KROFERIE LANDLIG IDYL, NOSTALGI
OG GOD MAD
En kroferie hos Small Danish Hotels indkapsler essencen af en ægte landlig oase, hvor hvert øjeblik er en hyldest til fordybelse, nærvær og komplet afslapning. Her er du ikke blot en besøgende, men en velkommen gæst i et hjem vævet af tidløs charme og varme.
Fra det øjeblik du træder ind i disse smukt bevarede og omhyggeligt indrettede kroer, omfavnes du af en atmosfære af ro og fred, der straks fortryller sanserne. De klassiske omgivelser, der omgiver dig som gæst, er som en rejse tilbage i tiden, hvor hver detalje er omhyggeligt udvalgt for at fremkalde følelsen af autentisk hygge og hjemlig komfort.
Det er den utvetydige forbindelse til lokalområdet, der giver opholdet sin autentiske karakter.
Fra den traditionelle indretning til de regionale kulinariske specialiteter, oplever du som gæst den ægte smag af det lokale køkken, og fordybelse i de rige kulturelle traditioner
Men det er ikke kun sanserne, der forkæles på disse steder. Som gæst bliver du mødt med en varm og imødekommende atmosfære, hvor personlig service er en hjørnesten i oplevelsen. Uanset om det er en venlig velkomst ved ankomsten, en særlig anbefaling til en lokal seværdighed eller blot en stille samtale ved pejsen, er personalet dedikeret til at sikre, at hvert øjeblik er uforglemmeligt og betydningsfuldt.
Du kan også finde flere kroer og booke ophold på hjemmesiden www.smalldanishhotels.dk
AGERSKOV KRO
I SØNDERJYLLAND
OPLEV ÆGTE KROKULTUR, GOD MAD OG GÆSTFRIHED
Den karakteristiske rødmalede kro i Agerskov er for mange blevet synonym med ægte sønderjysk hygge, hvor hjertevarme mikses med et knivskarpt blik for uovertrufne gæsteoplevelser. Det skorter da heller ikke på rosende ord fra de besøgende, som især fremhæver de glade medarbejdere, køkkenets herligheder med den ekstraordinære lækre morgenmad og en uformel varm atmosfære.
Med stor pietetsfølelse har værtsparret siden 1976, Bodil og Peter Otte, renoveret de gamle lokaler og udvidet med store, tiltalende værelser og luksuslejligheder. Nabobygninger er indrettet til selskabs– og kursuslokaler. Køkkenet er blevet udvidet og moderniseret - her regerer kromanden over staben af kokke og køkkenpersonale. I køkkenet fremstilles retter, der kan tilfredsstille selv den mest forvænte gane. Man behersker alt lige fra det mest raffinerede franske køkken til danske egnsretter og den, der har deltaget i kroens store ”ta’ selv bord”, mindes dette med fryd.
Her kæles for maden, uanset om det drejer sig om lækkert smørrebrød eller specialiteterne på menukortet som f.eks. Vinbondens mørbrad, Kromandens tournedos eller Chateaubriand à la Agerskov. Og uanset hvad man forelsker sig i på kortet, garanterer kromanden, at ingen går sultne fra bordet!
Området byder på et væld af oplevelser, og med en køretur på omkring 30 minutters kan du besøge seværdigheder såsom Vadehavscenteret, HighPark Sønderjylland, Ribe VikingeCenter og Camino Haderslev Næs.
BROBYVÆRK KRO
PÅ FYN
EN OPLEVELSE VÆRD AT REJSE EFTER
Brobyværk Kro har århundredgamle traditioner for at beværte gæster og stille en god seng til rådighed. I forbindelse med ejerskifte i 2020 har både hovedhus og værelser fået en gennemgribende renovering med øje for at stedet skal emmer af autentisk Kro i nutidig udvikling. I dag står Kroen moderne og rummer alt hvad den rejsende har brug for – uden kompromis med ægte kroidyl.
Kroens 17 værelser er alle udstyret med eget bad og toilet, tv, internet, skrivebordsplads, køleskab, kaffe/te maskine og garderobe. Desuden er der fri parkering og alle ophold inkluderer morgenmad. 8 værelser har den fortryllende udsigt fra sengen ned over Odense å. Kroen rummer desuden tre skønne selskabslokaler, bar, tv-stue og a la carte restaurant.
Restauranten udlever passionen for det danske køkken. Med respekt for det traditionelle krokøkken vil vi tilføje et moderne tvist, mens retter inspireret af det franske brasseriekøkken serveres tilpas rustikt, til at det hører hjemme på en dansk kro. Råvarerne er friske og årstidsbestemte, med fokus på at handle både lokalt og kortrejst. Omvendt vil vinkortet sende dig rundt i hele verden.
Brobyværk Kro ligger, hvor den gamle landevej krydser Odense Å nogenlunde midtvejs mellem Odense, Faaborg og Assens. Den centrale beliggenhed er det perfekte mødested når man skal samles på tværs af landet. Men også det perfekte udgangspunkt for at opleve skønne Fyn; natur, byliv, havet og et væld af seværdigheder.
NØRRE VISSING KRO I ØSTJYLLAND
Imellem skove, søer og bakker, i det smukke Søhøjland ved Ry, findes en af Midtjyllands bedst bevarede hemmeligheder - Nørre Vissing Kro.
Den mere end 200 år gamle kro møder i dag sine gæster med blå pudsede vægge og sprossede vinduer, der fortæller om et møde mellem tradition og nutid. Køkkenet er kroens omdrejningspunkt.
Der benyttes kun de bedste råvarer i køkkenet, og fra egnen omkring kroen leveres svampe, frilandsdyr og vildt fra skovene, mens kroens egen microlandmand leverer friskhøstet grønt i hele sæsonen.
Når du bor på Nørre Vissing Kro er du i et af Danmarks smukkeste områder. Himmelbjerget er et særligt naturskønt område, der bestemt er et besøg værd. Herfra kan du f.eks. sejle til Silkeborg med ”Hjejlen”, verdens ældste hjuldamper. Både i Ry og i Silkeborg er der mulighed for at leje kanoer, kajakker og robåde.
Søerne i det midtjyske søhøjland er velegnede både til badning og fiskeri. Ved Knudsø, som ligger bare 5 kilometer væk findes desuden en særlig børnevenlig sandstrand, der er meget populær i sommerperioden.
Gåture i den omkringliggende natur kan startes umiddelbart fra kroen og i landsbyen ligger endvidere et keramikværksted, der er et besøg værd. Blot tre kilometer fra kroen ligger Det Blå Marked, som er landets største stationære kræmmermarked (åbent i weekenden, året rundt). Er du golfspiller finder du ikke mindre end fem golfbaner indenfor en radius af ca. 50 km.
Restauranten har en velassorteret vinkælder og serverer årstidens danske og internationale retter. Fra den hyggelige pejsestue er der udsigt ind til restaurantens åbne køkken.
KONGENSBRO KRO VED GUDENÅEN
Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.
UDSIGT TIL GUDENÅEN FRA ALLE VÆRELSER
Kongensbro Kro anno 1663 er beliggende ved Gudenåen og er i mere end 60 år blevet drevet af familien Andersen. Kroen er med sin centrale beliggenhed det perfekte udgangspunkt hvad enten det drejer sig om lokaler til bryllup, fester, en gastronomisk oplevelse i vores restaurant eller som base når den midt- og østjyske landsdel skal udforskes.
Kroen emmer da også af ånd og stemning, og du finder den smukkeste natur lige uden for døren, som du kan opleve på “KRO”MINOEN luksus vandretur, et weekendophold, et gourmetophold, en golfferie, en kanoferie eller en miniferie.
Der er heller ikke langt til de mange midt- og østjyske seværdigheder i f.eks. Aarhus og Silkeborg, og kroen tilbyder pakkeløsninger med entrébilletter til Randers Regnskov. Personalet på Kongensbro Kro kan også hjælpe med at arrangere kanoture på Gudenåen og Tange Sø Golfbane ligger kun 10 minutters kørsel væk.
I kroens restaurant serveres en blanding af traditionel dansk mad og innovative retter. Kongensbro Kro har altid været kendt for den gode mad, lige fra de berømte hjemmelavede frikadeller og biksemaden til den franske kogekunst.
LÅSBY KRO I ØSTJYLLAND
På Låsby Kro og Hotel har vi særligt fokus på traditionel dansk mad og serverer gode kro-retter, men man kan naturligvis også vælge andre retter fra vores menukort. Vi anvender kun de bedste råvarer og sætter en ære i, selv at lave og tilberede maden fra bunden. Du kan hygge dig i vores små lavloftede stuer, der er fyldt med spændende antikviteter, mens du venter på den gode mad.
Vi bor ca. 30 minutters kørsel fra Aarhus, der byder på mange seværdigheder, som natteliv og gode shoppe-muligheder. I Aarhus finder du bl.a. ARoS kunstmuseum og Ridehuset, som ofte afholder diverse kulturelle arrangementer. Derudover ligger Himmelbjerget omkring 20 minutters kørsel væk. Forlystelsesparkerne Lalandia og Legoland er begge omkring 1 times kørsel fra kroen.
Låsby har et stærkt foreningsliv samt gode rekreative områder med mulighed for både vandreture, cykelture og crosstræning i søparken kun 200 meter fra kroen.
Her på Låsby Kro tager køkkenet udgangspunkt i den klassiske danske madkunst. Her syltes, bages, ristes og røres på livet løs og kroens gæster kan derfor forvente både klassisk dansk mad af høj kvalitet og spændende nye retter, med moderne islæt og masser af smag.
Der er mulighed for at spille billard og dart på hotellet. Vores standard- og business værelser har eget fladskærms-tv, gratis trådløst internet, hårtørrer samt privat toilet og bad. Alle værelser har nye senge og på nogle værelser er der mulighed for en ekstra opredning.
TYRSTRUP KRO I SØNDERJYLLAND
ANERKENDT SPISESTED I INTERNATIONAL KLASSE
Tæt på honningkagebyen Christiansfeld ligger Tyrstrup Kro ved mark og skov. Herfra har du god mulighed for at transportere dig rundt i det midt jyske, og har rig mulighed for at opleve alle de pragtfulde seværdigheder lokalområdet har at byde på.
Tager du i stedet på kroophold for en kulinarisk smagsoplevelse serverer kroens køkken både små enkle retter og store 8-retters gourmetmiddage. Kroen tilbyder eksempelvis et særligt champagnegourmetophold, der bl.a. omfatter et glas champagne til velkomst og derefter en 8-retters gourmetmenu. Et vellykket ophold forudsætter noget godt at spise og drikke. På Tyrstrup Kro serveres alt fra enkle små retter til store gourmetmiddage, alt tilberedt af friske råvarer og på en måde, som gør selv den mest kræsne overdådigt tilfreds.
På Tyrstrup Kro finder man 27 hyggelige værelser, alle med bad, toilet, tv og trådløst internet. 15 af værelserne er luksussuiter med spa-bad.
Værelserne ligger i en nyere hotelbygning fra 1998. Køkken i høj international klasse og sjælden samling af fine, gamle vine. Kroen har gennem årene dannet ramme om utallige familiefester, f.eks. i den nye festsal Glassalen, hvor der er plads til 170 personer.
Den nuværende ejer Torben Schultz har været her siden 1987, og har gjort et stort arbejde for at gennemrestaurere den gamle kro og samtidig gøre den til et anerkendt spisested, hvor gæster kommer langvejs fra for at få et godt måltid mad ved et veldækket bord i de hyggelige restauranter.
Frokosten indtages sædvanligvis i Pejsestuen, mens Jægerstuen er kroens gourmetrestaurant, der er indrettet i klassisk stil med bl.a. en Meissner kakkelovn fra 1890.
ST. BINDERUP KRO I NORDJYLLAND
St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og bornholmerurets tikken.
Kroens beliggenhed er et naturligt udgangspunkt for udflugter til Fx Rold Skov, Limfjorden, Kattegat og de dejlige badestrande ved den jyske vestkyst. Lystfiskere kan glæde sig over mange fine fiskemuligheder i nærheden af kroen og golfentusiaster vil nyde den korte afstand til en eksklusiv golf-klub.
Området byder også på mange spændende seværdigheder. Fx Borremosefæstningen, som er Danmarks ældste tilflugtsborg og et af Vesthimmerlands mest synlige minder fra tiden før Kristi fødsel eller Danmarks Cykel Museum, som er det eneste museum i Norden, der detaljeret behandler cyklernes tekniske udvikling.
Kroen har en hyggelig restaurant, hvor der serveres en god morgenbuffet og traditionelle
danske retter. På menukortet finder du både den traditionelle krogryde og den gode, engelske bøf med bløde løg, men også en uovertruffen 5-retters gourmet menu, en fantastisk gastronomisk oplevelse. Fra kroens hyggelige lokaler er der adgang til terrasse og en dejlig stor have. Smag også kroens hjemmelavede kryddersnaps.
St. Binderup Kro blev i året 1871 indrettet i de nuværende bygninger, hvor der tidligere var bageri og købmandshandel, men kroens historie går helt tilbage til år 1617 og i 1749 tildelte Kong Frederik V kroen kgl. privilegium. I dag er kroen efter nænsom, men gennemgribende om- og tilbygning, en af Danmarks mest autentiske kroer med sin helt egen stemning, og kromanden fortæller gerne om stedets historie.
Hotellets værelser befinder sig i hovedbygningen eller i et af hotellets annekser, som alle har stråtag. Annekserne er beliggende direkte ved kroen. Der er selvfølgelig gratis parkering på hele kroen.
GAVEKORT TIL KROER OG HOTELLER
Et gavekort til Small Danish Hotels er den oplagte gave til dig, der elsker oplevelser eller vil glæde en, du holder af. Du vælger selv, om du vil modtage gavekortet med posten i en flot æske, via e-mail eller SMS. Det er muligt at uploade et personligt billede og designe dit helt eget gavekort. Vælg et gavekort og brug det til hoteloplevelser, restaurantbesøg, miniferier, kroophold, koncertophold og meget mere. Køb gavekort på smalldanishhotels.dk/gavekort
DU BESTEMMER SELV
Brug gavekortet til betaling eller delbetaling af et ophold. Du bestemmer selv beløbet, og hvad du vil bruge gavekortet til. Hvad med en forkælelsestur for to, wellnessophold med veninderne, en storbyferie på boutiquehotel, gourmetophold på én af vores dejlige kroer, eller et ophold med sand mellem tæerne på et af vores smukke badehoteller. Valget er dit.
www.smalldanishhotels.dk/gavekort Køb dit gavekort her!
HOTEL RØDE-KRO
I SØNDERJYLLAND
Hotel Røde-Kro er et familiedrevet hotel, som ligger centralt, tæt ved storbyen Aabenraa. Der sættes stor fokus på hygge og den gode stemning, men med en professionel tilgang. Placeringen giver mulighed for at man kan gå nogle smukke ture. Her er blandt andet Gendarmstien langs kysten eller den smukke Søgård Skov.
FOKUS PÅ KVALITET OG HYGGE
I køkkenet lægges der vægt på friske råvarer og den helt gode smag. Du skal føle dig hjemme, og blot nyde en kvalitetssikret aften i godt selskab. Restauranten kører med et Sharefood koncept, som er et koncept hvorpå man deler maden imellem dig og dem du er med. På denne måde kan der serveres forskellige retter, så du og dine med gæster kan prøve flere forskellige lækre og veltilberedte retter.
Historien bag hotellet starter allerede helt tilbage i 1649, hvor skytten Nis fik tilladelse til at opføre en ny krobygning ved broen over Rødeå. Herved skulle kroen naturligvis hedde Røde-Kro. Dog starter familie foretaget i 1923, da Margrethe og Jens Christian Hansen køber stedet. Skæbnen ville dog at Jens Christian Hansen gik bort kun 14 dage efter, hvorpå hans søn, Marius Hansen overtog driften af Røde-kro. Efterfølgende får Marius med sin hustru Anna børn, og kroen har gennem årene huset både tandlæge, fagforeningskontor og endda soldater fra 2. verdenskrig. Marius går bort i 1979, hvorpå Anna forpagter kroen ud.
I 1990 køber Henning Jørgensen hotellet af Anna Hansen. Hun blev selv boende på kroen til 1991, hvor hun i en alder af 90 år kommer på plejehjem. Efter en gennemgribende renovering af ny værelsesfløj, ny mindre sal, krostue og toiletter, åbnede kroen rigtigt op igen.
BILLUM KRO I VESTJYLLAND
TÆT PÅ VESTERHAVET OG NATIONALPARK VADEHAVET
Oplev en ægte landevejskro, når du besøger Billum Kro. Her får du en varm velkomst – og oven i hatten kan du forvente en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige. Oplev den hyggelig krostue, hvor der tilbydes danske klassiske kroretter samt 2 og 3-retters menuer til en fornuftig pris. I 2018 modtog Billum Kro prisen for den bedste restaurant oplevelse blandt gæsterne.
Beliggenheden tæt ved Vesterhavets skønne strande, Nationalpark Vadehavet samt det nye bunkermuseum Tirpitz, gør kroen til et oplagt udgangspunkt for dig, der søger store oplevelser i det vestjyske.
Lokalområdets attraktioner og seværdigheder omfatter også bl.a. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Minibyen i Varde, Artillerimuseet i Varde, Svømmestadion Danmark i Esbjerg, Musikhuset i Esbjerg og Ravmuseet. Der er 10 km til Vesterhavet, hvor der findes rigtig gode badestrande ved Blåvand, Vejers, Børsmose og Grærup.
Billum Kro er en kgl. privilegeret landevejskro og stammer oprindelig fra 1700-tallet, hvor kroen også blev brugt som posthus, købmand, frisør og kommunekontor.
I dag fremstår kroen fuldt renoveret, naturligvis under hensyntagen til kroens oprindelige stil, og der er tilbygget 30 moderne dobbeltværelser, der alle er blevet renoveret i slutningen af 2019/ starten af 2020. Således har alle værelser nye badeværelser, nye møbler og nye gulve.
I tv-stuen finder du sofaer, bøger og brætspil. Du kan også slappe af på terrassen eller den hyggelige gårdhave. Som besøgende har du gratis trådløst internet på hele kroen. Der serveres morgenbuffet hver dag.
Kroen er velegnet til middage, fester, kurser, møder, montør-overnatninger, weekendophold, miniferie med 1/2 pension, ophold med aktivt indhold eller bare en weekend, hvor der skal slappes af. Mulighederne er mange!
SDR. OMME KRO I MIDTJYLLAND
Som familie byder værtsparret dig velkommen med varme og åbne arme, hygge og en personlig service. Vi ønsker dit besøg skal være en helt speciel oplevelse i unik atmosfære som vil blive husket på for livet.
Kroen tilbyder weekendophold, miniferier og andre typer af ophold, som inkluderer middag i kroens restaurant og overnatning i de hyggelige værelser, så hvad enten du skal på gennemrejse, holde ferie eller skal holde fest er du sikret en dejlig oplevelse.
Restauranten på Sdr. Omme Kro har sin egen identitet og køkkenet lægger vægt på, at følge årets gang og udelukkende benytte friske - og gerne lokale råvarer - som passer til sæsonen. Vi har alt fra klassiske livretter til 7 sæsonbetonet serveringer med hvad der dertil høre, eller en overnatning i vores nyrenoverede værelser. Hvis du trænger til et lille afbræk i din travle hverdag, kan du her få pulsen helt ned med udsigt til vores hyggelige have.
Ud over åen i krohaven er der masser af andre fiskemuligheder i nærheden, og kroen er også et ideelt udgangspunkt for en golfferie med ti forskellige golfbaner med varierende sværhedsgrader inden for kort køreafstand.
Kroens beliggenhed gør den til et ideelt udgangspunkt for oplevelser i det jyske. Sdr. Omme Kro ligger nemlig mellem Herning, Vejle og Billund, så der er nem adgang til attraktioner som Deep Forrest Art Land, LEGOLAND® og Løveparken Givskud Zoo.
Kroen har siden 1780 haft kongeligt privilegium, men værtsparret, som begge er kokkeuddannet og i mange år har haft en drøm om at få deres egen kro, har siden deres overtagelse af kroen i 2015 givet kroen en stor ansigtsløftning og bragt kroen op til nutidens standarder.
MUNKEBO KRO
PÅ FYN
HYGGELIG KRO MED UDSIGT OVER KERTINGE NOR
Munkebo Kro er en hyggelig og smagfuld oplevelse. Her nyder du udsigten over Kertinge Nor og en tilbagelænet stemning i restauranten. Omgivelserne på Munkebo Kro er flotte og der er en uhøjtidelig atmosfære med plads til hverdagshygge, afslapning og stil. Køkkenet spænder fra de klassiske danske kroretter til de mere moderne serveringer.
Munkebo Kro ligger tæt på vandet, hvor der er mulighed for at tage en morgendukkert til at starte dagen med. I forbindelse med et ophold på Munkebo Kro vil det være oplagt, at besøge én eller flere af de nærliggende byer, som f.eks. Kerteminde eller Odense. Kerteminde er en hyggelig, lille havneby med en dejlig badestrand og mange spændende gallerier og museer. Odense har mange muligheder og attraktioner, som ligeledes er et besøg værd.
Munkebo Kro er en charmerende trelænget gård, som har eksisteret siden 1800-tallet. De hvidkalkede mure, perlestenene på gårdspladsen
og de sprossede vinduer emmer af historie og idyl. Desuden har kroen en helt unik beliggenhed, lige ned til vandet, ved Kertinge Nor. Kroen er både ude- og indvendig indbegrebet af klassisk krostemning.
Kroen ligger meget centralt på Fyn, midt i mellem Odense og Kerteminde og har i næsten 200 år været stedet hvor man mødes til hverdag, weekend og fest.
Vores mål er at skabe en varm og indbydende stemning, der får dig til at føle dig hjemme fra det øjeblik, du træder ind ad døren – uanset om du besøger os til en romantisk middag, en familiefrokost eller en hyggelig sammenkomst med venner.
Munkebo Kro er stedet, hvor gastronomi og atmosfære forenes, og hvor hvert måltid bliver til en særlig begivenhed.
HOTEL HOVBORG KRO I MIDTJYLLAND
Hotel Hovborg Kro er verdenskendt, i hvert fald i Jylland, for sine lavloftede krostuer og sin prægtige jyske mad, der laves som i de gode gamle dage med smør og fløde i køkkenets pander og gryder. Det nuværende stråtækte stuehus er bevaret fra generation til generation igennem de sidste mange år. Ved hjælp af nænsom renovering er den gamle atmosfære bibeholdt og de moderne faciliteter tilføjet, hvilket nutidens gæster sætter pris på. Ligeledes er den gamle kostald og lade lavet om til moderne og utraditionelle kursuslokaler.
Hotel Hovborg Kro ligger i en naturskøn egn med omkring 6.000 tdr. land med skov. Området med Klelund, Baldersbæk og Høllund Søgård plantagerne kaldes “Københavner plantagerne” og er et stykke Danmarkshistorie.
Atmosfæren på kroen er venlig og afslappet, og der kæles for ægtheden og det oprindelige. Kroparret Johanne og Jørgen Jørgensen har været her siden 1985, og det sker, at du kan overtale kromanden til at fortælle om kroens historie og om nogle af de navnkundige forgængere på kroen.
Hotel Hovborg Kro råder over 51 værelser med bad, toilet og tv. Der tilbydes Amaroneaften, weekendophold med carvery bord, musik og dans samt golfferie. Desuden arrangeres der vinsmagning for grupper på mindst 10 personer. Kroen ligger tæt på Billund Lufthavn, LEGOLAND®, LEGO® House og Givskud Zoo. Kroen ligger desuden i et område, hvor der er ikke mindre end 16 golfbaner, så det er oplagt at tage på golfferie på Hovborg Kro.
BOV KRO I SØNDERJYLLAND
TRADITIONELLE OG NYE NORDISKE GASTRONOMISKE OPLEVELSER
Bov Kro ligger kun nogle få kilometer fra den dansktyske grænse og er derfor et fint udgangspunkt for en tur i det gamle grænseland, hvor du f.eks. kan besøge Dybbøl Mølle, Gråsten Slot og Sønderborg Slot. Det tager kun nogle få minutter i bil at køre til Flensborg, og de mange grænsebutikker ligger nærmest lige rundt om hjørnet. Hvis du har lyst til en tur til fods, kan du følge Gendarmstien langs Flensborg Fjord, og for de historisk interesserede er der kun 3 km til Frøslevlejren, der blev bygget til at huse krigsfanger af den tyske besættelsesmagt.
Der er heller ikke langt til oplevelsesparken Universe Science Park på Als.
De gode gamle traditioner lever videre i kroens restaurant, hvor du stadig kan få et godt kromåltid til en fornuftig pris. Men samtidig har kroens dygtige køkkenchef sammensat et spændende spisekort, hvor der er lagt vægt på friske råvarer og gode smagsoplevelser.
Bov Kro råder over 17 værelser med privat bad/ toilet og fladskærms-tv. Kroens hyggelige lokaler
egner sig fortræffeligt til både små og store selskaber, f.eks. i havestuen og i pejsestuen med åben pejs.
Historien om Bov Kro er også historien om Hærvejen, den ældgamle vej ned gennem Jylland fra Viborg til Slesvig. Når studedriverne i fordums tid kom med deres store flokke af kvæg ad Hærvejen med kurs mod markederne i Holsten, var der behov for en rast. Allerede i 1566 fik Bov Kro kongeligt privilegium – som en af de allerførste kroer i Danmark. Det betød, at kromanden var pligtig til at sørge for overnatning til de vejfarende, men til gengæld fik han eneret på at fremstille brændevin og brygge øl.
I dag er studenes brøl for længst forstummet, men den sønderjyske gæstfrihed lever i bedste velgående på Bov Kro. Efter en række om- og tilbygninger kombinerer kroen i dag på fornemste vis den historiske atmosfære med moderne komfort.