På vej mod mindre klimabelastning

På vej mod mindre klimabelastning fra grise på friland

Frilands-svinehold har sine klimamæssige udfordringer, og bæredygtighed er stadig et fjernt mål.

TEKST OG FOTO:

Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

HOVBORG - Vi er helt klart på bagkant i forhold til de konventionelle, når det gælder ammoniakudledningen fra vores produktion, erkender Nicolaj Pedersen. Når hans 650 søer og smågrisene opholder sig ude på markerne, så kan man ikke som i et staldsystem opsamle gylle fra dyrene, og derfor skal der helt andre metoder til. Det kræver nytænkning og kreativitet, men udfordringerne får ikke Nicolaj Pedersen til at gå i sort. Han har haft frilandsgrise siden 1995 og er derfor fra den første generation, der tog den nye produktion op. - Vi har den store styrke, at vi altid har været nødt til at opfinde, udvikle og forbedre. Vi havde ikke nogen drejebog – det var en ny måde at tænke på. Den ånd er der stadigvæk, og nu hjælper det os i arbejdet med at blive mere bæredygtige, forklarer han. I starten af marts skal Nicolaj Pedersen i et oplæg dele de tanker, han gør sig om bæredygtighed og klimatiltag på sin bedrift, når SvineRådgivningen samler landmænd med udegrise til en årlig temadag. Denne gang er temaet Klima og Udvikling. Heldigvis går bæredygtighed og det at løfte produktionsresultaterne tit hånd i hånd. Nicolaj kan se tilbage på en årrække, hvor han har investeret i mere klimavenlige løsninger, og hvor det samtidig i nogle år er lykkedes at øge med en gris pr. årsso. - Det vigtigste er management. Jeg er så heldig at have gode folk, der både kan og vil arbejde med ammesøer, og det redder nok to grise pr. kuld, fortæller han. På den måde er han nu oppe på 25 grise pr. årsso. Landsgennemsnittet er under 23.

Foderspild og klimaaftryk

Foderspildet ved udegrisene er et andet problem for bæredygtigheden i produktionen. I blæsevejr flyver melfoderet simpelthen, så man kan se en hvid sky omkring munden på søerne, og generelt er der et stort problem med at forhindre, at måger og gnavere æder grisenes foder. Ikke desto mindre er foderforbruget pr. årsso i Nicolajs besætning reduceret fra 2.400 FEso til nu under 2.000 FEso pr. årsso. Her spillede nye fodertrug og en computerstyret foderkasse en vigtig rolle. - Vi kan på daglig basis dosere helt ned til 100 g på enkeltsøer, og reelt er vores klimaaftryk her reduceret med 20 %, men vi skal længere ned endnu, forsikrer han. Vejen mod bæredygtighed er tit to skridt frem og ét tilbage, fortæller han. For 4 år siden plantede han 2 kilometer 4-rækkede læhegn med popler, som meget bedre end en afgrøde kan opsamle overskydende kvælstof fra dyrene, og som derfor gør en stor forskel klimamæssigt. Samtidig elsker grisene at søge skygge under træerne. - Men vi har erfaret, at træerne nok skal være 6-8

TEMADAG

Mere bæredygtig frilandsproduktion

Årets temadag for udendørs grisehold fokuserer på, hvordan denne produktionsform kan udvikles og blive mere bæredygtig. Der bliver indlæg fra Nicolaj Pedersen, som du kan læse om her på siden. Temaet bliver desuden belyst af disse indlæg:

• Den klimaneutrale gris

v/ Gustaf Bock, Director, Sustainable Farming, Danish Crown

• Klimaberegninger på bedrifts- og produktniveau

v/ chefforsker Frank Oudshoorn, SEGES Økologi Innovation • Debat – fortsat udvikling i udendørs produktion

år, før vi kan lade dyrene gå mellem træerne. Er træerne yngre, så bliver de ødelagt af grisene.

Biogasleverandør

Det største enkeltstående klimatiltag, Nicolaj Pedersen har på bedriften, er affødt af, at han er blevet leverandør til det økologiske biogasanlæg ved Linkogas i Rødding. Det medførte en ret stor investering i en møddingsplads og en biogastank med pumper, så dybstrøelse kan blandes op med gyllen, sådan som biogasanlægget efterspørger. Den investering skulle have sikret ham en langt bedre afregning, end man opnår for ren gylle, men han lægger ikke skjul på, at regnestykket ikke har holdt, og det er han skuffet over. Men til gengæld er det godt for klimaet, og som han siger, så er han er fri for at have svineriet fra dybstrøelsesstakke på marken. Det tæller også, at han nu får en gylle retur, der er bedre afbalanceret i forhold til fosfor, kali og kvælstof, og samtidig homogen og lugtfri. Han sparer også maskinomkostninger til udbringning. Bliver det rigtig godt, så sker der en halvering, men en reduktion på 30-40 % er bestemt mulig, vurderer han. Bæredygtighed handler også om at bruge lokale ressourcer, derfor er den store halmlade på bedriften bygget af lokalt træ.

Tiltag på vej

Kommende tiltag til fordel for miljøet er en udskiftning af de mindre maskiner som læssere og motorcykler til eldrevne køretøjer. Nicolaj går også med overvejelser om vådfoder, fordi det vil reducere foderspildet i blæsevejr, men han er bekymret for, om foderet kan blive dårligt i varmt vejr. Endelig nævner han, at der gerne skal solceller på tagfladerne i fremtiden. Samtidig fortsætter kampen mod en lavere, total dødelighed blandt pattegrisene. Et ømt punkt, hvor hele driftsgrenen halter bagefter i forhold til målsætningen, som er maks. 15 % døde og dødfødte.

FAKTA

650 søer og produktion af 16.000 slagtesvin i samarbejde med en kompagnon. Driver 350 ha, og markdriften skal på sigt overtages af nevøen Niklas. Markplanen består af et kornsædskifte med lupiner, ærter og hestebønner. Derudover dyrkes der majshelsæd som salgsafgrøde – i 2020 er der solgt 20 af 26 ha. Der er 7 ansatte.

Nicolaj Pedersen er etableret i Hovborg i 1996. I 2001 blev produktionen økologisk.

Rodnettet fra poppeltræerne opsamler en masse kvælstof, og snart giver de også skygge til grisene. Læhegnene står i 12 meters bredde på en strækning på i alt 2 kilometer.

Robovator sikrer roer uden ukrudt

En helt særlig radrenser fra Frank Poulsen Engineering er opgraderet til at kunne genkende roer. Det gør det muligt også at rense ind i rækken mellem roeplanterne.

TEKST:

Malthe Karstensen ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2132 9078 · mkn@oerd.dk

Den avancerede Robovator rensede ukrudt væk mellem roeplanter i rækker, da der blev afholdt markdemonstration i efteråret. Økologisk mælkeproducent Esben Møller Xu ved Årre lagde jord til. Han har haft roer i markplanen siden 2013 og fodrer også med de friske roetoppe. Robotten har kameraer og software, som kan genkende roeplanter i alle stadier, og trækker automatisk rensetænderne ind og ud mellem afgrøden i rækkerne. Derudover har den vingeskær til ukrudtet mellem rækkerne. Normalt bruger Esben Møller Xu 70 timer/ha på lugning, fortæller han. Robovator har dermed potentiale til i høj grad at reducere arbejdsbehovet i økologiske roer. Roerne var sået til formålet, og havde på dagen fire-fem blade. Ukrudtet blev effektivt underskåret, og sat så meget tilbage, at roerne i maj måned vil være i stand til at udkonkurrere det efterfølgende. Genkendelsen af roeplanterne er højere end 95 %, og teknologien er i stand til at se både små og store roer, selv på en ”grøn baggrund”.

Nostalgi med moderne tvist

En håndfuld af deltagerne ved demonstrationen kunne berette om egne erfaringer med at hakke roer fra en tid, hvor majsdyrkning endnu ikke var udbredt her i landet. Med Robovators moderne teknologi er ukrudt ikke længere en hindring for igen at dyrke roer til foder. Roer passer godt ind i et kløvergræssædskifte med meget kvælstof, og udmærker sig ved ofte meget høje udbytter sammenlignet med andre afgrøder. Frank Poulsen fra firmaet bag Robovator fortæller, at arbejdet med maskinen har stået på i 10 år, og den videreudvikles fortsat. Teknologien er allerede i brug hos kunder i primært USA, men også i resten af Europa og i Japan. Her renser den mange forskellige afgrøder, herunder salat. I grøntsager, hvor planterne udplantes, behøver Robovator ikke at kunne genkende afgrøden i detaljer, men skal blot gå uden om de større planter. Afgrøder, der er udsået, for eksempel roer, vokser ofte langsommere end ukrudtet, og det er her, det bliver udfordrende. Man kan nemlig først køre med Robovator, når den kan genkende afgrøden.

På niveau med en trænet roehakker

Kameraerne ser roerne på tværs af rækkerne, så maskinen selv kan rækkestyre. Den kan indstilles til kun at rense ind i rækken i et bestemt antal centimeter, efter den har genkendt en roeplante. På den måde går den uden om de roer, der kun lige er fremspirede, som den måske ikke ville opdage. Det kræver en opfølgende kørsel, når alle planter er kommet ordentligt op, men på den måde kan man komme tidligere ud første gang. Den kan også indstilles til udtynding, hvilket især er relevant i økologiske roer, hvor man gerne sår lidt ekstra af den ubejdsede udsæd for at sikre det rette plantetal. Fordi maskinen ser på tværs af rækker, kan den lade ekstra roer stå, hvis der mangler i en række. Den kan med andre ord levere et arbejde, som kun meget trænede roehakkere er i stand til.

Fremtidsmuligheder

Teknologien begrænser sig ikke til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. For eksempel er Robovator succesfuldt afprøvet med gasbrænding direkte på de enkelte ukrudtsplanter uden om afgrøden. Det gør det muligt at ukrudtsbekæmpe uden bekymring for at flytte rundt på jorden med risiko for at gøre skade på afgrøden. I takt med, at softwaren udvikles med billedgenkendelse af flere arter, kan Robovator bruges i mange forskellige rækkedyrkede afgrøder. Den kan opdateres løbende, og erfaringer fra praksis bruges direkte i den videre udvikling. Robovator kan laves med op til 24 rækker, og der er bygget en enkelt med 31 rækker/12 meters arbejdsbredde til en tysk kunde. Kapaciteten på den fremviste model med fire rækker ligger på ca. 0,5 ha i timen med en arbejdshastighed på knap 2 km/t. Teknologien kan sagtens følge med ved en højere hastighed, men man risikerer at dække afgrøden med jord, hvis det går for hurtigt. Robovator justerer desuden selv arbejdsdybden efter hvor blød eller hård, jorden er. For planteavlsentusiaster og økologer bliver det meget interessant at følge udviklingen af og erfaringerne med Robovator de kommende år. Markdemonstrationen blev afholdt som en del af projektet ’Bedste praksis er bæredygtig praksis’ med støtte fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug. Du kan læse mere om Robovator på: www.visionweeding.com.

TEKST OG FOTO:

Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

Roer er alle tiders økologiske afgrøde. Dels er det godt foder, dels opsamler roer kvælstof langt hen i dyrknings-sæsonen i modsætning til majs, der stopper kvælstofoptagelsen i august. Og så er der ingen afgrøde, der tilnærmelsesvist kan levere så mange foderenheder pr. ha som roer. Økologirådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, Hans Lund er ikke i tvivl: Roer kan være en rigtig god idé. Men brug roerne i vintersæsonen, inden køerne kommer på græs, lyder Hans Lunds råd. Både roer og frisk græs har et højt indhold af sukker, og det kan være svært at håndtere for koen.

Brug dine øko-roer om vinteren

Roer er godt, men kombinationen af frisk græs og roer kan belaste koen med for meget sukker.

Derfor skal fodringen med roer stoppe, når køerne lukkes på græs.

Opbevaring i kule

Når man begrænser fodringen med roer til vinterperioden, løser man også et væsentligt problem med roer: Opbevaringen. - Samensilering med majs og roer er en dårlig løsning. Al for meget af roernes energi forsvinder. Men når man kun fodrer med roer en del af året, kan de opbevares i en kule, ligesom man gjorde tidligere, forklarer Hans Lund. Roerne regnes som grovfoder, men i foderet erstatter de korn. Hvis man ikke fodrer med majs, kan man i teorien komme op på at fodre mellem 5 og 6 foderenheder med roer. - Men det er nok mere realistisk at regne med 2–3 foderenheder i en typisk ration, vurderer han.

Findeles

Køer er ikke anderledes end os andre, når det kommer til søde sager: De elsker dem, og når det gælder roer, skal de findeles maksimalt, for at køerne ikke sorterer dem fra i grovfoderet og æder dem først. Findelingen kan udføres af maskiner, der er udviklet til det. Der findes flere forskellige på markedet. Men drejer det sig om mindre mængder, kan det gøres ved at køre over dem med gummigeden. Det giver dog en udfordring, advarer Hans Lund: - Man får ikke sorteret sten fra på den måde. Og fodervognen har ikke godt af sten! Der kan dog fås udstyr, som kan bruges til at sortere sten fra – eller knuse dem nok til, at de ikke gør skade.

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut

✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger ✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Brunøjede jerseykøer havde en særlig tiltrækningskraft på fødevareminister Rasmus Prehn og fødevareordfører Anders Kronborg, da Sydvestjysk Landboforening i december havde inviteret de to socialdemokrater på staldbesøg hos Laust Bendix Jensen i Bryndum ved Esbjerg. Medierne har flittigt gjort brug af SAGROs specialister for at kunne fortælle om konsekvenserne af lukningen af minkerhvervet. Her er det driftsøkonom Lars Just Elnegaard, der bliver interviewet af TV Syd.

Minkavlere på vej ud af krise. ”Selv om jeg er stjernegal over forløbet, er vi nødt til at se fremad.” Sagt af Henning Christensen, formand for Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening, da SAGRO i december havde ét af en række møder for minkavlere. Usikkerhed om erstatning og den fremtidige økonomiske virkelighed fylder meget. Utraditionel jubilæumsbog. ”Nordvestjysk landbrug gennem 250 år” handler om erhvervets store betydning. Bag udgivelsen står Ingeborg Svennevig fra De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, forfatter og historiker Søren Poulsen og Kristian Gade, Holstebro Struer Landboforening. Bogen markerer også landboforeningens 200 års jubilæum.

Nytårskur i coronaens tegn. Jysk Landbrug sendte champagne ud til medlemmerne, så der kunne skåles online med formanden, H.C. Gæmelke ved nytårskuren i januar. Foruden bobler i glasset var der foredrag, og Lasse Jung med band underholdt de ca. 100 deltagere. Det fornægter sig ikke, at de er glade for at arbejde med tal i det nye revisionsselskab, Revenu, der har til huse i SAGRO, som også er medejer. Koppen med den drilagtige tekst er produceret som et led i lanceringen af Revenu.

Webinar: Færdig med mink, hvad nu? Torsdag den 11. februar kl. 16.00-16.20

Karriererådgivning ved løn- og HR-rådgiverne Rikke Frølund-Bastrup og Linda S. Hede, SAGRO. Korte, præcise og relevante informationer.

En gratis mulighed for at holde dig opdateret og styrke din viden.

Tilmelding er ikke nødvendig. Følg blot linket, som du finder under arrangementer på sagro.dk.

Medlemsmøde Familielandbruget VEST-Jylland Tirsdag den 23. februar kl. 18.30 Birk Centerpark 24, 7400 Herning Temadag om udendørs griseproduktion Tirsdag den 2. marts kl. 9.00-16.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund

Kom og hør foredraget af Peter Aalbæk: ”At gentænke andelstanken” samt nyt fra L&F. Peter Aalbæk er prisbelønnet filmproducent, skandaleombrust provokatør og nu økologisk landmand med store, grønne drømme: En økologisk, bæredygtig landsby med en samfundsopbygning inspireret af de danske andels- og arbejderbevægelser på markerne, der omgiver hans hjem. Peter Aalbæk Jensen regner med, at han om 2 år vil stå med muligheden for at bygge mellem 500 og 1.000 boliger med plads til 3-4.000 mennesker på de grønne marker udenfor Herfølge. På mødet fortæller Lone Andersen, viceformand L&F, desuden nyt fra Landbrug & Fødevarer. Tilmelding er ”først-til-mølle”, da der er begrænset antal pladser. Tilmeld dig senest 19. februar på tlf. 70 21 20 40 eller www.familielandbrugetvestjylland.dk. Serveringen er portionsanrettet og coronavenlig. Alle corona-restriktioner overholdes naturligvis. Pris 100 kr. pr. person, der betales ved indgangen. Klimaforhold og udvikling af den udendørs griseproduktion er temaet for årets faglige sammenkomst, som SvineRådgivningen er arrangør af. Læs portræt af en af oplægsholderne, Nicolaj Pedersen, Hovborg, på side 26-27. På temadagen fortæller han om sine tanker om bæredygtighed, og hvordan klimahensyn indarbejdes i bedriften. Blandt de øvrige indlæg er: • Den klimaneutrale gris v/Gustaf Bock, Director,

Sustainable Farming, Danish Crown • Klimaberegninger v/chefforsker Frank Oudshoorn, SEGES Økologi

Innovation Dagen afsluttes med en debat om klima og udvikling anført af Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen L&F. Se det fulde program for dagen på SvineRådgivningens hjemmeside www.svineraadgivningen.dk

Generalforsamlinger

Holstebro Struer Landboforening Torsdag den 11. marts kl. 19.00 (Spisning kl. 18.15)

Sted: SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

Sydvestjysk Landboforening Mandag den 15. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30)

Indlæg ved borgmester Erik Buhl, Varde Kommune. Sted: SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg V

Jysk Landbrug Tirsdag den 16. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30)

Sted: SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Herning-Ikast Landboforening Torsdag den 18. marts kl. 19.00 (Spisning kl. 18.00)

Sted: SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Familielandbruget VEST-Jylland Mandag den 22. marts kl. 19.30 (Spisning kl. 18.30)

Sted: SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

SENIORKLUBBER

Sydvestjysk LandboSenior

Generalforsamling Onsdag den 24. februar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole

Seniorklubben afholder den årlige generalforsamling. Mols Rejser fortæller bl.a. om rejse til Færøerne. Eftermiddagen slutter med kaffe på foreningens regning. Tilmelding senest den 16. februar på tlf. 7021 2040.

Besøg hos Sydvestjysk Brandvæsen Tirsdag den 16. marts kl. 10.00, Vibevej 18, Esbjerg Ø

Frokost i Skads Forsamlingshus. Herefter besøg på Biogasanlægget ved Korskroen. Pris 100 kr. pr. person, der opkræves på stedet. Sidste tilmelding den 16. februar til SAGRO på tlf. 7021 2040

Varde Landboforenings Seniorklub

Årsmøde Tirsdag den 23. marts kl. 14.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Dagsorden ifølge vedtægterne. På valg er Henning og Ruth Tobiasen (modtager ikke genvalg) samt Henning og Marie Bloch. Efter årsmødet fortæller Torben Worsøe om besøg hos bønder, bævere og ballepressere, og om menneskeskæbner, han er stødt på i sit arbejde som fotograf for LandbrugsAvisen. Tilmelding senest fredag den 19. marts hos SAGRO på tlf. 7021 2040

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Årsmøde i seniorklubben Mandag den 15. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Efter årsmødet vil Asger Christensen fortælle om sin første tid som medlem af EU-parlamentet. Tilmelding til Frede Mortensen, tlf. 9718 7105 eller mafam@mvb.net senest d. 12. marts

LandboSenior Herning

Generalforsamling Fredag den 19. marts kl. 11.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Der serveres smørrebrød. Efter frokost kommer Jens Ørskov fra Snejbjerg. Han vil fortælle om: Flygtninge før og under 2. Verdenskrig. Tilmelding senest mandag den 15. marts til SAGRO på tlf. 7021 2040

Ikast-Bording LandboSenior

Generalforsamling Onsdag den 24. februar kl. 9.30 i Bording Hallen

Dagsorden ifølge vedtægterne. På valg er: • Erling Østergaard • Hanne Grethe Iversen – ønsker ikke genvalg • Jens Carl Nielsen Efter generalforsamlingen fortæller Jørgen Tværmose Andersen om Kølkæregnen i 1800-tallet med udgangspunkt i den slægts- og lokalhistoriske bog ”Kirsten Marie og drengene”.

Foredrag ”Sandheden om Nordkorea” Onsdag den 10. marts kl. 9.30 i Bording Hallen

Tryllekunstner, forfatter og foredragsholder Jesper Grønkjær, Brabrand fortæller om diktaturstaten Nordkorea. En unik førstehåndsberetning fra en lukket verden. Hør personlige beretninger om drab, tortur, flugt, menneskehandel og fangelejre. Klik ind på www.tryllestav.dk. Ingen tilmelding – pris 60 kr.

Hedeboernes Seniorklub

Generalforsamling Tirsdag den 9. marts kl. 13.30 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen, 10, Aulum

Dagsorden ifølge vedtægterne.

ESBJERG

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem af: Medlem af:

VI SØGER NYE EJENDOMMETIL SALG

Vi har medvirket ved 120 handler i 2020 – og er specialister i at sælge alle typer landbrugsejendomme. Kontakt os for at drøfte mulighederne for salg af netop din ejendom – vi sikrer dig et trygt salgsforløb. Ring på 7660 2333

JYSK LandboGruppen JYSK LandboGruppen