FiliongGONG15

FiliongGONG Organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing Nr. 15, december 2006

Indhold: Nyt fra bestyrelsen Mandinkabyn Reser till Sverige Mester Jakob samler the Beatles Uden Mål... og Med! Flimmer og Format

/Johan Laserna /Skye Løfvander /Skye Løfvander /Skye Løfvander

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!

FiliongGONG er organ for GONG Foreningen for Overtonesang og Lydhealing www.gong.dk Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.

Bladet, som udkommer fire GONG årligt, sendes til medlemmer af foreningen og til særligt interesserede, som måtte ønske det.

Pris i løssalg: 30,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr.

Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af kr. 225,- på foreningens girokonto: 10015529.

Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. Reg. Nr. 1551. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01.

Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!

Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv sang, akustiske improvisationer og performance.

Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke.

Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.

Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes. Med tiden opstår formentligt en redaktionsgruppe, men indtil videre sker redaktionelle henvendelser til: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød Tlf. 44 64 07 37/ 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com Tilmeld dig også GONG-mail på denne adresse og bliv månedligt opdateret pr. mail!

Oplag, nr. 15: 160 eks.

Deadline, nr. 16: 25. februar

Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 11. marts ’06: Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen

30 24 40 32

s.eskildsen@post.cybercity.dk

Næstformand, kasserer: Grethe Kure

35 55 18 24

grethekure@mail2life.com

Andreas Wulff 46 19 18 46 aw.ff@mail.tele.dk (indtrådt som suppleant, da Vibeke Veddinge er bortrejst for længere tid) Skye Løfvander

44 64 07 37

skye.lofvander@gmail.com

… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne!

Nyt fra bestyrelsen En forrygende efterårssæson er ved at rinde ud.

Stærkest står nok en fantastisk koncertoplevelse med Tyva Kyzy i slutningen af oktober. Disse fem små, stærke kvinder havde stemmer med tusinde klange og skabte musik der pegede meget længere end blot og bar tradition og i hvert fald ikke bar præg af tomgang.

GONG får i den kommende sæson igen besøg fra Centralasien, denne gang Mongoliet.

Ashish Sankrityayans besøg i september var også noget ekstraordinært, hvilket heldigvis var blevet luret af et stort antal koncertgængere og workshop-deltagere. Vi får lejlighed til at hilse på Ashish igen i marts.

I bestyrelsen er der god dynamik og mod på opgaver. Visse ting tager den tid, som ting nu engang tager, men kursen er klar! Vores faste aktiviteter fungerer alle støt og stabilt og der kommer til stadighed små nye elementer til.

SONGs nye hjemmeside www.overtone.se er flot, men vent og se til www.gong.dk er fuldt udbygget!

Redaktøren Indrømmer … normalt rømmer man sig, når man vil klare stemmen, eventuelt få lidt opmærksomhed.

At indrømme er måske det samme, bare med indadgående luftstrøm? Prøv selv!

Nå, indrømmelsen går på, at dette blad med dets artikler muligvis får en slagside til det lettere nørdede. Imidlertid er der ikke blevet afvist artikler, som kunne have bragt mere balance i tingene, så med andre ord: Gak til skrivepulten og skriv noget næsvist, så skuden ikke tipper!

Vi kan bruge interviews, anmeldelser, personlige oplevelser med lyd, musik og instrumenter, refleksioner om healing mm.

Når dette er sagt, er det stadig redaktørens holdning, at de tilsyneladende rigeligt talfikserede overvejelser bør kunne blive en vigtig del af et holistisk verdensbillede, hvor kvantitet møder kvalitet, hvor Moder Musik (følelse og krop) muligvis er skilt fra Fader Matematik (rationalitet), men hvor de i det mindste snakker sammen og samarbejder, så vi ikke for evigt føler os fortabte i rollen som skilsmissebørn. … Og så tilbage til det med at rømme: man kan jo også rømme en forsvarsskanse. Lige som det med at rømme sig, er roden god gammel nordisk: rýma, at give plads!

Suspense FiliongGONGs redaktør ville med garanti føle sig rigtig godt tilpas på Island eller i Norge, hvor man ikke blot værner om og plejer sine modersmål, men går aktivt ind i at luge ud i alle de løbske anglificeringer som i et vist perspektiv truer sammenhængen og meningen i sproget.

Det er jo forskrækkeligt, som man i visse miljøer, bl.a. musikernes, svælger i engelske og amerikanske termer, når vi har det gode kernesunde danske sprog.

Også i udviklingsmiljøerne har man travlt med at distancere sig fra sin sproglige grundvold ved at himle op om space, commitments, devotions, enlightenment osv, osv., fordi de tilsvarende danske udtryk tilsyneladende ikke giver den rette ”feeling”. Man kan sågar støde på danske verbalformer, så man comitter og devoter sig!!

Nå, GONG-miljøet handler netop om musik og selvudvikling, så vi er i farezonen. Derfor føler redaktøren – med et glimt i øjet - det ikke som en særlig commitment, men som en hellig pligt ikke at benytte engelske termer, når vi har gode danske. Alt dette blot for at sige, at begrebet i overskriften bliver dette nummers markante undtagelse, idet begrebet på engelsk er lidt vanskeligt at indkredse på dansk: spænding, uvished, at holde hen, udsættelse.

Når vi holdes hen i spænding, udsættes vi for suspense.

GONG-medlem Michael Schilling har ofte udtalt, at det at kunne magte dette – behovsudsættelse - både er voksenlivets største privilegium og udfordring, mens det nærmest pr. definition er svært for børn. Som barn sagde min lillebror, at han ikke kunne ”holde på sin vent”.

Egentlig er det jo slet ikke behovet, som udsættes, men tilfredsstillelsen af det, og udfordringen for os er at møde skuffelsen på en måde, som højner erkendelsen og klarheden.

Det kan vi gøre, uanset om vi holdes hen med mad og sex – for selvfølgelig ligger disse felter først for, når man øver sig – eller om vi simpelthen befinder os i en eller anden kø.

Musikken benytter sig i høj grad af suspense. ”Den skuffende kadence” er et udtryk for at visse harmoniske vendinger er blevet så indarbejdede, at man kan lægge op til dem, så lytteren er næsten ved at sprænges af forventning, for så blot at servere nogle uventede akkorder i stedet.

Se nærmere forklaring på: www.10klassikere.dk/dansktekst/opslagsord/kadence.html

… Og så kan man naturligvis holde sine læsere hen i spænding, selvom det ikke er en kriminalroman.

I sidste nummer af FiliongGONG lovede vi at bringe anden halvdel af Johan Lasernas artikel Tonen Från Indien. Den er blevet udsat, og du er hermed blevet udsat for suspense! Til gengæld får du en anden spændende artikel fra Johans hånd, nemlig Maninka, som tidligere har været bragt i bladet Afo!

Atman synger…

Musik og Healing på MI

… nej der er ikke glemt et mellemrum i overskriften, men den røde tråde i indisk filosofi og forståelse af Ånd er udtrykt gennem sætningen Brahman er Atman, den individuelle sjæl er inderst inde identisk med verdenssjælen.

At man synger, er vel i sidste ende et udtryk for at man er i live: jeg synger, altså er jeg!

Nå, undskyld at associationer trænger sig på, men Anna Köster, SONG-medlem og aktiv yogadyrker har sammen med studiekammerater i antropologi givet sig selv opgaven at lave feltstudier i SONGmiljøet for at undersøge, hvilke ideer vi selv gør os om vores aktivitet, specielt om vi anser det for en åndelig foreteelse. Holdet på fire stykke har således været tilstede på sangaftener i Klosterkyrkan, og, som det er princippet med moderne antropologers feltarbejde, lægger man ikke en forsker-distance, men deltager aktivt i de ”ritualer” som skal beskrives. Det har været interessant og vistnok meget berigende for begge parter. Sammendrag af projektet bringes muligvis i en senere udgave af FiliongGONG.

På musikvidenskabeligt institut har Tore Tvarnø Lind oprettet et hold med titlen Musik og Healing og man kan vist roligt kalde det for en succes, når det gælder de studerendes interesse, idet ikke mindre end 80 meldte sig til det. Et af GONGs nyere medlemmer, Varinka Bosemann, har i den forbindelse valgt at skrive opgave om overtonesang og healing og har samlet materiale og interviews med GONG-folk og med Tyva Kyzy. Vi håber, at kunne bringe uddrag af hendes opgave, når den engang bliver færdig.

Tore Tvarnø Lind holdt i november en forskningsfremlæggelse med overskriften ”Musikmedicinsk eksotisme og kolonisering af menneskekroppen” Fremlæggelsen gav en kritisk tolkning af de (natur-)lyde der anvendes i musikalsk healing, primært med indspillet musik og naturlydenes rolle i markedsføringen af musikmedicin. http://musik.ku.dk/kalender/forskningsfremla eggelsetoli/

Stemmens Dag 14/4 i Rundetaarn

Udskårne rosetter i ”højtidsstole” fra Lunds Domkirke.

Bemærk mønstrenes opbygning: 4-5-6! Foto: Mikael Persson

Fri Improvisation Felix Becker er Cand. Pæd. i Pædagogisk Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitet og har skrevet specialeopgave med følgende overskrift: Fri musikimprovisation – en vej mod udvikling af kulturfri kommunikation?

Foruden noget så akademisk som refleksioner over Daniels Sterns teori om ”det intersubjektive felt”, indeholder specialet nogle spændende interviews med blandt andre GONG-vennerne Helle Thun og Randi Kjær samt komponisten Carl Bergstrøm Nielsen. Specialet kan lånes fra vores bibliotek i skabet i Tårnstudiet.

I Kina Løfter de Myrer og Fisk … det er nu ikke så meget det, de gør det, det er mere måden, som de gør det på! I Politikens tillæg Videnskab og Debat, søndag d. 3. december refereres til forsøg med ultralyd, altså med frekvenser der ligger højere end vore ører kan opfatte, som rettes mod bl.a. fisk og myrer med det resultat, at dyrene leviterer.

GONG er atter med i forberedelserne til dette overflødighedshorn af en stemmedag i Rundetaarn. I store træk bliver arrangementet en gentagelse af det med succes afholdte i foråret: Stande med præsentation af foreninger, arbejdende workshops, udstilling, foredrag og happenings. Om aftenen rundes af med stor koncert i Bibliotekssalen.

Styregruppen er stort set identisk med sidste års. Skye repræsenterer GONG og kan kontaktes, hvis du har ideer eller vil deltage i forberedelserne.

Trompong

… næste gang, det bliver GONGs fødselsdag, har vi nu endnu et rim til lejlighedssangen.

Trompongen er fra Bali, en ordentlig kleppert af et instrument, ca. tre meter lang med 10 bronzeklokker. Maria Lallander fra Nørre Snede, som ejer dyret, har tidligere besøgt os i Tårnstudiet – dog uden trompong i rygsækken, men nu kommer det som del af børneteaterforestillingen Soldans og Månespil, som går på Det Kongeliges Takkelloft fra 8. -13. januar.

Scandinavian Overtone Singing Festival Övertonssångfestival i Lund fre 2 - sön 4 mars www.overtone.se

Wolfgang Saus

Hosoo

GONG og festival

Lokal: Vi kommer huvudsakligen att hålla till på Lindebergska skolan, vid Clemenstorget.

Där blir en mötesplats för intresserade övertonssångare med workshops, utställningar, mindre konserter och gemensamma sångstunder.

Konsert: Den stora konserten blir på Lunds Stadsteater lör 3 mars kl 20 Övrigt program: På fredag kvällen blir det konsert och pubkväll på Vita Huset, Djingis Khan Söndagkvällen avslutas med deltagande i Studentprästernas aftongudstjänst i Kryptan.

GONG er som nævnt samarbejdspartner i SONGs store satsning og vi glæder os. Vi vil være til stede i Lund alle dage, og de, som bliver i København, får fornøjelsen af at opleve festivalens topnavne til koncert i Rundetaarn torsdag d. 1. marts: Hosoo kommer med sit Transmongolian Ensemble og desuden skal vi lytte til tyskeren Wolfgang Saus, som er en af overtoneverdenens absolut førende kunstnere.

Generalforsamling Finder sted en gang om året og efter traditionen følges den op af koncert eller andet kreativt indslag.

Generalforsamlingen 2007 finder sted om eftermiddagen lørdag d. 10. marts i Kulturcentret Assistens, Kapelvej, Nørrebro, hvorefter didgeridoo-spilleren Rob Davies vil spille for og med os, evt. ledsaget af kora-spiller.

Festivalen arrangeras av SONG och Midnattskören, övriga samarbetspartners är Studentprästerna, GONG och Lunds Kommun.

Vi har sökt bidrag för festivalen av Lunds kommun.

Vidtalade artister: *Wolfgang Saus *Hosoo & Ensemble Transmongolia *Ola Lind & Maria Berwelius *Minna Maria Svedebring *Åke Egevad *Varieté Velociped med Erik Petersen, Svante Drake och Bengt Johansson *Midnattskören & Volare *Skye Löfvander *Linda Alexandersson Mer information om programmet kommer inom kort! www.overtone.se Info: Goesta.Petersen@djingis.se Med Hälsningar!

Styrelsen för SONG Gösta, Johan, Inger, Ylva, Michael, Ulrika & Kristina

Alle vore læsere ønskes en glædelig jul med trommer, trompeter og bjældeklang og et godt nytår med masser af GONG i!

Flimmer og format

/Skye Løfvander Hvis du synes, der egentlig ikke er særlig meget format over sendefladen på hverken danske eller udenlandske tv-kanaler, kan du måske trøste dig en smule ved, at man i det mindste eksperimenterer lidt med formatet på den flimrende skærm… kald det overflade eller ej!

Den hidtidige standard for en tv-skærms proportioner har været 3:4 (tre til fire), dvs., at højden forholder sig til bredden som denne proportion.

Proportioner virker noget anderledes, når de beskriver de visuelle harmonier i to eller tre dimensioner.

Det fra papirvarer kendte A-format (A4-A3-A2 osv.) er et eksempel på en udsøgt harmoni, idet proportionerne bevares, når man halverer.

Ved foldning af et A4-ark på midten står man med et A5 i halv størrelse, men med samme proportioner.

Med ønsket om at kunne vise film i bredformat, indføres efterhånden en ny standard i formatet 9:16.

Den proportion, der i fladens to dimensioner – højde og bredde – besidder denne egenskab er 1:√2 (én til kvadratrod to): hvis bredden er 1, vil højden være 1,41421... Proportionen ligger tæt på 5:7, som jo er elementer fra overtonerækken (decimalværdi 1:1,4).

Man kunne sige, at denne proportion i fladens to dimensioner minder om den funktion musikkens oktav har i den ene soniske længdedimension: Kvaliteten gentager sig på et nyt niveau!

Og hvad kan man så lære af det?

De nævnte tal er såkaldt rene proportioner, forhold mellem hele tal.

I musikkens verden kan man tolke harmoni, som i bund og grund handler om overtoner og klang, vha. hele tal som beskriver én (længde-) dimension.

Det kan illustreres som længder af en vibrerende streng – en guitar f.eks. - eller luftsøjlen i en fløjte (tænk på hullerne).

Proportionen 1:2 er således oktaven: den halve længde giver dobbelt frekvens: oktaven, samme tone i et højere leje på spiralen.

Længdeproportionen 2:3 giver os den rene kvint:

I et kvadrat med sidelængden 1, vil diagonalen have længden √2 i henhold til Pythagoras’ sætning om retvinklede trekanter: a2+b2=c2 ↔ 12+12= c2 ↔ c2=2 ↔ c=√2 Ved at slå et passerslag med kvadratets diagonal som radius fremkommer det A-format, som du, kære læser, netop nu sidder med i hånden.

Hvis du – Gud forbyde det – i stedet skulle blive overmandet af en trang til at kaste dig over en anden flade, sendefladen, skylder du i det mindste at reflektere lidt over skærmens format.

En skærm med proportionerne 1:1, altså et simpelt kvadrat, opleves ikke som en udpræget harmonisk proportion i den todimensionale flade, idet oplevelsen bliver meget kasseagtig.

I musikken er det derimod det mest konsonerende interval, det totale sammenfald mellem to toner.

Man kunne med megen ret spørge, hvorfor valget for de nye tv-skærme ikke faldt på en de to udpræget harmoniske todimensionale proportioner, den allerede omtalte 1:√2 eller den nok så bekendte gyldne proportion ≈1:1,618 (mere præcist 1: ½+√5/2).

Det er oplagt at 9:16 er valgt, fordi det er 3:4 i anden potens: (3/4)2=9/16, men når nu 3:4 ikke nødvendigvis er oplagt i første omgang, er der jo ikke grund til at blive hængende i det!

I overvældende grad foretræk forsøgspersonerne – som det fremgår af søjlediagrammet nedenfor - det rektangel, som havde det gyldne format. Hele 35 % mente, at dette (andet rektangel i anden kolonne) var det mest tiltalende for øjet:

Det mere harmoniske A-format konstrueres altså fra diagonalen i et kvadrat. Det såkaldte ”gyldne format” konstrueres ud fra halvdiagonalen:

Den tyske psykolog og fysiker Gustav Th. Fechner udarbejdede i 1876 et eksperiment for at fastslå, hvilket format, der blev oplevet som mest harmonisk.

Det gamle tv-skærmformat 3:4 ligger relativt tæt på 1:√2, mens det nye 9:16 er noget mere fladt end det gyldne format, om end det er temmelig tæt på. Man kunne indvende mod det format, at det faretruende nærmer sig 1:2, som i to dimensioner jo svarer til to kvadrater lagt i forlængelse. Det er for øvrigt den officielle proportionering af det britiske flag Union Jack, der, ligesom de fleste øvrige nationalflag, er meget nøjagtigt defineret:

G. Th. Fechner i 8:11format, som ligger mellem 3:4 og 1:√2

Forsøget er siden blevet gentaget og Fechners konklusion bekræftet.

En lang række forsøgspersoner blev præsenteret for forskelligt proportionerede rektangler og et enkelt kvadrat:

I den ene dimension, som beskriver musikkens harmoni, vil 3:4 være den rene kvart, 9:16 den lille septim og 1:√2 vil være tritonus, ironisk nok det mest dissonante af alle intervaller.

Den gyldne proportion svarer omtrent til den lille sekst, og har som musikalsk interval ikke den samme prominente position, som forholdet har i den visuelle todimensionale verden.

Der er med andre ord en verden til forskel, når vi taler harmoni i én sonisk dimension eller i to visuelle dimensioner!

Mester Jakob samler Beatles!

/Skye

- overtonerækken uden overtoner -

Vi starter i Brønshøj i Bille Augusts rammer for filmen Tro, Håb og Kærlighed. Hovedpersonen Bjørn har overtalt sin mor til at spendere smarte jakkesæt, håret bevæger sig ned i panden og snart er fire knægte klar til at fyre den af med Twist and Shout: Aah- aah- aaah- aaah...

Det er Bjørns lillebror, der gjalder ud på den lille septim, inden hele slænget giver den gas med shake it up baby now, twist and shout Akkordbrydningen, med dur-treklang efterfulgt af lille septim er kendt som en dominant-septimakkord, men det vender vi tilbage til senere.

Det er heller ikke første gang vi her i bladet har fat i netop denne sang, denne akkord og dens relation til overtonerækken. Men nu skal det i første omgang være praktisk og med henblik på øvelser, hvor det før var informativt og småfilosofisk.

De fleste som har haft deres jævnlige gang i GONG det seneste år, må være grundigt fortrolige med Ida, Eva, Åse, Ylva og alle de andre kvinder med rene vokallyde som initialer i fornavnene, så hvad er mere passende end at gå videre med John, Paul, George og Ringo!?

Twist and Shout er et udmærket udgangspunkt til at blive fortrolig med overtonerækken, også selvom man ikke synes, man kan synge eller høre sine overtoner.

Det handler om at lære intervallerne at kende, de trin som rækken folder ud og do-mi-so-tib(-do1) svarer i praksis til overtonerækken nr. 4-5-6-7(-8).

Naturseptimen, nr. 7 fra overtonerækken, klinger ganske vist en smule lavere end den lille septim, som både Beatles og næsten al øvrig musik benytter sig af, men det er stadig muligt at nærme sig oplevelsen.

Det er nok en ide at synge mere blødt, rundt og flydende – legato – end Beatles gør. Til gengæld er det en helt fin ide at holde fast ved Ah. Tonenavne – solfege - kan man sætte på efterhånden, hvis man har mod på det.

Syng sekvensen i sin helhed op og ned mange gange, men ikke flere end du kan bevare indfølingen. Hvis du skulle føle dig inspireret, kan du måske begynde at bruge elementerne mere frit så du kan synge f.eks. 4-7-5-4-6-8-…

Vær ikke for ambitiøs, start med at blive fortrolig med to eller tre trin, f.eks. 4-5-6, domi-so, og kombiner dem, som du bedst kan.

Det er som altid godt med et instrument til at støtte sig ved: klaver, xylofon eller lignende.

Når du er blevet lidt sikker i denne del af overtonerækken – og det er et projekt som man i sidste ende kan bruge det meste af et liv på – kan du så småt udvide rækken.

Når man finder hjem til oktaven, nr. 8, kan man blive liggende lidt på den, for så at fortsætte 8-9-10, do-re-mi, som svarer til trinene Mes-ter-Ja-. På -kob springer man igen ned på 8, do.

Det lyder måske lidt søgt at kombinere Twist and Shout med Mester Jakob, men faktisk går det fint. Og så kan man tilmed også bruge vores søvnige ven, hvis vi også vil udvide i den nedre ende. Sangens bim-bam-bom svarer til trinene 4-3-4, så et bud på at synge en lang sekvens af overtonerækken uden overtoner vil være: Bam-bomAaah-aah-aah-aah-Mes-ter-Ja345- 6- 7- 8- 9- 10 Det ser besynderligt ud på skrift, men det kan bringes til at fungere og opleves meget spændende, når det begynder at flyde. Det er jo en bevægelse i stadigt mindre intervaller fra den rene kvart 3:4 til heltonen 9:10 Hvis man vil lytte til nogen, der har gjort det i en smuk kunstnerisk udførelse, kan man købe eller på biblioteket låne et tidligere GONGmedlem Per Nørgårds korværk ”Jeg Hører Regnen”, hvor herrestemmerne under det meste af den 8 minutter lange sats bestandig synger denne sekvens op og ned.

Den findes bl.a. i en fin indspilning med Kammerkoret fra Musikskolen på Göteborgs Universitet på en cd, hvor flere af numrene er viet til eksperimenter, man kan gøre med overtoner i et akademisk trænet kor.

Det er meget fascinerede at lytte til. Titlen er Muo‫כ‬αaəyiyω‫כ‬oum, og så skulle forbindelsen vel være klar!?

www.answers.com/topic/vocal-minimalism-from-scandinavia

Tvist din kvint!

- nu bliver det teoretisk også!

Når nu man har vredet sig og råbt tilpas længe, vil en og anden måske blive nysgerrig over, hvorfor sekvensen do-mi-so-tib, til daglig benævnt septimakkord eller dominant-septimakkord (egentlig so-ti-re-fa, samme spring udgående fra kvinten), har så stor en virkning, at den næsten altid i europæisk musik bruges som den næstsidste akkord inden melodien finder ned på plads på sin grundtone, do, med enten dur- eller molakkord.

Her kan vi kigge på to forskellige kvintcirkler.

Kvinten er efter oktaven det mest fundamentale interval i musikken, proportionen 2:3, do-so.

Hvis man ikke nøjes med et enkelt kvintskridt men fortsætter rækken do-so-re1-la1-mi2-ti2fa#3… vil man opleve en slags cirkulær bevægelse, for efter 12 skridt vender vi tilbage til do, men nu 7 oktaver over udgangspunktet.

Det kan illustreres som nedenfor:

Et tonesystem opbyget på rene kvinter, såkaldt pythagoræisk, baseres på to rækker kvintskridt, som går i hver sin retning fra det centrale do, 1.

Som det fremgår af rækkerne, er faktor 3 det aktive princip: A) 1- 3 -9- 27- 81- 243- 729 (30-31-32-33-…) og B) 1-1/3- 1/9- 1/27- 1/81 Den første rækkes elementer bringes ned i den oprindelige oktav 1:2 ved at oktavere (dividere med 2) et antal gange.

Man opstiller altså en brøk med rækkens værdier i tælleren, mens man i nævneren bruger værdier fra oktav-rækken: 2-4-8-16-32.. osv. (20-21-22-23-...)

1- 3/2- 27/16- 81/64- 243/128- 729/512 (1-3/2- 33/24- 34/26- 35/27- 36/29) Do- so -re -la- mi- ti- fa# Den anden række, B, bringes på tilsvarende måde op i den oprindelig oktavs 1:2 ved at indsætte oktaveringsfaktorer i tælleren: Do- fa- tib- mib- lab- reb 1- 4/3- 16/9- 32/27- 128/81- 256/243 Man frembringer med andre ord et komplet tonesystem med tolv halvtoner ud fra de to principper/faktorer 2 og 3. Eller sagt mere musikalsk: med oktav og ren kvint. Dette havde de kinesiske toneteoretikere såmænd fat i for over 3.000 år siden.

Kvintcirkel. Start øverst ved kl. 12 og gå i urets retning indad. En omdrejning med uret på spiralen svarer til en oktav opad. Første station er den rene kvint, so, næste trin bliver kvintens kvint, re, derefter følger kvinten over re, som er la, stor sekst og så fremdeles.

På denne måde fremkommer de 12 halvtoner og dermed det råmateriale, vi anvender til musik over hele kloden.

Alle tonefunktionerne kan oktaveres og samles inden for én oktav 1:2. Den rene kvint, so, vil så være 3/2.

Den store sekund, re fremkommer ved at oktavere (dele med 2) kvintens kvint 3/2 x 3/2= 9/4.

Re= 9/4x2= 9/8 og så fremdeles.

Det kritiske punkt, den største spænding, opstår, når man er kommet halvvejs i proportional forstand, hvor midtpunktet mellem 1 og 2 er √2, fordi √2 forholder sig på samme måde til 1 som 2 forholder sig til √2.

Spændingen mellem den forstørrede kvart, fa#, og oktaven benævnes dissonans, næsten ingen sammenfald mellem de to toners lydbølger.

Denne spænding som udgør tre heltonetrin, tritonus, findes mellem ti og fa. Akkorden soti-re-fa er så fyldt med spændinger fra dette forhold, at den søger et mere konsonant udtryk, afspænding.

Det sker, når ti går den halve tone op til do og fa den halve tone ned til mi, så vi har materialet til den let fordøjelige durakkord: do-mi-so Prøv selv at synge Twist and Shout helt igennem et A- og B-stykke, akkompagner evt. dig selv på et instrument!

Well shake up baby, now (shake up baby) Twist and shout (twist and shout) C´mon, c´mon, c´mon baby now (come on baby) Come on and work it on out (work it on out) Well work it on out honey (work it on out) you know you look so good (look so good) You know you got me goin´now (go me now) Just like I knew you would

Tonen, det sidste would klinger ud på, er ikke den samme tone, som sangen starter med, for det første Aaah skal netop ikke forstås som grundtonen men som kvinten, so.

Melodien finder først hjem på det sidste would, som ligger en kvart højere, springet fra kvint til oktav, so-do1, 3:4.

Der er desuden tegnet forbindelseslinier gennem centrum på en måde, så de funktioner, der her ligger overfor hinanden står i tritonusforhold (6 halvtoner): So-reb, fa-ti, mi-tib etc.

Og endelig er der forbindelseslinier, hvor hvert skridt har halvtonestørrelse: so-lab-la-tib-ti-do-reb..

Det er ved at følge disse forbindelsers indre logik, at det særlige slægtskab mellem oktav og tritonus bliver tydelig. Forneden på do’s plads må der nemlig tilføjes tritonus, fa#, hvis rækken skal fortsætte ubrudt og foroven på tritonus’ plads må der tilføjes prim/oktav, hvis halvtonebevægelsen skal gøres kontinuerlig.

Konsonans omvendt!

er

umulig

uden

dissonans

og

Og som nævnt i en anden artikel i dette blad er oktaven den ”kvalitesbevarende” funktion, selve identitetsintervallet, 1:2, hvis vi holder os til den ene længde-dimension.

I den ene længdedimension, som beskriver musikken er tritonus, 1:√2, den mest dissonante, men den overtager som proportion rollen som mest konsonante/ ”kvalitetsbevarende”/ identitetsinterval i fladens to dimensioner.

Ovenstående diagram, hvor de tolv halvtoner indgår i andre forbindelser, end man normalt ser, har sin styrke ved at være en mandala, hvor de kardinale retninger har hver sin egenskab: Nord: Syd: Vest: Øst:

Dissonans Konsonans Dur-agtig, lys, opadsøgende Mol-agtig, mørk, nedadsøgende

Alle tal i diagrammet henviser til det antal halvtonetrin der findes mellem de enkelte elementer. Fra so er der 10 halvtoner op til næste fa, men der er kun 2 halvtoner op fra fa til so osv.

Det fascinerende ved diagrammet er, at det klargør, hvordan den mest dissonante funktion, fa# ligger indlejret i den mest konsonante, do, og omvendt.

Konsonans hænger sammen med, hvilken plads i overtonerækken en funktion har. De fundamentale funktioner er vandret afbalanceret med deres komplementær-funktioner, så de tilsammen udgør en oktav: kvint-kvart, stor terts-lille sekst osv.

Lissajous-figuren for den rene kvint, 2:3

Totalt tonalt

/Skye Løfvander

Når man synger mol, stemmes sindet blødt, som ordet egentlig betyder. Man kunne også sige til tristesse, mens man generelt bliver mere opmuntret af dur, den hårde sammensætning af samme tonemateriale.

Samme syv toner kan have dybt forskellig virkning på sindet, afhængigt af, hvor man starter. Hvis man på klaveret spiller de hvide tangenter fra c1 til c2 har man c-dur, men hvis man spiller de samme hvide tangenter fra a1 til a2, får man a-mol og altså et udtryk, der appellerer til helt andre følelser.

Ofte, når vi improviserer sammen, er der ikke megen tvivl om det tonale centrum, grundtonen, men hvis nogle synger den lille terts, som man hører så tydeligt i mol, mens andre forsøger sig med en skala, der bygger på den store terts, bliver det meget vanskeligt at skabe et sammenhængende udtryk. Det vil dog sige, hvis man virkelig har fundet hinanden i klangen først, kan de to trin til en vis grad optræde side om side.

Der vil altid i en gruppe være en eller et par stykker, der mest markant præger de tonale valg, men der er desværre ingen garanti for, at de også synger de skalaer, som de andre i gruppen har lyst til at synge. Desværre er vi meget lidt tonaltmelodisk bevidste i vores kultur Og det er altså ikke kun tertsen som kan variere!

Samarbejdet med dhrupad-sangeren Ashish har for undertegnede været en kolossal nydelse og inspiration, men det har også været lidt ydmygende at erkende, hvor begrænset et sprog man har tonalt.

Der er ikke så meget at sige til det: vi vokser groft sagt op med to skalaer, to udtryk, dur og mol, mens man i andre kulturer kan fiske mange nye skalaer, nye følelsesudtryk, frem fra den tonale kuffert.

Ashish’ tonekuffert er en ren skatkiste, idet han ubesværet kan veksle mellem i hvert fald et halvt hundrede skalaer, og det vel at mærke på en måde som samtidigt giver ham frihed, struktur, overblik og indføling. Så uanset hvilke afveje jeg improviserede mig ud på, var der dækning fra makkeren.

Ashish foreslog, at jeg lærte tonematerialet til i hvert fald de ti primære indiske ragaer, som kan studeres andetsteds i denne artikel.

Desværre må jeg erkende, at jeg fungerer på en måde, så jeg ikke foreløbigt har kunnet disciplinere mig selv til en dyb og systematisk indlæring. Så meget desto værre som han også foreslog, at jeg lærte mig alle 5.040 permutationer af syv toner.

Det er et spørgsmål om kombinatorik, som kan belyses af en oldgammel tekst fra den jødiske Kabbala med parenteser af undertegnede: ”To sten bygger to huse (ab, ba), tre sten bygger seks huse (abc, acb, bac, bca, cab, cba) fire sten bygger fireogtyve huse, fem sten bygger ethundredeogtyve huse, seks sten bygger syvhundredeogtyve huse, syv sten bygger femtusindogfyrre huse.

Gå videre derfra og medregn hvad munden ikke er i stand til at sige, og øret ikke er i stand til at høre.”

Med de tre toner do-re-mi, vil man kunne lave følgende seks permutationer: Do-re-mi, do-mi-re, re-do-mi, re-mi-do, mido-re, mi-re-do Med fire toner er der 24 og med syv toner altså hele 5.040 permutationer, så værsgo at skylle!

Jeg forventer naturligvis ikke, at andre skal lære, hvad jeg ikke selv kan mande mig op til, men på den anden side vil jeg ikke undlade at løfte et slør for nogle af de fantastiske skatte der ligger i skalaernes verden.

Det er udpræget forskelligt, hvordan vi hver især får åbnet for disse rigdomme: Nogle vil helst gå skematisk og struktureret til værks, nogle vil have glæde af at lære små melodier i forskellige modi fra fjerne egne, mens atter andre har brug for en helt tredje tilgang.

Jeg har i forskellige musiketnografiske værker – jeg husker ikke præcist hvilke - fundet en lille samling af forskellige skalaer som benyttes kloden rundt, idet der gøres opmærksom på at flere af de nævnte skalaer kan findes mange steder på kloden. Skalaerne præsenteres sidst i denne artikel, men først et par refleksioner over, hvordan de integreres i kroppen og sindet, pædagogik med andre ord: Noder er udmærkede, men det er påfaldende, at de slet ikke benyttes i mange kulturer med meget rig melodisk kultur, og hvor man - meget tankevækkende - frit kan veksle mellem langt flere modi (måder/ udtryk/ tonale regelsæt) end vi kan her i vesten. Faktisk kan man tale om, at vi på det punkt er blevet fattigere siden kirketonearternes tid, måske endda parallelt med og som en følge af nodesystemets indførelse.

I diskussioner med Ashish understregede han altid det væsentlige i at få en kropslig forankring, både som støtte for hukommelsen og som en del af det klangligt energimæssige. Han forholder sig til chakraer som en meget konkret størrelse og da jeg selv dagligt oplever chakraer som en førstehånds erfaring, forstyrrer det mig ikke, især ikke da han ikke udlægger disse størrelser som noget der retter sig efter et stift system. Personligt tager jeg mig til hovedet, hver gang jeg støder på erklæringer om, at et bestemt chakra korresponderer med én bestemt tone, én bestemt farve osv.

Da tonernes kobling til kroppen drejer sig dels om resonans, dels om vegative strømninger, udvidelse og sammentrækning, er det oplagt at trække Goethes billede af urplanten frem. Det er et forsøg på at forstå hele plantens ide i overordnet form, som er blevet beskrevet i skriftet Planternes Metamorfose fra 1790 (Antroposofisk Forlag, København 1986).

Igennem en række metamorfoser, forvandlinger, folder planten sin ide ud i en cyklus, som bringer nye udtryk frem af det primære materiale: Med frøet findes hele planten indfoldet. Når det vækkes til live gennemløbes forskellige processer af udvidelse og sammentrækning. Den første udvidelse skaber rødder og kimblade som fortsætter i stængel og blade. Denne udvidelse følges af en sammentrækning af energien i plantens bægerblade. Ved næste ekspansion dannes kronbladene, som koncentrerer deres kraft i næste sammentrækning i griffel og støvdrager, plantens ”kønsorganer”. Ved befrugtning sker en ny udvidelse i kraft af frugten, hvorpå den fulde cyklus sluttes ved den sidste kontraktion, skabelsen af det nye frø med en ny indfoldet plante som iboende mulighed.

Det er ikke meningen, at vi skal fordybe os i botanik, men et vigtigt grundlag for at kontakte kroppens bølgende liv er at kunne føle dette billede og overføre det til en musikalsk virkelighed.

En skala er også en cyklus fra prim til oktav og den gennemløber nogle faser undervejs af udvidelse og sammentrækning, som en stor del af vejen kan sidestilles med urplanten, så undgår vi også straks at bringe de noget fortærskede chakraer på banen. Det er naturligvis ikke en ulempe at have chakrabevidsthed omkring det tonale, men min erfaring er, at mange søger at ”tvinge” bestemte tone-, farve-, planet- osv. -koncepter ind i chakraernes virkelighed.

Menneskets nervesystem bygger i høj grad på udvidelse og sammentrækning, parasympatisk og sympatisk og ikke mindst balancen derimellem. Jeg påstår ikke, at man bevidst kan påvirke disse balancer direkte, men det må gerne føles sådan!

Det primære ifølge Ashish er, hvis jeg har forstået ham rigtigt, at man for hver modus skaber en vej af resonans fra dybde til højde, fra bug til læber, så man former, danser og ånder med tonen på en levende og subtil måde, så hver tone kan gives udtryk og ornamenteres helt ned til de fineste filigran-bevægelser af mikrotoner.

Samtidig må man være i stand til helt formelt at genkende og frembringe de tonale funktioner, hvilket foruden at kræve musikalsk indføling kan beskrives som en matematiskkombinatorisk syssel.

Kroppen i et tredimensionalt koordinatsystem med de tre akser op-ned, højre-venstre og frem-tilbage

En skala på syv toner er en bevægelse fra en tone (primen) til dens oktav. Én mellemstation, kvinten, ligger fast og varieres ikke, bl.a. pga. dens meget stærke position i overtonerækken.

De øvrige fem funktioner fordeler sig således, at hver af dem har en lav og en høj variant, så grundskemaet ser således ud: Primlille/stor sekundlille/stor tertsren/forstørret kvart- ren kvint- lille stor sekstlille/stor septim- oktav I mit hjemmegjorte relative solmisations-system, som netop er udviklet for at beskrive denne virkelighed i klodens rigdom af forskellige syvtoneskalaer på basis af et forråd på tolv halvtoner, ser det således ud: Do- reb/re- mib/mi- fa/fa#- so- lab/la- tib/tib-do1

Ashish var skeptisk, fordi han syntes mit system så for komplekst ud og han mente, at man for at internalisere skalaen måtte have noget endimensionalt, ikke todimensionalt som mit system.

For at komme ham i møde udformede jeg en genfortolkning af skalatræet med visse hensyn til hans indvendinger, men det understreges, at hans primære sigte ikke er konstruktioner, men at opleve den tonale virkelighed helt inde i kroppen og et diagram kan ofte være en hindring i så henseende.

Jeg har været meget optaget af at udvikle et diagram, hvor de tonale forbindelser i en skalas opbygning bliver helt tydelige og kan bruges som støtte for hukommelsen, ja, næsten blive et indre musikalsk gribebræt, hvis man får det visualiseret så godt, at man kan finde rundt i det uden at pege på noget ydre.

3) Inspireret af Ashish

Som i det første skalatræ er der tre faste stationer: prim, kvint og oktav, mens alle øvrige funktioner har to varianter, en høj og en lav, her illustreret som ”ottetaller”.

Den primære indiske skala er ikke dur som hos os, men hvad der svarer til vores doriske kirketoneart: ”mol med stor sekst”.

Det er bevidst, at de tre illustrationer har fået forskellige betegnelser på stationerne, selvom det essentielt er samme struktur: 1) Skalatræet

2) En alternativ version

1) Relativ 12-trins solmisation: do- reb-re..

2) Sangbare stavelser: do-ro-re-me-mi-…

3) Tal: 0-1-2-3-4-5-6-7-...

Hvilken model man så vælger, kan alle betegnelserne udskiftes, afhængigt af, hvad man skal bruge strukturen til.

De sangbare stavelser ligger naturligvis lige for, når man indøver ved at synge, mens tal og solmisation mere handle om den overordnede forståelse.

Det skal nævnes, at der findes flere systemer og de, som præsenteres her, på ingen måde er endegyldige.

Og så skal vi kigge på skalaerne fra hele kloden.

Først skal vi have nomenklaturen på plads. Vi bruger mol som eksempel:Do-re-mib-fa-so-lab-tib-do1 Tonefunktionerne hedder: Prim- stor sekund- lille terts- ren kvart- ren kvint- lille sekst- lille septimoktav Og kan synges som: Do-re-me-fa-so-lo-te-do

En overskuelig måde at beskrive deres indbyrdes afstand er vha. antal halvtoner: 2-1-2-2-1-2-2 (heltone-halvtone-heltone-heltonehalvtone-heltone-heltone). Foruden disse to skridtstørrelser, som vi kender godt, introduceres den lille terts som skala-skridt (3 halvtoner).

På tilsvarende måde kan man skrive nummeret på hver station/ tonefunktion (læg trinene ovenfor sammen): 0-2-3-5-7-8-10-12 … hvor 0 altid er prim, 7 er ren kvint og 12 oktav og dermed alle uomgængelige.

Vi lægger dog her ud med to arabiske undtagelser uden ren kvint.

Efter nogle af skalaerne står deres navn og ved visse er der nedenunder i kursiv tilføjet noter: Algierisk: 2-1-3-1-1-3-1 (-2-1-2)/ 0-2-3-6-7-8-11-12 Arabisk: 2-1-2-1-2-1-2-1/ 0-2-3-6-8-9-11-12 Formindsket kvint, både lille og stor sekst Arabisk: 2-2-1-1-2-2-2/ 0-2-4-5-6-8-10-12 Form. kvint Bali: 1-2-4-1-4/ 0-1-3-7-8-12 Pentaton, store tertsspring Byzantinsk: 1-3-1-2-1-3-1/ 0-1-4-5-7-8-11-12 Kinesisk: 4-2-1-4-1/ 0-4-6-7-11-12 Pentaton, store tertsspring Mongolsk: 2-2-3-2-3 do-pentaton Ægyptisk: 2-3-2-3-2 re-pentaton Etiopisk: 2-1-2-2-1-2-2 Ren mol.

Man finder også dur i Etiopiens tradition Hawaiansk: 2-1-2-2-2-2-1/ 0-2-3-5-7-9-11-12 Hindustan: 2-2-1-2-1-2-2/ 0-2-4-5-7-8-10-12 Indisk: 2-2-2-1-2-1-2/0-2-4-6-7-9-10-12 Saraswati Ungarsk: 3-1-2-1-2-1-2/ 0-3-4-6-7-9-10-12 Sigøjner: 2-1-3-1-1-3-1/ 0-2-3-6-7-8-11-12 Sigøjner/persisk: 1-3-1-2-1-3-1/ 0-1-4-5-7-8-11-12 Ungarsk/sigøjnermol:2-1-3-1-1-3-1/ 0-2-3-6-7-8-11-12 Japansk: 1-4-2-1-4/ 0-1-5-7-8-12 Pentaton, store tertsspring

Japansk: 2-3-2-1-4/ 0-2-5-7-8-12 Pentaton, stort tertsspring Japansk: 2-2-1-1-1-2-2-1/ 0-2-4-5-6-7-9-11-12 Ichikotsucho. Både ren og forstørret kvart Japansk: 2-2-1-1-1-2-1-1-1/0-2-4-5-6-7-9-10-11-12 Taishikicho. Både ren og forst. kvart samt lille og stor septim

Neapolitansk: 1-2-2-2-1-3-1/ 0-1-3-5-7-8-11-12 Javanesisk: 1-2-2-2-2-1-2/ 0-1-3-5-7-9-10-12 Jødisk: 2-1-2-2-1-2-2 (-1-2) Adonai Malakh mol med variation i 2. oktav Jødisk: 1-3-1-2-1-3-1/ 0-1-4-5-7-8-11-12 Ashkenazy Jødisk:1-3-1-2-1-2-2/0-1-4-5-7-8-10-12 Ahaba Rabba Orientalsk: 1-3-1-1-2-2-2/ 0-1-4-5-6-8-10-12 Rumænsk: 2-1-3-1-2-1-2/ 0-2-3-6-7-9-10-12 Spansk sigøjner: 1-3-1-2-1-2-2/ 0-1-4-5-7-8-10-12 Pentatone skalaer: do-pentaton (dur): 2-2-3-2-3/ 0-2-4-7-9-12 re-pentaton: 2-3-2-3-2/ 0-2-5-7-10-12 mi-pentaton: 3-2-3-2-2/ 0-3-5-8-10-12 so-pentaton 2-3-2-2-3/ 0-2-5-7-9-12 la-pentaton (mol) 3-2-2-3-2/ 0-3-5-7-10-12 Som det fremgår, er skalaerne den samme sekvens af tonetrin, som blot forskydes.

Således starter re-pentaton fra andet trin i dopentaton (2-3-2-…) osv.

Kirketonearter: Kirketonearterne kan alle spilles som skalaer, hvor man udelukkende bruger de hvide tangenter på klaveret. Starttonen bestemmer så skalaen. Man kan naturligvis også spille skalaerne fra de øvrige toner på klaveret, men så skal man tænke lidt mere for at få trinene til at passe. Mol og dur er ikke oprindelige kirketonearter.

Dorisk, kan spilles fra d-d1, Frygisk, e-e1, Lydisk, ff1, Mixolydisk, g-g1, Mol (æolisk), a-a1, Dur (ionisk), fra c-c1 Dorisk: Frygisk: Lydisk Mixolydisk: Mol: Dur:

2-1-2-2-2-1-2/ 1-2-2-2-1-2-2/ 2-2-2-1-2-2-1/ 2-2-1-2-2-1-2/ 2-1-2-2-1-2-2/ 2-2-1-2-2-2-1/

0-2-3-5-7-9-10-12 0-1-3-5-7-8-10-12 0-2-4-6-7-9-11-12 0-2-4-5-7-9-10-12 0-2-3-5-7-8-10-12 0-2-4-5-7-9-11-12

De ti primære indiske ragaer: Det skal bemærkes, at vi her blot kigger på ragernes tonemateriale. En raga er andet og mere end en skala, idet man også har regler for hvilke rytmiske og melodiske figurer som må indgå. Bemærk, at de klassiske kirketonearter indgår!

Asavari: Bilawal: Bhairav: Bhairavi: Kafi: Kalyan: Khamaj: Marva: Purvi: Todi:

2-1-2-2-1-2-2/ 2-2-1-2-2-2-1/ 1-3-1-2-1-3-1/ Frygisk Dorisk Lydisk Mixolydisk 1-3-2-1-2-2-1/ 1-3-2-1-1-3-1/ 1-2-3-1-1-2-2/

0-2-3-5-7-8-10-12 0-2-4-5-7-9-11-12 0-1-4-5-7-8-11-12

0-1-4-6-7-9-11-12 0-1-4-6-7-8-11-12 0-1-3-6-7-8-10-12

Mantra og Mening

/Skye Løfvander De to begreber har samme rod, idet mantra på sanskrit kan oversættes til noget i retning af ”redskab for sindet”. Teosofien overtog fra sanskrit begrebet manas, som betyder noget i retning af ”sind” og som såmænd også ligger til grund for begreberne mand og menneske.

Den tantriske tradition i Indien opererer med de såkaldte bija-mantraer eller frø-stavelser. Frø i den forstand, at det lille lydord tænkes at indeholde potentiel skabelse, som kan folde sig ud og vokse. Det lille redskab tænkes reelt at skulle hjælpe sindet ud af tankernes vold.

Jeg har en ven, som har eksperimenteret en del med bevidsthedstilstande i forbindelse med mantra. Han beretter, at han efter lang tids meditation opnåede en tilstand, hvor bevidstheden var som en blank modtagelig flade og at han temmelig bogstaveligt kunne kaste et frø, en sædtanke eller et lydord på denne flade og resultatet havde en virkelighedsværdi, som var meget påtagelig. Det var et projekt som krævede megen omhu og akkuratesse og som kunne tippe og komme ud af kontrol.

Mantraet tænkes at præge sindet med et vibratorisk mønster, og undertegnede er, efter mange forsøg, ikke i tvivl om, at det virker.

Spørgsmålet er mere, om det virker på en måde, så sindet bliver klarere, originalt og sundt eller om mantra-disciplinen fører os ind i en slags ophøjet form for tomgang.

Der er dog ingen tvivl om, at der ligger vigtige og dybe indsigter til grund for mantra-videnskaben.

Bija-mantraerne, som formodes at knytte sig til chakraerne er som følger: Lam- Vam- Ram- Yam- Ham- Aum muladhara- svadhistana- manipura- anahatavishuddha-ajna (rod- bug- solar plexus- hjerte- hals- pande).

Som det fremgik af artikel i forrige nummer, er AUM et udtryk for den organiske række af rundede bagtungevokaler, som naturligt ender i lukkelyden M: A-[‫]כ‬-Å- O- U- M De mange A-lyde i bija-mantraerne skyldes, at dette er den mest åbne vokal, både når det gælder læber, fortunge og bagtunge.

Mantraerne ender alle på den ultimative nynnelyd, læbernes lukkelyd, M. Begyndelseslyden knytter sig så for hvert mantra til forskellige punkter på aksen mellem svælg og læber, her delt op i fem stationer i illustrationer lånt fra www.chakracity.com

Lam

Vam

Ram

Yam

Uden Mål… og Med! - om ”Arkimedisk” musik og jagten på menneskelige måleenheder. /Skye Løfvander

Ham

Arkimedes

Aum

Den udmærkede hjemmeside indeholder også anvisninger på korrekt udtale af alle sanskritalfabetets tegn, som knytter sig til de 4+6+10+12+16+2 kronblade i chakraernes lotusblomster. Nedenfor ses anahatas 12:

Heureka! Jeg har fundet det, råbte Arkimedes i badet og styrtede i sin begejstring nøgen ud i Syracus’ gader for at få luft for sin glæde.

Det, den geniale matematiker og ingeniør havde fundet, var løsningen på vægtfyldeproblemet, det som er blevet udtrykt i den kendte sætning: ”Når et legeme nedsænkes i vand, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte væske vejer.”

Der er mindst to citater mere, som Arkimedes i særlig grad huskes for: - ”Forstyr ikke mine cirkler…” i hans dødsstund da han blev stukket ned af en soldat, mens han var optaget af geometri. Arkimedes fandt en meget fin tilnærmelse til det irrationale π (pi).

- ”Giv mig et fast punkt og jeg skal bevæge hele jorden” Denne udtalelse skal ses i lyset af hans arbejde med vægtstangsprincippet.

I min bog Overtoner Under Huden er der en kort analyse af den tal/frekvensmæssige opbygning af chakraerne, som den kommer til udtryk gennem antallet af kronblade. Det er påfaldende, at alle tallene er sammensat af de tre primære musikalske tal-elementer 2, 3 og 5, svarende til oktav, ren kvint og stor terts og antyder dermed en forbindelse til de mesopotamiske talsystemer som bygger på 60 (22x3x5).

4=22, 6=2x3, 10=2x5, 12=22x3, 16=24 Til ajna hører enten 2 eller 96 (25x3).

Kronechakraet tildeles af forskellige traditioner enten 960 eller 972 blade svarende til den meget musikalske proportion 80:81, kendt som det syntoniske komma mellem hhv. ren og pythagoræisk stor terts.

Og så er der blandt meget andet hans særlige forhold til de smukke spiraler. En særlig type spiraler, som kan tegnes uden andre hjælpemidler end lineal og passer, har fået benævnelsen Arkimedes’ spiral.

Denne artikels overskrift viser hen til en gammel talemåde. Uden mål og med betyder ”planløst” for ordet med betyder midtpunkt eller holdepunkt.

Den Danske Ordbog: med1 [mœð] Kun i udtrykket uden mål og med se→ mål1 HIST oldn. mið ’midte, mærke’ Udgangspunktet er naturligvis musik, hvor man med en anden gammel græker, Heraklit, må konstatere, at ”alting flyder”, der mangler ganske enkelt et fikspunkt. Kammertonen a1=440Hz er ren og skær konvention, fastlagt ved en international stemmetonekonference i 1939, efter til forskellige tider og på forskellige steder at have haft værdier mellem 380 og 480 Hz, m.a.o. efter at have varieret indenfor så stort et område som tre heltoner.

Den Gule Kejser, Huang Ti, som levede for næsten femtusinde år siden, havde en fløjte, som han var særlig glad for. De fyldige, bløde toner, der strømmede fra det kantblæste bambusrør, bragte styrke, lindring og ro. Stor og solid var den, fløjten, skåret af det fineste rodstykke og med fem led. Hans minister Ling Lun havde bragt den fra vestlandet, langt, langt borte. Kejseren udstedte et dekret om, at alle længdemål skulle regnes i forhold til længden af hans fløjte, han havde med andre ord indført en musikalsk længdekanon.

Det var så meget mere passende af flere grunde: Kanon kommer af græsk og betyder ’lige stang’, ’rettesnor’ eller ’regel’. Hvis man går i Mallorcas rørsumpe kalder de indfødte rørene for cañas.

Den kendte japanske bambusfløjte shakuhachis navn refererer faktisk til en længdeenhed, idet en shaku=37,9 cm og hachi betyder 1,8.

Musik er tid og længde flettet sammen. En fløjte af en bestemt længde ’kalder på’ en helt bestemt række af toner, hvoraf den dybeste har en bølgelængde der er dobbelt så lang som fløjten.

Tonens frekvens (svingning pr. tid) er entydigt knyttet til tonens bølgelængde. Lyse toner, hurtig frekvens, kort bølgelægde. Dybe toner, langsom frekvens, større bølgelængde.

Kammertonen på 440 Hz har en bølgelængde på 77,27 cm, hvilket vil sige, at en fløjte med denne tone som sin dybeste vil være 77,27:2= 38,64 cm lang

Hvis du en dag i bybilledet skulle se en gråhåret og noget stivnakket fyr på 1,90m springe nøgen rundt og råbe heureka, skal du ikke undre dig, for det arkimediske faste punkt, som kan bevæge hele verden, er måske fundet… og det er selvfølgelig en spiral!

På vej hjem efter en workshop fulgtes jeg i tog med en deltager, som ikke havde den store teoretiske baggrund. Vi talte om at synge rent, og hun spurgte om bestemte frekvenser - og dermed bestemte toner - var mere rene end andre. Jeg svarede, at musikkens renhed i bund og grund handler om, hvordan toner forholder sig til hinanden, så en enkelt tone kan ikke i sig selv være uren, så lidt som man kan kalde nogen af farverne i regnbuespektret for urene… eller en bestemt kropshøjde for ideal!

Mennesker kan være smukke, uanset om de er 1,40m eller 2,10m, det springende punkt er, hvordan kroppens indbyrdes mål, proportionerne, forholder sig… præcis som i musikken!

Der findes ganske vist visse ”fanatikere” som mener, at der virkelig findes absolutte frekvenser, som har større betydning end andre, bl.a. dem som mener, at tonen c1 skal fastlægges som 256 Hz, fordi den så ligger otte oktaver over tidsenheden sekund, som jo er 1/24x60x60 af et døgn, som jo vitterligt er en vigtig naturlig cyklus eller svingning.

Med c1 fastlagt som 256Hz vil kammertonen blive a1=432Hz i en stemning baseret på rene kvinter. Kvintens proportion er 3:2 og 256x33/24 = 432.

Problemet er blot, at døgnets rytme ligger 23 oktaver under vores c1, og det må siges at være en helt anden verden.

23 oktaver er en kolossal afstand, hvilket kan belyses af, at alle skabelsens rytmiske udtryk fra Big Bang til subatomare størrelser finder sted inden for sølle 84 oktaver.

Anskueliggørelse af svingende streng (eller fløjterør) med overtoner. 1/1 længde svarer til primærtonen. ½, ¼ osv. til dens højere oktaver. 1/3 længde (og 1/6,.. osv.) er kvinten. 1/5 (og 1/10, ...) er den store terts.

En oktav er en fordobling eller halvering af tid og dermed også bølgelængde. Det handler om den gode gamle leg, hvor man spørger sig selv: hvad er det halve af det halve af det halve af…? og hvis man bliver ved bare et par trin mere, bliver det hurtigt meget meget, meget småt. Det var faktisk denne leg, som en anden af de gamle græske drenge, Demokrit lagde til grund for det første atom-begreb, ”det udelelige”.

Når man således måler menneskers højde på baggrund af en enhed, der bygger på jordens størrelse, svarer det omtrent til at følge kageopskrifter, hvor der står, at man skulle bruge mel i en mængde, som svarer til 1.000.000.000 af jordens vægt… men det gør vi for så vidt også, idet vægtenheden kilo oprindeligt defineredes som vægten af en kubikdecimeter vand, altså et mål der bygger på meteren.

Normal-meteren ligger sammen med normal-kilo-loddet i iridium-platinsk kølighed i et sikret rum i Paris

Nu til dags defineres en meter som: 1.650.763,73 gange bølgelængden af den orange stråling som udsendes fra krypton-isotopen med massetal 86 ved en elektronovergang 2p10 til 5d5, når den anvendes i en spektrallampe under nærmere specificerede betingelser.

Det var ikke kun Leonardo da Vinci, som i renæssancen interesserede sig for menneskekroppens proportioner. Her er det tyske geni Albrecht Dürers analyse. Bemærk målestokken yderst til venstre: Først 1/1 længde, dernæst ½, 1/3, ¼ osv. … overtonerækkens proportioner!

Problemet med et fikspunkt for nogle relativt hurtige musikalske frekvenser, som relateres til en tidsenhed baseret på jordens relativt langsomme daglige rotation er simpelt sagt, at det er aldeles ude af proportioner!

På samme måde som metersystemet i øvrigt er det. For en meter defineredes oprindeligt som en 1/10.000.000, altså en ti milliontedel, af kvartcirklen fra nordpol til ækvator… og så målte man oven i købet forkert!

Der er da ganske vist lidt musik i det med farve og bølgelængde, men for nu at være helt ærlige, så virker det vel heller ikke rigtig helt vedkommende for den slags målinger, vi foretager til daglig, vel?

Nuvel, ret skal være ret, en meter er faktisk et meget anvendeligt mål og hele metersystemet så afgjort et kolossalt skridt fremad i forhold til den forvirring, der herskede da man havde en uendelighed af forskellige skrupler, tommer, fingre, favne, alen, unser, dritler, tønder osv.

Johan fra SONG i Sverige prøvede for nylig at følge en bageopskrift fra en engelsksproget kogebog, hvor der skulle bruges one stick of butter. Da han efterfølgende søgte information om dette sære mål på nettet røg han ind i en malstrøm af diskussioner om den korrekte forklaring på det. En ”stick” smør var i høj grad en variabel størrelse, afhængigt af, hvor på kloden man befandt sig og hvilken ”skole”, man tilhørte.

På den anden side er problemet med den standardiserede og teknificerede måde at forholde sig til mål og vægt er, at den i høj grad er med til at fremmedgøre og bedøve os i forhold til vores omverden.

Det er vigtigt, at vi opnår et sanseligt og meningsmættet forhold til mål og vægt, for det dybeste budskab, som musikken har bragt os, i hvert fald siden Pythagoras, er, at kvalitet og kvantitet godt kan gå hånd i hånd.

Musikkens proportioner, de simple talforhold, dækker over sjælelige oplevelser. 2:3 er kvinten, som vækker helt andre følelser end 4:5, den store terts.

Og når det kommer til stykket, gælder det ikke kun i musikken. Magien opstår først i det øjeblik, hvor man opdager, at det ikke handler om et absolut tal efterfulgt af en bestemt måleenhed, men at man må kunne relatere forskellige mængder og mål i forhold til hinanden på en måde så man sanser relationen… så det får betydning for oplevelsen af kvalitet.

I den moderne tid strør man om sig med tal efterfulgt af alle mulige enheder som vi sjældent kan relatere direkte og sanseligt til: kalorier, IQ, skostørrelser, skatteprocent, friværdi, aktiekurser, hastighed osv., osv.

Resultatet er at vi bliver skilsmissebørn i det kuldsejlede ægteskab mellem på den ene side fornuften og på den anden krop og følelse.

Men hvilket fikspunkt, hvilken længdekanon skal vi da vælge, hvis det både skal være præcist og have relevans for vores dagligdag?

Vi ved jo, at alle størrelser i naturen varierer. Man finder ikke agern, kranier, østers, sommerfugle, hvad som helst, hvor der ikke er variation i størrelsen.

Vægtenheden karat (fra arabisk qirat, 0,2 gr.) bygger på vægten af frøene i johannesbrødfrugten, som er relativt ensartede i vægt, men der er altså variation her også.

I min kvide sendte jeg en mail til Politikens Oplysning: ”(…) hvis I kan hjælpe mig med nedenstående spørgsmål, vil jeg være meget taknemmelig: - Hvilken del af den menneskelige anatomi varierer mindst i størrelse og/eller vægt fra individ til individ og hos det enkelte individ gennem en levealder?

Er der med andre ord et menneskeligt mål, som man kunne bruge som udgangspunkt for en længde-/vægtkanon?

Er øjets iris det, jeg søger eller måske en af ørets knogler??”

Det indre øre med balanceorgan og snegl

Svaret kom hurtigt, var venligt, omhyggeligt og næsten for godt til at være sandt: ”Kære Skye Løfvander, så har Medicinsk Anatomisk Institut sendt os et svar, som jeg håber, du kan bruge: (…)Jeg synes spørgsmålet var ganske godt og researchede lidt videre på det og fandt ud af følgende: Det formentlig mest målfaste, som samtidigt har en meget lille individuel variation, er de indre mål (dvs. hulrummene) i den benede labyrint, som er knoglestrukturerne, cochlea (sneglen) og de tre canalis semicircularis (buegangene) der omslutter det indre øre. De er bygget af en meget speciel type knoglevæv (man kalder det ebonificeret knogle, dvs. knogle med en struktur så tæt som elfenben).

Mads Sølvsteen Sørensen på Rigshospitalets øreafdeling kunne fortælle mig, at det indre øres indre dimensioner ikke ændrer sig nævneværdigt efter 20. uge i fosterlivet.

De tre små mellemøreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen) er også ganske målfaste, men dog ikke helt så meget som den benede labyrint.

Men hverken mellemøreknoglerne eller det indre øre lader sig sådan bare måle med simple teknikker på en levende. Den eneste målemetode jeg kan udtænke er højopløsnings CT-scanning i eksperthænder, da der er nogle indbyggede målefejl på små (mm) dimensioner ved CT-scanning, som det kræver særlig viden at korrigere for.”

Mvh Gertrud Baun, Politikens Oplysning

Øresvin

… og her har I den så, den magiske snegl på hvilken der ikke er størrelsesforskel, uanset om man er kæmpe eller dværg, baby eller olding. Der er her tale om en snegl fra et fem måneder gammelt foster, altså netop den alder, hvor sneglens størrelse er færdigudviklet. Dens højde fra basis til top er 3,41 mm og sneglegangen gennem de godt 2½ vindinger er 35 mm lang.

På ovenstående foto ser den ganske vist noget bløddyrsagtig ud, men det er givetvis fordi ebonificeringen ikke er sat ind endnu. Når sneglen gradvist stivner til et elfenbensagtigt materiale, er den ikke bare smuk, men også den eneste struktur i mennesket som er målfast… en slags ”de vises sten” og et fast punkt, hvorfra hele menneskenes verden kan bevæges!

Rotte-snegl, 22 mm

Inden vi går helt over spiral-gevind i sammenhænge og magiske størrelser, er det nok værd lige at nævne, at der faktisk er blevet lavet undersøgelser af forskellige dyrs hørespektrum set i relation til øresneglens længde og antal af vindinger. [von Bekesy, Experiments in Hearing (McGraw-Hill, New York, 1960)].

Så er det vigtigt at huske, at længder og rum svarer til bestemte toner: Frekvens x bølgelængde= Lydens hastighed I ørets varme kamre udbreder lyden sig noget hurtigere end i mere tempereret luft: F x 0,035m = 350 m/s ↔ F= 10.000 Hz. Svarende til tonen eb6 Nu er denne tone ikke den eneste som er karakteristisk for menneskets hørelse, men i og med det skabende princip finder det er vigtigt, at netop menneskets øre har præcis denne størrelse, har man lov at antage, at både størrelsen og ikke mindst den tilhørende tone har betydning for det at være menneske!

Den højeste tone på et flygel er c5, så vi er oppe i den lyse afdeling.

Tilsvarende er sneglen hos delfiner af truncatusarten - som naturligvis på dansk hedder øresvin! 38 mm lang over knap 2½ vindinger, mens sneglen hos en rotte er 22 mm lang.

I korte træk kunne man konstatere for landlevende dyr, at antallet af cochleas omdrejninger, som altså for mennesket er godt 2½, har betydning for høre-spektrets omfang.

Dette kan i grove træk beskrives matematisk som en sammenhæng mellem antallet af vindinger og basilarmembranens længde.

Her er det imidlertid vigtigt at huske, at hørelsen ikke bare er et spørgsmål om rummets størrelse og dermed akustik. Hele processen med overførsel af lyd til hjernen starter allerede i det indre øre som en nerveproces, altså snarere noget ”elektrisk” end noget akustisk.

Men der er nu altså stadig grund til at juble

Heureka, skulle jeg mene… og i skriftstørrelsen ovenfor fylder udråbet 35 mm!!

ANNONCER Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Jane Maluka - The Journey of DisCovery world soul music - koncerter - workshops www.janemaluka.com/calendar1.html www.janemaluka.com/news.html Lørdag-søndag 3.-4. februar, 10-17, Liberiet, Lund Workshop med Gösta Petersen og Skye Løfvander Søndag d. 18. februar kl. 15.00 - 17.00 Mantra og Stemmens Magi Meditationskoncert v. Skye Løfvander og gæster Medlemmer af Phendeling 100,- kr. Andre 125,Arrangør: Phendeling Tlf.: 40 59 45 08 www.phendeling.dk/ Monochorder sælges Mahogni, 5x20x100 cm, 20 broncestrenge. Med manual, stemmenøgle, målestok, spillepinde og stemmeklodser. 2.200,- kr. Skye, 20 97 07 01, skyelof@hotmail.com Individuelle klangsessioner tilbydes Stemmetræning eller lydhealing Skye, 20 97 07 01

Temadag om Musik og Psykologi 26. januar kl. 10-16.30 på Kommunehospitalet, Kbh. (Store auditorium). Fri entre, frokost kan købes.

Arrangør: Psyke & Logos/Dansk Psykologisk Forlag Program: 10.00-10.30 Lars Ole Bonde: Musik og psykologi; musik og terapi – en introduktion til et tværfagligt felt 10.30-11.00 Alice Theilgaard: Musik og hjerneforskning 11.00-11.30 Anders Christian Green: Musik og sprog – Hjerne og rytme 11.30-12.00 Martin Knakkergaard: Vinduer i tonerum - om præmisser for afgrænsning af musikalske tidskvanter 12.00-13.00 Frokostpause 13.00-13.30 Kirsten Fink-Jensen: Et fænomenologisk perspektiv på kontakt og intersubjektivitet i musikalske samhandlinger med børn med specielle kontaktvanskeligheder 13.30-14.00 Inge Nygaard Pedersen: Musikterapeutens disciplinerede subjektivitet - at lytte og spille i overføringsfeltet 14.00-14.30 Torben Moe: Kurative faktorer i receptiv musikterapi med misbrugspatienter og psykiatriske patienter på Sct. Hans Hospital.

14.30-15.00 Kaffepause 15.00-15.30 Hanne Mette Ochsner Ridder: En integrativ terapeutisk anvendelse af sang med udgangspunkt i neuropsykologiske, psykofysiologiske og psykodynamiske teorier (med videoeksempler fra klinisk praksis med svært demensramte) 15.30-16.00 Tore Tvarnø Lind: Urkraft naturel på cd. Om naturbegrebet og naturlyde i healingmusik.

16.00-16.30 Paneldiskussion om dagens forløb

Lyd og Børn Foredrag ved Daniel Perret samt fællessang/ lydhealing v. Githa Ben-David. Entré: 150 kr.

Tirsdag d. 30. januar kl. 19.00 – 21.30 Auditoriet på Frøbelseminarium, Grundtvigsvej 11, 1864 Frederiksberg C. Henv. tlf.: Jette Lokvig, 35 37 13 21 el. Rose Lübich: roma@kabelmail.dk www.githabendavid.dk Anorexia Sacra Koncert på Den Anden Opera 16. december kl. 17.00 www.sitecenter.dk/linelil/hjemmeside1/ KALD - et maskeret ritual 15. feb.– 2. marts www.plex-musikteater.dk Bevidstgørende stemmekurser /Marianne Hansen I Rodskov, 8543 Hornslet: - Lydhealing: 8/1, 15/1, 22/1 & 29/1, 10-14.30 - Din Skabende Stemme 1: 9/1, 13/1, 13/3, 10/4, 8/5 kl. 19.15-21.30 - Din Skabende Stemme 2: 2/1, 6/2, 6/3, 3/4, 1/5 kl. 19.15-21.30 - Demonstration af Klangmassage d. 24/1 kl. 19.15-21.15 - Krop og stemme i flow Hold 1. 10 ons. kl. 19.15-20.45 d. 16/1, 20/2, 20/3, 17/4, 15/5 I Århus C: - Frigør Din Stemme 1 (begynder) Hold 1: 5 ons. kl. 18.15-21.00 start 7/2 Hold 2: weekend 10-11/3 kl. 10-15.30 - Frigør Din Stemme 2(øvede) 5 ons. kl. 18.15-21.00 start 14/3 - Toning. Hold 1: weekend 14-15/4 kl. 10-15.30 Hold 2 5 ons. kl. 18.15-21.00 start 2/5 - Foredrag om at bruge stemmen til at styrke livskraften d. 31/1 kl. 19.00 - Krop og stemme i flow Hold 2. 10 Tirs. kl. 10-11.50 start 6/2 Hold 3. 10 Ons. kl. 16 -17.50 Start. 7/2 Hold 4. 5 Tirs. kl. 10-11.50 start 1/5 Hold 5. 5 Ons. kl. 16 -17.50 start 2/5 Lærer: Marianne Hansen lyd– og kropsterapeut.

Tilmelding til kurser i Århus C: Ring F.O. 86 12 60 00 www.fo-aarhus.dk Tilmelding til kurser i Rodskov Tlf.: 21 40 34 62 www.lydogkrop.dk Åbne Lydaftener på Djursland Den 2. tirsdag i måneden kl. 19.30 – 21.30 Ved Thor Sejer Weimar, Troldhøjvej Gjerrild, 8500 Grenaa.

4,

www.weimarsweb.com/5.10_info_lydaften00.html

Tilmelding fra gang til gang på 21 403 487 / tsw@weimarsweb.com Nu Trommecirkel Djursland en gang om måneden som aftales fra gang til gang.

GONG PRÆSENTERER: På Syngende Grund Workshop i Overtonesang med Gösta Petersen og Skye Løfvander Søndag d. 11. februar kl. 10-16.30 Vesterbro Kulturhus, lokale: 12’eren.

Lyrskovsgade 4, København V. Intensiv overtonetræning med to kompetente sangere og undervisere.

Udforsk din stemmes afkroge og få åbnet for nye udsigter i sangens landskab!

Der bliver plads og tid til både legende og meditative elementer samt til koncentreret indlæring.

Vi vil bl.a. arbejde med: - Naturtonerækken/overtonerækken - Formanter (mundhulens resonans) - Intervaller - Polyrytmer - At nynne - Intonation - Vokallyde - Harmonier Deltagerne vil få oplevelsen af, hvordan de fremhævede overtoner dels kan anvendes til nye klange i det fælles lydbillede, dels hvordan man kan anvende forskellige former for overtonesang solistisk.

Workshoppen er åben for alle, der kræves ingen særlige forudsætninger eller baggrund!

Workshops, info, tilmelding og betaling: Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 1551 (NB! Nyt!) Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!

Info-telefon, workshops: Susanne 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 450,- kr. derefter: 650,- kr.

Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,- kr.

Ved framelding indtil ti dage før kursusstart tilbagebetales gebyret minus 150,- kr.

Hosoo & Ensemble Transmongolia med gæstesolist Wolfgang Saus Rundetaarn torsdag d.1. marts www.hosoo.de, www.oberton.org Hosoo voksede op i det vestlige Mongoliet, hvor traditionen for strubesang er stærkest. Siden han var syv tog han del i sin families 30-mands ensemble af strubesangere. Allerede i 1995 blev han i Mongoliets hovedstad Ulan Bator kåret som bedste mongolske sanger. Han synger med en højt udviklet teknik, hvor man til tider hører tre forskellige stemmer samtidigt, klart og distinkt. Han besidder også den uofficielle verdensrekord for højst frembragte overtone-frekvens med sin sangstemme.

Siden 1993 har Hosoo turneret over det meste af verden og udgivet flere cd’er Han synger og spiller traditionelle mongolske sange og fortæller om deres handling. Publikum får også indblik i denne fascinerende musiks historie og teknik.

Ensemble Transmongolia er sande mestre i traditionel mongolsk strubesang og desuden glimrende musikere på folkeinstrumenter som den tostrengede hestehovedviolin igil, på bas, obo og andre vestmongolske stryge- og blæseinstrumenter.

Wolfgang Saus er en af de absolut ledende skikkelser inden for den moderne vestlige overtonesang, hvor man udvider klangmulighederne i et multiharmonisk univers og anvender overtonernes lovmæssigheder som afsæt til erkendelse. Saus har omfattende koncert- og undervisningsvirksomhed, har skrevet bestselleren Oberton Singen og er vært for den omfattende hjemmeside www.oberton.org

ISSN NR. 1604-2484 Returadresse: FiliongGONG c/o Skye Løfvander Fredskovhellet 2G, lejl. 21 DK-3400 Hillerød

Åbne arrangementer i GONG Vinter 2006-07 www.gong.dk Af hensyn til allergikere opfordrer vi deltagere til at undgå brug af syntetiske parfumer!

Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45: 12. december, 9. januar, 13. februar Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag.

Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale inden døren lukkes kl. 19.10 Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32.

Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr.

Lydhealingsarrangementer: Oplev ”didgeridooisering”, shamantromme, bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord!

Onsdag d. 31. januar, onsdag d. 28. februar, Kl. 19.00 i Tårnstudiet Info: Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Sound & Silence Fælles sang og stilhed i Hellig Kors Kirkes smukke ramme. Aftnernes indhold varierer meget. torsdag d. 4. januar og torsdag d. 1. februar kl. 20.00.

Der er vesper kl. 19.00 (salmesang, velsignelse og bibelord) Spirekor og Træningsgruppe Nyt forløb starter efter nytår. Nye medlemmer er velkomne!

Begge disse grupper er kun for medlemmer, som binder sig til et helt forløb.

Spirekoret øver med henblik på optræden første og tredje tirsdag i hver måned i Tårnstudiet. Første gang 16. januar. Ledes af Susanne, Jimmi og Skye. Pris 500,- kr. for 10 gange Træningsgruppen mødes fredag formiddage i Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D (gennem port, over gård), Kbh. Ø. Krop- stemme- psyke samt overtoneøvelser. Ledes af Susanne og Skye Pris: Ca. 50,- kr. pr. gang, betales samlet for hele forløbet.

SONG, Skånes Övertonssångförening (GONGs søsterforening i Lund, Sverige): www.overtone.se - Sångaftnar i Klosterkyrkan som tidigare ett antal söndagskvällar kl. 20: 17/12 Workshop övertonssång med Skye & Gösta. Liberiet, (Domkyrkan) 3 -4 feb 10-17.

Info: Goesta.Petersen@djingis.se / Skye, 44 64 07 37/20 97 07 01

Scandinavian Overtone Singing Festival fre 2 mars - sön 4 mars (se bladets første sider)