FiliongGONG16

FiliongGONG Organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing Nr. 16, marts 2007

Indhold: Formandens Beretning for 2006 Årsregnskab 2006 Den Tonale Spiral Guldlok og de Tre Stemmefunktioner Musikkens Fem Mysterier Hel og Del

Susanne Eskildsen Knud Brant Nielsen Skye Løfvander ”

”

”

”

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!

FiliongGONG er organ for GONG Foreningen for Overtonesang og Lydhealing

www.gong.dk GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv sang, akustiske improvisationer og performance.

Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke.

Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.

Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.

Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af medlemsgebyret (se nedenfor) på foreningens girokonto: 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. Nr. 1551.

Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk Årsmedlemskab 225,- kr. Nye medlemmer afregner det første år iht. indmeldingstidspunkt: 1. januar- 31. marts: 225,- kr. inkl. 4 FiliongGONG 1. april- 30. juni: 175,- kr. inkl. 3 FiliongGONG 1. juli- 30. september: 125,- kr. inkl. 2 FiliongGONG 1. oktober- 31. december: 280,- kr. inkl. medlemskab følgende år og 1+4 FiliongGONG SONG/GONG Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (vores søsterforening i Sverige), kan få et SONG-GONG medlemskab. Dette indebærer: - Medlemskontingent 50% af GONGs medlemskontingent (100 kr. for 2007) - Modtager FiliongGONG som andre GONG-medlemmer.

- Kan deltage for ½ pris i: Sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, hvor der ikke er honorarlønnet leder.

- Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser.

- Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse.

Om FiliongGONG: Vores medlemsblad udkommer fire GONG årligt og sendes til medlemmer af foreningen samt til særligt interesserede, som måtte ønske det.

Pris i løssalg: 30,- + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,-

Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes. Redaktionelle henvendelser rettes til: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com

Tilmeld dig også GONG-mail på denne adresse og bliv månedligt opdateret pr. mail!

Oplag, nr. 16: 160 eks. Deadline, nr. 17: 25. maj Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 10. marts ’07: Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32 Næstformand, kasserer: Grethe Kure, 35 55 18 24 Webmaster: Jimmi P. Andersen, 27 21 90 69 PR, arkivar: Andreas Wulff, 46 19 18 46 Redaktør: Skye Løfvander, 44 64 07 37

s.eskildsen@post.cybercity.dk grethekure@mail2life.com lpjpa@yahoo.dk aw.ff@mail.tele.dk skye.lofvander@gmail.com

… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne!

Redaktør Bag Ørerne I dette nummer af bladet kan bl.a. findes en indføring i den grundlæggende chronomatik. Det er Knud Brant Nielsen som forsøger at gøre Frede Schandorfs arbejde spiseligt for almindelige nysgerrige. Og det er noget af en opgave, han har stillet sig selv, for uanset Schandorfs arbejde er imponerende omfangsrigt, med vældige dybder og af fascinerende skønhed, når man får løftet på sløret, så siger erfaringerne, at dette slør på mystisk vis bliver blytungt i hænderne på den, der prøver at løfte det.

Redaktøren har selv tidligere forsøgt, at formidle et lille kik ind i chronomatikkens forunderlige verden, men formåede altså ikke at tage fat på denne dybt fascinerende sammensmeltning af musik, talteori, geometri og meget mere, som er skabt på et solidt fundament.

Knud er om nogen mand for at skabe en sådan formidling, så velkommen i chronomatikkens verden og vid, der er mere – i skulle bare vide hvor meget – at hente frem. God fornøjelse med det!

På modstående side med almen information, kan man normalt finde de samme grundlæggende oplysninger hver gang, ja, selv efter en generalforsamlingen er rubrikken med bestyrelsesmedlemmernes data påfaldende uændret. Denne gang er der imidlertid nogle nye informationer, som i særlig grad henvender sig til SVENSKERE og NYE MEDLEMMER. Det handler om nye regler for kontingent.

Referat af GONGs ordinære generalforsamling lørdag 10. marts / Andreas Wulff 1. Grethe Kure blev valgt til dirigent og Andreas Wulff til referent. Dirigenten fastslog, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt, samt at dagsordenens pkt. 5 var ikke-eksisterende. Hun gav herefter ordet til formanden.

2. Formanden Susanne Eskildsen aflagde beretning for året 2006. Hun fremhævede især de mange aktiviteter og vigtigheden af støtte til disse.

Formandens beretning kan læses i sin helhed andetsteds i bladet. Beretningen blev enstemmigt godkendt af de 9 fremmødte.

3. Susanne fremlagde som regnskabsfører årsregnskabet for 2006. Vi havde et samlet underskud på 848 kr. Dog viste koncertkontoen et stort underskud på 13.011 kr., især pga. den ikke velbesøgte Lin-koncert. Til gengæld var det positivt, at vi i år for første gang har formået at få overskud på kursusaktiviteten. Regnskabet blev godkendt af alle de på dette tidspunkt 10 fremmødte. Regnskabet fremgår i sin helhed efter dette referat.

4. Fastsættelse af kontingent: Grethe oplyste at bestyrelsen foreslår uændret kontingent for året 2007 (225 kr.). Endvidere bad bestyrelsen om generalforsamlingens tilsagn om at måtte afprøve en gradueret medlemsbetaling for nye medlemmer afhængig af indmeldelsestidspunkt. Dette blev enstemmigt vedtaget.

5. Punktet bortfalder som nævnt i indledningen 6. Ingen indkomne forslag 7. Susanne blev genvalgt til bestyrelsen. Desuden blev Andreas Wulff og Jimmi P. Andersen valgt som bestyrelsesmedlemmer. Som 1. suppleant valgtes Linda Jørgensen og som 2. suppleant valgtes Vibeke Veddinge. Til støttegruppen valgtes Merete Thuesen, Inge Marie Baiocchi samt Hanne Carlsbæk.

Ovenstående mobiltelefonfoto af Hosoo & Ensemble er taget i Stadsteatern i Lund til den store koncert lørdag d. 3. marts med over 350 tilskuere. Den første Scandinavian Overtone Singing Festival skal fremhæves ikke blot for publikumstække, men for er fornemt arrangement i fine rammer, hvor venligheden og glæden hele tiden fik lov at skinne igennem og hvor der var plads til at folde alle de skæve indfaldsvinkler til overtoner ud.

Stor mangfoldighed til meget overkommelig pris.

Stor ros til vore svenske venner! Vi er stolte af jer, og håber, I stadig vil lege med os nu, hvor I i den grad har vist, at I kan selv! … og I har givet os noget af en udfordring, hvis næste festival, skal afvikles i København, som jeg har set fremført!!

8. Janne Hansen blev ikke blot genvalgt som revisor, men også in absentia takket varmt af formanden for det vigtige og ulønnede arbejde, hun udfører.

9. Der var ingen punkter under eventuelt.

Herefter sluttede den officielle del af arrangementet. Den uofficielle del fortsatte med god mad, samt senere en vellykket koncert i Hellig Kors Kirke med deltagelse af Spirekoret, The OngOing Quartet og didgeridoo-spilleren Rob Davies.

Konstituerende Bestyrelsesmøde Umiddelbart efter generalforsamlingen trådte bestyrelsen sammen, og konstituerede sig som det fremgår af info-boksen nederst på modstående side. Referent: Skye

Formandens beretning for 2006 v/Susanne Eskildsen Et succesår der gav underskud: Det er nu fire år siden foreningen var igennem en stor omvæltning. Foreningen blev oprindeligt stiftet i 1998 under navnet Harmonix, men i foråret 2003 besluttede et flertal at ændre på formålsparagraffen og navnet, til det vi kender i dag. Samtidig skete der en kraftig udvidelse af foreningens aktiviteter.

Foreningens medlemstal er fortsat støt og roligt stigende, vi havde ved årsskiftet 95 medlemmer.

Det er en fordobling på fire år, da medlemstallet i foråret 2003 var på 47.

2006 har været året hvor vi begyndte at høste frugterne af vores anstrengelser. Det har været sjovt at være i bestyrelsen, fordi vi i årets løb har oplevet mere medvind en modvind. Den entusiasme hvormed nye suppleanter og støttegruppemedlemmer har deltaget i bestyrelsesarbejdet har betydet meget. Det skal I alle have tak for.

Den nye bestyrelse tiltrådte efter sidste generalforsamling 11. marts ’06 og konstituerede sig, som vi skal i henhold til vedtægterne, på det efterfølgende bestyrelsesmøde. Jeg fortsatte som formand og regnskabsfører, Grethe som næstformand og kasserer, Skye som redaktør og Vibeke som kassemester for de åbne aftener.

Derudover blev det hurtigt aftalt, at Jimmi overtog posten som web-master, og der blev nedsat en gruppe bestående af Skye, Andreas og Jimmi der arbejder med hjemmesiden. Og tak for det, for det var nemlig mig der slap for dette job, som jeg mildest talt ikke var særlig god til. I august fortalte Vibeke os, at hun skulle på en længere rejse og derfor gerne ville udtræde af bestyrelsen midlertidigt. Da Andreas var førstesuppleant, indtrådte han i stedet. Vibeke kom hjem igen i december, og bad i denne forbindelse om at indtræde på Andreas’ tidligere plads som suppleant.

- Og så til det med underskuddet: Vi afholdt i årets løb 5 koncerter.

Det var en fornøjelse at have Dansk Overtone Ensemble på programmet efter sidste generalforsamling.

- og den næste var i april med LinEnsemble.

Efter min mening var det en meget fin koncert, og jeg nød den i fulde drag sammen med de 14 andre tilskuere. – Altså fantastisk koncert, men stort underskud!

De efterfølgende tre koncerter med David Hykes i juli, Ashish Sankrityayan i september og Tyva Kyzy i oktober var også store succeser, men med langt flere tilskuere – hvilket jeg sætter stor pris på af flere grunde.

Igen i år vil jeg takke Kunstrådet for deres støtte til vores koncertaktiviteter.

Alle vores 4 workshops har været velbesøgte og er forløbet på bedste vis. Det samme gælder for vores to lukkede grupper træningsgruppen og Spirekoret. Spirekorret holdt en lille korweekend i Lindas sommerhus før sommerferien, det var også en succes, vi sang både i Tegners museum og i en lille kirke, så afgjort vær at gentage. For begge gruppers vedkommende har det dog været en noget træg opstart efter jul, ja så træg at ”trægnings”-gruppen først begynder i april.

Af åbne aftner har der hele året både været sangaftner og lydhealingsaftner. Tilslutningen er lidt svingende i perioder, men dog fuldt ud til fredsstillende.

Jeg vil gerne takke både Kurt Ravig fordi han vil huse os i Tårnstudiet, og Inga Vilhjalmsdottir for husly i Huset Innanna.

Af andre begivenheder der er vær at nævne er ”Stemmens dag”. Et projekt hvor GONG stod som medarrangører, men hvor æren rettelig tilkommer Skye. Ideen var hans, han tog det store slæb med forberedelserne, sammen med andre foreningers repræsentanter, og på selve dagen.

Jeg vil også gerne fremhæve og takke for vores fine samarbejde med SONG vores Svenske søsterorganisation. Gösta Petersen og Skye gør et stort stykke arbejde til fordel for begge foreninger. Vi har samarbejdet i forbindelse med besøget af Ashish Sankrityayan, Tyva Kyzy og den netop afholdte koncert med Hosoo og Saus. Den sidste koncert som blev afholdt i Rundetaarn 1. marts, kom til Skandinavien for at deltage i ”Scandinavian Overtone Singing Festival” der fandt sted i Lund 2. til 4. marts i år.

Kapellet på Assistens, 10. marts. Jimmi og Andreas skimtes syngende ved kulørt oplyste ”akvarier”.

Sidste…

Huun Huur Tu & New Jungle Orchestra Torsdag den 19. april kl. 19.30 Brøndsalen, Frederiksberg. Entré: 100 kr. ved dør eller www.ebillet.dk Huun Huur Tu Fredag d. 20. april kl. 19.30 Dunkers Kulturhus Konsertsalen, Helsingborg 150 SEK www.ticnet.se

Salaam.dk

Klangens Tid & Rum På efterårsudstillingen på Charlottenborg deltog tyske Michael Nielen med et stykke klangkunst som han selv beskriver nedenfor. Til daglig underviser han på Kunsthøjskolen i Holbæk.

Sprache des Raumes En musikalsk betragtning over rummets facetter.

Lyd eksisterer kun i tid og rum.

Men hvilken tid, hvilket rum taler vi om?

Kan lydens tid og rum beskrives tilstrækkeligt Med begrebspar som langsom-hurtig og småtstort?

Kan bevægelse standse tiden?

Kan et afgrænset rum være uendeligt?

Værket Sprache des Raumes undrer sig.

Den første klang er dannet af 24 triller på forskellige tonehøjder. Disse triller bevæger sig både i det fysiske rum (højttaler systemet) og på en lydstyrkeskala.

På den måde udvikles en klang(-skulptur?) i permanent bevægelse og med varierende tyngde.

Trillernes tonehøjde relaterer til den første tones overtonerække. Dette vil sige: I og med at klangen går ind i tonens kerne, udvider den rummet. Samtidig opstår der interferenser mellem nogle af trillerne, som danner toner, der ligger udover det oprindelige klangrum og er variable i forhold til lytterens position i rummet.

Til sidst bliver klangen højere og højere og peger på et uendeligt lydunivers, som ligger udover vores sanser, indtil den falder ned og forbliver efterklang.

Sprache des Raumes tvivler på rummets hierarki.

Ultimo februar og primo marts afholdtes festivalen Salaam DK med mellemøstlige film på programmet. Her er et stillfoto fra filmen Half Moon instrueret af kurdiske Bahman Ghobadi, om en berømt kurdisk musiker som første gang i 35 år får mulighed for at optræde i irakisk Kurdistan. Billedet viser kvinder på rad og række på hustage med hver sin def, den mellemøstlige rammetromme, beskrevet i et tidligere nummer af FiliongGONG.

Er Nerveimpulser Lyd? Thomas Heimburg og Andrew Jackson, hhv. tysk og amerikansk forsker med tilknytning til Niels Bohr-instituttet i København har foretaget noget banebrydende forskning, som måske vil føre til at alle lærebøger i medicin og biologi skal skrives om. Kort fortalt har de med deres arbejde fået rokket ved forestillingen om, at nerveimpulser er en form for elektrisk strøm. De mener at have påvist, at disse reelt er lyd-impulser.

Udgangspunktet er, at elektriske impulser altid producerer varme, et strømførende kabel bliver f.eks. ganske enkelt varmt pga. den indbyggede modstand. De nævnte forskere har forgæves forsøgt at måle den varme, som kroppen nødvendigvis måtte udstråle, hvis nerveaktivitet var et elektrisk fænomen. I stedet mener de nu at have påvist ud fra resultater publiceret i Biophysocal Journal, at det i stedet er lyd som overfører impulserne gennem nervebanerne.

Lipiderne i nervemembranen har ifølge de to forskere samme egenskaber som olivenolie, med et størkningspunkt, som egner sig perfekt til at lede koncentrerede lydimpulser.

En af konklusionerne er, at bedøvelsesmidler virker ved at stoppe disse lydsignaler.

Bedøvelsesmidlers virkning har længe været et medicinsk og biologisk mysterium.

Som altid med forskning der leder til nye ideer er der dog også skeptiske røster.

Men man har vel lov at gætte på, at opdagelserne kan føre andre vigtige indsigter med sig, hvis de holder!?

Kilder: Politiken og LiveScience

A-format

Plastikkort

Som opfølgning på de to artikler Flimmer og Format samt Uden Mål… og Med, som i sidste FiliongGONG berørte vores forhold til mål og proportioner, skal vi lige runde af med lidt mere om det fantastiske A-format, den internationale standard, som dette blad trykkes i: A-formatet tager afsæt i A0 som måler 841mm × 1189mm svarende til proportionen på A-formatet generelt, som er 1:√2.

De øvrige A-formater fremkommer for papir ved foldning på midten, hvor denne proportion bevares. Således er A1 det halve af A0, men samme format. A2 er igen det halve af A1 og altså en fjerdedel af A0.

Ved IT-tidsalderens start blev det spået, at vi var på vej mod det papirløse samfund, men realiteten viste sig at blive anderledes, der trykkes, printes, kopieres og scannes på livet løs, så papirforbruget er vokset voldsomt. Så Aformatet er vigtigt.

Et andet vigtigt format - som dog muligvis er et overgangsfænomen - er plastikkort, og igen siger formatet ret meget om samfundet: Mit Dankort, sygesikringsbevis, telefonkort samt medlemskort til Coop og Politiken Plus ligger i dertil indrettede lommer i min tegnedreng og følger standarden, ISO-7810, 85,72 x 53,98 mm= 27:17 Tjek selv med dine egne kort!

Målet kommer fra den engelsktalende verden, hvor det svarer til 3 3/8 x 2 1/8 tommer.

Det med samfundet og fremmedgørelsen kommer ind, fordi der ikke nogetsteds reflekteres over, at det er en såkaldt ren proportion, nemlig 27:17.

En anden standard, som hedder CR80, har målet 85,5x54mm, 3½ x 2¼ tommer= 19:12.

Siderne i FiliongGONG er sat på et A4 format, men trykt på et liggende og foldet A3.

Arealet af et A4-ark er 1/16 af det oprindelige A0. Og nu kommer så finessen med A0: De tilsyneladende noget tilfældige 841x1189 mm (= 0,841 m x 1,189 m) er akkurat 1,0 m2!

Det vil så også sige, at du med 16 almindelige A4 ark kan dække en kvadratmeter. Og så er det såmænd så pudsigt, at FiliongGONG - afhængigt af skribenternes flid - samles af netop 7 eller 8 dobbelt-trykte, liggende A3-ark. Med andre ord har vi altså at gøre med en kvadratmeter formidling om musik, klang, overtoner og healing!

Nu er 19 et primtal og ligger for højt i overtonerækken, til at den kan frembringes tydeligt med stemmen, men det interessante ved disse visuelle proportioner er jo, at man kan more sig med at synge dem: A-formatet er eksempelvis tritonus-intervallet og kan tilnærmes med overtone-intervallet 5:7, som de fleste vil kunne lære sig at skelne og fremhæve bevidst ud fra stemmens overtonelag.

CR80 og ISO-7810ligger med proportionerne 1:1,58333… (12:19) og 1:1,5882 temmelig tæt på den gyldne proportion, 1:1,6018 1:½ + √5/2), som også mange spille-kort har, men det er en anden historie!

Duende Komponisten Poul Ruders om duende, som han refererer til som et begreb fra Gabriel Garcia Lorcas verden:

Publikums reaktion var det bedste barometer for, om det lykkedes eller ej. Når det gjorde, opnående jeg en kontakt, der var mere tæt end nogen anden personlig relation. Det var en kollektiv kommunikation.

Når denne ikke var til stede, krævede det uanede kræfter bare at stå på scenen. Det var enten himmel eller helvede.

Det var for mig ikke mere et spørgsmål om at synge godt, eller om stemmen lød, som den skulle. Bevidstheden om fraseringsteknik blev irrelevant. Hele sammenligningsgrundlaget med rigtige sangere blev overflødiggjort. Når duenden indfandt sig, var det ikke mere et spørgsmål om at synge rigtigt eller forkert, jeg var hævet over enhver tvivl, og havde fjernet mig fra enhver bedømmelse.

Poul Ruders

"duende er uoversætteligt, men noget i retning af lidenskab, elán, hvad der klinger dybt og stærkt, (...)”denne mystiske kraft vi alle føler omkring os, men som endnu ingen filosof har kunnet give nogen forklaring på, - det er simpelt hen Jordens "ånd" ”

Lars Muhl

Lars Muhl skriver i sin bog Sjæl i Flammer (Hovedland 1993) om duenden: ”På nogle job udeblev duenden helt og aldeles.

På den måde fjernede jeg mig fra enhver form for professionalisme, der er spækket med dogmer som ”gi’ folk hvad de vil ha’” og ”folk skal ha’ det, de har betalt for”. Det var mig simpelthen umuligt at leve op til sådanne forskrifter. Når duenden ikke indfandt sig, så var det eneste jeg kunne gøre at lede efter den, mens jeg stod på scenen. Så klyngede jeg mig til en tone, slap jordforbindelsen og lod det bære eller briste. Når tonen så ikke kunne bære, måtte jeg ned for fuld tælling og begynde forfra.

Det gav en masse knubs, men det gjorde på en eller anden måde også det vanvittige i forehavendet meningsfuldt.

I duenden eksisterer ingen dom! I den er man fuldkommen helstøbt på sin egen ufuldkomne måde. Man er fritaget fra ethvert krav om at leve op til vedtagne normer og den almindelige opfattelse af, hvad der lyder godt, og hvad der lyder skidt. Man er simpelthen ét med det, man synger. Alle ens forkølede tiltag for at lyde som andre end sig selv falder fuldstændigt til jorden.

Når man gemmer sig bag påtagede strubelyde i forsøget på at matche andre sangere og påtager sig andres attituder, har man fjernet sig så langt fra sit udgangspunkt, at man måske aldrig får bare et glimt af duenden.

Derfor kan mange sangere, uanset deres kommercielle effekt, arbejde sig gennem en hel karriere og opnå almindelig anerkendelse for det uden en eneste gang at have været i berøring med deres egen ægte stemme, som i sidste instans er afgørende for, sammensmeltningen af godt og ondt, kærlighed og smerte. Duenden er sangerens spejl af sit eget virkelige jeg!

Sangerens momento del veridad!

Den Hemmelige Musik

/H.P. Blavatsky

Uddrag fra H.P. Blavatsky, Skt. Ansgar Forlag 1990

H.P. Blavatsky

”Vi ventede på den ”koncert”, som takuren havde lovet os. ”Vær tålmodige” sagde han; ”musikerne kommer først, når månen er stået op.” Den lunefulde gudinde var sent på den og lod os vente til klokken var over ti. Lige før hendes ankomst blæste det pludselig op og i den almindelige stilhed hørte vi igen de samme melodiske lyde, som vi ikke havde givet agt på, da vi ankom til øen. Det var, som om et helt orkester prøvede deres instrumenter, før de skulle til at spille en stor komposition. Overalt omkring os og ovenover os hørte vi toner som fra vibrerende violinstrenge og den dirrende lyd af en enkelt fløjte. Et øjeblik efter gik der igen et vindstød gennem rørene, og hel øen genlød af tonerne fra hundreder æolsharper.

Pludselig begyndte der en vild, uophørlig symfoni. Den bruste gennem de omliggende skove og fyldte luften med en ubegribelig velklang. De langtrukne toner var triste og højtidelige som arpeggioerne i en sørge march.

Så slog de over i en sitrende lyd, der fik luften til at dirre som af nattergale sang, hvorefter de døde hen i et langt suk. De hørte dog ikke helt op, men tog til igen, så det lød som hundreder af sølvklokker.

Så skiftede de fra det hjerteskærende hyl fra en ulv, der har mistet sine unger til de hurtige rytmer af en lystig tarantel uden tanke på nogen jordisk sorg, fra en menneskelig stemmes tydeligt artikulerede sang til de uklare, majestætiske akkorder fra en violoncel, fra munter barnelatter til vred hulken, og alt dette blev til sidst gentaget af et spottende ekko.

Obersten og jeg så meget forbavsede på hinanden. Hinduerne smilede, Takuren røg så fredeligt på sin vandpibe, som om han havde været døv. Der indtrådte en kortvarig pause, hvorefter det usynlige orkester tog fat igen med fornyet energi. Lydene strømmede frem i ubetvingelige, overvældende bølger… Hør! En storm på det åbne hav med vinden hvinende gennem rigningen og bruset fra de oprørte bølger, der brydes mod hinanden, eller sneen, der hvirvler henover de tavse stepper.

Pludselig skifter billedet; nu er det en majestætisk katedral, fra hvis orgel de tordnende strofer stiger op mod hvælvingerne.

Snart trænges de stærke toner sammen, snart spredes de ud i rummet, de afbrydes, blander sig med hinanden og flettes sammen til en melodi, som den kan høres i febervildelse, en musikalsk fantasi, født af den hylende og fløjtende vind.

Men ak, disse lydes trylleri er snart forbi, og de begynder at skære som knive gennem ens hjerne.

I vor forvirring får vi en frygtelig fornemmelse af, at de usynlige kunstnere ikke spiller på de tænkte violinstrenge, men på vore egne årer; deres kolde ånde fryser os til is, de blæser i deres imaginære trompeter, så vore nerver sitrer, og vi har ondt ved at få vejret. ”For Guds skyld, takur, hold op med dette her!

Det er virkelig for meget” råbte obersten, hvis tålmodighed nu var forbi, og holdt hænderne for ørerne. ”Jeg siger dem, Gulab-Singh, De må gære en ende på dette her.”

De tre hinduer brast i latter, og selv takurens ansigt lyste op i et muntert smil. ”Jeg tror minsandten, De anser mig for at være den store Parabrahm! Tror de virkelig, det står i min magt at standse vinde, som om jeg var Marut, stormens herre i egen person? Bed mig om noget, der er nemmere end øjeblikkeligt at rykke disse bambusrør op med rode.” ”Undskyld, men jeg troede, at disse mærkelige lyde var en psykologisk påvirkning af en eller anden art.”

Det gør mig ondt at måtte skuffe Dem, min kære oberst. Kan de ikke se, at denne vilde musik er et akustisk naturfænomen? Hvert eneste af rørene her omkring os – og der er i tusindvis af dem her på øen – rummer et naturligt musikinstrument, og musikeren – vinden – kommer her hver dag efter nattens frembrud for at dyrke sin kunst, især i månens sidste kvarter.” ”Vinden!” mumlede obersten. ”Åh ja! Men denne musik er ved at blive til et frygteligt brøl. Er der ikke noget at gøre ved det?” ”Jeg kan i hvert fald ikke gøre noget, men hav tålmodighed, så vil De snart vænne Dem til den.

Der er for øvrigt pauser i den, når vinden lægger sig.”

Vi blev oplyst om, at der er mange sådanne naturorkestre i Indien. Brahminerne kender deres forunderlige egenskaber og kalder denne rørart vina-devi, gudernes lut, og de holder liv i en folkelig overtro og hævder, at disse er guddommelige orakler. I sirkagræsset og bambusrørene er der altid en mængde små biller, der gnaver ret store huller i de små rør.

Fakirerne af de sekter, som dyrker gudebilleder, arbejder videre på denne naturlige begyndelse og gør planterne til musikinstrumenter. Den ø, vi her besøgte, havde et af de mest berømte orkestre af denne art og blev derfor betragtet som hellig. ”I morgen tidlig vil de få at se, hvor dybtgående et kendskab fakirerne har haft til alle akustikkens love” sagde takuren. ”de gjorde de huller, billerne havde gnavet, større i forhold til rørets længde, idet de undertiden formede dem som en cirkel, til andre tider som en oval. I deres nuværende tilstand kan disse rør med rette betegnes som den fineste mekanik, anvendt på akustik. Der er dog ikke noget mærkeligt heri, da disse love er skildret meget nøje i nogle af de ældste sanskritværker om musik, hvor der omtales mange musikinstrumenter, der i vore dage ikke blot er glemt, men helt uforståelige.”

Fugl-i-ongGONG Dompappen: Både han og hun synger Dompappens sang er svag og dyb med bløde fløjt og skurrende lyde.

Dompappens sang består af nogle lavmælte skurrende toner og dybe fløjt. Sangen bruges ikke til at markere territoriet med, men for at få kontakt mellem magerne. Derfor kan man høre både han og hun synge. Hunnens sang er dybere og mere grov end hannens, der har mange bløde fløjt iblandet.

Man hører tit det noget kraftigere kontakt-kald, et vemodigt, blødt fløjt ”pjyy”. Hvis man prøver at efterligne fløjtet, kan man være heldig at lokke dompapper hen til sig.

Vore egne, ynglende dompapper kalder med et meget lyst fløjt. Tonen er så høj, at den for nogle kan være svær at efterligne ved at fløjte.

En lidt større dompap-race fra det nordøstlige Skandinavien besøger os normalt om vinteren.

Den har et dybere fløjt, som er let at efterligne.

Men vi kan også få besøg af nogle helt andre dompapper. De er asiatiske og kommer østfra, måske fra det centrale Rusland eller Kaukasusområdet. I efteråret 2004 blev de set i tusinder på trækstederne, og småflokke dukkede op overalt. De blev her hele vinteren og forsvandt i løbet af foråret. I efteråret 2005 dukkede de op igen, men i mindre antal.

Denne type dompapper er lidt større end vore egne og det er svært at se forskel. Men de siger helt anderledes. Kaldet lyder som et trut i en legetøjs-trompet. Den siger det tit, og lyden er meget gennemtrængende. På grund af den specielle stemme bliver de også kaldt for "trompapper". … der er mange måder at være farverig på, men bambus er sandelig fantastisk! Ovenfor ses et af den amerikanske musikpioner Harry Partch’ (1901-74) instrumenter, Boo II. Partch udmærkede sig som komponist, instrumentmager og ikke mindst som teoretiker. Han lancerede et stemningssystem som inddrog overtonerækkens nr. 2, 3, 5, 7 og 11 mod den vanlige rene stemnings 2, 3 og 5 (oktav, kvint og stor terts).

Mere om Partch i følgende FiliongGONG.

Guldlok og de tre stemmefunktioner Den gyldne middelvej i sangen

/Skye

Hvis sang skal røre os, skal det være sjælens sprog, som både når ind til de glemte følelser og som kan stimulere vores tanker. Det nytter kun sjældent, hvis sangen er for kraftig eller for svag, for hurtig eller for langsom, for …

Som udgangspunkt skal sangen lede os ad den gyldne middelvej, som bl.a. går som ledetråd i flere østlige filosofier og såmænd også i et godt gammelt og velkendt folkeeventyr: Uddrag af folkeeventyret om Guldlok og de tre bjørne: Der var engang en lille pige, som hed Guldlok, fordi hun havde sådan et fint hår, der så ud som guld. Næsten hver dag gik hun ud i den store skov for at lege… … Guldlok så straks grøden, da hun kom ind i køkkenet. Hun kiggede på den og bestemte sig til at smage, for hun var meget sulten. Først smagte hun på fars grød. ”Av, av, av,” råbte hun. For grøden var alt for varm. Så tog hun en skefuld af mors grød. ”Ædrrrrr,” skreg hun.

Grøden var alt for salt. Så stak hun skeen ned i Lillebjørns grød. Det var dejligt, for grøden var lige tilpas. Hun spiste hurtigt hele portionen.

Hun gik videre i huset og fik øje på stolene. Hun prøvede at kravle op i fars store stol, men den var for høj. Så satte hun sig i mors mellemstore træstol, men den var for bred. ”Nå da, den går ikke,” tænkte Guldlok. ”Nu prøver jeg den lille stol.” Hun satte sig i den, og den passede hende lige på en prik. Men hun kunne ikke lade være med at vippe på den, og bum, væltede hun bagover. Stolen gik helt i stykker.

Hun gik derefter ind i soveværelset. Først lagde hun sig i fars store seng. Men den var for hård.

Så prøvede hun mors mellemstore seng. Men den var heller ikke god, for den var nemlig for blød.

Den sidste seng, Lillebjørns, var lige tilpas.

Guldlok var træt, hun puttede sig ned under dynen og faldt hurtigt i søvn…¨

… ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas, sådan må det også være i sang! Men hvilke elementer, hvilke parametre består sangen af?

Tja, det er i dybeste forstand ikke rimeligt at sætte sjælens udtryk på formel, kvint-essensen, det magiske element som virkelig rører os, er heldigvis ikke til at indfange definitivt, men det er dog tilladt at sætte sprog på de faktorer, vi kan variere med vores sang, så længe vi husker, at helheden er større end summen af delene.

Nedenfor opregnes en række faktorer, der ligesom i eventyret om Guldlok kan beskrives som gradueret i tre trin: Volumen: kraftigt- middel- svagt Tonehøjde: lyst/højt- mellemtone- dybt/mørkt Klangens tæthed: tæt/komprimeret- middel- luftigt (skarp/skærende- middel- blød) Resonans: bryst-mellem-hoved Tempo: hurtig-middel-langsom (specielt: harmoni-melodi-rytme) Vokalfarve/ overtoner: bagtunge- mellemområde- fortunge Der findes naturligvis andre variable, som man kan være opmærksom på, men det er nok vanskeligt, bevidst at forholde sig til mere end to, måske tre ad gangen, hvis man øver sig med opmærksomhed på dem.

Det er en opdagelsesrejse at blive bevidst om, hvor mange forskellige stemmer, vi kan udtrykke os med ved at kombinere de forskellige trin på forskellige måder. Prøv f.eks. om du kan synge en hjemmelavet sang med stor styrke, i mellemleje, megen luft, brystklang, langsomt vekslende toner og overvejende med bagtungevokaler! Hvis der er for meget at holde styr på, så prøv blot at vælge bestemte trin fra to eller tre kategorier.

Der findes vidunderlige sangere, som synger meget højt, enten fordi de fra naturen er udstyret med et stort organ eller de udtrykker sig indenfor rammer, hvor det hører sig til at der er kraftig volumen. Operasangere har som regel en ganske overvældende rækkevidde i kraft af den optrænede stemmekraft.

Der findes lige så vidunderlige sangere, der når vores ører og sjæl gennem noget der nærmest må kaldes hvisken.

Styrken er nok en af de faktorer, som vi mest umiddelbart registrerer. Kampsange, som f.eks. til fodboldkampe vil oftere fremføres råbende end hviskende, mens godnatsange helt naturligt rimer på piano (som betyder stille, faktisk er klaverets navn forkortet fra piano-forte, som betyder stille-kraftigt, netop fordi det kan spilles på begge måder).

Omtrent lige så iørefaldende som styrken er den generelle tonehøjde, vi synger i. Her har man jo akkurat skabt betegnelserne bas, baryton, tenor, alt og sopran foruden hjælpeled til at beskrive mere præcist som mezzo-, helte-, koloratur-, kontra-, osv. Så det er faktisk tankevækkende, at vi ikke tilsvarende klassificerer stemmer efter styrke.

Der er naturligvis en risiko for at ende i noget fortænkt, for hvilken stemme passer nøjagtigt til det beskrevne omfang? Og begreberne har da heller ikke kun med stemmens leje at gøre. I hele det klassiske univers er det afgørende hvilken stemmetype en sang er skrevet til.

Hundreder års konventioner og stemmeæstetiske idealer har betydet, at kvinder ofte synger fint, henført, æterisk og med en høj placering af klangen, mens mænd har lov til at give rå krop, fylde, volumen og dybde. Det har naturligvis delvis baggrund i kropslig konstitution, men har i høj grad også virket som begrænsning.

Når vi kommer til klangen sker der meget spændende, og vi kan arbejde med den på forskellige måder. Det gør en stor forskel om man synger f.eks. Jeg ved en lærkerede med megen kompression, næsten skærende, eller med megen luft, som giver følelsen af noget henført, som nok passer netop denne sang bedre.

Omvendt vil de fleste nok synge Gasolin’s Rabalderstræde med en del kompression, tæthed i klangen, hvis budskabet skal formidles i overensstemmelse med indholdet.

Hvor resonansen placeres har stor betydning for hvordan en sang lyder. Jeg eksperimenter ofte med at synge en sang, f.eks. Ole sad på en knold… hvor jeg undervejs skifter resonansens placering fra bryst til hoved-klang uden at ændre tonehøjde. Tilhørere har ofte troet, at jeg skifter oktav, men det er reelt de samme toner man synger, men karakteren bliver helt anderledes: Klangen får fylde, dybde og maskulin kraft fra brystet, men virker æterisk og feminin fra hovedet. De gennem generationer nedarvede idealer for hvordan hhv. kvinder og mænd skal placere deres resonans i kroppen, betyder, at det stadig er ret sjældent at møde kvinder som taler eller synger med fuld brystklang og tilsvarende mænd som kun taler og synger fra hovedet. Leg med dette element!

Alle de variable har en sjælelig ladning. De korte og hurtige toner vil man i naturen umiddelbart forbinde med f.eks. fugle og små dyr og dermed også lyse toner. Det spændende ved at være menneske er, at man har lov at vende naturen på hovedet, ikke kun for udnytte, men for at lege med den!

Så prøv engang at synge en hjemmelavet sang, hvor du bevæger dig med hurtige tonale bevægelser i et dybt leje. Og syng så bagefter en, hvor du synger lange toner i et højt!

Og så fremdeles: kombiner elementerne på forskellige måder for legens skyld! Så kan du eventuelt bagefter så meget desto bedre finde ind til den kombination som passer til en bestemt skrevet sang eller til en sanset stemning som du improviserer en sang frem til. … og så er der lidt afveksling til de mange overtoneøvelser som du selvfølgelig husker dagligt og som også kan beskrives som tre trin: dybe, mellem og høje. God fornøjelse!

PS! Enden på historien om Guldlok blev, at de tre bjørne vendte hjem fra deres fouragering i skoven, opdagede, at ”der er nogen som har…” i både stue og køkken.

Til sidst gik de ind på soveværelset, så de uordentlige senge og den sidste replik fra den mindste bjørn var: ”Der er nogen som har ligget i min seng, og hun ligger der sørme endnu!” Så vågnede Guldlok, og hun løb og løb gennem skoven, hjem til mor og far og var sikkert alt for forpustet til at synge lige med det første!

“Singing is literally the constant process of changing your mind.” SL

Dynamisk GAMALA

/Skye

- cykliske rytmer – Jeg købte i Netto et sæt af de nye, smarte diode-cykellygter, som hverken kræver ledninger eller batterier, blot et sæt magneter på hhv. forog baghjul – de to sorte bananer på billedet – som, når de passerer tæt forbi lygten, inducerer strøm i den:

De to magneter skal placeres overfor hinanden på hjulet. Men nu laves cykelhjul altså ikke med en 8- eller 12-delt opbygning, men med en 9delt, så de kan ikke sidde nøjagtigt overfor hinanden som på billedet, 2 går jo ikke op i 9!!

Det er derfor rytmen bliver skæv!

Det er imidlertid fascinerende med skæve rytmer, så jeg fik altså nærmest en magnetisk induceret impuls til at tælle, klappe og rytmisere det sære fænomen.

Der er flere måder at dele en 9-rytme op på, f.eks. 2-2-2-3, men mest oplagt er at underdele perioden i 3-3-3.

For at gå fra tal til rytme, som kan få følelse og kroppen med, kan det være en fordel at omsætte tallene til lydord.

Efter monteringen blev jeg lidt grebet af det faktum, at lyset blinkede i en skæv rytme.

Jeg har jo egentlig altid vidst, at cykelhjul pga. kræfternes fordeling normalt ikke har en symmetrisk fordeling af egerne.

Strukturen skal med andre ord bygge på et ulige tal, frem for et lige.

De normalt 36 eger er sat ind i en 9-delt struktur som man kan se af stjerneformen i midten:

Et udbredt system er at ”oversætte” de fundamentale rytmer 1-2 og 1-2-3 til lydordene taki og gamala.

En rytme, som således tælles i 5: 1-2-1-2-3, får mere krop og sjæl ved at blive sunget: takigamala.

7-delte rytmer kan bl.a. tælles taki-taki-gamala.

Vores 9-rytme synges mest oplagt som gamalagamala-gamala.

Magneternes optimale placering på hjulet betyder, at den ene impuls dækker 4 slag, mens den anden dækker 5 slag: gamala-gamala-gamala (-gamala-gamala-gamala-..)

… hvor stavelsen i fed viser hen til betoning og/eller klap.

Rytmen kan i øvrigt fuldt så rigtigt synges gamala-gamala-gamala-…, altså 5-4 i stedet for 4-5.

På firmaets egen illustration nedenfor fremgår det pudsigt nok, at de ikke har forstået – eller måske endda bevidst slører - dette forhold, men det giver et billede af, hvordan systemet virker:

Hvis det foregår cyklende, begynder man at messe gamala-gamala-… og efterhånden som det sidder i skabet, kan man eksperimentere med at betone stavelserne i ovennævnte rytme.

Efterhånden kan det måske ledsages af et lille ryk med hovedet… som dog nødigt skulle forplante sig helt ned i styret!!

Det helt magiske bliver, når eller hvis også lydordene falder bort og rytmen består i det kropslige, udelukkende med de to klap eller ryk på de nævnte steder.

Overtonekanon - selvbyggerens harmoniske rør

/Skye

Ved de tredimensionale svingende legemer, som rørklokkerne på billedet, er længdeforholdet 1:√2 mellem oktaverne.

Glockenspiel: Do-re-mi-fa-so-la-ti-do. Længdeforholdet mellem staven for det høje do og det lave do er som 1:√2.

Som det blev redegjort for i sidste nummer, betyder kanon egentlig rettesnor eller rør, så værsgo’!

Aluminium er et vidunderligt klangmateriale.

Ovenfor ses en række rør, som er afstemt i længder som svarer til overtonerækkens nr. 112. Den dybeste tone er a, mens den højeste er e3 Bemærk de smukke længdeproportioner!

Kort sagt ville piberne på en panfløjte med den længste defineret som 1 være: 1- 1/2- 1/3- 1/4- 1/5… osv.

Rørene i overtonekanonen har de relative længder: 1- 1/√2- 1/√3- 1/√4 (=1/2)- 1/√5… osv.

Det er vigtigt, at det længste rør ikke bliver for langt, da man i givet fald så mere vil høre dens overtoner end dens dybde. 64 cm er en passende længde ved en diameter på 15mm. Den giver omtrent tonen a.

Hjælpemidler:

Aluminiumsrør

Notliste set fra enden

Rørene er monteret ved at krænge gummiringe over til en afstand af 22½ % af totallængden fra hver ende og dernæst placere dem på hver sin simple notliste af fyrretræ.

Alternativt kan man montere rørene ved at bore huller ved de nævnte afstande fra enderne og anbringe rørene som en xylofon på en resonanskasse eller man kan lave en slags ”tremmehængekøje” ved at føre tyk beviklet elastik gennem hullerne.

Endelig kan man lave en vindharpe, hvor det kun er nødvendigt med huller i den ene ende.

Disse ville imidlertid have været anderledes, hvis rørene i stedet skulle have været brugt til en pan-fløjte, som frembragte en tilsvarende naturtonerække. Ved (pan-)fløjter, strenge osv. kan lydgiveren tolkes som værende endimensional, hvorfor der er længdeforholdet 1:2 mellem oktaverne.

Rørskærer

Tuner

En rørskærer kan nu om dage fås for helt ned til 40-50 kr. i byggemarkeder. Skærer let, nydeligt og elegant rørene af i de præcise længder.

Matematikken er fantastisk, men det er ikke altid det konkrete resultat bliver præcist i tonal forstand, hvis man udelukkende støtter sig til de teoretisk korrekte længder. Derfor kan det være en fordel at anskaffe en tuner.

Det viste eksempel (fra www.aage.dk) er et utroligt billigt stykke legetøj - 130,- kr. - som indeholder både tuner (som måler dine toner og viser dem på skærmen), tonegenerator og metronom med flere forskellige rytmer.

Det er dog vigtigt at være klar over, at dette måleinstrument viser den ligesvævende temperaturs toneværdier, som ikke svarer præcist til naturtonerne. Hvis du vil bygge instrumenter til ”ren stemning”, kan du kontakte redaktøren eller på nettet bestille alle hobbyinstrumentbyggeres bibel: Bart Hopkin: Musical Instrument Design, See Sharp Press

Gør det ondt?

- Nej, kun når jeg synger!

/Skye I en forening, som beskæftiger sig med healing, er det vel oplagt at se på et par skikkelser, som med musikken har trodset eller overskredet alvorlige handicap: En af de mest mytologiserede musikere er sigøjnerguitaristen Django Reinardt (1910-53), som allerede havde slået sit navn fast blandt de ypperste i sin samtid, da der en nat opstod en brand i hans skurvogn. Han slap ud med livet i behold, men prisen var 1½ finger på venstre hånd: lillefingeren og halvdelen af ringfingeren.

Enhver som bare har snuset lidt til guitarspil vil vide, at dette er et nærmest totalt invaliderende handikap. Men Django levede og åndede i den grad for sin musik, at han genoptog spilleriet på en måde, som billedligt talt vil svare til en mellemdistanceløber, der vinder OL efter at have fået hugget en fod af midtvejs i løbet.

Django Reinardt

Han udviklede et specielt greb, som betød, at han kunne benytte den tommel, som andre guitarister udelukkende bruger til at støtte med.

Og så opfandt han nye greb, så han med den halve ringfinger sammen med langfinger og pegefinger kunne gøre det samme som andre guitarister… og lidt til! For alle, der kender til hans musik, vil vide, at han ikke stillede sig tilfreds med sublime og at det ordinære var et landskab, som endegyldigt havde forladt, uanset hvor mange fingre han så manglede!

Michel Petrucciani, som flere gange har spillet i København for store publikumsmængder, blev født med osteogenesis impefecta som er en genetisk betinget sygdom, der giver meget skrøbelige knogler og undertiden - blandt andet i Michels tilfælde - hæmmet vækst. Som det fremgår af fotoet, var der tale om en mand, som var oppe i mod betragtelige odds. Han kunne knapt gå og blev oftest båret omkring. Som modvægt til handikappet havde han haft rig stimulering under opvæksten i et musikerhjem, hvor han relativt tidligt blev inspireret af Duke Ellingtons musik.

Han har udtalt, at handikappet i en vis forstand var en fordel, for så vidt at det eliminerede de distraktioner, som andre lovende musikere blev fristet af, sport f.eks.

Michel Petrucciani (1962-1999)

Han gav sin første koncert som 13-årig. I en alder af 20 flyttede han til USA og opnåede bl.a. som den første franskmand at få udgivet plader på det prestigefyldte Blue Note. Senere blev han inspireret af Bill Evans og nogle han sammenlignet hans spil med Keith Jarretts.

Om graden af hans virtuositet som pianist taler også, at han blev tildelt den meget ærefulde Légion d'honneur og at mange regner ham for den bedste franske jazzpianist nogensinde … en mand som måtte have hjælp til at nå pedalerne på flygelet!

Ved en afgrænset søgning (med ”gåseøjne”) på Thomas Quasthoff på Google fremkommer – hold fast – hen ved ½ million resultater! Hvis denne mand mangler noget, er det altså i hvert fald ikke verdens opmærksomhed! Den tyske sangers selvbiografi Die Stimme (Stemmen) sælger i kolossale oplag og han er blevet portrætteret i en lang portrætudsendelse af stjernereporteren Ed Bradley fra 60 Minutes.

Thomas Quasthoff blev, under et interview i den tv-film, som Michael Harder har lavet om ham, bedt om at beskrive sig selv og svarede: ”Én meter og fireogtredive høj, korte arme, syv fingre – fire på højre, tre på venstre hånd – stort, relativt velformet hoved, brune øjne og markante læber. Erhverv: sanger.”

Det kan jo så ellers nok være, at man får afprøvet sine fordomme eller - hvis man er mindre hård ved sig selv - erfaringer om, hvad der er muligt, når man lytter til mandens sang.

Man synger jo ikke med sit smukke hoved alene!

Thomas Quasthoff

Thomas Quasthoff er født i 1959 i Tyskland som såkaldt thalidomidbarn. Der var i denne periode, også i Danmark, et stort antal ofre for bivirkningerne ved et sovemiddel som påvirkede fosterudviklingen på en uhyggelig måde med bl.a. fejludviklede lemmer.

Han blev nægtet optagelse på konservatoriet, da han ikke var i stand til at honorere kravene om klaverspil – hvilket umiddelbart vækker mindelser om den gamle sort-humoristiske vits: ”Ingen arme, ingen småkager!”

Han siger endvidere om sig selv: ”Jeg vil ikke betragtes som den handikappede kunstner, snarere som en kunstner, der er handikappet!”

Hans hovedområde har været at synge lieder, men debuterede i 2003 som operasanger i Beethovens Fidelio. Sin tredje og seneste Grammy vandt han for sin indsyngning af Bachs kantater i 2006. Han er indstillet til endnu en i år!

… Og så er der mig, bjæffede hunden med en fæl, sprukken røst: Det er livsfarligt at have et alt for negativt selvbillede, hvis man da ikke ønsker at blive bekræftet i at verden er et forfærdeligt sted…

Og det gør nogle af os måske!

På den anden side er det heller ikke uproblematisk at have en rolle som gudernes yndling, i hvert fald ikke når man opdager, at den kan slå over i sin modsætning. Kontraster kan blive så store, at de bliver for meget at rumme for en enkelt krop, et enkelt sind, en enkelt stemme.

Det projekt knækkede jeg temmelig bogstaveligt halsen på i 1991 efter det meste af min ungdom at have haft rigeligt med talenter, velvære og kvindelige tilbedere.

Jeg bilder mig naturligvis ikke ind at kunne byde på noget der kommer i nærheden af de ovennævntes musikalske formåen, men på mange måder har mit handikaps historie at gøre med musik.

Som sagerne står, er nakken, dens knæk, dens anstrengte holdning, det som alle lægger mærke til, og ofte spørger til og kommenterer, selvom jeg selv må være nok så meget opmærksom på andre kropskomplekser, som er forbundet hermed.

Når jeg er træt eller stresset er min nakke sikkert mere udsat end de fleste andres, så den på et psykologisk plan virker lidt som dem der kan forudsige vejret ud fra deres podagra. Den er blevet et pejlemærke som jeg altid kan søge svar hos, hvis jeg skulle være i tvivl om mit eget velbefindende.

Nakke og hals er en omdrejningsakse og den skakt, som forbinder hoved og krop i både bogstavelig og symbolsk forstand. Jeg er ofte nervøs over, om de mennesker, jeg synger for, bliver skeptiske og reserverede, når jeg både synger mærkeligt og ser mærkelig ud. Det er jo også vigtigt at gøre klart, at spændingerne og stivheden ikke er forårsaget af den mærkelige sang, men at overtoneøvelserne – i hvert fald når de gribes an på den bløde måde – tværtimod kan været med til at styrke lindre, afklare og opbygge stemmen. Dette sidste har i høj grad været tilfældet her, idet en tidlig diagnose sagde 90o skyfose, der er altså sket en meget betydelig bedring gennem årene, ikke mindst pga. sangen.

For min egen selvforståelse og evne til at hænge sammen er det vigtigt, at der er nogle psykologiske spejlinger. Det er ikke kun et kropsligt kompleks. Det har vist sig i transcendens-tilstande med musik som ”indhold”, i lange perioders drift efter at udforske, eksperimentere, studere, lege, strukturere osv. med stemme, musik, instrumenter og klang.

I øvrigt har jeg sunget rigtig meget af ren lyst – mest viser og sange - inden jeg ”knækkede nakken” og haft en stærk stemme. Så man kan sige, at stemmen har været en slags løftestang i en proces, som gjaldt om at komme ovenpå igen.

Jeg føler ikke at jeg har nået det niveau, som min ungdom måske gav løfter om og det med den daglige velvære er stadig en luksus. Men så bliver man måske mere opmærksom på, at andre har det ligesådan, måske blot på et andet område.

I den periode, hvor overtonesang har været en del af min dagligdag, har jeg oplevet beskedne mirakler en styrket fleksibilitet og frihed og en mindskelse af smerter. Pt. er mit sangincitament ikke så stærkt, men det bekymrer mig nu ikke så meget, for uanset om man bager eller står på skøjter, bruger hoved eller hænder, er det vigtigste, at man synger indeni og gerne så dybt nedefra, så man skal bruge den fineste del af sig selv for at høre det!

Hel og Del

/Skye Løfvander

- Cellernes Sang fra befrugtning via blastula til gastrula

1. stadium (æg)

2) (2-cellet) 1t30min. efter befrugtning

3) (4-cellet), 2 timer e.b.

5) (16-cellet), 2.45 e.b.

4) (8-cellet), 2.15 e.b.

6) (32-cellet), 3 timer e.b.

6B) blastula, 3.30 e.b.

7) blastula, 4 timer e.b.

8) blastula, 5 timer e.b.

9) blastula, 7 timer e.b.

10) tidlig gastrula, 9 timer e.b.

I alternative kredse - og ikke mindst de som beskæftiger sig med terapeutisk sang - har der de seneste år været meget opmærksomhed på cellerne og deres ”musikalitet”. Man fremhæver ofte, at cellerne består overvejende af vand, som jo leder lyd. Her må jeg dog påpege at det gør luft og knogler også.

Samtidig har naturvidenskaben megen fokus på d såkaldte stamceller, de celler som ikke har drevet det så langt i specialisering og derfor kan stimuleres til så at sige at indgå i forskellige roller.

Cellerne er i min optik ikke mest spændende pga. væskeindhold eller mulighed for genetiske tryllerier, men fordi de fortæller os noget primært om dannelsen af vores krop, men dermed også om vores bevidsthed og det har naturligvis med musik at gøre!

Cellen er selve livets basis, ja, man kan kalde den enheden i livets regnestykker. Livet på kloden opstod med cellen, og således er det også med det individuelle liv.

Den største celle i verden er et strudseæg, hvilket i sig selv er et mysterium med henblik på livets proportioner, for reglen er jo nærmest, at celler pr. definition hører hjemme i det mikroskopiske område, således også med menneskets og andre pattedyrs æg.

I livets regnestykke er det springende punkt for ægget er naturligvis om det bliver befrugtet.

I det øjeblik sædcellen trænger ind i æggets kerne – og det sker for strudsens og andre fugle naturligvis på et stadium, inden skallen er blevet hård og forkalket – vil der være livskim, basis for vækst. Dette sker ved den primære proces som vi kalder celledeling.

Princippet fremgår af illustrationen ovenfor, som vel at mærke ikke er af et menneskes stamceller, men af den afrikanske Sporefrø, Xenopus laevis:

At der bruges så relativt meget plads på befrugtning og celledeling her, skyldes, at det i bund og grund også handler om opbygningen af vores bevidsthed… og om musik!

Først er der blot et æg. Ved befrugtning sætter delingsprocessen ind, så livskimen bliver først 2cellet, så 4-cellet, 8-cellet, 16-cellet osv.

Det interessante er, at denne proces er en spejling af ægget og sædens ophavs-linie, idet hvert menneske har 2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre osv.

Som proces betragtet har vi at gøre med noget, man med musik som erkendelsesredskab kunne kalde en oktav-proces: halvering og fordobling!

Det er en primær ramme om menneskets krop og bevidsthed som er lagt ind på dybeste celleplan og spejles i talrækken 1-2-4-8-16-32-…

Som pudsigt nok også er basis for den elektroniske databehandling i computere, hvilket man vil finde spor efter, når man ser på tal som 128, 256, 512 og 1.024 Megabyte.

I det visuelle todimensionale plan viser denne proces sig ved foldning om en midterakse, som vi både i forrige og dette nummer af FiliongGONG er kommet ind på.

Foldeprocessen og symmetri er i bund og grund et af de vigtigste kendetegn i udviklingen af komplekse livsformer.

Nylig har man i Kina opdaget ganske små dyr, mindre end 1/5 millimeter, dvs. mindre end punktummer i denne tekst, men med ansats til mund, mave, føleorganer mm. mm., og som må regnes for de første bilaterale, symmetriske, dyr. Se også frøen ovenfor, hvis højre- og venstreside er ens og faktaboksen efter denne artikel.

Mennesket er et andet eksempel, men vi har knap så lang en historie som disse små størrelser fra 580-600 millioner år tilbage.

Livet opstod på jorden for ca. 3,8 milliarder år siden, så det er i det perspektiv endnu en ny trend. Hen ved 40 millioner år efter dens lancering tog den fart og blev almindelig!

Se også faktaboksen efter denne artikel.

Men spørgsmålet: hvad er det halve af det halve af det halve af det …? er altså ikke mindst vigtigt i musikken, hvor oktaven sætter rammen om hele systemet.

Spil en tone med åben streng på monochorden (eller en guitar). Lad dernæst tonen der svarer til halv længde klinge, derpå ¼, 1/8 osv. og du vil høre en række toner, som vi mennesker opfatter som kvalitativt identiske, dog i forskellige lejer.

Mænd og kvinder synger i oktavafstand, når de synger samme melodi: mændenes toner svinger i dobbelt bølgelængde, halv frekvens af kvindernes.

Mændenes dybe stemme er en del af de kreativtseksuelle omlægninger, som finder sted i forbindelse med puberteten og som sætter individet i stand til at forplante sig og altså mænd i stand til at synge dybere.

På DR sendte man i december en udsendelse som beskæftigede sig med sang og pubertet. For tiden foregår en Den Store Københavnske Undersøgelse om Pubertet, hvor man bl.a. prøver at forstå det fænomen, at alderen for pubertetens indtræf bliver stadig yngre.

Imidlertid er det jo ikke helt let at give en præcis dato på, hvornår et ungt menneske er indtrådt i puberteten, som jo består af forandringer på flere områder.

Det viste sig, at man på Skt. Annæ Skolen, hvor man har specialiseret sig i musik og hvor flagskibet er Københavns Drengekor, gennem årene har noteret det tidspunkt, hvor elevernes stemmer går i overgang i en grad, så de ikke længere kan synge de lyse partier.

Dette tidspunkt har i løbet af de seneste 20 år udviklet sig til at indtræffe et halvt til et helt år tidligere.

Det har dels betydning for det sociale, idet overgangsstemmer ikke kan bruges i drengekoret, men bliver sat på ”brummeholdet”, indtil den færdige mandsstemme er udviklet. Det har også betydning for den store ekskursion til eksotiske rejsemål, som koret pr. tradition foretager på 6.7. klassetrin.

Nok så vigtigt er imidlertid det psykologiske, for hvis tendensen fortsætter og man skal holde sangtraditionen i live, betyder det, at man må kræve at ganske unge sangere synger både teknisk og sjæleligt krævende værker, som er skrevet i en tidsepoke, hvor sangere kunne beholde deres drengestemme til et langt senere alderstrin.

Processen med at dele strengens helhed svarer til den proces kønscellen gennemgår efter befrugtning.

Efter en tid med oktavprocessens celledeling nås et stadium, som kaldes blastula. Ordet kommer af græsk og betyder knop og har så fået et feminint diminutiv –ula fra latin. Det svarer til det stadium, hvor ægget efter ca. otte dage fæstner sig til livmoderen. Det er en væskefyldt kugle, hvis ”skal” består af et enkelt lag af celler fra delingsprocessen.

Næste stadium, efter ca. 14-16 døgn af det tidlige fosters udvikling hedder gastrula, hvis rod også er græsk og betyder mave (jvf. gastronomi).

Det med maven kommer af, at der her sker en indfoldning af den væskefyldte kugle, svarende til, når man laver en dyb bule i en blød gummibold.

Gastrula

Det er her der for alvor sker en differentiering af cellernes funktioner, så der nu opstår tre stamcelletyper: - Mesodermale stamceller (udvikler sig til f.eks. bugspytkirtel, lever, lunger, skjoldbruskkirtel, blære og urinleder) - Endodermale stamceller (udvikler sig til f.eks. knoglemarv, knogler, muskler, hjertemuskulatur, blodkar og nyretubuli) - Ectodermale stamceller (udvikler sig til f.eks. hud, hjerne, nerver, hypofyse, øjne og ører). … hvor ekto- betyder ydre, endo- betyder indre, meso- betyder mellem og derma genkendes fra dermatologen, altså noget med hud, hinde eller lag. Alt sammen fra græsk.

Det interessante er, at den oprindelige celle ud fra en simpel delingsproces så at sige genskaber sig selv i en større skala, blastulaen, som i struktur ligner det oprindelige ubefrugtede æg.

Ved en simpel indfoldning opstår så den egentlige specialisering af cellerne som starter på gastrula-stadiet.

Under den videre udvikling af fosteret dannes de forskellige organer og i løbet af den proces, sker der en yderligere specialisering af stamcellerne.

Omkring fødslen ser man nogenlunde de samme typer af stamceller, som man finder hos voksne.

Basis for specialiseringen er, at celleprocessen nu ikke længere blot handler om ”oktaver”, todeling, men nu også tredeling, hvad man i musikalsk erkendelse med de nødvendige ”omregninger” kunne kalde en kvintproces, tredelingens princip.

Ligheden med musikkens grundstruktur er overvældende, for uanset hvor universel og fundamental oktaverne er, bliver de aldrig til musik alene. Kvinten må ind i processen for at fylde de skabte rammer ud og skabe differentiering.

www.paintedmagic.dk/Genetik_NBT_Tgenet.html Langt de fleste højerestående organismer kan betegnes som værende bilaterater, organismer, som er kendetegnet ved to ting: - de er opbygget omkring to kropsakser, den anteroposterior akse (for og bag) og den dorsoventrale (op og ned).

- de er triploblastiske, dvs. de dannes ud fra tre kimlag: ektoderm, endoderm og mesoderm.

Mere ”primitive” organismer, som f.eks. gopler, er kun i besiddelse af en kropsakse og er derudover diploblastiske, dvs. de består kun af to kimlag, ektodermen og endodermen.

Den evolutionære overgang fra diploblastiske til triploblastiske organismer indebærer altså udvikling både af mere end en kropsakse og udvikling af mesoderm. Da begge disse karakterer er at træffe samtidig hos alle triploblastiske organismer, må man formode, at disse gennemgribende forandringer evolutionært er fundet sted samtidig.

Akseudvikling og mesodermudvikling må af samme grund være to af de helt essentielle begivenheder i udvikling af bilaterale embryoer. Et hvirveldyr på det tidlige blastula stadie (meget tidligt i fosterudvikling, hvor embryoet endnu kun består af en lille hul bold af celler) består af to lag, epiblasten hvorfra alle embryoets fremtidige strukturer dannes, og en ydre visceral endoderm. På dette tidspunkt eksisterer kun forløberen for den ene akse, den vegetative pol og animalpolen (henholdsvis den blommeholdige del af ægcellen hvor celledelingen går langsomt, og den blommeløse del hvor delingen går hurtigt). Udvikling af primitivstriben er den første indikation på udvikling af den anden akse, anteroposterior aksen (for/bag).

Den består af en fortykket rand af celler og dannes ud fra den embryonale kimskive. Udspringet for primitivstriben indikerer samtidig embryoets posteriore ende (bagenden).

Bakterier, vira og celler med kompleks symmetri

Den Tonale Spiral

/Knud Brant Nielsen

Siden Nynne Koch i 1980 udgav bogen Linien og Cirklen, har jeg været optaget af to artikler i den: - Linien og Cirklen, 1978 - Vindeltrappemetoden, 1987

På de følgende sider er Frede Schandorfs opdagelse, enkel som geniale løsninger er. Den musikalske notation og det klaviatur som vores kultur har brugt århundreder på at udvikle, er den lille struktur. Fremgangsmåden er så enkel, at et 10-års barn kan lave den – og så laver man endda klaviatur og notation på én gang.

Gennemgangen af den 7-tonale og den 12-tonale nodekarussel viser, hvordan cirklen og den rette linie hele tiden arbejder sammen. Bagved gemmer sig (cylinder-)spiralen; den kan man af naturlige grunde ikke se: papiret har jo kun to dimensioner, spiralen kræver tre.

Rembrandt: Filosof i Meditation

Jeg er optaget af disse to artikler, fordi jeg siden 1979 har studeret og arbejdet med et nyt ”sprog”, chronomatik. Det handler om tone, tal og tid. Dette sprog blev fundet af en anden stor fornyer, Frede Schandorf. I dette sprog spiller netop linie, cirkel og cylinderspiral (”vindeltrappe”) en meget stor rolle, ja, de er endda helt grundlæggende, ligesom for Nynne Koch.

Oven i købet arbejdede Frede og Nynne på samme tid: Frede Schandorf, der fandt dette ”sprog”, er født i 1921, Nynne Koch i 1915 og de to ovennævnte artikler er skrevet i samme periode som chronomatikken blev fundet og beskrevet, i årene 1976-1989!

For mig er de to store fornyere optaget af samme impuls, af at forny vores måde at tænke på fra grunden af, den ene i høj grad ud fra kroppen, den anden i lige så høj grad ud fra musikken.

Begge to søger det enkle, det naturlige, dér hvor det hele begynder – og begge to kæmper de for deres tanker.

Nynne Koch illustrerer med Rembrandts bilede ”Filosof i Meditation” og skriver: ”Jeg vil (…) foreslå, at vi forkaster de to gamle symboler, linien og cirklen, og erstatter dem med et nyt, spiralen, der er en kombination af de to andre.

Spiralen opfatter jeg som en vindeltrappe, der fører opad, men som alligevel indeholder cirkelbevægelsen.” (p. 43). Elleve år senere spekulerer hun videre over et ”immaterielt Rundetaarn” (p. 219).

Og den tænkning, Nynne Koch søgte, mener jeg svarer til det sprog, musikken bruger: de syv toner med navnene a b c d e f g, gengivet grafisk af musikpsykologen Revesz – som et ”immaterielt Rundetaarn”.

Geza Révész (1878-1955): Den tonale spiralcylinder

Rundetaarns sneglegang

Oktavspiral, www.wheelofmusic.com/wheel/help.html

Musikkens Fem Mysterier

/Skye

1) Én tone indeholder ”alle” toner.

2) Musik rummer, udfylder og sammenknytter livets tid og livets rum.

3) Kvalitet møder kvantitet.

4) Resonansfænomenet: alt toner og svinger sammen, musikken skaber mønstre.

5) Sproget kan i sig selv allerede forstås som musik!

1) Musikkens første mysterium er, at det, vi kunne kalde den ”rene tone”, praktisk talt ikke eksisterer. Alle naturligt frembragte lyde har klang, dvs. at overtonerne svinger med.

Vibrationer der svinger hhv. 2, 3, 4, 5 osv. gange så hurtigt som den frekvens, vi normalt identificerer.

At tælle er i den forstand ikke menneskeværk, men noget naturen gør altid, når den udtrykker sig gennem bølgebevægelser… Og det gør den tit!

I kraft af overtonerækken er der en direkte kobling mellem tallet 2 og oktav, tallet 3 og kvint, tallet 5 og stor terts osv. Hvor vi jo oftest forstår musikkens funktioner som et udtryk for kvalitet, noget som taler mere til sjælen end til det rationale sind. Hvert af de tonale primtal vogter deres eget omfattende mysterium.

4) Store dele af den skabte virkelighed kan tolkes i lyset af bølgelæren. Begrebet resonans vil groft sagt sige, at lige søger lige. En tone vil folde sig ud i et rum som svarer til dens bølgelængde. En streng som svinger kan – uden andet medium end luften - overføre sin vibration til en streng der er stemt til samme tone. Da alle toner i realiteten er sammensatte, opstår komplekse, formdannende mønstre.

2) Tonen udtrykker sig ikke blot gennem sin frekvens, som jo er svingninger pr. tidsenhed.

Tonen står ikke kun frem i kraft af sit tidsansigt, for til frekvensen er knyttet en bestemt længde.

Langsomme, dybe toner svarer til store bølgelængder, mens hurtige, lyse toner svarer stil korte bølgelængder. Formlen ser således ud: Frekvens x bølgelængde = konstant, f x ʎ = 340 m/s (lydens hastighed i luft ved 20o C).

3) Kvantitet er det, vi kan tælle, og til daglig har vi en sondring mellem tal og kvalitet, hvor sidstnævnte begreb groft sagt handler om godt og dårligt. Men musik kan – dog ganske vist ikke fuldstændigt – beskrives som et spil mellem proportioner, talstørrelser.

5) Talesproget har en opbygning der ligesom musikken er - rytmisk: nogle taler hurtigt, andre langsomt, man kan lytte sig ind til rytmiske former som jamber, trokæer osv.

- melodisk: på visse sprog er der generelt mere tonalt bevægelse end andre, ligesom der er individuel variation, men alle bevæger sig tonalt under tale.

- klang: hver vokallyd er karakteristisk ved sin opbygning af overtoner og indeholder derfor musikalske funktioner. … desuden kan man tolke det talte sprogs form omtrent som musikalsk komposition, i sidste ende kunne alle ytringer noteres på noder.

ANNONCER Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Jane Maluka - The Journey of DisCovery world soul music - koncerter - workshops www.janemaluka.com/ Subtile Stemmer, Ashish & Skye Foyérkoncert i Tisvilde Bio Bistro Lørdag d. 14. april kl. 15.00, entré 60,- kr.

www.tisvildebio.dk/foyerforside.htm Dhrupad & Overtonesang, intensiv workshop Ultimo maj i Hillerød. Info: 20 97 07 01.

Dhrupad & Hildegard, Ashish & Dorthe Svashta Esrum Kloster, søndag d. 27. maj kl. 14.00 www.esrum.dk Individuelle klangsessioner tilbydes.

Stemmetræning eller lydhealing Workshops med Skye: uge 27: Fjordvang, Thy, www.fjordvang-thy.dk . Dog 5.-6. juli: Holistisk Sommerfestival, Lundby, www.holistisksommerfestival.dk Skye, 20 97 07 01 Fællesskabende Trommecirkel Torsdage d. 29. marts, 26. april, 10. + 24. maj kl. 19.30 – 21.30 Lokale 4, 1. sal, Hillerødgades Skole, Ørholmgade 8, København N. Kr. 50,- pr. gang Tilmelding nødvendig til Anne Kathrine Henriksen kontakt@trommecirkel.dk, www.trommecirkel.dk Englesang og stjernestøv i Skt. Laurentii Kirke, Frederiksborgvej 11, Roskilde.

Keltisk harpe, toning og meditation v/ Trine Opsahl.

12. april kl. 19.00- 21.30. Info og tilmelding på tlf.: 46 78 67 01 eller e-mail: trine@opsahl.dk Ledige pladser på hold tirs. formiddag og ons. aften.

Lydens Kraft - Syng dig hel Githa Ben-David, Lakha Lama, Opal Ask, Pia Raug & Lars Muhl. Lørdag d. 21. april kl. 10–17 Den Sorte Diamant, Kbh. Pris: kr. 500,- (inkl. vegetarisk sandwich og snacks) Info: www.heartsandhands.dk Lyd & Krop Kurser, der styrker krop, åndedræt, energi, stemme og udtryk. Kurser i Århus C og Rodskov.

Toning, krop og stemme i flow, Frigør din stemme 1 + 2, Din skabende stemme 1+2.

Læs mere om kurserne på www.lydogkrop.dk Marianne Hansen, lyd- og kropsterapeut. Tlf: 21 40 34 62 Åbne Lydaftener på Djursland Den 2. tirsdag i måneden kl. 19.30 – 21.30 (10,-kr.)

Thor Sejer Weimar, Troldhøjvej 4, Gjerrild, Grenaa. www.weimarsweb.com/5.10_info_lydaften00.html Tilmelding fra gang til gang på 21 403 487/ tsw@weimarsweb.com Nu Trommecirkel Djursland en gang om måneden som aftales fra gang til gang.

Föreningen Urljud Ljudterapi-retreat, "Frigörande musikalitet" Onsdag till Söndag d. 16.- 20. maj, Stiftelsen Holma, Höör. Sista frist för anmälan är d. 1. maj.

Anmälan/info/program: Ole Kaimer, Holma 135, 24393 Höör, Mob. Tel. +46 (0)76 208 36 40: okaimer@yahoo.com

GONG PRÆSENTERER: Zaka (UK): Georgisk Flerstemmig Sang Workshop i Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, V. Søndag d. 22. april kl. 10.00-17.00

Den georgiske sang er en fascinerende tradition, som rækker hundreder af år tilbage i tid.

Sangen benyttes ved ritualer, ceremonier og festlige sammenkomster, og er fuld af de overraskende harmonier og spændinger, som megen østeuropæisk musik indeholder.

Dele af den georgiske sang har rødder tilbage til før-kristelig tid, hvor man i disse områder dyrkede den parsiske religion (Zarathustra/Mazdaisme). De nærmest hypnotiserende stemninger og harmonier lader ingen i tvivl om, at sande musikalske mestre stod bag.

De enkelte stemmer er lette at lære, men sat sammen opstår der musikalsk magi. Nodeark vil blive udleveret, men alle sange indøves på øret.

Zaka har lavet workshops på international basis i over 20 år og er også velbevandret i overtonesang, hvilket vil sætte sit præg på forløbet.

Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529.

Netbank eller indbetaling via bank: Reg. Nr. 1551. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01.

Husk at oplyse dit navn, adresse og tlf. eller mail. Skriv ”Zaka” i meddelelsesfeltet.

Info-telefon: Susanne, 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 450,- kr. derefter: 650,- kr.

Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,- kr.

Ved framelding indtil ti dage før kursusstart tilbagebetales gebyret minus 150,- kr.

David Hykes: Harmonic Meeting I koncertens sidste del inddrages publikum i fælles, meditativ lydudfoldelse Tirsdag d. 1. maj kl. 19.00 (lille forbehold for ændring til 30.april) i Tårnstudiet Entré 175,- kr./ medl.: 150,- kr. NB! Begrænset antal pladser! Info-tlf.: 20 97 07 01 Tilmelding: Indsæt beløbet på GONGs konto. Oplys navn, adr. + mail el. tlf. Skriv "Hykes" i meddelelsesfeltet.

David Hykes har opnået verdensberømmelse for sine landvindinger, når det gælder stemmens muligheder og udtryk. Han har gennem tre årtier udviklet overtonesangen til et kunstnerisk niveau, som har fået førende anmeldere og koryfæer som Yehudi Menuhin og vores hjemlige Bo Holten til at tale om en helt ny musik, der forbløffer, fascinerer og betager.

Overtonesangen – eller Harmonic Chant, som er David Hykes’ egen betegnelse – er i denne brillante kunstners mund ikke blot en demonstration af en interessant teknik, men et nuanceret og helstøbt musikalsk sprog, som når helt ind til den inderste kerne af vores væsen.

Der er lagt op til en enestående lytteoplevelse i Tårnstudiets smukke rammer!

Kviksølvdråber udsat for lyd, fotograferet af David Hykes

ISSN NR. 1604-2484 Returadresse: FiliongGONG c/o Skye Løfvander Fredskovhellet 2G, lejl. 21 DK-3400 Hillerød

Åbne arrangementer i GONG Første kvartal '07 www.gong.dk Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45: 10. april, 8. maj Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag.

Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale inden døren lukkes kl. 19.10 Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32.

Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr.

Træningsgruppen Nyt forløb starter 20. april. Kun for medlemmer, som binder sig til et helt forløb.

Vi mødes fredage kl. 10.00: 20. april, 4. maj, 1. juni & 8. juni Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D (gennem port, over gård), Kbh. Ø.

Krop- stemme- psyke samt overtoneøvelser. Ledes af Skye (20970701) Pris: ca. 200,- kr. for hele forløbet.

SONG, www.overtone.se , Skånes Övertonssångförening (GONGs søsterforening i Lund, Sverige) Sång i Klosterkyrkan (Centralstationen, Lund): Den som vill delta i meditativ sång är välkommen, alla dagar kl 20: Sön 11 mars, Sön 25 mars, Sön 15 april & Sön 29 april