Ejer hverken gård eller dyr

Selvstændig landmand uden at eje gård eller dyr

Anders Jespersen har forpagtet både gård og dyr af Flemming Rasmussen. Det er en fordel for begge parter og genvej til generationsskifte.

TEKST OG FOTO:

Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

GIVSKUD - I dagligdagen er det svært at se at, Anders Jespersen, 23 år, ikke ejer den gård med 160 malkekøer, som han driver. Det er ham, der træffer alle vigtige beslutninger, ham, der holder udstyret vedlige og ham, der f. eks. har ansat en medhjælper. Men ejeren er Flemming Rasmussen, 72 år. Han har forpagtet både gård, dyr, maskiner, inventar og stuehus ud til Anders. - Vi var ellers blevet enige om en handel og havde også finansieringen på plads. Men lige før aftalen skulle underskrives, sprang banken fra – og dermed også kreditforeningen, fortæller Anders. Det var faktisk samme dag, som han skulle til en af sine eksamener som produktionsleder. - Det kørte da rundt på mig i hovedet hele dagen. Men om aftenen fik jeg den idé, at jeg måske kunne forpagte det hele, fortsætter han. Flemming var hurtigt med på ideen. I forvejen var deres aftale om handel en lille smule speciel. For med en alder på 23 år har Anders ikke haft mulighed for at spare ret meget op. Så Flemming var indstillet både på et sælgerpantebrev og på at beholde 141 ha af den jord, der hører til gården.

Lige så godt som køb

I dag er Anders Jespersen godt tilfreds med ordningen. - Jeg tror faktisk, at det er lige så godt som at købe. Det giver en god, glidende overgang fra den ene til den næste. Er der en eller anden småting, der ikke virker, kan jeg altid ringe til Flemming, så han kan hjælpe mig. Ellers havde jeg måske brugt f.eks. 1.000 kr. på en elektriker for at finde ud af, at det bare var et relæ, der var slået fra, konstaterer han. Også Flemming er tilfreds: - Selvfølgelig kender jeg bedre løsningen med at sælge gården. Men jeg er helt tryg ved det her, konstaterer han. Gården er med i Farre Grovfoderforsyningsselskab. Det består af flere bedrifter – hvoraf tre har køer – som arbejder sammen om at avle og producere grovfoder og som køber kraftfoder ind sammen. - For mig betyder det, at jeg ikke skal tænke på at lave foder. I stedet kan jeg koncentrere mig om køerne. Hvis jeg selv skulle passe marken, ville jeg både få dårligere foder og passe dyrene ringere, mener Anders. Samtidig ved han helt præcist, hvad foderet koster. Det gør det nemmere at lægge budget – og nemmere at snakke med banken, når han engang skal overtage. Ideen er selvfølgelig, at han i løbet af de kommende år kan bevise, at han kan få en god økonomi i den økologiske gård og på den måde få mulighed for at finansiere et køb. Det er han allerede godt på vej til at demonstrere.

Mere mælk og ældre køer

Siden Anders startede i september, er ydelsen hos

FAKTA

Anders Jespersen forpagter gård, inventar og besætning. Jorden har Flemming beholdt. Den er lejet ud til Farre Grovfoderforsyningsselskab. Aftalen er 5-årig, men det er planen, at Anders skal overtage inden da. Hvis det ikke lykkes Anders at overtage gården, skal den afleveres i den stand, han overtog den: Med inventar og maskiner, der virker og med det samme antal køer. Anders køber foder hos det foderforsynings-selskab, som gården i forvejen var en del af. Flemming Rasmussen fortsætter med at så jord for foderforsyningsselskabet – herunder de 141 ha, som han fortsat ejer.

køerne steget, så det svarer til en ydelsesfremgang på 1.000 kg EKM pr. årsko, der kommer til at ligge på 11.000 kg EKM i årlig ydelse. Samtidig arbejder han på at forlænge laktationerne og få køerne til at holde længere. - Jeg vil godt ned på en udskiftningsprocent på omkring 35 eller lavere, forklarer Anders. Da han startede på gården for fire måneder siden, var udskiftningsprocenten 46. Det giver overskud af kvier, men en strategi med at inseminere de ringeste køer med kødkvæg er også med til at forbedre økonomien på lidt længere sigt. - Som det er lige nu, er det svært at komme af med tyrekalve, der er ren SDM, er det allerede blevet Anders’ erfaring.

Trevejs-kryds

En anden af Anders’ ideer er at krydse nye racer ind i holstein-besætningen. Det bliver RDM, montbeliard og charolais kødkvæg på de dårligste malkekøer. For malkekøerne betyder det, at der er tale om en trevejskrydsning, som giver både bedre holdbarhed og formentlig også højere livsydelse. En anden plan er at investere i Heatime til alle køer. I øjeblikket er der kun Heatime på de køer, der skal insemineres. Men systemet giver mulighed for bedre at overvåge besætningen for eksempel ved at se på, hvor længe hver ko tygger drøv. Dermed kan sundheden forbedres. - Allerede nu ligger vi foran det budget, som vi lavede sammen med SAGRO. Der kan selvfølgelig ske noget voldsomt, men jeg er ret tryg ved den aftale, vi har lavet, siger Anders Jespersen.

God løsning for begge parter

Aftalen mellem Anders Jespersen og Flemming Rasmussen er helt usædvanlig – men modellen kan bruges af andre, siger rådgivere.

Et generationsskifte, der foretages ved at den unge lejer hele produktionsanlægget af den ældre, er bestemt en mulighed i en række situationer. Det understreger Arne L. Pedersen, revisor hos SAGRO og Flemming Rasmussens repræsentant i udfærdigelsen af forpagtnings-løsningen. Ingen af de to har tidligere været med til at lave den slags aftaler. - Det kræver gensidig tillid, understreger Arne L. Pedersen. - Præcis i denne sag er medlemskabet af et foderforsynings-selskab en styrke. For Flemming ved, at der også fremover vil være styr på foderet, fortsætter Arne L. Pedersen. Carsten Nim, driftsøkonom hos SAGRO og den, der varetog Anders Jespersens interesser, tilføjer: - Der skal selvfølgelig laves en aftale, som det kan lade sig gøre at komme ud af. Ingen ved, hvordan verden ser ud om tre eller fem år. Men selvfølgelig er det meningen, at det her skal ende med en handel, påpeger han. Aftalen har været igennem juristerne hos TELLUS Advokater, der er tilknyttet SAGRO. Det tog tid, men det er vigtigt, at også den side af sagen er i orden, understreger de to SAGRO-rådgivere. De ser begge modellen som en mulighed for generationsskifte på ejendomme, der kan være svære at sælge. - Men det kræver, at sælgeren har en god økonomi. Det har Flemming, og han var jo også klar til at finansiere et salg med et sælgerpantebrev, forklarer Carsten Nim. Det kræver også en anden ting: Høj grad af tillid mellem de to parter. - Men den har været der fra starten, er Carsten Nim og Arne L. Pedersen enige om.

Arne L. Pedersen

Registreret Revisor Tlf. 20 28 20 37 ape@sagro.dk

Carsten Nim Pedersen

Driftsøkonom Tlf. 20 20 27 86 cnp@sagro.dk

Rettidig omhu gælder også når efterafgrøden skal væk

Efterafgrødernes vækst bør ikke stoppes for tidligt, da det kan medføre kvælstoftab.

TEKST:

Malthe Karstensen ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2132 9078 · mkn@oerd.dk

I tiden efter den lovbestemte skæringsdato, 20. oktober, har landskabet mange steder været præget af nedvisnede og nypløjede marker. Her var der før grønne efterafgrøder, som groede lystigt i det for årstiden milde vejr. Men når efterafgrøderne skal "destrueres", er det ikke altid en fordel at være i god tid. Hvis du har efterafgrøder med et lavt C/N-forhold, som destrueres tidligt, så risikerer du nemlig en udvaskning af kvælstoffet i vinterperioden, da det bliver frigjort, før den efterfølgende vårsæd når at udnytte det. Det er en skidt nyhed for både vandmiljø og kommende høst. Så snart efterafgrøden ellers er veletableret og har god vækst, er tidspunktet for destruering i høj grad med til at afgøre, om den bliver en succes eller ej. Hvornår afhænger af arterne.

C/N-forholdet er afgørende

Jes Berg Andersen Svineproducent ved Vildbjerg

- På vores arealer får efterafgrøder lov at stå lige til foråret. Omkring begyndelsen af marts sprøjter vi med glyfosat med lavest mulig dosis for primært for at rydde op i enårig rapgræs og andet to-kimbladet ukrudt. Så kører vi gylle på med en gyllenedfælder med disc, og det nedlægger efterafgrøderne. Efterfølgende dybdeharver vi, og der bliver sået korn. Den metode bruger vi, fordi efterafgrøderne har en stor jordforbedrende værdi og samtidig minimerer kvælstofudvaskningen. Kvikgræs kan være et problem, og i de tilfælde nedvisner vi om efteråret. Men det er kun på ca. 10 % af vores marker.

Jes Berg Andersen har 200 ha med efterafgrøder, mest en blanding af sennep og olieræddike, men også en del miljøgræs. Et areal er udlejet til en kartoffelavler, og her bliver der nedvisnet om efteråret.

Når efterafgrøderne dør, begynder mineralisering, hvor det indbyggede kvælstof frigøres fra det organiske materiale. Det frigjorte kvælstof omdannes og bliver plantetilgængeligt. Der er forskel på, hvor hurtigt kvælstoffet bliver tilgængeligt, og her spiller planternes forhold mellem kulstof og kvælstof en væsentlig rolle. Omsætningen af organisk materiale foregår hurtigere, når planterne indeholder meget kvælstof, og C/N-forholdet dermed er lavt. Selv ved lav temperatur sker der en betydelig mineralisering af efterafgrøderne. Alle bælgplanter, honningurt, olieræddike og gul sennep har et lavt C/N-forhold, hvorimod korn, græs og halm har et højt C/N-forhold. Hvis dine efterafgrøder for eksempel består af bælgplanter eller olieræddike giver det altså mening at vente med at nedpløje til et par uger før såning i foråret for at opnå den bedste effekt. Med græs og korn vil det omvendt være en god idé at komme tidligere ud, måske allerede i det sene efterår, da det tager længere tid at omsætte. Der skal imidlertid også tages forbehold for jordtypen, hvor man kan stoppe væksten tidligere på lerjord, der holder bedre på kvælstoffet.

Det er en balancegang

Der er undtagelser, som dog understreger, at de faglige overvejelser om timingen er vigtige at gøre sig. Olieræddike er et godt eksempel, for nogle steder når den at blive meget kraftig, og så gælder

førnævnte ikke. Ved blomstring stiger C/N-for-

Lad efterafgrøder gro længst muligt

TEKST:

Niels Holmgaard Planterådgiver Tlf. 9629 6936 · nih@sagro.dk

Uden at dømme nogen, er der desværre nogle landmænd der pr. automatik nedvisner efterafgrøder inden udgangen af oktober, fordi det plejer man at gøre. Det er ærgerligt for jordfrugtbarheden og samtidig unødig brug af et pesticid, der er i politisk modvind, og som vi derfor helst skal have brudt den stigende forbrugskurve på. Glyfosat er et vigtigt redskab i den konventionelle planteavlers værktøjskasse – men det skal kun bruges, hvor det fagligt giver mening. Og husk at man ikke skal ærgre sig over nedsat eftervirkning af efterafgrøder, der er destrueret sent, da næringsstofferne er bundet i organisk materiale og vil forbedre jordens frugtbarhed.

Stor risiko for udvaskning

Når beslutningen om nedvisning eller destruktion skal træffes, spiller mange faktorer ind.

holdet markant, foruden at der er en større organisk masse, der skal nedbrydes. I det tilfælde skal du ikke vente med ploven. Nogle gange får vi ikke lov til selv at bestemme - der tager frosten over. Men hvis vi er så heldige, at vi selv kan kontrollere det, så bør det udnyttes. At det er vigtigt, blev faktisk tydeliggjort i Efterafgrødekampen 2020. ØkologiRådgivning Danmarks efterafgrødeblanding vandt overbevisende med et stort merudbytte i den ugødede vårbyg, der efterfulgte. Sejren tilskrives især de vinterfaste arter i blandingen, herunder rødkløver (lavt C/N-forhold), der for det første blev ved med at fange kvælstof, og samtidig ikke frigav kvælstoffet for tidligt. Det er den effekt, vi blandt andet bør tilstræbe med efterafgrøderne, såvel frivillige som pligtige. I Efterafgrødekampen var der over 10 hkg til andenpladsen, så det fortjener din opmærksomhed. Udover efterafgrødens C/N forhold, der er omtalt her på siden, skal man forholde sig til jordtype, nedbørsforhold og den valgte jordbearbejdningsstrategi. Her i SAGROs kerneområde, Midt- og Vestjylland, er vinternedbøren hvert år så stor, at den overstiger jordens vandkapacitet, uanset jordtype. Det betyder, at plantetilgængeligt kvælstof kan udvaskes. Derfor skal vi ikke destruere efterafgrøderne tidligst muligt, men tværtimod lade dem gro længst muligt. Så længe der er plantevækst og mineralisering af kvælstof, bidrager efterafgrøderne bedst til jordfrugtbarheden.

Pløjede bedrifter

Pløjede bedrifter skal i mine øjne ikke nedvisne efterafgrøderne inden pløjning, medmindre det er for at bekæmpe rodukrudt. Dog kan det være en god idé at nedvisne sammenpløjninger og de yderste meter af marken, da det er svært at opnå en god pløjning her. Vinterpløjningen bør ikke startes før jordtemperaturen er under 6 grader, da mineraliseringen dermed er meget lille. Jordtyper under JB 5 bør ikke pløjes før til foråret. En meget kraftig efterafgrøde af olieræddike kan

Henning Tang Mælkeproducent nord for Esbjerg

- Jeg er holdt op med at nedvisne efterafgrøder. For år tilbage opdagede jeg, at det ikke var en fordel. Jeg havde sprøjtet et beskidt område i en mark, men bagefter stod afgrøden meget bedre dér, hvor efterafgrøden havde været grøn hele vinteren. Nedvisning er heller ikke populært blandt de mange mennesker, der går tur her i området. De synes en gul og brun mark er træls at se på, så jeg er meget sparsommelig med sprøjtning. Det er også rart at se, at fasanerne nyder at være i efterafgrøderne om vinteren.

Henning Tang har ca. 100 ha med efterafgrøder i form af olieræddike, honningurt

Lad efterafgrøder gro længst muligt

og græs.

volde lidt problemer at pløje, og nogle vælger derfor at nedvisne efterafgrøden. Men store blomstrende olieræddiker er svære at slå ned med glyfosat, og her vil en afpudsning eller tromling være mere effektiv. Kan man derefter stadig ikke pløje arealet, uden at efterafgrøder og andet ukrudt stikker ovenud af jorden, skal man bruge lidt tid på at indstille ploven korrekt.

Harvede bedrifter

Nedvisner man for tidligt om efteråret på harvede bedrifter, er der risiko for, at der fremspirer en ny generation af ukrudt i løbet af vinteren. Derfor mener jeg, at man generelt bør vente med at nedvisne til det tidlige forår. Dog bør efterafgrøder af græs nedvisnes inden jul, da det ellers kan blive en udfordring at lave et ordentligt såbed. På arealer med meget græsukrudt, hvor der kan være et tæt lag af ukrudtsgræsser i bunden af efterafgrøderne, kan det også være en fordel at nedvisne efterafgrøden i efteråret, inden væksten stopper, da det giver den sikreste bekæmpelse af græsukrudtet.

Olieræddikerne stod flot i januar.

Conservation Agriculture

En af grundpillerne i CA-systemet er konstant plantedække. Derfor skal efterafgrøderne først nedvisnes om foråret. Vi kender dog endnu ikke det optimale tidspunkt for denne nedvisning i det vestjyske klima, hvor jorden ofte er våd og kold om foråret. De kommende års forsøg skal vise, om en overlevet grøn efterafgrøde, der gror frem til etablering af vårsæden, er at foretrække. Eller om en efterafgrøde, der dør i februar og ligger oven på jorden, er bedre. Det brune, visne lag optager solens energi på en anden måde end levende grønne planter, og dette lag bliver som en isolerende dyne.

Brug korrekt sprøjteteknik

Når vi nu er ved effekten af nedvisning, så er det særdeles vigtigt at anvende den korrekte sprøjteteknik. Der bør ikke sprøjtes på våde planter, da der er risiko for, at sprøjtevæsken løber af. Vandmængden bør være moderat på 100-150 l/ha. Vandkvaliteten bør kendes, så der kan tilsættes additiver som ammoniumsulfat og PH-regulerende midler, hvis der er behov for det.