op til.

Det gælder såmænd også kropssprog, og det kan føles endnu mere grænseoverskridende, når man pludselig bliver opmærksom på, at man nu bevæger sig som et menneske, hvis udtryk man kender godt.

Det er ikke så ligetil at gøre bevidst, hvis man kan det, har man måske mere oplagt en fremtid som skuespiller end som sanger.

Men man kan godt have lyst i ny og næ.

Den indiske dhrupad-sanger Ashish Sankrityayan var på besøg sidst i oktober og gav en fantastisk koncert i Hillerød.

Hans intonation, klangbeherskelse og nuancerigdom var enestående, men derudover var den gestik, som hver tone blev ledsaget af, fascinerende smuk, levende og dyb. Jeg fandt efter koncerten et par andre tilskuere, med hvem jeg i fællesskab kunne undre mig højlydt over, hvorfor i al verden alle sangere ikke brugte eller bare prøvede at bruge gestik som han. Jeg har dog senere haft lejlighed til at gøre forsøget, endda foran publikum, men jeg tror ikke, resultatet var, at nogen af dem ønskede at bevæge sig som mig!

Ashish Sankrityayan

Det får mig dog ikke til at give op… musikken må have krop!

Alle der gik glip af muligheden til at høre denne fantastiske sanger får som det ser ud nu hele to ny chancer snart: 16.-19. februar giver han koncert og workshop i Helsingør og Lund og i løbet af foråret planlægges koncert og workshop i København.

I mellemtiden må man så søge ind til sin egen krops udtryk…

For naturligvis gælder det - ligesom i damebladene - om at finde sin stil… sin egen!

Og i en eller anden udstrækning kan det vel lade sig gøre, som man også kan finde ind til en måde at bruge sin stemme som er autentisk og i tråd med, hvad man står for.

Måske det også gælder grupper og bevægelser og ”bevægelsernes bevægelser”.

Jeg var engang med i en meditationsbevægelse, hvor en af lederne, for at understrege hvor meget udbytte vi kunne få af det projekt, lavede en tjekliste på tavlen, hvor han sammenlignede en lang række spirituelle grupperinger, hvorvidt de havde noget at tilbyde på hhv.

-

det fysisk-æteriske niveau, kroppen det astrale niveau, følelserne det mentale niveau, tanke, erkendelse det spirituelt-meditative niveau

Naturligvis var pointen den, at akkurat vores bevægelse kunne modtage tjek-mærket på samtlige punkter, mens alle de øvrige manglede noget på det ene eller det andet område.

Jeg vil ikke lave en sådan tjekliste her, da det vel egentlig kommer helt og aldeles an på den enkeltes oplevelse, men det slår mig alligevel, at vi måske er ved – eller i hvert fald har mulighed for - at få stablet en pædagogik, samværsform og filosofi på benene, som kommer meget godt rundt uden af den grund at blive tyndbenet.

Hør, hvor vi GONGrer…!!

Hvis nogen skulle mangle en julegaveide med GONG i og under forudsætning af, at dette blad når ud i tide, kunne det være en ide at gå på nettet og hos www.amazon.com bestille en bog ved navn Rhytm and Beauty, som på en meget smuk måde præsenterer alverdens perkussionsinstrumenter med farvefotos og tekst med et poetisk strøg.

Om gongen kan man bl.a. læse, at dens klang gennemgår en modningsproces med tiden, så den efterhånden bliver dybere og fyldigere. I en bestemt tradition hedder det, at man ikke skal regne med at høre en gongs sande klang, før den har rundet de tredive år.

Lad det blive ligesådan med GONG!

Spørg Lyddoktoren!

Dr. Ali Quots Brevkasse Her kan du stille alverdens spørgsmål om lyd, krop og sjæl.

- Hvad er flageoletter?

- Er visse toner specielt helbredende?

Før jeg går til besvarelse af spørgsmålene, skal jeg dybt beklage, at jeg åbenbart har givet anledning til bekymring, fordi jeg bogstaveligt talt ikke har ladet høre fra mig! Sagen er, at jeg fra august måned gik ind i et eksperiment med, hvordan stilhed påvirker psyken og har i perioden frem til 1. oktober overholdt en selvpålagt tavshed.

For rigtigt at efterprøve hvad stilhed gør ved sindet, har jeg opsøgt forskellige afsondrede steder, hvor man kan forvente at finde stilhed, men jeg blev hverken tilfreds i Mønsteds kalkgruber (for mange turister), under vandet (for koldt) eller på Grønland (knirkende sne og hylende vind).

Det endte med, at jeg drog af sted til Ingeniørhøjskolen i Århus, hvor man har indrettet et fuldstændig lyddødt rum, i et teknisk sprog er lydabsorbtionen i det område, hvor man normalt laver elektroakustiske målinger på mere end 99 %.

Det er praktisk talt umuligt for to mennesker at føre en samtale i rummet, da hvert et ord falder til jorden, fordi deres egne kroppen er eneste lydreflekterende materiale.

Nå, jeg var jo ikke taget til Århus for at konversere, men for at gøre eksperimenter med mit sinds reaktioner på længe savnet stilhed.

Her er foruden afholdelsen af en række afgangsprojekter også sket et betydeligt samarbejde med industrien omkring udvikling af specielle højttalersystemer. Endvidere har det lyddøde rum fundet anvendelse i et samarbejde med Aarhus Universitet og Skejby Sygehus omkring forskningsmæssige opgaver.

Og mine erfaringer? .. Tja, jeg ved ikke om jeg havde forestillet mig om min indre katedral ville folde sig ud i stilheden, eller der ville ske en kosmisk åbning, i hvert fald var resultatet i første omgang flere tanker, mere uro i kroppen og en følelse af utilpashed, så eksperimentet endte hurtigere end planlagt, jeg længtes jo hjem efter min søn Harry (han er grøn endnu) og min kone Entre (hun er en lækker steg). Ingen af dem er dog ganske stille, men det ser jeg mildere på nu, så om ikke andet har det dog været en slags resultat. Og nu er jeg mæt og glad af oplevelser og ikke mindst af mad!

- Hvad er flageoletter?

Flageolettoner kendes især fra strengeinstrumenter og måske ganske særligt fra guitaren, hvor man ofte bruger dem, når man stemmer sit instrument: det er de spinkle, rene pling-lyde, som ligger i et betydeligt højere leje end guitarens øvrige. Dygtige guitarister – det kræver nemlig gefühl og fingerspidsfornemmelse at frembringe dem – kan også integrere dem som en del af det kunstneriske udtryk.

Ordet flageol betyder egentlig fløjte, og man hentyder nok til de lyse toners fløjteagtige karakter, ligesom overtonesangeres ”fløjtetoner” Man kan købe såkaldte flageoletfløjter, som egentlig bare er de traditionelle blikfløjter.

Når man anvender flageolettoner til at stemme strengeinstrumenter efter, skyldes det, at de er helt rene elementer fra overtonerækken. Dvs. at flageolettonen frembragt ved guitarens halve længde klinger i oktav, ved tredjedelen i kvint, ved fjerdelen i dobbeltoktav, ved femtedelen i stor terts osv.

Med andre ord: Flageolettoner kan med andre ord laves ved strengens heltallige delinger af længden.

Man sætter fingerspidsen ganske let på punktet, og det magiske, som sker, er, at det er samme spinkle tone som lyder på hvis man med en anden finger knipser hhv. på den korte og den lange side af strengen. Vi er jo vant til at den lange længde giver en dybere tone end den korte, men her er det entydigt den korte længde som definerer tonen. Hvis længden er 2/5 eller 3/5, er det stadig den tone som svarer til 1/5 længde, som klinger, dvs. den store terts godt to oktaver over strengens fulde længde.

Flageolettoner er helt parallelt til, hvad der sker i overtonesang, hvor sangeren groft sagt deler sit resonansrum op i to kamre, et foran og et bagved tungen, og hvor det bliver de korte afstande i kammeret mellem tunge og læber, som præger tonens klang.

- Er visse toner specielt helbredende?

Det korte svar er JA! Når det er givet, skal jeg ikke undlade at mange går helt over gevind med frekvenstal og forestillinger om særligt udvalgte toner.

Babu, Fuld Udrykning!

/Skye ”Så kom og dans, natten lang, til tonerne fra en sirenesang!”

a1= 432 Hz har sine tilhængere som den rette værdi for kammertonen i stedet for de gældende 440 Hz, på samme måde som visse bevægelser går på barrikaderne for c1= 256 Hz i stedet for de gængse 264 Hz. Og det kan da også delvist have sin berettigelse udfra praktiske overvejelser om stemmens registerskift mm.

Min påstand er, at frekvensværdierne ikke er værd at overdrive opmærksomhed på, da musik i bund og grund er det relatives og relationernes kunst.

I det omfang visse organer, visse følelser, visse strukturer kan påvirkes med bestemte toner – og det mener jeg selvfølgelig – er det altid med forbehold for omstændighederne.

Akkurat de to nævnte alternative værdier bygger på forestillingen om harmoni mellem flere af skabelsens niveauer.

Således er 256Hz en oktav af tidsenheden ét sekund: 1- 2- 8- 16- 32- 64- 128- 256-…

Og ét sekund er for sin del afledt af en opdeling af jordens rotation, idet sekundet defineres som 1/60 af 1/60 af 1/24 af et døgn.

Det vil sige, at der fra et jorddøgns periodiske bevægelse til tonen c1’s periodiske bevægelse er over 23 oktaver. Det lyder måske meget beskedent, men når det betyder, at tonen svinger 22.118.400 (22 millioner gange) så hurtigt som jorden, er det vel klart, at der er tale om store afstande, som ikke umiddelbart kan registreres og samordnes af samme sanseapparat.

Hele skabelsen frekvensmæssige udtryk fra big bang til atomare fænomener spænder over beskedne 84 oktaver!! Et piano har 7 oktaver, vi kan høre 10-11 oktaver.

En Sirene, hvad er det?

Noget med lyd, i hvert fald!

Men også et eksempel på et begreb, der har fjernet sig en del fra oprindelig betydning.

Leder man på nettet, toner den ene yppige havfrue og nymfe frem efter den anden, men egentlig var en sirene i græsk mytologi et fabelvæsen med kvindehovede og fuglekrop, som lokkede søfolk i døden med forførende sange.

Det mest kendte eksempel er Odysseus, som ville høre sirenernes sang og derfor lod sig binde til masten, mens hans mænd gemte sig på skibet med tilstoppede ører.

At den monotone lyd af vand der brydes mod en skibsstavn kan virke hypnotiserende, skal vi på et eller andet tidspunkt vende tilbage til.

I Tårnstudiets høje sale er man hævet over byens rummel, om end det kan virke meget forskelligt fra dag til dag: Man er i en blåzone, hvor lyden undertiden kan virke som et fjernt og uvedkommende skyggespil, men på andre tidspunkter kan den være både påtrængende og irriterende. På rigtigt gode dage indgår byens larm i vore improviserede kompositioner på en måde så de næsten beriges.

En dag blev jeg under forberedelse af en øvelse afbrudt af den helt store udrykning, hvor det mest spændende var at der var tre varianter af udrykningshorn:

Tilsvarende er der cirka 42 oktaver, altså endnu større afstand, fra tonernes verden til farvernes, hvorfor undertegnede vil argumentere for, at det er ulogisk at oversætte direkte mellem toner og farver, selvom det er en simpel matematisk operation, det handler blot om oktavering, altså at gange med 2 gentagne gange.

Først det gode gamle ba-bu, to toner med en ren kvarts afstand: so-do, 3:4, d- a Derefter en hurtigere variant med glissando over et kvintinterval og endelig den hurtige: wiu-wiu-wiu-wiu-wiu.

Det er ofte her logikken svipser - hvis folk da overhovedet husker at få logikken med – for de tidsverdener, man opererer med i musikkens toner er adskilt fra jordens periodiske sprog med så mange oktaver, at der reelt er verdener til forskel. Der er et perspektivaspekt, som man overser, hvis man vil tolke klodernes sang som en del af samme musik som vores egen sang.

Jeg blev naturligvis umiddelbart inspireret til en lille komposition med de tre varianter.

Og blev endnu engang grebet af klangens magi i lyset af overtonernes lovmæssigheder, for hvorfor er vi mon blevet enige om at en ambulance siger ba-bu, hvor bu-lyden vel at mærke er den dybeste? De dybe formanter præger U-lyden og de noget højere A-lyden.

På samme måde med den hurtige wiu-wiu-lyd, hvor I-lyden viser hen til de højeste formanter, de lyseste toner.

Min næste reaktion var medfølelse med de stakkels børn af tiden. For intet er jo mere fascinerende end sirener, men da jeg var barn var der noget færre at holde styr på!

Og min medfølelse er vokset til bestyrtelse, efterhånden som det er gået op for mig, at det rene anarki huserer på området. Der findes ganske enkelt ikke entydige regulativer eller standarder på området for udrykningshorn, faktisk er det en lille smule utroligt.

Jeg fik for første gang færten af det ved en opringning til Københavns Brandvæsen, hvor en venlig sprøjtefører inviterede mig til at komme og høre hornene og i næste sætning gjorde mig opmærksom på, at de var anderledes hos Falck, og endelig henviste mig til et privat firma i Glostrup, da jeg ville høre, hvilke toner og intervaller man benyttede sig af, og om det var i henhold til en bestemt standard.

Her følger, hvad man kan Færdselsstyrelsens hjemmeside:

finde

på

6.06.340 LYDSIGNALAPPARATER (1) Udrykningskøretøj skal være forsynet med særligt to-tonet, automatisk virkende lydsignalapparat (udrykningshorn).

Frekvenserne for de to toner skal være tydeligt forskellige, og tonerne skal have tilnærmelsesvis samme varighed.

(2) Udrykningskøretøj kan tillige være forsynet med enten et tilsvarende særligt kraftigt udrykningshorn eller et elektronisk horn, der udsender hurtige, periodiske signaler med kontinuerligt stigende frekvenser (»McCloud-horn«).

I henhold til Færdselsstyrelsen regulativer findes der altså principielt to varianter, men i praksis har vi følgende tre:

Messingfløjte, der ved en ventil kan skifte tone så den lyder som et udrykningshorn. Forsynet med nøglering og skilt: Zone-Redningskorpset.

To horn i messing monteret på håndpumpe med to ophæng.

Zone-redningskorpsets Museum.

Næste skridt blev et opkald til nævnte firma og til beredskabsstyrelsen. Førstnævnte kunne ikke oplyse noget om hvilke regulativer sirenelydene skulle følge og kunne ikke oplyse tonale specifikationer. Og med sidstnævnte blev det ikke meget bedre, idet jeg blev vist videre til en hjemmeside og til Færdselsstyrelsen.

Mine resultater ses nedenfor og det korte af det lange er, at man mildest talt ikke er særligt specifikke med hensyn til, hvordan udrykningshorn må og skal lyde, så måske kan man forvente et endnu større anarki på området.

I den tid, hvor jeg har været opmærksom på problemet, har jeg observeret horn med glissando på hhv. en oktav og en kvint og med ret forskellig klang.

1) To-tonet, High-Low), der skifter mellem to toner, oftest det rene kvartinterval.

2) ”McCloud”, Yelp, hvor frekvensen stiger og falder hurtigt Yelp kan oversættes til bjæf eller hyl og man kan forestille sig at ordet også finder udtryk på dansk, når man hører en hund galpe.

3) ”Ulvehyl”, Wail, hvor frekvensen stiger og falder med en indbygget tremolo-effekt.

Oversat til dansk betyder Wail jammer/ klage/hyl. Så Bob Marley har nok haft et ironisk glimt i øjet med sin gruppe ”The Wailors”.

Ulvehylet kan også i sin kerne være ovennævnte totonede horn med kvartinterval.

Nyt fra Færdselsstyrelsen: Fra 6. marts 2004 vil trafikanterne kunne høre et nyt udrykningssignal fra redningskorpsenes og politiets biler.

Fra denne dato bliver det såkaldte ULVEHYL ("wail") tilladt. Ulvehylet er karakteristisk ved, at frekvensen stiger og falder langsomt.

Derved adskiller ulvehylet sig fra de kendte udrykningshorn. Nemlig det gammelkendte totonede horn ("ba-bu" horn), og det såkaldte McCloud-horn, hvor frekvensen stiger og falder hurtigt.

Med det nye ulvehyl sker der ingen ændring i støjniveauet fra udrykningshorn. Til gengæld mener fagfolk, at hornet høres bedre af trafikanterne.

Og der er, ifølge Beredskabsstyrelsen, ingen risiko for, at hornet kan forveksles med andre lydsignaler.

Det nye ulvehyl er allerede installeret i mange redningskøretøjer fra brandvæsen, ambulance og politi, som får frit valg mellem brug af de forskellige udrykningshorn.

Her er Emmerik med sit cykelklokke- og bilhornsorkester.

Bilhornene hænger i små poser på stativet. www.christiania.org/~emmerik/

På nedenstående hjemmesider sireneglade læse hhv. lytte til udrykningshorn:

kan de forskellige

www.hjem.beredskabsinfo.dk/baggrund/multimedia/ www.home.earthlink.net/ ~gaylesongs/fire_engine.htm

En af grundene til at man har tilladt ”ulvehylet”, som kan være meget ubehageligt at lytte til, er naturligvis den stigende trafikstøj, og især det faktum, at mange har installeret stor stereolyd i deres biler, så må udrykningshornene følgelig være desto mere gennemtrængende.

På nettet vil man i øvrigt kunne finde en 41 sider lang rapport udarbejdet af firmaet Delta, Akustik og Vibration om cykelklokkers hørbarhed i trafikken. Rapporten er bestilt af Tryg foranlediget af de højresvingsulykker mellem cyklister og lastbiler, som har fået megen opmærksomhed i medierne på det seneste.

Rapporten forsøger at belyse om det vil være en fordel hvis cykler udstyres med elektriske horn med storlydstyrke, og det er faktisk lidt interessant at se, hvor mange facetter man kan gribe fat og undersøgelser der kan gøres i den forbindelse.

Uden sammenligning med artiklen i øvrigt, er det stadig muligt at erhverve sig de enestående syngeskåle i GONG. Her ses Kent Edmark

Fugl-i-ongGONG

/Skye

Du fattige spurv flyv ned fra tag Med duen til julegilde…

I sidste udgave af denne spalte påviste den israelske professor Reuven Tsur, at gøgen ikke som vi ellers tror - siger kukkuk, men at det er ren menneskelig fortolkning. Vi skyder så at sige fuglene vore motiver i skoene … og dermed har vi endnu et eksempel, da end ikke skomagerfugl (klyden) eller træskonæb vel egentlig har øje for sko.

Dette er interessant fra et filosofisk perspektiv, at vi har denne tendens til at iklæde alle ytringer - fra såvel levende væsener som døde ting - en menneskelig dragt og har svært ved at forstå dem på deres egne præmisser.

For tendensen er til enhver tid forståelig, men i hvilke tilfælde er denne oversættelse rimelig?

Lad os ile med flere eksempler!

Spurven ovenfor kaldes fattig, fordi dens dragt er så grå og brun og beskeden og teksten bærer stadig præg af en tid, hvor rigdom blandt mennesker måltes i farvestrålende tøj. En engelsk præst ytrede engang, at hvis alle mennesker blot kunne leve deres liv så sagtmodigt og ydmygt som den lille jernspurv, så ville jorden være en dejlig jord.

Det er vist godt for denne præst, at han nåede at komme til sin ydmyge himmelske bolig, inden biologer fandt ud af, at netop jernspurven er en værre en, når det gælder udenomsægteskabelige affærer…!

Jernspurvens sang, ifølge J.B. Andersen, Skovens Fuglestemmer: ”Karakteristiske er sangens lyse og spæde helhedspræg. En hurtig kvidren på et par sekunder.(…) Sangen er uvarieret og kort – oftest 2-3 sekunder. Tempoet er konstant, hurtigt.

Rytmen er fri og tonelejet middel, ligesom sangens styrke. Den hurtige, lyse kvidren kan sammenlignes med en lille knirkende-pibende trillebør.

Kald. Særligt i træktiden (nogle jernspurve overvintrer, red.) høres fra rastende og trækkende fugle et lyst, ofte 2-3 gange gentaget: diz!

Lysere og renere i klangen end gråsiskens kontaktkald: dz-dz-dz! Desuden forekommer et svagt lyst: tsi!”

Og så er der den der med duen som symbol for fred, som i vor kultur i hvert fald går tilbage til Noah, hvor duen som vender tilbage med en olivenkvist til arken, vidner om at Guds vredes syndflod nu er ved at være overstået.

At Helligånden steg ned over Jesus ved dåben i Jordan er en af de referencer bagud, som biblen er så rig på.

I Palæstina er turtelduen en trækfugl og yndet forårsbebuder, som svalen er sommerbebuder for os.

Duer var de eneste offerfugle anerkendt af Moseloven, men optræder ellers især i Højsangens elskovspoesi. Man har lov til at ane et og andet om afsmitning fra Ishtar/ Astartekult, hvor duen netop var gudindens fugl og i øvrigt i den tide mentes ikke at have galde, hvorfor den blev regnet for fredelig… men at duer ikke nødvendigvis er mere fredelige end så mange andre fugle, ved enhver, som har studeret et dueslag…(!)

Og det passer jo meget godt med, at Ishtar/ Innnanna/ Venus for længe siden faktisk også var gudinde for krig!

Turtelduen ifølge B. Génsbøl og J.O. Christensen, Fuglene omkring os: ”Fuglen lever ret skjult i træerne og vil tit kun blive opdaget via sin karakteristiske snurrende kurren ”grurrrgrurrr…”. Den er imidlertid ikke særlig kraftig, og kan blot høre på nært hold.”

Og navnet, Turtur, bringer os næsten tilbage til kukkeren fra sidst: Et post - så moderne - fra Gotland Sa’: brevduen duer ej som postmand Den turtler og kurrer Med postrutens fruer Så gik det mer’ rapt med min post-and Og så er der vel blot tilbage med Shu-bi-dua at ønske os selv og hinanden en rigtig rap jul!! … Og velkommen til pattedyrenes verden!

For en af de seneste større opdagelser, som også er meget aktuel i denne tid med grankviste, banjospil og kældre så sorte som kul, har været, at mus synger!

Og ligesom hos fuglene er det primært hanner som udfolder sig, stimuleret af duften af hunnernes kønshormon. Det er i sig selv et par overvejelser værd, at al denne sang tjener et eneste formål, nemlig at demonstrere styrke og overskud til at beskytte sit territorium.

Men under alle omstændigheder er det fascinerende, at mus synger næsten lige så varieret og melodisk som sangfugle, og så er det oven i købet først registreret hos laboratoriemus, selvom det er en tommelfingerregel, at den slags sang har et rigere udtryk hos vilde dyr.

Det er også spændende, at musen delvis arver sin sang ved familiepåvirkning, men tilføjer den personligt præg, ligesom man kan observere det hos både fugle og hvaler.

Musene synger i så højt et leje, at det ikke kan høres, før udfoldelserne er blevet transponeret et par oktaver ned.

Og lad os så lige tage odderen med, nu vi er i gang. Birger Jensen, Nordens pattedyr. G.E.C. Gad, København 1993: ”Odderens stemme høres næsten kun, når der er unger, og i forbindelse med parring. Et kort skarpt fløjt er en kontaktlyd, hvis dyrene kommer fra hinanden, og ved aggression kan høres skrig og en trille, der kan minde om den lille lappedykkers. Når odderen søger føde på lavt vand, kan der høres plasken og prusten, men ellers færdes den meget stilfærdigt i vandet, og også når den går i eller af vandet. Skræmmes den, springer den dog i med et plump, og ligger den i vandoverfladen og er urolig, kan der komme nogle fnys fra den, inden den forsvinder.”

Der er i øvrigt grund til at glæde sig på den danske naturs vegne, netop når det gælder oddere, da de er i kraftig fremgang efter i en lang periode at have været alvorligt truet af udryddelse.

Katedraler på dåse

/Niels Dreijer

Lyd i gamle byzantinske kirker genoplives elektronisk

Ingeniøren, nr. 38, den 21. september 2001.

Med venlig tilladelse af forfatter og Ingeniøren På følgende hjemmeside ligger lydfiler, så man med egne ører kan opleve katedralakustik på dåse:http://server.oersted.dtu.dk/PR/presscoverage /katedraler.html

Bevaring og brug af kulturmindesmærker har pludselig fået en ny klang. Det skyldes en gruppe på DTU, der sammen med andre europæiske forskere har sat sig for at genskabe akustikken, som den var engang i gamle byzantinske kirker og moskeer.

Projektets engelske titel er ”Conservation of the Acoustical Heritage by the Revival and Identification of Sinan’s Mosques Acoustics” (Cahrisma). Et af hovedformålene med projektet er virtuel renovering af bygningerne ved hjælp af naturtro lydog synsindtryk fra computersimulering.

Den danske del af Cahrisma-projektet varetages af docent Jens Holger Rindel på Akustisk Teknologi under Ørsted-DTU.

Fra venstre mod højre: Jens Holger Rindel, Anders Christian Gade, Claus Lynge og Christoffer A. Weitze.

Hagia Sophia-moskeen i Istanbul er oprindeligt opført i 537 som den største og mægtigste kirke i det byzantinske rige. Kuplen er 31 meter i diameter og hæver sig 55 meter over gulvet. Det store bygværk blev opført på lidt under seks år, blandt andet ved genbrug af monolitiske marmorsøjler fra tidligere græske templer i Grækenland og Ægypten.

Hagia Sophia blev moske i 1453 efter tyrkernes erobring af Konstantinopel – og den inspirerede arkitekten Sinan til at bygge blandt andet den store Süleymaniye-moske i Istanbul. Dermed kan man trække en lige linje fra de akustiske forhold i gamle kuppelhvælvede katedraler til dagens moskeer.

Süleymaniyemoskeen i Istanbul er bygget i 1551-1557 af arkitekten Sinan. Maksimumshøjden i rummet er 48 meter, rumfanget knap 100.000 kubikmeter og efterklangstiden omkring 8 sekunder ved 500Hz.

Akustikken er afgørende for den måde, der skal messes og synges på, hvis tilhørerne skal kunne forstå, hvad der bliver fremført. Dermed har gammel byzantinsk tradition gennem Sinan indirekte påvirket den måde, som moskeerne anvendes på i dag.

Alligevel er der forskel på akustikken, og den skyldes forskellig anvendelse af akustiske absorbenter som tæpper og dekorative overflader i kirker og moskeer. I Cahrismaprojektet arbejder forskerne med tre af Sinans nye moskeer og tre af de ombyggede byzantinske kirker.

Ved at bygge et kirkerum i computeren og lægge de overflader på, der har været benyttet i bygningen, kan man genskabe akustikken på forskellige tidspunkter i bygningens levetid elektronisk. På den måde kan man høre for eksempel gammel byzantinsk kirkesang, som den må have lydt, da bygningen blev opført.

En typisk akustisk simuleringsmodel kan bestå af omkring 2.500 tilnærmede enkeltflader og 4.0005.000 hjørnepunkter. Modellens overflader benyttes til at beregne impulssvaret for alle betydningsfulde refleksionsveje mellem et rundstrålende kildepunkt og et lyttepunkt. Typisk vil man se kraftige primære refleksioner – efterfulgt af et virvar af senere refleksioner, der følger af de primære.

Det beregnede impulssvar ”foldes” med nyttesignalet i en almindelig pc, det vil sige skaleres for hver enkelt sample i en digital optagelse fra et lyddødt rum af det, som man ønsker at høre i det simulerede rum. Det svarer til at betragte hver enkelt sample som en impuls af en given amplitude, og den digitale optagelse som et impulstog med fast tidsmæssig afstand og varierende amplitude.

Den akustiske simuleringsmodel tager udgangspunkt i en almindelig arkitektonisk beskrivelse af rummet, og den kan også skabe en visuel 3D-oplevelse.

Den samlede model kan derfor benyttes til at simulere en sammenhængende ”audiovisuel restaurering” af en ældre bygning – lige som metoden kan bruges til at forudsige akustikken i nye bygninger.

Impulssvaret beregnes retningsafhængigt for begge ører på et standardhovede, og oplevelsen kan derfor blive meget naturtro, når signalet aflyttes i stereo med hovedtelefoner.

I stedet for at opbygge en akustisk model baseret på 3D-overflader, kan man udsende en impuls fra en rundstrålende lydgiver i et virkeligt rum, og så registrere det faktiske impulssvar i et lyttepunkt.

Herefter beregnes impulssvaret på højre og venstre øre i en given lytteretning. Derved kan vilkårlig lyd optaget i lyddødt rum ”auraliseres” i rummet, som om den faktisk havde været optaget dér med det pågældende rums akustik.

Man kan sammenligne de simulerede værdier for blandt andet efterklangstid og lydtryksniveau med de faktisk målte. Sammenligningerne har vist, at man kan beregne akustikken i et rum med en nøjagtighed svarende til gennemsnitlig 1 dB. Det program, der anvendes til den akustiske simulering, hedder ”Odeon”, og er udviklet i Danmark på Ørsted-DTU.

Periodicitet

/Skye

Den Danske Ordbog: periodisk adj. -, -e som sker med jævne tidsintervaller ANT aperiodisk JF tilbagevendende • som følger et bestemt, regelmæssigt variationsmønster el. princip I en anmeldelse i dette blad er redaktøren ude med riven (eller leen) efter Masaru Emotos måde at fortolke det periodiske system, altså grundstoftabellen. Og i en tidligere udgave er det gået ud over Audun Myskja, som mente, at man kunne oversætte direkte mellem atomvægt og toners svingningsfrekvens(!!!).

I lyset af ovenstående definitioner, er det bestemt værd at skænke en tanke, at navnet på det periodiske system blev som det blev.

Grundstofferne er grupperet i en bestemt orden af tilbagevendende egenskaber, hvor eksempelvis ædelgasserne alle har 8 elektroner i yderste skal, hvilket giver dem en særlig stabilitet.

Det er fristende at begive sig ud på overvejelser om sammenhænge med eksempelvis musik, hvor noget af det mest grundlæggende netop er periodicitet.

Det periodiske system, her et pædagogisk udsnit: Grundstofferne i søjler (lodret) har beslægtede egenskaber.

Sinan: Arkitekten, der gemmer sig bag projektets titel ”Conservation of the Acoustical Heritage by the Revival and Identification of Sinan’s Mosques Acoustics” (Cahrisma), levede fra 1497-1588.

Dermed var han samtidig med blandt andre Michelangelo – og så levede han en snes år længere.

Sinan spildte ikke tiden, og blev den mest betydningsfulde arkitekt i det ottomanske rige.

Han nåede at opføre 355 bygværker, herunder 81 moskeer, 62 koranskoler, 17 hoteller og et utal af blandt andet hospitaler og akvædukter.

Et af Sinans hovedværker er Süleymaniye-moskeen i Istanbul (Konstantinopel) fra 1557. Den har som forbillede den tusind år ældre Hagia Sophia, der oprindeligt var kirke, men som blev moské i 1453 efter tyrkernes erobring af Konstantinopel.

Dermed har Sinan indirekte påvirket moskeerne med byzantinsk kirketradition. Hagia Sophia har været museum siden 1934.

Men før man blot hævder, at f.eks. neon er en højere oktav af helium, er det nok en ide at sætte sig ind i de spilleregler som perioderne følger i stedet for eksempelvis at sige, nå ja, otte elektroner det er jo det samme som otte toner, som jo er en oktav!!

Man kan så udmærket for min skyld hævde, at denne tilbagevenden til noget lignede minder om oktavens princip.

Før man tyder tallenes egen kvalitet – i dette tilfælde ottetallets natur og væsen - må man være klar nok i hovedet til at overskue, hvad tallet betyder, når det knytter sig til bestemte enheder, som eksempelvis et antal toner eller elektroner.

Musikkens periodicitet kan opleves i den enkelte tone, da en tone netop er en periodisk svingning.

At noget gentager sig på et højere niveau er oktavens princip, heri ligger også noget periodisk, om end mere komplekst, men det har for så vidt ikke meget med tallet otte at gøre.

Ottetallet kommer af den kulturelt betingede skala med syv (otte)toner fra do til do1.

Det bedste billede på oktaven er spiralkredsløbet

Hvis man vil lave store kosmologier, med sammenhænge mellem toner, grundstoffer, grundfølelser, planeter, farver osv. må man enten bekende, at man arbejder med ”poetiske lighedstegn” eller være usædvanlig dygtig til at holde tungen lige i munden, for selvfølgelig snakker de forskellige områder sammen, men sammenhængene har mange dimensioner at fare vild i.

Walter Russell (1871-1963) var en person som gjorde et anstændigt og ikke udpræget sværmerisk forsøg på at beskrive de principper som knytter hele den vibrerende virkelighed sammen. På mange måder minder han om Martinus i og med, han ikke har nævneværdig uddannelse, men i kraft af ualmindelig gudskontakt har fået indsigt i nogle grundlæggende principper. Det er karakteristisk at begge disse visionære mænd har beskrevet spiralkredsløbet som et grundprincip.

Walter Russell

Overfor bringes en smagsprøve på Russell univers med en grundstoftabel fra 1926 (!!!, bl.a. med forudsigelser af tungt brint og plutonium!) i form af en udfoldet oktavspiral. Russells vision er beskrevet i bogen The Secret of Light som kan bestilles på Internet.

Vandets Budskab!?

/Skye Løfvander Masaru Emoto: De Skjulte budskaber i Vand, Sphinx 2005 Mange, rigtigt mange endda, har været betagede og fascinerede af Masaru Emotos bøger og fotografier om vandets skjulte budskaber, for så vidt forståeligt nok.

Til de mest sarte sjæle skal straks lyde en lille advarsel om, at der her stænkes et par dråber malurt i det hellige bæger.

Jeg skal dog i samme åndedræt erklære, at jeg i fulde drag nyder æstetikken i Masaru Emotos fotografier af iskrystaller og heller ikke behøver overtalelse for at forstå, at vand virker på mange niveauer, gennem sine mønstre og strukturer og direkte i de lag, hvor vi taler om følelser og stemninger.

For det er da så klart som vand!

Emotos værker bygger på det i sig selv fortjenstfulde arbejde, han har gjort med at finde en metode til at fotografere enkelte krystaller af frosset vand. Hans budskab er, at vandets og krystallernes struktur præges direkte af de menneskelige budskaber der rettes mod det.

Han har eksperimenteret med at ”vise” vandet billeder og ord – positive såvel som negative – og udsætte det for musik af forskellig art, og vandet reagerer tilsyneladende med de krystalformer man derefter kan finde, når det fryses.

Forfatterens vision er, at vi med erkendelsen af vandets evne til at bære på information og skønhed, vil kunne heale jorden, hvis overflade, ligesom menneskekroppen, jo består af 70 % vand.

Her svipser logikken dog, for jordoverfladen udgør jo en forsvindende lille del af jordens samlende masse, så det er en meget lille procentdel af jorden, som består af vand.

De fleste ved vist, hvordan Emotos krystaller ser ud, så her er nogle billeder af vanddråbers struktur fra www.goetheanstudies.org

Bogen fremstår jævn, ligefrem, intim og venlig i sin tone. Den henvender sig direkte til læseren, hvilket da egentlig er sympatisk.

Men…!

Vi er vel efterhånden så modne, at vi ikke længere mener at en sag er bevist, blot fordi den er fotograferet! En sag kan med rette valg af fotomateriale udlægges fra to diametralt modsatte sider.

Og jeg synes forfatteren manipulerer ved systematisk at tillade sig selv at strække enhver fortolkning i retning af en overordnet men noget diffus sammenhæng uden at reflektere over sine metoder. Dermed gynger han ud ad en begejstringstangent, som vel er forståelig, men ikke særligt ansvarlig. Med et fint ord kan man sige, at bogen virker tendentiøs.

Fotografierne bliver vel at mærke udlagt som forskning og overalt i bogen søger Emoto at referere til naturvidenskabens resultater og indsigter.

Et eksempel på Emotos måde at tolke sine fotografier findes ved et af de første billeder i bogen, hvor en vandprøve har fået fremvist eller er blevet ”imprægneret” med sætningen ”du gør mig syg. Jeg vil dræbe dig.”

Hans konklusion nedenfor er: ”Da vi viste vandet ord, der var negative overfor mennesker, dannedes der ingen krystaller. Det ser endda ud som om ordene ”du gør mig syg”, frembragte omridset af en mand med et skydevåben.”

Så kan man for det første spørge sig, om det nu også ligner nævnte motiv - det synes jeg nu ikke - og i så fald, er det så vandet der danner billedet eller er det mon Emoto selv? Hvor kommer budskabet fra med andre ord?

Jeg ville ikke tage på vej, hvis det var et enligt eksempel, men hele bogen er i sin tankegang gennemsyret af, at forfatteren udlægger sine egne associationer og fabulering (vel trods alt noget ret subjektiv) som vigtige videnskabelige og spirituelle resultater.

Det betyder, at jeg mister tilliden til vandets budskaber i hans udlægning, for intetsteds i bogen fortæller han om, hvordan han udvælger krystallerne og motiverne, man må dog gætte på, at han har haft et stort materiale.

Kort sagt: Det minder mistænkeligt om undertvingelse af et medium (krystallerne) for at bringe sit eget ”sensationelle” budskab, i stedet for at fremlægge sit arbejde på noget der bare minder om objektiv vis.

At budskabet er ”positivt” er naturligvis godt, og der er vel en pointe i, at den alt for nøgterne videnskab kan dræbe poesien og skønheden som disse billeder er fulde af.

Men jeg tror, at mange – i et reelt behov for noget godt fæste lid til - gør sig blinde for de bagsider der ligger i at give sig hen til ”positive” forestillinger som i sidste ende bunder i løbsk fabuleren og forvrængede selvbilleder i feltet mellem det gode og det onde.

I et forsøg på en videnskabelig tolkning af sine resultater forsøger Emoto at knytte an til den interessante britiske forsker, doktor i biokemi, Rubert Sheldrake, som har formuleret teorien om morfisk resonans, læren om formdannede felter, og resonansbegrebet bliver i det hele taget brugt en del, og, synes jeg, skamredet i et forsøg på at påvise ”den store sammenhæng”.

Der er en graverende fejl, hvor det sandsynligvis er oversætterne der har forvekslet tredje og fjerde element i overtonerækken med skalaens terts og kvart.

Emotos musikalske betragtninger vidner under ét pænt sagt ikke om de dybeste indsigter i toneteori og mere groft er det faktisk ikke værd at beskæftige sig med.

Ligesom med alle de øvrige henvisninger til etableret viden bliver begreber bøjet og strakt for at formidle den banaliserede overordnede sammenhæng.

Således kunne man pege på, at han mener, at det periodiske system må indeholde 108 grundstoffer, fordi der i buddhismen er 9x12= 108 former for jordisk begær og hver grundfølelse må jo svare til et grundstof…!

Nå, sådan er altså argumentationen!

Lidt nuancer og refleksion ville måske være klædeligt!!

Og da man indtil videre har fundet mindst 109 grundstoffer, og regner med at finde flere, må konklusionen vel så være, at der er dukket nye grundbegær op siden sidst, ikke-sandt!?

Men hvorfor hælde så meget galde ud over et arbejde som i øvrigt er smukt og sympatisk?

Kunne man måske have mistanke om, at kritikeren er misundelig på al den opmærksomhed, der bliver Emoto til del?

Det sidste kan naturligvis ikke helt udelukkes, men derudover vil jeg da gerne hylde og anerkende det smukke og sympatiske og det er der en del af i Emotos arbejde. Jeg vil uden omsvøb erklære, at bogen indeholder mange værdifulde perspektiver. Men når det vækker en totalt ureflekteret begejstring som naturnødvendigt må give tømmermænd, så har nogle af os vel pligt til at pege på, hvor det svipser og åbne for en debat om, hvorfor det sker?!

Tabla, Mridangam, Bodhran

/Skye

Fortsat fra sidste nummer.

På strandens bred skyllede en coco de mer op, den sjældne flydende kokosnød, som man kan være heldig at finde på det indiske oceans kyster fra Indien lige til Madagaskar. Shiva samlede den op og med sit tredje øjes flamme delte han den i to. Over hver halvdel spændte han skind fra de slanger, som omkransede hans krop og så begyndte han at spille. Fra trommen p hans højre side kom lyde af fuglesang, rislende bække og blade der hvisler i vinden. Alle skabninger i verden stoppede, og lyttede til musikken. Og da han lod den venstre tromme give lyd hørtes den bævende jord, brag af torden og træer som faldt i stormvejr. Det var den allerførste tabla.

Fra Shiva og Askedæmonen

Hokusai: Kæmpebølge med Fujiyama i baggrund

Jeg ville lige så gerne tale om harme som galde, for hvis man har åbne øjne for, hvad teorier om numerologisk-5.dimension-stråle-deekshasatsang-indigo-laser-auraændringskanalisering og lignende halvfordøjede og flyvske forestillinger om store sammenhænge gør ved menneskers sind og sunde sans, så bliver man slet og ret forarget… i god gammeldags forstand! Det er sågu for galt og skal bringe væsker i kog!! … og det bliver ikke bedre af, at budskabet er kosmisk eller nok så positivt, ofte tværtimod.

Når det er sagt, synes jeg bestemt ikke, at jeg behøver at lægge Emotos bog i den af mine skrivebordsskuffer, hvorpå der mejslet står ”Den Værste Skuffe”, og jeg synes egentlig selv, at harmen så at sige er ret fredsommelig.

Jeg har mødt mange mennesker, som var begejstrede og fascinerede af fotografierne og jeg kan – tro det eller ej - godt glæde mig sammen dem, men jeg har gang på gang oplevet, at begejstringen vender almindelig snusfornuft på hovedet i udtalelser som, at man skal ære hinanden, fordi vi mestendels består af vand!!

Jamen kære venner her på tærsklen til vandmandens tidsalder, så lad os da tage til den nye strandpark på Amager og tilbede de gopler som skyller op i sandet, for de består af en betydeligt større del vand end vi!

Som det fremgår, består tabla-trommen af et sæt trommer, en dyb som er gjort over en metalkrop og en lysere som har trækrop. Begge er meget komplekst bygget op med tre lag af skind og mulighed for at stemme tonen helt præcist i forhold til de melodibærende instrumenter. På midten af trommeskindet findes en sort, tyk plet af et materiale som giver tyngde og har stor betydning for klangen. Tablaer er runde og bløde i deres lyd og kan bringe et utal af nuancer frem.

Der er tradition for at tablaspillere oplæres til at spille meget hurtige rytmer i komplekse mønstre.

Udhav Shinde med Mridangam

Mange af tablaens teknikker stammer fra ældre indiske trommer som den dobbeltsidede mridangam fra Sydindien og pakhawaj fra Nordindien.

Førstnævnte stiftede vi bekendtskab med til koncerten i oktober i Hillerød med Ashish Sankrityayan, hvis perkussionist, Udhav Shinde netop spillede denne meget oprindelige tromme.

Tabla er i øvrigt også navnet på en traditionel ægyptisk keramiktromme, som minder en del om darboukaen som blev omtalt i sidste nummer.

Bodhran er et eksempel på et instrument, som man umiddelbart tror er så gammelt og traditionelt, at det nærmest må være indgroet i kulturen, og hvor det så viser sig kun at have en historie på måske fire hundrede år og en spilleteknik som er relativt nyudviklet.

Det er et fascinerende instrument, der ligesom tabla er rig på blød og rund klang og en overvældende mængde af udtryk og muligheder.

Den bruges primært i irsk og keltisk folkemusik.

Man spiller med en stik som er knogleformet, altså med fortykninger i enderne. Den holdes som en pen og alle de mange slag, ofte i lynhurtigt tempo, leveres ved drejning af håndleddet, og underligt nok er det kun stikkens ene ende som får kontakt med skindet.

Den rige variation af klang kommer frem ved venstre hånds arbejde med at spile skindet ud på forskellige måder, man kan tabe ører, næse og mund af forbløffelse, når den er i hånden på en virtuos. I modsætning til nedenstående illustration er bagsiden ofte forsynet med et kryds til at afstive konstruktionen.

Skindet er gedeskind, som har ligget begravet i en til to uger - de præcise omstændigheder er omgærdede med hemmelighed – og siden monteret på en ramme af tøndestaver.

ABCDeforismer

1

- L-M-N-tær Ord-ontologi -

/Skye fortsat

L: Alle parallelle linier ligner krøllede eller lige…

Rullende, rallende, lullende eller ellevilde lallende lyde lyder lidt á la L, den laterale lyd: langs lidet lem2, lades luften flyde.

Lignelse: Lille Tulle L-ter Lorte-Lasse.

Lyst, lidelse, lys, luft, latter, lokkende og lukket.

M: Munkene mimrer manisk omkring, mens mantraet OM momentant mumles om og om og om igen. OM-end mening mangler, memoreres messens drømmende melodi immervæk med emnet: mammons tomhed.

Med MA-MA menes mad/ mor!

M minder mig om min munds mysterium: mødet i midten mellem læbers minimale måne-æblers summende hemmelighed.

N: Nonnerne nynner intenst nydende nitten yndige, nøje nuancerede nadverbønner uden ende. Mon nogen aner Ånden indeni? Nærvær i ny, næ og N-og netop nu!

En snert af tungens spænding lige over tænderne Sådan er begyndelsen til nynnen og til n’erne.

O’s første overtone, oktaven som gør os godt til mode. Oh, at forundres over akrobat i ring og over mors omsorgskokon!

Omkredsens rotation og kontemplation kommer som OM! O: os og modpart, orglets moltoners opkomst, tomme ords opposition. … fortsættes 1) Den Danske Ordbog, Ontologi: Retning indenfor filosofien, som beskæftiger sig med virkelighedens beskaffenhed og forudsætningerne for væren og eksistens 2) Apropos lidet lem, Jakobs Brev, 3,3:

Senest, jeg har haft fornøjelsen af at lytte til bodhran i fri dressur, var til en koncert på Klaverfabrikken i Hillerød med årets DRkunstner, blokfløjtenisten Bolette Roed.

Et af privilegierne for DR-kunstnerne er, at de kan indgå i et antal koncerter med musikere efter eget valg.

Til denne koncert havde hun blandt andre valgt den bretonske guitarist Dan Ar Braz, som havde medbragt denne fantastiske bodhranspiller, som aldrig fik sit navn i programmet, men spillede med en rigdom og glød, så man kun kunne være betaget over at se, hvordan en membran på en ramme kunne tænde op under en hel sal...

2. Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, i stand til at holde det ganske Legeme i Tømme.

3. See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.

4. See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Veir, vendes med et saae lidet Roer, hvor Styrmandens Fart vil hen.

5. Saaledes er og Tungen et lidet lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!

6. Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed!

Saaledes er Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og sætter Slægt efter Slægt i Brand, selv fat i Brand af Helvede.

7. Thi al natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige natur; 8. men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.

9. Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.

10. Af dem samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! Dette bør ikke saa være.

Tonen er Stammen

/Carl Nielsen Tonen er stammen, og det vi kalder lyd er en lille gren, kvist, et blad eller frø af moderplanten, og selv den allermindste vorte i barken er af samme rod.

Vi må derfor hellere straks indrømme, at der intet er i vejen for, at alt hvad der er i stand til at afgive tone, klang eller lyd kan benyttes i musikkens tjeneste, og i virkeligheden ligger der endnu gemt uendelige muligheder i kunstens instrumentale fremtid, så kan man tillægge det større eller mindre værdi alt efter som man nu er indstillet.

Der er i virkeligheden det forunderlige ved sagen, at musik overhovedet ikke eksisterer, før den kaldes til live, men samtidig findes der ikke på hele jordens overflade den synlige eller håndgribelige ting, som ikke gemmer på en sovende tone.

Naturens vældige klavikord spænder fra hamte [hampe(reb)?] og det mægtige vandfald til den sarteste bævende fiber i et fimrende myggehår og der er ingen grænse for tonernes højde og dybde; det gælder blot om at få dem vakt af deres dvale og besværge dem, snart til liv, snart til død.

Kilde: manuskript, CNA ID 3a. På bagsiden af et korrekturtryk til programmet for Musikforeningens koncert 22.1.1924.

Her gengivet fra Carl Nielsen til sin samtid, andet bind, Gyldendal 1999.

Martinus om Ordet ”Er der en åndelig verden til? … En af de mest fundamentale måder, hvorpå livet besvarer dette spørgsmål, er igennem ”ordet”. … Er ordets verden nu en fysisk eller åndelig verden? Ordet i sig selv, vil man måske sige, er kun fysisk materie, hvad enten det fremtræder i form af skrift eller tale, som blæk, tryksværte eller lyd Javist er ord også fysisk materie, men de er da meget mere end det.

Hvis vi ser i en bog, der er skrevet på et sprog, vi ikke forstår, eller hører dette for os uforståelige sprog blive talt, virker ordene kun på vort syn eller hørelse. Vi kan gøre os visse tanker om dette sprog, men findes dets ord ikke i vort tankekatalog, vedbliver ordene med blot at være tryksværte eller lyde, noget rent materielt.

Forstår vi derimod det talte eller skrevne ord, sættes tanker i sving i vor bevidsthed, altså noget immaterielt eller usynligt begynder at arbejde.

Dette immaterielle eller usynlige var skjult i det synlige ord, en tankens eller åndens verden blev materialiseret gennem det skrevne eller talte ord og igen dematerialiseret i læserens eller tilhørerens bevidsthed. Men så er der jo også en åndelig verden til, som kan gennemtrænge den fysiske og give den mening og liv.”

Martinus i tale om Ordet, d. 5. april 1948

Følgende artikel handler om lyd, ord, tegn og mening, derudover er den måske et forsøg på at skabe et afsæt til opgør med kristen spiritualitet, hvad det så vil sige.

I første omgang må banen i hvert fald kridtes op, så vil det senere vise sig, om der følges op.

Kristen spiritualitet tager oftest udgangspunkt i Johannes-evangeliet:

I begyndelsen var ordet "i"!

/Skye … altså i begyndelsen af sætningen!

I er således både et bogstav og en lyd-enhed, som trods sin lidenhed er et fuldbårent ord. Som pronomen/stedord handler i mere om jer end om mig, selv om der er i i ”mig” men intet i i ”jer”.

Og således har vi allerede stiftet bekendtskab med flere sider af ordets identitet: som majuskel og minuskel (stort og lille bogstav), uden og med "gåseøjne", og før denne sætning er forbi, har vi såmænd nok set endnu en fremtrædelsesform, som dette minimale ord kan optræde i. Altså som præposition/forholdsord. … og som entusiastiske i-iagtagere vil I - hvis I hænger ihærdigt nok i - sikkert opdage, at i oven i købet kan optræde som adverbium/biord, og måske føle trang til at udbryde ih af lutter begejstring!

Den Danske Ordbog: ih udråbsord [’i] el. [’i.i] 1 bruges som udtryk for forskellige følelser, især begejstring, håb, overraskelse el. irritation; SYN åh ~ altså, ~ du milde, ~ hvor jeg glæder mig, ~ hvor er du åndsvag, Ih, du fredsens en frokost han spenderede på mig PeHove92 2 bruges forstærkende foran svar: SYN ok ~nej, ~ ja ”Hør for resten, spiser du slik?” ”Ih ja”, svarede slagteren SiDahl&UlDahl92 HIST mnty. ty. i.

Det skal måske lige anføres, at SYN i Den Danske Ordbogs kode betyder synonym eller betydningsrelation.

Som I kan se, er i en mangesidet størrelse, selvom det er vort alfabets mindste bogstav, præcis som i det græske alfabet - tegnet jofa man skrev Mætthæus-evangeliet med og om (Matt. 5:18): ”Sandelig siger jeg eder, før himmel og jord forgår skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel af loven forgå, før alt er fuldbyrdet.”

Evangeliet handler jo om et menneske, som trods mange tegn og gerninger måske kun skrev på selve jorden, og som netop blev refereret til som selve Ordet (Johs. 1 og 8, hhv. Prolog og Kvinden grebet i ægteskabsbrud).

Selvreference vil sige noget, som viser hen til sig selv: ord, der beskriver ord, sætninger om sætninger, en film der handler om en film, og det bliver ofte et afsæt for humor, fordi det handler om to niveauer: det beskrevne og den der beskriver, … der åbent for tvetydighed og frodig forvirring!

Selvreference kan man blandt andet finde inspirerende læsning om hos Douglas Hofstadter i bogen Gödel, Escher, Bach, hvor han lancerer betegnelsen strange loops, ”sære sløjfer”.

At I på engelsk betyder noget så centralt som jeg… altså ikke mig der skriver, men begrebet jeg, er mere end interessant: Hvilken sætning på fem ord tror du f.eks. kan resultere i 194.000 hits ved en Google-søgning på engelsk?

Hæng på og få svaret, som har flere bibelske dimensioner, især hvis man forstår, at biblen i høj grad skal forstås som et fletværk af referencer på kryds og tværs af tid og sammenhænge.

Det gælder ikke mindst Johannes-evangeliet, som jo begynder med ordene: ”I begyndelsen…” og slutter med et udsagn om alle de bøger, man kunne skrive … om Ordet vel at mærke!!

Slutter denne selvreference, før den begynder?

Mere Johannes: Johs. 3, 13-15: ”Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen. Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, således bør Menneskesønnen ophøjes, for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.”

Slangen, der refereres til, er helt tilbage fra ørkenvandringens tid (4 Mos. 21, 4 – 9): ”Da kom folket til Moses og sagde: ”Vi har syndet mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!” Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: ”Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver der er blevet bidt, skal beholde livet.” Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.””

- Hvilket spørgsmål stiller og besvarer sig selv?

Med begrebet selvreference i baghovedet, bliver Søren Kierkegårds definition af Ånd måske pludselig mindre snørklet: ”Ånd er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv (...)Selvet er ikke forholdet, men at forholdet forholder sig til sig selv.”

Når denne tekst engang bliver oversat til engelsk vil jeg (alias Det Springende – og skrivende Punkt) naturligvis spille på alle dobbelttydighederne i sætningen "In the beginning (of this sentence) was the letter ”i"… and that was the word!”

For i betyder jo på engelsk jeg, mens letter både kan betyde bogstav og brev og sentence kan oversættes med sætning eller dom.

I have been sentenced to death by a letter! … Så sæt jer lige i mit sted før I skriver i igen!

Så der er altså en rød tråd som - ligesom i - er lodret indstillet!

I følgende Jesusord tages tråden op… og ned!:

Johs 8, 23: ”Han sagde til dem: ”I er nedenfra, jeg er ovenfra, I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at Jeg er den, Jeg er, skal i dø i jeres synder.””

Der er masser af i’er i dette korte uddrag, men det mest interessante er udsagnet Jeg er den, Jeg er. Ikke mindst fordi det gentages lidt senere, Johs. 8, 28: ”Når i får ophøjet menneskesønnen, da skal i forstå, at Jeg er den, Jeg er (…)”

Den indridsede indskrift INRI var nærmest et slags prikken over i’et… eller rettere over T, for en del af pointen med at sige ”Jeg er A og Å” (alfa og omega) er, at det oprindeligt snarere var Alef og Tau, det første og sidste bogstav i det hebraiske alfabet.

Så i begyndelsen var logos, til slut var det tegn, som blev kristendommens logo: T, tau, korset!

Men en vigtig finesse ved påskemysteriet er, at historien fortsætter efter enden…

Den ophøjede menneskesøn er igen på banen, og igen skal vi tilbage til Moses, som fik sin store vision af Gud i en brændende tornebusk (2. Mos, 3,14): ”Moses sagde til Gud: ”Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” Gud svarede Moses: ”Jeg er den, jeg er!”

Og han sagde: ”Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.””

Så har vi fået to ting at vide: Israelitternes guds navn var Jeg Er (I am på engelsk) og Jesus sagde reelt Jeg er Gud! ... Ikke mærkeligt, at det svimlede for nogle og andre blev rasende! Så rasende måske, at ord blev B e g y n d e l s e n t i l e n d e n !

Ordet blev kød, for at nogen kunne tage ham på det og hænge ham op på det.

Matthias Grünewald: Opstandelsen

Guds navn har med Jeg at gøre, men hvad med mig? Og hvad ser mon I i i?

Navnet eller erklæringen Jeg er den, Jeg er, kan man på engelsk læse om på 194.000 måder på nettet eller bare anskue elementært grammatisk: Jeg: Subjekt/ grundled Er: Udsagnsled/ Verbum (og så kan man i parentes tilføje, at når man i kristendommen taler om Guds Ord, Dei Verbum, så er det altså menneskesønnen og guddommelig åbenbaring).

Den, Jeg er: Hensynsled (Nominale, indirekte objekt).

Hvorfor er det overhovedet interessant?

Matthias Grünewald: Korsfæstelsen

Men videre med i: Om gudsnavnet er IHVH eller INRI, eller I am that I am, så har det noget med Jeg at gøre, og i det lys er der jo ikke noget besynderligt i, at intet menneske kan skue Gud, endsige danne sig billeder af Gud, for en ting er at gengive den kropslige del af et menneske, men hvad med jeget?!

Jo, nogle ting i livet er natur, f.eks. overtonerækken – og dermed tal - de findes overalt i naturen og i alle kulturer.

Andre ting er kultur, f.eks. en dur-skala, som vi har haft glæde af i de seneste 400 års europæiske musik.

Sprogvidenskabelig og biologisk forskning har påvist, at de strukturer og mekanismer i vore hjerner, som i sproget bliver til grammatik, nærmere må betragtes som natur end kultur, de findes prænatalt, før fødslen i ethvert menneske.

Så i den henseende er det ikke bare ordet som er blevet kød og har taget bolig iblandt os…

I er inkarneret, subjekt- verbum- hensynsled, I er iblandt os!

I en berømt aforisme i Chandogya Upanisad (6.8, 6) finder man sanskriterklæringen Tat Twam Asi som nærmest kan oversættes med Du Er Det. Det er blevet en af hinduismens mest prægnante ytringer, der vidner om Atmans (den individuelle sjæls) opgåen i Brahman (verdenssjælen), hvorved mennesket udfries af den jordiske trældom. Og kig så lige en ekstra gang på ordet individ, både hvad angår i’erne og betydningen: Den Danske Ordbog: individ sb. itk HIST fra lat. individuum, itk. af individuus ’udelelig’.

Det er lige før, man har lyst til at tilføje:

!!!

Bogstaveligt talt er i ikke så meget i sig selv som det er i kraft af de ting, det kan sige i forbindelse med andre bogstaver, andre ord, og ikke mindst i kraft af den iboende tendens til at sætte sin prik over det, som i sig selv er ufuldstændigt!

Jolly Cola kørte engang en reklamekampagne med overskriften Jolly Cola sætter prik på!

Når man fordybede sig i den lille sprogdrejning og det tilhørende foto, var der ikke meget tvivl tilbage om, hvad det kunne betyde, men for at skære det ud i pap kommer lige en limerick, vistnok af præsten Johannes Møllehave, som i hvert fald har gengivet den. Her efter hukommelsen: En græsk-katolsk pater fra Vanløse blev forelsket i en pige fra Ganløse men hun var en strik hun bed i hans prik-prik-prik og nu elsker han kun med de tandløse Det kan være en rød klud for nogle, at der skulle være en rød tråd mellem de seksuelle ytringer og det ophøjede ord - det kan Jens Jørgen Thorsen sikkert tale med om fra sin himmel - men slangens symbolik har kristne jo gennem historien haft travlt med at seksualisere, så de ligger egentlig bare, som de har redt.

Det er absolut ikke i sig selv besynderligt, at verden er grebet af ganske vist ret løbske forestillinger om Magdalenes rolle og dermed frelserens seksualitet.

De kristne temaer vender vi tilbage til, før vi har nået at sige ”har man sagt A, må man også sige B”, og måske bliver det med overraskende pointe! For at sætte sagen på spidsen, bliver spørgsmålet, om det er tilladt at gå i kødet på ordet…

Den Danske Ordbog: pointe sb. fk.

HIST fra fr. pointe egl. ’spids’, beslægtet med point og punkt.

I i er vi lodret, vertikalt, indstillet: prikken svæver over stregen, som ånden over et menneske. Når mennesket med indlevelse siger i, bliver dette menneske til et i - jeg husker endnu med taknemmelighed, hvordan min første dansklærer gjorde sig til et i - for vibrationerne stiger op, resonansen findes i hovedet over den strakte krop, og det er ikke blot indbildning, i er den vokallyd, hvor de højeste formanter præger lyden.

Formant er betegnelsen på de overtoneområder der danner vokallydens karakteristiske klang, og det er ikke blot en universel association men en reel lovmæssighed, at man generelt kan forbinde høje frekvenser med "op" i kroppen og de lave frekvenser med "ned", dybde.

Med i og o kan man så at sige synge fra isse til fod!

Hvis man taler med en akustikingeniør, vil man udover alle de skønne i’er i hans jobtitel - kunne glæde sig over, at han, som jo bekender sig til objektiv videnskab, kan sige en del om vokallydes egenskaber, bl.a. at en vokal som i er meget retningsorienteret, mens en rund bagtungevokal, som o, skaber rum.

Det faktum, at i i sin grafiske fremtoning består af en prik og en streg, kan man filosofisk benytte som udgangspunkt og som omdrejningsakse: Streg-prik er jo fundamentet i morsekoden og kan også anskues som elementerne i ethvert binært system som f.eks. computerens maskinkode: strøm eller ikke strøm, 1 eller 0… og det er jo altså nok til at skabe hhv. hele sprog og virtuelle universer.

Når du læser denne sætning glider dit blik over linien, det følger en bane fra begyndelse til ende, og springer dernæst et skridt ned i en ny dimension: … den følgende linie på siden.

Læsningen af linien er nærmest endimensional: på en akse fra venstre til højre.

Når du som her har skiftet til næste linie, kommer den følgende dimension for alvor ind i billedet, sidens højde, den dimension der dækker siderne fra top til bund.

Jens Jørgens Thorsen: Jesus med erektion på korset

Endelig føjer den tredje dimension sig ind, dybden bliver aktualiseret, når du bladrer…

… til denne, den følgende side, og senere til de sider som ligger endnu dybere i bogen (for selvfølgelig skal du tænke dig denne tekst som en bog!)

En bog har således, hvad dens fysiske beskaffenhed angår, tre lag: bredde, højde og dybde. Og læsningen foregår, som med så meget andet, på nogle præmisser indenfor rammerne af de tre dimensioners rum samt den interessante fjerde faktor: Tiden! Det tager tid at læse en line, en side, en bog.

Lad os kigge lidt på grundelementerne i disse dimensioners virkelighed: Punktet er den dimensionsløse 1 punktelement, 0 dimensioner.

enhed:

I, stregen, linien, aksen under i'ets prik har en anden karakter: den har to endepunkter og derimellem et uendeligt antal punkter, som udgør den første dimensions virkelighed. Vi lægger nu linien (med dens to i’er!) ned for at spare plads. Vi har altså tre elementer i alt: 2 nul-dimensionale (ende-)punkter endimensional linie.

I alt 3 geometriske grundelementer

og

1

Men som vi så, foregår læsning ikke kun i en dimension, så hvad er det der sker, når endnu en dimension føjer sig til? Man kan forestille sig, at ligesom stregen træder ud af punktet, kan man langsomt føre linien på tværs hen i en ny dimension, grafisk set som følger: IIII, omtrent som når man læser videre end blot til den første linies slutning. Så har vi nu både har højde og bredde, to dimensioner! Kig på dette afsnit af teksten som en grafisk helhed fra det begynder med ordene ”Men som…” til det slutter med ”…i at være perfekt”, knib øjnene lidt sammen og lad teksten sløre, og du vil måske opdage, at det næsten fremstår som en kvadratisk flade, der blot mangler to linier i højden i at være perfekt.

Et kvadrat afgrænses af de fire hjørner fire afgrænsende linier og imellem disse så den todimensionale flade, som man forestille sig består af et uendeligt antal altså en helt ny dimension.

Denne flades to dimensioner kunne igen tænkes ligesom at træde ud af sig selv ved bevægelse (ud ad papiret i retning mod dig f.eks.) og dermed skabe noget ganske nyt, et tredimensionelt legeme: en terning eller kubus.

En kubus afgrænses af otte hjørnepunkter, som mellem sig udspænder tolv linier, der tilsammen danner seks flader. Inden for disse flader opstår den nye dimension: rummet.

8 nul-dimensionale punkter (hjørner), 12 endimensionale linier, 6 todimensionale flader og 1 tredimensionelt rum. I alt 27 elementer.

og de opstår kunne linier,

4 nul-dimensionale punkter(hjørner), 4 endimensionale linier og 1 todimensional flade.)

9 geometriske grundelementer.

Hver gang vi har observeret et skridt til en ny dimension, har vi forudsat en træden-ud-af-sigselv, altså en bevægelse og dermed forløb af tid, som jo egentlig er essensen af en dimension, som vi slet ikke har beskæftiget os med endnu. Med relativitetsteorien kom en udvidet forståelse af tidens sammenhæng eller identitet med en imaginær 4. dimension.

Hvad kan vi sige om denne tid? Ofte ser vi den som en linie, en tidslinie, hvor vi har lagt fortiden bag os og bevæger os som et nutidspunkt på en linie mod fremtiden, som vi forestiller os ligger længere fremme, omtrent som når vi læser en linie i en bog. Men det er jo en ret begrænset måde at anskue tid.

Naturfolk og mennesker med fornemmelse for tidens natur vil nok pege på, at det er mindst lige så rigtigt at anskue tiden som cyklisk, som en cirkel, for vi oplever jo med årstidernes vekslen, døgnets forløb og mange andre faktorer, at tiden virker ved hjælp af cyklisk gentagelse.

At det lineære heller ikke tilfredsstiller selv et moderne hightech-menneskes fornemmelse for tid blev tydeligt demonstreret, da de digitale ure kom frem, der på en lineær måde viste os tidens gang som en talrække, cifre fra 0-24.

Der gik ikke så frygteligt længe, inden man gik tilbage til den cirkulære urskive med time-, minut- og sekundviser.

Det kan give god oplevelse af mening som symbol for tiden at bruge ikke linien og heller ikke cirklen, men kombinationen af de to bevægelser: spiralen. Jorden cirkulerer om solen, men solen har selv en kurs gennem universet og derfor bliver jordens bane set fra et større perspektiv ikke en cirkel, men en spiral, ligesom solens egen bane på kurs mod stjernen Vega i øvrigt er det.

Som bekendt ligger galakserne også i en spiralformation. På det mere jordnære plan er et spiralisk bevægelsesmønster tydelig udtalt i et væld af processer i naturen: planters vækst, vinden og vejrsystemer, vandets strømninger.

Historien gentager sig nok, men der vil dog trods alt kunne konstateres nogle fundamentale løft nu og da, så udvikling er ikke lineær eller cyklisk, men spiralisk, når noget viser sig i en højere oktav, har vi gennemløbet en spiral-cyklus.

Dog, dette er alt sammen en leg med symboler, en projektion eller overførelse af et begreb på et andet medium, og i yderste instans er alle de geometriske grundelementer rene abstraktioner, for et punkt har ingen udstrækning og er følgelig lige så usynlig som en linie der i sin rene form principielt er uden bredde,….og hvem har set en flade uden et eller andet element af dybde eller tykkelse? Det eneste materiale som en flade uden tykkelse kan laves af er en ganske almindelig skygge, men find så lige det underlag, som er så perfekt plant, at vi får den absolutte todimensionalitet.

Og med tiden bliver det endnu værre, som Poul Kjøller har sunget det i en børnesang: "Tiden kan vi ikke få at se, det er der ikke noget at gøre ved.."

Det er simpelthen ikke helt ligetil med sanse- og begrebsapparatet at få hold på de størrelser, som er vores fælles fundament. ”Objektid” eller ”subjektid” eller både og? ... måske hverken eller?

Svaret flyder ud som et smeltende ur i Salvador Dalis ørkenlandskab, men samtidig er vi mennesker i bund og grund tidsvæsener, og tiden er ikke bare et Fata Morgana, inderst inde ved vi godt, hvordan vi er blevet præget af tidens gang i tidens løb.

Salvador Dali: The Persistence of Memory

Hvordan mon en firedimensional figur ser ud? For en spiral er dog trods alt noget, vi kender i de tre dimensioners rumlige virkelighed. Der er faktisk mennesker, der har arbejdet seriøst med at tegne en hyperkubus, og nu hvor vi kan bruge computere som værktøj, er vi nået et par skridt længere med at anskueliggøre, hvordan det ser ud, når kuben træder ud af sig selv, og skifter karakter ved overgangen fra rumvirkelighed til tidsvirkelighed.

Ved at stille vores dimensions-anskuelser op i et skema kan vi faktisk gætte lidt på, hvor mange punkter, linier, flader og rum en hyper-kubus består af:

ELEMENTER PR. DIMENSION FIGUR "0."

PUNKT: 1 LINIE: 2 KVADRAT: 4 KUBUS: 8 HYPERKUBUS:16

1.

0 1 4 12 32

2.

0 0 1 6 24

3.

0 0 0 1 8

4.

0 0 0 0 1

IALT 1 3 9 27 81

Skemaet læses som vi gennemgik dimensionerne ovenfor: Søjlerne "0.", 1., 2.,… henviser til hvilket antal dimensioner af vores virkelighed vi beskæftiger os med.

Rækkerne henviser til antallet af hhv. punkter, linier, flader, rum og hyperrum.

Læs eksempelvis rækken ud for kvadratet: En kvadratisk flade opstår mellem fire nuldimensionale hjørnepunkter, fire endimensionale linier, og dermed opstår én todimensional flade.

I alt indeholder kvadratet således ni geometriske grundelementer.

Hyperkuben afgrænses af 16 punkter, 32 linier, 24 flader, 8 rum ”indeholder” altså akkurat ét hyperrum, som det godt nok er lidt svært at gøre sig forestillinger om med en alt for firkantet tankegang. Men som sagt kan man med computere fremstille en animation, som giver en antydning af en sådan hyperfigurs beskaffenhed.

Her kan det hjælpe på forståelsen at tænke på, at sådan en dimension, hvis natur vi ikke kender, på en måde spejler sig i de lavere dimensioner på samme måde som 3-dimensionelle legemer kaster 2-dimensionelle skygger: Skyggen giver os en anelse af den egentlige form.

Tilsvarende kan en computeranimation af en hyperkubus kaldes en slags afskygning af figurens egentlige realitet i den 4. dimension.

Det er ingenlunde tilfældigt, ligesom det er meget velkendte tal fra gammel tid.

Platon beskrev i Timæus, hvordan verdenssjælen ved altings skabelse benyttede sig af tallene 1-23-4-6-8-9-27 og på det hosstående lille træsnit ses Boethius og Pythagoras i den guddommelige aritmetiks helligdom, hvor de sysler akkurat med de to rækker af hhv. fordoblinger og tredoblinger.

Oktaven er matricen for al musik, men der opstår ikke musik ud af oktaver alene. Når kvinten kommer til, er det i princippet nok til at konstruere et egentligt tonesystem, skalaer, melodier.

En hyperkubus, dvs. skyggen af skyggen af en hyperkubus, for vi er her gået fra 4 til 2 dimensioner, fra hyperrum til papirets flade. Alligevel kan man, hvis man tager sine ”perspektivbriller” på, spore de 8 rum, terninger, som figuren er bygget op af.

Der er ganske mange interessante lovmæssigheder i skemaet bl.a. beskriver antallet af punkt-elementer en progression af fortløbende fordoblinger: 1-2-4-8-16 der er 1 punkt i punktet, 2 punkter i linien, 4 punkter i fladen, 8 punkter i kuben og 16 punkter i hyperkuben.

Det totale antal geometriske elementer: punkter+ linier+ flader+ rum+ hyperrum følger en progression bestående af tredoblinger: 1-3-9-2781. Der er i alt 1 geometrisk grundelement i punktet, 3 i linien (to endepunkter og en mellemliggende linie), 9 i kuben og 27 i hyperkuben.

Kvindeskikkelsen er personifikationen af aritmetik, tallæren som gudinde! I hendes skød ser man den oprindelige helhed, 1, mens de to omtalte progressioner skrider frem langs hendes lår og ben. I pythagoræernes univers og i mange andre sammenhænge er de lige tal feminine og de ulige mandlige, og tallenes moder kan åbenbart besvangres af tallenes iboende mening.

De to herrer er toneteoriens fædre og de to progressioner illustrerer hhv. oktav-princippet (fordobling i svingningstal) og kvintprincippet (3-progressioner).

Det er vigtigt at understrege, at en flade kan skabes ved rotation eller drejning om et punkt og således lige så godt kunne være repræsenteret af en cirkel eller en Trigon, men der er nu trods alt en grund til at det firkantede lægger så stort beslag på vores tænkning og kultur, tænk eksempelvis på bøger og mursten, ja byggematerialer i det hele taget, og på alle de varer vi kan købe emballeret i kasse- eller æskeform overalt.

Her skal vi tænke på, at musikkens virkelighed opstår på baggrund af rum (gennem tonens bølgelængde) og tid (gennem den tilhørende frekvens). Og der skal også mindes om, at tal jo ikke bare er et udtryk for kvantitet, de bærer hver især på deres eget væsen, en egen hemmelighed.

Kvantitativt er 1 det mindste tal i rækken, men kvalitativt er 1 "det eneste", det som indeholder alt.

Kvantitativt kan 2 være 2 stykker knækbrød med sesamsmør eller 2 rumfærger, men kvalitativt siger 2 alt for os om dualitet, herunder mørke/lys, tyngde/lethed, ånd/materie, mandligt/kvindeligt, +/-, godt/ondt, udad/indad,…

Og tallet 2 bærer i sit væsen fordoblingens eller halveringens særpræg og dermed musikalsk set oktaven, som er ramme om al musik.

Tallet 3 er tilsvarende velegnet til at få klarhed over rummets tre dimensioner, tidens fortidnutid-fremtid, sprogets subjekt-objekt-verbum, filosofiens tese-antitese-syntese, religionernes treenigheder, krop-sjæl-ånd, far-mor-barn,….

I musikken er 3 (tredoblinger i frekvens/ tredelinger i længde) knyttet til den rene kvint, som genererer/ frembringer alle toner i vort tolvdelte tonesystem og som er den dominerende harmoniske funktion, ja kvinten og dens septimakkord har såmænd fået navnet dominanten.

Og således kan fortsættes gennem hele rækken af forunderlige tal… Musikken lever i tallene, tallene lever i musikken!

Er 7 og 12 magiske?

/Skye

Fortsat fra sidste nummer.

Det er umiddelbart påfaldende, at musikken kun er et blandt flere systemer som benytter sig af tallene 7 og 12 som grundelementer. Vort kalendersystem kan nævnes foruden hele det esoteriske spektrum af farver, planeter, sfærer, stråler, chakraer, auraer osv.

Det hebræiske alfabets kabbalistiske opbygning

Det skal også nævnes, at man naturligvis har haft alfabeter, hvor syv vokallyde havde deres mysterium og i kabbala er der 3 "moder"-tegn, 7 "dobbelte" og 12 "enkelte" tegn, som tilsammen udgør det hebræiske alfabet.

Efter teleskop og mikroskop har man åbnet for verdener, som refererer til noget, som ligger ud over det, alle kan sanse og observere.

Det er også oplagt, at for mennesker uden anden kunstig lys end ilden, får himmellegemernes lys en langt større betydning, end de har i en moderne sammenhæng.

Det gælder ikke mindst i de områder i Mellemøsten som regnes for kulturens vugge, og som også har lagt grund for læren om himmellegemerne.

Alle kunne betragte himlen og følge de to store himmellys, sol og måne, og de 5 vandrestjerner: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn. Disse 7 bliver vi stadig mindet om med ugens 7 dage: soldag, månedag, marsdag, merkurdag, jupiterdag, venusdag og saturndag, Hvis du er i tvivl om sammenhængen, så prøv på tysk, fransk og engelsk, idet planeterne var guder i såvel norden som i den græsk-romerske og de mesopotamiske kulturer.

Det betød naturligvis også, at hver planet herskede over sjælens univers: de forskellige himle, over kroppen: chakraerne samt over sproget: lydene, tegnene. Og man relaterede naturligvis også musikkens elementer til himmelguderne.

Det vigtige spørgsmål bliver så, om der er en sammenhæng, om strukturen er tilfældig, om det er naturens orden eller menneskeværk og om der findes en fælles rod.

Jeg tør godt lægge hovedet på blokken, når det gælder et bud på den fælles rod i de mellemøstlige esoteriske helhedssystemer, som netop indbefattede kalenderen, alfabetet, himmellegemerne og musikken.

Først er det nok nødvendigt at reflektere over den betydning de tekniske fremskridt og rationelt tankeklima har betydet for hele vores bevidsthed. Det er blåøjet at tro, at bare fordi vi har aflagt og gennemskuet nogle tilsyneladende naive måder at anskue det store liv på, at vi så også kan forstå alle de dybder og erkendelsesmuligheder det gav den tids mennesker, for hvem de var naturlige. På den anden side er der mange i udviklingsmiljøerne og her taler jeg også for mig selv - som har svært ved at sætte sig ud over de middelalderlige betragtningsmåder, fordi de nu engang gør det noget lettere at skabe et helhedssyn, fordi man bedre kan koble den personlige oplevelse og det sansede til kosmologien.

Problemet er naturligvis, at det kan være letkøbt og forkert.

Før renæssance og oplysningstid delte og byggede alle på en fælles virkelighed af det som så at sige lå lige for.

Det er lidt påfaldende, når man spørger i en forsamling, der interesserer sig for astrologi og kosmiske cyklusser, at det er de færreste, som er klar over en måneds længde, altså tiden fra fuldmåne til fuldmåne. De fleste gætter på 28 eller 30 dage, men den synodiske måned er 29½ døgn. Hvis du er i tvivl, så tjek selv i din kalender eller endnu bedre ved at følge med i månens faser. Det betyder også, at 12 månemåneder kun bliver 12x 29½= 354 dage, så der altså mangler 11 1/4 døgn i at få regnskabet til at gå op, når man holder regnskab med en månekalender.

Alligevel er det oplagt at inddele året i 12 måneder, også fordi den tolvdelte cirkel er en simpel geometrisk konstruktion, som kombinerer de elementære 2- og 3- delinger som vi kender fra ure.

Newton pegede på, at 7 og 12, var afledt af de 7 planeter som sammen med de fire elementer og kvintessensen frembragte 12-heden.

Der er også noget tankevækkende i firdelingens knytning til det skabte univers med fire retninger, fire årstider og kvadraters og kubers betydning for menneskets kukltur. Det tredelte syntes mere åndelig relateret: fortid-nutid fremtid, subjekt-objekt-verbum, fader-sønhelligånd.

Denne deling i den jordiske firhed og den himmelske trehed blev grundlag for de første universiteters opdeling af videnskaberne i kvadrivium (de eksakte: geometri, astronomi, aritmetik og musik, som altså blev regnet for naturvidenskab!!) og trivium (”humanioraens” grammatik, retorik og dialektik).

Johannes Ittens farvecirkel Inderste trigon, primærfarver, med uret: gul-rød-blå.

Heksagon, sekundærfarver: orange-violet-grøn.

Den ydre kreds er delt i de 3 primære, 3 sekundære og 6 tertiære farver.

Når det kommer til farverne, er det karakteristisk, at naturvidenskabelige giganter som Newton, Gauss og Helmholz har prøvet at samordne regnbuespektret med musikkens skalaer. Ikke så tosset heller, da både farve og tone bygger på oktavens grundprincip, men farverne bygger fra naturens side mere på noget primært 3-delt, sekundært som noget 6-delt.

Der er 3 primære farver, 3 sekundære, uanset om man taler subtraktiv eller additiv farveblanding, pigmentfarve eller lys.

Faktisk må man mene, at Newtons inddeling af farveoktaven i 7 grundfarver skyldtes en prægning fra astrologisk-alkymisk tænkning.

Indigo er ikke at regne for en grundfarve, selvom forestillingen er sejlivet.

Mere om farver og toner kan læses i min bog Overtoner Under Huden.

De syv frie kunster (artes liberales) næres fra hjertet af visdommen, Sapienta

Men det korte af det lange er, at kalenderkunsten er et spil med mange kompromisser. Man kunne godt have lavet et kalendersystem, som ville være lettere at håndtere rationelt, men vi har på godt og ondt en indbygget træghed, når det gælder udskiftning på den slags områder.

Men det er altså absolut en tilsnigelse at påstå, at tallet 7 fra naturens hånd har en særlig plads, når det gælder kalendersystemer, det nærmeste vi kommer det er at det svarer til omtrent en kvart måneperiode, men så regner man med store margener.

Og hele 7-tallets position som det har erobret i kraft himmelskriften er smuldret som grundlag, hvilket allerede Aristoteles gjorde opmærksom på, men især efter opdagelsen af de øvrige planeter i vort solsystem.

I musikken vil det allermest essentielle mht. tallet syv være at kigge på overtonerækkens nr.

7, naturseptimen, men der er nu ikke noget, der gør akkurat den særligt magisk i forhold til de øvrige naturtoner, måske tværtimod. For hvis man vil lave et tonesystem, et udvalg af toner som passer sammen, vil den oftest bare være underlig, sær og besværlig.

Det er imidlertid pudsigt, at musikkens deling i skalaer på 7 toner indenfor en oktav med en underdeling på 12 halvtoner nok er kulturbestemt, men ikke desto mindre ligger temmelig kraftigt i kortene fra naturens side.

Skalaer er i princippet en harmonisk deling af oktaven i et antal trin. Man kan bl.a. dele den i fem skridt, pentatone skalaer, som blandt andre kineserne har rendyrket, eller man kan dele den i syv trin, heptatont, som vi kender bedst.

Det som de heptatone og de pentatone skalaer har til fælles, er, at oktaven (faktor 2, fordoblinger og halveringer) er ramme, og den rene kvint (faktor 3) anvendes som generator, der kan fylde rammen ud.

Fem toner frembragt følgende sekvens:

af

kvintskridt

giver

Hvis man med do som kvintskridt både op og ned:

centraltone

tager

do- so- re1- la1- mi2. 1- 3/2- 9/4- 27/8- 81/16

sob- reb- lab- mib- tib- fa- do- so- re- la- mi- ti- fa#,

Ved hvert skridt øges frekvensen med kvintens proportion, faktor 3/2. Man ganger med denne.

… som man så ordner i en rækkefølge ved at oktavere de sidste tre elementer ned:

viser det sig, at vi har gået i ring, da sob og fa# er såkaldt enharmoniske, reelt den samme tone.

Hvis vi samler trinene ved oktavering, får vi således hele oktaven fyldt ud med halvtonetrin:

do- re- mi- so- la (-do1). 1- 9/8- 81/64- 3/2- 27/16 (-2)

do- reb- re- mib- mi- fa- fa#- so- lab- la- tib- ti (-do1).

Så på denne måde har vi skabt et komplet tonalt system ud fra de simple processer i naturen som knytter sig til det mindste lige tal, 2 og det mindste ulige, 3. do re mi

so la

Så har man en skala med to typer trin, store sekunder: do- re, re- mi, so- la og små tertser: mi- so, la- do1.

Det giver netop den nødvendige oplevelse af helhed og sammenhæng som melodimateriale, fordi det både giver overskuelighed ved det simple og dynamik ved forskelligheden.

De syv toner i en heptaton skala kommer frem på tilsvarende måde, idet man dog tager seks skridt opad og et skridt nedad (til fa): fa- do1- so1- re2- la2- mi3- ti3 Ved oktavering, som ovenfor vist, kan disse toner ordnes som den durskala, vi kender så godt:

Do re mi fa so la ti(-do1) Ligesom i det pentatone system vil der være to forskellige størrelser trin, store sekunder: Do- re, re- mi, fa- so, so- la, la- ti og små sekunder, halvtoner: mi- fa og ti- do1

Problemet er blot, at regnestykket ikke holder 100 %, for oktavskridt kan beskrives som fordoblinger, mens kvintskridt svarer til at øge frekvensen med 3/2 (kunne også skrives 1,5 eller 1½, men vi er optagede af de hele tals magi).

Men de to processer mødes aldrig.

De fleste vil måske kunne se, at de to rækker: 1-2-4-8-16-32-… og 1-3-27-81-243-729aldrig vil mødes på en fælles værdi, da den første rækkes værdier altid vil være lige, den andens altid ulige.

Prøv selv at finde x- og y-værdier der får ligningen til at gå op: 2x= (3/2)y.

27≈ (3/2)12 kommer tæt på, da: 128≈ 129, 746 Afvigelsen er 1,3 % eller ca. en fjerdedel halvtone, det såkaldte pythagoræiske komma.

7 oktaver er altså ikke helt det samme som 12 kvinter, kun næsten.

Det betyder også, at 7-12 systemet i musikken, lige så lidt som for kalendere, er uomgængeligt.

Faktisk vil kvinter og oktaver mødes mere præcist efter 31 oktaver svarende til 53 kvinter.

Men 7 og 12, oktaver og kvinter, er stærke nok til stadig at opleves som magi i musikken.

Kvintcirkel. Der tages udgangspunkt i C, kl. 12.

I retning med uret kvintskridt opad, i retning mod uret kvintskridt nedad.

Den indre cirkel er drejet en kvart omgang, svarende til en lille terts, idet tonematerialet i c-dur er identisk med det i a-mol og så fremdeles.

Det kan så måske være en trøst for alle, der ønsker at sætte 7 og 12 i en særlig position, at musik i netop denne belysning er et utroligt omfattende fænomen, der i princippet dækker hele den virkelighed, som kan beskrives ud fra bølgelære, og det er altså trods alt ikke så lidt…

I næste nummer kigger vi nærmere på tværsum og finder mere kabbala frem.

Lyden af de Fire Elementer, ILD Ildens musik er vel de slikkende flammers knitren, knudernes syden og ophedede stens små eksplosioner. Et bål inviterer frem for noget til, at man skaber musik sammen, så i den forstand vokser al musik frem fra ilden i vor midte.

I kulturbyåret ’96 blev jeg opflammet, da jeg i et program så, at man kunne lytte til et ildorgel på Holmen, som dengang var noget mere uopdyrket end i dag. Det viste sig, at ildorglet bestod af en række stålrør, hvorunder der var anbragt bunsenbrændere. Strømmen af ophedet luft skabte stående bølger i rørene, så i den forstand, var det vel egentlig så som så med ilden som egentlig lydgiver. Kunstneren var i dette tilfælde også instrumentmageren, waliseren Steve Hubback, som nu har slået sig ned på naturelementernes – og ikke mindst ildens – ø, Island, med sit gongværksted.

Iubal og smedene. På hammerhovederne ses værdierne 4-6-8-9-12-16 svarende til do-so-do1-re1-so1-do2

At det er ren myte fremgår af, at den nævnte lovmæssighed slet ikke er så simpel som i fortællingen, men nok om det for denne gang.

Det er såmænd ganske relevant, fordi en stor del af den musik, vi har lyttet til de sidste par tusind år, kun har været mulig med ildens hjælp til at forarbejde instrumenternes klingende metal. Det gælder klokker og gonger, som støbes og hamres i ildens flakkende skær og det gælder alle messingblæsernes store metalliske flader, legeringen er jo en sammensmeltning af grundstoffer. I den forstand er metallerne både det faste element og ildens musik.

Det er også meget passende at en af musikkens helt centrale overleveringer, nærmest en myte, handler om, hvordan Pythagoras (i en anden version er det den jødiske Iubal) passerer en smedje og hører, hvordan hammerhoveder af forskellig størrelse og vægt frembringer forskellige toner. Han gribes af inspiration, vejer hamrene og uddrager deraf de kendte love om sammenhæng mellem vægt og toner.

Ildens udtryk må vel først og fremmest handle om ekspansion, energistigning, eksplosion, for ilden står i sin natur overfor de tre øvrige, håndgribelige elementer/ tilstandsformer som et energiaspekt. Ildens egentlige karakter, bl.a. set i lyset af plasmatilstanden, er blevet belyst i tidligere artikel, men det er altid på sin plads at meditere på, at mht. energi/varme findes et absolut nulpunkt, - 273 ºC, men vi har endnu ikke fundet noget maksimum for energiens udfoldelse.

I musikken kunne man nævne et værk som Tjaikovskys 1812-ouverture, som næsten bogstaveligt sprænger alle rammer, mens Stravinskys Ildfuglen er langt mere lyrisk og virkemidlerne langt mere klangfulde, men dog grænsebrydende for sin tid.

Men der er så mange sider om ilden, lad os endelig nævne en varm stemme, instrumenter med glød i klangen, harmonier som en strålende sol…

Ild og varme kan opstå ved friktion, gnidning og så er det relevant igen at tale om de messingblæsere - som ligefrem tildrager sig en langt højere risiko for læbekræft end andre af samme grund – og violinister der spiller så gnisterne flyver. Det eksplosive formidles af pauker, trommer, gonger og andet slagtøj…

Og så er der alle sangene: Sjæl i flammer…

Come on baby light my fire…

Når solen går ned I et luende bål…

You give me fever… … Vi har lejrbål her!

ANNONCER Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger, tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Mandagshold, Holistisk Musik og Overtonesang/ Skye starter i Hillerød 27. feb. Intro-workshop 6. februar. www.musikaftenskolen.dk/MUG.htm#MUGovertonesang Lørdag d. 21. januar, 10.00-16.00 Workshop. På Syngende Grund med Skye Løfvander.

Unitarernes Hus, Dag Hammarskiölds Allé 30.

Arrangør: Den Gyldne Trekant. Info: Skye Lørdag-søndag 28.-29. januar Övertonsbron, workshop med Gösta Petersen og Skye Løfvander I Liberiet ved Lunds Domkirke. Info: Gösta: +46- 46 125 327 Goesta.Petersen@djingis.se Skye: +45- 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com Den Nøgne Stemme, mini-koncert med Skye Løfvander på Sind-Krop-Ånd-messen i Falkoner Centret søndag d. 5. februar kl. 15.00-15.30 Gratis for messens publikum.

Ashish Sankrityayan i Helsingør.

Koncert på Hovedbiblioteket tors. 16. feb. Kl. 19.00.

90,- kr. Workshop lør. –søn. 18.-19., 800,- kr.

Koncert i Lund søndag aften Overtoner Under Huden Koncert og foredrag med Skye Løfvander Lørdag d. 18. februar, aften På Syngende Grund Workshop med Skye Løfvander Søndag d. 19. februar, dagtimer Chronomatisk Studiecenter, Slotsallé 14, 6440 Augustenborg. Kontakt: Aase Bonde: 74 47 17 44 whitehouse.augustenborg@events.dk

Stemmen fra Stepperne Mongolsk sanseudstilling, foredrag, fortælling, sang (Skye Løfvander) mm. i en stor ger (telt).

Fredag d. 10. marts kl. 15.30 i Klaverfabrikken Udstillingen er allerede åben for grupper og anbefales varmt! Christiansgade 7, Hillerød 48 26 74 57 Åbne Lydaftener på Djursland med Thor Sejer Weimar Toning, Overtoning, Intuitiv sang, Stilhed, Leg & Kreativ udfoldelse. Den 2. tirsdag i måneden, 19.3021.00 på Friskolen i Gjerrild. 20,- kr. pr. gang.www.weimarsweb.com Tlf. 21 403 487 Hanne Siboni: Krop, Stemme & Sang, mandagshold Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5., 1620 Kbh. V Pris: 1.600 for 4 mdr. Ratebetaling mulig.

Start: 9. januar, slut: 24. april. 19.00 – 21.30 Tilmelding: Hanne Siboni, tlf: 22 195 888 Introaften: Første aften, mandag 9/1 er åben.

Pris: 100,- kr. www.voicecolour.dk Velkommen!

Simple Sounds Toner der Tæmmer Sindet Søndag d. 26. februar kl. 15.00 - 16.30 Anders Nordin, Kyotaku (japansk bambusfløjte) og Skye Løfvander, vokal.

Phendeling - Center for Tibetansk Buddhisme, Nørregade 7B, 2.th. 1465 Kbh. K. Tlf.: 40 59 45 08.

Medlemmer af PL: 100 kr. Andre: 125 kr.

Power-Designs efterårssæson – Ny kalender på vores hjemmeside: www.power-design.dk/kalender Med tak og kærlige hilsener, Petrine & Birgit Lynge, Power-Design Dansk Overtone Ensemble, koncerter søndag d. 22. januar kl. 19.30, Østbirk Kirke søndag d.12. februar kl. 16, Vor Frue Kirke i Odense mandag d. 3. april kl. 19.30 i Katolsk kirke i Århus.

GONG præsenterer: Koncert med Dansk Overtone Ensemble.

11.marts, 19.00. Entré: 60,-/75,- kr. Sted: info følger!

Dansk Overtone Ensemble har skabt sin helt egen unikke lyd med klange fra andre kulturer, gregoriansk kirkesang og ny musik. Inspiration hentes fra Samerne, Mongoliet, Bulgarien og forskellige Indianske kulturer.

David Hykes og Michael Vetter har også sat deres præg. En koncert med Dansk Overtone Ensemble er en oplevelse, en rejse gennem tid og rum, som at blive ført tilbage til noget oprindeligt og autentisk, der ligger dybt i os alle. http://www.stenstruplund.dk/1024x768/Kurser/overtone.htm

Koncert med Lin Ensemble Erik Kaltoft - klaver • Jens Schou - klarinet • John Ehde - cello Ultimo april el. primo maj, 20.00. Entré: 100,- /125,- kr.

LIN-ensemble blev dannet i 1990 og har siden manifesteret sig som en af de førende kammermusikgrupper i Danmark. Det er kendt for sit arbejde med at formidle den nyeste musik, men spiller også gerne ældre musik – og vedligeholder dermed det tilbagevendende spørgsmål: hvad kan den ældre musik sige os i en kaotisk og informationsmættet tid, hvor det er svært at få åndedrættet i ro.

LIN-ensemble arbejder til stadighed med alternative ideer og har blandt andet fordybet sig i Michael Vetters klangunivers. Gå ikke glip af den unikke oplevelse af blændende musikerskab med indlevelse i øjeblikket. www.snyk.dk/sites/117/1/5883/0m0m0m0m0/index.php4

ISSN NR. 1604-2484 Returadresse: FiliongGONG c/o Skye Løfvander Fredskovhellet 2G, lejl. 21 DK-3400 Hillerød

Arrangementer i GONG www.gong.dk Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45: 10. januar, 14. februar, 14. marts Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag. Undlad venligst at ringe på mellem 19.10- 19.45, hvor vi mediterer.

Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32. Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr.

Lydhealingsaften. Søndag d. 22. januar, kl. 19.00 Gå gennem labyrinten og bliv didjeridooiseret, få klangstavs- og syngeskålsmassage, ta' en tur på monochord-briksen og slut af i den store cirkel med fælles sang! Medlemmer:30,-kr. Gæster 60,- kr.

Stilhedens Sang. Torsdage op til fuldmåne, kl. 19.00, gratis: 12. januar (alternativt koncept med blandt andre Peter A.G. Nielsen), 9. februar & 9. marts. Hellig Kors Kirke, Kapelvej, Nørrebro.

Stille meditation og fælles sang i cirkel i Hellig Kors Kirke efter overstået vesper (som indeholder salmesang, bibeltekst og velsignelse, ca. ½ time). Info: Skye 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Musikkens Mandala. Søndag d. 5. februar kl. 19.00. 30,-/ 60,- kr.

Foredrag ved Skye Løfvander, om de magiske mønstre som ligger til grund for musikken. Oktaven bliver belyst som den fundamentale matrice, mønstrenes ramme, der bl.a. også kan findes i farvernes verden. Et vigtigt udgangspunkt for erkendelse af den bølgende virkeligheds spiralkredsløb.

Kulning & Råb – Power sang for kvinder med Helle Thun. Lør. d. 25. feb., 10.00-16.00 Introduktionskursus i svensk kulning [kylning]/Kuh-lock/kaukning.

Kulning [kýlning] er en tusindårig gammel nordisk sangteknik, raffinerede melodiske signalsystemer med høj grad af improvisation. Kulning har den nordiske folkemusiks urtone og naturens storhed i sig. Kort sagt: Kulning er råstyrke og skønhed i ét! Deltagerne vil få inspiration, "værktøj" og arbejdsmetoder til at udvide deres stemmers potentiale. Kursusleder: Helle Thun, prof. sanger med klassisk baggrund. Hendes speciale er svensk traditionel folkesang og nordisk etnisk sang samt vokal improvisation.

Mere info: Helle Thun på mobiltlf: 28 69 80 37 eller mail: hellethun@tiscali.dk

Meditativ Toning med Bolette Schiøtz.

Lørdag d. 6. maj, 10.00 - 17.00 Denne gang vil vi arbejde med stemmen i et meditativt rum omkring den lodrette akse med spiritualitet i toppen og instinkter og urkraft i bunden. Nøgleordene er opmærksomhed - især på rygsøjle, åndedræt og svælg, langsomhed, lytning og samklang i gruppen. Vi varmer op med yogaøvelser, strækkeøvelser, gab, støn, tramp og dans. Dernæst undersøger vi stemmens muligheder i forskellige stillinger og under forskellige bevægelser. Workshoppens essens er langvarige toningssessioner vekslende med stille stunder.

Du behøver ikke være musikalsk eller have erfaring med korsang, men har du lyst til at bruge kroppen, frigøre stemmen og gå ind i dyb stilhed får du mere ud af undervisningen.

Hav løst tøj på, spis let og drik rigeligt med vand.

Workshops: info, tilmelding og betaling: Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr.

0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!

Info-telefon i forbindelse med workshop: Susanne 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop : 450,- kr. derefter: 650,- kr.

Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,- kr.