FiliongGONG Organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing nr. 13, juni 2006
Indhold: Nyt fra bestyrelsen Mælkevejen vibrerer… Anmeldelser Fællesskabs Trommecirkel Konstruktionsfejl, byggesjusk og støj Laks og Tone Shamanens Tromme Nøglefigurer
Michael J.D. Linden-Vørnle Jack Donen Anne Kathrine Henriksen Jane Maluka Rasmussen Skye Løfvander
… samt kort nyt, faste rubrikker, Fugl-i-onggong, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!
FiliongGONG er organ for GONG Foreningen for Overtonesang og Lydhealing www.gong.dk Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Bladet, som udkommer fire GONG årligt, sendes til medlemmer af foreningen og til særligt interesserede, som måtte ønske det.
Pris i løssalg: 30,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr. Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af kr. 225,- på foreningens girokonto: 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv sang, akustiske improvisationer og performance. Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter. Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser. Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes. Med tiden opstår formentligt en redaktionsgruppe, men indtil videre sker redaktionelle henvendelser til: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød Tlf. 44 64 07 37/ 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com Tilmeld dig også GONG-mail på denne adresse og bliv månedligt opdateret pr. mail! Oplag, nr. 13: 160 eks. Deadline, nr. 13: 1. september
Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 11. marts ’06: Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen
30 24 40 32
s.eskildsen@post.cybercity.dk
Næstformand, kasserer: Grethe Kure
35 55 18 24
grethekure@mail2life.com
Vibeke Veddinge
39 90 24 25
vibekeved@ofir.dk
Skye Løfvander
44 64 07 37
skye.lofvander@gmail.com
… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne!
Mælkevejen vibrerer som et trommeskind Michael J.D. Linden-Vørnle Udgivelsesdato: 30. januar 2006 Fundet på: www.tycho.dk/article/articleview/3546 Gengivet med venlig tilladelse Astronomer har afsløret, at vores galakse, Mælkevejen, opfører sig som et dirrende trommeskind. Mælkevejen er en gigantisk skiveformet samling af ca. 200 milliarder stjerner samt gas og støv.
Astronomernes analyse har vist, at skivens bevægelse kan beskrives som en kombination af tre svingninger - eller toner. Disse svingninger er dog uhyre langsomme og svarer derfor til umådeligt dybe toner. Således ligger de tre toner omkring 64 oktaver under tonen énstreget c (kaldet 'nøglehuls-c' på klaveret). (Frede Schandorf har i en af sine interessante musikalske analyser peget på, at hele skabelsens vibratoriske udtryk fra Big Bang til den mindste atomare partikel spænder over sølle 82 oktaver. På et almindeligt klaver er der 7 oktaver, så man kan gøre tankeeksperimentet at forlænge med hhv. mindre og større ”klaverer” i begge ender til der er 12 på række! Red.)
Astronomerne har også lavet computerberegninger, der giver et godt bud på, hvem der spiller tromme på Mælkevejen. Det er efter alt at dømme to af de små galakser, der kredser om Mælkevejen, som er på spil. De to galakser - den Lille og Store Magellanske Sky er tidligere blevet afskrevet som mulig kilde til Mælkevejens skæve gasskive. Galakserne er nemlig for lette til at vride skiven med deres tyngdekraft alene.
Den Store Magellanske Sky (kugleformen på spiralbanen) er med til at få Mælkevejen til at vibrere. Illustration: L. Blitz (UC Berkeley)
Observationer har vist, at Mælkevejens skive ikke er helt flad, men er vredet skæv. Denne skævhed er især udtalt for den tynde skive af brintgas, der går gennem hele vores galakse. Med udgangspunkt i en meget detaljeret kortlægning af gasskiven har astronomer nu afsløret, at skævheden tilsyneladende er et resultat af, at skiven vibrerer - nærmest som et dirrende trommeskind.
Analyse af bevægelser i trommehindens membran Illustrationen er ikke valgt af artiklens forfatter, men af FiliongGONGS redaktør.
De nye computerberegninger tager imidlertid også højde for, at de to Magellanske Skyer bevæger sig gennem en meget stor boble af usynligt mørkt stof, der antages at omgive hele vores galakse. Skyernes bevægelse gennem det mørke stof skaber en form for kølvandstribe, der forstærker deres påvirkning af skiven og skaber en resonans, som får skiven til at vibrere. Da vibrationerne foregår meget langsomt, er den skæve skive nærmest et øjebliksbillede af vibrationen. Ud over at give en forklaring på Mælkevejens skæve skive støtter beregningerne altså også tanken om, at Mælkevejen og alle andre galakser i vid udstrækning er opbygget af mørkt stof, hvis natur dog endnu er ukendt.
Mælkevejen. Pilen peger på vor sols placering
Konstruktionsfejl, byggesjusk og støj en lejers hovedpine – en real life case af Jane Maluka Rasmussen © april ’06 Må distribueres og citeres - helt eller delvist under kildeangivelse. Kopiering tilladt til privat brug - derudover kun med forfatterens samtykke
Når lyd - bliver til støj - bliver til stress … at bo til leje i et såkaldt velfærdssamfund, hvor de rige bliver rigere, de fattige fattigere. I et land og en kultur, hvor økonomiske interesserer prioriteres højere end menneskelig velfærd. Hvor gældende lovgivning misligholdes af lovgiverne selv; på grund af økonomiske interesser. Hvor kammerateri mellem de ansvarlige byggemyndigheder og boligselskaber, og mellem boligselskaber og entreprenører, er vigtigere end overholdelse af gældende lovgivning. Konsekvens: Boliger med indbyggede og vedvarende stressfaktorer, som lejerne får stress af at bo i – både ulovligt og helbredsskadeligt Jeg bor i en lejlighed under et maskinrum med mangelfuld lydisolation, i en bolig og ejendom med central, maskinel tvangsudluftning - på trods af mulighed for naturlig udluftning i alle boliger. Begge dele støjer og udløser vibrationer i boligen 24 timer i døgnet - betragteligt over tilladte lovmæssige støjgrænser. Der er træk og kuldebroer fra tvangsudsugningen i hele boligen. Fra underetagen er der støj som fra et vaskeri, fra kl. 7 morgen til kl. 22 aften. Der er aldrig fred og stille. End ikke om natten. Lejernes LO i Hovedstaden har lejligheden for uegnet til beboelse.
erklæret
De ansvarlige byggemyndigheder vælger at finde intet påfaldende, og gør alt for at skjule sjusk i sagerne og deres egen godkendelse af ikke lovmæssigt overensstemmende byggeri. Boligselskabet optræder arrogant og vasker på trods af sit ansvar som udlejer sine hænder i uskyld og uvidenhed – begge instanser på trods af tvivlsomme og mangelfulde rapporter og dokumentation fra leverandører og entreprenører. Hverken boligselskab eller Teknisk Forvaltning har sørget for uvildig og fagkompetent verificering af de faktiske forhold i ejendom og lejemål.
Den 1. juni 2005 overtog jeg et lejemål, en 2værelses lejlighed til privat beboelse, i en nyopført ejendom fra år 2003. Jeg blev inden underskrift af lejekontrakten udtrykkeligt forsikret af Boligselskabet Frederiksborg Andelsboligforening om, at de lyd- og støjmæssige forhold i ejendom og lejemål overholder gældende krav og regler, da ejendommen er bygget iht. Nyeste lovgivning; dermed også gældende krav og regler til lydisolering i forhold til omgivelserne. Faktum som det har vist sig er, at jeg overtog en bolig, som ikke er i lovmæssig tilstand og med installationer og installationsforhold, der i betragtelig grad fraviger gældende lovgivning. Efter 10 måneder er lejemål og ejendom stadig ikke lovlig-gjort. Der er fortsat alvorlige fejl og mangler – med de ansvarlige byggemyndigheders velsignelse. Jeg er i besiddelse af målinger, der påviser betragtelige overskridelser af gældende støjgrænser. Forholdene kan sammenlignes med torturlignende omstændigheder. Vedvarende støj og indeklima-gener: som jeg som lejer ikke har mulighed for at beskytte mig imod eller slukke for. Støj døgnet rundt fra 2 tvangsudluftnings-anlæg, hvis motorer og ventilatorer er installeret på loftet over lejligheden. Vedvarende støj fra tvangsudluftningskanalerne i selve boligen. Vibrationer i gulve og møbler fra anlæggene på loftet. Kraftig træk og kuldebroer i hele lejligheden, da ventilationsanlæggets drift er baseret på åbne udluftningsventiler i vinduerne, og disse skal være åbne iflg. lejekontrakt. Undertryk i boligen pga. for kraftig udsugning – dørene binder, det er svært at trække vejret. Støj og vibrationer fra underetagens vaskemaskiner de fleste af døgnets timer og fra legende børn. En småbørnsfamilie, evident stort vaskebehov, dejlige og raske børn. De dårlige lydisolationsforhold er påfaldende, ikke familiens adfærd. Lejerne skal installere vaskemaskine i boligen; men den er hverken konstrueret eller lydisoleret til disse forhold. Der forefindes ikke fællesvaskeri. Ekstremt tør luft pga. udsugningen, så det er nødvendigt at have et luftfugtningsapparat i kontinuerlig drift i efterårs og vinterperioden, våde viskestykker på radiatorerne. Ved lave udetemperaturer derudover nødvendigt at koge vand til fordampning på komfuret for at opnå en relativ luftfugtighed på ca. 45 % - for at imødegå udtørrede slimhinder, blødninger i næse, træthed mm.
Det ville være bedst for mit liv og helbred og jeg vil kunne undgå stress hvis: - jeg opholder mig i lejligheden mindst muligt - finder et andet sted at sove om natten - ifører mig varmt fodtøj og uldtøj for ikke at blive syg af træk - bruger høreværn. Problemet er dog, at støj hhv. lyd er vibrationer og frekvenser, som mærkes i og påvirker hele kroppen og ikke kun registreres via ørerne og hørelsen - åbner vinduerne for at udligne undertrykket, så jeg bedre kan trække vejret. Jeg er blandt andet blevet rådet til at: - være så meget væk hjemmefra som muligt - altid at have musik eller tv i baggrunden, så jeg ikke kan høre støjen fra motorrum, tvangsventilation og underetage - bruge høreværn efter behov - også om natten - klodse min seng op på stødpuder og vibrationsdæmpende materialer, så jeg måske kan få lidt fred til at sove - lukke for udluftningsventilerne i vindsiden og opholde mig et andet sted i lejligheden, hvis det blæser udenfor (2-værelses lejlighed, netto 50 m2) og bore huller i døren til badeværelset – løsningsforslag fra Teknisk Forvaltning. Denne ”herlighed” koster 6.500 kr. om måneden - for 70 m2 brutto/50 m2 netto – i en satellitby med nyt boligbyggeri i udkanten af en provinsby, hvor der indtil for 2 måneder siden ingen butikker var – nu et enkelt supermarked Teknologisk Institut oplyser, at de har ca. 15 sager om året fra kommuner, der har modtaget klager over boligselskaber vedr. støj fra ventilationsanlæg, med anmodning om uvildige undersøgelser og løsningsforslag. Endvidere oplyser TI, at det nok kun er toppen af isbjerget. Derudover har jeg personligt i det forgangne år talt med mange lejere i hele landet og oplever i samtaler ofte, at mange kender til problematikken. Nogle selv berørt, andre kender nogen, der har problemerne. Alle kender til at blive holdt hen med snak – deres problemer bagatelliseret af vice-værter og boligselskaber. Mange ’tvinges’ til at flytte og er flyttet, mange har hverken personlig eller økonomisk mulighed for at flytte fra støjen, men må betale med konsekvenser for både helbred og livskvalitet, da mangel på adækvate boliger med rimelig husleje er et sørgeligt faktum i Danmark Jeg vil overlade det til læserens vurdering og empatiske evner at forholde sig kritisk og konstruktivt til ovennævnte. Hvordan ville du have det med at skulle tvinges til at bo under tilsvarende forhold, med deraf følgende konsekvenser for livskvalitet og helbred – og med sådanne omkostninger?
Ovennævnte lejeforhold svarer til, at der betales husleje i en størrelsesorden, som det passer lejeren; når det passer lejeren. Forskellen på udlejere og lejere er, at lejere kan blive sat på gaden med kort varsel, hvis de misligholder lejekontrakten. Udlejere er politisk udstyret med stor magt og får lang line og tid af myndighederne, før deres adfærd får en konsekvens; om nogen overhovedet. Det må vi gøre noget ved - i fællesskab mere! Klag din sag – gør noget ved tingene! find dig ikke i støj og indeklimaproblemer eller andre fejl og mangler i din bolig! Lad dig ikke holde hen med snak hvis udlejer, vicevært eller boligselskab afviser problemerne. Klag til kommunen - hvis det ikke hjælper, søg f.eks. også hjælp hos Lejernes LO, advokat eller anden juridisk og fagkompetent instans. Gå til medierne hvis du ikke selv er direkte berørt, støt evt. et medmenneske, du kender, ved at henvise til steder, hvor hjælp kan hentes. Jo flere, der medvirker - gør en forskel til at få emnet tematiseret og bevidstgjort i det offentlige rum – til gavn for alle de medmennesker hhv. lejere, som kæmper en ofte forgæves og udmattende kamp med boligselskaber og myndigheder Positive forandringer – menneske og samfund kan kun ske gennem oplysning, bevidsthed og handling som konsekvens af erkendelse og viden. Politisk bevidsthed og handling baseret på åndelige holdninger skaber positive og retfærdige vilkår for alle. Som ansvarlige individer og medmennesker er vi alle medansvarlige for det land og de forhold, der gør sig gældende i vores samfund
Jane Maluka Rasmussen er sanger, sangskriver og voice healer. info@janemaluka.com www.janemaluka.com tlf. (+45) 48 262 431
Anmeldelser
/Jack Donen
David Hykes: ‘Harmonic Meditations‘ Sounds True M901D 71 minutter Overtonesang. USA, Frankrig
Om lyd og det at lytte til lyd står der et sted i det 34 sider tykke CD-hæfte, at "øret bygger, organiserer og nærer vort nervesystem". En fyldig tekst, ja, men David Hykes og Harmonic Choirs overtonesange er selvfølgelig alligevel det, der fylder mest. 42 minutter af CD’en er optagelser fra en enorm vandcisterne i staten Washington, der har en 44 sekunder lang genklangscyklus. Og ligesom ved overtonekoncerterne i de gamle vandcisterner i Søndermarken i København, så har den – kontrollerede – ekko-effekt en stærk virkning på lytteren. Men faktisk virker det ligeså stærkt med optagelsen fra genåbningen af The Winter Garden overfor Ground Zero i New York – også selvom disse 20 minutter er helt anderledes struktureret. Uden at strække fantasien særlig langt kan man sagtens fornemme en himmelsk hvælving af lyd omkring sig med denne musik, hvor stemmerne arbejder sig igennem stilheden og samler sig og i tonerne og deres harmoniseren samles selve bevidstheden. Inde i et univers der serverer den grænseløshed og plads der gør, at man kan mærke den dybe, løsnende fred og ro, som vores krop og bevidsthed i virkeligheden altid længes efter og bliver tiltrukket af. Som af en magnet. Og så er der afslutningen, med de sidste 2 korte numre, lavet til en dokumentarfilm "Travellers and Magicians", hvor trommens rytmer hjælper lytteren med at komme lettet tilbage til jorden...
Albert Kuvezin and Yat-Kha: 'Re-Covers' Yat-Kha Recordings, London Yat004-Plane88918 51 minutter Overtone, Rock. Tuva
Yat-Kha er Albert Kuvezins gruppe, fra Tuva, den lille russiske republik, der ligger derude nord for det ydre Mongoliet. Gruppen spiller rytmisk musik med guitar, bas og trommer, og på kinesisk-lignende instrumenter som strengeinstrumentet yat-kha. Og så synger Kuvezin den ekstremt dybe variant af overtonesang, der hedder kargyraa. De er efterhånden internationalt kendt, og har blandt andet spillet på Roskilde Festivalen. Han fortæller, at han sidste år, efter massive problemer med gangstere og korrupte myndigheder, kørte galt og lå på hospitalet. Mens han lå rekonvalescent, kom han til at tænke på al den rock'n roll musik, der havde påvirket hans ungdom, og indspilningen er en hyldest, en gen-afdækning og en genindspilning af numre fra grupper som Led Zeppelin, Kraftwerk, Captain Beefheart, Santana, Bob Marley og Rolling Stones. Men den giver også et glimt ind i hans syn på en poetisk irsk melodi og et lille toccata efter Paul Mauriat, som dengang blev spillet på Tuva Radio om søndagen. Dette er velsignet rock. Forestil dig et væsen fra en fremmed planet der, hjemkommet efter et besøg på jorden, vil vise sine venner hvordan jordisk musik lød i 1960erne. Sådan lyder det. Eller i Star Wars, et besøg på baren/natklubben på planeten Tatooine, hvor en gruppe weird men funky musikere jammer og bugter sig igennem et nummer fra det ydre univers. Det skal høres. Anmeldelserne har tidligere været bragt i tidsskriftet Djembe. Vi kan roligt gøre opmærksom på Jack Donens meget informative hjemmeside www.inform.dk/numen, hvorfra det også er muligt at bestille musik. På undersiden www.inform.dk/numen/overto2.html finder man mange fine informationer om overtonesang, anmeldelser og udgivelser. (Red.)
Community Drum Circle Fællesskabs Trommecirkel
eller
af Anne Kathrine Henriksen Ophavsmanden til begrebet Community Drum Circle er amerikaneren Arthur Hull. Han er derfor min kilde til følgende beskrivelse. En Fælles Skabende Trommecirkel, som jeg har taget den kunstneriske frihed at oversætte begrebet til, er brugen af en rytmebaseret begivenhed som et redskab for enhed og harmoni. Det er ikke en trommeklasse. Der bruges ikke kulturelt specifikke rytmer. En Fælles Skabende Trommecirkel er en begivenhed hvor mennesker fejrer fællesskabet og livet gennem rytme og musik. Deltagerne deler deres rytmiske essens ved hjælp af de trommer og perkussioninstrumenter, de medbringer til begivenheden. De behøver ikke have trommeeller musikerfaring for at deltage. Alle har noget at give til cirklen og alle er velkomne. En cirkel er en af de mest neutrale former, som eksisterer i vores fysiske univers. Den har ingen begyndelse og ingen slutning. Mennesket har fra tidernes begyndelse fundet sammen i rituelle cirkler for bl.a. at fejre livet og bede. En Fælles Skabende Trommecirkel eller rytmecirkel er en moderne version af de gamle rituelle cirkler. Mennesker samles for at synge, danse, spille musik og socialisere. I stedet for at gå til en koncert og blive underholdt, deltager man i en tromme/rytme cirkel for aktivt at deltage i underholdningen af og for hele samfundet/fællesskabet.
Alle som sidder eller står i en cirkel kan se og høre hinanden ligeligt og har en jævnbyrdig position. Cirklen er nem at gøre større eller mindre afhængig af deltagerantal. Det er den optimale formation for en samling af mennesker, som alle deltager som lyttere og udøvere i en musisk begivenhed. De er både tilskuere og selve underholdningen. Når den enkelte spiller sin egen del, er det en gave til cirklens centrum, hvor alle de individuelle dele samles i en musikalsk gruppevision, som manifesteres via lyd.
Ånden og magien i rytme udtrykt via trommer og perkussionsinstrumenter skærer gennem alle aldre, køn, religioner, racer og kulturer. Rytme er et universelt sprog kendt af alle, selv de mindste børn, hvis vi bare kan ”huske”. Så på en meget objektivt men dog smuk måde ligestiller en interaktiv rytme-begivenhed os alle og bringer os nærmere hinanden. Trommecirkelfacilitatoren tjener denne proces ved at guide deltagerne til deres fælles højeste musiske potentiale. En Fælles Skabende Trommecirkel skabes ”i nuet” af de mennesker som deltager. Medarbejde og samarbejde er bindemidlet. Når vi spiller sammen og deler vores essens gennem rytme forandrer det vore relationer. Mens vi spiller sammen, giver vi os selv rytmiske beskeder og følelsesmæssig forløsning. Oplevelsen er unik for hver og en i cirklen, og den sker ligegyldigt om vi deltager i cirklen ved at spille eller vi står i kanten af cirklen og lytter, mens vi bevæger foden og klapper i takt til musikken. Alt vi behøver at medbringe til cirklen for at skabe musik sammen er instrumenter og den indre musik vi har at tilbyde, sammen med glæden ved at dele den med andre. Kvaliteten af den musik, der skabes ved en begivenhed som denne, er ikke baseret på deltagernes rytmiske ekspertise, men på kvaliteten af deres forbindelse med de andre deltagere i cirklen. Resultatet er de magiske øjeblikke, hvor én kraftfuld stemme er skabt ud af de mange. De øjeblikke hvor du mærker suset, når det hele går op i en højere enhed. Da stopper tiden, som vi kender den og i stedet er et levende åndende væsen, som udtrykker tidløs glæde, passion og forløsning gennem rytmens kraft. Det er skønheden ved en Fælles Skabende Trommecirkel. Hvad er en Facilitator? Facilitatorens rolle er at hjælpe med at samle en gruppe og lave musik som et perkussionsorkester. At lette adgangen til bl.a. forståelse, sammenhold deltagerne imellem og hjælpe med at støtte fællesskabets behov for at skabe swingende musik sammen. At guide gruppen til dens højeste potentiale. Til dette har facilitatoren forskellige redskaber og teknikker. For mere information: www.trommecirkel.dk www.drumcircle.com
Fugl-i-ong-GONG: fjer & farve.
/Skye
Som fuglesangen i grønne lund, der liflig klinger i vår og sommer, vort modersmål i vor ungdoms mund skal liflig klinge, når lyset kommer. Trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme er røsten klar! Hvad solskin er for det sorte muld Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1856 Melodi: Thomas Laub, 1924
Jeg gik mig ud en sommerdag at høre fuglesang, som hjertet kunne røre, i de dybe dale, mellem nattergale og de andre fugle små, som tale. Jeg gik mig ud en sommerdag at høre Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1847 Melodi: Svensk folkemelodi, 1600-tallet
… og så kan vi ellers ægge ud med at konstatere, at nationalskjalden Grundtvig, ligesom mange andre digtere, havde et særligt blødt punkt for de små sangfugle. Men en lille sanger kan også sagtens være næbbet… og synge derefter! Den omtalte nattergal skal man passe på med, hvis man ikke vil have pip, for lydstyrken i dens triller kommer op på 80 DB på tre meters afstand, svarende til, hvad et helt symfoniorkester kan præstere af volumen… når de spiller kraftigt, vel at mærke! Ja, fuglesangen rører ikke blot hjerterne, og hvis man tager de naturvidenskabelige briller på hvilket er i orden, hvis blot man ikke bruger dem permanent - vil fuglenes sang reelt kunne reduceres til et spørgsmål om to ting: Magt og sex. Hannerne synger for at markere overskud, forsvare reviret, lokke hunnerne til og stimulere deres æglægningsinstinkt. Men hvad er vel videnskaben værd, når alle bare lidt følsomme mennesker forstår værdien af at blive rørt, både fysisk og åndeligt. Og hvis mennesker på samme måde som fuglene kunne kanalisere begær efter magt og sex ud i skønne triller og toneranker, har man lov at gætte, at verden ikke bare lød mere spændende, men i det hele taget var mere farverig og værd at samle på. Nå, det er en værre redelighed, så lad os komme ud af fjerene og sætte kløerne i kulørerne: Rødkælk, Gulspurv & Blåmejse Rødkælken - som nogle kalder rødhals - skal ikke blot med her, fordi farven rød indgår i navnet. Den er nemlig en af de ganske få fugle, hvor også hunnen giver sit besyv med i ny og næb, og det er værd at bemærke! Hannens sang forårssang er den mest kraftfulde, og hver rødhals har forskellige variationer. Varselskaldet er et gentaget tik og et spinkelt tseee.
Rød har solide etymologiske rødder i de indoeuropæiske sprog. På oldindisk betyder rudhira rød eller blodig. Rød er aktivitet, varme, sanselighed og oprør. Man har påvist statistisk, at fodboldhold oftere vinder i rød spilledragt end i andre kulører. I planteriget indikerer rød også modenhed, mens det i dyreriget udløser instinkter ved sin signalværdi som f.eks. på abenumser, han-hundestejler i parring og måger ved fodring af unger (rød plet på næb). Men hvad så med kælken? Det kommer fra tysk kelchen, lille strube, diminutiv til kehle, ’strube’ beslægtet med køl, så reelt går dette navn også på den røde hals. Pyt så med at nuancen er lidt over i det rustne, for rødkælken er pr. definition rørende og søøød! Det spejler sig også i Franquins tegneserie om fantasidyret Spirillen, her i uddrag. På et af redaktøren bortcensureret billede kom katten ud at flyve!):
Apropos at give besyv, så skal gulspurven heller ikke blot med, fordi den med sin gyldne fjerdragt ser eksotisk og lidt kanarisk ud. Det handler dog ikke om, at hunnerne her også synger, men at hannerne – i modsætning til f.eks. nattergalen, som gemmer sig i buskadser - gerne synger fra et iøjnefaldende sted, toppen af en busk eller et lille fyrretræ. Og så synger den næsten konsekvent en sekvens på syv toner: en-to-tre-fire-fem-seks-syv! Den sidste tone vil ofte være mere langtrukken og ikke så ren. De fleste er nok klar over, at man sjældent i vestlig musik finder moduler på syv, oftest går musikken i tre eller fire. Hvis man skal tælle til syv, som i de ”skæve” balkansange, vil man som regel underdele i mere overskuelige grupper á 2 og 3, f.eks. 1-2-1-2-1-2-3. I praksis nøjes man ofte med at markere 1-slagene, hvilket giver os den lidt humpende og meget fængende rytme. Gulspurvens kald er et tørt og metallisk tsik. Men vi er ikke færdig med musik og besyv, for akkorden Bb7, udtalt be-syv, består af tonerne bb, d, f og a og er dominanten i Eb-dur. Tonen bb’ (enstreget bb) har (bølge-)længden 71,6 cm, svarende til den dybeste tone på en fløjte af den halve længde, altså 35,8 cm. En gulspurvs længde ligger på 15- 17 cm, mens en rødkælk er noget mindre, ca. 14 cm. Det lyder måske som en pip-vision, men denne forfatter har en drøm om, at længdeangivelser en gang i fremtiden ikke bare bliver de ret meningstømte størrelser, vi nu bruger som tørre redskaber, men at længder angives med de tilsvarende bølgelængders toner. NB! Jeg har ikke sagt, at der er en særlig forbindelse mellem gulspurven, tonen bb’ og den dertil hørende længde! Så er der farven: Gul i naturen er æggeblomme, kyllinger, gule frugter , mælkebøtte, solsikke og solen. Gul er den mest lysstærke farve Gul er etymologisk beslægtet med galde, glans, glas og glød. Ghel er en gammel rod med betydningen at skinne.
… men der er måske mere musik i farven blå og dens vemodige, længselsfulde toner. At have eller føle the blues er i sidste ende et spørgsmål om overtoner, for det er naturtonerækkens nr. 5 og nr. 7 som om man så må sige har farvet intonationen i bluesmusikken. Tertsen og septimen sættes en lille smule lavere an, drejes lidt. Naturseptimen, nr. 7, klinger lidt lavere end de tempererede små septimer, men sekvensen fra overtonerækken nr. 4-5-6-7 er det naturlige forlæg for alle septimakkorder The blues er selvfølgelig en musik der er præget af den sorte musik, slavernes ”blå blod”, faktisk kaldte man i gamle dage de sorte for blåmænd, og etymologisk vil blå og sort ofte være to sider af samme sag. Går man længere tilbage deler ordet blå interessant nok rødder med ordet gul. Så heja Sverige! Og velkommen på banen til blåmejsen!
Blåmejse
Det skal indrømmes, at vi, hvis det ikke var for farven, måske havde gemt den til en omtale ved vintertid, hvor den er en fryd at betragte, ofte sammen med musvitter ved fodersteder og mejsebolde. Det er en ganske lille fyr på 10-12 cm, modig, kry og akrobatisk. Blåmejsens sang er en lys, trillende tsii-tsii-tsuhu-hu-hu. Kontaktkaldet er et spinkelt tsii-tsii og varselskaldet et hårdere tserre-te-te-te … Og så er vi jo næsten på vej over i noget hi-hat og på-tirsdag-på-tirsdag. Så derfor rundes af med noget, som egentlig ikke drejer sig om farver, jo mindre vi da tænker på de sagnomspundne ophavsfugle til grønspættebogen. For spætter laver ikke blot deres imponerende hakkearbejde for at bygge bo, men også for at imponere. Man kan således ofte finde spætter der med en hvirvlende hastighed af 20 hak pr. sekund trakterer zinkhatten på en lygtepæl. Og alle spætter har forskellige serier af hakkelyde. Derudover har spætter kun nogle kik-lyde. En rigtig dygtig flamencodanser kan faktisk komme op på noget nær tilsvarende frekvens af hæltramp! … Og det er jo i området omkring 16-20 Hz at oplevelsen af rytme smelter over i oplevelsen af en dyb tone!! Der er fundet informationer i: Dybbro &Carlsen: Politikens Bog om Havens Fugle Benny Gensbøl: Nordens Fugle
Togtur med vræl
/Skye Det er søndag, en klar martsdag med blæst. Jeg stiger på interregionaltoget mod København på Trekroner Station. Der er søndagsstemning på perronen men lige så snart toget er tøffet ind, stiger stressniveauet betragteligt, for der er knapt med plads til de mange cykler og barnevogne i fleks-kupeen. Jeg finder en smart måde, hvor jeg kan sidde med en halv balle på sadlen og få lidt hvil. De enlige mødre er på et noget hårdere job. En yndigt udseende lille pige på ca. to år har sparet sammen til et hysterisk raserianfald… trods, stamp i gulvet, vil-ikke, nej!! Og så dette gennemtrængende og vedholdende vræl. Det er let at se på moren, at hun er vant til det, og prøver at tage det ovenfra og ned, hun virker ikke usympatisk, det kan jo faktisk være at ungen bare er umulig…. Og det bliver ved! Tilsyneladende også længere end moren havde forestillet sig selvom hun får assistance fra ungens storesøster og forsøger sig med løfter om at skrigeballonen må trykke på knappen, når vi kommer frem til Høje Tåstrup, men her hjælper altså ingen kære mor!
Jeg har tidligere taget fusen på kontaktsøgende og lidt forstyrrede småbørn ved at synge lidt overtoner for dem, stille og forsigtigt i en tone som passer til togets lyd. Det virker næsten hver gang, så jeg krøller tungen, spidser læberne og lægger an… men tager mig i det, kan mærke, at det hér vil være ret nytteløst, ungens vræl er simpelthen for massive, så massive, at mit på dagen fine humør synes truet. … men måske var der alligevel mere overskud end jeg troede, for hvem siger, man skal handle sig ud af alting? I hvert fald finder jeg den indstilling der for mig er den tilfredsstillende løsning, den magiske knap der vender billedet, selvom de ydre omstændigheder forbliver det samme. Jeg begynder at lytte til den lille piges afsindige og ustoppelige vræl med levende interesse, som var det et kunstnerisk udtryk, noget nyt og spændende. Tja, måske får jeg lidt støtte af tidligere at have lyttet til specielle stemmeudtryk og selv eksperimenteret med samme. Her er et skoleeksempel på maksimum kraft helt nede fra bugmidten, et åndedræt som kører sit eget løb og en spænding i halsen, som får det til at sprutte, knurre og vræle. Det er gennemtrængende, men når man lytter med lidt overskud, er det ikke decideret uskønt, snarere fascinerende. Det minder delvist om de ekstreme sangteknikker fra Tuva, Mongoliet og Tibet, hvor der også spændes grundigt i halsmuskulaturen, mens man bevarer kontakten til spændingen dybt nede fra bugen.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en af nøglerne til disse teknikkers fascination hos både tilhørere og udøvere er, at man har kontakt med samme dybt instinktive stemmeadfærd. I sangteknikkerne er det blevet forfinet og kontrolleres, jeg ved af erfaring, at det i den grad kan løsne på nogle af alle de mange spændinger, som hele vores forskræmte civilisation påfører os ved hele tiden at begrænse. For mit eget vedkommende er det sjældent, der bliver givet los så gardinerne flagrer, for jeg synes også der er rimelighed i at tænke på sine medpassagerer, både i helt konkret og overført betydning. Men jeg ved også, at der er brug for en ordentlig tur en gang imellem, udtryk som præges af, at lyden selv finder sin vej, ikke de lyde og tonerækker som jeg bevidst tilstræber og ønsker. … forskellige mennesker har forskellige nøgler til at åbne for den mulighed, og det behøver ikke at være trods og arrigskab som er udløseren. Kupeen virkede næsten trist og tom fra Høje Tåstrup til Københavns Hovedbanegård.
Laks og tone
/Skye Løfvander Det hedder vel takt og tone! vil den vågne læser sikkert indvende, men den som er vaks vil sikkert straks forstå, der er flere slags laks!
Jeg har ofte reflekteret over det pudsige i, at guidede meditationer ofte bruger det arketypiske billede af at vandre op mod en kilde. Jeg forstår det så glimrende, da man også i virkeligheden kan blive helt opslugt af det, har bl.a. selv vandret op mod kilders udspring på Island. Det pudsige består i, at man også ofte bruger den meditative metafor om at lade sig flyde med ned ad en strøm for til sidst at blive til ét med havet, altså den helt modsatte retning!
Det modsatte af laks er tone! Tone –n, (-r) (lat. ’tonos gr. ’tonos spændthed) spændt streng (over ty.:) musikalsk lyd; klang; nuance i tale, udtryksmåde; farvenuance (over fr.:) opførsel, skik og brug Laks står altså overfor tone, som en slap streng står overfor en spændt, en terminologi der naturligvis viser tilbage til alle de musikfilosofiske erkendelser, der blev gjort af blandt andre Pythagoras på basis af studier med monochorden. Og i sproget har vi stadig mindelser om disse primære erfaringer med den musikalske streng.
Der forventes meget af os, hvis man skal kunne begge dele! Så hvad er mest guddommeligt? -
Er det den laks som vandrer op mod de stride strømme for at lægge sine æg eller gyde sin mælke (fiskens sæd) over dem i præcis det vandløb, hvor den selv er klækket - ofte en rejse som kræver forcering af meterhøje vandfald, hvirvler og voldsom modstrøm?
Mand fra Obu-stammen (Uganda/ Nigeria) spiller på musikbue. Med venstre hånd regulerer han vha. et træstykke strengens spænding. I højre hånd har en tynd træpind som han anslår strengen med.
-
Eller er det den laks, som har gjort denne rejse, og nu giver slip, totalt afkræftet, og lader sig flyde tilbage i havet? Disse laks har den lidet smigrende betegnelse nedfaldslaks, og at al deres kraft er opbrugt kan også registreres på smagen, som ikke længere er attraktiv.
Det er værd at hæfte sig ved, at der er stort frafald både opad og nedad - det er ikke ret mange laks, som i løbet af et liv når at tage turen tre gange. Anstrengelse og afslapning er billedet i korte træk. Og så kan vi vende tilbage til overskriften, for ifølge fremmedordbogen er laks slet ikke en fisk: Laks (lat. ’laxus udstrakt, slap) rummelig; (moralsk) slap Vi har det bl.a. på engelsk i relaxation, afslapning, og på Läkerol-æsker står, at indholdet ved indtagelse af større mængder virker laksativt, altså løsnende/ afførende.
Men rødderne ligger endnu dybere: Verdens ældste musikinstrument er ifølge eksperterne musikbuen, som består af en enkelt streng, som man anslår med en pind, mens man forstærker vibrationerne med sin mundhules resonansrum. I den forstand er det en kunst, som minder meget om overtonesang eller jødeharpespil. Og det er klart, at det er en erfaring, som kommer tæt på og præger dybt, når man, med bue ved mund, oplever, at det ikke nytter at spænde buen for hårdt, for det gør ondt helt ind i sjælen, når den knækker. På den anden side nytter det ikke, at strengen er for slap, for så får tonen intet liv, ingen spændstighed. Da jeg havde træsløjd i skolen i femte klasse var læreren en noget speciel type, som til daglig gik under navnet Reserve-Jesus. Noget af det første, han lærte os, var at save på en afslappet og kontrolleret måde. Han demonstrerede ihærdigt hvordan, mens han akkompagnerede sin savning med den pædagogiske ledsagetekst strækkeslappe-strække-slappe-strække-slappe-… Vi var ved at flække af grin, så videre savning var både umulig og unødvendig, hans slappe blev udtalt med et fladt A som i slag. Lige siden råbte vi altid efter ham på gangene: strække-slappestrække-slappe-…
spændingen, er lidt for højt, lidt for lav eller lige tilpas. Det at stemme et instrument betyder for mange musikere, at de indstiller sig på musikkens virkelighed, på samme måde som den mediterende må spænde af, finde centrering og ro i kroppen, før den egentlige meditation starter. Men på mange måder indeholder forberedelsen hele essensen af musikken og meditationen. Ikke at det hele skal være et anstrengende ritual, men at man lære at indstille sig, tune ind, som det hedder på moderne dansk. Savning. Se den herlige tegnefilm bestående af kun to billeder: slappe (her) og strække på: www.makemovies.co.uk/curriculum/curriculum_images/rol lers/sawing.gif … eller se det for dig!
Det har taget mig nu hen ved et halvt liv at indse, at manden jo havde ret, det er præcis det, det handler om! Så jeg håber nu at komme efter det, måske endda lære lektien, ethvert område har jo sine strammere og slappere og jeg synes efterhånden, at de eneste tidspunkter hvor mennesker for alvor opfordrer hinanden til noget, så er det enten med et ”slap dog af, mand!” eller ”Nej, nu må du altså virkelig stramme dig an!” Stramme rimer på strække, og på stress, stringens, striks, strid, stroppetur, strenghed og strejke. Hør og mærk selv disse ords meningsmæssige fællesnævner! … og når man har sagt slappe, kan man lige så godt sige slaske, slatten, slupre, sløvhed og slendrian med det samme. Ofte ligger der faktisk en meningsmæssig ladning i ordenes små lyd-prægninger. Knud Brant Nielsen kalder en betydningsbærende lyd-enhed som str eller sl for et eksprem, og det er for så vidt ganske logisk, at det giver mening, for man skal virkelig stramme og presse for at frembringe str-lyden, mens man må lade det hele slaske, når man siger sl. I en tid, hvor sproget for mange opleves som værende ved at gå op i limningen er det vigtigt at erkende, at de bærende elementer er universelle og koblede til det sammenhængende felt af krop-proportion-musik! Hvis der skal komme musik ud af livet er det vigtigt at vi lærer at vælge som Guldlok: Tøjet skal hverken være alt for stort eller alt for småt, men lige tilpas! Grøden skal ikke være for varm eller kold, men lige tilpas! Det er denne Guldlok-sans, som en klaverstemmer benytter sig af, når han stemmer et klaver og i virkeligheden ville verden sikkert være et bedre sted, hvis alle havde prøvet denne disciplin, hvor man med øret afgør, om tonen,
Noget kunne tyde på, at mennesker virkelig bruger en form for musikalsk sans til at afgøre, om man selv eller de andre stresser for meget eller omvendt tager den lige lidt for roligt. Præcis som i musik er det dog i høj grad en subjektiv vurdering.
Desuden kan nogle mennesker virke rolige på en måde, som man får stress af, og omvendt er der visse, man slapper af ved at se være ihærdige. Det er anstrengende at være sammen med folk, som er lige lidt for langt fremme på beatet, men på den anden side er det jo heller ingen lyst, når folk hænger eller slæber. Det er en vigtig pointe, at der, selvom vi kun arbejder med to retninger, sagtens kan opstå et komplekst hierarki, der gør at vi sjældent kommer i direkte kontakt med de absolutte poler. Selv i den dybeste meditation hersker der ikke total afslapning, men man kan være gået gennem faser til nye balancer på dybere niveauer. Ved at løsne et overfladisk lag vil man ofte støde på spændinger i et dybere. Selv afslappede muskler skal besidde en vis spænding, tonus. Mennesket er komplekst og vi søger både spænding og afslapning i livet.
Har du reflekteret over, hvorfor man siger, at noget er spændende, når det er interessant? Når vi lever seksualiteten ud, danser vi mellem spænding og afslapning, ja, for så vidt som seksualitet vidner om liv, sker det også – måske på andre planer – når vi ikke lever den ud! Balancen mellem frihed/lethed i sindet overfor fokus/disciplin er det fascinerende i såvel meditation som musik… og når det gælder sex for den sags skyld! Og man kan bestemt også bringe stress ind i de fine områder af sind og krop. Det er et gennemgående træk blandt mennesker som har været i psykotiske sindstilstande, at de kan beskrive oplevelsen, som en streng der brast i sindet. De havde måske nok inden da strammet skruen, spændt livremmen ind, klemt ballerne og bidt tænderne sammen! Ekspansion- kontraktion, varme-kulde, lysmørke, sympatisk-parasympatisk nervesystem, maskulin-feminin, yin-yang er forskellige udtryk for de evige polspændinger uden hvilke ingen oplevelse ville findes, ingen musik…
I musikken er der to meget interessante fænomener, som kan belyses af det polære spil mellem opspænding og afslapning, for vi løber, og vi falder: -
Når man i musik siger, at vi løber, er det et udtryk for, at vi ikke holder pulsen, men sætter tempoet op. Det kan ske både når man synger og når man spiller og det kan ske både for individet og for gruppen. Så det er på det rytmisk område vi oftest møder tendensen til at stramme mere til end musikken egentlig lægger op til.
-
Omvendt kan man også falde, men her er det oftest i toneleje. Det sker naturligvis især, når man synger uden akkompagnement af et instrument, som jo holder tonen. Igen kan det ske både for syngende individ og gruppe og det er meget tankevækkende, at man praktisk talt aldrig hører sang som undervejs stiger i toneleje, så det efterhånden klinger lysere end det var ment. Næsten altid vil man opleve en tendens til at grundtonen
falder, f.eks. en heltone i løbet af et stykke tid. Meditation: Hvorfor løber vi på det rytmiske område, men falder på det tonale?? – Reflekter over det! Det interessante er, at vi til daglig, når det gælder fodboldkampe, arbejdsopgaver osv. Har en tendens til at falde i rytme, så det går langsommere og langsommere, når trætheden sætter ind, men i musikken er tendensen altså at man stiger i tempo, hvis man ikke passer på… det er vel en slags forivrelse. Men hvorfor er det så, at man tonalt har en tendens til at falde? I Eksperimentariet i Hellerup har man til en udstilling haft en installation, hvor man i hovedtelefoner kunne lytte til hhv. en blanding af meget fine opadgående glissando-toner og en blanding af forskellige nedadgående. Det var gjort på en måde, så man ikke registrerede, at det var det, man lyttede til. Men oplevelsen var overvældende og forskellen kolossal, selvom tonerne i begge eksempler holdt sig inden for samme ret snævre toneområde. Man blev hhv. løftet op og suget ned. David Hykes har måske ikke opfundet glissando, men han har i høj grad fornyet og udvidet mulighederne allerede fra sin første udgivelse med overtonesang, Hearing Solar Winds, hvor koret falder og stiger, mens de væver sig ind og ud af hinanden i en akustik, der gøre oplevelsen kosmisk. Det tonale træk nedad er måske en form for dødsdrift, et træk ned i den sorte hul, hvor intet stof kan slippe ud…!?
En noget mere dagligdags udgave af det ovenfor beskrevne, som er aktuel i en periode hvor eksamener og ferier fejres, er den ualmindeligt begavede måde unge drukmåse varierer deres SKÅL-råb. Muligvis har jeg ikke hørt alle variationer, men jeg kan da huske at have hørt to: -
S-K-Å-Å-Å-L med glissando opad. S-K-Å-Å-Å-L med glissando nedad.
Det pudsige er, at de unge mennesker selv i deres sanseløse kådhed i virkeligheden er udøvere af en meget grundlæggende og meningsfuld sangøvelse: I første tilfælde glides en kvint opad, i andet tilfælde en kvint nedad, proportionen 2:3, do-so. I bund og grund handler al sang om at stramme og slappe. Det gælder naturligvis de arbejdende muskler i mellemgulvet og det gælder strubens muskler, som må trække sig sammen, når tonen skal være lysere. Men derudover er klangen som er det essentielle i overtonesang simpelthen et spørgsmål om at udvide eller indsnævre ansatsrøret, så lydbølgerne kan passere mere eller mindre frit. Det sker primært i de tre områder hvor man kan lukke til hhv. Ŋ (Ng), N og M, altså hhv. mellem bagtunge og blød gane, mellem fortunge og hård gane og mellem læberne. Når alle tre passager er mere eller mindre åbne, vil man høre vokalerne. Det åbne bagtunge-A vil være det mest åbne af alle, mens U, I og Y er de snævre vokaler. Alt dette er dog betragtninger over relativt konkrete forhold. Musikkens magi er, at dens sjælelige indhold spejler kroppens dybeste sprog, rytmer og toner, så den virker enten afslappende eller opstrammende. I lokalerne i Tårnstudiet er der intet alter, men som regel sætter vi os rundt om en kæmpestor glaslinse, på hvis flade side der foruden fyrfadslys er anbragt forskellige krystaller og nok så vigtigt i denne sammenhæng - et prisme i glas. En konveks linse som denne jætte-monokel vil samle lysets stråler i et brændpunkt, så det, som antydet, kan koncentrere lyset og bruges som brændglas.
Shamanens tromme
/Skye
Da de kristne missionærer kom til Samernes land med korset hævet foran sig, blev de ofte taget vel imod af de ”primitive”, som i korset genkendte skabelonen fra den hellige shamantromme. Den store rammetromme, som er blevet benyttet stort set kloden rundt i et væld af forskellige kulturer, er jo bygget op af en cirkulær ramme spændt ud over et kors. Solkorset er et urgammelt universelt symbol.
De gode missionærer havde - sagt med et glimt i øjet - bare glemt at få spændt huden ud over rammen! Og, nå ja, så kunne man måske mene, at den civilisation som trængte sig på, netop manglede sansen for det runde, der jo i mange sammenhænge har været begrænset til glorien og tornekronen. En undtagelse ses nedenfor i Kristus Pantocrator (verdenshersker) fra en græsk kirke i Dafni fra 6. århundrede
Et prisme gør det modsatte: spreder det hvide lys, så det spaltes ud i regnbuens spektralfarver.
Så med vores transparente alter har vi altså på én gang disse to centrale principper SPREDE og SAMLE! … efter samler kommer spreder, står der da også i Prædikernes bog i det Gamle Testamente, en sejlivet talemåde med universel og evig relevans.
Det vil dog nok være synd at sige, at de kristne havde meget sans for shamanisme og store trommer. Som hovedregel var deres opfattelse, at det var Satan selv, som havde skænket den oprindelige befolkning trommen, og de ritualer og sjælerejser som shamanen udførte blev grundigt dæmoniseret.
Helleristning fra Madsebakke, Bornholm
Missionærerne i sameland gjorde, hvad de kunne i løbet af 1600-tallet for at få brændt shamantrommer og udryddet samernes tro på naturguder. Som det er fremgået af tidligere artikler er samernes joik-tradition også et af de mange udtryk for en intim kontakt med den levende natur. Joiken minder lidt om messen af mantraer ved at være faste remser og melodier, som synges i meget lange stræk, men de er ofte personlige og kan varieres. Man kan synge et dyr, et bjerg eller en årstid. En af de grundlæggende joiker blev kendt, da den var en del af Norges bidrag til melodi grand prix i 1980: Låv-lådi-lådi-lådi-låv-lådi-låva Shamantromen og hele den shamanistiske tradition har ikke kun mødt modstand fra de kristne. I de områder af Mongoliet og Tuva, hvor overtonesangen har været en del af den shamanistiske tradition, var denne naturligvis ledsaget af shamanens store tromme og er langsomt blevet fortrængt af lamaistisk buddhisme, så overtonesangen nu er en mere folkelig tradition og de store shamantrommer stort set ikke længere findes. Takket være de meget omfattende ekspeditioner under ledelse af Henning Haslund-Christensen fra slutningen af 1930’erne har Nationalmuseet meget materiale om netop dette områdes kultur, bl.a. er man i besiddelse af et komplet shamantelt med udstyr. De historier der knytter sig til ekspeditionerne og mødet med disse folk er fantastisk farverige, eksotiske og tankevækkende og er blevet beskrevet i talrige bøger. Nedenfor følger et uddrag om mødet med en shaman fra Werner Jacobsens bog Asiatiske Strejftog: ”Jeg blev anvist pladsen lige overfor Otoron, så ildstedet var imellem os, mens den unge pige blev stående ved Otorons venstre side. Desuden var der en yngre mongolkone i teltet; hun sad lige indenfor teltindgangen, udstrålende den nervøse sindstilstand med hurtig skiften mellem håb og frygt, der er typisk for patienter i lægens venteværelse. Otoron var i færd med at stemme sin tromme. Den bestod af en stor jernring, hvorover trommeskindet var spændt. Håndtaget, der ligeledes var af jern, var forsynet med bjælder og klingreplader. Hun varmede trommen over ilden, afprøvede den med trommestikken, varmede lidt igen.
Ved min ankomst i teltet kastede Otoron et hurtigt blik på mig og fortsatte uanfægtet sin stemning af trommen. Intet i hendes mimik røbede den fjerneste overraskelse over det usædvanlige besøg. Jeg påbegyndte den lange udveksling af høflighedsfraser, som mongolsk etikette påbyder, men mine hilsener blev kun besvaret af Otoron med korte staccato grynt. Så sagde hun kort: ”Zona”, sæt dig. ”Jeg vidste du ville komme og har ventet dig. Når jeg går til åndernes rige, kan du stille dine spørgsmål, men du må rette dem til min unge medhjælperske. Lad konen, der sidder ved indgangen, spørge først, og lad hende gå inden du spørger”.
Mongolsk shaman
Under opvarmningsprocessen havde trommen erhvervet en høj skarp klang, som øjensynligt tilfredsstillede Otoron, for hun hengav sig nu i et sammenhængende trommespil, der bevægede sig gennem mere og mere komplicerede rytmebilleder. Efter nogen tid overtog hjælpersken trommen samtidig med, at hun gav Otoron to træstave i hænderne.
kvindelig Chakharmongolshaman
De to ens træstave var forsynede med nedhængende tøjstrimler og bjælder og endte foroven i et udskåret hestehovede. Hjælpersken fortsatte trommeslagningen, og Otoron var nu med sit hesteforspand på en vild færd ud i det ukendte. De forkrøblede hænder fattede krampagtigt om hestene, kroppen bevægede sig frem og tilbage, mens hun med hvislelyde gennede på sine heste: ”Hsch- hsch- hsch- hschhsch.” Nu drejede det forrygende galopløb til højre, så til venstre, så igen ligeud. Vildere og vildere gik færden ud i åndernes rige.”
Den store rammetromme har været udbredt over det meste af den nordlige halvkugle og flere andre steder. Vi har tidligere i FiliongGONG beskæftiget os med den store persiske rammetromme daf, men her er anvendelsen og spilleteknikken radikalt anderledes: hurtige og komplekse rytmemønstre spillet med fingrene som underlægning til strenge, fløjter og sang. I de shamanistiske traditioner er rytmen oftest tungere, monoton og trancefremkaldende og frembringes med kølle.
Tuva- (Sojot) shaman og shaman fra Altai
Det skal også nævnes, at Henning HaslundChristensens ekspeditioner bl.a. var banebrydende fordi det lykkedes at indsamle en stor rigdom af musik med en ”magisk kasse” som vakte stor opsigt og forundring blandt steppefolket. Meget musik blev nedskrevet på noder af deltagerne, som ikke blot registrerede, men også anerkendte dens særegne skønhed, og det i en tid hvor det var mest almindeligt at ringeagte det primitive og rose sig af højere civilisation. Selvom ekspeditionen – som ovenstående foto viser - også var i kontakt med Tuva-folket er der så vidt vides dog ikke registreret overtonesang. Steppefolk kommer naturligvis til himlen på åndelige heste. På samme måde er det klart, at hele det shamanistiske verdensbillede med over-, under- og mellemverden bruger billeder fra det kendte nomadeliv i telt. Ofte foretages rejsen til åndeverdenerne ad verdens akse, som i mindre målestok er repræsenteret ved teltets midterstolpe.
På Grønland er trommens størrelse beskeden pga. mangel på træ, men trommesang og -dans er en vigtig del af Grønlandske inderste sjæl, om end traditionen også her er været næsten udryddet. På nedenstående netadresse findes en udmærket artikel om den grønlandske trommedans, som tidligere har været bragt i tidsskriftet Djembe:
http://www.djembe.dk/no/41/20trbs.html
Aviaja Lumholt
Aviaja Lumholt, som bl.a. synger med New Jungle Orchestra, er grønlandsk og flyttede til Thule som 11-årrig. Aviajas mor inviterede de gamle mænd og koner fra bygden hjem, og om aftenen når børnene var lagt i seng, begyndte de at synge og danse trommedans: ”Der lå jeg så og lyttede, og det gjorde et kæmpe indtryk. Det var en helt ny toneverden, og et stærkt levet liv. Mange grønlændere er ikke så interesseret i trommedansen, for dem er det eskimoromantik, men for mig er det blues. Det var et lille rum inden i mig som blev åbnet, med en tonerække man kan nynne på i hundredvis af år. En tonerække med en rensende effekt.”
http://www.dr.dk/P2/Bolero/Tema/Next%20stop% 20Gr%C3%B8nland/20060116130347.htm
En samisk shamantromme som viser verdensaksen, Axis Mundi, som forener de tre verdener og peger i retning af Nordstjernen.
På de store trommer har man ofte fundet afbildninger af åndeverdenerne, ofte også med shamanens rejseruter indtegnet.
I mange moderne subkulturer er den store rammetromme kommet tilbage til ære og værdighed, bl.a. som terapeutisk instrument. Også moderne mennesker vil kunne opleve, at bag trommens måske noget monotone rytme kan en sang opstå, som man kan dykke ind i og rejse til indre riger på. Man kan finde både trommemagere, forhandlere og moderne shamaner. Om det er anakronistisk eller ej, så svinger membranen mellem to riger stadig.
Løst og Fast om Lyd og Lyst DRØM Marts 2006 Mellem drøm og vågen hører jeg klart min elskedes stemme udtale: ”Vi har en tone! Er der en sygdom? Jeg forstår umiddelbart meningen: At der til hver sygdom på forhånd findes en helbredende tone… Kærlig hilsen Lene Ravn LYD OG YDRE Kan du høre, hvordan en person ser ud, som du kun har talt med – f.eks. i telefon – men aldrig set? Og omvendt: Kan du se, hvordan en persons stemme vil være, hvis du kun har set vedkommende og ikke hørt hans eller hendes stemme? Er der altid en klar forbindelse mellem udseende og stemme? Skriv om dine erfaringer med dette til næste nummer af FiliongGONG og vind en koncertbillet! Frist for besvarelse: 25. august. Send til redaktøren!
Fotografi af pollen fra mos (lycopodium eller ”Heksemel”) udsat for vibration.
Abcdeforismer
/Skye - L-M-N-tær ord-ontologi, en fortsat serie Pas på! På plads! Parat! Prrr! Puha og pyh! Pludselige, abrupte pust og prust, påminder pøblen om påpasselighed. Pip, pop, pap og pep er tæt på på papiret, men netop næppe præcist på prikken. Slut, prut punktum! Q er ukuelig og tæt på ubrugelig Vi Q sikkert klare os uden QED Men quindens Qrisositeter Q næppe vises bedre
♀ Rørige rullesten, når bølger drøner mod stranden. Rock og rul og raske rørelser. Snerren, knurren og drøblens dirren ved tungeroden er r’ets natur. Kunst af Michael Vetter
MICHAEL VETTER Michael Vetter har atter stablet en spændende hjemmeside på benene: www.vetter-transverbal.de/
Som slanger slynger sig i sandet og saltvand siver gennem hajensss gæller, således hvisler S sine snoninger med snert, sus og tungespids Stilheden til sidst. SHHH!
YOGALYD Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole har gennem mange år udgivet bladet Binde, der ud over at fungere som reklame for stedets aktiviteter ofte har et bredt og interessant udvalg af artikler. Nr. 26, som udkom i foråret 1997 handler primært om lyd og musik med særligt henblik på yoga og bevidsthedsarbejde. Her er artikler om yogaøvelser, nada yoga, musikanmeldelse, artikel om lydens formdannende egenskaber mm. Hele bladet kan ses på nedenstående net-adresse og kan anbefales. http://www.yoga.dk/bindu/bindu26/index.html Foto: J.C. Stuten
Musikkens fem mysterier 1) Een tone indeholder ”alle” toner. 2) Musik rummer, udfylder og sammenknytter livets tid og livets rum. 3) Kvalitet møder kvantitet. 4) Resonansfænomenet: alt toner og svinger sammen, musikken skaber mønstre. 5) Sproget kan i sig selv allerede forstås som musik!
1) Musikkens første mysterium er, at det vi kunne kalde den rene tone praktisk talt ikke eksisterer. Alle nturligt frembragte lyde har klang, dvs. at overtonerne svinger med. Vibrationer der svinger hhv. 2, 3, 4, 5 osv. gange så hurtigt som den frekvens, vi normalt identificerer. At tælle er i den forstand ikke menneskeværk, men noget naturen gør altid når den udtrykker sig gennem bølgebevægelser... Og det gør den tit!
En ikke mindre betagende sanger, Ashish Sankrityayan, kan opleves samme sted d. 9. september.
Og i oktober får vi så besøg af en kvindelig kvintet af overtonesangere fra Tuva, Tyva Kyzy, hvilket betyder så meget som Tuvas Døtre. Koncerten med de smukke kvinder, som optræder i nationaldragt og akkompagnerer sig selv på traditionelle instrumenter, bliver sandsynligvis i Hellig Kors Kirke.
2) Tonen udtrykker sig ikke blot gennem sin frekvens, som jo er svingninger pr. tidsenhed. Tonen står ikke kun frem i kraft af sit tidsansigt, men til tiden er knyttet en bestemt længde
Nyt fra bestyrelsen Hvis generalforsamlingen markerer GONG-årets start, så kom vi flyvende af sted. Mange var mødt op og mødet blev holdt i en god og venlig atmosfære. Nye kræfter har meldt sig til bestyrelsesarbejdet, i første omgang som suppleanter og det nye initiativ, bestyrelsens støttegruppe, men det har allerede vist sig at være et rigtigt vitamintilskud! Efter fælles spisning blev der et decideret højdepunkt i form af Dansk Overtonekvintets koncert som blev givet med nærvær, nerve og direkte opkobling til kilder af den bedste musik. Tak til fynboerne for den oplevelse! Bestyrelsesarbejdet er kommet godt i gang, vi har fundet en fælles ånd og møderne er inde i en god gænge. Resultatet er nok det mest interessante efterårsprogram i foreningens historie: Vi har fået lavet en aftale med David Hykes om koncert d. 12. juli i Rundetaarn.
… læs mere om koncerterne og de øvrige aktiviteter i GONG på bladets sidste sider.
1. april var GONG blandt de arrangerende foreninger i Rundetaarn til Stemmens Dag, som man dårligt kan kalde andet end en succes. Mennesker mødtes med stemmen i fokus, og sang opstod på kryds og tværs. Der var et sandt mylder ved alle stande, engagerede foredrag og workshops og et meget levende og nysgerrigt publikum. Koncerten om aftenen blev et tilløbsstykke i en grad så gulvet måtte tages i brug til siddepladser. Sangens mangfoldige væsen blev slået fast. Stemmens Dag er kommet for at blive. Det eneste problem ligger i, at vi måske allerede er vokset ud af Rundetaarn, som vi ellers har oplevet som en nærmest ideel ramme.
Udover de konkrete planer har bestyrelsen også brugt tid på at diskutere de lange linier, image, stil og mål. I efteråret forsætter vi med de velkendte faste aktiviteter, nu udvidet med Lydhealingsaftener, som blev introduceret i det forløbne forår. Notits om Tårnstudiet: GONG passer som hånd i handske i Tårnstudiets ramme, som for os er meget mere end blot lokaler. Derfor er stedets vel et vigtigt anliggende for os. Pt. er Kurt, som lejer ud til os, selv truet af store huslejestigninger, så hvis stedet fortsat skal kunne fungere som kulturoase, er der brug for tiltag. Vi har lavet en arbejdsgruppe, som bl.a. tager sig af praktiske opgaver, rengøring mm. og prøver at finde indtægtskilder, nye lejere mm. Til august udgives Kulturkalender for stedets åbne aktiviteter, herunder GONGs, og den sidste søndag i hver måned arrangeres Varieté Det Skæve Tårn: Åben scene med sang, gøgl, fortælling og anden magisk udfoldelse. Entré 50,-kr. Øl og vand kan købes. Første gang søndag d. 27. august, 19.00. Vil du optræde i varietéen, deltage i arbejdsgruppen eller modtage kulturkalenderen kan du sende en mail til skyelof@hotmail.com. Skriv " Tårnstudiet" i meddelelsesfeltet. Andre henvendelser, leje af stedet mm.: Kurt, 33228182
ANNONCER Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger, tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr. Sommerworkshop med David Hykes På Stevns 6.- 11. juli. Pris: 4000 kr., eksklusiv kost og logi. Tilmelding = indbetaling af depositum 1500 kr. til Harmonix, check eller på giro 16780464. IBAN DK83300000167804 64. Overnatning: Velindrettet Bed & Breakfast i gåafstand fra Rødvig. Pris pr. nat mellem 150-200 kr., gode køkkenfaciliteter. Transport: Tog KøgeRødvig. Cykler kan lejes. www.harmonix.dk Jane Maluka - The Journey of DisCovery world soul music - koncerter - workshops www.janemaluka.com/calendar1.html www.janemaluka.com/news.html
Workshop På Syngende Grund med Gösta Petersen og Skye Löfvander Tirsdag d. 8. – torsdag d. 10 august. På Skansedal, Fredskovhellet 2G, Hillerød. Indkvartering i hhv. Skansedal og Nordisk Lejrskole (100 meter fra Skansedal). Info: Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Åbne Lydaftener på Djursland med Thor Sejer Weimar Toning, Overtoning, Intuitiv sang, Stilhed, Leg & Kreativ udfoldelse. Den 2. tirsdag i måneden, 19.30-21.00 på Friskolen i Gjerrild. 20,- kr. pr. gang. www.weimarsweb.com Tlf. 21 403 487 Sjælevejen v/ Jette Borly, Værftet, Bygning 10, 3. sal, Allégade 2, 3000 Helsingør. www.sjaelevejen.dk Stemmen og de fire intelligenser Sommerkursus med Mariane Bagger Eriksen Torsdag d. 20. – søndag d. 23. juli. 4 dele. Sidste tilmeldingsfrist fredag d. 14. juli. Depositum kr. 500,- senest 14. juli til konto 0904-16537845 Info: Marianne B. E.: 48 30 13 91/ 24 65 18 44
Hinsidan
GONG PRÆSENTERER: En aften med David Hykes
Hosoo
Gösta
Wolfgang Saus
Gösta og SONG tumler med store planer. De vil gerne præsentere nogle af de fineste navne inden for overtonesang til en festival i Lund. Det bliver i dagen 2.-4. marts 2007 Stadsteatret er booket den 3. og både Hosoo og Wolfgang Saus har givet foreløbigt tilsagn. Heja SONG! Kurser i Övertonssång: Tis 25 juli - ons 26 juli på Backafestivalen Rörum. Kurslokal är Näckrosens vandrarhem. Kursledare är Gösta Petersen. Läs mer: http://www.midnattskoren.se/Workshop.htm
Akkompagneret af Lars Bo Kujahn, perkussion Onsdag d. 12. juli kl. 20.30 Entré 120/100,- kr. i Rundetaarn Info-tlf.: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 www.harmonicpresence.org David Hykes har opnået verdensberømmelse for sine landvindinger, når det gælder stemmens muligheder og udtryk. Han har gennem tre årtier udviklet overtonesangen til et kunstnerisk niveau, som har fået førende anmeldere og koryfæer som Yehudi Menuhin og vores hjemlige Bo Holten til at tale om en helt ny musik, der forbløffer, fascinerer og betager. Overtonesangen – eller Harmonic Chant som er David Hykes' egen betegnelse – er i denne brillante kunstners mund ikke blot en demonstration af en interessant teknik, men et nuanceret og helstøbt musikalsk sprog, som når helt ind til kernen af vores væsen.
Fre 8 sept Workshop Ashish Sankrityayan. På kvällen indisk pub I Vita Huset.
Lørdag d. 9. september kl. 20.00
Lör 23 sep - sön 24 sep Kurs Liberiet Lund. Kursledare är Skye Löfvander & Gösta Petersen. Läs mer: http://www.midnattskoren.se/ot_lib.htm
Koncert i Rundetaarns Bibliotekssal Entré 100,- kr. ved indgang Dhrupad-sangen er den længst overlevende musikform i Indien. Den har sine rødder i de vediske hymner og mantraer og er nu en raffineret klassisk kunstform. Sangeren anvender Nada-yoga, lydyoga for at farve klangen og udnytte kroppens resonans totalt. Åndedræt og gestik skaber fascinerende bløde, flydende og meditative forløb med mikrotonale bevægelser. Klangen er både kraftfuld og subtilt nuanceret. Ashish bor i Delhi, men turnerer halvdelen af året i Europa med sin sang. Han formidler med et enestående nærvær, en intonation uden lige og med en hjertelighed, så ingen lades uberørt. www.dhrupad.info Søndag d. 10. september: Workshop med Ashish i Tårnstudiet
Fre 29 sep - lör 30 sep: Kurs på Solberga gård under den sagolika Skördefesten på Öland. Kursledare är Skye Löfvander & Gösta Petersen. Läs mer: http://www.midnattskoren.se/ot_bornholm.htm 29 okt kl 11-13 Workshop i Vita Huset. Vi får exklusivt besök av gruppen från Tuva, Tyva Kyzy, dvs Tuvas Döttrar! Dom uppträder på Jeriko lör 28 oktober. Anmälan till Goesta.Petersen@djingis.se (Först till kvarn gäller...) Efter workshop Spelmanscafé kl 14-16. Tis 31 okt blir det spelmansfest med svenska spelmän och Midnattskören för och med våra Tuvinska gäster. Det var allt för denna gången Övertonssång på Körledarkonventet i Malmö fre 6 okt (kl 22?) tillsammans med Gösta och hans övertonsvänner - välkommen att sjunga med! Lokal meddelas senare! Mer Övertonssång i Tjeckien på Bohemia Cantat 24 - 27 augusti : http://www.bohemiacantat.cz/alikvoty.php Med vänliga hälsningar Gösta
Ashish Sankrityayan, Dhrupad-sang
Fredag d. 27. oktober: Koncert med Tyva Kyzy (Tuvas Døtre, kvindelig overtonekvintet fra Tuva, www.tyvakyzy.com) Torsdag d. 26. oktober: Workshop, Tyva Kyzy Workshops: info, tilmelding og betaling: Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Info-telefon, workshops: Susanne 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop : 450,- kr. derefter: 650,- kr. Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,- kr. Ved framelding indtil ti dage før kursusstart tilbagebetales gebyret minus 150,- kr.
ISSN NR. 1604-2484 Returadresse: FiliongGONG c/o Skye Løfvander Fredskovhellet 2G, lejl. 21 DK-3400 Hillerød
Åbne arrangementer i GONG Efterår 2006, www.gong.dk Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45: 8. august, 12. september, 10. oktober Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag. Undlad venligst at ringe på mellem 19.10- 19.45, hvor vi mediterer. Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32. Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr. Lydhealingsarrangementer: Oplev ”didjeridooisering”, shamantromme, bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord! Kl. 19.00 i Tårnstudiet Torsdag d. 17. august, onsdag d. 13. september, torsdag d. 19. oktober og torsdag d. 16. november. Sound and Silence. Torsdage op til fuldmåne, kl. 19.00, gratis: 6. juli, 10. august, Hellig Kors Kirke, Kapelvej, Nørrebro. Stille meditation og fælles sang i cirkel i Hellig Kors Kirke efter overstået vesper (som indeholder salmesang, bibeltekst og velsignelse, ca. ½ time). Info: Skye 44 64 07 37/ 20 97 07 01
Andre arrangementer i efteråret: Spirekor 1. og 3. tirsdag i måneden, kl. 19 i Tårnstudiet, første gang 15. august. Hele forløbet: 400,- kr. Træningsgruppe Fredag formiddage 1/9, 15/9, 22/9, 13/10, 20/10, 10/11 og 24/11 i Huset Innanna, Østerbro. Hele forløbet 350,- kr. Spirekor og træningsgruppe er kun for medlemmer, som binder sig for hele forløbet. SommerGONG Hillerød sandsynligvis 10.-13. august: Meditationer, improvisationer og akustiske ekskursioner med over- og undertoner. Overnatning og fælles mad. Der arbejdes på program og lokaler, så hav venligst tålmodighed til næste GONGmail sidst i juni. Info om disse aktiviteter: 44640737/ 20970701 eller 30244032
Arrangementer i GONG www.gong.dk Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45: 8. august, 12. september Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag. Undlad venligst at ringe på mellem 19.10- 19.45, hvor vi mediterer. Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32. Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr. Sound and Silence. Torsdage op til fuldmåne, kl. 19.00, gratis: 6. juli, 9. august Hellig Kors Kirke, Kapelvej, Nørrebro. Stille meditation og fælles sang i cirkel i Hellig Kors Kirke efter overstået vesper (som indeholder salmesang, bibeltekst og velsignelse, ca. ½ time). Info: Skye 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Andre arrangementer i efteråret: Spirekor ved Susanne Eskildsen og Skye Løfvander. Øvelser med henlik på optræden. i Tårnstudiet (1. og 3. tirsdag i måneden, første gang 15. august. 400,- kr. for hele forløbet) Træningsgruppe Krop- klang-psyke og overtoneøvelser ved Susanne Eskildsen og Skye Løfvander Fredag formiddage 1/9, 15/9, 22/9, 13/10, 20/10, 10/11 og 24/11 i Huset Innanna, Østerbro (350,- kr. for hele forløbet) Spirekor og træningsgruppe er kun for medlemmer, som binder sig for hele forløbet. Lydhealingsarrangementer: Oplev ”didjeridooisering”, shamantromme, bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord! Torsdag d. 17. august, onsdag d. 13. september, torsdag d. 19.september, torsdag d. 19. oktober og torsdag d. 16. november, kl. 19.00 i Tårnstudiet.
Info om 20970701
disse
aktiviteter:
44640737/
SommerGONG Hillerød eller Roskilde, sandsynligvis 10.-13. august: Meditationer, improvisationer og akustiske ekskursioner med over- og undertoner. Overnatning og fælles mad. Der arbejdes på program og lokaler, så hav venligst tålmodighed til næste GONGmail sidst i juni. En aften med David Hykes Akkompagneret af Lars Bo Kujahn, perkussion Koncert i Rundetaarns Bibliotekssal Onsdag d. 12. juli kl. 20.30 Entré 120,- kr. i Rundetaarn, GONGmedlemmer 100,- kr. Info-tlf.: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Arrangør: GONG, Foreningen for Overtonesang og Lydhealing www.gong.dk www.harmonicpresence.org David Hykes har nået verdensomspændende berømmelse for sine landvindinger, når det gælder stemmens udtryk. Han har gennem tre årtier udviklet overtonesangen til et kunstnerisk niveau, som har fået førende anmeldere og koryfæer som Yehudi Menuhin og vores hjemlige Bo Holten til at tale om en helt ny musik, der forbløffer, fascinerer og betager. Overtonesangen – eller Harmonic Chant som er David Hykes' betegnelse – er i denne brillante kunstners mund ikke blot en demonstration af en interessant teknik, men et nuanceret og helstøbt musikalsk sprog, som når helt ind til kernen af vores væsen. Der er lagt op til en enestående lytteoplevelse i den smukke akustik i Rundetaarns Bibliotekssal. Lørdag d. 9. september kl. 20.00 Ashish Sankrityayan, Dhrupad-sang Koncert i Rundetaarns Bibliotekssal Entré 100,- kr. ved indgang Dhrupad-sangen har sine rødder i middelalderens indiske lyrik og i den vediske traditions messen af hymner og mantraer. Det er den længst overlevende musikform i Indien. På samme måde som den gregorianske sang er dhrupad på en gang en raffineret klassisk kunstform og en måde at henvende sig til Gud gennem meditativ sang. Begge
traditioner udtrykker sig i et modalt tonesprog. Dhrupad-sangeren udøver nada yoga, lydyoga, og anvender hele sin krop til at give liv til stemmens dybeste resonanser. Visse overtoner præger lydbilledet og klangen er både kraftfuld og subtilt nuanceret. Sangen ledsages af det store overtonerige bordun-instrument tanpura og af klassisk indisk perkussion: mhridagam eller tabla. Ashish Sankrityayan bor i Delhi og turnerer halvdelen af året i Europa med sin sang. Han formidler den gamle tradition med et enestående nærvær, en intonation uden lige og med en hjertelighed, så ingen lades uberørt. Søndag d. 10. september: Workshop med Ashish. Info: 44 64 07 37/ 20 97 07 01. www.dhrupad.info
kr. Tid 11-17 Det finns möjlighet till samåkning (Kl 10 från Ica Tornet, Uardavägen). På kvällen kan man åka till Degeberga Spelmansstämma... Anmälan till Goesta.Petersen@djingis.se
Fredag d. 27. oktober: Koncert med Tyva Kyzy (Tuvas Døtre, kvindelig overtonekvintet fra Tuva, www.tyvakyzy.com ) Torsdag d. 26. oktober: Workshop med Tyva Kyzy
Sön 29 okt Besök av gruppen från Tuva, Tyva Kyzy, dvs Tuvas Döttrar! Workshop kl 11-13 i Vita Huset. Dom uppträder på Jeriko lör 28 oktober. Anmälan till Goesta.Petersen@djingis.se (Först till kvarn gäller...) Efter workshop Spelmanscafé kl 14-16.
Workshops: info, tilmelding og betaling: Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Info-telefon i forbindelse med workshop: Susanne 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop : 450,- kr. derefter: 650,kr. Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,kr. Ved framelding indtil ti dage før kursusstart tilbagebetales gebyret minus 150,- kr.
Tis 31 okt Spelmansfest med svenska spelmän och Midnattskören för och med våra Tuvinska gäster.
SONG, Skånes Övertonssångförening: Lör 17 juni: SONG besöker Åke Egevad - ett exklusivt besök i spelmannens och instrumentbyggarens verkstad. Kostnad: 60
Fre 10 sep Besök av Ashish Sankrityayan, indisk dhrupad-sångare i Vita Huset Lör 23 sep - sön 24 sep Kurs Liberiet Lund. Kursledare är Skye Löfvander & Gösta Petersen. Läs mer: http://www.midnattskoren.se/ot_lib.htm Fre 29 sep - lör 30 sep: Kurs på Solberga gård under den sagolika Skördefesten på Öland. Kursledare är Skye Löfvander & Gösta Petersen. Läs mer: http://www.midnattskoren.se/ot_bornholm. htm
ANNONCER Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger, tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr. Sommerworkshop med David Hykes På Stevns 6.- 11. juli. Pris: 4000 kr., eksklusiv kost og logi. Tilmelding = indbetaling af depositum 1500 kr. til Harmonix, check eller på giro 16780464. IBAN DK83300000167804 64. Overnatning: Velindrettet Bed & Breakfast i gå-afstand fra Rødvig. Pris pr. nat mellem 150-200 kr., gode køkkenfaciliteter.Transport: Tog KøgeRødvig. Cykler kan lejes. www.harmonix.dk
Jane Maluka - The Journey of DisCovery world soul music - koncerter - workshops www.janemaluka.com/calendar1.html www.janemaluka.com/news.html Simple Sounds i Botanisk Haves Palmehus Birgitta Hall, dans; Anders Nordin, bambusfløjte, Skye Løfvander, overtonesang. Søndag d. 18. juni kl. 16.00, entré 80,- kr. ved døren. Indgang fra Nørre Farimagsgade 2c. Info & reservation: 44640737/ 20970701 Workshop På Syngende Grund med Gösta Petersen og Skye Löfvander Tirsdag d. 8. – torsdag d. 10 august. På Skansedal, Fredskovhellet 2G, Hillerød. Indkvartering i hhv. Skansedal og Nordisk Lejrskole (100 meter fra Skansedal). Info: Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Gösta Petersen: Tis 25 juli - ons 26 juli på Backafestivalen Rörum. Kurslokal är Näckrosens vandrarhem. Kursledare är Gösta Petersen. Läs mer: http://www.midnattskoren.se/Workshop.ht m Fre 6 okt (kl 22?) Övertonssång på Körledarkonventet i Malmö tillsammans med Gösta och hans övertonsvänner - välkommen att sjunga med! Lokal meddelas senare! 24 - 27 augusti Mer Övertonssång i Tjeckien på Bohemia Cantat http://www.bohemiacantat.cz/alikvoty.php Åbne Lydaftener på Djursland med Thor Sejer Weimar Toning, Overtoning, Intuitiv sang, Stilhed, Leg & Kreativ udfoldelse. Den 2. tirsdag i måneden, 19.30-21.00 på Friskolen i Gjerrild. 20,- kr. pr. gang. www.weimarsweb.com Tlf. 21 403 487 Sjælevejen v/ Jette Borly, Værftet, Bygning 10, 3. sal, Allégade 2, 3000 Helsingør. www.sjaelevejen.dk Stemmen og de fire intelligenser Stemme-sommerkursus med Mariane Bagger Eriksen Torsdag d. 20. – søndag d. 23. juli. i 4 dele.
Sidste tilmeldingsfrist for sommerkurset fredag d. 14. juli. Depositum kr. 500,- senest 14. juli til konto 0904-16537845 Info: Marianne B. E.: 48 30 13 91/ 24 65 18 44