FiliongGONG19

FiliongGONG Organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing Nr. 19, december 2007

Indhold: Om Apollon, tommer og toner Interview med Skye Gamelan – metallets klang Tetraktys’ toner

Skye Løfvander Susanne Eskildsen Skye Løfvander Skye Løfvander

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!

FiliongGONG er organ for GONG Foreningen for Overtonesang og Lydhealing

www.gong.dk GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv sang, akustiske improvisationer og performance.

Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke.

Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.

Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.

Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af medlemsgebyret (se nedenfor) på foreningens girokonto: 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. Nr. 1551.

Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk Årsmedlemskab 225,- kr. Nye medlemmer afregner det første år iht. indmeldingstidspunkt: 1. januar- 31. marts: 225,- kr. inkl. 4 FiliongGONG 1. april- 30. juni: 175,- kr. inkl. 3 FiliongGONG 1. juli- 30. september: 125,- kr. inkl. 2 FiliongGONG 1. oktober- 31. december: 280,- kr. inkl. medlemskab følgende år og 1+4 FiliongGONG SONG/GONG Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (vores søsterforening i Sverige), kan få et SONG-GONG medlemskab. Dette indebærer: - Medlemskontingent 50 % af GONGs medlemskontingent (100 kr. for 2008) - Modtager FiliongGONG som andre GONG-medlemmer.

- Kan deltage for halv pris i: Sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, hvor der ikke er honorarlønnet leder.

- Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser.

- Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse.

Om FiliongGONG: Vores medlemsblad udkommer fire GONG årligt og sendes til medlemmer af foreningen samt til særligt interesserede, som måtte ønske det.

Pris i løssalg: 30,- + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,-

Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes. Redaktionelle henvendelser rettes til: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com

Tilmeld dig også GONG-mail på denne adresse og bliv månedligt opdateret pr. mail!

Oplag, nr. 19: 160 eks. Deadline, nr. 20: 25. februar Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 10. marts ’07: Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32 Næstformand, kasserer: Grethe Kure, 35 55 18 24 Webmaster: Jimmi P. Andersen, 27 21 90 69 Redaktør: Skye Løfvander, 44 64 07 37

s.eskildsen@post.cybercity.dk grethekure@mail2life.com lpjpa@yahoo.dk skye.lofvander@gmail.com

… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne om foreningens forhold!

Knas og quiz

Hvad er dette?

I denne søde juletid tør man sig ret fornøje og bruge al sin kunst og flid, Guds nåde at ophøje, … og som overtonesanger har man særlige forudsætninger for med fiffige tricks at ophøje sin kunst flere oktaver over den vanlige hobs.

Hertilblads er det kun sjældent der bringes noder eller uddrag fra partitur, men nu er det jul og gækken slås løs, så grannåle drysser og englene kysser! Ovenstående lille stykke årstidsrelaterede musik bringes på opfordring af Andreas, den gamle arkivar, og er en bearbejdning foretaget af Wolfgang Saus i bogen Oberton Singen.

Der er primærtone i bassen, overtoner i g-nøglen (som klinger en oktav højere end noteret, som 8tallet over g’et viser), og man skal ikke have den store ledvogtereksamen udi nodelæsning for at knække denne node-kodenød.

For at skabe lidt mere udfordring til de altid GONGurrencelystne læsere sættes et års fuldt medlemskab, 2008, med alt hvad det indebærer af rabatter, fordele og pragtfulde medlemsblade på højkant, til den der giver sit auditive bud på en løsning. Dit bud kan sendes som MP3 eller videofil og siden hen lægges på YouTube. For de læsere som er knapt så teknisk orienterede kan deltagelse i GONGurrencen ske ved at skrive et indlæg til bladet. Emnet er frit, men hvis der er brug for inspiration, så prøv at skrive om Frihed i sang/ musik.

De læsere som ikke er nodekyndige kan finde løsningen på annoncesiden bagest, længst nede på siden.

Sidste frist for indsendte løsninger er torsdag d.

31. januar kl. 12.00. til den gamle redacteur på skye.lofvander@gmail.com eller postadressen på omslagets inderside.

Bestikkelse accepteres i nogen udstrækning.

Også ikke-medlemmer er velkomne til at deltage.

FiliGRAN og –ongGONG med krøllet hank og måske en enkelt –hankat

… vi fortsætter i afdelingen for julens lege og sysler.

Ovenstående er en demonstration af de dekorationsmæssige muligheder, som man med et vågent musikalsk øje skolet i Ingrid-ogLillebror og Jørgen Clevins tid, kan få ud af en toiletrulles papkerne.

Den højre rulle er faktisk interessant nok i sig selv, for princippet bag fremstillingen af toiletrullekerner er viklinger af 6,5 cm brede papirbaner med en hældning, så man ender med et rør på 9,8 cm. Glæd dig til den skønne dag, hvor du som toiletgæst får oplevelsen af at rive det sidste blad af og kan skue dette mysterium: Ved at følge den tynde ”fuge” fra bund til top er der nøjagtig EN VINDING, startpunkt ligger på samme ”klokkeslæt” set ovenfra som slutpunktet. Det er den fascinerende lighed mellem spiral og oktav, at man begynder et sted, gennemløber en udvikling og så vender tilbage til udgangspunktet, men på et højere eller lavere niveau.

Det betyder det samme i sproget, om vi siger ”i en højere oktav” eller ”på en højere omdrejning af spiralen”.

Den venstre rulle er - både for at anskueliggøre princippet og i anledning af højtiden - blevet forsynet med et mørkviolet satinbånd fra Søstrene Grene.

Dette er en meningsfuld dekoration, som de fleste vil have evner og midler til selv at fremstille, og hvis du er ked af, ikke at have nået det inden jul, så du kunne nyde synet af oktaven på dit juletræ, så trøst dig med, at i forhold til årets gang, så er vendepunktet/ oktavpunktet jo nytår… selvom det ret beset burde være solhverv.

Men du kan sætte rullerne overalt hvor den kollektive bevidsthed er tung og trænger til at blive løftet ved mindet om, at de dybe strukturer som binder krop, sjæl og ånd sammen, finder man ofte, hvor det mindst ventes: Barn Jesus i en krybbe lå, rosinens trøst var på bunden af sago-suppen og oktaven altså inderst på rullen!

Du kan udsmykke med guldbånd og halvædelsten på nogle af de mellemliggende tonepunkter eller du kan lade rullen stå i sin smukke rustikke grålige enkelhed. Overdriv ikke, for det er en sand energi-generator!

Om Apollon, tommer og toner Kan drift og rationel tanke mødes? /Skye Løfvander Åbningen er ren Asterix: Romerne har besat hele Europa, men oppe mod nordvest holder en lille enklave tappert stand! 11. september fandt jeg en notits i en gratisavis i S-toget, Urban var det vist. Det fremgik, at EU-kommissionen efter 35 års kamp endelig havde strakt våben i kampen for at harmonisere briterne på måleområdet. De brave briter har jo nogle ældre måle- og vejesystemer med ounces, pints, gallons, pund, stones, tommer, yards, mm., som for moderne decimal-europæere kan virke forvirrende. Og briterne slipper nu heller ikke helt, for selvom de foreløbigt er sluppet for den endegyldige harmonisering, er det blevet lovpligtigt også at opgive varers mål og vægt i metersystemet… hvem sagde millimeter-demokrati?

Jeg sympatiserer vældigt med de gæve øboere i denne sag, som minder en lille smule om noget som kunne være endt langt mere alvorligt, nemlig da digital tidsvisning med tal - 09:29:19 i en periode var ved at presse urskivernes cirkulære visning ud. Heldigvis var de konservative kræfter her stærkest, så de fleste urskiver nu - som de bør og skal - stadig viser tiden som en cyklus.

Det er ikke kun et abstrakt spørgsmål, om man nu skal forstå tiden som lineær eller cyklisk, det er et spørgsmål, om vi har held og forstand med at bruge fortolkningsmodeller som gør os mere eller mindre fremmedgjorte for den verden vi lever i. Jeg har slet ikke lyst til at tænke på, hvordan et samfund er at leve i, som har udryddet den cykliske tidsforståelse. Med urskiverne lærer vi jo ikke bare klokken i tidens løb, vi lærer også – ubevidst for mange ganske vist – noget fundamentalt om at dele en cirkel og om de primære geometriske former:

Og sidst men ikke mindst får vi en træning i at orientere os i andre talsystemer end det titalssystem, som trods alt ikke er lige velegnet til alting.

Den 12-delte cirkel er sammensat af 2-delinger og 3-delinger, 12= 2x2x3, og bygger altså på primtallene 2 og 3.

Den 60-delte cirkel bygger tilsvarende på primfaktorerne 2, 3 og 5.

Titalssystemet bygger på primfaktorerne 2 og 5.

I min barndoms grønne dal var begrebet fremmedgørelse noget, mange velmenende - og måske lidt for udviklingsængstelige pædagogtyper talte meget om. Som tiden er gået, bruges begrebet næsten ikke mere, men det er sket i takt med, at vi er blevet mere og mere… fremmedgjorte!! … Vi forstår ikke vores plads i en alt for kompleks verden og frem for alt kan det være svært at føle meningen.

Et udtryk for dette finder man i den meget udbredte pop-numerologi, hvor man - hvis vi i kritikken skal begrænse os til det, vi lige har berørt – slet ikke reflekterer over, at man tager tværsummer efter titalssystemet på strukturer som måneder, alfabet og stjernetegn, som slet ikke er skabt til decimal tænkning.

Længslen efter sammenhæng mellem tallets ”sjælelige ladning” og dets tegn – altså hhv. kvalitet og kvantitet - er imidlertid regulær nok, og ikke mindst vigtig i en tid, hvor tallet er blevet et dødt redskab i en sjæleligt fremmedgjort kultur. Men de gode numerologer ville kunne nå dybere, hvis de forstod elementær matematik og da specielt musikkens, hvor sammenhængen ligger lige for: 2-deling er oktav, 3-deling kvint og 5-deling er ren stor terts. Det, som ser ud som en talværdi, kan opleves direkte i sjæl og krop.

Nå, tilbage til tommerne! Jeg håber og tror, at vi bedre kan undvære dem end den cirkulære tid, for jeg tvivler på, at denne korte størrelse i længden vil stå distancen. Men i så fald skal den have en lille fanfare og en opadvendt tommeltot til afsked, mens den synker ned i harmoniseringens ildsø, for der er bestemt kvaliteter ved denne model, som vil være et savn, når vi ikke har den mere: - Første element er let at forstå: Det er praktisk at have et mål, hvis størrelse referer til noget kropsligt, uanset hvor forskelligt vi i praksis er proportioneret.

- Derudover bygger tommemålet - lidt ligesom den 12-delte urskive - på et princip om at dele helheden så enkelt som muligt.

60= 2x2x3x5

Her er et stykke af en tomme- og centimeterstok gengivet let forstørret. En tomme er rundt regnet 2,54 centimeter.

Som det fremgår, er en centimeter underdelt i 2x5 millimeter, mens tommen som sit underdelingsprincip ganske enkelt bruger gentagne halveringer, altså alene bygger på primfaktoren 2.

Som det næppe er dette blads læsere ubekendt, svarer en halvering af en bølgelængde, f.eks. på en fløjte eller en streng, til, at man stiger til en højere oktav.

Da den mindste underdeling af tommen er 1/16, kunne man sige, at den fra en musikalsk betragtning regner med fire oktaver: 1-2-4-8-16!

Denne del af historien var nok endt som en notits også i denne sammenhæng, hvis det ikke havde været fordi, jeg 12 dage senere modtog en mail fra psykoterapeut og verdensmusikentusiast Jack Donen. Han gjorde mig opmærksom på musikeren Daniel Perrets arbejde med de såkaldte aulosskalaer.

Jack Donen

Daniel Perret

Skalaerne har navn efter en traditionel græsk dobbeltfløjte. I 1920’erne udgravede den tyske arkæolog Kathleen Schlesinger en type, hvor hullerne var placeret anderledes end normalt var kendt, og musikken, der kom ud af de kopier man fremstillede, lød meget særpræget.

Hullerne var for så vidt anbragt på meget simpel vis ved at inddele længden først i to, dernæst den ene halvdel i otte lige store længder, altså reelt i 1/16 af den fulde længde.

Strenge og luftsøjler opfører sig, hvad længder angår, stort set ens musikalsk set, så ovenfor vises en guitar og derunder de tilsvarende længder for et imaginært ”aulos-gribebræt”:

Den vakse læser vil gennemskue, at det er helt bevidst, når tommestokken er anbragt overfor i sammenstillingen. Musik er tid og rum flettet sammen! … og de længder som skaber musikkens rum gennem aulossen er i virkeligheden så simple, som de kan blive: som en anden tommestok deles fløjten jo op i sekstendedele fra 8/16 til 16/16.

Dette er grunden til, at jeg uden megen refleksion hurtigt svarede Jack, at skalaen såmænd bare måtte være overtonerækkens simple naturgivne progression af frekvenser fra faktor 8 til 16, startende med heltone fra prim, 8, til sekund, 9, og sluttende med halvtone fra 15 til 16, stor septim til oktav. … men da jeg havde trykket på ”send”-knappen, gik det op for mig, at jeg havde været lidt for hurtig! … For det er jo netop ikke overtonerækken, men dens spejling, hvor første trin fra prim til sekund er lille, halvtonen 16/15, og det sidste trin fra septim til oktav er stort, 9/8.

På guitarer indikerer to prikker på halsen oktav, og hvert bånd svarer til et halvtoneskridt. Som det fremgår af illustrationen er første skridt, halvtonen, regnet fra stemmeskruerne sammenfaldende for de to ”målestokke”, det samme er oktaven.

Der var altså måske alligevel noget med den der aulos, og jeg burde ellers om nogen være vågen for det, da jeg gennem flere år har optrådt med min egen opfindelse, nemlig det traditionelle overtoneinstrument seljefløjten udstyret med blokfløjtemundstykke, så man kan spille på to samtidigt, altså princippet fra aulossen, en dobbeltfløjte!

Ideen med at anbringe fløjtehuller med lige stor afstand er omtrent så gammel som musikken selv. De ældste musikinstrumenter, som man stadig kan spille på blev fundet ved landsbyen Jiahu i Henan-provinsen i Kina fra 1983, og er fra en samling på 33 8-9.000 år gamle fløjter. De er fremstillet af tranevingeknogler, svarende til vores underarms-knogle og er godt 20 cm lange.

Med en så kort længde, må hullernes indbyrdes afstand ikke være for tæt, for så er der ikke plads til fingrene.

Af samme grund vil musikhistoriske forskere sikkert længe holde gang i diskussionerne om et fund fra 1995 i Divje Babe i Slovenien af en 40.000 år gammel stump lårbensknogle fra en hulebjørn, for er det bidmærker fra et rovdyrs hjørnetænder eller er det rester af hofinstrumentet fra ”Hulebjørns klan”, en neandertalers fløjte? Bølgerne går højt, for spørgsmålet kan rykke ved hele vores forståelse af menneskets kulturelle udvikling. Det er under alle omstændigheder påfaldende, for de fire huller – kun de to er hele - sidder nydeligt på række i knoglens tykkeste, så de ville kunne frembringe en nydelig do-re-mi-fa!

Vi skal 5.000 år længere frem, før vi kan finde enighed om stenalderfløjter fra hhv. Isturitz i Pyyrenæerne og Geissenklösterle ved den tyske del Donau. De er fremstillet af hhv. mammuttand og svanevingeben.

Næste kapitel har som omdrejningsakse Musikkens tempel, et tryk af den engelske renæssancelæge Robert Fludd (1574-1637), det vil sige at det er graveret på hans anvisninger af Matthieu Merian (1593-1650). ”Betragt med omhu spiralsnoningerne i tårnet; de betegner luftens bevægelse, når denne berøres af lyden eller stemmen.” Robert Fludd Det betyder at den udmelding, som i første omgang kom fra musikhistorikere var, at det var ret tilfældigt med musikken i den kinesiske stenalder, det var et praktisk spørgsmål om at skaffe plads til fingrene! Men så dukkede et fund op, et brudstykke af en usædvanlig fløjte, hvor der var 10 fløjtehuller i to parallelle rækker med meget kort afstand. Trinene mellem de enkelte toner svarer til halvtonetrin og man mener, at den har været anvendt som reference, en tuner eller ”stemmegaffel”, når man skar fløjter og skulle stemme dem, for med de korte afstande mellem hullerne er den umulig at spille på. Et andet fund var en grav med to fløjter, hhv. en pentaton og en heptaton skala og endelig fandt man en pentaton fløjte, som var så præcis, at tilfældigheder var udelukket. Man kan jo netop statistisk kalkulere, hvorvidt et bestemt tonemønster er fremkommet ved en tilfældighed eller med henblik på en særlig udvælgelse af tonemateriale, men det kræver naturligvis overblik og indsigt.

Jeg har altid været fascineret af Fludds univers, og med dette tryk er han nærmest ikke til at komme udenom, når man som jeg gennem mange år har arrangeret musikbegivenheder i Rundetaarn, hvis grundsten i parentes bemærket blev nedlagt i Fludds dødsår.

Her er det hele: den ydre form af det runde tårn, de himmelske sfærer i ornamentet, betoningen af spiralen… og så er der ellers – i modsætning til Rundetaarn - to tilsyneladende ligeværdige indgange. Fludd oplyser direkte, at de skal symbolisere ørerne, men det er nok også i overensstemmelse med værkets ånd at forstå de to åbninger som de to tilgange til musik, som de to skikkelser repræsenter på billedet.

Den første af dem er Apollon, solguden, som spiller på sin lut. I myten fra den græske oldtid er det nu en lyre, han spiller på, som den ferme gud Hermes har fremstillet af et skind spændt over et skildpaddeskjold fundet ved indgangen til en klippehule og forsynet med strenge.

Og det er den højere ordens musik, kosmos, harmoni, som vælder frem når Apollon slår på sine strenge.

Begrebet musik knytter sig til Apollon, for det er afledt af muserne, gudinder for de kunstarter, der bevæger sig gennem tiden: digtning, dans, lyrik og stjernekundskab. Og Apollon bliver i den sammenhæng betragtet som den første bevæger, primum mobile.

Det ses på nedenstående træsnit af Franchino Gafori, hvor Apollon styrer livskraftens trehovedede slange gennem musernes ni sfærer ned til jorden.

Franchino Gafori Practica musice, 1496

Den trehovedede livsslange symboliserer rummets tre dimensioner og tidens tre aspekter.

De ni sfærer er de klassiske planetsfærer, men derudover samtidigt musernes domæne og en planet- og tonestige, der bevæger sig gennem de klassiske græske modi med de navne som siden blev kendt som kirketonearter. Dog sket der en navneforbytning, men det er en anden historie Den anden skikkelse på Fludds tryk er mindst lige så spændende, en fyr med bukkeben og horn i panden! For fanden, det var da vist en anden snak … og musik!

Ganske vist er navneligheden mellem Fanden og hans dionysiske fætre Pan og Faun tilfældig, men forbindelsen er klar, også når vi ser, hvordan førstnævnte afbildes.

Det er drifterne, liderligheden, det utæmmelige og ukontrollerbare, som i den vestlige kultur er blevet til fristeren og modstanderen, men altså modelleret op over nogle relativt uskyldige naturguder.

At det er strengene, som i denne sammenhæng repræsenterede kosmos, og panfløjten som stod for kaos, lader ingen tvivl tilbage om, at vi taler om en tid som endnu ikke kendte til hverken Jimmi Hendrix eller George Zamfir!

Nu skulle Pan på Fludds musiktårn også rettelig have været en satyr - med stivpik og hestehale og fløjten været en aulos, for billedet bygger på myten om den musikalske væddekamp mellem Apollon og Marsyas. Sidstnævntes instrument var oprindeligt ifølge myten Pallas Athenes, som elskede dets lyd, men hun smed det fra sig med en forbandelse, da det gik op for hende, at de andre guder grinede af de grimasser, der helt naturligt fulgte med spillet.

Athene og Marsyas med aulos for fødder. Bronzekopi af Myrons værk (medio 5. årh. fvt.), Botanisk Have, København. Der refereres bl.a. til denne fra flere internationale Wikipedia-sider.

Forbandelsen ramte Marsyas, som senere fandt fløjten, og blev så grebet af at spille på den, at han til sidst turde udfordre selveste solguden til musikalsk kappestrid. Den foregik ikke uden tricks, bl.a. måtte Apollon ty til det ”Hendrixske” spil på en omvendt holdt lyre, hvilket ingen aulos-spiller naturligvis kunne gøre efter. Apollon lod Marsyas flå for sin hybris og huden endte i en hule i Frygien.

… og husk så lige budskabet fra skildpadden: Akkurat i denne forbindelse, skal integrationen ikke forhastes, men ske stille og roligt!

… Så meget for harmoniserende guder og afrevne huder!

Men der er nu en interessant parallel i, at EUkommissionen troede, de, som Apollon, skulle harmonisere Marsyas/ briterne og måske netop derved skaber ravage. Harmoni kan ikke tvinges frem! … musikken er jo heller ikke ligefrem blevet mere harmonisk siden den græske oldtid!

Apollon overfor Marsyas, som venter på sin flåning

Det korte af det lange er et billede af to tilgange til musikken: kosmos og kaos, hvor Fludd helt i tråd med sin tids ånd på sin fremstilling gør Marsyas tilgang ligeberettiget med Apollons.

Der var i renæssancens billedkunst ikke så megen dæmonisering af naturguderne, som senere tider førte med sig under indflydelse af hekse- og djævleskræk. Som eksempel kan nævnes Signorellis Pans Skole med naturgudens skræv lige i centrum.

De fleste, som har forsøgt sig bare en smule med musik, vil kende både Apollon og Marsyas indefra, det opleves ofte, som man må fortrænge den ene side i sit spil, hvis man skal have sig selv med…

Men samtidig er musikkens inderste mening vel, at man netop ikke skal have sig selv med, som man kender sig, man skal transformeres af den på dens betingelser… og så ligger Marsyas hud i hulen i Frygien vel egentlig blot og venter på, at en ny lille Hermes skal dukke op og konstruere et nyt musikinstrument… som man måske så kan spille en frygisk skala på, som ifølge Aristoteles stimulerer følelsen af entusiasme.

FAKTA - Tonerne i den klassiske frygiske skala svarer til kirketonearten dorisk, idet begreberne er blevet forvirrede undervejs i historien: d- e- f- g- a- h- c (- d) Kirketonearten frygisk består af tonerækken e- f- g- a- h- c- d (- e) Altså samme materiale, forskellig grundtone.

Oplevelsen bliver noget ganske andet, prøv selv!

- Grækerne oplevede i modsætning til os skalaerne som gående ovenfra og ned, fra oktav til prim, fra guder til mennesker.

- Aulos-skalaen kan beskrives med følgende relative frekvenstal op til oktaven: 1/1- 16/15- 8/7- 16/13- 4/3- 16/11- 8/5- 16/9 prim- lille sekund- septimal sekund- lille ”naturterts”ren kvart- ”naturtritonus”- lille sekst- lille septim.

Især tredje, fjerde og sjette trin er meget aparte.

- Forfatteren har planer om at fremstille en dobbeltfløjte, hvor der både kan spilles aulosskala og overtonerrække, natur og spejling!

Interview med Skye, Det Springende Punkt / Susanne Eskildsen Interviewet er lavet til verdensmusiktidsskriftet Djembe Hvem er Skye?

Skye er et kælenavn jeg fik af en ekskæreste for ca. 12 år siden.

Da jeg var midt i 20’erne kom jeg ud i voldsom krise. Det var tilfældigvis musikken, som var nemmest at komme ind i verden med igen. Jeg havde på det tidspunkt ingen musikalsk skoling udover skolekor. Men jeg følte mig bl.a. drevet til, og havde glæde ved, at lave musikinstrumenter af skrammel. Det blev en måde at arbejde sig ud af krisen. Herefter var der ligesom en frisk start og det spejler sig også i navnet.

Jeg begyndte først at studere matematik, men det lå for langt væk fra min studentertid. Jeg kunne ikke komme ind i studiedisciplinen.

Så skiftede jeg til DARK (Det Alternative Rytmiske Konservatorium). Miljøet var ikke noget jeg trivedes særlig godt i, men der var nogle gode lærerkræfter. Flere af dem ømmede sig lidt over, at de ikke blev brugt, som de helst ville.

Bl.a. var der en lærer, Thomas Fryland, der er trompetist og lige var blevet tildelt Ben Websterprisen. Han lod en bemærkning falde om, at han ville spille hvor som helst for 2.500 kr., bare det ikke var et værtshusjob. Den udfordring tog jeg op. Det var i januar 1996 i kulturbyåret.

Jeg arrangerede en koncert i Marmorkirken med temaet de fem kontinenter. Med var Thomas Fryland (spillede jazztrompet for Amerika), og to andre lærere fra DARK, James Crabb (akkordeon for Europa) og Emanuel Abdul-Rahim (congas for Afrika) derudover var der didjeridoo for Australien og indisk tværfløjte for Asien. Det blev anmeldt flot i Berlinske Tidende, så jeg kom flyvende i gang. Det at have arrangeret koncert i Marmorkirken åbnede døre for andre arrangementer, så jeg har ikke haft de store problemer med at komme igennem med de ting, jeg gerne ville lave.

I starten arrangerede jeg koncerter under navnet SkyeProduction – et navn en god ven foreslog.

Siden har jeg arrangeret koncerter i regi af foreningen Art*Axis, Foreningen GONG og med Det Springende Punkt Hvordan udvælger du steder og personer?

Det er noget med at tænke kreativt, at finde miljøer og kunstnere, der står godt til hinanden.

Det må gerne være utraditionelle koncertsteder, steder med spændende akustisk liv. Jeg var f.eks. den første der arrangerede koncerter i

Cisternerne under Søndermarken, og i Botanisk Haves store væksthus. Derudover er Rundetårn et at de steder, jeg ofte har benyttet og Hellig Kors Kirke og Kapellet på Kapelvej. Det er vigtig med et klart tema, eksempelvis: 5 forskellige bambusfløjter; hyldest til metallets klang; sufimusik og –fortællinger; element-koncerter, ildjord-vand-luft; musik for planter; 5 kvindelige kunstnere; livemusik til Omnimaxfilm osv.

Jeg har aldrig lagt mig fast på en bestemt musikgenre, og jeg har tit prøvet at lave crossover mellem forskellige kunstgrene, både lyrik, dans og film. Også gerne et mix mellem verdensmusik og klassisk musik eller klassisk og jazz eller andet mix.

Det, der har været basis, er både, hvad jeg selv synes er fascinerende, hvem det kunne være sjovt at lege med og noget socialt, hvem man er venner med det pågældende tidspunkt.

Gennem årene er det blevet til et bredt samarbejde med mange forskellige kunstnere.

Senest har jeg arrangeret Solnedgangskoncerter med verdensmusik i Rundetaarn, som både havde en udstillingsdel og en koncertrække. Her var både japansk bambusfløjte, balkanmusik, australsk didjeridoo, nordisk ursang, overtonesang og meget andet. I efteråret var der flere turneer med Subtile Stemmer”, og i GONGregi har vi netop afholdt workshop, foredrag og koncert ”Dhrupad og Hildegard” med Ashish Sankrityayan og Inge Brink Hansen.

Ashish i det anekkoiske studie, DTU, med Ullarina, tanpura

I samme periode indspillede Subtile Stemmer på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby i samarbejde med forskeren Claus Lynge Christensen fra Odeon-projektet, som er det absolut mest avancerede, når det gælder akustik. Indspilningerne foregik i det store såkaldte ”anekkoiske” (lyddøde) studie, og når de er redigeret overføres sangen til akustikken fra de digitale udgaver af moskeer og byzantinske kirker, som forskerholdet har samlet. Så når cd’en udkommer, vil man bl.a. kunne lytte til overtonesang, som det ville lyde i Hagia Sophia i Istanbul.

Hagia Sophia

Du beskæftiger dig med andet end at arrangere koncerter, hvad er det?

Noget af det, der er tæt beslægtet, er mit arbejde i Foreningen GONG. Det er en forening, der arbejder med overtonesang og lydhealing og har gjort det i flere år. I begyndelsen på basis af David Hykes, som har været en stor inspiration.

De kræfter jeg tidligere har brugt på at lave arrangementer i eget regi, har i vid udstrækning været kanaliseret over i denne forening, som også har en god koncertaktivitet spredt over hele året. I GONG afholder vi også andre aktiviteter, workshops, sangaftner, foredrag m.m.

I Hillerød har vi et kulturcenter med verdensmusikscene, ”Klaverfabrikken”, med et imponerende program. Jeg har givet et par koncerter der, bl.a. med min makker på japansk bambusfløjte, Anders Nordin.

Her har vi også blandt meget andet samarbejdet om en permanent lydinstallation med musikinstrumenter på væggene op ad trappen fra hall’en.

Der er ”nedløbsorgel”, sansa, strengeinstrument og rørklokker, man kan lege og eksperimentere med på vej op og ned ad trappen.

Et andet felt er mit arbejde i Kundalini Netværk og Information. Det handler om at støtte op om mennesker i spirituel krise. Det er et lidt overset område.

Der er mange i de moderne, alternative udviklingsmiljøer med meditation m.v. som kun er opmærksomme på potentialerne, alt det spændende og løfterige, men som ikke er vågne for at al udvikling medfører krise. Som regel sker der det, når folk kommer i en spirituel krise, at man har svært ved at holde fast i det miljø, hvor den spirituelle krise er opstået. Man føler sig faktisk så sårbar, lidt tabt af spillet, at man ender med at droppe ud. Sagen er den, at dem, der tilbyder meditationsteknikker m.m., kun har sådan et aftenskoleansvar. Men risikoen for at skabe alvorligt rod i de indre systemer er der, så der er simpelthen behov for en gruppe, der sørger for, at dem der går tabt, har et sted gennem en længere periode at være i kontakt.

Jeg har været med til at etablere dette støttenetværk.

Hvordan forholder du dig til det esoteriske?

Måske kan man sige, at jeg prøver at pege fingre af esoterikerne på en venskabelig måde, de fleste af dem, eller dem der kalder sig sådan, sidder fast i et forældet livssyn – det lyder lidt som hån, det er det ikke, jeg har det selv på samme måde.

Problemet er, at verdensbillederne fra før renæssancen i virkeligheden taler mere til det hele menneske, og derfor er det fuldstændig oplagt, at man griber til dem, når man vil forklare, hvordan mennesket fungerer. Problemet er bare, når man ikke reflekterer over de måder at tænke på, som ikke holder i vores moderne erkendelse. Det skal med, for ellers bliver det ikke et helt menneske.

Analogidannelser dér er i virkeligheden tit forældede og meget ureflekteret fremstillet: chakraer, planeter, farver og toner, som forbinder sig med hinanden, jeg elsker det, men samtidig synes jeg, det er dybt bekymrende hvor lidt der reflekteres over det. Man kan nemt blive forført af alle disse sammenhænge. Magi og poesi er skønt og det mangler i hverdagen, men hvis vi gør magien og poesien til en kosmologi, så bliver vi forført, hvis vi ikke har forstået, hvor det er, man ikke skal lade lighedstegnene gælde, hvor man ikke skal lade poesien og magien blive til en programerklæring om verdens sande sammenhæng.

Hvad brænder du for?

Jeg har som andre kunstnere brug for at udtrykke mig selv. Selvom jeg ikke forstår mig selv som 100 % kunstner.

Jeg brænder for at fører verdener sammen f.eks. i musikken, jeg har en interesse i det teoretiske og det lidt abstrakte og strukturelle, samtidig med, at jeg i mit udtryk er en flipper, jeg improviserer og lader ting flyde uden helt at vide, hvad der sker.

Det er det, der inspirere mig, og det er det der kan holde mig vågen om natten på den gode måde.

At få ideer og inspirationer. Hvordan de to verdener i et længere perspektiv kan møde hinanden. Den totalt strukturløse og den meget teoretiske, strukturelle og mentale verden. Det synes jeg er spændende at få bragt sammen.

Personligt er det jo et stort projekt, jeg ved jo af erfaring, at vi alle sammen har et skel mellem de to sider, altså disse måder at bruge sig selv på.

Vi bliver nødt til at dele os op. De fleste sangere er ikke i stand til at lave harmoniske analyser, mens de synger, og jeg kan det slet ikke. Jeg elsker at se på strukturer og tænke i toneforhold og specielt sådan noget som klang forstået som tal, men i det øjeblik jeg udtrykker mig kunstnerisk, så må jeg forlade hele den verden.

Alligevel bilder jeg mig ind, at når jeg beskæftiger mig med begge dele, så nærmer de sig hinanden. Jeg er ikke sikker på, det er rigtigt, men jeg synes det er spændende, at de to verdner begge er på banen, og kredser om samme centrum.

Jeg brænder også for lyttemusikken.

Verdensmusikken har måske lidt hårde vilkår i musiklivet som sådan, men inden for verdensmusikken har lyttemusikken lidt hårde vilkår. Det er tydeligvis lettere at lokke folk til salsa eller andre rytmiske former end at skabe en begejstring for noget, som appellerer til dybder og til det at sidde stille eller leve sig ind i en tradition.

Jeg brænder for at præsentere noget på en måde, så man får chancen for at opdage nye lag.

Men jeg synes, publikum sover. Jeg kan blive ærgerlig over kulturen, tiden eller vores moderne virkelighed, at det er så få der opdager det her. Men samtidig ved jeg også, at nogle ting trives bedst som nicheting, så det er lidt dobbelt.

Hvorfor brænder du for det?

Grunden til, at jeg brænder for de emner er, at det er nogle meget fundamentale ting, og jeg har et temperament, hvor det gerne må være stort og handle om det inderste og vigtigste i livet. Jeg har det sådan, at akkurat den måde, jeg beskæftiger mig med musik, med overtonesang

især, og matematikken, knytter sig til det primære sprog. Jeg synes lidt i forlængelse af nogle religiøse oplevelser, at sproget er skaber verden…”i begyndelsen var ordet”. Så når sproget, matematikken, musikken går sammen i et kropsligt rum, så er man i berøring med noget stort, lige som når folk der går op i noget religiøst beskriver en form for ladning, noget glansfuldt, noget forjættende.

Hvad er din tilfredsstillelse ved det, du laver?

Det er den holistiske tilgang, den holistiske udvikling jeg gennemløber med mig selv og sammen med andre. Det at der er flere elementer der støtter hinanden.

Hvad har du på programmet i foråret?

Indtil videre er der følgende større ting på bedding: 12. januar er der workshop og koncert med Hosoo fra Mongoliet. Dette arrangeres i regi af GONG. 24. februar til 9. marts er der så det største projekt ”Rundt om Tonen” (se faktaboks) Derefter er der en periode med optrædener med Subtile Stemmer og koncerter med Ashish, bl.a., ”Musik for Fyrster” på Frederiksborg Slot d. 13. april og Kronborg d. 19. april med hhv. Sven Ingvart Mikkelsen og Lars Hannibal. Disse koncerter bygger på musik spillet ved hhv. stormogulen Akbar den Stores og de samtidige danske renæssancekongers hoffer.

5. april bliver der ”Stemmens Dag” i Rundetaarn.

Dette er et tilbagevendende projekt arrangeret af Foreningen Stemmens Dag, www.stemmensdag.dk , hvor jeg repræsenterer GONG. Det er et samarbejde mellem forskellige professionelle stemmearbejdere: laryngologer, stemmepædagoger, fonetikere, logopæder, retorikere, oplæsere m.fl.

Vi har i år tænkt os, at temaet for aftenens koncert skal være ”Med Sangstemmen Kloden Rundt”, altså et koncertprogram med verdensmusik.

Fold lyttelapperne ud!

Rundt om Tonen – i Rundetaarn. Fra 24. februar til 9. marts 2008.

Er en rejse i tid og rum. Projektet består af en udstilling og en koncertrække.

Udstillingen starter i Sneglegangen, hvor et utal af rørklokker skal illustrere forskellige verdensdeles og forskellige tiders måde at inddele oktaven.

Skye udtaler ”Stemning er en x-faktor, som mange prøver at smyge sig udenom, fordi det hurtigt kan blive teknisk og matematisk og virke kompliceret.

Jeg vil gerne gøre det oplevelsesorienteret. Det bliver til at sanse direkte i form af længder og toner. En spiralvinding i Sneglegangen svarer til en oktav, for en oktav er at vende tilbage til en kvalitet, man kender, men på et nyt niveau.”

Man vil kunne opleve flere af de stemninger, der præsenteres i den sidste uges koncertrække, nemlig naturtonerækken, middeltonestemning, ren stemning, Per Nørgårds rene stemning, Harry Partch’ 43-delte oktav, balinesisk slendro og pelog samt indiske shrutis. Men kærer læser lad jer ikke slå ud af denne opremsning, kom og oplev det.

Koncertrækken starter den 3. marts med den japanske bambusfløjte kyotaku, spillet af Anders Nordin. Som ugen skrider frem vil vi blive præsenteret for: Harry Partch’ ”sære stemninger”, ”middeltonestemning” fra renæssancen med Oliver Hirsh på kammerorgel; balinesisk gamelan ved I Made Swisnaya og Gabriella Maria Medici; ”Das Wohltemperierte Klavier” ved Elisabeth Westenholz på flygel; Per Nørgårds rene stemning, LINensemble opfører ”Spell og LIN”. Ved afslutningskoncerten søndag den 9. marts synger Ashish Sankrityayan indiske mikrotoner, ”22 shrutis”

Skyes makker i duoen Simple Sounds, kyotaku-spilleren Anders Nordin, spiller også med rundt om tonen til februar.

Skye Løfvander, 43 år, bor i Hillerød.

Kunstner, koncertarrangør, forfatter, instrumentbygger, og legebarn.

Arrangerede sin første koncert i kulturbyåret 1996 i Marmorkirken.

Siden er det blevet til koncerter i Botanisk Haves Palmehus, Cisternerne, Rundetårn, Lunds Domkirke, Kbh.s' Domkirke, Museumshallen, Glyptoteket, Thorvaldsens Museum mm.

Han har arrangeret koncerter med en bred vifte af hjemlige og internationale verdensmusiknavne som: Rob Davies, Ashish Sankrityayan, Chen Tse Shuang, Yasar Tas, David Hykes, Steve Hubbback, Anders Nordin, Lars Bo Kujahn, Yael Acher, Tyva Kyzy, Hossoo & Ensemble Transmongolia m.fl.

Skye, der er en af landets dygtigste overtonesangere, har siden 1998 selv givet en række koncerter i mange forskellige konstellationer, bl.a. med bambusfløjtenisten Anders Nordin i duoen Simple Sounds og senest i duoen Subtile Stemmer www.subtlevoices.dk med dhrupadsangeren Ashish Sankrityayan.

Som forfatter har han udfoldet sin store viden om overtonesang i bøgerne Overtoner Under Huden og På Syngende Grund (begge udsolgt fra forlaget).

Skye er med i Foreningen GONGs bestyrelse, redigerer og leverer en stor del af materialet til foreningens blad FiliongGONG, samt styrer foreningens nyhedsmail, der formidler oplysninger om foreningens aktiviteter og andre beslægtede arrangementer. www.GONG.dk.

Han er også medlem af bestyrelsen i foreningen Kundalini Netværk og Information, redigerer og leverer en del af materialet til foreningens blad Kunda*Linien.

Herudover har Skye sin egen nyhedsmail, Det Springende Punkt, hvor han formidler alle former for kulturelle arrangementer, han selv finder interessant at viderebringe.

Skye kan kontaktes på skye.lofvander@gmail.com

Gamelan - metallets klang /Skye Løfvander Det kan hænde, at man bliver så intenst grebet af en særlig musik, at man tror det bliver en nær ven for livet, men så opdager man, at det kun var akkurat den korte fase, det handlede om.

Senest har jeg haft det sådan med Wagners musik og set bakspejlet tror jeg forklaringen har at gøre med min daværende kæreste, som på overfladen så meget tilforladelig ud, men i den grad havde dybe dramaer i sin sjæl, som jeg åbenbart bedst kunne forholde mig til ved – meget uventet for mig selv – at lytte til Wagner.

For 15 år siden, hvor mit eget indre liv gennemløb sin mest dramatiske periode, faldt jeg over noget musik, som på helt uforklarlig vis kunne løfte mig ud af morads og få verden til at se ny ud midt i en afsindig krise. Der var spændinger i krop, følelser og tanker, og den bedste måde at håndtere det på var at lytte til musik konstant. Det er vel efterhånden nærmest den måde at forholde sig til musik på, som er blevet mest almindelig, men jeg er meget asketisk når det gælder musik-input, så for mig var det usædvanligt. Men det var spændende at være optaget at følge det flow, som handlede om at finde den rigtige musik til de hærgende stemninger. Det var alt fra Diamanda Galas til Brian Eno og Avi Pärt, meget af musikken blev lånt på Helsingørs meget velassorterede musikbibliotek på LP’er, som jeg siden overspillede til bånd der kunne afspilles på den i den periode uundværlige walkman. Det var også i den periode, jeg fandt frem til Michael Vetter.

Nå, ikke flere forklaringer, musikken, som i særklasse var noget særligt, var fra Bali. Det var forskellige musik-etnologiske indspilninger af gamelan-orkestre, altså orkestre som overvejende består af diverse metallofoner. De svævende klanglag og den helt anderledes form bragte mig til ukendt land, hvilket også spejlede sig i intense drømme. … siden hen har jeg gentagne gange med mere eller mindre påtaget andagt fundet Bali-musik frem, blot for at måtte se i øjnene, at magien ikke på samme måde kan vækkes igen. Ikke at musikken er blevet mindre værd, men den situation som gjorde den helt særlig, var ikke længere aktuel. Men Bali-musikken indtager

stadig en særlig plads hos mig, som den i øvrigt også har gjort hos en lang række søgende komponister og musikere, især det sidste halve århundrede.

Til udstillingen Rundt om tonen var der ingen tvivl i mit sind om at Bali-musikken skulle på banen, og det har allerede ført til mange sjove sammentræf og indsigter. Til projektets publikumsguide har jeg skrevet følgende tekst:

”Musik fra Bali og Java i det indonesiske ørige lyder mildt sagt særpræget i de flestes ører. Der er umiddelbart fire meget karakteristiske ting at hæfte sig ved: - Der spilles i orkestre, hvor hvert instrument optræder med en partner, der er stemt en smule ”ved siden af”, så der opstår svævninger mellem dem. Dette skaber en hypnotisk virkning på lytteren.

- De melodiske trin, som benyttes, ligger fjernt fra stort set hele resten af verdens harmoniforståelse, det er sjældent at høre rene kvinter og tertser. Oktaven er ganske vist også her den naturlige ramme, men ikke altid ren.

- Instrumenterne stemmer vidt forskelligt fra landsby til landsby og sågar mellem orkestre fra samme by.

- Musikkens formstruktur er fundamentalt anderledes end de vestlige. Balinesisk musik kan opleves som cyklisk, den går i ring.

For at forstå balinesisk musik er det vigtigt at gøre sig klart, at den er en del af en overvældende rigt facetteret religiøs kultur med et stort netværk af mytologiske referencer, der også knytter an til himmellegemerne, guderne, årstiderne, menneskekroppen m.m.

Instrumenternes omtalte parforhold er således et symbol for sol og måne. Musikken skal ikke nydes som kunst, men opleves som del af livets ritual.

For indonesere er det en regel ikke at have ensretning på stemningsområdet, hvert orkester betragtes som en slags levende væsen, der blandt andet udtrykker sig gennem sin særlige stemning. Det er betragtes ikke som en dyd at kopiere en allerede etableret gamelan-stemning.

Desuden er det vigtig at metallet spiller så stor en rolle i den fremherskende musik.

Når resten af klodens musik som fundament har de elementære harmoniske funktioner, 1:2, 2:3, 3:4, 4:5 osv., hænger det sammen med de strenge- og blæseinstrumenter som har været basis for musikken i vor kultur. Ved overblæsning og flageoletter på disse instrumenter gør naturtonerækken direkte sin indflydelse gældende. Anderledes er det med eksempelvis et gamelan-orkesters metallofoner. Når metal klinger, blander flere harmoniske rækker sig med hinanden, og de indbyggede spændinger i selve materialet trækker så at sige de primære harmoniske funktioner fra hinanden.

Nyd følgende instrumentnavne, hvor man næsten allerede hører metallet klinge: gongageng, kenong, gong suwuk, kempyang, saron barung, kendang batangan, kendang gending, suling, saron demung, gambang, bonang.

Så der findes altså en relativt enkel forklaring på, at lige akkurat disse ø-folk har fundet en så markant anderledes måde at høre og spille musikken, men det gør den bestemt ikke mindre fascinerende!

Den moderne vestlige ligedelte oktav (ligesvævende temperatur) med 12 halvtoner er matematisk fremkommet ved lade de relative frekvenser være rodværdier af 2: 20- 21/12- 21/6- 21/4- 21/3- 25/12- 21/2- 27/12- 22/323/4- 25/6- 211/12 (- 2).

Hvert trin forøger frekvensværdien med faktor 21/12= 1,059 (5,9 %).

Der findes andre måder at ligedele oktaven og der findes statistisk belæg (98 % sandsynlighed, Surjodiningrat, 1972) fra en undersøgelse af 27 orkestres stemning for, at basis for de javanesiske og balinesiske skalaer - på trods af store variationer - udgøres af en lige 9-deling af oktaven, med disse relative frekvensværdier: rodværdi 20 21/9 22/9 21/3 24/9 25/9 22/3 27/9 28/9

decimaltal 1 1,080 1,166 1,260 1,361 1,470 1,587 1,714 1,852

cent 0 133,333 266,667 400 533,333 666,667 800 933,333 1.066,667

Stemningsmæssigt er der mest udtalt enighed om følgende toner, som alle falder helt uden for gængse vestlige harmoni-opfattelser: gulu-dada (133 cent), bem-dada (267 cent), dada-nem (533 cent) og gulu-nem (667 cent).

Bem-dada svarer dog nøje til natur-intervallet 6:7 (septimal terts, 266,871 cent) og dada-nem til en septimal terts over denne (62:72, 533,74 cent). Trinnet på 133 cent, som også optræder mellem tonerne indbyrdes, er 61/2:71/2, 133,44 cent.

Så den naturtone, nr. 7, som den vestlige musik har måttet sky som forstyrrende i tonesystemer (på nær i blues-skalaer), har man på Java og Bali gjort til omdrejningsakse!

Af de ni værdier i tabellen udelades to i den heptatone (syvtone-) pelog og fire i den pentatone (femtone-) slendro. I praksis vil musikken fremført på pelog-instrumenter også i reglen være pentaton, idet to af tonerne udelades i de enkelte stykker. Når man skifter modus, kommer de udeladte toner i brug.

GONG-tam-tam, metallets klang.

en

hyldest

til

Måske kender du følelsen mod huden af hhv. jern, kobber og messing foruden smykkemetallerne sølv og guld naturligvis. Et gæt vil være, at det er noget af det, som let bliver så selvfølgeligt, at man til sidst ikke tænker over det. Og helt ligegyldigt bliver det ikke i en tid hvor vi i flere og flere tilfælde må omgive os med materialer som ikke rigtig er i pagt med sjælen. En af måderne at genopdage materialernes kvalitet og genoplive de vigtige primære sanselige erfaringer er at tage fat i træet, glasset, porcelænet og altså ikke mindst metallet for at lokke de klanglige hemmeligheder ud af selve materialet.

Siden en spændende workshop d. 14. oktober mættet med både bløde, blide, hårde, voldsomme, skarpe, tunge og lette klange fra forskellige metalliske klanglegemer, har Tårnstudiet også været parkeringsplads for en af Steve Hubbacks håndsmedede bronze-gongsæt af dimensioner som får vores lille logo-gong til at blegne.

Det er store dybder i sindet, sådan noget vibrerende metal kan nå ned til og alt efter dagsform og temperament kan lyden virke skræmmende eller fascinerende magtfuld… eller begge dele på en gang! Der er ikke mange faste holdepunkter, klangen er levende, glider eller falder, river flere lag i rummet med sig til liv eller mod afgrundsdybet.

Bronzen har den fine glød fra kobberet, men har fået tilført elementer af en helt anden verden ved legeringen, en spændstighed og styrke i klangen… og man aner den dybe forbundethed mennesket har med et materiale, som får lange tidsepoker opkaldt efter sig. Et sværd, javel, men en kirkeklokke jog alle trolde og dæmoner på flugt… så kan det godt være, de netop af den grund lige var lidt mere synlige en stund.

Nå, måske er det meget godt ikke at udsætte sig selv for den slags klangdoser dagligt, så de mindre glæder også får deres plads: aluminiumrørets lange bløde vedholdende tone, salatskåle i glas, keramik og aluminium, det lille daglige klang-sakramente, at høre til i en verden af klang hvor alt levende kan nås.

Kimer i klokker!!

Fantasifostre Det er blevet almindelig kendt, at en tidlig musikalsk stimulering er gavnligt for børn, så man slæber sit småkravl med til babyrytmik og hvad det nu alt sammen hedder… og visse forældre har måske endda forstået budskabet lidt for godt, som det fremgår af følgende billedserie fra Det Springende Punkt.

Herremagasinet

/Skye Det er kvinderne som står for sammenhængskraften i vort samfund, for den bløde substans, fylden der gør livet udholdeligt… men det bliver de sjældent trukket frem i lyset for!

Mænd har gennem civilisationers udvikling transformeret en stor del af deres overskud af rå kraft til teknisk snilde, og frembragt biler, radio, fjernsyn, it osv., men de har altså heller ikke glemt at bruge albuerne til at møve sig frem, når hæderen skal fordeles.

-

den frie udfoldelse, improvisationer, leg og øvelser, den daglige musik som sjældent tager meget fat i teknik og rationalitet, men så meget desto mere handler om sjæl, følelser, udtryk og ikke mindst et socialt element.

- Min hobby med at forstå og beskrive ”tonens inderste væsen”, en bestræbelse på erkendelse som vel er holistisk i sit sigte, men matematisk, teknisk og rationel i sit sprog og sin udformning.

Det er først for nylig jeg for alvor har turdet tvivle om min forventning kunne opfyldes: Måske vokser de to verdener hver for sig uden nogensinde at nå hinanden!!

Her følger Det Springende Punkts herremagasin: mænd som på den ene eller anden måde har bidraget til at berige mine musikalske verdener de seneste par måneder. … og hvorfor ikke netop tage et tørt, teknisk og teoritungt udgangspunkt i springende punkter?!

Man skal ikke lade sig afskrække og læserne kan se frem til et tilsvarende damernes magasin i næste nummer, hvor redaktøren vil servicere som en anden hr. Schwan. Det er allerede nu muligt at nominere emner, og det er vel at mærke ikke ligefrem fordi der mangler emner til det heller!

Overskriften til denne artikel er tyvstjålet fra den eneste kvinde, jeg vil nævne de næste flere spalter, det er nemlig en bogtitel af Politikentegneren Anne-Marie Steen Petersen, som pudsigt nok næppe kan sige at have en udpræget kvindelig streg. Da hendes tegninger ofte ledsager store politiske begivenheder, har hun gennem årene tegnet en lang række ”store mænd” og de er samlet i bogen, og man aner den sympati, som opstår, når man som kunstner uundgåeligt kommer tæt på og identificerer sig med sit ”offer”… og i dette tilfælde måske også ”den maskuline mystik”.

Mest rørende er en i øvrigt en uforbeholden hyldest til eks-kæresten, oversætteren Niels Brunse. Der står bl.a. om hans generøsitet i kærlighed og det er oplagt ikke ment som en stikpille.

Nå, jeg har gennem lang tid bildt mig selv ind, at når jeg bliver ved at beskæftige mig med musikken fra to forskellige sider, så vil to verdener til sidst nå hinanden og smelte sammen i en større, dybere og rigere virkelighed.

Max Planck: Kvantespring Der er masser af eksempler på mænd, der har begået sig på højeste niveau på de mest tekniske og teoretiske felter og samtidig været levende musikalsk begavede. Einstein er et eksempel, han spillede violin, men man kan i endnu højre grad henvise til Max Planck, som udformede sin kvante-teori i 1900: At udstråling af elektromagnetisk energi fra partikler måtte ske med basis i en elementær mindste-enhed, senere kaldet Plancks konstant.

Før Max Planck kastede sig over den teoretiske fysik havde han været en meget lovende musiker, han både sang og spillede cello, orgel og klaver. Max Planck sagde selv, at han tænkte på musik, da han kom frem til sin kvanteteori.

Den kom siden gennem Einstein og Niels Bohr til at få endnu større betydning end han selv først var klar over. Han studerede en periode under Hermann von Helmholtz som havde stor betydning for den moderne naturvidenskabelige forståelse af både klang og tonerelationer.

Som en velkendt talemåde siger, er der praktisk talt ingen som forstår kvantemekanikken, men det ville nok ikke være helt ved siden af at pege på nogle fundamentale ligheder mellem kvantespring i partikelfysikken og den ”kvantemusik”, som naturen udfolder gennem overtonerækken.

Når man med indføling blæser i en fløjte og lokker dens dybeste tone frem, opstår en salig følelse af balance, så man næsten kan vokse sammen med både instrumentet og dets lyd. For ikke at falde hen, kan man gøre sin luftstrøm hårdere, mere ”spids” og fokuseret. Det hedder at overblæse, og det vil lokke den næste tone i naturtonerækken frem, som svinger med den dobbelte frekvens. Når man har fanget teknikken, kan man få de næste elementer i rækken frem med relativ frekvens 3-4-5-6-..osv.

Hele dette fænomen, at en tone kan nå maksimal fylde, og man så, ved at tilføje mere energi, kan ”overmætte” den, og få den til at udføre et kvantespring, har mange paralleller til Max Plancks kvanteteori og Bohrs atommodel.

I øvrigt arbejdes der pt. på Max Planckinstituttet for kvanteoptik i Ganching, Tyskland på at fremlokke ”overtoner” fra laserlys.

Lignende forsøg finder sted på universitet i Lund, som tidligere beskrevet i dette blad, se www.kortlink.dk/4ck4 .

Bodo Maass – se din klang!

Jeg har aldrig set så meget som et billede af manden, så her kunne jeg godt bruge en illustrator, men kan til gengæld tydeligt huske første gang jeg blev præsenteret for hans værk – computerprogrammet Overtone Analyzer – som Wolfgang Saus introducerede i forbindelse med Scandinavian Overtone Singing Festival i marts, hvor vi jo var de første til at få fornøjelsen ved koncerten i Rundetaarn. På hans hjemmeside fremgår det at han har programmeret siden 11årsalderen og uddannet sig inden for kognitiv videnskab og filosofi på Oxford universitet. Siden har han især beskæftiget sig med udvikling af software, men så var det lige, at han stødte på overtonesangen i 1994!

Ovenstående er et udsnit af et såkaldt screenshot, taget af min computer efter at jeg til programmet med tilkoblet mikrofon har afsunget tre gange ”GONG”: to korte til venstre og et længere til højre.

Og der er meget at få forstand af, også selvom jeg næppe kommer af med min skepsis overfor den form for syntetisk læring, jeg foretrækker så at sige ben, kød og nerver!!

De vandrette bræmmer viser klangens komponenter i form af faktorer fra overtonerækken. Den nederste gennemgående bræmme tæller ikke, så den der ligger lige under den hvide label til venstre er min klangs nr.1, tonen e, omkring 160 Hz, som jeg ofte sætter i med som mit naturlige udgangsleje. Det er ikke bræmmernes bredde, som er det vigtigste, men deres lysstyrke. Det betyder, at man her især på det tredje ”gong” kan se, hvordan rækkens nr. 5, to oktaver + stor terts over e, altså g#2 står frem i klangen. Frekvensen for dette element er 5 x 160 Hz = 800 Hz, en tone som jeg ikke kan nå op på med min grundstemme. I øvrigt kan man se, at overtonerne umiddelbart over nr. 6 tynder ud men enkelte elementer omkring nr. 20 spiller med. Billedet yder ikke programmet fuld retfærdighed, for man kan, mens man synger, også se de momentane søjlediagrammer over klangens sammensætning af overtoner.

Jeg bruger programmet som ”beta-tester”, dvs. før det er færdigudviklet, og det er muligt at skrive til Bodo på www.sygyt.com og melde sig som testperson med et par ord om, hvor man er stødt på programmet, og hvad man vil bruge det til.

Hele dette arbejde ligger i direkte forlængelse af det som er gjort af H. v. Helmholtz nævnt i ovenstående afsnit: at forstå klangen som sammensat af deltoner. Man kan så diskutere om dette perspektiv er med til at gøre forståelsen af musikken sprog mere fragmenteret eller mere helstøbt, jeg er bange for, det første er tilfældet, hvis man ikke grundlæggende har forstået proportionernes spil med kvalitet og kvantitet... og det er der måske lige så få, der virkelig har, som der er folk der har forstået kvantemekanik!!

Japanonym I samme boldgade som Bodo Maas’ projekt finder man et program på en japansk hjemmeside. Det bliver ikke klart, hvem der stiller freeware til rådighed, men jeg gætter på, at det er en mand.

Historien udspringer af at jeg til udstillingsprojektet Rundt om tonen skal have fremstillet et meget stort antal præcist stemte rørklokker og jeg har derfor været på udkig efter programmer som kunne lave frekvensanalyser af klokkerne. Den slags elektroniske tunere er imidlertid ofte dyre, men man kan få dem gratis i en prøveperiode, så jeg havde så småt belavet mig på, at al fintuningen måtte ske i den korte periode, hvor jeg kunne have programmet til rådighed… lige indtil jeg i en helt anden forbindelse, nemlig baggrundssøgning om kyotakufløjtens stemning, fandt frem til Syaku8 og det var om ikke kærlighed – jeg overgiver mig som nævnt ikke helt til elektronikken - så i alt fald ubetinget fascination ved første blik. Altså, hvad man kan putte ind af muligheder i sådan en stribe 0- og 1-taller!

Programmet kan analysere tonen iht. frekvens og cent, optage hvad man spiller for det, udskrive i en slags nodeskrift på skærmen eller lydens bølgeform efter eget valg og tilmed vise hvilke greb man skal bruge for at frembringe relevante tone på alskens instrumenter (se det lille shakuhachi-ikon nederst til højre i skærmbilledet)… og jeg er ikke sikker på, at jeg har opdaget alle funktioner, selvom programmet er overskueligt og nemt at anvende, ja faktisk en fornøjelse.

Noget af det som bliver helt klart er, at en tone ikke bare er en tone, man kan sætte en frekvensetiket på, men en langt mere levende størrelse, som svinger frem og tilbage inden for et område.

Programmet kan absolut anbefales og kan findes sammen med et væld af andre gratis elektroniske toneværktøjer her: www1.ocn.ne.jp/~tuner/tuner_e.html NB! 1-tallet efter www er ikke en slåfejl!

Gert Uttenthal Jensen Den musikalske spiral

Hvis der så ellers skulle være tvivl om, hvor den moderne mand søger sin identitet, kan allerede nu afsløres, at næste mande-ikon helt tilsvarende Syaku8 blev fundet ved en tilfældighed på nettet og straks affødte fascination... og bekræftede den gamle regel, at man kan søge verden rundt for så blot at finde lige uden for sin egen gadedør!!

Jeg troede, jeg var ved at nærme mig afslutningen af den publikumsguide, som hører til ovennævnte udstillingsprojekt, og gik derfor i gang med litteraturhenvisningerne, hvor jeg så endte på en hjemmeside for Frederiksborg Gymnasium og HF, hvor lærerne præsenterer sig.

I første omgang fandt jeg Gert, fordi han i forbindelse med sin undervisning har skrevet bogen Tal og tangenter om matematikken i musikken, men det viste sig hurtigt, at han bebor en meget rig verden i krydsfeltet som altså trods alt ikke er helt usædvanligt, men det er alligevel ikke hver dag, at man møder en gymnasielærer, som har musik og matematik som hovedfag. Og når man så tilføjer, at han pt. primært er optaget af at skabe et computerprogram ved navn monochord, hvor man kan eksperimentere med strengelængder, konsonans, dissonans og partialtoner, må man undres over verdens lidenhed. Se mere om hans omfattende arbejde her: www.frborg-gymhf.dk/gj/index.html Gert bruger i øvrigt også det virtuelle lydstudie Audacity, som jeg selv har fundet frem til på nettet, og som kan anbefales til alt muligt.

Der er tilsyneladende en koncentration af musikmatematisk begavede mennesker i Nordsjælland, for i Herremagasinet kan tilføjes chronomatikeren Frede Schandorf fra Hornbæk og gymnasielæreren Ulrik Lefmann fra Birkerød med net-gruppen Den gode stemning og så har jeg endda endnu ikke bragt min daglige sparringspartner Knud fra Sørup på banen i denne omgang… og det er altså ikke drenge, som er standset ved de mest overfladiske sammenhænge!

Knud Gert gjorde mig en kolossal tjeneste, idet han modificerede et program fra Texas instrument, så jeg kunne tegne logaritmiske spiraler med tonale akser. Når man som jeg taler om at spiralen for øjet modsvarer oktaven for øret, så må man erkende, at musikken taler gennem logaritmiske funktioner.

Men det er ikke nemt at tegne logaritmiske spiraler i hånden, og det er pudsigt nok umuligt at finde nogen på nettet i god kvalitet, enten er de matematiske i tynd streg og lav opløsning eller også er de kunstnerisk overbroderede. Så de kvint- og oktavspiraler, jeg har hidtil har håndtegnet – se eksempel i artiklerne på www.gong.dk – har været ret ubehjælpsomme og tilmed ikke helt ”korrekte”, når det gælder tonernes position rundt i spiralbanerne.

Jeg har ganske vist måttet erkende, at oktavspiralen ikke er min opfindelse, blandt andet har en af Herremagasinets mest strålende skikkelser Hans Kayser og hans elever analyseret de tonale sammenhænge ud fra dette basale princip, men jeg roser mig alligevel af, at have skåret den ud i pap… også helt bogstaveligt, foruden den version som blev bukket i kobberrør.

Men det er altså først nu, takket være Gert, at den helt kommer til sin ret:

Her er de så, spiralerne, som på den ene side gjorde mig højstemt, på den anden side forsinkede mit arbejde et par uger, fordi hele det pædagogiske koncept for præsentationen som følge af de nye muligheder måtte ændres.

De to første er såkaldte Arkimedes-spiraler, hvor afstanden mellem vindingerne overalt er den samme, som er velegnede til at vise deltonernes placering. Først overtonerækkens første 16 elementer med tilhørende tonale akser, derefter de første 128, som er blevet logo for Rundt om tonen, fordi det er disse tonale punkter, som kommer op som rørklokker i Sneglegangens 7 vindinger. Slutteligt en logaritmisk spiral med grundtal 2, hvor man kan se længdeforholdene på en musikalsk streng som er rullet op om sig selv. På de angivne punkter vil man kunne finde flageolettoner til hhv. 1/1, ½ og ¼ længde.

Men spiralerne bruges ikke kun til at anskueliggøre de rene overtonerækker, men også mere komplekse tonesystemer

Kenth Edmark Hvis jeg nu igen påstår, at jeg ikke for alvor har overgivet mig til computeren, bliver det vel mere og mere udhulet, for sandheden er jo også, at nu hvor min første Hip-hap-computer er på vej mod sin første fødselsdag, er det netop bag dens skærm en meget stor del af døgnets timer bruges… efterhånden temmelig mange flere end der bliver brugt til musik. Og i gamle dage blev en del af mit sociale behov dækket ved kontakten med de bibliotekarer, som formidler udlån af studieceller med elektroniske skærme i Hillerød, Birkerød, Måløv og Ballerup.

Så er det godt, at man også møder andre mennesker nu og da, og såmænd også dem, hvis kurs går i en lidt anden retning. Kenth har arbejdet i mange år i et firma som laver elektronisk præcisionsmåleudstyr, men han følte, at det sled på sjælen og at bl.a. musikken krævede sin plads, så han sagde op for et års tid siden. Og mit vidnesbyrd er klart: sikke en udvikling! Måske er det et tilfælde, måske har det været undervejs længe, men det er i hvert fald ikke spild af tid at lytte til, hvad der kommer fra hans musikalske værksted. I GONG nød vi godt af det den aften i november, hvor han var særlig gæst: det er en forunderlig blanding af fascination fra Tuva-sang, fra viser og så noget indtil nu u-kenth. Heldigvis var mange mødt frem til en inspirerende aften.

En lille smagsprøve på Kenth i udfoldelse vil kunne findes på hjemmeside for Skævinges lokaltv, www.kortlink.dk/4ke9 Begivenheden var en motorkoncert under kulturnatten i Hillerød og foruden Kenth var solisterne i første åndedrag at nævne tre moto cross-cykler på hhv. 85 og 125 ccm, som blev kørt af Jesper Blach og hans afkom… og så kan vi nok ikke se bort fra at et par af de helt essentielle roller blev udfyldt af et par råstærke kvinder, men det vender vi tilbage til i Damernes Magasin næste gang!

Hosoo … og nu vi er ved strubesang og Skævinge Lokaltv og det nye år sig nærmer, hvor den første koncert i GONG regi bliver med ovennævnte herre fra Mongoliet, skal der lige gøres opmærksom på, at man på www.tvskaevinge.dk/ under UGE 9 vil kunne finde det meste af hans koncert fra marts måned på Klaverfabrikken i Hillerød.

Walther Gutdeutsch

En af deltagerne ved Kenths GONGaften i Tårnstudiet var Walther Gutdeutsch. Han er nylig kommet til landet for at fyre op under den lokale afdeling af den verdensomspændende filosofiske organisation Ny Akropolis. Herhjemme holder de indtil videre til i et beskedent og meget hyggeligt kælderlokale på Ole Rømersgade på Østerbro, men de har planer om at flytte.

Jeg må sige, at den gode Walther har noget at fyre op med. Han er en blændende taler og gør det flydende på flere sprog og så er han en glimrende musiker. Til den reception der markerede hans tiltrædelse som lokal afdelingsleder trakterede han med klavermusik med kærlighed som tema af hhv. Liszt, Grieg og Mendelsohn. Flere af aktiviteterne i det ambitiøse sæsonprogram har musik som omdrejningsakse. Se mere: www.nyakropolis.dk Det viste sig – helt i tråd med allerede anslåede temaer, at Walther såmænd af alle steder havde studeret et par år under Rudolf Haase, som var allerede nævnte Hans Kaysers efterfølger udi harmonikalsk forskning.

Jens Schou Og nu vi har fat på musikerne, skal det nævnes at selvom det tilsyneladende er sparsomt med udgivelser med overtonesang på det danske marked, så har Jens Schou faktisk udgivet to cd’er på hhv. Dacapo og Classico. Det bærende element er naturligvis klarinetspillet, men det bærer præg af de udvidede klangteknikker, som bygger på overtonesang og der er såmænd også på begge cd’er indslag af overtonesang.

Breath And Wings er udkommet på Dacapo 2004, Sounds of Innocence på Classico 2007 På indspilningerne på sidstnævnte cd, som består af seks klangrige meditationer, indgår i opstillingen en af de tanpuraer, som Jens har købt af Ashish og lært sig at spille på, mens han holder gang i klarinetten!

Morten Zeuthen Kan du genkende god musik, når du hører den?

I USA lavede avisen Washington Post et forsøg, hvor de satte den verdensberømte violinist Joshua Bell til - som en anden gademusikant - at spille ved en metro-station. Tror du, folk opdagede, at her var noget særligt på spil??

Det korte svar er, at selvfølgelig gjorde de ikke det, de hastede forbi på jagten efter sidste tilbud, unger i børnehaven eller hvad man nu har travlt med.

Herhjemme eftergjorde Nyhedsavisen forsøget med den fabelagtige cellist Morten Zeuthen i hovedrollen på Kongens Nytorv metrostation og med samme nedslående resultat. Eksperimentet var omhyggeligt tilrettelagt og beskrevet.

Artiklen om det kan læses her: www.kortlink.dk/4ker

Tetraktys’ toner

/Skye

På Rafaels (1483-1520) berømte fresko Skolen i Athen, som siden 1511 udsmykker væggene i pavens bibliotek ses hele den antikke verdens førende filosoffer og videnskabsmænd under opsyn af Athene med spyd til højre og Apollon med lyre til venstre. Billedet viser bl.a. klosterskolernes naturvidenskabelige kvadrivium med musik og aritmetik til venstre repræsenteret af blandt andre Pythagoras og Boethius – og geometri og astronomi til højre repræsenteret ved Euklid og Zoroaster.

I Pythagoras-gruppen længst til venstre kan man se en tavle:

Epogdoon: forholdet 8:9. VI VIII VIIII XII: 6: 8: 9: 12 Diatesseron: ren kvart, 3:4. Diapente: ren kvint, 2:3 Diapason: oktav, 1:2. Nederst ses pythagoræernes hellige tetraktys, 10 punkter arrangeret i trigon.

Gregor Reisch (ca. 1470-1525): Typus Mathematicae fra Margarita philosophica (Filosofiens perle), 1508.

Boethius og Pythagoras sidder her i gudinden Arithmeticas helligdom med hhv. arabertal og regnebræt. Fra gudindens skød udspringer talrækkerne 1-2-4-8 og 1-3-9-27, oktaver og rene kvinter (duodecimer).

Den tonale tetraktys: Felterne som omrammes af de to progressioner er her udfyldt. De vandrette rækker består af rene kvintskridt, 2:3, mens de rene kvarter 3:4, 6:8 og 9:12 findes ved spring nedad og til venstre. Oktaver går skråt nedad til venstre, duodecimer (faktor 3) skråt nedad til højre.

6:8:9:12 svarer til so- do- re- so1 Ud fra de to rene kvinter 8:12 og 6:9, og inden for oktaven 6:12, opstår heltonen 8:9.

Sekvensen kan omtydes til: 1: 4/3: 3/2: 2, do- fa- so- do1, som Knud Brant Nielsen kalder “slange-kimen”, fordi den danner basis for kvinternes zigzag-kurs gennem nodesystemet, her i basnøglen med d som centraltone, g-d-a:

Netop inden for klostertraditionens syv frie kunster, kvadrivium og trivium, havde man siden middelalderens karolingske renæssance via Boethius studeret sekvensen 6:8:9:12

FugliongGONG/

Animalsk lydlære /Skye Kragen siger á-á, fåret siger bé-bé, cikaden siger cá-cá… og sådan er det hele vejen igennem, på latin, tysk og ungarsk, som åbenbart er dyrenes primære sprog!

Man kan med god ret mene, at tavlen taler for sig selv og den tid, den er lavet i, men den er alligevel meget god til opsummeringer af nogle forhold, som tidligere er blevet luftet her i bladet: Hvis en ungarer… eller tysker skulle høre folk fra hele kloden gengive dyrenes kendelyde, er det slet ikke sikkert, at de ville gætte, hvilken lyd, som hørte til hvilket dyr. Der er visse lyde som der er nogenlunde universel enighed om, men der er sandelig også mange, som bliver gengivet meget forskelligt af forskellige folkeslag. Sig ”vov” til en kineser og peg på en hund og han vil næppe forstå, hvad du mener!

Professor Reuven Tsur har i en tidligere artikel godtgjort at gøgen betragtet ud fra en akustisk analyse slet ikke siger kuk-kuk, selvom næsten hele verden i store træk er enige om lyden, som der jo også er megen musik i.

Dette leder videre til et interessant forhold som jeg hidtil har betragtet med lidt hovedrysten, nemlig at de indiske skalaers tonehøjde er fastlagt ud fra en række dyrelyde, bl.a. elefant, ged, sortgøg og påfugl. Indiske musikere har traditionelt ment, at disse dyrs intonation altid er på samme tone, så det er helt regulært at benytte dem som tonale fikspunkter, hvilket ellers hertilblads flere gange er blevet mere end antydet er formålsløst at søge efter. … og naturligvis ændres dyrenes kald sig også gennem de lange stræk i evolutionen, men det er alligevel så tankevækkende, at vi slutter med en påfugl… hvis du ikke har hørt dens skrig, har du noget til gode!

GONG PRÆSENTERER:

SONG

(vores søsterforening i Lund, Sverige) www.overtone.se Den mongoliske höömiisångaren Hosoo kommer på besök 3.1. - 19.1.

Workshop med Hosoo i Vita Huset, Djingis Khan, Lund, sön 6.1 kl 10-13 samt sön 13.1 kl 10-13.

Priset är 250 kr för medlemmar i SONG (annars 400 kr) Sopplunch efter avslutad workshop ingår.

Midnattskören inbjuder till Musikfest Vita Huset Djingis Khan lördag 5 januari.

Scenprogram kl 20 med Hosoo, Midnattskören samt de folkliga sångerskorna Anna Elwing & Lotta Folkesson. Kl 22 blir det dans.

SONG inbjuder till årsmöte söndag 3 februari kl 18. Platsen blir ABC:s lokaler på Winstrupsgatan 3, ingång från Knut den Stores gata, på gården, bredvid Cafè Gräddhyllan. Kl 20 går vi och sjunger i Klosterkyrkan!

Hosoo det Mongolske overtonefænomen Workshop og koncert lørdag d. 12. januar Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, Kbh. V. Workshop 10-17, koncert 19.30 Mulighed for mongolsk fællesspisning (restaurant) derimellem. Koncert med få pladser, ”først-tilmølle”!! Overskydende billetter ved dør.

Tilmeldingsinfo: Workshop: Ved betaling senest to uger inden arrangement: Medlemmer 450,-. Øvrige 550,- kr.

Derefter: Medlemmer 650,- kr., øvrige 750,- kr.

Koncert: Medlemmer 60,- kr.

Køb billet gennem GONG eller ved døren. Øvrige: 80,- kr. Ved deltagelse i workshop opnås rabat 20,- kr. på koncertbilletten.

Kurs med Gösta & Skye Anmälan + Info: Helst via mail: Goesta.Petersen@djingis.se (eller tel Gösta 046-12 53 27).

Lör 26 jan - sön 27 jan kl 10 - 17 Liberiet i Lund, 800 kr för medlemmar i SONG (annars 1 200 kr) Antalet kursdeltagare är begränsat till ca 20 st max. Principen "Först till kvarnen" gäller...

Välkommen! Kursledare: Gösta Petersen och Skye Løfvander. http://overtone.se/B1_kurser.html Anmälan och info: Goesta.Petersen@djingis.se Spektrum kommer på besök: Jan Stanek som också var på övertonsfestivalen gästar Midnattskören 26.4 - 3.5 med sin övertonskör Spektrum. Bland annat kommer vi att göra en Valborgsfest i Vita Huset på Djingis Khan.

Läs mer om Stanek: http://www.janstanek.org/indexde.php Med vänliga övertonshälsningar /Gösta

Vi er mange der husker en magisk aften i Rundetaarn. Hosoo er ganske enkelt et fænomen i overtonernes verden. Nu kommer han solo med workshop og koncert. Se Net-tv med Hosoo og Transmongolia Live på Klaverfabrikken, Hillerød, http://www.tvskaevinge.dk/ under UGE 9

Stemmens Dag, Rundetaarn, 5. april Udstillingen med arbejdende stande vil være åben 10-17, GONG er repræsenteret.

Entré: Indgangsbillet til Rundetaarn, 25,- kr.

Kl. 20 er der koncert, entré 100,- kr. www.stemmensdag.dk info: 20 97 07 01

Jan Stanek (koncert i Kbh. med Spektrum 27/4)

Annoncer fra medlemmer og venner:

Lyd & Krop

Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Kurser, der styrker krop, åndedræt, energi, stemme og udtryk. Kurser i Århus C og Rodskov.

Toning, krop og stemme i flow, Frigør din stemme 1 + 2, Din skabende stemme 1+2. www.lydogkrop.dk Marianne Hansen, lyd- og kropsterapeut. Tlf: 21 40 34 62

Skye Løfvander, Det Springende Punkt .

WORKSHOP med Gösta Petersen & Skye: Lørdag-søndag d. 26.-27. januar, Se http://overtone.se/B1_kurser.html Rundt om tonen Udstilling, koncertrække mm.

Rundetaarn 23. februar-9. marts www.rundetaarn.dk/dansk/udstillinger/08rundt.html

/ www.kortlink.dk/4g3y Koncerter, Bibliotekssalen, kl. 20.00 Entré 100,- kr. Partoutkort: 400,- kr. Inkl. fri adgang til udstillingen. 3 koncerter 200,- kr.

Mandag d. 3. marts: Pentaton aften. Anders Nordin, kyotaku. www.kyotaku.dk . Foredrag v/ Michael Schilling, www.denlillemusikskole.dk Tirsdag d. 4. marts: Middeltonestemning. Oliver Hirsh – kammerorgel, www.music-newborn.dk Onsdag d. 5. marts: Balinesisk slendro og pelog.

Gabriella Maria Medici & I Made Swisnaya, joged (bambusxylofon). www.santi.dk Torsdag d. 6. marts: Overtoner, Mellemøsten & Understrømme. Gösta Petersen, overtonesang; Yasar Tas, mellemøstlige instrumenter Fredag d. 7. marts: Das Wohltemperierte Klavier. Elisabeth Westenholz, piano.

Foredrag v/ Lars Pryn.

Lørdag d. 8. marts: 22 shrutis, indiske mikrotoner Ashish Sankrityayan, vokal. www.dhrupad.info Søndag d. 9. marts: Per Nørgårds rene stemning.

LINensemble opfører værkerne Spell, LIN mm. www.linensemble.dk Per Nørgård spiller TURN og giver oplæg om tonalitet.

Trommecirkel Tjele Vi trommer nu den 3. søndag i måneden fra kl.

15 – ca. 17. Alle med en håndtromme er velkomne. Ring/mail og meld dig til fra gang til gang. Åbne Lydaftener i Mollerup Den 1. mandag i måneden fra kl. 19.30 – 21.30 Alle kan være med til at synge/give lyd.

Ring/mail og meld dig til fra gang til gang.

Læs mere her: www.soundvision.dk Telefon: 21 403 487

Monochorder og tanpuraer sælges.

Det Springende Punkt, 20 97 07 01. www.subtlevoices.dk

Sound & Silence,

meditativ sang og musik i Hellig Kors Kirkes natkirke hver fredag aften fra 21.00. Info: Skye, 20 97 07 01

Jane Maluka * World Soul Music * World Wide CDs – koncerter – workshops www.janemaluka.com Nodenøddens løsning: Glade Jul. Hosoo

En rose så jeg skyde som svar på sjælens savn 22 rene kvinter holdt i oktavens favn … ganske vist anskueliggør denne illustration grundprincippet bag frembringelsen af de 22 shrutis, den indiske musiks mikrotoner, men man er vel ikke blevet forført i en grad, så det skal kaldes en lotusblomst!

Når musikkens grundstruktur - som her - ordnes inden for rammerne af en logaritmisk spiral, hvor én vinding svarer til én oktav, ser man umiddelbart lighederne med naturens vækstprincipper, og det er i virkeligheden ikke spor søgt eller langt ude.

Det femfoldige kronbladsmønster finder vi i blomst og frugt i rosenfamilien, planterigets længst fremskredne udviklingslinie.

Den indbefatter også blommer, æbler, hyben, brombær, kirsebær, mandler og mange andre smukke og velsmagende vækster.

Musikalsk betragtet tages udgangspunkt i 0, midt for i systemet. En ren kvint, forholdet 2:3, svarer omtrent til 7/12 omdrejning af spiralen, så du kan med fingeren følge en række af 11 kvinter opad/udad i spiralens arme, pluspunkterne, og 10 kvinter nedad/indad, minuspunkterne. De små afvigelser, der opstår, mellem nabopunkter, har værdien Pythagoras’ komma, som er et udtryk for at kvinter og oktaver aldrig når hinanden lige på kornet. Det er tæt på efter hhv. 12 kvinter og 7 oktaver, men ligningen 2x=(3/2)y har ingen heltallige løsninger, da første led altid bliver et lige tal, andet altid ulige. Prøv selv med x=7 (7 oktaver) og y=12 (12 kvinter). Det bliver noget tættere på med 53 kvinter mod 31 oktaver, men de to mødes aldrig eksakt. Halleluja, halleluja!

ISSN NR. 1604-2484 Returadresse: FiliongGONG c/o Skye Løfvander Fredskovhellet 2G, lejl. 21 DK-3400 Hillerød

Åbne GONG-arrangementer, første kvartal ’08: Der er faste aktiviteter hver tirsdag i Tårnstudiet: 1.+3. tirsdag i måneden: Spirekor 2. tirsdag i måneden: Åben sangaften 4. tirsdag i måneden: Lydhealingsaften + eventuel 5. tirsdag: Foredrag … det er GONG-dag hver dag, men vi mødes ptsda-ptsda-ptsda-ptsda-ptsda-…!

NB! Lørdag d. 1. marts: GONGeralforsamling og koncert. Tid og sted oplyses ved indkaldelsen til medlemmer og via GONGmail.

Faste aktiviteter: Åbne Sangaftener Anden tirsdag i måneden, 8. januar, 12. februar, 11.marts Tårnstudiet, Vesterbrogade 405. Kbh. V Sangaftener er åbne for alle.

18.30 – 19.00: Guidet meditation. Mød i god tid!

Døren betjenes 18.40-19.00 for dem, som ikke deltager i meditationen.

19.00: Kort indtuning for alle, fulgt af fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag.

Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale, inden døren lukkes kl. 19.00!

Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr. Info: Susanne: 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01

Lydhealingsarrangement 4. tirsdag i hver måned, kl. 19 i Tårnstudiet.

22. januar, 26. februar, 26. marts Vi afprøver forskellige måder at give og modtage lyd, prøv f.eks. "didgeridooisering", shaman-tromme, bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord! 30/60,- kr.

Info: Susanne: 30 24 40 32 eller Skye, 20 97 07 01

Foredragsaften På måneder med fem tirsdage (i 2008: januar, april og september) holder vi fast foredragsaften den femte tirsdag i måneden.

Tirsdag d. 29. januar kl. 19.00 i Tårnstudiet Skye Løfvander: Kan musik smelte sanselighed og rationalitet sammen?