Måske er der købere til dine naturarealer

SAGRO oplever stigende interesse fra ikke-landmænd for at købe enge, heder eller lignende og skabe deres eget naturareal.

TEKST:

Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

§3-arealer og andre naturarealer har en begrænset driftsmæssig værdi i produktionslandbruget, hvor de ofte opfattes som en klods om benet. Det bliver sikkert ikke bedre, når en ny lov i 2022 træder i kraft og medfører, at det er slut med at omlægge, sprøjte og gødske §3-arealer. For tiden oplever SAGROs naturrådgivere en stor efterspørgsel på skov og naturarealer fra personer uden for landbruget. Derfor kan det give mening for landmænd at sælge naturarealerne nu.

Målgruppen er byboere

Inden for de seneste år er det blevet muligt for personer, som ikke ejer en landbrugsejendom, at købe naturarealer som f.eks. er fredet efter naturbeskyttelseslovens §3 (enge, heder, moser og overdrev). (Se eksemplerne på næste side.) For landmænd er det en unik mulighed for at sælge naturarealer til en helt ny målgruppe. Det kan også være sønnen fra en gård, der nu er bybo, men som drømmer om fortsat at kunne gå på jagt på den fædrene gård? Hvis faderen er ved at sælge, vil det måske være lettere at finde en køber til gården, hvis naturarealerne er skilt fra til sønnen? Men inden en bybo kaster sig ud i at købe en landmands naturarealer, er det vigtigt at kende de betingelser, der knytter sig til at blive ejer af et beskyttet stykke eng, hede eller mose. • Arealet skal ligge inden for områdeudpegningen (§3-areal, naturbeskyttelsesområde eller positivt skovrejsningsområde – eller områder, hvor der er planer om et naturgenopretningsprojekt eller et godkendt vådområde. Eller være en tidligere råstofgrav.) Der skal være et naturformål af almen samfundsmæssig karakter. (Det vil som regel indebære, at køber har en plejeplan for området). Køber skal åbne hele eller dele af arealet for offentligheden. Køber skal være i kontakt med kommunen i forhold til kommunens eventuelle interesser i området.

Krav om offentlig adgang

Som køber skal man søge tilladelse til at ændre arealets status, og her er det afgørende, at formålet skal være at skabe et naturareal. Formålet kan ikke være, at den nye ejer vil erhverve arealet for at gå på jagt på det. Opfylder man imidlertid lovens krav om via en plejeplan at skabe et naturareal med offentlig adgang

Eksempler

En ikke-landmænd har købt et naturområde, der engang var hede, som delvist har været opdyrket. Han har nu iværksat en plejeplan, hvor arealet udpines og hedearealet genskabes. Der er offentlig adgang, p-plads og stier i området.

og p-muligheder, så er det til gengæld OK, hvis ejeren en gang imellem går på jagt på området.

Alternativ: Vent og håb på værdistigning

Det er muligt, at naturarealer i fremtiden vil få større værdi for landmænd. Det bliver tilfældet, hvis arealerne kommer til at vægte positivt i natur- eller klimaregnskaber. Det vil afhænge af den kommende landbrugsreform. Den enkelte ejer af §3-arealer må altså gøre op med sig selv, om han vil høste gevinsten nu og skille sig af med arealer, som en del landmænd har ”brændt sig på”, når arealer er blevet underkendt på grund af bagateller, som har kostet store træk i bedriftens samlede grundbetaling. Eller om han tør vente og håbe på en værdistigning for naturarealerne.

2

Et naturinteresseret ægtepar har købt 8,5 ha fra en større landbrugsbedrift. Arealet omfatter blandt andet en mose, der ulovligt er blevet drænet, og hede, der ulovligt er blevet opdyrket. Plejeplanen foreskriver, at dræningsgrøfter kastes til, og at heden retableres. Samtidig har de nye ejere fået lov at anlægge en 700 m2 stor sø.

Plejeplan

Et typisk eksempel på en plejeplan kan være, at kommunen kræver, at den nye ejer bibeholder arealerne lysåbne, for eksempel i en ådal.

FAKTA

Køber af arealet skal selv stå for arbejdet med at søge om landzonetilladelse til at ændre arealets status til naturformål samt indhente naturstyrelsens tilladelse til at udstykke arealet. Der skal være tale om et mindre areal med en særlig stor naturværdi, og formålet skal være naturpleje og naturgenopretning mv. Retten til offentlighedens adgang skal tinglyses. Landinspektør Vest, TELLUS Advokater og SAGRO kan hjælpe sælger og køber i processen.

VIL DU VIDE MERE?

Kontakt naturrådgiverne:

Rasmus Filsø Løbner

Tlf. 2280 8220 rfl@sagro.dk

Nicolai Smed Kjær

Tlf. 2557 9977 nsk@sagro.dk

Dine lavbundsjorde har høj værdi i klimakampen

Vil du bidrage til at mindske klimabelastningen og være med til at skabe ny natur, kan dette være nyttig læsning for dig.

TEKST:

Anita Hingstman Rasmussen Tlf. 2557 9910 · ahi@sagro.dk Karen Thomasen Tlf. 4011 6550 · kvt@sagro.dk Vi afventer lige nu vedtagelse af en ny bekendtgørelse om udtagning af lavbundsjorde, som giver landbruget en mulighed for at bidrage til klimaindsatsen. På finansloven i 2019 blev der afsat 2 mia. til udtagning af lavbundsjorde fra 2020-29. Der er i dag en lignende ordning, der bliver finansieret af EU, hvor den nye bliver en national ordning.

Ny natur og mulighed for jagt

Som lodsejer kan det være en interessant, da projekterne placeres på de lave arealer, som ikke er dyrkningssikre hvert år. Områder, hvor arealet er blevet vådere, og drænene måske trænger til

KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

LØSNINGER FOR FREMTIDEN

en reparation. Typisk er der langs vandløb engarealer, som ikke længere anvendes, eller det kan være tidligere opdyrkede eng-/moseparceller. Udover at få en erstatning for arealet fås en herlighedsværdi med ny natur, større biodiversitet og jagtmuligheder. Hvis du er interesseret, kan du logge ind på www.landmand.dk og indtaste dit CVR-nummer for at se, om dine arealer er i de kulstofrige lavbundsarealer. Projektet kan laves på en enkelt lodsejers jord, men afhængig af placeringen af lavbundsarealet, topografi og ønsker kan flere lodsejere gå sammen. Inden et projekt kan gennemføres, skal der laves en forundersøgelse, der skal vise, om der er grundlag for at gennemføre et projekt. Her undersøges de nuværende forhold, der udarbejdes et projektforslag, konsekvenser og effekter beregnes, og det undersøges, om der er tilslutning blandt lodsejere. Et af forholdene, der nøje vurderes i forundersøgel-

sen, er den nuværende placering af dræn og topografien, der har betydning for at kunne afgrænse projektområdet. Derved sikrer man, at de tilstødende arealer, uden for projektområdet, forbliver upåvirkede, og ikke oversvømmes eller forsumper.

Minimum 10 ha pr. projekt

Bekendtgørelsen har været i høring hen over efteråret, og der kan komme ændringer i den endelige version, så de følgende punkter kan ændres. Men i skrivende stund (ultimo januar 2021) er bl.a. følgende uddrag fra udkastet: • Projektarealet skal være på mindst 10 ha • Mindst 60 % af projektarealet skal være beliggende på kulstofrige lavbundsjorde (kan ses på

Landmand.dk). • Projektet skal medføre en reduktion på minimum 10 ton CO2-ækvivalenter pr. ha og være omkostningseffektivt. • Tilskuddet er et engangsbeløb og sat til 86.000 kr. pr. ha omdriftsarealer med højværdiafgrøder, 56.000 kr. pr. ha omdriftsarealer uden højværdiafgrøder, 31.000 kr. pr. ha permanent græs og 4.500 kr. pr. ha naturareal (referenceårene er 2014-2018). Desuden er der fortsat mulighed for at søge grundbetaling. • Projekter kan søges af enkeltlodsejere, kommuner og fonde. Derudover udarbejder Naturstyrelsen klima-lavbundsprojekter. Det tinglyses på arealerne, at de permanent skal henligge som lavbundsområde og fastholdes med naturlig vandstand i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. På arealerne må man fortsat afgræsse, tage slæt og gå på jagt.

Hvorfor er det godt for klimaet?

Udtagning af lavbundsjorde i kombination med genoprettelse af den naturlige hydrologi ved fx afbrydning af dræn er et effektivt virkemiddel til at reducere klima-påvirkningen. Den faglige forklaring er, at det organiske materiale på tørvejordene ved dræning og jordbearbejdning gennem årene er blevet iltet, hvilket starter nedbrydningen af det organiske materiale og dermed udledning af CO2. Ved at sætte arealerne under vand bremses denne nedbrydning og dermed CO2-udledning. Udover klimaeffekten kan der også opnås effekt på kvælstof og fosfor.

Anita Hingstman Rasmussen, Esbjerg eller Karen V. Thomasen, Holstebro hjælper dig gerne med at undersøge, hvilke muligheder der er for dig og dine arealer.

FAKTA

Udtagning af lavbundsjorde er et af de stærkeste virkemidler til at reducere landbrugets klimabelastning. Aarhus Universitet har estimeret, at der i Danmark er omkring 171.000 ha lavbundsarealer med et højt indhold af organisk kulstof. Det anslås, at de udleder 5,7 mio. ton CO2-ækvivalenter om året, hvilket svarer til knap 40 % af landbrugets samlede udslip af drivhusgasser.

Har du brug for kvalificeret rådgivning?

Så har vi sat holdet!

Tlf. 76 60 23 30 | sikkermail-tellus@tellus.dk | www.tellus.dk

Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Birk Centerpark 24 7400 Herning Nupark 47 7500 Holstebro

Rådgivere nærstuderer ujævne marker i pløjefrie systemer

To rådgivere med god forstand på planteproduktion eksperimenterede sidste år med håndteringen af ujævne marker. Strip-till og såbedsharvning viste positive resultater.

TEKST :

Lene Weber Kommunikationsmedarbejder Tlf. 7660 2115 · lew@sagro.dk

Mange pløjefrie arealer er meget ujævne, hvilket resulterer i nedsat kapacitet. Det ujævne terræn tvinger maskinerne ned i fart, og der opstår større usikkerhed ved såning og sprøjtning foruden en langsommere og mere uens fremspiring. Kirstine Damgaard Petersen, planterådgiver ved SAGRO, og Kasper Kjær, chefkonsulent for DM&E Agro, har i samarbejde kigget nærmere på problemstillingen ved i det forgangne år at gennemføre en demo i forsøgsmarkerne. - Vi har undersøgt den bedst mulige håndtering af græs og græsefterafgrøder i et pløjefrit sædskifte og med særligt fokus på efterafgrøden i majs. Den ønskede tilstand var at få en jævn mark og et optimalt såbed med så få omkostninger som muligt og uden at gå ned i udbytte, forklarer Kirstine Damgaard Petersen. Sammen med Kasper Kjær fulgte hun markerne

Pløjefrit etablerede majs. Pæn højde og stadig grønne. nøje hele sæsonen. I forsøgsmarken var der fem led, hvor de benyttede forskellige maskiner. Derudover afprøvede de to slags forfrugter og to nedvisningsstrategier omkring såning. - Når vi kigger tilbage, har der været mange spændende observationer og overvejelser undervejs. Der var synlig højdeforskel på majsen, og nogle majs var tydeligt mere visne end andre. Ved høst skilte strip-till-arealet sig ud, ved at majsen var lavere.

Flere interessante konklusioner

- Resultatet viser, at nedvisning før jordbearbejdning er altafgørende for at frigive næringsstoffer, vand og plads til majsen, så nedbrydningsprocessen i græsset starter tidligt. Strip-till-modellen reducerer ukrudtstrykket med ca. 5-9 %, efterlader marken jævn og med plads til at kunne opvarme jorden og give majsplanten plads til at vokse. Udbyttet afspejler en varierende majs med lavere udbytte, bedre kvalitet og i sidste ende flere FE, der hvor arealet blev nedvisnet før jordbearbejdning, sammenfatter Kirstine Damgaard Petersen. For at få en mere jævn mark benyttede de fem

Strip-till-majs, forfrugt majs. Væsentlig lavere og mere visne end pløjefrit etablerede majs. forskellige maskiner i bearbejdningsprocessen, hvoraf dybdeharvning er den, der nu bliver praktiseret på ejendommen. Ud fra resultatet af de forskellige strategier nåede de frem til, at en helt øverlig opharvning med høj fart af græstæppet er at foretrække, hvis arealet skal bearbejdes.

Forskellige strategier

På arealet, hvor der blev nedvisnet umiddelbart før jordbearbejdning, stod majsen meget ens. De var dog en lille smule lavere ved strip-till, og kolberne var store og ens uanset strategi. - Vi observerede mange lus i majsen, hvor forfrugten var græs, og hvor arealet var dybdeharvet. Kvaliteten på strip-till-arealet var bedre og dermed flere foderenheder end ved dybdeharvningen. Ved minimal jordbearbejdning er man mere sårbar for dårlig jordstruktur, og det var umiddelbart det, der slog igennem på den mere varierende fremspiring ved strip-till-systemet, hvilket var en generel observation, beretter Kirstine Damgaard Petersen. Strip-till havde, hvor arealet var nedvisnet lige efter såning, haft en periode med stilstand, som ikke efterfølgende blev indhentet. Det resulterede i en lavere og mindre modstandsdygtig plante. De to plante-eksperter registrerede mere sygdom, og planten begyndte at visne tidligere end det dybdeharvede. Ved høst var der en væsentlig højdeforskel på strip-till-leddet med forfrugten majs, mens højdeforskellen var knap så markant med græs som forfrugt - angiveligt fordi der var mere næring til rådighed. Trods det, viste høstresultaterne bedre kvalitet af strip-till-majsen end dybdeharvningen. I striptill stod majsen uens på grund af uens fremspiring, hvilket i høj grad skyldes en for smal tand, da græsset faldt tilbage i rillen ved såning, og pakhjulet på såmaskinen ikke kunne være i rillen, men løb på kanterne. Forsøget viste, at majsen i det dybdeharvede areal med græs som forfrugt var fuld af lus, mens der ikke var nogle lus af betydning ved strip-till i samme mark.

Strip-till-majs, forfrugt græs. Pæn højde og stadig grønne. Ingen synlig forskel på strip-till og pløjefri majs.

Udfordringer med mineralisering

- For at nedbryde vores græs har vi fysisk fået mest ud af at benytte såbedsharven ved høj hastighed. Den efterlod et fint jævnt såbed og god fremspiring og kunne håndtere både efterafgrøden og græsmarken. Såbedsharven er et billigt redskab. Den er nem at komme til, og mange har en stående. Derfor er det alt i alt en interessant løsning til en øverlig bearbejdning for at få en mere jævn mark, sammenfatter Kirstine Damgaard Petersen. Tallerkenharven lavede også et rigtig fint arbejde i efterafgrøden, men i græsset havde makkerparret - trods nedvisning - svært ved at holde den i jorden: - Jo dybere, vi kom i jorden, des større knolde hev vi op. De skal tørre, inden de kan rystes ud med såmaskinen, og det giver et mere ujævnt såbed. Dybdeharven var den dyreste maskine at køre med: - Den løsner ca. 10 cm i dybden, men hiver store græstotter op på grund af den store tandafstand og gør marken ujævn. Strip-till ligger også i den dyre ende, men med kun én overkørsel i alt lavede den et godt såbed. - Det er en spændende parcel at følge. Den fulgte godt med i starten trods et koldt forår. Vi har nogle udfordringer med mineralisering i jorden, som vi skal blive klogere på, men den følger godt med i udbytte, og med muligheden for mindre ukrudtsbekæmpelse er det helt sikkert noget, der er værd at kigge nærmere på, bemærker Kirstine Damgaard Petersen. Som den eneste maskine overkørte striglen arealet to gange: - Med to overkørsler og mangelfuld behandling skal man over jorden flere gange, hvis man vil have en effekt, så det ender med at gøre løsningen dyr og mere tidskrævende. De præcise målinger og resultater kan nærlæses på SAGROs hjemmeside under ”Rådgivning” - ”Planter” - ”Forsøg”.

Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder

Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på: