FiliongGONG2

FiliongGONG organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing nr. 2, september 2003

INDHOLD: • • • • • • • •

Nyt Fra Bestyrelsen Overtoner af Laserlys Foreningens Historie Sufi-lyd Få Fingrene i Klangens Materiale!

Per Nørgård og den Rene Stemning Installation af det Indre Lydkort – om musik-meditation Masser af nyt + Kalender, efterår 2003- vinter 2004

TIL NYE LÆSERE: SE OMSLAGETS INDERSIDE!

FiliongGONG er organ for GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.

Bladet, der udkommer 4 gang årligt sendes til medlemmer af foreningen eller til særligt interesserede, som måtte ønske det.

Pris i løssalg: 25,- kr. + porto.

Indmeldelse i GONG, sker ved indbetaling af kr. 200,- på foreningens girokonto: 1-01-5529 Eventuelle spørgsmål angående indmeldelse og betaling kan stilles til kassereren: Joanne Jensen, tlf. 35 35 03 07, joanne.k@jubiimail.dk Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere at indlæg trykkes. Med tiden opstår formodentlig en redaktionsgruppe, men indtil videre agerer Skye Løfvander redaktør: Byagervej 137, st. mf., 3460 Birkerød, 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com TIL NYE LÆSERE! Hvis du er overrasket over at modtage dette blad, som du måske hverken har bestilt eller kendte eksistensen af, følger forklaringen her: Regeringen har netop fremlagt forslag om at fjerne portostøtten til åbne bladforsendelser.

Det vil sige, at foreningsblade m.m. fremover sandsynligvis skal betale fuld posttakst. Hidtil har man, hvis man har haft en sendekreds på minimum 200 personer, kunnet reducere portoen til en tredjedel.

I denne fase af foreningen GONGs liv, har vi god brug for at gøre opmærksom på vores eksistens, og vælger derfor at udvide vores sendekreds til de nødvendige 200 for at opnå portostøtten og forhåbentligt hverve et par nye medlemmer.

Du/i, som modtager bladet uden at have anmodet om det, er af et medlem blevet anbefalet til at modtage det. Der er således ingen betalingspligt, men hvis du ønsker at være medlem, er du hjerteligt velkommen til at anvende det vedhæftede girokort!

Da ordningen forventes at blive fjernet i år 2004 er det altså et tidsbegrænset eksperiment, men du kan selvfølgelig til hver en tid kontakte os og anmode om, ikke længere at få tilsendt bladet.

www.gong.dk Foreningens hjemmeside er så småt ved at komme op at stå. Vi mangler endnu at lægge artikler ind og at få samlet en liste af relevante links. Vi har diskuteret, hvor selektive vi vil være mht. links og kommet frem til, at vi angiver enkelte links med høj prioritet som f.eks. til Harmonix og David Hykes. Derudover vil vi slet ikke censurere i øvrige forslag til links, men simpelthen lave en liste med det hele, eventuelt emnesorteret. Forslag til links kan sendes til skyelof@hotmail.com Vi har haft problemer med ikke at kunne anvende de mailfunktioner, som hører til hjemmesiden, men forhåbentligt får vi i løbet af efteråret et kursus hos Mikael Hoffmann, som har hjulpet os meget hidtil.

Han har også oprettet en gruppe under www.groupcare.dk til os, hvor der er mulighed for interaktiv netkommunikation: diskussionsforum, chat, kalender, gruppemeddelelser osv. Hvis du ønsker at blive optaget i gruppen, kan du henvende dig til et bestyrelsesmedlem, som så vil sende den nødvendige invitation pr. e-mail.

Hvis du bare er nysgerrig omkring, hvordan en sådan gruppe fungerer, kan du klikke dig ind og få information på Groupcares adresse.

Forside: ”Okta-Gong”, fremstillet af instrumentsmeden Steve Hubback. Læs og se mere om ham, hans arbejde og foreningen GONG’s nye Logo-Gong inde i bladet.

Vær Med Til At Forme Klangen!

Hidtil har FiliongGONGs indhold i høj grad været præget af en skør skrivekugle, som vel at mærke ikke regner med at løbe tør for stof lige med det første, men det kunne nu alligevel være rart med lidt mere flerstemmighed. FiliongGONG må meget gerne ende som et debatforum for de mange emner, der lejrer sig om foreningens meget bredt valgte navn og formål: etiske problematikker, visioner for undervisning og behandling, teorier om sammenhænge mellem krop og klang osv., osv.

Hvis du mangler ideer til bidrag, kan det foreslås: • At lave et interview med en lydarbejder som du synes gør et spændende stykke arbejde.

• At give en personlig beretning om din yndlingslyd eller instrument eller om en oplevelse af en koncert eller healende lyd.

• Anmeld en god bog eller CD! Du kan også sende en passage fra en bog, du synes, andre skal kende til (det er lovligt iht. presseloven at gengive sådanne uddrag).

Fra næste nummer opstår brevkassen Spørg Lyddoktoren, med det svingende legeme Dr. Ali Quot (indholdet bliver helt seriøst!). Send dine spørgsmål om lyd og musik til redaktøren, som vil sørge for, at få den rette autoritet til at besvare dem.

Fra vedtægterne for GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing : Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.

Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Bestyrelsen: Formand:

Susanne Eskildsen

46 36 28 88 s.eskildsen@c.dk

Næstformand:

Jette Brødsgaard Borly

39 90 68 20 jette.brodsgaard@borly.com

Kasserer:

Joanne Camille Jensen

35 35 03 07 joanne.k@jubiimail.dk

Menige:

Michael Schilling

39 27 01 23 michaelschilling@worldonline.dk

Skye Løfvander

44 64 07 37 skyelof@hotmail.com

Suppleant:

Laszlo Bela Kovacs

38 34 25 52 laszlobkovacs@city.dk

Revisor:

Bénédicte Sales

35 26 07 34 benedicte@harmonix.dk

Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsen har mødtes to gange siden sommerferien, stadig i et venskabelig og godt arbejdsklima. Vi fortsætter linien med et relativt højt aktivitetsniveau og ekspansion. Næste bestyrelsesmøde bliver fredag d. 3. oktober kl. 12. Husk, at du som medlem altid er velkommen til at kontakte bestyrelsen med forslag og spørgsmål.

Generalforsamling Den almindelige årlige generalforsamling afholdes lørdag d. 6/3 kl. 10-12. Derefter bliver der fælles spisning samt et spændende lydoplæg. Mere herom i næste nummer af FiliongGONG.

Logo-GONGurrence Barnets - dvs. indeværende blads - navn er og bliver FiliongGONG alene af den grund, at der ikke er indløbet alternative forslag.

Se mere om Gong-Logo inde i bladet.

Nyt Fra Lund En københavnsk overtonegalning, hvis navn det ikke er nødvendigt at nævne her, overlod engang en glaslampeskærm af mærket Kvintett fra Ikea med påmonteret håndtag og vistnok i tonen E til sin skånske overtonekompis, korlederen Gösta Petersen.

Det var lige den rette mand, den havnede hos, for han forstod at bruge den, og pt. er han vistnok på sin tredje skærm. Det skal oplyses, at skærmen koster godt 200,- kr. i Ikea, har en rund og fyldig klang, er perfekt som syngeskål og da de er mundblæste, er de også i forskellig stemning med en spredning over ca. en kvint. Det er lykken at afprøve lampeskærmes klang i Ikea, det modvirker mug mellem ørerne.

Men historien er ikke færdig med det, for lampeskærmen kom i avisen! Sydsvenska Dagbladet, som er Skånes største avis skrev på forsiden Lysande Arrangemang, og på det meste af en side inde i bladet med farvefotos af Gösta og galningen under overskriften Sångare Fann Kompet På Ikea, følger en fin artikel om den ædle kunst at spille på lampe og synge overtoner.

Musikken i Munden … sådan lød overskriften på 2. sektion af Politiken 16. august efterfulgt af denne ledetekst: ”Kærligheden til musik er bygget ind i vores kroppe. Vores måde at tale på og stemmebåndsudformning har påvirket, hvilke toner vi opfatter som velklingende, mener et hold amerikanske forskere. Men både sprog- og musikteoretikere er skeptiske.”

En faktaboks indeholdt følgende bud samt en kort forklaring på, hvorfor vi elsker musik: • Musik er kommunikation • Musik er parringsritual • Musik skaber mor-barn-kontakt • Musik er naturlyde Journalisten Morten Jastrup refererede til kapaciteter som professor Dale Purves, Duke University, North Carolina, lektor Søren Møller Sørensen, MI, København og lingvistikprofessor John Ohala, Berkely, som hver især gav deres uforgribelige bud på, hvorfor musik er magisk bl.a. i lyset af den tolvdelte oktav, som også bliver forklaret. … en anden en kunne ikke lade være med hist og her at tænke, at de da gjorde det mere vanskeligt for sig selv end nødvendigt, men artiklen er absolut anbefalelsesværdig!

Gösta og Skye afholder kursus i overtonesang i weekenden 27.-28. september i Liberiet ved Domkyrkan i Lund. Liberiet, det gamle bibliotek ligger lige ved kirken. Søndag aften er der andagt med overtonesang i Kirkens krypt med den fine historie og fantastiske akustik.

Yderligere info: Gösta, 0046-46 12 53 27, goesta.petersen@djingis.se eller Skye, 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com

Overtoner Under Huden Bogen er nu udkommet på forlaget Sophia, www.sophiaforlag.dk Medlemmer kan købe den til favørpris ved henvendelse til Skye.

I løbet af efterår/vinter udkommer det supplerende hæfte På Syngende Grund med praktiske overtoneøvelser, muligvis ledsaget af CD. Bogens emner bliver belyst ved en række foredrag i Antroposofisk Kulturhus i Dybensgade 19, Kbh. K. på følgende datoer: 31/10, 21/11 & 5/12 kl. 19.30. Entré 60,-

DH til DK? Den 14. og 15. november optræder David Hykes i Köln med The Harmonic Choir. Han vil selv meget gerne optræde i Danmark også. Et arrangement med ham og koret vil være en spændende mulighed, men også lidt af en opgave. Pt. Arbejder Sanne Torup og Annette på sagen, men det er endnu for tidligt at sige om en koncert kan realiseres.

FødselsdagsTAMTAM 29. oktober Tårnstudiet har vidunderlige lokaler, og vi har lyst til at gøre lidt ekstra: Smukke rober i flotte farver, dans, vidtløftige taler, glæde og festligt samvær… og måske lidt sang!?

Akustikken er også helt perfekt!

Fællesspisning i Golden Bamboo, Vesterbrogade 41, kl. 18. Tilm. til dette før 29/10: Anne-Sophie 33 25 09 03 (tlf.-svarer).

Fra Lunds Universitet, Fysicum Ved en google-søgning på nettet efter övertoner, altså overtoner på svensk, var der kun ganske få resultater, men et af dem var til gengæld meget interessant. Det er forskerne selv, som bruger begrebet overtone, ikke bare en overtonefikseret oversætter! (oversat af Skye Løfvander): Overtoner af Laserlys ”Når det energirige lys fra en højeffektlaser passerer gennem en vis type krystal (ikkelineær krystal), kommer ikke bare den primære frekvens frem, men også en ’overtone’ med en bølgelængde (længden af en svingning) som bare er halvt så lang som primærtonen og med en frekvens (Hz, svingninger pr. sek.), som er dobbelt så høj som den primære. Hvis laseren producerer svingninger med en bølgelængde på 1.064 nanometer, bliver den første overtone som opstår 532 nanometer. På denne måde kan man frembringe første, anden, tredje… osv. overtone, afhængigt af hvor mange dele primærtonen opsplittes i. Jo højere overtoner som frembringes, des kortere bølgelængder og højere frekvenser. Når laserlyset bliver så kortbølget, at det nærmer sig röntgenområdet, er luft og krystaller ikke længere gennemskinnelige.

Man må da frembringe overtonen i et vakuum-kammer, hvor man blæser en sky af ædelgas ind samtidig med laserpulsen.

Gassen fungerer som en krystal, og frembringer nye, stadigt højere overtoner.

Det er et teknisk set krævende affære, men fysikerne i Lund har nu passeret overtone nr.

100.

Dette er grundforskning. Ingen kan forudsige, hvilken nytte man kan drage af disse meget høje overtoner. Det er jo laserlys af former som ikke tidligere har kunnet frembringes og derfor må deres egenskaber udforskes yderligere; det kan finde anvendelser, som vi i dag slet ikke kan forestille os.

En speciel videreudvikling er at konstruere et ’ur’ til at måle svimlende korte tidsrum.

Det er hvad atomforskerne i Lund nu arbejder med.”

Kommentar(S.L.): Vær opmærksom på, at fysikere, som arbejder med lys, normalt identificerer en bølge efter dens bølgelængde i stedet for efter dens frekvens. De to faktorer er omvendt proportionale: frekvens x bølgelængde = konstant.

Konstanten er for lysets vedkommende lysets hastighed, ca. 300.000 km/sek., mens den for lydens vedkommende er lydens hastighed, ca. 340 m/sek.

Den enkle sammenhæng er: længere bølger hører samen med lavere frekvens, kortere bølger med højere frekvens.

Lysets overtoner er naturligvis ikke toner som sådan, men oversvingninger af elektromagnetisk art. Det er interessant at disse bølger, som er forskellige fra lydbølger, også følger overtonerækkens lovmæssigheder. Da en stor del af denne rækkes udfoldelse handler om klangmaterialets egenskaber, og da lys principielt kan udbredes i vakuum, altså uden noget medium at forplante sig i, spiller rækken dog en større rolle for lydbølger. I mit konversationsleksikon fra 1920’erne er der dog afbildet en elektrisk 220V spændingskurve med oversvingninger.

Laserlys befinder sig - som de fleste sikkert har set - frekvensmæssigt i den røde ende af regnbuespektret, altså den mindst energirige. Det, som alligevel gør laserlys så potent er, at frekvenserne ikke er så blandede, som de normalt er ved farvet lys, alt er kohærente, ordnede svingninger i samme frekvens.

Krystaller har fascinationskraft bl.a. fordi de er udtryk for en ordnet og stabil struktur i kraft af molekylære bindinger, hvor geometrien spiller en vigtig rolle.

På det atomare plan er ædelgasserne en slags parallel til krystallerne på det molekylære, idet de har fundet en struktur, som gør dem særligt stabile. Neon, argon, krypton, xenon og radon har alle 8 elektroner i den yderste skal, hvilket gør, at de ikke så let bringes til kemiske reaktioner som de andre grundstoffer. Dette er også en væsentlig grund til, at man bruger en ædelgas i neonrør. Krystaller synger!

I Anledning af Harmonix’ / GONG’s 5 års fødselsdag v. Bénédicte Sales Foreningen GONG holder i oktober sin 5 års fødselsdag, og i den anledning er jeg blevet bedt om at berette lidt om foreningens historie.

Som de fleste vil vide, hed foreningen indtil for nylig Harmonix, men hvordan blev den egentlig startet og udviklet?

I august 1998 mødtes jeg med Kirsten Schultz Hansen og David Hykes i Schweiz.

Anledningen var at Kirsten havde bestilt en komposition af David til en forestilling om Visdommen Sophia, og jeg var netop kommet i kontakt med ham og var begyndt at arbejde seriøst med Harmonic Chant.

Da Kirsten og jeg kom hjem fra Schweiz, var vi forvandlede, vi havde oplevet musik på en ganske ny måde og havde fået en masse lyst og energi til at dele denne oplevelse med andre. Vi talte om at organisere kurser og lave sangaftner, samtidig var Kirsten optaget af Sophia-forestillingen. Det gav os ideen til at danne en forening, som andre kunne have glæde af, og hvor vi kunne opbygge en økonomi så der kunne arrangeres forskellige kurser og koncerter. Den konkrete anledning til at starte Harmonix var, at David Hykes kom til Kolding i november, og at vi gerne ville have ham til København for at lave et par workshops der. Det blev til to velbesøgte og stemningsfulde aftenworkshops, i den katolske kirke hvor jeg selv for 25 år siden var blevet gift og derfor kendte en af præsterne. Det er en smuk kirke med god akustik og en munkeagtig stemning – ideel til Harmonic Chant. Vi har dog ikke siden haft mulighed for at bruge kirken så der var en ganske særlig start-energi blandet i projektet.

Foreningen var blevet stiftet kort før disse aftner, vi havde ikke nået at trykke foldere, eller ordnet alt det praktiske omkring foreningsoprettelsen, men fik alligevel hvervet nogle medlemmer på de to aftner.

Bestyrelsen bestod af kvinder, vi kendte fra forskellige sammenhænge, heriblandt Bodil Claesson, som har været bestyrelsesmedlem ligeså længe som jeg selv.

Efter jul startede vi med en sangaften hos Mette Feilberg, der havde været så gæstfri at åbne sit hjem for 15-20 mennesker der viste sig her. Der var ingen vejledning, vi sang simpelthen i 2 timer.

Herefter fik vi en aftale med Skolen for Kropsdynamik, hvor vi lejede et lokale til de månedlige sangaftner, som siden er blevet det faste element i foreningens aktiviteter.

Der har været forskellig struktur på aftnerne, nogle aftner var udelukkende ”sangaftner”, andre kaldte vi ”vejledningsaftner”, idet en fra bestyrelsen stod for at lede alle vel igennem forløbet..

Disse aftner kunne have meget forskelligt indhold, alt efter, hvem der stod for oplægget: fra sufisang, sangøvelser med klange og overtoner til talmagi. Jeg har næsten deltaget i alle aftnerne og er hver gang kommet hjem fyldt op af glæde og velvære efter at have sunget sammen med andre. Sangaftnerne må betragtes som kernen i foreningen, for det er blevet den faste og regelmæssige aktivitet.

Et par gange har vi haft hele sangdage, en der foregik i Hellebæk Kirke i Nordsjælland, og en anden velbesøgt i Roskilde med mange sjove indslag.

I marts ’99 hvor foreningen stadig ikke havde mange medlemmer og kun underskud på kontoen, arrangerede vi en koncert med David Hykes og Lars Koldkjær (på tabla) i Skt. Petri Kirke.

Med stor hjælp fra Shintai, Davids tidligere danske arrangør af koncerter og workshops og Skye, der dengang endnu ikke var medlem af foreningen, men i høj grad sympatisør, lykkedes det at få koncerten til at løbe rundt – uden endda at bruge underskudsgarantien fra Københavns Kommune. Der strømmede folk til - over 200, og flere ønskede straks at melde sig til workshoppen med David Hykes i weekenden efter koncerten.

Allerede i maj ’99 kom han igen, denne gang var Skye og Sanne arrangører af hele to koncerter i Christianskirken og Esrum Kloster, med flere musikere fra København.

Der var ligeledes en weekend-workshop knyttet til koncerterne.

Og om sommeren ’99 arrangerede jeg også den første sommerworkshop på Stevns, hvor deltagerne boede i lejede sommerhuse ved Strøby Ladeplads. Forinden havde Kirsten og jeg kørt Stevns tyndt med plakater om afslutningskoncerten i Pyramiden i Boelsdals Kalkbrud – en usædvanlig oplevelse. Om morgenen kørte vi til Gl. Højerup Kirke ved Stevns Klint. Jeg havde igennem længere tid indyndet mig hos den ældre mand, der solgte billetter ved kirkens indgang. Den var åben fra 12-15 i turistsæsonen, så vi kunne godt få lov til at være der fra 9-12 mod betaling. Den kirke er SÅ vigtig for sommerworkshoppen, og lige siden har vi haft morgenmeditation og sang der. Den er vidunderlig pga. sin beliggenhed (60 m over havet), lysvirkningerne og stemningen.

Sommerworkshoppen er nu en årlig tilbagevendende begivenhed, kun sommeren 2000 var aflyst pga. for få tilmeldte – det viste sig at der havde været nok, folk var bare for sent ude. Det førte til en ny tilmeldingsprocedure, nemlig billigere pris hvis tidlig tilmelding. Sommerworkshoppen opleves for flere som årets højdepunkt!

Fra 2000 justerede vi lidt på udbuddene af koncerter og workshops med David Hykes, og sørgede for at springe til, hvis han fik andre jobs i Danmark. F.eks. i forbindelse med at han var gæstelærer på Rytmisk Konservatorium, organiserede vi nogle aftenworkshops i Kulturministeriets udstillingslokaler ”Overgaden” i Overgaden neden Vandet, en heldags i Lund, hvor der også var en gudstjeneste med sang af David Hykes, meget stemningsfuldt i krypten på Lund Domkirke. I samme åndedrag kom David også i svensk radio, interviewet af Meta Alm.

Senere besluttede vi ikke længere at arrangere aftenworkshops eller workshops af få timers varighed, de er for korte til at få et rigtigt indblik i den verden David præsenterer og desuden besværlige at arrangere. Men de har sikkert haft en mission, nemlig at få spredt kendskab til hans musik og overtonesang.

Harmonix var også med til at formidle kontakten til andre grupper der ønskede at lære af ham, eksempelvis Odin-teatret og Camerata-koret.

I november 1999 tog jeg til New York, inviteret af David Hykes, for at deltage i et par koncerter med the Harmonic Choir, dels på et college i Vermont og dels i The World Financial Center. Det var en stor og vidunderlig oplevelse.

Fra 2000 arrangerede vi hvert år et heldagskursus med Bolette Schiøtz. Disse kurser har altid været meget velbesøgte og populære. De er både fysisk og psykisk krævende – og fantastisk givende. Godt at GONG fortsætter med at arrangere dem.

Desuden har vi arrangeret en aften med Bjarne Larsen med hans gongeri Vesterbros Kulturhus.

Af arrangementer ikke direkte arrangeret af Harmonix, men dog med stærke relationer hertil, kan nævnes kurser i overtonesang med Skye Löfvander, ”kanin”-kursus i ren intonation og Kodalymetoden ved Michael Schilling, overtonesang i Mundhulen – en underjordisk hule med flot akustik, diverse koncerter herunder en mindeværdig koncert i Rotunden med 4 danske overtonekor.

Nyhedsbrevet eller ”bladet” startede med at være en tynd sag i ’98, men året efter da Skye kom med i redaktionen, kom der andre boller på suppen, så kom det nemlig til at ligne et rigtigt blad med artikler og sådan noget, i A-4 format. Til hver blad har vi brugt en del tid på at få samlet materialet, diskutere hvad der skulle med og sætte det pænt op. Det er jo sådan set nerven i foreningen, der hvor man kan læse hvad der sker – sammen med hjemmesiden.

Hjemmesiden, ja, det var jo en revolution, for da foreningen startede havde vi knap email, og hjemmeside var om ikke en by i Rusland, så en besværlig affære. Heldigvis kunne Shintai også hjælpe os her, og snart fik foreningen en fin hjemmeside. Efter et stykke tid blev den shinet op med noget stjernestøv, så den blev meget flot at se på.

Foreningens medlemstal steg hastigt de første år, medlemsskaren nåede op på ca.

50, som holdt sig stabilt indtil foråret 2003, nogle faldt fra, andre kom til.

I december 2002 følte jeg mig kørt træt, jeg havde været gennem en større operation og følte at det daglige arbejde i Harmonix hvilede meget på mig, så jeg ønskede at trappe foreningens aktiviteter ned. I stedet blev det på generalforsamlingen besluttet at foreningen skulle bevare sit aktivitetsniveau, men at der skulle ændres i vedtægterne, så David Hykes ikke blev trukket frem som inspirationskilden. Derfor blev navnet ændret til GONG. Foreningen fik nye kræfter, heldigvis var der også nogle ”gamle” der blev i bestyrelsen, derfor kan I stadig se Skyes spændende artikler i bladet.

Så tillykke til den ”gamle” forening, Harmonix, der rejser sig som en ny fugl Fønix, nemlig GONG!!!

Døren til Hav og Himmerig /Karen Elisabeth Sjældent har en S-togstur fyldt mig med så mange nervøse, ja, bange rystelser. Der sad jeg på vej til workshop med David Hykes på Stevns, havde nærmest ingen ide om, hvad jeg havde tilmeldt mig, havde blot ladet mig puffe til af nogle mere eller mindre definerbare begivenheder og omstændigheder såsom mit arbejde med sang og lydhealing. Derfor kom min noget kraftige reaktion på at være på vej også bag på mig, en reaktion, der dog set i bakspejlet, blev fuldt forståelig.

Det første møde med Gl. Højerup Kirke lod mig lidt upåvirket hen. Måske havde jeg lige nået at høre så tilstrækkelig meget om dette fortryllede sted på jord, kirken med det nedstyrtede kor og udsigt udover vandet, fra tidligeres års workshopdeltagere, så forventningerne lige så stille havde tårnet sig op og derfor lod til at skygge for den virkelige oplevelse af stedet. Det var først, da vi begyndte at indtage rummet, vække det til live igen med vores tilstedeværelse, åndedræt og toner, at rummet begyndte at pulsere og åbne sig for vores mange og forskelligartede strømme af energier – imellem mennesker, mure og musik. Som vågnede selv de kalkmalede musikere af århundreders dvale for igen at blæse liv i deres instrumenter.

På sin vis kom workshoppen for mig netop til at handle om at vække til live – igen. Lag i min bevidsthed, der af forskellige og vægtige årsager i en vis tidslig udstrækning har slumret i dybet, men også længe har rørt på sig i håbet om at blive hørt, fik nu endelig mulighed for at komme til orde.

Tiden prøver hele tiden at lægge sig ind som en faktor i min beskrivelse af, hvad der skete, selvom den dybest set er uvedkommende. Mest står den som et pejlemærke, som gør det muligt for mig at få øje på bevægelsen; fra den stille, dybe, glidende, i stød fremrykkende, sart forsøgende, forsigtigt åbnende til den mægtigt tonende bevægelse, der bugtede sig igennem min krop og ånd, igennem min bevidsthed med en særegen intensitet for til sidst at kulminere i – at døren til både Hav og Himmerige åbnede sig.

Jeg er dybt taknemmelig for denne absolut betagende og skønhedsfyldte oplevelse og – opfyldelse - og glæder mig over, at det skete sammen med Jer !

Kærlige tanker Karen Elisabeth

At Synge Er Også At Lytte /Susanne Eskildsen

Skye Løfvander, Overtoner Under Huden /Susanne Eskildsen

For fjerde sommer i træk stod Bénédicte Sales for at arrangere de smukke rammer for denne sommers workshop på Stevns. Dertil kom så en god portion veloplagt David Hykes, en portion rigtig godt vejr og sidst men ikke mindst en portion veloplagte deltagere. Så succesen var næsten hjemme på forhånd.

Skye har været særdeles aktiv den sidste måned.

Ud over at være højaktuel med udgivelsen af sin nye bog Overtoner Under Huden, har han afholdt en vellykket workshop, samt givet to koncerter med samme titel.

Ligesom tidligere år tilbragte vi formiddagen i Gammel Højerup kirke der ligger helt ude på kanten af klinten. Koret, der for år tilbage er styrtet i havet, er nu erstattet med en balkon med den smukkeste udsigt over vandet. Her på dette kraftfulde sted startede vi hver morgen med meditation efterfulgt af arbejde med sang og det at lytte. Om eftermiddagen samledes vi i Ny Højerup kirke til fortsat udforskning af overtonesangens verden.

Koncerten startede i bunden af Rundetårn. De optrædende brugte deres stemmer og forskellige instrumenter til at skabe forskellige lydbilleder, mens de bevægede sig op gennem sneglen med os tilskuere efter sig. Det giver en imponerende effekt med en særpræget lyd der får mig til at tænke på klostergange og ekko fra universet. Vel ankommet til bibliotekssalen gav de optrædende tre meget forskellige eksempler på det at bruge lyd.

For mig bliver det vigtigere og vigtigere for hvert år at fordybe mig i enkeltheder; det at lytte; det at koncentrere mig om enkelte lydbilleder eller blot en tone, hvilke refleksioner giver det i mig. For eksempel; hvilket univers åbner sig, når jeg udelukkende arbejder med at nynne? Det er som om, det at søge i de fineste detaljer åbner de største muligheder.

Det at ”smage” på lyden i alle dens afskygninger, kan få både det fysiske og det ikke-fysiske til at åbne sig. Der åbnes op for et energiflow der i sig selv er healing. Når man så er i en gruppe, som på sommerkurset, der kommer med samme intentioner, forstærkes denne energi. Der dannes lydbilleder i bevægelse, nogle gange som templer og katedraler andre gange som kamp eller leg, men hele tiden denne vekslen mellem at lytte og at give lyd.

Som tidligere år sluttede vi med en koncert den sidste aften. Det er dejligt at synge for en stor gruppe tilskuere efter fem dages fordybelse i os selv. Det åbner nye perspektiver. Når tilhørerne så også udtrykker sig positivt om vores præstation, har glæden ingen ende.

Den første koncert fandt sted den 23. august i Rundetårns Bibliotekssal. Udover Skye optrådte Lydkoret Whop og sopranen Helle Thun.

Skye startede ud og gav os mange fine eksempler på sine formidable evner som overtonesanger.

Derefter mødte vi Lydkoret Whop der brugte rytme i ord og lyd på en anderledes og særdeles underholdende måde. Til sidst var det Helle Thun der gik på scenen med sin smukke og meget alsidige stemme, med eksempler på Svensk folkesang m.m.

Hvert indslag kunne sagtens stå for sig selv, men det at bringe disse tre typer af musikalsk udtryk sammen, var en meget fin kombination og gav en vellykket aften.

Den anden koncert fandt sted den 6. september i Lysets Hus i Århus. Her deltog Skye og Elin Overgård på monochord og sang. Elins monochord består af 30 strenge, alle stemt i samme tone. Dette giver en konstant grundtone og et væld af overtoner.

Som ved koncerten i København startede Skye med sang og lyd og gav os eksempler på lyd fra rør og stok på en meget illustrativ måde. Skye havde nemlig medbragt en hel samling rør, som vi fik lov til at høre og prøve. Senere overtog Elin scenen med sin monochord. Det er meget smukke lydbilleder der bliver skabt med dette instrument, og kombineret med Elins stemme skabtes en meget meditativ stemning.

Denne oplevelse forstærkedes, da Skye og Elin til slut sang og spillede sammen.

Sufi-lyd!

I første nummer af FiliongGONG havde vi blandt andet en række sufi-digte fra en ny bogudgivelse. En central figur i sufibevægelsen er Pir Vilayat Khan, som i høj grad har lyd og musik som indfaldsvinkel til spiritualitet. Hans far, nu afdøde Hazrat Inayat Khan, var pioner i vesten for sufibudskabet og en fremragende musiker.

Her følger et par pluk fra hans bog The Mysticism of Sound, som er skrevet i 1923 (oversat af S.L): ”Med hensyn til sang er der visse ting, som må bevares i stemmen. Ligegyldigt hvor meget man har skolet sin stemme, hvor stor volumen man kan præstere og hvor stort et omfang man har nået via sin træning, må man være ansvarlig for at bevare sin naturlige stemme uskadt gennem alle stadier af udvikling. Det betyder ikke, at man ikke må en vidtrækkende stemme, en stor volumen eller en stemme med stor fleksibilitet og energi. Alt som kan berige stemmen er nødvendigt og må udvikles ved praksis. Men samtidig må man altid have for øje, at man ikke må ofre sin naturlige stemmes karakter, væsen og kvalitet, for alle bør vide, at der kun findes unikke stemmer, og hvis det særpræg der udtrykker sig gennem en personlig tone skulle gå tabt, er det mistet for alle. Alle stemmer er en del af universets store orkester, og hver en lyd fra disse stemmer er den musik som strømmer fra orkestrets instrumenter, som hver især er noget for sig og har kvaliteter, som ingen anden stemme kan overtage. Hvis man således ikke tillader sin stemme at synge den musik som Gud har skabt til sit instrument, men i stedet udvikler en stemme som er fremmed, vil det naturligvis være et tab for én selv og for andre… … For mennesker på den spirituelle vej, tænkere, musikere, studerende og meditative sjæle er det af største vigtighed at kende tilstanden af sin sjæl og ånd ved at spejle den med sin stemme. Stemmen er et barometer. Fra morgen til aften kan man følge vejret som det skabes af én selv, om det er varmt eller koldt, vår eller høst.

Stemmen er vores instrument eller barometer som viser os, hvad der vil komme, for hvad der vil komme er et resultat af noget som allerede er skabt, og stemmen indikerer det på forhånd… …En anden vidunderlig ting ved stemmen er, at når du har arbejdet med den og kultiveret den til et vist niveau - udvidet og fordybet den - kan du lade den være i måneder og år.

Muligvis vil stemmen da forandre karakter og udtryk, men samtidig vil det, som du har udviklet, være bevaret i den. Det er som en opsparing på en bank: måske har du glemt, at kontoen findes, men når du en dag finder den frem igen, vil dens indestående stadig findes og det vil koste mindre arbejde at udvikle sig videre.”

”Opnåelsen af livets harmoni tager længere tid og dybere studier end det at træne øret og kultivere stemmen, selvom det opnås på samme måde, som man lærer musik. For en sufis øre vil ethvert talt ord være som en tone, som er sand, når den er harmonisk og falsk, når den er disharmonisk. Han stemmer sin tale i dur, mol eller kromatisk, efter hvad situationen byder. Og uanset om hans ord som toner er forhøjede, sænkede eller rene intervaller, er de i overensstemmelse med den harmoniske side af livets væsen.

For eksempel korresponderer hhv. den ligefremme, den høflige og den taktfulde måde at tale på med hans musiks dur, mol og kromatiske skala, som repræsenterer dominans, respekt og ligeværd. På samme måde indtager han som samtalepartner samtykkende eller modstående holdninger, som det passer til tid og situation ved at følge med udviklingen skridt for skridt og at udtrykke enighed, nuancering eller endog et modsat synspunkt, men til enhver tid overholde harmoniens lov i samtalen. Prøv at anskue to samtalepartnere som to toner: harmonien mellem dem spejler sig i enten konsonante eller dissonante intervaller, rene eller urene, dur eller mol, forstørrede eller formindskede, alt efter hvordan de to personer nu er som mennesker… ”

Installation af det Indre Lydkort - om musik og meditation /Skye Løfvander Der er såmænd ingen grund til helt og aldeles at falde på halen i benovelse over alle mulighederne med de moderne højteknologiske vidundermaskiner i form af DVD, MP3, computerens lydkort og hvad det nu hedder alt sammen.

Menneskets egen indbyggede musik- og multimediemaskine er på alle måder disse medier klart overlegen, men naturligvis i høj grad afhængigt af, hvor meget man arbejder bevidst på at lære de mange funktioner at kende. Meget af det foregår jo helt automatisk, og vi har en uendelig kapacitet for identificering og lagring af lyd… og såmænd også for gengivelse af lyd.

De fleste mennesker har flere gange i løbet af døgnet musik fremme på programmet i den indre radio, og det er jo ikke kun melodierne, vi har på lager: vi husker også frasering, dynamik, instrumentering osv. osv. Bevares, det hænder da, at vi får gengivet en rytme eller en melodisk strofe forkert, men de fleste vil kunne høre på en melodi spillet i den ydre virkelighed, om det er den originale version, eller en som er ændret på den ene eller anden måde.

Normalt vil man sige, at musikalske evner til at genkalde, frembringe, overskue, sublimere og levendegøre lydindtryk til musik, er noget i høj grad medfødt, som derudover kræver træning, hvis det skal udvikles til kunst. Samtidig er det et interessant faktum, at man har lavet forsøg på DKDM, hvor lærere er blevet bedt om at hhv. identificere og gengive noget så fundamentalt som en ren kvint (proportionen 2:3, do-so) og det viste sig, at der var en stor spredning i resultaterne.

Dette tyder på, at vi med disse funktioner måske i lige så høj grad støtter os til sociale og praktiske ydre rammer frem for en klar indre reference, for en ren kvint er nu engang en ren kvint.

Musikken lever på en grænse mellem noget helt objektivt og måleligt og på den anden side noget meget subjektivt, sjæleligt og kropsligt forbundet. Man kan argumentere for at man kun kan nå essensen af musikkens område meditativt ved at lytte rent og ubetinget. Det at lytte er et nøgleord til forståelse af den meditative holdning.

Hørelsen er den første sans som vågner i fostertilstanden og de små knogler i ørerne er ved fødslen de eneste, som er færdigt udviklede. Og på dødens tærskel er hørelsen den sidste sans, der kan skabe en forbindelse mellem den ydre verden og den indre proces, som er ved at tage over.

Vores reference til alle enhedstilstande vil være den, der opleves i symbiosen med moderen i fostertilstanden, hvor barnet i det vægtløse mørke lytter til livmoderens og omverdenens vækstsymfoni.

Efter fødslen og det første vræl bliver lydbølgerne med sproget fundament for den sociale virkelighed og er det medium, hvor vi mere end noget andet kan folde os ud med kroppen som instrument. Nok kan vi med positurer, bevægelser og mimik appellere til det visuelle, men vi kan ikke bevidst frembringe farver med kroppen på samme måde, som vi med stemmen og uden hjælpemidler kan frembringe et kolossalt register af forskellige toner.

Når vi som børn lærer at læse, finder nogle interessante overgange sted fra først at forbinde sproglyde med alfabetets bogstaver og efterhånden sætte dem sammen og lære at læse højt. Dernæst handler processen om at ’læse indenad’: i begyndelsen hvisker man måske ordene, mens man læser, efterhånden bevæger man bare læberne lidt og til sidst er alle disse lyde og den mentale proces flyttet indendørs til hoved eller hjerte, eller hvor læseprocessen nu sidder.

Det interessante er, at vi på en subtil måde stadigvæk som voksne, trænede læsere, aktiverer de muskler, som ville blive brugt, hvis vi skulle udtale ordene højt. At få flyttet læseprocessen rent ind i det indre rum er slet ikke så let.

På en lidt kedelig måde spejler det også vores måde at lytte til andre på, for i lidt mere fokuserede stunder kan man blive opmærksom på, at vi slet ikke lytter rent til andre, men ’oversætter’ deres ord til vores egen velkendte indre speakerstemme. Ren ubetinget lytning er sjældent, det kræver mod til overgivelse, og her kan musikken blive en blødgører. Ved sang og musik bliver der større samtidighed mellem det indre ord- og begrebsapparat på den ene side og de lyde som kommer ud på den anden side.

Det opleves som frihed.

Det er almindeligt kendt, at når et menneske taler, vil vores opmærksomheden kun for en begrænset del gå til indholdet af det sagte, i virkeligheden er store del af os indstillet på at afkode kropssprog og andre sanseindtryk, som bliver det egentlige grundlag for bedømmelse af mennesket.

I musikken er der i mindre grad konflikt mellem mening og attitude, og derfor er det lettere at give over. Imidlertid er sproget for så vidt allerede musik, med rytme, frasering, dynamik og de grundlæggende musikalske intervaller der smeltes sammen med selve indholdet og meningen i det talte.

Meditation kan i første omgang forstås som vores iboende evne til at nulstille og finde ind til en afklaring, hvor man kan forstå begreber og den sanselige verdens impulser ud fra dybden af deres eget væsen ved en direkte resonans eller samklang.

En meditativ basisbevidsthed er således klart spejlende og skaber rum for handling i overensstemmelse med den oplevede dybde.

Krop og energi, følelser og tanker begynder at komme i mere intim kontakt. For så vidt er det en ganske enkel og naturlig bevidsthedstilstand. I praksis vil en meditationsproces som et livsprojekt ofte være en kolossal og eksistentiel udfordring, fordi man netop konfronteres med alle de niveauer af eget væsen, som nu engang ikke er i balance.

I traditionelle meditationssystemer findes nogle interessante paralleller eller måske omvendinger af den proces, som foregår når man lærer at læse: I buddhistiske traditioner vil man af sin mester kunne få udleveret en såkaldt Yiddam, et Buddha-aspekt at meditere på, det kan være i form af en thangka med dette aspekt afbildet, f.eks. den Grønne Tara, Manjushree eller Dorje-Padmo.

Meningen med meditationen er her, at man skal fokusere så stærkt på denne skikkelse, at oplevelsen af identitetens kerne opløses og alt, hvad man oplever, ses som et udtryk for Yiddamens væsen. Jes Bertelsen skriver om en vestlig pendant til denne meditationsform i bogen Hjertebøn og Ikonmystik, hvor enkelte munke på halvøen Athos i Nordgrækenland er kommet i en tilstand, hvor alt, hvad de ser, bliver et udtryk for Jomfru Maria.

Han går i samme værk ind på hesykasmen, en radikal bønspraksis med en indbygget sublimeringsproces. I princippet lyder det enkelt: som et mantra beder man bønnen Kyrie Eleison, Christe Eleison: Herre forbarm dig, Kristus forbarm dig. Finessen ligger i selve processen med indøvelse af bønnen, så det til sidst ikke længere er mennesket, som beder bønnen, men bønnen der ”beder sig selv”… og mennesket med!

Dette opnås ved at forbinde den først stille, siden mere indvendige bøn, med hjertelyden, indtil man så at sige får flyttet hele bønnen ned i hjertet, hvor den beder sig selv ved hvert hjerteslag.

Mange moderne meditationslærere har peget på, at tidligere tiders radikale egotranscenderende bøns-og meditationsformer kan være fatale, dels fordi vi i kraft af opdragelse og kultur er novicer på de indre niveauer, dels fordi vi i forhold til samfundets struktur og krav ikke så let kan lade den slags begrebsopløsende processer køre. Og det er også væsentligt, at vi har brug for at udvikle vores abstrakte mentale evner og personlige kreativitet. Mantra- og ikonmeditation og lignende ender meget let i meningstømt selvhypnose, som afføder tilstande, der splitter mennesket op og oplevelser, der ikke kan integreres i dagliglivet.

Den forståelse af meditation, der for tiden oftest formidles, er i form af guidet afslapning og fantasibilleder. Man kan mene, at det er en udvanding af begrebet, netop fordi meditation handler om at komme ind i - og ultimativt forbi - det spændingsfelt, hvor tanker og begreber opstår. Mere positivt anskuet vækker den guidede meditation vores anelser om en mere hel og oplevelsesorienteret form for virkelighedserkendelse, hvor krop, sjæl og ånd spiller sammen.

I meditation mødes den subjektive side direkte med den objektive, individet går i samklang med det universelle. De strukturer som findes i de meditative felter er netop universelle: geometriske grundformer, vækstens processer og energiers niveauer og kvalitet; toner, sproglyde og tal. En ægte og balanceret kontakt med disse grundstrukturer vil stimulere den personlige kreativitet.

At tage problemer eller spørgsmål med ind i den neutrale klarhed vil give en dybde og originalt perspektiv på, hvordan man forholder sig til dem i dagligdagen.

Det er naturligt at arbejde kreativt i det meditative område: bruge god tid til at slappe kroppen af og finde ind i den afklarede rolige tilstand, hvor man kan skue tilblivelsens mysterium: hvordan vores sind arbejder med ord, begreber og billeder. Man kan eksempelvis prøve, om det går an at opleve musikkens oktav indefra, uden at bevæge mund og stemmebånd. Ikke fordi det er forbudt, tværtimod handler det om at udforske forbindelsen mellem den indre oktav-oplevelse og den oktav som kommer ud, når vi synger. Vi kan jo ikke synge, hvis vi ikke har en indre reference for tonerne, men hvor opstår den egentlig?

Et kunstgreb vil være at knytte tonerne til den indre tone, som mange oplever befinder sig i det meditative rum bag den tilsyneladende stilhed. Man vil kunne opleve, at man på forskellige grader af finhed kan kontakte oktaven som ide og væsen. I sidste ende vil det kunne smitte af på vores måde at frembringe oktaven i lyd og i liv.

Oktaven er ikke bare et musikalsk interval, proportionen 1:2, halvering eller fordobling i frekvens eller længde. Det er en universal struktur, der findes som proces på et væld af områder, celledeling og familiestamtræ er oktavprocesser, computerens binære opbygning ligeså: 1-2-4-8-16- …

I praksis handler øvelsen om at opbygge en fortrolighed med noget, der opleves som to toner og det spring som ligger imellem. Man kan eventuelt forberede sig ved inden meditationen at spille de to toner c og c’ (do- do’) på et instrument og synge intervallet både højt og stille.

På lignende måde kan man opdyrke kontakten til den rene kvints indre grundlag.

Er det muligt at tænke/opleve dette toneinterval rent som en indre proces? Også kvinten er en universel størrelse, der udfylder den ramme om musikken, som oktaven skaber. Det er proportionen 2:3, som optræder i naturens riger, som musik kloden over, i sprogets melodier og alle de områder, abstrakt såvel som konkret´, hvor tallet 3 spiller en rolle.

Det ”svære” ved meditation er netop, at det ikke handler om at anstrenge sig.

Men at søge ind til forlægget for musikkens fundamentale funktioner er ikke noget, som man bliver færdig med blot i løbet af en enkelt meditation eller to, pointen med musik er jo, at den udvikler sig som kombinatorik mellem grundelementerne og dermed bygger hele verdener.

En væsentlig detalje vil være ikke blot at meditere på musikkens funktioner, men også få dem foldet ud i hele den vibrerende og aktive virkelighed, det gør ikke noget, at det ikke straks bliver til stor musik. På den måde vil man ikke blot opbygge et afsondret meditativt univers, men være i stand til at give sit liv fylde og indhold.

Man kan diskutere, hvilke musikalske funktioner efter oktav og kvint som er mest grundlæggende og hvilken rækkefølge, man skal øve de følgende intervaller i, men et bud vil i første omgang være at opdyrke naturtonerækkens første 6 elementer og deres indbyrdes forhold 1:2, oktav, 2:3, kvint, 3:4, kvart, 4:5 stor terts, 5:6, lille terts, 3:5 stor sekst.

Udover intervaller er der nogle ligeså grundlæggende strukturer i det rytmiske samt i skalaer og harmonier osv.

Derudover er det vigtigt at nævne, at den meditative arbejdsform ikke er egnet for alle og det er i sidste ende et personligt ansvar at være vågen for, om man er i gang med en meningstømt selvhypnose, som kan true almindelig mental sundhed eller om det bliver en fordybelsesproces som stimulerer og uddyber vores virkelighed … afføder mening!

LOGO-GONG Den oktagonale GONG, som pryder dette blads forside, er fremstillet af Waliseren Steve Hubback, som meget passende har slået sig ned på Island efter bl.a. at have knyttet en del kontakter i Danmark. At Island er passende hænger bl.a. sammen med ilden under overfladen, for Steve er instrument-smed, og fremstiller ren klang-magi i bronze i fantastiske former. Han har bl.a. konstrueret ildorgler og verdens største gong til Århus Festuge.

Nu har vi anskaffet en af hans smukke håndlavede ”okta-gong’er”, og tanken er, at den kan bruges som levende lyd-logo, medtages til GONG-arrangementer og være en slags symbol for foreningen, opbevaret af formanden.

Erhvervelsen har betydet et privat udlæg på 1000,- kr. Vil du støtte indkøbet, er du meget velkommen til at donere på foreningens giro-konto, hvor du i feltet med meddelelser vedr. betalingen skriver ’Logo-gong’. Et eventuelt overskud går direkte i foreningens kasse.

Læs mere om Steve på http://hubgong.dse.nl

FÅ FINGRENE I KLANGENS MATERIALE! /Skye Løfvander - EN LANG KLANG FRA EN STANG Rørklokken er et forunderligt instrument, og det er med god grund, at de sælges i store mængder som vindharper/ ’klang-uro’ … det er ganske enkelt en smuk klang!

I velassorterede byggemarkeder (Silvan eksempelvis) kan man købe aluminiumsprofilrør i metermål. Det er et behageligt materiale og relativt nemt at bearbejde med almindelig boremaskine, fil og nedstryger. Der er altså rige muligheder for selv at få fingrene ned i selve klangens materiale!

Har du tænkt på, hvor mange måder man kan lokke toner ud af et sådant simpelt rør foruden ved at slå på det som en rørklokke (1)?

2) Man kan blæse i det som en flaske eller panfløjte, hvor den ene ende holdes lukket. Her vil overblæsning (hårdere, mere fokuseret blæs) få naturtonerækken 1-3-5-7-… frem, altså rækkens ulige elementer.

3) Man kan blæse direkte over mundingens kant som på en japansk shakuhachi, en sydamerikansk quena eller en mellemøstlig ney-fløjte.

Denne teknik er vanskelig, men med øvelse vil man også her kunne overblæse et par gange: 1-2-3-4-… fra overtone- /naturtonerækken.

4) Man kan trutte i røret som en trompet med stramme læber. Også her vil man kunne overblæse, idet man dog ikke kan ’få fat’ i nr. 1, så rækken bliver 2-3-4-5- ...

5) Eller man kan med løsere læber forvandle røret til en didjeridoo.

6) Endelig kan man med flad hånd slå mod rørets munding og få en hul, ’blop’-klang frem, som bestemt har musikalske kvaliteter og kan varieres med slagteknik.

Derudover er der mulighed for at bearbejde røret ved at bore hul til tværfløjte, lave mundstykke til blokfløjte eller rørblad til skalmeje osv.

Det er ikke helt ligegyldigt med dimensioneringen af røret ved de forskellige funktioner: panfløjter har relativt korte og snævre rør, mens en didjeridoo principielt må være lang og bred. Man kan imidlertid godt finde rør, som kan forene alle funktioner i sig.

Nu er det er imidlertid rørklokkefunktionen, vi skal se nærmere på: Jeg har længe været opmærksom på, at den tone, som fremkommer, når man slår på røret er afhængig af, hvor på røret man holder med sine to fingre, mens røret svinger frit. Der er mange toner i sådan et rør! Det blev ret hurtigt klart, at jeg ved at holde røret på midten kunne få det til at vibrere længe og dybt med en vedholdende tone. Når røret var tilpas langt, blev oplevelsen af klangen nærmest kropslig, fordi tonen bliver dyb.

Man kan i øvrigt udmærket benytte et støvsugerrør eller et kosteskaft, hvis man ikke lige har et byggemarked i nærheden.

Hvis man i stedet vælger at besøge en venlig skrothandler, kan man foruden en spændende oplevelse få ca. 10 gange så meget for sine penge: aluminium, kobber og messing er bedst anvendeligt.

Det første spor, jeg fik af systematik i de mange forskellige klokketoner, var, når jeg med tommel og pegefinger holdt røret - som var godt en meter langt - i et punkt 1/8 fra mundingen. Her var den samme lange, dybe og vedholdende tone, som når jeg holdt røret på midten, altså ved ½ længde. Noget tydede altså på, at der var en inddeling i ottendedele, og jeg fik en formodning om, at denne tone var rørets primærtone (begrebet primærtone sigter til den klanglige opbygning, mens begrebet grundtone har med skala og melodi at gøre).

Men jeg blev klogere!

1/8+ 1/8 er jo 1/4, hvor jeg forventede at finde noget markant, men det viste sig, dels at der ikke var nogen klar tone præcist i det punkt, men ved at holde røret i et punkt 1: 4,333, altså noget mindre en fjerdedel, fra mundingen, kom en tone frem, som både var dybere og mere vedholdende, end den jeg havde fundet ved ½ og 1/8. Det var en tone, som lå en un-decim (oktav+ ren kvart) under den allerede fundne tone. Den nye tone måtte jeg nu anse for rørets primærtone, som meget forenklet kan defineres som den dybeste tone, man uden besvær kan frembringe.

Forholdet mellem en tone og dens undecim findes i overtonerækken første gang mellem 3 og 8.

Nu havde jeg altså bare en primærtone, som ikke var et do (1-2- 4- 8- … ), men et so (36- 12- 24- … ).

Forklaringen på denne modsigelse er, at begge toner, 3 og 8, kan anskues som nr. 1 i hver deres harmoniske række. Rør adskiller sig fra svingende strenge (f.eks. guitar) og luftsøjler (fløjte) ved at være mere komplekse i deres klangopbygning. Streng og luftsøjle kan anskues som én (længde-) dimension, mens rør, ligesom bl.a. klokker, er tre-dimensionale klanglegemer.

Det betyder også, at den enkle sammenhæng mellem længde og frekvens, som vi har i blæseinstrumenter og strenge, nu så at sige går fløjten! På mit lille glockenspiel, som har rektangulære klangstave, altså noget tilnærmet to-dimensionelt, er der en sammenhæng i længdeforhold med en kvadratrodsfaktor. Fra c til c’, det vi kender som længdeproportionen 2:1 i endimensionelle klangfrembringere, vil længden være som 2: √2, mens længdeforholdet mellem c og g er √3: √2.

De to harmoniske rækker fra røret: 3-6-9-1215-… og 8-16-24-32-… vil man kunne finde frem ved at eksperimentere med at holde forskellige steder og slå på forskellige måder. På illustrationen er eksempelvis angivet, at jeg på mit rør fandt både fa og so ved at holde helt ude ved mundingen.

Hvilken tone, som kom frem, afhang af, hvor på røret jeg slog.

Alle de nævnte forhold varierer med materiale, tykkelse og længde.

Det kan næsten ikke anbefales nok at lege og eksperimentere med et svingende legeme! … er der ikke noget med at de fineste og dybeste mysterier er dem, som forener det helt simple med det meget komplekse!?

PS! Apropos simple lyde og instrumenter er jeg ofte blevet spurgt om, hvor man kan købe syngeskåle og henviser som regel til stenbutikken De Vises Sten på Jagtvej midt overfor Assistens Kirkegård. Der er det største udvalg og de billigste priser. Men hvem siger at en syngeskål pinedød skal være legeret af 7 metaller, når eksempelvis almindelig dansk keramik kan have en ligeså smuk klang?

Jeg har personligt forvandlet en del salatskåle og glaslampeskærme til musikinstrumenter, og på byggemarkeder vil man også som regel kunne finde potteskjulere, hvor materialet er tilpas tyndt og størrelsen stor nok, til at en fyldig og smuk tone kan kaldes frem på samme måde som en syngeskål. Forleden ledte min vej mig ind i Havecentret Grønne Hjem på Peter Bangsvej overfor Damhusøen, lige før Roskildevej. Der var mange smukke urtepotteskjulere af mærket Grønland og Kiki design som mht. klang ikke står tilbage for andre musikinstrumenter og naturligvis til en noget mere overkommelig pris.

- EN MONOCHORD Monochord betyder helt bogstavelig én streng. På visse moderne udgaver af instrumentet er der ironisk nok adskillige strenge. Der findes en type med 30, hvor alle stemmes i samme tone, og den store oplevelse bliver, at de alle svinger med, når blot én af dem aktiveres, en form for bordun-effekt. Tilsammen skaber alle strengene en mættet, overtonerig klang, hvor melodier opstår ’af sig selv’ ved den fordybelse lytningen medfører.

Historisk set har monochorden dog nok haft størst betydning som instrument til videnskabelig og pædagogisk erkendelse af musikkens lovmæssigheder: Forhold mellem længder, de musikalske intervallers proportioner.

En oplagt måde at demonstrere sammenhængen mellem frekvens og længde ud fra tallenes proportioner, vil være at vælge en strengelængde på 60 cm, hvilket er en anelse længere end strengene på en guitar. Her vil oktaven (proportionen 1:2, ”én til to”) fra 30 cm til 60 cm indeholde en durskala beskrevet med hele antal centimeter: 60- 54- 48- 45- 40- 36- 32- 30= do- re- mi- fa- so- la- ti- do’ Her vil man tilmed kunne finde den lille terts, mib, på 50 cm.

Endvidere kan vi skabe en frygisk skala i oktaven mellem 24 cm og 48 cm: 48- 45- 40- 36- 32- 30- 27- 24= do- reb- mib- fa- so- lab- tib- do Denne skala udspringer fra den ovenstående durskalas store terts, hvor der er koblet to ekstra trin (27 og 24) på for at fuldkommengøre den.

Alle disse tal kan reduceres til produkter af primfaktorerne 2, 3 og 5, som i musikken svarer til hhv. oktav, ren kvint og stor terts: oktaven opstår ved halvering i længde, som giver fordobling af frekvensen (2). Den rene kvint opstår ved tredeling i længde/ tredobling af frekvens (3) og den store terts opstår ved femdeling i længde/ femdobling af frekvens (5).

30=2x3x5, 32=2x2x2x2x2 36=2x2x3x3 40=2x2x2x5 45=3x3x5 48=2x2x2x2x3 54=2x3x3x3 60=2x2x3x5.

Læg mærke til at 40/60=2/3, 45/60=3/4, 48/60=4/5, 50/60=5/6 osv.

2, 3 og 5 som er vores talsystems første 3 primfaktorer og som også er de primære generative funktioner i musikken belyses og indrammes bedst af et seksagesimalt (60tals-) system, idet 60 som grundtal opløst i primfaktorer netop bliver 2x2x3x5.

Den såkaldte ’rene stemning’ (i forskellige udgaver) bygger akkurat på ørets oplevelse af disse rene naturintervaller, som er musikkens grundvold.

60-talssystemets styrke understreges af, at det har flere divisorer (30-20-15-12-10-6-54-3-2) end noget andet tal i denne størrelsesorden og derfor er som skabt til regning med proportioner, brøker, som essentielt er musikkens sprog. Divisorerne svarer til funktionerne i overtonerækken, hvor følgende kan beskrives med et helt antal centimeter ved en strengelængde på 60 centimeter.

1/1=60 cm, ½=30 cm, 1/3=20 cm, ¼=15 cm, 1/5=12 cm, 1/6=10 cm, 1/10=6 cm, 1/12=5 cm, 1/15=4 cm, 1/20=3 cm og 1/30=2 cm Disse længder svarer til overtonerækkens nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 10, 12, 15, 20, 30

På en streng af 60 centimeters længde vil der være pædagogik i at angive rækkens nr.

1-12, så faktorerne 7, 8, 9 og 11 skal tilføjes som 8 4/7 cm, 7½ cm, 6 2/3 cm og 5 5/11 cm.

Fremstilling af en monochord er ganske let, det er i princippet en lukket kasse på 60 cm + den længde som er nødvendig til at fastgøre streng(e) og stemmeskrue(r) i begge ender. Man kan anvende en almindelig guitarstreng, eksempelvis en beviklet af de lidt tyndere slags. Både fastgørelse af strengen gennem det faste øje samt stemmeskruefunktionen kan klares med en øsken. Ligesom andre strengeinstrumenter skal monochorden forsynes med et resonanshul i ’låget’, der skal være af forholdsvist tyndt materiale, eksempelvis krydsfiner.

I begge ender skal strengene løftes af broer, så de kan vibrere frit. For at kunne markere forskellige længder og deres musikalske intervaller, skal den endvidere udstyres med en bevægelig bro mellem de to ender.

Det vil være oplagt at indtegne alle de ovennævnte værdier: skalaen fra 60-30 cm med én farve på låget, skalaen fra 48-24 cm med en anden og overtonerækkens deling af de 60 cm med faktor 1-12 med en tredje.

Eventuelt kan man, for at gøre længdeforholdene helt klare, montere et målebånd på 60 centimeters længde direkte på låget.

Tonen fra strengeinstrumenter er afhængige af strengens tykkelse, materialet og hvor hårdt de er spændt op, men på et blæseinstrument vil en længde på 60 cm svare til en tone, der ligger et sted mellem c#’ og d’, i henhold til formlen f x λ = 340 m/s, hvor f er frekvensen, λ er bølgelængden og 340 m/s er lydens hastighed i luften.

Da blæseinstrumenter kun behøver en halv bølgelængde for at definere en tone, vil rørets længde på 60 cm give en frekvens på 340 m/s:1,2 m= 283 Hz= c#’-d’.

Det vil være et pædagogisk guldkorn at stemme monochorden i denne tone og samtidig have en fløjte med længden 60 cm fra labiumkant (den skarpe kant, hvor luften brydes) til spids. Fløjten kan (bør måske) være uden fingerhuller, en seljefløjte-type, men af en kvalitet som muliggør flere overblæsninger, så man kan demonstrere sammenhængen mellem overblæsningsfænomenet (knuder og buge i et rør), overtonerækken og de tilsvarende længder af den svingende streng.

Når fløjten overblæser, ved ganske enkelt at øge blæsestyrken, vil den frembringe overtonerækkens elementer trin for trin. De tilsvarende toner fra overtonerækken kan samtidigt findes på monochorden.

En seljefløjte kan konstrueres ganske let af et 16 mm aluminiumsprofilrør (byggemarked) eller tilsvarende i plastrør fra el-installatør) samt en bid 13 mm rundstok, og uden andre redskaber end nedstryger og lommekniv. Muffen, der omkranser mundstykket, laves bedst i el-rør.

DING-DANG - Hvad er en flageolettone, og er der snart en klokke der ringer? Forståelsen af flageolet-toner er den gyldne nøgle til at forstå, hvad der sker, når en sangstemme frembringer distinkte overtoner. Normalt forstår man ved flageolettoner den rene og spinkle, fløjteagtige tone, et spædt DING, der kommer frem, når man ganske let berører en opspændt streng på de heltallige delingspunkter ½, 1/3, ¼, 1/5 osv. Mens man anslår eller stryger strengen med den anden hånd.

Forskellen ved almindelig tonefrembringelse er, at man der trykker strengen helt ned, og man hører den tone, som hører til den lange del af den svingende streng. Ved kvinten, vil man trykke ned ved 2/3 længde, hvorved man får en tone, der er 3/2 gange frekvensen af primærtonen.

Når man i stedet berører samme punkt ganske let, vil flageolettonen træde frem, fordi hele strengen nu svinger med den frekvens, der svarer til den korte del, 1/3, så tonen bliver 3 gange frekvensen af primærtonen. Man hører således duodecimen, en oktav+ en kvint over primærtonen.

Flageolettoner på en svingende streng skal man naturligvis søge selv at opleve. Alt hvad der kræves, er at finde punktet, berøre det let og anslå strengen.

Normalt opererer man ikke med begrebet flageolettoner for svingende luftsøjler som ved fløjter eller den menneskelige stemme, men akkurat ved overtonesang er det på sin plads at bruge det. Ved almindelige stemmefunktioner er en stemmes klang meget kompleks, primært sammensat af de forskellige resonanser der findes i de tre formantområder.

Når man synger overtonesang, sker der teknisk set det, at formanterne slås sammen til bare ét tydeligt fremhævet formantområde. Mundhulen skifter karakter fra at være et komplekst, tredimensionelt klangrum til nu at fremhæve det éndimensionelle aspekt, man arbejder simpelthen med de ca. 17 cm. fra stemmelæber til mund som en akse der kan inddeles i heltallige proportioner: ½- 1/3¼- 1/5-…

Som regel er den øvre grænse omkring nr.

12. Dette skal bl.a. forstås i lyset af, at de anatomiske længder i mundhulen som hører til de højere trin i rækken simpelthen bliver for korte til, at vi er i stand til at markere dem.

Tungen kommer ved overtonesang til at virke som den finger, der på en streng finder flageolettonerne ved blidt at markere disse inddelinger, som lokker den fløjtende overtonelyd frem.

Fænomenet kan imidlertid også belyse mere almindelig vokalfrembringelse.

Vi er opmærksomme på, at ved eksempelvis vokallyden [ i ], markerer vi et resonansområde langt fremme i munden, og man kunne derfor mene, at man af samme grund arbejder med en lang længde fra stemmebånd til resonansområde, hvorved klangen skulle få en mørk karakter. Men det er jo omvendt, [ i ] opleves som lys klangfarve, fordi de overtoner der spiller med i dannelsen af denne vokals karakter opstår ud fra den korte længde mellem resonansområdet og mund, ikke den lange mellem stemmelæber og resonansområde.

Tilbage er lige det der med formantområderne: Det svarer til de tre områder i mundhulen, hvor man mest fundamentalt kan udvide eller indsnævre lydens passage: 1) mellem bagtunge og blød gane.

2) Mellem fortunge og hård gane.

3) Mellem læberne.

Disse tre anatomiske områder svarer så igen til de stemte konsonanter, de tre ’nynnere’: 1) Ng (som i ’klang). 2) N (som i ’amennn’) 3) M (som i Aummm).

Per Nørgård og Den Rene Stemning Som lovet i første nummer af FiliongGONG, hvor vi fandt ’Havets Grundtone’, vil vi løbende beskæftige os med Per Nørgårds arbejde med musikken i lyset af overtonerækkens lovmæssigheder.

Vi er stadig ved fundamentet: klangen og grundtonen og bevæger os nu forsigtigt over i stemningsteorien, for man skal stemme instrumenterne før man begynder at spille.

Per Nørgård har været en central figur i bestræbelserne på at retablere musikkens rene funktioner også i orkestersammenhæng, hvor de fleste nu til dags spiller i ligesvævende temperatur der er udviklet pga. en slags nødvendighed med musikkens kompleksitet, men som gør vold på de rene proportioner der opstår mellem overtonerækkens elementer.

Efter at have kigget på 60 cm-monochorden er vi rustede til at forstå den rene stemnings hemmeligheder.

Det handler om at lære tre funktioner at kende indefra og kombinere dem til et komplet musikalsk system. De tre funktioner er oktav (do, faktor 2), ren kvint (so, faktor 3) og ren stor terts (mi, faktor 5).

For at belyse, hvordan de skaber alle musikkens funktioner, bliver eksempelvis intervallet stor sekst beskrevet som springet fra 3 til 5, eller sagt på en anden måde: Fra so i en oktav til mi i næste oktav.

Stemningsteori løber man hurtigt sur i hvis man udelukkende anskuer det som teori, man bliver ganske enkelt nødt til at levendegøre det med personlige eksperimenter, som både kan være med instrument og med stemmen.

Stemningsøvelser kan og bør gøres af alle, også begyndere!!

Får man et forhold til de tre fundamentale intervaller, og fanger man fremgangsmåden i at stemningen af et instrument, kan man reelt se stort på alle tal og teorier.

Et instrument vil hjælpe os til at få betragtningerne ud i strakt arm, så vi bedre kan overskue dem, men desværre er de færreste vestlige instrumenter egnede til disse øvelser. Det bedste, man kan gøre for sig selv i den forbindelse, er at anskaffe det baltiske (Finland & Estland især) folkeinstrument kantele eller en anden form for bræt-cither, hvor man kan stemme de mange strenge i forhold til hinanden.

Hvis man har opnået en solid kontakt med sangstemmens overtoner og tydeligt kan adskille og fremhæve de enkelte elementer, kan man nøjes med sin stemmes instrument, men man risikerer hurtigt at miste overblikket.

Det bedste er en kombination af stemme og instrument.

Naturtonerne 5-12 indeholder selve sprogets og musikkens sammenflettede mysterium: de overtonemelodier, som man kan høre i Tuva-sang, og hos alle overtonesangere som tydeligt kan udskille og fremhæve overtonerne i lydbilledet, vil som udgangspunkt bestå af disse toner, fordi det simpelthen er efter de tilsvarende længder og proportioner, vores eget instrument, munden, er tilpasset. Så det vil også være de tilhørende musikalske intervaller ethvert menneske vil være mest fortrolig med ud fra primær erfaring med stemmen, selvom denne musik normalt så at sige er foldet ind og gemmer sig i stemmens klang.

Oplevelsen af vokalernes kvalitative udvikling med sekvensen: U-O-Å-A-Æ-E-I er parallel med ovennævnte række af naturtoner og intervaller.

På illustrationen, som netop viser naturtonerækkens 5-12, kan den vandrette akse anskues som en del af en svingende streng eller som en del af mundhulens svingende luftsøjle, hvor 12 anatomisk set ligger lige ovenfor overmundens fortænder og 5 et sted midt i den hårde ganes loft.

De sekskantede markeringer svarer til et punkt på strengen og en tilhørende tonefunktion.

5 står således for tonen mi og 5-delinger af den hele længde, uanset hvilken måleenhed, man vælger.

Over aksens horisont ses de fundamentale intervaller, der opstår fra faktor 2 og 3: Kvint 2:3 Kvart 3:4 Stor sekund 8:9 Under horisonten har vi de intervaller, der udgår til og fra nr. 5 : 3:5 stor sekst 4:5 stor terts 5:6 lille terts 5:8 lille sekst 5:9 lille septim

Af de 12 stamintervaller mangler vi således kun de lidt mere komplekse, stor septim: 15/8, lille sekund: 25/24 og tritonus: 25/18 Men da alle intervallerne er sammensat af de tre primære faktorer, kan man i praksis finde dem ved at kombinere oktav- , kvintog tertsskridt.

Når man stemmer sit instrument, og vil finde alle de 12 halvtoner indenfor en oktav, må man akkurat starte med at finde oktaven, som er rammen om hele tonesystemet.

F.eks. ved at synge de to første toner i strofen some-where (over the rainbow…)

Man vil dernæst søge at lave en række toner, som ligger i gensidig kvint-afstand, da den rene kvint næst efter oktaven er lettest at genkende og stemme rent. (Der er et yndigt land…).

Hvis man imidlertid laver en sådan række kvinter for lang, får man problemer med det såkaldte pythagoræiske komma, oplevelsen af den rene store terts bliver bl.a. forstyrret.

Derfor bringes denne funktion, 4:5 i sin rene version, ind i billedet.

Man skal være opmærksom på, at instrumenter stemt í ren stemning kun er rene i den toneart, som man bruger som udgangspunkt og til dels de nærmeste kvintbeslægtede. Hvis man stemmer rent efter do= 1= c, får man problemer med harmonierne, hvis man eksempelvis spiller edur.

Husk også, at kvinten naturligvis ikke er den streng, som ligger ved siden af do, men den femte eller ottende, afhængigt af om man stemmer diatonisk eller kromatisk (7 eller 12 toner pr. oktav).

I oversigten vises de kvint-kæder, som man trinvis stemmer sit instrument efter. I hver række er det 2. element nøgletonen. Det forudgående element ligger en kvint under, de efterfølgende i skridt på en kvint over denne tone. Man stemmer en kæde ad gangen, begyndende med nøgletonen, og når kæden er færdig, stemmer man den næste ud fra dennes nøgletone.

Husk, at en faktor gange 5/4 betyder, at man skal gå en stor terts op, mens 4/5 betyder stor terts ned. Generelt viser faktoren på tællerens plads, at man går op med dette natur-interval, mens nævneren indikerer hvilket interval, man samtidig skal gå ned.

REN STEMNING 1: Kæde nr.

1) do=1 fa (4/3)- do (1)- so (3/2)- re (9/8) 2) mi=5/4 la (5/3)- mi (5/4)- ti (15/8) 3) mib= so x 4/5 lab (8/5)- mib (6/5)- tib (9/5) 4) reb= la x 5/4 fa# (25/18)- reb (25/24)

REN STEMNING 2 Kæde nr.

1) do=1 fa (4/3)- do (1)- so (3/2)- re (9/8) 2) mi=5/4 la (5/3)- mi (5/4)- ti (15/8)- fa# (45/32) 3) lab= do x 4/5 reb (16/15)- lab (8/5)- mib (6/5)- tib (9/5)

Disse to udgaver har været kendt og benyttet gennem historien. Som det fremgår, får værdierne for reb og fa# to forskellige værdier i de to systemer.

Og nu tilbage til Per Nørgård, for han har formået at bringe nyt liv til den rene stemning, som ellers ikke for alvor har været anvendt siden renæssancen. Det er nemlig sådan, at ren stemning kan strikkes sammen på flere forskellige måder, blot man tager hensyn til, at de tre grundfunktioner kommer i spil.

Per Nørgård har udviklet en speciel form for ren stemning. I hans version er der to forskellige værdier for en tone som på klaveret kun har én tangent, nemlig hhv. fa# og sob (forstørret kvart hhv. formindsket kvint). Han løste dette dillemma ved på pianoet, hvor hver tone jo defineres af flere strenge, at lade halvdelen stemme efter den ene værdi og halvdelen efter den anden.

Per Nørgård Ren Stemning Kæde nr.

1) do=1=d fa (4/3)- do (1)- so (3/2) 2) la= fa x 5/4 re (10/9)- la (5/3)- mi (5/4) 3) mib= so x 4/5 lab (8/5)- mib (6/5)- tib (9/5) 4) ti= mi x 4/5 ti (48/25)- sob (36/25) 5 reb= lab x 5/4 fa# (25/18)- reb (25/24) Per Nørgård opfatter tonen d som central, fordi den er midtpunktet i den kvintprogression, som skaber vores diatoniske skala: f- c- g- d- a- e- h. Derfor tonen d den første nøgletone.

Nu bør der måske falde et par ord om musik og at begrænse sig selv, for grænserne om et system skal jo snarere være en ramme om udfoldelsen end en hæmmende begrænsning.

En sådan ramme kan anskues som opbygget af et antal grundelementer: • Af to grundelementer, oktav og kvint, faktor 2 og 3, som i pythagoræisk stemning, • Af de to elementer 2 og den 12. rod af 2, halvtoneværdien i den ligesvævende temperatur (klaver, moderne instrumenter) • Af tre elementer som i ren stemning (2, 3 & 5). … og på flere andre måder.

Den pythagoræiske stemning er velegnet til pentaton (5-tone-) musik, men til heptaton (7-tone-) musik, kommer man i vanskeligheder, fordi oplevelsen af den rene store terts, naturtone 5, bliver vigtig, og den findes ikke lige på kornet, når man stemmer ud fra de rene kvinter. (ren stor terts= 5/4 (=80/64), mens pythagoræisk stor terts= 3x3x3x3 : 2x2x2x2x2x2= 81/64, der er altså en afvigelse på 1/64).

Den rene stemning er til gengæld kun ren i den toneart, som man har stemt instrumentet til: hvis man modulerer eller spiller en toneart som ikke er direkte kvintbeslægtet, vil harmonierne pludselig lyde meget sære.

Derfor har man udviklet den ligesvævende temperatur, som matematisk udjævner alle trin, hugger en hæl og kapper en tå, men derved også giver køb på oplevelsen af de rene intervaller.

Stemningsteori er, som det ses, i høj grad et spørgsmål om matematiske størrelser, som ikke altid går rent op.

Man kommer ikke uden om proportioner, forhold mellem frekvenser og længder, hvis man skal forstå den rene stemning.

Rammen er altid oktaven, proportionen 1:2, fordobling i frekvens/ halvering i længde.

I den følgende oktav, 2:3:4, opstår den rene kvint, 2:3, og den rene kvart, 3:4. Da de tilsammen bliver en oktav er de komplementære.

Hvis begge intervaller afsættes fra samme tone, opstår forholdet stor sekund 8:9 mellem dem, for 2/3 : ¾ = 8/9.

Med sekvensen 4:5:6, som er en inddeling af den rene kvint (4/6= 2/3) i hhv. en stor og en lille terts, drages faktor 5 ind i billedet og gør systemet komplet.

Den store terts 4:5 (=8:10), kan yderligere opdeles i to store sekunder, 8:9:10, mens den lille terts, 5:6, kan opdeles i en stor og en lille sekund (heltone og halvtone).

I overtonemelodier indgår rækkens nr. 7 og 11 helt på lige fod med de øvrige faktorer og disse to tonefunktioner bliver det naturlige

forlæg for hhv. alle små septimer og forstørrede kvarter. Men hvorfor er naturtonerne nr. 7 og 11 nu pludselig blevet ’forbudt’?

At den store sekund allerede opstår ved at sammenholde de mest fundamentale funktioner, kvint og kvart, eller ved ganske enkelt at tage to kvintskridt, 3x3=9, er faktisk et bud på, hvorfor intervallet med denne proportion bliver så vigtigt i musikken. 9 optræder ganske vist senere i overtonerækken end 7 og er for så vidt mindre fundamental, men den store sekund opstår ud fra musikkens mest grundlæggende elementer, hvilket også er afgørende for oplevelsen. Når man lytter til intervallet 7:8, vil det som sekund-værdi opleves som ’lidt for stort’. Intervallet kaldes ’septimal sekund’. Noget tilsvarende gør sig gældende med nr. 11, som jo er næste primfaktor i rækken.

Toner i overtonerækken er enten primfaktorer eller sammensat af primfaktorer, f.eks. er 15, den store septim, sammensat af kvint og stor terts, 3x5=15.

Primtallenes mysterium, som så mange matematikere er ivrigt optagede af, lyser forklaret i musikkens verden. Hvert nyt primtal er en ny musikalsk funktion eller ’grundstof’.

Vi indskrænker os altså med ren stemning til de tre laveste primfaktorer 2, 3 og 5 samt produkter og forhold mellem dem.

Musik er at dele helheden, som udgangspunkt at dele oktaven, og det kan anskues i én dimension som en svingende streng. I mineraler, planters og cellers verden er processer med deling af helheden i overskuelige størrelser et grundprincip.

Blomsterkroner og –frø, krystaller og alle de steder, hvor naturen danner mønstre, vil være præget af udnyttelse af de enkleste delinger, som kombineres. Derfor er vi også mest fortrolige med de lave faktorer i alle livets facetter, og simple to-dimensionale geometriske figurer som trigon, kvadrat og pentagon. I tre dimensioner vil de platoniske legemer også opstå ud fra deling med 2, 3 og 5. Og vi starter jo også med at tælle nedefra, fra 1!

Sang og Lydhealing i Unitarernes kirke v. Githa Ben-David Gennem mit arbejde med sang og senere lydhealing har jeg erfaret, at en stor del af eleverne/ klienterne har svært ved at finde den nødvendige disciplin til at synge i enrum, i mange tilfælde fordi de føler sig ensomme i processen.

Derfor laver jeg hver fredag og nogle lørdage en-dags kurser med formålet dels at fostre sanggrupper/ lydhealere; dels at lave et åbent forum hvor alle kan mødes til en fælles ugentlig lydhealing. Kurserne foregår fra 9 –16 i Unitarernes kirke. Den åbne lydhealing, som er gratis at deltage i, foregår fra 14.30 – 16, og det er vigtigt at møde præcist, da dørene herefter bliver låst.

Vi arbejder med at finde ind til det ægte udtryk i en hengivet sang som virker styrkende/ helbredende på krop og sjæl.

Gruppen tjener som et forum, hvor den enkelte vokser ved at give og modtage lyd.

Målet er, at sanggrupperne/ de enkelte lydhealere vil kunne fungere uafhængigt, og at disse på længere sigt vil blive i stand til at hjælpe medmennesker i svære psykiske /fysiske situationer. Alle kan være med.

Også tonedøve. Min erfaring er, at tonedøvhed udelukkende er en angstblokering og at denne opløses, når sangeren glemmer sig selv/ hengiver sig til sin lyd.

Angående lydhealing har jeg haft nogle meget forbavsende resultater: En kvinde som var døv på det ene øre genvandt hørelsen permanent, tinnitus er forsvundet.

Jeg har derfor koncentreret mig om høreproblemer og samarbejder med den norske overlæge og forsker Audun Myskja i den forbindelse.

Lydhealingen virker dog ikke på alle. I forbindelse med hørelse har jeg erfaret at ca. 33 % får forbedret deres hørelse. I nogle tilfælde går den dog gradvist tilbage igen, hvis behandlingen ikke gentages. Endnu et argument for at arbejde med sig selv sangligt i en gruppe, frem for at forholde sig passivt i forhold til sin helbredelses/ udviklingsproces.

Vores stemme afspejler vores krop. Så når stemmen åbner sig, påvirker dette også kroppen. Jeg har stemmemæssigt ikke kræfter til at give mange daglige lydhealinger, dette er en anden årsag til, at jeg ønsker at starte lydhealingsgrupper. Jo flere vi er jo bedre.

Det er så stort, det at vi kan gøre andet end at sidde med hænderne i skødet. Man vokser ved at give….og ved at modtage.

Jeg er, udover healer og regressionsterapeut, konservatorieuddannet musiker, samt har været 6 x 2 mdr. i Indien for at studere indisk sang. Her oplevede jeg i forbindelse med en meget enkel sangøvelse, at sangen gav mig et fantastisk velvære og førte mig ind i en tilstand, som hævede sig langt op over den præstation, man som professionel musiker ofte ligger under for.

Tilstanden har fulgt mig siden. Den er beskrevet i min bog/cd Tonen fra himlen – at synge sig selv, Borgen 2002. Se evt. artikel i Nyt Aspekt jan. ’03.

Nærmere oplysninger: tlf.: 59 16 30 16, mail: studio-ug@get2net.dk Kærlig hilsen, Githa Ben-David

Åben GONG-dag Med Sang og Musik i Unik Akustik Fredag d. 3. oktober 16.50-19.00 (Det er muligt efter aftale at komme for sent) Tegners Museum, Museumsvej 19, Villingerød pr. Dronningmølle Deltagergebyr: Medlemmer: 50,- kr., gæster: 75,- kr.

Struktur: Vekslende sekvenser á 10-15 minutters varighed med henholdsvis fælles sang, stilhed og optræden.

Blandt de optrædende kan nævnes Anders Nordin, som spiller kyotaku (japansk bambusfløjte, se Nyt Aspekts septembernummer).

Det er muligt at henvende sig til Skye telefonisk, hvis man ønsker at optræde. Endeligt program sidst i september.

I de 2 timer, hvor vi har museet for os selv, bliver der ingen tale, kun sang, musik og stilhed.

Program uddeles ved indgang ca. 16.50. I sekvenserne med stilhed kan man enten sidde stille i meditation eller nyde udstillingen, som på dagen illumineres med levende lys. Der er stole til ca. 12 personer, så hvis vi bliver flere, må de gå lidt på skift.

Rudolph Tegners museum ligger i et lynglandskab ved navn Rusland lige syd for Dronningmølle.

Her har han opstillet sine kraftfulde bronzeskulpturer i bakkerne rundt om museet. Museet er en imponerende betonbygning. I den centrale 8-kantede hal med de monumentale, næsten bombastiske skulpturer, er der 11 meter til loft og 22 meter i tværmål. Med dette mægtige rum og de nøgne, hårde flader bliver der en absolut ENESTÅENDE AKUSTIK! Det anbefales, om muligt, at komme i god tid og tage et kig på landskaberne og skulpturerne.

Transport: Vi forsøger at arrangere fælleskørsel, evt. koordineret via vores forum på www.groupcare.dk Man kan tage kystbanen til Helsingør (20 min.-drift) og skifte til Grisen mod Hornbæk og Gilleleje (Afg. H.gør minuttal 05-25-45, ankomst Dr.mølle efter 32 min. 37-57-17). Fra Dronningmølle trinbræt er der vel omtrent en halv times gang til museet.. Endelig er det muligt at tage bus 306 fra Hillerød St. kl. 15.00, ankomst Rusland 15.33 eller afg. kl. 17.00, ank. 17.33.

Info-tlf. ang. arrangementet: Skye, 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com

SPECIELLE ARRANGEMENTER I GONG (www.gong.dk)

Lørdag 27. september kl. 10-17: Workshop

Ursang med Bolette Schiøtz

Bodynamic, Struenseegade 13A, Kbh. N. Bus ad Åboulevarden eller Metro til Forum

Bolettes kurser har været meget populære hos os. Her får vi fat i lydens rødder gennem kroppens dybder. Meget fysisk aktivitet og specielle facetter af stemmen.

Pris:

Medlemmer: 550,- kr.

Ikke-medlemmer: 650,- kr.

Fredag 3. oktober kl. 17-19: Åben GONG-dag med Sang og Musik i Unik Akustik Tegners Museum, Dronningmølle Deltagergebyr, medlemmer: 50,- kr., gæster: 75,- kr.

SE NÆRMERE OMTALE INDE I BLADET! Info-tlf: Skye, 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com

Lørdag 22. november kl. 10-17: Workshop Lyd, Musik & Bevidsthed med Bjarne Villy Larsen Gråbrødre Kapel, Roskilde. Indgang fra Hestetorvet. På kirkegården lige overfor Stationen Medbring frokost, drikkevarer, tallerken og bestik. Der serveres the og nescafe. Workshoppen slutter med en lille offentlig koncert kl. 16-17.

En workshop med Lyd, Musik & Bevidsthed, fænomener der på mange planer kan øge din bevidsthed om dig selv. Jeg vil i forløbet beskrive, forklare og arbejde med aspekter af lyd, musik og stemmens potentiale i forbindelse med stressreduktion, afspænding og bevidstgørelse. Der vil blive anvendt lyd fra klokker, gongs, konkylier, tibetanske syngeskåle, cymbaler, bjergkrystalsyngeskåle, stemmen og musik-CD’er. Instrumenter der er karakteriseret ved en rigdom af overtoner, der inviterer bevidstheden ind i områder af fordybet resonans. - En tilgang til indsigt og forståelse!

Pris:

Medlemmer ved betaling før 15/10: Ikke-medlemmer før 15/10:

400,- kr.

500,- kr.

Efter 15/10: 550,- kr.

Efter 15/10: 650,- kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder!

Tilmelding til workshops: Skye Løfvander, skyelof@hotmail.com, tlf. 44 64 07 37 Kommende workshops i GONG, 2004: Hanne Siboni (17/1-’04), Ghita Ben-David (7/2-’04), Hanne Hyldegaard (24/4-’04), Martin Loeb (15/5-’04)

KALENDER FOR SANGAFTENER PÅ FØLGENDE SIDE!

KALENDER kom i GONG i efteråret!

GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -

www.gong.dk KOM OG VÆR MED! – ALLE ARRANGEMENTER ER ÅBNE FOR ALLE!

SANGAFTENER Entré: Medlemmer 25,- kr. Gæster 50,- kr.

Onsdag 8. oktober

19.30

Sangaften Skolen for Komplementær Terapi

Onsdag 29. oktober 19.30

5 års FødselsdagsTAMTAM Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5.

Tirsdag 11. nov.

19.30

Sangaften Skolen for Komplementær Terapi

Tirsdag 2. dec.

19.30

Sangaften Skolen for Komplementær Terapi

Tirsdag 6. januar

19.30

Sangaften Huset Innanna

Onsdag 21. januar

19.30

Sangaften Huset Innanna

ADRESSER: - Skolen for Komplementær Terapi, Nørre Voldgade 9, 1., Kbh. K. (v/ Nørreport St.) - Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5., Kbh. V. - Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D, Kbh. Ø.

Info-telefon ang. sangaftener: Jette, 39 90 68 20/ 26 81 68 20

Se mere om specielle arrangementer, workshops og koncerter på foregående side!