FiliongGONG8

FiliongGONG Organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing nr. 8, marts 2005

INDHOLD: Referat fra generalforsamling Formandens beretning Sans og Proportioner Gear din motor musik?

Mellem øret og tonen Citattur ‌ samt kort nyt, anmeldelser, begivenhedskalender og de faste spalter med Ali Quot, Fugl-i-onggong, de fire elementers lyd og meget andet!

FiliongGONG er organ for GONG, Foreningen for Overtonesang og Lydhealing www.gong.dk Vi er uafhængige af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Bladet, der udkommer 4 GONG årligt, sendes til medlemmer af foreningen og sælges i løssalg til interesserede.

Pris i løssalg: 40,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr. p.a.

Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af kr. 200,- på Foreningens girokonto: 10015529 Ved netbank bruges kode +01. Ved indbetaling via bank er vores reg. nr. 0440.

Husk at oplyse dit navn, og hvad betalingen dækker!

GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv sang, akustiske improvisationer og performance.

Foreningens formål er at fremme fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse, som indeholder både kunstneriske, terapeutiske og meditative elementer.

Dette forsøger vi at opfylde ved et alsidigt udbud af aktiviteter, hvoraf de fleste er åbne for alle.

Der gives rabat til foreningens medlemmer.

FiliongGONGs indhold skal så vidt muligt relatere til ovenstående formål. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes.

Redaktør: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2G, 21, 3400 Hillerød, 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com Oplag af FiliongGONG nr. 8: 150 eks. Deadline, nr. 9: 20. maj.

Bestyrelsen i GONG valgt på generalforsamlingen 26. februar, 2005: Ved redaktionens slutning havde den nye bestyrelse endnu ikke konstitueret sig.

Susanne Eskildsen, Sneglebo 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 28 88, s.eskildsen@c.dk Skye Löfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød.

Tlf. 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com Grethe Kure, Skarøgade 4, 1. tv., 2100 Kbh. Ø.

Tlf. 35 55 18 24/ 60 89 18 24, grethekure@mail2life.com Tove Majbritt Thomsen, Christiansmindevej 7, 2.tv., 2100 Kbh Ø.

Tlf. 39 20 02 26, tove.majbritt@mail.dk Vibeke Veddinge, Strandalleén 1 A, 3., 3000 Helsingør.

Tlf. 39 90 24 25, vibekeved@ofir.dk Suppleanter: Michael Schilling, Hornemannsgade 40, 3. th., 2100 København Ø.

Tlf. 39 27 01 23, michaelschilling@tiscali.dk Helle Karrebæk, Højdevej 22, 4., 2300 København S. Tlf. 32 96 13 95, H_karrebaek@hotmail.com Revisor: Janne Hansen, Howitzvej 20 B, 3., 2000 Frederiksberg.

Tlf. 38 19 47 08, jh@ibos.dk

Fugl-i-ongGONG: Blishøne, lærke, krage Pu-ha, det er jo altså ikke ligesom Ugens Fugl, dette her! Med det tempo, som man kan holde med en kvartalsudgivelse, vil det vare ganske længe at nå rundt til bare en pæn del af alle de mange fjerklædte sangere. Så nu skifter vi lige gear og får præsenteret tre fugle på en gang!

Redaktøren vælger at tage udgangspunkt i egne oplevelser og forundring, men gør opmærksom på, at denne såvel som alle øvrige spalter kan bruge bidrag fra læserne!

- Nu lokker atter de lange veje og jeg har flikket de gamle sko, og jeg har skåret en grøn skalmeje bag Piledammen i Holstebro…

Den første forundring er den der med, at en blishøne jo holder til i rørskov. Af rør kan man, som det lyder i sangen, skære grønne skalmejer, dvs. man kan skære mundstykket til skalmejen, og det kan absolut anbefales at eksperimentere med dette.

En skalmeje kan man groft sagt konstruere ved at klemme et rør fladt ved mundingen. Efter samme princip kan man faktisk få en imponerende brægende lyd ud af store mælkebøttestængler.

Hele rørbladet skal ind i munden, når man blæser. Og så kommer underet! …lyden er jo næsten på kornet (ikke på kornét!!) samme lyd som en blishønes lidt hæse og skingre kald!

Hvordan søren det er gået til, det kan man så klø sig i håret over! Om det er lydhealing må være op til den enkelte, men chancen for, at det bliver det, er altid større, når man bringer sig selv i spil, bruger egne hænder og umage til at fremstille noget. Skalmejen er et primitivt dobbelt rørbladsinstrument, hvis mere kultiverede udformning er oboen. En klarinet derimod er et instrument med enkelt rørblad.

- Det er lærkernes tid…

- ja, ja, i skrivende stund vel ikke helt endnu, men lige på trapperne. Før snestormen i februar, var der endda rapporter om at de første flokke var på vej til Danmark op gennem Europa, men de ombestemte sig pga. vejret. For fugle er det ofte en fordel at være først på færde, men de kan altså også få kolde fødder. Denne jublende glade sanger (Når vinteren rinder) og forårsbebuder fortjener et par ord, mens den hænger under himlen som et fjernt bevinget frø og hverken tænker på at kæmpe eller dø.

For nylig var der på Tv et interview med en ung kvindelig amerikansk violinist, som skulle være solist i et værk - jeg husker ikke hvilket - hvor lærkesang indgår. Hun fortalte længe om sit instrument, forholdet til dirigenten, sin alvorlige øvedisciplin… og så kom det endelig til sidst: Hun havde sgisme aldrig nogensinde hørt en lærke! Så klør man sig lidt i håret igen, for hvordan kan hun formidle oplevelsen af en lærke, når hun slet ikke kender lyden af den fugl, som frem for nogen synger uophørlige velsignelser ud over nypløjede agre?

Så giver jeg betydeligt mere for en veninde af sønderjysk opvækst, som fortalte, at hun i særlige tilfælde følte, at hendes glæde i den grad mindede om lærkens måde at synge på. Jeg oplevede det engang, hvor hun overraskende fik en gave, hun havde ønsket, og nu hvor hun havde sagt det, kunne jeg godt se, at hun blev lærkeglad. Lærke det er noget med lyst og glæde, som bare skal synges ud, ikke med den store ydre variation eller formpragt måske, men med inderlighed og vedholdende.

Højt på en gren en krage!..

Nej, krager er i hvert fald ikke lydhealere, vil de fleste nok mene. I det hele taget har de sorte kragefugle stået model til mange projektioner fra menneskers side. Forståeligt nok for så vidt.

For ikke længe siden så jeg en ravn på Lunds centralstation, og dens vraltende gang og hæse røst skabte en vis afstand… men for pokker hvor er det en fascinerende og smuk fugl, hvis man glemmer sine automatreaktioner lidt! Krager har nu heller ikke optrådt som ulykkesfugle i enhver henseende. Indianere og shamaner har ofte brugt deres kald til at tage varsler af. Det med at tage varsler af ting og hændelser er noget jeg, belært af erfaring, normalt ikke begiver mig af med. For et par år siden skulle jeg være gæstelærer på en shamanistisk sommerlejr i Jylland. Jeg skulle tidligt op og havde stillet det indre vækkeur, da jeg aldrig har haft brug for et ydre. Netop som jeg skulle vågne af en intens og billedmættet drøm, flænger tre markante krageskrig luften, når mit øre gennem det åbne vindue og bringer mig ud af drømmens verden på en måde, så jeg er usikker på, hvad der er virkeligt og hvad der er drøm. Skrigene kom fra en real krage, men den måde de flettede sig sammen med drømmens billeder og det faktum, at jeg skulle på shamanistisk lejr, gjorde, at jeg havde rigeligt med beskæftigelse til togrejsen. KRA-KRA-KRA!

Lejren kom i øvrigt til at indeholde flere oplevelser, hvor dyrene blandede sig i vores virkelighed på ladede tidspunkter.

Det er tid at citere et par passager fra en af Jesper Hoffmeyers glimrende ugentlige klummer i Politikens Debat & Videnskab (hver søndag): ”Især i troperne antager fuglesang ofte karakter af duetter, hvor to fugle på skift afløser hinanden.

Sådanne duetter er ikke alene forskellige fra art til art, men også fra par til par…” ”Da mange fugle ofte synger samtidig, er det nødvendigt, at de enkelte par kan skelne deres egen duet fra de andres. Til det formål kopirerer fuglene sangelementer fra hinanden, og udvikler hen ad vejen et specifikt vokaliseringsmønster, som begge parter anerkender som deres private signalkode. I nogle tilfælde kan disse syng og svarseancer udvikle sig på en legende måde. En vis Henschel berettede således i 1903 om, hvordan en ung kanariefugl havde lært sig at kopiere melodien God Save the King fra en dompap, som oprindeligt havde lært melodien af mennesker. Undertiden forlængede dompappen imidlertid et bestemt interval i melodien som om den havde afbrudt sangen, og når det skete, brød kanariefuglen ind og afsluttede melodien på korrekt vis.

Den tyske ornitolog Hans Güttinger studerede sangmønsteret hos grønirisker der var blevet opfostret hos kanariefugle. Begge disse arter råder over 40 forskellige grundelementer, ”stavelser”, men form og varighed af stavelserne såvel som den tidslige rækkefølge er specifik for hver art. Det viste sig, at grøniriskerne lærte sig at kopiere mere end 50% af kanariefuglenes stavelser, både hvad angik deres form og varighed, men til gengæld fulgte de ikke kanariefuglenes, men deres egen tidslige strukturering (grammatik), som derfor må antages at være arveligt bestemt.

Dompapper derimod kan også imitere sangens grammatiske orden fra andre arter. Man har kunnet lære dompapper helt nøjagtigt at kopiere visse populære sange, som er blevet fløjtet for dem. Når dompapperne så senere selv fik unger, lærte ungerne sig at synge de samme populære sange , der på denne måde kunne gå i arv i adskillige generationer uden indblanding fra mennesker.”

Pyramidelyd Ved Cancun i Mexico ligger en mayapyramide ved navn El Castillo. Når man står ved foden af den og klapper, vil man kunne høre en lyd der minder om fuglekvidder i det ekko der opstår, når lyden tilbagekastes fra de mange trin. Helt præcist minder det om fuglen Pharomachus Mocino (Quetzal), som var en hellig fugl i mayakulturen.

Man kan også få ekkoet til at minde om lyden af regndråber, som falder i en spand. En belgisk lydforsker, Nico Declerq, blev optaget af spørgsmålet om, pyramidens konstruktører bevidst havde bygget den i proportioner som gav disse akustiske virkninger. Declerq påviste, at pyramiderne var bygget på en måde, så de enkelte trin i kraft af indbyrdes afstand og højde, fungerede som et akustisk filter, der fremhævede visse frekvenser og dæmpede andre.. Mere detaljerede studier fik ham dog til at konkludere, at de ikke bevidst kunne have frembragt effekten, bl.a. fordi den også er afhængig af andre faktorer, som eksempelvis hvordan frekvenserne i lydkilden er blandet.

Man kender en del lignende eksempler fra hele kloden, bl.a. vil et håndklap i trappeskakten, som fører ned til Ganga-floden i et tempel på Sri Lanka, fremkalde lyden af rappende ænder.

Vi har tidligere her i bladet omtalt teorier, der er blevet fremført om, at de fleste hulemalerier findes på positioner, hvor hulerne har de mest interessante akustiske egenskaber, og at motivet måske spejler, om det her er en akustik der dæmper, forstærker, forlænger, giver ekko osv.

Kilde: Videnskab og debat, Politiken 19/12, 2004.

Sonodoktor Ali Quots brevkasse Her kan du spørge om alt, der vedrører sammenhænge mellem lyd, musik, krop og psyke.

- Findes der noget man kan indtage for at skabe optimale forhold for sin sangstemme?

- Hvis man skal tro diverse reklamer for halspastiller, så er der noget med lakrids, pebermynte, anis, fennikel osv., som kan lindre og tilmed gøre stemmen klar.

Noget mirakelmiddel er det imidlertid ikke. Der findes til gengæld et væld af myter i sangerkredse om hvad man kan indtage. For ikke at komme helt ud i overdrevene, vil jeg her citere min stemmedoktorkollega Anne Rosing Schow fra fagbladet Musikeren, februar. Det er et stort – seks hele sider - meget informativt og godt interview, som kommer ind på holdning, opvarmning, krop, centrering, bevidsthed og derudover præsenterer en række basisøvelser for hele dit stemmeinstrument samt en række gode råd. Hent eller bestil bladet hos Dansk Musiker Forbund, Skt. Hans Torv 26, 2200 N, tlf.

35240240 www.dmf.dk eller lån bladet på biblioteket.

Et af de mere kuriøse indslag er Anne Rosings Schows kur mod tørre slimhinder:

1) En spiseskefuld revet rå ingefær udrøres i kogende vand, lad trække i fem minutter og tilsæt en stor spiseskefuld honning.

2) Drik rigeligt med væske, men ikke den vanddrivende væske som øl, vin, kaffe eller spiritus.

Drik i stedet urtethe (ikke vanddrivende), vand eller æblejuice.

3) Hvidløg. Et godt men utraditionelt råd er at dyppe et fed pillet hvidløg i olie og putte det op rektalt (det er ikke aprilsnar!). Lad det sidde natten over. Hvis det er for grænseoverskridende er oral indtagelse af hvidløg også godt for slimhinderne. Man skal dog sikre sig, at man kan tåle hvidløg!

- Hvordan slipper man fri af den indre dommer?

Ja, når vi synger, kommer den indre dommer på banen med kritik, bedømmelser, sågar fordømmelse og det er jo i virkeligheden en ynk!

Så måske man kan prøve med lidt medlidenhed: syng for ham eller hende, så er der måske en chance for, at din indre dommer bløder op!

En indre dommer som kun hæmmer og forhindrer dig i at synge, skal du naturligvis ikke finde dig i, men det kan tage tid at omvælte stive systemer.

Dommeren i dit liv vil som regel være på banen længere end partneren i et langt ægteskab, så at forsøge at slippe helt og aldeles forbi den instans vil nok være at undervurdere dommerens rolle. Den kritiske sans og evnen til at skelne, vurdere og vælge er en af de mest dyrebare gaver, vi har fået, men ligesom så mange andre essentielle ting, sproget f.eks., er det et projekt for livet, som vi kan blive ved at styrke og forfine… og blive trætte af nu og da!

Der er bare ikke rigtig noget ved det, hvis man ikke blot en gang imellem kan mærke, at man er fri akkurat hvor man er i den proces. Denne frihed har med en indre holdning at gøre: man erkender måske, at ens sprog eller skelneevne kan udvikles mere, men man bruger de evner man har optimalt under de givne omstændigheder.

Evnen til at bedømme kan bruges konstruktivt, ikke mindst i sang og musik, selvom der ofte vil være tale om kvalfulde konfrontationer. Spillet mellem på den ene side frihed og leg overfor kritik og disciplin, samt de skuffelser og glæder der kommer ud af det, løber som en rød tråd gennem hele vores sjælelige udvikling.

Hvorfor kan vi ikke bare være fri for regler, tanker og bedømmelser?

Vi har alle sammen oplevet stunder med stor grad af frihed, hvor det har virket som om dommerinstansen har været transcenderet, og vi har kunnet synge eller spille med frihed fra kernen af, hvem vi er. Jeg tror imidlertid ikke, det kun

sker på trods af den indre dommer, tværtimod vil en god og fleksibel dommer kunne skabe plads for, at den slags ting kan ske.

Og det er netop derfor det er så interessant at færdes i og studere miljøer, hvor man prøver at krænge sin sjæls inderste ud, for der er så uendelig mange måder at holde balancen mellem det ukontrolleret frie overfor det disciplinerede og kritiske. Det er desværre også lidt for let at bilde sig ind, at man blot med meditationsteknik e.l. kan ophæve hele evolutionens indbyggede sans for at tage valg på godt og ondt.

Ved hippie- og flower powertiden skulle alle være frie og åbne, og det er ikke fair at sige det hele var et udtryk for naivitet, men vi fik tydeligt at se at friheden har bagsider. Dette miljø har affødt mange forsumpede skæbner. Anarki er selvfølgelig nærliggende som forestilling, når man lever i et alt for kontrolleret samfund, men troldsplinten sidder i vore egne hjerter… og det er også dér, vi kan finde den indstilling, som dommeren kan forløses ved, for det drømmer enhver dommer naturligvis også om!

Gearkassemusik

/Skye Løfvander

Om din motor giver musik kommer naturligvis an på, hvordan du forholder dig til din motor!

At der er noget fascinerende ved motorlyd, kan man især iagttage hos børn. Hvem har ikke selv som barn prøvet at ”køre bil”, hvor man laver motorlyd med stemmen, og hvor en af de vigtige finesser er gearskiftet? Tonen stiger sammen med omdrejningstallet, til man når et kritisk punkt, hvor man må koble ud og starte i et højere gear, ensbetydende med en dybere tone. Herpå stiger tone og omdrejningstal atter.

Det interessante er, at det vågne, musikalske øre vil kunne høre musikken i denne leg, for der findes et psykologisk træk i de stærkeste musikalske funktioner, oktav og kvint. Når børn leger ”gearskift”, vil man ofte kunne høre, at de sætter ind med det højere gear på den lavere oktav eller kvint. Prøv selv at lave motorlyd og et par gearskift, hvis du har lidt af barnesindet i behold, og hvilken motorelsker har ikke det?

Som barn kom jeg undertiden i en dyrehandel i Hillerød, hvor man havde lært en beostær ved navn Sjagge at illudere forskellige billyde. Man kunne så opfordre fuglen til at ”tage svinget”, ”skifte gear”, ”lave hjulspind” osv. .. og den gjorde det sgu!

Men hvad så, når det gælder virkelighedens motorer? Alle, der har blot en smule erfaring bag rat og vindspejl, vil vide, at gearskift i høj grad er noget, man gør på øret. Man må lytte til

motorens tilstand, hvornår omdrejningstallet er så højt, at det vil være optimalt at skifte.

Gearskiftets musik, springet i tonehøjde fra gear til gear, ligger der på forhånd som fabrikkens valg af gearing og helt konkret i udvekslingen fra et gear til det næste.

Udveksling er i denne sammenhæng et ret teknisk begreb. Da jeg fiskede som barn, gik vi meget op i at studere kataloger med udstyr.

Fiskehjul kunne jo have alle mulige finesser: ét eller flere kuglelejer, linefører af wolfram-karbid osv. Og så var der et lille forjættende tal, udvekslingen, som eksempelvis kunne være 1: 4,0 (læses: én til fire komma nul). Det betød, at hver gang man drejede én gang rundt på håndtaget, så gik spolen eller lineføreren rundt fire gange. Denne magi opstår ved kombination af et stort og et lille tandhjul. Samme princip findes på alle cykler som et forhold mellem antallet af tænder på det store tandhjul forrest og antallet af tænder på det lille tandhjul bagerst. Gearing med andre ord!

Da Bjarne Riis kørte op ad Hautacam ”på den store klinge” virkede det demoraliserende på konkurrenterne, fordi han viste stort overskud ved at køre opad med en høj gearing.

Det første, man lægger mærke til, er, at 5. gear har en faktor 1, som indikerer direkte træk, lige mange omdrejninger ved stempel og aksel.

Tallene viser, at når motoren har et bestemt omdrejningstal i 5. gear, f.eks. 3.000 omdrejninger pr. minut, så skal man op på 1,23x 3.000= 3.690 omdrejninger for at holde samme fart i 4. gear.

Dernæst kan vi så springe direkte til det facit, som toner frem, når vi tager de musikalske motorbriller på, så følger forklaringen efterhånden. Hele rækken kan ses som en serie af musikalske skridt, såkaldte intervaller. Da højeste gear helt naturligt giver den dybeste tone ved fastlagt omdrejningstal, starter vi med skridtet fra 6. til 5. gear, dernæst 5. til 4. og så fremdeles: Lille terts- stor terts- kvart- kvint- lille septim Eller på do-re-mi, hvis vi kalder 6. gear for grundtonen, do: 6. gear 5. gear 4. gear 3. gear 2. gear 1. gear Domibsodo’so’- fa’’

Og så skal vi tilbage til gearskiftets motormusik, for her skal vi altså holde styr på flere udvekslinger.

Jeg ringede til den motorsagkyndige Anders Berner fra FDM, for at få et indtryk af om man måske kunne finde tydelige spor af noget musikalsk i forholdstallene for en bils gearing.

Det var ikke helt let at finde gearingstabeller, for der er tydeligvis ikke helt den samme prestige i at snakke om gearing, som der var i min barndoms lystfiskerkredse, men når det gælder motorer, er det jo også noget mere kompliceret. Til sidst lykkedes det at finde en række tal for noget så eksklusivt som en BMW 520i. Det skal understreges, at der ikke her er tale om product placement a la 007 eller Ørnen, men BMW er måske et passende valg, da man her mere end de fleste andre bilmærker har arbejdet med lyd og vibration som en integreret del af bilens image, de fleste drengerøve vil således huske reklamen med korthuset på kølerhjelmen.

For at sige det mildt og simpelt: Det er stærk musikalsk tale!!

De tre første ”toner” er såmænd en moltreklang, og derudover er det lutter stærke musikalske funktioner.

Nu kommer først de rå tal:

Det interessante er, at det, øret primært opfatter som musikalske spring, vil være relativt simple forhold mellem to frekvenstal, så er det for så vidt ligegyldigt, om lyden kommer fra en motor eller en sangstemme. Når mænd og kvinder synger enstemmigt sammen, synger kvinderne reelt med den dobbelte frekvens i

1.gear

2. gear 5. gear

3. gear 6. gear

4.

4,35

2,5 1

1,67 0,85

1,23

gear

Efter at have kigget lidt i BMW 520i’s 6 trins gearkasse kan vi kaste et blik i hele den tonale verdens ”gearkasse”, som er endnu mere avanceret, idet den har 12 trin, eller halvtoner pr. oktav.

De mest konsonerende - behagelige og vibrationsfri - tonespring kan i orden beskrives som følgende proportioner, forhold mellem to frekvenstal: 1:2= Oktav 2:3= Ren Kvint 3:4= Ren Kvart 4:5= Ren Stor Terts 5:6= Ren Lille Terts 3:5= Ren Stor Sekst

deres toner i forhold til mændene, det som i musikken hedder en oktav, forholdet 1:2 (én til to). Man kunne for så vidt tale om ”gearing” i sangen!

Dette forhold findes altså to steder i BMW’ens gearsystem: 6. til 3. gear, 0,85: 1,67= ½, næsten eksakt, og 4. til 2. gear, 1,23: 2,5= ½, næsten eksakt.

De andre simple forhold er musikkens stærkeste funktioner. Proportionen 2:3 (to til tre) er den rene kvint, som skaber hele musikkens struktur og findes i alle musikkulturer, det er det tonespring som Der Er Et Yndigt Land, begynder med. Det findes to steder i BMW’en: 6. til 4. gear, 0,85: 1,23= 2/3 og 3. til 2. gear, 1,67: 2,5= 2/3 (eksakt) 3:4 er den rene kvart, som er første toneskridt i hymnen Amazing Grace, og som i gearkassen ovenfor findes mellem 4. gear og 3. gear, 1,23: 1,67= ¾.

Det før omtalte skift mellem 5. gear og 4. gear er den rene store terts, , proportionen 4:5, som er den funktion, der er afgørende for tonekønnet dur, 1: 1,23= 4/5, næsten eksakt.

Man kan måske blive let og glad - som musik i dur - ved at skifte mellem 4. og 5. gear. Hvis man kan skifte flere gange frem og tilbage mellem de to gear, mens man holder en stabil fart, vil det lyde som børnesangen ”Ude Midt I Rude Skov”: mi-do-mi-do-mi-do-mi…

Mellem 6. og 5. gear har man til gengæld den lille terts, proportionen 5:6, som vi kender fra det mere triste mol, 0,85:1= 5/6.

Men der er mere musik at finde: Mellem 5. og 3. gear har vi frekvensforholdet 3:5 (1: 1,67= 3/5, eksakt), der i musikken er kendt som den store sekst, og som, netop fordi det er forhold mellem relativt små, hele talfaktorer, er meget fundamental i musikken. Og der er mere endnu!

Det skal måske lige nævnes, at der findes flere forskellige måder at stemme musik på, og at øret har en vis tolerance overfor ikke helt rene forhold. Et halvtoneskridt svarer til en frekvensændring på ca. 6%. Ovenfor er de største afvigelser fra rene intervaller omkring 2 %, så det er mindre end kvarttoner, helt nede i det område, hvor man skal have et meget skarpt og trænet øre for at høre urenheden.

Er det så tilfældigt, at der tilsyneladende er musik i gearskift, man kan jo udlede stort set alt af tal, hvis man vil? I dette tilfælde er det imidlertid så overbevisende, at der slet ikke er

grund til at overveje, om det hele er ved at være for spekulativt eller musik-magisk tænkt. Helt reelt har vibration jo en fundamental rolle, når man bygger en bil, og resonans kan både være medspiller og modspiller. At reglerne for at bruge resonansen konstruktivt deles med musikken er faktisk ret indlysende, idet musikkens strukturer er et universelt sprog for vibration.

Hvis vi vender tilbage til bilens motorlyd, skal vi naturligvis studere, hvilken tone alle de musikalske funktioner udspringer fra.

Da vi kigger på gearskift, må vi interessere os for det omdrejningstal, eller, mere musikalsk udtrykt, den frekvens, som man almindeligvis skifter gear ved. I auto-sprog hedder det drejningsmomentet, det punkt hvor man får mest ud af motorens kræfter, så hvis man er ved at accelerere, er det en god ide at skifte her.

Drejningsmomentet kan variere meget fra model til model, groft sagt mellem 1.000 og 4.000 omdrejninger i minuttet, hvor dieselbiler generelt er i den lave ende, men på BMW 520i er tallet 3.500 omdrejninger i minuttet.

Dette tal laver vi nu om til musik, hvor tonehøjde måles i Hertz, svingninger (eller omdrejninger!) pr. sekund. Derfor dividerer vi med 60 for at få sekunder stedet for minutter: 3.500 omdrejninger: 60 sekunder= 58,33 Hz. Som tone er dette nede i den dybe ende af bassers formåen. Den dybeste tone på et koncertflygel svinger med 28 Hz. Når motorlyden alligevel synes at befinde sig i et område, hvor vi alle, også børnene, kan synge med, ligger forklaringen i, at en masse overtoner også er på spil. Det er de toner, som svinger hhv. 2, 3, 4, 5 osv. gange så hurtigt som den primære tone, og vi har jo allerede snuset til, at tal og musik hænger sammen.

Der findes også en anden kobling til et grundlæggende felt, sproget, som motorlyde kan belyse: I-A-O-W, siger det jo, når en bil ræser forbi.

Forklaringen ligger i den såkaldte Dopplereffekt: Så længe en hurtig bil nærmer sig, vil lydbølgerne relativt betragtet blive presset sammen i forhold til tilskueren og lyden blive tilsvarende lysere. Når bilen så har passeret, vil bølgerne blive længere, tonen dybere, fordi lydkilden fjerner sig. De fleste vil nok også have oplevet, at sirenens tone ændrer sig, når udrykningskøretøjer passerer. Og vi har altså en indbygget mekanisme, som laver relativt dybe frekvenser om til O-, U- og Å-lyde, mens de

relativt høje frekvenser spejler sig i E- , I- og Ylyde. Det er jo heller ikke tilfældigt, at telefonens klartone (440 Hz) siger duuut og ikke diiit eller daaat!

Anders Berner kunne fortælle, at en af grundene til, at biler udvikler sig og bliver bedre efterhånden, har med empiri at gøre: At man gør det så godt, man kan, ser resultatet og lærer af sine fejl. Biler er så komplekse maskiner, at det trods alt endnu ikke kan lade sig gøre at regne det hele ud på forhånd på en computer.

Motorens gearing er noget af det, som ligger fast fra et meget tidligt punkt i processen, så hvis man vil arbejde med konstruktiv resonans i forhold til lyden, må man tilpasse bilens andre dele til motorens akustiske egenskaber.

Han fortalte også, at det meste af den lyd, man kan høre fra en bil, faktisk stammer fra udstødningen, og det overraskede mig lidt i første omgang, indtil jeg kom til at tænke på jordemoderen i min barndoms landdistrikt, som kørte rundt i en Saab med totaktsmotor. I udstødningsrøret opstår ganske enkelt stående bølger, som var det en fløjte, eller i dette tilfælde måske nok nærmere en basun, og lyden er sandelig forskellig, om luften stødes ud i en 2takt eller de mere komplekse mønstre fra 6- eller 8-cylindrede biler.

Man skal tænke sig grundigt om, når man konstruerer en ophængning til et udstødningsrør, for et metalrør, som bliver gennemstrømmet af luft og vibration, opfører sig nærmest pr. definition som et musikinstrument med svingningsknuder og svingningsbuge, hvor man enten kan forstærke eller dæmpe resonansen.

Hele rørets dimensionering og materialevalget er absolut ikke ligegyldigt. I øvrigt er hele forholdet omkring udstødningslyden lidt af en balancegang, da de fleste motorelskere gerne vil høre en vis lyd, når man accelererer op eller ned, men helst vil have et støjfrit miljø, mens farten er jævn.

Nu er der jo næppe mange bilister, som ligefrem nyder at køre rundt i en bil, der lyder som en gammel Saab, men man skal alligevel passe på kun at vurdere på lyden, for efterhånden kan man snyde en hel del ved at skabe lyd, der giver mindelser om kvalitet eller kraftoverskud, men egentlig blot er et udtryk for, at fabrikken kan nogle tricks med lyd.

Lyddesignere kan faktisk få en bil til at lyde omtrent, som de ønsker. Lyden af en smækket Mercedesdør har man teknik til at gøre lig med stilhed, men det virker faktisk mere eksklusivt og Mercedes-agtigt, når lyden er lidt tung og dyb, så

det får man frem med teknikkens hjælp. Hvis der findes en bestemt uønsket støj, som vil være dyr eller besværlig at eliminere mekanisk, kan man ty til at udsende samme frekvens men i modfase via små højttalere, hvorved den forstyrrende lyd ”dør ud”. Det udnytter man bl.a. i DABs bybusser omkring chaufføren.

Alle som tvivler på motormusikkens rolle i bilindustrien kan bide spids på, at netop lyden er et felt, hvor man ofrer betragteligt med summer og tid. Herhjemme er Brüel og Kjær en af de førende på feltet. Og naturligvis er denne meget eksakte og tekniske forskning også baseret på musikkens principper: overtoner, bølgelære, konstruktiv og destruktiv interferens, stødtoner, konsonans og dissonans: Vi finder det i tonernes verden og vi finder det i motorens musik.

I kraft af mit kald som sangpædagog, har jeg i årenes løb efterhånden mødt et ganske betragteligt antal mennesker, som synes at bilen er et af de bedste steder at øve. Måske fordi der er en del støj, som dog alligevel lader en enkel og jævn tone blive stående, en form for drone, som man kan tage afsæt i, og hvor stemmens spinkle overtoner faktisk kan få en tydeligere rolle. Stemmens grundklang bliver camoufleret.

Det udnytter jeg selv ofte, når jeg kører i tog ved at synge lyse, fløjtende overtoner så diskret som muligt, mens medpassagererne undrer sig over, hvor de underlige lyde kommer fra.

Overfor de syngende bilister skal man naturligvis understrege, at det stadigvæk gælder om at holde hænderne på rattet, øjnene på vejen, og at man ikke kan synge sig gennem det hele. Det kan man måske i højere grad overlade til eventuelle børn på bagsædet. En medarbejder på DR2s klassiske musikprogram Bolero fortalte mig for nylig, at han ofte som barn sang sig ind til motorens tone, og at det var meget stimulerende. Men det kender vi vel egentlig alle sammen!?

Og så er vi tilbage til spørgsmålet om, hvor meget det musikalske øre er på spil i vores bilkørsel. Gearskiftenes musik er - som beskrevet - i det store og hele givet på forhånd, men mon ikke de fleste finder ind til hastigheder, hvor motorlyden og alle de øvrige lyde, siger dem noget musikalsk: Dækkenes sang, vindens fløjten og alle de små rytmiske, brummende og summende lyde som man på godt og ondt kan finde i alle biler. Muligvis foregår det ikke helt bevidst, men lur mig, om der ikke er mere musik i motorer og bilkørsel, end vi først tænker over.

Men ellers ved vi det jo alle sammen godt: biler skal - ligesom kvinder - ikke blot se godt ud. Hvis de rigtig skal få vore indre tændrør til at gløde, så er det vigtigt, at lyden er i orden, at der er sang i dem!

ABCDeforismer

/Skye

Følgende er mest fis og ballade, men den der kun tager spøg for spøg…

Hver aforisme er opdelt i en fri associationsdel, dernæst en kort fonetisk henvisning og endelig en række løse (lyd-)ord, som også siger noget om det bogstav, der er spillet på banen.

A

var alene, klar og parat fra starten af, altets analogi a la arabernes Allah eller aramæernes fader Abba. Alfabetets amagerhylde!

A’s resonans har basis ved anahat chakra, brystets klangkasse, da A er er den mest aabne vokal af alle.

Amen. Aha. Ak. Ahr. Mama. Papa.

B

består af bløde buer som i bakker, buler, bryster og balder. B’s iboende dobbelthed bærer også budskab om blandt andet det bombastiske, barbariske og frembusende.

B er blot og bare et brat, behersket læbebid!

Bombe. Bøsse. Bib. Bim-bam-bum. Båt. Blæver.

C, cirka cyklisk.

De

dårende dejlige duller dansede duvende og dvask og dikkede dig da, der i det område, som alle dilemmaer drejer sig om…du dånede dum og dorsk med dodekafonisk dedikation!

Tungen ud ad munden, det er D i grunden!

Dik-dik. Ad! Lad. Doven.

Enten er elevernes eneste reelle egenskab deres eventuelle belevenhed eller det er mere bestemte evner eller energi.

E’s egentlige kendetegn er dets ekstreme bredde-element, dermed refereres læbernes bevægelse. Led selv efter det!

Elend. Elegi. En. Et.

F fremfører flintrende fistrende farende fusende fartfornemmelser. Luftige fis og fløjt fra fiffige Fafner (professor og fin fyr for resten, ikke ueffen!).

Fonetisk er F et frikativ. … FFFortsættelse fffølger!

Ekspremer

/ Knud Brant Nielsen

Vi lagde for med en lille indføring i ekspremernes natur i sidste nummer af FiliongGONG, hvor vi også snusede til polariteten mellem ekspremerne ST for det rette og lodrette samt KR for det kredsformede eller krøllede. Vi fortsætter med endnu et par af Knud Brant Nielsens betragtninger om, hvad der gemmer sig af mening i elementære lydkombinationer:

ST = ”Lige linie” + R = ”bevægelse STR = ”bevægelse i lige linie STR

er som et enkelt regnestykke, der sætter den lige linie i bevægelse ved at s-t-r-æ-k-k-e den, som når man strammer en snor, eller når planten stræber mod lyset. Det er lange bevægelser, når hesten bliver striglet eller tøjet bliver strøget.

Ved at strække opstår det langstrakte, den langstrakte form. Strammer man en metaltråd, får man en streng, og vejstriber ligner papirstrimler. I naturen finder vi den lange strand eller strømmen i åen, i byen er der gader og stræder.

Andre : Stråle, stritte, streg, strop, strube, struds, strømpe, strå.

KN Modsat STR, der bevæger sig væk fra et punkt:

←x→

(strække), er KN, der bevæger sig hen mod et punkt (knibe):

→x ← Knæ-knogler Knibe kan to fingre, eller en knibtang, men kun to fingre kan knipse. Knuder kan knyttes – også når man knebler eller knipler. Og der er lyd på KN, når gulvet knirker eller storken knebrer.

Det, man kniber sammen, bliver massivt, tæt, fast: på snoren en knude, på tøjet en knap, i træet en knast. – I kroppen har vi både knæ og kno, knogle og knyst – måske endda håret sat op i en knold på ”knoppen”.

Andre: knuse, knuge, knække, knalde, knurre, knitre, knage, knippe, knippel, kniv.

Mellem Øret og Tonen

/Skye

På en rejse ind ad ørets tragt, til de hellige haller, hvor vibration bliver til oplevelsen af toner, vil vi i tur og orden møde mindst tre strukturer eller principper som er meget fundamentale, nærmest arketypiske: Membranen, spiralen og gyroskopet. Det følgende

er bestemt ikke skrevet af en ekspert i hørelsens mysterier, men ud fra en fascination af disse tre. Ørets membran er en trommehinde. Trommen taler fra en dyb musikalsk rod til os alle, den minder os om livets hjerteslag, som kryber under huden på os og vækker dansen. Huden som jo netop er en membran. Trommen, som shamanen rider på ind i underverden og oververden er også magisk, fordi dyret ikke kun har givet sit skind til trommen, men også er forbundet til den med sit væsen og ånd. Membranen overfører svingninger også i den moderne teknologis højttalere og mikrofoner.

En membran er noget fundamentalt i livet… helt bogstaveligt, for alt liv bygger på celler og noget af det grundlæggende i cellens anatomi er membranen, cellemembranen, som er speciel derved at den tillader en slags væsker – de fedtopløselige – at passere den ene vej, mens de vandopløselige kan passere den anden vej. En membran skiller to områder og deres indhold ad.

Vi husker det måske helt tilbage fra fosterstadiet med indre og ydre fosterhinde.

Vores egen huds membran holder sammen på vores kød og skelet i en grad, så vi ofte identificerer os med denne overflade, vores udseende. Overflade og overfladens spænding minder os om membraner. Tryk og trykudligning.

Mellemøret er et rum, hvor trommehinden er porten til den ydre verden, mens der er to små vinduer, det ovale og det runde ind til ørets indre, den sære snegls verden.

Og så er der en kanal, det eustakiske rør, som munder ud i svælget, den kaldes også tuba auditiva, så det er da musik i! Det er denne forbindelse, som gør, at vi kan ændre trykket ved at synke. Ørets spiral er et sneglehus i dit indre. Sneglen som er et rigtigt bløddyr kan sælsomt nok bygge denne hårde skal af det mineralske stof. Den bruger vækstens sprog: Man må ekspandere, udvide og udvikle sig, men man må også vende tilbage i en cyklus. Naturens matematik, som vi finder fra stort til småt i strømmende vand, vejrsystemer, galakser og i elementarpartiklernes baner, som de kan fotograferes i et radioaktivt tågekammer.

Og det er musikkens matematik: oktaven som vender tilbage til sin identitet, men som har udviklet sig undervejs. Logaritmens spiral: af logos og rythmos, kan du høre musikken i det?

Det er orden og det er rytme og det er et væld af størrelser, proportioners spil på begrænset plads.

De høje frekvenser bliver registreret lige, hvor det runde vindue til mellemøret findes, mens de dybe frekvenser bliver registreret ude i spidsen af snoningerne. Det er lidt omvendt af hvad man måske forestiller sig, fordi vi jo ved at lyse toner hører sammen med små afstande, dybe toner med store afstande, men man skal altså ikke se på vindingens bredde men på hele sneglens længde. Desuden hænger det sammen med tykkelsen af en anden membran: basilarmembranen, som netop er mest smal og stiv ved sneglens tragt.

Lav en kegle af modellervoks, tag fat ved spidsen og rul den som en snegl.

Sanseceller i øresneglens indre pirres af bølgende trykforskelle. De har forbindelse til hørenerven, kroppens elektriske kredsløb. Ørets gyroskop er tre buegange. Et gyroskop er ellers også en slags snurretop, men hvor den almindelige snurretop kun har en omdrejningsakse, er gyroskopet lavet med et ophæng, så det kan snurre om mere end en akse.

Der findes store gyroskoper, der kan bruges som legeredskab, hvor man kan spændes op inde i tre ringe, som hver har et ophæng om akse og hver har en diameter på omkring to meter. Så kan man dreje og rotere kroppen i alle rummets retninger.

Gyroskoper kan bruges til flere spændende ting, bl.a. kompasser. Det udnytter, hvordan rotationskræfter har noget at sige i rummet. Et gyroskop er rummets instrument, ikke et fladt koordinatsystems. De tre buegange i øret er ligesom gyroskopets ringe stillet vinkelret i forhold til hinanden.

Så har vi et horisontalt (vandret) plan og to vertikale (lodrette) plan: et sagittalt plan og et mediant plan, som står vinkelret på hinanden. I alt tre planer som beskriver rummet.

Og det bruger vi øret til: at beskrive, hvordan vi står i rummet, balance og ligevægt, vi mærker når væsken bevæger sig i buegangene om vi ligger står, krænger. Vi bruger også øjnene til dette, men at de oplysninger vi får fra ørerne er lige så vigtige som dem fra øjnene mærker vi bl.a., når vi bliver køresyge, for vi kan se med

øjnene at de umiddelbare omgivelser, kabinen, kahytten er i ro, men det indre øre siger noget andet. Hvis man kigger ud af vinduet, hjælper det måske, for så bliver synets mistolkning rettet op på.

Hvis man bliver ved at fordybe sig, næsten uanset i hvad, vil man møde det fundamentale.

Således altså med øret. Og der er endda flere arketypiske aspekter ved det organ: Øregangen er et rør, en tunnel ind mod trommehindens membran, mellemøret er et rum med ”vinduer” og en hemmelig gang, typen der ligger til grund for alle trykkamre.

Sans & Proportioner Følgende tekst er med sin godt 2.200 ord designet som kronik til Politiken. De ville imidlertid ikke have den, så nu hænger i, kære læsere atter på den med allerede hørte argumenter og perspektiver. Jeg synes nu alligevel det er en god tekst.

Har du proportionssans? Og har du nogensinde reflekteret over de indbyggede spændinger i sådan et begreb? Ordets første del rimer jo mest på rationalitet, det handler om at sammenligne størrelser, og det er lige før, vi kan mærke tørre tal, der står i kø… Men sans er, så vidt vi ved, noget mere vedkommende og oplevelsesorienteret. De fleste mennesker har indbyggede konflikter i sindet mellem den del der fortolker verden rationelt og den sansende del. Det vigtige spørgsmål er imidlertid, om det behøver at være sådan.

Samme konflikt ligger i skismaet mellem kvantitet og kvalitet og inde ved kernen af det simple lille ord værdi: Værdi handler jo i første omgang om penge og priser, men det kan også blive et udtryk for livets sande værdier, det som Bamse synger om i den lille båd der gynger, alt sammen noget der netop ikke kan måles, vejes eller købes for penge.

Når politikere diskuterer værdi, ender vi ofte med pengene som laveste fællesnævner og målestok: Hvis skolen fungerer skidt, skal der postes flere penge i den. Helt forkert er det jo ikke, men vores kultur er bygget op på rationalitet og på størrelser som kan sammenlignes, men samtidig er vi ved at får et mere og mere fremmedgjort forhold til de tal, som beskriver de forskellige størrelser. Det er også tankevækkende, at vi lever i et land, hvor det åbenbart er en regel, at man skal være økonom for at blive statsminister, og hvor begrebet vismænd især knytter sig til dem der

sidder og regner den ud for politikerne, med pengene som målestok vel at mærke!

Tal bruger vi mere og mere ved prissammenligninger, intelligenskvotient, kalorier, computerens ydelse, adgangskvotienter, oddset og skatteudregning. Når alt dette kan udføres af regnemaskiner, er det oplagt, at vi mister følingen med tallenes væsen, tallenes indre natur, for maskinerne hjælper os jo netop med at fortrænge tallene fra den kropslige oplevelse.

Tal er ikke bare et udtryk for kvantitet, tallene har deres eget væsen. Jeg er sikker på, at ganske mange vil tage på vej, når jeg nu plæderer for, at tal faktisk har en kvalitativ side i deres natur.

Matematikere vil dog til alle tider sige, at de beskæftiger sig med skønhed og mange af matematikkens forunderlige mønstre, som eksempelvis fraktalerne, kan maskinerne også hjælpe os til at gøre klare og anskuelige.

Numerologerne er udtryk for et andet segment med et intimt forhold til tal, og efterhånden ret udbredt. I sin moderne form er numerologien desværre oftest himmelråbende banal og naiv, men er et udtryk for en meget vigtig længsel: en længsel efter et sprog, som ikke domineres af den meningstømte side af tallenes natur!

For ikke at geråde ud i et magisk uføre, starter vi i det sprog, hvor proportionerne hersker, uanset hvor fremmedgjorte vi bliver, nemlig i musikken: I begyndelsen af den vestlige studietradition, med de første universiteter i den karolingiske renæssance, er det påfaldende, at musikken hørte til kvadrivium, de fire fag som med tiden er blevet til de naturvidenskabelige studieretninger: aritmetik, geometri, astronomi og så altså musik, mens det, der senere er blevet humaniora, var de tre sprogfag, trivium, som bestod af grammatik, dialektik og retorik. Nu til dags er det vel de færreste, som umiddelbart vil henregne musikken til naturvidenskab frem for humaniora, men musikken er et spændende grænsefænomen, som kan fortolkes fra begge sider af skellet.

Hvis vi efterhånden har fået en oplevelse af, at tal er tørre, triste og kedelige, så er det vores egen skyld, for vi har pillet musikken ud af dem i vores jagt på det såkaldt objektive.

I musikken bliver det indlysende, at tal kan forstås som kvalitet. Hvis man grundigt studerer en guitarist eller en fløjtespiller, er ingen tvivl mulig: det er en leg, som handler om at afstemme en række længder i forhold til hinanden, enten via gribebræt eller huller, og

længder kan måles og følgelig beskrives som forhold mellem tal.

Det gælder for så vidt også de moderne elektroniske instrumenter, for hver eneste tone har to sider i sit væsen: på den ene side frekvensen, altså noget med svingning pr. tid og på den anden side bølgelængden, altså noget med længder, størrelser, rum. Derfor kan musikken aldrig helt skilles fra kroppen.

Frekvens og bølgelængde er omvendt proportionale: hurtig frekvens hører sammen med kort bølgelængde og omvendt: Små insekter og mus laver små spinkle lyde, elefanter laver lyde så dybe, at vi ikke kan opfange dem.

I det gamle Kina havde man en fælles målestok omtrent som vi har normalmeteren af platin liggende i en sikret bankboks i Paris.

Målestokken var kejserens fløjte! Og det var bestemt ikke så tosset tænkt, for alle fløjter som stemmer ens, vil også have samme længdeforhold, så på den måde fik man samtidigt fikspunkter i musikken og en længdekanon. Kanon betyder jo også målestok, som vi jo efterhånden ved hertillands.

Det kan næppe siges for tit, at kineserne havde styr på ret avanceret musikteori et par tusinde år før vor tidsregning, og når man i det hele taget studerer fortidskulturer, er det slående, at de netop pga. musikkens naturlige proportioner tidligt har fundet de grundelementer, som vores musik stadig bygger på. Her snakker vi bl.a. om fløjter af vingeknogler og mammuttand med en alder på titusinder af år. Musikken ligger ganske enkelt helt inde ved roden af vores erkendelses historie.

Pythagoras’ eksperimenter med fløjter og strenges længder, spænding, overblæsning mm. var en grundforskning, som første gang for alvor ledte os til at opstille regler for ting, som ikke umiddelbart kan ses eller røres. En anden og måske endnu mere vigtig dimension er så desværre i mellemtiden glemt, nemlig at der er en direkte sammenhæng mellem på den ene side, hvad tal kan beskrive kvantitativt og på den anden side mere kvalitative ytringer, de grundstrukturer i musikken som taler direkte til sjælen.

Hvis vi lægger ud med alle musikalske grundbegrebers moder, oktaven, virker det desværre som om det er en kollektiv fortrængning, at den handler om det basale der sker, når man halverer henholdsvis fordobler længder og svingningstal.

Men ethvert barn har vel reflekteret over, hvad det halve af det halve af det halve af det… mon

kan være, ja faktisk er det jo denne leg som blev udgangspunkt for grækernes forestilling om det udelelige atom.

Og i sproget ved vi jo godt intuitivt, hvad oktaven går ud på, når vi siger, at noget gentager sig i en højere oktav, for oktavens oplevelsesmæssige, kvalitative, udtryk er at vende tilbage til samme identitet på et nyt, højere eller dybere niveau. Det er fuldstændig parallelt med oplevelsen af spiralen: noget cyklisk tilbagevendende kombineret med en stigning eller fald, vi taler jo også om, at ting gentager sig på en ny omdrejning af spiralen.

Det vigtige at holde fast i her er, at alt dette er et udtryk for tallet 2’s natur og indre væsen, men det er altså ikke bare noget abstrakt. At folde papir midt over gentagne gange kan kaldes en oktav-proces, og det er såmænd en sådan proces, som ligger til grund for vores egen krops tilblivelse: Sædcelle møder æg og de to smelter sammen til en. Den befrugtede celle deler sig og snart består den af 2, så 4, 8, 16, 32 osv. enheder, indtil kroppen med dens billioner celler er færdigdannet. Hvis vi kigger baglæns i samme proces, stammer cellerne som bekendt fra 2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre osv.

At oktaver har noget med seksualitetens mysterium at gøre understreges af, hvad der sker med drengestemmer ved den seksuelle modning, for inden da synger de i kvindernes leje, men efter pubertetens transformation synker sangstemmen en oktav. Når mænd og kvinder synger samme enstemmigt synger de reelt i oktavafstand.

Computere benytter i deres indre opbygning en proces, hvor kredsløb hhv. kan være tændte eller slukkede. Disse kombinationer af 2 muligheder giver de kendte tal fra fordoblingsrækken: 128, 256, 512, 1.024 osv. MB Ram som benævnelse for maskinens hukommelse.

Har du for øvrigt tænkt over, at øjet netop kan skelne én oktav farver? Den langsomst svingende røde har den halve frekvens af den hurtigste violette. I og med de to farver netop opfattes som nabofarver på en palet, gentages her et tema fra musikkens oktav: at vende tilbage til samme identitet på et højere niveau. Der er dog også meget vigtige forskelle mellem tonernes og farvernes sprog.

Tallet 2 taler også til os om alle de uendeligt mange former for dualitet. Et andet udtryk er symmetri: Vores egne kroppe er delvist symmetriske, og korsblomstrede planter viser

med deres 2x2 kronblade dette princip i fuldt flor.

Kvalitativt betragtet handler tallenes væsen mere om deling af en helhed, end det handler om en endeløs række. Af samme grund var indførelsen af nullet og positionssystemet, så praktisk det end har været, lidt af en ulykke for vores forståelse af det enkelte tals væsen, tallets kvalitative side.

Det er ikke ligegyldigt for en krystalstruktur om dens vinkler svarer til en 3-deling af cirklen eller en 5-deling.

Og det er næppe heller helt tilfældigt med alle de mange spiselige bær og frugter som blomstrer med 5 kronblade: kirsebær, jordbær, æbler, brombær, pærer, blommer osv. Fra en botanisk betragtning er netop disse kronen af planternes forløbige evolution.

Et snefnug er blandt andet et snefnug i kraft af dets heksagonale (seksdelte) struktur. Alle grantræer vokser hvert år med en ny krans af grene i en simpel 6-deling.

Hvis bindingerne mellem vandmolekylets iltatom og to brintatomer havde haft blot minimalt anderledes vinkler, ville vi aldrig have haft vand…

Skabelsen taler gennem geometri, tallenes mønstre!

Nu er vi startet fra bunden af med det første delingsprincip, 2-delingen af helheden. Og vi har allerede været vidt omkring. Alle primtal føjer et nyt princip til de allerede kendte, tallet 4 kender vi eksempelvis som 2-princippet gentaget en ekstra gang. 6 er en kombination af 2delingsprincippet og 3-delingen.

De tre første primtal, 2, 3 og 5 har dominerende rolle i musikken såvel som i naturen, ganske enkelt fordi de er fundamentale, de første i rækken, og fordi man ved at kombinere dem kan opbygge komplekse systemer. I musikken har alle 3-doblinger og 3-delinger at gøre med kvinten, som næst efter oktaven er den mest fundamentale funktion. Kvinten fylder oktavens ramme ud. På basis af denne funktion kan oktaven opdeles i 12 halvtoner, og her kunne skrives mindst lige så meget om 3 og kvinten, som ovenfor om 2 og oktaven.

Og tallet 5 er den store terts, der afgør det lette og lyse tonekøn i dur, så kom ikke og sig, at tal ikke taler direkte til krop og følelser.

Men det vil kræve temmelig mange tal at forklare dette ordentligt, og belært af erfaring, så er tal noget man stejler overfor: Vi vil bruge dem til det praktiske, men ikke mere end

nødvendigt, for efterhånden er vi reelt blevet ret kede af dem og alt, hvad de, i deres nuværende åbenbaringsform, fører med sig. Dette er vel også grunden til, at kun et mindretal, af de studerende ved de naturvidenskabelige studier iht. undersøgelser formår at dividere to brøker med hinanden.

Brøker er et udtryk for proportion, forhold mellem størrelser. For ikke så længe siden gennemgik vores kultur en krise, som de færreste måske har øjnet den mulige rækkevidden af, for man overvejede at skippe oplevelsen af tiden som noget cyklisk til fordel for det lineære i form af digitale cifre.

Når vi dagligt ser urskiven med dens 12 timer eller 60 minutter pr. rundtur, får vi delvist vedligeholdt vores visnede færdigheder, når det gælder deling af helhedens cirkel og sammenligning af størrelser. Opbygningen er ikke tilfældig.

Når myterne fortæller, at Pythagoras i sine vandreår studerede i Mesopotamien, skal det ikke mindst ses i lyset af, at man dér havde udviklet det 60-talssystem, som vi stadig bærer vidne om på venstre håndled, et system som er mest velegnet til proportionsregning… og til at beskrive musik!

Tallet 60 er faktoriseret 2x2x3x5 og en durskala kan beskrives som en række længder i oktaven mellem 30 og 60: do- re- mi- fa- so- la- ti- do’ svarer til 60- 54 - 48 - 45- 40- 36- 32- 30 Alle disse tal kan hver især opløses til primfaktorerne 2, 3 og 5. Længderne kan være centimeter, tommer eller noget helt tredje, det vigtige er forholdet mellem størrelserne, proportionerne.

At såkaldt pythagoræisk stemning blot bygger på 2 og 3, oktav og kvint, er en anden historie, som vi ikke kan fortælle her. At alle strengene på de mesopotamiske harper havde gudenavne, planeter, med et tilknyttet tal er også en vigtig pointe, som vi ikke kan gå ind på.

Vi har brug for musik-matematik i skolerne og allerbedst vil det være, hvis musik-matematik også inddrages i vores oplevelse af blandt andet ide-historie, biologi og sproget.

Når vi kan høre forskel på A og O er princippet det samme, som når vi kan skelne mellem fløjte og trompet, det er en forskellig sammensætning af overtonerne, der skaber klangen, alt sammen noget man kan fordybe sig i matematisk og musikalsk.

Med andre ord så kan allerede den enkelte sproglyd opleves som musik. Læg en hånd på din brystkasse og den anden på issen og syng samme tone på de tre vokallyde O, A og I, mærk hvad der sker!

måde viser en lang række forskellige undersøgelser og forsøg, at musik opøver evner til samarbejde, koncentration, abstrakt tænkning, hukommelse, handlingsparathed, selvtillid, indlæring, integration mm.

Hvorfor er det så vigtigt?

Begrebet fremmedgørelse er ikke længere moderne, men fremmedgørelse er endnu mere udpræget, end da det var et modebegreb. Det bunder i en distance fra det kropslige og en mangel på lyst til og forståelse for hele den sanselige dimension.

Og når jeg skriver lyst og sanselighed, så handler det i høj grad om disse begrebers opbyggelige dimension, hvor vi som kultur betragtet mest har travl med at ”fyre den af” frem for at forfine og bygge op.

I moderne politikeres optik handler uddannelse og læring om at være først på tangenterne og længst mulig tid bag skærmene, jeg synes resultatet må være umiddelbart helt indlysende… eller skulle jeg snarere skrive selvlysende og med et lidt uhyggeligt skær.

Læring, erkendelse, indsigt og vækst bliver det først i det øjeblik, man har fat i noget vedkommende!

Groft sagt kan man roligt skære ned på såvel regnetimer, dansk og sprog, når blot man sørger for at kompensere med musiktimer! Resultaterne viser, at det faktisk kan betale sig!!

Men det kan man vel ikke forvente at jakkesæt skal kunne forstå?!

Lad os ikke udvikle os til musiske analfabeter, slå et slag med GONGs Kølle!

Læs debatindlægget i Politiken søndag d.

GONGs Kølle

Citat-tur

Fremover kan du i FiliongGONG indstille personer, institutioner og tendenser til GONGs Kølle. Så vil vi banke dem på plads, som ødelægger stemningen og musikken i det hele taget. Lad os ikke køre hetz, men slå til lyd, slå på tromme, lade harme få luft, lette på låget med et slag på gonggongen mod misforhold!

Dermed er bolden givet op til den følgende lille citat-tur i musikhistorien:

Som køllesvinger i første udgave af GONGs Kølle udnævner vi Erik Moseholm, komponist, jazzbassist og tidligere drivkraft og rektor for rytmekons. I et langt debatindlæg i Politiken påviser han de sørgelige forhold, som man byder de musiske fag i denne tid, hvor man har så travlt med at diskutere optimeret undervisning. I folkeskolerne forsvinder de obligatoriske musiktimer efter sjette klassetrin, på pædagogseminarierne har man siden 1992 reduceret musik til et delvis valgfrit fag, på lærerseminarierne forsvandt musik som grundfag i 1998 og musikpædagoger rustes meget dårligt hvis overhovedet til undervisning af børn og unge. Statstilskuddet til Musikskolerne er de seneste ti år faldet med 23 %.

Overfor disse tendenser kan man så sætte de mange praktiske erfaringer og positive almene resultater fra blandt andet Sverige, Ungarn, Finland og herhjemme med en bevidst satsning på at give børn undervisning i musik. På samme

Erik Moseholm afslutter sit indlæg med to citater af vismænd: ”Hvis du ønsker at vide, om et folk styres vel, om dets love er gode eller dårlige, da skal du undersøge den musik, det spiller.” (Kungfutse, Kina, 500 f.kr.) ”Rytme og vellyd formår mere end noget andet at trænge ind i barnesjælen, præge den og styrke det ædle i barnets karakter og højen dets sind.“ (Platon, Grækenland, 427-347 f.kr.)

”Kun den personlige musikudførelses tal kan de dømmende tal lade fremgå uden at erindringens tal er i funktion.” Augustin 386 Indrømmet, citatet er speget, og kan næppe forstås uden at man sætter sig ind i hans begreber, men det stammer jo også fra langt tilbage. Her skal blot antydes, at den kirkefader, som måske mere end nogen har præget den kristne kultur, skyldte Platon og ny-platonikerne en del når det gjaldt overvejelser om skabelse, musik og verdens beskaffelse.

Lidt mere praktisk mht. musik kategoriserede Augustin bl.a. i nærheden af halvanden hundrede rytmiske former. Så kan vi tygge på den, alle os, som kun kan klappe med på 1 og 3 til en rockkoncert!

Nicomachus (ca. 100) Græsk musikteoretiker i den pythagoræiske tradition. Gennem ham er væsentlige dele af indsigterne fra Pythagoras’ skole blevet bevaret for eftertiden, en stor del af det i form af tal og proportionslære. Følgende passage er oversat fra engelsk fra Flora R. Levins bog The Manual of Harmonics:

”Tonerne for hver af de syv planetsfærer frembringer ud fra deres natur en enkelt slags lyd, som man refererer til med de elementære talelyde kaldet vokaler. Disse vokalers lyd som den er i sig selv eller sammensat med andre, burde aldrig udtales højt af den vise.

Den enkelte tone har samme kraft som monaden har det i aritmetikken og punktet har i geometrien. Disse elementer forbindes med de materielle substanser (eksempelvis forbindes vokaler med konsonanter på samme måde som sjælen forbinder sig med kroppen, og det harmoniske princip forbinder sig til de svingende strenge.

Når sjælen forbinder sig med kroppen, frembringes det levende, når det harmoniske princip forbindes med strengene, frembringes tonearter og melodier, idet disse kombinationer er gudernes fuldendte frembringelser.

Således vil de indviede når de viser deres ære for denne skabelsesakt symbolsk påkalde den med tegn, kliklyde og uartikulerede meningsløse lyde.”

En af de proportioner Nichomachus beskæftigede sig mest med var 6:8:9:12, bl.a. sammen med overvejelser om de elementer i skabelsen som også Platon reflekterede over: Det samme, det forskellige og væren samt tetraktyssen, som lettest kan vises i sin grundform som en triangel med fire linier: * * * * * * * * * * 1+2+3+4=10. Som det er blevet vist i et tidligere FiliongGONG, kan punkterne også besættes af musikalske talværdier: 1 2 3 4 6 9 8 12 18 27 …hvor 6, 8, 9 og 12 altså optræder. Her vil retningen skråt nedad til venstre være oktaver, mens vandret mod højre er kvinter.

Raphael, som var født samme år som Martin Luther, 1483, var kendt som den mest lyse og harmoniske af renæssance-genierne i Italien, men det betyder ikke, at han var overfladisk. På fresken ved navn Skolen i Athen i pavens signatursal i Vatikanet afbildes de græske filosoffer med Platon og Aristoteles i centrum.

De fleste vil nok genkende det, når de ser det.

Både hvad angår farver, komposition og indhold er der stof til lange studier, selvom det hele ser

let og elegant ud. Det er et ret utroligt værk af en kunstner i begyndelsen af tyverne.

En lille detalje er Pythagoras, som sidder på trappen med en tavle, hvor han har tegnet følgende figur: Øverste række: VI, VIII, VIIII, XII Buerne viser intervallerne mellem tonerne, nederst ses tetraktyssen og bogstavet/tallet X. Som et rigtigt renæssancemenneske bredte Raphael sig over flere kunstneriske udtryk, og skrev bl.a. sonetter. Den himmelske musik har han behandlet med farve og form i maleriet af den hellige Cecilia.

Renæssancen hedder jo netop renæssancen, fordi oldtidens kunst og visdom kom til nyt liv, men den rette tolkning af Pythagoras’ tavle har nu slet ikke været så udbredt i tiden efter. De gamle drenges indsigt i sammenhængen mellem simpel proportionslære og musik er måske stadig rettet mod en fremtids helhedskultur, hvor der ikke er så udtalt splittelse mellem det æstetiske og det rationelle sind. ”I himlen vil alle videnskaber være forsvundet, kun ikke musik.” Johann Walther Johann Walther var Luthers ven og musikalske medarbejder, han udgav sammen med Luther i 1524 de første samlinger med lutherske sange, som fik stor betydning, både musikalsk og for reformationen som helhed. Alle der har set Luther-filmen, vil vide, at han i sin ungdom som munk besøgte Rom, hvor Leo X embedsførelse blev væsentlig anledning til reformationen… Leo X var protektor for Raphael og Michelangelo blandt andre.

Luther var i øvrigt selv en udmærket komponist og lut-spiller, så det var ikke grebet helt ud af luften, når han omtalte samtidens store komponist Josquin Des Prez: ”Josquin er nodernes mester, hos ham må noderne gøre, som han vil, andre mestre derimod må gøre, som noderne vil.”

Josquin Men hvad gjorde Josquin så med sine noder?

Endnu engang har jeg trukket på Knud Brant Nielsen, som har henvist til en kyrie-satsen i en messe, hvor slutakkorden svarer til de første fire trin i naturtonerækken, altså do- do’- so- do’’ eller 1: 2: 3: 4.

Akkorden inden er en såkaldt forudholdsakkord, som opløses fra en akkord med følgende udseende: so- do’- re’- so’ svarende til, ja, gæt

selv: 6: 8: 9: 12. Og nu bliver det først rigtig spændende, for det er ikke kun i harmonidelen Josquin har sans for de universelle sfæreharmonier. Kyriedelen er opbygget af 3x16= 48 taktslag (tactus, ikke takter). De to følgende satser har hhv. 54 og 72 taktslag.

Hvis vi nu dividerer længden af hver sats med 6, får vi proportionen 8: 9: 12. 6-tallet er altså usynligt til stede som fællesnævner, så vi har igen 6-8-9-12!

Citat: En af de medvirkende sanger-fanger på Forbryderalbummet, der udkom ultimo ’04.

Hvis du får en formodning om, at denne talsekvens kun er interessant for pythagoræisk orienterede sværmere, så er det måske vigtigt at reflektere over at de tonefunktioner som vores sproglyde består af, netop folder sig ud primært mellem disse proportioner, overtonerækkens nr.

6-12. 12 er kendt som en slags øvre grænse for overtonesangere, Tuva-sangerne benytter sig af samme område, og det skyldes simpelthen, at det er disse toner vores instrument er skabt til.

Enhver galakse, ethvert solsystem, mineral, plante, dyr og menneskeligt væsen er en form for kompleks, uhørt musik.

James D’Angelo

Musik som en af de syv frie kunster, Artes Liberales. Her fra middelalderhåndskrift. De to skikkelser udspænder intervaller mellem tallene 6, 8, 9 og 12 jvf. Raphaels fresko.

Ak ja, musikken består jo netop ikke af noder men af toner. På den anden side kan vi ikke helt løbe fra disse mere eller mindre formelle sprog.

I den tidlige middelalder, omkring år 600, havde Isidor af Sevilla, som vidste alt, hvad der var værd at vide på den tid, udtalt, at ingen kunne notere musikken. Så kun den musik, man kunne erindre kunne videregives.

Han var i øvrigt samtidig med Gregor den Store som den gregorianske musik har fået navn efter, fordi traditionen fortæller, at det var ham der satte den i system, men det er man nu blevet noget mere i tvivl om siden hen. I løbet af de næste par århundreder udvikledes nodeskriften langsomt.

Jeg har tænkt en del over, om flerstemmighed primært er et resultat af akustikken i den store kirkearkitektur, som lokker sangerne til at synge harmoniske intervaller til melodilinierne eller om det var nodeskriften som gjorde det muligt at fastholde disse komplekse mønstre. Det er godt at meditere over! ”Jeg ved ikke, hvad det er der sker, når jeg står der og synger . Jeg kommer bare væk fra problemerne . I koret og i kirken er der plads og rum. Og man får lov at være i fred. Det giver fred i sjælen. Man kommer ligesom igennem opholdet på værdig vis.”

Tag ordet i munden og elsk det fra grunden! Da hos dig i navnet han bor!

Grundtvig Sindet vækkes gennem poesien, dannes gennem ceremonierne og fuldkommengøres gennem musikken.

Kungfutse, 500 f.kr.

Referat fra generalforsamlingen lørdag den 26. marts 2005 1) Grethe Kure blev valgt som dirigent og Susanne Boldt som referent.

Det blev konstateret, at generalforsamlingen var blevet lovligt indkaldt.

2) Formanden, Susanne Eskildsen, gennemgik sin beretning for 2004, hvor hun bl.a. omtalte foreningens øgede aktivitet i efteråret og en stigning i foreningens omsætning på 200 % i forhold til sidste år. Formandens beretning vil fremgå i sin helhed efter dette referat.

I forlængelse af sin beretning kunne formanden endvidere oplyse, at GONG har fået bevilliget 12.000 kr. fra kunstrådet til afholdelse af 5 koncerter i løbet af 2005. Koncerten med David Hykes den 11. marts 2005 udgør den ene af de 5 koncerter. Hvis ikke alle 5 koncerter bliver afholdt, skal pengene tilbagebetales.

3) GONG regnskabet for 2004 blev fremlagt af foreningens kasserer Charlotte Muus Mogensen.

P.gr.a. rejseaktivitet og generel travlhed var regnskabet ikke blevet endeligt revideret. Da det kunne konstateres, at der skal ske mindre justeringer i regnskabet, blev regnskabstallene på opfordring af formanden – godkendt af generalforsamlingen, under forudsætning af, at revisoren godkender regnskabet inden for 4 uger, hvor kun mindre justeringer på max. 1.000 kr. må forekomme i forhold til de på generalforsamlingen fremlagte tal.

Formanden fremlagde regnskabet for brug af båndlagte midler til David Hykes arrangementer i 2004. Regnskabet blev taget til efterretning.

Kontingentet for 2006 blev generalforsamlingen fastsat til 225 kr.

af

4) Formanden havde ikke modtaget nogen forslag 5) Den nye bestyrelse ser ud som følger: Skye Løfvander (fortsat medlem), Susanne Eskildsen (genvalgt), Grethe Kure (fortsat medlem), Tove Maibritt Thomsen (nyt medlem) og Vibeke Veddinge (nyt medlem).

Suppleanter: Michael Schilling (genvalgt) og Helle Karrebæk (ny suppleant).

Derudover meldte følgende personer sig til diverse ad hoc opgaver ved kommende arrangementer: Jette Borly, Charlotte Muus Mogensen og Susanne Boldt.

6) Janne Hansen blev valgt som revisor.

7) Der var ingen indlæg under eventuelt.

Generalforsamlingen blev sluttet af med en dejlig middag, snak, sang, leg og masser af grin.

Dejligt, dejligt! Tak for et godt møde, en god aften og et godt og inspirerende år!

K.H. Susanne Boldt

Formandens beretning 26.2.2005 V/ Susanne Eskildsen Efter sidste års generalforsamling havde bestyrelsen fået to nye medlemmer Charlotte Muus Mogensen og Grethe Kure. Bestyrelsen konstituerede sig med undertegnede som formand endnu et år, Jette Borly som næstformand, Charlotte som kasserer og Skye som redaktør af FiliongGONG. Som ny suppleant fik vi Susanne Boldt, som senere på året indtrådte i bestyrelsen i stedet for Joanne Jensen.

Som det nye forstærkede hold vi var blevet, gik vi i forsommeren i gang med en visionsdag hvor vi diskuterede mål, økonomi, etik og meget mere.

Resultatet har vis sig i sidste halvdel af 2004, hvor foreningens aktiviteter er blevet udvidet med koncerter, spirekor og en træningsgruppe udover de allerede eksisterende sangaftener og workshops. Økonomisk har det medført at omsætningen er steget med ca. 200%.

I efteråret blev vores revisor Lise Mortensen af private grunde nød til at trække sig fra posten. I stedet stillede foreningens tidligere revisor Janne Hansen sig velvilligt til rådighed, hvilket vi takker meget for.

Sangaftener I foråret 2004 havde vi stadig ikke fundet et fast sted at være. Vi afholdt 7 sangaftener på skiftene dage og steder. På visionsdagen traf vi beslutning om at afholde sangaftenerne den 1. tirsdag i måneden i Tårnstudiet. Det har gjort det lidt dyrere at afholde sangaftenerne, men vi synes at det er et godt valg.

Sangaftenerne har været velbesøgt og gav et overskud på 156 kr.

Træningsgruppen I maj startede Skye og jeg forsøgsvis en lille træningsgruppe fredag formiddag i Huset Innanna.

Træningsgruppen er fortsat i efteråret, og igen her i januar. Det er en lukket gruppe for medlemmer, men åbner for tilgang af interesserede ca. tre gange årligt. På træningsgruppen var der et lille overskud på 100 kr.

Spirekoret I september startede vores spirekor op, og vi holder til den 3. tirsdag i måneden i Tårnstudiet.

Igen en lukket gruppe for medlemmer, med tilgang for interesserede ca. to gange årligt.

Spirekoret er i efteråret blevet ledt af Charlotte Muus, Skye og mig. Det har været en lidt famlende start, men det begynder at tage lidt mere form nu.

Spirekoret har givet et underskud på 180 kr.

Workshops GONG har i 2004 gennemført 7 workshops. Med Hanne Siboni, Githa Ben-David, 2 x Hanne Hyllegaard, Skye og undertegnede, Bolette Schiøtz og Gøsta Petersen og Skye.

Githa Ben-David og Bolette Schiøtz’s workshop har været de mest velbesøgte. Årets overskud er 1.258 kr.

Koncerter I august afholdt vi vores første koncert. De medvirkende var Hanne Siboni, Karsten Vogel og Skye Løfvander. Dette foregik i Cisternerne Under Søndermarken, Frederiksberg og var en stor succes. Her modtog vi tilskud fra Frederiksberg kommune på 5.000 kr.

I oktober prøvede vi så igen denne gang med Gösta Petersen, Skye Løfvander m.fl. i Rundetårns Bibliotekssal. Ambitionerne var høje men vi havde overset at arrangementet fandt sted dagen efter kulturnatten i København.

Resultatet var meget få besøgende – og underskud. Det samlede resultat blev et underskud på 2.358 kr.

FiliongGONG Vores medlemsblad er udkommet fire gange i 2004 med 28 sider og et oplag på ca. 125 eksemplarer. Vi har i 2004 modtaget distributionstilskud på 530 kr.

Stor ros til Skye for hans indsats både fra bestyrelsen og udefra.

foreningen. Med sit udadvendte væsen og store berøringsflade har hun en stor andel i foreningens vækst. Jette vælger ikke at genopstille, for i stedet at bruge sin tid og energi på sit eget projekt ”Sjælevejen” i Helsingør og jeg ønsker hende held og lykke med det.

Hjemmesiden Foreningens hjemmeside halter det stadig noget med. Det har været mit lod at tage vare på den, men jeg er langtfra ekspert på området og der har tillige været (og er stadig) en del uforklarlige problemer som gør siden meget vanskelig at administrere. Det er et af projekterne i 2005.

Jeg har selv haft overvejet min situation, fordi jeg dette efterår har måttet rende stærkere end jeg bryder mig om, for at nå mine egne projekter.

I December meddelte jeg bestyrelsen, at jeg ønskede at trække mig som formand efter generalforsamlingen, men at jeg gerne ville genopstille til bestyrelsen, for at fortsætte det arbejde jeg har været med til at starte.

Situationen har dog ændret sig noget efter at jeg blev bekendt med mandefaldet i bestyrelsen. Jeg ser gerne en anden overtage formandsposten, men afviser ikke at tage en periode mere om nødvendigt.

Medlemmer Vi har igen haft en støt tilgang af nye medlemmer og er nu oppe på ca. 80 medlemmer.

Det er en nettotilgang på knap 20 personer.

Til sidst vil jeg også gerne takke de blivende bestyrelsesmedlemmer Grethe og Skye, samt vores suppleant Michael Schilling, for godt samarbejde i det forgangne år.

Maillisten Jette har med stor ildhu passet og plejet vores mailliste hvor både medlemmer og andre interesserede får meddelelser om foreningens aktiviteter, samt relevante aktiviteter som vore medlemmer er engageret i.

Regnskabet Også for året 2005 har vi haft et overskud på ca. kr. 2.800.

Status er en formue på ca. 4.900 optjent i de to år foreningen har eksisteret under navnet GONG.

Den båndlagte formue I henhold til den ekstraordinære generalforsamling 30.3.2003 skulle foreningens formue optjent under foreningens oprindelige vedtægter, båndlægges og anvendes efter den tidligere formålsparagraf.

Formuen, der administreres af Bènédicte Sales i samråd med GONGs bestyrelse, udgjorde ved udgangen af 2004 ca. kr. 2.300. Der er i årets løb anvendt ca. kr. 1.900 til kontor og underskudsdækning vedr. Stevns workshoppen.

Formuen skal anvendes til koncerter, kurser, workshops m.m. med David Hykes.

Bestyrelsen Som det fremgår af dagsordenens pkt. 5, er der tre af bestyrelsens medlemmer der ikke ønsker at fortsætte arbejdet i bestyrelsen. Jeg vil gerne sige tak til den alle tre for deres indsats i årets løb, men specielt Jette Borly vil jeg fremhæve fordi hun har været med i de to år foreningen har eksisteret under navnet GONG. Jette har ydet en stor kraftanstrengelse for at synliggøre

Når ordet skaber, hvad det nævner, så kan det vel næppe undre, at vi er nogle, der så gerne synger uden ord og dermed lader al skabelse og skaberi gå i sin mor.

Dansk Overtone Ensemble Enghave Kirke 27. januar Lad det være sagt med det samme: det var en stor oplevelse!

En fin balance mellem stemmer, spændende, usædvanlige og udfordrende harmonier, meget brug af glissando og andre lidt utraditionelle virkemidler og så overskud og liv.

Til introduktion fortalte Martin Loeb, at koret ikke selv vidste nøjagtigt, hvad forløbet ville bringe, da det hele var improviseret.

Jeg har ham mistænkt for enten at bedrage lidt eller at koret virkelig har sunget meget sammen, for koncerten bød på en præsentation af rigtig mange klare ideer, ideer som koret vel at mærke oftest var enige om på samme tidspunkt.

Med hensyn til stemmernes indbyrdes balance blev jeg lidt bekymret på korets vegne ved den første af de fem satser, idet den blev indledt med et langt solo-stykke af Martins undertonesang, og hvad han præsterede af

klangmæssig fylde og volumen var altså usædvanligt, når det gælder denne vanskelige kunst. Nervøsiteten gik på, om de andre medlemmer kunne stille noget op overfor en så stor stemme, men det blev aldrig et problem, i langt størstedelen af programmet fandt de hinanden glimrende, både hvad angår niveau og udtryk.

Melodisk har jeg hørt mere sikre solister, og hvis man skal tale om mangler, kunne man savne klare overtoner, når det nu var et overtonekor… og så er det altså forbandet ubeskedent at kalde sig Dansk Overtoneensemble, når man bare er fra Fyn!! (Glimt i øjet!)

Det primære indtryk var dog bevægende klangkunst i en rejse med gode, afvekslende momenter. Sidste element var den lokale præst som læste op af diverse bibeltekster med relation til sang og musik: Skabelsesberetningen, prologen fra Johannes-evangeliet, passagen om den nye sang fra Johannes Åbenbaring og salmernes bogs nr. 150 om at lovprise Herren med sang og musik.

Det virkede absolut ikke helt skævt i sammenhængen. Alligevel får jeg en følelse, som jeg har oplevet før, at kirken kun tør have med os og vores underlige lyde at gøre, hvis de kan putte det ind i nogle af deres kendte rammer, som måske kan neutralisere eller afvæbne vores udtryks mulige ”gudløshed” eller ikke-autoriserede udtryk for religiøsitet. For hvis det nu havde været et almindeligt kor eller sangsolist havde man vel ikke fundet det nødvendigt for fordøjelsen, at sangen absolut skulle ned med bibelord…Nå, det er vel trods alt bedre, at kirken tør røre os med deres ildtang, end at der slet ikke er kontakt! Vi vil meget gerne høre mere fra fynboerne snart igen!

Ny CD: David Hykes, Harmonic Meditations v/Susanne Eskildsen Nogle vil nok mene, at det lyder som noget de har hørt før. Det har de så afgjort ret i – det lyder af overtonesang. Fordyber vi os bare lidt mere i den nye CD, har den alligevel noget mere, noget anderledes. Den rummer en inderlighed, ja i visse passager en ydmyghed, som jeg synes ikke i samme grad er kommet til udtryk i tidligere udgivelser.

Det klæder David Hykes med denne gennemsigtighed der synliggør både sårbarhed og styrke. De første syv numre på CD’en er en vekslen mellem ”unity meditation” sunget af David Hykes og ”Trio Meditation” hvor også Joel Bluestein og Mickey Gibsen synger med. Der veksles mellem perioder med stille enkelhed og storslået kompleksitet både i teknik og musikalsk udtryk. Hvad angår teknikken er der kun få der

kommer på højde med David Hykes og The Harmonic Choir.

De mere dæmpede passager er nok dem, der betager mig mest. David Hykes formår her at åbne ind til skønheden i det enkle. Han tør lade sjælen bag lyden stå tydelig og klar, som nøgne træer mod en februarblå eftermiddagshimmel.

Vekselvirkningen mellem det stille og det kraftfulde giver en fin og helstøbt oplevelse. De syv meditationer sammenbinder det jordnære og det ophøjede, med det enkle og det storslåede.

En hel verden, et helt menneske.

Ottende nummer ”The Silent Ground” er en optagelse fra Winter Garden overfor Ground Zero i New York. Optagelsen er fra november 2002 post-produceret af David Hykes.

På Cd’ens tekstsider kan vi bl.a. læse at: ” The Silent Ground” is to the space in which the sounds, the listening, the feelings, the fullness, the emptiness all arise and with which they ultimately reunited.”

Lad dette tankevækkende og følelsesfulde værk stå for sig selv, som stedet og begivenheden der lægger titel til nummeret.

Som afslutning på denne CD har David Hykes post-produceret to koncertoptagelse den første er optaget i Sydney, 1991 og den anden i Paris, 1993. Dejlige rytmiske numre som afrunder helhedsoplevelsen af Cd’en på fineste vis.

David Hykes, anekdotisk Nej, det handler ikke om en ny kirketoneart, men I anledning af Davids besøg skal der fortælles nogle historier.

Alle, der har mødt og sunget med David Hykes, ved, at han er meget seriøs og ihærdig med overtonesang, og at hans fortolkning af, hvad det indeholder, leveres med dybt engagement.

Følgende lille historie om David tør jeg godt bringe, fordi han selv har fortalt den, og det med en klædelig selvironi: David havde en lærer i meditation og bevidsthed, og viede ham meget tid og opmærksomhed. Han var imidlertid også meget ivrig efter, at læreren skulle lægge ører til hans sang og give en kommentar. Læreren sagde endelig, efter David havde sunget, noget i retning af: “Young man, those sounds are very interesting, but what I am after is the harmonics of the mind.”

(Unge mand, de lyde er meget interessante, men det jeg søger er sindets harmonier/ overtoner.”)

Stained Glass Music Den nye CD med Hanne Siboni, Karsten Vogel og Skye Løfvander blev i uge 7 valgt til Ugens CD på Lyt Til Nyt, DRP2.

Lørdag d. 19. februar var der i anledning af Cd’en officielle frigørelse et interview med Skye i det klassiske musikprogram Bolero.

Intervieweren var nysgerrig efter at høre, hvordan man synger to-stemmigt med sig selv, og hvordan man kan synge i levende kontakt med et akustisk rum. Politiken har også bragt en lpæn notits om Cd’en, så nogen opmærksomhed er der altså om overtonesang i den etablerede presse!

Frigørelsen blev også markeret med et såkaldt release party, mini-koncert og reception i Cisternerne 23. februar.

På Syngende Grund Skye Løfvanders opfølger til Overtoner Under Huden er nu kommet. Det er en mindre bog, 100 sider, som har et mere praktisk perspektiv end den mere filosofisk anlagte første del. Sigtet er at lære sig overtonesang og de pædagogiske muligheder, der lejrer sig om det. Bogen indeholder kapitler med øvelser, både individuelle og gruppeøvelser samt tre tekster om meditation, sprog, musik og proportioner.

Prisen bliver omkring 180,- kr. og der medfølger en CD, hvor de individuelle øvelser demonstreres.

Skye Løfvander, På Syngende Grund, Forlaget Sophia. Bogen kan købes hos forfatteren.

Det Doobbelte O Per Arnoldis logo til Operaen på Holmen er et O i et O… , orange oval i rød ring, eller en mund!

Der er blevet sagt mange ord om operaen og dens æstetik på det seneste, og det har givet anledning til, at vi har kunnet tabe kæben af forundring over, hvad ord-akrobater faktisk kan sige om noget oh så vanskeligt som klangen i et rum, Operaens akustik, her Jan Jacoby i Politiken: ”(…) Des større var fornøjelsen ved de klanglige detaljer som trianglens sart ringlende glorie, soloers individuelle farver, og pianoklangens nærværende stoflighed. Særlig slående er den rige basresonans, der straks ved orkesterets allerførste ansats fik det til at gibbe i én: Sikken en fnysende pondus! Det mindste pizzicato i de dybe strygere bliver en blød, nærmest håndgribelig kugle af lyd, der forplanter sin elasticitet til orkestrets rytmiske artikulation.

Til gengæld kan man ikke sige, at diskanten bliver klangligt beriget. Snarere fremtræder den let dæmpet.

I øvrigt medfører de nye akustiske betingelser og den større afstand mellem fløjeneselvsagt udfordringer, som orkestret skal vænne sig til.

Uden orkestrets lydmur burde sangerne have bedre vilkår, men sådan lød det ikke på min plads. De hørtes uden vanskelighed, men de fleste stemmer klang frustrerende fjernt og glansløst, som om et usynligt slør i sceneåbningen åd overtonerne.”

Så kære overtonesanger, vov dig ikke for dybt ind i det store dobbelte O, for da vil et stort usynligt slør æde dine OvertOner!

Anders Brødsgård Der er mange måder at arbejde med overtonerækken. Komponisten Anders Brødsgård bruger de simple proportioner mellem overtonerækkens elementer til at bygge både det klanglige og formen op. Det er måske ikke helt overraskende, da han i en periode har studeret under Per Nørgård. På Cd’en Dream Fragments har alle stykkerne et fælles udgangspunkt i overtonerækkens toner og tal.

Han kombinerer dem på forskellig måde, på et nummer ved navn Joker er tonematerialet overtonerækkens nr. 2, 3, 5, 7 og 11, men han lader samtidig polyrytmer køre med disse tal som underdeling. Dvs. at de fem rytmer mødes for hvert 2x3x5x7x11= 2310 slag.

Lignende eksperimenter sker på alle de øvrige numre. Jeg var ikke klar over det, da jeg lyttede første gang, så det er altså ikke derfor, at jeg kan fortælle, at det er spændende musik.

1001 nats musik Har du læst om Alladin, Ali Baba og de fyrretyve røvere, Morgiane, lampens ånd og hele det øvrige slæng for nylig?

Har du undret dig over, hvad det specielle mon kan være ved tallet 1001? Ved du, at de gamle grækere ved deres mysteriespil og optog i Bacchus-kulten havde en pinjekogle på en stav, en såkaldt thyrsus-stav, og en del af historien var, at koglens indeholdt 1001 kerner? Staven er kendt som et frugtbarhedssymbol, men esoterikere peger på, at det dækker over pinealkirtlen, koglekirtlen, der som det fysiske modsvar til chakraet det tredje øje skulle bringes til at lyse.

Hvis man ser musikmatematisk på tallet 1001, kan man faktorisere det til primtal: 7x 11x 13, altså de tre primtal, der følger efter de tre første, som er musikkens grundelementer 2, 3 og 5.

Dr. Phil. Christian Marinus Taisbak argumenterer for, at den gamle 7-9-13 formel oprindeligt hed 7-11-13, og dermed måske havde rod i en tradition, som rækker tilbage til både den arabiske højkultur og det gamle Grækenland.

Ham vil vi vende tilbage til. I næste nummer af FiliongGONG vil et af temaerne være numerologi, kabbala, tal og musik.

DU-DU, Musikbuen En ven af mig var første gang til en koncert med overtonesang, og noget af det mest interessante ved hans reaktion var en slags genkendelse, for han havde gennem lang tid ofte vendt tilbage til en optagelse, han var meget glad for med en musiker, som spiller musikbue eller du-du.

Instrumentet har mange forskellige betegnelser, hvilket også er helt regulært, for der er reelt tale om verdens ældste musikinstrument på linie med trommen. Man har fundet ældgamle hulemalerier med musikbuespillere.

Ved at bruge mundhulen som resonansrum og slå på strengen med en pind kan man lokke svævende og klare overtoner ud af instrumentet som i sin mest enkle form blot består af en streng spændt op på en bue. Det har man bl.a. udviklet meget i Burkina Faso.

Den brasilianske berimbau har en stålstreng som man slår på med en sten og er desuden forsynet med en resonanskrop i form af et overskåret kalabas-græskar. Bemærk navnet, som er et onomatopoietikon, lydefterlignende navn, instrumentet siger sit eget navn, når man spiller på det: berim-bau-berim-bau-berim-bau!

Om mani padme hum Mantraernes mantra, det tibetanske Om Mani Padme Hum bliver oftest oversat til meningen: hil dig, juvel i lotusblomsten.

Om er et helligt ord ligesom hil (hel, hellig), mani betyder juvel, padme lotusblomst og hum er et kraftord, som primært har betydning pga. sit lydindhold. Der er måske ikke helt dækning for oversættelsen, men meningen er god nok.

Ordet mening har i øvrigt samme rod som mantra og menneske for den sags skyld, det har at gøre med sind, at tænke, i sanskrit-grundformen.

Mantra betyder faktisk noget i retning af redskab for sindet. I forbindelse med en optræden i et tibetansk center som en anden Lala Lama kom jeg til at reflektere over mantraets lydindhold.

Det er bemærkelsesværdigt, at de tre første stavelser indeholder de tre kardinalvokaler O, A og I: Om mani. Og i samme omgang får vi både M

og N, nynnelydene, på banen, som vi dyrker en del i GONG. Faktisk mangler vi så kun Ng af de helt centrale lyde, og ved første øjekast findes den lyd slet ikke i mantraet... det vil sige lige til man første gang hører rigtige tibetanere messe det! For det første siger de nærmere peme end padme og så udtales finalelyden Hum som HÅNG! Værsgo, det hele er serveret i løbet af et par stavelser!

Tibetanerne har i det hele taget en tendens til at udtale en afsluttende M-lyd efter en vokal som NG, især i mantraer, så man kan næsten kalde det et karakteristikum for tibetansk buddhisme. I hinduismen er man mere tro mod de skrevne forlæg i alle Bija-mantraer, der ender på M: Om, Klim, Aim, Hrim, Shrim, Ram osv. osv. I den kristne tradition nynner vi meget på N, når vi synger Amennn eller Kyrie Eleisonnn…

Tre hovedreligioner, tre stemte konsonanter/ nynnelyde, er det ikke lidt pudsigt!?

Om mani padme hum

Bija-mantraerne krim, strim og phrem

Mammutfløjte I en hule nær Ulm i Tyskland har man fundet et af verdens ældste musikinstrumenter, en fløjte skåret af en mammuttand. Fløjten var i 31 små stykker da den blev fundet, men man har nu fået samlet delene, og fået klarhed over fløjtens opbygning med tre fingerhuller.

For fløjtemageren for 30-37.000 år siden har det været noget af en opgave at flække mammuttanden, skrabe en fordybning og samle fløjten, men så har resultatet også været et ret avanceret instrument, som man kunne spille temmelig komplekse melodier på. Fløjten er kantblæst a la quena-fløjter eller en shakuhachi.

Fire El-Em-En-Ter, L- M- N- T /Skye Som det fremgår af overskriften består ordet elementer netop af fire stavelseselementer, er det mon tilfældigt?

For nylig fandt jeg en gammel bog med titlen Alfabetets Gåder af en Dr. Phil S. A. Andersen, og den har så mange fascinerende sider, at jeg tror det vil vare ganske længe, før jeg er færdig med den. Forfatteren er en speciel type, der foruden sprog og alfabet har skrevet om guldhornene og geologiske lag i et område af Jylland. Derudover er det ikke nemt at finde informationer om ham. I Alfabetets Gåder gennemgår han vores alfabets rødder og følger sprogets udvikling helt tilbage til der hvor det må formodes at have opstået. Derfor er egentlig slet ikke så mærkeligt, at forfatteren

kan se sammenhænge mellem lyd, ord og mening, hvor andre videnskabsmænd måske ville se tilfældighed eller overtro. Forfatteren påviser, at de lyde som vores sprog består af, helt naturligt er blevet associeret til forskellige konkrete ting og begreber.

Hvis ikke det var fordi han i den grad er vidende og grundig, kunne man let tro at han var blevet grebet af den store associationsgalskab, nu afsløres i stedet meningsfulde sammenhænge på områder, hvor fremmedgørelse efterhånden tages som en selvfølge. De fire elementer i overskriften er et eksempel.

Det er næppe tilfældigt, at så mange ord, der beskriver lys, netop har bogstavet L i sig, som lue, lys, illuminere, lygte, lyn, ild… ja, dette sidste ord kan man argumentere er ophavet til den første stavelse.… og den næste stavelse, ja, em er jo vanddamp, og M bruges generelt i mange ord der akkurat beskriver det fugtige element: Næste stavelse er En (N), som ligesom El og Em er en stavelse, der giver et bogstav navn, her de tre som ligger på række i alfabetet, L, M og N (el, em og en) og når det kommer til stykket, er det måske heller ikke bare grebet ud af den blå luft. N bruges gerne i de tilfælde hvor Ånden er på banen og ånde trækkes gennem næsen, hvis startbogstav er velvalgt. For N snurrer i næsehulen. Næse hedder jo i øvrigt næse af samme grund jf. snue, snuse, snabel, snot, snude, snøfte, snøvs, snip osv.

Rækkefølgen af alfabetets bogstaver har S. A. Andersen også en masse begavet at sige om.

Til sidst har vi T’et, korsets tegn, alfabetets afslutning i de semitiske områder, som hele bogstav-ideen stammer fra. Det er uvist om Kristus sagde ”jeg er alpha og omega” på græsk eller om han udtalte det på aramæisk eller måske hebræisk, hvor ”aleph og tau” er en fast vending…Men nu er hele finessen ved den historie jo netop, at Tau, korsets tegn ikke blev enden på det hele! Men T er materiens kors, terra.

El-em-en-ter kan ved denne tolkning læses: Ild-vand-luft-jord.

Lyden af de fire elementer, jord Vi lagde ud i sidste nummer med lyden af vand. I næste nummer vil der komme en artikel som reflekterer over fælder og muligheder ved at betragte verden som komponeret af de fire klassiske tilstandsformer.

Her vil vi gå videre, hvor vi slap ovenfor, med jord-elementet og skal straks slå fast, at det ikke blot handler om det det brune ler, muld, hummus, sand, sten og hvad vi nu i øvrigt går og jokker rundt i. Elementet jord handler om den faste tilstandsform, således også is, vand i fast form, som netop har sunget sine smukke sange for os i den sene vinter. Når man går på en stor

tilfrossen sø, vil isen give sig og sende lange klagefulde toner omtrent som en syngende hval!

Lyden af det faste kan også være knirkende sne!!

Men det mest oplagte at associere det faste med lydmæssigt set er naturligvis alt det materiale som kan klinge, især træ og metal, som man jo også bygger instrumenter af. Måske skal vi tage nogle forbehold for træ- og messingblæsere sorterer måske nok så meget under luft, pga. måden man frembringer lyden. Hvis man skal tale om spilleteknik, så kommer lyden af det faste bedst frem ved at slå på træet eller metallet, som i gonger, xylofoner, vibrafoner, claves og lignede rytmeinstrumenter. Mange af disse instrumenter minder os dog med deres lyd også om andre elementer. Som nævnt sidst kan man virkelig spille vandet frem med en vibrafon.

Kineserne har tradition for at bygge lithofoner, hvor stenplader bliver stemt og hængt op, så man kan spille på den.

En af de klange, som har fortryllet mig mest ved sin underjordiske fasthed, var, da jeg fik lejlighed til at spille på et par tykke stalagmitter i en grotte i Grækenland.

Ren og klar klingende vellyd fra mørkets dyb!

Så faktisk kan jorden synge på andre måder end ved knagen, bragen og jordskælvs rumlen.

De fleste har nok prøvet at gå i sand som giver en slags pivende lyd fra sig. Det er som regel, når det er fine sandkorn. Men der findes få steder på kloden, hvor sandet nærmest synger!

Det er noget som har fået forskeres øjne op, bl.a. er der blevet skrevet lange artikler i Scientific American nr. 3, sept. 1997. På hjemmesiden www.personal.engin.umich.edu/~nori/booming_ sand.html er der henvisninger både til artikler og lydklip med sand som knirker, brager og synger. Selvfølgelig har Moder Jord sin sang og det er da klart, at vi også hører den i hendes faste elementer!!

GONG sing along

/Skye Melodi: Ding-a-dong (grand prix vinder 1975) Jeg var tom og træt og tem’li’ deprimeret gassen den var feset af livets ballon der var lutter sorte toner på klaveret til en skønne dag, hvor jeg kom i GONG kom i GONG for at synge, lod mit liv forynge fandt min egen sjæl og en sjov facon for når stemmer bli’r nøgne, glemmes alle løgne hvorfor spille fiffig, når det er fjong …at gå i GONG?!

Men min kær’ste sagde: Det er tid at vælge vil du ha’ min kølle eller vil du ha’ GONGs? KVINDER: Så jeg svarede: Men hør nu lille Helge om din lamme kølle så ku gi’ respons MÆND: Så jeg svarede: Men hør nu lille Helle om din lammekølle så var med remonce så’ det GONG nu i aften, for der flyder saften livet er jo ikke en tipskupon hvis jeg tvinges at vælge, er det tid at sælge vores dobbeltseng (som er en futon). …kom med i GONG! Så nu har vi GONG i flere gen’rationer børn og børnebørn de har samme jargon og vi venter ej på livets grå stationer når der fløjtes afgang fra GONGs perron Kom i GONG med det samme, gør din tvivl til skamme skip din indre modstand og sinds-ping-pong Overtoner og heling, livet selv til deling fællesskab og sammenhold og fiffi-dong…

Kom i GONG, lad os synge, mærk det hele gynge skal det til, så skærer vi det i karton:

KOM MED I GONG!

Slip Stemmen Løs, åben sanggruppe med Sulajma Balling, onsdage 17. marts, 7. april, 21. april, 19.30-21.30 Lørdag- søndag 28.-29. maj.

Steen Gräs Poulsen: Workshop i Tao-meditation og Qi-gong: Kroppen og den indre verden, herunder de 6 healende lyde. Pris: 1200 kr. www.taoskolen.dk

Sangaftener med Gösta Petersen i Lund i Unik Akustik i Klosterkyrkan lige ved Centralstationen.

Gratis.

Søndag 20. marts, kl.

20.00 Info: Gösta, 0046-46 125 327, goesta.petersen@djingis.se lørdag d. 21. maj kommer Gösta på besøg med sit kor, Midnattskören. Der bliver koncert og senere festligt socialt samvær i Tårnstudiet. Sæt kryds i kalenderen og mød svenskerne!

Kommende workshops med Gösta og Skye: Torsdag d. 9.- søndag d. 12. juni i ”Hytten i Gudhjem”, Bornholm.

Pris, Gong-medlemmer: 1.500,- kr. inkl. logi og undervisning, ekskl. transport og mad.

Lørdag-søndag 24.-25. september i Liberiet ved Lunds Domkirke, Sverige

… GONG sing along havde ”uropførelse” til generalforsamlingen 26. februar.

ANNONCER Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger, tid, sted, pris osv. Øvrige annoncer: 1/6 side (1/3 spalte) ½ side

50,- kr.

100,- kr.

Onsdag d. 28. september- lørdag d. 1. oktober på Öland, Sverige

Sang-Workshop v/ Hanne Siboni Lørdag d. 19. marts kl. 10 – 17 Pris: 500,- kr.

Kapellet på Assistens Kirkegård, Kapelvej 4, 2200 København N Tilmelding: Ring til Hanne Siboni Tlf.: 33 795 888 / 22 195 888

Sjælevejen v/ Jette Borly Værftet, Allégade 2, Bygning 10, 3. sal, tv., 3000 Helsingør Tilmelding på tlf. 26 81 68 20 eller jette@borly.dk , www.sjaelevejen.dk Lydhealingsgruppe i Sjælevejen, Helsingør 2. torsdag i hver måned 19.00-22.00, næste gang: torsdag d. 14. april, torsdag d. 12. maj Pris: 40 kr. Inkluderet te, kaffe og kage.

Frigør din stemme Tid: onsdage kl. 19- 21.30, Dato: 30/3, 6/4, 13/4 og 20/4 .

Timer: 12, Pris: 380 kr.

Sted: Brobjergskolen lokale 320 C; Århus C Holdnr: 05-3421 30-03, Tilmelding: F.O. Tlf: 86 12 60 00 Lærer: Marianne Hansen, lyd og kropsterapeut tlf. 21 40 34 62 www.lydogkrop.dk Åbne Lyd-aftener på Djursland

med Thor Sejer Weimar Toning, Overtoning, Intuitiv sang, Stilhed, Leg & Kreativ udfoldelse.

Den 2. tirsdag i måneden, 19.30 - 21.00 på Friskolen i Gjerrild. 20,- kr. pr. gang. www.weimarsweb.com liv@weimarsweb.com Tlf. 21 403 487

Stenstruplund Sommerkurser Alle kurser strækker sig fra søndag aften til lørdag formiddag.

Pris pr. kursus kr. 3850,- inkl. ophold i flersengsværelse og forplejning. Mulighed for enkeltværelse mod tillæg.

Rabat ved deltagelse i flere kurser!

Pris for 2 uger: kr. 6.500,- Pris for 3 uger: kr.

9.200,Uge 27 Mal fra hjertet v/ Susanne Møberg Stemmens kraft - en vej til det autentiske v/ Lisbeth Hultmann Uge 28 Om at elske og leve det som er hjertets inderste mening v/ Margit Madhurima Rigtrup Det enkle liv Bliv et med naturen i dig selv. v/Lone Klemmensen Uge 29 Lyd, trommer, dans og meditation v/ Bolette Schiøtz og Jørgen Andersen Tag med på en eventyrlig rejse igennem dig selv v/ Søren Christensen www.stenstruplund.dk Intensiv Sangworkshop Med Ida Kelarova, Desiderius Duzda, og musikere fra sigøjnerbandet Romano Rat, Roman Horváth og Jana Balasova, Tjekkiet.

Broby Gamle Skole ved Sorø, Sjælland, 20.-25. marts, Pris: 4.300 kr. inkl. kost og logi (internat) Henvendelse til solarenlo@yahoo.com Hanne M.

Lund: tlf. 35 83 67 38 Nina Leani: tlf. 38 86 54 04 www.kelarova.com

Regressiv Cellesang med Mette Rossé og Margit Bavnhøj Introduktionsaftener: Tirsdag d. 5. april 2005 i Devah - Center for Livskvalitet, Stændertorvet 2, 1.sal, Roskilde. kl.

19.00 - 21.30. Pris: 100 kr.

Tilmelding se nedenfor.

Onsdag d. 4. maj 2005 i foreningen Philadelphia, København (gratis -begrænset antal deltagere) Enkeltdagskurser (max. 5 deltagere pr. gang) Kurserne foregår kl. 9-16 i Slangens Øje, Frederikssundsvej 62, 2400 København NV. Kurset d. 14. maj foregår dog i Devah - Center for Livskvalitet.

Lørdag d. 26. marts Fredag d. 8. april Torsdag d. 21. april Fredag d. 29. april Lørdag d. 14. maj Fredag d. 20. maj Workshop på Holistisk Sommerfestival søndag d.

26. juni 2005 sammen med Githa Ben-David.

Se mere på www.holistisksommerfestival.dk Ny pris: 800 kr.

Tilmelding pr. mail: cellesang@yahoo.dk eller Mette: 61778486/ Margit 38345053. Bindende efter betaling: Den Danske Bank 40834083006099, senest 14 dage før kurset medmindre andet er aftalt. Angiv navn og kursusdato på indbetalingen.

GONG præsenterer: Workshop med Lisbeth Hultmann i februar blev aflyst, da hun måtte melde afbud. Vi søger at arrangere ny workshop med hende i maj eller til efteråret.

I DYBDEN MED OVERTONER Workshop med Gösta Petersen og Skye Løfvander Søndag d. 3. april kl. 10.00- 16.30, Vesterbro Medborgerhus, Lyrskovsgade. Lokale: 12’eren Pris: 500,- kr. Medlemmer af GONG: 400,- kr. Info/ tilmelding: Gösta: 0046-46 125 327, goesta.petersen@djingis.se Skye: 44 64 07 37, skyelof@hotmail.com En ny toneverden åbner sig!

Vi arbejder bevidst og fokuseret med fundamentale teknikker, som gør overtonerne klare og rene. Alle kan relativt let lære sig at lave enkelte klare overtoner, deltagere får en klar oplevelse og vil opdage egne muligheder. Kurserne introducerer en måde at bruge stemmen, som indeholder essensen af musik, sproglyde og matematikkens simple proportioner. Vi bliver fortrolige med vores eget iboende instrument, munden, stemmen, kroppen. Stemmens klang åbner sig, uddybes og skærpes og nye muligheder opdages.

En vigtig del af magien handler om at skabe en kreativ gruppeproces, hvor der er balance mellem det individuelle og det kollektive, og hvor vi løfter hinanden musikalsk. Her er gruppens fælles klang et nøgleord og arbejdsformen meget fri, intuitiv og lyttende.

Alle kan deltage uden andre forudsætninger end sangglæde samt lyst og vilje til at arbejde kreativt med andre. Overtonesang er i høj grad ørets kunst… vi lærer at lytte på en ny måde, til os selv og hinanden!

GONGELONG, medlemsweekend i Hillerød 15.- 16.- 17. april.

Skansedal, Fredskovhellet 2G, 21 (Skyes lejlighed) og 2K (fælleslokaler), Hillerød. Bybus 701 til Folehaven eller 702 til døren (endestation Fredskovhellet, NB! Tag bus i den rigtige retning!)

Mødetid og –sted: Fredag aften eller lørdag morgen på ovennævnte adresse) Ikke workshop, ikke hyttetur, men noget derimellem. Ansvaret for indholdet deler vi, men der er nu ingen grund til at være nervøs for, at vi kommer til at kede os. Søndagen bruges bl.a. til akustisk byvandring med overtoner i Hillerøds Centrum, se bagsiden!

Derudover skal vi lave øvelser, lytte til optræden, lege, lave lydhealing, synge, gå tur i Store Dyrehave mm. Vi hjælpes om mad og sover i Skansedals gæsteværelser, tæt og lidt primitivt, men dog med bad osv. Pris: ca. 200 kr. pr. person + fortæring og transport. Tilmelding: Skye, 44 64 07 37

Workshop med Birgit Lynge, Power Singing Lørdag, den 30. april fra 10-16.00, København APA, Afspændingspædagogernes Aftenskole, Århusgade 108E, 2. sal, 2100 Kbh. Ø.

Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 15. april: 400,- kr. Efter 15. april: 650,- kr.

Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 15. april: 500,- kr. Efter 15. april: 750,- kr.

Tilmeldingen registreres først, når betalingen er faldet!

Din stemme er dit visitkort, hvormed du kan forme, udtrykke og præsentere hele din personlighed. Lær herigennem at udtrykke dig naturligt, klart, kraftfuldt med stemmen i alle udtryksmuligheder og i alle tænkelige situationer, også til heling af de steder i krop og sjæl, som måtte behøve det. Få således stemme, krop og sjæl synkroniseret. Få sindsstemninger lutret. Styrk herved din sundhed og din kraftfuldhed. Man ler meget under dette kursus og kan være øm i kroppen som efter den store sportsudøvelse.

Birgit Lynge er cand. Phil. i musik, har pædagogiske, terapeutiske og ledelsesmæssige uddannelser bag sig og har skabt musikologien. Hun har skrevet en hel del bøger om musik, healing, ledelse m.m. www.power-design.dk Tilmelding til workshops sker ved indbetaling af beløbet på GONGs girokonto 10015529, reg. nr. 0440, ved Netbank: kode +01. Oplys navn, telefon og kursustitel.

Info: Skye 44 64 07 37, Susanne 46 36 28 88

ISSN 1604-2484 Returadresse: FiliongGONG c/o Skye Fredskovhellet 2G, 21 3400 Hillerød

Åbne arrangementer i GONG: www.gong.dk SANGAFTENER: Tirsdag d. 5. april, 19.00 Tirsdag d. 3. maj, 19.00 Tirsdag d. 7. juni, 19.00 Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv Sangaftener, åbne for alle, indeholder som regel guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag.

Undlad venligst at ringe på mellem 19.10- 19.45, hvor vi mediterer.

Info om sangaftener: Susanne, 46 36 28 88/ Skye, 44 64 07 37.

Entré: medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr.

Overtoner I Byens Rum - Akustisk byvandring gennem Hillerød - Søndag d. 17. april kl. 12.00 Pris: 50,- kr. Tilmelding ikke nødvendig. Mødested: Klaverfabrikken, Christiansgade 7 I samarbejde mellem Klaverfabrikken, Musik Uden Grænser og Foreningen GONG Med kor fra Hillerød, Karsten Vogel, saxofon, Hanne Siboni og Skye Løfvander, vokal.

Byens lyd er byens sjæl, og hvis vi kun folder ørernes fine fimrehår ud i hjemmebiografen eller via computerens lydkort, snyder vi os selv!

På den akustiske byvandring vil vi for en enkelt dags skyld glemme blufærdigheden og skrue op for nysgerrigheden og fascinationen af lyden i byens rum.

Vandringen former sig med flere stationer gennem det centrale Hillerød. De akustiske rum, som vi til daglig passerer uden at tænke over, hvad de gemmer på af lyd, vil blive levende rammer om vores sonore udfoldelser.

Undervejs skal vi lytte til fabulerende saxofonspil, stemmekunst fra fremmede klanguniverser, små foredrag om lyden og akustikkens natur og så skal vi ikke mindst improvisere sammen med harmonier og klang i hele den store samlede gruppe. Alt sammen under kyndig ledelse.

Guider på den akustiske rejse er Karsten Vogel, Hanne Siboni og Skye Løfvander www.klaverfabrikken.dk, www.mug.dk , www.gong.dk Info-telefon i forbindelse med arrangementet: Skye: 44 64 07 37, Klaverfabrikken: 48 26 74 57