Hvarf for Sol og M책ne F책 greb om tid og rum!
www.hvarf.dk / www.indidintid.dk Det Springende Punkt .
Sol-Måne-Hvarfet er geocentrisk - jorden opfattes som centrum - og siderisk - Månens og Solens bevægelser anskues på baggrund af fiksstjernerne. Hvarfets bevægelser: Ydre kreds, 73 positioner: Solen. Indre kreds, 41 positioner: Månen - Hvert femte døgn rykker Solen ét skridt mod urets retning. - Hvert andet døgn rykker Månen tre skridt mod urets retning. Dagens Hvarf kan findes på www.hvarf.dk . Bemærk, at himmelllysenes bevægelse mod urets retning ikke spejler deres tilsyneladende bevægelse med uret på himlen. Den sidstnævnte bevægelse er ikke siderisk, men et resultat af jordens rotation. Kig selv på nattens himmelhvælv, og se, at månen bevæger sig baglæns i forhold til fiksstjernerne! Månen bevæger sig godt 13 vinkelgrader pr. døgn, så bevægelsen kan tydeligt ses i løbet af et par timer. Månens egen diameter dækker omkring en halv vinkelgrad.
Hvarfets retninger Solens position i Hvarfet udpeger årets vendepunkter. Da Solen står i de nævnte tegn, er de pga. lyset om dagen og positionen om natten akkurat ikke synlige på himlen på de nævnte datoer, så tag Månen til hjælp for at lære stjernerne i retningen at kende: - Kl. 12 (astronomisk 18h): Vintersolhverv. Mellem konstellationerne Ophiucus (Slangeholderen)-Skytten. Markante stjerner i retningen: Elamin i Dragen; Vega i Lyren. - Kl. 9 (astronomisk 0h/24h): Forårsjævndøgn. Konstellationen Fiskene. Markante stjerner i retningen: Cass Kaff i Cassiopeia. - Kl. 6 (astronomisk 6h): Sommersolhverv. Mellem konstellationerne Tyren-Tvillingerne. Markante stjerner i retningen: Bogardus og Menkalinan i Kusken; Betelgeuze i Orion. - Kl. 3 (astronomisk 12h): Efterårsjævndøgn. Mellem konstellationerne Løven og Jomfruen. Markante stjerner i retningen: Megrez i Karlsvognen.
Månens cyklus
I eksemplet indtræffer nymånen ved vintersolhverv, og vi ser på det følgende første kvarter (tiltagende halvmåne), fuldmåne og sidste kvarter (aftagende halvmåne) med aspektet til Solen indtegnet: - Når Sol og Måne står i opposition, modsat hinanden i kredsen, indtræffer fuldmåne. - Når Sol og Måne står i konjunktion, ud for hinanden i kredsen, indtræffer nymåne. Månen bruger 27,32 døgn, en siderisk måned, på at gå hele kredsen rundt. Imens har Solen flyttet sig 5-6 trin, så månens cyklus fra nymåne til nymåne, den synodiske måned, varer 29,53 døgn. Den relativt grove inddeling, og de deraf følgende store skridt, betyder, at der må regnes med en orbis (afvigelse) på op til fem vinkelgrader. Men i det store perspektiv er Hvarf forbløffende præcist: Ligesom vores kalender hvert fjerde år skal justeres med skudår, skal Sol-positionen justeres med et døgn hvert fjerde år. Det sker i praksis ved at lade markøren stå i vintersolhvervspositionen i seks i stedet for fem døgn. Månecyklen er så præcis, at den kun behøver ét døgns justering hvert niende år. Dette er takket være det faktum, at tre sideriske månecykler er meget tæt på 82 døgn, hvilket også er basis for de 41 positioner i Månekredsen.
Hvarf er først og fremmest blevet til med henblik på en aktiv forholden sig til himmellegemernes bevægelser. Allerhelst skal der opføres større Hvarf-anlæg i fri luft, så man næsten helt bogstaveligt kan få hold på tid og rum og læse tegn i Sol og Måne på himmelhvælvets smukke baggrund. Foreløbigt findes foruden Sol-Måne-Hvarfet et månefase-Hvarf og et heliocentrisk Hvarf. Der findes filer til udskrift på www.hvarf.dk med inspiration til at fremstille egne Hvarf i papir, filt, perler, kork, ... GOD FORNØJELSE! Denne præsentations indhold i sort skrift på hvid baggrund, .pdf-format, klar til udskrift: Klik & kik!