FiliongGONG20

Page 1

FiliongGONG Organ for Lydforeningen GONG Nr. 20, marts 2008

Indhold: Formandens beretning for 2007 da Vincis Musikmysterium … og stemning på toppen Åndedræt

Susanne Eskildsen Skye Løfvander Skye Løfvander Skye Løfvander

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!


FiliongGONG er organ for Lydforeningen GONG www.gong.dk GONG er en ung forening, der forsøger at favne musikalske udtryk som intuitiv sang, overtonesang, akustiske improvisationer og performance. Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på helhedsskabende lydudfoldelse, overtonesang og lydhealing med både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter. Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser. Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af medlemsgebyret (se nedenfor) på foreningens girokonto: 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg.-nr. 1551, konto-nr. 10015529 Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk Årsmedlemskab 225,- kr. Nye medlemmer afregner det første år iht. indmeldingstidspunkt: 1. januar- 31. marts: 225,- kr. inkl. 4 FiliongGONG 1. april- 30. juni: 175,- kr. inkl. 3 FiliongGONG 1. juli- 30. september: 125,- kr. inkl. 2 FiliongGONG 1. oktober- 31. december: 300,- kr. inkl. medlemskab 2009 og 1+4 FiliongGONG SONG/GONG Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (vores søsterforening i Sverige), kan få et SONG-GONG medlemskab. Dette indebærer: - Medlemskontingent 50 % af GONGs medlemskontingent (100 kr. for 2008) - Modtager FiliongGONG som andre GONG-medlemmer. - Kan deltage for halv pris i: Sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, hvor der ikke er honorarlønnet leder. - Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser. - Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse.

Om FiliongGONG: Vores medlemsblad udkommer fire GONG årligt og sendes til medlemmer af foreningen samt til særligt interesserede, som måtte ønske det. Pris, løssalg: 30,- + porto. Abonnement uden medlemskab: 125,-

Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes. Redaktionelle henvendelser rettes til: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com

GONG-mail: månedligt nyt pr. mail! Tilmeld dig på ovennævnte mailadresse! Oplag, FiliongGONG nr. 20: 160 eks. Deadline, nr. 21: 25. juni Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 1. marts ’08, konstitueret 11. marts: Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32 Næstformand, netmester: Jimmi P. Andersen, 27 21 90 69 Kasserer: Jeanett Glatved Redaktør: Skye Løfvander, 44 64 07 37

s.eskildsen@post.cybercity.dk lpjpa@yahoo.dk jgsami@tiscali.dk skye.lofvander@gmail.com

… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne om foreningens forhold!


Referat af GONGs ordinære generalforsamling, lørdag d. 1 marts, ’08:

Formandens beretning

1) Merete Thuesen blev valgt til dirigent og Linda Jørgensen til referent. Dirigenten fastslog, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Hun gav herefter ordet til formanden.

Når jeg skal forberede mig til at skrive formandens beretning, starter jeg altid med at kigge i de fem sidste FiliongGONG og i min egen kalender, for at danne mig et billede af året der er gået. Det er nu femte gang jeg skriver beretningen og jeg kan ikke lade være med at glæde mig over det billede der tegner sig nu. Vi er gået fra en lille overtonesangforening der havde ca. 12 arrangementer pr. år, til en lidt større meget mere farverig og alsidig forening. Vi tilbyder en bred vifte af oplevelser der har med lyd at gøre. Foreningen vokser stadig: medlemstal er stadig roligt stigende, vi har nu 100 medlemmer.

2) Formanden Susanne Eskildsen aflagde beretning for året 2007. Formandens beretning kan læses i sin helhed andetsteds i bladet. Beretningen blev enstemmigt godkendt af de 10 fremmødte. 3) Susanne fremlagde som regnskabsfører årsregnskabet for 2007. Regnskabet kan læses andetsteds i bladet. Regnskabet blev enstemmigt godkendt af de på dette tidspunkt 11 fremmødte. 4) Forslag om ændring af navn og formålsparagraf: Der var ikke modtaget andre forslag end det af bestyrelsen foreslåede. En af de fremmødte havde dog på mødet et andet forslag – dette afstedkom en diskussion, som affødte andre forslag – men ingen forslag som ønskedes bragt videre. 9 af de 11 fremmødte stemte for bestyrelsens forslag om at foreningens navn ændres til ”Lydforeningen GONG”. 11 ud af de 11 fremmødte stemte for at formålsparagraffen ændres til: ” Foreningens formål er at skabe mulighed for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhænge mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på helhedsskabende lydudfoldelse, herunder intuitiv sang, overtonesang og lydhealing. Vi søger at favne både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter”. 5) Fastsættelse af kontingent 2009. Bestyrelsen havde foreslået uændret kontingent på 225,men flere mente, at det ville være relevant at hæve kontingentet til 250,-. 10 ud af de 11 fremmødte stemte for at kontingentet hæves til 250,- årligt fra 2009. 6) Der var ingen indkomne forslag. 7) Skye Løfvander blev genvalgt til bestyrelsen. Desuden blev Jeanette Glatved valgt som bestyrelsesmedlem. 8) Linda Jørgensen blev valgt som 1. suppleant og Merete Thuesen blev valgt som 2. suppleant. Til støttegruppen valgtes Pia Wohlert, Inge Marie Baiocchi, Susanne Rasmussen og Karin Brønnum. 9) Janne Hansen blev genvalgt som revisor. 10) Der var ingen punkter under eventuelt. Dirigenten takkede under klapsalver for god ro og orden og generalforsamlingen var gennemført.

v/Susanne Eskildsen

Foreningens arbejde: Fra august 2007 er det sådan at der er GONGaften hver tirsdag i Tårnstudiet, undtagen i ferierne. Med sangaften den 2. tirsdag, Lydhealings-eksperimentet den 4. tirsdag, Spirekor 1. og 3. tirsdag, og de måneder hvor der er en 5. tirsdag, er der foredrag eller andre aktiviteter. Det er ikke store besøgstal vi har på de åbne aftener. Gennemsnitligt 12 personer, men det er som oftest fine størrelser at arbejde med. Spirekoret består af ca. 8 personer. Så en del af vores kontingentindbetaling bruges til at dække disse tirsdags-arrangementer. I bestyrelsen mener vi, at det er en rigtig prioritering. Vores Træningsgruppe holder vinterferie. Vi prøvede i efteråret at flytte den til onsdage i stedet for fredage, af hensyn til Huset Innanna, men det var ingen succes. Vi har ikke opgivet gruppen, den holder blot pause ind til videre. Workshops og koncerter er også blevet en fast del af vores aktiviteter. I 2007 blev det til fem workshops og seks koncerter. I efteråret afprøvede vi et koncept med tre sammenhængende dele: foredrag, workshop og koncert. Første forsøg var ”The Moment”, men her måtte workshoppen aflyses. Andet forsøg var ”Dhrupad og Hildegard” der blev gennemført. Ideen er helt sikkert god og vil blive brugt ved andre oplagte lejligheder. De 5 Workshops i årets løb var: februar med Skye og Gösta Petersen – overtonesang. I april Zaka – Georgisk sang. Juni med Bolette Schiøtz – Meditativ toning. I oktober GONG Tam-tam – en hyldest til metallets klang, med Ole og Gerhard Kaimer. Og i november Ashish Sankrityayan med Indisk dhrupadsang.


De 6 koncerter startede med Hosoo & Ensemble Transmongolia med gæstesolist Wolfgang Saus – overtonesang. Senere i marts, til generalforsamlingen, havde vi besøg af Rob Davies på didgeridoo. I maj var David Hykes i Tårnstudiet med overtonesang og Harmonic Meeting. I september havde vi det første kombinerede arrangement ”The Moment”. I oktober var der minikoncert med ”GONG Tam-tam”. Året blev afsluttet med ”Dhrupad & Hildegard” i november. Af nye tiltag var der: Fugleturen: Den 2. juni havde vi vores første Fugletur, med overnatning i Innanna og 2½ times vandring i Dyrehaven med fuglesang og solopgang. Deltagelse i Sol-festivalen: Den 26. juli var vi repræsenteret på Sol-festivalen med vores Lydhealings-eksperiment. Og SommerGONG: den 14. – 18. august afholdt vi SommerGONG på Falster. Det blev en blanding af sang, ferie og socialt samvær. Hvad bestyrelsen angår, så konsoliderede vi os på førstkommende bestyrelsesmøde den 10. marts 2007, som vi skal i henhold til vedtægterne. Jeg fortsatte som formand og regnskabsfører, Grethe Kure som næstformand og kasserer, Skye Løfvander som redaktør, Andreas Wulff som PRansvarlig og Jimmi P. Andersen som Webmaster. I september 2007 trådte Andreas ud af bestyrelsen af private grunde. Som førstesuppleant indtrådte Linda Jørgensen i stedet. Da mit syn fortsat svækkes og ingen andre i bestyrelsen føler sig i stand til at overtage posten som regnskabsfører, har vi besluttet at alliere os med en revisor, som fra 1. januar 2008 overtager regnskabsføringen. Det vil give en årlig udgift på 4.000 – 5.000 kr. afhængig af bilagsmængden, men vi har i bestyrelsen ment at det var en god beslutning ligegyldigt hvem der sidder i bestyrelsen. Vi håber at generalforsamlingen vil støtte os i denne beslutning. Det fine samarbejde med SONG fortsætter: I 2007 blev det til samarbejde om koncerten med Hosoo og Saus. I 2008 bliver det i april samarbejdet om koret Spektrum. Hvad fremtiden angår, så vil vi gerne fortsætte med at styrke de aktiviteter vi allerede er i gang med, men vi har også det dilemma, at der faktisk er flere ideer og aktiviteter, end vi ofte har hænder og energi til at udføre. Derfor opfordrer vi alle, der har lyst til at yde en indsats, enten til at stille op til bestyrelsesarbejdet eller melde sig til vores støttegruppe, som hjælper med praktisk forefaldende arbejde.

Jeg vil gerne på vegne af GONG takke: Kurt Ravig udlejer af Tårnstudiet, hvor vi er hver tirsdag, og også afholder nogle af vore workshops og koncerter. Vi er meget glade for, at vi må og kan være der. Inga Vilhjalmsdottir for udlejning af Huset Innanna. Rundetaarn og Hellig Kors Kirke, hvor de fleste af vore koncerter er afholdt. Og til sidst, men ikke mindst, Kapellet, som for tredje gang danner ramme om vores generalforsamling. Jeg vil også gerne takke Kunststrådet og Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen for økonomisk støtte. Jeg vil slutte med at takke hele bestyrelsen, suppleanter, støttegruppe og andre støtter, og samarbejdspartnere, som har været med til at bære foreningen igennem endnu et år. Specielt vil jeg takke Grethe Kure, som har valgt ikke at genopstille denne gang, for fire års godt samarbejde.

Paul Libener Oversat til dansk af Knud Brant Nielsen Guddommelige Harmoni, du var det første ord, som Gud det blinde kaos gav, dit ekko er kultur: som verdners klang, som tiders sang, som skønhed i natur, det størstes og det mindstes gang må følge i dit spor. Du skænker bøgen kraft og vækst, ranunklen dejlighed, forlener ørnen blik og flugt og bien færdighed; om dagen viser solen dig, om natten gir du agt på måners og planeters vej, du moderlige vagt. Du er for Altet norm, for hjemmet sjæl og ånd, og hav og strand og mark og skov blir formet af din hånd; i evighedens dronning-nu, i tonen svinger du, i rummets fylde ånder du, i øjeblikkets nu. Og inden i os mennesker tar du naturligt plads og fylder kroppens rum med klang, så hjertet blir parnas: du synger i os glædens sang, fornyr til melodi vor treklang krop og sjæl og ånd, Gudinde Harmoni.

Mundheld (S.L.): - Det er helt i orden at have hjertet i halsen, så længe du synger! - At synge er som at køre bil i glat føre: Det duer ikke at styre og bremse samtidigt!!


Damernes Magasin (Mandlige smuglæsere: Skam jer!) /Skye I rækken af Magasin-indlæg er turen kommet til damerne, og sikke et udvalg! Serien fortsætter i næste nummer med de medlemmer, som tegner GONG i lidt mere formel forstand - både bestyrelse, suppleanter og sub-supper - så fjernmedlemmer kan få syn for sagn, og vi andre nye vinkler at starte fra. Udvalget er naturligvis subjektivt, og man plejer jo at sige, at det ”ikke er for at fremhæve nogen”, men sproget - og livet for så vidt - handler i bund og grund om at trække noget frem og lade noget andet være tilbagetrukket. Begge roller kan have sine velsignelser og forbandelser. Hvis dette kan inspirere dig til at trække nogen eller noget frem, som egner sig at dele i FiliongGONG, så vær god at finde tastatur og nodeark frem! Og dermed ordet til Hr. Schwan i Damernes Magasin: Velkommen, ærværdige fruer og frøkener! Jeg skal alllerydmygst bestræbe mig på at betjene Dem med de mest udsøgte refleksioner til opbyggelse og spejling, som det er muligt at skaffe i en tid, som er vel rigeligt præget af et lemfældigt forhold til ynde, omsorg og kærlighed, og kvindens kardinale dyder i det hele taget. Se nu engang for eksempel:

Om den balinesiske musik kunne man læse i forrige nummer. Det har været en fornøjelse at opdage, at der vandrer en skikkelse rundt på disse kanter, som både kan spille og formidle Bali ”som at være der selv”, og som oven i købet er gennemsympatisk. I hende brænder en fin flamme af engagement i en kultur som ellers ikke er så ligetil at sætte sig ind i og endnu mindre videregive til os andre blegfede nordbo-typer.

Jeg mindes en rejse til Thailand med min danserinde-ekskæreste, hvor vi havde valgt den billige Aeroflot-løsning. Kontrasten mellem den tids nyrige russere – det kunne lige så vel havde været charter-danskere – og så at ankomme til de milde, imødekommende thaier, var et omvendt brutalt chok, som gør det klart, at indsatser som Gabriellas ikke bare er et spørgsmål om at give et strejf af noget eksotisk, men at åbne vores øjne for en finhed, frodighed og højtudviklet æstetik er en mission, en fundamental nødvendighed i en effektiv tromlekultur som vores. Og Gabriella gør det prægtigt! Et lille eventyr var det at hun gennem sine kontakter på øen fik bestilt et sæt gamelaninstrumenter hjem, de hører som nævnt altid sammen i par. En fantastisk lyd, et vidunderligt skue, jeg glæder mig allerede til en dag ”tilfældigt” at overhøre en samtale mellem fremmede, som har oplevet disse fantastiske instrumenter, for så at kunne bryde ind og fortælle, at man har haft en finger med i spillet!! www.santi.dk

Tineke Noordhoek Min ungdoms rytmiklærer på DARK stod pludselig ved fastelavnstid smilende og højgravid i det lokale SuperKvickly. Tidspunktet var meget strategisk, da der manglede en perkussionist til Bali-projektet, fordi Gabriellas kæreste måtte rejse hjem før oprindeligt planlagt. Tineke var som altid uden forbehold og åben for at blive budt op til projekt, selvom det indebar en del arbejde og der lige var en fødsel, som skulle overstås. Hendes indlevelse i musikken er en fornøjelse at være vidne til ligesom valget af projekter, hun bruger sin kræfter på, bl.a. duoer med hhv. Maria Hjorth Petersen, guitar og Camilla Clausson-Kaas, piano. De seneste år har der været meget aktivitet omkring børnemusik og –drama. Og i denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at hun kaster sig ud i og overbevisende åbner de muligheder, som gong-mageren Steve Hubbacks instrumentarium (bl.a. GONGs logo) byder på.


– det virker ”medfødt” – evne til at samle fokus og sende det baglæns til sangeren og ud til publikum som fornyet liv. I efteråret arrangerede jeg til Hillerøds Kulturnat en ”Motorkoncert” for stemmer og motorcykler. Den var feset ud, hvis ikke Sulajma var trådt frem på scenen og vist denne sin kunst, dirigentens rolle kan vist ikke overvurderes. Hun dirigerer ”Jeres Kor” i Hillerød, hvor hun også folder sig ud med Vokalensemblet Kardan. Det er kort fortalt frodigt. Førstnævnte kan bl.a. høres til Musikskolernes afslutningskoncert 25. april, sidstnævnte til fernisering Rundt om tonen 4. april på Klaverfabrikken og med koncerter 7. og 11. maj i hhv. Skansekapellet og Rundetaarn. Alle kender alle, når først man kommer i gang, og Eva Fock er bestemt ikke en undtagelse. Kontakten blev knyttet via Gabriella i forbindelse med Rundt om tonen, men der viste sig naturligvis snart at være flere tråde. En meget nærværende og vidende formidler, bl.a. gennem sine bøger, Mon farven har en anden lyd Musikken omkring os, hvor hun stille de centrale spørgsmål og åbner for de vigtige perspektiver og muligheder i kulturernes møde i denne globaliseringstid. www.musiketnologi.dk

Sulajma Balling har mange år befundet sig i periferien af GONG-miljøet, mange har haft fornøjelsen til David Hykes-kurserne på Stevns, hvor hun har deltaget i flere omgange. Som Eva ovenfor brænder hun bl.a. for verdensmusik når hun selv tilbyder kurser i sang, hvilket primært sker i Hillerød og omegn. Og så har hun et vidunderligt gen og smag for det uhæmmet, ustyrligt gakkede, en rablende strøm som den kan folde sig ud i en gruppe af stemmer eller musikere. Hun har bl.a. hentet inspiration i den sikkert bekendte Roy Hart, hvor ingen af stemmens ukendte eller bortgemte hjørner bliver glemt. Samtidig er hun dame for at klæde en række sangere i renæssance-dragt og formfuldendt fremføre medrivende musik fra for 4-500 år tilbage… og så spiller hun saxofon og basklarinet. Som dirigent har hun en helt naturlig

Birthe Strårup Det har i perioder af GONGs seneste liv føltes, som der manglede opbakning fra den hårde kerne og interesse fra alle i periferien. Birthe kom til GONG med et nærvær og liv som har gjort disse perioder ikke bare tålelige, men meningsfulde. Uden at gå formelt ind i driften af skuden har hun bakket op, sendt lys fra højre og venstre og i øvrigt bare været der…! Som nævnt i et tidligere nummer af bladet arrangerer hun hver sommer Fod På Livet, sundhedsmarch fra Gedser til Skagen, og det er spændende at se hvad kontakten med dette projekt kan føre med sig. En lille prøve blev gjort på landevej og aula undervejs i sommer, og tanken er, at det skal udvikle sig. At gå… på sine føder… bare gå.. er et helt oplagt grundlag til at få funderet sine grundlæggende rytmer, og det kan gå videre over i rigtig musik. At gå kalder også ofte sangen frem. Der er måske endda luft til mere, når dagsmarchen er ovre. www.fodpaalivet.dk


Anne Primdahl. Den som har skal mere gives. Anne ville nok have fået opmærksomhed også i FiliongGONG, hvis ikke hun havde været Tv, men det var først da hun demonstrerede lydhealing af Puk Elgård på DR1 i bedste sendetid at redaktøren fra andet hold blev gjort opmærksom på hende. Det er dog heldigvis muligt at indhente en del på hendes hjemmeside, www.dancingmoon.dk, hvor man kan finde både fyldig skriftlig præsentation og links til lydklip. Her kan man så hurtigt forvisse sig om, at det altså virkelig passer, at kvinder såvel som mænd kan lære at frembringe de helt klare overtoner. Anne har arbejdet med det længe, deroppe ved Limfjorden, hvor hun både tilbyder workshops, behandling, kurser i sangskrivning mm. Hun har konservatorium-baggrund og har også arbejdet som sanglærer. … Og et lille PS om mødre, børn og sang: Hillerød, afgang 9.02, forpustet over fodgængerbroen med cykel under armen. Når lige at hoppe ind i fleks-kupeen, inden der blæses til afgang. En varm velkomst fra en glad dreng i barnevogn, han stråler over hele femøren, mens han rækker sin sangbog frem imod mig: Kom du store pruhest, står der på forsiden. Enten man nu mener, at jeg kender min besøgelsestid eller min plads som trækdyr, synger jeg beredvilligt et par strofer af sangen, for den storsmilende unge, som ivrigt bladrer videre til Haren hist i grøften og På en grøn, grøn, grøn, grøn bakke-bakketop… Efterhånden bliver det nødvendigt at få den unge mor ind i billedet også. Hun betror mig, at hun

synes det kan være svært, når sangene i barnets sangbog er så gamle, at man ikke kan synge dem. Jeg føler mig godt påklædt til det udspil, bl.a. gennem mange snakke med Michael ”Den Lille Musikskole” Schilling om forskellen på traditionel musik for børn og den nyere, som alt for ofte er hektisk-rytmisk og uden de simple genkendelige melodier, kort sagt slet ikke børnemusik! De gamle havde ganske enkelt et bedre tag på de dele!! Moren tygger lidt på den sang og medgiver, at hun netop har haft en glædelig oplevelse af salmesang i en gruppe af mødre og børn, hvor hun opdagede syng-med-kvaliteterne. Jeg føler mig forstået og glad for, at denne lille samtale måske kunne være med til at bringe en lille sjæls musikalske udvikling ind på et sundt spor… Pause… Mens S-toget kører mellem Holte og Lyngby kommer næste moment: Moren tager fra sin taske det arsenal frem, hun åbenbart havde haft klar siden Hillerød, hvor jeg afbrød mor-barnsymbiosen: En stor bakke pomfritter, med et bjerg af mayonnaise i den ene ende. Systematisk, effektivt og til barnets synlige tilfredshed får han det hele proppet indenbords af en kærlig mor. Da der kun er mayonnaise tilbage, skraber hun det op med fingeren og får det stoppet i hovedet på ungen også! Velbekomme! Kampen står åbenbart på flere fronter, det er måske ikke nok med ernæringsrigtig økologisk sang!!


Feministen og Sneglegangen Klippet af Knud Brant Nielsen

Nynne Koch mellem Lolita-dukke og Sokrates

Nynne Koch: ”Jeg vil (…) foreslå, at vi forkaster de to gamle symboler, linien og cirklen, og erstatter dem med et nyt, spiralen, der er en kombination af de to andre. Spiralen opfatter jeg som en vindeltrappe, der fører opad, men som alligevel indeholder cirkelbevægelsen.” (p. 43). Elleve år senere spekulerer hun videre over et ”immaterielt Rundetaarn” (p. 219): Vindeltrappemetoden og det feministiske verdensbillede. Eller: Om nødvendigheden af at afstå fra den endelige sandhed. Om at skabe et indre billede Note 15: ”To artikler har inspireret mig. Kirsten Tønnesen: "En hel dag" (i Kvindesprog, Forum for kvindeforskning, særnummer 4, 1985, se overfor). Her påpeges Rundetårns både mandlige og kvindelige symbolbetydning. Forestil dig et immaterielt Rundetårn, et bygningsværk af tanker og ånd. Gennemsigtigt og uhåndgribeligt, men stærkt. Du kan se tværs gennem murene, men sneglegangen (som jeg altså lidt upræcist har kaldt vindeltrappen) kan bære de tungeste spekulationer. Alligevel er den florlet og legemlig, den kan hæve sig i stadig flere snoninger, og den kan sænkes, så alle snoningerne falder sammen i én cirkel, tårnets grundflade. Du kan også, under opstigningen, få grundfladen til at følge med, trække helheden med dig op. Samtidig har tårnet den egenskab, at det ikke har én sneglegang, men uendelig mange, og ikke én indgangsport, men uendelig mange. Du kan trænge ind gennem ydermuren på et hvilket som helst sted, du ønsker, begynde fra netop dit udgangspunkt og ligegyldigt hvor du begynder, begynder der også en sneglegang.”

Kirsten Tønnesen: ”Rundetårn - et underfundigt navn - udenpå et mandligt symbol, indeni et kvindeligt - en spiral: du går rundt i sneglens hus og bevæger dig langsommere og langsommere - sneglegang på flere måder.” Nynne Koch, Den kosmiske spiral: ”… Og lad mig så ødelægge det hele med et nyt billede. For måske er det forkert at opfatte det, som om bevidsthedsudviklingen begrænsedes ved at forløbe inde i en imaginær cylinder. Måske er den slange, Ulla Ryum klippede, alligevel rigtigere. Men den skal selvfølgelig ikke have et toppunkt, man skal tage slangen i halespidsen og hæve den op. Så har man en spiral, der begynder i et punkt det første bevidsthedsglimt - og som efterhånden inddrager mere og mere rum, både opad og til siderne. Og den menneskelige/kvindelige bevidstheds-udvidelse bliver til en genspejling af universets skabelse med slangehovedet som starten, "the big bang" og spiralsnoningerne som galaksens folden sig ud, som universets stadige udvidelse. Den kosmiske bevidsthed, eller: Helheden er i delen. - Delen er i helheden.”

Nynne Kochs eget valg af illustration: Rembrandt (1606-69): Filosof i meditation, 1632, olie på træ, Louvre.


da Vincis musikmysterium Skye Løfvander

Først en lille ekskurs i en historie, som egentlig skal handle om musikken i den italienske renæssance: Asien begynder i Malmö, og i et klyngehus i Lund i Djengis Khan-kvarteret(!!) står et sjældent instrument, en såkaldt morin khuur, en hestehovedviolin eller rettere en fidel, et tostrenget folkeinstrument fra Mongoliet. Det helt usædvanlige er, at den er udsmykket med hele tre hestehoveder i stedet for det vanlige ene. Ejeren af instrumentet er korleder Gösta Petersen, som er en fremragende overtonesanger. Han har købt det af Mongoliets førende på dette felt – og det siger ikke så lidt! – Hosoo, som nu har besøgt Øresundsregionen i to omgange. Mongolerne elsker deres heste, og imitationer af deres lyde indgår i musikken med vrinsk, galop og hvin… Foruden altså i selve instrumentet, hvor strengene traditionelt har været af hestehår, selve sangbunden helt oprindeligt et hestekranium og dækket af et udspændt hesteskind! Under Hosoos sidste ophold her gjorde han meget ud af dette ædle instruments rødder, som han mener er blandt de dybeste i musikhistorien. Der er gjort arkæologiske fund, som stammer fra længe før vor tidsregning. Vi fortsætter i rask trav videre ind på vort hovedspor, så her følger en tegning gjort af en enestående kunstner, som også var usædvanligt glad for heste:

Der er millioner, som har fået øjnene op for det fascinerende renæssancemenneske – i ethvert af dette ords betydninger – Leonardo da Vinci gennem Dan Browns krimi og de okkulte teorier, som han bygger på. Forhåbentligt er der lige knapt så mange med sund fornuft og indblik i kunst og historie - eller for den sags skyld mysterier - som seriøst mener, at det mest interessante ved ”Den sidste nadver” er, om Johannes-skikkelsen i virkeligheden skulle være en kvinde!! Både de få og de mange bør imidlertid kunne blive enige om, at kunstneren ubetinget var et mysterium, som har fortjent vores fulde opmærksomhed. Han spillede en helt central rolle i den erkendelsesrevolution - med billedkunsten som mest iøjnefaldende udtryk der udspillede sig med akse i den italienske renæssance. Der er en slags parallel mellem periodens billedkunst og musik, hvor førstnævnte på fladens to dimensioner med perspektivet fik åbnet for rummets tre, og sidstnævnte gik fra en ”vandret” orienteret, melodisk/ modal indstilling til en mere ”lodret” brug af harmoni og flerstemmighed. Leonardo delte scene med en række skikkelser med omtrent lige så bemærkelsesværdige og omfattende kreative evner, Michelangelo og Rafael er blot første geled i den garde. Denne artikel bygger videre på sidstnævntes værk, som blev beskrevet i forrige FiliongGONG med overskriften Tetraktys’ toner. Førstnævnte blev i en vigtig periode af sin udvikling støttet af Firenzes hersker Lorenzo ”Il Magnifico” Medici, som også støttede Leonardo indtil først i 1480’erne.


Leonardo var en ener med et vældigt vingefang. Han beskriver selv sine talenter i et brev fra tiden, hvor han søger væk fra Firenze ved at anbefale sig til den Milanesiske hertug Ludovico Sforzas hof. Han opregner sine talenter for alskens ingeniørkunst ikke mindst krigens - her kom kunsten i anden række, og han nævner slet ikke sine talenter for musik. For Leonardo var virkelig en fremragende musiker på lut, og sidste ende blev det denne hobby, som skabte kontakten med den nye arbejdsgiver. Leonardo havde udfærdiget en meget smuk 20-strenget lut, delvis forarbejdet i sølv og formet som et hestekranium! Det endte med, at han selv i følgeskab med sin ven sangeren Atalanta Mighorotti red fra Firenze til Milano for at demonstrere og overrække instrumentet, som der desværre hverken findes billeder eller kopier af. Men stillingen ved hoffet blev sikret og Milano blev ramme om hans videre udfoldelser, bl.a. den noksom bekendte Sidste Nadver. Den første større opgave hos Sforza blev arbejdet med en gigantisk rytterstatue. Kilder beskriver, hvordan Leonardo fortryllede hoffet i Milano med sine opfindelser og påfund og ikke mindst med sin musik, som han ledsagede med improvisationer med en smuk sangstemme. Han vandt en prestigefyldt musikkonkurrence ved hoffet, som vel at mærke ikke var dårligt vant på det felt! Det var ved hofferne de skønne kunster blev dyrket, så det rigtig kunne mærkes. En anden dygtig musiker og multimenneske var Baldassare Castiglione, som i sin bog Hofmanden beskrev alle de talenter en sådan skulle have, og det drejede sig vel at mærke både om at kunne løfte tunge sten og gå i krig og på den anden side optræde elegant, værdigt og belevent og udtrykke sig kunstnerisk. Han delte en tid, 149699, med Leonardo ved Sforzas hof og blev siden god ven med Rafael i Rom. Rafaels portræt er et teknisk og psykologisk mesterværk, som bl.a. skylder Leonardo meget i malestil.

Der var også mange forskelle mellem Rafael og Leonardo: Førstnævnte var i modsætning til den 31 år ældre Leonardo vanvittigt produktiv som maler og styrede et værksted med en lang række ansatte kunstnere… og så var han - ligeledes i modsætning til eneren - meget glad for kvinder og ikke som sådan musiker, men skrev dog sonetter. Leonardo færdiggjorde kun få af sine værker altid optaget af nye forskningsfelter som han var. Der er måske en pointe i, at han – til trods for sin formodede seksuelle orientering – kun malede ét portræt af en mand, og det blev heller ikke færdigt:

Portrættet er fra omkring 1486, i begyndelsen af den ca. 18 år lange periode i Milano. Det menes at gengive Maestro di Capella ved domkirken i Milano fra 1484, komponist og musikteoretiker Franchino Gaffurio, som var født 1451 – et år inden Leonardo og døde tre år efter denne, i 1522. Modsat spændingslitteraturen skal allerede her plumses ud med mysteriet, som så til gengæld heller ikke bliver løst, inden artiklen afsluttes: Nøglen er naturligvis det nodeark, som skikkelsen – der ligner den pegende engel på Madonna i Grotten – holder i sin højre hånd. Der står med bogstaver Cant… Ang…, hvilket har været brugt som holdepunkt ved identificeringen, da det kan tolkes som Cantum Angelicum og dermed hentyde til Franchinos hverv.


Ovenfor ses Franchinos uden noder, i profil med tonsur og flankeret af de musikengle, Ambrogio de Predis malede til at flankere Leonardos Madonna i Grottens altertavle. Men hvad siger noderne på da Vincis portræt egentlig? … Har vi her et mysterium på linie med gralens!? ;-) Forfatteren har ikke inden deadline kunnet finde gode bud og kan ikke selv læse neumer (tidlig nodeskrift). Der synes at være en trinvis skalanedgang fulgt af et kvintspring opad, men bolden til videre tolkning er hermed givet op! Inden vi går videre med Franchino, skal de læsere tilgodeses, som savner de kvindelige elementer i mysteriet - så meget må vi da efterhånden have lært af Dan Brown og kompagni! Som nævnt var hofferne kulturelle brændpunkter. Leonardos nye arbejdsgiver, Ludovico Sforza, havde naturligvis meget sans for kvindelig skønhed, om end ikke så store evner til at besynge den og fange den på lærred som den store kunstner. Det mest bemærkelsesværdige kvindeportræt fra Leonardos Milano-tid er - hvis man tillader sig at se bort fra Mona Lisa – så afgjort Kvinden med Hermelinen:

Billedet er malet omkring 1489, og hvis den velunderbyggede formodning er rigtig, at det viser Cecilia Gallerani, er der tale om en pige på seksten år med adelig baggrund, som allerede på det tidspunkt i to år havde fungeret som hertugens elskerinde… og som var gravid med ham! Kærlighed er dog mere end kød, hvad billedet også viser. Cecilia må have været ret enestående, idet hun som en anden Madame de Staël, afholdt saloner, hvor tidens intellektuelle, filosoffer, poeter og musikere fremdrog det bedste, de havde lært. Og hun holdt ikke bare i tømmerne, men var selv en dygtig sangerinde og ikke mindst musiker – på lut naturligvis!! Hun vidste altså godt, at der fandtes en verden udenfor Milano, så meget desto mere for hendes udtalelse om Leonardo: ”Jeg tror ikke, der på hele jorden findes en mand som ham!” Eller mere populært: Han var simpelthen et hestehoved foran! Der var andre kvinder, som både blev malet af Leonardo og fik musikundervisning, bl.a. Beatrice d’Este, som tilfældigvis bare var hertugens kone fra 1491, mærk hvordan dramaet bygger sig op! Portrættet blev – ligesom det af Franchino – udført med hjælp fra en assistent, i dette tilfælde Ambrogio da Predis, så det kunne blive færdigt til overrækkelse som bryllups-gave til den unge brud. Hun var seksten år, så Sforza har åbenbart haft tag på de unge piger, og her var der ligeledes tale om en højt begavet af slagsen, hun havde blandt andet talent for politik og blev året efter brylluppet sendt til Venedig som ambassadør for at repræsentere sin mand, der ønskede sin position anerkendt. Men Beatrice, som også havde sans for de skønne kunster, døde i barselsseng 22 år ung.


Nå ja, så glemte vi måske lige at fortælle, at den unge hertuginde inden sin alt for tidlige død som forberedelse på himmellivet nåede at få sangundervisning af Franchino Gaffurio! Desværre er der ikke MP3-filer fra den tid til at delagtiggøre os i den smukke sang, som gav ham ansvaret som syngemester i det fremragende og omfattende kor, som var blevet opbygget med tilknytning til domkirken i Milano siden 1470’erne. Det var et internationalt, ambitiøst og meget levende miljø. Det handlede også om musik som vej til en dybere erkendelse, og hvad der faktisk findes overleveret er Franchinos teoretiske værker: Theorica musicae, 1492, Practica musicae, 1496, og De harmonia musicorum instrumentorum opus, 1518. Flere af værkernes illustrationer er blevet klassikere som anskueliggørelse af tidlig musikteori, bl.a. træsnittet nedenfor. Orgelpibernes længdetal til venstre (reciprokke af frekvensværdier), 3- 4- 6 svarer omtydet til do1- so- do.

Ved nærmere granskning minder tableauet meget mere om Den Sidste Nadver, end det syner ved første øjekast. Franchino siger til sine tolv elever: ”Harmonia est dicordia concord.” Ordspillet går tabt ved oversættelse, men meningen er omtrent: ”Harmoni er, når uoverensstemmelser går op i en højere enhed”, som har rødder tilbage til Heraklits ”verden er en enhed af modsætninger”. Men hvem har også skildret tolv elever om en mester, og hvem kunne i en lignende situation have sagt noget tilsvarende??! Det er naturligvis disciplen Tritonus, 729/512, topmålet af dissonans, som bedrager mesteren, men alt sammen i overensstemmelse med en højere orden! De 729 findes citeret i Platons Staten som ”tyrannens tal”. Andre citater fra Grækenlands oldtid peger på, at malerkunst dér var den højst udviklede kunstart, men det er desværre gået tabt. At niveauet så må have været meget højt, bliver klart ved at betragte de fremragende statuer.

Renæssancen – genfødslen – var en genoptagelse af trådene fra den klassiske kultur, og der er ikke noget at sige til, at Rafael næsten arbejdede sig ihjel i sin stilling ved pavehoffet, hvor han udover kunsten fik tildelt ansvaret for arkitekturen - bl.a. Peterskirken - og de arkæologiske udgravninger i den evige stad. Musikteorien var helt på linie med dette en genoptagelse og videreudvikling af erkendelserne, som lå totusinde år tilbage med rødder i Grækenland. Det spejler sig i Gaffurios træsnit, hvor Pythagoras, Philolaos og jødiske Jubal på et af de mest kendte demonstrerer, hvordan tallene styrer musikken. Tallene som bringes i spil i forbindelse med hammerhoveder, strenge, klokker og fløjter er 4-6-8-9-12-16, og så er vi igen tilbage ved tetraktys’ toner og de kvintgenererede tonesytemer. Omtydet er der tale om tonerne do2- fa1- do1- tib- fa- do Illustrationernes eksempler holder desværre ikke 100 % vand, men princippet er godt nok.

Diagram fra Theorica musicae. Basis er progressionerne 1-2-4-8 og 1-3-9-27, Tetraktys’ toner!!


Teori er jo ingenting uden den musikalske praksis. Og hvad skal det til, at Platon viser, at verden kan skabes af 2 og 3, hvis der ikke også kan skabes smuk musik, der inkorporerer skabelsesprincipperne? Luther, som jo selv var et rigtigt renæssancemenneske, født samme år som Rafael og med sans for mange ting, heriblandt musik, sagde om Josquin: ”Han er tonernes behersker, idet han får dem til at gøre som han vil, hvor andre komponister må rette sig efter, hvad tonerne vil!” Hvad det var, Josquin fik tonerne til, og hvilket mysterium, det dækkede over, vil vi sammen med mange andre sammenhænge - løfte sløret for i fortsættelsen…

Franchino havde stor indflydelse på samtidige musikteoretikere, bl.a. Zarlino, hvis rene stemning er basis for forståelsen af skalaer bygget op af rene tertser og kvinter, og som har været brugt som den mest grundlæggende reference i lærebøger gennem hundreder år, selvom han beskrev flere andre interessante tonesystemer og –forhold. I ovenstående Franchino-illustration af en musiker, der søger sammenhængen mellem strengelængder og toner, er den rene store terts, faktor 5, kommet med for at komplettere det pythagoræiske [2-3]-system (oktav-kvint). Dytonus, 4:5 = to heltoner, ren stor terts. Semidytonus, 5:6 = tre halvtoner, ren lille terts.

Hestehoved-rebek med tre strenge. England, 1325-50, British Library

Og så var der en meget betydningsfuld jævnaldrende komponist ved navn Josquin des Prés i venneslænget:

Josquin des Prés (ca. 1450-55 – 1521)

Sforzas projekterede rytterstatue var enorm, af bronze og syv meter høj! Her er Leonardos støbeformsskitse.


Gaffurios hånd fra Leonardos portræt, www.kortlink.dk/4zvf

Madonna i Grotten, Leonardos altertavle flankeret af de Predis’ to musikengle.


Åndedræt - et rids af vort rytmiske grundlag

/Skye

Jeg stikker ikke op for bollemælk, men da jeg blev født, rev luften så meget i mine lunger som for første gang foldede sig ud – at jeg alligevel måtte udtrykke mit mishag. Jeg fik dermed markeret begyndelsen på en ny individuel åndedrætsrytme på jord – for hjerterytmen og flere andre kropsrytmer havde jeg jo allerede som foster ”trænet” sammen med min mor, hvor min puls slog i oktav, cirka dobbelt så hurtigt som hendes. Næste rytme var jeg dog ret hurtigt klar til med en forudanelse om noget mere blødt, flydende og behageligt, og det satte præg på min drift for resten af mit liv – det nye ”udvendige” fællesskab med mor om fordøjelsens input og output. Min rytmiske urgrund har jeg siden søgt og fundet i en tid, som ligger længe inden fødslen. Livets enhed er cellen, og det starter jo med en sammensmeltning af sådan to, fulgt af en delingsproces i oktavens mønster: 1-2-4-8-… I cellen kan man spore ophavet for det fundamentale sprog af bevægelse og hvile/ udvidelse og sammentrækning. Det sprog lægges ned i os, længe inden nogen forventer at høre os tale. Mange af livets periodiske bevægelser har så mange enkle og grundlæggende træk tilfælles, at vi skylder at minde hinanden om det, når vi mister taget i de store sammenhænge ved at svinge for meget over i enten noget svævende spekulativt eller tørt teoretisk. Det duer således ikke, hvis man for direkte og ureflekteret oversætter svingninger fra et univers til et andet, f.eks. mellem celler, toner og farver.

Åndedrætscyklussen tilhører et helt andet rytmisk univers end dagsrytmen og årsrytmen for den sags skyld: det giver ikke megen mening at tilpasse sit åndedræt direkte til noget, som er så meget langsommere. Men de tre rytmer har fundamentale ligheder, med hhv. klimaks, afspænding, antiklimaks og opbygning. Det universelle i denne proces med fire faser spejles i solkorset og dets dynamiske pendant, svastika.

Når jeg sidder eller ligger stille, kan jeg høre og mærke min hjerterytme, og når jeg lukker op for radioen vil snart den ene, snart den anden sang poetisk erklære, at nogen har hørt eller mærket et andet menneskes hjerteslag… mennesker mødes, og alt efter temperament er der risiko eller mulighed for cellesammensmeltning, hvis rytmerne koordineres dybere! Hjertets systole og diastole – ud- og indstrømning - samt mellemfaser er vi endnu mere fortrolige med end åndedrættet, om end det fungerer mere automatisk. Musikkens tempi, slag pr. minut (bpm), angivelserne er ikke absolutter, men pejlemærker, værdier kan variere og overlappe: Largo: 46; Adagio: 52; Lento: 56; Andante: 66; Moderato: 88; Allegretto: 108; Allegro: 132; Vivace: 160; Presto: 180

Systemets midterværdi, Andante, betyder ”gående” og knytter sig således også til denne basale kropsfunktion. Menneskets hvilepuls er i området omkring 70 bpm.

Metronomen holder takten

99 % af såkaldt rytmisk musik er desværre alt andet end rytmisk raffineret med de endeløse 12-3-4-1-2-3-4-... i hektisk tempo, men selve princippet i de firdelte rytmer er meningsfuldt nok. I menneskeskabt musik vil de fire slag aldrig have samme vægt og naturligvis også kunne variere i tempo. Det mest almindelige mønster er markeret- umarkeret- let markeret- umarkeret. Det giver i højeste grad mening at forsøge at afstemme åndedræts- og hjerterytme efter hinanden ved vågen opmærksomhed snarere end ved rigide øvelser, for vi er ikke robotter, rytmerne har flere niveauer og ”gear” og griber også ind i de øvrige kropsfunktioner og i psyken. Det er nok de færreste der rigtigt for alvor har registreret de niveauskift i bevidsthedslaget, der kan kontaktes ved at være opmærksom omkring åndedrættets ”vendepunkter”. På den anden side er det næppe anbefalelsesværdigt for mennesker i moderne kroppe, præget af mange og komplekse rytmer og stress, målrettet at forsøge at åbne for psykens dybere mekanismer ved at påtvinge åndedrættet bestemte mønstre gennem såkaldt pranayama.


Foruden de allerede nævnte organiske rytmer kan månefaserne, fordøjelsen, organerne og de seksuelle rytmer stilles op som relativt simple periodiske bevægelser i et skema med fire faser. Mere abstrakt kan man betragte disse primære livsrytmer som sinuskurver eller sammensat af disse. Den bedste måde at anskueliggøre det er nok pendulet. Sinuskurvens top hhv. bund er når pendulet i yderpositionen stopper op for at skifte retning. Punkterne hvor kurven krydser X-aksen svarer til pendulets maksimale hastighed ved passagen af nulpunktet med lodret snor:

Nu er det trods alt de færreste af livets periodiske svingninger som danner perfekte sinuskurver, men for beskrivelsen af bl.a. døgnrytmen og årsrytmen holder billedet temmelig præcist.

Begrebet klang er et udtryk for overtonernes – de rene sinusbølgers - sammensætning. Det er ikke kun tonerne som virker under klangens lovmæssigheder, også svingninger fra andre frekvensområder og bølgetyper kan beskrives ud fra denne grundlæggende forståelse. Ovenfor ses et eksempel på en simpel ”klang” bestående af nr. 1, 2 og 3 fra overtonerækken. Den langsomste frekvens – med størst bølgelængde er primærtonen, nr. 1, de hurtigere/ kortere er nr. 2 og 3, og den optrukne linie er de tre sinusbølger lagt sammen, som ganske enkelt fremkommer ved hele tiden lodret at addere de tre udsving, som de findes hhv. over og under nul-aksen. Klangen minder lidt om profilen af en blød, ren tværfløjte, men det kunne også være en hurtigere eller langsommere og ”lydløs” rytme i kosmos, en vækst eller et organ.

Hjerterytmen hos mennesker og andre pattedyr er tydeligvis ikke en simpel sinuskurve, men dog en meget regulær periodisk svingning. En almindelig hvilepuls ligger som nævnt omkring 70. Pulsen hos en spidsmus er omkring det tidobbelte, mens de store hvalers puls ligger i området 10-30 hertz. Det er ikke nogen ny opdagelse, at der findes en sammenhæng mellem hjerterytme og livslængde, både den kinesiske og den indiske yoga inddrager øvelser, hvor iagttagelser fra dyreriget danner grundlaget, uanset om den søgte virkning i det autonome centralnervesprog” er ”sympatisk” eller ”parasympatisk” – ”yang” hhv. ”yin”. Den generelle sammenhæng er: hurtig hjerterytme = kort liv, langsom hjerterytme = langt liv I de samme traditioner finder man også forestillingen om, at mennesket ved fødslen har et bestemt antal hjerteslag eller åndedræt til rådighed, så kan man selv ved regulering bestemme sin livslængde. Nedenfor vises en mere moderne fortolkning af sammenhængen i et semi-logaritmisk koordinatsystem:


Som det fremgår, er mennesket i særklasse det dyr, der skiller sig mest ud fra sammenhængen, med vores hjerterytme burde vi kun leve de ca. 10-18 år som hunde, giraffer og tigre kan forvente. Men netop det faktum at mennesket ikke blot er underlagt naturens rytmer, men med sin bevidsthed kan være med til at præge dem, gør, at vi er andet og mere end blot et særpræget, oprejst dyr. Hvis vi går videre end til pattedyrene, vil dammuslingen være et eksempel på et dyr med ekstrem langsom hjerterytme, ca. 4 bpm. Fra spidsmus til hval spænder vi med hjerterytme over fem oktaver (frekvensproportionen 1:2) Der findes en interessant overgang mellem det, vi i musikken oplever som rytme, og der hvor tonen begynder. En spidsmus’ hjerteslag på 700 bpm svarer til 11,667 Hz. Hvis det var blot en oktav højere, vil det for mennesker kunne høres ikke som en rytme, men som en meget dyb tone. Vores nedre tærskel for registrering af toner ligger som bekendt i området 16-20 Hz. Man kan lege med den tanke, at det er dette område mellem rytme og tone, som trækker i os, når vi enten bliver grebet af rytmen ved tendensen til at ”løbe”, eller når vi i sanglig udfoldelse rammes af den modsatte tendens til at ”falde” i tonehøjde.

Et stykke musik kan udmærket have en meget langsom, meditativ figur i bassen samtidig med at fløjten i et ekspansivt accelerando sender tone-ornamenter af sted til højre og venstre.

Jeg er selv fra naturens side i kombinationen mellem biologi og miljø udstyret med et ekstremt langsomt åndedræt, som selv under moderat aktivitet – f.eks. opvask og computerarbejde – ligger langt under den normale nedre hvilegrænse på omkring 12 åndedræt i minuttet (den tilsvarende øvre ”normalitetsgrænse” er omkring 25 å.p.m.). Samtidig er jeg af mentalitet og med mit bevidsthedsfokus helt på linie med den moderne zapper-kultur, hvor ting gerne må ske hurtigt og flere steder på en gang. Mennesker er komplekse og det kan være til velsignelse eller forbandelse. For mig har det været nødvendigt med endnu en forankring i den langsomme kranio-sakrale puls, som findes i cerebrospinalvæsken i rygraden for at slå en slags bro over spændet. Det er sket i en integration med åndedræt og puls i en meditativt spejlende bevidsthed, men det har bestemt ikke været uden kriser undervejs. Den stressfremmende, hektiske tendens i zapper-kulturen vil ofte spejle sig i forstyrrede rytmer i tarmsystemet. Irriterede tarme er simpelthen et civilisationsfænomen, og når man bliver opmærksom på det, er omfanget så stort, at det kan undre, at der stadig er liv i gaderne i vore byer. Min fordøjelse har i størstedelen af mit liv været ret gnidningsfri, med to daglige ”leveringer”, og således egentlig et holdepunkt. En hurtig tanke og sund levevis er imidlertid ikke gardering mod at mennesker og miljøer kan krybe under huden på en måde, så man ikke kan fordøje det. Jeg udviklede – i eget bakspejls-perspektiv helt indlysende – en tarmforstyrrelse, som krævede godt et år af mit liv. Det blev hurtigt lige så indlysende, at læger og alternative behandlinger ikke kunne være til megen hjælp. Overraskende for mig selv kom vendepunktet med et ladet indre billede af en kvindes liv i mellemkrigstidens Tyskland – med navn, årstal og det hele - som flyttede fokus fra kropssymptom til mønster og mening. Samtidig kom jeg i kontakt med en kvinde, som siden blev min kæreste. Reinkarnation og karma eller ej – den dybere identitet skal spejles både i det ydre og det indre, både i det sociale og det indre liv, både i krop og sjæl! Kvindeligheden har jo i øvrigt en meget vigtig forankring i månens 29,5 døgns cyklus. De fire faser kan oversættes til pendulsproget på foregående side.

Fire månefaser

Nu sætter min tarm atter orkestrets rytme, men det er nok værd at tage i betragtning at den slags dybere justeringer kan være tidskrævende.


Overgangen fra rytme til tone sker i området 1620 Hz. Her er vist en række oktav-trin, altså fordoblinger af frekvensværdier. Vi tager udgangspunkt i rytmenoden, på 1 Hz, ét slag pr. sekund. Det er et valg, man kunne have valgt andre tempi, men her er det praktisk med benævnelserne. Prøv ved hjælp af et ur – og gerne også en god ven - at klappe denne rytme. Næste skridt bliver at klappe jævnt fordelte dobbeltslag, altså 2Hz, 2 slag pr. sekund. 4 Hz bør også kunne klares uden nævneværdige problemer. Det kan være en fordel at betone 1-slaget i hver serie á fire slag. 3-slaget kan evt. få en let markering.

Ved 8 slag pr. sekund bliver det mere vanskeligt, og ved 16 – fire oktaver over udgangspunktet - er vi altså i det område, hvor rytmen begynder at opleves som en selvstændig tone. Menneskets toneopfattelse spænder over de 1011 oktaver fra ca. 20- ca. 20.000 Hz. Her er den dybest noterede tone C1 (store C ét/ subkontraoktav). Sneglehuset skal forstås lidt poetisk, men akkurat princippet med, at oktaven svarer til en vinding, er vigtigt. Oktaven er at vende tilbage til samme position men på et højere eller lavere niveau, fuldstændigt parallelt med spiralens princip.


I to dimensioner kan man som vist groft beskrive de periodiske svingninger med enkle eller sammensatte sinuskurver. I eksemplet med døgnrytmen vil de fleste vel være med på at en morgen er en morgen, uanset om vi taler tirsdag eller onsdag, januar eller juni, 1837 eller 2019. Der er en særlig kvalitet ved morgener, som berettiger den fælles betegnelse. I det perspektiv kan man sidestille døgnet med en oktav. Om udgangspunktet skal være morgen, middag, aften, midnat eller noget helt syvende er for så vidt underordnet, men den grundlæggende oplevelse, at vi vender tilbage til noget tidligere kendt, men på et nyt niveau, er kendetegnet for oktaver og spiralers grundstruktur. At året ligeledes er en tidscyklus med dette kendetegn illustrerer, at det periodiske sprog er hierarkisk, og det er vigtigt at skelne mellem dage og år, farver og toner, celler og penduler, jo mindre man har forstået den poesis væsen, som skelner mellem ”svarer til” og ”minder om”. I tre dimensioner kan det give mening at bygge ”frekvens-molekyler” i spiralform for at anskueliggøre de forskellige niveauer i vibrationernes hierarki.

På illustrationen ses, hvordan planeterne bevæger sig i cirkler omkring solen, men da denne selv bevæger sig – kurs: stjernen Vega – bliver cyklusserne reelt til spiraler. Tilsvarende spiraler findes både opadtil og nedadtil i frekvens-hierarkiets forskellige udtryk. Materiens mysterium er i sin kerne knyttet til frekvensspørgsmålet. Hvad der ser ud som fast stof med tyngde og form, bliver, når man går i dybden med det, til et spørgsmål om levende geometriske felter, og de frekvenser der kan opstå i disse. Et andet perspektiv: Når jeg slår et slag på min messing-gardinstang, lyder det anderledes, end når jeg slår på den fyrrestok, jeg har af samme dimensioner. Vibrationernes sammensætning, klangen, er materialets sjæl. Klangegenskaberne har med materialets tæthed, og struktur at gøre og i sidste ende med de molekylære egenskaber.

Et eksempel på tre niveauers frekvenser, hvor aksen fra hjørne til hjørne naturligvis også er et spiraludsnit. Niveauerne kunne være hhv. års-, døgn- og åndedræts-rytme, hvor forholdene så skal være 1 vinding (år) omviklet af 365 vindinger (dage), hver omviklet af ca. 20 x 60 x 24 = 28.800 vindinger (åndedræt). Men de svingninger, som finder sted på molekyleplan, er betydeligt højere end de toner, der er resultatet af mit slag på stokken, og de kan ikke omsættes og udveksle energi direkte. Hver verden har sin afgrænsning og taler til sit erkendelsesapparat, uanset om det er øjets følsomhed for regnbuespektrets ene farveoktav, ørets åbning i et spænd over 10-11 oktaver eller nogle af naturens dybe og langsomme rytmer. De 50 Hz fluktuerende strøm i lysnettet påvirker ikke som sådan vores oplevelse af den tilsvarende tone på 50 Hz osv. … FORTSÆTTES

Ved Madsebakke på Bornholm findes et stort helleristningsområde. Herfra kommer dette soltegn med de 16 underdelinger, 1.500-900 f. Kr.


… og stemning på toppen /Skye Løfvander Skrevet i forbindelse med projekt Rundt om tonen, Rundetaarn, 2008. De fleste har sikker overværet ritualet, som kan minde lidt om, når en piberyger stopper sin pibe eller andre forberedelser til højdepunkter og højtider. Spændt, fuld af forventning og en lille smule utålmodig sidder man på sin plads og venter på at koncerten skal gå i gang, men så skal der stemmes! Man kan opfatte det som krukkeri eller måske en tvangshandling, som musikeren underkaster sig for at gejle sig op til sin præstation eller for at finde en form for tryghed. Mange vil måske tænke at det egentlig virker helt unødvendigt, for HVORFOR KAN HAN IKKE BARE SPILLE!? Som ung blev jeg grebet af at bygge instrumenter af skrammel: kasserede haveriver, elektrikerrør, alskens metal osv. Det lå meget i ånden, at min åbning til musikken ikke skulle være præget af det opstyltede og formelle, og helt i takt med det lod jeg instrumenternes toner få de særeste sammensætninger, som det nu faldt sig for. I en slags oprør mod, hvad jeg oplevede som stiv eller ritualiseret musikkultur, skar jeg fløjter, hvor hullerne mildt sagt ikke var helt almindeligt placeret. Siden kom jeg - i hvert fald delvist - på andre tanker, selvom jeg desværre aldrig fik opøvet hørelsen til den helt skarpe musikalske skelneevne. Det er ikke et tomt ritual at stemme sit instrument, det er en handling, som ligger helt inde ved kernen af, hvad det at spille musik handler om, det er samtidigt det mest simple og grundlæggende og det som åbner for de dybeste muligheder for udtryk og nuancer. Musikeren stemmer ikke bare for at vinde et pusterum og vænne sig til fokus. Det er ikke uden grund, at faget hørelære stadig er en af grundpillerne i musikalsk skoling. Der er helt enkle ting i livet som på mange måder minder om det: Det at trække vejret er signalet om, at et menneske er kommet til verden, og første gang er der stor lyd på! Det varer dog ikke længe, før det er blevet en automatproces, som kun ved enkelte lejligheder dukker op i bevidsthedens fokus, så man skal forholde sig til det. Men spørg en skuespiller om, hvad man kan bruge åndedrættet til for at formidle følelser, stemning eller en bevidsthedsstrøm. Spørg en elitesportsudøver om åndedrættet er noget, man bare tager med i sportstasken eller om det er en levende og vigtig størrelse, eller spørg - nu vi befinder os på Købmagergade – en yogi om, hvad fordybelse i åndedræts-processen kan give adgang til i psykens mangfoldige landskaber.

Alle ved af erfaring, hvor berigende det kan være at være på bølgelængde med et andet menneske, eller at kunne ”stille ind” på en bestemt følelsesmæssig eller mental frekvens… dagligdags eksempler på, hvordan vi forholder os til stemning. Det at stemme et instrument er tilsvarende hermed det første og det mest basale, men det kan i sig selv være en kunst, noget som en musiker kan udvikle gennem hele sit liv og en af grundene til, at det netop er ham eller hende som sidder i fokus, og vi andre som gør os klar til at tage imod. Visse instrumenter gælder det naturligvis mere for end andre og i de elektroniske er hele denne forfinelses-proces nærmest bogstaveligt sløjfet ved et tryk på en knap. Omvendt er den japanske bambusfløjte-mester Koku Nishimura, som døde 2002 højt oppe i firserne citeret for den gyldne sentens ”Én tone er nok!” Han tilhører vitterligt også en zentradition, som på forunderlig vis har vundet et momentum herhjemme gennem min gode ven og musikalske makker Anders Nordin. Han fortæller, at når han besøgte sin gamle sensei i Japan, måtte han overrække det instrument, som i mellemtiden var blevet brugt til øvelserne herhjemme. Når Koku Nishimura så sad med sin elevs fløjte i hånden, oplevede Anders det som om mesteren kunne føle hver en tone der var blevet spillet på den siden sidst, og på grundlag af det udtrykke anerkendelse eller bebrejdelser.

At spille og/ eller lytte til en enkelt tone er - for nu med vestlig logik at trække den fine zen-poesi ned på jorden – nok, fordi det er her klangen åbner sig. Vi kan som regel straks identificere en stemme, vi kender godt, selv i en telefon. Om så en række mennesker skulle læse samme tekst med samme betoninger og tempo, vil hver oplæsers klang umiskendeligt røbe dem, både med anelser om øjeblikkelig sindstilstand og mere fundamentale træk. Når vi kan høre forskel på en fløjte og en klarinet - eller en guitar og en banjo - er forklaringen, at de klinger forskelligt.


Vi kan - sagt på en anden måde - ved at fordybe os i lytningen til den enkelte tone - spore os ind på dens sammensætning af overtoner, dette harmoniske spil med rene intervaller. Og derfor er fordybelsen i en enkelt tone det naturlige – og for så vidt uomgængelige - fundament for at begynde at sammenligne to eller flere toner og dermed for at stemme. Musikkens stemning kan ud fra tonesystemer langt hen ad vejen beskrives i et matematisk sprog, men er først som sidst ørets kunst, idet vores hørelse naturligvis også har megen matematik i sig, bl.a. er hørenerverne særligt koncentrerede i sekvenser svarende til naturtonerækkens heltallige relative frekvens-forhold, 1:2:3:4:5:… Tal opleves af de fleste som noget kulturelt, men hele naturen ”tæller”! Den holdning, man anvender i sin lytning, minder meget om den alle mennesker helt instinktivt bruger i daglig social omgang, når man skal forholde sig til et andet menneskes udsagn: Hvad dækker det over? Er det sandt eller falsk? Stemmer det? Strengeinstrumenter er, når det gælder stemning, et kapitel for sig: materialet er skrøbeligt og trækket fra strengene kolossalt, så det kan virke som instrumentet er levende og skal behandles derefter, visse instrumenter har en mere vanskelig personlighed end andre, men det er ikke nødvendigvis dem, som man først smider bort. I det hele taget kan man sige, at det intime forhold, der kan opstå mellem en kunstner og hans instrument kan minde meget om et forhold mellem to personer. Ikke så få mænd, koner og kærester har udviklet jalousi overfor dette forhold, for hvorfor er det instrumentet, der modtager de fleste og mest indfølte kærtegn? … eller som guitaristen i The Eagles, Glen Frey engang sagde: ”Hvis min guitar havde bryster og balder, ville jeg aldrig gå ud med andre damer!”

Selv er jeg ikke holdt op med at lave skrammelinstrumenter, men jeg laver også nogle i fine træsorter og i så omhyggelig forarbejdning som mit temperament kan strække sig til. Når jeg er særligt tilfreds med en kreation, har jeg en barnlig glæde overfor den, så det ikke er nødvendigt at forsøge at frembringe avanceret musik på den. Blot det at lytte til og forsigtigt justere klangen er rigeligt. Sådan et instrument skal, når man går i seng, anbringes, så man kan gribe ud efter det, straks når man vågner. Med andre ord er dette særprægede stemmeritual måske i virkeligheden et spørgsmål om at åbne for en intimzone af den slags, som smelter sind, sjæl og sanselighed sammen… og det behøver man ikke forstå vulgært. Netop det intime er vel den vigtigste målestok for, om en koncert har været vellykket eller ej, uanset om der var 10 eller 10.000 publikummer. For tilhøreren vil kriteriet altid være, om man føler sig nået og rørt. Så den musiker, som når ud over scenekanten, gør det måske blandt andet, fordi han formår at lukke op for den intimitet, der opstår i mødet mellem ham og hans instrument. Den koncertsituation, hvor publikum føler sig som en del af samme salige bølge, handler om præcis samme relation: resonans, samklang, stemning på toppen. Samklangsfænomener er interessante og som med andre af de helt vigtige ting er der både helt simple og meget komplekse facetter i det. I et rum findes to violiner som er stemt ens. På den ene spilles en tone, hvorefter den tilsvarende streng på den anden begynder at tone med, uden andet medium end luften. Mennesker kan - også uden instrument - slå stemninger an og lade sjælens følelsesstrenge vække noget i andre på en måde, som i høj grad kan forstås i et musikalsk perspektiv. Et orkester er som regel karakteriseret ved at det samtidig har en rummelighed for forskellig klang – forskellige instrumenter - og en klart afgrænset tonal ramme som forskellighederne kan gå op i… når man vel at mærke har afstemt sig til hinanden! Mennesker som lever eller har prøvet leve i et tæt parforhold – og dem er der vel trods alt stadig et par stykker af – vil vide, hvor omfattende, vanskeligt og berigende det kan være at stemme sig ind efter hinanden på forskellige områder. Kærlighed er for så vidt enkelt, men det kan være kompliceret at nå derhen! I sociale situationer uden musik-instrumenter, kan det være interessant at forsøge at forstå, om et menneske som skal integreres i en gruppe eventuelt har en ”klang”, som man ikke kender, og som man eventuelt blot skal vænne sig til,


eller om der bliver spillet efter et helt andet tonesystem. I sidste tilfælde vil det i nogle tilfælde være muligt for den ene eller anden part at ”stemme om”, men det kan være en tidskrævende proces, og endelig findes der jo også mennesker og instrumenter, som slet ikke kan stemmes om, for det går jo ikke at flytte huller, som allerede er boret! I det tilfælde er det for alvor man skal tænke kreativt og have intuition eller indblik. Et par fine historier er kommet frem rundt om tonen: Eva Fock, som holdt foredrag torsdag, fik en hollandsk kæreste som interesserede sig for historiske stemninger, så det eneste tasteinstrument, der stod i huset, da hun første gang besøgte ham, var stemt i middeltonestemning, som betoner de rene tertser og er designet til renæssancens tonesprog. Hun ville gerne spille Schubert, og måtte hurtigt sande, at ikke kun var instrumentets klang men dets stemning gjorde det til en meget blandet oplevelse, så hun måtte finde et andet sted at udfolde sig med det. Lars Bo Kujahn, som har studeret i musik i Cairo gennem en årrække, og spiller quanun – ”det arabiske klaver” – giftede sig for nylig med den Saudi-Arabisk fødte sangerinde Fatma Zidan. Og for at det ægteskab skulle blive lykkeligt både på det private og det musikalske område, måtte de to forholde sig til, at de mikrotonale toneskridt, som gør musikken så rig i hele mellemøsten, intoneres forskelligt i forskellige områder.… mennesker mødes og sød musik opstår i hjerter... eller er det måske omvendt?!

Der er en gammel historie om en dygtig indisk musiker, som blev inviteret med som tilskuer til en symfonisk koncert i Europa. Da hans vært spurgte ham om hvilke dele af koncerten der faldt mest i hans smag, svarede han med eftertryk: ”Det allerførste, som de spillede inden dirigenten kom ind!” For en inder, som er skolet til at opfatte og gengive de rene intervaller, er de stødtoner der opstår mellem de tempereret stemte vestlige instrumenter ingen nydelse, men det er det til gengæld altid at høre violinisterne stemme deres instrumenter i rene kvinter.

Den måske mest overbevisende demonstration af sans for de små nuancer som skaber hele forskellen på det stemningsmæssige område blev givet af sangeren Ashish Sankrityayan, som hele tiden bruger en simpel tonal reference fra strengeinstrumentet tanpura som baggrund. Oftest stemmes de fire strenge ganske enkelt til kvint- oktav- oktav- prim og det er naturligvis oktavrammen, som definerer grundtonen. Et af raffinementerne er, at prim-oktav-strengene bevidst kan stemmes en anelse for høje eller lave i forhold til de toner, sangeren intonerer med sin stemme, det gives af ragaens sammenhæng. Derudover kan instrumentets klang/ overtonesammensætning reguleres vha. nogle tynde bomuldstråde ved klangkassens bro. Ashish demonstrerede, hvordan man bevidst med en særlig stemmeklang kunne intonere tonerne hhv. en mikrotone over eller under dronen og alligevel – eller måske nærmere: netop derfor opnå vidunderlig velklang. Disse mikrotonale afvigelser ligger i størrelsesordenen det pythagoræiske komma, en fjerdedel halvtone, men jeg har selv hørt ham demonstrere en underdeling af halvtonen i over ti mikrointervaller – med stemmen!!! Disse finesser muliggøres af en forfinet udvikling af hørelsen, hvor tanpuraens overtoner bliver pejlemærker. Det er en ganske kompleks affære at beskrive, hvordan vi i vore tonesystemer de sidste ca. 400 år er begyndt at bøje musikkens rene intervaller, som groft sagt handler om frekvenser, der forholder sig til hinanden med proportioner, hvor de første tre primtal, 2, 3 og 5 er byggesten. Naturen giver os materialet i naturtonerækken: 1:2 er oktav, 2:3 er ren kvint, 3:4 ren kvart, 4:5 ren stor terts, 5:6 ren lille terts osv. Der opstår imidlertid nogle musikmatematiske spændinger, når dette materiale skal bruges i et tonesystem, især hvis man vil rundt i flere tonearter på samme instrument uden at stemme det om undervejs. Det hele bliver desværre ikke nemmere af, at der selv på leksikalt og højeste uddannelsesniveau fejlinformeres om udviklingen. De fleste, som taler om tempererede tonesystemer, mener at vide, at man ved Bachs tid indførte et tonesystem, hvor alle halvtrin var eksakt lige store, den såkaldt ligesvævende temperatur. Det er ikke helt tilfældet, der var en lang periode, hvor man eksperimenterede med forskellige tempererede systemer, men ligedelingen – som måske er en bedre betegnelse - var først for alvor praktisk muligt midt i det 19. århundrede og slog først igennem et stykke op i det 20., men blev så til gengæld relativt hurtigt nærmest enerådende, af landets over 2500 kirkeorgler er det kun omkring 100 der er bevaret i traditionelle stemninger.


Tonesystemet er et praktisk kompromis, men det har bestemt ikke været uden omkostninger for vores sans for de rene klange. Især tertser og sekster falder meget ved siden af de rene intervaller. Tænk, hvis man gjorde noget tilsvarende med de velkendte geometriske former, og eksempelvis påbød, at en ligesidet trekant skulle have vinklerne 56-62-62º i stedet for de korrekte 3 x 60º!? En mangeårig god ven af mig, Claus Ingemann, er dygtig guitarist og afprøvede loyalt Skalabbalafeltets 12 rørklokker, men da han anslog den store sekst, kunne han ikke længere skjule sin bekymring for venskabet, den var jo falsk!! For at være på den sikre side hentede jeg min avancerede tuner og kunne forsikre ham om, at den i bogstaveligste forstand var stemt klokkerent, proportionen 5/3 i forhold til grundtonens 1. Jeg kunne tilføje, at det faktisk var hans ører, som havde vænnet sig til ikke længere at registrere tertser og sekster rent, fordi moderne guitarer ligesom alle tangentinstrumenter, er skabt til den ligesvævende temperatur, hvor disse tonefunktioner er udjævnet med en syvendedel halvtone. Tomas Krakowski er musikchef i tårnet og en ganske fremragende guitarist. I forbindelse med planlægningen af koncerterne betroede han sig om sit forhold til ren stemning, som han i hvert fald ikke ville have koncertsalens flygel stemt i, for man ”får sprængt hovedet indefra”. Og det er der er vel ikke noget at sige til, hvis man har vænnet sig gennem et helt liv og måske tilmed spiller musik i dur-moltonalitet og ikke den modale musik, som man kan mene, den rene stemning er bygget til. Der er fra et visuelt-æstetisk perspektiv heller ikke noget at sige til, hvis akkurat guitarister har en særlig forkærlighed for ligesvævende temperatur, for se i den nedenstående sammenstilling, hvor ensartet og elegant afstanden mellem båndene aftager. Man har da også netop på tidlige guitarer fundet en placering af båndene, der minder om den ligesvævende, længe inden, man kunne overføre denne stemning til eksempelvis tasteinstrumenter.

Guitarhals med bånd i ren stemning

Ligesvævende temperatur/ ligedelt oktav

Guitaren har naturligvis sine velkendte bånd fra sit ophav, lutten. En dejlig historie fortæller om, hvordan en maurisk by blev erobret, som var kendt for sine fantastiske lutspillere og instrumentbyggere. Erobrerne havde nok sans for musik til at vide, at instrumenterne var værdifulde, men de var ikke klar over, at akkurat de instrumenter som havde bånd var beregnet til nybegyndere, som en hjælp til at finde fingersætningerne. De blev pillet af, når eleven havde lært kunsten og kunne udtrykke sig frit og rent… så på denne måde, spredtes tendensen med bånd sig fra erobrernes kopier af begynderinstrumenter. Om den er sand eller ej, fortæller historien noget om vores forhold til tonerne i en kultur, hvor hvert trin er urokkeligt, og hvor en node – det fikserede tegn – alt for ofte forveksles med en tone – som af natur er fuld af liv! I mellemøstlig og indisk musik bøjes og ornamenteres hver enkelt tone, så bevægelsen bliver flydende, ikke den rigide march fra et trin til det næste. Og helt ironisk kalder mange det umiddelbart for kattejammer, fordi de hverken forstår de klanglige eller melodiske finesser. Med matematikkens og teknikkens hjælp er den praktiske barriere med at overføre den ligedelt oktav til instrumenter godt og grundigt overvundet – måske i vel rigelig grad! Vi er med musikken med et højaktuelt billede endt i samme situation som med maden, det er blevet praktisk, rationelt og pakket ind i plastik, men akkurat når det gælder næringsværdi og smag – de harmoniske kræfter i musikkens sprog - er det hele faktisk blevet ringere end tidligere. Der har længe været en bevidsthed om, at økologi er godt og vigtigt valg, men det koster lidt ekstra, og det tager tid at få folket med på vognen. Musik har alle dage været et redskab til at bygge op og forfine, og den rolle er trods alt heller ikke helt tabt, men at bruge den som afløb for aggression og livslede eller blot som sjælelig bedøvelse er langt mere udbredt end nogensinde, og så er det hele spundet ind i kommercialisme. En stor del af forklaringen er den kulturelle fortrængning af det intime samspil mellem toner og proportioner, som de samles i tonesystemer. At vælge et tonesystem svarer måske lidt til at forberede en fest: Der skal være god stemning og du har valget mellem enten at invitere en flok mennesker, hvor de fleste har rigtigt gode indbyrdes relationer, men et par stykker slet ikke går i spænd, eller på den anden side invitere en flok, som alle har det tåleligt med hinanden, men hvor der sjældent opstår den særlige magi af bølgelængder der går i hak.…


Mon ikke de fleste trods alt vælger den første model, og vha. bordplan osv. forsøger at omgå mulige konflikter?! Musik skal være fest, så hvis man forstår pointen, vælger man naturligvis de tonesystemer hvis tone-relationer kan danne basis for klangmagi, ikke den ligesvævende, hvor alt er jævnet ud... Men som altså tilfældigvis bare er det system som vores kultur de sidste ca. 100 år med skyklapper har spillet på og imperialistisk spredt til resten af kloden uden at ænse den tonale rigdom, som er blevet nedtromlet. Tilbage til det enkle: Hele det harmoniske sprog er som nævnt foldet ind i den enkelte tones klang, men det kræver måske en særlig sans for det, hvis man for alvor skal lytte sig ind og få den til at folde sig ud. Lige så basalt, men langt mere ligetil er at starte med to toner og det enkle spørgsmål: ”Hvilken af de to er dybest?”, hvor den simple pointe er, at spørgsmålet er enkelt, når de to toner ligger fjernt fra hinanden, og gradvist bliver mere vanskeligt, når de to toner er tæt på hinanden eller næsten ens. Men det er netop et eksempel på at en øvelse i noget helt simpelt kan give stort udbytte. Man kan øve sig med en gammel guitar eller såmænd blot et par elastikker spændt ud over en skotøjsæske. Det er en fordel at strengene er ens af beskaffenhed, og er man lidt fingernem, kan man bygge et simpelt musikbræt med to strenge til formålet. Her vil man måske også lettere kunne overvinde den indbyggede modstand eller frygt som mange føler overfor selv at skulle betjene et musikinstrument, netop fordi de virker som kræver de en særlig adgangsberettigelse. Giv dig selv lov til at overvinde frygten! Vi spørger igen: Kunne man ikke bare være ligeglad med alle de spidsfindigheder, er det, vi trænger til, ikke blot mere leg, åbenhed og frihed, og er det ikke netop det, musikken bedst kan give os? Ja, det er temmelig tydeligt, at mange af de musikere, der går meget op i stemning og lignende tekniske emner kan virke, som de er opslugte af ren nørderi og neurotiske mønstre som begrænser legen til nogle snævert afgrænsede og fikserende former – og jeg må erkende et vist slægtskab. Men modsat – og det har været meget vigtigt for mig – har jeg mødt lige så mange musikere, som både havde den fintformede musikalske sans, ørets skarphed overfor de mindste nuancer, men som, når lejlighed byder sig, kaster det hele over bord og lader sig rive med af den leg, som kan opstå med os, der ikke har disse evner. Man behøver med andre ord ikke at blive verdensfjern, fordi man har opøvet en finere sans for nuancer på et bestemt område og gudskelov for det!

Lut-roset

Forårsjævndøgn, fuldmåne, Påskemorgen Ales Stenar ved Skånes sydkyst Karin Brønnum. www.123hjemmeside.dk/shamanens-hjul 23. marts kl. 5.45 Frostklar morgen Skyer i horisonten Fuldmånen går blodrød ned i havet stik i vest Samme sted som solen forsvandt aftenen før i en lomme af lys i snestormen Over havet i øst breder morgenrøden sig bag kanten af skyerne Vi hilser og giver næring til naturen i form af mælk - næsten frossen Trommen kommer frem Lyden breder sig i rummet Slagene har dump efterklang Trommeskindet kan ikke beslutte om det skal være slapt eller spændstigt Der kommer hul igennem til den opgående sol Den nærmest eksploderer som en sitrende kugle af ild under horisonten velsignet af himmelvæsenernes bevågenhed Gennembruddet er overvældende Os mørke stenstøtter rammes med ét af det gyldne skær Grænsen mellem lys og mørke står knivskarpt Forvandlingen er øjeblikkelig Lyset og varmen omslutter os totalt Vi vender ansigterne mod solens velsignelse


GONG PRÆSENTERER: Stemmens Dag, Rundetaarn 5. april Udstillingen med arbejdende stande vil være åben 10-17, GONG er repræsenteret. Medarbejdere til standen er velkomne til at tilmelde sig: Skye, 20970701, Susanne, 30244032 Entré: Indgangsbillet til Rundetaarn, 25,- kr. Kl. 20 er der koncert, entré 100,- kr. www.stemmensdag.dk info: 20 97 07 01 Sangerinde-koncerten annonceret i GONGmail til 12. april udgår!

Overtonekoret Spektrum Søndag d. 27. april kl. 19.00 Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, NV 5 minutters gang fra Nørrebro Station. Entré: Medlemmer 50,- kr. Gæster: 70,- kr. Jan Staneks overtonekor fra Tjekkiet kommer på besøg. Her arbejdes med et 17 stemmer stort blandet kor, hvor kendte værker udvides med bevidst brug af overtonestemmer ført ind i partituret. www.kortlink.dk/4v89 www.janstanek.org/indexde.php

Medbring: Varmt tøj, godt fodtøj, madpakke, termokande, siddeunderlag e.l., evt. ørepropper som værn mod snorken, evt. sovepose, evt. kikkert Turleder & info: Andreas Wulff 46191846/ 21642246, aw.ff@mail.tele.dk I tilfælde af dårligt vejr: Ring og hør lørdag eftermiddag om turen gennemføres. Tilmelding: Susanne, 30 24 40 32 Pris, medlemmer: Tilmeldt 14 dage før tur: 40,Derefter: 50,- kr. Øvrige: Tilm. 14 dage før tur: 50,- kr. Derefter: 70,- kr. Betaling: på dagen.

Workshop med Gösta og Skye 25. maj kl. 10-17. Lokale 12’eren, Vesterbros Medborgerhus, Lyrskovsgade 4, Kbh. V. Her gives muligheden for at få hul på overtonesangen for alvor. Både målrettede øvelser og kreative gruppe-improvisationer. Pris: Ved betaling senest to uger inden arrangement: Medlemmer 450,-, øvrige 550,- kr. Derefter: Medlemmer 650,- kr., øvrige 750,- kr. Tilmelding: Indbetal beløbet på GONGs konto, se side 2. Skriv ”workshop” i meddelelsesfeltet. Info: Skye, 20 97 07 01.

SommerGONG Karleby Gamle Skole, Falster Tirsdag d. 17.- fredag d. 20. juni Fint hus, fin strand, fin udsigt, fint selskab, fin akustik, fin sang, fine vækster, fin GONG. Vi bor i et fritidskollektiv med plads til hen ved et dusin overnattende. Maden laver vi sammen. Dagsprogram med forskellige oplæg til sang, lyd og musik. Info: Susanne 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01

SONG Fugletur Lørdag den 17. maj kl. 21 – søndag kl. 07 Mødested: Se GONGmail/maj Kl. ca. 21: Vi mødes, fylder termokander, får lidt at spise (inkluderet i pris), mens vi på cd lytter til nogle af de fuglestemmer, som vi helt sikkert vil høre i skoven om morgenen, bl.a. nattergal, munk, havesanger, skovsanger, løvsanger, gransanger, rødhals, gærdesmutte og - hvis vi er ekstraordinært heldige - pirol. Herefter vil vi synge og meditere med det sandsynlige resultat, at vi alle falder i søvn. Kl. ca. 3: Vi kører i bil til fugleland Vi nyder morgenkoncerten i skoven og går en tur på 3 - 4 timer inkl. stop undervejs med medbragt morgenmad i det grønne. Kl. ca. 7: Tid til at finde hjemlige dyner.

(vores søsterforening i Lund, Sverige) www.overtone.se Alla intresserade är välkomna till improviserad ordlös sång i Klosterkyrkan i Lund kl 20. Kom ihåg att komma i tid, vi börjar sjunga tio över åtta. Datum för vårens sångkvällar är: 13 april, 20 april. Spektrum kommer på besök: Mån 28.4 Konsert Spektrum Torna Hällestad kyrka kl 20 Tis 29.4 Framträdande Lars Erik Larsson gymnasiet i Lund Ons 30.4 Konsert Spektrum och Midnattskören kl 21 Vita Huset, Uardavägen i Lund Tor 1.5 Friluftskonsert Spektrum Billebjerg kl 12 (Arr. Naturbussen, Lund) Tor 1.5 Konsert Spektrum Mariakyrkan Helsingborg kl 17 Fre 2.5 Konsert Spektrum Klosterkyrkan Lund kl 19 Med vänliga övertonshälsningar /Gösta


Annoncer fra medlemmer og venner: Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Skye Løfvander, Det Springende Punkt . Rundt om tonen Udstilling mm. Klaverfabrikken, 4.-30. april www.klaverfabrikken.dk www.kortlink.dk/4g3y Fredag d. 11. april, kl. 16.30: Balinesisk koncert Rundt om tonen på Klaverfabrikken. Gabriella Medici og Tineke Noordhoek spiller joged og gamelan. Dans: Sinar. oplevelse!! Entré 35,- kr. Lørdag d. 12. april: Ashish på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. lørdag d. 19. april, kl. 19.30 Musik for Fyrster - fra renæssancens og stormogulens hoffer. Ashish Sankrityayan, vokal & Lars Hannibal, lut. Kronborg Slotskirke, entré: 100,- ved dør. Fredag d. 18. april, kl. 21.00: Dhrupad og Hildegard i Helligåndskirkens Natkirke. Ashish og Inge Brink Hansen, vokal. Onsdag d. 7. maj, kl. 19.00: Koncert med Kardan, Skansekapellet, Hillerød. Søndag d. 11. maj, kl. 20.00:Mors Dag i Rundetaarn med Mødregruppen, Kardan mm. www.rundetaarn.dk/dansk/musik/musikprogram. html Mere følger! Søndag d. 18. maj, kl. 14.00: Musik for Fyrster, Frederiksborg Slot. Ashish Sankrityayan, vokal & lutspiller. Monochorder & tanpuraer sælges. Det Springende Punkt, 20 97 07 01. www.subtlevoices.dk

Sound & Silence,

meditativ sang og musik i Hellig Kors Kirkes natkirke hver fredag aften fra 21.00. Info: Skye, 20 97 07 01

Susanne Eskildsen Ordløs sang og stilhed i Roskilde Domkirkes Natkirke: Fredage d. 25. april og d. 23. maj kl. 20.30 – ca. 21.30. Liturgisk laboratorium: ”Hjerterum” – ordløs sang og stilhed” Lyd, energi og afspændingsbehandling tilbydes: Susanne Eskildsen, 3024 4032 s.eskildsen@post.cybercity.dk

Anne-Marie Kozeluh Syng dig glad - sang- og stemmetræning for alle. Der undervises individuelt og i små grupper. Ring på 60711083 og aftal en prøvetime.

VoiceColour Presents: Voice Younique, forår 2008 v/ Hanne Siboni Krop Stemme Sang: Grundtræning, åndedrætsøvelser, improvisation, sange fra Balkan mm. Søndagsworkshops kl. 11-18: 20. april, 18. maj, 15. juni. Pris pr. gang: 500,- Tilmeldingsfrist: mandagen inden. Ankomst på alle hold 10 min før kursusstart, da porten lukkes. Kursussted: Kapellet, Kulturcentret Assistens, Kapelvej 4, 2200 Kbh. N www.assistens.dk Jams i Kapellet Kontakt-Improvisation (se www.kimpro.dk) + livemusik. Dansere og musikere og andre nysgerrige er velkomne! Kulturcentret Assistens, Kapelvej 4, 2200 Kbh. N, www.assistens.dk Torsdage, 17. april, 15. maj. Kl. 19–22, Entré 40,Lydhealing på Monochord I Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, Kbh. V. Info, tilmelding, kontakt: Hanne Siboni, Mobil: +45 22 195 888 www.voicecolour.dk

Jane Maluka * World Soul Music * World Wide CDs – koncerter – workshops www.janemaluka.com

Lyd & Krop Kurser, der styrker krop, åndedræt, energi, stemme og udtryk. Kurser i Århus C og Rodskov. Toning, krop og stemme i flow, Frigør din stemme 1 + 2, Din skabende stemme 1+2. www.lydogkrop.dk Marianne Hansen, lyd- og kropsterapeut. Tlf: 21 40 34 62

Trommecirkel Tjele Vi trommer nu den 3. søndag i måneden fra kl. 15 – ca. 17. Alle med en håndtromme er velkomne. Ring/mail og meld dig til fra gang til gang. Åbne Lydaftener i Mollerup Den 1. mandag i måneden fra kl. 19.30 – 21.30 Alle kan være med til at synge/give lyd. Ring/mail og meld dig til fra gang til gang. Læs mere her: www.soundvision.dk Telefon: 21 403 487


ISSN NR. 1604-2484 Returadresse: FiliongGONG c/o Skye Løfvander Fredskovhellet 2G, lejl. 21 DK-3400 Hillerød

Åbne GONG-arrangementer, andet kvartal ’08: Der er faste aktiviteter hver tirsdag i Tårnstudiet: 1.+3. tirsdag i måneden: Spirekor 2. tirsdag i måneden: Åben sangaften 4. tirsdag i måneden: Lydhealingsaften + eventuel 5. tirsdag: Foredrag … det er GONG-dag hver dag, men vi mødes ptsda-ptsda-ptsda-ptsda-ptsda-…!

Faste aktiviteter: Åbne Sangaftener Anden tirsdag i måneden, 8. april, 13. maj og 10. juni Tårnstudiet, Vesterbrogade 405. Kbh. V. Sangaftener er åbne for alle. 19.00-21.30: Kort indtuning fulgt af fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag. Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale, inden døren lukkes kl. 19.00! Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr. Info: Susanne: 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01

Lydhealingsarrangement 4. tirsdag i hver måned, kl. 19.00-21.30, Tårnstudiet. 22. april,27. maj Vi afprøver forskellige måder at give og modtage lyd, prøv f.eks. "didgeridooisering", shaman-tromme, bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord! 30/60,- kr. Info: Susanne: 30 24 40 32 eller Skye, 20 97 07 01

Foredragsaften På måneder med fem tirsdage (i 2008: januar, april og september) holder vi fast foredragsaften den femte tirsdag i måneden, 19.00-21.30 Tirsdag d. 29. april kl. 19.00 i Tårnstudiet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.