TRIP-TRAP-TRIP-TRAP-TRIP- TRAP… lyden af små klove mod egeplanker…
- Hvem er på trip på min bro? råbte trolden
Skye Løfvander
Det Springende Punkt
- Kan det ikke være HIP som HAP? svarede den mindste Bukke Bruse. - Nej, det bliver sgu mere haps end hip, for nu kommer jeg og æder dig! - VISSE-VASSE! Du kan true, du kan tigge, du kan hugge, du kan stikke, men bukke eller bakke, det vil jeg sgu ikke, brægede bukken, og så længe du går rundt med KLIP-KLAPPER, har du alligevel ikke skyggen af en chance for at indhente mig! Og så sprang det kåde kid af sted i SIKSAK over bjergsiden, mens klipperne klaprede, op på sæteren, hvor den skulle gumle og gnaske, savle og smaske i saftigt grønt græs.
Trolden mulede og skumlede over rekordvarme somre og over sin popsmarte fodbeklædning, der, udover at skrabe den dejlige tå-lakrids væk, nu havde forhindret ham i at slå FLIKFLAK over broen i jagten på den lille steg. For bagsiden af moderigtige og velflaprende sandalers medalje var, er og bliver en drastisk nedsættelse af løbehastigheden… Tilmed havde remmen nu lavet et gnavsår ved Adis storetå. Han længtes efter regn og rusk, sne og slud og godt gammeldags SJIP-SJAP, som kunne give næring til ny tå-lakrids, men i vejrudsigten var der ingen tegn på silende regn eller slud, og imens kunne han blot spejde op over bjergsiden og den undslupne buk.
- IH-AH, IH-AH! lød det pludselig fra den modsatte side af broen, hvor et æsel nærmede sig med ryggen fuld af PIK-PAK. Det var ikke mad for selv en sulten trold, men æslet skulle i hvert fald ikke have lov at hovere over situationen ved broen uden først at gøre nytte!
- Her er kun passage mod betaling af afgift! brølede trolden af sine lungers fulde kraft. - Tja, nå ja, så er der vel heller ikke grund til at trampe mere i det, så værsgo, tag du bare for dig, skrydede æslet, for det er lutter KRIMS-KRAMS og TINGELTANGEL, jeg har i sadeltaskerne, og det vil ærlig talt være en lettelse at komme af med en smule!
- Jeg snupper lommeuret her! Råbte trolden, og sig mig så lige hvad klokken er! - Læg selv øret til og lyt! sagde æslet. Og mens trolden fordybede sig i lommeurets TIK-TAK, smuttede æslet rask over broen. - Hør hov, hør hov, det lød som hov mod planke, det ligner snart en tanke, jeg blev snydt for at ride ranke! snerrede trolden. Men inden han for alvor kunne brøle sin skuffelse ud, blev han afbrudt af en særpræget stemme…
- KRIBLE-31-KRABLE-32-KRIBLE-33-KRABLE-34-KRIBLE-35-KRABLE-36-… - Nu er den sgu da RIV-RAV-ruskende gal, stønnede trolden, det rabler vist for mig og klokken er for alvor ved at falde i slag!
HVEM ER DET DER KRABLER PÅ MIT UR? Og så slyngede han uret ned mod broen, så der lød et KLING-KLANG af messing mod egeplanker, idet tandhjul, fjedre og skruer fløj hid og did.
- Krible-37-krable 38-krible-39-… Hør, sikke et skrig og skrål kammerat, går du ikke lidt over gevind, mumlede larven, mens den kravlede over de spredte urdele på broen og næsten kom ud af rytmen… øh, krib.., nej krable-40-krible-41… Det er ikke let at være lille, laber og net, når man helst vil være sommerfugl, men er lidt sløv i optrækket, ikke gider forpuppe sig og måske er lidt sent udviklet. Det er også sin sag at være forelsket i én som allerede har fået sine smukke vinger, mens man selv slæber sig rundt på frier-og larvefødder. Jo, BIM-BAM-BOM, kammerat, klokken er vist faldet i slag for mester Jakob, men hvis man vil et lille smut hen på pub.. øh, jeg mener puppen, så hænger den jo ikke lige ved det første, det bedste hjørne, vel? – Hør, hvor kom jeg egentlig til, nå jo, krable-42-…¨
- Så kan det fanden-gale-mig snart være nok!! Ekkoet fra troldens raserianfald rungede nu mellem bjergsiderne. Han var tydeligvis ikke oplagt til social PING-PONG - Jamen ok da, så stopper jeg her ved 42, peb larven, mens den NIPPEDE til et birkeblad. Ved du så tilfældigvis, om der er et egnet sted at forpuppe sig lige her omkring? - Først og fremmest kan du jo rette ryggen, hvis du ikke er enorm... eller en orm! HI-HI-HA-HA-HO-HO... troldens grin var helt afsindigt. Han fortsatte: - Jeg er grim og jeg er grum og nu bliver jeg gram i hu, så jeg skal sgu puppe dig et sted hen, hvor du ikke kan lave dine FIKS-FAKSERIER!
Ud af min kiosk, ikke mere KLINKE-KLANKE!! Trolden hoppede nu op og ned på broen af bare arrigskab. Plankerne duvede og fugle fløj udenom i en stor bue af ren ængstelse.
- Sikke nogle smukke sandaler, nu bliver jeg da helt grøn af misundelse! udbrød larven lige fra sit bløde hjerte, for klip-klapperne mindede ham om synet af sin elskede… og så denne vidunderlige flip-flaprende lyd som af store vinger! Larven var solgt til tå-og stanglakrids på stedet og var ved at gå i både bro, spinat og spagat på en gang. Den kunne slet ikke dy sig for at NAPPE trolden lidt i storetåen.Trolden var til gengæld lige på NIPPET til at NUPPE larven som en hurtig frokost, men tog sig forunderligt nok i det: - Værsko, sandalerne er dine uden SNIK-SNAK, hvis du blot kan give mig en opskrift på en god algesuppe, for det er ta’-mig-fa’en ikke så lige til at være kødæder under disse forhold! Trolden virkede pludselig helt fredelig.
Og den labre larve gav trolden sin opskrift på en TIPTOP algesuppe: Lidt af DIT og lidt af DAT, en smule FNIDDER og FNADDER, en håndfuld SLIM og en sjat SLAM og MISKMASK for resten. ... Så røres det sammen og simrer i de varmeste somre, mens bierne summer og frøerne trommer på strubernes poser i tusinde moser, hvor myg sig mæsker i de rødeste væsker. GIFFEN-GAFFEN-GUFFEN! … og gad vide om det i sidste ende blev trolden eller larven som forvandlede sig, for mens den grimme, grumme Adi i sine bare tæer fordybede sig i omrøringens kunst, flaksede larven væk med troldens klip-klapper, som den havde spændt på ryggen som vinger.
Så hvis du en dag skulle gå i en smuk og sommervarm have med kaprifolium og jasmin, og ikke kan forstå, hvorfor der alligevel lugter mest af troldetæer, så kender du nu grunden. Og hvis du lytter godt efter den flaprende lyd, kan du sikkert også finde den lille labre larve. SNIP-SNAP-snabelA, lad os runde fabel af TIP-TAP-tøndestav, hør, jeg suser: CIAO! ... og I-A-O-W!