FiliongGONG23

Page 1

FiliongGONG Organ for Lydforeningen GONG Nr. 23, december 2008

Indhold: Stå! Dejlig er jorden Musik for blomkålsører Tonale Glidebaner Farvetoner

/ Knud Brant Nielsen /Susanne Eskildsen / Skye Løfvander ”

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!


FiliongGONG er organ for Lydforeningen GONG, www.gong.dk GONG er en ung forening, der forsøger at favne musikalske udtryk som intuitiv sang, overtonesang, akustiske improvisationer og performance. Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på helhedsskabende lydudfoldelse, overtonesang og lydhealing med både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter. Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser. Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 1. marts ’08, konstitueret 11. marts: Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk Næstformand, netmester: Jimmi P. Andersen, 27 21 90 69, lpjpa@yahoo.dk Redaktør: Skye Løfvander, 44 64 07 37/ 20 97 07 01, skye@gong.dk Bestyrelsesmedlem: Linda Jørgensen 36 78 32 78/ 30 36 23 50, lj@av2.dk … du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne om foreningens forhold! Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af medlemsgebyret (se næste spalte) på foreningens girokonto: 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg.-nr. 1551, konto-nr. 10015529 Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32 s.eskildsen@post.cybercity.dk

Årsmedlemskab: 250,- kr. Nye medlemmer afregner det første år iht. indmeldelsestidspunktet: 1. januar- 31. marts: 250,- kr. inkl. 4 FiliongGONG 1. april- 30. juni: 200,- kr. inkl. 3 FiliongGONG 1. juli- 30. september: 150,- kr. inkl. 2 FiliongGONG 1. oktober- 31. december: 300,- kr. inkl. medlemskab 2009 og 1+4 FiliongGONG SONG/GONG Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (vores søsterforening i Sverige), kan få et SONG-GONG medlemskab. Dette indebærer: - Medlemskontingent 50 % af GONGs medlemskontingent (125 kr. for 2009) - Modtager FiliongGONG som andre GONGmedlemmer. - Kan deltage for halv pris i: Sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, uden honorarlønnet leder. - Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser. Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse. Om FiliongGONG: Vores medlemsblad udkommer fire GONG årligt og sendes til medlemmer af foreningen samt til særligt interesserede. Pris, løssalg: 30,- + porto. Abonnement, ikke-medlem: 125,- pr. år. Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes. Oplag, FiliongGONG nr. 23: 160 eks. Deadline, nr. 23: 20. februar Henvendelser: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød. Tlf. 20 97 07 01, skye@gong.dk


/Skye Så gik endnu et efterår af foreningens historie, og på glædeligste vis er de faldende blade blevet ledsaget af sange, der føjer sig ind i årets cyklus. Oveni de gode faste aktiviteter har vi atter fået tiltrukket spændende gæste-kunstnere, som kan åbne for nye perspektiver i sangens landskab. Her tænkes ikke mindst på det sidste, nordiske arrangement, men efteråret har blandt meget andet også budt på genhør med Bolette Schiøtz og Hosoo og hans mongolske horder. Når redakt-ørerne denne gang er slået ud til et svæv med historiske vingeslag, er det inspireret af et netop overstået projekt, hvor netmester Jimmi har lagt de første 19 numre af dette blad op på foreningens hjemmeside i .pdf-format. Så nu skulle der være rigeligt låger i form af mentale smuthuller og nødlemme til resten af denne hektiske måned. Her er knas, quiz junglebells og jingledrums til den helt store jule-forstoppelse, så velkommen i arkivet! … som ikke bliver det sidste tiltag I vores ambition om at gøre hjemmesiden til en klang-katedral, hvor der kan udveksles fra hjertens grund om alt hvad der er godt, vigtigt og ellers bare rør sig på lydfronten. Vi fortsætter arkiv-arbejdet med et overblik over GONGs afholdte koncerter, hvorefter vi vil begynde at oprette et forum, hvor der kan udveksles frit… og måske realisere ideen om at skabe en base med information om akustiske oaser til lands, til vands, i luften og i ilden (akustik på vulkaner?!). Men læn dig nu trygt tilbage og nyd den tur i klangens landskaber, som dette blad byder velkommen til, det bliver med garanti ikke det mest kedelige, du har prøvet! Det er med særlig glæde og stolthed, at vi i dette nummer kan præsentere et første kig ind i Knud Brant Nielsens eksprem-univers. Mere er på vej fra samme dybe skuffe!

For seks år siden var jeg et almindeligt medlem af vores forening, der på det tidspunkt hed Harmonix. Jeg blev ringet op af et par bestyrelsesmedlemmer, der udtrykte bekymring for foreningens fremtid, da den daværende formand ønskede at afslutte sit arbejde i bestyrelsen. Jeg havde på det tidspunkt ikke nogen ide om, hvad det indebar at være med i en bestyrelse, der arbejde med lyd, som vi gør. Jeg havde slet ikke noget ønske om at blive formand, men jeg havde et ønske om, at hvis jeg på en eller anden måde kunne lette overgangen, ville jeg gerne gøre noget. Selvom mit overskud ikke var så stort, mente jeg, at hvis flere med lidt overskud og god vilje gik sammen, kunne det lade sig gøre at løfte foreningen videre.

Dejlig er jorden

Så derfor appellerer jeg nu til dig, som læser dette og måske ligesom jeg for seks år siden ikke havde gættet på muligheden for at indgå i bestyrelsesarbejde for en lydforening: Kontakt os, vis os din interesse for at fortsætte dette arbejde, foreningen gør, og vær med til at forme foreningen fremover!

Redaktørenlyd

/Susanne Eskildsen

- og det gjorde vi så. I de næsten seks år der er gået er foreningen undergået store forandringer. Tider skal komme, tider skal henrulle I dag hedder vi Lydforeningen GONG. Vi har aktiviteter i Tårnstudiet hver tirsdag aften, vi afholder koncerter, workshops og andet godt. Det er meget anderledes end for seks år siden. Foreningen er til hver en tid blevet formet af den siddende bestyrelse, men da Skye og jeg har været de gennemgående personer, er det mest os, der har sat vores præg. Dette kan dog ikke lade sig gøre uden at mange gode kræfter hjælper til. Slægt skal følge slægters gang Nu er tiden så kommet til, at det er mig der takker af fra bestyrelsesarbejdet. På grund af mit reducerede syn er det administrative arbejde blevet for besværligt for mig, så nu er det tid til at nye kræfter tager over og er med til at præge foreningen i en ny periode. Jeg har aftalt med den siddende bestyrelse, at så længe en ny bestyrelse ønsker det, og så længe det kan forenes med mine ønsker, vil jeg fortsat fungere som leder af grupper og på diverse aftner.

Uden støtte, opbakning og indsats fungerer det ikke! Jeg håber: Aldrig forstummer Tonen fra Tårnet I sjælens glade frie sang


... og alle vi øvrige GONG-folk sad med åben mund og polypper og med al den musikalske sans, som vi nu kunne mobilisere rundt omkring i kirken med det smukke hvælvede klangrum. - Aftenens sidste mand på Skansen var Jimmi, som skulle tænde alle alarmer og slukke alle ventilatorer, kaffemaskiner mm, og som allerede følgende dag og hele den kommende måned nærmest må løbe spidsrod som sanger fra den ene kirke til den næste.

Namedropping og sladder

/Skye

(se billederne for dig!) JOIK! Koncert i Kapernaumskirken 29. november - Den glimrende saxofonist, Jan, havde medbragt sin veninde, som er russisk koncertpianistinde. Han erklærede sig som Helles største fan, men blev naturligvis hårdt irettesat! - Kerstin, som har været violinist i Aalborg symfoniorkester, og som i årevis har studeret og spillet svensk folketradition, medbragte en violinistveninde, Anne. - Den nordsjællandske delegation var anført af korleder og stemmeforsker Sulajma. - og fra Vejle var Iben dukket op, som har boet i Sverige i årevis og også beskæftiget sig indgående med indisk sang. - Musikskolelederen Michael trodsede forkølelse og 12 timers arbejdsdag for at høre koncerten. - På første række sad Morten, som er kendt af alle der interesserer sig for indisk musik. Den meget erfarne og dygtige surbahar-spiller mm. har i København en slags guru-rolle på det felt. - På samme bænk sad Anupama, som hørte joik første gang for mange år siden, mens hun var bosat i Norge, og nu glæder sig til udsigten til at kunne uddybe bekendtskabet. - Karin, som skabte den første kontakt, har et hjerte som banker for joiken, som hun mødte gennem Berit Alette til Riđđu-riđđu, den samiske festival højt oppe i Nordnorge. - Lene ser vi for sjældent i GONG, bl.a. fordi hun ofte er optaget af kor-arbejde. - Helles kæreste, Lars, som sjældent er til at drive ud af sit lydstudie eller til at lægge guitaren fra sig, fulgte med i sangerindernes udfoldelser fra samme bænk som formand Susanne og Birthe.

… Er FiliongGONG nu gået sladderbladene i bedene med glamour-reportager fra premierer og store kulturbegivenheder? Ja, selvfølgelig! Men ideen er også at give et lille indtryk af den sangbund, som publikum skaber, og som er mere end en X-faktor, hvis et musikarrangement skal blive vellykket. Og vellykket blev det, sikke en aften! Vi kunne atter få bekræftet, at det ikke kun er vane og konvention, når musikere roser et godt publikum, for musikeren kan jo ofte meget konkret mærke, om det, der formidles, når frem, eller om man kaster sine perler for svin. I den henseende var der blandt de 52 publikummer til JOIK-koncerten, så mange opvakte ører gennem hvilke tonerne kunne nå frem til klargjorte hjerter, at det kunne skabe en nærmest håndgribelig sangbund. Og det handler bestemt ikke kun om dem, der i årevis har beskæftiget sig mere eller mindre professionelt med musik. lytten er heldigvis ikke noget, man kan få et bevis for i form af et dokument med stempel på! De modtagelige hjerter og vågne sanser er og bliver det vigtigste, men det hjælper nu, at der sidder nogle drevne musikere blandt publikum også. I GONG er vi ofte velsignet med en fantastisk kombination af de elementer. Vi er helt sikkert privilegerede, selv i forhold til de mest veletablerede scener, hvis stjerner ofte skal synge for skarer, som man undertiden kan mistænke for at have opretholdelsen af en kulturel facade som den primære grund til at gå til koncert. Og hvad med indholdet, vil nogle måske spørge, som ikke denne aften blev en del af det gode selskab? Der er ikke så meget mere at sige end at ty til det overfladiske, fordi man virkelig er blevet rørt i sit inderste! Forundring og glæde over, hvad to nøgne og prægtige stemmer kan gøre ved en tilhørerskare og et rum. Glæd dig, hvis vi får mulighed for at præsentere mere af samme skuffe i fremtiden… og tag dit billedskønne vedhæng med!!


Musik for blomkålsører

/ Skye

Per Nørgård: Trommebogen, Edition Wilhelm Hansen

Hvis du kigger på et blomkålshoved, har det en karakteristisk hvælvet struktur, da det består af flere ’buketter’. Hvis man skærer en af buketterne af, vil man kunne se, at den gentager mønstret fra den større enhed: den vil være hvælvet og bestå af flere endnu mindre buketter, som man igen kan skære fra og studere. Denne opbygning er et af kernepunkterne ved de fraktale mønstre: At delstrukturen indeholder det overordnede mønster i en mindre målestok. De fraktale strukturer har været en af komponisten Per Nørgårds vigtigste inspirationskilder. I Trommebogen demonstreres, hvordan en sådan struktur kan opbygges rytmisk på den mest simple måde. Det interessante bliver så, at de mest simple grundmønstre kan udvikles til komplekse verdener. Han tager udgangspunkt i rytmeinstrumenter, hvor man kan lave to lyde, en lys og en mørk. Mange trommer findes jo i par på denne måde, men ellers kan man få de to klangkvaliteter frem ved teknik på et enkelt instrument. I første omgang begrænser man sig til én tonelængde og fokuserer i stedet på at opbygge rytmiske ’celler’ med forskellig struktur. En ’lys’ grundcelles fire slag bliver således lys-mørk-mørklys, mens en ’mørk’ grundcelle bliver mørk-lys-lysmørk. Cellerne kombineres i første omgang i serier på fire således at strukturen gentager sig i et større perspektiv og 16 slag formes således: Lys-mørk-mørk-lys- mørk-lys-lys-mørkmørk-lys-lys-mørk- lys-mørk-mørk-lys

… Først en lys celle, så to mørke og til sidst en lys, altså samme mønster, som findes inde i den enkelte celle: Lys-mørk-mørk-lys. Se eks. BL2, nederst! Så er banen kridtet op, og man kan skridt for skridt give sig i kast med mere komplekse mønstre. Bogen er bygget op som en række kompositioner, hvor flere instrumenter spiller sammen og i hver sit tempo spiller grundmønstre, som fletter sig ind og ud af hinanden og derved skaber nye mønstre. Det er stimulerende at få billedet af et komplekst billede med et enkelt udgangspunkt, og det er fint som øvelse at dykke ind i dette rytmeunivers. ”Avra for Laura” er en god klappeøvelse. Kom først ind i rytmen ved at klappe skiftevis på højre og venstre lår:

Når dette fungerer øv det da, evt. med to trommer, eller brug øvre del af brystkassen som stortromme og lår eller mave som lilletromme. Hør det her: www.kortlink.dk/627f. Vi spiller nu faktisk en kompliceret rytme, idet både højre og venstre hånd automatisk udfører en traditionel 3-2 clave (venstre hånd spiller 2-3). En 3-2 clave ser således ud:

Dette høres tydeligst, hvis man fokuserer på den ene tromme eller evt. øver sig i at spille den ene hånd meget svagt. Til sidst kan rytmen spilles bevidst, og den ene hånd helt udelades. Hvis der er tid, så øv også rytmen med hænder og fødder! Dette gøres ved skiftevis at klappe og trampe – således:


Fugl-i-ongGONG

/Skye

deres smukke stemmer, som også dér associeres med små klokker. Det er naturligvis en tilsnigelse, for trillerne har ikke klokkers skarpe anslag, og de ruller mere, men meningen er god nok: Det er fine, klare, ringende toner, der kommer fra den smukke sanger… Noget ganske andet end de toner, som kommer fra berusede flokke ovenpå J-dagen (dagen for julebryggens ’frigivelse’) med deres skååå-ål (kvint-glid opad til sidst) og skååå-ål (kvintglid nedad til sidst). Tænk engang en forskel!

Tonale glidebaner

Foto: Niels Holm, www.fugleognatur.dk

Søndag efter den første frost: I lejligheden nedenunder spilles der retro-rock, og lidt længere væk borer de i væggene, men ellers er hele kvarteret fuldstændig stille. Jeg opdager for alvor hvor tyst, da det viser sig, at der både mangler yoghurt, havregryn og olie og må af sted til den søndagsåbne Lokalbrugs. Nede ved vandhullet, hvor frøerne i foråret gav deres koncerter, møder jeg dem, silkehalerne! Første gang jeg fandt en silkehalefjer blev jeg dybt forundret over farvespillet. Deres halefjer er med klar gul spids, og vingernes svingfjer er blåstribede som en undulats! For flere år siden deltog jeg i en gruppe, hvor Michael Schilling afprøvede sine voksenpædagogiske musik-ideer. Det foregik i et lokale i Østerbro Medborgerhus, hvor der udenfor på parkeringspladsen står rønnebær, hvilket ikke er uvæsentligt i akkurat denne sammenhæng. Pludselig, som vi var ved at øve sang i parallelle kvinter, udbrød Michael: ”Åh, der er de, hør sølvklokkerne!” Der var sikkert en og anden iblandt os, som troede, at endelig havde vi intoneret, så overtonerne gik i hak, men da han efterfølgende sprang hen til vinduet, blev vi klar over, at det var noget ganske andet, som havde vakt hans opmærksomhed. For dér sad de – som silkehaler gør – og fouragerede på de let gærede bær, som stadig hang på træerne, nøjagtigt som den flok jeg mødte på vej til Brugsen. De har det med at komme forbi sent på efteråret på træk fra Sibirien. Fuglene har en usædvanligt stor lever, som gør dem i stand til at nedbryde den store mængde alkohol, som bærrene indeholder. Det kan man læse på www.kortlink.dk/5zmv (Dansk Ornitologisk Forening), hvor man desuden kan høre prøver på

/Skye

Hvis nu sneen skulle være smeltet i tiden mellem FiliongGONGs skrive-/ trykkeproces og distribution, er det måske en trøst, at der findes andre måder at glide end på ski og skøjter.

Et af de helt banebrydende elementer ved David Hykes & The Harmonic Choirs debutudgivelse Hearing Solar Winds var en udstrakt brug af glissando – glidninger fra dybt til højt eller omvendt, ikke bare som ornament eller effekt, men som bærende idé. Den gennemføres med hele koret i numrene ’Arc Descents’ og ’Ascending and Descending’, men bliver slået an fra begyndelsen i solonummeret Rainbow Voice. Her starter David på (store) F, hvorfra han efter første åndedrag langsomt glider (glissando) en kvart op til (store) Bb. Han begynder fra næste åndedrag igen på F og glider en stor septim op til (lille) e. Endelig glider han – igen fra F – op til decimen, (lille) a, hvor han lader deltone 3, tonen (tostreget) e’’, stå tydeligt frem i overtonelaget.

Lyt til en anden version af nummeret på Davids Myspace-side: www.kortlink.dk/627G


Det, der gør ideen holdbar, er, at det sker med stor indfølelse, konsekvens og finesse. Vi har mange gange eksperimenteret i små og store grupper med glidninger, og det er ikke nemt at få det til at lyde rigtig smukt og sammenhængende. Det har sin forklaring: Vores musikkultur opfatter i bund og grund toner som fikspunkter, hvor man bevæger sig i skridt eller spring fra den ene til den næste. Men der er meget at hente ved at øve sig i at glide. En regnbue er jo netop ikke en række af 3, 6 eller 12 fikserede farver men en glidende overgang, og der ligger et kolossalt uopdyrket felt i at arbejde med det tonale spektrum på samme måde.

Fokus kan være på en bevægelse, der er lille, langsom og egal, eller den kan være et forsøg på at nå fra bund til top i et enkelt åndedrag. Med grupper har vi ofte delt os op, så den ene generelt bevægede sig glidende nedad og den anden opad, begge med frihed for den enkelte mht. hvor man starter og slutter tonalt i hvert åndedrag. Det, som gør forskellen, er altid graden af lytten og indfølelse. Man kan bruge timer, dage, uger, måneder, år på at udvikle sine glideevner! Men selvom en verden består af glidende overgange, vil alle være enige om, at der er noget grundlæggende forskelligt ved gul og grøn, og der vil også være ret stor enighed om, hvor kernen af hhv. det gule og det grønne felt ligger. I det tonale oplever vi disse spring fra en kvalitet til den næste endnu mere udtalt, når vi lytter til overtonernes udfoldelse parallelt med vokalfarven: F.eks. hvordan gliddet ved åbning fra noget Åagtigt (Åse) til noget [‫]כ‬-agtigt (Olga) kan medføre et spring i overtonelaget fra 4 til 5 – et stort tertsinterval opad.

Vi forudsætter nu, at læseren er godt og grundigt inde i disse sammenhænge, og med egen krop, mundtøj og ører har erfaret, hvordan det organiske glid gennem de rundede bagtungevokale folder denne del af overtonerækken ud. Nu mangler der bare nogle øvelser som variation! Med henblik på dette bringes følgende glideøvelser, som ikke kræver, at man kan frembringe tydelige overtoner. Det kan være en fordel at have et instrument ved hånden, men det vil altid give det største udbytte at slippe det, så snart det er muligt og så meget desto mere få processen inderliggjort. Ironisk nok er øvelsen delt op i trin, men det er nogle meget naturlige trin, og rammen er hver gang oktaven: 1) Glid fra en tone i et behageligt dybt leje én oktav op. Tænk ikke på overtoner, men brug din grundstemme på en blød og afslappet måde: Glissando 1:2, eksempel: www.kortlink.dk/627d Det kan være en hjælp at synge intervallet på sædvanlig vis et par gange først, altså som et spring. Som altid skal man ikke lade sig snyde af en øvelses tilsyneladende enkelhed; der er stof i denne øvelse til resten af vinteren. Én udfordring er at opøve bevidstheden om, hvornår den klokkeklare oktav over udgangspunktet er nået, en anden – og måske større – er at gøre gliddet jævnt og egalt hele vejen. Vi vil naturligt opleve, at sind og stemme undervejs ’hænger fast’ eller ’glider af sted’ i bestemte områder. Måske vil du kunne opøve opmærksomhed på, hvilke områder det er, og om det er de samme fra gang til gang. Man kan naturligvis variere øvelsen ved at gøre den omvendt, glide nedad!

2) For at gøre det lettere (og sværere) indføres nu et fikspunkt undervejs, så øvelsen nu hedder

Glissando 2:3:4

Det skal understreges, at sammenhængen handler om en parallel udvikling, ikke en fastfrossen korrespondance: O som Oda kan både fremhæve en tydelig nr. 2 og nr. 4, afhængigt af toneleje og stemmekvalitet, og indeholder naturligvis også andre overtoner.

Glid op til kvinten, dvæl dér kort og fortsæt op til oktaven. Forbered evt. ved at synge det velkendte indledningsmotiv fra ’Also Sprach Zarathustra’/ kendingsmelodien fra ’Rumrejsen 2001’. Med andre ord handler det nu om at opøve bevidsthed om den rene kvint som station mellem dybden og højden. Det kan gøre gliddet lettere, fordi vi nu har et holdepunkt undervejs, som vi kan disponere turen efter. Omvendt er der mere at holde styr på, og hvordan er det nu også lige den rene kvint lyder!?


… og hvis der stadig skulle være trang hos den ivrigt øvelsesorienterede, kan et andet af de nyskabende elementer fra Hearing Solar Winds måske anbefales: De menneskeskabte vindlyde fik også et gennembrud på denne plade, og igen er en stor del af forklaringen, at sangerne ikke bare sad med håret flagrende og lavede vind til højre og venstre, næh, her var tale om indlevelse og raffinement! Fundamentalt kan man øve vindlydene de samme tre steder, som vi med teknik kan øve overtoner: De tre steder i ansatsrøret, hvor vi mest grundlæggende kan hhv. udvide og indsnævre:

3) Vi fortsætter i sporet, så næste trin hedder naturligvis Glissando 4:5:6:7:8 Et støttehjul vil her være den indledende opgang i Beatles’ Twist and Shout: ”Ah-ah-ah-aaah!”

1) Mellem bagtunge og blød gane: De relativt mørke og runde vindlyde 2) Mellem fortunge og hård gane: De mere piftende lyde 3) Med læberne: De fløjtende lyde. God vind!

Hvis man har registreret, at der i et forsøg på at lave et helt jævnt glissando alligevel er områder, hvor man bliver hængende, er størstedelen af forklaringen den helt naturlige, at naturen selv lægger punkter med tonale træk ind i sin grundstruktur! Og deres styrke afhænger af, hvor tæt på centrum af oktavspiralen, de befinder sig. Dette er den ene grund til, at det bliver vanskeligt at fortsætte øvelsen. Den anden er, at vi nu er nået en intervalafstand, som bliver benyttet i de kulturelt betingede skalaer, som naturligvis også udøver et tonalt træk. For overblikkets skyld slutter vi alligevel af med en spiralstruktur som indeholder de første 16 deltoner:


Farvetoner – om synæstesi

/Skye Vi bliver ved nogle allerede anslåede temaer, for nedenstående vil sikkert ringe en klokke hos mange okkult interesserede.

Clairvoyant syn af Wagners: Ouverture til Parsifal Fra Geoffrey Hodson: Music Forms

I begyndelsen af 1930'erne påbegyndte Geoffrey Hodson sine studier af lydens og musikkens virkning på de indre verdener. Det resulterede bl.a. i bogen Music Forms fra 1976. Den fokuserer primært på, hvordan udvalgte musikstykker danner former i "astralt og mentalt stof".

I forbindelse med et foredrag i Teosofisk Forening, Aalborg, hvor min med-foredragsholder, Jan Kvistborg, viste dias af disse clairvoyante indtryk af musik, fik jeg genopfrisket mit bekendtskab med Hodson, og det afgørende var her, at Jan havde gjort sig den ulejlighed at arrangere præsentationen, så man hørte musikken og samtidig så de tilhørende billeder. Når jeg tidligere har skullet forholde mig til materialet, har jeg gjort det pr. erindring med hensyn til lyd-siden. Det mest slående i denne omgang var, at jeg bestemt ikke følte mig på linie med de mønstre, farver og former, som Hodson har lavet med en kunstners hjælp. Musikken satte mig ganske enkelt i stemninger, som ikke mindede meget om de tilhørende dias. Man kunne sikkert anføre et væld af grunde til, hvorfor det var tilfældet:

- At de strukturer, GH skildrede, var for højt anlagte til, at jeg kunne komme på bølgelængde med dem! - Eller omvendt mest var et udtryk for hans personligt farvede opfattelse! - Eller at vi måske bare oplever forskelligt! - At de specifikke indspilninger og den aktuelle situation trods alt har så stor en betydning, at det er svært at abstrahere fra! - Etc., etc.! Hodson går i teosofiske kredse for at være en kapacitet på sit felt på et niveau, så han netop kan sortere det personlige fra og fokusere på det essentielle, de universelle strukturer, som kommer til udtryk for det clairvoyante blik. I den teosofiske forståelse er der forskel på ægte clairvoyance og blot og bar synæstesi. Dette sidste er den mere neutralt ladede evne til at få sanseoplevelser fra forskellige områder til at udveksle, så man eksempelvis kan føle et tal, smage en lyd, se et ords form og farve osv. Teosoffer skelner også mellem de okkult trænede ’højere evner’ til uhildet at færdes i og aflæse ’energitilstande’ og så en mere banal blandingsform. Og det giver for så vidt god mening at sondre mellem en sansning, som blot associerer forskellige områder, og en, som i dybere forstand kan sige noget om ting eller væsener.

De gode teosoffer i Aalborg fik varmet ørerne, da der var et par bækkener med i bagagen. De blev afsæt til et eksperiment, hvor jeg bad dem beskrive oplevelsen visuelt. Grundlæggende skal måske forklares for de, der ikke selv har prøvet, at denne brug af et sæt bækkener er så langt fra marchmusik, som man kan komme. Bækkenerne slås blidt an og anbringes på hver sin side af den lyttendes hoved. Den meget vedholdende og fyldige klang omslutter lytteren og skaber et ekspanderende klangrum. De teosofiske forsøgskaniner kunne diske op med muslingeformer, violet, purpur og cyklamen, tunnel-overgang til andre verdener, enhed med altet, en lodret søjleagtig, hvid energi, orangegylden og at lyden, når den døde ud, lagde sig ned i et vandret plan.


Personligt tror jeg ikke, at teosoffer og erklærede ’kausalt clairvoyante’ nødvendigvis er mere objektive i det synæstetiske felt end alle andre, og at et dybt og seriøst musikerskab netop ofte må siges at svare til en ’okkult træning’ af tidligere nævnte slags. Det er i øvrigt ikke bare påfaldende men decideret iøjnespringende, hvor store afvigelser, der findes hos musikere med større eller mindre grad af synæstetisk sans, når de skal beskrive deres opfattelse af intervaller, de enkelte toners roller i skalaen som farver osv. Fremragende komponister som Messiaen, Ligeti og Scriabin havde alle en udtalt audio-visuel synæstetisk sans. Førstnævnte så musikken som landskaber, og Scriabin, som var teosof, arbejdede på at udvikle en kunstform, som slog bro over de adskilte sanser bl.a. med udgangspunkt i et orgel, som ikke blot frembragte toner men også kulørt lys. (Farveorglet - ikke kun Scriabins - har et fyldigt opslag på Wikipedia, www.kortlink.dk/62c5 ).

Scriabins Mystiske Akkord, som Wikipedia giver et stort, selvstændigt opslag på www.kortlink.dk/62c2 , bliver oftest fortolket som en stabling af kvarter: forstørret kvart, formindsket kvart, forstørret kvart, ren kvart og ren kvart. Tonerne, som indgår, er, som det ses: prim, forstørret kvart, lille septim, stor terts, stor sekst og stor sekund. Det er iøjnefaldende, at dette tonemateriale er sammenfaldende med overtonerækkens nr. 8-14 udgående fra c= 8 (med nr. 12, kvinten, udeladt), men om det er hensigten, er noget musikteoretikere diskuterer ivrigt. I 1975 opførtes værket af University of Iowa Symphony Orchestra, som i forlængelse af Scriabins intentioner fik ledsaget musikken af Lowell Cross’ laser-projektioner, hvoraf et eksempel ses nedenfor.

Scriabins farveorgel byggede på Alexander Rimingtons, her på et foto fra 1893. Effekten opstod ved at tænde elektrisk lys – nyt dengang – bag kulørte glasskiver. Dette orgel havde ingen lyd

Scriabin var også ophavsmand til det, der siden blev kendt som ’den mystiske akkord’. Den blev udviklet i forbindelse med værket ’Prometheus, Poem of Fire’ for klaver, stemme, orkester og farveorgel, 1910. Akkorden er indiskutabelt blevet til på basis af teosofiske studier og samtaler, også om sammenhængen mellem farver og toner. I Prometheus-værket åbner den værket som et symbol på den oprindelige ursuppes kaos.

Nu til dags vil enhver computer kunne afspille musik ledsaget af farvemønstre, som på den ene eller anden måde er i overensstemmelse med lyden… men der findes næppe en kobling, som alle vil finde helt rigtig. Videnskabsmagasinet Science bragte i nr. 313, juli 2006, for første gang i over hundrede år en artikel om musik. Det drejede sig om Dmitri Tymoczkos, ’Chord Geometries’, en metode og et computerprogram til at gengive musikkens struktur geometrisk. Programmet kan downloades gratis, og rundt omkring på nettet kan man finde eksempler på musik – bl.a. Chopins præludium i Emol – ledsaget af en billedside, som tager højde for nogle videnskabeligt holdbare sammenhænge mellem tone, farve og mønster.


Nedenfor ses nogle skærmbilleder fra programmet, hvor det var helt naturligt som eksempel at vælge Scriabins Mystiske Akkord:

Først gengivet i én dimension. Akkordens toner ses som – desværre ret små og utydelige – orange prikker på aksen, som man i store træk kan sammenligne med et klaviatur.

Men det er unægteligt et formsprog med ret stor afstand til Scriabins afsæt i teosofien. Eksemplet her: Annie Besant og Charles W. Leadbeaters beskrivelse af former, der opstår under en messe. Thought Forms, 1901

… i to dimensioner: 0=c, 2=d, 4=e, 6=f#, 9=a og 10= bb. Her er princippet velkendt af FiliongGONGs læsere, idet arrangementet, hvor oktaven udgør en cirkel (eller spiral) bl.a. er blevet præsenteret i materialet ’Rundt om tonen’.

Vokaler A sort, E hvid, I rød, U grøn, O blå. Vokaler! En dag skal jeg berette om jeres mystiske oprindelse: A, sort fløjlsjakke af skinnende fluer, som summer rundt om alt ildelugtende. En afgrund af skygge. E, teltes og dampskyers hvidhed, fremadskridende gletschere, hvide konger, en skælven af vild kørvel. I, purpur, blodspyt, smil fra smukke læber i vrede eller i anfald af anger. U, bølger, de viridianske (=blå-grønne, red.) haves guddommelige gysen. Freden som emmer over enge med spredt dyreliv, furernes fred, som alkymien trækker over den studerendes pande. O, sublime trompet fuld af sære gennemtrængende lyde, stilhed som kun kan krydses af verdener og engle. O, Omega! Hans øjnes violette stråler! Smukt? Ja, ikke-sandt! Enig i alle bogstav-farve-associationerne? Nej, vel!?

… og i tre dimensioner! Chord Geometries kan foruden de statiske billeder af simple strukturer også bringe tidsperspektivet på banen, når der udvides til fire dimensioner, hvor grafikken så bliver animeret.

Oversættelsen er til lejligheden, andengenerations: fra fransk via engelsk, så der er sikkert gået meget tabt. Til koncerten arrangeret af SONG på Skissarnes Museum i Lund, 7. november, fremførte medlemmer Göstas kor-arrangement af teksten oversat til svensk, og det var så hårene rejste sig! Digtet er af Arthur Rimbaud (1854-1891), fransk poesis tidligt modnede og anarkistisk anlagte visionære symbolist. Mest kendt fra ’En årstid i helvede’. Rimbaud betragtes som en af ophavsmændene til den fri verseform, som det bl.a. kommer til udtryk i 'Illuminationer' (1886). ’Vokaler’ er fra 1871.


En anden af fransk poesis helt store skikkelser, Charles Baudelaire (1821- 1867): Korrespondancer Naturen er et tempel hvis levende søjler undertiden lader forvirrede ord undslippe Mennesket krydser gennem dens skove af symboler som betragter ham med indforståede blikke Som langstrakte ekkoer der smyger sig ind fra det fjerne I en mørk og dyb enhed så omfattende som natten og som lyset høres svarene fra duftene, farverne og lydene

For farvernes vedkommende er det oplagt forkert, idet oktaven her primært er tre-, sekundært seksdelt. Problemet opstod med Newton, som netop regnede indigo som en grundfarve, bl.a. for at skabe en analogi til musikkens syv skalatrin, men uanset om man blander farver additivt eller subtraktivt – lys eller pigment – er der tre primærfarver og tre sekundærfarver. Og mht. musikken må man se i øjnene, at de syv skalatrin - så universelle de end måtte synes - mere handler om kultur, end natur.

Der er dufte så friske som barnehud, søde som oboer, grønne som prærier og andre korrupte, rige og triumferende. De ejer de uendelige tings udstrakthed ambra, moskus, balsam og røgelse, som synger sind og sansers ekstaser ’Korrespondancer’ skrev Baudelaire I Paris i 1857 og er sikkert hans bedst kendte digt. Det beskriver smukt hans synæstesi-teori: at sanserne kan og bør spille sammen. Ideen fik en vis udbredelse, men dens dybere betydning var at sætte symbol over det symboliserede, inspireret af Swedenborgs (1688-1772) mystiske terminologi: at enhver form i himlene ’korresponderer’ med en på jorden. Baudelaire hævdede, at det var af største betydning, at kunstnere blev givet privilegiet - gennem symboler og metaforer - at repræsentere en ikkelærd sandhed. Der er gennem historien blevet gjort forsøg på at opbygge deciderede sprog på basis af korrespondancer, f.eks. så konkret som Jean François Sudres (1787-1862) ’Solresol’ (se Wikipedia!)

Ovenfor ses et eksempel på arkitekten Edmund George Linds farvenodeskrift fra 1900 – her ’God Save the King’ - som praktisk talt er identisk med de ’Nonyder’ Det Springende Punkt udviklede midt i 1990’erne. Systemet har absolut sine styrker, men det store problem er den korrespondance, som mange – især blandt de new age-inspirerede – forudsætter: At syv-delingen i både farvernes og tonernes oktav er naturligt iboende og spejler en højere orden.

Samme grundlæggende ide: Maleri af James Peel, 2005: 32 takter af J. S. Bachs Goldberg-variation nr. 4. Peels udmærkede bidrag til online-magasinet www.cabinetmagazine.org har været til stor inspiration for denne artikel.

Hele teosofien, som netop bygger på en fortolkning af verden som syvdelt i sin grundstruktur, forekommer mig at have et noget vakkelvornt fundament, hvis man går idehistorisk til kilderne. De første gange undertegnede har fundet grundbegrebet ’de syv stråler’ er i ’Isis Unveiled’, hvor H. P. Blavatsky dels henviser til Newtons syvdelte spektrum, dels til de traditioner fra oldtiden, hvor tallet syv havde en særlig plads pga. de syv himmellegemers gennemgribende betydning for kulturen, især præsternes, astronomernes, ’de indviedes’... Men efter teleskop og mikroskop er der ikke rigtig noget fundamentalt syvdelt at vise hen til i de strukturer, som bygger vores verden, så de syv strålers berettigelse begrundes nu udelukkende i ’esoteriske’ kilder og i udstrømninger fra hinsides vores solsystem! … Det kan da også være inspirerende! I Steven Spielbergs film ’Nærkontakt af tredje grad’ fra 1977 bliver strålerne fra det ydre rum formidlet af et gigantisk rumskib, der højst Scriabinsk kommunikerer med jordboerne via et integreret farvetonesprog. Rumskibets er et flyvende farveorgel, hvis lamper dog med garanti bruger mere end de 1.300 stearinlys’ effekt, som Rimingtons diskede op med. Mens farverne blinker i højere og højere tempo, ledsages de af et lydspor, som i overtonesprog kan oversættes til:


9- 10- 8- 4- 6

Ovenstående skema viser 300 års forskellige forskeres forsøg på at sammenholde tonernes oktav med farvernes. De er alle, på nær Scriabins, grundlæggende en direkte kobling mellem regnbuespektret og tone-oktaven, dog med varierende startpunkt og retning. Scriabins nabonuancer korresponderer med kvintskridt. I undertegnedes øjne er det Askepots søstre, som kapper hæle og klipper tæer! Rigt kildemateriale, se: www.rhythmiclight.com

Apropos Askepot: Julen sig nærmer! Undertegnede tilhører den generation, hvor Disney-film endnu ikke var noget, man indtog med ske, mælk og sukker hver morgen fra en flimrende skærm, men i et højtideligt ritual gjorde sig klar til omkring jul... og man så gerne den samme kavalkade år efter år! Hvis vi skal pege på noget, som nærmer sig denne artikels tema, er det storværket Fantasia fra 1940, som inkorporerede klassisk musik og tegnefilm – ikke bare af de kendte Disney-figurer men også landskaber, der i sekvenser tangerede ren abstraktion/ fantasi/ energi! Der er blevet lavet en ny version i år 2000.

Og så kan vi måske på bare fødder skøjte tilbage til vokalerne!?

Vokalerne er nært knyttet til overtonerækken, og spørgsmålet er nok, om det ikke her er mest oplagt at søge den naturgivne bro mellem farveoktaven og musikkens, f.eks. i rækkens nr. 3-6 og 6-12, hvis man anskuer farvespektret hhv. 3-delt og 6-delt.

Nedenstående illustration er et meget bogstaveligt eksempel på flammetale, idet dette forsøg har påvist, hvordan forskellige vokalkvaliteter har påvirket en stearinlysflammes form. Som det fremgår, er hver af de tre vokallyde A, O og U blevet intoneret i tre tonelejer (hhv. c1, g1 og c2), for at demonstrere, at det grundlæggende mønster går igen uafhængigt af frekvensen.

Det er et eksperiment, som er tankevækkende på helt andre måder end de moderne frekvensanalyser af vokalerne:


Den moderne forklaring på flammernes upåvirkelighed af forskellige tonehøjder er, at en vokal, uanset om den bliver intoneret i et dybt eller højt leje, formes af de samme formant-frekvenser, som det fremgår nedenfor, hvor [had] hhv. hviskes (vindlyd!) og intoneres i to forskellige tonelejer, 200 og 400 Hz. Dette forklarer også fænomenet, at de enkelte vokallyde giver resonans i samme kropsområder relativt uafhængigt af tonehøjden. Kurvenes ’hegnspæle’ er såmænd overtonerækkens nr. 1, 2, 3, 4,…

Som det fremgik af FiliongGONG/juni, har lyd- og sprogforskere helt seriøst forsøgt at isolere alle de mange parametre, som en vokallyd er opbygget af, for at se hvilke følelser de bedst kan udtrykke. Kort opsummeret ser det således ud: ”Vokallyd [a:] var bedst egnet til at udtrykke ømhed, [i:] glæde og [u:] tristesse eller en neutral tilstand. Vrede kom godt til udtryk gennem alle de tre vokallyde.” Det passer meget godt med, at ’omkvædet’ til de mange sange i inuit-kulturerne, som Knud Rasmussen beskrev, bestod af udråbet ’ijaija-ja-ja’ Se mere i den følgende artikel! Er der andre end mig, der har lagt mærke til, hvordan den måde at sige Å-Åh! (tonalt: kvintprim), som vi for et par år tilbage næsten kun mødte i amerikanske (tegne-) film, nu møder os konstant? Der er tale om et primært sprog: Vi bruger også kvintspring, når vi fløjter efter taxaer og efter labre skår.

Engelsksprogede er ofte vokalforvirrede, for der findes så mange diftonger (tvelyde) i deres sprog, så de eksempelvis tror, at den lyd, som de bruger til at sige ’jeg’, I, [αi] er en ren vokal. Det giver sig dog ikke udslag i skemaet på forrige side, som til gengæld mangler den allermest fundamentale åbne bagtungevokal, [α], som i Hard! Frekvensanalyse er også basis for vokaltrigonen, som er en forenklet udgave af skemaet, men med vendte (og faktisk mere logiske) akser:

Det Springende Punkts Vokalmandala giver et afsluttet overblik over organiske sammenhænge i sproglydenes univers.

Jeg har ikke kunnet lade være med at tænke tilbage på et par situationer i mit eget liv, hvor den primære vokal-kvalitet har talt: På hippietræf i Vestnorge var vi tre mand og en kvinde, som besluttede at bestige en fjeldside, der overvejende bestod af skifer. Det var i sig selv en lille smule hasarderet, men den mest ivrige af os, K, mosede i forvejen, så vi næsten mistede kontakten… lige indtil vi hørte, at han mistede grebet deroppe! Han tumlede gennem luften - vi så ham nærmest flyve forbi og ramme fjeldsiden et par gange undervejs - og synet har naturligvis brændt sig fast, for der var ingen af os tre, som var i tvivl om, at hans liv skulle ende med en nedtur!


Alt det, som flaksede igennem bevidstheden imens, samledes i forventningen om den sidste lyd, når faldet var tilendebragt! Lyden var allerede inden da påfaldende: K er ellers ikke den tilbageholdende type, men hans dødsskrig var slet ikke som på film! De spredte Åh- Åh- Åh, når ham ramte fjeldsiden, kunne lige så godt have hørt til i en situation på et butikstorv, hvor der gik hul på æbleposen, så frugterne trillede ud én efter én! … han landede i siger og skriver det eneste birketræ på hundrede meter fjeldside! Det afbødede faldet og anbragte ham blidt på den eneste vandrette flade, som akkurat havde plads til en granvoksen menneskekrop. Og han slap med en forstuvning og en lillebitte flis slået af en knogle, men faktisk uden mén. Forsiden på lokalavisen lød: ’Danskeren med det flaksne fall’ (flaks betyder held!) Og det er altså ikke lyden af rednings-helikopteren, jeg husker, men de ret beherskede Åh- Åh- Åh!

hvor vokalerne lever, så der er rige muligheder for at svømme hen i nydelsen af dem. Jeg kunne dog ikke helt lade være med at bide mig fast i, at det virkede, som om Hildegards Y’er dominerede og prægede klangen. Efterfølgende spurgte jeg Inge, om det var noget, hun bevidst gjorde, for det er en regulær teknik at dreje alle en sangteksts vokaler i retning af I, U eller Y – alt afhængigt af situation, og hvilken skole man tilhører – for lettere at kunne synge klart i det høje leje. Hun forsikrede mig dog om, at det ikke var det, jeg havde hørt i situationen, så det er måske et spørgsmål om rummet og om mine ører. I øvrigt var det en fantastisk smuk koncert, hvor elementerne i den grad klædte hinanden: dhrupad, Hildegard, Inge, Ashish og så ’natkirken’, som den udfolder sig i det gamle kirkerum. Det gælder så bare om at undgå publikum, som bider sig fast i og ikke kan slippe den slags detaljer!

Tingmøde på Askrova, Vestnorge. I forgrunden er der mad-cirkel (traumer lindres af mad, hvis nogen skulle være i tvivl, også blandt hippier!). I baggrunden ses redningshelikopteren og til venstre resterne af køkkenet, som blev væltet af rotor- lufttryk.

Der er stor død, og der er lille. Som mand kan man næsten ikke undgå før eller siden at høre nogen bralre om kvinder, som de har fået til ’at synge’..! Og FiliongGONGs læsere skal ikke snydes! Jeg havde engang en lille affære med en sød og smuk sangerinde, som erobrede vores fælles intim-scene med sit fantastiske vedholdende og dog varierede U-UH! så jeg slet ikke siden har kunnet sno det ud af min erindring. Ikke så længe efter så jeg hende optræde på en anden slags scene med en improviseret sang med samme substantielle vokale indhold, så den – selvom jeg ikke har så meget tilovers for den slags udtryk – næsten gik i bukserne på mig! For at komme tilbage til det mere anstændige og tekniske optrådte Ashish og Inge Brink i Roskilde Domkirke med ’Dhrupad og Hildegard’ i november. Nu er både dhrupad- og Hildegard-sang former,

Men op til jul er og bliver den bedste vokalhistorie den om det år, hvor min kæreste tog mig med til sin mor i Karlskrona. Min kærestes lillebror var der også, og formentligt pga. stemningen gik de kollektivt i barndom og sørgede grundigt for, at mor også levede sig ind i den rolle, som hørte med til spillet. Nøglen var – når man ville have mor til at komme med brunkager, glögg og andet mundgodt at læne sig tilbage, spidse munden og udstøde et MYÖOU!! … så kom hun springende og vartede op! Selvom vokalsekvensen bærer på mere end bare overfladiske mindelser om en overtoneøvelse, var det umuligt for mig at forme den helt korrekt. Og for dem, der ikke har gennemskuet det: Det er skånsk og betyder MOR! GOD HELG!


… det er Sangens År et stykke tid endnu, og der findes heldigvis andre måder at bruge mødre og mødres mødre end bare at råbe efter dem!

Samspil Uddrag af Peter Bastian: Ind i musikken Jeg læste følgende graffiti på et pissoir: Vi trænger til noget dårlig musik som vi selv laver". Samspillet giver en uforlignelig mulighed for at få skærpet opmærksomheden om så at sige alle musikalske elementer. Selv de mere transcendente musikoplevelser har jeg hentet i elementære samspilssituationer mellem vågne mennesker, selv om de så at sige intet kunne rent instrumentalt. Vi forstiller os en sal med et par klaverer, et par guitarer, rytmeinstrumenter og en flok mennesker. Vi har ingen aftaler, men på et tidspunkt begynder Viggo, som synes at han kan spille, at buldre løs på et par bongotrommer. Så er grundlaget lagt for en uhørt kakofoni. Alle forsøger at følge med så godt de kan, og det kan de ikke. Usikkerheden breder sig. Én føler ånden komme over sig og larmer løs for at være helt sikker på at sætte sit præg. En anden trækker sig hovedrystende ud af legen og begynder at diskutere højlydt med et par andre. Kaos breder sig. I løbet af få minutter er salen en perfekt iscenesættelse af de mest jammerlige sider af den typiske hvide mand: rastløshed, aggression, selvmanifestation, oprustning og åben krig. Et skrålende samfund af blinde og døve, uden sans for lytten, uden sans for harmoni. Som en komposition der hårdnakket bliver i divergensfasen, langt ude over hvad materialet kan bære. Slaver af et selvskabt spøgelse: fremskridtet, som skaffer os TV-apparater i stedet for rent vand, underholdning i stedet for meningsfylde, motorveje hen over den valmuemark, vi blev født for at få lov til at opleve helt. - Helheden er med ét ufattelig meget mindre end summen af delene. Men vi kan også forestille os følgende:

Alle sidder, alle lytter, ingen spiller. ’Kling…!’ siger en klokke! Alle venter på, at den skal dø helt ud, også indvendig. ’Kling…!’ igen, alle lytter: forsigtigt forsøger klaveret at ramme nabotonen, stille: ’Pling..!’ Nu har vi to lyde og dermed et spændingsfelt. De første to er begyndt at spille sammen. En tredje får lyst til at lege med og synger en kort tone. Kontrast. Hører sin tone sammen med de øvrige toner som blev den sunget af en anden, opfatter alle tre toner som spillede hun dem alle tre selv. Vidne til noget der sker. Intens lytten med hele kroppen, med huden, med åndedraget; åndedraget går ind i musikken, følelserne går ind i musikken, alt hvad bevidsthedsfeltet er opfyldt af. ’Pling..!’, klaveret igen, og hånden søger af sig selv ud efter en fløjte. En lang tone nu, hvad gør den ved mig? Lytten. Får vi lyst til ’at gøre os gældende, iagttager vi trangen og afstår fra at spille, indtil hænderne igen rækker fløjten op til læberne, som den elskede, der byder os et glas vin. Pludselig medleven i en intens ordløs relation; tavse spiller vi os ind i et rum ladet med meningsfylde. Tonerne kommer oftere nu, flere lyde blander sig, huden og kroppen krænger sig sammen omkring hjertet og suges indad, som når vandet løber ud af en håndvask.”

Peter Bastian


Sjæl gør dig smuk! Bogen med denne titel er skrevet af Ole Jørgensen, og udgivet på forlaget Klim, 1993. Sulajma Balling har fisket et par citater til os: s. 190-191: ”I gamle dage fejrede vi hvert efterår store fester for hvalens sjæl, og disse fester skulle altid åbnes med nye sange, som mændene satte sammen. Ånderne skulle påkaldes med friske ord; slidte sange måtte aldrig benyttes, når mænd og kvinder dansede og sang for at hylde det store fangstdyr. Og da havde vi den skik, at i den tid mændene fandt deres ord frem til disse hymner, skulle alle lamper slukkes. Der skulle være mørkt og stille i festhuset. Intet måtte forstyrre, intet adsprede, i dyb tavshed sad de i mørke og tænkte, alle mænd både gamle og unge, ja, selv de mindste smådrenge, blot de var så store, at de kunne tale. DENNE STILHED VAR DET VI KALDTE "QARRTSILUNI", DER BETYDER: MEDENS DER VENTES PÅ AT NOGET SKAL BRISTE! Thi vore forfædre havde den tro, at sangene fødes i stilhed, medens alle kun anstrenger sig for at tænke smukke tanker; da bliver de til i menneskenes sind og stiger op fra havets dyb, bobler der søger luft for at briste. Således bliver de hellige sange til.” (Fortalt af inuitkvinde fra Nunivak Island til Knud Rasmussen) s 192: ”Sange er tanker, der synges ud med åndedrættet, når menneskene lader sig bevæge af stor kraft og ikke længere kan nøjes med almindelig tale. Et menneske bringes i bevægelse ligesom isflagen, der sejler rundt ude i strømmen. Hans tanker drives af strømmende kraft, idet han føler glæde, idet han føler sorg. Tanker kan slå over ham som en flod, idet de gør ham stakåndet og får hans hjerte til at banke, noget, der er som en mildning i vejret, vil holde ham optøet, og så vil det ske, at vi, der altid mener, at vi er små, vil føle os endnu mindre. Og vi vil blive ængstelige for at bruge ord. Men det vil ske, at de ord, vi behøver, vil komme af sig selv.” ”Når de ord, vi har brug for, skyder op af sig selv ... får vi en ny sang.” (Orpingalik, Netsilik-Folket) s. 194: ”Alle sange fødes hos mennesket ude i det store øde. Snart kommer de til os som gråd, dybt inde fra hjertets ve, snart som en kåd latter, sprunget ud af den glæde, man ikke kan lade være med at føle over livet og verdens dejlige lande. Uden selv at vide hvorledes, kommer de med åndedrættet, ord og toner, som ikke er daglig tale, og de bliver det menneskes ejendom, som forstår at synge for andre.” (Kileme, Østgrønland).

Aksel Krogslund Olesen har arrangeret en række gamle inuit-sange, som Nina Bejer Jørgensen lægger stemme til på cd’en, der udkom dette forår med samme titel som ovennævnte bogudgivelse: ”Sjæl gør dig smuk”. I et interview i Kristeligt Dagblad, fortæller Aksel Kroglund Olesen om projektet: ”… en verden af åndemanere, tryllesange og sange med lokkeord, der fremsiges, når jægeren skal lokke vildtet til sig. Det er ”menneskenes sange”, for inuit betyder menneske, og den kultur kan lære os nutidsdanskere langt mod syd at være mennesker. Inuitkulturen omfatter de arktiske folk i Alaska, Canada, Grønland og Sibirien. Som hos andre naturfolk står forholdet mellem menneske og natur som noget helt centralt i deres livsforståelse. Krænkes naturens sjæl, ødelægges harmonien imellem menneske og natur. – Gennem deres sange, myter, fortællinger og danse har inuitterne fundet den åndelige kraft til at overleve under de helt ekstreme livsbetingelser, som er deres, og de kan hjælpe os til at være mere opmærksomme på balancen mellem mennesket og naturen og mellem det åndelige og materielle. De gamle tekster er tæt forbundet med inuittens hverdag og fester. Der synges om glæden ved lyset, glæden ved jagten og om den store og smukke, men også skræmmende, natur, som derfor må tages i ed med formularer og trylleord, når farerne truer. Det er sange med plads til glæde og dans, humor og et blink i øjet, som når der synges om den lille rype ude på sletten med den ”allerkæreste lille rumpe”. Men der er også sangene om angsten for ensomhed og sygdom og om de store eksistentielle spørgsmål. For: ”Hvor går det hele mon hen? Jeg længes mod øst! Og dog skal jeg aldrig gense min farbror, som mit sind så gerne vil åbne sig for.”


Lydens Oaser

/Skye - Projekt kortlægning af akustiske attraktioner

Landets stationer og banegårde belyst gennem et par eksempler. Bedømmelse: 3 konkylier På den efterhånden grundigt omtalte tur til Aalborg, var der lige en sidste klang der skulle foldes ud på en dag, der ellers havde været fyldt med alt muligt. Turen hjem gik med nattoget efter midnat, men reportagen om de lydindtryk, der kan blive én til del under sådan en tur gennem et mørkt Danmark, må vente til en anden gang. For inden det kom så vidt var der jo lige en ventesal på Aalborg Banegaard, som ligefrem kaldte på at blive sunget Ååååh i, uanset hvor lang dagen så ellers havde været.

Som det fremgår af det helt autentiske foto, er stedet måske ikke ligefrem nogen stor æstetisk nydelse, men det behøver ikke nødvendigvis at betyde at lyden ikke kan være fantastisk, … hvad den faktisk er! Det kan tilskrives det store volumen og de mange nøgne, hårde flader, som tillader hver en ytring at folde sig ud, og man skal ikke lægge hårdt i, før man i klanglig forstand kan fylde rummet.

Sådan ved midnatstid er det væsentligt at finde noget sang frem, som ikke bare passer til rammerne, men også til situationen, det fremskredne tidspunkt taget i betragtning, så man må jo lade sjælen søge ud i rummet og finde resonans med midnatsånderne. Vel var mit bidrag ikke en natte-raga eller en Miserere af Allegri (den som er skabt omkring 1630 som del af en natmesse i det Sixtinske Kapel, som afsynges, mens lysene slukkes ét efter ét og som Mozart gav til verden ved at notere stemmerne efter hukommelsen www.kortlink.dk/633w) men mindre kan også gøre det, og bedømt på mine ’lidelsesfællers’ blikke, var det ikke helt upassende. Mange ventesale rundt omkring i landet er dels meget smukke, dels har de pga. alle disse kakler og fliser i store åbne rum en akustik som inviterer. I Københavnsområdet kan man nævne Nørrebro Station som et godt eksempel, hvor der ligefrem er et par tøndehvælv at stille sig i. Hellerup Stations ventesal minder i sit ydre om Aalborg Banegaards, men i langt mindre målestok. Spredt rundt i provinsen findes det ene fine klangrum efter det andet i statonsbygninger, så hvis man har et mimrekort eller benytter sig af DSBs døgnbillets-tilbud er der her en helt oplagt mulighed for solo eller i flok at drage på akustisk ekskursion. Mange billeder af gode situationer med sang på stationer trænger sig på: Med min kammerat Torben i Dyssekildes minimale venterum (badeværelses-akustik), med Zaka (som udover at synge smukke georgiske sange er en fremragende perkussionist) på Lunds Centralstation (et lydtempel af høj klasse), på Hillerød Station med Hanne Siboni og Karsten Vogel på akustisk byvandring under Kulturnatten, i Helsingør og ikke mindst en hel række steder, hvor jeg har glemt sammenhængen og navnet på stationen, men hvor det har trukket et fint spor - i hvert fald i min erindring - at jeg fik åbnet munden og kommunikeret med de akustiske omgivelser. Det er ikke altid, det kører ganske på skinner, det er ikke altid, de andre bliver begejstrede, men grundlæggende tror jeg, at netop disse steder, som kan blive stemningsmæssigt indsnævrede, fordi de bærer præg af alle os hverdagsmennesker, som fører vores afstand til de andre foran os som en buffer, at nogle i ny og næ bryder isen og lukker rummet op. Hvorfor bare vente!? Hvis sang for dig rimer på blufærdighed, så prøv – gerne forsigtigt – dine grænser af, for det er slet ikke umuligt, at det vil kalde smilet frem og bløde op i andre også!


af Knud Brant Nielsen illustreret af Sigurd Tiensuu

Det er så længe siden jeg lærte det, at jeg ikke kan huske hvordan det gik til Og sådan er det for de fleste af os. Nu kan vi bare og har helt glemt, at det simpelthen var helt vildt og skønt at kunne rejse sig op og stå på sine to ben helt alene bare stå - stå!


Når vi står, har vi en lige linie igennem kroppen. Vi oplever en lodret linie igennem os. Denne lodrette linie bruger vi, når vi ser fx en træstamme. Linien gør, at vi kan forstå hvad en træstamme er.

Vi sammenligner træstammens lodrette linie med vores egen lodrette linie - vi oplever træstammens lodrette linie - og forstår træstammen, der står, ligesom vi står. Og når vi vil udtrykke det der står, bruger vi ofte ord med ST: træet har en stamme, planten har en stængel blomsten sidder på en stilk stigen står op ad stilladset stakittet støttes af stolper Vi bruger også ST om det der er lige uden at være lodret: en fiskestang, en politistav, en lysestage Fælles er den rette linie, strukturen ’lige’.


Mange ord med R har bevægelse i sig. Det kan være store bevægelser eller små bevægelser. I ord med bogstaverne IRRE er det fine, små bevægelser, som når noget vibrerer. Det er pinden der pirrer i en myretue det er kroppen der dirrer af kulde det er glassene der klirrer, når færgen slår bak og hesten der virrer med hovedet, når myggesværmen svirrer.


ST R STR

= ’lige linie’ + = ’bevægelse = ’bevægelse i lige linie’ .

STR er som et enkelt regnestykke, der sætter den lige linie i bevægelse ved at strække den, som når man strammer en snor, eller når planten stræber mod lyset. Det er lange bevægelser, når hesten bliver striglet eller tøjet bliver strøget. Ved at strække opstår det langstrakte, den langstrakte form. Strammer man en metaltråd, får man en streng, og vejstriber ligner papirstrimler. I naturen finder vi den lange strand eller strømmen i åen, i byen er der gader og stræder.


Modsat STR, der bevæger sig væk fra et punkt:

↔ (strække), er KN, der bevæger sig hen mod et punkt:

→← (knibe). Knibe kan to fingre eller en knibtang, men kun fingre kan knipse. Knuder kan knyttes - også når man knebler eller knipler. Og der er lyd på KN, når gulvet knirker eller storken knebrer. Det man kniber sammen bliver massivt, tæt, fast: på snoren en knude, på tøjet en knap, i træet en knast. I kroppen har vi både knæ og kno, knogle og knyst - måske endda håret sat op i en knold på "knoppen".


Mange ting med ST har den rette linie gennem sig; dvs. strukturen ’lige’. Mange ting med KR har den krumme linie gennem sig; dvs. strukturen ’krum’. I køkkenet buger vi krus og krukke. Hos bageren finder vi krans og kringle og krumkage. På cyklen ses en krank, i maskinen en krumtap. Den rette linie kan krumme til krølle og krusedulle. Der er mange ord med krumme bevægelser: katten krummer ryg og kradser med kløerne, larven kryber, barnet kravler, blæsten kruser bølgerne.


En sidste lille eksprem perle, som dog i hæftet ’Studier’ ikke er en del af ’Stå’ men af den mere teoretiske ’Analogdigital logologi’, er eksemplet med sludder og vrøvl: "Flere ekspremer fordelt på flere ord kan samspille til fælles udtryk: ordet ’vrøvl’ indeholder ekspremet ’VL= upræcis’ (ævl, bavl, bøvl, snøvl,..) der snakker godt til ’VR= vride’ (vrænge, vrisse, vrante, vrage, vralte,..). Fællestemaet er ’ikke-orden’. Tilsvarende er ordet ’sludder’ opbygget: ’UDDER=ustruktureret’ (mudder, kludder, pludder,..) svarende godt til ’SL=formløs’ (slaske, slatten, slap, sløv,..). Udtrykket ’sludder og vrøvl’ har således fire ekspremer (SL, UDDER, VR, VL) i samspil til at udtrykke ’ikke-orden’. Hvert af de fire ekspremer er del af et ekspremfelt der svinger med - mere eller mindre åbenlyst: SLUDDER OG VRØVL ! slaske kludder vride bavl slumre pludder vralte kravl sløse skudder vrænge skravl slap mudder vræle savl sløj (&) vrisse tvivl sløv pjadder vrante ævl slim pladder ... kævl slam sladder trævl slud smadder bøvl slubre skvadder snøvl ... ... ...

Hvad er da et eksprem? Udtrykket lægger sig blandt andet til to i sprogvidenskaben ofte benyttede begreber: - Fonem: "Det mindste sproglige udtrykselement som har en betydningsadskillende funktion i talen, fx t og d i tale og dale." Politikens Danskordbog - Morfem: "Et ord eller en del af et ord som har en betydning eller en grammatisk funktion, og som ikke kan deles i mindre elementer som har en betydning eller en grammatisk funktion, fx selvstændige ord som tå og håb, afledningselementer som fx u- og -ning, og bøjningsendelser som fx -en og -s." Politikens Danskordbog Et eksprem er en ’udtryksenhed’: en kobling af betydning(-er) og bogstav(er). Det udtrykker ofte en bevægelse, men det kan også være f.eks. det lille i, som i sig selv taler om det der er småt: lille, mini, kim, bit,.. I sin oprindelige opsætning er ’Stå’ omsluttet af de to tekster ’Analog-digital logologi’ og ’Hemisfærisk orddannelse’. Find hele hæftet Studier, med alle de tre nævnte tekster på følgende link: www.kortlink.dk/5ztr


Annoncer fra medlemmer og venner:

VoiceColour Presents:

Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Voice Younique v/ Hanne Siboni. Krop-Stemme-Sang: Grundtræning, åndedrætsøvelser, improvisation, sange fra Balkan mm. Lydhealing på Monochord I Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, Kbh. V. Info, tilmelding, kontakt: Hanne Siboni, Mobil: +45 22 195 888 www.voicecolour.dk

Susanne Eskildsen Ordløs sang og stilhed i Roskilde Domkirkes Natkirke: Fredag d. 5. december, kl. 20.30 – ca. 21.30. Liturgisk laboratorium: "Hjerterum" Lyd-, energi- og afspændingsbehandling tilbydes: Susanne Eskildsen, 3024 4032

Skye Løfvander, Det Springende Punkt . www.detspringendepunkt.net Monochorder & tanpuraer sælges. Overtoner under fuldmånen Koncert med Elin Overgaard, sang og monochord Søndag d. 11. januar kl. 20 og 21.30 Planetariet, Stenomuseet, Århus, www.stenomuseet.dk Koncerter med Ashish Sankritayayan, www.subtlevoices.dk Søn. 1. marts kl. 19.30, Dunkers Kulturhus, Helsingborg, www.dunkers.se Fredag d. 6. marts, aften: Paradisco, Lyrskovsgade, Kbh. V, www.paradisco.dk Lørdag d. 7. marts, eftermiddag: Minikoncert på Lindebergska Skole ifm. Overtonefestival i Lund., www.overtone.se

Sound & Silence,

meditativ sang og musik i Hellig Kors Kirkes natkirke hver fredag aften fra 21.00. Info: Julia: 26442012

Anjakecia Persson og Kerstin Backlin Svensk dans (polska, schottis, vals) mm. Danseglæde, ned-i-fødderne, bevidsthed og lytten. www.kerstinbacklin.dk Onsdage: 3/12 og 17/12 (Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, Kbh. V.) Fredag 12/12 (Christianshavns Beboerhus). Et klippekort med 10 gange koster 500 kr. Studerende 400 kr. Færre gange: 70 kr. pr. gang (stud. 60 kr.). Luciafest med dans lørdag d. 13/12. Partner kræves ikke. Vi vil skifte og prøve begge roller. Musikken bliver levende violinspil og CDmusik. Kom som du er! Spørgsmål og tilmelding: backlink@brygge.dk / tlf. 32 96 09 62.

Syng Dig Selv Ønsker du at udvikle mulighederne i din stemme, kan du få glæde af at Synge dig selv. Mere info: Lone Christensen, sang- og stemmetræner, 25392717, lone_christ@yahoo.dk

Udlejning af Tårnstudiet Disse fantastiske rammer, som arrangement i mere end en forstand.

løfter

dit

www.taarnstudiet.dk Fotos: www.kortlink.dk/5cu6

Kontakt: Kurt Ravig, 33228182/ 233722182

Jane Maluka World Soul Music * World Wide 4 Peace Human Rights Healing www.janemaluka.com

Anne-Marie Kozeluh Syng dig glad. Sang- og stemmetræning for alle. Der undervises individuelt og i små grupper. Ring på 60711083 og aftal en prøvetime.

Iégor Reznikoff på Fjordvang, Thy, 8-10. maj. www.fjordvang-thy.dk/reznikoff.htm

Trommecirkel Tjele 3. søndag i måneden kl. 15 – ca. 17. Alle med en håndtromme er velkomne. Ring/mail og meld dig til fra gang til gang. Åbne Lydaftener i Mollerup: 1. mandag i måneden fra kl. 19.30 – 21.30. Alle kan være med til at synge/give lyd. Ring/mail og meld dig til fra gang til gang. Læs mere her: www.soundvision.dk Telefon: 21 403 487

Lyd & Krop Kurser, der styrker krop, åndedræt, energi, stemme og udtryk. Kurser i Århus C og Rodskov. Toning, krop og stemme i flow, Frigør din stemme 1 + 2, Din skabende stemme 1+2. www.lydogkrop.dk Marianne Hansen, lyd- og kropsterapeut. Tlf: 21 40 34 62


GONG præsenterer:

Koncert, Stemmerne fra Stepperne Tyva Kyzy (Tuvas Døtre) Torsdag d. 5. marts i København (mere info følger!)

Berit Alette Mienna

JOIK! Workshop med Berit Alette Mienna Lørdag d. 31. januar kl. 10-17. Sted: København, nærmere info følger! Berit Alette tog os med storm til koncerten JOIK!, og har efterladt små joikende vinde i flere hjerter! Her gives nu en unik mulighed for at komme dybere ind i det samiske udtryk og verdensbillede, som Berit Alette formidler så fint! Mulighed for at koncert arrangeres fredag aften! Pris: Ved betaling senest to uger inden arrangement: Medlemmer 450,-, øvrige 550,- kr. Derefter: Medlemmer 650,- kr., øvrige 750,- kr. Tilmelding: Indbetal beløbet på GONGs girokonto og bankkontonummer 10015529. Ved netbank eller alm. bank: Reg.-nr.: 1551. Ved giroindbetalingskort: kode +01.

Kvindelig kvintet af overtonesangere fra Tuva i Centralasien, som virtuost fremfører musik på folkeinstrumenter med sange som vækker billeder af endeløse stepper, floder, heste og nomadelejre med shamaner i røgfyldte telte. I farverige folkedragter og med fabelagtig stemmebeherskelse synger disse bemærkelsesværdige kvinder om kærligheden, lokale helte, huler og bjerge.

SONG

Husk at oplyse navn, adr., tlf./mail og skriv "JOIK” i meddelelsesfeltet.

(vores søsterforening i Lund, Sverige) www.overtone.se

Info: Skye, 20 97 07 01

Årsmöte I SONG 11 januari

Koncert: Tre Sangerinder Hanne Siboni, Helle Thun & Inge Brink Hansen Lørdag d. 28. februar, aften. Sted: København, nærmere info følger. Pris, gæster: 80,- kr. Medlemmer: 60,- kr. Deltagere i generalforsamlingen: 40,- kr. Der er tradition for efter den årlige generalforsamling at afholde en koncert, hvor vi inviterer venner af foreningen til at optræde. Sidste år var det sangeren Martin Loeb og forrige år didgeridoospilleren Rob Davies. Koncerten med de tre sangerinder har vi fabuleret om længe, fordi det bliver en spændende rejse i tre forskellige udtryk, stilarter og temperamenter, og fordi de alle har så meget at byde på. Vi har givet dem ret frie rammer til at samarbejde, fordele roller, præsentere løst og fast, og der bliver med garanti masser at tage med hjem!! Vi planlægger også en workshop-dag med de tre!

Scandinavian Overtone Singing Festival 6-8 mars 2009 i Lund! Föreningen SONG arrangerar i samarbete med Midnattskören Skandinaviens andra festival för övertonssång! Festivalen kommer att bjuda på förtrollande konserter, spännande workshops, intressanta föreläsningar och trivsamma gemensamma sångstunder. En naturlig träffpunkt för alla med intresse för röstens breda spektrum av klanger. Deltagande artister - Tyva Kyzy – Tuvas döttrar, kvinnlig strupsångsgrupp från Tuvarepuliken. - Hosoo -strupsångare från Mongoliet. - Wolfgang Saus - övertonssångare från Tyskland. - Girilal Baars Trio - world music från Uppsala med Tuvinsk strupsång. Mer om programmet kommer så småningom... Upplysningar: goesta.petersen@djingis.se


Faste GONG-aktiviteter, vinter ’08- ’09: Info: Susanne: 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01

Åbne Sangaftener Anden tirsdag i måneden, 19.00- 21.30: 9. december, 13. januar, 10. februar Tårnstudiet, Vesterbrogade 405. Kbh. V. Sangaftener er åbne for alle. Kort indtuning fulgt af fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag. Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale, inden døren lukkes kl. 19.00! Medlemmer 40,- kr., gæster 70,- kr.

Lydhealingsarrangement 4. tirsdag i hver måned, kl. 19 i Tårnstudiet. 27. januar, 24. februar Vi afprøver forskellige måder at give og modtage lyd, prøv f.eks. "didgeridooisering", shaman-tromme, bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord! 40,-/70,- kr.

Generalforsamling 2009 Lørdag d. 28. februar kl. 15.00, Kapellet, Kulturcentret Assistens, Kapelvej 4, Kbh. N. Kl. 19.30 afholdes koncert med tre sangerinder: Hanne Siboni, Helle Thun og Inge Brink Hansen. Mere info følger! Medlemmer indkaldes pr. brev. Fællesspisning arrangeres.

For medlemmer: Spirekoret starter ny sæson, nye sangere er velkomne! Vi øver under former, som lærer os de fine balancer mellem individ og gruppe, mellem inde og ude, mellem lytten og udtryk – og vi prøver at samle det hele, så det kan stå for en præsentation for andre. Vi optræder et par gange om året. Det sociale er et bærende element i koret, som ledes af Jimmi P. Andersen, Susanne Eskildsen og Skye Løfvander. 1. og 3. tirsdag i hver måned, første gang 20. januar, afslutning 16. juni. Påskeferie 7. april. 10 gange, 600,- kr. som betales ved tilmelding: Indsæt beløbet på GONGs konto og skriv ”Spirekor” i meddelelsesfeltet. Info: Susanne, 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01

Træningsgruppen

giver dig mulighed for at udforske sangenhænge i feltet krop- klang- psyke foruden deciderede overtoneøvelser. Ny sæson starter efter nytår, men vi mangler endnu sted og datoer. Dagtimer, cirka 6 gange á 60,- kr. (man melder sig til og betaler for hele forløbet!) Træningsgruppen ledes af Susanne Eskildsen og Skye Løfvander Info: Susanne, 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.