FiliongGONG Organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing Nr. 14, september 2006
Indhold: Nyt fra bestyrelsen To Identify With the Sound Tonen fra Indien Fugl-i-ongGONG Kan Støvsugning blive Musik? I begyndelsen... ... Og klangen blev kød Eventyret om Trolden Adi
/ Johan Laserna / Johan Laserna / Andreas Wulff / Anette Olsen / Skye Løfvander / Skye Løfvander / Skye Løfvander
… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!
FiliongGONG er organ for GONG Foreningen for Overtonesang og Lydhealing www.gong.dk Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Bladet, som udkommer fire GONG årligt, sendes til medlemmer af foreningen og til særligt interesserede, som måtte ønske det.
Pris i løssalg: 30,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr. Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af kr. 225,- på foreningens girokonto: 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv sang, akustiske improvisationer og performance. Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter. Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser. Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes. Med tiden opstår formentligt en redaktionsgruppe, men indtil videre sker redaktionelle henvendelser til: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød Tlf. 44 64 07 37/ 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com Tilmeld dig også GONG-mail på denne adresse og bliv månedligt opdateret pr. mail! Oplag, nr. 14: 160 eks. Deadline, nr. 15: 25. november
Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 11. marts ’06: Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen
30 24 40 32
s.eskildsen@post.cybercity.dk
Næstformand, kasserer: Grethe Kure
35 55 18 24
grethekure@mail2life.com
Andreas Wulff 46 19 18 46 aw.ff@mail.tele.dk (indtrådt som suppleant, da Vibeke Veddinge er bortrejst for længere tid) Skye Løfvander
44 64 07 37
skye.lofvander@gmail.com
… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne!
Velkommen i vor grønsværsstol blandt grøftens brombærranker, åh det gør godt at slikke sol igen på disse banker Vel rækker høstens solskin kort men rønnens bær står røde alleens linde blegner bort men vildvinsranker gløde Ludvig Holstein, 1915 GONG går vist også et glødende efterår i møde Seneste arrangement inden sommerferien var en koncert med David Hykes, som man vist næppe kan kalde andet end vellykket. David var veloplagt og publikum svarende til antallet af stole til rådighed havde fundet vej op ad sneglegangen. David blev akkompagneret af Lars Bo Kujahn på perkussion og man kan høre, at det udvikler sig efterhånden mellem dem. Vi fik flere gode gamle sange at høre, men det virkede ikke som glansen var gået af dem i den smukke akustik. Vi ser nu frem til at møde andre meget spændende kunstnere i den efterårssæson som netop er startet. De første aftener med aktiviteter er gået fint og i bestyrelsen er den generelle følelse vist, at der er rigtig god stemning og at vi rigtigt er ved at finde hinanden.
Tonen har en anden duft Af hensyn til allergikere og til vores alles Moder Jord, opfordres deltagerne i vore arrangementer til ikke at benytte sig af syntetiske parfumer. Herunder også shampoo osv.
GONG i Æteren Musikprogrammet Bolero havde lørdag d. 26. august et indslag med Skye Løfvander produceret af Nina Ørum, som tidligere har rapporteret fra Stemmens Dag. Udsendelsen kan høres på www.dr.dk/P2/Bolero/Udsendelser/2006/0828165239.htm
Til Lydhealingsaftenen onsdag d. 13. september får vi besøg af Jens Michael Nielsen fra Københavns Radio.
Præ- og Trans-
/Skye Det er altid en udfordring at svare på vigtige spørgsmål. Ved interviewet med Bolero, følte jeg mig i trygge hænder hos Nina Ørum, men der sker jo altid ting, som man ved nærmere eftertanke gerne ville have gjort anderledes. Det var ret tydeligt, at et af de spørgsmål, som hun havde forberedt sig grundigst på, var, hvorfor overtonesang tilsyneladende i særlig grad appellerer til folk, som mediterer. Jeg fik vist gentaget mig selv et par gange med nogle betragtninger om holisme, sprog, musik og proportioner, som alt sammen var meget godt og rigtigt, men bare ikke fik ramt hovedet på sømmet. Det svar, som jeg set i bakspejlet skulle have leveret, hænger sammen med sproglig bevidsthed og er blevet formuleret meget tankevækkende af Jes Bertelsen: Det er vigtigt at skelne mellem en Præ- og Trans. Det spæde menneske er præ-sprogligt, førsprogligt, og oplever ikke verden gennem den differentierede bevidstheds filter, som opbygges med sproget. Men for barnet er der en helt naturlig drift efter at tilegne sig og udvikle dette komplekse sprog. Den meditative bevidsthed er trans-sproglig, hinsides de adskillende begreber. Oplevelsesmåden minder om det før-sproglige barns, men der en kvalitet til forskel. Og sproget er knyttet til bevidstheden. En vis menneskesøn, som af sin eftertid blev kaldt for ”Ordet”, sagde engang noget om, at hvis ikke man kunne blive som barn på ny, kunne man slet ikke komme ind i Guds rige. Det hele er naturligvis sat lidt firkantet op og måske et udtryk for at være i begrebernes vold. Men den modsatte tendens er desværre lige så tydelig: At man ”snyder” og søger at undgå nuancer i sprog og bevidsthed for i stedet at finde den letteste transcendens, som er til rådighed. Det ses i mange meditationsbevægelser, hvor man hypnotiserer sig selv til at tro, at man har bevæget sig hinsides billeder og tanker, men hvor det ofte i bund og grund handler om en form for ”opløftet uopmærksomhed”. Men en transcendens som ikke har særlig meget at sætte sig ud over, er en fattig transcendens.
Det er let at få udløsning, mens orgasmer oftest kræver talent, indsats eller gudernes velvilje. Med overtonesang er muligheden for ”snyd” bestemt også til stede, alene fordi det kan være overrumplende at lytte til og fordi man går til kernen af sprogets, musikkens og tallenes væsen, smelter elementerne sammen, og i bedste fald gør deres oprindelse og idé klar og gennemsigtig. Men ingen sang og ingen kunst uden de følelser, som er selve substansen i sjælelig udfoldelse. Og de forfalder til noget meningsløst og tomt hvis de ikke reflekteres, spejles og bearbejdes bevidst, også gerne med abstrakte begreber, sprog!
Rodknold Dette FiliongGONGs særligt udvalgte ord er Topinambur, som hverken er mellemøstligt slagtøj eller strengeinstrument. Det stammer heller ikke fra beklædning eller arkitektur. På dansk er det langt mere simpelt og ydmygt, nemlig jordskok (Helianthus tuberosus). Ordet er blandt andet at finde på den tyske deklaration for økologiske tranebærsaft, som man kan købe overalt. Topinambursaft bruges som sødemiddel.
Kommentarer
/Anette Chris inspireret af seneste Gong-blad 29.06.06 En tidlig aforisme: 02.01.80 Vi, mennesket, er fanget i en evig vekselstrøm imellem ondt og godt. Det sorte ved det er, at var der intet ondt og godt, og var der ingen vekslen, var der intet liv. (Jeg har lavet om på den nogle gange, men vil nu bevare det oprindelige) Tænk hvis jeg sad på Månen Ups, her har jeg ingen dato på - men det er nok i forbindelse med min tid på seminariet 1991-93 eller arbejdet på Musikskolen i Fredensborg i 1993-94, hvor jeg også hjalp lidt til i rytmik: Tænk, hvis vi sang lidt mere til trommespil og strengeklang, så var der mange flere, der smiled' dagen lang! Hvis vi ku' musicere geværet og kanonen stum, så var der plads til flere, for det gi'r hjerterum! Eurytmi Tilbage i 1984 ca. arbejdede jeg i Radiohuset - i et kedeligt hjørne, hvor jeg havde det meget skidt med den dame jeg arbejdede for. Da kom jeg til at gå en periode hos en dame, der underviste i Eurytmi, og hun boede lige tæt på Radiohuset. Og det princip, hun lærte mig, er jo det samme, som du nu taler om i Gong-bladet: Løsne og samle. Hun sagde, at alle funktioner i kroppen sker ved hjælp af løsne og samle blodårer, tarme osv. En evig vekslen!
I en glimrende artikel på net-leksikonnet Wikipedia http://de.wikipedia.org/wiki/Topinambur kan man bl.a. læse, at jordskokken også kaldes Erdbirne, jordpære, svarende til kartoflens tyske navn erdapfel ~”jordæble”. Franskmændene kalder jo også hhv. kartofler og tomater for jordæbler og guldæbler: pommes de terre og pommes d’or. Det siger noget om, at disse fødevarer fra natskyggefamilien er relativt nye i Europa siden de skulle have navn efter noget man kendte i forvejen, nemlig æbler. Jordskokkken blev indført i fra Sydamerika 1610 og blev fejlagtigt navngivet efter en brasiliansk indianerstamme, Tupinambá, som 3 år senere blev ført til Paris. Dette spejler sig også i et af nedenstående navne til denne knold som åbenbart i Tyskland må være meget mere kær end her, siden den har fået så mange navne: Deutsche Kartoffel, Erdartischocke, Erdapfel, Erdbirne, Erdschocke, Erdsonnenblume, Ewigkeitskartoffel, Indianerknolle, Jerusalemartischocke, Kleine Sonnenblume, Knollensonnenblume, Zuckerkartoffel
Nomenklatur - Hvad kalder vi tingene?! … Man tager en fuldfed larve og et sæt vinger i et passende materiale, gerne plast eller andet kunststof. Så limer, binder eller på anden måde fæstner man vingerne til dyret, og VUPTI! har vi et relativt solmisations-system med tolv trin. Enkelte læsere har undret sig over brugen af begreber som Lab og Reb og Fa#. Det forstås udmærket, for det skal indrømmes, det er et kunstgreb, redaktøren har tyet til i mangel på bedre. Det er ikke meningen, at man ved øvelser skal synge reeeb for det lave andet trin, men gerne ra eller ro, alt efter hvad man har lært eller finder passende. Valget af benævnelser vil blive uddybet og begrundet med tiden.
Fugl-i-ongGONG
/Andreas Wulff
-
Storkens knebren, når den klaprer med næbbet.
-
Spætternes trommen mod træstammer.
-
Knopsvanens brusen med vingerne (de fås dog ikke uden brus..)
Nu er Dagen fuld af Sang, Og nu er Viben kommen, Bekkasinen Natten lang, Håndterer Elskovstrommen. Jeppe Aakjær i ”Piger på engen”, 1911. Ak ja, det var tider dengang, da fuglekoret var på sit højeste for 2 - 3 måneder siden. Nu kan man ikke høre meget andet end den myreflittige gærdesmutte synge og så selvfølgelig den evindelige, allestedsnærværende ringdue med sit enerverende, monotone ku-kuuh-kuuuhh (holder den da aldrig op?). Det er som oftest en god fornemmelse, når tidligere sjældne fugle bliver mere almindelige. Dette gælder fx den særprægede græshoppesanger, som - fra at have været sjælden i Danmark før i tiden - faktisk siden 60’erne er blevet mere almindelig herhjemme. Her i foråret havde jeg selv glæden af at kunne opleve denne særprægede sanger i Ramsødalen ved Gadstrup, hvor den efterhånden er en tilbagevendende gæst. Navnet taget i betragtning kan det ikke overraske, at den lyder som… ja, en græshoppe! Bl.a. foranlediget af min egen kamp med at synge ubrudte fraser i mere end ¼ minut ad gangen begyndte jeg at undre mig over denne lille sangers fascinerende tekniske kunnen.
- Ringduens parringsflugt.
Hvordan kan den synge uden afbrydelser i lange, lange tidsrum (ifølge ornitologen Erik Rosenberg helt op til 1 time!)? Ifølge andre i hvert fald adskillige minutters ubrudt svirren/snurren. Bruger den cirkulært åndedræt, som man kender det fra didjeridoo? Bruger den overhovedet luft for at frembringe den karakteristiske græshoppelignende lyd? Fugle har to forskellige måder at frembringe lyd på, nemlig instrumentalt eller vokalt. Eksempler på det instrumentale fra det hjemlige fugleliv er:
klapren
med
vingerne
i
- Dobbeltbekkasinens vrinskende lyd, når hannen med stor fart styrtdykker og sætter halefjerene i svingninger (deraf tilnavnet horsegøg) jfr. også Jeppe Aakjærs ”Piger på engen”, ovenfor, hvori bekkasinens elskovstromme netop omtales.
De fleste fugle frembringer dog lyde vokalt. Selvom fuglenes stemmeorgan minder om vores, er der dog også nogle vigtige forskelle. Vi finder fuglenes stemmeorgan, syrinx i bunden af luftrøret, hvor dette deler sig i to bronkier. Denne placering ville svare til at vores stemmebånd befandt sig nede i brystet.
Græshoppesangerens lyd er i øvrigt særlig derved, at den er meget svær at retningsbestemme. Den er på en og samme tid svær at høre (høj frekvens), samtidig med at den siges at kunne høres over en km væk. Indimellem daler lydintensiteten, som om vinden tager lyden. Det skyldes imidlertid dens vane med at dreje hovedet i forskellige retninger under sangen. Hvor finder man den, og hvordan ser den ud? Den kan godt lide enge og moser, med høj græs/plantevækst og lave buske. Da den foretrækker at synge skjult ca. ½ - 1 m over jorden eller fouragere som en mus på selve jorden, ser man den aldrig, men hvis man gjorde, ville man blot se en lille, undselig fugl på størrelse med en rørsanger, olivenbrun, stribet overside og lys bug. Der er mange flere hanner end hunner. Trist for hannerne. Men godt for os. Det er nemlig de uparrede hanner, der vedbliver at synge til langt efter midsommer.
Men udover placeringen, adskiller syrinx sig fra vores larynx også i opbygning og virkemåde. Vigtigst er, at det er et tvedelt kammer, hvilket gør det muligt for fugle, simultant at frembringe to forskellige lyde. Når man i sonogrammer analyserer fuglesang, viser det sig ofte, at hvad der i vores ører fremstår som én enkelt lyd, i virkeligheden er tostemmige dobbeltlyde. Således bliver gulspurvens tilsyneladende meget enkle sang ”en – to – tre- fire- fem – seks – syyyyv ” til noget meget mere komplekst hvis den afspilles ved halv hastighed eller vises som sonogram. Endelig kan fugle frembringe lyde både på ud- og indånding, ligesom de mange gange i sekundet kan snuppe en lille bid luft i en slags minivejrtrækning. Alt dette muliggør den komplekse og vedholdende fuglesang. Tilbage til græshoppesangeren. På trods af den lydlige lighed med insektet af samme navn, der jo frembringer lyden instrumentelt ved at gnide ben mod vinger, så frembringer fuglen lyden vokalt, simpelthen ved at sætte stemmeorganets membraner i svingninger såvel på ind- som udånding. Der findes 3 - 4 tvillingearter, som man kan forveksle græshoppesangeren med, men de er ganske sjældne eller ikke-forekommende herhjemme. En god lydoptagelse kan findes på hjemmesiden bird sounds: http://www.10x50.com/sounds.htm (Søg efter grasshopper warbler). Stemmerne er ikke ordnet alfabetisk, men græshoppesangeren kan findes ca. 2/3 nede på siden).
Fascineret af Havets Mysterier I Frederiksborg Amts Avis d. 12. august skriver Kirsten Marie Juel Jensen om Galathea 3ekspeditionen. Et af forskningsprojekterne er at optage og analysere havets lyde. Der er tre delprojekter: - At optage lyd fra alle hvaler som antræffes undervejs. - Et specielt fokus på pukkelhvalens sang. - Måle baggrundsstøj i havet. Jakob Tougaard, som er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser i Roskilde fortæller: ”Pukkelhvalernes sang er nok den mest imponerende i hele dyreriget. Sangen udvikler sig hele tiden. En gruppe af hvaler har sin egen fælles sang, men møder man gruppen efter et år, har sangen forandret sig. Det er et enestående system, og man ved ikke helt hvorfor. Det kan være noget med, at hannerne synger for at vise sig for hunnerne. Og den han, der laver den bedste sangkombination, får flest hunner, siger Jakob Tougaard. Hans øjne glimter af, hvor spændende, han synes det er. For at være sikre på, at de får nogle optagelser af pukkelhvalerne, sænker de et optagesystem ned på havbunden ved henholdsvis Island og Kap Verde. Optagesystemet optager uafbrudt i en måned, så det skal først hentes op igen efter ekspeditionen. Jakob Tougaard håber på optagelser fra både spækhuggere, næbhvaler, kaskelothvaler marsvin og delfiner.
Lige inden havde vi talt om, at der kun var trappen op til husets flade tag at søge ind under.
- Det er ret få typer af hvaler, der findes lydoptagelser med. Specielt tandhvalerne ved man næsten ingenting om. Der er også mange delfintyper, som lever meget utilgængelige steder, og derfor er svære at forske i. Oceanet er så stort, at meget kan skjule sig derude, forklarer Jakob Tougaard. I 50’erne og 60’erne, hvor man for første gang begyndte at optage lyd fra hvaler, optog man kun ganske få typer, og man lavede hurtigt standarder for de forskellige hvalers lyde. Men det er man langt omlænge ved at få gjort op med. Der er kæmpe forskel på hvalernes lyde. Fra art til art – fra hval til hval.
Kæben tabtes, mens man fulgte det naturstridige syn, og der kom tårer i øjnene. Det er noget særligt med egne øjne at se døren til universet blive åbnet og hvor ustyrlig megen kraft det kræver. Og lyden! Hvis man kunne kalde den det. Det gjorde ikke ondt, den var ikke for høj, men udfyldte hele lydspektret til bristepunktet, fra den dybeste stortromme-buldren til den højeste knitren – som var den store buldren takket i kanten af ildens knitren. Det fik ethvert nok så avanceret biograf-lydanlæg til at lyde som en transistorradio. Man siger, at jordskælv og vulkanudbrud lyder som helvedes porte, der åbner sig, men det samme sker åbenbart, når Himlens Porte skal åbne bare en lille sprække for at slippe en raket igennem. Modstanden er stor, i starten løfter raketten sig ikke, selv om ilden og røgen slår ud til alle sider og indhyller området, som raketten så modvilligt løfter sig ud af, og ilden i enden kommer til syne som en uendelig klar stjerne, man er lidt for tæt på. Dér er det, man tænker, at nu bliver vi alle svidet af. Men Soyuz-raketten holder sig inden for sin 98 % sikkerhedsmargen og borer sig med en vred brølen gennem tyngdekraften og stiger i en majestætisk bue hen over os, for at blive til endnu en klar stjerne efter at have smidt første trin et par minutter ind i flugten.”
At slå himlens porte ind Midt i november 2005 sendte Rusland en europæisk sonde op med kurs mod Venus. Weekendavisens Bo Bjørnvig beskriver her i et lille klip fra en artikel bragt 18.-24. november ’05 om oplevelsen, ikke mindst med hensyn til lyden: ”Det forstod man godt (at alle blev evakueret fra basen, red.), da raketten endelig kl. 9.30 begyndte at røre på sig, for efter et lille ildglimt og en røgsky blev ilden sluppet ud med et øresønderrivende brøl, der tog til i hidsighed, så man rent fysisk mærkede, hvilke umådelige kræfter, der skulle til for at løfte den tonstunge satellit op. Jorden rystede under bulderet, vi gjorde ligeså og efter et par sekunders massiv brølen, hvor raketten hang nogle hundrede meter oppe, bad man til, at den ikke eksploderede – det lød faktisk, som om den var lige ved hele tiden – og vi stod ganske ubeskyttede.
Soyuz løfteraket
Kan støvsugning blive til musik? Annette Olsen juli 2006
Og vi kan jo lige så godt tage bilfabrikanterne og alle de andre tekniske producenter med under det spørgsmål. I dette samfund har vi specialister inden for alle områder. Vi har jo store kapaciteter indenfor musik og lydhealing. Og på andre områder har vi folk som designer og producerer vores dagligdags hjælpemaskiner, som f.eks. støvsuger og bil. Det, vi mangler, er at bygge bro mellem områderne.
Da jeg med empati læste Jane Maluka Rasmussens indlæg i sidste nummer af FiliongGONG, kom jeg blandt andet også til at tænke på, hvordan det står til med lydtapeterne i mit eget nærmiljø. Jeg bor i en lille lejlighed i storbyen. Lige nu lørdag er det OK. Jeg sidder med åbent vindue ud til gårdsiden, der er store træer og fuglesang, og P2 kører diskret i baggrunden. Der er med små intervaller lyde fra biler, med større intervaller er der ambulancer, og ca. en gang om dagen er der lyde fra en helikopter; alt i alt et summende og vedholdende akkompagnement til fuglene fra de menneskeskabte maskiner, so far so good - or bad! Morgenmaden er indtaget, der er fysisk energi til at rydde op og gøre rent. Jeg sender tankerne i retning af støvsugeren - og med det samme mærker jeg modstand, både i kroppen og i sjælen! Hvorfor? Jamen det er jo tydeligt! For at rengøre min lejlighed er jeg samtidig tvungen til at udholde en infernalsk larm! Åh, ja ved indkøb af støvsugeren har jeg overset det væsentligste, nemlig at høre hvordan den lyder. Det stod der vist intet om i annoncen. Der stod der kun, hvor lille og nem den var, og hvad den kostede. Jeg tænker på, at enhver husstand jo har en sådan støjdjævel! Og vi finder os i at holde det ud! (og ihukommer, at lyd har formdannende egenskaber -!). Og dét i et højt udviklet teknologisamfund, hvor vi kan skabe et hvilket som helst teknisk hjælpemiddel, vi ønsker. Hvorfor er tilstandene sådan? Er det fordi støvsugerfabrikanterne ikke har musikalsk fornemmelse?
Jeg kunne forestille mig en ny organisation bestående af producenter og tekniske designere og musikere, healere og andre kunstnere, som ville omforme de nuværende æstetisk primitive støjmaskiner til virkeligt hjælpende, lydløse redskaber. Måske vil jeg så om nogle år, for et beløb som enhver har råd til, kunne købe en tavs støvsuger eller en støvsuger med indstillinger til musik komponeret til lejligheden. En musik som vil få mig til at se frem til rengøringen som ugens højdepunkt, og støvpartiklerne til frydefuldt at danse ind til deres mødested! På hjemmesiden: http://www.forbrug.dk/test/testbasen/rengoeri ng/stoev/stoevsugere/larm/ kan man se hvor meget støvsugere larmer. På andre hjemmesider reklameres for stille støvsugere - bevidstgørelsen på dette område er begyndt. Redaktørens kommentar: Akkurat området for lyddesign er faktisk ikke det, som er forfordelt i gammeldags forstand, af den gode grund at der er penge i det og mange længes efter at omgive sig med lækker lyd i stedet for støj. Der arbejdes faktisk på seriøst niveau herhjemme med at skabe en pendant til det meget omtalte Måltidets Hus, blot på lydområdet. Og både bilproducenter og andre som fremstiller maskiner, der larmer, har lydingeniører tilknyttet for at designe lyden. Man kunne relativt let lade en bildør, der smækker, være lydløs, men det lyder jo ikke særlig potent og Mercedes-agtigt. Så i bilen med den tretakkede stjerne er der faktisk højttalere som aktiveres for at dørsmækket kan lyde rigtigt. Med hensyn til støvsugere er en vigtig finesse også, hvordan man forholder sig til deres toner, for motorer synger jo også med de klareste overtoner. Vor mand i Lund, Gösta, havde engang et nummer, hvor han optrådte med en mikrobølgeovn hvis blæsemotor gav en fin drone, der passede perfekt til hans overtonesang. Og så var der sådan et fint PLING, når nummeret var færdigt!
Den Musikalske Hund Johs. Mannov, Salzburg
Jeg arbejdede engang som ung sanger med en dirigent fra Frankfurt, som havde en smuk, langhåret, irsk fårehund. Vi skulle opføre Händels Messias ved en festival i Sydfrankrig. Det var sommer, og selvom prøverne foregik indendørs i den lille flække, hvor kor, orkester og vi solister boede, var der godt varmt i den skoleaula, der fungerede som prøverum. Hunden lå galpende med tungen hængende ud af flaben, under dirigentens cembalo til alle prøverne. Vi var efterhånden så vant til den, at vi kun ville have bemærket den hvis den en dag ikke var der. Stemningen ved prøverne var afslappet. De fleste af musikerne kendte hinanden i forvejen, og dirigentens unge kone, en fremragende violinist, var koncertmester og sørgede for eminent kontakt mellem ham og hele ensemblet. Snart var prøverne forbi, og vi skulle opføre værket for første gang i den lokale kirke. Orkester, kor, solister, dirigent og hund indtog deres pladser. Det gik strålende. De, som kender Messias, ved at det er en lang sang. Hunden faldt tilsyneladende i søvn under cembaloet, og vi glemte alt om den. Men så snart koret istemte det sidste stykke, den berømte amen-fuga, vågnede køteren op, og gabte og strakte sig, og var logrende parat til at forlade scenen, da den sidste tone var klinget bort. Hunden havde åbenbart lært stykket! I hvert fald viste den, hvornår det var slut. Jeg spurgte dirigenten, om han var klar over, at hans hund var musikalsk, men han lo bare forlegent og mumlede et eller andet om, at nu overdrev jeg vist. Ved næste koncert kunne jeg ikke lade være med at holde øje med dyret. Af og til skævede jeg hen under cembaloet til den dybt sovende hund. Han lå som sædvanlig på siden, med lukkede øjne, tungen hængende udenfor og trak vejret roligt. Men halen bevægede sig. Frem og tilbage over det glatte marmorgulv fejede den buskede hale i takt til musikken. Troede jeg da. ”For who may abide the day of his coming!” sang alten. Hunden gav halen et sving for hver takt. Jeg var begejstret! En hund med sand musikalitet.
Jeg kunne ikke vente til næste stykke. Måske var det kun en tilfældighed. Men nej! ”And he shall purify” blev også takteret. Denne gang mindre sving, et for hvert slag i takten, og kun med den yderste tredjedel af halen. Jeg var lige ved at glemme at rejse mig til min næste solo, så fascineret var jeg. Da jeg havde sat mig igen, vendte jeg straks tilbage til hunden. Halen var stadigvæk i fuldt sving. Var dirigenten virkelig ikke klar over, hvad der foregik? Måske kunne han ikke se hunden fra, hvor han sad.
Men nu kom den næste overraskelse. Dirigenten satte an til den vidunderlige hyrdemusik. Orkestret Fulgte ham smukt, men hunden havde sit eget tempo. Lidt hurtigere end dirigentens. Jeg var allerede ved at afskrive hunden de geniale musikalske egenskaber jeg havde tildelt den, da jeg efter ganske få takter mærkede at orkestret korrigerede sit tempo, så det igen var konformt med hundens! Efter endnu en brøkdel af et sekund var dirigenten også med. Jeg sad nu med åben mund og tilbageholdt åndedræt. Jeg kunne ikke vente, hyrdemusikken var forbi. Selvom jeg var næsten 100 % overbevist om, at de andre havde fulgt med hunden og ikke omvendt, måtte jeg være helt sikker. Og her kom den så: Herrens engel i 4/4 takt. Halen kørte nu ikke hen over gulvet, men gav i stedet små vink op og ned med spidsen, igen et for hvert slag i takten. Og denne gang – yes! – en smule roligere end dirigentens. Hans kone, så jeg nu, havde øjnene rettet mod hundens bagdel, og det tog kun halvanden takt, før orkester og hund var i smuk musikalsk forening. Og igen kun ganske kort tid, før dirigenten gav efter. Der var flere stykker, hvor dirigent og hund var enige om tempoet fra start, men var der divergens, ”vandt” hunden. Jeg var komplet målløs, og en smule ilde til mode over at have sunget dette sakrale mesterværk dirigeret af en hund! Jeg blev aldrig helt klar over, om dirigenten vidste, hvad der foregik mellem hans hund og hans kone, men ved den sidste koncert i Basilikaen i Comminges, blev hunden nægtet adgang af de franske præster. Den måtte vente udenfor i menighedshuset. Dirigenten var munter og opstemt, før vi gik på, hans kone derimod meget nervøs. Koncerten blev ikke god. Ensemblet virkede usikkert, der manglede koordination, og tempi'ene var underligt tilfældige og uden "drive". Det føltes som en koncert uden dirigent.
BBC med bukserne nede
/Skye Søndag d. 13. august bragte DR2 en udsendelse produceret af Monty Pyton-stjernen Terry Jones for BBC om tallenes historie. Et meget rosværdigt interessant initiativ som tog mange spændende perspektiver op. Desværre fortabte en del af programmet, på trods af sin gode vision, sigtet i fjolleri, overflade og misforståelser.
Den værste blev gjort af en ”matematiker” som under en meget spændende demonstration af tonerne i urtepotter lod os tro på, at det er materialets vægt, der er afgørende for tonen. Således vil en urtepotte på 2 kg klinge en oktav dybere end en potte på 1 kg, mente musikeren og ”matematik-eksperten”. Det var dog en fornøjelse at se og høre koncerten for urtepotter og det kan nok en gang anbefales alle at eksperimentere på dette felt. Men antagelsen er helt gal. Man kan udmærket lave en urtepotte af 1 kg ler, som klinger betydeligt dybere, sågar et par oktaver end en potte lavet af 2 kg. ler. Et afgørende i denne forbindelse er materialets tykkelse, form og størrelsen af overfladen. Hvis du altså laver en skår formet som en almindelig salatskål, men med meget tynde vægge af lerklumpen på 1 kg og eksempelvis laver en kegleformet, tykvægget klokke af klumpen på 2 kg., så vil de dybeste toner naturligvis komme fra den førstnævnte skål. Man kan måske ikke bebrejde formidlerne alt for hårdt, for Pythagoras tog tilsyneladende selv fejl med de mest afgørende enkle eksperimenter, som har dannet grundlag for hans – og dermed vores – toneteori. Legenden fortæller, at han efter forsøg med strengelængder og fløjter havde fundet frem til den elementære sammenhæng mellem tal (længder) og toner. Men den fortæller også, at han en dag passerede en smedje, hvor han hørte musik ved hamrenes møde med ambolten. Han blev grebet af inspiration, lånte smedenes hamre, vejede dem og udledte så en sammenhæng mellem vægt og toner svarende til Terry Jones’ ”matematik-ekspert”. Den stemmer altså bare ikke!
Fra Marie Louise von Frantz’ konklusion i appendiks til C.G. Jungs Mennesket og dets Symboler: ”Blandt de mange matematiske primære intuitioner eller a priori forestillinger, synes de naturlige tal at være de psykologisk mest interessante. De bruges ikke bare i vores bevidste dagligdags målinger og sammentællinger; de har i århundreder været det eneste hjælpemiddel til at aflæse betydningen af sådanne ældgamle spådomsformer som astrologi, numerologi, geomantik osv. De er alle sammen baseret på talmæssige beregninger, og Jung har udforsket dem alle ud fra sin synkronicitetsteori. Endvidere må de naturlige tal uden tvivl være arketypiske repræsentationer, når de anskues psykologisk. Ingen kan eksempelvis benægte, at 2 er det eneste eksisterende lige primtal, selvom man aldrig før har tænkt bevidst over det. Med andre ord er tallene ikke begreber, der bevidst er opfundet med henblik på beregninger: De er spontane og autonome produkter af det ubevidste – ligesom andre arketypiske symboler. Men de naturlige tal er også egenskaber ved ydre objekter: Vi kan tælle os til, at der er to sten her og tre træer der. Selvom vi afklædte de ydre objekter alle sådanne kvaliteter som farve, temperatur, størrelse osv., ville de stadig beholde deres ”mange-hed” eller særlige mangfoldighed. Og dog er disse tal samtidig en lige så indiskutabel del af vor egen mentale udrustning – abstrakte begreber, som kan studeres uden at betragte ydre objekter. Tallene synes altså at udgøre en håndgribelig forbindelse mellem stoffets og psykens sfærer. Ifølge Jungs antydninger, vil man her kunne finde det mest frugtbare område for videre forskning.
Eventyret om Trolden Adi med plasticsandalerne og den lille labre målerlarve /Skye Løfvander Tilegnet en pige som hverken går i små sko eller i net.
Trip-trap-trip-trap, lyden af små klove mod egeplanker… - Hvem er på trip på min bro? råbte trolden. - Kan det ikke være hip som hap? svarede den mindste Bukke Bruse - Nej, det bliver sgu mere haps end hip, nu kommer jeg og æder dig! - Visse-vasse, jeg vil hverken bukke eller bakke, brægede bukken, og så længe du går rundt med klip-klapper, har du alligevel ikke skyggen af en chance for at indhente mig!
Og så sprang det kåde kid af sted i siksak over bjergsiden, mens klipperne klaprede, op på sæteren, hvor den skulle smiske og smaske i saftigt grønt græs.
Trolden mulede og skumlede over rekordvarme somre og over sin popsmarte fodbeklædning, der udover at skrabe den dejlige tå-lakrids væk nu havde forhindret ham i at slå flik-flak over broen i jagten på den lille steg, for bagsiden af moderigtige og velflaprende sandalers medalje var og blev en voldsom nedsættelse af løbehastigheden… Tilmed havde remmen nu lavet et gnavsår ved storetåen. Han længtes efter regn og rusk, sne og slud og godt gammeldags sjip-sjap, som kunne give næring til ny tå-lakrids, men i vejrudsigten var der ingen tegn på silende regn eller slud, og imens kunne han blot spejde op over bjergsiden og den undslupne buk. Ih-ah, ih-ah, lød det pludselig fra den modsatte side af broen, hvor et æsel nærmede sig med ryggen fuld af pik-pak. Det var ikke mad for selv en sulten trold, men æslet skulle i hvert fald ikke have lov at hovere over situationen ved broen uden først at gøre nytte!
- Her er kun passage mod betaling af afgift! brølede trolden af sine lungers fulde kraft - Tja, nå ja, så er der vel heller ikke grund til at trampe mere i det, så værsgo, tag du bare for dig, skrydede æslet, for det er lutter krimskrams, jeg har i sadeltasken, og det vil ærlig talt være en lettelse at komme af med en smule! - Jeg snupper lommeuret her! Råbte trolden, og sig mig så lige hvad klokken er!
- Læg selv øret til og lyt, sagde æslet og mens trolden fordybede sig i lommeurets tik-tak, smuttede det rask over broen. - Hør hov, hør hov, det lød sgu som hov mod planke, det ligner snart en tanke, jeg blev snydt for at ride ranke, snerrede trolden. Men inden han for alvor kunne brøle sin skuffelse ud, blev han afbrudt af en særpræget stemme…
Krible-31-krable-32-krible-33-krable-34krible-35-krable-36-… - Nu er den sgu da riv-rav-ruskende gal, stønnede trolden, det rabler vist for mig og klokken er for alvor ved at falde i slag!! Hvem pokker er det der krabler på mit ur! Og så slyngede han lommeuret ned mod broen så der lød et vældigt kling-klang af messing mod egeplanker, idet tandhjul, fjedre og skruer fløj hid og did.
Krible-37-krable 38-krible-39-… Hør, kammerat, der gik jeg vist over gevind, mumlede larven, mens den kravlede over de spredte urdele på broen og næsten kom ud af rytmen… øh krib, nej krable-40-krible-41… Det er ikke let at være lille, laber og net, når man helst vil være sommerfugl, men er lidt sløv i optrækket, ikke gider forpuppe sig og måske er lidt sent udviklet. Det er også sin sag at være forelsket i én som allerede har fået sine smukke vinger, mens man selv slæber sig rundt på frier-og larvefødder. Og hvis man vil et lille smut hen på pub.. øh, jeg mener puppen, så hænger den jo ikke lige ved det første, det bedste hjørne, vel? – Hør, hvor kom jeg egentlig til, nå jo, krable-42… - Så kan det fanden-gale-endda-meget-højt-mig snart være nok!! Ekkoet fra troldens raserianfald rungede nu mellem bjergsiderne.
- Jamen ok da, så stopper jeg ved 42, peb larven. Ved du så tilfældigvis, om der er et egnet sted at forpuppe sig lige her omkring? - Jeg skal sgu puppe dig et sted hen, hvor du ikke kan lave dine fiks-fakserier! Ud af min kiosk, ikke mere klinke-klanke!! Trolden hoppede nu op og ned på broen af bare arrigskab. Plankerne duvede og fugle fløj udenom i en stor bue af ren ængstelse. - Sikke nogle smukke sandaler, nu bliver jeg da helt grøn af misundelse! udbrød larven lige fra sit bløde hjerte, for klip-klapperne mindede ham om hans elskedes vinger… og så denne vidunderlige flip-flaprende lyd som af store vinger! Larven var solgt til tå-og stanglakrids på stedet og var ved at gå i både bro, spinat og spagat på en gang. - Værsko, sandalerne er dine uden snik-snak, hvis du blot kan give mig en opskrift på en god algesuppe, for det er ta’-mig-fa’en ikke så lige til at være kødæder under disse forhold! Trolden virkede pludselig helt fredelig. Og den labre larve gav trolden den bedste opskrift på algesuppe: Lidt dit og lidt dat, en smule fnidder og fnadder en håndfuld slim en sjat slam og miskmask for resten. Så røres det sammen og simrer i de varmeste somre, mens bierne summer og frøerne trommer på strubernes poser i tusinde moser, hvor myg sig mæsker i de rødeste væsker. … og gad vide om det i sidste ende blev trolden eller larven som forvandlede sig, for mens den grumme trold i sine bare tæer fordybede sig i omrøringens kunst, flaksede larven væk med troldens klip-klapper, som den havde spændt på ryggen som vinger.
Så hvis du en dag skulle gå i en smuk have med kaprifolium og jasmin og ikke kan forstå, hvorfor der alligevel lugter mest af troldetæer, så kender du nu grunden. Og hvis du lytter godt efter den flaprende lyd, kan du sikkert også finde den lille labre larve. Snip-snap-snabelA, lad os runde fabel af Tip-tap-tøndevis af den rene bullerfnis
DEN DANSKE ORDBOG: dit1 sb. [’did] kun i udtrykket dit og dat det ene og det andet . om flere ting som man ikke kan el. vil betegne nærmere (uformelt). SYN ditten og datten Ɔ Så måtte mor af sted. Først fik jeg de uundgåelige formaninger om at passe på dit og dat DNSige89, (varierer i form) Hver gang man har set en tv-udsendelse, ser man 10-20-30 navne på den og den, der har gjort dit eller dat BerlT90 fiksfakseri sb. itk. -et, -er, -erne; [’fegsfαgsəlri’] el. [’fegsfαgseəlri’] (lidt for) smart kneb, på kanten af det tilladte (uformelt); SYN hokuspokus, nummer; [især i pl.] Ɔ Han [råder] ikke længere over en advokatforretning, hvor han kan lave fiksfakserier med aktieselskaber og fiktive formuer EKSBl85 flikflak sb. itk. -ket, -, kene,; [fliglflαg] Gymnastisk øvelse bestående af en række baglæns saltomortaler med håndstøtte, udført hurtigt efter hinanden. Ɔ slå ~ AFL SUFF flikflakke vb. HIST fra fr. flic flac, egl. lydefterlignende. fnadder sb. itk. -et; [fnað’ə] 1 Noget der er ulækkert (uformelt) SYN snask Ɔ Håret var slattent som kogt bændeltang, og nu smurt ind i blod og fnadder AHPete94A 2 (kendt fra 1985) = → fnidder HIST nyere dannelse til fnat fnidder sb. itk. -et; [fnið’ə] små personlige uoverensstemmelser og interne magtkampe, fx inden for politik; diskussion og uenighed om småting (uformelt) SYN fnidderfnadder, fnadder Ɔ [Der er] for meget fnidder og for meget fnadder, personlig ambition og tåbelighed; utidig magtkamp og useriøsitet præger den parlamentariske situation Grønlpost97 HIST 1985 – dannet efter fnadder hip2 sb. kun i udtrykket være hip som hap buges for at udtrykke, at det ene kan være lige så godt som det andet, og at det derfor er ligegyldigt, hvad udfaldet bliver; SYN at være ét fedt, komme ud på ét Ɔ Benzinøkonomisk er det nærmest hip som hap, hvilken af de to biler man kører BT91 HIST i hip som hap, stavelsesduplikerende dannelse, måske fra mnty. hippen ’hoppe’ klingklang sb. itk. [’kleηlklαη] el. [kleηlklαη] el. [’kleηlklαη]
1 klingrende lyd, fx fra et mekanisk klokkespil Ɔ vi [kunne] høre timeslagene fra Rådhuset. På gode dage nåede melodiens tørre klingklang særlig tydeligt ud til os KaSkaw92 2 noget der lyder godt el. ser godt ud, men er uden reel værdi el. indhold . fx musik ord el. varer Ɔ de dejlige sange sovses ind i klingklang og juhukor BT2001, Når reklamefolk fabrikerer slogans, skal der være ”klingklang og klæbeevne”. Det citerer Peder Skyum Nielsen en forfatter for at have sagt BerlT95 klipklapper sb. pl. -ne; [kliblklαbə] sandaler som er fremstillet i et typisk billigt materiale, fx plastic el. gummi, og som alene holdes på plads af en enkelt rem hen over den forreste del af foden . frembringer en karakteristisk klaprende lyd under gang Ɔ De bare fødder har Macy Gray stukket i et par klipklapper af den helt billige udgave Pol2001 krable -r, -de, -t; [’krαblə] kravle hurtigt omkring (i stort antal); krybe; myldre . om smådyr, insekter mm.; [DYR/det krabler] Ɔ det kribler og krabler Ɔ Myrer, hugorme og mus.. og spændende edderkopper. Per Fløng er nede i øjenhøjde med efterårets krablende liv Hjemm92 (…) AFL SUFF krablen sb. HIST afl. til vb. krabbe, jf sv. dial. krabbla, mnty. krabbeln. krible vb. -r, -de, -t; [’kriblə] kravle hurtigt omkring (i stort antal); krybe; myldre . om smådyr, insekter mm.; [DYR/det kribler(+sted), STED kribler af NGT] Ɔ ~ og krable Ɔ vi går mod varmere tider. Det kribler rundt omkring i pryd- og nyttehaver IdeNyt84 (ofø) Johannes Larsen Museet i Kerteminde kribler af det liv, som maleren satte på lærredet BerlT90 (…) AFL SUFF kriblen sb. HIST fra nty. kribbeln, beslægtet med krable. krimskrams sb. itk., uofficiel, men almindelig form: krims-krams -et; [’kræm’s l kram’s] el. [’krim’s-] (…) 2 mængde af (små)ting . ofte ting som man ikke kender navnet på el. gider nævne Ɔ [der var et stort] opbud af spotlights, lysende lamper, ledninger og alskens teknisk krimskrams BerlT90 HIST fra ty. krimskrams, en omdannelse af ty. kribskrabs, afl. af kribbeln og krabbeln, redublicerende dannelse i stil med sniksnak og virvar miskmask sb. itk. [’misg l masg] forvirret eller skødesløs blanding af bestanddele der ikke passer sammen; SYN ruskomnsusk, rodsammen Ɔ
hun kalder det nuværende system med otte regionalsystemer ”noget miskmask” BT91 HIST fra ty. Mischmasch redublicerende dannelse, første led ty. mischen ’blande’. pikpak sb. itk. -ket; [’pig lpαg] el. [’peg lpαg] alt det man har med sig; alt udstyr; al bagage; SYN pik og pak, habengut Ɔ Så drog vi af sted i vores gamle folkevogn med lidt køkkengrej og dyner og pikpak Hjem87 rivravruskende adv. [riw’raw’råsgəndə] = → ravruskende Ɔ Den er rivravruskende gal og danskerne bør vågne op og sørge for at regeringen bremses artik-pol.99 HIST redublicerende orddannelse jf. ravende siksak el. zigzag sb. fk. el itk. [’sig l sag] el. [’sig’ sag] linje el. kurs der skiftevis svinger skarpt til højre og til venstre . som en række W’er Ɔ i ~ Ɔ De rædselsslagne antiloper flygter i siksak ChBlay86 slam2 sb. itk. (el. fk.) -met (el. –men); [’slam’] (tyktflydende) masse af småpartikler og væske, fx opstået som bundfald i et vandløb el. Som rest efter rensning af spildevand; JF dynd, pløre (…) HIST fra ty. Schlamm, dannet til en rod med betydningen ’hænge slapt ned’. slim sb. fk. el. itk. tyktflydende, sejt, klæbrigt sekret som dyr, mennesker og visse planter udskiller gennem særlige kirtler (…) HIST oldn. slím, eng, slime, dannet til samme rod som lim og ler. trip trap lydord [’trib’trab] el. [trib’trab] el. [’trib l trab] bruges for at gengive lyden af en persons klaprende skridt; SYN trip vissevasse el. visvas udråbsord vissevasse: [’visə’vasə], visvas: [’vis’vas] bruges for at udtrykke at man synes noget eller en anden har sagt, er liggegyldigt, uvedkommende, forkert e.l.; SYN sludder Ɔ kærligheden er aldrig retfærdigt fordelt. – Vissevasse, min pige, du har læst for meget lødig litteratur PeMour90 HIST vist fra ty. wischiwaschi, til ældre waschen ’sludre’. … klinkeklanke findes ikke i ordbøgerne, da det er en konstruktion, der næsen udelukkende knytter sig til Tuborgs reklamekampagne for øl i plasticflasker med Slatko Buric i en berømt rolle som indvandrer-kioksejer, som smed folk ”ud af min kiosk!”
… og Adi kommer af sanskrit og betyder såmænd det højeste, det første eller sågar universets grundvold. Se, det havde I måske ikke først tænkt om trolden?! Men ting er ikke altid, hvad de giver sig ud for og det er i hvert fald uomgængeligt, at vi ganske vist hører Brusebukkens trip som det første i eventyret, men det handler i bund og grund om trolden og hans egetræsbro. Broen er naturligvis dybt symbolsk, for et eventyr om universets grundvold kan naturligvis aldrig være banalt, så med et glimt i øjet skal du vide, at ikke et ord optræder uden dybe overvejelser og hensyn til den overordnede sammenhæng. Der er således dybe ”esoteriske indsigter” at hente i målerlarvens tællen fra 30 til 42. En cyklus kan være 60, som minutterne og sekunderne på uret. 30 til 60 er en fordobling, en oktav, og netop en tal-oktav, hvor man kan skabe en durskala med hele tal. 30:42 svarer til 5:7 eller 1:√2 I musikken er det tritonus eller det mest dissonante interval af alle. I larvens vandring er det ganske enkelt det kritiske vendepunkt. Det Nye Testamente begynder ganske enkelt ved, at Mattæus opregner de 42 mandlige slægtsled fra Adam til Jesus. Så kom ikke her og tro, at eventyret blot handler om småkryb og fodtøj! Lad os derfor også gå i flæsket på de REDUBLICERENDE dannelser!! … vi kan også tage de stavelsesduplikerende, det er hip som hap!! Det er utroligt, at noget, vi alle bruger hver dag med den største naturlighed, som begreber skal udstyres med så monstrøse navne, men vel egentlig også lidt fascinerende. Man lægger straks mærke til, at mange af disse tandem-ord med I-A er sb. itk., altså navneord i intetkøn. Intetkøn vil sige at ordet slutter på t i bestemt form, slammet f.eks. Og så er det også tydeligt, at mange af dem kommer fra tysk. Det betyder dog ikke, at vi blot har overtaget en tysk tendens til at parre I og A i en ordleg. Det er et universelt fænomen med små variationer, som bl.a. hænger sammen med forskellig udtale af samme lydtegn. Fra engelsk kan man nævne ping-pong som jo også er et forholdsvis nyt lyd-efterlignende ord (spillet – og navnet - blev måske opfundet i den victorianske overklasse i England i 1880’erne) og jeg husker fra en film om en varieté, en meget lystig sang om en mand, der hed Knick-Knock. Et andet eksempel på at man på engelsk oftere bruger I-O end I-A er såmænd klip-klapperne, der hedder flip-floppers. Kryds-og-bolle hedder såmænd tick-tack-toe.
Dermed har vi også bevæget os ind på, at man kan tale om tre kardinale vokallyde I, A og O (eller U), som ofte kombineres i mundrette remser og navne: Lirum-larum, Rip-Rap-Rup, pif-paf-puf, giffengaffen-guffen, skratskrirumskrat, bim-bambom, snip-snap-snude, trip-trap-træsko. Igen har det hele meget klang af børneværelse, men sku ikke hunden på hårene!! Kig f.eks. på nedenstående Abraxas-medaljon. Når der står I A O (ω) under den sammensatte skikkelse med hanehoved, menneskekrop og slangeben, er det faktisk et udtryk for visse gnostikeres bud på guddommens væsen. Og det er ikke forbudt, at spekulere i, om der er mystiske forbindelser til guddommens navn i forskellige traditioner, bl.a. en så fonetisk kultur som den gamle jødiske… Så længe man vel at mærke ved, hvor langt eller kort spekulationer holder, for ellers er det sikkert mere givende at tegne en figur med bukkehoved, troldekrop, æselhale og larvefødder!
Allermest spændende er måske trods alt den musikalske analyse af et skrydende æsel: I-Ah, I-Ah I et tidligere nummer af FiliongGONG forklarede den israelske professor Reuven Tsur ud fra omfattende akustisk-fonetiske analyser, at gøgen ikke som sådan siger kuk-kuk, men at det så at sige er vores menneskelige oversættelse af musikken i kaldet fra den fugl som på et væld af sprog simpelthen hedder noget der minder om Kuk-kuk. Nå, et æsel siger heller ikke I-Ah, men det er dog alligevel en lydlig fortolkning, som de fleste finder dækkende. Når mennesker går ad en lang gang og lytter til ekkoet af egne trin, hvorfor synes vi så, at det lyder som trip-trap-trip-trap, og hvorfor bilder vi os ind, at uret siger tik-tak-tik-tak, når vi dog ved, at hvert eneste tik akustisk analyseret er identisk med de øvrige. For vi kan jo dog alle mærke, at I og A føles forskellige, har forskellig ladning, eller energi, om man vil. Mysteriet er så blødt og smidigt som et sæt klipklapper, og naturligvis meget musikalsk.
Jette Borly er engang i dette blad blevet refereret for en oplevelse, hvor hun blev vækket af sin mands snorken. Efter den første irritation måske havde lagt sig, gik det op for hende, at han såmænd snorkede i kvinter: Roooork-pyyyh-rooork-pyyyyh Nu er hr. Borly måske et særligt musikalsk natteeksemplar, men det er bestemt ikke utænkeligt, at det er lettere for kroppen at sætte sig selv i konsonant svingning, oktaver og kvinter f.eks., end i dissonante. Det er måske en af grundene til, at det rent faktisk er muligt at sove og ikke blive vækket af sin egen snorken. Kvinten er en meget fundamental størrelse, proportionen 2:3. En workshop-deltager, som underviser i musik og selv spiller folkemusik på violin berettede nyligt, at hun er i stand til at fordybe sig i sin egen hjertelyd og blev meget overrasket, da det pludselig gik op for hende, at hjertet havde tydelige kvint-skridt i sin musik. Er det så fordi, hun har vænnet sig til at lytte efter kvintens stærke funktion i musikken eller slår hjertet rent faktisk kvintlyde? Det spændende er, at det ene bestemt ikke behøver at udelukke det andet. Vi er opmærksomme på kvinten, fordi den optræder som det første interval efter oktaven i overtonerækken, og således er fuldstændig fundamental, ikke blot for vores oplevelse af musik, men hele den del af verden der kan fortolkes i lyset af bølger og tal, det er ikke så lidt. Men samtidig er kroppen også musik, så det er bestemt ikke meningsløst, hvis naturen søger at skabe harmoni, at musikken kan spores så direkte også der. Men tilbage til æslets skryden og I- A: 4-5-6 i overtonerækken kan de fleste bringe klart frem med bagtungevokaler omtrent efter sekvensen O- Å- []כ, Oda- Åse- Olga. Overgangen fra bagtungevokaler fortungevokaler vil være mellem hhv.
til
[α]- A, Agnes- Ane samt [ö]- Ø , øm- øl. Denne overgang vil ofte være knyttet til de fremhævede overtoner omkring rækkens nr. 8, do’’’. Tilsvarende vil den yderste fortungevokal, I, ofte synge med overtoner omkring nr. 12. At proportionen/ intervallet 8:12 er en ren kvint kan være grunden til, at vi tillægger uret lyden tik-tak og at, vi når vi lytter til ekkoet af egne trin i en lang gang, synes det minder om triptrap. Og når der skrives vi, er det vel at mærke ikke bare dig og mig, det handler om, for det er et næsten universelt fænomen.
I Begyndelsen var Ordet … men så begyndte vi heldigvis også at lave musik! /Skye Løfvander Når det hidtil her i bladet har været ret begrænset, hvor meget man har kunnet læse om præcise sammenhænge mellem kropsdele, toner og vokallyde, er det delvis fordi sporene skræmmer. I de spirituelle subkulturer, som vi i GONG må siges at tilhøre, vil man gang på gang møde ytringer som: - Rodchakraet er jo rødt - Den grønne farve hører til hjertechakraet Hvad er dette mon et udtryk for? Tja, på den ene side en meget vigtig længsel efter at få krop og bevidsthed til at hænge sammen, men samtidig er der en reel risiko for, at man, i stedet for at åbne og udvide virkeligheden, snævrer den ind og begrænser den ved at låse to felter entydigt til hinanden, selvom de hver især indeholder mange facetter og flere dimensioner. … og så taler man Gud hjælpe mig i samme åndedrag om højere bevidsthed, hvor det i bedste fald handler om en alternativ bevidsthed! Misforstå ikke, det er vigtigt at få ord, begreber, og landkort for koblingen mellem sjæl og krop, og chakrasystemet er en central størrelse, men det hele forfalder meget nemt til meningstømt remse. Så der må og skal følge dybere refleksion med, over hvad der sker, når man sætter ”poetiske lighedstegn” på tværs af forskellige oplevelsesområder, også når det gælder hvilke celler, organer og kropsdele som relaterer til hvilke toner eller vokallyde. En anden tendens, som knytter sig til chakraer og meditative øvelser, er et ret ensidigt fokus på den lodrette akse, hvor mennesket billedlig talt er spændt ud mellem himmel og jord, krone og rod, Ånd og inkarnation. Men mennesker er ”rumvæsener”, og hvis ingen opmærksomhed ofres på de to øvrige fundamentale akser, som beskriver rummet, ender man i en måske meget farverig men også temmelig smalsporet opfattelse af menneskets placering i kosmos.
Erfaringer samlet blandt et hundredtal af kursister viser tydeligt, at I generelt vibrerer i issen og at den mest åbne, rundede bagtungevokal [α] skaber samling, fylde og resonans i brystkassen. En vigtig del af forklaringen på dette er, at vokallyde er sammensat af toner. Toner udtrykker sig gennem (bølge-)længder og disse tonelængder opsøger tilsvarende resonansrum at udfolde sig i. Det gælder naturligvis også i kroppen, hvor flere af de relativt korte resonansrum: bihuler, ventrikler mm. er samlet i hovedet, mens flere af de længere befinder sig dybere i kroppen. Vokallyden I præges af nogle høje formanter (resonansfrekvenser), mens O især præges af nogle dybe. Det forklarer dog ikke hele mysteriet, bl.a. er den nævnte oplevelse af [α]’s resonans i brystet delvist uafhængigt af hvilket toneleje, man synger i, så med andre ord kommer det også an på sammensætningen af de forskellige formanter, som danner oplevelsen af vokallyden. Det er oplagt at lave landkort med korrespondancer mellem krop og vokallyde og rigtig mange har da også gjort det. Jeg tør godt gentage mig selv og skrive, at hvis man tolker korrespondancer entydigt, er man på vildspor. De generelle træk i de systemer, jeg har stiftet bekendtskab med er, at sekvensen U- O- Å- A- Æ E- I relateres omtrent direkte til chakrasystemet nedefra og op. Her findes en del variationer, som bl.a. er betinget af forskellige sprogs forskellige fortolkning af samme lydtegns udtale. Fra et resonansmæssigt perspektiv giver det i høj grad mening, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at man altid skal synge [α] til, fra og med sit hjerte.
På den anden side må man sige, at det stadig er for få sangpædagoger, som arbejder med fokus på, hvordan resonansen arbejder i kroppen, mens vi synger. Det er en universel association, at dybe toner – som det allerede kan høres på begrebet – generelt søger nedad i kroppen, mens de lyse toner generelt søger opad. Men klangens kvalitet er også afgørende. I det meget teknisk prægede studie af akustik er det basalt – og pudsigt fordi det udtrykkes mere poetisk end teknisk - at en rund bagtungevokal som O ”skaber rum”, mens en snæver, urundet fortungevokal som I ”skaber retning”.
En almindelig måde at relatere vokallyde til chakraer. Bemærk, at man på engelsk/ amerikansk ofte angiver diftonger (tvelyde) i stedet for rene vokaler
Vokalrækken er så langtfra udtømt med denne sekvens, hvad vi som danskere og skandinaver er så privilegerede at have en klarere oplevelse af end andre sprogstammer. Så hvis man er lidt nysgerrigt anlagt, kan man begynde at fundere over, hvor Y og Ø-lydene hører hjemme i kroppen. Grublerier, meditationer, øvelser og mærken efter har ført frem til nedenstående lille oversigt, som også kan bruges som basis for øvelser. Dette også i erkendelse af, at flere har ytret, at det kan være svært at huske de små nuancer i udtalen af en sekvens af vokallyde. Og kroppen er eminent at inddrage som ”huskeredskab”. Jeg lånte engang en bog, hvor man bl.a. havde undersøgt forskellige ”primitive” kulturers regnesystemer, hvor hver kropsdel repræsenterede et bestemt tal, og hvor der kunne udføres operationer som sætter i relief, at vi lever i en højkultur præget af tal, men hvor sansen for tallenes væsen er forvitret og regnefærdigheder ligeså. Vi kan højst tælle på fingre.
… Og klangen blev kød!
/Skye
Øvelse, se illustration sidst i artiklen. Indledningsvist skal det bemærkes, at denne øvelse er et bud, som måske med tiden vil blive modificeret. Dens første moment går fra rod til hjerte. Hold hænderne roligt og ”tai-chiagtigt” ud for kønsområdet og intoner et fyldigt og jævnt M i et bekvemt toneleje. Bevæg dernæst hænderne langsomt og opmærksomt opad, mens du syngende åbner til rækken af åbne, rundede (henviser til læbernes form, som er rund) bagtungevokaler: U- O- Å- []כ- [α] Ulla- Oda- Åse- Olga- Agnes … hvor hænderne er ud for hjertet.
Problemet med at benytte den slags huskesystemer er - som med chakrasystemet hvis systemet kommer imellem opleveren og tallet eller begrebet ”som det er”. Det kan i sidste ende resultere i at man billedlig talt kører på 500ccm motorcykel med støttehjul! Processen svarer i høj grad til, når lærer at læse:
I begyndelsen må man sige hver enkelt stavelse højt for sig selv: ”P-æ-siger-pæ, d-a-siger-da, pæda, g-o-siger-go, g-i-s-k-siger-gisk, gogisk, PÆDAGOGISK! … men ikke særlig praktisk, og jo videre man kan ”transcendere” koblingen mellem lyd, tegn og betydning, des mere fri kan man blive i sit forhold til sproget ved at udvikle sig fra det konkrete til det abstrakte. Prisen kan dog blive, at man mister følingen med hele essensen: meningen og musikken… og så kan man blive nødt til at bevæge sig baglæns! Nå, mange ord for blot at sige: Se ikke øvelsen som den uomgængelige og ultimative sammenhæng og undgå hvis du kan, at den kommer i vejen for den direkte oplevelse.
Det er meget passende, at der her er flere elementer end der er chakraer, for fidusen er netop, at sekvensen ikke skal opleves som en række adskilte stationer, men som en organisk og flydende udvikling. Man kan så imens bruge sin opmærksomhed til at lytte efter de naturlige trin, som findes i overtonerækken parallelt med denne udvikling. Det vil efterhånden være muligt at høre og synge trinene nr. 2-8 relativt klart på basis af disse vokallyde. Øv rækken op og ned. Næste moment, som med tiden kan integreres med den foregående, tager udgangspunkt i [α]lyden med hænderne i hjertehøjde. Bevæg dem – igen tai chi/pushing hands-agtigt – fremad, mens du langsomt og fokuseret synger de urundede fortungevokaler A- Æ- E- I Ane- Else- Eva- Ida Rund sekvensen af med den lukkelyd, som følger naturligt efter, nemlig [Ŋ] (Ng). Disse vokallyde kan typisk frembringe overtonerækkens nr. 8-12.
I kort form vil man så have AING og dermed har vi to af den indiske traditions fundamentale mantraer. AING er kendt som frø-stavelsen (et lydord med en særlig ladning) for gudinden Saraswati, mens AUM fremkommer af den forudgående øvelse ved bevægelse fra hjerte til rod.
Stavelsen Aum, som i sig udgør et mantra, repræsenterer Brahman, guddommen såvel som hele skabelsen. A: Brahma, U: Vishnu, M: Shiva
Trimurti: Brahma-Vishnu-Shiva
Brahman (med –n) er ikke en Gud, som kan afbildes, men selve ”Guddommen”. ”Brahman er Atman”~ Selvet er Altet. I denne sammenhæng er det vigtigere, at det handler om naturlige lyd-sekvenser end at tilbede hinduguder, men det afgørende er faktisk, at man, med henblik på de tidlige indiske kulturers bevidsthed om fonetik, ikke behøver at sætte skarpt skel mellem de to perspektiver. Aum fra hjerte til rod Aing fremad fra hjerte WIKIPEDIA Net-leksikon: Saraswati er en gudinde, som blev tilbedt i den vediske religion. Hun er gudinde for videnskab og alle skønne kunster inklusive musik, tale og billedkunst. Hun tilbedes også som gudinde for sande og tilgivende tanker. Hun nævnes såvel i Rig Veda som I Puranaerne. Det er sandsynligt, at hun har sin oprindelse som en flodgudinde, idet hendes navn på Sanskrit betyder “hun som har søer og damme”. I den hindusitiske Vedanta-filosofi betragtes hun som den feminine kraft og viden-aspektet (shakti) af Brahma. Som I oldtiden er hun her gudinde for viden, tale, poesi og musik. Vedantister antager, at man kun gennem tilegnelse af viden kan opnå den ultimative befrielse fra reinkarnation kendt som moksha. Kun ved at tilbede Saraswati og konstant søge sand viden med fuld og sikker opmærksomhed kan den oplysning nås, som er nødvendig for moksha. Hun bliver også refereret til som Shonapunya, som på Sanskrit betyder “En med renset blod”
Når det anføres, at [Ŋ] er den naturlige slutning på A- Æ- E- I og at M tilsvarende er det på [α][]כ- Å- O- U, hænger det sammen med de bevægelser, som vi laver i mundhulen ved udtale af disse rækker. Ved førstnævnte handler det især om bagtungen, som bevæger sig tættere og tættere på den bløde gane for altså til sidst at slutte til i lukkelyden. Ved sidstnævnte er det især læbernes bevægelse hen i mod lukkelyden, som vi er opmærksomme på. PRØV SELV! For ikke kun at sværme for den hinduiske tradition, runder vi også lige det ældgamle lydtegn Ayin, oprindeligt ægyptisk, senere semitisk, som betød øje, og udtaltes temmelig tæt på det danske øjn, om end slutlyden var [Ŋ], så vi kommer tæt på noget i retning af aing/oing! Det var repræsenteret med en glyf, der forestillede et øje. Tegnet fungerede som en “allround-vokal”, der kunne substituere de fleste af sprogets øvrige. hieroglyffen som ligger til grund for Ayin. Den proto-Kanaitiske form: Kast også lige et skævt blik til den moderne hebræiske form:
I øvelsens sidste moment kommer den nynnede lukkelyd N på banen. Den udføres af tungespidsen mod den hårde gane som en naturlig afslutning på rækken [α]- [ӛ]- [ö]- Ø- Y- N Her ligger udtalen tæt på øjn, men man skal ”bevidstgøre Y-aspektet”. Agnes- Ørn- Øm- Øl- Ylva Det er en blanding af hhv. bagtunge og fortungevokaler, alle rundede. Bevægelsen med hænderne går fra hjertehøjde, via hals, hvor armen spredes en anelse opad, så man selv med sin krop antyder et Y. Fra Y går sekvensen naturligt over i lukkelyen N, som man kan intonere samtidig med, at fingrene samles over hovedet. Der er en vigtig pointe i, at overgangen mellem brystkassens primære resonansrum og hovedets falder sammen med en overgang fra bagtunge- til fortungevokal, her omtrent mellem [ö] og Ø For at runde helt af kan du nu sprede armene ud til siden, mens du går fra N til A, og sluttelig lade hænderne falde på et fyldigt og vedholdende M. Således bliver afslutningen et NAM. Hele Øvelsen bliver: - U- O- Å- []כ- [α] (evt. et par gange op-ned). Rod-hjerte. Rum. - [α]- A- Æ- E- I (evt. retur). Hjerte-frem-tilbage. Retning. - [α]- [ӛ]- [ö]- Ø- Y- N Hjerte-opad. Spredning, folde ud. - NAM Samle-hilse-slippe
Fidusen vil være at skabe en kobling mellem krop og lyd, som dels kan hjælpe med at huske, dels kan hjælpe på en naturlig klangfrembringelse, hvor mening knyttes til bevægelsen. Det er også væsentligt, at vi, udover at arbejde med vokallyde, får fat i de elementære lukkelyde, nynnelydene, de stemte konsonanter M, N og [Ŋ], som alle klangelskere må opleve indefra som en primær erfaring og fundament i det spændingsfelt, hvor mening og musik opstår fra lyd. Også den kropsligt relaterede mening.
Kan man bruge den bløde tredimensionelle krop som ramme for forskellige skalaer? Hvor hører de forskellige lyde hjemme kropsligt? I næste nummer følges op med forskellige muligheder for at slå bro mellem krop og skala, herunder den meget raffinerede brug af mudraer og kroppens resonans i dhrupadsang.
ANNONCER Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr. Flamenco fire meets cool northern lights Guitar-koncert med Kasper Søeborg Fredag d. 8. september kl. 20.00, Rundetårns Bibliotekssal. Kasper Søeborg spiller egne værker for spansk og 12-strenget guitar. Entre 80 kr. Studerende mm. 50 kr. Subtile Stemmer Meditationskoncerter og workshops med Ashish Sankrityayan, dhrupadsang og Skye Løfvander, overtonesang Info & tilmelding: Skye, 20 97 07 01 10/9, 20.30: Koncert, Bauneholm v. Hillerød. 60,kr. ved dør. www.bauneholm.dk 12/9, 19.30. Koncert, Lotus-centeret, Strandvejen 881, Klampenborg, 39632945 Workshop The Soul Voice med Karina Schelde www.soundandvoice.com København d. 18.-19. november, Rentemestervej 80, 1.sal, 2400 NV. Århus d. 25.-26. november, Salen, Norsgade 2, 8000 Århus C. Pris 2200,-kr. Indbetal depositum på 750 kr. Nordea reg. Nr. 2115 konto 8970 154 389. Resterende kursusafgift 1450 kr. d. 13. oktober. Info/ tilmelding: Tove Mehta, tlf. 33211419 mobil 26796219, e-mail: starsound@mail.tele.dk Jane Maluka - The Journey of DisCovery world soul music - koncerter - workshops www.janemaluka.com/calendar1.html www.janemaluka.com/news.html Workshop med Skye Løfvander 29. oktober. AUM Genesis, Lejre Det Gamle Mejeri info: 44640737/20970701/ www.aumgenesis.dk Fællesskabende Trommecirkel, musik i nuet Medbring håndtromme eller anden perkussion, hvis du har. Torsdage: 7. + 21. september, 5. oktober, 2. + 16. + 30. november kl. 19.30 – 21.30 Lokale 20, 2. sal, Hillerødgades Skole, Ørholmgade 8, København N kr. 50,- pr. person pr. gang Tilmelding: Anne Kathrine Henriksen E-mail: kontakt@trommecirkel.dk www.trommecirkel.dk
Marianne Hansen, Lyd & Krop: Bevidstgørende stemmekurser i Århus: - Frigør din stemme 20/9, 27/9, 4/10, 11/10 og 18/10, 17-19.45 F.O. hold nr.: 06-1270 Pris: 480 kr Sted: Salen i Norsgade 2, Århus C Lærer: Marianne Hansen, lyd og kropsterapeut Tilmelding: Ring F.O. tlf.: 86 12 60 00 - Toning 1/11, 8/11, 15/11, 22/11 og 29/11, 17-19.45 F.O. hold nr.: 06-1271 Sted: Salen i Norsgade 2, Århus C Lærer: Marianne Hansen, lyd og kropsterapeut Tilmelding: Ring F.O. tlf.: 86 12 60 00 - Åbne lydaftener i Rodskov: Tirsdage d. 19/9,17/10, 21/11, 19/12. Tilmelding: Mail eller ring og tilmeld dig. tlf.: 21 40 34 62 info@lydogkrop.dk Betaling: ved indgang 100 kr. pr gang. Lærer: Marianne Hansen, lyd og kropsterapeut. www.lydogkrop.dk Sted: Ønbjergvej 11, Rodskov.8543 Hornslet Bus 120, 121, 122 og 123. Lyd & Krop – Kurser og behandling v. Marianne Hansen, Ønbjergvej 11, Rodskov, Hornslet, 21 40 34 62 Info@lydogkrop.dk www.lydogkrop.dk Kurser med Birgit Lynge www.power-design.dk Se under Kalender og Kurser. - Power-Singing workshop i Tårnstudiet i København Lørdag d. 9. september kl. 11-18 i Tårnstudiet i København. Deltagerantal: max.20. Power-Singing workshop i Væksthuset, Bindernæsvej 7, Rødby Lørdag d. 30. september kl. 10-17. Deltagerantal: max. 18. www.væksthuset.nu . - Sang-meditation i Power-Design Huset på Helgenæs Lørdag d. 7. oktober kl. 10-17. Deltagerantal: max.10. ”At synge er at bede to gange”. Fra messesang til sang som meditation Åbne Lydaftener på Djursland Den 2. tirsdag i måneden kl. 19.30 – 21.30 (10,-kr.) ved Thor Sejer Weimar, Troldhøjvej 4, Gjerrild, 8500 Grenaa. Vi arbejder med Toning, Overtoning, Intutiv sang, Stilhed, Leg & Kreativ udfoldelse. www.weimarsweb.com/5.10_info_lydaften00.html Tilmelding fra gang til gang på 21 403 487 / tsw@weimarsweb.com Nu Trommecirkel Djursland Ved Thor Sejer Weimar, se ovenfor. Vi mødes en gang om måneden som aftales fra gang til gang. Vi mediterer og trommer frit fra oven... Du medbringer selv en håndtromme. Læs mere her: www.weimarsweb.com/4.03_lyd03.html Tilmelding fra gang til gang på 21 403 487 / tsw@weimarsweb.com
Tårnstudiet Varieté Det Skæve Tårn: Åben scene med sang, gøgl, fortælling og anden magisk udfoldelse. Entré 50,-kr. Øl og vand kan købes. Sidste søndag i måneden, næste gang søndag d. 24. september, 19.00. Vil du optræde i varietéen, deltage i arbejdsgruppen eller modtage Tårnstudiets Kulturkalender, kan du sende en mail til skyelof@hotmail.com. Skriv " Tårnstudiet" i meddelelsesfeltet. Andre henvendelser, leje af stedet mm.: Kurt, 33228182
GONG PRÆSENTERER:
Koncert med Tyva Kyzy, Tuvas Døtre Fredag d. 27. oktober, kl. 20 Kvindelig overtonekvintet fra Tuva www.tyvakyzy.com Hellig Kors kirke, Kapelvej 38, Kbh N Entré 120/100,- kr. ved døren. Info: 44640737/ 20970701 Tyva Kyzy var det første kvindelige ensemble til at optræde med den traditionelle tuvinske overtonesang. De er enestående sangere, som akkompagnerer sig selv på folkeinstrumenter og vækker billeder af endeløse stepper, floder, heste og nomadelejre med shamaner i røgfyldte telte. I farverige folkedragter synger de om kærligheden, lokale helte, huler og bjerge. Tyva Kyzy optræder med alle de kendte former for overtonesang, som udvider sangregisteret med over fire oktaver Torsdag d. 26. oktober, 17.30 i Tårnstudiet: Workshop med Tyva Kyzy Godt to timer med mindst to af gruppens medlemmer. Specialpris: 225,- kr./ 275,- kr.
Ashish Sankrityayan, Dhrupad-sang Lørdag d. 9. september kl. 20.00 Koncert i Rundetaarns Bibliotekssal Entré 100,-/ 80,- kr. ved indgang Dhrupad-sangen er den længst overlevende musikform i Indien. Den har sine rødder i de vediske hymner og mantraer og er nu en raffineret klassisk kunstform. Sangeren anvender Nada-yoga, lydyoga, for at farve klangen og udnytte kroppens resonans totalt. Åndedræt og gestik skaber fascinerende bløde, flydende og meditative forløb med mikrotonale bevægelser. Klangen er både kraftfuld og subtilt nuanceret. Ashish bor i Delhi, men turnerer halvdelen af året i Europa med sin sang. Han formidler med et enestående nærvær, en intonation uden lige og med en hjertelighed, så ingen lades uberørt. www.dhrupad.info Søndag d. 10. september 10-17: Workshop med Ashish i Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5.
Workshops: info, tilmelding og betaling: Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Info-telefon, workshops: Susanne 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop : 450,- kr. derefter: 650,- kr. Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,- kr. Ved framelding indtil ti dage før kursusstart tilbagebetales gebyret minus 150,- kr.
ISSN NR. 1604-2484 Returadresse: FiliongGONG c/o Skye Løfvander Fredskovhellet 2G, lejl. 21 DK-3400 Hillerød
Åbne arrangementer i GONG Efterår 2006, www.gong.dk Af hensyn til allergikere opfordrer vi deltagere til at undgå brug af syntetiske parfumer!
Sangaftener Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45: 12. september, 10. oktober Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag. Undlad venligst at ringe på mellem 19.10- 19.45, hvor vi mediterer. Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32. Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr.
Lydhealingsarrangementer Oplev ”didjeridooisering”, shamantromme, bækkenekspansion, syngeskåle og den store somachord med 60 strenge spændt ud over en tøndehvælvet klangkasse, man kan ligge på! Kl. 19.00 i Tårnstudiet Onsdag d. 13. september, torsdag d. 19. oktober og torsdag d. 16. november. Info: Skye 44 64 07 37/ 20 97 07 01
SONG, Skånes Övertonssångförening (GONGs søsterforening i Lund, Sverige): - Sångaftnar i Klosterkyrkan som tidigare ett antal söndagskvällar kl. 20 3/9, 10/9, 24/9, 8/10, 22/10, 29/10, 19/11, 3/12, 17/12 - Workshop Ashish Sankrityayan fre 8 sep Vita huset, Uardavägen 10-16 Kostnad: 500 kr (400 kr för medlemmar i SONG) Lunch o fika ingår i priset. Anmälan via mail till Gösta. Konsert med Ashish och övertonssång på aftonen, det inträdet ingår då. - Solberga gård, Öland fre 29/9 & lör 30/9 med Gösta & Skye. Skördefest pågår! Mer info: http://www.midnattskoren.se/interest.htm - Liberiet lör 23/9 - sön 24/ 9 med Gösta & Skye. Lördagen är det Kulturnatten i Lund. Mer info: http://www.midnattskoren.se/ot_lib.htm - Workshop Tyva Kyzy sön 29 okt i Lund 11-13. Vita Huset, Uardavägen Anmälan Gösta. Kostnad 400 kr (300 kr för medlemmar i SONG) - Folkmusikkväll Vita Huset tis 31 0kt kl 20 Tyva Kyzy, Alagi, Midnattskören & Spelmansmusik. Konsert och Pubkväll med dans