FiliongGONG18

FiliongGONG Organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing Nr. 18, september 2007

Indhold: Dhrupad og Nada Yoga…

Stemmens Urter Interview med Shintai Introduktion til Chronomatik Vokaler

Ashish Sankrityayan Lene Ravn Richard Gudmand Ernst Rasmussen Skye Løfvander

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!

FiliongGONG er organ for GONG Foreningen for Overtonesang og Lydhealing

www.gong.dk GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv sang, akustiske improvisationer og performance.

Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke.

Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.

Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.

Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af medlemsgebyret (se nedenfor) på foreningens girokonto: 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. Nr. 1551.

Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk Årsmedlemskab 225,- kr. Nye medlemmer afregner det første år iht. indmeldingstidspunkt: 1. januar- 31. marts: 225,- kr. inkl. 4 FiliongGONG 1. april- 30. juni: 175,- kr. inkl. 3 FiliongGONG 1. juli- 30. september: 125,- kr. inkl. 2 FiliongGONG 1. oktober- 31. december: 280,- kr. inkl. medlemskab følgende år og 1+4 FiliongGONG SONG/GONG Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (vores søsterforening i Sverige), kan få et SONG-GONG medlemskab. Dette indebærer: - Medlemskontingent 50 % af GONGs medlemskontingent (100 kr. for 2007) - Modtager FiliongGONG som andre GONG-medlemmer.

- Kan deltage for halv pris i: Sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, hvor der ikke er honorarlønnet leder.

- Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser.

- Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse.

Om FiliongGONG: Vores medlemsblad udkommer fire GONG årligt og sendes til medlemmer af foreningen samt til særligt interesserede, som måtte ønske det.

Pris i løssalg: 30,- + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,-

Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes. Redaktionelle henvendelser rettes til: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com

Tilmeld dig også GONG-mail på denne adresse og bliv månedligt opdateret pr. mail!

Oplag, nr. 18: 160 eks. Deadline, nr. 18: 25. november Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 10. marts ’07: Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32 Næstformand, kasserer: Grethe Kure, 35 55 18 24 Webmaster: Jimmi P. Andersen, 27 21 90 69 PR, arkivar: Andreas Wulff, 46 19 18 46 Redaktør: Skye Løfvander, 44 64 07 37

s.eskildsen@post.cybercity.dk grethekure@mail2life.com lpjpa@yahoo.dk aw.ff@mail.tele.dk skye.lofvander@gmail.com

… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne om foreningens forhold!

Redaktørenlyd + Kort Nyt Velkommen tilbage! … og velkommen til de nye børn i klassen!

Som det fremgår af programmet er der rigeligt på tapetet også dette efterår, faktisk er der virkelig noget at glæde sig til.

I sommerens løb har GONG hist og her sat sine aftryk på sommerlandskabet, bl.a. har vi deltaget i det spændende initiativ Solfestival på Islands Brygge. Enkelte medlemmer har været aktive med workshops og koncerter.

Vi har afholdt SommerGONG på Falster, og det blev både spændende og indholdsrigt. … og denne sommer kører en kassevogn rundt mellem Gedser og Skagen med GONGs logo:

Det er Birthe Straarup, som har været i aktion i forbindelse med sundhedsmarchen Fod På Livet, se www.fodpaalivet.dk , hvor der også har været et par GONG-relaterede indslag undervejs.

I skrivende stund, har vi afviklet både den første åbne sangaften og en lydhealingsaften.

Sangaftenen blev trods beskedent fremmøde rigtig fin, men fremmødet til lydhealinngsaftenen var lig nul.

Mattæus 11, 16: ”Jesus sagde: (…) Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke.”

Når man ser på det relativt beskedne fremmøde til flere af GONGs aktiviteter og sammenholder det med niveau og priser på det ”alternative lydmarked”, må man ofte tage sig til hovedet: Kan folk i en tid, hvor mulighederne med lyd i den grad er i vælten, bare ikke se, at der her er kvalitet at hente, at den information, erfaring og samvær, der tilbydes inden for GONGs rammer, er unik?

Hvordan kan et blad af en kaliber som dette blive liggende på et læsertal omkring de 100?

Er det virkelig nødvendigt med glittet papir, ”kanaliserede” budskaber og løfter om helbredelse og elevation til 5. og 6. dimension?

Nuvel, ekspansion er bestemt ikke nødvendigvis lykken. De arbejdsopgaver, der er forbundet med vores nuværende aktivitet behøver absolut ikke at blive forøgede.

Og ofte har det været sådan, når der har været beskedent – eller slet intet – fremmøde, at det alligevel har været ”såre godt”, fordi vi så har kunnet gå mere i dybden eller har fået afklaret linier indbyrdes i inderkredsen.

Erfaringen siger, at en stor del af livet under alle omstændigheder går med justering og tilpasning til nye forhold og omstændigheder, og hvis man skal blive fleksibel og stærk, er det godt at have prøvet en bred vifte af situationer sammen i en gruppe.

Alligevel har det længe været som om der er to parallelle stemningsstrømme i foreningen: - Én som gør os i stand til stabilt og vedvarende at afvikle arrangementer, hvor både vi selv og vores gæster bliver løftet og udvikler os. Og det er en strøm, som jævnligt bekræfter os i, at vi gør noget meningsfuldt, der virkelig betyder noget.

- Og så er der mismods-matheds-strømmen, hvor der ikke altid er bred entusiasme og arbejdsglæde, hvor vi ikke altid synes, vi høster frugterne af godt arbejde og måske især, at det synes vanskeligt at fordele opgaver og udfordringer på en balanceret måde.

Der skal og må være flere strømninger i grupper som vores, i musik er der heldigvis både dur og mol, men en ting er mol-strøm, en anden er malstrøm, og vi synes ikke det skulle være nødvendigt, at hverken foreningens mest aktive eller dens gæster hvirvles ind i noget, man bliver trukket ned af.

Derfor luftes situationen også nu, hvor der altså ikke er nogen krise i udbrud, hvor vi er på omgangshøjde med arbejdet og økonomien er i orden.

Det er absolut ikke et succes-kriterium for os, at folk står på nakken af hinanden for at komme til åben sangaften eller lydhealing, men det er sandelig vigtigt for os, at kunne mærke liv i flere hjørner.

Når der er små tegn på, at noget måske ikke er optimalt, håber vi at finde frem til de stemmer der kan udtrykke, hvor skoen klemmer.

Giv derfor gerne lyd, hvis du har bud på forbedringer. Vi synes selv, vi i store træk gør det fantastisk med GONG, så hvad er det mon, der mangler? … vær i øvrigt forvisset om, at vi fortsat kan flyde et stykke ad den gode strøm!

Overtonefløjte Den type fløjte, vi kender som seljefløjte i den nordisk tradition, hvor alle toner fremkommer ved overblæsning, findes i forskellige verdensdele. På nettet kan man se en ægte virtuos fra Rusland på: http://nadishana.com/Rus/Kalyuka.htm

Frossen Musik!?

Louisiana har frem til 21. oktober en udstilling med omdrejningspunkt i arkitekten Cecil Balmonds forståelse af universelle strukturer: mønstre på basis af tal, primær geometri … og ja, naturligvis, musik!

Udstillingens titel er Arkitekturens Grænser: Den Skjulte Orden, og det skal understreges, at den i høj grad kan nydes for sin skønhed, uanset om man føler sig hjemme i matematiske strukturer eller ej.

"Det er en af de smukkest iscenesatte udstillinger, jeg har set længe. Med regnemesteren Cecil Balmond har Louisiana igen sat en tårnhøj standard for arkitekturudstillinger. Ja, for udstillinger i det hele taget. For det er heller ikke nemt som billedkunstner at skulle komme efter denne gennemførte totalinstallation ..." ♥♥♥♥♥ Politiken

Intervallernes væsen Michael Schilling, www.denlillemusikskole.dk gengav nogle læresætninger, som han havde indprentet sig efter Oliver Hirsh, www.musicnewborn.dk/d_index.html. Denne er en af de forholdsvis få med rigtigt finindstillet øre, som også har gjort det muligt at forstå og beskrive de finere detaljer i Ashish’ musik: Oktaven er identiteten/ Kvinten siger: Her står jeg!/ Kvarten hænger/ Tertser og sekster er farver/ … og så er der dissonanserne, septimer og sekunder

Leveregler - fra det gamle Silbermann-orgels spillebord i Frauenstein, Erzgebiet, Sachsen.

Du rene prim, o led min tanke så jeg i rette kristentro må vanke.

Den rette sekund på sin tonestige gør håbet sundt og karsk tillige Du rene terts til guddomsagt klinger din kærligheds lydige pagt.

Den rette kvart – ven, du må vide du i dit ansigts sved må slide.

Den rene kvint, skænk næsten den, i fred du kalde ham din ven.

Den harmoniske sekst vil kraft dig give til stedse at holde din gudstro i live.

Og selv ulykkens septim, den skærende, du lærer at agte som noget nærende.

Den højere oktav skænker Herren i nåde, Hvis du i tale, i spise, i søvn viser måde.

Oversættelse: Niels Prahl … læg mærke til, hvordan der lægges ud med tro, håb og kærlighed, og de øvrige vers er sikkert heller ikke uden bagtanker (red.)

Trompa Marina En gruppe entusiaster omkring dette instrument har oprettet hjemmesiden www.oriscus.com/mi/tm/chap1.htm , hvor man går forbilledligt grundigt til værks i beskrivelsen af et instrument, der på strengenes område svarer til den på forrige side nævnte overtonefløjte.

Formentligt har instrumentet, som fandt udbredelse i sen middelalder udviklet sig af en monochord, og som det fremgår af illustrationen fra den betydningsfulde stemningsteoretiker Mersennes værk, spillede man ganske enkelt på naturtone-/ overtonerækken (talfaktorerne til højre)

Interview ”mellem-øje-blik” … FiliongGONGs sommerpraktikant, Richard Gudmand fik til opgave at interviewe Shintai fra duoen The Moment, som er aktuelle i GONG i september.

- Shintai, du kommer fra Belgien. Hvordan kom du til at leve i Danmark?

- Jeg mødte Mayadevi, som er dansk, da vi begge boede i Italien i Michael Barnetts spirituelle bofællesskab. Da vores søn som syvårig skulle starte i skolen, valgte vi i 1993 at bosætte os i Danmark. Vi overtog Karin Scheldes Center for Lydhealing på Strandvejen i Espergærde, hvor vi i en årrække arrangerede koncerter, tilbød individuelle sessioner og workshops.

Vi havde på dette tidspunkt allerede udgivet nogle cd’er på Fønix Musik, og da jeg spurgte om de ikke arrangerede koncerter for deres musikere, svarede de, at de ikke havde ressourcer til det, men gerne ville støtte op om det. Det blev så starten på The New Agency. I perioden 1995-98 arrangerede vi ca. 30 koncerter på Ny Carlsberg Glyptotek og i Musikhuset i Århus. Det var en fantastisk oplevelse at overvære Danmarks førende new age musikere på scenen. I Kulturåret ´96 havde vi et samarbejde med Baltoppen i Ballerup, hvortil vi inviterede udenlandske musikere som Jens Zygar med sine mandshøje gonger og David Hykes & The Harmonic Choir. Det var starten på et længerevarende samarbejde med David, indtil Bénédicte tog over med Harmonix.

Jeg hjælper dog fortsat gerne med at sørge for Davids lyd, når han holder koncerter her i Danmark. Det er en fantastisk måde, bogstaveligt talt, at være tæt på lyden!

- Du nævnte at I havde et center for lydhealing i Espergærde, eksisterer det stadig?

Nej. Vi boede i Espergærde i tre år, hvorefter vores lejemål stoppede og huset blev sat til salg.

Vi havde født vores anden søn, og det føltes rigtigt at holde en pause med center- og arrangøraktiviteterne for at koncentrere os mere om familien. Pausen brugte jeg dog også på at fordybe mig i studiet om, hvordan lyd påvirker krop, sind og ånd og yderligere har jeg bygget nye musikinstrumenter. Jeg arbejder lige nu på at færdigskrive en introduktionsmanual til holistisk musikforståelse, som bliver suppleret materiale til mine foredrag og vores kurser.

- Hvilke musikinstrumenter har du bygget?

- Jeg har i mange år haft et ønske om at forbedre min indiske sitar - af to grunde. Dels har instrumentet, som blev skabt for flere hundrede år siden, ikke udviklet sig i takt med de nye tekniske muligheder, vi i de sidste årtier har fået. Det er for eksempel et mareridt at stemme instrumentets 19 strenge med dets gammeldags stemmemekanikker – dem fik jeg skiftet ud med nye. Men også min spillestil, som er meget blødere og mere stille sammenlignet med den mere flamboyante og perkussive klassiske indiske stil, krævede et instrument af en træsort og konstruktion, der bedre vibrerer med strengene end det udhulede græskar, som traditionelt bliver brugt. Resultatet blev ret flot og jeg er faktisk stolt over at have bygget et unikt instrument, som ikke findes magen til i verden.

Mit andet instrument blev til, efter at have spillet i årevis på en modificeret basguitar. I koncerternes andet sæt plejer vi at øge energien ved hjælp af en mere moderne elektrisk lyd – noget, som virker fint, men jeg savnede noget – en drone, som normalt leveres af tanpuraen. Men da Mayadevi spiller syngeskålene og jeg guitaren, var jeg nødt til at finde en alternativ løsning… som blev meget enkel: jeg byggede en guitar med to halse – én til tanpuraen og én til guitaren. Lyden er himmelsk og samtidig jordnær!

- I præsenterer jeres tilbud af foredrag, workshop og koncert som en helhed. Kan I uddybe det?

- Som udgangspunkt har vi lyst til at dele, hvad vi har oplevet og lært i årene, hvor vi var tæt tilknyttet vores forskellige lærere. Jeg startede som 17- årig at læse Krishnamurti, og senere har jeg overværet hans uge-retreats i Schweiz og England. I 1980 rejste jeg til Indien for at møde Bhagwan, også kendt som Osho, for at blive hans discipel. Derefter mødte jeg så Michael Barnett, som Mayadevi også mødte i 1988, og som vi stadig har en tæt forbindelse med.

- Hvad er det specielle ved at være tæt på en lærer, en mester eller guru?

- Det er først og fremmest den ubeskrivelige oplevelse af at være i resonans med læreren, som kan sammenlignes med en forelskelse.

Noget, der sker, ved at være i lærerens energifelt. Man kan læse sig til meget viden, men intet kan erstatte den første hånds oplevelse. I begyndelsen er man afhængig af lærerens tilstedeværelse, men efter nogle år, har man – forhåbentlig – lært at kunne falde ind i tilstanden ved at invitere eller tillade den kosmiske energi at fylde ens væsen… Faktisk er tilstanden der hele tiden, vi har bare for travlt med andre ting, der optager os – så vi glemmer at se lykken, der ligger lige foran én.

Jeg synes, det er vigtigt at benytte os af alle mulige redskaber, som er til rådighed, for at udforske vejen til et balanceret liv: den mentale forståelse, den kropslige oplevelse og den sjælelige integration af energiens vidunderlige verden.

- Hvordan kommer lyd og lydhealing ind i billedet?

Først og fremmest fordi jeg allerede som meget ung blev ramt af musikkens magi. Min far og storebror spillede klaver. Mit første møde med harmoniens klangverden kom i stand ved at ligge på ryggen under flyglet, mens de spillede en akkord og lod lyden klinge ud for at blive berørt af overtonernes kosmiske dans… Intet før i mit liv havde haft så stor en påvirkning af mit væsen, som lydens. Det føltes, som at blive ramt af et lyn, at min krop forsvandt og jeg var ét med alt.

Jeg ønskede, at denne tilstand aldrig ville holde op. Sådan har jeg det stadigvæk, og det er det, der driver mig til at spille musik. Derudover har musik den forunderlige egenskab, at den per definition er i harmoni med de kosmiske love.

Overtoner udfolder sig trofast i respekt for den harmoniske lov. Men det er ikke musikkens eller lydens eneret at have denne egenskab – alt i naturen følger helst den nemme vej, energiens vej, så hvad som helst man foretager sig – være det som maler, billedhugger, arkitekt eller noget helt andet - kan man lede efter den røde tråd, energiens vej. Kan man som kunstner skabe den fortrolighed med skabelsen, bliver rollerne omvendt. Det bliver musikken, som skaber sig selv – lyden, der finder vejen…

- Er det det, I underviser i, på jeres workshops?

Det er i hvert fald vores mål, at invitere deltagerne til at udforske denne mulighed. Nu er det desværre sådan, at ingen kan undervise i, hvordan man nu lige kan hoppe med på vognen.

Det eneste man kan gøre, er at pege på, hvad der kan være en hindring på vejen. Vi betragter det som vores opgave, at bane vejen, at skabe rammen, at kreere en atmosfære, hvor det bliver nemmere at ride med på bølgen…

- I jeres brochure nævner I, at I vil introducere forskellige krops- og energiøvelser samt stille og dynamiske meditationer. Vil du uddybe det?

- Ja, ikke blot er Mayadevi uddannet afspændingspædagog og har undervist i kropsbevidsthed i mange år – men igennem årene hos Osho og Michael Barnett, har vi haft mulighed for at fordybe os i utallige øvelser og meditationer og hos Michael Barnett er vi også trænet i, at give dem videre. Nogle af øvelserne har rødder i urgamle traditioner, andre opstod som svar på vor tids livsstil. Nu er det ikke sådan, at vi har en bestemt liste af øvelser, vi ønsker gennemført i workshoppen. Det er gruppens dynamik, der bestemmer dagens forløb. Vi ønsker at møde gruppen der, hvor den er, og at arbejde ud fra disse betingelser. Men der er ingen tvivl om, at vi hver gang når til sagens kerne, - da den jo alligevel er til stede, allerede fra begyndelsen. Vi skal bare være fælles om at støve lidt af i hjørnerne og trække lidt frisk luft ind, så vi lander med begge ben på jorden – og samtidig føler os i himlen!

- Hvordan vil I beskrive jeres koncerter?

Det er nok der, vi mest udfolder os som The Moment. Jeg elsker at give foredrag og kan blive helt høj ved at formidle disse perler af bevidsthed, som er givet til os af de mange forskellige genier i tidens løb. Og vi elsker at være sammen med en gruppe på workshop og være fælles om energien. Men intet er så betagende, som at blive båret af musikken, af lyden fra syngeskålene og mine strengeinstrumenter. Vi nævner nogle gange det gode råd: at lytte til stilheden – at lytte til pauserne, der hvor overtonerne få deres eget liv.

Det er der, tiden forsvinder, og hvor kun Øjeblikket er tilbage, klar til at give os alle en oplevelse af at være til stede, her og nu…

Vi glæder os til weekenden i september!

Stemmens Urter Lene Ravn

Lene Ravn i det grønne

Hvis der en morgen skulle ske det slemme, at du ganske har mistet din stemme - så findes der sikkert en blomst eller rod, som på din pine kan råde bod.

Her får du en liste med urter, der kan kurere og der skal nok være mange, mange flere Urter Anvendt som urtete: Urterne kan gives et kort opkog i gryde og trækker før de sies fra ca. 5-10 min. Det giver et godt, stærkt udtræk af urtekraften. Et mildere fås ved blot at overhælde urterne med kogende vand og lade dem trække.

Som damp: Urterne koges i en gryde. Man tager derefter gryden af og sidder med ansigtet ned over den og et håndklæde dækkende hovedet og gryden i ca.

15. min. Dampen skal være så varm som muligt uden at man skolder sig. Det kogte urtevand kan også med fordel hældes med i fodbadet eller badekarret. Huden er også glad for urtedamp!

Bemærk om der er mest brug for at ”smøre” en tør hoste eller tørhed i mund og slimhinder (f.eks. med timian, salvie, lakridsrod) - eller om der er for meget slim, puds eller ødem, som skal ”tørres” ud (kamille, menthol).

Man kan kombinere urterne – både for virkningen og smagens skyld…

Brunelle / ”self-heal” - blade og blomster i salaten om foråret, som te eller til gurgling imod halsbetændelse, sårhelende, astringerende.

Brændenælde - styrkende i mad og som te, ved jernmangel/blodmangel som gør stemmen svag.

Bukkehornsfrø stærkt betændelseshæmmende. Frø kværnes, trækker i lidt vand, overhældes m. kogende vand. Nogle synes, det smager og lugter slemt (også gennem huden).

Egebark – koges til te. Stærkt garvesyreholdig.

Ved halsbetændelse.

Enebær - som te. Gerne med som smagsgiver.

Har garvestoffer.

Eukalyptus – udvortes, rensende, som damp eller i duftlampe. Eller som bolcher.

Fennikel - som grøntsag i mad eller te af frøene imod halsonder.

Hyldeblomst - som te, i pandekager eller som damp.

Stimulerende, feberstillende, svedfremdrivende. God ved forkølelser.

Hørfrø - glimrende imod hoste, katar, forkølelse og luftvejsinfektion. 1 spsk. Hørfrø koges på lav varme i 10 min. i 3 kopper vand. Sies, nydes evt. m. citron og honning.

Ingefær – stimulerer åndedrætsorganerne, renser, varmer og opkvikker. Som te: Et par skiver frisk rod overhældes m. varmt, kogt vand. Ingefær gavner også led og meget andet.

Isop som frisk krydderi og som te. Gammelt kendt hostemiddel, indgår i benediktinernes likør.

Jernurt - te, imod slim i halsen og dårlig ånde.

NB: Ikke til gravide!

Kamille – krampeløsnende, bakteriehæmmende, som damp. Lindrer, mildner, ”tørrer”, beroliger, heler slitageproblemer.

Katost - anvendes som malva og lægestokrose imod betændelse, hoste og bronkitis. Lindrer slimhinder.

Kongelys - blomsterte imod hoste, bronkitis, astma og som sårheler.

Korsknap - frisk i salat eller som te, ved forkølelser, bronkitis, halsbetændelse og smålæsioner Lakridsrod – klarer stemmen, smager godt (uhm…). Som te eller gnaske roden. Er også i hostesafter. NB: Ikke lakridsrod hvis blodtrykket er forhøjet!

Lavendel - som te, damp eller i duftlampe.

Sårhelende, beroligende.

Lungeurt - som te med honning ved forkølelser.

Lægealanth-rod - virker stærkt rensende på bronkierne, slimløsninde og antiseptisk. Roden tørret eller frisk som te. Endnu bedre udtrækkes urtekraften af den friske alanthrod til en stærk urtesnaps.

Lægekulsukker - te af friske el tørrede blade imod hoste.

Lægestokrose - god imod bronkitis. Blomster og blade kan anvendes i salat, roden i supper eller i alkoholekstrakt.

Løvetandrod/ ”Mælkebøtte” - frisk eller tørret droge til te eller snaps imod halsonder, slim og tobakshoste.

Malva - imod halsbetændelse, hoste og bronkitis.

Blomster i salater og som te. Blade og nye skud kan koges som grøntsager. Blade og rødder: i sirup mod hoste Menthol - ”tørrer” stemmen. Som bolcher, pastiller.

Perikon/ ”Johannesurt”, prikbladet - som te eller i snaps. Sårhelende, desinficerende – og også mægtig god til humøret!

Pimpinellerod - gnaskes imod hæshed Røllike - stærkt sammentrækkende. Rig på vigtige bitter- og garvestoffer. Vigtig halsurt: Desinficerende, bakteriehæmmende, krampestillende. Som te, damp eller til gurgling.

Rønnebær - som pimpinelle …

Salvie - som te, damp, i duftlampe og som krydderi. Stærkt rensende. Har æteriske olier (ligesom de andre læbeblomstrede krydderurter). Anvendes som te (koges i 1 min.) eller i duftlampe. Imod hals-/luftvejsinfektioner.

Timian – ”smører” stemmen, renser, desinficerer. Som te, damp eller essens i duftlampe. Har fine æteriske olier.

Vejbred, lancetbladet - som te eller spises rå, frisk fra græsplænen imod halsonder. Har vigtige garvestoffer.

I maden: Radiser, ræddike, hvidløg, andre slags løg, karse, tallerkensmækker (nasturtium), basilikum, estragon, peberrod, gulerodssaft (renser, antiseptisk virkning), grønkål, hyben, solbær (rige på C -vitamin), citron (bag med fordel citroner ½ time ved laveste varme, det øger deres medicinske værdi ), honning (ej over 40 graders opvarmning), karry, sennepsfrø (slimløsnende). ”Det grønne drys” – indeholder A-vitamin, som er vigtig for slimhinder.

NB: A-vitamin er fedtopløseligt og skal altså indtages sammen med noget fedtstof for at kunne optages i kroppen.

Suppe med mange urter i er en god måde at få urter og væske på.

Molkosan – til halsgurgling, drikkelse eller i salatdressing. Gurgling med saltvand, æblecider eller urtete er også godt.

Hvis stemmen er inficeret eller hærget, gør man klogt i at undgå for stærkt krydret mad og for mange mælkeprodukter – specielt homogeniseret mælk, som kan genere og give slim, når den vandrer direkte gennem slimhinderne til blodet med sine små partikler.

Væske: Rigeligt vandindtag gavner stemme og slimhinder. Kaffe virker dehydrerende og kan give sure opstød – ligesom rødvin kan.

Rygning: For meget kan som bekendt give ødemer, dybere stemme og hæshed.

Urtemedicin & homøopati Rød solhat (Echinacea) Fås som tabletter eller i dråbeform: Echinacea/ Echinaforce. Virker generelt immunstimulerende.

Guldblomme - homøopatisk dråbemiddel: Arnica D6. Ved læsioner, blodansamlinger samt i forbindelse m operationer. Arnika-tinktur kan også anvendes som damp.

Bronchosan Urtemedicin til bronkierne (Vogels).

Sinusan Urtemedicin til bihulerne Optima 3 Urtemedicin imod astma, høfeber og allergi.

Optima 4 Urtemedicin til luftveje.

R 45 (”Reckeweg 45”).

Homøopatisk dråbepræparat.

Virker generelt stemmeforbedrende. Altså også: 20 dråber R45 i vandflasken til sangtimen, korprøven og koncerten!

Cellesalte nr. 4 & 5 – homøopatiske imod betændelse og infektion.

Urticalcin - homøopatisk brændenældekalk, styrkende.

Så lad det da ej særligt tynge, hvis du i dag kun slet kan synge.

Lad blomst og blad blot dig forynge!

Kilder: Diverse urtebøger, logopædiske kurser, møder med urtehekse og troldmænd - samt egne erfaringer.

God fornøjelse!

Timian

Dhrupad og Nada Yoga i Dagar-traditionen Ashish Sankrityayan Følgende artikel er skrevet af Ashish som indlægsblad i forbindelse med udgivelse af en cd med gamle dhrupad-mestre. Der er strøet ud med rund hånd af tekniske udtryk, referencer til cd’ens musik og indiske betegnelser, men det hele kan læses som en fascinerende beretning om en dyb tradition, hvor Ashish som en kender kan føre os til iagttagelser, der har betydning for alle.

Oversættelse og let bearbejdning: Skye.

Det mest grundlæggende karakteristikum ved Dagar-traditionens dhrupad er den vægt, man lægger på lydens yoga - Nada Yoga. Hele musikkens struktur og fortolkning forudsætter, at udøveren behersker denne disciplin. Stemmens lyd kan enten være forankret ved stemmelæberne med støtte, aadhar, eller den kan være niraadhar naad, som fylder kroppen som en flydende masse, og som kan bevæges med den subtile vitalkraft fra åndedrættet, prana.

Begge former tages i anvendelse, men det er den minutiøse kultivering af niraadhaar nad som udmærker Dagar-traditionens stemmekultur. Når nada yoga beherskes, sætter det sangeren i stand til at frembringe en bred vifte af toner ved at lade klangen flyde frit langs aksen mellem bug og hoved.

Bugen, hjertet, halsen, ganen, læberne, tungen, tænderne, hovedet og de tre energikanaler - ida, pingala og sushumna - udgør sangerens instrument, gayatri veena. Sangeren spiller sit Gudgivne instrument med sit åndedræt.

Selvom dhrupad har bevæget sig langt fra sit udspring i vediske hymner og mantraer, og har udviklet sig til en klassisk kunstform med en meget nøje defineret struktur og æstetik, bevarer den stadig gennem nada yoga forbindelsen til sin oprindelse, og for mange af dens udøvere er den stadig, tilmed i vore dage, primært en spirituel dsiciplin.

De mest grundlæggende processer i Nada Yoga er udatt, anudatt og swarit, de er knyttet til prana og åndedrætsfunktionen og kan kun udføres af sangere, der behersker niraadhar naad.

Processerne frembringer forskellige kvaliteter i de enkelte toner, og gør det muligt for sangeren at etablere samvad – konsonans - imellem dem på meget subtile og komplekse måder. Samvad er af største vigtighed i Dagarbani (Dagartraditionen), fordi det er konsonansen mellem tonerne, der i dybeste forstand definerer en raga.

Fra Dagar-traditionens perspektiv er ragaerne ganske enkelt tonernes konsonans-strukturer, som blandt andet ændrer tonikas karakter ved at gøre den enten tivrang eller komalang - dvs. forhøjet eller sænket, og denne ændrede tonika fastlægger ragaens karakter. Sekunden i Raga Marwa er komal - eller sænket, lille sekund men den er tivrang - eller forhøjet - i intonation.

Dette er dybest set en konsekvens af, at tonika er forhøjet i kraft af dens konsonerende relationer med ragaens øvrige toner. Den forhøjede lille sekund i Raga Marwa skaber et tonalt billede af solen, der fremstår på himlen som en ildkugle på horisonten tidligt på aftenen.

Raga Marwa synges med forhøjede toner, og sekundens rolle bliver tejaswi - blændende.

Tonerne ændrer sig dramatisk i Puria, hvor de bliver lajjit - sky - i kraft af deres komalang sænkede intonation. Puria udtrykker tiden henover skumring, hvor solen er under horisonten, og hvor kun lysstrejf på aftenhimlen minder os om dens tilstedeværelse.

Dette er eksempler på, hvad Dagar-traditionen mener med sin forståelse af ragaen som en personlighed eller et levende væsen, og det er grunden til, de afviser den fortolkning af ragaer som er blevet udbredt gennem sangstilen khyāl, hvor ragaen i højere grad reduceres til en kombination af toner.

Eftersom Dagar-traditionens metode er nada pradhan - retter sig efter nada - er man ekstremt omhyggelige med udtalen af stavelserne og i overgangene fra en vokallyd til den næste, for stavelserne kan have en forstyrrende virkning på den subtile niraadhaar nada og forvrænge den.

Ustad (mester/ lærer) Fahimuddin Dagar husker sin far Ustad Rahimuddin Dagar for at have sagt, at nada ikke kan bære stavelsernes vægt.

Stavelserne må derfor gøres så lette, at de begynder at klinge indeni hver enkelt tone.

Ustad Rahimuddin Dagar

Det er en udbredt misforståelse, at dhrupad er enkelt og uden virtuose elementer.

En populær khyāl sanger fra en velkendt gharana - musikalsk skole/ linie/ tradition - sagde engang til mig: ”Dhrupad er let, alle kan synge det."

Intet kan være fjernere fra sandheden, men den virtuositet som kræves af en Dhrupad-sanger er af en ganske anden slags, end den der kommer til udtryk i khyāl. Det er i højere grad den indre verdens virtuositet, de subtile nuancer, farvninger og mikrotoner, og ikke den udadvendte, demonstrative virtuositet ved at udføre tonekombinationer i høj hastighed.

Den udførlige systematik, som man i Dagartraditionen anvender til analyse af ragaerne, forudsætter beherskelse af nada yoga, for uden dette aspekt kan de her skitserede koncepter ikke virkeliggøres og vil derfor slet ikke give mening. Træningen inden for Dagartradition er lang og hård og indbefatter udøvelsen af de 12 grundlæggende alankars musikkens grammatiske elementer - gennem mange år inden studiet af alap - den musikalske introduktion - og komposition overhovedet kan påbegyndes. Disse elementer benævnes aakar, ghamak, lahak, dagar, dhuran, muran, kampit, andolit, sphrat, meend, hudak og soot. Øvelsen foregår med støtte for hukommelsen af en tezbi - en lang kæde med 1.100 eller 1.500 perler, hvor eleven synger hver frase eller øvelse, mens der holdes regnskab ved at lade en perle glide mellem fingrene. Foruden de 12 grundlæggende ornamenter er der 40 elementer og principper som skal læres senere i forløbet.

Træningen begynder i en ung alder ved den ceremoni, hvor eleven af familiens ældste medlem får bundet en ganda - snøre - om håndleddet, og fortsætter praktisk talt gennem hele livet. Hver elev modtager undervisning fra ældre familiemedlemmer. Således udtalte Ustad Rahimuddin Dagar i et optaget interview, at hans guruer var hans far, Allabande Khan, hans onkel, Zakiruddin Khan, hans fætter, Ziauddin Khan og hans ældre bror Nasiruddin Khan.

På ovenstående foto ses Ustad Fahimuddin Dagars hænder, som holder bedstefaren Ustad Allabande Khans tezbi.

Denne kæde blev brugt af Ustad Allabande Khans fire sønner: Ustads Nasiruddin Khan, Rahimuddin Khan, Imamuddin Khan og Hussainuddin Khan og af hans børnebørn Moinuddin Dagar, Aminuddin Dagar og Fahimuddin Dagar. På kæden er der enkelte kulørte plastikperler, som erstatter de oprindelige, som er gået til.

Imamuddin & Hussainuddin Dagar

Den komplekse struktur, som muliggøres gennem nada yoga, giver sangeren en enorm kreativ frihed ved at stille en omfattende ramme til rådighed af grammatiske elementer samt stilistiske og æstetiske koncepter at kombinere.

Der findes et ubegrænset spektrum af individuelle udtryk inden for disse rammer.

Således har hver eneste mester inden for Dagartraditionen været unik - med rødder dybt i i fælles oprindelse, men alligevel helt forskellig fra de øvrige.

De to store Dhrupad mestre fra slutningen af 19. og begyndelsen af 20. århundrede, Ustad Zakiruddin Khan og Ustad Allabande Khan blev trænet under samme guru, grandonklen Baba Behram Khan, og var alligevel aldeles forskellige i stil og udtryk. Zakiruddin Khans sang var majestætisk og kraftfuld i overensstemmelse med hans flamboyante personlighed, mens Allabande Khans tone var blød og blid. Begge besad kraftfulde stemmer.

Ustad Allabande Khan

Allabande Khans ældste søn Nasiruddin Khan havde en blød stemme og var berømt for sin ophøjedet rene og meditative alap og for beherskelsen af shrutis - de mikrotonale nuancer inden for hver enkelt tone - som blev fremført helt uden anstrengelse.

Ustad Ziauddin Khan, som var søn af Ustad Zakiruddin Khan, havde en kraftfuld stil som sin far og havde en eminent beherskelse af laya han sang dhamar med et så fuldbyrdet mesterskab, at han opnåede titlen dharmarnath konge over dhamar.

Ustad Fahimuddin Dagar husker, at man på afstand kunne se sam - det første slag - dukke op i hans improvisationer. Hans alap udmærkede sig ved stor opfindsomhed og beherskelse af elementerne lahak, ghamak, hudak i den hurtige del.

Ustad Rahimuddin Dagars stil var mere et udtryk for kundskab og raffinement, han var familiens grammatiker med dyb indsigt i de grammatiske strukturer som danner basis for sangen.. Han havde som sin far, Allabande Khan, et væld af anekdoter om familiens historie, og en mængde nedskrevne beretninger og manuskripter, som uheldigvis gik tabt under urolighederne i Indore i forbindelse med Indiens uafhængighed.

Ustad Imahuddin Khan havde en fin klangfuld stemme og man kunne spore mange elementer som også fandtes i hans ældre bror Nasiruddin Khans sang. Der var en dyb sufi-indflydelse i hans musik og på hans ældre dage blev han mere og mere optaget af sufimystik.

Allabande Khans ældste søn, Ustad Hussainuddin Dagar (Tansen Pandey) udviklede sin stil med et særligt fokus på den dybe oktav, og havde komplet beherskelse af merukhand - de 5.040 kombinationer af syv toner, som udgør en vigtig del af træningen. Han optrænede flere yngre familiemedlemmer i denne disciplin.

Ustad Nasir Moinuddin Dagar og Ustad Nasir Aminuddin Khan, begge sønner af Ustad Nasiruddin Khan, var de mest populære dhrupadsangere i perioden efter den Indiske uafhængighed, hvor den klassiske musik mistede sin beskyttelse fra rajaernes hoffer, og musikerne nu var overladt til den indtjening, de kunne opnå ved offentlige koncerter og undervisning.

I dette ændrede billede var der adskillige musikere, som havde formået at holde deres musik i live under royal protektion, der nu kom til kort overfor kravet om popularisering, og hele grene af vores tradition tørrede ud og var tabt for altid. Nødvendigheden af at underlægge sig det brede publikums smag tvang flere kunstnere til at ændre og udvande deres kunst.

Ustad Nasir Aminuddin Daga

Ustad Nasir Moinuddin Dagar

Ustad Nasir Moinuddin Dagar og Ustad Nasir Aminuddin Dagar forblev tro overfor familietraditionerne, og var alligevel i stand til at sætte deres præg på kulturen under disse nye omstændigheder. Deres umådeligt succesrige koncertturneer i den vestlige verden bragte erkendelsen, at dhrupads appel er universelt og overskrider alle kulturelle kløfter.

Jeg vil slutteligt anføre, at de subtile bevægelser af tonen og dens klangfarver, som kan frembringes af en dhrupadsanger der behersker nada yoga, ikke kan gengives tilfredsstillende på lydoptagelser eller gennem mikrofoner og PAanlæg, for optagelsen gengiver kun et todimensionalt billede af et kompleks tredimensionalt fænomen.

Jeg måtte sande dette under optagelsen af filmen Dhrupad: The Call of the Deep - en dokumentarfilm om Ustad Fahimuddin Dagar.

Dagar Sab frembragte gennem toner effekten af duft der stiger op fra en blomst og sagde efterfølgende: "Lad være med blot at kigge på minde hænder... mærk, hvordan tonen virkelig letter."

Da jeg senere så filmen blev det klart, at netop virkningen af tonen, der stiger op som duften fra en blomst, var forsvundet og at man reelt kun så hans hånd, der bevægede sig.

Når man lytter til optagelser af de ældre Dagarbrødre kan man kun forestille sig, hvad en egentlig koncert må have lydt som.

Ashish

Vokaler Skye Løfvander, Det Springende Punkt ”Når præsterne i Ægypten synger hymner for at anråbe guderne, intonerer de sprogets syv vokaler i deres rette orden. Lyden af denne vokal-sang er så velklingende, at man lytter til den i stedet for fløjter og lyrer.”

Demetrius, 1. århundrede i De Eloutione (Fowden, p. 118) ”De stumme konsonanter repræsenterer jorden, hvislelydene himlen og vokalerne de øvre himle.

De stumme konsonanter repræsenterer ild, hvislelydene luft og vokalerne solen. De stumme konsonanter repræsenterer øjet, hvislelydene øret og vokalerne sindet.”

Aitrareya-aranya-Upanishad Hvis lukkelydene, som på skrift kaldes konsonanter, opleves som sprogets og sangens konturer, så er de åbne vokaler farverne, der fylder formen ud.

De to citater fra gamle kulturer ovenfor sætter tydeligt vokallydene meget højt. Måske ikke på en måde, som er helt gangbar i dag, men man nærmer sig stadig ikke nuancerne i begrebet klang uden at gå ind i vokalernes vide verden.

Det kan synes banalt, naivt og harmløst, sådan på en causerende måde at skrive om sproglyde og krydre med antikverede forestillinger. Men dette er ej en sag uden bagtanker, for temaerne lægges an med en ambition om at danne basis for et holistisk sprog, der dækker sprog, musik og matematik og som stadig holder.

Hovsa! - Der gik vi måske for hurtigt frem, vi er jo kun kommet til vokallyde, så lad os lige tage den der med dette er ej en igen: Hvor mange forskellige vokaler er der i de fire ord?

Hvis du svarer, at der kun er en vokal, e, har du måske formelt set ret, men i lydskriften Dania vil det se omtrent således ud: Dættö ar αj en … med andre ord: fem vokallyde, prøv selv efter!

Vort skrivesprog kunne beriges og gøres mere klart med blot en beskeden udvidelse på vokalfronten. Således er det faktisk temmelig forstyrrende, at noget så centralt i vores forståelse af lyd, som bogstavet a, dækker over to forskellige klangkvaliteter, [α] og a, som i hhv. Agnes og Ane. Det så meget desto mere, som førstnævnte er en bagtungevokal og sidstnævnte en fortungevokal.

Det står lige så galt til med ø’erne, som vi har mindst tre af: En ting er at drikke øl på øde ø, det er for ø’s vedkommende tre udgaver af samme lydkvalitet, men hvis du så skulle få øje på en ørn og derfor bliver øm i nakken, så er det en ganske anden historie, og det ikke mindst når det gælder udtale af vokalen, for her bliver lyden af ø pludselig tre nye og forskellige ting!

Igen spænder vi fra øje via ørn og øm til øl med et vingefang, der går helt fra bagtunge til fortunge, så husk at spytte fjerene ud!

Øde ø (Clipperton Island) set fra hhv. søsiden og luften

Og så er den galt fat med Oda, Åse og Olga, for de runde og bløde tøser er naboer på Vok Allé, men hvor de bor i forhold til hinanden, fremgår ikke af den første vokal i navnet. Oda bor nemlig slet ikke dør om dør med Olga, som man skulle mene ud fra det O begge navne begynder med.

For imellem de to bor Åse, hvis man går organisk frem gennem vokallydene: O- Å- [‫]כ‬.

Musikken bor i sproget! Den ene vokallyd adskiller sig fra den anden på samme måde som f.eks. en obo fra en fløjte: Ved en anderledes klang, sammensætning af overtoner.

Numerologer mener at nærme sig ”bogstavernes energiaspekt” ved at koble dem til tal i kraft af den rækkefølge, de optræder i alfabetet. Men sproglydenes energi er netop klangen, som ganske rigtigt kan beskrives ved hjælp af tal, men hvor alfabetets struktur må siges at være blevet temmelig vilkårlig med udviklingen.

Ideen med at koble tal og lydtegn kommer fra de semitiske sprog - hvor der ganske enkelt ikke fandtes selvstændige taltegn - via Grækenland.

Grækernes tredje tegn i alfabetet er eksempelvis gamma, g, som jo først optræder som nummer syv i vores version af alfabetet.

Derudover er både lydtegn og tal heldigvis felter med så mange dimensioner, at operationen med det banale direkte lighedstegn ikke giver dybere mening, uanset det naturligvis altid vil have en subjektiv effekt at pille ved navnes stavemåde, det er jo selve udtrykket for identiteten!

Endelig er hverken måneder eller dage, noget som umiddelbart passer til det 10-talssystem, som man forsøger at beskrive sammenhængen i.

Men numerologernes længsel og drift er reel nok.

Vi har fjernet os for langt fra den mening, der bor i sprogets mindste bestanddele, og vi har brug for at genoplive den sjælelige forbindelse mellem tal og lyd… kernen i det, man kalder musik!

De fleste af os har en indbygget tendens til at lave landkort, men vi skylder os selv og verden ikke at forveksle kortet med virkeligheden.

Det er fascinerende og kendetegnende, at noget så elementært som en vokallyd, når den optræder i sprogets udbrud, er rigeligt til at skabe en betydning, som mange mennesker langt hen ad vejen kan blive enige om den sjælelige ladning af. Men det er vigtigt, at man ikke lader sig friste af ideen at sige: denne vokal svarer til denne følelse/ planet/ chakra/ farve/ tone/… I hvert fald ikke uden at reflektere over, om der skulle være tilfælde, hvor det ikke gælder!

Lad os tage et par eksempler på ”vokaler i udbrud”, hvor det mest interessante måske er, at samme vokal faktisk kan spænde over nogle ret modsatrettede sjælelige ladninger: - Ih! Kan på den ene side udtrykke irritation og på den anden positiv overraskelse og forundring.

- Ah! Kan tages i anvendelse, når man vil udtrykke ærgrelse og på den anden side er det oplagt til behag og nydelse.

- Uh! tages ofte i brug som udtryk for væmmelse og klage, men jeg husker især én intim situation med en kvinde, hvor jeg bestemt ikke håber, at hendes Uh! var et udtryk for dette… det virkede nu heller ikke sådan!

Kort sagt er vi, også med de mest elementære bestanddele af sproget, ude i felt, hvor meningen afhænger af flere faktorer. Med vokaludbruddene vil man oftest kunne forstå meningen som sammensat af klang, tonefald, styrke og tonehøjde. Så det kan vel ikke undre, at vi et så oplyst folkefærd som vort, hvor alt skal belyses fra flere sider, ofte ender med det mest udbredte udbrud af alle, som Benny Andersen skrev: Det sidste Øh!

Når vi løfter et telefonrør, er vi kulturelt blevet enige om, at tonen, vi hører, bedst kan beskrives med et duuut, og ikke med diiit eller daaat!

Men i lyset af citatet er det mere end konvention!

Tonen i røret er netop en såkaldt sinustone, en ren, men også kønsløs, tone, den mangler klang i den forstand, at ingen overtoner svinger med.

Den slags toner kan man lave elektronisk eller tilnærmelsesvis med en stemmegaffel.

Det er blevet standard for klartoner, at de svinger med kammertonen, a1, 440 Hz. Med andre ord kommer rørets u-lyd af frekvensen!

To sinustoner, a og b, kan adderes til en sammensat, mere klangfuld tone.

På illustrationen ses de tre grundsituationer ved de to bølgers sammenlægning.

Om end man kan opleve noget der minder om vokal lydkvalitet ved blot én sinustone som ovenfor beskrevet, kan man bedre høre ligheden med vokallyde ved at kombinere to eller – endnu bedre – tre sinustoner.

De to bølger ovenfor svinger i forholdet 4:3, svarende til det rene kvartinterval.

Ligesom man syntetisk kan addere sinustoner for at skabe illusionen af en stemme eller et instrument, f.eks. med elektroniske instrumenter, kan man omvendt omtrent analysere stemmers og instrumenters klang ved at opløse dem til deres bestanddele af rene sinustoner.

Det viser sig, at den enkeltstående vokallyds indhold ikke kun er båret af betydningen: ”Ved enkle sinustoner kan man iagttage en frekvensafhængig kvalitet: Under 130 Hz som en stemt konsonant (m, n), fra ca. c1 til c5 som vokal (i rækkefølgen u, o, a, e, i), over 8.200 Hz som ustemt konsonant (f, s).”

Munksgaards Musikatlas

Hvorfor siger en bil, som ræser forbi, I-I-I-E-A-OWWW? Og hvorfor lyder en sirene fra en ambulance dybere, når den hurtigt har passeret os, end da den nærmede sig i fuld fart?

Forklaringen ligger dels i citatets universelle kobling mellem frekvens og sproglyd ovenfor, dels i den såkaldte dopplereffekt.

Lyd bruger – som vi allerede har været inde på – tid til at udbrede sig, så når en lydkilde nærmer sig hurtigt, vil bølgerne relativt set presses sammen, mens de strækkes ud, når kilden fjerner sig. Så den beskrevne lyd er såmænd citatets sekvens i omvendt orden: i-e-a-o-u!

Dermed nærmer vi os en forståelse af, at der findes en organisk orden i vokallydenes udfoldelse. Med bim-bam-bum, som var et deltema i forrige kapitel, har vi allerede snuset til en vokalsekvens som ligger så lige for, at den er et bærende element i en lang række remser og lignende. Vi kunne supplere med lirum-larum, pif-paf-puf, Skrat-skrirum-skrat, Rip, Rap, Rup og mange andre.

I, A og U er, som det fremgå ovenfor, begyndelsen, midten og enden af vokalernes naturlige orden, vi kunne kalde det de tre kardinale vokaler.

Diodorus, som var græsk historiker og levede kort før vor tidsregning skrev: ”Efter jødernes overlevering kaldte Moses selv Gud for Iαω.”

Denne ide er blevet videreført af kabbalister og gnostikere og er bl.a. kommet til udtryk gennem den righoldige symbolik i det 3. og 4. århundredes Abraxas-figurer:

Det åbne [α], som i Agnes, er den vokallyd af alle, hvor der er mest fri passage fra svælg til læber, det er af samme grund vi opfordres til denne lyd, når vi er hos tandlægen.

Overfor denne mest åbne vokal står de tre snævre u, i og y.

Ved at bevæge sig organisk fra disse tre mod det åbne [α] får man de tre fundamentale vokalsekvenser: - u- o- å- [‫]כ‬- [α] Ulla- Oda- Åse- Olga- Agnes - i- e- æ- a- [α] Ida- Eva- Else- Ane- Agnes - y- ø- [ö]- [ə]- [α] Yrsa- Øl- Øm- Ørn- Agnes Det er altså ikke mere end fire tegn, vi mangler, for så nogenlunde at have dækket hele vokalspektret!

Hvis man synger hver af rækkerne langsomt og opmærksomt igennem, kan man blive opmærksom på vokalernes iboende musik, idet overtonerækken folder sig ud parallelt med dem.

Overtonelaget kan man lytte sig ind til som et spinkelt og fint klanglag, som ved øget opmærksomhed og træning får en tydelig rolle.

Vokalrækken fra u via a til i ligger dog i den grad lige for, at man nemt kommer til at overse det, som vi særligt i de skandinaviske sprog har udviklet sans for, nemlig ø-lydene. Vi har allerede set en organisk sekvens for disse, og ved at gøre den komplet med dens naturlige slutning i y, er vi ved at være klar til et kosmogram over vokallyde:

Overtonerne ligger som trin sammen med de tre sekvenser: - Fra u til [α] kan man høre den nederste del af rækken, fra nr. 2 til omkring nr. 8.

- Ved at fortsætte fra [α] til i, vil man kunne fremhæve fra ca. nr. 6 til omkring og hinsides nr.

16, idet der er en vis overlapning.

- De overtoner, som tydeligst kan udskilles fra sekvensen [α] til y svarer omtrent til ovenstående sekvens, men vi kommer ikke så højt op i rækken.

Ovennævnte tal dækker over musikalske egenskaber, som bliver forklaret senere, i første omgang noterer vi os, at man ved at synge fra de snævre yderpositioner mod den mest åbne midterposition klangligt oplever én række, u-[α], som stigende og de to øvrige som faldende.

Den første og tredje række består af rundede vokaler, hvilket sigter til læbernes stilling ved udtale.

Den anden række er tilsvarende urundede eller ”brede” vokaler.

Den første række består af bagtungevokaler, hvilket sigter til det område, hvor den primære resonans findes.

De to øvrige består tilsvarende af fortungevokaler, idet vi med Ørn dog er nået ned i bagtungeområdet.

Teknisk set kan man altså beskrive vokalernes karakter ved tre variable: -

Graden af åbenhed Læbernes form Placeringen af den primære resonans

Det er påfaldende, at de eksperter, som ved hjælp af elektronisk udstyr og komplicerede formler, designer bygningers akustik, på trods af deres tekniske indfaldsvinkel, benytter sig af sproglige vendinger som: ”i skaber retning” og ”o skaber rum”.

Med andre ord vil noget, som kan beskrives ved hjælp af noget så teknisk og tørt som frekvenser, i sidste ende også appellere til noget, man kunne kalde sjæl eller følelse.

I fonetikken opererer man med begrebet formant, som dækker over de særligt fremstående frekvenser der præger og former de forskellige sproglyde, bl.a. vokalerne. Samtidig sigter begrebet til nogle specifikke områder i mundhulens musikinstrument.

Som vi allerede har set, er der tre primære steder, hvor vi kan udvide hhv. indsnævre lydens og luftens passage på den 17 centimeter lange rejse mellem stemmelæber og læber.

Disse tre steder svarer i en fortolkning til de tre formantområder.

En anden udgave analyserer menneskets organ som et musikinstrument i stil med en rørbladsblæser, hvor overblæsning (hårdere,

mere fokuseret blæs, som bringer lysere toner fra i spring), afføder de ulige værdier i overtonerækken: 1-3-5-7-9... I den fortolkning er de tre formantfrekvenser, og de længder i mundhulen som knytter sig til dem, blot de tre første og tydeligste af en principielt uendelig række.

Den tyske forsker Helmholtz kortlagde i 1850’erne de frekvenser, som, når man spiller dem sammen, giver øre og sind oplevelsen af en bestemt vokalkvalitet. Som vi allerede har været inde på, vil en ren sinuskurve i sig selv antyde det, vi til daglig kalder lyden af en vokal, men det nærmer sig mere talens karakteristika, når man kombinerer to eller endnu bedre tre rene frekvenser.

Man kan kalde det en afsløring af sproglydenes element eller man kan kalde det en teknisk fortolkning, men sammenhængen mellem den tonale opbygning af klang og det, vi til daglig forstår som sprog, er ikke til at komme udenom.

Og det egentlige mysterium, som er indlejret i vores køds stadige skabelsesberetning, er det, som man måske får færten af: Graden af åbenhed eller snæverhed i passagen fra stemmelæber til læber i de tre primære områder giver resonans for bestemte frekvenser, som igen lader os opleve vokallyden: - Høj frekvens i F2 betyder altså snæver passage ved hård gane.

- Høj frekvens i F1 betyder snæver passage ved bagtunge/ bløde gane.

- Tilsvarende er de lave frekvenser udtryk for støre åbningsgrad

Diagram over vokallyde som funktion af to formantfrekvenser. Som det fremgår, vil man ved at synge de rækker, som vi har gennemgået, i teknisk forstand kunne opleve, at en formantfrekvens undervejs vil stige, mens en anden vil falde. F.eks. stiger f1 ved overgang fra i til e, mens f2 falder.

Diagrammet gælder generelt, der er betydelige afvigelser betinget af sprog, køn mm.

Det er i øvrigt ikke nødvendigvis den mindst krævende øvelse at skulle holde en tone jævnt og stabilt i længere tid, så man skal også øve sig i at gøre sine registreringer let og elegant uden at synke helt ind og fortabe sig i føleriet.

Forenklet udgave af samme diagram, men med akserne drejet i forhold til ovenstående.

Illustration: Det Springende Punkt.

Kroppen er menneskets primære koncertsal og der er et væld af oplevelser at finde med vokallydes resonans.

Hundreder af forsøg med kursusdeltager har for mig afsløret, at det er de færreste, som for alvor gør sig klart, hvor meget hele kroppen involveres ved sang. Jeg har oplevet akademisk trænede korsangere udtrykke forundring over, at man rent faktisk med fingrene kan mærke resonansen på en syngende forsøgsperson (foruden på sig selv), og at resonans både skifter karakter og flytter sig, ikke bare med tonehøjde og register, men simpelthen ved at ændre den vokale lydkvalitet fra eksempelvis [α] til o.

Der er nogle generelle træk i billedet af vokallydenses kropslige resonans, foruden de allerede nævnte om i’s retning og o’s rum.

Disse betragtninger giver ikke megen mening at tilegne sig udenad som et facit, for man skal først og fremmest selv mærke efter. Det er sandsynligt, at man da opdager, at det heldigvis handler om forhold der er levende og ikke blot afhængige af faktorer som tonehøjde og volumen, men også mere subjektive ting som velbefindende og hvor man er med sine daglige rytmer.

Rent praktisk undersøger man sin egen krop eller arbejder gensidigt med én man føler sig tryg ved.

Det foregår med lette berøringer med fingerspidserne mod kroppens primære resonansområder: Overkrop, hals, isse, pande, næseben, kindben, hage og tindinger.

Man skal vælge en tone, som man ubesværet kan synge et stykke tid, så man sammenligne så neutralt som muligt ved skift fra en vokal kvalitet til en anden.

Vælg for eksempel at synge samme tone på de tre vokal-lyde O, [α] og I

De generelle erfaringer er som følger: - [α] er åben og åbnende og ikke kun i teknisk forstand, den stråler, samler resonansen i brystet og kan virke centrerende. Kan skabe oplevelsen af en vandret klangflade, som kan løfte sig og hele det klingende rum. Ofte vil en lys kvint (nr.

6, godt to oktaver over primærtonen) fremstå tydeligt i overtonelaget.

- O giver en oplevelse af rum, dybde, blødhed, rundede former, mørke farver, fylde. Ofte vil dens funktion resonansmæssigt virke ”lodret”, skabe passage mellem de øvre og de nedre resonansområder med et af sine foki i halsområdet. Overtonerne omkring nr. 4, to oktaver over primærtonen, står frem.

- I søger med sin resonans opad til isse og bihuler. Den kan dirigeres i forskellige retninger og fokuseres som en stråle.

Spids, skærende, irriterende, dirrende, lys, spinkel, lodret. De højeste tydelige overtoner for i ligger ofte helt oppe omkring nr. 16-18, fire oktaver over primærtonen.

- U minder om O men er mindre konturfast, mere luftig og ”tør”, mange oplever den som mørk.

Ofte vil u være den mest overtonefattige vokal.

Med øvelse kan man finde ned til nr. 2 eller 3 i overtonerækken frem, hhv. oktav og duodecim over primærtonen.

- Y virker lys, yndig og graciøs, inviterer til snirkler og ornamenter. Søger primært opad med sin resonans og minder en del om I, men resonansen går ikke så højt, mere i retning af læbe og kæbeområde, og dens karakter er rundere og lettere. Overtoner op omkring nr. 16 er tydeligt til stede, men ikke så kraftigt som i, til gengæld accentueres et område omkring nr.

8-10, tre oktaver over primærtonen, som i ikke har så tydeligt.

I store træk kan man beskrive de øvrige vokallyde i henhold til deres organiske placering i den allerede beskrevne sammenhæng mellem disse kardinale kvaliteter.

For atter at vende tilbage til de gamle kulturers sprogfilosofi, er det tankevækkende, at det A-UM, inderne oplevede som begyndelse, midte og ende i sprog og skabelse, helt oplagt er den første og dybeste af de tre primære rækker, som vi har gennemgået i vokalernes kosmogram, sunget fra midten og udad. De gamle indere beskriver en primær og universel sprogligmusikalsk organisk struktur.

Et andet af de primære mantraer, som vi også har strejfet i det foregående kapitel, bijamantraet for Saraswati, AING, er fuldstændigt tilsvarende den næste af de tre rækker. At en række sproglyde, som i svundne tider blev oplevet som en gudinde, i vore dage kan beskrives som en grundlæggende fonetisk struktur siger noget om både forskelle og ligheder mellem de måder kulturer adskilt af tid og geografi beskriver verden. Gudinde og fonetisk videnskab er to udtryk for samme primære oplevelse i krop og psyke.

Tilbage står rækken fra [α] via ø og y til n, som man skal søge lidt mere ihærdigt for at finde historiske antydninger af, men den er for så vidt også i teknisk forstand sprogligt mindre markant end de to øvrige. Til gengæld er der her en masse at hente for overtonesangere in spe.

Vokaløvelser Et er et søkort at forstå, et andet skib at føre.

Man kan få en del forstand af diagrammerne i dette kapitel, og det er vigtigt. Det er imidlertid en anden historie, om det også kan omsættes til noget smukt eller anvendeligt.

Mange, som forsøger at nærme sig overtonesang bliver forført af, at man kan høre disse høje frekvenser skifte farve, mens man glider gennem lange vokalrækker U-Ø-I-Å-Æ-Y-O-A-Y-U-I-… eventuelt kombineret med kompression og nasal intonation.

Det bliver ofte ”interessant”, men en af ulemperne ved den praksis er, at det kan være vanskeligt at finde samklang på den baggrund… og overtonesang inviterer i høj grad til at udforske muligheder i de fælles klanglag.

Man kan få mere ud af at træne lidt mere fokuseret ved at give sig selv passende begrænsninger, uden det behøver at bevæge sig over i det rigide: - Den vigtigste nøgle er det med at åbne, både rent fysisk og tonalt. Som nævnt i forrige kapitel, er det fordelagtigt at åbne til de rundede bagtungevokaler fra [Ŋ] og til de rundede fortungevokaler fra N.

- Nasalering og stærk kompression giver intet i sig selv. Det er en stor fordel at starte på en så åben og uanstrengt måde som muligt og så lade tonen gøre arbejdet. Det kan lyde af mindre i begyndelsen, men lønner sig i den grad. Når flotte fløjtende overtoner tit har et nasalt præg skyldes det, at klangen fokuseres i et præcist punkt under den hårde gane, hvorfra lyden finder resonans i næsehulen.

- Overtonerne opstår ikke på grund af skiftene mellem vokallyde, det er blot der, de fleste bliver klar over deres tilstedeværelse, fordi klangfarven ændres. Overtonen knytter sig til den enkelte tone og vokale kvalitet, som man kan fremhæve bestemte elementer fra.

- Find to nabovokaler, O og Å for eksempel. Syng og lyt dig ind til forskellen i den klanglige kvalitet i hver af dem. Hvis du kan høre enkelte overtoner stå frem, så gå ind i oplevelsen af dem, find balancen og lad din krop og sjæls ”akustiske bio-feedback” om at finde den indstilling, hvor de står renest frem. Veksl dernæst langsomt og indfølt mellem de to vokaler, prøv, om du kan finde det musikalske interval, som skiftet mellem dem udløser.

- Ikke for spagt ikke for voldsomt! Stille nok til en forsigtigt dvælende opmærksomhed er mulig, tilstrækkeligt kraftigt til, at det hele ikke slukker sig selv.

- Når du har fundet ind til en overtone på en bestemt vokal kvalitet, så forsøg at synge den i forskellige tonelejer.

- Forsøg også at bevæge dig tonalt/melodisk, mens du bevarer indstillingen med den fremhævede overtone så du ”tager den med” op og ned, mens du synger melodien.

- Hvis der er behov for længere rækker, så forsøg at finde ind til de naturlige trinbevægelser i overtonerækken, som ledsager sangen, når man opmærksomt synger de tre nævnte vokalrækker.

Vokallyden [α] sunget mod en membran dækket med sand.

Resonansen skaber et ordnet mønster. Eksperimenter af denne type fik af lyd-pioneren Hans Jenny navnet Kymatik (engelsk: Cymatics), som videreførte traditionen fra 19. århundredes Ernst Chladni. Alexander Lauterwasser har nylig taget tråden op med forskning og fotografi af vand der påvirkes af lyd..

Introduktion til Chronomatik Ernst Rasmussen Foredrag holdt på Chronomatisk Højskole og Studiecenter, d. 22. juni 2007 Om chronomatikkens historiske baggrund Den danske musikteoretiker og talforsker Frede Schandorf som har opdaget og udviklet de chronomatiske analyser har i sin tid lånt ordets forstavelse fra den græske gudelære, hvor tidsbegrebets egen gud blev benævnt ”Chronos”.

Tilføjer man til dette stavelsen ”mati” – der betyder ”viden” får man begrebet ”Chronomatik” der altså kan oversættes som ”viden om tid” eller som det også siges: ”Tidsbegrebets eget sprog”.

Meget betydningsfulde forskere – indenfor såvel naturvidenskab som åndsvidenskab – har gennem århundreder forsøgt at gennemskue tidsbegrebet uden dog at nå til nogen endelig og klar konklusion. Det hører til en af den nyere tids mest spændende bud på problemet når Einstein omtaler tiden som den fjerde dimension, en opfattelse der i dag deles af mange.

Her vil vi nøjes med at konstatere, at tiden egentlig ikke lader sig opleve ganske direkte.

Hvad der opleves direkte er forandringer. Disse ”forandringer” er imidlertid forårsaget af forskellige former for ”bevægelse”, og da chronomatikken grundlæggende opfatter ”tid” og ”bevægelse” som synonyme begreber, kan vi derfor også omtale chronomatikken som ”læren om den rene bevægelse” Hvor dens grundsætning lyder: ”Tid er bevægelse. Bevægelse periodiserer.”

Denne periodisering eller cykliske tilbagevenden kendes fra alle områder i naturen og menneskelivet lige fra hjerteslaget - over årstidernes skiften - til planeters og kometers tilbagevenden på bestemte steder og tidspunkter. Dette periodiseringsprincip kendes også fra ethvert tonesystem og ethvert talsystem, men er derimod ikke karakteristisk for en såkaldt uendelig talrække.

En sådan bevægelseslære der – uafhængigt af hvad der bevæger sig – kan afdække egenskaber og lovmæssigheder ved selve bevægelsens væsen har været forudset (og forventet) som en kommende opdagelse af så store kapaciteter som Werner Heisenberg (fra naturvidenskaben) og Rudolf Steiner (fra åndsvidenskaben).

Inden for forskellige fagområder har man gennem årtier nærmet sig den indsigt i tallenes- og de musikalske intervallers væsen, som danner grundlaget for de chronomatiske opdagelser. I den traditionelle musikteori – hvor man ganske vist har den store fordel at kunne få en direkte sanseoplevelse af selve det chronomatiske grundlag - strejfer man ganske vist kun overfladisk dette område indenfor den alm. interval- og harmonilære.

I den almindelige fysik – nærmere bestemt i akustikken – trænger man lidt dybere ind i den matematiske baggrund for sammenhængen mellem tal og toner i den såkaldte lydlære.

Men det er først indenfor den moderne atomfysik – hvor alt må beskrives vha. heltal og frekvensforhold - at man kommer virkelig tæt på de nye lovmæssigheder der blev opdaget omkring 1960.

2 grundlæggende spørgsmål Støder man ind i ordet chronomatik – omtalt som en ny videnskabsdisciplin – så vil man helt naturligt stille to spørgsmål: 1. Hvad drejer sagen sig om?

– og – 2. Hvad kan det bruges til?

Skal man svare kort på de to spørgsmål kunne man sige: 1. Chronomatik er en ny tallære baseret på konkrete harmoniske oplevelser, og ikke – som den gamle matematik – baseret på nogle abstrakte påstande.

2. Den kan bruges til at udvikle en større indsigt i de grundlæggende lovmæssigheder der er nedlagt i naturen, og derigennem bevirke en afgørende bevidsthedsændring, fordi man gennem sit eget personlige arbejde med stoffet – og ikke gennem nogen tro på religiøse eller videnskabelige autoriteter – må erkende at intet kan ske tilfældigt.

Om højskolen Vi har valgt at præsentere disse tanker i den form som var karakteristisk for den gamle højskoleide. I den oprindelige højskoleform var det hensigten at skabe et mødested for det folkelige og det akademiske. Dette afspejler sig også i den betegnelse vi har valgt, når vi taler om såvel ”en højskole” som ”et studiecenter”.

Hvis man henviser til nogle af højskolens pionerer – fx Ludwig Feilberg og Poul la Cour – så blev dette mål klart formuleret. På højskolen skulle man nok ”lære at leve livet” – men samtidig var der mulighed for en direkte og fri eksperimenteren med nye ideer.

Søgård Jørgensen, der grundlagde Idrætshøjskolen i Sønderborg – hvor jeg selv var højskolelærer gennem 30 år – formulerede det sådan: ”Højskolen er et sted hvor man må tale højt inden man har tænkt færdigt ”Dette forhindrer ikke, men befordrer snarere, at sådanne frie eksperimenter hurtigere kan finde deres endelige udformning i et strengt videnskabeligt arbejde.

Højskolen var også kendetegnet ved de tre nøgleord: oplysning, oplevelse og oplivelse, som vi her går ind for i den nævnte rækkefølge.

Først giver vi eleverne nogle nye oplysninger (om tal, toner og tid) som giver dem mulighed for nye oplevelser – dernæst skaber dette en særlig form for oplivelse eller begejstring. Vi arbejder med stoffet i en fortællende undervisningsform der placerer de nye opdagelser i sammenhæng med menneskets øvrige åndsliv, således som det kan beskrives indenfor kunst, filosofi, videnskab og religion.

Jeg har i årenes løb udviklet forskellige modeller og metoder, som gør det muligt for eleverne selv at opleve disse sammenhænge som de aldrig har haft tid til at beskæftige sig med i det efterhånden helt erhvervsrettede skoleforløb Om videnskaben Videnskaben - som vi kender den i dag - har naturligvis givet os mange praktiske resultater og dermed gjort det muligt at udvikle mange forskellige teknologier, men den har ikke derved gjort det muligt at udvikle et etisk og livsbefordrende syn på den virkelighed vi lever i.

Dette problem har den overladt til filosofien og religionen. Og her står vi overfor vor tids største problem. Filosofien og religionen kan nemlig ikke – uden tæt forbindelse med videnskaben og dens metode – udvikle den nødvendige etik, som i dag halter så langt bagefter teknologien.

Udviklingen af denne etik er ikke blot nødvendig for en menneskeværdig fremtid, men i virkeligheden også forudsætningen for fremkomsten af afgørende nye teknologier.

Det er altså i sammenhængen mellem naturvidenskab og humaniora – de såkaldte ”hårde” og ”bløde” videnskaber – vi skal finde løsningen på de problemer vi står overfor i dag.

Og det er her chronomatikken får sin betydning, fordi den præsenterer os for en fuldstændig sammensmeltning af kunst og videnskab.

Hvad nyt bringer chronomatikken set i forhold til tidligere opdagelser?

For at kunne besvare dette spørgsmål må vi begynde med at konstatere, at der hvor vi oplever naturen eller det vi kalder virkeligheden, oplever vi altid kvaliteter og ikke kvantiteter.

Men overalt hvor videnskaben forsøger at give os en beskrivelse af denne virkelighed, er den henvist til at gøre det i form af kvantiteter. At give en beskrivelse af det eksakte forhold der altid må eksistere mellem det kvalitative og det kvantitative ligger – indtil videre – udenfor dens område. Med sit ensidige krav om at lægge fysiske måle- og vægtprincipper til grund for sine vurderinger, og med sin begrænsning til anvendelsen af en ren kvantitativt bestemt matematik, kan den kun blive en videnskab om det døde. Man kunne sige: en videnskab om de statiske fænomener der kan findes indenfor de 3 rumdimensioner.

Der kræves en helt ny form for videnskab for at kunne håndtere det dynamiske, det levende og det kvalitative, der findes i en højere dimension.

Den såkaldte ”4. dimension” som Einstein - og andre med ham – netop benævnte ”tiden”.

Det nye - der får chronomatikken til at hæve sig over dette gamle videnskabssyn – er dens mulighed for at forbinde det kvantitative (tallene) med det kvalitative (tonerne). Den kan kun gøre dette, fordi den ser tallene i en logaritmisk belysning, hvor alle tal kan betragtes som ”den første rod” i en potensrække. Eller sagt mere enkelt: chronomatikken betragter grundlæggende alle tal som forholdstal og ikke blot som tælletal, der kun formår at angive en bestemt mængde eller en bestemt position i en ensartet række.

På grund af denne logaritmeopfattelse, som kan anvendes såvel ved beregning af musikalske intervaller som ved undersøgelsen af fysisk stof, bliver det muligt for tallene - igennem de i naturen nedlagte harmoniske principper – at skabe forbindelse imellem det kvantitative og det kvalitative, idet begge områder kan beskrives ved bestemte frekvenstal.

Her står vi overfor en dybere forklaring på den sætning, der kan læses ved hovedindgangen til huset her, hvor der står: ”Undervisning i sammenhængen mellem tid, tal og toner”.

Umiddelbart vil man blot forestille sig, at enhver tone naturligvis kan beskrives vha. et bestemt frekvenstal, som atter må forholde sig til en bestemt tidsenhed – fx et sekund. Men i virkeligheden gemmer sætningen på et langt dybere perspektiv som først kan rulles ud i forbindelse med et længere studium.

Om logaritmeregningens centrale betydning I dag betragter vi tallene som isolerede størrelser, der egentlig ikke i sig selv har noget med hinanden at gøre. Men det var karakteristisk for de gamle grækere, at de netop ikke betragtede tallene som isolerede størrelser. De opfattede grundlæggende tallene som forholdstal og mente, at tallene – set i forhold til hinanden kunne afsløre nogle af naturens dybeste hemmeligheder.

Selvom dette i dag stort set er gået i glemmebogen som en art overtro, så er det sandsynligvis rigtigt, og det ser ud til at være en dyb sandhed, der nu er ved at blive genopdaget i de chronomatiske analyser.

Vi har dog bevaret forståelsen for forholdstals praktiske betydning indenfor den nævnte logaritmeregning, hvor et bestemt potenseksponenttal forholder sig til en bestemt rod eller et bestemt grundtal.

I den såkaldte ”almindelige logaritme” er dette rodtal eller grundtal altid 10, og man omtaler derfor ofte logaritmer som 10-talspotenser. Det får dog et helt overvældende nyt perspektiv, hvis sådanne 10-talspotenser konverteres til 2talspotenser – hvad man let kan gøre vha. en simpel regneprocedure.

Logaritmisk Spiral og Nautilusskal

De nye tal, der herved fremkommer, er naturligvis stadig udtryk for den samme størrelse eller mængde (kvantitet). Men i den nye cifferfølge (der har oktavtallet 2 som grundtal) kan vi nu pludselig aflæse de til kvantiteterne svarende kvaliteter.

Selv om de chronomatiske opdagelser ganske umiddelbart finder deres naturlige plads i atomets verden, hvor atomfysikeren Max Born i øvrigt har udtalt at ”kvantiteter forvandles til kvaliteter”, så gør dette princip sig åbenbart også gældende i makrokosmos, fx imellem planetafstandene set i forhold til hinanden, noget jeg bl.a. vil kunne illustrere vha. de overheadtavler som jeg har tænkt mig at vise efter denne elementære orientering.

Max Born

Denne nye verdensanskuelse – der er baseret på harmoniske forholdstal - strækker sig altså langt ud over vores praktiske anvendelse af logaritmeregningen. Man kunne for så vidt sige, at dette perspektiv allerede antydes i bibelen i den berømte indledning til Johannesevangeliet, hvor der står ”I begyndelsen var ordet”.

Det er rigtigt, at man kan oversætte ”logos” ved ”ord” eller ”tanke”, men man kan også oversætte logos ved ”forhold” – og det ville nok (set ud fra en videnskabelig synsvinkel) give en større forståelse for bibelens tidløse visdom, hvis man havde oversat stedet til: ”I begyndelsen eksisterede der harmoniske forhold.”

Interessant er det i hvert fald at ordet logaritme faktisk betyder forholdstal idet ”logos” betyder forhold og ”ritmos” betyder tal.

Monochordet Vil vi begynde orienteringen om de chronomatiske opdagelsers baggrund helt fra starten, så vil det være naturligt at kikke nærmere på et meget simpelt instrument - det såkaldte monochord - som Pythagoras benyttede sig af, da han gjorde sine grundlæggende opdagelser.

Vi har her en lidt finere model af instrumentet, som kan bruges til at gentage den opdagelse, som for første gang demonstrerede den direkte sammenhæng mellem det kvalitative (oplevelsen af forskellige intervaller) og det kvantitative (konstateringen af bestemte talforhold).

Når vi her taler om et ”monochord” – der bogstavelig talt betyder et en-strengs instrument – så kan det måske undre, at man på instrumentet her finder flere strenge. Dette har nu sin naturlige forklaring. Som det kan høres, så er alle strengene stemt i samme tonehøjde – så principielt er der faktisk tale om et monochord.

Ideen er, at det herved gøres lettere at sammenligne de forskellige intervaller samtidig og måle deres forskellige strenglængder set i forhold til hinanden. Medens man knipser en løs streng kan man nemlig hele tiden – vha. en lille skydeklods – ændre strenglængde (og dermed tonehøjde) på de andre strenge og bemærke hvorledes intervalforholdene gradvist ændres.

I det første forsøg knipser vi en løs streng og lytter opmærksomt til den tone, der frembringes. Opgaven består nu i, at man ved langsomt at flytte på skydeklodsen under strengen ved siden forsøger at finde en tone, der mest muligt ligner den løse strengs tone.

Begge strenge må her på skift afknipses. På et tidspunkt kommer vi til et sted, hvor begge toner synes at falde samen til en tone.

Vi forstår rent logisk, at tonen frembragt af den lange streng og tonen frembragt af den korte streng ikke kan være absolut samme tone - der må eksistere et mellemrum (”interval”) imellem dem. På den anden side er det næsten umuligt at skelne mellem dette intervals to toner - og det giver derfor god mening, når chronomatikken kalder dette specielle interval for ”identitetsintervallet”.

I det gamle Grækenland ville man have omtalt det som ”Harmonia” (”det rette forhold”) eller den mest perfekte harmoni. Der er her tale om det interval der i den moderne musikteori kendes som ”oktaven”.

Lytter vi opmærksomt efter kan det også opfattes, at der faktisk er tale om et interval, hvor den ene tone blot befinder sig i et højere toneleje.

Chronomatikken taler om at de to toner er kvalitativt identiske men kvantitativt forskellige. Dvs. deres respektive svingningstal er forskellige.

Lader vi skydeklodsen stå på dette sted kan vi – med et simpelt målebånd – måle længden på den lange og den korte streng og opdager derved, at den korte streng (der frembringer oktavintervallets høje tone) er nøjagtig halvt så lang som den lange streng der frembringer oktavintervallets dybe tone. I dette tilfælde 60 cm i forhold til 120 cm. – eller udtrykt med forholdstal 1:2 (”et til to”). Dette kan udtrykkes i en generel lovmæssighed der lyder: ”Strengelængden er omvendt proportional med svingningstallet”

I dette tilfælde er forholdet mellem strengene 1:2 medens svingningstallenes forhold er 2:1 Overførte vi disse forhold til konkrete tal, så ville man altså kunne frembringe oktavintervallet vha. to strenge, hvoraf den korte fx kunne være 1 meter (og svinge 200 gange i sekundet) medens den lange skulle være 2 meter (og kun svinge 100 gange i sekundet).

Vi har her - som det senere vil kunne forstås – fundet den absolutte ”ramme”, indenfor hvilken ethvert tonesystem må udfolde sig – ikke blot som vi kender til det fra fortidens musikkulturer, men også som vi må forestille os større tonesystem i fremtiden.

I alle disse tilfælde vil oktavintervallet stadig stå som det ”absolut største interval” – indenfor hvilket alle andre intervaller kan finde deres plads.

Vi fortsætter nu eksperimentet, idet vi går på jagt efter det, man kunne kalde ”det næstvigtigste interval”. Det interval, som helt naturligt må optræde, før der overhovedet kan blive tale om tonesystemer.

NB! en rækkefølge af oktaver kan ikke skabe noget tonesystem, hvad vi hurtigt kan overbevise os om ved fx at spille en række C-toner på klaveret. Det kan i øvrigt her bemærkes, at disse C-toner ligger lige langt fra hinanden - noget der i realiteten kunne betragtes som en art synsbedrag, idet vi netop har opdaget, at oktavtoner må befinde sig i frekvensforholdet 1:2.

Dvs. skulle man – på klaveret – illustrere den ”virkelige” oktavrække, som den faktisk placerer sig ifølge konkrete frekvenser, der fx kunne være 100 Hz 200 Hz 400 Hz 800 Hz 1600 Hz etc., så måtte der – ganske som vi finder det på et alm. logaritmepapir – være stigende afstande mellem de ellers så ”ens” klingende oktaver.

Vi kan her drage denne slutning: Øjet ser additivt (tingene ligger ved siden af hinanden uden forbindelse). Øret hører logaritmisk (tingene befinder sig i en særlig sammenhæng).

I virkeligheden er den intervalrække, som vi her er i gang med at udforske vha. monochordet, indbygget i den naturlige overtonerække, som har dette forløb:

Som det fremgår så forholder de enkelte overtoner sig til hinanden som tallene i den naturlige talrække – dvs. først kommer ”det mest fuldkomne” interval - oktaven (1:2) dernæst følger kvinten (2:3), kvarten (3:4), som atter efterfølges af forskellige naturtertser (4:5; 5:6; 6:7) og forskellige natursekunder (7:8; 8:9; 9:10) og derpå videre til endnu mindre intervaller, der ikke findes på klaveret.

Disse intervaller, der gradvist bevæger sig fra de reneste konsonanser til de skarpeste dissonanser, modsvarer de brøkforhold der kan dannes mellem de enkelte heltal startende med det mest enkle talforhold (1:2), hvorefter der gradvist optræder mindre enkle talforhold i takt med de stigende intervalspændinger.

Denne rækkefølge symboliserer altså noget helt fundamentalt, og man har ofte har spurgt til oprindelsen af den naturlige talrække. Til dette har den tyske matematiker Kronecker engang bemærket: ”De hele tal er skabt af Gud – resten er menneskeværk” Her vil vi sige: talrækken er nedskrevet af mennesker, men den må betragtes som en abstraktion fra sit konkrete grundlag – nemlig overtonerækken, som altid har været nedlagt i naturen. Og først når den abstrakte (”døde”) talopfattelse igen forbinder sig med sit konkrete (”levende”) ophav, får vi mulighed for at skabe en ny matematik, der kan inddrage det levende og det kvalitative.

Denne overtonerække kan trækkes hørbart frem ved simple eksperimenter på et almindeligt klaver. Med basis i en såkaldt sinustone - eller grundtone som musikeren ville kalde den – dannes der et principielt uendeligt forløb af overtoner der opstår idet klaverstrengen ikke blot svinger i hele længden, men også partielt.

De enkelte såkaldte ”harmoniske overtoner” er her nummereret og påført de tonenavne der (her med udgangspunkt i tonen C) kan findes på klaveret indtil de fortaber sig i mindre afstande.

Intervalnavne og talforhold der knytter sig til forholdet mellem de enkelte overtoner er også noteret.

Vi vil nu - i eksperimentet - gå videre til en undersøgelse af de to næste talforhold i denne naturens egen talrække – nemlig 2:3 – som danner kvintintervallet. Dette er det helt afgørende interval når vi taler om tonesystemer – både mht. alm. musikpraksis og mht. igangsættelsen af de chronomatiske analyser.

I eksperiment vil vi nu prøve – om man så må sige – at ”gå den modsatte vej” dvs. i stedet for at lytte os frem vil vi først måle os frem – for derefter (med øret) at kontrollere, om vi har fundet ”det rigtige sted”.

Da vi nu ved, at der eksisterer en omvendt proportionalitet mellem strenglængde og svingningstal.

Og da vi kender svingningstalforholdet for kvinten som 2:3, så er det let at finde stedet på monocordet, som er 120 cm langt. Jeg behøver blot at dividere denne længde med 3 og får så den rigtige afstand på 40 cm, hvor vi nu kan placere skydeklodsen – og derefter (med øret) kontrollere, at vi virkelig har fundet kvintintervallet i netop denne afstand (hvilket umiddelbart kan kontrolleres ved at fløjte eller synge de 5 toner, der udfylder intervallet).

Disse fysiske eksperimenter, som kan virke uhyre simple, har i virkeligheden enorme konsekvenser og perspektiver. Pythagoras – som også foretog disse eksperimenter ved at hænge forskellige vægte på strengene – mente, at han her havde fundet en universel lovmæssighed.

Og Newton måtte mange hundrede år senere give ham ret, da han i 2.udgave af sit berømte hovedværk ”Mathematica Principia” måtte indrømme, at hans berømte gravitationslov - der siger at gravitationen mellem planeterne aftager med kvadratet på afstanden - i virkeligheden var opdaget af Pythagoras vha. disse strengeeksperimenter.

Også Max Planck måtte – nogle hundrede år senere - henvise til disse eksperimenter for at forklare sin nye kvanteteori, der nu opfattes som moderne fysiks højdepunkt.

Pythagoras- Newton- Max Planck

Men konsekvenserne af dette simple eksperiment standser ikke med dette. På baggrund af vores undersøgelser med monochordet vil vi dog her standse op med denne konklusion: For mere end 2500 år siden levede Pythagoras i en mystisk verdensopfattelse hvor alt ganske umiddelbart blev oplevet som kvaliteter. Men i hans eksperiment åbnede han døren til den moderne kvantitativt baserede videnskab. Det lykkedes for ham at bevæge sig fra det kvalitative til det kvantitative og finde en forbindelse mellem disse.

Det må være muligt, at vi i dag også kan gå den modsatte vej – fra det kvantitative til det kvalitative.

Foreligger denne mulighed virkelig – hvad det kunne se ud til på baggrund af de chronomatiske opdagelser – så vil det betyde intet mindre end en videnskabelig revolution. Øret som erkendelsesorgan Vi bør ikke her overse den vigtige pointe, at den erkendelse, vi her kommer frem til, er sket gennem øret og ikke gennem øjet - som det ellers er så almindeligt for næsten al videnskabelig erkendelse.

Om høresansens særlige betydning er der skrevet bindstærke værker. Her vil vi nøjes med at nævne følgende: Øret er vort ældste og fineste organ – langt mere fuldkomment og præcist end øjet. Noget, man sjældent tænker på. Det er det første organ, der er åbent for indtryk i det lille foster, inden barnet fødes, og det sidste organ der ophører med at virke, når vi dør. Det er grundlæggende gennem øret - og ikke gennem øjet - vi udvikler vor forestillingsevne, som er den menneskelige egenskab der adskiller os afgørende fra dyrene.

For at nævne et enkelt eksempel: tænk på den store forskel der kan opleves når man læser en bog (hvor man lytter til forfatterens tanker) i forhold til dette at se en film om det samme emne. Instruktøren har allerede, med sit billedvalg, begrænset vore forestillinger om personer og handling. Det er ikke forkert, når man har sagt at ”billeder dræber forestillingslivet” Øjet er 1-dimensionalt – det ser kun i én retning. Øret derimod er mange-dimensionalt. Lægger man sig på en bakketop med lukkede øjne og koncentrerer sig om hvad man kan opfatte gennem øret, så opdages det, at der kommer informationer til os både forfra og bagfra, ovenfra og nedenfra. Åbner vi øjnene og koncentrerer os om synet ser vi kun i én retning og går glip af mange ting. Som motto over en artikel formulerede jeg engang sætningen: ”Hvis vi lærer at lytte kan vi forstå det vi ser” Man taler ganske vist om at have ”et skarpt blik”, men dette betyder kun, at øjet ”skærer” i tingenes overflade. Gennem øret formår vi derimod så at sige at ”gå ind i tingen” og erkende tingens væsen. Det skarpe blik betyder dog ikke, at øret er mindre præcist end øjet.

Kører der fx en filmstrimmel med den relative langsomme hastighed af 22 billeder i sekundet, så flyder dette sammen for øjet og bliver til illusionen af ”levende billeder”. Sætter man derimod to bornholmerure ved siden af hinanden, hvor pendulernes svingningshastighed blot er forskudt 1/200 sekund i forhold til hinanden, så vil øret kunne registrere denne forskel.

Oktaven – et nyt symbol for det ubegrænsede For nogen tid siden havde vi besøg af en dygtig matematiker, der i sine fremstillinger nedskrev følgende to interessante ligninger: ∞+1= ∞ ∞-1 ≠ ∞ Normalt vil man sige: man kan ikke forestille sig det uendeligt største tal – for så vil man altid kunne lægge 1 til og få et endnu større tal. Men postulerer man ikke desto mindre, at dette tegn – som man forsigtigt nok hævder ”ikke er noget tal” men blot et vedtaget symbol - alligevel skulle finde sin plads i talverdenen, fordi det er ”praktisk” – ja så kan det godt være, at vi opnår nogle midlertidige og tilnærmede resultater, men dels går talforskningen i stå på dette meget vigtige sted, og dels forsynder vi os mod vores logik og forestillingsmuligheder.

Dette fremgår vel tydeligt af den første ligning, hvor man forsøger at addere to helt forskellige ting – nemlig ”noget som ikke er et tal” – med noget som er et tal. Hvordan skal vi overhovedet kunne forestille os noget sådan? Sandheden er: det kan vi ikke!, og som Aristoteles meget klogt sagde det: ”Det man ikke kan tænke eksisterer ikke.”

Måske vil man endnu nogen tid tolerere symbolet i den ”urene matematiks” verden – men det vil aldrig blive accepteret i den rene tallære.

Måske var det tanker af denne art, der kunne gøre Einstein grædefærdig når han kom til at tænke på den alt for primitive matematik han var henvist til. Han kunne fx give udtryk for dette således: ”Hvor matematikkens sætninger henviser til virkeligheden er de ikke sikre, og i det omfang de er sikre henviser de ikke til virkeligheden.”

Denne udtalelse forstærkes yderligere af en samtidig og endnu større talkender (Henri Poincaré), der sagde: ”Matematikken er ikke sand – den er hensigtsmæssig.”

Overfor dette må vi dog tilføje ”Tallene er i sig selv sande” – og det samme gælder de lovmæssigheder der kan udledes af den rene talog tonelære kan ikke forestille os det uendelige – men vi kan forestille os det ubegrænsede!

Tænk fx på en stor kugle, hvor vi kan blive ved at vandre rundt i forskellige retninger uden nogensinde at støde på en grænse. Her nærmer vi os den nye matematik – noget man kunne kalde ”Matematikken for det runde”.

Naturligvis er den omtalte ”kugle” et alt for primitivt fysisk billede, som kun kan illustrere forskellen på de to begreber: det uendelige og det ubegrænsede.

Billedet formår ikke at forvandle vore nuværende matematiske forestillinger. Men her kommer oktavbegrebet os til hjælp. Her er der tale om et nyt begreb, der kan tilfredsstille såvel vor tanke som vor følelse. Her findes et klart symbol – ikke for det uendelige - men for det ubegrænsede.

Oktaven er ikke blot en konkret akustisk oplevelse, men også et universelt begreb, hvis princip gennemtrænger såvel mikrokosmos som makrokosmos. Grundstoffernes periodiske system er fx opbygget ifølge oktavprincippet – og - som nævnt kan det også vises at dette oktavprincip gennemtrænger astronomiske forhold.

I chronomatikken taler man om oktaven som det ”absolut største interval”. Et hvilket som helst – selv nok så stort - interval kan nemlig, gennem en konkret oktavomlægning, bringes inden for dette oktavbegrebs ramme.

Det kræver ganske vist et lidt mere omfattende studie at komme til en klar forståelse af denne bemærkning, men den nævnes dog her for at gøre opmærksom på at ligningen ∞+1= ∞ trods alt peger i retning af noget der har en meget mere konkret og forståelig forklaring i chronomatikken.

Kritik af den nuværende matematik Trods Einsteins kritiske indstilling overfor den nuværende matematiks formåen kunne han dog samtidig sige: ”Det virkelige kreative princip findes i matematikken”.

Det må også indrømmes, at intet videnskabeligt fagområde befinder sig i en så rivende udvikling som netop matematikken. Men det må tilføjes, at denne udvikling kun sker indenfor delområder af mindre fundamental art. Noget ganske andet ville det være, hvis der kunne rejses en seriøs kritik af hele matematikkens grundlag. Dette synes nu imidlertid at være tilfældet, og der skal her nævnes et par eksempler på dette.

Frede Schandorf har selv – gang på gang – peget på den store tyske filosof Oswald Spengler der i sit hovedværk ” ”Untergang des Abendlandes” henviser til en fuldstændig forvandling af den matematik vi kender til i dag. Spengler taler her om at: ”De enkelte videnskaber: erkendelsesteori, fysik, kemi, matematik, astronomi, nærmer sig hverandre med voksende hast. Vi går en fuldkommen resultaternes identitet og dermed en sammensmeltning af formverdener i møde der fremstiller et til få grundformler reduceret system af tal af funktionel natur” – i den forbindelse siges det endvidere at der vil komme en: ”mængdelære der – i den skarpeste modsætning til den ældre matematik – ikke opfatter de enkelte størrelser, men indbegrebet af morfologisk på en eller anden måde ensartede størrelser, fx totaliteten af alle kvadrattal!”

NB! den sidste bemærkning er i fuldstændig overensstemmelse med en af chronomatikkens meget store analyser (”Egenladningsplanet”) hvor alle tonesystemer og talsystemer samles til en helhed, der netop er opbygget på kvadrattal.

En samtidig – og ikke mindre betydningsfuld – filosof og videnskabsmand (Rudolf Steiner) udtaler sig i et af sine mange foredrag endog om muligheden for en fremtidig ”matematik for kvaliteter”!

Man vil nok ikke i længden kunne afvise disse tanker med bemærkninger som ” her er det jo kun filosoffer der taler” – så meget desto mindre, fordi en af fagets egne mænd (Max Born) har sagt: ”Atomfysik er vor tids filosofi” (!)

Men hvad har andre af vor egen tids store fagfolk indenfor fysik og matematik egentlig at bemærke til spørgsmålet om et fuldstændigt nyt syn på matematikkens grundlag? Vi kan her nævne David Bohm, der i sit sidste store værk (”The undivided universe”) skriver et afsnit om denne søgen efter et nyt udgangspunkt for matematikken. Her siges det bl.a.: ”Den grundlæggende vanskelighed som vi her står overfor i forsøget på at gøre teoretisk fysik konsistent findes i selve notationen af det matematiske punkt som eksisterende i rum-tiden uden udstrækning og varighed. Dette punkt har hidtil tjent os som en hensigtsmæssig abstraktion, men vi fornemmer nu at meget taler for at dette begreb har nået grænserne for sin anvendelse og troværdighed. Ideen om at tage udgangspunkt i noget som rummer en form for udvidelse har længe ligget i luften og udforskes allerede af mange.”

David Bohm

Utvivlsomt hører Frede Schandorf til blandt de forskere der i dag – som Bohm siger det – er i gang med at udforske dette nye udgangspunkt i ”noget der rummer en form for udvidelse” (i dette tilfælde tonen og dens kompleks af overtoner). Men findes der også andre, der – i lighed med chronomatikken – taler om en fremtidig matematik for kvaliteter?

Igen kan vi henvise til et af de store navne indenfor moderne atomfysik (nemlig Brian Josephson) som et sted udtaler sig således: ”Jeg tror, at en masse mennesker, som prøver at forene Østens og Vestens perspektiver har et godt kvalitativt billede af, hvordan tingene er.

Men ingen har matematikken, der kan gøre dette billede kvantitativt. Og jeg tror, det grundlæggende er et matematisk problem. En eller anden må finde den rigtige matematik der dækker situationen.”

Til sidst kan vi ikke undlade at stille spørgsmålet: Når man tilsyneladende er så tæt på, hvorfor er chronomatikken så ikke for længst brudt igennem – eller i det mindste blevet anerkendt som et legitimt grundforskningsområde der fortjener opmærksomhed og evt. økonomisk støtte?

For at svare på dette spørgsmål må vi nok henvise til den såkaldte ”Russels lov” der siger: ”Modstanden overfor nye ideer tiltager med kvadratet på deres betydning ” NB! Dette foredrag – der blev afviklet i løbet af en time – måtte desværre afbrydes her pga. manglende tid. Det var planlagt, at endnu en time måtte bruges til at kommentere nogle overheadplancher, der dels kunne illustrere, hvad der blev omtalt i foredraget, og dels vise nogle af de første centrale chronomatiske analyser – dette håber vi at kunne vende tilbage til ved given lejlighed.

Ernst Rasmussen er komponist, højskolelærer mm., bor i Augustenborg og er medstifter af Chronomatisk Højskole og Studiecenter. Her opbevares og udstilles Frede Schandorfs enorme værk i form af skrifter, plancher, modeller mm.

Om Chronomatikken må siges, at det er en fantastisk dyb verden med mange facetter, som foredraget her ikke i egentlig forstand tager hul på, hvilket for så vidt heller ikke er foredragsholderens hensigt.

Frede Schandorf er oprindeligt koncertpianist, anmelder ved dagspressen, underviser ved DKDM og redaktør af Dansk Musiktidsskrift.

Siden ”oktaven faldt ned i hovedet på ham” i 1960 har han udviklet chronomatikken, i begyndelsen primært ud fra tonalitetsbegrebet, men fra omkring 1989 efterhånden som ren tallære.

På hjemmesiden www.chronomatics.dk er der som eksempel på dette et enkelt skrift om primtalspalindromer. Red.

GONG PRÆSENTERER: The Moment www.themoment.dk 28. september 19.00: Foredrag i Tårnstudiet 29. september 10-17: Workshop i Tårnstudiet 30. september 17.00: Koncert i Hellig Kors Kirke

At være til stede, der hvor himmel og jord mødes... hvor alt er i harmoni og livet folder sig ud... hvor at være er nok... at være med alt som er... at blive bevæget af livets strøm og falde til ro... i takt med livets puls... Programmet, som The Moment præsenterer, henvender sig til alle, der får gåsehud ved at lytte til musik. Tilbuddet er en helhed, hvor foredraget henvender sig til sindet, kurserne støtter kroppen og koncerten inviterer sjælen på en rejse i Sfærernes Univers.

Dhrupad & Hildegard Inge Brink Hansen og Ashish Sankrityayan Middelalder-mystikeren Hildegards musik går fint i spænd med den meditative musik, som blomstrede ved stormogulens hof.

Tirsdag d. 30. oktober, 19.00 i Tårnstudiet: Oplæg ved Inge Brink om Hildegards Musik.

Torsdag d. 1. november: Koncert med Dhrupad og Hildegard.

Søndag d. 4. november kl. 10-16 Workshop med Ashish i Tårnstudiet

Priser for de to ovennævnte arrangementer: Foredrag: medlemmer 30 kr., øvrige 60 kr.

Workshop: Ved betaling senest to uger inden arrangement: Medlemmer 450,- kr., øvrige 550,- kr. Derefter: Medlemmer 650,- kr., øvrige 750,- kr.

Koncert: Medlemmer 60,- kr.Køb billet gennem GONG eller ved døren. Øvrige: 100,- kr.

Pakkepris for alle tre dage: Ved betaling senest to uger inden arrangement: medlemmer 510,- kr., øvrige 670,- kr. Derefter: medlemmer 710,- kr., øvrige 870,- kr.

Info, tilmelding og betaling: Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529.

Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 1551. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01.

Husk at oplyse navn, adresse + tlf. eller mail samt hvad indbetalingen skal dække!

Info: Susanne, 30 24 40 32 eller Skye, 20 97 07 01 Ved framelding indtil ti dage før kursusstart tilbagebetales gebyret minus 150,- kr.

GONG-tamtam -

En hyldest til metallets klang!

Søndag d. 14. oktober kl. 10-16,Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, Kbh. V. Mini-workshop, mini-koncert, prøvebehandling, udstilling, gruppeøvelser, eksperimenter og foredrag. Ved Ole Kaimer, Gerhard Kaimer, Martin Bryder, Skye Løfvander m.fl.

Vi spiller på og lytter til messing, aluminium, bronze og banket stål. Oplev lyden af store kinesiske gonger og tamtam’er, Steve Hubbacks unika, bækkener, syngeskåle, wok-låg, weber-grill og kloakdæksler!

Kæmpe installation af syngeskåle.

Ordforklaring: En gong adskiller sig fra en tamtam på samme måde som en kamel fra en dromedar: der er en ekstra pukkel! … Og så er gongen tungere og har fået bukket mere kant om.

Pris: GONG-medlemmer, ved betaling senest 30. september: 200,- kr. Derefter 250,Ikke-medlemmer, ved betaling senest 30. september: 300,- Derefter 350,- kr.

Tilmelding: Se ovenfor. Skriv ”GONG-tamtam” i meddelelsesfeltet!

OBS! Stemmens Dag i Rundetaarn er udsat til 5. april 2008.

ANNONCER Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Lydens Kraft. Søndag d. 9. september kl. 10-16 Turbinehallen, Århus www.heartsandhands.dk/wp/?page_id=7 Program: David Hykes, Marie Bergman, Carsten Dahl, Ashish Sankrityayan & Skye Løfvander, Lisbeth Hultmann, Githa Ben-David og Lars Muhl David Hykes i Århus Lørdag d. 8. sept. 10.00 – 13.00 og 14.30 – 17.30 Søndag d. 9. sept. 17.00 – 20.00 Studiescene 3, Brobjergskolen, Frederiks Allé 20B, 1. tv., 8000 Århus C Pris: Ved tilmelding og betaling inden d. 3. sept.: 1 session: 300,- kr. 2 sessioner: 550,- kr. 3 sessioner: 700,- kr. Ved tilmelding og betaling senere er prisen hhv. 350,- / 600,- / 800,- kr.

Pengene kan betales til nedenstående kontant eller til David via PayPal.com på harmonicworld@gmail.com Tilmelding og information: Ruth Lund, 86 14 54 12, Mobil 24 45 36 23 rlund@mail.tele.dk Yderligere information: Anja Senn, Mobil 23 42 44 01 Skye Løfvander, Det Springende Punkt .

Individuelle klangsessioner tilbydes, stemmetræning eller lydhealing Koncerter med Subtile Stemmer, www.subtlevoices.dk Ashish Sankrityayan & Skye Løfvander. Dhrupad og overtonesang: 7. september, 19.00: Koncert, Subtile Stemmer, Hellig Kors Kirke, Kapelvej, Nørrebro. Entré: 60,Efter koncerten er der åben natkirke.

8. september, 19.30: Koncert, Subtile Stemmer, Skansekapellet, Skansevej 113, Hillerød, gratis.

9. september: Koncert, Subtile Stemmer Lydens Kraft, Århus, www.heartsandhands.dk/lydenskraft.htm 13. oktober, 20.00: Koncert, Subtile Stemmer, Solvognen, Odense, www.solvognen.dk 27. oktober, 19.30: Slangerup Bio, Brobæksgade 6, Slangerup (evt. med Inge Brink Hansen, Hildegard-sang), www.slangerupbio.dk 28. oktober, 15.00 (skal bekræftes): Reprisen, Øverødvej 10-12, Holte, www.reprisen.dk 2. november, aften: Koncert på Ny Ryomgaard, Frederikslundvej 4, Ryomgaard. www.nyryom.dk 3. november 10-17: Workshop og eftermiddagskoncert i Aarhus (mere følger). … flere arrangementer på vej

Workshops med Gösta Petersen & Skye: 22.-23. september: Linderbergska Skole, Lund 28.-30. september: Solberga, Öland Monochorder og tanpuraer sælges Kontakt: Det Springende Punkt, 20 97 07 01. www.subtlevoices.dk Workshop; Helse for krop og sjæl Bevægelse / hvile – lyd / stilhed – mental aktivitet / mental afspænding Fredag 14/9, kl. 18.30-20.45 og lørdag 15/9, kl. 10.30-16.45 Gråbrødre skole, Roskilde (tæt ved stationen) Pris: 410 kr. Tilmelding: Susanne Eskildsen, lydog afspændingspædagog.

Tlf. 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk Eller www.roskildeaftenskole.dk Lyd-, energi-, afspændingsbehandling tilbydes: Susanne Eskildsen 30 24 40 32 s.eskildsen@post.cybercity.dk Jane Maluka * World Soul Music * World Wide CDs – koncerter – workshops www.janemaluka.com Soul Singing og Sharing Gruppe - hvor hjerter brænder og finder fred.

Uforpligtende introaften, tirsdag d. 4. september, kl. 19-21.30 i City Heart Temple, Læssøesgade 14,1. baghuset. Kbh. N. (60kr.)

Info/tilmelding: hannah.tarisha@hotmail.com el. mobil 28 938 966 Lyd & Krop Kurser, der styrker krop, åndedræt, energi, stemme og udtryk. Kurser i Århus C og Rodskov.

Toning, krop og stemme i flow, Frigør din stemme 1 + 2, Din skabende stemme 1+2. www.lydogkrop.dk Marianne Hansen, lyd- og kropsterapeut. Tlf: 21 40 34 62 Åbne Lydaftener på Djursland Den 2. tirsdag i måneden 19.30 – 21.30 (10,- kr.)

Ved Thor Sejer Weimar, Troldhøjvej 4, Gjerrild, 8500 Grenaa. www.weimarsweb.com/5.10_info_lydaften00.ht ml Tilmelding fra gang til gang på 21 403 487 / tsw@weimarsweb.com Nu Trommecirkel Djursland en gang om måneden som aftales fra gang til gang. ¨ Workshops med Birgit Lynge www.power-design.dk Power-Singing i Tårnstudiet: Søndag den 9. september kl. 11-18.

Power-Singing på Helgenæs: Lørdag den 6. oktober kl. 10-17.

Tilmeldinger skal ske telefonisk til Birgit Lynge på 7020 0207 (ma-to kl.9-10)

ISSN NR. 1604-2484 Returadresse: FiliongGONG c/o Skye Løfvander Fredskovhellet 2G, lejl. 21 DK-3400 Hillerød

Faste aktiviteter i GONG, efterår 2007 www.gong.dk ptsda-ptsda-ptsda-ptsdaÅbne Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, Kbh. V Sangaftener er åbne for alle. Forløb: 18.30 – 19.00: Guidet meditation for dem der vil. Mød i god tid!

19.00: Kort indtuning for alle, fulgt af fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag.

Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale inden døren lukkes kl. 19.00!

11. september, 9. oktober, 13. november.

NB! 13. november, særlig gæst: Kent Edmark fra Flyingeby: Undertoner, Tuvasang, viser, udvikling af overtoner, charme og humør Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr. Info: Susanne: 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01 Lydhealingsarrangement 4. tirsdag i hver måned, kl. 19 i Tårnstudiet. 25. september, 23. oktober, 27. november.

Vi afprøver forskellige måder at give og modtage lyd, prøv f.eks. "didgeridooisering", shaman-tromme, bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord!

30/60,- kr. Info: Susanne: 30 24 40 32 eller Skye, 20 97 07 01 Sound & Silence, meditativ sang og musik i Hellig Kors Kirke glider for fremtiden ind i natkirkearrangementet dér, hver fredag aften fra 21.00. Sæsonen er startet. Info: Skye, 20970701 Træningsgruppe Sangenhængen Krop-stemme-psyke samt overtoneøvelser. Kun for medlemmer, der binder sig til helt forløb. Nyt forløb starter, nye deltagere velkomne!

12. & 26. september, 10. & 24. oktober, 7. & 21. november, alle dage 11.15-13.30.

Pris: 300,-kr. Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D (gennem port, over gård), Kbh. Ø.

Ledes af Susanne, 30244032 og Skye, 20970701

SONG (vores søsterforening i Lund, Sverige) www.overtone.se Workshops med Gösta Petersen & Skye: 22.-23. september: Linderbergska Skolan, Lund Workshop, Solberga gård, Skördefesten på Öland: Fredag 28 sept. kl. 13 – 17, lördag 29 sept. kl. 9 – 17, söndag 30 sept. kl. 9 – 12.

Kursavgiften är 1000 SEK (800 kr för studerande och medlemmar i SONG) och kostnad för logi är 400 SEK (två nätter). Därutöver tillkommer kostnad för måltider. Anmälan: Helst via mail: Goesta.Petersen@djingis.se (eller tel Gösta 046-12 53 27).