8 minute read
Lev det gode liv i Hørsholm
by Sky Agency
Danbolig - Hørsholm Lev det gode liv
i Hørsholm.
Advertisement
Hørsholm har Øresund, vidunderligt lokalt liv og kultur lige inden for rækkevidde. Og så har byen også spillet en spændende rolle i en kongelig affære.
Her er skøn natur med skov, strand og parker lige uden for døren . København og resten af Nordsjælland er korte togture væk . Der er sport- og fritidsaktiviteter i særklasse . Nogle af landets bedste skoler, rigt kultur- og byliv, internationalt miljø og levende lokalsamfund .
Hørsholms historie går helt tilbage til 1700-tallet, og begyndte med renoveringen af et slot . Men det var åbningen af Kystbanen i begyndelsen af 1900-tallet, der for alvor satte gang i byens udvikling . Togbanen gjorde det nemlig muligt at arbejde i hovedstaden og samtidig bo tæt på naturen Akkurat som de fleste af byens borgere gør det den dag i dag .
Levende lokalliv
Hvor Hørsholms borgere tager ud af byen for at arbejde, så bliver de hjemme, når de skal slappe af . Det er der også god grund til . For Hørsholm har ganske enkelt det hele inden for rækkevidde Her er et aktivt byliv med Hørsholm Midtpunkt som byens bankende hjerte . Her er gågade, caféer, specialbutikker og spisesteder . Kulturhus Trommen er storleverandør af byens kulturelle begivenheder med biograf, koncertsal, konferencehal, teater og events for familien .
Samtidig er der mange små spots og kulturmiljøer i byen, der bidrager til Hørsholm unikke atmosfære, og fortæller om områdets særlige plads i Danmarks historie .
Her er også golfklubber, lystbådehavn, luksuriøse slotshoteller og museer spækket med interessant lokal- og national historie . Her er smuk og storslået natur, som du kan udforske til fods, på hesteryg og cykel . Og med Øresund lige uden for døren, er det oplagt at kaste sig over vandsport, lystfiskeri og vinterbadning .
Er din appetit på det aktive liv stadig ikke stillet, har Hørsholm også sin egen idrætspark, og 70 forskellige fritidstilbud indenfor sport, musik, litteratur, kunst, og spejder, som gør det nemt at dyrke din yndlingshobby .
HØRSHOLM ER DET IDEELLE STED AT SLÅ DIG NED, NÅR DU VIL LEVE DET GODE LIV .
Danmarks første terapihave og helseskov
Hørsholm er samtidig frontløber, når det kommer til forskning i naturens helende virkning på mennesker . Byen er nemlig hjem for Danmarks største samling af træer og buske . Hele 2000 forskellige planter findes i parken Arboretet, der er en oplevelse, uanset årstiden .
Det er også i Arboretet, at Danmarks første forskningsbaserede terapihave og helseskov ligger . De er dele af et laboratorium, som Københavns Universitet driver i Hørsholm, og som er støttet af bl .a . Realdania .
I Terapihaven Nacadia behandler man stressramte . Her forsøger forskere at finde frem til aktiviteter og oplevelser i haven, der har helbredende virkning på bl .a . PTSD-ramte soldater . Helseskoven Octovia er også et rekreativt forskningsområde, hvor der er indrettet otte ”rum”, der på hver sin måde helbreder mennesker i naturen .
Projekterne i Hørsholm fungerer som modeller for fremtidige terapihaver og helseskove andre steder i landet .
Hørsholm blev bygget som slotsby til legendarisk palads
Overalt i Nordsjælland kan du finde spor, der fortæller om områdets afgørende betydning i Danmarks royale historie . Det kan du også i Hørsholm .
Byen opstod nemlig som slotsby til det overdådige palads, Hirschholm Slot, som senere kom til at spille en rolle i en af danmarkshistoriens mest skandaløse affærer .
Siden middelalderen har Hirschholm Slot været tilflugtssted for adelen . Først som en middelalderborg, senere som jagtslot . Men da Kong Christian 6 . gav slottet i gave til sin dronning, Sophie Magdalene, blev stedet legendarisk . Sophie Magdalene mente ikke, at det beskedne jagtslot var imponerende nok som sommerresidens til det enevældige kongepar . Derfor satte hun gang i en omfattende modernisering af slottet i 1730 . Fjorten år senere, stod Hirschholm Slot færdigt .
Det var ingen tvivl om, at pragtpaladset var overdådigt . Det blev understreget, af, at slottet hurtigt blev kendt som et af Europas smukkeste, og endda fik kælenavnet Nordens Versailles .
Det franske palads var da også en inspirationskilde for renoveringen . Og ligesom sit franske forbillede, skulle Nordens Versailles selvfølgelig også have en tilhørende by med købmænd, håndværkere og andre, der kunne betjene hoffet . Med ét var byen, Hørsholm, født .
Kongen og dronningen havde store ambitioner for Hørsholm . De var så ivrige efter at tiltrække borgere til deres nye slotsby, at Kong Christian 6 . og dronning Sophia Magdalene tilbød 20 års skattefrihed, en gratis byggegrund og økonomisk støtte til alle, der byggede hus og slog sig ned i byen .
Men trods kongefamiliens mange forsøg på at tiltrække borgere, gik det langsomt med
Efter dronningens død i 1770, overtog den psykisk syge Kong Christian 7 . og hans dronning, Caroline Mathilde Hirschholm Slot . Det blev begyndelsen på enden for Hørsholms smukke palads .
En kongelig affære
Historien om den gale konge, og affæren mellem hans dronning og livlæge, er en af de mest kendte royale skandaler i dansk historie . I midten af det hele finder du Hirschholm Slot . For det var her, den skæbnesvangre kærlighed blomstrede mellem Caroline Mathilde og Struensee .
Og forholdet var virkelig en skandale .
Kong Christian selv var kendt for vilde udskejelser, drukture og sin affære med den prostituerede Støvlet Katrine . Alligevel var forargelsen over kongens egne eskapader intet i forhold til historien om dronningens affære med regentens nærmeste rådgiver .
Det blev ikke bedre af, at Struensee brugte sin status ved hoffet til at indføre en række reformer . Reformer, som vi i dag betragter som vigtige skridt mod Oplysningstiden i Danmark, men dengang var både befolkningen og adelen utilfredse med Struensees planer og brug af magten .
Samtidig blev affæren mere og mere tydelig for omverdenen . Til sidst forsøgte Caroline Mathilde og Struensee ikke engang at skjule den . I stedet viste de sig åbenlyst frem som et par for hoffet under det, der er blevet døbt Hirschholmsommeren . Da der gik rygter om, at Struensee var far til dronningens andet barn, flød det famøse bæger over, og det fik adelen til at udføre et kup . Fra storslået slot til kirke
Historien om den kongelige affære mellem Caroline Mathilde og Struensee endte ikke lykkeligt . Heller ikke for Hirschholm Slot .
Skandalen plettede slottets ry, og efter Hirschholmsommeren stoppede hoffet ganske enkelt med at komme . Da pragtpaladset ikke længere blev brugt, begyndte det at gå i forfald, indtil Hirschholm Slot – Nordens Versailles – blev revet ned i 1810 .
I dag er Hørsholm Slotshave det eneste, der er tilbage af byens prægtige palads . Havens barokanlæg er blevet restaureret, så du kan få fornemmelsen af, hvordan den tog sig ud i 1700-tallet . Den er absolut et besøg værd .
Hvor Hirschholm Slot engang lå, finder du nu i stedet den smukke Hørsholm Kirke .
Ikke så langt derfra står nogle enkelte bygninger fra det gamle slotskompleks stadig . Dengang husede de forpagterens hjem, og i dag hører Museum Nordsjælland Hørsholm og Hørsholm Egns Museum til her . På udstillingerne kan du bl .a . dykke ned i Struensee Samlingen og lære mere om den højdramatiske tid i Danmarks historie .
Museerne indeholder også spændende udstillinger om de stammefolk, der slog sig ned i Nordsjælland efter istiden, samt udstillinger om Hørsholm og omegns lokalhistorie .
• Kvalitets arbejde til konkurrencedygtige priser
• Vi udfører alle former for malerarbejde
• Kontakt os for et uforpligtende tilbud på: Tlf. 60 88 55 55