FiliongGONG5

FiliongGONG organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -

www.gong.dk nr. 5, juni 2004

INDHOLD: • • • • • •

Nyt Fra Bestyrelsen … Og Så Musikken Övertonsångens Värld En Kromatisk Fugl På Alle Tangenter Mand: Kvinde:: Hund: Kat

Olav Egil Aune Gösta Petersen

Skye Løfvander

+ brevkasse, kort nyt, kalender og en masse andet!

FiliongGONG er organ for GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing www.gong.dk Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Bladet, der udkommer 4 gong årligt sendes til medlemmer af foreningen eller til særligt interesserede, som måtte ønske det.

Pris i løssalg: 25,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr. p.a.

Indmeldelse i GONG, sker ved indbetaling af kr. 200,- på foreningens girokonto: 1-001-5529. Ved brug af netbank: brug indbetalingskort 01.

Eventuelle spørgsmål angående indmeldelse og betaling kan stilles til kassereren: Charlotte Muus Mogensen, 35 38 04 85, cmm@doks.dk Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere, at indlæg trykkes. Med tiden opstår formodentlig en redaktionsgruppe, men indtil videre agerer undertegnede redaktør: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2G, 21, 3400 Hillerød, tlf. 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com Fra vedtægterne for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing: Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.

Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser.

Bestyrelsen i GONG – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing pr. 6. marts 2004 Formand: Næstformand: Kasserer: Øvrig bestyrelse: Suppleanter: Revisor:

Susanne Eskildsen Jette Brødsgaard Borly Charlotte Muus Mogensen Skye Løfvander Grethe Kure Michael Schilling Susanne Boldt Lise Mortensen

46 36 28 88, s.eskildsen@c.dk 39 90 68 20/ 26 81 68 20 jetteborly.dk 35 38 04 85, cmm@doks.dk 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com 35 55 18 24, grethekure@sol.dk

Oplag af FiliongGONG nr. 5: 120 eks. Deadline, nr. 6: 1. september-’04 Forside:

Foreningens

Logo-GONG,

smedet

i

bronze

af

Steve

Hubback

Bestyrelse og Visioner Bestyrelsen har foruden den almindelige mødeaktivitet været samlet til Visionsdag d.

20. juni. Hvor vi bl.a. drøftede mulighederne for ekskursioner, bedre blad, støtte fra fonde, koncertrækker, foreningens formål og image mm. Alle medlemmer kan til hver en tid henvende sig med forslag og spørgsmål til bestyrelsen. Selvom der ikke i kalenderen er den store udvidelse af aktivitetsniveauet, er det slet ikke umuligt at der kommer GONG i den fremover.

Træningsgrupper Vi er så småt gået i gang med træningsgrupper, som både skal gå videre med overtoneteknik og lyd-og-krop generelt.

Den første lille gruppe har mødtes to gange før sommerferien og starter op igen efter sommer. Da grupperne ikke skal være for store, ønsker vi at sætte gang i endnu en, der ligesom den første skal mødes fredag formiddag i Huset Innnanna (hhv. lige og ulige uger). Undervisere er Susanne Eskildsen og Skye Løfvander.

Spirekor Overtonesang kommer til sin fulde ret i et lille kor, og vi har længe i GONG haft et ønske om at få sådan et kor på benene. Nu starter vi et ”spirekor”, hvor vi prøver at arbejde hen imod et egentlig kor.

Det forudsættes, at deltagere er medlemmer af foreningen, vil deltage så godt som hver gang og udvikle sine færdigheder, dvs. at træne fra gang til gang.

Sangtræningen er disciplineret med struktur og øvelser og ledes af Charlotte, Skye og Susanne.

Vi forestiller os, at man betaler for ½ år ad gangen med 40 kr. pr. gang.

Der trænes hver 3. tirsdag i hver måned i Tårnstudiet fra kl. 19-22.

Datoer: 21. sept., 19. oktober, 16. november.

Tilmelding halvårligt til Charlotte pr. telefon eller mail.

Mail Dig På Meldelisten!

Foreningen har en mailliste, hvor sidste nyt om arrangementer osv. kan komme ud til folket. Der er flere på listen end der er medlemmer i foreningen, for vi informerer også tidligere medlemmer, særligt udvalgte mm. Der er imidlertid også nogle medlemmer

som ikke står på maillisten og derfor går glip af disse informationer som ikke alle kommer i bladet. Hvis du er en af dem og hvis du gerne vil være med, så meld dig til hos jette@borly.dk

David Hykes på Stevns Traditionen tro kommer David Hykes til Stevns og holder workshop i dagene 2.- 7. august. Se annoncen for arrangementet bagest i bladet. For dem som ikke kan eller vil deltage, kan det anbefales at køre en tur ned og høre afslutningskoncerten, som ofte tidligere har været en stor lytteoplevelse.

Meredith Monk i København Det er ”the grand old lady” indenfor eksperimenterende sang og stemmebrug, som kommer til Kanonhallen 12.-13. juli med sit ensemble i forbindelse med FOOLS 25 arrangeret af KIT, Københavns Internationale Teater. Hun har bevæget sig i mange genrer og udtryk med stor originalitet og bl.a. være inspirator for Laurie Anderson. Hun kan så vældig meget forskelligt så det kan være svært at vide hvad man skal forberede nysgerrige på, men først og fremmest bliver det sandsynligvis en kæmpestor oplevelse.

Se mere på www.kit.dk

Overtonefestival i Prag www.alikvotnifestival.cz/en_index.htm På ovennævnte net-adresse kan man orientere sig om den store overtonefestival i Prag, Tjekkiet i dagene 2.-5. september. Der er mange spændende navne, især tyske, som vil give koncerter, workshops, foredrag og ”lyd-bade”: improviserede syng-medkoncerter i kirker. Læsere af dette blads lyddoktor-brevkasse kan reflektere over, at tjekkerne kalder overtonesang for alikvotsang.

Hvad er Overtoner?

Landets biblioteker har i løbet af vinter og forår kørt en kampagne for deres spørgetjeneste på www.biblioteksvagten.dk, hvor man pr. mail kan spørge om alt mellem himmel og jord.

For at gøre opmærksom på tjenesten har flere biblioteker uddelt postkort som nedenstående, og det er da bare lidt interessant, at de lægger for med akkurat det spørgsmål!

Redaktøren har naturligvis prøvet tjenesten af, og fandt følgende på den nævnte Internetadresse: Svaret på dette spørgsmål kan læses i "Gads Musikleksikon", bd. 2: Sagdel, 2003 og herfra citeres: "Overtone, benævnelse på de deltoner i en harmonisk række som ligger over grundtonen. Når en tone klinger, klinger samtidig et antal overtoner, hvis mængde og styrke er med til at karakterisere tonen, dens kvalitet og klangfarve. De forskellige instrumenters klang afgøres i høj grad af visse overtoners mere eller mindre fremtrædende karakter".

Iflg. "Den store danske encyklopædi", bd. 14, spalte 1 (1999) er eksempelvis en fløjte fattig på overtoner, mens en obo har mange høje og kraftige overtoner Kilder: Gads Musikleksikon, bd. 2: Sagdel. Kbh., 2003 Den store danske encyklopædi, bd. 14. Kbh., 1999

Rapporter fra afholdte kurser Githa Ben-David – 7. februar 2004 Vi var en flok på 13 forventningsfulde deltagere, der mødte op til denne workshop med titlen ”Tonen fra himlen – At synge sig selv”.

Vi startede med at synge (brøle) af hjertens

lyst, så alt, hvad vi måtte have haft med os af hverdags skærmydsler, snart var rystet af os.

Bagefter sang vi til Githas kyndige vejledning indiske sekvenser der til tider ledte tankerne hen på engles vandring på salmens tonestige – (smukt, smukt).

Githas klassiske uddannelse, hendes rødder i indisk musik og hendes arbejde med lydhealing og cellesang, som vi også fik en smagsprøve på, er en spændende kombination. Vi er i en tid hvor flere og flere får øjnene op for vigtigheden af at studere/undersøge/mærke efter hvad lyde gør ved os, og hvad vi gør ved andre med vores lyde. Der er en mangfoldighed af svar på disse overvejelser. Nogle af den kunne vi opleve denne lørdag. /Susanne Eskildsen Gösta Petersen og Skye Løfvander i Innanna den 28. marts En verden af overtoner åbenbarer sig i samværet med Gösta og Skye, der fint supplerer hinandens faglige kunnen.

Her findes dyb koncentration, indføling, engagement og lyst til at trække paralleller til andre kulturers musikformer.

Der er fokus på den enkelte og på gruppens musikalitet og altid beredvillige svar på kontante spørgsmål.

En god bund for mødet med overtoner bliver lagt. /Kamma og Jette

Hanne Hyllegaards kursus, Stemmens Magi den 24. april i Antroposofisk Kulturhus.

Rudolf Steiner børnehaven med de små stole i det pink rum hensatte os hurtigt til barndommens dage, medens lydens univers løftede sig op til de fnuglette lyserøde engle under loftet.

Vi afprøvede os selv og hinanden i gensidige udfordringer på stole og i bevægelse koblet med stemme fra indianske rytmer med dans til hellig sang/ chant akkompagneret på keyboard af Hannes professionelle færdigheder. /Jette

Den Syngende Krop, 2. maj med Skye og Susanne E. En dejlig varieret dag med Skye og Susanne, der supplerer hinanden godt. Nogle eksempler fra dagen: Vi sang frit uden særlig opmærksomhed på de andres sang, derefter en omgang med opmærksomhed på den fælles sang. Lytte til 3 forskellige stykker musik, hvordan føltes de i kroppen?

Overtonesang kan være mange forskellige ting, vi lyttede til eksempler fra Bolette Schiøtz og David Hykes. Skye gav os indblik i teori om overtoner, og vi fik i praksis efter bedste evne givet hver vort individuelle bud på, hvad vi kan med efterfølgende feed-back.

Susanne fik os ud på gulvet, hvor vi gik og sang med langsom overgang fra vokal til vokal. Til slut fik deltagerne en ad gangen en tur liggende i midten, mens de andre rundt om sang til hende – lydhealing? I hvert fald dejligt. / Grethe Kure

vedkommende faktisk sker i struben, de kan jo ikke forme lyden med næbbet på samme måde, som vi former med læberne.

Der er alle mulige gode grunde til at benytte sig af naturens egen lydhealing i denne tid, hvor haver og skove genlyder af fuglesang.

En pudsig notits i avisen forleden bragte den information, at en nattergal i fuld udfoldelse synger så kraftigt, at det ligge klart over tærsklen til det skadelige for hørelsen, så dosér varsomt eller hold behørig afstand! (glimt i øjet) I forrige nummer fik læserne historien om den caraibiske giant cowbird eller kostær, som har et fuldstændig enestående talent for at efterligne lyde, både fuglestemmer og alle mulige andre.

Føl Musikken!

Redaktøren havde en udvidende lytteoplevelse til en kor-koncert med ur-opførelser i Jægersborg Kirke.

Vesterbro Komponistforening, som består af ca. en halv snes forholdsvis unge komponister havde forskellige former for kirkemusik på programmet. Det blev en ualmindelig flot opførelse i et fint akustisk rum med et glimrende kor samlet specielt til lejligheden.

Programmet bestod i fysisk forstand af et A4ark, som jeg i perioder holdt op foran mig, hvorved jeg blev opmærksom på, at det - i langt højere grad end jeg havde troet muligt overførte lydtrykket fra sangernes toner direkte som noget, man kunne tage at føle på. Bevares, det var ikke som den dunkende mur, man kan opleve til en rock-koncert, men ved at lukke øjnene og føle vibrationerne samtidig med, at ørerne var åbne overfor den smukke sang på vanlig vis, fik jeg en god oplevelse af, hvorledes alt gennemstrømmes og mættes af musikkens bølger.

Endnu mere håndfast kunne musikken mærkes ved at lægge fingrene på bænkerækken foran. Vel har jeg tidligere hørt historier om selskaber af døve som sandelig ikke fester uden musik, men det er altså spændende at blive sanse-stimuleret på nye måder.

Hver Fugl Synger Med Sit Næb Næ, det passer ikke! For fugle synger akkurat ikke med næbbet. I hvert fald er en vigtig forskel på fugles og menneskers sang, at det meste af det spændende for fuglenes

Ugens fugl er igen noget eksotisk og usædvanligt nemlig cyphorhinus arada, på engelsk: musician wren, eller direkte oversat musiker-gærdesmutte. Den bor i Afrika og udmærker sig ved, at dens sang har noget rent klingende krystalagtig, næsten UFOagtigt over sig, og så først og fremmest fordi den i sine strofer bevæger sig kromatisk, dvs. i halvtoneskridt. På internettet vil man bl.a. kunne lytte til eksempler, hvor den slutter af med en klokkeklar tritonus, som er det mest dissonante interval som tænkes kan. Mange passager minder tonalt set lidt om jazz-stilen be-bob, hvis fader Charlie Parker da i øvrigt også blev kaldt Bird.

Det spændende er, at fugle naturligvis bruger musikkens grundfunktioner i deres sang, og dem, som falder først for, er også de funktioner, der udgør grundlaget i menneskelig musik: -teori, -praksis og – filosofi. Der findes mange interessante teorier om hvordan musikken er opstået blandt mennesker, men det er nok ikke helt dumt at antage at vi har lært en del om musikkens væsen ved at lytte til og imitere fuglesang.

Når man alle dage har lært beostære at fløjte Dengang jeg drog af sted, har det ikke kun været af patriotisme, men også fordi man med den første linies stærke betoning af rene kvarter og kvinter lettere kunne lære fuglen melodien.

Studiet af fuglestemmer har stor interesse, hvis man filosofisk vil forstå, hvordan musik hænger sammen, netop fordi den her ikke er menneskeskabt. En musiker som Olivier Messiaen brugte megen tid på at notere fuglestemmer og indførte dem også i sine kompositioner.

Fugle har umiddelbart forkærlighed for de toner og strukturer, som opstår ud fra de første par elementer i naturtonerækken.

Det er derfor at ”den kromatiske” fugl er så speciel, for et interval som tritonus opstår enten som naturtonerækkens nr. 8- 11 eller ved i sit indre at holde styr på 6 rene kvintskridt. Fuglesang er sand rigdom og naturens healende musik!

Man kan på nettet høre eksempler på den kromatiske fugl.

Prøv f.eks. www.emory.edu/college/culpeper/gouzules/sit e/birds/muswren.html eller lav en googlesøgning på musician wren.

Overtoner i Djembe Djembe er et blad om verdensmusik som udkommer kvartalsvis i samarbejde med Foreningen for Verdensmusik. De har blandt meget andet altid en meget fyldig del med musikanmeldelser, der redigeres af Jack Donen, som er GONG-medlem. Han har ofte slået et slag på den store syngeskål for nogle af de områder, som interesserer os overtoneflippere, og i aprilnummeret var der atter gevinst: David Hykes og The Harmonic Choirs genindspilning af Hearing Solar Winds fra Signature/ Radio France høstede seks ”Djember” af seks mulige, hvilket indikerer at det er et ”Mesterværk. En plade som vil blive husket.”

CD’en er sammen med fem andre udvalgt til dette kvartals ”Top of the World”, som bladet anbefaler ud af godt 60 forskellige CD’er.

Jack Donen skriver bl.a. i sin anmeldelse: ”Som en af verdensmusikkens gamle giganter er det bemærkelsesværdigt, at David Hykes stadig er relativt ukendt for de fleste, en slags kultfigur for andre. Sagen er selvfølgelig, at overtonesang og –lyde ikke så nemt lader sig forene med hverken rock eller andre af vor tids mest populære musikformer. (...) En stærkt forkortet omskrivning af Hykes’ projekt vil fortælle, at det går ud på at bruge stemmen til at nærme sig harmoni. Harmoni ikke kun lydmæssigt, men eksistentielt, i sig selv. Lidt højtravende kunne man sige, at han forsøger at bruge harmoniens lovmæssigheder og de harmoniske vibrationer, som kan nås igennem ordløs

sang, til at finde og forsøge at forene sig i musikken, i sangen, med de kosmiske kræfter, som har skabt os og vores verden. (...) Stemmerne, både individuelt og i koret, er nærværende og klare, og overtonerne giver adgang til mangedimensionale billed-og bevidsthedsoplevelser. At give sig hen til at lytte til lydene kan føre til det, man kalder en udvidet bevidsthed – det forstærker opmærksomheden og tilstedeværelsen og opleves umiddelbart som godt for sjælen.”

Bladet indeholder også en stort opsat anmeldelse af Skye Løfvanders bog Overtoner Under Huden. Her skriver Jack Donen bl.a.: ” I lydens verden virker overtonerne som troldmanden: Når først man virkelig har hørt dem, glemmer man dem ikke. De gør magiske ting. (...) De er en vigtig del af forbindelsen mellem materien – de fysisk målelige lydbølger og den sjælelige, det er at lytte til musik. Skye Løfvanders bog skal læses som han selv anbefaler: som en collage. Man kan vælge og vrage mellem de 28 kapitlers mangfoldighed af emner, bladre mellem dem, læse nogle nu og vente med andre til senere. (...)Løfvander gennemgår meget grundigt de matematiske sider ved musik, for så vidt de angår overtoner, og han mener, at det er vigtigt for både musikeren og lytteren at kende til disse sider. Men indrømmet, for mig - som lytter – er al den teori på kanten af det forståelige. Spændende til gengæld er både hans mange causerier og de historiske og kulturelle aspekter, som han drager frem (...) (...) Vi har glemt den rolle de (overtonerne, red.)spiller i musik-oplevelsen og bruger dem intuitivt og alt for sjældent bevidst. der er derfor et behov for igen at lære at lytte ordentligt efter, for både musikere og lyttere.

Og for at forstå overtonerne og den centrale plads fænomenet har i både skabelsen og oplevelsen af lyd og musik. For at kunne finde frem til de spændende og kreativt fornyende muligheder for musikkens fremtid – også den vestlige musiks! – der ligger gemt i overtonerne.”

Lydlægen brevkasse

Dr.

Ali

Quots

Her er det muligt at stille spørgsmål om, hvordan lyd virker, både set fra en teknisk

vinkel og mht. sammenhængen mellem krop og sjæl.

Udvalgte Spørgsmål: - Kan man synge for en celle?

- Hele menneskekroppen er jo simpelthen opbygget af celler, så umiddelbart er svaret naturligvis et rungende og ubetinget ja! Det er først, når vi skal begynde at overveje, om det er effektivt at rette sin sang mod celler som en kur mod skavanker, at vandene måske kan skilles.

Cellen er et centralt mysterium. Det er den grundlæggende enhed i alle livsytringer fra bakterier over planter til dyr og mennesker.

For at forstå hvad den er for en størrelse, er der ræson i at starte med den største og mest håndgribelige celle af alle: ægget. Et godt gammeldags blødkogt æg er således et måltid bestående af en enkelt celle.

At synge en lille sang for ægget, inden man spiser det, behøver ikke at være en fremmed tanke, i mange kulturer inklusive vores egen har man haft tradition for at velsigne maden inden indtagelse, og følsomme sjæle mener, at det kan man mærke så konkret, som det nu kan blive på det niveau.

Fra kønscellerne, æg og sæd, opstår livet med den tidligere omtalte oktavproces med celledelingerne efter befrugtningen, hvor de første faser vil betyde en udvikling af 1- 2- 48- 16-… osv. celler. Delingerne fortsætter indtil den færdige krops 1.000.000.000.000 (en billion) celler er udviklet. Æg og sæd lyser af energi og information som er lagt ned i dem i form af arveanlæg i kromosomernes DNA. Men kroppen består af mange forskellige typer celler med forskellige funktioner. Fælles for dem er opbygningen med cellekerne og membran, (blomme og skal for at blive i det blødkogte billede).

Cellemembranen er ikke en definitiv afskærmning fra cellens omgivende miljø, den er gennemtrængelig for vand den ene vej og fedtstoffer den anden og man kan også tale om at celler kommunikerer ad både elektrisk og kemisk vej. Cellen har ”åndedræt” og ”stofskifte” ligesom menneskelegemet har det i større målestok.

Men giver det mening at rette sin sang mod sine eller andres celler, som vi jo aldrig har set, da de er betydeligt mindre end blødkogte æg? Det vil nok være oplagt at tænke lidt over hvilke dele af kroppen som set fra en umiddelbar betragtning reagerer på akustisk stimulation. Det gør alle celler naturligvis, men nogle strukturer må komme mere i fokus end andre, f.eks. vil fedtstoffer oftest virke

dæmpende på lydbølger, mens luft-eller væskefyldte hulrum som bihuler og hjernens ventrikler nærmest kan betragtes som lydledende kamre eller resonatorer, så det er ikke ligegyldigt, hvor cellerne er lokaliseret.

Netop i fedt, knogler og væskefyldte he(2um er der imidlertid ingen eller meget begrænset celle-liv. Nerveceller indtager naturligvis en særlig rolle, det er jo også nerveceller der formidler impulserne fra øret. Her sker kommunikationen mere i kraft af et ”elektrisk” aspekt end af et kemisk. Vores mand i Lund, Gösta Petersen, har en søster ved navn Inga Ljungquist, som for nylig på universitetet dér fremlagde en hypotese om bindevævet og dets struktur i en særlig rolle med at kommunikere med ”lys” gennem kroppen.

Hende vender vi formodentligt tilbage til ved en passende lejlighed.

Den positive effekt som sang har på kroppens almentilstand, forhøjet modstandskraft osv.

Kan naturligvis registreres på celleplan, men er cellerne måske endda reelt musikalske?

Når man synger direkte mod et andet menneskes kropsområde, eventuelt et sted der kalder på opmærksomhed ved at være dysfunktionelt, vil det altid have en effekt.

Man skal imidlertid være klar over at selv velmente tiltag kan få rodede konsekvenser.

USA tror jo også at de renser det onde ud af Irak, men realiteterne bliver betydeligt mere spegede, for at tage en løs analogi fra en større målestok.

Ofte bliver effekten også helt naturligt ret begrænset over tid, den vil ganske enkelt hurtigt klinge ud, så der er mere perspektiv i selv at fylde sig med harmoniske vibrationer i form af nynnen eller sang.

Og effekten skyldes under alle omstændigheder altid i høj grad den positive opmærksomhed, som bliver patienten til del.

Det udelukker ikke at sangen eller lydhealingen kan være det nødvendige redskab til at åbne for den positive oplevelse.

Jeg har selv i en lydhealingskreds oplevet, at vi var „patienter“ på skift, og at jeg, efter de første tre havde modtaget behandling, var klar til at forlade lokalet i protest, fordi jeg synes den healende lyd lød rædsomt. Det stod i skarp kontrast til samme patienters efterfølgende reaktion, hvor de beskrev at være blevet løftet og oplevelsen af kærlige ånder, farver og lys.

I stedet for at flygte kastede jeg mig ud i det og krævede min plads som næste patient i rækken og forunderligt nok oplevede jeg stadig healernes lyde som uskønne, men

samtidig blev jeg svøbt ind i kokon af afslapning og kærlig omsorg som var til at tage og føle på, kroppen hang sammen og bølgede som et hele… den slags oplevelser er værdifulde!!

Omsorgen, velviljen, overskuddet, den kærlige opmærksomhed er under alle omstændigheder den egentlige healer. At samles på denne måde i grupper og synge for et andet menneske kan åbne for en strøm af intuition, klange der skabes som af en højere mening og bliver katalysatorer i en healende proces. Det er også en værdifuld erfaring og inspiration for en sanger/healer at have dette meget nære fokus i form af et andet menneskes særlige væsen.

Kroppens funktioner med mange forskellige grupper af celler, organerne, transport- og kommunikationssystemerne kan meget nærliggende sammenlignes med en mægtig symfoni af klange og rytmer spillet af et stort orkester. Man gør nok klogt i at overveje, hvor grundigt indarbejdede alle disse rytmer og klange er, ikke blot gennem det enkelte menneskes liv, men gennem hele den menneskelige evolution. Dette er en vigtig grund til at mirakler sker så forholdsvist sjældent også når det gælder lydhealing. For en ting er at introducere en ny rytme eller klang, noget andet er at integrere den i den allerede herskende symfoni på en konstruktiv måde.

Men syng til dine celler og de vil spille cello for dig… og hvem er ikke cello-fan? (apropos tynde transparente membraner!)

- Kan en streng befinde sig flere steder på én gang?

Man skal vist være temmelig filosofisk eller flippet anlagt for at begive sig ud i spekulationer, om noget kan være mere end ét sted på samme tid… eller også skal man have indblik i avanceret fysik. Alligevel er ovenstående spørgsmål meget vigtigt for forståelsen af overtonefænomenet, og det bragte mig en smule på glatis, da det blev formuleret på et kursus.

For pædagogikkens skyld plejer jeg på kurser at sige et par ord om, hvordan svingninger opfører sig i rør og strenge, og hvordan frekvens og længdeforhold hænger sammen.

Det bliver let for abstrakt, hvis man på en meget indforstået måde taler om, at nu kan vi høre overtonerækkens 4, 5 og 6, hvis man ikke først har fået oplevelsen af, hvordan musikken inddeler rummet i forskellige afstande.

De ovennævnte faktorer kan man få frem på eksempelvis en guitarstreng ved at spille hhv. ¼, 1/5 og 1/6 af strengelængden. Det er domi-so, en dur-treklang, altså noget fundamentalt i musikken som har sin oprindelse i overtonerækken.

Når man skal forklare, hvordan overtoner kan komme frem, siger man, at alle disse svingninger allerede findes i den svingende streng, luftsøjle, stemmelæber, eller hvad der nu frembringer lyden. Deraf følger, at en streng befinder sig i flere forskellige svingningstilstande samtidigt.

Nedenfor ses en streng med de første 5 elementer fra overtonerækken.

Men en streng kan vel faktisk kun være ét sted ad gangen!? Det virker lidt absurd at forestille sig, at den både kan være i de positioner, som danner primærtonen og på én og samme gang i alle de andre som frembringer alle overtonerne. Det er også vanskeligt at forestille sig, at de ganske korte stemmelæber samtidigt befinder sig i så mange forskellige svingningstilstande som

indholdet af stemmens overtoner, 10-14 stykker, indikerer.

At overtonerne og dermed de højere frekvenser faktisk svinger med, ved vi nu simpelthen er et spørgsmål om klangens kvalitet, vi kan altså høre at lyden er sammensat, men det er specielt med strenge svært at gøre det forståeligt. … men således er det dog trods alt på en måde!

Vi har at gøre med et paradoks, som man har syslet med siden begyndelsen af 1600-tallet, hvor man også begyndte at gå til musikken med den naturvidenskabelige betragtningsmåde.

Centralt for gådens løsning er overtonefænomenet, som det blev udlagt af franskmanden Joseph Sauveur (1653-1716).

Han lancerede bl.a. begrebet akustik og lavede systematiske undersøgelser af stødtoner, som dels blev en forudsætning for forståelsen af tonernes bølgenatur, dels blev basis for at kunne fastlægge frekvenstal med absolutte værdier.

Begrebet sons harmoniques, som vi også møder i den engelske betegnelse harmonics (overtoner) er ligeledes hans. Hans grundlæggende påstand mht. overtonernes betydning for klangen var netop, at en streng ud over sin grund-frekvens (primærtone) samtidigt vibrerede med højere frekvenser.

Dette sker ved, at der langs strengen opstår underdelinger af længden, såkaldte knudepunkter (noeuds, engelsk: nodes, også et Sauveur-begreb som har overlevet til nu), hvor der vibratorisk set er relativ ro.

Nedenfor set en del af analyserne for overtonerækkens nr. 5, altså femdelingen af helheden, den store terts, mi.

4-5-6 du’r som musikalsk øvelse /Skye Løfvander For de overtonesangere, som savner inspiration til hjemmearbejdet, kan det anbefales at fordybe sig i den ovennævnte sekvens 4-5-6, som set fra en musikalsk betragtning er en dur-treklang, do-mi-so. Da den er så fundamental i musikken, vil de fleste forholdsvis nemt kunne genkende sekvensen, også i eget overtonelag, selvom det ikke er så tydeligt.

Man vil normalt kunne finde de tre toner i rækken ved at benytte sig af bagtungevokalerne o- å- [‫]כ‬- [α].

Om man skal begynde på O eller Å eller [‫]כ‬ varierer både individuelt, med primærtonens højde og fra dag til dag. Under alle omstændigheder skal fokus mere være på musikkens intervaller end på at forme vokaler.

Alle sømænd er glade for piger, den er fuldstændig sikker og vis, så her er et par rækker som anskueliggør hele vokalrækkens udvikling for mandlige overtonesangere: Ulla- Oda- Åse- Olga ([‫)]כ‬- Agnes ([α α])Ane- Ellen (Æ)- Eva- Ida … og for kvinderne: Uffe- Ole- Åge- Oskar ([‫)]כ‬- Aksel ([α α])Allan- Eskild (Æ)- Erik- Ivan Både for drengene og pigernes vedkommende skal man fokusere på startvokalen og i begge rækker vil første linie være bagtungevokaler, anden linie fortungevokaler.

Så mangler vi næsten kun: [ ‫] כ‬- ö- Ø- Y Ørn ([ ‫)] כ‬- Øm ([ ö ])- Øl- Ymer I denne række bagtungevokaler, fortungevokaler.

Det er dog stadig et paradoks, at en streng kan svinge på flere måder samtidig. At luften i rummet eller i en fløjte gør det, er lettere at forstå, fordi de forskellige bølgelængder kan overlappe hinanden. Overtoner er et spørgsmål om bølgernes møde med det klingende materiale, fast, flydende eller luftformigt. I vakuum, lufttomt rum, dør alle lyde ud, fordi de ikke kan forplante sig i et klingende medium.

er de

de

to to

første næste

Hvor vigtigt det er at være mere opmærksom på ørets oplevelse af de musikalske intervaller end at øve udtale af vokaler, vil måske fremgå af følgende, for vi har i foreningen været lidt til grin ved bogstaveligt talt at tage læren for bogstaveligt.

Det blev næsten en doktrin, at overtonerækkens nr. 2 og 3 nemmest kunne fremhæves fra vokallydene O og [‫]כ‬, og vi har ofte prøvet at fremhæve 3’eren ved at synge [‫ ]כ‬og kvint-intervallet 2:3 ved at synge O- [‫]כ‬, men efter at have lyttet intenst til mig selv og rigtig mange andre, er jeg temmelig sikker på,

at vi oftest har frembragt et andet interval og det kan bl.a. tilskrives, at vi på dansk har en anden oplevelse af vokalerne end en amerikaner som David Hykes.

Langt de fleste vil nærmere synge nr. 5, den store terts, på [‫]כ‬- lyden, mens det vil være næsten umuligt at fremhæve en rigtig tydelig nr. 2, men i givet fald kommer den klarest frem på en U-lyd.

På engelsk vil en U-lyd jo beskrives med OO. Dette sprogs vokaler er desuden ofte diftonger, tvelyde sammensat af flere elementer f.eks. udtales vokalen I som Ai. Noget parallelt har fundet sted i vores opfattelse af mantraet Om, som de fleste danskere fremsiger og synger med en rund O-lyd. Men Om er jo i sig selv en transskription fra sanskrit til engelsk og det engelske O vil i dette tilfælde udtales som det dansk Å (som i Ål). Med andre ord ligger den korrekte udtale af mantraet tættere på Åm end på Om. Det korte af det lange: indstil øret på de musikalske intervaller i din egen stemme og lyt godt til, hvad der sker.

Hvis du godt kan fremhæve tydelige overtoner, men ikke kender lyden af sekvensen 4-5-6, kan du spille do-mi-so på et instrument eller du vil kunne genkende dem fra begyndelsen af følgende melodier: På en grøn (grøn bakketop)…

Giv mig Gud (en salmetunge) Ah- Ah- Ah- (Twist and shout!)

Den sidste melodi indeholder tilmed de to næste trin I rækken, nr. 7 og 8 (tib og do’) på hhv. det følgende Ah og shake(it up baby, now…). Det anbefales at have et melodiinstrument, hvor du kan spille treklangen i den toneart som du synger den i (f.eks. c-eg, f-a-c, g-h-d eller d-f#-a). Lyt dig frem om du kan lave de tre overtoner, som svarer til den treklang du spiller.

Overtoner kan pr. definition ikke blive urene, så det er en fantastisk hørelæreøvelse.

Når man frembringer overtoner ud fra bagtungevokaler, kan det være en vigtig hjælp at finde ind i centret for 1. formantområde ved at åbne op fra nynnelyden Ng (som i Gongngngngng…).

Det hjælper til at få kontakt med det rum, som skal skabes i mundhulen for at få klare overtoner i det område. Der skal skabes plads bagtil i mundhulen, så det bliver lidt en varm-kartoffel-fornemmelse. Til gengæld er det vigtigt at holde sin tone uanstrengt og ren, den skal ikke gøres presset, nasal eller grødet. At man får klare overtoner ved at tilstræbe en nasal klang er også en udbredt misforståelse. Øvelsen kan med andre ord beskrives omtrent som: Ngååå (4) Ng ‫( כככ‬5) Ngα ααα (6) ..helst i et enkelt åndedræt!

Eller alternativt: Ngngngngååå-‫כככ‬-α ααα 4- 5- 6 Her lukker man ikke af med Ng-lyden mellem hvert element.

Samtidig med mundhulens bageste resonansområde, 1. formant, skal man være opmærksom på læbernes indstilling, eventuelt ved langsomt og opmærksom at sunge waaauuuwwww- wwwaaauuuwww en del gange og på den måde blive mere bevidst om artikulationen på de ovennævnte bagtungevokaler.

At guitaristernes førhen så uundværlige WaWa-pedal hedder, hvad den hedder, er jo ikke helt tilfældigt, dens funktion er kort sagt at ændre sammensætningen af overtoner i lydbilledet.

Når man efterhånden opnår fortrolighed med 4-5-6-sekvensen, har man et fantastisk pejlemærke til at bevidstgøre hele overtonerækken, hvis umiddelbare øvre grænse er nr. 12 og hvor nr. 2 ofte er meget vanskelig at få en tydelig overtone frem på.

Hermed kan man også opnå en meget tæt og sanselig kontakt med musikkens intervaller: 4:5= stor terts (også 8:10) 5:6= lille terts (også 10:12) 4:6= ren kvint (2:3, 6:9, 8:12) Mange har sikkert en oplevelse af, at den slags meget formelle øvelser er ligeså trist som evindeligt at skulle synge skalaer.

En væsentlig del af meningen og magien ligger i måden at bruge ørerne på samtidig med, at man synger. Opmærksomheden på overtonelaget åbner op for en bedre kontakt med klangen og dermed også tydeligere overtoner. Nok så vigtigt er det at have med i bevidstheden, at man på en sanselig måde er inde at arbejde med grundstrukturer for såvel matematik (de nævnte proportioner), musik og sproget. Det kan ganske enkelt ikke blive mere fundamentalt og holistisk, men det kommer naturligvis an på, hvilken ånd man arbejder med det i.

Overtonesangere

frem i rampelyset som lidt af et vidunderbarn på blokfløjte og arbejdede i en periode tæt sammen med Karl Heinz Stockhausen, som jo også har beskæftiget sig meget med overtonesang.

Ligesom med alle de instrumenter, som han siden hen har tilegnet sig beherskelsen af, har han på blokfløjten udviklet nye klangmuligheder og udtryk på en allerhøjst selvstændig måde. Han har siden hen bl.a. udfoldet sig på klaver, syngeskåle, gonger, tamboura og koto . Det mest spændende instrument er dog stemmen og vi får her en meget direkte oplevelse af hans arbejdsmåde.

/

Skye Vi har i Danmark gennem mange år haft alle forudsætninger for at få øjne og ører op for overtonesangen. Vi har fået besøg af de bedste sangere som både har givet kurser og koncerter. I dette forum har vi ofte skrevet om David Hykes som jo også har en helt central status og som vi oven i købet har muligheden for at komme tæt på og blive inspirerede af.

Vi vil i de følgende numre præsentere et lille udbud af de mange overtonesangere som har været med til at præge udviklingen af denne form for sang.

Hvis man har adgang til Internet, vil man kunne finde mange informationer foruden lydeksempler. De to hjemmesider som er mest velforsynede med links er Tran Quan Hais og Wolfgang Saus’. I hollænderen Mark van Tongerens bog Overtone Singing præsenteres den vestlige ovetonesangs historie i et fyldigt kapitel. Det kan nu alligevel være rart på papir at få et lille subjektivt udvalg.

Michael Vetter er nok den solist som ved siden af David Hykes har præget udviklingen af overtonesang mest. Dette bl.a. i kraft af hans indflydelse som pædgog på en lang rækken sangere i hjemlandet Tyskland, hvor overtonesang er meget udbredt. Han har også flere gange besøgt Danmark med både workshops og koncerter. Han må nok siges at være en udpræget original og kunstnertype, nogle ville måske mene at det med mellemrum kan være svært at skelne det gale fra det geniale, men han har - siden sin tidlige barndom i et hjem med meget musikalsk stimulation - trådt sine egne stier. Han kom

For mig personligt åbnede overtonernes verden sig, da jeg ved et tilfælde hørte en skæring fra David Hykes’ Current Circulation i 1985. Jeg var altså ikke helt uforberedt da jeg et par år senere fik Vetters LP Overtones, Voice & Tamboura i hånden. Alligevel blev pladen lidt af en åbenbaring. Jeg havde ligesom med ovenstående Hykes-plade faktisk først fået interesse pga. coveret, som i dette tilfælde var udført af Vetter selv og næsten lige så detaljerigt, elegant, subtilt og vibrerende som hans stemmeudfoldelse. Der er en svævende karakter over hans overtonesang, hvor overtonerne nærmest af sig selv overtager lydbilledet, uden man mærker nogen form anstrengelse. Og stemmen i sig selv er kraftfuld, udtryksfuld og spænder meget vidt. De metalliske klange fra overtonerne i bagtungeområdet lever mere hos Vetter end hos andre af de overtonesangere, som har udgivet CDer. Han har absolut også sans for det melodiøse, men man kan måske nok mene, at han ikke i så udpræget grad har fået overtonelaget til at smelte sammen med melodibevægelser i grundstemmen som David Hykes. Han er også i mere udpræget grad en enegænger og arbejder sjældent med kor, han har dog udgivet CD’en Ancient Voices som kan skaffes via folkebiblioteker. Her optræder han med et kor med 30 mænd og kvinder, hvilket naturligvis i sig selv tilføjer en spændende dimension og ikke mindst er interessant fordi alle sangerne på en af skæringerne enten synger undertoner eller forsøger på det.

Derudover savner man den kunstneriske vision som er så tydelig når Vetter er solo.

Den virtuose leg og den organiske fordybelse

i overtonernes frie spil er på korpladen ikke fremtrædende. Ancient Voices er optaget i Cistercienser-klosteret Senaque, hvor Vetter også har optaget en solo CD. Han vælger ofte specielle akustiske rum som Thoronet, hvor David Hykes også har optaget. Normalt vil man høre hans overtoner folde sig fra en enkelt jævnt holdt primærtone, men de er altså til gengæld så rene og lysende klare, at det er en fryd. Hans kontrol med dem er også helt eminent. Ofte optager han dog lange sessioner hvor overtonerne kun bruges antydningsvist. Den ovennævnte plade samt Gesänge der Nacht indeholder fantastiske optagelser, som vil blive stående som lysende pejlemærker for overtonesangere længe.

Michael Vetter har udgivet en 3-dobbelt CD med øvelser for overtonesangere, som jeg fik en hjemmebrændt kopi af for et par år tilbage, men som jeg lod ligge, fordi jeg var mere interesseret i hans kunst.

Jeg har for ganske nyligt fundet den frem igen, efter jeg havde fundet frem til hvilken pædagogisk opbygning, jeg ønskede på den CD, jeg selv vil udgive med overtonetræning.

Det viste sig så at den underliggende ide og struktur er praktisk talt identisk, idet den bygger på fascinationen af sammenhængene med sprogets opbygning, især de stemte konsonanter, lukkelydene M, N og Ng. For Michael Vetter er udfoldelsen med overtoner på en og samme gang leg og sprog og det er samtidigt dybt gennemtænkt med tysk grundighed og bimlende originalt.

Sangerens Udstyr Det mest vidunderlige ved at synge er, at vi bærer instrumentet med os og i princippet kan tage det frem og bruge det til hver en tid.

Undertegnede er bestemt ikke udstyrsfanatiker, men kender som gammel lystfisker og bordtennisspiller den glæde, man kan have ved et godt stykke værktøj, som man kan holde i hånden og beundre kvaliteten af. Tendensen går dog tit over gevind, for lystfiskere bruger jo ofte mere tid på at tale om det nyeste udstyr end de dejlige fisk og oplevelser som kan fanges med det.

Når man øver sin sangstemme er der faktisk et par simple redskaber, som man kan have stor glæde af at anskaffe sig, det gælder ikke mindst, hvis man lægger sig efter overtonesangen: 1) Et droneinstrument 2) Et melodiinstrument Det første kan eksempelvis være en syngeskål, en monochord, en ”shruti-box” (indisk metaltungeinstrument) eller tamboura, som dog har flere toner.

Formålet med dronen er dobbelt: - Instrumentets klang vil støtte op om din stemme.

- og du vil, når du bevæger dig tonalt, have lettere ved at finde tilbage til sporet. Endelig vil du kunne træne din fornemmelse for renhed, konsonanser og dissonanser.

Det behøves ikke at gribes an som formel og teknisk træning, men som en proces hvor du bliver mere og mere ven med en bestemt klang og et instruments væsen.

Det første punkt kan faktisk være en stor oplevelse, når man kan mærke, at man forholdsvist uanstrengt kan danne en kraftig tone.

At finde et droneinstrument som passer til sin stemme kan også være en udfordring som er forbundet med at finde sit eget tonale ”hjem”.

Hvis man over tid er opmærksom på, hvilken tone man spontant sætter i med, når man nynner, og forholder sig vågent for, hvor klangen har mest fylde, kan man spore sig ind til et nært forhold til en bestemt tone, som man bliver mere og mere hjemme i. Man kan også anskue det mere teknisk og sig, at man skal finde en forholdsvis dyb tone, men ikke dybere end at man uden besvær kan nå ned på kvinten i den oktav som ligger under.

Et droneinstrument kan udmærket være simpelt og alligevel have en klang fuldt på højde med dyre instrumenter. Jeg gør det selv meget i salatskåle og lampeskærme i glas. Man skal være opmærksom på forholdet mellem størrelse (relativt stor) og tykkelse af væggen (relativt tynd) for at finde den rigtige klang. Tonen kommer frem ved at gnide med en ruskindsbetrukket pind.

Så er der melodiinstrumentet, som naturligvis er oplagt til skalaøvelser. I overtonekredse er der ofte lidt modstand på den slags, men instrumentet tages også til hjælp, når man vil blive fortrolig med overtonerækken og dens elementer. Kunsten i overtonesang kan man jo mene i høj grad handler om bevidst at kunne vælge en bestemt overtone som man

klart og tydeligt fremhæver. Når man samtidig orienterer sig efter, hvad det er for en musikalsk funktion, vil man også blive mere bevidst om, hvad man samtidig gør med sit mundtøj.

Kort sagt kan man med mellemrum gøre øvelser, hvor man forsøger på en enkelt tone at trække forskellige overtoner frem. Første trin bliver så at identificere sin primær-tone.

Man sætter altså i med en tone og søger derefter på instrumentet, indtil man har fundet den dér også.

Når man tydeligt kan høre en overtone stå frem, er øvelsen så at finde ud af, hvilken af overtonerækkens elementer som man har fat på. Her vil de landkort, som har været præsenteret her i bladet kunne give en antydning, men det er vigtigere selv at kunne lytte sig frem.

Der er stor sandsynlighed for enten at ramme en oktav (2 (sjældent), 4 & 8), en ren kvint (nr. 3, 6 & 12) eller en ren stor terts (5 & 10).

At identificere disse intervaller i forhold til primærtonen er en fundamental overtoneøvelse.

Man finder altså primærtonen, f.eks. d, og spiller prøvende på instrumentet, om den overtone, man kan høre, skulle være eksempelvis et f# (5 eller 10) eller et a (3, 6 eller 12).

Melodiinstrumentet kan være et klaver, en guitar eller såmænd en blokfløjte, som dog har den ulempe, at den ikke kan spilles, mens man synger, til gengæld er den lettere at transportere.

En xylofon er en glimrende løsning, men den må gerne være af en vis kvalitet og spænde over i hvert fald 1 ½ oktav, gerne 2. Mit eget lille redskab er en xylofon af mærket Sonor, hvor hver klangstav er individuelt stemt.

Continuum Princippet

/Emilie Conrad oversat af Jeanne Jensen fra ”The Fluid System”.

Se også annoncen bagest i bladet.

Det centrale af hvad Continuum lærer os er, at alle væsker i kroppen fungerer som en bølgende strøm af den samme intelligens.

Med væsker menes: det cirkulerende blod, cerebrospinalvæsken, pumpen af det lymfatiske system, indvoldene, hjernen, og nettet af membranerne (bindevævet). Med intelligens menes alt levendes iboende evne til, og behov for, at leve optimalt, at heale sig selv og at skabe balance.

Continum har mange aspekter, der alle er baseret på kroppens bevægende væske.

Continuums grundopfattelse er, at alt fungerer på samme måde – fra det største til det mindste – fra galaksen til cellen. I Continuum refererer vi til helheden i væskesystemet og anerkender bevægelse som den fundamentale nedarvede visdom, der spiller en afgørende rolle i healingsprocessen.

Al væske, hvad enten det er i cellen, i kroppen eller på vores jord, fungerer som en intelligent klangbund/resonans og sammenhængen mellem det store og det små lader sig aldrig adskille.

Således vil vores individuelle Continuum arbejde også have vital indflydelse på celleniveau. Væsken inde i cellens matrix ændres fra gelé til en mere letflydende væske, og det er denne øgede ”smidighed2, som tillader opfyldelse af det latente behov for plasticitet, bevægelse og kommunikation.

Kommunikation forstået som den regelmæssige (cykliske) bevægelse, der producerer et sammenhængende netværk af kemiske signaler og beskeder. Og ligesom cellen (mikrokosmos), er vores krop (makrokosmos) designet til at gøre det samme.

Vedligeholdelse og ændring i vores egen bevægelige væske er essentiel for livsprocesserne i kroppen – ja, af vital betydning for det optimale helbred og for fornyelse af cellerne.

Vi vækker det indvendige system ved forskellige øvelser og lyde. Disse lyde og bevægelser bliver til bølgebevægelser (impulser), som går igennem vores kroppe, blødgør vores spændinger og forøger vores livskraft i væv, knogler og celler.

Ved at forstærke kroppens impulser og bølgebevægelser vil den respondere mere vitalt.

På Alle Tangenter Hvor mange tangenter er der på det store klaver, som Gud lader sine engle spille den stor skabelses-symfoni på? Garanteret færre end du tror, hvis vi går ind i et billede fra chronomatikken, som vi skal beskæftige os mere indgående med i følgende nummer af bladet. Normalt har et piano groft sagt 7 oktaver á 12 halvtoner, altså 84 tangenter med en halvtone imellem hver.

Man kunne som tankeeksperiment stille pianoer op på række, hvor man på venstre side fortsatte yderligere ned i dybden og på højre side videre op i de lyseste toner, men med samme opbygning: 7 oktaver á 12 halvtoner på hvert piano.

I den situation skulle vi blot have 12 pianoer, altså spænde over 7 x 12 = 84 oktaver, eller i alt 12 x 84= 1.008 tangenter med halvtoneafstand for i dybden at kunne frembringe ”toner” som går dybere end ”the big bang” og i højden kunne spille toner som svinger hurtigere end de atomare tidsfænomener.

Der er dog et par krøller på historien: Ikke alle bølgefænomener optræder efter helt samme lovmæssigheder som lyd, f.eks. er lys en anden type bølger. Farvespektret ligger godt 40 oktaver fra tonespektrene. Planeternes omløb er ofte blevet tolket som musik, men det er dybest set også en tilsnigelse. Deres bevægelser ligger i omegnen af 30 oktaver dybere end musikkens lyde. Men der er faktisk lydbølger som folder sig ud på alle skabelsens niveauer, og mange af dem ligger langt dybere eller højere end den menneskelige hørelses grænser.

En nok så vigtig detalje at oktaver ganske vist er musikkens og bølgemekanikkens mest urokkelige princip, men man skal tænke over at selv oktaverne er afhængige af det apparat som skal opfatte dem. Når en trænet klaverstemmer har stemt et klaver, vil han både i dybden og i højden have gjort oktaverne (og de øvrige intervaller) ”lidt for store”. Ørernes opfattelse af noget så fundamentalt som oktaven, proportionen 1:2, begynder altså at skride i sanseapparatets grænseområder. Umiddelbart kan det lyde som en kuriositet, men det er en vigtig detalje, hvis man har ambitioner om at forstå, hvordan alle de mange forskellige udtryk for bølgebevægelser kan tænkes at passe sammen eller netop ikke passe sammen.

Musik Og Videnskab I magasinet Illustreret Videnskab har der de seneste to måneder været fyldige artikler om perspektiver fra musikken som ligger tæt på dette blads fokus. I nr. 6, april, hed det på forsiden: ”Universet er fuldt af musik”, mens en af hovedhistorierne i nr. 8, maj havde overskriften ”Musik gør os klogere”.

Den måde astronomer forholder sig til lydbølger er hverken helt som musikere normalt gør det eller som de gamle musikfilosoffer, der beskæftigede sig med sfærernes harmoni. Fascinationen af at forstå universet som musik er den røde tråd, som de tre forskellige tilgange til lydbølger har tilfælles. Man har ved at studere universets baggrundsstråling som et slags ekko fra Big Bang fundet frem til, at det var lydbølger, som fik stof til at fortætte sig fra energi form til de første galakser.

Og ved at rette radioteleskoper ud mod verdensrummet kan man registrere forskellige lydbølger i rummet.

Dette er blevet et af de vigtigste redskaber til at forstå hvilken struktur universet har befundet sig i gennem dets forskellige stadier, man studerer simpelthen ”ekkoet” af hvad der er foregået.

Lydbølgerne befinder sig bestemt ikke alle i det frekvensområde, som vi kender fra lyd og musik, men lydbølger er det immervæk.

Man skal også gøre sig klart at lydbølger ikke kan forplante sig i det lufttomme rum, så derfor vil deres virkninger ikke direkte kunne registreres kunne registreres på jorden.

Sorte huller kan som tidligere omtalt her i bladet frigive lydbølger fra et område 57 oktaver under musikkens frekvenser. Det er dybere end det måske umiddelbart lyder. I visse stjerner opstår lydbølger ved at gasbobler stiger op fra stjernens indre. Disse

frekvenser ligger 15-16 oktaver dybere end mennesket kan høre. I en stjerne som solen vil frekvenserne være lidt højere, toner opstår umiddelbart under overfladen og bevæger sig frem og tilbage mod kernen.

Også planeterne har livlig aktivitet, således opstår mange toner fra Jupiters plasma, elektrisk ladede gas. Fra jordens indre – som også befinder sig i plasmatilstand – summer mange toner omkring 10 millihertz ca. 10 oktaver under vores nedre høregrænse.

Interessant nok har seismologer fundet frem til at disse toner afstemmes med andre lydbølger fra nederste del af atmosfæren, som skubber og trækker i jordoverfladen.

Den anden artikel om lyd og musik, som kan læses i det efterfølgende nummer, fokuserer mere på det menneskelige, især hjernens funktioner og udvikling.

Der sker tydelige forandringer i hjernen hos mennesker, som beskæftiger sig aktivt med musik. Det drejer sig bl.a. om hjernebroen som sørger for kommunikationen mellem de to hjernehalvdele. Visse strukturer er ganske enkelt større hos musikere. Effekten er størst i de tilfælde hvor man starter med musikken i en tidlig alder og vedbliver at udøve aktivt.

Her bliver de motorisk centre og hukommelsescentrene blandt andet bedre udviklet. Forsøg har også godtgjort, at den sproglig udvikling bliver væsentligt forbedret hos børn, som spiller musik, og der er resultater, der viser en direkte sammenhæng mellem musiske evner og generel intelligens.

Flere pluk fra Illustreret Videnskab nr. 7: ”Fostre kan høre lyde, mens de ligger i moderens mave, men ny forskning viser, at ufødte børn kun kan høre dybe toner som f.eks. trommer og sprogets vokaler.” … og så er der en artikel om en nyudviklet teknik, hvor man kan fokusere lydens bølger i én bestemt retning, hvilket har den praktiske virkning at man ikke behøver at genere andre med den lyd, som man udsender. Det svarer lidt til forskellen mellem en glødelampe og laserlys: den førstnævnte spreder lyset ud i alle retninger, mens laserlyset kan koncentreres i en tynd stråle, som bl.a. kan overføre information.

I praksis kan man forestille sig en hel familie på tur i bil, hvor alle medlemmer kan høre hver deres musik på fuldt drøn uden at de øvrige medlemmer påvirkes. Det er måske ikke en særligt charmerende vision, men meget illustrativ.

I lufthavnen i Oslo har man allerede opsat anlæg, som fokuserer lyden i et meget klart defineret punkt, så den kun kan høres af dem som står der. Det kan også tænkes benyttet i f.eks. museer ol. Perspektiverne belyses også af at man vil kunne fokusere en lyd nøjagtigt til en modtager som står op til 150 m. væk… uden at skulle bruge stor volumen.

Teknisk set bygger disse muligheder på princippet med differenstoner. Hvis man spiller to toner på eksempelvis 440 og 442 Hz, vil man kunne ane en ”stødtone” eller svævning på 2 Hz. Man oplever altså en langsom tone bag de to hurtige. Dens frekvens er forskellen mellem de to.

Hvis man nu i stedet udsender lyden som ultralyd, altså frekvenser som ligger højere end vores høregrænse, vil man kunne høre differenstonerne som egentlige toner. De to ultralydstoner kunne eksempelvis være 40.000 og 41.000 Hz, og man vil så kunne høre differenstonen på 1.000 Hz. I praksis har man brug for en kraftig computer der vha. matematiske udregninger kan lave musikken, talen, lyden om til ultralydsfrekvenser, desuden en forstærker og en ultralydshøjttaler, som kan fokusere lyden.

Mand: Kvinde:: Hund: Kat /Skye Løfvander … naturligvis er overskriften et billigt trick, som skal gøre dig nysgerrig! Den pædagogiske bagtanke er en indføring i proportionernes grundlæggende sprog, proportioner handler kort fortalt om forhold mellem størrelser, og set fra et bestemt perspektiv kan de bruges til at anskue et så mægtigt begreb som SKABELSE. Linien skal læses: ”Mand forholder sig til kvinde på samme måde som hund forholder sig til kat”.

Om udsagnet er sandt i større eller mindre grad, og i givet fald under hvilke omstændigheder, er helt op til læseren at filosofere over. Og filosofi skal det handle om, og følgelig bliver vi nok også nødt til at bevæge os ind i lidt mere abstrakte felter end dem, der handler om kønsvæsener og husdyr.

I Platons kosmologiske dialog Timaios, diskuteres verdens skabelse ud fra de fire elementer. Den primære polaritet udspændes mellem ild og jord (man kunne for egen regning tilføje ånd-stof, lys-mørke, energisubstans, yang-yin, udvidelse-

sammentrækning). Imidlertid peger Timaios, som fører ordet i dialogen, på, at stabile forbindelser mellem elementer kræver, at de bindes sammen af et eller flere mellemliggende elementer, eller mere matematisk: mellemproportionaler.

I dette tilfælde vil vandet og luften anbringe sig i rummet, som de to modpoler, jord og ild, udspænder, men de gør det ikke på en ganske tilfældig måde. Hele kosmologien bindes her op på forhold mellem tal og hele tiden med den bevidsthed, at proportionerne også beskriver musik, der jo handler om at afstemme længder og frekvenser med hinanden.

Tallet 1 betragtes som den udifferentierede helhed, så selvom det kvantitativt anskuet er det mindste tal, bliver det i kvalitativ forstand symbol på Altet.

De første egentlige tal opstår udfra deling af helheden. 2 og 3 adskiller sig ikke kun mht. mængde, men også i kraft af iboende kvalitet.

De skaber således selv i overensstemmelse med deres væsen. 2 er som det essentielt kvindelige forbundet med elementet jord og 3 er som det essentielt mandlige forbundet med elementet ild.

Denne betragtning er naturligvis meget generel og kan virke søgt, men hvis man betragter, hvilke forhold de to tal skaber, er analogien slet ikke så fjern.

I taoismen (Tao Te King) udspringer enheden, 1, af Tao (det transcendente) af enheden opstår dualitet, 2, og heraf udspringer 3 og dermed alle tal, alt skabt 2 skaber halveringer og fordoblinger og bliver dermed i musikken oktavens fundamentale ramme eller matrice. Inkarnation handler i bund og grund om at fødes til jorden, og det sker gennem moderen. Den første proces, det inkarnerende væsen så at sige stifter bekendtskab med, er kroppens tilblivelse gennem celledelingernes oktavproces: 1-2-4-8-16-… Det er en omvending af stamtræets oktavproces med 2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre osv.

Når drengebarnet skal rive sig løs fra moderen ved puberteten omlægges de seksuelt-kreative kræfter, mens sangstemmen netop synker en oktav.

2:3 (2 til 3) er i musikken kvintens proportion, som ved sit iboende væsen fylder oktavens ramme ud med 12 halvtoner.

De to tal eller musikalske proportioner ”avler” sammen et helt univers. Faderens sæd lignes her med ilden, tre-tallets natur, mens oktav-

matricen, rammen om det fysiske, 2-tallet er moderen.

Processen spejles tydeligst i musikken, men tal er jo både de første abstraktioner i menneskesindet og udtryk for fundamentale processer naturen: mineralers geometriske bindinger, planternes tilsvarende strukturer osv.

Foreløbig har vi de to tal 2 og 3 på banen.

Timaios mener, at vi, i det øjeblik de skal folde sig ud i vores tre-dimensionale rum, må forholde os til deres kubiktal: 2x2x2 (=2³)= 8 bliver jordens tal, mens 3³= 27 bliver ildens.

Nu skal vi så bare i gang med skaberværket, udfylde det rum som opstår mellem jord og ild. Vi skal matematisk set finde to mellemproportionaler mellem 8 og 27 eller i element-tale få skabt en verden, hvor Luft forholder sig til vand på samme måde som ild til luft Og hvor Vand forholder sig til jord på samme måde som luft til vand Som set i indledningen, kan vi skrive det som en formel Luft: vand:: ild: luft og Vand: jord:: luft: vand Når ild=27 og jord=8, bliver de talsæt som opfylder disse betingelser 18:12= 27:18 og 12:8=18:12 jord- vand- luft- ild bliver således 8- 12- 18- 27 Musikalsk fortolket er det 3 kvintskridt: Do- so- re’- la’.

Timaios i dialogen af samme navn er tydeligt Pythagoræisk i sit verdensbillede, og man lærer jo blandt andet, at pythagoræerne ærede den hellige tetraktys, hvor de ti tal afbildes i følgende struktur:

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Højresiden vil her være de såkaldte trekantstal: 1- 3- 6- 10- 15- 21-…, som dels viser hvordan småsten/kugler/punkter kan arrangeres i mønstre:

*

1

* * * 3

*

*

* * * * *

* * * * * * * * * 10... osv.

6

… dels siger noget om kombinatorik, fordi 3 mennesker kan udveksle 3 forskellige kombinationer af håndtryk (a-b, a-c & b-c), 4 mennesker udveksler 6 kombinationer, 5 mennesker 10 kombinationer osv.

Imidlertid findes der også en videreudviklet, ”esoterisk” og musikalsk tetraktys:

1 2 3 4 6 9 8 12 18 27 Her vil venstresiden være oktaver: 1-2-4-8 Og den højre side kvinter: 1-3-9-27 Grundlinien er sekvensen 8-12-18-27, som vi allerede har stiftet bekendtskab med.

Disse progressioner siger meget om tid, rum og musik.

Hvis vi ser på de geometriske grundelementer Punkt- linie- kvadrat- kubus .. vil der være hhv. 1- 2- 4- 8 afgrænsende punkter i figurerne og de vil i alt have hhv.

1- 3- 9- 27 samlede antal geometriske grundelementer: punkter+ linier+ flader+ rum.

Kvadratet afgrænses f.eks. således af 4 hjørnepunkter (4 er det tredje tal i tetraktyssens venstreside) og det består totalt af 4 punkter, 4 linier og 1 flade, i alt 9 elementer (9 er det tredje tal i tetraktyssens højreside).

Punkter linier flader rum i alt

Punkt Linie Kvadrat Kubus

1 2 4 8

0 1 4 12

0 0 1 6

0 0 0 1

1 3 9 27

Og vores fortolkning af tid og rum bindes jo op på denne geometriske progression.

Marker er firkantede, bøger, huse, senge, vævet stof, brædder osv. kræver alle disse akser vinkelrette på hinanden, som gør en ”firkantet” fortolkning af verden nærliggende.

Tetraktyssen kommenterer altså de fire elementers relationer, rumgeometri og… musik!

Hvis vi kigger på sekvensen 6- 8- 9- 12, er der et oktavrum mellem 6 og 12.

Både 6:9 og 8:12 er kvint-intervallet 2:3 Både 6:8 og 9:12 er kvart-intervallet 3:4 Mellem 8:9 findes heltonen, svarende til forskellen mellem kvart og kvint: 4/3: 3/2= 9/8

Hvis vi kigger på de samme proportioner i et geometrisk perspektiv, kommer følgende figur frem med to udgaver af den pythagoræiske trekant, hvor summen af kateternes kvadrater bliver kvadratet på hypotenusen eller mere simpelt: a²+b²=c² Prototypen på disse trekanter (der findes flere) er den med længdeforholdene 3-4-5, hvor 3²+4²=5² (9+16=25) Her får vi de to trekanter 6-8-10 og 9-12-15, som begge er ligedannede, har samme proportioner som den oprindelige 3-4-5.

Vi får således spillet musikkens næste skabende proportion på banen, nemlig tertsen, naturtone nr. 5. .. og man kunne såmænd fortsætte både af dette spor og af nogle af de andre, som her har lagt ud. Det korte af det lange er, at Platon her i sit kosmologiske alderdomsværk demonstrerer, hvordan musikken og dens proportioner kan anses som skabelsens grundelementer. Dialogen kommer temmelig meget videre, også når det gælder disse musikalske temaer.

Det er i øvrigt den samme dialog som præsenterer os for de pythagoræiske legemer (også kendt som platoniske legemer), som forbindes med elementerne på følgende vis: Jord Vand Luft Ild

helhed i to størrelser som ikke er lige store, vil man have tre størrelser: den lille del (a), den store del (b) og helheden (a+b).

At ”den korte del forholder sig til den lange på samme måde som den lange forholder sig til de to tilsammen”, kan også skrives a:b=b:(a+b).

Den eneste proportion der opfylder disse betingelser er forholdet mellem 1: (√5/2 + ½) Det ser kompliceret ud, men det er såmænd den proportion, som er fremherskende i pentagon-dodekaedret og mere enkelt i en pentagon, en ligesidet femkant. √5 er såmænd længden af diagonalen af to terninger i forlængelse, så √5/2 svarer til den linie som går fra midten af en kvadrats grundlinie op til det ene hjørne.

Kubus Ikosaeder Oktaeder Tetraeder

Om det sidste regulære polyeder, pentagondodekaedret skriver Platon at ”Gud brugte dette for verdenskuglen som helhed og malede billeder på det.”

Ill. Platoniske legemer At universets struktur kan tolkes i lyset af denne geometriske figur blev omtalt ud fra nye videnskablige erkendelser i sidste nummer af FiliongGONG. .. og selvfølgelig er der musik i rummets mest grundlæggende strukturer og deres proportioner, musik er at sammenvæve tid og rum!

Astronomen og astrologen Johannes Kepler fandt henover skiftet fra det 16. til det 17. århundrede frem til de 3 fundamentale love, som planeterne bevæger sig efter i deres elliptiske baner rundt om solen. Hans inspiration gennem hele den lange proces, som ledte frem til disse love, var proportionerne i de platoniske legemer. Han viste i sin tredje lov, at der er en direkte sammenhæng mellem planeternes omløbstid og deres afstand til solen.

Sammenhængen lyder T²:a³= K, hvor T står for planetens omløbstid, a står for planetens afstand til solen og K er en konstant.

En anden måde at sige det samme er, at kvadratet på tiden (T²) divideret med kuben på afstanden (a³) bliver en konstant.

Det velkendte Gyldne Snit er et specialtilfælde indenfor grækernes proportionstænkning. Når man deler en

Den følgende artikel fandt redaktøren i et norsk kristent tidsskrift, Over Alt. Det er kun indledningen til en meget personlig, levende og omfattende beretning om lytteoplevelser. Mange af passagerne er

meget fine både sprogligt og som sanselige registreringer, og derfor er det lidt synd, at vi i denne omgang kun kan bringe de indledende ord. Mere følger måske i følgende numre af FiliongGONG. Hvis man har appetit på mere med det samme, er det også muligt at bestille en kopi af hele artiklen hos redaktøren.

… Og Så Musikken

/Olav Egil

Aune - et indspil om hvorfor det er så vanskeligt at finde musik til de rette anledninger og hvorfor det må være sådan. ”Musikken, hvad kan vi bruge musikken til?” er der mange som spørger – retreatledere, præster, ungdomsarbejdere. For alle ”bruger” vi musik. Men til hvad? Og hvorfor? Det må siges med det samme – til forvirring måske, men alligevel – vi kan ikke ”bruge” musik - i betydningen ”manipulere med” – til noget som helst. Musik kan ikke styres, musikken går hvorhen den vil, ind i vores fintmaskede løvnet for at sige det sådan. Det vi kan gøre med musik er at åbne os for den, lade den melde sig, samtale med os, slå sprækker i vore indre mure, påminde os, opmuntre, lade os se, vække, medopleve… først og fremmest!

Når vi nu skal reflektere lidt rundt om musikken og dens gang gennem vore dage, er der altid nogle som forventer klare svar, konkrete råd og tydelige basuner – hvilken musik kan vi ”bruge” til dit og dat. Vigtigere tror jeg, er at vi bruger tiden på at bløde tankerne og bevidstheden op omkring det at sanse og omkring det at lytte i det hele taget.

For hvis man skal blive konkret i denne sammenhæng, som jo i virkeligheden er mange sammenhænge, så må man lytte først. Lytte efter om det som taler, siger noget, vil noget - og på den anden side: Efter det som ikke er så nært, det som er afklaret, det som mildt stryger os over sårene og uden fagter påminder os om den store sammenhæng vi er i. Lytte - nogen lettere vej findes ikke i kunsten. For bliver man for konkret, har man sandsynligvis allerede tabt.

Det er med kunsten som med Gud: Fanger vi det - i en forklaring, i et for klart billede, i en hensigt, så dør det på stedet. Og i os.

Så vi prøver.

Skulle jeg være personlig indledningsvist, må jeg indrømme, at pointen med musik aldrig for mig har været at få bekræftet det eller noget jeg allerede vidste. Sagt på en anden

måde: Jeg har søgt at bruge musikken som erkendelsesform i mit liv, en anden erkendelsesform end ordene – som vi jo har nok af, og som udgør en stor del af min hverdag. Jeg har i det store og hele søgt den musik, som jeg ikke har forstået, den som jeg ikke har brudt mig om, det jeg ikke har begrebet af former og meldinger – måske i ren nysgerrighed, men også i vished om at når noget i det hele taget er gjort, er det gjort med et budskab i sigte. Og dette budskab vil jeg gerne fange. For at se om det kan give nye farver til noget i mit liv, en ny indsigt, som gør at jeg forstår verden anderledes end jeg gjorde for nogle minutter siden. Altså – musik ikke som underholdning, men som samvær, som en samtale om noget som angår både mig, komponisten og udøveren – nemlig hvordan det er at være menneske i verden.

Gennem øjeblikkene – de har været mange og intense – da jeg lagde øret til en strygekvartet af Sjostakovitch eller Carter, en messe af Victoria, en ballade af Leonard Cohen, et kort koncentreret musikudbrud af Boulez eller Xenakis, fik jeg indblik i andre måder at føle på, resonere på, en anden erkendelse altså – formidlet gennem følelsernes sprog via intellektet, som alt dette naturligvis har gået igennem både hos dem og mig. Men som ikke standser der, men går videre ind i følelsesknuderne og løser op omkring et andet slags samvær mellem mig og mine omgivelser på et andet plan end i hovedet. ”Der findes steder i hjernen som ikke noget andet når ind til end musikken”, sagde den ungarske komponist Zoltan Kodaly. Og jeg tror, at vi kan tilføje, at der findes steder i kroppen som ikke noget andet når ned til end musikken.

Altså: Ved at lytte til musik kan jeg forstå noget om andre, jeg kan lære at sætte pris på en anden væremåde end min egen, jeg får lov at møde – i mig selv – reaktionsmønstre omkring erkendelser og oplevelser. Og bliver, i bedste fald, måske ikke så problematisk at være sammen med af den grund. For noget – ukendt - har åbnet sig. Et rum som klinger.

Og som jeg ikke behøver at være bange for at gå ind i. Alt sammen under forudsætning af, at jeg ikke bare hører på det som jeg bekræfter mine følelser, mit eget og i og for sig kendte landskab – men at jeg møder musikken som en kilde til erkendelse, en kilde til indsigt – som vokser.

Det bliver ikke helt så truende, det er lettere at tage det uden at der rejser sig mure af argumenter og følelsesgods imod – når det

formidles gennem et så abstrakt, men alligevel så konkret sprog som musikken. Set på denne måde og vor sammenhæng er det værd at vove påstanden om at det måske er musikken, kirkemusikken – når alt kommer til alt – er et af de bedste, mest troværdige redskaber vi har til at komme i kontakt med dybderne, højderne, vidderne i Gudsmysteriet. Jesus-mysteriet ikke mindst, som vi har så let ved at gøre endimensionalt, ”almindeliggøre” med ord.

Gösta Petersen behøver ikke nærmere introduktion blandt foreningens aktive medlemmer. Følgende artikel har han skrevet til den svenske Körledartidning.

Han gør opmærksom på, at han nok ville have vægtet andre ting, hvis der havde været tid til også at skrive en artikel speciel til vores kreds.

Övertonssångens värld

/Gösta

Petersen ”I Egypten sjunger prästerna till gudarna genom att intonera de sju vokalerna i deras rätta ordning.”

Demetrius, 1.årh.

En bekännelse Det är bara att erkänna - jag är fast! I övertonssångens värld alltså. Sedan fyra år, familjen börjar vänja sig nu, men det tog ett par år. Numera tror jag dom uppfattar det ungefär som när kylskåpet och frysen slår till, ett ljud som finns där men som man inte längre märker. Jag försöker öva mest när jag är ensam hemma , men det är svårt att låta bli...

Min första kontakt med övertonsvärlden var när jag gick en kurs för dansken Skye Löfvander. Jag blev förbluffad över hur tydliga övertonerna kunde göras, höga klara toner, det var som att lyssna till en flöjts melodispel, mycket fascinerande! Människorösten är ju ett instrument där det finns fantastiska möjligheter till klangvariationer genom att ändra inställning på läppar, käke, kinder och tunga.

Prova själv!

Håll läpparna slutna och öppna käken så mycket som möjligt. Tona på ett m, och öppna sedan till M - O - Å -A. Om man lyssnar uppmärksamt kan man uppfatta övertonerna som enskilda toner som blommar upp när klangen ändras. Det gäller nu att fokusera på en enskild överton och vara uppmärksam på vilken inställning som ger bäst resonans. Ofta kan det faktiskt vara

lättare att höra övertonerna när någon annan sjunger!

Man kan förstås prova olika utgångstoner, primärtoner. För en man kan ett f i mellanläget kanske vara lagom och för en kvinna kanske ett a i altläget. Om man nu istället provar att skifta Ö -E - I kan man på motsvarande sätt höra skiftningar av högre övertoner. Det kan ta lite tid och kräver mycket övning, men så småningom kan man ändra uppmärksamhet från att ändra vokalklang till att i stället ändra överton. Man kan alltså börja spela med övertonerna! Övertonsserien När du sjunger en ton, en frekvens så hörs ju inte bara grundfrekvensen , utan även dubbla, tredubbla frekvensen och så vidare.

Vissa av de här övertonerna är starkare, andra svagare.

Sammantaget ger detta klangen vi hör. I en mjuk flöjtton är framför allt de första övertonerna framträdande. En vass trumpetklang innehåller många starka högre övertoner. Övertonsserien ser alltid likadan ut. Den dubbla frekvensen är ju oktaven. Den tredubbla är kvinten. Ton fyra blir oktav, fem blir tersen, sex blir kvinten. Växlar vi mellan deltonerna sex, fem och fyra får vi alltså en durtreklang. Treklangen finns där således given ”in natura” och är ingenting som människan funnit på!

Ton nummer sju blir septim och åtta blir oktav. Ton åtta - tolv känner vi igen som ungefär början på en durskala! Tersen här, dvs nummer tio är förstås ren och nummer elva är ganska ”blå”, betydligt högre än tonen ”fa” på pianot. Övertonsserien kommer ju också fram på en naturtrumpet och en övertonsflöjt. Andra instrument där övertonsserien används är didjeridoo och mungiga. Ja, så har vi flageoletterna på gitarr och fiol också förstås!

Kvinnor och män Att sjunga övertoner är något som går alldeles utmärkt både för män och kvinnor.

Men för att kvinnan ska kunna sjunga höga deltoner, tex nummer åtta - tolv måste hon välja en relativt låg primärton. En iakttagelse är ju att normalt ligger en kvinnoröst ca en oktav över en mansröst. En oktav svarar mot en faktor två. Men mannen är dock inte dubbelt så lång som kvinnan normalt, utan blott kanske 10 %? Och det är väl bra. En viss betydelse har alltså dessa förhållanden.

Man kan säga att ju lägre primärton man väljer, desto högre upp i övertonsserien kan man komma.. Om jag väljer tonen f så kan jag kanske göra snygga deltoner, upp till nummer tio, tersen, som blir ett a. Om jag sänker till tonen d så kan jag förhoppningsvis göra deltoner upp till nummer tolv, kvinten, dvs samma a som nyss. Vilka frekvenser man kan få resonans för beror ju på hur man kan ställa in munhåla, tunga etc. Fast väljer jag sedan för låga primärtoner så blir det kanske för svårt att få någon bra kvalitet på övertonerna!

Sångövning Prova att sjung ngong ngong, ngang ngang eller ngöng, ngöng. Genom att forma munhålan på lämpligt sätt och ”gunga” på dessa ljud kan man hitta ställen där övertonerna ”slår till” kraftfullt. Genom att träna upp smidighet och elasticitet i dessa nedre regioner kan man förbättra kvalitén på sina övertoner avsevärt. Andra intressanta områden är där tungan sluter vid N-ljudet och där läpparna möts i M-ljudet.

Mer avancerade övningar När man börjat få lite snits på sina övertoner kan man göra lite mer avancerade övningar: 1. Sjung en ton och låt en specifik överton få kraftig resonans. Ja, det har vi ju redan gjort!

2. Försök nu flytta övertonen parallellt med primärtonen. Dvs sjung tex ett f och leta reda på en snygg delton tex nummer sex, kvinten.

Sänk primärtonen ett snäpp ner till ess och låt kvinten följa med på vägen. För att detta ska lyckas måste man ändra inställning lite grann.

3. Håll primärtonen still och växla mellan olika övertoner, låt övertonerna forma melodier!

4. Håll en överton stilla, men skifta primärton.

Sjung tex ett f med överton nummer åtta, också ett f. Låt nu primärtonen gå ner till först ess och sedan dess. Det är då möjligt att hålla kvar övertonen f som dock var delton nio när du sjöng ess och slutligen delton tio

när du sjöng dess. Lite svårt, men i princip håller man kvar samma munhåleinställning.

5. Så småningom kan man börja att fritt röra både övertoner och primärtoner. Primärtonen kan tex gå neråt medan övertonen går uppåt!

Tuvarepubliken och Mongoliet I folklig tradition finns övertonssången starkast i Mongoliet och angränsande Tuvarepubliken, som alltså ligger i Sibirien där floden Jenisej startar sitt lopp på väg mot Ishavet. I dessa bergstrakter med nomadiserande herdeliv har det vuxit fram musiktraditioner utomhus, i nära samklang med naturen på ett sätt som för tankarna till samernas jojk. Här finns också en rik instrumentflora med flöjter, cittror, fiddlor och mungigor, men det som verkligen fascinerar är Khöömei, sången! Med stark anspänning sjunger man övertonssång i ett flertal olika tekniker. Detta sätt att sjunga är så att säga spritt hos gemene man, och många är verkligen virtuoser! Numera turnerar grupper runt om i världen, tex Tyva Kyzy, ”Daughters of Tuva” och den mongoliska gruppen Börte, som är stationerade i Tyskland. För den intresserade finns läsning i holländaren Mark van Tongerens bok, Overtone singing, eller i Owe Ronströms artikel, se nedan!

Sångens läkande kraft Som körsångare känner man ju väl till att man mår bra av att sjunga. Även om man inte är så uppåt när man traskar iväg till en sångkväll så är man oftast rejält upplyft efteråt. I alla fall om man fått chansen att sjunga av sig ordentligt och det inte varit alltför mycket tragglande. Kroppen mår tydligen väldigt bra av alla dessa vibrationer!

När man sjunger övertoner blir vissa frekvenser mycket starkare än normalt och det är antagligen mycket välgörande, i alla fall känns det bra! Så här uttalar sig Chuldum-ool Andrei från Tuva: ” I have been singing from my childhood to this very day. I only do not sing when I sleep.

When I`m awake I sing. I don’t know why I start singing all the time. When I work or do daily chores I sing. I sing Sygyt and Khöömei, songs, everything. It will have a positive effect on a mans health if he’s wise and cheerful all the time. And a cheerful person is happy. I am 67 years old, but I never needed to go to a doctor ...I cure myself and know herbs...I have never been in the hospital, because I always sing.”

Harmonic chant

David Hykes är kanske västvärldens mest framstående övertonssångare. Han kommer från USA men är numera bosatt i Frankrike.

Han har utvecklat övertonssjungandet till nya nivåer med sin grupp Harmonic Choir och har myntat begreppet Harmonic chant. Ett sätt att sjunga i grupp, meditativ musik med improvisatorisk frihet där övertonssången ges stort utrymme. Det handlar mycket om lyssnande, både på din egen klang och på de andra rösterna. Du hör en klang, som finns i rummet, och försöker då själv välja en ton som tillför något till den gemensamma klangen. Därtill kan du också välja vilken överton som ska framhävas, du sjunger alltså själv på två plan samtidigt. Under gynnsamma omständigheter kan resultatet upplevas som närmast himmelskt.

Under året som gått har vi varit en grupp i Lund som träffats ibland i Klosterkyrkan som med sina vackra medeltida valv varit inspirerande, inte minst klangmässigt! Man måste naturligtvis inte vara en duktig övertonssångare för att kunna uppskatta detta sätt att sjunga, men dom höga klara övertonerna som seglar fram över ljuskronorna ger upplevelsen en extra dimension! Övertonssången i kören Varje sångare och körsångare borde prova på att lyssna till övertonerna i sin egen stämma. Det ger en förståelse för begreppet klang, och att kunna forma sin klang på olika sätt i samspel med andra är ju grundläggande i ensemblesången!

Sen måste ju inte alla fortsätta specifikt med övertonssång, men en hel värld väntar för den som har lust att försöka!

Intressant är naturligtvis också vad man kan göra med en ensemble som verkligen hänger sig till övertonssången. Eller övertonssolister och ”vanlig” kör. Det verkar som om att när man sjunger övertonssång så är det oftast i sammanhang där man inte använder noter, men det skulle naturligtvis vara möjligt att göra det också, om man vill.

Overtoner under huden Skye Löfvander har gett ut boken ”Overtoner under huden”, där han försöker sätta in övertonssången i ett större sammanhang

med kopplingar om musik, matematik och filosofi. Det blir ett collage, kan man säga, med teori, polemik, intervjuer, övningar och utläggningar inom så skilda fält som instrumentlära, klang, fonetik, vågrörelselära, geometri, musikhistoria, tal och mängder, tid och rum! Övertonssången i Sverige I Tyskland finns flera sångare som åker runt med konserter och Workshops, bla den Mongoliska gruppen Börte och Wolfgang Saus, som har en mycket informativ hemsida, se nedan! I Danmark finns Skye Löfvander och föreningen GONG. Det vore roligt om det också i Sverige fanns intresse för att utveckla övertonssången.

Kanske starta en övertonssångförening, anordna en övertonsfestival, eller...

Intresserade får gärna höra av sig! Mail: Goesta.Petersen@djingis.se (Tel 046-12 53 27) ”- Den som känner ljudens hemligheter förstår hela universums mysterium.”

Hazrat Inayat Khan Litteratur: www.sciam.com Artikel om övertonssång i september 1999 ”The Throat Singers of Tuva” Owe Ronström: Artikel: ”Musik i centrala Asien: Jakutien, Mongoliet och Tuva” Skye Löfvander: Overtoner under huden Musikkens indre væsen samt övningshäfte: Individuelle øvelser. Forlaget Sophia Mark C. van Tongeren: Overtone singing Physics and metaphysics of harmonics in east and west. (Bok + CD) Fusica förlag. www.fusica.nl Fler övertonsångartips: Wolfgang Saus: Bra hemsida med massor av information om kurser, länkar, etc.: www.oberton.org David Hykes: CD tex Harmonic meetings.

Hemsida: www.harmonicworld.com

GONG præsenterer: Cirkester i Cisternerne - med lyden lyset fødes, en underjordisk overgivelse Onsdag 25. August 2004 Kl. 19 Cisternerne under Søndermarken, Frederiksberg Hvad er det der driver dig herhen, nu hvor alting bærer frugt og natten igen bli’r lang?

Driver dig til drivende vægge, kalkstensformationer og et øje i et glas?

- Det er lyden af det vågnende liv, som jeg vil sende af sted, for at du skal få nyt håb.

Det er det hele! Er du parat? Det starter det øjeblik, du har sagt ja. Så vær velkommen til:

Sang- og SaxofonPerformance Entré 60,- kr. Gong-medlemmer 50,- kr.

Forsalg indtil 20. august ved indbetaling af beløbet (én rabatbillet pr. medlem) på GONGs girokonto 1-001-5529. Begrænset antal pladser. NB! Husk varmt tøj! Info-tlf.: 22 19 58 88, Hanne.

Medvirkende:

Hanne Siboni, sang, Karsten Vogel, saxofon, Skye Løfvander, sang

Overtonebroen Workshop og koncert med Gösta Petersen, Skye Løfvander m.fl., lørdag d. 9. oktober Workshop 10-17 i Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Koncert kl. 20 i Rundetårns Bibliotekssal entré 60,- kr., medlemmer 45,- kr.

Da man byggede Øresundsbron var det faktisk vigtigt at betragte konstruktionen fra en musikalsk vinkel. Når en større konstruktion, bro, højhus e.l. kommer under påvirkning fra vind mm. er der altid en risiko for, at den kan kollapse, fordi de svingninger som opstår kan ramme broens egen-resonans. Derfor må man indbygge dæmpende foranstaltninger på strategiske punkter… og det gør man efter musikkens og overtonerækkens lovmæssigheder.

Pt. er en anden bro under konstruktion mellem Asien (som jo begynder i Malmö) og Europa, en egentlig overtonebro. Kontakten mellem sangere i Lund og København har været intens med sangaftener, kurser og socialt samvær. Nu kommer så også rigtige koncerter til… og indtil videre uden dæmpende foranstaltninger, for der er vist ikke risiko for kollaps her!

Workshoppris:

Medlemmer ved betaling før 25/9: 400 kr. Efter 25/8: 650 kr.

Ikke-medlemmer før 25/9: 500 kr. Efter 25/8: 750 kr.

Workshops i GONG-regi:

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder! Giro-kontonr. 1-001-5529

GIV LYD MED KROP OG SJÆL Susanne Eskildsen og Skye Løfvander Lørdag d. 28. august kl. 10-17, Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D, 2100 Ø Denne workshop kommer til at indeholde fælles sang, meditation og bevægelse. Vi skal lytte til os selv og hinanden, og arbejde med nuancering af de forskellige variable størrelser i sangen: Vokaler, klang, tonehøjder, kraft, tonelængde og følelser. Vi arbejder med kroppen som musikinstrument i rummets tre dimensioner og kommer derfor både op og ned, ud og ind, frem og tilbage og sidelæns.

Der bliver også lejlighed til at komme videre med overtonesangen.

Pris: Medlemmer ved betaling før 15/8: 400 kr.

Efter 15/8: 650 kr.

Ikke-medlemmer: før 15/8: 500 kr.

Efter 15/8: 750 kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder! Giro-kontonr. 1-001-5529

LØRDAG MED LYD OG BEVÆGELSE Med Bolette Schiøtz Lørdag d. 25. september kl. 10- 17, Sted: København, nærmere info følger.

Den menneskelige stemme er naturens mest bredspektrede strengeinstrument! Vi kan udtrykke alt fra spirituel hengivenhed, kærlighed, voldsomme emotioner og dybe instinktive øglebrøl. Jo bedre kontakt vi har til krop og bevidsthed, jo mere nuanceret kan stemmen folde sig ud. Arbejdet med krop og stemme indeholder strækkeøvelser, dans, stemmeopvarmning, overtoneinstruktion, toning og meditation i stilhed. Hav løst tøj på og vær indstillet på at få lidt sved på panden.

Pris: Medlemmer ved betaling før 10/9: 400 kr.

Efter 10/9: 650 kr.

Ikke-medlemmer: før 10/9: 500 kr.

Efter 10/9: 750 kr.

KALENDER

STEMMENS HEALENDE KRAFT - Kreativt stemmeværksted v. Hanne Britt Hyllegaard Lørdag d. 23. oktober kl. 10-17 Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D, 2100 Ø Stemmen er vores personlige instrument og vores umiddelbare mulighed for at forløse og heale os selv og hinanden med lyd. Vi har den altid ”ved hånden”. Med stemmen kan vi sætte krop og aura i svingninger, der healer og oplader os med ny energi. Med udgangspunkt i kroppen, som er stemmens resonansrum vil vi gå på opdagelse i stemmens muligheder og lydens univers og virkninger, som forener af krop, sind og sjæl.

Kurset er en opfølgning på det kursus Hanne Britt holdt i Gong i april 2004. Alle kan deltage.

Hanne Britt er uddannet i musikterapi på Ålborg universitet og i spirituel bevidsthed indenfor de Teosofiske traditioner, samt hos den Gyldne Cirkel.

Arbejder inspireret, som musikterapeut, lydhealer, sanger og komponist.

Pris: Medlemmer ved betaling før 10/10: 400 kr.

Efter 10/10: 650 kr.

Ikke-medlemmer: før 10/10: 500 kr.

Efter 10/10: 750 kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen falder! Giro-kontonr. 1-001-5529

Tilmelding til workshops: Skye Løfvander, 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com Susanne Eskildsen, 46 36 28 88, s.eskildsen@c.dk

GONG! – Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -

www.gong.dk KOM OG VÆR MED! ALLE ARRANGEMENTER ER ÅBNE FOR ALLE!

SANGAFTENER BEMÆRK! Nyt mødetidspunkt, nu kl. 19.00- ca. 21.45 Undlad venligst at ringe på 19.10- 19.45, hvor vi mediterer.

Entré: Medlemmer 25,- kr. Gæster 50,- kr.

Tirsdag 7. september, 19.00 Tirsdag, 5. oktober, 19.00 Tirsdag, 2. november, 19.00

Sangaften Sangaften Sangaften

Tårnstadiet Tårnstudiet Tårnstudiet

ADRESSE: Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5., Kbh. V. Info-telefon ang. sangaftener: Jette: 39 90 68 20/ 26 81 68 20, Susanne: 46 36 28 88 Se mere om specielle arrangementer, workshops og koncerter på foregående side!