FiliongGONG24

FiliongGONG Organ for Lydforeningen GONG Nr. 24, marts 2009

Indhold: Formandens beretning for 2008 Temperaturens historie Lydlægen Dr. Ali Quots klangkasse Sangens yoga og åndedrættet Hør og rør ved klangen Rytmeøvelser Lyt til Platon!

/ Susanne Eskildsen

/ Skye Løfvander

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!

FiliongGONG er organ for Lydforeningen GONG, www.gong.dk GONG er en ung forening, der forsøger at favne musikalske udtryk som intuitiv sang, overtonesang, akustiske improvisationer og performance.

Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på helhedsskabende lydudfoldelse, overtonesang og lydhealing med både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter. Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.

Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 28. februar ’09, konstitueret 3. marts: Formand, netmester: Jimmi P. Andersen, 27 21 90 69, lpjpa@yahoo.dk Næstformand: Susanne Rasmussen, 35 26 56 80, suspaa5@hotmail.com Kasserer: Iben Molin, 28 49 14 13, iben@ibenmolin.dk Sekretær: Skye Løfvander, 44 64 07 37/ 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com … du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne om foreningens forhold!

Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af medlemsgebyret (se næste spalte) på foreningens girokonto: 10015529.

Netbank eller indbetaling via bank: Reg.-nr. 1551, konto-nr. 10015529 Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01.

Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!

Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til sekretæren:

Årsmedlemskab: 250,- kr.

Nye medlemmer afregner det første år iht. indmeldelsestidspunktet: 1. januar- 31. marts: 250,- kr. inkl. 4 FiliongGONG 1. april- 30. juni: 200,- kr. inkl. 3 FiliongGONG 1. juli- 30. september: 150,- kr. inkl. 2 FiliongGONG 1. oktober- 31. december: 300,- kr. inkl. medlemskab 2009 og 1+4 FiliongGONG SONG/GONG Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (vores søsterforening i Sverige), kan få et SONG-GONG medlemskab. Dette indebærer: - Medlemskontingent 50 % af GONGs medlemskontingent (125 kr. for 2009) - Modtager FiliongGONG som andre GONGmedlemmer.

- Kan deltage for halv pris i: Sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, uden honorarlønnet leder.

- Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser.

Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse.

Om FiliongGONG: Vores medlemsblad udkommer fire GONG årligt og sendes til medlemmer af foreningen samt til særligt interesserede. Pris, løssalg: 30,- + porto.

Abonnement, ikke-medlem: 125,- pr. år.

Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes.

Oplag, FiliongGONG nr. 24: 160 eks.

Deadline, nr. 25: 20. maj Henvendelser: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød.

Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com

Formandens beretning for 2008 v/Susanne Eskildsen Efter generalforsamlingen sidste år konstituerede vi os på første bestyrelsesmøde, som vi skal i henhold til vedtægterne.

Jeg fortsatte som formand og regnskabsfører, Jimmi P. Andersen blev valgt til næstformand og webmaster, Jeanett Glatved til kasserer og Skye Løfvander fortsatte som redaktør af FiliongGONG og GONGmail.

I maj sygemeldte Jeanett sig, hvilket indebar, at jeg overtog kassererjobbet. I september trådte Jeanett ud af bestyrelsen og Linda Jørgensen, vores førstesuppleant, trådte til - igen.

Bestyrelsens arbejde har båret præg af, at vi indtil september kun var 3 aktive. Der har været nok at se til, men alligevel lykkedes det for Jimmi og Skye at forny vores hjemmeside. Jimmi har med velvillig hjælp fra Anders Straarup udviklet vores nye look. Og Jimmi og Skye har gennemgået en masse materiale for at vurdere, hvad der skulle være tilgængeligt på siden, og der arbejdes stadig på den.

Foreningens medlemstal har det sidste år været uændret, vi har 100 medlemmer. Det er dog værd at bemærke, at vi har fået 24 nye medlemmer i 2008, dvs., at der også har været en afgang på 24, altså ca. 25 % udskiftning, hvilket må siges at være ret stort.

Foreningens arbejde: 2008 har vi brugt energien på at konsoliderer vores igangværende aktiviteter.

Det mest synlige og udadrettede er vores koncerter. Det blev til 5 meget forskellige koncerter i forskellige lokaliteter. Tre af koncerterne blev arrangeret i samarbejde med SONG, vores søsterorganisation i Skåne, som vi fortsat har et fint samarbejde med.

Det drejede sig om koncerten med Hosoo fra Mongoliet, der blev afholdt i Tårnstudiet, koncerten med Overtonekoret Spektrum fra Pragh i Kapernaumskirken og koncert med Hosoo & Ensemble Transmongolia i Skt. Jakobs Kirke.

Derudover havde vi koncert med Martin Loeb, der var hovednavnet i koncerten efter generalforsamlingen sidste år i Kapellet. Sidst men ikke

mindst sluttede vi året af med joik, samisk og anden nordisk sang med Berit Alette Mienna og Helle Thun, igen i den fine Kapernaumskirke. I den forbindelse vil jeg gerne takke Carsten, organist i Kapernaumskirken, for hans velvilje og hjælpsomhed overfor os.

Jeg vil også gerne takke Kunststrådet og Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltning for økonomisk støtte. Uden denne støtte ville det være svært for os, at fremvise så alsidigt et udbud af dygtige kunstnere.

Vores faste tirsdagsaktiviteter har kørt på skinner hele året, men der kommer bare ikke så mange. En beregning viser, at det gennemsnitlige fremmøde på de åbne sangaftner er på 7 betalende. På lydhealingsaftnerne er det gennemsnitlige fremmøde på 5 betalende. Der har været to foredragsaftner i 2008, til det første mødte 14 betalende op. Til det andet, som var en åben diskussionsaften, kom der 4 betalende. Det gennemsnitlige deltagerantal skal helst være ca.

10. Så det ville være rigtig rart, hvis vi bliver i stand til at tiltrække flere deltagere til disse åbne aftner.

Spirekoret der huserer 1. og 3. tirsdag i måneden arbejder støt og roligt. Vi afholder et par koncerter om året, når det falder for.

Træningsgruppen var i gang i efteråret med en fin gruppe, det er her der eksperimenteres og udforskes både med stemme og krop.

I det forgangne år er det blevet til tre workshops.

Først med Hosoo med mongolsk overtonesang, derefter Gösta Petersen og Skye, også med overtonesang, og i efteråret Bolette Schiøtz med toning, sang og krop. Bolette har været en at vores tilbagevendende workshopholdere gennem årene, men denne gang, sagde hun, blev den sidste - så derfor stort tak til Bolette :-) Der var Fugletur i maj. Andreas Wulff blev overtalt til igen at lede ruten, der denne gang gik til Amager Fælled. En lille brav skare stred sig igennem en herlig morgen.

Og så var der SommerGONG i juni, også her en lille brav gruppe, der stred sig gennem sang, sand, ild og vand, og masser af snak. Vi var igen i den gamle skole i Karleby på Falster, som er en fin ramme

GONG deltog 5. april i Stemmens Dag. Mange kom til vores stand for at spørge og lytte - til os og til sig selv i gulvspande. Og for at se et overtonelydbillede af deres sang i et Overtone Analyzer program. Det var en herlig dag.

Når jeg til slut opsummerer hele året, må konklusionen være, at det alt i alt har været et fint år.

Jeg vil gerne på vegne af GONG takke: - Kurt Ravig udlejer af Tårnstudiet for hans gæstfrihed, vi er meget glade for at være der.

- Inga Vilhjalmdottir for udlejning af Huset Innanna.

- Vores interne revisor Janne Hansen for hendes arbejde og støtte gennem de sidste fem år. Som det fremgår af dagsordnen genopstiller Janne ikke til posten.

GONGs nye bestyrelse

/Skye

Efter generalforsamlingen konstituerede GONGs nye bestyrelse sig 3. marts, og dømt ud fra de foreløbige møder og arrangementer er der masser af potentiale i form af visioner, talent, vilje og dynamik.

Vi må fremhæve den nye kasserer, som, idet hun var klar over postens arbejdsomfang og at det ikke altid føles lige taknemmeligt, ufortøvet meldte sig på banen, da vi havde sendt et nødråb ud.

Iben har deltaget sådan lidt perifert i GONGs arbejde, hun har været til et par aftener i Tårnstudiet, en workshop i Lund og et par koncerter. I øvrigt er det hendes fortjeneste, at Ashish og undertegnede fik etableret samarbejdet.

Foruden det konstituerende møde har bestyrelsen været samlet til arbejdsweekend på Ibens bopæl nær Kristiansstad, Skåne. Nedenstående billede er taget i nærheden ved den lejlighed :

Jeg vil også gerne takke suppleanter, støttegruppen, andre støtter og samarbejdspartnere.

Til sidst vil jeg takke bestyrelsen for godt samarbejde i årets løb.

Dette var den officielle del af min beretning, men som afgående formand og privatperson, vil jeg gerne sige et par ord.

Det har været seks spændende, fantastiske, sjove trælse, og gode år.

Jeg har givet meget, men jeg har i særdeleshed modtaget og lært meget, på alle niveauer.

Jeg vil gerne takke alle, som jeg på en eller anden måde har været i berøring med i GONG. Men specielt vil jeg takke fem personer, der har betydet meget for mig. To fra den gamle del af foreningen Bénédicte Sales og Bodil Claesson for fin støtte og opbakning i begyndelsen af GONGs liv. Jeg vil gerne takke Jette Borly vores ildsjæl og næstformand de første år og Grethe Kure der overtog næstformandsposten. Hun var en rigtig god sparringspartner for mig og gav en god stabilitet i bestyrelsen.

Størst tak skal Skye dog have, vi har fulgtes ad i alle seks år - i tykt og tyndt kan man sige - det har været fantastisk, tak fordi du har været en rigtig god legekammerat.

Det skal dog siges at det kun er bestyrelsesarbejdet jeg stopper med nu, så jeg glæder mig til mange gode oplevelser i GONG fremover.

Ved møderne er det blevet klart, at vi har mod på at fortsætte aktiviteterne i hvert fald på samme niveau som hidtil. I skrivende stund planlægges fugletur, akustiske ekskursioner, SommerGONG, tema-aftener i efterår og vinter, koncerter, nordisk festival mm.

GONGs nye bestyrelse: Formand: Jimmi P. Andersen Næstformand: Susanne Rasmussen Kasserer: Iben Molin Sekretær: Skye Løfvander Suppleanter: Linda Jørgensen og Anne Marie Kozeluh Støttegruppe: Karin Brønnum, Merete Thuesen, Annette Chronstedt , Grethe Kure

Tak til Susanne!

Det er vel passende at skrive et par hyldestord på en side, hvor en af den afgående formands forcer ses så tydeligt som ovenfor... og i opsætningsfasen af bladet blev det nu engang den eneste tilbageværende plads!

Imidlertid går man galt i byen, hvis man tror, Susannes eneste opgave har været konsekvent at anbringe sig i orden- og struktur-siden af GONGskibet, så det ikke har tippet, men sejlet!

Det er naturligvis oplagt i en forening som GONG, at det i sig selv er en meget vigig funktion, men Susannes engagement i foreningens sociale liv, i

kroppens sang, i en blid tilgang til aktivitet, i helheder, i nysgerrighed og villighed til at prøve nyt og med en snusfornuft som dog er rede til leg har sat vigtige aftryk i foreningen, som vi skylder hende en masse tak for!!

Susanne fik naturligvis en lille blomst ved sin afGONG til GONGeralforsamlingen, men derudover har besty-relsen besluttet som en erkendtlighed at sende hende på workshop med Iégor Reznikoff i Thy med stærke formaninger om at komme tilbage derefter! En stor tak til Susanne for mange års vedholdende indsats fra GONGs allerførste stund til nu og videre fremover!!

Kort nyt Overtonefestival Vores søsterforening, SONG, har afholdt den anden internationale Overtonesangsfestival i Lund. Som første gang blev det nærmest et lille mirakel af god stemning og meningsfuldt samvær, hvor det fine udbud af artister blev til funklende juveler i indfatningen. Fra fredag aften var vi åndeløst betagede af Tyva Kyzy, Hosoo & Ensemble, Girilal Baars Trio og Midnattskören. Svenskernes forkærlighed for det østlige fornægter sig ikke og i Djenghis Khan-kvarterets (!) forsamlingshus var vi alle parat til at få lavet mongolfold ved instant eyemake-over. De følgende dage blev samtlige ører omskårne!

Foruden koncerter bød festivalen på workshops og sangcirkler og så var der GONGs beskedne indslag i form af et ’eksperimentarium’ med Soma-chorden som det naturlige centrum blandt en række overtone-instrumenter og -opstillinger.

Verdensmusik København er vært for den store verdensmusikmesse WOMEX 2009-11, første gang til oktober i Bella Centeret. I den anledning er det muligt at ansøge om støtte til arrangementer.

GONG har jo længe udfyldt et hul hvad angår lyttemusik fra hele verden, mens der er flere arrangører til det rytmiske og dansemusikken. Vi vil forsøge at få del i midlerne. I efteråret planlægges foreløbigt nordisk koncert 5. september i Rundetaarn og nordisk festival i samarbejde med Verdenskulturcenteret på Nørre Allé senere på efteråret. Henvendelser om disse arrangementer til bestyrelsen.

GONG-radio Det er ingen sag at starte sin egen radiostation på nettet, og fordelen for lytterne er, at man selv bestemmer, hvornår man vil høre en udsendelse.

GONG-radio har foreløbigt fire programmer, som alle burde kunne få ører og bevidstheder til at rotere på nye måder. Vi arbejder på at integrere dem i foreningens hjemmeside, www.gong.dk, men vi har haft en del problemer med den i de forløbne måneder, så foreløbigt kan udsendelserne findes her:

Svensk tv-kultur Svenskerne kan!!

SVT har alle dage været milevidt forud for DR, når det gælder formidling af kulturstof!

I januar- marts har de så endnu engang vist, at det faktisk er muligt at præsentere velproducerede, inspirerende og tankevækkende programmer med serien MUSIKMINISTERIET. Hvor skal man dog begynde i præsentationen af en række udsendelser, som næsten alle har det lille ekstra, som gør, at specialviden og noget alment vedkommende går sammen til en højere enhed i kraft af en nærværende og lidt snurrig præsentation?

For læsere som stadig har synæstsi-temaet præsent fra sidste FiliongGONG, kunne man måske anbefale programmet med dette tema, hvor man forsøger at oversætte et stykke Eric Gadd-musik til en fuldspektret sanseoplevelse. Således udsmykkes et rum i de farver, som musikken vækker i en synæstetisk begavet billedkunstner, og da rummet er færdigt, serveres et måltid komponeret på samme recept ud fra musik-smags-synæstesi!

Desværre kan nogle af udsendelserne pga. et rettighedsspørgsmål ikke længere ses, men du kan starte her: www.kortlink.dk/6fwz

Åke Egevads oldtidsmusik: www.kortlink.dk/6bc4 Ashish’ mikrotoner: www.kortlink.dk/6bc3 Tuvas steddatter: www.kortlink.dk/6bc5 Berit Alettes joik: www.kortlink.dk/6bc7

Eric Gadds musik i farver

Overtone Analyzer nu i gratis-version.

En af de værktøjer, lyddoktoren anbefaler, er Overtone Analyzer, som Bodoo Maass har udviklet i samarbejde med Wolfgang Saus. Vi har tidligere demonstreret softwaren i GONG-sammenhænge, bl.a. til Stemmens Dag. Det er fascinerende på skærmen at kunne se sin stemmes klang som grafik opløst til overtoner af forskellig styrke.

Programmet findes i flere versioner og på opfordring har Bodoo Maass også lavet en gratis til fattigrøve. Begrænsningen ligger bla. i, at man kun vil kunne gemme 10 sekunders lydbillede at analysere, men det er stadig absolut et meget anvendeligt stykke værktøj, som kan anbefales. Det kan downloades på www.sygyt.com

Subtle Summit Mennesker mødes og subtil musik opstår!

Midt mellem Delhi og Hillerød ligger Istanbul og danner bro mellem Europa og Asien. Ashish har hver gang han har rejst til Danmark fra Indien mellemlandet i Istanbul.

Nu har Ashish og Skye sammen indspillet en cd med historiske bygninger fra Istanbul som akustisk ramme. Skye har dog ikke bevæget sig mere end de 20 km til Lyngby, hvor indspilningerne er foregået i Danmarks Tekniske Universitets store lyddøde studie, et af de bedste af sin slags i verden.

Efter optagelserne er lyden blev overført til såkaldt simuleret akustik af hhv. Hagia Sophia-katedralen og Sokullu-moskeen, som et forskerhold har ’samplet’ for nogle år tilbage som del af et større projekt. Firmaet Odeon A/S, som er ledende på verdensplan, når det gælder den slags, har udviklet softwaren, så man nu kan synge de nævnte steder og en række andre ’som at være der selv’.

Cd’en blev første gang præsenteret ved et releasearrangement i Rundetaarn 26. februar.

Og resultatet? Skye, som ellers aldrig bliver rigtig tilfreds med sine produkter, er efter sikre forlydener nærmest stolt!

Lyt og læs mere på Skyes hjemmeside: www.detspringendepunkt.net eller www.kortlink.dk/6fwx (Odeons præsentation) En artikel om projektet vil også kunne findes på www.kortlink.dk/6fwy (videnskab.dk) Mere akustik Samme dato som nævnt i ovenstående, d. 26. februar, var den bærende forsidehistorie i Politiken samt hele 2. sektions forside at ’Lydeksperter dumper DR-koncertsal’. Det er interessant, at ovennævnte Odeon A/S har leveret de programmer, som man har modelleret akustikken op over i både Operaen og DR’s nye Studie 1, men naturligvis ikke har noget ansvar for, hvordan softwaren er blevet brugt.

Det er imidlertid påfaldende, at et emne som akustik i den grad kan optage sindene – udover det naturligvis også handler om det stinkende dyre byggeri. Er danskerne måske ved at være modne til at forstå, at et levende lydmiljø er vigtigt for vores velvære og at det er lidt ironisk at sværge til økologisk gulerodspesto, hvis man samtidig fylder sig med øre-junk?!

GONG sidder ikke bare på den flade, men giver den én på lydbuklen, når vi i dette forår bevæger os ud i den virkelige verdens akustik, som vi vil forsøge at belive med vores lyd. Vi opsøger bygninger med markant akustik og sniger os til en tone hist og pist i al respekt for miljø, mennesker og situation.

De akustiske ekskursioner vil i første omgang blive med udgangspunkt i Københavns centrum og en lille smule improviserede, men bliver dog annonceret på GONGmail.

Se arrangements-listen bagest i bladet!

Endnu mere akustik: Iégor Reznikoff på vej.

Vi går og glæder os til Iégor Reznikoffs besøg med koncert 7. maj i Kapernaumskirken og samler erindringer fra deltagere i hans tidligere workshops og koncerter i landet. Der er ingen tvivl om, at vores gæst er noget af en kapacitet, først og fremmest når det gælder kvalificerede bud på fortolkninger af de gregorianske hymner, men også den i den sammenhæng uomgængelige viden om, hvordan akustik fungerer i forbindelse med intonation og tonesystemer. Samme viden har dannet grundlag for Reznikoffs beskæftigelse med akustikken i de huler, hvor mennesker har efterladt den første kendte visuelle kunst i form af hulemalerier. I følge Reznikoffs forskning er der en ligefrem og påfaldende sammenhæng mellem de steder i hulerne, hvor malerierne findes og den akustik man oplever samme steder.

Læs artiklen her: www.kortlink.dk/6fx7 ... og hvis du bare er nysgerrig efter at høre, hvordan manden synger, kan du finde et klip på Youtube her: www.kortlink.dk/6fx8 Iégor Reznikoffs hjemmeside: www.korrtlink.dk/6dkk Specialeopgave 1 Det viser sig, at Anne Holmstrand Jensen allerede i 1996 har skrevet en specialeopgave i musikvidenskab med titlen ’Overtonesang’ og undertitlen ’en redegørelse for fænomenet overtonesang, dets oprindelse og udøvelse i østen samt dets nutidige forekomst i vestlig musikkultur’.

Det er virkelig et privilegium at leve i et land, hvor den slags kan bestilles – i dette tilfælde fra Statsbiblioteket i Århus - og i løbet af et par dage ryger ind ad brevsprækken. Specialet kommer, som det fremgår, vidt omkring og er en kvalificeret gennemgang.

Specialeopgave 2 Det forgangne efterår kom der en henvendelse fra Sofie Thorsbro, som spiller i DR’s ungdomssymfoniorkester ’Druen’. Sofie havde et travlt efterår, for udover at forberede Druens indslag ved åbningen af DR’s koncertsal og optagelsesprøverne på DKDM havde hun sat overskriften ’Overtoner’ på sin specialeopgave på musiklinien på Holstebro Gymnasium. Ydermere havde hun valgt et ret ambitiøst perspektiv med Gallileo Gallileis far, Vincenzo Gallilei, som allerede i renæssancens plæderede for et tonesystem, som minder om det ligesvævende, vi benytter i dag. Det blev en ekstra udfordring, da hun valgte at lytte til Dr. Ali Quot som ellers af princip sværger til de rene stemninger.

Men alle skal lære af hinanden: Sofie fik sat nogle ting på plads om, hvordan overtonerne fungerer, og brugte bl.a. elementer af Subtle Voices nye cd, Subtle Summit, som værkanalyse. Og lyddoktoren fik røde ører, da det gik op for ham, at han ikke dybt nok havde forstået, hvorfor især lutspillere havde fundet frem til ’proto-ligesvævende’ temperatur 300 år før den for alvor slog igennem.

Det affødte bl.a. en planche, som anskueliggør tonesystemernes linedans mellem på den ene side hensynet til de rene intervaller, på den anden side ønsket om lige store intervaller (temperering). ... resultatet af samarbejdet? Tja, såmænd en karakter med en numerisk værdi svarende til antallet af halvtoner i en oktav!

Den nævnte planche findes på følgende side!

GONG – kun for nørder!? Redaktørens hjertesuk.

Naturligvis har redaktøren lyttet til nogle af de andre sangfugle og er da heller ikke helt døv – mange mener vist, at den formidlingen via FiliongGONG primært er et udtryk for nørderi.

Redaktøren er imidlertid ikke helt enig, og genfremsætter gerne sine argumenter for at fordre en smule, når det gælder en af de allermest oplagte muligheder for at udvikle et holistisk sprog: Det nytter ikke bare at blande toner, farver, chakraer, planeter osv. og påstå, at man har fundet et system som udvider verden. Eller forfølge en fiks idé om at ’det bare handler om at give slip’ eller lignende.

Men det er en forbandet pligt er gøre forbindelsen så klar som muligt, på de områder, hvor de nu engang er der. Og ikke aldeles ukritisk!

Og hvis det virkelig er nørderi, så præsneteres det i det mindste hånd i hånd med det legende og det sanselige, så det kan blive et vigtigt element til verdens frelse! - En verden som sandt for dyden ikke er alt for god til at finde harmoni i hverken konkret eller overført forstand!

Mange er stadig betænkelige, når det rationelle blandes med det emotionelle på en anden måde end man er blevet tryg ved, og holder sig måske tilbage for at deltage i udveksling af angst for at ytringen måske ikke vil passe. Så der findes vitterligt en ubalance, når det kommer til bladets indhold, der i øjeblikket er meget enøjet.

Imidlertid er det virkelig meningen, at det stof som tilflyder udefra skal præge og farve retningen! Det nytter ikke at holde igen i angst for censur eller dom!! Så lad endelig noget af det, du måtte have på hjerte få lov at klinge!! Du er naturligvis velkommen til at henvende dig om hjælp til præsentationen!

Så skal redaktionen til gengæld være lydhør!

Temperaturens historie – ultrakort Det kan virke som noget teknisk, svært tilgængeligt og måske ovenikøbet ret ligegyldigt, hvordan de forskellige måder at ordne tonemateriale inden for en oktav til forskellige systemer, har udviklet sig gennem historien. Men de, som gør sig den ulejlighed at gå under musikkens overflade, opdager, at her handler det reelt om, hvordan menneskets bevidsthed udvikler sig!

Da J. S. Bach med sit ’Das Wohltemperierte Klavier’ demonstrerede, hvordan det var praktisk muligt at komme rundt i alle 24 dur- og moltonearter på et klaver, skete der et kvantesping i menneskehedens musikbevidsthed: der åbnedes for svimlende muligheder og – ret skal være ret – andre døre lukkede sig langsomt.

Det er lidt forstemmende, at mange – selv på konservatorieniveau - tror, at Bachs musik var forbundet med den måde at stemme de 12 halvtoner, som er mest udbredt i dag – den såkaldte ligedeling eller ligesvævende temeperatur.

Her er den relative frekvensforøgelse ved hvert af de 12 opadgående halvtoneskridt den samme, og alle de rene overtoners særpræg blev mere eller mindre udviskede.

Denne stemning var kun teknisk mulig på tasteinstrumenter fra midt i 1800-tallet. Derefter har den grebet om sig og dominerer nu totalt verden over.

Til gengæld – og bestemt ikke tilfældigt oplevedes parallelt hermed ’tonalitetens sammenbrud’ henover de første årtier af 1900-tallet. Det var et sammenbrud der havde paralleller inden for andre områder, men herefter kunne det virke som om, at ny musik enten måtte blive forskruet og fortænkt eller banal og tom. For man havde givet køb på noget umisteligt ved at afskrive de mest essentielle elementer i harmoni: klangen, overtonerne og de strukturer, som udspringer naturligt af dem.

Længslen efter at finde tilbage til disse værdier igen kommer bla. til udtryk gennem interesse for oprindelig musik, etnisk musik og såmænd overtonesang. For de fleste sker dette for en stor del ubevidst eller som et udslag af følelse.

Kodeordet er temperering og bevægelsen igangsættes længe før Bachs baroktid, nemlig i renæssancen, hvor særlig de italienske musikteoretikere gør sig gældende. De har dels grundigt kendskab til nye matematiske værktøjer dels en ny eksperimenterende tilgang, som er kendetegnende for tiden.

De forsøger at overvinde de svagheder, som findes i de tonesystemer, der bygger direkte på natur-

tonerne. I musikken giver det sig bl.a. udslag i, at man ikke har kunnet benytte harmonier, der ligger fjernt fra den oprindelige tonika.

Hele flerstemmighedens sprog, var ved at blive beskrevet og udforsket, og det er nødvendigt med tonesystemer, som lever op til mulighederne med transposition, samspil mm. Man kan f.eks. dårligt modulere i de traditionelle tonesystemer.

Allerede i denne tid forudgribes den ligedelte oktav jvf. citatet af spanske Francisco Salinas fra værket ’De Musica Libri’: “Vi anser for vigtigt, at viola-byggere tager højde for denne ene ting: At båndenes placering bliver gjort regelmæssig, således at oktaven deles i tolvproportionalt lige store dele, som således vil udgøre tolv lige store halvtoner.“ Gallileo Gallileis far, lutspilleren, musikteoretikeren mm. Vincenzo Gallilei, lancerer i 1581 en praktisk løsning på problemet, hvor hver halvtone medfører en relativ frekvens-forøgelse på 18:17.

Når man ser den orden, der karakteriserer de ligedelte gribebrædter, er det let at forstå, hvorfor denne ide først slog igennem for strengeinstrumenter, da de samme bånd definerer længden på strenge af forskellig tonehøjde. Denne tendens peger direkte mod vore dages ligedelte oktav, som er praktisk, men hvor tertser og sekster lider under at være i omegnen af syvendedel halvtone fjernet fra deres naturlige refernecer i overtonerækken.

Bevægelsen i modsat retning repræsenteredes af Giosoffo Zarlino med den rene stemning, baseret på rene kvinter og stortertser. Men Zarlino foreslog parallelt hermed også forskellige tempererede tonesystemer, såkaldt middeltonesteming, som blev fremherskende i hele renæssancen.

Lydlægen Dr. Ali Quots klangkasse - Lystfiskeri, grej, gejl og resonans

Jeg er opvokset i en vandrig egn: åen løb lige neden for huset og ganske vist var vandet nøjagtigt så plumret som navnet – Pøle Å – indikerer, men skalle og flire stod i stimevis med snude mod strømmen og ventede bare på at lade sig friste af en orm på en krog. Senere var ekskursioner på cykel til områdets talrige søer og vandhuller sammen med kammerater og fiskeudstyr en af de bedste fritidsbeskæftigelser.

Har det nu noget med lydhealing at gøre?

Ja, for det følgende - som udspringer af et spørgsmål sendt til Lydlægebrevkassen - handler om udstyr, og det har noget at sige i både den ene og den anden verden.

Spørgsmålet og svaret findes længere fremme, men for at sætte pointerne i relief vil min doktorale opfordring til læserne lyde: “Ta’ med ud og fisk!“ Min første fiskestang står mejslet i erindringen. Det var en massiv glasfiberstang – det havde været betragtet som finere, hvis den i stedet havde været af fiberrør – håndtaget var lavet af en træ-kerne betrukket med et riflet gult plastmateriale: alt i alt en stang som i bund og grund var billig, men ikke desto mindre elsket!

Hjulet var til gengæld af udsøgt kvalitet, og det kan suge i kroppen af længsel, når jeg bare tænker på det: meget lille i et særpræget men smukt design, sort-eloxeret og med avanceret mekanik, der gav et nydeligt lineoplæg og en tilfredsstillende følelse: man fik lyst til bare at dreje det håndtag, uanset om man så bare sad i en stol på sit værelse.

Med andre ord: Denne lydlæge underkender ikke glæden ved godt værktøj!

Når en flok kammerater tog sammen på fisketur er det klart, at vi udveksklede erfaringer og som en gestus tillod hinanden at prøve, det udstyr, der som regel føltes lidt fremmed og ’forkert’ men også undertiden kunne vække misundelse.

En af flokkens drenge var søn af direktøren i den lokale afdeling af Handelsbanken – som det hed dengang – men det var sympatisk at se, at det af hans mange sæt udstyr, han oftest brugte, ikke var det mest avancerede, men det han havde haft længst og følte mest for – for sådan er det ofte med drenge og deres udstyr – og gamle bukser!

Og det var heller ikke nødvendigt at deltage i et flercifret antal ture for at komme på det rene med, at den der fangede flest fisk ikke nødvendigvis var den med det dyreste udstyr, men i bund og grund var den der havde mest sans for det. Det fascinerende er, at der gives dage, hvor man føler sig døv, fremmed og lukket overfor naturens tegn og andre, hvor man er mere vågen. Det spændende spørgsmål er, om sansen for at lokke aborrer til at hugge er noget man kan opøve og om det i givet fald kan ske med en teknik eller må udvikle sig organisk!

Jeg tror ikke der findes nogen som vil påstå, at det lystfiskersamvær som vi drenge dyrkede var en usund hobby, tværtimod. Alligevel bar det på elementer af perverteret afsporing – åh, hvilken fryd at trække billedet lidt hårdt op, men perverteret betyder ifølge ordbogens definition egentlig bare unaturlig/ fordrejet!

Det var ganske vist en afsporing, hvor vi lå under for en kulturelt prægning, som vi næppe kunne have gjort meget ved, og vi var sikkert i virkeligheden ramt af den i langt mindre grad end andre lignede lystfiskerdrenge, for det var ikke et hårdt opskruet ræs, hvor gruppens accept var afhang af det rette udstyr! Denne sidste tendens er sikkert ikke blevet lettere at omgå for drenge i vores nutid, hvor man jo slår mønt på alt, hvad der rimer på lyst.

Men pointen er, at nok dyrkede vi alt det gode ved samvær, lys, luft, direkte kontakt med naturen, liv og død osv. alligevel brugte vi, hvis man gør det op i tid og midler, lige så meget eller mere på at følge med på udstyrssiden ved at drømme med næsen i produktkataloger, ose i sportsmagasiner, sammenligne med kammeraterne osv., osv.

Behøver jeg at gøre rede for, at de egenskaber for et produkt, som i katalogerne blev fremhævet som vigtig, måske ikke altid havde så stor betydning for anvendeligheden? Det var kort og godt først og fremmest grej-gejl!

Det sættes yderligere i relief af, at jeg ikke husker mange situationer, hvor vi har fokuseret på sammen at lære mere om fisk og fiskeri i marken: det foregik ganske vist sammen, men hver måtte klare sit, der var en slags blufærdig distance i beskæftigelsen, som dog vel at mærke også virkede helt på sin plads og velgørende.

Nu kan man faktisk lære og udvikle sig ved at beskæfige sig med udstyr også, men det giver mening at pege på, at vi som samfund har et uforholdsmæssigt tungt fokus på ting der kan købes. Der er næppe mange familier der har fået mere dybde, fokus og variation i deres samtaler efter at have indrettet ’samtalekøkkener’. Og hvor stor en del af husholdningsmaskinerne der reelt forbedrer arbejdsprocessen og resultatet er nok også et spørgsmål.

Jeg vil alligevel være min far evig taknemmelig fordi han som et lille ritual sørgede for at have ’Nap og Nyt’ – en sjælden kombination af grejkatalog og lystfiskermagasin - med hjem fra arbejde til mig hvert forår. Min far som i isvinteren ’81-’82 sammen med Lars’ far og drengeflokken - som nu var nærmest voksne - fik lov at komme med på tur med kutter fra Gilleleje. Hans udstyr? – 100 m fiskesnøre på vindsel lavet af to stykker rundstok og to stykker træliste og for enden af snøren en hjemmelavet kobberrørs-pirk. Hvem var den eneste der fik noget med hjem? – en krabat af en torsk på 12kg!

Hvis læseren synes, at der efterhånden er rigeligt med lystfiskerhistorier – de her refererede er i øvrigt alle 100 % sande – så er forklaringen ikke kun lystfiskerens hang til overdrivelser, men også at alle billederne kan overføres til den kultur, der er ved at opstå omkring lydhealing.

Der findes virkelig temmelig mange, der forsøger at formidle et budskab om, at en rigtig syngeskål skal være legeret af syv planet-forbundne metaller, der er rørt sammen (venstre om) ved fuldmåne på en bjergtop i Himalaya. Og markedet for instrumenter, vindharper, stemmegafler og lyd-cd’er, der tager afsæt i ’magiske’ frekvensforhold, som oftest rimer på planeter, chakraer, farver, stråler og auraer i en stor pærevælling, er kolossalt og i den grad i fremmarch.

Eksempelvis er et meget populært produkt i subkulturen, hvor ideen om lydhealing har taget ved, de såkaldte krystal-syngeskåle. Man får gang på gang at vide, at disse skåle er fremstillet af knust bjergkrystal, ofte garneret med en lille sang om rumfartsteknologi. Men i bund og grund kunne man lige så godt sige strandsand! Materialet er fint kvarts-sand, som er hovedbestanddel af sandet på en almindelig dansk strand! Bjergkrystal er ganske rigtigt store kvarts-krystaller, men jeg kan garantere for, at man for at fremstille skålene ikke har ofret krystaller af en størrelse, som berettiger til benævnelsen bjergkrystal. Det ville være helt og aldeles korrekt at kalde materialet, en sådan skål er lavet af, for glas, men sælger det?!

Ovenstående illustration er fra en af markedets største forhandlere, men desværre også én blandt mange, mange brådne kar, når det gælder mere end tvivlsom markedsføring! Her er et sæt skåle‚ ’Solid Gold Therapeutic Series’. En syv tommers (18 cm diameter) skål koster omkring 9.000,- kr. Og det er da nok en slat, men hvis de virkelig var lavet af massivt guld, som navnet indikerer, ville det være et røverkøb, da guld koster i omegnen af 100.000 kr. kiloet og har en høj massefylde. Mao. svindel og bedrag, som gennemføres i samme betænkelige stil i ’Ruby Series’, ’Rose Quartz Series’, ’Precious Metals Series’, ’Crystal Tuning Fork’ etc. etc.

Altsammen spundet ind i en verden af gudinder, planeter, stråler, chakraer osv. Hvem sagde terapi?

Nuvel, personligt tror jeg ikke, man helt skal undgå lidt gøgl og gejl, når man skaber en kultur og ingen skal høre mig jamre over en spirende subkultur, hvor musikinstrumenter anvendes i kærligt og helbredende øjemed i klarhed og ro og direkte på kroppen, det er faktisk en meget positiv tendens!

Men overfor ting-gejlet står en skikkelse som Ashish, som i over tyve år dedikerer al sin tid til en af klodens dybeste lydhealingstraditioner uden at erhverve andet udstyr end den tanpura, som ledsager sangen.

Der er sikkert nogle kulturbetingede forhold i det.

Hvis jeg ikke havde boet i et-værelses tror jeg nok jeg havde brugt en formue på instrumenter, for jeg er dels et barn af min samtid og kulturkreds, dels smittet af min fars ting-gen. Og vel fylder de godt op, de instrumenter jeg har, men en stor del af dem er hjemmelavede, og de fleste kender mig som forfægter af det synspunkt, at en syngeskål af aluminum, som startede sit liv som salatskål i Netto ingenlunde behøver at stå tilbage for en ’krystalsyngeskål’.

Det skal være tilladt at glæde sig over ting og vi må glæde os desto mere over, når vi kan bruge dem til afsæt for drømme. Men det er ikke uvæsentligt at være klar på, at det ofte i høj grad netop er det, det handler om. Jeg synes personligt ikke drømme bliver smukkere af at være spundet ind i en ’spirituel’ referenceramme, ofte tværtimod.

I den meget anbefalelsesværdige og andetsteds i dette blad omtalte programserie ’Musikministeriet’, produceret og sendt af SVT, er en af de meget tankevækkende indslag en test, hvor et panel bestående af otte ledende svenske musikere, musikere og musikkendere skal vise, at de kan høre forskel på meget dyre og eksklusive instrumenter i direkte sammenligning med instrumenter som akkurat er niveauet over ’legetøj’: - Gibson Les Paul studieguitar til 500.000,- sek. mod en guitar til 1.000,- sek.

- Stradivarius til 10.000.000,-sek. mod en violin til 449,- sek.!

- Og endelig et Yamaha koncertflygel mod en iPhone!!

“Hjertet i bevægelse: Mae-Wan Ho viser os billeder af hjerterytmer, såkaldte kardiogrammer. Nogle er meget uregelmæssige, andre næsten helt regelmæssige. Vi får lov at gætte: Hvilket kardiogram aftegner det sunde hjerte?

Det viser sig at være det mest uregelmæssige. Fordi hjertets naturlige rytme er uregelmæssig. Hjertet forholder sig hele tiden til sine indre og ydre omgivelser. En næsten regelmæssig hjerterytme er tegn på, at hjertet ikke længere forholder sig til noget uden for sig selv.“

Et ’usundt’ hjertekardiogram. Alt for regelmæssigt!

Stradivarius vs ’ legetøj’.

Skærmbillede fra udsendelsen

Der var tre af de otte, som gættede rigtigt mht. violinerne, og det var ikke meget bedre med de andre to kategorier!!

Se udsendelsen på www.kortlink.dk/6adb Til de læsere, der er utålmodige efter at læse brevkassens spørgsmål og svar, må jeg appellere om endnu lidt tålmodighed, for først skal vi se på et citat fra Nyt Aspekt. Jeg var glædelig overrasket over at finde det netop dér, for min fordom mod deres formidling er netop noget i retning af en forlængelse af spirituelle gedemarkeder som SindKrop-Ånd, der i en endeløs strøm præsenterer nye mere eller mindre sensationelle, mere eller mindre befæstede (lige så ofte det sidste som det første) terapier, varer og værktøjer.

En af hoftankerne i miljøet - som spejler sig i musikken, billedsproget, det skrevne sprog osv. - er en forestilling om muligheden for at genoprette en tabt balance og harmoni med verdensaltet, ofte ud fra et simpelt input, det være sig lyd, krystaller, diæt eller mantraer.

Citatet, fra en reportage skrevet af Mette Løgstrup, vedrører en konference, der er blevet afholdt i København om såkaldt kvantemedicin:

Jeg ved om nogen, at simpel musik kan være healende, jeg ved også, at grænselinien mellem det simple og det banale varierer fra menneske til menneske og hver må have sin smag. Men alt for ofte blander man begrebet harmoni og sødsuppe sammen. Harmoni er som begreb meget favnende, som anført i en tidligere artikel om renæssancens musik: “Harmoni er, når (tilsyneladende) uoverensstemmelser går op i en højere enhed.“ (på træsnit af Franchino Gaffurio).

Musikkens harmoni indeholder konsonans - de nemme og letfordøjelige tonerelationer – og dissonans – de mere krasse og svært fordøjelige relationer. Det gælder for så vidt også madlavning og fiskture! Og kærligheden er i sit væsen ukompliceret, men det betyder ikke, at en kærlighedsrelation hele tiden er det!

I øvrigt er det pudsigt, at vi faktisk er på sikrere grund, hvis vi vil sætte ord på graden af konsonansdissonans, end når det handler om varme-kulde. For sidstnævnte har ét fikspunkt – kuldepolen, det absolutte nulpunkt, -273oC, mens varmens øvre ende fortoner sig opadtil. Den menneskelige harmoni i både klima og krop – sidstnævnte på 37O er hårfint kalibreret. Men musikken har både en klart defineret konsonans-pol – oktaven – og ditto dissonans-pol – tritonus og den rene kvint som parallel til den fint kalibrerede kropstemperatur.

Mandalala-feltet i forregående spalte er en måde at ordne den tolv-delte oktav i et symmetrisk mønster eller en mandala om man vil - så alle retninger og alle forbindelseslinier har en indbygget mening. Det er en tre- eller firdimensional kvintcirkel. Midteraksen afspejler graden af konsonans hhv. dissonans.

Og så er vi ved at være klar til spørgsmålet, som tager afsæt i det sikkert store potentiale i at anvende stemmegafler som teraputiske redskaber, lydhealingsinstrumenter, der kan stimulere forskellige kropspunkter med vibration:

Men der er en blufærdighed overfor at gøre musikken til noget teknisk. Der er imidlertid sikkert mindre grund til at frygte for, at musikken bliver talt ihjel end vejret, for ligesom mange forskellige faktorer spiller ind i klimaspørgsmål og skaber et komplekst billede, er musikken, uanset den langt hen ad vejen kan rationaliseres, et spil med så mage faktorer, at vi kan blive ved i det uendelige, så det i sidste ende er alligevel bliver oplevelsen der tæller!

Spørgeren en kvinde som arbejder med lydhealing: “ ’Ligevægtet’ og ’uvægtet’ stemning af en stemmegaffel, hvad vil det sige? Har det noget med tempereret og utempereret stemning at gøre?

En resonanskasses størrelse, hvilken betydning har den? Jeg tænker på at kunne høre en stemmegaffel og at folk kan synge med den. Har købt to resonanskasser med to stemmegafler. Hvis man laver kassen større, skal den så have bestemte dimensioner i forhold til den klang, som den skal forstærke?

Sælger du stemmegaffelsæt? I så fald vil jeg gerne købe et sæt med 12 toner. Om det skal være ligevægtet eller uvægtet kan jeg ikke svare på før jeg ved, hvad det indebærer.“

Stemmegaffel med resonansboks

Lydlægens svar: Jeg forstår din forvirring, for begreberne findes ikke på dansk og jeg er lidt ærgerlig over at måtte pege på, at det er et udslag af meget dårlig oversættelse af det, de viser tilbage til - sandsynligvis fordi oversætteren ikke selv aner noget om det!

Mit gæt er at 'ligevægtet' og 'uligevægtet' viser hen til det engelske calibrated hhv. uncalibrated, som slet og ret betyder, om stemmegaflerne er stemt, altså om deres frekvens er defineret og tilsigtet. I den forstand kan en 'uncalibrated' stemmegaffel udmærket have en lige så smuk eller smukkere klang end en 'calibrated'. Distinktionen har gjort sig gældende i de forsøg, man har gjort ud fra teorier om at bestemte frekvenser er virksomme overfor forskellige skavanker. Hvis man f.eks. mener, at 256 Hz er særligt egnet til at opløse nyregrus og gerne vil bevise det, må man jo lave et eksperiment, hvor man behandler en passende mængde nyregrus-patienter i et dobbelt blindforsøg, hvor den ene gruppe behandles med stemmegaffel stemt til de 256 Hz (’calibrated’), og den anden gruppe behandles med en stemmegaffel, hvis frekvens kan være hvadsomhelst, bare ikke 256 Hz (’uncalibrated’).

Sammenhængen mellem tonens frekvens (tid) og bølgelængde (rum) er en magisk nøgle til musikkens magi: At sammenflette tid og rum: Frekvens x bølgelængde = Konstant (lydens hastighed). f x λ = 340 m/s Vi kan tage et eksempel, som svarer til den dybeste tone på vibrafonen overfor (c= 256 Hz): 256 Hz x λ = 340 m/s. λ= 340 m/s : 256 Hz = 1,328m Da rørene er lukkede i den ene ende, så lydbølgerne rejser både frem og tilbage, kan man nøjes med den halve længde. Det rør, som bliver monteret under vibrafonens 256 Hz klangstav skal altså være 66,4 cm langt!

På samme måde gælder det med stemmegaflerne, men det bliver meget mere komplekst end med rørene, som i princippet kan anskues som rene længder - én-dimensionale - mens en resonanskasse jo har tre dimensioner: højde-bredde-dybde.

En tanpura - hvis græskar jo er en tredimensional resonator kan man jo også stemme, så den lyder smukt i flere lejer. Med andre ord betyder dimensionerne af en resonanskasse noget mindre, end hvis det handlede om et resonator-rør!

Resonans er en overset men meget afgørende faktor for klangens udfoldelse. Og de gamle drenge har været meget bevidste om det, tænk blot på bordun-/ alikvot-strengene på flere instrumenttyper. I forbindelse med dit spørgsmål er det nok befordrende at tænke på de resonansrør, som befinder sig under en vibrafon.

Der findes en type resonanskasser til stemmegafler, som er opbygget efter samme princip som et resonatorrør. De er åbne i den ene ende, så der kan opstå stående bølger med svingningsbug ved åbningen. Her skal kassens længde være ¼ af tonens bølgelængde.

Rørenes længde er afpasset til bølgelængden af den tone, som udsendes fra klangstaven, de er anbragt under. Og det er ikke bare for et syns skyld: de forlænger og forstærker stavens klang betydeligt!

Stemmegafler er formgivet, så de giver en vedholdende ren (overtonefattig), tone, Dens to ’grene’ låser så at sige hinanden til samme frekvens.

Jeg sælger ikke stemmegafler, og jeg må indrømme, at jeg har afsmag for den markedsføring som mindst 80% af udbyderne i lydhealingsinstrumenter har gang i (dyre produkter, som sælges vha. spirituelle 'buzz-words' og gejl). Jeg synes dog, at ideen med at anvende stemmegafler på kroppen evt. ifm. meridian-punkter ol. er meget spændende, så jeg er spændt på at høre, hvad det afføder i dit laboratorium!

Helsebringende hilsener Ali Quot

PS! Tillad mig meget varmt at anbefale 'Musical Instrument Design' af Bart Hopkin, som på en meget velgørende måde beskriver alle sammenhængene i lydfysik, mens den anviser, hvordan man selv kan lave såkaldt primitive instrumenter!

Proportionsstudiet overfor er et udtryk for Albrecht Dürers (1471-1528) hånd og ånd. Længst til venstre en målestok som er delt op som overtonerækkens længder: 1/2- 1/3- 1/4- 1/5- 1/6- 1/7- 1/8- 1/9- 1/10, svarende til tonefrekvenserne nr. 1-10 i rækken – et menneske i et spænd over godt fire oktaver... men hvis han havde fortsat legen, med stadigt mindre underdelinger, var det blevet et uendeligt antal!!

Når vi i ovenstående er gået en lille smule ind i det tekniske omkring resonans, er det fordi, det med rette er i fokus i al lydterapi, idet healingens effekt jo må tænkes at hidrøre fra den resonans, der opstår mellem lydgiver – stemme eller instrument – og krop, evt. blot den syge kropsdel.

Udfordringen ligger dog i, at menneske-kroppen er et meget komplekst instrument, som er sammensat af mange forskellige vævstyper, og hvor mange organer og processer har egne rytmer, som varierer på en organisk måde. ... og så er det vigtigt at have med, at sundhed altså – som det blev udtrykt i citatet om hjerterytmer – ikke nødvendigvis spejles i den simpleste form for harmoni.

Kroppen skal både stimuleres, udfordres, lindres, plejes, pirres, opbygges, provokeres, opspændes, afslappes, varmes, kølnes, belastes, forløses,....

Og det gælder såmænd også sindet! Pesonligt tror jeg, at den altafgørende mulighed for lydhealing ligger i, at den kan føre krop, følelse og forstand sammen. Ved at forstå musikkens væsen – ikke nødvendigvis på basis af tekniske termer – har man et fantastisk fundament til at forstå spillene mellem individ og gruppe, mellem indre og ydre, mellem mikro og makro, mellem sjæl, krop og ånd, mellem leg og alvor.

At tage udgangspunkt i klang og i kroppens egen resonans er simpelthen det rigtige sted at starte, men ikke det eneste!

Endnu et eksempel på new age-markedsføring, her er det stemmegaflerne, det går ud over: “Dette utrolige sæt af fem stemmegafler er specielt designet til at stimulere chakraerne i midterdelen af torso. De gamle tibetanere, assyrere, ægyptere, grækere og amerikanske indianere kendte den fantastiske kraft, der er indeholdt i en enkelt tone.

Mange af deres instrumenter, såsom tibetanske klokker, hinduernes gonger (???, red.), græske huleharper (’lair harp’: begrebet er hjemmelavet, så det er ikke til at sige, hvad det evt. dækker over!

Red.) anvender enkeltstående toner til at frembringe healing og afslappelse. Vores ’Sharps’ sæt gengiver nogle af de grundlæggende toner, som kan findes i de pythagoræiske og rene skalaer. Disse specifikke toner vil sammen med vores Accusonic™-teknologi, give dig den højeste kvalitets lydbølger, som vil stimulere et mere flydende samspil mellem krop og sind. Alle vores vidunderlige sæt leveres komplet i træ-æske med superb finish med forsænkede messinghængsler og låsehægte, ligeledes af messing. * C 266.6 Hz Den Hellige Kalks Stemmegaffel * D 300 Hz Dan Tien Stemmegaffel * F 355.5 Hz Det Øvre Hjerte (!!!, red.) Stemmegaffel * G 400 Hz Hjernestamme Stemmegaffel * A 444.4 Hz Øvre hjernecenter Stemmegaffel“ .... tja, man hører det næsten for sig! Så du lyset, hørte du lyden!?

Intetsteds på produktets hjemmeside gives en forklaring på hvad det varemærke-registrerede begreb Accusonic går ud på. Til gengæld vil man på firmaets startside kunne læse følgende: ”I modsætning til andre forsøger vi ikke på Metaform at anvende utilstrækkelige ord for at beskrive det, som egentlig ikke kan beskrives.”

Jo tak, ovenstående er ganske rigtigt kun antydninger og faktisk slet ikke blandt det værste, man kan finde på markedet, men for at komme frem til den citerede sætning skal man kæmpe sig gennem 1.230 ord, 7.593 tegn af den sædvanlige pærevælling om relativitetsteori og ’urgamle’ civilisationers indsigt med henblik på at introducere dette mirakel-middel… stemmegafler!

Det er ikke fordi, jeg mangler tiltro til stemmegaflers potentiale i terapeutisk øjemed, som jeg også skrev i brevkassesvaret. Problemet ligger i, at subkulturens velmenende og hårdt arbejdende terapeuter ligger under for en direkte fortsættelse af skolegårdens ”vi-har-noget-du-ikke-har-og-duskal-ikke-regne-med-gruppens-accept-før-du-harkøbt-det-også”… hvorefter lille Lise køber viskelæderet/ skoene/ tasken/ parfumen for blot at opdage, at accepten i bedste fald er hul.

Det er en formelig drift for terapeuter at fremstå som ’professionelle’, at have styr på situationen og værktøjerne. Produkterne er som sminke, men det er totalt meningsløst i en kultur, som påkalder en dybere virkelighed!! Man kan ikke købe sig til visdom, og pseudo-visdom gør mere skade end gavn! En viis indstilling vil være først og fremmest at erkende sin uvidenhed og manglende erfaring, dernæst gå i gang med ærligt at indhøste observationer og erfaringer!

Dilemmaet er naturligvis, at de alternative pionerer er underlagt nogle markedsmekanismer, og der skal jo brød på bordet! Men det er lidt påfaldende, at de ’esoteriske’ budskaber sælges med reklamernes glittede overflade og stil, og at den moderne parallel til indernes religiøse valfart, Kumbh Mela, er det gedemarked, som Sind-KropÅnd-messerne udgør!

Behandlere har ofte samme blufærdighed for at udvikle teknik og metoder sammen som lystfiskerdrenge i puberteten. Mange vil opleve, at deres behandlinger for at lykkes kræver et ’beskyttet rum’ og det er vel for så vidt helt regulært, men det vil da også være helt regulært, når skeptikere får mistanke om, at det kan skyldes, at facaderne er falske!

Stimuleret af spørgsmålet om stemmegafler har jeg været på en fisketur på nettet efter rapporter om deres terapeutiske egenskaber.

Imidlertid kunne jeg kun finde én videnskabeligt funderet rapport om stemmegaflers terapeutiske anvendelse og det var som diagnostisk redskab i forbindelse med nervepatienter.

Jeg har ikke helt forstået princippet i proceduren, men i disse forsøg skelnede man akkurat mellem en gruppe, hvor man anvendte ’stemte’ stemmegafler og en anden, hvor de var ustemte.

Rapporten, som stammer fra North Middlesex Hospital, London, kan ses på www.kortlink.dk/6dv5 Sangens yoga og åndedrættet Der har tidligere her i bladet været fokus på åndedrættets rytme og på fridykningsrekorder, som går ud på at holde vejret under vand.

Det er veldokumenteret, at korsangere opnår en gavnlig virkning af deres hobby, og at en vigtig del af det må henregnes til en øget iltoptagelse. Det må også betragtes som et faktum, at korsangere får styrket deres immunforsvar.

Sang kan på linie med yoga træne åndedrættet til en balance mellem krop og sind, men i sang er fokus generelt mere udadrettet. Det betyder omvendt, at kontrasten mellem ’laboratoriet’ og dagligdagen kan være mere jævnt glidende. Dette aspekt støttes af sang i fællesskab, mens man, hvis man er tilstrækkelig grebet, endvidere kan benytte sangen og dens åndedræt langt mere indadrettet og dybtgående på egen hånd, helt på linie med dybtgående yoga-øvelser.

Den del af den sang-yogiske træning, som handler om resonansens virkning i kroppen er lidt vanskeligere at gøre rede for videnskabeligt, men der er næppe nogen sangere, som er i tvivl om, at den er væsentlig.

Med andre ord: Sangens yoga dækker lige så bredt et spektrum som den traditionelle yogas forskellige discipliner kendt fra opdelingen i hatha- layabhakti- jnana- raja yoga: Krop: Muskler og åndedræt styrkes og udvikles.

Energi: Man opnår evne til at mærke og bevæge resonans.

Emotionelt: Sang dækker hele paletten af individuelle og kollektive følelser. Kontakten sker meget direkte og i et afklaret rum.

Ratio: Musikken inviterer til en levende forholden sig til begrebet vibration, som det folder sig ud i tid og rum. I sidste ende vil en forståelse af sangens grundelementer og deres struktur lede til det fælles udspring af musik, sprog og matematik.

Intuition: Et fortærsket begreb, men når de øvrige elementer arbejder sammen, blomstrer intuitionen (eller omvendt). Mange sangere beretter om transcendens-tilstande opnået gennem sangen.

Vi vil naturligvis som altid beskæftige os med hele dette spektrum i dette og kommende numre af FiliongGONG, men nu tager vi lige et par skridt videre med åndedrættet. Overtonesangen er ikke den mindst interessante i denne forbindelse: Den fine justering af klangrummene i ansatsrøret i samspil med en jævn primærtone i stemmebåndene giver en enestående balance, hvor sammenligningen med en surfer, der rider på bølgen, er nærliggende.

Undertegnede synes som udgangspunkt ikke, sang er noget, der burde rime på rekorder, kvalifikationsrunder, bedømmelser, semifinaler, at blive stemt ud osv. Omvendt er fascinationen af menneskets grænser, som de fremstilles i f.eks. Guinness rekordbog stor. Åndedrættet i yoga og sang handler om forfinelse: at nuancere og kvalificere en automatproces, men lungekapacitet er nu heller ikke af vejen!

Indtil for 4 år siden lød rekorden for længste ubrudte tone sunget af et menneske på 29,03 sekunder. Men så trådte den australske overtonesanger Dean Frenkel frem på det australske Tvselskab ABC’s program ’Enough Rope’ med den erklærede hensigt at fordoble rekorden for snurrende kameraer. Det lykkedes næsten, og det var vel at mærke ikke bare med en enkelt spag og forsigtig tone, men tydelig, ganske kraftfuld og nydeligt varieret overtonesang – undervejs blev det til over 100 skiftende toner i overtonelaget.

Kort efter faldt jeg på det anbefalelsesværdige Overtone Music Network på nettet over en video, som Tran Quang Hai har lagt ud, hvor han synger en overtonemelodi igennem tre gange uden at trække vejret undervejs. Så vidt jeg kan se på afspillerens tidstæller, er Mr. Hai oppe på 58 sekunder uden afbrydelse. Se denne indsats på: www.kortlink.dk/6akv

Tran Quang Hai med en stemme-spektrografisk analyse

I det hele taget vil man kunne finde mange interessante musik- og stemmerelaterede videoer på nettet. Her er en lille rundtur på Youtube: - Pudsigt nok vil man kunne finde en sært lydende hane, hvis galen er blevet uploadet som formodet verdensrekord. Tiden? – 58 sekunder! www.kortlink.dk/6dvb - … også på dette område er der kamp om pladserne, og hvis man også skal vurdere ud fra det kunstneriske indtryk, vil den følgende på trods af de beherskede godt 10 sekunders gal kandidere til en plads: www.kortlink.dk/6dvc - Mere kunstnerisk overtonesang af Natascha Nikeprelevic – faktisk virkelig bemærkelsesværdigt: www.kortlink.dk/6dvf - Miroslav Grosser synger ’An die Freude’ med overtoner: www.kortlink.dk/6dvk

Dean Frenkels notering blev 57 sekunder, og verdensrekorden kan beskues på følgende link: www.kortlink.dk/6akx Man har vel bevaret noget af barnet i sig, så en aften i vaskekælderen, mens centrifugen kørte, kunne jeg ikke styre min nysgerrighed for at se, hvor længe jeg selv kunne holde en tone kørende uden afbrydelse, og nåede i første hug op på 41 sekunder. Siden blev den notering ved et busstoppested forbedret med 10 sekunder, så nu kan jeg snart ånde Dean i nakken, og det vel at mærke uden fokuseret træning!

- Af den store mængde overtonesangere, som har upladet eksempler og vejledninger, kan den norske ’Stigandr’ anbefales. Han er grundig, dygtig og præcis så selvbevidst, som overtonesangere åbenbart skal være. Begynd f.eks. her: www.kortlink.dk/6dvm - ... og mens et væld af sangere kæmper om at udlægge teksten, vil man kunne finde pioneren på feltet David Hykes i en hyggelig impro-session med perkussionisten Chris Birkett. David viser, at han har andre strenge at spille på end stemmen, f.eks. saz’ens: www.kortlink.dk/6dvq

- Ashish Sankrityayan har lagt en af sine inciterende koncerter op i bidder: www.kortlink.dk/6dvp - Pygmæsang er fascinerende. Start f.eks. her: www.kortlink.dk/6fy6

- Lori Cotler er også en forrygende og meget smuk konnakolist, her med mester-perkussionisten Glen Velez: www.kortlink.dk/6fxh

- Nicola Sedda synger fra 40 Hz til 14.079 Hz – det er 8½ oktav! www.kortlink.dk/6dv8

- … og for naturromantikere et klip med Maria Leigh, som under et træ trakterer to rammetrommer som ledsagelse til egen konnakol: www.kortlink.dk/6fxm

- Der ligger adskillige klip på YouTube, hvor sangere synger glas itu. Helt i tråd med temaet om resonans. Sangeren finder glassets egen-resonans og synger den tone kraftigt. Begynd f.eks. her: www.kortlink.dk/6dva

- Og der er sandelig også noget spændende at finde herhjemmefra. Shohreh Shahrzad kommer ganske vist fra Iran, men bor nu i Nordvest, og der er rytmer i hende, her en video fra et privat bryllup: www.kortlink.dk/6fxq

- og vi kan jo lige så godt fortsætte, nu hvor der er taget fat på ekstrem-paraden. Mariah Carey er kendt som en pop-stjerne med et usædvanligt organ. Med sin stemme spænder hun usædvanligt vidt både mht. dynamik og toneomfang. Hun har bemærkelsesværdigt ubesværet adgang til det såkaldte ’fløjteregister’. På YouTube kan eksempelvis startes på følgende link, hvorfra du vil kunne få adgang til andre sangerinder med imponerende stemmeomfang. www.kortlink.dk/6fxf Wikipedia om registre: ”Inden for sang er registret et udtryk for måden hvorpå man bruger stemmebåndene. Dette går fra det dybe fuldregister over mellemregistret til det høje randregister, hvorved man henholdsvis bruger hele stemmebåndene til kun at benytte randene af båndene.

Et menneske har tre forskellige registre.

1. Fuldregister/talestemme. Benyttes af bassangere.

2. Randregister/falset. Benyttes af tenor-, alt- og sopransangere.

3. Fløjteregister Benyttes meget sjældent og primært i rytmisk musik. Fx. Mariah Carey.

For at kunne synge på en sund måde, skal man skabe forbindelse mellem registrene således, at man ikke presser nogen af registrene hverken op eller ned. Med sangteknik og øvelse træner man hvert register så disse hænger sammen og fungerer sådan, at man kan synge både kraftigt og svagt i et hvilket som helst toneleje.

Dette gælder både klassisk og rytmisk musik.

På den rigtige måde, kan man synge på mange forskellige måder i hvilket som helst register. ”

Rytmer på Youtube: - Den danske guitarist, perkussionist Henrik Andersen har uploadet sin film om det sydindiske rytme-system Konnakol. Han underviser bl.a. på Rytmisk Center, Vesterbro, Kbh. og arbejder sammen med den fabelagtige perkussionist Pete Lockett, som også kan findes på YouTube.

Begynd her: www.kortlink.dk/6dvn

- Men man behøver slet ikke instrumenter, når man har en musikalsk begavelse som Nadishana. En GONG-delegation har set ham til Hamsa Festival i Sverige, og ’forrygende’ er et fattigt ord i den forbindelse, så her må mindst et par links til: Hjernemassage: www.kortlink.dk/6fxn Rytmemassage: www.kortlink.dk/6fxp Ved at søge videre i Youtube skulle det hurtigt blive klart, at det altså ikke er fordi, han er bange for instrumenter! Han er i øvrigt en glimrende overtonesanger, og der kan kun opfordres indstændigt på at søge videre ud i hans fantastiske univers – vi håber at kunne invitere ham ved lejlighed!

- Et af de meget frugtbare områder at søge på er Body Percussion. Start f.eks. her: www.kortlink.dk/6dvu - Beslægtet hermed er Human Beatbox, f.eks. denne franskmand, hvis mundtøj er et fuldt besat orkester: www.kortlink.dk/6dvv - Perkussion-solo på vulkanske sten: www.kortlink.dk/6aky - En manualist er en musiker, hvis instrument er håndfladerne, som kan frembringe ’pruttelyde’ vha. lufttryk. Det er ikke mange, der når Gerry Phillips niveau. På følgende klip spiller han The Entertainer på sine håndflader. Man vil også kunne finde instruktionsvideoer på YouTube blandt de mange, han har lagt op. www.kortlink.dk/6dvd - En powerball er en mellemting mellem et træningsredskab for håndleddene og rent og skært legetøj – et plastik-indkapslet gyroskop, som kan sætte voldsomme centripetalkræfter i sving.

Forbindelsen til musik er naturligvis den frekvens, rekordjægerne kommer op på, over 10.000 omdrejninger pr. minut, svarende til 166,7 Hz menneskets stemmeområde. www.kortlink.dk/6dvr

Hør og rør ved klangen

/Skye

På www.kortlink.dk/6fwg vil du kunne finde samme tekst med 11 forskellige MP3-filer med lydeksempler frembragt på samme messingrør.

Her er mit messingrør. Det er 61,7 cm langt, diameteren er ca. 20 mm og godstykkelsen – rørets vægge – lige godt 1 mm.

Denne del af legen er endnu bedre med lange rør, hvor man dels vil kunne finde flere klare overtoner, dels meget fysisk vil opleve de dybe toner fra visse punkter og endelig generelt vil opleve, at tonen bliver ved og ved, når den først er anslået. I Tårnstudiet har vi et meterlangt, tungt alu-rør på henved 8 cm i diameter, som, når det hænges op i knudepunkterne, vedholdende kan synge sin dybe tone i 10 minutter, og svinger sig dybt ind i kroppen.

Men vi skal også lokke lyd frem af røret på andre måder!

Det er en vigtig pointe, at man kan lave musik på rør af mange forskellige slags materiale og med mange forskellige dimensioner, men at der dog findes visse kombinationer, som vil kunne gøre et rør egnet til at frembringe toner på en bestemt måde eller til bestemte klange.

Når jeg som her holder røret på dets midte, mellem tommel- og pegefinger, og anslår det med en resolut men blød fingerblomme, vil jeg høre en smuk og vedholdende tone, eb’’ (to-strenget es) på ca. 609 Hz. Vil du følge tonen ’til dørs’ skal du have mindst et halvt minut til rådighed!

Ved ganske enkelt at ændre positionen og i stedet holde røret på dets knudepunkt, 22½ % af dets længde fra den ene ende – altså 13,9 cm – vil røret nu i stedet synge på et bb (lille b) på 224 Hz. Oplevelsen bliver nu meget fysisk, fordi jeg tydeligt kan mærke denne dybere vibration i fingrene.

De to toner er på trods af tilsyneladende kvint-slægtskab ikke del af samme overtonerække, dem er der nemlig flere af i et anslået klingende metalrør.

Selvom det egentlig ikke er strengt nødvendigt, har jeg slebet en skarp kant, så man lettere kan bruge røret som kantblæst langfløjte á la japansk shakuhachi. Den tonerække, som her fremkommer, er i bund og grund overtonerækken udgående fra c’ (enstrenget c) = 260 Hz. Denne tone opstår helt enkelt som et udslag af rørets (bølge-) længde.

Sammenhængen mellem tonefrekvens bølgelængde i en simpel luftsøjle er:

og

f x λ = k, hvor f er frekvensen, λ er bølgelængden og k= konstant, lydens hastighed i luft ~ 340 m/s.

Det er en anden måde at sige, at dybe toner er forbundet med store længder, lyse toner med små længder og at tonen fletter tid og rum sammen!

Så når længden, 61,7 cm, er givet, ser regnestykket ud som følger: f x 0,617 = 340 m/s <=> f= 551 Hz

Nu går legen så videre ud på at flytte fingrene og holde røret i forskellige positioner, f.eks. kan jeg få et meget lyst klingende d’’’ (trestrenget d) på 1170 Hz frem ved at holde om et punkt ca. 22,5 cm fra enden af røret.

Da fløjten kan frembringe tonen ud fra en halv bølgelængde, bliver facit 275,5 Hz. Som det ses er der en afvigelse på 15,5 Hz, i denne sammenhæng næsten en halvtone, fra den målte tone som bl.a. kan forklares ud fra intonationen.

Ved ’overblæsning’ – kraftigere og mere ’spidst’ blæs – kan man lokke denne tones første 5-6 overtoner frem: 1: primærtone, c’= 260 Hz 2: oktav, c’’=520 Hz 3: kvint, g’’= 780 Hz 4: Oktav, c’’’ 1.040 Hz 5: Storterts, e’’’= 1.300 Hz ... osv.

Og der er andre måder at fløjte i et rør på!

Ved at stoppe den ’fjerne’ åbning til med en finger og blæse kraftfuldt i den øvre ende, omtrent som i en flaske, vil det være princippet fra panfløjten:

Mere blæs! – og siden det nu er messing vi har fat i, så lad os give et trut i røret! Trut rimer på prut, og for at få et trompetskrald frem, skal du lave en ’prutlyd’ med stramme læber. Ved at lade dem flapre lidt mere, kommer klangen af en didgeridoo!

Med den sidste indstilling får jeg igen fat i området omkring 137,75 Hz, men ved at variere graden af spænding i læberne, kan tonen reguleres op og ned i stort omfang.

For at frembringe trompet-lyde kræves embouchure – læbespænding - og jeg er ikke rigtig i træning. Lidt pinligt kunne jeg kun få rækkens nr. 3, i området omkring 413,25 Hz, frem. Til gengæld stod den stor og gennemtrængende i rummet!

Ved at overblæse videre skulle man i princippet kunne få overtonerækkens første 5-10 elementer frem, både lige og ulige.

Indtil videre har vi altså nu af et simpelt rør frembragt lyde som af rørklokker, shakuhachifløjte, panfløjte, trompet og didgeridoo! Og vi er ikke nær færdige, faktisk kan vi blive ved i det uendelige, men vi skal lige have nogle flere perkussive elementer:

Nu bliver lydfysikken pludselig ændret med det lukkede rør. Det er stadig den til 61,7 cm tilhørende frekvens, 275,5 Hz vi arbejder med, men da røret nu er lukket til i den ene ende, kastes lyden tilbage, og rejser dobbelt så langt.

Primærtonen bliver da 275,5 Hz: 2 = 137,75 Hz. Denne tone er så dyb, så jeg ikke kan få den tydeligt frem i røret. Imidlertid kan man også overblæse en panfløjte, men nu sker det pudsige, at man hører alle overtonerækkens ulige faktorer dukke op én for én: 3: Kvint, g’= 413,25 Hz 5: Storterts, e’’= 688,75 Hz 7: Naturseptim, bb’’= 964,25 Hz 9: Stor sekund, d’’’= 1.239,75 Hz.

Ved at holde rørets åbning som vist ovenfor kan man med hhv. håndflade og samlede fingerspidser frembringe nogle dejlige hult og luftigt klingende forskellige rør-lyde, som er oplagte til noget rytmisk. Igen spiller man på luftsøjlen i røret og det er en fryd at høre slagtøj med tonefylde. Vi har her fat i området omkring 260 Hz – som for shakuhachimodus – for den lyseste tone, med fingerspidserne, og oktaven under, ca. 130 Hz, når man benytter håndfladen.

Men som nævnt kan man blive ved og ved! Vi har f.eks. ikke her berørt de forskellige måder, man kan frembringe lyd ved at slå med røret! Lad mig blot komme med en sidste opfordring: Kys dit rør!

Udgangspositionen er den samme som ved trompet-lyden, men finessen er, at her skal luften ikke ud gennem de stramme læber men ind! Det kan skabe grobund for et bred spektrum af musikalske og knapt så musikalske lyde som spænder fra dybt til højt, vækker associationer og er en lille smule... rørende!

Messing smager faktisk slet ikke så godt, men jeg har før skullet vænne mig til smagen af kæresters kys! I øvrigt er messing efterhånden temmelig sjældent, så hvis du vil i gang med det samme, vil det nemmeste være at købe aluminiumsprofilrør i et byggemarked. Det er en stor oplevelse at gå på jagt hos en produkthandler, men de er en uddøende race.

På Drejervej 25, Kbh. NV. ligger firmaet Chr. Fode, som har profiler i mange metal-materialer.

Nogle af lydene kan i øvrigt sagtens frembringes på et kosteskaft eller et plasticrør, så god fornøjelse!

Rytmeøvelser Kom op på gulvet og gå på stedet!

Lav gerne øvelserne sammen med andre!

Prøv at gå og klappe sekunder: Klap: K- K- K- K- K- K- K-...

Fødder: H- V- H- V- H- V- H-...

Måske du vil opdage, dels at det er nemt at komme til at ’løbe’ og det er ret sandsynligt, at dine sekunder vil gå for hurtigt allerede fra starten.

Hvis du vil være sikker på, at du faktisk går og klapper sekunder, så tjek med et ur med sekundviser eller, bedre, find en metronom – evt. på nettet, f.eks. www.metronomeonline.com – og sæt tempoet til 60 BPM (beats pr. minute/ slag pr. minut). Det svarer til 1 slag pr. sekund eller 1 Hertz.

Prøv nu, at fordoble tempoet i klappene, 2 Hz: Klap: Fødder:

K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- KH- V- H- V- H- V-

Du kan uden problemer fordoble én gang mere, idet du bevarer tempoet i fødderne, 4Hz: Klap: Fødder:

K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- KHVHV-

Ved næste oktav – som jo betyder ‚fordobling’ otte slag i sekundet, 8 Hz, begynder det at blive en udfordring: Klap: K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- KFødder: HV... Og næste fordobling vil nok være umulig for de fleste. Det pudsige er, at det er i dette område, over 16 Hz, at øret vil begynde at opleve den hurtige puls som en dyb tone!

Efter at have prøvet fordoblinger, kan du fylde ud med de ulige varianter, i hvert fald 3 og 5: Klap: Fødder:

K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- KHVHVH-

Klap: K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- K- KFødder: HVHVSæt nu tempoet op til omkring 100 BPM og gå og klap 2, 3, 5 og 7 med ét klap pr. skridt (og/ eller stavelse) som følger: 2: Høj- 2- høj- 2- høj- 2- høj-2- høj- 2- høj- 2- høj-2Hvis du hellere vil klappe – eller bare fremsige betoningen på venstre fod, er remsen naturligvis: Ven- 2- ven- 2- ven- 2- ven- 2- ven- 2- ven- 2- ven- 23: Høj- 2- 3- ven- 2- 3- høj- 2- 3- ven- 2- 3- høj- 2- 3- ven5: Høj-2-høj- 2- 3- ven- 2- ven- 2- 3- høj- 2- høj- 2- 3- ven7: Høj- 2- høj- 2- høj- 2- 3- ven- 2- ven- 2- ven- 2- 3- høj- 2Hvis du har lyst til mere, når du er kommet hertil, har du sikkert gennemskuet mønsteret!

Det er imildertid alt sammen forøvelser til en lille polyrytmisk leg, som kræver flere deltagere: Vi bruger følgende tre sange for hhv. 2-, 3- og 5-takt: 2: ’Vil du, vil du’ 3: Omkvædet fra ’Langt ude i skoven’ 5: Omkvædet fra ’Højt på en gren en krage’ Du kan øve alle tre alene. Hvis i er to, kan i prøve de tre kombinationer: 2:3; 2:5 og 3:5.

Hvis i er tre, kan I lave den komplette udgave: 2:3:5

En vigtig del af legen er at gå rytmerne på en måde, så det bliver tydeligt, hvornår det lykkes at ’komme sammen’. ’Vil- du- vil- du-gang’ er nemt.

Syng ’vil-du-vil-du-...’ som remse imens!

Selvom man har øvet alle tre gang- og taktarter, er det ikke helt let at sætte dem sammen, når de skal køre samtidigt.

Det kan være en fordel sammen at tælle 3- 2- 1 i et passende tempo, hvor alle tager deres første skridt fremad på 1 og derfra fortsætter med at synge deres egen rytme-remse.

Den store oplevelse bliver, som med al polyrytmik og harmoni, at ’noget kører hver for sig og alligevel mødes det og går sammen’. ’Vil-du- vil- du-’ mødes med ’drengen-på-puden’ ved hvert sjette skridt, altså tre perioder ’vil-du’ og to perioder ’langt ude i skoven’.

Her vil man samtidig gå frem på ’1-foden’.

Der skulle heller ikke være mange ben i skridtene til: Dren-genpå-puden-pu- denaf-fjeren-fje- renaf-fuglenHøj- 23Ven- 2- 3Høj- 2- 3

Tilsvarende mødes Vil-du med Sim-sala-bim ved hvert tiende skridt: fem perioder af den førstnævnte mod to af sidstnævnte.

Og Kragen kan man finde serveret på puden ved hvert femtende skridt.

Når alle tre sange sættes i gang samtidigt, vil mønsteret være mere komplekst, og sammenfaldet vil kun ske, hver gang der er gået 2x 3x 5= 30 skridt, som vil udgøre hhv. 15, 10 og 6 perioder af de tre remser.

Prøv det, det er en stor oplevelse, hvor man ikke mindst med tiden vil kunne skifte fokus mellem at tælle, have kropslig eller rytmisk opmærksomhed og at lytte til helheden – og allerbedst hvis der tilmed skulle være overskud til at holde øjenkontakt med legekammeraterne!

Hvis den rytmiske opdeling af ’Simsala- dim- bam-ba-sa-la-du-sala-dim’ giver problemer, kan den evt. synges som: Én-sala- to-bam- tre- sala- fir’- sala- fem

Sim-sala-dim-bam-ba-sala- du-sala- dim Og den skal gås som følger:

Det er helt forståeligt med den lidt stive tilgang via tal, tids- og måleenheder, hvis nogle skulle synes, at det er en noget rigid måde at forholde sig til rytmer, men hvis man bliver i sporet, finder man ud af, at noget smukt kan opstå.

Det er ligesom med strikning: Som udgangspunkt er det opskrift, mønster, korrekt garn, korrekt størrelse og type pind... og så skal der tælles!

Men efterhånden bliver mønsteret levende og skønheden åbenbarer sig!

Netop med kombinationen af disse helt elementære lave primtal, lægges også grunden til at forstå, hvordan proportioner skaber musik - og på et mere komplekst niveau hele tonesystemer.

Forholdet 2:3 – hver gang den ene kommer to gange, kommer den anden tre gange – er en spejling af, hvordan harmoni fungerer i tonernes lidt højere frekvens. Dér hedder fænomenet ’ren kvint’, i rytmernes verden – i omegnen af 8 oktaver langsommere – hedder det ’to mod tre’.

Lyt til Platon I forlængelse af Knud Brant Nielsens ’Stå’ i sidste nummer bringer vi her Kratylosdialogen fra Platons skrifter, men vi varmer lige op med et par citater fra samme kilde:

”Ethvert hjerte synger sin sang; ufuldstændigt, indtil et andet hjerte hvisker sit svar. De, som ønsker at synge, finder en sang. Ved berøring af en elsket vil enhver blive en poet.” ”Musik er moralens lov: Den giver universet sjæl, den giver sindet vinger, sætter fantasien fri og bringer charme og frejdighed til livet og alt, som er.”

Platons skrifter III, Kratylos-dialogen: Sokrates: De tanker, jeg har gjort mig om de oprindelige ord, er sikkert ganske vilde og latterlige. Jeg har dog ikke noget imod at give dig del i dem, hvis du vil have det. Men så må du også meddele mig det, hvis du har noget bedre at sige.

Hermogenes: Det skal jeg nok. Tal du kun trøstigt!

Sokrates: For det første synes jeg, bogstavet Rho (r) ligesom er middel til at udtrykke al bevægelse, kinēsis. Men jeg har ikke en gang forklaret, hvorfor bevægelse hedder således. Det betyder naturligvis iesis (gåen). I gamle dage brugte man ikke bogstavet Ēta (ē), men kun E. Ordets rod er kiein (at gå); det er et fremmed ord, der betyder det samme som ienai. Hvis man nu kunne finde det gamle ord, ville det, overført til nutidens sprog, rigtigt hedde iesis. Men nu hedder det kinēsis som følge af påvirkning fra fremmedordet kiein, ved forandring at E til Ēta og ved indskydelsen af n. Det skulle dog egentlig have heddet kieinesis eller eisis. Stasis (stilstand) betyder det modsatte at ienai (at gå, bevæge sig). Det har blot for vellydens skyld fået navnet stasis1.

Bogstavet Rho forekom nu som sagt navngiveren at være et udmærket middeI til at udtrykke bevægelse. I al fald har han ofte brugt det dertil.

For det første i selve ordene rein (strømme) og roē (strøm), hvor han efterligner bevægelsen ved hjælp af dette bogstav. Dernæst i ord som tromos (rysten) og trechein (at løbe). Endvidere i sådanne verber som krūein (støde), thrauein (knuse) ereikein (kløve), thryptein (sønderdele) kermatizein (sønderlemme) og rymbein (hvirvle).

Alle disse bevægelser udtrykker han særlig gennem r-lyden. Han så formodentlig, at tungen ved udtale af dette bogstav var mindst i ro og mest i bevægelse. Derfor tror jeg, han har brugt det dertil.

Ved bogstavet Iota (i) betegner han derimod alt det fine; det kan nemlig bedst gennemtrænge alt.

Derfor bruger han det til at udtrykke at gå (ienai) og at bevæges (hiesthai). – Bogstaverne Phi (f), Psi (ps), Sigma (s) og Zeta (z) er alle ledsaget af en beånding. Dem har navngiveren derfor brugt til at udtrykke sådan noget som det kolde (psychron), det sydende (zeon), at ryste (seiesthai) og i det hele al rysten (seismos). Ja, det ser ud til, at han bruger sådanne bogstaver overalt, hvor han vil efterligne, hvad der fyldt med luftstrømninger (physōdes). Den lukken og og trykken af med tungen, der finder sted ved udtalen af Delta (d) og Tau (t) har han fundet passende til efterligning af al binden (desmos) og stilleståen (stasis).

Han har også lagt mærke til, at tungen glider, når den skal udtale Lambda (l). Derfor har han brugt dette bogstav til at udtrykke det glatte (leion) og at glide (olisthanein) samt det glinsende (liparon) og det klæbrige (kollōdes) og al den slags ting. Gamma (g) modvirker denne glidende bevægelse af tungen. Forbindelsen af g og l har navngiveren derfor ladet betegne det slibrige (glischron), det søde (glyky) og det klæbrige (gloiōdes).

Han har endvidere lagt mærke til, at Ny (n) udtales inde i munden. Det brugte han derfor til ordene endon (inde) og entos (indvendig) for at lade bogstaverne stemme med virkeligheden. Alfa (a) betegnede størrelse brugt i mega (stort), og Ēta (ē), længde (mēkos), fordi det er store bogstaver. - O var tegent for det runde; derfor brugte han det i rigt mål i ordet gongylon (rundt). Og på den måde videre. Lovgiveren har altså givet hver enkelt ting et tegn, udtrykt i bogstaver og stavelser, og af disse ord atter skabt andre ved efterligning og sammensætning. Se, deri mener jeg altså ordenes eller navnenes rigtighed består, Hermogenes. Men jeg kunne lide at høre, om Kratylos er af en anden mening.

1) Formodentlig i stedet for a- (negation) og iesis

Annoncer fra medlemmer og venner: Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Koncerter med Dansk Overtone Ensemble: Torsdag d. 16. april kl. 20 i Vor Frue Kirke, Odense.

Entré kr. 50,Torsdag d. 23. april kl. 20 i Katolsk Vor Frue Kirke, Århus. Entré kr. 50,David Hykes International Sommer Retreat på Stevns Søndag den 2. august kl. 16.00- fredag den 7. august kl. 12.00 i Gl. Højerup Kirke.

Helt særlige omgivelser danner ramme om denne workshop. Flere kirker på Stevns Klint benyttes.

Pris: Ved tilmelding inden 1. maj 3200 kr. Efter 1. maj 4300 kr. Priserne er eksklusiv kost og logi Tilmelding = indbetaling af depositum 1.500 kr. pr. check til Harmonix / Danske Bank 1551- 1678 04 64.

Overnatning: Velindrettet Bed & Breakfast i gåafstand fra Rødvig. Pris pr. nat mellem 160-220 kr., gode køkkenfaciliteter.

Transport: Tog fra Køge til Rødvig. Cykler kan lejes.

Kontakt: Harmonix Bénédicte Sales, Ibsgården 72A, 4000 Roskilde , 33 24 27 14 / 40 97 47 66 benedicte@harmonix.dk , www.harmonix.dk Skye Løfvander, Det Springende Punkt . www.detspringendepunkt.net Monochorder & tanpuraer sælges.

Sfærernes Musik med Skye Løfvander Teosofisk Forening, Aalborg Torsdag d. 14. maj, 19.30 – 21.45 www.kortlink.dk/6dqz Lørdag d. 20 juni: Koncert på www.solscenen.dk , Nyborg Onsdag d. 1. juli: Workshop på www.holistisksommerfestival.dk Susanne Eskildsen Weekend-workshop: Helse for krop og sjæl Workshoppen afholdes af: Roskilde Aftenskole – Hold 287022.

Fredag den 24. april kl. 18.30 – 20.45 Lørdag den 25. april kl. 10.15 – 17.00 Sted: Gråbrødre skole, Roskilde (tæt ved Roskilde Station). Pris: kr. 410,- kr.

Tilmelding senest fredag den 17. april, til Susanne Eskildsen på tlf. 30 24 40 32, mail s.eskildsen@post.cybercity.dk, eller til www.roskildeaftenskole.dk Anne-Marie Kozeluh Syng dig glad. Sang- og stemmetræning for alle.

Der undervises individuelt og i små grupper.

Ring på 60 71 10 83 og aftal en prøvetime.

Sound & Silence, meditativ sang og musik i Hellig Kors Kirkes natkirke hver fredag aften fra 21.00.

Info: Julia: 26 44 20 12 Shamansk healing Prøv en ældgammel vej mod helhed og harmoni Tromme, raslen, sang, stilhed.

Aftal en tid på tlf. 60 84 08 00 www.shamanens-hjul.dk Hilsen Karin Giving Voice Festival Wroclav, Polen, 18.- 26. april Workshops, koncerter, foredrag mm.

Deltagelse af topsolister fra hele verden www.kortlink.dk/6drp Sulajma Balling vil koordinere en dansk delegation.

Kontakt: 41 43 36 45 Voice Younique, forår 2009: Hanne Siboni Hele kroppen, stemmen og åndedrættet.

Derudover bulgarske, sigøjner- og evt. georgiske flerstemmige sange og måske lidt opera.

Arbejde med Krop, Stemme og Sang er glæde og healing for sjælen! www.voicecolour.dk Mobil: 22 195 888 Anjakecia Persson og Kerstin Backlin Svensk folkelig dans - polska m.m.

Danseglæde, ned-i-fødderne, bevidsthed og lytten.

Partner kræves ikke.

Tårnstudiet onsdage, Chr.havns Beboerhus fredage.

Se www.kerstinbacklin.dk for datoer og pris.

Spørgsmål og tilmelding: backlink@brygge.dk Tlf. 32 96 09 62.

Kerstin Backlin underviser også i violinspil og Musikalsk Laboratorium - hvor gehørspil og nodelære bliver blandet på en levende, kropslig måde med hjælp af materialet Fra øre til hjerte.

Sang, alle instrumenter.

Syng Dig Selv Ønsker du at udvikle mulighederne i din stemme, kan du få glæde af at Synge dig selv.

Mere info: Lone Christensen, sang- og stemmetræner, 25392717, lone_christ@yahoo.dk

Jane Maluka World Soul Music * World Wide 4 Peace Human Rights Healing www.janemaluka.com Den Fantastiske Stemme Workshop med Helle Cirholm lørdag d. 25. april, 10-17 Pris: 750,-. Bio Bistro, Tisvilde Bygade Hurtig tilmelding kan ske på telefon 29917 65 / email: hc100@get2net.dk , samt til Tisvilde Biobistro: 26853462 www.solosang.dk

GONG præsenterer: Koncert med Iégor Reznikoff Gregoriansk solosang.Torsdag d. 7. maj kl. 19.00.

Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, NV. Entré: 80,- kr. ved døren. Medlemmer: 60,- kr.

Info-tlf.: 20 97 07 01

Sydsjælland kalder!

Sang- og stemmetræning kombineret med personlig udvikling ved Helle Mørch.

Nye "NYD DIN LYD" kurser starter i februar.

Yderligere info: www.hellestemme.dk

Udlejning af Tårnstudiet Disse fantastiske rammer, som løfter dit arrangement i mere end en forstand. www.taarnstudiet.dk Kontakt: Kurt Ravig, 33 22 81 82/ 23 37 22182 Varieté Det Skæve Tårn Søndag d. 3. maj kl. 19.00. Dørene åbnes 18.30 Se hjemmesidens kalender for arrangementer i Frihedsforum, Krishnamurtigruppen, ’Rundt på gulvet’ mm.

Iégor Reznikoff på Fjordvang, Thy, 8-10. maj. www.fjordvang-thy.dk/reznikoff.htm Trommecirkel Tjele 3. søndag i måneden kl. 15 – ca. 17.

Alle med en håndtromme er velkomne.

Ring/mail og meld dig til fra gang til gang. Åbne Lydaftener i Mollerup: 1. mandag i måneden fra kl. 19.30 – 21.30. Alle kan være med til at synge/give lyd.

Ring/mail og meld dig til fra gang til gang. Læs mere her: www.soundvision.dk Telefon: 21 403 487 Stemmens Healende Kraft v. Lisbeth Hultmann og Helle Mørch 1 uges sommerkursus på Falster 9.-15. august Lydhealing og Intuitiv sang v. Lisbeth Hultmann og Helle Mørch 14.-15. maj i Farum eller 18.-20. juni på Falster (internat) Yderligere program og info fås på: www.hellestemme.dk

Iégor Reznikoff’s koncerter med sublim gregoriansk solosang har karakter af en levende, kunstneriske gudstjenester med udstrakt brug af gestik og lovprisning og har vundet genklang i det meste af Europa samt Amerika og Japan. Hans tilgang til og fortolkning af gregoriansk sang var absolut banebrydende ved hans første koncerter i 1975, men er siden blevet en reference verden over.

Iégor Reznikoff er professor ved Université de Paris X og specialist i tidlig kunst og musik. Han åbner ikke blot de gamle kilder ved omhyggelig forskning i det overleverede materiale, men sætter sig derudover ved aktiv lytning og træning ind i de få ubrudte traditioner inden for sakral sang.

I særlig grad har han kultiveret den rene intonation af de gamle skalaer, som er en essentiel del af deres udtryk.

Dette arbejde har medført en dyb indsigt i klangens udfoldelse gennem akustik og stemmens overtoner og ledt ham til en frugtbar kontakt med mestre fra traditioner fra østkirken, Tyrkiet, Iran samt – først og fremmest - Indien.

Herudover har Iégor Reznikoff lagt et stort arbejde i sammen med børn og voksne at udforske, hvordan stemmen, når den får lov til at udfolde sig naturligt, påvirker os fysiologisk og psykologisk, både som lyttere og udøvere.

I. R’s hjemmeside:www.kortlink.dk/6dkk Workshop med Iégor Reznikoff på Fjordvang, Thy, 8.- 10. maj, www.fjordvang-thy.dk

Helse for krop og sjæl Workshop v/ Susanne Eskildsen

Sommer GONG Uge 25 Karleby, Falster.

Foto: Johan Laserna

Lørdag d. 6. juni kl. 10-17 i København.

Bevægelse/ hvile-lyd/ stilhed-mental aktivitetmental afspænding. Ved hjælp af krop, lyd, tanker og sanser arbejder vi os ind mod det autentiske i os selv. Vi skal bevæge os til musik og lave øvelser der giver jordforbindelse, der øger vores kropsbevidsthed, energi- og meditative øvelser samt bruge vores stemme. Målet er bedre trivsel og større accept af egen formåen. Medbring tæppe, pude, mad og vand efter eget behov.

Vi byder atter velkommen til den traditionsrige sommerlejr i Karleby gamle skole mellem lægekulsukker og lancetbladet vejbred, mellem mark og strand mellem himmel og hav mellem drøm og sang. Et intenst forløb med oplæg, rytmer, øvelser, ekskursioner, stjernehimle, sang, sang og sang.

Der er plads til et lille dusin overnattende i huset.

Vi hjælpes med maden.

Pris: ca. 200 kr. pr. dag inkl. mad og undervisning Tilmelding/ info: Skye: 20 97 07 01/ skyelof@hotmail.com

Hosoo & Ensemble Transmongolia

Pris: Ved betaling senest to uger inden arrangement: Medlemmer 450,-, øvrige 550,- kr.

Derefter: Medlemmer 650,- kr., øvrige 750,- kr.

Tilmelding: Indbetal beløbet på GONGs girokonto og bankkontonummer 10015529.

Ved netbank eller alm. bank: Reg.-nr.: 1551.

Ved giroindbetalingskort: kode +01.

Husk at oplyse navn, adr., tlf./mail og skriv ’Helse’ i meddelelsesfeltet. Info: Susanne, 30 24 40 32

Akustiske ekskursioner 24. maj kl. 14.00. Pris: Medlemmer 40,-. Gæster 60,-.

Vi mødes ved Palmehusets indgang i Botanisk Have og drager så på akustisk safari i byen med sang både ude og inde. Flere ekskursioner følger i foråret. Følg med pr. GONGmail!

Info: Susanne R. 35 26 56 80/ 27 32 59 91

Fugletur Torsdag d. 4. juni på Skansedal, Fredskovhellet 2G, 21, Hillerød. Vi mødes kl. 20, synger mm., får hvile (gæste-/ flersengsrum) og står op meget tidligt mhp. indhøstning af fuglestemmer.

Pris: 100,- kr. inkl. te og morgenmad.

Tilmelding/ info: Skye, 20 97 07 01.

SONG (vores søsterforening i Lund, Sverige) www.overtone.se Välkommen till vårens sångkvällar med improviserad, ordlös, meditativ sång i Klosterkyrkan, söndagar kl 20!

Datum blir: 19.4

Besøger Danmark i dagene 18.-19. juli, hvorpå de fortsætter til vores venner i Lund.

Koncert i Bio Stege, lørdag d. 18. juli kl. 19.00 Workshop m. Hosoo arrangeres i samarbejde med Musik Uden Grænser/ Hillerød Musikaftenskole.

Søndag 19. juli, 11-17, Kedelhuset. Pris 250,Koncert søndag d. 19. juli, aften, København eller Hillerød. Mere info følger!

Nordiske strenge og stemmer Rundetaarn, 5. september kl. 20.30 Entré 100,- kr. medlemmer 80,- kr. Info: 20 97 07 01 Berit Alette Mienna & Marianne Eising: Joik og bratsch.

Helle Thun & Mads Vinding: Svensk vokal sætertradition og bas.

Aviaja Lumholt: Guitar og vokal med grønlandske undertoner.

Faste GONG-aktiviteter, 2. kvartal ’09: Info: Susanne: 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01

Åbne Sangaftener Anden tirsdag i måneden, 19.00- 21.30: 12. maj, 9. juni (sæsonafslutning).

Tårnstudiet, Vesterbrogade 405. Kbh. V. Sangaftener er åbne for alle. Kort indtuning fulgt af fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag.

Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale, inden døren lukkes kl. 19.00!

Medlemmer 40,- kr., gæster 70,- kr.

Lydhealingsarrangement 4. tirsdag i hver måned, kl. 19 i Tårnstudiet.

28. april, 26. maj Vi afprøver forskellige måder at give og modtage lyd, prøv f.eks. "didgeridooisering", shaman-tromme, bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord! 40,-/70,- kr.